BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Rumænien, Italien og Østrig
5.9.2019 - (COM(2019)0206 – C9-0005/2019 – 2019/2023(BUD))
Budgetudvalget
Ordfører: Siegfried Mureşan
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Rumænien, Italien og Østrig
(COM(2019)0206 – C9-0005/2019 – 2019/2023(BUD))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0206 – C9-0005/2019),
– der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond[1],
– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[2], særlig artikel 10,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning[3], særlig punkt 11,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning[4], særlig punkt 11,
– der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9‑0002/2019),
1. hilser afgørelsen velkommen som et tegn på Unionens solidaritet med EU's borgere og regioner, der er ramt af naturkatastrofer;
2. fremhæver det presserende behov for at yde finansiel bistand gennem Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") til de regioner, der var berørt af naturkatastrofer i Unionen i 2018;
3. glæder sig over Kommissionens forslag[5] af 7. marts 2019 om at ændre EU's civilbeskyttelsesordning som et vigtigt redskab til styrkelse af EU's kapacitet til katastroferisikostyring med en finansieringsramme for finansieringsperioden 2021-2027, der stemmer overens med ambitionsniveauet i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2019/420[6] og Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027[7]; er overbevist om, at fonden og EU's civilbeskyttelsesordning bør gå hånd i hånd med at forebygge, forberede sig på og reagere på naturkatastrofer i medlemsstaterne;
4. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;
5. pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
6. pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.
BILAG: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Østrig, Italien og Rumænien
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond[8], særlig artikel 4, stk. 3,
under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning[9], særlig punkt 11,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
ud fra følgende betragtninger:
1) Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") har til formål at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, effektivt og smidigt på nødsituationer for at udvise solidaritet med befolkningen i regioner, der rammes af naturkatastrofer.
2) Fonden må ikke overstige et årligt beløb på 500 000 000 EUR (i 2011-priser), jf. artikel 10 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013[10].
3) Den 7. september 2018 indsendte Rumænien en ansøgning om anvendelse af fonden efter ekstreme vejrhændelser, der forårsagede omfattende oversvømmelser.
4) Den 20. december 2018 indsendte Italien en ansøgning om anvendelse af fonden efter ekstreme vejrhændelser.
5) Den 14. januar 2019 indsendte Østrig en ansøgning om anvendelse af fonden efter ekstreme vejrhændelser.
6) Ansøgningerne fra Rumænien, Italien og Østrig opfylder betingelserne for at modtage et finansielt bidrag fra fonden, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 2012/2002.
7) Fonden bør derfor anvendes til at yde et finansielt bidrag til Rumænien, Italien og Østrig.
8) For at minimere den tid, det tager at anvende fonden, bør denne afgørelse anvendes fra datoen for dens vedtagelse —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 stilles der følgende beløb til rådighed i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond:
a) et beløb på 8 192 300 EUR til Rumænien
b) et beløb på 277 204 595 EUR til Italien
c) et beløb på 8 154 899 EUR til Østrig.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den ... [datoen for vedtagelsen].
Udfærdiget i ..., den …
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
BEGRUNDELSE
Kommissionen foreslår at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") til at yde finansiel bistand i forbindelse med ekstreme vejrforhold, der fandt sted i 2018 i Rumænien, Italien og Østrig.
Rumænien - oversvømmelser
I sommeren 2018 forårsagede de gentagne regnskyl i Rumæniens nordøstlige region store oversvømmelser i alle regionens seks amter med betydelige skader på infrastrukturen, såsom dæmninger, diger, veje, broer, vandrensnings- og kloaksystemer, elektricitets- og gasdistribution, drikkevandsforsyning og vandingssystemer, skoler og andre offentlige bygninger. Der var også betydelige tab i landbruget og skader for private husholdninger.
I deres ansøgning, som Kommissionen modtog den 7. september 2018, anslog de rumænske myndigheder de samlede direkte skader til 196,8 mio. EUR eller 1,24 % af den berørte regions BNP, dvs. under tærskelværdien for anvendelse af EUSF i en region på NUTS 2-niveau (på 1,5 % af det regionale BNP). I den reviderede ansøgning, der blev indgivet den 9. oktober 2018 og afsluttet den 14. december 2018, blev skadesoverslaget forhøjet til 327,7 mio. EUR eller 2,07 % af det regionale BNP, hvilket gør katastrofen til en "regional naturkatastrofe" i henhold til artikel 2, stk. 3, i EUSF-forordningen.
De samlede omkostninger til nødhjælps- og genopretningstiltag som defineret i artikel 3, stk. 2, i forordningen blev af de rumænske myndigheder anslået til 294 mio. EUR med de største andele af omkostningerne forbundet med sikring af en beskyttende infrastruktur (dæmninger) og istandsættelse af transportinfrastruktur.
Den berørte region hører under kategorien "mindre udviklede regioner" under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) for finansieringsperioden 2014-2020. De rumænske myndigheder har ikke tilkendegivet, at de agter at omfordele midler fra programmer under ESI-fondene til genopretningstiltag. Der blev ikke anmodet om forskud.
I overensstemmelse med tidligere praksis foreslår Kommissionen at anvende satsen på 2,5 % af de samlede direkte skader for skader, der ligger under tærskelværdien for større katastrofer (dvs. 0,6 % af BNI eller 3 mia. EUR i 2011-priser, alt efter hvilket beløb der er det laveste). Det samlede bistandsbeløb, som foreslås, er derfor 8 192 300 EUR.
Italien — ekstreme vejrhændelser
I efteråret 2018 ramte ekstreme vejrbegivenheder næsten alle italienske regioner fra nord til syd, hvilket førte til jordskred, oversvømmelser og væltede træer og resulterede i 34 dødsfald og 1 forsvunden person. De økonomiske skader omfattede større forstyrrelser i vej- og flodnettene, skader på offentlige og private bygninger, afbrydelser i el- og gasnettene og betydelige tab for trærelateret økonomi samt turisme. Disse vejrhændelser kan betragtes som en enkeltstående begivenhed fra et meteorologisk synspunkt.
I deres ansøgning af 20. december 2018, som blev ajourført den 27. marts 2019, fremlagde de italienske myndigheder et skadesoverslag på 6,6 mia. EUR (ajourført beløb) svarende til 192 % af den tærskelværdi, der gælder for Italien. Disse skaderapporter blev bekræftet af Copernicus Rapid Mapping og European Severe Storms Laboratory database. Som følge heraf opfylder ansøgningen kriterierne for en "større naturkatastrofe" som defineret i artikel 2, stk. 2, i forordningen.
Omkostningerne til nødhjælps- og genopretningstiltag blev anslået til over 1 700 mio. EUR med den største andel til sikring af en beskyttende infrastruktur.
Tre af de berørte regioner (Calabrien, Campanien og Sicilien) er "mindre udviklede regioner" under ESI-fondene, to er "overgangsregioner" (Abruzzo og Sardinien), mens de resterende 9 er "mere udviklede regioner". Der blev ikke signaleret nogen planer om at omfordele midler fra ESI-fondene til genopretningsforanstaltningerne.
Ifølge tidligere praksis mener Kommissionen, at bistanden bør være progressiv og foreslår en sats på 2,5 % for den del af skaderne, der ligger under tærskelværdien for "større naturkatastrofer" og 6 % for den del af skaden, der overstiger tærskelværdien. Det samlede bistandsbeløb, som foreslås, er derfor 277 204 595 EUR.
Østrig - ekstreme vejrhændelser
I oktober 2018 blev regionerne Kärnten og Østtyrol i det sydlige Østrig ramt af de samme meteorologiske fænomener, der ramte Italien. Kraftige regnskyl og storme medførte oversvømmelser, store skader på skove, jordskred og strømafbrydelser.
De østrigske myndigheder anmodede om et bidrag fra fonden den 14. januar 2019 og ajourførte ansøgningen den 20. februar 2019. Den anslåede samlede direkte skade på 326,2 mio. EUR ligger under tærskelværdien for "større katastrofer", som fandt anvendelse på Østrig i 2018, og tærskelværdien for "regionale katastrofer" på 1,5 % af det regionale BNP. Da katastrofen skyldtes de samme meteorologiske forhold som den større katastrofe i Italien, er ansøgningen støtteberettiget i henhold til den såkaldte "nabolandsbestemmelse", der er beskrevet i forordningens artikel 2, stk. 4.
Omkostningerne til nødhjælps- og genopretningstiltag blev af de østrigske myndigheder anslået til 214,5 mio. EUR med de største andele vedrørende foranstaltninger til sikring af flodbredder og forebyggelse af jorderosion.
De berørte regioner er "mere udviklede regioner" under ESI-fondene. De østrigske myndigheder anmodede ikke om udbetaling af et forskud, men erklærede, at den havde til hensigt at anvende midler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til beskyttelse af skovenes rekreation.
Kommissionen foreslår at anvende den sædvanlige sats på 2,5 % for katastrofer i henhold til den såkaldte "nabolandsbestemmelse" og således nå frem til et foreslået samlet finansielt bidrag fra fonden på 8 154 899 EUR.
Konklusion
Det samlede beløb, der foreslås anvendt til Rumænien, Italien og Østrig, er på 293 551 794 EUR. Dette kræver en ændring af budgettet for 2019 gennem et forslag til ændringsbudget (nr. 4/2019), der tilsigter at forhøje budgetpost 13 06 01 "Bistand til medlemsstaterne i forbindelse med en større naturkatastrofe, som har en alvorlig indvirkning på borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller økonomien" med det ovenfor nævne beløb i både forpligtelses- og betalingsbevillinger.
Det samlede tilgængelige beløb i begyndelsen af 2019 var 851 082 072 EUR, nemlig summen af bevillingerne for 2019 på 585 829 691 EUR plus den resterende bevilling for 2018 på 265 252 381 EUR, der var blevet fremført til 2019.
Dette er den første mobiliseringsafgørelse fra 2019 og efterlader et beløb på 557 530 278 EUR til den resterende del af 2019, hvilket er et godt stykke over det beløb, der i henhold til artikel 10, stk. 1, i FFR-forordningen skal tilbageholdes indtil den 1. oktober 2019 (25 % af den årlige bevilling for 2019, dvs. 146 457 423 EUR).
Ordføreren går ind for, at medlemsstaterne anvender ESI-fondene til genopbygning af de ramte regioner, og opfordrer Kommissionen til at støtte og hurtigt godkende omfordelingen af den partnerskabsaftale, som Østrig har anmodet om, til genopbygning af disse regioner.
Ordføreren anbefaler en hurtig godkendelse af Kommissionens forslag til afgørelse, der er vedføjet denne betænkning, og som fører til hurtig mobilisering af det omtalte beløb som tegn på europæisk solidaritet med de tre berørte medlemsstater.
BILAG – SKRIVELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET
Van Overtveldt
Formand
Budgetudvalget
BRUXELLES
om: Udtalelse om anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (COM(2019)0206 – C9-0005/2019 – 2019/2023(BUD))
Kære Hans van Overtveldt
Kommissionen har forelagt Regionaludviklingsudvalget et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til fordel for Rumænien, Italien og Østrig (COM(2019)0206 — C9-0005/2019-2019/2023(BUD)). Så vidt jeg forstår, er det meningen, at Budgetudvalget snart vil vedtage en betænkning om dette forslag.
Dette forslag indebærer en anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond på følgende måde:
a) 8 192 300 EUR til bistand i forbindelse med gentagne alvorlige regnskyl og omfattende oversvømmelser i Rumæniens nordøstlige region i sommeren 2018
b) 277 204 595 EUR til imødegåelse af ekstreme vejrbegivenheder, der førte til jordskred, oversvømmelser og væltede træer i næsten alle italienske regioner i efteråret 2018
c) 8 154 899 EUR til støtte for reaktionen på kraftige regnskyl og storme, der fører til oversvømmelser, store skader på skove, jordskred og strømafbrydelser i Kärnten og Østtyrol i Østrig i oktober 2018.
Reglerne for finansielle bidrag fra Solidaritetsfonden er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.
Udvalgets koordinatorer har vurderet dette forslag og bedt mig meddele, at flertallet i udvalget ingen indvendinger har mod denne mobilisering af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at tildele det ovennævnte beløb som foreslået af Kommissionen.
Med venlig hilsen
Younous Omarjee
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
3.9.2019 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
35 1 3 |
||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Rasmus Andresen, Clotilde Armand, Robert Biedroń, Anna Bonfrisco, Jonathan Bullock, Olivier Chastel, Lefteris Christoforou, David Cormand, Paolo De Castro, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Alexandra Geese, Valentino Grant, Elisabetta Gualmini, Valerie Hayer, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, John Howarth, Mislav Kolakušić, Moritz Körner, Joachim Kuhs, Zbigniew Kuźmiuk, Hélène Laporte, Pierre Larrouturou, Margarida Marques, Siegfried Mureşan, Jan Olbrycht, Henrik Overgaard Nielsen, Jake Pugh, Karlo Ressler, Bogdan Rzońca, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Nils Ušakovs, Johan Van Overtveldt, Rainer Wieland, Angelika Winzig |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Damian Boeselager, Herbert Dorfmann |
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG
35 |
+ |
ECR |
Zbigniew Kuźmiuk, Bogdan Rzońca, Johan Van Overtveldt |
ID |
Anna Bonfrisco, Valentino Grant, Hélène Laporte |
NI |
Mislav Kolakušić |
PPE |
Lefteris Christoforou, Herbert Dorfmann, José Manuel Fernandes, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Siegfried Mureşan, Jan Olbrycht, Karlo Ressler, Rainer Wieland, Angelika Winzig |
RENEW |
Clotilde Armand, Olivier Chastel, Valerie Hayer, Moritz Körner, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds |
S&D |
Robert Biedroń, Paolo De Castro, Eider Gardiazabal Rubial, Elisabetta Gualmini, John Howarth, Pierre Larrouturou, Margarida Marques, Nils Ušakovs |
VERTS/ALES |
Rasmus Andresen, Damian Boeselager, David Cormand, Alexandra Geese |
1 |
- |
ID |
Joachim Kuhs |
3 |
0 |
NI |
Jonathan Bullock, Henrik Overgaard Nielsen, Jake Pugh |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
- [1] EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
- [2] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
- [3] EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
- [4] EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
- [5] COM(2019)0125.
- [6] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2019/420 af 13. marts 2019 om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme, EUT L 77 I af 20.3.2019, s. 1.
- [7] P8-TA-PROV(2018)0449.
- [8] EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
- [9] EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
- [10] Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
- Datoen for vedtagelsen indsættes af Europa-Parlamentet inden offentliggørelsen i EUT.