Procedure : 2020/2034(INL)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0161/2020

Indgivne tekster :

A9-0161/2020

Forhandlinger :

PV 07/10/2020 - 15
CRE 07/10/2020 - 15

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0265

<Date>{18/09/2020}18.9.2020</Date>
<NoDocSe>A9-0161/2020</NoDocSe>
PDF 259kWORD 86k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>med henstillinger til Kommissionen om digital finansiering: nye risici forbundet med kryptoaktiver - regulerings- og tilsynsmæssige udfordringer på området finansielle tjenester, institutioner og markeder</Titre>

<DocRef>(2020/2034(INL))</DocRef>


<Commission>{ECON}Økonomi- og Valutaudvalget</Commission>

Ordfører: <Depute>Ondřej Kovařík</Depute>

(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)

ERRATA/ADDENDA
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM
 BEGRUNDELSE
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
  ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med henstillinger til Kommissionen om digital finansiering:  nye risici forbundet med kryptoaktiver - regulerings- og tilsynsmæssige udfordringer på området finansielle tjenester, institutioner og markeder

(2020/2034(INL))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)[1],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF[2],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF[3],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen "En europæisk strategi for data"[4],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2018 med titlen "Fintechhandlingsplan for en mere konkurrencedygtig og innovativ finanssektor i Europa"[5],

 der henviser til Kommissionens og den højtstående repræsentants fælles meddelelse af 6. april 2016 med titlen "Fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler - Den Europæiske Unions indsats"[6],

 der henviser til Kommissionens hvidbog af 19. februar 2020 om kunstig intelligens – en europæisk tilgang til ekspertise og tillid[7],

 der henviser til det af næstformand Dombrovskis afgivne svar på vegne af Kommissionen til E-001130/2017 af 10. april 2017,

 der henviser til den endelige rapport fra Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen (Kommissionen) fra oktober 2019 med titlen "Governance for a DLT/Blockchain enabled European electronic Access Point (EEAP)"[8],

 der henviser til Kommissionens undersøgelse af anvendelsen af forordningen om interbankgebyrer[9],

 der henviser til Kommissionens offentlige høring af 17. februar 2020 om gennemgangen af den retlige ramme for investeringsselskaber og markedsoperatører,

 der henviser til rapporten af 10. juni 2020 fra forummet på højt plan om kapitalmarkedsunionen med titlen "En ny vision for Europas kapitalmarkeder"[10],

 der henviser til den endelige rapport fra Kommissionens ekspertgruppe om lovgivningsmæssige hindringer for finansiel innovation: 30 henstillinger om lovgivning, innovation og finansiering af 13. december 2019,

 der henviser til den fælles rådgivning fra de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) til Europa-Kommissionen om behovet for lovgivningsmæssige forbedringer vedrørende IKT-risikostyringskravene i EU's finansielle sektor af 10. april 2019,

 der henviser til den fælles rådgivning fra de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) til Europa-Kommissionen om ulemperne og fordelene ved at udvikle en sammenhængende ramme for test af cyberrobustheden for betydelige markedsdeltagere og infrastrukturer i hele EU's finansielle sektor af 10. april 2019,

 der henviser til den fælles rapport fra de europæiske tilsynsmyndigheder med titlen "FinTech: Regulatory sandboxes and innovation hubs" af 7. januar 2019[11],

 der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer for IKT- og sikkerhedsrisikostyring af 29. november 2019,

 der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds rapport med rådgivning til Europa-Kommissionen om kryptoaktiver af 9. januar 2019,

 der henviser til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds rådgivning til Kommissionen om initial coin offerings og kryptoaktiver af 9. januar 2019,

 der henviser til Europa-Kommissionens høringsdokument om en EU-ramme for markederne i kryptoaktiver fra december 2019,

 der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 27. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet[12],

 der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2018 om distributed ledger-teknologier og blockchains: opbygning af tillid via mellemledsafvikling[13],

 der henviser til sin beslutning af 17. maj 2017 om finansteknologi: teknologiens indflydelse på finanssektorens fremtid[14]

 der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 med henstillinger til Kommissionen om civilretlige bestemmelser om robotteknologi[15],

 der henviser til den undersøgelse, som Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg har bestilt, med titlen "Crypto-assets: Key developments, regulatory concerns and responses" fra april 2020,

 der henviser til den undersøgelse, som Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har bestilt, om forbrugerbeskyttelsesaspekter ved finansielle tjenesteydelser fra februar 2014,

 der henviser til Den Europæiske Centralbanks rapport om digitaliseringens indvirkning på detailbetalinger for Eurosystemets katalysatorrolle fra juli 2019,

 der henviser til Benoît Coeures hovedtale om "FinTech for the People" af 31. januar 2019,

 der henviser til Yves Merschs hovedtale "Lending and payment systems in upheaval: FinTech challenge " af 26. februar 2019 på den 3. årlige konference om Fintech og digital innovation,

 der henviser til rapporten fra Rådet for Finansiel Stabilitet "Decentralized financial technologies: Report on financial stability, regulatory and governance implications" af 6. juni 2019,

 der henviser til rapporten fra Rådet for Finansiel Stabilitet "FinTech and market structure in financial services: Market developments and potential financial stability implications" af 14. februar 2019,

 der henviser til rapporten fra Rådet for Finansiel Stabilitet "Crypto-assets: Report to the G20 on work by the FSB and standard-setting bodies" af 16. juli 2018,

 der henviser til rapporten af fra Rådet for Finansiel Stabilitet "Financial Stability Implications from FinTech, Supervisory and Regulatory Issues that Merit Authorities’ Attention" af 27. juni 2017,

 der henviser til diskussionspapir fra Rådet for Finansiel Stabilitet ”Addressing the regulatory, supervisory and oversight challenges raised by "global stablecoin" arrangements" af 14. april 2020,

 der henviser til undersøgelse fra G7's arbejdsgruppe om stablecoins "Investigating the impact of global stablecoins" fra oktober 2019,

 der henviser til Den Finansielle Aktionsgruppes "Guidance for a Risk-Based Approach to Virtual Assets and Virtual Asset Service Providers" fra juni 2019,

 der henviser til Den Finansielle Aktionsgruppes anbefalinger, som blev ajourført i juni 2019, navnlig anbefaling 16 om elektroniske overførsler,

 der henviser til undersøgelsen fra Den Internationale Betalingsbank "Policy responses to FinTech: a cross-country overview" fra januar 2020,

 der henviser til Fernando Restoys indlæg "Regulating FinTech: what is going on, and where are the challenges?" af 16. oktober 2019, i forbindelse med ASBA-BID-FELABAN XVI Banking public-private sector regional policy dialogue,

 der henviser til forretningsordenens artikel 47 og 54,

 der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0161/2020),

 

A. der henviser til, at digital finansiering er et område under konstant udvikling i den finansielle sektor, som fortjener konstant overvågning og eftertanke både på sektor- og reguleringsniveau;

B. der henviser til, at Unionens indre marked er kendetegnet ved åben konkurrence og har til formål at skabe lige konkurrencevilkår via en harmoniseret lovgivningsmæssig ramme, anvendelse af internationale standarder, tilsynsmæssig konvergens og tilsynssamarbejde; der henviser til, at Unionens strategi for digital finansiering derfor bør være baseret på de samme principper;

C. der henviser til, at der i forbindelse med reguleringen af fintechvirksomheder er behov for en afbalanceret tilgang for at fremme innovation og sikring af et højt niveau for investorbeskyttelse og finansiel stabilitet;

D. der henviser til, at begrebet "kryptoaktiver" anvendes til at henvise til en bred vifte af digitale aktiver, herunder, men ikke begrænset til, virtuelle valutaer og tokens, mens det ikke altid omfatter visse former for stablecoins eller tokens såsom sikkerhedstokens;

E. der henviser til, at de to mest almindelige komponenter i kryptoaktiver, som er blevet indført, er i) den private karakter af fordringen vedrørende det underliggende aktiv, krav eller rettighed og ii) brugen af kryptografi og distributed ledger-teknologi (DLT) eller lignende teknologi for at understøtte udvekslingen af aktiver og dets iboende eller opfattede værdi;

F. der henviser til, at kryptoaktiver på nuværende tidspunkt hverken udstedes eller garanteres af en centralbank eller offentlig myndighed i Unionen og kan have en række forskellige anvendelsesmuligheder, herunder som omsætningsmiddel, til investeringsformål og med henblik på at få adgang til en vare eller tjenesteydelse;

G. der henviser til, at stablecoins har samme karakteristika som kryptoaktiver og udgør ikke en bestemt valuta, men er baseret på en række værktøjer, der tager sigte på at minimere udsvingene i deres pris i en valuta; der henviser til, at visse kryptoaktiver, herunder stablecoins og de hertil knyttede teknologier, potentielt kan øge effektiviteten, konkurrencen og gennemsigtigheden og frembringe væsentlige muligheder og fordele for samfundet, idet nogle af dem kan føre til billigere og hurtigere betalinger og tilbyde nye finansieringskilder for små og mellemstore virksomheder (SMV'er); der henviser til, at det sæt af værktøjer, som har til formål at minimere prisudsving, endnu ikke er blevet afprøvet i situationer, hvor der udføres et betragteligt antal transaktioner med stablecoins;

H. der henviser til, at den offentlige debat om privatlancerede stablecoins kan være relateret til visse mangler i Unionens betalingslandskab;

I. der henviser til, at stablecoins kan blive et betalingsmiddel, der anvendes i vid udstrækning, hvilket bør medføre passende regulerings- og tilsynsmæssige foranstaltninger;

J. der henviser til, at en digital centralbanksvaluta (CBDC) er baseret på begrebet et stabilt aktiv, er af selvstændig karakter og adskiller sig derfor fra kryptoaktiver; der henviser til, at People's Bank of China (den kinesiske centralbank) er ved at afprøve en digital centralbankvaluta; der fremhæver, at den potentielt globale anvendelse af den digitale centralbankvaluta kan få konsekvenser for den internationale handel og forbrugerbeskyttelsen;

K. der henviser til, at eventuelle initiativer til gennemførelse af CBDC'er er under overvejelse, både inden for Unionen og på globalt plan;

L. der henviser til, at digital finansiering har et stærkt grænseoverskridende element, der rækker ud over EU, og at det internationale samarbejde og fastsættelse af standarder såvel som et effektivt EU-tilsyn på dette område derfor er af afgørende betydning;

M. der henviser til, at udviklingen af værktøjer inden for digital finansiering kan have et stærkt kapitalstrømselement, som tiltrækker grænseoverskridende investeringer; der henviser til, at digital finansiering derfor kan bidrage til Unionens konkurrenceevne på de globale markeder;

N. der henviser til, at der ifølge markedsdata[16] i juni 2020 findes over 5 600 kryptoaktiver på verdensplan med en samlet markedsværdi på over 260 mia. USD[17], hvoraf bitcoins alene udgør 65 %;

 

O. der henviser til, at ifølge markedsdata nåede stablecoins i juni 2020 en samlet markedskapitalisering på 10 mia. EUR i forhold til 1,5 mia. EUR i januar 2018, og at stablecoins til trods for deres stadig begrænsede anvendelse sammenlignet med andre kryptovalutaer har potentiale til hurtigt at nå et globalt niveau og en bred brugerbase, særligt hvis de store teknologiske virksomheder, som kan udnytte deres netværk, tager dem i brug;

 

P. der henviser til, at eksperter fra Den Europæiske Centralbank (ECB)[18] i deres publikation i 2019 bemærkede, at selv om kryptoaktiver er meget spekulative, udgør de ikke en umiddelbar trussel mod den finansielle stabilitet; der henviser til, at denne holdning er blevet delt af både Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)[19] og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)[20]; der henviser til, at samme konklusioner fremgår af Den Internationale Valutafonds (IMF's) rapport fra 2018 om global finansiel stabilitet samt af rapporten fra juli 2018 fra Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB), men at sidstnævnte mener, at det er nødvendigt med at overvåge situationen i betragtning af den hurtige udvikling af disse markeder;

 

Q. der henviser til, at de finansielle institutioners deltagelse i aktiviteter, der er relateret til kryptoaktiver, er relativt begrænsede, som påpeget i EBA's rapport, men at deres interesse heri vil sandsynligvis stige, navnlig i forbindelse med den stigende anvendelse af DLT-baserede løsninger; der henviser til, at sådanne aktiviteter omfatter besiddelse af eller øget eksponering mod kryptoaktiver, garantistillelse for initial coin offerings (ICO'er) eller udbud af tjenester i relation til kryptoaktiver, såsom udbud af virtuelle tegnebøger eller børser; der henviser til, at de gældende tilsynsregler ikke er egnede til at indfange den høje volatilitet og de høje risici ved kryptoaktiver;

 

R. der henviser til, at nyere forskning antyder, at kryptoaktiver primært anvendes som spekulative investeringer frem for som et betalingsmiddel for varer eller tjenesteydelser, der udbydes af en lovlig forretningsdrivende; der henviser til, at de europæiske tilsynsmyndigheder har fremhævet, at kryptoaktiver, som ikke klassificeres som finansielle instrumenter i henhold til anvendelsesområdet for Unionens finansielle regulering, udgør specifikke risici, navnlig for så vidt angår beskyttelse af investorer og forbrugere samt markedsintegriteten; der henviser til, at kryptoaktiver kan være forbundet med en høj risiko for hvidvask af penge, svig, skatteunddragelse og eksterne angreb;

 

S. der henviser til, at indførelsen af nye teknologier kan gøre det væsentligt lettere for virksomheder, som yder finansielle tjenesteydelser, at opfylde deres løbende tilsyns- og overholdelsespligter;

T. der henviser til, at klassificeringen af kryptoaktiver som finansielle instrumenter i henhold til EU-retten er afhængig af den måde, hvorpå den nationale kompetente myndighed anvender EU-retten som gennemført i national ret, hvilket skaber uoverensstemmelser mellem den tilsyns- og reguleringsmæssige tilgang og derved skader sammenhængen og de lige konkurrencevilkår i Unionen; der henviser til, at en sådan klassificering og integration i Unionens lovgivningsramme ikke er uden vanskeligheder, da forskellige kryptoaktiver har forskellige egenskaber, som kan ændre sig med tiden;

U. der henviser til, at ICO'er kan fungere som en alternativ finansieringskilde for innovative virksomheder og nystartede virksomheder i deres tidlige udviklingsfase, men de kan også udsætte investorer for høje tabsrisici som følge af deres meget spekulative karakteristika og sårbarhed over for svig; der henviser til, at det i Den Internationale Betalingsbanks årlige økonomiske rapport fra 2018 blev fastslået, at mindst 22,5 % af ICO'er har vist sig at være svigagtige Ponzi-systemer;

V. der henviser til, at kryptoaktiver potentielt kan reducere transaktionsomkostninger på en sikker måde i en stadig mere digitaliseret verden, hvis de underlægges et stringent og risikobaseret fit-for-purpose regelsæt;

W. der henviser til, at digital finansiering på flere måder kan bidrage til at tackle de økonomiske virkninger af covid-19-udbruddet for så vidt angår konsekvenser for borgere, SMV'er og andre virksomheder samt finansielle tjenesteydelser; der henviser til, at covid-19-udbruddet i varierende omfang i medlemsstaterne har illustreret det potentiale, som digital finansiering rummer for både forbrugerne og økonomien;

X. der henviser til, at store teknologivirksomheder og globale digitale platforme i stigende grad tilbyder finansielle tjenesteydelser; der henviser til, at disse store operatører i den digitale sektor har gavn af konkurrencemæssige fordele såsom stordriftsfordele, store grænseoverskridende brugernetværk, nem adgang til finansiering og evnen til at høste store mængder af data, som leveres af brugere via databehandlingsteknologier såsom "big data-analyser", der genererer enorm merværdi på en række forskellige måder; der henviser til, at tilstedeværelsen af store teknologivirksomheder på fintechmarkedet potentielt er skadelig for fair konkurrence og innovation;

Y. der henviser til, at nyligt opdagede svigagtige aktiviteter i forbindelse med virksomheder i fintech-sektoren understreger behovet for et helhedsperspektiv for de risici for forbruger- og investorbeskyttelse, der er forbundet med fejl i forbindelse med regnskabsaflæggelse, svig og insolvensprocedurer;

Z. der henviser til, at andelen af kontantløse betalinger er steget væsentligt over de senere år; der henviser til, at meningen med en forbedret ramme for kontantløse transaktioner ikke bør undergrave muligheden for at bruge kontanter som betalingsmiddel;

AA. der henviser til, at den finansielle sektor er den største bruger af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i verden og tegner sig for omkring en femtedel af alle IKT-udgifter;

AB. der henviser til, at anvendelsen af nye teknologier i finanssektoren kan føre til nye risici, som bør reguleres og overvåges for at sikre den finansielle stabilitet, det indre markeds integritet og beskyttelsen af forbrugerne;

AC. der henviser til, at den stigende anvendelse af kunstig intelligens inden for finansielle tjenesteydelser vil føre til et behov for stærkere operationel modstandsdygtighed og tilstrækkeligt tilsvarende tilsyn såvel som beskyttelse af forbrugernes data som foreskrevet i EU-retten;

AD. der henviser til, at nye operationelle problemer, navnlig IKT-risici og sikkerhedsrisici, kan skabe systemiske risici for den finansielle sektor; der henviser til, at sådanne nye risici bør imødegås med passende foranstaltninger som påpeget af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici[21];

 

AE. der henviser til, at det nuværende EU-regelsæt for finansielle tjenesteydelser anvender en sammenstykket tilgang til spørgsmålet om bestemmelser om operationel risiko;

AF. der henviser til, at de IKT- og sikkerhedsrisici, som den finansielle sektor står over for, og dens grad af integration på EU-plan berettiger til specifikke og mere avancerede foranstaltninger, der bygger på, men som er mere vidtgående end Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen[22];

AG. der henviser til, at cyberrobusthed er en integreret del af arbejdet med de finansielle institutioners operationelle modstandsdygtighed, som udføres af myndighederne på globalt plan;

AH. der henviser til, at et funktionsdygtigt, bæredygtigt og modstandsdygtigt finansmarked i Unionen bør have en stærk og effektiv allokering af kapital og risiko og den størst mulige finansielle inklusion af borgere i de finansielle tjenesteydelser;

AI. der henviser til, at anvendelsen af cloudtjenester kan tilbyde væsentlige fordele i relation til den operationelle modstandsdygtighed og effektiviteten for de finansielle serviceudbydere set i forhold til traditionelle on-site-løsninger, men medfører yderligere udfordringer for så vidt angår sikkerheden for data og processer, forretningskontinuitet i tilfælde af udfald og generel sårbarhed over for cyberkriminalitet;

AJ. der henviser til, at der er behov for lige konkurrencevilkår mellem virksomheder, som udbyder finansielle tjenesteydelser, og teknologivirksomheder for at sikre, at alle virksomheder konkurrerer på lige vilkår i henhold til princippet om samme risiko, samme aktivitet, samme regulering;

AK. der henviser til, at indførelsen af digitale finansielle tjenesteydelser hverken bør føre til tilsynsarbitrage eller lavere forbrugerbeskyttelse, et lavere sikkerhedsniveau eller risici for den finansielle stabilitet;

AL. der henviser til, at mange store finansielle EU-institutioner er afhængige af udbydere af cloudtjenester fra tredjelande;

AM. der henviser til, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd spiller en vigtig rolle i forbindelse med at hjælpe virksomhederne med at forstå deres efterlevelsesforpligtelser i forhold til GDPR;

AN. der henviser til, at udstederen af kryptoaktiver som udgangspunkt ikke er kendt, og at de ikke resulterer i finansielle krav mod et underliggende aktiv i modsætning til stablecoins, sikkerhedstokens og varetokens, som alle har en kendt udsteder;

AO. der henviser til, at selvom tokens udstedt af iværksættere i form af fordringer på cashflow, en fordring på egenkapital eller en fordring på en fremtidig vare eller tjeneste kan klassificeres på alternative måder, og deres klassificering i henhold til EU-retten bør sikre reguleringsmæssig forudsigelighed og homogenitet på de europæiske markeder; der henviser til, at teknologisk relevant og funktionel regulering af tokens bør tage hensyn til potentielle hybridudformninger og tilvejebringe definitioner, som maksimerer forbrugerens og investorens beskyttelse, øger retssikkerheden og udnytter disse instrumenters store potentiale til at finansiere risikobetonede iværksætterprojekter; der henviser til, at tokeners underliggende økonomiske funktion er en væsentlig indikator for deres klassificering;

AP. der henviser til, at Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) vedtog en bred definition af virtuel valuta og anbefalede, at alle fysiske eller juridiske personer, som udfører aktiviteter, der omfatter udveksling af kryptoaktiver, overførsel af kryptoaktiver og deltagelse i samt levering af finansielle tjenesteydelser i tilknytning til initial coin offerings, inkluderes i rammerne for forpligtelserne til at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT);

 

AQ. der henviser til, at hvidvask af penge er en kritisk fare, som skal forhindres inden for digital finansiering; der henviser til, at selv om digital finansiering kan forbedre den finansielle inklusion, bør der stadig være en omfattende ordning for kendskab til din kunde og overholdelse af AML som fastsat i EU-retten; der henviser til, at selv om kryptoaktiver kan anvendes til ulovlige aktiviteter, kan deres lovgivningsmæssige status som et betalingsmiddel, i stedet for et omsætningsmiddel, forbedre overvågningen og forebyggelsen af økonomisk kriminalitet;

 

AR. der henviser til, at stigende konnektivitet, tingenes internet og interaktionen mellem mennesker og maskiner kan give bedre oplevelser med finansielle tjenesteydelser, men også kan medføre nye risici for privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger kvaliteten af interaktionen, den operationelle risikoforvaltning og udfordringer med cybersikkerhed;

 

Henstillinger:

Generelle betragtninger

1. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at færdiggøre en fintechhandlingsplan senest i 3. kvartal 2020; mener, at et forslag fra Kommissionen om kryptoaktiver samt en tværsektoriel retsakt for finansielle tjenesteydelser om operationel modstandsdygtighed og cyberrobusthed er rettidige, nyttige og nødvendige på grund af den seneste udvikling på markederne i Unionen og på verdensplan; anmoder Kommissionen om på grundlag af artikel 114-forslag at forelægge det pågældende lovgivningsforslag i overensstemmelse med de henstillinger, der er anført i bilaget;

2. mener, at digital finansiering, som spiller en central rolle i udviklingen af finansielle aktiviteter, vil være en integreret del af en vellykket kapitalmarkedsunion gennem øgede finansieringsmuligheder for virksomheder og borgere samt investeringsmuligheder, og opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan innovatorer kan styrkes, og dermed udnytte fordelene ved digital finansiering til at fremme kapitalmarkedsintegration og detailinvestorers deltagelse i Unionen og øge dens omfang på verdensplan;

3. understreger den stigende betydning af overvågnings- og revisionsforanstaltninger relateret til reguleringen af digital finansiering, navnlig med tanke på sektorens stigende betydning i forbindelse med den globale håndtering af covid-19-pandemien; understreger endvidere behovet for at tage fat på de specifikke risici, som digital finansiering udgør på regulerings- og tilsynsplan gennem en passende lovgivningsmæssig ramme og bestemmelser om forbrugerbeskyttelse;

4. fremhæver betydningen af, at Kommissionen nøje tilpasser sit arbejde til internationale fora og tilsynsmyndigheder i forbindelse med udviklingen af internationale standarder som følge af, at digital finansiering er kendetegnet ved at foregå på tværs af jurisdiktioner, uden at dette berører Unionens beføjelser til at vedtage strengere regulerings- og tilsynsmæssige bestemmelser, der er relevante for Unionens forhold; minder navnlig om behovet for at sikre interoperabilitet mellem Unionens reguleringsmæssige rammer og internationalt vedtagne principper;

5. bemærker, at udviklingen af mange teknologier relateret til digital finansiering stadig er i sin vorden; understreger, at enhver ny lovgivning derfor skal underkastes en grundig og fremtidsorienteret vurdering af risici og fordele for forbrugerne og den finansielle stabilitet; opfordrer Kommissionen til at anvende en forholdsmæssig, risikobaseret, tværsektoriel og helhedsorienteret og resultatorienteret tilgang til sit arbejde med digital finansiering;

6. opfordrer Kommissionen til at trække på den viden og erfaring, der findes i Det Europæiske Forum for Innovationsfacilitatorer og fungere som "first mover" med henblik på at skabe et gunstigt og bæredygtigt miljø for europæiske fintechknudepunkter og -virksomheder samt den etablerede finansielle sektor for at ekspandere, tiltrække udenlandske investeringer og øge Unionens tilstedeværelse på de globale markeder;

7. mener i denne henseende, at digital finansiering bør anses for at være et grundlæggende og effektivt værktøj for europæiske SMV'er for at levere løsninger hurtigt og i realtid, som er tilpasset deres finansielle behov; mener, at digital finansiering har potentialet til at kunne hjælpe med at lukke finansieringsgabet for SMV'erne;

8. understreger, at de foranstaltninger, der træffes i Unionen, bør sikre, at markedsdeltagerne, små som store, har det reguleringsmæssige råderum til at kunne udvikle sig, og at ny eller opdateret lovgivning og tilsynet inden for digital finansiering bør afspejle følgende principper:

a. de samme aktiviteter og ydelser og dermed forbundne risici bør være omfattet af samme regler

b. proportionalitet og teknologineutralitet

c. en tilgang baseret på risiko, gennemsigtighed og ansvarlighed

d. overholdelse af de grundlæggende rettigheder, navnlig beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger som sikret i henhold til artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

e. et højt niveau for forbruger- og investorbeskyttelse

f. lige konkurrencevilkår

g.  og en innovationsvenlig tilgang;

9. påpeger, at nye eller opdaterede foranstaltninger, der vedtaget i Unionen, bør tage højde for den hurtige udvikling på de voksende markeder for kryptoaktiver og ICO'er; understreger, at der skal sikres lige konkurrencevilkår i hele det indre marked, således at man undgår forumshopping og regelarbitrage; advarer om, at sådanne foranstaltninger ikke bør hæmme mulighederne for virksomheder, navnlig SMV'er, for at vokse og bør tilbyde et bæredygtigt økosystem til udvikling af digital finansiering på det indre marked og samtidig sikre finansiel stabilitet, markedsintegritet og beskyttelse af investorer og forbrugere;

10. påpeger, at regulatoriske sandkasser og innovationsknudepunkter har potentialet til at være nyttige værktøjer for virksomheder inden digital finansiering til at afprøve innovative finansielle produkter, finansielle tjenesteydelser eller forretningsmodeller i et kontrolleret miljø og gøre det muligt for de kompetente myndigheder at få en bedre forståelse for sådanne aktiviteter og udvikle reguleringsmæssige ekspertise inden for nye teknologier og dermed lette dialogen mellem virksomheder og tilsynsmyndigheder; understreger imidlertid, at de også kan indebære betydelige risici for forbruger- og investorbeskyttelsen og muliggøre økonomisk svig, samtidig med at de skaber risiko for tilsynsmæssig fragmentering og regelarbitrage;

11. understreger, at enhver sandkasse, herunder en paneuropæisk "sandkasse", bør forsøge at finde en balance mellem målsætningerne om at fremme innovation og finansiel stabilitet og beskyttelsen af investorer og forbrugere under hensyntagen til de berørte virksomheders størrelse, systemiske betydning og grænseoverskridende aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at etablere en fælles EU-ramme for en paneuropæisk sandkasse for digitale finansielle tjenesteydelser, da den vil medføre yderligere fordele for finansiel innovation og stabilitet og mindre tilsynsmæssig fragmentering;

 

12. fremhæver betydningen af trekanten tillid, identitetskontrol og data for at sikre, at operatører, investorer, forbrugere og tilsynsmyndigheder kan have tillid til digital finansiering;

13. mener, at det vil være hensigtsmæssigt med yderligere analyse af initiativer til gennemførelse af CBDC'er både i Unionen og på globalt plan; opfordrer ECB til at overveje at foretage en omfattende konsekvensanalyse med henblik på at fremlægge fremtidsmuligheder for CBDC'er, herunder en analyse af de muligheder og risici, der er forbundet med etableringen af en digital euro; mener, at denne vurdering også bør tage hensyn til den rolle, som de underliggende teknologier spiller; opfordrer endvidere EU's tilsynsmyndigheder til at fremme yderligere forskning på dette område og opfordrer Kommissionen og ECB til at indgå i en dialog på internationalt plan med en vurdering af de potentielle fordele og følger af en bredere anvendelse af CBDC på verdensplan;

 

14. mener, at parametre og principper for konsekvensanalyser og efterfølgende analyser bør afhænge af CBDC'ernes rolle som alternativ til de stadig mindre brugte kontanter, sikring af tillid til det finansielle system, tilvejebringelse af større finansiel inklusion og adgang til et offentligt betalingsmiddel, samtidig med at den finansielle og pengepolitiske stabilitet sikres;

 

15. understreger behovet for stærkere regulerings- og tilsynsmæssig konvergens med henblik på at udvikle en fælles EU-ramme; fremhæver den afgørende rolle, som de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) spiller med hensyn til at fremme dette; opfordrer til en struktureret dialog mellem ESA'erne og de kompetente nationale myndigheder, der bør fokusere på de aktuelle tilsynsproblemer og konvergens med hensyn til praksis med henblik på gnidningsløs overvågning på alle niveauer, navnlig med hensyn til digital finansiering, bekæmpelse af hvidvask af penge, beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse og cybersikkerhedsudfordringer og -muligheder; mener, at denne strukturerede dialog bør fokusere på at begrænse arbitrage og tilsynskonkurrence og andre eksisterende hindringer for grænseoverskridende operationer inden for digital finansiering;

16. tilslutter sig ECB's holdning om betydningen af fysiske penge som et lovligt betalingsmiddel; understreger, at fremskridt i relation til virtuelle valutaer og digitale betalinger ikke må føre til begrænsninger for kontantbetalinger i detailhandelen eller til en afskaffelse af kontanter;

17. fremhæver sin bekymring over kryptominingens indvirkning på miljøet; understreger behovet for løsninger, der har til formål at mindske det økologiske fodaftryk af almindelige kryptoaktiver; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn hertil i alle kommende reguleringsmæssige initiativer og til at tage hensyn til EU's forpligtelse i forhold til verdensmålene for bæredygtig udvikling og den fornødne omstilling til et klimaneutralt samfund senest i 2050;

 

Fastlæggelse af en ramme for kryptoaktiver

18. mener, at det er nødvendigt at udvikle en omfattende paneuropæisk klassifikation for nye produkter såsom kryptoaktiver som et skridt i retning af at fremme en fælles forståelse, lette samarbejdet på tværs af jurisdiktioner og skabe større retssikkerhed for markedsdeltagere, der opererer på tværs af grænserne; anbefaler, at der tages hensyn til de eksisterende nationale regulerings- og tilsynsrammer; noterer sig betydningen af internationalt samarbejde og globale initiativer for så vidt angår EU's ramme for kryptoaktiver, idet der navnlig tages hensyn til deres grænseløse karakter;

19. mener, at det bør være mere hensigtsmæssigt at udvikle en åben klassificeringsmodel på EU-niveau, som tager hensyn til, at der er et markedssegment under udvikling, og at en sådan model bør tjene som grundlag for passende lovgivningsmæssige eller reguleringsmæssige tiltag; mener dog, at der ikke findes en løsning, som passer til alle, når det kommer til juridiske kvalificering af kryptoaktiver, og at det derfor er vigtigt med en ramme, som gør det muligt for de tilsynsførende at overvåge og tilpasse dem;

20. understreger, at forbrugerfokuserede nystartede virksomheder ofte skaber innovative finansielle tjenesteydelser til fordel for Unionens borgere og virksomheder, og at en lovgivningsmæssig ramme bør være udformet med henblik på at fremme mere innovation og flere valg for forbrugerne i forbindelse med finansielle tjenesteydelser;

21. bemærker, at medlemsstaterne som følge af den manglende fælles reguleringsmæssige tilgang for kryptoaktiver i EU er begyndt at vedtage unilaterale lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige foranstaltninger og er under stigende pres for at handle af hensyn til forbrugerbeskyttelsen; påpeger, at divergerende fortolkninger og en ukoordineret tilgang på tværs af medlemsstater kan føre til markedsfragmentering, større retsusikkerhed, undergrave den lige konkurrence og resultere i muligheder for tilsynsarbitrage;

22. mener derfor, at enhver yderligere kategorisering bør være afbalanceret og fleksibel for at tilpasse forretningsmodeller og -risici, der er under stadig udvikling, og give plads til innovation i sektoren, samtidig med at det sikres, at risici kan identificeres og afbødes på et tidligt tidspunkt;

23. understreger desuden, at der er behov for at præcisere retningslinjerne for de gældende reguleringsmæssige og tilsynsmæssige processer for at skabe reguleringsmæssig sikkerhed og udforme et tilstrækkeligt tilsyn og en tilsynsmæssig behandling af kryptoaktiver; tilslutter sig Baselkomitéens og EBA's holdning om, at de banker, som opkøber kryptoaktiver, bør anvende en konservativ tilsynsmæssig behandling af kryptoaktiver, navnlig for dem med høj risiko;

24. mener, at regulerede finansielle institutioner, navnlig kreditinstitutter, betalingsinstitutter og pensionskasser, er underlagt specifikke maksimale eksponeringsgrænser i lyset af de potentielle risici for forbruger- og investorbeskyttelsen og for den finansielle stabilitet i forbindelse med et højt aktivitetsniveau med kryptoaktiver; deler endvidere den opfattelse, at stærk due diligence, en robust styring og risikoforvaltning, en fuld afdækning af enhver eksponering og en tæt dialog med de tilsynsførende alle er af afgørende betydning; mener, at den kommende revision af rammen for kapitalkrav bør omfatte ændringer i relation hertil;

 

25. mener, at alle aktører og deltagere, der er involveret i aktiviteter med kryptoaktiver, bør være omfattet af de standarder, der gælder for den eksisterende finansielle reguleringsramme, alt efter hvad der er relevant; understreger desuden behovet for at indføre retlige bestemmelser og mekanismer, som kan sikre, at de lovgivningsmæssige standarder for aktiviteter relateret til kryptoaktiver, navnlig vedrørende forbrugerbeskyttelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, også håndhæves, når sådanne aktiviteter eller tjenester leveres eller opereres fra en lokalitet uden for Unionen; understreger endvidere, at specifikke regler om markedsgennemsigtighed og -integritet, der mindst svarer til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU[23] (MiFID II) for alle udstedere eller sponsorer af kryptoaktiver, fastsætter strenge regler for information til potentielle kunder, som bør være klare og ikke vildledende, samt krav til egnethed; 

 

26. mener, at nogle kryptoaktiver, som hovedsagelig anvendes i ulovlige kanaler, ikke bør gøres lovlige ved at bringe dem ind under det eksisterende regelsæt; understreger, at enhver uønsket lovliggørelse ville bringe forbrugerbeskyttelsen i fare og undergrave markedets integritet; opfordrer derfor Kommissionen til at fastsætte strenge regler for advarsler til potentielle kunder og sikre, at de kompetente myndigheder tillægges de nødvendige beføjelser til at begrænse eller forbyde transaktioner og aktiviteter med de kryptoaktiver, der hovedsagelig anvendes til ulovlige formål; 

27. understreger, at risici relateret til beholdninger af og eksponeringer mod kryptoaktiver bør være fuldt ud integreret i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, når klassificeringen er tilgængelig; fremhæver i denne henseende behovet for passende og standardiserede oplysningskrav vedrørende alle materielle eksponeringer eller tjenester relateret til kryptoaktiver;

28. påpeger, at det vil være nødvendigt at behandle reguleringsmæssige mangler i eksisterende EU-ret og desuden indføre skræddersyede reguleringsmæssige ordninger for aktiviteter med kryptoaktiver, der er nye og under udvikling, såsom ICO'er eller initial exchange offerings (IEO'er); bemærker, at visse typer af kryptoaktiver kan passe godt ind i den gældende lovramme, som f.eks. "værdipapirer", jf. definitionen i MiFID II; mener, at disse kryptoaktiver, som kan falde ind under MiFID II, bør behandles på samme måde som andre værdipapirer, der er omfattet af denne ordning, og derfor ikke kræver en skræddersyet lovgivningsmæssig ramme, men snarere målrettede ændringer af de relevante MiFID II-bestemmelser;

29. understreger nødvendigheden af at regulere visse kryptoaktiver, som ikke falder ind under MiFID II-bestemmelserne på en harmoniseret måde på EU-plan;

 

30. noterer sig, at stablecoins udgør en enestående kategori af kryptoaktiver; påpeger, at anvendelsen af stablecoins på nuværende tidspunkt ikke er udbredt i Unionen; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en lovgivningsmæssig ramme, der bl.a. sikrer, at der er en stabil omregningskurs mellem stablecoins og papirvalutaer, og at de pågældende stablecoins kan rekonverteres til en papirvaluta til en paritetskurs på et hvilket som helst tidspunkt;

 

31. fremhæver, at ICO'er og IEO'er har potentiale til at øge adgangen til finansiering for SMV'er, innovative nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, kan fremskynde teknologioverførsel og kan være en vigtig del af kapitalmarkedsunionen; bemærker imidlertid, at forskellige tilsynsmyndigheder har udstedt advarsler vedrørende ICO'er som følge af deres manglende gennemsigtighed og oplysningskrav, hvilket kan medføre risici for investorer og forbrugere;

 

32. opfordrer Kommissionen derfor til at vurdere fordelene ved at foreslå en lovgivningsramme for ICO'er og IEO'er med henblik på at øge gennemsigtigheden, retssikkerheden, beskyttelsen af investorer og forbrugere og reducere de risici, der stammer fra asymmetriske oplysninger, svigagtig adfærd og ulovlige aktiviteter; insisterer på, at tilsynet med og overvågningen af denne ramme koordineres på EU-plan;

 

33. fremhæver, at en fælles EU-ramme for kryptoaktiver bør bidrage til at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse, markedsintegritet og finansiel stabilitet, håndhæve anvendelsen af bestemmelserne om bekæmpelse af hvidvask af penge, f.eks. forpligtelser til at kende sin kunde i forbindelse med aktører, der foretager  transaktioner med kryptoaktiver, med undtagelser kun for lejlighedsvise transaktioner under en minimumstærskel, og forbedre tilsynet med den underliggende teknologi med henblik på at sikre, at de myndigheder, der efterforsker kriminalitet, er i stand til at identificere de endelige modtagere af betalingstransaktioner på pålidelig vis og med en begrænset indsats;

34. er bekymret over resultaterne i en nylig undersøgelse[24], som viser, at halvdelen af transaktioner med kryptoaktiver er knyttet til ulovlige aktiviteter, som f.eks. køb og salg af ulovlige varer eller tjenesteydelser, hvidvask af penge og betalinger i forbindelse med ransomware-angreb; fremhæver nylige observationer, som antyder, at bitcoins hvert år er involveret i ulovlige aktiviteter til en værdi af 76 mia. USD;

35. gentager behovet for effektivt at håndtere de risici for bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der følger af grænseoverskridende aktiviteter og nye teknologier, navnlig dem, der stammer fra kryptoaktiver;

 

36. understreger, at eksisterende mangler i rammen for bekæmpelse af hvidvask af penge i relation til kryptoaktiver såsom ved anvendelsen af kend din kunde-princippet fører til ulige konkurrencevilkår for de forskellige typer af finansiel aktivitet; mener, at bestemmelserne om bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme, som finder anvendelse for udbydere af serviceydelser relateret til kryptoaktiver, også bør håndhæves for udenlandske udbydere, som tilbyder deres tjenester i Unionen; fremhæver, at der er behov for en omfattende definition af "virtuelle aktiver" for bedre at kunne afspejle karakteristikkerne ved og funktionsmåden for kryptoaktiver med sigte på bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme; påpeger, at definitionen af finansiering af terrorisme også skal ajourføres for at sikre, at kryptoaktiver er tilstrækkeligt dækkede;

37. bemærker ajourføringen af den gældende anbefaling 16 fra FATF, som omhandler rejsereglen for udbyderne af virtuelle aktiver og opfordrer Kommissionen til at undersøge konsekvenserne heraf for udbyderne af kryptobørser og elektroniske tegnebøger inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF[25],

 

38. opfordrer endvidere Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for forpligtede enheder under rammen for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med anbefalingerne fra FATF og ESMA for at sikre, at alle aktiviteter, som involverer kryptoaktiver, for så vidt angår udbydere af virtuelle til virtuelle-børser, andre kategorier af udbydere af virtuelle tegnebøger og ICO'er, underlægges samme forpligtelser til at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme;

 

39.  er af den opfattelse, at udbredelsen af digital finansiering ikke bør lade nogen i stikken, og at tilgængeligheden af løsninger inden for digital finansiering for forbrugere og ikke-professionelle investorer skal ledsages af en større indsats for at sikre gennemsigtighed, bevidstgørelse af borgerne og adgang til oplysninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i programmer, som øger digitale og finansielle færdigheder;

40. bemærker, at der ved indførelsen af en eventuel digital valuta, som er udviklet af en centralbank, medfølger væsentlige udfordringer og risici (f.eks. risici for den finansielle stabilitet, garanti for bankindlån, konsekvenser for transmission af pengepolitikker, konsekvenser for kreditformidling, substituering af andre betalingsmidler, crowding-out af private markedsdeltagere osv.), som let kan komme til at veje tungere end de forventede fordele ved CBDC'er;

41. bemærker, at nogle af de anslåede mangler ved det europæiske betalingssystem kan afhjælpes ved gradvist at forbedre de gældende ordninger såsom en større udbredelse af omkostningseffektive øjeblikkelige betalinger;

En fælles tilgang til den finansielle sektors cyberrobusthed

42. påpeger, at den stigende digitalisering af finansielle tjenesteydelser samt outsourcing til eksterne udbydere af IT-løsninger eller vedligeholdelse, såsom cloud-udbydere, særligt kan hjælpe nystartede virksomheder med at innovere og få adgang til teknologi, som de ellers ikke ville have adgang til; advarer dog om, at finansielle institutioners og markeders eksponering for forstyrrelser som følge af interne fejl, udefra kommende angreb eller som følge af alvorlige finansielle vanskeligheder bliver mere udtalte, og at operationelle risici derfor skal vurderes grundigt i lyset af disse forhold i forandring; mener, at de retningsgivende målsætninger for eventuelle lovgivningsforslag i denne henseende derfor bør være sikkerhed, modstandsdygtighed og effektivitet;

43. bemærker det faktum, at til trods for, at de samlede omkostninger ved cyberhændelser er notorisk vanskelige at fastsætte, anslår branchen, at omkostningerne for den globale økonomi i 2018 beløb sig til mellem 45 mia. USD og 654 mia. USD;

44. fremhæver, at den finansielle sektor traditionelt har været et centralt mål for cyberkriminelle, som ønsker at opnå en økonomisk gevinst;

45. er bekymret over analysen fra ESRB, som viser, at det er muligt, at en cyberhændelse kan udvikle sig til en systemisk cyberkrise, som truer den finansielle stabilitet[26];

46. påpeger, at visse sektorspecifikke dele af Unionens lovgivning for finansielle tjenesteydelser allerede indeholder specifikke krav i relation til informationssikkerhedsstyring, selv om dette ikke er tilfældet for andre områder af Unionens lovgivning for finansielle serviceudbydere; minder om, at tilsynsmyndighederne har udstedt forbrugeradvarsler mod ICO'er, idet mangel på tilstrækkelig gennemsigtigheds- og oplysningskrav kan resultere i potentielle og alvorlige risici for investorerne;

47. opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivningsmæssige ændringer inden for IKT og cybersikkerhedskrav for Unionens finansielle sektor under hensyntagen til internationale standarder med henblik på at afhjælpe eventuelle uoverensstemmelser, mangler og smuthuller, der findes i den relevante lovgivning; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at overveje behovet for at have tilsynskontrol med IKT-udbyderne og bemærker risiciene for koncentration og afsmittende virkninger, som en stor afhængighed af den finansielle tjenestesektor kan udgøre for et lille antal IKT- og cloudcomputingudbydere;

48. mener, at disse ændringer bør fokusere på fire hovedområder:

a. modernisering af IKT-styring og risikostyring og overholdelse af internationale standarder

b. tilpasning af rapporteringsregler i forbindelse med IKT-hændelser

c. en fælles ramme for afprøvning af den operationelle modstandsdygtighed i alle finansielle sektorer

d. tilsyn med og minimumsstandarder for kritiske IKT-tredjepartsudbydere

49. understreger behovet for yderligere udveksling af oplysninger, navnlig om hændelser, og øget koordinering mellem de relevante regulerings- og tilsynsmyndigheder under hensyntagen til, at opbygningen af modstandsdygtighed og parathed for at kunne håndtere cyberhændelser og operationelle hændelser i stor skala kræver et effektivt samarbejde ikke blot på tværs af grænserne, men også på tværs af forskellige sektorer; mener, at dette bør ske ved at tillægge tilsynsmyndighederne visse beføjelser til at føre mere effektivt tilsyn med de aktiviteter, der udføres af tredjeparter, nemlig udvidede inspektionsbeføjelser, revisionsbeføjelser og sanktionsbeføjelser;

50. opfordrer Kommissionen til at øge samarbejdet i internationale fora med henblik på at fremme udviklingen af internationale standarder for så vidt angår cloudcomputing og outsourcing; opfordrer desuden til en undersøgelse af behovet for en EU-specifik ramme med henblik på at bringe tilsynet med cloudcomputing og outsourcing på niveau med tilsynet med traditionelle systemer; påpeger, at der også er behov for at udvikle internationale standarder på disse områder; mener, at selv om ansvaret for overholdelse påhviler de finansielle operatører, bør tilsynet med kritiske tredjepartsudbydere have til formål at overvåge koncentrationsrisici, risici for den finansielle stabilitet og sikre samarbejde mellem relevante myndigheder; mener, at dette bør ske ved at tillægge tilsynsmyndighederne visse beføjelser til at føre mere effektivt tilsyn med de aktiviteter, der udføres af tredjeparter, nemlig udvidede inspektionsbeføjelser, revisionsbeføjelser og sanktionsbeføjelser;

51. understreger, at det finansielle systems modstandsdygtighed kræver en stærk teknologisk ramme for tilsynet med avancerede teknologiske applikationer i finansielle tjenesteydelser; understreger behovet for en konkret strategi, som øger anvendelsen af regulatorisk teknologi (RegTech) og tilsynsteknologi (SupTech);

52. opfordrer Kommissionen og de tilsynsførende til at indføre ikkelovgivningsmæssige tiltag med henblik på at fremme den operationelle parathed i den finansielle sektor for at håndtere cyberhændelser og operationelle hændelser i stor skala ved hjælp af fælles øvelser, operationelle protokoller ("drejebøger"), sikre samarbejdsværktøjer og investeringer i forstærkning af kritiske infrastrukturer og europæiske redundanskapaciteter; fremhæver behovet for, at de tilsynsførende har intern ekspertise og tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre sådanne øvelser og tilsynsaktioner;

53. opfordrer Kommissionen til at vurdere risikoen og begrænse mulighederne for transaktioner på det sorte marked, hvidvask af penge, finansiering af terrorisme, skattesvig og -unddragelse og andre kriminelle aktiviteter;

Data

54. minder om, at indsamling og analyse af data spiller en central rolle for digital finansiering, og fremhæver derfor behovet for konsekvent og teknologineutral anvendelse af eksisterende datalovgivning; fremhæver, at kunstig intelligens er en af de centrale teknologier med henblik på at øge Unionens konkurrenceevne på globalt plan;

55. påpeger, at Unionen er den globale standardsætter med hensyn til beskyttelse af personoplysninger; fremhæver, at overførsel og brug af personoplysninger og ikke-personoplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser bør ske i overensstemmelse med al relevant EU's lovgivning og internationale aftaler og samtidig muliggøre en lovlig og sikker strøm af data, der er nødvendige for at opskalere innovative finansieringsinitiativer;

56. understreger, at der er behov for en fri strøm af data i Unionen for at kunne opskalere innovative finansieringsinitiativer; påpeger, at grænseoverskridende datastrømme, herunder til og fra tredjelande, skal overvåges være underlagt EU-lovgivningen for privatlivets fred og databeskyttelse;

57. anmoder i denne forbindelse om, at Kommissionen sikrer, at digitale finansenheder på et rimeligt grundlag kan få adgang til relevante, pålidelige og nyttige data i overensstemmelse med GDPR ved at skabe mere værdi for kunden, fremme potentialet ved digital finansiering og muliggøre, at innovative fintechvirksomheder kan vokse inden for og uden for Unionen; fremhæver betydningen af at overholde konkurrencereglerne på det indre marked og sikre, at forbrugernes og innovationens interesser ikke skades; opfordrer Kommission til at overvåge udbuddet af finansielle tjenesteydelser fra store teknologivirksomheder, og hvordan disse store operatørers konkurrencefordel i kraft af deres størrelse kan forvride konkurrencen på markedet og dermed skade forbrugernes interesser og bremse innovation;

58. fremhæver behovet for, at Kommissionen opnår en balance mellem sikring af datasikkerhed og forbrugerbeskyttelse og opretholdelse af forbrugerens oplevelse og effektiviteten af tjenesteydelsen;

59. anmoder Kommissionen om på grundlag af den eksisterende EU-standard i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF[27] at overveje en infrastruktur for digital onboarding og anvendelse af digitale finansielle identiteter, der sigter mod at harmonisere de eksisterende lovgivningsmæssige krav i hele Unionen i det omfang, det er nødvendigt, og fremme deres anvendelse for at muliggøre mindre opsplittede operationer i det indre marked og overholdelse af de relevante bestemmelser om bekæmpelse af hvidvask af penge; fremhæver vigtigheden af og de potentielle fordele ved at fremme anvendelsen af digitale finansielle identiteter på tværs af alle sektorer og medlemsstater og samtidig sikre, at de overholder databeskyttelses- og privatlivsnormerne, og ved at sikre passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at undgå data- eller identitetshændelser;

60. påpeger, at de retlige krav til de finansielle institutioners detail-onboarding for kend din kunde-processer er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, og grænseoverskridende onboarding med eksisterende datasæt derfor ofte ikke er mulig, hvilket også gør sig gældende for onboarding af erhvervskunder og de hertil relaterede processer for kend din kunde/kend din virksomhed; opfordrer Kommissionen til at håndtere dette problem og fremme harmoniseringen af data om kend din kunde, som kræves af medlemsstaterne;

61. anerkender, at interoperabilitet mellem digitale enheder på nationalt plan og i Unionen er afgørende med henblik på at opnå den ønskede markedsaccept;

62. gør opmærksom på, at finansielle institutioner i stigende grad anvender kundedata eller "big data", der er afgørende for at skabe yderligere værdi for kunden og bevare konkurrenceevnen; gentager konklusionerne og anbefalingerne i sin beslutning af 14. marts 2017 om big datas indvirkning på de grundlæggende rettigheder: minder om lovgivningsrammen for behandling af personoplysninger som fastsat i den generelle forordning om databeskyttelse og opfordrer alle aktører til at øge bestræbelserne for at sikre håndhævelsen af rettighederne heri; fremhæver navnlig princippet vedrørende enkeltpersoners ret til at eje og have kontrol over deres data og retten til dataportabilitet;

63. mener, at en selvforvaltet identitet, som er baseret på distributed ledger-teknologi (DLT), kan være et centralt element i udviklingen af en række nye tjenesteydelser og platforme til det digitale indre marked, som er uafhængige af dataaggregatorer og formidlere, samtidig med at der fastsættes høje standarder for sikkerhed og databeskyttelse for individuelle EU-borgere;

64. mener, at manglen på tilgængelige og pålidelige data og oplysninger om aktiviteter relateret til digital finansiering kan skade forbrugerbeskyttelsen, markedsintegriteten og den finansielle stabilitet samt bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, skatteunddragelse og skatteundgåelse; går ind for øget gennemsigtighed og øget rapportering om aktiviteter relateret til digital finansiering for at mindske asymmetrier og risici, navnlig i relation til etablerede big data-operatører, der kan opnå uforholdsmæssige fordele på grundlag af bedre adgang til data; understreger betydningen af lige konkurrencevilkår for så vidt angår grænseoverskridende dataadgang, som er sikret i den generelle forordning om databeskyttelse vedrørende personoplysninger;

65. påpeger, at standarder i denne forbindelse spiller en central rolle i forbindelse med at fremme datastyring, -deling og -udveksling yderligere, herunder datainteroperabilitet og -portabilitet; der mener, at det ligeledes kræver en troværdig og retlig sikker infrastruktur såvel som en sund lovgivningsmæssig ramme for så vidt angår samling og deling af data, der skaber tillid blandt virksomhederne til at samarbejde om data på tværs af virksomheder eller sågar på tværs af brancher;

66. opfordrer til et effektivt tilsyn med "big data-analyser" på en måde, der håndterer uoverskueligheden af modeller, samtidig med at det sikres, at der er tilstrækkelig adgang til relevante data af høj kvalitet; understreger behovet for øget ansvarliggørelse, forklarlighed og gennemsigtighed for så vidt angår algoritmer, databehandling og analyser, da det er et vigtige værktøjer, som kan garantere, at den enkelte person er tilstrækkeligt oplyst om behandlingen af sine personoplysninger;

67. understreger vigtigheden af open banking i relation til at forbedre kvaliteten af betalingstjenester ved at inkludere nye markedsdeltagere, som tilvejebringer højere operationel og prismæssig effektivitet for forbrugeren; påpeger, at en omstilling fra open banking til åben finansiering – inklusionen af finansielle tjenesteydelser, er en strategisk prioritet, som har potentialet til at kunne højne effektiviteten, reducere koncentrationsrisici, øge finansiel inklusion;

68. pålægger sin formand at sende denne beslutning og henstillingerne i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

 


BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

A. FORSLAGETS PRINCIPPER OG MÅL

 

 

1. At skabe grundlaget for en fremtidsorienteret tilgang til regler vedrørende digital finansiering i Unionen;

 

2. At sikre, at digital finansiering fortsat kan være en innovativ drivkraft for vækst og beskæftigelse i hele det indre marked;

 

3. At fremme en fælles forståelse af de vigtigste spørgsmål vedrørende digital finansiering og fremme harmoniseringen af relevante bestemmelser, hvilket vil føre til øget grænseoverskridende aktivitet;

 

4. At øge dataudvekslingen i overensstemmelse med Unionens principper med henblik på at stimulere innovation. Formålet bør være at lette adgangen til offentlige data i hele Unionen. Dette vil ikke kun være til gavn for digitale finansvirksomheder, men vil også være til gavn for en række andre af Unionens politikområder og øge markedsgennemsigtigheden;

 

5. At overveje tre områder for Unionens indledende indsats, navnlig udvikling af en ramme for kryptoaktiver, udvikling af en ramme for cyberrobusthed og operationel modstandsdygtighed samt harmonisering af begrebet digital onboarding i det indre marked.

 

 

 

B. FORANSTALTNINGER, DER BØR INDGÅ I FORSLAGET

 

1. At fremsætte et lovgivningsforslag om kryptoaktiver, som giver retssikkerhed for behandlingen af kryptoaktiver og samtidig sikrer høje standarder for beskyttelse af forbrugere og investorer, markedsintegritet og finansiel stabilitet. Denne ramme bør tage hensyn til en åben og omfattende paneuropæisk klassifikation og sigte mod at lovgive i overensstemmelse med princippet om, at de samme regler gælder for de samme aktiviteter og risici, og proportionalitetsprincippet, der mindsker regelarbitrage og sikrer lige konkurrencevilkår.

 

Et sådant lovgivningsforslag bør:

 

a) give vejledning om de gældende regulerings-, tilsyns- og tilsynsprocesser og behandling af kryptoaktiver; vedtage specifikke regler om markedsgennemsigtighed og -integritet som minimum svarer til de i MiFID II fastsatte for så vidt angår udstedere eller sponsorer af kryptoaktiver 

b) afhjælpe de reguleringsmæssige mangler i eksisterende EU-lovgivning for så vidt angår kryptoaktiver, f.eks. klassifikation af visse kryptoaktiver som "værdipapirer" i henhold til MiFID II for at sikre, at de behandles på samme måde som andre værdipapirer

c) skabe en skræddersyet reguleringsordning for kryptoaktiver, der er nye og under udvikling, såsom ICO'er eller IEO'er, og alle kryptoaktiver, som ikke falder ind under det eksisterende regelsæt, og sikre, at de reguleres på en harmoniseret måde på EU-plan

d) behandle kryptominingens indvirkning på miljøet og behovet for løsninger, der har til formål at mindske det økologiske fodaftryk af almindelige kryptoaktiver;

 

2. At bevæge sig i retning af stærkere regulerings- og tilsynsmæssig konvergens med henblik på at udvikle en fælles EU-ramme; opfordrer til en struktureret dialog mellem ESA'erne og de kompetente nationale myndigheder, der bør fokusere på de aktuelle tilsynsproblemer og konvergens af praksis med henblik på gnidningsløs overvågning på alle niveauer inden for digital finansiering;

 

3.  At udvikle en lovgivningsmæssig ramme for stablecoins, der sikrer, at de som minimum opfylder standarderne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF[28], herunder en stabil konverteringssats, der kan indløses til pari med papirvalutaer;

 

4. På grundlag af en vurdering at fremsætte et forslag til en fælles EU-ramme for en paneuropæisk sandkasse for digitale finansielle tjenesteydelser;

 

5. At styrke anvendelsen af rammen for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i relation til kryptoaktiver og lukke de eksisterende smuthuller, navnlig de foranstaltninger, der er beskrevet i punkt 34-38;

 

6. At sikre, at udbredelsen af digital finansiering ikke lader nogen i stikken. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, som øger digitale og finansielle færdigheder;

 

7. At fremsætte et lovgivningsforslag om cyberrobusthed, som sikrer ensartede standarder for IKT- og cybersikkerhed i Unionens finansielle sektor under hensyntagen til internationale standarder. Denne ramme bør være fremtidsorienteret og fokusere på at modernisere de gældende regler for cyberrobusthed, samtidig med at der lukkes eventuelle lovgivningsmæssige huller og afhjælpes mangler, der kan bringe virksomheder, investorer og forbrugere i fare;

 

8.  opfordrer Kommissionen til at overveje at føre tilsyn med IKT-udbydere på området for finansielle tjenesteydelser, der leverer deres tjenester i Unionen som beskrevet i punkt 47;

 

9. opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivningsmæssige ændringer inden for IKT og cybersikkerhedskrav for Unionens finansielle sektor. Disse ændringer bør fokusere på de fire nøgleområder, der er beskrevet i punkt 48.

 

10. At arbejde på at udvikle EU-standarder for cloud computing og outsourcing og samtidig arbejde sammen med internationale partnere om at udvikle internationale standarder som beskrevet i punkt 50.

 

Data

 

11. At foreslå en ramme for digital onboarding. Denne ramme bør være i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning, såsom bestemmelserne om bekæmpelse af hvidvask af penge, databeskyttelses- og privatlivsnormer og sigte mod at sikre en fælles forståelse af digitale finansielle identiteter i hele det indre marked, samtidig med at harmoniseringen af den grænseoverskridende onboarding fremmes.

 

12. At arbejde for at øge ansvarligheden, forklarligheden og gennemsigtigheden med hensyn til algoritmer, databehandling og analyse som beskrevet i punkt 66.

 


BEGRUNDELSE

 

Indledning

 

Digital finansiering, også kendt som fintech, består i at anvende nye teknologier for at muliggøre og forbedre den finansielle sektors aktiviteter. Digital finansiering spiller således en central rolle i udviklingen af finansielle aktiviteter og deres udbredelse, da dens anvendelse har betydelige fordele, såsom en generel forøgelse af effektiviteten, omkostningsbesparelser, bedre forbrugerbeskyttelse, datastyring og gennemsigtighed. De mulige innovationer, som indføres af den, kan bidrage til automatisering af flere processer samt til mange investeringsbeslutninger og administrative beslutninger og har bidraget til en mere effektiv beslutningstagning og sporbarhed af operationerne ved at forbedre kvaliteten af de data, der er til rådighed for markedsdeltagerne. Indførelsen af nye teknologiske instrumenter i den finansielle sektor kan også føre til øget finansiel inklusion og stærkere grænseoverskridende finansielle strømme gennem alternative låne- og investeringskanaler, hvis de forvaltes korrekt. For at fremme kapitalmarkedsunionen i Europa vil digital finansiering desuden spille en central rolle med hensyn til innovation og nedbrydning af grænseoverskridende hindringer, så længe den forbliver en integreret del af de bredere mål for kapitalmarkedsunionen. I lyset af navnlig det nuværende covid-udbrud og den deraf følgende vækst i anvendelsen af digitale muligheder for forbrugere, investorer og finansielle institutioner til at håndtere finansiering vil digital finansiering fortsat vokse i både omfang og betydning for EU's økonomi.

 

Samtidig er den igangværende udvikling af teknologi og udvidelsen af dens anvendelsesmuligheder i andre sektorer imidlertid en af de største udfordringer, både ud fra et økonomisk og reguleringsmæssigt synspunkt. Udvidelsen af digital finansiering medfører risici på områder som finansiel stabilitet, økonomisk kriminalitet og forbrugerbeskyttelse.

 

Ud over disse reguleringsmæssige udfordringer vil det globale marked for digital finansiering fortsætte med at vokse, hvilket viser betydningen af det internationale samarbejde på dette område. Den Europæiske Union skal være i stand til at reagere fleksibelt på den globale udvikling på markedet. Selv om anvendelsen af nye teknologier på finansielle aktiviteter medfører store muligheder for europæiske finansielle aktører, er EU desuden i fare for at sakke bagud i forhold til dets globale modparter. Der er en fragmentering af reguleringsmæssige ordninger for digital finansiering samt mangel på venturekapital og budgetinstrumenter for at øge væksten i de eksisterende virksomheder inden for digital finansiering i Europa. Dette kræver vedtagelse af en række lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger på europæisk plan, der tager sigte på både at tackle ovennævnte udfordringer og konsolidere og udvide sektoren for digital finansiering i hele Unionen.

 

Europæiske finansielle enheder og navnlig enheder inden for digital finansiering kræver et omfattende og stabilt regelsæt med henblik på at udvide deres aktiviteter og operere med retssikkerhed. Derfor bør ethvert forslag, der har til formål effektivt at regulere teknologiens indvirkning på den finansielle sektor og dens potentielle risici, primært sigte mod at skabe lige konkurrencevilkår (kombineret med passende overvågning og ligebehandling), samtidig med at der fokuseres på de største risici for den finansielle stabilitet. Kommissionens forslag bør være teknologineutrale og anvende princippet om ensartet lovgivning for tilsvarende aktiviteter, der har den samme risiko. Ethvert lovgivningsforslag bør også være baseret på en risikobaseret tilgang og danne grundlaget for, at finansielle enheder og forbrugere i højere grad kan drage fordel af digital innovation, samtidig med at der skabes lige vilkår.

 

Desuden kan de foranstaltninger, der træffes af de regulerende myndigheder i hele verden, være et godt eksempel for de europæiske lovgivere, idet de viser de forskellige måder, hvorpå myndighederne har været i stand til at imødegå de risici, der følger af udvidelsen af digital finansiering og den stigende anvendelse af kryptoaktiver. Ud over de foranstaltninger, der er vedtaget af tredjelande, har internationale institutioner som Rådet for Finansiel Stabilitet, Den Internationale Betalingsbank og G7-arbejdsgruppen (blandt mange andre) gjort en indsats for at skabe en intelligent reguleringsmæssig tilgang til digital finansiering.

 

De vigtigste prioriteter i denne betænkning er at fokusere på de vigtigste områder, hvor der kræves en paneuropæisk reguleringsmæssig reaktion på digital finansiering. Betænkningen adresserer 3 spørgsmål, der skal behandles med henblik på en lovgivningsmæssig foranstaltning: Kryptoaktiver, cyberrobusthed og data. Disse områder er centrale for den fremtidige udvikling af digital finansiering i Europa.

 

Fastlæggelse af en ramme for kryptoaktiver

 

Fremkomsten af forskellige kryptoaktiver og udvidelsen af transaktioner, der involverer dem, har skabt debat om deres potentielle indvirkning på den finansielle stabilitet. Markedet for kryptoaktiver, der i øjeblikket består af 5 100 kryptoaktiver med en markedsværdi på over 250 mia. USD på verdensplan[29], vokser derfor fortsat, og det er derfor vigtigt, at vi i Europa er klar til at udnytte de muligheder, de giver, samtidig med at vi sikrer, at vi ikke bringer den finansielle stabilitet i fare. Desuden øges de potentielle risici for den finansielle stabilitet med manglen på en omfattende og sammenhængende reguleringsramme. Dette er tilfældet i Den Europæiske Union, hvor reguleringsordningerne er fragmenterede og generelt forældede, og de kan derfor ikke bruges til effektivt at vurdere konsekvenserne af en udvidet anvendelse af kryptoaktiver. Kommissionen bør derfor fremsætte et forslag, der tager sigte på at skabe en ramme for kryptoaktiver, som tager højde for deres potentielle indvirkning på de finansielle markeder, ved at klassificere dem i overensstemmelse hermed.

 

I dette udkast til betænkning opfordres Kommissionen til at begynde at overveje, hvordan der kan udvikles en klassifikation af kryptoaktiver med en fælles definition, som er det mest hensigtsmæssige udgangspunkt. En sådan paneuropæisk klassifikation for kryptoaktiver vil styrke samarbejdet på tværs af forskellige jurisdiktioner og give markedsdeltagerne retssikkerhed. En klassifikationsmodel bør være åben, da kryptoaktiver sandsynligvis vil opleve en betydelig udvikling i de kommende år. Ud over definitionen af kryptoaktiver bør ethvert reguleringsinitiativ primært sigte mod at fokusere på de mest presserende risici, der opstår som følge af den øgede anvendelse af kryptoaktiver, samt sikre, at nye risici kan identificeres på et tidligt tidspunkt. Der bør også tages behørigt hensyn til de risici, der opstår som følge af banksektorens øgede eksponering over for beholdninger af kryptoaktiver.

 

Lige konkurrencevilkår er en forudsætning for at sikre, at operationer får den samme reguleringsmæssige behandling, uanset i hvilken medlemsstat disse operationer finder sted. Desuden er det vigtigt at overveje, hvordan den nuværende lovgivning kan tilpasses for at sikre, at der ikke er mangler eller smuthuller i forbindelse med brugen af kryptoaktiver.

 

Under alle omstændigheder bør vi som lovgivere i forbindelse med udarbejdelsen af en definition og overveje en fremtidig klassifikation for kryptoaktiver anerkende, at kryptoaktiver sandsynligvis vil udvikle sig på kort sigt. Fremtidig innovation i den finansielle sektor kan udvide omfanget af denne type af aktiver eller endog ændre deres karakter og anvendelsesmuligheder, så det bliver nødvendigt for reguleringsmyndighederne at udvikle en fleksibel reguleringsstrategi for kryptoaktiver. Deres udvikling bør ikke gøre hele regelsættet forældet. Det er derfor nødvendigt at sikre, at der er retssikkerhed for kryptoaktiver fra det tidspunkt, hvor de udstedes.

 

Det vil være nødvendigt inden for de lovgivningsmæssige rammer at sikre, at investorer og forbrugere beskyttes tilstrækkeligt, når de opererer med eller besidder kryptoaktiver. For at sikre tilstrækkelig beskyttelse af investorer og forbrugere bør der foretages en tilpasning af kend din kunde-forpligtelserne og tilsynet med den underliggende teknologi.

 

En fælles tilgang til den finansielle sektors cyberrobusthed

 

Da vi vil være mere afhængige af teknologi i den finansielle sektor, er det også vigtigt for virksomhederne at styrke cyberrobustheden for at beskytte sig mod mulige forstyrrelser som følge af interne fejl eller eksterne faktorer.

 

Kommissionen bør derfor foreslå målrettede foranstaltninger for at øge cybersikkerheden ved at afhjælpe uoverensstemmelser og mangler i den eksisterende lovgivning, der gælder for den finansielle sektor. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at foreslå en ramme, der primært gælder for den finansielle sektor. Denne ramme bør tage sigte på at modernisere og harmonisere de nuværende regler, samtidig med at der fokuseres på de problemer, der vedrører den finansielle sektor.

 

Desuden har den hurtige udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) gjort det nødvendigt at rette op på de uoverensstemmelser og mangler, der er konstateret i det gældende regelsæt.  Derfor bør enhver lovændring på IKT-området fokusere på modernisering af det ved at tilpasse rapporteringsreglerne i lyset af tidligere hændelser, styrke tilsynet med kritiske IKT-tredjepartsudbydere og udvikle en fælles ramme for afprøvning af den operationelle modstandsdygtighed i alle finansielle sektorer.

 

I denne betænkning opfordres Kommissionen til at tage hånd om disse betænkeligheder og samtidig tilskynde til yderligere koordinering mellem de nationale og europæiske tilsynsmyndigheder.

 

Data

 

Datadrevet innovation er en vigtig drivkraft for vækst og beskæftigelse i Europa og resten af verden. For at EU kan drage fordel af denne vækst, er det vigtigt, at der er indført de rigtige datapolitikker for hver sektor, hvilket muliggør tillid fra forbrugerside gennem eksisterende rammer som f.eks. GDPR og samtidig giver virksomheder i den finansielle sektor mulighed for at drage fordel af datadeling i det indre marked.

 

Derfor er det inden for den digitale finansielle sektor vigtigt, at vi indfører de rette foranstaltninger, som kan være med til at skabe vækst og sikre adgang til finansiering for en bred vifte af enheder, fra mikrovirksomheder og SMV'er til store virksomheder. Datadeling vil i denne forbindelse bidrage til at sikre, at europæiske virksomheder er i stand til at innovere og ekspandere både inden for og uden for Unionen. De rigtige politikker vil sikre, at asymmetrier og risici mindskes parallelt, mens manglen på gode og tilgængelige data kan hæmme europæiske virksomheders ekspansion.

 

Derfor er databehandling en central del af digital finansiering, hvilket gør det nødvendigt at træffe sammenhængende, teknologineutrale foranstaltninger, der har til formål at sikre en passende behandling af data i den finansielle sektor.

 

Desuden kræver EU's traditionelle rolle som global standardsætter for så vidt angår data en ambitiøs reguleringsmæssig tilgang til finansielle enheders datastyring, hvor forbrugerbeskyttelse er en prioritet for lovgiverne, i betragtning af at forbrugerdata, der nu er særligt nyttige, som følge af de spirende teknologiske instrumenter, der gør det muligt at foretage en analyse (de såkaldte "big data"), allerede anvendes af finansielle institutioner. Det er nødvendigt med øget tilsyn med en sådan anvendelse, navnlig hvis det er udformet på en måde, at de er rettet mod uoverskueligheden af modellerne, samtidig med at de finansielle aktører sikrer fair adgang til relevante data.

 

Endelig opfordres der i betænkningen Kommissionen til at undersøge muligheden for at indføre en ramme for digital onboarding samt at anvende digitale finansielle identiteter, der også tager hensyn til de nuværende nationale foranstaltninger, idet en sådan ramme vil lette finansiel inklusion og grænseoverskridende levering af finansielle tjenesteydelser i det indre marked.

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.9.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

5

8

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Gunnar Beck, Marek Belka, Isabel Benjumea Benjumea, Stefan Berger, Francesca Donato, Derk Jan Eppink, Engin Eroglu, Jonás Fernández, Frances Fitzgerald, José Manuel García-Margallo y Marfil, Luis Garicano, Sven Giegold, Valentino Grant, Claude Gruffat, José Gusmão, Enikő Győri, Eero Heinäluoma, Danuta Maria Hübner, Stasys Jakeliūnas, Billy Kelleher, Ondřej Kovařík, Georgios Kyrtsos, Aurore Lalucq, Aušra Maldeikienė, Jörg Meuthen, Csaba Molnár, Siegfried Mureşan, Caroline Nagtegaal, Luděk Niedermayer, Lefteris Nikolaou-Alavanos, Dimitrios Papadimoulis, Piernicola Pedicini, Kira Marie Peter-Hansen, Sirpa Pietikäinen, Dragoș Pîslaru, Evelyn Regner, Antonio Maria Rinaldi, Alfred Sant, Joachim Schuster, Ralf Seekatz, Pedro Silva Pereira, Ernest Urtasun, Inese Vaidere, Johan Van Overtveldt, Stéphanie Yon-Courtin, Marco Zanni, Roberts Zīle

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Damien Carême, Christian Doleschal, Eugen Jurzyca, Eva Kaili, Chris MacManus, Margarida Marques, Eva Maydell, Pina Picierno, Stéphane Séjourné

 

 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

44

+

ECR

Johan Van Overtveldt

GUE

Chris MacManus

NI

Piernicola Pedicini

PPE

Isabel Benjumea Benjumea, Stefan Berger, Christian Doleschal, Frances Fitzgerald , José Manuel García Margallo y Marfil, Enikő Győri, Danuta Maria Hübner, Georgios Kyrtsos, Aušra Maldeikienė, Eva Maydell, Siegfried Mureşan, Luděk Niedermayer, Lídia Pereira, Sirpa Pietikäinen, Ralf Seekatz, Inese Vaidere

RENEW

Engin Eroglu, Luis Garicano, Billy Kelleher, Ondřej Kovařík, Caroline Nagtegaal, Dragoș Pîslaru, Stéphane Séjourné, Stéphanie Yon Courtin

S&D

Marek Belka, Jonás Fernández, Eero Heinäluoma, Eva Kaili, Aurore Lalucq, Margarida Marques, Csaba Molnár, Pina Picierno, Evelyn Regner, Alfred Sant, Joachim Schuster, Pedro Silva Pereira

VERTS/ALE

Damien Carême, Sven Giegold, Claude Gruffat, Kira Marie Peter Hansen, Ernest Urtasun

 

5

-

GUE

José Gusmão, Dimitrios Papadimoulis

ID

Gunnar Beck, Jörg Meuthen

NI

Lefteris Nikolaou Alavanos

 

8

0

ECR

Derk Jan Eppink, Eugen Jurzyca, Roberts Zīle

ID

Francesca Donato, Valentino Grant, Antonio Maria Rinaldi, Marco Zanni

VERTS/ALE

Stasys Jakeliūnas

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

[1] EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

[2] EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35.

[3] EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.

[6] JOIN(2016)0018.

[8] https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/98da7b74-38db-11ea-ba6e-01aa75ed71a1/language-en/format-PDF/source-113099411

[9] https://ec.europa.eu/competition/publications/reports/kd0120161enn.pdf

 

[10] https://ec.europa.eu/info/files/200610-cmu-high-level-forum-final-report_en

11 JC 2018 74

[12] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0301.

[13] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0373.

[14] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0211.

[15] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0051.

[16] https://coinmarketcap.com

 

[17] https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2020/648779/IPOL_STU(2020)648779_EN.pdf

[18] https://www.ecb.europa.eu/pub/economic-bulletin/articles/2019/html/ecb.ebart201905_03~c83aeaa44c.en.html#toc4

[19] ESMA's rådgivning - Initial Coin Offerings and Crypto-Assets (https://www.esma.europa.eu/sites/default/files/library/esma50-157-1391_crypto_advice.pdf)

 [20] EBA's rapport med rådgivning til Kommissionen vedrørende kryptoaktiver (https://eba.europa.eu/sites/default/documents/files/documents/10180/2545547/67493daa-85a8-4429-aa91-e9a5ed880684/EBA%20Report%20on%20crypto%20assets.pdf)

[21] https://www.esrb.europa.eu/news/pr/date/2020/html/esrb.pr200107~29129d5701.en.html

[22] EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1.

[23] EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349.

[24] Elektronisk tilgængelig via https://ssrn.com/abstract=3102645.

[25] EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.

[26] ESRB offentliggjorde i februar 2020 en rapport om systemiske cyberangreb (https://www.esrb.europa.eu/news/pr/date/2020/html/esrb.pr200219~61abad5f20.en.html).

[27] EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73.

[28] EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7.

[29] https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2020/648779/IPOL_STU(2020)648779_EN.pdf

 

Seneste opdatering: 5. oktober 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik