BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 940/2014/EU vedrørende varer, der kan indrømmes fritagelse for eller nedsættelse af særafgiften "octroi de mer"

28.2.2019 - (COM(2018)0825 – C8-0000/2019 – 2018/0417(CNS)) - *

Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Iskra Mihaylova
(Forenklet procedure – forretningsordenens artikel 50, stk. 1)

Procedure : 2018/0417(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0112/2019
Indgivne tekster :
A8-0112/2019
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 940/2014/EU vedrørende varer, der kan indrømmes fritagelse for eller nedsættelse af særafgiften "octroi de mer"

(COM(2018)0825 – C8-0000/2019 – 2018/0417(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2018)0825),

–  der henviser til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0034/2019),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0112/2019),

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BEGRUNDELSE

I 2014 vedtog Rådet en afgørelse på grundlag af artikel 349 i TEUF med henblik på at udvide den særlige ordning for fritagelse for eller nedsættelse af særafgiften "octroi de mer" for en række varer fremstillet i de franske regioner i den yderste periferi og indføre en ny retlig ramme for denne særafgift fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2020.

Formålet med disse afgiftsordninger er at kompensere for de handicap, der påvirker disse områder (afsides beliggenhed, råstofafhængighed, energiafhængighed, lille markedsstørrelse og et lavt eksportaktivitetsniveau), at støtte deres sociale og økonomiske udvikling og at gøre de lokale virksomheder konkurrencedygtige igen ved at kompensere for de ekstra produktionsomkostninger, der følger af den lokale produktion i de franske regioner i den yderste periferi.

Den 13. december 2018 forelagde Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3 i Rådets afgørelse (Rådets afgørelse 940/2014/EU af 17. december 2014 om særafgiften "octroi de mer" i de franske regioner i den yderste periferi) en rapport med en analyse af "octroi de mer"-ordningens økonomiske og sociale virkninger samt et forslag om ændring af afgørelsens bestemmelser. Nærværende forslag har til formål at tilpasse listen over varer, der kan være omfattet af en differentieret beskatning, så den afspejler de seneste økonomiske forandringer, der har gjort sig gældende siden vedtagelsen af afgørelsen.

Disse ændringer foreslås af Kommissionen på grundlag af en anmodning fra de franske myndigheder af 15. marts 2018, som begrunder behovet for at tilpasse afgørelse 940/2014/EU.

I betragtning af at denne foranstaltning kan retfærdiggøres og har til hensigt fortsat at stimulere økonomisk aktivitet og konkurrenceevne i en yderregion og ikke skader sammenhængen i det indre marked og EU's retsorden, foreslår formanden, at dette forslag vedtages uden ændringer, i overensstemmelse med artikel 50 i forretningsordenen.

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Varer, der kan indrømmes fritagelse for eller nedsættelse af særafgiften “octroi de mer”

Referencer

COM(2018)0825 – C8-0034/2019 – 2018/0417(CNS)

Dato for høring af EP

22.1.2019

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

REGI

30.1.2019

 

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Iskra Mihaylova

22.1.2019

 

 

 

Forenklet procedure - dato for afgørelse

20.2.2019

Behandling i udvalg

20.2.2019

 

 

 

Dato for vedtagelse

20.2.2019

 

 

 

Dato for indgivelse

28.2.2019

Seneste opdatering: 13. marts 2019
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik