Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Den globale økonomi bliver med hastige skridt digital, og som følge deraf er der opstået nye måder at gøre forretning på. Digitale virksomheder er karakteriseret ved det faktum, at deres drift er tæt knyttet til internettet. Digitale forretningsmodeller er især stærkt afhængige af muligheden for at gennemføre aktiviteter på afstand og med begrænset eller ingen fysisk tilstedeværelse, af slutbrugernes bidrag til deres værdiskabelse og af immaterielle aktiver.

(1)  Den globale økonomi bliver med hastige skridt digital, og som følge deraf er der opstået nye måder at gøre forretning på. Digitale virksomheder er karakteriseret ved det faktum, at deres drift er tæt knyttet til internettet. Digitale forretningsmodeller er især stærkt afhængige af muligheden for at gennemføre aktiviteter på afstand og med begrænset eller ingen fysisk eller skattepligtig tilstedeværelse i et givet land, af slutbrugernes bidrag til deres værdiskabelse og af immaterielle aktiver.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  De nuværende selskabsskatteregler blev primært udformet i løbet af det 20. århundrede til brug for traditionelle virksomheder. De er baseret på idéen om, at beskatningen finder sted der, hvor værdien skabes. Anvendelsen af de gældende regler på den digitale økonomi har imidlertid skabt en uoverensstemmelse mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor værdien skabes, hvilket navnlig er tilfældet ved forretningsmodeller, som er stærkt afhængige af brugerdeltagelse. Det står derfor klart, at de eksisterende selskabsskatteregler er utilstrækkelige, når det drejer sig om beskatning af den digitale økonomis overskud, og at de bør revideres.

(2)  De nuværende selskabsskatteregler blev primært udformet i løbet af det 20. århundrede til brug for traditionelle virksomheder. De er baseret på idéen om, at beskatningen finder sted der, hvor værdien skabes. Anvendelsen af de gældende regler på den digitale økonomi har imidlertid skabt en uoverensstemmelse mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor værdien skabes, hvilket navnlig er tilfældet ved forretningsmodeller, som er stærkt afhængige af brugerdeltagelse og immaterielle aktiver. Digitalisering har ændret forbrugernes rolle, så de nu i højere grad deltager i værdiskabelsesprocessen. Det står derfor klart, at de eksisterende selskabsskatteregler ikke tager højde for denne nye faktor, når det drejer sig om beskatning af den digitale økonomis overskud, og at de straks bør revideres.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2a)  Formålet er at lukke hullet mellem beskatning af digitale indtægter og traditionelle indtægter. Digitale virksomheder pålægges i øjeblikket kun en effektiv skattesats på 9,5 % i forhold til 23,2 % for traditionelle virksomhedsmodeller1a. Et skattesystem skal være retfærdigt og gavnligt for samfundet som helhed. Der bør være lige konkurrencevilkår for alle virksomheder, der driver virksomhed på det indre marked.

_________________

1a Kilde: Beregninger fra Europa-Kommissionens konsekvensanalyse baseret på ZEW (2016, 2017) og ZEW et al (2017).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Denne revision er en vigtig del af det digitale indre marked, eftersom det digitale indre marked har brug for en moderne og stabil skatteramme, så den digitale økonomi kan stimulere innovation, imødegå markedsfragmentering og give alle aktører mulighed for at udnytte de nye markedsdynamikker på retfærdige og afbalancerede vilkår.

(3)  Denne revision er en vigtig del af det digitale indre marked, eftersom det digitale indre marked3, har brug for en retfærdig, moderne og stabil skatteramme, så den digitaliserede økonomi kan stimulere innovation og inklusiv vækst, imødegå markedsfragmentering og give alle aktører mulighed for at udnytte de nye markedsdynamikker på retfærdige og afbalancerede vilkår. Digitaliseringen påvirker hele økonomien, hvilket rækker ud over indførelsen af en afgift på digitale tjenester; skattereglerne bør derfor reformeres. De ad hoc-foranstaltninger, der indgår i dette direktiv, bør ikke forsinke arbejdet med beskatningen af en væsentlig digital tilstedeværelse og med at indarbejde en sådan skat i et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag.

__________________

__________________

3 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En strategi for et digitalt indre marked i EU (COM(2015) 192 final af 6.5.2015).

3 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En strategi for et digitalt indre marked i EU (COM(2015) 192 final af 6.5.2015).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Eftersom problemet med beskatning af den digitale økonomi er globalt, vil den optimale løsning være at finde multilaterale, internationale løsninger. Kommissionen deltager derfor aktivt i den internationale debat. Arbejdet i OECD fortsætter p.t. Det er imidlertid en udfordring at skabe fremskridt på internationalt niveau. Derfor træffes der foranstaltninger for at tilpasse selskabsskattereglerne på EU-niveau6 og fremme indgåelsen af aftaler med jurisdiktioner uden for Unionen7, så selskabsskatterammen kan tilpasses de nye digitale forretningsmodeller.

(5)  Eftersom problemet med beskatning af den digitale økonomi er globalt, vil den optimale løsning være at finde multilaterale, internationale løsninger. Kommissionen deltager derfor aktivt i den internationale debat. Arbejdet i OECD, Den Internationale Valutafond (IMF), De Forenede Nationer (FN) og Verdensbankgruppen (WBG), som tilsammen udgør platformen for skattesamarbejdet, fortsætter p.t. Det er imidlertid en udfordring at skabe fremskridt på internationalt niveau. Derfor træffes der foranstaltninger for at tilpasse selskabsskattereglerne på EU-niveau og fremme indgåelsen af aftaler med jurisdiktioner7, uden for Unionen, så selskabsskatterammen kan tilpasses de nye digitale forretningsmodeller. Der bør sikres overensstemmelse med den inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS) for at garantere, at der ikke er nogen afvigelse fra de internationale standarder, og at undgå øget kompleksitet.

__________________

__________________

6 Forslag til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse (COM(2018) 147 final).

6 Forslag til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse (COM(2018) 147 final).

7 Kommissionens henstilling om selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse (C(2018) 1650 final).

7 Kommissionens henstilling om selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse (C(2018) 1650 final).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  I afventning af disse foranstaltninger, som kan tage tid at vedtage og gennemføre, er medlemsstaterne under pres for at handle, eftersom der er risiko for, at deres selskabsskattegrundlag bliver betydeligt udhulet med tiden. Ukoordinerede foranstaltninger truffet af medlemsstaterne enkeltvis kan fragmentere det indre marked og forvride konkurrencen, idet de hæmmer udviklingen af nye digitale løsninger og Unionens konkurrenceevne som helhed. Det er derfor nødvendigt at vedtage en harmoniseret tilgang til en midlertidig løsning til håndtering af problemet på målrettet vis, indtil en samlet løsning er på plads.

(6)  I afventning af disse foranstaltninger, som kan tage tid at vedtage og gennemføre, er medlemsstaterne under pres for at handle, eftersom der er risiko for, at deres selskabsskattegrundlag bliver betydeligt udhulet med tiden. Ukoordinerede foranstaltninger truffet af medlemsstaterne enkeltvis kan fragmentere det indre marked og forvride konkurrencen, idet de hæmmer udviklingen af nye digitale løsninger og Unionens konkurrenceevne som helhed. Det er derfor nødvendigt at vedtage en harmoniseret tilgang til en midlertidig løsning til håndtering af problemet på målrettet vis, indtil en samlet løsning er på plads. Den midlertidige løsning bør foreløbig begrænses for at undgå, at løsningen på fejlagtig vis bliver permanent. Der bør derfor indføres en udløbsklausul, som medfører, at dette direktiv automatisk udløber, når der fastlægges en samlet løsning, helst på internationalt plan. Hvis der ikke findes nogen samlet løsning, bør Kommissionen senest den 31. december 2020 overveje et forslag baseret på artikel 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorved Europa-Parlamentet og Rådet handler i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure. Dette er afgørende for hurtigt at nå frem til en aftale og forhindre en mangedobling af de ensidige nationale digitale skatter i medlemsstaterne.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  Denne midlertidige løsning bør fastsætte et fælles system for en skat på indtægter fra visse enheders levering af digitale tjenester ("SDT"). Det bør være en let gennemførlig foranstaltning målrettet indtægter fra levering af digitale tjenester, hvor brugerne bidrager betydeligt til værdiskabelsen. Denne faktor (brugernes værdiskabelse) ligger ligeledes til grund for tiltaget med hensyn til selskabsskatteregler som beskrevet i betragtning 5.

(7)  Denne midlertidige løsning bør fastsætte et fælles system for en skat på indtægter fra visse enheders levering af digitale tjenester, herunder onlineindhold ("SDT"). Det bør være en let gennemførlig foranstaltning målrettet indtægter fra levering af digitale tjenester, hvor brugerne og immaterielle aktiver bidrager betydeligt til værdiskabelsen. Denne faktor (brugernes værdiskabelse og væsentlige bidrag fra immaterielle aktiver) ligger ligeledes til grund for tiltaget med hensyn til selskabsskatteregler som beskrevet i betragtning 5.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  Skat på digitale tjenester bør kun pålægges indtægter fra levering af visse digitale tjenester. Disse digitale tjenester bør være dem, som er stærkt afhængige af brugernes værdiskabelse, og hvor uoverensstemmelsen mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor brugerne befinder sig, typisk er størst. Det er indtægter fra behandling af brugerinput, der bør beskattes, ikke selve brugerdeltagelsen.

(9)  Skat på digitale tjenester bør pålægges indtægter fra levering af digitale tjenester, som er stærkt afhængige af brugernes værdiskabelse samt af deres evne til levere tjenester uden eller med en begrænset fysisk tilstedeværelse. I disse tilfælde er uoverensstemmelsen mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor brugerne befinder sig, typisk størst.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Skattepligtige indtægter bør navnlig være dem, der stammer fra levering af følgende tjenester: i) placering på en digital grænseflade af reklame, der er målrettet denne grænseflades brugere ii) tilrådighedsstillelse af flersidede digitale grænseflader, som gør det muligt for brugere at finde andre brugere og interagere med disse, og som også kan facilitere bagvedliggende handel med varer eller tjenester direkte mellem brugerne (af og til omtalt som "formidlingstjenester"), og iii) overførsel af data indsamlet om brugere, som stammer fra sådanne brugeres aktiviteter på digitale grænseflader. Hvis levering af sådanne tjenester ikke skaber indtægter, bør der ikke være nogen skattepligt, hvad angår SDT. Andre indtægter opnået af den enhed, der leverer sådanne tjenester, men som ikke stammer direkte herfra, bør ligeledes falde uden for skattens anvendelsesområde.

(10)  Skattepligtige indtægter bør navnlig være dem, der stammer fra levering af følgende tjenester: i) tjenester, som består i placering på digitale grænseflader af reklamer, der er målrettet denne grænseflades brugere: (ii) tilrådighedsstillelse af flersidede digitale grænseflader, som gør det muligt for brugere at finde andre brugere og interagere med disse, og som også kan facilitere bagvedliggende handel med varer eller tjenester direkte mellem brugerne (af og til omtalt som "formidlingstjenester"), iii)behandling, overførsel og salg af data indsamlet om brugere, som stammer fra sådanne brugeres aktiviteter på digitale grænseflader og iv) levering af digitalt indhold såsom video, lyd eller tekst. Hvis levering af et sådant indhold og sådanne varer og tjenester ikke skaber indtægter, bør der ikke være nogen skattepligt, hvad angår SDT. Andre indtægter opnået af den enhed, der leverer sådanne tjenester, men som ikke stammer direkte herfra, bør ligeledes falde uden for skattens anvendelsesområde.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Hvad angår flersidede digitale grænseflader, som faciliterer bagvedliggende levering af varer eller tjenester direkte mellem grænsefladens brugere, bør sådanne bagvedliggende transaktioner og de indtægter, som brugerne genererer, forblive uden for skattens anvendelsesområde. Indtægter fra detailaktiviteter, der består i salg af varer eller tjenester, som foregår online via webstedet for leverandøren af sådanne varer og tjenester, og hvor leverandøren ikke fungerer som formidler, bør ligeledes ikke være omfattet af skattens anvendelsesområde, fordi det for detailhandleren er de varer og tjenester, der leveres, som skaber værdi, og den digitale grænseflade udelukkende fungerer som kommunikationsmiddel. Hvorvidt en leverandør sælger varer eller tjenester online for egen regning eller yder formidlingstjenester vil skulle fastslås ved at tage højde for transaktionernes juridiske og økonomiske substans, som den fremgår af de relevante parters aftale. En leverandør af en digital grænseflade, hvor varer fra tredjemand gøres tilgængelige, kan siges at levere en formidlingstjeneste (med andre ord tilrådighedsstillelse af en flersidet digital grænseflade), hvor der ikke findes nogen lagerrisici af betydning, eller hvor det er tredjemand, som i praksis fastsætter prisen på sådanne varer.

(13)  Hvad angår flersidede digitale grænseflader, som faciliterer bagvedliggende levering af varer eller tjenester direkte mellem grænsefladens brugere, bør sådanne bagvedliggende transaktioner og de indtægter, som brugerne genererer, forblive uden for skattens anvendelsesområde. Indtægter fra detailaktiviteter, der består i salg af varer eller tjenester, som foregår online via webstedet for leverandøren af sådanne varer og tjenester, og hvor leverandøren ikke fungerer som formidler, bør ligeledes ikke være omfattet af skattens anvendelsesområde. Da det er muligt at behandle brugerdata gennem en digital grænseflade og derved skabe yderligere værdi fra transaktionen, og fordi fraværet af fysisk tilstedeværelse kan skabe mulighed for aggressiv skatteplanlægning, bør udvidelsen af anvendelsesområdet for disse tjenester overvejes i forbindelse med revisionen af dette direktiv.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Tjenester, der består i en enheds levering af digitalt indhold gennem en digital grænseflade, bør udelukkes fra skattens anvendelsesområde, uanset om det digitale indhold ejes af denne enhed, eller om enheden har erhvervet rettighederne til at distribuere det. Om end en vis form for interaktion mellem modtagerne af sådant digitalt indhold kan tillades, og leverandøren af sådanne tjenester følgelig kan betragtes som stillende en flersidet digital grænseflade til rådighed, spiller brugerne en mindre central rolle i værdiskabelsen for den virksomhed, der leverer det digitale indhold. I stedet er fokus – set fra et værdiskabelsesperspektiv – på selve det digitale indhold, som leveres af enheden. Indtægter genereret fra sådanne leverancer bør følgelig falde uden for skattens anvendelsesområde.

(14)  Tjenester, der består i en enheds levering af digitalt indhold gennem en digital grænseflade, bør være omfattet af skattens anvendelsesområde, uanset om det digitale indhold ejes af denne enhed, eller om enheden har erhvervet rettighederne til at distribuere det. Indtægter genereret fra sådanne leverancer bør vurderes af Kommissionen inden for ....[ to år efter dette direktivs ikrafttrædelse].

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Digitalt indhold bør defineres, så det betyder data leveret i digital form, såsom computerprogrammer, applikationer, spil, musik, videoer eller tekster, uanset om de tilgås via downloading eller streaming, og andet end de data, der er gengivet på selve den digitale grænseflade. Dette er for at rumme de forskellige former, som digitalt indhold kan antage, når det erhverves af en bruger, hvilket ikke ændrer det faktum, at det eneste eller primære formål set fra brugerens synspunkt er erhvervelsen af det digitale indhold.

(15)  Digitalt indhold bør defineres, så det betyder data leveret i digital form, såsom computerprogrammer, applikationer, spil, musik, videoer eller tekster, uanset om de tilgås via downloading eller streaming, og andet end de data, der er gengivet på selve den digitale grænseflade.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15a)  Digitale virksomheder investerer normalt mindre i bygninger og maskiner end traditionelle virksomheder.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  Der bør skelnes mellem den tjeneste, der er beskrevet i betragtning 14, og en tjeneste, der består i tilrådighedsstillelse af en flersidet digital grænseflade, gennem hvilken brugere kan uploade og dele digitalt indhold med andre brugere, eller tilrådighedsstillelse af en grænseflade, som faciliterer bagvedliggende levering af digitalt indhold direkte fra en bruger til en anden. Sidstnævnte tjenester betragtes som en formidlingstjeneste og bør følgelig falde under skattens anvendelsesområde, uanset arten af de bagvedliggende transaktioner.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17)  Skattepligtige tjenester, der omfatter overførsel af data indsamlet om brugere, bør kun omfatte data genereret fra sådanne brugeres aktiviteter på digitale grænseflader, og ikke data genereret fra sensorer eller på anden vis og indsamlet digitalt. Dette skyldes, at de tjenester, som falder under skattens anvendelsesområde, bør være de tjenester, som benytter digitale grænseflader til at skabe brugerinput, som de monetiserer, og ikke de tjenester, der kun bruger grænseflader til overførsel af data genereret andetsteds. Skatten på digitale tjenester skal derfor ikke være en skat på indsamling af data eller brug af data indsamlet af virksomheder til disses interne formål eller vederlagsfri deling af data indsamlet af en virksomhed med andre. Det, som skatten bør være rettet mod, er generering af indtægter fra overførsel af data, der er indsamlet ved en meget specifik aktivitet (brugernes aktiviteter på digitale grænseflader).

(17)  Skattepligtige tjenester, der omfatter behandling, overførsel eller salg af data indsamlet om brugere, bør omfatte data genereret fra sådanne brugeres aktiviteter på digitale grænseflader. Disse skattepligtige tjenester bør være de tjenester, som benytter digitale grænseflader til at skabe brugerinput, som de monetiserer. Skatten på digitale tjenester er ikke en skat på indsamling af data som sådan. Det, som skatten bør være rettet mod, er generering af indtægter fra behandling, salg eller overførsel til tredjepart af disse data, der er indsamlet ved en meget specifik aktivitet (brugernes aktiviteter på digitale grænseflader).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22)  Kun visse enheder bør betragtes som skattepligtige personer med henblik på beskatning af digitale tjenester, uanset om de er etableret i en medlemsstat eller i en jurisdiktion uden for Unionen. En enhed bør især kun betragtes som en skattepligtig person, hvis den opfylder begge af de følgende betingelser: i) de samlede globale indtægter, som enheden har indberettet for det seneste fuldstændige regnskabsår, for hvilket der forefindes en finansieringsoversigt, overstiger 750 000 000 EUR, og og ii) de samlede skattepligtige indtægter, som enheden har skabt inden for Unionen i dette regnskabsår, overstiger 50 000 000 EUR.

(22)  Kun visse enheder bør betragtes som skattepligtige personer med henblik på beskatning af digitale tjenester, uanset om de er etableret i en medlemsstat eller i en jurisdiktion uden for Unionen. En enhed bør især kun betragtes som en skattepligtig person, hvis den opfylder begge af de følgende betingelser: i) de samlede globale indtægter, som enheden har indberettet for det seneste fuldstændige regnskabsår, for hvilket der forefindes en finansieringsoversigt, overstiger 750 000 000 EUR og ii) de samlede skattepligtige indtægter, som enheden har skabt inden for Unionen i dette regnskabsår, overstiger 40 000 000 EUR.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23)  Den første tærskel (samlede globale årlige indtægter) bør begrænse anvendelsen af skatten på digitale tjenester til virksomheder af en vis størrelse, hvilket er dem, som primært er i stand til at levere de digitale tjenester, hvor brugernes bidrag spiller en afgørende rolle, og som er stærkt afhængige af omfattende brugernetværk, stor brugertrafik og udnyttelse af en stærk markedsposition. Det er i sådanne forretningsmodeller, hvis indtægter afhænger af brugernes værdiskabelse og kun er levedygtige, hvis de anvendes af virksomheder af en vis størrelse, at man finder den største uoverensstemmelse mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor værdien skabes. Det er desuden større virksomheder, der har mulighed for at deltage i aggressiv skatteplanlægning. Derfor er samme tærskel blevet foreslået i forbindelse med andre EU-initiativer9. Tærsklen skal efter hensigten også give retssikkerhed, idet den vil gøre det nemmere og billigere for virksomheder og skattemyndigheder at fastslå, hvorvidt en enhed skal betale SDT. Små og nystartede virksomheder, for hvilke overholdelsesbyrden i forbindelse med den nye skat sandsynligvis vil have en uforholdsmæssigt stor virkning, er også udelukket.

(23)  Den første tærskel (samlede globale årlige indtægter) bør begrænse anvendelsen af skatten på digitale tjenester til virksomheder af en vis størrelse, hvilket er dem, som primært er i stand til at levere de digitale tjenester, idet de er stærkt afhængige af mobile immaterielle og/eller digitale aktiver, hvor brugernes bidrag spiller en afgørende rolle, og som er stærkt afhængige af omfattende brugernetværk, stor brugertrafik og udnyttelse af en stærk markedsposition. Det er i sådanne forretningsmodeller, hvis indtægter afhænger af brugernes værdiskabelse og kun er levedygtige, hvis de anvendes af virksomheder af en vis størrelse, at man finder den største uoverensstemmelse mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor værdien skabes. Det er desuden større virksomheder, der har mulighed for at deltage i aggressiv skatteplanlægning. Tærsklen skal efter hensigten også give retssikkerhed, idet den vil gøre det nemmere og billigere for virksomheder og skattemyndigheder at fastslå, hvorvidt en enhed skal betale SDT. Små og nystartede virksomheder, for hvilke overholdelsesbyrden i forbindelse med den nye skat sandsynligvis vil have en uforholdsmæssigt stor virkning, er også udelukket.

__________________

9 Jf. artikel 2 i forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) (COM(2016) 683 final).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27)  For at afbøde mulige tilfælde af dobbeltbeskatning, hvor samme indtægter pålægges både selskabsskat og skat på digitale tjenester, forventes det, at medlemsstaterne vil tillade virksomhederne at fratrække den betalte skat på digitale tjenester fra selskabsskattegrundlaget i deres territorie, uanset om begge skatter er betalt i samme eller forskellige medlemsstater.

(27)  For at afbøde mulige tilfælde af dobbeltbeskatning, hvor samme indtægter pålægges både selskabsskat og skat på digitale tjenester, skal der findes en fremtidig fælles løsning for hele EU for virksomhedernes ret til at fratrække den betalte skat på digitale tjenester fra selskabsskattegrundlaget i deres territorie, uanset om begge skatter er betalt i samme eller forskellige medlemsstater.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(29)  Hvor brugere med hensyn til en given skattepligtig tjeneste befinder sig i forskellige medlemsstater eller jurisdiktioner uden for Unionen, bør de relevante skattepligtige indtægter fra denne tjeneste fordeles proportionelt til hver medlemsstat på grundlag af bestemte fordelingsnøgler. Sådanne nøgler bør fastsættes alt efter karakteren af de skattepligtige tjenester og de særlige elementer, der er medvirkende til, at leverandøren af tjenesterne opnår indtægter herved.

(29)  Hvor brugere med hensyn til en given skattepligtig tjeneste befinder sig i forskellige medlemsstater eller jurisdiktioner uden for Unionen, bør de relevante skattepligtige indtægter fra denne tjeneste fordeles proportionelt til hver medlemsstat på grundlag af bestemte fordelingsnøgler. Sådanne nøgler bør fastsættes alt efter karakteren af de skattepligtige tjenester og de særlige elementer, der er medvirkende til, at leverandøren af tjenesterne opnår indtægter herved. Hvis fordelingsnøglen resulterer i en skæv fordeling, der ikke afspejler den reelle økonomiske aktivitet, vil en tvistbilæggelsesmekanisme kunne afhjælpe denne situation. Kommissionen bør i lyset af ovennævnte vurdere muligheden af at indføre en tvistbilæggelsesmekanisme for at sikre en korrekt bilæggelse af tvister, når forskellige medlemsstater er involveret.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30)  I tilfælde, hvor en skattepligtig tjeneste består i placering af reklamer på en digital grænseflade, bør der tages højde for det antal gange, en reklame har optrådt på brugernes udstyr i en skatteperiode i en medlemsstat med henblik på at fastslå andelen af skattepligtige indtægter, som skal fordeles til denne medlemsstat for den pågældende skatteperiode.

(30)  I tilfælde, hvor en skattepligtig tjeneste består i placering af reklamer eller supplerende indhold på en digital grænseflade, bør der tages højde for det antal gange, en reklame eller digitalt indhold har optrådt på brugernes udstyr i en skatteperiode i en medlemsstat med henblik på at fastslå andelen af skattepligtige indtægter, som skal fordeles til denne medlemsstat for den pågældende skatteperiode.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(31a)  For så vidt angår salget af varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af en kontrakt på e-handelsplatforme, bør fordelingen af de skattepligtige indtægter i en beskatningsperiode til en medlemsstat foretages på grundlag af indtægterne i den pågældende beskatningsperiode. Beskatningsrettigheder over indtægter fra omsætning af varer og tjenesteydelser online bør tildeles de medlemsstater, hvor varerne eller tjenesteydelserne leveres til køberen.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(32)  Hvad angår overførsel af data indsamlet om brugere bør der ved henførsel af skattepligtige indtægter til en medlemsstat for en skatteperiode tages højde for antallet af brugere, hvis data overført i skatteperioden er blevet genereret som resultat af, at sådanne brugere har brugt et udstyr i den pågældende medlemsstat.

(32)  Hvad angår behandling, salg eller overførsel af data indsamlet om brugere bør der ved henførsel af skattepligtige indtægter til en medlemsstat for en skatteperiode tages højde for antallet af brugere, hvis data udnyttet, solgt eller overført i skatteperioden er blevet genereret som resultat af, at sådanne brugere har brugt et udstyr i den pågældende medlemsstat.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34)  Enhver behandling af personoplysninger gennemført i forbindelse med skatten på digitale tjenester bør foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67910, herunder den behandling som kan være nødvendig med hensyn til internetprotokoladresser (IP-adresser) eller andre metoder til geolokalisering. Der bør navnlig tages hensyn til behovet for at træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til overholdelse af reglerne vedrørende behandlingsaktiviteternes lovlighed og sikkerhed, tilvejebringelse af oplysninger og de registreredes rettigheder. Personoplysninger anonymiseres så vidt muligt.

(34)  Enhver behandling af personoplysninger gennemført i forbindelse med skatten på digitale tjenester bør foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67910, herunder den behandling som kan være nødvendig med hensyn til internetprotokoladresser (IP-adresser) eller andre metoder til geolokalisering, uden at give mulighed for at identificere brugerne. Medlemsstaternes skattemyndigheder skal informeres om de metoder, der anvendes til at lokalisere brugerne. Der bør navnlig tages hensyn til behovet for at træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til overholdelse af reglerne vedrørende behandlingsaktiviteternes lovlighed og sikkerhed, navnlig af princippet om nødvendighed og proportionalitet, tilvejebringelse af oplysninger og de registreredes rettigheder. Personoplysninger anonymiseres så vidt muligt.

_________________

_________________

10 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

10 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(35)  De skattepligtige indtægter bør være lig med de samlede bruttoindtægter, som en skattepligtig person har opnået, fratrukket moms og lignende afgifter. Skattepligtige indtægter bør anses for at være opnået af en skattepligtig person på det tidspunkt, de forfalder, uanset om de faktisk er blevet betalt på det tidspunkt. SDT bør betales i en medlemsstat på grundlag af den andel af skattepligtige indtægter, som en skattepligtig person har opnået i en skatteperiode, og som betragtes som opnået i denne medlemsstat, og bør beregnes ved at anvendes SDT-satsen på denne andel. Der bør findes en fælles SDT-sats på EU-niveau for at undgå forvridninger på det indre marked. SDT-satsen bør fastsættes til 3 %, hvilket sikrer, at der er en passende balance mellem de indtægter, der genereres af skatten, og at der tages højde for de forskellige virkninger, SDT har på virksomheder med forskellige fortjenstmargener.

(35)  De skattepligtige indtægter bør være lig med de samlede bruttoindtægter, som en skattepligtig person har opnået, fratrukket moms og lignende afgifter. Skattepligtige indtægter bør anses for at være opnået af en skattepligtig person på det tidspunkt, de forfalder, uanset om de faktisk er blevet betalt på det tidspunkt. SDT bør betales i en medlemsstat på grundlag af den andel af skattepligtige indtægter, som en skattepligtig person har opnået i en skatteperiode, og som betragtes som opnået i denne medlemsstat, og bør beregnes ved at anvendes SDT-satsen på denne andel. Der bør findes en fælles SDT-sats på EU-niveau for at undgå forvridninger på det indre marked. SDT-satsen er sat til 3 %, hvilket sikrer, at der er en passende balance mellem de indtægter, der genereres af skatten, og at der tages højde for de forskellige virkninger, SDT har på virksomheder med forskellige fortjenstmargener.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(35a)  En enkelt SDT-sats på EU-plan udgør det første skridt mod yderligere harmonisering af selskabsskatten i EU. For at kunne skabe lige vilkår og eliminere skattekonkurrence og den heraf følgende nedadgående spiral i relation til selskabsbeskatningsniveauer bør der også i den nærmeste fremtid indføres en mindstesats for selskabsskatten på EU-plan.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(37)  Medlemsstaterne bør være i stand til at fastsætte forpligtelser vedrørende regnskab og registrering samt andre forpligtelser, der skal sikre, at den skat, der skal betales, rent faktisk bliver betalt, såvel som andre foranstaltninger til afbødning af skatteunddragelse, -undgåelse og -misbrug.

(37)  Medlemsstaterne bør være i stand til at fastsætte forpligtelser vedrørende regnskab og registrering samt andre forpligtelser, der skal sikre, at den skat, der skal betales, rent faktisk bliver betalt, såvel som andre foranstaltninger, herunder bøder og sanktioner, til afbødning af skatteunddragelse, -undgåelse og -misbrug.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(37a)  Den samlede skat på digitale tjenester, der betales af en skattepligtig person pr. medlemsstat, bør indgå i systemet for landebaseret rapportering.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38a)  Hvis en skattepligtig person er DST-pligtig i mere end én medlemsstat, bør Kommissionen hvert tredje år revidere DST-angivelsen med identifikationsmedlemsstaten.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(40a)  SDT er en midlertidig foranstaltning i afventning af en permanent løsning, som på ingen måde bør forsinke en permanent løsning. Dette direktiv bør udløbe med vedtagelsen af det førnævnte rådsdirektiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse eller rådsdirektiverne om et fælles selskabsskattegrundlag og et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, herunder fast digitalt driftssted, som Parlamentet foreslog i sine lovgivningsmæssige beslutninger af 15. marts om henholdsvis forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag og forslaget til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag, eller et direktiv om gennemførelse af en politisk aftale indgået i et internationalt forum såsom OECD eller FN.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(40b)  Medlemsstaterne rapporterer regelmæssigt til Kommissionen om enheders betaling af skatten på digitale tjenester, det enkelte kontaktpunkts funktion og samarbejdet med andre medlemsstater om opkrævning og betaling af skat.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(40c)  To år efter... [datoen for dette direktivs ikrafttræden] bør Kommissionen foretage en vurdering af anvendelsen af dette direktiv og forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, eventuelt ledsaget af forslag til revision heraf i overensstemmelse med principperne om rimelig beskatning af den digitale sektor.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(41)  Målsætningerne for dette direktiv er at beskytte det indre marked, sikre, at det fungerer korrekt og undgå konkurrenceforvridning. Eftersom disse målsætninger som følge af deres natur ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

(41)  Målsætningerne for dette direktiv er at beskytte det indre marked, sikre, at det fungerer rimeligt og korrekt og undgå konkurrenceforvridning. Eftersom disse målsætninger som følge af deres natur ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7a)  "behandling af data": enhver aktivitet eller række af aktiviteter — med eller uden brug af automatisk behandling — som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved fremsendelse, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  overførsel af data indsamlet om brugere og genereret fra brugeraktiviteter på digitale grænseflader.

c)  behandling og overførsel af data indsamlet om brugere og genereret fra brugeraktiviteter på digitale grænseflader.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ca)  tilrådighedsstillelse for brugerne af indhold på en digital grænseflade som video, audio, spil eller tekster ved hjælp af en digital grænseflade

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  tilrådighedsstillelse af en digital grænseflade, hvis det eneste eller primære formål med at gøre grænsefladen tilgængelig er, at enheden gør digitalt indhold tilgængeligt for brugere, leverer kommunikationstjenester til brugere eller leverer betalingstjenester til brugere

a)  tilrådighedsstillelse af en digital grænseflade, hvis det eneste eller primære formål med at gøre grænsefladen tilgængelig er, at enheden leverer kommunikationstjenester til brugere eller leverer betalingstjenester til brugere¸ så længe der ikke genereres yderligere indtægter fra behandling, overførsel eller salg af brugernes data

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  de samlede skattepligtige indtægter, som enheden har skabt inden for Unionen i det relevante regnskabsår, overstiger 50 000 000 EUR.

b)  de samlede skattepligtige indtægter, som enheden har skabt inden for Unionen i det relevante regnskabsår, overstiger 40 000 000 EUR.

Begrundelse

For at udvide anvendelsesområdet for skatten på digitale tjenester bør grænsen for skattepligtige indtægter sættes ned til 25 000 000 EUR.

For at beskytte små virksomheder og nystartede virksomheder i forhold til større virksomheder bør skatten på digitale tjenester være 3 % på indtægter mellem 25 000 000 EUR og 100 000 000 EUR og 5 % for indtægter over 100 000 EUR.

For at undgå en stor cliff effect og beskytte mindre virksomheder og nystartede virksomheder bør alle omfattede virksomheder få et årligt skattefradrag på 750 000 EUR.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ca)  det pågældende digitale indhold, i tilfælde af en tjeneste henhørende under artikel 3, stk. 1, litra ca), optræder på brugerens udstyr på et tidspunkt, hvor udstyret bruges i den medlemsstat i den skatteperiode til at tilgå en digital grænseflade

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6.  De data, som kan indsamles fra brugerne med henblik på anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv, skal begrænses til data, som angiver den medlemsstat, hvor brugerne befinder sig, uden mulighed for identifikation af disse brugere.

6.  De data, som kan indsamles fra brugerne med henblik på anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv, skal begrænses til data, som angiver den medlemsstat, hvor brugerne befinder sig, uden mulighed for identifikation af disse brugere. Enhver behandling af personoplysninger gennemført i forbindelse med skatten på digitale tjenester foretages i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, herunder behandling som kan være nødvendig med hensyn til internetprotokoladresser (IP-adresser) eller andre metoder til geolokalisering.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6a.  Kommissionen undersøger, om oprettelsen af en tvistbilæggelsesmekanisme yderligere vil øge effektiviteten og virkningen af tvistbilæggelsen mellem medlemsstater. Kommissionen forelægger en rapport herom for Europa-Parlamentet og Rådet, herunder, hvis det er relevant, et forslag til retsakt.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

DST-satsen er 3 %.

DST-satsen fastsættes til 3 %.

Begrundelse

Formålet med DST er at mindske forskellen mellem selskabsbeskatning af digitale virksomheder og traditionelle virksomheder og skabe lige vilkår for dem. Ved fastsættelsen af satsen for denne skat på indtægter bør vi derfor vurdere den implicitte fortjenstmargen. Vi er derfor nødt til at gøre to ting: fastsætte målsatsen og et realistisk skøn over fortjenstmargenerne. Kommissionen har i sit arbejdsdokument gjort gældende, at store multinationale koncerner med en digital forretningsmodel anvender aggressiv skatteplanlægning, og at de ikke betaler selskabsskat. Den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU er på 21,3 % i 2018, hvilket derfor bør være målet for den implicitte skatteprocent for DST i EU. Når det gælder fortjenstmargenen, fremgår det klart af de tilgængelige data for børsnoterede selskaber, at store multinationale koncerner med en digital forretningsmodel har tendens til at have en høj fortjenstmargen. Google og Facebook har f.eks. en fortjenstmargen på op til 40 %. Kommissionens skønnede fortjenstmargen på 15 % for konservativ, når der skal fastsættes en sats for DST. En forventet fortjenstmargen på 25 % for store digitale virksomheder er mere i overensstemmelse med virkeligheden. Anvendes disse to parametre for DST, når vi frem til en andel på 5 % af den digitale omsætning for at beskatte den implicitte fortjeneste med en 20 % rate (5/25 = 20 %)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hvis litra b) i dette stykke finder anvendelse, foretager Kommissionen hvert tredje år en kontrol af den DST-angivelse, der er indgivet til identifikationsmedlemsstaten.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Hvis den skattepligtige person imidlertid ophører med at skulle betale SDT i den identifikationsmedlemsstat, der er valgt i henhold til artikel 10, stk. 3, litra b), skal den skattepligtige person ændre sin identifikationsmedlemsstat, jf. kravene i artikel 10.

2.  Hvis den skattepligtige person imidlertid ophører med at skulle betale SDT i den identifikationsmedlemsstat, der er valgt i henhold til artikel 10, stk. 3, litra b), skal den skattepligtige person ændre sin identifikationsmedlemsstat, jf. kravene i artikel 10, uden at det berører stk. 2a.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2a.  Hvis den skattepligtige person ophører med at skulle betale SDT i den identifikationsmedlemsstat, der er valgt i henhold til artikel 10, stk. 3, litra b), kan den skattepligtige person beslutte at beholde den oprindeligt valgte identifikationsmedlemsstat, eftersom den skattepligtige person kan være forpligtet til at betale SDT i den pågældende medlemsstat igen i den næste skatteperiode. Hvis den skattepligtige person ikke skal betale SDT i den pågældende medlemsstat i mere end to på hinanden følgende skatteperioder, skal den skattepligtige person ændre sin identifikationsmedlemsstat, jf. kravene i artikel 10.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  De i stk. 1 nævnte ændringer indgives elektronisk til identifikationsmedlemsstaten inden for tre år efter den dato, hvor den oprindelige angivelse skulle indsendes. Ændringer foretaget efter en sådan periode er underlagt de gældende regler og procedurer i hver af de medlemsstater, hvor skatten på digitale tjenester skal betales.

2.  De i stk. 1 nævnte ændringer indgives elektronisk til identifikationsmedlemsstaten inden for to år efter den dato, hvor den oprindelige angivelse skulle indsendes. Ændringer foretaget efter en sådan periode er underlagt de gældende regler og procedurer i hver af de medlemsstater, hvor skatten på digitale tjenester skal betales.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger til forebyggelse af skatteflugt, skatteundgåelse og skattesvig for så vidt angår SDT.

3.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, herunder bøder og sanktioner, til forebyggelse af skatteflugt, skatteundgåelse og skattesvig for så vidt angår SDT.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5a.  Efter vedtagelsen af dette direktiv fremsætter Kommissionen et lovgivningsforslag, som skal indarbejdes i direktiv 2013/34/EU med hensyn til visse datterselskabers og filialers videregivelse af skatteoplysninger, ifølge hvilket den samlede skat på digitale tjenester, som en skattepligtig person har betalt til de forskellige medlemsstater, skal føjes til listen over obligatoriske standarder for landebaseret rapportering.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE OG OBLIGATORISK UDVEKSLING AF OPLYSNINGER

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel -20

Automatisk og obligatorisk udveksling af oplysninger

For at skattemyndighederne kan foretage en korrekt fastsættelse af skyldig skat og for at sikre en korrekt og ensartet anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv, er udveksling af oplysninger om skatteanliggender automatisk og obligatorisk, således som det er fastsat i Rådets direktiv 2011/16/EU. Medlemsstaterne afsætter en tilstrækkelig mængde personale, ekspertise og budgetmidler til deres nationale skatteforvaltninger samt midler til uddannelse af skatteforvaltningernes personale med fokus på grænseoverskridende samarbejde om skatteanliggender og på automatisk udveksling af oplysninger for at sikre en fuldstændig gennemførelse af dette direktiv.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 24a

Rapportering og gennemgang

To år efter... [datoen for dette direktivs ikrafttræden] foretager Kommissionen en vurdering af anvendelsen af dette direktiv og forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, eventuelt ledsaget af forslag til revision heraf i overensstemmelse med principperne om rimelig beskatning af den digitale sektor.

Kommissionen vurderer navnlig:

a)  forhøjelse af skatten på digitale tjenester fra 3 % til 5 % sammen med en tilsvarende skattelettelse med henblik på at begrænse forskellen i effektive skattesatser mellem traditionelle og digitale virksomheder;

b)  anvendelsesområdet for skatten på digitale tjenester, herunder en udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte salg af varer eller tjenesteydelser, som der indgås kontrakt om online via digitale grænseflader

c)  det skattebeløb, der er betalt i hver medlemsstat

d)  den type digitale aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv

e)  de potentielle skatteplanlægningsmetoder, der blev anvendt af enhederne for at undgå at betale skatten på digitale tjenester

f)  kvikskrankens funktion, samarbejdet mellem medlemsstaterne og

g)  den samlede indvirkning på det indre marked under hensyntagen til potentiel konkurrenceforvridning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 24b

Rapporteringsforpligtelser

Medlemsstaterne rapporterer hvert år de relevante tal og oplysninger til Kommissionen om enheders betaling af skatten på digitale tjenester, det enkelte kontaktpunkts funktion og samarbejdet med andre medlemsstater om opkrævning og betaling af skat.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 25a

Udløbsklausul på betingelse af, at der træffes permanente foranstaltninger

Skatten på digitale tjenester er en midlertidig foranstaltning i afventning af en permanent løsning; dette direktiv udløber derfor med vedtagelsen af det første af følgende:

a)  Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse

b)  Rådets direktiver om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag og et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, herunder fast digitalt driftssted som foreslået af Parlamentet i dets lovgivningsmæssige beslutninger af 15. marts 2018 om henholdsvis forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag og forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag, hvad der end måtte komme først, eller

c)  et direktiv, som gennemfører en politisk aftale, der er indgået i internationale fora som f.eks. OECD eller FN.