BETÆNKNING om Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om den 73. samling i De Forenede Nationers Generalforsamling
27.6.2018 - (2018/2040(INI))
Udenrigsudvalget
Ordfører: Eugen Freund
UDKAST TIL EUROPA-PARLAMENTETS HENSTILLING
til Rådet om den 73. samling i De Forenede Nationers Generalforsamling
Europa-Parlamentet,
– der henviser til De Forenede Nationers (FN's) pagt,
– der henviser til FN-resolutionen, som blev vedtaget af Generalforsamlingen den 3. april 2006, om nedsættelse af Menneskerettighedsrådet,
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 21, 34 og 36,
– der henviser til EU's årsberetning om menneskerettighederne og demokrati i verden i 2016 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, præamblen og artikel 18, og til FN's menneskerettighedskonventioner og de valgfrie protokoller hertil,
– der henviser til sin henstilling til Rådet af 5. juli 2017 om den 72. samling i FN's Generalforsamling[1],
– der henviser til FN-resolutionen, som blev vedtaget af Generalforsamlingen den 3. maj 2011, om Den Europæiske Unions deltagelse i De Forenede Nationers arbejde, som giver EU ret til komme med indlæg på FN's Generalforsamling, forelægge mundtlige forslag og ændringsforslag, der kan sættes til afstemning efter anmodning fra en medlemsstat, samt til at gøre brug af retten til at svare,
– der henviser til Rådets konklusioner af 17. juli 2017 om EU's prioriteringer for den 72. samling i FN's Generalforsamling,
– der henviser til New York-erklæringen om flygtninge og migranter af 19. september 2016,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, 1820, 1888, 1889, 1960, 2106, 2122 og 2242 om kvinder, fred og sikkerhed,
– der henviser til de hovedprincipper, der er fastsat i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik af juni 2016, og specielt dem, der angår suverænitet, territorial integritet og ukrænkeligheden af staternes grænser, som respekteres i lige høj grad af alle deltagende stater,
– der henviser til sin årsrapport om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik af 13. december 2017[2],
– der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling,
– der henviser til forretningsordenens artikel 113,
– der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0230/2018),
A. der henviser til, at EU og dets medlemsstater fortsat fuldt ud støtter multilateralisme, global regeringsførelse og fremme af FN's kerneværdier som en integreret del af EU's udenrigspolitik og de tre søjler i FN's system: menneskerettigheder, fred og sikkerhed og udvikling; der henviser til, at et multilateralt system baseret på universelle regler og værdier er bedst egnet til at løse kriser, udfordringer og trusler; der henviser til, at selve fremtiden for det multilaterale system står over for hidtil usete udfordringer;
B. der henviser til, at EU's globale strategi afspejler omfanget af nutidens globale udfordringer, som kræver et stærkt og mere effektivt FN og en uddybning af samarbejdet på medlemsstatsniveau, både i EU og FN;
C. der henviser til, at EU's medlemsstater er nødt til at bestræbe sig til det yderste på at samordne deres optræden i FN-systemets organer og tale med én stemme baseret på international menneskerettighedslovgivning og EU's kerneværdier; der henviser til, at dette samarbejde skal baseres på en fælles indsats for at forebygge en yderligere optrapning af igangværende konflikter og støtte en løsning deraf, fremme effektiv nedrustning og våbenkontrol, navnlig med hensyn til atomarsenaler, gennemføre målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaforandringer samt bidrage til en regelbaseret international orden efter mandatet i artikel 34, stk. 1, i TEU;
D. der henviser til, at den globale politiske orden og sikkerhedsmiljøet udvikler sig med hastig fart og kræver globale løsninger; der henviser til, at De Forenede Nationer fortsat er i centrum for et multilateralt samarbejdssystem mellem medlemsstaterne om at tackle disse udfordringer og egner sig bedst til at håndtere internationale kriser, globale udfordringer og trusler;
E. der henviser til, at verden står over for en række globale udfordringer vedrørende nuværende og kommende konflikter som f.eks. klimaforandringer og terrorisme, som skal tackles på globalt plan; der henviser til, at den nuværende struktur i FN's Sikkerhedsråd stadig er baseret på et forældet politisk scenarie, og at beslutningsprocessen ikke i tilstrækkelig grad afspejler en ændret global realitet; der henviser til, at EU og dets medlemsstater har medvirket til at forme FN's globale 2030-dagsorden, og at EU fortsat er fast besluttet på at være frontløber i at mobilisere alle midler til gennemførelse og en stærk opfølgnings-, overvågnings- og revisionsmekanisme for at sikre fremskridt og ansvarlighed; der henviser til, at dette afspejles i EU's optræden udadtil og andre EU-politikker på tværs af EU's finansielle instrumenter;
F. der henviser til, at de tre søjler i FN - fred og sikkerhed, udvikling, menneskerettigheder og retsstatsprincippet - er uadskillelige og gensidigt forstærkende; der henviser til, at FN's oprindelige formål med at bevare freden er blevet udfordret af fortsatte komplekse kriser;
G. der henviser til, at FN's besværlige bureaukratiske procedurer og komplekse og stive struktur indimellem har været til hinder for en velfungerende institution og dens evne til at reagere hurtigt på kriser og globale udfordringer;
H. der henviser til, at en vellykket reaktion på globale kriser, udfordringer og trusler kræver et effektivt multilateralt system baseret på universelle regler og værdier;
I. der henviser til, at der bliver sat spørgsmålstegn ved den internationale orden baseret på samarbejde, dialog og menneskerettigheder fra en række nationalistiske og protektionistiske bevægelsers side overalt i verden;
J. der henviser til, at det stadig større antal opgaver for FN-systemet kræver tilstrækkelig finansiering fra medlemsstaterne; der henviser til, at der er et voksende gab mellem organisationens behov og den finansiering, der ydes; der henviser til, at EU og dets medlemsstater i lyset af USA's hensigt om at skære i bidraget til FN's budget samlet set stadig er den største økonomiske bidragsyder og bør støtte FN's generalsekretær aktivt i dennes bestræbelser på at sikre, at FN fungerer og finansieres rigtigt, med det primære formål at bekæmpe fattigdom, fremme fred og stabilitet på langt sigt, forsvare menneskerettighederne, bekæmpe social ulighed og yde humanitær hjælp til befolkninger, lande og regioner, som konfronteres med alle former for kriser, både naturlige og menneskeskabte; der henviser til, at EU's bidrag til FN bør være mere synlige; der henviser til, at FN's organisationer, herunder De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA), har lidt store finansielle nedskæringer; der henviser til, at det nuværende finansieringsniveau til FN fortsat er utilstrækkeligt, hvis det skal være muligt for organisationen at gennemføre sit mandat og imødekomme de aktuelle globale udfordringer;
K. der henviser til, at demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet er udsat for en stigende trussel i mange af verdens regioner, og at civilsamfundet får mindre og mindre plads i mange FN-medlemsstater; der henviser til, at menneskeretsforkæmpere og civilsamfundsaktivister udsættes for stadig større trusler og risici i hele verden, når de udfører deres legitime arbejde;
L. der henviser til, at fremme og beskyttelse af menneskerettighederne er kernen i multilateralismen og en central del af FN-systemet; der henviser til, at EU er en stærk tilhænger af alle menneskerettigheder, som er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne; der henviser til, at EU er en af de mest dedikerede forsvarere og fortalere for menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, kulturelle værdier og mangfoldighed, demokrati og retsstatsforhold; der henviser til, at disse værdier er udsat for en stigende trussel i mange af verdens regioner; der henviser til, at menneskeretsforkæmpere og civilsamfundsaktivister udsættes for stadig større trusler og risici, når de udfører deres legitime arbejde, og udsættes for stadig større repressalier for at interagere med FN's organer og mekanismer; der henviser til, at det internationale samfund og EU skal øge indsatsen for at beskytte og støtte menneskerettighedsforkæmpere og opretholde internationale standarder for demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, navnlig med hensyn til minoritetsgruppers rettigheder eller rettigheder for sårbare grupper, herunder kvinder, børn, unge etniske, racemæssige eller religiøse mindretal, migranter, flygtninge og internt fordrevne, personer med handicap, lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI-personer) og oprindelige befolkningsgrupper;
1. henstiller følgende til Rådet:
Reform af FN-systemet, herunder reform af Sikkerhedsrådet
a) aktivt at støtte FN's generalsekretærs treleddede reformdagsorden med det formål at gøre FN-systemet reelt koordineret, effektivt, produktivt, integreret, gennemsigtigt og ansvarligt; at støtte strømliningen af freds- og sikkerhedsstrukturen, som er nødt til at blive mere effektiv, fokuseret, ordentligt finansieret og operationel med en mere balanceret opdeling af beføjelserne og med en mere effektiv mangfoldighed med hensyn til regional repræsentation i alle dens organer;
b) at støtte reduceret bureaukrati, forenklede procedurer og decentraliseret beslutningstagning med større gennemsigtighed og ansvarlighed for FN's personales missioner og arbejde, navnlig med hensyn til operationer i marken;
c) at støtte FN's generalsekretærs bestræbelser på at gennemføre væsentlige ændringer for at bringe FN's udviklingssystem i overensstemmelse med prioriteringerne i 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling og beskyttelsesansvaret (R2P) og effektivisere det med henblik på bedre gennemførelse heraf;
d) at opfordre FN's medlemsstater til at styrke både FN's generalsekretær og vicegeneralsekretæren og deres respektive myndigheder under strømliningen af FN's forvaltningssystem med henblik på at fremme større effektivitet, fleksibilitet, lydhørhed og værdi for pengene i FN og dets organisationer;
e) at minde alle FN's medlemsstater om deres forpligtelse til at opretholde deres økonomiske indsatsniveau for at støtte alle FN's organisationer og opfylde deres forpligtelser vedrørende udgifter til udviklingsstøtte og samtidig øge effektiviteten og virkningen deraf samt holde regeringerne ansvarlige for gennemførelsen af de globale mål for bæredygtig udvikling;
f) aktivt at støtte FN's generalsekretærs indsats for gennemførelse af FN's strategi om ligestilling som et vigtigt redskab til at sikre lige repræsentation af kvinder i FN-systemet; at udpege flere kvinder og navnlig kvinder fra minoritetsgrupper til de øverste ledelsesposter i FN's hovedkvarter og indføre integrering af kønsaspektet og kønsbudgettering; at opfordre EU og FN til at udnævne flere kvindelige politibetjente og soldater til missioner og operationer; at presse på for tværfaglige rådgivere i kønsspørgsmål for de enkelte missioner og operationer og specifikke handlingsplaner, som udformer, hvordan FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 2242 gennemføres på niveauet for hver enkelt mission og operation; at sikre, at alle FN-styrker har samme minimumskrav til uddannelse og kompetencer, og at de skal have et klart køns-, LGBTI- og antiracismeperspektiv med nultolerance over for alle former for seksuel udnyttelse og vold, herunder med en effektiv informantfunktion i FN, som anonymt kan rapportere om overtrædelser begået af FN-personale mod såvel FN-personale som lokale;
g) at understrege den betydning, som EU's medlemsstater tillægger koordineringen af deres indsats i de styrende organer og enheder i FN-systemet;
h) at opfordre til en omfattende reform af FN's Sikkerhedsråd med henblik på at gøre det mere repræsentativt på grundlag af en bred konsensus for at sikre, at det reagerer hurtigere og mere effektivt på trusler mod den internationale fred og sikkerhed; at fremme en revitalisering af Generalforsamlingens arbejde og en bedre samordning og større kohærens i alle FN-institutionernes aktiviteter;
i) at øge bestræbelserne på at reformere FN's Sikkerhedsråd i særdeleshed, gennem en betydelig begrænsning eller ved regulering af brugen af retten til at nedlægge veto i de tilfælde, hvor der er beviser for krigsforbrydelser mod menneskeheden, som har hindret beslutningsprocessen, og gennem en ændring af sammensætningen af dets medlemskab for bedre at afspejle verdensordenen af i dag, bl.a. ved at tildele et permanent sæde til Den Europæiske Union;
j) at opfordre EU og dets medlemsstater til at tale med én stemme; at støtte indsatsen fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), EU's delegationer i New York og Genève og medlemsstaterne for at forbedre koordineringen af EU's holdninger og nå frem til en fælles holdning, når de stemmer, for at forbedre EU's kohærens og troværdighed i FN;
k) at gentage sin støtte til det arbejde, der udføres i FN's Menneskerettighedsråds særlige samling, herunder de særlige rapportører, og andre tematiske og landespecifikke menneskerettighedsmekanismer og en opfordring til alle FN's partnerstater til at udstede åbne invitationer til at besøge deres lande;
l) at støtte etableringen af en åben og inklusiv mellemstatslig forberedende proces under FN's Generalforsamling til et FN-topmøde i 2020 i anledning af FN's 75-årsjubilæum, hvor der vil blive overvejet omfattende reformforanstaltninger med henblik på fornyelse og styrkelse af FN;
m) at arbejde for oprettelse af en parlamentarisk forsamling under FN-systemet med henblik på at gøre den globale styring mere demokratisk og øge den demokratiske ansvarlighed og gennemsigtigheden og forbedre muligheden for borgernes deltagelse i FN's aktiviteter og navnlig bidrage til en vellykket gennemførelse af FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling;
Fred og sikkerhed
n) at opfordre EU og FN til at spille en supplerende og forstærkende rolle over for hinanden, hver gang freden og sikkerheden er truet; at indlede et struktureret politisk samarbejde mellem EU og FN;
o) at fremme en større indsats fra medlemsstaterne med hensyn til fred og sikkerhed, både på internationalt og internt plan; at støtte FN's generalsekretær i hans bestræbelser på at øge FN's deltagelse i fredsforhandlingerne; at opfordre FN til at prioritere forebyggelse, mægling og politiske løsninger på konflikter og samtidig tackle deres hovedårsager og drivkræfter; fortsat at støtte FN's særlige udsendinges arbejde, foranstaltninger og initiativer med henblik på at få løst disse konflikter; at øge medlemsstaternes støtte til FN's fredsbevarende og fredsopbyggende operationer, i særdeleshed ved at bidrage med personale og udstyr, og styrke EU's rolle som facilitator i denne henseende; at sikre bedre synlighed af denne støtte og disse bidrag; at sikre, at alle FN's fredsbevarende og fredsopbyggende operationer har et menneskerettighedsmandat og tilstrækkeligt personale til at varetage denne funktion;
p) at uddybe samarbejdet med FN i det strategiske partnerskab om fredsbevarelse og krisestyring; at opfordre til et samarbejde mellem EU og FN om en reform af sikkerhedssektoren; at opfordre FN til at øge troværdigheden og gennemsigtigheden af de fredsbevarende operationer ved at etablere og styrke effektive mekanismer til at forebygge eventuelt misbrug fra FN's personales side og gøre dem ansvarlige; at vedtage en multilateral tilgang i hele den overordnede proces for missionerne; at øge interaktionen med lokalsamfund og sikre, at de beskyttes og hjælpes; at sikre at beskyttelse af civile er kernen i det fredsbevarende mandat; at øge støtten til de lokale aktører ved at styrke de mest sårbare grupper, der skal optræde som drivkræfter bag forandring og skabe rum for at inddrage dem i alle faser af det humanitære og fredsskabende arbejde; at opfordre FN til at reducere de overordnede miljøkonsekvenser af FN's fredsbevarende operationer og opnå bedre omkostningseffektivitet og sikkerhed for både tropper og for civile i værtslandene;
q) at understrege, at globale og regionale trusler samt fælles globale bekymringer kræver, at hele det internationale samfund reagerer hurtigere og tager ansvar; at understrege, at hvis en stat er ude af stand til eller ikke er villig til at opfylde sit beskyttelsesansvar, tilfalder dette ansvar det internationale samfund, herunder alle FN's Sikkerhedsråds permanente medlemmer og med inddragelse af alle andre betydelige nye vækstøkonomier og udviklingslande, idet de, der krænker folkeretten, skal straffes tilsvarende; at styrke de blå hjelmes kapacitet; at opfordre EU til at tilskynde vækst- og udviklingslandene til at tilslutte sig det internationale samfund, når det handler under sit R2P;
r) at hilse et samarbejde mellem EU, FN og andre mellemstatslige organisationer, som f.eks. et tresidet samarbejde mellem Den Afrikanske Union (AU), EU og FN, velkommen som et stærkt middel til at styrke multilateralismen og den global styring og yde bistand til dem, der har behov for international beskyttelse, og samtidig sikre respekten for menneskerettighederne og den internationale humanitære lovgivning og opfordre til en samordnet indsats med hensyn til kapacitetsopbygning i denne henseende fra EU, FN og AU;
s) fortsat at fremme en bred definition af begrebet menneskers sikkerhed og R2P og yderligere støtte FN i at spille en stærk rolle i forbindelse med gennemførelsen af disse; yderligere at styrke den rolle, som R2P spiller som et vigtigt princip i FN-medlemsstaternes arbejde med konfliktløsning, menneskerettigheder og udvikling; fortsat at støtte bestræbelserne på yderligere at operationalisere R2P og støtte, at FN fortsat spiller en afgørende rolle ved at bistå landene i forbindelse med gennemførelsen af R2P for at værne om menneskerettighederne, retsstatsprincippet og den humanitære folkeret; at minde om EU's tilsagn om at gennemføre R2P samt at forebygge og standse krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med grusomheder;
t) at anvende alle disponible instrumenter til at øge statslige og ikke-statslige aktørers foranstaltningers overensstemmelse med den humanitære folkeret; at støtte bestræbelser under ledelse af Den Internationale Røde Kors Komité hen imod etableringen af en effektiv mekanisme til at styrke overholdelsen af den humanitære folkeret;
u) at gentage sin utvetydige fordømmelse af terrorisme og sin fulde støtte til foranstaltninger, der sigter mod at besejre og udrydde terrororganisationer, navnlig Daesh/ISIS, som udgør en klar trussel mod den regionale og internationale sikkerhed; at samarbejde med FN's Generalforsamling og FN's Sikkerhedsråd om at bekæmpe finansiering af terrorisme under hensyntagen til Europa-Parlamentets henstilling af 1. marts 2018[3] og opbygge mekanismer til at udpege terrorister og terrororganisationer og styrke ordninger for indefrysning af aktiver på verdensplan for at støtte De Forenede Nationers Institut for Interregional Kriminalitets- og Strafforfølgelsesforskning (UNICRI) i gennemførelsen og operationaliseringen af Det Globale Forum for Terrorbekæmpelse (GCTF), der bygger på det globale initiativ mod grænseoverskridende organiseret kriminalitet; at styrke EU's og FN's fælles bestræbelser for at bekæmpe de grundlæggende årsager til terrorisme, navnlig imødegåelse af hybride trusler og udvikling af forskning og kapacitetsopbygning inden for cyberforsvar; at basere sig på eksisterende initiativer etableret af lokale partnere til at udforme, gennemføre og udvikle metoder til at bekæmpe radikalisering og rekruttering til terrorisme; at intensivere bestræbelserne på at slå ned på rekruttering og bekæmpe terrorpropaganda, som begge dele foretages gennem sociale medieplatforme og netværk af radikaliserede hadprædikanter; at støtte tiltag til at styrke lokalsamfundenes modstandsdygtighed, som er sårbar over for radikalisering, herunder ved at tage hensyn til de økonomiske, sociale, kulturelle og politiske årsager, der fører til det; at styrke effektiviteten af det internationale politi-, rets- og domstolssamarbejde i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet; at fremme uddannelse som et redskab til at forhindre terrorisme; at støtte radikaliseringsbekæmpelses- og afradikaliseringspolitikker i overensstemmelse med FN's handlingsplan for forebyggelse af voldelig ekstremisme; at støtte et øget bidrag fra EU's side til FN's kapacitetsopbygningsinitiativer i forbindelse med bekæmpelsen af terrorkrigere og voldelig ekstremisme;
v) at presse på for at skabe et stærkere multilateralt engagement i at finde holdbare politiske løsninger på de igangværende konflikter i Mellemøsten og Nordafrika; fortsat at støtte FN's særlige udsendinges arbejde, foranstaltninger og initiativer med henblik på at få løst disse konflikter; at støtte EU's rolle på det humanitære område; at opfordre til fortsat humanitær, finansiel og politisk bistand fra det internationale samfund; at drage de ansvarlige for krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen til ansvar herfor og arbejde på at sætte en omgående stopper for vold; at insistere på, at en syrisk ledet politisk proces med sigte mod frie og retfærdige valg, der fremmes og overvåges af FN og afholdes på grundlag af en ny forfatning, er den eneste måde at skabe fred i landet på; at understrege, at en landsdækkende inklusiv våbenhvile og en fredelig gensidigt acceptabel løsning på krisen i Syrien kan opnås under FN og, som fastlagt i Genève-kommunikéet fra 2012 og FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 (2015), med støtte fra FN's generalsekretærs særlige udsending for Syrien; indtrængende at opfordre det internationale samfund til at gøre alt, hvad der står i dets magt, for på stærkeste vis at fordømme de ansvarlige for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået under konflikten i Syrien; at støtte FN's generalsekretærs opfordring til at nedsætte et nyt upartisk og uafhængigt panel, som skal udpege de skyldige i kemiske angreb i Syrien, da manglen på et sådant organ øger risikoen for militær optrapning; at støtte FN's initiativ vedrørende en fredsplan for Yemen og hurtigst muligt at gøre noget ved den humanitære krise; at opfordre alle parter til at respektere menneskerettighederne og frihedsrettighederne for alle borgere i Yemen og at understrege behovet for at forhandle et politisk forlig gennem en inklusiv intern dialog i Yemen;
w) at sikre sig, at FN's Generalforsamling i samarbejde med EU tilvejebringer alle positive instrumenter til at sikre en holdbar og effektiv tostatsløsning på grundlag af grænserne fra 1967, med Jerusalem som hovedstad i begge stater, og en sikker israelsk stat med sikre og anerkendte grænser og en uafhængig, demokratisk, sammenhængende og levedygtig palæstinensisk stat, der lever side om side i fred og sikkerhed;
x) at handle efter EU-Domstolens dom om Vestsahara og at støtte FN's bestræbelser på at opnå en retfærdig og varig løsning på konflikten i Vestsahara på grundlag af det vestsahariske folks ret til selvbestemmelse i overensstemmelse med de relevante FN-resolutioner; at presse på for, at FN-missionen for folkeafstemning i Vestsahara (MINURSO) skal have et menneskerettighedsmandat i overensstemmelse med alle FN's andre fredsbevarende missioner;
y) vedholdende at fokusere på de vigtigste trusler mod sikkerheden i Sahel, Sahara, Tchadsøen og Afrikas Horn med henblik på at udrydde terrortruslen fra grupper med tilknytning til ISIL/Daesh og al-Qaeda samt fra Boko Haram eller andre tilknyttede terrorgrupper;
z) at værne om atomaftalen mellem Iran og Sikkerhedsrådets medlemmer plus Tyskland, som er en stor succes for det internationale diplomati, og navnlig EU's diplomati, og fortsat at lægge pres på USA, for at det leverer resultater i forbindelse med dens praktiske gennemførelse;
aa) at fortsætte med at kræve fuld respekt for de internationalt anerkendte grænsers suverænitet og Georgiens, Moldovas og Ukraines territoriale integritet i lyset af krænkelserne af folkeretten i disse områder; at støtte og give ny kraft til de diplomatiske bestræbelser på at nå frem til en fredelig og bæredygtig bilæggelse af disse vedvarende og fastfrosne konflikter; indtrængende at opfordre det internationale samfund til fuldt ud at implementere politikken med ikke at anerkende den ulovlige annektering af Krim;
ab) at støtte de koreanske samtaler i forbindelse med bestræbelserne på at fjerne atomvåben på den koreanske halvø; at opfordre alle internationale aktører, som deltager aktivt og positivt, til at bidrage til dette mål på grundlag af dialoger;
ac) indtrængende at opfordre FN's Generalforsamling og FN's Sikkerhedsråd til at drøfte spændingerne i Det Sydkinesiske Hav med henblik på at tilskynde alle berørte parter til at afslutte forhandlingen om en adfærdskodeks;
Dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed
ad) at opfordre alle medlemsstaterne til fortsat at støtte og gennemføre de otte resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd[4], som udgør dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed, og til at orientere arbejdet i retning af at opnå fuld ligestilling mellem kønnene og sikre kvinders deltagelse, beskyttelse og rettigheder i alle faser af konfliktcyklusser, fra konfliktforebyggelse til genopbygning efter konflikter og samtidig vedtage en strategi med fokus på ofrene for at reducere yderligere skade på kvinder og piger, som er direkte påvirket af konflikter;
ae) at minde om, at kvinders deltagelse i fredsprocesser fortsat er et af de mest uopfyldte aspekter af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed til trods for, at kvinder er de primære ofre for sikkerhedsmæssige, politiske og humanitære kriser; at fremhæve, at FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed ikke har nået sit primære mål med hensyn til at beskytte kvinder og øge deres deltagelse i politiske og beslutningstagende processer væsentligt; at minde om, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip i EU og dets medlemsstater, og at fremme af ligestilling er et af EU's vigtigste mål; fortsat at fremme lighed og ikke-forskelsbehandling mellem kvinder og mænd og aktivt fremme yderligere tiltag mod krænkelser af LGBTI-personers rettigheder; at involvere de mest sårbare personer på alle niveauer i beslutningsprocessen og i alle processer;
af) at minde om, at væbnede konflikter gør både mænd og kvinder sårbare, men udgør en større risiko for kvinder i form af økonomisk og seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, fordrivelse og tilbageholdelse samt seksuel vold såsom voldtægt, der anvendes som krigstaktik og udgør en krigsforbrydelse; at garantere sikker lægehjælp i tilfælde af krigsvoldtægter; at opfordre til øget beskyttelse af mindreårige, kvinder, piger og ældre i konfliktsituationer, navnlig med hensyn til seksuel vold og børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, samt ofre, som er mænd og drenge, hvis reelle antal i konfliktpåvirkede områder er svært undervurderet ifølge WHO og internationale undersøgelser[5]; indtrængende at opfordre alle FN's medlemsstater til at stille alle de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed for at hjælpe befolkningen i konfliktområder;
ag) at opfordre FN til at opstille effektive procedurer for indberetning af bekymringer eller beviser på misbrug, svig, korruption og forsømmelse vedrørende aktiviteter udført af FN's militære og civile personale under de fredsbevarende missioner og tackle disse tilfælde gennem specifikke og rettidige undersøgelser; hurtigst muligt at ændre den kendsgerning, at retssager vedrørende påstået misbrug på nuværende tidspunkt fortsat er rent frivillige og afhænger af det land, der bidrager med tropper; hurtigst muligt og uden forsinkelse at adressere alle aspekter af FN's evalueringsrapport af 15. maj 2015 om retshåndhævelse og bestræbelser på afhjælpende bistand i forbindelse med seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug begået af De Forenede Nationer og FN-relateret personale under fredsbevarende operationer og drage gerningsmændene til ansvar; uden forsinkelse og med den største beslutsomhed at efterforske, retsforfølge og dømme enhver militært og civilt ansat, som har begået seksuel vold; at opfordre til yderligere uddannelse af FN's fredsbevarende personale i den internationale protokol om dokumentation og undersøgelse af seksuel vold i konflikter for at fremme ekspertise inden for seksuel vold;
ah) at støtte og styrke den internationale indsats gennem FN for at sikre medtagelse af kønsspecifikke analyser og integrering af menneskerettighederne og kønsspørgsmål i alle FN's aktiviteter, navnlig inden for fredsbevarende operationer, humanitære operationer, genopbygning efter konflikter og forsoningsprocesser; at udarbejde indikatorer og indføre overvågningsredskaber for at måle de fremskridt, der gøres for så vidt angår kvinders deltagelse i freds- og sikkerhedsopbygningen, herunder i fredsbevarende operationer, og for at sikre ansvarliggørelse og en effektiv inddragelse i samfund og lokalsamfund og at sikre en bedre kultur og adfærd, hvilket også er på linje med FN's generalsekretærs panel på højt plan om styrkelse af kvinders økonomiske stilling; at sikre, at gennemførelsen af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed omfatter passende finansiering og yder støtte til at gøre kvinder til det centrale element i alle bestræbelser på at tackle globale udfordringer, herunder stigende voldelig ekstremisme, konfliktforebyggelse og -mægling, humanitære kriser, fattigdom, klimaændringer, migration, bæredygtig udvikling, fred og sikkerhed;
ai) at støtte og styrke den internationale indsats gennem FN for at få standset misbrug af børn i væbnede konflikter og mere effektivt at gøre noget ved konsekvenserne af konflikt- og postkonfliktsituationer for piger; at støtte den rolle, som FN's arbejdsgruppe om børn i væbnede konflikter spiller med hensyn til at uddybe støtten til rettighederne for unge, som er påvirket af krig, og støtte FN's kampagne "Children Not Soldiers" med henblik på at sætte en stopper for væbnede regeringsstyrkers og ikkestatslige aktørers brug af børn i konflikter;
aj) at opretholde sit engagement sammen med FN om overvågning og effektiv gennemførelse af Spotlight-initiativet, som sigter mod at sætte en stopper for alle former for vold mod kvinder og piger;
Konfliktforebyggelse og mægling
ak) at tilvejebringe alle midler til proaktivt at støtte FN's generalsekretærs prioriteringer inden for konfliktforebyggelse og mægling[6], gennem initiativer såsom oprettelsen af den højtstående rådgivende gruppe om mægling og på linje med prioriteterne for instrumenterne under FN's særlige politiske missioner og under FN's fond for fredsopbyggende indsatser; at sikre, at menneskerettighederne er i centrum for konfliktforebyggelses- og mæglingspolitikkerne;
al) at styrke den operationelle side af EU's og FN's prioriteringer i forbindelse med konfliktforebyggelse og -begrænsning, bl.a. ved at sikre, at der er erfarne mæglere og mæglingsrådgivere, herunder kvindelige udsendinge og højtstående embedsmænd, til rådighed, og at sikre en mere effektiv koordinering af FN's politiske og humanitære instrumenter og dets instrumenter inden for sikkerhed og udvikling;
am) at tage højde for, at kvinder er bemærkelsesværdigt underrepræsenterede ved fredsbordet, hvor der træffes afgørende beslutninger om genopbygning og forvaltning efter konflikter, på trods af den omstændighed, at der, når kvinder har en fremtrædende rolle i fredsprocesserne, er 20 % større sandsynlighed for at nå en aftale, som varer mindst to år, og 35 % større sandsynlighed for en aftale, der varer i mindst 15 år;
an) at yde stærk støtte til dagsordenen for unge, fred og sikkerhed og dens målsætning om at give unge en kraftigere stemme i forbindelse med beslutningstagningen på lokalt plan, på nationalt, regionalt og internationalt plan; i den forbindelse at støtte etableringen af mekanismer, der vil gøre det muligt for unge at deltage meningsfuldt i fredsprocesserne;
ao) yderligere at styrke samarbejdet mellem EU og FN om udformning af instrumenter til at imødegå det tilbagevendende problem med vold i forbindelse med valg, bl.a. ved at trække på europæiske parlamentsmedlemmers erfaringer med valgobservationsmissioner og bygge videre på parlamentariske dialoger med politiske partier forud for valg for at give valgene større troværdighed i de lande, der søger at styrke deres demokratiske procedurer, og at sende et stærkt budskab til dem, der prøver at misbruge systemet;
ap) at minde om EU's væsentlige bidrag (de eksterne finansieringsinstrumenter) til FN-systemet, herunder global fred, retsstatsprincippet og menneskerettigheder og udviklingsdagsordenen;
aq) at yde stærk støtte til generalsekretærens forslag om at gøre FN's udviklingssystem mere effektivt og at formulere en støttende holdning med hensyn til den foreslåede finansieringsaftale til gengæld for øget effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed;
Ikkespredning, våbenkontrol og nedrustning
ar) systematisk at støtte alle FN-foranstaltninger vedrørende nedrustning, skabelse af tillid, ikkespredning og bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben, herunder udvikling, produktion, erhvervelse, oplagring, opbevaring, overdragelse eller brug af kemiske våben foretaget af stater eller af ikkestatslige aktører;
as) at udtrykke bekymring over eroderingen af det eksisterende system for våbenkontrol og nedrustning og af systemets retlige instrumenter; at støtte alle bestræbelser på at få indsatsen for våbenkontrol og nedrustning tilbage på sporet, herunder ved at genoplive konferencen om nedrustning; at fremme nuklear ikkespredning gennem 2020-revisionsprocessen ved uden ophør at lade traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger træde i kraft; at bestræbe sig på at håndhæve konventionen om kemiske våben; på ny at bekræfte forpligtelsen over for målsætningerne i konventionen og at tilskynde alle FN's medlemsstater til at ratificere eller tiltræde den; at styrke Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) og dens arbejde ved at sikre, at den har passende finansielle ressourcer og personale til at nå målsætningerne; at sikre retsforfølgelse af gerningsmændene, når der rapporteres om anvendelse af kemiske våben; at sikre, at de ansvarlige stilles til regnskab for krænkelser af traktaterne om nedrustning og våbenkontrol ved hjælp af de eksisterende våbenkontrolmekanismer og nedrustningsinstrumenter; at støtte traktaten om forbud mod kernevåben, der i 2017 fik opbakning fra 122 af FN's medlemsstater, og at arbejde for, at alle FN's medlemsstater underskriver og ratificerer traktaten; uden ophold at fremme den nukleare nedrustning både regionalt og globalt i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 27. oktober 2016, der opfordrer alle EU's medlemsstater til at støtte FN-konferencen om udformning af et retligt bindende instrument til forbud mod kernevåben; at støtte FN's bestræbelser på at forhindre ikkestatslige aktører og terrorgrupper i at udvikle, fremstille, erhverve eller overføre masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidler hertil; at kræve fuld overholdelse af traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPT), konventionen om kemiske våben og konventionen om biologiske våben;
at) fuldt ud at gennemføre traktaten om våbenhandel (ATT) og at tilskynde alle FN's medlemsstater til at ratificere eller tiltræde den;
au) at arbejde hen imod en mere effektiv indsats mod spredning af og ulovlig handel med våben og ammunition, herunder håndvåben og lette våben, navnlig ved at udvikle et system til sporing af våben; at anmode FN's medlemsstater om at tage aktive skridt i retning af global nedrustning og forhindring af våbenkapløb;
av) at holde særligt øje med de teknologiske fremskridt på området for udvikling af robotbaserede våben og, navnlig, med droner og bevæbnede robotter, og om de overholder folkeretten; at etablere retlige rammer for droner og bevæbnede robotter i overensstemmelse med gældende international humanitær folkeret for at forhindre, at denne teknologi bliver misbrugt i forbindelse med staters og ikkestatslige aktørers ulovlige aktiviteter; at fremme indledningen af effektive forhandlinger om forbud mod droner og væbnede robotter, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding; at fremme en FN-baseret retlig ramme med udtrykkelige bestemmelser om, at anvendelsen af væbnede droner skal ske under overholdelse af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning; kraftigt at fordømme de udbredte menneskerettighedskrænkelser og overtrædelser af den humanitære folkeret; at opfordre til øget beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i alle dimensioner, i hvilke de kommer til udtryk, herunder i forbindelse med nye teknologier; at arbejde hen imod et internationalt forbud mod våbensystemer, i hvilke der ikke er menneskelig styring inde over anvendelsen af magt, hvilket Parlamentet ved flere lejligheder har bedt om, og som forberedelse til de relevante møder på FN-plan snarest muligt at formulere og vedtage en fælles holdning til autonome våbensystemer og i de relevante fora at tale med én stemme og handle i overensstemmelse dermed;
aw) at tilskynde alle FN's medlemsstater til at underskrive og ratificere konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion;
ax) med henvisning til FN's Miljøforsamlings resolution UNEP/EA.3/Res.1 og til FN's Menneskerettighedsråds resolution 34/20 at arbejde hen imod en præcisering og udvikling af forpligtelserne efter konflikter med hensyn til rydning og håndtering af forurening hidrørende fra brugen af våben med forarmet uran samt hjælp til de lokalsamfund, hvor disse våben har været anvendt;
Menneskerettigheder, demokrati og retsstaten
ay) at minde om, at menneskerettighederne er udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne; at opfordre EU og FN til ikke kun på det kraftigste at fordømme den bekymrende globale tendens til at marginalisere og fornægte menneskerettighederne for at imødegå enhver negativ tendens, herunder hvad angår civilsamfundets stadig mere begrænsede manøvrerum i verden, men også at gøre effektiv brug af de forhåndenværende retlige instrumenter, navnlig artikel 2 i EU's associeringsaftaler med tredjelande, når det er relevant; indtrængende at opfordre alle FN's medlemsstater til at ratificere og effektivt gennemføre alle FN's centrale menneskerettighedskonventioner, herunder FN-konventionen mod tortur og den valgfrie protokol hertil, de valgfrie protokoller til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder samt den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der indeholder bestemmelser om klage- og undersøgelsesmekanismer, og til at overholde disse instrumenters rapporteringsforpligtelser og forpligtelsen til i god tro at samarbejde med FN's menneskerettighedsmekanismer; at være opmærksom på de modreaktioner, som i hele verden ses mod mennesker, der forsvarer menneskerettighederne og arbejder for demokratisering;
az) at sikre, at menneskerettighedsreformer fortsat vil være fuldt integreret i FN's tre reformsøjler; at støtte integrationen af menneskerettighedsdimensionen i De Forenede Nationers arbejde;
aaa) at fremme friheden for deister og theister og personer, der betragter sig selv som ateister, agnostikere, humanister og fritænkere;
aab) fortsat at forsvare religions- og trosfriheden; at opfordre til en større indsats for at beskytte religiøse og andre mindretals rettigheder; at opfordre til øget beskyttelse af religiøse mindretal mod forfølgelse og vold; at opfordre til ophævelse af love, der kriminaliserer blasfemi og apostasi og tjener som påskud for forfølgelse af religiøse mindretal og ikketroende; at støtte det arbejde, der udføres af den særlige rapportør om religions- og trosfrihed; aktivt at arbejde for, at FN anerkender det folkedrab på religiøse og andre mindretal, som begås af ISIL/Daesh, og for en overdragelse af sager om formodede forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab til Den Internationale Straffedomstol (ICC);
aac) at opfordre FN's Menneskerettighedsråd til at overvåge, at organisationens egne medlemsstater overholder menneskerettighederne, med henblik på at undgå fortidens fejltagelser som f.eks. at optage lande, der krænker menneskerettighederne groft, og lande med antisemitiske politiske holdninger som medlemmer;
aad) at tilskynde alle FN's medlemsstater til at sikre, at deres borgere er i stand til fuldt og helt og uden diskrimination at engagere sig i politiske, sociale og økonomiske processer – og nyder religions- og trosfrihed;
aae) at opfordre alle nationale og internationale myndigheder til hurtigst muligt at vedtage bindende instrumenter, som er fokuseret på effektiv beskyttelse af menneskerettighederne, og til at sikre, at alle nationale og internationale forpligtelser hidrørende fra internationale regler håndhæves fuldt ud; atter at påpege vigtigheden af FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC); at minde om, at Generalforsamlingen ved valg af medlemmer af UNHRC er forpligtet til at tage hensyn til kandidaternes respekt for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, retsstaten og demokratiet; at opfordre til, at der opstilles klare, resultatbaserede kriterier vedrørende menneskerettigheder for medlemskab af UNHRC;
aaf) at beklage dybt, at USA har besluttet at trække sig ud af UNHRC; at minde om EU's deltagelse og støtte til dette uundværlige menneskerettighedsorgan og opfordrer indtrængende den amerikanske regering til at genoverveje sin beslutning;
aag) indtrængende at opfordre alle stater, herunder EU's medlemsstater, til hurtigt at ratificere den valgfrie protokol til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, hvorved der oprettes en klage- og undersøgelsesmekanisme;
aah) at samarbejde med alle FN's medlemsstater om at respektere ytringsfriheden, jf. artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, og at fremhæve vigtigheden af en fri presse og frie medier i et sundt samfund og af hver eneste borgers rolle heri; at understrege vigtigheden af mediefrihed, pluralisme, mediernes uafhængighed og journalisters sikkerhed med henblik på at imødegå de nye udfordringer; at sætte gang i en debat om at finde den rette balance mellem beskyttelse af mediefriheden og ytringsfriheden og bekæmpelse af forkerte oplysninger; at bestræbe sig på at beskytte journalister, der arbejder med sager om korruption, og hvis liv er i fare;
aai) at fastholde et stærkt engagement med hensyn til at fremme afskaffelse af dødsstraf overalt i verden; fortsat at opfordre til nultolerance over for dødsstraf; at opfordre til et moratorium for anvendelse af dødsstraf og arbejde videre hen imod en verdensomspændende afskaffelse af dødsstraffen; at fordømme den øgede anvendelse af dødsstraf for narkotikarelaterede forbrydelser og opfordre til et forbud mod brugen af dødsstraf og summarisk henrettelse som straf for sådanne lovovertrædelser;
aaj) at støtte og styrke den internationale indsats gennem FN for at sikre medtagelse af kønsspecifikke analyser og integrering af menneskerettighederne og kønsspørgsmål i alle FN's aktiviteter; at kræve udryddelse af alle former for vold mod og diskrimination af kvinder og piger, ved også at tage højde for diskrimination på basis af kønsidentitet; at advokere for og beskytte rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI-personer) og opfordre til ophævelse af lovgivning i FN-medlemsstater, som kriminaliserer mennesker på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet; at tilskynde Sikkerhedsrådet til yderligere at arbejde med og styrke LGBTI-personers rettigheder;
aak) at styrke ICC's rolle og det internationale strafferetlige system for at fremme retsforfølgelsen af gerningsmænd og sætte en stopper for straffrihed; at yde ICC stærk diplomatisk, politisk og økonomisk støtte; at opfordre alle FN's medlemsstater til at tilslutte sig ICC ved at ratificere og gennemføre Romstatutten og tilskynde til ratificering af Kampalaændringerne; at opfordre stater, der trækker sig ud af ICC, til at omgøre deres beslutning; at støtte ICC's rolle som nøgleinstitution i forbindelse med retsforfølgelse af gerningsmænd og støtte til ofre, så retfærdigheden sker fyldest, og at tilskynde til en stærk dialog og et stærkt samarbejde mellem ICC og FN og FN's agenturer og FN's Sikkerhedsråd;
aal) kraftigt at fordømme den retlige chikane, tilbageholdelserne, drabene, truslerne og den intimidering, som menneskeretsforkæmpere i hele verden udsættes for, når de udfører deres legitime arbejde for fremme af menneskerettighederne; at tilskynde det internationale samfund og opfordre FN's medlemsstater til at vedtage politikker til beskyttelse af og støtte til menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare, og gøre det muligt for dem at udføre deres arbejde; at vedtage en politik, der systematisk og utvetydigt fordømmer drab på menneskerettighedsforkæmpere og ethvert forsøg på at udsætte dem for nogen som helt form for vold, forfølgelse, trusler, chikane, bortførelse, fængsling eller vilkårlig tilbageholdelse; at fordømme dem, der begår eller tolererer sådanne grusomheder, og at optrappe de officielle diplomatiske indsatser med fuld støtte til menneskerettighedsforkæmpere; at fremhæve, at menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktivister er nogle af de centrale aktører i en bæredygtig udvikling; at opfordre FN's medlemsstater til at vedtage politikker, der yder beskyttelse og støtte til menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare; at anerkende, at menneskeretsforkæmpere, der arbejder for miljøet, retten til land og oprindelige folkeslags rettigheder, er blevet udsat for stadig flere trusler;
aam) under hensyn til EU-retten om korruptionsbekæmpelse at forpligte sig til at fremme foranstaltninger til korruptionsbekæmpelse og forstærke inddragelsen heraf i FN's programmer;
aan) at anmode EU og dets medlemsstater om at arbejde med partnere om gennemførelse af FN's vejledende principper vedrørende erhvervsliv og menneskerettigheder ved indtrængende at opfordre alle lande, herunder EU's medlemsstater, til at udvikle og gennemføre nationale handlingsplaner og at pålægge virksomhederne at sikre overholdelsen af menneskerettighederne; at gentage sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at deltage aktivt og konstruktivt i hurtigst muligt at udforme et juridisk bindende internationalt instrument, der, inden for den internationale menneskerettighedslovgivning, regulerer transnationale selskabers og andre virksomheders aktiviteter med henblik på at forebygge, efterforske, afhjælpe og sikre adgangen til retsmidler i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser, når disse finder sted; at støtte en bindende FN-traktat vedrørende erhvervsliv og menneskerettigheder med henblik på at sikre retsforfølgelsen af gerningsmænd; at bifalde det arbejde, der udføres af FN's arbejdsgruppe vedrørende erhvervsliv og menneskerettigheder og til at minde FN, EU og dets medlemsstater om at deltage konstruktivt for at accelerere disse forhandlinger og adressere de bekymringer, EU stadig har;
aao) at optrappe bestræbelserne inden for rammerne af den internationale alliance om stop for handel med torturredskaber, som EU sammen med regionale partnere har taget initiativ til; at etablere en international fond til at støtte lande med at udvikle og gennemføre lovgivning, der forbyder handel med varer, som kan anvendes til tortur eller til henrettelser; at støtte etableringen af et internationalt instrument til at forbyde handel med disse varer, idet man bruger erfaringerne med Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om spørgsmålet;
aap) at sikre, at kvinder har adgang til familieplanlægning og har alle offentlige og universelle sundhedsrettigheder på det seksuelle område og med hensyn til reproduktion, herunder moderne svangerskabsforebyggelse samt sikker og lovlig abort; at understrege, at universel adgang til sundhed, navnlig seksuel og reproduktiv sundhed og hermed forbundne rettigheder, er en grundlæggende menneskeret, og dermed modgå den såkaldte Global Gag-regel (den globale mundkurv), som blev genindført af den amerikanske regering i begyndelsen af 2017;
aaq) at støtte en menneskerettighedsbaseret tilgang til handicap i risikosituationer i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD);
aar) at tage højde for, at romaerne er blandt de mest diskriminerede mindretal i verden, og at forskelsbehandlingen er blevet værre i en række lande; at minde om, at romaerne bor på alle kontinenter, og at spørgsmålet således er et globalt anliggende; at opfordre FN til at udnævne en særlig rapportør om romaspørgsmål for at øge opmærksomheden på og sikre, at FN's programmer også når romaerne;
aas) at opfordre FN's medlemsstater, herunder EU-medlemsstaterne, til at følge henstillingerne fra FN's særlige rapportør om nutidige former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance;
Globale pagter om migration og flygtninge
aat) fuldt ud at støtte de FN-ledede bestræbelser på at forhandle to globale pagter om migration og flygtninge på plads med udgangspunkt i New York-erklæringen om flygtninge og migranter fra september 2016 med henblik på udvikling af en mere effektiv international reaktion på udfordringen og den tilsvarende proces med hensyn til udvikling af en global forvaltningsordning, med henblik på forbedring af koordineringen vedrørende den internationale migration, menneskets mobilitet, større flygtningebevægelser samt langtrukne flygtningesituationer og at iværksætte holdbare løsninger og tilgange til klart at beskrive den mangelfulde beskyttelse af flygtninges og migranters rettigheder; at opfordre EU's medlemsstater til at stå forenet bag en sådan holdning og til aktivt at forsvare og fremme forhandlingerne om disse vigtige spørgsmål; at minde om, at det i målene for bæredygtig udvikling i 2030-dagsordenen anerkendes, at planlagte og velstyrede migrationspolitikker kan bidrage til at opnå bæredygtig udvikling og inklusiv vækst samt begrænse ulighed i og mellem lande;
aau) at presse på for at få indført ambitiøse og afbalancerede bestemmelser, der giver mulighed for et mere effektivt internationalt samarbejde og en mere retfærdig og forudsigelig ansvarsdeling på verdensplan i forbindelse med håndteringen af migrationsbevægelser og tvangsfordrivelser og dermed sikre flygtninge i hele verden den fornødne støtte;
aav) at støtte alle bestræbelser på at sikre robust og bæredygtig bistand til udviklingslande, der modtager et stort antal flygtninge, og at sikre, at flygtninge tilbydes varige løsninger, herunder ved at blive selvforsørgende og blive integreret i de samfund, hvor de lever; at minde om, at gennemførelsen af Global Compact-initiativet er en unik mulighed for at styrke koblingen mellem humanitær bistand og udviklingspolitikker;
aaw) at sikre, at globale pagter har mennesket i fokus og er baseret på menneskerettighederne og fører til langsigtede, bæredygtige og helhedsorienterede foranstaltninger til fordel for alle involverede parter; at lægge særlig vægt på migranter i sårbare positioner, såsom børn, udsatte kvinder, ofre for menneskehandel eller personer med handicap eller andre udsatte grupper, herunder LGBTI-personer, og herved understrege behovet for, at migrationspolitikker udformes med et tværgående perspektiv for at imødekomme de specifikke behov ; at understrege behovet for fuldt ud at udvikle et nyt horisontalt kønsperspektiv møntet på en kollektiv, international reaktion på flygtningeproblemet, som håndterer de specifikke beskyttelsesbehov, kvinder har, herunder bekæmpelse af vold mod kvinder, og som udvider kvinders kompetencer og færdigheder i forbindelse med genopbygning og forsoning; at opfordre FN's medlemsstater til at indgå en selvstændig forpligtelse til at fremme ligestillingen mellem kønnene og styrkelsen af kvinders og pigers stilling som et centralt element i den globale aftale i overensstemmelse med det femte mål for bæredygtig udvikling;
aax) at kræve, at der gøres en større indsats for at forebygge ulovlig migration og bekæmpe menneskesmugling og menneskehandel, navnlig ved at bekæmpe kriminelle netværk gennem rettidig og effektiv udveksling af relevante efterretninger; at forbedre metoderne til at identificere og beskytte ofre og forstærke samarbejdet med tredjelande med henblik på at opspore, beslaglægge og inddrive udbyttet af kriminelle aktiviteter i denne sektor; i FN-regi at fastholde vigtigheden af at ratificere og fuldt ud gennemføre FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og protokollerne dertil om bekæmpelse af migrantsmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen og om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgelse af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn;
aay) at sikre, at der er en særlig opmærksomhed omkring kvindelige flygtninge og asylsøgere, som udsættes for mange former for forskelsbehandling og er mere sårbare over for seksuel og kønsbaseret vold både i deres oprindelseslande og under deres rejse mod mere sikre destinationer; at minde om, at kvinder og piger, som søger asyl, har specifikke behov og problemer, der er anderledes end mændenes, hvilket gør det nødvendigt, at der i forbindelse med gennemførelsen af alle asylpolitikker og -procedurer tages højde for forskellene på kønnene, og at det sker i en individualiseret form; at opfordre til en styrkelse af ordningerne for beskyttelse af børn og at støtte konkrete foranstaltninger til gavn for flygtninge- og migrantbørns interesser baseret på konventionen om barnets rettigheder;
aaz) at tage fat på at gøre noget ved det vidt udbredte fænomen med statsløshed, som skaber akutte udfordringer for menneskerettighederne; at sikre, at dette spørgsmål bliver behørigt behandlet i de aktuelle forhandlinger om Global Compact-initiativet;
aba) at fortsætte og øge støtten, herunder den finansielle støtte, til De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) til at gennemføre dets internationale mandat til beskyttelse af flygtninge, herunder også fra kriminelle bander og enkeltpersoner, der er involveret i menneskehandel og menneskesmugling fra oprindelseslandet og i transitlandene;
abb) at bistå østlige partnerskabslande med at håndtere de problemer, som landene har stået over for som følge af massiv intern tvangsfordrivelse fra konfliktområder, og at handle resolut for at beskytte og genoprette de fordrevne personers rettigheder, herunder retten til at vende tilbage, ejendomsrettigheder samt retten til personlig sikkerhed;
abc) fortsat at betone den yderste vigtighed af uddannelse for piger og kvinder med henblik på skabelse af økonomiske muligheder;
abd) at gentage sin alvorlige bekymring over, at hundredtusinder af internt fordrevne og flygtninge, der flygtede fra det område, hvor de kommer fra, i forbindelse med langtrukne konflikter, fortsat er fordrevne, og på ny bekræfte retten for alle internt fordrevne og flygtninge til i sikkerhed og værdighed at vende tilbage til det område, hvor de kommer fra;
abe) at insistere på, at der er behov for finansiering til specifikt at støtte kvinders deltagelse i de internationale processer omkring beslutningstagning;
Udvikling
abf) at gennemføre FN's ambitiøse 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og dens 17 målsætninger for bæredygtig udvikling; at understrege EU's ledende rolle i forbindelse med den proces, der har ført til vedtagelse af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og Addis Ababa-handlingsdagsordenen; at tage konkrete skridt til at sikre en effektiv gennemførelse af 2030-dagsordenen og Addis Abeba-dagsordenen som vigtige instrumenter for udvikling; at sikre, at EU og FN fortsat spiller en vigtig rolle i gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden med henblik på at udrydde fattigdom og skabe fælles velstand, tackle uligheder og skabe en mere sikker og mere retfærdig verden, bekæmpe klimaændringer og beskytte miljøet;
abg) at tage konkrete skridt til at sikre en effektiv gennemførelse af FN's 2030-dagsorden og de 17 mål for bæredygtig udvikling, der er vigtige instrumenter til forebyggelse og bæredygtig udvikling; at tilskynde og at understøtte landene i at tage ejerskab i processen og etablere nationale rammer for gennemførelsen af de 17 mål for bæredygtig udvikling; at opfordre FN's medlemsstater til at tilpasse deres budgetter til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling; at gentage, at EU stadig er verdens største donor af udviklingsbistand med et bidrag på 75,7 mia. EUR, og at opfordre til, at EU's kollektive bistand fortsat øges, idet medlemsstaternes vedvarende indsats for at fremme fred, velstand og bæredygtig udvikling i hele verden fremhæves; at tilskynde FN's medlemsstater til at opfylde deres forpligtelser vedrørende betalinger til udviklingsbistand og opfordre til, at der vedtages en solid ramme af indikatorer og anvendes statistiske data til at evaluere situationen i udviklingslandene, overvåge fremskridtene og sikre ansvarligheden; at fortsætte sine bestræbelser på at opnå sammenhæng i udviklingspolitikken i alle EU's politikker, hvilket er af afgørende betydning for at nå målene for bæredygtig udvikling, og også på FN-plan arbejde for mere sammenhængende politikker i overensstemmelse med udviklingsmål 17;
Klimaændringer og klimadiplomati
abh) på ny at bekræfte EU's forpligtelse til Parisaftalen, at opfordre alle FN's medlemsstater til at ratificere og gennemføre den effektivt og at understrege behovet for, at Parisaftalen gennemføres i hele verden og af alle FN-stater; på ny at bekræfte behovet for en ambitiøs EU-klimapolitik og viljen til at forbedre de nationalt bestemte bidrag for 2030, herunder EU’s, samt nødvendigheden af i tide at udvikle en langsigtet strategi frem mod 2050 og at støtte alle initiativer, der går i den retning; at arbejde hen imod mere effektive foranstaltninger for bæredygtighed i miljøet, navnlig i forbindelse med bekæmpelsen af klimaforandringer, ved at fremme internationale foranstaltninger og tiltag med henblik på at bevare og forbedre miljøets kvalitet og en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne; at hæve vores ambitionsniveau yderligere med hensyn til emissionsbegrænsning og at understrege EU's rolle som global leder inden for klimatiltag;
abi) at gentage, at klimaforanstaltninger er en vigtig prioritet for Den Europæiske Union; at sikre, at EU forbliver i front i bekæmpelsen af klimaforandringer og fortsat samarbejder med FN på dette område; at opfordre alle FN's medlemsstater til at opretholde Parisaftalen og at sikre en hurtig gennemførelse af de beslutninger, der i 2016 blev truffet på FN's konference om klimaændringer; at forstærke bestræbelserne for, at USA igen bliver en del af det multilaterale samarbejde om klimaforandringerne;
abj) at være en proaktiv partner i alle FN’s bestræbelser på at fremme globale partnerskaber og samarbejde om udfordringerne med klimaforandringer og herved understrege, at klimaet kan være et udgangspunkt for de diplomatiske forbindelser med partnere, hvor andre punkter på dagsordenen er særdeles omstridt, hvorved der kan skabes en mulighed for at fremme stabilitet og fred;
abk) at optrappe EU's klimadiplomatiske indsats ved at udvikle en omfattende strategi for EU's klimadiplomati og integrere klimahensyn i alle områder af EU's optræden udadtil, herunder handel, udviklingssamarbejde, humanitær bistand og sikkerhed og forsvar, idet der tages højde for, at et system, der ikke er miljømæssigt bæredygtigt, genererer ustabilitet; at danne en stærk alliance af lande og aktører, der fortsat vil støtte og bidrage til målsætningerne om at begrænse den global opvarmning til godt under 2°C og samtidig sætte ind på at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C;
abl) at minde om, at indvirkningerne af klimaændringerne opleves forskelligt af kvinder og mænd; at understrege, at kvinder er mere sårbare og udsat for større risici og byrder af flere årsager, der rækker fra ulige adgang til ressourcerne, uddannelse, jobmuligheder og rettigheder til jord til sociale og kulturelle normer; at understrege, at dette bør afspejles på passende vis; at sikre, at kvinder spiller en central rolle i bestræbelserne på at finde løsninger til afbødning og tilpasning til klimaændringerne, herunder internationale klimaforhandlinger, med henblik på at udvikle reaktioner, der tager højde for kønsspecifikke forskelle, for at gøre op med underliggende uligheder;
abm) at arbejde proaktivt med de mest udfordrende konsekvenser af klimaændringer og at sikre behørig beskyttelse af ofrene, navnlig gennem anerkendelse på FN-plan af en beskyttelsesstatus for klimaflygtninge;
abn) at minde om, at hvor kvinder har begrænset adgang til og kontrol over produktionsmidler og begrænsede rettigheder, har de færre muligheder for at udforme og øve indflydelse på politiske beslutninger, hvilket har været officielt anerkendt siden den 13. partskonference om klimaændringer (COP 13), som blev afholdt på Bali i 2007;
abo) at arbejde tæt sammen med små østater og andre lande, der oplever de mest alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne, for at sikre, at der bliver lyttet til deres stemmer og deres behov i de forskellige FN-fora;
abp) at deltage i den overordnede offentlige drøftelse med alle FN's medlemsstater om vigtigheden af at respektere de forfatningsmæssige begrænsninger angående præsidenters valgperiode overalt i verden;
2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen samt til orientering til FN's Generalforsamling og FN's generalsekretær.
- [1] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0304.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0493.
- [3] Europa-Parlamentets henstilling af 1. marts 2018 til Rådet om Europa-Parlamentets henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedsanliggender om foranstaltninger til at afskære jihadister fra deres indtægtskilder – en målrettet indsats mod finansiering af terrorisme, Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0059.
- [4] 1325 (2000), 1820 (2009), 1888 (2009), 1889 (2010), 1960 (2011), 2106 (2013), 2122 (2013) og 2242 (2015).
- [5] Verdenssundhedsorganisationen, "World Report on Violence and Health" (Genève, 2002), s. 154; FN's Humanitære Koordinationskontor, "Discussion paper 2: The Nature, Scope and Motivation for Sexual Violence Against Men and Boys in Armed Conflict", rapport fremlagt på UNOCHA's forskningsmøde om "Use of Sexual Violence in Armed Conflict: Identifying Gaps in Research to Inform More Effective Interventions", 26. juni 2008.
- [6] Som beskrevet i generalsekretærens første erklæring i FN's Sikkerhedsråd den 10. januar 2017.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
|
Dato for vedtagelse |
20.6.2018 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
29 9 20 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Michèle Alliot-Marie, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Amjad Bashir, Bas Belder, Goffredo Maria Bettini, Mario Borghezio, Victor Boştinaru, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Aymeric Chauprade, Javier Couso Permuy, Arnaud Danjean, Georgios Epitideios, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Michael Gahler, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Wajid Khan, Eduard Kukan, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, Ramona Nicole Mănescu, David McAllister, Tamás Meszerics, Clare Moody, Pier Antonio Panzeri, Alojz Peterle, Cristian Dan Preda, Michel Reimon, Sofia Sakorafa, Jean-Luc Schaffhauser, Alyn Smith, Jordi Solé, Dobromir Sośnierz, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, Charles Tannock, Miguel Urbán Crespo, Ivo Vajgl, Elena Valenciano, Hilde Vautmans |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Asim Ademov, Andrea Bocskor, Reinhard Bütikofer, Neena Gill, Ana Gomes, Andrzej Grzyb, Takis Hadjigeorgiou, Jo Leinen, Urmas Paet, Mirja Vehkaperä, Željana Zovko |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Andor Deli, Monika Smolková |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
|
29 |
+ |
|
|
ALDE |
Petras Auštrevičius, Urmas Paet, Ivo Vajgl, Hilde Vautmans, Mirja Vehkaperä |
|
|
EFDD |
Fabio Massimo Castaldo, Aymeric Chauprade |
|
|
PPE |
Sandra Kalniete |
|
|
S&D |
Francisco Assis, Goffredo Maria Bettini, Victor Boştinaru, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Neena Gill, Ana Gomes, Wajid Khan, Jo Leinen, Arne Lietz, Andrejs Mamikins, Clare Moody, Pier Antonio Panzeri, Monika Smolková, Elena Valenciano |
|
|
VERTS/ALE |
Reinhard Bütikofer, Barbara Lochbihler, Tamás Meszerics, Michel Reimon, Alyn Smith, Jordi Solé |
|
|
9 |
- |
|
|
ENF |
Mario Borghezio, Jean-Luc Schaffhauser |
|
|
NI |
James Carver, Georgios Epitideios, Dobromir Sośnierz |
|
|
PPE |
Andrea Bocskor, Andor Deli, Tunne Kelam, Cristian Dan Preda |
|
|
20 |
0 |
|
|
ECR |
Amjad Bashir, Bas Belder, Charles Tannock |
|
|
GUE/NGL |
Javier Couso Permuy, Takis Hadjigeorgiou, Sabine Lösing, Sofia Sakorafa, Miguel Urbán Crespo |
|
|
PPE |
Asim Ademov, Michèle Alliot-Marie, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Andrzej Grzyb, Eduard Kukan, David McAllister, Ramona Nicole Mănescu, Alojz Peterle, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, Željana Zovko |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller