BETÆNKNING om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter

3.9.2020 - (10025/2020 – C9-0215/2020 – 2018/0135(CNS)) - *

Budgetudvalget
Ordfører: José Manuel Fernandes, Valérie Hayer

Ændringsforslag

• 001-036 (PDF - 149 KB)
• 001-036 (DOC - 42 KB)
• 037-041 (PDF - 124 KB)
• 037-041 (DOC - 78 KB)
• 042-046 (PDF - 116 KB)
• 042-046 (DOC - 77 KB)
• 047-048 (PDF - 105 KB)
• 047-048 (DOC - 72 KB)
• 049-049 (PDF - 118 KB)
• 049-049 (DOC - 72 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter

(10025/2020 – C9-0215/2020 – 2018/0135(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Rådets udkast (10025/2020),

– der henviser til artikel 311, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0215/2020),

– der henviser til sine beslutninger af 14. marts 2018 om den næste FFR, forberedelse af Parlamentets holdning til FFR efter 2020[1] og om reform af Den Europæiske Unions ordning for egne indtægter[2],

– der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter[3],

– der henviser til sin interimsbetænkning af 14. november 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale[4],

– der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger[5],

– der henviser til Kommissionens og Rådets redegørelser af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2017 og egne indtægter; Det er tid til at opfylde borgernes forventninger,

– der henviser til sin beslutning af 15. maj 2020 om en ny flerårig finansiel ramme, egne indtægter og genopretningsplanen[6],

– der henviser til Kommissionens meddelelse om "EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa" (COM(2020)0442),

– der henviser til den endelige rapport og henstillinger fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, der blev offentliggjort i december 2016 og forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet i januar 2017,

– der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 23. juli 2020 om konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020[7]

– der henviser til forretningsordenens artikel 82,

– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0146/2020),

1. godkender Rådets udkast som ændret;

2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre sit udkast i væsentlig grad;

4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

Udkast til afgørelse

Betragtning 1 a (ny)

Rådets udkast	Ændringsforslag
	(1a) Denne afgørelse danner retsgrundlag for, at Kommissionen kan optage lån på kapitalmarkederne med henblik på at finansiere udgifter inden for rammerne af genopretningspakken Next Generation EU. Omkostningerne forbundet med hovedstolen og renterne af tilbagebetalingerne skal refinansieres over Unionens budget inden for en fastsat tidsramme afhængigt af løbetiden på de udstedte obligationer og strategien for tilbagebetaling af gæld. Sådanne omkostninger bør ikke føre til en uretmæssig reduktion af programudgifter eller investeringsinstrumenter under den flerårige finansielle ramme (FFR), og de bør heller ikke føre til kraftige stigninger i de nationale bidrag. For at øge troværdigheden og bæredygtigheden af tilbagebetalingsplanen for Next Generation EU bør sådanne omkostninger derfor dækkes fuldt ud af indtægter fra ægte nye egne indtægter. De dertil knyttede udgifter bør opføres ud over FFR-lofterne, jf. den nye FFR-forordning.

Ændringsforslag  2

Udkast til afgørelse

Betragtning 1 b (ny)

Rådets udkast	Ændringsforslag
	(1b) Ethvert beløb, der genereres af nye egne indtægter ud over, hvad der er nødvendigt for at dække tilbagebetalingsforpligtelserne i et givet år, bør forblive på EU-budgettet som almindelige indtægter.  Når tilbagebetalingsplanen er afsluttet, bør disse egne indtægter fortsat finansiere Unionens budget som generelle indtægter. Indførelsen af en kurv af nye egne indtægter bør sikre et passende niveau for finansieringen af Unionens udgifter i den flerårige finansielle ramme, samtidig med at det svækker dominansen af de nationale BNI-baserede bidrag i finansieringen af Unionens årlige budget, og dermed mindske opfattelsen af Unionens budget som et "nulsumsspil" præget af rutiner med "rimelige modydelser". Dette kunne på sin side gøre det lettere at koncentrere udgifterne på EU-plan om prioriterede områder og fælles offentlige goder med store effektivitetsgevinster i forhold til de nationale udgifter.

Ændringsforslag  3

Udkast til afgørelse

Betragtning 1 c (ny)

Rådets udkast	Ændringsforslag
	(1c) For at der kan være indtægter til rådighed, når rente- og tilbagebetalingsforpligtelserne opstår, bør de nye kategorier af egne indtægter indføres fra 2021. De nye egne indtægter bør tilpasses Unionens politiske mål og bør støtte Europas grønne pagt og det indre markeds funktion samt bestræbelserne på at forbedre effektiviteten af selskabsbeskatningen og styrke bekæmpelsen af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse. Europa-Parlamentet har i sin interimsbetænkning om den flerårige finansielle ramme/egne indtægter fra november 2018 allerede godkendt en mulig kurv af nye egne indtægter og andre indtægter, der opfylder sådanne krav. Denne kurv kunne udvides til at omfatte flere muligheder.

Ændringsforslag  4

Udkast til afgørelse

Betragtning 5

Rådets udkast	Ændringsforslag
(5) Den nuværende ordning for fastsættelsen af momsbaserede egne indtægter er gentagne gange blevet kritiseret af Revisionsretten, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne som værende alt for kompliceret. Det Europæiske Råd konkluderede derfor den 17.-21. juli 2020, at beregningen af denne egne indtægt bør forenkles.	(5) De egne indtægter baseret på moms er en veletableret kilde til EU-budgetindtægter og bør fortsat afspejle den uløselige sammenhæng mellem forbrugerne i det indre marked og Unionens offentlige finanser. Den nuværende ordning for fastsættelsen af momsbaserede egne indtægter er dog gentagne gange blevet kritiseret af Revisionsretten, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne som værende alt for kompliceret. Beregningen af denne egne indtægt bør derfor forenkles.

Ændringsforslag  5

Udkast til afgørelse

Betragtning 6

Rådets udkast	Ændringsforslag
(6) For at opnå større overensstemmelse mellem Unionens finansieringsinstrumenter og dens politiske prioriteter, for bedre at afspejle EU-budgettets betydning for det indre marked, for bedre at kunne understøtte målsætningerne for Unionens politikker og for at reducere medlemsstaternes bidrag baseret på bruttonationalindkomst (BNI) til Unionens årlige budget konkluderede Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020, at Unionen i de kommende år vil arbejde hen imod en reform af ordningen for egne indtægter og indføre nye egne indtægter.	(6) For mindst at kunne finansiere omkostningerne ved hovedstolen og renterne af tilbagebetalingerne af EU-genopretningsinstrumentet og opnå større overensstemmelse mellem Unionens finansieringsinstrumenter og dens politiske prioriteter, for at gøre EU-budgettets betydning for det indre marked mere synlig og for bedre at kunne understøtte målsætningerne for Unionens politikker, såsom den europæiske grønne aftale og digital omstilling, samtidig med at dominansen af medlemsstaternes bruttonationalindkomstbaserede bidrag til Unionens årlige budget nedbringes, bør der indføres nye kategorier af egne indtægter baseret på det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, på de nationale indtægter fra Den Europæiske Unions emissionshandelssystem og på et nationalt bidrag, som beregnes på grundlag af mængden af ikke-genanvendt plastemballageaffald, hvorved den cirkulære økonomi fremmes. Desuden bør der med henblik herpå indføres nye egne indtægter baseret på en CO2-grænsetilpasningsmekanisme i fuld overensstemmelse med WTO-reglerne, en skat på digitale tjenester og en afgift på finansielle transaktioner, der helst skal gennemføres efter en ordning vedtaget af samtlige medlemsstater til det formål, så snart de underliggende lovgivningsmæssige betingelser er på plads. Kommissionen bør snarest muligt fremsætte de nødvendige lovgivningsforslag om disse nye egne indtægter og potentielle andre nye egne indtægter, der støtter den europæiske grønne pagt samt det indre markeds funktion og bestræbelserne på at forbedre effektiviteten af selskabsbeskatningen. Potentielle nye egne indtægter, som Kommissionen allerede har meddelt, såsom afgiften på det indre marked, bør vurderes yderligere, inden de forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

 

Ændringsforslag  6

Udkast til afgørelse

Betragtning 7

Rådets udkast	Ændringsforslag
(7) Som et første skridt bør der indføres en ny kategori af egne indtægter baseret på et nationalt bidrag, som beregnes på grundlag af ikkegenanvendt plastemballageaffald. Unionens budget kan i overensstemmelse med EU-strategien for plast bidrage til at reducere forureningen fra plastemballageaffald. Egne indtægter, der er baseret på et nationalt bidrag, som er proportionalt med mængden af ikkegenanvendt plastemballageaffald i hver medlemsstat, vil være et incitament til at mindske forbruget af engangsplast, fremme genanvendelse og sætte skub i den cirkulære økonomi. Samtidig vil medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet være frit stillet til at træffe de mest hensigtsmæssige foranstaltninger for at nå disse mål. For at undgå en umådeholden regressiv virkning på de nationale bidrag bør der anvendes en tilpasningsmekanisme med en årlig fast reduktion på bidrag fra medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger i 2017 ligger under EU-gennemsnittet. Reduktionen bør svare til 3,8 kg multipliceret med de pågældende medlemsstaters befolkning i 2017.	(7) EU-budgettet kan i overensstemmelse med Unionens strategi for plast bidrage til at reducere forureningen fra plastemballageaffald og nå målene for genanvendelse af emballageaffald. Egne indtægter, der er baseret på et nationalt bidrag, som er proportionalt med mængden af ikkegenanvendt plastemballageaffald i hver medlemsstat, vil være et incitament til at mindske forbruget af engangsplast, fremme genanvendelse og sætte skub i den cirkulære økonomi. Kommissionen bør indføre en strømlinet beregningsmetode samt effektive registrerings- og kontrolmekanismer. Samtidig vil medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet være frit stillet til at træffe de mest hensigtsmæssige foranstaltninger for at nå disse mål. Dette bidrag bør, eftersom det er tænkt som en form for egne indtægter baseret på princippet om, at forureneren betaler, ikke være omfattet af nogen korrektionsmekanisme.

Ændringsforslag  7

Udkast til afgørelse

Betragtning 7 a (ny)

Rådets udkast	Ændringsforslag
	(7a) Unionen betragter det som en prioritet at realisere sit emissionsreduktionsmål på mindst 40 % i perioden 1990-2030 i overensstemmelse med dens forpligtelser i henhold til Parisaftalen om klimaændringer. Den Europæiske Unions emissionshandelssystem er et af de vigtigste instrumenter, der er indført med henblik på at realisere dette mål, og det genererer indtægter ved hjælp af auktionering af emissionskvoter. I betragtning af, at Den Europæiske Unions emissionshandelssystem er et harmoniseret system, og i betragtning af de midler, som Unionen yder til fremme af modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger i medlemsstaterne, bør der indføres en ny form for egne indtægter til Unionens budget baseret herpå. Denne form for egne indtægter bør baseres på de kvoter, som medlemsstaterne skal bortauktionere, herunder de gratiskvoter, der i en overgangsperiode kan tildeles energisektoren. For at kunne tage hensyn til de særlige bestemmelser, der gælder for visse medlemsstater i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF1a, bør kvoter, der omfordeles for at fremme solidaritet, vækst og sammenkoblinger, samt kvoter, der er afsat til innovationsfonden og moderniseringsfonden, ikke medregnes ved fastsættelsen af bidraget til de egne indtægter. Egne indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem bør også fastlægges på en måde, der omfatter de potentielle yderligere indtægter, som følger af en fremtidig udvidelse af ETS-direktivets anvendelsesområde til nye sektorer eller geografiske regioner, samtidig med at Unionens konkurrenceevne sikres.
	__________________
	1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

Ændringsforslag  8

Udkast til afgørelse

Betragtning 8

Rådets udkast	Ændringsforslag
(8)  Det Europæiske Råd noterede sig den 17.-21. juli 2020, at Kommissionen i første halvår af 2021 som grundlag for yderligere egne indtægter vil fremsætte forslag om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme og en digital afgift med henblik på indførelse heraf senest den 1. januar 2023. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at fremsætte et revideret forslag om emissionshandelssystemet, der eventuelt kan udvides til luftfart og søfart. Det konkluderede, at Unionen i løbet af den næste flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2021-2027 vil arbejde hen imod indførelsen af andre egne indtægter, som kan omfatte en afgift på finansielle transaktioner.	(8) De påkrævede yderligere egne indtægter bør indføres senest i 2028 i henhold til den juridisk bindende tidsplan, der er fastsat i denne afgørelse, hvilket bør sikre, at den underliggende lovgivning kan vedtages og gennemføres i tide, således at provenuet er tilgængeligt, når omkostningerne opstår. Kommissionen bør udarbejde lovgivningsforslag med henblik herpå. I en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen bør der fastsættes mere detaljerede ordninger og andre bestemmelser vedrørende den juridisk bindende tidsplan, såsom ikrafttrædelsesdatoer eller mulig anvendelse med tilbagevirkende kraft af visse nye egne indtægter.

Ændringsforslag  9

Udkast til afgørelse

Betragtning 8 a (ny)

Rådets udkast	Ændringsforslag
	(8a) Som et første skridt vil bidraget baseret på ikke-genanvendt plastemballageaffald supplere de eksisterende egne indtægter fra januar 2021. Desuden vil 30 % af indtægterne fra auktionsprovenuet fra emissionshandelssystemet udgøre en generel indtægt for Unionens budget fra 2021. Som et andet skridt vil Kommissionen fremsætte de nødvendige forslag for at gøre afgiften på finansielle transaktioner til et grundlag for en egen indtægt fra 2024. Kommissionen vil også fremsætte lovgivningsforslag i løbet af første halvår af 2021 med henblik på at indføre nye egne indtægter baseret på en CO2-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) og en digital afgift. Indtægterne kommer til at stå til rådighed fra 2023. Hvis CBAM tager form af tillægstold på importen, vil den være omfattet af den traditionelle lovgivning om egne indtægter og ikke kræve en særskilt afgørelse om egne indtægter. Hvis CBAM tager form af en udvidelse af anvendelsesområdet for ETS, bør den være fuldt dækket af den egne indtægt, der er baseret på emissionshandelssystemet. Som et tredje skridt vil Kommissionen som led i midtvejsevalueringen/revisionen af den flerårige finansielle ramme i første halvår af 2024 fremsætte nye forslag om at omdanne det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG) til et grundlag for en egen indtægt. Lovgivningen bør træde i kraft i tide til, at provenuet af disse nye egne indtægter vil være til rådighed fra 2026. Skatte- og afgiftsbaserede egne indtægter skal ikke anvendes med tilbagevirkende kraft.

Ændringsforslag  10

Udkast til afgørelse

Betragtning 9

Rådets udkast	Ændringsforslag
(9)  Det Europæiske Råd konkluderede den 17.-21. juli 2020, at ordningen for egne indtægter bør styres af de overordnede mål om forenkling, gennemsigtighed og lighed, herunder en retfærdig byrdefordeling. Det konkluderede også, at Danmark, Nederlandene, Østrig og Sverige samt i forbindelse med støtten til genopretning og resiliens Tyskland skal drage fordel af faste korrektioner af deres årlige BNI-baserede bidrag for perioden 2021-2027.	(9) Rabatter og andre korrektionsmekanismer bør ophæves.

Ændringsforslag  11

Udkast til afgørelse

Betragtning 9 a (ny)

Rådets udkast	Ændringsforslag
	(9a) Unionen vil arbejde hen imod indførelsen af potentielle yderligere nye egne indtægter i de kommende år og før 2028. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet foreslår en ny egen indtægt, vil Kommissionen vurdere den.

Ændringsforslag  12

Udkast til afgørelse

Betragtning 9 b (ny)

Rådets udkast	Ændringsforslag
	(9b) Med henblik på fremtidige forhandlinger om traktatændringer og med afsæt i konferencen om Europas fremtid bør den demokratiske legitimitet, ansvarlighed, modstandsdygtighed og tilpasning til de vigtigste politikmål for EU-budgettets indtægtsside styrkes yderligere ved, at Europa-Parlamentet får øgede beføjelser i den lovgivningsmæssige beslutningstagning og en mere aktiv rolle i overvågningen af gennemførelsen af ordningen for egne indtægter samt i den underliggende sektorspecifikke lovgivning.

Ændringsforslag  13

Udkast til afgørelse

Betragtning 10

Rådets udkast	Ændringsforslag
(10) Medlemsstaterne bør tilbageholde 25 % af de beløb, der opkræves som traditionelle egne indtægter, i opkrævningsomkostninger.	(10) Det nuværende niveau på 20 % i opkrævningsomkostninger, som medlemsstaterne tilbageholder af de beløb, der opkræves som traditionelle egne indtægter, udgør en stor andel af egne indtægter, som ikke overdrages til EU-budgettet. Nævnte opkrævningsomkostninger, som medlemsstaterne tilbageholder fra de traditionelle egne indtægter, bør reduceres fra 20 % til det oprindelige niveau på 10 % for bedre at kunne afpasse den finansielle støtte til toldudstyr, personale og oplysninger med de faktiske omkostninger og behov. Denne andel bør være den samme for alle medlemsstater.

Ændringsforslag  14

Udkast til afgørelse

Betragtning 11

Rådets udkast	Ændringsforslag
(11) I henhold til artikel 311, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal der ved en rådsforordning fastsættes gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Unionens egne indtægter. Disse foranstaltninger bør omfatte generelle og tekniske bestemmelser, som skal finde anvendelse på alle kategorier af egne indtægter. Foranstaltningerne bør omfatte de nærmere bestemmelser for beregning og budgettering af saldoen, de bestemmelser og foranstaltninger, der er nødvendige for kontrol og tilsyn med opkrævningen af egne indtægter.	(11) Rådet skal i henhold til artikel 311, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætte gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med ordningen for Unionens egne indtægter. Disse foranstaltninger bør omfatte generelle og tekniske bestemmelser, som skal finde anvendelse på alle kategorier af egne indtægter, som det er særlig vigtigt at føre behørig parlamentarisk kontrol med. Foranstaltningerne bør omfatte de nærmere bestemmelser for fastsættelsen af beløbet for de egne indtægter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, og som skal overdrages, herunder de gældende bidragssatser for de egne indtægter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b)-e), de tekniske spørgsmål vedrørende bruttonationalindkomsten, de bestemmelser og foranstaltninger, der er nødvendige for kontrollen og tilsynet med opkrævningen af egne indtægter, herunder regler for inspektion og for de beføjelser, der tillægges de tjenestemænd og øvrige ansatte, som Kommissionen bemyndiger til at udføre inspektioner, samt eventuelle relevante rapporteringskrav. Disse foranstaltninger bør ligeledes omfatte praktiske bestemmelser om periodisk underretning af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, som en af budgetmyndighedens parter, om status for låntagningen, gældsforvaltningen og tilhørende risikostyringsstrategier samt om tilbagebetalingsplanen.

Ændringsforslag  15

Udkast til afgørelse

Betragtning 13

Rådets udkast	Ændringsforslag
(13)  Der bør opretholdes en tilstrækkelig margen under lofterne for de egne indtægter til, at Unionen i et givet år kan opfylde alle sine finansielle forpligtelser og eventualforpligtelser. De samlede egne indtægter, som Unionens budget tildeles til dækning af de årlige betalingsbevillinger, bør ikke overstige 1,40 % af summen af alle medlemsstaternes BNI. De samlede årlige forpligtelsesbevillinger bør ikke overstige 1,46 % af summen af alle medlemsstaternes BNI.	(13)  For at opretholde en tilstrækkelig margen under lofterne i Rådets afgørelse om egne indtægter til, at Unionen i et givet år kan opfylde alle sine finansielle forpligtelser og eventualforpligtelser, bør loftet for egne indtægter forhøjes til 1,50 % af summen af medlemsstaternes bruttonationalindkomst i markedspriser til betalingsbevillinger.

Ændringsforslag  16

Udkast til afgørelse

Betragtning 16 a (ny)

Rådets udkast	Ændringsforslag
	(16a)  Ene og alene med det formål at sætte Unionen i stand til at opfylde de yderligere finansielle forpligtelser og eventualforpligtelser, der følger af de ekstraordinære og midlertidige beføjelser til at låne midler, og for at sikre finansiel holdbarhed, selv i tider med økonomisk nedgang, bør loftet for betalingsbevillinger forhøjes med 0,6 procentpoint.

Ændringsforslag  17

Udkast til afgørelse

Betragtning 19

Rådets udkast	Ændringsforslag
(19)  Tilbagebetalingen af lån, der er optaget med henblik på at yde ikketilbagebetalingspligtig såvel som tilbagebetalingspligtig støtte gennem finansielle instrumenter eller med henblik på at yde budgetgarantier, bør ligesom påløbne renter finansieres over EU-budgettet. De lånte midler, der ydes som lån til medlemsstaterne, bør tilbagebetales af de beløb, som modtages fra de støttemodtagende medlemsstater. Det er nødvendigt at tildele Unionen de fornødne midler og stille dem til rådighed, således at den i et givet år og under alle omstændigheder er i stand til at opfylde de finansielle forpligtelser og eventualforpligtelser, der følger af de ekstraordinære og midlertidige beføjelser til at låne, jf. artikel 310, stk. 4, og artikel 323 i TEUF.	(19)  Tilbagebetalingen af lån, der er optaget med henblik på at yde ikketilbagebetalingspligtig såvel som tilbagebetalingspligtig støtte gennem finansielle instrumenter eller med henblik på at yde budgetgarantier, bør ligesom påløbne renter finansieres ved hjælp af provenuet fra de nye egne indtægter, der indføres i EU-budgettet. De lånte midler, der ydes som lån til medlemsstaterne, bør tilbagebetales af de beløb, som modtages fra de støttemodtagende medlemsstater. Det er nødvendigt at tildele Unionen de fornødne midler og stille dem til rådighed, således at den i et givet år og under alle omstændigheder er i stand til at opfylde de finansielle forpligtelser og eventualforpligtelser, der følger af de ekstraordinære og midlertidige beføjelser til at låne, jf. artikel 310, stk. 4, og artikel 323 i TEUF.

Ændringsforslag  18

Udkast til afgørelse

Betragtning 25

Rådets udkast	Ændringsforslag
(25)  Denne afgørelse bør først træde i kraft, når den er blevet godkendt af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser og dermed under fuld iagttagelse af deres nationale suverænitet. Det Europæiske Råd noterede sig den 17.-21. juli 2020, at medlemsstaterne agter at godkende denne afgørelse snarest muligt. Da det er nødvendigt hurtigst muligt at kunne optage lån med henblik på at finansiere foranstaltninger til afhjælpning af konsekvenserne af covid-19-krisen, bør denne afgørelse træde i kraft den første dag i den første måned, der følger efter modtagelsen af den sidste meddelelse om afslutning af proceduren for vedtagelsen af denne afgørelse.	(25) For at muliggøre indledningen af ratificeringsprocessen vedtages denne afgørelse af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet gav udtryk for, at det agter hurtigt at forelægge den rådgivende udtalelse, hvilket er juridisk nødvendigt for at fremskynde den proces, der bemyndiger Kommissionen til at begynde med de låntagningstransaktioner, der skal finansiere det europæiske genopretningsinstrument. Denne afgørelse bør først træde i kraft, når den er blevet godkendt af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser og dermed under fuld iagttagelse af deres nationale suverænitet, herunder med hensyn til nye kategorier af egne indtægter. Det Europæiske Råd noterede sig den 17.-21. juli 2020, at medlemsstaterne agter at godkende denne afgørelse snarest muligt. Da det er nødvendigt hurtigst muligt at kunne optage lån med henblik på at finansiere foranstaltninger til afhjælpning af konsekvenserne af covid-19-krisen, bør denne afgørelse træde i kraft den første dag i den første måned, der følger efter modtagelsen af den sidste meddelelse om afslutning af proceduren for vedtagelsen af denne afgørelse.

Ændringsforslag  19

Udkast til afgørelse

Artikel 2 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c

Rådets udkast	Ændringsforslag
c) anvendelsen af en ensartet bidragssats på vægten af ikkegenanvendt plastemballageaffald, der generes i hver medlemsstat. Bidragssatsen skal være 0,80 EUR/kg. En årlig fast reduktion for visse medlemsstater, jf. fjerde afsnit, finder anvendelse	c) anvendelsen pr. 1. januar 2021 af en ensartet bidragssats på vægten af ikke-genanvendt plastemballageaffald; den faktiske bidragssats må ikke overstige 2,00 EUR/kg

Ændringsforslag  20

Udkast til afgørelse

Artikel 2 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c a (nyt)

Rådets udkast	Ændringsforslag
	ca) anvendelsen pr. 1. januar 2021 af en ensartet bidragssats på beløbet for indtægterne fra de emissionskvoter, der skal auktioneres, jf. artikel 10, stk. 2, litra a), i direktiv 2003/87/EF, og markedsværdien af midlertidige gratiskvoter til modernisering af energisektoren, jf. nævnte direktivs artikel 10c, stk. 3; den faktiske bidragssats må ikke overstige 50 %; den samlede merindtægt som følge af en eventuel fremtidig udvidelse af anvendelsesområdet for emissionshandelssystemet efter den 1. januar 2021 til yderligere sektorer og regioner;

Ændringsforslag  21

Udkast til afgørelse

Artikel 2 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c b (nyt)

Rådets udkast	Ændringsforslag
	cb) indtægterne fra en CO2-grænsetilpasningsmekanisme i henhold til Kommissionens forslag [.../...] senest den 1. januar 2023;

Ændringsforslag  22

Udkast til afgørelse

Artikel 2 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c c (nyt)

Rådets udkast	Ændringsforslag
	cc) indtægter fra beskatningen af digitale tjenester i afventning af vedtagelsen og gennemførelsen af Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester (COM(2018)0148) senest den 1. januar 2023; den faktiske bidragssats må ikke overstige 100 %;

Ændringsforslag  23

Udkast til afgørelse

Artikel 2 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c d (nyt)

Rådets udkast	Ændringsforslag
	cd) anvendelsen pr. 1. januar 2026 af en ensartet bidragssats på den andel af det skattepligtige overskud, der tildeles hver enkelt medlemsstat i henhold til EU-bestemmelserne om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag; den faktiske bidragssats må ikke overstige 6 %;

Ændringsforslag  24

Udkast til afgørelse

Artikel 2 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c e (nyt)

Rådets udkast	Ændringsforslag
	ce) anvendelsen pr. 1. januar 2024 af en afgift på finansielle transaktioner, der skal opkræves i henhold til Rådets direktiv (EU) nr. [.../...], med de gældende bidragssatser for en andel, som ikke overstiger de minimumssatser, der er fastsat i det pågældende direktiv; hvis direktivet om finansielle transaktioner gennemføres midlertidigt inden for rammerne af det forstærkede samarbejde, berører denne egne indtægt ikke de medlemsstater, der ikke deltager i det forstærkede samarbejde;

Ændringsforslag  25

Udkast til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2

Rådets udkast	Ændringsforslag
2.  I perioden 2021-2027 drager Østrig fordel af en bruttoreduktion af sit årlige BNI-baserede bidrag på 565 mio. EUR, Danmark drager fordel af en bruttoreduktion af sit årlige BNI-baserede bidrag på 377 mio. EUR, Tyskland drager fordel af en bruttoreduktion af sit årlige BNI-baserede bidrag på 3 671 mio. EUR, Nederlandene drager fordel af en bruttoreduktion af sit årlige BNI-baserede bidrag på 1 921 mio. EUR, og Sverige drager fordel af en bruttoreduktion af sit årlige BNI-baserede bidrag på 1 069 mio. EUR. Beløbene måles i 2020-priser og tilpasses til løbende priser ved at anvende den seneste BNP-deflator for Unionen udtrykt i EUR, der er beregnet af Kommissionen, og som foreligger, når forslaget til budget udarbejdes. Disse bruttoreduktioner finansieres af alle medlemsstaterne.	2. Ingen medlemsstat kan opnå nogen form for rabat eller korrektion.

 

Ændringsforslag  26

Udkast til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 a (nyt)

Rådets udkast	Ændringsforslag
	2a. Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter i tæt samarbejde med Kommissionen de nærmere bestemmelser og andre nødvendige bestemmelser for anvendelsen af en juridisk bindende tidsplan for indførelsen af nye egne indtægter i en interinstitutionel aftale senest den 1. januar 2021. Indtægterne fra disse nye egne indtægter skal være tilstrækkelige til i det mindste at dække tilbagebetalingen af de låneomkostninger, som er forbundet med den låntagningskapacitet, der er etableret i henhold til artikel 3b. De nye egne indtægter bør også sikre et passende niveau for finansiering af EU's udgifter i den flerårige finansielle ramme, samtidig med at de BNI-baserede bidrag reduceres.
	Kommissionen fremsætter passende lovgivningsforslag med henblik herpå.
	Midtvejsrevisionen af FFR 2021-2027 skal bl.a. anvendes til at tilpasse og om nødvendigt vedtage ny lovgivning for at nå de mål, der er fastsat i dette stykke.

Ændringsforslag  27

Udkast til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1

Rådets udkast	Ændringsforslag
1.  De samlede egne indtægter, som Unionen tildeles til dækning af de årlige betalingsbevillinger, må ikke overstige 1,40% af summen af alle medlemsstaternes BNI.	1.  De samlede egne indtægter, som Unionen tildeles til dækning af de årlige betalingsbevillinger, må ikke overstige 1,50 % af summen af alle medlemsstaternes bruttonationalindkomster.

Ændringsforslag  28

Udkast til afgørelse

Artikel 3 – stk. 2

Rådets udkast	Ændringsforslag
2.  De samlede årlige forpligtelsesbevillinger, der opføres på Unionens budget, må ikke overstige 1,46% af summen af alle medlemsstaternes BNI.	udgår

Ændringsforslag  29

Udkast til afgørelse

Artikel 3 – stk. 3

Rådets udkast	Ændringsforslag
3.  Der fastholdes et bestemt forhold mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger for at sikre disse bevillingers forenelighed og for at sikre, at det i stk. 1 nævnte loft kan overholdes i de følgende år.	udgår

Ændringsforslag  30

Udkast til afgørelse

Artikel 3 – stk. 4

Rådets udkast	Ændringsforslag
4. Hvis ændringer af forordning (EU) nr. 549/2013 medfører væsentlige ændringer i BNI-niveauet, foretager Kommissionen en ny beregning af lofterne som fastsat i stk. 1 og 2 og midlertidigt forhøjet i overensstemmelse med artikel 3c på grundlag af følgende formel:	udgår
BNIt-2 + BNIt-1 + BNIt ENS aktuelt
x% (y%) * ___
BNIt-2 + BNIt-1 + BNIt ENS ændret
I denne formel er "t" det seneste fulde år, som der foreligger data for som defineret i forordning (EU) 2019/5165, x henviser til loftet for egne indtægter for betalingsbevillinger og y til loftet for egne indtægter for forpligtelsesbevillinger.
I denne formel er "ENS" det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Unionen.
___________________
5Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/516 af 19. marts 2019 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser og om ophævelse af Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 ("BNI-forordningen") (EUT L 91 af 29.3.2019, s. 19).

Ændringsforslag  31

Udkast til afgørelse

Artikel 3 b – stk. 2 – afsnit 1

Rådets udkast	Ændringsforslag
Tilbagebetalingen af hovedstolen af de lån, der er anvendt til udgifter som omhandlet i stk. 1, litra b), og de påløbne renter sker over Den Europæiske Unions almindelige budget. De budgetmæssige forpligtelser kan opdeles i flere årlige trancher, jf. artikel 112, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/10466.	Tilbagebetalingen af hovedstolen af de lån, der er anvendt til udgifter som omhandlet i stk. 1, litra b), og de påløbne renter sker ved hjælp af provenuet fra de nye egne indtægter, der indføres i Den Europæiske Unions almindelige budget. De budgetmæssige forpligtelser kan opdeles i flere årlige trancher, jf. artikel 112, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.
_____________________
6 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

Ændringsforslag  32

Udkast til afgørelse

Artikel 5

Rådets udkast	Ændringsforslag
Artikel 5	udgår
Fremførsel af overskud
Et eventuelt overskud af Unionens indtægter i forhold til de samlede faktiske udgifter fremføres til det følgende regnskabsår.

Ændringsforslag  33

Udkast til afgørelse

Artikel 6 – stk. 2

Rådets udkast	Ændringsforslag
2.  Medlemsstaterne tilbageholder 25 % af de beløb, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i opkrævningsomkostninger.	2.  Medlemsstaterne tilbageholder 10 % af de beløb, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), som kompensation for opkrævningsomkostningerne.

Ændringsforslag  34

Udkast til afgørelse

Artikel 7 – stk. 1 – litra b a (nyt)

Rådets udkast	Ændringsforslag
	ba) budgetbehandlingen af indtægter, der hidrører fra bøder i konkurrencesager og fra traktatbrudssager;

Ændringsforslag  35

Udkast til afgørelse

Artikel 7 – stk. 1 – litra b b (nyt)

Rådets udkast	Ændringsforslag
	bb)  regler for fastsættelsen af beløbet for de egne indtægter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, og som skal overdrages, herunder de gældende bidragssatser for de egne indtægter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, inden for de grænser, der er fastsat i disse litra, og regler for beregningen af den gældende sats for egne indtægter, der er baseret på bruttonationalindkomsten;

Ændringsforslag  36

Udkast til afgørelse

Artikel 7 – stk. 1 – litra b c (nyt)

Rådets udkast	Ændringsforslag
	bc) referencebruttonationalindkomsten, bestemmelser om justering af bruttonationalindkomsten og bestemmelser om genberegning af lofterne for betalinger og forpligtelser i tilfælde af betydelige ændringer af bruttonationalindkomsten med henblik på anvendelse af artikel 2, stk. 1;

 

BEGRUNDELSE

Medordførerne minder om, at Europa-Parlamentet længe har været fortaler for en gennemgribende reform af EU's egne indtægter. De mener, at det nu er på høje tid – 32 år efter, at der senest blev indført en ny type af egne indtægter (BNI-bidragene) – at der foretages en gennemgribende ændring af opbygningen af EU's indtægtssystem. Der er tre grunde, der ligger til grund for en revision af systemet, og navnlig for kravet om at indføre nye egne indtægter:

 

• Generere yderligere – fortrinsvis "nye" og uafhængige – indtægtskilder til EU-budgettet for at lette finansieringen af en mere ambitiøs, fremadskuende flerårig finansiel ramme, der kan dække omkostningerne ved veletablerede traktatbaserede politikker, udgifterne inden for nye prioriterede områder såsom investeringer i den europæiske grønne pagt samt, i det mindste delvist, de huller, som følger af Det Forenede Kongeriges udtræden.

• Skabe fælles politiske fordele og europæisk merværdi på områder som miljøforurening, CO2-prissætning, lukning af skattehuller, harmonisering af selskabsbeskatning og kortlægning af andre mobile skattegrundlag.

• Mindske de BNI-baserede egne indtægters dominans og dermed øge EU-budgettets autonomi og få bugt med opfattelsen af EU's budget som et system af budgetoverførsler.

 

Medordførerne støtter bestræbelserne på at tackle de økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen ved hjælp af en massiv mobilisering af midler på grundlag af ordningen for egne indtægter. Den ændrede afgørelse vil hæve loftet for egne indtægter og således øge Unionens finanspolitiske råderum med henblik på at bemyndige Kommissionen til at låne et beløb på 750 mia. EUR over en fastsat tidshorisont.

 

Dette initiativ supplerer de argumenter, der er anført ovenfor, og er endnu en overbevisende grund til at indføre nye egne indtægter. Denne argumentation uddybes desuden i Kommissionens meddelelse COM(2020)0442, EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa. I meddelelsen udarbejdes en innovativ tilgang til finansiering af langsigtet tilbagebetaling af de lånte midler inden for rammerne af afgørelsen om egne indtægter, der skal fordeles som eksterne formålsbestemte indtægter under genopretningsinstrumentet Next Generation EU og udbetales gennem en række eksisterende og nye EU-udgiftsprogrammer. Som Parlamentet første gang udarbejdede og forsvarede i sin beslutning af 15. maj 2020 om den nye flerårige finansielle ramme, egne indtægter og genopretningsplanen, skal der indføres nye kategorier af egne indtægter, hvis provenu på mellemlang til lang sigt vil blive anset for at dække refinansieringsomkostningerne ved hovedstolen og renterne af de lånte beløb. Dette vil kunne forhindre en kraftig stigning i de nationale bidrag eller en alvorlig reduktion af niveauet for budgetudgifter og investeringsinstrumenter under den flerårige finansielle ramme. De nye indtægtskilders økonomiske byrdefordeling bør primært komme EU-borgere til gode og ikke transnationale forurenere eller multinationale selskaber.

 

Medordførerne henstiller til Europa-Parlamentet at godkende denne tilgang og at gøre indførelsen af nye egne indtægter til ovennævnte formål til en forudsætning for Parlamentets godkendelse af den flerårige finansielle ramme, som indgår i genopretningsplanen. Omkostningerne ved tilbagebetalingen af lånene skal dækkes af indtægterne fra nye egne indtægter. Medordførerne minder endvidere om, at der fra og med den 1. januar 2021 skal indføres en vifte af nye egne indtægter. Europa-Parlamentet bør insistere på bindende tidsfrister og på, at institutionerne forpligter sig til at omsætte dette princip i praksis fra 2021, eftersom de første rentebetalinger allerede vil skulle dækkes i dette år. Denne ordning vil til trods for universalitetsprincippet fastlægge et mindsteniveau af indtægter, der skal genereres, samt en omtrentlig profil af de indtægter, som de nye egne indtægter forventes at indbringe i perioden frem til 2058.

 

Eftersom de øvrige årsager til egentlige egne indtægter fortsat er gyldige, vil deres merværdi kunne øges.

 

Med hensyn til valget af de nye egne indtægter, der omhandles i dette udkast til betænkning, lod medordførerne sig lede af den brede enighed, der var opnået om interimsbetænkningen om den flerårige finansielle ramme/egne indtægter fra november 2018, da plenarforsamlingen gav udtryk for en bred opbakning til en vifte bestående af følgende indtægtskilder:

• De eksisterende egne indtægter (traditionelle egne indtægter, navnlig toldafgifter, forenklede momsbaserede egne indtægter og tilbageblevne BNI-baserede egne indtægter)

• De nye egne indtægter som foreslået af Kommissionen i maj 2018, dvs. egne indtægter baseret på det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, emissionshandelssystemet og et nationalt bidrag til ikke-genanvendt plastemballageaffald

• Yderligere potentielle kilder til egne indtægter baseret på afgiften på finansielle transaktioner (selv inden for rammerne af et forstærket samarbejde), skatten på digitale tjenester og CO2-grænsetilpasningsmekanismen.

 

Revisionen af afgørelsen om egne indtægter bør desuden anvendes til at gennemføre visse af Europa-Parlamentets mangeårige krav såsom behandlingen af bøder som yderligere indtægter.

 

Vedrørende proceduren: Det ændrede forslag om egne indtægter og den retlige opbygning af genopretningsinstrumentet Next Generation EU har gjort det nødvendigt at fremskynde afgørelsens vedtagelse og ratificering. Vedtagelsen og ratificeringen af denne afgørelse vil gøre det muligt at iværksætte EU-genopretningsinstrumentet.

 

Afgørelsen om ordningen for egne indtægter omfatter ud over fastlæggelsen og definitionen af kategorierne for egne indtægter tillige andre vigtige bestemmelser vedrørende forskellige aspekter af EU-budgettets indtægtsside, navnlig loftet for egne indtægter. Dette loft, udtrykt i procent af EU's bruttonationalindkomst, fastlægger implicit et finanspolitisk råderum, som er nødvendigt for at understøtte yderligere passiver og eventualforpligtelser og tjene som sikkerhed for EU's udlåns- og låntagningsaktiviteter. EU's gunstige kreditvurdering og dets evne til at garantere og engagere sig i langsigtede finansielle forpligtelser er et værdifuldt aktiv, der bør udnyttes fuldt ud i tider med ekstraordinære finansielle behov.

 

Afgørelsen om egne indtægter skal godkendes af alle medlemsstater, før den kan træde i kraft. Det er alment kendt, at ratificeringsproceduren er en langvarig proces. Europa-Parlamentet er af Rådet blevet anmodet om at fremskynde proceduren for afgivelse af sin lovgivningsmæssige udtalelse, så Rådet kan gå videre med vedtagelsen under høringsproceduren.

 

Medordførerne ser gerne, at der hurtigt træffes beslutninger om genopretningsinstrumentet, uden at det går ud over Europa-Parlamentets centrale krav for den næste finansielle ramme. Vi foreslår derfor, at der uden forsinkelse stemmes om vores betænkning, således at Rådet sættes i stand til at vedtage den ændrede afgørelse om egne indtægter. Parlamentet bør samtidig insistere på og finde bindende måder, hvorpå forbindelsen mellem Next Generation EU og indførelsen af nye egne indtægter, som vil refinansiere gælden i en ånd af solidaritet og i fuld overensstemmelse med en europæisk finanspolitisk logik, gøres uigenkaldelig.

 

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel	Forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter
Referencer	10025/2020 – C9-0215/2020 – COM(2018)0325 – C8-0201/2018 – 2018/0135(CNS)
Dato for høring af EP	22.5.2018
Korresponderende udvalg  Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 31.5.2018
Rådgivende udvalg  Dato for meddelelse på plenarmødet	INTA 31.5.2018	CONT 31.5.2018	ECON 31.5.2018	ENVI 31.5.2018
	AGRI 31.5.2018	AFCO 31.5.2018
Ingen udtalelse  Dato for afgørelse	INTA 18.7.2019	ECON 22.7.2019	AGRI 7.7.2020
Ordførere  Dato for valg	José Manuel Fernandes 10.10.2019	Valérie Hayer 10.10.2019
Behandling i udvalg	13.7.2020
Dato for vedtagelse	1.9.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	33 5 2
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Rasmus Andresen, Clotilde Armand, Robert Biedroń, Anna Bonfrisco, Olivier Chastel, Lefteris Christoforou, David Cormand, Paolo De Castro, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Alexandra Geese, Valentino Grant, Elisabetta Gualmini, Francisco Guerreiro, Valérie Hayer, Eero Heinäluoma, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Mislav Kolakušić, Moritz Körner, Joachim Kuhs, Zbigniew Kuźmiuk, Hélène Laporte, Pierre Larrouturou, Janusz Lewandowski, Margarida Marques, Siegfried Mureşan, Victor Negrescu, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Dimitrios Papadimoulis, Karlo Ressler, Bogdan Rzońca, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Nils Ušakovs, Johan Van Overtveldt, Rainer Wieland, Angelika Winzig
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Petros Kokkalis
Dato for indgivelse	3.9.2020

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

33	+
ECR	Johan Van Overtveldt
GUE(NGL	Petros Kokkalis, Dimitrios Papadimoulis
NI	Mislav Kolakušić
PPE	Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Janusz Lewandowski, Siegfried Mureşan, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Karlo Ressler, Rainer Wieland, Angelika Winzig
Renew	Clotilde Armand, Olivier Chastel, Valérie Hayer, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds
S&D	Robert Biedroń, Paolo De Castro, Eider Gardiazabal Rubial, Elisabetta Gualmini, Eero Heinäluoma, Pierre Larrouturou, Margarida Marques, Victor Negrescu, Nils Ušakovs
Verts/ALE	Rasmus Andresen, David Cormand, Alexandra Geese, Francisco Guerreiro

 

5	-
ID	Anna Bonfrisco, Valentino Grant, Joachim Kuhs, Hélène Laporte
Renew	Moritz Körner

 

2	0
ECR	Zbigniew Kuźmiuk, Bogdan Rzońca

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

• [1]  EUT C 162 af 10.5.2019, s. 51.
• [2]  EUT C 162 af 10.5.2019, s. 71.
• [3]  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0226.
• [4]  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0449.
• [5]  Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0032.
• [6]  Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0124.
• [7]  Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0206.