Procedure : 2020/0802(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0126/2020

Indgivne tekster :

A9-0126/2020

Forhandlinger :

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0178

<Date>{29/06/2020}29.6.2020</Date>
<NoDocSe>A9‑0126/2020</NoDocSe>
PDF 215kWORD 77k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>om den foreslåede udnævnelse af Helga Berger til medlem af Revisionsretten</Titre>

<DocRef>(C9‑0129/2020 – 2020/0802(NLE))</DocRef>


<Commission>{CONT}Budgetkontroludvalget</Commission>

Ordfører: <Depute>Mikuláš Peksa</Depute>

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 BILAG 1: CURRICULUM VITAE FOR HELGA BERGER
 BILAG 2: HELGA BERGERS BESVARELSE AF SPØRGESKEMAET
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om den foreslåede udnævnelse af Helga Berger til medlem af Revisionsretten

(C9‑0129/2020 – 2020/0802(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9‑0129/2020),

 der henviser til forretningsordenens artikel 129,

 der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9‑0126/2020),

A. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B. der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 25 juni 2020 foretog en høring af den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1. afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Helga Berger til medlem af Revisionsretten;

2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

 


 

BILAG 1: CURRICULUM VITAE FOR HELGA BERGER

 

Kernekompetencer

 

- mangeårig erfaring på revisionsområdet

- omfattende ledelseserfaring inden for offentlig forvaltning og offentlige finanser

- erhvervserfaring som dommer

- erhvervserfaring inden for politik og kommunikation

- medlem af tilsynsråd og udvalg

- beslutsom, assertiv, mobil, vedholdende

- uafhængighed, gennemsigtighed, produktivitet, effektivitet og "valuta for pengene" er mine fokusområder

 

 

Faglig erfaring

 

Forbundsfinansministeriet, Østrig:

 

- Generaldirektør for budget og offentlige finanser    Januar 2016 – d.d.

Direktoratet har det overordnede ansvar for det østrigske forbundsbudget, og dets mål er at opnå en vedvarende konsolidering af de offentlige finanser

 

Østrigs overordnede revisionsorgan:

 

- Generaldirektør for ledelse og administration   Oktober 2010 – december 2015

 

- Generaldirektør for revisionsafdeling 5 (forbundsstaten, delstater,

kommuner)  Juli 2010 – september 2010

 

- Vicegeneraldirektør for revisionsafdeling 5 (forbundsstaten, delstater,

kommuner)   Marts 2008 – juni 2010

 

- Leder af enheden for kommunikation og relationer med parlamenter

Pressetalsperson for Østrigs overordnede revisionsorgan   Oktober 2006 – juni 2010


 

 

Forbundsjustitsministeriet, Østrig:

 

Udnævnelse til dommer ved regionaldomstolen i Wien   Juli 2006

Dommerfuldmægtig   April 2003 – juni 2006

 

Forbundsministeriet for offentlige tjenester og sport, Østrig:

Chef for den østrigske vicekanslers kabinet

Særlig opgave: administrativ reform, tjenestemænd   September 2000 – marts 2003

 

 

Delstatsregeringen i Kärnten, Østrig:

 

Vicechef for guvernørens kabinet   April 1999 – juli 2000

 

 

Europa-Parlamentet:

 

Assistent for et medlem af Europa-Parlamentet   November 1996 – april 1999

 

 

 

Uddannelse/certificeringer

 

 

Universitetet i Graz

Juridisk kandidat   1991-1996

 

 

 

Universitetet i Graz

Program for eksport og internationale forretningsaktiviteter   1995-1996

 

 

Alpbach-programmet

Sommerkursus i europæisk integration    Sommeren 1997

 

 

San Diego State University 

Program om mikroøkonomi   Juli 1998


 

Ikke udøvende poster

 

NUVÆRENDE

 

Formand for tilsynsrådet

Österreichische Bundesfinanzierungsagentur (østrigsk finansieringsagentur)

 

Tilsynsråd

aws - Austrian Wirtschaftsservice GmbH (østrigsk erhvervsfremmende bank)

 

 

Tilsynsråd

Justizbetreuungsagentur (agentur for juridisk støtte)

 

Statskommissær

Oberösterreichische Landesbank

 

Vicestatskommissær

Pensionsversicherungsanstalt (pensionsforsikringsselskab)

 

 

TIDLIGERE

 

Formand for etikudvalget

Østrigs overordnede revisionsorgan

 

Formand

Det nationale antidopingagenturs voldgiftsudvalg

 

Tilsynsråd

BIG Bundesimmobiliengesellschaft (føderalt ejendomsselskab)

 


 

BILAG 2: HELGA BERGERS BESVARELSE AF SPØRGESKEMAET

Erhvervserfaring

1. Angiv venligst Deres faglige erfaringer inden for offentlige finanser såsom budgetplanlægning, budgetgennemførelse, budgetforvaltning, budgetkontrol og budgetrevision.

 Jeg kan henvise til en bred vifte af faglige erfaringer inden for planlægning, forvaltning og revision af offentlige finanser.

(1) Budgetplanlægning Som generaldirektør for budget og offentlige finanser i det østrigske forbundsfinansministerium har jeg bl.a. ansvaret for at planlægge og gennemføre det østrigske forbundsbudget på ca. 80 mia. EUR. Mit ansvarsområde omfatter desuden udformningen af forbundsstatens finansielle forbindelser til delstaterne og kommunerne, varetagelse af Østrigs finansielle interesser på EU-plan samt forvaltningen af betalingsstrømmene mellem EU-budgettet og det østrigske forbundsbudget.

(2) Budgetforvaltning I min tidligere stilling som generaldirektør i Østrigs overordnede revisionsorgan havde jeg ansvaret for forvaltningen af Østrigs overordnede revisionsorgans budget og for gennemførelsen af INTOSAI's budget. I min nuværende funktion har jeg det samlede ansvar for budgettet og har ansvaret for at gennemføre fire budgetkapitler, nemlig pensioner for forbundsstatens tjenestemænd, finansiel udligning, likviditetsstyring, finansiering og cross-currency swaps.

(3) Budgetrevision I mine 10 år i Østrigs overordnede revisionsorgan har jeg arbejdet inden for forskellige områder og har i denne forbindelse fået indgående kendskab til kontrol af offentlige finanser.

Igennem disse over 20 års faglig erfaring inden for planlægning, gennemførelse og tilsyn med offentlige finanser har jeg altid stræbt efter at udføre mit arbejde med optimal kvalitet, objektivitet og saglighed. Den enstemmige nominering som Østrigs medlem af Den Europæiske Revisionsret fra alle de partier, der er repræsenteret i det østrigske nationalråd, opfatter jeg som en anerkendelse af min tilgang til opgaven og mine kvalifikationer på dette område.

I det følgende vil jeg uddybe ovenstående punkter.

(1) Siden 2016 har jeg som generaldirektør for budget og offentlige finanser i forbundsfinansministeriet haft væsentlig indflydelse på planlægningen og udformningen af den østrigske finanspolitik. Såvel den mellemlange som den årlige budgetplanlægning for det østrigske forbundsbudget sker under mit ansvar. Den finanspolitiske målsætning om stabile, ordnede finanser kræver en omhyggelig budgetplanlægning, som samtidig sikrer, at regeringen kan opfylde de politiske prioriteter. Budgetplanlægningen er baseret på detaljerede analyser og scenarieberegninger på grundlag af uafhængige økonomiske prognoser og detaljerede beregninger af de enkelte supplerende krav fra de øvrige ministerier, ligesom den kræver udarbejdelse af detaljerede alternative forslag med henblik på at nå budgettets mål. På grundlag af de europæiske krav under stabilitets- og vækstpagten og i overensstemmelse med den nationale gældsbremse er det i de seneste år lykkedes os at indlede en finanspolitisk kursændring og opnå en klar konsolidering uden ny gældsætning. Dette har Østrig nu fordel af på det internationale finansmarked, og i den nuværende situation med covid-19-pandemien giver det Østrig mulighed for at sammensætte omfattende hjælpepakker.

Gennemførelsen af budgettet kræver oftest en restriktiv tilgang fra forbundsfinansministeriets side. Ved varetagelsen af disse opgaver er det afgørende, at Generaldirektoratet for Budget, som jeg har ansvaret for, går yderst ansvarsbevidst frem, idet der i tilfælde af eventuelle budgetkrav i forbindelse med nye projekter skal foretages en sagligt velunderbygget afvejning af disse projekters merværdi i forhold til følgevirkningerne for budgettet. Kun med velunderbyggede argumenter er det muligt fortsat at holde budgettet på sporet og sikre, at de offentlige midler anvendes så produktivt og effektivt som muligt. Dette er lykkedes os i de seneste år, hvilket dokumenteres af Østrigs budgettal.

Et andet opgaveområde, som hører under mit ansvarsområde, er de årlige forhandlinger om EU-budgettet og de finansielle aspekter af de aktuelle forhandlinger om den flerårige finansielle ramme. Dette ansvarsområde omfatter også sagsområder som EU's egne indtægter, reformen af EU's budget og den årlige dechargeprocedure på grundlag af Den Europæiske Revisionsrets beretninger.

Desuden har gennemførelsen af reformen af budgetlovgivningen præget mit arbejde i Generaldirektoratet for Budget. Med denne reform har Østrig lagt en vigtig grundsten for en moderne budgetstyring. Den finanspolitiske gennemsigtighed er blevet væsentligt større, indførelsen af omkostningsbaseret budgettering (accrual budgeting) har betydet en væsentlig forbedring af regnskabsaflæggelsens kvalitet, planlægningssikkerheden er blevet væsentligt forbedret gennem mellemlang planlægning, og budgetinstrumenternes fleksibilitet er også blevet forbedret. Ved reformen af budgetlovgivningen blev der desuden i forbindelse med lovgivningsprojekter og andre projekter indført obligatoriske, resultatorienterede konsekvensvurderinger, som systematisk vurderer projekternes konsekvenser i konkrete virkningsdimensioner (f.eks. ligestilling, finansielle, økonomiske, økologiske og sociale virkninger) og anses for et internationalt forbillede for resultatorienteret styring. Reformen er i mellemtiden blevet evalueret grundigt, og i øjeblikket arbejdes der under min ledelse på at behandle resultaterne.

(2) I Østrigs overordnede revisionsorgan havde jeg som generaldirektør for ledelse og administration ansvaret for planlægning, udarbejdelse og gennemførelse af budgettet fra den anden side af hegnet, nemlig som et organ, der forvalter et budget. Forvaltningen af et revisionsorgans budget kræver på den ene side, da institutionen fungerer som et forbillede, en særlig ansvarsbevidst og sparsommelig omgang med offentlige midler, men på den anden side også en bevidsthed om, at institutionen skal have de nødvendige budgetmidler til at kunne varetage sine kontrolopgaver på en fremtidsrettet måde. Mit ansvarsområde omfattede foruden budgettet de typiske administrative områder (personale, infrastruktur, IT, planlægning og udvikling, kommunikation, relationer og INTOSAI-generalsekretariatet).

I perioder med færre midler skulle vi især også løfte udfordringen med nedskæring af budgetmidlerne, samtidig med at det var nødvendigt at opretholde aktiviteterne. Dette lykkedes kun, fordi vi optimerede vores processer og dermed opnåede besparelser. Samtidig henviste vi under forhandlingerne med succes til nødvendigheden af at have tilstrækkelige budgetmæssige og personalemæssige ressourcer. Dette havde jeg som generaldirektør en afgørende andel i.

Østrigs overordnede revisionsorgan er generalsekretariat for INTOSAI. Som generalsekretærens befuldmægtigede i finansielle anliggender havde jeg ansvaret for at gennemføre INTOSAI's budget, som primært består af medlemsbidrag, og jeg varetog denne organisations budgetmæssige interesser.

Generaldirektoratet for Budget forvalter fire af forbundsbudgettets 35 budgetkapitler (pensioner for forbundsstatens tjenestemænd, finansiel udligning, likviditetsstyring, finansiering og cross-currency swaps). Vi har ansvaret for planlægning, resultatorienteret styring samt gennemførelse og regnskab for disse kapitler. Varetagelsen af funktionen som budgetforvalter for disse delområder er hensigtsmæssig og giver mulighed for at skifte synsvinkel og dermed også få andre perspektiver i forbindelse med gennemførelsen.

Tilsvarende erfaringer med forvaltningen af offentlige finanser har jeg også opnået i mine funktioner i tilsyns- og forvaltningsråd. Især formandskabet i tilsynsrådet for det østrigske finansieringsagentur, som har ansvaret for vurdering af gældsinstrumenter, forvaltning af gæld samt likviditetsstyring, og for den erhvervsfremmende bank "aws" gav mig indblik fra andre perspektiver.

Mine omfattende erfaringer fra forskellige ansvarsområder udgør et vigtigt grundlag for at forstå andres udfordringer og bidrager på mange måder til konstruktive, fælles løsninger gennem samarbejde.

(3) I forbindelse med mine næsten 10 års virke i Østrigs overordnede revisionsorgan havde jeg lejlighed til at opbygge omfattende viden inden for revision af offentlige midler på nationalt såvel som internationalt plan. Disse omfattende revisionserfaringer anvender jeg i mit daglige arbejde i forbundsfinansministeriet til at optimere anvendelsen af offentlige midler.

I forbindelse med dette revisionsarbejde havde jeg også ansvaret som ordregiver for revisioner og styrede i denne funktion såvel revisionernes indholdsmæssige orientering som selve revisionsprocessen og anvendelsen af ressourcer. I denne forbindelse var jeg særligt opmærksom på, at revisionsteamet forberedte sig målrettet på revisionen, at revisionskonceptet var konkretiseret i henhold til revisionsplanlægningen, og at revisionsprojektet blev afviklet inden for den afsatte tid og de afsatte ressourcer. I varetagelsen af dette ansvar lagde jeg især stor vægt på at sikre den indholdsmæssige kvalitet af revisionsresultaterne og anbefalingerne. Revisionsberetningerne om de revisionsprojekter, der blev gennemført under mit ansvar, dokumenterer denne tilgang.

Desuden spillede jeg en afgørende rolle i kvalitetssikringsprocessen for de godt 100 beretninger, som revisionsorganet udsender hvert år. Denne opgave gav mig lejlighed til at beskæftige mig indgående med de forskellige områder af den offentlige forvaltning og kontrol og opbygge viden på dette felt, men også til at se forskellige revisionsmodeller og deres resultater. Den indebar imidlertid samtidig en forpligtelse til at kende de offentliggjorte revisionsresultater og anbefalingerne og om nødvendigt at kunne forklare og fortolke dem. På denne måde opnåede jeg inden for få år omfattende viden om kontrolaktiviteten i alle revisionsorganets fem afdelinger, og jeg havde dermed lejlighed til at intensivere og udvide min viden inden for den offentlige forvaltning som helhed. Desuden havde jeg ansvaret for den indholdsmæssige bearbejdning af beretninger til brug for den offentlige og parlamentariske diskussion.

Jeg var afgørende involveret i det overordnede revisionsorgans strategiproces og nypositionering, som blev indledt i 2005, og hvor der bl.a. blev udformet en beskrivelse af arbejdsopgaver, en strategi og en ny programplanlægningsmetode. Mit ansvarsområde som generaldirektør omfattede væsentlige reformprojekter i revisionsorganet, f.eks. instrumenter til effektmåling i revisionsorganet (forespørgselsprocedurer, opfølgning) og resultatorientering. På IT-området gennemførte vi talrige projekter til forbedring af revisionsafdelingernes opgaveløsning og sikrede en webbaseret afvikling af specialopgaver i henhold til den østrigske partilov og lovgivningen om gennemsigtighed i medierne. Jeg havde desuden ansvaret for revisionsorganets tre publikationer vedrørende emner i relation til forvaltningsreformer.

2. Hvad er de mest betydningsfulde resultater, De har opnået i Deres arbejdsliv?

 De offentlige midler kommer fra skatteydernes indbetalinger, og min ambition i den offentlige forvaltning er at behandle dem yderst ansvarligt. Med denne ambition som ledesnor har jeg til stadighed fremmet reformer med sigte på en bedre anvendelse af midlerne, været opmærksom på, at budgetmidlerne bliver anvendt effektivt og produktivt, og gennem en streng gennemførelse af budgettet bidraget til at konsolidere de offentlige finanser i Østrig.

 I tråd med denne tilgang vil jeg også regne mine bidrag til forvaltningsreformer til mine vigtigste hidtidige resultater:

koordination og vellykket afslutning af forvaltningsreformprojekter som chef for Østrigs vicekanslers og daværende minister for offentlige tjenester og sports kabinet (opgavereformkommissionen, forvaltningsreformloven af 2001, strukturreformer i ministerierne, indførelse af en landsdækkende ordning for personalekontrol og en ny ansættelsesprocedure) positionering af Østrigs overordnede revisionsorgans som en central motor for reformer i Østrig, idet jeg havde ansvaret for tre af revisionsorganets publikationer om emner i relation til forvaltningsreformen og skrev talrige bidrag bl.a. til opgavereform- og dereguleringskommissionen og var dermed afgørende vis med til at præge revisionsorganets offentlige image som motor for reformerç den interne østrigske finansudligning ("Finanzausgleich"), 2016, som gav startskuddet til et grundlæggende systemskifte i opgavefordelingen; finansudligningen blev mere gennemsigtig, mere strømlignet og enklere omfattende evaluering af reformen af budgetlovgivningen i samarbejde med OECD, IMF og østrigske universiteter med det mål at videreudvikle de gældende bestemmelser oprettelse af en afdeling for udgiftsrevision og fremme af dette emne i finansministeriet med klart fokus på effektivitet og produktivitet i anvendelsen af budgetmidlerne.

Den vellykkede tilgang til budgetmæssig konsolidering og de tilsvarende gode budgettal i de seneste år samt Østrigs stærke position på det internationale finansielle marked betragter jeg ligeledes som et af de vigtigste resultater. Det er lykkedes os at indlede en finanspolitisk kursændring og skabe en klar konsolidering uden ny gæld. Det er kun muligt at holde budgettet på sporet med grundigt arbejde og velunderbyggede argumenter. Gennem den strategiske videreudvikling af arbejdet i Generaldirektoratet har mine fremragende medarbejdere ydet et væsentligt bidrag. Jeg ser de gode budgetresultattal, men navnlig også den strategiske videreudvikling af mit Generaldirektorat som nogle af de vigtigste resultater af mine hidtidige aktiviteter.

Medarbejderudvikling og vellykket integration af unge medarbejdere og kommende ledere inden for mit respektive ansvarsområde er meget afgørende for mig personligt, og jeg anser også deres udvikling for at være et af mine vigtigste resultater.

En overordnet faktor for alle min hidtidige karrieres resultater er for mig uafhængighed og upartiskhed. Da disse værdier er meget vigtige for mig, regner jeg også min uddannelse til dommer med til mine vigtigste resultater.

Og endelig ser jeg det overordnede revisionsorgans førsteplads i det østrigske tillidsindeks ("Vertrauensindex") i marts 2012 som en flot bekræftelse af anerkendelsen af revisionsorganets arbejde som uafhængig institution og dermed også som en succes for mit arbejde bl.a. inden for det overordnede revisionsorgans kommunikation og strategiske orientering.

3. Hvilke faglige erfaringer har De inden for internationale multikulturelle og flersprogede organisationer eller institutioner beliggende uden for Deres hjemland?

 I mine hidtidige funktioner har der i de fleste tilfælde været omfattende internationale ansvarsområder, som har givet mig faglige erfaringer i og med internationale og flersprogede institutioner.

 Allerede i starten af min erhvervskarriere samlede jeg erfaring i Europa-Parlamentet og fik gennem dette arbejde indblik i Parlamentets arbejdsgang. Som assistent for et medlem af Europa-Parlamentet arbejdede jeg med Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Institutionelle Spørgsmål, og jeg oplevede i denne periode Santer-Kommissionens fratræden, arbejdet med Amsterdamtraktaten og forberedelserne til indførelsen af den fælles valuta. Disse erfaringer og den baggrundsviden, som man kun kan opnå gennem flere års arbejde i en institution, har været essentielle for de videre trin i min erhvervskarriere og har været en afgørende hjælp for min nødvendige forståelse af EU-institutionernes funktion.

 I forbundsfinansministeriet hører repræsentationen af Østrigs finansielle interesser på EU-plan samt ansvaret for finansstrømmene mellem EU-budgettet og det østrigske forbundsbudget som tidligere nævnt til mine ansvarsområder. I denne forbindelse er jeg navnlig ansvarlig for forhandlingerne om EU's årlige budget inklusive forligsprocedurer og Økofins budget, og gennem budgetudvalget og de hertil nødvendige nationale instrukser er jeg også involveret i gennemførelsen af EU-budgettet i løbet af året (navnlig ændringsbudgetterne) og den årlige dechargeprocedure. Disse opgaver har været yderst udfordrende, navnlig under det forløbne EU-formandskab. I øjeblikket hører de finansielle anliggender i forbindelse med de pågående forhandlinger om den flerårige finansielle ramme naturligvis også til mit ansvarsområde.

 I forbindelse med mit virke i Østrigs overordnede revisionsorgan har jeg opnået omfattende international erfaring på forskellige internationale områder.

 For det første er Østrigs overordnede revisionsorgan generalsekretariat for INTOSAI. Østrigs overordnede revisionsorgans sekretariat varetager centrale administrative opgaver for INTOSAI, støtter præsidiet og kongressen, fremmer kommunikationen blandt medlemmerne og organiserer seminarer og særlige projekter. Den ansvarlige afdeling hørte til mit ansvarsområde. I denne funktion var jeg – ud over de ovenfor nævnte budgetanliggender – navnlig også involveret i forberedelsen af kongresser og møder i præsidiet, enkelte seminarer samt især arbejdet i taskforcen for kommunikation og uafhængighedsinitiativet.

 For det andet omfattede mit ansvar i Østrigs overordnede revisionsorgan forbindelserne til EU-medlemsstaternes overordnede revisionsorganer samt Den Europæiske Revisionsret. I forbindelse med forberedelsen af det årlige møde i kontaktudvalget – som består af formændene for EU's overordnede revisionsorganer samt Den Europæiske Revisionsret – deltog jeg i møderne med forbindelsesofficererne. På disse møder, som tjener til udveksling af erfaringer og diskussion af aktuelle spørgsmål i forbindelse med den offentlige finanskontrol med anvendelsen af EU's midler, tog jeg bl.a. det daværende østrigske forslag om at fremme forvaltningsrevisioner ved Den Europæiske Revisionsret op. Dette aspekt var set fra østrigsk side vigtigt navnlig af den grund, at disse revisioner har til formål at sikre en effektiv anvendelse af EU-støtten.

 Jeg havde desuden lejlighed til at samle solid erfaring i forbindelse med peer review-projektet i Norge, som blev gennemført i samarbejde med Den Europæiske Revisionsret, og som jeg ledede fra østrigsk side. Fokus for dette projekt var at øge effektiviteten og produktiviteten i varetagelsen af den offentlige revisions opgaver og især også oplysningsarbejdet.

4. Er der blevet meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse var omfattet af en sådan procedure?

 Østrigsk budgetret indeholder ikke en dechargeprocedure, som kan sammenlignes med den, der gælder for EU-budgettet. Østrigs overordnede revisionsorgan forelægger forbundsstatens regnskab for nationalrådet, som drøfter og vedtager det. Den generelle og indirekte decharge, der herved meddeles, gælder dermed også for de budgetkapitler, som jeg havde ansvaret for.

 I de selskaber, hvor jeg sidder i bestyrelsen, er der blevet meddelt eller meddeles der aktuelt decharge.

5. Hvilke af Deres tidligere stillinger skyldes politiske udnævnelser?

 Jeg har ikke og har hidtil ikke haft nogen politiske hverv.

6. Hvad er de tre vigtigste beslutninger, som De har været med til at træffe i Deres karriere?

 (1) Østrigs overordnede revisionsorgans nye positionering og strategiske orientering samt gennemførelse af de tilsvarende reformer
(2) kursændringen i den østrigske finanspolitik i retning af et budget i balance
(3) hurtig og ubureaukratisk oprettelse af covid-19-krisehåndteringsfonden for at sikre den nødvendige finansiering af foranstaltninger til at afbøde de negative virkninger af covid-19-krisen

 

Uafhængighed

7. I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De opfylde dette krav i forbindelse med udførelsen af Deres kommende hverv?

 Uafhængighed, gennemsigtighed, objektivitet, integritet og høj kvalitet er, foruden optimal anvendelse af offentlige midler, centrale værdier for mig. Både min beslutning om at uddanne mig til dommer og beslutningen om at skifte til det overordnede revisionsorgan har i høj grad været båret af mit ønske om at arbejde for stærke og uafhængige statslige institutioner, som varetager deres opgaver med en ambition om optimal kvalitet, objektivitet, saglig fundering og med en høj grad af integritet og uafhængighed.

 I tråd med denne opfattelse lægger jeg naturligvis også største vægt på disse værdier i varetagelsen af mine opgaver, og jeg har taget dette anliggende med i mit virke som formand for det overordnede revisionsorgans etikudvalg. Dette udvalg blev nedsat for at sørge for bevidstgørelse af principperne og reglerne i adfærdskodeksen samt for at hjælpe og rådgive Østrigs overordnede revisionsorgans medarbejdere som fastsat i Lima- og Mexicoerklæringerne.

 Det er af allerstørste vigtighed for mig også at forfægte disse værdier ifm. varetagelsen af mine daglige opgaver. Dette kræver tilbundsgående og omfattende forberedelser baseret på de rigtige argumenter, men også, at man kan optræde som rollemodel og øve indflydelse. I forbindelse med mine hidtidige funktioner har jeg altid baseret varetagelsen af mine opgaver på disse to søjler. Denne tilgang forekommer umiddelbart at nødvendiggøre en større indsats, men på mellemlang og lang sigt kan den betale sig, idet den udmøntes i øget accept tillige med overbevisningskraft og motivation. Dette forsøger jeg også at give videre som forbillede.

 Det er derfor en selvfølge for mig også at lægge disse værdier og især fuld uafhængighed til grund for mit fremtidige arbejde, såfremt jeg bliver udnævnt til medlem af Den Europæiske Revisionsret. Det betyder, at jeg vil varetage mine opgaver fri for usaglige argumenter, udelukkende baseret på den størst mulige saglighed og på grundlag af tal og fakta, der er indsamlet på et solidt grundlag, og i denne forbindelse altid vil være opmærksom på, at der aldrig opstår end ikke den mindste antydning af en interessekonflikt, og at jeg i rollen som medlem af Den Europæiske Revisionsret også har en tilsvarende funktion som forbillede.

8. Har De eller nære slægtninge (forældre, søskende, registrerede partnere og børn) forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres eventuelt fremtidige hverv?

 Nej

9. Vil De fremlægge alle Deres finansielle og øvrige interesser for Revisionsrettens formand og offentliggøre dem?

 Jeg fremlægger naturligvis gerne alle nødvendige oplysninger.

10. Er De involveret i nogen verserende retssager? I bekræftende fald bedes De redegøre nærmere herfor.

 Jeg er ikke involveret i nogen retssager.

11. Har De nogen aktiv eller udøvende politisk rolle og i givet fald på hvilket niveau? Har De varetaget et politisk hverv inden for de seneste 18 måneder? I bekræftende fald bedes De redegøre nærmere herfor.

 Jeg er ikke politisk aktiv og har ikke – og har heller ikke haft – en udøvende politisk rolle.

 Mine nuværende bestyrelsesfunktioner er ikke politiske poster, men et resultat af min funktion som tjenestemand i forbundsfinansministeriet. Jeg vil naturligvis fratræde disse funktioner, såfremt jeg bliver udnævnt til medlem af Den Europæiske Revisionsret.

12. Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, hvis De udnævnes til medlem af Revisionsretten?

 Jeg har aldrig været medlem af et politisk parti og har ingen poster eller hverv i et parti.

13. Hvordan vil De behandle tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, der involverer personer fra Deres hjemland?

 Jeg ville i et sådan tilfælde reagere på nøjagtig samme måde som i ethvert andet tilfælde i en anden medlemsstat. Under hensyntagen til lovens bestemmelser samt Den Europæiske Revisionsrets interne regler ville jeg, hvis der forelå en sådan mistanke, proaktivt og professionelt indlede de fastsatte foranstaltninger.

 For mig er det en selvfølge i forbindelse med hver enkelt af mine aktiviteter at være opmærksom på, at der aldrig opstår antydningen af en interessekonflikt. Bekæmpelse af svig, korruption og uregelmæssigheder er afgørende for tilliden til institutionerne. Det er derfor vigtigt, at der i tilfælde af en sådan mistanke gås beslutsomt frem i overensstemmelse med en nultolerancekultur, og dette bør ske omgående i et samarbejde mellem alle kompetente institutioner.

 

Varetagelse af opgaver

14. Hvad er efter Deres opfattelse de vigtigste kendetegn ved en forsvarlig økonomisk forvaltningskultur i en offentlig tjeneste? Hvordan kan Revisionsretten være med til at styrke den?

 Det politiske og administrative niveau skal med rette beskæftige sig stadig mere med spørgsmålet om performance og virkning. Spørgsmål som produktivitet, effektivitet og opnåelse af resultater står centralt i diskussionerne om forsvarlig økonomisk forvaltning. Borgerne ønsker med god grund et svar på spørgsmålet om en så produktiv anvendelse af skattemidlerne som muligt og den opnåede virkning. I forbindelse med budgetpolitiske styringsspørgsmål drejer det sig ikke længere kun om spørgsmålet om fordelingen af midlerne, men især også om spørgsmålet om den virkning, der tilstræbes med fordelingen. Med henblik på at opnå en optimal anvendelse af offentlige midler skal disse emner efter min mening fremmes og videreudvikles, og opmærksomheden skal flyttes fra en inputorienteret betragtning til en resultatorienteret betragtning.

 Kulturændringen i retning af at fokusere på forsvarlig økonomisk forvaltning er allerede gennemført på mange områder. Den østrigske forvaltning har således siden reformen af budgetlovgivningen i 2013 haft en foregangsrolle i forbindelse med resultatorienteret styring. Den resultatorienterede konsekvensvurdering i forbindelse med lovgivningsprojekter og projekter samt forpligtende resultatmål med konkrete foranstaltninger og indikatorer i budgetbilagene var forbundet med en væsentlig kvalitativ videreudvikling af den offentlige forvaltning i Østrig.

 I tråd med denne udvikling er revision nu ikke længere kun et spørgsmål om lovlig og formelt rigtigt anvendelse af offentlige midler, men også om sparsommelig, produktiv og effektiv anvendelse. Dette må revisionen af offentlige midler reagere på ved at lægge vægt på forvaltningsrevisioner. Ved revision af offentlige midler skal det ikke kun efterprøves, at de offentlige midler er blevet anvendt lovligt og formelt rigtigt, men først og fremmest om de er blevet anvendt sparsommeligt, produktivt og effektivt med henblik på at nå de politiske mål. Revisionen skal også gennem relevante anbefalinger bidrage til at fremme en forsvarlig økonomisk forvaltning af budgettet. Forvaltningsrevisioner skal give beslutningstagerne et velunderbygget grundlag for politiske beslutninger med henblik på at forbedre den administrative praksis.

 Vurderingen af, om politikkerne og programmerne har nået de tilstræbte mål, og om midlerne er blevet anvendt optimalt, kræver et udvidet perspektiv og kan også være en udfordring for revisionsorganernes sædvanlige arbejde. Den skaber imidlertid en entydig merværdi med hensyn til offentlige institutioners fremtids- og reformorienterede praksis. Den offentlige revisions eksterne blik kan give råd om, hvordan man retter op på en forkert udvikling, sætte spørgsmålstegn ved vante strukturer og processer og især give reformimpulser til beslutningstagerne. Dette bidrag til en mere optimal anvendelse af offentlige midler giver også revisionsorganerne og deres medarbejdere en tilfredsstillende merværdi ved deres virke. Også i forbindelse med de faktiske revisionsaktiviteter er en produktiv og resultatorienteret tilgang til de anvendte midler igen afgørende.

15. I henhold til traktaten skal Revisionsretten bistå Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De forbedre samarbejdet mellem Revisionsretten og Europa-Parlamentet yderligere (navnlig dets Budgetkontroludvalg) med henblik på både at styrke det offentlige tilsyn med brugen af penge og sikre mest valuta for pengene?

 Offentlig kontrol er ved siden af budgetsuveræniteten en vigtig hjørnesten i det demokratiske system. Hvis denne rolle skal varetages så effektivt som muligt, kræver det en tilsvarende støtte fra de institutioner, der ligeledes er ansvarlige.

 Den Europæiske Revisionsret skal til brug for dechargeproceduren og gennem sine særberetninger fremlægge et omfattende, validt og objektivt grundlag for det parlamentariske arbejde på højeste kvalitetsniveau og dermed tilvejebringe den nødvendige gennemsigtighed for det parlamentariske kontrolarbejde. Europa-Parlamentets medlemmer og borgerne skal kunne stole på kvaliteten af konstateringerne og vurderingerne, beretningerne skal foreligge rettidigt forud for eventuelle forestående beslutninger, og der skal udarbejdes handlingsorienterede anbefalinger for aktionsområderne.

 Men frem for alt skal revisionsemnerne adressere aktuelle, fremtidsrelevante emner og afdække de væsentligste risikoområder. Det er under alle omstændigheder hensigtsmæssigt med en struktureret dialog om emnerne med Europa-Parlamentet og Budgetkontroludvalget.

 I Østrigs overordnede revisionsorgan havde jeg i 10 år ansvaret for den parlamentariske forbindelse til det østrigske nationalråd og delstaternes parlamenter. Fra dette virke har jeg taget den erfaring med mig, at især også spørgsmålet om en læsevenlig bearbejdning af beretningerne og handlingsorienterede anbefalinger samt opfølgningsprocesser er afgørende for en vellykket finanskontrol. En sådan præsentation af beretningen og konklusionerne i forbindelse med drøftelserne i Budgetkontroludvalget og også i de respektive fagudvalg kan være endnu et positivt bidrag.

 Når disse krav er opfyldt, har Parlamentet et velunderbygget grundlag for at varetage sin kontrolopgave til gavn for den demokratiske ansvarlighed og EU's legitimitet og bæredygtighed generelt.

16. Hvilken merværdi mener De, at forvaltningsrevisioner tilfører, og hvordan bør resultaterne heraf indarbejdes i forvaltningsprocedurerne?

 Som følge af orienteringen mod en kultur med forsvarlig økonomisk forvaltning i offentlig forvaltning er der forventninger til den offentlige finanskontrol. De offentlige midler tilvejebringes af skatteyderne, som vi står til ansvar over for. Offentlige midler bør derfor anvendes yderst ansvarligt, produktivt og effektivt for at nå de fastsatte mål gennem politikker og programmer og sikre en optimal anvendelse af midlerne.

 Det er disse yderst centrale spørgsmål, forvaltningsrevisionerne typisk drejer sig om. Som jeg allerede har nævnt, forventes det som følge af denne udvikling af den offentlige finanskontrol, at den videreudvikler revisionsarbejdet tilsvarende og følger disse tilgange. Østrigs overordnede revisionsorgan gennemfører overvejende forvaltningsrevisioner, og den østrigske forvaltning har siden reformen af budgetlovgivningen i 2013 haft en foregangsrolle i den resultatorienterede styring af offentlige midler. Både i Østrigs overordnede revisionsorgan og i forbundsfinansministeriet har jeg været imponeret over merværdien i forvaltningsrevisionens bredere fokus og fordelene ved en resultatorienteret styring. Jeg anser principperne om resultatorientering, gennemsigtighed, produktivitet og et retvisende billede af den finansielle situation, som er fastlagt i den østrigske forfatning, for at være et eksempel på bedste praksis.

 Det kan med rette forventes af revisionsmyndighederne, at de fremlægger revisioner, som har fokus på produktiviteten og effektiviteten af anvendelsen af budgetmidlerne, og kommer med udsagn om opnåelsen af de politiske mål samt anbefalinger til gavn for en bedre anvendelse af de offentlige midler. Offentlige revisionsberetninger om revisionsresultaterne giver politiske beslutningstagere samt ledere og medarbejdere i offentlige institutioner et omfattende grundlag for at forbedre institutionernes arbejde til gavn for en optimal anvendelse af offentlige midler. De skaber gennemsigtighed og øger dermed den nødvendige bevidsthed og sandsynligheden for gennemførelse. I sidste ende styrker de borgernes tillid. Denne merværdi ved forvaltningsrevisioner og de deraf følgende særberetninger bør derfor benyttes i større omfang. Såfremt jeg bliver udpeget som medlem af Den Europæiske Revisionsret, vil jeg med glæde bidrage med mine erfaringer med forvaltningsrevisioner og resultatorienteret styring til gavn for Den Europæiske Unions mål.

17. Hvordan kan samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsorganer og Europa-Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revisionen af EU's budget forbedres?

 Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde fastsætter i artikel 287 helt med rette, at Revisionsretten og medlemsstaternes revisionsinstitutioner skal samarbejde på grundlag af tillid, men samtidig således, at de bevarer deres uafhængighed.

 Tillidsfuldt samarbejde under bevarelse af uafhængigheden forudsætter forståelse for de andres respektive positioner. Dette er især vigtigt, fordi den diversitet, som er en særlig kvalitet i Den Europæiske Union, også viser sig hos de nationale overordnede revisionsorganer. De nationale revisionsorganer har på baggrund af deres historie meget forskellige retlige positioner og opgaveområder og dækker finansielle og juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner i vekslende omfang. De har hver deres styrker. Det samme gælder i vidt omfang for gennemførelsen af EU's programmer og politikker på nationalt niveau.

 Derfor er det ganske vist udfordrende, men desto mere effektivt i samarbejdet og i forbindelse med revisionerne at fokusere på at lære af de bedste og diskutere disse konklusioner på europæisk og nationalt niveau og gennemføre anbefalingerne.

 Denne samarbejdende tilgang er også vigtig, fordi en stor del af EU-budgettet gennemføres inden for rammerne af delt forvaltning, og optimal anvendelse af midlerne kun kan sikres af begge parter, der deltager i den offentlige revision, i fællesskab.

 Mit ansvar i Østrigs overordnede revisionsorgan omfattede som nævnt også forbindelsen til EU-medlemslandenes revisionsorganer samt Den Europæiske Revisionsret, hvor jeg bl.a. fremførte det daværende østrigske ønske om at fremme forvaltningsrevisioner i Den Europæiske Revisionsret.

 Den udvikling, der i mellemtiden er sket på grundlag af Den Europæiske Revisionsrets nye strategi med fokus på forvaltningsrevisioner, bedre afstemning af revisionsprogrammerne og optimal gennemførelse af fælles revisioner, er yderligere vigtige milepæle på vejen mod at forbedre samarbejdet. Jeg ville også fortsat fokusere på dette område.

 Derudover er Den Europæiske Revisionsrets samarbejde med de nationale parlamenter og de nationale institutioner imidlertid også afgørende. På baggrund af den delte forvaltnings budgetmæssige betydning er det afgørende at fokusere på at forbedre anvendelsen af EU-midlerne i samarbejde med medlemsstaterne. Også på dette område vil det være afgørende, at Den Europæiske Revisionsret og Europa-Parlamentet sammen med de nationale parlamenter og de nationale revisionsmyndigheder fokuserer på dette.

18. Hvordan vil De yderligere forbedre Revisionsrettens rapportering med henblik på at give Europa-Parlamentet alle nødvendige oplysninger om nøjagtigheden af de data, som medlemsstaterne fremsender til Kommissionen?

 Som jeg beskrev allerede under det foregående spørgsmål, er et tillidsfuldt samarbejde mellem Den Europæiske Revisionsret og de nationale revisionsmyndigheder, samtidig med at uafhængigheden bevares, en afgørende faktor for en vellykket offentlig finanskontrol i forbindelse med samtlige revisionsopgaver. Kun i fællesskab kan man nå de forventede mål på europæisk plan og reducere fejlforekomsten.

 Denne samarbejdende tilgang er også afgørende for at give Europa-Parlamentet relevante revisionsresultater med konkret reference til medlemsstaterne. De nationale revisionsmyndigheder udmærker sig ved deres forståelse for de særlige regionale forhold og tilsvarende detail- og baggrundsviden, mens Den Europæiske Revisionsret udmærker sig ved sit samlede syn og sin integrerede "europæiske" tilgang. Udveksling af revisionsresultater og kontroldata inden for lovens rammer er derfor hensigtsmæssig både af hensyn til en produktiv anvendelse af revisionsressourcerne og af hensyn til en effektiv kontrol.

 Dette forudsætter imidlertid samtidig fælles standarder for revisionen og en tilsvarende erfaringsudveksling mellem revisorerne. Fælles workshops og uddannelsesprogrammer og en gensidig udveksling af revisorer bidrager til en gensidig forståelse for og bevidsthed om de andres særtræk. Jeg ser MBA-programmet i Public Auditing, som Østrigs overordnede revisionsorgan har taget initiativ til i samarbejde med det økonomiske universitet i Wien, som et positivt eksempel i denne retning.

 Et afgørende aspekt er imidlertid også den måde, rapporteringen præsenteres på, navnlig når der er tale om komplicerede emner. Også i forbindelse med delemner er det væsentligt at fremhæve de centrale udsagn – på grundlag af omfattende, valide konstateringer – og fokusere på de informationer, der er nødvendige for det parlamentariske arbejde, og at knytte dem sammen med anbefalinger til forbedring af varetagelsen af offentlige opgaver og bedste praksis.

Andre spørgsmål

19. Vil De trække Deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgiver en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Revisionsretten? 

 Ja.

 Jeg har søgt denne stilling, fordi jeg ønsker at yde mit bidrag til, at offentlige midler anvendes bedst muligt, og at institutionerne fungerer til gavn for de europæiske mål. For mig drejer det sig om at opnå den højeste tillid til det europæiske arbejde, forbedre anvendelsen af midlerne og opnå de politiske mål optimalt til gavn for de europæiske skatteydere.

 Dette kræver, at jeg kan varetage min funktion i et sundt og tillidsfuldt samarbejde med de involverede institutioner. På samme måde opstiller traktaten en forventning om, at medlemmerne af Den Europæiske Revisionsret er uafhængige og velkvalificerede og varetager deres opgaver til gavn for EU.

 Hvis det ikke skulle lykkes mig under høringen at overbevise Parlamentet om min faglige og personlige egnethed og mit syn på målene for en uafhængig revisionsinstitution og de berettigede forventninger til dens medlemmer, ville dette ikke være et egnet grundlag for at løse mine opgaver på den måde, jeg har sat mig for. Jeg ville derfor trække min ansøgning tilbage.

 


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Delvis fornyelse af medlemmerne af Revisionsretten – den østrigske kandidat

Referencer

07630/2020 – C9-0129/2020 – 2020/0802(NLE)

Dato for høring / anmodning om godkendelse

5.5.2020

 

 

 

Korresponderende udvalg

 Dato for meddelelse på plenarmødet

CONT

13.5.2020

 

 

 

Ordførere

 Dato for valg

Mikuláš Peksa

15.5.2020

 

 

 

Behandling i udvalg

25.6.2020

 

 

 

Dato for vedtagelse

25.6.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

16

11

3

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Matteo Adinolfi, Olivier Chastel, Caterina Chinnici, Lefteris Christoforou, Corina Crețu, Ryszard Czarnecki, Tamás Deutsch, José Manuel Fernandes, Luke Ming Flanagan, Daniel Freund, Isabel García Muñoz, Cristian Ghinea, Monika Hohlmeier, Joachim Kuhs, Ryszard Antoni Legutko, Claudiu Manda, Younous Omarjee, Tsvetelina Penkova, Sabrina Pignedoli, Petri Sarvamaa, Angelika Winzig, Lara Wolters, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Gilles Boyer, Jeroen Lenaers, Mikuláš Peksa, Antonio Maria Rinaldi, Ramona Strugariu, Viola Von Cramon-Taubadel

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Bogdan Rzońca

Dato for indgivelse

29.6.2020

 

 

Seneste opdatering: 6. juli 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik