Procedure : 2019/2057(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0038/2020

Indgivne tekster :

A9-0038/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0090

<Date>{02/03/2020}2.3.2020</Date>
<NoDocSe>A9-0038/2020</NoDocSe>
PDF 195kWORD 72k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, Sektion II – Det Europæiske Råd og Rådet</Titre>

<DocRef>(2019/2057(DEC))</DocRef>


<Commission>{CONT}Budgetkontroludvalget</Commission>

Ordfører: Tomáš Zdechovský

<Depute>Tomáš Zdechovský</Depute>

1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 2. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, Sektion II – Det Europæiske Råd og Rådet

(2019/2057(DEC))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018[1],

 der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2018 (COM(2019)0316 – C9-0052/2019)[2],

 der henviser til Rådets årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2018,

 der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2018, med institutionernes svar[3],

 der henviser til Revisionsrettens erklæring[4] for regnskabsåret 2018 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002[5], særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[6], særlig artikel 59, 118, 260, 261 og 262,

 der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

 der henviser til udtalelse fra Retsudvalget,

 der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0038/2020),

1. udsætter sin afgørelse om decharge til Rådets generalsekretær for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Råd og Rådet for regnskabsåret 2018;

2. fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

 


2. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, Sektion II - Det Europæiske Råd og Rådet

(2019/2057(DEC))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2018, Sektion II - Det Europæiske Råd og Rådet,

 der henviser til Den Europæiske Ombudsmands henstilling i sag 1069/2019/MIG om virksomhedssponsorering af formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union,

 der henviser til Den Europæiske Ombudsmands særberetning i den strategiske undersøgelse OI/2/2017/TE af gennemsigtigheden i Rådets lovgivningsmæssige proces,

 der henviser til sin beslutning af 17. januar 2019 om Ombudsmandens strategiske undersøgelse OI/2/2017 af gennemsigtigheden af de lovgivningsmæssige drøftelser i de forberedende organer til Rådet for Den Europæiske Union[7],

 der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

 der henviser til udtalelse fra Retsudvalget,

 der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0038/2020),

A. der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren understreger, at det er særligt vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden, gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

1. noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2018 ikke har konstateret væsentlige svagheder i revisionen af emnerne menneskelige ressourcer og udbud for Det Europæiske Råd og Rådet;

2. bemærker Revisionsrettens konklusion om, at betalingerne som helhed vedrørende administrationsudgifter for Rådet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2018, var uden væsentlig fejlforekomst, og at de undersøgte overvågnings- og kontrolsystemer var effektive;

3. beklager, som en generel bemærkning, at kapitel 10 "Administration" i Revisionsrettens årsberetning 2018 har et ret begrænset omfang og begrænsede konklusioner, selv om udgiftsområde 5 "Administration" i den flerårige finansielle ramme anses for at være et område med lav risiko;

4. noterer sig, at Revisionsretten udtog en stikprøve på 45 transaktioner fra udgiftsområde 5 "Administration" i den flerårige finansielle ramme i alle Unionens institutioner og organer; bemærker, at stikprøven var udformet, så den var repræsentativ for de udgifter, der var afholdt under udgiftsområde 5, som udgør 6,3 % af Unionens budget; bemærker, at Revisionsrettens arbejde viser, at de administrative udgifter udgør en lav risiko; mener imidlertid ikke, at antallet af transaktioner, der er udvalgt for "øvrige institutioner", er tilstrækkeligt, og anmoder Revisionsretten om at øge antallet af transaktioner, der skal undersøges, med mindst 10 %;

5. beklager, at anmodningen om at adskille budgettet for Det Europæiske Råd og Rådet i et budget for hver institution, som Parlamentet har fremsat i tidligere beslutninger om decharge, ikke er blevet taget i betragtning; opfordrer Rådet til at adskille budgettet på denne måde af hensyn til gennemsigtigheden og for at øge ansvarligheden i begge institutioner;

6. bemærker, at Rådet i 2018 havde et samlet budget på 572 854 377 EUR (i forhold til 561 576 000 EUR i 2017) med en gennemførelsesgrad på 91,9 % (i forhold til 93,8 % i 2017); noterer sig en forhøjelse af budgettet med 11,3 mio. EUR, svarende til 2,0 % i forhold til en stigning på 3 % i 2017 og 0,6 % i 2016;

7. glæder sig over Rådets generelt forsigtige og forsvarlige økonomiske forvaltning; anerkender udviklingen i Rådets budget fra et budget på 634 mio. EUR i 2010 til et budget på 573 mio. EUR i 2018, dvs. et fald på 9,63 %;

8. noterer sig, at bevillinger, der blev fremført fra 2018 til 2019, beløb sig til i alt 56 599 584 EUR, svarende til 10,7 % (sammenlignet med 60 576 175 EUR eller 11,5 % i 2017), og hovedsageligt vedrørte computersystemer (18,3 mio. EUR), bygninger (16,0 mio. EUR) og tolkning (11,9 mio. EUR); noterer sig de bortfaldne bevillinger i 2018 til et beløb af 46 348 862 EUR (sammenlignet med 35 025 789 EUR i 2017); minder Rådet om, at fremførsler er undtagelser fra princippet om etårighed og bør afspejle faktiske behov, og opfordrer derfor Rådet til at styrke sin indsats for at undgå at overvurdere budgetbehovet;

9. bemærker på ny den lave gennemførelsesgrad for delegationernes rejseudgifter med en forpligtelse på 11,1 mio. EUR i forhold til et endeligt budget, inklusive interne omfordelinger, på 22,3 mio. EUR; bemærker, at eftersom medlemsstaterne skulle tilbagebetale uudnyttede beløb fra tidligere år, forpligtede Rådet kun 11,1 mio. EUR til efterfølgende betalinger; opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet om de resultater, der er opnået med hensyn til at forhandle en politik på plads med medlemsstaterne for at løse dette langvarige problem;

10. anerkender, at antallet af stillinger i stillingsfortegnelsen for 2018 var fastsat til 3 031 stillinger (sammenlignet med 3 027 stillinger i 2017); bemærker, at der blev ansat 137 personer (74 fastansatte og 63 midlertidigt ansatte) i 2018, og at 184 personer (154 fastansatte og 30 midlertidigt ansatte) i løbet af 2018 forlod institutionen, hvilket resulterede i et nettofald på 47 besatte stillinger og var den vigtigste årsag til underudnyttelsen af 18,8 mio. EUR på budgetposten "stillingsfortegnelse";

11. anerkender den øgede arbejdsbyrde udtrykt i det samlede antal møder, nemlig 7 733, i 2018 i forhold til 6 338 møder i 2010; bemærker en anden kvantitativ aktivitetsindikator, nemlig antallet af retsakter offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, hvor der blev offentliggjort 1 210 retsakter i 2018 i forhold til 825 i 2010;

12. glæder sig over Rådets bestræbelser med hensyn til gennemførelsen af handlingsplanen for et mere dynamisk, fleksibelt og kollaborativt Generalsekretariat for Rådet (GSR); noterer sig de skridt, der er taget til yderligere at forbedre Rådets økonomiske forvaltning og performance gennem foranstaltninger som f.eks. oprettelsen af en rådgivende managementgruppe, vedtagelsen af retningslinjer for en fælles ramme for projekt- og taskforceforvaltning, oprettelsen af en taskforce for omorganisering samt gennemgangen af de interne regler efter offentliggørelsen af den nye finansforordning;

13. noterer sig Rådets ejendomssituation, der førte til intensive forhandlinger i 2018 med de belgiske myndigheder, som ikke gik videre med salget af de fire tilstødende grunde, til trods for at der var indgået aftale om den endelige pris for projektet Europa-bygningen; bemærker, at begge parter nåede til enighed om en alternativ løsning, der førte til, at udgiften til den oprindelig pris for grundene på 4 672 944 EUR ikke blev afholdt;

14. udtrykker sin bekymring over de oplysninger, som er kommet frem i de europæiske medier vedrørende opførelsen af den nye Europa-bygning; opfordrer Rådet til grundigt at undersøge hovedentreprenøren og hele kæden af underleverandører (op til 12 ifølge medierne) samt arbejdsvilkårene for de ansatte medarbejdere og til at forelægge Parlamentets Budgetkontroludvalg alle resultater heraf;

15. noterer sig, at den reviderede ramme for intern kontrol trådte i kraft den 1. november 2018 og blev oprettet med fem komponenter, nemlig kontrolmiljø, risikovurdering, kontrolaktiviteter, information og kommunikation samt overvågningsaktiviteter og derudover 17 principper og 33 karakteristika med henblik på at opnå rimelig sikkerhed for opfyldelsen af de fastsatte mål;

16. glæder sig over, at 92 % af de henstillinger fra den interne revision, der blev udstedt i årene 2015-2017, er blevet gennemført eller er ved at blive gennemført; bemærker, at den interne revisions årlige arbejdsprogram for 2018 var baseret på en ajourført risikovurdering, der tog hensyn til gennemgangen af risikoregistre og blev gennemført effektivt; bemærker de områder, hvor der blev gennemført revisioner i 2018, såsom teknisk forvaltning, offentlige indkøb inden for IT, juridisk tjeneste og kommunikationsstrategi;

17. bemærker, at der i forbindelse med forslaget til en ny interinstitutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister, der er tilgængelig i maskinlæsbar form, for interesserepræsentanter, der dækker Parlamentet, Rådet og Kommissionen, fandt to forhandlingsrunder sted i 2018 under det bulgarske formandskab og en i 2019 under det rumænske formandskab; minder om Den Europæiske Ombudsmands ("Ombudsmanden") afgørelse af 18. juni 2019 om, at Generalsekretariatet for Rådet bør føre en fuldstændig fortegnelse over alle møder mellem interesserepræsentanter og formanden for Det Europæiske Råd, og at denne bør offentliggøres; beklager, at Rådet endnu ikke har tilsluttet sig åbenhedsregistret på trods af alle forhandlingerne herom, og opfordrer Rådet til at følge op på forhandlingerne og nå frem til et vellykket resultat, således at Rådet endelig kan tilslutte sig registret; opfordrer Rådet til at udvise et reelt engagement i principperne om gennemsigtighed og ansvarlighed ved at vedtage konkrete foranstaltninger og ved at bygge videre på det finske formandskabs eksempel; opfordrer alle formandskabstrioer til at gå foran med et godt eksempel ved at afvise møder med uregistrerede lobbyister;

18. bemærker Ombudsmandens henstilling til, at Det Europæiske Råds formand og kabinet offentliggør en udtømmende liste over afholdte lobbymøder; er skuffet over, at den nye formand for Det Europæiske Råd endnu ikke har gennemført denne henstilling; bemærker, at selv om det ser ud til, at formanden for Det Europæiske Råd ikke mødes med mange lobbyister, er princippet om gennemsigtighed med hensyn til lobbyvirksomhed ikke desto mindre vigtigt; opfordrer indtrængende formanden for Det Europæiske Råd til at sikre, at han og hans kabinet afviser alle møder med uregistrerede lobbyister og proaktivt offentliggør en udtømmende liste over afholdte lobbymøder; opfordrer Rådets sekretariat til at sikre, at de etiske regler, der gælder for formanden for Det Europæiske Råd, bringes i overensstemmelse med de etiske regler, der gælder for formanden for Kommissionen, således at "svingdørsreglerne" finder anvendelse i tre år, og at der kræves formel godkendelse af enhver ny funktion med tilknytning til Unionens aktiviteter;

19. glæder sig over oprettelsen af afdelingen for digitale tjenester som led i en omorganisering af Rådets Generalsekretariat den 1. juli 2018; bemærker, at informations- og forvaltningsprogrammet er udformet med henblik på at strømline og digitalisere centrale forretningsprocesser ved at levere et fuldt integreret system af applikationer og tjenester, som vil være tilgængeligt for brugerne gennem et kollaborativt og sikkert digitalt arbejdssted for personale, formandskaber og delegerede;

20. noterer sig den intense mediedækning og det særligt høje niveau af medieinteresse i forhandlingerne i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen; glæder sig over den fortsatte udvikling af Rådets websted og det store stykke arbejde, der er gjort med henblik på at øge dets publikum på alle kanaler (en stigning på 9 % i besøg på webstedet, 13 % i fans på Facebook, 26 % i følgere på Twitter og 92 % i følgere på Instagram); bemærker det store antal baggrundsbriefinger og pressekonferencer; noterer sig nyhedsplatformen, som giver pressen og medierne mulighed for at se, downloade og integrere Rådets videoer og fotos i højopløsningskvalitet; tilskynder til yderligere brug af teknisk åbne sociale netværksplatforme under særlig hensyntagen til beskyttelsen af brugernes personoplysninger;

21. gentager sin støtte til Ombudsmandens henstillinger vedrørende gennemsigtigheden af de lovgivningsmæssige drøftelser i de forberedende organer til Rådet[8]; anmoder Rådet om at styrke sine bestræbelser på at gøre lovgivningsprocessen mere sporbar og læservenlig, at skabe gennemsigtighed omkring milepæle i lovgivningsprocessen og at normalisere identifikation og offentliggørelse af medlemsstaternes input i maskinlæsbart format (f.eks. erklæringer, ændringsforslag) til lovgivningsmæssige debatter i forbindelse med rådsmøder, forberedende drøftelser i Rådets Faste Repræsentanters Komité eller i andre af dets forberedende organer; opfordrer imidlertid Rådet til at intensivere sine bestræbelser på at øge gennemsigtigheden ved bl.a. at offentliggøre Rådets lovgivningsdokumenter, at udarbejde og offentliggøre formelle referater fra møder i Rådets forberedende organer og således føre medlemsstaternes holdninger til protokols samt at stille flere trilogdokumenter til rådighed i overensstemmelse med Ombudsmandens henstillinger; anerkender Rådets bestræbelser på at forbedre gennemsigtigheden ved hjælp af igangværende ændringer af dets websted og aktiviteterne i dets interne Afdeling for Åbenhed; opfordrer Rådet til at indføre yderligere foranstaltninger med henblik på at opnå en vellykket gennemsigtighedspolitik, der giver offentligheden bedre mulighed for at følge Unionens lovgivningsproces;

22. minder om, at Ombudsmanden i sine konklusioner i særberetningen om den strategiske undersøgelse (OI/2/2017/TE) af gennemsigtigheden i Rådets lovgivningsmæssige proces, der blev afsluttet i februar 2018, fandt, at Rådets nuværende praksis udgør dårlig forvaltning; minder om det fælles nonpapir fra oktober 2019 fra Belgien, Danmark, Estland, Irland, Letland, Luxembourg, Slovenien, Sverige og Nederlandene om at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i Unionen, i hvilket Rådet specifikt anmodes om at øge åbenheden i forbindelse med trepartsforhandlingerne ved systematisk at offentliggøre lovgivningsmæssige nøgledokumenter; anmoder Rådet om seriøst at overveje disse henstillinger til gavn for gennemsigtigheden og om at aflægge rapport til Parlamentet herom;

23. udtrykker sin dybe bekymring over de oplysninger, som er kommet frem i de europæiske medier vedrørende virksomhedssponsorering til medlemsstater, der varetager Unionens formandskab, og deler de bekymringer, som unionsborgere og medlemmer har givet udtryk for; anerkender, at medlemsstaterne forventes at finansiere deres egne formandskaber, og beklager, at det i de senere år er blevet almindelig praksis at anvende virksomhedssponsorering til at dække nogle af deres udgifter i denne forbindelse; er dybt bekymret over den mulige skade på omdømmet og risikoen for tab af tillid, som denne praksis kan medføre for Unionen, dens institutioner og navnlig for Rådet i unionsborgernes øjne; støtter fuldt ud Ombudsmandens vurdering og henstilling[9] til Rådet om at udstede retningslinjer til medlemsstaterne om dette spørgsmål; henstiller desuden kraftigt til Rådet at overveje at opføre formandskaberne på budgettet; anmoder Rådet om at sende dette spørgsmål til medlemsstaterne, navnlig til den nuværende formandskabstrio;

24. opfordrer til, at de etiske regler, der gælder for formanden for Det Europæiske Råd, bringes i overensstemmelse med de etiske regler, der gælder for formanden for Kommissionen og Parlamentet, for at sikre formel godkendelse af enhver aktivitet med tilknytning til Unionslovgivning i tre år, efter at vedkommende har forladt Rådet;

25. er dybt bekymret over den nuværende praksis med private virksomheders sponsorering af rådsformandskaber; minder om Ombudsmandens henstilling af 6. januar 2020 til, at der udarbejdes retningslinjer for virksomhedssponsorering af rådsformandskaber for at afbøde de omdømmemæssige risici for Unionen; bemærker, at Rådet anfører, at ansvaret for spørgsmålet om sponsorering udelukkende påhviler regeringen i den medlemsstat, der har formandskabet; er enig med Ombudsmanden i, at offentligheden ikke skelner mellem formandskabet for Rådet og det medlemsland, der har formandskabet; anmoder Rådet om seriøst at overveje disse henstillinger og rapportere tilbage til Parlamentet herom;

26. er dybt bekymret over beskyldningerne om interessekonflikter mod en række repræsentanter for medlemsstaterne, der er involveret i den politiske og budgetmæssige beslutningsproces på højt plan; anmoder Rådet om at sikre, at repræsentanter for medlemsstaterne, som har mulighed for at drage direkte fordel af EU-støtte gennem virksomheder, de ejer, ikke deltager i de tilknyttede politiske eller budgetmæssige drøftelser og afstemninger; anmoder endvidere Rådet om at tilslutte sig Parlamentet i sin opfordring til Kommissionen om at foreslå nye revisionsprocedurer for at fremskynde efterforskningen af akutte og alvorlige tilfælde af interessekonflikter og sikre, at Parlamentet underrettes behørigt om konklusionerne heraf;

27. beklager, at Rådet igen ikke har besvaret de skriftlige forespørgsler fra Parlamentet, og at Rådets generalsekretær ikke deltog i den høring, der blev afholdt den 12. november 2019 i forbindelse med den årlige decharge, hvilket viser en fortsat fuldstændig mangel på samarbejdsvilje fra Rådets side; understreger, at Rådets udgifter skal gennemgås på samme måde som de øvrige institutioners udgifter, og påpeger, at grundelementerne i en sådan kontrol er blevet fastlagt i Parlamentets dechargebeslutninger i de seneste år; påpeger, at Parlamentet er den eneste EU-institution, der er valgt direkte af unionsborgerne, og at dets rolle i dechargeproceduren hænger direkte sammen med borgernes ret til at blive informeret om, hvordan offentlige midler anvendes;

Det fremtidige samarbejde mellem Rådet og Parlamentet

28. bemærker, at Parlamentets rolle i forbindelse med decharge er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), i finansforordningen og i Parlamentets forretningsorden;

29. bemærker, at Parlamentet i henhold til artikel 319 i TEUF efter henstilling fra Rådet meddeler decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Unionens almindelige budget; bemærker, at Rådets rolle anerkendes fuldt ud som en institution, der fremsætter henstillinger i forbindelse med dechargeproceduren;

30. fremhæver, at det er Parlamentets særret at meddele decharge i medfør af artikel 316, 317 og 319 i TEUF på linje med den nuværende fortolkning og praksis, nemlig at meddele decharge separat for hver budgetpost med henblik på at sikre gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed over for Unionens skatteydere;

31. er af den opfattelse, at der er forskel på de to institutioners forskellige roller i forbindelse med dechargeproceduren, og at det bør udelukkes, at de to institutioner skulle spille en tilsvarende og gensidig rolle i den årlige dechargeprocedure;

32. minder om, at institutionerne i henhold til artikel 316 og 335 i TEUF har administrativ autonomi, og at deres udgifter fremgår af særskilte dele af budgettet; bemærker, at institutionerne i henhold til artikel 59 i finansforordningen er individuelt ansvarlige for gennemførelsen af deres budgetter; understreger vigtigheden af, at institutionerne handler ansvarligt og professionelt i gennemførelsen af deres budgetter;

33. noterer sig, at Parlamentet i løbet af de seneste næsten tyve år har udviklet en praksis for meddelelse af decharge til alle Unionens institutioner og organer; minder om, at Parlamentet meddeler Unionens institutioner og organer decharge efter at have taget fremsendte dokumenter og svarene på spørgsmålene i spørgeskemaet i betragtning og efter at have hørt deres generalsekretærer; bemærker, at alle EU-institutioner og -organer accepterer at deltage i Parlamentets dechargeprocedure, med undtagelse af Rådet; beklager, at Rådet nægtede at besvare de spørgsmål, som Parlamentets Budgetkontroludvalg sendte til Rådet den 12. november 2019;

34. glæder sig over, at Rådet har vist, at det er åbent over for at nå til enighed med Parlamentet om, hvordan de kan samarbejde om dechargeproceduren;

 

35. beklager den manglende samarbejdsvilje fra Rådets side under dechargeproceduren, der har resulteret i, at Parlamentet siden regnskabsåret 2009 har nægtet at meddele decharge til Rådets generalsekretær;

36. understreger behovet for et aftalememorandum mellem Rådet og Parlamentet med henblik på at finde løsninger på de langvarige meningsforskelle mellem Rådet og Parlamentet om den nuværende praksis for meddelelse af decharge;

 

37. mener, at svarene på en række tilbagevendende spørgsmål i spørgeskemaerne til de forskellige institutioner, organer og agenturer, f.eks. om kønsmæssig og geografisk balance, interessekonflikter, lobbyvirksomhed og beskyttelse af whistleblowere, eventuelt kan medtages i den evalueringsrapport om Unionens finanser, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 318 i TEUF, for så vidt som disse spørgsmål har forbindelse til gennemførelsen af budgettet; minder om, at den rapport, der henvises til i artikel 318 i TEUF, udtrykkeligt nævnes i artikel 319, stk. 1, i TEUF som et af de dokumenter, der skal behandles i forbindelse med dechargeproceduren;

38. minder om, at hver institution og hvert organ i henhold til finansforordningen skal træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærkningerne i Parlamentets afgørelse om decharge og aflægge rapport om de foranstaltninger, der er truffet i lyset af disse bemærkninger; påpeger, at et afslag fra en institution på at opfylde dette krav, efter at være blevet opfordret til at handle, kan føre til et passivitetssøgsmål i henhold til artikel 265 i TEUF;

39. glæder sig over erklæringerne fra den indstillede næstformand Věra Jourová og den indstillede kommissær Johannes Hahn i forbindelse med Parlamentets høringer af dem, af hvilke det fremgår, at de er villige til at engagere sig i dette spørgsmål med henblik på at opnå større gennemsigtighed i gennemførelsen af Rådets budget; henviser til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis vedrørende skatteydernes og offentlighedens ret til at blive informeret om anvendelsen af offentlige indtægter;

40. mener, at tilsagnene fra de indstillede kommissærer udgør en positiv holdningsændring i forhold til Kommissionens hidtidige holdning som udtrykt i dens skrivelse af 23. januar 2014, hvori det hedder, at Kommissionen ikke bør forventes at føre tilsyn med gennemførelsen af de øvrige institutioners budgetter;

 

41. anmoder Rådet om at opfylde sin særlige rolle og om at henstille til, at der meddeles decharge til de øvrige EU-institutioner.


 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER (5.12.2019)

<CommissionInt>til Budgetkontroludvalget</CommissionInt>


<Titre>om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, Sektion II – Det Europæiske Råd og Rådet</Titre>

<DocRef>(2019/2057(DEC))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Pascal Durand</Depute>

 

 

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at Europa-Parlamentet i henhold til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har eneansvaret for at meddele decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget, og at Rådets budget udgør en sektion i Unionens budget;

B. der henviser til, at Parlamentet i medfør af artikel 319 i TEUF skal meddele decharge til Kommissionen;

C. der henviser til, at proceduren med at meddele decharge individuelt til de enkelte EU-institutioner og -organer er en mangeårig praksis, som accepteres af alle de øvrige institutioner bortset fra Rådet, og at denne procedure er blevet udviklet med henblik på at sikre gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed over for EU's borgere og på at føre den nødvendige kamp mod svig;

D. der henviser til, at Kommissionen i medfør af artikel 319, stk. 2, i TEUF på Parlamentets begæring har pligt til at forelægge Parlamentet alle fornødne oplysninger vedrørende anvendelsen af udgiftsbevillingerne og de finansielle kontrolsystemers funktionsmåde;

E. der henviser til, at i henhold til artikel 100 i Europa-Parlamentets forretningsorden "Andre dechargeprocedurer" finder bestemmelserne om proceduren for meddelelse af decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse i overensstemmelse med artikel 319 i TEUF også anvendelse på proceduren for meddelelse af decharge til Europa-Parlamentets formand, til de personer, der er ansvarlige for gennemførelsen af budgettet for Rådet, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, til Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Udviklingsfonds budget og til de organer, der er ansvarlige for budgetforvaltningen i retligt uafhængige enheder, som varetager EU-opgaver;

F. der henviser til, at alle institutioner er forpligtet til at samarbejde for at sikre, at dechargeproceduren fungerer gnidningsløst under fuld overholdelse af de relevante bestemmelser i TEUF og i den relevante afledte ret; der henviser til, at det manglende samarbejde fra Rådets side under dechargeproceduren har resulteret i, at Parlamentet siden 2009 har nægtet at meddele decharge til Rådets generalsekretær; der henviser til, at den stadige mangel på samarbejde fra Rådets side gør det umuligt for Parlamentet at træffe en informeret afgørelse om meddelelse af decharge, hvilket har en vedvarende negativ indvirkning på borgernes opfattelse af EU-institutionernes troværdighed og af gennemsigtigheden i den måde, EU-midlerne bruges på; der henviser til, at denne mangel på samarbejde også indvirker negativt på den måde, institutionerne fungerer på, og bringer den traktatfæstede procedure for politisk kontrol med budgetforvaltningen i miskredit;

G. der henviser til, at dechargeproceduren under hensyntagen til Revisionsrettens beretninger anvendes til at undersøge den pågældende institutions regnskaber for at efterprøve, om gennemførelsen er lovlig og formelt rigtig og overholder princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1. understreger den rolle, Parlamentet i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og finansforordningen spiller i dechargeproceduren, og understreger, idet det fuldt ud anerkender Rådets rolle som en institution, der fremsætter henstillinger i forbindelse med dechargeproceduren, at der bør opretholdes en skelnen mellem Parlamentets og Rådets forskellige roller i forbindelse med dechargeproceduren for at sikre overholdelse af den institutionelle ramme, der er fastlagt i traktaterne og i finansforordningen;

2. minder om, at Parlamentet meddeler decharge til hver enkel institution og hvert enkelt organ og agentur individuelt efter at have taget de fremsendte dokumenter og svarene på Parlamentets spørgsmål i betragtning og efter at have hørt generalsekretærerne fra de øvrige institutioner; mener, at den demokratiske legitimitet, gennemsigtigheden og ansvarligheden i Unionens andre institutioner, organer og agenturer også styrkes yderligere som led i Parlamentets decharge til Kommissionen som fastsat i traktaterne;

3. mener, at svarene på en række tilbagevendende spørgsmål i spørgeskemaerne til de forskellige institutioner, organer og agenturer, f.eks. om kønsmæssig og geografisk balance, interessekonflikter, lobbyvirksomhed og beskyttelse af whistleblowere, eventuelt kan medtages i den evalueringsrapport om Unionens finanser, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 318 i TEUF, for så vidt som disse spørgsmål har forbindelse til gennemførelsen af budgettet; minder om, at den rapport, der henvises til i artikel 318 i TEUF, udtrykkeligt nævnes i artikel 319, stk. 1, i TEUF som et af de dokumenter, der skal behandles i forbindelse med dechargeproceduren;

4. minder om, at hver institution og hvert organ i henhold til finansforordningen skal træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærkningerne i Europa-Parlamentets afgørelse om decharge og aflægge rapport om de foranstaltninger, der er truffet i lyset af disse bemærkninger; påpeger, at et afslag fra en institution på at opfylde dette krav, efter at være blevet opfordret til at handle, kan føre til et passivitetssøgsmål i henhold til artikel 265 i TEUF;

5. noterer sig de vedvarende problemer, som Europa-Parlamentet har fremhævet med hensyn til dechargeproceduren, på grund af manglende samarbejde fra Rådets side, hvilket har ført til, at Parlamentet nægtede at meddele Rådets generalsekretær decharge for regnskabsårene 2009-2017; gentager, at Rådet skal deltage fuldt ud og i god tro i den årlige dechargeprocedure, ligesom de øvrige institutioner gør det, for at være gennemsigtig og fuldt ansvarlig over for Unionens borgere for de midler, som det er blevet betroet som en EU-institution; understreger det presserende behov for et aftalememorandum mellem Europa-Parlamentet og Rådet om forelæggelse af de oplysninger, der er nødvendige for, at Parlamentet kan træffe en informeret afgørelse om decharge, som behørigt respekterer institutionernes respektive roller i dechargeproceduren; glæder sig over de fremskridt, der hidtil er opnået i forhandlingerne mellem Parlamentet og Rådet om "nonpaperet" om samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige dechargeprocedure, og opfordrer begge institutioner til at intensivere deres bestræbelser på at opnå en aftale uden unødig forsinkelse; mener, at hvis disse forhandlinger med Rådet ikke lykkes, bør forhandlingerne udvides til også at omfatte Kommissionen for at sikre, at Parlamentet forelægges de nødvendige oplysninger om, hvordan Rådet gennemfører sit budget enten direkte eller via Kommissionen;

6. glæder sig over erklæringerne fra den indstillede næstformand Věra Jourová og den indstillede kommissær Johannes Hahn i forbindelse med Parlamentets høringer af dem, af hvilke det fremgår, at de er villige til at engagere sig i dette spørgsmål med henblik på at opnå større gennemsigtighed i gennemførelsen af Rådets budget; henviser til Domstolens praksis vedrørende retten for skatteyderne og offentligheden til at blive informeret om anvendelsen af offentlige indtægter;

7. mener, at tilsagnene fra de indstillede kommissærer udgør en positiv holdningsændring i forhold til Kommissionens hidtidige holdning som udtrykt i dens skrivelse af 23. januar 2014, hvori det hedder, at Kommissionen ikke bør forventes at føre tilsyn med gennemførelsen af de øvrige institutioners budgetter;

8. foreslår, at Parlamentet, hvis forhandlingerne om et aftalememorandum ikke genoptages hurtigt, insisterer på, at der i forbindelse med forhandlingerne om den næste FFR indsættes en "rendezvousklausul" i forslaget til en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning, i henhold til hvilken de tre institutioner forpligter sig til i fællesskab at fastlægge de praktiske ordninger for udveksling og formidling af de nødvendige oplysninger til Europa-Parlamentet inden for rammerne af dechargeproceduren og indlede forhandlinger med henblik herpå hurtigst muligt;

9. mener, at det – samtidig med at den nuværende situation kan forbedres ved hjælp af et bedre samarbejde mellem Unionens institutioner inden for traktaternes rammer – i sidste ende kan blive nødvendigt at overveje muligheden for at revidere traktaterne med henblik på at sikre, at dechargeproceduren bliver mere klar, således at Parlamentet får udtrykkelig beføjelse til at meddele decharge individuelt til alle EU-institutioner og -organer; understreger, at sådanne ændringers indvirkning på den interinstitutionelle balance som fastsat i traktaterne bør undersøges grundigt af Parlamentets kompetente udvalg.

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

4.12.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Gabriele Bischoff, Damian Boeselager, Richard Corbett, Pascal Durand, Daniel Freund, Charles Goerens, Esteban González Pons, Maria Grapini, Laura Huhtasaari, Aileen McLeod, Giuliano Pisapia, Paulo Rangel, Antonio Maria Rinaldi, Domènec Ruiz Devesa, Pedro Silva Pereira, Antonio Tajani, László Trócsányi, Guy Verhofstadt, Loránt Vincze, Rainer Wieland

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Margrete Auken, Vladimír Bilčík, Gilles Boyer, Helmut Scholz

 

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

 

23

+

GUE/NGL

Helmut Scholz

ID

Laura Huhtasaari, Antonio Maria Rinaldi

PPE

Vladimír Bilčík, Esteban González Pons, Paulo Rangel, Antonio Tajani, László Trócsányi, Loránt Vincze, Rainer Wieland

RENEW

Gilles Boyer, Pascal Durand, Charles Goerens, Guy Verhofstadt

S&D

Gabriele Bischoff, Richard Corbett, Maria Grapini, Giuliano Pisapia, Domènec Ruiz Devesa, Pedro Silva Pereira

VERTS/ALE

Damian Boeselager, Daniel Freund, Aileen McLeod

 

0

-

 

 

 

0

0

 

 

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

19.2.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

1

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Matteo Adinolfi, Olivier Chastel, Caterina Chinnici, Lefteris Christoforou, Luke Ming Flanagan, Isabel García Muñoz, Cristian Ghinea, Monika Hohlmeier, Jean-François Jalkh, Joachim Kuhs, Tsvetelina Penkova, Markus Pieper, Sabrina Pignedoli, Michèle Rivasi, Nico Semsrott, Angelika Winzig, Lara Wolters, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Maria Grapini, David Lega, Marian-Jean Marinescu, Mikuláš Peksa, Ramona Strugariu

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

József Szájer

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

23

+

GUE/NGL

Luke Ming Flanagan

ID

Matteo Adinolfi, Joachim Kuhs

NI

Sabrina Pignedoli

PPE

Lefteris Christoforou, Monika Hohlmeier, David Lega, Marian-Jean Marinescu, Markus Pieper, József Szájer, Angelika Winzig, Tomáš Zdechovský

RENEW

Olivier Chastel, Cristian Ghinea, Ramona Strugariu

S&D

Caterina Chinnici, Isabel García Muñoz, Maria Grapini, Tsvetelina Penkova, Lara Wolters

VERTS/ALE

Mikuláš Peksa, Michèle Rivasi, Nico Semsrott

 

1

-

ID

Jean-François Jalkh

 

0

0

 

 

 

 

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

[1] EUT L 57 af 28.2.2018.

[2] EUT C 327 af 30.9.2018, s. 1.

[3] EUT C 340 af 8.10.2019, s. 1.

[4] EUT C 340 af 8.10.2019, s. 9.

[5] EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

[6] EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

[7] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0045.

[8] Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2019 om Ombudsmandens strategiske undersøgelse OI/2/2017 af gennemsigtigheden af de lovgivningsmæssige drøftelser i de forberedende organer til Rådet for Den Europæiske Union (Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0045).

[9] Henstilling fra Den Europæiske Ombudsmand i sag 1069/2019/MIG om virksomhedssponsorering af formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union.

Seneste opdatering: 27. marts 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik