BETÆNKNING om EU's retningslinjer og mandatet for EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU
10.12.2018 - (2018/2155(INI))
Udenrigsudvalget
Ordfører: Andrzej Grzyb
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om EU's retningslinjer og mandatet for EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den internationale retlige beskyttelse af retten til at tænke frit og til samvittigheds-, religions- og trosfrihed i henhold til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro, artikel 9 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 10, 21 og 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
– der henviser til FN’s Menneskerettighedsråds kommentar nr. 22 af 30. juli 1993 til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948 og dets resolution 16/18 af 12. april 2011 om bekæmpelse af intolerance over for, negative stereotyper, stigmatisering og diskriminering af samt vold og tilskyndelse til vold mod personer på grund af religion eller tro,
– der navnlig henviser til artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union,
– der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union,
– der henviser til artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til Rådets konklusioner af 21. februar 2011 om intolerance, forskelsbehandling og vold på grund af religions- og trosfrihed,
– der henviser til EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati vedtaget den 25. juni 2012 af Rådet og EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati 2015-2019,
– der henviser til EU-retningslinjerne af 24. juni 2013 vedrørende fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,
– der henviser til sin henstilling af 13. juni 2013 om udkast til EU-retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed[1],
– der henviser til sine beslutninger af 20. januar 2011 om kristnes situation med hensyn til religionsfrihed[2], af 4. februar 2016 om systematiske massemord på religiøse mindretal begået af det såkaldte ISIS/Daesh[3] og af 14. december 2017 om situationen for rohingya-folket[4],
– der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om EU's nye tilgang til menneskerettigheder og demokrati – evaluering af aktiviteterne i Den Europæiske Demokratifond (EED) siden dens oprettelse[5], og især punkt 27 og 28 heri,
– der henviser til sine beslutninger af 14. december 2016[6] og 23. november 2017[7], henholdsvis om årsberetningerne for 2015 og 2016 om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området, med hensyn til 2015 især punkt 14 i beretningen fra 2016, og med hensyn til 2016 især punkt 8 i beretningen fra 2017,
– der henviser til "Rabat-handlingsplanen", som offentliggjordes den 5. oktober 2012 af De Forenede Nationers Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) om forbud mod fortalervirksomhed for nationalt, racemæssigt eller religiøst had, der udgør tilskyndelse til diskriminering, fjendtlighed eller vold,
– der henviser til mandatet for EU's særlige udsending til fremme af tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed uden for EU,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et finansieringsinstrument for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan[8],
– der henviser til Rådets konklusioner af 19. maj 2014 om en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde, som indbefatter alle menneskerettighederne og til arbejdsdokumentet af 30. april 204 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Værktøjskasse – En rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne, til EU's udviklingssamarbejde" (SWD(2014)0152),
– der henviser til uddelingen af Europa-Parlamentets Sakharovpris for tankefrihed til den saudiarabiske blogger og aktivist Raif Badawi i 2015 for hans store indsats for at fremme den åbne dialog om religion og politik i sit land; der henviser til, at han fortsat er frihedsberøvet, efter at han blev idømt 10 år i fængsel, 1 000 piskeslag og en stor bøde for angiveligt at have "fornærmet islam",
– der henviser til sagen om den kristne kvinde Asia Bibi, som blev fængslet og dømt til døden for blasfemi, og til hendes seneste frifindelse,
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0449/2018),
A. der henviser til, at retten til at tænke frit og til samvittigheds-, religions- og trosfrihed, der inden for EU's rammer og i denne betænkning almindeligvis benævnes som retten til religions- og trosfrihed, er en naturlig menneskeret for alle mennesker og en grundlæggende ret for individer på lige fod med alle andre, der ikke bør udsættes for nogen form for forskelsbehandling, således som det er nedfældet i internationale og europæiske grundlæggende tekster, herunder verdenserklæringen om menneskerettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at overholdelsen af menneskerettighederne, der er fastlagt i verdenserklæringen om menneskerettighederne og EU's charter om grundlæggende rettigheder, er en ret for alle mennesker uden forskelsbehandling på grundlag af race etnicitet, evner, køn, seksuel orientering, religiøs overbevisning eller fravær af religiøs overbevisning; der henviser til, at EU's aktioner på den internationale scene i henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union styres af de principper, der har ført til dens oprettelse; der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 2 i traktaten er baseret på samfund, hvor der hersker pluralisme og tolerance;
B. der henviser til, at princippet om adskillelse af kirke og stat er et førende forfatningsmæssigt princip i hele verden og i Europa;
C. der henviser til, at Europa-Parlamentet har defineret sekularisme som en streng adskillelse mellem den religiøse og politiske myndighed, hvilket indebærer afvisning af enhver religiøs indblanding i offentlige institutioners funktion og enhver offentlig indblanding i religiøse anliggender, bortset fra opretholdelse af reglerne for bevarelse af den offentlige sikkerhed og orden (herunder respekt for andres frihed) og garanti for at alle, uanset om de er troende, agnostikere eller ateister, har samme ret til at følge deres samvittighed;
D. der henviser til, at religions- og trosfrihed indebærer individets ret til at vælge, hvad det vil tro eller ikke tro, retten til at ændre ens religion og overbevisninger uden nogen form for tvang og retten til at udøve og give udtryk for tanker, samvittighed, religion eller tro efter eget valg, hvad enten det foregår individuelt eller i et fællesskab, privat eller offentligt; der henviser til, at udtryk af tanker, samvittighed, religion eller tro kan komme til udtryk i form af tilbedelse, undervisning, udøvelse og helligholdelse; der henviser til, at retten til at tænke frit og til samvittigheds-, religions- og trosfrihed indebærer retten for trossamfund og ikketroende til at bevare eller opgive deres etiske grundlag og at handle i overensstemmelse hermed samt retten for deres religiøse, sekulære og konfessionsløse organisationer til at nyde anerkendt status som juridisk person; der henviser til, at beskyttelsen af individer, der tilhører en religion eller ingen, og effektiv imødegåelse af krænkelser af religions- og trosfriheden, såsom forskelsbehandling eller retlige begrænsninger på grund af religion eller tro, er basale betingelser til sikring af, at individer kan nyde religions- og trosfrihed på lige vilkår;
E. der henviser til, at teistiske, ikketeistiske og ateistiske overbevisninger samt retten til ikke at bekende sig til nogen religion eller tro også er beskyttet i medfør af artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; der henviser til, at have eller ikke have en religion eller tro er en absolut rettighed og ikke under nogen omstændigheder må begrænses;
F. der henviser til, at alle menneskerettighederne er udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne; der henviser til, at religions- og trosfrihed omfatter og afhænger af mange andre menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder såsom ytringsfriheden og forsamlings- og foreningsfriheden, og sammen spiller de en vigtig rolle i kampen mod alle former for intolerance og forskelsbehandling baseret på religion eller tro;
G. der henviser til, at religionsfrihed skal ophøre på det tidspunkt, hvor udøvelsen af den vil krænke andres rettigheder og friheder, og henviser til, at udøvelse af en religion eller forfølgelse af en overbevisning aldrig under noget påskud kan retfærdiggøre voldelig ekstremisme eller lemlæstelse eller give nogen frie tøjler til at handle på en måde, der er til skade for individets iboende værdighed;
H. der henviser til, at respekt for religions- og trosfrihed bidrager direkte til demokrati, udvikling, retsstaten, fred og stabilitet; der henviser til, at krænkelser af religions- og trosfriheden er udbredt, berører mennesker i alle dele af verden, griber ind i menneskets værdighed og kan skabe eller skærpe intolerance og ofte udgør tidlige indikatorer for potentielle voldshandlinger og konflikter; der henviser til, at stater skal udvise rettidig omhu med hensyn til at forhindre, efterforske og straffe voldshandlinger eller trusler derom mod personer på grund af deres religion eller tro samt sikre, at nogen bliver stillet til ansvar i tilfælde af sådanne krænkelser;
I. der henviser til, at EU i henhold til artikel 21 i TEU fremmer og forsvarer menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed og respekten for den menneskelige værdighed som en del af de ledende principper i dets udenrigspolitik;
J. der henviser til, at man i mange lande stadig ser religiøse begrænsninger og fjendtligheder, der skabes af regeringer eller samfund; der henviser til, at visse religiøse mindretal har oplevet øgede trusler og forfølgelse fra statslige og ikke-statslige aktører; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, der kæmper for religions- og trosfrihed rundt om i verden i stigende omfang bliver udsat for trusler og angreb;
K. der henviser til, at Rådet med sigte på målsætningen om at fremme tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden gennem EU's udenrigspolitik i juni 2013 vedtog EU-retningslinjer om fremme og beskyttelse af tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden, og at Kommissionen i maj 2016 udpegede den første særlige udsending til fremme af tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed uden for EU for en etårig embedsperiode, der siden er blevet fornyet to gange på årlig basis;
L. der henviser til, at EU har fremmet religions- og trosfrihed på internationalt plan og gennem multilaterale fora, navnlig ved at indtage den ledende rolle med hensyn til tematiske resolutioner om religions- og trosfrihed på FN's Generalforsamling (UNGA) og i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) og støtte mandatet for og indgå i et samarbejde med FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed, men også gennem samarbejde med ligesindede tredjelande;
M. der henviser til, at fremme af tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, herunder gennem civilsamfundsstøtte til beskyttelse af rettighederne for troende og ikketroende og for individer tilhørende religions- og trosmindretal, støtte til menneskerettighedsforkæmpere og bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af f.eks. religion og tro samt fremme af interkulturel og tværreligiøs dialog er en finansieringsprioritet under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) 2014-2020; der henviser til, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og EU's finansielle instrumenter, såsom instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), det europæiske naboskabsinstrument (ENI), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) også har støttet projekter, der bidrager til at forbedre klimaet vedrørende tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed;
1. understreger, at tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed, som der ofte i EU's rammer og i denne beslutning henvises til som religions- og trosfrihed, er en universel menneskerettighed, en af EU's værdier og en vigtig og ubestridelig søjle af værdighed, der i høj grad påvirker alle individer, deres personlige identitet og deres udvikling og samfund; understreger, at enkeltpersoner skal have mulighed for at organisere deres personlige liv i overensstemmelse med deres egne overbevisninger; understreger, at religions- og trosfrihed omfatter retten til ikke at tro, til teistiske, ikke-teistiske, agnostiske eller ateistiske synspunkter og retten til apostasi; bekræfter, at religions- og trosfrihed skal beskyttes behørigt, fremmes og beskyttes af alle aktører og fremmes gennem tværreligiøs og interkulturel dialog i overensstemmelse med artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder og Den Europæiske Unions værdier som fastsat i TEU og EU's charter om grundlæggende rettigheder; fremhæver staternes pligt til at garantere religions- og trosfriheden og behandle alle personer lige uden forskelsbehandling på grund af deres religion eller tro for at bevare fredelige, demokratiske og pluralistiske samfund, der respekterer mangfoldighed og overbevisninger;
2. finder det stærkt foruroligende, at der i de senere år har været en kraftig stigning i krænkelser af religions- og trosfriheden på verdensplan og forfølgelse af troende og ikke-troende; fordømmer instrumentaliseringen af religiøse spørgsmål til politiske formål, vold, chikane eller socialt pres mod enkeltpersoner eller grupper af mennesker på grundlag af tanke, samvittighed, religion eller tro; fordømmer forfølgelsen af og angrebene på etniske og religiøse grupper, ikke-troende, ateister og andre mindretal og forfølgelse af kvinder og piger samt af enkeltpersoner, der er baseret på deres seksuelle orientering; fordømmer tvangskonverteringer og skadelig praksis som kvindelig kønslemlæstelse, tvangsægteskaber og visse andre skikke, som er forbundet med eller opfattes som udtryk for en religion eller tro, og opfordrer til, at man straks stiller nogen til ansvar for disse krænkelser; understreger, at krænkelser af religions- og trosfriheden ofte ligger til grund for eller i stigende grad forværrer krige eller andre former for væbnet konflikt og resulterer i krænkelser af den humanitære ret, herunder massemord eller folkedrab; understreger, at krænkelser af religions- og trosfriheden undergraver demokratiet, hæmmer udviklingen og indvirker negativt på nydelsen af andre grundlæggende friheder og rettigheder; betoner, at dette forpligter det internationale samfund, EU og medlemsstaterne til at bekræfte deres beslutsomhed og styrke deres indsats til fremme af religions- og trosfrihed for alle;
3. understreger, at EU og dens medlemsstater i overensstemmelse med artikel 21 i TEU har forpligtet sig til at styrke respekten for menneskerettighederne som et ledende princip i EU's udenrigspolitik; glæder sig meget over, at EU-retningslinjerne fra 2013 styrker stillingen for fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed i EU's udenrigspolitik og foranstaltninger udadtil, og opfordrer i denne forbindelse til en yderligere styrkelse af aktiviteter, der har til formål at styrke kendskabet til og gennemføre retningslinjerne;
4. understreger, at EU i overensstemmelse med artikel 17 i TEUF er forpligtet til at opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med kirker og religiøse, filosofiske og konfessionsløse organisationer; fremhæver virkningerne af disse dialoger for så vidt angår respekt for andre menneskerettigheder; understreger, at sådanne tværreligiøse og interkulturelle dialoger ofte mødes med større åbenhed af nogle af EU's internationale partnere og danner et udgangspunkt for fremskridt på andre områder;
5. understreger vigtigheden af at række ud til ikketroende i lande, hvor de ikke har forenings- og forsamlingsfrihed;
EU's strategi til fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed gennem internationale forbindelser og internationalt samarbejde
6. glæder sig over den større vægt på fremme af religions- og trosfriheden i EU's udenrigspolitik og optræden udadtil i de senere år, navnlig gennem EU's globale strategi for udenrigspolitik og sikkerhed og EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati 2015-2019; glæder sig over, at denne større vægt mødes af en øget vilje hos mange partnerlande til at overholde de respektive artikler 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder og i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;
7. bemærker oprettelsen af stillingen som særlig udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU i 2016 ved formanden for Kommissionen som svar på Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2016; anser udnævnelsen af den særlige udsending for et vigtigt fremskridt og en klar anerkendelse af religions- og trosfriheden som en del af menneskerettighedsdagsordenen for EU's udenrigspolitik og optræden udadtil, såvel bilateralt som multilateralt, samt i udviklingssamarbejdet; tilskynder den særlige udsending til at fortsætte sit engagement og samarbejde og komplementaritet i indsatsen med EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder i dette spørgsmål, herunder fremme af EU's retningslinjer; glæder sig over den aktive støtte fra kommissæren for internationalt samarbejde og udvikling og GD DEVCO til den særlige udsending;
8. understreger vigtigheden af at sammenkæde bestræbelserne på at fremme religions- og trosfriheden og tværreligiøse, intrareligiøse, kulturelle og filosofiske dialoger med forebyggelsen af religiøs ekstremisme på et komplementært og gensidigt styrkende grundlag som en måde at forsvare religions- og trosfrihed i verden, specielt i nabolande og andre lande med hvem EU plejer særlige forbindelser; understreger, at konfessionsløse, humanistiske og sekulære organisationer også spiller en vigtig rolle i kampen mod religiøs ekstremisme;
9. opfordrer til øget samarbejde for at forhindre forfølgelse af mindretal på grund af tanker, samvittighed, religion eller tro, skabe betingelser for fredelig sameksistens i samfund præget af mangfoldighed og sikre en løbende dialog mellem religiøse ledere og aktører, akademikere, kirker og andre trosbaserede organisationer, ikke-troende grupper, nationale menneskerettighedsinstitutioner, menneskerettighedsforkæmpere, kvinderettigheds- og ungdomsorganisationer, repræsentanter for civilsamfundet og medierne; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne til sammen med deres lokale samarbejdspartnere at fastsætte en række fælles mål for fremme af religions- og trosfriheden gennem menneskerettighedsdialoger;
10. mener, at manglende religionskendskab samt manglende viden om og anerkendelse af den rolle, som religion spiller for en stor del af menneskeheden, nærer fordomme og stereotyper, som bidrager til at øge spændinger, misforståelser samt respektløs og urimelig behandling af en stor del af befolkningen relateret til deres holdninger og adfærd; understreger vigtigheden af uddannelse for at bevare og udvikle religions- og trosfrihed i hele verden og bekæmpe intolerance; opfordrer dem, der har ansvaret i kommunikationsmedier og de sociale medier til at bidrage positivt og respektfuldt til de offentlige debatter og undgå negative fordomme og stereotyper over for religioner og troende og udøve deres ytringsfrihed på en ansvarlig måde i overensstemmelse med artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention;
11. beklager, at nogle lande har, håndhæver eller søger at indføre love om straf for blasfemi, konvertering eller apostasi, herunder dødsstraf; beklager, at disse love generelt har til formål at begrænse religions- og trosfrihed og ofte anvendes som en form for undertrykkelse af mindretal samt politisk undertrykkelse; henleder endvidere opmærksomheden på situationen i visse andre lande, der oplever eller risikerer konflikter, hvor religiøse spørgsmål oftest instrumentaliseres; opfordrer EU til i sin udenrigspolitik at øge sit engagement med hensyn til at prioritere bestræbelser over for alle de berørte lande med henblik på ophævelse af sådanne diskriminerende love samt at indstille undertrykkelsen af menneskerettighedsforkæmpere og indskrænkningen af civilsamfundets spillerum af religiøse grunde; opfordrer indtrængende EU til at medtage en menneskerettighedsdialog, der dækker overholdelse af religions- og trosfrihed i alle forhandlinger, der indledes med henblik på indgåelse af enhver aftale med tredjelande;
12. fordømmer den fortsatte tilbageholdelse af Sakharovpris-modtageren Raif Badawi efter en ulovlig retssag og opfordrer indtrængende de saudiarabiske myndigheder til at løslade ham straks og uden betingelser;
13. opfordrer de pakistanske myndigheder til at sikre sikkerheden for Asia Bibi og hendes familie;
Den særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU
14. glæder sig over, at den særlige udsending har udviklet effektive arbejdsnetværk i Kommissionen samt med Rådet, Europa-Parlamentet og andre interessenter; opfordrer den særlige udsending til årligt at rapportere om de besøgte lande og hans tematiske prioriteter;
15. opfordrer Rådet og Kommissionen til at foretage en gennemsigtig og omfattende vurdering af effektiviteten og merværdien af den særlige udsendings stilling i forbindelse med processen om fornyelse af hans eller hendes mandat; opfordrer Rådet og Kommissionen til på grundlag af denne vurdering at støtte den særlige udsendings institutionelle mandat, kapacitet og opgaver på passende vis ved at undersøge muligheden for en flerårig mandatperiode, der underkastes en årlig revision, og ved at udvikle arbejdsnetværk inden for alle relevante EU-institutioner;
16. understreger, at den særlige udsendings opgaver bør fokusere på at fremme tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed og retten til utro, apostasi og til ateistiske synspunkter, også under hensyntagen til situationen for ikke-troende, der er i fare; anbefaler, at den særlige udsendings rolle kan omfatte kompetencer såsom: at øge synligheden, effektiviteten, kohærensen og ansvarligheden af EU' politik vedrørende religions- og trosfrihed uden for EU, at forelægge Europa-Parlamentet, Rådet, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen en årlig tilstandsrapport og en udtømmende rapport om gennemførelsen af den særlige udsending mandat ved afslutningen på dette og at arbejde tæt sammen med Rådets arbejdsgruppe om menneskerettigheder (COHOM);
17. roser det arbejde, som EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder har udført, herunder om religions- og trosfrihed; understreger, at det i forbindelse med udviklingen af institutionelle mandater er vigtigt at undgå overlapning af opgaver og kompetencer mellem den særlige udsending og EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder;
18. bemærker, at en række medlemsstater for nylig har oprettet stillinger med ansvar for spørgsmål om religions- og trosfrihed, hvis rolle er beslægtet med den særlige udsendings rolle; understreger behovet for en konsekvent tilgang, som omfatter rettighederne for alle religiøse samfund samt ikketroende; opfordrer til samarbejde mellem den særlige udsending og de nationale embedsmænd med ansvar for området for religions- og trosfrihed uden for deres hjemland samt med COHOM og Europa-Parlamentet; opfordrer til et styrket samarbejde og en fælles og gensidig indsats mellem EU's delegationer og medlemsstaternes ambassader for at sikre en konsekvent og fælles tilgang til at fremme religions- og trosfrihed uden for EU og støtte samfund og individer, der oplever krænkelser af religions- og trosfriheden;
19. anbefaler at overveje muligheden for at oprette en uformel rådgivende arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for medlemsstaternes institutioner for religions- og trosfrihed og andre relevante institutioner samt repræsentanter for Europa-Parlamentet og eksperter, akademikere og repræsentanter for civilsamfundet, herunder kirker og andre trosbaserede organisationer samt konfessionsløse organisationer;
20. anbefaler, at EU's særlige udsending for menneskerettigheder videreudvikler samarbejdet med modparter uden for EU, navnlig ved at opretholde et nært samarbejde med EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og FN's forskellige særlige rapportører, navnlig FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed samt ved at undersøge muligheden for fælles EU-FN-initiativer om diskriminering af religiøse grupper og mindretal samt personer, der skifter religion eller kritiserer eller forlader en religion og endvidere fremsætte fælles forslag til, hvorledes sådanne forskelsbehandlinger kan bringes til ophør; bemærker forslaget om at oprette en officiel årlig international FN-dag til minde om ofrene for og de overlevende efter religiøs forfølgelse;
EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed
21. mener, at EU's retningslinjer frembyder et klart sæt politiske kriterier, principper, normer og temaer for prioriterede tiltag samt et værktøj for overvågning, vurdering, rapportering og demarcher ved EU's repræsentanter i tredjelande, som udgør en solid strategisk tilgang for EU og giver dets medlemsstater mulighed for at indtage en effektiv rolle til fremme af tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed uden for EU;
22. opfordrer som et hasteanliggende til en effektiv gennemførelse af EU's retningslinjer om religions- og trosfrihed med henblik på at gøre EU mere indflydelsesrigt ved at fremme religions- og trosfrihed i hele verden; understreger, at indsigt i, hvorledes samfund kan formes og påvirkes af idéer, religioner og andre former for kultur og tro, herunder manglende bekendelse til en tro, er afgørende for at forstå sig på fremme af religions- og trosfrihed i EU's udenrigspolitik og det internationale samarbejde; opfordrer til, at der rettes særlig opmærksomhed på situationen for ikketroende, ateister og frafaldne, som udsættes for forfølgelse, forskelsbehandling og vold;
23. opfordrer til at styrke viden om religions- og trosfrihed og glæder sig i denne forbindelse over de bestræbelser, som EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen hidtil har gjort for med uddannelse at sikre kendskabet til religion og tro samt om situationen for religiøse mindretal og ikke-troende for EU-tjenestemænd og nationale diplomater, samtidig med at principperne om pluralisme og neutralitet respekteres; understreger imidlertid behovet for bredere og mere systematiske undervisningsprogrammer, der tjener til at skærpe opmærksomheden omkring og fremme anvendelsen af EU-retningslinjerne blandt EU's og medlemsstaternes embedsmænd og diplomater og styrke samarbejdet med den særlige udsending; anbefaler, at akademikere, kirker og religiøse samfund og sammenslutninger samt konfessionsløse organisationer, menneskerettigheds- og civilsamfundsorganisationer indgår i dette undervisningsarbejde; opfordrer Kommissionen og Rådet til at afsætte passende ressourcer til sådanne undervisningsprogrammer;
24. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at der tilføjes et særligt kapitel om religions- og trosfrihed i EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden, og til årligt at udarbejde statusrapporter om gennemførelsen af EU's retningslinjer og at fremsende disse til Europa-Parlamentet og Rådet; gør opmærksom på, at Rådets arbejdsgruppe om menneskerettigheder (COHOM) ifølge EU's retningslinjer skal sørge for en evaluering af gennemførelsen efter en periode på tre år, og at en sådan evaluering endnu ikke er fremsendt eller offentliggjort; opfordrer til, at evalueringen offentliggøres snarest muligt; mener, at man ved evalueringen bør belyse bedste praksis, pege på områder, der bør forbedres, og fremsætte konkrete anbefalinger vedrørende gennemførelsen i overensstemmelse med en nærmere angivet tidslinje og milepæle, som er genstand for en regelmæssig årlig evaluering; opfordrer til, at evalueringen medtages i EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden;
25. fremhæver de opgaver, der udføres af kontaktpunkterne for menneskerettigheder, herunder i relation til religions- og trosfrihed, i alle EU-delegationer og FSFP-missionerne; opfordrer til, at der allokeres flere ressourcer til disse delegationer og missioner, således at det er muligt for dem at udføre arbejdet med at overvåge, vurdere og rapportere om situationer, der giver anledning til bekymring herunder med hensyn til respekten for religions- og trosfrihed;
26. minder om vigtigheden af landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati (HRDCS), der tilpasser EU-indsatsen til de enkelte landes særlige situation og behov; opfordrer til, at der tillægges spørgsmål med relation til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed tilstrækkelig opmærksomhed, idet der fastlægges retningslinjer for EU-indsatsen, således at der kan tages hånd om sådanne spørgsmål, når respekten for tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden er truet; gentager sin opfordring til, at der gives medlemmerne af Europa-Parlamentet adgang til indholdet af landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati;
EU's indsats i multilaterale fora på området tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed
27. glæder sig over EU's vilje til at fremme religions- og trosfrihed i multilaterale fora, navnlig i FN, Europarådet og OSCE og med Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC); støtter i denne forbindelse EU-samarbejdet med FN's særlige rapporter om retten til at tænke frit og til samvittigheds-, religions- og trosfrihed og med FN's Menneskerettighedskontor; anbefaler en videreførelse af EU's praksis med at indtage den ledende rolle vedrørende resolutioner på FN's Generalforsamling og i FN's Menneskerettighedsråd og søge at opbygge alliancer og forsvare fælles holdninger med tredjelande og internationale organisationer; opfordrer EU og Den Islamiske Samarbejdsorganisation til at overveje at udarbejde en fælles resolution om religions- og trosfrihed i FN-regi;
EU's finansielle instrumenter
28. udtrykker tilfredshed med, at religions- og trosfrihed er udpeget som en prioritet af det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR); bemærker stigningen i EIDHR-finansieringen af religions- og trosfrihedsrelaterede projekter siden vedtagelsen af EU's retningslinjer; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at EU's diplomatiske arbejde til fremme af menneskerettighederne, herunder religions- og trosfrihed, og EIDHR-finansierede projekter er gensidigt forstærkende, og respektere principperne om pluralisme, neutralitet og retfærdighed ved tildeling af midler; understreger, at religions- og trosfrihed også kan understøttes af andre instrumenter end menneskerettighedsorienterede fonde, bl.a. de, der er tilegnet den konfliktforebyggende dimension eller uddannelse og kultur; opfordrer Kommissionen og Rådet til at opretholde tilstrækkelig finansiering af religions- og trosfrihedsrelaterede projekter under EU's eksterne finansielle instrumenter i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027; opfordrer til, at Det Europæiske Initiativ for Demokrati og Menneskerettigheder også gives midler til finansiering af beskyttelse eller eksfiltrering af fritænkere og menneskerettighedsaktivister, der er truet eller forfulgt i deres hjemland;
29. opfordrer til en indsats for at sikre gennemsigtighed i tildelingen af midler og overvåge religionernes brug deraf og deres aktiviteter;
30. understreger, at EU's politikker inden for fred, sikkerhed og konfliktforebyggelse og udvikling og samarbejde stilles over for udfordringer, hvor der kan findes frem til løsninger med deltagelse af bl.a. kirker, religiøse ledere, akademikere, religiøse samfund og trossamfund og sammenslutninger og både trosbaserede og konfessionsløse organisationer, der alle er en vigtig del af civilsamfundet; anerkender vigtigheden af at være opmærksom på de mange forskellige kirker, religiøse samfund og trossamfund og sammenslutninger og trosbaserede og konfessionsløse organisationer, der udfører et reelt udviklingsmæssigt og humanitært arbejde for og med lokale samfund; opfordrer Rådet og Kommissionen til, hvor det er relevant, at inkorporere målsætninger og aktiviteter vedrørende fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed i programmeringen for finansieringsinstrumenter, der er knyttet til disse politikker, nemlig EUF, instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), det europæiske naboskabsinstrument (ENI), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) samt alle andre instrumenter, der måtte blive etableret på de relevante områder efter 2020;
31. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og De Forenede Nationer.
- [1] EUT C 65 af 19.2.2016, s. 174.
- [2] EUT C 136 E af 11.5.2012, s. 53.
- [3] Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0051.
- [4] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0500.
- [5] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0274.
- [6] Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0502.
- [7] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0494.
- [8] EUT L 77 af 15.3.2014, s. 85.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
6.12.2018 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
41 1 2 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Petras Auštrevičius, Elmar Brok, Klaus Buchner, Lorenzo Cesa, Aymeric Chauprade, Javier Couso Permuy, Georgios Epitideios, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule-Pēterse, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Wajid Khan, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Andrejs Mamikins, Ramona Nicole Mănescu, David McAllister, Tamás Meszerics, Clare Moody, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Alojz Peterle, Tonino Picula, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Alyn Smith, Jordi Solé, László Tőkés, Anders Primdahl Vistisen |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Asim Ademov, Tanja Fajon, Antonio López-Istúriz White, Marie-Christine Vergiat, Janusz Zemke, Željana Zovko |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
John Howarth, Miroslav Mikolášik, Thomas Waitz, Bogdan Andrzej Zdrojewski |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
41 |
+ |
|
ALDE |
Petras Auštrevičius, Iveta Grigule‑Pēterse, Ilhan Kyuchyuk, Jozo Radoš |
|
ECR |
Anders Primdahl Vistisen |
|
EFDD |
Aymeric Chauprade |
|
PPE |
Asim Ademov, Elmar Brok, Lorenzo Cesa, Michael Gahler, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Antonio López‑Istúriz White, David McAllister, Miroslav Mikolášik, Ramona Nicole Mănescu, Alojz Peterle, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, László Tőkés, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Željana Zovko |
|
S&D |
Tanja Fajon, Eugen Freund, John Howarth, Wajid Khan, Arne Lietz, Andrejs Mamikins, Clare Moody, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Janusz Zemke |
|
VERTS/ALE |
Klaus Buchner, Barbara Lochbihler, Tamás Meszerics, Alyn Smith, Jordi Solé, Thomas Waitz |
|
1 |
- |
|
NI |
Georgios Epitideios |
|
2 |
0 |
|
GUE/NGL |
Javier Couso Permuy, Marie‑Christine Vergiat |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller