BETÆNKNING om EU's rolle i at beskytte og genoprette verdens skove

22.7.2020 - (2019/2156(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Stanislav Polčák
Ordførere for udtalelse (*):
Hildegard Bentele, fra Udviklingsudvalget
Karin Karlsbro, Udvalget om International Handel
Juozas Olekas, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
(*) Associerede udvalg – forretningsordenens artikel 57

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU's rolle i at beskytte og genoprette verdens skove

(2019/2156(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 11, artikel 191, stk. 1, og artikel 208,

– der henviser til EU-Domstolens dom af 17. april 2018[1],

– der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG'er) for perioden 2015-2030,

– der henviser til Parisaftalen, som blev indgået på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC ),

– der henviser til konventionen om den biologiske mangfoldighed fra 1992, den globale strategi for biodiversitet 2011-2020 og Aichimålene for biodiversitet,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. juli 2019 med titlen "Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove" (COM(2019)0352),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om Den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640) og Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om Den europæiske grønne pagt [2],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030 – Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380),

– der henviser til EU's handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati for 2020-2024, EU's eksterne politik om oprindelige folk fra 2016, Rådets konklusioner om oprindelige folk af 15. maj 2017 og den europæiske konsensus om udvikling fra 2017,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2013 med titlen "En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor" COM(2013)0659),

– der henviser til Kommissionens endelige undersøgelsesrapport "EU-forbrugets indvirkning på skovrydning: En omfattende analyse af EU-forbrugets indvirkning på skovrydning",

– der henviser til den forhåndsvurdering om mulighederne for at intensivere EU's indsats mod skovrydning, som Kommissionens Generaldirektorat for Miljø bestilte for 2018,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. oktober 2008 om en indsats for at imødegå udfordringerne ved skovrydning og skovødelæggelse med henblik på at bekæmpe klimaændringer og tab af biodiversitet (COM(2008)0645),

– der henviser til handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) fra 2003, de frivillige partnerskabsaftaler om FLEGT med tredjelande og FLEGT-arbejdsplanen for 2018-2022,

– der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution af 21. marts 2019 om anerkendelse af miljømenneskerettighedsforkæmperes bidrag til udøvelse af menneskerettigheder, miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling,

– der henviser til den rapporten fra FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) med titlen "State of the World's Forests 2020",

– der henviser til FN's strategiske plan for skove 2017-2030,

– der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om klimaændringer, ørkendannelse, jordforringelse, bæredygtig arealforvaltning, fødevaresikkerhed og drivhusgasstrømme i landbaserede økosystemer og dets femte vurderingsrapport om klimaændringer 2014: indvirkninger, tilpasning og sårbarhed,

– der henviser til den globale rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser af 31. maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser,

– der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under biodiversitetskonventionen (COP15)[3],

– der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen[4],

– der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om gennemsigtig og ansvarlig forvaltning af naturressourcer i udviklingslande: skove[5],

– der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om palmeolie og rydning af regnskove[6],

– der henviser til forretningsordenens artikel 54,

– der henviser til udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0143/2020),

A. der henviser til, at et område på 1,3 mio. kvadratkilometer af verdens skove gik tabt mellem 1990 og 2016 med ødelæggende indvirkninger for biodiversitet, klima, borgere og økonomien; der henviser til, at en række skovrelaterede internationale forpligtelser, heriblandt delmål 15.2 i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG'er)[7] og mål 5 i Aichi-konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD)[8], på trods af alle hidtidige bestræbelser ikke på vej til at kunne opfyldes på passende vis af de nuværende politikker; der henviser til, at det i Det Europæiske Miljøagenturs rapport med titlen "The European Environment — state and outlook 2020" (Europas miljø – tilstand og fremtidsudsigter 2020) bemærkes, at skovarealet i Europa stort set har ligget på et stabilt niveau i de sidste to årtier, men at der også advares om, at der ikke er sket megen forbedring af bevaringsstatussen for skovhabitater og -arter siden 2013, og at natur- og menneskeskabte forstyrrelser udgør en trussel mod Europas skove;

B. der henviser til, at de 17 SDG'er er integrerede og udelelige; der henviser til, at fremskridt i retning af bæredygtigt landbrug, fødevaresikkerhed og bæredygtig skovforvaltning – centrale elementer i SDG'erne – bør gøres samtidigt;

C. der henviser til, at skove i væsentlig grad bidrager til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, og at skovrydning, navnlig tropisk skovrydning, omvendt er en væsentlig bidragyder til klimaændringer; der henviser til, at emissioner fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelsen, oftest pga. skovrydning, næst efter afbrænding af fossile brændstoffer er den vigtigste årsag til klimaændringer og udgør næsten 12 % af alle drivhusgasemissioner; der henviser til, at skovene også huser 80 % af den globale biodiversitet, bidrager til foranstaltninger til nedbringelse af katastroferisici gennem naturbaserede løsninger og udgør  eksistensgrundlaget for omkring 25 % af verdens befolkning, samtidig med at de repræsenterer en stor del af de landområder, der traditionelt bebos af oprindelige folk, og som bidrager til menneskers sundhed og er indbegrebet af uerstattelige kulturelle, samfundsmæssige og åndelige værdier;

D. der understreger, at naturlige forstyrrelser som tørker, oversvømmelser, skadedyrsangreb, erosion og brande på grund af klimaændringer og tab af biodiversitet vil forekomme oftere og med større intensitet, hvilket også vil forårsage stadig mere skade på verdens skove ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer; der henviser til, at en forøgelse af investeringerne i naturbaserede løsninger er et af de mest omkostningseffektive midler til at håndtere emissioner og beskytte livsvigtige økosystemer, samtidig med at man forbedrer folks eksistensgrundlag, modstandsdygtighed og fødevaresikkerhed;

E. der henviser til, at der er behov for en vidtrækkende, ambitiøs og samordnet indsats understøttet af politisk og samfundsmæssig vilje til at beskytte og genoprette verdens skove;

F. der henviser til, at en intensiveret indsats for at beskytte og genoprette skove og øge kvantiteten og kvaliteten af skovøkosystemer skal spille en central rolle i EU's og medlemsstaternes bæredygtighedspolitikker og i opnåelsen af målene i den europæiske grønne pagt; der henviser til, at det for at begrænse den globale opvarmning og hjælpe med at tackle tabet af biodiversitet er afgørende vigtigt, at skovene beskyttes, genoprettes og forvaltes på en sådan måde, at deres kapacitet til kulstoflagring og beskyttelse af biodiversitet maksimeres; der henviser til, at primærskove giver mere CO2-lagring og danner rammen om et vigtigt habitat, som ikke findes i yngre og nyplantede skove;

G. der henviser til, at landbrugsekspansion ifølge FAO's rapport fra 2020 om skovenes tilstand globalt set fortsat er den vigtigste drivkraft bag skovrydning sammen med byekspansion, infrastrukturudvikling og minedrift; der henviser til, at der er behov for at arbejde tæt sammen med EU's partnerlande og forskellige interessenter for at styrke innovative og positive interaktioner mellem landbrug og skovbrug for at opbygge bæredygtige landbrugssystemer og forbedre fødevaresikkerheden; der henviser til, at EU også indirekte er involveret i skovrydning og ødelæggelse af verdens skove og andre naturlige økosystemer gennem import og forbrug af varer forbundet med skovrydning såsom soja, palmeolie, gummi, majs, oksekød, læder og kakao; der henviser til, at EU's forbrug udgør omkring 10 % af den globale skovrydning udtrykt i det samlede endelige forbrug;

H. der henviser til, at en Global Witness-undersøgelse for nylig afslørede, at EU-baserede finansielle institutioner mellem 2013 og 2019 var den vigtigste internationale finansieringskilde for seks landbrugsvirksomheder, som er sat i forbindelse med skovødelæggelse i Amazonasskoven, Congo-bassinet og Papua New Guinea, og som de støttede med i omegnen af 7 mia. EUR[9];

I. der henviser til, at de nuværende frivillige tilsagn fra virksomheder og banker om at tackle skovrydning ikke har formået at skabe den adfærdsændring, der er nødvendig for at standse denne katastrofale miljøødelæggelse;

J. der henviser til, at den negative virkning af direktivet om vedvarende energi på verdens og EU's skove krævede, at direktivet blev omarbejdet[10]; der henviser til, at de indførte ændringer imidlertid ikke vil løse problemet;

K. der henviser til, at tilskud til bioenergi fra træ i stedet bør rettes mod energieffektivitet og vedvarende energi;

L. der henviser til, at de gældende regler i direktivet om vedvarende energi er baseret på den forståelse, at hugst specifikt til energiformål er bæredygtig og klimaneutral og giver mulighed for, at kilden fornys inden for en passende tidsramme; der henviser til, at denne forståelse er fejlagtig;

M. der henviser til, at det vil være nødvendigt med foranstaltninger på alle niveauer, herunder lovgivningsmæssige foranstaltninger og strengere håndhævelse af eksisterende lovgivning samt betydelige offentlige og private investeringer, for at sikre en mere effektiv beskyttelse af verdens skove og andre naturlige økosystemer; der henviser til, at dette kun kan opnås ved at sikre politisk sammenhæng på tværs af alle sektorer og mellem EU's interne og eksterne politikker gennem anvendelse af princippet om ikke at gøre skade;

N. der henviser til, at øget beskyttelse og genopretning af skove og andre naturlige økosystemer samt bæredygtig skovforvaltning er vigtige for at bevare de oprindelige folks og lokalsamfunds eksistensgrundlag, skabe muligheder for social og økonomisk udvikling og jobskabelse og gøre det muligt at udvikle bæredygtige bioøkonomier, samtidig med at økosystemtjenesterne og biodiversiteten beskyttes; der henviser til, at skovene udgør en grøn økonomisk sektor med potentiale til at skabe mellem 10 og 16 mio. job på verdensplan;

O. der henviser til, at mangroveskove leverer vigtige økosystemtjenester, da de lagrer store mængder kulstof, er vigtige gydesteder for mange arter af koralrevsfisk, og beskytter koralrev mod næringsstofbelastninger og -sedimenter samt kystområder mod oversvømmelse; der henviser til, at mangroveskove indtil for nylig dækkede over 3/4 af de tropiske kyster, men at mere end halvdelen er gået tabt på grund af kystudvikling, akvakultur, forurening og ikkebæredygtig anvendelse;

P. der henviser til, at omdannelse af mangroveskove forårsager 10 % af kulstofemissionerne fra skovrydning, selv om mangroveskovene kun udgør 0,7 % af de tropiske skove[11];

Q. der henviser til, at omfanget af EU's finansiering til beskyttelse og genopretning af skove og bæredygtig skovforvaltning i partnerlande er utilstrækkeligt i betragtning af problemets omfang; der henviser til, at beskyttelse, genopretning og bæredygtig forvaltning af skove og andre naturlige økosystemer samt de dermed forbundne sidegevinster og menneskerettighedsaspekter skal integreres bedre i EU's finansieringsmekanismer;

R. der henviser til, at EU og dets medlemsstater har en lang tradition for og ekspertise inden for bæredygtig skovforvaltning og kan bruge dette til at bistå andre lande i kapacitetsopbygning på dette område;

S. der henviser til, at oprindelige folk, lokalsamfund og miljøforkæmpere i stadig større grad udsættes for trusler og intimidering og samtidig oplever menneskerettighedsovertrædelser i deres bestræbelser på at beskytte deres skove, jord og miljø;

T. der henviser til, at mulighederne for, at patogener som virusser passerer fra vilde dyr og husdyr til mennesker (zoonoser), kan forøges, når naturlige økosystemer ødelægges og ændres;

U. der henviser til, at en bæredygtig og effektiv skovpolitik forudsætter pålidelige oplysninger om skovenes ressourcer, deres tilstand, og hvordan de forvaltes og anvendes, samt pålidelige oplysninger om ændringer i arealanvendelsen;

V. der henviser til, at skovene og den skovbaserede værdikæde er af afgørende betydning for den videre udvikling af den cirkulære bioøkonomi, idet de skaber beskæftigelse og økonomisk velfærd i landdistrikter og byområder, og sikrer afbødning af klimaændringer og giver sundhedsrelaterede fordele;

1. glæder sig over Kommissionens meddelelse "Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove" og mener, at det er et godt grundlag for en målrettet indsats; er enig i de fem prioriteter i meddelelsen; understreger, at disse prioriteter alle er nødvendige for at standse og vende udviklingen med skovrydning og forringelse af naturlige økosystemer, navnlig skove, samt tab af biodiversitet og de dermed forbundne krænkelser af menneskerettighederne, og at de skal gennemføres hurtigt og sammenhængende; minder imidlertid om, at EU og dets medlemsstater bør være mere ambitiøse i deres indsats for at opfylde deres forpligtelser og tackle det presserende behov for at gribe ind over for skovrydning og skovforringelse i hele verden; understreger vigtigheden af en række hurtig og omfattende indsatser og initiativer, herunder nye lovgivningsmæssige foranstaltninger som skal være effektive, komplementære, retskraftige og omfatte overvågning;

2. understreger behovet for at anerkende EU's kompetencer, ansvar og midler på området for skovbeskyttelse, herunder de europæiske skove som en del af verdens skove, inden for rammerne af EU's miljøpolitik; gentager, at successen af vores foranstaltninger udadtil og vores partneres indsats for at beskytte deres skove afhænger af, hvor effektive og ambitiøse vi er med hensyn til vores egen naturarv; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og biodiversitetsstrategien for 2030 at sikre de højeste standarder for miljøbeskyttelse og større sammenhæng mellem beskyttelsen og genopretningen af skovene både inden for EU og i EU's optræden udadtil;

3. minder om, at EU og dets medlemsstater forventes at træffe hasteforanstaltninger for at beskytte og genoprette skovene med henblik på at opfylde deres forpligtelser i henhold til SDG'erne, Parisaftalen, den globale strategiske plan for biodiversitet 2011-2020 og FN's strategiske plan for skove og dens globale skovmål;

4. fremhæver skovenes rolle med hensyn til at øge modstandsdygtigheden over for negative indvirkninger fra klimaændringer; fremhæver behovet for konkrete og effektive foranstaltninger i klimatilpasningsstrategier og -planer og indarbejdelse af synergierne mellem modvirkning og tilpasning;

5. fremhæver skovenes positive bidrag til menneskers sundhed og livskvaliteten og den høje miljømæssige værdi i form af kulstofbinding, opbevaring af vand, begrænsning af erosion og beskyttelse mod jordskred;

6. understreger, at årsagerne til skovrydning rækker ud over skovsektoren i sig selv og vedrører en lang række spørgsmål, såsom jordbesiddelse, beskyttelse af oprindelige folks rettigheder, landbrugspolitikker, klimaændringer, demokrati, menneskerettigheder og politisk frihed;

7. understreger, at kvinder fra oprindelige folk og kvindelige landbrugere spiller en central rolle i beskyttelsen af skovøkosystemer; bemærker imidlertid med bekymring den manglende inddragelse og styrkelse af kvinder i naturressourceforvaltningsprocessen; mener, at ligestilling mellem kønnene inden for skovbrugsuddannelse spiller en central rolle i forbindelse med en bæredygtig forvaltning af skovene, hvilket bør afspejles i EU's handlingsplan om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT);

8. opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at håndtere skovrydning på en holistisk måde ved hjælp af en sammenhængende politisk ramme og samtidig sikre økosystemernes bevarelse; minder om vigtigheden af, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder overholdes; støtter de igangværende forhandlinger om at oprette et bindende FN-instrument for transnationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder vedrørende menneskerettighederne og understreger betydningen af EU's aktive deltagelse i denne proces;

9. er enig i og fremhæver henvisningen i Kommissionens meddelelse til primærskovenes uerstattelige karakter og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende, at beskyttelse af skove med hjemmehørende arter giver enestående fordele for så vidt angår bekæmpelse af klimaforandringer i kraft af deres økosystemers kulstoflagres størrelse og levetid; understreger, at skovrejsning, der udføres på en måde, der er forenelig med beskyttelse og forbedring af lokale økosystemer, kan bidrage til at opnå klimaneutralitet inden 2050, men bemærker samtidig, at nyplantede skove ikke kan erstatte primærskove; understreger, at beskyttelse af skovene bør være en politisk prioritet for EU; fremhæver, at EU bør gå foran med et godt eksempel og sikre gennemførelse af sin egen og medlemsstaternes internationale sociale og miljømæssige forpligtelser, herunder om klima, biodiversitet og menneskerettigheder;

10. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en effektiv gennemførelse af de eksisterende prioriterede områder og til at fastsætte bindende mål for beskyttelse og genopretning af skovøkosystemer, navnlig primærskove, som led i EU's fremtidige skovstrategi, som bør være i fuld overensstemmelse med det forslag, der er skitseret i EU's biodiversitetsstrategi for 2030 om bindende mål for genopretning og beskyttede områder; understreger vigtigheden af at yde tilstrækkelig støtte og finansiering til disse foranstaltninger;

11. understreger, at opmærksomheden i særlig grad bør rettes mod mangroveskove og skove i kystområder, som især påvirkes af klimaændringer og udgør en stor mulighed for bevarings-, tilpasnings- og afbødningspolitikker; beklager, at Kommissionens meddelelse slet ikke nævner mangroveskove; understreger, at 80 % biodiversiteten på landjorden kan findes i skove, og at mangroveskove er vigtige, både set ud fra en klima- og biodiversitetsvinkel, og som eksistensgrundlag for de respektive lokalsamfund;

12. understreger civilsamfundets rolle i forbindelse med miljøbeskyttelse og bæredygtigt forbrug og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld gennemsigtighed og offentlig deltagelse i foranstaltninger vedrørende skove og arealanvendelse for forhindre skovrydning og skovforringelse, fremme skovbeskyttelse og bæredygtig skovforvaltning og støtte beskyttelse og genopretning af naturskove på regionalt og globalt plan; understreger, at det er vigtigt at oprette en platform for flerpartsdialog mellem interessenterne og mellem medlemsstaterne om skovrydning, skovforringelse og metoder til på bæredygtig vis at forøge verdens skovdække med henblik på at bygge alliancer, indgå fælles forpligtelser, bremse skovrydning og udveksle erfaringer og oplysninger;

13. fremhæver, at oprindelige folk og lokalsamfund, herunder kvinder, spiller en central rolle i beskyttelsen af verdens skove og i beslutningsprocessen vedrørende disse skove, og understreger, at de har rettigheder og behov for støtte; anerkender endvidere, at de mødes med trusler og menneskerettighedskrænkelser; opfordrer derfor Kommissionen til at tage deres rolle i betragtning og inddrage dem i udformningen, vedtagelsen, gennemførelsen og håndhævelsen af foranstaltninger til beskyttelse af skovene, uanset om det foregår på globalt plan, EU-plan, nationalt eller subnationalt plan;

14. minder om, at mange landbrugere er bevidste om skovene som en integreret og nødvendig del af landskabet på grund af deres relevante økologiske, økonomiske og sociale funktioner, og at landbrugerne historisk set har bestræbt sig på at beskytte, bruge og forny skovene og fortsat bestræber sig herpå; bemærker, at visse lokalsamfund og oprindelige folk har anvendt traditionelle landbrugsteknikker i århundreder for at bevare skovene, og at de har en særlig forståelse for bæredygtig arealanvendelse;

15. minder om, at oprindelige folk, lokalsamfund, små landbrugere og kvinder besidder og er stærkt afhængige af en uundværlig viden om skovene; opfordrer EU til at sikre anerkendelse af deres jordbesiddelses- og menneskerettigheder i den sociale retfærdigheds navn i overensstemmelse med FAO's frivillige retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser, fiskeri og skove (VGGT), FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) og Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 169, samt til at sikre deres effektive deltagelse i udformningen og gennemførelsen af EU's udviklingsprogrammer, der berører dem, og i håndhævelsen af skovbeskyttelsesforanstaltninger, der bygger på erfaringerne fra FLEGT-programmet;

16. minder om betydningen af, at der i lande, som eksporterer naturressourcer, er tilstrækkelig adgang til domstolsprøvelse, retsmidler og effektiv beskyttelse af whistleblowere med henblik på at sikre effektiviteten af samtlige love og initiativer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres støtte til miljø- og skovforkæmpere i EU og resten af verden.

17. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at øge bæredygtigheden og gennemsigtigheden i forsynings- og investeringskæden for at sikre forbrug af produkter fra skovrydningsfrie forsyningskæder; gentager, at det er vigtigt at have en omfattende række foranstaltninger og initiativer i denne henseende;

18. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udviklingen af alle sådanne tiltag og initiativer også at overveje, hvordan disse bedst kan bidrage til beskyttelsen af andre relevante naturlige økosystemer, der er i alvorlig fare for at blive forringet eller omdannet;

19. mener, at en fælles definition af begrebet skovrydningsfri forsyningskæder er afgørende for at løse problemet med råvarer, der bidrager til skovrydning, og opfordrer Kommissionen til at foreslå en ambitiøs definition; fremhæver i denne forbindelse den stærke sammenhæng mellem skovbaserede værdikæder og SDG'erne;

20. bemærker, at fremme af gennemsigtige certificeringsordninger for skovrydningsfri råvarer er et af flere egnede redskaber; påpeger imidlertid, at hovedformålet med sådanne ordninger må være at bekæmpe skovrydning;

21. opfordrer Kommissionen til straks at foretage undersøgelser af certificerings- og kontrolordninger i skovbrugssektoren, for træbaserede produkter og af certificeringsordninger for skovrydningsfri råvarer; opfordrer Kommissionen til at forelægge disse undersøgelser for Parlamentet til yderligere overvejelse sammen med de foreslåede opfølgende tiltag og foranstaltninger til at fremme strengere standarder og sikre gennemsigtighed i certificerings- og tredjepartsverifikationsordninger;

22. glæder sig over Kommissionen melding om at ville integrere skovrydningsspørgsmål yderligere i EU-miljømærket, grønne offentlige udbud og andre initiativer i forbindelse med den cirkulære økonomi som led i et omfattende sæt af foranstaltninger og initiativer til at sikre skovrydningsfri forsyningskæder;

23. gentager sin opfordring til Kommissionen om hurtigst muligt at fremlægge et konsekvensvurderet forslag til en EU-retlig ramme baseret på due diligence med henblik på at sikre bæredygtige og skovrydningsfri forsyningskæder for produkter og råvarer, der markedsføres i EU, med særlig fokus på at tackle hovedårsagerne til importeret skovrydning; mener, at en sådan ramme skal kunne håndhæves og være i overensstemmelse med internationale standarder og forpligtelser, bør gælde for hele forsyningskæden, når en omhyggelig evaluering har konkluderet, at den er funktionel og gælder for alle aktører på markedet, herunder SMV'er, og at den bør ledsages af en solid håndhævelsesmekanisme, herunder effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner; påpeger, at EU's foranstaltninger i denne henseende ikke bør føre til tab af indkomst for folk i udviklingslande, men til nye økonomiske muligheder og en generel omstilling til en mere bæredygtig økonomi; opfordrer Kommissionen til at erklære sin støtte til spørgsmålet om bæredygtighed i forsyningskæderne, herunder skovrydning og skovforringelse, i de relevante internationale fora for handel med råvarer;

24. opfordrer Kommissionen til at fremsætte due diligence-krav til de finansielle institutioner for at indkredse, forebygge og modvirke miljømæssige, sociale og menneskerettighedsmæssige indvirkninger af EU-dreven skovrydning for at garantere, at ingen EU-finans- og bankenhed er – hverken direkte eller indirekte – knyttet til skovrydning, skovforringelse, omdannelse eller forringelse af naturlige økosystemer eller menneskerettighedsovertrædelser;

25. fremhæver den rolle, skovejerne og skovforvalterne spiller i at sikre en bæredygtig udvikling af skovene; fremhæver, at de europæiske skovbrugsindustrier kan bidrage til at fremme globale standarder for bæredygtig skovforvaltning; mener også, at europæiske industrier, SMV'er og mikrovirksomheder i skovsektoren bør spille en vigtig rolle i dialogen med partnerlande om, hvordan man yderligere fremmer bæredygtighed i hele værdikæden;

26. opfordrer den private sektor til at være mere proaktiv i kampen mod skovrydning i deres forsyningskæder og investeringer ved at opfylde deres forpligtelser med hensyn til nul skovrydning og sikre fuld gennemsigtighed for så vidt angår overholdelse af deres forpligtelser; understreger, at der er behov for at mobilisere private investeringer for at gøre noget ved årsagerne til skovrydning og realisere verdensmålene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen; opfordrer samtidig Kommissionen til at intensivere samarbejdet med den private sektor og udvikle passende instrumenter til at motivere frontløbere baseret på princippet om fælles ansvar; glæder sig over den igangværende revision af direktivet om ikkefinansiel rapportering[12] og opfordrer Kommissionen til at øge kvaliteten og omfanget af ikke-finansielle oplysninger, navnlig om miljøaspekter, og til at fremme integreringen af skovrelevante overvejelser i virksomhedernes sociale ansvar; minder endvidere om vigtigheden af, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder overholdes; støtter de igangværende forhandlinger om at oprette et bindende FN-instrument for transnationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder vedrørende menneskerettighederne og understreger betydningen af EU's aktive deltagelse i denne proces;

27. opfordrer Kommissionen til sammen med den private sektor og andre udviklingsaktører at vurdere nye løsninger til katastroferisikofinansiering og forsikring mod katastrofehændelser, der påvirker et stort antal hektar skov;

28. opfordrer Kommissionen til at støtte og stimulere innovation og initiativer fra industriens side til forbedring af bæredygtigheden i værdikæder;

29. anser det for nødvendigt at omdirigere både private og offentlige finansielle strømme inden for de relevante industrisektorer til aktiviteter, der ikke fører til skovrydning; minder om, at Kommissionen senest den 31. december 2021 bør vurdere de bestemmelser, der er nødvendige for at udvide klassificeringsforordningens[13] anvendelsesområde til økonomiske aktiviteter, der i væsentlig grad skader den miljømæssige bæredygtighed;

30. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre effektivt brug af blandede finansieringsmekanismer for at tiltrække finansiering fra den private sektor til genopretning af skovene;

31. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå specifikke foranstaltninger til at styrke den politiske og lovgivningsmæssige ramme til støtte for beskyttelse og genopretning af skove og bæredygtig skovforvaltning på globalt plan og til at sørge for vejledning og specifikke foranstaltninger vedrørende bæredygtig fysisk planlægning; opfordrer Kommissionen til at fremme en udveksling af bedste praksis mellem EU-medlemsstaterne og med tredjelande; opfordrer endvidere Kommissionen til at tilskynde til, at den lovgivningsmæssige reformproces i producentlandene sker med effektiv og meningsfyldt deltagelse af alle aktører, herunder civilsamfund, oprindelige folk og lokalsamfund og med særlig vægt på kvinders reelle deltagelse;

32. understreger, at det er vigtigt at fremme en bæredygtig skovforvaltning og en bæredygtig bioøkonomi; anerkender, at bæredygtige skovforvaltningsmodeller og bæredygtig arealanvendelse på globalt plan kan bidrage til at forebygge skovrydning og skovforringelse og bør være baseret på de højeste bæredygtighedsstandarder, der forener økonomisk, miljømæssig og samfundsmæssig bæredygtighed med beskyttelse af biodiversitet og værdifulde kulstofdræn som centrale elementer, samtidig med at de bevarer deres iboende værdi, produktivitet og økosystemtjenester; opfordrer Kommissionen til at fremme bæredygtigt skov- og landbrug og udvikle incitamenter for smålandbrugere og lokalsamfund i partnerlande til at opretholde og forbedre økosystemydelser og produkter, der fremstilles ved hjælp af bæredygtigt skovbrug og landbrug; understreger betydningen af skovlandbrugssystemer til landbrugsproduktion, diversificering, afbødning af og tilpasning til klimaændringer og forebyggelse af ørkendannelse; påpeger, at disse skovlandbrugssystemer er kendetegnet ved en større effektivitet af arealanvendelse end andre landbrugssystemer; opfordrer til en ændring, der systematisk giver incitament til at satse på eksisterende skovlandbrugssystemer med høj naturværdi, fremmer deres genopretning og yder kapacitetsopbygning til at effektivisere denne produktionsmetode;

33. fremhæver, at Horisont 2020 allerede har finansieret betydelig forskning og innovation i overgangen til mere bæredygtig arealudnyttelse og mere bæredygtige forsyningskæder for at standse skovrydning og skovforringelse; opfordrer til øget finansiering, så Horisont Europa fortsat kan yde støtte på disse områder;

34. henleder opmærksomheden på ministererklæringen fra Katowice om skove for klimaet, der blev vedtaget af det internationale samfund den 12. december 2018 som led i FN-rammekonventionen om klimaændringer (UNFCCC), og som understreger, hvor vigtig en rolle skove og anvendelsen af tømmer spiller i klimabeskyttelse, og sætter disse spørgsmål ind i en kontekst af andre internationale skovbrugsrelaterede mål og beslutninger; bemærker, at disse mål som nævnt i erklæringen kun kan nås gennem en multifunktionel aktiv skovforvaltning, som betyder en forvaltningsstrategi, der tager hensyn til og får alle skovrelaterede mål såsom kulstoflagring, beskyttelse af arter og jord, udvinding af råvarer, rekreation og fødevareproduktion til at balancere;

35. understreger skovbrugets samt landbrugets afgørende rolle i forvaltningen af naturressourcer og arealanvendelse i EU's og hele verdens landdistrikter; anerkender i denne forbindelse de forskellige former for skovforvaltning, skovejerskab, skovlandbrug og muligheder medlemsstaterne imellem;

36. understreger, at de metoder, der anvendes til at nå de mål, der er fastsat i pakken om ren energi til alle europæere, ikke må føre til skovrydning og skovforringelse i andre dele af verden; opfordrer derfor Kommissionen til inden 2021 at gennemgå de relevante aspekter af den rapport, der er knyttet som bilag til Kommissionens forordning (EU) 2019/807[14], og, hvis det er relevant, at revidere denne forordning hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden 2023 på grundlag af videnskabelig viden og i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet; anmoder Kommissionen om hurtigst muligt og senest i 2030 at genoverveje oplysningerne om soja og udfase biobrændstoffer med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC);

37. understreger, at der er behov for at reducere EU's forbrug af træ og træbaserede produkter ved at fremme en mere cirkulær økonomi, minimere produktionen af affald og ved at fremme forbrugernes bevidsthed om de økologiske konsekvenser af træbaserede råvarer;

38. minder om skrivelsen fra mere end 700 forskere, der opfordrer til en videnskabeligt forsvarlig revision af direktivet om vedvarende energi, navnlig ved at udelukke visse typer af træbiomasse fra at tælle med mod målet og fra at være berettiget til at modtage støtte;

39. fordømmer den øgede anvendelse af træ til biobrændstoffer og bioenergi, som skaber pres på EU's og verdens skove på grund af den stigende efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder;

40. bemærker, at en række lande, der har mange primærskove og biologisk meget mangfoldige skove, og som repræsenterer halvdelen af verdens befolkning, på COP23 gav udtryk for at ville øge brugen af træ og andet plantemateriale til at generere energi[15]; gentager, at EU ikke bør vise et forkert eksempel, men skal sikre, at reglerne for politikker for vedvarende energi ikke fører til decimerede og forringede økosystemer;

41. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at tage hensyn til den indvirkning, som en øget anvendelse af biobrændstoffer har på skovrydning; opfordrer derfor Kommissionen til at iværksætte en grundlæggende reform af EU's bioenergipolitikker, nemlig ved at revidere direktivet om vedvarende energi;

42. opfordrer Kommissionen til at sikre effektive foranstaltninger til bæredygtig produktion og anvendelse af træbrændsel, herunder i forbindelse med den omfattende import af træpiller til EU, og de potentielle risici, som denne import udgør for skovene i tredjelande; mener, at princippet om kaskadeanvendelse bør fremmes og kan anvendes som en nyttig metode til at forbedre ressourceeffektiviteten;

43. minder om, at omkring 2,6 milliarder mennesker på verdensplan bruger traditionel biomasse til madlavning, hovedsageligt træ og trækul, og at tre fjerdedele ikke har adgang til effektive komfurer; opfordrer EU til at intensivere støtten til tredjelande til at bevæge sig i retning af bæredygtige og vedvarende energikilder og mindske presset på skovrydning som følge af anvendelsen af træ som brændsel; fremhæver, at det ville det give mulighed for en enkel omstilling til bæredygtige vedvarende energikilder, hvis energisystemerne i tredjelande var mere decentraliserede;

44. bemærker, at landbrugets sociale og økonomiske betydning er stigende, da verdens befolkning vokser og kræver en øget en produktion af fødevarer og landbrugsråvarer, samtidig med at klimaændringerne skal afbødes; bemærker med bekymring, at det skønnes, at 14 % af verdens fødevarer går tabt i forbindelse med høst, slagtning og fangst[16], og understreger, at der er behov for sammenhængende tiltag til forebyggelse af fødevaretab og madspild i hele fødevarekæden og hurtig reaktion på kriser, der kan forårsage fødevaremangel;

45. understreger, at det er vigtigt at fremme bæredygtige kostvaner ved at øge forbrugernes bevidsthed om virkningerne af forbrugsmønstre og tilvejebringe information om kostvaner, der er bedre for menneskers sundhed og har et lavere miljøaftryk;

46. understreger behovet for, at der gøres yderligere betydelige fremskridt, når det gælder udviklingen og gennemførelsen af en EU-strategi for proteinplanter, så man kan sikre en robust produktion af proteinafgrøder i EU for at begrænse faren for skovrydning i forbindelse med disse afgrøder i andre dele af verden, mindske afhængigheden af import og reducere presset på skovene som følge af ændringer i arealanvendelsen; understreger, at sådanne fremskridt bl.a. bør ske gennem en større udbredelse af vekseldrift ledsaget af støtte og vejledning til landbrugere i områder, der er egnede til dyrkning af proteinafgrøder, og at en sådan indsats vil mindske afhængigheden af import, skovrydning samt forringelse af og pres på skovene som følge af ændringer i arealanvendelsen; opfordrer derfor til indførelse af bæredygtighedskriterier for import af planteproteiner;

47. er af den opfattelse, at der bør sættes ind over for drivkræfterne bag skovrydning inden for en EU-politisk ramme, således at der sikres sammenhæng mellem skovrelaterede politikker og presset på skovene reduceres; mener, at en sådan politisk ramme vil tilskynde til stadig mere innovativt, bæredygtigt og effektivt landbrug i og uden for EU og nedbringe fødevaretabet i hele fødevarekæden ved hjælp af nye teknologier; påpeger, at mål, der skitseres inden for denne ramme, kan nås ved at give landbrugere let adgang til finansiering, så de kan erhverve sig avanceret teknologi til præcisionslandbrug;

48. understreger, at landbrugerne spiller en central rolle i at imødekomme vores grundlæggende behov for landbrugs- og fødevarer, men at deres arbejde er afhængigt af naturressourcer som jord, vand og skove; bemærker, at anerkendelse af skovenes multifunktionalitet er afgørende for en korrekt forvaltning af vores globale skovarv; understreger, at de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter – lige fra traditionel fremstilling af træ og andre produkter til økosystemydelser, biodiversitet og andre miljømæssige fordele såsom kulstofabsorption og -lagring, som forhindrer jorderosion og sikrer bedre luft- og vandkvalitet – alle er indbyrdes forbundne og afhængige af hinanden; understreger, at sådanne aspekter kræver en helhedsorienteret og sammenhængende tilgang, når det gælder beskyttelse, genopretning og forvaltning af skove og håndtering af problemet med skovrydning;

49. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage konkrete skridt til at harmonisere data og forbedre tilgængeligheden af oplysninger og data, der er tilvejebragt gennem eksisterende og nye overvågnings- og vurderingsværktøjer vedrørende verdens og EU's skove, og sikre, at oplysningerne formidles i en form, der er tilgængelig, brugervenlig og forståelig for de lovgivende og håndhævende myndigheder, offentligheden, forbrugerne og den private sektor og klar til brug for politikerne; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres statistikker over mængden af træ, som de indkøber, herunder til at angive, hvor meget bæredygtigt, lovligt eller FLEGT-licenseret materiale der eventuelt kan indgå i deres indkøb;

50. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge indsatsen for at forbedre tilgængeligheden, kvaliteten og harmoniseringen af pålidelige oplysninger om skovressourcer og ændringer i arealanvendelsen, så de kan danne vidensgrundlag for politikudformning med deltagelse af en bred vifte af interessenter, herunder også i partnerlandene;

51. understreger, at troværdig og pålidelig overvågning af skovene og informationsudveksling er afgørende for at forbedre forvaltningen af skovene og fremme overholdelsen af forpligtelser med hensyn til standsning af skovrydning i partnerlande; opfordrer EU til at øge den finansielle og tekniske støtte til partnerlande for at nå disse mål og for at hjælpe dem med at udvikle den ekspertise, som er nødvendig for at forbedre strukturerne og ansvarligheden i den lokale skovforvaltning;

52. understreger, at ulovlig skovhugst er en vedvarende praksis, ikke blot i tredjelande, men også i EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe beslutsomt ind for at forebygge og bekæmpe ulovlig skovhugst; opfordrer Kommissionen til at etablere et europæisk system til overvågning og bevarelse af skove baseret på et overvågningssystem, der bruger GNSS (Galileo og Copernicus) og net på jorden til at overvåge aktiviteterne fra skovhugst fra fældningsstedet til træforarbejdningsvirksomheders ind- og udkørsel; understreger, at Kommissionen bør fokusere på at forebygge ulovlig skovhugst ved at forbedre gennemførelsen af tømmerforordningen[17] og FLEGT; understreger, at der er behov for at øge offentlighedens bevidsthed om de sociale og økonomiske virkninger af ulovlig skovhugst og skovrelaterede forbrydelser;

53. minder om, at risikoen for naturbrande forventes at stige som følge af klimaændringer; understreger derfor, at der er behov for i væsentlig grad at styrke forebyggelses- og beredskabsindsatsen ved at samarbejde internationalt om værktøjer til tidlig varsling, modstandsdygtighed over for katastrofer og risikobegrænsende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til fortsat at yde støtte til udviklingen af globale (såsom det globale informationssystem for skovbrande) og regionale (såsom det europæiske informationssystem for skovbrande) informationssystemer til overvågning af konsekvenserne af skovbrande; opfordrer Kommissionen til at bruge sin ekspertise og udvide brugen af Copernicus REDD+-satellitsystemet til at støtte overvågningen af skovrisici og skovrydningen på globalt plan i samarbejde med tredjelande;

54. gentager, at EU's handels- og investeringspolitik bør omfatte bindende og retskraftige kapitler om bæredygtig udvikling, som fuldt ud respekterer de internationale forpligtelser, navnlig Parisaftalen, og at de skal være i overensstemmelse med WTO's regler; glæder sig over, at Kommissionen agter at gøre Parisaftalen til et væsentligt element i alle fremtidige handels- og investeringsaftaler; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle fremtidige handels- og investeringsaftaler – både omfattende og relevante delaftaler – indeholder bindende og retskraftige bestemmelser, herunder bestemmelser om bekæmpelse af korruption i forbindelse med ulovlig skovhugst, for at forhindre skovrydning og skovforringelse;

55. bifalder princippet om ikke at gøre skade som fremhævet i Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt; anbefaler i den forbindelse, at Kommissionen foretager en bedre vurdering af eksisterende handelsaftalers indvirkning på skovrydning og sikrer, at der indgår mere ambitiøse bestemmelser om skovbeskyttelse, biodiversitet og bæredygtigt skovbrug i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i alle frihandelsaftaler og investeringsaftaler;

56. opfordrer Kommissionen til at sikre, at virkningerne af handelsaftaler på skovenes, biodiversitetens og menneskerettighedernes tilstand systematisk vurderes som led i bæredygtighedsvurderinger og andre relevante vurderingsmetoder i samråd med relevante berørte parter, og at der efterfølgende tages fuldt hensyn til konklusionerne fra disse vurderinger under forhandlingerne om og indgåelsen af sådanne aftaler;

 

57. understreger, at det er nødvendigt at forbedre gennemførelsen og håndhævelsen af EU's tømmerforordning yderligere for bedst muligt at håndtere handlen med importeret og indenlandsk ulovligt fældet træ og træprodukter heraf; bemærker endvidere, at importer af træ og træprodukter bør kontrolleres grundigere ved EU's grænser med henblik på at sikre, at de importerede produkter rent faktisk er i overensstemmelse med kriterierne for, at de kan markedsføres i EU; minder om, at konflikttømmer allerede er et indsatsområde i FLEGT-handlingsplanen, men at der ikke er blevet gjort nok for at løse dette problem; opfordrer Kommissionen til at holde sit løfte om at udvide de due diligence-forpligtelser, som er fastsat i EU's tømmerforordning, til også at omfatte konflikttømmer i forbindelse med den kommende gennemgang; understreger, at styrkelsen af eksisterende politikker skal gå hånd i hånd med øget politisk sammenhæng for at sikre, at EU's politikker, herunder handelspolitikker, ikke skaber negative konsekvenser for miljø eller mennesker;

58. der henviser til, at det nuværende niveau af overvågning af importen af træ og træprodukter til EU er utilstrækkeligt, især hvad angår kontrollen af, hvorvidt de opfylder de kriterier, der kræves for import til EU;

59. minder om, at formålet med de frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler er at tilvejebringe en retlig ramme, der skal sikre, at al import af træ og træprodukter fra partnerlande til EU, som er omfattet af frivillige partnerskabsaftaler, er blevet produceret lovligt; understreger, at frivillige partnerskabsaftaler generelt har til formål at fremme systemiske ændringer i skovbrugssektoren med sigte på udvikling af bæredygtig skovforvaltning og udryddelse af ulovlig skovhugst samt at yde støtte til de verdensomspændende bestræbelser på at standse skovrydning og skovforringelse; understreger, at frivillige partnerskabsaftaler tilvejebringer en vigtig retlig ramme for både EU og dets partnerlande, hvilket er muligt som følge af det gode samarbejde og engagement fra de pågældende landes side;

60. glæder sig over de fremskridt, der er gjort gennem frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler, og over den øgede dialog mellem staten, erhvervslivet og civilsamfundet i flere lande, som processen i forbindelse med de frivillige partnerskabsaftaler har afstedkommet; bemærker, at syv lande til dato har ratificeret frivillige partnerskabsaftaler med EU (Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Ghana, Indonesien, Liberia, Republikken Congo og Vietnam), hvoraf Indonesien er det første og indtil videre eneste partnerland med FLEGT-licensering, som har været i kraft siden 2016, og at EU har afsluttet forhandlingerne og paraferet frivillige partnerskabsaftaler med Honduras og Guyana, mens der fortsat er forhandlinger i gang med seks andre lande (Elfenbenskysten, Den Demokratiske Republik Congo, Gabon, Laos, Thailand og Malaysia); understreger, at frivillige partnerskabsaftaler udgør en meget effektiv ramme for etablering af gode partnerskaber med disse lande, og at nye frivillige partnerskabsaftaler med yderligere partnere bør fremmes; er overbevist om, at EU fortsat bør gå i dialog med de lande, der er med i de frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler, for at sikre, at dette fortsat er et attraktivt alternativ til eksportmarkeder med mindre strenge miljøstandarder; anerkender den betydning, som FLEGT-forordningen[18] og tømmerforordningen har i forhold til at forhindre, at ulovligt fældet træ kommer ind på EU-markedet; opfordrer EU til at forhøje finansieringen til FLEGT; glæder sig over Kommissionens kommende kvalitetskontrol af FLEGT-forordningen og tømmerforordningen – også som en lejlighed til styrke håndhævelsen af disse og udvide deres anvendelsesområde;

61. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med styrkelsen af de eksisterende politikker at sikre sammenhæng mellem de frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler og alle dens politikker, herunder på områderne udvikling, miljø, landbrug og handel; opfordrer Kommissionen til at forhandle om indførelse af standarder for import af træ i fremtidige bilaterale eller multilaterale handelsrelaterede aftaler med henblik på ikke at undergrave de positive resultater, der er opnået med træproducerende lande gennem FLEGT-handlingsplanen;

62. mener, at FLEGT-licensordningen supplerer den frivillige tredjepartscertificering, og at den især er gavnlig for mindre operatører, som ofte har svært ved at opnå certificering gennem ordninger for den private sektor;

63. opfordrer EU til at styrke det internationale samarbejde ved at gøre en øget indsats i de vigtigste internationale fora, herunder WTO og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD); opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for multi-, pluri- eller bilateralt samarbejde, herunder til at fremskynde forhandlingerne i WTO om en aftale om miljøvenlige varer, med handelspartnere og andre importlande i forbindelse med bekæmpelsen af skovrydning og klimaændringer som følge af import, samtidig med at mulighederne for lovlig handel og styrkelse af bæredygtig arealforvaltning og landbrug samt jordbesiddelse og god regeringsførelse i tredjelande sikres;64.  understreger, at der i alle nye handelsaftaler, herunder med Mercosur og andre, skal indgå klare forpligtelser med hensyn til bekæmpelsen af skovrydning;

65. opfordrer Kommissionen til at anvende antidumpingforordningens[19] nye bestemmelser om miljø- og klimapolitikker;

66. opfordrer EU til at skabe en stærkere forbindelse mellem handels- og udviklingspolitikker, bl.a. ved at forbedre gennemførelsen af den generelle toldpræferenceordning plus (GSP+) i partnerlande; opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med GSP+-støttemodtagerne om handlingsplaner for skovforvaltning for at sikre en effektiv gennemførelse af deres miljøforpligtelser.

67. understreger, at klimakrisen og følgerne af tab af biodiversitet udgør en alvorlig trussel mod menneskerettighederne; opfordrer EU og EU-Udenrigstjenesten til grundigt at vurdere, hvordan dens optræden udadtil bedst kan bidrage til en helhedsorienteret og menneskerettighedsbaseret tilgang, som har til formål at standse tab af biodiversitet, skovrydning og skovforringelse; opfordrer EU til yderligere at fremme biodiversitet som en menneskerettighed i den globale ramme for biodiversitet efter 2020;

68. understreger, at det er vigtigt at fremme en inklusiv partnerskabstilgang på alle niveauer med tredjelande med henblik på yderligere at bekæmpe skovrydning og skovforringelse, styrke bæredygtig arealforvaltning og landbrug samt ejendomsretten til jord og god regeringsførelse med samtidig overholdelse af menneskerettighederne, de oprindelige folks, husmænds og lokalsamfunds rettigheder; opfordrer Kommissionen til at styrke samarbejdet med tredjelande gennem teknisk bistand, udveksling af oplysninger og god praksis med hensyn til bevarelse, beskyttelse og bæredygtig anvendelse af skove, den cirkulære økonomi, en bæredygtig bioøkonomi, vedvarende energi, bæredygtigt og intelligent landbrug, agroøkologi og skovlandbrug, samtidig med at man anerkender bæredygtighedsinitiativer fra den private sektors side som f.eks. fairtradeordninger; fastholder, at den eksterne dimension af den europæiske grønne pagt bør styrkes yderligere gennem alliancer og partnerskaber med sigte på at løse globale udfordringer som klimaændringer og biodiversitet samtidig med, at der skabes mulighed for socioøkonomisk udvikling i partnerlandene;

69. glæder sig over Kommissionens plan om at sikre, at spørgsmålet om skovrydning indgår i de politiske dialoger med partnerlande på landeniveau og regionalt niveau, og opfordrer Kommissionen til at udvikle partnerskabsaftaler, der medtager beskyttelse af skove og økosystemer, fremme af menneskerettigheder, navnlig oprindelige folks og lokalsamfunds, herunder kvinders, rettigheder, samt støtte til effektiv deltagelse af civilsamfundsorganisationer og miljøforkæmpere; understreger, at der bør afholdes sådanne dialoger med alle producentlande, herunder udviklede lande;

70. glæder sig over Kommissionens plan om at støtte partnerlandene i udformningen og gennemførelsen af rammer, der kan tilskynde til bedre skovbeskyttelse og -forvaltning og arealforvaltning, herunder, hvor det er relevant, anerkendelse af oprindelige folks og lokalsamfunds jordbesiddelsesrettigheder samt relaterede forvaltningsmæssige foranstaltninger såsom afbødnings- og tilpasningsstrategier, og anbefaler, at Kommissionen medtager dette aspekt i sine overvejelser og tiltag; påpeger, at sådanne rammer ikke kun bør bidrage til indenlandske behov, men også til partnerlandenes nationalt bestemte bidrag (NDC'er) i henhold til Parisaftalen samt deres nationale biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner under konventionen om den biologiske mangfoldighed;

71. opfordrer EU til at yde støtte til partnerlande med henblik på at gennemføre foranstaltninger, der vil hjælpe dem til at overholde eventuelle foranstaltninger, som EU måtte indføre for at håndtere importeret skovrydning, og opfordrer til at samarbejdet intensiveres, og at der træffes de nødvendige effektive foranstaltninger til at forhindre, at handel med varer, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, omdirigeres til andre dele af verden; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at EU's støtte til partnerlandenes politikker vedrørende landbrug, infrastruktur, minedrift, byområder, bynære områder og landdistrikter ikke bidrager til skovrydning og skovforringelse; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at støtte en teknisk og finansiel EU-mekanisme, der kan fungere som katalysator for finansiering til støtte for partneres bestræbelser på bæredygtig udnyttelse, beskyttelse og genopretning af skove, forbedring af den bæredygtige, skovrydningsfri landbrugsproduktion og håndtering af mineaktiviteter med negative følger for skovene under det kommende instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI);

72. opfordrer til, at skovbrugssektoren får en fremtrædende plads i det kommende NDICI og til, at det fulde potentiale i den eksterne investeringsplan og de regionale blandingsfaciliteter udnyttes til at mobilisere privat finansiering til bæredygtig skovforvaltning (fra skovbevaring til genplantning af skov og skovrejsning), bæredygtig turisme og skovlandbrug samt de initiativer, som virksomheder har taget for at fjerne skovrydningsprodukter fra deres forsyningskæder med henblik på at nå SDG'erne;

73. anbefaler Kommissionen og medlemsstaterne at fastlægge effektive metoder til at udveksle innovativ og bæredygtig EU-praksis og -ekspertise vedrørende den cirkulære økonomi, bæredygtig bioøkonomi, vedvarende energi, bæredygtigt intelligent landbrug og andre relevante emner med andre lande;

74. anmoder Kommissionen om regelmæssigt at forelægge en rapport om tendenserne for skovrydning og udnyttelse af arealer med stort kulstoflager såsom tørveområder i tredjelande;

75. tilskynder til, at der gennemføres støtteforanstaltninger, der tager sigte på at øge landbrugsproduktiviteten i de berørte lande med henblik på at mindske det sociale og økonomiske pres, der fører til skovrydning og udnyttelse af tørveområder;

76. bakker op om Kommissionens intention om på vegne af EU i vigtige internationale fora at fremme vedtagelsen og iværksættelsen af faste forpligtelser og regler til at standse skovrydning og skovforringelse og fremme genskabelse af skov; mener, at EU bør gå foran med et godt eksempel; understreger, at det er vigtigt at tage hensyn til national, regional og lokal ekspertise og praksis i forbindelse med anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger på skovbrugsområdet; glæder sig over FN's generalforsamlings beslutning om at proklamere 2021-2030 som årtiet for genopretning af økosystemer; understreger, at dette FN-årti fremhæver genopretning af økosystemer som en vigtig naturbaseret løsning, der skal medvirke til at opfylde en lang række SDG'er;

77. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at støtte skovbevarelsen gennem oprettelse, konsolidering og effektiv forvaltning af net af beskyttede områder, herunder skovområder, såsom Natura 2030, især i lande, der er store tømmerproducenter; anerkender, at dette også bidrager til at bevare biodiversiteten og vil styrke EU's position på den næste konference mellem parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed;

78. glæder sig over Kommissionens plan om at styrke det internationale samarbejde om politikker og foranstaltninger til beskyttelse, genopretning og bæredygtig forvaltning af verdens skove for at forebygge global skovrydning i vigtige internationale fora; bemærker, at den eksisterende definition af en skov og kategoriseringen af skove, samt andre relevante begreber og principper vedrørende bæredygtig skovforvaltning, som anvendes af relevante institutioner såsom FAO, er rent tekniske og ikke fuldt ud afspejler diversiteten i skovøkosystemerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bestræbe sig på at samarbejde med disse vigtige internationale fora, bl.a. med henblik på at harmonisere den terminologi, de begreber og den statistik, der anvendes (f.eks. begreberne intakte og gamle vækstskove, plantager, bæredygtig skovforvaltning, forvaltning "tæt på naturen", skovrydningsfri forsyningskæder) og sikre sammenhæng i de politikker og foranstaltninger, der vedtages;

79. opfordrer Kommissionen til at genoptage forhandlingerne om en international skovkonvention, der kan bidrage til forvaltning, bevarelse og bæredygtig udvikling af skovene, og som vil kunne sikre deres mangeartede og komplementære funktioner og anvendelser, herunder foranstaltninger til genplantning af skov, skovrejsning og skovbevarelse; understreger, at en sådan konvention bør tage hensyn til de nuværende og fremtidige generationers sociale, økonomiske, økologiske, kulturelle og åndelige behov og anerkender den afgørende rolle, som alle typer skov spiller med hensyn til at opretholde økologiske processer og den økologiske balance og støtte den identitet og kultur og de rettigheder, der indehaves af oprindelige folk, disses lokalsamfund og andre lokalsamfund samt skovens beboere;

80. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til systematisk at integrere bestemmelser om skovrydning og skovforringelse samt forringelse af andre naturlige økosystemer, tab af biodiversitet og menneskerettighedskrænkelser i udviklingspolitikker og alle investerings- og støtteprogrammer, der er rettet mod producerende lande, og til at overveje at gøre investeringer og støtte betinget af overholdelsen af disse elementer;

81. anerkender relevansen af internationale rammer såsom VGGT'erne for så vidt angår at skabe juridisk klarhed og internationalt accepterede standarder for god praksis for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser; opfordrer Kommissionen til at støtte udbredelsen og anvendelsen af VGGT'er på globalt, regionalt og nationalt plan; understreger behovet for effektiv uafhængig overvågning og håndhævelse, herunder passende tvistbilæggelses- og klagemekanismer, for at sikre overholdelse af VGGT'er;

82. opfordrer til, at samarbejdet mellem EU og Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) styrkes med henblik på at løse det stigende problem med skovrydning og ørkendannelse i AVS-landene gennem udarbejdelse af handlingsplaner, der tager sigte på at forbedre forvaltningen og bevarelsen af skovene, idet der tages hensyn til årsagerne til skovrydning i og uden for skovsektoren, og idet det anerkendes, at tropisk træ er vigtigt for de økonomier i AVS-landene, der har træproducerende skove;

83. opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at sikre sammenhæng mellem politikker i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, der er fastsat i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

84. anerkender og støtter FAO's konklusioner om, at global bæredygtig arealanvendelse er vigtig i kampen mod fattigdom;

85. påpeger, at skovene yder et væsentligt bidrag til den globale fødevaresikkerhed, eksistensgrundlag og ernæring i udviklingslandene og er en vigtig indtægtskilde for lokalsamfundene; minder om, at fremskridt i retning af et bæredygtigt landbrug, fødevaresikkerhed og bæredygtig skovforvaltning bør gøres samtidigt som centrale elementer i 2030-dagsordenen;

86. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 

BEGRUNDELSE

Skovene dækker omkring 30 % af jordens overflade og tegner sig for 80 % af biodiversiteten. Denne kendsgerning bør i sig selv være en tilstrækkelig begrundelse for at beskytte dem. Listen over grunde slutter imidlertid langt fra her. Skovene har en betydelig social, kulturel og åndelig værdi, samtidig med at de opfylder en lang række funktioner, fra produktive til de mindst lige så vigtige ikkeproduktive – miljømæssige og sociale – funktioner. Skovene regulerer bl.a. vandkredsløbet, forbedrer luftkvaliteten og optager CO2. De er også levested for en lang række arter, herunder mange truede arter, og hjemsted for mange lokalsamfund, herunder oprindelige folk. Presset for at udnytte skovenes ikkeproduktive funktioner er i de sidste årtier steget støt, og samtidig er der en stigende global efterspørgsel efter uberørt vild natur. Alt dette har ført til, at streng beskyttelse af skovene er blevet en vigtig prioritet for verdens befolkning.

 

Diversiteten i de eksisterende skovbestande er utrolig – fra tropiske primærskove og mangroveskove langs kysten over skove i det tempererede bælte til subarktiske boreale skove. Netop denne mangfoldighed er et af de vigtigste aspekter, der altid skal tages med i betragtning, når der overvejes en videreudvikling af lovgivning med henblik på at forbedre beskyttelsen af verdens skove. De valgte løsninger skal afspejle denne mangfoldighed. Det ville være næsten umuligt at finde en universalløsning for alle typer skovbevoksninger. I samme åndedrag skal nævnes det triste faktum, at presset på skovene øges på samtlige breddegrader, hvilket fører til en gradvis forringelse af skovene og i mange tilfælde deres totale udryddelse. Alene i perioden 1990-2016 gik 1,3 mio. km2 skov tabt på verdensplan på grund af menneskelige aktiviteter, hvilket svarer til, at der hver time forsvandt et skovareal på størrelse med 800 fodboldbaner. Kommissionens målsætning som anført i meddelelsen om skovrydning COM(2008)0645, nemlig at reducere bruttorydningen af tropisk skov med 50 % senest i 2020 vil med temmelig stor sikkerhed ikke blive nået. Samtidig kan vores forhold til skovene ses som et billede på menneskehedens kulturelle modenhed.

 

Især i tropiske skove foregår der omfattende skovrydning og skovforringelse. F.eks. fandtes der tidligere mangroveskove langs 75 % af den tropiske kyst, mens mere end halvdelen af disse skove i dag er forsvundet, hovedsagelig på grund af byggeri, akvakultur, forurening og ikkebæredygtig forvaltning. Amazonasskoven, som på grund af sin størrelse er et af de prioriterede områder for beskyttelse af verdens skove er under alvorligt pres, fordi den brasilianske regering i praksis støtter skovrydning, og fordi antallet af forsætlige skovbrande i 2019 steg med næsten 50 % i forhold til året før. En stor del af de områder, der traditionelt bebos af oprindelige folk, er netop tropiske skove. De ejer eller forvalter 35 % af primærskovene og navnlig de tropiske skove. Samtidig viser undersøgelser, at omfanget af skovrydning i oprindelige folks områder, der er baseret på sædvaneretlige ordninger for jordrettigheder, er to-tre gange mindre end uden for disse områder[20].

 

I forbindelse med den vigtige positive rolle, som de tropiske primærskove spiller, bør det også understreges, at nyplantede skove ikke fuldt ud kan erstatte primærskovene, som udgør store kulstoflagre og er kendetegnet ved deres høje alder og unikke økologiske egenskaber og den allerhøjeste biodiversitet. Hertil kommer, at de ødelagte primærskove i mange tilfælde ikke kan genoprettes, hvilket de allerede nævnte mangroveskove er et eksempel på.

 

Trods det alarmerende omfang af problemerne i ikkeeuropæiske skove bør det understreges, at skovenes tilstand i EU heller ikke er tilfredsstillende, og at skovenes kvalitet – på trods af det øgede pres fra befolkningen for at kunne udnytte deres ikkeproduktive funktioner – i lang tid har været faldende. Heller ikke Europas skove går fri af de grundlæggende problemer, som rammer skove i hele verden, nemlig skovrydning og ulovlig skovhugst. Den måde, skovene forvaltes på, er også utilfredsstillende mange steder i Europa[21].

 

Som nævnt ovenfor er skovene levested for en række truede arter, herunder nogle af de mest sårbare arter. Skovrydning er derfor en af de grundlæggende årsager til det tab af biodiversitet på verdensplan, som for øjeblikket foregår i et hidtil uset tempo[22]. Verden mister således ikke kun en række plantearter, men også et alarmerende antal dyrearter, hvoraf nogle, som ofte lever netop i tropiske skove, udryddes af mennesker, inden de overhovedet er blevet opdaget og navngivet. Planterne i de tropiske skove, der kun tegner sig for 7 % af verdens vegetation, kan betragtes som verdens apotek. Mere end en fjerdedel af de moderne lægemidler til en værdi af i alt 100 mia. EUR om året stammer fra tropiske skovplanter. Tabet af biodiversitet er dog ikke begrænset til arter, der er direkte forbundet med skovbevoksninger. Et eksempel herpå er de allerede nævnte mangroveskove, som spiller en vigtig rolle med hensyn til at beskytte koralrevene takket være deres oplagring af næringsstoffer og sedimenter og beskyttelse mod termisk og fotokemisk nedbrydning.

 

En stor andel af det fældede træ anvendes til brændsel, da brænde er det vigtigste skovprodukt i mange udviklingslande. I Afrika syd for Sahara bruger 80 % af befolkningen f.eks. stadig træ til madlavning. Samtidig forventes efterspørgslen efter brænde at stige, og i 2030 vil 2,8 mia. mennesker være afhængige af denne type brændsel, sammenlignet med 2 mia. i dag. De områder, hvor der er størst risiko for skovrydning, er samtidig de områder, hvor der er flest solskinstimer om året, hvilket giver mulighed for en gradvis overgang til vedvarende energikilder.

 

Følgerne af skovrydning er også af afgørende betydning for klimaændringerne. Drivhusgasemissioner fra arealanvendelse samt ændringer i arealanvendelsen, hovedsagelig på grund af skovrydning, tegner sig for 12 % af de samlede emissioner og er således den næstvigtigste årsag til klimaændringer efter afbrænding af fossile brændstoffer. Ud over skovhugst er det primære formål med skovrydning at udnytte det ryddede areal til landbrug. Landbruget tegner sig for 80 % af skovrydningen på verdensplan, idet selvforsynende landbrug står for 48 % og kommercielt landbrug for 32 % af skovrydningen. Andre årsager til skovrydning er skovhugst (14 %), trækulsproduktion (5 %), udvidelse af byområder, infrastrukturudvikling og minedrift. Desuden forvaltes det allerede eksisterende landbrugsareal ofte på en uhensigtsmæssig måde, der fører til en forringelse af jordens frugtbarhed og tilskynder til skovrydning for at skaffe ny landbrugsjord. Som importør er EU selv direkte involveret i den internationale handel med produkter, der er forbundet med skovrydning, såsom palmeolie, kød, soja, kakao, majs, træ eller gummi, herunder i form af forarbejdede produkter eller tjenesteydelser, da EU's andel af verdens samlede forbrug af sådanne produkter er på 10 %.

 

I forbindelse med overvejelser om den fremtidige udformning af beskyttelsen af skovbestandene kan man ikke se bort fra den produktive funktion, som skovene i dag opfylder. Der bør derfor træffes foranstaltninger til at bidrage til en retfærdig overgang til mere bæredygtige former for landbrug. Som modsvar til den aktuelle ikkebæredygtige udnyttelse af skovområder, der resulterer i skovrydning og skovforringelse, skal der søges alternative indkomstmuligheder for dem, der er afhængige af skovene eller den landbrugsjord, som ofte udvides ind i skovene, som eksistensgrundlag. Ved at støtte og videreudvikle en turisme, der respekterer naturen, kan man skabe en positiv økonomisk udvikling, der ikke alene imødekommer ovennævnte stigende krav fra befolkningen – især i de udviklede lande – om en større ikkeproduktiv anvendelse af skovene, men som også kan bidrage til at skabe et alternativt eksistensgrundlag, der ikke medfører ødelæggelse af skovområder. På nuværende tidspunkt fungerer skovene som eksistensgrundlag og indtægtskilde for omkring 25 % af verdens befolkning, og deres ødelæggelse har alvorlige konsekvenser for eksistensgrundlaget for de mest sårbare, herunder oprindelige folk, der er stærkt afhængige af skovøkosystemerne. Beskyttelse af de eksisterende skove og en bæredygtig øgning af skovdækket kan imidlertid sikre den lokale befolkning et eksistensgrundlag, øge dens indtægter og muliggøre udviklingen af bæredygtige bioøkonomier. Skovene udgør i denne forstand en lovende, grøn økonomisk sektor, hvor der på verdensplan kan skabes 10-16 mio. bæredygtige og anstændige job. Der bør også tages hensyn til den særlige rolle, som kvinder spiller i forbindelse med beskyttelse af skovene[23]. Selv om ødelæggelse af skovene er til skade for alle i lokalsamfund, der er afhængige af disse, går tabet af skovressourcer som regel særligt hårdt ud over kvinder, som gør brug af disse ressourcer i forbindelse med pasningsrelaterede opgaver i deres familier.

 

I mange lande skyldes skovrydning også bl.a. mangel på relevante politikker (som f.eks. arealplanlægning), uklare regler for besiddelse af og rettigheder til jord, dårlig forvaltningspraksis og manglende retshåndhævelse, ulovlige aktiviteter og manglende investeringer i bæredygtig skovforvaltning. I alt 86 % af verdens skove er offentligt ejede, men i praksis forvaltes omkring 60 % af verdens jord og ressourcer på grundlag af sædvaneregler, hvoraf mindre end en femtedel er formelt anerkendt. En forudsætning for opretholdelse af skovenes naturlige funktioner er passende administrative og retlige instrumenter, f.eks. strategiske instrumenter såsom områdebeskyttelse, der har til formål at bevare skovenes integritet og forhindre opsplitning af områder samt ikkebæredygtig skovforvaltning.

 

Certificeringsordninger for bæredygtig skovforvaltning kan også spille en vigtig positiv rolle med hensyn til at rationalisere den økonomiske udnyttelse af skovene, forudsat at deres hovedformål er at bekæmpe skovrydning, snarere end ofte modstridende kommercielle og andre interesser. I denne forbindelse må det desværre bemærkes, at de nuværende certificeringsformer ofte slår fejl og ikke opfylder de fastsatte mål[24].

Udarbejdelsen af denne betænkning har taget udgangspunkt i Kommissionens meddelelse COM(2019)0352. I denne meddelelse fastsættes bl.a. fem prioriteter for intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove. Selv om meddelelsen kan ses som et godt første skridt, skal det samtidig bemærkes, at den som helhed ikke er tilstrækkeligt ambitiøs og ofte er for abstrakt i de forslag, der fremsættes, i betragtning af vigtigheden af de funktioner, som skovene opfylder, og det deraf følgende behov for at beskytte dem effektivt.

 

Ambitionen om at præcisere og harmonisere definitionerne af de relevante begreber bør være en del af de indledende overvejelser, inden der udpeges problemer og træffes passende foranstaltninger til beskyttelse af verdens skove. De nuværende definitioner, som er vedtaget af de relevante internationale skovforvaltningsorganer, er – til trods for den allerede nævnte afgørende forskel mellem primærskove og genoprettede skove – ofte rent tekniske, og der skelnes ikke i tilstrækkelig grad mellem primærskove og genoprettede skove, altså skovplantager. Dette kan i sidste ende føre til en meget omfattende forvridning af data om skovenes størrelse og deres andre egenskaber i forskellige regioner, hvilket kan hindre vedtagelsen af passende og effektive korrigerende foranstaltninger. Det er i kraft af EU's forstkandidaters og skovøkologieksperters kompetencer, de finansielle midler, det har til rådighed og dets indflydelse på internationalt plan, at EU har mulighed for at spille en betydningsfuld og positiv rolle i beskyttelsen af verdens skove. Dette udkast til betænkning forsøger at tage alle disse aspekter i betragtning.

 

UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET (15.6.2020)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om EU's rolle i at beskytte og genoprette verdens skove

(2019/2156(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Hildegard Bentele

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

 

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. opfordrer EU til at øge sine investeringer i programmer for forskning og innovation med henblik på at styrke klimarobust landbrug, bæredygtig intensivering og afgrødediversificering, agroøkologi, agroskovbrug og naturbaserede løsninger i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og konklusionerne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC) særrapport om klimaændringer og landarealer; understreger ligeledes behovet for at investere i skovforvaltning i nærmiljøet; insisterer på, at EU bør stræbe mod at reducere emissionerne fra skovrydning og skovforringelse, genoprette beskadigede skove og standse ulovlig skovhugst og udvidelsen af arealanvendelsen på bekostning af skove og naturlige økosystemer, samtidig med at levevilkårene og fødevaresikkerheden forbedres og der skabes bæredygtige socioøkonomiske muligheder for en voksende befolkning; minder om, at nyplantede skove ikke kan erstatte primærskove og deres kapacitet til at fjerne og lagre yderligere kuldioxid; understreger derfor betydningen af skovbevaring i forbindelse med adressering af den dobbelte globale krise vedrørende klimaændringer og tab af biodiversitet samt af skovrejsning og -genplantning for at øge trædækket og regenerere jorden med henblik på at opnå klimaneutralitet som anført i mål 15 for bæredygtig udvikling;

2. understreger, at EU's samarbejdsforanstaltninger bør have til formål at tackle årsagerne til skovrydning, navnlig korruption, svag regeringsførelse og svage institutioner, indskrænkninger af civilsamfundets råderum, mangel på uddannet personale og en definition af skov, lovovertrædelser på skovbrugsområdet, straffrihed samt usikre ejendomsretsforhold som vigtige årsager til ulovlig skovhugst, svig, skatteunddragelse og krænkelser af menneskerettighederne; understreger, at bæredygtig fysisk planlægning med henblik på at sikre skovafhængige samfunds og oprindelige folks jordbesiddelsesrettigheder bør være kernen i donorinitiativer og -programmer inden for landbrug og skovbrug;

3. anerkender relevansen af internationale rammer såsom FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO's) frivillige retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser, fiskeri og skove (VGGT) med hensyn til at skabe juridisk klarhed og internationalt accepterede standarder for god praksis for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser; opfordrer Kommissionen til at støtte udbredelsen og anvendelsen af VGGT på globalt, regionalt og nationalt plan; understreger behovet for effektiv uafhængig overvågning og håndhævelse, herunder passende tvistbilæggelses- og klagemekanismer, for at sikre overholdelse af VGGT;

4. påpeger, at en stigende forekomst af skovrydning og skader på skove ikke kun er til skade for bæredygtigt skovbrug og biodiversitet, men også har en negativ indvirkning på menneskers liv og rettigheder, f.eks. i forbindelse med genbosættelse eller affolkning, hvis jord- eller arbejdstagerrettigheder ikke overholdes;

5. understreger, at IPCC i sin særrapport om klimaændringer og landarealer udtrykkeligt understreger den kritiske rolle, som traditionel viden, oprindelige folk og lokalsamfund spiller i forbindelse med overvågning og beskyttelse af verdens landområder og skove, samt betydningen af at sikre jordbesiddelsesrettigheder i lokalsamfundet for at bekæmpe klimaændringer; minder om, at disse grupper sammen med miljømenneskerettighedsforkæmpere i stigende grad trues og udsættes for intimidering og krænkelser af menneskerettighederne i deres bestræbelser på at beskytte deres skove, landområder og miljø;

6. minder om, at oprindelige folk, lokalsamfund, små landbrugere og kvinder besidder og er stærkt afhængige af en uundværlig viden om skovene; opfordrer EU til at sikre anerkendelse af deres jordbesiddelses- og menneskerettigheder som en sag om social retfærdighed i overensstemmelse med FAO's VGGT, FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) og Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention nr. 169, samt til at sikre deres effektive deltagelse i udformningen og gennemførelsen af EU's udviklingsprogrammer, der berører dem, og i håndhævelsen af skovbeskyttelsesforanstaltninger, der bygger på erfaringerne fra programmet for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT); opfordrer endvidere EU til at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i frivillige partnerskabsaftaler;

7. understreger, at kvinder fra oprindelige folk og kvindelige landbrugere spiller en central rolle i beskyttelsen af skovøkosystemer; bemærker imidlertid med bekymring den manglende inddragelse og styrkelse af kvinder i naturressourceforvaltningsprocessen; mener, at ligestilling mellem kønnene inden for skovbrugsuddannelse spiller en central rolle i forbindelse med en bæredygtig forvaltning af skovene, hvilket bør afspejles i EU's handlingsplan;

8. henleder opmærksomheden på betydningen af at støtte små og mellemstore skovbrugsvirksomheder gennem videnoverførsel og ydelse af teknisk og finansiel bistand og uddannelse;

9. påpeger, at EU har bred ekspertise inden for bæredygtig energiforsyning og bør gennem forskning og samarbejde stille viden til rådighed og videregive den til de lande, der er hårdest ramt af skovrydning, med henblik på at nå de bæredygtige skovforvaltningsmål, der er fastsat i 2030-dagsordenen;

10. opfordrer til, at skovbrugssektoren får en fremtrædende plads i det kommende instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og til, at det fulde potentiale i den eksterne investeringsplan og de regionale blandingsfaciliteter udnyttes til at mobilisere privat finansiering til bæredygtig skovforvaltning (fra skovbevaring til genplantning af skov og skovrejsning), bæredygtig turisme og agroskovbrug samt de initiativer, som virksomheder har taget for at fjerne skovrydningsprodukter fra deres forsyningskæder med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling; opfordrer den private sektor til at være proaktiv i kampen mod skovrydning, som indgår i deres forsyningskæder og investeringer, og til omgående at opfylde deres forpligtelser med hensyn til nul skovrydning og sikre fuld gennemsigtighed for så vidt angår overholdelse af deres forpligtelser; opfordrer Kommissionen til i sin eksterne investeringsplan at sikre en effektiv gennemførelse af FAO's VGGT;

11. understreger skoves terapeutiske funktion i meget urbaniserede samfund i Europa samt den stigende betydning af skove og træer i byerne, som har direkte positive konsekvenser for menneskers sundhed og borgernes livskvalitet; understreger, at skove også bidrager til den socioøkonomiske udvikling i verdens landdistrikter, herunder gennem fordelingen af ressourcer til de fattigste områder takket være skovbrugsindustri, andre skovprodukter end træ og økoturisme;

12. opfordrer EU til inden for rammerne af revisionen af direktivet om ikkefinansiel rapportering (NFRD)[25] at styrke sine standarder med hensyn til virksomheders obligatoriske offentliggørelse af oplysninger om fremstilling eller behandling af råvarer, der udgør en risiko for skovene, som led i indsatsen for at øge bæredygtig finansiering;

13. opfordrer EU til i sit samarbejde med udviklingslandene at være særlig opmærksom på skove i kystområder, såsom mangroveskove, som er særlig påvirket af klimaændringer og menneskelig aktivitet og udgør en fantastisk mulighed for bevarelses-, tilpasnings- og afbødningspolitikker;

14. understreger, at beskyttelse af biodiversiteten og afbødning af klimaforandringerne ikke pr. automatik understøtter hinanden gensidigt; opfordrer til, at direktivet om vedvarende energi (RED II)[26] revideres for at bringe den i overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser i henhold til 2030-dagsordenen, Parisaftalen og konventionen om den biologiske mangfoldighed, hvilket bl.a. vil indebære indførelse af sociale bæredygtighedskriterier og sikre hensyntagen til risikoen for land grabbing; understreger i denne forbindelse, at RED II bør være i overensstemmelse med internationale standarder for jordbesiddelsesrettigheder, navnlig ILO-konvention nr. 169 og FAO's VGGT;

15. opfordrer EU til fortsat at stå i spidsen for den globale indsats for udarbejdelse og gennemførelse af afbødnings- og tilpasningsstrategier, der udformes med henblik på at begrænse skovrydning og skovforringelse, tilskynde til genopretning af skove og sikre, at de fremskridt, der gøres på området for bæredygtigt skovbrug, opretholdes som led i Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling;

16. opfordrer indtrængende EU til at drøfte skovrydning, skovforringelse og ødelæggelse af naturlige økosystemer i forbindelse med bilaterale og regionale dialoger med partnerlande for at tilskynde dem til at medtage skove og dertil relaterede forvaltningsmæssige foranstaltninger, såsom afbødnings- og tilpasningsstrategier, i deres nationalt bestemte bidrag (NDC) i henhold til Parisaftalen samt i deres nationale strategier og handlingsplaner for biodiversitet under konventionen om den biologiske mangfoldighed, og til at arbejde på internationalt bindende skovbeskyttelsesordninger og koordinere med internationale initiativer;

17. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at øge bæredygtigheden og gennemsigtigheden i forsyningskæden; minder om, at frivillige foranstaltninger og certificeringsordninger ikke i sig selv er tilstrækkelige til at standse skovrydning; opfordrer til, at der vedtages en lovgivningsmæssig ramme på EU-plan, der er baseret på obligatorisk rettidig omhu i forsyningskæder for råvarer, der udgør en risiko for skovene, idet der trækkes på erfaringerne fra eksisterende lovgivning, for at forebygge, håndtere og modvirke skovrydning og menneskerettighedskrænkelser og integrere små landbrugeres produkter i bæredygtige forsyningskæder, samtidig med at der sikres lige konkurrencevilkår for at undgå indkomsttab i udviklingslandene og illoyal konkurrence; understreger, at en sådan lovgivningsmæssig ramme bør finde anvendelse på alle økonomiske aktører i forsyningskæden og ledsages af en solid håndhævelsesmekanisme samt omfatte sanktioner for manglende overholdelse, som er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning; understreger behovet for at sikre, at denne nye lovgivningsmæssige ramme ikke medfører en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde for små og mellemstore virksomheder (SMV'er); opfordrer Kommissionen til at fremme en sådan lovgivningsmæssig ramme på internationalt plan i overensstemmelse med FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder; er overbevist om, at EU's skovstrategi bør fremme og dele bedste praksis og resultater i skovsektoren og forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne;

18. tilskynder EU til at yde bistand til at styrke overvågningen af skovrydning og ulovlige aktiviteter;

19. opfordrer EU til at sikre, at politikker på alle områder er i overensstemmelse med forpligtelsen til at beskytte og genoprette skove, samtidig med at biodiversitetsmålene strømlines, og at globale forsyningskæder og finansielle strømme kun fremmer lovlig, bæredygtig og skovrydningsfri produktion og ikke fører til krænkelser af menneskerettighederne; minder om betydningen af solide, sammenhængende og håndhævelige kapitler om bæredygtighed i handelsaftaler samt af en effektiv gennemførelse af multilaterale miljø- og klimaaftaler; opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere handelsaftalers indvirkning på skovrydning ved hjælp af bæredygtighedsvurderinger og andre relevante vurderinger på grundlag af pålidelige data og evalueringsmetoder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage bindende bestemmelser, der kan håndhæves, til at standse ulovlig skovhugst, skovrydning, skovforringelse og menneskerettighedskrænkelser og til at sikre ansvarlig forretningsskik, herunder gennem bestemmelser, der garanterer frivillig, forudgående og informeret samtykke fra oprindelige folk og lokalsamfund og anerkendelse af jordbesiddelsesrettigheder for samfund, der er afhængige af skovene, og for oprindelige folk, samt bindende mekanismer til at føre tilsyn med den effektive gennemførelse af disse bestemmelser og til at søge erstatning, navnlig ved at oprette en let tilgængelig klagemekanisme; opfordrer EU til at adressere handelen med råvarer, der udgør en risiko for skovene, via nye bilaterale partnerskaber med producentlande, idet der trækkes på de erfaringer, der er gjort med de frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler, hvor f.eks. kakao giver mulighed for at gøre hurtige fremskridt;

20. opfordrer til, at AVS-EU-samarbejdet styrkes for at løse det stigende problem med skovrydning og ørkendannelse i AVS-landene gennem udarbejdelse af handlingsplaner, der tager sigte på at forbedre forvaltningen og bevarelsen af skovene, idet der tages hensyn til årsagerne til skovrydning i og uden for skovsektoren, og idet betydningen af tropisk træ for de økonomier i AVS-landene, der har træproducerende tropisk skov, anderkendes;

21. opfordrer Kommissionen til i frihandelsaftalernes eksigible bestemmelser om bekæmpelse af korruption at medtage ulovlige skovbrugspraksisser, såsom fastsættelse af for lave priser på træ i koncessioner, fældning af fredede træer, smugling af skovprodukter over grænser, ulovlig skovhugst og forarbejdning af skovråvarer uden tilladelse;

22. understreger forbindelsen mellem sundhed, miljø og klimaforandringer; understreger, at flere videnskabelige undersøgelser viser indbyrdes forbindelser mellem tab af biodiversitet og stigningen i pandemier, navnlig zoonotiske sygdomme, der har forbindelse til skovrydning og forringelse af naturlige levesteder; opfordrer EU til som en del af den eksterne dimension af den grønne pagt at intensivere sin tekniske bistand til og udveksling af oplysninger og bedste praksis med tredjelande inden for bæredygtig skovforvaltning; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med internationale organisationer som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og FAO for at forhindre, at der i fremtiden opstår flere sundhedskriser og pandemier;

23. minder om, at omkring 2,6 milliarder mennesker på verdensplan bruger traditionel biomasse, hovedsageligt træ og trækul, til madlavning, hvoraf tre fjerdedele ikke har adgang til effektive komfurer; opfordrer EU til at yde hurtigere og forøget støtte til tredjelande med henblik på at sætte dem i stand til at fokusere på bæredygtige og vedvarende energikilder og dermed mindske presset på skovrydning i forbindelse med anvendelse af træ som brændsel; opfordrer til foranstaltninger til at øge skovdækket og andre træbevoksede områder, hvor det er relevant; opfordrer Kommissionen til at tage fat på de afvejninger, der er resultatet af den stigende efterspørgsel efter træ til materialer, energi og bioøkonomi, ved at udvikle EU-kriterier for bæredygtig skovforvaltning med konkrete benchmarks og tærskler og ved at fremme skovbevaring som en effektiv løsning til at imødegå klimaændringer og tab af biodiversitet;

24. påpeger, at Kommissionens bioøkonomistrategi, som er stærkt baseret på anvendelsen af biomasse, skaber nye udfordringer for beskyttelsen og genopretningen af skove; understreger, at den stigende anvendelse af træ til biobrændstoffer og bioenergi skaber pres på verdens skove, og er bekymret for, at den stigende efterspørgsel efter bioenergiprodukter, hvis den ikke overvåges behørigt, kan føre til ikkebæredygtige praksisser; gentager, at EU's bioenergipolitik bør opfylde strenge miljømæssige og sociale kriterier, og understreger behovet for at indføre strengere kriterier for skovbiomasse for at forhindre skovrydning i udlandet; opfordrer derfor indtrængende EU og dets medlemsstater til at sikre sammenhæng mellem politikker i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, der er fastsat i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

25. påpeger, at skovene yder et væsentligt bidrag til den globale fødevaresikkerhed, eksistensgrundlag og ernæring i udviklingslandene og er en vigtig indtægtskilde for lokalsamfundene; minder om, at fremskridt i retning af et bæredygtigt landbrug, fødevaresikkerhed og bæredygtig skovforvaltning bør gøres til centrale elementer i 2030-dagsordenen;

26. minder om, at ca. 80 % af den globale skovrydning skyldes udvidelsen af landarealer, der anvendes til landbrug, som også forværres af andre juridiske dispositioner til fordel for alternativ arealudnyttelse, navnlig til kvægdrift, minedrift og boringsaktiviteter, og om, at forbruget i EU udgør omkring 10 % af den globale andel af skovrydning gennem dets store afhængighed af import af proteinfoder og landbrugsråvarer såsom palmeolie, kød, soja, kakao, træ og gummi; opfordrer til, at der indføres strengere bæredygtighedskriterier for import af foder for at sikre, at proteinplanter i tredjelande dyrkes på en bæredygtig måde, der ikke skader miljøet eller de sociale strukturer; opfordrer Kommissionen til at adressere den betydelige omfattende skovrydning og skovforringelse, der er forbundet med animalske produkter, såsom kød, mejeriprodukter og æg, og til at mindske EU's forbrug af produkter, der udgør en risiko for skovene;

27. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastholde deres engagement med hensyn til at bekæmpe ulovlig skovhugst og handel med ulovligt træ og varer, der udgør en risiko for skovene; opfordrer EU til at sikre sporbarheden af træ og træprodukter i hele forsyningskæden og til at integrere skovdiplomati i klimapolitikken med henblik på at tilskynde lande, der forarbejder og/eller importerer betydelige mængder tropisk træ, til at vedtage en effektiv lovgivning, der forbyder import af ulovligt fældet træ;

28. opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsen af satellitsystemet Copernicus REDD+ til at støtte den globale overvågning af skovrisici og skovrydning i samarbejde med udviklingslandene og til at styrke forebyggelsen af skovbrande og beredskabet ved at samarbejde med udviklingslandene om værktøjer til tidlig varsling, modstandsdygtighed over for katastrofer, risikobegrænsende foranstaltninger, innovation, digitalisering og videnoverførsel; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at arbejde sammen med den private sektor og andre udviklingsaktører med henblik på at vurdere nye finansierings- og forsikringsløsninger i forbindelse med katastroferisici for katastrofer, der påvirker skovene.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	15.6.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	24 1 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Anna-Michelle Asimakopoulou, Hildegard Bentele, Dominique Bilde, Udo Bullmann, Catherine Chabaud, Antoni Comín i Oliveres, Ryszard Czarnecki, Gianna Gancia, Charles Goerens, Mónica Silvana González, Pierrette Herzberger-Fofana, György Hölvényi, Rasa Juknevičienė, Beata Kempa, Erik Marquardt, Norbert Neuser, Janina Ochojska, Jan-Christoph Oetjen, Michèle Rivasi, Marc Tarabella, Tomas Tobé, Miguel Urbán Crespo, Bernhard Zimniok
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Barry Andrews, Marlene Mortler, Patrizia Toia

 

 

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

24	+
EPP	Anna‑Michelle Asimakopoulou, Hildegard Bentele, György Hölvényi, Rasa Juknevičienė, Janina Ochojska, Tomas Tobé, Marlene Mortler
S&D	Udo Bullmann, Mónica Silvana González, Norbert Neuser, Marc Tarabella, Patrizia Toia
RENEW	Catherine Chabaud, Charles Goerens, Jan‑Christoph Oetjen, Barry Andrews
ID	Dominique Bilde, Gianna Gancia
VERTS/ALE	Pierrette Herzberger‑Fofana, Erik Marquardt, Michèle Rivasi
ECR	Beata Kempa
GUE/NGL	Miguel Urbán Crespo
NI	Antoni Comín i Oliveres

 

1	-
ID	Bernhard Zimniok

 

1	0
ECR	Ryszard Czarnecki

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL (27.5.2020)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om EU's rolle i at beskytte og genoprette verdens skove

(2019/2156(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Karin Karlsbro

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

 

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. minder om, at formålet med de frivillige partnerskabsaftaler om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT-partnerskabsaftaler) er at tilvejebringe en retlig ramme, der skal sikre, at al import af træ og træprodukter fra partnerlande til EU, som er omfattet af frivillige partnerskabsaftaler, er blevet produceret lovligt; understreger, at de frivillige partnerskabsaftaler generelt har til formål at fremme systemiske ændringer i skovbrugssektoren med sigte på udvikling af bæredygtig skovforvaltning og udryddelse af ulovlig skovhugst samt at yde støtte til de verdensomspændende bestræbelser på at standse skovrydning og skovforringelse; understreger, at frivillige partnerskabsaftaler tilvejebringer en vigtig retlig ramme for både EU og dets partnerlande, hvilket er muligt som følge af det gode samarbejde og engagement fra de pågældende landes side;

2. glæder sig over de fremskridt, der er gjort i form af frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler, og over den øgede dialog mellem staten, erhvervslivet og civilsamfundet i flere lande, som processen i forbindelse med de frivillige partnerskabsaftaler har afstedkommet; bemærker, at syv lande til dato har ratificeret frivillige partnerskabsaftaler med EU (Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Ghana, Indonesien, Liberia, Republikken Congo og Vietnam), af hvilke Indonesien siden 2016 er det første og indtil videre eneste partnerland med FLEGT-licensering, som har været i kraft siden 2016, og at EU har afsluttet forhandlingerne og paraferet frivillige partnerskabsaftaler med Honduras og Guyana, mens der fortsat er forhandlinger i gang med seks andre lande (Elfenbenskysten, Den Demokratiske Republik Congo, Gabon, Laos, Thailand og Malaysia); understreger, at de frivillige partnerskabsaftaler udgør en meget effektiv ramme for etablering af gode partnerskaber med disse lande, og at nye frivillige partnerskabsaftaler med yderligere partnere bør fremmes; er overbevist om, at EU fortsat bør gå i dialog med de lande, der er med i de frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler, for at sikre, at dette fortsat er et attraktivt alternativ til eksportmarkeder med mindre strenge miljøstandarder; anerkender den betydning, som FLEGT-forordningen og EU's tømmerforordning har i forhold til at forhindre, at ulovligt fældet træ kommer ind på EU-markedet; opfordrer EU til at forhøje finansieringen til FLEGT; glæder sig over Kommissionens kommende kvalitetskontrol af FLEGT-forordningen og af EU's tømmerforordning – også som en lejlighed til såvel at styrke håndhævelsen af disse som til at udvide deres anvendelsesområde;

3. understreger, at det er nødvendigt at forbedre gennemførelsen og håndhævelsen af EU's tømmerforordning yderligere for at sikre bæredygtig handel med importeret og indenlandsk produceret træ og træprodukter; gentager sit krav om, at import af træ og træprodukter bør kontrolleres grundigere ved EU's grænser med henblik på at sikre, at de importerede produkter rent faktisk er i overensstemmelse med kriterierne for indførsel i EU; understreger, at Kommissionen skal sikre, at toldkontrol i hele EU følger de samme standarder i form af en direkte, fælles toldkontrolmekanisme i koordination med medlemsstaterne og under fuld overholdelse af nærhedsprincippet;

4. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med styrkelsen af de eksisterende politikker at sikre sammenhæng mellem de frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler og alle dens politikker, herunder på områderne udvikling, miljø, landbrug og handel; opfordrer Kommissionen til at forhandle om indførelse af standarder for import af træ i fremtidige bilaterale eller multilaterale handelsrelaterede aftaler med henblik på ikke at undergrave de positive resultater, der er opnået med træproducerende lande ved hjælp af FLEGT-handlingsplanen;

5. opfordrer Kommissionen til at optrappe sin kapacitet til at støtte de lande, som er omfattet af frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler, med henblik på at fremskynde gennemførelsen af de indgåede forpligtelser, herunder bekæmpelse af korruption og "grønvaskning", samt til at fremme god forvaltningspraksis og gennemsigtighed; understreger, at EU's handelspolitik bør imødegå korruption i forbindelse med ulovlig skovhugst; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der medtages mere ambitiøse og fuldt ud gennemførte bestemmelser om bæredygtigt skovbrug og beskyttelse af økosystemer i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i frihandelsaftaler, herunder bestemmelser om bekæmpelse af korruption i forbindelse med ulovlig skovhugst; glæder sig over, at Parisaftalen vil være et væsentligt element i fremtidige aftaler; opfordrer endvidere EU til at fremme samarbejdet med organisationer, hvis formål er at forebygge global skovkriminalitet;

6. opfordrer EU til at styrke det internationale samarbejde ved at gøre en øget indsats i de vigtigste internationale fora, herunder Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD); opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for multi-, pluri- eller bilateralt samarbejde, herunder til at fremskynde forhandlingerne i WTO om en aftale om miljøvenlige varer, med handelspartnere og andre importlande i forbindelse med bekæmpelsen af global skovrydning og klimaændringer, samtidig med at mulighederne for lovlig handel og styrkelse af bæredygtig arealforvaltning og landbrug samt jordbesiddelse og god regeringsførelse i tredjelande sikres;

7. bemærker med bekymring, at forskning fortsat bekræfter en bekymrende forbindelse mellem zoonotiske sygdomme, såsom covid-19, og skovrydning, klimaændringer og tab af biodiversitet;

8. glæder sig over EU's meddelelse om "Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove" af 23. juli 2019; minder om, at bæredygtig og inklusiv skovforvaltning og skovforvaltningspraksis er afgørende for at nå de mål, der er fastsat i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, i Parisaftalen og i den europæiske grønne pagt; understreger vigtigheden af at indføre foranstaltninger, der sikrer, at efterspørgslen er i overensstemmelse med de erklærede mål, eftersom EU er en betydelig importør af råvarer, der er forbundet med skovrydning, såsom soja, palmeolie, eukalyptus, gummi, majs, oksekød, læder og kakao, som ofte fører til global skovrydning; fremhæver, at råvarer som kakao muliggør et hurtigt fremskridt i retning af en sådan tilgang og gør det muligt at indhøste erfaringer fra FLEGT-partnerskabsprocessen; mener, at det er nødvendigt, at EU sikrer, at det kun fremmer globale forsyningskæder og finansielle strømme, som er bæredygtige og skovrydningsfri og ikke fører til krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at basere ethvert fremtidigt forslag om skovrisiko på erfaringer fra FLEGT-handlingsplanen, tømmerforordningen, forordningen om konfliktmineraler, direktivet om ikkefinansiel rapportering, lovgivningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) samt andre EU-initiativer til regulering af forsyningskæder; noterer sig med interesse, at Kommissionen bebuder fremtidige forslag om due diligence i hele forsyningskæden for produkter, der skal bringes i omsætning på det indre marked; opfordrer til, at den afgørende rolle, som civilsamfundets spiller som en kilde til information om skovrydning, styrkes; opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med udviklingen af sådanne forslag at sikre, at sådanne varer og produkter ikke giver anledning til skovrydning, skovforringelse, konvertering eller forringelse af naturlige økosystemer eller beslægtede krænkelser af menneskerettighederne, og til at sikre, at de finder anvendelse på hele forsyningskæden og omfatter OECD's retningslinjer om socialt ansvar og menneskerettigheder på handelsområdet, er forenelige med WTO, og at forslagene efter en omhyggelig vurdering anses for at være funktionelle og anvendelige for alle aktører på markedet, herunder SMV'er;

9. understreger, at årsagerne til skovrydning rækker ud over skovsektoren i sig selv og vedrører en lang række spørgsmål, såsom jordbesiddelse, beskyttelse af oprindelige folks rettigheder, landbrugspolitikker, klimaændringer, demokrati, menneskerettigheder og politisk frihed; minder om, at kvinder fra oprindelige folk og kvindelige landbrugere spiller en central rolle i beskyttelsen af skovøkosystemer; opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at håndtere skovrydning på en holistisk måde ved hjælp af en sammenhængende politisk ramme, samtidig med at beskyttelsen af økosystemer sikres; mener, at ligestilling mellem kønnene inden for skovbrugsuddannelse er et centralt punkt i en bæredygtig forvaltning af skovene, hvilket bør afspejles i EU's handlingsplan; minder om vigtigheden af, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder overholdes; støtter de igangværende forhandlinger om at oprette et bindende FN-instrument for transnationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder vedrørende menneskerettighederne og understreger betydningen af EU's aktive deltagelse i denne proces;

10. mener, at FLEGT-licensordningen supplerer den frivillige tredjepartscertificering, og at den især er gavnlig for mindre operatører, som ofte har svært ved at opnå certificering gennem ordninger for den private sektor;

11. er overbevist om, at grønne offentlige indkøb kan spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme handel med lovligt og bæredygtigt tømmer; noterer sig imidlertid, at de fleste af EU's medlemsstater har obligatoriske indkøbspolitikker for centraladministrationerne og frivillige politikker for de lokale myndigheder, der varetager størstedelen af de offentlige udgifter; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres statistikker over mængden af træ, som de indkøber, herunder til at angive oplysninger om, hvor meget bæredygtigt, lovligt eller FLEGT-licenseret materiale der eventuelt kan indgå i deres indkøb;

12. minder om, at konflikttømmer allerede er et indsatsområde i FLEGT-handlingsplanen, men at der ikke er blevet gjort nok for at adressere dette spørgsmål; opfordrer Kommissionen til at holde sit løfte om at udvide de due diligence-forpligtelser, som er fastsat i EU's tømmerforordning, med henblik på at inkludere konflikttømmer i rammerne for den kommende gennemgang;

13. understreger, at der i alle nye handelsaftaler, herunder Mercosur og andre, skal indgå klare forpligtelser med hensyn til bekæmpelsen af skovrydning;

14. opfordrer Kommissionen til at anvende antidumpingforordningens nye bestemmelser om miljø- og klimapolitikker;

15. opfordrer EU til at skabe en stærkere forbindelse mellem handels- og udviklingspolitikker, bl.a. ved at forbedre gennemførelsen af den generelle toldpræferenceordning plus (GSP+) i partnerlande; opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med GSP+-støttemodtagerne om handlingsplaner for skovforvaltning for at sikre en effektiv gennemførelse af deres miljøforpligtelser.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	28.5.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	40 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Barry Andrews, Anna-Michelle Asimakopoulou, Tiziana Beghin, Geert Bourgeois, Saskia Bricmont, Jordi Cañas, Anna Cavazzini, Miroslav Číž, Arnaud Danjean, Paolo De Castro, Emmanouil Fragkos, Raphaël Glucksmann, Markéta Gregorová, Enikő Győri, Roman Haider, Christophe Hansen, Heidi Hautala, Danuta Maria Hübner, Herve Juvin, Karin Karlsbro, Maximilian Krah, Danilo Oscar Lancini, Bernd Lange, Gabriel Mato, Emmanuel Maurel, Carles Puigdemont i Casamajó, Samira Rafaela, Inma Rodríguez-Piñero, Massimiliano Salini, Helmut Scholz, Liesje Schreinemacher, Sven Simon, Mihai Tudose, Kathleen Van Brempt, Marie-Pierre Vedrenne, Jörgen Warborn, Iuliu Winkler, Jan Zahradil
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Seán Kelly, Jean-Lin Lacapelle

 

 

 

 

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

40	+
ECR	Geert Bourgeois, Emmanouil Fragkos, Jan Zahradil
GUE/NGL	Emmanuel Maurel, Helmut Scholz
ID	Roman Haider, Herve Juvin, Maximilian Krah, Danilo Oscar Lancini, Jean‑Lin Lacapelle
NI	Tiziana Beghin, Carles Puigdemont i Casamajó
PPE	Anna-Michelle Asimakopoulou, Arnaud Danjean, Enikő Győri, Christophe Hansen, Danuta Maria Hübner, Seán Kelly, Gabriel Mato, Massimiliano Salini, Sven Simon, Jörgen Warborn, Iuliu Winkler
RENEW	Barry Andrews, Jordi Cañas, Karin Karlsbro, Samira Rafaela, Liesje Schreinemacher, Marie-Pierre Vedrenne
S&D	Miroslav Číž, Paolo De Castro, Raphaël Glucksmann, Bernd Lange, Inma Rodríguez-Piñero, Mihai Tudose, Kathleen Van Brempt
VERTS/ALE	Saskia Bricmont, Anna Cavazzini, Markéta Gregorová, Heidi Hautala

 

0	-

 

0	0

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER (3.6.2020)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om EU's rolle i at beskytte og genoprette verdens skove

(2019/2156(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Juozas Olekas

 

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at landbrugerne spiller en central rolle i at imødekomme vores grundlæggende behov for landbrugs- og fødevarer, men at deres arbejde er afhængigt af naturressourcer som jord, vand og skove; bemærker, at anerkendelse af skovenes multifunktionalitet er afgørende for en korrekt forvaltning af vores globale skovarv; understreger, at de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter – lige fra traditionel fremstilling af træ og andre produkter til økosystemtjenester, biodiversitet og andre miljømæssige fordele såsom kulstofabsorption og -lagring, som forhindrer jorderosion og sikrer bedre luft- og vandkvalitet – alle er indbyrdes forbundne og afhængige af hinanden; understreger, at sådanne aspekter kræver en helhedsorienteret og sammenhængende tilgang, når det gælder beskyttelse, genopretning og forvaltning af skove og håndtering af problemet med skovrydning;

2. minder om, at mange landbrugere er bevidste om skovene som en integreret og nødvendig del af landskabet på grund af deres relevante økologiske, økonomiske og sociale funktioner, og at landbrugerne historisk set har bestræbt sig på at beskytte, bruge og forny skovene og fortsat bestræber sig herpå; bemærker, at visse lokalsamfund og oprindelige folk har anvendt traditionelle landbrugsteknikker i århundreder for at bevare skovene, og at de har en særlig forståelse for bæredygtig arealanvendelse; understreger, at disse samfunds og folks rettigheder er truet mange steder i verden;

3. understreger, at 30 % af jordens overflade er dækket af skov, og at disse skove er hjemsted for 80 % af jordens biodiversitet; påpeger, at bevarelse og bæredygtig anvendelse af skovene er en aktiv form for klimabeskyttelse og er afgørende for vores samfunds og landdistrikters velfærd, og at især de tropiske skove spiller en afgørende rolle i kampen mod klimaændringer og bør beskyttes i overensstemmelse hermed; minder om og glæder sig over, at Kommissionen i sin meddelelse af 23. juli 2019 med titlen "Intensivering af EU's indsats til beskyttelse og genopretning af verdens skove" (COM(2019)0352) fastslog, at urskove og primærskove er uerstattelige; opfordrer til, at denne forståelse bør ligge til grund for drøftelser om politiske målsætninger og strategier og en effektiv retshåndhævelse med henblik på at bevare og genoprette disse økosystemer og levnene heraf i og uden for EU;

4. er dybt bekymret over, at EU's forpligtelse til at standse skovrydning inden 2020 som et af målene for bæredygtig udvikling sandsynligvis ikke vil blive opfyldt på trods af EU's og medlemsstaternes indsats, og støtter derfor kraftigt Kommissionens forslag om at intensivere indsatsen for at beskytte og genoprette verdens skove; understreger, at import af vegetabilske og animalske produkter med indlejret skovrydning udgør en væsentlig landbrugsmæssig drivkraft bag skovrydning; understreger, at ud over landbrugsråvarer bidrager også andre råvarer til omfattende skovrydning, og at afbødning af deres negative virkninger kræver, at tilstrækkeligt store områder af intakt skov lades i fred og sikres den højeste beskyttelse for at opretholde de økologiske processer i stor skala, der er afgørende for at tilpasse skovene til klimaændringerne; understreger desuden, at de eksisterende retlige bestemmelser og gennemførelsesbestemmelser vedrørende en miljømæssigt og socialt bæredygtig produktion skal implementeres fuldt ud for at være effektive; mener, at EU skal tage fat på spørgsmålet om den store efterspørgsel efter råvarer, der udgør en risiko for skovene, herunder landbrugsråvarer, ved at fremme lokale ressourcer og støtte anvendelsen af lovlige og bæredygtige råmaterialer med større vægt på græsning på græsarealer;

5. understreger, at skovrydning i regnskove drevet af ændringer i arealanvendelsen reducerer potentialet for kulstofbinding og dermed i væsentlig grad bidrager til en forøgelse af drivhusgasemissionerne;

6. påpeger, at de fire vigtigste certificeringsordninger for palmeolie (RSPO14, ISCC15, MSPO16 og ISPO17) afviger væsentligt med hensyn til krav, effektivitet, udbredelse og gennemsigtighed; fremhæver, at der er fastslået uoverensstemmelser i forbindelse med deres gennemførelse og håndhævelse, og at ingen af systemerne tager højde for alle de miljømæssige og sociale spørgsmål, der er indeholdt i EU's og FN's politiske mål; opfordrer indtrængende til, at certificeringsordningerne tilpasses tilsvarende, og til, at der målrettet arbejdes på at udvikle skovrydningsfri forsyningskæder;

7. anerkender vigtigheden af forsvarlig forvaltning af skov- og landbrugsarealer; mener derfor, at alle yderligere foranstaltninger skal tage fat på spørgsmål vedrørende bl.a. forhindring af ikkebæredygtig arealanvendelse og forvaltningspraksis, håndtering af naturlige forstyrrelser og afbødning af klimaændringer samt imødegåelse af skovrydning på globalt plan; understreger, at skovrydning har alvorlige miljømæssige og sociale omkostninger, herunder tab af biodiversitet på grund af ødelæggelse og fragmentering af naturlige levesteder (herunder truede dyrearters levesteder) og har en negativ indvirkning på lokalsamfundenes eksistensgrundlag, idet der ikke tages hensyn til deres rettigheder og interesser;

8. bemærker, at landbrugets sociale og økonomiske betydning er voksende, da verdens befolkning vokser og kræver en øget en produktion af fødevarer og landbrugsråvarer, og at det samtidig bidrager til afbødning af klimaændringer; bemærker med bekymring, at det skønnes, at 14 % af verdens fødevarer går tabt i forbindelse med høst, slagtning og fangst[27], og understreger behovet for sammenhængende tiltag til forebyggelse af fødevaretab og madspild i hele fødevarekæden og hurtig reaktion på kriser, der kan forårsage fødevaremangel;

9. henleder opmærksomheden på ministererklæringen fra Katowice om skove for klimaet, der blev vedtaget som led i FN-rammekonventionen om klimaændringer (UNFCCC) af det internationale samfund den 12. december 2018, og som understreger betydningen af skove og anvendelsen af tømmer til klimabeskyttelse og sætter disse spørgsmål i forbindelse med andre internationale skovbrugsrelaterede mål og beslutninger; bemærker, at disse mål som nævnt i erklæringen kun kan nås gennem en multifunktionel aktiv skovforvaltning, som betyder en forvaltningsstrategi, der tager hensyn til og får alle skovrelaterede mål såsom kulstoflagring, beskyttelse af arter og jord, udvinding af råvarer, rekreation og fødevareproduktion til at balancere;

10. understreger skovbrugets samt landbrugets afgørende rolle i forvaltningen af naturressourcer og arealanvendelse i EU's og hele verdens landdistrikter; anerkender i denne forbindelse de forskellige former for skovforvaltning, skovejerskab, skovlandbrug og muligheder medlemsstaterne imellem;

11. understreger behovet for at indføre støtteprogrammer med henblik på genopretning og reintegration af udpint jord, der er uegnet til landbrug, i skov- eller landbrugscyklussen;

12. understreger behovet for at fremme produktion og anvendelse af bæredygtigt producerede varer ved at fremme skovrydningsfri forsyningskæder og forbyde produkter, der ikke overholder EU's standarder, eller som bidrager til skovrydning, i at komme ind på EU-markedet; understreger, at der for at få varer fra bæredygtige kilder er behov for at indføre obligatoriske due diligence-procedurer og retligt bindende bæredygtighedskriterier for varer, der udgør en risiko for skovene, forbedre sporbarheden og gennemsigtigheden i forsyningskæden og beskytte mod fænomener, der drager fordel af utilstrækkelig sporing; bemærker desuden behovet for at overholde forpligtelserne i UNFCC's New York-erklæring om skove; understreger derudover de fordele, der kan høstes ved at indføre et certificeringssystem på EU-plan, som gør det muligt omgående at suspendere import, hvis satellitfotografier afslører skovrydningsområder; bemærker muligheden for at indføre et mærknings- og certificeringssystem for skovrydningsfri produkter, der importeres til EU, og indarbejde skovrydningsfrie aspekter i EU's handelsaftaler og andre multilaterale aftaler; bemærker, at der i nogle lande findes frivillige og andre typer mærkningsordninger for træ og andre produkter; er imidlertid af den opfattelse, at et gennemgribende system både vil bidrage til at øge bevidstheden og give et kvantitativt overblik over udviklingen på verdensplan;

13. anmoder Kommissionen om regelmæssigt at forelægge en rapport om tendenserne for skovrydning og udnyttelse af arealer med stort kulstoflager såsom tørveområder i tredjelande;

14. understreger behovet for fortsat at fremme bæredygtig bioøkonomi, den nødvendige erstatning af fossile materialer og forbrug af varer fra bæredygtige kilder ved at indføre et mærknings- og certificeringssystem for skovrydningsfri produkter, der importeres til EU, og indarbejde skovrydningsfrie aspekter i EU's handelsaftaler og andre multilaterale aftaler;

15. understreger betydningen af at etablere et inklusivt partnerskab med tredjelande med henblik på at styrke bæredygtig arealforvaltning og bæredygtigt landbrug sideløbende med god regeringsførelse, navnlig når det gælder ejendomsretten til jord og skovbrug, da det er regeringernes ansvar at bekæmpe skovrydning, og eksterne interessenter kun delvist kan bidraget hertil; minder om, at en partnerskabstilgang, der støtter bedre regeringsførelse, skal respektere oprindelige folks, mindre landbrugeres og lokalsamfunds rettigheder og muliggøre processer med deltagelse af mange forskellige interessenter i producentlandene; understreger betydningen af at etablere bæredygtige og gennemsigtige landbrugsværdikæder ved hjælp af handelsaftaler, der ikke tillader, at landbrugsprodukter, som ikke opfylder EU's standarder og værdier med hensyn til beskyttelse af skovene, importeres til EU; understreger behovet for at medtage beskyttelsesklausuler i fremtidige handelsaftaler, der giver EU mulighed for at suspendere import af relaterede produkter fra regioner eller lande, hvor der konstateres skovrydning; er desuden af den opfattelse, at sådanne frihandelsaftaler bør indeholde bindende bestemmelser, der kan håndhæves, om beskyttelse af skovene og mod krænkelser af menneskerettighederne, navnlig i forbindelse med lokalbefolkningers jordbesiddelsesrettigheder;

16. regner med global støtte til beskyttelsen af verdens skovøkosystemer, herunder vilde dyr og planter og deres levesteder, når der opfordres til en hurtig indsats for at beskytte skovene i hele verden og sikre bæredygtige globale forsyningskæder;

17. anmoder om, at alle produkter, der fører til skovrydning på globalt plan, forbydes adgang til EU's indre marked;

18. tilskynder til, at der gennemføres støtteforanstaltninger, der tager sigte på at øge landbrugsproduktiviteten i de berørte lande med henblik på at mindske det sociale og økonomiske pres, der fører til skovrydning og udnyttelse af tørveområder;

19. understreger, at palmeolie er en betydelig drivkraft bag skovrydning og det i et alarmerende omfang for kommercielt landbrug i Sydøstasien, mens dyrkning af soja til dyrefoder bidrager til skovrydning i Sydamerika;

20. understreger behovet for, at der gøres yderligere betydelige fremskridt, når det gælder udviklingen og gennemførelsen af en EU-strategi for proteinplanter, så man kan sikre en robust produktion af proteinafgrøder i EU for at begrænse faren for skovrydning i forbindelse med disse afgrøder i andre dele af verden, mindske afhængigheden af import og reducere presset på skovene som følge af ændringer i arealanvendelsen; understreger, at sådanne fremskridt bl.a. bør ske gennem en større udbredelse af vekseldrift, ledsaget af støtte og vejledning til landbrugere i områder, der er egnede til dyrkning af proteinafgrøder, og at en sådan indsats vil mindske afhængigheden af import, skovrydning samt forringelse af og pres på skovene som følge af ændringer i arealanvendelsen; opfordrer derfor til indførelse af bæredygtighedskriterier for import af planteproteiner;

21. opfordrer Kommissionen til at sikre, at en multiinteressentplatform, der omfatter alle relevante interessenter, integreres i en retlig ramme;

22. fremhæver betydningen af at videreudvikle og forbedre de eksisterende systemer såsom EU's handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet, frivillige partnerskabsaftaler med deltagelse af civilsamfundet, FN's program for reduktion af emissioner fra skovrydning og skovforringelse (REDD+) og den nuværende lovgivning såsom tømmerforordningen[28] samt betydningen af at fremme de nuværende frivillige ordninger; understreger, at sådanne systemer er vigtige for at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne, lette overførslen af viden og øge bevidstheden og ansvarsfølelsen blandt partnerlandene uden for EU og navnlig for at sikre lovligheden af tømmer gennem en solid og rettidig håndhævelse af bestemmelserne både i og uden for EU;

23. er af den opfattelse, at drivkræfterne bag skovrydning bør behandles inden for en EU-rammepolitik, der således sikrer sammenhæng mellem skovrelaterede politikker og reducerer presset på skovene; mener, at en sådan rammepolitik vil tilskynde til stadig mere innovativt, bæredygtigt og effektivt landbrug i og uden for EU og nedbringe fødevaretabet i hele fødevarekæden ved hjælp af nye teknologier; påpeger, at mål, der skitseres inden for denne ramme, kan nås ved at give landbrugere let adgang til finansiering, så de kan erhverve sig avanceret teknologi til præcisionslandbrug; mener, at den store efterspørgsel efter fødevarer bør tackles gennem teknisk bistand, samarbejde mellem landbrugsorganisationer og videnoverførsel;

24. understreger, at omlægningen af skovbruget skal føre til anvendelse af integreret skovforvaltningspraksis på verdensplan, da man kun på denne måde kan sikre fuld udnyttelse af det multifunktionelle skovbrug; bemærker, at integreret skovforvaltning er baseret på bæredygtig produktion af tømmer som en naturlig råvare og udnyttelsen af det bæredygtige potentiale, der ligger i tømmer af enhver art;

25. understreger betydningen af bæredygtig skovforvaltning, herunder uddannelse, i EU og i tredjelande som en afgørende faktor for at sikre indtægter for skovejerne, de personer, der bor og arbejder i skove, og de landbrugere, der driver skovlandbrug, og for at forøge skovenes biodiversitet og kulstofbinding og forbedre deres modstandsdygtighed; fremhæver i denne forbindelse betydningen af at støtte skovejerne og navnlig tage hensyn til betingelserne for mindre skovejere.

26. fremhæver den rolle, som skovlandbrugssystemer, herunder omfattende græsningsskov, spiller for bevarelse af biodiversitet, afbødning af og tilpasning til klimaændringer som en praksis med et stort potentiale for kulstofbinding; understreger, at dette i tørre perioder udgør en potentiel vigtig kilde til foder til dyr og til diversificering af produktionen, herunder med henblik på bioøkonomi; understreger, at feltstudier viser, at skovlandbrug anvender jord mere effektivt end monokulturer, og at det derfor har potentiale til at mindske presset på andre økosystemer, herunder skove; opfordrer til en ændring af reglerne for at lette regeneration og genopretning af eksisterende skovlandbrugssystemer og opfordrer til etablering af nye systemer;

27. understreger, at en lettelse af presset på skovene er afgørende for deres beskyttelse; understreger i denne forbindelse, at kaskadeanvendelse af tømmer som råvare bør fremmes; påpeger, at tømmer kun leverer økosystemtjenester i produkter med lang levetid såsom møbler og bygninger;

28. mener, at handelsaftaler med lande uden for EU bør indeholde bestemmelser om bæredygtig skovforvaltning og ansvarligt entreprenørskab samt tilsagn om en effektiv gennemførelse af Parisaftalen;

29. er dybt bekymret over rapporter om ulovlig skovhugst og andre dertil knyttede forbrydelser, der er rettet mod skovbrugere og skovfogeder, i tredjelande og i EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at handle beslutsomt for at forebygge og bekæmpe ulovlig skovhugst, navnlig for at redde Europas sidste urskove, og til at håndhæve relevant eksisterende EU-lovgivning og således anvende forholdsmæssige, afskrækkende og effektive sanktioner i tilfælde af overtrædelse af EU-retten.

30. understreger behovet for at øge offentlighedens bevidsthed om de sociale og økonomiske virkninger af ulovlig skovhugst og skovrelaterede forbrydelser;

31. understreger, at det i Det Europæiske Miljøagenturs rapport "European Environment – State and Outlook 2020" konstateres, at kun en tredjedel af de skovhabitater, der er nævnt i EU's habitatdirektiv[29], har en gunstig bevaringsstatus, og at der siden 2013 er sket meget begrænsede fremskridt i forbedringen af bevaringsstatus for skovhabitater og -arter, på trods af gennemførelsen af EU's skovstrategi; understreger, at der er behov for tilstrækkelige ressourcer til at forvalte disse lokaliteter og sikre håndhævelse af habitatdirektivet.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	26.5.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	31 13 4
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Mazaly Aguilar, Clara Aguilera, Atidzhe Alieva-Veli, Álvaro Amaro, Eric Andrieu, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Mara Bizzotto, Daniel Buda, Isabel Carvalhais, Asger Christensen, Angelo Ciocca, Ivan David, Paolo De Castro, Jérémy Decerle, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Dino Giarrusso, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Martin Hlaváček, Krzysztof Jurgiel, Jarosław Kalinowski, Elsi Katainen, Gilles Lebreton, Norbert Lins, Marlene Mortler, Ulrike Müller, Juozas Olekas, Pina Picierno, Maxette Pirbakas, Bronis Ropė, Bert-Jan Ruissen, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Veronika Vrecionová, Sarah Wiener, Juan Ignacio Zoido Álvarez
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Manuel Bompard, Anja Hazekamp, Pär Holmgren, Peter Jahr, Zbigniew Kuźmiuk, Christine Schneider, Sylwia Spurek, Marc Tarabella, Hilde Vautmans

 

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

31	+
ECR	Mazaly Aguilar, Krzysztof Jurgiel, Veronika Vrecionová
ID	Gilles Lebreton, Maxette Pirbakas,
GUE/NGL	Manuel Bompard, Luke Ming Flanagan, Anja Hazekamp
NI	Dino Giarrusso
RENEW	Atidzhe Alieva‑Veli, Asger Christensen, Jérémy Decerle, Martin Hlavacek, Elsi Katainen, Ulrike Müller, Hilde Vautmans
S&D	Clara Aguilera, Eric Andrieu, Attila Ara‑Kovács, Carmen Avram, Adrian‑Dragoş Benea, Isabel Carvalhais, Paolo De Castro, Juozas Olekas, Pina Picierno, Marc Tarabella
VERTS/ALE	Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Pär Holmgren, Bronis Ropė, Sarah Wiener

 

13	-
ID	Ivan David
PPE	Álvaro Amaro, Daniel Buda, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Jaroslaw Kalinowski, Norbert Lins, Marlene Mortler, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Christine Schneider, Annie Schrijer-Pierik, Juan Ignacio Zoido Álvarez

 

4	0
ECR	Bert‑Jan Ruissen
ID	Mara Bizzotto, Angelo Ciocca
PPE	Anne Sander

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (3.6.2020)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om EU's rolle i at beskytte og genoprette verdens skove

(2019/2156(INI))

Ordfører for udtalelse: Mauri Pekkarinen

 

PA_NonLeg

 

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at en bæredygtig og effektiv skovpolitik forudsætter pålidelige oplysninger om skovenes ressourcer, tilstand, forvaltning og anvendelse samt pålidelige oplysninger om ændringer i arealanvendelsen;

B. der henviser til, at skovene og den skovbaserede værdikæde er af afgørende betydning for den videre udvikling af den cirkulære bioøkonomi, som skaber beskæftigelse og økonomisk velfærd i landdistrikter og byområder, idet skovene sikrer afbødning af klimaændringer og giver sundhedsrelaterede fordele;

1. minder om, at EU og dets medlemsstater forventes at træffe hasteforanstaltninger for at beskytte og genoprette skovene med henblik på at opfylde deres forpligtelser i henhold til FN's mål for bæredygtig udvikling, Parisaftalen, den globale strategiske plan for biodiversitet 2011-2020 og FN's strategiske plan for skove og dens globale skovmål;

2. er dybt bekymret, fordi EU's tilsagn om at standse skovrydning inden 2020 som et af målene for bæredygtig udvikling sandsynligvis ikke vil blive opfyldt på trods af EU's og medlemsstaternes bestræbelser; støtter derfor kraftigt Kommissionens forslag om at intensivere indsatsen for at beskytte og genoprette verdens skove;

3. understreger, at global skovrydning og skovforringelse er alvorlige problemer, og glæder sig derfor over Kommissionens meddelelse af 23. juli 2019 med titlen "Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove" (COM(2019)0352);

4. noterer sig de prioriteter, der er beskrevet i meddelelsen, og udtrykker sin vilje til at engagere sig aktivt i den videre udvikling af de beskrevne tiltag for at gøre dem effektive og komplementære, og opfordrer til en efterfølgende styrkelse og en korrekt gennemførelse heraf; understreger behovet for en helhedsorienteret tilgang; understreger nødvendigheden af, at tiltagene hviler på de tre søjler for bæredygtighed, nemlig miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed;

5. understreger, at bæredygtig skovforvaltning kan forhindre skovrydning og have en positiv indvirkning på skovenes sundhedstilstand og mangfoldighed, sikre kulstofbinding og -lagring i modstandsdygtige, voksende skove, sikre kulstoflagring i høstede træprodukter og levere et vedvarende og klimavenligt råmateriale, der erstatter energiintensive materialer og fossile brændstoffer;

6. understreger betydningen af at fremme en inklusiv partnerskabstilgang på alle niveauer med tredjelande med henblik på at styrke bæredygtig arealforvaltning og landbrug samt ejendomsretten til jord og god regeringsførelse, en cirkulær og skovrydningsfri økonomi baseret på træ og videreudvikle de stærke forbindelser mellem dem i kampen mod skovrydning, samtidig med at oprindelige folks, mindre landbrugeres og lokalsamfunds rettigheder respekteres;

7. bemærker, at det er vigtigt at sikre, at skovrydning indgår i de politiske dialoger på nationalt plan, og at hjælpe partnerlandene med at udvikle og gennemføre nationale rammer for skovbrug og bæredygtigt skovbrug, idet der tages hensyn til de forskellige slags skovforvaltning i medlemsstaterne; understreger, at de pågældende nationale rammer skal afspejle både nationale behov og globale forpligtelser; understreger behovet for at indføre incitamentsmekanismer for mindre landbrugere med henblik på at bevare og forbedre økosystemet og produkterne fra bæredygtigt skovbrug og landbrug;

8. fremhæver, at Horisont 2020 allerede har finansieret betydelig forskning og innovation i overgangen til mere bæredygtig arealudnyttelse og mere bæredygtige forsyningskæder for at standse skovrydning og skovforringelse; opfordrer til øget finansiering, så Horisont Europa fortsat kan yde støtte på disse områder;

9. understreger behovet for at fremme gennemførelsen af EU's tømmerforordning[30] for at forhindre, at ulovligt produceret træ kommer ind på EU's indre marked;

10. understreger behovet for at mobilisere private investeringer for at tage fat om årsagerne til skovrydning og realisere målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen; fremhæver i denne forbindelse betydningen af konkurrencedygtige reguleringsmæssige rammer og behovet for at inddrage interessenterne fuldt ud i alle faser af den politiske proces;

11. understreger behovet for, at der overvejes supplerende lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger på efterspørgselssiden, der er i overensstemmelse med WTO's regler, for at sikre en fælles forståelse af skovrydningsfri forsyningskæder; understreger behovet for at øge gennemsigtigheden i forsyningskæden og minimere risikoen for skovrydning generelt og skovrydning forbundet med import af råvarer til EU; opfordrer Kommissionen til at indlede en dialog med andre forbrugerlande om skovrydningsfri forsyningskæder, finansiering og investeringer;

12. opfordrer Kommissionen til at støtte og stimulere industridreven innovation og initiativer til forbedring af bæredygtigheden i værdikæder;

13. opfordrer EU til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at støtte overvågningen af skovrydning og skovforringelse ved at anvende jordobservationsdata fra forskellige kilder og ved at udvikle satellitter, der kan optage mere detaljerede billeder af landområder, så man kan overvåge skovrydningen præcist og i realtid; bemærker, at sådanne oplysninger vil være et værdifuldt redskab til bekæmpelse af skovrydning på globalt plan;

14. opfordrer Kommissionen til at øge gennemsigtigheden i forsyningskæderne og minimere risikoen for skovrydning for industrien og forbrugerne, hvilket alt sammen bidrager til at sikre skovrydningsfri forsyningskæder;

15. understreger behovet for at styrke de standarder og certificeringssystemer, der allerede findes i dag, i stedet for at indarbejde nye standarder og certifikater i reglerne, og desuden at sikre, at standarderne og certificeringssystemerne er i overensstemmelse med WTO's regler.

16. opfordrer til at øge bevidstheden blandt forbrugere og EU-virksomheder om, at det er nødvendigt at sætte et mindre forbrugsmæssigt fodaftryk på jorden, og opfordrer borgerne til at forbruge produkter fra "skovrydningsfri" forsyningskæder og den bioøkonomiske sektor i EU til at etablere sådanne forsyningskæder;

17. gentager sin anmodning til Kommissionen om hurtigst muligt at fremsætte et forslag til en EU-ramme baseret på due diligence for at sikre bæredygtige og skovrydningsfri forsyningskæder for alle produkter, der markedsføres i EU, i overensstemmelse med internationale standarder og forpligtelser; insisterer på, at den pågældende lovgivning ledsages af en robust håndhævelsesmekanisme, og at den omfatter sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	28.5.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	54 1 23
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	François Alfonsi, Nicola Beer, François-Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Michael Bloss, Manuel Bompard, Paolo Borchia, Marc Botenga, Markus Buchheit, Klaus Buchner, Martin Buschmann, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Carlo Calenda, Andrea Caroppo, Maria da Graça Carvalho, Ignazio Corrao, Josianne Cutajar, Nicola Danti, Pilar del Castillo Vera, Martina Dlabajová, Christian Ehler, Valter Flego, Niels Fuglsang, Lina Gálvez Muñoz, Claudia Gamon, Jens Geier, Nicolás González Casares, Bart Groothuis, Christophe Grudler, András Gyürk, Henrike Hahn, Robert Hajšel, Ivo Hristov, Ivars Ijabs, Romana Jerković, Eva Kaili, Seán Kelly, Izabela-Helena Kloc, Łukasz Kohut, Zdzisław Krasnodębski, Andrius Kubilius, Miapetra Kumpula-Natri, Thierry Mariani, Marisa Matias, Eva Maydell, Georg Mayer, Joëlle Mélin, Iskra Mihaylova, Dan Nica, Angelika Niebler, Ville Niinistö, Aldo Patriciello, Mauri Pekkarinen, Mikuláš Peksa, Tsvetelina Penkova, Morten Petersen, Markus Pieper, Clara Ponsatí Obiols, Sira Rego, Jérôme Rivière, Robert Roos, Sara Skyttedal, Maria Spyraki, Jessica Stegrud, Beata Szydło, Grzegorz Tobiszowski, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Marie Toussaint, Isabella Tovaglieri, Henna Virkkunen, Pernille Weiss, Carlos Zorrinho
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Jutta Paulus, Edina Tóth

 

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

54	+
GUE/NGL	Manuel Bompard, Marc Botenga, Marisa Matias, Sira Rego
NI	Martin Buschmann, Clara Ponsatí Obiols
PPE	François-Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Maria Da Graça Carvalho, Pilar Del Castillo Vera, Christian Ehler, András Gyürk, Seán Kelly, Andrius Kubilius, Eva Maydell, Angelika Niebler, Aldo Patriciello, Markus Pieper, Sara Skyttedal, Maria Spyraki, Edina Tóth, Henna Virkkunen, Pernille Weiss
Renew	Nicola Beer, Nicola Danti, Martina Dlabajová, Valter Flego, Claudia Gamon, Bart Groothuis, Christophe Grudler, Ivars Ijabs, Iskra Mihaylova, Mauri Pekkarinen, Morten Petersen
S&D	Carlo Calenda, Josianne Cutajar, Niels Fuglsang, Lina Gálvez Muñoz, Jens Geier, Nicolás González Casares, Robert Hajšel, Ivo Hristov, Romana Jerković, Eva Kaili, Łukasz Kohut, Miapetra Kumpula-Natri, Dan Nica, Tsvetelina Penkova, Patrizia Toia, Carlos Zorrinho

 

1	-
ECR	Robert Roos

 

23	0
ECR	Izabela-Helena Kloc, Zdzisław Krasnodębski, Jessica Stegrud, Beata Szydło, Grzegorz Tobiszowski, Evžen Tošenovský
ID	Paolo Borchia, Markus Buchheit, Andrea Caroppo, Thierry Mariani, Georg Mayer, Joëlle Mélin, Jérôme Rivière, Isabella Tovaglieri
NI	Ignazio Corrao
Verts/ALE	François Alfonsi, Michael Bloss, Klaus Buchner, Henrike Hahn, Ville Niinistö, Jutta Paulus, Mikuláš Peksa, Marie Toussaint

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	7.7.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	66 2 9
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Nikos Androulakis, Bartosz Arłukowicz, Margrete Auken, Simona Baldassarre, Marek Paweł Balt, Traian Băsescu, Aurelia Beigneux, Monika Beňová, Sergio Berlato, Malin Björk, Simona Bonafè, Delara Burkhardt, Pascal Canfin, Sara Cerdas, Tudor Ciuhodaru, Nathalie Colin-Oesterlé, Miriam Dalli, Esther de Lange, Christian Doleschal, Bas Eickhout, Eleonora Evi, Agnès Evren, Fredrick Federley, Pietro Fiocchi, Andreas Glück, Catherine Griset, Jytte Guteland, Teuvo Hakkarainen, Anja Hazekamp, Martin Hojsík, Pär Holmgren, Jan Huitema, Yannick Jadot, Adam Jarubas, Petros Kokkalis, Ewa Kopacz, Joanna Kopcińska, Ryszard Antoni Legutko, Peter Liese, Sylvia Limmer, Javi López, César Luena, Fulvio Martusciello, Liudas Mažylis, Joëlle Mélin, Tilly Metz, Silvia Modig, Dolors Montserrat, Alessandra Moretti, Dan-Ștefan Motreanu, Ville Niinistö, Grace O’Sullivan, Jutta Paulus, Stanislav Polčák, Jessica Polfjärd, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Sándor Rónai, Rob Rooken, Silvia Sardone, Günther Sidl, Linea Søgaard-Lidell, Nicolae Ştefănuță, Edina Tóth, Véronique Trillet-Lenoir, Petar Vitanov, Alexandr Vondra, Mick Wallace, Pernille Weiss, Michal Wiezik, Tiemo Wölken, Anna Zalewska
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Catherine Chabaud, Norbert Lins, Vincenzo Sofo, Maria Spyraki, Inese Vaidere, Lucia Vuolo

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

66	+
GUE/NGL	Malin BJÖRK, Anja HAZEKAMP, Petros KOKKALIS, Silvia MODIG, Mick WALLACE
NI	Eleonora EVI
PPE	Bartosz ARŁUKOWICZ, Traian BĂSESCU, Nathalie COLIN-OESTERLÉ, Christian DOLESCHAL, Agnès EVREN, Adam JARUBAS, Ewa KOPACZ, Esther de LANGE, Peter LIESE, Norbert LINS, Fulvio MARTUSCIELLO, Liudas MAŽYLIS, Dolors MONTSERRAT, Dan-Ștefan MOTREANU, Stanislav POLČÁK, Maria SPYRAKI, Edina TÓTH, Inese VAIDERE, Pernille WEISS, Michal WIEZIK
RENEW	Pascal CANFIN, Catherine CHABAUD, Martin HOJSÍK, Jan HUITEMA, Frédérique RIES, María Soraya RODRÍGUEZ RAMOS, Nicolae ŞTEFĂNUȚĂ, Linea SØGAARD-LIDELL, Véronique TRILLET-LENOIR
S&D	Nikos ANDROULAKIS, Marek Paweł BALT, Monika BEŇOVÁ, Simona BONAFÈ, Delara BURKHARDT, Sara CERDAS, Tudor CIUHODARU, Miriam DALLI, Jytte GUTELAND, Javi LÓPEZ, César LUENA, Alessandra MORETTI, Sándor RÓNAI, Günther SIDL, Petar VITANOV, Tiemo WÖLKEN
ID	Simona BALDASSARRE, Aurelia BEIGNEUX, Catherine GRISET, Joëlle MÉLIN, Silvia SARDONE, Vincenzo SOFO, Lucia VUOLO
VERTS/ALE	Margrete AUKEN, Bas EICKHOUT, Pär HOLMGREN, Yannick JADOT, Tilly METZ, Ville NIINISTÖ, Grace O'SULLIVAN, Jutta PAULUS

 

2	-
ID	Teuvo HAKKARAINEN, Sylvia LIMMER

 

9	0
ECR	Sergio BERLATO, Pietro FIOCCHI, Joanna KOPCIŃSKA, Ryszard Antoni LEGUTKO, Rob ROOKEN, Alexandr VONDRA, Anna ZALEWSKA
RENEW	Fredrick FEDERLEY, Andreas GLÜCK

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

• [1] Domstolens dom af 17. april 2018, Europa-Kommissionen mod Republikken Polen, C-441/17, EU:C:2018:255.
• [2] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
• [3] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0015.
• [4] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078.
• [5] EUT C 433 af 23.12.2019, s. 50.
• [6] EUT C 298 af 23.8.2018, s. 2.
• [7] Delmål 15.2: Inden 2020, fremme bæredygtig forvaltning af alle typer af skove, stoppe skovrydning, genskabe forringede skove og væsentligt øge skovrejsning og skovplantning globalt set.
• [8] Delmål 5: I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder, herunder skove, som minimum halveret og hvor muligt bragt tæt på nul, og degradering og fragmentering er betydeligt reduceret.
• [9] https://www.globalwitness.org/en/campaigns/forests/why-eu-action-tackle-deforestation-should-not-let-finance-hook/
• [10] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
• [11] Donato, D. et al., "Mangroves among the most carbon-rich forests in the tropics", Nature Geoscience, april 2011.
• [12] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner, EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1.
• [13] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer, EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.
• [14] Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/807 af 13. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 for så vidt angår fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, EUT L 133 af 21.5.2019, s. 1.
• [15] Doyle, A. & Roche, A., "Nineteen nations say they’ll use more bioenergy to slow climate change", Reuters, 16. november 2017, http://www.reuters.com/article/us-climatechange-accord-biofuels/nineteen-nations-say-theyll-use-more-bioenergy-to-slow-climate-change-idUSKBN1DG2DO 
• [16] http://www.fao.org/food-loss-and-food-waste/en/
• [17] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning, EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.
• [18] Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab, EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1.
• [19] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
• [20] DING, Helen et al. Climate Benefits, Tenure Costs. The Economic Case For Securing Indigenous Land Rights in the Amazon. World Resources Institute, oktober 2016. s. 98. Tilgængelig på: https://wriorg.s3.amazonaws.com/s3fs-public/Climate_Benefits_Tenure_Costs.pdf .
• [21] Viz FERN. EU forests in danger. Forest protection starts in our backyard [online]. FERN. Februar 2019. Tilgængelig på: https://www.fern.org/fileadmin/uploads/fern/Documents/EU_forests_in_danger_Feb_2019.pdf .
• [22] Ifølge denne rapport er omkring en million dyre- og plantearter truet af udryddelse. IPBES. Global Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services. [online]
  IPBES, 2019. Tilgængelig på: https://ipbes.net/global-assessment
• [23] Viz, e.g., FAO. Women in Forestry: Challenges and Opportunities [online]. 2014. Tilgængelig på: http://www.fao.org/3/a-i3924e.pdf, eller GEF. Climate change calls for a greater role of women in forest management  [online]. GEF. Pressemeddelelse. 1. marts 2011. Tilgængelig på: https://www.thegef.org/news/climate-change-calls-greater-role-women-forest-management .
• [24] CONNIFF, Richard. Greenwashed Timber: How Sustainable Forest Certification Has Failed [online]. Yale School of Forestry & Environmental Studies, februar 2018. Tilgængelig på: https://e360.yale.edu/features/greenwashed-timber-how-sustainable-forest-certification-has-failed
• [25] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1).
• [26] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
• [27] http://www.fao.org/food-loss-and-food-waste/en/
• [28] EUT L 295 af 12.11.2010, s. 2.
• [29] EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
• [30] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).