BETÆNKNING med et forslag til ikke-lovgivningsmæssig beslutning om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side
23.11.2018 - (08462/2018 – C8-0417/2018 – 2018/0122M(NLE))
Udenrigsudvalget
Ordfører: Alojz Peterle
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS IKKE-LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side
(08462/2018 – C8-0417/2018 – 2018/0122M(NLE))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (COM08462/2018),
– der henviser til udkast til den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side[1] (08463/2018),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union, og artikel 212, stk. 1, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0417/2018),
– der henviser til den strategiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan, som blev underskrevet 17. juli 2018,
– der henviser til den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan, som blev underskrevet 17. juli 2018,
– der henviser til det 25. bilaterale topmøde, der blev afholdt i Tokyo den 17. juli 2018, og til den fælles erklæring herfra,
– der henviser til det første bilaterale topmøde, der blev afholdt i Haag i 1991, og til vedtagelsen af en fælles erklæring om forholdet mellem EF og Japan,
– der henviser til det 20. topmøde mellem EU og Japan, der blev afholdt i 2010,
– der henviser til den fælles meddelelse af 19. september 2018 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank om "Forbindelser mellem Europa og Asien — byggesten til en EU-strategi",
– der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev offentliggjort af NF/HR i juni 2016,
– der henviser til retningslinjerne vedrørende EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik i Østasien, som blev godkendt af Rådet den 15. juni 2012,
– der henviser til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Japan om videnskabeligt og teknologisk samarbejde, der blev undertegnet i 2009[2],
– der henviser til handlingsplanen mellem EU og Japan fra 2001,
– der henviser til Udenrigsudvalgets ad hoc-delegations besøg i Tokyo den 3.-6. april 2018,
– der henviser til det 38. interparlamentariske møde mellem EU og Japan, som blev afholdt i Tokyo den 9.-10. maj 2018,
– der henviser til Underudvalget om Sikkerhed og Forsvars ad hoc-delegations besøg i Tokyo den 22.-25. maj 2017,
– der henviser til sin beslutning af 17. april 2014 med Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil om forhandlingerne om en strategisk partnerskabsaftale mellem EU og Japan[3],
– der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af ... om udkastet til afgørelse,
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2,
– der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0385/2018),
A. der henviser til, at EU og Japan har været strategiske partnere siden 2003 og fortsat arbejder tæt sammen i adskillige multilaterale fora;
B. der henviser til, at EU og Japan som ligesindede globale partnere deler et særligt ansvar for fremme af fred, stabilitet, multilateralisme, respekt for menneskerettighederne og velstand og for at forsvare en regelbaseret orden i en hurtigt skiftende verden;
C. der henviser til, at omkring en tredjedel af den globale økonomiske produktion vil være omfattet af den strategiske partnerskabsaftale/frihandelsaftalen mellem EU og Japan;
D. der henviser til, at den japanske regering har iværksat sikkerhedspolitiske reformer, som omfatter styrkelse af forsvarskapaciteten, modernisering af alliancen med USA og samarbejde med andre demokratier i og uden for regionen;
E. der henviser til, at Japans bidrag til international sikkerhed og stabilitet er steget; der henviser til, at der i Japans nationale sikkerhedsstrategi fra 2013 henvises til politikken om et "proaktivt bidrag til fred" baseret på princippet om internationalt samarbejde;
F. der henviser til, at Japan er NATO's ældste partner og har undertegnet samarbejdsaftaler om klassificerede oplysninger, cybersikkerhed, bekæmpelse af piratvirksomhed, katastrofehjælp og humanitær bistand;
G. der henviser til, at Japan i de senere årtier har nydt international anerkendelse for landets politik om militær tilbageholdenhed, hvilket på ingen måde har været til hinder for, at det er blevet en af de vigtigste økonomiske og politiske aktører i verden;
H. der henviser til, at Japan førte an i bestræbelserne på at revidere Stillehavspartnerskabet (TPP) efter USA's udtræden og ratificerede den reviderede aftale, den omfattende og progressive aftale om et Stillehavspartnerskab (CPTPP eller TPP-11), i juli 2018; der henviser til, at Japan også har udvist interesse for det regionale omfattende økonomiske partnerskab, der omfatter Kina;
I. der henviser til, at Japan er aktivt medlem af Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB), Den Afrikanske Udviklingsbank (AFDB), Den Interamerikanske Udviklingsbank (IADB), FN ' s Økonomiske og Sociale Kommission for Asien og for Stillehavsområdet (UNESCAP) og andre specialiserede FN-agenturer såvel som Asien-Europa-Mødet (ASEM) og Asia Cooperation Dialogue (ACD); der henviser til, at Japan er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling (IBRD), Den Internationale Valutafond (IMF), G7 og G20;
J. der henviser til, at den japanske regering godkendte et nyt charter for udviklingssamarbejde i februar 2015;
Aftalen og forbindelserne mellem EU og Japan
1. glæder sig over indgåelsen af udkastet til en strategisk partnerskabsaftale, som giver en retligt bindende ramme, styrker de bilaterale forbindelser mellem EU og Japan og øger samarbejdet på mere end 40 områder såsom udenrigspolitik og sikkerhedsspørgsmål, herunder fremme af fred og stabilitet, nødhjælpsforanstaltninger, global udvikling og humanitær bistand, økonomiske spørgsmål, forskning, innovation, uddannelse, fødevaresikkerhed, landbrugspolitik, IKT-politik, rumteknologi, kultur og sport samt om globale udfordringer, der kræver global koordinering, såsom klimaforandringer, migration, cybertrusler, folkesundhed, grænseoverskridende kriminalitet, fredsopbygningsoperationer, krisestyring og katastrofehåndtering og bekæmpelse af terrorisme;
2. fremhæver forbindelserne mellem den strategiske partnerskabsaftale og den økonomiske partnerskabsaftale, verdens største bilaterale frihandelsaftale; betragter indgåelsen af de to aftaler som en opgradering af partnerskabet med det formål at give borgerne i EU og Japan konkrete fordele og støtter yderligere samarbejde i multilaterale fora; glæder sig over den gensidige respekt og tillid, der blev styrket under forhandlingsprocessen;
3. glæder sig over henvisningen i artikel 1, stk. 3, i den strategiske partnerskabsaftale til en parlamentarisk dimension, der har til formål at styrke partnerskabet gennem dialog og samarbejde inden for politiske spørgsmål, udenrigs- og sikkerhedspolitikker og andet sektorsamarbejde; foreslår i denne forbindelse, at det japanske parlament og Europa-Parlamentet fortsætter med at udvikle parlamentarisk kontrol og dialog med henblik på at sikre, at det kontraktligt aftalte samarbejde gennemføres; opfordrer Europa-Parlamentet til at føre tilsyn med det blandede udvalgs møder og dokumenterne herfra; opfordrer indtrængende til, at civilsamfundet inddrages yderligere i gennemførelsen af den strategiske partnerskabsaftale, og at dets ejerskab heraf fremmes; gentager, at det er overbevist om, at den konkrete form for generelt og sektorbaseret samarbejde i princippet bør være baseret på de bæredygtighedsmålsætninger og -mål, der skal gennemføres inden 2030, vedtaget i fællesskab af FN og også godkendt af de kontraherende parter;
4. understreger behovet for at arbejde sammen på multilateralt plan for at fremme tiltrædelsen af traktaten om våbenhandel og gennemførelsen af ikkespredningstraktaten, forhindre spredning af masseødelæggelsesvåben, bekæmpe terrorisme og bekæmpe straffrihed for de mest alvorlige forbrydelser mod folkeretten og krænkelser af menneskerettighederne;
5. minder om, at der er behov for en omfattende og sammenhængende diplomatisk, økonomisk, kulturel og sikkerhedsmæssig tilgang i udviklingslandene, hvor sikkerhed og udvikling går hånd i hånd, en vision, der deles af EU og Japan;
Menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
6. bekræfter på ny det fælles tilsagn om respekt for menneskerettigheder, demokrati, grundlæggende frihedsrettigheder, god forvaltningspraksis og retsstatsprincippet og de fælles værdier, der er nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettigheder, og om at samarbejde for global fremme og beskyttelse af disse værdier og den regelbaserede international orden;
7. bemærker, at Japan ikke har ratificeret to grundlæggende ILO-konventioner (om forskelsbehandling og afskaffelse af tvangsarbejde), og glæder sig over Japans beslutning om at etablere en tværministeriel ramme til håndtering af gennemførelsen af tilsagn vedrørende bæredygtig udvikling under den økonomiske partnerskabsaftale, herunder ratificeringen af sådanne konventioner;
8. understreger behovet for yderligere samarbejde om kvinders rettigheder for at sikre, at opnåelse af ligestilling mellem kønnene er en af partnerskabets vigtigste målsætninger; opfordrer det japanske parlament til at arbejde videre med lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet;
9. støtter FN's bestræbelser på at udfase dødsstraffen; opfordrer EU til at indlede en dialog med den japanske regering om et moratorium for dødsstraf med henblik på sluttelig at afskaffe den;
Regionale og internationale forbindelser
10. minder om, at man i EU's globale strategi fra 2016 pegede på, at der er en direkte forbindelse mellem europæisk velstand og asiatisk sikkerhed, og opfordrede EU til at yde større praktiske bidrag og samarbejde med partnere som Japan for at fremme fred på den koreanske halvø og en meget vigtig fredelig bilæggelse af maritime og territoriale tvister i Det Østkinesiske Hav og Det Sydkinesiske Hav på grundlag af folkeretten og internationale konventioner; fremhæver vigtigheden af at opbygge tillid og af præventivt diplomati; understreger, at friheden i forbindelse med international navigation skal respekteres; glæder sig over mødet mellem premierminister Abe og præsident Xi den 26. oktober 2018 i Beijing og meddelelsen om et tilsagn om at åbne et nyt kapitel i forbindelserne som et skridt i retning af at forbedre de bilaterale bånd og mindske de regionale spændinger;
11. anerkender, at kinesisk og russisk indflydelse i Asien og Stillehavsområdet er en stor sikkerhedsmæssig udfordring for Japan og for EU's interesser, og glæder sig derfor over tilsagnene i den strategiske partnerskabsaftale om at uddybe det sikkerhedsmæssige samarbejde mellem EU og Japan som et bolværk mod disse trusler;
12. glæder sig over oprettelsen af Japans repræsentation i NATO den 1. juli 2018;
13. glæder sig over EU's nye strategi for forbedring af forbindelserne med Asien gennem fremme af dialog, stabilitet, regionalt og internationalt samarbejde, interoperabel transport, energinet og digitale net og mellemfolkelige forbindelser; understreger de muligheder, som sådanne forbindelser indebærer for flere udvekslinger på uddannelses-, videnskabs-, forsknings- og kulturområdet;
14. opfordrer til en udvidelse af det bilaterale samarbejde mellem EU og Japan og det plurilaterale samarbejde med Sydkorea, Nordkorea, USA og Kina til støtte for bestræbelserne på at sikre fred og opretholde stabilitet i regionen, fredelig sameksistens på den koreanske halvø og en fuldstændig, uigenkaldelig og kontrollerbar atomafrustning af Nordkorea; påpeger betydningen af yderligere samarbejde og gode naboskabsforbindelser mellem Japan og Sydkorea, som kan bidrage til regional stabilitet og adressere sikkerhedsrisici som f.eks. Nordkorea; lover at støtte et fortsat internationalt pres på Nordkorea for at sikre, at der tages konkrete skridt hen imod atomafrustning; støtter det internationale samarbejde om, hvordan man løser problemet med forsvundne japanske statsborgere, som frygtes bortført af det nordkoreanske regime; understreger, at stabilitet i det nordøstlige Asien er i overensstemmelse med Europas centrale interesser;
15. foreslår, at EU og Japan arbejder sammen om at øge ASEAN's kapacitet med hensyn til den regionale integrations- og samarbejdsdagsorden og kapaciteten til at løse konflikter i regionen i fællesskab og styrke ASEAN's nuværende centrale rolle i den multilaterale orden i Sydøstasien; støtter den beslutning, der blev truffet på det 33. ASEAN-Japan-forum i Tokyo om yderligere at styrke båndene og tage fat på regionale og internationale spørgsmål af fælles interesse og samarbejde om at fremme fred og stabilitet; mener, at fremme og beskyttelse af menneskerettighederne bidrager effektivt til disse to mål; opfordrer til synergier mellem Japans strategi for en fri og åben Stillehavsregion og EU's initiativer, herunder EU's investeringsplan og EU's udvidede transeuropæiske transportnet, med henblik på at fremme det globale samarbejde om konnektivitet;
16. noterer sig, at Japan har ambitioner om at blive ikke-permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd i 2023-2024, og glæder sig over landets bidrag til FN på områder som nedrustning og ikkespredning, fredsbevarelse og fredsopbygning og sikkerhed;
Sektorsamarbejde
17. fremhæver de muligheder og den dynamik, som den strategiske partnerskabsaftale giver med henblik på at udvikle de kulturelle forbindelser og samarbejde inden for ungdom, uddannelse og sport; noterer sig den nuværende ringe grad af mellemfolkelig kontakt og de sproglige barrierer; foreslår yderligere investeringer for at styrke kontakter mellem borgerne, den uddannelsesmæssige og kulturelle dialog, programmerne for akademisk mobilitet inden for rammerne af Erasmus+ og det offentlige diplomati for at fremme den gensidige forståelse og den kulturelle mangfoldighed;
18. henleder opmærksomheden på, at den særlige partnerskabsaftale sætter skub i bestræbelserne på at fremme sektorsamarbejdet om forbrugerbeskyttelse og drøftelserne om regulerings- og tilsynsordninger for den finansielle sektor;
19. mener, at EU og Japan som førende globale donorer med en lang tradition for officiel udviklingsbistand til mindre udviklede lande i Østasien og i de senere år i Afrika, Mellemøsten og Latinamerika er naturlige partnere sammen med modtagerregeringerne med hensyn til at koordinere bistanden og sikre sammenhæng; understreger, at hovedformålet med udviklingsbistand er fattigdomsbekæmpelse med opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og ser frem til et gensidigt samarbejde med henblik på at nå disse mål;
20. glæder sig over Japans ratifikation af klimaaftalen fra Paris i 2016 og opfordrer indtrængende til en effektiv gennemførelse af den, idet Japan proaktivt går forrest i bekæmpelsen af klimaændringer og optrapper afbødningsindsatsen; opfordrer EU og Japan til at intensivere samarbejdet inden for bæredygtig energi, f.eks. med hensyn til udvikling af lavemissionstransportformer; understreger, at udenrigsministerens rådgivende panel om klimaændringer udsendte sin rapport i februar 2018, hvor behovet for energiomstilling til vedvarende energi blev sat i centrum for Japans strategi for energidiplomati;
21. glæder sig over medtagelsen af bæredygtig skovforvaltning i aftalen og ser frem til yderligere udveksling af god praksis vedrørende ulovlig skovhugst, baseret på erfaringerne fra EU's tømmerforordning, med henblik på at indføre due diligence-forpligtelser i den japanske lovgivning;
22. beklager Japans forsøg på at få sat en stopper for moratoriet for kommerciel hvalfangst på møderne i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) i september 2018 og opfordrer til suspension af hvalfangst til videnskabelige formål;
23. understreger, at Japan er verdens næststørste kosmetikmarked; minder om, at afprøvning af kosmetiske midler på dyr og salg af importerede kosmetiske midler, der er afprøvet på dyr, er forbudt i EU; opfordrer i denne forbindelse parterne til at udveksle oplysninger og samarbejde med henblik på at sætte en stopper for afprøvning af kosmetiske midler på dyr i Japan;
24. understreger betydningen af at bevare den biologiske diversitet og opfordrer Japan til at ophæve sine forbehold over for konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES);
25. opfordrer til en hurtig ratifikation af den foreløbige aftale fra EU-medlemsstaternes parlamenters side og til en omhyggelig gennemførelse af aftalen i alle sektorer;
26. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Japans regering og parlament.
PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
|
Titel |
Strategisk partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side |
||||
|
Referencer |
|||||
|
Dato for høring / anmodning om godkendelse |
8.11.2018 |
|
|
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
AFET 15.11.2018 |
|
|
|
|
|
Ordførere Dato for valg |
Alojz Peterle 9.10.2018 |
|
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
21.11.2018 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
43 2 9 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Michèle Alliot-Marie, Nikos Androulakis, Petras Auštrevičius, Bas Belder, Victor Boştinaru, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Lorenzo Cesa, Georgios Epitideios, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule-Pēterse, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Arne Lietz, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Tonino Picula, Kati Piri, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Michel Reimon, Sofia Sakorafa, Jean-Luc Schaffhauser, Anders Sellström, Alyn Smith, Jordi Solé, Dobromir Sośnierz, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, László Tőkés, Miguel Urbán Crespo |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Doru-Claudian Frunzulică, Takis Hadjigeorgiou, Marek Jurek, Antonio López-Istúriz White, David Martin, Gilles Pargneaux, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Eleni Theocharous, Mirja Vehkaperä, Željana Zovko |
||||
|
Dato for indgivelse |
23.11.2018 |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
|
43 |
+ |
|
|
ALDE |
Petras Auštrevičius, Iveta Grigule-Pēterse, Javier Nart, Marietje Schaake, Mirja Vehkaperä |
|
|
ECR |
Bas Belder, Marek Jurek, Eleni Theocharous |
|
|
PPE |
Michèle Alliot-Marie, Elmar Brok, Lorenzo Cesa, Michael Gahler, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Antonio López-Istúriz White, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Alojz Peterle, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Anders Sellström, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, László Tőkés, Željana Zovko |
|
|
S&D |
Nikos Androulakis, Victor Boştinaru, Eugen Freund, Doru-Claudian Frunzulică, Arne Lietz, Andrejs Mamikins, David Martin, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Gilles Pargneaux, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Kati Piri |
|
|
VERTS/ALE |
Michel Reimon, Alyn Smith |
|
|
2 |
- |
|
|
ENF |
Jean-Luc Schaffhauser |
|
|
NI |
Georgios Epitideios |
|
|
9 |
0 |
|
|
GUE/NGL |
Takis Hadjigeorgiou, Sabine Lösing, Sofia Sakorafa, Helmut Scholz, Miguel Urbán Crespo |
|
|
NI |
James Carver, Dobromir Sośnierz |
|
|
VERTS/ALE |
Klaus Buchner, Jordi Solé |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller