BETÆNKNING om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020

28.2.2020 - (2019/2212(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Klára Dobrev

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020

(2019/2212(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. december 2019 med titlen "Årlig strategi for bæredygtig vækst 2020" (COM(2019)0650),

 der henviser til forslag af 17. december 2019 til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen – Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020 (COM(2019)0653),

 der henviser til Kommissionens henstilling af 17. december 2019 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2019)0652),

 der henviser til Kommissionens rapport af 17. december 2019 med titlen "Rapport om varslingsmekanismen 2020" (COM(2019)0651),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2019 om udkastene til budgetplaner for 2020: Overordnet vurdering (COM(2019)0900),

 der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2019/1181 af 8. juli 2019 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[1],

 der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2019 om beskæftigelses- og socialpolitikker i euroområdet[2],

 der henviser til sin beslutning af 13. marts 2019 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2019[3],

 der henviser til de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024: "En mere ambitiøs Union", som forelagt af Kommissionens formand, Ursula von der Leyen,

 

 der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG'er), som blev vedtaget i september 2015 af verdens ledere og godkendt af Rådet, der gav udtryk for sin vilje til at gennemføre disse mål,

 der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Rådet, Parlamentet og Kommissionen i november 2017,

 der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder[4],

 der henviser til Kommissionens rapport af 8. november 2019 med titlen "Labour Market and Wage Developments in Europe – Annual Review 2019",

 der henviser til Rådets konklusioner af 24. oktober 2019 om velfærdsøkonomi[5],

 der henviser til sin beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst[6],

 der henviser til OECD's undersøgelse af 15. juni 2018 med titlen "A Broken Social Elevator? How to Promote Social Mobility",

 der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom[7],

 der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2017 om aspekter vedrørende grundlæggende rettigheder for integrationen af romaer i EU: bekæmpelse af romafjendtlighed[8],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 med titlen "En ny dagsorden for færdigheder i Europa – En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen" (COM(2016)0381),

 der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om uddannelse i den digitale tidsalder: udfordringer, muligheder og erfaringer til brug i forbindelse med udformningen af EU-politikker[9],

 der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa[10],

 der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv[11],

 der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 19. september 2018 om den kønsbestemte digitale kløft[12],

 der henviser til sin beslutning af 15. november 2018 om pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene[13],

 der henviser til Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige[14],

 der henviser til sin holdning af 2. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde[15],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 med titlen "En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" (COM(2016)0356),

 der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2010 om lighed og sundhed i alle politikker: solidaritet på sundhedsområdet,

 der henviser til OECD's og Kommissionens initiativ med titlen "State of Health in the EU cycle",

 der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om muligheder for reintegration af arbejdstagere, der er ved at komme sig efter skader og sygdom, til beskæftigelse af høj kvalitet[16],

 der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020[17],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2013 med titlen "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020" (COM(2013)0083), og de arbejdsdokumenter, som ledsager meddelelsen, med titlen "Investing in Health" (SWD(2013)0043) og "Long-term care in ageing societies – Challenges and policy options" (SWD(2013)0041),

 der henviser til arbejdsdokument af 4. september 2013 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Report on Health inequalities in the European Union" (SWD(2013)0328),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. april 2014 om effektive, tilgængelige og elastiske sundhedssystemer (COM(2014)0215),

 der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2014 om den økonomiske krise og sundhedspleje[18],

 der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD),

 der henviser til de afsluttende bemærkninger af 3. september 2015 fra FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap om Den Europæiske Unions indledende rapport af 5. juni 2014 til komitéen om gennemførelsen af CRPD,

 der henviser til sin beslutning af 29. november 2018 om handicappede kvinders situation[19],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. januar 2020 om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling (COM(2020)0014),

 der henviser til pakken om cirkulær økonomi (direktiv (EU) 2018/849[20], 2018/850[21], 2018/851[22] og 2018/852[23]),

 der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt[24],

 der henviser til drøftelsen med repræsentanter for de nationale parlamenter om prioriteterne for det europæiske semester 2020,

 der henviser til forretningsordenens artikel 54,

 der henviser til udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

 der henviser til holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0025/2020),

A. der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for personer i aldersgruppen 20-64 år nåede op på 73,9 % i EU i det andet kvartal af 2019 og op på 72,7 % i euroområdet; der henviser til, at der i det tredje kvartal af 2019 var 241,9 mio. mennesker i arbejde i EU, hvilket er det højeste niveau nogensinde; der henviser til, at en høj arbejdsmarkedsdeltagelse er en forudsætning for et socialt Europa; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen kan nærme sig målet for Europa 2020, men sandsynligvis ikke vil nå det; der henviser til, at den samlede arbejdstid har nået 2008-niveauet; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for sårbare grupper, såsom personer med handicap (50,6 % i 2017), hjemløse og romaer (43 %), er betydeligt lavere;

B. der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere (55-64 år) steg til 58,7 % i 2018; der henviser til, at ældre arbejdstagere fortsat er den vigtigste drivkraft for vækst i beskæftigelsen; der henviser til, at manglen på tilstrækkelige omsorgstjenester, f.eks. børnepasning og ældrepleje, er en hindring for at fastholde ældre arbejdstagere, især kvinder, på arbejdsmarkedet;

C. der henviser til, at den øgede beskæftigelsesfrekvens er ledsaget af en stigning i atypiske og ikke-formelle beskæftigelsesformer, herunder ansættelser uden et fast timetal; der henviser til, at arbejdstagere i usikre job normalt ikke er i stand til at håndhæve deres rettigheder, har ingen eller ringe jobsikkerhed og social sikring, oplever større sundheds- og sikkerhedsrisici og har en indkomst, der er utilstrækkelig til at sikre en anstændig levestandard; der henviser til, at andelen af deltidsansatte stadig ligger over niveauet fra 2008; der henviser til, at andelen af ufrivillige deltidsansatte fortsat er betydelig; der henviser til, at andelen af midlertidigt ansatte stadig er høj;

D. der henviser til, at ungdomsbeskæftigelsen er steget, men fortsat er lavere end niveauet før krisen; der henviser til, at der er væsentlige forskelle i arbejdsløshedsprocenten blandt unge både mellem og inden for de enkelte medlemsstater;

E. der henviser til, at arbejdsløsheden faldt til 6,3 % i det tredje kvartal af 2019 i EU og til 7,5 % i euroområdet; der henviser til, at den fortsat er høj i visse medlemsstater og regioner; der henviser til, at langtidsledigheden fortsat er høj i halvdelen af medlemsstaterne;

F. der henviser til, at manglen på arbejdskraft og hjerneflugtfrekvensen har nået et kritisk niveau i nogle medlemsstater og udgør en hindring for yderligere økonomisk vækst; der henviser til, at fremtidens arbejdsmarked kræver skræddersyede løsninger, der passer til forskellige arbejdsmarkeder og traditioner og samtidig beskytter mobile arbejdstagere;

G. der henviser til, at social dialog er et centralt element i en europæisk social model og er afgørende for at finde skræddersyede løsninger til arbejdsmarkedet; der henviser til, at der er en klar positiv sammenhæng mellem social dialog og industriel konkurrenceevne og effektivitet; der henviser til, at den sociale dialog kræver stærke og repræsentative arbejdsmarkedsparter; der henviser til, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter er blevet svækket, at dækningen via kollektive overenskomster er aftaget over hele Europa, og at der er enorme forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at andelen af arbejdstagere i medlemsstaterne, som var dækket af en form for kollektiv lønoverenskomst, svingede fra 98 % til 7,1 % i 2016; der henviser til, at en utilstrækkelig dialog med civilsamfundet øger kløften mellem borgere og institutioner;

H. der henviser til, at indkomstulighederne fortsat ligger på et højt niveau; der henviser til, at mange medlemsstater oplever lønstagnation; der henviser til, at den økonomiske krise har ført til en stigning i antallet af lavtlønnede; der henviser til, at konkurrence på skatte- og arbejdskraftomkostninger er skadelig for det indre marked og for samhørigheden mellem medlemsstaterne; der henviser til, at høje skatter for lavtlønnede øger ulighederne; der henviser til, at social mobilitet mellem generationerne er begrænset i de fleste medlemsstater; der henviser til, at OECD anslår, at det selv i de lande, der klarer sig bedst, vil tage to til tre generationer for dem, der er født ind i lavindkomstfamilier, at nærme sig middelindkomstniveauet i deres land;

I. der henviser til, at mere end hver femte indbygger i EU er i risiko for fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at det overordnede Europa 2020-mål om at reducere antallet af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse (AROPE) med 20 millioner fortsat er uden for rækkevidde; der henviser til, at 9,5 % af arbejdstagerne i 2018 boede i husstande, der var truet af fattigdom; der henviser til, at børn fortsat er særligt truet af fattigdom eller social udstødelse, og at den gennemsnitlige AROPE-frekvens for børn i 2018 var 24,3 %, idet flere medlemsstater havde en foruroligende frekvens på over 30 %; der henviser til, at risikoen for fattigdom blandt personer i beskæftigelse fortsat er høj; der henviser til, at 6 % af EU's befolkning lever med alvorlige materielle afsavn;

J. der henviser til, at en ud af ti indbyggere i EU i 2017 boede i usunde boliger og brugte 40 % eller mere af deres husstandsindkomst på at dække boligudgifter; der henviser til, at en ud af ti indbyggere i EU er overbebyrdet med boligudgifter, hvilket navnlig gælder for husstande med lav indkomst og personer, der bor i byerne; der henviser til, at bekæmpelse af klimaforandringer kan have yderligere konsekvenser for boligudgifterne; der henviser til, at boliger til overkommelige priser er et alvorligt og voksende problem, der fører til, at et stadig større antal mennesker må leve med usikre boligforhold eller bliver hjemløse;

K. der henviser til, at hjemløshed er steget i det seneste årti i de fleste medlemsstater, og at fattige husstande i stadig højere grad overbebyrdes af voksende boligudgifter; der henviser til, at boliger og bistand til hjemløse er en af prioriteterne i den europæiske søjle for sociale rettigheder; der henviser til, at hjemløshed er et afgørende sundhedsspørgsmål, idet hjemløses forventede levetid er væsentligt lavere end den forventede levetid for den almindelige befolkning;

L. der henviser til, at skolefrafald og dårlige uddannelsesresultater udgør hindringer for beskæftigelse og økonomisk vækst og er tæt forbundet med fattigdom, social udstødelse og segregation; der henviser til, at uddannelsessystemerne bør understøtte social mobilitet i tilstrækkelig grad; der henviser til, at voksenuddannelsesfrekvensen nåede op på 11,1 % i EU i 2018, hvilket er langt lavere end 2020-målet på 15 %, og at tallet for romaer på 70 % er betydeligt højere end for andre kategorier af elever;

M. der henviser til, at teknologi og innovation kan bidrage med nye muligheder for vækst og jobskabelse; der henviser til, at digitale færdigheder er afgørende i den digitale tidsalder, men at over 40 % af alle voksne i EU ikke har grundlæggende digitale færdigheder; der henviser til, at digitalisering kan være en mulighed for at mindske sociale uligheder, men at den skal ledsages af foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af digital udstødelse og usikre arbejdsformer;

N. der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør mere end 90 % af alle virksomheder i EU, og at de således er vigtige for bæredygtig udvikling, inklusiv vækst og jobskabelse; der henviser til, at Kommissionen bør støtte virksomhedsudvikling og fokusere på SMV'er;

O. der henviser til, at princippet om ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende værdi for EU og er anerkendt i artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union; der henviser til, at det klart fremgår af artikel 8 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 23 i chartret om grundlæggende rettigheder, at EU forpligter sig til at integrere ligestillingsaspektet i alle sine politikker og aktiviteter;

P. der henviser til, at fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, forbedring af kvinders beskæftigelsesmuligheder, sikring af lige løn, bedre muligheder for at forene arbejde, omsorg og privatliv samt forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder er af afgørende betydning for EU's økonomiske vækst, produktivitet, finanspolitiske holdbarhed på lang sigt og samfundsmæssige stabilitet;

Q. der henviser til, at kvinder er underrepræsenterede i de vellønnede sektorer og beslutningstagende stillinger, og at der er vedvarende kønsbetingede forskelle på EU's arbejdsmarked, som f.eks. forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens (11,5 %), lønforskellen mellem mænd og kvinder (16 %) og forskellen i mænds og kvinders pension (35,7 %), hvilket kan bringe kvinder i sårbare eller usikre situationer; der henviser til, at kønsbestemte løn- og pensionsforskelle er højere for indvandrerkvinder og kvinder fra etniske minoriteter; der henviser til, at det er nødvendigt med en ambitiøs indsats for at lukke de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle;

R. der henviser til, at en af årsagerne til sådanne forskelle er et uforholdsmæssigt stort plejeansvar, begrænset adgang til pasningsordninger for børn og ældre og de tilknyttede perioder med fravær fra arbejdsmarkedet; der henviser til, at kun tre ud af ti børn under tre år indgår i børnepasningsordninger; der henviser til, at kvaliteten af og adgangen til pasningsordninger varierer meget inden for og mellem medlemsstaterne;

S. der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter ligebehandling og lige muligheder for mænd og kvinder, lige løn for arbejde af samme værdi og adgang til økonomisk overkommelige pasnings- og plejeydelser af god kvalitet; der henviser til, at principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder bør overvåges inden for rammerne af det europæiske semester;

T. der henviser til, at kvinder er underrepræsenteret, når det gælder uddannelser og karrierer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM); der henviser til, at kvinders øgede deltagelse i uddannelser inden for STEM er afgørende for at mindske den kønsbestemte forskel inden for disse discipliner;

U. der henviser til, at det i artikel 168 i TEUF foreskrives, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter; der henviser til, at de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder omfatter et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø og sundhedspleje;

V. der henviser til, at et af de vigtigste mål i den europæiske grønne pagt er at beskytte menneskers sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger; der henviser til, at universel sygesikring også er afgørende for at nå målene for bæredygtig udvikling;

W. der henviser til, at sundhed er en investering i menneskelig kapital og social og økonomisk udvikling og er afgørende for en persons trivsel; der henviser til, at betydelige uligheder på sundhedsområdet stadig er fremherskende i hele EU, er tæt forbundet med ulighed i indkomst og velstand, fattigdom og social udstødelse, påvirker den forventede levetid og begrænser mulighederne for at engagere sig fuldt ud i samfundslivet;

X. der henviser til, at der i 2019 blev udstedt landespecifikke henstillinger om nationale sundhedssystemer til 16 medlemsstater;

Y. der henviser til, at den demografiske ældrekvote anslås at ville stige betydeligt i EU i de kommende årtier; der henviser til, at den udfordring, der er forbundet med at sikre inklusiv vækst i aldrende og diversificerede samfund, kræver en omfattende tilgang baseret på en blanding af politiske løsninger inden for pension, social sikring, langtidspleje, sundhedssystemer, social inklusion og balance mellem arbejdsliv og privatliv;

Z. der henviser til, at der er 80 millioner indbyggere med handicap i EU; der henviser til, at gennemførelsen af tilgængelighedsforanstaltninger fortsat er utilstrækkelige; der henviser til, at arbejdsløsheden for personer med handicap var 50,6 % i 2017 mod en samlet beskæftigelsesfrekvens på 74,8 %; der henviser til, at personer med handicap har større sandsynlighed for at opleve fattigdom, selv om de er i arbejde;

AA. der henviser til, at samhørighedspolitikken som EU's vigtigste investeringspolitik til fremme af social, økonomisk og territorial udvikling har vist sig at være effektiv ved at mindske uligheder og regionale forskelle, navnlig for så vidt angår de fattigste regioner;

AB. der henviser til, at sociale beskyttelsessystemer og arbejdsmarkedspolitikker er dybt rodfæstet i nationale traditioner, og at der er stor variation mellem medlemsstaterne, som bør opretholdes, når de arbejder hen imod fælles sociale mål gennem det europæiske semester; der henviser til, at spørgsmål, der mangler en tværnational dimension, behandles på nationalt plan i overensstemmelse med traktaterne og nærhedsprincippet;

AC. der henviser til, at den grønne omstilling og digitaliseringen af økonomien vil indebære en betydelig økonomisk diversificering og omstilling af forretningsmodeller og politikudformning; der henviser til, at dette vil skabe nye muligheder, men også væsentlige samfundsøkonomiske udfordringer i mange regioner og industrisektorer; der henviser til, at EU har brug for en fælles strategi, der skal ledsage de berørte arbejdstagere og virksomheder for at sikre, at ingen lades i stikken;

AD. der henviser til, at produktivitetsvæksten i EU fortsat ligger betydeligt under andre globale konkurrenters niveau; der henviser til, at forbedret produktivitet er afgørende for øget velfærd; der henviser til, at reformer, som kan føre til øget produktivitet, herunder reduktion af unødvendige administrative byrder, bør hilses velkommen, da de fremmer skabelsen af fair job, bæredygtig vækst og social beskyttelse;

AE. der henviser til, at sunde offentlige finanser er af afgørende betydning; der henviser til, at de lande, der blev hårdest ramt af den finansielle krise, også var nødt til at foretage de største nedskæringer i forhold til potentielt vækstfremmende offentlige udgifter; der henviser til, at de sociale nedskæringer har skadelige virkninger for dårligt stillede mennesker og hæmmer beskæftigelsen, forbruget samt en bæredygtig og inklusiv vækst, ikke mindst ved at begrænse adgangen til basale tjenester (sundhed, bolig, uddannelse);

AF. der henviser til, at rimelige lønninger, stærke kollektive forhandlingssystemer, demokrati på arbejdspladsen, løngennemsigtighed, forudsigelige arbejdstider, passende social beskyttelse og skattefordele kan mindske fattigdom blandt personer i arbejde, mindske uligheder og skabe efterspørgsel;

1. glæder sig over den årlige strategi for bæredygtig vækst for 2020 og Kommissionens målsætning om at supplere det europæiske semesters nuværende tilgang ved at medtage målene for bæredygtig udvikling og målene for den europæiske grønne pagt; understreger, at EU's nye vækststrategi skal bidrage til at skabe bæredygtige arbejdspladser af høj kvalitet og til at styrke konkurrenceevnen, innovationen og produktiviteten og maksimere fordelene for sundhed, livskvalitet og modstandsdygtighed og samtidig bevæge sig i retning af en cirkulær og kulstofneutral økonomi; gentager, at det er nødvendigt at sætte bæredygtighed , social inklusion og borgernes trivsel i centrum for EU's økonomiske politik og sikre, at sociale, miljømæssige og økonomiske mål behandles på samme niveau;

2. opfordrer Kommissionen til at identificere EU-specifikke mål og nøgleindikatorer i forhold til målene for bæredygtig udvikling med henblik på at afspejle de realiteter og udfordringer, som EU står over for på området for beskæftigelse og sociale anliggender, måle effektiviteten af politiske beslutninger og sikre en bedre målretning af finansieringen og en korrekt og sammenhængende opfølgning på Europa 2020-strategien;

3. glæder sig over, at den europæiske søjle for sociale rettigheder er medtaget i den årlige strategi for bæredygtig vækst for 2020; opfordrer til, at retfærdighed og sociale rettigheder skal være lige så vigtige i den nye økonomiske model som miljømæssig bæredygtighed og makroøkonomisk stabilitet; fremhæver den centrale rolle, som den sociale resultattavle spiller i det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på de eksisterende indikatorer og styrke resultattavlen ved at integrere yderligere indikatorer og klare mål, der afspejler alle 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder, såsom inklusiv adgang til uddannelse, sundhed, ernæring, beskæftigelse, bolig og bevarelse af sociale rettigheder, og til at sikre, at disse indikatorer analyseres på et disaggregeret grundlag (f.eks. børn, unge, ældre, køn, migranter og personer med handicap); opfordrer Kommissionen til at sikre mangfoldigheden i de nationale sociale systemer og arbejdsmarkedsmodeller og fremlægge en social handlingsplan med henblik på yderligere gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder og den reviderede europæiske socialpagt ved at vedtage særlige foranstaltninger på et passende niveau;

4. opfordrer til øget inddragelse af de relevante ministre for socialpolitik, sundheds- og miljøpolitik som led i processen med det europæiske semester i Rådet; beklager, at mange landespecifikke henstillinger ikke er blevet gennemført overhovedet eller ikke er blevet gennemført fuldt ud; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre alle landespecifikke henstillinger, herunder dem, der vedrører beskæftigelse og sociale aspekter;

Arbejdsløshed

5. er foruroliget over, at arbejdsløsheden, ungdomsledigheden og langtidsledigheden stadig er høj i nogle medlemsstater med store regionale forskelle; understreger derfor behovet for individuelle skræddersyede foranstaltninger, der sigter på at integrere arbejdsløse på arbejdsmarkedet, navnlig i sociale virksomheder og den grønne økonomi, og bekæmpe fattigdom og social udstødelse; opfordrer medlemsstaterne til at investere tilstrækkeligt i effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker og gøre fuld brug af eksisterende EU-finansieringsinstrumenter med henblik på at forebygge ungdoms- og langtidsledighed; understreger, at der også bør lægges vægt på strukturreformer af arbejdsmarkedet for at fastholde investeringer i samfundet og borgerne og beskytte fremtiden og stabiliteten i medlemsstaterne og i EU som helhed; understreger betydningen af en økonomisk styrket Europæisk Socialfond Plus og en stærk udgave af Fonden for Retfærdig Omstilling i denne sammenhæng;

Lige muligheder

6. er foruroliget over den begrænsede sociale mobilitet mellem generationerne og de større indkomstforskelle i forhold til niveauerne før krisen; påpeger, at den høje grad af ulighed virker undergravende på de økonomiske resultater og potentialet for bæredygtig vækst; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at håndtere uligheder og bekæmpe diskrimination, bl.a. ved at fremme tilstrækkelige lønninger, en høj dækning af kollektive overenskomster, lige muligheder for uddannelse og efteruddannelse, ligestilling mellem kønnene og universal adgang til kvalitetstjenester; understreger, at de nationale skatte- og socialsikringssystemer skal udformes på en sådan måde, at de ikke blot sikrer finansiel bæredygtighed, men også mindsker uligheder, fremmer retfærdighed og gennemsigtighed og skaber incitamenter for deltagelse på arbejdsmarkedet;

Mindstelønninger og kollektive overenskomstforhandlinger

7. glæder sig over, at Kommissionen har foretaget en høring af arbejdsmarkedets parter med hensyn til en EU-ramme for mindstelønninger; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at fremme øget social konvergens på grundlag af høringens resultater; kræver, at der fastsættes passende mindstelønsniveauer over fattigdomsgrænsen via kollektive overenskomster eller via national lovgivning i overensstemmelse med nationale traditioner og under behørig hensyntagen til de nationale arbejdsmarkedsparters autonomi og velfungerende modeller for kollektive overenskomster; efterlyser en koordineret tilgang på EU-plan for at undgå usund konkurrence om arbejdskraftomkostninger og øge den opadgående sociale konvergens for alle;

8. mener, at lønningerne stagnerer i visse medlemsstater, hvilket har negative konsekvenser for EU's økonomi og det indre marked; understreger, at fuldtidslønninger bør give mulighed for en anstændig levestandard;

Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter (den sociale dialog)

9. fremhæver, at en velfungerende dialog mellem arbejdsmarkedets parter er et vigtigt redskab til at forme arbejds- og beskæftigelsesvilkårene; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte kapacitetsudviklingen hos arbejdsmarkedets parter, sikre og styrke den sociale dialog, retten til kollektive overenskomstforhandlinger og dækning med kollektive overenskomster på alle niveauer og tage hensyn til arbejdsmarkedets parter i den politiske beslutningsproces, bl.a. i forbindelse med det europæiske semester; understreger endvidere betydningen af en struktureret og systematisk dialog med civilsamfundet på nationalt plan med henblik på et styrket ejerskab;

Fattigdom og social udstødelse

10. er fortsat bekymret over, at et stort antal personer er truet af fattigdom og social udstødelse; er navnlig bekymret over den høje forekomst af fattigdom blandt børn og blandt personer i arbejde; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en omfattende EU-strategi for bekæmpelse af fattigdom, der er baseret på integreret aktiv inklusion, og oprette en europæisk børnegaranti med passende finansiering og veludformede støttetjenester for at bidrage til, at børn får lige adgang til gratis kvalitetssundhedspleje, gratis kvalitetsuddannelse, gratis kvalitetspasning samt anstændige boligforhold og tilstrækkelig ernæring;

11. understreger betydningen af at øge finansieringen til de socialt dårligst stillede inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond Plus som et centralt element i europæisk solidaritet og som en metode til at afhjælpe de værste former for fattigdom i EU såsom fødevaremangel og børnefattigdom; understreger, at den europæiske børnegaranti ikke bør finansieres på bekostning af eksisterende finansielle instrumenter;

12. opfordrer til, at der udarbejdes en ny EU-ramme for de nationale strategier for integration af romaer med konkrete mål;

13. bemærker, at der findes forskellige mindsteindkomstordninger i alle medlemsstater for at sikre social mindstebeskyttelse og et socialt sikkerhedsnet for dem, der har behov for det; understreger, at mindsteindkomstordninger ikke bør forveksles med begrebet basisindkomst for alle; opfordrer Kommissionen til at foretage en sammenlignende undersøgelse af de forskellige minimumsindkomstordninger i medlemsstaterne og til at fremhæve eksempler på bedste praksis med henblik på at fremlægge en ramme i denne henseende; understreger, at minimumsindkomsten bør suppleres med foranstaltninger til aktiv inklusion;

Boligforhold og hjemløshed

14. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at reagere på en målbevidst og integreret måde ved at udarbejde en handlingsplan for at håndtere manglen på boliger til overkommelige priser, dårlige boligforhold, ikke-tilgængelige boliger og udelukkelse fra boligmarkedet; noterer sig, at der er sket en stigning i antallet af udsættelser, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tackle dette problem;

15. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til en EU-ramme for nationale strategier til bekæmpelse af hjemløshed og opfordrer medlemsstaterne til at udforme deres strategier for bekæmpelse af hjemløshed i overensstemmelse med Housing First-princippet, idet de prioriterer tilvejebringelse af permanente boliger til hjemløse og sætter en stopper for kriminalisering af hjemløshed; understreger desuden behovet for at indsamle bedre og mere harmoniserede data om hjemløse i EU;

16. opfordrer Kommissionen til at foreslå en EU-ramme for sociale og økonomisk overkommelige boliger i overensstemmelse med princip nr. 19 i den europæiske søjle for sociale rettigheder for at sikre en effektiv koordinering af de nationale boligpolitikker;

17. mener, at investeringer i almennyttige boliger kan komme i betragtning til samhørighedsfinansiering med henblik på at forbedre den eksisterende almennyttige boligmasse eller opføre nye boliger; opfordrer til en revision af statsstøttereglerne i denne henseende;

18. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremsætte konkrete forslag for at sikre en retfærdig omstilling, når det gælder om at forbedre energieffektiviteten i den eksisterende boligmasse, uden at der lægges en alt for stor byrde på sårbare grupper, og om på fyldestgørende måde at løse problemet med energifattigdom i forbindelse med den grønne pagt;

Uddannelse og erhvervsuddannelse

19. er foruroliget over det stagnerende antal elever, der forlader skolen tidligt, og det voksende antal elever med dårlige resultater; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten, tilgængeligheden og inklusionen i deres uddannelsessystemer i et livslangt læringsperspektiv, idet der ikke blot tages hensyn til beskæftigelsesbehov, men også til fremme af værdier som menneskelig værdighed, gensidig respekt og valgfrihed; understreger behovet for tilstrækkelige midler til uddannelsessystemerne; understreger, at mangler i de grundlæggende regne-, læse- og skrivefærdigheder og digitale færdigheder er alvorlige hindringer for en meningsfuld deltagelse i samfundet og arbejdsmarkedet, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre uddannelse i grundlæggende kvalifikationer af høj kvalitet med skræddersyet støtte og aktivt opsøgende arbejde, navnlig i forhold til de mest marginaliserede grupper i samfundet; understreger, at resultaterne i uddannelsessystemet påvirkes negativt af social udstødelse, diskrimination, stereotype forestillinger, fattigdom og segregation, som ligeledes må bekæmpes; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en detaljeret analyse af drivkræfterne bag elever, der forlader skolen tidligt, herunder sociale aspekter, og til at fremsætte et forslag til håndtering af problemet;

20. gentager, at det er vigtigt at fokusere på unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, ved at fjerne barrierer, der forhindrer dem i at udnytte deres potentiale og få succes med at finde plads på arbejdsmarkedet; understreger behovet for et valideringssystem for kompetencer, der er erhvervet gennem ikke-formel og uformel læring, herunder ikke-kognitive eller bløde færdigheder, for at gøre det lettere for arbejdstagere med et lavt uddannelsesniveau at deltage på arbejdsmarkedet;

21. glæder sig over, at Kommissionen har meddelt, at den vil ajourføre den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på at tackle udfordringerne med at tilpasse færdigheder til den økologiske og digitale omstilling, overvinde misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer og opfylde arbejdsmarkedets behov i hele EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at optimere deres bestræbelser på at investere i overkommelige, tilgængelige og inkluderende uddannelser af høj kvalitet, til at styrke foranstaltninger til fremme af opkvalificering og omskoling, herunder i digitale færdigheder og færdigheder, der kan overføres, og til at fremme livslang læring med henblik på at forberede arbejdstagerne på behovene på et arbejdsmarked, der påvirkes af den grønne og den digitale omstilling; er af den opfattelse, at gensidig anerkendelse af kvalifikationer vil bidrage positivt til at overvinde manglen på kvalifikationer og misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer;

22. understreger, at det er vigtigt at etablere et tættere samarbejde mellem uddannelsessystemer og virksomheder, f.eks. i forbindelse med vekseluddannelse, lærlingeuddannelser og andre former for arbejdsbaseret læring; opfordrer medlemsstaterne til at fremme iværksætteri blandt unge og støtte sammenslutninger og initiativer, der hjælper unge iværksættere med at udvikle innovative projekter;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere foranstaltningerne til fremme af lærlingeuddannelser af høj kvalitet i EU samt til at undersøge mulighederne for at vedtage en EU-statut for lærlingeuddannelser;

Arbejdskraftens mobilitet

24. understreger betydningen af arbejdskraftens mobilitet for et velfungerende indre marked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme arbejdskraftens mobilitet og tjenesteydelsers mobilitet for at skabe nye jobmuligheder for arbejdstagerne og sikre arbejdskraft til virksomhederne; opfordrer medlemsstaterne til at fremme og anvende relevante EU-værktøjer, såsom Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures), og til at etablere grænseoverskridende partnerskaber for at hjælpe mobile arbejdstagere i grænseoverskridende regioner;

25. opfordrer Kommissionen til at analysere mobilitetstendenser, herunder hjerneflugt i visse regioner og sektorer, og støtte mobile arbejdstagere ved at sikre fair mobilitet og styrke mulighederne for overførsel af rettigheder; understreger, at digitalisering af offentlige tjenester kan bidrage til at fremme fair arbejdskraftmobilitet, navnlig med hensyn til koordinering af de sociale sikringsordninger;

Små og mellemstore virksomheder

26. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre et vækstfremmende investeringsklima og støtte SMV'er og deres ansatte i overgangen til en mere digital og grønnere økonomi og til at tage behørigt hensyn til SMV'ernes interesser i den politiske beslutningsproces ved at analysere de mulige virkninger af de valgte politikker i forhold til SMV'er; understreger, at det er vigtigt at forbedre SMV'ers adgang til offentlig og privat finansiering, herunder mikrokreditter og crowdfunding, og mindske unødvendige administrative byrder; fremhæver den sociale økonomis tilpasningsevne og effektivitet og opfordrer medlemsstaterne til at skabe passende lovgivningsmæssige rammer til fremme af sociale virksomheder;

Ligestilling mellem kønnene

27. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre ligestilling mellem kønnene og lige løn for lige arbejde på samme sted; opfordrer Kommissionen til at foreslå et direktiv om løngennemsigtighed; kræver, at der gøres en større indsats for at afhjælpe kønsbestemte beskæftigelses-, løn- og pensionsforskelle og for at tackle de manglende incitamenter for kvinder til at arbejde; kræver politikker, der støtter iværksætteri blandt kvinder, og som giver dem adgang til finansiering og forretningsmuligheder; er bekymret over kvinders manglende tilstedeværelse i beslutningsprocesserne, navnlig på det økonomiske område; opfordrer medlemsstaterne til at ophæve blokeringen af direktivet om kvinder i bestyrelser og det horisontale direktiv om bekæmpelse af diskrimination; opfordrer Kommissionen til at styrke gennemførelsen af lovgivning, politik og praksis til bekæmpelse af forskelsbehandling med henblik på effektivt at imødegå forskelsbehandling af enhver art;

28. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre indsamlingen af kønsopdelte data, navnlig om kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og de underliggende årsager til kønsbestemte uligheder;

29. opfordrer medlemsstaterne til hurtigt og fuldt ud at gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og til at gå over til fuldt betalt barselsorlov og fædreorlov; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere Istanbulkonventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet for at lette kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres økonomiske uafhængighed og for at handle beslutsomt for at bekæmpe seksuel og kønsbaseret chikane;

30. beklager manglen på et endnu bredere kønsperspektiv og yderligere indikatorer inden for rammerne af det europæiske semester og opfordrer Kommissionen til at indarbejde ligestillingsindekset som et af det europæiske semesters værktøjer til overvågning af de fremskridt, der gøres med hensyn til beskæftigelse og sociale mål, og til at anerkende de kønsrelaterede virkninger af makroøkonomiske politikker;

31. opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på kønsaspektet ved udformningen af sine landespecifikke henstillinger med henblik på at afhjælpe vedvarende kønsbestemte forskelle;

Pasnings- og plejeydelser

32. kræver tilgængelig og prismæssigt overkommelig børnepasning og førskoleundervisning af høj kvalitet samt kortsigtede og langsigtede pasnings- og plejeydelser, også til ældre mennesker og mennesker med handicap, med henblik på at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer til, at der udvikles en EU-ramme for pasnings- og plejeydelser for at fastsætte minimumsstandarder og kvalitetsretningslinjer; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage passende lovgivning og sikre tilstrækkelig finansiering af pasnings- og plejeydelser, gøre effektiv brug af relevante EU-programmer, fastsætte konkrete kvantitative mål i deres nationale reformprogrammer med henblik på at nå Barcelona-målene og udveksle bedste praksis; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i den henseende;

Arbejdsvilkår

33. opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger som beskrevet i Rådets henstilling fra 2018 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige for at sikre adgang til social beskyttelse for alle; understreger, at mennesker med atypiske arbejdsordninger, navnlig arbejdstagere med frivilligt deltidsarbejde eller arbejdstagere med tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, er særligt sårbare; bemærker med bekymring, at de ikke har tilstrækkelig adgang til sociale beskyttelsessystemer;

34. anerkender, at antallet af arbejdstagere, der indgår i nye former for beskæftigelse såsom platformsarbejde, er støt stigende; opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende vurdering af disse arbejdstageres arbejdsvilkår og til at foreslå foranstaltninger til at styrke deres rettigheder og sociale beskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre rimelige arbejdsvilkår og en passende kollektiv overenskomstdækning for platformsarbejdere;

35. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe ind for at eliminere de skjulte omkostninger i forbindelse med arbejde; understreger, at arbejdsgiverne bærer det fulde ansvar for at dække udgifter til udstyr, der er nødvendigt for udførelsen af arbejdet på arbejdspladsen;

Sundhedspleje

36. opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, der er økonomisk overkommelige for alle, og sikre, at sundhedssystemerne ændrer fokus og prioriterer forebyggelse, navnlig ved at gennemføre relevante landespecifikke henstillinger; understreger betydningen af kampagner, der fokuserer på forebyggelse og sundhedsfremme; glæder sig over, at der er sket en holdningsændring, således at der ikke fokuseres på omkostningsbesparelser, men på en resultatorienteret tilgang og sundhedsresultater, når det drejer sig om sundhedspleje i det europæiske semester; opfordrer til udvikling af fælles indikatorer og metoder til at vurdere uligheder på sundhedsområdet og sundhedssystemernes resultater;

Arbejdstagernes sundhed og sikkerhed

37. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny EU-strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, herunder en vision om at eliminere arbejdsulykker med dødelig udgang og erhvervsbetinget kræft, med nye bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering, et styrket asbestdirektiv samt direktiver om arbejdsrelaterede psykosociale sundhedsrisici og arbejdsrelaterede sygdomme;

Demografiske ændringer og pensioner

38. mener, at demografiske ændringer udgør en alvorlig udfordring for den økonomiske vækst og vil have en langsigtet indvirkning på mange aspekter, herunder pensionssystemerne og sundhedsvæsenet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger med det formål at tackle disse udfordringer, herunder i de landespecifikke henstillinger og via fælles retningslinjer;

39. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at føre politikker for aktiv aldring, social inklusion af ældre og solidaritet mellem generationerne; opfordrer Kommissionen til at følge op på sin evaluering af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne;

40. understreger, at alle mennesker skal have adgang til offentlige, solidaritetsbaserede og tilstrækkelige alderspensionssystemer; understreger, at offentlige pensionssystemer bør sikre en passende pensionsindkomst, der ligger klart over fattigdomsgrænsen, enten isoleret set eller i kombination med arbejdsmarkedsrelaterede pensionssystemer; mener, at den bedste fremgangsmåde til at tilvejebringe bæredygtige, sikre og tilstrækkelige pensioner er at øge den samlede beskæftigelse, lønnen og erhvervsfrekvensen og at forbedre arbejds- og beskæftigelsesforholdene;

Personer med handicap

41. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne for yderligere at inddrage personer med handicap på det åbne arbejdsmarked i overensstemmelse med princip nr. 17 i den europæiske søjle for sociale rettigheder ved at forbyde forskelsbehandling, fjerne hindringer, sikre rimelig tilpasning af arbejdspladsen[25], skabe incitamenter for arbejdsgiverne og sikre adgangen til uddannelse og erhvervsuddannelse; minder om, at de retningsgivende principper i konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD), som f.eks. fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet, lige muligheder og tilgængelighed, skal gennemføres helt og holdent både på EU-plan og på nationalt plan med aktørernes aktive deltagelse;

Samhørighedsfinansiering

42. mener, at det er nødvendigt at styrke finansieringen af samhørighedspolitikken og sikre, at alle EU-regioner, herunder landdistrikter og regioner i den yderste periferi, kan deltage; modsætter sig Rådets forslag om at reducere finansieringen af Den Europæiske Socialfond Plus trods dens udvidede anvendelsesområde; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte de tilgængelige bevillinger fuldt ud; understreger, at det er nødvendigt at sikre en større tilpasning af samhørighedspolitikken til det europæiske semester og EU's politiske mål samt en øget inddragelse af regionale og lokale myndigheder i planlægningen; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge og evaluere anvendelsen af EU-midler i medlemsstaterne og til at styrke indsatsen for at bekæmpe svig, misbrug og korruption;

Arbejdsløshedsydelser - genforsikringsordning

43. glæder sig over, at Kommissionens formand har meddelt, at der vil blive forelagt en EU-genforsikringsordning vedrørende arbejdsløshedsydelser for i højere grad at beskytte arbejdstagerne og mindske presset fra eksterne chok på de offentlige finanser; opfordrer Kommissionen til at analysere behovet for minimumsstandarder for arbejdsløshedsforsikringssystemerne i medlemsstaterne;

Retfærdig omstilling

44. understreger, at der er behov for målrettet støtte for at hjælpe samfundet, arbejdstagerne og virksomhederne med at imødegå udfordringerne i forbindelse med digitalisering og omstillingen til kulstofneutralitet; efterlyser strategier og støtte til dem, der er hårdest ramt af omstillingen, navnlig sårbare personer, for at sikre, at ingen lades i stikken; glæder sig over oprettelsen af Fonden for Retfærdig Omstilling og opfordrer Kommissionen til at sikre, at implementeringen af denne fond sker i overensstemmelse med andre samhørighedsfonde; opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringerne i sociale beskyttelsessystemer for at styrke deres modstandskraft;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der foretages passende og rimelige sociale og miljømæssige investeringer i en reel "retfærdig omstilling" samt i gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling; glæder sig over, at Kommissionen har valgt at gennemføre en offentlig høring for at undersøge mulighederne for en videreudvikling af EU's finanspolitiske regler;

Beskatning

46. opfordrer medlemsstaterne til at overflytte beskatningen fra arbejdskraften til andre kilder, hvor det vil have færre skadelige konsekvenser for bæredygtig vækst; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse og til effektivt at imødegå skadelig skattepraksis; kræver nye egne indtægter til EU-budgettet for at give EU de nødvendige redskaber til bedre at tackle nuværende og fremtidige udfordringer;

Strukturreformer

47. bemærker, at EU fortsat lider under sociale problemer, som skyldes den finansielle og økonomiske krise og nogle efterfølgende politiske beslutninger; understreger, at det er nødvendigt at øge den indenlandske efterspørgsel gennem fremtidsorienterede investeringer og fremme afbalancerede strukturreformer under hensyntagen til kortsigtede finanspolitiske konsekvenser og de langsigtede miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger; understreger, at ansvarlige reformer skal være baseret på solidaritet, integration og social retfærdighed for at forbedre levestandarden for alle og sikre offentlighedens støtte til omstillinger;

Retsstatsprincippet

48. gentager, at retsstatsprincippet, herunder uafhængige og effektive retsvæsener, en høj standard inden for offentlige forvaltninger og offentlige indkøb og solide rammer for korruptionsbekæmpelse, har stor betydning ved at danne grundlag for et sundt erhvervsklima, velfungerende arbejdsmarkeder og en korrekt anvendelse af EU-midler; understreger, at vurderingen af retsstatsprincippet og retsvæsenets effektivitet derfor fortsat bør medtages i det europæiske semester; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den reviderede europæiske socialpagt;

°

° °

49. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.


 

UDTALELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET (19.2.2020)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2020

(2019/2212(INI))

Ordfører for udtalelse: Sabine Verheyen

 

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer til en løbende forbedring af EU's og medlemsstaternes uddannelses- og kompetencepolitikker med henblik på at levere uddannelse og livslang læring af høj kvalitet, som er tilgængelig for alle, idet der navnlig tages fat på den voksende kompetencekløft, bl.a. inden for digitale færdigheder og færdigheder med henblik på den digitale fremtid, og behovet for at forstå og påvirke realiteterne i en digitaliseret økonomi og et digitaliseret samfund og forberede sig på den fremtidige indvirkning af kunstig intelligens på arbejdsmarkedet og i det offentlige rum; understreger, at disse politikker bør fremme personlig og samfundsmæssig udvikling og nye fremtidige jobmuligheder, samtidig med at man bl.a. respekterer målene for energiomstillingen hen imod en kulstoffattig og bæredygtig økonomi og den europæiske grønne pagt; opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger;

2.  påpeger, at socialt ugunstige forhold ofte er en indikator for dårlige uddannelsesmæssige resultater og vice versa; fastholder, at et tilstrækkeligt finansieret, kvalitetspræget og inkluderende system for uddannelse og livslang læring kan bidrage til at bryde denne onde cirkel og fremme social inklusion og lige muligheder; støtter planerne om at realisere det europæiske uddannelsesområde inden for en overskuelig fremtid, med særligt fokus på gensidig anerkendelse af uddannelsesmæssige kvalifikationer, med sigte på at give alle adgang til en fremtidssikret uddannelse af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at reformere og modernisere deres uddannelsessystemer, herunder digital læring og undervisning af høj kvalitet, og fremme udvekslingen af bedste praksis inden for programmet Erasmus+;

3.  gør gældende, at kvalitetspræget, tilgængelig og inkluderende førskoleundervisning og børnepasning har en positiv indvirkning på alle børn, og i endnu højere grad på børn fra mindre gunstige socioøkonomiske baggrunde og børn med særlige behov, og derved bidrager til at mindske sociale uligheder og fremme social integration; understreger, at førskoleundervisning og børnepasningsordninger spiller en afgørende rolle for børns udvikling, læring og trivsel på kort sigt og skaber byggestenene til at forbedre ens udsigter i livet, sociale inklusion og beskæftigelsesegnethed på lang sigt; støtter derfor bestræbelserne på at etablere en europæisk børnegaranti under hensyntagen til resultaterne af feasibilityundersøgelsen og under overholdelse af nærhedsprincippet;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringerne i almen uddannelse og erhvervsuddannelse, eftersom strukturelle investeringer i menneskelig kapital, med særligt fokus på unge og ugunstigt stillede personer, er afgørende for at fremme vidensintensiv, bæredygtig, kvalitativ og inkluderende vækst i en situation med stigende mangel på kvalifikationer, navnlig inden for STE(A)M-områderne, og mismatch på et arbejdsmarked i forandring, navnlig i denne digitaliseringstidsalder; understreger, at det er vigtigt at tilbyde undervisning i miljø og iværksætteri fra en tidlig alder for at motivere unge til at oprette virksomheder, og mener, at der skal gøres mere for at tiltrække flere piger til STE(A)M-områderne; understreger, at digitale færdigheder og mediekendskab bør være en væsentlig del af uddannelsespolitikken og blandt andet omfatte cybersikkerhed, cyberhygiejne, cyberansvarlighed og databeskyttelse;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere foranstaltningerne til fremme af lærlingeuddannelser af høj kvalitet i EU samt til at undersøge mulighederne for at vedtage en EU-statut for lærlingeuddannelser;

6.  er af den opfattelse, at de europæiske struktur- og investeringsfonde spiller en afgørende rolle i at forbedre adgangen til undervisningsmateriale og -information og i aktiv inklusion af unge, navnlig dem, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder eller i områder med faldende befolkningstal, og dem med indvandrerbaggrund; bemærker i denne forbindelse, at innovative undervisnings- og læringsteknikker kombineret med adgang til digitale informationskilder kan spille en stor rolle;

7.  påpeger, at 16,5 % af de 20-34-årige i EU – en ud af seks unge – i 2018 ikke var i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og at andelen af unge, der forlod skolen tidligt, var 10,6 %; anerkender, at disse tal er lige så lave, som de var i første kvartal af 2008, og de laveste, siden man begyndte at indsamle disse data i første kvartal af 2006; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at mindske antallet af unge, der forlader skolen tidligt, og procentdelen af unge, der er NEET'er, navnlig blandt dem med en socialt dårlig baggrund, for at forbedre uddannelsesresultaterne, idet der tages hensyn til regionale og demografiske forskelle, til at gennemføre omfattende forebyggende strategier og til at inddrage unge, der forlader skolen tidligt, i almen eller faglig uddannelse;

8.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme yderligere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder med henblik på at skabe kulstoffattige lokale og regionale økonomier samt håndtere det nuværende og kommende misforhold mellem udbudte og efterspurgte kompetencer, bl.a. ved at fremme tekniske, iværksætterrelaterede og digitale kompetencer, såvel som erhvervsuddannelser og vekseluddannelser og studieprogrammer, og indføre effektive og omfattende metoder til gensidig anerkendelse og validering af kompetencer, eksamensbeviser og kvalifikationer samt ikke-formel og uformel læring; understreger, at europæiske universiteter kunne blive centre for ekspertise og innovation, hvis initiativet Europauniversiteter gennemføres effektivt; minder om, at der er behov for betydelig finansiering for at gennemføre initiativet effektivt, og minder i den forbindelse om sit krav om, at budgettet til Erasmus+ for perioden 2021-2027 tredobles;

9.  opfordrer til, at kvaliteten af, adgangen til og effektiviteten af uddannelsessystemerne forbedres, at omfattende livslang læring styrkes og at kompetencer og omskoling – navnlig af personer med et lavere uddannelsesniveau, i særdeleshed voksne og unge voksne og andre dårligt stillede grupper, herunder romaer, og personer med indvandrerbaggrund – opgraderes; understreger nødvendigheden af, at uddannelsessystemerne fremmer sunde vaner, navnlig sportsudøvelse, som i høj grad bidrager til social inklusion og integration, og gentager sin opbakning til undervisning i medborgerkundskab i skolerne som en vigtig søjle i det europæiske demokrati; understreger, at voksenuddannelse og livslang læring har en positiv indvirkning på individet, økonomien og samfundet;

10.  mener, at en effektiv forvaltning og passende finansiering af alle uddannelsesmiljøer, moderne kvalitetsprægede uddannelsesressourcer og undervisning, motiverede og kompetente lærere med attraktive lønninger og en højere grad af social anerkendelse samt livslang læring er afgørende for at opnå lighed, mangfoldighed og en meget høj kvalitet på uddannelsesområdet; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at stræbe efter ligestilling mellem kønnene på undervisningsområdet og at tiltrække flere motiverede kandidater med solid akademisk eller faglig baggrund og pædagogiske kompetencer til lærergerningen; opfordrer til, at der etableres uddannelses- og støttesystemer af høj kvalitet for lærere og undervisere;

11.  fastholder, at dygtighed til andre sprog i nutidens verden, hvor landene i stigende grad er indbyrdes forbundne med og afhængige af hinanden, er en afgørende færdighed, som giver enkeltpersoner mulighed for at interagere med verden på en mere umiddelbar og meningsfuld måde, samtidig med at de bliver bedre rustet til at konkurrence og klare sig i det globale samfund og den globale økonomi; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gennemføre deres mål om, at alle borgere skal lære mindst to fremmedsprog og begynde at lære fremmedsprog i en tidlig alder som fastsat i Rådets konklusioner fra december 2017.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

19.2.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

1

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Asim Ademov, Christine Anderson, Andrea Bocskor, Vlad-Marius Botoş, Ilana Cicurel, Gianantonio Da Re, Tomasz Frankowski, Romeo Franz, Irena Joveva, Petra Kammerevert, Niklas Nienaß, Peter Pollák, Domènec Ruiz Devesa, Andrey Slabakov, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Salima Yenbou, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Loucas Fourlas, Heléne Fritzon, Ibán García Del Blanco, Łukasz Kohut, Elżbieta Kruk, Martina Michels, Monica Semedo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (jf. forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Angel Dzhambazki

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVAG

23

+

ECR

Angel Dzhambazki, Elżbieta Kruk, Andrey Slabakov

GUE/NGL

Martina Michels

PPE

Asim Ademov, Andrea Bocskor, Loucas Fourlas, Tomasz Frankowski, Peter Pollák, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Milan Zver

RENEW

Vlad-Marius Botoş, Ilana Cicurel, Irena Joveva, Monica Semedo

S&D

Heléne Fritzon, Ibán García Del Blanco, Petra Kammerevert, Łukasz Kohut, Domènec Ruiz Devesa

VERTS/ALE

Romeo Franz, Salima Yenbou

 

1

-

ID

Christine Anderson

 

2

0

ID

Gianantonio Da Re

VERTS/ALE

Niklas Nienaß

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


HOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING (6.2.2020)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2020

(2019/2212(INI))

For Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling: Lina Gálvez Muñoz (ordfører)

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling forelægger Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag  1

Forslag til beslutning

Betragtning A a (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Aa. der henviser til, at princippet om ligestilling mellem kønnene er en af EU's kerneværdier og er knæsat i artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, og at det i artikel 8 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 23 i chartret om grundlæggende rettigheder tydeligt fremgår, at EU er forpligtet til at integrere kønsaspektet som et redskab til at fjerne uligheder, fremme ligestilling mellem kønnene og bekæmpe forskelsbehandling i alle sine politikker og aktiviteter;

 

Ændringsforslag  2

Forslag til beslutning

Betragtning B a (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Ba. der henviser til, at de vedvarende kønsbestemte forskelle i EU, såsom den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen på 11,5 %, den kønsbestemte lønforskel på 16 % og den kønsbestemte pensionsforskel på 35,7 %, og kvinders repræsentation i vellønnede sektorer, som til dels er et resultat af, at mange kvinder er nødt til at yde uformel pleje og udføre ulønnet husligt arbejde, ikke kun er urimelige, men også bringer kvinder i sårbare eller usikre situationer, såsom fattigdom eller social udstødelse; der henviser til, at kønsbestemte løn- og pensionsforskelle er højere for migrantkvinder og kvinder fra etniske minoriteter, som er konfronteret med yderligere hindringer for beskæftigelse og en højere grad af beskæftigelses- og arbejdspladsrelateret forskelsbehandling; der henviser til, at der er behov for en hasteindsats for at afhjælpe disse forskelle, da de fortsat udgør nogle af de største hindringer for at opnå ligestilling og er en uacceptabel form for kønsdiskriminering;

 

Ændringsforslag  3

Forslag til beslutning

Betragtning C a (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Ca. der henviser til, at de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle – som er et resultat af den akkumulering af uligheder, som kvinder oplever i deres liv – og fraværsperioder fra arbejdsmarkedet er særlig vigtige; der henviser til, at de fleste af disse uligheder er konsekvenserne af, at 7 millioner kvinder sammenlignet med 0,5 millioner mænd i EU ikke arbejder, da de varetager omsorgsforpligtelser; der henviser til, at det europæiske semester bør bidrage til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder og overvåge gennemførelsen af alle 20 nøgleprincipper, idet der bør lægges særlig vægt på at sikre ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd, retten til lige løn for arbejde af samme værdi og retten til prismæssigt overkommelige plejetjenester af god kvalitet;

 

Ændringsforslag  4

Forslag til beslutning

Betragtning D a (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Da. der henviser til, at adgang til tjenesteydelser, herunder børnepasning og langtidspleje, har den største indvirkning på kvinders situation, da de ofte er nødt til at udfylde hullerne med hensyn til omsorgsordninger og støtte fra familien og dermed fastholdes i deres uforholdsmæssigt store ansvar for omsorg;

 

Ændringsforslag  5

Forslag til beslutning

Betragtning E a (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Ea. der henviser til, at OECD har understreget, at investeringer i forbedring af ligestilling mellem mænd og kvinder bidrager til økonomisk vækst; der henviser til, at bl.a. fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, forbedring af kvinders beskæftigelsesmuligheder, sikring af princippet om lige løn for arbejde af samme værdi, bedre muligheder for at forene arbejde, pleje og privatliv for kvinder og mænd samt forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder er af afgørende betydning for Unionens økonomiske vækst, produktivitet, dens finanspolitiske holdbarhed på lang sigt og den samfundsmæssige stabilitet;

 

Ændringsforslag  6

Forslag til beslutning

Betragtning F a (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Fa. der henviser til, at kvaliteten af og adgangen til omsorgstjenester varierer meget inden for og mellem medlemsstaterne; der henviser til, at en sjettedel af EU's husstande på trods af medlemsstaternes tilsagn om at opfylde Barcelonamålene har uopfyldte behov for børnepasningsordninger; der henviser til, at en tredjedel af EU's husstande ikke har adgang til tilstrækkelige professionelle hjemmeplejeydelser;

 

Ændringsforslag  7

Forslag til beslutning

Betragtning G a (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Ga. der henviser til, at et øget antal kvinder i beslutningstagende stillinger vil øge ligestillingen mellem kønnene; der henviser til, at bindende kvoter er det bedste redskab til at nå dette mål, sådan som data fra EIGE viser1a;

 

1a. Andelen af kvinder i bestyrelser er 35,3 % i medlemsstater med bindende kvoter, 27 % i medlemsstater med bløde foranstaltninger og 15,4 % i medlemsstater uden vedtagne foranstaltninger. Kilde: https://eige.europa.eu/news/ageing-societies-migration-and-climate-change-bring-new-challenges-gender-equality

 

Ændringsforslag  8

Forslag til beslutning

Punkt 1 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

1a. opfordrer medlemsstaterne til, at de i deres nationale reformprogrammer fastlægger specifikke kvantitative mål for at nå Barcelonamålene og gennemfører særlige foranstaltninger for grupper af kvinder med meget lave beskæftigelsesrater, f.eks. unge kvinder, ældre kvinder, indvandrerkvinder, kvinder med handicap, enlige mødre og romakvinder; fremhæver, at kløften i beskæftigelsesfrekvensen er særlig høj for mødre og kvinder med omsorgsforpligtelser;

 

Ændringsforslag  9

Forslag til beslutning

Punkt 2 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

2a. opfordrer medlemsstaterne til at være opmærksomme på kønsaspektet i forbindelse med de nationale reformprogrammer, der gennemføres som led i det europæiske semester, navnlig med hensyn til systematiske foranstaltninger til fremme af ligestillingen på arbejdsmarkedet og for så vidt angår social integration, bekæmpelse af fattigdom, uddannelse samt forskning og innovation; opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at analysere de strukturelle reformer ud fra et kønsperspektiv;

 

Ændringsforslag  10

Forslag til beslutning

Punkt 3 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

3a. opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på kønsperspektivet ved udformningen af sine landespecifikke henstillinger med henblik på at afhjælpe vedvarende kønsbestemte forskelle;

 

Ændringsforslag  11

Forslag til beslutning

Punkt 4 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

4a. opfordrer til indførelse af en ligestillingssøjle og et overordnet mål om ligestilling mellem mænd og kvinder i efterfølgeren til Europa 2020-strategien og til indarbejdelse af kønsspecifikke mål og indikatorer i de landespecifikke udfordringer, der peges på i den sociale resultattavle;

 

Ændringsforslag  12

Forslag til beslutning

Punkt 5 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

5a. fremhæver og glæder sig over opfordringen i "Rådets konklusioner fra december 2019 om kønsaspektet i EU: Vejen frem" til at sætte større fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder i de forskellige faser af det europæiske semester, herunder ved at arbejde på eksisterende ligestillingsindikatorer, udvikle nye ligestillingsindikatorer og ved at fortsætte indsamlingen af kønsopdelte data, statistiske metoder og analyser til overvågning af fremskridt med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder;

 

Ændringsforslag  13

Forslag til beslutning

Punkt 6 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

6a. beklager manglen på et endnu bredere kønsperspektiv og yderligere indikatorer inden for rammerne af det europæiske semester og opfordrer Kommissionen til at indarbejde ligestillingsindekset som et af det europæiske semesters værktøjer til overvågning af de fremskridt, der gøres med hensyn til beskæftigelse og sociale mål, og til at anerkende de kønsrelaterede virkninger af makroøkonomiske politikker;

 

Ændringsforslag  14

Forslag til beslutning

Punkt 7 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

7a. opfordrer Kommissionen til yderligere integration af den sociale resultattavle for den europæiske søjle for sociale rettigheder i overvågningsprocessen for det europæiske semester;

 

Ændringsforslag  15

Forslag til beslutning

Punkt 8 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

8a. glæder sig over tilsagnet fra den nye Kommission om at foreslå en EU-strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder bindende gennemsigtighedsforanstaltninger, inden for de første 100 dage af dens mandat; opfordrer Kommissionen til at supplere dette initiativ med værktøjer, der indeholder objektive kriterier, som muliggør en kønsneutral vurdering og sammenligning af værdien af arbejde inden for forskellige sektorer med henblik på at opnå lige løn for lige arbejde og arbejde af samme værdi mellem kvinder og mænd inden for alle sektorer og alle fag;

 

Ændringsforslag  16

Forslag til beslutning

Punkt 9 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

9a. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fjerne alle hindringer for kvinder, der deltager på arbejdsmarkedet, og til at integrere kønsaspektet i skattepolitikkerne, herunder ved at de foretager kønsorienterede revisioner af skattepolitikker med henblik på at fjerne skatterelaterede kønsskævheder, og sikre, at der ikke indføres nye skatter, udgiftslovgivning, programmer eller praksis, der øger lønforskellene mellem kønnene på markedet eller i nettoindkomsten eller som styrker modellen med manden som forsørger;

 

Ændringsforslag  17

 

 

 

Forslag til beslutning

Punkt 10 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

10a. gentager sin opfordring til at berige resultattavlen over makroøkonomiske ubalancer med sociale indikatorer, herunder indikatorer for uligheder mellem mænd og kvinder, som skal stå på lige fod med økonomiske indikatorer;

 

Ændringsforslag  18

Forslag til beslutning

Punkt 11 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

11a. er bekymret over, at den vertikale og horisontale kønsopdeling på arbejdsmarkedet og de vedvarende kønsbestemte løn- og pensionsforskelle mellem kvinder og mænd fortsat er udbredt i hele Den Europæiske Union, og at der er mangel på kvinder involveret i beslutningsprocesser, navnlig økonomiske, herunder i den sociale dialog; understreger, at disse og andre uligheder mest rammer de mest udsatte grupper af kvinder, og opfordrer derfor til, at en tværsektoriel tilgang integreres i beskæftigelsespolitikkerne og politikkerne for social beskyttelse for at støtte sårbare grupper af kvinder, herunder kvinder med handicap; mener, at det for at sikre en vellykket gennemførelse af en sådan tværsektoriel tilgang er nødvendigt at indsamle kønsopdelte data og oplysninger, navnlig når det drejer sig om platformsarbejde og sort arbejde, aktive arbejdsmarkedspolitikker, mobilitet, individuelle handlingsplaner eller arbejdsløshedsunderstøttelse m.v.;

 

Ændringsforslag  19

Forslag til beslutning

Punkt 12 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

12a. opfordrer medlemsstaterne til at vedtage lovgivning, der sikrer lige repræsentation af kvinder i virksomheders beslutningstagende organer, lige løn til kvinder og mænd og samme muligheder for karriereudvikling, herunder gennem et offentligt indeks for virksomheders ligestilling og ved at pålægge virksomheder, der ikke opfylder ligestillingsmålene, sanktioner;

 

Ændringsforslag  20

Forslag til beslutning

Punkt 13 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

13a. understreger, at det er vigtigt at sikre universelle, tilgængelige og prismæssigt overkommelige børnepasningsfaciliteter af høj kvalitet med henblik på at øge beskæftigelsen blandt kvinder; er bekymret over, at Barcelonamålene, der går ud på at sikre adgang til pasningsordninger for 33 % af alle børn på under tre år (mål 1), og førskoleundervisning for 90 % af alle børn fra 3 år og op til den lovpligtige skolealder (mål 2), kun er blevet nået af 12 medlemsstater siden 2002; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt og effektivt at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner i deres nationale lovgivning; opfordrer til, at der udvikles en EU-ramme for plejeøkonomien, som kan fastsætte minimumsniveauer for pleje af ældre og plejekrævende personer på samme måde som Barcelonamålene, og at der udarbejdes kvalitetsretningslinjer for professionalisering af husligt arbejde og plejearbejde;

 

Ændringsforslag  21

Forslag til beslutning

Punkt 14 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

14a. opfordrer Kommissionen til at sikre, at processen med det europæiske semester bidrager til at virkeliggøre den europæiske søjle for sociale rettigheder, således at medlemsstaterne får tilstrækkelig råderum til at finansiere og styrke deres finansiering af plejetjenester;

 

Ændringsforslag  22

Forslag til beslutning

Punkt 15 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

15a. understreger, at selv om ansvaret for at organisere førskoleundervisning, børnepasningsordninger og langtidsplejeordninger og fastlægge indholdet heraf ligger hos de enkelte medlemsstater, kan samarbejde på europæisk plan sammen med effektiv anvendelse af EU-midler bidrage til udviklingen af plejetjenester af god kvalitet ved at støtte og supplere foranstaltninger, der træffes på regionalt og nationalt plan, og ved at hjælpe medlemsstaterne med at tackle fælles udfordringer;

 

Ændringsforslag  23

Forslag til beslutning

Punkt 16 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

16a. er bekymret over underrepræsentationen af kvinder inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe kønsstereotyper og forbedre deltagelsen, færdiggørelsen og den fortsatte inddragelse af piger og kvinder i uddannelser og karrierer inden for STEM-fagene for at mindske den kønsbestemte forskel inden for STEM-professioner; fremhæver betydningen af livslang læring for kvinder, da det giver mulighed for at erhverve nye færdigheder på et arbejdsmarked i konstant forandring;

 

Ændringsforslag  24

Forslag til beslutning

Punkt 17 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

17a. påpeger, at det blandt andre supplerende indikatorer er vigtigt at overvåge andelen af unge i alderen 15-24 år, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), og understreger, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod unge kvinder og piger, da der er væsentlig forskel på kønnene, når det drejer sig om andelen af unge NEET'er;

 

Ændringsforslag  25

Forslag til beslutning

Punkt 18 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

18a. opfordrer medlemsstaterne til at sikre en opadgående konvergens på lige, ikke-overførbar og fuldt betalt barselsorlov og fædreorlov som en foranstaltning til at forbedre ligestillingen mellem mænd og kvinder i forbindelse med omsorgsarbejde, fremme en lige deltagelse af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet og en mere rimelig andel af ubetalt omsorgsarbejde og husligt arbejde og dermed lukke kløfterne, hvad angår midlertidig beskæftigelse og deltidsbeskæftigelse;

 

Ændringsforslag  26

Forslag til beslutning

Punkt 19 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

19a. opfordrer medlemsstaterne til at ophæve blokeringen af direktivet om kvinder i bestyrelser;

 

Ændringsforslag  27

Forslag til beslutning

Punkt 20 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

20a. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forbedre indsamlingen af kønsopdelte data, navnlig vedrørende de underliggende årsager til kønsbestemte uligheder på arbejdsmarkedet, såsom udbredelsen af forskellige typer omsorgsrelaterede orlovsordninger eller sammenlignelige data om de forskellige årsager til kønsbestemte lønforskelle i medlemsstaterne; er overbevist om, at der bør foretages en undersøgelse af tidsforbrug med et tilstrækkeligt antal tidsintervaller og en tilstrækkelig stikprøvestørrelse til at frembringe oplysninger om ubetalt pleje og det huslige arbejde mellem kønnene; understreger derfor stærkt behovet for overvågning af kønsrelaterede fremskridt og reformernes virkninger over tid; opfordrer også Kommissionen til at overvåge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til antallet af arbejdstimer pr. uge, kontrakttyper og finansiel uafhængighed;

 

Ændringsforslag  28

Forslag til beslutning

Punkt 21 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

21a. understreger relevansen af at målrette politikker mod grønne og digitale omstillinger med henblik på at forfølge mål for ligestilling mellem kønnene; opfordrer til, at der indføres en systematisk kønsspecifik konsekvensanalyse og tildeling af specifikke midler til ligestilling mellem mænd og kvinder med henblik på at opnå en retfærdig og retfærdig grøn og digital overgang, hvor ingen sakker bagud, og som bekæmper alle former for forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge effektive finansieringsmodeller, der er skræddersyet til nationale og lokale forhold;

 

Ændringsforslag  29

Forslag til beslutning

Punkt 22 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

22a. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke integrationen af kønsaspektet og kønsbudgettering og den effektive gennemførelse heraf på alle politikområder og navnlig i det europæiske semester;

 

Ændringsforslag  30

Forslag til beslutning

Punkt 23 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

23a. minder om betydningen af det europæiske semester og navnlig landerapporterne i forbindelse med overvågningen af medlemsstaternes fremskridt med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, navnlig mål nr. 5 med delmålene 5.4 og 5.5;

 

Ændringsforslag  31

Forslag til beslutning

Punkt 24 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

24a. opfordrer Rådet til at genoptage forhandlingerne om det horisontale direktiv om ikkeforskelsbehandling for at sikre, at kvinder og andre sårbare grupper beskyttes i alle dele af samfundet;

 

Ændringsforslag  32

Forslag til beslutning

Punkt 25 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

25a. opfordrer medlemsstaterne til at ratificere Istanbulkonventionen om afskaffelse af vold mod kvinder og piger, da kønsbaseret vold udgør en yderligere hindring for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og for deres økonomiske uafhængighed;

 

Ændringsforslag  33

Forslag til beslutning

Punkt 26 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

26a. opfordrer medlemsstaterne til at tage konkrete skridt til at bekæmpe seksuel og kønsbaseret chikane i forbindelse med ansættelse og på arbejdspladser, herunder krav til uafhængige indberetningsmekanismer; opfordrer medlemsstaterne til at tage fat på problemet med den stigende modstand mod kvinder i politik og mediebranchen, herunder chikane på internettet og på arbejdspladsen og misbrug, som tvinger kvinder væk fra stillinger med kontakt til offentligheden, og som bidrager til et skadeligt og ekskluderende miljø for kvinder, der arbejder inden for disse sektorer;

 

Ændringsforslag  34

Forslag til beslutning

Punkt 27 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

27a. opfordrer til politikker, der støtter kvindelige iværksættere, letter deres adgang til finansiering og forretningsmuligheder, tilbyder skræddersyet uddannelse og indfører foranstaltninger til at sikre balance mellem arbejdsliv og privatliv;

 

 


 

 

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.1.2020

 

 

 

 

 

 

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.2.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

9

11

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Marc Angel, Gabriele Bischoff, Vilija Blinkevičiūtė, Andrea Bocskor, Milan Brglez, David Casa, Leila Chaibi, Margarita de la Pisa Carrión, Özlem Demirel, Klára Dobrev, Jarosław Duda, Estrella Durá Ferrandis, Rosa Estaràs Ferragut, Loucas Fourlas, Cindy Franssen, Heléne Fritzon, Helmut Geuking, Elisabetta Gualmini, Alicia Homs Ginel, France Jamet, Agnes Jongerius, Radan Kanev, Ádám Kósa, Stelios Kympouropoulos, Katrin Langensiepen, Miriam Lexmann, Elena Lizzi, Radka Maxová, Sandra Pereira, Dragoş Pîslaru, Manuel Pizarro, Dennis Radtke, Elżbieta Rafalska, Guido Reil, Daniela Rondinelli, Mounir Satouri, Monica Semedo, Beata Szydło, Eugen Tomac, Romana Tomc, Marianne Vind, Stefania Zambelli, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Atidzhe Alieva-Veli, Stéphane Bijoux, José Gusmão, Joanna Kopcińska, Jeroen Lenaers, Lukas Mandl, Kim Van Sparrentak, Marie-Pierre Vedrenne

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (jf. forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Thierry Mariani

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVAG

32

+

PPE

David Casa, Jarosław Duda, Rosa Estaràs Ferragut, Loucas Fourlas, Cindy Franssen, Radan Kanev, Stelios Kympouropoulos, Miriam Lexmann, Dennis Radtke, Eugen Tomac, Romana Tomc

RENEW

Stéphane Bijoux, Radka Maxová, Dragoş Pîslaru, Monica Semedo, Marie-Pierre Vedrenne

S&D

Marc Angel, Gabriele Bischoff, Vilija Blinkevičiūtė, Milan Brglez, Klára Dobrev, Estrella Durá Ferrandis, Heléne Fritzon, Elisabetta Gualmini, Alicia Homs Ginel, Agnes Jongerius, Manuel Pizarro, Marianne Vind

VERTS/ALE

Katrin Langensiepen, Mounir Satouri, Kim Van Sparrentak, Tatjana Ždanoka

 

9

-

GUE/NGL

Leila Chaibi, Özlem Demirel, Sandra Pereira

ID

France Jamet, Elena Lizzi, Thierry Mariani, Guido Reil, Stefania Zambelli

NI

Daniela Rondinelli

 

11

0

ECR

Margarita de la Pisa Carrión, Helmut Geuking, Joanna Kopcińska, Elżbieta Rafalska, Beata Szydło

GUE/NGL

José Gusmão

PPE

Andrea Bocskor, Ádám Kósa, Jeroen Lenaers, Lukas Mandl

RENEW

Atidzhe Alieva-Veli

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

Seneste opdatering: 5. marts 2020
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik