BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt
20.12.2018 - (COM(2018)0355 – C8-0209/2018 – 2018/0180(COD)) - ***I
Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Neena Gill
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt
(COM(2018)0355 – C8-0209/2018 – 2018/0180(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0355),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0209/2018),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af …,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0483/2019),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændringsforslag 1
EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG*[1]*
til Kommissionens forslag
---------------------------------------------------------
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede benchmarks
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank[2],
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[3],
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 25. september 2015 vedtog FN's generalforsamling en ny global ramme for bæredygtig udvikling, nemlig 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling[4] centreret omkring målene for bæredygtig udvikling (SDG). I Kommissionens meddelelse fra 2016 om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid[5] knyttes de bæredygtige udviklingsmål til den europæiske politiske ramme for at sikre, at der fra starten tages hensyn til de bæredygtige udviklingsmål i alle EU's foranstaltninger og politiske initiativer i EU og globalt. I Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2017[6] blev det bekræftet, at EU og medlemsstaterne er stærkt engageret i gennemførelsen af 2030-dagsordenen på en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde og i tæt samarbejde med partnere og andre interessenter.
(2) Unionen indgik Parisaftalen om klimaændringer i 2015[7]. I artikel 2, stk.1, litra c), i nævnte aftale fastsættes målet om at styrke indsatsen mod klimaændringer, bl.a. ved at sikre, at de finansielle strømme fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling.
(2a) Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) udgav den 8. oktober 2018 sin særrapport med titlen "Global Warming of 1,5 °C, der advarede om de ekstreme risici ved at nå en global opvarmning på 2 °C over de førindustrielle niveauer og opfordrede til at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C, idet den bemærkede, at dette ville kræve hurtige, vidtrækkende og hidtil usete ændringer i alle aspekter af samfundet.
(2b) Unionen bør fremme konklusionerne i IPCC's særrapport om som det førende videnskabelige bidrag til konferencen om klimaforandringer i Katowice i Polen i december 2018, når Parisaftalen om klimaændringer vil blive gennemgået.
(3) EU's økonomiske konkurrenceevne på lang sigt afhænger af bæredygtighed og overgangen til en kulstoffattig og klimaresistent, mere ressourceeffektiv og cirkulær økonomi. Bæredygtighed har længe været fokusområde for EU-projektet, og de sociale og miljømæssige aspekter heraf er anerkendt i EU-traktaterne. Der er en begrænset mulighed for at ændre kulturen i finanssektoren i retning af bæredygtig finansiering med henblik på at sikre, at den globale gennemsnitlige temperaturstigning forbliver et godt stykke under 2 ºC. Det er derfor meget vigtigt, at nye investeringer i infrastruktur er bæredygtige på lang sigt.
(4) I marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst[8] med en ambitiøs og sammenhængende strategi for bæredygtig finansiering. Et af målene i denne handlingsplan er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst. Det er af helt afgørende betydning at have større fokus på at begrænse virkningerne af klimaændringer, da antallet af katastrofer udløst af vejrforholdenes uforudsigelighed er vokset dramatisk.
(5) I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU[9] blev der opfordret til en forøgelse af den private sektors finansiering af miljø- og klimarelaterede udgifter, navnlig gennem indførelse af incitamenter og metoder, der tilskynder virksomheder til at måle de miljømæssige omkostninger ved deres virksomhed og det overskud, der opnås ved at anvende miljøtjenesteydelser.
(6) Hvis EU's bæredygtige udviklingsmål skal nås, skal kapitalstrømme kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer. Det er vigtigt at udnytte potentialet på det indre marked fuldt ud for at nå disse mål. I denne forbindelse er det afgørende at fjerne hindringer for en effektiv flytning af kapital til bæredygtige investeringer i det indre marked og at undgå, at sådanne forventede hindringer opstår.
(7) I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011[10] fastsættes ensartede regler for benchmarks i Unionen, og den omfatter forskellige typer af benchmarks baseret på deres karakteristika, sårbarheder og risici. Et stigende antal investorer forfølger lavemissionsinvesteringer og bruger benchmarks for lille CO2-effekt til at henvise til eller måle resultaterne af investeringsporteføljer. De eksisterende benchmarks for lille CO2-effekt er i alvorlig grad udsat for grønvaskning. De finansielle benchmarks bør derfor være klare og gennemsigtige og i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen om klimaændringer som gennemført i EU-retten som et vigtigt værktøj for investorer.
(8) I øjeblikket er en bred vifte af indekser kategoriseret som lavemissionsindekser. Disse lavemissionsindekser anvendes som benchmarks for investeringsporteføljer og produkter, der sælges på tværs af grænserne. Kvaliteten og integriteten af benchmarks for lille CO2-effekt har indvirkning på det indre marked for en bred vifte af individuelle og kollektive investeringsporteføljer. Mange lavemissionsindekser, der anvendes som resultatindikatorer for investeringsporteføljer, navnlig for separat forvaltede investeringskonti og kollektive investeringsordninger, er udarbejdet i en medlemsstat, men anvendes af portefølje- og kapitalforvaltere i andre medlemsstater. Portefølje- og kapitalforvaltere afdækker desuden ofte deres CO2-eksponeringsrisici ved brug af benchmarks, der er udarbejdet i andre medlemsstater.
(9) Forskellige kategorier af lavemissionsindekser med forskellige mål er dukket op på markedet. Nogle benchmarks sigter mod at nedbringe en standardinvesteringsporteføljes CO2-fodaftryk, og andre benchmarks er udelukkende baseret på komponenter, der bidrager til at nå 2 °C-målet i Parisaftalen om klimaændringer. På trods af de forskellige mål og strategier markedsføres mange af disse benchmarks normalt som benchmarks for lille CO2-effekt. Der er alvorlige risici forbundet med sådanne typer benchmarks, da de meget vel kan skabe forvirring blandt investorerne og øge sandsynligheden for grønvaskning.
(10) Forskellige tilgange til benchmarkmetodologier fører til fragmentering af det indre marked, da brugerne af benchmarks ikke har klarhed over, hvorvidt et bestemt lavemissionsindeks er tilpasset 2 C°-målet eller blot tager sigte på at mindske en standardinvesteringsporteføljes CO2-fodaftryk. For at imødegå administratorernes potentielt uberettigede påstande om, at deres benchmarks er benchmarks for lille CO2-effekt, kan medlemsstaterne vedtage forskellige regler for at undgå den efterfølgende investorforvirring og tvetydighed omkring de mål og det ambitionsniveau, der ligger til grund for forskellige kategorier af såkaldte lavemissionsindekser, der anvendes som benchmarks for en lavemissionsinvesteringsportefølje.
(11) Hvis der ikke indføres en harmoniseret ramme for at sikre nøjagtigheden og integriteten af hovedkategorierne af benchmarks for lille CO2-effekt, der bruges i individuelle eller kollektive investeringsporteføljer, er det sandsynligt, at de forskellige tilgange i medlemsstaterne vil skabe hindringer for et velfungerende indre marked.
(12) For at sikre, at det indre marked fungerer effektivt til fordel for den endelige investor, og forbedre betingelserne for dets gennemførelse, og for at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse er det hensigtsmæssigt at tilpasse forordning (EU) 2016/1011 for at fastsætte en retlig minimusramme for harmoniserede og integrerede benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede benchmarks på EU-plan. I den forbindelse er det navnlig vigtigt, at sådanne benchmarks ikke i væsentlig grad skader andre miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) mål, navnlig når de fastsættes af en EU-dækkende ramme til fremme af bæredygtige investeringer baseret på harmoniserede indikatorer og kriterier.
(13) Indførelse af en klar skelnen mellem benchmarks for klimaovergang og Paristilpassede benchmarks og udvikling af minimumsstandarder for hver af disse typer benchmarks vil hjælpe med at fremme konsekvens på tværs af benchmarks, som vælger at fremme sig selv som sådan. De Paristilpassede benchmarks bør fokusere på selskaber eller segmenter i et specifikt marked, der allerede er i overensstemmelse med det langsigtede mål for global opvarmning i Parisaftalen om klimaændringer.
(14) Det enkelte selskab, hvis aktiver udvælges som underliggende aktiv i et benchmark for klimaovergangen, bør have en plan om at reducere sine CO2-emissioner i retning af en overordnet tilpasning til det langsigtede mål for global opvarmning i Parisaftalen om klimaændringer. Disse planer bør offentliggøres og være troværdige i den henseende, at de repræsenterer en reel forpligtelse til dekarbonisering, og i den forstand at de er tilstrækkeligt detaljerede og teknisk levedygtige.
(15) Mange benchmarkadministratorer angiver, at deres benchmarks fremmer ▌ESG-mål. Brugerne af ▌ benchmarks har imidlertid ikke altid de nødvendige oplysninger om, i hvilket omfang der i ▌ benchmarkadministratorers metodologi tages højde for ▌ ESG-faktorer. De foreliggende oplysninger er desuden ofte spredte og gør det ikke muligt at foretage en effektiv sammenligning i investeringsøjemed på tværs af grænserne. For at gøre det muligt for markedsdeltagerne at foretage velovervejede valg bør benchmarkadministratorer i benchmarkerklæringen være forpligtet til at redegøre for, hvorvidt deres benchmarks eller benchmarkfamilier forfølger ESG-mål, og om benchmarkadministratoren tilbyder sådanne benchmarks. For så vidt angår væsentlige egenkapital- og obligationsbenchmarks samt benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede benchmarks bør benchmarkadministratoren offentliggøre detaljerede oplysninger om, hvorvidt og i hvilket omfang der sikres en overordnet grad af tilpasning med målet om at reducere CO2-emissioner og/eller opfylde målene i Parisaftalen om klimaændringer. Kommissionen bør foretage en konsekvensanalyse for at fastslå, om det er muligt for alle benchmarks eller benchmarkfamilier at inkludere en detaljeret forklaring af, hvordan målet for kulstofudledningen og/eller opfyldelsen af målene i Parisaftalen om klimaændringer sikres.
(16) Af samme årsag bør administratorer af benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede benchmarks ligeledes offentliggøre den metodologi, de anvender til deres beregning. Disse oplysninger bør beskrive, hvordan de underliggende aktiver blev udvalgt og vægtet, og hvilke aktiver, der blev udelukket, og hvorfor. ▌ For at vurdere, hvordan benchmarket bidrager til miljømålene, bør benchmarkadministratoren redegøre for, hvordan de underliggende aktivers CO2-fodaftryk og CO2-besparelser blev målt, for deres respektive værdier, herunder benchmarkets samlede CO2-fodaftryk, og for datatypen og -kilden. For at gøre det muligt for kapitalforvaltere at vælge det mest hensigtsmæssige benchmark for deres investeringsstrategi bør benchmarkadministratorer redegøre for baggrunden for parametrene for deres metodologi og forklare, hvordan benchmarket bidrager til miljømålene ▌. De offentliggjorte oplysninger bør også omfatte nærmere oplysninger om hyppigheden af gennemgangen og den anvendte procedure.
▌
(17a) Det er vigtigt, at de vigtige elementer i den metode, som anvendes til at samle benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede benchmarks, har et solidt udgangspunkt i klimavidenskab. Dette opnås rutinemæssigt ved at overholde Parisaftalen om klimaændringer, f.eks. ved at anvende et klimascenario og en tilsvarende dekarboniseringsvej, som overholder målene i Parisaftalen om klimaændringer.
(18) For at sikre, at de fastlagte mål om modvirkning af klimaændringer fortsat forfølges, bør administratorer af benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede benchmarks regelmæssigt gennemgå deres metodologier og oplyse brugerne om de gældende procedurer for enhver væsentlig ændring. Ved indførelse af en væsentlig ændring bør benchmarkadministratorerne oplyse om årsagerne til denne ændring og forklare, hvordan ændringen er i overensstemmelse med benchmarkets oprindelige mål.
(19) For at øge gennemsigtigheden og sikre en tilstrækkelig grad af harmonisering bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på ▌fastlæggelse af mindsteindholdet af de oplysningsforpligtelser, som administratorer af benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede benchmarks bør være underlagt, og fastlæggelse af minimumsstandarder for harmonisering af metodologien for benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede benchmarks, herunder metoden til beregning af CO2-emissioner ▌ forbundet med de underliggende aktiver under hensyntagen til metoden vedrørende produkters miljøaftryk (Product Environmental Footprint Method) og metoden vedrørende organisationers miljøfodaftryk (Organisation Environmental Footprint Method) som defineret i punkt 2, litra a) og b), i Kommissionens henstilling 2013/179/EU[11] og arbejdet i den tekniske ekspertgruppe om bæredygtig finansiering (TEG). Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante åbne og offentlige høringer under sit forberedende arbejde om hver af de delegerede retsakter, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(20) Forordning (EU) 2016/1011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af forordning (EU) 2016/1011
I forordning (EU) 2016/1011 foretages følgende ændringer:
1. I artikel 3, stk. 1, indsættes som nr. 23a), 23b) og 23c):
"23a: "benchmark for klimaovergangen": et benchmark, som er mærket som et EU-benchmark for klimaovergang, hvor de underliggende aktiver med henblik på dette stykkes nr. 1), litra b), nr. ii), er udvalgt, vægtet eller udelukket således, at den deraf følgende benchmarkportefølje er i overensstemmelse med en dekarboniseringsvej, og som er sammensat i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i de i artikel 19a, stk. 2, omhandlede delegerede retsakter Dette benchmark skal opfylde alle de følgende minimumskrav:
i) aktivudstedernes planer om reduktion af emissioner omfatter målbare tidsbaserede mål, som er robuste og evidensbaserede
ii) de virksomheder, som er ansvarlige for de underliggende aktiver, skal have indført planer om reduktion af emissioner, som er opdelt ned til niveauet for de enkelte operationelle datterselskaber
iii) aktivudstederne skal årligt rapportere om fremskridtet for at nå disse mål
iv) aktiviteterne i forbindelse med de underliggende aktiver må ikke i væsentlig grad skade andre ESG-mål.
Inden den 1. januar 2022 skal udbydere af benchmarks i Unionen bestræbe sig på at markedsføre et eller flere benchmarks for klimaovergangen, og dette benchmark vil blive reguleret som et væsentligt benchmark.
23b) "Paristilpasset benchmark": et benchmark, som er mærket som et Paristilpasset benchmark og hvor de underliggende aktiver med henblik på dette stykkes nr. 1), litra b), nr. ii), er udvalgt således, at den deraf følgende benchmarkporteføljes CO2-emissioner er i overensstemmelse med forpligtelsen om 1,5 °C i Parisaftalen om klimaændringer, og som også er sammensat i overensstemmelse med de minimumsstandarder, der er fastsat i de i artikel 19a, stk. 2, omhandlede delegerede retsakter, og hvor porteføljen af underliggende aktiver ikke er eksponeret for virksomheder, som deltager i nogen af følgende aktiviteter:
– udnyttelse, udvinding, distribution og forarbejdning af fossile brændstoffer
– opførelse og vedligeholdelse af kraftværker, der forbrænder fossile brændstoffer.
Aktiviteterne i forbindelse med de underliggende aktiver må ikke i væsentlig grad skade andre ESG-mål.
Inden den 1. januar 2022 skal udbydere af benchmarks i Unionen bestræbe sig på at markedsføre et eller flere Paristilpassede benchmarks, og benchmarket vil blive reguleret som et væsentligt benchmark.
23c) "dekarboniseringsvej": en målbar, videnskabeligt baseret og tidsbunden forløbskurve med henblik på at reducere anvendelsesområde 1, 2 og 3 og CO2-emissioner med henblik på tilpasning til det langsigtede mål for global opvarmning i Parisaftalen om klimaændringer."
2. I artikel 13 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 indsættes følgende litra d) og da):
"d) en redegørelse for, hvordan de centrale elementer i den metodologi, der er fastlagt i litra a), afspejler miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige faktorer ("ESG-kriterier") for hvert benchmark eller hver benchmarkfamilie ▌
"da) en forklaring af, hvordan benchmarket eller benchmarkfamilien påvirker klimaet, navnlig i hvor høj grad målene i Parisaftalen om klimaændringer er overholdt"
b) Som stk. 2a indsættes:
"2a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for yderligere at præcisere minimumsindholdet af den i stk. 1, litra d) og da), omhandlede redegørelse og for at opdatere vejledningen om den i artikel 27, stk. 2a omhandlede benchmarkerklæring, således at den omfatter henvisninger til ESG- og bæredygtighedshensyn."
3. I afsnit III indsættes følgende som kapitel 3a:
"Kapitel 3a
Benchmarks for lille CO2-effekt og Paristilpasset effekt
Artikel 19a
Benchmarks for lille CO2-effekt og Paristilpasset effekt
1) Kravene i bilag III finder anvendelse på levering af og bidrag til benchmarks for lille CO2-effekt eller positiv CO2-effekt ud over eller i stedet for kravene i afsnit II, III og IV.
2) Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 vedrørende benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede benchmarks for at præcisere ▌:
a) kriterierne for valg af underliggende aktiver, herunder, hvor det er relevant, kriterier for udelukkelse af aktiver
b) kriterierne og metoden til vægtning af de underliggende aktiver i benchmarket
c) beregningen af dekarboniseringsvejene for benchmarks for klimaovergangen."
3a. Artikel 21, stk. 3, sidste afsnit, affattes således:
"Inden udgangen af denne periode skal den kompetente myndighed tage sin beslutning om at pålægge administratoren at fortsætte med at offentliggøre benchmarket op til fornyet overvejelse og kan om nødvendigt forlænge tidsfristen i en rimelig periode, der ikke må overstige yderligere 12 måneder. Den maksimale varighed af obligatorisk administration må ikke overstige 36 måneder i alt."
3b. Artikel 23, stk. 6, sidste afsnit, affattes således:
"Den maksimale varighed af obligatoriske bidrag efter første afsnit, litra a) og b), må ikke overstige 36 måneder i alt."
4. I artikel 27 indsættes følgende stk. 2a, 2b og 2c:
"2a. For hvert krav i stk. 2 skal der i benchmarkerklæringen redegøres for, hvordan de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer afspejles for hvert benchmark eller hver benchmarkfamilie, der leveres og offentliggøres ▌. For disse benchmarks eller benchmarkfamilier, der ikke forfølger ESG-mål, er det tilstrækkeligt, at udbyderne af benchmarks i benchmarkerklæringen klart angiver, at de ikke forfølger sådanne mål.
Hvis der ikke findes et benchmark i henhold til artikel 3, stk. 1, nr. 23a og 23b, i den pågældende benchmarkudbyders portefølje, eller hvis de ikke har nogen benchmarks, der forfølger eller tager hensyn til ESG-mål, vil dette blive anført i benchmarkerklæringen. For sine betydelige egenkapital- og obligationsbenchmarks skal benchmarkudbyderen offentliggøre en detaljeret benchmarkerklæring om, hvorvidt og i hvilket omfang der sikres en overordnet grad af tilpasning med målet om at reducere CO2-emissioner og/eller opfylde målene i Parisaftalen om klimaændringer, jf. reglerne om offentliggørelse af finansielle produkter i artikel 5, stk. 3, i [PO: indsæt reference til forordningen om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtighed]. Kommissionen foretager inden den 1. januar 2020 en konsekvensanalyse for at vurdere, om det er muligt at inkludere en detaljeret forklaring for alle benchmarks eller benchmarkfamilier i benchmarkerklæringen, og om målet for kulstofudledningen og/eller opfyldelsen af målene i Parisaftalen om klimaændringer sikres.
Hvis benchmarkudbyderen gør et benchmark i henhold til artikel 3, stk. 1, nr. 23a og 23b, tilgængelig, vil benchmarkerklæringen for dette benchmark også indeholde oplysninger om det samlede omfang af tilpasning til langsigtede temperaturmål i Parisaftalen om klimaændringer om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau og fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau.
2b. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for yderligere at præcisere de i denne artikels stk. 2a omhandlede oplysninger med henblik på at sætte markedsaktørerne i stand til at træffe velinformerede valg og at sikre, at dette stykke er teknisk gennemførligt.
Kommissionen forelægger inden den 31. december 2019 en konsekvensanalyse med henblik på at afgøre, hvornår den delegerede retsakt træder i kraft, med henblik på at give benchmarkadministratorer tilstrækkelig tid til at overholde stk. 2a. Denne delegerede retsakt i kraft inden den 1. januar 2021.
2c. Med den hurtige udvikling inden for klimateknologi er det vigtigt, at Kommissionen integrerer nye innovationer. Kommissionen skal derfor inden den 31. december 2023 revidere disse regler og offentliggøre en rapport med en analyse af virkningerne af disse nye regler og af ny klimateknologi med henblik på at bringe den finansielle benchmarksektor i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen om klimaændringer som gennemført i EU-retten samt med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning .../... om forvaltning af energiunionen*+. Rapporten ledsages om fornødent af et lovgivningsforslag."
____________________________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... af ... om forvaltning af energiunionen, om ændring af direktiv 94/22/EF, direktiv 98/70/EF, direktiv 2009/31/EF, forordning (EF) nr. 663/2009, forordning (EF) nr. 715/2009, direktiv 2009/73/EF, Rådets direktiv 2009/119/EF, direktiv 2010/31/EU, direktiv 2012/27/EU, direktiv 2013/30/EU og Rådets direktiv (EU) 2015/652 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT...)."
+ EUT: Indsæt venligst nummeret på direktivet, der er indeholdt i dokument 2016/0375(COD), i teksten og indsæt nummeret, datoen, titlen og EUT-referencen på dette direktiv i fodnoten.
4a. Artikel 49 affattes således:
"1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 13, stk. 2a, artikel 19, stk. 2a, artikel 20, stk. 6, artikel 24, stk. 2, artikel 27, stk. 2, artikel 33, stk. 7, artikel 51, stk. 6, og artikel 54, stk. 3 tillægges Kommissionen for en ▌periode på fem år fra den [PO: indsæt datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 3, stk. 2, artikel 13, stk. 2a, artikel 19, stk. 2a, artikel 20, stk. 6, artikel 24, stk. 2, artikel 27, stk. 2b, artikel 33, stk. 7, artikel 51, stk. 6, og artikel 54, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegeringen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er gældende.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 13, stk. 2a, artikel 19, stk. 2a, artikel 20, stk. 6, artikel 24, stk. 2, artikel 27, stk. 2b, artikel 33, stk. 7, artikel 51, stk. 6, og artikel 54, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."
4b. I artikel 51 indsættes følgende stykke:
"4a. Et eksisterende benchmark, der ved en gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med denne forordnings artikel 20 er kategoriseret som væsentligt, og som ikke opfylder betingelserne for validering i henhold til artikel 34 i denne forordning senest den 1. januar 2020, kan, såfremt dets ophør vil påvirke den finansielle stabilitet, blive anvendt frem til den 31. december 2021."
4c. I artikel 54 indføjes følgende stykke:
"3a. Når først en omfattende og detaljeret ramme for bæredygtige investeringer, hvoraf [Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer] er en fast byggesten, er trådt i kraft, offentliggør Kommissionen hurtigst muligt en rapport om gennemførligheden, herunder i forordning (EU) 2016/1011 bestemmelser om et "bæredygtighedsbenchmark" eller "ESG-benchmark" på grundlag af rammen for bæredygtige investeringer. Rapporten sendes til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten ledsages om fornødent af et lovgivningsforslag."
5. Teksten i bilaget til denne forordning indsættes.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Af hensyn til sammenhængen og retssikkerheden fremover er det af afgørende betydning, at der, når EU-klassificeringsforordningen træder i kraft, er sammenhæng mellem de to tekster.
Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
For Europa-Parlamentet For Rådet
Formanden Formanden
BILAG
Benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede benchmarks
Metodologien for benchmarks for klimaovergangen
1. Under fuld hensyntagen til den skiftende karakter af bæredygtighedsindikatorer og metoderne til måling af dem skal administratoren af et benchmark for lille CO2-effekt formalisere, dokumentere og offentliggøre enhver metodologi, som anvendes til beregningen af benchmarket, og samtidig sikre fortrolighed og beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder), jf. direktiv 2016/943/EU ved at redegøre for følgende:
a) listen over de underliggende aktiver, der er anvendt til at beregne benchmarket
b) alle kriterier og metoder, herunder udvælgelses-, udelukkelses- og vægtningsfaktorer, parametre og proxies, der er anvendt i benchmarkmetodologien
c) de kriterier, som er anvendt til at udelukke aktiver eller selskaber med et vist CO2-fodaftryk eller et niveau af fossile reserver, som er uforeneligt med optagelse i benchmarket ▌
d) kriterierne og den videnskabsbaserede metodologi og beregningen af dekarboniseringsvejen, som er forbundet med de underliggende aktiver i indeksporteføljen
▌h) typen af og kilden til inputdata og hvordan de anvendes i benchmarkmetodologien til at bestemme udvælgelsen eller udelukkelsen af de underliggende aktiver, herunder:
i) emissioner generet fra kilder, der kontrolleres af virksomheden, og som er forbundet med de underliggende aktiver
ii) emissioner fra forbruget af købt elektricitet, damp eller andre energikilder genereret i foregående led fra virksomheden, som er forbundet med de underliggende aktiver
iii) emissioner fra driften af en virksomhed eller af dets underliggende aktiver, men som ikke kontrolleres direkte af virksomheden, men kun sådanne virksomheder, der identificerer sådanne indirekte emissioner eller "anvendelsesområde 3-emissioner", skal medtages med henblik på optagelse på grund af dataenes tilgængelighed.
▌
v) om inputdataene er baseret på globale standarder som f.eks. dem fra Rådet for Finansiel Stabilitets taskforce om klimarelaterede finansielle oplysninger
i) indeksporteføljens samlede CO2-emissioner og den forventede indvirkning på modvirkningen af klimaændringer af den klimaovergangsstrategi, som benchmarket er baseret på
j) begrundelsen for at anvende en bestemt metodologi for strategien eller målet og en redegørelse for, hvorfor den anvendte metodologi er hensigtsmæssig til beregning af benchmarkets miljømål.
▌
Metodologien for Paristilpassede benchmarks
2. Administratoren af Paristilpassede benchmarks ▌ skal, ud over de forpligtelser, der gælder for administratoren af et benchmark for klimaovergangen, oplyse om CO2-effekten for hvert underliggende aktiv, der indgår i benchmarket, med angivelse af den formel eller beregning, der anvendes til at beregne, om emissionerne er i overensstemmelse med det langsigtede temperaturmål i Parisaftalen om klimaændringer.
Ændringer af metodologi
3. Administratorerne af benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede benchmarks skal vedtage og give brugerne oplysning om procedurer og begrundelsen for forslag til væsentlige ændringer af deres metodologi. Disse procedurer skal være i overensstemmelse med det overordnede mål om, at benchmarkberegninger altid skal være baseret på målene for klimaovergangen eller de Paristilpassede mål. Sådanne procedurer skal:
a) inden for en klar tidsramme give forhåndsmeddelelse, således at brugerne får lejlighed til at analysere og kommentere virkningen af de foreslåede ændringer, hvad angår administratorernes beregning af de overordnede omstændigheder
b) give brugere mulighed for at kommentere disse ændringer og administratorerne mulighed for at svare på disse kommentarer, når alle markedsbrugere har adgang til disse kommentarer efter en høringsperiode, medmindre der er anmodet om fortrolighed.
4. Administratorerne af benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede benchmarks skal regelmæssigt og mindst én gang om året gennemgå deres metodologier med henblik på at sikre, at de pålideligt afspejler de fastsatte mål, og der skal være indført en procedure for, hvordan alle relevante brugeres synspunkter tages i betragtning."
- [1] * Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv. udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
- [2] EUT C […] af […], s. […].
- [3] EUT C […] af […], s. […].
- [4] EUT L 282 af 19.10.2006, s. 4-18.
- [5] COM(2016) 739 final.
- [6] CO EUR 17, CONCL.
- [7] EUT L 282 af 19.10. 2016, s. 4.
- [8] COM(2018) 097 final.
- [9] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
- [10] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).
- [11] Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1).
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (22.12.2018)
til Økonomi- og Valutaudvalget
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt
(COM(2018)0355 – C8-0209/2018 – 2018/0180(COD))
Ordfører for udtalelse: Adina-Ioana Vălean
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Titel | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
Forslag til |
Forslag til | ||||||||||||
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING | ||||||||||||
|
om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt |
om ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår integrering af indikatorerne for bæredygtighed i metodologien for benchmarks og for så vidt angår benchmarks for positiv indvirkning | ||||||||||||
|
(EØS-relevant tekst) |
(EØS-relevant tekst) | ||||||||||||
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Betragtning 7 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
(7) I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/101129 fastsættes ensartede regler for benchmarks i Unionen, og den omfatter forskellige typer af benchmarks. Et stigende antal investorer forfølger lavemissionsinvesteringer og bruger benchmarks for lille CO2-effekt til at henvise til eller måle resultaterne af investeringsporteføljer. |
(7) I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/101130 fastsættes ensartede regler for benchmarks i Unionen, og den omfatter forskellige typer af benchmarks. Et stigende antal investorer forfølger bæredygtige investeringsstrategier og bruger benchmarks til at henvise til eller måle resultaterne af investeringsporteføljer. | ||||||||||||
|
__________________ |
__________________ | ||||||||||||
|
29Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1). |
30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1). | ||||||||||||
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Betragtning 8 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
(8) I øjeblikket er en bred vifte af indekser kategoriseret som lavemissionsindekser. Disse lavemissionsindekser anvendes som benchmarks for investeringsporteføljer og produkter, der sælges på tværs af grænserne. Kvaliteten og integriteten af benchmarks for lille CO2-effekt har indvirkning på det indre marked for en bred vifte af individuelle og kollektive investeringsporteføljer. Mange lavemissionsindekser, der anvendes som resultatindikatorer for investeringsporteføljer, navnlig for separat forvaltede investeringskonti og kollektive investeringsordninger, er udarbejdet i en medlemsstat, men anvendes af portefølje- og kapitalforvaltere i andre medlemsstater. Portefølje- og kapitalforvaltere afdækker desuden ofte deres CO2-eksponeringsrisici ved brug af benchmarks, der er udarbejdet i andre medlemsstater. |
(8) I øjeblikket er en bred vifte af indekser kategoriseret som lavemissions- eller bæredygtighedsindekser. Disse lavemissionsindekser anvendes som benchmarks for investeringsporteføljer og produkter, der sælges på tværs af grænserne. Kvaliteten og integriteten af benchmarks har indvirkning på det indre marked for en bred vifte af individuelle og kollektive investeringsporteføljer. Mange lavemissions- og bæredygtighedsindekser, der anvendes som resultatindikatorer for investeringsporteføljer, navnlig for separat forvaltede investeringskonti og kollektive investeringsordninger, er udarbejdet i en medlemsstat, men anvendes af portefølje- og kapitalforvaltere i andre medlemsstater. Portefølje- og kapitalforvaltere afdækker desuden ofte deres CO2-eksponerings- og miljørisici ved brug af benchmarks, der er udarbejdet i andre medlemsstater. | ||||||||||||
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Betragtning 9 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
(9) Forskellige kategorier af lavemissionsindekser med forskellige mål er dukket op på markedet. Nogle benchmarks sigter mod at nedbringe en standardinvesteringsporteføljes CO2-fodaftryk, og andre benchmarks er udelukkende baseret på komponenter, der bidrager til at nå 2 °C-målet i Parisaftalen om klimaændringer. På trods af de forskellige mål og strategier markedsføres alle disse benchmarks normalt som benchmarks for lille CO2-effekt. |
(9) Forskellige kategorier af bæredygtighedsindekser med forskellige mål er dukket op på markedet. På trods af de forskellige mål og strategier markedsføres alle disse benchmarks normalt som bæredygtighedsbenchmarks. | ||||||||||||
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Betragtning 10 a (ny) | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
|
(10a) Som det blev konkluderet af Kommissionens ekspertgruppe på højt plan om bæredygtig finansiering, er benchmarks nødt til at blive bedre tilpasset bæredygtighed og afspejle deres eksponering for bæredygtighedsrisici. Investorer har brug for sammenlignelige og holistiske oplysninger om miljørisici og -indvirkning for at kunne vurdere deres porteføljer ud over CO2-eksponering. Et snævert fokus på CO2-eksponering kan have negative afsmittende virkninger ved at flytte investeringer til mål, der medfører andre miljørisici. Derfor bør benchmarkadministratorer overveje og oplyse, i hvilket omfang hensyn til bæredygtighed (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige hensyn) afspejles i metodologien for et benchmark. | ||||||||||||
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Betragtning 10 b (ny) | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
|
(10b) Derfor bør alle benchmarkadministratorer i deres benchmarkmetodologier indarbejde centrale ressourceeffektivitetsindikatorer, som ud over CO2-emissioner omfatter andre emissioner, indvirkning på biodiversiteten, affaldsproduktion og anvendelse af energi, vedvarende energi, råstoffer, vand og jord, som fastsat i Kommissionens overvågningsramme for den cirkulære økonomi, EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi og Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi. | ||||||||||||
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Betragtning 10 c (ny) | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
|
(10c) Som foreslået af Kommissionens eksportgruppe på højt niveau om bæredygtig økonomi bør Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) indarbejde henvisninger til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige mål ("ESG-mål") samt bæredygtighedshensyn i sin vejledning om "benchmarkerklæringen". ESMA bør sammen med Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG), udvikle en vejledning til benchmarkadministratorer, så de kan integrere indikatorer for den cirkulære økonomi i benchmarkmetodologier. | ||||||||||||
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Betragtning 11 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
(11) Hvis der ikke indføres en harmoniseret ramme for at sikre nøjagtigheden og integriteten af hovedkategorierne af benchmarks for lille CO2-effekt, der bruges i individuelle eller kollektive investeringsporteføljer, er det sandsynligt, at de forskellige tilgange i medlemsstaterne vil skabe hindringer for et velfungerende indre marked. |
(11) Hvis der ikke indføres en harmoniseret ramme for at sikre nøjagtigheden og integriteten af benchmarks, der bruges i individuelle eller kollektive investeringsporteføljer, er det sandsynligt, at de forskellige tilgange i medlemsstaterne vil skabe hindringer for et velfungerende indre marked. | ||||||||||||
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Betragtning 12 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
(12) For at sikre, at det indre marked fungerer effektivt, og forbedre betingelserne for dets gennemførelse, og for at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse er det hensigtsmæssigt at tilpasse forordning (EU) 2016/1011 for at fastsætte en retlig ramme for harmoniserede benchmarks for lille CO2-effekt på EU-plan. |
(12) For at sikre, at det indre marked fungerer effektivt, og forbedre betingelserne for dets gennemførelse, og for at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse er det hensigtsmæssigt at tilpasse forordning (EU) 2016/1011 for at fastsætte en retlig ramme for integrering af indikatorer for den cirkulære økonomi i benchmarkmetodologier på EU-plan. | ||||||||||||
Ændringsforslag 10 Forslag til forordning Betragtning 13 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
(13) Det er endvidere nødvendigt at indføre en klar skelnen mellem benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt. De underliggende aktiver i et benchmark for lille CO2-effekt bør udvælges med det formål at reducere indeksporteføljens CO2-emissioner i forhold til moderindekset, og et benchmark for positiv CO2-effekt bør kun omfatte bestanddele, hvis emissionsbesparelser overstiger deres CO2-emissioner. |
(13) Det er ganske vist nødvendigt at integrere indikatorer for den cirkulære økonomi i alle benchmarkmetodologier, men der bør indføres en kategori af benchmarks for positiv indvirkning. De underliggende aktiver i et benchmark for positiv indvirkning bør kun omfatte bestanddele, hvis nettoindvirkning baseret på harmoniserede indikatorer for den cirkulære økonomi er positiv. | ||||||||||||
Ændringsforslag 11 Forslag til forordning Betragtning 14 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
(14) CO2-emissionsbesparelserne i det enkelte selskab, hvis aktiver udvælges som underliggende aktiv i et benchmark for positiv CO2-effekt, bør overstige selskabets CO2-emissioner og dermed have en positiv indvirkning på miljøet. Kapital- og porteføljeforvaltere, der angiver, at de forfølger en investeringsstrategi, som er i overensstemmelse med Parisaftalen om klimaændringer, bør derfor bruge benchmarks for positiv CO2-effekt. |
(14) Det enkelte selskab, hvis aktiver udvælges som underliggende aktiv i et benchmark for positiv indvirkning, bør have en positiv nettoindvirkning på miljøet. Kapital- og porteføljeforvaltere, der angiver, at de forfølger en bæredygtig investeringsstrategi, bør derfor bruge benchmarks for positiv indvirkning. | ||||||||||||
Ændringsforslag 12 Forslag til forordning Betragtning 15 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
(15) Mange benchmarkadministratorer angiver, at deres benchmarks fremmer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige mål ("ESG-mål"). Brugerne af disse benchmarks har imidlertid ikke altid de nødvendige oplysninger om, i hvilket omfang der i disse benchmarkadministratorers metodologi tages højde for disse ESG-mål. De foreliggende oplysninger er desuden ofte spredte og gør det ikke muligt at foretage en effektiv sammenligning i investeringsøjemed på tværs af grænserne. For at gøre det muligt for markedsdeltagerne at foretage velovervejede valg bør benchmarkadministratorer være forpligtet til at redegøre for, hvordan der i deres metodologi tages hensyn til ESG-faktorerne for hvert benchmark eller hver benchmarkfamilie, der markedsføres som værende baseret på ESG-mål. Disse oplysninger bør også anføres i benchmarkerklæringen. Administratorer af benchmarks, der ikke fremmer eller tager hensyn til ESG-målene, bør ikke være omfattet af denne oplysningspligt. |
(15) Brugerne af benchmarks har ikke altid de nødvendige oplysninger om, i hvilket omfang der i benchmarkadministratorers metodologi tages højde for ESG-risici og -virkninger. De foreliggende oplysninger er ofte spredte og gør det ikke muligt at foretage en effektiv sammenligning i investeringsøjemed på tværs af grænserne. For at gøre det muligt for markedsdeltagerne at foretage velovervejede valg bør alle benchmarkadministratorer være forpligtet til at redegøre for, hvordan der i deres metodologi er inkorporeret indikatorer for den cirkulære økonomi for hvert enkelt benchmark. Disse oplysninger bør også anføres i benchmarkerklæringen. | ||||||||||||
Ændringsforslag 13 Forslag til forordning Betragtning 16 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
(16) Af samme årsag bør administratorer af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt ligeledes offentliggøre den metodologi, de anvender til deres beregning. Disse oplysninger bør beskrive, hvordan de underliggende aktiver blev udvalgt og vægtet, og hvilke aktiver, der blev udelukket, og hvorfor. Benchmarkadministratorerne bør også oplyse, hvordan benchmarkene for lille CO2-effekt adskiller sig fra det underliggende moderindeks, navnlig med hensyn til vægtning, markedskapitalisering og finansielle resultater af de underliggende aktiver. For at vurdere, hvordan benchmarket bidrager til miljømålene, bør benchmarkadministratoren redegøre for, hvordan de underliggende aktivers CO2-fodaftryk og CO2-besparelser blev målt, for deres respektive værdier, herunder benchmarkets samlede CO2-fodaftryk, og for datatypen og -kilden. For at gøre det muligt for kapitalforvaltere at vælge det mest hensigtsmæssige benchmark for deres investeringsstrategi bør benchmarkadministratorer redegøre for baggrunden for parametrene for deres metodologi og forklare, hvordan benchmarket bidrager til miljømålene, herunder dets indvirkning på modvirkning af klimaændringer. De offentliggjorte oplysninger bør også omfatte nærmere oplysninger om hyppigheden af gennemgangen og den anvendte procedure. |
(16) Af samme årsag bør administratorer af benchmarks for positiv indvirkning ligeledes offentliggøre den metodologi, de anvender til deres beregning. Disse oplysninger bør beskrive, hvordan de underliggende aktiver blev udvalgt og vægtet, og hvilke aktiver, der blev udelukket, og hvorfor. Benchmarkadministratorerne bør også oplyse, hvordan benchmarkene for positiv indvirkning adskiller sig fra det underliggende moderindeks, navnlig med hensyn til vægtning, markedskapitalisering og finansielle resultater af de underliggende aktiver. For at vurdere, hvordan benchmarket bidrager til miljømålene, bør benchmarkadministratoren redegøre for, hvordan de underliggende aktivers miljøindvirkning og -risici blev målt, for deres respektive værdier, herunder benchmarkets samlede miljøaftryk, og for datatypen og -kilden. For at gøre det muligt for kapitalforvaltere at vælge det mest hensigtsmæssige benchmark for deres investeringsstrategi bør benchmarkadministratorer redegøre for baggrunden for parametrene for deres metodologi og forklare, hvordan benchmarket bidrager til miljømålene. De offentliggjorte oplysninger bør også omfatte nærmere oplysninger om hyppigheden af gennemgangen og den anvendte procedure. | ||||||||||||
Ændringsforslag 14 Forslag til forordning Betragtning 17 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
(17) Administratoren af benchmarks for positiv CO2-effekt bør desuden oplyse om den positive CO2-effekt for hvert underliggende aktiv, der indgår i disse benchmarks, med angivelse af den metodologi, der anvendes til at beregne, om emissionsbesparelserne overstiger aktivets CO2-fodaftryk. |
(17) Administratoren af benchmarks for positiv indvirkning bør desuden oplyse om den positive miljøindvirkning for hvert underliggende aktiv, der indgår i disse benchmarks, med angivelse af den metodologi, der anvendes til at beregne, om nettoindvirkningen på miljøet er positiv. | ||||||||||||
Ændringsforslag 15 Forslag til forordning Betragtning 18 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
(18) For at sikre, at de fastlagte mål om modvirkning af klimaændringer fortsat forfølges, bør administratorer af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt regelmæssigt gennemgå deres metodologier og oplyse brugerne om de gældende procedurer for enhver væsentlig ændring. Ved indførelse af en væsentlig ændring bør benchmarkadministratorerne oplyse om årsagerne til denne ændring og forklare, hvordan ændringen er i overensstemmelse med benchmarkets oprindelige mål. |
(18) For at sikre nøjagtigheden af oplysninger til investorerne, bør administratorer af benchmarks for positiv indvirkning regelmæssigt gennemgå deres metodologier og oplyse brugerne om de gældende procedurer for enhver væsentlig ændring. Ved indførelse af en væsentlig ændring bør benchmarkadministratorerne oplyse om årsagerne til denne ændring og forklare, hvordan ændringen er i overensstemmelse med benchmarkets oprindelige mål. | ||||||||||||
Ændringsforslag 16 Forslag til forordning Betragtning 19 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
(19) For at øge gennemsigtigheden og sikre en tilstrækkelig grad af harmonisering bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på nærmere fastlæggelse af mindsteindholdet af de oplysningsforpligtelser, som benchmarkadministratorer, der tager hensyn til ESG-målene, bør være underlagt, og fastlæggelse af minimumsstandarder for harmonisering af metodologien for benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt, herunder metoden til beregning af CO2-emissioner og CO2-besparelser forbundet med de underliggende aktiver under hensyntagen til metoden vedrørende produkters miljøaftryk (Product Environmental Footprint Method) og metoden vedrørende organisationers miljøfodaftryk (Organisation Environmental Footprint Method) som defineret i punkt 2, litra a) og b), i Kommissionens henstilling 2013/179/EU30. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
(19) For at øge gennemsigtigheden og sikre en tilstrækkelig grad af harmonisering bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på nærmere fastlæggelse af mindsteindholdet af de oplysningsforpligtelser, som benchmarkadministratorer bør være underlagt, og fastlæggelse af minimumsstandarder for harmonisering af integrering af indikatorer for den cirkulære økonomi i metodologien for benchmarks, herunder metoden til beregning af den nettoindvirkning på miljøet, der er forbundet med de underliggende aktiver under hensyntagen til metoden vedrørende produkters miljøaftryk (Product Environmental Footprint Method) og metoden vedrørende organisationers miljøfodaftryk (Organisation Environmental Footprint Method) som defineret i punkt 2, litra a) og b), i Kommissionens henstilling 2013/179/EU30 og de indikatorer for den cirkulære økonomi, som er blevet fastsat i forbindelse med Kommissionens platform for overvågning af den cirkulære økonomi og Kommissionens handlingsplan for den cirkulære økonomi. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. | ||||||||||||
|
__________________ |
__________________ | ||||||||||||
|
30 Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). |
30 Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1). | ||||||||||||
Ændringsforslag 17 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 Forordning (EU) 2016/1011 Artikel 3 – stk. 1 – nr. 23a | |||||||||||||
| |||||||||||||
Ændringsforslag 18 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 Forordning (EU) 2016/1011 Artikel 3 – stk. 1 – nr. 23b | |||||||||||||
| |||||||||||||
Ændringsforslag 19 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a Forordning (EU) 2016/1011 Artikel 13 – stk. 1 – litra d | |||||||||||||
| |||||||||||||
Ændringsforslag 20 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b Forordning (EU) 2016/1011 Artikel 13 – stk. 2a | |||||||||||||
| |||||||||||||
Ændringsforslag 21 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 Forordning (EU) 2016/1011 Afsnit III – kapitel 3a – overskrift | |||||||||||||
| |||||||||||||
Ændringsforslag 22 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 Forordning (EU) 2016/1011 Artikel 19a – stk. 1 | |||||||||||||
| |||||||||||||
Ændringsforslag 23 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 Forordning (EU) 2016/1011 Artikel 19 – stk. 2 – indledning | |||||||||||||
| |||||||||||||
Ændringsforslag 24 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 Forordning (EU) 2016/1011 Artikel 19a – stk. 2 – litra c | |||||||||||||
| |||||||||||||
Ændringsforslag 25 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 Forordning (EU) 2016/1011 Artikel 27 – stk. 2a | |||||||||||||
| |||||||||||||
Ændringsforslag 26 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 Forordning (EU) 2016/1011 Artikel 27 – stk. 2b | |||||||||||||
| |||||||||||||
Ændringsforslag 27 Forslag til forordning Bilag I – afsnit 1 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
Benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt |
Benchmarks for positiv miljøindvirkning | ||||||||||||
Ændringsforslag 28 Forslag til forordning Bilag I – afsnit 2 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
Metodologien for benchmarks for lille CO2-effekt |
Metodologien for benchmarks for positiv indvirkning | ||||||||||||
Ændringsforslag 29 Forslag til forordning Bilag I – punkt 1 – indledning | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
1. Administratoren af et benchmark for lille CO2-effekt skal formalisere, dokumentere og offentliggøre enhver metodologi, som anvendes til beregning af benchmarks for lille CO2-effekt, ved at redegøre for følgende: |
1. Administratoren af et benchmark for positiv indvirkning skal formalisere, dokumentere og offentliggøre enhver metodologi, som anvendes til beregning af benchmarks for indikatorer for den cirkulære økonomi, ved at redegøre for følgende: | ||||||||||||
Ændringsforslag 30 Forslag til forordning Bilag I – punkt 1 – litra a | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
a) listen over de underliggende aktiver, der er anvendt til at beregne benchmarket for lille CO2-effekt |
a) listen over de underliggende aktiver, der er anvendt til at beregne benchmarket for positiv nettoindvirkning | ||||||||||||
Ændringsforslag 31 Forslag til forordning Bilag I – punkt 1 – litra c | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
c) de kriterier, som er anvendt til at udelukke aktiver eller selskaber med et vist CO2-fodaftryk eller et niveau af fossile reserver, som er uforeneligt med optagelse i benchmarket for lille CO2-effekt |
c) de kriterier, som er anvendt til at udelukke aktiver eller selskaber, der har en negativ nettoindvirkning på miljøet, og som derfor er uforenelige med optagelse i benchmarket for positiv indvirkning | ||||||||||||
Ændringsforslag 32 Forslag til forordning Bilag I – punkt 1 – litra d | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
d) kriterierne og metoderne for, hvordan benchmarket for lille CO2-effekt måler CO2-fodaftrykket og CO2-besparelserne forbundet med de underliggende aktiver i indeksporteføljen |
d) kriterierne og metoderne for, hvordan benchmarket for positiv indvirkning måler den miljøindvirkning, som er forbundet med de underliggende aktiver i indeksporteføljen | ||||||||||||
Ændringsforslag 33 Forslag til forordning Bilag I – punkt 1 – litra e | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
e) trackingfejlen mellem benchmarket for lille CO2-effekt og moderindekset |
e) trackingfejlen mellem benchmarket for positiv indvirkning og moderindekset | ||||||||||||
Ændringsforslag 34 Forslag til forordning Bilag I – punkt 1 – litra f | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
f) den positive omvægtning af kulstoffattige aktiver i benchmarket for lille CO2-effekt versus moderindekset og redegørelsen for, hvorfor denne omvægtning er nødvendig for at afspejle de valgte mål for benchmarket for lille CO2-effekt |
f) den positive omvægtning af aktiver med positiv miljøindvirkning i benchmarket versus moderindekset og redegørelsen for, hvorfor denne omvægtning er nødvendig for at afspejle de valgte mål for benchmarket for positiv indvirkning | ||||||||||||
Ændringsforslag 35 Forslag til forordning Bilag I – punkt 1 – litra g | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
g) forholdet mellem markedsværdien af de værdipapirer, der indgår i benchmarket for lille CO2-effekt, og markedsværdien af værdipapirerne i moderindekset |
g) forholdet mellem markedsværdien af de værdipapirer, der indgår i benchmarket for positiv indvirkning, og markedsværdien af værdipapirerne i moderindekset | ||||||||||||
Ændringsforslag 36 Forslag til forordning Bilag I – punkt 1 – litra h – indledning | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
h) typen af og kilden til de inputdata, der er anvendt ved udvælgelsen af aktiver eller virksomheder, der kan indgå i benchmarket for lille CO2-effekt, herunder: |
h) typen af og kilden til de inputdata, der er anvendt ved udvælgelsen af aktiver eller virksomheder, der kan indgå i benchmarket for positiv indvirkning, herunder: | ||||||||||||
Ændringsforslag 37 Forslag til forordning Bilag I – punkt 1 – litra h – punkt v a (nyt) | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
|
va) virkninger baseret på andre indikatorer for den cirkulære økonomi som fastsat i Europa-Kommissionens overvågningsramme for den cirkulære økonomi og EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi, herunder indvirkningen på biodiversitet, affaldsproduktion og anvendelse af energi, vedvarende energi, råstoffer, vand og jord | ||||||||||||
Ændringsforslag 38 Forslag til forordning Bilag I – punkt 1 – litra i | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
i) indeksporteføljens samlede eksponering for CO2-fodaftryk og den forventede indvirkning på modvirkningen af klimaændringer af den lavemissionsstrategi, som benchmarket er baseret på |
i) indeksporteføljens samlede nettomiljøindvirkning og den forventede miljøindvirkning af den strategi, som benchmarket er baseret på | ||||||||||||
Ændringsforslag 39 Forslag til forordning Bilag I – punkt 1 – litra j | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
j) begrundelsen for at anvende en bestemt lavemissionsmetodologi for strategien eller målet og en redegørelse for, hvorfor den anvendte metodologi er hensigtsmæssig til beregning af benchmarkets lavemissionsmål |
j) begrundelsen for at anvende en bestemt miljømetodologi for strategien eller et bestemt bæredygtighedsmål og en redegørelse for, hvorfor den anvendte metodologi er hensigtsmæssig til beregning af benchmarkets miljøindvirkning og bæredygtighedsmål | ||||||||||||
Ændringsforslag 40 Forslag til forordning Bilag I – afsnit 3 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
Metodologien for benchmarks for positiv CO2-effekt |
Yderligere metodologi for benchmarks for positiv indvirkning | ||||||||||||
Ændringsforslag 41 Forslag til forordning Bilag I – punkt 2 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
2. Administratoren af et benchmark for positiv CO2-effekt skal, ud over de forpligtelser, der gælder for administratoren af et benchmark for lille CO2-effekt, oplyse om den positive CO2-effekt for hvert underliggende aktiv, der indgår i benchmarket, med angivelse af den formel eller beregning, der anvendes til at beregne, om emissionsbesparelserne overstiger investeringsaktivets eller selskabets CO2-fodaftryk ("positiv CO2-effekt"). |
2. Administratoren af et benchmark for positiv indvirkning skal, ud over de ovennævnte forpligtelser, oplyse om den positive miljøindvirkning for hvert underliggende aktiv, der indgår i benchmarket, med angivelse af den formel eller beregning, der anvendes til at beregne nettoindvirkningen. | ||||||||||||
Ændringsforslag 42 Forslag til forordning Bilag I – punkt 3 – indledning | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
3. Administratorerne af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt skal vedtage og give brugerne oplysning om procedurer og begrundelsen for forslag til væsentlige ændringer af deres metodologi. Disse procedurer skal være i overensstemmelse med det overordnede mål om, at benchmarkberegninger altid skal være baseret på målene for lille CO2-effekt eller positiv CO2-effekt. Sådanne procedurer skal: |
3. Administratorerne af benchmarks for positiv indvirkning skal vedtage og give brugerne oplysning om procedurer og begrundelsen for forslag til væsentlige ændringer af deres metodologi. Disse procedurer skal være i overensstemmelse med det overordnede mål om, at benchmarkberegninger altid skal være baseret på målene for positiv nettoindvirkning. Sådanne procedurer skal: | ||||||||||||
Ændringsforslag 43 Forslag til forordning Bilag I – punkt 4 | |||||||||||||
|
Kommissionens forslag |
Ændringsforslag | ||||||||||||
|
4. Administratorerne af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt skal regelmæssigt gennemgå deres metodologier med henblik på at sikre, at de pålideligt afspejler målene for lille CO2-effekt eller positiv CO2-effekt, og der skal være indført en procedure for, hvordan relevante brugeres synspunkter tages i betragtning." |
4. Administratorerne af benchmarks for positiv indvirkning skal regelmæssigt gennemgå deres metodologier med henblik på at sikre, at de pålideligt afspejler de fastsatte mål, og der skal være indført en procedure for, hvordan relevante brugeres synspunkter tages i betragtning." | ||||||||||||
PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG
|
Titel |
Benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt |
||||
|
Referencer |
COM(2018)0355 – C8-0209/2018 – 2018/0180(COD) |
||||
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ECON 5.7.2018 |
|
|
|
|
|
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
ENVI 5.7.2018 |
||||
|
Ordfører for udtalelse Dato for valg |
Adina-Ioana Vălean 21.6.2018 |
||||
|
Dato for vedtagelse |
20.11.2018 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
28 18 3 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Marco Affronte, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Biljana Borzan, Paul Brannen, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Seb Dance, Mark Demesmaeker, Bas Eickhout, Francesc Gambús, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Jo Leinen, Peter Liese, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Bolesław G. Piecha, John Procter, Julia Reid, Frédérique Ries, Annie Schreijer-Pierik, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Cristian-Silviu Buşoi, Nicola Caputo, Michel Dantin, Martin Häusling, Gesine Meissner, Tilly Metz, Ulrike Müller, Sirpa Pietikäinen, Carlos Zorrinho |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Mercedes Bresso, Innocenzo Leontini, Olle Ludvigsson, Ana Miranda |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG
|
28 |
+ |
|
|
ALDE |
Catherine Bearder, Gerben-Jan Gerbrandy, Valentinas Mazuronis, Gesine Meissner, Ulrike Müller, Frédérique Ries |
|
|
NI |
Zoltán Balczó |
|
|
PPE |
Innocenzo Leontini, Sirpa Pietikäinen |
|
|
S&D |
Biljana Borzan, Paul Brannen, Mercedes Bresso, Nicola Caputo, Nessa Childers, Seb Dance, Karin Kadenbach, Jo Leinen, Olle Ludvigsson, Susanne Melior, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Carlos Zorrinho |
|
|
VERTS/ALE |
Marco Affronte, Bas Eickhout, Martin Häusling, Benedek Jávor, Tilly Metz, Ana Miranda |
|
|
18 |
– |
|
|
ECR |
Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, Jadwiga Wiśniewska |
|
|
EFDD |
Julia Reid |
|
|
PPE |
Pilar Ayuso, Ivo Belet, Cristian-Silviu Buşoi, Birgit Collin-Langen, Michel Dantin, Francesc Gambús, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Esther Herranz García, Giovanni La Via, Peter Liese, Miroslav Mikolášik, Annie Schreijer-Pierik, Adina-Ioana Vălean |
|
|
3 |
0 |
|
|
ECR |
Mark Demesmaeker, John Procter |
|
|
EFDD |
Sylvie Goddyn |
|
Tegnforklaring:
+ : for
– : imod
0 : hverken/eller
PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
|
Titel |
Benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt |
||||
|
Referencer |
COM(2018)0355 – C8-0209/2018 – 2018/0180(COD) |
||||
|
Dato for høring af EP |
24.5.2018 |
|
|
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ECON 5.7.2018 |
|
|
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ENVI 5.7.2018 |
ITRE 5.7.2018 |
|
|
|
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse |
ITRE 18.6.2018 |
|
|
|
|
|
Ordførere Dato for valg |
Neena Gill 31.5.2018 |
|
|
|
|
|
Behandling i udvalg |
18.10.2018 |
19.11.2018 |
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
13.12.2018 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
42 1 0 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Hugues Bayet, Pervenche Berès, Jonás Fernández, Stefan Gehrold, Sven Giegold, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Petr Ježek, Barbara Kappel, Georgios Kyrtsos, Philippe Lamberts, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Gabriel Mato, Costas Mavrides, Alex Mayer, Ana Miranda, Caroline Nagtegaal, Luděk Niedermayer, Ralph Packet, Dariusz Rosati, Anne Sander, Martin Schirdewan, Molly Scott Cato, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Ramon Tremosa i Balcells, Marco Valli, Miguel Viegas, Jakob von Weizsäcker, Marco Zanni |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Matt Carthy, Mady Delvaux, Manuel dos Santos, Ramón Jáuregui Atondo, Syed Kamall, Lieve Wierinck |
||||
|
Dato for indgivelse |
20.12.2018 |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
|
42 |
+ |
|
|
ALDE |
Petr Ježek, Caroline Nagtegaal, Ramon Tremosa i Balcells, Lieve Wierinck |
|
|
ECR |
Syed Kamall, Bernd Lucke, Ralph Packet, Kay Swinburne |
|
|
EFDD |
Marco Valli |
|
|
ENF |
Barbara Kappel |
|
|
GUE/NGL |
Matt Carthy, Martin Schirdewan, Miguel Viegas |
|
|
PPE |
Stefan Gehrold, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Georgios Kyrtsos, Ivana Maletić, Gabriel Mato, Luděk Niedermayer, Dariusz Rosati, Anne Sander, Theodor Dumitru Stolojan |
|
|
S&D |
Hugues Bayet, Pervenche Berès, Mady Delvaux, Jonás Fernández, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Ramón Jáuregui Atondo, Olle Ludvigsson, Costas Mavrides, Alex Mayer, Manuel dos Santos, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Jakob von Weizsäcker |
|
|
VERTS/ALE |
Sven Giegold, Philippe Lamberts, Ana Miranda, Molly Scott Cato |
|
|
1 |
- |
|
|
ENF |
Marco Zanni |
|
|
0 |
0 |
|
|
|
|
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller