Procedure : 2018/2119(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0159/2019

Indgivne tekster :

A8-0159/2019

Forhandlinger :

PV 13/03/2019 - 17
CRE 13/03/2019 - 17

Afstemninger :

PV 13/03/2019 - 19.13

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0201

BETÆNKNING     
PDF 238kWORD 84k
4.3.2019
PE 631.920v02-00 A8-0159/2019

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2019

(2018/2119(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Tom Vandenkendelaere

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2019

(2018/2119(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 121, stk. 2, artikel 126 og 136 samt protokol nr. 12,

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. november 2018 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2019: For et stærkere Europa i en tid med global usikkerhed" (COM(2018)0770) og til rapporten om varslingsmekanismen 2019 (COM(2018)0758),

–  der henviser til Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsberetning af 10. oktober 2018,

–  der henviser til Kommissionens europæiske økonomiske prognoser (efterår 2018 og vinter 2019),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/825 af 17. maj 2017 om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013(9),

–  der henviser til rapporten om befolkningsaldringen 2018, som blev offentliggjort af Kommissionen den 25. maj 2018,

–  der henviser til henstillingen af 21. november 2018 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2018)0759),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde på grundlag af Lissabontraktatens potentiale(10),

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om fuldførelse af EU's Økonomiske og Monetære Union, til Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 om Europas fremtid og til Kommissionens oplæg af 31. maj 2017 om en dybere Økonomisk og Monetær Union,

–  der henviser til Eurogruppens rapport af 4. december 2018 til stats- og regeringscheferne om en uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU),

–  der henviser til erklæringen fra eurotopmødet af 14. december 2018,

–  der henviser til Regionsudvalgets resolution af 10. oktober 2018 om den økonomiske politik i euroområdet i lyset af den årlige vækstundersøgelse 2019(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget, udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget samt udtalelse i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0159/2019),

A.  der henviser til, at Europas økonomi nu går ind i sit syvende år med uafbrudt vækst; der henviser til, at euroområdets og EU's vækst i BNP er blevet nedjusteret med en vækstprognose på 1,3 % og 1,5 % i 2019 og 1,6 % og 1,8 % (EU27) i 2020; der henviser til, at vækstraten forventes at falde yderligere, hvilket til dels skyldes voksende bekymringer over de globale vækstudsigter; der henviser til, at der stadig er forskelle mellem medlemsstaternes økonomiske og beskæftigelsesmæssige resultater;

B.  der henviser til, at arbejdsløsheden i euroområdet og EU lå på henholdsvis 7,9 % og 6,6 % i december 2018; der henviser til, at arbejdsløsheden i mange medlemsstater stadig ligger over niveauet fra før krisen, navnlig langtidsledigheden, og at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er høj i en række medlemsstater;

C.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen i EU er stigende – om end uensartet mellem medlemsstaterne; der henviser til, at antallet af personer i beskæftigelse ligger på det højeste niveau, der nogensinde er målt i euroområdet, med 146 millioner i tredje kvartal 2018; der henviser til, at mange nye job er deltidsansættelser;

D.  der henviser til, at den økonomiske vækst fortsat er sårbar og varierer mellem medlemsstaterne i en tid med fortsatte geopolitiske spændinger, hvilket har en indvirkning på den globale handel, og den vedvarende usikkerhed omkring EU's fremtidige forbindelser med Det Forenede Kongerige;

E.  der henviser til, at Europa stadig har en investeringskløft, selv om det i årevis har nydt godt af ekstraordinært lave renter, og finansieringsvilkårene fortsat er gunstige;

F.  der henviser til, at Eurostat oplyser, at ældrekvoten i EU, hvis der ikke sker politiske ændringer, forventes at stige fra 29,3 % i 2016 til 52,3 % i 2080, hvilket svarer til færre end to personer i den erhvervsaktive alder for hver enkelt ældre person; der henviser til, at der på dette område er store forskelle mellem medlemsstaterne;

G.  der henviser til, at den samlede faktorproduktivitet i euroområdet i løbet af de seneste to årtier er sakket bagud i forhold til de største globale økonomier;

H.  der henviser til, at euroområdets gældskvote i forhold til BNP forventes at fortsætte sin nedadgående tendens fra de seneste år og falde fra omkring 87 % i 2018 til ca. 85 % i 2019; der henviser til, at ti medlemsstater ifølge Kommissionens prognose imidlertid forventes at have en gældskvote på over 60 % i 2019, og at kvoten i syv medlemsstater stadig vil ligge på over 90 %; der henviser til, at gældsreduktionsforanstaltningerne har været langsomme i nogle medlemsstater; der henviser til, at fem medlemsstater i euroområdet med høje gældskvoter i forhold til BNP forventes at have et betydeligt strukturelt underskud i 2019;

I.  der henviser til, at ingen medlemsstat i euroområdet forventes at have et underskud på over tærsklen på 3 % af BNP i 2019, og at det samlede offentlige underskud i euroområdet forventes at være faldet til 0,6 % af BNP i 2018 med en lille stigning til 0,8 % af BNP i 2019;

J.  der henviser til, at medlemsstaternes offentlige finansers langsigtede bæredygtighed har betydning for retfærdigheden mellem generationerne;

K.  der henviser til, at overskuddet på de løbende poster nåede sit højeste i 2017 og vil falde noget og ende stabilt på omkring 3,6 % af BNP i euroområdet og 2,3 % af BNP i EU i 2019 og 2020, hvilket gør det til et af de største i verden;

1.  glæder sig over Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2019, som bekræfter betydningen af: 1) stigende investeringer af høj kvalitet, 2) reformer, der øger produktivitetsvæksten, inklusivitet og den institutionelle kvalitet, og 3) makrofinansiel stabilitet og sunde offentlige finanser;

2.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at gøre en beslutsom og samordnet indsats for at opfylde målet om inklusiv og bæredygtig vækst, til at tage ansvar for de kommende generationer og til at sikre retfærdighed mellem generationerne ved at sikre, at offentlige finanser og vores sociale sikringsordninger er bæredygtige og tilstrækkelige, og dermed sikre vores velfærdsstaters fremtid;

3.  bemærker, at Kommissionens rapport om befolkningsaldringen fra 2018 viser, at uden politiske ændringer forventes de finanspolitiske omkostninger til pensioner, sundhedspleje og langtidspleje at stige i løbet af de kommende årtier, da Europas befolkning fortsat bliver væsentlig ældre;

4.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forberede sig på denne demografiske udvikling ved at: 1) gennemføre socialt afbalancerede strukturreformer med henblik på at nedbringe disse omkostninger, 2) øge produktivitetsvæksten, hvilket er afgørende for at sikre en stærk og bæredygtig økonomisk vækst i fremtiden, og 3) opbygge finanspolitiske stødpuder til at modvirke stigende finanspolitiske omkostninger;

5.  glæder sig over, at beskæftigelsesfrekvensen i EU er stigende – om end uensartet mellem medlemsstaterne; bemærker, at langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden fortsat er høj i nogle medlemsstater, hvilket kræver flere reformer for at lette unges og de langtidslediges adgang til arbejdsmarkedet;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at fremme uddybningen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) i overensstemmelse med den aftalte køreplan;

7.  opfordrer Kommissionen til at sætte gennemførelsen af det indre marked øverst på sin dagsorden;

Investeringer af høj kvalitet

8.   fremhæver, at medlemsstaterne for at sikre retfærdighed mellem generationerne på lang sigt skal øge produktiviteten gennem produktive investeringer, som f.eks. i vækstfremmende, bæredygtige infrastrukturprojekter, der er forenelige med FN's mål for bæredygtig udvikling, med henblik på at stimulere den hårdt tiltrængte potentielle økonomiske vækst;

9.   glæder sig over investeringsplanen for Europas positive bidrag til den økonomiske vækst og jobskabelse; understreger, at Parlamentet allerede har vedtaget sin forhandlingsposition om InvestEU-programmet, og opfordrer indtrængende til, at der indgås en interinstitutionel politisk aftale så snart som muligt; bemærker Revisionsrettens forslag om at forbedre den geografiske spredning af de investeringer, der støttes af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI);

10.  bemærker, at der stadig er en investeringskløft i euroområdet, på trods af de positive resultater af investeringsplanen for Europa; påpeger, at offentlige og private investeringer i forbindelse med den nuværende økonomiske afmatning og øgede eksterne risici og udfordringer spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme vækst og konvergens på europæisk plan;

11.   minder om behovet for, at medlemsstaterne skelner mellem langsigtede produktive offentlige investeringer og løbende udgifter, når de anvender deres budgetrum;

12.   understreger, at en øget produktivitetsvækst kræver investeringer i færdigheder, innovation, automatisering, digitalisering, FoU, bæredygtig mobilitet og infrastruktur, i overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien; understreger behovet for at investere i både fysisk og menneskelig kapital og opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at sikre lige adgang til livslang uddannelse, efteruddannelse og omskoling;

13.  mener, at reformer, der fjerner overdrevent bureaukrati for investeringer, både ville fremme den økonomiske aktivitet og skabe gunstige betingelser, der kan bidrage til den langsigtede vækst;

14.   understreger, at udenlandske direkte investeringer inden for Europa kan føre til produktivitetsgevinster for såvel det investerende selskab som for lokale virksomheder i værtsregionerne og bidrager til at skabe økonomisk konvergens i Europa; mener, at klare regler, der kan håndhæves, lige konkurrencevilkår og mindskede efterlevelsesomkostninger er forudsætninger for at tiltrække investeringer;

15.   fremhæver, at der er et presserende behov for en fuldt udbygget kapitalmarkedsunion, da bedre integrerede finansielle markeder kan give mulighed for flere private risikodelingsmekanismer og risikobegrænsende mekanismer, fremme grænseoverskridende investeringer og adgang til finansiering for realøkonomien samt fremme bæredygtige private investeringer;

Reformer med fokus på produktivitetsvækst, inklusivitet og institutionel kvalitet

16.  minder om, at arbejdsstyrkens aldring alt andet lige kan blive en hæmsko for produktivitetsvæksten i EU i de kommende årtier; er fortsat bekymret over den ringe konkurrenceevne og lave produktivitetsvækst i EU og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre produktivitetsfremmende og socialt afbalancerede strukturreformer;

17.  understreger det presserende behov for at undersøge såvel tilstrækkeligheden som den langsigtede finansielle bæredygtighed af nationale offentlige pensionsordninger; understreger behovet for at reformere pensionssystemerne i de relevante medlemsstater for at sikre langsigtet bæredygtighed;

18.  er enig med Kommissionen i, at højere produktivitetsvækst og inklusivitet bør være et centralt mål for nationale reformer;

19.  understreger betydningen af at øge erhvervsfrekvensen med henblik på bl.a. at bidrage til, at de sociale sikringsordninger forbliver bæredygtige, navnlig i forbindelse med en stigende forsørgerkvote; opfordrer derfor medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at integrere unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og flygtninge på arbejdsmarkedet;

20.  bemærker, at en for høj beskatning kan være en hindring for investeringer og beskæftigelse; opfordrer til, at der sker en flytning af skatten væk fra den høje skattebyrde på arbejde i Europa; mener endvidere, at en reduktion af skattebyrden for lav- og mellemindkomster sandsynligvis vil øge efterspørgslen og sætte skub i væksten; understreger behovet for at forbedre skatteopkrævningen og samordne administrativ praksis på skatteområdet bedre og glæder sig over den indsats, der gøres af de medlemsstater, som gennemfører sådanne reformer;

21.  understreger, at digitalisering, globalisering, kunstig intelligens, automatisering og teknologiske forandringer medfører et større vækstpotentiale, radikalt ændrer vores arbejdsmarkeder og påvirker de europæiske økonomiers vækstdynamik;

22.  understreger, at mobilisering af en faldende erhvervsaktiv befolkning vil kræve mere alsidige og kvalificerede medarbejdere, mere dynamiske arbejdsmarkeder, aktive arbejdsmarkedspolitikker, livslang læring og uddannelse samt efteruddannelse og omskoling af arbejdsstyrken samt tættere forbindelse mellem uddannelsessystemer og virksomheder, kombineret med tilgængelige sociale sikringsordninger; insisterer på, at der tages behørigt hensyn til disse principper med henblik på at støtte inklusive og velfungerende arbejdsmarkeder og skabe flere kvalitetsjob, som skitseret i den europæiske søjle for sociale rettigheder;

23.  fremhæver, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som er en vigtig drivkraft for beskæftigelse, ikke er i stand til fuldt ud at udnytte potentialet i EU's indre marked på grund af lovgivningsmæssige og administrative hindringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at mindske disse hindringer; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at tackle illoyal konkurrence og beskatning blandt SMV'er og multinationale selskaber; understreger vigtigheden af at fortsætte kampen mod skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse;

24.  minder om betydningen af erhvervsvenlige administrative og lovgivningsmæssige rammer, hvor der også tages højde for behovet for tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse, for at gøre det lettere for virksomhederne at få adgang til finansiering og rejse midler på tværs af grænserne; glæder sig over, at det i den årlige vækstundersøgelse understreges, at der er behov for at forbedre effektiviteten af den offentlige forvaltning, og at dette bør gælde alle forvaltningsniveauer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fjerne unødvendige hindringer, som står i vejen for private og offentlige investeringer på lokalt og regionalt plan;

25.  understreger, at håndtering af potentielle fremtidige chok kræver fremskridt med hensyn til at uddybe ØMU'en; minder om, at uddybning af ØMU'en vil kræve en stærk politisk vilje, effektiv styring og demokratisk ansvarliggørelse; minder om betydningen af en modstandsdygtig banksektor, der reguleres effektivt og hensigtsmæssigt, for at sikre finansiel stabilitet; opfordrer til trinvis gennemførelse af bankunionen med en troværdig europæisk indskudsforsikringsordning og fortsatte bestræbelser på at nedbringe antallet af misligholdte lån; bemærker, at eurotopmødet gav Eurogruppen mandat til at arbejde på et budgetinstrument for konvergens og konkurrenceevne;

Sikring af makroøkonomisk stabilitet og sunde offentlige finanser

26.   påpeger, at makrofinansiel stabilitet og sunde offentlige finanser fortsat er en forudsætning for bæredygtig vækst;

27.  bemærker, at en højere andel af ældre medfører højere udgifter til sundhedspleje, ældrepleje og pensioner; bemærker endvidere, at andelen af personer i den arbejdsdygtige alder i et aldrende samfund alt andet lige er faldende i forhold til andelen af ældre, hvilket betyder, at der er færre personer i den arbejdsdygtige alder pr. ældre person; fremhæver, at dette lægger en massiv byrde på de offentlige finanser i de medlemsstater, der ikke har gennemført de nødvendige reformer, hvilket udfordrer deres bæredygtighed;

28.  opfordrer til, at de medlemsstater, der har store underskud og stor offentlig gæld, træffer løbende foranstaltninger til at nedbringe dem; anerkender en række medlemsstaters bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser; beklager dog, at nogle af dem har forsømt muligheden for at gennemføre de nødvendige reformer; påpeger, at nogle medlemsstater med et stort finanspolitisk råderum har konsolideret yderligere og dermed bidraget til euroområdets overskud på betalingsbalancens løbende poster;

29.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at tilskynde medlemsstater med underskud på betalingsbalancens løbende poster eller stor udlandsgæld til at forbedre deres konkurrenceevne og på at tilskynde dem med store overskud på betalingsbalancens løbende poster til at fremme efterspørgslen ved at øge lønvæksten i overensstemmelse med produktivitetsvæksten og fremme produktivitetsvæksten ved at fremme investeringer;

30.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at opbygge passende finanspolitiske stødpuder for de nuværende og kommende generationer; opfordrer til konsekvent gennemførelse og overholdelse af stabilitets- og vækstpagten, herunder fleksibilitetsbestemmelserne deri, for at sikre ansvarlige offentlige finanser; minder om betydningen af en konsekvent gennemførelse af finanspolitiske regler for at genvinde de finansielle markeders tillid, som er af afgørende betydning for at tiltrække investeringer;

31.  glæder sig over Det Europæiske Finanspolitiske Råds forslag om en radikal forenkling af budgetreglerne for at forbedre EU's nuværende finanspolitiske ramme yderligere; understreger, at fleksibilitet som indbygget i stabilitets- og vækstpagtens regler gør det muligt for medlemsstaterne at skabe en god balance mellem målet om at sikre en forsvarlig finanspolitik og fremme produktive investeringer; opfordrer Kommissionen til at tage højde for alle landespecifikke faktorer i forbindelse med gældsholdbarhedsanalyser;

Nationalt ejerskab

32.  minder om, at gennemførelsesgraden for de landespecifikke henstillinger er for lav; mener, at det europæiske semesters fokus bør være på nationalt ejerskab; opfordrer indtrængende de nationale og regionale parlamenter til at drøfte landerapporterne og de landespecifikke henstillinger og til at samarbejde med de relevante aktører; påpeger, at et mere strømlinet og mere fokuseret europæisk semester kunne øge ejerskabet;

°

°  °

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.

(2)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.

(3)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.

(4)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.

(5)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(6)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.

(7)

EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.

(8)

EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.

(9)

EUT L 129 af 19.5.2017, s. 1.

(10)

EUT L 252 af 18.7.2018, s. 215.

(11)

EUT L 461 af 21.12.2018, s. 1.


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (31.1.2019)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2019

(2018/2119(INI))

Ordfører: Andrey Kovatchev

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer Kommissionen til at tilpasse processen med det europæiske semester til en ny langsigtet strategisk ramme, der er styret af målene for bæredygtig udvikling (SDG), for at støtte medlemsstaterne i at opnå en miljømæssigt bæredygtig og socialt inklusiv vækst; gentager, at det er vigtigt at overvåge gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder for at sikre betydelige fremskridt i gennemførelsen af dens centrale principper, navnlig retten til adgang til forebyggende sundhedspleje af høj kvalitet, som alle har råd til;

2.  understreger, at ud over de økonomiske dimensioner bør socialpolitik, klima- og miljøpolitik spille en vigtig rolle i processen med det europæiske semester; opfordrer til, at indikatorer, der er rettet mod måling af bæredygtighed og trivsel, medtages;

3.  understreger, at der er behov for fortsat afkobling af energiforbrug og ressourceanvendelse fra økonomisk vækst for at opfylde EU's klima- og energimål for 2030 i overensstemmelse med de tilsagn, der blev givet i Parisaftalen;

4.  opfordrer Kommissionen til i det europæiske semester at medtage målet om at opnå en klimaneutral økonomi; minder om EU's forpligtelse til at bringe nettoemissionen af drivhusgasser i EU ned på nul senest i 2050 gennem en socialt retfærdig overgang på en omkostningseffektiv måde;

5.  fremhæver, at dekarboniseringen af EU's økonomi vil stimulere betydelige yderligere investeringer; minder om, at omkring 2 % af EU's BNP i dag investeres i dets energisystem og tilhørende infrastruktur; bemærker, at dette vil skulle stige til 2,8 % for at opnå en økonomi med nulemission af drivhusgasser, hvilket kræver betydelige yderligere investeringer i forhold til basislinjen;

6.  minder om behovet for at tilpasse EU's finansieringsforpligtelser med Parisaftalens klimamål, herunder at vurdere, hvorvidt investeringer støtter eller er forenelige med klimamålene, øge klimafinansieringen samt mainstreame klimarelateret rapportering om finansielle strømme;

7.  understreger behovet for, at de klima- og energimål, som medlemsstaterne har fastsat i forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, integreres i det europæiske semester(1);

8.  understreger, at en grønnere økonomi og investering i mere effektive sundhedssystemer vil styrke Europas evne til at forbedre sine borgeres trivsel; bemærker, at der skal tages højde for de kortsigtede finanspolitiske konsekvenser af strukturreformer og deres langsigtede miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger;

9.  mener, at det er vigtigt at udnytte det europæiske semester til at fremskynde overgangen til en ressourceeffektiv, cirkulær, kulstofneutral, energieffektiv økonomi baseret på vedvarende energi, der bidrager til bæredygtig udvikling og opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling; gentager betydningen af EU's finansielle støtte til kul- og kulstofintensive regioner for at muliggøre en retfærdig energiovergang til rene teknologier og energieffektive løsninger, samtidig med at der skabes bæredygtige job;

10.  mener, at det europæiske semester er et redskab af væsentlig betydning, uden hvilket EU's biodiversitetsmål og de tilhørende socioøkonomiske fordele ikke kan opnås;

11.  glæder sig over den foreslåede tildeling af EU-midler i den næste programmeringsperiode med henblik på at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af henstillinger og strukturreformer, men understreger, at denne sammenkædning ikke bør tage form af en konditionalitet; opfordrer til vedtagelse af et langsigtet perspektiv i overvågningen og vurderingen af reformfremskridt;

12.  glæder sig over anerkendelsen i det europæiske semester af, at medlemsstaterne bør være særligt opmærksomme på arbejdsstyrkens tilpasningsevne for at sikre, at den har de rette færdigheder til at være fuldt på højde med de teknologiske fremskridt; understreger i den forbindelse behovet for at vedtage en retfærdig overgangsstrategi, der sikrer inddragelse og deltagelse af alle berørte personer og støtter arbejdsstyrken og skabelse af anstændigt arbejde og kvalitetsjob;

13.  glæder sig over, at processen med det europæiske semester for så vidt angår sundhedspleje skiftede fokus fra besparelser til resultater inden for sundhedssystemet, idet betydningen af resultater på sundhedsområdet og adgang til sundhedspleje af høj kvalitet, som alle har råd til, anerkendes; opfordrer til udvikling af fælles indikatorer og metoder til at vurdere sundhedssystemernes resultater med henblik på at mindske uligheder på sundhedsområdet; støtter bestræbelserne på at udvikle fælles indikatorer og metoder, der gør det muligt at vurdere de nationale sundhedssystemers resultater, herunder uligheder og mangler i adgangen til sundhedspleje;

14.  understreger, at effektive investeringer i sundhedspleje, herunder sundhedsforskning og forebyggelse af sygdomme, er afgørende for at give borgerne lige adgang til sundhedspleje af høj kvalitet; understreger betydningen af sundhedssektorens bæredygtighed;

15.  understreger betydningen af en struktureret og systematisk dialog med civilsamfundet på nationalt plan med henblik på at øge medejerskabet; mener, at Kommissionen bør indhente oplysninger fra et bredt udsnit af interessenter og skabe mere omtale af de landespecifikke henstillinger og landerapporterne, herunder gennem flere drøftelser på højere politisk niveau;

16.  opfordrer Kommissionen til at give det europæiske semester en territorial dimension på både analytisk og operationelt plan; mener endvidere, at de regionale og lokale myndigheder for at sikre en effektiv forvaltning af strukturpolitikkerne skal inddrages i udarbejdelsen og vedtagelsen af beslutninger om disse politikker gennem en blandet top-down-planlægningsproces og vice versa;

17.  opfordrer til en struktureret inddragelse af civilsamfundet og miljøorganisationer i processen med det europæiske semester og til en større inddragelse af miljøministrene i processen med det europæiske semester i Rådet;

18.  opfordrer til større sammenhæng med andre EU-politikker som f.eks. klimaændringer og ikkebæredygtig udnyttelse af naturressourcerne;

19.  understreger behovet for at styrke den fælles europæiske reaktionskapacitet til katastrofer som f.eks. tørke i de sydeuropæiske lande, katastrofale oversvømmelser, skovbrande og jordskælv; understreger behovet for at tilskynde til større samarbejde om avanceret planlægning af europæiske katastrofeberedskabsoperationer ved, blandt andre foranstaltninger, at kortlægge medlemsstaternes ressourcer, udarbejde beredskabsplaner og forbedre planlægningen af risikostyring.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

29.1.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

43

8

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Mark Demesmaeker, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Jo Leinen, Peter Liese, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Bolesław G. Piecha, John Procter, Julia Reid, Michèle Rivasi, Davor Škrlec, Renate Sommer, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Herbert Dorfmann, Fredrick Federley, Christophe Hansen, Babette Winter, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

José Blanco López, Andor Deli

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).


UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (18.2.2019)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2019

(2018/2119(INI))

Ordfører for udtalelse: Iskra Mihaylova

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  erkender, at EU's økonomi fortsætter med at vokse, at beskæftigelsen er steget, og at den investeringskløft, som krisen afstedkom, næsten er overvundet, selv om de offentlige investeringer stadig ligger under niveauet fra før krisen med store mangler i nogle af de medlemsstater, der er mest berørt af krisen; påpeger ikke desto mindre, at der fortsat er sårbarheder, at den bæredygtige vækst ikke har været til gavn for alle ligeligt, at arbejdsløshedsprocenten fortsat er høj i adskillige medlemsstater, og at de økonomiske, sociale, regionale og territoriale forskelle fortsat er en vigtig kilde til bekymring; påpeger, at investeringerne er steget, men at deres indvirkning på produktiviteten ikke desto mindre har været utilstrækkelig, og at der følgelig er behov for en bedre målretning af samhørighedspolitikkens investeringer og for deres komplementaritet med andre EU-programmer og med offentlige og private investeringer for at øge produktiviteten og udjævne forskellene mellem medlemsstaterne; bemærker, at stabilitets- og vækstpagten (SVP) også bør fokusere på at forbedre sociale aspekter og opnå bæredygtig vækst;

2.  understreger, at EU bør støtte den postulerede genopretning med økonomiske politikker, der beskytter offentlige tjenester og forbedrer kvaliteten af og adgangen til tjenesteydelser af almen interesse;

3.  minder om, at offentlige investeringer i procent af BNP i EU (2,7 %) og i euroområdet (2,6 %) i 2017 lå et godt stykke under gennemsnittet for de seneste ti år (henholdsvis 3,2 % og 3,0 %); bemærker, at de offentlige investeringer følgelig skal øges betydeligt for at kompensere for den årelange tilbagegang, som skyldes den finansielle krise, og opfylde det presserende behov for investeringer i infrastruktur og offentlige tjenester; bemærker, at offentlige investeringer fortsat er en prioritering og ikke bør undergraves af bestræbelser på at fremme offentlig-private partnerskaber;

4.  bemærker, at EU's infrastrukturinvesteringer ifølge Den Europæiske Investeringsbank (EIB) fortsat er 20 % lavere end niveauet fra før krisen, og at 34 % af kommunerne har oplyst, at infrastrukturinvesteringerne ikke opfylder deres behov, samt at EU har brug for infrastrukturinvesteringer på mindst 335 mia. EUR om året;

5.  påpeger, at det europæiske semester konsekvent skal bidrage til at bekæmpe uligheder og forskelle, navnlig af social, økonomisk og territorial karakter, mellem de forskellige regioner i EU; understreger, at den fortsatte geografiske ubalance i EIB's investeringer er uacceptabel, og at det er særdeles bekymrende, at halvdelen af medlemsstaterne i 2017 modtog 80 % af EIB's samlede investeringer i EU, mens de øvrige 14 medlemsstater blot modtog 10 %;

6.  bemærker, at det bedste svar på borgernes bekymringer er at støtte en stigning i realindkomsten og i højere grad gennem investeringer at stræbe efter at skabe arbejdspladser af høj kvalitet, øge den indenlandske efterspørgsel og sikre en mere retfærdig fordeling af den velstand, der skabes; mener, at EU bør bidrage til fleksibiliteten i SVP'en ved at skabe finanspolitisk råderum for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder;

7.  påpeger, at det europæiske semester snarest muligt bør bidrage til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder og overvåge gennemførelsen af alle 20 nøgleprincipper, idet der lægges særlig vægt på at sikre ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd, social beskyttelse, adgang til alle væsentlige tjenester, retten til lige løn for arbejde af samme værdi og retten til prismæssigt overkommelige plejetjenester af god kvalitet;

8.  minder om, at det europæiske semester bør fremhæve betydningen af at intensivere foranstaltningerne til bekæmpelse af skatteunddragelse og -svig og derved skabe finansieringsmuligheder for offentlige investeringer og yderligere ressourcer til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder;

9.  påpeger, at det europæiske semester bør tage højde for fremme af adgang til effektiv social beskyttelse i overensstemmelse med de relevante principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder, og at medlemsstaterne skal tilskyndes til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at fjerne hindringer for arbejdstagernes udøvelse af deres ret til social beskyttelse og skabe omfattende sociale beskyttelsessystemer, og at det europæiske semester derfor bør overvåge medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at vedtage lovgivning og oprette systemer, der sikrer adgang til social beskyttelse for alle;

10.  påpeger, at det er vigtigt, at der i det europæiske semester fortsat fokuseres på at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst med større samordning af nationale politikker og EU-politikker med henblik på at skabe flere kvalitetsjob i EU og mindske løn- og pensionsforskelle;

11.  understreger, at det europæiske semester bør fokusere på at øge produktiviteten gennem større investeringer i infrastruktur, uddannelse og erhvervsuddannelse, sundhed og forskning og innovation, og at øget produktivitet bør afspejles i højere lønninger;

12.  understreger, at lave lønninger i Europa fortsat er en udfordring, at koncentrationen af arbejdstagere i den lave ende af lønskalaen og høje fattigdomstal er et klart tegn på lønfastsættelsespolitikker, og at den kønsbestemte lønforskel kombineret med usikre ansættelsesforhold, især blandt unge, fortsat er et alvorligt problem, som skal løses omgående;

13.  opfordrer til, at fattigdomsudryddelse medtages som en af prioriteterne inden for det europæiske semester som anført i målene for bæredygtig udvikling (SDG);

14.  understreger, at aldrende befolkninger bør tilskynde regeringerne til at investere mere og ikke mindre i at beskytte ældre som foreslået i SVP'en, at offentlige investeringer i sundhed bør stå i et rimeligt forhold til behovet, at adgangen til sundhedspleje bør vurderes regelmæssigt under hensyntagen til den gennemsnitlige disponible indkomst og indvirkningen på husholdninger, og at der skal træffes foranstaltninger til at fremme og overvåge investeringer i forebyggende sundhedspleje, hvilket er afgørende i et aldrende samfund;

15.  opfordrer til, at det europæiske semester aktivt bidrager til på en bæredygtig måde at løse de demografiske udfordringer (aldring, faldende befolkningstal, befolkningspres, manglende evne til at tiltrække eller fastholde tilstrækkelig menneskelig kapital), som påvirker de europæiske regioner på forskellig vis; understreger navnlig nødvendigheden af at yde tilstrækkelig støtte til visse områder, som f.eks. en række regioner i den yderste periferi;

16.  understreger, at det europæiske semester bør omfatte en grundig analyse af de teknologiske forandringers indvirkning på arbejdsmarkedet på mellemlang og lang sigt; påpeger, at de teknologiske forandringer kan skabe muligheder for nye eller bedre job og sikrere arbejdspladser, men at det i dag ofte er forbundet med nedlæggelse af job eller skabelse af usikre job;

17.  understreger, at den sociale og økonomiske udvikling i EU afhænger af, at vores grundlæggende værdier overholdes;

18.  understreger, at en af prioriteterne i det europæiske semester skal være at beskytte og støtte borgere og områder, der lider under de negative konsekvenser af globaliseringen (såsom udflytning og tab af arbejdspladser);

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres samarbejde og træffe yderligere foranstaltninger til at udnytte private og offentlige investeringer og flere partnerskaber med henblik på at skabe nye arbejdspladser og fuldt ud at maksimere merværdien af samhørighedspolitikkens midler og deres komplementaritet og synergier med andre af Unionens programmer og finansielle instrumenter;

20.  understreger, at arbejdsmarkedets parters deltagelse på nationalt plan fortsat er lav, og at både Kommissionen og medlemsstaternes regeringer bør gøre mere for at sikre, at de høres;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en grundig og fuldstændig kontrol med alle former for boligbesiddelse og ligeledes udføre forskning og bl.a. undersøge de geografiske forskelle mellem lavefterspørgselsområder og ophedede boligmarkeder for at forbedre det analytiske grundlag for vurderingen af boliger i landerapporterne og de landespecifikke henstillinger;

22.  støtter det synspunkt, at investeringer, innovation, viden og strukturreformer spiller en vigtig rolle med hensyn til at gøre Europa stærkere og mere sammenhængende; påpeger i denne forbindelse, at investeringer under samhørighedspolitikken, hvis rolle er afgørende og ikke kan erstattes med andre instrumenter, udgør den største andel af EU's finansielle støtte til en værdi af 638 mia. EUR sammen med national medfinansiering for perioden 2014-2020 og skaber europæisk merværdi ved at bidrage til økonomisk vækst, social inklusion, innovation og miljøbeskyttelse, ved at tackle nye udfordringer som sikkerhed og integration af migranter og flygtninge under international beskyttelse og ved at bidrage til offentlige og private investeringer sammen med passende reformer til at fremme bæredygtig økonomisk vækst, inddragelse af alle parter og institutionel og administrativ kapacitet;

23.  opfordrer indtrængende til, at der foretages en evaluering af forsknings- og innovationspolitikkernes indvirkning på medlemsstaternes udvikling og økonomiske og sociale vækst;

24.  glæder sig over forslagene til den næste flerårige finansielle ramme (FFR) og de styrkede forbindelser mellem samhørighedspolitikken og processen med det europæiske semester for at opnå bæredygtig og inklusiv vækst, idet der tages særligt hensyn til regioner i den yderste periferi, afsidesliggende regioner, de mindst udviklede regioner eller tyndt befolkede regioner; beklager imidlertid, at der er foreslået færre ressourcer til samhørighedspolitikken, og fastholder, at finansieringen bør opretholdes på det nuværende niveau; opfordrer til en hurtig og rettidig vedtagelse af FFR-pakken og forordningerne om samhørighedspolitikken med henblik på at undgå eventuelle forsinkelser i gennemførelsen; glæder sig over kravet under den nye FFR om, at en fjerdedel af udgifterne skal bruges på klimamål, eftersom klimaændringer er et vigtigt langsigtet problem;

25.  noterer sig, at det europæiske semester i 2019 lægger større vægt på behov for investeringer til at støtte programmeringsafgørelser vedrørende perioden 2021-2027, og det planlagte nye bilag til 2019-landerapporterne, hvor der vil blive identificeret investeringsbehov, som er relevante for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Samhørighedsfonden i perioden 2021-2027; mener, at der bør lægges større vægt på bekæmpelse af uligheder – også gennem finansieringen under samhørighedspolitikken – ved at indføre effektive redskaber og målrette ressourcer til dette formål;

26.  understreger betydningen af at fortsætte og styrke ESF+-støtten til ungdomsgarantien, af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og af det europæiske solidaritetskorps i betragtning af deres rolle med hensyn til at tackle udfordringerne forbundet med beskæftigelse, økonomisk vækst, social inklusion, læring og erhvervsuddannelse;

27.  mener, at der er behov for yderligere forenkling og større fleksibilitet blandt Unionens fonde, programmer og instrumenter for at gøre EU-finansieringen af strategiske investeringsprojekter enklere, mere effektiv og geografisk afbalanceret; understreger, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod de regioner, der halter bagud i udviklingsmæssig henseende;

28.  bemærker, at samhørighedspolitikkens mål skal være at fremme en harmonisk og afbalanceret udvikling i Unionen som helhed og dens regioner, hvilket vil føre til en styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, i en ånd af solidaritet og med det formål at fremme bæredygtig vækst, beskæftigelse og social inklusion og at mindske forskellene mellem og inden for regionerne samt at bidrage til at afhjælpe underudviklingen i de mindst begunstigede områder;

29.  påpeger, at den syvende samhørighedsrapport viser regionernes og områdernes store mangfoldighed, herunder dem i de nuværende kategorier, alt efter deres særlige kendetegn (den yderste periferi, lav befolkningstæthed, lav indkomst, lav vækst osv.), hvilket gør det nødvendigt at udforme skræddersyede territoriale strategier for de enkelte regioner;

30.  understreger behovet for at tage hensyn til bestemmelserne i artikel 349 i TEUF om specifikke foranstaltninger, således at der kan tages hånd om de udfordringer, som regionerne i den yderste periferi står over for på grund af deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold og deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter;

31.  opfordrer til, at det europæiske semester støtter det europæiske territoriale samarbejde i alle dets dimensioner (grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde, både internt og eksternt) og således sikrer foranstaltninger til at opfylde de overordnede målsætninger om økonomisk, social og territorial samhørighed og bidrager til solidaritet;

32.  gentager, at det er vigtigt at gennemføre makroregionale strategier for at opfylde samhørighedspolitikkens mål;

33.  bemærker, at visse europæiske regioner er særligt udsatte for konsekvenserne af brexit, og at Det Forenede Kongeriges udtræden kan have en negativ indvirkning på samhørighedspolitikken som helhed; understreger, at et af målene med det europæiske semester bør være at minimere de negative konsekvenser af brexit for de forskellige berørte europæiske regioner og at bidrage aktivt til styrkelsen af samhørighedspolitikken, som har spillet en væsentlig rolle for genopretningen af EU's økonomi ved at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

14.2.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

28

3

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, Tamás Deutsch, John Flack, Iratxe García Pérez, Krzysztof Hetman, Sławomir Kłosowski, Constanze Krehl, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Martina Anderson, Elsi Katainen, Ivana Maletić, Bronis Ropė, Davor Škrlec

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

28

+

ALDE

Elsi Katainen, Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg

ECR

John Flack, Sławomir Kłosowski, Mirosław Piotrowski, Ruža Tomašić

PPE

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Tamás Deutsch, Krzysztof Hetman, Ivana Maletić, Lambert van Nistelrooij, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Fernando Ruas, Ramón Luis Valcárcel Siso

S&D

Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, Iratxe García Pérez, Constanze Krehl, Louis‑Joseph Manscour, Liliana Rodrigues, Monika Smolková, Derek Vaughan

VERTS/ALE

Bronis Ropė, Davor Škrlec

3

-

EFDD

Rosa D'Amato

GUE/NGL

Martina Anderson, Martina Michels

0

0

 

 

Symbolforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken eller

4.12.2018

UDTALELSE I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG

fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Årlig vækstundersøgelse 2019

(2018/2119(INI))

for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling Ernest Urtasun (ordfører)

Holdning

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling forelægger Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til beslutning

Ny betragtning

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

der henviser til, at princippet om ligestilling mellem kønnene er en central værdi i EU; der henviser til, at forpligtelsen til at integrere kønsaspektet er fastlagt i artikel 8 og 10 i TEUF, hvoraf det fremgår, at EU i alle sine politikker og aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder, fremme ligestilling mellem kønnene og bekæmpe forskelsbehandling;

Ændringsforslag    2

Forslag til beslutning

Ny betragtning

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

der henviser til, at vedvarende kønsbestemte forskelle som f.eks. den kønsbestemte forskel i beskæftigelsesfrekvensen på 18,2 %, den kønsbestemte lønforskel på 16,2 % og den kønsbestemte forskel i pension på 36,5 % samt andre kønsbestemte forskelle, herunder inden for beslutningsprocesser, stadig spiller en væsentlig rolle i EU; der henviser til, at der er behov for en hasteindsats for at afhjælpe disse forskelle, da de fortsat udgør nogle af de største hindringer for at opnå ligestilling mellem kønnene og er en uacceptabel form for forskelsbehandling på grund af køn;

Ændringsforslag    3

Forslag til beslutning

Ny betragtning

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

der henviser til, at det er yderst vigtigt at tage fat på den kønsbestemte forskel i pension, som ligger på næsten 40 % i EU i gennemsnit og skyldes de uligheder, der har ophobet sig gennem kvindernes levetid, og de perioder, hvor de har været fraværende fra arbejdsmarkedet; der henviser til, at tilvejebringelse af omsorgstjenester er afgørende for at kunne afhjælpe manglen på kvindelig arbejdskraft effektivt;

Ændringsforslag    4

Forslag til beslutning

Ny betragtning

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

der henviser til, at underfinansierede offentlige tjenester og nedskæringer i de sociale tjenester, herunder inden for sundhedspleje, uddannelse, boligområdet, børnepasning og langtidspleje, navnlig rammer kvinder, eftersom de ofte udfylder hullerne i omsorgspersonel, undervisning og andre former for familiestøtte, typisk uden vederlag, hvilket fastholder kvinders uforholdsmæssigt store ansvar for omsorg;

Ændringsforslag    5

Forslag til beslutning

Ny betragtning

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

der henviser til, at bestemmelserne om kvalitetsomsorgstjenester varierer meget inden for og mellem medlemsstaterne og mellem private og offentlige miljøer, byer og landdistrikter og aldersgrupper;

 

Ændringsforslag    6

Forslag til beslutning

Ny betragtning

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

der henviser til, at kvinder er underrepræsenteret på IKT-området og generelt er ansat i digitale job af ringe kvalitet; der henviser til, at der er kønsbestemte forskelle i forbindelse med adgangen til og brugen af digitale teknologier; der henviser til, at inddragelse af flere kvinder i den digitale økonomi kan have en betydelig indvirkning på den økonomiske vækst;

Ændringsforslag    7

Forslag til beslutning

Ny betragtning

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

der henviser til, at det europæiske semester bør bidrage til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder og overvåge gennemførelsen af alle 20 nøgleprincipper, idet der lægges særlig vægt på at sikre ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd, retten til lige løn for arbejde af samme værdi og retten til prismæssigt overkommelige omsorgstjenester af god kvalitet; der henviser til, at fokus i EU's økonomiske styring bør flyttes væk fra det snævre mål om BNP-vækst til trivsel og konvergens med høje minimumsstandarder for ligestilling mellem kønnene;

Ændringsforslag    8

Forslag til beslutning

Nyt punkt

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

beklager endnu engang, at kønsaspektet ikke er integreret i Europa 2020-strategien, og opfordrer Kommissionen og Rådet til at indføre en ligestillingssøjle i strategien og en overordnet målsætning om ligestilling mellem kønnene;

Ændringsforslag    9

Forslag til beslutning

Nyt punkt

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

gentager sin bekymring over manglen på kønsperspektiv og kønsrelaterede indikatorer inden for rammerne af det europæiske semester og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre større integration af kønsaspektet ved udarbejdelsen af landespecifikke henstillinger, konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer ved at fastsætte kvalitative mål og træffe foranstaltninger, der afhjælper vedvarende kønsbestemte forskelle, og til systematisk at anvende principperne om kønsspecifik budgettering;

Ændringsforslag    10

Forslag til beslutning

Nyt punkt

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

gentager sin opfordring til Kommissionen om at gøre det lettere at overvåge de overordnede mål om beskæftigelse og fattigdomsbekæmpelse og effekten af reformer over tid ved at anmode medlemsstaterne om at bruge kønsopdelte data og definere supplerende kønsspecifikke indikatorer; anmoder om, at resultattavlen for makroøkonomiske ubalancer beriges med sociale indikatorer, herunder indikatorer for ulighed mellem kønnene, som skal vægtes på lige fod med de økonomiske indikatorer;

Ændringsforslag    11

Forslag til beslutning

Nyt punkt

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, hvor det er muligt, at anvende kønsopdelte data i deres overvågningsproces, navnlig med hensyn til kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet;

Ændringsforslag    12

Forslag til beslutning

Nyt punkt

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

gentager sin bekymring over manglen på prismæssigt overkommelige og tilgængelige kvalitetstjenester inden for børnepasning og langtidspleje for ældre og personer med handicap og kroniske sygdomme, som er en af årsagerne til, at kvinder er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet; understreger, at det er nødvendigt at prioritere tiltag, der tager hånd om problemerne med arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse, hvilket især rammer kvinder, navnlig kvinder fra ugunstigt stillede miljøer, idet der lægges særlig vægt på bæredygtig beskæftigelse/kvalitetsjob, der skaber rettigheder og offentlige kvalitetstjenester, som sikrer social inklusion, navnlig inden for uddannelse, sundhedspleje, børnepasning, pleje af personer med behov for støtte, offentlig transport og sociale tjenester; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre de offentlige investeringer i omsorgstjenester og til at overvåge kvaliteten af dem, prisen på dem og adgangen til dem;

Ændringsforslag    13

Forslag til beslutning

Nyt punkt

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

understreger, at arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse giver anledning til stor bekymring, navnlig blandt kvinder; påpeger derfor, at det er vigtigt, at der i det europæiske semester fortsat fokuseres på at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst med større samordning af nationale politikker og EU-politikker med henblik på at skabe flere kvalitetsjob i EU og dermed bekæmpe kønsbestemte forskelle i beskæftigelsesfrekvens, løn og pension;

Ændringsforslag    14

Forslag til beslutning

Nyt punkt

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

er bekymret over den vertikale og horisontale opdeling af arbejdsmarkedet i EU, kønsbestemte løn- og pensionsforskelle og det lave antal kvinder, der er involveret i beslutningsprocesser; understreger, at kvinders beskæftigelsesfrekvens stadig er lavere end mænds; understreger, at den kønsbestemte forskel i beskæftigelsesfrekvensen er særlig høj for mødre og kvinder med omsorgsforpligtelser;

Ændringsforslag    15

Forslag til beslutning

Nyt punkt

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet på grundlag af antallet af arbejdstimer om ugen, kontrakttyper og kvinders økonomiske uafhængighed og bekæmpe fattigdom blandt kvinder på dette grundlag; opfordrer til at øge mindstelønnen til et niveau, der muliggør et eksistensminimum, til at træffe bindende foranstaltninger, der skaber løngennemsigtighed, og til at foretage lønrevisioner på virksomhedsniveau med henblik på at opnå lige løn for lige arbejde og for arbejde af samme værdi i alle sektorer og erhverv; opfordrer desuden medlemsstaterne til at standse blokeringen af direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer; opfordrer indtrængende Rådet til hurtigt at nå til enighed om forslaget til direktiv om en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder om lige og prismæssigt overkommelige børnepasningsordninger og livscyklusrelaterede omsorgstjenester for forældre med erhvervsarbejde og omsorgspersoner, så de bedre kan forene deres privatliv og arbejdsliv;

Ændringsforslag    16

Forslag til beslutning

Nyt punkt

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

påpeger, at det blandt andre supplerende indikatorer er vigtigt at overvåge antallet af NEET'er som en procentdel af den samlede befolkning i alderen 15-24, og understreger, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod unge kvinder og piger, da der er væsentlig forskel på kønnene, når det drejer sig om andelen af NEET'er i denne aldersgruppe;

Ændringsforslag    17

Forslag til beslutning

Nyt punkt

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

opfordrer medlemsstaterne til at øge deres indsats for at forbedre de digitale færdigheder, som borgerne har brug for på arbejdsmarkedet, med særligt fokus på at minimere de kønsbestemte forskelle på dette område; understreger, at der er et presserende behov for at forbedre kvinders uddannelse og beskæftigelse i IKT-sektorerne og lette deres adgang til høje stillinger;

Ændringsforslag    18

Forslag til beslutning

Nyt punkt

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

opfordrer til politikker, der støtter kvindelige iværksættere, letter deres adgang til finansiering og forretningsmuligheder, tilvejebringer skræddersyet uddannelse og fastlægger foranstaltninger til forening af arbejdsliv og privatliv;

Ændringsforslag    19

Forslag til beslutning

Nyt punkt

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

opfordrer Kommissionen til at gennemføre en kønsspecifik konsekvensanalyse af de hidtil gennemførte strukturreformer og foreslår, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder inddrages i højere grad i alle faser af det europæiske semester;

Ændringsforslag    20

Forslag til beslutning

Nyt punkt

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

opfordrer endnu engang den eller de ansvarlige kommissærer til hvert år at drøfte kønsaspekterne i den årlige vækstundersøgelse med Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling;


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

26.2.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

9

3

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Pervenche Berès, Esther de Lange, Markus Ferber, Jonás Fernández, Giuseppe Ferrandino, Sven Giegold, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Cătălin Sorin Ivan, Petr Ježek, Othmar Karas, Wolf Klinz, Werner Langen, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Gabriel Mato, Alex Mayer, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Ralph Packet, Dariusz Rosati, Pirkko Ruohonen-Lerner, Anne Sander, Molly Scott Cato, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Babette Winter, Sotirios Zarianopoulos

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Eric Andrieu, Nessa Childers, Bas Eickhout, Sophia in ‘t Veld, Jeppe Kofod, Aleksejs Loskutovs, Thomas Mann, Lieve Wierinck

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Ole Christensen, Danilo Oscar Lancini


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

35

+

ALDE

Sophia in 't Veld, Petr Ježek, Wolf Klinz, Ramon Tremosa i Balcells, Lieve Wierinck

NI

Cătălin Sorin Ivan

PPE

Markus Ferber, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Othmar Karas, Esther de Lange, Werner Langen, Aleksejs Loskutovs, Ivana Maletić, Thomas Mann, Gabriel Mato, Luděk Niedermayer, Dariusz Rosati, Anne Sander, Theodor Dumitru Stolojan, Tom Vandenkendelaere

S&D

Eric Andrieu, Pervenche Berès, Nessa Childers, Ole Christensen, Jonás Fernández, Giuseppe Ferrandino, Roberto Gualtieri, Jeppe Kofod, Olle Ludvigsson, Alex Mayer, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Paul Tang, Babette Winter

9

-

ECR

Bernd Lucke

EFDD

Bernard Monot, Marco Valli

ENF

Danilo Oscar Lancini

NI

Sotirios Zarianopoulos

VERTS/ALE

Bas Eickhout, Sven Giegold, Molly Scott Cato, Ernest Urtasun

3

0

ECR

Stanisław Ożóg, Ralph Packet, Pirkko Ruohonen-Lerner

Symbolforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken eller

Seneste opdatering: 8. marts 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik