BETÆNKNING om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2017 og Den Europæiske Unions politik på området

21.11.2018 - (2018/2098(INI))

Udenrigsudvalget
Ordfører: Petras Auštrevičius


Procedure : 2018/2098(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0373/2018
Indgivne tekster :
A8-0373/2018
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2017 og Den Europæiske Unions politik på området

(2018/2098(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter om menneskerettigheder, særlig den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR), som begge blev vedtaget den 16. december 1966 af FN's Generalforsamling i New York,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder (UNCRC),

–  der henviser til artikel 2, 3, 8, 21 og 23 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, som Rådet vedtog den 20. juli 2015, og dens midtvejsevaluering fra juni 2017,

–  der henviser til FN's 17 mål for bæredygtig udvikling og til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne,

–  der henviser til OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, som blev vedtaget i 1976 og revideret i 2011,

–  der henviser til Europarådets konvention af 11. maj 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), der blev undertegnet af EU den 13. juni 2017,

–  der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til den valgfri protokol til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi,

–  der henviser til det interne arbejdsdokument fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "Gender Equality and Women's Empowerment: Transforming the Lives of Girls and Women through EU External Relations 2016-2020", som blev vedtaget i 2015 (SWD(2015)0182),

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000), 1820 (2008), 1888 (2009), 1889 (2009), 1960 (2010), 2106 (2013), 2122 (2013) og 2242 (2015) om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2250 (2015) og 2419 (2018) om ungdom, fred og sikkerhed,

–  der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1820 (2008) om kvinder, fred og sikkerhed, hvor seksuel vold behandles som krigsforbrydelser,

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (VP/HR), Federica Mogherini, fremlagde den 28. juni 2016, samt til den første rapport om dens gennemførelse med titlen "From Shared Vision to Common Action: Implementing the EU Global Strategy", der blev offentliggjort i 2017,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. maj 2017 om oprindelige folk,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011 om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af fælles holdning 2003/444/FUSP[1],

–  der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder og til slutdokumentet af 25. september 2014 fra plenarmødet på højt plan i Generalforsamlingen, den såkaldte verdenskonference om oprindelige folk,

–  der henviser til New York-erklæringen om flygtninge og migranter, der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 19. september 2016,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 69/167 af 18. december 2014, som understreger behovet for at beskytte og fremme menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for alle migranter, uanset deres migrantstatus, og til den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder fra 1990;

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 67/139 af 20. december 2012, hvorved den åbne arbejdsgruppe vedrørende aldring blev oprettet, som fik til opgave at behandle forslag til et internationalt retligt instrument til fremme og beskyttelse af ældres rettigheder og værdighed,

–  der henviser til FN's uafhængige eksperts rapport om fremme og beskyttelse af ældres menneskerettigheder fra den 33. samling i FN's Menneskerettighedsråd den 8. juli 2016,[2]

–  der henviser til rapporten fra det ottende arbejdsmøde den 28. juli 2017 i FN's åbne arbejdsgruppe vedrørende aldring[3]

–  der henviser til ministererklæringen fra Lissabon i 2017 "A Sustainable Society for All Ages: Realizing the potential of living longer", som blev vedtaget på den fjerde ministerkonference om aldring i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) den 22. september 2017,

–  der henviser til den europæiske dagsorden for migration af 13. maj 2015 (COM(2015)0240) og til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2016 om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration (COM(2016)0385),

–  der henviser til EU's tematiske retningslinjer om menneskerettigheder, herunder menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder hvad angår ytringsfrihed online og offline, som blev vedtaget af Rådet i 2014,

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret (IHL), som blev vedtaget i 2005 og revideret i 2009[4],

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne,

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder, som blev vedtaget i 2007 og revideret i 2017, samt "EU's og UNICEF's fælles værktøjskasse for integration af børns rettigheder i udviklingssamarbejdet",

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer), som blev vedtaget af Rådet i 2013,

–  der henviser til Yogyakartaprincipperne (principper og statslige forpligtelser vedrørende anvendelsen af den internationale menneskerettighedslovgivning i forbindelse med seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika), der blev vedtaget i november 2006, samt de 10 supplerende principper ("plus 10"), som blev vedtaget den 10. november 2017,

–  der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, som blev vedtaget af Rådet i 2013,

–  der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen med titlen "Den nye europæiske konsensus om udvikling: Vores verden, vores værdighed, vores fremtid", som blev vedtaget af Rådet, Parlamentet og Kommissionen den 7. juni 2017,

–  der henviser til EU's retningslinjer for dødsstraf, som blev vedtaget af Rådet i 2013,

–  der henviser til EU's retningslinjer for EU's politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som blev vedtaget i 2001 og revideret i 2012,

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2018 "Hen imod en ekstern EU-strategi til bekæmpelse af tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber – de næste skridt"[5],

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. december 2017 om opfølgningen på EU's strategi vedrørende menneskehandel (COM(2017)0728),

–  der henviser til sin beslutning af 3. maj 2018 om beskyttelse af migrantbørn[6],

–  der henviser til FN's erklæring om individers, gruppers og samfundsgruppers ret og pligt til at fremme og beskytte universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (menneskerettighedsforkæmpere) fra december 1998,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder[7],

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention nr. 169 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater, som blev vedtaget den 27. juni 1989,

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om våbeneksport: gennemførelse af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP[8],

–  der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om kastebaseret diskrimination[9] og til rapporten af 28. januar 2016 fra FN's særlige rapportør om mindretalsspørgsmål vedrørende mindretal og kastebaseret diskrimination samt til FN's vejledende redskab om diskrimination på grund af herkomst,

–  der henviser til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2017 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2016 og Den Europæiske Unions politik på området[10], og til sine tidligere beslutninger om tidligere årsberetninger,

–  der henviser til sine beslutninger om tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet i 2017,

–  der henviser til sin Sakharov-pris for tankefrihed, som i 2017 blev tildelt den demokratiske opposition i Venezuela: Nationalforsamlingen (Julio Borges) og alle politiske fanger, som er oplistet af Foro Penal Venezolano, repræsenteret ved Leopoldo López, Antonio Ledezma, Daniel Ceballos, Yon Goicoechea, Lorent Saleh, Alfredo Ramos og Andrea González,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)[11],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA[12], der henviser til arbejdet i Det Særlige Udvalg om Terrorisme (TERR), som Europa-Parlamentet besluttede at oprette den 6. juli 2017, og som blev udpeget den 14. september 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0373/2018),

A.  der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af universaliteten og udeleligheden af menneskerettighederne samt fremme af demokratiske principper og værdier, herunder retsstatsprincippet, respekten for den menneskelige værdighed samt princippet om lighed og solidaritet er hjørnestenene i EU's etiske og juridiske regelværk og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FUSP) samt dets optræden udadtil; der henviser til, at EU fortsat bør bestræbe sig på at være den førende globale aktør i den verdensomspændende fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, herunder i det multilaterale samarbejde, navnlig gennem en aktiv og konstruktiv rolle i forskellige FN-organer, og i overensstemmelse med FN-pagten, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og folkeretten samt forpligtelserne på menneskerettighedsområdet og indgåede forpligtelser i henhold til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling;

B.  der henviser til, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle med hensyn til at opbygge og styrke demokratiet, kontrollere statens beføjelser og fremme god regeringsførelse, gennemsigtighed og ansvarlighed; der henviser til, at civilsamfundsorganisationer spiller en afgørende rolle som en vital kraft i samfundet; der henviser til, at der er en sammenhæng mellem et svækket civilsamfund, et begrænset politisk og civilt rum, den øgede korruption, sociale og kønsrelaterede uligheder, et lavt niveau af menneskelig og socioøkonomisk udvikling og tilstedeværelsen af sociale konflikter; der henviser til, at der skal afsættes og anvendes tilstrækkelige ressourcer på den mest effektive måde for at styrke indsatsen for at fremme menneskerettigheder og demokrati i tredjelande, og civilsamfundet bør ikke hæmmes af restriktive love, finansieringslofter, begrænsede licensprocedurer eller uforholdsmæssigt høje skatter;

C.  der henviser til, at der i mange af verdens lande hersker straffrihed og uretfærdighed og endvidere ydes utilstrækkelig effektiv behandling, støtte og økonomisk bistand til terrorofre, især i lande, hvor en stor andel af borgerne har været udsat for terror;

D.  der henviser til, at et meget stort antal civilsamfundsaktører i 2017, heriblandt advokater, intellektuelle, journalister, religiøse personer og menneskerettighedsforkæmpere, herunder miljøaktivister, rundt omkring i verden har oplevet, at civilsamfundets spillerum er blevet indskrænket, og har været udsat for stigende angreb, forfølgelse, chikane, vilkårlige anholdelser eller tilbageholdelser og sågar drab; der henviser til, at ProtectDefenders.eu, EU's støttemekanisme til menneskerettighedsforkæmpere, har ydet effektiv bistand til hundredvis af aktivister, men står over for et stigende behov; der henviser til, at EU og dets medlemsstater bør afsætte flere ressourcer til en større deltagelse af civilsamfundet og optrappe deres indsats for at beskytte og støtte menneskerettighedsforkæmpere;

E.  der henviser til, at politikkerne til støtte for menneskerettigheder og demokrati bør integreres i alle andre EU-politikker med en ekstern dimension såsom udvikling, migration, sikkerhed, terrorbekæmpelse, kvinders rettigheder og ligestilling, udvidelse og handel, navnlig ved at der indføres menneskerettighedsbetingelser; der henviser til, at en større sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker og mellem de eksterne politikker er en grundlæggende forudsætning for en vellykket og effektiv EU-menneskerettighedspolitik;

F.  der henviser til, at ulovlig besættelse af et område eller en del heraf udgør en vedvarende overtrædelse af folkeretten, som i henhold til den internationale humanitære folkeret gør besættelsesmagten ansvarlig for civilbefolkningen;

Generelle betragtninger

1.  giver udtryk for dyb bekymring over det modpres mod demokrati, menneskerettigheder og retsstaten, der har været i hele verden i 2017, og opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til betingelsesløst at forfølge integreringen af internationale standarder for menneskerettigheder, retsstatsforhold, demokrati og mindretalsrettigheder, som de har forpligtet sig til at følge, og til at sikre øget sammenhæng mellem EU's interne og eksterne menneskerettighedspolitikker og øget koordinering mellem medlemsstaternes eksterne politikker på områder som migration, terrorbekæmpelse og handel eftersom EU's indflydelse som en troværdig og legitim international aktør i høj grad afhænger af dets evne til at fremme respekten for menneskerettighederne og demokratiet både internt og eksternt;

2.  bekræfter, at medlemsstaterne har det endelige ansvar for at beskytte alle menneskerettigheder gennem vedtagelse og gennemførelse af internationale menneskerettighedstraktater og -konventioner, overvågning af menneskerettighedskrænkelser og sikring af effektive retsmidler for ofre; påpeger, at fred, sikkerhed og udvikling gensidigt styrker hinanden og er afhængige af evnen til at imødegå misbrug, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab; advarer mod begrænsninger af den frie bevægelighed, forsamlingsfriheden og ytringsfriheden;

3.  minder om, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et centralt princip i EU og medlemsstaterne, jf. artikel 3, stk. 3, i TEU, og at fremme heraf gennem integration af ligestillingsaspektet, herunder i andre lande rundt omkring i verden gennem eksterne politikker, er en af EU's hovedmålsætninger;

4.  understreger, at EU har forpligtet sig til at fremme ligestilling mellem kønnene og sikre integration af ligestillingsaspektet i alle sine aktiviteter, hvilket er en forpligtelse, der er fastlagt i traktaterne, således at ligestilling bliver en central prioritet i alle EU's retningslinjer, samarbejdsrelationer, politikker og aktioner, herunder eksterne foranstaltninger; støtter derfor den samordnede indsats i forbindelse med de multilaterale dialoger og aktiviteter, som EU-delegationerne gennemfører, f.eks. valgobservationsmissioner; understreger, at det er nødvendigt at styrke det arbejde, som EU-Udenrigstjenestens ledende rådgiver for kønsspørgsmål udfører i tredjelande, og som har til formål at fremme fred, sikkerhed og grundlæggende frihedsrettigheder ved at sikre et særligt budget til hendes kompetenceområde;

5.  mener, at et reelt uafhængigt, pluralistisk og dynamisk civilsamfund bidrager til udvikling og stabilitet, sikrer demokratisk konsolidering, herunder magtadskillelse, social retfærdighed og respekt for menneskerettighederne, og fremmer gennemsigtighed, ansvarlighed og god regeringsførelse, navnlig gennem foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og ekstremisme; understreger den afgørende og centrale rolle, som menneskerettighedsforkæmpere og NGO'er spiller med hensyn til at fremme og støtte anvendelsen af de rettigheder, der er nedfældet i de centrale internationale menneskerettighedstraktater, herunder ved at gennemføre uddannelsesprogrammer og øge kendskabet til aktiviteterne i internationale organisationer; understreger vigtigheden af at gennemføre EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og dets evne til gennem det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) at opretholde tilstrækkelig støtte til menneskerettighedsforkæmpere og NGO'er i de situationer, hvor de er i størst fare, navnlig ved at sikre øget kapacitet til mekanismen ProtectDefenders.eu;

6.  bemærker vigtigheden af at yde nødhjælp til menneskerettighedsforkæmpere, og at behandlingen af alle fanger skal leve op til internationale standarder; understreger sine bekymringer med hensyn til menneskerettighedsforkæmperes sikkerhed, og at gerningsmændene skal retsforfølges; glæder sig over Den Europæiske Demokratifonds konsekvente indsats for at fremme demokrati og respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i EU's østlige og sydlige naboskab; anerkender de risici, som menneskerettighedsforkæmpere står over for, herunder kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, som står over for specifikke risici og trusler som følge af deres køn, samt miljøaktivister, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på dem i EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere; understreger behovet for, at EU sikrer en stærk intern koordinering af dialogen med tredjelandsmyndigheder om menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet og roser medlemsstaternes individuelle initiativer som supplement til EU's foranstaltninger;

7.  glæder sig over EU's aktive deltagelse i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), hvor det har fremsat forslag til og været medforslagsstiller til resolutioner, udstedt erklæringer, deltaget i interaktive dialoger og debatter, og opfordrer til ekstraordinære samlinger om situationen med hensyn til menneskerettigheder; anerkender EU's forpligtelser til at tage landesituationer op til behandling i UNHRC; understreger vigtigheden af EU's engagement i dialoger og samarbejdet om menneskerettigheder på multilateralt plan; støtter fuldt ud UNHRC's aktiviteter og engagement for at forsvare menneskerettighederne på verdensplan; roser det arbejde, som kontoret for FN's højkommissær for menneskerettigheder har udført under Zeid al-Husseins ledelse; ser frem til en tæt dialog og et aktivt samarbejde med den nyudnævnte højkommissær, Michelle Bachelet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres støtte til driften af OHCHR og de særlige procedurer;

8.  udtrykker påskønnelse af det arbejde, som Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens menneskerettighedstjenester har udført i hovedsædet og EU-delegationerne, og som EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Stavros Lambrinidis, har udført, med henblik på at øge effektiviteten, sammenhængen og synligheden af menneskerettighederne i EU's udenrigspolitik, og minder om sin anmodning om, at dette mandat gøres permanent og mere ansvarligt; glæder sig over den nye tilgang repræsenteret af EU-initiativet "positive menneskerettighedshistorier" ("Good Human Rights Stories"), der fokuserer på bedste praksis fra forskellige lande; opfordrer endnu en gang til en revision af mandatet, således at den særlige repræsentant får beføjelse til at handle på eget initiativ, tilstrækkelige ressourcer og mulighed for at udtale sig offentligt om opnåede resultater af besøg i tredjelande og om EU's holdninger til menneskerettighedsemner;

9.  glæder sig over EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden 2017 og noterer sig, at den blev vedtaget meget tidligere i år, i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger, som blev tilkendegivet i dets tidligere beretninger; anmoder Rådet om at fortsætte sine bestræbelser på at afslutte disse årlige beretninger tidligere på året; opfordrer Rådet til at sikre, at vedtagelsen af den næste årsberetning er baseret på en passende høringsproces; mener, at årsberetningen er et uundværligt redskab for kontrollen med, formidlingen af og debatten om EU's politik for menneskerettigheder og demokrati i verden og anmoder om, at den fremmes offentligt i hele verden;

10.  anerkender de fremskridt, der er gjort med hensyn til proceduren for udarbejdelse af beretningen og dens format, men forventer samtidig, at Rådet og NF/HR i endnu højere grad tager hensyn til Parlamentets relevante beslutninger og/eller henstillinger for at sikre en stærkere og mere effektiv interaktion mellem EU's institutioner om menneskerettighedsspørgsmål;

11.  gentager betydningen af en oversigt over de vigtigste positive og negative tendenser med henblik på at evaluere effektiviteten af EU's indsats; mener i denne sammenhæng, at en mere omfattende rapportering, hvor det er relevant, til offentligheden, der især er baseret på prioriteterne og indikatorerne i EU's landestrategier for menneskerettigheder blandt andet ville tilskynde til større ensartethed i gennemførelsen af menneskerettighedsklausuler samt i vurderingen og tilpasningen af virkningerne af EU's politikker på menneskerettighedsområdet; understreger behovet for at overvåge og fuldt ud gennemføre EU's eksisterende retningslinjer;

12.  erkender, at EU's menneskerettighedsdialoger udgør et værdifuldt blandet diplomatisk værktøj til fremme af menneskerettigheder og demokrati i bilaterale forbindelser med tredjelande; bemærker dog de vedvarende hindringer med hensyn til at opnå konkrete resultater via menneskerettighedsdialoger såsom forekomsten af dobbeltstandarder og opfordrer i denne forbindelse til en mere forenet holdning blandt medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og EU-udenrigstjenesten til at søge metoder til at gøre menneskerettighedsdialogerne mere effektive og meningsfulde og til at reagere hurtigt og supplere dem, når de ikke er konstruktive, ved at udnytte den politiske dialog eller det offentlige diplomati; opfordrer Kommissionen og EU-udenrigstjenesten til at øge gennemsigtigheden i dialogerne, herunder gennem øget deltagelse af civilsamfundsaktører, og anvende klare benchmarks ved vurderingen af resultaterne af hver enkel dialog; understreger betydningen af, at EU i forbindelse med menneskerettighedsdialogerne sætter fokus på specifikt truede menneskerettighedsforkæmpere og presser på for at få løsladt fængslede forkæmpere og sikre beskyttelse af dem, der er i fare; anbefaler endvidere EU-institutionerne til at tilvejebringe tilstrækkelige midler til og passende uddannelse i menneskerettigheder og demokrati for EU-delegationernes tjenestemænd og ansatte på alle niveauer;

13.  gentager, at handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019 og dens midtvejsevaluering af 2017 skal være de ledende instrumenter for menneskerettighedsaktioner, og understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise med henblik på korrekt at gennemføre EU's vigtigste prioriteter; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at sikre en effektiv og sammenhængende gennemførelse af den nuværende handlingsplan, herunder gennem et reelt samarbejde med civilsamfundsorganisationer;

14.  opfordrer EU til at styrke sine instrumenter og politikker vedrørende institutionel udvikling og retsstatsprincippet og til at medtage benchmarks for at sikre ansvarlighed og søge at forhindre straffrihed for menneskerettighedskrænkelser; opfordrer til en effektiv anvendelse af tilstrækkelige ressourcer til yderligere at fremme menneskerettigheder og demokrati;

15.  minder i denne forbindelse om den afgørende støtte, som EIDHR har ydet i forbindelse med gennemførelsen af EU's strategiske ramme og handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati og EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder og landestrategier, og som har gjort det muligt for EU at handle mere strategisk på dette område og har sikret ansvarlighed, synlighed og effektivitet; opfordrer indtrængende til, at EIDHR medtages som et særskilt og uafhængigt instrument i arkitekturen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, således at dens klare mangfoldighed ikke udvandes i en større fond for eksterne foranstaltninger; opfordrer kraftigt til samarbejde mellem EU's eksterne finansieringsinstrumenter for at undgå dobbeltarbejde og overlapning og bidrage til at identificere mulige mangler og finansieringsbehov;

16.  minder om, at de indhøstede erfaringer fra overgangen til demokrati inden for rammerne af udvidelses- og naboskabspolitikken vil kunne bidrage positivt til at kortlægge bedste praksis, der kan anvendes til at støtte og konsolidere demokratiseringsprocesser andre steder i verden; er overbevist om, at den reviderede europæiske naboskabspolitik bør støtte økonomiske, sociale og politiske reformer, beskytte menneskerettighederne og bidrage til at etablere retsstatsprincippet, samtidig med at EU's forpligtelser over for dets partnere bevares; gentager, at fremme af menneskerettigheder og demokrati både er i partnerlandenes og EU's interesse; fremhæver behovet for at udvikle de interparlamentariske forbindelser mellem EU og dets partnerlande inden for en ramme af ærlig dialog baseret på gensidig forståelse og tillid med det sigte at fremme menneskerettighederne effektivt;

17.  fremhæver arbejdet i Underudvalget om Menneskerettigheder (DROI), der har et tæt samarbejde med EU's øvrige institutioner, EU's særlige repræsentant, EU-Udenrigstjenesten, civilsamfundet – herunder NGO'er – og multilaterale menneskerettighedsinstitutioner; bemærker, at DROI i 2017 udarbejdede tre betænkninger, der blev vedtaget som beslutninger på plenarmødet, om statsløshed i Syd- og Sydøstasien[13], om bekæmpelse af overtrædelser af menneskerettighederne i forbindelse med krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, herunder folkedrab[14] og om korruption og menneskerettigheder i tredjelande[15];

18.  foreslår, at der inden for første kvartal af 2019 oprettes en intern taskforce, som skal foretage en gennemgang af, hvordan menneskerettighederne er blevet fremmet og integreret af dets udvalg med et eksternt mandat og delegationer for forbindelserne med tredjelande i valgperioden 2014-2019; agter at fremsætte henstillinger på baggrund af denne gennemgang til en forbedret parlamentarisk indsats på menneskerettighedsområdet i den næste valgperiode, herunder med hensyn til kontrol af EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens aktiviteter, interne institutionelle rammer og integration af menneskerettighederne inden for dets organer;

19.  mener, at de uopsættelige beslutningers rolle, som er baseret på forretningsordenens artikel 135, kan udvikles til at styrke menneskerettighederne og demokratiet yderligere gennem øget rettidig overvejelse, målretning og effektivitet;

Specifikke udfordringer på menneskerettighedsområdet

20.  udtrykker sin dybe bekymring over den gradvise indskrænkning af civilsamfundets spillerum i 2017 og beklager dybt, at menneskerettighedsforkæmpere, journalister og NGO'er alt for ofte er mål for chikane, intimidering og vold, herunder drab; er bekymret over den fortsatte opretholdelse af rejseforbud for menneskerettighedsaktivister, som ønsker at deltage i samlinger i FN's Menneskerettighedsråd i Genève og andre internationale institutioner, og fordømmer på det kraftigste sådanne forbud og opfordrer de berørte regeringer til at ophæve dem; understreger, at det er uacceptabelt, at repræsentanter for civilsamfundet og medierne hindres i at deltage i arbejdet i internationale organer, og insisterer på, at de grundlæggende menneskerettigheder og politiske rettigheder for repræsentanter fra civilsamfundet overholdes; er bekymret over, at visse menneskerettighedsaktivister er blevet tilbageholdt, når de er vendt tilbage til deres lande efter at være blevet hørt i internationale institutioner;

21.  beklager, at det voksende globale fænomen med indskrænkningen af civilsamfundets spillerum også kan forekomme i etablerede demokratier og mellem- og højindkomstlande; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gå foran med et godt eksempel; fordømmer lovgivning, der begrænser civilsamfundets aktiviteter, f.eks. lukning af NGO'er eller indefrysning af deres aktiver; opfordrer til ophævelse af lovgivning, der pålægger NGO'ers aktiviteter vilkårlige eller indgribende krav, herunder bestemmelser om restriktioner for udenlandsk finansiering; fordømmer udbredelsen af offentlige fortællinger, som i stigende omfang undergraver civilsamfundsorganisationernes rolle; opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer til fortsat at føre tilsyn med og rejse sager om krænkelser af forsamlings- og foreningsfriheden, herunder de forskellige former for forbud mod civilsamfundsorganisationer og indskrænkninger i deres virksomhed eller fremme af fup-NGO'er, der sponsoreres af visse regeringer; opfordrer dem til fortsat at støtte menneskerettighedsforkæmperne aktivt, f.eks. ved systematisk at overvåge retssagerne, besøge menneskerettighedsforkæmperne i fængslet og udsende offentlige erklæringer om individuelle sager, når dette er hensigtsmæssigt;

22.  klager over, at mediefriheden er blevet kraftigt truet i 2017, idet angreb på pressen i henhold til det årlige indeks fra Journalister uden Grænser i 2017 nåede op på et hidtil uset niveau i 2017; understreger behovet for at opretholde principperne om menings- og ytringsfrihed som fastsat i artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder; gentager, at betydningen af ytringsfrihed, både online og offline, er afgørende for velfungerende demokratiske samfund, da den fremmer en kultur præget af pluralisme, som styrker civilsamfundets og borgernes muligheder for at holde deres regeringer og beslutningstagere ansvarlige, og styrker respekten for retsstatsprincippet; fordømmer på det kraftigste truslerne mod, intimideringen af og angrebene på journalister, uafhængige medier, bloggere og whistleblowere samt hadefulde udtalelser, injurielove og opfordringer til vold, da de udgør en trussel mod retsstaten og værdierne i menneskerettighederne; understreger, at flere hundrede fredelige demonstranter og journalister er blevet anholdt i 2017, hvoraf flere er blevet behandlet dårligt, er blevet vilkårligt tilbageholdt og har måttet betale store bøder i retssager, hvor de proceduremæssige minimumsstandarder ikke blev garanteret; opfordrer indtrængende EU til at øge sin indsats for at beskytte menings- og ytringsfriheden i alle sine forbindelser med tredjelandene; understreger betydningen af at sikre en effektiv og systematisk gennemførelse af EU's retningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline og af regelmæssigt at kontrollere deres virkninger;

23.  understreger den store betydning af akademisk frihed som en menneskerettighed, der er beskyttet i de internationale traktater; fordømmer kraftigt ethvert angreb på den akademiske frihed såsom drab, tvungne forsvindinger, vold, fængsling, arbejdsophør, angreb på omdømmet og uretmæssig retsforfølgelse; understreger alvoren af alle angreb på den akademiske frihed, da det er afgørende for skabelsen af et pluralistisk og demokratisk samfund;

24.  fordømmer kraftigt, at så mange menneskerettighedsforkæmpere blev udsat for digitale trusler i 2017, herunder beskadigelse af data gennem beslaglæggelse af udstyr, fjernovervågning og datalækager; fordømmer brugen af onlineovervågning og hacking til indsamling af information, som kan bruges i retssager eller i smædekampagner; udtrykker dyb bekymring over den stadig stigende brug af visse cyberovervågningsteknologier med dobbelt anvendelse mod politikere, aktivister, bloggere og journalister; opfordrer i denne forbindelse kraftigt EU-institutionerne til hurtigt og effektivt at opdatere forordningen om eksportkontrol af produkter med dobbelt anvendelse;

25.  bekræfter på ny, at den dømmende magts uafhængighed samt krystalklarhed, hvad angår systemet til forvaltning af retsvæsenet, hvor alle operatører stilles lige med hensyn til en uafhængig og redelig varetagelse af deres rolle, udgør forudsætninger for udviklingen af en demokratisk retsstat og den retslige beskyttelse af menneskerettighederne; fordømmer helhjertet forsøg på at begrænse dommeres, offentlige anklageres og advokaters frihed og alle former for direkte og indirekte vold mod disse; opfordrer EU til at tillægge dette punkt den største opmærksomhed inden for rammerne af de diplomatiske forbindelser med tredjelande;

26.  anerkender, at det åbne internet og teknologiske fremskridt har gjort det muligt at indberette menneskerettighedskrænkelser hurtigere; kritiserer visse regeringers forsøg på at kontrollere massekommunikationsværktøjer, herunder internettet; er bekymret over udbredelsen af falske nyheder og misinformation fra statslige og ikke-statslige aktører i 2017, som har bidraget til spredning af antimenneskerettighedsfortællinger, begrænset adgang til gratis, præcise og upartiske oplysninger, opfordringer til vold, had eller forskelsbehandling af bestemte grupper eller enkeltpersoner og påvirket resultaterne af valg, hvilket dermed underminerer demokratierne; understreger i den henseende, at det er nødvendigt, at EU skaber en stærkere positiv fortælling om menneskerettighederne for at stå fast over for regeringer, der støtter misinformation eller drager menneskerettighedernes universalitet og udelelighed i tvivl, og at EU øger sin indsats for at støtte frie og uafhængige medier i hele verden; fremhæver den centrale betydning af uddannelse, kultur, viden og kritisk tænkning i bekæmpelsen af falske nyheder og udbredelsen heraf;

27.  opfordrer NF/HR til at udpege en EU-cyberudsending, som koordinerer EU's diplomatiske indsats for i dets eksterne politikker at fremme et åbent, interoperabelt, sikkert og pålideligt internet inden for eksterne politikker, hvori menneskerettighederne overholdes, og standarder for ansvarlig national onlineadfærd fremmes;

28.  gentager, at tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden, herunder friheden til at tro eller til ikke at tro, til at praktisere eller til ikke at praktisere en religion efter eget valg, til at bekende sig til, opgive eller ændre religion samt retten til apostasi og til ateistiske synspunkter skal styrkes betingelsesløst gennem tværreligiøs og tværkulturel dialog; fordømmer forskelsbehandling på grund af tanke, samvittighed, religion eller tro og forfølgelsen af og angreb mod etniske og religiøse grupper i 2017; opfordrer til at undgå instrumentalisering af religion til politiske formål; beklager statslige og ikkestatslige aktørers forsøg på at begrænse tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed ved blandt andet at vedtage og gennemføre blasfemilovgivning; anmoder om, at der træffes foranstaltninger til at beskytte religiøse mindretal, ikke-troende og ateister, herunder ofre for blasfemilove; opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge deres engagement i politiske drøftelser for at ophæve sådanne love, styrke deres indsats for at fremme respekten for tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfriheden og til at fremme den tværreligiøse og intrareligiøse dialog i forbindelserne med tredjelande; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at spille en aktiv rolle med hensyn til på frivillig basis at bidrage til en sikker tilbagesendelse af personer, der er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem som følge af forfølgelse på grund af religion eller tro; anmoder om, at der træffes konkrete foranstaltninger med henblik på en effektiv gennemførelse af EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed; støtter EU's praksis med at stille sig i spidsen for tematiske resolutioner om tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) og FN's Generalforsamling; støtter det arbejde, som EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU, Ján Figel, udfører;

29.  finder det dybt beklageligt, at der fortsat findes tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling og dødsstraf i mange lande over alt i verden, og opfordrer EU til at styrke sin indsats for at udrydde disse praksisser; mener, at tilbageholdelses- og fængselsforholdene, herunder adgang til sundspleje og lægemidler, i en række lande giver anledning til alvorlig bekymring; glæder sig over den formelle lancering af alliancen for torturfri handel den 18. september 2017 og oprettelsen af koordinationsgruppen for torturbekæmpelse, som har til opgave at følge dens gennemførelse; glæder sig i denne forbindelse over ajourføringen af EU's lovgivning om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden umenneskelig behandling eller straf; bemærker, at antallet af henrettelser på verdensplan i 2017 var faldet med 4 % i forhold til det foregående år; opfordrer de lande, der ikke allerede har gjort det, til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for dødsstraf som et skridt i retning af afskaffelse heraf; finder det af afgørende betydning at bekæmpe alle former for tortur og mishandling af tilbageholdte, herunder psykisk tortur, og at forstærke indsatsen for at sikre overholdelsen af folkeretten på området og sikre erstatning til ofrene;

30.  fordømmer på det kraftigste alle de grufulde forbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne, der begås af statslige såvel som ikkestatslige aktører, herunder imod borgere, der på fredelig vis udøver deres menneskerettigheder; er rystet over den lange række af forbrydelser, herunder drab, tortur, voldtægt, slaveri og seksuelt slaveri, rekruttering af børnesoldater, tvangskonvertering og systematiske drab på religiøse og etniske mindretal; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at bekæmpe folkedrabsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, og til at sikre, at gerningsmændene bliver retsforfulgt; opfordrer EU til at yde støtte til organisationer og FN's efterforskningshold, der indsamler, opbevarer og beskytter beviser – digitalt eller på anden måde – af de forbrydelser, der begås af alle parter i disse konflikter, med henblik på at lette retsforfølgningen heraf på internationalt plan; udtrykker bekymring over, at internetplatforme her slettet videodokumentation vedrørende potentielle krigsforbrydelser som led i arbejdet med at fjerne terrorrelateret indhold og propaganda;

31.  støtter den centrale rolle, som Den Internationale Straffedomstol (ICC) spiller i de tilfælde, hvor de pågældende stater ikke kan eller ikke vil udøve deres kompetence; opfordrer EU og dets medlemsstater til at yde diplomatisk og finansiel støtte til ICC; opfordrer EU og medlemsstaterne til at tilskynde alle FN's medlemsstater til at ratificere og anvende Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol og er rystet over, at nogle stater har trukket sig ud af statutten eller truer med at gøre det; anmoder ligeledes alle stater, der har undertegnet Romstatutten om at koordinere og samarbejde med ICC; opfordrer alle medlemsstater til at ratificere Kampala-ændringerne om aggressionsforbrydelser og til at tilføje "masseforbrydelser" til listen over forbrydelser, for hvilke EU har kompetence; understreger vigtigheden af andre nøglemekanismer, der tager sigte på at bringe straffriheden til ophør, herunder brugen af universel jurisdiktion, og opfordrer EU's medlemsstater til at vedtage den nødvendige lovgivning; minder i den forbindelse om, at ofrenes rettigheder skal være i fokus i enhver indsats; gentager sin opfordring til næstformanden/den højtstående repræsentant til at udnævne en særlig EU-repræsentant for humanitær folkeret og international retfærdighed med mandat til at fremme, integrere og repræsentere EU's engagement i kampen mod straffrihed;

32.  glæder sig over EU's indsats for at støtte FN's Internationale Upartiske Uafhængige Mekanisme (IIIM) i Syrien, der skal bistå efterforskningen af alvorlige forbrydelser; understreger nødvendigheden af at oprette en lignende uafhængig mekanisme i andre lande; opfordrer EU og de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, til at støtte IIIM økonomisk;

33.  gentager, at stater kan indbringe andre stater for Den Internationale Domstol for krænkelser af internationale traktater, såsom De Forenede Nationers konvention fra 1984 mod tortur, med henblik på at få fastslået statens ansvar som et indirekte middel til domstolenes afgørelse af individuelt strafferetligt ansvar på et senere tidspunkt;

34.  beklager dybt den manglende respekt for den humanitære folkeret og udtrykker sin stærke fordømmelse af de dødbringende angreb, der blev udført med alarmerende hyppighed mod hospitaler, skoler og andre civile mål i væbnede konflikter rundt om i verden i 2017; mener, at den internationale fordømmelse af angrebene skal følges op af uafhængige efterforskninger og reel ansvarliggørelse; roser det arbejde, som udføres af hjælpearbejdere, når de leverer humanitær bistand; opfordrer medlemsstaterne, EU-institutionerne og næstformanden/den højtstående repræsentant til at sikre, at EU-politikker og -tiltag vedrørende humanitær folkeret udarbejdes på en sammenhængende og effektiv måde, og til at benytte alle de instrumenter, de har til rådighed, for at tage fat på dette spørgsmål; konkluderer, at der skulle have været stillet mere detaljeret indberetning fra EU og dets medlemsstater om gennemførelsen af retningslinjerne for fremme af overholdelse af den humanitære ret i konkrete konfliktsituationer til rådighed, herunder og ikke mindst EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati; opfordrer det internationale samfund til at indføre instrumenter, der kan mindske tidsrummet mellem varsling og indsats mest muligt, for at forhindre opblussen, genopblussen eller eskalering af voldelige konflikter, såsom f.eks. EU's system for tidlig varsling; anmoder EU og medlemsstaterne om at øge den finansielle støtte til humanitær bistand og udviklingsbistand; bemærker nedskæringen på 2,4 % i den officielle udviklingsbistand (ODA) fra 2016 til 2017, og at ODA ikke opfylder målet på 0,7 % af BNI;

35.  minder om sin beslutning af 27. februar 2014 om anvendelsen af bevæbnede droner[16]; giver udtryk for sin alvorlige bekymring over anvendelsen af bevæbnede droner uden for de internationale retlige rammer; opfordrer endnu en gang EU til omgående at udarbejde retligt bindende rammer for anvendelsen af væbnede droner for at sikre, at medlemsstaterne i overensstemmelse med deres retlige forpligtelser ikke begår lovløse, målrettede drab eller fremmer sådanne drab i andre stater; opfordrer endvidere Kommissionen til at holde Parlamentet behørigt orienteret om anvendelse af EU-midler til alle forsknings- og udviklingsprojekter i forbindelse med konstruktion af droner; opfordrer til, at der foretages analyser af indvirkningen på menneskerettighederne i forbindelse med fremtidige droneudviklingsprojekter;

36.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til at udvide EU's ordning for restriktive foranstaltninger til at omfatte en EU-ordning for menneskerettighedssanktioner, efter hvilken FUSP-beslutninger om sanktioner kan baseres på alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, på samme måde som Magnitskij-loven;

37.  opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til at arbejde hen imod et internationalt forbud mod våbensystemer, i hvilke der ikke er menneskelig styring af magtanvendelsen, hvilket Parlamentet ved flere lejligheder har bedt om, og til - som forberedelse til de relevante møder på FN-plan - snarest muligt at formulere og vedtage en fælles holdning til autonome våbensystemer og i de relevante fora at tale med én stemme og handle i overensstemmelse dermed;

38.  understreger, at korruption undergraver retsstaten, demokrati og økonomiernes konkurrenceevne og sætter menneskerettighederne i fare; understreger behovet for støtte til menneskerettighedsforkæmpere og whistleblowere, der bekæmper korruption; opfordrer til forbedringer af mekanismer og praksis til bekæmpelse af korruption, som f.eks. indførelsen af sanktioner mod de enkeltpersoner og lande, der gør sig skyldig i alvorlig korruption; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at udvikle fælles programmering vedrørende menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption, særligt initiativer, der tager sigte på at forbedre gennemsigtigheden, bekæmpe straffrihed, styrke antikorruptionsagenturer og sikre øget gennemsigtighed og sporbarhed i anvendelsen af de europæiske midler; opfordrer Kommissionen til at forhandle om bestemmelser om bekæmpelse af korruption i kommende handelsaftaler; minder om anbefalingerne om korruption og menneskerettigheder i Parlamentets beslutning af 13. september 2017 om korruption og menneskerettigheder i tredjelande[17], og opfordrer til en opfølgning fra EU-institutionernes og medlemsstaternes side;

39.  giver udtryk for sin bekymring over ødelæggelse, plyndring og vandalisme af kulturarvssteder, og støtter kraftigt undersøgelses-, kulturarvsbeskyttelses- og redningsinitiativer;

40.  understreger den betydning, som frie og retfærdige valg har for de demokratiske processer, og er bekymret over det voksende antal illegitime valg i hele verden; minder om, at uafhængige medier og meningsmangfoldighed er afgørende for at sikre frie og retfærdige valg; opfordrer EU til ikke at anerkende resultaterne af manipulerede eller forfalskede valg og til at bruge alle de diplomatiske, økonomiske og politiske værktøjer, der er til rådighed, til at sikre troværdige valg i hele verden og tvinge landene til at opfylde kriterierne for frie og retfærdige valg; finder, at den støtte, EU yder til valgprocesser og demokrati rundt omkring i verden – dets valgmissioner og efterfølgende opfølgning, dets valgbistand og navnlig den aktive rolle, som Parlamentet spiller i denne henseende – er af afgørende betydning; understreger betydningen af valgovervågning i forbindelse med fredelig overgang til demokrati, styrkelse af retsstaten, politisk pluralisme og øget deltagelse af kvinder i valgprocesser, samt af gennemsigtighed og respekt for menneskerettighederne; minder om betydningen af at inddrage lokale civilsamfundsorganisationer i valgobservationsprocessen og i gennemførelsen af henstillingerne fra valgobservationsmissioner; mener, at indblanding i andre landes valg gennem cyberoperationer krænker folks ret til frit at vælge deres repræsentanter;

41.  glæder sig over EU's undertegnelse af Istanbulkonventionen og understreger behovet for med alle midler at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder, herunder vold i hjemmet; opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har gjort dette, til straks at ratificere og anvende denne konvention; støtter i denne forbindelse EU's og FN's fælles "spotlightinitiativ"; opfordrer indtrængende lande til at styrke deres lovgivning med henblik på hurtigst muligt at tackle kønsbaseret vold; minder om, at vold mod kvinder er dybt rodfæstet i kønsulighed og derfor skal imødegås over en bred front, og understreger betydningen af sociale tjenesteydelser og beskyttelse; understreger, at pålidelige statistikker om forekomst, årsager og konsekvenser af alle typer vold mod kvinder er vigtige for at udarbejde effektive lovgivninger og strategier med henblik på at bekæmpe kønsbaseret vold; opfordrer derfor EU til at hjælpe landene med at forbedre dataindsamlingen på dette område og opfylde de internationale retlige forpligtelser; anmoder EU om at samarbejde med andre lande om at øge finansieringen og programmeringen for at forebygge og tackle seksuel og kønsbaseret vold på verdensplan; fordømmer alle former for fysisk, seksuel og psykisk vold og udnyttelse, massevoldtægt, menneskehandel og krænkelse af kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder; understreger, at der bør sikres ordentlig og økonomisk overkommelig sundhedspleje og universel respekt for og adgang til seksuelle og reproduktive rettigheder og uddannelse for alle kvinder, og at de bør være i stand til at træffe gratis og ansvarlige beslutninger om deres sundhed, krop og seksuelle og reproduktive rettigheder; understreger, at uddannelse er et vigtigt redskab til at bekæmpe diskrimination og vold mod kvinder og børn; fordømmer genindførelsen af den såkaldte "global gag-regel" ("den globale mundkurv");

42.  understreger nødvendigheden af, at EU fortsat er engageret i den fuldstændige gennemførelse af forpligtelser og tilsagn vedrørende kvinders rettigheder i CEDAW, Beijinghandlingsprogrammet og handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og respekterer resultaterne af deres revisionskonferencer;

43.  minder om offentliggørelsen i august 2017 af den første årlige gennemførelsesrapport for 2016 om EU's kønshandlingsplan 2016-2020 (GAP II), som gør opmærksom på en række positive tendenser i ændringen af pigers og kvinders liv ved at sikre deres fysiske og psykiske integritet, fremme deres økonomiske og sociale rettigheder og styrke deres stemme og deltagelse; mener, at EU bør fortsætte med at integrere støtte til kvinder i operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), i konfliktforebyggelse og i genopbygningen efter konflikter; gentager betydningen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed; understreger, at større inddragelse af den offentlige og den private sektor er afgørende for opretholdelsen af kvinders rettigheder og deres deltagelse i offentlige og private institutioner, politisk beslutningstagning, det økonomiske liv og fredsprocesser; understreger, at virksomheder spiller en vigtig rolle i at styrke kvinders rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå i spidsen for bekæmpelsen af seksuel udnyttelse og misbrug inden for humanitær bistand og udviklingsbistand, da disse sektorer bør have de højeste standarder for ansvar og ansvarlighed i deres arbejde; understreger betydningen af at revidere og styrke beskyttelsesprocedurer og -regler for engagementet;

44.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at resultaterne af det 62. møde i FN's Kommission for Kvinders Status (CSW) medtages i dens politikker og vil sætte fornyet skub i indsatsen for at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder i landdistrikter;

45.  understreger betydningen af, at gøre uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fagene) samt de humanistiske fag tilgængelige for kvinder og piger med særlig vægt på at udvikle deres talenter og kompetencer og øge deres antal i STEM-sektoren;

46.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan EU unilateralt kan tiltræde FN's konvention om barnets rettigheder i betragtning af, at alle EU's medlemsstater har ratificeret børnekonventionen (UNCRC), i betragtning af at alle medlemsstater har ratificeret den, og at den primære og sekundære EU-lovgivning indeholder materielle bestemmelser om beskyttelse af børns rettigheder; opfordrer de lande, der endnu ikke har ratificeret UNCRC, til hurtigst muligt at gøre det; noterer sig med tilfredshed vedtagelsen af de reviderede EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder, og understreger nødvendigheden af at sikre, at alle børn er omfattet, også de mest marginaliserede børn og børn i sårbare situationer; understreger, at børn ofte er udsat for særlige former for krænkelse som f.eks. børneægteskaber, børneprostitution, brug af børnesoldater, kønslemlæstelse, børnearbejde og handel med børn, især i humanitære kriser og væbnede konflikter, og derfor har brug for særlig beskyttelse; opfordrer EU til at samarbejde med tredjelande om at sætte en stopper for tidlige ægteskaber, børneægteskaber og tvangsægteskaber ved at gøre 18 år til den lovbestemte minimumsalder for indgåelse af ægteskab, kræve verifikation af begge ægtefællers alder og af deres fulde og frie samtykke, indføre obligatorisk registrering af ægteskaber og sikre overholdelse af disse regler; understreger behovet for at øge EU's engagement med hensyn til at beskytte børn, især uledsagede mindreårige, og til at lægge særlig vægt på uddannelse og psykosocial støtte; opfordrer til korrekt gennemførelse af retningslinjerne for beskyttelse af skoler og universiteter mod militær anvendelse under væbnede konflikter; opfordrer til, at der findes en hurtig løsning på problemet med statsløse børn både i og uden for EU, navnlig børn, der er født uden for forældrenes oprindelsesland, og migrantbørn i overensstemmelse med folkeretten; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at udarbejde en handlingsplan for at forhindre, at børn tilbageholdes som følge af deres migrationsstatus i overensstemmelse med New York-erklæringen om flygtninge og migranter; minder om retten til særlig beskyttelse, som er i barnets tarv;

47.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at indføre gennemsigtighed og overvågning for så vidt angår de midler, der er afsat til tredjelande til samarbejde om migration, og til at sikre, at et sådant samarbejde hverken direkte eller indirekte gavner sikkerheds-, politi- og retssystemer, der er involveret i krænkelser af menneskerettighederne i denne forbindelse; understreger muligheden af at adskille udviklingssamarbejdet fra samarbejdet om tilbagetagelse eller migrationsstyring; er bekymret over den mulige instrumentalisering af EU's udenrigspolitik som "migrationsstyring" og understreger, at alle forsøg på at samarbejde med tredjelande, herunder oprindelses- og transitlande, om migration må gå hånd i hånd med forbedringen af menneskerettighederne i disse lande og opfylde den internationale menneskerettigheds- og flygtningelovgivning; giver udtryk for dyb bekymring over og solidaritet med det store antal flygtninge, migranter og internt fordrevne, der udsættes for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne som ofre for konflikter, forfølgelse, forvaltningsproblemer og menneskehandel og smuglernetværk; understreger det presserende behov for at tackle de grundlæggende årsager til migrationsstrømmene og derfor at tage fat på den eksterne dimension af migrationsfænomenet, herunder ved at finde bæredygtige løsninger på konflikter og økonomisk underudvikling, i naboskabsområdet og på verdensplan, ved at udvikle samarbejde og partnerskaber med de berørte tredjelande, der overholder folkeretten, sikrer respekt for menneskerettighederne og bevarer EU's troværdighed både i og uden for EU; opfordrer EU og dets medlemsstater til at yde humanitær bistand på uddannelses-, bolig- og sundhedsområdet samt på andre områder, hvor migranter og flygtninge behøver støtte, og til at sikre, at tilbagesendelsespolitikker gennemføres korrekt; påpeger, at EU skal tilskynde de pågældende lande til at undertegne protokollen om bekæmpelse af smugling af migranter til lands, ad søvejen og ad luftvejen; noterer sig, at omkring 258 mio. personer, ifølge FN levede i et andet land end deres fødeland i 2017; opfordrer Kommissionen til fortsat at betragte beskyttelse og fremme af migranters og flygtninges rettigheder som en prioritet i sine politikker; insisterer på behovet for at udvikle og sikre en bedre gennemførelse af beskyttelsesrammer for migranter og flygtninge, navnlig gennem sikre og lovlige migrationsruter og ved tildeling af humanitære visa; opfordrer til, at Parlamentet kommer til at føre tilsyn med migrationsaftaler; beklager ethvert forsøg på at belaste, stille i et dårligt lys eller sågar kriminalisere den humanitære bistand, og insisterer på nødvendigheden af en større eftersøgnings- og redningskapacitet til personer, der er i havsnød eller i nød på landjorden, så de primære juridiske forpligtelser i henhold til international ret er opfyldt; understreger, at antallet af personer, der har bopæl i en medlemsstat og er statsborgere i et tredjeland, den 1. januar 2017 var på 21,6 mio., hvilket udgør 4,2 % af befolkningen i EU-28; opfordrer medlemsstaterne til at gå ind i en seriøs dialog for at nå frem til en fælles forståelse, et delt ansvar og et fælles formål med hensyn til migration; glæder sig over FN's globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration og over UNHCR's globale aftale om flygtninge og den centrale rolle, som menneskerettighederne tildeles i disse aftaler;

48.  beklager dybt den fortsatte menneskehandel; understreger, at menneskehandel gør mennesker til varer og udgør en af de værste former for menneskerettighedskrænkelser; understreger i denne forbindelse betydningen af en konsekvent tilgang til de interne og eksterne dimensioner ved EU's politikker til bekæmpelse af menneskehandel på alle niveauer; opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge samarbejdet med tredjelande med henblik på at undersøge alle faser i menneskehandel, herunder alle former for udnyttelse af mennesker, navnlig kvinder og børn, bl.a. handel med organer, tvangsarbejde og seksuel udnyttelse, og til at samarbejde med FN og civilsamfundet på dette område; opfordrer til, at der indføres klare principper og retlige instrumenter, der tager fat på menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med surrogatmoderskab; udtrykker sin dybeste bekymring over migranters og flygtninges – navnlig kvinders og børns – ekstreme sårbarhed over for udnyttelse, menneskesmugling og menneskehandel, herunder på migrationshotspots; understreger, at det er nødvendigt at fremme politikker med fokus på ofre, forebygge og mindske denne form for kriminalitet og slå ned på fortjenester, der hidrører fra menneskehandel;

49.  opfordrer alle lande, herunder medlemsstaterne og EU, til at deltage i forhandlingerne om vedtagelse af et retligt bindende internationalt menneskerettighedsinstrument for transnationale selskaber og andre virksomheder gennem aktiv deltagelse i den åbne mellemstatslige arbejdsgruppe, der er oprettet af FN; fastholder endnu en gang behovet for en hurtig gennemførelse af FN's vejledende principper vedrørende erhvervslivet og menneskerettigheder, navnlig hvad angår den tredje søjle om adgang til retsmidler; anerkender den store betydning af FN's Global Compact-initiativ og de nationale handlingsplaner om erhvervslivet og menneskerettighederne; understreger betydningen af en EU-handlingsplan om erhvervslivet og menneskerettighederne og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde udviklingen af en sådan handlingsplan med henblik på at opnå fuld gennemførelse af FN's vejledende principper; tilskynder alle virksomheder, herunder virksomheder, der er baseret i EU, til at udvise behørig omhu, og gentager betydningen af at fremme virksomhedernes sociale ansvar og af, at europæiske virksomheder indtager en fremtrædende rolle med hensyn til fremme af internationale standarder for erhvervslivet og menneskerettighederne; opfordrer alle lande til effektivt og hurtigt at gennemføre FN's vejledende principper og overholde menneskerettighedsstandarderne og de sociale arbejdsstandarder inden for deres jurisdiktioner; opfordrer alle lande til at tackle virksomheder, der anvender råvarer eller andre produkter med oprindelse i konfliktområder; gentager sin opfordring til at medtage regler om virksomheders ansvar for krænkelser af menneskerettighederne i aftaler mellem EU og tredjelande; understreger, at ofre for erhvervsrelaterede krænkelser af menneskerettigheder bør sikres passende og effektiv adgang til retsmidler; gentager det presserende behov for at tage hånd om virksomheders menneskerettighedskrænkelser og korruptionsforbrydelser, når disse opstår, og at sikre, at virksomhederne holdes ansvarlige; beklager, at Kommissionen ikke har handlet i overensstemmelse med de opfordringer, der er indeholdt i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande[18]; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger, som forpligter industrisektoren til at udrydde børnearbejde og forebygge krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en interinstitutionel taskforce om menneskerettigheder og erhvervsliv og til at undersøge mulighederne for et initiativ om diligenspligt på EU-plan;

50.  minder om, at EU har forpligtet sig til at sætte menneskerettigheder og demokrati i centrum for sine forbindelser med tredjelande; understreger derfor, at menneskerettigheder og demokratiske principper, herunder konditionalitetsklausuler om menneskerettigheder i internationale aftaler, skal fremmes gennem alle EU's politikker med en ekstern dimension, herunder handelspolitik; gør opmærksom på den rolle, handelsforbindelserne kan spille i udviklingslandenes udvikling og i bevarelsen af deres lokale markeder; bemærker, at støtten til demokratiske systemer og til folkets ønske om frihed fortsat bør udgøre retningslinjerne for EU's økonomiske interesser, minder om forpligtelsen til en sammenhængende udviklingspolitik og understreger vigtigheden af at integrere menneskerettighederne i handels- og udviklingspolitikkerne i samtlige faser; opfordrer EU til at sikre, at varer, der cirkulerer på dets område under etiske certificeringsordninger, er frie for tvangsarbejde og børnearbejde; samt oprettelsen af en eksplicit mekanisme til overvågning og fremme af kønspolitikken i handelsaftalerne; glæder sig over EU's programmer, projekter og finansiering i tredjelande og understreger behovet for at vurdere og forebygge eventuelle overtrædelser ved at oprette en klagemekanisme for enkeltpersoner og grupper;

51.  anser GSP+-handelsordninger for at være et af EU's vigtigste handelspolitiske instrumenter til at fremme demokrati, menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og miljøstandarder over for tredjelande; opfordrer Kommissionen til at revidere og forbedre overvågningen af GSP+-ordninger for at sikre, at modtagerlandene overholder menneskerettighedsstandarderne; understreger, at Kommissionen inden for rammerne af en revideret GSP+ bør sigte mod at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med denne mekanisme ved at indføre klare procedurer for en meningsfuld og øget deltagelse af civilsamfundsorganisationer, og gennemføre effektive vurderinger af virkningerne for menneskerettighederne, inden der indrømmes handelspræferencer, og under gennemførelsen; opfordrer til, at Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol medtages på den liste over konventioner, der kræves for at opnå GSP+-status; opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at finansiere civilsamfundsinitiativer, der overvåger gennemførelsen af denne ordning; understreger betydningen af at gennemføre samarbejdsformer for at lette den økonomiske og sociale udvikling i tredjelande med særlig fokus på deres befolkningers behov;

52.  opfordrer alle medlemsstater til nøje at overholde EU's adfærdskodeks for våbeneksport og navnlig til at standse alle overførsler af våben, overvågnings- og efterretningsudstyr og -materiale, der kan bruges af regeringer i overgreb på menneskerettighederne og til angreb på civile; påpeger, at den globale handel med våben og krigsmateriel bidrager til deres anvendelse i talrige konflikter i tredjelande; bemærker, at EU-medlemsstaterne er blandt de største våbeneksportører på globalt plan, og mener, at det er af afgørende betydning, at internationale standarder for våbensalg håndhæves og styrkes på globalt plan;

53.  fordømmer på det kraftigste alle former for forskelsbehandling, bl.a. på grundlag af race, kaste og lignende systemer med arvet status, køn, seksuel orientering, handicap eller anden status; er foruroliget over de mange udtryk for racisme, fremmedhad og andre former for intolerance og den manglende politisk repræsentation for de mest sårbare grupper, såsom etniske, sproglige og religiøse mindretal, personer med handicap, LGBTI-samfundet, kvinder og børn; opfordrer EU til at styrke sin indsats for uden sondring at udrydde alle former for forskelsbehandling og fremme bevidsthed, en kultur præget af tolerance og inklusion og særlig beskyttelse af de mest sårbare grupper gennem menneskerettighedsdialoger og politiske dialoger, EU-delegationernes arbejde og offentligt diplomati; opfordrer alle lande til at sikre, at deres respektive institutioner yder effektiv retsbeskyttelse inden for deres jurisdiktioner; understreger betydningen af at udvikle uddannelsesstrategier i skolerne for at øge bevidstheden blandt børn og give dem de nødvendige redskaber til at identificere alle former for forskelsbehandling;

54.  understreger behovet for på troværdig vis at integrere princippet om universel adgang og andre handicaprettigheder i alle relevante EU-politikker, bl.a. udviklingssamarbejdet, og understreger dette spørgsmåls præskriptive og horisontale karakter; opfordrer EU til at indarbejde kampen mod forskelsbehandling på grundlag af handicap i sin optræden udadtil og i udviklingsbistandspolitikkerne; opfordrer tredjelandenes regeringer til at gennemgå hele lovgivningen med henblik på harmonisering i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (CRPD); opfordrer alle lande til at ratificere konventionen om rettigheder for personer med handicap og gentager, at det er vigtigt, at den gennemføres effektivt;

55.  glæder sig over EU's og medlemsstaternes deltagelse i det 8. møde i FN's åbne arbejdsgruppe vedrørende aldring, navnlig deres forelæggelse af fælleserklæringer om ligestilling, ikke-diskrimination, vold, misbrug og forsømmelse af ældre; er bekymret over den udbredte forekomst af aldersdiskrimination og andre hindringer for overholdelsen af ældres menneskerettigheder; opfordrer EU og medlemsstaterne til fuldt ud at støtte arbejdet i arbejdsgruppen, herunder ved at tildele og/eller støtte tildelingen af tilstrækkelige ressourcer til dens funktion, og til at reagere på kommende indkaldelser af forslag, høre og inddrage ældre mennesker i udarbejdelsen af dem og inddrage ældre i deres respektive delegationer;

56.  glæder sig over EU's aktive deltagelse i mødet til revision af den regionale gennemførelsesstrategi for Europa under den internationale Madridhandlingsplan for ældre (MIPAA), der fandt sted i Lissabon i 2017; understreger, at MIPAA kan bidrage væsentligt til en bedre udøvelse af ældres rettigheder;

57.  fordømmer vilkårlig tilbageholdelse, tortur, forfølgelse og drab på LGBTI-personer; anerkender, at seksuel orientering og kønsidentitet kan øge risiciene for forskelsbehandling, vold og forfølgelse; bemærker, at LGBTI-personer i en række lande rundt om i verden stadig oplever forfølgelse og vold på grund af deres seksuelle orientering; fordømmer krænkelserne af kvinder og minoritetsgrupper, som er i strid med den grundlæggende ret til kropslig integritet og identitet, såsom kvindelig kønslemlæstelse og interkønnede kønslemlæstelser; bemærker, at forhold mellem personer af samme køn i 72 lande stadig betragtes som en lovovertrædelse, herunder 13 lande, hvor sådanne forhold straffes med dødsstraf; opfordrer indtrængende disse stater til øjeblikkeligt at ændre deres lovgivning; glæder sig over EU's bestræbelser på at forbedre rettighederne for og den juridiske beskyttelse af LGBTI-personer; opfordrer indtrængende EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader til fuldt ud at gennemføre EU's LGBTI-retningslinjer; opfordrer Kommissionen til at foretage en årlig rapportering om gennemførelsen af Rådets konklusioner med henblik herpå; bemærker, at ifølge vurderingen af det første år af ligestillingshandlingsplanen 2016-2020 (GAP II) gjorde en tredjedel af delegationerne en indsats for at fremme LGBTI-rettigheder;

58.  fordømmer de menneskerettighedskrænkelser, som fortsat begås mod mennesker, der lider under kastehierarkier og kastebaseret diskrimination, segregation og kastebegrundede hindringer, herunder nægtelse af adgang til arbejde og retsvæsenet og til andre grundlæggende menneskerettigheder; er dybt bekymret over den heraf følgende institutionaliserede diskrimination og det alarmerende antal kastebaserede voldelige overfald; opfordrer EU og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne og støtte initiativer i FN og i delegationerne med henblik på at eliminere kastediskrimination;

59.  understreger vigtigheden af at forfølge ligestillingspolitikker, der gør det muligt for alle nationale, etniske, religiøse eller sproglige mindretal, og for oprindelige folk, at nyde deres grundlæggende rettigheder; glæder sig over FN's Generalforsamlings resolution 71/178 om oprindelige folks rettigheder, som udnævner 2019 til at være Det Internationale År for Oprindelige Sprog; minder om, at der ifølge den særlige rapportør om oprindelige folks rettigheder i de seneste år har kunnet konstateres en foruroligende stigning i forekomsten af diskrimination, angreb og trusler mod oprindelige folk samt kriminalisering af og drab på dem, der forsvarer deres landområder, territorier og ressourcer, navnlig kvinder; understreger, at det er nødvendigt, at EU sikrer beskyttelsen af disse forsvarere, og at enhver form for kriminalitet efterforskes og gerningsmændene drages til ansvar; anmoder EU og medlemsstaterne om øjeblikkeligt at sikre fuld anerkendelse, beskyttelse og fremme af oprindelige folks rettigheder; opfordrer landene til at ratificere bestemmelserne i ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk;

60.  noterer sig de mange fordele ved internettet; er imidlertid bekymret over, at store kommercielle operatører med henblik på markedsføring, og uden at brugerne er klar over det og/eller har givet deres samtykke til brugen af deres data, masseindsamler brugernes personoplysninger, som derefter kan anvendes på potentielt skadelige måder, bl.a. ved at bidrage til undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere ved at lægge hindringer for deres ytringsfrihed og forvanske valgresultater og den politiske beslutningstagning; opfordrer datavirksomheder til at gennemføre menneskerettighedsvurderinger; beklager forretningsmodeller, der er baseret på krænkelser af menneskerettighederne, og opfordrer til, at personoplysninger indsamles i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne og menneskerettighederne; opfordrer det internationale samfund, herunder EU og dets medlemsstater, til hurtigt at styrke og gennemføre effektiv lovgivning på dette områder;

61.  anerkender, at terrorisme og radikalisering udgør akutte trusler mod demokrati og menneskerettighederne og derved skader samfundet og beklager, at de angreb, der blev begået i 2017, meget ofte var rettet mod individer eller grupper, der repræsenterer disse værdier; fordømmer på det kraftigste, at der i 2017 skete mere end 1 000 terrorangreb på verdensplan, hvilket har medført omkring 6 123 dødsfald; støtter EU's bestræbelser på at forebygge og bekæmpe terrorisme og radikalisering, herunder EU-dækkende initiativer og netværk, såsom netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering, men gentager, at alle tiltag skal overholde den internationale menneskerettighedslovgivning; minder om, at uddannelse er det bedste middel til at modvirke radikalisering; understreger behovet for, at ofre for terrorisme får særlig opmærksomhed og støtte, herunder psykologisk støtte, individuelle vurderinger for de enkelte ofre, retshjælp, adgang til domstole, oversættelse og tolkning samt effektive hjælpetjenester for ofre i almindelighed; understreger behovet for strategier til bekæmpelse af terrorisme for at overholde retsstatsprincippet og sikre respekt for menneskerettighederne; slår til lyd for, at samarbejde med tredjelande om terrorbekæmpelse omfatter grundig vurdering af risici for de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne og beskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af overtrædelser; opfordrer Kommissionen til at forbedre udvekslingen og koordineringen af oplysninger via dens kanaler og agenturer for hurtigt at kunne forebygge og identificere terrortrusler og sikre, at de ansvarlige stilles for en domstol;

62.  minder om, at sanktioner er et vigtigt redskab i FUSP; opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage de sanktioner, der er fastsat i EU-lovgivningen, når det skønnes nødvendigt for at opnå målene for FUSP, navnlig for at beskytte menneskerettighederne, konsolidere og støtte demokratiet og undgå konsekvenser for civilbefolkningen; anmoder om, at disse sanktioner rettes mod de embedsmænd, der identificeres som ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser, med henblik på at straffe dem for de forbrydelser og misbrugshandlinger, de har begået;

63.  er af den opfattelse, at sport kan spille en positiv rolle i forbindelse med fremme af menneskerettighederne; beklager imidlertid, at der er en særlig sammenhæng mellem visse krænkelser af menneskerettighederne og store sportsbegivenheder i de lande, der er vært for sådanne begivenheder, eller som er kandidater til at blive værter for den slags begivenheder; minder om, at disse former for misbrug omfatter udsættelser, svækkelse af civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere og udnyttelse af arbejdstagere til opførelse af store sportsfaciliteter; opfordrer EU til at udvikle en rammepolitik på EU-plan for sport og menneskerettigheder og til at samarbejde med nationale idrætsforbund, virksomheder og civilsamfundsorganisationer om vilkårene for deres deltagelse i sådanne arrangementer; opfordrer internationale og nationale sportslige organer og organisationer og værtslandene for større arrangementer til at forpligte sig til god regeringsførelse og beskyttelse af menneskerettighederne, herunder arbejdstagerrettigheder, mediefrihed og miljøbeskyttelse, til at gennemføre foranstaltninger til bekæmpelse af korruption op til og under større sportsbegivenheder samt at stille retsmidler til rådighed i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser; glæder sig over den afgørelse, Den Internationale Arbejdsorganisation har truffet i november 2017, om at afslutte en sag om behandlingen af vandrende arbejdstagere som led i forberedelserne til VM i 2022; bemærker, at der er opnået enighed om reformer, som, hvis de gennemføres effektivt, vil sikre arbejdstagerne en bedre beskyttelse;

64.  opfordrer indtrængende EU til at indføre effektive og holdbare politikker til at modvirke de globale klimaændringer; understreger, at klimaændringer er en af de vigtigste årsager til øget intern fordrivelse og tvungen migration; opfordrer det internationale samfund til at udvikle foranstaltninger til bekæmpelse heraf og til at beskytte de berørte; bemærker, at der inden for rammerne af EU's udenrigspolitik bør udvikles kapaciteter til overvågning af risici i forbindelse med klimaændringer, herunder kriseforebyggelse og konfliktsensitivitet; mener, at en omfattende og hurtig klimaindsats bidrager væsentligt til at forhindre sociale og økonomiske, men også sikkerhedsmæssige risici, konflikter og ustabilitet og i sidste ende større politiske, sociale og økonomiske omkostninger; understreger derfor betydningen af at integrere klimadiplomatiet i EU's konfliktforebyggelsespolitikker og udvide og tilpasse rækkevidden af EU's missioner og programmer i tredjelande og konfliktområder; understreger derfor behovet for hurtigt at gennemføre politikker til at mindske virkningerne af klimaændringer i overensstemmelse med Parisaftalen;

°

°  °

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for Unionens udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 70. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og lederne af EU-delegationerne.

BEGRUNDELSE

Ordføreren sætter i denne betænkning fokus på, at det er Parlamentets rolle at kontrollere den udøvende magt. Parlamentarisk kontrol skal tages alvorligt og udvalgene er i stigende grad i gang med at udvikle og styrke deres aktiviteter for at give Parlamentet mulighed for at udøve tilsyn med andre institutioner, overvåge den korrekte anvendelse af EU-budgettet og sikre en korrekt gennemførelse af EU-retten. Denne betænkning har fokus på at integrere menneskerettigheder i EU's eksterne politik og på, i hvilket omfang dette er sket i 2017, som led i den parlamentariske kontrol med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Betænkningen har til formål at

–  kontrollere og kommentere Den Europæiske Unions menneskerettighedspolitik og -foranstaltninger i 2017 på basis af den årsberetning, som Rådet vedtog den 28. maj 2018, og de dokumenter, der understøtter den, nemlig EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati (2012-2022) og den nuværende handlingsplan (2015-2019)

–  give et overblik over Europa-Parlamentets tiltag inden for menneskerettigheder, herunder tildelingen af Sakharov-prisen for 2017 og de uopsættelige beslutninger, det har vedtaget,

Den Europæiske Unions optræden udadtil og menneskerettighederne

Den Europæiske Unionen er baseret på et stærkt engagement i at fremme og beskytte menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten i hele verden. Varig fred, udvikling og velstand kan ikke eksistere uden respekt for menneskerettighederne. Denne forpligtelse underbygger alle interne og eksterne politikker i Den Europæiske Union. Den Europæiske Union fremmer og forsvarer aktivt de universelle menneskerettigheder inden for sine grænser og i forbindelserne med tredjelande. I årenes løb har EU vedtaget vigtige referencedokumenter om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og udviklet en række diplomatiske værktøjer og samarbejdsværktøjer til støtte for den verdensomspændende fremme af menneskerettighederne.

Lissabontraktaten placerer menneskerettigheder og demokrati i centrum for Den Europæiske Unions eksterne forbindelser ved at fastsætte følgende:

"Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten. Unionen bestræber sig på at udvikle forbindelser og skabe partnerskaber med tredjelande samt internationale, regionale eller globale organisationer, der er enige i de i første afsnit nævnte principper. Den vil fremme multilaterale løsninger på fælles problemer, især inden for De Forenede Nationers rammer". (Artikel 21, stk. 1, i TEU)

Siden Lissabontraktatens ikrafttræden udformes og gennemføres EU's eksterne forbindelser primært af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som samtidig fungerer som næstformand for Kommissionen. Hun assisteres af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten).

I juni 2012 vedtog Rådet en strategisk ramme for menneskerettigheder og demokrati. Rammen fastlægger EU's generelle mål på menneskerettighedsområdet. Rammen fastsætter principper, mål og prioriteter, der er udformet med henblik på at forbedre effektiviteten og sammenhængen i EU-politikken i de næste ti år - 2012-2021. Disse principper omfatter integrering af menneskerettighederne i alle EU-politikker.

Rammen er konkretiseret i den periodiske handlingsplan, der ledsager rammen. Denne handlingsplan indeholder konkrete mål, der er knyttet til tidsrammer og udpeger de relevante aktører. Der blev vedtaget en første handlingsplan for 2012-2014, som derefter blev efterfulgt af en anden handlingsplan for 2015-2019. Den bygger på de eksisterende EU-politikker for menneskerettigheder og demokratistøtte i EU's optræden udadtil, navnlig EU-retningslinjer, værktøjssæt og andre vedtagne holdninger, og på de forskellige finansielle instrumenter for foranstaltninger udadtil. Den nuværende handlingsplan omfatter 34 typer af foranstaltninger, der svarer til følgende generelle mål: fremme af lokale aktørers ejerskab, håndtering af menneskerettighedsudfordringer, sikring af en omfattende menneskerettighedsbaseret tilgang til konflikter og kriser, fremme af sammenhæng og konsistens og en mere effektiv EU-politik for menneskerettigheder og demokratistøtte. Der blev vedtaget en midtvejsrevision af handlingsplanen i 2017.

ANNEX I: INDIVIDUAL CASES RAISED BY THE EUROPEAN PARLIAMENT

(JANUARY - DECEMBER 2017)

COUNTRY

Individual

BACKGROUND

ACTION TAKEN BY THE PARLIAMENT

AZERBAIJAN

Afgan Mukhtarli

On May 29, 2017, Afgan Mukhtarli, an Azerbaijani exiled journalist, was abducted in Tbilisi.

He fled to Georgia from Azerbaijan in 2014. Prior to his departure, Mukhtarli had received threats in relation to his investigative reporting on alleged corruption in the Azerbaijani Defense Ministry and was investigating the assets of the first family of Azerbaijan in Georgia.

On 12 January 2017 he was sentenced to 6 year imprisonment for illegally crossing the border with 10,000 of undeclared euros and assaulting a border guard. He denies all the charges.

 

In its resolution of 15 June 2017, the European Parliament:

- Strongly condemns the abduction of Afgan Mukhtarli in Tbilisi and his subsequent arbitrary detention in Baku;

- Calls on the Azerbaijani authorities to immediately and unconditionally drop all charges against and release Afgan Mukhtarli, as well as all those incarcerated as a result of the exercise of their fundamental rights, including freedom of expression;

- Reiterates its urgent call on the Azerbaijani authorities to end the practices of selective criminal prosecution and imprisonment of journalists, human rights defenders and others who criticise the government, and to ensure that all persons detained, including journalists and political and civil society activists, enjoy full due process rights and are covered by fair trial norms;

BAHRAIN

Mohamed Ramadan

Ali Moosa

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nabeel Rajab

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Abdulhadi al-Khawaja

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Khalil Al Halwachi

Mohammed Ramadan, a 32-year-old airport security guard, was arrested by the Bahraini authorities for allegedly taking part in a bombing in Al Dair on 14 February 2014, together with Ali Moosa, that killed a security officer and wounded several others.

A Bahraini court sentenced Ramadan and Moosa to death. However, both retracted their confession, claiming that they confessed after being tortured in the custody of the Criminal Investigations Directorate (CID). This sentence was upheld by the Court of Cassation, Bahrain’s highest court of appeal, in late 2015. A final date for the execution is still to be cleared.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nabeel Rajab is a prominent Bahraini human rights defender who was sentenced to two years in prison for discussing Bahrain’s restrictions on freedom of expression and for addressing Bahrain’s poor human rights record in TV interviews. On 21st February 2018 he has been sentenced to additional 5 years in prison on charges of “spreading false rumors in time of war” “insulting public authorities”, and “insulting a foreign country”. Poor prison conditions have brought him to hospital in numerous occasions.

 

 

Abdulhadi Al-Khawaja is a Bahraini/Danish human rights activist who was heavily involved in the 2011 pro-democratic uprisings. He was arrested by the authorities along with other 13 activists (known as the Bahrain 13). In June 2011 he was sentenced to life in prison for politically motivated charges, notably his peaceful role in the protests.

 

Khalil al-Halwachi is a 57-year-old Bahraini scholar, former political activist held in the kingdom’s Jau Prison. He was convicted to 10 years in prison in an unfair, politically motivated trial. He has been subjected to ill treatment, including denial of medical care, by detaining authorities.

In its resolution of 16 February 2017, the European Parliament:

- Deeply deplores the decision of Kuwait and Bahrain to return to the practice of capital punishment; reiterates its condemnation of the use of the death penalty, and strongly supports the introduction of a moratorium on the death penalty as a step towards its abolition;

- Calls on His Majesty Sheikh Hamad bin Isa Al Khalifa of Bahrain to halt the executions of Mohamed Ramadan and Hussein Moosa, and on the Bahraini authorities to ensure a re-trial in compliance with international standards; recalls that all allegations of human rights violations committed during the proceedings must be duly investigated;

- Recalls that the EU opposes capital punishment and considers it to be a cruel and inhuman punishment which fails to act as a deterrent to criminal behaviour and is irreversible in the event of error;

 

- Urges the EEAS and the Member States to intervene with the Bahraini Government in order to appeal for the release of Nabeel Rajab and of all those held solely on the basis of their peaceful exercise of freedom of expression and assembly, and to urge the Bahraini Government to stop the excessive use of force against demonstrators or the practice of arbitrary revocation of citizenship;

 

 

 

 

 

- Calls for the release of Abdulhadi al-Khawaja and Khalil Al Halwachi;

BELARUS

Mikalay Statkevich

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sergei Kulinich

Sergei Kuntsevich

Uladzimir Nyaklyayev

Pavel Seviarynets

Vitali Rymashevski

Anatol Liabedzka

Yuri Hubarevich

March Ales Lahvinets

 

 

 

 

 

Oleg Volchek

Anatoli Poplavni

Leonid Sudalenka

Mikalay Statkevich, prominent Belarusian opposition leader and former presidential candidate, was expected to lead the demonstration in Minsk on 15 November 2017 against a so-called “social parasites tax” on the under-employed. He was arrested and kept in a KGB detention centre for three days, with no information as to his whereabouts. He has been detained several times since January 2017, and has spent about 35 days in jail in the same year.

On 5th November, 2017, he has been released from jail after serving a five-day term following a court ruling that he took part in an unsanctioned rally.

After his release Statkevich told journalists that police warned him of unspecified consequences if he continues “violating the law on public gatherings.”

 

On 25 March 2017, police in Belarus have arrested hundreds of people during the above-mentioned protests. Thousands defied a ban to protest, taking to the streets of Minsk and other cities. Demonstrators tried to march down one of the major streets in Minsk, but were blocked by police who began arresting them, along with journalists covering the protest. The authorities had already jailed more than 100 opposition supporters for terms of between three and 15 days in the lead-up to the demonstration, reports said.

 

On the same day, police raided the offices of human rights group Vesna preventatively arresting at least 57 persons involved in the monitoring of ongoing peaceful protests. Prior to this, other human rights defenders, such as Oleg Volchek, Anatoli Poplavn and Leonid Sudalenka were detained and sentenced to short terms of imprisonment.

In its resolution, adopted on 6 April 2017, the European Parliament:

- Condemns the undue restrictions on the right of peaceful assembly, freedom of expression and freedom of association, including on those expressing opinions about social and other public issues, and, most particularly, the harassment and detention of independent journalists, opposition members, human rights activists and other protesters;

 

 

 

 

 

 

 

- Condemns the crackdown on peaceful protesters and the repressions in the run-up to and during the demonstrations of 25 March 2017; stresses that despite the international community’s calls for restraint, the response by the security services was indiscriminate and inappropriate; expresses its concern over the latest developments in Belarus and highlights a clear need for a broader democratisation process in the country;

 

 

- Calls on the Belarusian authorities to immediately and unconditionally release and drop all judicial charges against all peaceful protesters, journalists, human rights defenders, civil society activists and opposition members who have been detained in connection with the current wave of demonstrations; considers the practice of preventive arrests totally unacceptable; urges the authorities to immediately disclose information about all those arrested to their families and the wider public;

 

CAMBODIA

Khem Sokha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sam Rainsy

Um Sam An

Hong Sok Hour

Tep Vanny

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CNRP

Khem Sokha is a Cambodian former politician and activist who most recently served as the President of the Cambodia National Rescue Party (CNRP). In September 2017, the Phnom Penh Municipal Court charged Sokha with “treason and espionage”, and for allegedly orchestrating the 2014 Veng Sreng street protests. He was arrested at his home on September 3, 2017. Hun Sen and other Cambodian government officials alleged that Sokha was conspiring with unnamed foreigners.

 

 

 

 

 

 

 

Opposition leader Sam Rainsy remains in self-imposed exile and faces trial in absentia after 2 arrest warrant were issued against him. Other activist and opposition leaders, including Um Sam An, Hong Sok Hour and Tep Vanny were convicted and imprisoned.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

On 17 November 2017, the Supreme Court ruled to dissolve the Cambodia National Rescue Party, removing the only existing electoral threat to Prime Minister Hun Sen. The case relied on the narrative that the CNRP was attempting to overthrow the government through a so-called “colour revolution” aided by the United States.

In its resolution of 14 September 2017, the European Parliament:

- Strongly condemns the arrest of CNRP President Kem Sokha on a number of charges that appear to be politically motivated; calls for the immediate and unconditional release of Kem Sokha, for all charges against him to be dropped, and for an end to threats of arrest against other opposition lawmakers;

- Expresses its deep concerns about the worsening climate for opposition politicians and human rights activists in Cambodia, and condemns all acts of violence, politically motivated charges, arbitrary detention, questioning, sentences and convictions in respect of these individuals;

 

 

- Urges the Cambodian authorities to revoke the arrest warrant for, and drop all charges against, opposition leader and lawmaker Sam Rainsy, and to release and drop charges against other opposition officials and human rights defenders who have been convicted, charged, and imprisoned, notably National Assembly Member Um Sam An, Senator Hong Sok Hour and land rights activist Tep Vanny;

- Urges the Cambodian Government to ensure due process in all measures taken, including the right to appeal, and to respect the rights to freedom of association and expression;

 

 

 

In its resolution of 14 December 2017, the European Parliament:

- Expresses its serious concerns at the dissolution of the CNRP; deeply regrets the prohibition of the party, which is evidence of further autocratic action by Prime Minister Hun Sen; urges the government to reverse the decision to dissolve the CNRP, to restore the elected members of the national parliament and commune council to their positions, to allow the full participation of opposition parties in public life and to ensure free space for action for media and civil society organisations and to put an end to the climate of fear and intimidation, as these are all preconditions for free, inclusive and transparent elections;

- Expresses grave concerns about the conduct of credible and transparent elections in Cambodia in 2018 following the decision by the Supreme Court to dissolve the CNRP; stresses that an electoral process from which the main opposition party has been arbitrarily excluded is not legitimate, and that a transparent and competitive election is a key instrument in guaranteeing peace and stability in the country and the entire region;

CHINA

Liu Xiaobo

Lee Ming-che

Liu Xiaobo, the prominent Chinese writer and human rights activist has been formally detained in prison four times over the course of the last 30 years; whereas Liu Xiaobo was jailed for 11 years in 2009 for ‘inciting subversion of state power’ after he helped to write a manifesto known as ‘Charter 08’; whereas the formal procedures followed in Liu Xiaobo’s prosecution have not allowed for him to be represented or be present himself at formal proceedings, and diplomats from over a dozen states, including several Member States, were denied access to the court for the duration of the trial;

Liu Xiaobo’s wife, Liu Xia, although never charged with any offence, has been under house arrest since he was awarded the Peace Prize in 2010, and has, since then, been denied almost all human contact, except with close family and a few friends;

In its resolution of 6 July 2017, the European Parliament:

- Calls on the Chinese Government to release, immediately and unconditionally, the 2010 Nobel Peace Prize winner Liu Xiaobo and his wife Liu Xia from house arrest and allow him to obtain medical treatment wherever they wish;

- Urges the Chinese authorities to allow Lui Xiaobo unrestricted access to family, friends, and legal counsel;

- Calls on the Chinese authorities to release Lee Ming-che immediately, as no credible evidence related to his case has been provided, to disclose information about his exact whereabouts, and to ensure, in the meantime, that Lee Ming-che is protected from torture and other ill-treatment, and that he is allowed access to his family, a lawyer of his choice and adequate medical care;

ERITREA

Abune Antonios

Dawit Isaak

 

Abune Antonios, the Patriarch of the Eritrean Orthodox Church, the nation’s largest religious community, has been in detention since 2007, having refused to excommunicate 3 000 parishioners who opposed the government; whereas since then, he has been held in an unknown location where he has been denied medical care;

Dawit Isaak, a dual citizen of Eritrea and Sweden, was arrested on 23 September 2001, after the Eritrean Government outlawed privately owned media; whereas he was last heard from in 2005; whereas Dawit Isaak’s incarceration has become an international symbol for the struggle for freedom of the press in Eritrea, most recently acknowledged by an independent international jury of media professionals awarding him the UNESCO/Guillermo Cano World Press Freedom Prize 2017 in recognition of his courage, resistance and commitment to freedom of expression;

In the September 2001 crackdown, 11 politicians – all former members of the Central Council of the ruling People’s Front for Democracy and Justice (PFDJ), including former Foreign Minister Petros Solomon – were arrested after they published an open letter to the government and President Isaias Afwerki calling for reform and ‘democratic dialogue’; whereas 10 journalists, including Isaak, were arrested over the following week;

In its resolution of 9 July 2017, the European Parliament:

- Condemns in the strongest terms Eritrea’s systematic, widespread and gross human rights violations; calls on the Eritrean Government to put an end to detention of the opposition, journalists, religious leaders and innocent civilians; demands that all prisoners of conscience in Eritrea be immediately and unconditionally released, notably Dawit Isaak and the other journalists detained since September 2001, and Abune Antonios; demands that the Eritrean Government provide detailed information on the fate and whereabouts of all those deprived of physical liberty;

- Recalls the decision of the African Commission on Human and Peoples’ Rights of May 2017, and demands that Eritrea immediately confirm the well-being of Dawit Isaak, release him, let him meet family and legal representatives and award him the necessary compensation for his years of imprisonment; further calls on Eritrea to lift the ban on independent media, as also ruled by the African Commission;

- Calls on the Eritrean Government to release Abune Antonios, allow him to return to his position as Patriarch, and cease its interference in peaceful religious practices in the country; recalls that freedom of religion is a fundamental right, and strongly condemns any violence or discrimination on grounds of religion;

ETHIOPIA

Dr Merera Gudina

Dr Fikru Maru

Berhanu Nega

Jawar Mohammed

On 30 November 2016, Ethiopian security forces arrested Dr Merera Gudina, the Chairman of the Ethiopian Oromo Federalist Congress opposition party in Addis Ababa, following his visit to the European Parliament on 9 November 2016, where he shared a panel with other opposition leaders and allegedly violated the law implementing the state of emergency by ‘creating pressure against the government’, ‘threatening society through the means of violence’ and attempting to ‘disrupt constitutional order’; whereas his bail request has been denied and he is still being held in custody awaiting the verdict; whereas on 24 February 2017, Dr Gudina and two co-defendants, Berhanu Nega and Jawar Mohammed were charged with four separate counts of non-compliance with the Ethiopian criminal code;

In its resolution of 18 May 2017, the European Parliament:

- Calls on the Ethiopian Government to immediately release on bail and drop all charges against Dr Merera Gudina, Dr Fikru Maru and all other political prisoners, and drop the cases against Berhanu Nega and Jawar Mohammed, who were charged in absentia and are currently in exile; stresses that for any dialogue with the opposition to be seen as credible, leading opposition politicians, such as Dr Merera Gudina, have to be released; calls on the EU High Representative to mobilise EU Member States to urgently pursue the establishment of a UN-led international inquiry for a credible, transparent and independent investigation into the killings of protesters and to put pressure on the Ethiopian government to grant its consent;

GUATEMALA

Laura Leonor Vásquez Pineda

Sebastián Alonzo Juan

Victor Valdés Cardona

Diego Esteban Gaspar

Roberto Salazar Barahona

Winston Leonardo Túnchez Cano

Fourteen murders and seven attempted murders of human rights defenders in Guatemala were registered between January and November 2016 by the Unit for the Protection of Human Rights Defenders of Guatemala (UDEFEGUA); whereas, according to the same sources, in 2016 there were 223 aggressions overall against human rights defenders, including 68 new legal cases launched against human rights defenders; whereas environmental and land rights defenders and those working on justice and impunity were the most frequently targeted categories of human rights defenders;

2017 has already seen the killing of human rights defenders Laura Leonor Vásquez Pineda and Sebastián Alonzo Juan, in addition to the journalists reported to have been killed in 2016 – Victor Valdés Cardona, Diego Esteban Gaspar, Roberto Salazar Barahona and Winston Leonardo Túnchez Cano;

In its resolution of 16 February 2017, the European Parliament:

- Condemns in the strongest terms the recent murders of Laura Leonor Vásquez Pineda, Sebastian Alonzo Juan and the journalists Victor Valdés Cardona, Diego Esteban Gaspar, Roberto Salazar Barahona and Winston Leonardo Túnchez Cano, as well as each of the 14 assassinations of other human rights defenders in Guatemala carried out in 2016; extends its sincere condolences to the families and friends of all of those human rights defenders;

- Calls for the urgent and mandatory implementation of the precautionary measures recommended by the IACHR and calls on the authorities to reverse the decision that unilaterally removes national precautionary measures benefitting human rights defenders;

 

INDONESIA

Hosea Yeimo

Ismael Alua

On 19 December 2016 Hosea Yeimo and Ismael Alua, two Papuan political activists, were detained and charged with ‘rebellion’ under the Indonesian Criminal Code, following peaceful political activities; whereas Hosea Yeimo and Ismael Alua were released on bail on 11 January 2017; whereas legal proceedings of the case continue; whereas, if convicted, they can face up to life imprisonment;

In its resolution of 19 January 2017, the European Parliament:

- Welcomes the release on bail of Hosea Yeimo and Ismael Alua on 11 January 2017; notes that the legal proceedings of the case will continue; calls on the Delegation of the EU to Indonesia to follow these legal proceedings;

- Asks the Indonesian authorities to consider dropping the charges against Hosea Yeimo, Ismael Alua and other prisoners of conscience against whom charges have been brought for peacefully exercising their right of freedom of expression;

LAOS

Somphone Phimmasone

Soukane Chaithad

Lod Thammavong,

March 2017 three Lao workers, Mr Somphone Phimmasone, Mr Soukane Chaithad and Ms Lod Thammavong, were sentenced to prison terms of between 12 and 20 years and the equivalent of tens of thousands of euros in fines for criticising the government on social media in relation to alleged corruption, deforestation, and human rights violations, while working in Thailand; whereas the three also stood accused of participating in an anti-government demonstration outside the Lao Embassy in Thailand in December 2015;

In its resolution of 14 September 2017, the European Parliament:

- Strongly condemns the prison sentences against Somphone Phimmasone, Soukane Chaithad and Lod Thammavong, and calls for their immediate release;

- Calls on the Vice-President of the Commission / High Representative of the Union for Foreign Affairs and Security Policy to urgently raise the case of Somphone Phimmasone, Lod Thammavong and Soukane Chaithad with the Government of Laos; calls on the EU Delegation to Laos to closely monitor the human rights situation in the country and, specifically, to be present at any proceedings held against Phimmasone, Thammavong and Chaithad, and to continue to raise the cases of jailed and missing individuals with the Lao authorities;

NICARAGUA

Francisca Ramirez

Francisca Ramirez, Coordinator of the National Council for the Defence of Land, Lake and Sovereignty, presented a formal complaint in December 2016 regarding acts of repression and aggressions experienced in Nueva Guinea; whereas Francisca Ramirez has been intimidated and arbitrarily detained and her family members have been violently attacked in retaliation to her activism;

Journalists in Nicaragua face harassment, intimidation and detention, and have received death threats;

In its resolution of 16 February 2017, the European Parliament:

- Urges the government to refrain from harassing and using acts of reprisal against Francisca Ramirez and other human rights defenders for carrying out their legitimate work; calls on the Nicaraguan authorities to end the impunity of perpetrators of crimes against human rights defenders; supports the right of environmental and human rights defenders to express their protest without retaliation; calls on Nicaragua to effectively launch an independent environmental impact assessment before engaging in further steps and to make the whole process public;

PAKISTAN

Asia Bibi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Shahbaz Bhatti

Salmaan Taseer

 

 

 

 

 

 

Taimoor Raza

The case of Aasiya Noreen, better known as Asia Bibi, continues to be a matter of grave importance for human rights concerns in Pakistan; whereas Asia Bibi, a Pakistani Christian woman, was convicted of blasphemy by a Pakistani court and sentenced to death by hanging in 2010; whereas should the sentence be carried out Asia Bibi would be the first woman to be lawfully executed in Pakistan for blasphemy; whereas various international petitions have called for her release on the grounds that she was being persecuted for her religion;

Christian minority minister Shahbaz Bhatti and Muslim politician Salmaan Taseer were murdered by vigilantes for advocating on her behalf and speaking out against the ‘blasphemy laws’; whereas, despite the temporary suspension of Asia Bibi’s death sentence, she remains incarcerated to the present day and her family remains in hiding;

On 10 June 2017 a Pakistani counter-terrorism court sentenced Taimoor Raza to death for allegedly committing ‘blasphemy’ on Facebook; whereas the activist Baba Jan and 12 other demonstrators have been sentenced to life imprisonment, the most severe sentence ever to have been handed down for demonstrating;

In its resolution of 15 June 2017, the European Parliament:

- Calls on the Pakistani Government to take urgent action to protect the lives and rights of journalists and bloggers; expresses its concern at the request made by the Pakistani authorities to Twitter and Facebook to disclose information about their users in order to identify individuals suspected of ‘blasphemy’; calls on the Government and Parliament of Pakistan to amend the Prevention of Electronic Crimes Act 2016 and to remove the overly wide-ranging provisions for monitoring and retaining data and shutting down websites on the basis of vague criteria; calls also for all death sentences handed down on charges of ‘blasphemy’ or political dissent to be commuted, including the sentence against Taimoor Raza; calls in this context on the President of Pakistan to make use of his power of clemency;

- Urges the Government of Pakistan to resolve, in as positive and swift a manner as possible, the ongoing case of Asia Bibi; recommends that steps be taken to ensure the safety of Ms Bibi and her family in the light of the historic treatment of victims of blasphemy allegations by vigilantes and non-judicial actors;

PHILIPPINES

Leila M. De Lima

Senator De Lima is a human rights advocate and the highest profile critic of Philippine President Rodrigo Duterte’s anti-drug campaign;

On 23 February 2017, an arrest warrant was issued against Senator Leila M. De Lima of the Philippines from the opposition Liberal Party on charges of alleged drug-related offences; she was arrested and detained; if convicted, she could face a sentence from 12 years up to life in prison and be expelled from the Senate; there are numerous claims of torture in places of detention that are not giving rise to inquiries;

Senator De Lima led the investigation into the alleged extrajudicial killings of an estimated 1 000 or more drug suspects in Davao, while President Duterte was mayor of the city; whereas following the hearings, Senator De Lima was exposed to a torrent of harassment and intimidation from the authorities, and these attacks have intensified over the last eight months;

Human rights defenders face regular threats, harassment, intimidation and cyber bullying; whereas those violating the rights of these groups are not being held to account owing to the fact that proper investigations are not being conducted;

In its resolution of 15 March 2017, the European Parliament:

- Calls for the immediate release of Senator Leila M. De Lima and for her to be provided with adequate security whilst in detention; calls on the authorities of the Philippines to ensure a fair trial, recalling the right to the presumption of innocence, to drop all politically motivated charges against her and to end any further acts of harassment against her;

- Strongly condemns the high number of extrajudicial killings by the armed forces and vigilante groups related to the anti-drug campaign; expresses its condolences to the families of the victims; expresses grave concern over credible reports to the effect that the Philippine police force is falsifying evidence to justify extrajudicial killings, and that overwhelmingly the urban poor are those being targeted; calls on the authorities of the Philippines to immediately carry out impartial and meaningful investigations into these extrajudicial killings and to prosecute and bring all perpetrators to justice; calls on the EU to support such investigations; calls on the authorities of the Philippines to adopt all necessary measures to prevent further killings;

- Calls for the EU to closely monitor the case against Senator De Lima;

RUSSIA

Alexei Navalny and other protestors

Following the protests across Russia 26 March 2017, opposition politician Alexei Navalny was detained and fined USD 350 for organising banned protests and sentenced to 15 days in jail;

The verdict of the Leninsky Court in Kirov (8 February 2017) against Russian opposition politician Alexei Navalny on charges of embezzlement attempts served to silence yet another independent political voice in the Russian Federation; whereas the European Court of Human Rights has ruled that Navalny was denied the right to a fair trial in his prosecution in 2013 on the same charges;

whereas the Russian Government has opened a criminal investigation against unidentified people who called on internet for a demonstration in Moscow on 2 April 2017 demanding the resignation of Prime Minister Dmitry Medvedev, an end to Russian military operations in Ukraine and Syria, the release of Navalny and payment of compensation to activists detained during a Moscow protest on 26 March; whereas on 2 April at least 31 people were arrested during opposition protests in Moscow and thereafter detained for ‘breaches of public order’;

In its resolution of 6 April 2017, the European Parliament:

- Condemns the police operations in the Russian Federation attempting to prevent and disperse peaceful anti-corruption demonstrations, and detaining hundreds of citizens, including Alexei Navalny, whose organisation initiated the demonstrations;

- Expresses strong concern that the detaining of Alexei Navalny demonstrates a case of the Russian authorities using the law on public assemblies to fast-track peaceful protesters to prison and commit subsequent systemic abuse;

- Condemns the constant efforts to silence Alexey Navalny, and expresses support for his organisation’s efforts to raise awareness of, and combat, corruption in public institutions and among political representatives and public office holders; regards with deep concern the Court decision of February 2017, which effectively excludes Alexey Navalny from the political arena, further constrains political pluralism in Russia and raises serious questions as to the fairness of democratic processes in Russia;

UKRAINE

The cases of Crimean Tatars

Ilmi Umerov, Crimean Tatar Leader and Deputy Chair of the Mejlis, was sentenced to a period of two years in prison for voicing dissent against the illegal annexation of the Crimean peninsula under Article 280.1 of the Russian criminal code on ‘public calls to action aimed at violating Russia’s territorial integrity’;

Akhtem Chiygoz, Deputy Chair of the Mejlis, was sentenced to eight years of imprisonment for ‘organising mass disturbances’ on 26 February 2014;

Journalist Mykola Semena received a suspended prison sentence for a period of two-and-a-half years and a three-year ban on conducting journalistic work on the basis of Article 280.1 of the Russian criminal code on ‘public calls to action aimed at violating Russia’s territorial integrity’;

In its resolution of 5 October 2017, the European Parliament:

- Condemns the sentencing of Ilmi Umerov, Crimean Tatar Leader and Deputy Chair of the Mejlis, Akhtem Chiygoz, Deputy Chair of the Mejlis, and journalist Mykola Semena; demands that these convictions be reversed and that Mr Umerov and Mr Chiygoz are immediately and unconditionally released and all charges against Mr Semena are immediately and unconditionally dropped;

- Condemns the discriminatory policies imposed by the so-called authorities against, in particular, the indigenous Crimean Tatar community, the infringement of their property rights, the increasing intimidation in political, social and economic life of this community and of all those who oppose the Russian annexation;

SUDAN

Mohamed Zine al-Abidine

The Sudanese National Intelligence and Security Service (NISS) filed charges against Mohamed Zine al-Abidine and his editor-in-chief, Osman Mirgani;

23 October 2017 a Sudanese court sentenced Mohamed Zine al-Abidine to a suspended jail term with a five-year probation period on charges of having violated the journalism code of ethics;

The editor-in-chief of Al-Tayar, Osman Mirgani, was sentenced to pay a fine of 10 000 Sudanese pounds or serve a six-month prison sentence on the same charges, and was released after the fine was paid by the Sudanese Journalists Union;

The lawyer representing both Mohamed Zine al-Abidine and Osman Mirgani has stated his intention to appeal the verdict against them;

It has been reported that the NISS questions and detains journalists and has filed multiple lawsuits against Sudanese journalists and arbitrarily confiscated entire issues of newspapers.

In 2016 there were at least 44 cases of confiscated publications affecting 12 newspapers, including five issues of Al-Jareeda in a single week;

In its resolution of 16 November 2017, the European Parliament:

- Expresses its deep concern at the sentencing of Mohamed Zine al-Abidine by the Press Court in Khartoum on 23 October 2017 to a suspended jail term with a five-year probation period, and calls on the Sudanese authorities to immediately review all charges against him;

- Urges the Sudanese authorities to put an immediate end to all forms of harassment, intimidation and attacks against journalists and defenders of freedom of online and offline expression, and to undertake democratic reforms as a means to ensure the protection and promotion of human rights in the country, including freedom of expression, in accordance with its obligations under the Interim National Constitution of Sudan and its international commitments, including the Cotonou Agreement;

Calls for the EU and its Member States to provide support to civil society organisations by means of technical assistance and capacity-building programmes, so as to improve their human rights advocacy and rule-of-law capabilities and enable them to contribute more effectively to the improvement of human rights in Sudan;

VIETNAM

Nguyen Van Hoa

22-year-old videographer and blogger Nguyen Van Hoa was initially arrested under Article 258 of the Vietnamese Penal Code and charged with ‘abusing democratic freedoms to infringe upon the interests of the state’;

April 2017, these charges were upgraded to a violation of Article 88; whereas Article 88 of the Penal Code has been widely used against human rights defenders (HRDs) who have highlighted abuses in Vietnam.

On 27 November 2017, Nguyen Van Hoa was sentenced to seven years’ imprisonment for having disseminated online information, including videos, on the environmental disaster in Ha Tinh Province that took place in April 2016, when Formosa Ha Tinh, a Taiwanese steel company, caused an illegal discharge of toxic industrial waste into the ocean, which had devastating environmental effects along 200 km of coastline, killing marine life and making people ill;

In its resolution of 14 December 2017, the European Parliament:

- Condemns the sentencing of Nguyen Van Hoa to seven years in prison; underlines that Nguyen Van Hoa has exercised his right to freedom of expression; urges the Vietnamese authorities to release Nguyen Van Hoa immediately and unconditionally;

- Calls on the Vietnamese authorities to release all citizens detained for peacefully exercising their freedom of expression;

- Calls on the Vietnamese authorities to address the environmental disaster in the Ha Tinh Province, which caused mass fish deaths in the region and affected the lives of thousands of people, through legislative measures aimed at restoring and rehabilitating the local economy;

 

ZAMBIA

Hakainde Hichilema

11 May 2017 marked one month since the incarceration of the UPND leader Hakainde Hichilema, who was arrested together with five of his employees by heavily armed police officers in a raid on his house on 11 April;

Hichilema was accused of endangering the President’s life by allegedly obstructing the presidential motorcade in Mongu on 9 April 2017, and was immediately charged with treason, a non-bailable offence in Zambia, as well as with disobeying statutory duty, disobeying lawful orders and using insulting language; whereas he rejected all these allegations;

Hichilema’s lawyers called the case baseless and requested that the Lusaka Magistrate Court drop the charges; whereas the Court upheld the charges on the ground that only the High Court was competent for treason cases;

Hichilema is currently held at the Lusaka Central Correctional Facility, where access to private media, lawyers, supporters and friends is limited; whereas acts of degrading treatment under detention have been reported by Hichilema and his lawyers;

In its resolution of 18 May 2017, the European Parliament:

- Expresses its concern at the arrest and incarceration of Hakainde Hichilema and insists on the need to ensure fairness, diligence and transparency at all times in the application of the law and all along the justice process; notes with concern reports of political motivation in relation to the charges, and therefore reminds the Zambian Government of its obligation to guarantee fundamental rights and the rule of law, including access to justice and the right to a fair trial, as provided for in the African Charter and in other international and regional human rights instruments;

- Calls on the Zambian authorities to conduct a prompt, impartial and thorough investigation into the alleged ill-treatment suffered by Hichilema during his detention and to hold those responsible to account;

ZIMBABWE

Pastor Evan Mawarire and other cases of restriction of freedom of expression

On 1 February 2017 Pastor Evan Mawarire was arrested at Harare airport on his return to Zimbabwe; whereas he was initially charged with ‘subverting a constitutional government’ under Section 22 of the Criminal Procedure Act, an offence which is punishable with imprisonment for up to 20 years; whereas on 2 February 2017 another charge was added, that of insulting the flag under Section 6 of the Flag of Zimbabwe Act; whereas Pastor Mawarire was only released on bail after having spent nine days in custody;

In a public statement, the Zimbabwean Human Rights Commission expressed deep concern about the brutality and violent conduct of the police, stating that the fundamental rights of demonstrators were violated, and called on the Zimbabwean authorities to investigate and bring the perpetrators to justice;

Itai Dzamara, a journalist and political activist, was abducted on 9 March 2015 by five unidentified men at a barbershop in Harare; whereas the High Court ordered the government to search for Dzamara and report on progress to the Court every fortnight until his whereabouts had been determined; whereas the fate of Mr Dzamara remains unknown;

In its resolution of 18 March 2017, the European Parliament:

- Deplores the arrest of Pastor Evan Mawarire; stresses that his release on bail is not sufficient and that the politically motivated charges against him must be completely withdrawn;

- Calls on the Zimbabwean authorities to ensure that the criminal justice system is not misused to target, harass or intimidate human rights defenders such as Pastor Evan Mawarire;

- Calls on the Zimbabwean authorities to ascertain Mr Dzamara’s whereabouts and to ensure that those who are responsible for his abduction face justice; notes that expressing opinion in a non-violent way is a constitutional right for all Zimbabwean citizens and it is the obligation of the authorities to protect the rights of all citizens;

ANNEX II: LIST OF RESOLUTIONS

List of resolutions adopted by the European Parliament during the year 2017 and relating directly or indirectly to human rights violations in the world

Country

Date of adoption in plenary

Title

Africa

Central African Republic +

19.01.2017

Central African Republic

Burundi +

19.01.2017

Situation in Burundi

DCR and Gabon *

02.02.2017

Rule of law crisis in the Democratic Republic of the Congo and in Gabon

Zimbabwe +

16.03.2017

Zimbabwe, the case of Pastor Evan Mawarire

South Sudan +

18.05.2017

South Sudan

Zambia +

18.05.2017

Zambia, particularly the case of Hakainde Hichilema

Ethiopia +

18.05.2017

Ethiopia, notably the case of Dr Merera Gudina

Kenya *

18.05 2017

Dadaab refugee camp

DRC *

14.06.2017

Situation in the Democratic Republic of the Congo

Eritrea +

06.07.2017

Eritrea, notably the cases of Abune Antonios and Dawit Isaak

Burundi +

06.07.2017

Burundi

Gabon +

14.09.2017

Gabon, repression of the opposition

Malawi +

5.10.2017

Situation of people with albinism in Malawi and other African countries

Madagascar +

16.11.2017

Madagascar

Sudan +

16.11.2017

Freedom of expression in Sudan, notably the case of Mohamed Zine al -Abidine

Somalia +

16.11.2017

Terrorist attacks in Somalia

Americas

Nicaragua +

16.02.2017

Situation of human rights and democracy in Nicaragua, the case of Francisca Ramirez

Guatemala +

16.02.2017

Guatemala, notably the situation of human rights defenders

Venezuela *

27.04.2017

Situation in Venezuela

El Salvador +

14.12.2017

The cases of women prosecuted for miscarriage

Asia

Indonesia +

19.01.2017

Indonesia, notably the cases of Hosea Yeimo, Ismael Alua and the Governor of Jakarta

Philippines +

16.03.2017

Philippines – the case of Senator Leila M. De Lima

Bangladesh +

06.04.2017

Bangladesh, including child marriages

South and South East Asia *

13.06.2017

Statelessness in South and South East Asia

Azerbaijan +

15.06.2017

The case of Afgan Mukhtarli and situation of media in Azerbaijan

Pakistan +

15.06.2017

Pakistan, notably the situation of human rights defenders and the death penalty

Indonesia +

15.06.2017

Human rights situation in Indonesia

China / Taiwan +

06.07.2017

The cases of Nobel laureate Liu Xiaobo and Lee Ming-che

Cambodia +

14.09.2017

Cambodia, notably the case of Kem Sokha

Laos +

14.09.2017

Laos, notably the cases of Somphone Phimmasone, Lod Thammavong and Soukane Chaithad

Myanmar +

14.09.2017

Myanmar, in particular the situation of Rohingyas

Maldives +

5.10.2017

Situation in Maldives

Vietnam +

14.12.2017

Freedom of expression in Vietnam, notably the case of Nguyen Van Hoa

Cambodia +

14.12.2017

Cambodia: notably the dissolution of CNRP Party

Afghanistan *

14.12.2017

Situation in Afghanistan

Myanmar *

14.12.2017

Situation of the Rohingya people

Europe

Ukraine +

16.03.2017

Ukrainian prisoners in Russia and the situation in Crimea

Russia +

06.04.2017

Russia, the arrest of Alexei Navalny and other protestors

Belarus +

06.04.2017

Belarus

Ukraine +

5.10.2017

The cases of Crimean Tatar leaders Akhtem Chiygoz, Ilmi Umerov and the journalist Mykola Semena

Middle East

Kuwait and Bahrain +

16.02.2017

Executions in Kuwait and Bahrain

Middle East *

18.05.2017

Achieving the two-state solution in the Middle East

Syria *

18.05.2017

EU Strategy on Syria

Yemen *

15.06.2017

Humanitarian situation in Yemen

Yemen *

30.11.2017

Situation in Yemen

Cross-cutting issues

UNHRC sessions *

16.03.2017

EU priorities for the UN Human Rights Council sessions in 2017

Gender equality *

14.03.2017

Equality between women and men in the EU in 2014-2015

Gender equality *

14.03.2017

Equal treatment between men and women in the access to and supply of goods and services

Gender equality *

14.03.2017

EU funds for gender equality

Women *

04.04.2017

Women and their roles in rural areas

Migration *

05.04.2017

Addressing refugee and migrant movements: the role of EU external action

Business and human rights *

27.04.2017

EU flagship initiative on the garment sector

Vulnerable adults *

01.06.2017

Protection of vulnerable adults

Anti-Semitism *

01.06.2017

Combating anti-semitism

War crimes *

04.07.2017

Addressing human rights violations in the context of war crimes, and crimes against humanity, including genocide

Women *

12.09.2017

EU accession to the Council of Europe Convention on preventing and combating violence against women and domestic violence

Corruption and human rights *

13.09.2017

Corruption and human rights in third countries

Women *

3.10.2017

Women’s economic empowerment in the private and public sectors in the EU

Civil society *

3.10.2017

Addressing shrinking civil society space in developing countries

Child marriage

4.10.2017

Ending child marriage

Prison systems and conditions *

5.10.2017

Prison systems and conditions

Roma *

25.10.2017

Fundamental rights aspects in Roma integration in the EU: fighting anti-Gypsyism

Women

26.10.2017

Combating sexual harassment and abuse in the EU

Children *

14.12.2017

Implementation of the directive on combating the sexual abuse and sexual exploitation of children and child pornography

___________________________

+ - urgency resolution according to rule 135, EP RoP

* - resolutions with human rights-related issues

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (5.11.2018)

til Udenrigsudvalget

Årsberetning 2017 om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området
(2018/2098(INI))

Ordfører for udtalelse: José Inácio Faria

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at EU i henhold til artikel 8 i TEUF er forpligtet til at fremme ligestilling mellem kønnene og sikre integration af ligestillingsaspektet i alle dets tiltag; der henviser til, at EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd indeholder bestemmelser om integration af ligestilling mellem kønnene i EU's handelspolitik og udenrigspolitik;

B.  der henviser til, at vold mod kvinder og piger er en af de mest udbredte menneskerettighedskrænkelser, som berører alle samfundslag, uanset alder, uddannelse, indkomst, social stilling og oprindelses- eller bopælsland, og udgør en væsentlig hindring for at opnå ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at kvinder og børn, herunder flygtningekvinder og -børn, er blandt de mest sårbare grupper i samfundet under væbnede konflikter;

C.  der henviser til, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er baseret på grundlæggende menneskerettigheder og er væsentlige dele af den menneskelige værdighed; der endvidere henviser til, at disse rettigheder endnu ikke er sikret i alle dele af verden, herunder i dele af EU;

1.  understreger behovet for, at EU i overensstemmelse med de bæredygtige udviklingsmål (SDG) for 2030-dagsordenen, den europæiske konsensus om udvikling og handlingsplanen for ligestilling mellem kønnene 2016-2020 (EU's kønshandlingsplan II) fortsat forfølger sit engagement i at udvikle samfund, der er fri for alle former for forskelsbehandling og vold, og som bidrager til en ligestillet, sikker, velstående og bæredygtig verden;

2.  minder om, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et centralt princip i EU og medlemsstaterne, jf. artikel 3, stk. 3, i TEU, og at fremme heraf gennem integrering af kønsaspektet, herunder i andre lande rundt omkring i verden gennem eksterne politikker, er et af EU's principielle mål;

3.  minder om, at EU's kønshandlingsplan II er et af EU's grundlæggende redskaber til at forbedre ligestilling mellem kønnene i tredjelande; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Parlamentets beslutning af 8. oktober 2015 om fornyelsen af EU's handlingsplan for ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet[1] og dets beslutning af 31. maj 2018 om gennemførelse af det fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0182) om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020[2];

4.  understreger nødvendigheden af, at EU fortsat er engageret i den fuldstændige gennemførelse af forpligtelser og tilsagn vedrørende kvinders rettigheder i henhold til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), Beijinghandlingsprogrammet og handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og respekterer resultaterne af deres revisionskonferencer;

5.  understreger behovet for at sikre tanke-, tros- og religionsfrihed, navnlig for troende kvinder, som er særligt sårbare;

6.  bemærker, at den neoliberale ramme faktisk skader bæredygtig udvikling og menneskerettigheder, herunder kvinders rettigheder, som er en del af menneskerettighederne;

7.  påpeger, at ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende rettighed, og fremhæver, at FN's generalsekretær, António Guterres, har bekræftet, at "der er overvældende mange beviser på, at investering i kvinder er den mest effektive måde at løfte samfund, virksomheder og lande på. Kvinders deltagelse gør fredsaftaler stærkere, samfund mere modstandsdygtige og økonomier mere dynamiske";

8.  udtrykker samtidig bekymring over de fortsatte tilbageslag for kvinders rettigheder og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) samt over grundlæggende lovgivning i mange dele af verden, der begrænser sådanne rettigheder;

9.  understreger behovet for at sikre universel adgang til hele spektret af seksuelle og reproduktive sundhedsydelser af høj kvalitet til overkommelige priser, herunder omfattende information om seksuel og reproduktiv sundhed og seksualundervisning og undervisning i relationer, familieplanlægning og moderne svangerskabsforebyggende midler, sikker og lovlig abort og den anbefalede graviditets- og fødselspleje for at forhindre børne- og mødredødelighed; understreger, at der i alle målene for bæredygtig udvikling er eksplicit fokus på ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position, og at der bør gøres en større indsats for at sikre, at kvinder kan udøve deres rettigheder fuldt ud, og at politikker, der fremmer styrkelsen af kvinders status og deltagelse i beslutningsprocessen, gennemføres effektivt;

10.  understreger betydningen af at betragte adgang til sundhed som en menneskeret; fremhæver behovet for at sikre adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder foranstaltninger til at sikre, at kvinder har ret til selv at bestemme over deres egen krop og deres eget liv, har adgang til familieplanlægning og til passende hygiejneartikler til kvinder og modtager den anbefalede fødselspleje med henblik på at forhindre børne- og mødredødelighed; fremhæver, at sikre aborter er et vigtigt element i redning af kvinders liv, og at de bidrager til at undgå højrisikofødsler og mindske spædbørns- og børnedødelighed; understreger betydningen af adgang til tilstrækkelige kønssensitive mentale sundhedsydelser, navnlig i konflikt- og postkonfliktsituationer;

11.  fordømmer på det kraftigste genoptagelsen og udvidelsen af den såkaldte Global Gag-regel (global mundkurv) og dens indvirkning på kvinders og pigers sundhedspleje og rettigheder på verdensplan; gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne om at fylde det finansieringshul, der er skabt af USA på dette område, ved at gøre brug af udviklingsfinansiering fra både nationalstaterne og EU;

12.  finder det uacceptabelt, at kvinders og pigers kroppe stadig udgør en ideologisk slagmark, særligt med hensyn til deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder; opfordrer EU og medlemsstaterne til at anerkende kvinders og pigers umistelige ret til kropslig integritet og selvstændig beslutningstagning og fordømmer de gentagne krænkelser af kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, herunder nægtelse af adgang til familieplanlægningstjenester, præventionsmidler til overkommelige priser og sikker og lovlig abort;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke gennemførelsen af politikker, der giver piger og kvinder flere muligheder for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse samt til inden for rammerne af SDG 5 og ILO's 2018-initiativ "Kvinder på arbejdspladsen" at fokusere på at give kvinder og piger lige adgang til grunduddannelse, videregående uddannelser og erhvervsuddannelser, livslang læring, anstændigt arbejde og lige løn, lige adgang til finansielle tjenesteydelser og repræsentation i økonomiske og politiske beslutningsprocesser;

14.  bemærker, at kvinderettighedsorganisationer og kvinderettighedsforkæmpere udsættes for målrettede angreb og navnlig lider under indskrænkningen af civilsamfundets spillerum; understreger behovet for, at EU yder politisk støtte til og i stigende grad beskytter og øger finansielle bevillinger til uafhængige civilsamfundsorganisationer, der fremmer kvinders og pigers rettigheder på alle områder; fremhæver behovet for at sikre beskyttelse af kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, som oplever en stigning i trusler og vold og endog er blevet myrdet som en direkte følge af deres aktivisme; opfordrer indtrængende EU til at tage hensyn til de særlige behov for beskyttelse, som kvindelige menneskerettighedsforkæmpere har, og alle medlemsstater til at respektere FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere;

15.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at resultaterne af det 62. møde i FN's Kommission for Kvinders Status (CSW) medtages i dens politikker og vil sætte fornyet skub i indsatsen for at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder i landdistrikter;

16.  understreger betydningen af, at gøre uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fagene) samt de humanistiske fag tilgængelige for kvinder og piger med særlig vægt på at styrke deres talenter og kompetencer og øge deres antal i STEM-sektoren;

17.  minder om, at der bør udvikles passende foranstaltninger på uddannelsesområdet for at støtte uddannelsesprogrammer, der er fri for stereotyper, herunder aktivt medborgerskab, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af interkulturelle kompetencer og interkulturel forståelse, for at ruste de studerende bedre til medborgerskab;

18.  fordømmer alle former for vold såsom vold i hjemmet, psykisk chikane, seksuel udnyttelse, menneskehandel og børneægteskaber og tvangsægteskaber, der pålægges kvinder og piger i Europa og på verdensplan, som alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

19.  glæder sig over EU's fælles indsats og investeringer – sammen med FN – i forbindelse med lanceringen af Spotlightinitiativet, som har til formål at fjerne alle former for vold mod kvinder og piger, og minder om, at vold mod kvinder og piger er en af de mest udbredte, vedvarende og ødelæggende krænkelser af menneskerettighederne; henviser til, at kvinder og piger rundt om i verden fortsat er de mest sårbare over for kønsbaseret og seksuel vold, seksuel chikane, seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, og at misbrug også omfatter politisk og økonomisk forskelsbehandling, vold i hjemmet, mobning, seksuel udnyttelse, æresforbrydelser, menneskehandel, børneægteskaber, tvangsægteskaber, kvindelig kønslemlæstelse og voldtægt som et krigsvåben; fordømmer på det kraftigste alle former for vold mod kvinder og piger; opfordrer endvidere EU og medlemsstaterne til at intensivere deres kamp mod kønslig lemlæstelse af piger og kvinder i hele verden og i EU, idet Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) i 2017 anslog, at mindst 500 000 kvinder i EU har været udsat for kvindelig kønslemlæstelse, og at yderligere 180 000 piger og kvinder stadig er i fare herfor;

20.  beklager dybt, at det nuværende program i henhold til Europa-Parlamentets undersøgelse af gennemførelsen af​EU's kønshandlingsplan II tilsyneladende tilsidesætter kønsdimensionen i krisesituationer eller vanskelige konflikter; beklager, at det blandt andet har resulteret i, at piger og kvinder, som har været ofre for krigsvoldtægter, ikke har adgang til ikkediskriminerende pleje, specielt omfattende lægehjælp, herunder abort, til trods for at EU's kønshandlingsplan II har til formål at styrke kvinders mulighed for at kontrollere deres seksuelle og reproduktive liv;

21.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at håndtere menneskehandel på effektiv vis; påpeger, at en række undersøgelser har bevist, at størstedelen af ofrene for menneskehandel er kvinder og piger, der, når de når Europa, bliver tvunget ind i prostitution i medlemsstaterne;

22.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at lægge særlig vægt på respekt for kvinders og pigers menneskerettigheder i alle handels- og partnerskabsaftaler med tredjelande;

23.  understreger, at mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen også er krænkelser af menneskerettighederne;

24.  opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, samt EU til at fremskynde ratificeringen og gennemførelsen af Istanbulkonventionen, som er det første retligt bindende internationale instrument, der søger at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder, i alle dens dele, for at sikre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne indsats på dette område; opfordrer til fuld overholdelse af Istanbulkonventionen; understreger, at religiøse, kulturelle og traditionelle forskelle såvel som enhver anden omstændighed på ingen måde kan retfærdiggøre forskelsbehandling eller nogen form for vold;

25.  anerkender behovet for at gøre noget ved den særlige situation for kvinder, der udsættes for flere former for forskelsbehandling, f.eks. på grund af kønsidentitet, race, klasse, handicap, særlige evner eller migrationsstatus; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at udforme og evaluere udenrigspolitikker fra både et kønssensitivt og tværsektorielt perspektiv;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forstærke deres bestræbelser på at udrydde alle former for kønsbaseret vold, herunder børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, kønsdrab, tvungen sterilisation og voldtægt inden for ægteskabet;

27.  understreger, at EU har forpligtet sig til at fremme ligestilling mellem kønnene og sikre integration af ligestillingsaspektet i alle sine aktiviteter, hvilket er en forpligtelse, der er fastlagt i traktaterne, således at ligestilling bliver en central prioritet i alle EU's retningslinjer, samarbejdsrelationer, politikker og aktioner, herunder eksterne foranstaltninger; støtter derfor den samordnede indsats i forbindelse med de multilaterale dialoger og aktiviteter, som EU-delegationerne gennemfører, f.eks. valgobservationsmissioner; understreger, at det er nødvendigt at styrke det arbejde, som EU-Udenrigstjenestens ledende rådgiver for kønsspørgsmål i tredjelande udfører, som har til formål at fremme fred, sikkerhed og grundlæggende frihedsrettigheder, ved at sikre et særligt budget til hendes kompetenceområde;

28.  opfordrer Kommissionen til at medtage et kønskapitel i frihandelsaftaler med tredjelande og klausuler, der opfordrer disse lande til at ratificere og gennemføre de 27 internationale konventioner – om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse – som er anført i den generelle toldpræferenceordning (GSP) og GSP+; understreger, at det er afgørende at overvåge deres gennemførelse, at træffe foranstaltninger, når det er nødvendigt, og at lægge særlig vægt på ligestilling mellem kønnene; fremhæver, at CEDAW er en af de relevante konventioner under GSP+;

29.  beklager, at kun 21,9 % af lederne af EU-delegationerne ifølge 2016-statistikkerne er kvinder[3]; beklager, at kun én af EU's otte særlige repræsentanter er en kvinde; beklager, at kvinder kun udgør ca. 25 % af personalet i civile FSFP-missioner; beklager, at der ikke foreligger omfattende statistikker over kvinders deltagelse i militære FSFP-missioner og -operationer;

30.  bemærker, at det er nødvendigt med tilstrækkelig finansiering til ligestilling mellem kønnene i eksterne forbindelser for at opretholde det politiske engagement i forbindelse med dette mål; understreger, at den nuværende finansiering til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position fortsat er utilstrækkelig, og kræver, at der gøres en indsats for at rette op på denne situation i den næste FFR;

31.  glæder sig over tilgangen til integrering af kønsaspektet i EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske aktiviteter og understreger, at det er vigtigt at sørge for passende kønssensitive uddannelsesprogrammer for sundhedspersonale og humanitære hjælpearbejdere, herunder dem, der arbejder med nødhjælp;

32.  understreger betydningen af at inddrage kvinder, unge og LGBTQI-personer i freds- og forsoningsprocesser og den vigtige rolle, som kunst og interkulturel dialog kan spille i denne henseende, som anført i den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "Mod en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser" (JOIN (2016) 0029);

33.  understreger betydningen af at tage hånd om de særlige behov hos enker i alle aldre i konflikt- og postkonfliktområder, navnlig deres behov for finansiel og psykologisk støtte, og anerkender den fremtrædende rolle, som de bør spille i freds- og forsoningsprocesser;

34.  understreger, at religiøse, kulturelle og traditionelle forskelle på ingen måde kan retfærdiggøre forskelsbehandling eller nogen form for vold; støtter EU's initiativ "Forebyggelse af voldelig ekstremisme: en kønssensitiv tilgang" og presser på for at fremme kønssensitive projekter, der styrker kvinders og pigers rolle i forbindelse med fredsopbygning, konfliktforebyggelse og humanitær indsats;

35.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at fremme kvinders rolle i forebyggelsen af terrorisme; bemærker, at det fremgår af en række undersøgelser, at kvinder, som er mødre, gennem deres løbende dialog og dybe følelsesmæssige forbindelse med deres børn har potentiale til at få dem til at tage afstand fra forskellige former for radikalisering, som de måtte møde, og beskytte dem mod risikoen for at blive udsat for mental underkastelse fra forskellige ekstremistiske grupper; understreger, at kvinder, netop fordi de er et kontaktpunkt mellem samfundet og deres familie, kan spille rollen som "dørvogtere" ved at give vigtige oplysninger, der kan fremme ikkevoldelige indgreb for at forhindre mulige terrorhandlinger;

36.  opfordrer indtrængende EU til at bekæmpe kønsbaseret vold i sine aktiviteter med tredjelande og i medlemsstaterne efter bedste evne og ved at anvende alle tilgængelige instrumenter;

37.  fordømmer de grusomheder, der praktiseres mod fordrevne personer såsom flygtninge, migranter og asylansøgere, navnlig kvinder og piger; fordømmer, at homoseksualitet i visse tredjelande stadig er en forbrydelse; fordømmer alle former for forskelsbehandling og vold mod LGBTQI-personer; fordømmer den vedvarende situation, hvor kvinder og LGBTQI-personer bringer sig i alvorlig risiko for seksuel og kønsbaseret vold på ruter og i modtagelsescentre for at kunne søge asyl i EU; understreger, at kvinder, piger og LGBTQI-personer, der påberåber en velbegrundet frygt for kønsrelateret forfølgelse, skal være i stand til på sikker vis at anmode om visa af humanitære grunde; opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af kvindelige migranter, flygtninge og asylansøgere, herunder juridisk rådgivning, adgang til sundhed, sikre rum for kvinder og børn og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder sikker abort;

38.  understreger, at kønsbestemt vold og forskelsbehandling, herunder, men ikke kun voldtægt og seksuel vold, kvindelig kønslemlæstelse, tvangsægteskab, vold i familien, såkaldte æresforbrydelser og forskelsbehandling på grund af køn, som tolereres af staten, udgør forfølgelse og bør være gyldige grunde til at søge asyl eller humanitær beskyttelse og derfor bør afspejles i det nye instrument; opfordrer derfor Kommissionen til at anerkende kønsrelateret forfølgelse som et gyldigt grundlag for at søge international beskyttelse og til at sikre inddragelse af kønsaspektet i alle faser af asylproceduren ved at overholde UNHCR's retningslinjer for international beskyttelse fra 2002 om kønsrelateret forfølgelse;

39.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke anvendelsen af kønssensitive tilgange for at imødekomme de særlige behov hos kvinder og piger, der har behov for international beskyttelse, med særligt fokus på at yde bistand til piger og kvinder, der er ofre for kønsbaseret vold i deres oprindelseslande og langs migrationsruterne;

40.  fordømmer alle former for forskelsbehandling og vold mod LGBTQI-personer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at øge og fremme den globale bevidsthed om LGBTQI-rettigheder gennem EU's eksterne foranstaltninger for at sætte en stopper for den forskelsbehandling, de dagligt udsættes for, i overensstemmelse med sine retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBTQI-personer;

41.  fordømmer, at kvinder i visse lande stadig har begrænset adgang til beslutningsprocesser og dermed er frataget deres grundlæggende borgerrettigheder.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.10.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

5

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Maria Arena, Beatriz Becerra Basterrechea, Heinz K. Becker, Vilija Blinkevičiūtė, Arne Gericke, Anna Hedh, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Florent Marcellesi, Barbara Matera, Angelika Mlinar, Maria Noichl, Marijana Petir, Pina Picierno, João Pimenta Lopes, Liliana Rodrigues, Ernest Urtasun, Ángela Vallina, Anna Záborská, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

José Inácio Faria, Eleonora Forenza, Jordi Solé, Julie Ward

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

18

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Angelika Mlinar

EFDD

Daniela Aiuto

GUE/NGL

Eleonora Forenza, Ángela Vallina

PPE

José Inácio Faria, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Barbara Matera

S&D

Maria Arena, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Hedh, Maria Noichl, Pina Picierno, Liliana Rodrigues, Julie Ward

VERTS/ALE

Florent Marcellesi, Jordi Solé, Ernest Urtasun

5

-

ECR

Arne Gericke, Jana Žitňanská

PPE

Heinz K. Becker, Marijana Petir, Anna Záborská

1

0

GUE/NGL

João Pimenta Lopes

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

  • [1]  EUT C 349 af 17.10.2017, s. 50.
  • [2]  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0239.
  • [3]  "EU-Udenrigstjenestens rapport om menneskelige ressourcer for 2017", offentliggjort den 16. maj 2018.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.11.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

6

8

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Michèle Alliot-Marie, Petras Auštrevičius, Bas Belder, James Carver, Lorenzo Cesa, Aymeric Chauprade, Javier Couso Permuy, Arnaud Danjean, Georgios Epitideios, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Michael Gahler, Tunne Kelam, Wajid Khan, Eduard Kukan, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, Ramona Nicole Mănescu, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Clare Moody, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Tonino Picula, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Michel Reimon, Jean-Luc Schaffhauser, Anders Sellström, Alyn Smith, Jordi Solé, Dobromir Sośnierz, Jaromír Štětina, Charles Tannock, Miguel Urbán Crespo, Ivo Vajgl

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Andrea Bocskor, Neena Gill, Rebecca Harms, Marek Jurek, Juan Fernando López Aguilar, Antonio López-Istúriz White, Urmas Paet, Bodil Valero, Mirja Vehkaperä, Marie-Christine Vergiat

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Eleonora Evi, Rupert Matthews, Miroslav Mikolášik, Liliana Rodrigues, Flavio Zanonato

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

41

+

ALDE

Petras Auštrevičius, Urmas Paet, Jozo Radoš, Ivo Vajgl, Mirja Vehkaperä

EFDD

Aymeric Chauprade, Eleonora Evi

PPE

Michèle Alliot-Marie, Lorenzo Cesa, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Tunne Kelam, Eduard Kukan, Antonio López-Istúriz White, David McAllister, Ramona Nicole Mănescu, Francisco José Millán Mon, Alojz Peterle, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Anders Sellström, Jaromír Štětina

S&D

Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Neena Gill, Wajid Khan, Arne Lietz, Juan Fernando López Aguilar, Andrejs Mamikins, Clare Moody, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Liliana Rodrigues, Flavio Zanonato

VERTS/ALE

Rebecca Harms, Barbara Lochbihler, Michel Reimon, Alyn Smith, Jordi Solé, Bodil Valero

6

-

ECR

Bas Belder, Marek Jurek

ENF

Jean-Luc Schaffhauser

NI

James Carver, Georgios Epitideios, Dobromir Sośnierz

8

0

ECR

Rupert Matthews, Charles Tannock

GUE/NGL

Javier Couso Permuy, Sabine Lösing, Miguel Urbán Crespo, Marie-Christine Vergiat

PPE

Andrea Bocskor, Miroslav Mikolášik

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 6. december 2018
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik