A9-0148/2020

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 196 og artikel 322, stk. 1, litra a),

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 196,

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1a) Klimaændringer fører til en stigning i hyppigheden, intensiteten og kompleksiteten af naturkatastrofer på verdensplan, og udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater, er særligt sårbare på grund af på den ene side deres underudviklede kapacitet til at tilpasse sig til og afbøde konsekvenserne af klimaændringer og til at reagere på klimarelaterede katastrofer og på den anden side deres geografiske eksponering for oversvømmelser, tørke og skovbrande.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) EU-mekanismen fremmer i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union solidariteten mellem medlemsstaterne, men samtidig anerkendes det, at medlemsstaterne har det primære ansvar for forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

(2) EU-mekanismen og navnlig rescEU fremmer i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union solidariteten mellem medlemsstaterne ved at supplere medlemsstaternes eksisterende kapacitet og dermed muliggøre et mere effektivt beredskab og en mere effektiv indsats, når kapaciteten på nationalt plan ikke er tilstrækkelig, men samtidig anerkendes det, at medlemsstaterne fortsat har det primære ansvar for forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2a) Skovbrande truer liv, livsgrundlag og biodiversitet, forårsager udslip af store mængder kulstof og mindsker planetens evne til at absorbere kulstof, hvilket yderligere forværrer klimaændringerne. Særlig bekymrende er situationer, hvor primærskov eller radioaktivt forurenede områder ødelægges ved brand. Stigningen i klimarelaterede katastrofer, herunder skovbrande, kræver en styrkelse af driften af Unionens civilbeskyttelsesmekanisme uden for Unionen, herunder aktiviteter, der fokuserer på forebyggelse og katastrofeberedskab.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) Covid-19-pandemien, som der ingen tilsvarende eksempler er på, har vist, at Unionens effektivitet ved håndtering af en krise begrænses af ikke alene reguleringsrammens anvendelsesområde, men også af graden af Unionens beredskab i tilfælde af katastrofer, som berører et flertal af medlemsstaterne.

(3) Covid-19-pandemien, som der ingen tilsvarende eksempler er på, har vist, at Unionens effektivitet ved håndtering af en krise begrænses af ikke alene reguleringsrammens anvendelsesområde, men også af graden af Unionens beredskab i tilfælde af katastrofer, som berører et flertal af medlemsstaterne. Desuden er det tydeligt, at Unionen og medlemsstaterne ikke er tilstrækkeligt forberedt på mere ekstreme og komplekse katastrofer med vidtrækkende og mere langsigtede globale konsekvenser som f.eks. en stor pandemi. Det er derfor meget vigtigt, at medlemsstaternes civilbeskyttelsesforanstaltninger koordineres bedre, og at rescEU styrkes.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3a) Erfaringerne med covid-19-krisen har vist, at EU og medlemsstaterne ikke er tilstrækkeligt forberedt på at reagere på omfattende nødsituationer, og at de eksisterende retlige rammer ikke er tilstrækkelig egnede til formålet. Covid-19-krisen har også fremhævet, hvordan konsekvenserne af katastrofer for menneskers sundhed, miljøet, samfundet og økonomien kan antage hidtil usete proportioner. I betragtning af behovet for at forbedre Unionens evner og tiltag hvad angår sundhed og civilbeskyttelse er det af afgørende betydning, at rescEU bliver styrket og gjort mere fleksibel, hurtigere og bedre koordineret med de nationale civilbeskyttelsesmyndigheder. Det er også af afgørende betydning, at medlemsstaterne giver tilstrækkelige oplysninger om deres forebyggelse og beredskab med hensyn til nødsituationer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3b) For at maksimere gennemsigtigheden og ansvarligheden over for Unionens borgere bør Kommissionen udstikke retningslinjer for, hvordan den andel af udgifter gennemført via Unionens civilbeskyttelsesordning, som bør klassificeres som offentlig udviklingsbistand (ODA), skal udmåles.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3c) I betragtning af erfaringerne med covid-19-udbruddet og behovet for at styrke EU's indsatskapacitet inden for sundhed og civilbeskyttelse bør rescEU styrkes betydeligt for at forbedre dets resultater inden for hver af de tre søjler i EU-mekanismen: forebyggelse, beredskab og indsats.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) For at være bedre forberedt når sådanne situationer opstår i fremtiden, haster det med foranstaltninger til styrkelse af EU-mekanismen.

(5) For at være bedre forberedt når sådanne situationer opstår i fremtiden, haster det med foranstaltninger til styrkelse af EU-mekanismen. Styrkelsen af EU-mekanismen bør fungere som et supplement til Unionens politikker og fonde og bør ikke være en erstatning for integration af princippet om katastrofemodstandsdygtighed i disse politikker og fonde.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) For at forbedre planlægningen med henblik på forebyggelse og beredskab bør Unionen fortsat slå til lyd for investering i katastrofeforebyggelse på tværs af sektorer og omfattende risikostyringsstrategier, der understøtter forebyggelse og beredskab, under hensyntagen til en samlet risikotilgang, en økosystembaseret tilgang og de sandsynlige virkninger af klimaændringerne, i tæt samarbejde med de relevante videnskabelige samfund og centrale økonomiske aktører. Med henblik herpå skal en tilgang på tværs af sektorer og en samlet risikotilgang sættes i forreste række og baseres på Unionens mål for modstandsdygtighed, der indgår i en referencedefinition af kapaciteter og beredskab. Kommissionen arbejder sammen med medlemsstaterne ved fastlæggelsen af Unionens mål for modstandsdygtighed.

(6) For at forbedre modstandsdygtigheden og planlægningen med henblik på forebyggelse og beredskab bør Unionen styrke investering i forebyggelse af katastrofer på tværs af grænser og sektorer, herunder katastrofer som følge af seismisk aktivitet, f.eks. jordskælv, eller som følge af oversvømmelser eller hydrogeologisk ustabilitet, f.eks. jordskred, og omfattende risikostyringsstrategier, der understøtter forebyggelse og beredskab, under hensyntagen til en samlet risikotilgang, en økosystembaseret tilgang og de sandsynlige virkninger af klimaændringerne, i tæt samarbejde med de relevante videnskabelige samfund og centrale økonomiske aktører. Med henblik herpå skal en tilgang på tværs af sektorer og grænser og en samlet risikotilgang sættes i forreste række og baseres på Unionens mål for modstandsdygtighed, der indgår i en referencedefinition af kapaciteter og beredskab. Kommissionen arbejder sammen med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet ved fastlæggelsen af Unionens mål for modstandsdygtighed.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6a) For at sikre en effektiv katastrofeforebyggelse bør stresstest og en proces til certificering af indsatskapaciteter betragtes som centrale elementer. Det er nødvendigt at foretage regelmæssige risikovurderinger på regionalt og lokalt plan, således at de nationale myndigheder kan træffe foranstaltninger til at styrke modstandsdygtigheden, hvor det er nødvendigt, herunder ved at anvende de eksisterende EU-midler. Sådanne risikovurderinger bør fokusere på karakteristika, der er særegne for hver region, f.eks. seismisk aktivitet, hyppige oversvømmelser eller skovbrande. Disse vurderinger bør også omfatte graden af grænseoverskridende samarbejde, således at EU-mekanismen kan råde over detaljerede oplysninger om lokalt tilgængelig kapacitet for at sikre en mere målrettet bistand.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6b) Udviklingen i EU's mål for katastrofemodstandsdygtighed med henblik på at støtte foranstaltninger til forebyggelse og beredskab bør omfatte en præcis vurdering af og tage hensyn til de langsigtede sociale konsekvenser, der bliver observeret i den indledende fase efter nødsituationer, og som bliver styret af civilbeskyttelsesmyndighederne, med særlig vægt på de mest sårbare personer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8a) Med oprettelse af en pulje af ressourcer samles en række redningshold, eksperter og udstyr, som medlemsstaterne altid holder i standbytilstand for EU's civilbeskyttelsesmissioner. Det er af afgørende betydning, at disse hold opfylder strenge krav til kvalitet og pålidelighed for at sikre deres interoperabilitet.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) EU-mekanismen bør benytte Unionens ruminfrastrukturer såsom det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus), Galileo, vidensystemet om situationen i rummet og GOVSATCOM, som er vigtige redskaber på EU-plan til at reagere på interne og eksterne nødsituationer. Copernicus-Beredskabsstyringstjenesten yder støtte til ERCC i de forskellige beredskabsfaser fra tidlig varsling og forebyggelse til katastrofe og genopretning. GOVSATCOM har til opgave at tilvejebringe sikker satellitbaseret kommunikation, der er skræddersyet til de statslige brugeres behov i forbindelse med håndtering af nødsituationer. Galileo er den første globale infrastruktur til satellitbaseret navigation og positionsbestemmelse, der er udformet specifikt til civile formål i Europa og på verdensplan, og kan anvendes på andre områder som f.eks. håndtering af nødsituationer, herunder tidlig varsling. Galileos relevante tjenester vil omfatte en beredskabstjeneste, som udsender signaler med advarsler om naturkatastrofer eller andre nødsituationer i bestemte områder. Medlemsstaterne bør kunne benytte denne tjeneste. Hvis de beslutter at anvende den, bør de med henblik på validering af systemet udpege og give Kommissionen meddelelse om de nationale myndigheder, der er bemyndiget til at anvende den pågældende beredskabstjeneste.

(9) EU-mekanismen bør benytte Unionens ruminfrastrukturer såsom det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus), Galileo, vidensystemet om situationen i rummet og GOVSATCOM, som er vigtige redskaber på EU-plan til at reagere på interne og eksterne nødsituationer. Copernicus-Beredskabsstyringstjenesten yder støtte til ERCC i de forskellige beredskabsfaser fra tidlig varsling og forebyggelse til katastrofe og genopretning. GOVSATCOM har til opgave at tilvejebringe sikker satellitbaseret kommunikation, der er skræddersyet til de statslige brugeres behov i forbindelse med håndtering af nødsituationer. Galileo er den første globale infrastruktur til satellitbaseret navigation og positionsbestemmelse, der er udformet specifikt til civile formål i Europa og på verdensplan, og kan anvendes på andre områder som f.eks. håndtering af nødsituationer, herunder tidlig varsling. Galileos relevante tjenester vil omfatte en beredskabstjeneste, som udsender signaler med advarsler om naturkatastrofer eller andre nødsituationer i bestemte områder. I betragtning af muligheden for at redde liv og lette koordineringen af nødforanstaltninger bør medlemsstaterne opfordres til at benytte denne tjeneste. Hvis de beslutter at anvende den, bør de med henblik på validering af systemet udpege og give Kommissionen meddelelse om de nationale myndigheder, der er bemyndiget til at anvende den pågældende beredskabstjeneste.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9a) EU-mekanismen og rescEU bør udvikles på en måde, der sætter Unionen i stand til at reagere effektivt på en lang række nødsituationer. Klimaændringerne fører til en stigning i antallet, intensiteten og kompleksiteten af naturkatastrofer i Unionen og på verdensplan, hvilket kræver en høj grad af solidaritet mellem landene. Hvert år bliver mange medlemsstater hærget af skovbrande, der ødelægger tusindvis af hektar og koster adskillige liv. Denne situation var særlig tydelig i forbindelse med skovbrandene i Portugal i 2017, som førte til Kommissionens forslag om rescEU fra november 2017. Forebyggelses- og indsatskapaciteten i medlemsstaterne, herunder dem, der er mest berørt af skovbrande, er ofte utilstrækkelig. Det er derfor af afgørende betydning, at katastrofeforebyggelsen, -beredskabet og ‑indsatsen styrkes, og at EU-mekanismen omfatter tilstrækkelig kapacitet, herunder i overgangsperioden for rescEU, til at gribe ind, når der opstår skovbrande og andre naturkatastrofer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9b) Kommissionen kunne under covid-19-pandemien på grundlag af de eksisterende bestemmelser i afgørelse 1313/2013/EU i rescEU medtage opbygning af et medicinsk beredskabslager, der består af medicinske modforanstaltninger såsom medicinsk udstyr til intensiv behandling, personlige værnemidler, laboratorieartikler, vacciner og terapeutika, med henblik på beredskab og indsats over for en alvorlig grænseoverskridende sundhedstrussel. Fra dette medicinske beredskabslager blev der leveret personlige værnemidler til medlemsstaterne og kandidatlandene. Eftersom det kun er medlemsstaterne, der kan erhverve, leje eller lease rescEU-kapaciteter, gik der ikke desto mindre over en måned fra vedtagelsen af gennemførelsesretsakten om opbygningen af det ovennævnte beredskabslager til den første anvendelse af de(t) pågældende medicinske udstyr og artikler.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) For at have den operationelle kapacitet til at reagere hurtigt på en omfattende nødsituation eller en hændelse med lav sandsynlighed og store konsekvenser som f.eks. covid-19-pandemien bør Unionen have mulighed for at erhverve, leje, lease eller indgå kontrakt om rescEU-kapaciteter med henblik på at være i stand til at bistå medlemsstater, der er overvældet af omfattende nødsituationer, på linje med den understøttende kompetence på civilbeskyttelsesområdet og med særligt fokus på sårbare personer. Disse kapaciteter skal være placeret på forhånd i logistiske knudepunkter i Unionen eller, af strategiske grunde, via pålidelige netværk af knudepunkter som f.eks. FN-nødlagre til humanitær bistand.

(10) For at have den operationelle kapacitet til at reagere hurtigt og effektivt på omfattende nødsituationer eller hændelser med lav sandsynlighed og store konsekvenser som f.eks. covid-19-pandemien bør Unionen have mulighed for selvstændigt at erhverve, leje, lease eller indgå kontrakt om rescEU-kapaciteter med henblik på at være i stand til at bistå medlemsstater, der er overvældet af omfattende og grænseoverskridende nødsituationer, på linje med den understøttende kompetence på civilbeskyttelsesområdet. Disse kapaciteter skal være placeret på forhånd i logistiske knudepunkter i Unionen. EMA og ECDC bør om nødvendigt høres i forbindelse med definition, forvaltning og fordeling af kapaciteter til at reagere på medicinske nødsituationer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10a) Man bør i forbindelse med udførelsen af EU-mekanismens aktiviteter være særlig opmærksom på beskyttelsen af sårbare personer. Desuden, og med henblik på at forebygge kønsbaseret vold, herunder vold i hjemmet i krisetider, bør Kommissionen sammen med medlemsstaterne udvikle en vejledning baseret på bedste praksis til støtte for ofre for kønsbaseret vold inden for rammerne af EU's civilbeskyttelsesmekanisme.

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning

Ændringsforslag

(10b) På grundlag af principperne om solidaritet og universel dækning af sundhedsydelser af høj kvalitet og Unionens centrale rolle med hensyn til at fremskynde fremskridt inden for de globale sundhedsudfordringer, bør EU-civilbeskyttelsesmekanismen etablere en bedre forebyggelses- , beredskabs- og indsatskapacitet hvad angår medicinske nødsituationer på en sådan måde, at der opnås i synergi og komplementaritet med andre relevante EU-programmer, navnlig EU4Health.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) rescEU-kapaciteter, som medlemsstaterne har erhvervet, lejet, leaset eller indgået kontrakt om på anden vis, kan anvendes til nationale formål, men kun når de ikke anvendes eller er nødvendige i forbindelse med indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen.

(11) rescEU-kapaciteter, som medlemsstaterne eller Kommissionen har erhvervet, lejet, leaset eller indgået kontrakt om på anden vis, kan anvendes til nationale formål af de medlemsstater, der opbevarer kapaciteterne, men kun når de ikke anvendes eller er nødvendige i forbindelse med indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen, og idet der gives første prioritet til bekæmpelse af grænseoverskridende nødsituationer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) Hvor det er nødvendigt, er det i Unionens interesse at yde en beredskabsindsats i forbindelse med nødsituationer i tredjelande. Selvom rescEU-kapaciteterne primært er oprettet som et sikkerhedsnet inden for Unionen, kan de i behørigt begrundede tilfælde og under hensyntagen til de humanitære principper indsættes uden for Unionen.

(12) Hvor det er nødvendigt, er det i Unionens interesse at yde en beredskabsindsats i forbindelse med nødsituationer i tredjelande. Selv om rescEU-kapaciteterne primært er oprettet som et sikkerhedsnet inden for Unionen, kan de i behørigt begrundede tilfælde, i samråd med humanitære aktører forud for indsættelsen, og under hensyntagen til de humanitære principper indsættes uden for Unionen.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) Med henblik på at støtte medlemsstaterne i at yde assistancen bør Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje styrkes yderligere gennem samfinansiering af de operationelle omkostninger i forbindelse med de kapaciteter, der stilles til rådighed, når de indsættes uden for Unionen.

(13) Med henblik på at støtte medlemsstaterne i at yde assistancen, også uden for Unionen, bør Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje styrkes yderligere gennem samfinansiering af de operationelle omkostninger i forbindelse med de kapaciteter, der stilles til rådighed, på samme niveau, uanset om de indsættes i eller uden for Unionen.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14a) For at styrke samarbejdet inden for bekæmpelse af skovbrande fra luften og reaktion på andre katastrofer bør de administrative procedurer strømlines, hvor det er muligt, med henblik på at sikre en hurtig bistand.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16) Da indsættelsen af rescEU-kapaciteter ved indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen tilvejebringer en betydelig merværdi for Unionen ved at sikre en effektiv og hurtig indsats over for personer i nødsituationer, bør der indføres yderligere forpligtelser med hensyn til synliggørelse, så Unionens indsats tydeligt fremgår.

(16) Da indsættelsen af rescEU-kapaciteter ved indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen tilvejebringer en betydelig merværdi for Unionen ved at sikre en effektiv og hurtig indsats over for personer i nødsituationer, bør der indføres yderligere forpligtelser med hensyn til synliggørelse, så EU-borgerne og medierne bliver holdt orienteret, og så Unionens indsats tydeligt fremgår. De nationale myndigheder bør modtage kommunikationsretningslinjer fra Kommissionen for hver enkelt intervention for at sikre, at Unionens rolle får tilstrækkelig offentlig opmærksomhed.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) For at øge fleksibiliteten og opnå en optimal budgetgennemførelse bør indirekte forvaltning medtages som en metode til gennemførelse af budgettet.

(17) Denne afgørelse bør give mulighed for, at indirekte forvaltning kan anvendes som en metode til budgetgennemførelse, når arten og indholdet af det pågældende tiltag berettiger det, for at øge fleksibiliteten og opnå en optimal budgetgennemførelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17a) I overensstemmelse med artikel 155 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/10461a ("finansforordningen") bør de enheder, der er opført i artikel 62, stk. 1, litra c), i nævnte forordning og i artikel 25, stk. 2, i denne afgørelse, opfylde deres rapporteringsforpligtelser hvert år. Rapporteringskravene til disse enheder er fastsat i den i finansforordningens artikel 130, stk. 3, omhandlede verificeringsaftale.

____________________

1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) For at fremme forudsigelighed og langsigtet effektivitet ved gennemførelsen af afgørelse nr. 1313/2013/EU bør Kommissionen vedtage årlige eller flerårige arbejdsprogrammer, hvori de planlagte tildelinger angives. Det vil hjælpe Unionen med at få større fleksibilitet i budgetgennemførelsen og dermed styrke forebyggelses- og beredskabsforanstaltningerne.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18a) Ved delegerede retsakter bør man fastlægge de ledende EU-agenturers styrkede beføjelser til at forvalte rescEU-kapaciteter, lede indkøbsprocessen og fremsætte henstillinger om specifikke mængder og produkter, der skal anbringes i geografisk spredte logistiske knudepunkter.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18b) Etableringen, forvaltningen og fordelingen af strategiske EU-reserver og ‑lagre af kapaciteter til at reagere på medicinske nødsituationer under EU4Health-programmet bør fungere som et supplement til rescEU's reserver.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22a) EU-mekanismen bør også åbne mulighed for supplerende frivillige bidrag fra medlemsstaterne.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23) Forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger er afgørende for at øge Unionens robusthed over for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, men forekomsten, timingen og omfanget af katastrofer er i sagens natur uforudsigelige. Som det har vist sig under covid-19-krisen, kan de finansielle midler, der anmodes om for at sikre en passende indsats, variere betydeligt fra år til år og bør omgående stilles til rådighed. Hvis princippet om forudsigelighed skal forenes med behovet for at kunne reagere hurtigt, er det derfor nødvendigt at tilpasse den finansielle gennemførelse af programmerne. I tillæg til artikel 12, stk. 4, i finansforordningen er det derfor hensigtsmæssigt at tillade fremførsel af uudnyttede bevillinger, der bør være begrænset til det følgende år, og som udelukkende anvendes til indsatsforanstaltninger.

(23) Forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger er afgørende for at øge Unionens robusthed over for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, men forekomsten, timingen og omfanget af katastrofer er i sagens natur uforudsigelige. Som det har vist sig under covid-19-krisen, kan de finansielle midler, der anmodes om for at sikre en passende indsats, variere betydeligt fra år til år og bør omgående stilles til rådighed. Hvis princippet om forudsigelighed skal forenes med behovet for at kunne reagere hurtigt, er det derfor nødvendigt at tilpasse den finansielle gennemførelse af programmerne. I tillæg til artikel 12, stk. 4, i finansforordningen er det derfor hensigtsmæssigt at tillade fremførsel af uudnyttede bevillinger, der bør være begrænset til det følgende år, og som anvendes til forebyggelses-, beredskabs- og indsatsforanstaltninger.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25) Bilag I til afgørelse nr. 1313/2013/EU er ikke tilstrækkeligt fleksibelt til, at Unionen kan foretage en korrekt tilpasning af investeringer i forebyggelse, beredskab og indsats og derfor udgår det. De investeringsniveauer, der skal tildeles de forskellige faser af katastroferisikostyringscyklussen, skal fastsættes på forhånd. Denne mangel på fleksibilitet forhindrer Unionen i at kunne reagere på katastrofers uforudsigelige karakter.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25a) Der er under covid-19-pandemien stillet supplerende finansielle bevillinger til rådighed til at finansiere tiltag under EU-mekanismen for at have velfungerende rescEU-kapaciteter, og for at EU-mekanismen kan opfylde EU-borgernes behov på en effektiv måde. Det er vigtigt at give Unionen den nødvendige fleksibilitet til at kunne reagere effektivt på den uforudsigelige karakter af katastrofer og samtidig bevare en vis forudsigelighed med hensyn til opfyldelsen af de mål, der er opstillet i denne afgørelse. Det er vigtigt at opnå den nødvendige balance i opfyldelsen af disse mål. Med henblik på at opdatere procentsatserne i bilag I i overensstemmelse med prioriteterne i den reformerede EU-mekanisme bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde uddelegeres til Kommissionen.

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

-1) Artikel 1, stk. 2, affattes således:

2. Den beskyttelse, som skal sikres med EU-mekanismen, bør primært omfatte beskyttelse af mennesker, men også miljøet og ejendom, herunder kulturarv, mod alle former for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, herunder konsekvenserne af terrorisme, teknologiske katastrofer, strålingskatastrofer, miljøkatastrofer, havforurening og akutte folkesundhedskriser, som opstår i eller uden for Unionen.  For så vidt angår konsekvenserne af terrorhandlinger eller strålingskatastrofer kan EU-mekanismen kun omfatte beredskabs- og indsatsforanstaltninger.

"2. Den beskyttelse, som skal sikres med EU-mekanismen, bør primært omfatte beskyttelse af mennesker, men også miljøet og ejendom, herunder kulturarv, mod alle former for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, herunder konsekvenserne af terrorisme, teknologiske katastrofer, strålingskatastrofer, miljøkatastrofer, havforurening, hydrogeologisk ustabilitet og akutte folkesundhedskriser, som opstår i eller uden for Unionen. For så vidt angår konsekvenserne af terrorhandlinger eller strålingskatastrofer kan EU-mekanismen kun omfatte beredskabs- og indsatsforanstaltninger."

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

-1a) Artikel 1, stk. 3, affattes således:

3. EU-mekanismen fremmer solidariteten mellem medlemsstaterne gennem praktisk samarbejde og koordinering, uden at dette berører medlemsstaternes primære ansvar for at beskytte mennesker, miljøet og ejendom, herunder kulturarv, på deres eget område mod katastrofer og at udstyre deres katastrofehåndteringssystemer med tilstrækkelig kapacitet til, at de på passende og konsekvent vis kan håndtere og være beredte på katastrofer af en art og størrelse, som med rimelighed kan forventes, og som det er muligt at forberede sig på.

"3. EU-mekanismen fremmer solidariteten mellem medlemsstaterne gennem praktisk samarbejde og koordinering, uden at dette berører medlemsstaternes primære ansvar for at beskytte mennesker, miljøet, jord og ejendom, herunder kulturarv, på deres eget område mod katastrofer og at udstyre deres katastrofehåndteringssystemer med tilstrækkelig kapacitet til, at de på passende og konsekvent vis kan forebygge, håndtere og være beredte på katastrofer af en art og størrelse, som med rimelighed kan forventes, og som det er muligt at forberede sig på."

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

-1b) Artikel 3, stk. 1, litra c), affattes således:

c) at fremme en hurtig og effektiv indsats i tilfælde af katastrofer eller overhængende fare herfor, herunder ved at træffe foranstaltninger for at afbøde de umiddelbare konsekvenser af katastrofer

"c) c) at fremme en hurtig og effektiv indsats i tilfælde af katastrofer eller overhængende fare herfor, herunder ved at fjerne eventuelle hindringer af bureaukratisk art"

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1a) I artikel 4 indsættes følgende nummer:

"4a. "Unionens mål for modstandsdygtighed over for katastrofer": mål, der er fastlagt for at understøtte forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger med henblik på at forbedre Unionens og dens medlemsstaters kapacitet til at modstå virkningerne af en katastrofe, som har eller kan have virkninger på tværs af grænserne, for at skabe et fælles udgangspunkt for opretholdelsen af kritiske funktioner i samfundet på trods af virkningerne af en sådan katastrofe og for at sikre, at det indre marked fungerer korrekt i en sådan sammenhæng"

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

1b) Artikel 5, stk. 1, litra c), affattes således:

c) udarbejde og regelmæssigt ajourføre en tværsektoriel oversigt over og kortlægning af de naturskabte og menneskeskabte katastroferisici, som Unionen måtte stå over for, ved at følge en sammenhængende tilgang på tværs af forskellige politikområder, som kan tackle eller påvirke katastrofeforebyggelse og under behørig hensyntagen til de sandsynlige konsekvenser af klimaændringer

"c) udarbejde og regelmæssigt ajourføre en tværsektoriel oversigt over og kortlægning af de naturskabte og menneskeskabte risici for katastrofer – herunder katastrofer, som har eller kan have virkninger på tværs af grænserne – som Unionen måtte stå over for, ved at følge en sammenhængende tilgang på tværs af forskellige politikområder, som kan tackle eller påvirke katastrofeforebyggelse og under behørig hensyntagen til de sandsynlige konsekvenser af klimaændringer"

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

1c) Artikel 5, stk. 1, litra h), affattes således:

h) fremme anvendelsen af forskellige EU-midler, der kan støtte bæredygtig katastrofeforebyggelse og tilskynde medlemsstaterne og regionerne til at udnytte disse finansieringsmuligheder

"h) fremme anvendelsen af forskellige EU-midler, der kan støtte bæredygtig katastrofeforebyggelse, herunder forebyggelse af katastrofer forårsaget af hydrogeologisk ustabilitet, og tilskynde medlemsstaterne og regionerne til at udnytte disse finansieringsmuligheder"

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

-a) Stk. 1, litra c), affattes således:

c) videreudvikle og tilpasse planlægning af katastroferisikostyring på nationalt eller relevant subnationalt niveau

"c) videreudvikle og forfine planlægning af katastroferisikostyring på nationalt eller relevant subnationalt niveau, herunder hvad angår grænseoverskridende samarbejde, under hensyntagen til Unionens mål for modstandsdygtighed over for katastrofer som omhandlet i artikel 6, stk. 5, og risiciene i forbindelse med katastrofer, som har eller kan have virkninger på tværs af grænserne"

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

-aa) Stk. 1, litra d), affattes således:

d) stille en sammenfatning af relevante dele af vurderingerne, jf. litra a) og b), til rådighed for Kommissionen med fokus på centrale risici.  For centrale risici med grænseoverskridende konsekvenser og efter omstændighederne for risici med lav sandsynlighed og store konsekvenser, skal medlemsstaterne beskrive de prioriterede forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger.  Sammenfatningen fremsendes til Kommissionen senest den 31. december 2020 og derefter hvert tredje år og i tilfælde af større ændringer

"d) stille en sammenfatning af relevante dele af vurderingerne, jf. litra a) og b), til rådighed for Kommissionen med fokus på centrale risici. For centrale risici med grænseoverskridende konsekvenser og risici i forbindelse med katastrofer, som har eller kan have virkninger på tværs af grænserne, og efter omstændighederne for risici med lav sandsynlighed og store konsekvenser, skal medlemsstaterne beskrive de prioriterede forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger. Sammenfatningen fremsendes til Kommissionen senest den 31. december 2020 og derefter hvert tredje år og i tilfælde af større ændringer"

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f) forbedre indsamling af data om tab som følge af katastrofer på nationalt eller på et relevant subnationalt niveau for at sikre, at opstilling af scenarier sker på et evidensbaseret grundlag, jf. artikel 10, stk. 1.

f) forbedre indsamling af data om tab som følge af katastrofer på nationalt eller på et relevant subnationalt niveau for at sikre, at opstilling af scenarier sker på et evidensbaseret grundlag, jf. artikel 10, stk. 1, navnlig når der er tale om at kortlægge mangler i grænseoverskridende katastrofeberedskabskapaciteter.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Kommissionen fastlægger Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed for at understøtte forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger. Mål for katastrofemodstandsdygtighed sikrer et fælles udgangspunkt for opretholdelsen af kritiske funktioner i samfundet i tilfælde af kaskadevirkninger af en katastrofe med omfattende følger og for at sikre det indre markeds funktion. Målene skal være baseret på fremadskuende scenarier, herunder klimaændringernes indvirkning på katastroferisiko, data om tidligere hændelser og tværsektorielle konsekvensanalyser med særligt fokus på sårbare personer.

5. Senest ... [18 måneder efter datoen for denne ændringsafgørelses ikrafttræden] vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at supplere denne afgørelse ved at fastlægge Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed for at understøtte forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger. Mål for katastrofemodstandsdygtighed sikrer et fælles udgangspunkt for opretholdelsen af kritiske funktioner i samfundet i tilfælde af kaskadevirkninger af en katastrofe med omfattende følger og for at sikre det indre markeds funktion. Disse mål skal være baseret på fremadskuende scenarier, herunder indvirkningen af klimaændringer og tabet af biodiversitet på katastroferisiko, data om tidligere hændelser og tværsektorielle konsekvensanalyser samt analyser af de langsigtede samfundsmæssige konsekvenser for de berørte regioner med særligt fokus på sårbare personer. Ved udarbejdelsen af mål for katastrofemodstandsdygtighed fokuserer Kommissionen særlig på tilbagevendende katastrofer, der rammer medlemsstaternes regioner, og foreslår, at de nationale myndigheder træffer konkrete foranstaltninger, herunder de foranstaltninger, der skal gennemføres ved anvendelse af EU-midler, for at styrke modstandsdygtigheden over for kriser.

Kommissionen tillægges beføjelse til om nødvendigt at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på fastlæggelse af Unionens mål for modstandsdygtighed over for katastrofer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ERCC koordinerer, overvåger og støtter i realtid reaktionen i forbindelse med nødsituationer på EU-plan. ERCC arbejder tæt sammen med nationale krisestyringssystemer, civilbeskyttelsesmyndigheder og relevante EU-organer.

ERCC koordinerer, overvåger og støtter i realtid reaktionen i forbindelse med nødsituationer på EU-plan. ERCC arbejder tæt sammen med nationale krisestyringssystemer, civilbeskyttelsesmyndigheder, lokale frivillige grupper og relevante EU-organer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

- om udvikling af transnationale detektions- og varslingssystemer af interesse for Unionen

- om udvikling af transnationale systemer til tidlig detektion og varsling af interesse for Unionen med henblik på at afbøde de umiddelbare virkninger af katastrofer eller pandemier for menneskeliv

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– yde bistand til teknisk uddannelse til lokalsamfund med henblik på at øge deres kapaciteter for så vidt angår deres første ikke-støttede reaktion på en krise

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5a) I artikel 9 tilføjes følgende stykke:

"10a. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at akuthjælperne er tilstrækkeligt udstyret og forberedt til at reagere på enhver form for katastrofesituation som omhandlet i artikel 1."

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Kommissionen og medlemsstaterne arbejder sammen om at forbedre den tværsektorielle planlægning af modstandsdygtighed for såvel naturkatastrofer som menneskeskabte katastrofer, der kan forventes at have grænseoverskridende virkninger, herunder klimaændringernes negative virkninger. Planlægningen af modstandsdygtigheden omfatter opstilling af scenarier på EU-plan for katastrofeforebyggelse og -indsats på baggrund af de risikovurderinger, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, litra a), og den oversigt over risici, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, litra c), planlægning af katastroferisikostyring som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c), data om tab som følge af katastrofer som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra f), kortlægning af aktiver og udarbejdelse af planer for indsættelse af indsatskapaciteter under hensyntagen til Unionens mål for modstandsdygtighed over for katastrofer, jf. artikel 6, stk. 5.

1. Kommissionen og medlemsstaterne arbejder sammen om at forbedre den tværsektorielle planlægning af modstandsdygtighed for såvel naturkatastrofer som menneskeskabte katastrofer, der kan forventes at have grænseoverskridende virkninger, herunder klimaændringernes negative virkninger og den stadig hyppigere forekomst af grænseoverskridende naturbrande. Planlægningen af modstandsdygtigheden omfatter opstilling af scenarier på EU-plan for katastrofeforebyggelse og -indsats på baggrund af de risikovurderinger, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, litra a), og den oversigt over risici, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, litra c), planlægning af katastroferisikostyring som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c), data om tab som følge af katastrofer som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra f), kortlægning af aktiver og udarbejdelse af planer for indsættelse af indsatskapaciteter under hensyntagen til Unionens mål for modstandsdygtighed over for katastrofer, jf. artikel 6, stk. 5.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Kommissionen og medlemsstaterne identificerer og fremmer synergier mellem civilbeskyttelsesassistancen og den humanitære bistand fra Unionen og medlemsstaterne ved planlægningen af katastrofemodstandsdygtigheden indsatsforanstaltninger i forbindelse med humanitære kriser uden for Unionen.

2. Kommissionen og medlemsstaterne identificerer og fremmer synergier mellem civilbeskyttelsesassistancen og den humanitære bistand fra Unionen og medlemsstaterne ved planlægningen af katastrofemodstandsdygtigheden indsatsforanstaltninger i forbindelse med humanitære kriser uden for Unionen i samråd med humanitære aktører, herunder lokale humanitære aktører og lokale myndigheder, når det er muligt.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. På grundlag af påviste risici, målene for katastrofemodstandsdygtighed i artikel 6, stk. 5, opstillingen af scenarier i artikel 10, stk. 1, og samlede kapaciteter og mangler fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2, hvor mange og hvilke typer centrale indsatskapaciteter Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje har brug for ("kapacitetsmål").

2. På grundlag af påviste risici, samlede kapaciteter, mangler og Unionens eventuelle eksisterende mål for katastrofemodstandsdygtighed som omhandlet i artikel 6, stk. 5, og en eventuel eksisterende opstilling af scenarier som omhandlet i artikel 10, stk. 1, fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter, hvor mange og hvilke typer centrale indsatskapaciteter Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje har brug for ("kapacitetsmål"). Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2, de kapaciteter, som rescEU skal bestå af, på grundlag af de mål for modstandsdygtighed, der er nævnt i artikel 6, stk. 5, den opstilling af scenarier, der er nævnt i artikel 10, stk. 1, under hensyntagen til identificerede og kommende risici og samlede kapaciteter og manglerne på EU-plan, navnlig på områderne bekæmpelse skovbrande fra luften, kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser og medicinsk katastrofeberedskab.

2. Kommissionen opretter i logistiske knudepunkter europæiske reserver af medicinske modforanstaltninger og udstyr, som omfatter de medicinske modforanstaltninger, der er egnede til hændelser med store konsekvenser og lav sandsynlighed. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter de kapaciteter, som rescEU skal bestå af, bl.a. på grundlag af Unionens eventuelle eksisterende mål for katastrofemodstandsdygtighed som omhandlet i artikel 6, stk. 5, og en eventuel eksisterende opstilling af scenarier som omhandlet i artikel 10, stk. 1, under hensyntagen til identificerede og kommende risici og samlede kapaciteter og manglerne på EU-plan, navnlig på områderne bekæmpelse skovbrande fra luften, redningsaktioner ved jordskælv og oversvømmelser, kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser og medicinsk katastrofeberedskab. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2. Kommissionen ajourfører regelmæssigt oplysningerne om antallet og klassificeringen af rescEU-kapaciteter og gør disse oplysninger direkte tilgængelige for andre EU-institutioner.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For så vidt angår kapaciteter til reaktion på medicinske nødsituationer, såsom et strategisk beredskabslager, medicinske nødhjælpshold og alle andre relevante kapaciteter, sikrer Kommissionen, at der opnås en effektiv koordinering og synergier med andre EU-programmer og -fonde, navnlig EU4Health-programmet1a, og med relevante aktører på EU- og internationalt plan.

_______________________

1a Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed – for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 ("EU4Health-programmet"), COM(2020) 405 final

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen eller medlemsstaterne erhverver, lejer, leaser og/eller indgår på anden vis kontrakt om rescEU-kapaciteter. Kommissionen kan erhverve, leje, lease eller på anden måde indgå kontrakt om rescEU-kapaciteter med henblik på opbygning af lagre og distribution af forsyninger eller leverancer af tjenesteydelser til medlemsstaterne via udbudsprocedurer i overensstemmelse med Unionens finansielle regler. Hvis medlemsstaterne erhverver, lejer, leaser eller på anden vis indgår kontrakt om rescEU-kapaciteter, kan Kommissionen yde direkte tilskud til medlemsstaterne uden indkaldelse af forslag.

Kommissionen eller medlemsstaterne erhverver, lejer, leaser og/eller indgår på anden vis kontrakt om rescEU-kapaciteter. Kommissionen kan erhverve, leje, lease eller på anden måde indgå kontrakt om rescEU-kapaciteter med henblik på opbygning af lagre og distribution af forsyninger af høj kvalitet eller leverancer af tjenesteydelser til medlemsstaterne via udbudsprocedurer i overensstemmelse med Unionens finansielle regler. Hvis Kommissionen erhverver rescEU-kapaciteter, bevarer den ejendomsretten til disse kapaciteter, selv når de fordeles til medlemsstaterne. Hvis Kommissionen lejer, leaser eller på anden vis indgår kontrakt om rescEU-kapaciteter, bevarer Kommissionen den fulde kontrol over disse kapaciteter. Hvis Kommissionen erhverver kapaciteter, der ikke kan genanvendes, kan den overdrage ejendomsretten til disse kapaciteter til den medlemsstat, der anmoder herom. Hvis medlemsstaterne erhverver, lejer, leaser eller på anden vis indgår kontrakt om rescEU-kapaciteter, kan Kommissionen yde direkte tilskud til medlemsstaterne uden indkaldelse af forslag.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

rescEU-kapaciteterne opbevares af de medlemsstater, som erhverver, lejer, leaser eller på anden måde indgår kontrakt om disse kapaciteter. Med henblik på at styrke Unionens modstandsdygtighed skal rescEU-kapaciteter, der erhverves, lejes, leases eller på anden vis indgås kontrakt om af Kommissionen, på forhånd være strategisk placeret i Unionen. I samråd med medlemsstaterne kan rescEU-kapaciteter, der erhverves, lejes, leases eller på anden vis indgås kontrakt om af Kommissionen, også være placeret i tredjelande via betroede netværk, der forvaltes af relevante internationale organisationer.

rescEU-kapaciteterne opbevares af de medlemsstater, som erhverver, lejer, leaser eller på anden måde indgår kontrakt om disse kapaciteter. Med henblik på at styrke Unionens modstandsdygtighed skal rescEU-kapaciteter, der erhverves, lejes, leases eller på anden vis indgås kontrakt om af Kommissionen, på forhånd være strategisk placeret i Unionen.

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

aa) Stk. 5 affattes således:

5. En medlemsstat, der ejer, lejer eller leaser rescEU-kapaciteter, sikrer, at disse kapaciteter registreres i CECIS, og at disse kapaciteter er tilgængelige og kan indsættes under EU-mekanismen.

"5. Kommissionen eller den medlemsstat, der ejer, lejer eller leaser eller på anden måde indgår kontrakt om rescEU-kapaciteter, sikrer, at disse kapaciteter registreres i CECIS, og at disse kapaciteter er tilgængelige og kan indsættes under EU-mekanismen.

rescEU-kapaciteter kan kun anvendes til nationale formål som omhandlet i artikel 23, stk. 4a, når de ikke anvendes eller er nødvendige til indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen.

rescEU-kapaciteter kan kun anvendes til nationale formål som omhandlet i artikel 23, stk. 4a, når de ikke anvendes eller er nødvendige til indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen.

rescEU-kapaciteter anvendes i overensstemmelse med de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, litra g), og de driftsaftaler, som er indgået mellem Kommissionen og den medlemsstat, der ejer, lejer eller leaser sådanne kapaciteter, og som nærmere fastsætter vilkår og betingelser for indsættelse af rescEU-kapaciteter, herunder deltagende personel.

rescEU-kapaciteter anvendes i overensstemmelse med de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, litra g), og de driftsaftaler, som er indgået mellem Kommissionen og den medlemsstat, der ejer, lejer eller leaser sådanne kapaciteter, og som nærmere fastsætter vilkår og betingelser for indsættelse af rescEU-kapaciteter, herunder deltagende personel.

De vilkår og betingelser, der er fastsat i driftsaftalerne, skal også sikre, at rescEU-kapaciteterne anvendes i overensstemmelse med denne afgørelse, navnlig med kravet om at stille rescEU-kapaciteter til rådighed som fastlagt i denne artikels stk. 6 og med de generelle mål i artikel 1. Disse betingelser skal også angive, hvilke foranstaltninger der skal træffes i tilfælde af manglende overholdelse for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af EU-finansieringen."

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Der kan indsættes rescEU-kapaciteter uden for Unionen i overensstemmelse med denne artikels stk. 6-9.

Der kan indsættes rescEU-kapaciteter uden for Unionen i overensstemmelse med denne artikels stk. 6-9. Kommissionen indfører særlige bestemmelser for at sikre ansvarlighed og korrekt anvendelse af rescEU-kapaciteter i tredjelande, herunder adgang for EU-kontrollører. EU-mekanismens synlighed i tredjelande sikres i overensstemmelse med artikel 20a, stk. 1 og 2, i denne afgørelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

8a) I artikel 13, stk. 1, andet afsnit, tilføjes følgende litra:

"fa) etablering af kapaciteter med en særlig beredskabsekspertise, som kan anvendes i tilfælde af katastrofer, der påvirker kulturarv."

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) sammen med den berørte medlemsstat indsamle og analysere validerede oplysninger om situationen med det formål at skabe generel situationsbevidsthed og formidle dem til medlemsstaterne

b) sammen med den berørte medlemsstat indsamle og analysere validerede oplysninger om situationen med det formål at skabe generel bevidsthed om situationen og indsatsen og formidle dem direkte til medlemsstaterne

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

9a) Artikel 16, stk. 2, affattes således:

2. Indsatser i henhold til denne artikel kan gennemføres enten som en selvstændig bistand eller som et bidrag til en indsats, der ledes af en international organisation.  EU-koordineringen integreres fuldt ud i den overordnede koordinering, som varetages af De Forenede Nationers Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) og respekterer dets ledende rolle.  I tilfælde af menneskeskabte katastrofer eller komplekse nødsituationer skal Kommissionen sikre sammenhæng med den europæiske konsensus om humanitær bistand og overholdelse af de humanitære principper.

"2. Indsatser i henhold til denne artikel kan gennemføres enten som en selvstændig bistand eller som et bidrag til en indsats, der ledes af en international organisation. EU-koordineringen integreres fuldt ud i den overordnede koordinering, som varetages af De Forenede Nationers Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) og respekterer dets ledende rolle. I tilfælde af menneskeskabte katastrofer eller komplekse nødsituationer skal Kommissionen, når det er muligt, høre humanitære aktører, herunder lokale, og sikre sammenhæng med den europæiske konsensus om humanitær bistand og overholdelse af de humanitære principper."

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) efter en anmodning om ekspertise på forebyggelsesområdet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2

a) efter en anmodning om ekspertise på forebyggelsesområdet som omhandlet i artikel 5, stk. 2, navnlig i tilfælde af en pandemi

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) efter en anmodning om ekspertise på beredskabsområdet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3.

b) efter en anmodning om ekspertise på beredskabsområdet som omhandlet i artikel 13, stk. 3, navnlig i tilfælde af en pandemi

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

aa) at udvikle kartografisk materiale til hurtig indsættelse og mobilisering af ressourcer, navnlig under hensyntagen til de særlige forhold i grænseoverskridende regioner med henblik på grænseoverskridende risici såsom naturbrande

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

ba) Stk. 3, første afsnit, affattes således:

 Det rammebeløb, der er omhandlet i stk. 1, kan tillige dække omkostninger, der vedrører forberedelse, overvågning, kontrol, revision og evaluering, som er nødvendig for forvaltningen af EU-mekanismen og opfyldelsen af dens mål.

"Det rammebeløb, der er omhandlet i stk. 1 og 1a og i artikel 19a, kan tillige dække omkostninger, der vedrører forberedelse, overvågning, kontrol, revision og evaluering, som er nødvendig for forvaltningen af EU-mekanismen og opfyldelsen af dens mål."

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

bb) Følgende stykke indsættes:

"3a. Finansieringsrammen i stk. 1 og 1a og i artikel 19a tildeles til dækning af foranstaltninger vedrørende forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer."

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  Stk. 4 affattes således:

udgår

‘4. Finansieringsrammen i stk. 1 og 1a tildeles til dækning af foranstaltninger vedrørende forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer."

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

ca) Stk. 4 affattes således:

4.  Finansieringsrammen i stk. 1, tildeles i perioden 2014-2020 i overensstemmelse med de procentsatser og principper, der er fastlagt i bilaget.

"4.  Finansieringsrammen i stk. 1, tildeles i perioden 2014-2020 i overensstemmelse med de procentsatser, der er fastlagt i punkt 1 i bilag 1, og de principper, der er fastlagt i punkt 3 i nævnte bilag."

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

cb) Følgende stykke indsættes:

"4a. Finansieringsrammen i stk. 1a og i artikel 19a tildeles i perioden 2021-2027 i overensstemmelse med de procentsatser, der er fastlagt i punkt 2 i bilag 1, og de principper, der er fastlagt i punkt 3 i nævnte bilag."

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) Stk. 5 og 6 udgår.

udgår

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

da) Stk. 5 affattes således:

5.  Kommissionen reviderer fordelingen i bilag I under hensyn til resultatet af den foreløbige evalueringsrapport, som er omhandlet i artikel 34, stk. 2, litra a).  Kommissionen tillægges beføjelser til, såfremt det er nødvendigt henset til resultaterne af denne revision, at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at tilpasse hvert af tallene i bilag I med over 8 procentpoints og op til 16 procentpoints.  Disse delegerede retsakter vedtages senest den 30. juni 2017.

"5.  Kommissionen reviderer fordelingen i bilag I under hensyntagen til resultatet af den evaluering, som er omhandlet i artikel 34, stk. 3. Kommissionen tillægges beføjelser til, såfremt det er nødvendigt henset til uventede hændelser, der påvirker gennemførelsen af budgettet, eller henset til oprettelsen af rescEU-kapaciteter, at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at ændre bilag I for at tilpasse hvert af tallene i punkt 1 og 2 i bilag I med over 10 procentpoint."

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

db) Stk. 6 affattes således:

6.  Såfremt der i tilfælde af en nødvendig revision af de budgetmidler, der står til rådighed for indsatsforanstaltninger, i særligt hastende tilfælde er behov herfor, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på, inden for de til rådighed stående budgetbevillinger og efter proceduren i artikel 31, at tilpasse hvert af tallene i bilag I med over 8 procentpoints og op til 16 procentpoints.

"6.  Såfremt der i tilfælde af en nødvendig revision af de budgetmidler, der står til rådighed for indsatsforanstaltninger, i særligt hastende tilfælde er behov herfor, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at ændre bilag I for at tilpasse hvert af tallene i punkt 1 og 2 i bilag I med over 10 procentpoint, inden for de til rådighed stående budgetbevillinger og efter proceduren i artikel 31."

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

dc)  I artikel 19 tilføjes følgende stykke:

"6a. Europa-Parlamentet og Rådet godkender de disponible bevillinger for hvert regnskabsår, dog uden at dette berører bestemmelserne i Rådets forordning (EU, Euratom) ..../... om den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 og i den interinstitutionelle aftale af ... 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning."

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De foranstaltninger, der er nævnt i artikel 2 i forordning [ERI], gennemføres i henhold til nærværende afgørelse ved hjælp af de beløb, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. iv, i nævnte forordning, jf. dog dens artikel 4, stk. 4 og 8.

De foranstaltninger, der er nævnt i artikel 2 i forordning [ERI], gennemføres i henhold til nærværende afgørelse med et beløb på 2 187 620 000 EUR i løbende priser som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. iv), i nævnte forordning, jf. dog dens artikel 4, stk. 4 og 8.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Enhver form for bistand eller finansiering, der ydes i medfør af denne afgørelse, skal være tilstrækkelig synlig. Medlemsstaterne sikrer navnlig, at offentlig kommunikation om operationer, der finansieres i medfør af EU-mekanismen:

Enhver form for bistand eller finansiering, der ydes i medfør af denne afgørelse, skal være tilstrækkelig synlig i overensstemmelse med de specifikke retningslinjer, som Kommissionen har fastsat for specifikke interventioner. Medlemsstaterne sikrer navnlig, at offentlig kommunikation om operationer, der finansieres i medfør af EU-mekanismen:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hvis rescEU-kapaciteter anvendes til nationale formål som omhandlet i artikel 12, stk. 5, skal medlemsstaterne med de samme midler som omhandlet i nærværende stykkes første afsnit anerkende disse kapaciteters oprindelse og sikre synligheden af den EU-finansiering, der er anvendt til at erhverve de pågældende kapaciteter.

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

aa) Artikel 21, stk. 1, litra h), affattes således:

h) støtte til de beredskabsaktiviteter, der er beskrevet i artikel 13

"h) støtte de beredskabsaktiviteter, der er beskrevet i artikel 13, navnlig ved at styrke de eksisterende uddannelsesnetværk og synergierne mellem dem og ved at fremme oprettelse af nye netværk med fokus på innovative løsninger og nye risici og udfordringer"

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Den finansielle bistand, der er nævnt i dette stykke, kan gennemføres gennem flerårige arbejdsprogrammer. For foranstaltninger, der rækker ud over et år, kan budgetforpligtelserne opdeles i årlige trancher.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Kommissionen gennemfører Unionens finansielle støtte i overensstemmelse med finansforordningen ved direkte forvaltning eller ved indirekte forvaltning med de organer, der er nævnt i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

2. Kommissionen gennemfører Unionens finansielle støtte ved direkte forvaltning i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046 eller ved indirekte forvaltning med de organer, der er nævnt i artikel 62, stk. 1, litra c), i nævnte forordning. Ved valget af den måde, hvorpå den finansielle støtte skal gennemføres, skal der gives prioritet til direkte forvaltning. Hvis arten og indholdet af den pågældende foranstaltning berettiger til det, kan Kommissionen anvende indirekte forvaltning. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at supplere denne afgørelse ved at fastlægge foranstaltninger, der gennemføres under EU-mekanismen, og som kan gennemføres ved indirekte forvaltning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse vedtager Kommissionen årlige eller flerårige arbejdsprogrammer ved hjælp af gennemførelsesretsakter, Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2. De årlige eller flerårige arbejdsprogrammer skal indeholde de mål, som skal forfølges, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb herfor. De skal tillige indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, en angivelse af de beløb, der bevilges til de enkelte foranstaltninger, og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. Med henblik på den finansielle støtte, der er nævnt i artikel 28, stk. 2, skal de årlige eller flerårige arbejdsprogrammer beskrive de foranstaltninger, der er planlagt for hvert land, der er nævnt deri.

Med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse vedtager Kommissionen årlige arbejdsprogrammer ved hjælp af gennemførelsesretsakter, Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2. De årlige arbejdsprogrammer skal indeholde målene, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb. De skal tillige indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, en angivelse af de beløb, der bevilges til de enkelte foranstaltninger, og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. For så vidt angår den finansielle støtte, der er nævnt i artikel 28, stk. 2, skal de årlige arbejdsprogrammer beskrive de foranstaltninger, der er planlagt for hvert land, der er nævnt deri.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Der kræves dog ingen årlige eller flerårige arbejdsprogrammer for foranstaltninger, der falder ind under det katastrofeberedskab, der er nævnt i kapitel IV, og som ikke kan gennemføres på forhånd.

Der kræves dog ingen årlige arbejdsprogrammer for foranstaltninger, der falder ind under det katastrofeberedskab, der er nævnt i kapitel IV, og som ikke kan gennemføres på forhånd.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. I tillæg til finansforordningens artikel 12, stk. 4, fremføres forpligtelses- og betalingsbevillinger, der ikke er udnyttet ved udgangen af det regnskabsår, for hvilket de er opført på det årlige budget, automatisk, og der kan indgås forpligtelser og bevilges betalinger herfor indtil den 31. december det følgende år. De fremførte bevillinger anvendes kun til indsatsforanstaltninger. De fremførte bevillinger anvendes først i det følgende regnskabsår.

5. I tillæg til finansforordningens artikel 12, stk. 4, fremføres forpligtelses- og betalingsbevillinger, der ikke er udnyttet ved udgangen af det regnskabsår, for hvilket de er opført på det årlige budget, automatisk, og der kan indgås forpligtelser og bevilges betalinger herfor indtil den 31. december det følgende år. De fremførte bevillinger anvendes til forebyggelses-, beredskabs- og indsatsforanstaltninger. De fremførte bevillinger anvendes først i det følgende regnskabsår.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 5 og 3, og artikel 21, stk. 3, andet afsnit, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2027.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 5, artikel 19, stk. 5 og 6, artikel 21, stk. 3, andet afsnit, og artikel 25, stk. 2, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2027.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

aa) Stk. 3 udgår.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Den i artikel 6, stk. 5, og artikel 21, stk. 3, andet afsnit, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Den i artikel 6, stk. 5, artikel 19, stk. 5 og 6, artikel 21, stk. 3, andet afsnit, og artikel 25, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 5, eller artikel 21, stk. 3, andet afsnit, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

7. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 5, artikel 19, stk. 5 og 6, artikel 21, stk. 3, andet afsnit, eller artikel 25, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22a) I artikel 34, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

"Senest ... [18 måneder efter datoen for denne ændringsafgørelses ikrafttræden] foretager Kommissionen en evaluering af, hvordan EU-mekanismen fungerer, og af den koordinering og de synergier, der er opnået med EU4Health-programmet og anden EU-sundhedslovgivning, med henblik på at forelægge et lovgivningsforslag, der omfatter oprettelse af en specifik europæisk sundhedsberedskabsmekanisme."

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23) Bilag I udgår.

udgår

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

23a)  I bilag I foretages følgende ændringer:

Bilag I

"Bilag I

Procentsatser og principper for tildeling af finansieringsrammen med henblik på gennemførelse af EU-mekanismen omhandlet i artikel 19, stk. 1 og 1a, og artikel 19a

Procentsatser for tildeling af finansieringsrammen med henblik på gennemførelse af EU-mekanismen omhandlet i artikel 19, stk. 1

1.  Procentsatser for tildeling af finansieringsrammen med henblik på gennemførelse af EU-mekanismen omhandlet i artikel 19, stk. 1, for perioden 2014-2020

Forebyggelse:  20 % +/- 8 procentpoints

Forebyggelse: 10 % +/- 10 procentpoint

Beredskab: 50 % +/- 8 procentpoints

Beredskab: 65 % +/- 10 procentpoint

Indsats: 30 % +/- 8 procentpoints

Indsats: 25 % +/- 10 procentpoint

2.  Procentsatser for tildeling af finansieringsrammen med henblik på gennemførelse af EU-mekanismen omhandlet i artikel 19, stk. 1a, og artikel 19a for perioden 2021-2027

Forebyggelse: 8 % +/- 10 procentpoint

Beredskab: 80 % +/- 10 procentpoint

Indsats: 12 % +/- 10 procentpoint

Principper

3.  Principper

Ved gennemførelsen af denne afgørelse prioriterer Kommissionen foranstaltninger, hvis frist i henhold til afgørelsen ligger inden for perioden frem til udløbet af denne frist, med det formål at overholde den pågældende frist.

Ved gennemførelsen af denne afgørelse prioriterer Kommissionen foranstaltninger, hvis frist i henhold til afgørelsen ligger inden for perioden frem til udløbet af denne frist, med det formål at overholde den pågældende frist."