FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Republikken Gambia og af protokollen om gennemførelse af nævnte partnerskabsaftale

(08974/2019 – C9‑0106/2019 – 2019/0076(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08974/2019),

– der henviser til udkast til partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Republikken Gambia (08984/2019),

– der henviser til udkast til protokol om gennemførelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Republikken Gambia (09949/2019),

– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9‑0106/2019),

– der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

– der henviser til udtalelse fra Budgetudvalget,

– der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget (A9-0026/2019),

1. godkender indgåelsen af aftalen og tillægsprotokollen;

2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Gambias regering og parlament.

BEGRUNDELSE

Republikken Gambia er med et samlet areal på 11 420 km² og en befolkning på ca. 1,36 mio. indbyggere et af de mindste lande i Afrika med Atlanterhavet som grænse mod vest. Landets fiskeripotentiale er dog ret stort. Dets kontinentalsokkel, der udgør ca. 4 000 km², og dets eksklusive økonomiske zone på næsten 10 500 km² giver landet en tæthed og en mangfoldighed af fiskearter og et velfortjent internationalt ry som et af verdens rigeste fiskeriområder med mere end 500 registrerede marine fiskearter ifølge eksperter.

Selv om denne ressource kan blive en fantastisk mulighed for Gambias socioøkonomiske udvikling, bidrager fiskerisektoren kun lidt til økonomien. Den er opdelt i to delsektorer (den ikke-industrielle delsektor, der er meget spredt over hele landet, hovedsagelig baseret på pirogger/kanoer med udenbordsmotorer, og den industrielle delsektor, som omfatter et relativt lille antal trawlere, hovedsagelig udenlandsk ejede fartøjer). Ifølge Gambias budgetoverslag for 2012 var fiskerisektoren en af de sektorer, der bidrog mindst til de offentlige indtægter — fiskerilicenser og registreringsgebyrer stod for så lidt som 0,1 % af de samlede offentlige indtægter, som det fremgår en rapport fra FN i 2014. Alligevel ligger fiskerisektoren ifølge det gambiske fiskeridepartement i toppen af fødevareproduktionssektoren, efter landbrugs- og husdyrsektoren. Den spiller således en meget vigtig rolle for gambierne, da den er den vigtigste kilde til animalsk protein for befolkningen.

Hvis man ser nærmere på årsagerne til dette paradoks, vil det være let at forstå, at denne situation bl.a. skyldes manglen på en bæredygtig forvaltning af landets fiskeressourcer, kombineret med manglende strukturel støtte, manglende videnskabelig forskning og ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU). Alle disse faktorer tilsammen modarbejder principperne i reformen af den fælles fiskeripolitik og bidrager til undervurderingen af den gambiske fiskerisektor.

Der er derfor et presserende behov for en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Republikken Gambia for at hjælpe landet med gradvis at få kontrol over sine fiskeressourcer og søge at nå frem til en bæredygtig kurs i fremtiden.

Den nye aftale, som Rådet har bemyndiget Kommissionen til at forhandle med Gambia på Den Europæiske Unions vegne, ophæver og erstatter den eksisterende aftale, som trådte i kraft den 2. juni 1987, men er udløbet i mellemtiden. Den nye protokol dækker en periode på seks år fra datoen for dens midlertidige anvendelse og fornys stiltiende. Det vigtigste formål med den nye aftale er at skabe et tidssvarende ramme for et strategisk partnerskab om fiskeri, som tager hensyn til prioriteterne i den fælles fiskeripolitik efter reformen og dennes eksterne dimension, ved at give EU-fiskerfartøjer fiskerimuligheder i Gambias farvande under hensyntagen til den bedste videnskabelige rådgivning og udvikle en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i begge parters interesse.

De fiskerimuligheder, som EU-fartøjerne har fået tildelt, vedrører dels stærkt vandrende arter – 28 notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri og 10 stangfartøjer – dels demersale dybhavsfisk – 3 trawlere.

I henhold til de strenge bestemmelser, der er fastsat i "protokollen om gennemførelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Republikken Gambia", er den finansielle modydelse, som Unionen skal betale for perioden på seks år, på i alt 3 300 000 EUR, dvs. 550 000 EUR om året. Den Europæiske Union vil betale et årligt beløb på 275 000 EUR for adgang til fiskeressourcerne i Gambias fiskeriområde svarende til en referencemængde for stærkt vandrende arter på 3 300 ton om året, mens den anden halvdel af dette årlige bidrag vil blive anvendt som strukturel støtte til at styrke en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne og udviklingen af den gambiske fiskerisektor, der stemmer overens med målene for Gambias nationale politik for en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne i kyst- og havområderne.

Aftalen omfatter først og fremmest et samarbejde om bekæmpelse af IUU-fiskeri og fremme af den blå økonomi, herunder akvakultur. Der vil også blive ydet særlig støtte til den ikke-industrielle fiskerisektor, som nu befinder sig i en vanskelig situation.

For det andet tager ordføreren hensyn til, at Gambia har forpligtet sig til at blive medlem af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT). Derfor bør der være et meget stærkt videnskabeligt samarbejde om ansvarligt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Republikken Gambia med fokus på forsøgsfiskeri og nye fiskerimuligheder, et godt samarbejde mellem de økonomiske aktører og den meget nødvendige elektroniske udveksling af data, således at Gambia kan tage vigtige skridt i retning af en bæredygtig holdning til fiskeri. Dette er et alvorligt element i fiskeripolitikken, og Republikken Gambias regering har i årenes løb lagt stor vægt på internationalt samarbejde, navnlig med Den Europæiske Union. Gambia har ikke de nødvendige finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer til selv at gennemføre videnskabelige undersøgelser, men er afhængig af bistand fra internationale institutioner og organisationer.

Sidst men ikke mindst mener ordføreren, at denne strukturelle støtte vil hjælpe landet med at løse problemer for den gambiske fiskerisektor som f.eks. manglende oplagringsfaciliteter, høje omkostninger til energi og dårlig forvaltning, som på det seneste har resulteret i, at nogle af fiskefabrikkerne er gået konkurs. EU tror på inklusion og indgåelse af aftaler med henblik på at binde tredjelandspartnere op på vores standarder og på at nå mål af fælles interesse.

Under hensyn til alle de ovennævnte grunde anbefaler ordføreren, at Parlamentet godkender indgåelsen af denne partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri og protokollen hertil, i betragtning af dens betydning for både Republikken Gambia og for de EU-flåder, der allerede fisker i dette lands farvande.