BETÆNKNING om status over de politiske forbindelser mellem EU og Rusland

8.2.2019 - (2018/2158(INI))

Udenrigsudvalget
Ordfører: Sandra Kalniete

Berigtigelser/tilføjelser

• ERR01 (PDF - 121 KB)
• ERR01 (DOC - 47 KB)

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 112 KB)
• 001-001 (DOC - 68 KB)
• 002-002 (PDF - 93 KB)
• 002-002 (DOC - 31 KB)
• 003-003 (PDF - 106 KB)
• 003-003 (DOC - 35 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om status over de politiske forbindelser mellem EU og Rusland

(2018/2158(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 10. juni 2015 om status over forholdet mellem EU og Rusland[1],

–  der henviser til de aftaler, der blev indgået i Minsk den 5. og 19. september 2014 og den 12. februar 2015[2],

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig beslutning af 14. juni 2018 om de besatte georgiske områder ti år efter den russiske invasion[3] og om menneskerettighedssituationen på Krim, navnlig for krimtatarerne[4],

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om fastsættelse af fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er indblandet i Sergej Magnitskij-sagen[5],

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 14. marts 2016 om Rusland,

–  der henviser til, at Sakharovprisen for tankefrihed i 2018 blev tildelt den ukrainske filminstruktør Oleg Sentsov,

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2018 om Rusland, navnlig sagen om den ukrainske politiske fange Oleg Sentsov[6],

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om situationen i Det Asovske Hav[7],

–  der henviser til den endelige rapport fra OSCE/Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) om præsidentvalget den 18. marts 2018 i Den Russiske Føderation,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til Udenrigsudvalgets betænkning (A8-0073/2019),

A. der henviser til, at EU er et fællesskab baseret på et centralt sæt af fælles værdier, som omfatter fred, frihed, demokrati, retsstatsprincippet og overholdelse af grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder;

B.  der henviser til, at det anerkender, at de principper, som er nedfældet i FN-pagten, Helsingforsslutakten af 1975 og OSCE's Parischarter af 1990, udgør hjørnestenene i et fredeligt Europa;

C.  der henviser til, at disse værdier udgør grundlaget for EU's forbindelser med tredjeparter;

D.  der henviser til, at EU's forbindelser med Rusland skal være baseret på de folkeretlige principper og respekt for menneskerettigheder, demokrati og fredelig konfliktløsning, og at EU's forbindelser med Rusland som følge af Ruslands tilsidesættelse af disse principper i øjeblikket er baseret på samarbejde på udvalgte områder af fælles interesse som defineret i Udenrigsrådets konklusioner af 14. marts 2016 og troværdig afskrækkelse;

E.  der henviser til, at EU fortsat er åbent over for et tættere forhold og over for en dialog, der kan føre frem til dette, og ønsker at vende tilbage til et samarbejdsorienteret forhold til Rusland, når de russiske myndigheder har opfyldt deres internationale og retlige forpligtelser og bevist Ruslands oprigtige engagement for at genoprette den brudte tillid; der henviser til, at et konstruktivt og forudsigeligt forhold ville være gensidigt fordelagtigt og ideelt i begge parters interesse;

F.  der henviser til, at Den Russiske Føderation som fuldgyldigt medlem af Europarådet og OSCE har forpligtet sig til principperne om demokrati, retsstatsprincippet og overholdelse af menneskerettighederne; der henviser til, at de fortsatte alvorlige krænkelser af retsstatsprincippet og vedtagelsen af restriktive love i løbet af de seneste år i stigende grad sætter spørgsmålstegn ved Ruslands overholdelse af de internationale og nationale forpligtelser; der henviser til, at Rusland har undladt at efterleve over tusind domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR);

G.  der henviser til, at en række regeringsrapporter har vist en væsentlig forøgelse af fjendtlig russisk spionageaktivitet i de seneste år, som har nået et niveau, der ikke er set siden den kolde krig;

H.  der henviser til, at den fulde gennemførelse af Minskaftalerne og en strengere overholdelse af folkeretten er en central forudsætning for et tættere samarbejde med Rusland; der henviser til, at EU som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Ruslands hybride krig mod Ukraine har vedtaget en række restriktive foranstaltninger, der bør bevares, indtil Minskaftalerne er blevet opfyldt;

I.  der henviser til, at der siden 2015 er opstået nye områder med spændinger mellem EU og Rusland, bl.a.: russisk intervention i Syrien og indblanding i lande såsom Libyen og Den Centralafrikanske Republik, storstilede militærøvelser (Zapad 2017), russisk indblanding med det formål at påvirke valg og folkeafstemninger og skabe spændinger i de europæiske samfund, Kremls støtte til anti-EU-partier og bevægelser på den yderste højrefløj, begrænsninger i de grundlæggende frihedsrettigheder og omfattende krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, udbredelse af anti-LGBTI-anskuelser, den hårde kurs over for den politiske opposition, systemisk målrettet fremfærd mod menneskerettighedsforkæmpere, journalister og civilsamfundet i Rusland, herunder den vilkårlige tilbageholdelse af Oyub Titiev, leder af menneskerettighedscentret Memorial (HRC Memorial) i Tjetjenien, eller sagen om Jurij Dmitrijev fra den karelske afdeling af Memorial, stigmatiseringen af civilsamfundsaktivister ved at mærke dem som "udenlandske agenter", grove overtrædelser af menneskerettighederne i Nordkaukasus, navnlig i Republikken Tjetjenien (bortførelser, tortur, henrettelser uden rettergang, falske straffesager osv.), forskelsbehandling af tatarernes mindretal på det besatte Krim og den politisk motiverede forfølgelse af Aleksej Navalnij og mange andre samt drab, hvor de mest bemærkelsesværdige sager omhandler Boris Nemtsov og Sergej Magnitskij, cyberangreb og hybride angreb samt mord på europæisk jord begået af russiske efterretningsagenter ved brug af kemiske våben, intimidering, anholdelse og fængsling af udenlandske statsborgere i Rusland i strid med folkeretten, bl.a. Oleg Sentsov, der modtog Sakharovprisen i 2018, og mange andre, afholdelse af ulovlige og illegitime valg i Donbass, afholdelse af et ikkedemokratisk præsidentvalg uden noget reelt valg mellem kandidater og med begrænsninger af de grundlæggende frihedsrettigheder, desinformationskampagner og den ulovlige opførelse af Kertjbroen, storstilet militarisering af det ulovligt besatte og annekterede Krim samt dele af Sortehavet og Det Asovske Hav, begrænsninger af international sejlads i Det Asovske Hav og gennem Kertjstrædet, herunder skibe, der sejler under EU-medlemsstaternes flag, det ulovlige angreb mod og tilbageholdelsen af ukrainske flådefartøjer og anholdelsen af de ukrainske militærfolk i Kertjstrædet, overtrædelser af våbenkontrolaftaler, et undertrykkende klima for journalister og de uafhængige medier med fortsatte tilbageholdelser af journalister og bloggere og det faktum, at det internationale pressefrihedsindeks har placeret Rusland som nr. 148 ud af 180 lande for så vidt angår mediefrihed i 2018;

J.  der henviser til, at HRC Memorial den 1. marts 2018 havde registreret 143 sager om politiske fanger, herunder 97, der blev forfulgt af religiøse årsager; der henviser til, at en analyse af HRC Memorials liste over politiske fanger viser, at der i 2017 var 23 sager om personer, der blev retsforfulgt for forbrydelser relateret til offentlige begivenheder (masseoptøjer, voldelige handlinger mod en offentlig myndighed), og at der var 21 sager, som oftest var knyttet til udgivelse af indlæg på internettet, om indledning af retsforfølgelser i henhold til "anti-ekstremist"-artiklerne i straffelovgivningen;

K.  der henviser til, at Rusland er direkte eller indirekte part i en række langvarige konflikter i det fælles naboskabsområde – i Dnestrrepublikken, Sydossetien, Abkhasien, Donbass og Nagorno-Karabakh – som udgør alvorlige forhindringer for udviklingen og stabiliteten i de berørte nabolande, underminerer deres uafhængighed og begrænser deres frie suveræne valg;

L.  der henviser til, at konflikten i det østlige Ukraine har varet i over fire år og kostet over 10 000 liv, hvoraf næsten en tredjedel er civile, og været årsag til tusindvis af konfliktrelaterede kvæstelser blandt civile;

M.  der henviser til, at de spændinger og den konfrontation, som i øjeblikket er vedvarende mellem EU og Rusland, ikke er i nogen parters interesse; der henviser til, at kommunikationskanalerne bør forblive åbne på trods af de skuffende resultater; der henviser til, at den nye opdeling af kontinentet truer såvel EU's som Ruslands sikkerhed;

N.  der henviser til, at Rusland i øjeblikket er EU's vigtigste eksterne kilde til naturgas; der henviser til, at energispørgsmål fortsat spiller en central og strategisk rolle i forbindelserne mellem EU og Rusland; der henviser til, at Rusland bruger energi som et middel til at beskytte og fremme sine udenrigspolitiske interesser; der henviser til, at EU's afhængighed af russiske gasforsyninger er steget siden 2015; der henviser til, at EU kan opnå modstandsdygtighed over for eksternt pres gennem en diversificering af energiforsyningen og mindre afhængighed af Rusland; der henviser til, at EU skal tale med én stemme og udvise stærk intern solidaritet, når det drejer sig om dets energiforsyningssikkerhed; der henviser til, at EU's store afhængighed af fossilt brændsel undergraver bestræbelserne på at udforme en afbalanceret, sammenhængende og værdibaseret EU-strategi over for Rusland; der henviser til, at der er behov for en mere pålidelig og strategisk energiinfrastruktur i EU, medlemsstaterne og landene i Det Østlige Partnerskab med henblik på at øge modstandsdygtigheden over for russiske hybridaktiviteter;

O.  der henviser til, at russiske jagerflys uansvarlige aktiviteter nær EU- og NATO-medlemsstaters luftrum er til fare for sikkerheden i den civile lufttrafik og kan udgøre en trussel mod sikkerheden i det europæiske luftrum; der henviser til, at Rusland har udført provokerende storstilede militære manøvrer i EU's umiddelbare nærhed;

P.  der henviser til, at Rusland fortsat ignorerer ECHR's domme og Den Faste Voldgiftsrets bindende kendelser, som f.eks. i Naftogaz-sagen, hvilket undergraver de internationale mekanismer til bilæggelse af handelstvister;

Q.  der henviser til, at Ruslands polycentriske vision om magtkoncentration strider mod EU's opbakning til multilateralisme og en regelbaseret international orden; der henviser til, at Ruslands overholdelse af og støtte til den multilaterale regelbaserede orden vil skabe de rette betingelser for tættere forbindelser med EU;

R.  der henviser til, at de russiske myndigheder fortsat behandler ulovligt besatte områder som en intern del af det russiske territorium ved at gøre det muligt for repræsentanter fra disse områder at deltage i de lovgivende og udøvende organer i Den Russiske Føderation, hvilket er i strid med folkeretten;

S.  der henviser til, at Rådet den 21. december 2018 efter at have vurderet gennemførelsen af Minskaftalerne forlængede de økonomiske sanktioner mod bestemte sektorer af den russiske økonomi indtil den 31. juli 2019;

T.  der henviser til, at Ruslands handlinger udgør en overtrædelse af folkeretten, internationale forpligtelser og godt naboskab;

U.  der henviser til, at EU og NATO i Den Russiske Føderations strategiske dokumenter er portrætteret som Ruslands primære modstandere;

Udfordringer og fælles interesser

1.  understreger, at Ruslands ulovlige besættelse og annektering af Krim, som er en region i Ukraine, dets direkte og indirekte indblanding i væbnede konflikter i den østlige del af Ukraine og dets vedvarende krænkelse af Georgiens og Moldovas territoriale integritet udgør en bevidst krænkelse af folkeretten, de demokratiske principper og de grundlæggende værdier; fordømmer på det kraftigste russiske repræsentanters menneskerettighedskrænkelser i de besatte områder;

2.  understreger, at EU ikke kan forestille sig en gradvis tilbagevenden til "business as usual", før end Rusland fuldt ud gennemfører Minskaftalerne og genopretter Ukraines territoriale integritet; opfordrer i denne forbindelse til, at EU foretager en kritisk og omfattende fornyet vurdering af forbindelserne med Den Russiske Føderation;

3.  understreger, at Rusland under de nuværende omstændigheder ikke længere kan betragtes som en "strategisk partner"; er af den opfattelse, at principperne i artikel 2 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen ikke længere er opfyldt, og at partnerskabs- og samarbejdsaftalen derfor bør tages op til fornyet overvejelse; mener, at enhver ramme for forbindelserne mellem EU og Rusland bør være baseret på fuld respekt for folkeretten, OSCE-principperne fra Helsingfors, de demokratiske principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet og give mulighed for dialog om håndtering af globale udfordringer, styrkelse af den globale styring og sikring af håndhævelsen af internationale regler, navnlig med henblik på at sikre den europæiske fredsorden og sikkerheden i EU's naboskabsområde og på Vestbalkan;

4.  mener, at gennemførelsen af Minskaftalerne vil illustrere Ruslands gode vilje til at bidrage til at løse konflikten i det østlige Ukraine og dets evne til at garantere europæisk sikkerhed; understreger nødvendigheden af at fremskynde høringerne inden for Normandietkvartetten og sikre en stærkere rolle for EU; gentager sin støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet;

5.  mener, at det er vigtigt at nedtrappe de aktuelle spændinger og indlede konsultationer med Rusland med henblik på at mindske risikoen for misforståelser, fejlfortolkninger og fejllæsninger; anerkender dog, at EU skal stå fast på sine forventninger til Rusland; understreger vigtigheden af et samarbejde mellem EU og Rusland i den internationale regelbaserede orden og et positivt engagement i internationale og multilaterale organisationer, som Rusland er medlem af, navnlig inden for rammerne af OSCE med hensyn til de løbende problemer og kriser;

6.  fordømmer på det kraftigste Ruslands indblanding i Skripal-sagen og russiske efterretningstjenesters desinformationskampagner og cyberangreb, der havde til formål at destabilisere den offentlige og private kommunikationsinfrastruktur og øge spændingerne i EU og medlemsstaterne;

7.  er dybt bekymret over de forbindelser mellem den russiske regering og de populistiske nationalistiske partier og regeringer i EU på den yderste højrefløj, f.eks. i Ungarn, som udgør en trussel mod de grundlæggende værdier i Unionen, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og afspejlet i EU's charter om grundlæggende rettigheder, bl.a. respekt for demokrati, lighed, retsstatsprincippet og menneskerettigheder;

8.  beklager desuden Ruslands bestræbelser på at destabilisere EU-kandidatlande, navnlig eksempelvis med hensyn til den støtte, som Moskva yder til organisationer og politiske kræfter, der modsætter sig Prespaaftalen, som bør medføre en afslutning på den langvarige navnetvist mellem den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Grækenland;

9.  mener, at aktører fra den russiske stat var indblandet i kampagnen om brexitafstemningen og brugte både åbenlyse og skjulte midler, herunder sociale medier, og potentielt ulovlig økonomisk støtte, hvilket i øjeblikket undersøges af de britiske myndigheder;

10.  understreger, at det er vigtigt at øge den gensidige gennemsigtighed i militær- og grænsebevogtningsaktiviteter for at undgå yderligere spændinger; fordømmer på det kraftigste Ruslands krænkelse af EU-medlemsstaternes luftrum; opfordrer til en klar adfærdskodeks for militære og civile fly vedrørende luftrummet; fordømmer i den forbindelse på det kraftigste Ruslands gentagne krænkelser af territorialfarvande og luftrummet, som tilhører lande i Østersøområdet; fordømmer Den Russiske Føderation for dens ansvar i forbindelse med nedskydningen af fly MH17 over det østlige Ukraine i 2014, hvilket blev påvist af et internationalt hold af efterforskere, og opfordrer til, at de ansvarlige retsforfølges;

11.  beklager den væsentlige forværring i menneskerettighedssituationen og de udbredte og unødvendige begrænsninger i retten til ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til at deltage i fredelige forsamlinger i Rusland og udtrykker sin dybe bekymring over de igangværende angreb på og chikanerier og forfølgelser af menneskerettighedsforkæmpere, protestaktivister og andre kritikere;

12.  er dybt bekymret over, at Rusland så åbenlyst fremviser sin militære magt, udtrykker trusler over for andre lande og fremviser sin vilje og parathed til at bruge militære styrker mod andre nationer med konkrete handlinger, herunder avancerede kernevåben, hvilket præsident Putin har gentaget ved adskillige lejligheder i 2018;

13.  fordømmer regeringens fortsatte angreb på protester og mediernes frihed samt undertrykkelsen af aktivister, politiske modstandere og personer, der åbent er uenige med regeringen;

14.  udtrykker sin bekymring over rapporter om vilkårlig fængsling og tortur af mænd, der opfattes som homoseksuelle i Tjetjenien, og fordømmer den tjetjenske regerings udtalelser, hvori den nægter, at der finder homoseksuelle i landet, og opfordrer til vold mod LGBTI-personer;

15.  understreger, at de globale udfordringer i forbindelse med klimaændringer, miljø, energisikkerhed, digitalisering sammen med algoritmisk beslutningstagning og kunstig intelligens, udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet og udvikling i det følsomme arktiske miljø kræver et selektivt engagement med Rusland;

16.  udtrykker bekymring over de potentielt hundreder af milliarder af euro, der hvidvaskes gennem EU hvert år af russiske virksomheder og enkeltpersoner, som søger at legitimere udbytte fra korruption, og opfordrer til undersøgelser af disse forbrydelser;

17.  understreger, at Ruslands hvidvask af penge og organiserede økonomiske kriminalitet bruges til undergravende politiske formål og udgør en trussel mod den europæiske sikkerhed og stabilitet; mener, at denne hvidvask er så omfattende, at den udgør en del af de fjendtlige aktiviteter, som har til formål at undergrave, misinformere og destabilisere og samtidig opretholde kriminelle aktiviteter og korruption; bemærker, at russiske aktiviteter med henblik på hvidvask af penge i EU udgør en trussel mod suveræniteten og retsstatsprincippet i alle medlemsstater, hvor Rusland udøver disse aktiviteter; fastslår, at dette er en trussel mod den europæiske sikkerhed og stabilitet og en stor udfordring for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;

18.  fordømmer aktiviteter med henblik på hvidvask af penge, ulovlige økonomiske aktiviteter og Ruslands andre midler til økonomiske krigsførelse; opfordrer de kompetente finansmyndigheder i EU til at intensivere samarbejdet med hinanden og med relevante efterretnings- og sikkerhedstjenester for at tackle russiske aktiviteter med henblik på hvidvask af penge;

19.  fremhæver i denne forbindelse, at der ikke er plads eller tid til nye og større initiativer;

20.  gentager, at EU indtager et fast, sammenhængende og samordnet standpunkt med hensyn til sanktioner over for Rusland, der vil blive forlænget, så længe de russiske overtrædelser af folkeretten fortsætter, men at der er behov for yderligere koordinering og sammenhæng i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske tilgang til Rusland; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at sætte en stopper for "gyldne visa/pas"‑programmer, der gavner russiske oligarker, som ofte støtter Kreml, og kan underminere effektiviteten af de internationale sanktioner; gentager sine tidligere opfordringer til en europæisk Magnitskij-lov og opfordrer Rådet til at fortsætte sit arbejde på dette område uden unødige forsinkelser; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde fuldt ud på europæisk plan med hensyn til deres politik over for Rusland;

21.  understreger, at de restriktive målrettede foranstaltninger relateret til det østlige Ukraine og det besatte Krim ikke er rettet mod det russiske folk, men mod visse enkeltpersoner og virksomheder, der er knyttet til det russiske lederskab;

22.  understreger i denne forbindelse, at sammenhæng mellem dets interne og eksterne politikker og en bedre samordning af sidstnævnte er nøglen til en mere sammenhængende, effektiv og vellykket EU-udenrigs- og -sikkerhedspolitik, også over for Rusland; understreger, at det især gælder politiske områder såsom den europæiske forsvarsunion, den europæiske energiunion, cyberforsvar og strategiske kommunikationsværktøjer;

23.  fordømmer Ruslands åbenlyse krænkelse af nabolandenes territoriale integritet, bl.a. gennem den ulovlige bortførelse af borgere fra disse lande med det formål at stille dem for en russisk domstol; fordømmer desuden Ruslands misbrug af Interpol ved at udstede "varsler om eftersøgte personer" – såkaldte "røde hjørner" – for at forfølge politiske modstandere;

24.  fordømmer Ruslands handlinger i Det Asovske Hav, i og med at de er i strid med den internationale havret og Ruslands internationale forpligtelser, samt opførelsen af Kertjbroen og nedlægningen af undervandskabler til den ulovligt annekterede Krimhalvø uden samtykke fra Ukraine; er fortsat dybt bekymret over den russiske militarisering af Det Asovske Hav, Sortehavsområdet og Kaliningrad-distriktet samt det tilbagevendende mønster med at krænke de europæiske landes territorialfarvande i Østersøen;

25.  bekræfter sin uforbeholdne støtte til Georgiens suverænitet og territoriale integritet; kræver, at Den Russiske Føderation ophæver sin besættelse af de georgiske områder Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetien og fuldt ud respekterer Georgiens suverænitet og territoriale integritet; understreger, at det er nødvendigt, at Den Russiske Føderation ubetinget opfylder alle bestemmelserne i våbenhvileaftalen af 12. august 2008, navnlig forpligtelsen til at trække alle sine militære styrker tilbage fra Georgiens territorium;

26.  understreger, at Ruslands manglende overholdelse af internationale regler – i dette tilfælde havenes frihed, bilaterale aftaler og den ulovlige annektering af Krim – udgør en trussel mod Ruslands naboer i alle dele af Europa, ikke blot i området omkring Sortehavet, men også i Østersøområdet og Middelhavsområdet; fremhæver vigtigheden af at udvikle en fast politik over for Rusland på alle disse områder;

27.  bemærker, at præsidentvalget den 18. marts 2018 blev observeret af ODIHR's og OSCE's Parlamentariske Forsamlings internationale valgobservationsmission (IEOM); bemærker, at det i den endelig rapport fra ODIHR's valgobservationsmission fastslås, at valget fandt sted i et overdrevent kontrolleret juridisk og politisk miljø, der var kendetegnet ved et konstant pres på kritiske stemmer og begrænsninger af de grundlæggende rettigheder til forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og ytringsfrihed samt af kandidatregistrering, og at der derfor var mangel på reel konkurrence;

28.  er bekymret over den fortsatte russiske støtte til autoritære regimer og lande såsom Nordkorea, Iran, Venezuela, Syrien, Cuba, Nicaragua og andre og Ruslands igangværende praksis med at blokere alle internationale handlinger via dets vetobeføjelser i FN's Sikkerhedsråd;

Områder af fælles interesse

29.  gentager sin støtte til de fem principper for EU's politik over for Rusland og opfordrer til en yderligere definition af princippet om selektivt engagement; anbefaler, at der fokuseres på spørgsmål vedrørende MENA-regionen og den nordlige og arktiske region, terrorisme, voldelig ekstremisme, ikkespredning, våbenkontrol, strategisk stabilitet i cybersfæren, organiseret kriminalitet, migration og klimaændringer, herunder en fælles indsats for at sikre den fælles omfattende handlingsplan med Iran, som er godkendt af FN's Sikkerhedsråd, og afslutte krigen i Syrien; gentager, at der er behov for at fortsætte konsultationerne mellem EU og Rusland om cyberkriminalitet og organiseret kriminalitet, men at Ruslands systematiske, hybride trusler dog kræver en stærk afskrækkelse; opfordrer i denne forbindelse til en dialog mellem EU, Kina og Centralasien om konnektivitet;

30.  understreger, at EU i øjeblikket er Ruslands største handelspartner og fortsat vil bevare sin position som vigtig økonomisk partner i den nærmeste fremtid, men at Nord Stream 2 styrker EU's afhængighed af russiske gasforsyninger, truer EU's indre marked og ikke er i overensstemmelse med EU's energipolitik eller strategiske interesser og derfor skal stoppes; understreger, at EU fortsat er fast besluttet på at fuldføre den europæiske energiunion og diversificere sine energiressourcer; understreger, at der ikke bør gennemføres nye projekter uden en forudgående retlig vurdering af den retlige overensstemmelse med EU's lovgivning og de aftalte politiske prioriteter; beklager Ruslands politik om at bruge sine energiressourcer som et politisk værktøj til at udøve, opretholde og øge sin politiske indflydelse og presset på sin opfattede indflydelsessfære og på slutbrugerne;

31.  understreger, at programmerne for grænseoverskridende samarbejde mellem EU og Rusland og det konstruktive samarbejde i partnerskaberne inden for den nordlige dimension og i Det Euro-arktiske Barentsråd giver borgerne i grænseområder håndgribelige fordele og støtter en bæredygtig udvikling af disse områder; anbefaler i denne forbindelse, at alle disse positive områder for et konstruktivt samarbejde fortsat fremmes;

32.  bemærker vigtigheden af mellemfolkelige kontakter, f.eks. via uddannelse og kultur;

33.  opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at opnå en løsning på de såkaldte "frosne konflikter" i det østlige naboskab med henblik på at skabe større sikkerhed og stabilitet for EU's østlige partnere;

Henstillinger

34.  understreger betydningen af fortsat politisk og økonomisk støtte til mellemfolkelige kontakter generelt og især til civilsamfundsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere, bloggere, uafhængige medier, undersøgende journalister, akademikere i samfundsdebatten og offentlige personer samt NGO'er; opfordrer Kommissionen til at programsætte en mere ambitiøs og langsigtet økonomisk, institutionel og kapacitetsopbyggende bistand til det russiske civilsamfund fra de eksisterende eksterne finansieringsinstrumenter og opfordrer medlemsstaterne til at bidrage yderligere til denne bistand; tilskynder medlemsstaterne til aktivt at gennemføre EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere ved at yde effektiv og rettidig støtte til og beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, journalister og andre aktivister; tilskynder især medlemsstaterne til at udstede langtidsvisa til truede menneskerettighedsforkæmpere og deres familiemedlemmer; støtter øget finansiering til journalistuddannelse og udvekslinger med europæiske journalister og til instrumenter, som fremmer menneskerettigheder og demokrati, f.eks. det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) og Den Europæiske Demokratifond;

35.  opfordrer til flere mellemfolkelige kontakter med fokus på unge og på øget dialog og samarbejde mellem EU og russiske eksperter, forskere, civilsamfund og lokale myndigheder og til flere udvekslinger af studerende, erhvervspraktikanter og unge, navnlig inden for rammerne af Erasmus+; støtter i denne henseende øget finansiering til de nye Erasmus+-programmer for 2021-2027; bemærker, at EU tilbyder det højeste antal akademiske mobilitetsmuligheder til Rusland sammenlignet med andre internationale partnerlande;

36.  opfordrer til en ubetinget løsladelse af alle menneskerettighedsforkæmpere og andre personer, der er frihedsberøvet for fredeligt at udøve deres ret til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed, herunder Oyub Titiev, lederen af Memorial HRC i Republikken Tjetjenien, der er sigtet på grundlag af falske anklager om narkotikabesiddelse; opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til at sikre fuld overholdelse af deres menneskerettigheder og juridiske rettigheder, herunder adgang til advokatbistand og lægehjælp, fysisk integritet og værdighed og beskyttelse mod juridisk chikane, kriminalisering og vilkårlige anholdelser;

37.  bemærker, at civilsamfundsorganisationer ofte er for svage til at få væsentlig indflydelse på bekæmpelsen af korruption i Rusland, og at NGO'er samtidig systematisk afskrækkes fra aktivt at deltage i arbejde mod korruption eller i fremme af offentlig integritet; understreger, at det er nødvendigt at inddrage civilsamfundet i en uafhængig overvågning af effektiviteten af politikker til bekæmpelse af korruption; opfordrer Rusland til korrekt at gennemføre de internationale standarder for bekæmpelse af korruption, der er formuleret i f.eks. FN's konvention mod korruption og OECD's konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner;

38.  understreger, at fremme af menneskerettigheder og retsstaten fortsat skal have en central placering i EU's forbindelser med Rusland; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at fortsætte med at nævne menneskerettighedsspørgsmål ved alle kontakter med russiske embedsmænd; opfordrer EU til konstant at opfordre Rusland til at ophæve eller ændre alle love og bestemmelser, der ikke er kompatible med de internationale menneskerettighedsstandarder, herunder bestemmelser, som begrænser retten til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed;

39.  fordømmer den russiske regerings forsøg på at blokere beskedtjenester på internettet og websteder; opfordrer indtrængende den russiske regering til at værne om den grundlæggende ret til ytringsfrihed og privatlivets fred både online og offline;

40.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at opbygge modstandsdygtighed, navnlig på cyber- og medieområdet, herunder mekanismer til at opdage og bekæmpe indblanding i valg; udtrykker dyb bekymring over, at EU's reaktioner og svar på den russiske propagandakampagne og de massive direkte desinformationsangreb har været utilstrækkelige og bør styrkes yderligere, navnlig før det kommende valg til Europa-Parlamentet i maj 2019; understreger i denne forbindelse, at EU's finansiering af og menneskelige ressourcer til East StratCom-taskforcen skal øges væsentligt; opfordrer til EU-dækkende støtte til den europæiske cybersikkerhedsindustri, et fungerende digitalt indre marked og et stærkere engagement i forskning; tilskynder i denne forbindelse til, at East StratCom fremmer de europæiske værdier i Rusland; glæder sig over vedtagelsen af EU's handlingsplan for bekæmpelse af desinformation og opfordrer medlemsstaterne og alle relevante EU-aktører til at gennemføre dens tiltag og foranstaltninger, navnlig op til det kommende valg til Europa-Parlamentet i maj 2019; opfordrer til en forbedring af modstandsdygtigheden over for cyberangreb samt til EU-dækkende støtte til den europæiske cybersikkerhedsindustri og et stærkere engagement i forskning;

41.  opfordrer EU til at overveje at udvikle en bindende retlig ramme på både EU-plan og internationalt plan for bekæmpelse af hybrid krigsførelse, som vil give Unionen mulighed for at reagere resolut på kampagner, der udgør en trussel mod demokratiet eller retsstatsprincippet, herunder målrettede sanktioner mod dem, der er ansvarlige for at tilrettelægge og gennemføre disse kampagner;

42.  mener, at en meningsfuld dialog kræver et bedre sammenhold blandt medlemsstaterne og en mere tydelig kommunikation om de ufravigelige principper fra EU's side; understreger derfor, at EU bør være rede til at vedtage yderligere sanktioner, herunder målrettede personlige sanktioner, og begrænse adgangen til finansiering og teknologi, såfremt Ruslands krænkelser af folkeretten fortsætter; understreger dog, at sådanne foranstaltninger ikke er rettet mod det russiske folk, men målrettet mod enkeltpersoner; opfordrer Rådet til at udføre en indgående analyse af effektiviteten og strengheden af den iværksatte sanktionsordning; glæder sig over Rådets beslutning om at indføre restriktive foranstaltninger over for europæiske virksomheder, der er involveret i den ulovlige opførelse af Kertjbroen; gentager sin bekymring over disse virksomheders deltagelse, idet de i kraft af denne deltagelse enten bevidst eller ubevidst har undergravet EU's sanktionsordning; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at vurdere og kontrollere anvendelsesområdet for EU's gældende restriktive foranstaltninger og medlemsstaterne til at udveksle oplysninger om eventuelle nationale toldundersøgelser eller strafferetlige efterforskninger i sager om mulige overtrædelser;

43.  opfordrer til en EU-dækkende mekanisme, der giver mulighed for at screene partifinansiering, og til at træffe efterfølgende foranstaltninger med henblik på at undgå, at visse partier og bevægelser bruges til at destabilisere det europæiske projekt indefra;

44.  fordømmer udvidelsen af omfanget og antallet af de russiske militærøvelser, hvor russiske styrker træner offensive scenarier med brug af kernevåben;

45.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til omgående at udarbejde et lovgivningsmæssigt forslag til en EU-dækkende Magnitskij-lov (EU-ordning for globale menneskerettighedssanktioner), som gør det muligt at indføre visumforbud og målrettede sanktioner, som f.eks. beslaglæggelse af ejendom og interesser i ejendom inden for EU's jurisdiktion, over for individuelle offentlige embedsmænd eller personer, der virker i embeds medfør, og som er ansvarlige for korruption eller alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; understreger vigtigheden af en liste over umiddelbare sanktioner for at sikre en effektiv gennemførelse af en europæisk Magnitskij-lov;

46.  opfordrer EU til at kontrollere anvendelsen af gældende restriktive EU-foranstaltninger samt udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne for at sikre, at EU's sanktionsordning mod Ruslands handlinger ikke undergraves, men anvendes i forhold til Ruslands trusler; understreger faren ved at svække sanktionerne, uden at Rusland med tydelige handlinger og ikke blot med ord viser, at det respekterer Europas grænser, sine naboers og andre nationers suverænitet samt internationale regler og aftaler; gentager, at "business as usual" kun kan være mulig, når Rusland fuldt ud respekterer reglerne og begrænser sig til at handle på en fredelig måde;

47.  gentager, at Rusland ikke har nogen vetoret mod de europæiske nationers europæisk-atlantiske forhåbninger;

48.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge konsekvenserne af de russiske modsanktioner over for økonomiske aktører og om nødvendigt overveje kompenserende foranstaltninger;

49.  understreger, at der kun findes politiske løsninger på konflikten i det østlige Ukraine; tilskynder til tillidsskabende foranstaltninger i Donbass-området; støtter et mandat til at udsende en fredsbevarende FN-styrke i dette område i det østlige Ukraine; gentager sin opfordring til at udpege en særlig EU-udsending for Krim og Donbass-området;

50.  fordømmer den vilkårlige foranstaltning, der består i at forbyde EU-politikere, herunder nuværende og tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet, og EU-tjenestemænd adgang til russisk territorium; opfordrer til en øjeblikkelig og betingelsesløs gensidig ophævelse af indrejseforbuddet;

51.  opfordrer Rusland til omgående at løslade politiske fanger, herunder udenlandske statsborgere, og journalister;

52.  opfordrer Rusland til at samarbejde fuldt ud i forbindelse med den internationale undersøgelse af nedskydningen af fly MH17, som muligvis kan udgøre en krigsforbrydelse; fordømmer ethvert forsøg på eller afgørelse om at indrømme amnesti til eller forsinke retsforfølgelsen af dem, der identificeres som ansvarlige, eftersom gerningsmændene bør drages til ansvar;

53.  opfordrer den russiske regering til at afstå fra at blokere FN's Sikkerhedsråds resolutioner om situationen i Syrien, som søger at sætte ind over for den aktuelle vold mod civile, herunder brugen af kemiske våben, grove overtrædelser af Genèvekonventionerne og overtrædelser af de universelle menneskerettigheder;

54.  støtter en hurtig gennemførelse af en integreret europæisk energiunion, der fremover vil omfatte de østlige partnerskabslande; understreger den rolle, som en ambitiøs politik for energieffektivitet og vedvarende energikilder kan spille i denne sammenhæng; fordømmer på det kraftigste det russiske pres på Hviderusland, således at sidstnævnte giver afkald på sin uafhængighed; understreger, at EU uafhængigt af arbejdet med at fremme en EU-strategi for forholdet til Rusland skal styrke sit engagement over for og sin støtte til de østlige partnerskabslande og støtte reformer, der kan styrke sikkerhed og stabilitet, demokratisk regeringsførelse og retsstatsprincippet;

55.  støtter øget finansiering til Den Europæiske Demokratifond, Russian Language News Exchange (RLNE) og andre instrumenter til fremme af demokrati og menneskerettigheder i Rusland og andre steder;

56.  opfordrer de russiske myndigheder til at fordømme kommunisme og det sovjetiske styre og til at straffe gerningsmændene for de forbrydelser og lovovertrædelser, der blev begået under dette styre;

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

• [1]  EUT C 407 af 4.11.2016, s. 35.
• [2]  "Protokol om resultaterne af den trilaterale kontaktgruppes konsultationer", undertegnet den 5. september 2014, og "Pakke af foranstaltninger til gennemførelse af Minskaftalerne", vedtaget den 12. februar 2015.
• [3]  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0266.
• [4]  EUT C 35 af 31.1.2018, s. 38.
• [5]  EUT C 408 af 30.11.2017, s. 43.
• [6]  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0259.
• [7]  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0435.

MINDRETALSUDTALELSE

Status over de politiske forbindelser mellem EU og Rusland

Forretningsordenens artikel 52a, stk. 4

af Helmut Scholz, Sabine Lösing

EU's politik over for Rusland kræver en grundlæggende ny retning. Spændinger, våbenkapløb og en voksende politisk og militær konfrontation, der kendetegner de nuværende forbindelser mellem EU og Rusland, bringer fred og stabilitet i Europa i fare. EU bør supplere sin kritiske vurdering af Ruslands interne udvikling og eksterne politik med en selvkritisk analyse af sin egen politik, hvilket ligeledes er nødvendigt for Den Russiske Føderations tilgang til udviklingen af EU28.

EU og Rusland bør tackle deres forskelle uden forhåndsbetingelser og indlede en resultatorienteret dialog. For at muliggøre en sådan fornyelse af forbindelserne bør et første skridt være en øjeblikkelig ophævelse af sanktioner over for parlamentsmedlemmer med henblik på at genåbne den interparlamentariske dialog. EU og Rusland skal bidrage til at opbygge en europæisk fredsorden, der vil garantere sikkerheden for alle, herunder landene det fælles naboområde, stræbe efter nedrustning, styrke demokratiet og retsstatsprincippet, garantere alle menneskerettigheder, lette civilsamfundskontakter og fremme handel og økonomisk samarbejde.

Det forberedende arbejde bør begynde med at erstatte partnerskabs- og samarbejdsaftalen med en ny rammeaftale. Sikkerhedsrelaterede spørgsmål, som f.eks. INF- og START-traktaterne, tillidsskabelse og nedrustning bør stå højt på dagsordenen sammen med fælles bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer og styrke den multilaterale handel. Projektet Partnerskabet for Modernisering og forhandlinger om visumliberalisering bør genoptages. Energisamarbejdet skal fornyes. EU bør indlede en dialog på højt plan om samarbejde med Den Eurasiske Økonomiske Union.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	4.2.2019
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	27 4 15
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Michèle Alliot-Marie, Bas Belder, Goffredo Maria Bettini, Elmar Brok, Klaus Buchner, Arnaud Danjean, Georgios Epitideios, Michael Gahler, Iveta Grigule-Pēterse, Sandra Kalniete, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Andrejs Mamikins, Ramona Nicole Mănescu, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Clare Moody, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Dobromir Sośnierz, Jaromír Štětina, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Hilde Vautmans
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Brando Benifei, Neena Gill, Takis Hadjigeorgiou, Liisa Jaakonsaari, Marek Jurek, Patricia Lalonde, Soraya Post, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Helmut Scholz
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	José Blanco López, Santiago Fisas Ayxelà, Ingeborg Gräßle, Karin Kadenbach, Joachim Schuster, Ramón Luis Valcárcel Siso, Julie Ward, Flavio Zanonato

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

27	+
ALDE	Iveta Grigule-Pēterse, Javier Nart, Hilde Vautmans
ECR	Bas Belder, Marek Jurek, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden
PPE	Michèle Alliot-Marie, Elmar Brok, Arnaud Danjean, Santiago Fisas Ayxelà, Michael Gahler, Ingeborg Gräßle, Sandra Kalniete, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, David McAllister, Ramona Nicole Mănescu, Francisco José Millán Mon, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jaromír Štětina, Ramón Luis Valcárcel Siso
S&D	Clare Moody
VERTS/ALE	Klaus Buchner, Barbara Lochbihler

4	-
GUE/NGL	Takis Hadjigeorgiou, Helmut Scholz
NI	Georgios Epitideios
S&D	Andrejs Mamikins

15	0
ALDE	Patricia Lalonde
NI	Dobromir Sośnierz
S&D	Brando Benifei, Goffredo Maria Bettini, José Blanco López, Neena Gill, Liisa Jaakonsaari, Karin Kadenbach, Arne Lietz, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Soraya Post, Joachim Schuster, Julie Ward, Flavio Zanonato

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller: