BETÆNKNING om udnævnelsen af Viorel Ştefan til medlem af Revisionsretten
10.4.2019 - (C8-0049/2019 – 2019/0802(NLE))
Budgetkontroludvalget
Ordfører: Indrek Tarand
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
om udnævnelsen af Viorel Ştefan til medlem af Revisionsretten
(C8-0049/2019 – 2019/0802(NLE))
(Høring)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0049/2019),
– der henviser til forretningsordenens artikel 121,
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0194/2019),
A. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg har foretaget en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
B. der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 8. april 2019 foretog en høring af den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;
1. afgiver negativ udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Viorel Ştefan til medlem af Revisionsretten;
2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.
BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR Viorel Ştefan
Studier og specialiseringer
– 2002, Ph.D. i økonomi, Lower Danube University, Galati, Rumænien
– 1980, Eksamen fra Fakultetet for Økonomiske Videnskaber ved AI. I. Cuza University i Iasi
Erhvervsaktivitet
– Februar 2018 - Vicepremierminister
– Juni 2017 - januar 2018, medlem af Deputeretkammeret, formand og medlem af Udvalget for budget, Finans og Banker
– Januar 2017 - juni 2017, minister for offentlige finanser
– 2016 - medlem af Deputeretkammeret
– 2012 - 2016, medlem af Deputeretkammeret
– 2008 - 2016, medlem af Deputeretkammeret
– 1996-2008, Senator
– 1996 - 2002, Formand, NAVROM SA Galati River Navigation Company
– 1991 - 1996, administrerende direktør, NAVROM SA Galati River Navigation Company
– 1987- 1991, kontorchef, Romanian River Navigation Company NAVROM SA Galati
– 1980- 1987, økonom, Romanian River Navigation Company NAVROM SA Galati
Aktiviteter, hverv i et politisk parti
Medlem af Det Socialdemokratiske Parti PSD siden 1993
– 1996 -2015, næstformand for PSD's organisation i Galati
– 2015 - 2018, næstformand for Det Socialdemokratiske Parti
Aktiviteter, hverv i en fagforening, arbejdsgiverorganisation osv.
– 1992 - 1998, formand, Søtransportarbejdsgiversammenslutningen
Tidligere parlamentariske aktiviteter og hverv
– Juli 2017-januar 2018, formand for Udvalget for Budget, Finans og Banker, Deputeretkammeret
– Januar 2017 - juni 2017, minister for offentlige finanser
– Juli 2017 - januar 2017, formand for Udvalget for Budget, Finans og Banker, Deputeretkammeret
Lovgivningsinitiativer: 1
Indlæg på plenarmødet:
Taler: 3 (på to møder)
– 2012- 2016
Medlem af Deputeretkammeret, formand og medlem af Udvalget for Budget, Finans og Banker;
Medlem af Det Fælles Særlige Udvalg i Deputeretkammeret og Senatet for godkendelse af lovforslaget om visse foranstaltninger i forbindelse med guld- og sølvmalmudvinding i Roșia Montana samt fremme og understøttelse af udviklingen af minedriften i Rumænien;
Formand for den parlamentariske venskabsgruppe med Den Russiske Føderation;
Sekretær for den parlamentariske venskabsgruppe med Den Føderative Republik Brasilien;
Lovgivningsinitiativer: 42, hvoraf 11 var kundgjorte love;
Indlæg på plenarmødet:
Taler: 110 (på to møder)
Udkast til afgørelse: 1
Indlæg: 2
– 2008-2012
Medlem af Deputeretkammeret, formand og medlem af Udvalget for Budget, Finans og Banker;
Medlem af Det Fælles Særlige Udvalg til analyse af krisen i forbindelse med retsvæsenets funktion;
Formand for den parlamentariske venskabsgruppe med Japan;
Medlem af den parlamentariske venskabsgruppe med Den Hellenske Republik;
Medlem af den parlamentariske venskabsgruppe med Israel.
Lovgivningsinitiativer: 14, hvoraf 2 var kundgjorte love;
Indlæg på plenarmødet:
Taler: 50 (på 35 møder)
Spørgsmål og forespørgsler: 10
Indlæg: 10
– 2004 - 2008
Senator, næstformand i Udvalget for Budget, Finanser, Bank- og Kapitalmarked;
Medlem af det særlige stående udvalg i deputeretkammeret og Senatet for Revisionsrettens Kontrol med Gennemførelse af Budgettet 2003
Medlem af den parlamentariske venskabsgruppe med Republikken Armenien;
Formand for den parlamentariske venskabsgruppe med Island;
Medlem af den parlamentariske venskabsgruppe med Den Hellenske Republik;
Lovgivningsinitiativer: 16, hvoraf 3 var kundgjorte love;
Indlæg på plenarmødet:
Taler: 287 (på 156 møder)
Politiske erklæringer: 1
Motions: 13
– 2000 - 2004
Senator, formand i Udvalget for Budget, Finanser, Bank- og Kapitalmarked;
Medlem af den parlamentariske venskabsgruppe med Den Syriske Arabiske Republik;
Medlem af den parlamentariske venskabsgruppe med Den Hellenske Republik;
Medlem af den parlamentariske venskabsgruppe med Israel.
Lovgivningsinitiativer: 4, hvoraf 1 var kundgjorte love;
Indlæg på plenarmødet:
Taler: 276 (på 94 møder)
Medlem af 8 mæglingsudvalg
– 1996-2000
Senator, medlem af Udvalget for Budget, Finanser, Bank- og Kapitalmarked;
Medlem af det fælles udvalg fra deputeretkammeret og Senatet for Revisionsrettens Kontrol med Gennemførelse af Budgettet
Medlem af den parlamentariske venskabsgruppe med Den Franske Republik;
Medlem af den parlamentariske venskabsgruppe med Republikken Østrig;
Aktivitet, hverv i andre nationale organisationer
- 1995-2001, formand Sammenslutningen af Rederier og flodtransportoperatører i Rumænien (AAOPFR)
Ordener og udmærkelser
Den Nationale Orden ‘For Merit’ med ridderrang
BILAG 2: Viorel ŞtefanS SVAR PÅ SPØRGESKEMAET
Erhvervserfaring
1. Angiv venligst Deres erhvervsmæssige erfaring med hensyn til offentlige finanser såsom budgetplanlægning, budgetgennemførelse, budgetforvaltning, budgetkontrol og budgetrevision.
Min erhvervsmæssige erfaring inden for offentlige finanser, herunder budgetplanlægning, -gennemførelse og -forvaltning, budgetkontrol og revision, er erhvervet over 22 års tjeneste i det rumænske parlament som minister for offentlige finanser i 2017 og som vicepremierminister i den rumænske regering fra 2018.
I Parlamentet deltog jeg uden afbrydelse i to specialudvalg i begge kamre: 12 år i Senatets Udvalg om Budget, Finans, Banker og Kapitalmarked og 10 år i Deputeretkammerets Udvalg om Budget, Finans og Banker.
I denne periode tjente jeg i 10 år som udvalgsformand og seks år som næstformand.
Som formand for udvalget var jeg ansvarlig for forvaltningen af de parlamentariske procedurer for vedtagelsen af de offentlige budgetter og socialsikringsbudgetterne samt budgetterne for de to kamre og de institutioner og offentlige myndigheder, der er ansvarlige over for Parlamentet eller samarbejder med Parlamentet, herunder den rumænske revisionsret.
I hvert regnskabsår var jeg ansvarlig for at koordinere den parlamentariske kontrol med de anvisningsberettigedes aktiviteter i forbindelse med fondsforvaltning, som omfattede særlige procedurer såsom høringer, analyser eller undersøgelser. I slutningen af hvert år var det min opgave at evaluere og drøfte særberetningerne om budgetgennemførelsen og forelægge dem for begge kamre.
Budgetgennemførelsen blev vurderet, og der blev vedtaget ekspertrapporter i forbindelse med den igangværende institutionelle dialog med repræsentanter for den rumænske revisionsret på baggrund af rapporter, konklusioner og udtalelser fra revisionshold. Mit samarbejde med denne institution gav mig indblik i principperne og mekanismerne for en sund revision og frem for alt dens betydning for at sikre en korrekt forvaltning af de offentlige midler.
22 år med direkte og vedvarende inddragelse i disse specialiserede parlamentariske udvalgs arbejde har hjulpet mig med at forstå og deltage aktivt i udformningen og gennemførelsen af offentlige politikker på nationalt plan inden for en række økonomiske og finansielle discipliner, herunder: beskatning, de finansielle markeder (bankvirksomhed, værdipapirer, forsikring, private pensioner), valutapolitik og offentlige lån eller investeringspolitikker.
Min udnævnelse som minister for offentlige finanser var ikke blot en reel udfordring for mig i karrierehenseende, men også en mulighed for at vise min evne til at forvalte de offentlige finanser. Selv om jeg tidligere hovedsageligt havde været involveret i lovgivnings- og overvågningsaktiviteter, gav min nye udnævnelse mig mulighed for at omsætte mine færdigheder til praksis og få et dybere indblik i de offentlige finanser fra en ledelsesmæssig synsvinkel. På denne måde fik jeg stor erfaring med udformningen af skatte- og budgetstrategien, budgetplanlægning, forvaltning af statens indtægter, statskassen og den offentlige gæld, toldpolitik og -lovgivning, tilrettelæggelse og gennemførelse af interne revisioner i offentlige organer, koordinering af forbindelserne med internationale finansielle institutioner, fremme og gennemførelse af offentlige indkøb, forvaltning af statsstøtteordninger, centraliseret forvaltning af offentlige midler og bedre forvaltning af offentlige investeringer, for blot at nævne nogle få.
Min erfaring i ministeriet for offentlige finanser bidrog sammen med mit parlamentariske arbejde til at forberede mig på mine opgaver som vicepremierminister.
Mine nye ansvarsområder består grundlæggende i at koordinere økonomiske politikker og strategier og harmonisere og optimere det interinstitutionelle samarbejde, samtidig med at der fokuseres på strømlinet forvaltning, reduktion af administrative omkostninger, afskaffelse af dobbeltarbejde, omstrukturering af systemerne og fremskyndet datamatisering og digitalisering af de offentlige tjenester.
Dette kan naturligvis kun opnås gennem den løbende overvågning af de anvisningsberettigedes budgetforvaltning.
2. Hvad er de mest betydningsfulde resultater, De har opnået i Deres arbejdsliv?
Min karriere kan opdeles i to på hinanden følgende faser, som begge har hjulpet mig til at forstå de mekanismer, der indvirker på den mikroøkonomiske og makroøkonomiske udvikling.
Da jeg havde taget min eksamen, indledte jeg en karriere i erhvervslivet, hvor jeg har opnået alle de nødvendige færdigheder, idet jeg startede som praktikant og arbejdede mig op til toppen som generaldirektør, direktør, administrerende direktør og formand for bestyrelsen.
Alt dette fandt sted, mens Rumænien var inde i en vanskelig periode med overgang til markedsøkonomi, der krævede en gennemgribende omstrukturering, indførelse af moderne forvaltningsmetoder, tilpasning til de nye deregulerede markeder og omstrukturering af interne, regionale og internationale handelsstrømme.
Jeg mener, at min første store succes under min karriere var omstruktureringen og privatiseringen af den gumpetunge, ineffektive statslige virksomhed, jeg arbejdede for, idet den blev omdannet til et privat børsnoteret firma, der opnåede fremragende økonomiske resultater og stadig skaber tusindvis af arbejdspladser i Rumænien i dag.
Den erfaring, jeg fik i denne periode, udgjorde grundlaget for min PhD-afhandling, hvilket reelt var højdepunktet på dette stadium i min karriere.
Den anden fase blev indledt for 22 år siden, da jeg besluttede at gå ind i offentlig tjeneste og blev medlem af det rumænske senat. Jeg begyndte derefter på at erhverve de nye færdigheder, der var nødvendige for at kunne håndtere de makroøkonomiske spørgsmål, der dukkede op, og da jeg var blevet sendt tilbage til det rumænske senat for endnu en embedsperiode, blev jeg af mine kolleger enstemmigt udpeget som formand for Udvalget for Budget, Finanser, Bankvæsen og Kapitalmarkedet. Jeg mener, at dette har været en stor succes i min parlamentariske karriere. Jeg helligede mig udelukkende dette aktivitetsområde, og mine professionelle færdigheder vandt anerkendelse fra alle politiske grupper og relevante organer i det rumænske parlament og i den brede offentligheds øjne. Det er hovedsagelig af denne grund, at jeg under hele min parlamentariske karriere er blevet udvalgt med støtte fra alle politiske grupper til at lede særlige udvalg.
Min udnævnelse til minister for offentlige finanser var også en vigtig milepæl i min karriere.
Samtidig havde jeg stor fornøjelse af det fremragende team af eksperter, som jeg havde ansvaret for at koordinere, idet vi sikrede et positivt og konstruktivt arbejdsmiljø, overholdelse af sunde principper, gensidig respekt og forståelse for de enkelte eksperters færdigheder og evner, ledsaget af anerkendelse af vores forgængeres arbejde og bevidsthed om behovet for sammenhæng og kontinuitet i forvaltningen af finans- og budgetpolitikker og -strategier.
Et godt og konstruktivt samarbejde med andre institutioner på dette område (den rumænske Nationalbank, Den Finansielle Tilsynsmyndighed, Konkurrencerådet, Revisionsretten m.fl.) har også givet vigtige resultater og afspejler mine faglige færdigheder.
Min udnævnelse som vicepremierminister har været kulminationen på min karriere, og jeg har til hensigt fortsat at gøre mig fortjent til denne store ære og opfylde mine pligter i overensstemmelse med principperne om retfærdighed og professionalisme, indtil min sidste dag i embedet.
3. Hvilke erhvervserfaringer har De inden for internationale multikulturelle og flersprogede organisationer eller institutioner beliggende uden for Deres hjemland?
Jeg har ikke haft en lønnet post i en international institution eller organisation, men jeg har i løbet af min politiske karriere opnået international, multikulturel og flersproget erfaring gennem medlemskab af parlamentariske venskabsgrupper med: Japan (gruppeformand), Den Russiske Føderation (gruppeformand), Den Føderative Republik Brasilien (gruppesekretær), Det Schweiziske Forbund, staten Israel, Den Hellenske Republik, Island, Republikken Armenien, Den Syriske Arabiske Republik, Republikken Østrig og Den Franske Republik.
Det gav mig mulighed for at interagere med parlamentsmedlemmer fra disse lande. De parlamentariske venskabsgrupper havde til formål at fremme det bilaterale samarbejde på alle områder af fælles interesse, idet deres aktivitetsområder er yderst forskelligartede, herunder politisk og parlamentarisk dialog, samt bilaterale økonomiske, kulturelle og videnskabelige forbindelser.
Mens jeg var minister for offentlige finanser, repræsenterede jeg Rumænien i styrelsesrådet for Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Europæiske Investeringsbank. Det lærte mig, hvordan man kunne arbejde mere effektivt i et internationalt, multikulturelt og flersproget miljø. Jeg blev også opfordret til i denne egenskab at koordinere dialogen mellem de rumænske myndigheder og Den Internationale Valutafond og Verdensbankens delegerede.
4. Er der blevet meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse var omfattet af en sådan procedure?
En sådan procedure er ikke blevet anvendt
5. Hvilke af Deres tidligere stillinger skyldes politiske udnævnelser?
Som det fremgår af svaret på det andet spørgsmål, kan min karriere opdeles i to særskilte faser. I første fase af min karriere arbejdede jeg mig opad i erhvervslivet fra junioransat til bestyrelsesformand, og der var på intet tidspunkt politisk indflydelse med i spillet. Det siger sig selv, at kriterierne for forfremmelse i et privat børsnoteret selskab fuldt ud er resultatorienterede.
Anden fase i min karriere har været i Parlamentet, som pr. definition involverer politiske aktører, der er underlagt demokratiske principper. Jeg fik politisk opbakning, da jeg trådte ind i Parlamentet, og til mine udnævnelser som finansminister og vicepremierminister.
Jeg vil imidlertid også gerne sige nogle få ord om min udnævnelse til leder af de specialiserede parlamentariske udvalg. Da kandidaterne altid først og fremmest udvælges på grundlag af faglige kriterier og specifikke kvalifikationer, kunne jeg ved hver lejlighed sikre mig støtte fra alle politiske grupper, uanset om de var i regering eller opposition.
6. Hvad er de tre vigtigste beslutninger, som De har været med til at træffe i Deres karriere?
I løbet af min karriere har jeg haft mulighed for at deltage aktivt i vedtagelsen af mange vigtige afgørelser, som fastsatte Rumæniens overgang til en fungerende markedsøkonomi, efterfulgt af landets tiltrædelse af NATO og Den Europæiske Union.
Jeg vil gerne nævne tre vigtige afgørelser, som har bidraget til at modernisere den rumænske revisionsret, og som bringer dets forfatningsmæssige og juridiske profil i overensstemmelse med europæiske og internationale modeller og god praksis.
(1) Revision af forfatningen i 2003 styrkede Revisionsrettens uafhængighed og stillede yderligere garantier for dens stabilitet. Der blev indført en ny mekanisme til nysammensætning af plenarforsamlingen, der fjernede enhver mulighed for overdreven eller tilfældig politisk indblanding. Dens mandat blev omdefineret, idet der blev skabt forfatningsmæssigt grundlag for oprettelse af specialiserede domstole. Den Finansielle Anklagemyndighed blev afviklet, og dens anklagere blev genansat i Anklagemyndigheden.
Som formand for Senatets Udvalg for Budget, Finans, Bankvirksomhed og Kapitalmarked deltog jeg aktivt i vurderingen, begrundelsen, formuleringen og den endelige udformning af ændringsforslagene til denne del af forfatningen.
(2) I 2005 udarbejdede jeg som næstformand for Senatets Udvalg for Budget, Finans, Bank- og Kapitalmarked betænkningen til plenarforsamlingen med henblik på vedtagelse af loven om oprettelse af Revisionsmyndigheden, en uafhængig operationel enhed under Revisionsretten,
hvis opgave skulle være revision af EU-finansieringen i overensstemmelse med de generelle principper for forvaltning og kontrol.
(3) I 2008 var jeg som næstformand for det særlige udvalg i Senatet ansvarlig for at koordinere den besværlige procedure for ændring og supplering af loven om revisionsrettens organisation og funktionsmåde. Sammen med Revisionsrettens medarbejdere lykkedes det mig at udarbejde en betænkning og forelægge den for Senatet. Det var på dette grundlag, at lov nr. 217/2008 blev vedtaget.
De nye bestemmelser har ydet et afgørende bidrag til at bringe Revisionsrettens forretningsorden i overensstemmelse med EU's bestemmelser med udgangspunkt i principperne i Mexico-erklæringen fra 2007 om de øverste revisionsinstitutioners uafhængighed.
Der blev indført nye regler om uafhængigheden af Revisionsrettens revisorer og eksterne offentlige revisorer. Institutionens finansielle uafhængighed blev styrket. Rettens rettigheder og forpligtelse til at aflægge rapport blev fastlagt sammen med friheden til at træffe beslutning om indhold, offentliggørelse og formidling. Der blev sikret uindskrænket adgang til information.
Efter vedtagelsen af disse forordninger kom den rumænske Revisionsret til at spille en vigtig rolle i forbindelse med reformen af de offentlige tjenesteydelser gennem øget ansvarlighed i implementeringen og forvaltningen af offentlige midler, herunder finansiering fra EU eller andre internationale finansielle institutioner.
Uafhængighed
7. I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De opfylde dette krav i forbindelse med udøvelsen af Deres kommende hverv?
Uafhængighed er en af grundsætningerne i den eksterne offentlige revision og det vigtigste princip for overordnede revisionsorganer, som anført i Limaerklæringen, det verdensomspændende dokument om offentlig revision, der effektivt sikrer disse institutioners uafhængighed.
Det afgørende princip om uafhængighed blev klart fastlagt i Mexicoerklæringen og er blevet yderligere understøttet af FN's seneste resolutioner.
Limaerklæringen, der blev vedtaget allerede i 1977, fastslår utvetydigt, at de øverste revisionsmyndigheder kun kan udføre deres opgaver objektivt og effektivt i det omfang, de er uafhængige af den virksomhed, der revideres, og ikke lader sig styre af påvirkninger udefra.
Jeg er også bekendt med de bestemmelser i EU-traktaten, der klart kræver, at medlemmerne af Den Europæiske Revisionsret er fuldt uafhængige i udøvelsen af deres hverv i Den Europæiske Unions almene interesse, idet de hverken bør søge eller modtage instrukser fra nogen statslig eller anden enhed.
Hvis jeg skulle udnævnes til medlem af Den Europæiske Revisionsret, en overordentlig vigtig stilling, ville jeg fuldt ud værdsætte nødvendigheden af nøje at overholde princippet om uafhængighed og dermed være fuldstændig uafhængig i udøvelsen af mit hverv og sikre, at intet ville kunne påvirke min uafhængighed, retfærdighed, upartiskhed, objektivitet og professionalisme.
Jeg vil ligeledes respektere og overholde Den Europæiske Revisionsrets forretningsorden, adfærdskodeksen, der er fastlagt i de internationale standarder for overordnede revisionsorganer (ISSAI), de etiske standarder for europæiske revisionsretter, Den Europæiske Revisionsrets adfærdskodeks og alle andre relevante bestemmelser.
Jeg er fast overbevist om, at et medlem af Revisionsretten skal forblive fuldstændig uafhængigt af alle former for interesser, pres osv. fra EU's medlemsstater eller deres institutioner, politiske partier, interessegrupper eller private virksomheder og fra enhver anden offentlig eller privat enhed.
Jeg vil her gerne tilføje, at jeg i løbet af min karriere, hvor jeg har beklædt en række vigtige stillinger i det rumænske parlament og den rumænske regering, fungeret som formand for Udvalget om Budget, Finans og Bankvæsen, været minister med ansvar for offentlige finanser og vicepremierminister, altid har lagt stor vægt på princippet om uafhængighed og overholdt princippet nøje under udøvelsen af mine funktioner.
8. Har De eller Deres nærmeste (forældre, søskende, ægtefælle, registreret partner, børn) forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres fremtidige hverv?
Hverken jeg selv eller nære pårørende (forældre, søskende, søskende, juridisk partner eller børn) er involveret i forretningsaktiviteter, er bundet af forpligtelser eller har økonomiske besiddelser, der kunne være uforenelige med mine fremtidige forpligtelser.
Mine aktieposter er en minoritetsportefølje, som ikke giver mig mulighed for at øve indflydelse på driften af de pågældende virksomheder eller deres forretninger og transaktioner.
I overensstemmelse med den relevante rumænske lovgivning har jeg siden 2003 offentliggjort mine aktiver og interesser på begge kamres websteder, hvor de kan konsulteres af hvem som helst og når som helst.
9. Vil De fremlægge alle Deres finansielle og øvrige interesser for Revisionsrettens formand og offentliggøre dem?
Jeg giver formanden for Revisionsretten meddelelse om alle mine finansielle interesser og forpligtelser og offentliggør dem.
10. Er De involveret i nogen verserende retssager? I bekræftende fald bedes De redegøre nærmere herfor.
Jeg er ikke involveret i nogen retssager.
11. Har De nogen aktiv eller udøvende politisk rolle og i givet fald på hvilket niveau? Har De varetaget nogen politiske funktioner inden for de seneste 18 måneder? I bekræftende fald bedes De redegøre nærmere herfor.
Jeg er medlem af Det Socialdemokratiske Parti og næstformand for PSD i Galati.
Fra oktober 2015 til marts 2018 var jeg det landsdækkende PSD's næstformand. Jeg trådte tilbage den 10. marts 2018.
12. Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, hvis De udnævnes til medlem af Revisionsretten?
Hvis jeg udnævnes til medlem af Den Europæiske Revisionsret, vil jeg træde tilbage fra det rumænske parlament og fra alle mine stillinger og hverv i den pågældende part.
13. Hvordan vil De behandle tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, der involverer personer fra Deres hjemland?
Jeg mener, at alle medlemmer af Den Europæiske Revisionsret, uanset hvilken medlemsstat eller hvilke personer der er berørt af alvorlige tilfælde af uregelmæssigheder, svig eller korruption, ikke alene skal være uafhængige, men også upartisk og derfor behandle sådanne sager med samme strenghed og træffe passende foranstaltninger.
Som medlem af Den Europæiske Revisionsret vil jeg behandle alle sådanne sager fuldstændig upartisk og objektivt, da de, uanset hvilken medlemsstat der er involveret i alvorlige tilfælde af uregelmæssigheder, svig eller korruption, bør behandles på samme måde og med passende foranstaltninger, der gennemføres på en ensartet og retfærdig måde.
I overensstemmelse med Den Europæiske Revisionsrets procedurer vil jeg straks orientere dens formand og OLAF, hvis jeg kommer i en sådan situation.
Jeg ville finde det fuldstændig uacceptabelt at behandle alvorlige tilfælde af uregelmæssigheder, mistanke, svig eller korruption, der involverer personer fra mit hjemland, anderledes og ud fra subjektive kriterier, idet det er mit ansvar som medlem af Den Europæiske Revisionsret at beskytte alle EU-medlemsstaters finansielle interesser til gavn for de europæiske skatteydere. Der kan derfor aldrig blive tale om at anlægge en partisk tilgang til sådanne sager.
Desuden har jeg i løbet af min karriere under alle omstændigheder og i alle situationer holdt mig til principper som f.eks. uafhængighed, upartiskhed, objektivitet, ærlighed og professionalisme.
Varetagelse af opgaver
14. Hvad er efter Deres opfattelse de vigtigste kendetegn ved en forsvarlig økonomisk forvaltningskultur i en offentlig tjeneste? Hvordan kan Den Europæiske Revisionsret bidrage til at konsolidere denne kultur?
Det er almindeligt anerkendt, at en forsvarlig økonomisk forvaltning i en hvilken som helst institution eller offentlig enhed er baseret på principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Selv om princippet om sparsommelighed betyder, at de rette ressourcer skal stilles til rådighed omgående i de rigtige mængder og så omkostningseffektivt som muligt, betyder effektivitet, at de givne ressourcer udnyttes optimalt for at sikre de bedst mulige resultater. Effektivitet vil sige, at resultaterne af en aktivitet svarer til eller opfylder fastlagte mål.
Disse tre principper danner grundlag for ikke blot forsvarlig forvaltning af offentlige midler, men også god økonomisk styring i erhvervslivet.
Eftersom forsvarlig økonomisk forvaltning er baseret på disse principper — økonomi, effektivitet og effektivitet — er det klart, at offentlige institutioner skal fastsætte deres mål, resultatindikatorer, systemkontrol og interne revisionsprocedurer på grundlag af disse principper for at sikre en høj grad af overholdelse og opnåelse af målene.
Kun institutioner, der efterlever en sådan kultur, og som praktiserer forsvarlig forvaltning af offentlige midler, anses af interessenter og skatteydere for at være gennemsigtige og ansvarlige institutioner, der er i stand til at forvalte offentlige midler effektivt og sikre god forvaltning til gavn for medlemsstaternes borgere i sidste ende.
Jeg mener, at Den Europæiske Revisionsret spiller en væsentlig rolle for ikke blot at fremme og støtte en kultur med forsvarlig økonomisk forvaltning i praksis, men også for at bidrage til at sikre dens bæredygtighed på lang sigt i alle offentlige institutioner. De vigtigste metoder til at opnå dette er dels ved hjælp af henstillinger i revisionsberetningerne fra Den Europæiske Revisionsret, som bidrager til at forbedre og strømline de mål, der revideres af Revisionsretten, og dels ved at overvåge gennemførelsen af disse henstillinger.
Den Europæiske Revisionsret bidrager også i væsentlig grad til at forenkle de lovgivningsmæssige rammer og administrative procedurer, hvor det er relevant, med henblik på at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning, hvilket også indebærer en indsats for at reformere og forenkle reglerne for den.
15. I henhold til traktaten skal Revisionsretten bistå Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De forbedre samarbejdet mellem Revisionsretten og Europa-Parlamentet (især Budgetkontroludvalget) for at styrke den offentlige kontrol med de generelle udgifter og deres effektivitet?
Efter en lang karriere i det rumænske parlament, der strakte sig over 22 års aktiviteter, hvorunder jeg har beklædt en række vigtige stillinger, såsom formand for Udvalget om Budget, Finanser og Banker, er jeg helt overbevist om, at det parlamentariske tilsyn med gennemførelsen af det offentlige budget, hvad enten det er på medlemsstats- eller europæisk plan, er af afgørende betydning, da det giver offentligheden bevis for, at midlerne anvendes lovligt og effektivt i overensstemmelse med de fastsatte mål. Dette bidrager utvivlsomt til at styrke den demokratiske dialog og fører på lang sigt til større samhørighed i Den Europæiske Union.
Den Europæiske Revisionsret yder et vigtigt bidrag, da den er ansvarlig for at give troværdige og veldokumenterede oplysninger om anvendelsen af EU-midler. Disse oplysninger formidles via årsberetningen, som hovedsagelig vedrører spørgsmål i forbindelse med resultaterne af finansiel revision og juridisk-kritisk revision samt særberetninger, der primært beskæftiger sig med resultatrevisioner.
Den Europæiske Revisionsrets ansvar strækker sig dog ud over den blotte fremsendelse af sine beretninger til Europa-Parlamentet. Jeg mener, at et tæt internationalt samarbejde baseret på principperne om loyalitet, gensidig tillid og respekt for de enkelte institutioners ansvar og beføjelser fortsat er afgørende, og at der bør gøres alt for at give de relevante oplysninger så hurtigt som muligt til medlemmerne af Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg.
Jeg er helt overbevist om, at Revisionsretten betragter Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg som dets vigtigste partner og vigtigste aktør i resultaterne af dens arbejde. Den er derfor fortsat i tæt kontakt med udvalget for at yde konsekvent støtte til sine medlemmer med henblik på budgetkontrol.
En løbende og effektiv dialog med henblik på at gøre Revisionsretten opmærksom på parlamentsmedlemmernes forventninger og sikre, at den handler i overensstemmelse hermed, samtidig med at princippet om uafhængighed respekteres, vil være en opskrift på succes, når det drejer sig om specifikke metoder til forbedring af samarbejdet mellem Den Europæiske Revisionsret og Budgetkontroludvalget. Dette ville være til gavn for begge institutioner og ville implicit opfylde de europæiske skatteyderes forventninger. Desuden bør en mere effektiv kommunikation og innovative måder at præsentere beretningernes resultater og konklusioner på være en vedvarende prioritet for Revisionsretten, idet den sikrer, at den imødekommer Europa-Parlamentets forventninger generelt og navnlig Budgetkontroludvalget.
16. Hvilken form for merværdi mener De, at resultatrevisioner tilfører, og hvordan bør resultaterne heraf indarbejdes i forvaltningsprocedurerne?
Finansiel revision, regelefterlevelse og forvaltningsrevision udelukker ikke hinanden. Tværtimod kan de komplementære aktiviteter, der giver et samlet billede, være til stor hjælp, når der skal træffes vigtige beslutninger. Jeg er derfor overbevist om, at både finansiel revision og forvaltningsrevision er af særlig stor værdi for Parlamentet og offentligheden i bred forstand.
I næsten 22 år med parlamentarisk virksomhed har jeg analyseret mange beretninger fra den rumænske revisionsret, hvilket jeg fandt meget nyttigt. Jeg har ved mange lejligheder også konsulteret beretninger offentliggjort af Den Europæiske Revisionsret og andre overordnede nationale revisionsorganer for at få et så fuldstændigt billede som muligt.
På denne måde opdagede jeg over tid, at der blev lagt større vægt resultatrevision, der øger værdien af traditionel finansiel revision. Denne tendens afspejler navnlig forventningerne hos de vigtigste modtagere af revisionsberetningerne, dvs. Parlamentet og offentligheden, at vigtige spørgsmål behandles hurtigt, og der fremsættes henstillinger med henblik på at rette op på eventuelle fejl eller forbedre systemer og mekanismer, som fortsat giver for ringe resultater.
Det står derfor klart for mig, at det ikke er tilstrækkeligt blot at være opmærksom på lovligheden og den formelle rigtighed af EU-budgettets gennemførelse. Vi skal også sikre, at midlerne er blevet anvendt på økonomisk, effektiv og effektiv vis på europæisk plan, hvilket er ensbetydende med en forbedring af EU's økonomiske forvaltning.
Effektiv anvendelse af EU-midler er vigtig for alle europæiske borgere, hvilket betyder, at Den Europæiske Revisionsret spiller en vigtig rolle med hensyn til at gennemføre relevante og omhyggeligt udvalgte resultatrevisioner ved hjælp af passende risikoanalyseprocedurer, der giver en betydelig merværdi.
17. Hvordan kan samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsorganer og Europa-Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revisionen af EU's budget forbedres?
Som formand for Udvalget om Budget, Finans og Banker bemærkede jeg med interesse, hvordan de overordnede revisionsorganer samarbejder internationalt med de nationale parlamenter, og jeg var særlig interesseret i samarbejde på europæisk plan i f.eks. Europa-Parlamentet og Den Europæiske Revisionsret. Jeg er overbevist om, at den kumulative virkning må være at øge bevidstheden om områder af fælles interesse og identificere de mest effektive kanaler for samarbejde mellem parlamenter og overordnede revisionsorganer.
Jeg er klar over, at de overordnede revisionsorganer og Den Europæiske Revisionsret i lang tid har samarbejdet i et fælles forum, kaldet Kontaktkomitéen for lederne af de overordnede revisionsorganer i EU's medlemsstater og Den Europæiske Revisionsret, som omfatter årlige møder til drøftelse af aktuelle spørgsmål vedrørende revision af EU-midler og beskyttelse af Fællesskabets interesser. Jeg ved også, at Europa-Parlamentet og navnlig Budgetkontroludvalget nøje overvåger resultaterne af dette samarbejde, og går ind for tættere forbindelser til gavn for den europæiske offentlighed.
Jeg ved også, at kontaktudvalget for nylig har iværksat omfattende reformer for at etablere tættere forbindelser med henblik på samarbejde på europæisk plan for at kunne reagere så hurtigt som muligt på Parlamentets forventninger. Jeg vil også påpege, at den øverste rumænske revisionsmyndighed, den rumænske revisionsret, med held har deltaget i denne proces med at reformere Kontaktudvalget og har støttet Den Europæiske Revisionsrets revisionsbesøg i Rumænien og fundet nye måder at intensivere det interinstitutionelle samarbejde på, f.eks. gennem udveksling af erfaringer inden for ekstern revision og navnlig forvaltningsrevision.
Samarbejdet mellem de overordnede revisionsorganer og Den Europæiske Revisionsret har været præget af en ihærdig indsats, og dette samarbejde er blevet effektivt forbedret. Fælles risikoanalyser kan bruges til at identificere områder med stor risiko, hvor der kan fokuseres på nationale og europæiske revisionsaktiviteter, hvilket kan resultere i en mere effektiv ressourcefordeling, da resultaterne på nationalt plan kan ekstrapoleres på europæisk plan.
Hvis jeg udnævnes til medlem af Den Europæiske Revisionsret, vil jeg kraftigt støtte styrkelsen og udviklingen af samarbejdet mellem de øverste revisionsmyndigheder, Den Europæiske Revisionsret og Europa-Parlamentet og holde mig for øje, at Den Europæiske Revisionsret er den logiske forbindelse mellem de nationale overordnede revisionsorganer og Europa-Parlamentet.
18. Hvordan ville De forbedre EU's indberetningsprocedure for at give Europa-Parlamentet alle de nødvendige oplysninger om korrektheden af EF-data leveret af medlemsstaterne?
Jeg mener, at hvis Europa-Parlamentet får alle de nødvendige oplysninger om nøjagtigheden af de data, som medlemsstaterne indsender, er det et centralt mål for Den Europæiske Revisionsret i dens rapporteringsprocedure.
Da det også omfatter oplysninger fra medlemsstaternes myndigheder, anser jeg dette for at være et frugtbart område for samarbejdet mellem de nationale overordnede revisionsorganer og Den Europæiske Revisionsret. Så vidt jeg ved, har der allerede været et fælles samarbejde på kontaktudvalgsniveau på dette område, der involverer de overordnede revisionsorganer i kontrollen af statistiske oplysninger. Der er allerede nedsat en fælles arbejdsgruppe med nationale statistiske kontorer, som skal garantere, at eventuelle korrektioner, der er opført i de endelige revisionsberetninger om budgetgennemførelsen, afspejles nøjagtigt i de endelige statistiske data.
Jeg er under alle omstændigheder fuldt ud indforstået med at sikre, at medlemsstaternes data er nøjagtige og afspejler virkeligheden, og jeg forpligter mig til aktivt at hjælpe med at identificere de løftestænger, der er nødvendige for at forbedre Rettens rapporteringsprocedure på dette område.
Andre spørgsmål
19. Vil De trække Deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgiver en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Revisionsretten?
Jeg blev udpeget af den rumænske regering som kandidat til medlemskab af Den Europæiske Revisionsret.
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter, at Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.
I tilfælde af en negativ udtalelse fra Europa-Parlamentet vil det være Rådets ansvar at træffe den relevante afgørelse på grundlag af alle relevante elementer og de oplysninger, det har til rådighed.
PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Titel |
Delvis fornyelse af medlemmerne af Revisionsretten - den rumænske kandidat |
||||
Referencer |
06341/2019 – C8-0049/2019 – 2019/0802(NLE) |
||||
Dato for høring / anmodning om godkendelse |
14.2.2019 |
|
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
CONT 11.3.2019 |
|
|
|
|
Ordførere Dato for valg |
Indrek Tarand 1.3.2019 |
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
8.4.2019 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
8 12 0 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Nedzhmi Ali, Inés Ayala Sender, Martina Dlabajová, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Wolf Klinz, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Petri Sarvamaa, Claudia Schmidt, Indrek Tarand, Marco Valli, Derek Vaughan, Joachim Zeller |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Andrey Novakov |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Maria Grapini, Dan Nica, Emilian Pavel, Răzvan Popa, Paul Rübig, Lambert van Nistelrooij, Maria Gabriela Zoană |
||||
Dato for indgivelse |
10.4.2019 |
||||