HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Hviderusland
om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse

4.5.2020 - (12158/2019 – C9-0004/2020 – 2019/0181(NLE)) - ***

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Petar Vitanov

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Hviderusland
om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse

(12158/2019 – C9-0004/2020 – 2019/0181(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12158/2019),

– der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Hviderusland om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse (12160/2019),

– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 79, stk. 3, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0004/2020),

– der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

– der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0097/2020),

1. godkender indgåelsen af aftalen;

2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Hvideruslands regering og parlament.

 BEGRUNDELSE

Den Europæiske Unions forbindelser med Republikken Hviderusland begyndte med undertegnelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen i 1995. På grund af Hvideruslands manglende engagement i demokrati og grundlæggende rettigheder har Unionen imidlertid endnu ikke ratificeret den bilaterale aftale. Senere blev nogle handelspræferencer suspenderet, og der blev anvendt sanktioner i lyset af Hvideruslands krænkelser af EU's grundlæggende principper. Unionen har desuden udelukket Hviderusland fra den europæiske naboskabspolitik, som oprindeligt var udformet med henblik på at styrke forbindelserne med nabolandene mod øst og syd. I 2009 iværksatte Unionen et nyt initiativ for at uddybe og styrke forbindelserne med nogle lande mod øst, herunder Hviderusland: det østlige partnerskab. Inden for rammerne af dette multilaterale format er forbindelserne mellem EU og Hviderusland blevet bedre, navnlig i de seneste år. Hviderusland har deltaget aktivt i det østlige partnerskab, og det bilaterale forhold vil blive styrket gennem prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Hviderusland, som der i øjeblikket forhandles om.

I forbindelse med topmødet om det østlige partnerskab i maj 2009 bekræftede Unionen på ny sin politiske støtte til fuld liberalisering af visumordningen under sikre forhold samt til fremme af mobiliteten ved at indgå aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse med landene i det østlige partnerskab. Ifølge den fælles strategi for udviklingen af Unionens politik for lempelse af reglerne for udstedelse af visa, som blev vedtaget af medlemsstaterne i Coreper i december 2005, vil der ikke blive indgået en aftale om visumlempelse, før der er indgået en tilbagetagelsesaftale.

På dette grundlag forelagde Kommissionen den 12. november 2010 en henstilling til Rådet med henblik på at få direktiver til at føre forhandlinger med Republikken Hviderusland om henholdsvis lempelse af reglerne for udstedelse af visa til kortvarigt ophold og tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse. Den 28. februar 2011 gav Rådet officielt Kommissionen bemyndigelse til at føre forhandlinger om de to aftaler mellem Unionen og Hviderusland.

Forhandlingerne blev formelt indledt den 30. januar 2014, og den første runde formelle forhandlinger blev afholdt i Minsk den 13. juni 2014. Den blev efterfulgt af tre forhandlingsrunder først i Bruxelles den 25. november 2014 og derefter den 11. marts 2015 og den 20. juni 2017 i Minsk. Chefforhandlerne paraferede aftaleteksten den 17. juni 2019 ved udveksling af e-mails.

Under forhandlingerne undertegnede Hviderusland, Unionen og syv deltagende medlemsstater (Bulgarien, Rumænien, Litauen, Polen, Ungarn, Finland og Letland) den 13. oktober 2016 en fælleserklæring om et mobilitetspartnerskab. Dette partnerskab omfatter foranstaltninger til at øge samarbejdet inden for lovlig migration, arbejdskraftmigration, asyl og beskyttelse af flygtninge, forebyggelse og bekæmpelse af irregulær migration, herunder smugling af migranter og menneskehandel, og til at maksimere migrationens og mobilitetens udviklingseffekt.

Aftalen om visumlempelse og tilbagetagelsesaftalen fungerer sideløbende. Begge aftaler blev undertegnet den 8. januar 2020.

***

Hviderusland har ratificeret en række relevante internationale konventioner, herunder Genèvekonventionen af 1951 om flygtninges retsstilling og 1967-protokollen. Landet er medlem af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og partnerland inden for rammerne af det østlige partnerskab, som er baseret på overholdelse af principperne i folkeretten og de grundlæggende værdier, herunder respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Ikke desto mindre vil konkrete skridt fra Hvideruslands side til at respektere de universelle frihedsrettigheder, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder ytrings-, tale- og mediefriheden og arbejdstagerrettigheder, fortsat være grundlæggende kriterier for udformningen af Unionens politik over for Hviderusland.

Processen med at styrke forbindelserne mellem Unionen og Hviderusland vil helt sikkert bidrage til at rykke grænserne for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Ordføreren mener, at Hviderusland, i overensstemmelse med Kommissionens og Rådets holdning, efter adskillige forhandlingsrunder nu er parat til at indgå visumlempelsesaftalen og aftalen om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse.

***

Hvad angår aftalen om tilbagetagelse skal det bemærkes, at forpligtelserne i forbindelse med tilbagetagelse er baseret på fuldstændig gensidighed. Gennem hele aftalen understreges det, at den skal anvendes på en sådan måde, at der sikres overholdelse af menneskerettighederne og de relevante internationale instrumenter, som er gældende for parterne.

Vilkårene i aftalen omfatter en forpligtelse til at tilbagetage statsborgere, der ikke, eller ikke længere, opfylder de gældende betingelser for indrejse i eller ophold eller bopæl på en medlemsstats område. Reglerne om tilbagetagelse finder også anvendelse på personer, der har givet afkald på deres statsborgerskab i Hviderusland efter indrejse på en medlemsstats område, personer, der har en opholdstilladelse eller et gyldigt visum udstedt af Hviderusland, og personer, der er indrejst ulovligt på en medlemsstats område direkte efter at have opholdt sig eller have været i transit på Hvideruslands område.

Ordføreren fremhæver også det særlige tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgere tilbagetages til Hviderusland i henhold til bestemmelserne i artikel 4 i aftalen. Ordføreren mener, at fremtidige aftaler bør indeholde bestemmelser, der sikrer, at der først gøres et forsøg på at sende dem tilbage til det land, hvor de er statsborgere, under overholdelse af princippet om non-refoulement og i overensstemmelse med folkeretten.

Aftalens afdeling IV indeholder definitioner af procedurens tekniske aspekter, og bilagene indeholder formularmodeller og listen over de dokumenter, der er nødvendige for tilbagetagelsesproceduren. Der er mulighed for en hasteprocedure, og der er også en afdeling om transitoperationer.

Afdeling VIII indeholder bestemmelser om etablering af et blandet tilbagetagelsesudvalg, som skal overvåge, om aftalen anvendes korrekt, og som kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger til at sikre en ensartet anvendelse af aftalen.

Danmarks, Det Forenede Kongeriges og Irlands særlige stilling er nævnt i præamblen. Aftalen indeholder en erklæring, hvori det præciseres, at aftalen ikke gælder for Danmark, og en erklæring vedrørende Islands og Norges tætte forbindelser til EU i tilknytning til gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne. Desuden indeholder aftalen to erklæringer vedrørende forbindelserne med Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein.

***

Ordføreren insisterer på, at Parlamentet bør inddrages og informeres om indledningen af og fremskridtene i forhandlinger om formelle og uformelle tilbagetagelsesaftaler i almindelighed, og understreger, at der bør indgås formelle aftaler i stedet for uformelle ordninger. I denne forbindelse beklager ordføreren, at artikel 18 i tilbagetagelsesaftalen fortsat omfatter muligheden for at arbejde på grundlag af uformelle ordninger.

Ordføreren understreger også behovet for, at Parlamentet spiller en central rolle i overvågningen af gennemførelsen af disse tilbagetagelsesaftaler i overensstemmelse med artikel 19. Ordføreren henleder opmærksomheden på, at Unionen kun er repræsenteret af Kommissionen, med bistand fra eksperter fra medlemsstaterne, i det blandede tilbagetagelsesudvalg. I kraft af, at Parlamentet repræsenterer unionsborgerne og forsvarer demokrati og Den Europæiske Unions principper, kunne det blive inddraget i arbejdet i det blandede udvalg. Ordføreren opfordrer Kommissionen til at revurdere sammensætningen af de blandede udvalg til forvaltning af fremtidige aftaler. Ordføreren opfordrer Kommissionen til at informere Parlamentet i hver eneste fase om resultaterne af gennemførelsen af aftalerne i overensstemmelse med princippet om godt samarbejde mellem institutionerne.

Endelig anbefaler ordføreren, at medlemmerne af Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender støtter denne betænkning, og at Parlamentet giver sin godkendelse.

MINDRETALSUDTALELSE

 

jf. forretningsordenens artikel 55, stk. 4, af

Tineke Strik for Verts/ALE-Gruppen

 

Verts/ALE har konsekvent krævet tilbagesendelsesprocedurer, der overholder menneskerettighederne og er værdige.

 

For at sikre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder skal den potentielle indvirkning på de grundlæggende rettigheder vurderes, inden der indgås en tilbagetagelsesaftale. Verts/ALE beklager, at dette ikke har været tilfældet. Tilsvarende skal enhver tilbagetagelsesaftale omfatte foranstaltninger til en uafhængig og praktisk overvågning af dens gennemførelse for at sikre, at personer ikke bliver tilbagesendt – eller kædetilbagesendt – til lande, hvor der er risiko for forfølgelse.

 

Denne aftale omfatter en forpligtelse til at tilbagetage personer, der er kommet ind i EU efter at have opholdt sig eller have været i transit på Hvideruslands område. Verts/ALE gør gældende, at tilbagetagelsesaftaler bør omfatte bestemmelser, der sikrer, at tredjelandsstatsborgere sendes tilbage til det land, de er statsborgere i, og ikke til lande, de blot har været i transit i.

 

Verts/ALE insisterer på, at der bør garanteres demokratisk kontrol ved at sikre, at der indgås formelle aftaler i stedet for uformelle ordninger. I denne forbindelse beklager Verts/ALE, at denne aftales ordlyd ikke udelukker muligheden for at arbejde på grundlag af uformelle ordninger.

 

Desuden bør indgåelse af en tilbagetagelsesaftale ikke være en forudsætning for visumliberalisering.

 

 

UDTALELSE FRA UDENRIGSUDVALGET (21.2.2020)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Hviderusland om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse

(12158/2019 – C9-0004/2020 – 2019/0181(NLE))

Ordfører for udtalelse: Petras Auštrevičius

 

 

KORT BEGRUNDELSE

Ordføreren hilser forslaget velkomment som en positiv udvikling i forbindelserne mellem EU og Hviderusland og understreger dets betydning for det hviderussiske folk med hensyn til at opnå en forenklet mobilitetsordning med EU og styrke de mellemfolkelige kontakter. Ordføreren konstaterer, at valgprocesserne og det politiske system i Hviderusland ikke overholder europæiske og internationale standarder og ikke sikrer og beskytter de universelle grundlæggende frihedsrettigheder. Parlamentsvalget i 2019 havde betydelige proceduremæssige mangler, heriblandt anvendelse af restriktive foranstaltninger over for oppositionspartierne og kandidaterne, og påviste ingen forbedringer af demokratiet. Øget mobilitet bør derfor anvendes til at øge samarbejdet på græsrodsniveau og til yderligere at styrke og støtte det hviderussiske civilsamfund.

Kommissionen havde allerede i sin meddelelse af 4. december 2006 om styrkelse af den europæiske naboskabspolitik (ENP) anbefalet, at der blev indledt forhandlinger med de østlige naboskabslande om tilbagetagelse og visumlempelse.

Det blev i den fælles erklæring af 7. maj 2009 fra topmødet i Prag, hvorved Det Østlige Partnerskab blev etableret, understreget, at det er vigtigt at fremme borgernes mobilitet i et sikkert miljø ved hjælp af aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse. I erklæringen opstilles visumliberalisering som et langsigtet mål, der skal ledsages af forbedringer af sikkerhedsforholdene med henblik på at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og irregulær migration. Disse mål blev bekræftet igen på Warszawa-topmødet i september 2011 og på Vilnius-topmødet i november 2013, idet der blev lagt særlig vægt på, at yderligere samarbejde og samordning som et mål skal have forebyggelse og bekæmpelse af irregulær migration, fremme af sikker og velforvaltet migration og mobilitet og integreret grænseforvaltning. Det blev på topmødet i Bruxelles i november 2017 understreget, at indgåelsen af en aftale om visumlempelse og en aftale om tilbagetagelse med Hviderusland ville bane vejen for yderligere fremskridt på mobilitetsområdet og samtidig øge sikkerheden.

Der må ifølge den fælles strategi til udviklingen af EU's politik for lempelse af reglerne for udstedelse af visa, som blev vedtaget af medlemsstaterne i Coreper i december 2005, ikke indgås en aftale om visumlempelse, før der er indgået en aftale om tilbagetagelse.

Den foreslåede afgørelse tager hensyn til og afspejler de eksisterende rammer for samarbejde med Hviderusland, navnlig det mobilitetspartnerskab, der blev iværksat i 2016, erklæringerne fra topmøderne i Det Østlige Partnerskab samt forhandlingerne om prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Hviderusland. Der er allerede indgået lignende aftaler med Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova og Ukraine.

Rådet gav den 28. februar 2011 formel bemyndigelse til forhandling om aftalen om lettelse af udstedelsen af visa med Hviderusland. Forhandlingerne blev indledt i januar 2014, og den aftalte tekst blev paraferet den 17. juni 2019. Den Europæiske Union og Hviderusland undertegnede endelig aftalen om visumlempelse og aftalen om tilbagetagelse den 8. januar 2020.

Den foreslåede afgørelse om indgåelse af aftalen indeholder et sæt standardelementer fra de aftaler om tilbagetagelse, som er indgået mellem EU og tredjelande. I aftalen bekræfter parterne igen, at den vil blive anvendt til at sikre respekt for menneskerettighederne og for de forpligtelser og det ansvar, som parterne har i medfør af de relevante internationale instrumenter, som finder anvendelse herpå.

Tilbagetagelsesforpligtelserne er opstillet på fuldstændig gensidig vis og omfatter såvel egne statsborgere som tredjelandsstatsborgere og statsløse personer og omfatter også betingelserne for forpligtelsen til at tilbagetage personer fra de to sidstnævnte grupper. Aftalen fastsætter de nødvendige tekniske bestemmelser vedrørende tilbagetagelsesproceduren, herunder nedsættelse af et blandet tilbagetagelsesudvalg, proceduremæssig fleksibilitet i tilfælde, hvor den person, der skal tilbagetages, er i besiddelse af et gyldigt rejsedokument, samt betingelser for en fremskyndet procedure for personer, der pågribes i nærheden af den fælles landegrænse mellem en medlemsstat og Hviderusland eller inden for deres nationale lufthavnes område, transitoperationer, klausuler om omkostninger, databeskyttelse og forholdet mellem aftalen og andre internationale forpligtelser.

Aftalen finder anvendelse på Hvideruslands og Den Europæiske Unions område, med undtagelse af Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige.

Der er i de sidste fire år sket fremskridt i forbindelserne mellem EU og Hviderusland. Hviderusland har deltaget i Det Østlige Partnerskab, navnlig i dets multilaterale fora, der fremmer vores engagement i de folkeretlige principper og de grundlæggende værdier, herunder respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Der skal gøres en større indsats, og det vil fortsat være af central betydning for udformningen af EU's fremtidige politik over for Hviderusland i en ånd af "kritisk dialog", at Hviderusland tager yderligere, konkrete skridt for at respektere de universelle grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet og menneskerettighederne. Den årlige menneskerettighedsdialog mellem EU og Hviderusland blev på initiativ af de hviderussiske myndigheder genoptaget i 2015. Der blev i 2016 iværksat et mobilitetspartnerskab, som viste sig at være et centralt instrument i udviklingen af vores samarbejde om migration, samtidig med at det øgede mobiliteten for EU-borgere og hviderussiske borgere i et velforvaltet og sikkert miljø.

Hviderusland har ratificeret en række relevante internationale konventioner, herunder Genèvekonventionen af 1951 om flygtninges retsstilling og protokollen dertil af 1967. Landet er medlem af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

Ordføreren for udtalelsen mener derfor på baggrund af ovenstående, at der er etableret en tilstrækkelig solid ramme i Hviderusland til at sikre, at rettighederne for de personer, der er omhandlet i aftalen, vil blive respekteret.

Aftalen om tilbagetagelse bør indgås rettidigt og træde i kraft samtidig med aftalen om visumlempelse, eftersom de to aftaler er indbyrdes forbundet.

******

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at henstille, at udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Hviderusland om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, godkendes.

 

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel	Indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Hviderusland om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse
Referencer	12158/2019 – C9-0004/2020 – 2019/0181(NLE)
Korresponderende udvalg	LIBE
Udtalelse fra  Dato for meddelelse på plenarmødet	AFET 16.1.2020
Ordfører for udtalelse  Dato for valg	Petras Auštrevičius 30.9.2019
Dato for vedtagelse	19.2.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	53 10 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Alviina Alametsä, Maria Arena, Petras Auštrevičius, Traian Băsescu, Lars Patrick Berg, Anna Bonfrisco, Fabio Massimo Castaldo, Włodzimierz Cimoszewicz, Katalin Cseh, Tanja Fajon, Anna Fotyga, Michael Gahler, Kinga Gál, Sunčana Glavak, Klemen Grošelj, Sandra Kalniete, Dietmar Köster, Stelios Kouloglou, Ilhan Kyuchyuk, Miriam Lexmann, Nathalie Loiseau, Jaak Madison, Lukas Mandl, Thierry Mariani, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Sven Mikser, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Urmas Paet, Demetris Papadakis, Kostas Papadakis, Tonino Picula, Kati Piri, Giuliano Pisapia, Jérôme Rivière, Nacho Sánchez Amor, Andreas Schieder, Radosław Sikorski, Sergei Stanishev, Hermann Tertsch, Hilde Vautmans, Harald Vilimsky, Thomas Waitz, Witold Jan Waszczykowski, Charlie Weimers, Isabel Wiseler-Lima, Salima Yenbou, Željana Zovko
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Arnaud Danjean, Özlem Demirel, Engin Eroglu, Evin Incir, Andrey Kovatchev, Sergey Lagodinsky, Katrin Langensiepen, Gabriel Mato, Kris Peeters, Paulo Rangel, Ernest Urtasun, Nils Ušakovs, Mick Wallace
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Tudor Ciuhodaru

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

53	+
ECR	Anna Fotyga, Hermann Tertsch, Witold Jan Waszczykowski, Charlie Weimers
ID	Lars Patrick Berg, Anna Bonfrisco, Jaak Madison, Thierry Mariani, Jérôme Rivière, Harald Vilimsky
NI	Fabio Massimo Castaldo
PPE	Traian Băsescu, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Kinga Gál, Sunčana Glavak, Sandra Kalniete, Andrey Kovatchev, Miriam Lexmann, David McAllister, Lukas Mandl, Gabriel Mato, Vangelis Meimarakis, Francisco José Millán Mon, Kris Peeters, Paulo Rangel, Radosław Sikorski, Isabel Wiseler-Lima, Željana Zovko
RENEW	Petras Auštrevičius, Katalin Cseh, Engin Eroglu, Klemen Grošelj, Ilhan Kyuchyuk, Nathalie Loiseau, Javier Nart, Urmas Paet, Hilde Vautmans
S&D	Maria Arena, Włodzimierz Cimoszewicz, Tudor Ciuhodaru, Tanja Fajon, Evin Incir, Dietmar Köster, Sven Mikser, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Kati Piri, Giuliano Pisapia, Nacho Sánchez Amor, Andreas Schieder, Sergei Stanishev, Nils Ušakovs

 

10	-
GUE/NGL	Özlem Demirel, Stelios Kouloglou, Mick Wallace
NI	Kostas Papadakis
VERTS/ALE	Alviina Alametsä, Sergey Lagodinsky, Katrin Langensiepen, Ernest Urtasun, Thomas Waitz, Salima Yenbou

 

0	0

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel	Indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Hviderusland om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse
Referencer	12158/2019 – C9-0004/2020 – 2019/0181(NLE)
Dato for høring / anmodning om godkendelse	10.1.2020
Korresponderende udvalg  Dato for meddelelse på plenarmødet	LIBE 16.1.2020
Rådgivende udvalg  Dato for meddelelse på plenarmødet	AFET 16.1.2020
Ordførere  Dato for valg	Petar Vitanov 21.10.2019
Behandling i udvalg	28.1.2020
Dato for vedtagelse	23.4.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	54 13 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Magdalena Adamowicz, Katarina Barley, Pernando Barrena Arza, Pietro Bartolo, Nicolas Bay, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Damien Carême, Caterina Chinnici, Clare Daly, Marcel de Graaff, Anna Júlia Donáth, Lena Düpont, Laura Ferrara, Nicolaus Fest, Sylvie Guillaume, Andrzej Halicki, Balázs Hidvéghi, Evin Incir, Sophia in ‘t Veld, Patryk Jaki, Lívia Járóka, Marina Kaljurand, Assita Kanko, Fabienne Keller, Peter Kofod, Moritz Körner, Alice Kuhnke, Jeroen Lenaers, Juan Fernando López Aguilar, Lukas Mandl, Nuno Melo, Roberta Metsola, Nadine Morano, Javier Moreno Sánchez, Maite Pagazaurtundúa, Nicola Procaccini, Emil Radev, Paulo Rangel, Diana Riba i Giner, Ralf Seekatz, Michal Šimečka, Birgit Sippel, Sylwia Spurek, Tineke Strik, Ramona Strugariu, Annalisa Tardino, Cristian Terheş, Tomas Tobé, Dragoş Tudorache, Milan Uhrík, Tom Vandendriessche, Bettina Vollath, Jadwiga Wiśniewska, Elena Yoncheva, Javier Zarzalejos
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Ondřej Kovařík, Kostas Papadakis, Anne-Sophie Pelletier, Miguel Urbán Crespo, Petar Vitanov, Tatjana Ždanoka
Dato for indgivelse	4.5.2020

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

54	+
PPE	Magdalena Adamowicz, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Lena Düpont, Andrzej Halicki, Balázs Hidvéghi, Lívia Járóka, Jeroen Lenaers, Lukas Mandl, Nuno Melo, Roberta Metsola, Nadine Morano, Emil Radev, Paulo Rangel, Ralf Seekatz, Tomas Tobé, Javier Zarzalejos
S&D	Katarina Barley, Pietro Bartolo, Caterina Chinnici, Sylvie Guillaume, Evin Incir, Marina Kaljurand, Juan Fernando López Aguilar, Javier Moreno Sánchez, Brigit Sippel, Sylwia Spurek, Cristian Terheş, Bettina Vollath, Elena Yoncheva, Petar Vitanov
RENEW	Anna Júlia Donáth, Sophia in 't Veld, Fabienne Keller, Moritz Körner, Maite Pagazaurtundúa, Michal Šimečka, Ramona Strugariu, Dragoş Tudorache, Ondřej Kovařík
ID	Nicholas Bay, Nicolaus Fest, Peter Kofod, Annalisa Tardino, Tom Vandendriessche
ECR	Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Patryk Jaki, Assita Kanko, Nicola Procaccini, Jadwiga Wiśniewska
NI	Laura Ferrara, Milan Uhrík

 

13	-
ID	Marcel De Graaff
VERTS/ALE	Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Damien Carême, Alice Kuhnke, Tatjana Ždanoka, Diana Riba I Giner, Tineke Strik
GUE/NGL	Pernando Barrena Arza, Clare Daly, Anne-Sophie Pelletier, Miguel Urbán Crespo
NI	Kostas Papadakis

 

0	0

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller