BETÆNKNING om arbejdstagernes finansielle deltagelse og betydningen heraf for jobskabelse og reaktivering af arbejdsløse

    27.9.2018 - (2018/2053(INI))

    Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
    Ordfører: Renate Weber


    Procedure : 2018/2053(INI)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A8-0293/2018
    Indgivne tekster :
    A8-0293/2018
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

    om arbejdstagernes finansielle deltagelse og betydningen heraf for jobskabelse og reaktivering af arbejdsløse

    (2018/2053(INI))

    Europa-Parlamentet,

    –  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 3, stk. 3,

    –  der henviser til artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som kræver, at EU fremmer et højt beskæftigelsesniveau, sikrer passende social beskyttelse, bekæmper social udstødelse samt sikrer et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed,

    –  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2015 om fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa,

    –  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi (COM(2016)0356),

    –  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2014 med titlen "Langsigtet finansiering af den europæiske økonomi" (COM(2014)0168),

    –  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. december 2012 om "Handlingsplan: Selskabsret og corporate governance i EU – en tidssvarende lovramme for mere engagerede aktionærer og bæredygtige virksomheder" (COM(2012)0740),

    –  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012 med titlen "Akten for det indre marked II – Sammen om fornyet vækst" (COM(2012)0573),

    –  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst" (COM(2010)2020),

    –  der henviser til Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet[1],

    –  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 med titlen "Tænk småt først - Small Business Act for Europa" (COM(2008)0394) og Kommissionens arbejdsprogrammer for 2008 og 2009,

    –  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. marts 2006 med titlen "Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program for vækst og beskæftigelse: Overdragelse af virksomheder – Kontinuitet og en ny start" (COM(2006)0117),

    –  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. juli 2002 med titlen "Rammerne for fremme af lønmodtagernes andel i kapitalen" (COM(2002)0364) og Parlamentets beslutning af 5. juni 2003 herom[2],

    –  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 21. oktober 2010 om "Arbejdstagernes finansielle deltagelse inden for EU",

    –  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer[3],

    –  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om arbejdstagernes finansielle deltagelse i virksomhedernes overskud[4] og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (2013/2127(INI)),

    –  der henviser til undersøgelse med titlen "Medarbejdernes finansielle deltagelse i virksomhedernes overskud" rekvireret af Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og offentliggjort i september 2012,

    –  der henviser til midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen, (COM(2017)0292), som blev offentliggjort den 8. juni 2017,

    –  –  der henviser til Kommissionens pilotprojekt med titlen "Fremme af medarbejderejerskab og medarbejderdeltagelse", hvis endelige udgave blev offentliggjort i 2014,

    –  der henviser til PEPPER IV-rapporten med titlen "Benchmarking of employee participation in profits and enterprise results in the member and candidate Countries of the European Union", som blev offentliggjort i oktober 2009 af Freie Universität Berlin,

    –  der henviser til PEPPER III-rapporten med titlen "Promotion of employee participation in profits and enterprise results in the New Member and Candidate Countries of the European Union", som blev offentliggjort i juni 2006 af Freie Universität Berlin,

    –  der henviser til rapport af 18. december 2003 fra gruppen af uafhængige eksperter på højt niveau om tværnationale hindringer for en stigning i arbejdstagernes finansielle deltagelse i tværnationale virksomheder,

    –  der henviser til PEPPER II-rapporten med titlen "Fremme af lønmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater (herunder besiddelse af kapitalandele) i medlemsstaterne", som blev offentliggjort af Kommissionen i januar 1997 (COM(1996)0697),

    –  der henviser til PEPPER I-rapporten med titlen "Promotion of employee participation in profits and enterprise results", som blev offentliggjort i marts 1991 af Kommissionen og Det Europæiske Universitetsinstitut,

    –  der henviser til forretningsordenes artikel 52,

    –  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0293/2018),

    A.  der henviser til, at der er adskillige modeller for arbejdstagernes finansielle deltagelse (AFD), som en arbejdsgiver kan vælge mellem: overskudsdeling, individuelt medarbejderejerskab, arbejdstagernes ejerskab i kooperative modeller og medarbejderaktieordninger;

    B.  der henviser til, at den enkelte virksomhed og dens arbejdstagere bør vælge den mest hensigtsmæssige AFD-model med omhu under behørig hensyntagen til de specifikke nationale skatteregler og den sektorbestemte kontekst, og at modellen især vil afhænge af virksomhedens størrelse, aktivitet og status, navnlig hvis den er børsnoteret; der henviser til, at det ikke er hensigtsmæssigt at udvikle en omfattende "one size fits all"-model for AFD på EU-plan;

    C.  der henviser til, at AFD-ordninger ifølge data fra den europæiske virksomhedsundersøgelse fra 2013[5] kan variere betydeligt alt efter virksomhedernes karakteristika; der henviser til, at 62 % af de europæiske virksomheder anvender en eller anden form for variabel løn, og at overskudsdeling tegner sig for 30 % og løn knyttet til gruppepræstation for 25 %; der henviser til, at medarbejderaktieordninger anvendes af 5 % af virksomhederne; der henviser til, at disse AFD-ordninger er mere almindelige i den private sektor end i den offentlige (med nogle nationale undtagelser) samt i visseøkonomiske sektorer, særlig informations- og kommunikationsteknologi, finanssektoren, forsikringssektoren og rådgivning; der henviser til, at større virksomheder anvender disse AFD-ordninger mere end små og mellemstore virksomheder, og ordningerne er også mere udbredt i virksomheder med udenlandsk kapital og multinationale virksomheder samt i virksomheder beliggende i økonomisk[6] centrale og højt udviklede regioner;

    D.  der henviser til, at medarbejderaktieordninger er en form for AFD, der benytter en mellemliggende enhed til at udøve stemmerettigheder eller andre former for styring på vegne af arbejdstagerne, der frit kan vælge dem;

    E.  der henviser til, at det er påvist[7], at AFD-ordninger, der inddrager arbejdstagerne i høring og beslutningstagning, rummer fordele for såvel arbejdstagerne som virksomhederne, bl.a. i henseende til bæredygtig ledelse, gennemsigtighed, social dialog, gensidig respekt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og andre aspekter såsom ansættelse, fastholdelse, motivation, jobtilfredshed og udvikling af færdigheder samt generelt præstationsniveau og rentabilitet;

    F.  der henviser til, at medarbejdernes deltagelse i beslutningstagningen kan forbedre de organisatoriske præstationer og kvaliteten af arbejdstagernes arbejdsliv, og at det kan fungere som et innovationsværktøj[8] på arbejdspladsen for at fremme en følelse af ejerskab, øge informationsstrømmen i virksomheden og forbedre tilliden mellem arbejdsgivere og arbejdstagere;

    G.  der henviser til, at AFD-ordninger kan have en positiv indvirkning på medlemsstaternes økonomi ved at understøtte SMV'er og arbejdsmarkedet; der henviser til, at arbejdstagernes finansielle deltagelse i deres virksomhed kan bidrage til jobtilfredshed, en følelse af ejerskab, gensidig respekt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og overordnede resultater og kan hjælpe arbejdstagere med at finde muligheder i deres hjemlande;

    H.  der henviser til, at AFD i forbindelse med udviklingen af kapitalmarkedsunionen kan bidrage til målene for kapitalmarkedsunionen vedrørende inklusiv vækst og gennemsigtighed i den økonomiske aktivitet, der henviser til, at AFD, hvis ordningen kombineres med uddannelse for deltagerne ydet af virksomheder og medlemsstater, vil kunne forbedre den finansielle uddannelse blandt EU-borgerne, hvilket potentielt vil kunne mindske deres modvilje mod at investere og potentielt øge detailinvesteringerne;

    I.  der henviser til, at den europæiske beskæftigelsesstrategi og Europa 2020-strategien fastsætter prioriteter med henblik på forbedring af jobkvaliteten og arbejdsvilkår; der henviser til, at en øget inddragelse af arbejdstagerne i virksomhedernes økonomiske resultater og bedre præmieordninger vil kunne bidrage til at nå disse mål;

    J.  der henviser til, at det er vigtigt, at AFD går hånd i hånd med et højt informationsniveau, uddannelse og høring af de ansatte, så de er fuldt bevidst om, hvordan de ordninger for finansiel deltagelse, som de kan deltage i, fungerer, således at de er i stand til at foretage en fuldt informeret vurdering af de potentielle fordele og risici ved disse ordninger, f.eks. i tilfælde af at virksomheden går konkurs;

    K.  der henviser til, at arbejdsgiverne gennem AFD, bedre social dialog og strategisk beslutningstagning kan investere i udviklingsmuligheder for deres arbejdsstyrke og dermed bidrage til bekæmpelse af social udstødelse og sikring af et højt uddannelsesniveau;

    L.  der henviser til, at AFD gennem inddragelse af arbejdstagerne i beslutningsprocessen, afhængigt af ordningens særlige karakter, i visse tilfælde kan hjælpe virksomheder, herunder SMV'er, med hensyn til omstrukturering og driftskontinuitet ved at tage fat på problemer med generationsskifte i virksomheder, f.eks. i familievirksomheder;

    M.  der henviser til, at det bør erindres, at AFD har positive og negative aspekter;

    N.  der henviser til, at AFD indebærer nogle finansielle risici, men også kan fungere som en støddæmper, idet ordningen giver mulighed for bonusser og andre former for belønning og desuden sikrer, at arbejdstagerne har en portefølje af opsparede aktier; der henviser til, at medarbejderaktieordninger navnlig kan være et eksempel på en model for medarbejderovertagelse af ikke-noterede selskaber, hvor medarbejderne gennem en prioriteret overtagelsesret kan få mulighed for at sikre deres egne arbejdspladser i tilfælde, hvor andre selskaber måtte ønske at overtage deres virksomhed;

    O.  der henviser til, at der derfor er behov for foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagere mod risici såsom tab af både deres job og den investerede kapital, når deres arbejdsgiver rammes af en krise; der henviser til, at AFD ikke må bruges til at forringe de sociale og beskæftigelsesmæssige rettigheder, som arbejdstagerne har opnået, ikke må træde i stedet for en almindelig grundløn, andre former for vederlag eller bidrag til pensionsordninger, ikke må blive en måde at overføre risici til arbejdstagerne på og ikke må være i uoverensstemmelse med arbejdsretten;

    P.  der henviser til, at deltagelse i AFD fortsat bør være frivillig for arbejdstagerne, navnlig i SMV'er, og ikke må påvirke deres arbejdsmarkedsmobilitet, deres sociale sikkerhed og deres ret til at gennemføre faglige aktioner; der henviser til, at arbejdstagerne derfor til enhver tid bør have adgang til oplysninger om virksomhedens økonomiske situation med undtagelse af forretningshemmeligheder og forretningsmæssigt følsomme oplysninger og bør informeres om fordele og ulemper ved hver enkelt mulige AFD-ordning;

    Q.  der henviser til, at skattemæssige incitamenter er centrale elementer til fremme af AFD, som vil kunne betale sig på mellemlang og lang sigt, og til, at de lande, der har en lang tradition for lønmodtagernes finansielle deltagelse, også har det mest veludviklede medarbejderejerskab og de højeste skattemæssige fordele;

    R.  der henviser til, at proaktive beskæftigelsespolitikker såsom støtte til reel selvstændig erhvervsvirksomhed og reguleret og socialt iværksætteri er afgørende værktøjer til reintegration af arbejdsløse på arbejdsmarkedet i tråd med den europæiske handlingsplan for iværksætterkultur, som blev vedtaget i januar 2013;

    S.  der henviser til, at den nuværende Europæiske Socialfond fremmer socialt iværksætteri og den sociale og solidariske økonomi, og at den nye AFD Plus fortsat bør gøre dette; der henviser til, at AFD kan yde et værdifuldt bidrag til udviklingen af den sociale og solidariske økonomi ved f.eks. at gøre investeringer eller finansiering mere tilgængeligt;

    T.  der henviser til, at AFD kan være et supplement til EU's programmer, der sigter mod at forbedre adgangen til kapital, især for SMV'er, såsom f.eks. Cosme-programmet, InnovFin-programmet, programmet Et Kreativt Europa og de europæiske struktur- og investeringsfonde;

    U.  der henviser til, at AFD kan være et supplement til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som hjælper mennesker, der har mistet deres job på grund af omfattende strukturelle omstillinger, der er en følge af globaliseringen eller den økonomiske og finansielle krise, med omskoling, uddannelse, hjælp til selvstændig erhvervsvirksomhed, virksomhedsoprettelse og arbejdstageres overtagelse af virksomhed;

    V.  der henviser til, at EU's retningslinjer for AFD vil kunne hjælpe medlemsstaterne med at udvikle rammer for EFP-ordninger, der potentielt kan føre til fordele både for arbejdsgivere og arbejdstagere og også øge offentlighedens kendskab til AFD;

    W.  der henviser til, at alle berørte arbejdstagere til enhver tid bør have adgang til oplysninger om den pågældende virksomheds økonomiske situation samt til oplysninger om de forbundne risici;

    1.  opfordrer Kommissionen til at overveje passende henstillinger for at tilskynde medlemsstaterne og virksomhederne, navnlig SMV, til at udvikle og tilbyde AFD-ordninger til gavn for såvel arbejdstagerne som virksomhederne og i begge parters interesse; understreger, at disse ordninger:

    -  bør beskytte arbejdstagernes indkomstsikkerhed

    -  ikke må udnytte arbejdstagerne i en krisesituation

    -  ikke må flytte virksomhedsrisikoen over på arbejdstagerne

    -  bør garantere et højt beskyttelsesniveau for arbejdstagernes investeringer;

    2.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre ikke-obligatoriske incitamenter, herunder skatteincitamenter, som ikke afviger fra de nationale skatteregler, og som følger bedste praksis-principper, når de fremmer ordninger for medarbejderejerskab blandt virksomheder og arbejdstagere, og til samtidig at støtte de højeste standarder for social beskyttelse af arbejdstagerne og værne om deres ret til faglige aktioner;

    3.  understreger, at AFD bør indarbejdes i en ordning for inddragelse af arbejdstagerne, f.eks. i virksomhedernes beslutningstagning, herunder gennem arbejdstagerrepræsentanter, og at AFD ikke må træde i stedet for fair og anstændige lønninger eller et alternativ til offentlige pensioner eller kollektivt aftalte pensionsordninger;

    4.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre den fempunkts-handlingsplan, der indgår i den endelige rapport om pilotprojektet om fremme af medarbejderejerskab og medarbejderdeltagelse fra 2014;

    5.  anerkender sammenhængen mellem lovgivningsmæssige foranstaltninger på nationalt plan, der fremmer AFD-ordninger, og antallet af virksomheder og ansatte, der gør brug heraf;

    6.  fremhæver de tværnationale hindringer, som såvel virksomheder, der tilbyder sådanne ordninger i adskillige medlemsstater, og arbejdstagere står over for, nemlig forskelle i lovgivning og risiciene for dobbeltbeskatning, som kan medføre høje administrationsomkostninger og influere på den frie bevægelighed for arbejdstagere, som spiller en vigtig rolle for bekæmpelse af arbejdsløshed, øget konvergens og integration mellem medlemsstaterne;

    7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udbrede kendskabet til ordningerne, som det anbefales i den endelige rapport om pilotprojektet til fremme af medarbejderejerskab og medarbejderdeltagelse fra 2014, udnytte resultaterne af forskningsprojekter og tilskynde til grænseoverskridende overførsel af bedste praksis og foreslå et sæt simple, elementære og grundlæggende understøttende modeller;

    8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette websteder med modeller over overskudsdelingsaftaler for SMV'er og mikrovirksomheder, der kan gøre det lettere at gennemføre dem, og med oplysninger om tilknyttede risici og andet relevant materiale; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til med hjælp fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene at fortsætte indsamlingen af data om anvendelsen og udbredelsen af AFD-ordninger og til at undersøge, hvilken indflydelse finansiel deltagelse har på virksomhedernes drift, arbejdets kvalitet og opretholdelsen af beskæftigelse;

    9.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at bistå selskaber, der er interesseret i AFD, med løsninger og støtteforanstaltninger for at undgå uforholdsmæssigt store administrations- og udviklingsomkostninger i forbindelse med gennemførelsen af AFD, navnlig i SMV'er, og til at tilskynde outsourcing-operatører såsom banker og investeringsfonde til at foreslå enkle AFD-ordninger, som er skræddersyet til denne type virksomheder, samtidig med at det sikres, at formidlerne ikke udnytter de mindste virksomheder, og at der ikke er nogen skjulte omkostninger ;

    10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme finansiel uddannelse for at give EU-borgere bedre mulighed for at få indflydelse og øge kendskabet til betydningen af AFD;

    11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gå i dialog med arbejdsmarkedets parter, medarbejderejerskabsorganisationer og andre interessenter i begyndelsen af processen for at få udformet de mest hensigtsmæssige AFD-rammer og til, når en AFD-ordning anses for relevant, at forhandle inden for rammerne af den enkelte virksomhed og under hensyntagen til den pågældende virksomheds størrelse og type, dens personale og finansielle situation, men også den nationale lovgivning og praksis;

    12.  anbefaler, at opsparingsordninger og -redskaber for arbejdstagere forhandles på brancheplan for at stille standardaftaler til rådighed for SMV'er og mikrovirksomheder, som disse virksomheder kan anvende direkte og nemt;

    13.  fremhæver, at AFD bør være åben for alle arbejdstagere på en ikkediskriminerede måde, uanset alder, køn, nationalitet, fuldtids-/deltidsansættelse osv.;

    14.  tilføjer, at differentiering mellem arbejdstagere kan være berettiget for at imødekomme deres forskellige behov og interesser, f.eks. i form af aktieoptionsplaner forbeholdt ledende medarbejdere;

    15.  mener, at det også bør være muligt for arbejdstagerne at anvende medarbejderaktiekontoen til andre aktier end den aktuelle arbejdsgivers for at afhjælpe en koncentrationsrisiko, især for SMV'er;

    16.  minder om, at beslutningen om at deltage i AFD-ordninger bør være helt igennem frivillig, at der ikke må træffes nogen foranstaltninger mod arbejdstagere, der beslutter ikke at deltage, og at deltagelse bør forudsætte passende uddannelse af og et informeret samtykke fra arbejdstageren, idet denne bør have fuldt kendskab til sine rettigheder, pligter og risici, til virksomhedens situation, til fordelene og ulemperne ved hver enkelt ordning og til de skattemæssige virkninger, når ordningen tiltrædes, og de vilkår, der gælder, når han eller hun forlader virksomheden eller ordningen;

    17.  mener, at AFD ikke bør erstatte eller indskrænke den normale grundløn eller forskellige bidrag såsom socialsikringsbidrag, men bør være komplementær til alle sociale og aftalemæssige rettigheder, hvilket bør være en forudsætning for gennemførelse af AFD;

    18.  mener, at der bør udvikles yderligere forbindelser mellem AFD og den sociale økonomi, især gennem programmer som Et Kreativt Europa, som tilbyder mikrolån på op til 25 000 EUR til små virksomheder og sociale virksomheder;

    19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til den hurtige udvikling og forandring af arbejdsmarkedet og de deraf følgende udfordringer med hensyn til færdigheder, digitalisering, automatisering, indkomstmæssige uligheder og nedskæringer inden for social sikkerhed samt den uophørlige fremkomst af nye muligheder for at støtte og beskytte arbejdstagerne og sætte dem i stand til at tilpasse sig og udvikle sig fagligt og personligt;

    20.  understreger den vigtige rolle, som AFD kan spille for fremme af iværksætteri og iværksætterånd, idet disse ordninger letter søgningen efter og adgangen til kapital, navnlig for nystartede virksomheder;

    21.  understreger, at selv om mikrovirksomheder spiller en vigtig rolle i de fleste EU-medlemsstaters økonomi, er der endnu ikke blevet indført støtteforanstaltninger for medarbejderaktieordninger for dem;

    22.  glæder sig over initiativer fra Kommissionens generaldirektorater såsom GD EMPL, FISMA og GROW til støtte for beskæftigelse, SMV'er og kapitalmarkedsunionen og opfordrer til en koordineret tilgang til den bedst mulige udnyttelse af de disponible ressourcer, ihukommende, at det er de europæiske borgere, der i sidste instans vil drage fordel heraf;

    23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen

    • [1]  EUT L 307 af 18.11. 2008, s. 11.
    • [2]  EUT C 68E af 18.3.2004, s. 429.
    • [3]  EUT C 440 af 30.12.2015, s. 23.
    • [4]  EUT C 482 af 23.12.2016, s. 41.
    • [5]  Tredje europæiske virksomhedsundersøgelse, Eurofound, 2013.
    • [6]  Ændringer i vederlag og belønningssystemer, Eurofound, 2016.
    • [7]  Annual economic survey of employee share ownership in European countries.
    • [8]  Workplace innovation in European companies, Eurofound, 2016.

    BEGRUNDELSE

    Inden for de sidste 30 år har konceptet med arbejdstagernes finansielle deltagelse (AFD) udviklet sig meget i hele Europa. I 2018 er der ca. 10 mio. medarbejderaktionærer i Europa, og 20 EU-lande har en lovgivning, der på en eller anden måde fremmer AFD[1]. 2017 var et rekordår for AFD, idet næsten 400 mia. EUR ejedes af ansatte[2].

    Ikke desto mindre er udviklingen af medarbejderejerskab geografisk ujævnt fordelt inden for Den Europæiske Union, idet de EU-lande, der er længst bagud, halter 30-40 år efter de førende EU-lande. Disse forskelle medlemsstaterne imellem kan forklares ved, at der enten findes eller ikke findes passende lovgivning. For eksempel spiller medarbejderaktieordninger i nogle lande som Tjekkiet, Estland og Slovakiet ikke nogen synderlig rolle i økonomien, og de pågældende medlemsstater har ingen eller kun en meget begrænset politik på området. Derimod kan der i 15 EU-lande (kun 12 i 2015), såsom Spanien, Frankrig, Sverige eller Cypern, noteres betydelige skattemæssige incitamenter, der fremmer medarbejderaktieejerskab. Andre lande har en retlig ramme for ordninger for medarbejderejerskab, men uden noget skattemæssigt incitament[3].

    Medarbejderaktieejerskab har potentiale til at stabilisere den europæiske økonomi som helhed. Undersøgelser fra USA viser klart, at virksomheder, der tilbyder deres ansatte en andel af virksomhedens kapital, skaber flere arbejdspladser end de virksomheder, der ikke har de samme instrumenter. Medarbejderaktionærer akkumulerer flere aktiver med henblik på pensionering, får bedre lønninger og er mindre tilbøjelige til at blive arbejdsløse i forhold til andre ansatte. Da private husstande i øjeblikket i vid udstrækning afhænger af løn, nyder medarbejderaktionærer godt af forhøjelser af kapitalindkomster, som mindsker ulighederne i fordeling af velstand i samfundet[4].

    Medarbejderaktieordninger i USA har f.eks. vist sig at øge salget og beskæftigelsen med mere end 2 %[5] om året sammenlignet med lignende virksomheder uden medarbejderaktieordninger. Produktivitetsstigninger på op til 4-5 % i gennemsnit i det år, hvor en medarbejderaktieordning er vedtaget[6]. I Europa er det blevet bevist, at også de sociale resultater for en virksomhed med medarbejderaktier er 52 % højere end i virksomheder, som hverken har en medarbejderaktieordning eller en opsparingsordning for de ansatte[7].

    Efterspørgslen efter AFD er stigende i EU, og den har vist sig at have sine fordele[8]. Et klart sæt af bredt anlagte og enkle EU-retningslinjer ville give mulighed for lige vilkår for anvendelsen af AFD og udbredelsen af dets fordele i hele Europa.

    Den undersøgelse om fremme af medarbejderejerskab og medarbejderdeltagelse, der blev offentliggjort i 2014, gennemgik en række politiske muligheder, herunder en handlingsplan bestående af fem punkter: 1. Lancering af et virtuelt center, 2. Nedsættelse af en ekspertgruppe fra Kommissionen, 3. Gennemførelse af et handlingsprogram til bevidstgørelse, 4. Indførelse af en adfærdskodeks, 5. Lovgivningsforslag om en fælles frivillig europæisk ordning[9].

    I EU's 2020-strategi for en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst understreges behovet for "inklusiv vækst", som blandt andet styrker borgerne gennem beskæftigelse, investering i kompetencer, bekæmpelse af fattigdom og modernisering af arbejdsmarkederne og den sociale beskyttelse. AFD leverer konkrete hjælpemidler i denne henseende ved i højere grad at inddrage arbejdstagerne i beslutningsprocessen i de virksomheder, de arbejder for, idet de bidrager til at styrke deres færdigheder og beskæftigelsesegnethed og sikrer dem en andel af de økonomiske fordele, bekæmper koncentration af kapitalen og reaktiverer de arbejdsløse samt skaber arbejdspladser. Hvis vi kombinerer dette med socialøkonomiske værktøjer som mikrokreditter med henblik på at styrke jobsikkerheden og undgå virksomhedsudflytninger, understøtter SMV'er i forbindelse med virksomhedsoverdragelse, adgang til kapital og faglært arbejdskraft, kan det ikke undgå at give positive resultater.

    Den generelle deltagelse i AFD-ordninger er stadig forholdsvis lav. På trods af den voksende interesse tilbyder 68 % af virksomhederne i EU ikke nogen form for AFD-ordning[10]. Denne initiativbetænkning tager – uden at anmode om nye lovgivningsmæssige instrumenter på EU-niveau – sigte på at stimulere udviklingen af AFD i Europa ved at:

    – fremhæve potentialet i disse ordninger for både arbejdstagere og arbejdsgivere med hensyn til vækst og social beskyttelse, sammen med de hindringer, som Kommissionen og medlemsstaterne bliver nødt til at samarbejde om

    – foreslå en række foranstaltninger, der kan træffes på EU-plan for at lette AFD såsom behovet for oplysningskampagner, udveksling af platforme for bedste praksis, uddannelse af borgerne i finansielle anliggender, mere gennemsigtighed og oplysning, flere incitamenter og overvejelser angående tværnationale hindringer.

    • [1]  Den årlige økonomiske undersøgelse af medarbejderaktieordninger i europæiske lande i 2016 - EUROPEAN FEDERATION OF EMPLOYEE SHARE OWNERSHIP (EFES), 2017
    • [2]  Den årlige økonomiske undersøgelse af medarbejderaktieordninger i europæiske lande, EFES, 2018
    • [3]  EFES' holdningsdokument indeholdende en reaktion på den offentlige høring om midtvejsrevisionen fra 2017 om kapitalmarkedsunionenmed titlen "Arbejdstagernes aktieejerskab for opbygningen af kapitalmarkedsunionen — Ligeledes: behovet for en europæisk handlingsplan".
    • [4]  Employee Share Ownership as Pivotal Part of the Capital Markets Union, Deutsches Aktieninstitut e.V., Holdningsdokument, 16. marts 2017.
    • [5]  https://www.nceo.org/articles/research-employee-ownership-corporate-performance
    • [6]  https://www.nceo.org/articles/research-employee-ownership-corporate-performance
    • [7]  http://archives.strategie.gouv.fr/cas/system/files/na210-performancesociale-2011-02-21_0.pdf
    • [8]  "The Promotion of Employee Ownership and Participation", 2014, http://ec.europa.eu/internal_market/company/docs/modern/141028-study-for-dg-markt_en.pdf
    • [9]  Promotion of employee ownership and participation proposals for the European action plan, EFES, 2014, http://www.efesonline.org/EUROPEAN%20COMMISSION/2015/EFES%20Proposals%20for%20the%20European%20Action%20Plan.pdf
    • [10]  – præsentere pilotprojektet "The Promotion of Employee Ownership and Participation" (fremme af medarbejderejerskab og -deltagelse), 2014, http://ec.europa.eu/internal_market/company/docs/modern/141028-study-for-dg-markt_en.pdf

      OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

    Dato for vedtagelse

    24.9.2018

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    41

    0

    1

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Guillaume Balas, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Michael Detjen, Geoffroy Didier, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Marian Harkin, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jean Lambert, Jeroen Lenaers, Javi López, Thomas Mann, Anthea McIntyre, Miroslavs Mitrofanovs, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, Dennis Radtke, Robert Rochefort, Renate Weber, Jana Žitňanská

    Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

    Maria Arena, Georges Bach, Amjad Bashir, Lynn Boylan, Deirdre Clune, Rosa D’Amato, Eduard Kukan, Paloma López Bermejo, António Marinho e Pinto, Anne Sander, Birgit Sippel, Helga Stevens, Neoklis Sylikiotis, Csaba Sógor, Monika Vana, Flavio Zanonato

    Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

    Anna Hedh, Marco Valli

    ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

    41

    +

    ALDE

    Enrique Calvet Chambon, Martina Dlabajová, Marian Harkin, António Marinho e Pinto, Robert Rochefort, Renate Weber

    ECR

    Amjad Bashir, Anthea McIntyre, Helga Stevens, Jana Žitňanská

    EFDD

    Rosa D'Amato, Marco Valli

    GUE/NGL

    Lynn Boylan, Rina Ronja Kari, Paloma López Bermejo, Neoklis Sylikiotis

    PPE

    Georges Bach, David Casa, Deirdre Clune, Geoffroy Didier, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Eduard Kukan, Jeroen Lenaers, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Dennis Radtke, Anne Sander, Csaba Sógor

    S&D

    Maria Arena, Guillaume Balas, Ole Christensen, Michael Detjen, Anna Hedh, Agnes Jongerius, Javi López, Emilian Pavel, Birgit Sippel, Flavio Zanonato

    VERTS/ALE

    Jean Lambert, Miroslavs Mitrofanovs, Monika Vana

    0

    -

     

     

    1

    0

    NI

    Lampros Fountoulis

    Tegnforklaring:

    +  :  for

    -  :  imod

    0  :  hverken/eller

    Seneste opdatering: 12. oktober 2018
    Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik