Procedure : 2019/0246(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0093/2020

Indgivne tekster :

A9-0093/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0300

<Date>{28/04/2020}28.4.2020</Date>
<NoDocSe>A9-0093/2020</NoDocSe>
PDF 212kWORD 80k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>     <RefProcLect>***I</RefProcLect>

<Titre>om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår indførelsen af kapacitetsgrænser for fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen samt dataindsamling og kontrolforanstaltninger i Østersøen og af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår endeligt ophør for fartøjer, der fisker efter torsk i den østlige del af Østersøen

</Titre>

<DocRef>(COM(2019)0564 – C9-0161/2019 – 2019/0246(COD))</DocRef>


<Commission>{PECH}Fiskeriudvalget</Commission>

Ordfører: <Depute>Niclas Herbst</Depute>

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår indførelsen af kapacitetsgrænser for fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen samt dataindsamling og kontrolforanstaltninger i Østersøen og af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår endeligt ophør for fartøjer, der fisker efter torsk i den østlige del af Østersøen

(COM(2019)0564 – C9-0161/2019 – 2019/0246(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0564),

 der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0161/2019),

 der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til udtalelse af 23. januar 2020 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],

 der henviser til forretningsordenens artikel 59,

 der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0093/2020),

1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

 

<RepeatBlock-Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>1</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Titel</Article>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Forslag til

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår indførelsen af kapacitetsgrænser for fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen samt dataindsamling og kontrolforanstaltninger i Østersøen og af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår endeligt ophør for fartøjer, der fisker efter torsk i den østlige del af Østersøen

om ændring af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår kapacitetsreduktioner i Østersøen og af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår endeligt ophør for fartøjer, der fisker efter torsk i den østlige del af Østersøen, torsk i den vestlige del af Østersøen og sild i den vestlige del af Østersøen

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>2</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Betragtning 1</Article>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) Artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/11393 indeholder en forpligtelse til at gennemføre den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning for at sikre, at fiskeriets negative indvirkninger på det marine økosystem minimeres. Den flerårige plan skal være i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning, navnlig med målsætningen om at opnå en god miljøtilstand senest i 2020, jf. artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF4.

(1) Artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/11393 indeholder en forpligtelse til at gennemføre den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning for at sikre, at fiskeriets negative indvirkninger på det marine økosystem minimeres. Den flerårige plan skal være i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning, navnlig med målsætningen om at opnå en god miljøtilstand senest i 2020, jf. artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF4. Det er af afgørende betydning, at planen bidrager til at sikre en sund bestand, hvilket igen er forbundet med bæredygtigt fiskeri.

_________________

_________________

3Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 (EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1).

3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 (EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1).

4Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).

4Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).

</Amend>

 

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>3</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Betragtning 2 a (ny)</Article>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2a) Disse store næringsstoftilførsler skyldes bl.a. utilstrækkeligt gennemførte direktiver som f.eks. direktiv 91/676/EØF1a og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF1b.

 

______________________

 

1a Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).

 

1b Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

</Amend>

 

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>4</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Betragtning 3</Article>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Tilbagegangen for torsk (Gadus morhua) i den østlige del af Østersøen er blevet forbundet med denne situation. Ifølge ICES lider bestanden under en ikkebæredygtigt lav biomasse som følge af en kombination af faldende rekruttering, miljøfaktorer og ændringer i økosystemet, der fører til en høj naturlig dødelighed (ca. tre gange så høj som fiskeridødeligheden) og en alt for høj fiskeridødelighed i betragtning af bestandens tilstand. Biomassen af torsk i handelsstørrelse er i dag på det laveste niveau, der er observeret siden 1950'erne. Desuden skønner ICES, at gydebiomassen vil forblive under referencepunktet for bæredygtighed på mellemlangt sigt (2024), selv uden at der fiskes overhovedet. I sin rådgivning om bestanden for 2020 anbefaler ICES derfor nulfangst.

(3)  Tilbagegangen for torsk (Gadus morhua) i Østersøen er blevet forbundet med denne situation. Ifølge ICES lider bestandene under en ikkebæredygtigt lav biomasse som følge af en kombination af faldende rekruttering, miljøfaktorer, begrænset adgang til byttedyr og ændringer i økosystemet (f.eks. iltsvind, øgede temperaturer eller forurening), der fører til en høj naturlig dødelighed (ca. tre gange så høj som fiskeridødeligheden) og en alt for høj fiskeridødelighed i betragtning af bestandenes tilstand. Biomassen af torsk i handelsstørrelse er i dag på det laveste niveau, der er observeret siden 1950'erne. Desuden skønner ICES, at gydebiomassen for torsk i den østlige del af Østersøen vil forblive under referencepunktet for bæredygtighed på mellemlangt sigt (2024), selv uden at der fiskes overhovedet, og ICES anbefaler derfor nulfangst i sin rådgivning om bestande for 2020.

</Amend>

 

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>5</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Betragtning 3 a (ny)</Article>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a) Fiskeriforvaltningen i Østersøen er også ramt af en ubalance mellem de aktive flådesegmenter og de disponible fiskerimuligheder, jf. Kommissionens meddelelse af 7. juni 2019 om status over den fælles fiskeripolitik og høring om fiskerimulighederne for 2020.

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>6</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Betragtning 5</Article>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) På grundlag af bestandsvurderingen for torsk i den østlige del af Østersøen vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) nr. 2019/1248 om forbud mod fiskeri efter torsk i ICES-underafsnit 24-26 indtil den 31. december 2019.

(5) På grundlag af bestandsvurderingen for torsk i den østlige del af Østersøen vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) nr. 2019/12485 om forbud mod fiskeri efter torsk i ICES-underafsnit 24-26 indtil den 31. december 2019. Dette forbud har haft en betydelig indvirkning på regionen i den østlige del af Østersøen, navnlig på den lille ikkeindustrielle fiskerisektor. Forbuddet har også haft indvirkning på fiskeriet i den vestlige del af Østersøen.

__________________

__________________

5Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1248 af 22. juli 2019 om foranstaltninger, der tager sigte på at mindske en alvorlig trussel mod bevarelsen af bestanden af torsk (Gadus morhua) i den østlige del af Østersøen (EUT L 195 af 23.7.2019, s. 2).

5 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1248 af 22. juli 2019 om foranstaltninger, der tager sigte på at mindske en alvorlig trussel mod bevarelsen af bestanden af torsk (Gadus morhua) i den østlige del af Østersøen (EUT L 195 af 23.7.2019, s. 2).

</Amend>

 

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>7</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Betragtning 5 a (ny)</Article>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a) Torsk i den østlige del af Østersøen fanges også af fiskere fra tredjelande, hvilket også har en indvirkning på bestanden af arter.

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>8</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Betragtning 6</Article>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) Den 15. oktober 2019 nåede Rådet til politisk enighed om fiskerimulighederne i Østersøen for 2020. Aftalen indebærer en nødvendig og hidtil uset reduktion på 92 % af fiskerimulighederne for 2020 i forhold til 2019 for torsk i den østlige del af Østersøen og begrænser udnyttelsen af denne TAC til bifangster. Der må derfor ikke tillades målrettet fiskeri efter denne bestand. Da der i ICES-underafsnit 24 hovedsagelig forekommer østlige østersøtorsk, er udnyttelsen af TAC'en for vestlige østersøtorsk i underafsnit 24 også begrænset til bifangster af østlige østersøtorsk.

(6) Den 15. oktober 2019 nåede Rådet til politisk enighed om fiskerimulighederne i Østersøen for 2020. Aftalen indebærer en nødvendig og hidtil uset reduktion på 92 % af fiskerimulighederne for 2020 i forhold til 2019 for torsk i den østlige del af Østersøen og begrænser udnyttelsen af denne TAC til bifangster. Der må derfor ikke tillades målrettet fiskeri efter denne bestand. Fiskeri med henblik på videnskabelige undersøgelser bør altid være muligt for at følge udviklingen i bestandens biomasse. Da der i ICES-underafsnit 24 hovedsagelig forekommer østlige østersøtorsk, er udnyttelsen af TAC'en for vestlige østersøtorsk i underafsnit 24 også begrænset til bifangster af østlige østersøtorsk.

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>9</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Betragtning 7</Article>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) De fiskerflåder, der hidtil har været afhængige af torsk i den østlige del af Østersøen, har ikke mulighed for at fiske efter andre bestande som et alternativ. Det skønnes, at en udligning af de økonomiske tab som følge af fiskestoppet for torsk i den østlige del af Østersøen vil kræve yderligere fangster af andre arter på omkring 20 000 ton. Rådet nåede dog også til enighed om betydelige reduktioner for andre bestande, navnlig en reduktion på 65 % for sild i den vestlige del af Østersøen, 60 % for torsk i den vestlige del af Østersøen, 32 % for rødspætte, 27 % for sild i Den Botniske Bugt og 22 % for brisling.

(7) De fiskerflåder, der hidtil har været afhængige af torsk i den østlige del af Østersøen, har ikke mulighed for at fiske efter andre bestande som et alternativ. Det skønnes, at en udligning af de økonomiske tab som følge af fiskestoppet for torsk i den østlige del af Østersøen vil kræve yderligere fangster af andre arter på omkring 20 000 ton. Rådet nåede dog også til enighed om betydelige reduktioner for andre bestande, navnlig en reduktion på 65 % for sild i den vestlige del af Østersøen, 60 % for torsk i den vestlige del af Østersøen, 32 % for rødspætte, 27 % for sild i Den Botniske Bugt og 22 % for brisling. TAC'en for sild i den vestlige del af Østersøen blev væsentligt reduceret for tredje år i træk. TAC'en for torsk i den vestlige del af Østersøen blev også reduceret betydeligt. Torsk i den vestlige del af Østersøen og sild i den vestlige del af Østersøen er derfor omfattet af reduktioner, der har en lignende indvirkning som de reduktioner, der gælder for torsk i den østlige del af Østersøen.

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>10</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Betragtning 8</Article>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) Kommissionens analyse viser, at de flådesegmenter, der er mest afhængige af torsk i den østlige del af Østersøen, omfatter mere end 300 fartøjer, navnlig trawlere og garnfartøjer i Litauen, Letland og Polen og i mindre grad Danmark. Disse flådesegmenter har en betydelig socioøkonomisk betydning, svarende til mellem ca. 20 % og 50 % af den respektive nationale flåde i Litauen, Letland og Polen, udtrykt i fuldtidsækvivalenter. Kun et mindretal synes at være tilstrækkeligt robuste til at overleve et fiskestop på kort sigt, men ikke på mellemlangt eller langt sigt. Resten oplever allerede trange kår, der vil blive forværret af fiskestoppet, eller vil få deres rentabilitet fuldstændig udhulet. Kvoteudnyttelsen for torsk i den østlige del af Østersøen har været under 60 % i mange år og faldt yderligere til 40 % i 2018; den var endnu lavere i 2019 (19 %), indtil Kommissionens hasteforanstaltninger trådte i kraft i midten af juli, hvilket afspejler det biologiske problem inden for dette fiskeri. Da torskebestanden i den østlige del af Østersøen selv ikke på mellemlangt sigt forventes genoprettet til et sundt niveau, vil der være en vedvarende strukturel overkapacitet i de berørte flådesegmenter, som berettiger til en omstrukturering af flåden.

(8) En analyse viser, at de flådesegmenter, der er mest afhængige af torsk i den østlige del af Østersøen, omfatter mere end 300 fartøjer, navnlig trawlere og garnfartøjer i Litauen, Letland og Polen og i mindre grad Danmark og Tyskland. Disse flådesegmenter har en betydelig socioøkonomisk betydning, svarende til mellem ca. 20 % og 50 % af den respektive nationale flåde i Litauen, Letland og Polen, udtrykt i fuldtidsækvivalenter. Kun et mindretal synes at være tilstrækkeligt robuste til at overleve et fiskestop på kort sigt, men ikke på mellemlangt eller langt sigt. Resten oplever allerede trange kår, der vil blive forværret af fiskestoppet, eller vil få deres rentabilitet fuldstændig udhulet. Kvoteudnyttelsen for torsk i den østlige del af Østersøen har været under 60 % i mange år og faldt yderligere til 40 % i 2018; den var endnu lavere i 2019 (19 %), indtil Kommissionens hasteforanstaltninger trådte i kraft i midten af juli, hvilket afspejler det biologiske problem inden for dette fiskeri. Da torskebestandene i Østersøen selv ikke på mellemlangt sigt forventes genoprettet til et sundt niveau, vil der være en vedvarende strukturel overkapacitet i de berørte flådesegmenter, som berettiger til en omstrukturering af flåden.

</Amend>

 

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>11</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Betragtning 11</Article>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  Ifølge rådgivningen fra ICES, der blev offentliggjort den 29. maj 2019, er ca. 70 % af torskelandingerne i underafsnit 24-28 blevet taget af trawlere, der anvender et Bacoma-sorteringsvindue med en maskestørrelse på 120 mm eller T90-masker, mens 15 % af torskelandingerne er taget af garnfartøjer, der anvender garn med en maskestørrelse på 110-156 mm. Disse metierer anses generelt for at være rettet mod torsk, og mindstemaskestørrelserne for dem er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/12417. De øvrige 15 vigtigste metierer for så vidt angår mængden af torskelandinger har hver især bidraget med mindre end 5 % til de samlede torskelandinger. Det er vigtigt at sikre, at kapaciteten i de flåder, der fisker efter torsk i den østlige del af Østersøen, ikke stiger, og at endeligt ophør ved hjælp af offentlige midler medfører en reel reduktion af flådekapaciteten. Medlemsstaternes kapacitetsniveau for ovennævnte to fartøjskategorier bør begrænses til det niveau, der var gældende for aktive fartøjer i de sidste år før indførelsen af hasteforanstaltninger, dvs. 2017 og 2018, og det bør reduceres, når der udtages fartøjer med offentlig støtte, med det mål at genoprette torskebestanden i den østlige del af Østersøen.

(11) Det er vigtigt at sikre, at kapaciteten i de flåder, der fisker efter torsk i Østersøen, ikke stiger, og at endeligt ophør ved hjælp af offentlige midler medfører en reel reduktion af flådekapaciteten. Medlemsstaternes kapacitetsniveau for de berørte fartøjskategorier bør reduceres til under det niveau, der var gældende for aktive fartøjer i to af de sidste fem år umiddelbart før indførelsen af hasteforanstaltninger, dvs. årene 2014-2018, og det bør reduceres, når der udtages fartøjer med offentlig støtte, med det mål at genoprette torskebestandene i Østersøen.

___________

 

7Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2019/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105).

 

</Amend>

 

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>12</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Betragtning 16</Article>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16) For at afbøde de negative økonomiske virkninger af den ekstraordinære og vedvarende miljøsituation i Østersøen og den deraf følgende alvorlige reduktion af fiskerimulighederne og i betragtning af de særlige foranstaltninger, der er fastsat i den flerårige plan for Østersøen, bør der være offentlig støtte til rådighed til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter ved ophugning af fiskerfartøjer, så medlemsstaterne kan opfylde målene i deres handlingsplaner i henhold til artikel 22 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og mindske konstaterede strukturelle ubalancer i de fiskerisegmenter, der er omfattet af den flerårige plan for Østersøen. Forordning (EU) nr. 508/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed for at genindføre støtte til endeligt ophør for fartøjer, der er stærkt afhængige af torsk i den østlige del af Østersøen.

(16) For at afbøde de yderst skadelige socioøkonomiske konsekvenser for kystsamfundene og fiskerivirksomhederne som følge af den vedvarende og negative miljøsituation i Østersøen og den deraf følgende alvorlige reduktion af fiskerimulighederne og i betragtning af de særlige foranstaltninger, der er fastsat i den flerårige plan for Østersøen, bør der være offentlig støtte til rådighed til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter ved ophugning af fiskerfartøjer, så medlemsstaterne kan opfylde målene i deres handlingsplaner i henhold til artikel 22 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og mindske konstaterede strukturelle ubalancer i de fiskerisegmenter, der er omfattet af den flerårige plan for Østersøen. Forordning (EU) nr. 508/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed for at genindføre støtte til endeligt ophør for fartøjer, der er stærkt afhængige af torsk i Østersøen.

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>13</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Betragtning 17</Article>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) For at sikre, at den strukturelle justering af flådekapaciteten i Østersøen sker i overensstemmelse med de bevarelsesmål, der er fastsat i den flerårige plan, bør støtte til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter ved ophugning af fiskerfartøjer, der er stærkt afhængige af torsk i den østlige del af Østersøen, være strengt betinget af og knyttet til opfyldelsen af de justeringsmål og -værktøjer, der er fastsat i handlingsplanerne for segmenter i ubalance.

(17) For at sikre, at den strukturelle justering af flådekapaciteten i Østersøen sker i overensstemmelse med de bevarelsesmål, der er fastsat i den flerårige plan, bør støtte til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter ved ophugning af fiskerfartøjer, der er stærkt afhængige af torsk i den østlige og vestlige del af Østersøen, være strengt betinget af og knyttet til opfyldelsen af de justeringsmål og -værktøjer, der er fastsat i handlingsplanerne for segmenter i ubalance.

</Amend>

 

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>14</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Betragtning 19 a (ny)</Article>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(19a) I henhold til artikel 30 i forordning (EU) nr. 508/2014 kan EHFF støtte investeringer, der bidrager til diversificering af fiskeres indkomst gennem udvikling af supplerende aktiviteter.

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>15</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Betragtning 21</Article>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21) I betragtning af den ringe økonomiske situation for EU-fiskerfartøjer, der er stærkt afhængige af torsk i den østlige del af Østersøen, og behovet for at sikre, at der kan ydes støtte fra EHFF til endeligt ophør med fiskeri fra disse fartøjer, blev det anset for hensigtsmæssigt at fravige bestemmelsen om otteugersperioden som omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab —

(21) I betragtning af den ringe økonomiske situation for EU-fiskerfartøjer, der er stærkt afhængige af torsk i den østlige del af Østersøen, og behovet for at sikre, at der kan ydes støtte fra EHFF til endeligt ophør med fiskeri fra disse fartøjer, blev det anset for hensigtsmæssigt at handle så hurtigt som muligt under samtidig overholdelse alle EU-institutionernes demokratiske rettigheder.

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>16</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1</Article>

<DocAmend2>Forordning (EU) nr. 2016/1139</DocAmend2>

<Article2>Artikel 8a – overskrift</Article2>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kapacitetsreduktion for fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen

Kapacitetsreduktion for torsk i den østlige del af Østersøen, torsk i den vestlige del af Østersøen og sild i den vestlige del af Østersøen

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>17</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1</Article>

<DocAmend2>Forordning (EU) nr. 2016/1139</DocAmend2>

<Article2>Artikel 8a – stk. 2</Article2>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Stk. 1 finder anvendelse på fartøjer, der er udstyret med redskaber i følgende kategorier:

udgår

a) trukne redskaber med en maskestørrelse på mindst 120 mm fremstillet af T90-masker eller på mindst 105 mm forsynet med et Bacoma-sorteringsvindue med en maskestørrelse på 120 mm

 

b) faststående garn med en maskestørrelse på mindst 110 mm og højst 156 mm.

 

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>18</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)</Article>

<DocAmend2>Forordning (EU) nr. 508/2014</DocAmend2>

<Article2>Artikel 34 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)</Article2>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. I artikel 34, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

 

"Hvad angår torsk i den østlige del af Østersøen refererer henvisningen til de to sidste kalenderår i første afsnit, litra a) og b), til år 2017 og 2018."

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>19</NumAm>

<DocAmend>Forslag til forordning</DocAmend>

<Article>Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2</Article>

<DocAmend2>Forordning (EU) nr. 508/2014</DocAmend2>

<Article2>Artikel 34 – stk. 4 – litra b</Article2>

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) den flerårige plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139*, for så vidt angår fartøjer, der er omfattet af den samlede kapacitetsgrænse for fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen som fastsat i artikel 8a, stk. 2, i forordning (EU) nr. 2016/1139."

b) den flerårige plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139*, for så vidt angår fartøjer, der fisker efter torsk i den østlige del af Østersøen, torsk i den vestlige del af Østersøen eller sild i den vestlige del af Østersøen, som fastsat i artikel 8a i forordning (EU) 2016/1139.

_____________________

_________________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 (EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1).

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 (EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1).

</Amend>

</RepeatBlock-Amend>

BEGRUNDELSE

Østersøens økosystem har i flere årtier været skrøbeligt. De nyeste videnskabelige undersøgelser af Østersøens tilstand tyder på, at der ud over fiskeriet også er en række miljøfaktorer, som er årsag til den bekymrende udvikling, herunder iltmangel, belastning med skadelige stoffer, opvarmning, næringsmangel, parasitter, spredning af rovdyr osv.

 

Efter de hasteforanstaltninger, som Europa-Kommissionen vedtog for torsk i den østlige del af Østersøen den 23. juli 2019, og som har en direkte indvirkning på fiskerisektoren i hele Østersøområdet, vedtog Rådet den 15. oktober 2019 kvoterne for 2020, bl.a. for torsk i den vestlige og østlige del af Østersøen og sild i den vestlige del af Østersøen. TAC'en for sild i den vestlige del af Østersøen blev væsentligt reduceret for tredje år i træk (2018 -39 %, 2019 -48 % og 2020 -65 %). TAC'en for torsk i den vestlige del af Østersøen blev ligeledes reduceret betydeligt med -60 % og er på samme niveau som i 2017/2018, som fulgte efter den betydelige reduktion på -56 % i 2017 og -20 % i 2016. Reduktionen for torsk i den østlige del af Østersøen for 2020 var særlig markant. Her besluttede Rådet praktisk talt at nedlægge forbud mod fiskeri, idet kun bifangster af torsk stadig er mulige.

 

Disse ekstraordinære foranstaltninger vil medføre en overflødig flådekapacitet og få alvorlige negative socioøkonomiske konsekvenser for de berørte kystsamfund og fiskerivirksomheder i hele Østersøregionen. Da det ikke er muligt for de berørte i fiskerisektoren selv at afbøde de negative konsekvenser, er det det rigtige, at EU træffer passende modforanstaltninger. Disse bør omfatte ubureaukratisk finansiel bistand til afbødning af de berørte flåders kapacitetsreduktion (endeligt ophør). Hvis fiskerikapaciteten ikke reelt modsvarer fiskerimulighederne, skal medlemsstaterne udarbejde og gennemføre passende nationale handlingsplaner og mindst en gang om året underrette Kommissionen om deres fremskridt. Som en supplerende kontrolforanstaltning bør princippet om udpegede havne opretholdes, og der bør kun slækkes på princippet i tilfælde af en positiv udvikling i bestandene.

 

Indførelsen af endeligt ophør er en reaktion på en ekstraordinær situation. Der bør tilvejebringes ubureaukratisk, fleksibel og hurtig støtte ved at omfordele eksisterende midler inden for rammerne af EHFF, som skal medfinansieres på nationalt plan. Dette omfatter investeringer, der bidrager til diversificering af fiskernes indkomst. Støtte, der tidligere er ydet til midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter, bør ikke medregnes i støtten til endeligt ophør med fiskeriaktiviteter. Der er tale om to forskellige ydelser, som ikke må blandes sammen.

 


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Ændring af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår indførelsen af kapacitetsgrænser for fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen samt dataindsamling og kontrolforanstaltninger i Østersøen og af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår endeligt ophør for fartøjer, der fisker efter torsk i den østlige del af Østersøen

Referencer

COM(2019)0564 – C9-0161/2019 – 2019/0246(COD)

Dato for høring af EP

31.10.2019

 

 

 

Korresponderende udvalg

 Dato for meddelelse på plenarmødet

PECH

13.11.2019

 

 

 

Rådgivende udvalg

 Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL

13.11.2019

REGI

13.11.2019

 

 

Ingen udtalelse

 Dato for afgørelse

EMPL

4.12.2019

REGI

5.12.2019

 

 

Ordførere

 Dato for valg

Niclas Herbst

27.11.2019

 

 

 

Behandling i udvalg

11.11.2019

20.1.2020

 

 

Dato for vedtagelse

23.4.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

8

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Clara Aguilera, Pietro Bartolo, François-Xavier Bellamy, Izaskun Bilbao Barandica, Isabel Carvalhais, Rosanna Conte, Rosa D’Amato, Fredrick Federley, Giuseppe Ferrandino, Søren Gade, Francisco Guerreiro, Anja Hazekamp, Niclas Herbst, France Jamet, Pierre Karleskind, Predrag Fred Matić, Francisco José Millán Mon, Cláudia Monteiro de Aguiar, Grace O’Sullivan, Caroline Roose, Bert-Jan Ruissen, Annie Schreijer-Pierik, Peter van Dalen, Theodoros Zagorakis

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ivo Hristov, Petros Kokkalis, Elżbieta Rafalska, Annalisa Tardino

Dato for indgivelse

29.4.2020

 


 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

20

+

ECR

Elżbieta Rafalska, Bert-Jan Ruissen

ID

Rosanna Conte, France Jamet, Annalisa Tardino

NI

Rosa D'Amato

PPE

François-Xavier Bellamy, Niclas Herbst, Francisco José Millán Mon, Cláudia Monteiro de Aguiar, Annie Schreijer-Pierik, Peter van Dalen, Theodoros Zagorakis

Renew

Izaskun Bilbao Barandica, Fredrick Federley, Søren Gade, Pierre Karleskind

Verts/ALE

Francisco Guerreiro, Grace O'Sullivan, Caroline Roose

 

8

-

GUE/NGL

Anja Hazekamp, Petros Kokkalis

S&D

Clara Aguilera, Pietro Bartolo, Isabel Carvalhais, Giuseppe Ferrandino, Ivo Hristov, Predrag Fred Matić

 

0

0

 

 

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

[1] EUT C 0 af 0.0.0000, s. 0.

Seneste opdatering: 14. maj 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik