Procedure : 2019/0107(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0006/2020

Indgivne tekster :

A9-0006/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0066

<Date>{24/01/2020}24.1.2020</Date>
<NoDocSe>A9-0006/2020</NoDocSe>
PDF 206kWORD 62k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>     <RefProcLect>***I</RefProcLect>

<Titre>om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om at bemyndige Tyskland til at ændre sin eksisterende bilaterale aftale om vejtransport med Schweiz med henblik på at tillade cabotagekørsel i forbindelse med international personbefordring med bus i grænseregionerne i de to lande</Titre>

<DocRef>(COM(2019)0221 – C9-0001/2019 – 2019/0107(COD))</DocRef>


<Commission>{TRAN}Transport- og Turismeudvalget</Commission>

Ordfører: <Depute>Markus Ferber</Depute>

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
  UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
  RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om at bemyndige Tyskland til at ændre sin eksisterende bilaterale aftale om vejtransport med Schweiz med henblik på at tillade cabotagekørsel i forbindelse med international personbefordring med bus i grænseregionerne i de to lande

(COM(2019)0221 – C9-0001/2019 – 2019/0107(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0221),

 der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 2, stk. 1, og artikel 91 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0001/2019),

 der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

 der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. september 2019[1],

 efter høring af Regionsudvalget,

 der henviser til forretningsordenens artikel 59,

 der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0006/2020),

1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

 


 


<RepeatBlock-Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>1</NumAm>

<DocAmend>Forslag til afgørelse</DocAmend>

<Article>Henvisning 1</Article>

 

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 2, stk. 1, og artikel 91,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91,

</Amend>

</RepeatBlock-Amend>


 

BEGRUNDELSE

Afgørelsen foreslås som reaktion på en anmodning fra Tyskland om at bemyndige landet til i medfør af artikel 2, stk. 1, i TEUF at ændre den bilaterale transportaftale med Schweiz af 1953 med henblik på at tillade cabotagekørsel ved udførelse af international personbefordring med bus i grænseregionerne mellem de to lande. På mødet i landtransportudvalget EU-Schweiz i juni 2018 meddelte Schweiz Kommissionen, at det også var interesseret i at indgå en sådan aftale.

Den foreslåede cabotagekørsel inden for Unionen, der skulle udføres af transportvirksomheder fra tredjelande, som ikke har en EF-tilladelse, ville påvirke det indre marked for buskørsel som fastsat i forordning (EF) nr. 1073/2009. Den ville også påvirke aftalen om landtransport mellem EU og Schweiz, i henhold til hvilken cabotagekørsel ikke er tilladt, undtagen i tilfælde af rettigheder i medfør af bilaterale aftaler mellem medlemsstater og Schweiz, der allerede eksisterede, da aftalen om landtransport blev indgået (ingen aftaler indeholdt imidlertid bestemmelser om cabotagerettigheder). På nuværende tidspunkt er det kun Frankrig, der har en sådan aftale med Schweiz, som tillader cabotagekørsel (bilateral aftale ændret i 2007).

De forpligtelser, som Tyskland har påtænkt, falder ind under Unionens enekompetence. I henhold til artikel 2, stk. 1, i TEUF kan Unionen dog give medlemsstaterne bemyndigelse til at handle på områder, hvor den har enekompetence. En sådan bemyndigelse skal være tildelt af Unionens lovgivere i overensstemmelse med den i artikel 91 i TEUF omtalte lovgivningsprocedure.

Ordføreren bemærker, at godkendelsen i henhold til Kommissionens forslag er betinget af, at der ikke udøves forskelsbehandling mellem transportvirksomheder, der er etableret i Unionen, og at der ikke sker konkurrenceforvridning. Der er også en klar geografisk afgrænsning af cabotagekørslen, da den kun ville være tilladt i de grænseregioner i Tyskland, der er anført i den foreslåede afgørelse - Landkreis Freiburg og Tübingen i Baden-Württemberg og Landkreis Schwaben i Bayern - i forbindelse med udførelse af personbefordring med bus mellem Tyskland og Schweiz.

Ordføreren foreslår, at Kommissionens forslag støttes, da det vil forbedre de offentlige transportforbindelser mellem de to lande, gøre rejser med bus lettere tilgængelige og mere attraktive samt give de mennesker, der bor og arbejder på begge sider af grænsen, flere valgmuligheder.

 UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

 

Karima Delli

Formand

Transport- og Turismeudvalget

BRUXELLES

Om: <Titre>Udtalelse om retsgrundlaget for Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om at bemyndige Tyskland til at ændre sin eksisterende bilaterale aftale om vejtransport med Schweiz med henblik på at tillade cabotagekørsel i forbindelse med international personbefordring med bus i grænseregionerne i de to lande</Titre> <DocRef>(COM(2019)0221 – C9-0001/2019 – 2019/0107(COD))</DocRef>

Kære formand

Ved skrivelse af 13. november 2019[2] anmodede Deres udvalg Retsudvalget om en udtalelse om relevansen af retsgrundlaget for Kommissionens forslag til en afgørelse om at bemyndige Tyskland til at ændre sin eksisterende bilaterale aftale om vejtransport med Schweiz med henblik på at tillade cabotagekørsel i forbindelse med international personbefordring med bus i grænseregionerne i de to lande, jf. forretningsordenens artikel 40, stk. 2.[3]

Udvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på mødet den 9. januar 2020.

 

I - Baggrund

Kommissionen har anvendt artikel 2, stk. 1, og artikel 91 i TEUF som retsgrundlag for forslaget. Rådet har i sin generelle indstilling ændret retsgrundlaget ved at slette henvisningen til artikel 2, stk. 1, i TEUF.

 

II - Relevante artikler i traktaten

De relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde lyder således:

Artikel 2

1. Når Unionen i traktaterne tildeles enekompetence på et bestemt område, er det kun Unionen, der kan lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter, og medlemsstaterne har kun beføjelse hertil efter bemyndigelse fra Unionen eller med henblik på at gennemføre EU-retsakter.

(...)

Artikel 3

(...)

2. Unionen har ligeledes enekompetence til at indgå internationale aftaler, når indgåelsen har hjemmel i en lovgivningsmæssig EU-retsakt, eller når den er nødvendig for at give Unionen mulighed for at udøve sin kompetence på internt plan, eller for så vidt den kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde.

Artikel 91

(tidl. artikel 71 i TEF)

 

1. Med henblik på gennemførelsen af artikel 90 og under hensyntagen til transportspørgsmålenes særlige karakter fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

(a) fælles regler for international transport til eller fra en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder

(b) de betingelser, under hvilke transportvirksomheder har adgang til at udføre interne transporter i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende

(c) foranstaltninger til forbedring af transportsikkerheden

(d) alle andre formålstjenlige bestemmelser.

2. I forbindelse med vedtagelsen af foranstaltningerne som nævnt i stk. 1 tages der hensyn til tilfælde, hvor deres anvendelse i alvorlig grad vil kunne påvirke levestandarden og beskæftigelsen i visse områder samt udnyttelsen af transportmateriellet.

III - EU-Domstolens retspraksis vedrørende valg af retsgrundlag

Domstolen har traditionelt betragtet spørgsmålet om det relevante retsgrundlag som et spørgsmål af forfatningsretlig betydning, der sikrer overholdelse af princippet om tildelte beføjelser (artikel 5 i TEU) og fastlægger arten og omfanget af Unionens kompetence.[4]

I henhold til Domstolens faste retspraksis skal valget af hjemmel for en EU-retsakt ske på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, herunder af retsaktens formål og indhold.[5]

Vælges et forkert retsgrundlag, vil den pågældende retsakt derfor kunne annulleres. En institutions ønske om en mere aktiv deltagelse i vedtagelsen af en given retsakt, omstændighederne omkring vedtagelsen af en retsakt og det arbejde, der er blevet udført i forbindelse med andre aspekter inden for en given retsakts anvendelsesområde, er i den forbindelse irrelevant for fastlæggelsen af det korrekte retsgrundlag.[6]

Hvis en gennemgang af en retsakt viser, at den har et dobbelt formål, eller at den består af to led, og det ene af disse kan bestemmes som det primære eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal retsakten have et enkelt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære formål eller led.[7]

Hvis en retsakt imidlertid samtidig forfølger flere formål eller har flere led, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål eller led er sekundært og indirekte i forhold til det andet, skal en sådan retsakt baseres på de dertil svarende forskellige retsgrundlag,[8] forudsat at de procedurer, der er fastlagt for de respektive retsgrundlag, ikke er uforenelige med og ikke underminerer Europa-Parlamentets rettigheder.[9]

IV – Den foreslåede foranstaltnings formål og indhold

Ifølge aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej (herefter "EU-aftalen")[10] er cabotagekørsel i form af personbefordring med bus ikke tilladt.

Tyskland anmodede om en bemyndigelse fra Unionen til at ændre en bilateral aftale med Schweiz om tilladelse til en sådan cabotagekørsel i de to landes grænseregioner.

Forslaget består i det væsentlige af en enkelt bestemmelse, hvorved Tyskland bemyndiges til at ændre en aftale med Schweiz om at tillade cabotagekørsel i Tysklands og Schweiz' grænseregioner i forbindelse med udøvelse af personbefordring med bus mellem de to lande, forudsat at der ikke forekommer forskelsbehandling mellem transportvirksomheder med hjemsted i Unionen eller konkurrencefordrejning.

V - Analyse og fastlæggelse af det korrekte retsgrundlag

Med hensyn til valget af retsgrundlag anføres følgende i Kommissionens begrundelse:

"I artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hedder det: "Unionen har ligeledes enekompetence til at indgå internationale aftaler, når indgåelsen har hjemmel i en lovgivningsmæssig EU-retsakt, eller når den er nødvendig for at give Unionen mulighed for at udøve sin kompetence på internt plan, eller for så vidt den kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde".

I henhold til forordning (EF) nr. 1073/2009 kan alene transportvirksomheder, der har en EF-tilladelse, udføre cabotagekørsel i Unionen på visse betingelser. Internationale forpligtelser, der tillader, at andre transportvirksomheder, navnlig transportvirksomheder fra tredjelande, udfører transport af denne type, påvirker ovennævnte forordning i medfør af artikel 3, stk. 2, i TEUF.

Endvidere påvirker sådanne internationale forpligtelser også EU-aftalen, særlig artikel 20. De har ikke tilladelse efter nævnte artikels stk. 1, med undtagelse af dens stk. 2. 

Forpligtelser såsom de af Tyskland påtænkte, falder således ind under Unionens enekompetence. I henhold til artikel 2, stk. 1, i TEUF kan Unionen dog give medlemsstaterne bemyndigelse til at handle på områder, hvor den har enekompetence.

Formålet med dette forslag er at bemyndige Tyskland til at ændre sin eksisterende bilaterale aftale om vejtransport med Schweiz med henblik på at tillade cabotagekørsel i forbindelse med international personbefordring med bus i de to landes respektive grænseregioner." [11]

På denne baggrund konkluderede Kommissionen, at "retsgrundlaget for dette forslag er artikel 2, stk. 1, og artikel 91 i TEUF."[12]

a) Relevansen af artikel 91 i TEUF

Artikel 91 giver retsgrundlag inden for transportpolitikken for transport med jernbane, ad landeveje og ad indre vandveje. I lyset af forslagets formål og indhold er det klart, at forslaget er forbundet med det indre markeds funktion i transportsektoren. Artikel 91 i TEUF synes således at være et relevant retsgrundlag for forslaget.

b) Ingen mulighed for at tilføje artikel 2, stk. 1, i TEUF som retsgrundlag

Det skal samtidig bemærkes, at artikel 2, stk. 1, i TEUF ikke er noget retsgrundlag. Denne bestemmelse tillægger nemlig ikke institutionerne kompetence til at vedtage en EU-retsakt. Den kan derfor ikke anvendes som retsgrundlag.

Det kan for fuldstændighedens skyld tilføjes, at der i betragtning 5 i forslagene korrekt mindes om, at "[internationale forpligtelser, der tillader transportvirksomheder fra tredjelande, som ikke har en tilladelse, at udføre cabotagekørsel] henhører [...] under Unionens eksterne enekompetence. Medlemsstaterne kan kun forhandle eller indgå sådanne forpligtelser, hvis de har fået bemyndigelse hertil af Unionen i henhold til artikel 2, stk. 1, i TEUF".

I det foreliggende tilfælde gives der en sådan bemyndigelse via den lovgivningsmæssige retsakt, der vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure i overensstemmelse med artikel 91 i TEUF.

VI - Konklusion og henstilling

På mødet den 9. januar 2020 vedtog Retsudvalget (for: 21; imod: 0; hverken/eller: 1)[13] at henstille, at Transport- og Turismeudvalget beholder artikel 91 som det eneste retsgrundlag for den foreslåede afgørelse.

Med venlig hilsen

 

 

 

Lucy Nethsingha

 

 

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om at bemyndige Tyskland til at ændre sin eksisterende bilaterale aftale om vejtransport med Schweiz med henblik på at tillade cabotagekørsel i forbindelse med international personbefordring med bus i grænseregionerne i de to lande

Referencer

COM(2019)0221 – C9-0001/2019 – 2019/0107(COD)

Dato for høring af EP

13.5.2019

 

 

 

Korresponderende udvalg

 Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN

15.7.2019

 

 

 

Rådgivende udvalg

 Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL

15.7.2019

 

 

 

Ingen udtalelse

 Dato for afgørelse

EMPL

24.7.2019

 

 

 

Ordførere

 Dato for valg

Markus Ferber

26.8.2019

 

 

 

Anfægtelse af retsgrundlaget

 Dato for udtalelse fra JURI

JURI

9.1.2020

 

 

 

Dato for vedtagelse

21.1.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

47

0

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Scott Ainslie, Izaskun Bilbao Barandica, David Bull, Marco Campomenosi, Ciarán Cuffe, Johan Danielsson, Andor Deli, Anna Deparnay-Grunenberg, Ismail Ertug, Gheorghe Falcă, Giuseppe Ferrandino, Søren Gade, Isabel García Muñoz, Jens Gieseke, Kateřina Konečná, Elena Kountoura, Julie Lechanteux, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Benoît Lutgen, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Tilly Metz, Cláudia Monteiro de Aguiar, June Alison Mummery, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Philippe Olivier, Dominique Riquet, Vera Tax, Barbara Thaler, Petar Vitanov, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Lucia Vuolo, Roberts Zīle, Kosma Złotowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Clotilde Armand, Leila Chaibi, Angel Dzhambazki, Markus Ferber, Maria Grapini, Pierre Karleskind, Andrey Novakov, Catherine Rowett, Henna Virkkunen

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Tiziana Beghin, Elena Lizzi, Juozas Olekas, Tsvetelina Penkova

Dato for indgivelse

24.1.2020

 

 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

47

+

ECR

Angel Dzhambazki, Peter Lundgren, Roberts Zīle, Kosma Złotowski

GUE/NGL

Leila Chaibi, Kateřina Konečná, Elena Kountoura

ID

Marco Campomenosi, Julie Lechanteux, Elena Lizzi, Philippe Olivier, Lucia Vuolo

NI

Tiziana Beghin

PPE

Andor Deli, Gheorghe Falcă, Markus Ferber, Jens Gieseke, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Benoît Lutgen, Marian-Jean Marinescu, Cláudia Monteiro de Aguiar, Andrey Novakov, Barbara Thaler, Henna Virkkunen, Elissavet Vozemberg-Vrionidi

RENEW

Clotilde Armand, Izaskun Bilbao Barandica, Søren Gade, Pierre Karleskind, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Dominique Riquet

S&D

Johan Danielsson, Ismail Ertug, Giuseppe Ferrandino, Isabel García Muñoz, Maria Grapini, Bogusław Liberadzki, Juozas Olekas, Tsvetelina Penkova, Vera Tax, Petar Vitanov

VERTS/ALE

Scott Ainslie, Ciarán Cuffe, Anna Deparnay-Grunenberg, Tilly Metz, Catherine Rowett

 

0

-

 

 

 

2

0

NI

David Bull, June Alison Mummery

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

[1] EUT C 14. af 15.1.2020, s. 118.

[2] D 315855/udtalelse fra JURI om retsgrundlaget i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 40.

[3] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om at bemyndige Tyskland til at ændre sin eksisterende bilaterale aftale om vejtransport med Schweiz med henblik på at tillade cabotagekørsel i forbindelse med international personbefordring med bus i grænseregionerne i de to lande [2019/0107(COD)].

[4] Udtalelse 2/00, ECLI:EU:C:2001:664, præmis 5.

[5] Sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, 8. september 2009, EU:C:2009:518, præmis 45.

[6] Dom i sag C-269/97, Kommissionen mod Rådet, ECLI:EU:C:2000:183, præmis 44.

[7] Dom i sag C-137/12, Kommissionen mod Rådet, EU:C:2013:675, præmis 53, sag C-411/06, EU:C:2009:518, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis, Sag C-540/10, Parlamentet mod Rådet, ECLI:EU:C:2012:525, præmis 45, og Sag C-155/07, Parlamentet mod Rådet, EU:C:2008:605, præmis 34.

[8] Sag C-211/01, Kommissionen mod Rådet, ECLI:EU:C:2003:452, præmis 40; Sag C-178/03, Kommissionen mod Europa-Parlamentet og Rådet, ECLI:EU:C:2006:4, præmis 43-56.

[9] Sag C-300/89, Kommissionen mod Rådet ("titandioxid"), EU:C:1991:244, præmis 17-25. Sag C-268/94, Portugal mod Rådet, ECLI:EU:C:1996:461.

[10] Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om godstransport og personbefordring med jernbane og ad landevej (EFT L 114 af 30.4.2002, s. 91).

[11] Jf. side 2 i begrundelsen.

[12] Jf. side 3 i begrundelsen.

[13] Til stede ved den endelige afstemning: Lucy Nethsingha (formand), Marion Walsmann (næstformand), Ibán García Del Blanco (næstformand), Raffaele Stancanelli (næstformand), Franco Roberti (ordfører for udtalelse), Gunnar Beck, Patrick Breyer, Geoffroy Didier, Angel Dzhambazki, Evelyne Gebhardt, Esteban Gonzáles Pons, Jackie Jones, Mislav Kolakušić, Gilles Lebreton, Karen Melchior, Sabrina Pignedoli, Jiří Pospíšil, Liesje Schreinemacher, Marie Toussaint, Edina Tóth (for József Szájer, jf. forretningsordenens artikel 209, stk. 7), Bettina Vollath og Axel Voss.

Seneste opdatering: 10. februar 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik