Procedure : 2018/2005(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0319/2018

Indgivne tekster :

A8-0319/2018

Forhandlinger :

PV 25/10/2018 - 9
CRE 25/10/2018 - 9

Afstemninger :

PV 25/10/2018 - 13.23
CRE 25/10/2018 - 13.23

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0439

BETÆNKNING     
PDF 639kWORD 101k
12.10.2018
PE 622.206v02-00 A8-0319/2018

om styring af globaliseringen: handelsaspekter

(2018/2005(INI))

Udvalget om International Handel

Ordfører: Joachim Schuster

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 UDTALELSE fra Retsudvalget
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om styring af globaliseringen: handelsaspekter

(2018/2005(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens oplæg af 10. maj 2017 om styring af globaliseringen,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 13. september 2017 med titlen "En afbalanceret og progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen" (COM(2017)0492),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 13. september 2017 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union (COM(2017)0487),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles handelspolitik(1),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2018 om udvikling af en digital handelsstrategi(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 13. september 2017 om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle – en progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen (COM(2017)0491),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 9. november 2017 om gennemførelsen af frihandelsaftaler 1. januar 2016 - 31. december 2016 (COM(2017)0654),

–  der henviser til den resolution, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015, med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling",

–  der henviser til resolution 26/9 af 26. juni 3014 fra FN's Menneskerettighedsråd og navnlig beslutningen heri om at nedsætte en stående mellemstatslig arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder, som skal have mandat til at udarbejde et internationalt retligt bindende instrument til regulering af transnationale selskabers og andre erhvervsvirksomheders aktiviteter i relation til international menneskerettighedslovgivning,

–  der henviser til FN's vejledende principper om konsekvensanalyser for menneskerettigheder i forbindelse med handels- og investeringsaftaler,

–  der henviser til den tale om Unionens tilstand, der blev holdt af formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, den 13. september 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om den internationale handels og EU's handelspolitikkers indvirkning på globale værdikæder(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2321 om ændring af forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og af forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union(5),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. marts 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-system for selvcertificering af due diligence-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder(6),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 4. oktober 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf(7),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler(8),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører(9),

–  der henviser til artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til Kommissionens tjenestegrenes non-paper af 26. februar 2018 med titlen "Feedback and way forward on improving the implementation and enforcement of Trade and Sustainable Development chapters in EU Free Trade Agreements",

–  der henviser til arbejdsdokument af 14. juli 2015 fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder – status (SWD(2015)0144),

–  der henviser til OECD's due diligence-retningslinjer om ansvarlig forretningsskik udgivet den 31. maj 2018,

–  der henviser til alliancen for torturfri handel, der blev lanceret på FN's Generalforsamling den 18. september 2017,

–  der henviser til udtalelse af 10. april 2017 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om bedre adgang til retsmidler på områderne erhvervsliv og menneskerettigheder på EU-plan (1/2017),

–  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 4, stk. 1, der forbyder slaveri og trældom,

–  der henviser til det politiske oplæg fra Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og WTO med titlen "Making trade an engine of growth for all: the case for trade and for policies to facilitate adjustment",

–  der henviser til OECD's dokument fra juni 2017 med titlen "Making globalisation work: better lives for all"(10),

–  der henviser til UNESCO's konvention fra 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande og UNIDROIT's konvention fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten med titlen "Towards an EU strategy for international cultural relations" ("en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser") (JOIN(2016)0029),

–  der henviser til den generelle forordning om databeskyttelse, der har været i kraft siden den 25. april 2018(11),

–  der henviser til artikel 10 og 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fra 2010,

–  der henviser til artikel 167, 207, 208 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Retsudvalget (A8-0319/2018),

A.  der henviser til, at globaliseringen er en vedvarende proces, der har skabt en række nye politiske, økonomiske og sociale udfordringer for fremtiden som følge af den hurtige teknologiske udvikling, at praktisk taget alle sektorer vil forandre sig; der henviser til, at den regulerings- og lovgivningsmæssige ramme er bagud i forhold til disse udviklinger, og at dette bringer nogle af de vigtige samfundsmæssige fremskridt, der er gjort, i fare;

B.  der henviser til, at indkomstuligheden fortsat ligger på et historisk højt niveau, men at den andel af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom, er faldet fra 44 % i 1980 til 10 % i 2015; der derfor er enig med Kommissionen i, at globaliseringen bl.a. giver udfordringer, fordi dens fordele er ujævnt fordelt mellem mennesker og mellem regioner, og at der, med mindre der tages aktive skridt, er risiko for, at globaliseringen vil forstærke effekten af teknologiske fremskridt og den nylige økonomiske krise og bidrage til yderligere ulighed og social polarisering;

C.  der henviser til, at åbenheden i den globale handel og globaliseringen har haft positive virkninger ved at bringe millioner af mennesker ud af fattigdom og som sådan kan bidrager til landenes økonomiske vækst, velstand og konkurrencedygtighed; der henviser til, at globaliseringen også giver udfordringer, og at dens fordele er ujævnt fordelt på mennesker og regioner; der påpeger, at globaliseringen ikke må ske på miljøets bekostning; der henviser til, at EU's borgere i stigende grad kræver, at EU's handelspolitik sikrer, at varer, der kommer ind på EU-markedet, er blevet produceret under anstændige og bæredygtige forhold, og at EU i den skiftende globale kontekst fremmer en værdibaseret handelsagenda;

D.  der henviser til, at værdibaserede politikker for åben og fair handel og investeringer har brug for en række effektive ledsagepolitikker for at maksimere gevinsterne og minimere tabene ved handelsliberaliseringen for EU og for tredjelandes befolkninger og økonomier; der finder, at gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling med henblik på at udrydde fattigdom og opnå sociale og miljømæssige fremskridt bør gøres til succeskriteriet for EU's handelspolitik;

E.  der påpeger, at protektionisme er et overforenklet og svagt svar på de udfordringer, som globaliseringen indebærer; der påpeger, at protektionistiske politikker, der ikke gennemføres i overensstemmelse med WTO-reglerne, vil have en dominoeffekt, der rammer alle, såvel importører og eksportører som forbrugere; der finder at retfærdige og etiske handelsforbindelser bør blive normen inden for internationale økonomiske forbindelser;

F.  der henviser til, at de menneskeskabte klimaændringer tager mere til i fart, end IPPC's mest pessimistiske prognoser har forudset, at biodiversiteten bryder sammen, og at forureningen, specielt i tilknytning til anvendelsen af kulbrinter, truer bl.a. de marine økosystemers overlevelse på mellemlang sigt;

G.  der henviser til, at EU har ret til at vedtage politikker vedrørende handel med kulturelle og audiovisuelle tjenester med henblik på at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og kulturarv og bidrage til opfyldelsen af mål nr. 4 for bæredygtig udvikling om uddannelse af høj kvalitet; der henviser til, at disse andre bestemmelser omfatter den fælles handelspolitik som defineret i artikel 207 i TEUF;

H.  der henviser til, at det i artikel 3, stk. 3, i TEU anføres, at EU skal respektere sin rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og styrkes;

I.  der henviser til, at Europa har rigt varierede traditioner og stærke kulturelle og kreative industrier, små og mellemstore virksomheder samt forskellige ordninger for offentlige medieorganisationer og offentlig filmstøtte, og til, at fremme af kulturel mangfoldighed, af adgangen til kultur og af den demokratiske dialog bør forblive ledende principper i overensstemmelse med EU's tilgang til international handel;

J.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier bidrager med skabelse af anstændige arbejdspladser og til økonomisk velstand og tegner sig for omkring 2,6 % af EU's BNP og har højere vækstrater end den øvrige økonomi og navnlig udgør en af de mest modstandsdygtige sektorer under den finansielle krise; der henviser til, at udviklingen af handelen med varer og tjenesteydelser fra de kulturelle og kreative industrier vil udgøre en vigtig drivkraft for bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse i Europa;

K.  der henviser til, at der i den generelle forordning om databeskyttelse fastsættes høje standarder for behandling af personoplysninger, som pålægger platforme og streamingtjenester et særligt ansvar i forbindelse med regulering af den internationale handel;

L.  der henviser til, at det for at styre globaliseringen med hensyn til handelsmæssige aspekter vedrørende kulturgoder er nødvendigt med en strikt overholdelse af alle internationale konventioner om beskyttelse af kulturarven, navnlig bestemmelserne i Haagerkonventionen af 1954, UNESCO-konventionen af 1970 og UNIDROIT-konventionen af 1995;

M.  der henviser til, at interkulturel dialog fremmer respekt og gensidig forståelse og fremmer en mere retfærdig social og økonomisk udveksling, herunder handel, og bidrager til at udvikle praksisser, der på mere afbalanceret og respektfuld vis fremmer alle parters interesser, og til at bekæmpe illoyal praksis såsom urimelige kontraktvilkår og påtvungne ensidige betingelser;

Styring af globaliseringen

1.  glæder sig over, at Kommissionen i sit oplæg om styring af globaliseringen fokuserer på at gøre det lettere at få del i de positive virkninger af globaliseringen, men påpeger samtidig nødvendigheden af at imødegå de negative virkninger;

2.  understreger, at international handel ikke bare spiller en afgørende rolle i den økonomiske udvikling og samarbejdet mellem lande i den globaliserede økonomi, men også har en grundlæggende indflydelse på fred, socialt og økologisk bæredygtig vækst, beskæftigelse, udryddelse af fattigdom og fødevareusikkerhed, menneskerettigheder samt kampen mod klimaændringer; anerkender derfor EU's voksende ansvar for at bidrage med løsninger på disse udfordringer i dets globale handel og eksterne relationer;

3.  påpeger behovet for en effektiv styrkelse af kontrollen med handel med varer med dobbelt anvendelsesformål og opfordrer følgelig EU til at implementere sine forpligtelser i henhold til den internationale våbenhandelstraktat;

Status

4.  konstaterer, at lande og økonomier via globalisering i stigende grad er indbyrdes forbundne; konstaterer, at dette har medført fremkomsten af internationale værdikæder, og påpeger, at disse værdikæder ændrer strukturen i den internationale arbejdsdeling samt den indbyrdes afhængighed mellem lande; minder om, at deres ekstremt komplekse natur, manglen på gennemsigtighed og udvanding af forpligtelser kan medføre større risiko for overtrædelse af menneske- og arbejdstagerrettigheder, reel straffrihed for miljøforbrydelser samt omfattende skatteundgåelse og -svig; gentager fordelene ved en EU-handelspolitik, der er baseret på fælles regler og værdier, herunder for spørgsmål som menneskerettigheder, arbejdsforhold og miljøbeskyttelse;

5.  bemærker, at globaliseringens fordele er ulige fordelt mellem regioner og internt i samfund, idet nogle regioner og sektorer i stort omfang høster gevinster, mens andre lider under strukturændringer og voksende arbejdsløshed; bemærker, at dette sammen med teknologiske forandringer såsom automatisering og digitalisering er årsager til den stigende skepsis overfor eller afvisning af globaliseringen i visse dele af samfundet; bemærker, at de finansielle og økonomiske kriser har påvirket indkomstfordelingen og forværret fattigdomsproblemet; konstaterer, at den gennemsnitlige gini-koefficient for disponibel husstandsindkomst i 2014 nåede den højeste værdi, der er registreret i de seneste 30 år, men samtidig udviste en udtalt negativ tendens i de lavere og mellemste indkomstlag; bemærker, at middelklassen er blevet mindre i mange EU-medlemsstater, og at dens andel af den samlede indkomst er faldet tilsvarende; er af den opfattelse, at kombinationen af en middelklasse i tilbagegang, borgernes frygt for at miste deres sociale og økonomiske stilling og skepsis over for globaliseringen kan føre til protektionisme, som er et overforenklet svar på udbredte bekymringer; bemærker, at det i denne sammenhæng hverken er nationalistisk protektionisme eller en "business as usual'-politik, der er brug for;

6.  påpeger, at udsigten til en bæredygtig og blomstrende indenlandsk fremtid understøtter reduktionen af og letter styringen af ulovlige indvandringsstrømme til Europa;

7.  påpeger, at når økonomien svigter, går det også ud over demokratiet; konstaterer, at demokratiet nu er i tilbagegang næsten overalt; understreger, at borgerne har mere indflydelse end nogensinde, men at mange føler, at demokratiet ikke længere tjener deres interesser i tilstrækkelig grad; understreger, at denne tendens fører til, at autokratiske og udemokratiske stater får held til at bruge vores samfund som våben og kapitalisere på den folkelige reaktion mod globalisering;

8.  bemærker, at den økonomiske betydning af Kina og andre sydøstasiatiske lande er stærkt stigende; fremhæver de voksende handels- og investeringsstrømme inden for denne region; påpeger, at denne tendens vil vare ved i de kommende år; bemærker, at dette vil mindske den relative betydning af de nuværende globale økonomiske centre i Europa og Nordamerika samt give nye udfordringer for så vidt angår bevarelsen af en værdibaseret international handelspolitik; understreger vigtigheden af at tilpasse sig disse nye økonomiske udfordringer; gentager derfor behovet for en yderligere styrkelse af det regel- og værdibaserede multilaterale system; understreger, at denne udvikling kan bringe Europas strategiske interesser i fare;

9.  konstaterer, at globalisering har ført til en hurtigere og bredere spredning af teknologi og innovation, og at teknologi kan være en vigtig katalysator for handel; understreger, at EU endnu ikke er kommet med en strategi for digital handel eller har adresseret de fordele, som internettet og distributed ledger-teknologier kan give den internationale handel;

10.  bemærker, at den kinesiske økonomi vokser markant og øger sin markedsandel på Europas og Nordamerikas bekostning; bemærker, at Kinas nye "ét bælte, én vej"-initiativ er et forsøg på at blive verdens førende økonomiske magt; understreger, at Kinas indflydelse, som ikke bare er økonomisk, men har en strategisk og sikkerhedsrelateret dimension, er ved at nå selve Europa; ser America First-politikken som et forsøg på at imødegå USA's tilbagegang, der udgør en destruktiv kraft for den regelbaserede økonomiske verdensorden;

11.  henviser til, at den transatlantiske akse i de seneste årtier altid har været garant for den frie og værdibaserede globale handel, og at den også igen i fremtiden kan spille denne rolle; konstaterer, at en transatlantisk aftale i denne forbindelse kan give nye impulser;

12.  påpeger, at den multilaterale økonomiske verdensorden med WTO i centrum kæmper for at inkorporere disse gennemgribende forandringer samt landenes ændrede interesser i internationale aftaler; bemærker, at den stigende protektionisme i USA og andre lande samt manglende hensyntagen til udviklingslandenes behov og forventninger i forbindelse med internationale aftaler svækker WTO; mener, at WTO's appelinstans er særligt vigtig for bilæggelse af handelstvister, og er dybt bekymret over, at USA blokerer for udpegelse af medlemmer til organet, hvilket underminerer WTO's funktionsdygtighed; opfordrer Kommissionen til at udvise fleksibilitet, når det kommer til en reform af appelinstansen, men at insistere på totrins bilæggelsesmekanisme; beklager den manglende integration af bæredygtighedsmålene i dagsordenen for verdenshandelen og den mangelfulde hensyntagen hertil; mener, at udviklingslandenes behov og forventninger skal afspejles bedre i internationale aftaler samt i DOHA-udviklingsrunden;

EU's politik

13.  konstaterer, at EU står over for den udfordring, at det skal fungere med succes i den skiftende verdensøkonomiske kontekst, hvilket betyder, at det skal sikre sin konkurrencedygtighed, samtidig med at det opretholder sine sociale og miljømæssige standarder, øge sit samarbejde med vækstøkonomierne i Sydøstasien samt Indien, Kina og Latinamerika samt forholde sig til USA's stadig mere arbitrære protektionisme; påpeger vigtigheden af at engagere sig i omstruktureringen af den økonomiske verdensorden og respektere udviklingslandenes behov samt behovene hos de økonomisk og socialt dårligt stillede i de udviklede lande; understreger, at målet om at opfylde bæredygtighedsmålene og gennemføre Parisaftalen skal tjene som overordnet ramme for dette engagement, med udviklingsvenlig politikkohærens som et særligt vigtigt element; understreger, at offentlige finanser, officiel udviklingsbistand og mobilisering af indenlandske ressourcer er nødvendige redskaber til opfyldelse af bæredygtighedsmålene;

14.  understreger vigtigheden af ledsagepolitikker som støtte til de positive effekter og muligheder, som globaliseringen giver; understreger behovet for strukturerede og velafbalancerede frihandelsaftaler; gentager sin støtte til Kommissionens handelspolitik og promoveringen af handelspolitiske redskaber og instrumenter med henblik på at regulere og tackle globaliseringens udfordringer;

15.  mener, at EU byder på en relevant støtteramme til at udforme fremskridtsvenlige regler for handel og investering, fremme økonomisk samarbejde, solidaritet mellem folkene og bekæmpelse af klimaændringer; opfordrer EU til at videreudvikle sine initiativer med henblik på en bedre regulering af globaliseringen gennem effektive støtteforanstaltninger;

16.  bemærker medlemsstaternes vanskeligheder med på egen hånd at tackle tværnationale udfordringer såsom migrantstrømme, finansielle kriser, skatteunddragelse, terror og klimaændringer; fremhæver det fælles ansvar og regionernes og byernes rolle i styringen af globaliseringen; bemærker, at de europæiske foranstaltningers effektivitet afhænger af medlemsstaternes indsats;

17.  gør opmærksom på, at tvisterne mellem EU og USA skaber nye udfordringer for EU, men også giver mulighed for at finde nye måder at styre, forme og tage ansvar for globaliseringen på;

Europas interne respons

18.  er enig med Kommissionen i, at bevarelse af den internationale konkurrencedygtighed, samtidig med at man garanterer høje sociale og miljømæssige standarder, er en forudsætning for en vellykket europæisk strategi; bifalder den yderligere styrkelse af EU's indre marked og konsolideringen af den økonomiske union via harmonisering af standarder for social beskyttelse, lønninger og levestandarder; mener, at en sådan harmonisering er af vital betydning, eftersom et solidt indre marked er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af internationale strategier;

19.  påpeger, at en international konkurrenceevne i høj grad afhænger af, om det lykkes at udforme automatiseringen og digitaliseringen på en socialt og miljømæssigt ansvarlig måde, samtidig med at beskyttelsen af borgernes privatliv bevares; bemærker, at de nye teknologier, navnlig blockchain, vil ændre den internationale handels karakter; bemærker, at det er vigtigt at opfylde vores klimapolitiske målsætninger, og at omstillingen til vedvarende energi skal ske hurtigst muligt; mener, at EU straks bør udvikle en reel og effektiv industriel strategi med henblik på at reducere eksterne sårbarheder og samtidig fremme overgangen til en økonomi med lave kulstofemissioner; mener, at globaliseringens muligheder og udfordringer samt nylige handlinger fra visse tredjelande bør mødes af en EU-handelspolitik, der fremmer åben og fair handel med gennemsigtige regler, og et stærkt multilateralt system i WTO;

20.  påpeger, at i henhold til artikel 12 i TEUF, der anerkender, at der skal tages hensyn til krav til forbrugerbeskyttelse i forbindelse med definition og gennemførelse af andre af Unionens politikker og aktiviteter, kunne et dedikeret kapitel om forbrugerbeskyttelse bidrage til at opnå et højt niveau af forbrugerbeskyttelse via juridiske sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. vedrørende retten til at regulere og forsigtighedsprincippet, men også give kunderne håndgribelige fordele og skabe forbrugertillid, herunder i forbindelse med onlinetjenester, fremme bæredygtigt forbrug, integrere forbrugernes interesse i gennemførelsen af hele aftalen og bidrage til en effektiv håndhævelse af forbrugerlovgivning, også på tværs af landegrænser;

21.  understreger nødvendigheden af at sikre mere fair konkurrencevilkår for SMV'er; anmoder Kommissionen om at udarbejde en europæisk handelsstrategi for SMV'er med henblik på at integrere SMV'er i internationale værdikæder og overvinde handelsspecifikke hindringer som f.eks. ikketoldmæssige hindringer; påpeger, at adgang til information er en af de største hindringer for SMV'ernes markedsdeltagelse, og at der derfor er brug for øget gennemsigtighed og støtte; kræver i den forbindelse, at Kommissionen udvikler instrumenter, der kan forenkle håndteringen af oprindelsesregler og brugen af præferencer for SMV'er; påpeger det store potentiale, der ligger i uudnyttede præferencer, og opfordrer Kommissionen til at sætte ambitiøse mål for en forøgelse af udnyttelsesraterne; påpeger den vigtige rolle, som SMV'erne spiller for opfyldelsen af bæredygtighedsmålene; opfordrer til, at der i handelsaftaler indføjes specifikke kaptitler om SMV'ers behov og interesser, navnlig med hensyn til lettelse af markedsadgang;

22.  bemærker, at der er behov for effektive defensive handelsinstrumenter, og bifalder den seneste reform af de defensive handelsinstrumenter, som skal gennemføres effektivt og proportionelt for at beskytte industrien og arbejdspladserne mod dumping og uretfærdigt subsidieret import; fastholder, at handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger ikke bør anvendes i protektionistisk øjemed; støtter de foranstaltninger, Kommissionen har truffet efter USA's indførelse af told på stål og aluminium; påpeger, at der hurtigst muligt bør indføres regler for screening af investeringer for at forhindre udenlandske investeringer, som udelukkende er motiveret af industripolitik og har til formål at erhverve europæisk teknologi; erindrer om nødvendigheden af et stærkt internationalt instrument for offentlige udbud; bifalder de modige skridt, der tages for at integrere dimensionen med social og miljømæssig dumping i disse instrumenter, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at udvikle solide metoder for at tage fuldt højde for disse dimensioner, også hvad angår de sociale og miljømæssige standarder, som er gældende i eksportlandene;

23.  bemærker, at medlemsstaterne som reaktion på tab af arbejdspladser, der skyldes globalisering, bør styrke deres arbejdsmarkedspolitikker og uddannelsestilbud; bemærker dog, at en reform af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er nødvendig for at tackle globaliseringens nye udfordringer, herunder en reform af forudsætningerne for støtte; understreger, at EGF skal være et mere proaktivt redskab, der tager sigte på at forberede arbejdstagerne og virksomhederne på globaliseringens negative indvirkninger; bemærker, at mindre virksomheder skal have adgang til EGF-finansiering; påpeger, at EGF's anvendelsesområde bør udvides til at omfatte andre politikbetingede justeringer, og at fonden har brug for et passende budget samt for en passende overvågnings- og evalueringsmekanisme;

24.  anerkender de positive skridt, som Kommissionen har taget for at øge gennemsigtigheden af frihandelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at imødegå skepsissen over for globalisering ved at styrke gennemsigtigheden i handelsaftalerne yderligere, forbedre overvågningen af EU's regler og love og øge inklusionen af EU-borgerne; opfordrer Kommissionen til at føre forhandlinger med fuldstændig gennemsigtighed via en løbende dialog med Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet; opfordrer Rådet til at informere og inddrage de nationale parlamenter og civilsamfundet, såvel forud for forhandlingsmandaternes vedtagelse som under forhandlingerne; beklager, at Rådet i sine konklusioner af 22. maj valgte at bevare status quo ved at bestemme, at beslutninger om offentliggørelse af forhandlingsdirektiverne for EU's frihandelsaftaler skal træffes fra sag til sag; opfordrer Rådet til at offentliggøre alle forhandlingsmandater;

25.  understreger nødvendigheden af mere global styring og flere regler for bedre at styre globaliseringen; understreger vigtigheden af nationale støttepolitikker for at fremme EU's konkurrenceevne og modstandsdygtighed;

26.  minder om, at EU's landbrugsfødevareprodukter lever op til de højeste standarder i verden; anmoder Kommissionen om at sikre, at importerede landbrugsprodukter opfylder EU's standarder, og at styrke kontrollen med importerede landbrugsfødevarer på oprindelsesstedet og ved deres ankomst til EU;

27.  minder om vigtigheden af en effektiv gennemførelse af de indgåede handelsaftaler for at sikre, at vores landbrugere får fuldt udbytte af de eksportmuligheder, der findes i disse aftaler, såsom den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA);

28.  understreger behovet for udvikling af nye regler og bestemmelser til regulering af markedet på verdensplan, som kan systematisere og harmonisere produktionsstandarderne, de sociale standarder og miljøstandarderne inden for landbrugs- og fødevaresektoren;

29.  glæder sig over EU's handelsaftale med Japan, der er EU's fjerdestørste marked for landbrugseksport, og som vil give gode eksportmuligheder for mange landbrugsfødevarer fra EU, såsom mejeriprodukter;

30.  understreger betydningen af dels at inddrage anvendelige, effektive, hensigtsmæssige og hurtige bilaterale beskyttelsesklausuler, der muliggør midlertidig suspension af præferencer, hvis der sker en stigning i importen, som forårsager eller truer med at forårsage alvorlige skader på følsomme sektorer, som følge af handelsaftalens ikrafttræden, dels at revidere de multilaterale sikkerhedsmekanismer, som er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013(12) om en fælles markedsordning, og som burde spille en forebyggende rolle for følsomme sektorer på grundlag af referencetærskler for mængder og priser, som automatisk udløser sikkerhedsmekanismerne med suspenderende virkning, når tærsklerne er nået;

31.  fremhæver den strategiske vigtighed for Den Europæiske Union af at fastholde en grad af selvforsyning med hensyn til fødevarer; mener, at globaliseringen af handel ikke må udgøre en trussel mod EU's landbrugsbedrifters overlevelse, da det på længere sigt kan medføre en afhængighed af andre, som det er set i energisektoren;

32.  bemærker, at Kommissionens oplæg om styring af globaliseringen er det første dokument af sin art, som nævner vigtigheden af at forbedre dyrevelfærdsstandarderne ved hjælp af EU's handels- og investeringsdagsorden; glæder sig over Kommissionens vilje til at arbejde hen i mod en forbedret global styring på dette område; opfordrer Kommissionen til udtrykkeligt at medtage dyrevelfærd i sin næste handelspolitiske strategi og til at bruge revisionsklausulerne i de eksisterende frihandelsaftaler til en yderligere forbedring af bestemmelserne om dyrevelfærd; opfordrer Kommissionen til at sikre, at handelspræferencerne er betinget af overholdelsen af EU's dyrevelfærdsstandarder, hvilket vil sikre mere lige konkurrencevilkår og være i tråd med de fleste EU-borgeres ønsker; opfordrer Kommissionen til at anerkende den vigtige rolle, som højere dyrevelfærdsstandarder kan spille i opnåelsen af flere mål for bæredygtig udvikling, navnlig med hensyn til sundhed i forbindelse med antimikrobiel resistens og klimaændringer;

33.  understreger, at kultur og uddannelse, herunder livslang læring, er fælles goder, at adgang til kultur og uddannelse er en menneskerettighed, og at kultur og uddannelse derfor ikke kan betragtes eller håndteres på samme måde som en vilkårlig vare eller tjenesteydelse, men snarere som et fælles gode, der skal bevares og konstant forbedres; opfordrer derfor til, at kulturelle, audiovisuelle og uddannelsesmæssige tjenester, herunder tjenester, der ydes online, klart undtages fra aftaler mellem Unionen og tredjelande såsom det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) med USA;

34.  insisterer derfor på den centrale rolle, som UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed indtager i forbindelse med internationale handelsaftaler, hvori de relevante bestemmelser skal tages i betragtning og respekteres;

35.  mener, at det er vigtigt at afveje handelsforhandlinger om ophavsrettigheder for at sikre, at de ikke forhandles ned til den laveste fællesnævner, men følger et formål om at sikre de bedst mulige regler for beskyttelse af kulturarven, fremme kulturel mangfoldighed og sikre en indkomst for dem, der arbejder inden for kultur og medier, at de begunstiger og styrker kreativitet, formidling af viden og indhold samt brugernes rettigheder i den digitale tidsalder, og at de udgør et åbent, regelbaseret handelsmiljø, hvilket er afgørende for, at EU's kulturelle og kreative industrier kan trives;

36.  gentager sin opfordring til EU om at udøve sin ret til at vedtage eller bibeholde foranstaltninger (navnlig af regulerende og/eller finansiel karakter), herunder en retligt bindende klausul med hensyn til beskyttelse og fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed, kulturarv, ytringsfrihed, mediepluralisme og mediefrihed, uafhængigt af den anvendte teknologi eller distributionsplatform, i forbindelse med handelsforhandlinger med tredjelande;

37.  anerkender databeskyttelse som en grundlæggende rettighed i Den Europæiske Union; opfordrer til, at høje standarder for databeskyttelse i handelsaftaler sikres gennem en såkaldt gensidig beslutning om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau mellem Den Europæiske Union og et tredjeland;

38.  understreger betydningen af yderligere at fremme Den Europæiske Unions ordning for geografiske betegnelser og traditionelle specialiteter og fortsætte med at indgå relevante bilaterale aftaler med tredjelande;

39.  glæder sig over Rådets nylige mandat til Kommissionen om på Den Europæiske Unions vegne at føre forhandlinger om en konvention om oprettelse af en multilateral domstol til bilæggelse af investeringstvister (MIC) med henblik på at afhjælpe begrænsningerne i det eksisterende system til bilæggelse af investortvister; bemærker, at den multilaterale domstol til bilæggelse af investeringstvister vil fungere som et permanent organ til bilæggelse af investeringstvister og vil være et mere gennemsigtigt, sammenhængende og retfærdigt system, som vil være yderst gavnligt for investorerne; glæder sig endvidere i denne forbindelse over, at Rådet også har besluttet at gøre forhandlingsdirektiverne offentligt tilgængelige, hvilket har været en mangeårig anmodning fra Parlamentet i dets bestræbelser på at fremme større gennemsigtighed i internationale forhandlinger;

Europas indsats udadtil

40.  opfordrer Kommissionen til at gøre bæredygtighedsmålene og Parisaftalen til ledende principper for handelspolitikken; bemærker, at det for at kunne gøre dette ikke er tilstrækkeligt med de reformer, der er nævnt i strategien "Handel for alle"; opfordrer Kommissionen til at gøre bæredygtighed til overordnet princip for alle handelsaftaler, herunder ved at indføje bæredygtighedsrelaterede forpligtelser i hvert kapitel, samt til at inkludere et særligt kapitel, der bidrager til at støtte og fremme internationale konventioner om sociale rettigheder, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, og multilaterale miljøaftaler; bemærker, at anvendelsen af disse bindende og håndhævelige bestemmelser skal overvåges på en passende måde med henblik på at iværksætte regeringshøringsprocedurer og om nødvendigt udløse de særlige tvistbilæggelsesordninger, sådan som der er taget højde for i kapitlet om handel og bæredygtig udvikling (TSD); opfordrer Rådet og Kommissionen til at være mere ambitiøse i deres forhandlinger med de industrialiserede partnerlande, når det gælder de ILO-konventioner, som skal være omfattet af aftalen;

41.  opfordrer Kommissionen til at medtage solide og omfattende kapitler om bæredygtig udvikling i frihandelsaftalerne for at støtte den internationale handel; bifalder Kommissionens 15-punktsplan for at gøre EU's kapitler om handel og bæredygtig udvikling mere effektive;

42.  bemærker betydningen af en afbalanceret og fremadrettet handelspolitik for at tackle globaliseringens udfordringer ved hjælp af de afbalancerede frihandelsaftaler, som allerede er indgået eller stadig er til forhandling, f.eks. med Canada, Japan, Singapore, Australien, New Zealand, Vietnam og Mexico;

43.  anmoder Kommissionen om at føre en ambitiøs handelspolitik og bevare et åbent investeringsmiljø; tilføjer, at ratificeringen af indgåede og undertegnede handelsaftaler bør ske hurtigt for at opfylde forpligtelserne over for vores partnere;

44.  opfordrer Kommissionen til at medtage bestemmelser om digital handel i EU's frihandelsaftaler, herunder grænseoverskridende datastrømme, for at vise, at handel med digitale varer og tjenesteydelser kan give virksomhederne og forbrugerne en reel fordel;

45.  lykønsker Kommissionen med beslutningen om at indføre den nye pris til EU-byer, der udmærker sig ved fair og etisk handel (Fair and Ethical Trade City Award);

46.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan distributed ledger-teknologi (DLT) og blockchain kan anvendes til at styrke den internationale handel, til at tackle spørgsmål som gennemsigtighed og fleksibilitet og til at bekæmpe forfalskning;

47.  fremhæver, at FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer fastsætter de primære benchmarks for at måle bidraget fra EU's handelspolitik til de aftalte globale mål for bæredygtig udvikling; bemærker, at man i de konsekvensanalyser, der foretages, inden der indledes forhandlinger, skal tage højde for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling; bemærker, at nationale bæredygtighedsstrategier og gennemførelsesplaner for Parisaftalen skal være et af hovedpunkterne for konsekvensanalyser; påpeger, at handelsaftalerne og deres mulige konsekvenser bør være i overensstemmelse med de krav, som opfyldelsen af bæredygtighedsmålene stiller; opfordrer Kommissionen til i sine fremtidige rapporter om implementeringen af frihandelsaftaler at give en vurdering, inklusive data, af deres indflydelse på opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen; bemærker, at hvis dele af en aftale hindrer opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling eller Parisaftalen, skal der foretages tilpasninger;

48.  bemærker, at Kommissionens system for gennemførelse af udviklingsvenlig politikkohærens bør være i overensstemmelse med SDG 17; påpeger, at de gensidige virkninger af politikkerne på områder såsom handel, landbrug, EU's optræden udadtil, fiskeri, miljø, skat m.m. skal evalueres på sammenhængende vis mellem civilsamfundet, Kommissionen og de nationale parlamenter; bemærker, at overtrædelser af bæredygtighedsbestemmelserne skal opvejes af korrigerende foranstaltninger; opfordrer til en vurdering af udviklingsvenlig politikkohærens på linje med Lissabontraktatens bestemmelser vedrørende handelsrelaterede lovgivningsforslag bemærker, at ansvarlig forretningsførelse og ansvarlig ledelse af globale værdikæder er en forudsætning for opnåelsen af bæredygtighedsmålene, og at 2030-dagsordenen understreger, at det er tvingende nødvendigt med en EU-handlingsplan for ansvarlig forretningsførelse, som fremmer politikkohærens og -konsekvens på EU-plan;

49.  påpeger, at ratificeringen og gennemførelsen af ILO's grundlæggende arbejdsstandarder skal være en prioritet for gennemførelsen af frihandelsaftaler; bemærker, at det organiserede civilsamfund og arbejdsmarkedets parter bør indgå i udviklingsstadiet af aftaler, gennemførelsesfasen og overvågningsfasen efter gennemførelsen via bilaterale møder med forhandlingspartnere; bemærker, at der bør sørges for en effektiv og velfungerende tvistbilæggelsesordning såvel som effektive kontrolorganer, der inddrager civilsamfundet;

50.  bemærker, at EU har reguleret forsyningskæderne for træ, fisk og konfliktmineraler, og at flere medlemsstater har fastlagt due diligence-rammer inden for forskellige sektorer, hvilket viser nødvendigheden af at fastlægge en bred EU-ramme for at sikre lige konkurrencevilkår; anmoder derfor Kommissionen om at imødegå værdikædernes stigende kompleksitet og den voksende indbyrdes afhængighed mellem producenter med gennemsigtigheds- og due diligence-forpligtelser for hele forsyningskæden, eftersom den svage håndhævelse af eksisterende arbejdsretlige regler og arbejdsmiljøstandarder i oprindelseslandene fortsat er et presserende spørgsmål; opfordrer Kommissionen til at tage udgangspunkt i den eksisterende EU-lovgivning for konfliktmineraler og -tømmer samt OECD's nyligt offentliggjorte due diligence-retningslinjer for ansvarlig forretningsførelse; bemærker, at de globale værdikæder også har foranlediget visse leverandørvirksomheder til at ignorere arbejdsmarkedslovgivning, flytte til lande for EU og ansætte arbejdstagere på usikre og uacceptable vilkår; minder om, at disse praksisser skaber illoyal konkurrence for leverandører, der overholder arbejdsmarkedslovgivningen og internationale standarder, og for regeringer, der ønsker at højne lønniveauet og levestandarden; understreger vigtigheden af at sikre anstændige lønninger og anstændige arbejdsmiljøstandarder som en forudsætning for et bæredygtigt globalt handelssystem og nye globale værdikæder; opfordrer Kommissionen til at undersøge indvirkningen af udbredelsen af globale værdikæder og til at fremlægge konkrete forslag til at forbedre forholdene inden for disse og arbejde hen i mod en juridisk bindende ramme for virksomhedsansvar og ansvarlig forretningsførelse, når det gælder anstændigt arbejde, miljømæssig bæredygtighed og respekt for menneskerettighederne i tæt samarbejde med ILO og OECD; fastslår, at det er at foretrække, at EU forfølger sådanne bindende rammer via multilaterale forhandlinger frem for ensidigt at gennemtvinge omfattende regler; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvise lederskab og øge deres engagement i drøftelserne i FN vedrørende en bindende traktat om erhvervsliv og menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen til, i henhold til de fire strategiske målsætninger i ILO's dagsorden for anstændigt arbejde, at forpligte sig til at overholde, fremme og gennemføre internationale arbejdsstandarder og de grundlæggende principper og arbejdstagerrettigheder;

51.  påpeger, at aktive foranstaltninger med sigte på at forbedre kvinders muligheder for at udnytte de muligheder, frihandelsaftaler giver, er nødvendige for at nå målet om ligestilling mellem kønnene; opfordrer til, at der i handelsaftalerne medtages et specifikt kapitel om handel, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders stilling, der indeholder foranstaltninger, som bl.a. tager sigte på en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv samt adgang til social- og sundhedstjenester, at stræbe efter en øget deltagelse af virksomheder, der ledes af kvinder (særlig mikrovirksomheder og SMV'er) i offentlige udbud samt at støtte internationaliseringen af virksomheder, der ledes af kvinder, og kvinders deltagelse i Modus 4-mulighederne;

52.  bemærker, at det i betragtning af, at den multilaterale økonomiske verdensorden er under angreb, er yderst vigtigt at bevare denne orden, idet ethvert tilbagefald til protektionisme vil være skadeligt og føre til handelskrig; bemærker, at den multilaterale verdensorden kun kan opretholdes, hvis den reformeres; er af den opfattelse, at FN's 2030-dagsorden og Parisaftalen om klimaændringer for at bevare denne orden bør integreres heri; opfordrer Kommissionen til at engagere sig aktivt i en deblokering af WTO's appelorgan og til at fremme det internationale samarbejde om bekæmpelse af illoyal konkurrence og protektionisme, som er til skade for både virksomheder og borgere; bemærker, at åben og fair handel, som opfylder bæredygtighedsmålene og giver plads til udviklingslandenes behov, sådan som det fremgår af strategien "Handel for alle", bør være EU's primære målsætning; bemærker, at eftersom multilaterale initiativer i øjeblikket har ringe chance for succes, bør EU i mellemtiden stræbe efter bilaterale og plurilaterale aftaler, hvor fair handel er et af de ledende principper, men mener også, at den aktuelle situation giver EU mulighed for at udvise stærkt lederskab med hensyn til at reformere den multilaterale handelsorden på en bæredygtig og realistisk måde;

53.  bemærker, at fri, fair og bæredygtig handel er økonomisk ønskværdigt og har afgørende politiske konsekvenser; bemærker, at det i lyset af America First-strategien og det nye "ét bælte, én vej"-initiativ er af afgørende strategisk vigtighed, at EU bruger handel som et instrument til at fremme demokrati og bæredygtig udvikling samt styrke dialog og teknisk assistance, navnlig i staterne i det østlige partnerskab samt de afrikanske partnere; påpeger, at handel og investeringer i partnerlande skal være tæt forbundet med strategierne for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at presse på for en sammenhængende gennemførelse af associeringsaftalerne med staterne i det østlige partnerskab; opfordrer Kommissionen til på mellemlang sigt at udvikle en strategi med henblik på at opbygge stabile forbindelser med Samfundet af Uafhængige Stater (SNG); bemærker, at handel ikke er det eneste vigtige aspekt ved gennemførelsen af de økonomiske partnerskabsaftaler med de afrikanske regioner og lande, idet det er afgørende, at de kædes sammen med kravene om bæredygtig udvikling i de afrikanske lande; anmoder Kommissionen til at bestræbe sig på at styrke regeringernes evne til at integrere spørgsmål vedrørende bæredygtig og inklusiv økonomisk udvikling i deres nationale handelsstrategier og -programmer; erindrer om betydningen af, at EU uddyber sit samarbejde med internationale organer såsom FN, ILO, OECD og Verdensbanken i handelsspørgsmål i lyset af de udfordringer, som globaliseringen indebærer; beklager i denne sammenhæng, at EU og de fleste medlemsstater ikke har været i stand til at nå målet om 0,7% af BNI for finansieringen af bæredygtig udvikling;

54.  understreger, at styringen af den globale handel bør muliggøre handelsintegration, som skaber reelle muligheder for bæredygtig udvikling; påpeger i den forbindelse, at den nuværende arkitektur for særlig og differentieret behandling (SDT) i WTO ikke leverer de forventede resultater; understreger behovet for at gøre SDT-bestemmelserne mere effektive og funktionsdygtige for udviklingslande;

55.  understreger, at handelsaftaler kan have en negativ indvirkning på fødevaresikkerheden i udviklingslande; opfordrer EU til at beskytte lokal fødevareproduktion og forhindre skadelige virkninger af billige importvarer, herunder inden for rammerne af de økonomiske partnerskabsaftaler;

56.  beklager, at mindst 218 millioner børn udnyttes til børnearbejde, hovedsageligt med henblik på at reducere omkostningerne; opfordrer EU til at sikre, at der ved fremstillingen af varer, som bringes i handelen i EU under etiske certificeringsordninger, ikke anvendes tvangsarbejde og børnearbejde, til at sikre en pålidelig brug af mærkerne "fair" og "etisk" og hjælpe forbrugerne med at træffe informerede valg;

57.  bemærker, at der indtil videre kun er indgået én omfattende økonomisk samarbejdsaftale; opfordrer derfor EU til at anerkende de vanskeligheder i forbindelse med økonomiske samarbejdsaftaler, som udviklingslandene står over for i perioden efter Cotonouprocessen; understreger navnlig behovet for at foretage en tilbundsgående analyse af deres indvirkning på de afrikanske økonomier og deres respektive arbejdsmarkeder samt for fremme af intraregional handel i Afrika;

58.  beklager, at et beløb, der overstiger den samlede officielle udviklingsbistand, hvert år drænes ud af Afrika i form af ulovlige finansielle strømme; fremhæver den skadelige virkning, som skatteunddragelse har for udviklingslande, der på denne måde går glip af betragtelige offentlige indtægter, der f.eks. kunne anvendes til ikke blot at forbedre den økonomiske vækst, miljøbeskyttelsen og den offentlige service, men også til at fremme den sociale samhørighed; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forhandling af handelsaftaler at prioritere bekæmpelsen af dette alvorlige problem under anvendelse af alle de redskaber, den råder over; insisterer på, at der i EU-frihandelsaftaler og præferencehandelsordninger fastsættes strenge bestemmelser til bekæmpelse af skatteunddragelse og -undgåelse;

59.  gentager sin opfordring til at skabe effektive redskaber til at bekæmpe skatteunddragelse og -undgåelse på globalt plan og til at styrke samarbejde om skatteanliggender, herunder mobilisering af nationale ressourcer, med udviklingslandene;

60.  minder om, at der er behov for at oprette et mellemstatsligt FN-organ, som på lige fod med udviklingslandene skal deltage i arbejdet med at reformere de globale skatteregler;

61.  støtter kraftigt yderligere integrering af digitale teknologier og tjenester i EU's udviklingspolitik; opfordrer Kommissionen til at øge investeringerne i udvikling af digital infrastruktur på den sydlige halvkugle;

62.  glæder sig over EU's eksterne investeringsplan, hvis formål er at fremme bæredygtig vækst, investeringer og jobskabelse i udviklingslandene; opfordrer til en udvidelse af EIB's nuværende eksterne lånemandat for – gennem "blending", samfinansiering af projekter og udvikling af den lokale private sektor – at øge bankens rolle med hensyn til at opnå bæredygtig udvikling, herunder med særligt fokus på mindst udviklede lande og skrøbelige stater;

63.  glæder sig over Kommissionens i 2017 ajourførte "Aid for Trade"-strategi, hvis sigte er at styrke og modernisere EU's støtte til udviklingslandene; opfordrer til en større indsats og øget finansiel støtte fra EU til Aid for Trade-initiativer for at hjælpe udviklingslandene, navnlig mindst udviklede lande, med at opnå velstand gennem handel og investeringer og til at støtte deres indsats for at realisere målene for bæredygtig udvikling.

°

°  °

64.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0230.

(2)

EUT C 101 af 16.3.2018, s. 30.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0488.

(4)

EUT C 337 af 20.9.2018, s. 33.

(5)

EUT L 338 af 19.12.2017, s. 1.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0090.

(7)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0369.

(8)

EUT C 99E af 3.4.2012, s. 31.

(9)

EUT C 99E af 3.4.2012, s. 94.

(10)

OECD, C/MIN(2017)2.

(11)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(12)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.


UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (3.9.2018)

til Udvalget om International Handel

om styring af globaliseringen: handelsaspekter

(2018/2005(INI))

Ordfører for udtalelse: Cristian Dan Preda

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at ODA er en enestående og værdifuld ressource i den globale kamp mod fattigdom, ulighed og marginalisering; understreger, at der, selv om alle finansieringskilder er vigtige for en bæredygtig udvikling, med bistand kan opnås ting, som ikke er mulige med andre kilder; understreger behovet for at sikre, at handel bliver et effektivt middel til at nå målene for bæredygtig udvikling, og at tiltag i den private sektor, såfremt de bringes i overensstemmelse med internationalt aftalte principper for udviklingseffektivitet, kan bidrage til at skabe inklusiv og bæredygtig udvikling og til at gennemføre 2030-dagsordenen; understreger, at det er nødvendigt at genoprette balancen mellem handels- og investeringslovgivningen og menneskerettighedslovgivningen, navnlig i de globale forsyningskæder;

2.   understreger, at den private sektor, når den er aktiv inden for udvikling, bør spille en rolle ved at bidrage til gennemførelsen af 2030-dagsordenen og overholde fælles principper og værdier, eksempelvis de internationalt aftalte principper for udviklingseffektivitet, nemlig ejerskab, tilpasning, harmonisering og ansvarlighed, og at udviklingsmål bør have forrang; minder om forpligtelserne med hensyn til gennemsigtighed og respekt for menneskerettighederne, som den private sektor skal overholde i henhold til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder; opfordrer i den forbindelse EU og dets medlemsstater til på grundlag af erfaringerne fra tidligere lovgivningsmæssige initiativer fra EU at udarbejde et sammenhængende regelsæt for obligatoriske due diligence-forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder i forsyningskæderne;

3.  opfordrer EU til at sikre, at dets aktiviteter med udviklingslandene, både på udviklings- og handelsområdet, bygger på en afbalanceret ramme mellem ligeværdige partnere, tilpasses princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken som fastlagt i artikel 208 i TEUF og sigter mod at fremme og beskytte menneskerettighederne; opfordrer kraftigt EU til at fortsætte sit arbejde med at gøre sin rettighedsbaserede tilgang operationel i forbindelse med alle sine udviklingsaktiviteter;

4.  advarer mod udvikling af dobbeltstandarder hvad angår selskabers rettigheder og pligter i forbindelse med investerings- og handelsaftaler; bemærker, at det kan være utilstrækkeligt at lade fremme af due diligence afhænge af frivillige tiltag, og at investorernes rettigheder skal modsvares af forpligtelser med hensyn til overholdelse af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljølovgivning; understreger – i en kontekst, hvor Kommissionen har foreslået oprettelsen af en multilateral investeringsdomstol som et permanent organ til håndhævelse af investorrettighederne – betydningen af at rette op på sådanne ubalancer og opfordrer EU til aktivt at indgå i konstruktive forhandlinger om FN's bindende instrument om erhvervslivet og menneskerettigheder med henblik på at sikre menneskerettighedernes fortsatte forrang;

5.  fastslår atter behovet for fuldt ud at gennemføre EU-medlemsstaternes ekstraterritoriale menneskerettighedsforpligtelser som fastsat i Maastrichtprincipperne og med udgangspunkt i Europarådets forskellige instrumenter, navnlig den europæiske menneskerettighedskonvention;

6.  understreger, at handel ikke er et formål i sig selv, men at en inklusiv, regelbaseret og fair handelspolitik, såfremt den er afpasset efter målene for bæredygtig udvikling, kan bidrage til udryddelse af fattigdom, det primære mål med EU's politik for udviklingssamarbejde, mindskelse af ulighed og skabelse af anstændige job; opfordrer til at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre; understreger nødvendigheden af, at EU's handelspartnere i udviklingslandene sikrer god regeringsførelse og respekt for retsstatsprincippet;

7.  understreger, at styringen af den globale handel bør muliggøre handelsintegration, som skaber reelle muligheder for bæredygtig udvikling; påpeger i den forbindelse, at den nuværende arkitektur for særlig og differentieret behandling (SDT) i WTO ikke leverer de forventede resultater; understreger behovet for at gøre SDT-bestemmelserne mere effektive og funktionsdygtige for udviklingslande;

8.  minder om behovet for at styrke princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken, hvilket kræver, at der tages hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i politikker, som sandsynligvis vil berøre udviklingslandene; opfordrer EU til systematisk at evaluere, hvordan dets handels- og finanspolitik påvirker udviklingslandene, og sikre, at alle dets investerings- og handelsaftaler indeholder bestemmelser om uafhængige forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser vedrørende menneskerettigheder, gennemførlige due diligence-krav og effektive ansvarlighedsmekanismer;

9.  understreger, at handelsaftaler kan have en negativ indvirkning på fødevaresikkerheden i udviklingslande; opfordrer EU til at beskytte lokal fødevareproduktion og forhindre skadelige virkninger af billige importvarer, herunder inden for rammerne af de økonomiske partnerskabsaftaler;

10.  gentager, at handelspolitikkens miljømæssige konsekvenser er ulige fordelt; opfordrer derfor EU til at indarbejde miljømæssig bæredygtighed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, ejendomsret til jord og reel hensyntagen til lokale og indfødte samfund i EU's handelspolitik;

11.  bemærker, at bilaterale og regionale frihandelsaftaler kan indeholde strengere bestemmelser end dem, der er vedtaget på WTO-plan, og at nationale regeringer gennem disse bestemmelser kan blive pålagt begrænsninger; bemærker navnlig med bekymring, at udviklingslandenes behov for at forfølge politikker, der er nødvendige for at fremme deres fødevaresikkerhed og landdistriktsudvikling, ikke tages tilstrækkeligt i betragtning i regionale og bilaterale frihandelsaftaler, herunder økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-lande, og at udviklingslande ofte forhindres i at udnytte de fleksibilitetsmuligheder, som WTO-aftalerne rummer;

12.  beklager, at mindst 218 millioner børn udnyttes til børnearbejde, hovedsageligt med henblik på at reducere omkostningerne; opfordrer EU til at sikre, at der ved fremstillingen af varer, som bringes i handelen i EU under etiske certificeringsordninger, ikke anvendes tvangsarbejde og børnearbejde, til at sikre en pålidelig brug af mærkerne "fair" og "etisk" og hjælpe forbrugerne med at træffe informerede valg;

13.  understreger, at udbredelsen af bilaterale og regionale frihandelsaftaler giver anledning til bekymringer med hensyn til sammenhængen i den globale styring af handelen og undergraver WTO's centrale rolle med hensyn til fastsættelsen af globale regler; gentager på baggrund heraf betydningen af det multilaterale regelbaserede system, inden for hvilket alle lande er ligeligt repræsenteret, som den mest effektive måde til at opnå et inklusivt globalt handelssystem; understreger vigtigheden af, at handelsaftaler rummer håndhævelige bestemmelser om sociale, arbejdsmarkedsmæssige og miljømæssige standarder, og glæder sig over Kommissionens tilsagn om at medtage bindende kapitler om handel og bæredygtig udvikling; understreger, at disse bestemmelser bør håndhæves ved hjælp af effektive overvågningsmekanismer, der giver enkeltpersoner mulighed for at klage; efterlyser at der i handelsaftaler, som indgås med udviklingslande, gennemføres ledsageforanstaltninger, herunder finansiel støtte, for at støtte deres bestræbelser på at overholde og gennemføre internationalt vedtagne sociale og miljømæssige standarder; gentager sin opfordring til at skabe større gennemsigtighed i handelen med naturressourcer;

14.  minder om, at Afrika stadig er marginaliseret i global sammenhæng, og opfordrer EU til at støtte dets ambitioner om at skabe et ægte afrikansk indre marked og undgå at tage skridt, der kan hindre dette; understreger i denne forbindelse behovet for at maksimere udviklingen og de positive virkninger af migration og mobilitet;

15.  opfordrer EU til at tage hensyn til udviklingslandenes forskellige udviklingsniveau og kapaciteter og til at støtte de afrikanske lande i at styrke deres produktions- og omstillingskapacitet, så de bliver mindre afhængige af råvarer og simple forarbejdede produkter, øge deres konkurrenceevne og deltagelse i globale markeder og bidrage til at skabe kvalitetsjob, herunder navnlig styrke kvinders rolle i den formelle og uformelle økonomi; understreger behovet for, at der i enhver handelsaftale med udviklingslandene indgår tilstrækkeligt asymmetriske tidsplaner for liberalisering, beskyttelse af nyoprettede industrier, udviklingsfremmende oprindelsesregler og effektive beskyttelsesklausuler;

16.  støtter oprettelsen af et kontinentalt frihandelsområde i Afrika; understreger, at økonomiske partnerskabsaftaler, hvis de ledsages af passende strukturelle foranstaltninger og overvåges behørigt, kan være et vigtigt redskab til fremme af regional integration og bæredygtig udvikling gennem handel; understreger behovet for at give fremme af menneskerettighederne og gennemførelsen af 2030-dagsordenen en central placering; understreger betydningen af samarbejde med partnerlande om at skabe medejerskab på regerings- og civilsamfundsniveau; insisterer i denne forbindelse på, at det – som anført i mål for bæredygtig udvikling nr. 17.15 – er altafgørende at respektere partnerlandes ret til at regulere og træffe afgørelser, der passer til deres egen nationale kontekst, og til at imødekomme deres befolkningers ønsker, samt på vigtigheden af, at disse lande overholder menneskerettighederne og andre internationale forpligtelser; understreger, at fremtidige AVS-EU-forbindelser skal bygge på en afbalanceret ramme mellem ligeværdige partnere;

17.  bemærker, at der indtil videre kun er indgået én omfattende økonomisk samarbejdsaftale; opfordrer derfor EU til at anerkende de vanskeligheder i forbindelse med økonomiske samarbejdsaftaler, som udviklingslandene står over for i perioden efter Cotonouprocessen; understreger navnlig behovet for at foretage en tilbundsgående analyse af deres indvirkning på de afrikanske økonomier og deres respektive arbejdsmarkeder samt for fremme af intraregional handel i Afrika;

18.  beklager, at et beløb, der overstiger den samlede officielle udviklingsbistand, hvert år drænes væk fra Afrika i form af ulovlige finansielle strømme; fremhæver den skadelige virkning, som skatteunddragelse har for udviklingslande, der på denne måde går glip af betragtelige offentlige indtægter, der f.eks. kunne anvendes til ikke blot at forbedre den økonomiske vækst, miljøbeskyttelsen og den offentlige service, men også til at fremme den sociale samhørighed; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forhandling af handelsaftaler at prioritere bekæmpelsen af dette alvorlige problem under anvendelse af alle de redskaber, den råder over; insisterer på, at der i EU-frihandelsaftaler og præferencehandelsordninger fastsættes strenge bestemmelser til bekæmpelse af skatteunddragelse og -undgåelse;

19.  gentager sin opfordring til at skabe effektive redskaber til at bekæmpe skatteunddragelse og -undgåelse på globalt plan og til at styrke samarbejde om skatteanliggender, herunder mobilisering af nationale ressourcer, med udviklingslandene;

20.  minder om, at der er behov for at oprette et mellemstatsligt FN-organ, som på lige fod med udviklingslandene skal deltage i arbejdet med at reformere de globale skatteregler;

21.  minder om virkningerne af EU's fælles landbrugspolitik på udviklingslandene; opfordrer i denne sammenhæng EU til at sikre, at de problemer, der er forbundet med den nuværende eksportorienterede landbrugsmodel, overvindes ved hjælp af den fremtidige fælles landbrugspolitik gennem en styrkelse af EU's indre markeder og korte fødevareforsyningskæder på en bæredygtig måde, således at udviklingslandenes udvikling på den ene side ikke undergraves, og modstandsdygtigheden over for eksterne chok på den anden side sikres;

22.  understreger vigtigheden af at tilpasse handelspolitikken for at støtte nationale bestræbelser på at bekæmpe klimaændringerne i overensstemmelse med Parisaftalen;

23.  minder om, at artikel 8 i TEUF fastsætter: "I alle sine aktiviteter tilstræber Unionen at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder"; bemærker med bekymring, at der på grund af en række faktorer, herunder manglende data, fortsat er problemer med at vurdere forholdet mellem handel og køn; understreger behovet for en bedre forståelse af den kønsrelaterede dynamik i forbindelse med handelsaftaler; insisterer på, at alle EU's handelsaftaler bør fremme ligestilling mellem kønnene og stræbe efter at mindske ulighed;

24.  opfordrer til gennemsigtighed i handelsaftaler og til fuld inddragelse af de berørte partnerlandes civilsamfund i forhandlingerne om og gennemførelsen af fremtidige handelsaftaler;

25.  støtter kraftigt yderligere integrering af digitale teknologier og tjenester i EU's udviklingspolitik; opfordrer Kommissionen til at øge investeringerne i udvikling af digital infrastruktur på den sydlige halvkugle;

26.  glæder sig over EU's eksterne investeringsplan, hvis formål er at fremme bæredygtig vækst, investeringer og jobskabelse i udviklingslandene; opfordrer til en udvidelse af EIB's nuværende eksterne lånemandat for – gennem blanding, samfinansiering af projekter og udvikling af den lokale private sektor – at øge dens rolle med hensyn til at opnå bæredygtig udvikling, herunder med særligt fokus på mindst udviklede lande og skrøbelige stater;

27.  understreger, at der er alvorlige mangler med hensyn til gennemsigtighed og sporbarhed, hvilket stiller alvorlige spørgsmålstegn ved integriteten af mange etiske revisions- og certificeringsordninger i forsyningskæder;

28.  glæder sig over Kommissionens i 2017 ajourførte "Aid for Trade"-strategi, hvis sigte er at styrke og modernisere EU's støtte til udviklingslandene; opfordrer til en større indsats og øget finansiel støtte fra EU til Aid for Trade-initiativer for at hjælpe udviklingslandene, navnlig mindst udviklede lande, med at opnå velstand gennem handel og investeringer og til at støtte deres indsats for at realisere målene for bæredygtig udvikling.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

29.8.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

1

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Mireille D’Ornano, Heidi Hautala, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Stelios Kouloglou, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Lola Sánchez Caldentey, Jean-Luc Schaffhauser, Elly Schlein, Mirja Vehkaperä, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská, Joachim Zeller, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Frank Engel, Ádám Kósa, Cécile Kashetu Kyenge, Paul Rübig, Kathleen Van Brempt

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

20

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Mirja Vehkaperä

EFDD

Ignazio Corrao, Mireille D’Ornano

GUE/NGL

Stelios Kouloglou, Lola Sánchez Caldentey

PPE

Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Ádám Kósa, Paul Rübig, Bogdan Brunon Wenta, Joachim Zeller, Željana Zovko

S&D

Cécile Kashetu Kyenge, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Elly Schlein, Kathleen Van Brempt

VERTS/ALE

Heidi Hautala, Maria Heubuch

1

ENF

Jean-Luc Schaffhauser

2

0

PPE

Frank Engel, Anna Záborská

Tegnforklaring:

+  :  for

–  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (22.6.2018)

til Udvalget om International Handel

om styring af globaliseringen: handelsaspekter

(2018/2005(INI))

Ordfører for udtalelse: Karin Kadenbach

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  noterer sig Kommissionens meddelelse om en afbalanceret og fremadrettet handelspolitik for at styre globaliseringen(1), men ville ønske, at den gik endnu videre med hensyn til at beskytte EU's landbrugere; er bekymret over, at denne meddelelse ikke har fokus på de ulige virkninger af globaliseringen, herunder set fra landbrugssektoren, som lider under ulige konkurrence både i EU og på udenlandske markeder, idet flere globale aktører har udviklet intensive, eksportorienterede og yderst konkurrencedygtige landbrugssystemer, som ikke sikrer lige vilkår på globalt plan i landbrugssektoren;

2.  erkender, at EU er den absolut største eksportør af landbrugsfødevareprodukter; noterer sig i denne forbindelse det dobbelte fænomen i form af behovet for at fastholde EU's markedsorientering og forenelighed med WTO's regler på den ene side, og den omstændighed, at specifikke landbrugssektorer ikke kan klare fuldstændig handelsliberalisering og uhindret konkurrence med importerede varer på den anden side;

3.  påpeger, at globaliseringen af handel medfører visse fordele, såsom vækst, højere levestandarder og bedre økonomiske muligheder, men at disse fordele ikke altid fordeles lige mellem landene eller i det enkelte land;

4.  minder om, at EU's landbrugssektor har et stort eksportpotentiale, der bør understøttes af afbalancerede handelsaftaler med tredjelande;

5.  minder om, at EU's handelspolitik ikke blot handler om interesser, men også om værdier;

6.  fremhæver, at handels- og landbrugspolitik er indbyrdes forbundet, og at EU's handelspolitik er et værktøj til at fremme EU's landbrugsinteresser og derfor kan bidrage til at opnå målene for den fælles landbrugspolitik;

7.  understreger, at handels- og landbrugspolitik er centrale elementer for gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens mål for bæredygtig udvikling; understreger, at fokus på inklusive, frie og fair handelspolitikker og tilpasning af handel til målene for bæredygtig udvikling kan bidrage væsentligt til udryddelse af fattigdom og hungersnød på verdensplan;

8.  opfordrer EU til systematisk at evaluere sine handelspolitikkers indvirkning på målene for bæredygtig udvikling, og opfordrer til, at der etableres en evalueringsmekanisme til at sikre politisk sammenhæng for alle EU's strategier og politikker;

9.  anerkender i den forbindelse, at Verdenshandelsorganisationen (WTO) er et forhandlingsforum, der fastsætter handelsregler, og at medlemslandene selv vælger, hvor langt de ønsker at gå for at fjerne handelsbarrierer og konkurrenceforvridende barrierer; minder om, at EU i sine bilaterale aftaler kan fastsætte handelsbetingelser, der ligger over WTO's sikkerhedsnet;

10.  understreger, at styring af globaliseringen bør omfatte både styrket global disciplin for at undgå illoyal konkurrence og forvridning af samhandelen på landbrugsområdet samt forebygge eksponering af følsomme landbrugssektorer i EU for konkurrence fra importen af produkter, der ikke er underlagt tilsvarende standarder, omkostninger og begrænsninger, hvad angår standarder for kvalitet og fødevaresundhed; understreger, at EU fremmer høje standarder indenfor dyrevelfærd, miljø, grundlæggende arbejdstagerrettigheder, sociale rettigheder, fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse, for blot at nævne nogle få; minder om, at al import til EU bør overholde EU's standarder for fødevaresikkerhed og dyrevelfærd i overensstemmelse med det europæiske "fra jord til bord"-system.

11.  understreger nødvendigheden af at indføre et instrument, som ville gøre det muligt at genetablere mere retfærdige konkurrencevilkår og sætte ind over for lande eller virksomheder, som udøver unfair konkurrencepraksis; er af den opfattelse, at en mere streng anvendelse af EU-bestemmelserne også ville sikre, at alle virksomheder, som findes i EU eller er aktive i EU, og som bryder reglerne, vil blive straffet effektivt;

12.  minder om, at EU's landbrugsfødevareprodukter lever op til de højeste standarder i verden; anmoder Kommissionen om at sikre, at importerede landbrugsprodukter opfylder EU's standarder, og at styrke kontrollen med importerede landbrugsfødevarer på oprindelsesstedet og efter deres ankomst i EU;

13.  opfordrer til fælles foranstaltninger for produktinformation og -mærkning og til indførelse af en obligatorisk ordning for mærkning med oprindelsesland;

14.  understreger, at handelsaftaler skal være afbalancerede, indeholde sikkerhedsforanstaltninger for følsomme landbrugssektorer i EU, fremme fair konkurrence, beskytte EU's geografiske oprindelsesangivelser og opretholde de høje standarder for miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd;

15.  opfordrer til at indføre forsigtighedsprincippet som fastsat i artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i alle handelsaftaler med igangværende forhandlinger eller fremtidige aftaler med henblik på at sikre en højere grad af beskyttelse gennem forebyggende beslutningstagning i tilfælde af risici vedrørende menneskesundhed eller miljøet, når dette er påkrævet, uden begrænsninger fra handelspartnere og WTO;

16.  minder om, at forsigtighedsprincippet, der er fastsat i WTO-aftalen, ikke afspejler forsigtighedsprincippet, som det praktiseres i Europa; kræver derfor, at der, i modsætning til de gældende WTO-bestemmelser, kan vedtages forsigtighedsforanstaltninger i tilfælde af begrundet mistanke uden videnskabeligt bevis (f.eks. handelsrestriktive foranstaltninger, såsom forbud mod import, afvisning af markedstilladelser osv.); opfordrer derfor til, at bevisbyrden for videnskabelig dokumentation vendes mod promotører/udviklere/producenter/importører af stoffer/produkter, der anses for at være skadelige for den menneskelige sundhed eller anses for at udgøre en fare for miljøet, navnlig med hensyn til at sænke de hygiejnemæssige og plantesundhedsmæssige standarder, hygiejneproblemer på kødproduktionsfaciliteter samt mulige pesticidrester;

17.  påpeger, at handelsaftaler er et afgørende element, der kan åbne muligheder for at fremme EU's interesser med hensyn til forarbejdede og uforarbejdede fødevarer; påpeger desuden, at der skal være særlig opmærksomhed på øget gennemsigtighed i handelsaftaler, som også udgør en betydelig risiko for mere følsomme landbrugssektorer i EU, der allerede er kriseramte eller har været særligt udsat for prisudsving, og som derfor skal have særbehandling, hvilket, om nødvendigt, bør omfatte eksklusion af de berørte produkter og brugen af WTO-kompatible mekanismer, således at der sikres lige konkurrencevilkår for landbrugere i EU og tredjelande;

18.  opfordrer indtrængende til at udvise den største omhu med hensyn til liberalisering af markedsadgangen i sårbare landbrugssektorer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde systematiske konsekvensanalyser forud for indledningen af forhandlinger, navnlig for at tage hensyn til disse følsomheder og fastlægge specifikke strategier for at sikre, at landbrugssektoren ikke vil lide; henleder opmærksomheden på den stigende betydning af eksterne faktorer og spekulation på det globale for landbrugsfødevarer; bemærker, at det i visse landbrugssektorer ofte er den samlede virkning af et antal aftaler i modsætning til én frihandelsaftale, der er i stand til at skade priser og produktion; opfordrer derfor Kommissionen til regelmæssigt at ajourføre de oplysninger, den har om de potentielle konsekvenser af øget konkurrence på sårbare landbrugssektorer, såsom produktion af oksekød, som er lavtlønnede sektorer, der er sårbare over for konkurrence;

19.  er af den holdning, at en yderligere åbning af EU-markedet i følsomme landbrugssektorer inden for rammerne af handelsaftalerne vil kunne have katastrofale konsekvenser for EU-producenter; minder derfor Kommissionen om, at det ville være uacceptabelt at ofre interesserne i EU's landbrug og følsomme landbrugssektorer i EU for at sikre en handelsaftale;

20.  minder om vigtigheden af en effektiv gennemførelse af de indgåede handelsaftaler for at sikre, at vores landbrugere får fuldt udbytte af de eksportmuligheder, der findes i disse aftaler, såsom den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA);

21.  understreger behovet for udvikling af nye regler og bestemmelser til regulering af markedet på verdensplan, som kan systematisere og harmonisere produktionsstandarderne, de sociale standarder og miljøstandarderne inden for landbrugs- og fødevaresektoren;

22.  understreger vores ansvar over for udviklingslandene; anmoder om indikatorer, der skaber fair og bæredygtig handel for fattige samfund, ikke blot handel for handelens skyld; minder om, at målene for bæredygtig udvikling skal integreres på alle planer i handelspolitikken for at undgå risikoen for at skade indkomstmulighederne ved at give udviklingslande reelle muligheder og sikre, at udviklingssamarbejdet, der også har til formål at styrke landbrugsproduktionen i disse lande, ikke undermineres af handelsaftaler;

23.  udtrykker alvorlig bekymring med hensyn til den nuværende retning af de igangværende forhandlinger om frihandel med Mercosur, der ikke peger mod en fair og afbalanceret aftale ifølge de lækkede nyheder; bemærker, at Kommissionen har til hensigt at fremskynde alle igangværende forhandlinger; er imidlertid af den opfattelse, at det vigtigste mål med forhandlingerne skal være et afbalanceret resultat for alle landbrugssektorer, ikke deres hurtige afslutning; er bekymret over, at afslutningen af forhandlingerne kan føre til store indrømmelser i sektorer såsom oksekød, sukker, fjerkræ, appelsinjuice, ris og biobrændstoffer, som kan true levedygtigheden af den lokale produktion i mange af EU's regioner og særligt ugunstigt stillede områder og skabe direkte nedadgående pres på EU's producentpriser; minder om, at Kommissionens rapport fra 2016 om den samlede økonomiske virkning af fremtidige handelsaftaler på EU's landbrug forudsagde et kraftigt fald i priserne på oksekød og et fald i priserne på smør og får som følge af de senest indgåede og de igangværende forhandlinger;

24.  minder om, at Kommissionen har fjernet 20 brasilianske etablissementer fra listen over virksomheder, hvorfra import af kød- og fjerkræprodukter er tilladt, som følge af konstaterede fejl og mangler i den brasilianske kontrolordning og de åbenbare uregelmæssigheder på sundhedsområdet og med hensyn til identifikation og sporbarhed, som blev påvist under de forskellige skandaler i marts 2017 i oksekødssektoren og i marts 2018 i fjerkræssektoren; opfordrer Kommissionen til at fjerne oksekød og fjerkræ fra frihandelsforhandlingerne med Mercosur, indtil den brasilianske kødskandale er screenet korrekt, og der kan gives 100 % garanti for, at import af sydamerikansk kød overholder EU's regler.

25.  påpeger, at EU, set i lyset af WTO-krisen og USA's voksende protektionisme, har mulighed for og er nødt til at skabe globale løsninger inden for den internationale handel, bl.a. på grund af EU's omfattende erfaring med harmonisering af standarder fra opbygningen af det indre marked eller processen med integration af landene fra den tidligere socialistiske blok;

26.  glæder sig over EU's handelsaftale med Japan, der er EU's fjerdestørste marked for landbrugseksport, og som vil give gode eksportmuligheder for mange landbrugsfødevarer fra EU, såsom mejeriprodukter;

27.   minder om bekymringerne i sine to beslutninger af 26. oktober 2017 om forhandlingsmandater til handelsaftaler med Australien og New Zealand(2) og det fokus, Parlamentet har sat på behovet for at udvise "respekt for, at der findes en række følsomme landbrugsprodukter, som bør gøres til genstand for en særbehandling som f.eks. fastsættelse af toldkvoter eller indførelse af en tilstrækkelig overgangsperiode, under behørig hensyntagen til de kumulative konsekvenser af handelsaftaler inden for landbruget og med eventuelt udelukkelse af de mest følsomme sektorer fra forhandlingerne"; bemærker, at Kommissionen har til hensigt at afslutte forhandlinger med Australien og New Zealand senest i marts 2019 og gennemføre dem "i et forhøjet tempo", men understreger, at en hurtig afslutning af forhandlingerne ikke må ske på bekostning af nogen sektorer, navnlig EU's landbrugssektor;

28.  henleder opmærksomheden på sin betænkning af 3. maj 2018 om den aktuelle situation og fremtidsudsigterne for fåre- og gedesektoren i EU, og navnlig punkt 62 heri, hvor Kommissionen opfordres til at udvise forsigtighed under forhandlingerne af de nye frihandelsaftaler med New Zealand og Australien og afvente analysen af brexits indvirkning på fåre- og gedelandbruget, navnlig med hensyn til fremtiden for kvoten på fårekød svarende til 287 000 tons, der blev tildelt af EU til New Zealand; finder det, i lyset af at New Zealand og Australien i de seneste år har øget deres antal af forsendelser af frisk og kølet kød og dermed reduceret den traditionelle eksport af dybfrossent kød, hvilket har haft en øget indvirkning på markedet for friske varer i EU og forårsaget et fald i de priser, der betales til EU-producenter, nødvendigt at benytte de igangværende forhandlinger om handelsaftalerne til at gå over til opdeling af disse partier i separate kvoter;

29.  understreger betydningen af dels at inddrage anvendelige, effektive, hensigtsmæssige og hurtige bilaterale beskyttelsesklausuler, der muliggør midlertidig suspension af præferencer, hvis der sker en stigning i importen, som forårsager eller truer med at forårsage alvorlige skader på følsomme sektorer, som følge af handelsaftalens ikrafttræden, dels at revidere de multilaterale sikkerhedsmekanismer, som er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning(3), og som burde spille en forebyggende rolle for følsomme sektorer på grundlag af referencetærskler for mængder og priser, som automatisk udløser sikkerhedsmekanismerne med suspenderende virkning, når tærsklerne er nået;

30.  minder om, at det samlede antal landbrug i EU faldt med 26 % fra 2005 til 2013; påpeger, at landbrugsproduktionen i visse medlemsstater nu sker på færre, større og mere kapitaltunge landbrug, og påpeger, at denne konsolideringsproces forventes at fortsætte og allerede har og vil fortsætte med at have en indvirkning på generationsskiftet, navnlig i forbindelse med adgang til jord og bevarelse af landbrugets levedygtighed;

31.   understreger betydningen af vedvarende drøftelser og nødvendigheden af en stærk koordinering mellem medlemsstaterne med henblik på screening af udenlandske direkte investeringer (FDI) på EU's marked, navnlig i områder med landbrugsjord og skove; henleder opmærksomheden på behovet for at forebygge uforholdsmæssigt stor koncentration af landbrugsjord og skove på udenlandske hænder; henviser i denne forbindelse til sin beslutning af 27. april 2017 om situationen omkring koncentrationen af ejendomsretten til landbrugsjord i EU(4); opfordrer ligeledes Kommissionen til at tydeliggøre retningslinjerne for de retslige begrænsninger for medlemsstaters indgriben i forbindelse med regulerende landopkøb, der blev udgivet i efteråret 2017, og supplere den med indførelsen af yderligere god praksis, der skal gøre land grabbing (jordtyveri) langt sværere; mener, at Kommissionen endnu ikke har gjort alt for effektivt at reducere land grabbing i EU; understreger, at handelsaftaler også, hvis det er relevant, skal følge Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationens (FAO's) vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove;

32.  fremhæver den strategiske vigtighed for Den Europæiske Union af at fastholde en grad af selvforsyning med hensyn til fødevarer; mener, at globaliseringen af handel ikke må udgøre en trussel mod EU's landbrugsbedrifters overlevelse, da det på længere sigt kan medføre en afhængighed af andre, som det er set i energisektoren;

33.   opfordrer Kommissionen til at reagere stærkt på amerikanske angreb mod WTO-kompatible mekanismer i den fælles landbrugspolitik gennem indførelsen af uberettigede handelsbeskyttelsesforanstaltninger og forsvare denne politik, som er af afgørende betydning for vores landbrugere og EU's landdistrikter; minder i denne forbindelse om sin beslutning af 15. marts 2018 om USA's foranstaltninger over for EU's landbrugsstøtte inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik (vedrørende spanske oliven)(5); understreger, at den amerikanske afgørelse, som sætter spørgsmålstegn ved legitimiteten af vores fælles landbrugspolitik, er et angreb på de bestræbelser, som EU's landbrugere over flere årtier har gjort med henblik på at overholde internationale regler, og udtrykker bekymring over den mulige spredning af sådanne foranstaltninger over for andre modtagere af betalinger under den fælles landbrugspolitik; anerkender WTO's betydning for at sikre en jævn strøm i verdenshandelen på et tidspunkt, hvor protektionisme vinder terræn;

34.   gør opmærksom på, at eksterne faktorer har voksende indflydelse på EU's landbrugs- og fødevaresektor, og den omstændighed, at handelshindringer skaber udfordringer for EU's landbrugere ved at begrænse eksporten af landbrugsprodukter, da import- og produktionsstrukturen på eksportmarkedet ændres på lang sigt; bemærker, at europæiske landbrugsprodukter stadig er forbudt på det russiske marked;

35.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge en mulig handelsforvridende landbrugsstøtte fra USA, som det kan være tilfældet med støtten til mandelsektoren;

36.  opfordrer EU til at udarbejde forslag inden for rammerne af WTO, der ville fremme gennemsigtigheden af industrielle støttemidler og begrænse brugen af skadelig støtte i landbrugssektoren;

37.  udtrykker sin bekymring for stigningen på omkring 40 % i import af ris med oprindelsesbetegnelsen Cambodja siden 2009, hvilket er en konsekvens af den toldfri importordning "Alt undtagen våben", samt over hensigten om at tildele en kvote på 45 000 tons toldfrit til producenter af japanske ris fra Mercosurs medlemslande inden for rammerne af den frihandelsaftale, der forhandles med denne region; finder det nødvendigt, at Kommissionen gennemfører en undersøgelse af indvirkningen heraf på EU's rissektor, som i nogle regioner allerede viser tegn på nedgang, samt af de samlede eksisterende og igangværende handelstilladelser, der har til formål at fremme dette produkts adgang til EU;

38.  glæder sig over Kommissionens initiativ til oprettelse af en rådgivende gruppe om EU's handelsforhandlinger sammensat af repræsentanter for en bred og velafbalanceret gruppe interessenter; insisterer på behovet for, at EU's landbrugsorganisationer, herunder små og mellemstore landbrug samt selvforsynende landbrug, er stærkt repræsenteret i en sådan gruppe i lyset af den store indvirkning, som de fleste af disse forhandlinger har på landbrugssektoren.

39.  udtrykker bekymring over brexits følger for landbrugssektoren og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de igangværende forhandlinger om brexit og brexits konsekvenser for EU's landbrugssektor under gennemførelsen af den intensive handelsdagsorden;

40.  advarer mod risikoen for, at handelsaftaler skaber en stærk ubalance i landbrugssektoren til skade for EU, og mod tendensen til at bruge landbruget som en brik i forhandlingerne for at sikre industriprodukter og -tjenesteydelser øget adgang til tredjelandenes marked; advarer om, at landbrugssektoren selv kun får meget få oplysninger, indtil efter aftalerne allerede er indgået; noterer sig Kommissionens forslag til modforanstaltninger som reaktion på USA's indførelse af told på stål og aluminium fra EU; bemærker, at disse foranstaltninger ikke bør have en negativ indvirkning på EU's landbrugere;

41.  opfordrer Kommissionen til at føre et offentligt register over alle møder, der afholdes med interessegrupper og lobbyister vedrørende forhandlingerne af frihandelsaftaler;

42.  anmoder Kommissionen om at sikre, at anbefalingerne fra den rådgivende gruppe er bindende og kan håndhæves;

43.  glæder sig over, at Kommissionen nu vil offentliggøre dens henstillinger vedrørende forhandlingsdirektiver for handelsaftaler og automatisk overføre dem til de nationale parlamenter, samtidig med at disse henstillinger gøres tilgængelige for offentligheden.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

2

9

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Richard Ashworth, José Bové, Daniel Buda, Nicola Caputo, Matt Carthy, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Diane Dodds, Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Karine Gloanec Maurin, Beata Gosiewska, Martin Häusling, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Zbigniew Kuźmiuk, Norbert Lins, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Giulia Moi, Ulrike Müller, Maria Noichl, Marijana Petir, Bronis Ropė, Maria Lidia Senra Rodríguez, Czesław Adam Siekierski, Marc Tarabella, Maria Gabriela Zoană, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Franc Bogovič, Karin Kadenbach, Elsi Katainen, Anthea McIntyre, Momchil Nekov, Miguel Viegas

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Krzysztof Hetman

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

33

+

ECR

Jørn Dohrmann, Beata Gosiewska, Zbigniew Kuźmiuk, Anthea McIntyre

EFDD

Marco Zullo

ENF

Philippe Loiseau

GUE/NGL

Matt Carthy, Luke Ming Flanagan, Miguel Viegas

NI

Dianne Dodds

PPE

Richard Ashworth, Franc Bogovič, Daniel Buda, Michel Dantin, Albert Deß, Norbert Erdős, Esther Herranz García, Krzysztof Hetman, Peter Jahr, Norbert Lins, Mairead McGuinness, Marijana Petir, Czesław Adam Siekierski

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Karine Gloanec Maurin, Karin Kadenbach, Momchil Nekov, Maria Noichl, Marc Tarabella, Maria Gabriela Zoană

2

-

EFDD

John Stuart Agnew

GUE/NGL

Maria Lidia Senra Rodríguez

9

0

ALDE

Jan Huitema, Ivan Jakovčić, Elsi Katainen, Ulrike Müller

EFDD

Giulia Moi

PPE

Herbert Dorfmann

VERTS/ALE

José Bové, Martin Häusling, Bronis Ropė

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

COM(2017)0492.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0419 og P8_TA(2017)0420.

(3)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0197.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0091.


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (26.6.2018)

til Udvalget om International Handel

om styring af globaliseringen: handelsaspekter

(2018/2005(INI))

Ordfører for udtalelse: Francis Zammit Dimech

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til artikel 167 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 12 i FN's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2007 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden (COM(2007)0242) og til Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. september 2012 med titlen "Fremme af de kulturelle og kreative sektorers bidrag til vækst og beskæftigelse i EU" (COM(2012)0537),

–  der henviser til UNESCO's konvention fra 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande og UNIDROIT's konvention fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande,

–  der henviser til artikel 27 i FN's verdenserklæring om menneskerettigheder om retten til at deltage i det kulturelle liv,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU af 25. oktober 2012 om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker(2),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten med titlen "Towards an EU strategy for international cultural relations" ("en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser") (JOIN(2016)0029),

–  der henviser til den generelle forordning om databeskyttelse, der har været i kraft siden den 25. april 2018(3),

–  der henviser til artikel 10 og 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fra 2010,

A.  der henviser til, at EU har ret til at vedtage politikker vedrørende handel med kulturelle og audiovisuelle tjenester med henblik på at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og kulturarv og bidrage til opfyldelsen af mål nr. 4 for bæredygtig udvikling om uddannelse af høj kvalitet; der henviser til, at disse andre bestemmelser omfatter den fælles handelspolitik som defineret i artikel 207 i TEUF;

B.  der henviser til, at det i artikel 3, stk. 3, i TEU anføres, at EU skal respektere sin rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og styrkes;

C.  der henviser til, at FN's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed kræver bilateralt, regionalt og internationalt samarbejde med henblik på at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed samt tilskynde til interkulturel dialog med henblik på at bygge broer mellem folkene;

D.  der henviser til, at EU må tage ansvaret for en modernisering af sin europæiske kulturdagsorden i en globaliseret verden, herunder en klar definition af medietjenester og en klar ramme for medierne i offentlige institutioner og private virksomheder i hele Europa;

E.  der henviser til, at den frie informationsstrøm, herunder adgang til europæiske nyhedskanaler kan forbedre regeringsførelsen i udviklingslandene;

F.  der henviser til, at EU bør videreudvikle ophavsretten for så vidt angår lovlig anvendelse af forældreløse værker i museer, arkiver, biblioteker og andre forskningsorganisationer, der opbevarer kulturarven;

G.  der henviser til, at Europa har rigt varierede traditioner og stærke kulturelle og kreative industrier, små og mellemstore virksomheder samt forskellige ordninger for offentlige medieorganisationer og offentlig filmstøtte, og til, at fremme af kulturel mangfoldighed, af adgangen til kultur og af den demokratiske dialog bør forblive ledende principper i overensstemmelse med EU's tilgang til international handel;

H.  der henviser til, at der i forbindelse med globalisering, internationalt samarbejde og international udveksling er brug for en bred definition af kultur med henblik på inklusion af nye hybride kulturelle udtryksformer samt materiel og immateriel kulturarv, herunder indfødte og traditionelle kunstformer for at afspejle kulturens vekslende og foranderlige karakter;

I.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier bidrager med skabelse af anstændige arbejdspladser og til økonomisk velstand og tegner sig for omkring 2,6 % af EU's BNP og har højere vækstrater end den øvrige økonomi og navnlig udgør en af de mest modstandsdygtige sektorer under den finansielle krise; der henviser til, at udviklingen af handelen med varer og tjenesteydelser fra de kulturelle og kreative industrier vil udgøre en vigtig drivkraft for bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse i Europa;

J.  der henviser til, at der i den generelle forordning om databeskyttelse fastsættes høje standarder for behandling af personoplysninger, som pålægger platforme og streamingtjenester et særligt ansvar i forbindelse med regulering af den internationale handel;

K.  der henviser til, at EU har et overskud på handelen med kulturgoder og kulturelle tjenesteydelser med resten af verden;

L.  der henviser til, at EU har et underskud i forhold til resten af verden på handelen med audiovisuelle og dermed beslægtede tjenester;

M.  der henviser til, at kulturel og sproglig mangfoldighed er en af EU's centrale værdier og indgår i dets politikker for så vidt angår kulturelt diplomati;

N.  der henviser til, at innovation og kreativitet er nødvendige for at sikre en mere bæredygtig udvikling af byer, regioner og samfundene som helhed og er af central betydning med hensyn til at finde løsninger på de samfundsmæssige udfordringer, som vore samfund står overfor i dag;

O.  der henviser til, at beskyttelsen af personoplysninger og retten til privatlivets fred er grundlæggende rettigheder og derfor ikke står til forhandling i forbindelse med handelsaftaler;

P.  der henviser til, at det europæiske år for kulturarv 2018 også indbefatter en forpligtelse til at bekæmpe ulovlig handel med kulturgoder;

Q.  der henviser til, at kultur er en drivkraft for innovation og adfærdsændring gennem skabelse af nye livsstile og paradigmer for bæredygtig udvikling og muliggør lokalsamfunds- og græsrodsbaserede tilgange, som er nødvendige for en lokal forståelse af globalisering og bæredygtig udvikling, og som dermed bidrager til og gør det lettere at indfri mange eksisterende mål for bæredygtig udvikling;

R.  der henviser til, at det for at styre globaliseringen med hensyn til handelsmæssige aspekter vedrørende kulturgoder er nødvendigt med en strikt overholdelse af alle internationale konventioner om beskyttelse af kulturarven, navnlig bestemmelserne i Haagerkonventionen af 1954, UNESCO-konventionen af 1970 og UNIDROIT-konventionen af 1995;

S.  der henviser til, at håndværk og produktion af kunstværker er særligt vigtige for den lokale udvikling;

T.  der henviser til, at interkulturel dialog fremmer respekt og gensidig forståelse og fremmer en mere retfærdig social og økonomisk udveksling, herunder handel, og bidrager til at udvikle praksisser, der på mere afbalanceret og respektfuld vis fremmer alle parters interesser, og til at bekæmpe illoyal praksis såsom urimelige kontraktvilkår og påtvungne ensidige betingelser;

1.  understreger, at kultur og uddannelse, herunder livslang læring, er fælles goder, at adgang til kultur og uddannelse er en menneskerettighed, og at kultur og uddannelse derfor ikke kan betragtes eller håndteres på samme måde som en vilkårlig vare eller tjenesteydelse, men snarere som et fælles gode, der skal bevares og konstant forbedres; opfordrer derfor til, at kulturelle, audiovisuelle og uddannelsesmæssige tjenester, herunder tjenester, der ydes online, klart undtages fra aftaler mellem Unionen og tredjelande, eksempelvis TTIP;

2.  insisterer derfor på den centrale rolle, som UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed indtager i forbindelse med internationale handelsaftaler, hvori de relevante bestemmelser skal tages i betragtning og respekteres;

3.  understreger, at globalisering udgør en mulighed for EU's kulturelle og kreative industrier, i og med at den øvrige verden gives bedre adgang til europæisk kultur, og der opstår en global talentpulje;

4.  mener, at det er vigtigt at afveje handelsforhandlinger om ophavsrettigheder for at sikre, at de ikke forhandles ned til den laveste fællesnævner, men følger et formål om at sikre de bedst mulige regler for beskyttelse af kulturarven, fremme kulturel mangfoldighed og sikre en indkomst for dem, der arbejder inden for kultur og medier, at de begunstiger og styrker kreativitet, formidling af viden og indhold samt brugernes rettigheder i den digitale tidsalder, og at de udgør et åbent, regelbaseret handelsmiljø, hvilket er afgørende for, at EU's kulturelle og kreative industrier kan trives;

5.  gentager sin opfordring til EU om at udøve sin ret til at vedtage eller bibeholde foranstaltninger (navnlig af regulerende og/eller finansiel karakter), herunder en retligt bindende klausul med hensyn til beskyttelse og fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed, kulturarv, ytringsfrihed, mediepluralisme og mediefrihed, uafhængigt af den anvendte teknologi eller distributionsplatform, i forbindelse med handelsforhandlinger med tredjelande;

6.  opfordrer Kommissionen til at fremme adgangen til europæiske informationstjenester ved fremtidige handelsforhandlinger;

7.  mener, at kulturelle og uddannelsesmæssige udvekslinger mellem EU og dets partnere bidrager til gensidig bæredygtig udvikling, vækst, social samhørighed, demokrati, økonomisk velstand og skabelse af job af høj kvalitet i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations dagsorden for anstændigt arbejde, herunder i den kooperative sektor;

8.  er af den opfattelse, at redaktionelt ansvar hos medietjenester og onlineplatforme i en globaliseret verden bør være et grundlæggende instrument til at imødegå falske nyheder og hadefuld tale, og at der i internationale handelsaftaler skal opnås fair konkurrence for så vidt angår reklamer;

9.  minder om, at kultur- og uddannelsespolitikker, der bygger på demokratiske og fælles værdier, samt adgang til kulturarven, er centrale med hensyn til at sikre social samhørighed, solidaritet, borgernes aktive deltagelse, modstandsdygtighed, en retfærdig fordeling af velstanden og konkurrenceevnen, og kan give borgerne den viden og de sociale og overførbare kompetencer såsom interkulturelle kompetencer, evne til iværksætteri, problemløsning, kreativitet og evnen til kritisk tænkning, der er nødvendige for at håndtere globaliseringen; tilskynder til at styrke kvalitetsnetværk af universiteter, skoler og museer til fremme af gensidig læring, anerkendelse af akademiske kvalifikationer og fremme af et globalt og inkluderende medborgerskab;

10.  opfordrer til at integrere uddannelse i bæredygtig udvikling, fair handel og økologisk medborgerskab samt digitale kompetencer og færdigheder i alle fag, især i undervisning i iværksætteri, herunder socialt iværksætteri;

11.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme og udvikle skræddersyede inklusive ordninger af høj kvalitet for mobilitet, uddannelse, kulturel og sproglig udveksling og videnskabeligt samarbejde med henblik på at muliggøre internationalt samarbejde og udveksling af viden, samtidig med at kunstneriske fag føjes til STEM-fagene; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om sammen med yderligere uddannelse og erhvervsuddannelse at fremme finansiering af forskning som det redskab, ved hjælp af hvilket globaliseringen kan virke mere effektivt, og som det bedste middel til at fjerne hindringer;

12.  minder om kulturens særlige rolle i eksterne relationer og i udviklingspolitikker, navnlig i forbindelse med konfliktforebyggelse og konfliktløsning, fredsopbygning og selvstændiggørelse af lokalbefolkninger; mener derfor, at en ambitiøs og velfunderet kulturel strategi, der omfatter kulturel diplomati, er nødvendig for at opnå en ny konsensus omkring udvikling;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle eksisterende EU-strukturer til fremtidige kulturdiplomatiske foranstaltninger og ajourføre konkrete EU-initiativer og eksisterende programmer i overensstemmelse med principperne om solidaritet og bæredygtighed, der sigter mod at nedbringe fattigdom og fremme international udvikling;

14.  minder om, at sport er en yderst globaliseret økonomisk aktivitet, men også et socialt værktøj til inklusion, myndiggørelse og individuel og kollektiv udvikling; minder derfor om, at det er nødvendigt at sikre høje standarder for etik og gennemsigtighed i forvaltningen af international handel og økonomisk aktivitet i sportssektoren;

15.  minder om behovet for at sikre gennemsigtighed og demokrati i handelsaftaler og beslutningsprocesser; tilskynder endvidere borgere, hvis arbejdsvilkår, miljø, sundhed og velfærd vil blive berørt, til at deltage i beslutningsprocesserne.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

19.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Silvia Costa, Angel Dzhambazki, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Rupert Matthews, Stefano Maullu, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marlene Mizzi, Liliana Rodrigues, Algirdas Saudargas, Remo Sernagiotto, Francis Zammit Dimech

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

25

+

ALDE

María Teresa Giménez Barbat, Yana Toom

ECR

Angel Dzhambazki, Rupert Matthews, Remo Sernagiotto

ENF

Dominique Bilde

GUE/NGL

Curzio Maltese

PPE

Andrea Bocskor, Svetoslav Hristov Malinov, Stefano Maullu, Algirdas Saudargas, Michaela Šojdrová, Bogdan Brunon Wenta, Francis Zammit Dimech, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver

S&D

Silvia Costa, Petra Kammerevert, Krystyna Łybacka, Marlene Mizzi, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Liliana Rodrigues, Julie Ward

VERTS/ALE

Jill Evans

0

-

 

 

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

EUT C 287 af 29.11.2007, s. 1.

(2)

EUT L 299 af 27.10.2012, s. 5.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).


UDTALELSE fra Retsudvalget (5.9.2018)

til Udvalget om International Handel

om styring af globaliseringen: handelsaspekter

(2018/2005(INI))

Ordfører: Gilles Lebreton

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over oplægget om styring af globaliseringen og dets fokus på at lette adgangen til de positive virkninger af globaliseringen, samtidig med at det i oplægget påpeges, at der er behov for at imødegå de negative virkninger;

2.  vurderer, at globaliseringen indebærer mange fordele for virksomheder og borgere; anerkender samtidig, at globaliseringen ligeledes giver anledning til betænkeligheder, som Den Europæiske Union skal tage stilling til;

3.  bemærker, at en styrkelse af EU's indre marked og en rimelig og sammenhængende konsolidering af den økonomiske union er afgørende, da et solidt indre marked er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af internationale strategier; påpeger i denne forbindelse, at alle EU-institutionerne bør sikre større sammenhæng mellem handelspolitik og andre interne og eksterne EU-politikker med henblik på at sikre, at EU's handelspolitik er gearet til at opfylde de overordnede økonomiske og politiske mål, navnlig vedrørende bæredygtig udvikling;

4.  understreger, at international handel spiller en vigtig rolle for, hvordan globaliseringen udvikler sig; understreger, at den lovgivende myndighed i denne forbindelse bør være særlig opmærksom på bl.a. følgende kompetenceområder, der er omfattet af internationale handelsaftaler: intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder ophavsret, varemærker og patenter, databeskyttelse og øgede krav om gennemsigtighed, fødevaresikkerhedskrav og miljøstandarder;

5.  erindrer om og glæder sig over Den Europæiske Unions tilsagn om at føre en gennemsigtig og ansvarlig handelspolitik, som udnytter de positive aspekter af globaliseringen, sikrer en retfærdig fordeling af fordelene ved handel i overensstemmelse med dets principper om solidaritet og bæredygtighed og tilbyder moderne løsninger til realiteterne i dagens økonomi i en stadig mere teknologisk verden, således at alle enkeltpersoner og virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), får mulighed for at drage nytte af fordelene;

6.  anerkender databeskyttelse som en grundlæggende rettighed i Den Europæiske Union; opfordrer til, at høje standarder for databeskyttelse i handelsaftaler sikres gennem en såkaldt gensidig beslutning om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau mellem Den Europæiske Union og et tredjeland;

7.  understreger, at EU-institutionerne for at beskytte borgerne mere effektivt mod den omfattende globalisering skal sikre et effektivt og løbende svar på udfordringer med hensyn til privatlivets fred, databeskyttelse og cybersikkerhed;

8.  understreger betydningen af yderligere at fremme Den Europæiske Unions ordning for geografiske betegnelser og traditionelle specialiteter og fortsat at indgå relevante bilaterale aftaler med tredjelande;

9.  minder om udtalelse 2/15 fra Den Europæiske Unions Domstol vedrørende fordelingen af kompetencer mellem Den Europæiske Union og medlemsstaterne for så vidt angår frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Singapore, hvori det konkluderes, at Den Europæiske Union har enekompetence på alle handelsrelaterede områder med undtagelse af udenlandske investeringer, der ikke er direkte, tvistbilæggelse mellem investorer og stater, som dækker alle former for investeringer, og supplerende bestemmelser om udenlandske investeringer, der ikke er direkte; glæder sig over Domstolens udtalelse, eftersom den skaber juridisk klarhed for alle fremtidige EU-aftaler med tredjelande, herunder med Det Forenede Kongerige efter dets udtræden af Unionen;

10.  glæder sig over Rådets nylige mandat til Kommissionen om på Den Europæiske Unions vegne at føre forhandlinger om en konvention om oprettelse af en multilateral domstol til bilæggelse af investeringstvister (MIC) med henblik på at afhjælpe begrænsningerne i det eksisterende system til bilæggelse af investortvister; bemærker, at den multilaterale domstol til bilæggelse af investeringstvister vil fungere som et permanent organ til bilæggelse af investeringstvister og vil være et mere gennemsigtigt, sammenhængende og retfærdigt system, som vil være yderst gavnligt for investorerne; glæder sig endvidere i denne forbindelse over, at Rådet også har besluttet at gøre forhandlingsdirektiverne offentligt tilgængelige, hvilket har været en mangeårig anmodning fra Parlamentet i dets bestræbelser på at fremme større gennemsigtighed i internationale forhandlinger;

11.  glæder sig over Unionens initiativer til at skabe en rimelig balance mellem ikke-fordrejet konkurrence og beskyttelsesforanstaltninger, som f.eks. antidumpingforanstaltninger i forbindelse med import fra tredjelande;

12.  understreger, at høje europæiske standarder for social beskyttelse, arbejdsforhold, miljø, forbrugere og grundlæggende rettigheder som grundlag for Unionens velstand skal fremmes gennem handelspolitiske instrumenter, der anvendes i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling; bemærker i denne forbindelse behovet for, at Den Europæiske Union sikrer, at internationale aftaler bygger på ovennævnte standarder, således at det sikres, at globaliseringen kommer alle europæere til gode, og at dens økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger er nyttige for enkeltpersoner og virksomheder både i og uden for Europa;

13.  understreger på baggrund af ovenstående behovet for at styrke den globale styring og de globale regler for at undgå handelskrige;

14.  opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på interne politiske foranstaltninger, der er vedtaget af visse EU-partnere, og som sandsynligvis vil underminere det regelbaserede multilaterale handelssystem, og træffe de nødvendige modforanstaltninger;

15.  opfordrer Kommissionen til, på baggrund af at 45 % af europæerne mener, at globaliseringen er en trussel, at iværksætte en kampagne for at fremme dens positive aspekter, navnlig i de regioner, hvor globaliseringen har en overvejende negativ indvirkning; opfordrer desuden Kommissionen til ligeledes at identificere og gennemføre de mest effektive foranstaltninger til støtte for SMV'er, der stadig lider under virkningerne af både den økonomiske krise og globaliseringen;

16.  bemærker, at fri, fair og bæredygtig handel er økonomisk ønskværdigt og har afgørende politiske konsekvenser; bemærker endvidere, at det er vigtigt, at Europa anvender handel som et instrument til fremme af en demokratisk og bæredygtig udvikling i hele verden.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

3.9.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

11

6

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Mady Delvaux, Rosa Estaràs Ferragut, Laura Ferrara, Gilles Lebreton, Emil Radev, Julia Reda, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Luis de Grandes Pascual, Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Jytte Guteland, Jiří Maštálka, Angelika Niebler, Răzvan Popa

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

11

+

ECR

Angel Dzhambazki

EFDD

Laura Ferrara

ENF

Marie-Christine Boutonnet, Gilles Lebreton

PPE

Rosa Estaràs Ferragut, Luis de Grandes Pascual, Angelika Niebler, Emil Radev, Pavel Svoboda, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka

6

-

GUE/NGL

Jiří Maštálka

S&D

Mady Delvaux, Jytte Guteland, Răzvan Popa, Evelyn Regner

VERTS/ALE

Julia Reda

2

0

ALDE

Jean-Marie Cavada

VERTS/ALE

Pascal Durand

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

27.9.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

0

9

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laima Liucija Andrikienė, Maria Arena, Tiziana Beghin, David Borrelli, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Karoline Graswander-Hainz, Christophe Hansen, Nadja Hirsch, France Jamet, Jude Kirton-Darling, Danilo Oscar Lancini, Bernd Lange, David Martin, Emmanuel Maurel, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tokia Saïfi, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Adam Szejnfeld, William (The Earl of) Dartmouth, Iuliu Winkler

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Reimer Böge, Klaus Buchner, Dita Charanzová, Fernando Ruas, Pedro Silva Pereira, Ramon Tremosa i Balcells

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Czesław Hoc, Martin Schirdewan


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

29

+

ALDE

Dita Charanzová, Nadja Hirsch, Marietje Schaake, Ramon Tremosa i Balcells

ECR

Angel Dzhambazki, Czesław Hoc, Emma McClarkin

EFDD

William (The Earl of) Dartmouth

NI

David Borrelli

PPE

Laima Liucija Andrikienė, Reimer Böge, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Christophe Hansen, Sorin Moisă, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Fernando Ruas, Tokia Saïfi, Adam Szejnfeld, Iuliu Winkler

S&D

Jude Kirton-Darling, Bernd Lange, David Martin, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Joachim Schuster, Pedro Silva Pereira

VERTS/ALE

Klaus Buchner, Pascal Durand

0

-

 

 

9

0

EFDD

Tiziana Beghin

ENF

France Jamet, Danilo Oscar Lancini

GUE/NGL

Anne-Marie Mineur, Martin Schirdewan, Helmut Scholz

S&D

Maria Arena, Karoline Graswander-Hainz, Emmanuel Maurel

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 22. oktober 2018Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik