Procedure : 2018/0427(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0004/2020

Indgivne tekster :

A9-0004/2020

Forhandlinger :

PV 29/01/2020 - 16
CRE 29/01/2020 - 16

Afstemninger :

PV 29/01/2020 - 17.1
CRE 29/01/2020 - 17.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0018

<Date>{23/01/2020}23.1.2020</Date>
<NoDocSe>A9‑0004/2020</NoDocSe>
PDF 373kWORD 116k

<TitreType>HENSTILLING</TitreType>     <RefProcLect>***</RefProcLect>

<Titre>om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab</Titre>

<DocRef>(XT 21105/3/2018 – C9-0148/2019 – 2018/0427(NLE))</DocRef>


<Commission>{AFCO}Udvalget om Konstitutionelle Anliggender</Commission>

Ordfører: <Depute>Guy Verhofstadt</Depute>

ERRATA/ADDENDA
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 SKRIVELSE FRA UDENRIGSUDVALGET
 SKRIVELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL
 SKRIVELSE FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER
 SKRIVELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED
 SKRIVELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE
 SKRIVELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET
 SKRIVELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER
 SKRIVELSE FRA RETSUDVALGET
 SKRIVELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
 SKRIVELSE FRA UDVALGET FOR ANDRAGENDER
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab

(XT 21105/3/2018 – C9-0148/2019 – 2018/0427(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Det Forenede Kongeriges meddelelse af 29. marts 2017 om, at det havde til hensigt at udtræde af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

 der henviser til udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (XT 21105/3/2018),

 der henviser til udkast til aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab[1];

 der henviser til den politiske erklæring, der fastlægger rammen for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige[2];

 der henviser til Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476 af 22. marts 2019[3], (EU) 2019/584 af 11. april 2019[4] og (EU) 2019/1810 af 29. oktober 2019[5], truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige, om forlængelse af perioden i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU henholdsvis indtil den 12. april 2019, indtil den 31. oktober 2019 og indtil den 31. januar 2020,

 der henviser til sine beslutninger af henholdsvis 5. april 2017 om forhandlingerne med Det Forenede Kongerige efter meddelelsen om, at det har til hensigt at træde ud af Den Europæiske Union[6], af 3. oktober 2017 om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige[7], af 13. december 2017 om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige[8], af 14. marts 2018 om rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige[9] og af 18. september 2019 om situationen vedrørende Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union[10],

 der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (C9-0148/2019),

 der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 88,

 der henviser til udtalelser i form af skrivelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget for Andragender,

 der henviser til henstilling fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A9‑0004/2020),

1. godkender udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen;

2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter og til Det Forenede Kongeriges regering.


BEGRUNDELSE

Indledning

 

Udtrædelsesprocessen

 

Folkeafstemningen den 23. juni 2016 i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Det Forenede Kongerige/UK) om, hvorvidt landet skulle forblive medlem af EU eller forlade EU, resulterede i et flertal på 51,9 % for at forlade EU.

 

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongeriges regering landets hensigt om at udtræde af EU i overensstemmelse med artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

 

Den 5. april 2017 vedtog Europa-Parlamentet sin beslutning om forhandlingerne med Det Forenede Kongerige efter meddelelsen om, at det har til hensigt at træde ud af Den Europæiske Union[11], hvori det fastlagde sin holdning til Det Europæiske Råds retningslinjer i henhold til artikel 50, stk. 2, i TEU. Denne beslutning danner også grundlaget for Parlamentets vurdering af forhandlingsforløbet og af en eventuel aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige. Parlamentet fastlagde i denne beslutning sin holdning til alle grundlæggende spørgsmål vedrørende Det Forenede Kongeriges udtræden: de generelle principper for forhandlingerne, herunder behovet for at sikre en velordnet udtræden, beskyttelse af borgernes interesser i EU-27 og EU's kompetence for så vidt angår de spørgsmål, der vedrører udtrædelsen; forhandlingsforløbet, udtrædelsesaftalens omfang, overgangsordninger og de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige.

 

I overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i TEU udstedte Det Europæiske Råd retningslinjer for forhandlingerne den 29. april 2017[12] og fastlagde dermed en trinvis fremgangsmåde for forhandlingerne: en første fase, der tager sigte på at skabe klarhed og retssikkerhed og udrede Det Forenede Kongeriges adskillelse fra EU. Det Europæiske Råd erklærede, at det havde til hensigt at overvåge fremskridtene nøje og fastslå, hvornår der var gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til den næste fase i forhandlingerne, der ville bestå af indledende og forberedende drøftelser om rammerne for de fremtidige forbindelser.

 

Forhandlingerne mellem EU og Det Forenede Kongerige blev indledt den 19. juni 2017 med EU repræsenteret ved Michel Barnier, EU's chefforhandler, og Det Forenede Kongerige repræsenteret ved David Davis, minister for Udtræden af Den Europæiske Union.

 

EU's forhandlere og Det Forenede Kongeriges regering udsendte den 8. december 2017 en fælles rapport om fremskridtene i løbet af den første fase af forhandlingerne, hvori forhandlerne i fællesskab erklærede, at der i princippet var opnået enighed på alle de tre områder, der blev behandlet under første fase af forhandlingerne: beskyttelse af EU-borgeres rettigheder i Det Forenede Kongerige og af UK-statsborgere i EU, rammerne for håndteringen af de unikke omstændigheder i Nordirland og den finansielle afregning.

 

Den 15. december 2017 besluttede Det Europæiske Råd, at der var gjort tilstrækkelige fremskridt til at gå videre til anden fase, som omfattede overgangsordninger og den generelle forståelse af rammerne for de fremtidige forbindelser, og udstedte supplerende retningslinjer. Det Europæiske Råd understregede, at forhandlingerne i anden fase kun kunne gøre fremskridt, hvis de forpligtelser, der blev indgået i den første fase, blev overholdt fuldt ud og omsat nøjagtigt til juridisk tekst.

 

Yderligere retningslinjer vedrørende indledning af forhandlinger om den overordnede forståelse af rammen for de fremtidige forbindelser blev fastlagt af Det Europæiske Råd den 23. marts 2018 og skulle nedfældes i en politisk erklæring, der ville ledsage og blive henvist til i udtrædelsesaftalen.

 

Efter seks forhandlingsrunder og andre møder på forhandlerniveau og teknisk niveau blev der opnået enighed om et udkast til aftale om Det Forenede Kongeriges udtræden af EU på forhandlerniveau den 14. november 2018. Udkastet til en politisk erklæring om rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige, som der blev opnået enighed om på forhandlerniveau, og som blev vedtaget i princippet på politisk plan, blev af formanden for Det Europæiske Råd sendt til EU-27-medlemsstaterne den 22. november 2018. Endelig tilsluttede EU-27-lederne sig den 25. november 2018 udtrædelsesaftalen og godkendte den politiske erklæring.

 

På denne dato opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til at tage de nødvendige skridt for at sikre, at aftalen kunne træde i kraft den 30. marts 2019 med henblik på at sikre Det Forenede Kongerige en velordnet udtræden.

 

Den 11. januar 2019 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2019/274[13] om undertegnelse af udtrædelsesaftalen såvel som et udkast til afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, der meddeltes på plenarmødet den 30. januar 2019.

 

Udtrædelsesaftalen som aftalt på forhandlerniveau blev imidlertid afvist af Det Forenede Kongeriges parlament ved tre på hinanden følgende afstemninger henholdsvis den 15. januar, den 12. marts og den 29. marts 2019.

 

Resultatet af de adskillige afstemninger, der blev afholdt i Det Forenede Kongeriges parlament om udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige viste, at der var et klart flertal imod at forlade EU uden en aftale, men der var ikke noget positivt flertal for nogen alternative forslag, herunder om en omfattende toldunion for hele Det Forenede Kongerige med EU, eller om en folkelig bekræftende afstemning om udtrædelsesaftalen, hvilket førte til en fastlåst situation.

 

Det Forenede Kongerige indgav tre anmodninger efter hinanden om en forlængelse af den frist, der er fastsat i artikel 50, stk. 3, i TEU. Den første forlængelse blev indrømmet indtil den 12. april 2019 (Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476), den anden indtil den 31. oktober 2019 (Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/584) og den sidste indtil den 31. januar 2020 (Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/1810).

 

I mellemtiden fortsatte forhandlingerne mellem EU's og Det Forenede Kongeriges forhandlere for at overvinde Det Forenede Kongeriges indsigelser mod bagstopperløsningen, samtidig med at EU's forhandlingsprincipper blev overholdt. EU stod navnlig fast på, at udtrædelsesaftalen ikke kunne genforhandles, og at der burde findes en juridisk operativ løsning, der forhindrer en hård grænse mellem Irland og Nordirland.

 

Drøftelserne blev intensiveret i september og oktober 2019, og den 17. oktober 2019 blev der endelig opnået enighed om en revision af protokollen om Irland/Nordirland, der er medtaget i udkastet til udtrædelsesaftale, og om de nødvendige tekniske tilpasninger til aftalens artikel 184 og 185 samt om en revision af den politiske erklæring. Ligeledes den 17. oktober 2019 tilsluttede Det Europæiske Råd sig den ændrede udtrædelsesaftale og godkendte den reviderede tekst til den politiske erklæring.

 

Ved afgørelse (EU) 2019/1750 af 21. oktober 2019[14] og afgørelse (EU) 2020/28 af 21. januar 2020[15] ændrede Rådet sit udkast til afgørelse om undertegnelse af udtrædelsesaftalen. Samme dag blev et revideret udkast til afgørelse om indgåelse af udtrædelsesaftalen godkendt af Rådet[16], og sammen med den ajourførte aftaletekst blev dette fremsendt til Europa-Parlamentet, hvor der blev givet meddelelse om det på plenarmødet den 21. oktober 2019.

 

Europa-Parlamentets Formandskonference mødtes samme dag for at drøfte de næste skridt i proceduren, herunder henvisning af teksten til de kompetente parlamentariske udvalg.

 

Det kompetente udvalg for godkendelse er Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (AFCO), jf. Europa-Parlamentets forretningsorden. I den forbindelse besluttede Formandskonferencen, at godkendelsesproceduren kunne afsluttes, når processen med parlamentarisk ratificering af udtrædelsesaftalen i Det Forenede Kongerige var afsluttet.

 

Formandskonferencen besluttede, at de resterende udvalg, der var berørt af udtrædelsesproceduren, kunne afgive udtalelser i form af skrivelser om AFCO's udkast til henstilling om godkendelse. Ti udvalg har afgivet udtalelser i form af skrivelser, som er vedlagt denne henstilling om godkendelse. Det er Udenrigsudvalget (AFET), Udvalget om International Handel (INTA), Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL), Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI), Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO), Transport- og Turismeudvalget (TRAN), Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI), Retsudvalget (LIBE), Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) og Udvalget for Andragender (PETI).

 

I henhold til forretningsordenens artikel 88 godkender Europa-Parlamentet udtrædelsesaftalen med simpelt flertal. I henhold til artikel 105, stk. 4, i forretningsordenen træffer Europa-Parlamentet afgørelse ved en enkelt godkendelsesafstemning, uanset om henstillingen går ud på at godkende eller forkaste forslaget. Der kan ikke stilles ændringsforslag. Ved afstemninger på udvalgs- og plenarmødeplan er de medlemmer, der er valgt i den udtrædende medlemsstat, i deres fulde ret til at deltage i forhandlingen og stemme.

 

For at udtrædelsesaftalen kan indgås af EU, skal den være indgået af et kvalificeret flertal i Rådet, der defineres i overensstemmelse med artikel 238, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), i hvilken forbindelse Rådet består af de resterende 27 medlemsstater, dvs. at det kvalificerede flertal udgøres af 20 af disse medlemsstater, som samtidig skal omfatte mindst 65 % af deres befolkning.

 

Europa-Parlamentets rolle

 

Europa-Parlamentet deltager ikke formelt i forhandlingerne om en medlemsstats udtræden. Parlamentet er imidlertid ikke kun en institution med politiske kontrolfunktioner, jf. artikel 14 i TEU, men er også en del af beslutningsproceduren i henhold til artikel 50 i TEU, da dets godkendelse er en forudsætning for indgåelse af en udtrædelsesaftale.

 

Fra starten af Det Forenede Kongeriges udtrædelsesproces har Parlamentet derfor spillet en stærk og aktiv rolle i forhandlingerne på grundlag af dets beføjelse til at godkende udtrædelsesaftalen, jf. artikel 50 i TEU.

 

Parlamentet har løbende drøftet sagen siden folkeafstemningen. Umiddelbart efter folkeafstemningen afholdt Formandskonferencen da også et ekstraordinært møde, den 24. juni 2016, med henblik på at forberede mødet mellem formanden for Europa-Parlamentet og formændene for de øvrige institutioner, men også for at overveje Europa-Parlamentets næste skridt i processen.

 

På samme møde i Formandskonferencen blev det besluttet, at der skulle berammes en ekstraordinær mødeperiode til den 28. juni 2016 for at drøfte resultatet af Det Forenede Kongeriges folkeafstemning.

 

Ved begyndelsen af denne mødeperiode fremhævede formanden den ekstraordinære karakter af mødet, som der var blevet indkaldt til efter folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige den 23. juni 2016, hvis resultat gav anledning til bekymring for alle EU-borgere.

 

Under samme mødeperiode og efter Rådets og Kommissionens erklæringer vedtog Parlamentet sin beslutning om afgørelsen om at forlade EU som følge af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige[17] (for: 395; imod: 200; hverken/eller: 71).

 

Parlamentet mindede i sin beslutning om, at dets godkendelse var påkrævet i henhold til traktaterne, og at det burde inddrages fuldt ud i alle faser af de forskellige procedurer vedrørende udtrædelsesaftalen og alle fremtidige forbindelser.

 

I praksis har inddragelsen af Parlamentet i udtrædelsesprocessen bestået i en meget tidlig etablering af den tættest mulige kontakt med de øvrige institutioner og regelmæssig udveksling af oplysninger om de fremskridt, der er gjort gennem hele forberedelses- og forhandlingsforløbet.

 

Koordineringen af Parlamentets arbejde blev centraliseret i Formandskonferencen i betragtning af de komplekse politiske, horisontale retlige og politiske spørgsmål, sagen indebar. Formandskonferencen besluttede at følge en trinvis fremgangsmåde, idet den fastlagde en første fase frem til definitionen af Det Europæiske Råds retningslinjer, hvor arbejdet ville blive holdt inden for Formandskonferencen med Guy Verhofstadt (Renew Europe[18], BE) som koordinator for forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges udtræden efter hans udnævnelse på Formandskonferencen den 8. september 2016. I anden fase af forhandlingerne ville Guy Verhofstadt koordinere arbejdet med formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (AFCO), og en tredje fase skulle styres af AFCO og andre udvalg, svarende til godkendelsesproceduren.

 

I denne forbindelse og med henblik på at sikre en struktureret inddragelse af Parlamentet i udtrædelsesprocessen blev brexitstyringsgruppen oprettet. Brexitstyringsgruppen blev formelt oprettet af Formandskonferencen på dens møde den 6. april 2017, som besluttede, at den skulle bestå af Guy Verhofstadt som koordinator for styringsgruppen, Elmar Brok (PPE, DE), Roberto Gualtieri (S&D, IT), Gabriele Zimmer (GUE/NGL, DE), Philippe Lamberts (Verts/ALE, BE) og Danuta Hübner (PPE, PL) som formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (AFCO) og have til opgave at koordinere og forberede Parlamentets drøftelser, overvejelser og beslutninger om Det Forenede Kongeriges udtræden, inden for rammerne af Formandskonferencen.

 

Efter valget til Europa-Parlamentet i 2019 blev brexitstyringsgruppens sammensætning ændret for så vidt angår PPE, der blev repræsenteret af Danuta Hübner, S&D, der blev repræsenteret af Pedro Silva Pereira (PT), og GUE/NGL, der blev repræsenteret af Martin Schirdewan (DE), samt AFCO, der blev repræsenteret af dets formand Antonio Tajani (PPE, IT).

 

Parlamentet har også hele tiden været involveret i de metoder og strukturer, der håndterede forhandlingerne, enten via informationskanaler eller aktiv deltagelse. I overensstemmelse med erklæringen, som blev udsendt efter det uformelle møde mellem de 27 stats- og regeringschefer den 15. december 2016, blev "Europa-Parlamentets repræsentanter" inviteret med til Det Europæiske Råds forberedende møder. Det betød, at Europa-Parlamentet reelt var involveret, herunder i sherpamøder og i Rådet for Almindelige Anliggenders møder.

 

Brexitstyringsgruppen deltog i over 100 møder, hvoraf de fleste var med deltagelse af EU's chefforhandler, Michel Barnier, og bidrog til, at Parlamentet var permanent involveret i og på forkant med proceduren gennem rettidige beslutninger og erklæringer, der indeholdt begrundede holdninger til forhandlingerne og den vigtigste udvikling siden Det Forenede Kongeriges meddelelse om, at det agtede at udtræde.

 

I erkendelse af vigtigheden af at sikre alle udvalg en løbende uformel dialog, teknisk ekspertise og samarbejde under udtrædelsesproceduren blev der afholdt adskillige møder i brexitstyringsgruppen og organiseret tekniske seminarer med deltagelse af de udvalg, der var direkte ansvarlige for de sektorpolitikker, der var relevante i forbindelse med udtrædelsesaftalen. Denne dialog blev også ført gennem Udvalgsformandskonferencen, som drøftede udtrædelsesproceduren på en række møder.

 

Som koordinator for brexitstyringsgruppen har Guy Verhofstadt deltaget i møder med en række interessenter (institutionelle, civilsamfundet, borgere og repræsentanter for erhvervslivet, nationale parlamenter osv.) og har også modtaget og besvaret mere end 4 500 e-mails og breve om brexit i de seneste to år.

 

 

AFCO's rolle

 

I henhold til Europa-Parlamentets forretningsorden er AFCO det udvalg, der er kompetent til at udarbejde Parlamentets godkendelse i henhold til artikel 50 i TEU. Således er det i forretningsordenens artikel 88 om udtrædelse af Unionen fastsat, at "hvis en medlemsstat i medfør af artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union beslutter at udtræde af Unionen, henvises sagen til det kompetente udvalg". I overensstemmelse med afsnit XVIII i bilag VI til forretningsordenen om de stående udvalgs sagsområder er AFCO det udvalg, der har ansvaret for de institutionelle følger af udtrædelse, og er derfor ansvarligt for godkendelsesproceduren, efter at forhandlingerne er afsluttet.

 

AFCO har en horisontal rolle, uden at dette berører andre udvalgs særlige beføjelser vedrørende sektorspørgsmål, der har forbindelse med de politikområder, som de er ansvarlige for. AFCO er ansvarlig for at udstede en henstilling om at godkende eller nægte at godkende en udtrædelsesaftale, som EU og den udtrædende medlemsstat har forhandlet på plads.

 

I forbindelse med sit lange og omfattende forberedende arbejde indsamlede AFCO bevismateriale, rådgivning og ekspertise fra forskellige sektorer og interessenter, offentlige såvel som private, enten fra kontinentet eller fra Det Forenede Kongerige. AFCO, men også andre parlamentariske udvalg, organiserede debatter og høringer om virkningerne af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU på politikområderne inden for deres respektive mandater i overensstemmelse med de retningslinjer, Formandskonferencen havde udarbejdet.

 

AFCO har siden den 3. september 2015 afholdt mere end 20 specifikke arrangementer, herunder høringer, workshops og præsentationer af undersøgelser eller briefingdokumenter om spørgsmål lige fra genforhandling af Det Forenede Kongeriges forfatningsmæssige forhold til Den Europæiske Union og den aftale, som Det Europæiske Råd nåede til enighed om den 18. og 19. februar 2016[19], til Det Forenede Kongeriges fremtidige forfatningsmæssige forbindelser med Den Europæiske Union, borgernes rettigheder og konsekvenserne af brexit for grænsen mellem Irland og Nordirland. AFCO har også deltaget eller været direkte involveret i høringerne af andre udvalg vedrørende problemstillinger relateret til udtrædelsen eller de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige.

 

Ud over disse særlige begivenheder er udtrædelsesproblematikkerne og i særdeleshed statussen for processen blevet drøftet på stort set alle udvalgsmøder efter modtagelsen af meddelelsen om udtrædelse.

 

AFCO's formand og medlem af brexitstyringsgruppen har deltaget i mere end 500 bilaterale møder med offentlige og private interessenter om spørgsmål vedrørende udtrædelsen og dens indvirkning på EU og Det Forenede Kongerige.

 

Det var af afgørende betydning, at Europa-Parlamentet blev inddraget så hurtigt og omfattende, eftersom udtrædelsesaftalen i henhold til artikel 50 i TEU kun kan indgås med dets godkendelse.

 

Artikel 50 i TEU

 

Artikel 50 i TEU fastsætter proceduren for, at en EU-medlemsstat lovligt kan forlade EU, ved at forhandle og indgå en aftale med EU om de nærmere bestemmelser for statens udtræden under hensyn til rammen for dens fremtidige forbindelser med EU.

 

Parlamentet har konsekvent fastholdt, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU er uden fortilfælde og beklagelig, og at dets fortsatte medlemskab af det indre marked og toldunionen ville være at foretrække, navnlig hvis Det Forenede Kongerige ønsker at opretholde en gnidningsløs handel eller andre fordele, der er nært forbundet med EU-medlemskab.

 

Parlamentet har også fra begyndelsen gjort opmærksom på, at formålet med udtrædelsesaftalen er at sikre Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af EU ved at behandle tre grundlæggende spørgsmål om adskillelsen: rettighederne for EU-borgere bosiddende i Det Forenede Kongerige og UK-statsborgere med bopæl i EU-27, grænsen mellem Irland og Nordirland og afviklingen af Det Forenede Kongeriges finansielle forpligtelser over for EU.

 

For så vidt angår rammen for de fremtidige forbindelser, jf. artikel 50, stk. 2, i TEU har Parlamentet gjort det klart, at enhver aftale herom ville blive behandlet som en integrerende del af den samlede udtrædelsesaftale, og dens indhold ville derfor også blive vurderet af Parlamentet inden for rammerne af godkendelsesproceduren, selv om genstanden for godkendelsen juridisk set kun er udtrædelsesaftalen.

 

Velordnet udtræden

 

For Parlamentet var det afgørende at sikre en velordnet udtræden for at beskytte Den Europæiske Unions og dens borgeres interesser. Dette betød, som fastsat i artikel 50 i TEU, at forhandlingerne vedrørte de nærmere bestemmelser for Det Forenede Kongeriges udtræden under hensyn til rammen for Det Forenede Kongeriges fremtidige forbindelser med EU, og at de havde til formål at sikre den retlige stabilitet og minimere forstyrrelser.

 

Parlamentet har gennem sine beslutninger gradvist fastlagt sin fortolkning af bestemmelserne i artikel 50 i TEU, herunder en række grundlæggende krav til forhandlingerne, både med hensyn til deres anvendelsesområde og opdeling i faser.

 

For Parlamentet, som beskrevet i dets beslutning af 5. april 2017 om forhandlingerne med Det Forenede Kongerige efter meddelelsen om, at det har til hensigt at træde ud af Den Europæiske Union, er de prioriterede spørgsmål, der skal behandles:

 

 Den juridiske status for EU-27-borgere, der bor eller har boet i Det Forenede Kongerige, og for Det Forenede Kongeriges borgere, som bor eller har boet i en medlemsstat, herunder en retfærdig behandling af dem og garanti for, at deres status gøres til genstand for princippet om gensidighed, retfærdighed, symmetri og ikke-forskelsbehandling

 Afvikling af de økonomiske forpligtelser mellem Det Forenede Kongerige og EU på grundlag af EU's årsregnskaber som revideret af Den Europæiske Revisionsret, herunder alle landets juridiske udeståender, som udspringer af gældende forpligtelser, og beløb uden for regnskaberne, eventualforpligtelser og andre økonomiske omkostninger, der opstår direkte som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden

 Anerkendelse af den enestående situation og de særlige forhold, der gør sig gældende for øen Irland, med henblik på at afbøde konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden for grænsen mellem Irland og Nordirland, sikre, at der er kontinuitet og stabilitet i fredsprocessen og undgå genindførelse af en fast grænse.

 

Andre spørgsmål af relevans for Parlamentets synspunkt omfattede en præcisering af status for de internationale forpligtelser, som Det Forenede Kongerige har indgået som medlemsstat, garantierne for retssikkerhed for juridiske personer, herunder selskaber, og Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) rolle.

 

I sin beslutning af 3. oktober 2017[20] om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige[21] gjorde Parlamentet det klart, at det var nødvendigt med væsentlige fremskridt med hensyn til borgernes rettigheder, Irland og Nordirland, og afregning af Det Forenede Kongeriges finansielle forpligtelser, inden anden fase af forhandlingerne om et nyt og tæt partnerskab mellem EU og Det Forenede Kongerige kunne indledes. Desuden bemærkede Parlamentet, at det først ville være muligt at indgå en aftale om et fremtidigt forhold, når Det Forenede Kongerige var udtrådt af EU.

 

Denne tilgang blev bekræftet af Det Europæiske Råd i dets konklusioner af 15. december 2017. Det Europæiske Råd understregede, at forhandlingerne først kunne gå ind i anden fase, når alle de forpligtelser, der var indgået i den første fase, var blevet overholdt fuldt ud og omsat nøjagtigt til juridisk tekst.

Som Kommissionen anførte i sin meddelelse til Det Europæiske Råd (artikel 50) af 8. december 2017 om status for forhandlingerne med Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union[22], gav den første fase af forhandlingerne prioritet til "tre områder, der er udpeget som særlig vigtige for at sikre en velordnet udtræden":

a) borgernes rettigheder

b) dialogen om Irland/Nordirland og

c) den finansielle afregning.

 

Udkastet til udtrædelsesaftalen behandler alle disse spørgsmål og har bl.a. en del om borgernes rettigheder (anden del), en del om finansielle bestemmelser (femte del) og en protokol om Irland/Nordirland samt bilag hertil. Med hensyn til EU-Domstolens rolle fastsætter udtrædelsesaftalen dens kompetence på forskellige niveauer, som vil blive behandlet nedenfor i afsnittet om forvaltning.

 

Med hensyn til status for de internationale forpligtelser, som Det Forenede Kongerige har indgået som medlemsstat, præciserer udtrædelsesaftalen, at Det Forenede Kongerige fortsat vil være bundet af EU's internationale aftaler i overgangsperioden. Det Forenede Kongerige vil dog kunne forhandle, undertegne og ratificere internationale aftaler, det har indgået på egne vegne på områder, hvor EU har enekompetence, forudsat at disse aftaler ikke træder i kraft eller finder anvendelse i overgangsperioden, medmindre EU har godkendt det.

 

Tilsvarende er der fastsat garantier for retssikkerhed for juridiske enheder, herunder selskaber, i udtrædelsesaftalens tredje del indeholdende udtrædelsesbestemmelser, hvilket vil give mulighed for en gnidningsløs afslutning af alle igangværende procedurer og aktiviteter i forbindelse med markedsadgang for varer, told, moms og punktafgifter, intellektuel ejendomsret, politisamarbejde og retligt samarbejde på både det strafferetlige og på det civil- og handelsretlige område, beskyttelse af data opnået inden overgangsperiodens udløb, procedurer for offentlige indkøb, Euratomspørgsmål og EU's retlige/administrative processer, privilegier og immuniteter.

 

Udtrædelsesaftalen tilvejebringer derfor en velordnet udtræden, hvilket er det mål, som EU's og Det Forenede Kongeriges forhandlere har arbejdet for gennem de seneste tre år.

 

Indgåelsen og ratificeringen af udtrædelsesaftalen udelukkede også scenariet uden en aftale. Dette er af største betydning, da konsekvenserne af en udtræden uden aftale vil være meget betydelige for både EU og Det Forenede Kongerige.

 

Borgernes rettigheder

 

Artikel 50 i TEU giver ikke nogen garanti for EU-borgernes status. Sådanne rettigheder kan imidlertid beskyttes i en udtrædelsesaftale, der indgås i henhold til artikel 50 i TEU. I sin beslutning af 14. marts 2018 om rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige[23] erklærede Parlamentet, at EU og Det Forenede Kongerige havde en altovervejende forpligtelse til at sikre en sammenhængende og gensidig tilgang til beskyttelse af rettighederne for EU-borgere, der var bosiddende i Det Forenede Kongerige og UK-statsborgere, der var bosiddende i EU-27.

 

Europa-Parlamentets vigtigste prioritet bestående i at beskytte EU-borgerne blev gjort klart helt fra starten i dets beslutning af 28. juni 2016 om afgørelsen om at forlade EU som følge af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige[24], og den er siden da blevet gentaget i alle dets beslutninger om brexit. Som den institution, der repræsenterer alle borgere i EU, har Parlamentet gennem hele udtrædelsesprocessen lovet at handle for at beskytte deres interesser og krævet, at forhandlingerne blev ført med henblik på at skabe retlig stabilitet og minimere forstyrrelser og give borgere og juridiske enheder en klar vision for fremtiden.

 

Parlamentets primære fokus var på at beskytte borgerne både ved at respektere deres ønske som demokratisk udtrykt i folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige og, vigtigst af alt, ved at mindske den usikkerhed, der opstod som følge af dets udtræden, og så vidt muligt bevare de rettigheder intakte, som borgerne fik som følge af deres status før Det Forenede Kongeriges udtræden. Dette er så meget desto vigtigere, som der er over tre millioner EU-borgere i Det Forenede Kongerige og mere end en million UK-statsborgere i EU.

 

Beskyttelse af rettigheder for borgere, der er berørt af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, har også været en prioritet for de institutioner, der er tættere involveret i udtrædelsesprocessen.

 

Det Europæiske Råd har fulgt en linje, der er meget lig Parlamentets, ved blandt de vigtigste prioriteter ved forhandlingerne at have sikring af beskyttelsen af borgere, der har bygget deres liv op på grundlag af de rettigheder, der er knyttet til Det Forenede Kongeriges medlemskab af EU.

 

Rådet for sit vedkommende gjorde klart i mandatet til forhandlingerne, at "beskyttelse af EU-27-borgeres og deres familiers status og rettigheder i Det Forenede Kongerige og af Det Forenede Kongeriges statsborgeres og deres familiers status og rettigheder i EU-27-medlemsstaterne har førsteprioritet i forhandlingerne på grund af antallet af direkte berørte personer og alvoren af konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden for dem. Aftalen bør tilvejebringe de nødvendige effektive, ikkediskriminerende og omfattende garantier, der kan håndhæves, for disse borgeres rettigheder, herunder ret til at få tidsubegrænset ophold efter en uafbrudt periode på fem år med lovligt ophold og de dertil knyttede rettigheder".

 

I den fælles rapport af 8. december 2017 om de fremskridt, der er gjort i første fase af forhandlingerne i henhold til artikel 50 i TEU om Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Den Europæiske Union, gav forhandlerne et detaljeret overblik over den fælles forståelse, man nåede frem til vedrørende borgernes rettigheder.

 

Den 26. juni 2017 offentliggjorde Det Forenede Kongerige et dokument med titlen "Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union – Sikring af status for EU-borgere, der opholder sig i Det Forenede Kongerige, og for Det Forenede Kongeriges borgere, der opholder sig i EU", hvori regeringen anførte, at den første prioritet var at nå frem til en aftale om status efter dets udtræden for EU-borgere, der opholder sig i Det Forenede Kongerige, og for statsborgere fra Det Forenede Kongerige, der opholder sig i andre EU-lande, og gav udtryk for, at det agtede at sætte disse borgere i første række.

 

Spørgsmålet om borgernes rettigheder fik derfor stor opmærksomhed fra begge parters side i de tidligste stadier af forhandlingerne. Kapitlet om borgernes rettigheder opnåedes der faktisk enighed om på et ret tidligt tidspunkt, idet den første udgave af udkast til udtrædelsesaftalen, som blev offentliggjort den 19. marts 2018, indeholdt en fuldstændig aftalt anden del om borgernes rettigheder, herunder om dens bestemmelsers direkte virkning og Domstolens kompetence vedrørende de relevante bestemmelser om borgernes rettigheder.

 

Parlamentet havde i sine beslutninger fastsat en række minimumskrav for så vidt angår indholdet i udtrædelsesaftalens kapitel om borgernes rettigheder, herunder følgende:

 

a) Berettigede EU-borgere bosat i Det Forenede Kongerige og børn født efter dets udtræden bør være omfattet af udtrædelsesaftalens anvendelsesområde som familiemedlemmer og ikke som individuelle rettighedshavere. Desuden bør fremtidige familiemedlemmer fortsat have opholdsret på samme betingelser som nuværende familiemedlemmer.

 

Definitionen af det personlige anvendelsesområde i artikel 10, stk. 1, litra e) og f), i udtrædelsesaftalen omfatter familiemedlemmer i deres egen ret, herunder dem, der er født eller lovligt adopteret efter overgangsperiodens udløb af de primære rettighedshaverne i henhold til de betingelser, der er fastsat i denne artikel. Familiemedlemmernes status styrkes yderligere af udtrædelsesaftalens artikel 17, stk. 2, der fastsætter bevaring af rettigheder, der er indrømmet familiemedlemmer, der forsørges, også efter at de ikke længere forsørges.

 

b) Den administrative procedure bør være lempelig, deklaratorisk og gratis, således at familier får mulighed for at indlede proceduren ved hjælp af en enkelt erklæring, og bevisbyrden bør påhvile Det Forenede Kongeriges myndigheder.

 

Aftalen giver værtslandet mulighed for at vælge enten en automatisk registreringsordning eller en ansøgningsbaseret registreringsordning. Det Forenede Kongerige og omkring halvdelen af medlemsstaterne har indtil videre valgt en automatisk registreringsordning.

 

I udtrædelsesaftalens artikel 18 fastlægges den administrative procedure, der finder anvendelse, og dennes formål, som er at kontrollere, om ansøgeren er berettiget til den opholdsret, der tildeles i medfør af udtrædelsesaftalen. Den fastsætter krav til ansøgningsproceduren, samtidig med at det tilstræbes at sikre, at proceduren er så enkel og brugervenlig som muligt.

 

Eksempelvis vil ansøgninger, som familier indgiver samtidigt, blive behandlet sammen.

 

Derudover bestemmes det i udtrædelsesaftalens artikel 18, stk. 1, litra g) og h), at dokumenter, der bekræfter statussen for de personer, der er omfattet af udtrædelsesaftalen, skal udstedes gratis.

 

c) Alle ydelser, der er defineret i EU-lovgivningen, bør kunne eksporteres.

 

Ifølge udtrædelsesaftalens artikel 31 vil Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger[25] fortsat finde anvendelse på de personer, der er omfattet af udtrædelsesaftalen.

 

De, der er omfattet, bevarer deres ret til sociale sikringsydelser, og hvis de har ret til en ydelse i ét land, vil de i princippet have ret til at modtage den, hvis de flytter til et andet land.

 

d) EU-Domstolens afgørelser vedrørende fortolkningen af bestemmelserne om borgernes rettigheder bør være bindende.

 

Udtrædelsesaftalens bestemmelser om borgernes rettigheder kan påberåbes direkte af EU-borgere ved Det Forenede Kongeriges domstole og af UK-statsborgere ved domstolene i EU-medlemsstaterne.

 

Desuden skal Det Forenede Kongeriges domstole ifølge udtrædelsesaftalens artikel 4, stk. 4, konsekvent fortolke EU-Domstolens retspraksis indtil overgangsperiodens udløb og tage behørigt hensyn til retspraksis, som den har afsagt, efter den dato (artikel 4, stk. 5, i aftalen). Det Forenede Kongeriges domstole kan også anmode EU-Domstolen om præjudicielle afgørelser om fortolkningen af borgernes del af udtrædelsesaftalen i otte år fra overgangsperiodens udløb. Retsvirkningerne i Det Forenede Kongerige af sådanne afgørelser vil være de samme som retsvirkningerne af præjudicielle afgørelser, der træffes i medfør af artikel 267 i TEUF (udtrædelsesaftalens artikel 158, stk. 2).

 

e) Fastlæggelse af den rolle, som den fremtidige uafhængige nationale myndighed skal have, der oprettes med henblik på at behandle klager fra borgerne.

 

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 159 vil gennemførelsen og anvendelsen af den del af udtrædelsesaftalen, der omhandler borgernes rettigheder, i EU blive overvåget af Kommissionen og i Det Forenede Kongerige af en myndighed med beføjelser svarende til Kommissionens. En sådan myndighed bør være et fuldstændig uafhængigt organ. Under alle omstændigheder er Kommissionen og den uafhængige overvågningsmyndighed i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 159, stk. 2, forpligtede til at orientere det specialiserede borgerrettighedsudvalg (aftalens artikel 165, stk. 1) om gennemførelsen og anvendelsen af udtrædelsesaftalens del om borgernes rettigheder i hhv. EU og Det Forenede Kongerige.

 

Den uafhængige myndigheds oprettelse, sammensætning og funktioner er imidlertid ikke fastlagt i udtrædelsesaftalen, og det vil ske i Det Forenede Kongeriges lov om aftalen om udtrædelse af Den Europæiske Union. Europa-Parlamentet udtrykte i sin beslutning af 15. januar 2020 om gennemførelse og overvågning af bestemmelserne om borgernes rettigheder i udtrædelsesaftalen[26] bekymring over bestemmelserne om denne myndighed i lovforslaget om udtrædelsesaftalen, især med hensyn til, hvorvidt den reelt er uafhængig.

 

Udtrædelsesaftalen er et kompromis mellem EU og Det Forenede Kongerige, og det gælder også dens bestemmelser om borgernes rettigheder. Aftalens bestemmelser om borgernes rettigheder kunne ikke have til formål at sikre tillæggelse af den fulde status, som unionsborgere har i henhold til TEU og TEUF, og som er baseret på medlemskab af EU. Hovedformålet med aftalen er således at sikre og garantere de fleste af disse rettigheder og navnlig dem, der giver de fleste af de berørte borgere mulighed for at bevare deres livsvalg truffet på grundlag af den frie bevægelighed indtil overgangsperiodens udløb.

 

Den 12. november 2019 afgav brexitstyringsgruppen en erklæring om gennemførelsen i Det Forenede Kongerige og i EU-27 af udtrædelsesaftalens bestemmelser om borgernes rettigheder, i betragtning af at der var visse områder, der gav anledning til betænkeligheder med hensyn til Det Forenede Kongeriges ordning vedrørende opholdsret for EU-borgere. Disse betænkeligheder blev bekræftet af Parlamentet i dets ovennævnte beslutning af 15. januar 2020 om gennemførelsen af anden del af udtrædelsesaftalen og navnlig om følgende spørgsmål:

 

 Den store andel af ansøgere om tidsubegrænset opholdsret i henhold til ordningen om opholdsret, der kun har fået foreløbig opholdsret

 Den uafhængige overvågningsmyndigheds uafhængighed som omhandlet i udtrædelsesaftalens artikel 159

 De mulige konsekvenser for EU-borgere, der ikke ansøger om ordningen vedrørende opholdsret for EU-borgere inden fristens udløb den 30. juni 2021

 Manglen på et fysisk dokument, der udstedes i slutningen af ansøgningsproceduren, hvilket øger risikoen for usikkerhed med hensyn til beviset for status og for forskelsbehandling af borgere fra EU-27

 De foranstaltninger, der er truffet for at håndtere sårbare borgeres situation i forbindelse med ansøgningsproceduren

 Anvendelsen af ordningen vedrørende opholdsret på borgere fra EU-27 i Nordirland, som ikke har søgt britisk statsborgerskab i henhold til Langfredagsaftalen.

 

Europa-Parlamentet vil fortsætte med nøje at overvåge gennemførelsen af udtrædelsesaftalen som helhed og kapitlet om borgernes rettigheder i særdeleshed.

 

 

Irland og Nordirland

 

Sikring af Langfredagsaftalen

 

Den Europæiske Union og dens institutioner, især Europa-Parlamentet, var særlig bekymrede over konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden for Nordirland og dets fremtidige forbindelser med Irland. Det, at en af medgaranterne for Langfredagsaftalen forlader EU, vil faktisk kunne medføre økonomiske og retlige forskelle, der kan føre til vanskeligheder med gennemførelsen af aftalen som en væsentlig ramme for fred, samarbejde og forståelse på øen Irland.

 

Brexit kan have ødelæggende virkninger, hovedsagelig for så vidt angår tre aspekter: Stabiliteten i fredsprocessen, karakteren af samarbejdet ved grænsen og på tværs af grænsen samt ligestilling og rettigheder[27].

 

Europa-Parlamentet har gjort klart, at det er af afgørende betydning at sikre freden og bevare Langfredagsaftalen i alle dens dele og at gøre alt, hvad der er muligt, for at undgå en forhærdning af grænsen. Det har således konsekvent gentaget, i sine beslutninger og i sine erklæringer via brexitstyringsgruppen, at udtrædelsesaftalen også bør indeholde en brugbar, juridisk operationel og robust bagstopper for grænsen mellem Irland og Nordirland, som vil kunne adressere de unikke omstændigheder, der gør sig gældende for øen Irland.

 

Europa-Parlamentet har også vedvarende fremhævet vigtigheden af Det Forenede Kongeriges forpligtelse til at sikre, at der ikke sker nogen indskrænkning af rettigheder, garantier og lige muligheder som fastsat i Langfredagsaftalen, samtidig med at det har insisteret på gennemførelse af alle elementer af det fælles rejseområde og EU-borgernes ret til fri bevægelighed, som er forankrede i EU-retten og i Langfredagsaftalen[28].

 

Det Europæiske Råd for sin del opfordrede i sine retningslinjer af 29. april 2017 til at finde "fleksible og opfindsomme løsninger" i lyset af "de unikke omstændigheder på øen Irland", "herunder for at undgå en lukket grænse, og samtidig respektere EU-rettens integritet".

 

Langfredagsaftalen trådte i kraft i 1998 og skabte "de betingelser, der bragte næsten tre årtiers konflikt i Nordirland til ophør"; "den banede vejen for en vedvarende periode med relativ fred, hvor der blev valgt et nordirsk parlament, etableret en separat forvaltning, og hvor der var væsentligt forbedrede politiske forbindelser mellem Nordirland og Irland, fremme af menneskerettigheder og ligestilling, en dramatisk stigning i det grænseoverskridende samarbejde og betydelige eksempler på øget økonomisk integration og indbyrdes afhængighed på øen Irland"[29].

 

Selv om begge parter i udtrædelsesforhandlingerne konsekvent har understreget, at de er fast besluttede på at opretholde Langfredagsaftalen i alle dens dele, har spørgsmålet om Irland/Nordirland vist sig at være den mest politisk følsomme og så sandelig den mest komplekse af de tre hovedprioriteter for en velordnet udtræden.

 

Den oprindelige bagstopperløsning

 

I deres fælles rapport af 8. december 2017 om fremskridtene i første fase af forhandlingerne bekræftede EU og Det Forenede Kongerige, at fredsprocessens resultater, fordele og forpligtelser fortsat ville være af altafgørende betydning for fred, stabilitet og forsoning, og var enige om, at Langfredagsaftalen skulle beskyttes i alle dele. Dette var fælles forpligtelser, som begge parter var blevet enige om.

 

Imidlertid viste det at udforme en løsning for de pågældende områder sig at være yderst komplekst på grund af den meget politiserede kontekst såvel som praktiske vanskeligheder. Et stort problem var at finde frem til anvendelige metoder[30], der ikke ville føre til en hård grænse og samtidig blive inden for de røde streger, som Det Forenede Kongerige havde trukket op – nemlig at det ikke længere ville være en del af det indre marked og toldunionen – på den ene side og EU's ledende principper for forhandlingerne på den anden side. Disse principper, som defineret i Det Europæiske Råds retningslinjer af 29. april 2017, bestod i det væsentligste af "at undgå en lukket grænse, og samtidig respektere EU-rettens integritet".

 

I ovennævnte fælles rapport af 8. december 2017 var begge parter enige om, at hvis Det Forenede Kongeriges hensigt om at nå dets mål for Irland/Nordirland gennem de samlede fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige ikke kunne opfyldes, ville Det Forenede Kongerige som en anden mulighed foreslå specifikke løsninger på de unikke omstændigheder på øen Irland.

 

Hvis der ikke kunne findes en sådan aftalt løsning, ville den tredje mulighed være, at Det Forenede Kongerige skulle opretholde fuld overensstemmelse med reglerne for det indre marked og toldunionen, hvilket ville støtte nord-syd-samarbejdet, økonomien på hele øen og beskyttelsen af Langfredagsaftalen. Under alle omstændigheder ville Det Forenede Kongerige fortsætte med at sikre de nordirske virksomheder samme ubegrænsede adgang til hele Det Forenede Kongeriges indre marked.

 

Udkastet til udtrædelsesaftalen, som blev offentliggjort den 19. marts 2018, blev udarbejdet på grundlag af den tredje mulighed i den fælles rapport – den såkaldte bagstopperløsning – der havde til formål at beskytte nord-syd-samarbejdet og undgå en hård grænse. Teksten indeholdt bestemmelser om beskyttelse af det fælles rejseområde, hvis opretholdelse var aftalt mellem EU og Det Forenede Kongerige.

 

For at undgå grænsekontrol omfattede den foreslåede løsning fuld tilpasning til EU's lovgivning om varer og veterinær- og plantesundhedsregler og anvendelse af EU's toldkodeks på Nordirland.

Der var dog stadig en forpligtelse til at drøfte alle tre valgmuligheder i punkt 49 i den fælles rapport. Ikke desto mindre var der ikke enighed om en væsentlig del af den tekst til protokollen, der blev medtaget på daværende tidspunkt.

Bagstopperløsning som foreslået af Det Forenede Kongeriges regering

 

Det var vanskeligt at finde en "fleksibel og opfindsom" skræddersyet løsning, både af politiske årsager, der var knyttet til den britiske regerings røde streger, og af juridiske årsager, der lå i såvel EU's som Det Forenede Kongeriges forfatningsmæssige struktur.

 

I betragtning af den britiske regerings "hensigt om at forlade det indre marked, toldunionen og EU-Domstolens jurisdiktion" har udfordringen været betydelig politisk set[31]. Juridisk set betød EU-retsordenens integritet, og for Det Forenede Kongeriges vedkommende Det Forenede Kongeriges integritet som et fælles toldområde, at der var betydelige grænser for differentierede løsninger. I den fælles rapport af 8. december 2017 forpligtede parterne sig faktisk til at etablere mekanismer til sikring af, at gennemførelsen af og tilsynet med eventuelle særlige ordninger skulle sikre integriteten af EU's indre marked og toldunionen. Det Forenede Kongerige mindede også om, at det havde forpligtet sig til at bevare integriteten af sit indre marked og Nordirlands plads inden for det, når det forlader EU's indre marked og toldunionen.

 

Arbejdet fortsatte på grundlag af en kortlægning af nord-syd-samarbejdet[32] og en afgrænsning af de bestemmelser, der var nødvendige for at sikre en juridisk operativ tekst vedrørende spørgsmålet om Irland/Nordirland. I deres fælles erklæring af 19. juni 2018 erkendte parterne, at bagstopperordningen for Irland/Nordirland krævede bestemmelser om told og reguleringsmæssig tilpasning i overensstemmelse med punkt 49 i den fælles rapport fra december 2017.

 

Bagstopperen blev udformet på grundlag af forslag fra Det Forenede Kongeriges regering, der søgte "skræddersyede løsninger" på "Nordirlands unikke situation" som "en integrerende del af den britiske økonomi (...) fuldt integreret med Irlands økonomi, især på områder som landbrugsfødevaresektoren", samtidig med at det anerkendtes, at det var "vanskeligt at forestille sig, hvordan Nordirland på en eller anden måde kunne blive, mens resten af landet træder ud"[33].

 

Den tekst, der endelig blev opnået enighed om på forhandlerniveau den 14. november 2018 til sidst i forhandlingerne, søgte at afspejle de ovennævnte udfordringer, som Irlands og Nordirlands unikke omstændigheder udgjorde for EU og Det Forenede Kongerige.

 

Teksten indeholdt en bagstopperløsning baseret på Det Forenede Kongeriges forslag om et fælles toldområde mellem EU og Det Forenede Kongerige som helhed. Løsningen ville kun træde i kraft, hvis EU og Det Forenede Kongerige ikke indgik en efterfølgende aftale om de fremtidige forbindelser inden den 1. juli 2020.

 

Udkastet til udtrædelsesaftalen fra november 2018 fastholdt dermed parternes fælles hensigt om at forhandle en fremtidig aftale, der ville afløse protokollen, og der forpligtede dem til at bestræbe sig på at indgå og ratificere en sådan aftale.

 

Bagstopperordningen blev indført i udkastet til udtrædelsesaftalen som en forsikringspolice, der var udformet til kun at skulle træde i kraft, hvis der ikke var indgået nogen fremtidig aftale ved overgangsperiodens udløb.

 

Parternes hensigt, som var beskrevet tydeligt og fastlagt tilstrækkeligt i juridisk tekst, var derfor, at det ikke ville være nødvendigt at udløse bagstopperordningen på den ene side, og at de forpligtede sig til at arbejde hurtigt på aftalen om de fremtidige forbindelser på den anden side.

 

I lyset af polemikken om bagstopperordningen efter afslutningen af forhandlingerne gjorde Den Europæiske Union alt, hvad den kunne, for over for modparterne fra Det Forenede Kongerige at præcisere betydningen af protokollens bestemmelser, indtil aftenen før den første meningsfyldte afstemning i Det Forenede Kongeriges Underhus, samtidig med at den afviste muligheden for at genåbne forhandlingerne, således som det blev gjort klart af Det Europæiske Råd (artikel 50) på dets særlige møde den 13. december 2018.

 

Præciseringer vedrørende bagstopperordningen blev givet i et brev af 14. januar 2019 fra formanden for Det Europæiske Råd og formanden for Europa-Kommissionen til premierminister Theresa May, hvorved man forsikrede Det Forenede Kongerige om, at Den Europæiske Union ikke ønskede at se bagstopperordningen træde i kraft og var fast besluttet på at erstatte bagstopperordningen af en efterfølgende aftale så hurtigt som muligt.

 

Denne version af udtrædelsesaftalen blev imidlertid afvist af Det Forenede Kongeriges parlament i tre på hinanden følgende afstemninger henholdsvis den 15. januar, den 12. marts og den 29. marts 2019.

 

Ændring af Det Forenede Kongeriges regerings tilgang

 

Efter at premierminister Theresa May trådte tilbage, og der blev dannet en ny regering, sagde den nye premierminister, Boris Johnson, i sin erklæring af 25. juli 2019 om regeringens prioriteter, at Det Forenede Kongerige ikke kunne acceptere den aftale, der var blevet forhandlet med den tidligere premierminister. Den nye premierminister mente, at bagstopperordningen var nødt til at blive fjernet, og at spørgsmålene vedrørende den irske grænse skulle løses i forbindelse med en fremtidig aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige.

 

I sine konklusioner af 10. april 2019 erklærede Det Europæiske Råd, "at der ikke kan blive tale om at genåbne udtrædelsesaftalen, og at enhver ensidig forpligtelse, erklæring eller anden handling bør være forenelig med udtrædelsesaftalens bogstav og ånd og ikke må stå i vejen for dens gennemførelse". I denne sammenhæng bekræftede chefforhandler Michel Barnier, at EU fortsat var åben over for at analysere juridisk operationelle forslag fra Det Forenede Kongerige, der var forenelige med udtrædelsesaftalen. Drøftelserne mellem EU og Det Forenede Kongerige fortsatte således med henblik på at finde alternative løsninger, der gjorde det muligt for i udtrædelsesaftalen at opstille en brugbar, juridisk operationel løsning på de unikke omstændigheder på øen Irland.

 

I begyndelsen af oktober 2019 fremsatte Det Forenede Kongeriges regering nye forslag til en revideret protokol om Irland/Nordirland, der indeholdt følgende: 1) En enkelt reguleringsmæssig zone for varer på øen Irland, 2) EU og Det Forenede Kongerige ville udgøre to særskilte toldområder, og al toldkontrol ville blive udført et stykke væk fra grænsen mellem Irland og Nordirland, og 3) Nordirlands Parlament og den nordirske forvaltning ville få beføjelse til først at give deres samtykke til den reguleringsmæssige zones ikrafttræden og dernæst at godkende dens fortsatte gyldighed i fire år.

 

Det Forenede Kongeriges regerings hovedformål var at sikre, at hele Det Forenede Kongerige ville være et enkelt toldområde, at genvinde kontrollen med sin udenrigshandelspolitik og at fokusere mindre på fortsættelsen af en gnidningsløs handel mellem EU og Det Forenede Kongerige som helhed.

 

EU's chefforhandler, Michel Barnier, mente, at Det Forenede Kongeriges forslag gav anledning til betydelige problemer, da de ville bringe EU's indre markeds og toldunionens integritet i alvorlig fare ved ikke at indføre operationelle og troværdige told- og lovgivningsmæssige kontroller på grænsen mellem Irland og Nordirland, som reelt vil blive to særskilte jurisdiktioner.

 

Med hensyn til demokratisk samtykke og idet det blev accepteret at undersøge idéen om at give de nordirske institutioner en mere fremtrædende rolle for så vidt angår anvendelse af protokollen, mente EU's chefforhandler, at forslaget gjorde anvendelse af protokollen betinget af en ensidig beslutning fra de nordirske institutioners side.

 

Af disse grunde kunne disse forslag ikke accepteres, eftersom de ville indebære, at en operationel, praktisk og juridisk løsning blev erstattet af en rent hypotetisk og foreløbig løsning.

 

Europa-Parlamentet reagerede på forslagene fra Det Forenede Kongerige gennem sin brexitstyringsgruppe, der den 3. oktober 2019 udsendte en erklæring om, at Det Forenede Kongeriges forslag ikke udgjorde et grundlag for en aftale, som Europa-Parlamentet kunne godkende. Brexitstyringsgruppens betænkeligheder gik i det væsentlige ud på, at Det Forenede Kongeriges forslag om toldmæssige og reguleringsmæssige aspekter udtrykkeligt indeholdt bestemmelser om infrastruktur og forskellige former for kontrol, der ville kunne skade økonomien på hele øen. For så vidt angår kravet om samtykke fra det nordirske parlament, ville dette gøre aftalen usikker og både afhængig og betinget af midlertidige og ensidige beslutninger i stedet for den vished, som bagstopperordningen gav. Europa-Parlamentet forblev dog åbent for alle forslag, så længe de var troværdige, juridisk operationelle og havde samme virkning som de kompromiser, der var opnået i udtrædelsesaftalen.

 

Den endeligt aftalte tekst

 

De intensive drøftelser fortsatte i de følgende dage, indtil Kommissionen den 17. oktober 2019 meddelte, at den havde foreslået Det Europæiske Råd (artikel 50) at tilslutte sig den aftale, der var opnået på forhandlerniveau om en revideret tekst til udtrædelsesaftalen, herunder en revideret protokol om Irland/Nordirland, og godkende en revideret politisk erklæring om rammen for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige.

 

Chefforhandleren erklærede, at forhandlerne "havde formået at finde løsninger, der fuldt ud respekterer det indre markeds integritet [, og] havde skabt en ny og juridisk operationel løsning, hvorved man undgik en hård grænse og beskyttede fred og stabilitet på øen Irland. Det er en løsning, der fungerer for EU, for Det Forenede Kongerige og for borgere og virksomheder i Nordirland".

 

Den mest betydningsfulde ændring består i, at den reviderede protokol fjernede bagstopperløsningen og den fælles toldunion mellem EU og Det Forenede Kongerige. I henhold til den reviderede protokol vil Nordirland fuldt ud være en del af Det Forenede Kongeriges toldområde og vil samtidig anvende EU's toldlovgivning (artikel 5, stk. 3, i protokollen om Irland/Nordirland). Der vil ikke skulle pålægges told på varer, der transporteres fra Storbritannien til Nordirland, medmindre sådanne varer er i fare for at blive transporteret ind i EU, i hvilket tilfælde de vil skulle pålægges EU-told og være underlagt EU's momsregler. Det vil sikre, at det ikke er nødvendigt at udføre toldkontrol eller anden kontrol, men at det vil være nødvendigt med administrative procedurer for at sikre, at varer, der transporteres ind i EU, overholder den relevante lovgivning.

 

Fjernelsen af det fælles toldområde mellem EU og Det Forenede Kongerige førte til, at reglerne om lige vilkår udgik. Nordirland vil ikke desto mindre fortsat skulle overholde et defineret sæt regler vedrørende det indre marked, herunder lovgivning om varer, sundhedsmæssige regler for veterinærkontrol, regler for landbrugsproduktion/-markedsføring, moms og punktafgifter på varer samt statsstøtteregler, alt sammen for at undgå en hård grænse. EU's statsstøtteregler vil også gælde for Det Forenede Kongerige med hensyn til foranstaltninger, der påvirker handelen mellem Nordirland og EU.

 

De nødvendige forskellige former for kontrol af varer vil blive "gennemført ved grænsen mellem Nordirland og resten af verden eller af handel, der bevæger sig fra øst til vest mellem Storbritannien og Nordirland [...] Disse processer vil i vidt omfang være elektroniske, og eventuel kontrol af varer vil hovedsagelig dreje sig om reguleringsmæssig tilpasning snarere end overholdelse af toldbestemmelserne"[34].

 

Det Forenede Kongerige vil være ansvarligt for gennemførelsen af de bestemmelser i EU-retten, som skal finde anvendelse ifølge protokollen, men EU-repræsentanter vil have ret til at overvåge Det Forenede Kongeriges aktiviteter i denne forbindelse. EU-Domstolen vil bevare sin kompetence med hensyn til gennemførelsen af protokollens bestemmelser vedrørende told og lovgivningsmæssig tilpasning[35].

 

De løsninger, der er fastlagt i den nye protokol, har til formål at undgå kontrol ved grænsen mellem Irland og Nordirland og således sikre, at der ikke er nogen hård grænse mellem dem, samtidig med, at integriteten af det indre marked og EU's toldunion beskyttes. Den nye protokol sikrer en permanent status og er således ikke en "forsikringspolice", der vil være afhængig af, at der indgås en aftale om de fremtidige forbindelser.

 

En væsentlig nyhed i den reviderede protokol består i, at den er betinget af "samtykke" fra medlemmerne af Nordirlands Parlament, som vil beslutte, hvorvidt relevant EU-lovgivning fortsat vil finde anvendelse i Nordirland. Betingelserne for dette samtykke adskiller sig imidlertid betydeligt fra de betingelser, der oprindeligt blev foreslået af Det Forenede Kongerige, idet teksten sikrer forudsigelighed og stabilitet i mindst fem år.

 

Protokollen vil træde i kraft fra overgangsperiodens udløb, jf. artikel 185, stk. 5, i udtrædelsesaftalen. Imidlertid vil Nordirlands Parlament, jf. artikel 18 i protokollen, sammenholdt med Det Forenede Kongeriges ensidige erklæring vedrørende håndteringen af bestemmelsen om "demokratisk samtykke i Nordirland" i protokollen om Irland/Nordirland[36] fire år efter overgangsperiodens udløb beslutte, hvorvidt artikel 5-10 i protokollen fortsat skal finde anvendelse (lovgivningsmæssige, toldmæssige og markedsmæssige ordninger). I tilfælde af en godkendelse efter denne indledende periode, vil samtykket blive fornyet fire år senere, såfremt den oprindelige godkendelse skete med et flertal af medlemmerne af Nordirlands Parlament, eller otte år senere, hvis godkendelsen skete med støtte fra alle samfundsgrupper som omhandlet i artikel 18, stk. 6, litra a), i protokollen. Hvis det forkastes, at de pågældende bestemmelser fortsat skal finde anvendelse, vil de ophøre med at finde anvendelse to år efter afstemningen.

 

Selv om protokollen ikke længere er betinget af en fremtidig aftale, fremgår det klart af dens artikel 13, stk. 8, at den kan afløses af en sådan aftale, helt eller delvist.

 

Protokollen udgør en juridisk operationel og permanent løsning, der undgår en hård grænse og beskytter økonomien på hele øen og Langfredagsaftalen i alle dens dimensioner, samtidig med, at den sikrer det indre markeds integritet.

 

Derudover sikrer den opretholdelse af det fælles rejseområde under fuld respekt for de rettigheder, som irske borgere i Nordirland har i henhold til EU-retten.

 

Afvikling af Det Forenede Kongeriges finansielle forpligtelser

 

Afviklingen af de to parters finansielle forpligtelser som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden skabte store uoverensstemmelser i begyndelsen af processen på grund af det skyldige beløb, der blev nævnt i pressen (60 mia. EUR), og det blev af nogle anset for at være "muligvis den største enkeltstående hindring for et gnidningsløst brexit"[37].

 

For EU var målet i første omgang ikke at nå frem til et tal, men at fastlægge en metode til sikring af, at både EU og Det Forenede Kongerige ville overholde alle forpligtelserne fra hele den periode, Det Forenede Kongerige havde været medlem af EU, og det på grundlag af princippet om, at det, som 28 medlemsstater havde forpligtet sig til, nødvendigvis skulle dækkes af 28 medlemsstater. Denne metode var der enighed om på et tidligt tidspunkt i forhandlingerne.

 

Faktisk sagde den daværende britiske premierminister, Theresa May, i sin tale i Firenze den 22. september 2017 meget klart, at Det Forenede Kongerige ville opfylde de forpligtelser, det havde påtaget sig under medlemskabet af EU.

 

For EU's vedkommende var Det Europæiske Råd i sine retningslinjer af 29. april 2017 fast besluttet på, at en velordnet udtræden ville kræve en enkelt finansiel opgørelse, der sikrede, at både EU og Det Forenede Kongerige ville overholde alle forpligtelserne fra hele den periode, Det Forenede Kongerige havde været medlem af EU, omfattende enhver forpligtelse og ethvert økonomisk ansvar.

 

For Europa-Parlamentet var det klart, at Det Forenede Kongerige skulle opfylde alle sine juridiske, økonomiske og budgetmæssige forpligtelser, herunder forpligtelserne i den flerårige finansielle ramme 2014-2020, op til og efter udtrædelsesdatoen. Udtrædelsesaftalen skulle adressere sådanne forpligtelser, herunder dem, som EU har pådraget sig, ved en samlet finansiel afregning baseret på EU's årlige budgetter som revideret af Den Europæiske Revisionsret, som omfatter alle juridiske forpligtelser i forbindelse med uindfriede forpligtelser, og fastlægger bestemmelser om ikkebalanceførte poster, eventualforpligtelser og andre finansielle omkostninger, der opstår direkte som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden.

 

Det forhandlingsmandat, der blev vedtaget af Rådet den 22. maj 2017, opstillede de principper, der skulle ligge til grund for den metode for den finansielle afregning, der skulle fastlægges i den første fase af forhandlingerne. På grundlag heraf udarbejdede Kommissionen den 24. maj 2017 et arbejdsdokument om principperne for den finansielle afregning, som i det væsentlige byggede på princippet om, at Det Forenede Kongerige skulle honorere sin del af finansieringen af alle de forpligtelser, der var blevet indgået, mens det var en medlemsstat.

 

I deres fælles rapport af 8. december 2017 erklærede forhandlerne, at der var blevet aftalt en metode for den finansielle afvikling bestående af et sæt principper for beregning af værdien af den finansielle opgørelse og betalingsvilkårene, af en ordning for Det Forenede Kongeriges fortsatte deltagelse i FFR-programmerne for 2014-2020 indtil deres afslutning, og for finansielle ordninger vedrørende EU-organer og -fonde i forbindelse med EU's politikker (Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Unions trustfonde, faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, rådsorganer og Den Europæiske Udviklingsfond).

 

I det oprindelige udkast til udtrædelsesaftalen af 28. marts 2018 var disse ordninger blevet omsat til juridisk tekst, herunder visse praktiske vilkår og betalingsfrister. I sin beslutning af 14. marts 2018[38] erklærede Europa-Parlamentet, at teksten i store træk afspejlede dets synspunkter, og tilføjede ikke yderligere bemærkninger eller krav vedrørende den finansielle afregning. I det reviderede udkast til udtrædelsesaftalen var der ikke foretaget ændringer i denne del af teksten.

 

Udtrædelsesaftalens femte del omhandler de finansielle bestemmelser, der navnlig omfatter følgende:

 Det Forenede Kongeriges deltagelse i EU's budgetter for 2019 og 2020, gennemførelsen af EU's programmer og aktiviteter inden for rammerne af FFR 2014-2020, og de bestemmelser i EU-retten, der finder anvendelse efter overgangsperiodens udløb

 Eventuelle uindfriede forpligtelser pr. 31. december 2020

 Bøder opkrævet af EU og de hermed forbundne godtgørelser til Det Forenede Kongerige

 Det Forenede Kongeriges bidrag til finansiering af EU-forpligtelser, der påløber indtil 31. december 2020, herunder finansielle eventualforpligtelser i tilknytning til finansielle transaktioner, der er vedtaget eller godkendt før udtrædelsesaftalens ikrafttræden, og retssager vedrørende Unionens finansielle interesser i tilknytning til budgettet

 EU's forpligtelser over for Det Forenede Kongerige generelt, herunder i tilknytning til Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Den Europæiske Investeringsfond

 Planen for betalinger efter 2020

 Tilbagebetaling af den kapital, som Det Forenede Kongerige har indbetalt til Den Europæiske Centralbank

 Det Forenede Kongeriges forpligtelser i tilknytning til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og tilbagebetaling af den andel af EIB's tegnede kapital, som Det Forenede Kongerige har indbetalt

 Det Forenede Kongeriges forpligtelser i tilknytning til Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), og dets fortsatte deltagelse i denne fond indtil afslutningen af 11. EUF

 Det Forenede Kongeriges forpligtelser til Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika

 Det Forenede Kongeriges deltagelse i de relevante organer, der er knyttet til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet

 Det Forenede Kongeriges forpligtelser i tilknytning finansiering af Det Europæiske Forsvarsagentur, Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier, EU-Satellitcentret og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

 

Overgangsperiode

 

Blandt de betydningsfulde emner, der gav anledning til heftig politisk og juridisk debat, var muligheden for overgangsordninger.

 

Artikel 50 i TEU indeholder ikke nogen udtrykkelig henvisning til muligheden for en overgangsperiode, og dette gav anledning til spørgsmål om, hvorvidt den bestemmelse kunne danne retsgrundlag for overgangsordninger, eller hvorvidt disse var nødt til at blive baseret på særskilte, sektorspecifikke retsgrundlag.

 

Både Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd tog stilling til dette spørgsmål på et tidligt tidspunkt i processen. Det Europæiske Råd var enigt om, at det var nødvendigt at forhandle en overgangsperiode, der dækkede hele den gældende EU-ret, selv om UK som tredjeland ikke længere ville deltage i, udnævne eller vælge medlemmer af EU's institutioner, og heller ikke deltage i beslutningstagningen i EU's organer, kontorer og agenturer.

 

I sin beslutning af 3. oktober 2017[39] fandt Europa-Parlamentet, at en overgangsperiode var nødvendig for at undgå et klippekantsscenarie, hvor man ikke vidste, hvad man sprang ud i på dagen for udtrædelsen, og sikre retssikkerhed og kontinuitet. Dette ville kræve, at EU's eksisterende instrumenter og strukturer på lovgivnings-, budget-, tilsyns-, domstols- og retshåndhævelsesområdet blev bibeholdt, hvilket svarer til en videreførelse af hele den gældende fællesskabsret (acquis communautaire) og fuld anvendelse af de fire friheder (fri bevægelighed for personer, kapital, tjenesteydelser og varer) under EU-Domstolens fulde jurisdiktion.

 

Begge institutioner har klart anført, at overgangsordninger bør være strengt begrænsede i både tid og omfang og være klart definerede og bygge bro til de fremtidige forbindelser. Sådanne krav ville anbringe en hvilken som helst overgangsperiode inden for rammerne af artikel 50 i TEU som et aspekt af udtrædelsesprocessen[40].

 

Der blev indført en grad af konditionalitet ved, at overgangsperioden blev gjort til et krav for at indgå en fuldt udbygget udtrædelsesaftale omfattende alle spørgsmål af relevans for udtrædelsen. Uden en aftale ville der ikke være nogen overgangsperiode. En sådan overgang, der forbinder perioden mellem slutningen på EU-medlemskabet og en aftale om de fremtidige forbindelser, er nøglen til Det Forenede Kongeriges udtræden af EU på velordnet vis.

 

En overgangsperiode blev medtaget i udkastet til udtrædelsesaftalen, i fjerde del, hvori det bestemmes, at en overgangs- eller gennemførelsesperiode vil starte på dagen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden og slutte den 31. december 2020 (artikel 126 i udtrædelsesaftalen). I den periode vil det meste af EU-retten, selv om Det Forenede Kongeriges deltagelse i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer ophører, eftersom Det Forenede Kongerige på det tidspunkt ikke længere vil være en medlemsstat, fortsat finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige og som hovedregel (undtagelser er beskrevet i artikel 127 i udtrædelsesaftalen) med samme virkning som i medlemsstaterne for at undgå forstyrrelser i den periode, hvor der føres forhandlinger om aftalen om de fremtidige forbindelser. Denne periode kan forlænges med op til et eller to år ved en afgørelse truffet af Det Blandede Udvalg før den 1. juli 2020 (artikel 132 i udtrædelsesaftalen).

 

I sin beslutning af 14. marts 2018[41] udtrykte Europa-Parlamentet sin støtte til fjerde del i udkastet til udtrædelsesaftale om overgangsordninger.

 

Det bør dog anerkendes, at overgangsperioden "udgør et vist åndehul", men ikke kan afværge en "klippekantssituation nummer to, eftersom bestemmelserne kun drejer sig om vilkårene ved udtræden" og at "det at finde en langsigtet aftale [...] vil være en ekstrem udfordring", da "det tager meget længere tid at forhandle komplekse, omfattende og ambitiøse handelsaftaler, og [den fremtidige aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige] formentlig er den vanskeligste, som EU nogen sinde har skullet færdiggøre og indgå"[42].

 

Med den ene forlængelse efter den anden, jf. artikel 50, stk. 3, i TEU, er denne udfordring nu endnu større, da tidsfristen for overgangsperioden er forblevet uændret i det reviderede udkast til udtrædelsesaftale. Medmindre der træffes en afgørelse om forlængelse før den 1. juli 2020, vil overgangsperioden højst være på 11 måneder.

 

Forvaltning

 

Den institutionelle ramme for udtrædelsesaftalen

 

Den institutionelle ramme for udtrædelsesaftalen på den ene side og for de fremtidige forbindelser mellem EU og UK på den anden er et centralt emne for Europa-Parlamentet. I sin beslutning af 18. september 2019[43] anførte Parlamentet, at værdien af udtrædelsesaftalen blandt andet består i, at den i videst muligt omfang "indeholder forvaltningsbestemmelser, der sikrer den rolle, som Den Europæiske Unions Domstol udfylder i fortolkningen af udtrædelsesaftalen".

 

Europa-Parlamentet har vedholdende gentaget betydningen af EU-Domstolens rolle som den kompetente myndighed ikke blot med hensyn til fortolkning og håndhævelse af udtrædelsesaftalen, men også med hensyn til sikring af en forvaltningsramme med en solid og uafhængig tvistbilæggelsesordning i forbindelse med aftalen om de fremtidige forbindelser. EU-Domstolens rolle er en vigtig markør for EU-retsordenens autonomi og integritet.

 

Udtrædelsesaftalen foreslår et nuanceret forvaltningssystem afhængigt af de enkelte dele af udtrædelsesaftalen og af de relevante omstændigheder, eftersom anvendelsen af EU-retten forbliver uændret i overgangsperioden. Den giver EU-Domstolen en central rolle i flere tilfælde.

 

Overgangsperioden

 

I overgangsperioden forbliver EU-Domstolen kompetent med hensyn til alle sager, der er registreret før overgangsperiodens udløb, og indtil der er afsagt en endelig bindende afgørelse (artikel 131 i udtrædelsesaftalen). EU-Domstolen bevarer også sin kompetence i sager, der er indbragt inden overgangsperiodens udløb (artikel 86 i udtrædelsesaftalen) såvel som i nye traktatbrudsprocedurer, der indbringes inden for fire år efter overgangsperiodens udløb, om krænkelse af EU-retten eller manglende overholdelse af EU's administrative afgørelser inden overgangsperiodens udløb eller, i visse tilfælde, endda efter overgangsperiodens udløb (artikel 87 i udtrædelsesaftalen).

 

Borgernes rettigheder

 

Med hensyn til udtrædelsesaftalens anden del om borgernes rettigheder vil EU-Domstolen fortsat være den kompetente myndighed for anmodninger om præjudicielle afgørelser fra Det Forenede Kongeriges domstole i otte år efter overgangsperiodens udløb (hvis overgangsperioden forlænges, vil denne periode også blive forlænget med det tilsvarende antal måneder).

 

Tvistbilæggelse

 

For så vidt angår generel tvistbilæggelse i udtrædelsesaftalen vil alle tvister blive afgjort af Det Blandede Udvalg eller en voldgiftsdomstol. Hvis tvisten imidlertid vedrører fortolkningen af begreber eller bestemmelser i EU-retten, skal voldgiftsretten, jf. artikel 174, indbringe sagen for EU-Domstolen med henblik på at få dens afgørelse af spørgsmålet.

 

Protokol om Irland/Nordirland

 

I forbindelse med protokollen om Irland/Nordirland er det i artikel 12, stk. 4, bestemt, at EU-Domstolen har kompetence med hensyn til udøvelsen af de beføjelser, der er tillagt EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer, hvad angår gennemførelsen af en række af protokollens artikler, og at den har mulighed for at træffe præjudicielle afgørelser i overensstemmelse med artikel 267 i TEUF.

 

De fremtidige forbindelser

 

For så vidt angår de fremtidige forbindelser gav Europa-Parlamentet i sin beslutning af 14. marts 2018[44] væsentlige oplysninger om forvaltningsspørgsmålet, idet det gav udtryk for sin opfattelse, at enhver fremtidig aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige med Det Forenede Kongerige som tredjeland bør omfatte etablering af et sammenhængende og solidt forvaltningssystem som en overordnet ramme, der dækker den fælles løbende overvågning/forvaltning af aftalen og tvistbilæggelser samt håndhævelsesmekanismer for så vidt angår fortolkning og anvendelse af aftalens bestemmelser.

 

Imidlertid er konturerne af de fremtidige forbindelser nu mindre klare. Den reviderede politiske erklæring af 17. oktober 2019 fjernede henvisningerne til anvendelse af udtrædelsesaftalens ordninger som grundlag for fremtidig tvistbilæggelse og håndhævelse (det tidligere punkt 132). Den nye politiske erklæring indeholder heller ingen henvisning til EU-Domstolen i forbindelse med håndhævelsesmekanismer, selv om denne bevarer sin rolle med hensyn til fortolkningen af bestemmelser og begreber i EU-retten. Dog fremgår det udtrykkeligt, at EU-Domstolen ikke bør inddrages, hvis en tvist ikke giver anledning til spørgsmål om EU-retten. Generelt er tilgangen i den nye politiske erklæring, ifølge hvilken der skal være løsere og mindre tætte forbindelser, afspejlet i de planlagte institutionelle rammer.

 

Europa-Parlamentets rolle i overvågningen af gennemførelsen af udtrædelsesaftalen

 

Ud over de strukturer, der er etableret i udtrædelsesaftalen, har Europa-Parlamentet søgt at få en mere fremtrædende rolle i overvågningen af gennemførelsen af udtrædelsesaftalen. Faktisk havde Europa-Parlamentet givet udtryk for betænkeligheder med hensyn til de betydelige beføjelser, der skulle tillægges Det Blandede Udvalg, der skal nedsættes i henhold til artikel 164 i udtrædelsesaftalen, og til, at udtrædelsesaftalen ikke er den sædvanlige type internationale aftale med et tredjeland, men en traktat mellem EU og en udtrædende medlemsstat.

 

Det var nødvendigt at træffe foranstaltninger til sikring af rigtig ansvarliggørelse og parlamentarisk kontrol i forbindelse med beslutningstagningen i Det Blandede Udvalg.

 

På grundlag af et mandat fra Formandskonferencen er brexitstyringsgruppen og dens formand gået sammen med Rådet med henblik på at etablere et tæt samarbejde om arbejdet i Det Blandede Udvalg, der er nedsat i henhold til udtrædelsesaftalen. Drøftelserne fokuserede på Europa-Parlamentets deltagelse i Det Blandede Udvalgs vigtigste afgørelser, herunder om forlængelse af overgangsperioden og Det Forenede Kongeriges finansielle bidrag i dette scenarie og om opløsning af Det Forenede Kongeriges uafhængige overvågningsmyndighed.

 

Europa-Parlamentets deltagelse i disse spørgsmål blev bekræftet i en erklæring fra Jean-Claude Juncker, daværende formand for Europa-Kommissionen, i 8. valgperiodes sidste mødeperiode, på mødet den 10. april 2019. Formanden for Kommissionen forsikrede, at Kommissionen fortsat ville arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet i forbindelse med gennemførelsen af udtrædelsesaftalen, og at Kommissionen i forbindelse med beslutningstagning i Det Blandede Udvalg ville sørge for tæt involvering af Parlamentet og tage størst muligt hensyn til dets synspunkter.

 

Det Blandede Udvalg består af repræsentanter for EU og Det Forenede Kongerige og er ansvarligt for gennemførelsen og anvendelsen af udtrædelsesaftalen. Det Blandede Udvalgs afgørelser er bindende for EU og Det Forenede Kongerige med samme retsvirkning som udtrædelsesaftalen, og det har vide beføjelser med hensyn til anvendelsen af udtrædelsesaftalen. Disse omfatter beføjelsen til at træffe afgørelse om en forlængelse af overgangsperioden og virkningen heraf, og i særdeleshed om størrelsen af Det Forenede Kongeriges bidrag til EU-budgettet.

 

I den reviderede protokol om Irland/Nordirland har Det Blandede Udvalg også vigtige beføjelser i forbindelse med toldordninger, navnlig med hensyn til fastlæggelse af kriterierne for, hvornår der ved varer, der indføres i Nordirland fra lande uden for EU, ikke er en risiko for, at de efterfølgende indføres i EU (artikel 5, stk. 2, i protokollen om Irland/Nordirland). Det Blandede Udvalg har også beføjelse til at fastsætte det maksimale overordnede årlige niveau for Det Forenede Kongeriges støtte til fremstilling af og handel med landbrugsprodukter i Nordirland, op til hvilket bestemmelserne i EU's statsstøtteregler ikke finder anvendelse (artikel 10, stk. 2, i og bilag 6 til protokollen om Irland/Nordirland). Disse spørgsmål er særlig relevante, da de vedrører forhold, der indebærer en potentiel risiko for EU's indre marked.

 

Rådets afgørelse om indgåelse af udtrædelsesaftalen, i den reviderede udgave af 18. oktober 2019, indeholder i artikel 2, stk. 4, en bestemmelse om, at Kommissionens i løbet af de første fem år efter aftalens ikrafttræden aflægger årlig rapport til Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af udtrædelsesaftalen, navnlig af dens anden del.

 

I artikel 2, stk. 3, i udkastet til Rådets afgørelse bestemmes, at Europa-Parlamentet vil være i stand til at udøve sine institutionelle prærogativer fuldt ud gennem hele Det Blandede Udvalgs arbejde.

 

I henhold til samme afgørelses artikel 3, stk. 5, og artikel 4, stk. 8, har Europa-Parlamentet også ret til at blive underrettet om Rådets afgørelser om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at give sit samtykke til at være bundet af en international aftale i overgangsperioden eller til at bemyndige Irland, Cypern og Spanien til at forhandle bilaterale aftaler med Det Forenede Kongerige på områder, hvor EU har enekompetence, i tilknytning til de relevante protokoller til udtrædelsesaftalen.

 

Rammerne for fremtidige forbindelser

 

Arten af og formen for rammerne for fremtidige forbindelser var også blandt de spørgsmål, som viste sig at være ret kontroversielle under forhandlingerne, da de overhovedet ikke er fastlagt i bestemmelserne i artikel 50 i TEU.

 

Under det meste af udtrædelsesprocessen har de fremtidige forbindelser med EU nok været et af de mest relevante spørgsmål for Det Forenede Kongerige, i hvert fald under Theresa Mays ledelse.

 

De fremtidige forbindelser, som Det Forenede Kongerige ønskede på daværende tidspunkt, var på trods af dets afvisning af at deltage i det indre marked og i toldunionen meget ambitiøse med hensyn til adgang til EU's programmer, organer, databaser og endda møder. Det Forenede Kongerige stræbte også efter at forhandle de fremtidige forbindelser sideløbende med udtrædelsesordningerne.

 

Europa-Parlamentet gjorde det klart fra begyndelsen i sin beslutning af 5. april 2017[45], at selv om det ønskede så tætte fremtidige forbindelser som muligt, var der nødt til at være balance med hensyn til rettigheder og pligter, og de skulle være baseret på den forudsætning, at en stat, som træder ud af EU, ikke kan nyde de samme fordele som en medlemsstat.

 

I sin beslutning af 13. december 2017 om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige[46] anførte Europa-Parlamentet endvidere, at EU og Det Forenede Kongerige var nødt til at nå til enighed om en samlet forståelse af rammerne for de fremtidige forbindelser, der skulle have form af en politisk erklæring og overholde en række principper som anført i samme beslutning.

 

Samme linje blev lagt af Det Europæiske Råd, i dets retningslinjer af 15. december 2017, hvori man tog fat på spørgsmålet om de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige og ville finde frem til en samlet forståelse, der skulle udarbejdes i en politisk erklæring, der skulle ledsage og henvises til i udtrædelsesaftalen.

 

Det mulige omrids af fremtidige forbindelser var langt fra klart for alle i Det Forenede Kongerige. Der blev fremsat forskellige forslag af forskellige sektorer og interessenter, fra en basal frihandelsaftale til "Norge-plus"-status, eller endog indtræden i EØS, selv om Det Forenede Kongeriges regering fra begyndelsen havde gjort det klart, at den hverken ønskede at deltage i det indre marked, EØS eller toldunionen. Under alle omstændigheder var der i Det Forenede Kongerige en sikker forståelse af, at en klar aftale om de fremtidige forbindelser var uomgængelig for at fastlægge, hvor udtrædelsen "skulle lande".

 

Europa-Parlamentet foreslog, at de fremtidige forbindelser skulle baseres på artikel 217 i TEUF, og at de skulle være omfattende, så tætte som muligt, men afbalancerede med hensyn til rettigheder og pligter, og at de skulle sikre det indre markeds integritet og de fire grundlæggende friheder uden at give plads for en sektorbaseret tilgang. Det Europæiske Råd advarede om, at selv om målet var et dybt partnerskab, kunne eventuelle fremtidige forbindelser ikke give de samme fordele som et EU-medlemsskab, hvilket Europa-Parlamentet også havde gjort klart. Med henvisning til en frihandelsaftale understregede Det Europæiske Råd også behovet for balance og for ambitioner på de omfattede områder uden at underminere EU's integritet og ordentlige funktionsmåde.

 

Principperne, som således var blevet skitseret af EU, indebar afvisning af enhver form for kræsen udvælgelse af de bedste dele med henblik på de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige.

 

Europa-Parlamentet gentog i sin beslutning af 14. marts 2018[47], at en associeringsaftale, som er i overensstemmelse med artikel 8 i TEU og artikel 217 i TEUF, kunne udgøre en passende ramme for de fremtidige forbindelser og sikre en konsistent forvaltningsramme, som bør omfatte en solid tvistbilæggelsesordning, således at man kunne undgå et utal af bilaterale aftaler og de mangler, der kendetegner EU's forbindelser med Schweiz;

 

Europa-Parlamentet foreslog, at de fremtidige forbindelser skulle baseres på følgende fire søjler:

– handelsmæssige og økonomiske forbindelser

– udenrigspolitik, sikkerhedssamarbejde og udviklingssamarbejde

– indre sikkerhed

– tematisk samarbejde.

 

Forhandlingerne førte i sidste ende til enighed om en politisk erklæring, der blev kritiseret af nogle for at være vag og ikkebindende[48].

 

Den politiske erklæring er rent faktisk et ikkebindende dokument, der ledsager udtrædelsesaftalen, men ikke er en integrerende del af sidstnævnte. Den første udgave af teksten blev offentliggjort med udkastet til udtrædelsesaftalen i Den Europæiske Unions Tidende af 19. februar 2019[49]. I erklæringens tredje afsnit hedder det, at dens formål er at fastsætte parametrene for et ambitiøst, bredt, vidtgående og fleksibelt partnerskab om handel og økonomisk samarbejde, retshåndhævelse og strafferet, udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar og bredere samarbejdsområder.

 

I forbindelse med genoptagelsen af forhandlingerne om teksten til protokollen om Irland/Nordirland og i nær tilknytning til ændringerne, der blev foretaget i den protokol, ændrede Det Forenede Kongeriges regering sin tilgang sammenlignet med den foregående regerings tilgang til de fremtidige forbindelser. Denne ændring blev der sat ord på af premierminister Boris Johnson i hans brev af 2. oktober til den tidligere formand for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker. I det brev præciserede Det Forenede Kongeriges premierminister, at "bagstopperen fungerer som en bro til de foreslåede fremtidige forbindelser med EU, hvor Det Forenede Kongerige vil være tæt integreret i EU's toldordning og vil være i tråd med EU-retten på mange områder. Disse foreslåede fremtidige forbindelser er ikke Det Forenede Kongeriges nuværende regerings mål. Det er regeringens hensigt, at de fremtidige forbindelser skal baseres på en frihandelsaftale, hvori Det Forenede Kongerige har kontrollen med sine egne lovgivningsmæssige anliggender og sin egen handelspolitik".

 

I den reviderede politiske erklæring af 17. oktober 2019 som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 12. november 2019[50] er målene ganske vist uændrede for så vidt angår de områder, der skal dækkes (punkt 3 i den politiske erklæring), men modellen for de fremtidige forbindelser er nu udtrykkeligt fastlagt: "en omfattende og afbalanceret frihandelsaftale i centrum" baseret på, at der ikke indføres tariffer og kvoter. Andre vigtige ændringer i teksten afspejler fjernelsen af bagstopperen og derfor også af henvisningen til det fælles toldområde mellem EU og Det Forenede Kongerige.

 

Ændringerne i teksten afspejler den grundlæggende ændring i tilgang og ambitionsniveau: Henvisninger til tilpasning af regler blev fjernet fra de dele af teksten, der vedrører lovgivningsmæssige aspekter, told samt tilsyn og kontrol. EU-Domstolens rolle blev fjernet i forbindelse med tvist- og håndhævelsesmekanismerne, undtagen når der stilles spørgsmål om fortolkningen af EU-retten. For så vidt angår lige vilkår nævner teksten nu "solide forpligtelser for at sikre lige vilkår [, der] bør stå i et rimeligt forhold til rækkevidden og dybden af de fremtidige forbindelser og parternes økonomiske forbundethed".

 

Lige vilkår er et emne af væsentlig betydning for EU i almindelighed, og for Europa-Parlamentet i særdeleshed. I denne sammenhæng er det værd at minde om Det Europæiske Råds (artikel 50) retningslinjer af 23. marts 2018, der bekræftede, at Det Europæiske Råd var klart til at arbejde "hen imod en afbalanceret, ambitiøs og vidtrækkende frihandelsaftale (FTA), for så vidt der er tilstrækkelige garantier for lige vilkår", og at "de fremtidige forbindelser kun [vil] fungere på en gensidigt tilfredsstillende måde, hvis de omfatter solide garantier, der sikrer lige vilkår".

 

Tilsvarende erklærede Europa-Parlamentet i sin beslutning af 18. september 2019[51], at forhandlingerne om fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige ville kræve solide garantier og bestemmelser, der sikrer lige vilkår, med henblik på at sikre EU's indre marked og undgå, at EU's virksomheder stilles ringere i konkurrencen, og at enhver frihandelsaftale, som ikke overholder sådanne beskyttelsesniveauer, ikke vil blive ratificeret af Europa-Parlamentet.

 

 

 

Ordførerens holdning

 

Det Forenede Kongeriges udtræden bliver et beklageligt øjeblik for Den Europæiske Union og for vores integrationsproces, men vi kan kun respektere det britiske folks suveræne afgørelse og sørge for en udtrædelsesaftale, der organiserer adskillelsen på en måde, der gør mindst mulig skade for begge parter.

 

Udtrædelsesaftalen er i overensstemmelse med de generelle principper, som institutionerne, og Europa-Parlamentet især, har fastsat for gennemførelsen af forhandlingerne og indgåelsen af aftalen. Den tjener det grundlæggende mål at sikre en velordnet udtræden og bane vejen for forhandlinger om retfærdige og afbalancerede fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige.

 

I lyset af ovenstående foreslår ordføreren, at AFCO afgiver en positiv henstilling om indgåelsen af udtrædelsesaftalen.


SKRIVELSE FRA UDENRIGSUDVALGET

Antonio Tajani

Formand

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Om: <Titre>Udtalelse om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab</Titre> <DocRef>(2018/0427(NLE))</DocRef>

 

I forbindelse med ovennævnte procedure er Udenrigsudvalget - beklageligvis - blevet anmodet om at afgive en udtalelse til Deres udvalg. På grund af sagens hastende karakter besluttede AFET-koordinatorerne den 4. december 2019 at fremsende udtalelsen i form af en skrivelse og opfordre Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i den betænkning, det vedtager.

Med venlig hilsen

David McAllister

 

FORSLAG

 der henviser til artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union,

 der henviser til sin beslutning af 5. april 2017 om forhandlingerne med Det Forenede Kongerige efter meddelelsen om, at det har til hensigt at træde ud af Den Europæiske Union, og til sine beslutninger af henholdsvis 13. december 2017 og 18. september 2019 om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige,

 der henviser til Det Europæiske Råds (artikel 50) konklusioner fra møderne den 21. marts 2019 (PE 639.609/CPG), den 10. april 2019 (PE 639.538/CPG) og den 17. oktober 2019 (EUCO XT 20018/19),

 der henviser til den reviderede tekst til den politiske erklæring om rammerne for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige som aftalt på forhandlerniveau den 17. oktober 2019 og offentliggjort i EUT C 384 I af 12.11.2019 til erstatning af den, der blev offentliggjort i EUT C 66 I af 19.2.2019,

 

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. september 2019 om afsluttende forberedelser på Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union den 1. november 2019 (PE 639.554/CPG),

 der henviser til forretningsordenens artikel 56,

A. der henviser til, at artikel 184 i udtrædelsesaftalen opfordrer Unionen og Det Forenede Kongerige til at gøre deres yderste for at tage de nødvendige skridt til hurtigt at forhandle de aftaler, der skal regulere deres fremtidige forbindelser;

 

B. der henviser til, at Udenrigsudvalget i henhold til Europa-Parlamentets forretningsorden er ansvarligt for "fremme, gennemførelse og overvågning af Unionens udenrigspolitik for så vidt angår [bl.a.] styrkelse af de politiske forbindelser med tredjelande i form af omfattende samarbejds- og bistandsprogrammer eller internationale aftaler som f.eks. associerings- og partnerskabsaftaler";

 

C. der henviser til, som det fremgår at dets beslutning af 18. september 2019, at Europa-Parlamentet noterer sig, at den politiske erklæring, der fastlægger rammerne for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige, er i overensstemmelse såvel med Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2018 om samme, hvori der opfordres til en associeringsaftale, som med det detaljerede input fra Parlamentets diverse udvalg og afspejler de valg, som der fra Det Forenede Kongeriges side er truffet vedrørende omfanget og dybden af landets fremtidige forbindelser med Den Europæiske Union;

 

D. der henviser til, at udtrædelsesaftalen i artikel 129 omfatter "særlige ordninger vedrørende Unionens optræden udadtil", hvorved navnlig Det Forenede Kongerige i overgangsperioden er bundet af de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået af Unionen; der henviser til, at disse forpligtelser også skaber klarhed og forudsigelighed for interesserede parter, herunder internationale partnere; der henviser til, at Det Forenede Kongerige i overgangsperioden ikke kan blive bundet af nye aftaler på egne vegne på områder, hvor Unionen har enekompetence, medmindre EU har givet tilladelse hertil; der henviser til, at Det Forenede Kongerige i overgangsperioden også skal gennemføre Unionens restriktive foranstaltninger, som allerede er indført eller der er truffet afgørelse om i overgangsperioden, støtte EU's erklæringer og holdninger i tredjelande og internationale organisationer og deltage fra sag til sag i EU's militære operationer og civile missioner, der er oprettet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), dog uden en ledende rolle via en rammeaftale om deltagelse; der henviser til, at en sådan aftale ikke berører Unionens beslutningsautonomi eller Det Forenede Kongeriges suverænitet, og at Det Forenede Kongerige bevarer sin ret til at beslutte, hvordan det vil reagere på en eventuel opfordring eller mulighed for at deltage i operationer eller missioner;

E. der henviser til, at udtrædelsesaftalen i artikel 127, stk. 2, indeholder en bestemmelse om tidlige aftaler om de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige på områderne fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; der henviser til, at denne bestemmelse er et meget vigtigt og positivt element i betragtning af, at dette er et område, hvor EU's og Det Forenede Kongeriges interesser for det meste er sammenfaldende, og hvor sådanne tidlige aftaler vil skabe en stabil ramme for Det Forenede Kongeriges samarbejde med EU om optræden udadtil; der henviser til, at sådanne aftaler ikke desto mindre bør underkastes passende parlamentarisk kontrol som omhandlet i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, herunder gennem øjeblikkelig og fuldstændig underretning af Europa-Parlamentet i alle faser og ved afslutningen af forhandlingerne;

F. der henviser til, at udtrædelsesaftalen i artikel 156, sikrer, at Det Forenede Kongerige indtil den 31. december 2020 bidrager til finansieringen af Det Europæiske Forsvarsagentur, Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier og EU-Satellitcentret samt til omkostningerne i forbindelse med operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik;

1.  Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at henstille, at Parlamentet godkender udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab.


SKRIVELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL

Antonio Tajani

Formand

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

BRUXELLES

Om: <Titre>Udtalelse om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab</Titre> <DocRef>(2018/0427(NLE))</DocRef>

 

I forbindelse med ovennævnte procedure har Udvalget om International Handel besluttet at afgive en udtalelse til Deres udvalg. På mødet den 21. januar 2020 vedtog udvalget at sende sine synspunkter i form af en skrivelse.

På det møde behandlede Udvalget om International Handel spørgsmålet og vedtog at opfordre Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager.

Med venlig hilsen

Bernd Lange

 

FORSLAG

A. der henviser til, at forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges udtræden har været langvarige og vanskelige;

 

B. der henviser til, at begge parters ratificering af aftalen og dens rettidige ikrafttræden er det bedst mulige scenarie for så vidt angår kontinuitet i de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige;

 

C. der henviser til, at det i de seneste år er blevet rigeligt påvist af forskellige statslige og private enheder, at konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en forhandlet udtrædelsesaftale vil være alvorlige, både hvad angår forstyrrelser af handelsmæssige og de økonomiske forbindelser og mere end dette i andre sektorer;

 

D. der henviser til, at det er Udvalget om International Handels opfattelse, at denne aftale ganske vist er et formelt skridt i retning af, at Det Forenede Kongeriges udtræden bliver velordnet, men at begge parter bør koncentrere sig meget mere om forhandlingerne om de fremtidige økonomiske og handelsmæssige forbindelser for at opnå det bedst mulige langsigtede resultat;

 

E. der henviser til, at i henhold til den ændrede protokol om Irland/Nordirland vil Det Forenede Kongerige, der så er et tredjeland, have til opgave at gennemføre dele af EU-toldkodeksen, og at spørgsmålet om korrekt gennemførelse og håndhævelse derfor vil kunne opstå;

 

F. der henviser til, at begrebet varer, for hvilke der er "en risiko for, at de efterfølgende indføres i Unionen", som anvendes i artikel 5 i protokollen om Irland/Nordirland, er uklart og afhænger af senere afgørelser fra det blandede udvalg, der er undtaget fra enhver formel kontrol fra Europa-Parlamentets side, og som først vil blive truffet i slutningen af overgangsperioden;

 

1. Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at henstille, at Parlamentet godkender forslaget til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab.

 

2. Udvalget om International Handel opfordrer Kommissionen til at foretage forskellige former for effektiv kontrol i forbindelse med tilsynet med de britiske myndigheders gennemførelse af EU-toldkodeksen. Derudover anmoder Udvalget om International Handel om at blive holdt fuldt underrettet om anvendelsen af artikel 5 i protokollen om Irland/Nordirland og om eventuelle efterfølgende forslag til afgørelse, der træffes af det blandede udvalg inden for rammerne af denne bestemmelse.


SKRIVELSE FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER

Antonio Tajani

Formand

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

BRUXELLES

 

 

Om: <Titre>Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab </Titre><DocRef>(2018/0427(NLE))</DocRef>

 

 

 

 

I forbindelse med ovennævnte procedure har Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender besluttet at afgive en udtalelse til Deres udvalg. På sit møde den 3. september 2019 vedtog udvalget at sende sin udtalelse i form af en skrivelse.

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter behandlede spørgsmålet på mødet den 22. januar 2020. På samme møde vedtog udvalget at opfordre Udvalget for Konstitutionelle Anliggender, som korresponderende udvalg, til at optage nedenstående forslag i det udkast til henstilling, det vedtager.

Med venlig hilsen

Lucia Ďuriš Nicholsonová

FORSLAG

A. der henviser til, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands ("Det Forenede Kongerige") udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab ("udtræden") vil påvirke millioner af borgere – både UK-statsborgere, der bor, rejser eller arbejder i Unionen, og unionsborgere, der bor, rejser eller arbejder i Det Forenede Kongerige, såvel som andre borgere end unionsborgere og UK-statsborgere; der henviser til, at det er nødvendigt at sikre gensidig beskyttelse af unionsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres respektive familiemedlemmer, når de inden en dato, der er fastsat i aftalen af 19. oktober 2019 om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab ("aftalen"), har udøvet deres rettigheder i tilknytning til den frie bevægelighed for personer; der henviser til, at alle borgeres rettigheder, herunder dem, der følger af perioder med indbetaling af bidrag til social sikring, skal beskyttes til fulde;

B. der henviser til, at det er af afgørende betydning, at gældende EU-ret beskyttes i sin helhed og navnlig for så vidt angår beskæftigelse og sociale anliggender i forbindelse med overgangsordninger og i fremtidige aftaler mellem Unionen og Det Forenede Kongerige;

C. der henviser til, at det er af altafgørende betydning at sikre den frie bevægelighed for arbejdstagere, herunder mobile arbejdstagere, grænsegængere, arbejdstagere i grænseområder og udstationerede arbejdstagere, og gør i denne henseende opmærksom på den særlige situation, som sådanne arbejdstagere, der arbejder i lande, der grænser op til Det Forenede Kongerige, befinder sig i;

D. der henviser til, at EMPL-udvalget mere specifikt har behandlet aftalens artikel 24-39 og bilag 1 dertil samt teksten til den politiske erklæring af 17. oktober 2019, der fastlægger rammen for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige ("den politiske erklæring"), særlig dens punkt 17 og 77;

1. glæder sig over, at aftalen har til formål at sikre en velordnet udtræden og minimere forstyrrelser mest muligt;

2. glæder sig over, at rettighederne for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende er sikret i aftalens kapitel 2 (artikel 24, 25 og 26);

3. glæder sig over de detaljerede bestemmelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som de fremgår af aftalens kapitel 3 (artikel 27, 28 og 29);

4. glæder sig over de detaljerede bestemmelser om koordinering af de sociale sikringsordninger i aftalens afsnit III (artikel 30-36), som beskytter de rettigheder, der følger af perioder med indbetaling af bidrag til social sikring;

5. glæder sig over, at det i aftalens artikel 135 fastsættes, at Det Forenede Kongerige skal bidrage til og deltage i gennemførelsen af Unionens budget for årene 2019 og 2020, og fremhæver, at dette er vigtigt for den nuværende ESF, FEAD, og EGF samt det nuværende EaSI og de ordninger, der skal erstatte dem;

6. glæder sig over, at de EU-programmer og -aktiviteter, som der er givet tilsagn om i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 eller tidligere finansielle overslag, i overensstemmelse med aftalens artikel 137 skal gennemføres i 2019 og 2020 på grundlag af gældende EU-ret for Det Forenede Kongeriges vedkommende.

7. glæder sig over Det Forenede Kongeriges hensigt om at deltage i og medfinansiere EU-programmer – på de betingelser, der er fastsat i de dertil svarende EU-instrumenter – på områder som videnskab og innovation, ungdom, kultur og uddannelse som led i de fremtidige forbindelser mellem Unionen og Det Forenede Kongerige som anført i den politiske erklæring; er bekymret over det britiske parlaments nylige afstemning og bemærkningerne fra den britiske undervisningsminister, der sætter spørgsmålstegn ved Det Forenede Kongeriges fremtidige deltagelse i Erasmusprogrammet; understreger, at ansøgere fra både Unionen og Det Forenede Kongerige vil få behov for i tilstrækkelig god tid på forhånd at blive underrettet om betingelserne og fristerne for sådanne programmer efter overgangsperioden;

8. glæder sig også over, at Det Forenede Kongerige, jf. aftalens artikel 140, over for Unionen hæfter for sin andel af de budgetforpligtelser i Unionens budget og Unionens decentrale agenturers budgetter, som pr. 31. december 2020 er uindfriet, og for Det Forenede Kongeriges andel af de forpligtelser, der indgås i 2021 vedrørende fremførsel af forpligtelsesbevillinger fra budgettet for 2020;

9. noterer sig, at punkt 3 i bilag 4 til aftalen, som omhandlede sociale og arbejdsmæssige standarder i forbindelse med bagstopperordningen, er udgået; glæder sig over den nye løsning, der er fundet på problematikken omkring Irland/Nordirland, ifølge hvilken området Nordirland skal være en juridisk del af Det Forenede Kongeriges toldområde, men reelt set forbliver i Unionens toldområde, idet Unionens toldtariffer og toldregler finder anvendelse der;

10. beklager imidlertid, at der ikke er nogen henvisning til sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i aftalen, og at punkt 34 og tillæg 4 ikke er medtaget i det reviderede lovforslag om udtrædelsesaftalen, idet disse bestemmelser gav yderligere proceduremæssig beskyttelse af arbejdstagerrettigheder, der på nuværende tidspunkt er en del af EU-retten, i overgangsperioden eller gennemførelsesperioden; er også bekymret over, at der ud over fjernelsen af enhver udtrykkelig nævnelse af arbejdstagerrettigheder nu er en reel mulighed for, at eksisterende arbejdstagerrettigheder, der følger af EU-retten, i Det Forenede Kongerige ikke vil blive beskyttet mod ændring, ophævelse eller tilbagekaldelse i national ret, når overgangs- eller gennemførelsesperioden er udløbet, idet det er blevet bemærket, at det er den britiske regerings erklærede hensigt at lovgive særskilt for at beskytte og forbedre arbejdstagernes rettigheder i et nyt lovforslag om beskæftigelse; understreger, at det beskyttelsesniveau, der på nuværende tidspunkt er fastsat ved love, forskrifter eller praksisser, ikke må blive bragt længere ned end til det niveau, der er fastsat ved de fælles standarder, der gælder i Unionen og Det Forenede Kongerige ved overgangsperiodens udløb på området arbejdstagerbeskyttelse og social beskyttelse og hvad angår grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, retfærdige arbejdsvilkår og beskæftigelsesstandarder, ret til information og høring i virksomheden og omstrukturering; er i denne forbindelse bekymret over, at Det Forenede Kongerige på nuværende tidspunkt foretager sig meget lidt eller slet intet for at gennemføre den seneste EU-lovgivning på området sociale og beskæftigelsesmæssige anliggender, f.eks. ændringen af udstationeringsdirektivet, direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union;

11. beklager navnlig, at de fleste bestemmelser vedrørende lige vilkår i det tidligere bilag 4 til protokollen om Irland/Nordirland ikke vil finde anvendelse på Nordirland i henhold til aftalen, hvilket skaber en potentiel risiko for EU's indre marked og økonomien på hele øen;

12.  beklager endvidere indførelsen af nyt underafsnit 1 til punkt 26 i det reviderede lovforslag til udtrædelsesaftalen, som giver Det Forenede Kongeriges regering mulighed for at specificere omstændigheder, hvorunder visse lavere domstole og retter kan fravige EU-Domstolens afgørelser efter overgangsperioden, hvilket kan føre til, at lavere domstole ikke længere er bundet af EU-Domstolens retspraksis vedrørende arbejdstagerrettigheder, der følger af EU-retten;

13. glæder sig over, at Unionen og Det Forenede Kongerige er fast besluttede på at indgå en fremtidig frihandelsaftale, jf. aftalens artikel 184;

14. glæder sig over etableringen af en dialog mellem Europa-Parlamentet og Det Forenede Kongeriges parlament, så de to lovgivende forsamlinger kan udveksle synspunkter og ekspertise om spørgsmål vedrørende de fremtidige forbindelser; er af den opfattelse, at dialogen i civilsamfundet i overensstemmelse med den politiske erklæring også bør fremmes og navnlig bør omfatte ungdomsorganisationer og arbejdstagersammenslutninger, der repræsenterer unionsborgere, der arbejder i Det Forenede Kongerige, og UK-statsborgere, der arbejder i Unionen;

15. understreger, at enhver aftale om de fremtidige forbindelser er nødt til at sikre, at Det Forenede Kongerige fuldt ud respekterer Unionens sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder for at sikre lige vilkår for en åben og fair konkurrence, jf. nummer XIV, punkt 77, i den politiske erklæring;

16. glæder sig derfor over, at punkt 77 i den politiske erklæring omfatter de centrale elementer i bilag 4 til den tidligere udgave af aftalen, men er bekymret over, at den politiske erklæring er en simpel hensigtserklæring i modsætning til bilag 4, der var juridisk bindende, fordi det var bilag til en protokol til den tidligere aftale;

17. understreger og minder i denne forbindelse om, at de tre principper for en fremtidig frihandelsaftale mellem Unionen og Det Forenede Kongerige, dvs. ingen kvoter, ingen told og ingen dumping, også med hensyn til sociale og beskæftigelsesmæssige standarder skal være udelelige, og opfordrer indtrængende Unionens forhandler til at være særlig årvågen i denne henseende både under og i alle faser af forhandlingerne om de fremtidige forbindelser mellem Unionen og Det Forenede Kongerige;

18. beklager dybt den britiske regerings indførelse af det nye punkt 33 i det reviderede lovforslag om udtrædelsesaftalen, som udtrykkeligt forbyder enhver forlængelse af overgangsperioden efter 2020; advarer kraftigt mod, at denne bestemmelse kan resultere i et scenarie uden en aftale med katastrofale følger for mennesker og virksomheder i både Unionen og Det Forenede Kongerige, eftersom tidsrammen til at forhandle en samlet aftale på plads om de fremtidige forbindelser mellem Unionen og Det Forenede Kongerige er for kort; opfordrer indtrængende Det Forenede Kongeriges regering og det britiske parlament til at genoverveje deres holdning; understreger, at enhver aftale om de fremtidige forbindelser mellem Unionen og Det Forenede Kongerige skal indeholde bestemmelser om lige vilkår med hensyn til sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder; opfordrer indtrængende Det Forenede Kongeriges regering til at gennemføre et nyt lovforslag om beskæftigelse inden overgangsperiodens udløb for at undgå eventuelle smuthuller, hvor arbejdstagernes rettigheder hverken er beskyttede af den eksisterende EU-lovgivning eller af Det Forenede Kongeriges lovforslag om beskæftigelse; påpeger, at sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i lovforslaget om beskæftigelse ikke bør være statiske, men direkte følge eventuelle forbedringer af sociale standarder og arbejdsstandarder i Den Europæiske Union for at sikre lige konkurrencevilkår mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige;

EMPL opfordrer således Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som korresponderende udvalg, til at tage dets holdning som fremsat ovenfor i betragtning og til at henstille, at Parlamentet godkender udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab.


SKRIVELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED

Antonio Tajani

Formand

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

BRUXELLES

Om: <Titre>Udtalelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab</Titre> <DocRef>(2018/0427(NLE))</DocRef>

 

 

I forbindelse med ovennævnte procedure har Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed fået til opgave at afgive en udtalelse til Deres udvalg. På mødet den 6. november 2019 vedtog udvalget at sende sine synspunkter i form af en skrivelse.

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed behandlede spørgsmålet på sit møde den 21. januar 2020. På det møde vedtog udvalget at opfordre Udvalget for Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage nedenstående forslag i det beslutningsforslag, det vedtager.

Med venlig hilsen

Pascal Canfin

 

FORSLAG

mener, at Brexit er en sag med markante og langvarige følger for både Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige. Folkesundhed, fødevaresikkerhed og miljøspørgsmål har været centrale emner i forhandlingerne og i den offentlige debat omkring Det Forenede Kongeriges udtræden. I betragtning af bekymringerne over disse forhold har ENVI fulgt forhandlingerne nøje;

 

glæder sig over, at det underliggende formål med den ændrede udtrædelsesaftale er at fortsætte med at bidrage til at bevare freden på øen Irland og bevare og sikre Langfredagsaftalen, navnlig ved at undgå en hård grænse og beskytte hele øens økonomi. Aftalen sikrer også, at øen Irland betragtes som en samlet miljøenhed, og at miljøstandarder opretholdes på begge sider af den usynlige grænse. Set ud fra ENVI's perspektiv er dette særligt nødvendigt, eftersom miljø og sundhed er blandt de områder, der er omfattet af nord-syd-samarbejdet i henhold til Langfredagsaftalen;

 

påskønner den enhed, som EU har udvist hele vejen under forhandlingerne, og dets bestræbelser på at undgå skadelige konsekvenser af en udtræden uden en aftale; glæder sig over, at man er nået frem til en aftale, men bemærker, at den nuværende aftale ikke giver nogen garanti for den ordning, der skal gælde for de fremtidige forbindelser mellem Det Forenede Kongerige – med undtagelse af Nordirland – og EU27 efter overgangsperiodens udløb den 31. december 2020. Der er ganske vist mulighed for at forlænge overgangsperioden, men den britiske regering skal anmode om dette senest i juni 2020;

 

gør opmærksom på, at fjernelsen af bagstopperordningen for hele Det Forenede Kongerige har til følge, at de relevante bindende miljøbestemmelser også er fjernet; gør især opmærksom på, at klausulerne om ikke-forringelse af miljøbeskyttelsesniveauet ikke længere finder anvendelse. EU's mangeårige miljøprincipper såsom forsigtighedsprincippet og princippet om, at forureneren betaler, er ikke længere at finde i den reviderede protokol;

 

bagstopperordningen for hele Det Forenede Kongerige indebar også, at Unionen og Det Forenede Kongerige skulle træffe de nødvendige foranstaltninger for at opfylde deres respektive forpligtelser til at afhjælpe klimaændringer i henhold til internationale aftaler, herunder dem, der gennemfører De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, f.eks. Parisaftalen fra 2015. Henvisningen til Parisaftalen er nu ikke til stede i den reviderede protokol, selv om den er medtaget i den politiske erklæring;

 

dertil kommer, at det i den oprindelige protokol var fastsat, at Det Forenede Kongerige skulle gennemføre et system til CO2-prissætning med mindst samme effektivitet og omfang som EU's emissionshandelssystem, og at den oprindelige protokol indeholdt en bestemmelse med krav om, at Det Forenede Kongerige skulle indføre et gennemsigtigt system til effektiv national overvågning og rapportering af, tilsyn med og håndhævelse af dets forpligtelser, og at disse funktioner skulle ligge hos et uafhængigt organ med tilstrækkelige ressourcer. Disse bestemmelser er nu også blevet fjernet;

 

gør også opmærksom på, at i den første udgave af protokollen ville et blandet udvalg bestående af repræsentanter for EU og Det Forenede Kongerige og med ansvar for gennemførelsen af aftalen have fået beføjelse til at vedtage afgørelser og dermed fastlægge minimumsforpligtelser til nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, det maksimale svovlindhold i skibsbrændstoffer og de bedste tilgængelige teknikker, herunder emissionsgrænseværdier, for så vidt angår industrielle emissioner. I tilfælde af tvister vedrørende fortolkningen og anvendelsen af miljøbestemmelserne kunne en sådan sag være blevet forelagt det blandede udvalg. Disse bestemmelser finder ikke længere anvendelse;

 

bemærker derudover, at afsnittet om lige vilkår med det formål at undgå illoyal konkurrence nu i den reviderede politiske erklæring indeholder et stærkere sprog for så vidt angår opretholdelse af de fælles høje standarder, der finder anvendelse i EU og Det Forenede Kongerige ved overgangsperiodens udløb, og derefter opretholdelse af bl.a. miljøstandarderne på et højt niveau. EU og Det Forenede Kongerige vil være nødt til at sikre, at disse høje standarder opretholdes fremover, på grund af den politiske erklærings ikkebindende karakter og muligheden for, at Det Forenede Kongerige kan vælge at indgå fremtidige handelsaftaler med tredjelande med lavere standarder; bemærker også, at ratificeringen af en eventuel fremtidig frihandelsaftale med Det Forenede Kongerige vil kræve stærke bestemmelser om lige vilkår, som vil blive gransket nøje af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed;

 

anbefaler på det kraftigste, at EU og Det Forenede Kongerige sigter mod at samarbejde så tæt som muligt på det klimapolitiske område, hvilket ideelt set betyder, at Det Forenede Kongerige også fremover bør deltage i alle politiske instrumenter på dette område;

 

opfordrer navnlig til, at der træffes målrettede foranstaltninger for at sikre fortsat og hurtig adgang til sikker medicin og medicinsk udstyr til patienter, herunder en sikker og konstant forsyning af radioisotoper. For at sikre patientsikkerheden bør EU og Det Forenede Kongerige arbejde hen imod gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for at sikre mobilitet for sundhedspersonale.

 

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed finder det af største betydning, at dets synspunkter og bekymringer tages behørigt til efterretning og adresseres, og opfordrer derfor Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til synspunkterne som beskrevet ovenfor.

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at henstille, at Parlamentet godkender udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab.


SKRIVELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE

Antonio Tajani

Formand

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

PHS 08B043

BRUXELLES

Om: <Titre>Udtalelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab</Titre> <DocRef>(2018/0427(NLE))</DocRef>

 

 

I forbindelse med ovennævnte procedure har Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse fået til opgave at afgive en udtalelse til Deres udvalg i form af en skrivelse.

 

 

Udvalget om Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse behandlede spørgsmålet på mødet den 4. december 2019. På det møde[52] vedtog udvalget at opfordre Udvalget for Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage nedenstående forslag i det beslutningsforslag, det vedtager.

Med venlig hilsen

Petra De Sutter MD, PhD
Formand

 

FORSLAG

Det indre marked

1. minder om, at den frie bevægelighed for varer inden for det indre marked er sikret ved toldunionen og reglerne om harmonisering og gensidig anerkendelse af produkter samt ved Den Europæiske Unions Domstols retspraksis. Markedsovervågning og solide produktstandarder er derfor en væsentlig og uerstattelig del af ethvert fremtidigt forhold til Det Forenede Kongerige for at sikre lige vilkår for EU's virksomheder og passende beskyttelse af EU's forbrugere;

2. insisterer på, at de operationelle procedurer, der skal vedtages under overgangsordningen, skal sigte på at bevare reglerne for Unionens indre marked for varer og toldunionen. Det er derfor af største betydning at sikre, at varerne overholder reglerne for det indre marked;

3. fremhæver med tilfredshed, at aftalen generelt sikrer, at de grundlæggende principper om fri bevægelighed for tjenesteydelser, etablering og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer fortsat finder anvendelse i overgangsperioden for at undgå forstyrrelser i det indre markeds funktion;

4. minder i denne forbindelse navnlig om, at selvstændige erhvervsdrivende i henhold til aftalens artikel 25 bortset fra visse begrænsninger har de rettigheder, der er sikret ved traktaten, for så vidt angår etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser. Retten til at udøve et erhverv er sikret i aftalens artikel 27, idet en anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der er sket inden overgangsperiodens udløb i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer eller direktivet vedrørende adgang til udøvelse af advokaterhvervet, vil bevare sin virkning. For at lette gennemførelsen af disse bestemmelser i praksis er der i aftalens artikel 29 fastsat bestemmelser om administrativt samarbejde om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer;

5. glæder sig over, at aftalen tydeliggør de gældende regler for offentlige udbudsprocedurer, der er iværksat inden overgangsperiodens udløb og ikke er afsluttet inden for overgangsperioden, herunder med hensyn til retsmidler;

Forbrugerpolitik

6. fremhæver, at forbrugerrettigheder med hjemmel i EU-retten og andre relevante EU-regler finder fuld anvendelse i overgangsperioden, og understreger, at selv om situationen ikke bør ændre sig for forbrugere og erhvervsdrivende, som bør have samme rettigheder og forpligtelser i overgangsperioden, er det vigtigt, at forbrugerne informeres tilstrækkeligt, hvis de køber noget i Det Forenede Kongerige eller fra en britisk forhandler;

Told

7. mener, at der som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af toldunionen nok kan forventes nervøsitet i handelen og i virksomhedernes leverandørkæder; mener, at alvorlige forstyrrelser i varestrømmene bør undgås; henviser til, at det arbejde med forberedelserne, der er blevet gjort af EU27-medlemsstaterne med støtte fra Europa-Kommissionen, bør vurderes grundigt, intensiveres og om nødvendigt tilføres ressourcer, for at forberedelsesarbejdet kan blive en prioritet i brexitprocessen;

8. hilser de bestemmelser, der har til formål at lette bevægelsen gennem Det Forenede Kongerige af varer i transit mellem to punkter inden for toldunionen, velkomne som et skridt fremad;

Protokol om Irland/Nordirland

9. bemærker, at der fortsat hersker stor usikkerhed med hensyn til de konkrete ordninger, der skal understøtte, at aftalen om at holde Nordirland inden for toldunionens bestemmelser (og inden for det indre markeds regler) for varer og landbrugsprodukter fungerer. De fleste af disse ordninger vil skulle fastlægges af et blandet udvalg. Det er nødvendigt at bestræbe sig til det yderste for at sikre, at de procedurer og kontroller, som iværksættes af det blandede udvalg, gør det muligt blandt de varer, der indføres fra Storbritannien til Nordirland, rent faktisk at finde frem til de varer, for hvilke "der er en risiko for, at de efterfølgende indføres i Unionen". En korrekt identifikation af de varer, der tilhører denne kategori, er så vigtig, fordi de vil blive pålagt EU-told, -punktafgifter eller -moms, og fordi de skal overholde reglerne for det indre marked;

10. fastholder, at hvis Det Forenede Kongerige får overdraget opkrævningen af egne indtægter under Unionens budget, som vil skulle betales tilbage til Unionen, vil det være en naturlig foranstaltning til beskyttelse af Unionens finansielle interesser, at der indføres en passende mekanisme til overvågning af, at proceduren for sporing af varer, for hvilke "der er en risiko for, at de efterfølgende indføres i Unionen", gennemføres korrekt. Ordningerne er nødt til at sikre, at kontrollen med landbrugsprodukter og fødevarer – f.eks. plantebeskyttelseskontrollen – ikke er mindre robust, end den er ved et hvilket som helst grænseovergangssted i en EU-medlemsstat. Tilsvarende må der for så vidt angår overholdelse af reglerne og bestemmelserne for det indre marked ikke være nogen som helst plads til smuthuller. Der må ikke være mulighed for, at handelsaktører opnår fordele ved at omdirigere aktiviteter til steder, hvor almindelige forskriftsmæssige forpligtelser vil kunne undgås.

11. understreger, at Europa-Parlamentet bør sikres en passende kontrol af sammenhængen i og tilpasningen af de ordninger, som det blandede udvalg udarbejder, samt af effektiviteten af de løsninger, der indføres.

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer således Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at henstille, at Parlamentet godkender udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2018/0427/NLE).


SKRIVELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET

Antonio Tajani

Formand

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

BRUXELLES

 


Om: <Titre>Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2018/0427(NLE))</Titre>

 

Kære Antonio Tajani

 

I overensstemmelse med Formandskonferencens indstilling af 7. februar 2019 besluttede Transport- og Turismeudvalget at anmode om anvendelse af artikel 56, stk. 1, med henblik på afgivelse af en udtalelse til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i form af denne skrivelse.

 

Transport- og Turismeudvalget ønsker at fremsætte følgende bemærkninger:

1. minder om transportsektorens vigtighed for vækst og beskæftigelse; understreger, at Det Blandede Udvalg, som blev nedsat i henhold til udtrædelsesaftalen, skal tilgodese det ubetingede krav om gensidighed i adgangen til hinandens transportmarkeder, især inden for luftfart samt jernbane-, vej- og søtransport, og sikre fuld respekt for EU's passagerrettigheder og den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser;

2. understreger nødvendigheden af at indgå aftaler for at sikre kontinuiteten i transporttjenesterne mellem EU og Det Forenede Kongerige;

3. fremhæver behovet for at sikre løbende finansiering af infrastrukturprojekter, som er aftalt i fællesskab, navnlig inden for rammerne af TEN-T, CEF og SES, samt fælles teknologiinitiativer såsom Clean Sky I og II; finder det afgørende, at Det Forenede Kongerige opfylder sine finansielle tilsagn og forpligtelser fuldt ud, også selv om disse forpligtelser skulle række ud over varigheden af dets EU-medlemskab.

I betragtning af ovennævnte bemærkninger anbefaler Transport- og Turismeudvalget, at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender godkender ratificeringen af aftalen om Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.

 

Med venlig hilsen

((sign.)) [Karima Delli]

 

 

 

 

Kopi:  D. Sassoli, formand

A. Tajani, formand for Udvalgsformandskonferencen

Lovgivningsmæssig Koordinering


SKRIVELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER

Antonio Tajani

Formand

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

BRUXELLES

Om: <Titre>Udtalelse om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab</Titre> <DocRef>(COM(2019/0194); COM(2018/0841); COM(2018/0834); COM(2018/0833) – C9‑0148/2019 – 2018/0427(NLE))</DocRef>

 

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter behandlede spørgsmålet på mødet den 22. januar 2020. På det møde[53] vedtog udvalget enstemmigt at opfordre Udvalget for Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage nedenstående forslag i den henstilling, det vedtager.

Med venlig hilsen

(sign.) Norbert Lins

 

FORSLAG

AGRI ønsker at fremhæve følgende væsentlige punkter vedrørende konsekvenserne for EU's landbrug af brexit og de løsninger, der er foreslået i udtrædelsesaftalen og den politiske erklæring.

1. Hvad angår landbrugspolitikken som sådan synes Det Forenede Kongeriges udtræden ikke at skabe uoverstigelige problemer, da det er relativt nemt at standse anvendelsen af den fælles landbrugspolitiks mekanismer og betalinger til Det Forenede Kongerige. Det, at udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen, vil falde sammen med afslutningen af den nuværende flerårige finansielle ramme (2014-2020), vil gøre tingene nemmere i denne henseende.

2. Vi vil dog gerne påpege, at en eventuel forlængelse af overgangsperioden vil være nødt til at blive ledsaget af passende finansieringsbestemmelser og regnskaber, der er korrekt afviklede ved udgangen af denne periode, jf. aftalens artikel 132, uanset at Det Forenede Kongerige anses som et tredjeland under den flerårige finansielle ramme fra 2021.

3. Den fortsatte beskyttelse i Det Forenede Kongerige af de mange (mere end 3000) geografiske betegnelser, der gælder for landbrugsprodukter, fødevarer og drikkevarer med oprindelse i EU, har været en alvorlig kilde til bekymring for AGRI under forhandlingerne om aftalen. Hvad det angår glæder udvalget sig over, at den nuværende tekst sikrer beskyttelse af EU's geografiske betegnelser i Nordirland og beskyttelse af EU's geografiske betegnelser, der er godkendt inden overgangsperiodens udløb, i andre dele af Det Forenede Kongerige.

4. Vi vil gerne understrege betydningen af at bevare denne beskyttelse i de ordninger, der regulerer de fremtidige forbindelser. Derudover bør disse ordninger ikke blot omfatte alle EU's eksisterende geografiske betegnelser, men bør efter vores mening også omfatte bilaterale samarbejdsmekanismer, hvis formål er Det Forenede Kongeriges og EU-27's gensidige anerkendelse af nye geografiske betegnelser, der godkendes efter overgangsperiodens udløb, og, hvis det er relevant, i tilfælde af at protokollen om Irland/Nordirland ophører med at finde anvendelse i henhold til dens artikel 18.

5. Vi er endog særdeles klar over, at spørgsmålet om Irland og Nordirland har konsekvenser, der rækker langt ud over landbrugssektoren. I betragtning af betydningen af toldmæssige og ikketoldmæssige hindringer inden for landbruget, af de irske og nordirske landbrugsmarkeders stærkt integrerede og indbyrdes afhængige karakter og af den konstante transport over grænserne af levende dyr, færdige produkter og produkter, der kræver yderligere forarbejdning, er gnidningsløs håndtering af dette spørgsmål særlig vigtig for denne sektor. Hvad det angår bifalder AGRI bevaring af status quo, den nuværende usynlige grænse og nord-syd-samarbejdet på øen Irland som fastsat i Langfredagsaftalen, forudsat at det demokratiske samtykke som omhandlet i artikel 18 i protokollen om Irland/Nordirland bliver givet.

6. Samtidig vil vi gerne understrege, at det er absolut nødvendigt at sikre en korrekt gennemførelse af protokollen ikke kun for at bevare ovennævnte status quo, men også for at forhindre, at der opstår smuthuller i EU's told- og ikketoldmæssige beskyttelse. Det Blandede Udvalgs arbejde med at færdiggøre ordninger i henhold til protokollen vil være af altafgørende betydning i denne sammenhæng. Disse to mål bør også afspejles og håndhæves gennem ordninger om de fremtidige forbindelser i tilfælde af, at protokollen ophører med at finde anvendelse i henhold til dens artikel 18.

7. De vigtigste landbrugsmæssige spørgsmål, som brexit giver anledning til, vedrører handel. Landbrugsprodukter og landbrugsfødevarer er de produkter, der har den højeste grad af toldmæssig og ikketoldmæssig beskyttelse i EU, ligesom i de fleste lande i verden, og ligesom det sandsynligvis vil blive tilfældet i Det Forenede Kongerige. Sektoren står derfor til at komme til at lide mest under Det Forenede Kongeriges udtræden af toldunionen og det indre marked ved overgangsperiodens ophør, især eftersom de handelsmængder, der bliver berørt, er betydelige: på grundlag af de nuværende handelsstrømme vil Det Forenede Kongerige kunne blive EU-27's vigtigste partner i handelen med landbrugsfødevarer inden for både eksport og import efter brexit.

8. Derfor vil vi gerne påpege, at hvis aftalen træder i kraft, vil det være yderst vigtigt at udnytte overgangsperioden til at forhandle omfattende ordninger, der skaber et frihandelsområde som omhandlet i den politiske erklæring. Hvis dette ikke lykkes, vil landbrugssektoren komme til at stå over for et reelt gyserscenarie hvad angår bilateral handel, hvor samhandelen mellem Det Forenede Kongerige og EU-27 vil foregå i henhold til Verdenshandelsorganisationens regler, uden nogen præferenceadgang til hinandens markeder, og hvor man muligvis også vil begynde at gå i hver sin retning hvad angår de respektive reguleringsmæssige rammer. Vi vil kraftigt understrege, at set fra AGRI's perspektiv bør man gøre alt for at undgå et sådant scenarie. Skulle dette vise sig ikke at være muligt, opfordrer AGRI indtrængende Kommissionen til at stille tilstrækkelige midler til rådighed til at afbøde virkningerne for landbrugerne og landbrugsfødevareindustrien i tilfælde af et gyserscenarie ved overgangsperiodens udløb, ligesom det er planlagt i tilfælde af manglende ratificering af udtrædelsesaftalen.

9. Den nye nationale landbrugspolitik, som Det Forenede Kongerige vil indføre efter sin udtræden af EU, og de nye handelsaftaler, som det vil indgå med andre tredjelande, vil også få afgørende indvirkninger på sektoren. Dette ligger imidlertid uden for, hvad denne udtalelse om aftalen kan omfatte.

10. Derfor støtter AGRI kraftigt den udtrædelsesaftale, som EU's og Det Forenede Kongeriges forhandlere er nået til enighed om, og som er forelagt Parlamentet til godkendelse, og håber, at dens ikrafttræden og korrekte gennemførelse åbner mulighed for ordninger for de fremtidige forbindelser, der så vidt muligt vil beskytte EU's landbrugsinteresser.


SKRIVELSE FRA RETSUDVALGET

Antonio Tajani

Formand

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

BRUXELLES

Om: <Titre>Udtalelse om retlige aspekter af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab</Titre> <DocRef>(2018/0427(NLE))</DocRef>

 

På mødet den 6. november 2019 besluttede koordinatorerne for Retsudvalget at afgive udtalelse i form af en skrivelse i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 56, stk. 1, om aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab[54] ("udtrædelsesaftalen") med fokus på udvalgets beføjelser. I overensstemmelse af Formandskonferencens beslutning af 24. oktober 2019 blev jeg den 6. november 2019 udpeget til ordfører for udtalelsen i min egenskab af formand for udvalget, og udtalelsen har form af en skrivelse.

 

Henstilling

 

På mødet den 16. januar 2020 vedtog Retsudvalget med 17 stemmer for, 1 imod og 2 hverken/eller[55] at henstille til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ikke at godkende udtrædelsesaftalen, så længe det lovforslag om Det Forenede Kongeriges udtrædelsesaftale, der skal sætte udtrædelsesaftalen i kraft, ikke er endeligt vedtaget og underskrevet af alle de relevante instanser i Det Forenede Kongerige, og dets retsvirkninger for den fremtidige gennemførelse af udtrædelsesaftalen ikke er blevet vurderet.

 

Henstillingen fremsættes under Retsudvalgets behørige hensyntagen til bestemmelserne i udtrædelsesaftalen, særlig artikel 4 og 5, del II om borgernes rettigheder, bestemmelserne i del III, afsnit IV, om intellektuel ejendomsret, afsnit VI om det igangværende retlige samarbejde på det civil- og handelsretlige område og deres tætte forbindelse til omstændigheder, der indtræffer inden overgangsperiodens udløb, afsnit X om retslige og administrative procedurer på EU-plan, afsnit XII om privilegier og immuniteter, særlig bestemmelserne om Europa-Parlamentets medlemmers immunitet, og afsnit XIII om andre spørgsmål vedrørende Unionens institutioners, organers, kontorers og agenturers funktionsmåde, del IV om overgangen og del VI om institutionelle og afsluttende bestemmelser, særlig afsnit I om ensartet fortolkning og anvendelse.

 

På vegne af Retsudvalget vil jeg gerne henlede Udvalget for Konstitutionelle Anliggenders opmærksomhed på følgende elementer, der skal betragtes som væsentlige betingelser for godkendelse:

 

1. Selv om en medlemsstats udtræden af Den Europæiske Union er den pågældende medlemsstats suveræne ret, bør den foregå på en så velordnet måde som muligt for ikke negativt at påvirke Den Europæiske Union, dens borgere og processen for europæisk integration på den ene side og for så vidt muligt at begrænse de umiddelbare negative konsekvenser for den udtrædende medlemsstat og dens borgere på den anden side.

 

2. Uden en udtrædelsesaftale vil Det Forenede Kongerige udtræde af Den Europæiske Union den 31. januar 2020, og at det vil ske på en ukontrolleret måde.

 

3. I sin meddelelse af 29. marts 2017 erklærede Det Forenede Kongerige, at det agtede at trække sig ud af Den Europæiske Unions Domstols jurisdiktion. I sin beslutning af 3. oktober 2017 om status i forhandlingerne med Det Forenede Kongerige understregede Parlamentet med hensyn til borgernes rettigheder, at gennemførelsen af forpligtelsen til at sikre, at rettighederne for borgere i EU-27 med bopæl i Det Forenede Kongerige får direkte virkning ved hjælp af indarbejdelsen af udtrædelsesaftalen i Det Forenede Kongeriges lovgivning, bør ske på en måde, der forhindrer, at aftalen kan ændres ensidigt, sætter EU's borgere i stand til at gøre deres rettigheder i henhold til udtrædelsesaftalen direkte gældende over for Det Forenede Kongeriges domstole og offentlige forvaltning og giver aftalen forrang for Det Forenede Kongeriges lovgivning. Desuden understregede Parlamentet, at Domstolen for at sikre sammenhængen i og integriteten af EU's retsorden fortsat skal have enekompetence til at fortolke og håndhæve EU-retten og udtrædelsesaftalen. I denne forbindelse bør det bemærkes, at Det Forenede Kongerige i henhold til betingelserne i udtrædelsesaftalen har accepteret visse bestemmelser vedrørende Domstolens jurisdiktion og fortolkning og anvendelse af EU-retten. Dette er et væsentligt element i udtrædelsesaftalen, og enhver ensidig afvigelse fra dens bestemmelser i denne henseende, navnlig gennem vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelser såsom lovforslaget om udtrædelsesaftalen, må føre til, at Europa-Parlamentet tilbageholder godkendelsen. Det følger heraf, at Parlamentets godkendelse kun kan gives på betingelse af, at den omhyggeligt afbalancerede løsning, der er opnået i udtrædelsesaftalen med hensyn til Domstolens kompetence og dens rolle i fortolkningen og anvendelsen af EU-retten og udtrædelsesaftalen, respekteres af parterne fuldt ud og i god tro.

 

4. Det har afgørende betydning, at rettighederne for EU-27-borgere, der har bopæl i Det Forenede Kongerige, og for britiske statsborgere, der har bopæl i EU, fastholdes, indtil overgangsperiodens endelige udløb og efter denne periode i videst muligt omfang, navnlig for familier og sårbare borgere og navnlig med hensyn til erhvervede rettigheder. Dette har fra begyndelsen af forhandlingerne været Parlamentets vigtigste princip i forhandlingerne og en betingelse for godkendelse og bør fortsat være det.

 

5. Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Den Europæiske Union er af afgørende betydning for Nordirland og dets fremtidige forbindelser med Irland og for at kunne beskytte freden og opretholde Langfredagsaftalen i alle dens dele. I denne forbindelse skal det bemærkes, at gennemførelsen af de ændrede bestemmelser i den reviderede protokol om Irland og Nordirland kan udgøre en udfordring og skal forberedes og overvåges nøje. Et element, der kræver omhyggelig kontrol og overvejelse, vedrører spørgsmålet om jurisdiktion for selskaber, der er etableret og driver virksomhed i Nordirland.

 

6. Lovforslaget om Det Forenede Kongeriges udtrædelsesaftale, der skal sætte udtrædelsesaftalen i kraft, er en retsakt, der henhører under Det Forenede Kongeriges nationale retsorden, og dens retsvirkninger for gennemførelsen af udtrædelsesaftalen er af afgørende betydning for godkendelsen. De bør analyseres nøje, inden der træffes afgørelse om godkendelse, og de bør efterfølgende overvåges nøje af både Det Forenede Kongerige og Den Europæiske Union, hvis aftalen godkendes.

 

7. Den uafhængige tilsynsmyndighed, der i øjeblikket er ved at blive oprettet af Det Forenede Kongerige, vil få kompetence til at modtage EU-27-borgeres klager over potentielle krænkelser af deres rettigheder i henhold til udtrædelsesaftalen. Den vil få kompetence til at iværksætte undersøgelser og anlægge sag. I betragtning af dette organs fremtidige centrale rolle for efterlevelsen af udtrædelsesaftalen og dermed af EU-retten er det yderst vigtigt, at denne myndighed oprettes på en sådan måde, at den kan reagere hurtigt og i fuld uafhængighed på klager fra EU-borgere.

 

8. Udtrædelsesaftalen fastsætter en overgangsperiode frem til udgangen af 2020, som kan forlænges med op til 1 eller 2 år. Ifølge udtrædelsesaftalen har Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer i overgangsperioden de beføjelser, som de er tillagt i henhold til EU-retten, i forhold til Det Forenede Kongerige og fysiske eller juridiske personer, som er bosat eller etableret i Det Forenede Kongerige. Navnlig har Den Europæiske Unions Domstol kompetence som fastsat i traktaterne. Det skal bemærkes, at der bør tages behørigt højde for muligheden af, at overgangsperioden forlænges for at medvirke til, at Det Forenede Kongerige kan udtræde på en velordnet måde gennem fuldførelse af forhandlingerne om de fremtidige forbindelser mellem Det Forenede Kongerige og Den Europæiske Union.

 

Jeg har tiltro til, at ovennævnte vil være et nyttigt bidrag til den betænkning, der udarbejdes af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender.

 

Med venlig hilsen

Lucy Nethsingha


SKRIVELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Antonio Tajani

Formand

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

BRUXELLES

Om: <Titre>Udtalelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab</Titre> <DocRef>(2018/0427(NLE))</DocRef>

Kære formand

Det er mig en glæde at kunne oplyse Dem om, at LIBE-udvalget den 26. februar 2019 i forlængelse af Formandskonferencens afgørelse af 12. februar 2019, som godkendt af Formandskonferencen den 14. februar 2019, besluttede at afgive udtalelse i form af en skrivelse til AFCO-udvalget i henhold til ovennævnte procedure, jf. forretningsordenens artikel 56, stk. 1.

Udvalget vedtog denne udtalelse på sit møde den 13. januar 2020. På samme møde vedtog udvalget at opfordre Udvalget for Konstitutionelle Anliggender til, som korresponderende udvalg, til at optage nedenstående forslag i det beslutningsforslag, det vedtager.

 

Jeg fremsender hermed LIBE-udvalgets udtalelse, der består af to dele, nemlig del A (generelle bemærkninger) og del B (tematiske bemærkninger inden for LIBE's sagsområde). Udtalelsen berører de spørgsmål under LIBE-udvalgets kompetence, som er afgørende for en velordnet og veltilrettelagt udtrædelsesproces, nemlig situationen og rettighederne for borgerne i EU og Det Forenede Kongerige, beskyttelse af personoplysninger, asyl, migration og grænseforvaltning samt sikkerhed, samarbejde om retshåndhævelse og retligt samarbejde i straffesager. Bemærkningerne forholder sig i den forbindelse kun til teksten til udkastet til udtrædelsesaftale, herunder i lyset af udsigten til et fremtidigt samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige.

 

 

Med venlig hilsen

Juan Fernando López Aguilar

FORSLAG

A. Generelle bemærkninger

LIBE-udvalget understreger nødvendigheden af at sikre, at konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU begrænses mest muligt. Dette er særlig vigtigt i forbindelse med de spørgsmål, der hører under LIBE-udvalget, jf. ovenfor, da de berører grundlæggende elementer i borgernes tilværelse. 

LIBE-udvalget betragter udtrædelsesaftalen som en ramme for en velordnet udtræden, der mindsker de negative virkninger af Det Forenede Kongeriges udtræden mest muligt.

Endelig mener vores udvalg, at ethvert fremtidigt internationalt samarbejde mellem EU og UK fortsat bør afspejle parternes fælles respekt for folkeretten, menneskerettighederne og retsstatsprincippet.

 

B. Tematiske bemærkninger

1.  Borgernes rettigheder

I henhold til Europa-Parlamentets beslutning af 14. maj 2018[56] bør det sikres, "at rettighederne for EU-borgere, der opholder sig lovligt i Det Forenede Kongerige, og for britiske statsborgere, der opholder sig lovligt i EU-27, ikke påvirkes af brexit", og vores udvalg konstaterer med tilfredshed, at udtrædelsesaftalen langt hen ad vejen gør dette hovedkrav fra Parlamentet til en realitet. Det er også positivt, at Det Forenede Kongeriges og EU's forpligtelser i denne henseende er baseret på gensidighed.

Det er derfor et afgørende punkt for LIBE-udvalget, at borgernes rettigheder, herunder deres juridiske fortolkning, i henhold til udtrædelsesaftalen vil blive opretholdt i overgangsperioden, hvilket også giver borgerne på begge sider den nødvendige plads og tid til at planlægge deres tilværelse. "Livslang beskyttelse" er også sikret i henhold til aftalens artikel 39, og opretholdelsen af Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) jurisdiktion - også efter udtrædelsen - og den bindende karakter af den retspraksis, der bliver afsagt inden overgangsperiodens udløb, er ligeledes positive elementer i denne henseende. Vores udvalg glæder sig endvidere over, at nuværende familiemedlemmer og fremtidige børn overordnet er dækket af udtrædelsesaftalen, og påskønner i samme forbindelse familiesammenføringsgarantierne, beskyttelsen mod udvisning, garantierne med hensyn til kravene om at bevise retten til ophold og de relevante proceduremæssige rettigheder samt den britiske regerings dermed forbundne garanti for, at den i overgangsperioden og i modsætning til sin seneste praksis ikke vil kræve, at EU-borgere, der ansøger om foreløbig eller tidsubegrænset opholdsret, er i besiddelse af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici.

 

Udtrædelsesaftalen frembyder dog også visse mangler, f.eks. vil visse kategorier af borgere, der i øjeblikket er omfattet af EU-retten som fortolket af EU-Domstolen, ikke være omfattet af aftalens bestemmelser (det gælder f.eks. britiske statsborgere, der vender tilbage til Det Forenede Kongerige med familiemedlemmer fra lande uden for EU, personer med handicap og omsorgspersoner, tredjelandsstatsborgere bosat i Det Forenede Kongerige med stærk juridisk tilknytning til medlemsstaterne, såsom tredjelandsstatsborgere, der er født i EU, anerkendte flygtninge og statsløse personer). Overordnet set sikrer bestemmelserne i udtrædelsesaftalen imidlertid et system, der i det mindste vil give en vis retssikkerhed og forudsigelighed og i vid udstrækning vil beskytte rettighederne for de unionsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige, der har gjort brug af de rettigheder, som er forbundet med den frie bevægelighed og unionsborgerskabet.

LIBE-udvalget er betænkelig ved, at borgere i Nordirland vil have forskellige rettigheder afhængigt af deres nationalitet, og opfordrer indtrængende de britiske myndigheder til at sikre, at rettighederne for borgerne i Nordirland ikke forringes, og til fuldt ud at respektere langfredagsaftalen i alle dens aspekter.

I den nuværende situation vil Det Forenede Kongeriges statsborgere ikke længere have ret til fri bevægelighed fra den medlemsstat, hvor de hidtil har boet, til en anden medlemsstat efter udløbet af overgangsperioden og vil kun kunne ansøge om statsborgerskab i en medlemsstat i henhold til dennes nationale ret eller om status som fastboende udlænding i henhold til EU-retten. Det er udvalgets opfattelse, at den fremtidige internationale aftale bør indeholde en fuldstændig videreførelse af borgernes garanterede rettigheder i henhold til udtrædelsesaftalen for både unionsborgere og Det Forenede Kongeriges statsborgere også efter udløbet af overgangsperioden. Desuden er det vigtigt for LIBE-udvalget, at yderligere konkretisering af borgernes rettigheder - herunder fri bevægelighed for Det Forenede Kongeriges statsborgere i EU baseret på en gensidig tilgang - kommer til at udgøre en hjørnesten og ufravigelig del af en fremtidig international aftale mellem EU og Det Forenede Kongerige. Det er også vigtigt, at EU's 27 medlemsstater præciserer den ramme, der skal anvendes af hver af dem for statsborgere fra Det Forenede Kongerige, der ønsker at opnå status som fastboende. Sådanne foranstaltninger bør være brugervenlige og gennemsigtige for at lette processen samt være gratis.

LIBE-udvalget er desuden betænkelig ved den nuværende ordning for opholdsret for unionsborgere (EU Settlement Scheme), som de britiske myndigheder har indført, og som giver unionsborgere og deres familiemedlemmer mulighed for at ansøge om foreløbig og tidsubegrænset opholdsret i Det Forenede Kongerige. Navnlig bør følgende aspekter adresseres så hurtigt som muligt og senest inden udløbet af overgangsperioden:

i)   De britiske myndigheder bør gennem specifikke foranstaltninger sørge for at få løst de problemer, der opstår i forbindelse med ansøgningens elektroniske karakter (de vanskeligheder, visse kategorier af unionsborgere har med at få adgang til ansøgningen, fejlagtig automatisk tildeling af foreløbig i stedet for tidsubegrænset status, manglende mulighed for at indgive forskellige dokumenter i papirform), samt andre udfordringer med at få adgang til ansøgningen

ii)  Det bør sikres, at den uafhængige tilsynsmyndighed, der skal gennemgå og føre tilsyn med, at systemet fungerer, og reagere hurtigt på klager fra unionsborgere og deres familiemedlemmer, fungerer i fuld uafhængighed

iii)  Det bør sikres, at der træffes foranstaltninger til at nå ud til sårbare borgere og tage hånd om deres situation før og efter ansøgningsfristens udløb samt afbøde konsekvenserne for de unionsborgere, der uden egen skyld ikke får ansøgt om opholdsret inden fristudløb. Kriminalisering, forskelsbehandling, frihedsberøvelse og udvisning af borgere, som normalt ville have ret til ophold, skal undgås.

2.  Databeskyttelse

Med hensyn til databeskyttelse deler LIBE-udvalget udtrædelsesaftalens målsætning om at sikre kontinuiteten i den beskyttelse, der ydes enkeltpersoner i Unionen, hvis personoplysninger vil blive behandlet i Det Forenede Kongerige efter udtrædelsesdatoen. Artikel 70-71 i aftalen fastsætter en ramme, der vil opfylde dette mål i og efter overgangsperioden. Det er derfor af afgørende betydning, at Kommissionen straks begynder at vurdere, om den retlige ramme for databeskyttelse i Det Forenede Kongerige sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

Selv om aftalens bestemmelser klart fastsætter denne forpligtelse til at sikre beskyttelsen af individuelle unionsborger efter brexit, er det nødvendigt, at de praktiske foranstaltninger, der bliver gennemført, fuldt ud overholder dette mål. LIBE-udvalget understreger, at det er nødvendigt at foretage en omhyggelig og dybtgående analyse af lovrammerne for databeskyttelse i Det Forenede Kongerige, så det sikres, at alle de betingelser, der kræves i EU's databeskyttelseslovgivning, navnlig forordning (EU) 2016/679 og 2018/1725 og direktiv (EU) 2016/680 samt EU-Domstolens retspraksis, er opfyldt for at sikre et beskyttelsesniveau, der i det væsentlige svarer til Den Europæiske Unions. LIBE-udvalget anerkender, at Det Forenede Kongerige har gennemført EU's databeskyttelsespakke i sin nationale lovgivning. Dette vil danne grundlag for vurderingen af, om beskyttelsesniveauet er tilstrækkeligt. LIBE-udvalget mener, at der bør lægges særlig vægt på de lovrammer, der gælder i Det Forenede Kongerige for national sikkerhed, retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger og migrationsrelaterede spørgsmål. Det minder om, at masseovervågningsprogrammer som Tempora muligvis ikke lever op til EU's databeskyttelsesregler, og opfordrer kraftigt til, at der tages hensyn til retspraksis på dette område, f.eks. Schrems-sagen[57].

Skulle beskyttelsesniveauet i Det Forenede Kongeriges databeskyttelseslovgivning vurderes ikke at være tilstrækkeligt, bør Den Europæiske Union understrege nødvendigheden af at overholde databeskyttelsesreglerne for internationale overførsler for at sikre den nødvendige kontinuitet i den beskyttelse, der er fastsat i EU's databeskyttelseslovgivning.

LIBE-udvalget opfordrer også medlemsstaternes databeskyttelsesmyndigheder til proaktivt at følge hele udtrædelsesprocessen for at bidrage til en vellykket og velordnet udtræden uden hindringer for de registreredes rettigheder. 

3.  Sikkerhed samt politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager

For så vidt angår retligt samarbejde i straffesager indeholder udtrædelsesaftalen klare og detaljerede ordninger for alle verserende straffesager. Eksistensen af en overgangsperiode, hvor den pågældende lovgivning fortsat vil finde anvendelse, vil gøre det muligt at afslutte disse procedurer i overensstemmelse med retssikkerhedsprincippet - et overordnet princip i strafferetten og strafferetsplejen.

Med hensyn til retshåndhævelse og intern sikkerhed vil Det Forenede Kongerige i henhold til aftalen efter udtrædelsen ikke længere have adgang til nogen EU-informationssystemer, hvoraf det vigtigste er Schengeninformationssystemet, der indeholder oplysninger om både tredjelands- og unionsborgere. Udtrædelsesaftalen indeholder regler for foranstaltninger i overgangsperioden, som vil give Det Forenede Kongerige mulighed for at fortsætte udvekslingen af oplysninger gennem systemerne indtil overgangsperiodens udløb. For flere vigtige systemers vedkommende, herunder SIS og SIENA, giver aftalen mulighed for, at operationelle oplysninger på visse betingelser kan udveksles i et begrænset tidsrum efter overgangsperiodens udløb for at sikre, at den operationelle værdi af oplysningerne i systemerne ikke går tabt ved overgangsperiodens udløb. Disse ordninger i aftalen burde mindske virkningerne af en pludselig frakobling fra EU-informationssystemerne. Det er værd at bemærke, at aftalen for nogle af EU's systemer, såsom PNR, vil give den nødvendige tid til at forhandle om de fremtidige ordninger for udveksling af PNR-oplysninger mellem Det Forenede Kongerige og EU, hvilket også skal underkastes en vurdering af EU-Domstolen.

For så vidt angår de fremtidige forbindelser med Det Forenede Kongerige minder Parlamentet om, at den politiske erklæring, der fastlægger rammen for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige, omtaler et bredt, omfattende og afbalanceret sikkerhedspartnerskab, der vil tilvejebringe gensidige ordninger for rettidig og effektiv udveksling af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger), opbevaring af resultaterne af behandlingen af sådanne oplysninger i de respektive nationale PNR-behandlingssystemer og behandling af DNA, fingeraftryk og køretøjsregisterdata (Prüm) samt operationelt samarbejde via Europol og Eurojust. Det skal imidlertid erindres, at selv om Det Forenede Kongerige efter indførelsen af op-out-mekanismen i Lissabontraktaten ikke længere var forpligtet til at deltage i Unionens instrumenter på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, har det valgt at tilslutte sig lovgivningsmæssige foranstaltninger inden for enkelte dele af området, og at Det Forenede Kongerige, selv om det i 2016 stemte for at forlade Unionen, ser ud til stadig at være interesseret i at deltage i visse dele af politisamarbejdet og det retlige samarbejde i straffesager efter at have forladt Unionen. Der skal være en klar og permanent ramme for Det Forenede Kongeriges deltagelse i politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager frem for ad hoc-afgørelser.  Meningsfuld respekt for individers grundlæggende rettigheder, herunder fortsat overholdelse af og gennemførelse af den europæiske menneskerettighedskonvention og tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger, samt effektive retsgarantier er væsentlige forudsætninger for at tillade et sådant samarbejde. LIBE-udvalget mener, at dette samarbejde skal være fuldt og helt betinget af, at disse principper overholdes. Parlamentet minder om, at de britiske myndigheder har taget kopier af personoplysninger, der er behandlet i Schengeninformationssystemet - en grov overtrædelse af EU's databeskyttelseslovgivning - og at denne overtrædelse indtil nu ikke er blevet afhjulpet; Parlamentet opfordrer derfor i overensstemmelse med ovennævnte forudsætninger Rådet og Kommissionen til at få denne og andre alvorlige overtrædelser afhjulpet forud for enhver forhandling om de nærmere vilkår for samarbejdet efter en hurtig og detaljeret evaluering af situationen og relevant rapportering til Parlamentet.

4.  Asyl, migration og grænseforvaltning

Generelt kan det bemærkes, at det fremtidige samarbejde på området asyl, migration og grænseforvaltning knap nok nævnes i udtrædelsesaftalen.

Det vil på den baggrund være nødvendigt at få præciseret, i hvilket omfang Det Forenede Kongerige ønsker at fortsætte samarbejdet med EU om det fælles europæiske asylsystem, navnlig Dublin-reglerne, idet Det Forenede Kongerige i øjeblikket deltager i flere instrumenter.  Tilsvarende vil der på migrationsområdet, herunder inden for internationalt samarbejde, være behov for relevante præciseringer af det fremtidige samarbejde mellem EU og Det Forenede Kongerige. Afhængigt af en fortsat deltagelse i EU-programmer bør den fremtidige aftale også indeholde ordninger med hensyn til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, hvor Det Forenede Kongerige i øjeblikket modtager det største beløb (for foranstaltninger i forbindelse med tilbagesendelse).

For så vidt angår grænseforvaltning har Det Forenede Kongerige på nuværende tidspunkt ikke mulighed til at blive fuldgyldigt medlem af Frontex, fordi det har valgt at stå uden for de hertil knyttede dele af Schengenreglerne. Det samarbejder dog med Frontex på en række forskellige måder, herunder operationel støtte inden for tilbagesendelse og grænseforvaltning, og er repræsenteret med observatørstatus i bestyrelsen. Det vil være vigtigt at få præciseret Frontex' fremtidige forbindelser med Det Forenede Kongerige som tredjeland. Den samme konklusion gælder med hensyn til behovet for at fastlægge de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige med henblik på udveksling af oplysninger og anvendelsen af store informationssystemer til grænseforvaltning, navnlig for at få fastlagt de nye modaliteter med hensyn til forvaltning og retssikkerhed.

LIBE-udvalget opfordrer således Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til som korresponderende udvalg at henstille, at Parlamentet godkender udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2018/0427/NLE).


SKRIVELSE FRA UDVALGET FOR ANDRAGENDER

Antonio Tajani

Formand

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

BRUXELLES

Om: <Titre>Udtalelse om Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab</Titre> <DocRef>(2018/0427(NLE))</DocRef>

Kære formand

Jeg skriver til Dem i forbindelse med Deres udvalgs godkendelse af Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2018/0427(NLE)). På mødet den 21. januar 2020 vedtog Udvalget for Andragender en udtalelse i form af en skrivelse, som jeg hermed fremsender.

På dette møde[58] besluttede Udvalget for Andragender at opfordre Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at henstille, at Parlamentet godkender Rådets afgørelse.

Artikel 227 i TEUF giver alle EU-borgere og alle virksomheder og enkeltpersoner, der er hjemmehørende eller bosiddende på EU's område, ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet. I forlængelse af brexit betyder det, at britiske statsborgere, der er bosiddende i Det Forenede Kongerige, mister retten til at deltage i det europæiske borgerinitiativ efter den 31. januar og retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og til at henvende sig til Ombudsmanden efter udløbet af aftalens overgangsperiode (31. december). EU-borgere bosiddende i Det Forenede Kongerige vil bevare alle disse rettigheder, mens britiske statsborgere bosiddende i EU vil miste retten til at deltage i det europæiske borgerinitiativ, men bevarer retten til at indgive andragender.

Udvalget for Andragender lægger stor vægt på de 210 andragender, der er modtaget fra borgere, hvori de giver udtryk for alvorlig bekymring over, hvordan brexit vil påvirke deres rettigheder, navnlig hvad angår retten til at henvende sig til Ombudsmanden og retten til at deltage i det europæiske borgerinitiativ. Udvalget for Andragender har derudover modtaget mange andragender om retten til familiesammenføring, sundhedspleje, stemmeafgivelse og bopæl. Udvalget for Andragender ønsker derfor at understrege, at det er vigtigt at sikre borgernes rettigheder som garanteret ved udtrædelsesaftalen.

Udvalget for Andragender minder om, at beskyttelse af borgernes rettigheder altid har været dets hovedprioritet. Det bemærker, at aftalen fastsætter bestemmelser med henblik på at sikre den status og de rettigheder, der følger af EU-retten, for de EU-borgere og britiske statsborgere med samt deres familier, som bliver berørt af Det Forenede Kongeriges udtræden. Udvalget for Andragender bemærker, at rettighederne for de EU-borgere og deres familiemedlemmer, som vil have benyttet sig af deres ret til fri bevægelighed i Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med EU-retten inden overgangsperiodens udløb, og som derefter fortsat opholder sig der, samt for britiske statsborgere, der benytter sig af samme ret i en EU27-medlemsstat, er beskyttet af udtrædelsesaftalen.

Udvalget for Andragender minder om, at retten til at stemme ved valg er en grundlæggende rettighed, der er fælles for medlemsstaternes forfatningsmæssige traditioner og er anerkendt i EU-traktaterne som en del af retten til politisk deltagelse. Deltagelse i det demokratiske liv og udøvelse af valgrettigheder for EU-borgere, som bor i en anden medlemsstat, er emner, der ofte rejses af andragerne.

Udvalget for Andragender beklager derfor, at mange britiske statsborgere er blevet frataget retten til at stemme efter at have boet i en anden medlemsstat i mere end 15 år. Det Forenede Kongerige har frataget sine statsborgere denne ret ud fra den antagelse, at udlandsbriter ikke påvirkes af politiske beslutninger truffet i deres hjemland. Det Forenede Kongerige fratager også sine statsborgere stemmeretten ved valg til Europa-Parlamentet, hvis de har fast bopæl i et tredjeland, herunder en medlemsstat.

Udvalget beklager, at mange britiske statsborgere og alle borgere i EU27 ikke fik lov til at stemme ved folkeafstemningen om brexit, selv om resultatet af afstemningen var afgørende for deres liv. Retten til at stemme ved valg og lovgivningsmæssige folkeafstemninger er en grundlæggende rettighed og skal beskyttes under alle omstændigheder. Den bør ikke fratages borgere, der vælger at bosætte sig og benytte den fri bevægelighed i en anden medlemsstat.

Sidst men ikke mindst understreger Udvalget for Andragender, at værtsstaten skal sikre, at enhver administrativ procedure for ansøgninger om opholdsstatus er gnidningsløs, gennemsigtig og enkel, og at unødvendige byrder undgås. Udvalget mener, at det britiske indenrigsministerium foreslåede ordning, "registreringsproceduren", for at statsborgere i EU27 kan ansøge om opholdsstatus, ikke er så gennemsigtig og enkel, som den burde være, og skaber unødvendige og urimelige administrative byrder for EU27-borgerne og sågar risikerer at fratage borgere, der er berettiget til opholdsret, muligheden for at gøre brug af disse rettigheder.

Udvalget for Andragender giver udtryk for bekymring over den nuværende gennemførelse af ordningen vedrørende tidsubegrænset opholdsret for EU-borgere, primært hvad angår den vilkårlige brug af "foreløbig opholdsret" til at afvise "tidsubegrænset opholdsret" på grund af teknikaliteter, og de mulige konsekvenser for dem, der ikke ansøger inden den fastsatte frist. Denne bekymring er baseret på det britiske indenrigsministeriums sprogbrug vedrørende mulige udvisninger af EU-borgere såvel som manglen på foranstaltninger til støtte for udsatte borgere.

På baggrund af ovenstående opfordrer Udvalget for Andragender de britiske myndigheder til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at rettighederne for EU-borgere, der er bosiddende i Det Forenede Kongerige, beskyttes og garanteres på behørig vis.

Udvalget for Andragender opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til at henstille, at Parlamentet godkender Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Dolors Montserrat

Formand

Udvalget for Andragender

 

 

 

 

 

 


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab

Referencer

21105/3/2018 – C9-0148/2019 – 21105/1/2018 – C8-0031/2019 – 2018/0427(NLE)

Dato for høring / anmodning om godkendelse

11.1.2019

 

 

 

Korresponderende udvalg

 Dato for meddelelse på plenarmødet

AFCO

30.1.2019

 

 

 

Rådgivende udvalg

 Dato for meddelelse på plenarmødet

AFET

14.2.2019

INTA

14.2.2019

EMPL

11.3.2019

ENVI

14.2.2019

 

IMCO

14.11.2019

TRAN

11.3.2019

AGRI

14.11.2019

JURI

14.2.2019

 

LIBE

11.3.2019

PETI

14.11.2019

 

 

Ordførere

 Dato for valg

Guy Verhofstadt

23.1.2020

 

 

 

Behandling i udvalg

23.1.2020

 

 

 

Dato for vedtagelse

23.1.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

3

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Martina Anderson, Gerolf Annemans, Catherine Bearder, Geert Bourgeois, Richard Corbett, Pascal Durand, Daniel Freund, Esteban González Pons, Laura Huhtasaari, Rupert Lowe, Aileen McLeod, Giuliano Pisapia, Domènec Ruiz Devesa, Pedro Silva Pereira, Antonio Tajani, László Trócsányi, Guy Verhofstadt, Loránt Vincze, Rainer Wieland

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Gwendoline Delbos-Corfield, Danuta Maria Hübner, Miapetra Kumpula-Natri, Jaak Madison, Mairead McGuinness, Maite Pagazaurtundúa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Robert Rowland

Dato for indgivelse

23.1.2020

 


 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

23

+

ECR

Geert Bourgeois

GUE/NGL

Martina Anderson

ID

Gerolf Annemans, Laura Huhtasaari, Jaak Madison

NI

Rupert Lowe, Robert Rowland

PPE

Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Mairead McGuinness, Antonio Tajani, László Trócsányi, Loránt Vincze, Rainer Wieland

RENEW

Pascal Durand, Maite Pagazaurtundúa, Guy Verhofstadt

S&D

Miapetra Kumpula-Natri, Giuliano Pisapia, Domènec Ruiz Devesa, Pedro Silva Pereira

VERTS/ALE

Gwendoline Delbos-Corfield, Daniel Freund

 

3

-

RENEW

Catherine Bearder

S&D

Richard Corbett

VERTS/ALE

Aileen McLeod

 

0

0

 

 

 

 

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

[1]  EUT C 384 I af 12.11.2019, s. 1.

[2]  EUT C 384 I af 12.11.2019, s. 178.

[5]  EUT L 278 I af 30.10.2019, s. 1.

[6]  EUT C 298 af 23.8.2018, s. 24.

[7]  EUT C 346 af 27.9.2018, s. 2.

[8]  EUT C 369 af 11.10.2018, s. 32.

[9]  EUT C 162 af 10.5.2019, s. 40.

[10]  Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0016.

[11] EUT C 298 af 23.8.2018, s. 24.

[12] Det Europæiske Råds retningslinjer efter Det Forenede Kongeriges meddelelse i henhold til artikel 50 i TEU (EUCO XT 20004/17)

[13] Rådets afgørelse (EU) 2019/274 af 11. januar 2019 om undertegnelse på Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 47 I af 19.2.2019, s. 1). Teksten til udtrædelsesaftalen, der er knyttet til afgørelse (EU) 2019/274, blev offentliggjort i EUT C 66 I af 19.2.2019, s. 1.

[14] Rådets afgørelse (EU) 2019/1750 af 21. oktober 2019 om ændring af afgørelse (EU) 2019/274 om undertegnelse på Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 274 I af 28.10.2019, s. 1). Teksten til udtrædelsesaftalen, der er knyttet til afgørelse (EU) 2019/1750, blev offentliggjort i EUT C 384 I af 12.11.2019, s. 1.

[15] Rådets afgørelse (EU) 2020/48 af 21. januar 2020 om ændring af afgørelse (EU) 2019/274 om undertegnelse på Den Europæisk Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 16I af 21.1.2020, s. 1).

[16] Udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, rådsdokument XT 21105/3/18 REV 3.

[17] EUT C 91 af 9.3.2018, s. 40.

[18] I den foregående valgperiode ALDE-Gruppen, nu Gruppen Renew Europe.

[19] En ny ordning for Det Forenede Kongerige i Den Europæiske Union (EUT C 69I af 23.2.2016, s. 1).

 

[20] EUT C 346 af 27.9.2018, s. 2.

[21] EUT C 346 af 27.9.2018, s. 2.

[23] EUT C 162 af 10.5.2019, s. 40.

[24] EUT C 91 af 9.3.2018, s. 40.

[25] EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

[26] Vedtagne tekster, PT_TA(2020)0006, Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om gennemførelse og overvågning af bestemmelserne om borgernes rettigheder i udtrædelsesaftalen (2020/2505(RSP)).

[27] "UK Withdrawal ("Brexit") and Good Friday Agreement" (Det Forenede Kongeriges udtræden ("brexit") og Langfredagsaftalen), Europa-Parlamentet, Temaafdelingen for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, november 2017. Findes på: https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/596826/IPOL_STU(2017)596826_EN.pdf

[28] Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2018 om rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige (EUT C 162 af 10.5.2019, s. 40).

[29] "UK Withdrawal ("Brexit") and Good Friday Agreement" (Det Forenede Kongeriges udtræden ("brexit") og Langfredagsaftalen), Europa-Parlamentet, Temaafdelingen for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, november 2017. Findes på: https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/596826/IPOL_STU(2017)596826_EN.pdf

[30] Med henblik herpå er der blevet fremsat flere forslag i litteraturen om dette spørgsmål, bl.a. om en "Smart Border 2.0" (Intelligent grænse 2.0), hvor det foreslås, "at der gennemføres en ny grænseløsning, der sikrer begge sider af grænsen maksimal forudsigelighed, hurtighed og sikkerhed og med et minimum af besvær og omkostninger for de handlende og de rejsende" ved at anvende "en kombination af internationale standarder, globale bedste praksisser og den mest avancerede teknologi". Smart Border 2.0: Avoiding a hard border on the island of Ireland for Customs control and the free movement of persons (Intelligent grænse 2.0: Om at undgå at få hård grænse til øen Irland med hensyn til toldkontrol og fri bevægelighed for personer), Europa-Parlamentet, Temaafdelingen for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, november 2017. Findes på https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/596828/IPOL_STU(2017)596828_EN.pdf

[31] Smart Border 2.0: Avoiding a hard border on the island of Ireland for Customs control and the free movement of persons (Intelligent grænse 2.0: Om at undgå at få hård grænse til øen Irland med hensyn til toldkontrol og fri bevægelighed for personer), Europa-Parlamentet, Temaafdelingen for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, november 2017. Findes på https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/596828/IPOL_STU(2017)596828_EN.pdf

[32] Målet med denne kortlægning var "at vurdere bredden og dybden af samarbejdet såvel som EU-medlemsskabets rolle i gennemførelsen og udviklingen af det. (...) Nord-syd-samarbejdet er et særligt karakteristika ved øen Irland og hører under Irlands regerings og Nordirlands regerings ansvarsområde. Samarbejdet er hjemlet i del to af Belfast-/Langfredagsaftalen." Jf.: "Mapping of North-South cooperation & Implementation Bodies – Report and key findings of the exercise" (Kortlægning af nord-syd-samarbejdet & gennemførelsesorganer – Rapport og de vigtigste resultater), Europa-Kommissionen, Taskforcen til forberedelse og gennemførelse af forhandlingerne med Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50 i TEU), 21. juni 2019.

[33] Tale af James Brokenshire, minister for Nordirland, i European Policy Centre den 6. november 2017.

[34] Explainer for the New Ireland/Northern Ireland Protocol and the Political Declaration on the Future Relationship, (Forklaring vedrørende den nye protokol om Irland/Nordirland og den politiske erklæring om de fremtidige forbindelser), Ministeriet for Udtræden af Den Europæiske Union, Det Forenede Kongeriges regering, 18. oktober 2019. Findes på: https://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/840653/EXPLAINER_FOR_THE_NEW_IRELAND_NORTHERN_IRELAND_PROTOCOL_AND_THE_POLITICAL_DECLARATION_ON_THE_FUTURE_RELATIONSHIP.pdf

[35] For yderligere oplysninger om de reviderede bestemmelser i protokollen henvises til "Brexit: What did you agree with the UK today?" ("Brexit: Hvad blev aftalt med Det Forenede Kongerige i dag?"), Europa-Kommissionen, Spørgsmål og svar, 17. oktober 2019. Findes på: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/QANDA_19_6122

[37] "The bill includes financial liabilities that stretch decades into the future, for longer, indeed, than the UK’s 40-odd years of EU membership. Pension pledges, infrastructure spending plans, the decommissioning of nuclear sites, even assets like satellites and the Berlaymont building – all these must be divvied up in a settlement if Brexit is to be anything but a hard, unmanaged, unfriendly exit.", (Regningen omfatter finansielle forpligtelser, der strækker sig årtier ind i fremtiden, faktisk længere end Det Forenede Kongeriges godt 40-årige medlemskab af EU. Pensionsforpligtelser, planer om udgifter til infrastruktur, lukning af atomkraftværker, selv aktiver som satellitter og Berlaymont-bygningen – alt dette skal gøres op og deles, hvis brexit skal blive alt andet end en hård, ukontrolleret, uvenlig udtræden) i "The €60 billion Brexit bill: How to disentangle Britain from the EU budget" (Brexitregningen på 60 mia EUR: Hvordan Storbritannien kan vikle sig ud af EU-budgettet), Alex Barker, Policy brief, Centre for European Reform, 6. februar 2017. Findes på: https://www.cer.eu/publications/archive/policy-brief/2017/%e2%82%ac60-billion-brexit-bill-how-disentangle-britain-eu-budget

 

[38] EUT C 162 af 10.5.2019, s. 40.

[39] EUT C 346 af 27.9.2018, s. 2.

[40] Tobias Lock og Fabian Zuleeg, Extending the transition period (Forlængelse af overgangsperioden), EPC discussion paper, 28. september 2018, s. 6.

[41] EUT C 162 af 10.5.2019, s. 40.

[42] Tobias Lock og Fabian Zuleeg, Extending the transition period (Forlængelse af overgangsperioden), EPC discussion paper, 28. september 2018, s. 3.

[43] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0016.

[44] EUT C 162 af 10.5.2019, s. 40.

[45] EUT C 298 af 23.8.2018, s. 24.

[46] EUT C 369 af 11.10.2018, s. 32.

[47] EUT C 162 af 10.5.2019, s. 40.

[48] Se i denne sammenhæng Steve Peers' EU Law Analysis blog med post'en af 8. december 2018 om, at "very non-binding and imprecise nature of the political declaration has led to criticism" (det, at den politiske erklæring i den grad er ikkebindende og upræcis, har ført til kritik). I en senere post, af 12. marts 2019, gentog Steve Peers, at "the political declaration, on top of its non-binding status, is vague or non-committal about a number of key aspects of the future relationship. It could be revised (...) to provide for firmer and more precise commitments" (den politiske erklæring er ud over sin ikkebindende status vag eller ikkeforpligtende på et antal områder af de fremtidige forbindelser. Den kunne revideres (...) for at tilvejebringe fastere og mere præcise forpligtelser). Begge posts kan tilgås på http://eulawanalysis.blogspot.com.

[49] EUT C 66 I af 19.2.2019, s. 185.

[50] EUT C 384 I af 12.11.2019, s. 178.

[51] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0016.

[52] Til stede ved den endelige afstemning: Pierre Karleskind (fungerende formand), Róża Thun und Hohenstein (næstformand), Maria Manuel Leitão Marques (næstformand), Petra De Sutter (ordfører for udtalelse), Adam Bielan, Carlo Fidanza, Alex Agius Saliba, Clara Aguilera, Andrus Ansip, Pablo Arias Echeverría, Pascal Arimont, Anna‑Michelle Asimakopoulou, Alessandra Basso, Brando Benifei, Adam Bielan, Hynek Blaško, Biljana Borzan, Vlad‑Marius Botoş, Markus Buchheit, Dita Charanzová, David Cormand, Dinesh Dhamija, Carlo Fidanza, Evelyne Gebhardt, Alexandra Geese, Svenja Hahn, Virginie Joron, Eugen Jurzyca, Arba Kokalari, Marcel Kolaja, John Longworth, Morten Løkkegaard, Adriana Maldonado López, Leszek Miller, Dan‑Ştefan Motreanu, Anne‑Sophie Pelletier, Jiří Pospíšil, Christel Schaldemose, Tomislav Sokol, Edina Tóth, Kim Van Sparrentak, Marion Walsmann og Ivan Štefanec.

[53] Følgende var til stede ved den endelige afstemning: : Norbert Lins (formand), Mairead McGuinness (ordfører for udtalelse), Álvaro Amaro, Franc Bogovič, Daniel Buda, Herbert Dorfmann, Balázs Hidvéghi, Peter Jahr, Marlene Mortler, Anne Sander, Simone Schmiedbauer, Juan Ignacio Zoido Álvarez, Clara Aguilera, Eric Andrieu, Attila Ara Kovács, Carmen Avram, Adrian Dragoş Benea, Isabel Carvalhais, Paolo De Castro, Juozas Olekas, Massimiliano Smeriglio, Atidzhe Alieva Veli, Asger Christensen, Jérémy Decerle, Martin Hlaváček, Elsi Katainen, Ulrike Müller, Sheila Ritchie, Mara Bizzotto, Angelo Ciocca, Ivan David, Gilles Lebreton, Maxette Pirbakas, Benoît Biteau, Martin Häusling, Pär Holmgren, Bronis Ropė, Sarah Wiener, Mazaly Aguilar, Krzysztof Jurgiel, Zbigniew Kuźmiuk, Bert Jan Ruissen, Veronika Vrecionová, Luke Ming Flanagan, Petros Kokkalis, Dino Giarrusso, Ivan Vilibor Sinčić

[54] EUT C 384I af 12.11.2019, s. 1.

[55] Til stede ved den endelige afstemning: Lucy Nethsingha (formand), Ibán García Del Blanco, Sergey Lagodinsky og Marion Walsmann (næstformænd), Patrick Breyer, Geoffroy Didier, Angel Dzhambazki, Heidi Hautala, Jackie Jones, Mislav Kolakušić; Gilles Lebreton, Karen Melchior, Lefteris Nikolaou‑Alavanos, Sabrina Pignedoli, Jiří Pospíšil, Emil Radev, Franco Roberti, Liesje Schreinemacher, Stéphane Séjourné, Axel Voss, Lara Wolters, Tiemo Wölken og Juan Ignacio Zoido Álvarez (for Esteban González Pons, jf. forretningsordenens artikel 209, stk. 7).

[56] Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2018 om rammerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige (2018/2573(RSP))

[57]Domstolens dom af 6. oktober 2015 i sag C-362/14, Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner.

[58] Til stede ved den endelige afstemning: Dolors Montserrat (formand), Tatjana Ždanoka (næstformand), Yana Toom (næstformand), Asim Ademov, Alex Agius Saliba, Isabel Benjumea Benjumea, Martin Buschmann, Angel Dzhambazki, Peter Jahr, Manolis Kefalogiannis, Ádám Kósa, Adriana Maldonado López, Ulrike Müller, Lefteris Nikolaou‑Alavanos, Demetris Papadakis, Sira Rego, Diana Riba i Giner, Alfred Sant, Nico Semsrott, Andrey Slabakov, Ramona Strugariu, Loránt Vincze, Rainer Wieland, Kosma Złotowski.

Seneste opdatering: 28. januar 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik