Procedure : 2019/2213(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0110/2020

Indgivne tekster :

A9-0110/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0166

<Date>{03/06/2020}3.6.2020</Date>
<NoDocSe>A9-0110/2020</NoDocSe>
PDF 393kWORD 126k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2021, Sektion III – Kommissionen</Titre>

<DocRef>(2019/2213(BUD))</DocRef>


<Commission>{BUDG}Budgetudvalget</Commission>

Ordfører: <Depute>Pierre Larrouturou</Depute>

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE FRA UDENRIGSUDVALGET
 OPLYSNINGER OM AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
 UDKAST TIL HOLDNING I FORM AT ÆNDRINGSFORSLAG FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER
 ÆNDRINGSFORSLAG
 SKRIVELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET
 SKRIVELSE FRA BUDGETKONTROLUDVALGET
 SKRIVELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED
 SKRIVELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI
 SKRIVELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE
 SKRIVELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET
 SKRIVELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET
 SKRIVELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER
 SKRIVELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET
 SKRIVELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
 SKRIVELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER
 SKRIVELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2021, Sektion III – Kommissionen

(2019/2213(BUD))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) af 8. oktober 2018 med titlen "Global Warming of 1.5°C"[1],

 der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[2],

 der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[3],

 der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning[4],

 der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter[5],

 der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020[6] og til de tilknyttede fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

 der henviser til sin interimsbetænkning af 14. november 2018 om FFR 2021-2027 - Parlamentets holdning med henblik på en aftale[7] og til sin beslutning af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger[8],

 der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser[9],

 der henviser til sin beslutning af 13. maj 2020 om et sikkerhedsnet til beskyttelse af modtagerne af EU-programmer: udarbejdelse af en FFR-nødplan[10],

 der henviser til sin beslutning af 15. maj 2020 om den nye flerårige finansiel ramme, egne indtægter og genopretningsplanen[11],

 der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15)[12],

 der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder og til sin beslutning herom af 19. januar 2017[13],

 der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt[14],

 der henviser til Rådets konklusioner af 18. februar 2020 om de budgetmæssige retningslinjer for 2021 (06092/2020),

 der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,

 der henviser til forretningsordenens artikel 93,

 der henviser til udtalelse fra Udenrigsudvalget,

 der henviser til holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

 der henviser til skrivelse fra Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

 der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0110/2020),

A. der henviser til, at Den Europæiske Union står over for en uventet og hidtil uset sundhedsmæssig, økonomisk, social og miljømæssig krise som følge af pandemien med coronavirus covid-19;

B. der henviser til, at disse usædvanlige omstændigheder ikke kan håndteres med et budget, der er udformet til "business as usual";

C. der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 311 i TEUF skal tilvejebringe de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik, og at budgettet skal finansieres fuldt ud af egne indtægter;

D. der henviser til, at Rådet i henhold til artikel 312 i TEUF med enstemmighed skal vedtage en forordning, der fastlægger den flerårige finansielle ramme (FFR), når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer;

E. der henviser til, at den nuværende FFR udløber ved udgangen af 2020 og til, at 2021 bør være det første gennemførelsesår i den næste FFR i en revideret og ændret form;

F. der henviser til, at Parlamentet har været klar til at forhandle om FFR'en siden november 2018, men at Rådet hidtil ikke har deltaget i én eneste meningsfuld drøftelse med Parlamentet ud over den minimale kontakt, der har været i tilknytning til samlinger i Rådet for Almindelige Anliggender; der henviser til, at tidsrammen for at nå frem til en aftale i Det Europæiske Råd er blevet forlænget gentagne gange;

G. der henviser til, at Kommissionen den 27. maj 2020 fremlagde et ajourført forslag til den næste FFR;

H. der henviser til, at IPCC-videnskabsfolk i deres seneste rapport opfordrer til en radikal indsats for at komme på niveau med den økologiske omstilling, idet de advarer om, at CO2-koncentrationen steg tre gange hurtigere i 2018-2019 end i 1960'erne, hvilket understreger, at der kun er få år tilbage til at forhindre, at klimaændringerne og deres miljøvirkninger kommer uigenkaldeligt ud af kontrol;

I. der henviser til, at ofre for kønsbaseret vold i forbindelse med covid-19-udbruddet kan være udsat for den skyldige i overgrebet i lange perioder og være afskåret fra social og institutionel støtte, som det fremgår af data i flere EU-lande, og at kvinder udgør en uforholdsmæssig stor andel af de ansatte i erhverv, hvor risikoen for at blive smittet er høj;

Håndtering af covid-19-krisen: et budget til beskyttelse og innovation...

1. insisterer på, at EU-budgettet er af afgørende betydning i forhold til at kunne reagere på de udfordringer, som Unionen står over for, og som er blevet endnu mere synlige og akutte som følge af covid-19-krisen, og på at det skal afspejle medlemsstaternes og institutionernes ambitionsniveau; understreger derfor, at det primære fokus i 2021-budgettet bør være at afbøde virkningerne af covid-19-udbruddet og støtte genopretningen, der bygger på den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling;

2. understreger, at Unionen og alle dens medlemsstater skal vise fuld solidaritet med dem, der har størst behov, ved at stå sammen som et fællesskab og sikre, at intet land står alene i bekæmpelsen af denne pandemi og dens følger, blandt andet gennem et budget for 2021, der står i et rimeligt forhold til denne historiske udfordring;

3. fremhæver i denne forbindelse, at 2021-budgettet bør være det første i en ajourført, tilpasset og meget ambitiøs FFR 2021-2027;

4. gentager i overensstemmelse med sin beslutning af 13. maj 2020 sin anmodning til Kommissionen om senest den 15. juni 2020 at fremsætte forslag til en FFR-nødplan på grundlag af den automatiske forlængelse af lofterne for 2020 med henblik på at beskytte modtagerne af EU-programmer og sikre kontinuitet i finansieringen; understreger, at denne FFR-nødplan bør give mulighed for en forlængelse af eksisterende EU-programmer og disse programmers fornyede fokus på at tackle konsekvenserne af krisen samt for at etablere de mest presserende nye instrumenter og initiativer; understreger behovet for at undgå enhver risiko for diskontinuitet eller en ukontrolleret forlængelse af den nuværende FFR og de nuværende programmer i 2021 og for at sikre, at Unionen vil være i stand til at udføre sine aktiviteter og fremlægge en ambitiøs kriseberedskabs- og genopretningsstrategi;

5. understreger, at ingen medlemsstat i sig selv vil kunne finansiere en omfattende genopretningsplan, så længe det er nødvendigt for at imødegå covid-19-krisen, og at de nationale genopretningsplaner, hvis de udelukkende finansieres med gæld, vil være meget begrænsede i omfang og varighed; insisterer på, at genopretningsplanen skal omfatte en massiv investeringskomponent, der finansieres over Unionens budget fra 2021, og opfordrer derfor til, at budgettet for 2021 bliver en vigtig del af denne genopretningsplan;

6. mener, at genopretningsplanen skal bygge på den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling af vores samfund med henblik på at genopbygge vores økonomi, sikre modstandsdygtighed og inklusion under hensyntagen til klodens begrænsninger, beskytte folks trivsel og sundhed mod yderligere risici og miljøvirkninger, skabe arbejdspladser af høj kvalitet og sikre social, økonomisk og territorial samhørighed og konvergens, navnlig gennem investeringer i SMV'er og de sektorer, der er mest berørt af krisen, såsom turisme, og i udviklingen af bæredygtige offentlige infrastrukturer og tjenester og af de strategiske sektorer, såsom sundhedssektoren, der tackler krisen på frontlinjen; opfordrer Kommissionen til at forelægge et budgetforslag for 2021, som er i overensstemmelse med disse prioriteter;

7. mener, at EU-budgettets indtægtsside skal ses som et redskab til gennemførelse af EU's politikker; understreger, at nye supplerende egne indtægter, der overføres direkte til EU-budgettet som ordinære indtægter, vil skulle spille en central rolle fra og med 2021 med henblik på at dække de ekstra udgifter, der er afholdt som følge af krisen, og mindske overvægten af BNI-bidrag i EU-budgettet; mener, at manglen på nye egne indtægter vil få negative politiske konsekvenser for Unionens budget for 2021 og bringe Kommissionens nye politiske dagsorden i fare; mener i denne forbindelse, at Kommissionens forslag om egne indtægter fra maj 2018 er et godt udgangspunkt, der generelt skal uddybes i lyset af de aktuelle udfordringer og kriser; minder som anført i sin interimsbetænkning af 14. november 2018 og sin beslutning af 10. oktober 2019 om, at Europa-Parlamentet ikke vil give sit samtykke til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 uden en aftale om reformen af EU's ordning for egne indtægter, herunder indførelsen af en kurv af nye egne indtægter;

8. er overbevist om, at den nuværende krise ikke bør undergrave ambitionen om at bevæge sig i retning af målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050, hvilket kræver en reduktion af drivhusgasemissionerne på 55 % i forhold til 1990-niveauet senest i 2030; minder om, at der i FN's miljøprograms (UNEP's) 2019-rapport om emissionskløften (2019 Emissions Gap Report) opfordres til en samlet reduktion af drivhusgasemissionerne på 7,6 % hvert år for at begrænse temperaturstigningen til under 1,5 °C, hvilket vil sige en reduktion på ca. 6,8 % hvert år på EU-plan; fremhæver, at det er en enorm udfordring, navnlig med hensyn til den stærkt tiltrængte bæredygtige, socialt retfærdige omstilling, som bør tage hensyn til de forskellige udgangspunkter i EU's regioner og medlemsstater og ledsages af jobskabelse i massivt omfang; insisterer på, at det for at klare denne udfordring, som er uden sidestykke, på kun ti år er nødvendigt, at der træffes hasteforanstaltninger, som bakkes op af et stærkt EU-budget fra og med 2021;

9. er bekymret over yderligere økonomiske, sociale og politiske konsekvenser af krisen, hvis EU ikke hurtigt får nye og effektive redskaber til at beskytte den sociale samhørighed, bevare arbejdspladser og forhindre omfattende afskedigelser; glæder sig i denne forbindelse over forslaget om et program for støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) og tilsagnet fra Kommissionens formand om at forelægge et forslag til retsakt om en europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning med henblik på at gennemføre det snarest muligt;

... med henblik på at løse de sociale, miljømæssige, økonomiske og finansielle udfordringer, der er blevet endnu større

10. glæder sig over Kommissionens forslag om den europæiske grønne pagt og investeringsplanen for et bæredygtigt Europa;

11. bemærker imidlertid, at Kommissionen for at nå målet om at reducere drivhusgasemissionerne med 40 % senest i 2030 og den forestående hævelse af dette ambitionsniveau har skønnet, at det vil være nødvendigt at dække et finansieringsunderskud på mindst 260 mia. EUR hvert år, samt yderligere omkostninger til miljøbeskyttelse, ressourceforvaltning og sociale tilpasningsforanstaltninger; mener, at en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, EU's emissionshandelssystem (ETS) og EU's klimalovgivning fuldt ud bør bidrage til et kvantespring i den politiske og finansielle indsats for at bidrage til at reducere EU's drivhusgasemissioner og det samlede CO2-fodaftryk; mener, at en retfærdig omstilling som en naturlig del af svaret på krisen kræver retfærdig og tilstrækkelig finansiering;

12. gentager, at Parlamentets mandat til FFR'en blev fastsat i dets interimsbetænkning af 14. november 2018 om lofter, programtildelinger, egne indtægter og fleksibilitetsbestemmelser, midtvejsrevisionen og horisontale principper som mainstreaming af FN's mål for bæredygtig udvikling, klima og ligestilling mellem kønnene; bemærker, at resultatet af FFR-forhandlingerne i vid udstrækning vil bestemme finansieringsniveauet for EU-programmerne for den næste periode, og gentager sin holdning om, at forpligtelsesbevillingerne for perioden 2021-2027 bør fastsættes til 1 324,1 mia. EUR i 2018-priser, hvilket svarer til 1,3 % af EU-27's bruttonationalindkomst (BNI); er med henblik på at afspejle denne holdning fast besluttet på at bakke op om et budget for 2021 på 192,1 mia. EUR i løbende priser i forpligtelsesbevillinger; understreger, at der er behov for betydelige yderligere bevillinger ud over dette for at reagere på den aktuelle krise;

13. minder om sin holdning om, at målene for mainstreaming af klima og biodiversitet i FFR 2021-2027 skal gå ud over de niveauer for målrettede investeringer, der er fastsat i dets interimsbetænkning; sigter derfor mod at opnå et udgiftsniveau til biodiversitet på 10 % og et udgiftsniveau til klimamainstreaming på 30 % for 2021; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fastsætte klare støtteberettigelseskriterier for en ny stringent og omfattende metodologi i form af en rammeforordning til fastlæggelse og sporing af relevante klima- og biodiversitetsudgifter i overensstemmelse med princippet om ikke at forvolde skade, sammen med de tilsvarende korrigerende foranstaltninger, hvor det er relevant, og proofing-mekanismen til identificering af potentielle skadelige virkninger af EU's tiltag vedrørende biodiversitet og klima i overensstemmelse med Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og sin opfordring til en gradvis udfasning af direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer;

14. støtter anvendelsen af midler og fleksibiliteten til at mobilisere midler til forskning og udvikling (FoU) til covid-19-relaterede foranstaltninger såsom udvikling af vacciner, nye behandlinger, diagnostiske prøver og medicinske systemer for at forhindre spredningen af coronavirus og redde liv;

15. understreger kraftigt, at Unionens klimamål kræver bæredygtige og langsigtede løsninger; fremhæver den afgørende rolle, som FoU spiller med hensyn til at finde effektive, realistiske og gennemførlige løsninger for borgere, virksomheder og samfundet; understreger, at Horisont Europa vil være det vigtigste program til udvikling af nye klimaløsninger; anmoder om øget finansiering til alle bidragende FoU-programmer med henblik på at etablere Unionen som global leder inden for grønne teknologier og styrke dens globale konkurrenceevne i større målestok, mindske dens afhængighed af udenlandske nøgleteknologier, blive førende inden for informations- og kommunikationsteknologier (IKT), kunstig intelligens (AI) og cybersikkerhed, udvikle nye behandlingsformer for alvorlige sygdomme såsom kræft og opbygge kapacitet inden for supercomputing og databehandling;

16. bemærker med stor bekymring, at mange fremragende forslag til forskning ikke kan gennemføres, ikke på grund af dårlig kvalitet, men som følge af betydelig underfinansiering af de relevante programmer; understreger, at forskning og innovation er meget konkurrenceprægede markeder, og at forskere drages mod andre regioner i verden som følge af manglende finansieringsmuligheder i Europa; understreger, at Det Forenede Kongerige vil gå fra at være hovedmodtageren under mange af Unionens FoU-programmer til at være en stærk konkurrent; opfordrer Rådet til at tage hensyn til, at ethvert hul på 10 mia. EUR i Horisont Europa vil medføre et BNP-tab på 110 mia. EUR over de næste 25 år; konkluderer, at lave budgetmæssige ambitioner for FoU vil være i strid med ethvert tilsagn, der er gunstigt for konkurrenceevne eller bekæmpelse af klimaændringer, navnlig hvad angår den indsats, der stadig ligger forude med hensyn til at opfylde Europa 2020-målet på 3 % af BNP;

17. understreger, at investeringer i transportinfrastruktur kan opfylde såvel målene om at støtte EU's økonomi i den nuværende kontekst og indsatsen for at bekæmpe klimaændringer som overgangen til bæredygtig mobilitet, idet der navnlig bygges på færdiggørelsen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T), Shift2Rail og Connecting Europe-faciliteten;

(18. gentager, at en konkurrencedygtig rumindustri er af afgørende betydning for Europas erhvervslandskab, idet den leverer job af høj kvalitet, giver mulighed for betydelige FoU-aktiviteter og siker europæisk satellitinfrastrukturs autonomi; fremhæver fordelene ved data, der genereres i rummet som et vigtigt redskab til land- og miljøovervågning;

19. understreger, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør 99 % af alle virksomheder i medlemsstaterne og i væsentlig grad bidrager til skabelse af arbejdspladser, økonomisk stabilitet og i stigende grad til indsatsen for bæredygtighed, og at disse virksomheder er mest tilbøjelige til at blive hårdest ramt af den økonomiske nedgang som følge af covid-19-udbruddet; understreger, at SMV'er har vanskeligt ved at finde finansieringsmuligheder, og minder om den rolle, som EU-programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME) spiller i denne henseende; minder om Parlamentets holdning til en fordobling af finansieringsrammen for dets efterfølgers budgetposter inden for rammerne af programmet for det indre marked i den næste FFR, som forventes at give mulighed for en succesrate for forslag af høj kvalitet på mindst 80 %; understreger, at finansiel støtte til SMV'er også bør kanaliseres gennem InvestEU's SMV-vindue for at gøre markedet for produkter og tjenester tilgængeligt og muliggøre en hurtig opskalering af dem på de globale markeder; gentager, at det er nødvendigt yderligere at udvide mulighederne for at skabe og opskalere nystartede virksomheder og lægge særlig vægt på den digitale omstilling af SMV'er, også støttet af portalen for det indre marked som erhvervsfacilitator af e-forvaltning, i overensstemmelse med ambitiøse forbrugerbeskyttelsespolitikker samt deres økologiske omstilling; glæder sig i denne forbindelse endvidere over de forskellige initiativer fra Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe (EIB-Gruppen), nemlig mobiliseringen af 40 mia. EUR til de berørte SMV'er, de 5 mia. EUR, der er til rådighed for virksomheder i sundhedssektoren, og den garantifond på 25 mia. EUR, der skal finansieres af dens aktionærer;

20. understreger, at den aktuelle krise vil påvirke mange regioner og sektorer betydeligt; er i denne forbindelse overbevist om, at samhørighedspolitikken vil spille en central rolle og mere end nogensinde før vil blive afgørende med hensyn til at stimulere den økonomiske genopretning i alle EU's områder, styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen og kræve yderligere finansiering og mere fleksibilitet til at reagere på de komplekse miljømæssige, sociale, økonomiske og demografiske udfordringer, der ligger forude; understreger, at en overgangsperiode mellem de to programmeringsperioder vil være absolut nødvendig, hvis vedtagelsen af FFR 2021-2027 og det relevante retsgrundlag forsinkes;

21. understreger i lyset af de umiddelbare og langsigtede store negative sociale virkninger af den nuværende situation betydningen af fuldt ud at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder i EU's budget for 2021 og den afgørende rolle, som styrkede sociale foranstaltninger fra EU's side, navnlig Den Europæiske Socialfond+, spiller for den økonomiske genopretning, og navnlig for at tackle arbejdsløsheden blandt unge og ældre, børnefattigdom, risikoen for fattigdom og social udstødelse, forskelsbehandling, sikre en styrket social dialog, tackle den langsigtede strukturelle demografiske forandring og sikre adgang for alle, og især for den aldrende befolkning, til vitale og centrale tjenester såsom sundhedspleje, mobilitet, tilstrækkelig ernæring og anstændige boligforhold;

(22. opfordrer til, at der i budgettet for 2021 lægges særlig vægt på behovene i og forbindelserne med de oversøiske lande og territorier (OLT'er), da de kan være særligt sårbare over for de negative virkninger af klimaforandringerne; understreger endvidere, at OLT'ernes adgang til finansiering skal forbedres, da de har begrænsede administrative ressourcer og begrænset ekspertise på grund af deres særlige status og størrelse;

23. understreger, at intern sikkerhed er en integreret del af EU-borgernes forventninger til en Union, der beskytter; understreger, at trusler mod sikkerheden, såsom terrorangreb, grænseoverskridende organiseret kriminalitet og nye typer af kriminel aktivitet såsom cyberkriminalitet, udgør en vedvarende trussel mod Den Europæiske Unions samhørighed og kræver en stærk, koordineret europæisk indsats; mener, at dette kræver et intensiveret grænseoverskridende samarbejde mellem de kompetente myndigheder; understreger, at en styrkelse og modernisering af IT-systemerne med fokus på bedre interoperabilitet mellem systemer, lettere adgang og læsbarhed af data er obligatorisk for at sikre et effektivt og hurtigt samarbejde mellem politi, retsvæsen og andre kompetente myndigheder; noterer sig, at Kommissionen forventes at iværksætte en ny sikkerhedsstrategi i 2021, som vil omfatte en række initiativer på centrale områder i relation til disse trusler;

(24. opfordrer Kommissionen til at tildele de nødvendige budgetmidler til at sikre, at EU's civilbeskyttelsesmekanisme har en større kapacitet, således at EU bliver bedre forberedt og i stand til at reagere på alle former for naturkatastrofer, pandemier og nødsituationer, såsom kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare nødsituationer; gentager betydningen af EU's civilbeskyttelsesmekanisme med henblik på bedre at beskytte borgerne mod katastrofer;

25. fremhæver Erasmus+ programmets succes med at fremme unges mobilitet, uddannelse og færdigheder; understreger behovet for at yde tilstrækkelig finansiering til programmet, bl.a. for at gøre det tilgængeligt for personer fra alle baggrunde og aldersgrupper;

26. minder om, at fremme af europæiske værdier og kulturer spiller en aktiv rolle med hensyn til at støtte demokrati, ikke-forskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene og bekæmpe desinformation og falske nyheder; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at tilvejebringe tilstrækkelige midler til programmer for retfærdighed, rettigheder og værdier og at styrke de midler, der afsættes til at støtte ofre for kønsbaseret vold under dette program; understreger, at de kulturelle og kreative sektorer samt turisme er og vil være blandt de vigtigste sektorer, der er rammes af den krise, som EU oplever; opfordrer til nødforanstaltninger for disse sektorer og til en styrkelse af programmet Et Kreativt Europa;

(27. forventer, at en stærk EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder vil være på plads senest i 2021;

28. mener, at det europæiske solidaritetskorps er et grundlæggende redskab til at fremme aktivt medborgerskab i hele Unionen og til at styrke unionsborgerskabet; insisterer på, at 2021-budgettet for det europæiske solidaritetskorps skal stå mål med de mange forventninger, som det har skabt blandt unge i hele Europa, navnlig inden for den del af programmet, der omfatter frivilligt arbejde; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til at dække den store efterspørgsel efter ophold med henblik på frivilligt arbejde;

29. opfordrer til, at der tildeles tilstrækkelige midler som en prioritet til at støtte aktiviteter, der gennemføres af civilsamfundsorganisationer og andre aktører, der er aktive inden for fremme af rettigheder og styrkelse og fremme af Unionens værdier og retsstatsprincippet, herunder gennem det fremtidige program for borgere, lighed, rettigheder og værdier, i en tid, hvor der i flere medlemsstater har kunnet konstateres en indskrænkning af råderummet for civilsamfundet;

30. understreger den bekymrende og stigende modreaktion mod ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder og betydningen af EU's instrumenter, herunder instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), med henblik på at tackle denne situation; beklager, at Kommissionen ikke medtog et specifikt program om ligestilling mellem kønnene i sit forslag, og opfordrer til, at der afsættes ambitiøse og særlige budgetmidler til støtte for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og for beskyttelse og fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; understreger derfor behovet for at styrke de budgetbevillinger, der støtter universel respekt for og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

31. påpeger, at den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik er hjørnestenene i den europæiske integration, der har til formål at garantere en sikker fødevareforsyning af høj kvalitet og fødevaresuverænitet for europæerne, velfungerende fødevaremarkeder, bæredygtig udvikling af landdistrikterne, generationsskifte og bæredygtig forvaltning af naturressourcer og bevarelse af biodiversiteten; minder om den centrale rolle, som disse politikker spiller med hensyn til at bidrage til en stabil og acceptabel indtægt for landbrugere og fiskere, navnlig i den nuværende vanskelige situation; minder om sin holdning ved forhandlingerne om FFR 2021-2027 om at bevare budgetterne for den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik; anmoder om, at disse politikker styrkes, og at der lægges særlig vægt på mindre landbrug og ikkeindustrielt fiskeri; noterer sig, at den fælles landbrugspolitik sammen med andre EU-politikker vil have en vigtig rolle at spille med hensyn til at opfylde ambitionerne i den grønne pagt;

32. opfordrer Kommissionen til i sit forslag og i sin efterfølgende ændringsretsakt til budgetforslaget for 2021 at tage hensyn til resultatet af den politiske aftale, der skal indgås om overgangsforanstaltningerne for 2021 (som anført i Kommissionens forslag af 31. oktober 2019 (COM(2019)0581)); opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre, at der rettidigt afsættes tilstrækkelige midler til den fortsatte forbedring af kvaliteten af de data og indikatorer, der indberettes til Unionen, med henblik på fuldt ud at efterleve initiativet "EU-budget med fokus på resultater", insisterer på, at det med henblik på at foretage en korrekt vurdering af den fælles landbrugspolitik er nødvendigt, at dataene og indikatorerne er af høj kvalitet;

33. noterer sig den seneste udvikling med hensyn til migrationssituationen ved EU's ydre grænse til Tyrkiet, som førte til vedtagelsen for nylig af et ændringsbudget 1/2020 med henblik på at reagere på det øgede migrationspres; understreger, at der skal sikres et passende niveau af ressourcer i budgettet for 2021 med henblik på en mulig fortsættelse eller endog forværring af denne situation; minder om behovet for solidaritet og samarbejde mellem alle medlemsstaterne på dette område og for en fælles asylpolitik; understreger de yderligere behov, der følger af covid-19-udbruddet, med hensyn til at vedtage særlige foranstaltninger for migranter som særligt sårbare personer, herunder forebyggende evakuering og omfordeling; minder om, at der regelmæssigt har været behov for at styrke Asyl- og Migrationsfonden i den seneste tid for at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere flygtningekrisen og at mobilisere de særlige instrumenter til dette formål, fordi loftet under udgiftsområde 3 var for lavt, eller gennem ændringsbudgetter; forventer, at medlemsstaterne forstår deres egne interesser og kompenserer for virkningen af den forsinkede vedtagelse af Dublin IV-forordningen ved at støtte de nødvendige bevillinger og gennemføre solidaritetsprincippet på dette område; minder om behovet for tilstrækkelige midler til at forbedre migranters og flygtninges levevilkår i EU's flygtningelejre, til retshåndhævelse, uddannelse af grænsevagter og kystvagter og til effektive foranstaltninger til integration af migranter og flygtninge;

34. påpeger, at en velforvaltet lovlig migration er vigtig for at sikre en passende reaktion på et arbejdsmarked i stadig udvikling;

35. bemærker, at Tyrkiet fortsat huser den største flygtningebefolkning i verden, og at der i øjeblikket føres drøftelser om, hvordan EU bør fortsætte sin støtte til Tyrkiet efter udløbet af EU's forpligtelser i henhold til EU's facilitet for flygtninge i Tyrkiet;

36. understreger, at der bør indføres øjeblikkelige solidaritetsforanstaltninger, navnlig et omfordelingsprogram, mens man afventer gennemførelsen af en meningsfuld reform af EU's asylregler; anmoder endvidere om, at der fortsat afsættes midler i EU's budget til støtte til flygtninge i Tyrkiet;

37. opfordrer til et ambitiøst 2021-budget til EU's eksterne politikker, som vil sætte Unionen i stand til at løfte de udfordringer, den står over for; minder om, at fred og solidaritet er centrale værdier, der konsekvent bør støttes af EU-budgettet; understreger behovet for at øge finansieringen til landene på det vestlige Balkan og til det østlige og sydlige naboskabsområde med henblik på at støtte politiske og økonomiske reformer, samt til andre regioner, der har behov for finansiel støtte til deres udvikling;

38. mener, at instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) bør målrette sin finansiering på de områder, der vedrører demokratiske institutioners funktionsmåde, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og offentlig forvaltning; minder om, at Kommissionen har henstillet til, at der indledes tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien, og opfordrer til, at der afsættes passende finansielle midler til at støtte politiske reformer og tilpasning til gældende EU-ret;

39. understreger, at de finansielle tildelinger under IPA III bør være betinget af respekt for europæiske værdier såsom retsstatsprincippet, domstolenes uafhængighed, den demokratiske proces, respekt for grundlæggende værdier og gode naboskabsforbindelser; opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med gennemførelsen af konditionalitet; anmoder Kommissionen om at anvende de midler, der i øjeblikket tildeles under IPA III, til gennem direkte forvaltning af EU at støtte Tyrkiets civilsamfund, menneskerettighedsforkæmpere og journalister og til at øge mulighederne for mellemfolkelige kontakter, den akademiske dialog, adgangen for tyrkiske studerende til europæiske universiteter og medieplatforme for journalister med det formål at beskytte og fremme de demokratiske værdier og principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet;

40. understreger, at Parlamentets førstebehandlingsholdning til NDICI blev vedtaget den 4. marts 2019, og at dets mandat vedrørende NDICI blev bekræftet den 8. oktober 2019; minder om sin holdning til fordel for et bidrag på 45 % af NDICI's samlede finansielle ramme til klimamålsætninger, miljøforvaltning og -beskyttelse, biodiversitet og bekæmpelse af ørkendannelse samt til at tackle de grundlæggende årsager til migration og tvangsfordrivelse, og lægger stor vægt på fremme af demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder rettighederne for kvinder, børn, flygtninge, fordrevne, LGBTI-personer, personer med handicap, oprindelige folk og etniske og religiøse mindretal;

41. minder om, at den langsigtede løsning på det aktuelle migrationsfænomen ligger i den politiske, økonomiske og sociale udvikling i de lande, hvorfra migrationsstrømmene stammer; opfordrer til, at de respektive eksterne politikprogrammer tildeles tilstrækkelige finansielle midler til at støtte retfærdige og gensidigt fordelagtige partnerskaber mellem EU og oprindelseslande og transitlande, herunder dem på det afrikanske kontinent; opfordrer i samme forbindelse i betragtning af den vanskelige finansielle situation for De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) EU til at øge sin økonomiske støtte til organisationen i 2021 for at bevare den uafbrudte levering af livsvigtige tjenesteydelser til millioner af palæstinensiske flygtninge;

42. er bekymret over den hurtige udbredelse af covid-19-pandemien på verdensplan og dens indvirkning på de berørte lande; er overbevist om, at internationalt samarbejde er afgørende for at overvinde denne globale krise; mener, at EU bør gå i spidsen for den globale indsats for at inddæmme pandemien og afbøde dens virkninger; mener, at Unionen bør udvise solidaritet med de berørte tredjelande, herunder ved at mobilisere yderligere ressourcer for at hjælpe dem med at genopbygge deres økonomier, afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af denne krise og styrke kapaciteten i de offentlige sundhedssystemer på verdensplan;

43. minder om, at menneskerettighederne er en integreret del af EU's politik udadtil; gentager behovet for flere midler til støtte til menneskerettighederne i hele verden med særlig fokus på beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, navnlig de mest udsatte; understreger i denne forbindelse behovet for at opretholde mekanismen for menneskerettighedsforkæmpere (ProtectDefenders.eu) og øge finansieringen hertil; mener, at EU fuldstændig bør afholde sig fra at anvende budgetstøtte som en metode til at yde bistand i lande, der klart ikke lever op til de internationale standarder på menneskerettigheds- og demokratiområdet, eller som ikke viser deres vilje til at bekæmpe korruption; fremhæver betydningen af valgobservationsmissioner, navnlig dem, der gennemføres af lokale civilsamfundsgrupper, og opfordrer til et passende finansieringsniveau;

44. opfordrer til yderligere finansiering af strategiske kommunikationstiltag til bekæmpelse af desinformationskampagner, som i stigende grad anvendes til at undergrave den demokratiske orden i Unionen og i EU's nærmeste nabolande; fremhæver betydningen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtils flagskibsprojekt "East StratCom-taskforce – EUvs Disinfo" i kampen mod desinformation, propaganda og fremmed indflydelse;

45. understreger betydningen af at yde tilstrækkelig finansiel støtte til udformningen af en egentlig europæisk forsvarsunion, fremme strategisk autonomi og styrke EU's rolle på globalt plan; understreger navnlig betydningen af at fastholde Parlamentets holdning for så vidt angår beløbene til Den Europæiske Forsvarsfond og militær mobilitet; understreger, at fortsat støtte til og øget koordinering af forsvarsrelaterede politikker og aktioner under Det Europæiske Forsvarsagentur, det permanente strukturerede samarbejde (PESCO), Den Europæiske Forsvarsfond og andre initiativer bør sikres; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe finansieringen af administrations- og aktionsudgifterne til Det Europæiske Forsvarsagentur og PESCO fra Unionens budget og derved genetablere Parlamentets budgetfunktion som fastsat i artikel 41 i TEU;

46. gentager, at den nye arkitektur for eksterne finansieringsinstrumenter (EFI) bør styrke sammenhæng, ansvarlighed, effektivitet og demokratisk kontrol; understreger behovet for, at Parlamentet spiller en større rolle i den strategiske styring af de nye instrumenter; forventer at blive inddraget fra et tidligt tidspunkt i (præ)programmeringen af de nye instrumenter;

(47. opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere og forberede sig på alle mulige scenarier for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget, definere klare forpligtelser og skitsere mekanismer og beskytte EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at Det Forenede Kongeriges fremtidige deltagelse i EU-programmer respekterer en rimelig balance med hensyn til bidrag og fordele;

(48. udtrykker sin hensigt om, at Det Forenede Kongerige fortsat vil være en tæt partner i så mange EU-programmer som muligt, navnlig Erasmus+ og Horisont Europa;

49. minder om den centrale rolle, som EU-agenturerne spiller i forbindelse med gennemførelsen af EU's politikmål, og bekræfter på ny betydningen af, at disse organer får tilstrækkelig og forudsigelig finansiering og personale til, at de kan udføre deres opgaver effektivt, og afviser samtidig uberettigede og vilkårlige nedskæringer i deres budgetter i faste priser; fremhæver den centrale rolle, som Det Europæiske Miljøagentur spiller med hensyn til at skabe bevidsthed om klimaændringer, som Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed spiller med hensyn til at fremme arbejdskraftens mobilitet, og som Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder spiller hensyn til at støtte asylansøgere, der søger beskyttelse i Europa;

50. understreger samtidig det stærke behov for at bekæmpe menneskehandel og -smugling samt støtte EU's agenturer for retlige og indre anliggender, som yder bistand til medlemsstaterne ved de ydre grænser, såsom Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex); noterer sig den rolle, som Frontex opfordres til at spille i forbindelse med den aktuelle migrationskrise, der udspiller sig ved EU's ydre grænser med Tyrkiet; opfordrer til passende finansieringsniveauer for grænseforvaltning i budgettet for 2021;

51. noterer sig, at agenturer, der arbejder inden for sikkerhed, retshåndhævelse og strafferetligt samarbejde, pålægges et stigende antal opgaver; anmoder om øgede finansielle ressourcer og flere stillinger til disse agenturer, navnlig for så vidt angår Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Den Europæiske Politienhed (Europol), Det Europæiske Politiakademi (Cepol), Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA), samt tilstrækkelige midler og ansatte til dem, der kommer til at arbejde med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme;

52. er bekymret over den utilstrækkelige finansiering og det utilstrækkelige antal ansatte, der er stillet til rådighed for Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) i løbet af budgetproceduren for 2020, og opfordrer med henblik på 2021 Kommissionen til at øge personalet og ressourcerne til dette institutionelle organ og beskytte dets budgetmæssige autonomi; understreger, at oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed ikke må føre til en forringelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF's) kapacitet til at fungere korrekt;

53. opfordrer som følge af det nylige udbrud af covid-19-udbrud i Europa og behovet for en hurtig, koordineret og sammenhængende EU-indsats indtrængende Kommissionen til at yde passende og nødvendig finansiering til de relevante EU-agenturer, der er nødt til at arbejde og støtte Kommissionen og medlemsstaterne i indsatsen for at tackle denne pandemi, navnlig Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA); insisterer på, at Kommissionen og Rådet afstår fra at reducere midlerne til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA);

54. understreger behovet for i væsentlig grad at styrke Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) under hensyntagen til de yderligere opgaver, det er blevet tildelt gennem den seneste lovgivning, herunder pakken om ren energi; minder endvidere om behovet for yderligere ressourcer til Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) til gennemførelsen af de opgaver, der er fastsat i BEREC-forordningen og i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation;

55. minder om, at ingen EU-politik, hvad enten det drejer sig om at håndtere covid-19-krisen eller gennemføre den europæiske grønne pagt, kan gennemføres korrekt uden støtte fra et specifik EU-embedsværk og tilstrækkelig finansiering;

56. mener i den aktuelle politiske og økonomiske kontekst, at konferencen om Europas fremtid bør støttes på passende vis, også i budgetmæssig henseende, og at Kommissionen samt de andre institutioner, der er involveret i dette projekt, bør udstyres med de nødvendige midler til at gøre den til en succes;

57. anmoder Kommissionen om at gå foran med et godt eksempel med hensyn til at sikre udbud af høj kvalitet, der er socialt ansvarlige, således at kontrakter tildeles virksomheder, der overholder miljøstandarderne og de grundlæggende arbejdstagerrettigheder;

58. opfordrer til en kønsspecifik evaluering af den foregående budgetperiode og gennemførelse af kønsbudgettering i EU's budget for 2021; forventer derfor, at Kommissionen i sit budgetforslag medtager et bilag, der indeholder kønsspecifikke oplysninger om mål, input, output og resultater, og som præsenterer finansieringsforpligtelserne for ligestilling mellem kønnene og de tilknyttede sporingsforanstaltninger;

Et tilstrækkeligt og realistisk betalingsniveau

59. er fast besluttet på at undgå en ny betalingskrise, navnlig i forbindelse med covid-19-pandemien; gentager, at det samlede betalingsloft nødvendigvis også skal tage højde for det hidtil usete omfang af uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2020, der skal indfries under den næste FFR; bemærker endvidere, at betalingsbevillingerne i 2021 i stor udstrækning vil have fokus på at afslutte programmerne fra perioden 2014-2020; insisterer imidlertid på, at dette ikke bør hindre igangsættelsen af nye programmer;

60. insisterer derfor i overensstemmelse med foranstaltningerne for 2020 på, at det er nødvendigt at sikre et højt likviditetsniveau for medlemsstaterne som led i indsatsen mod covid-19-pandemien;

(61. understreger, at et samarbejde mellem medlemsstaterne inden for indkomstbeskatning vil føre langt mere tilbage til deres nationale budgetter end en nedskæring i EU's årlige budgetter;

(62. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der ikke ydes EU-finansiering til parter, der er omfattet af EU's restriktive foranstaltninger (herunder kontrahenter eller underkontrahenter, deltagere i workshopper og/eller uddannelseskurser og modtagere af finansiel støtte til tredjeparter);

(63. er overbevist om, at enhver juridisk person, der er retmæssig ejer af juridiske enheder, der modtager midler fra EU-budgettet, skal have forbud mod at modtage midler fra det eksisterende samt det fremtidige EU-budget i henhold til reglerne i forordningen om den flerårige finansielle ramme for 2021-2017, herunder direkte betalinger til landbruget og udbetalinger, udgifter, garantier eller andre ydelser, der er omhandlet heri, hvis de er i klar interessekonflikt som defineret i artikel 61 i finansforordningen (EU, Euratom) 2018/1046;

(64. gentager sit mangeårige synspunkt om, at nye politiske prioriteter og kommende udfordringer for EU bør finansieres med nye bevillinger og ikke gennem nedskæring af bevillingerne til eksisterende programmer; mener, at dette princip også bør gælde for ændringsbudgetter;

(65. bemærker, at 2021 vil være det første år i den næste flerårige finansielle ramme, der eventuelt vedtages, og at 2021-budgettet derfor vil være det første, der afspejler en ny kontoplan; opfordrer Kommissionen til på passende vis at inddrage budgetmyndigheden i sine forberedelser; mener, at den nye kontoplan ud over at være bedre tilpasset til politikprioriteterne også skal være tilstrækkelig detaljeret til, at budgetmyndigheden kan opfylde sin rolle som beslutningstager på en effektiv måde, og navnlig til at Parlamentet kan varetage sine beføjelser med hensyn til demokratisk tilsyn og kontrol;

66. bemærker, at Parlamentet som den af budgetmyndighedens parter, der er direkte valgt af borgerne, vil udfylde sin politiske rolle og fremsætte forslag til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som giver udtryk for dets politiske vision for fremtiden; forpligter sig i denne forbindelse til at foreslå en pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som er udviklet i tæt samarbejde med hvert af Parlamentets udvalg med henblik på at finde den rette balance mellem politisk vilje og teknisk gennemførlighed efter Kommissionens vurdering; o

°

° °

67. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.


UDTALELSE FRA UDENRIGSUDVALGET (21.4.2020)

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om retningslinjer for budgettet for 2021 – Sektion III</Titre>

<DocRef>(2019/2213(BUD))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Nikos Androulakis</Depute>

 

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. opfordrer til et ambitiøst 2021-budget, der vil sætte EU i stand til at løfte de udenrigspolitiske udfordringer, opfylde sine mål og stræbe mod at opnå strategisk autonomi;

2. er bekymret over den hurtige udbredelse af covid-19-pandemien på verdensplan og dens indvirkning på de berørte lande; er overbevist om, at internationalt samarbejde er afgørende for at overvinde denne globale krise; mener, at EU bør gå i spidsen for den globale indsats for at inddæmme pandemien og afbøde dens virkninger; opfordrer EU til at udvise solidaritet med de berørte tredjelande, navnlig dets umiddelbare nabolande, herunder ved at mobilisere yderligere ressourcer via EU's eksterne finansieringsinstrumenter med henblik på at hjælpe de berørte lande med at genopbygge deres økonomier, afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af denne krise og styrke kapaciteten i de offentlige sundhedssystemer på verdensplan;

3. understreger den strategiske betydning af udvidelsespolitikken på det vestlige Balkan og af EU's naboskabspolitik; understreger behovet for at øge finansieringen til landene på det vestlige Balkan og landene i det østlige og sydlige naboskabsområde med henblik på at støtte politiske og økonomiske reformer med fokus på de mest engagerede partnere i henhold til princippet om "mere for mere" og "mindre for mindre"; minder om behovet for at gennemføre streng konditionalitet med hensyn til finansiel støtte; understreger behovet for navnlig at støtte proeuropæiske og prodemokratiske kræfter i disse regioner og dermed fremme udviklingen af EU's værdier og respekten for retsstaten;

4. mener, at instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) bør målrette sin finansiering på områder, der vedrører demokratiske institutioners funktionsmåde, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og offentlig forvaltning; minder om, at Kommissionen har henstillet til, at der indledes tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien, og opfordrer til, at der afsættes passende finansielle midler til at støtte politiske reformer og tilpasning til gældende EU-ret;

5. understreger, at de finansielle tildelinger under IPA III bør være betinget af respekt for europæiske værdier såsom retsstatsprincippet, domstolenes uafhængighed, den demokratiske proces, respekt for grundlæggende værdier og gode naboskabsforbindelser; opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med gennemførelsen af konditionalitet; anmoder Kommissionen om at anvende de midler, der i øjeblikket er tildelt under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III), til at yde støtte, som forvaltes direkte af EU, til Tyrkiets civilsamfund, menneskerettighedsforkæmpere og journalister og til at øge mulighederne for mellemfolkelige kontakter, den akademiske dialog, adgangen for tyrkiske studerende til europæiske universiteter og medieplatforme for journalister med det formål at beskytte og fremme de demokratiske værdier og principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet;

6. minder om den bekymrende udvikling i de sydlige nabolande, herunder de fortsatte konflikter i Syrien og Libyen, den stigende ekstremisme samt flygtninge- og migrantbølger; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige finansielle midler til landene i de sydlige nabolande under den nye struktur af eksterne finansieringsinstrumenter;

7. opfordrer Kommissionen til, i lyset af den øgede usikkerhed og ustabilitet i regionen, at intensivere sin finansielle støtte til De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) i 2021 med henblik på at bevare uafbrudte basale tjenester til millioner af palæstinensiske flygtninge og gøre det muligt for organisationen at udføre sit yderst vigtige mandat; beklager den fortsatte ødelæggelse og konfiskering af EU-finansieret humanitær bistand på Vestbredden; er bekymret over den manglende beslutsomhed fra EU-Udenrigstjenestens og Kommissionens side, som blev påpeget af Den Europæiske Revisionsret, med hensyn til at sikre erstatning fra de israelske myndigheder, således som Parlamentet anmodede om i sin beslutning fra september 2018;

8. gentager sin opfordring til en dybtgående og omfattende gennemgang af EU's forbindelser med Egypten, navnlig bistandsprogrammet; mener som understreget i sin beslutning fra oktober 2019 at menneskerettighedssituationen i Egypten kræver en grundig revision af Kommissionens budgetstøtteforanstaltninger, og opfordrer til, at EU's bistand begrænses til primært at støtte civilsamfundet;

9. minder om, at forskellige europæiske politiske ledere har fremhævet betydningen af i væsentlig grad at fremme forbindelserne med det afrikanske kontinent, og understreger derfor behovet for i tilstrækkelig grad at matche ord med handling og yde tilstrækkelig finansiering for at imødegå de mange fælles udfordringer og muligheder på kort, mellemlang og lang sigt, som Europa og Afrika kun kan tackle sammen;

10. anmoder om, at Kommissionen udarbejder en omfattende EU-strategi for Arktis, der tager hensyn til alle geopolitiske og geostrategiske aspekter samt de hurtige klimaændringer i regionen; anmoder Kommissionen om at medtage Arktis i arbejdsprogrammet for 2020;

11. glæder sig over forslaget fra Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om at oprette en "geopolitisk Kommission"; gentager imidlertid, at det er nødvendigt at sikre opfyldelsen af andre af EU's prioriteter og værdier, såsom beskyttelse af menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, miljøbeskyttelse og mindretalsrettigheder; fremhæver derfor behovet for at beskytte ovennævnte, samtidig med at der opbygges et nyt "geopolitisk EU";

12. minder om, at menneskerettighederne er en integreret del af EU's politik udadtil; gentager behovet for flere midler til støtte til menneskerettighederne i hele verden med særlig fokus på beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, navnlig de mest udsatte; understreger i denne forbindelse behovet for at opretholde mekanismen for menneskerettighedsforkæmpere (ProtectDefenders.eu) og øge finansieringen hertil; mener, at EU fuldstændig bør afholde sig fra at anvende budgetstøtte som en metode til at yde bistand i lande, der klart ikke lever op til de internationale standarder på menneskerettigheds- og demokratiområdet, eller som ikke viser deres vilje til at bekæmpe korruption; fremhæver betydningen af valgobservationsmissioner, navnlig dem, der gennemføres af lokale civilsamfundsgrupper, og opfordrer til et passende finansieringsniveau;

13. opfordrer til yderligere finansiering af strategiske kommunikationstiltag til bekæmpelse af desinformationskampagner, som i stigende grad anvendes til at undergrave den demokratiske orden i Unionen og i EU's nærmeste nabolande; fremhæver betydningen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtils flagskibsprojekt "East StratCom-taskforce – EU vs. Disinfo" i kampen mod desinformation, propaganda og fremmed indflydelse;

14. understreger, at klimaændringer ændrer det geopolitiske landskab og øger de humanitære behov i mange dele af verden; fastholder, at det næste budget bør hjælpe Unionen med at opfylde sine forpligtelser i henhold til Parisaftalen, bør være i fuld overensstemmelse med målet om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 °C og bør bidrage til at standse og vende tabet af biodiversitet; understreger i denne forbindelse også betydningen af en effektiv klima- og miljøsikring (herunder biodiversitet) i budgettet; understreger, at der bør gøres alt for at sikre, at det samlede mål for klimamainstreaming nås over hele perioden 2021-2027;

15. understreger betydningen af kønsmainstreaming og behovet for passende indikatorer og en specifik metodologi samt regelmæssig overvågning med henblik på at analysere EU-budgettets indvirkning på ligestilling mellem kønnene; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at forbedre den kønsmæssige og geografiske balance blandt sine medarbejdere; understreger behovet for specifikke foranstaltninger til at sikre tilstedeværelsen af rådgivere i kønsspørgsmål i EU-delegationer og FSFP-missioner og -operationer;

16. insisterer på, at budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik bør fokusere på prioriterede områder, både geografisk og tematisk, og på områder, hvor EU's indsats kan tilføre den største merværdi;

17. understreger betydningen af at yde tilstrækkelig finansiel støtte til udformningen af en egentlig europæisk forsvarsunion, fremme strategisk autonomi og styrke EU's rolle på globalt plan; understreger navnlig betydningen af at fastholde Parlamentets holdning for så vidt angår beløbene til Den Europæiske Forsvarsfond og militær mobilitet; understreger, at fortsat støtte til og øget koordinering af forsvarsrelaterede politikker og aktioner under Det Europæiske Forsvarsagentur, det permanente strukturerede samarbejde (PESCO), Den Europæiske Forsvarsfond og andre initiativer bør sikres; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe finansieringen af administrations- og aktionsudgifterne til Det Europæiske Forsvarsagentur og det permanente strukturerede samarbejde fra Unionens budget og derved genetablere Parlamentets budgetfunktion som fastsat i artikel 41 i TEU;

18. understreger betydningen af at fastholde Parlamentets holdning for så vidt angår tildelingen til det europæiske rumprogram, som styrker Europas rolle som global aktør og er et stærkt aktiv for dets sikkerhed og forsvar;

19. bemærker, at en ny generation af eksterne finansieringsinstrumenter (EFI'er) vil træde i kraft i 2021, herunder et strømlinet globalt instrument, der erstatter de fleste af de eksisterende EFI'er;

20. gentager, at den nye EFI-arkitektur bør styrke sammenhæng, ansvarlighed, effektivitet og demokratisk kontrol; understreger behovet for, at Parlamentet spiller en større rolle i den strategiske styring af de nye instrumenter; forventer at blive inddraget fra et tidligt tidspunkt i (præ)programmeringen af de nye instrumenter;

21. opfordrer til øget gennemsigtighed i og kontrol med EFI-finansieringen i modtagerlandene for at sikre, at de finansielle midler anvendes så effektivt og produktivt som muligt; anmoder om regelmæssige drøftelser gennem en struktureret dialog mellem Parlamentet og Kommissionen, der gør det muligt for Parlamentet at foretage en detaljeret evaluering af anvendelsen af budgettet; opfordrer til øget samarbejde med og høring af lokale støttemodtagere i alle faser af budgetplanlægningen og -gennemførelsen; understreger behovet for at fremme synligheden af EFI'erne ved at øge bevidstheden om deres positive virkninger og fordele med henblik på at øge virkningen af finansieringen og styrke EU's offentlige diplomati;

22. anmoder Kommissionen om at udarbejde beredskabsplaner i god tid for at sikre kontinuitet i finansieringen i tilfælde af, at de nye programmer ikke vedtages inden starten på den nye flerårige finansielle ramme (FFR);

23. opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge en differentieret budgetkontoplan for de nye eksterne finansieringsinstrumenter, navnlig ved at medtage mindst én budgetpost for hvert tredjeland, der modtager betydelige beløb i EU-bistand; understreger, at budgetstrukturen i forbindelse med et mere strømlinet sæt af instrumenter skal være tilstrækkeligt detaljeret og gennemsigtig til, at Parlamentet kan udføre sine budgetmæssige funktioner effektivt og varetage sin tilsynsrolle.


OPLYSNINGER OM AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.4.2020

 

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

51

14

5

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Alviina Alametsä, Alexander Alexandrov Yordanov, Maria Arena, Petras Auštrevičius, Traian Băsescu, Lars Patrick Berg, Anna Bonfrisco, Reinhard Bütikofer, Fabio Massimo Castaldo, Susanna Ceccardi, Włodzimierz Cimoszewicz, Katalin Cseh, Tanja Fajon, Anna Fotyga, Michael Gahler, Kinga Gál, Giorgos Georgiou, Sunčana Glavak, Raphaël Glucksmann, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Márton Gyöngyösi, Sandra Kalniete, Karol Karski, Dietmar Köster, Stelios Kouloglou, Andrius Kubilius, Ilhan Kyuchyuk, David Lega, Miriam Lexmann, Nathalie Loiseau, Antonio López-Istúriz White, Lukas Mandl, Thierry Mariani, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Sven Mikser, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Gheorghe-Vlad Nistor, Urmas Paet, Demetris Papadakis, Kostas Papadakis, Tonino Picula, Manu Pineda, Kati Piri, Giuliano Pisapia, Diana Riba i Giner, Jérôme Rivière, María Soraya Rodríguez Ramos, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Jacek Saryusz-Wolski, Andreas Schieder, Radosław Sikorski, Sergei Stanishev, Tineke Strik, Hermann Tertsch, Hilde Vautmans, Harald Vilimsky, Idoia Villanueva Ruiz, Viola Von Cramon-Taubadel, Thomas Waitz, Witold Jan Waszczykowski, Charlie Weimers, Isabel Wiseler-Lima, Salima Yenbou, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Nikos Androulakis, Nicolas Bay


 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

51

+

NI

Fabio Massimo Castaldo, Márton Gyöngyösi

PPE

Alexander Alexandrov Yordanov, Traian Băsescu, Michael Gahler, Kinga Gál, Sunčana Glavak, Sandra Kalniete, Andrius Kubilius, David Lega, Miriam Lexmann, David McAllister, Lukas Mandl, Vangelis Meimarakis, Francisco José Millán Mon, Gheorge-Vlad Nistor, Radosław Sikorski, Isabel Wiseler-Lima, Željana Zovko

Renew

Petras Auštrevičius, Katalin Cseh, Klemen Grošelj, Bernatd Guetta, Ihan Kyuchyuk, Nathalie Loiseau, Javier Nart, Urmas Paet, María Soraya Rodríguez Ramos, Hilde Vautmans

S&D

Nikos Androulakis, Maria Arena, Włodzimierz Cimoszewicz, Tanja Fajon, Raphaël Glucksmann, Dietmar Köster, Sven Mikser, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Kati Piri, Giuliano Pisapia, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Andreas Schieder, Sergei Stanishev

Verts/ALE

Alviina Alametsä, Reinhard Bütikofer, Diana Riba I Giner, Tineke Strik, Viola Von Cramon-Taubadel, Thomas Waitz, Salima Yenbou

 

14

-

ECR

Anna Fotyga, Katol Karksi, Jacek Saryusz-Wolski, Hermann Tertsch, Jan Witold Waszczykowski, Charlie Weimers

ID

Lars Patrick Berg, Anna Bonfrisco, Susanna Ceccardi, Thierry Mariani, Jérôme Rivière, Harald Vilimsky, Nicolas Bay

NI

Kostas Papadakis

 

5

0

GUE/NGL

Giorgos Georgiou, Stelios Kouloglou, Manu Pineda, Idoia Villanueva Ruiz

PPE

Antonio López‑Istúriz White

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 


UDKAST TIL HOLDNING I FORM AT ÆNDRINGSFORSLAG FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER

<CommissionInt>til Budgetudvalget</CommissionInt>


<Titre>om retningslinjer for budgettet for 2021 - Sektion III</Titre>

<DocRef>(2019/2213(BUD))</DocRef>

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender: <Depute>Lucia Ďuriš Nicholsonová</Depute> (formand)

 


PA_NonLegPosition

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender forelægger Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, følgende ændringsforslag:

<RepeatBlock-Amend><Amend>Ændringsforslag  <NumAm>1</NumAm>

<DocAmend>Forslag til beslutning</DocAmend>

<Article>Henvisning 13 a (ny)</Article>

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

 der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder,

Or. <Original>{EN}en</Original>

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>2</NumAm>

<DocAmend>Forslag til beslutning</DocAmend>

<Article>Betragtning G a (ny)</Article>

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Ga. der henviser til, at nogle af Kommissionens centrale mål omfatter hjælp til at bekæmpe børnefattigdom, støtte til unge ved at give dem den uddannelse og de muligheder, de har brug for for at kunne trives, og at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet;

Or. <Original>{EN}en</Original>

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>3</NumAm>

<DocAmend>Forslag til beslutning</DocAmend>

<Article>Punkt 3 a (nyt) og 3 b (nyt)</Article>

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

3a. minder om, at det fremtidige EU-budget bør bidrage til integrering af klima og biodiversitet ud over de forventede udgiftsniveauer, hvilket bør opnås ved at integrere klima- og miljøpolitiske mål i beslutningstagningen inden for alle politikker og programmer i hele den politiske cyklus, samtidig med at man stræber efter målet om en retfærdig omstilling, så ingen lades i stikken;

 

3b. glæder sig desuden over den jobskabelse, som den europæiske grønne pagt muligvis kan indvarsle, og er fast besluttet på at sikre anstændige arbejdsvilkår for alle; er derfor af den overbevisning, at den europæiske grønne pagt skal være ledsaget af foranstaltninger, der navnlig tager sigte på at beskytte arbejdstagerne;

Or. <Original>{EN}en</Original>

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>4</NumAm>

<DocAmend>Forslag til beslutning</DocAmend>

<Article>Punkt 3 c (nyt)</Article>

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

3c. understreger, at overgangsmidlerne ikke kun bør dække flytningen af arbejdstagere væk fra sektoren for kul og andre fossile brændstoffer, men også skal tage højde for alle potentielt involverede sektorer, herunder stål;

Or. <Original>{EN}en</Original>

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>5</NumAm>

<DocAmend>Forslag til beslutning</DocAmend>

<Article>Punkt 4</Article>

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

4.  er bekymret over risikoen for en ny finanskrise, således som internationale finansielle institutioner har fremhævet i lyset af den stigende globale offentlige og private gæld (322 % af verdens BNP); er bekymret over de potentielle sociale og politiske konsekvenser af en sådan krise – Den Internationale Valutafond (IMF) forventer, at en sådan vil blive ti gange værre end tiden efter krisen i 2008 – hvis EU ikke udstyres med nye redskaber til at beskytte den sociale samhørighed;

4.  er bekymret over risikoen for en ny finanskrise, således som internationale finansielle institutioner har fremhævet i lyset af den stigende globale offentlige og private gæld (322 % af verdens BNP); er bekymret over de potentielle sociale og politiske konsekvenser af en sådan krise – Den Internationale Valutafond (IMF) forventer, at en sådan vil blive ti gange værre end tiden efter krisen i 2008 – hvis EU ikke udstyres med nye redskaber til at beskytte den sociale samhørighed, bevare arbejdspladser og forhindre massefyringer;

Or. <Original>{EN}en</Original>

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>6</NumAm>

<DocAmend>Forslag til beslutning</DocAmend>

<Article>Overskriften på afsnittet, punkt 4 a, 4 b, 4 c, 4 d, 4 e, 4 f, 4 g, 4 h (nye)</Article>

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

... og beskytte EU-borgerne mod den næste finanskrise

... og garantere og opnå fuld social, økonomisk og territorial samhørighed

 

4a. minder om, at bæredygtig og inklusiv vækst og målrettet investerings- og finanspolitik er nøglen til skabelse af kvalitetsarbejdspladser og øget velstand for alle;

 

4b. understreger derfor, at den grønne pagt skal indvarsle sociale fremskridt ved at forbedre velfærden for alle og mindske de sociale uligheder, de økonomiske ubalancer mellem medlemsstaterne og ulighederne mellem køn og generationer; mener, at en retfærdig omstilling ikke bør lade noget menneske eller noget sted i stikken og bør tage hånd om sociale og økonomiske forskelle; gentager, at omstillingen til en klimaneutral økonomi og et bæredygtigt samfund skal gennemføres sammen med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder;

 

4c. slår derfor til lyd for et ambitiøst budget for 2021 med henblik på at fremme gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder på grundlag af bæredygtig vækst i en social markedsøkonomi med stærk konkurrenceevne med henblik på at opnå fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, fremme lighed for alle og solidaritet mellem generationerne og beskytte barnets rettigheder som nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union; fremhæver navnlig betydningen af tilstrækkelig finansiering til støtteforanstaltninger til fremme af ligestilling og lige adgang til arbejdsmarkedet for mænd og kvinder; minder også om betydningen af tilstrækkelig finansiering og andre instrumenter, der fremmer støtten til lovgivning og politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling og gennemførelsen heraf;

 

4d. understreger, at gennemførelsen af ovenstående kræver ordentligt finansierede socialpolitikker, og fremhæver derfor behovet for at styrke de eksisterende instrumenter, der bidrager til disse mål, navnlig Den Europæiske Socialfond+ (ESF+) (herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet), Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

 

4e. minder om behovet for at målrette strukturfondene og investeringer mere effektivt mod at fremme inklusiv vækst, mindske uligheder og fremme social konvergens i opadgående retning;

 

4f. advarer om, at enhver reduktion i budgettet til disse områder kan gøre det vanskeligt for disse politikker at være virkningsfulde og nå deres mål; insisterer derfor på, at de sikres i den næste FFR, og at de fortsat hovedsageligt gennemføres via tilskud;

 

4g. gentager, at disse midler bør skabe synergier, der skal bidrage til at mindske sociale forskelle og uligheder for at sikre, at ingen lades i stikken i processen;

 

4h. fremhæver desuden behovet for at sikre en gnidningsløs overgang mellem den nuværende finansieringsperiode og den nye FFR, navnlig mellem den nuværende ESF, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, FEAD og EaSI, frem mod den nye ESF+;

Or. <Original>{EN}en</Original>

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>7</NumAm>

<DocAmend>Forslag til beslutning</DocAmend>

<Article>Punkt 4 i (nyt)</Article>

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

4i.  opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til at støtte investeringer i boliger for effektivt at tackle de voksende problemer med mangel på boliger til overkommelige priser, dårlige boligforhold, udelukkelse fra boligmarkedet og hjemløshed;

Or. <Original>{EN}en</Original>

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>8</NumAm>

<DocAmend>Forslag til beslutning</DocAmend>

<Article>Punkt 4 j (nyt)</Article>

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

4j.  minder om, at det er vigtigt at sikre, at ingen lades i stikken; slår derfor til lyd for et EU-budget, der fremmer ligestilling i alle livets faser – fra begyndelsen til afslutningen af folks liv; opfordrer i dette øjemed til, at der oprettes et program til støtte for medlemsstater, der ønsker at etablere eller styrke et offentligt og universelt net af børnepasning og ældrepleje, samt et offentligt net for personer med et stort plejebehov, såsom personer med handicap eller personer med behov for langvarig pleje;

Or. <Original>{EN}en</Original>

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>9</NumAm>

<DocAmend>Forslag til beslutning</DocAmend>

<Article>Punkt 4 k, 4 l, 4 m, 4 n, 4 o (nye)</Article>

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

4k. minder om, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er uacceptabelt høj og kendetegnet ved betydelige forskelle mellem medlemsstaterne;

 

4l. gør derfor igen opmærksom på vigtigheden af passende finansiering og andre instrumenter, som fremmer foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og gør unge mere beskæftigelsesegnede, nemlig ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Erasmus+;

 

4m. noterer sig desuden Kommissionens forslag om at integrere ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i ESF+ i programmeringsperioden 2021-2027, men giver udtryk for bekymring over den manglende klarhed over de faktiske midler år for år, der er afsat til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed i den fremtidige ESF+, navnlig for så vidt angår de tematiske koncentrationer i forordningen om ESF+; understreger, at det er nødvendigt at fastholde finansieringsniveauet til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden på mindst samme niveau som i den foregående programmeringsperiode;

 

4n. glæder sig over det tilsagn, som Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har givet i sine politiske retningslinjer om at styrke ungdomsgarantien ved at gøre den til et permanent instrument med et øget budget og regelmæssig rapportering;

 

4o. opfordrer til, at der sikres midler i 2021 til en fortsat gennemførelse af ungdomsgarantien i medlemsstaterne;

Or. <Original>{EN}en</Original>

</Amend>

 

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>10</NumAm>

<DocAmend>Forslag til beslutning</DocAmend>

<Article>Punkt 10 a, 10 b, 10 c, 10 e (nye)</Article>

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

10a. beklager dybt, at mere end en fjerdedel af alle børn i EU er truet af fattigdom eller social udstødelse;

 

10b. glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens tilsagn om at oprette en europæisk børnegaranti for at hjælpe med at sikre, at alle børn i Europa, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, har adgang til de mest grundlæggende rettigheder såsom sundhedspleje, børnepasning, uddannelse, passende ernæring og anstændige boligforhold;

 

10c. minder på det kraftigste om, at dette initiativ også er knyttet til FFR-forhandlingerne, og opfordrer til, at den europæiske børnegaranti integreres i den fremtidige ESF+ med mindst 5,9 mia. EUR i nye midler til hele FFR-perioden 2021-2027;

 

10d. minder om den rolle, som EU's instrumenter spiller med hensyn til at støtte virksomheder og arbejdstagere i overgangen til en digital og grønnere økonomi; minder igen om betydningen af erhvervsuddannelse i digitaliseringens tidsalder; opfordrer Kommissionen til at søge efter yderligere muligheder for at støtte erhvervsuddannelsesprogrammer, navnlig inden for softwareudvikling og informationsteknologi;

 

10e. opfordrer til, at der i budgettet for 2021 lægges særlig vægt på behovene i og forbindelserne med de oversøiske lande og territorier (OLT'er), da de kan være særligt sårbare over for de negative virkninger af klimaforandringerne; understreger endvidere, at OLT'ernes adgang til finansiering skal forbedres, da de har begrænsede administrative ressourcer og ekspertise på grund af deres særlige status og størrelse;

Or. <Original>{EN}en</Original>

</Amend>

 

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>11</NumAm>

<DocAmend>Forslag til beslutning</DocAmend>

<Article>Punkt 12</Article>

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

12.  er fast besluttet på at undgå en ny betalingskrise; gentager, at det samlede betalingsloft nødvendigvis skal tage højde for det hidtil usete omfang af uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2020, der skal betales under den næste FFR; bemærker endvidere, at fokusset for så vidt angår betalingsbevillingerne i 2021 først og fremmest vil være rettet mod at afslutte programmerne fra perioden 2014-2020; insisterer imidlertid på, at dette ikke bør hindre igangsættelsen af nye programmer;

12.  er fast besluttet på at undgå en ny betalingskrise; gentager, at det samlede betalingsloft nødvendigvis skal tage højde for det hidtil usete omfang af uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2020, der skal betales under den næste FFR; bemærker endvidere, at fokusset for så vidt angår betalingsbevillingerne i 2021 først og fremmest vil være rettet mod at afslutte programmerne fra perioden 2014-2020; insisterer imidlertid på, at dette ikke bør hindre igangsættelsen af nye programmer og ikke bør ske på bekostning af ESF+;

Or. <Original>{EN}en</Original>

</Amend>

<Amend>Ændringsforslag  <NumAm>12</NumAm>

<DocAmend>Forslag til beslutning</DocAmend>

<Article>Punkt 14 a (nyt)</Article>

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

14a. opfordrer til, at der lægges særlig vægt på at sikre en gnidningsløs overgang for finansiering under den nuværende Progress-del af EaSI;

Or. <Original>{EN}en</Original>

</Amend>

</RepeatBlock-Amend>

 

 


 

 

SKRIVELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Vedr.: <Titre>Udtalelse om retningslinjer for budgettet for 2021 – Sektion III </Titre><DocRef>(2019/2213(BUD))</DocRef>

Kære formand

I forbindelse med ovennævnte procedure er Udviklingsudvalget blevet anmodet om at afgive en udtalelse til Deres udvalg. Ved skriftlig procedure besluttede udvalget at sende udtalelsen i form af en skrivelse.

Udviklingsudvalget behandlede spørgsmålet på mødet den 21. april 2020. På mødet vedtog udvalget at opfordre Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage nedenstående forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

 

Med venlig hilsen

Tomas Tobé

FORSLAG

 

1. opfordrer indtrængende Rådet til at færdiggøre sine forhandlingsmandater vedrørende den nye flerårige finansielle ramme (FFR) og instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI);

2. understreger, at Parlamentets førstebehandlingsholdning til NDICI blev vedtaget den 4. marts 2019, og at dets mandat vedrørende NDICI blev bekræftet den 8. oktober 2019; minder om Parlamentets holdning om, at 45 % af det samlede NDICI-budget bør tildeles til klimamålsætninger, miljøforvaltning og -beskyttelse, biodiversitet og bekæmpelse af ørkendannelse samt til at tackle de grundlæggende årsager til migration og tvangsfordrivelse, samtidig med at der lægges stor vægt på fremme af demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder rettighederne for kvinder, børn, flygtninge, fordrevne, LGBTI-personer, personer med handicap, oprindelige folk og etniske og religiøse mindretal;

3. påpeger, at en styrkelse af samhørigheden mellem medlemsstaterne, en uddybning af solidariteten med vore partnere og gennemførelsen af 2030-dagsordenen vil være vores vigtigste mål for det kommende regnskabsår;

4. gentager, at Unionen og dens medlemsstater skal leve op til deres kollektive forpligtelser, navnlig hvad angår ODA-målet på 0,7 % af BNI, målene for bæredygtig udvikling og Paris-aftalen[[1]] samt målene for sundhed, uddannelse og ligestilling mellem kønnene;

5. opfordrer til gennemførelse af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastsat i artikel 208 i TEUF samt til en klar fastlæggelse af de enkelte EU-organers ansvarsområder med hensyn til at gennemføre forpligtelser vedrørende udviklingsvenlig politikkohærens;

6. minder om, at Unionen skal være parat til at bekæmpe covid-19 globalt ved at støtte sine partnerlande; understreger, at EU-midler skal anvendes på en måde, der viser international solidaritet med de mest sårbare i verden; mener, at EU skal øge sin støtte til WHO og UNHCR; opfordrer til, at EU støtter de skrøbelige sundhedssystemer i Afrika, Latinamerika og Asien;

 

7. opfordrer EU til at fremme samarbejde og multilaterale kontakter for at nå frem til koordinerede internationale løsninger på covid-19-krisen; mener, at EU og medlemsstaterne bør appellere til multilaterale finansielle organisationer om midlertidigt at suspendere eller sågar overveje delvist at annullere tilbagebetalinger af institutionel gæld, således at gældsinddrivelsen kan bringes i overensstemmelse med deres topprioritet, nemlig bekæmpelsen af covid-19; mener, at når mange lande i Afrika, Latinamerika og Asien står over for alvorlige problemer med at yde grundlæggende sundhedspleje til et stort antal mennesker under en sundhedskrise, må EU og det internationale samfund lette alle de byrder, der forringer partnerlandenes evne til at håndtere pandemien.


 

 

SKRIVELSE FRA BUDGETKONTROLUDVALGET

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Vedr.: <Titre>Udtalelse om retningslinjer for budgetproceduren 2021 – Sektion III</Titre> <DocRef> 2019/2213(BUD) </DocRef>

 

Kære Johan Van Overtveldt

 

Budgetkontroludvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende betænkeligheder ved udarbejdelsen af Europa-Parlamentets retningslinjer for budgetproceduren 2021

 

Uindfriede forpligtelser (RAL)

1. CONT-udvalget er bekymret over, at:

- de uindfriede forpligtelser (RAL) fortsatte med at vokse i 2018 og ved udgangen af 2018 var nået op på 281,2 mia. EUR (sammenlignet med 267,3 mia. EUR i 2017), og at de er steget med 36 % (73,7 mia. EUR) i de sidste syv år siden 2011, det tilsvarende år i den foregående FFR

- de uindfriede forpligtelser ifølge Kommissionens langtidsprognose vil udgøre 313,8 mia. EUR senest i 2023;

2. CONT-udvalget opfordrer Kommissionen til at forbedre sine finansielle prognoser yderligere og til at bistå landene med at finde støtteberettigede projekter med en klar europæisk merværdi;

3. CONT-udvalget påpeger, at risikoen for utilstrækkelige betalingsbevillinger er så meget desto større i lyset af, at gennemførelsen af ESI-fondene er ramt af endnu større forsinkelser end under den foregående FFR; CONT-udvalget påpeger i denne forbindelse, at de udestående forpligtelser i 9 ud af 13 medlemsstater, der er tiltrådt Unionen siden 2004, tegner sig for mere end 15 % af deres årlige offentlige udgifter, og at manglende betalingsbevillinger kan udgøre alvorlige finansielle og politiske udfordringer, både i disse lande og inden for Unionen;

4. CONT-udvalget opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at undgå et unødigt pres på niveauet af betalingsbevillinger i de første år af FFR for programmeringsperioden 2021-2027; CONT-udvalget opfordrer budgetmyndigheden til:

 at sikre en passende balance mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger for den næste FFR ved at forhøje betalingsbevillingerne, ændre forpligtelsesreglerne eller reducere forpligtelsesbevillingerne

 i den forbindelse at tage hensyn til muligheden for et højt betalingsanmodningsbeløb i 2021 og 2022 og det forhold, at de uudnyttede betalingsbevillinger ikke kan overføres til den næste FFR

 at styrke den administrative kapacitet i medlemsstaterne for at muliggøre rettidig gennemførelse af programmer; gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt, at Kommissionen yder medlemsstaterne øget teknisk bistand for at sikre, at programgennemførelsen holdes inden for fastsatte datoer og følger de retlige krav

 

 at sætte en stopper for n+3-reglen i overensstemmelse med dechargen til Kommissionen for 2018; understreger, at det er nødvendigt at reducere den automatiske frigørelse for programmeringsperioden 2021-2027 til n+2 år for at tilskynde medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre programmerne

 

 at arbejde hen imod en forenkling af ansøgningerne om finansiering, forvaltning og faciliteret rapportering inden for programmerne; understreger, at for mange regler og procedurer på nationalt, regionalt og lokalt plan hæmmer opfyldelsen af politiske mål og øger risikoen for overregulering; understreger, at en sådan ekstra administrativ byrde udgør en unødvendig kilde til fejl

 

 at påbegynde den nye flerårige finansielle ramme (FFR) på en velordnet måde og gennemførelsen af igangværende og nye programmer i 2021; opfordrer i lyset af den igangværende uenighed mellem medlemsstaterne og med Parlamentet om anvendelsesområdet for den nye FFR Kommissionen til at udarbejde en nødplan til dækning af 2021-budgettet og forlænge programmerne under den nuværende FFR for at sikre pålidelighed og orden i EU-budgettet;

Rettidig udnyttelse

5. CONT-udvalget er bekymret over, at gennemførelsen af strukturfondene halter bagefter, og at situationen er endnu værre end på det tilsvarende tidspunkt i den foregående programmeringsperiode: Mens den gennemsnitlige udnyttelsesgrad i øjeblikket ligger under 40 %, lå den førhen på under 60 % på det tilsvarende tidspunkt i programmeringsperioden 2007-2013;

6.  CONT-udvalget opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport om den samlede sum af betalinger inden for den nuværende FFR, der er planlagt før 2022/2023 som følge af n+3-reglen (programmer under den gamle FFR, der varer indtil midten af den nye FFR);

7.  CONT-udvalget opfordrer Kommissionen og de berørte medlemsstater til at udarbejde en handlingsplan i første halvår af 2020 for at fremskynde gennemførelsen af ESI-fondene i den nuværende programmeringsperiode med klare incitamenter til effektiv udnyttelse af de disponible midler;

Interessekonflikter

8. CONT-udvalget henleder opmærksomheden på artikel 61 i finansforordningen, som trådte i kraft den 2. august 2018; denne artikel har udvidet definitionen af interessekonflikter; CONT-udvalget opfordrer Kommissionen til som traktaternes vogter at bekæmpe alle former for interessekonflikter og regelmæssigt evaluere de forebyggende foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at undgå dem;

9.  CONT-udvalget opfordrer Kommissionen til at foreslå fælles retningslinjer for, hvordan interessekonflikter, der berører fremtrædende politikere, kan undgås; CONT-udvalget opfordrer endvidere indtrængende medlovgiveren til at vedtage fælles etiske standarder for alle spørgsmål vedrørende interessekonflikter og opfordrer Kommissionen til at fremme udbredelsen af bedste praksis mellem medlemsstaterne; CONT-udvalget understreger, at det i betragtning af de eksisterende problemer i visse medlemsstater med interessekonflikter i forbindelse med fordelingen af Unionens midler under delt forvaltning ikke er acceptabelt, at nogle medlemmer af Det Europæiske Råd, visse medlemmer af de nationale regeringer og embedsmænd træffer afgørelser om fordelingen og forvaltningen af EU's tilskud, som de selv, deres familiemedlemmer eller oligarkstrukturer kan drage fordel af;

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

 

10. CONT-udvalget understreger, at oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) markerer et kvalitativt spring i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser;

 

11.  CONT-udvalget kritiserer underfinansieringen og underbemandingen af EPPO i opbygningsfasen som fastsat af Kommissionen; CONT-udvalget fremhæver, at EPPO muligvis skal behandle op til 3 000 sager om året, og at den derfor har behov for mindst 76 yderligere stillinger og 8 mio. EUR, hvis den skal være fuldt operationel som planlagt senest ved udgangen af 2020; CONT-udvalget opfordrer kraftigt Kommissionen til at forelægge et forslag til ændringsbudget; CONT-udvalget understreger, at enhver budgetmæssig eller efterfølgende forhøjelse af EPPO ikke må ske på bekostning af OLAF's eller Eurojusts respektive budgetter og stillingsfortegnelser, og modsætter sig navnlig nedskæringen med 45 stillinger i OLAF's stillingsfortegnelse; understreger, at OLAF allerede lider under underfinansiering og underbemanding, og at overførsel af flere ressourcer fra OLAF til EPPO kan øge risikoen for yderligere misbrug af EU-midler, der ikke opdages; understreger, at dette kan føre til et fald i EU's traditionelle egne indtægter og en stigning i grænseoverskridende moms- og toldsvig, hvilket indvirker negativt på EU's indtægter;

 

12.  påpeger, at Eurojust allerede har oplevet vanskeligheder med det internationale samarbejde, navnlig hvad angår grænseoverskridende kriminalitet, på grund af utilstrækkeligt udstyr; finder det uacceptabelt at styrke EPPO på bekostning af Eurojust; opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelig finansiering af disse organisationer; understreger, at EPPO, OLAF, Europol og Eurojust alle er afgørende for at bekæmpe grænseoverskridende moms- og toldsvig og forhindre misbrug af EU-midler;

 

13.  CONT-udvalget beklager, at der i øjeblikket er stærke og omfattende kontrolmekanismer på plads på områder med mindre fejl, mens der i grænseoverskridende sager anvendes betydeligt færre økonomiske ressourcer og personale; peger på de udpræget negative konsekvenser for indtægtsopkrævningen til skade for EU og dermed også for medlemsstaterne;

 

14.  CONT-udvalget bemærker, at EPPO i henhold til artikel 3 i EPPO-forordningen oprettes som et institutionelt organ i Den Europæiske Union, mens EPPO i budgettet for 2020 præsenteres som et agentur under udgiftsområdet "Kommissionen"; CONT-udvalget er bekymret over, at denne situation ikke i tilstrækkelig grad sikrer EPPO's krævede uafhængighed, og opfordrer Kommissionen til at forelægge EPPO's budget som en uafhængig enhed under det fremtidige udgiftsområde 7 (administration) sammen med de andre organer og institutioner i stedet for under det kommende udgiftsområde 2 (Kommissionen) med retlige og indre anliggender;

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

 

Monika Hohlmeier

Formand for CONT-udvalget og ordfører for dechargen til Kommissionen

 

 

 

 

 


 

 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED

GR/av

D(2020) 11953

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: <Titre>Udtalelse om Retningslinjer for budgettet for 2021 – Sektion III</Titre> <DocRef>(2019/2213(BUD))</DocRef>

Kære Johan Van Overtveldt

Som følge af spredningen af coronavirus (covid-19) og den efterfølgende ændring af Parlamentets aktivitetskalender i de kommende uger på grund af force majeure vil ENVI ikke være i stand til at stemme om sit forslag til udtalelse om "Retningslinjer for budgettet for 2021" – Sektion III (2019/2213(BUD)). Derfor vil jeg i min egenskab af både formand for ENVI og fast ordfører for budgettet fremsende Dem ENVI-udvalgets bidrag i form af beslutningspunkter, som Deres udvalg forhåbentlig vil tage i betragtning:

Covid-19-nødsituationen

 fremhæver, at Unionens budget for 2021 bør indeholde midler til udvikling af kapaciteter til håndtering af pandemier for at sikre beskyttelsen af de europæiske borgere; påpeger det presserende behov for at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering til at støtte forskning, der kan bidrage til at begrænse udbruddet af Coronavirussygdommen covid-2019;

 glæder sig over den gennemførelsesretsakt, som Kommissionen har indført under EU-civilbeskyttelsesmekanismen, som ændrer listen over de kapaciteter, der udgør rescEU-instrumentet, og som omfatter oplagring af medicinsk udstyr og behandling i forbindelse med covid-19-udbruddet; understreger, at der bør afsættes tilstrækkelige midler til EU-civilbeskyttelsesmekanismen med henblik på at kunne bidrage til at bekæmpe skovbrande, oversvømmelser, jordskælv, folkesundhedsmæssige krisesituationer og andre naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, hvis virkninger forventes at blive yderligere forværret af klimaændringer; minder om, at mekanismen som følge af udbruddet af Coronavirussygdommen covid-19 er blevet anvendt til at hjemsende EU-borgere, herunder fra Wuhan i Kina; understreger, at det er absolut nødvendigt, at EU's civilbeskyttelsesordning tildeles tilstrækkelig finansiering med henblik på at gøre det muligt at adressere udbruddet af covid-19 for at redde menneskeliv, herunder gennem tildeling af yderligere midler til at kunne reagere samt til kapaciteter;

 understreger, at det er absolut nødvendigt, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) tildeles tilstrækkelige menneskelige ressourcer til at gøre det muligt at reagere optimalt på det nuværende udbrud af covid-19; minder om, at antallet af fuldtidsansatte i ECDC i perioden 2013-2018 blev reduceret med 20, og anmoder om, at dets oprindelige stillingsfortegnelse genopføres hurtigst muligt;

 understreger nødvendigheden af, at enhver fremtidig genopretningsplan eller finansielt redskab, der anvender EU-midler i forbindelse med den økonomiske nedgang som følge af covid-19, bringes på linje med prioriteterne i den grønne pagt;

Den europæiske grønne pagt, budgettet for 2021 samt FFR

 understreger nødvendigheden af at sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer i budgettet for 2021 til, at Unionen hurtigt kan træffe de konkrete foranstaltninger, der er nødvendige for at håndtere klima-, biodiversitets- og miljøkrisen; insisterer på, at det næste budget bør hjælpe Unionen med at opfylde sine tilsagn i henhold til den europæiske grønne pagt og dens forpligtelser i henhold til Parisaftalen, og at det bør være i fuld overensstemmelse med målene om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 °C og vende den nedadgående tendens for biodiversitet;

 understreger, at Unionens budget for 2021 bør bane vejen for en fuldstændig og effektiv gennemførelse af de ambitioner, der er skitseret i Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt, med henblik på at bringe alle Unionens politikker på linje med dens mål; mener, at Unionen også gennem sin budgetplanlægning bør udvise globalt lederskab på klimaområdet;

 opfordrer Kommissionen til at gennemføre værktøjer for grøn budgettering fra 2021; understreger i denne henseende vigtigheden af at have en effektiv budgetmæssig, men også biodiversitetsmæssig klimasikring, for at sikre, at budgettet som helhed er i overensstemmelse med Parisaftalen; opfordrer Kommissionen til at udarbejde horisontale retningslinjer for klima- og biodiversitetssikring med henblik på at udstikke retningslinjer for alle politiske planlægningsdokumenter for den næste FFR;

 fremhæver, at Unionens budget for 2021 er det første budget under den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027; understreger, at der lige fra begyndelsen af den nye FFR bør gøres alt for at sikre, at det overordnede klima- og biodiversitetsmål nås så hurtigt som muligt; gentager ENVI's holdning af 5. september 2019 om i den næste FFR at fastsætte et mål på 40 % for klimamainstreaming;

 påpeger, at klima- og biodiversitetsrelaterede udgifter skal følges ved hjælp af en mere robust, gennemsigtig og omfattende metodologi, hvilket er nødvendigt for at undgå risikoen for, at de tildelte midler overvurderes; minder om sin holdning til støtte for et klart udgiftsmål for integrering af biodiversitet på mindst 10 % i den næste FFR ud over målet for udgifter til integrering af klimaindsatsen, hvilket bør afspejles i Unionens budget for 2021;

  opfordrer Det Europæiske Råd til at godkende nye egne indtægter, såsom en afgift på genanvendt plast og anvendelse af ETS-indtægter i EU-budgettet, i overensstemmelse med Parlamentets holdning[15];

 påpeger nødvendigheden af at sikre tilstrækkelige midler på budgettet for 2021 med henblik på at nå FN's mål for bæredygtig udvikling;

 understreger, at der i forbindelse med gennemførelsen af EU's klima- og miljømæssige ambitioner bør afsættes tilstrækkelige ressourcer til at opnå en retfærdig omstilling, og understreger, at byrder bør bæres i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, og ikke pålægges de mest sårbare mennesker og samfund; understreger, at midlerne til den retfærdige omstilling bør være af supplerende karakter og ikke må være til skade for andre EU-programmer;

 understreger, at der bør afsættes tilstrækkelige midler på budgettet for 2021 til at opstille og gennemføre den fremtidige europæiske plan til bekæmpelse af kræft; fremhæver, at der også bør afsættes tilstrækkelige midler til bekæmpelse af sjældne og ikke-overførbare sygdomme med særlig fokus på forskning og forebyggelse samt på bekæmpelse af antimikrobiel resistens;

 påpeger vigtigheden af at sikre, at der afsættes tilstrækkelige finansielle midler på budgettet for 2021 til at sikre, at EU-agenturerne tildeles passende og forudsigelige midler til at kunne opfylde deres mandat og udføre deres opgaver.

 

Jeg har sendt et tilsvarende brev til Pierre Larrouturou, hovedordfører for budgettet for 2021.

 

Med venlig hilsen

 

Pascal CANFIN


 

 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: <Titre>Udtalelse om Retningslinjer for budgettet for 2021 - Sektion III</Titre> <DocRef>(2019/2213(BUD))</DocRef>

Kære formand

I lyset af den usædvanlige situation, vi i øjeblikket befinder os i, har ITRE-koordinatorerne besluttet at forelægge ITRE's udtalelse om retningslinjerne for 2021-budgettet i form af denne skrivelse, der er baseret på det arbejde, der allerede var udført i udvalget.

 

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Med venlig hilsen

Cristian‑Silviu Buşoi

 

FORSLAG

1. beklager, at medlemsstaterne hidtil ikke har formået at nå til enighed om den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 og reformen af ordningen for egne indtægter, hvilket bringer de nye programmers rettidige begyndelse og funktion i fare og dermed Unionens evne til at realisere sine politiske prioriteter, herunder den europæiske grønne pagt, og dermed til at bidrage til at reducere nettodrivhusgasemissionerne til nul senest i 2050; bemærker, at FFR er grundlaget for det årlige budget, og at retningslinjerne for 2021-budgettet uden en FFR-forordning kun kan afspejle Parlamentets generelle holdning til FFR;

2. understreger, at 2021-budgettet skal sætte Unionen i stand til at opfylde sine forpligtelser i henhold til Parisaftalen, herunder princippet om ikke at forvolde skade, og skal være i overensstemmelse med målet om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5°C; insisterer i denne forbindelse på, at det næste budget bør fokusere på bæredygtig udvikling, energiomstilling, jobskabelse og på at vende biodiversitetstab; minder om, at klimaudgifterne bør øges til mindst 25 % af EU's udgifter over den nye FFR-periode og til 30 % hurtigst muligt, idet der tages hensyn til højere specifikke mål i andre programmer som f.eks. de 35 %, der er aftalt i Horisont Europa;

3. tilføjer, at en af de vigtigste politiske prioriteter er at sikre EU's industriers konkurrenceevne og bæredygtighed, hvilket omfatter en reduktion af den administrative byrde, herunder EU-programmernes administrative byrde, og en revision af de nuværende EU-statsstøtteregler, uden at det går ud over det indre markeds funktion; mener, at økonomisk velstand er direkte forbundet med global industriel konkurrenceevne og effektive klimapolitikker; fastholder, at der er behov for betydelige investeringer i innovation, herunder i digitale teknologier og energiintensive sektorer, for at styrke konkurrenceevnen, udvikle fremtidige færdigheder og skabe job;

4. understreger, at det nye udgiftsområde 1 ("Det indre marked, innovation og det digitale område") vil være afgørende for at fremme den innovationsbaserede bæredygtige økonomiske og trinvise og disruptive forskning og innovation med det formål at bidrage til omstillingen til en klimaneutral økonomi og et klimaneutralt samfund senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen; fremhæver endvidere betydningen af det nye udgiftsområde 5 ("Sikkerhed og forsvar"), som omfatter den nye Europæiske Forsvarsfond og midler til nuklear sikkerhed og nedlukning;

5. minder om Parlamentets holdning til den samlede finansieringsramme for Horisont Europa på 120 mia. EUR (i 2018-priser) og den vedvarende overtegning af programmet i løbet af den seneste FFR, hvilket betyder, at der kunne have været finansieret mange flere projekter af høj kvalitet på området forskning og innovation, hvis der havde været tilstrækkelige EU-midler til rådighed; opfordrer Kommissionen til at forelægge budgetforslaget for 2021 i overensstemmelse hermed for at sikre, at forsknings- og innovationsaktiviteterne finansieres på ambitiøs vis uden afbrydelse, herunder på de områder, der er afgørende for EU's strategiske autonomi og internationale konkurrenceevne, og som støtter omstillingen til en klimaneutral økonomi inden 2050 og de overordnede mål for den europæiske grønne pagt og opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og er til gavn for borgerne og samfundet som f.eks. digital omstilling, mobilitet, energi, sundhedspleje og rumfart, og for at støtte udbredelsen af innovative produkter og tjenester på markedet; minder i denne forbindelse om behovet for en afbalanceret støtte til grundforskning og anvendt forskning; opfordrer til en reduktion af regionale skævheder i FoI-kapaciteten inden for EU; minder om, at forsknings- og innovationspartnerskaber er en effektiv måde til at fremme samarbejdsbaseret forskning og inddrage industrien i programmet og derfor bør styrkes; fremhæver endvidere behovet for at koordinere videnskabs- og forskningsaktiviteter uden for Europas grænser og derfor sikre en passende ramme for internationalt samarbejde;

6. understreger, at alle områder af budgettet skal bidrage til de overordnede mål for den europæiske grønne pagt og FN's mål for bæredygtig udvikling; gentager de betydelige finansieringsbehov og de yderligere investeringer, der er nødvendige for gennemførelsen af disse mål; minder i denne forbindelse om betydningen af at etablere en Fond for Retfærdig Omstilling for at imødegå samfundsmæssige, socioøkonomiske, teknologiske og miljømæssige konsekvenser for arbejdstagere, sektorer og samfund, der påvirkes negativt af overgangen fra kul- og kulstofafhængighed, og opfordrer til en solid finansiering af fonden og til, at metoden til tildeling af midler skal sikre, at der ikke er nogen regioner i EU, der lades i stikken i forbindelse med energiomstillingen; gentager i den forbindelse Parlamentets holdning om, at nye instrumenter bør finansieres med nye midler i stedet for at reducere andre EU-programmer;

7. understreger vigtigheden af Connecting Europe-faciliteten som et centralt instrument til at nå målene for Energiunionen og lette Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og opfordrer til tilstrækkelige bevillinger til programmet, navnlig til dets energidel, og insisterer på, at udvælgelsen af prioriterede energiinfrastrukturprojekter skal være i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt; understreger behovet for at støtte en omstilling af den europæiske mobilitetssektor med henblik på at opnå bæredygtig, ren og konkurrencedygtig transport i Unionen;

8. understreger behovet for et ambitiøst budgetforslag, navnlig for nye programmer såsom programmet for et digitalt Europa, der sigter mod at fremme investeringer i vigtige fremtidige områder såsom kunstig intelligens, cybersikkerhed, supercomputing og avancerede digitale færdigheder, som skal gøres operationelle hurtigst muligt for at være med til at gøre EU mere konkurrencedygtigt og bidrage til at slå bro over den digitale kløft både med hensyn til kønsskævheden i IKT-sektoren og den geografiske ubalance i digital parathed mellem medlemsstaterne; opfordrer endvidere til, at der gøres brug af alle mulige EU-programmer til at gøre Europa egnet til den digitale tidsalder og opnå digital suverænitet; modsætter sig kraftigt enhver nedskæring i forhold til Kommissionens forslag, navnlig på områder, der har til formål at sikre et menneskecentreret digitalt samfund, understreger den afgørende rolle, som digitaliseringen af den offentlige forvaltning og interoperabiliteten mellem IT-systemer på alle forvaltningsniveauer spiller for borgerne og virksomhederne;

9. understreger SMV'ers, mikrovirksomheders og nystartede virksomheders betydning som en væsentlig del af EU's økonomi, da de tilvejebringer mange arbejdspladser, herunder størstedelen af de nye arbejdspladser, der skabes i EU, og minder om, at SMV'er spiller en afgørende rolle inden for forskning og innovation og i anvendelsen af FoI-resultater; opfordrer til større støtte i 2021-budgettet til SMV'er samt SMV-klynger og -netværk; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre tilstrækkelig finansiering og en gnidningsløs overgang fra COSME til det nye program for det indre marked og fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og andre finansielle instrumenter til InvestEU; understreger behovet for at lette adgangen til finansiering for SMV'er i hele forsknings-, udviklings- og innovationscyklussen og glæder sig i denne forbindelse over den rolle, som Det Europæiske Innovationsråd (EIC) spiller;

10. minder om Parlamentets holdning til den samlede finansieringsramme for rumprogrammet på 15 mia. EUR (i 2018-priser); opfordrer i denne henseende Kommissionen til at forelægge budgetforslaget for 2021 i overensstemmelse hermed; advarer om risikoen for, at utilstrækkelig finansiering vil underminere eksisterende flagskibsprogrammer som Galileo, EGNOS og Copernicus, samt lanceringen af vigtige nye programmer, navnlig GOVSATCOM og programmet om kendskab til situationen i rummet (Space Situational Awareness (SSA)), og dermed begrænse det europæiske lederskab i relevante sektorer som f.eks. sikkerhed, forsvar, civil- og miljøbeskyttelse og offentlige tjenester; understreger rumprogrammets betydning med hensyn til at bidrage til målene for den europæiske grønne pagt og sikre en korrekt overvågning af dens fremskridt; beklager, at Kommissionen i sit forslag ikke i tilstrækkelig grad øgede de menneskelige og finansielle ressourcer til Den Europæiske Unions nye Agentur for Rumprogrammet efter den foreløbige interinstitutionelle aftale, der udvidede listen over EUSPA's opgaver;

11. minder om den vigtige rolle, som EU's agenturer spiller med hensyn til at bidrage til at nå de politiske mål, som lovgiveren har fastsat; opfordrer derfor til, at der afsættes tilstrækkelige midler og tilstrækkeligt personale til alle agenturer i overensstemmelse med deres opgaver og ansvarsområder; understreger navnlig behovet for i væsentlig grad at styrke Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), som i mange år har været underfinansieret og underbemandet med risiko for at bringe ACER's funktion og evne til at udføre dets opgaver med hensyn til overvågning og markedsgennemsigtighed samt yderligere opgaver, som det er blevet pålagt ved den seneste lovgivning, herunder pakken om ren energi, i fare; insisterer på, at Kommissionen allerede behandler dette problem i sit budgetforslag; minder endvidere om behovet for yderligere ressourcer til BEREC-kontoret for at matche de opgaver, der er fastsat i BEREC-forordningen og i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation.


 

 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE

Johan van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: <Titre>Udtalelse om retningslinjer for budgettet for 2021 – Sektion III</Titre> <DocRef>(2019/2213(BUD)) – Ordfører for udtalelse, Leszek Miller</DocRef>

Kære formand,

I forbindelse med ovennævnte procedure har Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse besluttet at afgive en udtalelse til Deres udvalg i form af en skrivelse.

Udvalget besluttede at opfordre Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage det forslag, som er vedhæftet som bilag til denne skrivelse, i det beslutningsforslag, det vedtager:

 

Med venlig hilsen

Petra De Sutter, MD, PhD

Formand

 

 

Bilag: Forslag

 

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at Unionens budget for 2021 er det første budget under den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027;

 

B. der henviser til, at Parlamentet har været klar til at forhandle den nye FFR siden november 2018, men at Rådet hidtil ikke har deltaget i reelle forhandlinger med Parlamentet, til trods for at muligheden for at nå frem til en aftale hele tiden bliver mindre;

 

C. der henviser til, at det indre marked siden dets oprettelse har været en vigtig bidragyder til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse i Unionen, som har gjort det muligt for personer, varer, tjenesteydelser og kapital at bevæge sig mere frit i Unionen, har skabt nye muligheder og stordriftsfordele for europæiske virksomheder, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), har bidraget til jobskabelse samt medført større udvalg til lavere priser for forbrugerne under samtidig sikring af forbrugerbeskyttelsen og af den høje kvalitet af de udbudte produkter og tjenesteydelser; der henviser til, at det indre marked udgør et centralt element i omstillingen til en ressource- og energieffektiv bæredygtig økonomi som svar på det stigende pres, som klimaforandringerne udgør; der henviser til, at fuldførelsen af det indre marked fortsat bør være en prioritet i 2021-budgettet;

 

D. der henviser til, at det digitale indre marked bør ses som et af de centrale elementer i det samlede indre marked, hvis effektive gennemførelse er en absolut forudsætning for, at det indre marked som helhed kommer både borgerne og virksomhederne til gode;

 

1. glæder sig over ordførerens ambition om i Parlamentets budget, sektion III, at afsætte 883 mio. EUR (i 2018-priser) til programmet for det indre marked for 2021, hvilket er i overensstemmelse med til Parlamentets forslag til den næste FFR (2021-2027), som består i en betydelig udgiftsstigning inden for klyngen "det indre marked" i forhold til Kommissionens forslag, der knapt beløber sig til det halve (dvs. 48,5 % i 2018-priser), idet der tages hensyn til udgiftsprofilen for det pågældende program, der klart viser dets betydning; understreger, at det i de kommende forhandlinger er nødvendigt at bevare disse proportioner for så vidt angår bevillingerne; udtrykker skuffelse over den reviderede forhandlingsramme vedrørende FFR og egne indtægter for perioden 2021-2027, som blev fremlagt af formanden for Det Europæiske Råd, og som reducerer bevillingerne til programmet for det indre marked med 57,1 %;

 

2. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at opretholde et højt niveau af forpligtelser til det nye program for det indre marked[16] (herunder tidligere COSME-foranstaltninger), som behandler fragmenteringen af det indre marked, styrker og beskytter forbrugerne og gør det muligt for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) at drage fuld fordel af et velfungerende indre marked, hvilket er absolut nødvendigt for udviklingen af den europæiske økonomi, samtidig med at der fokuseres på bæredygtighed;

 

3. glæder sig over Kommissionens meddelelser "Europas digitale fremtid i støbeskeen" og "En europæisk strategi for data" samt over Kommissionens hvidbog om kunstig intelligens, eftersom alle tre initiativer indeholder vigtige overvejelser i forbindelse med forbrugerbeskyttelse og harmoniserede regler for virksomheder i det indre marked; understreger vigtigheden af at sikre tilstrækkelig finansiering til Kommissionens digitale initiativer som led i de FFR-relaterede programmer;

 

4. glæder sig over de nye initiativer, som Kommissionens har forslået inden for rammerne af den europæiske grønne pagt, navnlig vedrørende "Styrkelse af forbrugerne i forbindelse med den grønne omstilling", eftersom fremme af forbrugernes engagement i bæredygtige forbrugsmønstre er afgørende for at kunne opfylde prioriteringerne i den grønne pagt; understreger betydningen af at øge forbrugernes bevidsthed og af at afsætte midler til foranstaltninger til fremme af bæredygtigt forbrug som led i de fremtidige forbrugerpolitikker i programmet for det indre marked (FFR);

 

5. understreger, at reglerne for det indre marked med henblik på at opnå omfattende bæredygtige forbrugsmønstre er af central betydning for så vidt angår fremme af produkter og tjenester, processer og forretningsmodeller, der har til formål at opnå cirkularitet gennem bæredygtigheds- og holdbarhedskrav i overensstemmelse med målene for den europæiske grønne pagt; minder om, at det med henblik på at støtte omstillingen af vores økonomi hen imod bæredygtighed, samtidig med at vores konkurrenceevne bevares, er nødvendigt at sikre tilstrækkelig finansiering af målrettede foranstaltninger via programmet for det indre marked (FFR);

 

6. opfordrer til, at der afsættes yderligere ressourcer hen imod fuld gennemførelse af den fælles digitale portal, som risikerer at blive forsinket i adskillige medlemsstater; bemærker, at e-forvaltningsprogrammer, der sigter mod at modernisere offentlige forvaltninger og håndtere digitalisering af offentlige tjenester, skaber merværdi for alle aktører på det indre marked, navnlig borgere og virksomheder; minder om, at det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelige midler til at åbne op for ambitiøse projekter på dette område;

 

7. minder om, at forbrugerbeskyttelse er et af de EU-politiske områder, som har størst betydning for forbrugerne, og som især støtter forbrugerne i sårbare situationer; understreger det konstante behov for at forbedre forbrugerpolitikken, navnlig i lyset af de nye udfordringer, som dukker op på såvel det digitale område som på fysiske områder, ved hjælp af tilstrækkelig finansiering og håndhævelse af gældende bestemmelser, som specielt er rettet mod bekæmpelse af urimelig handelspraksis i det indre marked;

 

8. understreger, at en effektiv håndhævelse af reglerne for det indre marked spiller en vigtig rolle i forbrugerbeskyttelsespolitikken ved at sikre, at forbrugerne på såvel online- som på offlinemarkederne tilbydes produkter og tjenesteydelser, som er sikre og overholder gældende regler; fremhæver behovet for et tættere samarbejde mellem markedsovervågningsmyndighederne på EU-plan og nødvendigheden af at styrke de eksisterende rammer; opfordrer derfor til, at der sikres specifik finansiering til dette område under programmet for det indre marked (FFR);

 

9. understreger vigtigheden af at forhøje forpligtelsesbevillingerne til moderniseringen af toldunionen til støtte for gennemførelsen af EU-toldkodeksen og til støtte for udviklingen af de elektroniske toldsystemer; bemærker, at der i politikken for det indre marked kun er afsat bevillinger til finansiering af toldprogrammet, men mener imidlertid, at finansieringen af instrumentet for toldkontrol[17] også bør indgå i denne klynge; understreger samtidig, at nedskæringerne på 31 % i det forslag, som formanden for Det Europæiske Råd har fremsat om toldprogrammet og om instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr, bringer målene for begge programmer i fare;

 

10. er bekymret for, at Rådets manglende enighed om en forhandlingsposition kan forsinke forhandlingerne med Parlamentet og indebærer en risiko for, at ikrafttrædelsen af programmer, der efter planen skal påbegyndes i 2021, navnlig det nye program for det indre marked, samt toldprogrammet og toldkontrolinstrumentet, som ikke er en fortsættelse af et eksisterende program, men et nyt initiativ, forsinkes.


 

 

SKRIVELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: <Titre>Udtalelse om retningslinjer for budgettet for 2021 – Sektion III</Titre> <DocRef>(2019/2213(BUD))</DocRef>

Kære formand

I forbindelse med ovennævnte procedure har Transport- og Turismeudvalget fået til opgave at afgive en udtalelse til Deres udvalg. På mødet den 23. marts 2020 vedtog udvalget at sende sine synspunkter i form af en skrivelse.

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Med venlig hilsen

 

((sign.)) Karima Delli

FORSLAG

1. opfordrer til, at der fastsættes et ambitiøst budget for EU's transportsektor, som tager højde for nye udfordringer og nye muligheder samt for de aktuelle politiske prioriteringer i forbindelse med EU's transport- og turismepolitik;

 

2. understreger, at EU's transportpolitik er af afgørende betydning for Europas økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling og bæredygtighed samt med hensyn til at sikre territorial tilgængelighed og konnektivitet for alle regioner i EU; opfordrer derfor kraftigt til, at EU's transportpolitik tildeles passende og tilstrækkelig finansiering til at udvikle bæredygtige transportformer og sikre vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i Europa, herunder i regionerne i den yderste periferi, i øområderne og i de mere ugunstigt stillede geografiske områder; understreger vigtigheden af, at der foretages yderligere investeringer i forskning og innovation og i social og territorial samhørighed med henblik på at imødegå de miljømæssige udfordringer og for at øge og konsolidere den grænseoverskridende og interregionale konnektivitet;

 

3. understreger, at 2021-budgettet bør afspejle de prioriteringer, som Parlamentet har redegjort for i sin beslutning af 14. november 2018 om den flerårige finansielle ramme (FFR), og at der i 2021-budgettet skal stilles den nødvendige finansiering til rådighed til såvel projekter, der er påbegyndt inden for rammerne af den nuværende FFR, som til nye projekter inden for rammerne af FFR for 2021-2027; gentager derfor betydningen af, at der udarbejdes en beredskabsplan for at beskytte støttemodtagerne og sikre projekternes kontinuitet, i tilfælde af at det bliver nødvendigt at forlænge den nuværende FFR til efter 2020;

 

4. mener, at EU's transportfinansiering derfor skal tilpasses de reguleringsmæssige krav i den grønne pagt, og at der bør sikres fuld overensstemmelse med Parisaftalen, og understreger derfor, at et højt niveau af finansiering, en resultatorienteret og effektiv anvendelse af midler i Horisont 2020-transportporteføljen, programmer og fællesforetagender, der opfylder disse mål, er af afgørende betydning, og fremhæver betydningen af projekter og programmer inden for dekarbonisering, digitalisering og retfærdig omstilling;

 

Transportens betydning for opfyldelsen af målene i den grønne pagt

 

5. gentager, at det er nødvendigt, at transporten bidrager til at opnå klimaneutralitet senest i 2050, og at den ikke skader den europæiske industris samlede konkurrenceevne på verdensmarkedet;

 

6. understreger derfor, at passende finansiering af transportprojekter vil medvirke til at fremskynde omstillingen til bæredygtig, sikker, intelligent, interoperabel og økonomisk overkommelig mobilitet ved hjælp af foranstaltninger baseret på nye teknologier, fremme af multimodal transport, udvikling af automatiseret og opkoblet multimodal mobilitet, en forøgelse af produktionen samt udbredelse af bæredygtige alternative brændstoffer;

 

7. understreger betydningen af, at den grønne pagt ledsages af en retfærdig, inklusiv og ikkediskriminerende omstilling for at sikre, at virksomhederne, SMV'erne og arbejdsstyrken inden for transportsektoren kan tilpasse sig samt med henblik på at støtte de hårdest ramte regioner og samfund; mener, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig finansiering til denne tilpasningsproces, herunder incitamenter til bæredygtig investering samt uddannelse, med henblik på at udstyre arbejdsstyrken i sektoren med ny ekspertise i relation til nye jobmuligheder, krav og færdigheder;

 

8. understreger, at offentlig transport er af central betydning med hensyn til at fremme miljømæssigt, klimatisk og økonomisk bæredygtige samfund og for at tackle social udstødelse og den negative tendens med affolkning i isolerede områder med lav befolkningstæthed; opfordrer i denne forbindelse til, at der ydes øget støtte til transportinfrastruktur og til fremme af offentlig transport og bæredygtig mobilitet; mener, at budgettet for 2021 bør støtte indførelsen af en handlingsplan til gennemførelse af et fælles multimodalt billetsystem; henstiller, at der gennemføres undersøgelser med henblik på at vurdere virkningerne af gratis offentlige transportsystemer, navnlig med hensyn til variationer i antallet af passagerer, rejsetider, antal trafikulykker og forulykkede eller indvirkningen på klimaændringer;

 

Fremme af flagskibsprogrammerne

 

9. understreger vigtigheden af at forhøje budgettet til de flagskibsprogrammer, der er særlig relevante for at nå EU's mål:

 understreger den helt afgørende rolle, som programmet for Connecting Europe-faciliteten (CEF) spiller med hensyn til at fremme udviklingen af et højeffektivt transeuropæisk net (TEN-T), der er bæredygtigt og sammenkoblet på tværs af infrastrukturer for transport, energi og digitale tjenester, samt med hensyn til at nå målene i den grønne pagt; gentager, at en hurtig færdiggørelse af TEN-T vil bidrage væsentligt til den socioøkonomiske og territoriale samhørighed i Unionen og til at fremme EU's dekarboniseringsmål; anmoder derfor om, at budgettet for CEF-Transport forhøjes i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, og at tildelingen hertil i 2021 fastsættes i overensstemmelse hermed, samtidig med at der tages hensyn til forskellene i infrastrukturudviklingen i medlemsstaterne; minder om, at CEF's planlægning af udgifter på kort, mellemlang og lang sigt bør tage hensyn til en resultatorienteret tilgang og tilstræbe merværdi for EU; beklager forsinkelserne i færdiggørelsen af arbejdet i flere medlemsstater, navnlig hvad angår grænseoverskridende projekter

 anmoder om en forhøjelse af budgettet for Horisont 2020 til 120 mia. EUR (2018-priser) og for dets delkomponent "intelligente byer og integreret transport" fra 2021;

Opretholdelse af eksisterende politikker

 

10. minder om, at finansiering under samhørighedspolitikken til transportinfrastruktur bør tage sigte på at forfølge det traktatbaserede mål om EU's økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; fremhæver den helt afgørende rolle, som EU's transportpolitik og investeringer spiller i forhold til at fremme og styrke den territoriale, sociale og økonomiske samhørighed i EU; anmoder derfor om, at finansieringen af TEN-T fastholdes som en del af samhørighedspolitikken, herunder støtten til komponenten vedrørende støtte til udvikling og modernisering af sekundære, regionale og lokale forbindelser;

Specifik tildeling til bæredygtig turisme

 

11. mener, at turistsektoren er ekstremt tæt knyttet til transportsektoren; gentager på det kraftigste sin opfordring til at oprette en særskilt og særlig budgetpost for bæredygtig turisme med henblik på at sikre en bedre afspejling af de nuværende og fremtidige infrastruktur- og sikkerhedsbehov, turismens betydning for EU's økonomi – idet turismen er Unionens fjerdestørste eksporterhverv – samt dens rolle i forbindelse med konkurrenceevne, beskæftigelse og udvikling af social velfærd;

Finansiering af nye initiativer

 

12. støtter en forhøjelse af bevillingen til bæredygtig infrastruktur i InvestEU-fonden til 14 mia. EUR (2018-priser) for 2021-2027 med en passende tildeling i 2021-budgettet;

13. understreger betydningen af et enklere og mere effektivt system for egne indtægter, som vil kunne sikre en væsentlig reduktion af andelen af BNI-baserede bidrag og garantere en passende finansiering af EU's udgifter;

Agenturer og europæiske partnerskaber

14. understreger den vigtige rolle, som agenturer og offentlig-private partnerskaber spiller i forhold til at forbedre transportsektorens performance og sikkerheden i sektoren samt i forhold til at fremme en reduktion af transportemissionerne baseret på teknologiske fremskridt og regler; mener, at det at oprette et europæisk partnerskab for den maritime sektor er af afgørende betydning for at fremme forskning og innovation inden for denne transportform; påpeger vigtigheden af, at disse agenturer og fællesforetagender modtager tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer, og at de forvaltes på en effektiv måde, således at det sikres, at de kan gennemføre deres opgaver på en fuldstændig måde; opfordrer Kommissionen til mere aktivt at overvåge agenturernes finansielle og administrative forvaltning, navnlig for så vidt angår interessekonflikter;

15. fremhæver især, at Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA) og fællesforetagendet Shift2Rail spiller en afgørende rolle med hensyn til at opnå en varig overflytning af trafik fra landevej til jernbane; understreger, at fællesforetagendet Shift2Rail spiller en central rolle i forhold til at overvinde tekniske hindringer og fremme interoperabilitet med henblik på i sidste ende at gøre jernbanetransport billigere, mere effektiv og mere attraktiv og således bidrage til at reducere antallet af ulykker og mindske CO2-emissioner;

16. fremhæver navnlig den rolle, som fællesforetagenderne Clean Sky 2 og SESAR-fællesforetagendet samt Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) spiller i forhold til at reducere mængden af CO2-emissioner fra passagerer; fremhæver de rigtig gode resultater og den væsentlige rolle, som fællesforetagendet Clean Sky 2 spiller med hensyn til at sikre nettofremskyndelsen inden for grønne teknologier, der har til formål at forbedre sikkerheden og nedbringe CO2- og drivhusgasemissionerne samt støjniveauerne fra fly; opfordrer til en øget inddragelse af EASA i overvågningen af de to foretagenders forskning og påpeger nødvendigheden af hurtigt at bringe miljømærkningsprogrammet i anvendelse og således gøre brug af EASA's kompetencer inden for certificeringsteknologier; understreger, at det haster med at fremme konnektiviteten og øge effektiviteten ved at defragmentere det europæiske luftrum gennem initiativer, der har til formål at øge sikkerheden og reducere forsinkelser og lufttrafikkens miljøvirkninger;

17. glæder sig over den direkte støtte, som Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) yder til medlemsstaterne i forbindelse med disses indsats for at gennemføre miljølovgivning, samt over dets bistand i forbindelse med bekæmpelsen af havforurening og i forbindelse med emissionsovervågning; mener, at agenturet med yderligere ressourcer kan spille en vigtig rolle med hensyn til at støtte medlemsstaterne i at afbøde de skibsfartsrelaterede miljørisici og forbedre den maritime sektors bæredygtighed.


SKRIVELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET

 

Johan VAN OVERTVELDT

Formand for Budgetudvalget

WIE 05U012

BRUXELLES


Om: <Titre>Udtalelse om retningslinjer for budgettet for 2021 – sektion III – (2019/2213 (BUD))</Titre>Kære Johan Van Overtveldt

 

I forbindelse med ovennævnte procedure er Regionaludviklingsudvalget blevet anmodet om at afgive en udtalelse til Deres udvalg. Udvalget har besluttet at sende denne udtalelse i form af en skrivelse.

 

* * *

 

der henviser til, at den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i henhold til artikel 174 i TEUF anerkendes som de centrale elementer i en harmonisk udvikling af Unionen, og der henviser til, at FFR som sådan ikke må undlade at støtte dette EU-mål fuldt ud;

 

understreger, at EU's budget for 2021 vil være det første EU-budget under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, og at det bør sende et tydeligt budskab om og klart skildre Parlamentets holdning for så vidt angår de næste syv år, afspejle Unionens politiske prioriteringer og sikre gennemførelsen af EU-programmer, der har til formål at støtte og styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; minder om, at disse programmer og politikker støtter og bidrager væsentligt til at sikre bæredygtige løsninger for økonomisk vækst, investeringer og konkurrenceevne og tilvejebringer sikre arbejds- og levevilkår for borgerne, herunder lige muligheder og ikkeforskelsbehandling;

 

mener, at investeringer, der foretages inden for rammerne af samhørighedspolitikken og den regionale udviklingspolitik, udviser en meget høj merværdi med hensyn til finansieringsandelen i hele Den Europæiske Union; mener, at de bidrager til EU's prioriteringer og mål som f.eks. den grønne pagt, innovation og den digitale økonomi; understreger, at bæredygtig udvikling, økonomisk vækst og vedvarende forfølgelse af overordnet og inklusiv samhørighed gennem mindskelse af forskellene og ulighederne i EU's medlemsstater og regioner er universelle og grundlæggende mål i forhold til Den Europæiske Unions beståen;

 

gentager, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelige midler for at nå disse mål samt for at sikre en ambitiøs, retfærdig, gnidningsløs og inklusiv omstilling til et klimaneutralt Europa; minder i denne forbindelse om samhørighedspolitikkens bidrag til forsknings- og innovationsaktiviteter, der fremmer overførsel af avancerede teknologier; bemærker, at fonden for retfærdig omstilling skal tilpasses med de fornødne finansielle midler, således at ingen lades i stikken og den kan gennemføres effektivt i medlemsstaterne, med henblik på at beskytte borgere i kulmineområder og i forurenede industriområder, men også i øsamfund eller fjerntliggende områder, som er de områder, der er mest sårbare over for klimaomstillingen; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af allerede nu at afsætte de finansielle midler for 2021 med henblik på at sikre, at både de "traditionelle" og de centrale politikker, såsom samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik, ikke undermineres; gentager endvidere sit krav om, at der udarbejdes en beredskabsplan for at sikre kontinuitet i finansieringen, i tilfælde af at det bliver nødvendigt at forlænge den nuværende flerårige finansielle ramme ud over 2020, og kræver, at Kommissionen straks forelægger en sådan plan med henblik på at undgå enhver form for forsinkelse i forbindelse med påbegyndelsen af de nye programmer og for at sikre en gnidningsløs og vedvarende støtte til støttemodtagerne.

bemærker, at de økonomiske konsekvenser af den globale spredning af covid-19 i 2020 forventes at føre til nye perioder med recession i mere end én medlemsstat, hvorfor der bør afsættes ekstraordinære finansielle midler hertil i EU's budget for 2021.

Med venlig hilsen

Younous Omarjee

 


 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

om: <Titre>Udtalelse om retningslinjer for budgettet for 2021 – Sektion III </Titre> <DocRef>(2019/2213 (BUD))</DocRef>

Kære Johan Van Overtveldt

I forbindelse med ovennævnte procedure har Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter fået til opgave at afgive en udtalelse til Deres udvalg. På sit møde den 22. januar 2020 vedtog udvalget at sende sin udtalelse i form af en skrivelse.

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter behandlede spørgsmålet den 26. marts ved skriftlig procedure. På samme møde vedtog det at opfordre Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage nedenstående forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Med venlig hilsen

(sign.) Norbert Lins

 

FORSLAG

A. der henviser til, at 2021 bør være det første år i forbindelse med gennemførelsen af den næste flerårige finansielle ramme (FFR), og der henviser til, at Kommissionen skal fremsætte forslag om en ny budgetstruktur;

B. der henviser til, at Kommissionen har foreslået en revision af den fælles landbrugspolitik, der omfatter tre særskilte lovgivningsforslag, og der henviser til, at den nyligt reviderede fælles landbrugspolitik næsten helt sikkert ikke vil træde i kraft i 2021;

C. der henviser til, at Kommissionen har fremsat et forslag til en forordning om overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021;

D. der henviser til, at området landbrug og udvikling af landdistrikter fortsat vil udgøre den største andel af udgiftsbudgettet, fordi udgifterne på EU-plan – i modsætning til udgifterne inden for de fleste andre sektorer – i vid udstrækning erstatter de nationale udgifter; der henviser til, at det er vigtigt at sikre, at alle nye krav, der stilles til landbrugssektoren som følge af den europæiske grønne pagt, på tilstrækkelig vis understøttes af yderligere budgetmidler;

1. opfordrer Kommissionen til at foreslå en budgetstruktur, der er i overensstemmelse med de generelle principper om enhed, universalitet, etårighed, specificering og navnlig principperne om gennemsigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning, med henblik på at gøre det muligt for Parlamentet at udøve sin kontrolbeføjelse fuldt ud; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at foreslå en budgetstruktur for landbrug og udvikling af landdistrikter, der er tilstrækkelig detaljeret, ligesom det er tilfældet i den nuværende FFR;

2. noterer sig, at den fælles landbrugspolitik sammen med andre EU-politikker vil have en vigtig rolle at spille med hensyn til at opfylde ambitionerne i den grønne pagt;

3. gentager Parlamentets holdning om, at budgettet for den fælles landbrugspolitik som minimum bør opretholdes på det nuværende niveau, navnlig i lyset af de nye krav, som vil blive stillet til den fælles landbrugspolitik om i overensstemmelse med Parisaftalen at bidrage til Unionens klima- og biodiversitetsmål, men også i lyset af de krav, som stilles på områderne for fødevaresikkerhed, økonomisk vækst, territorial og social balance, sundhed og økonomiske kriser, markeder med risiko for volatilitet eller lukning samt andre faktorer, der påvirker fødevaresikkerheden;

4. opfordrer Kommissionen til i sit forslag og i sin efterfølgende ændringsretsakt til budgetforslaget for 2021 at tage hensyn til resultatet af den politiske aftale, der skal indgås om overgangsforanstaltningerne for 2021 (COM(2019)0581, 2019/0254(COD)); opfordrer endvidere medlemsstaterne til rettidigt at afsætte tilstrækkelige midler til fortsat forbedring af kvaliteten af de data og indikatorer, der indberettes til Unionen, med henblik på at overholde politikken om et "EU-budget med fokus på resultater" fuldt ud, insisterer på, at det med henblik på at foretage en korrekt vurdering af den fælles landbrugspolitik er nødvendigt, at dataene og indikatorerne er af høj kvalitet;

5. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tackle det demografiske problem og manglen på generationsskifter, som landbrugssektoren står over for, og insisterer endvidere på, at der iværksættes tilstrækkelige foranstaltninger til at støtte unge landbrugere og til at sikre ligestilling mellem kønnene i landdistrikterne;

6. insisterer fortsat på, at enhver indtægt i EU-budgettet, der stammer fra formålsbestemte indtægter eller tilbagebetalinger fra uregelmæssigheder på landbrugsområdet i tidligere år, bør forblive inden for dette område;

7. minder om, at det er nødvendigt at afsætte en betydelig del af midlerne fra Horisont Europa-programmet til landbrugsfødevaresektoren, navnlig i den bredere sammenhæng med jord til bord-strategien; er overbevist om vigtigheden af forskning, udvikling og innovation inden for denne sektor og af at sikre, at forsknings- og innovationsresultaterne når ud til bedrifterne; støtter en forhøjelse af bevillingerne til programmet for at sikre fødevarer af høj kvalitet og for at sikre anvendelsen af innovative former for landbrug i Unionen;

8. anmoder om fortsat støtte til igangværende og nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger.


 

 

SKRIVELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: <Titre>Udtalelse om retningslinjer for budgettet for 2021 – Sektion III</Titre> <DocRef>(2019/2213 (BUD))</DocRef>

Kære formand

I forbindelse med ovennævnte procedure har Kultur- og Uddannelsesudvalget fået til opgave at afgive en udtalelse til Deres udvalg.

På vegne af CULT-udvalget og i tæt samarbejde med Romeo Franz, CULT-ordfører om 2021-budgettet, vil jeg gerne forelægge Dem følgende forslag vedrørende 2021-budgettet. Forslagene bør betragtes som CULT-udvalgets bidrag til "Retningslinjer for 2021-budgettet", som Budgetudvalget forbereder.

 

Med venlig hilsen

Sabine Verheyen

 

FORSLAG

1. bekræfter endnu engang vigtigheden af programmer på områderne ungdom, medborgerskab, uddannelse og kultur og nødvendigheden af, at der stilles tilstrækkelig finansiering til rådighed med henblik på at opfylde borgernes forventninger og de ambitiøse mål, der er fastsat for disse programmer; mener, at en behørigt øget finansiering er af afgørende betydning for Europas fremtid og vil give flere deltagere, navnlig personer med færre muligheder, mulighed for at nyde godt af fordelene ved programmerne; mener, at kulturelle, uddannelsesmæssige og kreative programmer har kapacitet til både at styrke de sociale mål med særlig fokus på inklusion og geografisk balance, og at de kan bidrage til Unionens mål om at tackle globale udfordringer såsom bl.a. klimaændringer og digitalisering; insisterer på, at 2021-budgettet øges væsentligt i forhold til 2020-budgettet og efterfølges af en lineær og gradvis vækst i de årlige tildelinger med henblik på at udvide adgangen fra år ét og undgå uforholdsmæssigt store forhøjelser og absorptionsproblemer i de sidste år af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en nødplan for at sikre den fortsatte finansiering af alle Unionens finansieringsprogrammer fra begyndelsen af 2021, i tilfælde af at det ikke er muligt at afslutte FFR-forhandlingerne inden udgangen af 2020; gentager, at der skal lægges stor vægt på de samfundsmæssige udfordringer, som klimaændringerne afstedkommer, og at budgettet for Erasmus+, det europæiske solidaritetskorps og programmet Et Kreativt Europa skal svare til de politiske ambitioner med programmerne og fremme bæredygtig udvikling og den grønne omstilling; understreger, at uddannelses- og kulturområdet udgør nøgleområder for udformning og fremme af ligestilling mellem kønnene, og opfordrer derfor til, at principperne om integration af kønsaspektet og kønsbudgettering medtages i alle programmer og i forbindelse med håndteringen af samfundsmæssige udfordringer;

 

2. minder om, at Erasmus+ er det førende program til fremme af læringsmobilitet blandt mennesker i alle aldre og inden for alle sociale grupper, og at antallet af ansøgninger langt overstiger de disponible midler; understreger, at Erasmus+-programmet er den europæiske succeshistorie, der samler folk, udvikler samarbejdsevner og arbejdsfærdigheder, fremmer interkulturel læring og støtter en ægte europæisk følelse af at høre til; gentager derfor, at det er nødvendigt, at 2021-budgettet er på linje med kravet om at tredoble Erasmus+-budgettet under FFR for 2021-2027; understreger, at nye initiativer på områderne medborgerskab, ungdom, uddannelse og kultur, såsom initiativet "Europauniversiteter" i det nye Erasmusprogram, kan bidrage til debatterne om Europas fremtid og have en reel indvirkning på borgernes liv samt på deres opfattelse af EU; understreger imidlertid, at Parlamentets støtte til nye initiativer afhænger af de endelige budgetbeløb til programmerne; gentager i den forbindelse, at nye initiativer kræver nye midler,

 

3. fremhæver værdien af den støtte, som programmet Et Kreativt Europa yder til Unionens audiovisuelle, kreative og kulturelle industrier og sektorer; minder om, at programmet var væsentligt underfinansieret, hvilket blev afspejlet i de vedvarende lave finansieringssatser for projekter under det nuværende program, navnlig inden for Kultur-programområdet; fastholder, at det er nødvendigt at forhøje finansieringen for at opfylde programmets mål og borgernes forventninger; minder derfor om, at det er absolut nødvendigt, at 2021-budgettet er i overensstemmelse med behovet for at fordoble finansieringen til programmet Et kreativt Europa under FFR for 2021-2027; opfordrer Kommissionen til at forbedre sin eksterne kommunikationsstrategi og dermed borgernes adgang til information om Unionens aktiviteter; gentager, at det er nødvendigt, at Kommissionen overvejer nye måder, hvorpå og med hvilke midler kommunikationen om EU-anliggender kan forbedres; opfordrer derfor Kommissionen til yderligere at diversificere de informationsværktøjer, som i øjeblikket anvendes og fremmes inden for rammerne af "multimedieaktiviteter";

 

4.  mener, at det europæiske solidaritetskorps er et grundlæggende redskab til at fremme aktivt medborgerskab i hele Unionen og til at styrke unionsborgerskabet; insisterer på, at 2021-budgettet for det europæiske solidaritetskorps skal være i overensstemmelse med de mange forventninger, som det har skabt blandt unge i hele Europa, navnlig inden for den del af programmet, der omfatter frivilligt arbejde; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til at dække den store efterspørgsel efter praktikophold med henblik på frivilligt arbejde;

 

5.  understreger de vellykkede resultater af programmet Europa for Borgerne og dets betydning med hensyn til at styrke følelsen af at høre til Unionen og fremme borgernes demokratiske og civile deltagelse samt deres engagement i Unionens tiltag; gentager, at det er nødvendigt at tilvejebringe den helt afgørende øgede finansiering til delprogrammet "borgerengagement og -deltagelse" inden for rammerne af det nye "program for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier", og minder om, at finansieringen hertil skal svare til 27,26 % af programmets samlede budget;

 

6.  er bekymret over situationen som følge af krisen i forbindelse med covid-19-pandemien; opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at støtte modtagere af EU's programmer inden for kultur og uddannelse; understreger behovet for at yde yderligere støtte til den kreative sektor, som er hårdt ramt af krisen; opfordrer Kommissionen til at udvikle en koordineret tilgang på tværs af medlemsstaterne, således at der foretages tilstrækkelige investeringer inden for områderne kultur, uddannelse, ungdom og medborgerskab efter krisen i forbindelse med covid-19-pandemien, med henblik på at undgå en situation, som svarer til eftervirkningerne af den finansielle og økonomiske krise i 2009, hvor de offentlige udgifter inden for disse områder faldt betydeligt i Unionen.


 

 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

 

 

Om: <Titre>Udtalelse om generelle retningslinjer for budgettet for 2021, Sektion III – Kommissionen</Titre> <DocRef>(2019/2213(BUD))</DocRef>

Kære formand

I forbindelse med ovennævnte procedure har Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender fået til opgave at afgive en udtalelse til Deres udvalg i overensstemmelse med, hvad der blev besluttet ved skriftlig procedure den 19. marts 2020.

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i de generelle retningslinjer for budgettet for 2021, Sektion III – Kommissionen, det vedtager.

 

Med venlig hilsen

(sign.) Juan Fernando López Aguilar

 

FORSLAG

 der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) af 8. oktober 2018 med titlen "Global Warming of 1.5°C"[18],

 der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[19],

 der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[20],

 der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning[21],

 der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter[22],

 der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020[23] og til de tilknyttede fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

 der henviser til sin interimsbetænkning af 14. november 2018 om FFR 2021-2027- Parlamentets holdning med henblik på en aftale[24] og til sin beslutning af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger[25],

 der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt[26],

 der henviser til Rådets konklusioner af ... 2020 om de budgetmæssige retningslinjer for 2021 (00000/2019),

 der henviser til forretningsordenens artikel 93,

 der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0000/2020),

A. der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 311 i TEUF skal tilvejebringe de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik, og at budgettet skal finansieres fuldt ud af egne indtægter;

B. der henviser til, at Rådet i henhold til artikel 312 i TEUF skal vedtage en forordning, der fastlægger den flerårige finansielle ramme (FFR) med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer;

C. der henviser til, at den nuværende FFR udløber ved udgangen af 2020, og til, at 2021 burde være det første gennemførelsesår i den næste FFR;

D. der henviser til, at Parlamentet har været klar til at forhandle om FFR'en siden november 2018, men at Rådet hidtil ikke har deltaget i én eneste meningsfuld drøftelse med Parlamentet ud over den minimale kontakt, der har været i tilknytning til samlinger i Rådet (almindelige anliggender); der henviser til, at tidsrammen for at nå frem til en aftale i Det Europæiske Råd er blevet forlænget gentagne gange;

E. der henviser til, at der – såfremt en ny FFR ikke bliver vedtaget i tide – er risiko for, at adskillige EU-programmer bliver stoppet, som følge af at det retsgrundlag, hvorpå de hviler, vil ophøre med at finde anvendelse; der henviser til, at det i et sådant tilfælde vil være nødvendigt at oprette et sikkerhedsnet i form af en midlertidig forlængelse af gyldighedsperioden for de lofter og andre bestemmelser, der gælder for den foregående finansielle rammes sidste år, i overensstemmelse med artikel 312, stk. 4, i TEUF;

F. der henviser til, at finansieringsstrømme i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen bør bringes "i overensstemmelse med en tilgang hen imod lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling",

G. der henviser til, at den nuværende Kommission har markedsført sig selv som geopolitisk og demonstreret en ambition om at tackle klima- og miljørelaterede udfordringer, hvilket den betragter som en "afgørende opgave" for denne generation;

H. der henviser til, at asyl og migration fortsat vil stå højt på EU's dagsorden; der henviser til, at solidaritetsforanstaltninger, såsom omfordelingsprogrammer, genbosætning eller indrejse af humanitære årsager, er af afgørende betydning, indtil der er gennemført en meningsfuld reform af det fælles europæiske asylsystem; der henviser til, at medlemsstaterne fortsat vil have behov for finansiel støtte til modtagelse og registrering af personer, der har behov for international beskyttelse, behandling af asylansøgninger og værdig tilbagesendelse af personer uden ret til ophold;

I. der henviser til, at en velforvaltet lovlig migration er vigtig for at sikre en passende reaktion på et arbejdsmarked i stadig udvikling; der henviser til, at der er behov for finansiering for at sikre en korrekt integration af asylansøgere;

J.  der henviser til, at Tyrkiet fortsat huser den største flygtningebefolkning i verden, og at der i øjeblikket føres drøftelser om, hvordan EU bør fortsætte sin støtte til Tyrkiet efter udløbet af sine forpligtelser i henhold til EU's facilitet for flygtninge i Tyrkiet;

K. der henviser til, at en effektiv beskyttelse af EU's ydre grænser er en forudsætning for et velfungerende Schengenområde og fri bevægelighed i EU; der henviser til, at en effektiv beskyttelse af de ydre grænser skal være i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten, navnlig respekten for asylretten og princippet om non-refoulement; der henviser til, at oprettelsen af et fuldt udbygget europæisk grænse- og kystvagtsystem vil øge medlemsstaternes og Unionens fælles ansvar for de ydre grænser, mens medlemsstaterne fortsat har det primære ansvar for forvaltningen af deres ydre grænser;

L. der henviser til, at den yderst komplekse og konstante udvikling af trusler mod EU's sikkerhed kræver en omfattende og koordineret tilgang, der forbinder den eksterne og den interne dimension, og investeringer i kapacitetsopbygning og øget samarbejde for at forbedre EU's og medlemsstaternes evne til at forebygge og imødegå disse trusler på en effektiv måde;

M. der henviser til, at det fremtidige program for borgere, lighed, rettigheder og værdier delvist blev vedtaget af Rådet og medtaget i Parlamentets førstebehandlingsholdning; der henviser til, at dette program er af strategisk betydning for at styrke unionsborgerskabet, og at finansieringen derfor skal stå i et rimeligt forhold hertil; der henviser til, at det omfatter et nyt indsatsområde vedrørende Unionens værdier, som kan bruges til at yde finansiel støtte til civilsamfundsorganisationer, der er aktive på lokalt, regionalt og tværnationalt plan for at fremme rettigheder, og derved også styrke beskyttelsen og fremme af Unionens værdier og respekten for retsstaten samt bidrage til demokratisk dialog, gennemsigtighed og god regeringsførelse, herunder i situationer med indskrænkning af råderummet for civilsamfundet;

Budgettet for 2021: at gøre den grønne pagt til en succes ...

1. insisterer på, at EU-budgettet er af afgørende betydning for at kunne reagere på de udfordringer, som Unionen står over for, og for at afspejle graden af medlemsstaternes og institutionernes ambitionsniveau;

2. beklager den manglende opmærksomhed omkring den opfordring, som IPCC-videnskabsfolk fremsatte i deres seneste rapport, vedrørende nødvendigheden af at gøre en radikal indsats for at komme på niveau med den økologiske omstilling, idet de advarer om, at CO2-koncentrationen steg tre gange hurtigere i perioden 2018-2019 end i 1960'erne; understreger, at der kun er få år tilbage til at forhindre, at klimaændringerne kommer uigenkaldeligt ud af kontrol;

3. bemærker, at en reduktion af drivhusgasemissionerne med 55 % i 2030 udgør en enorm udfordring, navnlig med hensyn til isolering af bygninger, udvikling af offentlig transport og opnåelse af såvel en landbrugsmæssig omstilling som en social retfærdig omstilling; insisterer på, at det for at gennemføre dette forehavende, som er uden sidestykke, på kun ti år er nødvendigt, at der træffes hasteforanstaltninger, som bakkes op af et stærkt EU-budget fra og med 2021;

... og beskytte EU-borgerne mod den næste finanskrise

4. er bekymret over risikoen for en ny finanskrise, således som internationale finansielle institutioner har fremhævet i lyset af den stigende globale offentlige og private gæld (322 % af verdens BNP); er bekymret over de potentielle sociale og politiske konsekvenser af en sådan krise – Den Internationale Valutafond (IMF) forventer, at en sådan vil blive ti gange værre end tiden efter krisen i 2008 – hvis EU ikke udstyres med nye redskaber til at beskytte den sociale samhørighed;

Et budget, der står mål med udfordringerne

5. glæder sig over Kommissionens forslag om den europæiske grønne pagt og over investeringsplanen for et bæredygtigt Europa, navnlig Fonden for Retfærdig Omstilling; understreger, at disse er tæt forbundet med forhandlingerne om den næste FFR og derfor kræver en stærk og troværdig FFR; understreger, at finansieringen af ethvert nyt initiativ bør beregnes som et tillæg til Kommissionens oprindelige forslag og således munde ud i højere FFR-lofter;

6. bemærker imidlertid, at Kommissionen for at nå målet om at reducere drivhusgasemissionerne med 40 % senest i 2030 har skønnet, at det vil være nødvendigt at dække et finansieringsunderskud på mindst 500 mia. EUR hvert år, herunder sociale tilpasningsforanstaltninger; mener, at dette finansieringsunderskud er stærkt undervurderet selv for målet på 40 %, for ikke at nævne målet på 55 %, som endnu ikke er blevet behandlet på hverken EU-plan eller nationalt plan; understreger det presserende behov for i såvel politisk som finansiel henseende at tage endnu et kvantespring for at nå disse mål; mener, at indførelsen af egentlige nye egne indtægter er af afgørende betydning i forhold til at dække dette underskud; mener, at en retfærdig omstilling kræver en rimelig finansiering;

7. er derfor af den opfattelse, at hele 2021-budgettet skal overholde målet om en reduktion af drivhusgasemissionerne på 55 %, således som Parlamentet opfordrede til i sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt, og gå hånd i hånd med de sociale tilsagn, som Kommissionens formand har givet, med henblik på at sende de rigtige signaler til EU's borgere og virksomheder;

8. gentager, at Parlamentets mandat til FFR'en blev fastsat i dets interimsbetænkning af 14. november 2018 om lofter, programtildelinger, egne indtægter og fleksibilitetsbestemmelser, midtvejsrevisionen og horisontale principper som mainstreaming af FN's mål for bæredygtig udvikling, klima og ligestilling mellem kønnene;

9. gentager sin holdning om, at forpligtelsesbevillingerne for perioden 2021-2027 bør fastsættes til 1 324,1 mia. EUR i 2018-priser, hvilket svarer til 1,3 % af EU-27's bruttonationalindkomst (BNI); er med henblik på at afspejle denne holdning fast besluttet på at bakke op om et budget for 2021 på 192,1 mia. EUR i løbende priser i forpligtelsesbevillinger (1,29 % af BNI);

10. bemærker, at denne holdning i 2021 vil indebære 18 179 mio. EUR til Horisont Europa, 4 613 mio. EUR til Erasmus +, 2 132 mio. EUR til InvestEU-fonden, 883 mio. EUR til programmet for det indre marked, 15 645 mio. EUR til Den Europæiske Socialfond +, 4 256 mio. EUR til Connecting Europe-faciliteten, 11 716 mio. EUR til instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, 937 mio. EUR til LIFE, 923 mio. EUR til Asyl- og Migrationsfonden, 676 mio. EUR til instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa under Fonden for Grænseforvaltning (IGFV), 228 mio. EUR til Fonden for Intern Sikkerhed og 247 mio. EUR til programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier;

11. tilsigter at fastsætte bindende mål for biodiversitet og for klimamainstreaming og stræber efter at fastsætte sidstnævnte til mindst 30 % for 2021; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fastsætte tydelige udvælgelseskriterier for en stringent og omfattende metodologi til fastlæggelse og sporing af relevante klima- og biodiversitetsudgifter;

Et tilstrækkeligt og realistisk betalingsniveau

12. er fast besluttet på at undgå en ny betalingskrise; gentager, at det samlede betalingsloft nødvendigvis skal tage højde for det hidtil usete omfang af uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2020, der skal betales under den næste FFR; bemærker endvidere, at fokusset for så vidt angår betalingsbevillingerne i 2021 først og fremmest vil være rettet mod at afslutte programmerne fra perioden 2014-2020; insisterer imidlertid på, at dette ikke bør hindre igangsættelsen af nye programmer;

13. insisterer derfor på, at betalingerne fra 2021 fastsættes på et passende niveau for at komme eventuelle vanskeligheder for støttemodtagere i forkøbet, og gentager, at det er fast besluttet på at forsvare et betalingsniveau på 184,7 mia. EUR i løbende priser for 2021;

FFR-nødplan

14. gentager sit krav om, at der udarbejdes en nødplan for at beskytte støttemodtagere og sikre kontinuitet i finansieringen, i tilfælde af at det bliver nødvendigt at udvide den nuværende FFR til efter 2020; kræver, at Kommissionen straks forelægger en sådan plan, herunder, hvor det er relevant, for en forlængelse af retsgrundlagene;

15. bemærker, at udvidelsen af de nuværende FFR-lofter vil resultere i forpligtelsesbevillinger på 172,2 mia. EUR i 2021, hvilket ifølge Kommissionens 2018-skøn svarer til 1,15 % af EU's BNI; bemærker endvidere, at der i begyndelsen af 2021 vil blive stillet yderligere 3,5 mia. EUR til rådighed under fleksibilitetsinstrumenter;

Beskytte EU's ydre grænser, sikre international beskyttelse og forvalte migrationsstrømme, sikre intern sikkerhed

16. opfordrer til en sammenhængende og konsekvent tilgang fra Det Europæiske Råds og EU-formandskabets side til finansieringen af alle sektorprogrammer på området for retlige og indre anliggender (RIA) under den næste FFR samt til alle agenturer og organer med ansvar for retlige og indre anliggender, herunder EDPS, således at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at sikre en rettidig gennemførelse af alle de forpligtelser, der er indgået i EU-lovgivningen på dette politikområde;

17. understreger behovet for at yde tilstrækkelig finansiering til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for at sætte det i stand til hurtigt at nå sit stående korps på 10 000 grænsevagter og personale og til at anskaffe det nødvendige udstyr, så det kan yde effektiv og meningsfuld støtte til medlemsstaterne; understreger, at der også bør ydes tilstrækkelig finansiering til instrumentet for grænseforvaltning og visa, der hjælper medlemsstaterne med at sikre en effektiv forvaltning af EU's ydre grænser;

18. opfordrer til, at der tildeles flere finansielle midler til medlemsstaterne specifikt med henblik på at sikre passende modtagelse og registrering af asylansøgere, behandling af asylansøgninger og værdig tilbagesendelse af personer uden ret til ophold med en klar præference for frivillig tilbagevenden;

19. understreger, at øjeblikkelige solidaritetsforanstaltninger, navnlig et omfordelingsprogram, bør indføres, indtil der er gennemført en meningsfuld reform af EU's asylregler; anmoder endvidere om, at der fortsat afsættes midler i EU's budget til støtte til flygtninge i Tyrkiet;

20. fremhæver betydningen af at yde tilstrækkelig finansiering til medlemsstaterne for at støtte dem i deres bestræbelser på at fremme grænseoverskridende samarbejde og kapacitetsopbygning i bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet, terrorisme, herunder hybride trusler, samt radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme; gentager Europols og Eurojusts vigtige rolle med hensyn til at støtte medlemsstaterne i denne henseende; understreger endvidere eu-LISA's yderligere arbejdsbyrde i forbindelse med udviklingen af de nye EU-databaser og gennemførelsen af interoperabilitet; opfordrer til, at der stilles tilstrækkelige midler og personale til rådighed for disse agenturer for at sætte dem i stand til at opfylde deres mandater;

21. glæder sig over, at Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er oprettet, og at chefanklageren har tiltrådt tjenesten; minder om, at EPPO på grund af den meget følsomme karakter af sit arbejde har særlige krav, herunder et fuldt uafhængigt og højt sikret datacenter samt sikkerhedsbeskyttelsestjenester til både chefanklageren og de fysiske bygninger; insisterer på, at disse krav modsvares af tilstrækkelige midler;

22. insisterer på, at der i 2021 vil være behov for en forhøjelse af budgettet for alle andre decentraliserede RIA-agenturer og EDPS, for at de fuldt ud kan opfylde deres mandater og dermed styrke anvendelsen af EU-retten og det operationelle samarbejde på EU-plan;

Fremme af retsstatsprincippet

23. opfordrer til, at der tildeles tilstrækkelige midler som en prioritet til at støtte aktiviteter, der udføres af civilsamfundsorganisationer og andre aktører, der er aktive inden for fremme af rettigheder og styrkelse og fremme af Unionens værdier og retsstatsprincippet, herunder via det fremtidige program for borgere, lighed, rettigheder og værdier, i en tid hvor der i flere medlemsstater er indskrænket råderum for civilsamfundet;

 


 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Vedr.: <Titre>Udtalelse om Retningslinjer for budgettet for 2021 - Sektion III</Titre> <DocRef>(2019/2213(BUD))</DocRef>

Kære formand

I forbindelse med ovennævnte procedure er Udvalget om Konstitutionelle Anliggender blevet anmodet om at afgive en udtalelse til Deres udvalg. Da vores udvalg på grund af covid-19-udbruddet ikke har været i stand til at vedtage en almindelig udtalelse, fremsender jeg herved de prioriteter, som udvalgets medlemmer har givet udtryk for i forbindelse med udkastet til udtalelse og de indgivne ændringsforslag. Koordinatorerne er ved anvendelse af skriftlig procedure nået til enighed om nærværende tekst.

 

For det første ønsker udvalgets medlemmer at minde om betydningen af en reform af procedurerne for vedtagelse af den flerårige finansielle ramme og ordningen for Unionens egne indtægter med henblik på at overvinde de tilbagevendende dødvande i forhandlingerne om Unionens budget. Unionens budget bør være tilstrækkeligt til at finansiere udøvelsen af de kompetencer, Unionen har fået tildelt ifølge traktaterne, og som er vokset over tid. Dette kræver endvidere hurtig indførelse af nye egentlige egne indtægter som fastsat i artikel 311 i TEUF, således at vi kan få et solidt EU-budget, der fokuserer på fælles europæiske interesser, og som er i stand til at tackle vor tids udfordringer og levere resultater, der betyder noget for Europas borgere.

 

Effektiv kommunikation med og høring af borgerne i hele Europa bør prioriteres som noget af det vigtigste på budgettet med henblik på at sikre en bred, aktiv og effektiv inddragelse af borgerne.

Navnlig bør budgettet for 2021 have de ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre konferencen om Europas fremtid. Disse ressourcer bør svare til konferencens mål som fastlagt i Europa-Parlamentets holdning til konferencen om Europas fremtid[27], herunder tilrettelæggelsen af tematiske borger- og ungdomsfora under hele processen.

 

Udvalgets medlemmer understreger behovet for tilstrækkelig finansiering af Unionens programmer, aktiviteter og initiativer, der er af afgørende betydning for at intensivere deltagelsesdemokratiets processer i EU, opbygge borgernes tillid og styrke deres forståelse af EU's politikker, og som tager sigte på at udvikle og fremme europæisk medborgerskab, navnlig programmet Europa for Borgerne, programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab, det europæiske borgerinitiativ samt Erasmus Plus, det europæiske solidaritetskorps og udarbejdelse af læseplaner for undervisning i EU-medborgerkundskab. Der er endvidere behov for et passende finansieringsniveau til at sikre de aktiviteter, som EU's institutioner og organer, såsom Kommissionens repræsentationer og East StratCom-taskforcen, udøver med henblik på at bekæmpe desinformation og udenlandsk indblanding. Endvidere bør det fælles åbenhedsregistersekretariat have tilstrækkelige og passende administrative og finansielle midler til at udføre sine opgaver.

 

Til slut ønsker medlemmerne at minde om, at medlemmer og tidligere medlemmer af Den Europæiske Union ifølge traktaterne er forpligtet til at overholde deres budgetmæssige forpligtelser fuldt ud for at bevare den gensidige tillid mellem dem.

 

Jeg er sikker på, at Budgetudvalget vil tage disse forslag i betragtning ved udarbejdelsen af retningslinjerne for 2021-budgettet.

 

Med venlig hilsen

Antonio Tajani

 

 


 

 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: <Titre>Udtalelse om retningslinjer for budgettet for 2021 – Sektion III</Titre> <DocRef>(2019/2213(BUD))</DocRef>

Kære Johan Van Overtveldt

I forbindelse med ovennævnte procedure har Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling fået til opgave at afgive en udtalelse til Deres udvalg. Udvalgets koordinatorer vedtog ved skriftlig procedure den 31. marts 2020 at sende udtalelsen i form af en skrivelse.

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling besluttede i henhold til denne procedure at opfordre Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Med venlig hilsen

Evelyn Regner

 

 

FORSLAG

A. der henviser til, at det af artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fremgår, at "[Unionen] i alle sine aktiviteter tilstræber [...] at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder", hvorved der opstilles et princip om integration af kønsaspektet, der fastsætter, at ligestilling mellem mænd og kvinder skal integreres i alle EU's politikker og behandles på alle niveauer af budgetproceduren gennem integration af kønsaspektet og kønsbudgettering;

B. der henviser til, at forskelsbehandling skal udryddes og håndteres effektivt af medlemsstaterne og EU, og at en stigende procentdel af EU-budgettet, herunder EU's strukturfonde og investeringer i offentlige omsorgsydelser af høj kvalitet, skal udformes med henblik på at skabe nye muligheder på EU's arbejdsmarked, fremme sociale rettigheder og forbedre arbejds- og levevilkårene for at fremme en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv for begge køn med særligt fokus på at forbedre ligestillingen, herunder for kvinder og piger og LGBTI+-personer;

C. der henviser til, at kvinder fortsat er underrepræsenteret i ledende stillinger og beslutningstagning, samtidig med at de er overrepræsenteret i lavtlønssektorer såsom omsorgs- og servicearbejde, og til, at de bruger mere tid end mænd på ubetalt husarbejde og omsorgsopgaver; der henviser til, at der er behov for at træffe særlige foranstaltninger for at støtte kvinder, navnlig kvinder, der efter en lang pause vender tilbage til arbejdsmarkedet for at øge deres potentiale på arbejdsmarkedet;

D. der henviser til, at kvinder fortsat er underrepræsenteret i den digitale økonomi og inden for AI-, IKT- og STEM-sektorerne for så vidt angår uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse, herunder ledende stillinger; der henviser til, at ressourcer, der støtter kvinders indflydelse og status gennem digital inklusion, kan føre til fremme af ligestilling i den digitale tidsalder; der henviser til, at strategien "Et Europa klar til den digitale tidsalder" bør integrere kønsaspektet;

E. der henviser til, at Kommissionen bør sikre tilstrækkelige finansieringsniveauer – som minimum svarende til de nuværende niveauer – til programmer, der har til formål at støtte kvinders rettigheder, såsom det nuværende program for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og det fremtidige program for rettigheder og værdier med et særlig fokus på instrumenter til ikkediskrimination, ligestilling mellem kønnene, integration af kønsaspektet og forebyggelse af kønsbaseret vold; understreger Europa-Parlamentets holdning om, at der bør øremærkes særlige midler til at iværksætte foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af alle former for kønsbaseret vold og til fremme af en fuld gennemførelse af Istanbulkonventionen i programmet for rettigheder og værdier;

Ligestilling som centrum for EU's politikker

1. understreger, at det er nødvendigt, at kønsbudgettering gøres til en integreret del af budgetproceduren i alle dens faser og på alle budgetposter, således at budgetudgifter bliver et effektivt redskab til at fremme ligestilling mellem kønnene; opfordrer til, at kønsaspektet gennemføres konsekvent i alle EU-programmer, finansielle instrumenter og i Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI);

2. bekræfter på ny sin anmodning om flere investeringer med henblik på at opretholde kvinders og pigers rettigheder; opfordrer til at bevilge budgetmidler til støtte for kvinders økonomiske uafhængighed ved hjælp af EU-programmer og fonde som COSME, Horisont 2020 og EFSI;

3. opfordrer til at øge synergierne mellem de instrumenter, der er til rådighed, med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv; gentager, at der er behov for en større indsats for at støtte kvinder, der befinder sig i en mere sårbar situation, herunder kvinder med handicap, farvede kvinder, enlige mødre og indvandrerkvinder, kvinder, der lever i fjerntliggende landdistrikter, og kvinder, der tilhører etniske mindretal og LBTI+-kvinder;

4. opfordrer til, at der føres tilsyn med udgifter til fremme af ligestilling mellem kønnene, og at der i den forbindelse bør være selvstændige budgetposter for målrettede tiltag, og at der til dette formål udarbejdes passende indikatorer, konsekvensanalyser og en særlig metode, navnlig for så vidt angår bekæmpelsen af kønsbaseret forskelsbehandling, psykisk, seksuel og fysisk vold, seksuel chikane og kvinders adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; opfordrer til, at de relevante ansvarligheds- og gennemsigtighedsmekanismer samt regelmæssig og kønssensitiv rapportering af resultaterne udvikles og anvendes for at forbedre processen med integration af kønsaspektet og effektiviteten af de programmer, der gennemføres;

5. opfordrer EU til at øge budgetbevillingerne til civilsamfundsorganisationer, som fremmer kvinders rettigheder i Europa og i det globale syd;

6. understreger den bekymrende og stigende modreaktion mod ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder og betydningen af EU's instrumenter, herunder NDICI for at tackle denne situation; beklager, at Kommissionen ikke medtog et specifikt program om ligestilling mellem kønnene i sit forslag, og opfordrer til, at der afsættes ambitiøse og særlige budgetmidler til støtte for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og for beskyttelse og fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; understreger derfor behovet for at styrke de budgetbevillinger, der støtter universel respekt for og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

7. minder om den vigtige rolle, som Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) spiller for forståelsen og årsagerne til ulighed mellem mænd og kvinder i EU, og om vigtigheden af at have et konsolideret budget for at kunne indsamle kønsopdelte data og indhente ekspertise på ligestillingsområdet; opfordrer til, at EIGE's budget, stillingsfortegnelse og uafhængighed øges eller som minimum fastholdes på det nuværende niveau.

 

 


 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

28.5.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

4

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Rasmus Andresen, Clotilde Armand, Robert Biedroń, Anna Bonfrisco, Olivier Chastel, Lefteris Christoforou, David Cormand, Paolo De Castro, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Alexandra Geese, Valentino Grant, Elisabetta Gualmini, Francisco Guerreiro, Valerie Hayer, Eero Heinäluoma, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Moritz Körner, Joachim Kuhs, Ioannis Lagos, Hélène Laporte, Pierre Larrouturou, Janusz Lewandowski, Margarida Marques, Siegfried Mureşan, Victor Negrescu, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Dimitrios Papadimoulis, Karlo Ressler, Bogdan Rzońca, Nils Torvalds, Nils Ušakovs, Rainer Wieland, Angelika Winzig

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Fabienne Keller, Petros Kokkalis

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

33

+

GUE/NGL

Petros Kokkalis, Dimitrios Papadimoulis

PPE

Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Janusz Lewandowski, Siegfried Mureşan, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Karlo Ressler, Rainer Wieland Angelika Winzig

RENEW

Clotilde Armand, Olivier Chastel, Valerie Hayer, Fabienne Keller, Moritz Körner, Nils Torvalds

S&D

Robert Biedroń, Paolo De Castro, Eider Gardiazabal Rubial, Elisabetta Gualmini, Eero Heinäluoma, Pierre Larrouturou, Margarida Marques, Victor Negrescu, Nils Ušakovs

VERTS/ALE

Rasmus Andresen, David Cormand, Alexandra Geese, Francisco Guerreiro

NI

Ioannis Lagos

 

4

-

ID

Anna Bonfrisco, Valentino Grant, Joachim Kuhs, Hélène Laporte

 

1

0

ECR

Bogdan Rzońca

 

 

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 



 

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

28.5.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

4

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Rasmus Andresen, Clotilde Armand, Robert Biedroń, Anna Bonfrisco, Olivier Chastel, Lefteris Christoforou, David Cormand, Paolo De Castro, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Alexandra Geese, Valentino Grant, Elisabetta Gualmini, Francisco Guerreiro, Valerie Hayer, Eero Heinäluoma, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Moritz Körner, Joachim Kuhs, Ioannis Lagos, Hélène Laporte, Pierre Larrouturou, Janusz Lewandowski, Margarida Marques, Siegfried Mureşan, Victor Negrescu, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Dimitrios Papadimoulis, Karlo Ressler, Bogdan Rzońca, Nils Torvalds, Nils Ušakovs, Rainer Wieland, Angelika Winzig

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Fabienne Keller, Petros Kokkalis

 


 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

33

+

GUE/NGL

Petros Kokkalis, Dimitrios Papadimoulis

PPE

Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Janusz Lewandowski, Siegfried Mureşan, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Karlo Ressler, Rainer Wieland Angelika Winzig

RENEW

Clotilde Armand, Olivier Chastel, Valerie Hayer, Fabienne Keller, Moritz Körner, Nils Torvalds

S&D

Robert Biedroń, Paolo De Castro, Eider Gardiazabal Rubial, Elisabetta Gualmini, Eero Heinäluoma, Pierre Larrouturou, Margarida Marques, Victor Negrescu, Nils Ušakovs

VERTS/ALE

Rasmus Andresen, David Cormand, Alexandra Geese, Francisco Guerreiro

NI

Ioannis Lagos

 

4

-

ID

Anna Bonfrisco, Valentino Grant, Joachim Kuhs, Hélène Laporte

 

1

0

ECR

Bogdan Rzońca

 

 

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

[2] EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

[3] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

[4] EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

[5] EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.

[6] EUT L xx, ….

[7] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0449.

[8] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0032.

[9] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.

[10] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0065.

[11] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0124.

[12] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0015.

[13] EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24.

[14] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.

[[1]] Med særligt fokus på artikel 100 i beslutningen om den europæiske grønne pagt (Vedtagne tekster P9_TA(2020)0005): https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0005_DA.pdf

"100. bifalder "gør ingen skade"-princippet og glæder sig over Kommissionens tilsagn om at sikre, at alle EU-foranstaltninger bør hjælpe EU med at opnå en bæredygtig fremtid og en retfærdig omstilling, herunder anvendelse af værktøjer for grøn budgettering, og at opdatere retningslinjerne for bedre regulering i overensstemmelse hermed; fastholder, at der skal anlægges en sammenhængende tilgang til gennemførelsen af Parisaftalen, biodiversitetskonventionen og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling i både de interne og de eksterne politikker; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med henblik på fuldstændig og korrekt gennemførelse af nuværende og kommende miljø- og klimalovgivning i medlemsstaterne og sikre, at manglende overholdelse får konsekvenser."

Samt artikel 54 i beslutningen om COP25 (Vedtagne tekster P9_TA(2019)0079): https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2019-0079_DA.pdf

"54. understreger, at EU's budget bør være i overensstemmelse med dets internationale forpligtelser om bæredygtig udvikling og med dets mellem- og langsigtede klima- og energimål, og at det ikke bør være kontraproduktivt i forhold til at opnå disse mål eller hindre deres gennemførelse; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre klima- og biodiversitetssikring af EU's investeringer og, hvor det er relevant, at foreslå harmoniserede og bindende regler; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den næste flerårige finansielle ramme (FFR) er i fuld overensstemmelse med Parisaftalen, og at ingen udgifter bør være i modstrid med den."

[15] Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2018 om FFR 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale (COM(2018)0322 – C8-0000/2018 – 2018/0166R(APP)).

[19] EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

[20] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

[21] EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

[22] EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.

[23] EUT L xx, ….

[24]Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0449.

[25] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0032.

[26] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.

[27] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0010. 

Seneste opdatering: 12. juni 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik