Procedure : 2018/0166R(APP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0358/2018

Indgivne tekster :

A8-0358/2018

Forhandlinger :

PV 13/11/2018 - 2
CRE 13/11/2018 - 2

Afstemninger :

PV 14/11/2018 - 14.1
CRE 14/11/2018 - 14.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0449

INTERIMSBETÆNKNING     
PDF 1752kWORD 234k
7.11.2018
PE 626.946v02-00 A8-0358/2018

om FFR 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale

(COM(2018)0322 – C8-0000/2018 – 2018/0116R(APP))

Budgetudvalget

Ordførere: Jan Olbrycht, Isabelle Thomas, Janusz Lewandowski, Gérard Deprez

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
 SKRIVELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027

(COM(2018)0322 – C8-0000/2018 – 2018/0116R(APP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 311, 312 og 323 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. maj 2018 med titlen "Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer - Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027" (COM(2018)0321),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 2. maj 2018 til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (COM(2018)0322), og til Kommissionens forslag af 2. maj 2018 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (COM(2018)0325, COM(2018)0326, COM(2018)0327 og COM(2018)0328),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 2. maj 2018 til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (COM(2018)0323),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 2. maj 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet (COM(2018)0324),

–  der henviser til sine beslutninger af 14. marts 2018 om hhv. den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020 og om reform af Den Europæiske Unions ordning for egne indtægter(1),

–  der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets ratifikation af Parisaftalen den 4. oktober 2016(3) og Rådets ratifikation af Parisaftalen den 5. oktober 2016(4),

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 70/1 af 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling", som trådte i kraft den 1. januar 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 5,

–  der henviser til interimsbetænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, udtalelse i form af ændringsforslag fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale anliggender, udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0358/2018),

A.  der henviser til, at artikel 311 i TEUF fastsætter, at Unionen selv skal tilvejebringe de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik;

B.  der henviser til, at den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020 for første gang blev fastsat på et lavere niveau end dens forgænger, både for så vidt angår forpligtelses- og betalingsbevillinger; der henviser til, at den sene vedtagelse af FFR'en og de sektorspecifikke retsakter havde en yderst negativ indvirkning på gennemførelsen af de nye programmer;

C.  der henviser til, at FFR'en hurtigt viste sig at være utilstrækkelig til at imødegå en række kriser, nye internationale forpligtelser og nye politiske udfordringer, der ikke var indarbejdet og/eller taget højde for på tidspunktet for vedtagelsen; der henviser til, at FFR'en med henblik på at sikre den fornødne finansiering blev presset til det yderste, herunder i form af en hidtil uset anvendelse af fleksibilitetsbestemmelserne og særlige instrumenter, efter at de disponible margener var blevet opbrugt; der henviser til, at højtprioriterede EU-programmer for forskning og infrastruktur sågar blev skåret ned blot to år efter deres vedtagelse;

D.  der henviser til, at FFR-midtvejsrevisionen, som blev iværksat ved udgangen af 2016, viste sig at være afgørende for udvidelsen af potentialet i de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser, men ikke førte til, at FFR-lofterne blev revideret; der henviser til, at denne revision blev vurderet positivt af både Parlamentet og Rådet;

E.  der henviser til, at fastsættelsen af den nye FFR vil markere et vendepunkt for EU-27, da den vil skabe mulighed for at støtte op om en fælles langsigtet vision og træffe beslutning om de fremtidige politiske prioriteter såvel som EU's evne til at indfri disse; der henviser til, at FFR for 2021-2027 bør forsyne Unionen med de nødvendige midler til at fremme bæredygtig økonomisk vækst, forskning og innovation, styrke unge, effektivt tackle udfordringerne i forbindelse med migration, bekæmpe arbejdsløshed, vedvarende fattigdom og social udstødelse, styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed yderligere, gøre noget ved bæredygtighed, tab af biodiversitet og klimaforandringer, styrke EU's sikkerhed og forsvar, beskytte sine ydre grænse og støtte landene i naboskabsområdet;

F.  der henviser til, at det i lyset af de globale udfordringer, som medlemsstaterne ikke kan løse alene, bør være muligt at påskønne europæiske fælles goder og bestemme områder, hvor det vil være mere effektivt at anvende EU-budgettet end de nationale budgetter, med henblik på at overføre de tilsvarende finansielle midler til EU-niveau og således styrke Unionens strategiske betydning uden nødvendigvis at øge de samlede offentlige udgifter;

G.  der henviser til, at Kommissionen den 2. maj 2018 fremlagde en række lovforslag om FFR 2021-27 og EU's egne indtægter, efterfulgt af lovforslag om opstilling af nye EU-programmer og -instrumenter;

1.  understreger, at FFR 2021-27 skal garantere EU's ansvar for og evne til at imødekomme behov, der måtte opstå, yderligere udfordringer og nye internationale forpligtelser samt opfylde sine politiske prioriteringer og mål; henviser til de alvorlige problemer, der er knyttet til underfinansieringen af FFR 2014-20, og gentager, at det er nødvendigt at undgå en gentagelse af tidligere fejltrin ved fra starten at sikre et robust og troværdigt EU-budget til gavn for borgerne i den næste syvårsperiode;

2.  anser Kommissionens forslag til FFR 2021-27 og Unionens ordning for egne indtægter for at være udgangspunktet for de kommende forhandlinger; giver udtryk for sin holdning til disse forslag i afventning af Rådets forhandlingsmandat, som endnu ikke foreligger;

3.  understreger, at Kommissionens forslag vedrørende det samlede niveau for den næste FFR, der er sat til 1,08 % af EU-27's BNI (1,11 % efter indarbejdelsen af Den Europæiske Udviklingsfond), udtrykt i BNI-procent udgør en reduktion i reelle tal i sammenligning med den nuværende FFR; mener, at det FFR-niveau, der er foreslået, ikke vil sætte Unionen i stand til at indfri sine politiske forpligtelser og imødegå de betydelige udfordringer, der ligger forude; agter derfor at forhandle om den nødvendige forhøjelse;

4.  erklærer endvidere sin modstand mod enhver nedskæring af niveauet for mangeårige centrale EU-politikker, der er fastsat i traktaterne, såsom samhørighedspolitikken og den fælles landbrugs- og fiskeripolitik; er navnlig modstander af alle radikale nedskæringer, som kan have en negativ indvirkning på selve karakteren af og målene for disse politikker, såsom de nedskæringer, der er foreslået for Samhørighedsfonden eller for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne; modsætter sig i denne forbindelse forslaget om at skære ned i Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) til trods for dens udvidede anvendelsesområde og integreringen af fire eksisterende sociale programmer, i særdeleshed ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

5.  understreger endvidere betydningen af de horisontale principper, der bør ligge til grund for FFR og alle de tilknyttede EU-politikker; bekræfter i denne forbindelse endnu en gang sit standpunkt om, at EU bør holde sit løfte om at gå forrest i gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling, og beklager fraværet af et klart og synligt tilsagn herom i FFR-forslagene; anmoder derfor om, at målene for bæredygtig udvikling integreres i alle EU's politikker og initiativer i den næste FFR; understreger endvidere, at alle programmer under den næste FFR bør være i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder; fremhæver betydningen af at levere resultater i forbindelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder, afskaffelse af forskelsbehandling, herunder mod LGBTI-personer, og oprettelse af en portefølje for mindretal, herunder romaer, som alle er afgørende elementer i at opfylde EU's forpligtelser i retning af et inkluderende Europa; understreger, at EU's bidrag til klimamålene for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen bør nå op på mindst 25 % af udgifterne i FFR-perioden 2021-2027 og på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027;

6.  beklager i denne forbindelse, at der på trods af den fælles erklæring om integrering af kønsaspektet, som er vedføjet som bilag til forordningen om FFR 2014-2020, ikke er sket væsentlige fremskridt på dette område, og at Kommissionen ikke tog hensyn til dens gennemførelse ved midtvejsgennemgangen af FFR'en; beklager dybt, at integration af kønsaspektet er blevet fuldstændig tilsidesat i FFR-forslaget, og beklager manglen på klare ligestillingsmål, -krav og -indikatorer i forslagene til de relevante EU-politikker; opfordrer til, at man under de årlige budgetprocedurer evaluerer og medtager den fulde virkning af EU's politikker på ligestillingen mellem kønnene (kønsbudgettering); forventer et fornyet tilsagn fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om integration af kønsaspektet i den næste FFR og en effektiv overvågning heraf, bl.a. i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR'en;

7.  understreger, at øget ansvarlighed, forenkling, synlighed, gennemsigtighed og resultatbaseret budgettering skal ligge til grund for den næste FFR; minder i denne forbindelse om, at det er nødvendigt at styrke de fremtidige udgifters fokus på præstationer og resultater med udgangspunkt i ambitiøse og relevante resultatmål og en udtømmende og fælles definition af EU-merværdi; anmoder Kommissionen om under hensyntagen til ovennævnte horisontale principper at strømline resultatrapporteringen, udvide den til en kvalitativ tilgang, der omfatter miljømæssige og sociale indikatorer, samt tydeligt redegøre for de vigtigste EU-udfordringer, der stadig mangler at blive tacklet;

8.  er bevidst om de alvorlige udfordringer, som Unionen står over for, og påtager sig sit fulde ansvar for, at der rettidigt sikres et budget, som svarer til EU-borgernes behov, forventninger og bekymringer; er parat til straks at gå i forhandlinger med Rådet med henblik på at forbedre Kommissionens forslag og opstille en realistisk FFR;

9.  minder om, at Parlamentets holdning allerede blev klart markeret i dets beslutninger af 14. marts og 30. maj 2018, som udgør dets politiske standpunkt for så vidt angår FFR 2021-27 og Unionens egne indtægter; minder om, at disse beslutninger blev vedtaget med meget store flertal, hvilket demonstrerer Parlamentets enighed og parathed til de kommende forhandlinger;

10.  forventer derfor, at FFR'en vil blive sat øverst på Rådets politiske dagsorden, og beklager, at der til dato ikke er set nogen betydelige fremskridt; mener, at de regelmæssige møder mellem de skiftende rådsformandskaber og Parlamentets forhandlere bør intensiveres og bane vejen for de officielle forhandlinger; forventer, at der indgås en god aftale inden valget til Europa-Parlamentet i 2019 for at undgå alvorlige hindringer for iværksættelsen af de nye programmer som følge af den sene vedtagelse af den finansielle ramme, som det tidligere er sket; understreger, at denne tidsplan vil gøre det muligt for det nyvalgte Europa-Parlament at justere på FFR 2021-27 under den obligatoriske midtvejsrevision;

11.  minder om, at indtægter og udgifter bør behandles som en samlet pakke under de kommende forhandlinger; understreger derfor, at der ikke vil blive indgået nogen aftale om FFR, uden at der gøres tilsvarende fremskridt med ordningen for Unionens nye egne indtægter;

12.  understreger, at alle elementerne i pakken med FFR/egne indtægter, herunder især tallene for FFR'en, bør forblive på forhandlingsbordet, indtil der er opnået en endelig aftale; minder i denne forbindelse om Parlamentets kritiske holdning til den procedure, der førte til vedtagelsen af den nuværende FFR-forordning, og den dominerende rolle, som Det Europæiske Råd påtog sig i denne proces ved uigenkaldeligt at vedtage en række elementer, herunder FFR-lofterne og en række sektorspecifikke, politikrelaterede bestemmelser, og således tilsidesætte både ånden og ordlyden i traktaterne; er især bekymret over, at de første elementer i de FFR-"forhandlingsbokse", som rådsformandskabet har udarbejdet, følger samme logik og indeholder spørgsmål, der skal vedtages af Rådet og Parlamentet i fællesskab i forbindelse med vedtagelsen af lovgivning om oprettelse af nye EU-programmer; agter derfor at justere sin strategi i overensstemmelse hermed;

13.  mener, at kravet om enstemmighed for vedtagelse og ændring af FFR-forordningen udgør en reel proceduremæssig hindring; opfordrer Det Europæiske Råd til at aktivere passerellebestemmelsen i artikel 312, stk. 2, i TEUF for at gøre det muligt for Rådet at vedtage FFR-forordningen med kvalificeret flertal;

14.  vedtager denne beslutning med henblik på at skitsere sit forhandlingsmandat for hvert enkelt aspekt af Kommissionens forslag, inklusive konkrete ændringsforslag til både forslaget til FFR og den interinstitutionelle aftale (IIA); fremlægger endvidere en tabel med tal for de enkelte EU-politikker og -programmer på grundlag af Parlamentets holdninger som allerede vedtaget i tidligere FFR-beslutninger; understreger, at disse tal også vil indgå i Parlamentets mandat for de kommende lovgivningsmæssige forhandlinger, der skal føre frem til vedtagelsen af EU's programmer for perioden 2021-27;

A. ANMODNINGER VEDRØRENDE FFR

15.  anmoder derfor om, at Rådet tager behørigt hensyn til Parlamentets nedenstående holdninger med henblik på at opnå et positivt resultat af forhandlingerne om FFR 2021-27 og på at opnå Parlamentets godkendelse, jf. artikel 312 i TEUF;

Tal

16.  bekræfter på ny sin formelle holdning, at FFR 2021-27-niveauet bør sættes til 1 324,1 mia. EUR i 2018-priser, svarende til 1,3 % af BNI for EU-27 med henblik på at tilsikre det fornødne niveau af finansiering til centrale EU-politikker, som vil gøre det muligt at opfylde deres missioner og mål;

17.  opfordrer i denne forbindelse til, at nedenstående finansieringsniveau tilsikres for EU's programmer og politikker, som præsenteres i en rækkefølge, der som foreslået af Kommissionen afspejler strukturen i FFR'en, og som gentages i den detaljerede tabel (bilag III og IV til nærværende beslutning); opfordrer til, at de relevante forpligtelses- og betalingsbevillingslofter justeres tilsvarende som fastsat i bilag 1 til denne beslutning:

i.  forhøjelse af budgettet til Horisont Europa, så det når op på 120 mia. EUR i 2018-priser

ii.  forøgelse af bevillingen til InvestEU-fonden, så det i højere grad afspejler niveauet for 2014-2020 for alle de finansielle instrumenter, der er integreret i det nye program

iii.  forhøjelse af finansieringsniveauet for transportinfrastruktur gennem Connecting Europe-faciliteten (CEF-Transport)

iv.  fordobling af den særlige støtte til SMV'er (sammenlignet med COSME) i programmet for det indre marked med henblik på at forbedre deres adgang til markeder, forbedre vilkårene for erhvervslivet og virksomhedernes konkurrenceevne og fremme iværksætteri

v.  yderligere forøgelse af programmet for det indre marked med henblik på at finansiere et nyt markedsovervågningsmål

vi.  fordobling af det foreslåede finansieringsniveau for EU's program for bekæmpelse af svig og forøgelse af finansieringsniveauet for Fiscalis-programmet

vii.  opførelse af en særlig bevilling til bæredygtig turisme

viii.  yderligere styrkelse af det europæiske rumprogram, navnlig for at styrke SSA/GOVSATCOM og Copernicus

ix.  fastholdelse af finansieringen til samhørighedspolitikken for EU-27 på samme niveau som i 2014-20-budgettet i faste priser

x.  fordobling af midlerne til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed i ESF+ (i forhold til det nuværende ungdomsbeskæftigelsesinitiativ), samtidig med at ordningens effektivitet og merværdi sikres

xi.  opførelse af en særlig bevilling (5,9 mia. EUR) til børnegarantien med henblik på at bekæmpe børnefattigdom, både i EU og gennem dets eksterne foranstaltninger

xii.  tredobling af det nuværende budget for Erasmus+-programmet

xiii.   sikring af et tilstrækkeligt finansieringsniveau for programmet DiscoverEU (Interrail)

xiv.  forøgelse af den nuværende finansiering til programmet Et Kreativt Europa

xv.  forøgelse af den nuværende finansiering til programmet for rettigheder og værdier og opførelse af en særlig bevilling til et nyt delprogram for Unionens værdier (mindst 500 mio. EUR) med henblik på at støtte civilsamfundsorganisationer, der fremmer grundlæggende værdier og demokrati i EU på lokalt og nationalt plan

xvi.  fastholdelse af finansieringen til den fælles landbrugspolitik for EU-27 på niveauet for 2014-2020-budgettet i faste priser med tilføjelse af landbrugsreservens oprindelige beløb

xvii.  forhøjelse med 10 % af niveauet for den Europæiske Hav- og Fiskerifond i overensstemmelse med dens nye opgave med hensyn til den blå økonomi

xviii.  fordobling af den nuværende finansiering til Life+-programmet, inklusive øremærkede finansieringsrammer for biodiversitet og forvaltning af Natura 2000-nettet

xix.  opførelse af en særlig bevilling (4,8 mia. EUR) til en ny fond for retfærdig energiomstilling med henblik på at imødegå de samfundsmæssige, socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser for arbejdstagere og lokalsamfund, der påvirkes negativt af omstillingen væk fra kul og kulstofafhængighed

xx.  styrkelse af instrumentet/instrumenterne til støtte for naboskabs- og udviklingspolitikkerne (3,5 mia. EUR) for at bidrage yderligere til finansieringen af en investeringsplan for Afrika

xxi.  genopførelse af som minimum 2020-niveauet for alle agenturer, samtidig med at det højere niveau, som Kommissionen har foreslået, forsvares, bl.a. for de agenturer, der har fået nye kompetencer og ansvarsområder, og der opfordres til en samlet tilgang til gebyrfinansiering

xxii.  fastholdelse af finansieringsniveauet for 2014-2020 for flere EU-programmer (f.eks. nedlukning af nukleare anlæg, samarbejde med de oversøiske lande og territorier (OLT'er)), herunder dem, for hvilke det foreslås, at de lægges sammen til større programmer (f.eks. bistand til de socialt dårligst stillede, sundhed og forbrugerrettigheder), og for hvilke Kommissionens forslag således udgør en reduktion i reelle tal

xxiii.  fastlæggelse – med forbehold af ovennævnte ændringer – af finansieringsrammerne for alle andre programmer på det niveau, som Kommissionen har foreslået, herunder for CEF-Energi, CEF-Digital, programmet for et digitalt Europa, Den Europæiske Forsvarsfond og den humanitære bistand;

18.  agter at tilsikre et tilstrækkeligt finansieringsniveau med udgangspunkt i Kommissionens forslag til "Migration og grænseforvaltning" (udgiftsområde 4) og "Sikkerhed og forsvar", herunder kriseberedskab (udgiftsområde 5); fastholder sit mangeårige standpunkt om, at yderligere politiske prioriteter bør sammenkobles med yderligere finansielle midler, således at der ikke sker en undergravning af eksisterende politikker og programmer og finansieringen heraf under den nye FFR;

19.  agter at forsvare Kommissionens forslag om at sikre et tilstrækkeligt finansieringsniveau til en stærk, effektiv og kvalitetspræget EU-forvaltning, der kan tjene alle europæere; minder om, at EU's institutioner, organer og decentrale agenturer under den nuværende FFR har gennemført en personalereduktion på 5 %, og mener, at de ikke bør gøres til genstand for yderligere nedskæringer, som direkte ville bringe gennemførelsen af Unionens politikker i fare; udtrykker endnu en gang sin kraftige modstand mod en gentagelse af den såkaldte omrokeringspulje for agenturer;

20.  er fast besluttet på at forhindre endnu en betalingskrise i de første år af FFR 2021-2027, sådan som det var tilfældet i indeværende periode; mener, at det samlede betalingsloft skal tage højde for det hidtil usete omfang af uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2020, hvis anslåede størrelse er konstant stigende på grund af store forsinkelser med gennemførelsen, og som skal betales under den næste FFR; kræver derfor, at det samlede niveau af betalinger i den næste FFR samt de årlige betalingslofter, navnlig i begyndelsen af perioden, fastsættes på et passende niveau, som også tager behørigt hensyn til denne situation; agter kun at acceptere en begrænset og velbegrundet forskel mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger i den næste FFR;

21.  fremlægger på grundlag heraf en tabel i bilag III og IV til nærværende beslutning med angivelse af de nøjagtige tal, der foreslås for hver af EU's politikker og programmer; anfører, at det med henblik på sammenlignelighed agter at bevare strukturen i de enkelte EU-programmer som foreslået af Kommissionen med forbehold af eventuelle ændringer, der måtte blive anmodet om under den lovgivningsprocedure, som fører til vedtagelsen af disse programmer;

Midtvejsrevision

22.  understreger, at det er nødvendigt at foretage en midtvejsrevision af FFR'en med udgangspunkt i den positive præcedens, der er dannet under den nuværende ramme, og opfordrer til:

i.  en obligatorisk og retligt bindende midtvejsrevision efter en gennemgang af, hvordan FFR'en fungerer, og under hensyntagen til en vurdering af de fremskridt, der er gjort i retning af at nå klimamålene, integreringen af målene for bæredygtig udvikling og ligestilling mellem kønnene og virkningen af forenklingsforanstaltningerne for støttemodtagerne

ii.  at det relevante forslag fra Kommissionen forelægges tids nok til, at det næste Parlament og Kommissionen kan foretage en meningsfuld justering af rammen for 2021-2027, og senest den 1. juli 2023

iii.  at de på forhånd tildelte nationale rammebeløb ikke reduceres ved denne revision;

Fleksibilitet

23.  glæder sig over Kommissionens forslag om fleksibilitet, som udgør et godt grundlag for forhandlingerne; er enig i den overordnede struktur for fleksibilitetsmekanismerne i FFR 2021-2027; understreger, at de særlige instrumenter har forskellige opgaver og imødekommer forskellige behov, og modsætter sig ethvert forsøg på at sammenlægge dem; støtter kraftigt op om den utvetydige bestemmelse om, at både forpligtelses- og betalingsbevillinger, der stammer fra anvendelsen af særlige instrumenter, bør opføres på budgettet ud over de relevante FFR-lofter, og at eventuelle lofter over de tilpasninger, der følger af den samlede margen for betalinger, fjernes; opfordrer til, at der indføres en række yderligere forbedringer, bl.a. følgende:

i.  genopfyldning af EU-reserven med et beløb svarende til indtægterne fra bøder og strafgebyrer

ii.  øjeblikkelig genanvendelse af frigørelser foretaget i år n-2, herunder dem der følger af forpligtelser indgået under den nuværende FFR

iii.  bortfaldne beløb fra særlige instrumenter stilles til rådighed for alle særlige instrumenter, og ikke kun for fleksibilitetsinstrumentet

iv.  en højere bevilling til fleksibilitetsinstrumentet, nødhjælpsreserven, EU's Solidaritetsfond og margenen til uforudsete udgifter, sidstnævnte uden obligatorisk modregning;

Varighed

24.  understreger nødvendigheden af, at varigheden af FFR gradvist bevæger sig i retning af en periode på 5+5 år med en obligatorisk midtvejsrevision; accepterer, at næste FFR bør fastsættes for en periode på syv år som en overgangsløsning, der skal anvendes for sidste gang; forventer, at de nærmere aftaler om indførelsen af en 5+5-ramme er godkendt på tidspunktet for midtvejsrevisionen af FFR 2021-2027;

Struktur

25.  er indforstået med den overordnede struktur med syv udgiftsområder i FFR, som Kommissionen har foreslået, og som stort set svarer til Parlamentets eget forslag; mener, at denne struktur giver mulighed for større gennemsigtighed og gør EU's udgifter mere synlige, samtidig med at den nødvendige grad af fleksibilitet bevares; tilslutter sig desuden oprettelsen af "programklynger", som forventes at føre til en betydelig forenkling og rationalisering af EU's budgetstruktur og en klar tilpasning heraf til FFR-udgiftsområderne;

26.  bemærker, at Kommissionen foreslår at skære antallet af EU-programmer ned med over en tredjedel; understreger, at Parlamentets holdning til strukturen i og sammensætningen af de 37 nye programmer vil blive fastlagt i forbindelse med vedtagelsen af de relevante sektorspecifikke retsakter; forventer under alle omstændigheder, at den foreslåede budgetkontoplan vil afspejle alle de forskellige dele af hvert program på en måde, der sikrer gennemsigtighed og tilvejebringer det informationsniveau, der er påkrævet, for at budgetmyndigheden kan fastlægge det årlige budget og føre tilsyn med gennemførelsen;

Budgettets enhed

27.  glæder sig over den foreslåede integration af Den Europæiske Udviklingsfond i EU's budget, som imødekommer et mangeårigt krav fra Parlamentet for så vidt angår alle instrumenter uden for budgettet; minder om, at enhedsprincippet, ifølge hvilket alle Unionens indtægter og udgifter skal opføres på budgettet, både er et traktatmæssigt krav og en grundlæggende forudsætning i et demokrati;

28.  anfægter derfor logikken i og begrundelsen for at oprette instrumenter uden for budgettet, hvilket forhindrer parlamentarisk kontrol med de offentlige finanser og undergraver gennemsigtigheden i beslutningstagningen; mener, at beslutninger om at oprette sådanne instrumenter udgør en forbigåelse af Parlamentet i dets tredobbelte ansvar som lovgivnings-, budget- og kontrolmyndighed; mener, at når undtagelser skønnes nødvendige for at nå bestemte mål, f.eks. gennem anvendelse af finansielle instrumenter eller trustfonde, bør de være fuldstændigt gennemsigtige, behørigt begrundet i dokumenteret additionalitet og merværdi og understøttet af solide beslutningsprocedurer og bestemmelser om ansvarlighed;

29.  understreger imidlertid, at integreringen af disse instrumenter i EU-budgettet ikke bør føre til en reduktion af finansieringen af andre EU-politikker og -programmer; understreger derfor, at det er nødvendigt at træffe beslutning om det samlede niveau for den næste FFR uden at medregne den tildeling på 0,03 % af EU's BNI, som svarer til Den Europæiske Udviklingsfond, og som bør lægges oven i de aftalte lofter;

30.  understreger, at FFR-lofterne ikke bør hindre finansiering af Unionens politiske mål via EU-budgettet; forventer derfor, at der sker en revision af FFR-lofterne i opadgående retning, når det er nødvendigt for at finansiere nye politiske mål, uden at det bliver nødvendigt at ty til mellemstatslige finansieringsmetoder;

B. LOVGIVNINGSMÆSSIGE ANLIGGENDER

Retsstatsprincipperne

31.  fremhæver betydningen af den nye mekanisme, der sikrer respekt for de værdier, som er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), således at medlemsstater, der ikke respekterer dem, vil blive udsat for økonomiske konsekvenser; advarer dog om, at de, der i sidste ende nyder godt af Unionens budget, på ingen måde må berøres af den ligegyldighed, deres regering udviser over for de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincipperne; understreger derfor, at sådanne foranstaltninger ikke må berøre statslige enheders eller medlemsstaters forpligtelse til at foretage betalinger til de endeligt begunstigede eller til støttemodtagerne;

Den almindelige lovgivningsprocedure og delegerede retsakter

32.  understreger, at programmål og udgiftsprioriteringer, finansielle tildelinger, kriterier for støtteberettigelse, udvælgelses- og tildelingskriterier, betingelser, definitioner og beregningsmetoder bør fastlægges i den relevante lovgivning under fuldstændig overholdelse af Parlamentets beføjelser som medlovgiver; understreger, at når sådanne foranstaltninger, som kan indebære vigtige politiske valg, ikke indgår i basisretsakten, bør de vedtages ved delegerede retsakter; er i denne forbindelse af den opfattelse, at de flerårige og/eller årlige arbejdsprogrammer generelt bør vedtages ved delegerede retsakter;

33.  erklærer, at Parlamentet, når det er nødvendigt, agter at styrke bestemmelserne om regeringsførelse, ansvarlighed, gennemsigtighed og parlamentarisk tilsyn, styrkelse af lokale og regionale myndigheder og deres partnere samt inddragelse af NGO'er og civilsamfundet i den næste generation af programmer; har desuden til hensigt at forbedre og om nødvendigt præcisere sammenhængen og synergierne mellem og inden for de forskellige fonde og politikker; erkender behovet for øget fleksibilitet i tildelingen af ressourcer inden for visse programmer, men understreger, at dette ikke bør ske på bekostning af deres oprindelige og langsigtede politiske målsætninger, forudsigeligheden og Parlamentets rettigheder;

Revisionsklausuler

34.  påpeger, at de enkelte FFR-programmer og -instrumenter bør indeholde detaljerede og effektive revisionsklausuler for at sikre, at der foretages meningsfulde evalueringer af dem, og at Parlamentet efterfølgende inddrages fuldt ud i alle beslutninger, der træffes om nødvendige tilpasninger;

Lovgivningsforslag

35.  opfordrer Kommissionen til at forelægge de relevante forslag til retsakter ud over de forslag, den allerede har forelagt, og navnlig et forslag til forordning om oprettelse af en fond for retfærdig energiomstilling samt et særligt program for bæredygtig turisme; støtter endvidere indførelsen af den europæiske børnegaranti under ESF+, indarbejdelsen af et særligt delprogram for Unionens værdier i programmet for rettigheder og værdier og en revision af forordningen om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond; beklager, at Kommissionens relevante forslag ikke indeholder foranstaltninger, der opfylder kravene i artikel 174 i TEUF for så vidt angår de nordligste, meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder; mener, at der også bør foreslås en revision af finansforordningen, når som helst behovet måtte opstå som følge af FFR-forhandlingerne;

C. EGNE INDTÆGTER

36.  understreger, at den nuværende ordning for egne indtægter er yderst kompleks, urimelig, uigennemsigtig og helt uforståelig for borgerne i EU; opfordrer igen til, at der indføres et forenklet system, som vil være mere forståeligt for EU-borgerne;

37.  glæder sig i denne forbindelse over de forslag, som Kommissionen vedtog den 2. maj 2018 om en ny ordning for egne indtægter, som er et vigtigt skridt i retning af en mere ambitiøs reform; anmoder Kommissionen om at tage hensyn til Revisionsrettens udtalelse nr. 5/2018 om Kommissionens forslag til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter, hvori det understreges, at der er behov for en bedre beregning og yderligere forenkling af ordningen;

38.  minder om, at indførelsen af nye egne indtægter bør have et dobbelt formål: for det første at reducere andelen af BNI-baserede bidrag betydeligt og for det andet at sikre tilstrækkelig finansiering af EU's udgifter under den flerårige finansielle ramme efter 2020;

39.  støtter den foreslåede modernisering af de eksisterende egne indtægter, som indebærer:

–  bibeholdelse af toldafgifter som traditionelle egne indtægter til EU, men nedskæring af den procentdel, som medlemsstaterne tilbageholder i "opkrævningsomkostninger" gennem en tilbagevenden til den oprindelige sats på 10 %

–  en forenkling af momsbaserede egne indtægter, dvs. indførelse af en ensartet momsbidragssats uden undtagelser

–  bibeholdelse af BNI-baserede egne indtægter med henblik på gradvist at sænke deres andel af EU's budgetfinansiering til 40 %, samtidig med at afbalanceringsfunktionen bevares;

40.  anmoder i overensstemmelse med Kommissionens forslag om programlagt indførelse af en kurv af nye egne indtægter, hvilket – uden at øge den finanspolitiske byrde for borgerne – ville være i overensstemmelse med afgørende strategiske mål for EU, hvis europæiske merværdi er indlysende og uerstattelig:

–  korrekt funktion, konsolidering og styrkelse af det indre marked, navnlig gennem indførelse af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) som grundlag for en ny egen indtægt gennem oprettelse af en ensartet afgiftssats på indtægterne fra FKSSG og beskatning af store virksomheder i den digitale sektor, som har gavn af det indre marked

–  bekæmpelse af klimaforandringer og fremskyndelse af energiomstillingen gennem foranstaltninger som f.eks. en andel af indtægterne fra handel med emissionsrettigheder

–  indsatsen for at beskytte miljøet gennem et bidrag baseret på mængden af plastemballage, der ikke genanvendes;

41.  kræver en udvidelse af listen over potentielle nye egne indtægter, som bør omfatte:

–  en egen indtægt baseret på en afgift på finansielle transaktioner (AFT), idet alle medlemsstater opfordres til at nå til enighed om en effektiv ordning

–  indførelsen af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme som en ny egen indtægt til EU-budgettet, hvilket bør sikre lige konkurrencevilkår inden for den internationale handel og begrænse udflytningen af produktionen, samtidig med at omkostningerne ved klimaforandringer internaliseres i priserne på importerede varer;

42.  bakker kraftigt op om afskaffelsen af alle former for bidragsrabatter og andre korrektionsmekanismer, om nødvendigt ledsaget af en begrænset udfasningsperiode;

43.  insisterer på, at der indføres andre indtægter, som bør udgøre ekstra indtægter til EU-budgettet, uden at det medfører en tilsvarende reduktion af BNI-bidragene:

–  bøder betalt af virksomheder for overtrædelse af Unionens regler eller bøder for forsinket betaling af bidrag

–  indtægter fra bøder affødt af domme fra Den Europæiske Unions Domstol, herunder engangsbeløb eller tvangsbøder, der er pålagt medlemsstaterne som følge af traktatbrudsprocedurer;

44.  understreger endvidere, at der i overensstemmelse med Kommissionens forslag indføres andre former for indtægter for så vidt angår:

–  gebyrer knyttet til gennemførelsen af mekanismer i direkte forbindelse med EU, f.eks. EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)

–  seigniorage i form af formålsbestemte indtægter med henblik på finansiering af en ny investeringsstabiliseringsmekanisme;

45.  påpeger, at det er nødvendigt at opretholde EU-budgettets troværdighed over for finansmarkederne, hvilket indebærer en forhøjelse af lofterne for egne indtægter;

46.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til afhjælpning af den paradoksale situation, hvor bidrag fra Det Forenede Kongerige til de uindfriede forpligtelser før 2021 vil blive opført på budgettet som ordinære indtægter og dermed blive medregnet i loftet for egne indtægter, samtidig med at dette loft vil blive beregnet på grundlag af BNI for EU-27, dvs. uden Det Forenede Kongerige, når først landet har forladt EU; mener, at Det Forenede Kongeriges bidrag tværtimod skal beregnes oven i loftet for egne indtægter;

47.  henleder opmærksomheden på, at toldunionen er en vigtig kilde til Den Europæiske Unions finansielle kapacitet; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at harmonisere toldkontrollen og -forvaltningen i hele Unionen med henblik på at forebygge og bekæmpe svig og uregelmæssigheder, der skader Unionens finansielle interesser;

48.  støtter kraftigt Kommissionens forelæggelse for Rådet af et forslag til Rådets forordning om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter; minder om, at Parlamentet skal give sin godkendelse til denne forordning; minder om, at denne forordning er en integreret del af Kommissionens pakke om egne indtægter, og forventer, at Rådet behandler de fire indbyrdes forbundne tekster om egne indtægter som en samlet pakke sammen med FFR'en;

D. MODIFIKATIONER AF FORSLAGET TIL FORORDNING OM FASTLÆGGELSE AF FFR 2021-2027

49.  mener, at forslaget til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 bør modificeres som følger:

Modifikation    1

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Modifikation

(1)  Under hensyntagen til behovet for en passende forudsigelighed med henblik på forberedelse og gennemførelse af investeringer på mellemlang sigt bør den periode, som den flerårige finansielle ramme ("FFR") dækker, fastsættes til syv år regnet fra den 1. januar 2021.

(1)  Under hensyntagen til behovet for en passende forudsigelighed med henblik på forberedelse og gennemførelse af investeringer på mellemlang sigt såvel som behovet for demokratisk legitimitet og ansvarlighed bør den periode, som denne flerårige finansielle ramme ("FFR") dækker, fastsættes til syv år regnet fra den 1. januar 2021 med sigte på efterfølgende at overgå til en periode på 5+5 år, som skal være sammenfaldende med Europa-Parlamentets og Kommissionens politiske cyklus.

Modifikation    2

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Modifikation

(2)  De årlige lofter for bevillinger til forpligtelser for hver enkelt udgiftskategori og de årlige lofter for bevillinger til betalinger, som er fastsat i denne forordning, skal overholde lofterne for forpligtelser og egne indtægter, der er fastsat i overensstemmelse med Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter, som vedtages i henhold til artikel 311, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF").

(2)  FFR'en bør fastsætte årlige lofter for bevillinger til forpligtelser for hver enkelt udgiftskategori og årlige lofter for bevillinger til betalinger for at sikre, at Unionens udgifter udvikler sig på en velordnet måde og inden for rammerne af Unionens egne indtægter, samtidig med at det også sikres, at Unionen selv kan tilvejebringe de midler, der er nødvendige for at nå dens mål og gennemføre dens politikker i overensstemmelse med artikel 311 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"), og kan opfylde sine forpligtelser over for tredjeparter i henhold til artikel 323 i TEUF.

Modifikation    3

Forslag til forordning

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Modifikation

 

(2a)  Lofternes niveau bør fastsættes på grundlag af de beløb, der er nødvendige til finansiering og gennemførelse af Unionens programmer og politikker, samt de nødvendige disponible margener med henblik på tilpasning til fremtidige behov. Desuden bør lofterne for betalinger tage højde for de store uindfriede forpligtelser, der forventes ved udgangen af 2020. De beløb, der fastsættes i denne forordning, samt i basisretsakterne for programmerne for 2021-2027, bør fastsættes i 2018-priser og for forenklingens og forudsigelighedens skyld justeres på grundlag af en fast deflator på 2 % årligt.

Modifikation    4

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Modifikation

(3)  Hvis det er nødvendigt at anvende en garanti for finansiel bistand til medlemsstaterne, der er godkendt i henhold til artikel 208, stk.1,] i Europa-Parlamentets og Rådets forordning EU [xxx/201x] ("finansforordningen"), mobiliseres de nødvendige beløb ud over de lofter, der er fastsat i FFR'en, under overholdelse af loftet over egne indtægter.

(3)  Hvis det er nødvendigt at anvende en garanti for finansiel bistand til medlemsstaterne, der er godkendt i henhold til artikel 208, stk.1,] i Europa-Parlamentets og Rådets forordning EU [xxx/201x] ("finansforordningen"), mobiliseres de nødvendige beløb ud over de lofter, der er fastsat i FFR'en, og bør derfor tages i betragtning ved fastsættelsen af et eventuelt loft over egne indtægter.

Modifikation    5

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Modifikation

(4)  I FFR'en bør der ikke tages hensyn til budgetposter finansieret med formålsbestemte indtægter som omhandlet finansforordningen.

(4)  Formålsbestemte indtægter, der finansierer budgetkonti som omhandlet i finansforordningen, bør ikke medregnes i FFR-lofterne, men alle til rådighed værende oplysninger bør fremlægges i fuld åbenhed under proceduren for vedtagelse af det årlige budget og i forbindelse med gennemførelsen.

Modifikation    6

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Modifikation

(6)  Der bør indføres specifik og størst mulig fleksibilitet, således at Unionen kan opfylde sine forpligtelser i overensstemmelse med artikel 323 i TEUF.

(6)  Der bør sikres størst mulig fleksibilitet i FFR'en, navnlig for at garantere at Unionen kan opfylde sine forpligtelser i overensstemmelse med artikel 311 og artikel 323 i TEUF.

Modifikation    7

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Modifikation

(7)  Følgende særlige instrumenter er nødvendige for at sætte Unionen i stand til at reagere på nærmere beskrevne uforudsete omstændigheder eller muliggøre finansieringen af nøje fastlagte udgifter, som ikke kan finansieres inden for de disponible lofter for et eller flere udgiftsområder som fastsat i FFR'en med henblik på en problemfri afvikling af budgetproceduren: Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, nødhjælpsreserven, den samlede margen for forpligtelser (EU-reserven), fleksibilitetsinstrumentet og margenen til uforudsete udgifter. Nødhjælpsreserven har ikke til formål at afbøde konsekvenserne af markedsrelaterede kriser, der påvirker landbrugsproduktionen eller -distributionen. Der bør fastsættes specifikke bestemmelser, som giver mulighed for at opføre forpligtelsesbevillinger og tilsvarende betalingsbevillinger på budgettet ud over lofterne i FFR'en, når det er nødvendigt at anvende særlige instrumenter.

(7)  Følgende særlige instrumenter er nødvendige for at sætte Unionen i stand til at reagere på nærmere beskrevne uforudsete omstændigheder eller muliggøre finansieringen af nøje fastlagte udgifter, som ikke kan finansieres inden for de disponible lofter for et eller flere udgiftsområder som fastsat i FFR'en for dermed at muliggøre en problemfri afvikling af den årlige budgetprocedure: Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, nødhjælpsreserven, den samlede margen for forpligtelser (EU-reserven for forpligtelser), fleksibilitetsinstrumentet og margenen til uforudsete udgifter. Der bør fastsættes specifikke bestemmelser, som giver mulighed for at opføre forpligtelsesbevillinger og tilsvarende betalingsbevillinger på budgettet ud over lofterne i FFR'en, når det er nødvendigt at anvende særlige instrumenter.

Modifikation    8

Forslag til forordning

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Modifikation

 

(7 a)  Selv om Unionen og dens medlemsstater navnlig bør gøre alt for at sikre, at de af budgetmyndigheden godkendte forpligtelsesbevillinger rent faktisk udnyttes til deres oprindelige formål, bør det være muligt at anvende forpligtelsesbevillinger, som ikke er blevet udnyttet, eller som vil blive frigjort via EU-reserven for forpligtelser, forudsat at det ikke er en metode for støttemodtagerne til at omgå de relevante frigørelsesregler.

Modifikation    9

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Modifikation

(9)  Der bør fastsættes regler for andre situationer, som gør det nødvendigt at justere FFR'en. Disse justeringer kan vedrøre den forsinkede vedtagelse af nye regler eller programmer under delt forvaltning eller foranstaltninger, der er knyttet til forsvarlig økonomisk styring eller til beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, og som er vedtaget i overensstemmelse med de relevante basisretsakter.

(9)  Der bør fastsættes regler for andre situationer, som gør det nødvendigt at justere FFR'en. Disse justeringer kan vedrøre den forsinkede vedtagelse af nye regler eller programmer under delt forvaltning eller foranstaltninger til suspension af budgetmæssige forpligtelser i overensstemmelse med de relevante basisretsakter.

Modifikation    10

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Modifikation

(10)  Der bør foretages en gennemgang af, hvordan FFR'en fungerer, midtvejs i dens gennemførelse. Der bør tages hensyn til resultaterne af denne gennemgang i enhver revision af forordningen i de resterende år af FFR'en.

(10)  FFR'en bør for at tage højde for nye politikker og prioriteter revideres midtvejs i forløbet på grundlag af en gennemgang af FFR'ens funktionsdygtighed og gennemførelse, som også bør omfatte en rapport, der fastlægger metoderne for den praktiske gennemførelse af en FFR med et 5+5-format.

Modifikation    11

Forslag til forordning

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Modifikation

 

(10 a)  Med henblik på at opfylde Unionens forpligtelse til at udvise førerskab i forbindelse med gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling, herunder for så vidt angår ligestilling mellem mænd og kvinder, skal FFR-revisionen udarbejdes under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen heraf i alle EU's politikker og initiativer i FFR 2021-27, målt på grundlag af resultatindikatorer udarbejdet af Kommissionen, og til fremskridtene med integrering af kønsaspektet i alle EU's aktiviteter. FFR-revisionen skal også udarbejdes under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå det overordnede mål om at anvende 25 % af EU's udgifter til klimarelaterede mål i FFR-perioden 2021-2027 og med at nå op på 30 % af udgifterne årligt så hurtigt som muligt og senest i 2027, målt på grundlag af forbedrede resultatindikatorer, der sondrer mellem afbødning og tilpasning. Revisionen bør desuden efter samråd med nationale og lokale interessenter give en vurdering af, hvorvidt de vedtagne forenklingsforanstaltninger rent faktisk har ført til en reduktion af bureaukratiet for støttemodtagerne i forbindelse med gennemførelsen af programmerne.

Modifikation    12

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Modifikation

 

(12 a)  Alle udgifter på EU-plan til gennemførelse af Unionens politikker på grundlag af traktaterne er Unionens udgifter som omhandlet i artikel 310, stk. 1, i TEUF og bør derfor opføres på Unionens budget i overensstemmelse med den budgetprocedure, der er fastsat i artikel 314 i TEUF, således at de grundlæggende principper for demokratisk repræsentation af borgerne i beslutningstagningen, parlamentarisk kontrol med de offentlige finanser og gennemsigtighed i beslutningstagningen sikres. FFR-lofterne må ikke hindre finansiering af Unionens politiske mål over Unionens budget. Det er derfor nødvendigt at fastsætte bestemmelse om en revision af FFR'en i opadgående retning, når dette er nødvendigt for at lette finansieringen af Unionens politikker, navnlig nye politiske mål, uden at man må ty til mellemstatslige eller kvasi-mellemstatslige finansieringsmetoder.

Modifikation    13

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Modifikation

(13)  Der er også behov for specifikke regler for håndtering af storstilede infrastrukturprojekter, der strækker sig langt ud over den periode, som FFR'en dækker. Det er nødvendigt at fastsætte maksimumbeløb for bidragene fra Unionens almindelige budget til disse projekter for dermed at sikre, at de ikke får betydning for andre projekter, der finansieres over budgettet.

(13)  Der er også behov for specifikke regler for håndtering af storstilede infrastrukturprojekter, der strækker sig langt ud over den periode, som FFR'en dækker. Finansieringen af disse storstilede projekter, som er af strategisk betydning for Unionen, skal sikres i Unionens almindelige budget, men det er nødvendigt at fastsætte maksimumbeløb for dets bidrag til disse projekter for dermed at sikre, at eventuelle budgetoverskridelser ikke får betydning for andre projekter, der finansieres over budgettet.

Modifikation    14

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Modifikation

(14)  Det er nødvendigt at fastsætte generelle regler for det interinstitutionelle samarbejde under budgetproceduren.

(14)  Det er nødvendigt at fastsætte generelle regler for gennemsigtighed og interinstitutionelt samarbejde med hensyn til budgetproceduren under overholdelse af institutionernes budgetmæssige beføjelser som fastsat i traktaterne for at sikre, at budgetafgørelser træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt, jf. artikel 10, stk. 3, i TEU, og at budgetproceduren afvikles problemfrit, jf. artikel 312, stk. 3, andet afsnit i TEUF;

Modifikation    15

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Modifikation

(15)  Kommissionen bør fremlægge et forslag til en ny FFR inden den 1. juli 2025 for at sætte institutionerne i stand til at vedtage dette forslag i tilstrækkelig god tid, inden den efterfølgende FFR skal træde i kraft. I henhold til artikel 312, stk. 4, i TEUF bør de lofter, der er fastsat for det sidste år i denne forordning, fortsat finde anvendelse, hvis forordningen om den nye FFR ikke vedtages inden udløbet af den FFR, der fastlægges i denne forordning —

(15)  Kommissionen bør fremlægge et forslag til en ny FFR inden den 1. juli 2025. Denne tidsramme vil give den nyvalgte Kommission den nødvendige tid til at udarbejde sine forslag og gøre det muligt for Europa-Parlamentet at følge op på valget i 2024 med sin egen holdning til FFR efter 2027. Den vil også sætte institutionerne i stand til at vedtage dette forslag i tilstrækkelig god tid inden den efterfølgende FFR skal træde i kraft. I henhold til artikel 312, stk. 4, i TEUF bør de lofter, der er fastsat for det sidste år i denne forordning, fortsat finde anvendelse, hvis forordningen om den nye FFR ikke vedtages inden udløbet af den FFR, der fastlægges i denne forordning —

Modifikation    16

Forslag til forordning

Kapitel 1 – artikel 3 – overskrift

Kommissionens forslag

Modifikation

Overholdelse af loftet for egne indtægter

Sammenhæng med egne indtægter

Modifikation    17

Forslag til forordning

Kapitel 1 – artikel 3 – stk. 4

Kommissionens forslag

Modifikation

4.  For hvert af de regnskabsår, som FFR'en dækker, må de samlede nødvendige betalingsbevillinger, efter den årlige justering og under hensyntagen til eventuelle andre justeringer og revisioner samt anvendelsen af artikel 2, stk. 2 og 3, ikke føre til, at opkrævningssatsen for egne indtægter overstiger det loft for egne indtægter, der er fastsat i overensstemmelse med Rådets gældende afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter ("afgørelsen om egne indtægter"), som vedtages i henhold til artikel 311 i TEUF.

4.  For hvert af de regnskabsår, som FFR'en dækker, må de samlede nødvendige betalingsbevillinger, efter den årlige justering og under hensyntagen til eventuelle andre justeringer og revisioner samt anvendelsen af artikel 2, stk. 2 og 3, ikke føre til, at opkrævningssatsen for egne indtægter overstiger grænserne for Unionens egne indtægter, uden at dette dog berører Unionens forpligtelse til selv at anskaffe sig de nødvendige midler til at nå sine mål og gennemføre sine politikker i overensstemmelse med artikel 311, første afsnit, i TEUF, eller institutionernes forpligtelse til at sikre, at der stilles tilstrækkelige finansielle midler til rådighed for Unionen, således at den er i stand til at opfylde sine juridiske forpligtelser over for tredjemand i overensstemmelse med artikel 323 i TEUF.

Modifikation    18

Forslag til forordning

Kapitel 1 – artikel 3 – stk. 5

Kommissionens forslag

Modifikation

5.  Om nødvendigt nedsættes lofterne i FFR'en for at sikre overholdelsen af det loft for egne indtægter, der er fastsat i overensstemmelse med den gældende afgørelse om egne indtægter.

udgår

Modifikation    19

Forslag til forordning

Kapitel 2 – artikel 5 – stk. 4

Kommissionens forslag

Modifikation

4.  Med forbehold af artikel 6, 7 og 8 må der ikke foretages andre tekniske justeringer for det pågældende år, hverken i løbet af regnskabsåret eller i følgende regnskabsår i form af efterfølgende korrektioner.

udgår

Modifikation    20

Forslag til forordning

Kapitel 2 – artikel 7 – overskrift

Kommissionens forslag

Modifikation

Justeringer i forbindelse med foranstaltninger, der er knyttet til forsvarlig økonomisk styring eller til beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet

Justeringer i forbindelse med suspensionen af budgetmæssige forpligtelser

Modifikation    21

Forslag til forordning

Kapitel 1 – artikel 7

Kommissionens forslag

Modifikation

Hvis de budgetmæssige forpligtelser vedrørende Unionens fonde i forbindelse med foranstaltninger, der er knyttet til forsvarlig økonomisk styring eller til beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, ophæves i overensstemmelse med de relevante basisretsakter, overføres de tilsvarende suspenderede forpligtelser til de følgende år og de tilsvarende FFR-lofter justeres i henhold hertil. Suspenderede forpligtelser for år n må ikke opføres på budgettet efter år n+2.

Hvis de budgetmæssige forpligtelser suspenderes i overensstemmelse med de relevante basisretsakter, overføres de tilsvarende beløb til de følgende år og de tilsvarende FFR-lofter justeres i henhold hertil. Suspenderede forpligtelser for år n må ikke opføres på budgettet efter år n+2. Fra år n+3 opføres et beløb svarende til de bortfaldne forpligtelser i EU-reserven for forpligtelser, jf. artikel 12.

Modifikation    22

Forslag til forordning

Artikel 3 – artikel 10 – stk. 1

Kommissionens forslag

Modifikation

1.  Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, hvis målsætninger og anvendelsesområde er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002, må ikke overstige et årligt beløb på 600] mio. EUR (i 2018-priser). Pr. 1. oktober hvert år skal mindst en fjerdedel af dette årlige beløb stadig være til rådighed til dækning af behov, der måtte opstå indtil årets udgang. Den del af det årlige beløb, der ikke er anvendt i år n, kan anvendes indtil år n+1. Den del af det årlige beløb, der stammer fra det foregående år, anvendes først. Den del af det årlige beløb fra år n, der ikke anvendes i år n+1, bortfalder.

1.  Den Europæiske Unions Solidaritetsfond har som formål at muliggøre finansiel bistand i tilfælde af større katastrofer på en medlemsstats eller et kandidatlands område som defineret i den relevante basisretsakt og må ikke overstige et årligt beløb på 1 000 mio. EUR (i 2018-priser). Pr. 1. oktober hvert år skal mindst en fjerdedel af dette årlige beløb stadig være til rådighed til dækning af behov, der måtte opstå indtil årets udgang. Den del af det årlige beløb, der ikke er anvendt i år n, kan anvendes indtil år n+1. Den del af det årlige beløb, der stammer fra det foregående år, anvendes først. Den del af det årlige beløb fra år n, der ikke anvendes i år n+1, bortfalder.

Modifikation    23

Forslag til forordning

Kapitel 3 – artikel 10 – stk. 1 a(nyt)

Kommissionens forslag

Modifikation

 

1a.  Bevillingerne til Den Europæiske Unions Solidaritetsfond opføres på Unionens almindelige budget som en hensættelse.

Modifikation    24

Forslag til forordning

Kapitel 3 – artikel 11 – stk. 2

Kommissionens forslag

Modifikation

2.  Det årlige beløb, der indgår i reserven, fastsættes til 600 mio. EUR (i 2018-priser) og kan i overensstemmelse med finansforordningen anvendes frem til år n+1. Reserven opføres på Unionens almindelige budget som en hensættelse. Den del af det årlige beløb, der stammer fra det foregående år, anvendes først. Den del af det årlige beløb fra år n, der ikke anvendes i år n+1, bortfalder. Inden den 1. oktober hvert år skal mindst en fjerdedel af det årlige beløb for år n stadig være til rådighed til dækning af behov, der måtte opstå indtil årets udgang. Der må ikke anvendes mere end halvdelen af det beløb, der er til rådighed frem til den 30. september hvert år, på henholdsvis interne og eksterne operationer. Pr. 1. oktober kan den resterende del af det beløb, der er til rådighed, anvendes til enten interne eller eksterne operationer med henblik på at dække behov, der måtte opstå indtil årets udgang.

2.  Det årlige beløb, der indgår i nødhjælpsreserven, fastsættes til 1 000 mio. EUR (i 2018-priser) og kan i overensstemmelse med finansforordningen anvendes frem til år n+1. Reserven opføres på Unionens almindelige budget som en hensættelse. Den del af det årlige beløb, der stammer fra det foregående år, anvendes først. Den del af det årlige beløb fra år n, der ikke anvendes i år n+1, bortfalder. Inden den 1. oktober hvert år skal mindst en 150 mio. EUR (i 2018-priser) af det årlige beløb for år n stadig være til rådighed til dækning af behov, der måtte opstå indtil årets udgang. Der må ikke anvendes mere end halvdelen af det beløb, der er til rådighed frem til den 30. september hvert år, på henholdsvis interne og eksterne operationer. Pr. 1. oktober kan den resterende del af det beløb, der er til rådighed, anvendes til enten interne eller eksterne operationer med henblik på at dække behov, der måtte opstå indtil årets udgang.

Modifikation    25

Forslag til forordning

Kapitel 3 – artikel 12 – overskrift

Kommissionens forslag

Modifikation

Den samlede margen for forpligtelser (EU-reserve)

Den samlede margen for forpligtelser (EU-reserven for forpligtelser)

Modifikation    26

Forslag til forordning

Kapitel 3 – artikel 12 – stk. 1

Kommissionens forslag

Modifikation

1.  Den samlede margen for forpligtelser (EU-reserven), som skal stilles til rådighed ud over de lofter, der er fastsat i FFR'en for årene 2022-2027, består af følgende:

a) margener, der resterer under FFR-loftet for forpligtelser i år n-1

b) fra 2023 i tillæg til de margener, der er omhandlet i litra a), et beløb, der svarer til frigjorte bevillinger i år n-2, med forbehold af finansforordningens artikel 15].

1.  Den samlede margen for forpligtelser (EU-reserven for forpligtelser), som skal stilles til rådighed ud over de lofter, der er fastsat i FFR'en for årene 2021-2027, består af følgende:

a) margener, der resterer under FFR-loftet for forpligtelser i de foregående år

a a) ikkegennemførte forpligtelsesbevillinger i år n-1

b) et beløb, der svarer til frigjorte bevillinger i år n-2, med forbehold af finansforordningens artikel [15]

ba) et beløb svarende til de suspenderede forpligtelser i år n-3, som ikke længere må opføres på budgettet i henhold til artikel 7

baa) et beløb svarende til de indtægter, der hidrører fra bøder og tvangsbøder

Modifikation    27

Forslag til forordning

Kapitel 3 – artikel 12 – stk. 2

Kommissionens forslag

Modifikation

2.  Den samlede margen for forpligtelser (EU-reserven) eller en del deraf kan anvendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for budgetprocedurens rammer i henhold til artikel 314 i TEUF.

2.  Den samlede margen for forpligtelser (EU-reserven for forpligtelser) eller en del deraf kan anvendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for budgetprocedurens rammer i henhold til artikel 314 i TEUF. Margener i år n kan anvendes i år n og n+1 via EU-reserven for forpligtelser, forudsat at dette ikke er i modstrid med uafsluttede eller planlagte ændringsbudgetter.

Modifikation    28

Forslag til forordning

Kapitel 3 – artikel 12 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Modifikation

 

3.  Beløb, der fortsat er til rådighed under EU-reserven for forpligtelser ved udgangen af 2027, fremføres til den næste FFR indtil 2030.

Modifikation    29

Forslag til forordning

Kapitel 3 – artikel 13 – stk. 1

Kommissionens forslag

Modifikation

Fleksibilitetsinstrumentet kan et givet regnskabsår og inden for det angivne beløb finansiere nøje fastlagte udgifter, der ikke kunne finansieres inden for de lofter, der var til rådighed for et eller flere andre udgiftsområder. Med forbehold af andet afsnit fastsættes loftet over det årlige beløb, der er til rådighed for fleksibilitetsinstrumentet, til 1 000 mio. EUR (i 2018-priser).

Fleksibilitetsinstrumentet kan et givet regnskabsår og inden for det angivne beløb finansiere nøje fastlagte udgifter, der ikke kunne finansieres inden for de lofter, der var til rådighed for et eller flere andre udgiftsområder eller inden for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og nødhjælpsreserven. Med forbehold af andet afsnit fastsættes loftet over det årlige beløb, der er til rådighed for fleksibilitetsinstrumentet, til 2 000 mio. EUR (i 2018-priser).

Modifikation    30

Forslag til forordning

Kapitel 3 – artikel 14 – stk. 1

Kommissionens forslag

Modifikation

1.  Der fastsættes en margen til uforudsete udgifter på op til 0,03 % af Unionens bruttonationalindkomst ud over lofterne i FFR'en som et instrument, der kan anvendes som sidste udvej til at reagere på uforudsete omstændigheder. Det må kun anvendes i forbindelse med et ændringsbudget eller et årligt budget.

1.  Der fastsættes en margen til uforudsete udgifter på op til 0,05 % af Unionens bruttonationalindkomst ud over lofterne i FFR'en som et instrument, der kan anvendes som sidste udvej til at reagere på uforudsete omstændigheder. Det må kun anvendes i forbindelse med et ændringsbudget eller et årligt budget. Den kan anvendes til både forpligtelses- og betalingsbevillinger eller kun til betalingsbevillinger.

Modifikation    31

Forslag til forordning

Kapitel 3 – artikel 14 – stk. 2

Kommissionens forslag

Modifikation

2.  Anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter må i et givet år ikke overstige det maksimumbeløb, der er fastsat i de årlige tekniske justeringer af FFR'en, og skal overholde loftet for egne indtægter.

2.  Anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter må i et givet år ikke overstige det maksimumbeløb, der er fastsat i de årlige tekniske justeringer af FFR'en.

Modifikation    32

Forslag til forordning

Kapitel 3 – artikel 14 – stk. 3

Kommissionens forslag

Modifikation

3.  Beløb, der tilvejebringes ved anvendelse af margenen til uforudsete udgifter, skal i fuldt omfang udlignes i forhold til margenerne for et eller flere udgiftsområder i FFR'en for det aktuelle regnskabsår eller for kommende regnskabsår.

udgår

Modifikation    33

Forslag til forordning

Kapitel 3 – artikel 14 – stk. 4

Kommissionens forslag

Modifikation

4.  De beløb, der er udlignet i henhold til stk. 3, anvendes ikke yderligere i forbindelse med FFR'en. Anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter må ikke overstige de samlede lofter for forpligtelses- og betalingsbevillinger, der er fastsat i FFR'en, hverken for det aktuelle eller for kommende regnskabsår.

udgår

Modifikation    34

Forslag til forordning

Kapitel 4 – overskrift

Kommissionens forslag

Modifikation

Gennemgang og revision af FFR

Revisioner

Modifikation    35

Forslag til forordning

Kapitel 4 – artikel 15 – stk. 1

Kommissionens forslag

Modifikation

1.  Med forbehold af artikel 3, stk. 2, artikel 16-20 og artikel 24, kan FFR'en i tilfælde af uforudsete omstændigheder revideres under overholdelse af det loft for egne indtægter, der er fastsat i overensstemmelse med den gældende afgørelse om egne indtægter.

 

1.  Med forbehold af artikel 3, stk. 2, artikel 16-20 og artikel 24 justeres de relevante lofter i FFR opad, hvis dette er nødvendigt for at lette finansieringen af Unionens politikker, navnlig nye politiske mål, under omstændigheder, hvor det ellers ville være nødvendigt at fastlægge supplerende mellemstatslige eller kvasi-mellemstatslige finansieringsmetoder, der ville omgå den budgetprocedure, der er fastlagt i artikel 314 i TEUF.

Modifikation    36

Forslag til forordning

Kapitel 4 – artikel 15 – stk. 3

Kommissionens forslag

Modifikation

3.  I forbindelse med et forslag til revision af FFR'en i overensstemmelse med stk. 1 undersøges mulighederne for omfordeling af udgifterne mellem de programmer, der henhører under det af revisionen berørte udgiftsområde, navnlig med hensyn til enhver forventet underudnyttelse af bevillingerne.

udgår

Modifikation    37

Forslag til forordning

Kapitel 4 – artikel 16 – overskrift

Kommissionens forslag

Modifikation

Midtvejsgennemgang af FFR

Midtvejsrevision af FFR

Modifikation    38

Forslag til forordning

Kapitel 4 – artikel 16

Kommissionens forslag

Modifikation

Inden den 1. januar 2024 forelægger Kommissionen en gennemgang af, hvordan FFR'en fungerer. Denne gennemgang skal om nødvendigt ledsages af relevante forslag til revision.

Inden den 1. juli 2023 forelægger Kommissionen et lovforslag om revision af denne forordning i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i TEUF, baseret på en gennemgang af, hvordan FFR'en fungerer. Med forbehold af artikel 6 i nærværende forordning reduceres de på forhånd tildelte nationale rammebeløb ikke ved en sådan revision.

 

Forslaget udarbejdes under hensyntagen til en vurdering af:

-  fremskridt i retning af det overordnede mål om at bidrage med 25 % af EU's udgifter til klimamål i løbet af FFR-perioden 2021-2027 og i retning af et årligt udgiftsmål på 30 % så hurtigt som muligt

-  mainstreaming af FN's mål for bæredygtig udvikling

-  integrering af kønsaspektet i EU's budget (kønsbudgettering)

-  indvirkningen af forenklingsforanstaltninger til nedbringelse af bureaukratiet for støttemodtagere i forbindelse med gennemførelsen af de finansielle programmer, som skal gennemføres i samråd med interessenter.

Modifikation    39

Forslag til forordning

Kapitel 4 – artikel 17

Kommissionens forslag

Modifikation

Når Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af de tekniske justeringer af FFR'en, forelægger den om nødvendigt samtidig forslag om at revidere de samlede betalingsbevillinger, som den under hensyntagen til budgetgennemførelsen skønner er nødvendige for at sikre en forsvarlig forvaltning af de årlige lofter for betalinger og i særdeleshed en ordnet udvikling i forhold til forpligtelsesbevillingerne.

Når Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af de tekniske justeringer af FFR'en, eller når lofterne for betalinger kan forhindre Unionen i at opfylde sine juridiske forpligtelser, forelægger den samtidig forslag om at revidere de samlede betalingsbevillinger, som den under hensyntagen til budgetgennemførelsen skønner er nødvendige for at sikre en forsvarlig forvaltning af de årlige lofter for betalinger og i særdeleshed en ordnet udvikling i forhold til forpligtelsesbevillingerne.

Modifikation    40

Forslag til forordning

Kapitel 5 – artikel 21 – stk. 1

Kommissionens forslag

Modifikation

1.  Der afsættes et maksimumbeløb på 14 196 mio. EUR (i 2018-priser) til storstilede projekter under Europa-Parlamentets og Rådets forordning XXXX/XX (rumprogrammet) på Unionens almindelige budget for perioden 2021-2027.

1.  Der afsættes et fælles maksimumbeløb til de europæiske satellitnavigationsprogrammer (EGNOS og Galileo) og for Copernicus (EU-jordobservationsprogrammet) Unionens almindelige budget for perioden 2021-2027. Dette maksimumsbeløb fastsættes til 15 % over de vejledende beløb, der er fastsat for både storstilede projekter i henhold til [Europa-Parlamentets og Rådets forordning XXXX/XX (rumprogrammet)]. Enhver forhøjelse af dette maksimumbeløb finansieres via margenerne eller de særlige instrumenter og må ikke føre til nedskæringer i andre programmer og projekter.

Modifikation    41

Forslag til forordning

Kapitel 5 – artikel 21 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Modifikation

 

2a.  Hvis der for ovennævnte storstilede projekter opstår yderligere behov for finansiering over Unionens budget, stiller Kommissionen forslag om en revision af FFR-lofterne i overensstemmelse hermed.

Modifikation    42

Forslag til forordning

Kapitel 6 – overskrift

Kommissionens forslag

Modifikation

Det interinstitutionelle samarbejde under budgetproceduren

Gennemsigtighed og interinstitutionelt samarbejde under budgetproceduren

Modifikation    43

Forslag til forordning

Kapitel 6 – artikel 22

Kommissionens forslag

Modifikation

Det interinstitutionelle samarbejde under budgetproceduren

Gennemsigtighed og interinstitutionelt samarbejde under budgetproceduren

Modifikation    44

Forslag til forordning

Kapitel 6 – artikel 22 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Modifikation

 

Både Europa-Parlamentet og Rådet repræsenteres af medlemmer fra de respektive institutioner, når der afholdes møder på politisk niveau.

Modifikation    45

Forslag til forordning

Kapitel 6 – artikel 22 – stk. 6 a (nyt)

Kommissionens forslag

Modifikation

 

6a.  Europa-Parlamentet og Rådet holder offentlige møder, når de vedtager deres respektive holdninger til budgetforslaget.

Modifikation    46

Forslag til forordning

Kapitel 6 – artikel 23

Kommissionens forslag

Modifikation

Alle Unionens og Euratoms udgifter og indtægter er omfattet af Unionens almindelige budget i overensstemmelse med artikel 7] i finansforordningen, herunder udgifter, der skyldes en relevant afgørelse, som Rådet har truffet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet inden for rammerne af artikel 332 i TEUF.

Alle Unionens og Euratoms udgifter og indtægter er omfattet af Unionens almindelige budget i overensstemmelse med artikel 310, stk. 1, i TEUF, herunder udgifter, der skyldes en relevant afgørelse, som Rådet har truffet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet inden for rammerne af artikel 332 i TEUF.

 

Modifikation    47

Forslag til forordning

Kapitel 6 – artikel 24

Kommissionens forslag

Modifikation

Kommissionen fremlægger inden den 1. juli 2025 et forslag til en ny FFR.

Kommissionen forelægger inden den 1. juli 2023 sammen med sine forslag om midtvejsrevisionen en rapport om metoderne til den praktiske gennemførelse af en 5+5-årsperiode for den finansielle ramme.

 

Kommissionen fremlægger inden den 1. juli 2025 et forslag til en ny FFR.

 

Hvis Rådet ikke inden den 31. december 2027 har vedtaget en forordning om fastlæggelse af en ny FFR, videreføres lofterne og de øvrige bestemmelser for det sidste år i FFR'en, indtil der vedtages en forordning om fastlæggelse af en ny finansiel ramme. Såfremt en ny medlemsstat tiltræder Unionen efter 2020, revideres den videreførte finansielle ramme om nødvendigt for at tage hensyn til tiltrædelsen.

E. MODIFIKATIONER TIL FORSLAGET TIL INTERINSTITUTIONEL AFTALE

50.  understreger, at forslaget til en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, samarbejde på budgetområdet og forsvarlig økonomisk forvaltning som følge af forhandlingerne om og vedtagelsen af en ny forordning om den flerårige finansielle ramme bør ændres som følger:

Modifikation    48

Forslag til interinstitutionel aftale

Del 1

Afsnit A – punkt 6a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Modifikation

 

6 a  Oplysninger om transaktioner, der ikke indgår i Unionens almindelige budget, og om den forventede udvikling i de forskellige kategorier af Unionens egne indtægter, anføres vejledende i særskilte tabeller. Disse oplysninger ajourføres hvert år sammen med de dokumenter, der ledsager budgetforslaget.

Modifikation    49

Forslag til interinstitutionel aftale

Del 1

Afsnit A – punkt 7

 

Kommissionens forslag

Modifikation

7.  Institutionerne skal, med henblik på en forsvarlig økonomisk forvaltning, under budgetproceduren og ved vedtagelsen af budgettet så vidt muligt sørge for, at der under lofterne for de forskellige udgiftsområder i FFR er tilstrækkelige margener.

7.  Institutionerne skal, med henblik på en forsvarlig økonomisk forvaltning, under budgetproceduren og ved vedtagelsen af budgettet så vidt muligt sørge for, at der er tilstrækkelige beløb til rådighed inden for margenerne under lofterne for de forskellige udgiftsområder i FFR eller inden for de tilgængelige særlige instrumenter.

Modifikation    50

Forslag til interinstitutionel aftale

Del 1

Afsnit A – punkt 8

 

Kommissionens forslag

Modifikation

Ajourføring af overslag over betalingsbevillinger efter 2027

8.  Kommissionen ajourfører i 2024 overslagene over betalingsbevillinger efter 2027.

Ved denne ajourføring tages der hensyn til alle relevante oplysninger, herunder den faktiske udnyttelse af budgettets forpligtelses- og betalingsbevillinger samt den forventede bevillingsudnyttelse. Der tages også hensyn til de regler, der skal sikre, at betalingsbevillingerne udvikler sig på en ordnet måde sammenlignet med forpligtelsesbevillingerne og vækstprognoserne for Unionens bruttonationalindkomst.

Ajourføring af overslag over betalingsbevillinger

8.  Kommissionen ajourfører hvert år overslagene over betalingsbevillinger frem til og efter 2027.

Ved denne ajourføring tages der hensyn til alle relevante oplysninger, herunder den faktiske udnyttelse af budgettets forpligtelses- og betalingsbevillinger samt den forventede bevillingsudnyttelse. Der tages også hensyn til de regler, der skal sikre, at betalingsbevillingerne udvikler sig på en ordnet måde sammenlignet med forpligtelsesbevillingerne og vækstprognoserne for Unionens bruttonationalindkomst.

Modifikation    51

Forslag til interinstitutionel aftale

Del 1

Afsnit B – punkt 9

 

Kommissionens forslag

Modifikation

9.  Når betingelserne i den relevante basisretsakt for at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er opfyldt, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om overførsel til de relevante budgetposter.

Overførsler i forbindelse med fonden foretages i overensstemmelse med finansforordningen.

9.  Når betingelserne i den relevante basisretsakt for at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er opfyldt, forelægger Kommissionen et forslag om dens anvendelse. Afgørelsen om at anvende Globaliseringsfonden træffes i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet.

Samtidig med at Kommissionen fremlægger sit forslag om anvendelse af Globaliseringsfonden, forelægger den et forslag om overførsel til de relevante budgetposter for Europa-Parlamentet og Rådet.

I tilfælde af uenighed forelægges spørgsmålet til behandling på næste trepartsmøde om budgettet.

Overførsler i forbindelse med Globaliseringsfonden foretages i overensstemmelse med finansforordningen.

Modifikation    52

Forslag til interinstitutionel aftale

Del 1

Afsnit B – punkt 10

 

Kommissionens forslag

Modifikation

10.  Når betingelserne i den relevante basisretsakt for at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond er opfyldt, forelægger Kommissionen et forslag om det relevante budgetinstrument, jf. finansforordningen.

10.  Når betingelserne i den relevante basisretsakt for at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond er opfyldt, forelægger Kommissionen et forslag om anvendelse heraf. Afgørelsen om at anvende Solidaritetsfonden træffes i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet.

Samtidig med at Kommissionen forelægger sit forslag til afgørelse om anvendelse af Solidaritetsfonden, forelægger den et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om overførsel til de relevante budgetposter.

I tilfælde af uenighed forelægges spørgsmålet til behandling på næste trepartsmøde om budgettet.

Overførsler vedrørende Solidaritetsfonden foretages i overensstemmelse med finansforordningen.

Modifikation    53

Forslag til interinstitutionel aftale

Del 1

Afsnit B – punkt 11

 

Kommissionens forslag

Modifikation

11.  Hvis Kommissionen finder, at det er nødvendigt at udnytte nødhjælpsreserven, forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om overførsel fra reserven til de pågældende budgetposter, jf. finansforordningen.

11.  Hvis Kommissionen finder, at det er nødvendigt at udnytte nødhjælpsreserven, forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om overførsel fra reserven til de pågældende budgetposter, jf. finansforordningen.

I tilfælde af uenighed forelægges spørgsmålet til behandling på næste trepartsmøde om budgettet.

Modifikation    54

Forslag til interinstitutionel aftale

Del 1

Afsnit B – punkt 12

 

Kommissionens forslag

Modifikation

Fleksibilitetsinstrumentet

 

12.  Kommissionen forelægger efter at have undersøgt alle muligheder for omfordeling af bevillingerne under det udgiftsområde, hvor der er behov for yderligere midler, et forslag om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet.

 

I forslaget fastlægges de behov, der skal dækkes, og beløbet. Et sådant forslag kan forelægges i forbindelse med et budgetforslag eller forslag til ændringsbudget.

Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af budgetproceduren, jf. artikel 314 i TEUF.

Fleksibilitetsinstrumentet

 

12.  Kommissionen forelægger efter at have opbrugt margenerne under de relevante udgiftsområder et forslag om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet.

I forslaget fastlægges de behov, der skal dækkes, og beløbet.

Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af budgetproceduren, jf. artikel 314 i TEUF.

Modifikation    55

Forslag til interinstitutionel aftale

Del 1

Afsnit B – punkt 13

 

Kommissionens forslag

Modifikation

13.  Anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter, eller dele heraf, sker på forslag af Kommissionen efter en grundig analyse af alle andre finansielle muligheder. Et sådant forslag kan forelægges i forbindelse med et budgetforslag eller forslag til ændringsbudget.

Margenen til uforudsete udgifter kan anvendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af budgetproceduren, jf. artikel 314 i TEUF.

13.  Anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter, eller dele heraf, sker på forslag af Kommissionen efter en grundig analyse af alle andre finansielle muligheder.

Margenen til uforudsete udgifter kan anvendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af budgetproceduren, jf. artikel 314 i TEUF.

Modifikation    56

Forslag til interinstitutionel aftale

Del 2

Afsnit A – punkt 14a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Modifikation

 

14a.  Med henblik på at lette vedtagelsen af en ny FFR eller en revision heraf og for at give artikel 312, stk. 5, i TEUF virkning indkaldes institutionerne til møder med jævne mellemrum, herunder:

 

  møder mellem formændene som fastsat i traktatens artikel 324

 

  orienteringer og afrapporteringer fra Rådets formandskab til en delegation fra Europa-Parlamentet før og efter relevante samlinger i Rådet

 

  uformelle trepartsmøder inden for rammerne af Rådets drøftelser med det formål at tage Parlamentets synspunkter i betragtning i alle de dokumenter, der udarbejdes af Rådets formandskab

 

  trepartsmøder når både Parlamentet og Rådet har vedtaget deres respektive forhandlingsmandater

 

  gensidigt fremmøde af Rådets formandskab i de relevante parlamentariske udvalg og af Parlamentets forhandlingsteam i de relevante rådssammensætninger.

 

 

Parlamentet og Rådet tilsender hinanden alle dokumenter, som formelt vedtages i deres respektive forberedende organer, eller som indgives på deres vegne, så snart de foreligger.

Modifikation    57

Forslag til interinstitutionel aftale

Del 1

Afsnit B – punkt 15 – led 2

 

Kommissionens forslag

Modifikation

-  Den Europæiske Udviklingsfonds (EUF's), den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitets (EFSF's), den europæiske stabilitetsmekanismes (ESM's) og andre mulige fremtidige mekanismers indtægter, udgifter, aktiver og passiver

-  Den Europæiske Udviklingsfonds (EUF's), den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitets (EFSF's), den europæiske stabilitetsmekanismes (ESM's) og andre mulige fremtidige mekanismers indtægter, udgifter, aktiver og passiver, som ikke finansieres over EU-budgettet, men som har til formål at støtte Unionens politiske mål, der følger af traktaterne

Modifikation    58

Forslag til interinstitutionel aftale

Del 1

Afsnit B – punkt 15a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Modifikation

 

15a.  Når Kommissionen vedtager selvstændige overførsler i henhold til finansforordningens artikel 30, stk. 1, underretter den straks budgetmyndigheden om den detaljerede begrundelse for sådanne overførsler. Når Parlamentet eller Rådet tager forbehold vedrørende en selvstændig overførsel, tager Kommissionen stilling til det, herunder om nødvendigt ved at tilbageføre overførslen.

Modifikation    59

Forslag til interinstitutionel aftale

Del 3

Afsnit A – punkt 24a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Modifikation

24a.  Når budgetmyndigheden inden for rammerne af budgetproceduren træffer afgørelse om specifikke forhøjelser, modregner Kommissionen ikke nogen af disse i de efterfølgende år af sin finansielle programmering, medmindre førstnævnte specifikt giver anvisning herom.

Modifikation    60

Forslag til interinstitutionel aftale

Bilag

Del A – punkt 1a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Modifikation

1a.  Hver institution forpligter sig til at afstå fra at tilsende de øvrige institutioner ikkehastende budgetstillinger, overførsler eller andre underretninger, der indebærer aktivering af frister i deres ferieperioder, således at det sikres, at hver institution kan udøve sine proceduremæssige beføjelser på behørig vis.

Institutionernes tjenestegrene underretter i god tid hinanden om deres respektive institutioners datoer for arbejdsfrie perioder.

Modifikation    61

Forslag til interinstitutionel aftale

Bilag

Del B – punkt 2

 

Kommissionens forslag

Modifikation

2.  I god tid inden Kommissionens vedtagelse af budgetforslaget indkaldes der til et trepartsmøde, hvor budgetprioriteterne for det kommende regnskabsår skal drøftes.

2.  I god tid inden Kommissionens vedtagelse af budgetforslaget indkaldes der til et trepartsmøde, hvor budgetprioriteterne for det kommende regnskabsår og eventuelle spørgsmål foranlediget af gennemførelsen af budgettet i det indeværende regnskabsår skal drøftes.

Modifikation    62

Forslag til interinstitutionel aftale

Bilag

Del C – punkt 8

 

Kommissionens forslag

Modifikation

8.  Af hensyn til loyalt og forsvarligt institutionelt samarbejde forpligter Europa-Parlamentet og Rådet sig til at opretholde regelmæssige og aktive kontakter på alle niveauer gennem deres respektive forhandlere under hele budgetproceduren og navnlig under forligsperioden. Europa-Parlamentet og Rådet påtager sig at sikre rettidig og konstant gensidig udveksling af relevante oplysninger og dokumenter på både formelt og uformelt niveau samt til at holde tekniske eller uformelle møder efter behov under forligsperioden i samarbejde med Kommissionen. Kommissionen sikrer rettidig og lige adgang til oplysninger og dokumenter for Europa-Parlamentet og Rådet.

8.  Af hensyn til loyalt og forsvarligt institutionelt samarbejde forpligter Europa-Parlamentet og Rådet sig til at opretholde regelmæssige og aktive kontakter på alle niveauer gennem deres respektive forhandlere under hele budgetproceduren og navnlig under forligsperioden. Europa-Parlamentet og Rådet påtager sig at sikre rettidig og konstant gensidig udveksling af relevante oplysninger og dokumenter på både formelt og uformelt niveau, navnlig ved at tilsende hinanden alle de proceduremæssige dokumenter, der vedtages i deres respektive forberedende organer, så snart de foreligger. De forpligter sig endvidere til at afholde tekniske eller uformelle møder efter behov under forligsperioden i samarbejde med Kommissionen. Kommissionen sikrer rettidig og lige adgang til oplysninger og dokumenter for Europa-Parlamentet og Rådet.

Modifikation    63

Forslag til interinstitutionel aftale

Bilag

Del D – punkt 12a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Modifikation

 

12a.  Europa-Parlamentet og Rådet holder møder med adgang for offentligheden, når de vedtager deres respektive holdninger til budgetforslaget.

Modifikation    64

Forslag til interinstitutionel aftale

Bilag

Del E – punkt 15

 

Kommissionens forslag

Modifikation

15.  Europa-Parlamentet og Rådet skal i Forligsudvalget være repræsenteret på et passende niveau, der gør det muligt for hver delegation at forpligte sin respektive institution politisk, og at faktiske fremskridt hen imod den endelige aftale kan finde sted.

15.  Både Europa-Parlamentet og Rådet skal i Forligsudvalget være repræsenteret af medlemmer af begge institutioner, der gør det muligt for hver delegation at forpligte sin respektive institution politisk, og at faktiske fremskridt hen imod den endelige aftale kan finde sted.

Modifikation    65

Forslag til interinstitutionel aftale

Bilag

Del E – punkt 19

 

Kommissionens forslag

Modifikation

19.  Datoerne for Forligsudvalgets møder og for trepartsmøderne aftales på forhånd mellem de tre institutioner.

19.  Datoerne for Forligsudvalgets møder og for trepartsmøderne aftales på forhånd mellem de tre institutioner. Der kan efter behov arrangeres yderligere møder, også på teknisk plan, under forligsperioden.

Modifikation    66

Forslag til interinstitutionel aftale

Bilag

Del E – punkt 21a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Modifikation

 

21a.  For at gøre fuld brug af den forligsperiode på 21 dage, der er fastsat i traktaten, og for at give institutionerne mulighed for at ajourføre deres respektive forhandlingspositioner, forpligter Europa-Parlamentet og Rådet sig til at undersøge status for forligsproceduren på hvert møde i deres relevante forberedende organer i hele ovennævnte periode og afholder sig fra at udskyde dette til de afsluttende faser af proceduren.

Modifikation    67

Forslag til interinstitutionel aftale

Bilag

Del G – overskrift

 

Kommissionens forslag

Modifikation

Del G.  Uindfriede forpligtelser (reste à liquider) (UF)

Del G.  Budgetgennemførelse, betalinger og uindfriede forpligtelser (reste à liquider) (UF)

Modifikation    68

Forslag til interinstitutionel aftale

Bilag

Del G – punkt 36

 

Kommissionens forslag

Modifikation

36.  I betragtning af behovet for at sikre en velordnet udvikling i de samlede betalingsbevillinger i forhold til forpligtelsesbevillingerne for at undgå et unormalt skift i UF fra det ene år til det andet er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om nøje at overvåge niveauet for UF for at mindske risikoen for at hindre gennemførelsen af EU-programmer på grund af en mangel på betalingsbevillinger hen mod afslutningen af FFR.

 

 

For at sikre et omfang og en profil for betalingerne inden for alle udgiftsområder, der er til at håndtere, skal frigørelsesreglerne anvendes stringent inden for alle udgiftsområder, navnlig reglerne for automatiske frigørelser.

 

Under budgetproceduren mødes institutionerne regelmæssigt for i fællesskab at vurdere status og perspektiverne for gennemførelsen af budgettet i indeværende og de kommende år. Dette sker i form af særlige interinstitutionelle møder på et passende niveau, forud for hvilke Kommissionen leverer en detaljeret status over betalingsgennemførelse, modtagne anmodninger om godtgørelse og reviderede overslag, opdelt i midler og medlemsstater. For at sikre, at Unionen kan opfylde alle sine finansielle forpligtelser i forbindelse med eksisterende og fremtidige forpligtelser i perioden 2021-2027 i overensstemmelse med artikel 323 i TEUF, analyserer og drøfter Europa-Parlamentet og Rådet navnlig Kommissionens overslag med hensyn til størrelsen af de nødvendige betalingsbevillinger.

36.  I betragtning af behovet for at sikre en velordnet udvikling i de samlede betalingsbevillinger i forhold til forpligtelsesbevillingerne for at undgå et unormalt skift i UF fra det ene år til det andet er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om nøje at overvåge betalingsoverslagene og niveauet for UF for at mindske risikoen for at hindre gennemførelsen af EU-programmer på grund af en mangel på betalingsbevillinger hen mod afslutningen af FFR.

 

Under budgetproceduren mødes institutionerne regelmæssigt for i fællesskab at vurdere status og perspektiverne for gennemførelsen af budgettet i indeværende og de kommende år. Dette sker i form af særlige interinstitutionelle møder på et passende niveau, forud for hvilke Kommissionen leverer en detaljeret status over betalingsgennemførelse, modtagne anmodninger om godtgørelse og reviderede overslag på kort eller lang sigt, opdelt i midler og medlemsstater. For at sikre, at Unionen kan opfylde alle sine finansielle forpligtelser i forbindelse med eksisterende og fremtidige forpligtelser i perioden 2021-2027 i overensstemmelse med artikel 323 i TEUF, analyserer og drøfter Europa-Parlamentet og Rådet navnlig Kommissionens overslag med hensyn til størrelsen af de nødvendige betalingsbevillinger.

°

°           °

51.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

Bilag I – FFR 2021-2027: lofter og instrumenter uden for lofterne (2018-priser)

(i mio. EUR – 2018-priser)

 

Kommissionens forslag

Parlamentets holdning

Forpligtelsesbevillinger

I alt

2021-2027

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

2021-2027

I. Det indre marked, innovation og det digitale område

166 303

31 035

31 006

31 297

30 725

30 615

30 757

30 574

216 010

II. Samhørighed og værdier

391 974

60 026

62 887

64 979

65 785

66 686

69 204

67 974

457 540

herunder: Økonomisk, social og territorial samhørighed

330 642

52 143

52 707

53 346

53 988

54 632

55 286

55 994

378 097

III. Naturressourcer og miljø

336 623

57 780

57 781

57 789

57 806

57 826

57 854

57 881

404 718

IV. Migration og grænseforvaltning

30 829

3 227

4 389

4 605

4 844

4 926

5 066

5 138

32 194

V. Sikkerhed og forsvar

24 323

3 202

3 275

3 223

3 324

3 561

3 789

4 265

24 639

VI. Naboområder og verden

108 929

15 368

15 436

15 616

15 915

16 356

16 966

17 729

113 386

VII. Europæisk offentlig forvaltning

75 602

10 388

10 518

10 705

10 864

10 910

11 052

11 165

75 602

herunder: Institutionernes administrative udgifter

58 547

8 128

8 201

8 330

8 432

8 412

8 493

8 551

58 547

FORPLIGTELSESBEVILLINGER I ALT

1 134 583

181 025

185 293

188 215

189 262

190 880

194 688

194 727

1 324 089

i % af BNI

1,11 %

1,29 %

1,31 %

1,31 %

1,30 %

1,30 %

1,31 %

1,29 %

1,30 %

BETALINGSBEVILLINGER I ALT

1 104 805

174 088

176 309

186 391

187 490

188 675

189 961

191 398

1 294 311

i % af BNI

1,08 %

1,24 %

1,24 %

1,30 %

1,29 %

1,28 %

1,28 %

1,27 %

1.27 %

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

UDEN FOR FFR-LOFTERNE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nødhjælpsreserven

4 200

1 000

1 000

1 000

1 000

1 000

1 000

1 000

7 000

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)

1 400

200

200

200

200

200

200

200

1 400

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF)

4 200

1 000

1 000

1 000

1 000

1 000

1 000

1 000

7 000

Fleksibilitetsinstrumentet

7 000

2 000

2 000

2 000

2 000

2 000

2 000

2 000

14 000

Den europæiske stabiliseringsfunktion for investeringer

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

Den europæiske fredsfacilitet

9 223

753

970

1 177

1 376

1 567

1 707

1 673

9 223

I ALT UDEN FOR FFR-LOFTERNE

26 023

4 953

5 170

5 377

5 576

5 767

5 907

5 873

38 623

I ALT FFR + UDEN FOR FFR-LOFTERNE

1 160 606

185 978

190 463

193 592

194 838

196 647

200 595

200 600

1 362 712

i % af BNI

1,14 %

1,32 %

1,34 %

1,35 %

1,34 %

1,34 %

1,35 %

1,33 %

1,34 %

Bilag II – FFR 2021-2027: lofter og instrumenter uden for lofterne (løbende priser)

(i mio. EUR – løbende priser)

 

Kommissionens forslag

Parlamentets holdning

Forpligtelsesbevillinger

I alt

2021-2027

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

2021-2027

I. Det indre marked, innovation og det digitale område

187 370

32 935

33 562

34 555

34 601

35 167

36 037

36 539

243 395

II. Samhørighed og værdier

442 412

63 700

68 071

71 742

74 084

76 601

81 084

81 235

516 517

herunder: Økonomisk, social og territorial samhørighed

373 000

55 335

57 052

58 899

60 799

62 756

64 776

66 918

426 534

III. Naturressourcer og miljø

378 920

61 316

62 544

63 804

65 099

66 424

67 785

69 174

456 146

IV. Migration og grænseforvaltning

34 902

3 425

4 751

5 084

5 455

5 658

5 936

6 140

36 448

V. Sikkerhed og forsvar

27 515

3 397

3 545

3 559

3 743

4 091

4 439

5 098

27 872

VI. Naboområder og verden

123 002

16 308

16 709

17 242

17 923

18 788

19 878

21 188

128 036

VII. Europæisk offentlig forvaltning

85 287

11 024

11 385

11 819

12 235

12 532

12 949

13 343

85 287

herunder: Institutionernes administrative udgifter

66 028

8 625

8 877

9 197

9 496

9 663

9 951

10 219

66 028

FORPLIGTELSESBEVILLINGER I ALT

1 279 408

192 105

200 567

207 804

213 140

219 261

228 107

232 717

1 493 701

i % af BNI

1,11 %

1,29 %

1,31 %

1,31 %

1,30 %

1,30 %

1,31 %

1,29 %

1,30 %

BETALINGSBEVILLINGER I ALT

1 246 263

184 743

190 843

205 790

211 144

216 728

222 569

228 739

1 460 556

i % af BNI

1,08 %

1,24 %

1,24 %

1,30 %

1,29 %

1,28 %

1,28 %

1,27 %

1.27 %

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

UDEN FOR FFR-LOFTERNE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nødhjælpsreserven

4 734

1 061

1 082

1 104

1 126

1 149

1 172

1 195

7 889

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)

1 578

212

216

221

225

230

234

239

1 578

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF)

4 734

1 061

1 082

1 104

1 126

1 149

1 172

1 195

7 889

Fleksibilitetsinstrumentet

7 889

2 122

2 165

2 208

2 252

2 297

2 343

2 390

15 779

Den europæiske stabiliseringsfunktion for investeringer

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

p.m.

Den europæiske fredsfacilitet

10 500

800

1 050

1 300

1 550

1 800

2 000

2 000

10 500

I ALT UDEN FOR FFR-LOFTERNE

29 434

5 256

5 596

5 937

6 279

6 624

6 921

7 019

43 633

I ALT FFR + UDEN FOR FFR-LOFTERNE

1 308 843

197 361

206 163

213 741

219 419

225 885

235 028

239 736

1 537 334

i % af BNI

1,14 %

1,32 %

1,34 %

1,35 %

1,34 %

1,34 %

1,35 %

1,33 %

1,34 %

Bilag III – FFR 2021-2027: fordeling pr. program (2018-priser)

OBS: Tabellerne er til sammenligningsformål opstillet efter strukturen i de enkelte EU-programmer som foreslået af Kommissionen, uden at dette foregriber eventuelle ændringer heraf, der måtte blive anmodet om i den lovgivningsprocedure, der fører til vedtagelsen af disse programmer.

(i mio. EUR – 2018-priser)

 

FFR 2014-2020 (EU27+EUF)

Kommissionens forslag 2021-2027

Parlamentets holdning

2021-2027

I. Det indre marked, innovation og det digitale område

116 361

166 303

216 010

1. Forskning og innovation

69 787

91 028

127 537

Horisont Europa

64 674

83 491

120 000

Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram

2 119

2 129

2 129

International termonuklear forsøgsreaktor (ITER)

2 992

5 406

5 406

Andet

2

2

2

2. Europæiske strategiske investeringer

31 886

44 375

51 798

InvestEU-fonden

3 968

13 065

14 065

Connecting Europe-faciliteten (CEF) (samlet udg.omr. 1-bidrag)

herunder:

17 579

21 721

28 083

CEF-Transport

12 393

11 384

17 746

CEF-Energi

4 185

7 675

7 675

CEF-Digital

1 001

2 662

2 662

Programmet for et digitalt Europa

172

8 192

8 192

Andet

9 097

177

177

Decentrale agenturer

1 069

1 220

1 281

3. Det indre marked

5 100

5 672

8 423

Programmet for det indre marked (inkl. Cosme)

3 547

3 630

5 823

EU-program til bekæmpelse af svig

156

161

322

Samarbejde på beskatningsområdet (Fiscalis)

226

239

300

Samarbejde på toldområdet (Customs)

536

843

843

Bæredygtig turisme

 

 

300

Andet

61

87

87

Decentrale agenturer

575

714

748

4. Rummet

11 502

14 404

15 225

Det europæiske rumprogram

11 308

14 196

15 017

Decentrale agenturer

194

208

208

Margen

-1 913

10 824

13 026

II. Samhørighed og værdier

387 250

391 974

457 540

5. Regional udvikling og samhørighed

272 647

242 209

272 647

EFRU + Samhørighedsfonden

herunder:

272 411

241 996

272 411

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

196 564

200 622

 

Samhørighedsfonden

75 848

41 374

 

heraf bidrag til CEF-Transport

11 487

10 000

 

Bistand til det tyrkisk-cypriotiske samfund

236

213

236

6. Den Økonomiske og Monetære Union

273

22 281

22 281

Støtteprogrammet for strukturreformer

185

22 181

22 181

Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri

7

7

7

Andet

81

93

93

7. Investering i mennesker, social samhørighed og værdier

115 729

123 466

157 612

Den Europæiske Socialfond+ (inklusive 5,9 mia. EUR til en børnegaranti)

96 216

89 688

106 781

heraf sundhed, beskæftigelse og social innovation

1 075

1 042

1 095

Erasmus+

13 699

26 368

41 097

Det europæiske solidaritetskorps

373

1 113

1 113

Et Kreativt Europa

1 403

1 642

2 806

Retslige anliggender

316

271

316

Rettigheder og værdier, inklusive mindst 500 mio. EUR til indsatsområdet EU's værdier

594

570

1 627

Andet

1 158

1 185

1 185

Decentrale agenturer

1 971

2 629

2 687

Margen

-1 399

4 018

4 999

III. Naturressourcer og miljø

399 608

336 623

404 718

8. Landbrug og havpolitik

390 155

330 724

391 198

EGFL + ELFUL

herunder:

382 855

324 284

383 255

Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)

286 143

254 247

 

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

96 712

70 037

 

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

6 243

5 448

6 867

Andet

962

878

962

Decentrale agenturer

95

113

113

9. Miljø og klimaindsats

3 492

5 085

11 520

Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)

3 221

4 828

6 442

Fonden for en retfærdig energiomstilling

 

 

4 800

Decentrale agenturer

272

257

278

Margen

5 960

814

1 999

IV. Migration og grænseforvaltning

10 051

30 829

32 194

10. Migration

7 180

9 972

10 314

Asyl- og Migrationsfonden

6 745

9 205

9 205

Decentrale agenturer*

435

768

1 109

11. Grænseforvaltning

5 492

18 824

19 848

Fonden for Integreret Grænseforvaltning

2 773

8 237

8 237

Decentrale agenturer*

2 720

10 587

11 611

Margen

-2 621

2 033

2 033

V. Sikkerhed og forsvar

1 964

24 323

24 639

12. Sikkerhed

3 455

4 255

4 571

Fonden for Intern Sikkerhed

1 200

2 210

2 210

Nedlukning af nukleare anlæg

herunder:

1 359

1 045

1 359

Nedlukning af nukleare anlæg (Litauen)

459

490

692

Nuklear sikkerhed og nedlukning af nukleare anlæg (herunder i Bulgarien og Slovakiet)

900

555

667

Decentrale agenturer

896

1 001

1 002

13. Forsvar

575

17 220

17 220

Den Europæiske Forsvarsfond

575

11 453

11 453

Militær mobilitet

0

5 767

5 767

14. Kriserespons

1 222

1 242

1 242

EU-civilbeskyttelsesmekanisme (rescEU)

560

1 242

1 242

Andet

662

p.m.

p.m.

Margen

-3 289

1 606

1 606

VI. Naboområder og verden

96 295

108 929

113 386

15. Foranstaltninger udadtil

85 313

93 150

96 809

Instrument(er) til støtte for naboskabs- og udviklingspolitikker, herunder EUF-efterfølgeren og en investeringsplan for Afrika

71 767

79 216

82 716

Humanitær bistand

8 729

9 760

9 760

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)

2 101

2 649

2 649

Oversøiske lande og territorier (herunder Grønland)

594

444

594

Andet

801

949

949

Decentrale agenturer

144

132

141

16. Førtiltrædelsesbistand

13 010

12 865

13 010

Førtiltrædelsesbistand

13 010

12 865

13 010

Margen

-2 027

2 913

3 567

VII. Europæisk offentlig forvaltning

70 791

75 602

75 602

Europaskolerne og pensioner

14 047

17 055

17 055

Institutionernes administrative udgifter

56 744

58 547

58 547

 

 

 

 

I ALT

1 082 320

1 134 583

1 324 089

I % af BNI (EU-27)

1,16 %

1,11 %

1,30 %

* Europa-Parlamentets beløb til decentrale agenturer i klynge 10 og 11 omfatter de finansielle virkninger af Kommissionens forslag af 12. september 2018 om EASO og den europæiske grænse- og kystvagt.

Bilag IV – FFR 2021-2027: fordeling pr. program (løbende priser)

(i mio. EUR – løbende priser)

 

FFR 2014-2020 (EU27+EUF)

Kommissionens forslag 2021-2027

Parlamentets holdning

2021-2027

I. Det indre marked, innovation og det digitale område

114 538

187 370

243 395

1. Forskning og innovation

68 675

102 573

143 721

Horisont Europa

63 679

94 100

135 248

Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram

2 085

2 400

2 400

International termonuklear forsøgsreaktor (ITER)

2 910

6 070

6 070

Andet

1

3

3

2. Europæiske strategiske investeringer

31 439

49 973

58 340

InvestEU-fonden

3 909

14 725

15 852

Connecting Europe-faciliteten (CEF) (samlet udg.omr. 1-bidrag)

herunder:

17 435

24 480

31 651

CEF-Transport

12 281

12 830

20 001

CEF-Energi

4 163

8 650

8 650

CEF-Digital

991

3 000

3 000

Programmet for et digitalt Europa

169

9 194

9 194

Andet

8 872

200

200

Decentrale agenturer

1 053

1 374

1 444

3. Det indre marked

5 017

6 391

9 494

Programmet for det indre marked (inkl. Cosme)

3 485

4 089

6 563

EU-program til bekæmpelse af svig

153

181

363

Samarbejde på beskatningsområdet (Fiscalis)

222

270

339

Samarbejde på toldområdet (Customs)

526

950

950

Bæredygtig turisme

 

 

338

Andet

59

98

98

Decentrale agenturer

572

804

843

4. Rummet

11 274

16 235

17 160

Det europæiske rumprogram

11 084

16 000

16 925

Decentrale agenturer

190

235

235

Margen

-1 866

12 198

14 680

II. Samhørighed og værdier

380 738

442 412

516 517

5. Regional udvikling og samhørighed

268 218

273 240

307 578

EFRU + Samhørighedsfonden

herunder:

267 987

273 000

307 312

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

193 398

226 308

 

Samhørighedsfonden

74 589

46 692

 

heraf bidrag til CEF-Transport

11 306

11 285

 

Bistand til det tyrkisk-cypriotiske samfund

231

240

266

6. Den Økonomiske og Monetære Union

275

25 113

25 113

Støtteprogrammet for strukturreformer

188

25 000

25 000

Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri

7

8

8

Andet

79

105

105

7. Investering i mennesker, social samhørighed og værdier

113 636

139 530

178 192

Den Europæiske Socialfond+ (inklusive 5,9 mia. EUR i 2018-priser til en børnegaranti)

94 382

101 174

120 457

heraf sundhed, beskæftigelse og social innovation

1 055

1 174

1 234

Erasmus+

13 536

30 000

46 758

Det europæiske solidaritetskorps

378

1 260

1 260

Et Kreativt Europa

1 381

1 850

3 162

Retslige anliggender

 

305

356

Rettigheder og værdier, inklusive mindst 500 mio. EUR i 2018-priser til indsatsområdet EU's værdier

 

642

1 834

Andet

1 131

1 334

1 334

Decentrale agenturer

1 936

2 965

3 030

Margen

-1 391

4 528

5 634

III. Naturressourcer og miljø

391 849

378 920

456 146

8. Landbrug og havpolitik

382 608

372 264

440 898

EGFL + ELFUL

herunder:

375 429

365 006

431 946

Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)

280 351

286 195

 

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

95 078

78 811

 

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

6 139

6 140

7 739

Andet

946

990

1 085

Decentrale agenturer

94

128

128

9. Miljø og klimaindsats

3 437

5 739

12 995

Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)

3 170

5 450

7 272

Fonden for en retfærdig energiomstilling

 

 

5 410

Decentrale agenturer

267

289

313

Margen

5 804

918

2 254

IV. Migration og grænseforvaltning

9 929

34 902

36 448

10. Migration

7 085

11 280

11 665

Asyl- og Migrationsfonden

6 650

10 415

10 415

Decentrale agenturer*

435

865

1 250

11. Grænseforvaltning

5 439

21 331

22 493

Fonden for Integreret Grænseforvaltning

2 734

9 318

9 318

Decentrale agenturer*

2 704

12 013

13 175

Margen

-2 595

2 291

2 291

V. Sikkerhed og forsvar

1 941

27 515

27 872

12. Sikkerhed

3 394

4 806

5 162

Fonden for Intern Sikkerhed

1 179

2 500

2 500

Nedlukning af nukleare anlæg

herunder:

1 334

1 178

1 533

Nedlukning af nukleare anlæg (Litauen)

451

552

780

Nuklear sikkerhed og nedlukning af nukleare anlæg (herunder i Bulgarien og Slovakiet)

883

626

753

Decentrale agenturer

882

1 128

1 129

13. Forsvar

590

19 500

19 500

Den Europæiske Forsvarsfond

590

13 000

13 000

Militær mobilitet

0

6 500

6 500

14. Kriserespons

1 209

1 400

1 400

EU-civilbeskyttelsesmekanisme (rescEU)

561

1 400

1 400

Andet

648

p.m.

p.m

Margen

-3 253

1 809

1 809

VI. Naboområder og verden

93 381

123 002

128 036

15. Foranstaltninger udadtil

82 569

105 219

109 352

Instrument(er) til støtte for naboskabs- og udviklingspolitikker, herunder EUF-efterfølgeren og en investeringsplan for Afrika

70 428

89 500

93 454

Humanitær bistand

8 561

11 000

11 000

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)

2 066

3 000

3 000

Oversøiske lande og territorier (herunder Grønland)

582

500

669

Andet

790

1 070

1 070

Decentrale agenturer

141

149

159

16. Førtiltrædelsesbistand

12 799

14 500

14 663

Førtiltrædelsesbistand

12 799

14 500

14 663

Margen

-1 987

3 283

4 020

VII. Europæisk offentlig forvaltning

69 584

85 287

85 287

Europaskolerne og pensioner

13 823

19 259

19 259

Institutionernes administrative udgifter

55 761

66 028

66 028

 

 

 

 

I ALT

1 061 960

1 279 408

1 493 701

I % af BNI (EU-27)

1,16 %

1,11 %

1,30 %

* Europa-Parlamentets beløb til decentrale agenturer i klynge 10 og 11 omfatter de finansielle virkninger af Kommissionens forslag af 12. september 2018 om EASO og den europæiske grænse- og kystvagt.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0075 og P8_TA(2018)0076.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0226.

(3)

EUT C 215 af 19.6.2018, s. 249.

(4)

EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1.

(5)

EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24.


UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (11.10.2018)

til Budgetudvalget

om interimsbetænkning om FFR 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale

(COM(2018)03222018/0166R(APP))

Ordfører for udtalelse: Marietje Schaake

PA_Consent_Interim

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i den betænkning, det vedtager:

1.  understreger i lyset af de voksende udfordringer, der påvirker den globale og regionale stabilitet, behovet for en betydelig forhøjelse af bevillingerne til EU's optræden udadtil under den nye flerårige finansielle ramme (FFR), samtidig med at EU's udenrigspolitik, der er baseret på demokrati, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, bevares; bemærker den beskedne stigning i finansieringen i reelle tal, som Kommissionen har foreslået, og opfordrer til en yderligere relativ forøgelse af forpligtelserne til EU's optræden udadtil, som det er nødvendigt at bevare under de interinstitutionelle forhandlinger;

2.  minder om sin holdning om, at det europæiske naboskabsinstrument, instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) og Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, herunder deres mål og målsætninger, bør bevares som uafhængige instrumenter på grund af deres særlige karakter, og understreger behovet for at undgå konkurrence mellem de forskellige politikker; opfordrer indtrængende til at styrke forbindelsen mellem de tematiske og de geografiske programmer på grund af den tværgående karakter af mange spørgsmål såsom menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, ikke-forskelsbehandling på grund af handicap og klimaændringer; minder ligeledes om sin opfordring til at opretholde den eksisterende finansielle balance i fordelingen af midlerne mellem EU's sydlige og østlige nabolande;

3.  minder om, at instrumentet til fremme af stabilitet og fred (IcSP) er det eneste EU-instrument til civil konfliktforebyggelse, herunder mægling, dialog og forsoning; beklager, at vigtige aspekter af IcSP såsom støtte til forsoningskommissioner, foranstaltninger vedrørende børnesoldater, bekæmpelse af ulovlig brug af skydevåben eller rehabilitering af ofre for væbnet vold ikke er medtaget i Kommissionens nuværende forslag om oprettelse af et instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI);

4.  glæder sig over forslaget om at indarbejde Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) i EU-budgettet og opfordrer til en styrkelse af Europa-Parlamentets kontrolbeføjelser;

5.  opfordrer indtrængende til, at der medtages specifikke mål om kønsdimensionen ved at øge det budget, der er til rådighed for dette område;

6.  gentager, at en reform af den nuværende opbygning af de eksterne finansieringsinstrumenter bør øge ansvarligheden, gennemsigtigheden, det demokratiske og parlamentariske tilsyn, effektiviteten og sammenhængen, samtidig med at der tages hensyn til Unionens strategiske prioriteter; understreger, at disse målsætninger ikke kan nås uden en solid forvaltningsstruktur, der giver mulighed for politisk kontrol, er strategidrevet, inklusiv og ansvarlig og omfatter klare mål, benchmarks og overvågnings- og evalueringsmekanismer, herunder en forbedret tilgang til resultatbaseret budgettering; understreger endvidere behovet for at sikre inddragelse af civilsamfundet i udformningen og gennemførelsen af EU's optræden udadtil; beklager, at Kommissionens forslag vedrørende NDICI og IPA III stort set ikke indeholder bestemmelser om forvaltningsmæssige aspekter, og at der ikke er planer om nogen specifik mekanisme for Europa-Parlamentets deltagelse i strategiske valg vedrørende prioriteter og finansiering; bemærker, at forslagene derfor ikke kan accepteres i deres nuværende form;

7.  anerkender behovet for øget fleksibilitet; insisterer imidlertid på, at midler, der afsættes til de foreslåede nye udfordringer og prioriterede områder, ikke kan anvendes til andre formål, såsom migrationsstyring og sikkerhed, og at der ikke kan tilvejebringes større fleksibilitet på bekostning af langsigtede politiske målsætninger eller af Europa-Parlamentets muligheder for at udøve sine beføjelser for så vidt angår politisk styring og kontrol; mener, at det er nødvendigt at medtage klare kriterier for, hvordan reservefondene skal fordeles, og at indføre en passende overvågningsmekanisme;

8.  kritiserer kraftigt, at de resultatbaserede tildelinger i artikel 17 medtager "samarbejde om migration" blandt kriterierne for fastsættelse af supplerende finansielle tildelinger; understreger, at det oprindelige formål med "mere for mere"-princippet var at opbygge stærkere partnerskaber med de nabolande, der gør større fremskridt i retning af demokratiske reformer, og at "samarbejde om migration" i høj grad bringer denne tilgang og EU's overholdelse af principperne i artikel 21 i TEU i fare;

9.  understreger behovet for en øget demokratisk debat om EU's eksterne bistand ved også i højere grad at inddrage Europa-Parlamentet i den strategiske politiske styring af instrumenterne for EU's optræden udadtil;

10.  mener, at midler fra klyngen for forsvar kun bør anvendes til forsvarsformål, som f.eks. de forsvarsrelaterede foranstaltninger under Connecting Europe-faciliteten, Den Europæiske Forsvarsfond og Horisont Europa-programmet, der omfatter infrastrukturer og aktiver med dobbelt anvendelse som en vigtig katalysator for et mere effektivt forsvar og for en tættere synergi mellem det civile og det militære område;

11.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre kønsbudgettering i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Interimsbetænkning om FFR 2021-2027 - Parlamentets holdning med henblik på en aftale

Referencer

2018/0166R(APP)

Korresponderende udvalg

 

BUDG

 

 

 

 

Udtalelse fra

Dato for meddelelse på plenarmødet

AFET

13.9.2018

Ordfører for udtalelse

Dato for valg

Marietje Schaake

10.7.2018

Dato for vedtagelse

9.10.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

4

11

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Michèle Alliot-Marie, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Goffredo Maria Bettini, Victor Boştinaru, Klaus Buchner, Fabio Massimo Castaldo, Lorenzo Cesa, Javier Couso Permuy, Andi Cristea, Georgios Epitideios, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Wajid Khan, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Ramona Nicole Mănescu, David McAllister, Clare Moody, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Michel Reimon, Sofia Sakorafa, Jean-Luc Schaffhauser, Jordi Solé, Dobromir Sośnierz, Dubravka Šuica, Charles Tannock, László Tőkés, Ivo Vajgl, Anders Primdahl Vistisen

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ana Gomes, Andrzej Grzyb, Norica Nicolai, Gilles Pargneaux, Helmut Scholz, Igor Šoltes, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Ivan Štefanec

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

35

+

ALDE

Petras Auštrevičius, Javier Nart, Norica Nicolai, Jozo Radoš, Ivo Vajgl

ECR

Charles Tannock

EFDD

Fabio Massimo Castaldo

PPE

Michèle Alliot-Marie, Lorenzo Cesa, Andrzej Grzyb, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, David McAllister, Ramona Nicole Mănescu, Cristian Dan Preda, Ivan Štefanec, Dubravka Šuica, László Tőkés, Željana Zovko

S&D

Francisco Assis, Goffredo Maria Bettini, Victor Boştinaru, Andi Cristea, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Ana Gomes, Wajid Khan, Arne Lietz, Clare Moody, Pier Antonio Panzeri, Gilles Pargneaux, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula

4

-

ECR

Anders Primdahl Vistisen

ENF

Jean-Luc Schaffhauser

NI

Georgios Epitideios, Dobromir Sośnierz

11

0

GUE/NGL

Javier Couso Permuy, Sabine Lösing, Sofia Sakorafa, Helmut Scholz, Marie-Christine Vergiat

VERTS/ALE

Klaus Buchner, Barbara Lochbihler, Michel Reimon, Jordi Solé, Igor Šoltes, Bodil Valero

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (17.10.2018)

til Budgetudvalget

om interimsbetænkning om FFR 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale

(2018/0166R(APP))

Ordfører for udtalelse: Željana Zovko

PA_Consent_Interim

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i den betænkning, det vedtager:

1.  minder om artikel 208 i TEUF, i henhold til hvilken Unionens politik med hensyn til udviklingssamarbejde føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil, idet dens hovedmål er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen; understreger, at Unionens og medlemsstaternes politik med hensyn til udviklingssamarbejde supplerer og styrker hinanden gensidigt; minder om, at det i artikel 21, stk. 2, i TEU fastsættes, at udviklingssamarbejdspolitikken bidrager til målene for EU's optræden udadtil; ønsker fuld respekt for de retlige forpligtelser i TEUF og TEU og et udviklingsorienteret eksternt instrument i den kommende FFR 2021-2027;

2.  minder om, at der er behov for en stigning i EU's nuværende officielle udviklingsbistand (ODA) under det fremtidige eksterne udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme, og glæder sig over den beskedne stigning (i 2018-priser), som Kommissionen har foreslået;

3.  bemærker, at forslaget til et instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) er udtryk for en ny tilgang til udenrigs- og udviklingspolitikken, som ikke er i overensstemmelse med artikel 208 i TEUF; understreger, at fattigdomsudryddelse skal være det endelige mål for EU's udviklingspolitikker, og at fattigdomsudryddelse samt bæredygtig menneskelig, miljømæssig og økonomisk udvikling, håndtering af ulighed, uretfærdighed og udstødelse, god regeringsførelse og fred og sikkerhed skal være de primære mål for EU's eksterne finansielle instrumenter i den næste flerårige finansielle ramme sammen med EU's forpligtelser i forbindelse med målene for bæredygtig udvikling i henhold til artikel 208, stk. 2, i TEUF;

4.  minder om, at EU's forpligtelse til at gennemføre målene for bæredygtig udvikling, Addis Abeba-handlingsplanen om udviklingsfinansiering og klimaaftalen fra Paris skal være retningsgivende for dets udviklingspolitik; mener, at EU's støtte til en sådan gennemførelse i udviklingslandene skal fastholde den rettighedsbaserede tilgang og et fokus på langsigtede mål såsom fattigdomsudryddelse, bekæmpelse af ulighed, uretfærdighed og udstødelse samt fremme af demokratisk regeringsførelse, menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene, herunder ved at fremme civilsamfundets plads og fremme en bæredygtig og inklusiv udvikling, navnlig i de mindst udviklede lande (LDC'erne);

5.  understreger, at den næste FFR skal sikre, at de eksterne instrumenter er politikstyrede, og at de på den mest effektive måde tjener til at nå målene for de relevante politikker som fastlagt i traktaterne; minder om, at EU's interne interesser ikke bør styre dets dagsorden for naboskab, udvikling samt humanitært og internationalt samarbejde; understreger sin modstand mod instrumentaliseringen af støtten;

6.  bemærker, at de nye finansieringsbehov, der er affødt af forværringen af sikkerhedsforholdene i EU's nabolande og de voksende migrationsstrømme mod EU, kræver mobilisering af forøget finansiering i den næste FFR; bemærker, at de nye udfordringer skal tackles sammen med målene for bæredygtig udvikling; mener, at oprettelsen af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde risikerer at forværre de problemer, der blev fremhævet i midtvejsevalueringen af de eksterne finansieringsinstrumenter, navnlig at et stigende behov på andre politikområder har flyttet EU's udviklingspolitikker væk fra afhjælpning af fattigdom; påpeger, at det ganske vist er særdeles ønskeligt, at EUF opføres på budgettet, men at det ikke må udlægges som en forøgelse af udviklingsmidlerne;

7.  minder om, at landenes bistandstildelinger inden for EU's internationale samarbejdsprogrammer bør supplere udenrigspolitikken, samtidig med at det sikres, at udviklingsmidlerne kun anvendes til udviklingsrelaterede målsætninger og formål og ikke til at dække udgifter i forbindelse med opnåelse af forskellige mål såsom grænsekontrol eller antimigrationspolitikker;

8.  bemærker, at udformningen af samarbejdsinstrumentet bør give tilstrækkelig fleksibilitet til at skræddersy programmerne til tredjelandes særlige behov; gentager, at en betydelig del af EU's bistand bør tildeles de mindst udviklede lande som det primære mål for den officielle udviklingsbistand; understreger, at sikring af effektivitet og synlighed i udviklingspolitikken samt udviklingsvenlig politikkohærens under dens gennemførelse, sikring af civilsamfundsorganisationers deltagelse og gennemførelse af en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde samt indførelse af et benchmark på 20 % af midlerne til basale sociale tjenester er centrale udviklingsaspekter, som skal opretholdes og forbedres i den næste FFR-cyklus;

9.  understreger, at ligestilling mellem kønnene og kvinders og pigers rettigheder og selvstændiggørelse skal være en vigtig målsætning på tværs af alle programmer, både geografiske og tematiske; mener, at EU's budget bør være kønssensitivt og konfliktsensitivt;

10.  bemærker, at det foreslåede instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde har flere fleksibilitetsmekanismer som f.eks. reserver, stødpuder og systemer til hurtig reaktion; understreger, at der bør tages behørigt hensyn til virkningerne af øget fleksibilitet i forhold til forudsigeligheden af den officielle udviklingsbistand; opfordrer til øget parlamentarisk kontrol og en klarere udarbejdelse for så vidt angår dens forvaltning og strukturer; bemærker med bekymring, at målene ikke udtrykkeligt henviser til fattigdomsudryddelse, bæredygtig udvikling, målene for bæredygtig udvikling og bekæmpelse af ulighed; understreger, at disse prioriteter udtrykkeligt skal afspejles i målene for det foreslåede instrument med henblik på at nå frem til den europæiske konsensus om udvikling;

11.  henleder opmærksomheden på EU's uopfyldte internationale forpligtelser til at øge sin officielle udviklingsbistand til 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI), hvoraf 20 % skal gå til menneskelig udvikling og social inklusion, og 0,2 % af BNI til LDC'er senest i 2030, samt til at sørge for nye og supplerende midler til klimaindsatsen i udviklingslandene; fastslår, at disse forpligtelser skal afspejles ordentligt i FFR 2021-2027;

12.  glæder sig over og opfordrer til at opretholde den foreslåede støtteberettigelse på 92 % officiel udviklingsbistand for instrumentet; opfordrer til, at mindst 20 % af den officielle udviklingsbistand på tværs af alle programmer, både geografiske og tematiske, årligt og under hele NDICI's varighed øremærkes til social inklusion og menneskelig udvikling med henblik på at støtte og styrke leveringen af grundlæggende sociale tjenester, f.eks. på sundhedsområdet (herunder ernæring), uddannelse og social beskyttelse, navnlig for de mest marginaliserede grupper, herunder kvinder og børn; opfordrer til, at mindst 85 % af den officielle udviklingsbistand afsættes til foranstaltninger, som har ligestilling mellem kønnene og kvinders og pigers rettigheder og selvstændiggørelse som det vigtigste eller et af de vigtige mål, på tværs af alle programmer, både geografiske og tematiske, årligt og under hele foranstaltningens varighed; bekræfter desuden, at 20 % af disse foranstaltninger bør have ligestilling mellem kønnene samt kvinders og pigers rettigheder og selvstændiggørelse som vigtigste mål; opfordrer til, at 50 % af det samlede instrument afsættes til at bidrage til klima- og miljørelaterede mål og foranstaltninger;

13.  mener, at EU's budget bør være kønssensitivt og konfliktsensitivt, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre kønsbudgettering;

14.  minder om, at landenes bistandstildelinger ikke bør afhænge af migrationsaftaler med EU, og at der ikke bør omdirigeres finansiering fra fattige lande og regioner til migranternes oprindelseslande eller transitlande til Europa alene på den baggrund, at disse ligger på migrationsruterne;

15.  gentager, at det støtter op om integreringen af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) i EU-budgettet, herunder at der sikres fuld additionalitet af de således overførte midler;

16.  glæder sig over oprettelsen af et instrument til samarbejde med de oversøiske lande og territorier (OLT'erne) med henblik på at opnå en bæredygtig udvikling for dem og fremme EU's værdier og standarder i hele verden; understreger imidlertid, at det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelige finansielle ressourcer til dette instrument med en fordeling, der er bedre tilpasset til behovene og en mere afbalanceret fordeling mellem de forskellige OLT'er;

17.  anerkender den betydelige indsats, som Kommissionen har gjort for at øge tildelingen til budgetposten for humanitær bistand i den næste FFR; bemærker imidlertid, at denne stigning endnu ikke svarer til behovenes omfang, som er mere end fordoblet siden 2011;

18.  understreger, at det er afgørende, at den næste FFR i sin helhed er i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som erklæret i artikel 208 i TEUF og bidrager til at opfylde målene for bæredygtig udvikling;

19.  minder om, at ligestilling mellem kønnene er nedfældet i EU-traktaten og bør indgå i alle EU's aktiviteter for at sikre ligestilling i praksis; understreger, at kønsbudgettering skal være en integreret del af FFR, ved at der medtages et klart tilsagn herom i FFR-forordningen;

20.  glæder sig over det udvidede anvendelsesområde og den øgede tildeling til nødhjælpsreserven med henblik på også at reagere på interne kriser; minder om behovet for at sikre en høj prioritet for pludseligt opståede humanitære kriser uden for EU;

21.  understreger, at det er nødvendigt at udnytte muligheden for at yde finansiel støtte til operationer under konceptet "sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling" (LRRD); understreger, at en gennemførelse i praksis af sammenhængen mellem humanitær bistand og udviklingsbistand forudsætter, at der sikres komplementaritet mellem udviklingen og de humanitære aktiviteter, og et kulturelt skift fra fokus på EU som donor over i retning af en mere operationel fleksibilitet og risikovillighed med henblik på at støtte LRRD, enkeltpersoners og samfunds modstandsdygtighed og tidlig genopretning og genopbygning; opfordrer til mere flerårig planlægning og finansiering inden for EU's humanitære aktiviteter og til systematisk indførelse af krisemodifikatorer i EU's udviklingsaktiviteter for at sætte EU's partnere i stand til effektivt at bidrage til gennemførelsen af sammenhængen;

22.  understreger, at den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 skal bevare og forbedre Parlamentets tilsyn og kontrol med anvendelsen af midler, med en klar mekanisme og beslutningsproces for udbetaling af ikke-tildelte midler, der sikrer, at Parlamentet får indflydelse på programmerings- og gennemførelsesfasen for de eksterne finansielle instrumenter; gentager, at ethvert forslag om øget fleksibilitet skal opvejes af en forbedring af gennemsigtigheden og ansvarligheden.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Interimsbetænkning om FFR 2021-2027 - Parlamentets holdning med henblik på en aftale

Referencer

2018/0166R(APP)

Korresponderende udvalg

 

BUDG

 

 

 

 

Udtalelse fra

Dato for meddelelse på plenarmødet

DEVE

13.9.2018

Ordfører for udtalelse

Dato for valg

Željana Zovko

11.7.2018

Oprindelig ordfører for udtalelse

Frank Engel

Behandling i udvalg

30.8.2018

 

 

 

Dato for vedtagelse

9.10.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

1

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Nirj Deva, Mireille D’Ornano, Enrique Guerrero Salom, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Stelios Kouloglou, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Lola Sánchez Caldentey, Eleni Theocharous, Mirja Vehkaperä, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská, Joachim Zeller, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Thierry Cornillet, Ádám Kósa, Cécile Kashetu Kyenge, Florent Marcellesi, Paul Rübig, Kathleen Van Brempt

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Kati Piri

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

21

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Thierry Cornillet, Mirja Vehkaperä

ECR

Nirj Deva, Eleni Theocharous

EFDD

Ignazio Corrao

GUE/NGL

Stelios Kouloglou, Lola Sánchez Caldentey

PPE

Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Ádám Kósa, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská, Joachim Zeller, Željana Zovko

S&D

Enrique Guerrero Salom, Cécile Kashetu Kyenge, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Kati Piri, Kathleen Van Brempt

1

-

EFDD

Mireille D’Ornano

3

0

PPE

Paul Rübig

VERTS/ALE

Maria Heubuch, Florent Marcellesi

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (15.10.2018)

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen om FFR 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale

(COM(2018)03222018/0166R(APP))

Ordfører for udtalelse: Helmut Scholz

PA_Consent_Interim

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i den betænkning, det vedtager:

Henstillinger

Henstillinger

1.  under forudsætning af, at medlovgiverne bliver enige om et nyt og omfattende eksternt instrument, bør "handel" udtrykkeligt indgå i titlen, som f.eks. kunne hedde "Naboskab, udvikling, handel og internationalt samarbejde";

2.  glæder sig over de øgede bevillinger til foranstaltninger under udgiftsområde 6, "Naboområder og verden", i Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (FFR) og opfordrer til en forholdsmæssig forøgelse (på 30 %) af de midler, der er afsat til international handel inden for dette område, og til, at disse bevillinger øremærkes specifikt til handel;

3.  betoner, at formålet med FFR er at gennemføre politikker; glæder sig i denne forbindelse over, at den ambitiøse strategi "Handel for alle" skitserer en værdibaseret handelspolitisk tilgang for Unionen, herunder retfærdige og etiske handelsprincipper, og opfordrer til en FFR 2021-2017, der tilvejebringer tilstrækkelig finansiering og politisk og administrativ støtte til videreudviklingen af Unionens handelspolitik til støtte for FN's mål for bæredygtig udvikling ved hjælp af sammenhængende strategier; er bekymret over manglen på klare og synlige tilsagn i denne henseende i FFR-forslagene; understreger, at der skal tages passende hensyn til målene for bæredygtig udvikling med henblik på at skabe bæredygtig økonomisk vækst og stabilitet, beskæftigelse og bæredygtig udvikling i Den Europæiske Union og i tredjelande, navnlig i udviklingslandene; minder om, at gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling vedrører EU's interne og eksterne politikker; anmoder derfor om, at målene for bæredygtig udvikling integreres i alle EU-politikker, herunder handelspolitikken, og initiativer under den næste FFR; understreger, at bidraget til gennemførelsen af 2030-dagsordenen skal anvendes som benchmark for vellykket politik; der henviser til, at der bør lægges særlig vægt på at tilsikre tilstrækkeligt med fødevarer af god kvalitet og rent vand og på at opføre yderligere anlæg til spildevandsbortskaffelse med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling 2 og 6; henleder endvidere opmærksomheden på omfanget og implikationerne af energifattigdommen i udviklingslandene og kræver yderligere tiltag til reduktion af energifattigdom i tråd med mål nr. 7 for bæredygtig udvikling, navnlig i fjerntliggende landdistrikter og i regioner, der ikke er tilsluttet el-nettet; understreger, at finansieringen af Aid for Trade-initiativer bør øges;

4.  fremhæver behovet for at bibeholde fleksibiliteten ved de eksisterende instrumenter i den fremtidige struktur for eksterne finansieringsinstrumenter såsom partnerskabsinstrumentet, til finansiering af handelsrelaterede opgaver som f.eks. interne rådgivende grupper, og opfordrer til en forhøjelse af de beløb, der er afsat til sådanne ledsageforanstaltninger; bemærker, at et af målene for Unionens eksterne instrumenter er offentlighedsdiplomati med henblik på at opbygge tillid og forståelse omkring EU-politikker i lande uden for EU; understreger, at civilsamfundets engagement er af største betydning, og anerkender vigtigheden af interne rådgivende grupper som vigtige redskaber til at sikre en korrekt gennemførelse af handelspartnerskabsaftalerne; bemærker dog med bekymring, at de er underbudgetterede og lider under en mangel på kapacitet, navnlig i tredjelande, og opfordrer derfor til, at der afsættes større bevillinger til at støtte civilsamfundsorganisationers deltagelse i partnerlande i deres respektive interne rådgivende grupper;

5.  gentager sin opfordring til, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre forudgående, foreløbige og efterfølgende vurderinger af handelsaftaler og revidere den anvendte metode, herunder for så vidt angår kumulative virkninger, indvirkningen på opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling samt på gennemførelsen af Parisaftalen; mener, at Den Europæiske Union i højere grad bør tage højde for de sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige virkninger af sine handelsforbindelser og -aftaler i forbindelse med evalueringen af nuværende og fremtidige scenarier, og understreger endvidere behovet for kønsopdelte data; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med de videnskabelige afdelinger i UNCTAD og OECD;

6.  konstaterer, at indgåelsen af hver ny handelsaftale kan indebære et betydeligt tab af Unionens egne indtægter; opfordrer Kommissionen til at foretage en nøjagtig måling af disse tab og til at forelægge Parlamentet de respektive tal for hver af de indgåede aftaler; konstaterer, at medlemsstaterne tilbageholder 20 % af tolden på import fra lande uden for EU som opkrævningsomkostninger; tilslutter sig forslaget om at nedbringe denne andel til 10 % i FFR-perioden 2021-2027 til gavn for Unionens egne indtægter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres indsats mod toldsvig;

7.  henleder opmærksomheden på, at toldunionen er en af de vigtigste kilder til Den Europæiske Unions finansielle kapacitet; opfordrer derfor til strengere og mere homogen implementering af EU's toldkodeks; gentager sin bekymring, der opstod på baggrund af en OLAF-rapport(1) fra 2017, hvori det hedder, at importører i Det Forenede Kongerige unddrog store beløb i toldafgifter ved at benytte fiktive og falske fakturaer og ukorrekte toldværdiangivelser ved indførsel; anerkender, at yderligere Kommissionsinspektioner afdækkede et betydeligt større omfang af den svigagtige fremgangsmåde med underevaluering af toldværdier, der foregik i det britiske handelsknudepunkt; minder om, at til trods for at være blevet underrettet om risikoen for svig i forbindelse med indførsel af tekstiler og fodtøj fra Folkerepublikken Kina siden 2007, og til trods for at være blevet anmodet om at træffe hensigtsmæssige risikostyringsforanstaltninger, har de britiske myndigheder undladt at tage skridt til at modvirke snyderiet; bemærker med bekymring OLAF's konklusioner om, at de britiske toldmyndigheders "kontinuerlige forsømmelighed" fratog Den Europæiske Union 1 987 mia. EUR i indtægter som følge af tabt told, og opfordrer Det Forenede Kongerige til at betale bøden på 2,7 mia. EUR, som Kommissionen har pålagt;

8.  gentager, at handels- og udviklingspolitik er komplementære elementer af Unionens eksterne politikker, der udgør en integreret del af den Europæiske Udviklingskonsensus, og at bistandseffektivitetsprincipperne også skal finde anvendelse på Aid for Trade; minder om Unionens og et flertal af medlemsstaternes uindfriede tilsagn om at øge deres officielle udviklingsbistand (ODA) til 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI) inden 2030, herunder allokering af 20 % af EU's ODA til foranstaltninger til social integration og menneskelig udvikling og 0,2 % af Unionens BNI til ODA til de mindst udviklede lande;

9.  bemærker, at den næste FFR skal opstille makrofinansiel bistand under strenge betingelser for økonomisk og sociale fremskridt;

10.  understreger, at SMV'ernes afgørende rolle for Unionens økonomi bør afspejles i en samlet og konsekvent strategi, der sikrer et erhvervsvenligt miljø for europæiske SMV'er og fremmer deres handels- og investeringsmuligheder på internationalt plan; gentager sin opfordring til Kommissionen om at vurdere og forbedre nyttevirkningen og effektiviteten af de forskellige initiativer, som støtter SMV'ers internationalisering, herunder inden for rammerne af partnerskabsinstrumentet, i forbindelse med initiativer fra private enheder og fra medlemsstaterne samt andre EU-finansieringsinstrumenter, som støtter SMV'er såsom Cosme med henblik på at sikre komplementaritet og europæisk merværdi; opfordrer Kommissionen til at finansiere SMV'ers internationaliseringsprogrammer yderligere og til at bestræbe sig på at skabe en mekanisme til beregning af oprindelsesregler, som er skræddersyet til SMV'er, og som specifikt bør sætte dem i stand til at anvende de præferencer, der er tilgængelige i henhold til eksisterende aftaler, således at præferenceudnyttelsesgraden kan øges; bemærker, at SMV'ers adgang til eksterne finansieringsinstrumenter bør forbedres gennem mindre kompleks og mere brugervenlig regulering, som kan fremme en mere fleksibel anvendelse af de tilgængelige midler og samtidig hjælpe SMV'er med at opnå international erfaring; understreger behovet for i højere grad at informere og øge bevidstheden blandt SMV'er om de eksisterende instrumenter, navnlig på nationalt plan;

11.  henstiller, at der etableres solide og konsekvente overvågnings- og evalueringsmekanismer, herunder de mekanismer, der er nødvendige for at opfylde forpligtelser i henhold til kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, inden for rammerne af den fremtidige struktur for finansielle instrumenter med henblik på at sikre bedre ansvarlighed, gennemsigtighed, demokratisk kontrol fra Europa-Parlamentets side og bedre målretning af udgifterne; opfordrer til, at der sikres højere og tilstrækkelige budgetressourcer inden for rammerne af den fremtidige struktur for finansielle instrumenter og til det personale, som skal tilknyttes Kommissionens Generaldirektorat for Handel til at udføre det stigende antal opgaver, til at overvåge gennemførelsen af handelsaftaler og til at anvende handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, navnlig for at forsvare og fremme multilateralisme i forbindelse med udviklingen af globale handelsregler og -bestemmelser, reformen af WTO og en bedre integrering af handelspolitik og -regulering inden for rammerne af FN-systemet; kræver yderligere EU-opbakning til den parlamentariske dimension af WTO, bl.a. øget finansiel og personlig støtte til det ansvarlige sekretariat; understreger vigtigheden af at tilvejebringe tilstrækkelige finansielle ressourcer til at sikre internationale organisationers regelmæssige og effektive overvågning af de forpligtelser, der følger af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, f.eks. Den Internationale Arbejdsorganisations missioner samt andre FN-organisationers arbejde med overvågning og undersøgelser;

12.  opfordrer Kommissionen til at øremærke tilstrækkeligt med midler gennem eksterne finansieringsinstrumenter for samarbejde og teknisk bistand med tredjelande, især udviklingslande, til de fornødne ledsageforanstaltninger for handelsrelateret lovgivning såsom fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal og wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktberørte områder og højrisikoområder, Kimberley-processen såvel som Kommissionens flagskibsinitiativ om beklædningssektoren og tilsvarende initiativer samt FN's Global Compact;

13.  mener, at den europæiske garantifond for aktioner i forhold til tredjelande er en effektiv og virksom mekanisme til at dække risici i forbindelse med Unionens lånetransaktioner i tredjelande; opfordrer indtrængende til, at flere udlån stilles til rådighed til støtte for SMV'er og udvikling af social og økonomisk infrastruktur i de regioner, der er mest berørt af migrations- og flygtningekrisen;

14.  påpeger, at støtte til handelsbefordrende foranstaltninger i partnerlande fortsat skal være en vigtig opgave inden for FFR, og anbefaler samtidig, at der lægges større vægt på at nedbringe produktionstiden på lokale og regionale markeder, at støtten til lagringsfaciliteter for fiske- og landbrugsprodukter øges, og at incitamenterne til retfærdig og etisk handel med Unionen ligeledes øges.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Interimsbetænkning om FFR 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale

Referencer

2018/0166R(APP)

Korresponderende udvalg

 

BUDG

 

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

INTA

13.9.2018

Ordfører:

       Dato for valg

Helmut Scholz

23.8.2018

Behandling i udvalg

30.8.2018

 

 

 

Dato for vedtagelse

11.10.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

28

8

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laima Liucija Andrikienė, Maria Arena, Tiziana Beghin, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Christofer Fjellner, Eleonora Forenza, Karoline Graswander-Hainz, Christophe Hansen, Heidi Hautala, Yannick Jadot, France Jamet, Elsi Katainen, Jude Kirton-Darling, Danilo Oscar Lancini, Bernd Lange, David Martin, Anne-Marie Mineur, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tokia Saïfi, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Adam Szejnfeld, William (The Earl of) Dartmouth, Jan Zahradil

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Goffredo Maria Bettini, Sander Loones, Fernando Ruas, Paul Rübig, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Beatriz Becerra Basterrechea, Czesław Hoc, Stanisław Ożóg, Jozo Radoš, Anders Sellström

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

28

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Elsi Katainen, Jozo Radoš

GUE/NGL

Eleonora Forenza, Helmut Scholz

PPE

Laima Liucija Andrikienė, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Christofer Fjellner, Christophe Hansen, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Fernando Ruas, Paul Rübig, Tokia Saïfi, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Anders Sellström, Adam Szejnfeld

S&D

Maria Arena, Goffredo Maria Bettini, Karoline Graswander-Hainz, Jude Kirton-Darling, Bernd Lange, David Martin, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Joachim Schuster

VERTS/ALE

Heidi Hautala, Yannick Jadot

8

-

ECR

Czesław Hoc, Sander Loones, Stanisław Ożóg, Jan Zahradil

EFDD

Tiziana Beghin, William (The Earl of) Dartmouth

ENF

France Jamet, Danilo Oscar Lancini

1

0

GUE/NGL

Anne-Marie Mineur

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, "OLAF-rapport 2016 — Syttende Rapport fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, 1. januar til 31. december 2016", 2017.


UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget (11.10.2018)

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen om FFR 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale

(COM(2018)03222018/0166R(APP))

Ordførere for udtalelse: Inés Ayala Sender, Gerben-Jan Gerbrandy

PA_Consent_Interim

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i sin interimsbetænkning om Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 og om Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter.

FFR-forslaget

1.  minder om EU-budgetprincipperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, bruttoopgørelse, specificering, resultater, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed, som skal overholdes i forbindelse med fastlæggelsen af den flerårige finansielle ramme (FFR'en);

2.  understreger, at FFR'en for 2021-2027 bør fremme et budget med reel EU-merværdi, med tilstrækkelige midler til at opfylde dets ambitioner og et styrket fokus på stabilitet og enkelhed, performance og resultater, hvilket vil føre til en bedre og mere effektiv udnyttelse af midlerne, lave driftsomkostninger, en effektiv tildeling af midlerne, rimelighed og øget ansvarlighed og gennemsigtighed for så vidt angår Unionens midler og gøre det mere forståeligt for en EU-borger;

Tal(1)

3.  bemærker, at Kommissionens forslag til FFR'en for 2021-2027 ifølge Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) udgør en stigning på 18 % i løbende priser i forhold til FFR'en for 2014-2020: fra 1087 til 1279 mia. EUR; understreger imidlertid, at den reelle stigning – når der er taget højde for inflationen, de beløb, som gik til britiske støttemodtagere under FFR'en for 2014-2020, og indarbejdelsen af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) i budgettet – udgør 5 %; påpeger, at Kommissionen anslår, at der for så vidt angår andelen af bruttonationalindkomsten (BNI), når man anvender det samme sammenlignelige grundlag, faktisk er tale om et fald fra 1,16 % til 1,08 %, og på 11 %, når EUF indarbejdes;

4.  bemærker, at Kommissionen foreslår at reducere finansieringen til FFR-udgiftsområdet "Naturressourcer og miljø" med 16 %, hvilket navnlig betyder:

–  en nedskæring på 15 % i den fælles landbrugspolitik som helhed (en nedskæring på 11 % i de direkte betalinger og en nedskæring på 27 % i programmerne for udvikling af landdistrikterne)

–  ifølge tal fra Parlamentet en forhøjelse med 38 % af programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE), som fortsat vil udgøre en lille del af udgiftsområdet "Naturressourcer og miljø": 2 %;

5.  bemærker, at de udgifter, der foreslås under udgiftsområdet "Samhørighed og værdier", er sat til at stige med 1 %, men at der også sker væsentlige ændringer på programniveau, idet de tre fonde, som i øjeblikket udgør samhørighedsområdet, nemlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond (ESF), tilsammen skal skæres ned med 10 %, hvilket indebærer:

–  en forhøjelse af EFRU med 2 %

–  en nedskæring af Samhørighedsfonden med 45 %

–  en nedskæring af ESF med 7 % til trods for dens udvidede anvendelsesområde og integreringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

6.  bemærker med bekymring, at Kommissionen i forordningen om fælles bestemmelser angav de nationale tildelinger for samhørighedspolitikken uden en detaljeret fordeling mellem EFRU, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond plus (ESF+);

7.  bemærker, at der vil blive medtaget andre programmer under udgiftsområdet "Samhørighed og værdier", f.eks. Erasmus+, for hvilket Kommissionen planlægger en forhøjelse af finansieringen med 77 % (svarende til 7 % af det nye udgiftsområde "Samhørighed og værdier");

8.  bemærker, at Kommissionen samlet set foreslår at øge finansieringen til de øvrige FFR-udgiftsområder med 115 mia. EUR, hvilket svarer til 11 % af den nuværende FFR;

9.  bemærker, at Kommissionens foreslåede omprioritering fokuserer på udgiftsområderne "Migration og grænseforvaltning" og "Sikkerhed og forsvar", som vil vokse, så de kommer til at udgøre næsten 5 % af hele budgettet, fra det nuværende niveau på 1 %, og at udgifterne under "Det indre marked, innovation og digitale tjenester" vil stige til 15 % fra det nuværende niveau på 11 %;

Strategisk planlægning

10.  bemærker, at Kommissionen agter at bringe EU-budgettets struktur og programmer helt i overensstemmelse med EU's positive dagsorden for tiden efter 2020 som vedtaget i Bratislava og Rom(2); bemærker, at de erklæringer og den køreplan, der blev vedtaget i Bratislava og Rom, ikke kan betragtes som en langsigtet strategisk vision med mål og indikatorer, som dækker alle Unionens politikområder;

11.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at komme med en langsigtet vision for Den Europæiske Unions position i den globaliserede verden understøttet af korrekt anvendte politikker baseret på langsigtede politiske mål, således at EU bliver i stand til at imødegå de aktuelle og fremtidige udfordringer, det står over for; bemærker, at det potentielt kan undergrave merværdien af FFR-forslaget, hvis dette ikke gøres;

12.  påpeger, at Europa 2020-strategien udløber, inden den nye FFR-periode begynder, og at der endnu ikke er truffet afgørelse om et nyt sæt strategiske EU-mål; understreger, at der er behov for yderligere strategisk politisk planlægning fra Kommissionens side, og understreger, at offentlige budgetter skal fastlægges efter opstillingen af langsigtede politiske mål og udformningen af politikker i overensstemmelse med en samlet vision for EU, og beklager derfor, at det nye FFR-forslag ikke til fulde afspejler dette krav;

13.  understreger, at medlemsstaterne og Kommissionen først bør komme med velbegrundede behov for EU-finansiering og fastlægge de strategiske mål og forventede resultater, der skal nås, inden udgifterne planlægges med de tilhørende indikatorer, der skal måles;

Politiske prioriteter og udformningen af EU's budget

14.  glæder sig over, at de nye programmer vil blive grupperet i politikklynger, hvilket vil blive afspejlet i udgiftsområderne i det årlige budget; udtrykker håb om, at dette vil skabe større klarhed med hensyn til, hvordan de vil bidrage til de politiske mål;

15.  glæder sig over den overordnede modernisering og forenkling af budgettet og ambitionen om at opnå øget strømlining, fleksibilitet og gennemsigtighed;

16.  glæder sig over, at Kommissionen fra og med 2021 agter at tilpasse begrebet politikområder til programklyngerne, og at denne tilpasning vil gøre det lettere at afstemme det årlige budget med udgiftsområderne i FFR'en;

17.  minder om, at Budgetkontroludvalget (CONT) ved mange lejligheder har anmodet Kommissionen om at udforme Unionens budget, så det svarer til de politiske mål for FFR'en, som Parlamentet har vedtaget; er af den opfattelse, at dette vil give budgetmyndigheden mulighed for lettere at kontrollere og følge op på forberedelsen og gennemførelsen af budgettet;

18.  minder om, at finansieringen af politikker og projekter bør være i overensstemmelse med klima- og energimålene og de forpligtelser, der er indgået i henhold til Parisaftalen; minder derfor om, at mindst 30 % af EU's udgifter bør bidrage til at nå klimamålene og er enigt i, at dette bedst opnås ved at integrere klimaudgifterne i alle EU's programmer; gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre, at dette gøres på en logisk sammenhængende og udførlig måde i overensstemmelse med den strategiske planlægning;

19.  påpeger, at der mangler klare investeringer i relation til målene i EU's søjle for sociale rettigheder, som er vedtaget af de tre institutioner;

20.  beklager, at den foreslåede FFR ikke er tilpasset FN's 17 mål for bæredygtig udvikling for 2030 og støtter den gradvise omstilling til et bæredygtigt europæisk samfund;

21.  anmoder Kommissionen om kontinuerligt at udvise tilstrækkeligt lederskab og engagement inden for de strategiske områder og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at finansieringens generelle synlighed for den brede offentlighed øges;

Forenkling og resultater

22.  glæder sig over Kommissionens forslag om at reducere antallet af udgiftsprogrammer med en tredjedel og gøre reglerne mere logisk sammenhængende; understreger, at hvis der rent faktisk skal opnås en forenkling for støttemodtagerne, bør alle unødvendige regler, krav og procedurer fjernes;

23.  undrer sig over, at Kommissionen anvender to sæt mål og indikatorer til at måle resultater med hensyn til finansiel styring: På den ene side evaluerer Kommissionens generaldirektører opfyldelsen af de mål, der er opstillet i deres forvaltningsplan i deres årlige aktivitetsrapporter, og på den anden side måler Kommissionen udgiftsprogrammernes resultater via programerklæringerne om aktionsudgifter, der er knyttet som bilag til budgetforslaget;

24.  minder om, at den nuværende resultatramme for de programmer, der er indberettet i programerklæringerne, omfatter 716 indikatorer af forskellig art, der måler resultaterne i forhold til 61 overordnede mål og 228 specifikke mål;

25.  anmoder Kommissionen om at:

a)  strømline resultatrapporteringen ved:

–  yderligere at reducere antallet af mål og indikatorer, som den anvender til sine forskellige resultatrapporter, og koncentrere sig om dem, der bedst kan måle EU-budgettets resultater, af hensyn til forenkling, gennemsigtighed og bedre kontrol

–  at udbygge en kvalitativ tilgang og medtage miljømæssige og sociale indikatorer for at kunne måle virkningen af EU's politik på miljø- og socialpolitikker

–  at fremlægge de finansielle oplysninger på en måde, der gør dem sammenlignelige med resultatoplysninger, således at forbindelsen mellem udgifter og resultater er tydelig

b)  at sikre bedre balance i resultatrapporteringen ved klart at fremlægge oplysninger om de vigtigste opgaver for EU, der endnu mangler at blive opfyldt

c)  at fremlægge en erklæring om kvaliteten af de indberettede resultatoplysninger;

Den udgiftsanalyse, der ledsager FFR-forslaget

26.  beklager, at Kommissionen kun har foretaget en analyse af udgifterne i stedet for at analysere alle større programmer under den nuværende FFR ved hjælp af en nulbaseret budgetlægningsmetode; bemærker, at Kommissionens begrænsede analyse imidlertid sigtede mod at kombinere:

–  en strategisk analyse (med fokus på at give programmerne prioritet alt efter deres merværdi og sammenhæng med EU's mål) med

–  en effektivitetsmæssig analyse (for at finde måder at forbedre gennemførelsen af eksisterende programmer på);

27.  beklager, at ovennævnte udgiftsanalyse ikke har tilvejebragt en samlet evaluering med henblik på at vise programmernes reelle merværdi;

28.  minder om, at programmeringen af budgettet bør bringes i overensstemmelse med lovgivningscyklussen for at give Parlamentet mulighed for at skitsere den politiske ramme for hvert af de følgende fem år; betragter FFR'en for 2021-2017 som en overgangsperiode fra et syvårigt budget til en ny løsningsmodel, der både bringer den i overensstemmelse med de femårige lovgivningsperioder og ikke er til fare for de politikker, for hvilke der er behov for langsigtet programmering;

29.  glæder sig over, at Kommissionen anerkender behovet for at tilpasse FFR'en til de politiske og institutionelle cyklusser, og er af den opfattelse, at tilrettelæggelsen af en midtvejsevaluering senest i slutningen af 2023 udgør et skridt fremad på vejen mod gradvist at synkronisere FFR'ens varighed med EU-institutionernes femårige politiske cyklus;

EU-merværdi

30.  minder om, at Kommissionen i oplægget om fremtiden for EU's finanser(3) foreslog en liste med syv kriterier(4) for vurdering af EU-merværdi og pointerede, at EU's finansielle støtte til programmer skulle afhænge af resultaterne af denne vurdering; er bekymret over, at der mangler en klar definition af EU-merværdi, og at fastlæggelsen heraf ikke forventes at være nært forestående;

31.  bemærker, at det ifølge oplægget kun er programmer med meget høj EU-merværdi, som bør modtage fuld EU-finansiering, at finansieringen af programmer med mellemhøj til høj EU-merværdi bør begrænses, og at der ikke bør være nogen finansiering af programmer med lav EU-merværdi;

32.  beklager, at den offentliggjorte udgiftsanalyse hverken indeholder en systematisk vurdering af programmerne baseret på de kriterier, som Kommissionen har fastsat for EU-merværdi, eller klare overordnede konklusioner om de enkelte programmers EU-merværdi; anmoder Kommissionen om at udvikle og anvende et solidt og afklarende koncept for EU-merværdi på grundlag af de syv kriterier, der er fastlagt i oplægget;

33.  bemærker, at eftersom de strategiske mål for perioden efter 2020 endnu ikke er blevet fastsat, var Kommissionen ikke i stand til at vurdere sammenhængen med EU's mål for 2021-2027, hvilket gør det vanskeligt at angive og overvåge EU-merværdien, som under alle omstændigheder fortsat skal udvise forbedringer, navnlig hvad angår den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU;

34.  minder om, at EU-budgettet er underlagt en forpligtelse til i tilstrækkeligt omfang at modsvare kravene og ambitionerne i EU-politikkerne og dermed skabe merværdi for Unionen;

Fleksibilitet og ansvarlighed

35.  glæder sig over Kommissionens forslag om at forbedre EU-budgettets kapacitet til at reagere på ændrede omstændigheder ved at øge den overordnede fleksibilitet og sikre, at der er tilstrækkelige bevillinger til at dække uforudsete hændelser, uden at det hindrer overvågning og kontrol; glæder sig navnlig over forslagene om at hæve loftet for egne indtægter, reducere forskellen mellem de samlede betalingsbevillinger og de samlede forpligtelsesbevillinger, fjerne begrænsningerne på den samlede margen for betalinger, øge størrelsen af og anvendelsesområdet for de særlige instrumenter uden for FFR (fleksibilitetsinstrumentet, nødhjælpsreserven, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen), udvide anvendelsesområdet for nødhjælpsreserven til operationer i EU samt udvide den samlede margen for forpligtelser og omdøbe den til Unionens reserve;

36.  glæder sig over Kommissionens forslag om at indarbejde EUF i EU-budgettet og underlægge den de samme principper og regler som dem, der gælder for andre programmer, der finansieres over EU-budgettet, men understreger, at der bør sikres et ensartet niveau af ansvarlighed og gennemsigtighed for så vidt angår de midler, der bruges til at nå EU's mål gennem EU-budgettet, og dem, der fortsat vil blive brugt uden for budgettet;

37.  insisterer på, at der bør fastsættes mandater til offentlig revision for alle former for finansiering af EU-politikker på EU-plan og på nationalt plan, og at Revisionsretten bør udnævnes til revisor for organer, der oprettes med henblik på at gennemføre EU's politikker, herunder EU-organer, som f.eks. Det Europæiske Forsvarsagentur og den foreslåede europæiske valutafond, og organer, der oprettes ved aftaler uden for EU's retsorden, som f.eks. den europæiske stabilitetsmekanisme og Den Europæiske Investeringsbank for så vidt angår dens operationer uden for EU-budgettet;

Nedskæringer i den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken

38.  bemærker de nedskæringer, som Kommissionen har foreslået i den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken, og mener, at de er et nødvendigt skridt i retning af mere effektive og målrettede udgifter;

39.  frygter, at nedskæringerne i den fælles landbrugspolitik vil påvirke et stort antal landbrugeres mulighed for at opretholde deres erhvervsaktivitet; mener, at det er absolut nødvendigt at øge effektiviteten af støtten under den fælles landbrugspolitik for at begrænse disse negative virkninger;

40.  minder om Revisionsrettens anbefalinger vedrørende Kommissionens meddelelse om den fremtidige fælles landbrugspolitik, nemlig at den nye leveringsmodel bør opfylde både ambitiøse og relevante resultatmål, som er baseret på statistisk og videnskabelig dokumentation, i overensstemmelse med EU's mål og karakteriseret ved en solid ansvarligheds- og revisionskæde og baseret på øget resultatovervågning og vurdering af de politiske resultater samt på en solid evalueringsramme;

41.  understreger, at finansieringsordningerne under den fælles landbrugspolitik især bør være til gavn for små landbrugsbedrifter, miljømæssigt og geografisk vanskelige områder og tyndt befolkede områder i overensstemmelse med EU's strategiske mål;

42.  bemærker, at Kommissionens forslag om at udforme den nye fælles landbrugspolitik på grundlag af strategiske planer, som udarbejdes af medlemsstaterne, kan tvinge dem til at påtage sig større ansvar for landbrugspolitikken og budgetlægningen; bemærker endvidere, at dette kan øge risikoen for at skabe større diversitet og kompleksitet i den finansielle forvaltning af den fælles landbrugspolitik og gøre de lovlige kontroller vanskeligere;

43.  bemærker nedskæringerne i programmerne for udvikling af landdistrikterne, nemlig 27 % i alt, med 45 % på samhørighedsområdet og 10 % i Den Europæiske Socialfond; opfordrer imidlertid Kommissionen til at sikre, at den er i stand til med succes at tackle forskellene og den skarpe opdeling mellem byområder og landdistrikter, få vendt processen med stadig større divergens og overvinde opsplitningen;

Egne indtægter

44.  ser med tilfredshed på de tre nye kategorier af egne indtægter, som omfatter en del af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG), en andel på 20 % af indtægterne fra emissionshandelssystemet og et nationalt bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-genanvendt plastemballageaffald i hver medlemsstat; minder i denne forbindelse om, at den foreslåede ordning for egne indtægter ikke bør øge den samlede skattebyrde på EU's skatteydere, og at den bør føre til en forholdsmæssig reduktion af medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet;

45.  tilskynder Kommissionen til at komme med yderligere forslag til nye egne indtægter for at opnå et selvbærende EU-budget på mellemlang sigt; er af den opfattelse, at andelen af nye egentlige egne indtægter skal spille en betydelig rolle på indtægtssiden i EU-budgettet;

46.  gentager, at det nuværende system med korrektioner og rabatter skal afskaffes, og støtter Kommissionens forslag om at udfase alle rabatter senest i 2025, hvilket vil føre til en enklere og mere gennemsigtig struktur;

47.  støtter Kommissionens forslag om at nedsætte den procentdel af tolden, som medlemsstaterne tilbageholder til dækning af "opkrævningsomkostninger", til 10 %;

48.  opfordrer til, at momsen bibeholdes som en egen indtægt for EU, samtidig med at der gennemføres en virkelig forenkling af den;

49.  mener, at finansieringen af EU bør være mere stabil, bæredygtig, forudsigelig, gennemsigtig og forståelig for EU-borgerne;

50.  bemærker, at det overordnede mål med konditionalitet i EU er at fremme integrationen og samhørigheden mellem medlemsstaterne; mener, at en fornuftig logisk konditionalitet skal indebære, at der fastsættes incitamenter på en sådan måde, at det fører til en yderligere inddragelse af medlemsstaterne i det europæiske projekt, bidrager til det tilsigtede resultat og forhindrer misbrug af EU-midler;

51.  anmoder Kommissionen om at tydeliggøre beregningen af det nationale bidrag baseret på mængden af ikke-genanvendt plastemballageaffald i medlemsstaterne, og hvordan det vil blive indsamlet; opfordrer Kommissionen til at indføre et sæt overvågningsværktøjer, som kan hjælpe medlemsstaterne med at fastlægge en fælles metode til indsamling og beregning af bidrag;

52.  bemærker med bekymring, at lovgivningsforslaget om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag endnu ikke er vedtaget, og at der ikke foreligger noget tidsmæssigt skøn for, hvornår det vil blive vedtaget i Rådet; er af den opfattelse, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag af denne grund ikke kan betragtes som en reel egen indtægt i den næste programmeringsperiode; opfordrer indtrængende Rådet til at nå til enighed på dette område i betragtning af betydningen af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag for at tackle problemet med multinationale selskabers skatteundgåelse;

53.  glæder sig over princippet om, at fremtidige indtægter fra EU-politikker bør tilflyde EU-budgettet, da de udgør en egentlig EU-indtægtskilde;

54.  gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre en styrkelse af de eksisterende kontrolsystemer og forebyggelse af svig og uregelmæssigheder, der skader EU's finansielle interesser;

55.  understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at fjerne de forskelle i toldkontrollen rundt om i EU, som udgør en enorm risiko for EU's finansielle interesser, og opfordrer Kommissionen til at harmonisere toldforvaltningen i hele EU for effektivt at bekæmpe smugling af varer og skattesvig.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Interimsbetænkning om FFR 2021-2027 - Parlamentets holdning med henblik på en aftale

Referencer

2018/0166R(APP)

Korresponderende udvalg

 

BUDG

 

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

CONT

13.9.2018

Dato for vedtagelse

10.10.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

16

2

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Inés Ayala Sender, Jonathan Bullock, Tamás Deutsch, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Jean-François Jalkh, Arndt Kohn, Gilles Pargneaux, Georgi Pirinski, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Petri Sarvamaa, Derek Vaughan, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Iris Hoffmann, Andrey Novakov, Julia Pitera, Miroslav Poche

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

16

+

ALDE

Nedzhmi Ali

PPE

Tamás Deutsch, Ingeborg Gräßle, Andrey Novakov, Julia Pitera, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Petri Sarvamaa, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller

S&D

Inés Ayala Sender, Iris Hoffmann, Arndt Kohn, Gilles Pargneaux, Georgi Pirinski, Miroslav Poche, Derek Vaughan

2

-

EFDD

Jonathan Bullock

ENF

Jean-François Jalkh

1

0

GUE/NGL

Luke Ming Flanagan

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

15.10.2018

HOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG

fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen om FFR 2021-2027 - Parlamentets holdning med henblik på en aftale

(2018/0166R(APP))

For Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender: Marita Ulvskog (formand)

Position

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender forelægger Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale AnliggenderForslag til beslutning

Betragtning E a (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Ea.  der henviser til, at der er etableret en forbindelse mellem programmeringen af Unionens midler og det europæiske semester og de relevante landespecifikke henstillinger; der henviser til, at formålet med Unionens midler er at nå målene i artikel 174 i TEUF med henblik på at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen og mindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer;

Ændringsforslag    2

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale AnliggenderForslag til beslutning

Punkt 5

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

5.  understreger endvidere betydningen af de horisontale principper, der bør ligge til grund for FFR og alle de tilknyttede EU-politikker; bekræfter i denne forbindelse endnu en gang sin holdning om, at EU bør holde sit løfte om at gå forrest i gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) og beklager fraværet af en klar og synlig forpligtelse i så henseende i forslagene til FFR; anmoder derfor om, at målene for bæredygtig udvikling integreres i alle EU's politikker og initiativer i den næste FFR; understreger endvidere, at fjernelse af forskelsbehandling er afgørende for at opfylde EU's tilsagn vedrørende skabelse af et inklusivt Europa og beklager den manglende integration af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene i EU's politikker, som det fremgår af forslagene til FFR; understreger endvidere, at de klimarelaterede bevillinger efter Parisaftalen bør øges betydeligt i forhold til den nuværende FFR og forhøjes til 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027;

5.  understreger endvidere betydningen af de horisontale principper, der bør ligge til grund for FFR og alle de tilknyttede EU-politikker; bekræfter i denne forbindelse endnu en gang sin holdning om, at EU bør holde sit løfte om at gå forrest i gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) og beklager fraværet af en klar og synlig forpligtelse i så henseende i forslagene til FFR; anmoder derfor om, at målene for bæredygtig udvikling integreres i alle EU's politikker og initiativer i den næste FFR; understreger endvidere betydningen af at opnå resultater for så vidt angår den sociale søjle med henblik på at skabe et modstandsdygtigt og socialt Europa, og at fjernelse af forskelsbehandling er afgørende for at opfylde EU's tilsagn vedrørende skabelse af et inklusivt Europa og beklager den manglende integration af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene i EU's politikker, som det fremgår af forslagene til FFR; understreger endvidere, at de klimarelaterede bevillinger efter Parisaftalen bør øges betydeligt i forhold til den nuværende FFR og forhøjes til 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027;

Ændringsforslag    3

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale AnliggenderForslag til beslutning

Punkt 4

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

4.  erklærer endvidere sin modstand mod enhver sænkning af niveauet af centrale EU-politikker såsom EU's samhørighedspolitik eller den fælles landbrugspolitik; er navnlig modstander af alle radikale nedskæringer, som kan have en negativ indvirkning på den egentlige substans af og mål for disse politikker, såsom de foreslåede nedskæringer for Samhørighedsfonden eller for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne; opponerer i denne henseende mod forslaget om at reducere Den Europæiske Socialfond på trods af dens udvidede anvendelsesområde og integrationen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

4.  erklærer endvidere sin modstand mod enhver sænkning af niveauet af centrale EU-politikker såsom EU's samhørighedspolitik eller den fælles landbrugspolitik; er navnlig modstander af alle radikale nedskæringer, som kan have en negativ indvirkning på den egentlige substans af og mål for disse politikker, såsom de foreslåede nedskæringer for Samhørighedsfonden eller for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne; opponerer i denne henseende mod forslaget om at reducere Den Europæiske Socialfond Plus på trods af dens udvidede anvendelsesområde og integrationen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, programmet for beskæftigelse og social innovation og sundhedsprogrammet;

Ændringsforslag    4

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale AnliggenderForslag til beslutning

Punkt 5 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

5a.  understreger, at den foreslåede forbindelse mellem programmeringen af strukturfondene, deres politiske mål og det europæiske semester, navnlig de landespecifikke henstillinger, bør præciseres, og at der bør tage hensyn til den lokale og regionale dimension; opfordrer til, at der etableres effektive programmeringsmekanismer for EU's fonde, navnlig ESF+, som vil anvende principperne for og rettighederne i den europæiske søjle for sociale rettigheder i praksis, herunder ved at sikre ambitiøs finansiering samt den nødvendige synergi mellem EU-midlerne;

Ændringsforslag    5

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale AnliggenderForslag til beslutning

Punkt 14 vi

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

14 vi.  Fordobling af ressourcerne til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed (under det nuværende ungdomsbeskæftigelsesinitiativ)

14 vi.  Fordobling af ressourcerne til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed under ESF+ (under det nuværende ungdomsbeskæftigelsesinitiativ), samtidig med at ordningens effektivitet og merværdi sikres

Ændringsforslag    6

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale AnliggenderForslag til beslutning

Punkt 15 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

15a.  insisterer på behovet for at intensivere bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed; er imidlertid bekymret over, at integreringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i ESF+ risikerer at reducere medlemsstaternes engagement og omfanget af ressourcer, der direkte er rettet mod unge;

Ændringsforslag    7

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale AnliggenderForslag til beslutning

Punkt 16 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

16a.  understreger behovet for at forbedre Unionens instrumenter, så de tager højde for tredjelandsstatsborgeres sociale integration og integration på arbejdsmarkedet; opfordrer med henblik herpå til, at der skabes bedre synergier mellem Unionens midler og tilstrækkelige ressourcer; understreger betydningen af at tackle de specifikke bymæssige og lokale udfordringer i forbindelse med migration, bl.a. ved at lette adgangen til finansiering for byer, lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, socioøkonomiske aktører og civilsamfundsorganisationer, der udvikler og gennemfører projekter på dette område;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

9.10.2018

 

 

 

18.10.2018

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

til Budgetudvalget

om interimsbetænkning om FFR 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale

(COM(2018)03222018/0166R(APP))

Ordfører for udtalelse: Ivo Belet

PA_Consent_Interim

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i sin betænkning:

1.  understreger betydningen af Unionens rolle med hensyn til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og bekæmpelse af klimaforandringer, forringelse af økosystemer og tab af biodiversitet; påpeger, at Unionen skal opfylde sit tilsagn om at gå i spidsen for gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling, som opstiller en samlet køreplan for mere bæredygtige, retfærdige og velstående samfund inden for de begrænsninger, som kloden sætter; minder om Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og det presserende behov for at foretage en omstilling til en bæredygtig, cirkulær lavemissionsøkonomi;

2.  mener, at forhandlingerne om egne indtægter og den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027, også i lyset af brexit, åbner mulighed for at gøre indtægtssiden i Unionens budget mere bæredygtig og gennemsigtig med henblik på at gøre Unionen mere uafhængig og i sidste ende gøre bedre brug af EU-budgettets kapacitet til at skabe ændringer; opfordrer til, at der foretages en grundlæggende reform af ordningen for egne indtægter, at alle rabatter fjernes, og at der indføres nye finansieringskilder, som er i fuld overensstemmelse med Unionens politikker for bl.a. miljø, sundhed og klima;

3.  understreger, at LIFE er det vigtigste program til støtte for gennemførelsen af Unionens lovgivning om miljø og klimaforanstaltninger; bemærker, at en betydelig del af den foreslåede budgetforhøjelse til LIFE-programmet for 2021-2027 er rettet mod det nye delprogram for omstilling til ren energi; tilslutter sig oprettelsen af et omfattende program for omstilling til ren energi, men mener, at dette ikke bør ske på bekostning af finansiering til natur og biodiversitet, den cirkulære økonomi samt modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer; gentager sin opfordring til, at de finansielle midler til LIFE-programmet som minimum fordobles til 6 442 mia. EUR i faste priser (2018), og opfordrer til, at der etableres særlige bevillingsrammer for biodiversitet og forvaltning af Natura 2000-nettet;

4.  glæder sig over den foreslåede forhøjelse af det budget, der er øremærket til Horisont Europa og navnlig de formålsbestemte rammebeløb til forskning og innovation inden for områderne sundhed (6,83 mia. EUR), klima, energi og mobilitet (13,31 mia. EUR) og fødevarer og naturressourcer (8,87 mia. EUR); gentager imidlertid sin opfordring til, at det 9. rammeprogram finansieres med større tyngde med et budget på mindst 116 895 mia. EUR, samtidig med at andelen til klyngerne "klima, energi og mobilitet" (15,94 %) og "fødevarer og naturressourcer" (10,63 %) fastholdes, og andelen til klyngen "sundhed" øges til mindst 9,7 % i overensstemmelse med det 8. rammeprogram; opfordrer endvidere til, at der afsættes betydelig finansiering til grundforskning på disse områder;

5.  glæder sig over den betydelige forøgelse af Connecting Europe-faciliteten – Energi til 7,675 mia. EUR i faste priser (2018) for perioden 2021-2027; 

6.  udtrykker alvorlig bekymring over den foreslåede nedskæring i finansieringen til sundhedsprogrammet; gentager sin opfordring til, at sundhedsprogrammet genopføres som et selvstændigt, solidt program med øget finansiering i den næste FFR 2021-2027 med henblik på at gennemføre målene for bæredygtig udvikling vedrørende folkesundhed, sundhedssystemer og miljørelaterede problemer og sikre en ambitiøs sundhedspolitik med fokus på grænseoverskridende udfordringer, herunder navnlig en betydelig forøgelse af EU's fælles bestræbelser på at bekæmpe kræft, forebygge kroniske sygdomme, bekæmpe antimikrobiel resistens og sikre nemmere adgang til tværnationale sundhedsydelser;

7.  beklager, at der er en risiko for, at det nuværende klimarelaterede udgiftsmål ikke indfries, og noterer sig i denne forbindelse den foreslåede forhøjelse af dette mål til mindst 25 % af Unionens budget for 2021-2027; opfordrer dog til et mere ambitiøst klimarelateret udgiftsmål på 30 % af Unionens budget for 2021-2027med henblik på at indfri og gennemføre målene i Parisaftalen og afspejle klimaindsatsens øgede betydning og dens presserende nødvendighed samt behovet for yderligere klimadiplomatiske aktiviteter, og opfordrer til, at der udvikles en pålidelig og gennemskuelig sporingsmetode; opfordrer endvidere til, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at strukturen og gennemførelsen af Unionens budget ikke strider imod opfyldelsen af Unionens klima- og energimål;

8.  fastholder, at FFR 2021-2027 bør udelukke enhver direkte eller indirekte støtte til fossile brændstoffer;

9.  er bekymret over den foreslåede nedskæring på 5 % i finansielle ressourcer til de decentrale agenturer, som hører under ansvarsområdet for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), Det Europæiske Miljøagentur (EEA), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)); opfordrer til, at de decentrale agenturer tildeles flere finansielle og menneskelige ressourcer, mindst svarende til 2014-2020-niveauet i faste priser, i passende omfang og baseret på individuelle behov, navnlig hvis der tildeles nye opgaver, som det er tilfældet med ECHA og EEA; understreger vigtigheden af, at disse agenturer tildeles tilstrækkelige midler til at styrke den videnskabeligt baserede regulering og øge offentlighedens tillid til udformningen af Unionens politikker;

10.  gentager, at EEA har til opgave at hjælpe Unionen og medlemsstaterne med at træffe informerede beslutninger om beskyttelse og forbedring af miljøet ved at indarbejde miljøovervejelser i de økonomiske politikker og arbejde hen imod bæredygtighed; understreger, at Kommissionen har allokeret yderligere opgaver til EEA, herunder, men ikke begrænset til, overvågning af ny lovgivning og af den politiske udvikling i forbindelse med lavemissionsøkonomien, dagsordenen for den cirkulære økonomi og gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, og understreger, at dette bør afspejles behørigt i agenturets finansieringsramme, der som minimum bør ligge på samme niveau i faste priser i budgettet for 2021-2027;

11.  glæder sig over forslaget til en egen indtægt baseret på ikke-genbrugt plastemballageaffald; understreger, at dets styringsvirkning skal prioritere forebyggelsen af affaldsproduktion i overensstemmelse med affaldshierarkiet, og opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at rette dens indtægter mod opfyldelsen af målene for genbrug af emballageaffald; opfordrer til effektive registrerings- og kontrolmekanismer og en afklaring af beregningsmetoden;

12.  opfordrer til, at en betydelig andel af de voksende auktionsindtægter fra emissionshandelssystemet (ETS), fra fase 4 (2021) og fremefter, betragtes som en egen indtægt for Unionen og gradvist afsættes til EU-projekter vedrørende grænseoverskridende elinfrastruktur, som er i tråd med Unionens klima- og energimål, mål for vedvarende energi og energilagring samt investeringer i nyskabende kulstoffattig innovation i industrien; mener, at dette bør være et gradvist forløb med henblik på at undgå at sætte de nationale budgetter for klima- og energipolitik under pres (eftersom 50 % af indtægterne er øremærkede til dette formål i ETS-direktivet (direktiv 2003/87/EF));

13.  opfordrer parallelt hermed til, at der indføres en mulig CO2-grænsetilpasningsmekanisme som en ny egen indtægt for Unionens budget, som også vil have den virkning, at den sikrer lige konkurrencevilkår i den internationale handel og begrænser udflytningen af produktionen, samtidig med at omkostningerne ved klimaforandringer internaliseres i priserne på importerede varer;

14.  er af den overbevisning, at en kulstofindhold-baseret luftfartsafgift bør undersøges i EU-regi, i mangel af harmoniserede internationale tiltag til en kerosinafgift, med den hensigt at skabe yderligere incitament til forskning, udvikling og investeringer i mere effektive, kulstoffattige luftfartsfartøjer og brændstoffer og begrænse luftfartens voksende emissioner, samtidig med at der sikres lige konkurrencevilkår inden for transportsektoren;

15.  opfordrer til fortsatte bestræbelser på at fastsætte en afgift på finansielle transaktioner (AFT) og mener, at en andel af en fælles AFT i fremtiden bør anvendes som en egen indtægt;

16.  opfordrer til, at 25 % af budgettet til støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP) overføres til strukturfondene, således at det bliver muligt at kanalisere yderligere støtte til kulstofafhængige regioner, der er berørt af den nødvendige strukturelle omstilling til en lavkulstoføkonomi; mener, at disse regioner bør have adgang til denne supplerende støtte, som kan hjælpe dem med at opfylde PO2-målene under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, med henblik på at fremme en retfærdig omstilling; noterer sig, at målet er at støtte sådanne regioner, navnlig de regioner, der ikke allerede er berettiget til støtte inden for rammerne af moderniseringsfonden i direktiv 2003/87/EF, ved at fremme omrokering, omskoling og opkvalificering af arbejdstagere, uddannelse, aktive arbejdsmarkedspolitikker samt udvikle nye arbejdspladser, f.eks. i opstartsvirksomheder, i tæt dialog og samråd med arbejdsmarkedets parter;

17.  understreger, at indtægts- og udgiftssiden i den næste FFR bør behandles som en samlet pakke, og at der ikke kan opnås enighed med Parlamentet om FFR uden en aftale om egne indtægter.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Interimsbetænkning om FFR 2021-2027 - Parlamentets holdning med henblik på en aftale

Referencer

2018/0166R(APP)

Korresponderende udvalg

 

BUDG

 

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI

5.7.2018

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Ivo Belet

10.7.2018

Behandling i udvalg

10.9.2018

 

 

 

Dato for vedtagelse

18.10.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

6

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Ivo Belet, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Angélique Delahaye, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Arne Gericke, Jens Gieseke, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Jo Leinen, Peter Liese, Susanne Melior, Rory Palmer, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, John Procter, Julia Reid, Frédérique Ries, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Nils Torvalds, Adina-Ioana Vălean, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Giorgos Grammatikakis, Rebecca Harms, Martin Häusling, Anja Hazekamp, Jan Huitema, Merja Kyllönen, Carolina Punset, Christel Schaldemose, Keith Taylor, Tiemo Wölken, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Sophia in ‘t Veld, Kati Piri, Mirja Vehkaperä

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB

I RÅDGIVENDE UDVALG

44

+

ALDE

Carolina Punset, Frédérique Ries, Nils Torvalds, Mirja Vehkaperä, Sophia in ’t Veld

EFDD

Piernicola Pedicini

GUE/NGL

Stefan Eck, Anja Hazekamp, Merja Kyllönen

PPE

Pilar Ayuso, Ivo Belet, Angélique Delahaye, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Jens Gieseke, Andrzej Grzyb, Giovanni La Via, Peter Liese, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Adina-Ioana Vălean

S&D

Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Giorgos Grammatikakis, Jytte Guteland, Jo Leinen, Susanne Melior, Rory Palmer, Gilles Pargneaux, Kati Piri, Pavel Poc, Christel Schaldemose, Tiemo Wölken, Damiano Zoffoli, Carlos Zorrinho

VERTS/ALE

Marco Affronte, Bas Eickhout, Rebecca Harms, Martin Häusling, Keith Taylor, Davor Škrlec

6

-

ECR

Mark Demesmaeker, Arne Gericke, Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, John Procter,

EFDD

Julia Reid

2

0

ALDE

Jan Huitema

NI

Zoltán Balczó

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, Revisionsretten, briefingdokument, juli 2018.

(2)

Bratislavaerklæringen af 16. september 2016, Romerklæringen af 25. marts 2017.

(3)

Oplæg om fremtiden for EU's finanser, 28. juni 2017, (COM(2017)0358).

(4)

Disse kriterier omfatter: traktatfæstede mål og forpligtelser, offentlige goder med en europæisk dimension, stordriftsfordele, afsmittende virkninger, nærhedsprincippet, fordele ved EU-integration samt europæiske værdier: fred, demokrati, retsstaten.


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (10.10.2018)

til Budgetudvalget

om interimsbetænkning om FFR 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale

(COM(2018)03222018/0166R(APP))

Ordfører for udtalelse: Jerzy Buzek

PA_Consent_Interim

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i den betænkning, det vedtager:

1.  understreger, at FFR 2021-27 ikke bør indskrænkes i størrelse i forhold til 2020-niveauer, selv ikke i tilfælde af brexit, og at nye EU-initiativer skal ledsages af nye og tilstrækkelige finansielle ressourcer og behandles under den fælles beslutningsprocedure; understreger, at navnlig EU's langsigtede politikprioriteter såsom beskæftigelsesfremme og vækstskabelse, indfrielse af en fremtidsorienteret og konkurrencedygtig europæisk industri og bekæmpelse af klimaforandringer gennem overgang til en kulstoffattig økonomi skal understøttes af tilstrækkelige ressourcer og fortsat bør være fokusområder under det næste FFR-program;

2.  fremhæver, at nøje efterlevelse af retsstatsprincippet er en essentiel forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og virkningsfuld EU-finansiering; støtter derfor den nye mekanisme, der vil sætte Kommissionen i stand til at træffe virkningsfulde og hensigtsmæssige foranstaltninger i tilfælde af risiko for økonomiske tab forårsaget af generaliserede mangler ved retsstatsforholdene i en medlemsstat, navnlig hvad angår imødegåelse af storstilet korruption;

3.  opfordrer til en klar metodologi for præsentation af tallene på grundlag af faste priser;

4.  minder om, at finansieringspolitikker og -projekter bør være i overensstemmelse med klima- og energimålene og de forpligtelser, der er indgået i henhold til Parisaftalen; opfordrer til en forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne til klimamål til 30 % klimarelaterede udgifter i FFR 2021-27 med henblik på at lette og tilsikre overgangen til en kulstoffri økonomi pr. 2050;

5.  gentager Parlamentets opfordring til et øget samlet budget på mindst 120 mia. EUR i faste priser til Horisont Europa med henblik på at blive i stand til at reagere hensigtsmæssigt på samfundsmæssige udfordringer, sikre EU's globale konkurrenceevne, menneskers velfærd og videnskabeligt og industrielt lederskab og for at bistå med at indfri de mål, der er fastsat i FN-verdensmålene for bæredygtig udvikling og i Parisaftalen; understreger behovet for, at investeringer under Horisont Europa fokuseres på forskning og udvikling og på at tilføre samfundet de teknologiske og ikke-teknologiske løsninger, der kan imødegå presserende samfundsmæssige udfordringer såsom bekæmpelse af klimaforandringer, overgangen til bæredygtig og vedvarende energi, en energi- og ressourceeffektiv, giftfri cirkulær økonomi, bæredygtige fødevare- og landbrugspraksisser og et økonomisk overkommeligt sundhedsvæsen; glæder sig over den mulighed, der blev indført med forordningen om fælles bestemmelser, for at overføre finansielle bevillinger til programmer fra én fond til en anden, og tilskynder alle territorier til at udvikle deres forskningspotentiale; mener, at passende betingelser og mekanismer for sådanne overførsler bør videreudvikles for at sikre overensstemmelse med strukturfondene og for at undgå dobbelt revisionsarbejde; understreger, at økonomisk støtte fra Horisont Europa bør stilles til rådighed for støttemodtagerne gennem en hurtig, bottom-up-baseret og mindre administrativ proces og ved at yde teknisk bistand, der kan lede støttemodtagerne henimod de mest hensigtsmæssige midler; mener endvidere, at der bør tilskyndes til synergier med andre programmer og finansieringsinstrumenter, samtidig med at der tilstræbes maksimal administrativ forenkling;

6.  mener, navnlig i betragtning af ambitionsniveauet om at gøre Horisont Europa mere fleksibelt, at udgiftsprioriteterne for hvert program bør fastsættes i lovgivningen bag rammeprogrammet, ikke i FFR-aftalen;

7.  tilslutter sig, at der afsættes 3,5 mia. EUR til InvestEU; understreger dog på det kraftigste, at disse budgetmidler ikke skal tages fra finansieringen til Horisont-programmet, men bør være supplerende; mener, at politikområdet forskning, innovation og digitalisering under InvestEU bør underlægges samme regler som det vellykkede InnovFin-instrument, efterleve alle de gældende kriterier og dække den højeste risikotranche;

8.  glæder sig over det beløb, der er afsat til energiområdet og det digitale område i Connecting Europe-faciliteten (CEF), der har til formål at lukke de manglende led i Europas energimæssige og digitale rygrad ved at støtte udviklingen af højtydende, bæredygtige og effektivt sammenkoblede tværeuropæiske netværk inden for områderne energi og digitale tjenesteydelser i fuld overensstemmelse med EU's langsigtede energi- og klimamålsætninger; mener, at CEF bør være mere ambitiøs med hensyn til spørgsmålet om synergier, hvilket også er anført i dens midtvejsevaluering, navnlig for bedre at udnytte synergierne mellem transportinfrastruktur, digital infrastruktur og energiinfrastruktur; minder om, at overgangen til et CO2-fattigt system er omdrejningspunktet for CEF;

9.  fremhæver effektiviteten af den centraliserede forvaltningsstruktur, der er etableret ved hjælp af CEF-forordningen; bemærker, at den del fra Samhørighedsfonden, der er blevet overført til CEF, har været en stor succes, og at de berørte medlemsstaters tilfredshed åbner mulighed for at overveje at udvide denne mekanisme under den næste FFR; foreslår under disse omstændigheder, at en beløbsramme på 20 mia. EUR fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) allokeres til CEF, samtidig med at der fastsættes samme forvaltningsregler som dem, der gælder for overførsel af forvaltningen af Samhørighedsfonden til CEF; mener, at dette forslag i betragtning af den store forskel mellem de ressourcer, der er til rådighed, og behovene, vil kunne skabe betydelige fremskridt for TEN-E-projekter i Europa;

10.  glæder sig overordnet set over Kommissionens forslag om at afsætte 16 mia. EUR til det nye europæiske rumprogram; opfordrer dog til en moderat forhøjelse af programmets samlede budget; understreger for så vidt angår programmets komponenter, at der er behov for en mere ambitiøs finansieringsramme til SSA og GOVSATCOM, samtidig med at budgetmidlerne øremærket til Copernicus- og Galileo-komponenterne fasholdes på det nuværende niveau eller øges en anelse; anser det for ekstremt vigtigt at garantere kontinuiteten i de to flagskibskomponenter, Galileo og Copernicus, og til at tilsikre funktionsdygtigheden af de to nye initiativer, GOVSATCOM og SSA, der skal håndtere de voksende problemer med sikkerheden inden for ruminfrastruktur og satellitkommunikation;

11.  glæder sig over, at der er afsat mindst 9 194 mia. EUR til programmet for et digitalt Europa, der skal opbygge EU's digitale kapaciteter, navnlig hvad angår kunstig intelligens, cybersikkerhed og højtydende databehandling, og samtidig styrke den digitale omstilling af økonomien og samfundet ved at understøtte digitale færdigheder; understreger betydningen af tæt samarbejde med Horisont Europa, CEF og de europæiske struktur- og investeringsfonde;

12.  fastholder, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelig finansiering af et program for EU's tiltag til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne med særlig vægt på små og mellemstore virksomheder (SMV'er); bemærker, at et SMV-orienteret program bør supplere andre EU-programmer og tillige bør bygge på de solide erfaringer fra det foregående program (Cosme) med henblik på at forbedre adgangen til markeder i og uden for Unionen, forbedre rammevilkårene for virksomheder og virksomhedernes konkurrenceevne samt fremme iværksætterinitiativer og iværksætterånd;

13.  mener, at der i energisektoren bør lægges vægt på energisikkerhed, energieffektivitet, udvidet brug af vedvarende energikilder, sektorsammenkobling, intelligent og moderne infrastruktur, forbrugerindflydelse og et velfungerende energimarked med øget handel og samarbejde på tværs af grænserne; mener, at det er af afgørende betydning at nå målet om elsammenkobling på mindst 15 % inden 2030; understreger, at den næste FFR bør fokusere på at nå energiunionens mål; understreger, at den næste FFR bør fokusere på at sikre dekarbonisering af den europæiske økonomi med henblik på at indfri målene for energiunionen, EU's klimamål og de bæredygtige udviklingsmål til gavn for EU og borgerne og navnlig støtte sårbare lavindkomsthusstande med risiko for energifattigdom i at opnå energieffektivitet;

14.  understreger betydningen af nuklear sikkerhed og fremhæver behovet for at øge det beløb, der er afsat til programmet for bistand til nuklear dekommissionering af Ignalinaatomkraftværket i Litauen, fra 552 mio. EUR til 780 mio. EUR med henblik på i fyldestgørende grad at bistå Litauen med at imødegå den teknologiske udfordring forbundet med demonteringen af værkets grafit-reaktorkerner af Tjernobyl-typen og forebygge radiologiske risici og yderligere at begrænse den risiko, som EU-borgerne er udsat for;

15.  beklager dybt, at dets opfordring til at oprette en retfærdig omstillingsfond for kul- og kulstofintensive regioner under den nye flerårige finansielle ramme (FFR) ikke var afspejlet i det nye FFR-forslag; gentager sin opfordring til, at der oprettes en fond for en retfærdig energiomstilling på EU-plan med et samlet budget på 5 mia. EUR med henblik på at støtte regioner med en høj andel af arbejdstagere i kul- og kulstofafhængige sektorer og samfund, der berøres negativt af denne omstilling; understreger endvidere, at der under denne fond bør sikres tilstrækkelige ressourcer til udarbejdelsen af inkluderende, lokale og retfærdige omstillingsstrategier og håndtering af samfundsmæssige, socioøkonomiske og miljømæssige indvirkninger sideløbende med omstillingen af anlæg og skabelsen af anstændige og varige job, sammen med omskoling og opkvalificering i rene processer og teknologier baseret på vedvarende energikilder eller energieffektive løsninger;

16.  understreger behovet for at fastholde et tilstrækkeligt og klart budget på 13 mia. EUR til Den Europæiske Forsvarsfond for at højne vækst og konkurrenceevne inden for de europæiske forsvarsindustrier;

17.  opfordrer til hensigtsmæssig finansiering af agenturer under ITRE's ressort for at sikre, at de har kapacitet til på behørig vis at varetage deres voksende antal opgaver;

18.  opfordrer til en rettidig vedtagelse af FFR og de hertil knyttede retsgrundlag for at sikre en gnidningsløs overgang fra ét program til et andet og for at undgå forsinkelser i gennemførelsen;

19.  understreger behovet for en juridisk bindende og obligatorisk midtvejsrevision af FFR; mener, at det bør sikres, at Parlamentet er involveret i enhver revision af FFR;

20.  bemærker, at midtvejsgennemgangen/-revisionen af FFR 2021-2027 er et centralt punkt i forvaltningen af EU's udgifter og har til formål at vurdere, hvorvidt investeringsprogrammerne udviser resultater, der svarer til de opstillede mål, og om de udviser tilstrækkelig absorptionskapacitet og skaber EU-merværdi; betoner, at midtvejsgennemgangen/-revisionen er en lejlighed til at foretage yderligere forenklinger på tværs af den samlede gennemførelsescyklus;

21.  bemærker, at den næste FFR skal tage højde for Det Forenede Kongeriges udtræden af EU og for de konsekvenser, som dette indebærer for EU-budgettet; udtrykker ønske om, at EU-programmerne sorterende under ITRE kan fortsætte uhindret; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag vedrørende moderniseringen af de eksisterende egne ressourcer og implementeringen af nye egne ressourcer såvel som afviklingen af de budgetmæssig kompensationer og forhøjelsen af loftet for egne ressourcer.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Interimsbetænkning om FFR 2021-2027 - Parlamentets holdning med henblik på en aftale

Referencer

2018/0166R(APP)

Korresponderende udvalg

 

BUDG

 

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

13.9.2018

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Jerzy Buzek

16.7.2018

Behandling i udvalg

10.9.2018

 

 

 

Dato for vedtagelse

9.10.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

4

10

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Zigmantas Balčytis, Bendt Bendtsen, Jonathan Bullock, Jerzy Buzek, Reinhard Bütikofer, Angelo Ciocca, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Christian Ehler, Fredrick Federley, Ashley Fox, Theresa Griffin, Igor Gräzin, András Gyürk, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Jaromír Kohlíček, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Miapetra Kumpula-Natri, Christelle Lechevalier, Tilly Metz, Csaba Molnár, Nadine Morano, Dan Nica, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Carolina Punset, Julia Reda, Paul Rübig, Sven Schulze, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho, Anna Záborská, Pilar del Castillo Vera

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Pilar Ayuso, Pervenche Berès, Tamás Deutsch, Jens Geier, Françoise Grossetête, Benedek Jávor, Werner Langen, Sofia Sakorafa

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

40

+

ALDE

Fredrick Federley, Igor Gräzin, Morten Helveg Petersen, Carolina Punset, Lieve Wierinck

ECR

Edward Czesak, Hans-Olaf Henkel, Zdzisław Krasnodębski

PPE

Pilar Ayuso, Bendt Bendtsen, Jerzy Buzek, Pilar del Castillo Vera, Tamás Deutsch, Françoise Grossetête, András Gyürk, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Werner Langen, Nadine Morano, Paul Rübig, Sven Schulze, Vladimir Urutchev, Hermann Winkler, Anna Záborská

S&D

Zigmantas Balčytis, Pervenche Berès, Jens Geier, Theresa Griffin, Eva Kaili, Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Miapetra Kumpula-Natri, Csaba Molnár, Dan Nica, Miroslav Poche, Patrizia Toia, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

4

-

EFDD

Jonathan Bullock

ENF

Angelo Ciocca, Christelle Lechevalier

PPE

Christian Ehler

10

0

ECR

Ashley Fox

EFDD

Dario Tamburrano

ENF

Barbara Kappel

GUE/NGL

Jaromír Kohlíček, Sofia Sakorafa

VERTS/ALE

Reinhard Bütikofer, Jakop Dalunde, Benedek Jávor, Tilly Metz, Julia Reda

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (10.10.2018)

til Budgetudvalget

om interimsbetænkning om FFR 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale

(COM(2018)03222018/0166R(APP))

Ordfører for udtalelse: Dominique Riquet

PA_Consent_Interim

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i den betænkning, det vedtager:

1.  fastholder, at den flerårige finansielle ramme (FFR'en) har strategisk betydning for sektorer, der er afhængige af langsigtede investeringer, som for eksempel transportsektoren; fremhæver, at transportinfrastruktur er rygraden i det indre marked, grundlaget for vækst og jobskabelse og af afgørende betydning for at sikre de fire grundlæggende frihedsrettigheder, som vedrører personer, kapital, varer og tjenesteydelser; minder om problemerne og de generelle begrænsninger i den næste FFR angående forøgelsen af transportomfanget og om det stigende antal udfordringer, især de miljømæssige udfordringer, som forøgelsen af CO2-emissioner, fine partikler og forurenende luftarter skaber, selv om der er fastsat ambitiøse klima- og miljøbeskyttelsesmål i henhold til Parisaftalen, samt om behov for forskning og innovation inden for udvikling af opkoblede og selvkørende køretøjer; minder også om forsinkelserne i investeringerne i ny infrastruktur til brug for forbedring af konnektiviteten og navnlig i vedligeholdelse af eksisterende infrastruktur;

FFR

2.  minder om, at Connecting Europe-faciliteten (CEF) har opnået gode resultater i den nuværende FFR, og om den omstændighed, at indkaldelserne af forslag blev overtegnet tre gange; glæder sig over CEF's videreførelse i den næste FFR; beklager dog et fald på 12 % i faste priser i det beløb, der er afsat til transportdelen, og på 13 % i bidraget fra Samhørighedsfonden; mener ikke, at CEF-budgettet kan allokeres til andre programmer, der ligger uden for dets specifikke mål; opfordrer til, at CEF-transportbevillingen på 17.746 mia. EUR i faste priser og Samhørighedsfondens bidrag på 10 mia. EUR i faste priser genindføres under hensyntagen til deres positive indvirkning på den økonomiske udvikling;

3.  understreger effektiviteten af den centraliserede forvaltningsstruktur, der er etableret ved hjælp af CEF-forordningen; bemærker, at den del fra Samhørighedsfonden, der er blevet overført til CEF, har været en stor succes, og at de berørte medlemsstaters tilfredshed bekræfter, at denne mekanisme vil blive videreført under den næste FFR og være tilstrækkelig til at fuldende de igangværende projekter, der finansieres gennem bidraget fra Samhørighedsfonden; foreslår i overensstemmelse hermed, at CEF tildeles et beløb på 20 mia. EUR fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), som skal forvaltes i henhold til de samme forvaltningsregler som dem, der gælder for overførsel af midler fra Samhørighedsfonden, samtidig med at de skal være tilgængelige for alle medlemsstater; mener, at der i betragtning af den store forskel mellem de disponible midler, og hvad der er behov for, bør lægges større vægt på løsninger med stor EU-merværdi, såsom manglende grænseoverskridende forbindelser, f.eks. jernbaneforbindelser, og at denne overførsel vil sikre, at TEN-T-projekter i Europa gør betydelige fremskridt;

4.  understreger, at et opdateret og mere effektivt CEF-program under den næste FFR 2021-2027 bør omfatte alle transportformer, tilskynde til et skift i transportform, tilskynde medlemsstaterne til at investere i intelligent, bæredygtig og integreret offentlig transport, prioritere større forbindelser mellem omfattende net, forbedre interoperabiliteten gennem det europæiske system til styring af jernbanetrafikken og fuldt ud udnytte initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum og bidrage til at opfylde EU's mål for trafiksikkerhed;

5.  minder om, at CEF er en støttemekanisme, og glæder sig over Kommissionens forslag om at præcisere dette aspekt ved at inkludere CEF-finansieringsinstrumentet i det nye InvestEU-program; mener, at den del af CEF's finansieringsramme for transport, der gennemføres i form af et finansielt instrument, ikke bør overstige 5 % af det samlede beløb for denne finansieringsramme; beklager, at den andel af transportinvesteringerne, der genereres af EFSI, trods de beklagelige overførsler af midler til fordel for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) på bekostning af CEF, kvantitativt set er langt fra målet på 30 % og kvalitativt set ofte langt fra kriterierne for, hvad der udgør europæisk merværdi; understreger kraftigt i denne forbindelse, at der ikke bør være mulighed for at overføre midler fra Horisont Europa-programmet til fordel for InvestEU; understreger, at det i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme er vigtigt, at InvestEU-programmet tildeles projekter med en reel europæisk merværdi, og roser Kommissionen for at have foreslået, at ét af de fire udpegede investeringsområder er bæredygtig infrastruktur;

6.  påpeger, at det vil være yderst nødvendigt at oprette en budgetpost for bæredygtig turisme i betragtning af denne sektors betydning i Unionens økonomi, idet den udgjorde 5 % af BNP i 2016, og i betragtning af Unionens ansvar i henhold til artikel 195 i TEUF, med henblik på at kunne bevæge sig i retning af en egentlig europæisk turismepolitik, der kan løse de nuværende problemer med fragmentering og med adgang til midler, fremme Europa som et turistmål og sætte skub i turismeindustrien og således bidrage til vækst og jobskabelse;

7.  bemærker, at nedbringelse af de eksterne omkostninger til et minimum bør integreres som et vejledende princip i FFR som en omkostningseffektiv foranstaltning til at mindske byrden på de fremtidige offentlige budgetter;

Agenturer

8.  glæder sig over de mange nye beføjelser, som de europæiske transportagenturer, navnlig EASA, EMSA og ERA, har fået tildelt, og som tjener til at skabe en reel europæisk merværdi; understreger betydningen af at sikre, at alle transportorganer råder over tilstrækkelige ressourcer, som er stabile i faste priser, til at varetage deres opgaver og nye ansvarsområder;

9.  glæder sig over Kommissionens forslag om at oprette Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed; understreger vigtigheden af at sikre, at denne nye myndighed tildeles tilstrækkelige midler til at kunne udføre sine opgaver i transportsektoren;

Forskning

10.  minder om, at støtte til forskning og udvikling på transport- og mobilitetsområdet er bydende nødvendig i betragtning af de udfordringer, der udgøres af forøgelsen af CO2-emissioner, fine partikler og forurenende luftarter, som er forbundet med en stigning i trafikken og trafikpropper, behovet for energiomstilling og øget transportsikkerhed og udviklingen af opkoblede og selvkørende køretøjer; understreger derfor betydningen af at opretholde en direkte forbindelse mellem Horisont Europa og udbredelsen på EU-plan af transportløsninger, der er udviklet gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter; minder om de gode resultater, som fællesforetagender som f.eks. SESAR, Shift2Rail og CleanSky har givet; finder det vigtigt fortsat at yde betydelig støtte og tilstrækkelig finansiering til disse programmer under Horisont Europa-programmet; understreger, at princippet om teknologineutralitet bør finde anvendelse, når der ydes støtte til forskning og udvikling på transportområdet;

Egne indtægter

11.  bemærker, at alle medlemsstater opkræver betydelige skatteindtægter og skattelignende indtægter, som er direkte knyttet til transport og turisme, og at selv en meget lille overførsel af denne type ressourcer til Unionens egne indtægter vil kunne forbedre Unionens evne til at reagere på de nye udfordringer, som den står over for; mener, at en tilbagevenden til mere væsentlige egne indtægter, sådan som de blev fastsat på tidspunktet for oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab, vil kunne styrke Unionens evne til at træffe politiske og budgetmæssige foranstaltninger.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Interimsbetænkning om FFR 2021-2027 - Parlamentets holdning med henblik på en aftale

Referencer

2018/0166R(APP)

Korresponderende udvalg

 

BUDG

 

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN

13.9.2018

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Dominique Riquet

27.6.2018

Behandling i udvalg

8.10.2018

 

 

 

Dato for vedtagelse

9.10.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

4

8

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Marie-Christine Arnautu, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Andor Deli, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Tania González Peñas, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Innocenzo Leontini, Peter Lundgren, Georg Mayer, Gesine Meissner, Renaud Muselier, Markus Pieper, Gabriele Preuß, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Jill Seymour, Keith Taylor, Pavel Telička, Marie-Pierre Vieu, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Kosma Złotowski, Luis de Grandes Pascual, Peter van Dalen, Wim van de Camp, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Claudia Țapardel

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Francisco Assis, Jill Evans, Maria Grapini, Karoline Graswander-Hainz, Ryszard Antoni Legutko, Marek Plura, Henna Virkkunen

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Angel Dzhambazki, John Howarth, Wajid Khan

35

+

ALDE

Izaskun Bilbao Barandica, Gesine Meissner, Dominique Riquet, Pavel Telička

GUE/NGL

Merja Kyllönen

PPE

Georges Bach, Wim van de Camp, Deirdre Clune, Andor Deli, Luis de Grandes Pascual, Dieter-Lebrecht Koch, Innocenzo Leontini, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Renaud Muselier, Markus Pieper, Marek Plura, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Henna Virkkunen, Elissavet Vozemberg-Vrionidi

S&D

Francisco Assis, Inés Ayala Sender, Nicola Danti, Michael Detjen, Ismail Ertug, Maria Grapini, Karoline Graswander-Hainz, John Howarth, Wajid Khan, Gabriele Preuß, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Claudia Țapardel

VERTS/ALE

Michael Cramer, Jill Evans, Keith Taylor

4

-

ECR

Peter van Dalen

EFDD

Jill Seymour

GUE/NGL

Tania González Peñas, Marie-Pierre Vieu

8

0

ECR