BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999

22.9.2020 - (COM(2020)0080 – C9-0077/2020 – 202070036(COD)) - ***I

("den europæiske klimalov")
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Jytte Guteland
Ordfører for udtalelse (*):
Zdzisław Krasnodębski, Udvalget om Industri, Forskning og Energi
(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999

("den europæiske klimalov")

(COM(2020)0080 – C9-0077/2020 – 202070036(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0080),

– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0077/2020),

– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til udtalelse af 15. juli 2020 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],

– der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 2. juli 2020[2],

– der henviser til forretningsordenens artikel 59,

– der henviser til udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

– der henviser til betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0162/2020),

1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning

Henvisning 5 a (ny)

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning	Ændringsforslag
	- der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG'erne), herunder verdensmål nr. 3 om global sundhed og trivsel,

Ændringsforslag  2

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning

Henvisning 5 b (ny)

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning	Ændringsforslag
	- der henviser til luftforureningens dramatiske konsekvenser for menneskers sundhed, idet denne ifølge Det Europæiske Miljøagentur forårsager 400 000 for tidlige dødsfald om året,

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning -1 (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(-1) Den eksistentielle trussel, som klimaændringerne udgør, kræver højere ambitioner og en større klimaindsats fra Unionens og medlemsstaternes side. Unionen forpligter sig til at gøre en større indsats for at håndtere klimaændringer og gennemføre Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer, som blev vedtaget på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("Parisaftalen")1a på grundlag af ligelighed og den bedste tilgængelige videnskab samt til at løfte sin rimelige del af den globale opgave for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5°C i forhold til det førindustrielle niveau.
	_________________
	1a EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

Ændringsforslag  4

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(1) Kommissionen har i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt" af 11. december 2019 fastlagt en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Strategien har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig skal omstillingen være retfærdig og inklusiv, så ingen lades i stikken.	(1) Kommissionen har i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt"19 af 11. december 2019 fastlagt en ny bæredygtig vækststrategi, der sigter mod at omstille EU til et sundere, retfærdigt og velstående samfund med en moderne, bæredygtig, ressourceeffektiv og internationalt konkurrencedygtig økonomi samt arbejdspladser af høj kvalitet, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Strategien har ligeledes til formål at beskytte, bevare, genoprette og øge Unionens naturkapital, havenes og landjordens økosystemer og biodiversitet, og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Denne omstilling skal være baseret på den seneste uafhængige videnskabelige dokumentation. Samtidig skal den være socialt retfærdig og inklusiv og bygge på solidaritet og samarbejdsbestræbelser på EU-plan og sikre, at ingen lades i stikken, samtidig med at det tilstræbes at skabe økonomisk vækst, job af høj kvalitet og et forudsigeligt miljø for investeringer, og man følger princippet om ikke at gøre skade.
_________________	_________________
19 Kommissionens meddelelse – Den europæiske grønne pagt, COM(2019) 640 final af 11. december 2019.	19 Kommissionens meddelelse – Den europæiske grønne pagt, COM(2019)0640 af 11. december 2019.

Ændringsforslag  5

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(2) Særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om virkningerne af en global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og dertil knyttede globale drivhusgasemissionsforløb giver et stærkt videnskabeligt grundlag for håndteringen af klimaændringer og understreger behovet for at styrke klimaindsatsen. Rapporten bekræfter, at det haster med at reducere drivhusgasemissionerne, og at klimaændringerne bør begrænses til 1,5 °C, navnlig for at reducere sandsynligheden for ekstreme vejrhændelser. Den globale rapport fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) fra 2019 viser tab af biodiversitet over hele verden, og at klimaændringer er den tredjestørste årsag til tab af biodiversitet.	(2) Særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om virkningerne af en global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og dertil knyttede globale drivhusgasemissionsforløb giver et stærkt videnskabeligt grundlag for håndteringen af klimaændringer og understreger behovet for hurtigt at styrke klimaindsatsen og for en hurtig omstilling til en klimaneutral økonomi. Rapporten bekræfter, at det haster med at reducere drivhusgasemissionerne, og at klimaændringerne bør begrænses til 1,5 °C, navnlig for at reducere sandsynligheden for ekstreme vejrhændelser og for at nå vippepunkterne. Den globale rapport fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) fra 2019 viser tab af biodiversitet over hele verden, og at klimaændringer er den tredjestørste årsag til tab af biodiversitet.22 Den viser også, at naturbaserede løsninger anslås at komme til at tegne sig for 37 % af modvirkningen af klimaændringer frem til 2030.   Klimaændringer har en alvorlig indvirkning på marine og terrestriske økosystemer, der fungerer som vigtige dræn for menneskeskabte kulstofemissioner med en bruttoabsorption på omkring 60 % af de globale menneskeskabte emissioner pr. år.
_________________	_________________
20 IPCC, 2018: Global Warming of 1.5°C. An IPCC Special Report on the impacts of global warming of 1.5°C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty (global opvarmning på 1,5 °C. IPCC's særberetning om virkningerne af global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og relaterede globale drivhusgasemissioner i forbindelse med en styrkelse af den globale reaktion på truslen fra klimaændringer, bæredygtig udvikling og bestræbelser på at udrydde fattigdom) [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, H.-O. Pörtner, D. Roberts, J. Skea, P.R. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. Péan, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor, and T. Waterfield (red.)].	20 IPCC, 2018: Global Warming of 1.5°C. An IPCC Special Report on the impacts of global warming of 1.5°C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty (global opvarmning på 1,5 °C. IPCC's særberetning om virkningerne af global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og relaterede globale drivhusgasemissioner i forbindelse med en styrkelse af den globale reaktion på truslen fra klimaændringer, bæredygtig udvikling og bestræbelser på at udrydde fattigdom) [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, H.-O. Pörtner, D. Roberts, J. Skea, P.R. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. Péan, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor, and T. Waterfield (red.)].
21 IPBES 2019: Global Assessment on Biodiversity and Ecosystem Services (global vurdering af biodiversitet og økosystemtjenester).	21 IPBES 2019: Global Assessment on Biodiversity and Ecosystem Services (global vurdering af biodiversitet og økosystemtjenester).
Det Europæiske Miljøagenturs "The European environment – state and outlook 2020" (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020) (Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2019).	22 Det Europæiske Miljøagenturs "The European environment – state and outlook 2020" (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020) (Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2019).

Ændringsforslag  6

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(3) Et fast, langsigtet mål er af afgørende betydning for at bidrage til den økonomiske og samfundsmæssige forandring, beskæftigelse og vækst og opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling samt for på en retfærdig og omkostningseffektiv måde at bevæge sig i retning af temperaturmålet i Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer, som blev vedtaget på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("Parisaftalen").	(3) Et fast, langsigtet mål er af afgørende betydning for at bidrage til en retfærdig økonomisk og samfundsmæssig forandring, beskæftigelse af høj kvalitet, social velfærd, bæredygtig vækst og opfyldelsen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling samt for på en hurtig, retfærdig, effektiv, omkostningseffektiv og socialt retfærdig måde, uden at nogen lades i stikken, at nå temperaturmålet i Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer, som blev vedtaget på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("Parisaftalen").

Ændringsforslag  7

Forslag til forordning

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3a) Videnskabelige undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem kriser på sundheds-, miljø- og klimaområdet, navnlig i tilknytning til konsekvenserne af klimaændringerne og tabet af biodiversitet og økosystemer. Sundhedsmæssige og sanitære kriser såsom covid-19 vil muligvis forekomme langt hyppigere i de kommende årtier og kræve, at EU som en global aktør gennemfører en global strategi med sigte på at forebygge, at sådanne episoder udvikler sig, ved at håndtere de grundlæggende årsager til problemerne og fremme en integreret tilgang, som er baseret på verdensmålene for bæredygtig udvikling.

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Betragtning 3 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3b) Klimaændringer vil ifølge WHO påvirke de sociale og miljømæssige faktorer, der er afgørende for sundheden - ren luft, sikkert drikkevand, tilstrækkeligt med føde og sikre boliger - og der forventes 250 000 yderligere dødsfald om året i perioden 2030-2050 som følge af fejlernæring, malaria, diarré og varmebelastning, idet ekstremt høje lufttemperaturer vil bidrage direkte til dødsfald, især blandt ældre og sårbare borgere. Klimaændringer har i kraft af oversvømmelser, hedebølger, tørke og brande en betydelig indvirkning på menneskers sundhed, herunder i form af underernæring, hjerte-kar- og luftvejssygdomme og vektorbårne infektioner.

Ændringsforslag  9

Forslag til forordning

Betragtning 3 c (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3c) I præamblen til Parisaftalen anerkendes "retten til sundhed" som en central rettighed. Ifølge De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer skal alle parter i konventionen anvende passende metoder, f.eks. konsekvensanalyser, som udformes og fastsættes på nationalt plan, med henblik på at minimere de negative følger for økonomien, folkesundheden og miljøets kvalitet af projekter eller foranstaltninger, der træffes for at afbøde eller tilpasse sig til klimaændringerne.

Ændringsforslag  10

Forslag til forordning

Betragtning 3 d (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3d) Denne forordning bidrager til at beskytte EU-borgernes umistelige rettigheder til livet og et sikkert miljø, som er anerkendt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og kræver, at de relevante EU-institutioner og medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger på EU-plan eller nationalt plan for at kunne håndtere de reelle og umiddelbare risici, som den globale klimakrise udgør for menneskers liv, velfærd og den naturlige verden, som de er afhængige af. Denne forordning bør sætte mennesket i centrum og have til formål at beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger.

Ændringsforslag  11

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(4) Med Parisaftalen fastsættes et langsigtet mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau23, og deri understreges vigtigheden af tilpasning til de skadelige virkninger af klimaændringer og af at lede finansielle strømme i retning af lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling.	(4) Med Parisaftalen fastsættes et langsigtet mål om at fortsætte bestræbelserne på at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau23, øge kapaciteten til at tilpasse sig de skadelige virkninger af klimaændringer24 og at lede de finansielle strømme i retning af lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling25. Denne forordning bør som den overordnede ramme for Unionens bidrag til Parisaftalen sikre, at både Unionen og medlemsstaterne bidrager fuldt ud til at nå disse tre mål i Parisaftalen.
_________________	_________________
23 Artikel 2, stk. 1, litra a), i Parisaftalen.	23 Artikel 2, stk. 1, litra a), i Parisaftalen.
24 Artikel 2, stk. 1, litra b), i Parisaftalen	24 Artikel 2, stk. 1, litra b), i Parisaftalen.
25 Artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen.	25 Artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen.

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(5) Unionens og medlemsstaternes klimaindsats har til formål at beskytte mennesker og planeten, velfærd, velstand, sundhed, fødevaresystemerne, økosystemernes integritet og biodiversiteten mod truslen fra klimaændringer inden for rammerne af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og med henblik på at opfylde målene i Parisaftalen, maksimere velstanden inden for klodens begrænsninger og mindske samfundets sårbarhed over for klimaændringer.	(5) Unionens og medlemsstaternes klimaindsats har til formål at beskytte mennesker og planeten, velfærd, velstand, økonomien, sundhed, fødevaresystemerne, økosystemernes integritet og biodiversiteten mod truslen fra klimaændringer inden for rammerne af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og med henblik på at opfylde målene i Parisaftalen, maksimere velstanden inden for klodens begrænsninger og mindske samfundets sårbarhed over for klimaændringer. I lyset heraf bør Unionens og medlemsstaternes handlinger være styret af forsigtighedsprincippet, princippet om, at forureneren betaler, princippet om energieffektivitet først og princippet om ikke at gøre skade.

Ændringsforslag  13

 

Forslag til forordning

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(5a) Drevet af den af Unionen fastsatte lovramme og de bestræbelser, som de europæiske industrier har gjort sig, blev Unionens drivhusgasemissioner reduceret med 23 % mellem 1990 og 2018, samtidig med at økonomien voksede med 61 % over samme periode, hvilket viser, at det er muligt at afkoble økonomisk vækst fra drivhusgasemissioner.

Ændringsforslag  14

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(6) Hvis der skal opnås klimaneutralitet, kræver det bidrag fra alle økonomiske sektorer. I lyset af energiproduktionens og energiforbrugets betydning for drivhusgasemissioner er overgangen til et bæredygtigt, økonomisk overkommeligt og sikkert energisystem, der bygger på et velfungerende indre marked for energi, af afgørende betydning. Den digitale omstilling, teknologisk innovation og forskning og udvikling er også vigtige drivkræfter med henblik på at nå målet om klimaneutralitet.	(6) Hvis der skal opnås klimaneutralitet, kræver det, at alle økonomiske sektorer, herunder luftfart og søtransport, nedbringer deres emissioner til tæt på nul. Princippet om, at forureneren betaler, bør være en central faktor i denne forbindelse. I lyset af energiproduktionens og energiforbrugets betydning for drivhusgasemissioner er overgangen til et yderst energieffektivt, bæredygtigt, økonomisk overkommeligt og sikkert energisystem baseret på vedvarende energi, der bygger på et velfungerende indre marked for energi, og samtidig hermed reducerer energifattigdommen, af afgørende betydning. Den cirkulære økonomis bidrag til klimaneutralitet bør udvides ved at forbedre ressourceeffektiviteten og øge anvendelsen af lavemissionsmaterialer, samtidig med at affaldsforebyggelse og genanvendelse fremmes. Den digitale omstilling, teknologisk innovation og forskning og udvikling, som vil kræve yderligere finansiering, er også vigtige drivkræfter med henblik på at nå målet om klimaneutralitet. Unionen og medlemsstaterne er nødt til at vedtage ambitiøse og sammenhængende lovrammer for at sikre, at alle økonomiens sektorer bidrager til Unionens klimamål.

Ændringsforslag  15

Forslag til forordning

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(6a) De kumulative samlede menneskeskabte drivhusgasemissioner over tid og den deraf følgende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren er særlig relevante for klimasystemet og temperaturstigningen. IPCC's særrapport om den globale opvarmning på 1,5 °C og den tilgrundliggende database med scenarier tilvejebringer den bedste tilgængelige og nyeste videnskabelige evidens for den resterende del af det globale budget for drivhusgasemissioner, som skal begrænse den globale temperaturstigning i det 21. århundrede til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. For at være i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau er det nødvendigt at etablere en rimelig EU-andel af det resterende globale budget for drivhusgasemissioner. Budgettet for drivhusgasemissioner er også et vigtigt redskab til at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i Unionens klimapolitikker. I sin dybdegående analyse til støtte for Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" anfører Kommissionen, at et 1,5 °C-kompatibelt EU-28-kulstofbudget for 2018-2050 vil beløbe sig til 48 Gt CO2. Kommissionen bør fastlægge et nettobudget for drivhusgasemissioner for EU-27, angivet i CO2-ækvivalenter, baseret på de seneste videnskabelige beregninger, der anvendes af IPCC, og som repræsenterer Unionens rimelige andel af de resterende globale emissioner i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Unionens budget for drivhusgasemissioner bør være retningsgivende for fastlæggelsen af Unionens kurs frem mod nulemission af drivhusgasser senest i 2050, navnlig dens fremtidige mål for drivhusgasemissioner for 2030 og 2040.

Ændringsforslag  16

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(7) Unionen har ført en ambitiøs klimapolitik og har indført en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at nå sit mål for reduktionen af drivhusgasemissionerne i 2030. Den lovgivning, der gennemfører dette mål, består bl.a. af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF26, som indfører en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/84227, som indfører nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner frem til 2030, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/84128, som pålægger medlemsstaterne at opveje drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug.	(7) Unionen har indført en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at nå sit nuværende mål for reduktionen af drivhusgasemissionerne i 2030, som blev vedtaget før, Parisaftalen trådte i kraft. Den lovgivning, der gennemfører dette mål, består bl.a. af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF26, som indfører en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/84227, som indfører nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner frem til 2030, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/84128, som pålægger medlemsstaterne at opveje drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug.
__________________	__________________
26Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).	26 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
27Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).	27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).
28Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).	28 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

Ændringsforslag  17

Forslag til forordning

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(7a) Emissionshandelssystemet er en hjørnesten i Unionens klimapolitik og dens centrale redskab til reduktion af emissioner på en omkostningseffektiv måde.

Ændringsforslag  18

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9) Unionen har via pakken "Ren energi til alle europæere"29 fulgt en ambitiøs dekarboniseringsdagsorden, navnlig ved at opbygge en robust energiunion, der omfatter 2030-mål for energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi, hvilket er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU30 og (EU) 2018/200131, og ved at styrke relevant lovgivning, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU32.	(9) Unionen har via pakken "Ren energi til alle europæere"29 fulgt en dekarboniseringsdagsorden, navnlig ved at opbygge en robust energiunion, der omfatter 2030-mål for energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi, hvilket er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU30 og (EU) 2018/200131, og ved at styrke relevant lovgivning, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU32.
__________________	__________________
29 COM(2016) 860 final af 30. november 2016.	29 COM(2016)0860 af 30. november 2016.
30Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).	30 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
31Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).	31 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
32Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).	32 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

Ændringsforslag  19

Forslag til forordning

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9a) Kommissionen har udviklet og vedtaget en række lovgivningsmæssige initiativer inden for energisektoren, navnlig for så vidt angår vedvarende energi og energieffektivitet, herunder om bygningers energimæssige ydeevne. Disse initiativer danner en pakke under det overordnede tema om at sætte energieffektivitet først og Unionens globale lederskab inden for vedvarende energi. Disse initiativer bør tages i betragtning i forbindelse med de nationale langsigtede fremskridt med arbejdet hen imod målet om klimaneutralitet i 2050 for at sikre et energisystem, der er yderst energieffektivt og baseret på vedvarende energi, og udvikling af vedvarende energi inden for Unionen.

Ændringsforslag  20

Forslag til forordning

Betragtning 9 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9b) Omstillingen til ren energi vil munde ud i et energisystem, hvor størstedelen af den primære energiforsyning vil stamme fra vedvarende energikilder, hvilket i væsentlig grad vil forbedre forsyningssikkerheden, mindske energiafhængigheden og fremme EU-arbejdspladser.

Ændringsforslag  21

Forslag til forordning

Betragtning 9 c (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9c) Energiomstillingen forbedrer energieffektiviteten og mindsker Unionens og medlemsstaternes energiafhængighed. Denne strukturelle forandring hen imod en mere effektiv økonomi, som er baseret på vedvarende energi i alle sektorer, vil ikke alene være til gavn for handelsbalancen, men vil ligeledes styrke energisikkerheden og bekæmpe energifattigdom.

Ændringsforslag  22

Forslag til forordning

Betragtning 9 d (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9d) For at sikre solidaritet og muliggøre en effektiv energiomstilling skal Unionens klimapolitik udstikke en klar vej frem mod opnåelse af klimaneutralitet senest i 2050. Unionen bør fortsat være realistisk omkring omkostningseffektivitet og tekniske udfordringer og sikre, at der findes energikilder klar til brug, som kan opveje spidsbelastninger og nedgange i efterspørgslen efter energi, såsom brintteknologier.

Ændringsforslag  23

 

Forslag til forordning

Betragtning 9 e (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9e) Klimabeskyttelse tilvejebringer en mulighed for Unionens økonomi for at øge sin indsats og høste first mover-fordelene ved at være førende inden for rene teknologier. Det kan bidrage til at sikre Unionens industri en førerposition inden for global innovation. Innovationer inden for bæredygtig produktion kan fremme Unionens industrielle styrke i vigtige markedssegmenter og derved beskytte og skabe arbejdspladser.

Ændringsforslag  24

 

Forslag til forordning

Betragtning 9 f (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9f) Der er behov for at etablere støtte til de nødvendige investeringer i nye bæredygtige teknologier, som er af afgørende betydning for at nå målet om klimaneutralitet. I denne henseende er det vigtigt at respektere den teknologiske neutralitet og samtidig undgå enhver form for fastlåsningseffekt. Som anført i Kommissionens meddelelse af 8. juli 2020 med titlen "En brintstrategi for et klimaneutralt Europa" kan brint også spille en rolle med hensyn til at støtte EU's tilsagn om at opnå kulstofneutralitet senest i 2050, navnlig i energiintensive sektorer.

Ændringsforslag  25

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(10) Unionen er en global leder i omstillingen hen imod klimaneutralitet, og den er fast besluttet på at bidrage til at hæve det globale ambitionsniveau og styrke den globale reaktion på klimaændringer ved hjælp af alle de værktøjer, den har til rådighed, herunder klimadiplomati.	(10) Unionen har både ansvaret for og midlerne til fortsat at være en global leder i omstillingen hen imod klimaneutralitet, og den er fast besluttet på at opnå dette på en fair, socialt retfærdig og inkluderende måde samt at bidrage til at hæve det globale ambitionsniveau og styrke den globale reaktion på klimaændringer ved hjælp af alle de værktøjer, den har til rådighed, herunder klimadiplomati, handels-, investerings- og industripolitik. Unionen bør styrke sit miljødiplomati i alle internationale fora, der er relevante for at nå internationale klimamål, i overensstemmelse med Parisaftalen.

Ændringsforslag  26

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(11) Europa-Parlamentet har opfordret til, at den nødvendige overgang til et klimaneutralt samfund sker senest i 2050, og at denne gøres til en europæisk succeshistorie33, og Parlamentet har erklæret, at der er tale om en klima- og miljøkrise34. Det Europæiske Råd nåede i sine konklusioner af 12. december 201935 til enighed om målet om at opnå en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, og det anerkendte også, at det er nødvendigt at indføre en befordrende ramme, og at omstillingen vil kræve betydelige offentlige og private investeringer. Det Europæiske Råd opfordrede desuden Kommissionen til at udarbejde et forslag til EU's langsigtede strategi snarest muligt i 2020 med henblik på vedtagelse heraf i Rådet og forelæggelse for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.	(11) Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen og medlemsstaterne til at øge klimaindsatsen for at lette den nødvendige omstilling til et klimaneutralt samfund hurtigst muligt og senest i 2050, og at denne gøres til en europæisk succeshistorie33, og Parlamentet har erklæret, at der er tale om en klima- og miljøkrise34. Det har også gentagne gange opfordret Unionen til at forhøje sit klimamål for 2030 og til, at det pågældende højere mål skal indgå som en del af den europæiske klimalov34a. Det Europæiske Råd nåede i sine konklusioner af 12. december 201935 til enighed om målet om at opnå en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, som dog skal være baseret på rimelighed, en retfærdig omstilling og tage hensyn til medlemsstaternes forskellige udgangspunkter, og anerkendte, at det er nødvendigt at indføre en befordrende ramme, og at omstillingen vil kræve betydelige offentlige og private investeringer. Det Europæiske Råd opfordrede desuden Kommissionen til at udarbejde et forslag til EU's langsigtede strategi snarest muligt i 2020 med henblik på vedtagelse heraf i Rådet og forelæggelse for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.
_________________	_________________
33Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (2019/2956(RSP)).	33 Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (2019/2956(RSP)).
34Europa-Parlamentets beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen (2019/2930(RSP)).	34 Europa-Parlamentets beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen (2019/2930(RSP)).
	34a Europa-Parlamentets beslutning af 28. november 2019 om FN's konference om klimaændringer 2019 i Madrid, Spanien (COP 25) (2019/2712(RSP)).
35Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019, EUCO 29/19, CO EUR 31, CONCL 9.	35 Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019, EUCO 29/19, CO EUR 31, KONKL 9.

Ændringsforslag  27

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(12) Unionen bør ved hjælp af naturlige og teknologiske løsninger sigte mod at opnå en balance mellem menneskeskabte emissioner og optaget af drivhusgasser i Unionen som helhed senest i 2050. Unionen som helhed har et mål om klimaneutralitet senest i 2050, som bør forfølges kollektivt af alle medlemsstaterne, og medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at nå dette mål. Foranstaltningerne på EU-plan vil udgøre en vigtig del af de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målet.	(12) Unionen og medlemsstaterne bør ved hjælp af naturlige og teknologiske løsninger sigte mod at opnå en balance mellem menneskeskabte emissioner og optaget af drivhusgasser i hele økonomien, både i Unionen som helhed og på medlemsstatsplan, senest i 2050. Unionen som helhed har et mål om klimaneutralitet senest i 2050, som bør nås af alle medlemsstaterne, og medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at nå dette mål. Foranstaltningerne på EU-plan vil udgøre en vigtig del af de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målet. Efter 2050 bør Unionen og alle medlemsstaterne fortsætte med at reducere emissionerne for at sikre, at optaget af drivhusgasser overstiger de menneskeskabte emissioner.

Ændringsforslag  28

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(12a) Hver enkelt medlemsstat har ansvaret for selv at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Af hensyn til retfærdigheden og solidariteten og for at støtte energiomstillingen i medlemsstater med forskellige udgangspunkter er der behov for tilstrækkelige EU-støttemekanismer og -midler, som f.eks. Fonden for Retfærdig Omstilling, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../... 1a, og andre relevante finansieringsmekanismer.
	__________________
	1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning forordning (EU).../... af ... om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L ...).

Ændringsforslag  29

Forslag til forordning

Betragtning 12 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(12b) Præamblen til Parisaftalen anerkender vigtigheden af at sikre økosystemers integritet, herunder havenes. I De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer understreges det, at parterne i konventionen skal fremme bæredygtig forvaltning samt bevarelsen og forøgelsen af dræn og reservoirer for alle drivhusgasser, herunder biomasse, skove og have såvel som andre terrestriske og marine økosystemer og kystøkosystemer. Hvis det ikke lykkes at nå målene i Parisaftalen, vil temperaturen kunne overstige vippepunktet, hvorefter havene ikke længere vil være i stand til at absorbere så meget kulstof og bidrage til modvirkningen af klimaændringer.

Ændringsforslag  30

Forslag til forordning

Betragtning 12 c (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(12c) Naturlige kulstofdræn spiller en vigtig rolle i omstillingen til et klimaneutralt samfund. Kommissionen er ved at undersøge udviklingen af en lovgivningsmæssig ramme for certificering af kulstoffjernelse i overensstemmelse med sin handlingsplan for den cirkulære økonomi og fra jord til bord-strategien. EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og initiativerne heri vil spille en vigtig rolle med hensyn til at genoprette skadede økosystemer, navnlig dem, der har det største potentiale til at omsamle og lagre kulstof og til at forebygge og mindske virkningerne af naturkatastrofer. Genopretningen af økosystemer vil bidrage til at bevare, forvalte og forbedre de naturlige dræn og fremme biodiversiteten og samtidig bekæmpe klimaændringer.

Ændringsforslag  31

Forslag til forordning

Betragtning 12 d (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(12d) For at skabe større klarhed bør Kommissionen fremlægge en definition af naturlige og andre kulstofdræn.

Ændringsforslag  32

 

Forslag til forordning

Betragtning 12 e (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(12e) Unionen skal i sin omstilling til klimaneutralitet bevare sin industris konkurrenceevne, navnlig i den energiintensive industri, bl.a. ved at udvikle effektive foranstaltninger til at tackle kulstoflækage på en måde, som er forenelig med WTO's regler, og for at skabe lige konkurrencevilkår mellem Unionen og tredjelande for at undgå urimelig konkurrence som følge af manglende gennemførelse af klimapolitikker, der er i overensstemmelse med Parisaftalen.

Ændringsforslag  33

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(13) Unionen bør fortsætte sin klimaindsats og sit internationale klimalederskab efter 2050 for at beskytte mennesker og planeten mod truslen fra farlige klimaændringer og leve op til de temperaturmål, der er fastsat i Parisaftalen i overensstemmelse med IPCC's videnskabelige anbefalinger.	(13) Unionen bør fortsætte sin klimaindsats og sit internationale klimalederskab efter 2050, navnlig ved at hjælpe de mest sårbare befolkningsgrupper gennem sine foranstaltninger udadtil og sin udviklingspolitik, for at beskytte mennesker og planeten mod truslen fra farlige klimaændringer og leve op til de temperaturmål, der er fastsat i Parisaftalen i overensstemmelse med de videnskabelige anbefalinger fra IPCC, FN's Miljøprogram (UNEP), IPBES og Det Europæiske Råd for Klimaændringer (ECCC).

Ændringsforslag  34

 

Forslag til forordning

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(13a) Økosystemer, mennesker og økonomier i Unionen vil stå over for store konsekvenser af klimaændringerne, hvis vi ikke meget hurtigt modvirker drivhusgasemissioner eller tilpasser os klimaændringerne. En tilpasning til klimaændringerne vil endvidere minimere de uundgåelige konsekvenser på en omkostningseffektiv måde, med betragtelige sidegevinster fra brugen af naturbaserede løsninger.

Ændringsforslag  35

Forslag til forordning

Betragtning 13 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(13b) De negative virkninger af klimaændringer kan potentielt overstige medlemsstaternes tilpasningskapacitet. Medlemsstaterne og Unionen bør derfor arbejde sammen for at afværge, minimere og håndtere tab og skader i henhold til artikel 8 i Parisaftalen, herunder via den internationale Warszawamekanisme.

Ændringsforslag  36

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(14) Tilpasning er et nøgleelement i den langsigtede globale indsats over for klimaændringer. Medlemsstaterne og Unionen bør derfor forbedre deres tilpasningskapacitet, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer som fastsat i artikel 7 i Parisaftalen og maksimere de gensidige fordele i samspillet med andre miljøpolitikker og anden miljølovgivning. Medlemsstaterne bør vedtage omfattende nationale tilpasningsstrategier og -planer.	(14) Tilpasning er et nøgleelement i den langsigtede globale indsats over for klimaændringer. Medlemsstaterne og Unionen bør derfor forbedre deres tilpasningskapacitet, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer som fastsat i artikel 7 i Parisaftalen og maksimere de gensidige fordele i samspillet med andre miljøpolitikker og anden miljølovgivning. Medlemsstaterne bør vedtage omfattende nationale tilpasningsstrategier og -planer, og Kommissionen bør bidrage til overvågningen af de fremskridt, der gøres med hensyn til tilpasning, ved at udvikle indikatorer.

Ændringsforslag  37

Forslag til forordning

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(14a) Når medlemsstaterne vedtager deres tilpasningsstrategier og -planer, bør de være særligt opmærksomme på de hårdest ramte områder. Det er desuden helt afgørende at fremme, bevare og genoprette biodiversiteten, for at dens potentiale kan udnyttes fuldt ud til klimaregulering og ‑tilpasning. Tilpasningsstrategier og -planer bør derfor tilskynde til naturbaserede løsninger og økosystembaseret tilpasning, som bidrager til genoprettelse og bevarelse af biodiversiteten, og tage behørigt hensyn til de territoriale særegenheder og lokalkendskab samt fastsætte konkrete foranstaltninger til beskyttelse af hav- og kystøkosystemer. Endvidere bør aktiviteter, som hæmmer økosystemers evne til at tilpasse sig klimaændringer, fjernes for at sikre biodiversitetens og økosystemtjenesternes modstandsdygtighed.

Ændringsforslag  38

Forslag til forordning

Betragtning 14 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(14b) Tilpasningsstrategier bør også tilskynde til en ændring af den anvendte model i områder, der er ramt af virkningerne, med udgangspunkt i miljøvenlige og naturbaserede løsninger. De bør sikre bæredygtige leveveje for at sikre bedre levevilkår, herunder bæredygtigt og lokalt landbrug, bæredygtig forvaltning af vand samt vedvarende energi, i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling med henblik på at fremme deres modstandsdygtighed og beskyttelsen af deres økosystemer.

Ændringsforslag  39

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(15) Når de træffer de relevante foranstaltninger på EU-plan og på nationalt plan for at nå målet om klimaneutralitet, bør medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen også tage hensyn til bidraget fra omstillingen til klimaneutralitet til borgernes velfærd, samfundets velstand og økonomiens konkurrenceevne, sikkerheden og den prismæssige overkommelighed med hensyn til energi og fødevarer, retfærdighed og solidaritet på tværs af og i medlemsstaterne på baggrund af deres økonomiske kapacitet, nationale forhold og behovet for konvergens over tid, behovet for at omstillingen bliver fair og socialt retfærdig, den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, navnlig IPCC's resultater, behovet for at integrere risici i forbindelse med klimaændringer i investerings- og planlægningsbeslutninger, omkostningseffektivitet og teknologineutralitet i forbindelse med at opnå reduktion og øget optag af drivhusgasemissionerne og i forbindelse at øge modstandsdygtigheden samt udviklingen over tid af den miljømæssige integritet og det miljømæssige ambitionsniveau.	(15) Når de træffer de relevante foranstaltninger på EU-plan og på nationalt plan for at nå målet om klimaneutralitet, bør medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen også tage hensyn til bidraget fra omstillingen til klimaneutralitet til borgernes sundhed, livskvalitet og velfærd, social retfærdighed, samfundets velstand og økonomiens konkurrenceevne, herunder fair konkurrence og lige konkurrencevilkår på globalt plan. Medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør også tage hensyn til eventuelle bureaukratiske hindringer og andre lovgivningsmæssige hindringer, der kan være til hinder for, at de økonomiske aktører eller sektorer kan opfylde klimamålene, de sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger ved manglende handling eller utilstrækkelige foranstaltninger, den omstændighed, at kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt af klimaændringer, og behovet for at styrke ligestillingen mellem kønnene, behovet for at fremme bæredygtige måder at leve på, maksimering af energi- og ressourceeffektiviteten, sikkerheden og den prismæssige overkommelighed med hensyn til energi og fødevarer, samtidig med at der især tages hensyn til behovet for at bekæmpe energifattigdom, retfærdighed og solidaritet og lige konkurrencevilkår på tværs af og i medlemsstaterne på baggrund af deres økonomiske kapacitet og nationale forhold og forskellige udgangspunkter og behovet for konvergens over tid, behovet for at omstillingen bliver fair og socialt retfærdig i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations retningslinjer fra 2015 for en retfærdig omstilling til miljømæssigt bæredygtige økonomier og samfund for alle, den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, navnlig IPCC's og IPBES' resultater, behovet for at integrere risici i forbindelse med klimaændringer og vurderinger af sårbarhed over for og tilpasning til klimaændringer i investerings- og planlægningsbeslutninger, samtidig med at det sikres, at EU-politikkerne er klimasikrede, omkostningseffektivitet og teknologineutralitet i forbindelse med at opnå reduktion og øget optag af drivhusgasemissionerne og i forbindelse med at øge modstandsdygtigheden på grundlag af lighed, behovet for at forvalte, bevare og genoprette havenes og landjordens økosystemer og biodiversitet, den aktuelle status for vigtig infrastruktur og eventuelle behov for opdatering af og investeringer i Unionens infrastruktur, udviklingen over tid af den miljømæssige integritet og det miljømæssige ambitionsniveau, de forskellige aktørers evne til at investere i omstillingen på en økonomisk og socialt bæredygtig måde samt den potentielle risiko for kulstoflækage og foranstaltninger til forebyggelse heraf.

Ændringsforslag  40

Forslag til forordning

Betragtning 16

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(16) Overgangen til klimaneutralitet kræver ændringer på tværs af alle politiske områder og en kollektiv indsats i alle sektorer af økonomien og samfundet, hvilket fremgår af Kommissionens meddelelse "Den europæiske grønne pagt". Det Europæiske Råd fastslog i sine konklusioner af 12. december 2019, at al relevant EU-lovgivning og alle relevante EU-politikker skal være i overensstemmelse med og bidrage til at nå målet om klimaneutralitet, samtidig med at der tages hensyn til lige vilkår, og det opfordrede Kommissionen til at undersøge, om dette kræver en tilpasning af de gældende regler.	(16) Overgangen til klimaneutralitet kræver en omskabende ændring på tværs af alle politiske områder, ambitiøs og vedvarende finansiering og en kollektiv indsats i alle sektorer af økonomien og samfundet, herunder luftfart og søtransport, hvilket fremgår af Kommissionens meddelelse "Den europæiske grønne pagt". Det Europæiske Råd fastslog i sine konklusioner af 12. december 2019, at al relevant EU-lovgivning og alle relevante EU-politikker skal være i overensstemmelse med og bidrage til at nå målet om klimaneutralitet, samtidig med at der tages hensyn til lige vilkår, og det opfordrede Kommissionen til at undersøge, om dette kræver en tilpasning af de gældende regler.

Ændringsforslag  41

Forslag til forordning

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(16a) Alle de økonomiske nøglesektorer vil være nødt til at arbejde sammen for at opnå klimaneutralitet, navnlig energi-, industri-, transport-, opvarmnings- og køle-, bygge- samt landbrugssektoren, sektoren for affalds- og arealanvendelse og ændringer i arealanvendelsen samt skovbrugssektoren. Alle sektorer, uanset om de er omfattet af EU's emissionshandelssystem (EU ETS), bør iværksætte sammenlignelige indsatser for at opfylde Unionens mål om klimaneutralitet. Med henblik på at tilvejebringe forudsigelighed, tillid og inddragelse af alle økonomiske aktører, herunder virksomheder, arbejdstagere, investorer og forbrugere, bør Kommissionen udarbejde en vejledning for de sektorer i økonomien, som kan bidrage mest til at nå målet om klimaneutralitet. Vejledningen bør indeholde vejledende kurser, der kan udstikkes, med henblik på en reduktion af drivhusgasser i disse sektorer på EU-plan. Den vil give dem sikkerhed til at træffe de egnede foranstaltninger, planlægge de nødvendige investeringer og vil som følge heraf hjælpe dem med at holde omstillingskursen. Samtidig vil den også tjene som en mekanisme for sektorernes engagement i at forfølge løsninger med henblik på klimaneutralitet.

Ændringsforslag  42

Forslag til forordning

Betragtning 16 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(16b) Omstillingen til klimaneutralitet kræver, at alle sektorer løfter deres del af opgaven. Unionen bør fortsætte sine bestræbelser på at styrke og fremme den cirkulære økonomi og yderligere støtte løsninger og alternativer med vedvarende energi, der kan erstatte produkter og materialer baseret på fossile brændstoffer. Yderligere anvendelse af produkter og materialer baseret på vedvarende energi vil være til stor gavn for modvirkningen af klimaændringer og en fordel for mange forskellige sektorer.

Ændringsforslag  43

Forslag til forordning

Betragtning 16 c (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(16c) I betragtning af risikoen for kulstoflækage bør omstillingen til og det fortsatte arbejde med at opretholde klimaneutralitet være en ægte grøn omstilling, som fører til en egentlig reduktion af emissioner og ikke skaber et falsk EU-baseret resultat som følge af, at produktion og emissioner er flyttet uden for Unionen. For at opnå dette bør Unionens politikker være udformet med henblik på at minimere risikoen for kulstoflækage og udforske teknologiske løsninger.

Ændringsforslag  44

Forslag til forordning

Betragtning 16 d (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(16d) Omstillingen til klimaneutralitet må ikke udelukke landbrugssektoren, som er den eneste produktionssektor, der er i stand til at lagre CO2. Langsigtet lagring sikres navnlig af skovbrug, vedvarende græsningsarealer og flerårige afgrøder i almindelighed.

Ændringsforslag  45

Forslag til forordning

Betragtning 16 e (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(16e) For at opnå klimaneutralitet skal landbrugets og skovbrugets særlige rolle tages i betragtning, idet kun et levedygtigt og produktivt landbrug og skovbrug kan forsyne befolkningen med sikre fødevarer af høj kvalitet i tilstrækkelige mængder og til overkommelige priser samt med vedvarende råstoffer til alle formål i bioøkonomien.

Ændringsforslag  46

Forslag til forordning

Betragtning 16 f (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(16f) Skove spiller en meget vigtigt rolle for omstillingen til klimaneutralitet. Bæredygtig og tæt på naturen-skovforvaltning er afgørende for fortsat absorption af drivhusgasser fra atmosfæren og gør det desuden muligt at skaffe vedvarende og klimavenlige råmaterialer til træprodukter, som lagrer kulstof og kan fungere som erstatning for fossilt baserede materialer og brændstoffer. Skovenes tredobbelte rolle (dræn, lagring og erstatning) bidrager til at reducere CO2-udledningerne i atmosfæren og sikrer samtidig, at skovene fortsat kan vokse og levere mange andre tjenester.

Ændringsforslag  47

Forslag til forordning

Betragtning 16 g (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(16g) EU-lovgivningen bør fremme skovplantning og bæredygtig skovforvaltning i de medlemsstater, som ikke er i besiddelse af væsentlige skovressourcer, ved at udveksle bedste praksis og faglig ekspertise.

Ændringsforslag  48

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(17) Kommissionen bebudede i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt" sin hensigt om at foretage en vurdering og fremsætte forslag med henblik på at øge Unionens mål for reduktionen af drivhusgasemissioner i 2030 for at sikre dette reduktionsmåls overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050. I samme meddelelse understregede Kommissionen, at alle EU-politikker bør bidrage til målet om klimaneutralitet, og at alle sektorer bør løfte deres del af opgaven. Senest i september 2020 bør Kommissionen på grundlag af en omfattende konsekvensanalyse og under hensyntagen til sin analyse af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som forelægges Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/199936, foretage en gennemgang af Unionens 2030-mål for klimaet og undersøge mulighederne for et nyt 2030-mål på 50 til 55 % reduktion af emissionerne sammenlignet med niveauerne i 1990. Såfremt den finder det nødvendigt at ændre Unionens mål for 2030, bør den fremsætte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af denne forordning i relevant omfang. Derudover bør Kommissionen senest den 30. juni 2021 vurdere, hvordan EU-lovgivningen til gennemførelse af dette mål bør ændres med henblik på at opnå emissionsreduktioner på 50 til 55 % sammenlignet med 1990.	(17) Kommissionen bebudede i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt" sin hensigt om at foretage en vurdering og fremsætte forslag med henblik på at øge Unionens mål for reduktionen af drivhusgasemissioner i 2030 for at sikre dette reduktionsmåls overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050. I samme meddelelse understregede Kommissionen, at alle EU-politikker bør bidrage til målet om klimaneutralitet, og at alle sektorer bør løfte deres del af opgaven. I betragtning af Unionens mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 er det helt afgørende, at klimaindsatsen styrkes yderligere og navnlig, at Unionens klimamål for 2030 forhøjes til en reduktion af emissionerne på 60 % sammenlignet med niveauerne i 1990. Følgelig bør Kommissionen senest den 30. juni 2021 vurdere, hvordan EU-lovgivningen til gennemførelse af dette højere mål og anden relevant EU-lovgivning, som bidrager til at reducere drivhusgasemissioner og fremmer den cirkulære økonomi, bør ændres i overensstemmelse hermed.
__________________
36Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

Ændringsforslag  49

Forslag til forordning

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(17a) For at sikre, at Unionen og alle medlemsstaterne fortsat er på rette vej mod at nå målet om klimaneutralitet, og for at sikre forudsigelighed og tillid for alle økonomiske aktører, herunder virksomheder, arbejdstagere og fagforeninger, investorer og forbrugere, bør Kommissionen undersøge mulighederne for at opstille et EU-klimamål for 2040 og stille lovgivningsforslag til Europa-Parlamentet og Rådet, hvor det er relevant.

Ændringsforslag  50

Forslag til forordning

Betragtning 17 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(17b) Kommissionen bør inden den 30. juni 2021 gennemgå og om nødvendigt forelægge forslag om at revidere alle politikker og instrumenter, som er relevante for opnåelsen af Unionens 2030-klimamål og for opnåelsen af den i artikel 2, stk. 1, fastsatte målsætning om klimaneutralitet. I denne henseende kræver Unionens højere mål, at EU's emissionshandelssystem er egnet til formålet. Kommissionen bør derfor hurtigt gennemgå Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF1a og styrke Innovationsfonden derunder for at skabe yderligere finansielle incitamenter til nye teknologier, fremme væksten, konkurrenceevnen og yde støtte til rene teknologier, samtidig med at det sikres, at styrkelsen af Innovationsfonden bidrager til processen med henblik på en retfærdig omstilling.
	_____________________
	1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

Ændringsforslag  51

Forslag til forordning

Betragtning 17 c (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(17c) Kommissionen bør for at signalere vigtigheden og betydningen af klimapolitikken og for at give de politiske aktører den fornødne information i forbindelse med lovgivningsprocessen vurdere al fremtidig lovgivning i et nyt lys, hvor klimaet og konsekvenserne for klimaet inddrages, og den skal afgøre, hvilken virkning den foreslåede lovgivning vil få på klimaet og miljøet, på samme niveau som den vurderer retsgrundlaget, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Ændringsforslag  52

Forslag til forordning

Betragtning 17 d (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(17d) Kommissionen bør endvidere sikre, at industrien i tilstrækkelig grad er i stand til at gennemgå den væsentlige omstilling til klimaneutralitet og de yderst ambitiøse mål for 2030 og 2040 via en grundig lovramme og finansielle ressourcer, der svarer til udfordringerne. Denne lovgivningsmæssige og finansielle ramme bør regelmæssigt vurderes og om nødvendigt tilpasses for at forhindre kulstoflækage, konkurser i industrien, tab af arbejdspladser og unfair international konkurrence.

Ændringsforslag  53

Forslag til forordning

Betragtning 17 e (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(17e) Kommissionen bør vurdere beskæftigelsesbehovet, herunder uddannelseskrav, udvikling af økonomien og etablering af en rimelig og retfærdig omstilling.

Ændringsforslag  54

Forslag til forordning

Betragtning 17 f (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(17f) For at Unionen kan nå målet om klimaneutralitet senest i 2050 og de mellemliggende klimamål for 2030 og 2040, bør EU-institutionerne og alle medlemsstaterne så tidligt som muligt og senest i 2025 udfase alle direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler. Udfasningen af disse subsidier bør ikke påvirke bestræbelserne på at bekæmpe energifattigdom.

Ændringsforslag  55

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(18) For at sikre, at Unionen og medlemsstaterne fortsat er på rette vej til at nå målet om klimaneutralitet og opnå fremskridt med hensyn til tilpasning, bør Kommissionen regelmæssigt vurdere fremskridtene. Hvis de kollektive fremskridt, som medlemsstaterne gør med hensyn til at nå målet om klimaneutralitet eller med hensyn til tilpasning, er utilstrækkelige, eller Unionens foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden eller mindske sårbarheden, bør Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med traktaterne. Kommissionen bør også regelmæssigt vurdere relevante nationale foranstaltninger og fremsætte henstillinger, såfremt den konstaterer, at en medlemsstats foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer.	(18) For at sikre, at Unionen og alle medlemsstaterne fortsat er på rette vej til at nå Unionens klimamål og opnå fremskridt med hensyn til tilpasning, bør Kommissionen regelmæssigt vurdere fremskridtene. Hvis fremskridtene i den enkelte medlemsstat og de kollektive fremskridt, som medlemsstaterne gør med hensyn til at nå Unionens klimamål eller med hensyn til tilpasning, er utilstrækkelige, eller nogle af Unionens foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med Unionens klimamål eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden eller mindske sårbarheden, bør Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med traktaterne. Kommissionen bør også regelmæssigt vurdere relevante nationale foranstaltninger og fremsætte henstillinger, såfremt den konstaterer, at en medlemsstats foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med Unionens klimamål eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer. Kommissionen bør offentliggøre denne vurdering og resultaterne heraf på tidspunktet for vedtagelsen.

Ændringsforslag  56

Forslag til forordning

Betragtning 18 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(18a) Det er kun muligt at opnå klimaneutralitet, hvis alle medlemsstaterne deles om byrden og forpligter sig fuldt ud til en omstilling til klimaneutralitet. Hver medlemsstat har en forpligtelse til at opfylde de mellemliggende og endelige mål, og hvis Kommissionen vurderer, at disse forpligtelser ikke er opfyldt, bør Kommissionen have beføjelse til at træffe foranstaltninger mod medlemsstaterne. Foranstaltningerne bør stå i et rimeligt forhold til den manglende opfyldelse, være hensigtsmæssige og i overensstemmelse med traktaterne.

Ændringsforslag  57

Forslag til forordning

Betragtning 18 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(18b) Videnskabelig ekspertise og den bedste tilgængelige og ajourførte dokumentation samt oplysninger om klimaændringer, der både er faktuelle og gennemsigtige, er bydende nødvendige og skal understøtte EU's klimaindsats og bestræbelser på at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Nationale, uafhængige klimarådgivningsorganer spiller en vigtig rolle med hensyn til at informere offentligheden og bidrage til den politiske debat om klimaændringer i de medlemsstater, hvor sådanne forefindes. Derfor tilskyndes de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at oprette et nationalt klimarådgivningsorgan bestående af videnskabsfolk, der udvælges på grundlag af deres ekspertise på klimaændringsområdet, og andre fagområder, der er relevante for opfyldelsen af denne forordnings målsætninger. I samarbejde med disse nationale klimarådgivningsorganer bør Kommissionen oprette et uafhængigt videnskabeligt rådgivende panel om klimaændringer, Det Europæiske Råd for Klimaændringer (ECCC), som bør supplere det arbejde, der udføres af Det Europæiske Miljøagentur (EEA), og Unionens eksisterende forskningsinstitutioner og agenturer. Dets opgaver bør ikke overlappe med IPCC's opgaver på internationalt plan. ECCC bør bestå af et videnskabeligt udvalg bestående af udvalgte senioreksperter og være støttet af en bestyrelse, der mødes to gange om året. Formålet med ECCC er hvert år at forsyne EU-institutionerne med vurderinger af overensstemmelsen mellem Unionens foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner og Unionens klimamål og internationale klimaforpligtelser . ECCC bør også vurdere foranstaltningerne og vejene til reduktion af drivhusgasemissioner og til at indkredse potentialet for CO2-binding.

Ændringsforslag  58

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(19) Kommissionen bør sikre en robust og objektiv vurdering på grundlag af de seneste videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske oplysninger, der repræsenterer en bred vifte af uafhængig ekspertise, og den bør basere sin vurdering på relevante oplysninger, herunder oplysninger, der fremlægges og rapporteres af medlemsstaterne, rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur og den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, herunder rapporter fra IPCC. Eftersom Kommissionen har forpligtet sig til at undersøge, hvordan EU-klassificering kan anvendes i den offentlige sektor i forbindelse med den europæiske grønne pagt, bør dette omfatte oplysninger om miljømæssigt bæredygtige investeringer fra Unionens og medlemsstaternes side, der er i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/… [klassificeringsforordningen], når sådanne oplysninger bliver tilgængelige. Kommissionen bør anvende europæiske statistikker og data, hvor sådanne findes, og søge ekspertrådgivning. Det Europæiske Miljøagentur bør bistå Kommissionen i overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram.	(19) Kommissionen bør sikre en robust og objektiv vurdering på grundlag af de seneste videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske oplysninger, der repræsenterer en bred vifte af uafhængig ekspertise, og den bør basere sin vurdering på relevante oplysninger, herunder oplysninger, der fremlægges og rapporteres af medlemsstaterne, rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur og den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, herunder rapporter fra IPCC, UNEP, IPBES, ECCC og, hvor det er muligt, medlemsstaternes nationale, uafhængige klimarådgivningsorganer. Eftersom Kommissionen har forpligtet sig til at undersøge, hvordan EU-klassificering kan anvendes i den offentlige sektor i forbindelse med den europæiske grønne pagt, bør dette omfatte oplysninger om miljømæssigt bæredygtige investeringer fra Unionens og medlemsstaternes side, der er i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/… [klassificeringsforordningen], når sådanne oplysninger bliver tilgængelige. Kommissionen bør anvende europæiske statistikker og data, hvor sådanne findes, og søge ekspertrådgivning. Det Europæiske Miljøagentur bør bistå Kommissionen i overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram.

Ændringsforslag  59

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(20) Eftersom borgerne spiller en vigtig rolle i at fremme omstillingen til klimaneutralitet, bør der gøres en indsats for at fremme et stærkt offentligt og socialt engagement i klimaindsatsen. Kommissionen bør derfor søge at samarbejde med alle dele af samfundet og sætte dem i stand til at træffe foranstaltninger, der fører henimod et klimaneutralt samfund, herunder ved at lancere en europæisk klimapagt.	(20) Eftersom borgere, lokalsamfund og regioner spiller en vigtig rolle i at fremme omstillingen til klimaneutralitet, bør der gøres en indsats for at tilskynde til og fremme et stærkt offentligt og socialt engagement i klimaindsatsen på lokalt, regionalt og nationalt plan. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor søge at samarbejde med alle dele af samfundet i fuld åbenhed for at sætte dem i stand til at træffe foranstaltninger, der fører henimod et socialt retfærdigt, klimaneutralt og klimarobust samfund med ligelig deltagelse af begge køn, herunder ved at lancere en europæisk klimapagt.

Ændringsforslag  60

Forslag til forordning

Betragtning 21

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(21) For at sikre forudsigelighed for og tillid blandt alle økonomiske aktører, herunder virksomheder, arbejdstagere, investorer og forbrugere, og sikre en uigenkaldelig omstilling til klimaneutralitet og en gradvis reduktion over tid samt for at bidrage til vurderingen af sammenhængen mellem foranstaltninger og fremskridt i forhold til målet om klimaneutralitet bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at fastlægge en kurs for opnåelse af drivhusgasneutralitet senest 2050. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning37. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.	(21) For at sikre forudsigelighed for og tillid blandt alle økonomiske aktører, herunder virksomheder, SMV'er, arbejdstagere og fagforeninger, investorer og forbrugere, og sikre en uigenkaldelig omstilling til klimaneutralitet og en gradvis reduktion over tid samt for at bidrage til vurderingen af sammenhængen mellem foranstaltninger og fremskridt i forhold til målet om klimaneutralitet bør Kommissionen vurdere mulighederne for at fastlægge en kurs for opnåelse af drivhusgasneutralitet i Unionen senest i 2050 og bør, hvis det er relevant, forelægge lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

Ændringsforslag  61

Forslag til forordning

Betragtning 22

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(22) I overensstemmelse med Kommissionens tilsagn om at følge principperne om bedre lovgivning bør der tilstræbes sammenhæng mellem Unionens instrumenter for så vidt angår reduktion af drivhusgasemissioner. Systemet til måling af fremskridtene med hensyn til at nå målet om klimaneutralitet og sammenhængen mellem de foranstaltninger, der træffes med dette mål for øje, bør bygge på og være i overensstemmelse med den forvaltningsramme, som er fastlagt i forordning (EU) 2018/1999. Navnlig bør systemet med regelmæssig rapportering og den tidsmæssige rækkefølge af Kommissionens vurdering og foranstaltninger på grundlag af rapporteringen bringes i overensstemmelse med kravene til medlemsstaterne om forelæggelse af oplysninger og rapporter i henhold til forordning (EU) 2018/1999. Forordning (EU) 2018/1999 bør derfor ændres for at føje målet om klimaneutralitet til de relevante bestemmelser.	(22) I overensstemmelse med Kommissionens tilsagn om at følge principperne om bedre lovgivning bør der tilstræbes sammenhæng mellem Unionens instrumenter for så vidt angår reduktion af drivhusgasemissioner. Systemet til måling af fremskridtene med hensyn til at nå Unionens klimamål og sammenhængen mellem de foranstaltninger, der træffes med dette mål for øje, bør bygge på og være i overensstemmelse med den forvaltningsramme, som er fastlagt i forordning (EU) 2018/1999. Navnlig bør systemet med regelmæssig rapportering og den tidsmæssige rækkefølge af Kommissionens vurdering og foranstaltninger på grundlag af rapporteringen bringes i overensstemmelse med kravene til medlemsstaterne om forelæggelse af oplysninger og rapporter i henhold til forordning (EU) 2018/1999. Forordning (EU) 2018/1999 bør derfor ændres for at føje målet om klimaneutralitet til de relevante bestemmelser.

Ændringsforslag  62

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(23) Klimaændringer er pr. definition en grænseoverskridende udfordring, og der er behov for en koordineret indsats på EU-plan for effektivt at supplere og styrke nationale politikker. Målene for denne forordning, nemlig senest i 2050 at opnå klimaneutralitet i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan på grund af foranstaltningens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —	(23) Klimaændringer er pr. definition en grænseoverskridende udfordring, og der er behov for en koordineret indsats på EU-plan for effektivt at supplere og styrke nationale politikker. Målene for denne forordning, nemlig senest i 2050 at opnå klimaneutralitet i Unionen og i alle medlemsstaterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan på grund af foranstaltningens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

Ændringsforslag  63

Forslag til forordning

Betragtning 23 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(23a) Unionen er i øjeblikket ansvarlig for 10 % af verdens drivhusgasemissioner. Målet om klimaneutralitet er begrænset til emissioner fra Unionens produktion. En sammenhængende klimapolitik omfatter også kontrol af emissioner fra forbrug og import af energi og ressourcer.

Ændringsforslag  64

Forslag til forordning

Betragtning 23 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(23b) Klimafodaftrykket fra Unionens forbrug er et afgørende redskab at udvikle for at forbedre den overordnede sammenhæng i Unionens klimamål.

Ændringsforslag  65

Forslag til forordning

Betragtning 23 c (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(23c) En EU-klimapolitik, som er fuldstændigt effektiv, bør sætte ind over for kulstoflækage og udvikle passende redskaber, såsom en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, til at håndtere dette og beskytte vores standarder og frontløberne blandt vores industrier.

Ændringsforslag  66

Forslag til forordning

Betragtning 23 d (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(23d) Importen af landbrugsprodukter og fødevarer fra tredjelande er steget løbende i de senere år. Denne tendens tilsiger, at der bør foretages en vurdering af, hvilke produkter importeret fra tredjelande, der er omfattet af krav, som er sammenlignelige med de krav, der gælder for Unionens landbrugere, og hvor kravenes oprindelse falder ind under målsætningerne i Unionens politikker for at mindske virkningerne af klimaændringerne. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport og en meddelelse om dette emne senest den 30. juni 2021.

Ændringsforslag  67

 

Forslag til forordning

Betragtning 23 e (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(23e) Kommissionen fremhævede i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt" nødvendigheden af at fremskynde omstillingen til bæredygtig og intelligent mobilitet som en prioriteret politik med henblik på klimaneutralitet. For at sikre omstillingen i retning af bæredygtig og intelligent mobilitet har Kommissionen anført, at den vil vedtage en omfattende strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet i 2020 med ambitiøse foranstaltninger, der tager sigte på at reducere emissioner af CO2 og forurenende stoffer betydeligt inden for alle transportformer, herunder ved at sætte skub i udbredelsen af rene køretøjer og alternative brændstoffer til vej-, sø- og lufttransport, idet man øger andelen af mere bæredygtige transportformer såsom jernbane og indre vandveje og forbedrer effektiviteten i hele transportsystemet, indfører incitamenter til mere bæredygtige forbrugervalg og lavemissionspraksisser og investerer i lav- og nulemissionsløsninger, herunder infrastruktur.

Ændringsforslag  68

 

Forslag til forordning

Betragtning 23 f (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(23f) Transportinfrastrukturen kan spille en central rolle i fremskyndelsen af omstillingen til bæredygtig og intelligent mobilitet ved at understøtte et modalskift til mere bæredygtige transportformer, navnlig for godstransport. Samtidig kan hændelser som følge af klimaændringer såsom stigende vandstand, ekstreme vejrforhold, tørke og stigende temperaturer medføre infrastrukturskader, driftsforstyrrelser, pres på forsyningskædens kapacitet og effektivitet og følgelig få negative konsekvenser for den europæiske mobilitet. Derfor er fuldendelsen af hovednettet for det transeuropæiske transportnet (TEN-T) inden 2030 og fuldendelsen af det komplementære TEN-T-net inden 2040 af allerstørste vigtighed, idet der tages hensyn til de forpligtelser, der er fastlagt i EU-lovgivningen om håndtering af drivhusgasemissionerne i forbindelse med projekter gennem hele deres livscyklus. Kommissionen bør endvidere overveje at foreslå en lovramme for at øge risikostyringen, modstandsdygtigheden og klimatilpasningen i transportinfrastrukturen.

Ændringsforslag  69

Forslag til forordning

Betragtning 23 g (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(23g) Konnektiviteten i det europæiske jernbanenet, navnlig internationale forbindelser, for at gøre passagertransport med jernbane mere attraktiv ved mellemlange og lange rejser samt forbedringer af jernbanernes og de indre vandvejes kapacitet til transport af gods bør være kernen i Unionens lovgivningsmæssige tiltag.

Ændringsforslag  70

Forslag til forordning

Betragtning 23 h (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(23h) Det er vigtigt at sikre, at der foretages tilstrækkelige investeringer i udviklingen af passende infrastruktur til nulemissionsmobilitet, herunder intermodale platforme, og at Connecting Europe-faciliteten (CEF) kommer til at spille en øget rolle med hensyn til at støtte omstillingen til intelligent, bæredygtig og sikker mobilitet i Unionen.

Ændringsforslag  71

Forslag til forordning

Betragtning 23 i (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(23i) I tråd med Unionens indsats for at flytte vejtransport over til jernbanetransport for at sætte den mest CO2-effektive transportform forrest og samtidig tage højde for det kommende europæiske år for jernbanetransport i 2021 bør der navnlig lægges lovgivningsmæssig vægt på at skabe et reelt europæisk jernbaneområde ved at fjerne alle administrative byrder og protektionistiske nationale love senest i 2024.

Ændringsforslag  72

Forslag til forordning

Betragtning 23 j (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(23j) For at nå målet om klimaneutralitet senest i 2050 bør Kommissionen også styrke den særlige lovgivning om præstationsnormer for CO2-emissioner for biler, varevogne og lastbiler, fremlægge særlige foranstaltninger, som skal bane vejen for elektrificering af vejtransport, og tage initiativer med henblik på at øge produktionen og anvendelsen af bæredygtige alternative brændstoffer.

Ændringsforslag  73

 

Forslag til forordning

Betragtning 23 k (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(23k) Europa-Parlamentet bemærkede i sin beslutning af 28. november 2019 om FN's konference om klimaændringer 2019 i Madrid, Spanien (COP25), at de aktuelle globale mål og foranstaltninger, som Den Internationale Søfartsorganisation og Organisationen for International Civil Luftfart påtænkte at indføre, ikke ville leve op til den krævede emissionsreduktion, selv hvis de blev gennemført fuldt ud, og at der var behov for væsentlige yderligere tiltag på europæisk og globalt plan i overensstemmelse med målsætningen om drivhusgasneutralitet1a på tværs af hele økonomien;

Ændringsforslag  74

Forslag til forordning

Artikel 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 1	Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde	Genstand og anvendelsesområde
Denne forordning fastlægger en ramme for den uigenkaldelige og gradvise reduktion af drivhusgasemissioner og styrkelsen af optaget gennem naturlige dræn eller andre dræn i Unionen.	Denne forordning fastlægger en ramme for den uigenkaldelige, forudsigelige og hurtige reduktion af drivhusgasemissioner og styrkelsen af optaget gennem naturlige dræn eller andre dræn i Unionen i overensstemmelse med Unionens klima- og miljømål.
Ved denne forordning fastsættes et bindende mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 i bestræbelserne på at nå det langsigtede temperaturmål, som er fastsat i artikel 2 i Parisaftalen, og den opstiller en ramme for at opnå fremskridt i bestræbelserne på at nå det globale tilpasningsmål, der er fastsat i artikel 7 i Parisaftalen.	Ved denne forordning fastsættes et bindende mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 i bestræbelserne på at nå det langsigtede temperaturmål, som er fastsat i artikel 2 i Parisaftalen, og den opstiller en ramme for at opnå fremskridt i bestræbelserne på at nå det globale tilpasningsmål, der er fastsat i artikel 7 i Parisaftalen.
Denne forordning finder anvendelse på menneskeskabte emissioner og optag gennem naturlige eller andre dræn af de drivhusgasser, der er anført i del 2 i bilag V til forordning (EU) 2018/1999.	Denne forordning finder anvendelse på menneskeskabte emissioner og optag gennem naturlige eller andre dræn af de drivhusgasser, der er anført i del 2 i bilag V til forordning (EU) 2018/1999.

Ændringsforslag  75

Forslag til forordning

Artikel 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 2	Artikel 2
Målet om klimaneutralitet	Målet om klimaneutralitet
1. De emissioner og det optag af drivhusgasser, der finder sted i Unionen, og som er reguleret ved EU-lovgivning, skal være i balance senest i 2050, således at nettoemissionerne nedbringes til nul senest denne dato.	1. De menneskeskabte emissioner fra kilder og det optag fra dræn af drivhusgasser, der finder sted i Unionen, og som er reguleret ved EU-lovgivning, skal være i balance i Unionen senest i 2050, således at der opnås drivhusgasneutralitet senest på denne dato. Hver medlemsstat skal opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050.
2. De relevante EU-institutioner og medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger på henholdsvis EU-plan og nationalt plan til at sikre, at man kollektivt når det i stk. 1 fastsatte mål om klimaneutralitet, under hensyntagen til vigtigheden af at fremme retfærdighed og solidaritet mellem medlemsstaterne.	2. De relevante EU-institutioner og medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger på grundlag af den bedste tilgængelige, ajourførte videnskab og yder støtte på henholdsvis EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan til at sikre, at man i Unionen og i alle medlemsstaterne er i stand til at nå det i stk. 1 fastsatte mål om klimaneutralitet, under hensyntagen til vigtigheden af at fremme retfærdighed og solidaritet og en retfærdig omstilling mellem medlemsstaterne, social og økonomisk samhørighed, beskyttelse af sårbare EU-borgere og vigtigheden af at forvalte, genoprette, beskytte og forbedre biodiversitet, økosystemer og kulstofdræn til vands og til lands.
	2a. Fra den 1. januar 2051 skal optag af drivhusgasser fra dræn overstige de menneskeskabte emissioner i Unionen og i alle medlemsstaterne.
3. Senest i september 2020 foretager Kommissionen i lyset af det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet en gennemgang af Unionens 2030-mål for klimaet, jf. artikel 2, stk. 11, i forordning (EU) 2018/1999, og den undersøger mulighederne for et nyt 2030-mål for emissionsreduktionerne på 50 til 55 % sammenlignet med 1990. Hvis Kommissionen anser det for nødvendigt at ændre dette mål, fremsætter den forslag til Europa-Parlamentet og Rådet i det omfang, det er relevant.	3. Unionens 2030-mål for klimaet er en emissionsreduktion på 60 % sammenlignet med 1990.
4. Senest den 30. juni 2021 vurderer Kommissionen, hvordan EU-lovgivningen til gennemførelse af Unionens 2030-mål bør ændres med henblik på at gøre det muligt at opnå emissionsreduktioner på 50 til 55 % sammenlignet med 1990 og nå det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, og den overvejer at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelsen af lovgivningsforslag, i overensstemmelse med traktaterne.	4. Senest den 30. juni 2021 vurderer Kommissionen, hvordan al EU-lovgivning, som er relevant for opfyldelsen af Unionens 2030-mål for klimaet og anden relevant EU-lovgivning, som fremmer den cirkulære økonomi og bidrager til at mindske drivhusgasemissioner, bør ændres med henblik på at gøre det muligt at nå det i denne artikels stk. 3 omhandlede emissionsreduktionsmål og nå det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, og træffer de nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelsen af lovgivningsforslag, i overensstemmelse med traktaterne. Kommissionen vurderer navnlig mulighederne for at bringe emissionerne fra alle sektorer, herunder luftfart og søtransport, i overensstemmelse med 2030-klimamålet og 2050-målet om klimaneutralitet med henblik på at reducere disse emissioner til nul senest i 2050 og forelægger, hvor det er relevant, lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen mobiliserer tilstrækkelige midler til alle de investeringer, der er nødvendige for at nå de mål, der er omhandlet i dette stykke.
	4a. Inden den 31. maj 2023 undersøger Kommissionen efter en detaljeret konsekvensanalyse og under hensyntagen til det i artikel 3, stk. 2a, omhandlede budget for drivhusgasemissioner mulighederne for at opstille et EU-mål for 2040 for drivhusgasemissionsreduktion i forhold til 1990 og forelægger i givet fald forslag for Europa-Parlamentet og Rådet.
	Ved undersøgelsen af mulighederne for 2040-klimamålet rådfører Kommissionen sig med ECCC og tager hensyn til kriterierne i artikel 3, stk. 3.
	4b. Kommissionen vurderer senest 12 måneder efter vedtagelsen af klimamålet for 2040, hvordan al EU-lovgivning, der er relevant for opfyldelsen af dette mål, skal ændres, og overvejer at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelse af lovgivningsforslag, i overensstemmelse med traktaterne.

Ændringsforslag  76

Forslag til forordning

Artikel 2 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 2a
	Medlemsstaternes klimarådgivningsorganer og Det Europæiske Råd for Klimaændringer
	1. Senest den 30. juni 2021 underretter alle medlemsstaterne Kommissionen om deres nationale, uafhængige klimarådgivningsorgan, som er ansvarligt for, men ikke begrænset til, at yde videnskabelig ekspertrådgivning om den nationale klimapolitik. Hvis der ikke forefindes et sådant organ, tilskyndes medlemsstaterne til at oprette et.
	For at støtte det nationale uafhængige klimarådgivningsorgans videnskabelige uafhængighed og autonomi tilskyndes medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger, der gør det muligt for organet at operere på fuldstændig gennemsigtig vis, således at dets konklusioner gøres offentligt tilgængelige, og underrette Kommissionen om disse foranstaltninger.
	2. Senest den 30. juni 2022 nedsætter Kommissionen i samarbejde med disse nationale klimarådgivningsorganer Det Europæiske Råd for Klimaændringer (ECCC) som et permanent, uafhængigt, tværfagligt videnskabeligt rådgivende panel for klimaændringer, der skal tage udgangspunkt i de seneste videnskabelige resultater som udtrykt af IPCC. ECCC supplerer arbejdet i Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Unionens eksisterende forskningsinstitutioner og agenturer. For at undgå overlapning fungerer Det Europæiske Miljøagentur (EEA) som sekretariat for ECCC, samtidig med at ECCC's budgetmæssige og administrative uafhængighed opretholdes.
	3. Medlemmerne af ECCC sidder for en periode på fem år og kan genvælges én gang. ECCC skal bestå af et videnskabeligt udvalg bestående af højst 15 senioreksperter, idet der sikres en fuldstændig vifte af den ekspertise, som er nødvendig for de i stk. 4 anførte aktiviteter. Det videnskabelige udvalg skal på uafhængig vis være ansvarligt for at udarbejde ECCC's videnskabelige rådgivning.
	4. Det videnskabelige udvalgs aktiviteter omfatter følgende:
	a) vurdering af overensstemmelsen af EU's eksisterende og foreslåede kurs, drivhusgasbudget og klimamål med Unionens tilsagn og internationale klimaforpligtelser
	b) vurdering af sandsynligheden for at holde sig inden for Unionens drivhusgasbudget og opnå klimaneutralitet i henhold til eksisterende og planlagte foranstaltninger
	c) vurdering af overensstemmelsen mellem Unionens foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner og de i artikel 2 fastsatte mål
	d) udpegning af foranstaltninger til og muligheder for at reducere drivhusgasemissioner og indkredse potentialet for CO2-binding og
	e) identificering af konsekvenserne af manglende handling eller utilstrækkelige foranstaltninger.
	5. Ved udførelsen af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 4, sikrer ECCC en behørig høring af de nationale, uafhængige klimarådgivningsorganer.
	6. En bestyrelse støtter det videnskabelige udvalgs arbejde. Bestyrelsen består af et medlem fra hvert af de nationale, uafhængige klimarådgivningsorganer, som Kommissionen har fået underretning om, jf. stk. 1, to repræsentanter udvalgt af Kommissionen, to repræsentanter udvalgt af Europa-Parlamentet og formanden for sekretariatet, som udpeges af EEA.
	Bestyrelsen mødes to gange om året og er ansvarlig for organiseringen og overvågningen af ECCC's aktiviteter. Europa-Parlamentet og Rådet udnævner bestyrelsen efter fælles aftale på grundlag af forslag fra Kommissionen. Bestyrelsens formand vælges blandt dens medlemmer.
	Bestyrelsens ansvarsområder er:
	a)  vedtagelse af det årlige arbejdsprogram på forslag af det videnskabelige udvalg og sikring af, at det er i overensstemmelse med ECCC's mandat
	b)  udnævnelse af medlemmerne af det videnskabelige udvalg, således at det sikres, at sammensætningen heraf tilvejebringer den vifte af ekspertise, der er nødvendig for aktiviteterne i arbejdsprogrammet
	c)  godkendelse af ECCC's budget og
	d)  koordinering med nationale klimarådgivningsorganer.
	7. Medlemmerne af det videnskabelige udvalg udpeges personligt af bestyrelsen. Formanden for det videnskabelige udvalg vælges blandt dets medlemmer. Det videnskabelige udvalg vedtager med to tredjedeles flertal sine procedureregler, som skal sikre dets fulde videnskabelige uafhængighed og autonomi.
	Kandidater til medlemskab af det videnskabelige udvalg udpeges via en åben evalueringsproces. Den faglige erfaring hos kandidater, der ansøger om medlemskab af det videnskabelige udvalg, og som opfylder adgangskravene i indkaldelsen, gøres til genstand for en sammenlignende vurdering baseret på følgende udvælgelseskriterier:
	a)   videnskabelig ekspertise
	b)   erfaring med at foretage videnskabelige vurderinger og/eller yde videnskabelig rådgivning inden for ekspertiseområderne
	c)   bred ekspertise inden for klima- og miljøvidenskab eller andre videnskabelige områder, der er relevante for opfyldelsen af Unionens klimamål
	d)   erfaring med fagfællevurdering af videnskabeligt arbejde
	e)   erhvervserfaring fra et tværfagligt miljø i en international sammenhæng.
	Sammensætningen af det videnskabelige udvalg skal sikre balance mellem køn, faglig og sektormæssig ekspertise samt regional fordeling.
	8. EPCC aflægger årligt rapport til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet om sine konklusioner under stk. 4. Hvor det er nødvendigt, fremsætter ECCC henstillinger til Kommissionen med henblik på at sikre, at målene i denne forordning nås. ECCC sikrer, at det følger en fuldt ud gennemsigtig proces, og at dets rapporter gøres tilgængelige for offentligheden. Kommissionen tager rapporterne og alle de heri anførte henstillinger under overvejelse og sender et formelt svar til ECCC senest tre måneder efter modtagelsen heraf. Svaret på disse rapporter og henstillinger gøres tilgængeligt for offentligheden.

Ændringsforslag  77

Forslag til forordning

Artikel 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 3	Artikel 3
Kursen med henblik på at opnå klimaneutralitet	Kursen med henblik på at opnå klimaneutralitet
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge en kurs frem til 2050 på EU-plan for at nå det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet. Senest seks måneder efter hver af de globale statusopgørelser, som er omhandlet i artikel 14 i Parisaftalen, foretager Kommissionen en gennemgang af kursen.	1. Senest den 31. maj 2023 vurderer Kommissionen mulighederne for at fastlægge en vejledende kurs på EU-plan med henblik på at nå det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål, idet den tager udgangspunkt i Unionens 2030‑mål for klimaet som omhandlet i artikel 2, stk. 3, og tager hensyn til det mellemliggende bindende 2040‑mål for klimaet som omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra a), og fremsætter om nødvendigt et lovgivningsforslag herom.
	1a. Når den i stk. 1 omhandlede kurs er fastlagt, foretager Kommissionen senest seks måneder efter hver af de globale statusopgørelser, som er omhandlet i artikel 14 i Parisaftalen, en gennemgang af kursen og starter i den forbindelse med den globale statusopgørelse i 2028. Kommissionen fremsætter et lovgivningsforslag om tilpasning af kursen, hvis den finder en sådan tilpasning hensigtsmæssig som følge af gennemgangen.
2. Kursen tager sit udgangspunkt i Unionens 2030-mål for klimaet, jf. artikel 2, stk. 3.	2. Når Kommissionen fremsætter lovgivningsforslag om fastsættelse af en kurs i overensstemmelse med stk. 1, tager den hensyn til Unionens budget for drivhusgasemissioner, der angiver den samlede resterende mængde drivhusgasemissioner i CO2‑ækvivalenter, der kan udledes indtil senest 2050, uden at det bringer Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen i fare.
	2a.  Kommissionen fastsætter Unionens budget for drivhusgasemissioner i en rapport og forelægger rapporten for Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2021. Kommissionen offentliggør rapporten og dens tilgrundliggende metode.
3. Når Kommissionen fastlægger en kurs i overensstemmelse med stk. 1, tager den hensyn til følgende:	3. Når Kommissionen fremsætter lovgivningsforslag om fastlæggelse eller tilpasning af kursen i overensstemmelse med henholdsvis stk. 1 og stk. 1, litra a), tager den hensyn til følgende kriterier:
	-a) den bedste tilgængelige og seneste videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra IPCC, IPBES, ECCC og, hvor det er muligt, medlemsstaternes uafhængige klimarådgivningsorganer
	-aa) de sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger ved manglende handling eller utilstrækkelige foranstaltninger
	-ab) behovet for at sikre en fair og socialt retfærdig omstilling for alle
a) omkostningseffektivitet og energieffektivitet
b) konkurrenceevnen i EU's økonomi	b) konkurrenceevnen i EU's økonomi, navnlig hvad angår SMV'er og de sektorer, der er mest udsat for kulstoflækage
	ba) CO2-fodaftrykket fra færdige produkter og forbrug i Unionen
c) den bedste tilgængelige teknologi	c) de bedste tilgængelige omkostningseffektive, sikre og skalerbare teknologier under hensyntagen til princippet om teknologineutralitet og undgåelse af mulige fastlåsningsvirkninger
d) energieffektivitet, overkommelige energipriser og energiforsyningssikkerhed	d) energieffektivitet og princippet om energieffektivitet først, overkommelige energipriser, nedbringelse af energifattigdom og energiforsyningssikkerhed
	da) behovet for at udfase fossile brændstoffer og sikre, at de erstattes af vedvarende energi, materialer og produkter, der er produceret på en bæredygtig måde
e) retfærdighed og solidaritet mellem og i medlemsstaterne	e) retfærdighed og solidaritet mellem og i medlemsstaterne
f) behovet for at sikre miljømæssig effektivitet og udvikling over tid	f) behovet for at sikre miljømæssig effektivitet og udvikling over tid
	fa) behovet for at sikre miljømæssig bæredygtighed, herunder behovet for at tackle biodiversitetskrisen og samtidig genoprette beskadigede økosystemer og forebygge uoprettelig skade på økosystemer med henblik på at opfylde Unionens biodiversitetsmål
	fb) behovet for at sikre stabile, langvarige og klimaeffektive naturlige dræn over tid
g) investeringsbehov og -muligheder	g) investeringsbehov og innovationsmuligheder i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/... [klassificeringsforordningen] under hensyntagen til risikoen for strandede aktiver.
h) behovet for at sikre en fair og socialt retfærdig omstilling
i) den internationale udvikling og de internationale bestræbelser, der er gjort for at nå de langsigtede mål i Parisaftalen og det endelige mål for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
j) den bedste tilgængelige og seneste videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra IPCC.

(Litra h) og j) i Kommissionens tekst er blevet til henholdsvis litra -ab) og -a) i Parlamentets ændringsforslag. Litra -ab) og -a) ændres også.)

Ændringsforslag  78

Forslag til forordning

Artikel 4

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 4	Artikel 4
Tilpasning til klimaændringerne	Tilpasning til klimaændringerne
	-1a. Senest den 31. januar 2021 og hvert femte år derefter vedtager Kommissionen en ajourført EU-strategi for tilpasning til klimaændringerne. Den ajourførte EU-strategi skal have til formål at sikre, at tilpasningspolitikkerne prioriteres, integreres og gennemføres konsekvent i Unionens politikker, internationale forpligtelser, handelsaftaler og internationale partnerskaber.
1. De relevante EU-institutioner og medlemsstaterne sikrer fortsatte fremskridt med hensyn til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer i overensstemmelse med artikel 7 i Parisaftalen.	1. De relevante EU-institutioner og medlemsstater bestræber sig på at opfylde de nationale og EU's klimatilpasningsmål som fastsat i EU-strategien om tilpasning til klimaændringerne og sikrer fortsatte fremskridt med hensyn til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer, herunder for både marine og terrestriske økosystemer, i overensstemmelse med artikel 7 i Parisaftalen og integrerer tilpasningen i relevante socioøkonomiske og miljømæssige politikker og ‑foranstaltninger. De skal især fokusere på de mest sårbare og hårdest ramte befolkningsgrupper og økonomiske sektorer, identificere mangler i denne forbindelse i samråd med civilsamfundet og træffe foranstaltninger til at udbedre disse.
2. Medlemsstaterne udarbejder og gennemfører tilpasningsstrategier og ‑planer, som skal indeholde omfattende rammer for risikohåndtering, der bygger på robuste klima‑ og sårbarhedsreferencescenarier og fremskridtsvurderinger.	2. Senest den 31. december 2021 og hvert femte år derefter vedtager og gennemfører medlemsstaterne tilpasningsstrategier og ‑planer på nationalt og regionalt plan, som skal indeholde omfattende rammer for lokal risikohåndtering under hensyntagen til lokale behov og særlige forhold, bygge på robuste klima‑ og sårbarhedsreferencescenarier og ‑indikatorer samt fremskridtsvurderinger ud fra den bedste tilgængelige og ajourførte videnskabelige dokumentation. Disse strategier og planer skal desuden indeholde foranstaltninger i overensstemmelse med medlemsstaternes og EU's klimatilpasningsmål. Disse strategier skal navnlig tage hensyn til sårbare og ramte grupper, samfund og økosystemer og omfatte foranstaltninger til forvaltning, genopretning og beskyttelse af marine og terrestriske økosystemer med henblik på at øge deres modstandsdygtighed. Medlemsstaterne skal i deres strategier tage hensyn til landbrugets og fødevaresystemernes særlige sårbarhed samt fødevaresikkerheden og fremme naturbaserede løsninger og økosystembaseret tilpasning.

Ændringsforslag  79

Forslag til forordning

Artikel 4 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 4a
	Lede finansielle strømme i retning af et klimaneutralt og ‑robust samfund
	1. De relevante EU-institutioner og medlemsstaterne sikrer fortsatte fremskridt hen imod at lede offentlige og private finansielle strømme i retning af et klimaneutralt og ‑robust samfund i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i Parisaftalen, under hensyntagen til Unionens klimamål som fastsat i artikel 2 i denne forordning.
	2. Senest den 1. juni 2021 og derefter med regelmæssige mellemrum forelægger Kommissionen som led i de vurderinger, der er omhandlet i artikel 5, en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, hvordan al relevant EU-lovgivning, herunder Unionens flerårige finansielle ramme og alle specifikke forordninger vedrørende midler og instrumenter under Unionens budget, vil skulle ændres for at omfatte bindende bestemmelser, som kan håndhæves, og som sikrer overensstemmelse mellem offentlige og private finansielle strømme og Unionens klimamål som fastsat i artikel 2 i denne forordning. Vurderingen ledsages af lovgivningsforslag, hvor det er relevant.
	3. Kommissionen offentliggør hvert år, hvilken del af Unionens udgifter der er i overensstemmelse med klassificeringskategorierne, som er fastsat i forordning (EU) 2020/...[klassificeringsforordningen].
	4. I lyset af opfyldelsen af Unionens klimamål som fastsat i artikel 2 skal EU-institutionerne og alle medlemsstater udfase alle direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer senest den 31. december 2025 og mobilisere bæredygtige investeringer i overensstemmelse hermed. Udfasningen af disse subsidier må ikke påvirke bestræbelserne på at bekæmpe energifattigdom.

Ændringsforslag  80

Forslag til forordning

Artikel 5

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 5	Artikel 5
Vurdering af Unionens fremskridt og foranstaltninger	Vurdering af Unionens fremskridt og foranstaltninger
1. Senest den 30. september 2023 og hvert femte år derefter foretager Kommissionen sammen med den vurdering, der er omhandlet i artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) 2018/1999, en vurdering af:	1. Senest den 30. september 2023 og hvert andet år derefter foretager Kommissionen sammen med den vurdering, der er omhandlet i artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) 2018/1999, en vurdering af:
a) de kollektive fremskridt, som alle medlemsstaterne har gjort med hensyn til at nå det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, som kommer til udtryk ved den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs	a) de individuelle fremskridt, som hver medlemsstat har gjort, og de kollektive fremskridt, som alle medlemsstaterne har gjort med hensyn til at nå Unionens klimamål som fastsat i artikel 2, som kommer til udtryk ved den kurs, der skal fastlægges i henhold til artikel 3, stk. 1. Hvis der ikke er fastlagt en kurs, skal vurderingen foretages på grundlag af kriterierne i artikel 3, stk. 3, og 2030‑målet for klimaet
b) de kollektive fremskridt, som er gjort af alle medlemsstaterne med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4.	b) de individuelle fremskridt, som hver medlemsstat har gjort, og de kollektive fremskridt, som alle medlemsstaterne har gjort med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4
Kommissionen forelægger konklusionerne af denne vurdering for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med rapporten om status over energiunionen, der er udarbejdet i det pågældende kalenderår i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) 2018/1999.	Kommissionen forelægger disse vurderinger og konklusionerne herpå for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med rapporten om status over energiunionen, der er udarbejdet i det pågældende kalenderår i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) 2018/1999, og gør dem offentligt tilgængelige.
2. Senest den 30. september 2023 og hvert femte år derefter foretager Kommissionen en gennemgang af:	2. Senest den 30. september 2023 og hvert andet år derefter foretager Kommissionen en gennemgang af:
a) overensstemmelsen mellem Unionens foranstaltninger og det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, som kommer til udtryk ved den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs	a) overensstemmelsen mellem Unionens foranstaltninger og politikker, herunder den sektorspecifikke lovgivning, EU's optræden udadtil og EU-budgettet, med Unionens klimamål som fastsat i artikel 2, som kommer til udtryk ved den kurs, der skal fastlægges i henhold til artikel 3, stk. 1. Hvis der ikke er fastlagt en kurs, skal vurderingen foretages på grundlag af kriterierne i artikel 3, stk. 3, og 2030‑målet for klimaet
b) tilstrækkeligheden af Unionens foranstaltninger til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4.	b) tilstrækkeligheden af Unionens foranstaltninger og politikker, herunder den sektorspecifikke lovgivning, EU's optræden udadtil og EU-budgettet, til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4.
3.  Hvis Kommissionen på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i stk. 1 og 2, konstaterer, at EU-foranstaltningerne ikke er i overensstemmelse med det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet eller er utilstrækkelige til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4, eller at fremskridtene i retning af enten målet om klimaneutralitet eller med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4, er utilstrækkelige, træffer den de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med traktaterne samtidig med gennemgangen af den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs.	3. Hvis Kommissionen på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i stk. 1 og 2, konstaterer, at EU-foranstaltningerne og -politikkerne ikke er i overensstemmelse Unionens klimamål som fastsat i artikel 2 eller er utilstrækkelige til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4, eller at fremskridtene i retning af enten Unionens klimamål, jf. artikel 2, eller målet med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4, er utilstrækkelige, træffer den så hurtigt som muligt – eller senest samtidig med gennemgangen af den i artikel 3, stk. 1, litra a), omhandlede kurs – de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med traktaterne til at udbedre denne uoverensstemmelse.
4. Kommissionen vurderer ethvert udkast til foranstaltninger eller til lovgivningsforslag i lyset af det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, som kommer til udtryk ved den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs, inden vedtagelsen og inddrager denne analyse i enhver konsekvensanalyse til disse foranstaltninger eller forslag og offentliggør resultatet på vedtagelsestidspunktet.	4. Kommissionen vurderer overensstemmelsen mellem ethvert udkast til foranstaltninger, herunder, men ikke begrænset til, lovgivnings‑ og budgetforslag, med Unionens klimamål, jf. artikel 2, og tilpasser udkastet til foranstaltning til disse mål inden vedtagelsen. Denne analyse skal inddrages i enhver konsekvensanalyse til disse foranstaltninger eller forslag. Når den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs og det i artikel 3, stk. 2, litra a), omhandlede budget for drivhusgasemissioner er fastlagt, skal de understøtte vurderingen. Kommissionen offentliggør denne vurdering og resultaterne heraf direkte, så snart vurderingen er afsluttet, og under alle omstændigheder inden vedtagelsen af den dertil knyttede foranstaltning eller det dertil knyttede forslag.
	4a. Kommissionen anvender den i stk. 4 omhandlede vurdering til at fremme udveksling af bedste praksis og til at udpege foranstaltninger, der bidrager til at nå denne forordnings mål.

Ændringsforslag  81

Forslag til forordning

Artikel 6

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 6	Artikel 6
Vurdering af nationale foranstaltninger	Vurdering af nationale foranstaltninger
1. Senest den 30. september 2023 og hvert femte år derefter vurderer Kommissionen:	1. Senest den 30. september 2023 og hvert andet år derefter vurderer Kommissionen:
a) sammenhængen mellem de nationale foranstaltninger, der er fastlagt på grundlag af de nationale energi- og klimaplaner eller de toårige statusrapporter, der forelægges i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999, i det omfang de er relevante for at nå det i artikel 2, stk. 1, fastsatte mål om klimaneutralitet, som kommer til udtryk ved den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs	a) sammenhængen mellem de nationale foranstaltninger, der er fastlagt på grundlag af de nationale energi- og klimaplaner, de nationale langsigtede strategier eller de statusrapporter, der forelægges i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999, i det omfang de er relevante for at nå Unionens klimamål som fastsat i artikel 2, med de mål, som kommer til udtryk ved den kurs, der skal fastlægges i henhold til artikel 3, stk. 1. Hvis der ikke er fastlagt en kurs, skal vurderingen foretages på grundlag af kriterierne i artikel 3, stk. 3, og 2030‑målet for klimaet
b) tilstrækkeligheden af de relevante nationale foranstaltninger til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4.	b) tilstrækkeligheden og effektiviteten af de relevante nationale foranstaltninger til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4.
Kommissionen forelægger konklusionerne af denne vurdering for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med rapporten om status over energiunionen, der er udarbejdet i det pågældende kalenderår i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) 2018/1999.	Kommissionen forelægger disse vurderinger og konklusionerne herpå for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med rapporten om status over energiunionen, der er udarbejdet i det pågældende kalenderår i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) 2018/1999, og gør dem offentligt tilgængelige.
2. Konstaterer Kommissionen under behørig hensyntagen til de kollektive fremskridt, som er blevet vurderet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, at en medlemsstats foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med det mål, som kommer til udtryk ved den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs, eller er utilstrækkelige til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4, kan den fremsætte henstillinger til den pågældende medlemsstat. Kommissionen gør disse henstillinger offentligt tilgængelige.	2. Konstaterer Kommissionen under behørig hensyntagen til de individuelle fremskridt, som hver medlemsstat har gjort, og de kollektive fremskridt, som er blevet vurderet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, at en medlemsstats foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med Unionens klimamål, som kommer til udtryk ved den i artikel 3, stk. 1, omhandlede kurs, når den først er fastlagt, eller er utilstrækkelige til at sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4, fremsætter den henstillinger til den pågældende medlemsstat. Kommissionen gør disse henstillinger offentligt tilgængelige.
	2b. Kommissionen medtager i henstillingen, jf. denne artikels stk. 2, forslag, der skal sikre fremskridt med hensyn til tilpasning, jf. artikel 4. Disse forslag kan, hvor det er relevant, omfatte yderligere teknisk, innovations‑ eller knowhowrelateret, finansiel eller anden nødvendig støtte.
3. Hvis en henstilling fremsættes i overensstemmelse med stk. 2, finder følgende principper anvendelse:	3. Hvis en henstilling fremsættes i overensstemmelse med stk. 2, finder følgende principper anvendelse:
a) den pågældende medlemsstat tager behørigt hensyn til henstillingen i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne og Unionen og mellem medlemsstaterne indbyrdes	a) den pågældende medlemsstat underretter senest seks måneder efter modtagelsen af henstillingen, Kommissionen om de foranstaltninger, den agter at vedtage, for at tage behørigt hensyn til henstillingen i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne og Unionen og mellem medlemsstaterne indbyrdes, i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde
b) den berørte medlemsstat angiver i sin første statusrapport, der forelægges i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999 i det år, som følger efter det år, hvor henstillingen blev fremsat, på hvilken måde den har taget behørigt hensyn til henstillingen. Hvis den pågældende medlemsstat beslutter ikke at følge en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal den begrunde hvorfor over for Kommissionen	b) den berørte medlemsstat angiver inden for 18 måneder efter modtagelsen af henstillingen, hvordan den har taget behørigt hensyn til henstillingen og de foranstaltninger, den har truffet som reaktion herpå. Disse oplysninger medtages i den statusrapport, der skal forelægges det pågældende år i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999
c) henstillingerne bør supplere de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester.	c) henstillingerne bør supplere de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester.
	3a. Inden for tre måneder efter forelæggelsen af statusrapporten, jf. stk. 3, litra b), vurderer Kommissionen, om de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har vedtaget, er tilstrækkelige til at tackle de spørgsmål, der er rejst i henstillingen. Denne vurdering og resultaterne heraf offentliggøres på vedtagelsestidspunktet.

Ændringsforslag  82

Forslag til forordning

Artikel 7

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 7	Artikel 7
Fælles bestemmelser med hensyn til Kommissionens vurdering	Fælles bestemmelser med hensyn til Kommissionens vurdering
1. Ud over de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), baserer Kommissionen sin vurdering, jf. artikel 5 og 6, på mindst følgende:	1. Ud over de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), baserer Kommissionen sin vurdering, jf. artikel 5 og 6, på mindst følgende:
a) oplysninger, der er fremlagt og indberettet i henhold til forordning (EU) 2018/1999	a) oplysninger, der er fremlagt og indberettet i henhold til forordning (EU) 2018/1999
b) rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur	b) rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur og Det Fælles Forskningscenter
c) europæiske statistikker og data, herunder data om tab som følge af negative klimapåvirkninger, hvis sådanne foreligger	c) europæiske og globale statistikker og data, herunder data om konstaterede og forventede tab som følge af negative klimapåvirkninger og vurderinger af omkostningerne ved manglende handling eller en forsinket indsats, hvis sådanne foreligger
d) den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra IPCC,  og	d) den bedste tilgængelige og ajourførte videnskabelige dokumentation, herunder de seneste rapporter fra IPCC, UNEP, IPBES, ECCC og, hvor det er muligt, medlemsstaternes nationale uafhængige klimarådgivningsorganer, og
e) eventuelle supplerende oplysninger om miljømæssigt bæredygtige investeringer fra Unionens og medlemsstaternes side, herunder, under forudsætning af tilgængelighed, investeringer i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/… [klassificeringsforordningen].	e) eventuelle supplerende oplysninger om miljømæssigt bæredygtige investeringer fra Unionens og medlemsstaternes side, herunder, under forudsætning af tilgængelighed, investeringer i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/… [klassificeringsforordningen].
2. Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen ved udarbejdelsen af den i artikel 5 og 6 omhandlede vurdering i overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram.	2. Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen ved udarbejdelsen af den i artikel 5 og 6 omhandlede vurdering i overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram.

Ændringsforslag  83

Forslag til forordning

Artikel 8

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 8	Artikel 8
Offentlig deltagelse	Offentlig deltagelse og gennemsigtighed
Kommissionen søger at samarbejde med alle dele af samfundet og sætte dem i stand til at træffe foranstaltninger, der fører hen imod et klimaneutralt samfund. Kommissionen fremmer en inklusiv og tilgængelig proces på alle niveauer, herunder på nationalt, regionalt og lokalt plan, og med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, borgerne og civilsamfundet med henblik på udveksling af bedste praksis og for at identificere foranstaltninger, der kan bidrage til at nå målene i denne forordning. Derudover kan Kommissionen også trække på de klima- og energidialoger på flere niveauer, som medlemsstaterne har etableret i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2018/1999.	1. Kommissionen og medlemsstaterne søger at samarbejde med alle dele af samfundet, herunder lokale og regionale regeringer, med henblik på at sætte dem i stand til at træffe foranstaltninger, der fører hen imod et socialt retfærdigt, klimaneutralt og klimarobust samfund, herunder gennem den europæiske klimapagt, jf. stk. 2. Kommissionen og medlemsstaterne fremmer en inklusiv, tilgængelig og gennemsigtig proces på alle niveauer, herunder på nationalt, regionalt og lokalt plan, og med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, den akademiske verden, borgerne og civilsamfundet med henblik på udveksling af bedste praksis og for at identificere foranstaltninger, der kan bidrage til at nå målene i denne forordning. Derudover kan Kommissionen også trække på de klima- og energidialoger på flere niveauer, som medlemsstaterne har etableret i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2018/1999.
	2. Kommissionen udarbejder en europæisk klimapagt med det formål at inddrage borgere, arbejdsmarkedets parter og interessenter i udformningen af klimapolitikker på EU-plan og fremme dialog og udbredelse af videnskabeligt baserede oplysninger om klimaændringer og deres sociale og ligestillingsmæssige aspekter samt udveksling af bedste praksis for bæredygtige klimainitiativer.
	3. Når medlemsstaterne træffer foranstaltninger til opnåelse af målet om klimaneutralitet, jf. artikel 2, stk. 1, skal de sikre, at borgerne, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter informeres og høres gennem hele lovgivningsprocessen. Medlemsstaterne skal handle på en gennemsigtig måde i forbindelse hermed.

Ændringsforslag  84

Forslag til forordning

Artikel 9

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 9	udgår
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 1, tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra ... [OP: date of entry into force of this Regulation].
3. Den i artikel 3, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Ændringsforslag  85

Forslag til forordning

Artikel 9 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 9a
	Gennemgang
	Kommissionen gennemgår seks måneder efter hver global statusopgørelse, jf. artikel 14 i Parisaftalen, alle denne forordnings elementer i lyset af den bedste tilgængelige og nyeste videnskabelige dokumentation, herunder IPCC's og ECCC's seneste resultater og henstillinger, den internationale udvikling og indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C, og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som om nødvendigt ledsages af lovgivningsforslag.

Ændringsforslag  86

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – nr. 1

Forordning (EU) 2018/1999

Artikel 1 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) gennemførelse af strategier og foranstaltninger med det formål at nå Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"] og målsætningerne og målene for energiunionen samt for den første tiårige periode fra 2021 til 2030, navnlig Unionens 2030-mål for energi og klima	a) gennemførelse af strategier og foranstaltninger med det formål at opfylde energiunionens mål og Unionens langsigtede forpligtelser vedrørende drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Parisaftalen, navnlig Unionens klimamål, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"] samt for den første tiårige periode fra 2021 til 2030, navnlig Unionens 2030-mål for energi og klima

Ændringsforslag  87

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)

Forordning (EU) 2018/1999

Artikel 2 – nr. 11

Gældende ordlyd	Ændringsforslag
	(2a) Artikel 2, nr. 11), affattes således:
11)  »Unionens 2030-mål for energi og klima«: det EU-dækkende bindende mål, der skal nås senest i 2030, om en reduktion i Unionens egne drivhusgasemissioner for hele økonomien på mindst 40 % i forhold til 1990, det bindende mål på EU-plan om, at andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, i 2030 skal være mindst 32 %, det overordnede mål på EU-plan om, at energieffektiviteten i 2030 skal være forbedret med mindst 32,5 %, og målet om, at 15 % af elnettet skal være sammenkoblet i 2030, samt eventuelle andre mål i denne henseende for 2030, der vedtages senere af Det Europæiske Råd eller af Europa-Parlamentet og af Rådet	11) »Unionens 2030-mål for energi og klima«: det EU-dækkende bindende mål om en reduktion i Unionens egne drivhusgasemissioner for hele økonomien, der skal nås senest i 2030, jf. artikel 2, stk. 3, i forordning …/... ["klimaloven"], det bindende mål på EU-plan for den vedvarende energis andel af forbruget i EU i 2030 i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001, det overordnede mål på EU-plan for forbedring af energieffektiviteten senest i 2030, jf. artikel 1, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU, og målet om, at 15 % af elnettet skal være sammenkoblet i 2030

Ændringsforslag  88

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – nr. 2 b (nyt)

Forordning (EU) 2018/1999

Artikel 2 – nr. 62 a (nyt)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2b) I artikel 2 tilføjes følgende nr.:
	62a) »den berørte offentlighed«: den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i kapitel 2 og 3. Med henblik på denne definition anses ikkestatslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som opfylder alle krav efter national lovgivning, for at have en interesse.

Ændringsforslag  89

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – nr. 3

Forordning (EU) 2018/1999

Artikel 3 – stk. 2 – litra f

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
f) en vurdering af virkningerne af de planlagte politikker og foranstaltninger med hensyn til at opfylde de i litra b) omhandlede målsætninger, herunder deres overensstemmelse med Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"], de langsigtede målsætninger om reduktion af drivhusgasemissioner i henhold til Parisaftalen og de langsigtede strategier som omhandlet i artikel 15	f) en vurdering af virkningerne af de planlagte politikker og foranstaltninger med hensyn til at opfylde de i litra b) omhandlede målsætninger, herunder deres overensstemmelse med Unionens klimamål, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"], de langsigtede målsætninger om reduktion af drivhusgasemissioner i henhold til Parisaftalen og de langsigtede strategier som omhandlet i artikel 15"

Ændringsforslag  90

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – nr. 3 a (nyt)

Forordning (EU) 2018/1999

Artikel 4 – stk. 1 – litra a – nr. 1 – indledning

Gældende ordlyd	Ændringsforslag
	3a) Artikel 4, stk. 1, litra a), nr. 1, indledningen, affattes således:
1) for drivhusgasemissioners og -optags vedkommende og med henblik på at bidrage til opfyldelsen af Unionens reduktionsmål for drivhusgasser i økonomien som helhed:	for drivhusgasemissioners og -optags vedkommende og med henblik på at bidrage til opfyldelsen af Unionens klimamål, som er fastsat i artikel 2 i forordning .../ .... ["klimaloven"]:

Ændringsforslag  91

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – nr. 4

Forordning (EU) 2018/1999

Artikel 8 – stk. 2 – litra e

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) den måde, hvorpå eksisterende politikker og foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger bidrager til at nå Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"].	e) den måde, hvorpå eksisterende politikker og foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger bidrager til at nå Unionens klimamål, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"].

Ændringsforslag  92

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – nr. 5 a (nyt)

Forordning (EU) 2018/1999

Artikel 11 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	5a) Følgende artikel indsættes:
	Artikel 11a
	Adgang til klage og domstolsprøvelse
	1. Medlemsstaterne sikrer i henhold til deres nationale lovgivning, at medlemmer af offentligheden, som har tilstrækkelig interesse, eller som gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til en medlemsstats forvaltningsretlige regler, har adgang til ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk organ, der er oprettet ved lov, at få prøvet den materielle eller processuelle lovlighed af afgørelser, handlinger eller undladelser, der er omfattet af forordning (EU) 2018/1999.
	2.  Medlemsstaterne afgør, på hvilket stadium afgørelser, handlinger eller undladelser kan prøves.
	3. I overensstemmelse med målet om at give den berørte offentlighed en vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse fastsætter medlemsstaterne, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed. Med henblik herpå anses en ikkestatslig organisation, der er omfattet af definitionen i artikel 2, nr. 62, litra a), for at have tilstrækkelig interesse eller rettigheder, der kan krænkes med henblik på formålet i stk. 1 i denne artikel.
	4. Bestemmelserne i denne artikel udelukker ikke muligheden for foreløbig prøvelse ved en administrativ myndighed og påvirker ikke krav om udtømning af administrative klagemuligheder, forinden sagen påklages eller indbringes for domstolen, hvor et sådant krav måtte eksistere efter national ret. Disse procedurer skal være rimelige, retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
	5. Medlemsstaterne sikrer, at praktiske oplysninger om adgang til administrativ og retslig prøvelse stilles til rådighed for offentligheden.

Ændringsforslag  93

 

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – nr. 5 b (nyt)

Forordning (EU) 2018/1999

Artikel 15 – stk. 1

Gældende ordlyd	Ændringsforslag
	5b) Artikel 15, stk. 1, affattes således:
1.  Senest den 1. januar 2020, dernæst senest den 1. januar 2029 og hvert tiende år derefter, opstiller hver medlemsstat og forelægger Kommissionen sin langsigtede strategi med en horisont på mindst 30 år.  Medlemsstaterne bør i fornødent omfang opdatere disse strategier hvert femte år.	1.  Senest den 1. januar 2020, dernæst senest den 1. januar 2029 og hvert tiende år derefter, opstiller hver medlemsstat sin langsigtede strategi med et 2050‑perspektiv og med en horisont på 30 år og forelægger den for Kommissionen. Medlemsstaterne bør i fornødent omfang opdatere disse strategier hvert femte år.

Ændringsforslag  94

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – nr. 6

Forordning (EU) 2018/1999

Artikel 15 – stk. 3 – litra c

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) opnå langsigtede reduktioner af drivhusgasemissionerne og forbedret optag gennem dræn inden for alle sektorer i overensstemmelse med Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"]	c) opnå langsigtede reduktioner af drivhusgasemissionerne inden for alle sektorer af økonomien og forbedret optag gennem dræn i forbindelse med den ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) nødvendige reduktion af Unionens drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv måde og øget optag gennem dræn i bestræbelserne på at nå temperaturmålene i Parisaftalen og således opnå en balance mellem menneskeskabte emissioner fra kilder og optag af drivhusgasser gennem dræn i Unionen senest i 2050 og opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"]

Ændringsforslag  95

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – nr. 7 – litra a

Forordning (EU) 2018/1999

Bilag I – Del I – afdeling A – punkt 3.1.1. – litra i

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
i) Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af målet, som er fastsat i forordning (EU) 2018/842, som omhandlet i punkt 2.1.1, samt politikker og foranstaltninger til overholdelse af forordning (EU) 2018/841, omfattende alle centrale udledende sektorer og sektorer til forøgelse af optag, med et perspektiv på målet om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"]	i) Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af målet, som er fastsat i forordning (EU) 2018/842, som omhandlet i punkt 2.1.1, samt politikker og foranstaltninger til overholdelse af forordning (EU) 2018/841, omfattende alle centrale udledende sektorer og sektorer til forøgelse af optag, med et perspektiv på Unionens klimamål, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"]

Ændringsforslag  96

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – nr. 7 – litra b

Forordning (EU) 2018/1999

Bilag I – Del I – afdeling B – punkt 5.5

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5.5. Bidraget fra planlagte politikker og foranstaltninger til at nå Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"]	5.5. Bidraget fra planlagte politikker og foranstaltninger til at nå Unionens klimamål, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"]

Ændringsforslag  97

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – nr. 7 a (nyt)

Forordning (EU) 2018/1999

Bilag IV – punkt 2.1.1.

Gældende ordlyd	Ændringsforslag
	7a) I bilag IV affattes punkt 2.1.1 således:
2.1.1. Projekterede emissionsreduktioner og forbedring af optag gennem dræn senest i 2050	2.1.1. Projekterede kumulative emissioner for perioden 2021-2050 med henblik på at bidrage til opnåelsen af EU's budget for drivhusgasemissioner som fastsat i artikel 3, stk. 2, litra a), i forordning …/… ["klimaloven"]

Ændringsforslag  98

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – nr. 8

Forordning (EU) 2018/1999

Bilag VI – litra c – nr. viii

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
viii) en vurdering af, i hvilket omfang politikken eller foranstaltningen bidrager til at nå Unionens mål om klimaneutralitet, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"], og til opfyldelsen af den langsigtede strategi, der er omhandlet i artikel 15.	viii) en vurdering af, i hvilket omfang politikken eller foranstaltningen bidrager til at nå Unionens klimamål, som er fastsat i artikel 2 i forordning …/… ["klimaloven"], og til opfyldelsen af den langsigtede strategi, der er omhandlet i artikel 15.

Ændringsforslag  99

Forslag til forordning

Artikel 10 a (ny)

 

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 10a
	Ændring af forordning (EU) 2018/842
	I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/8421a indsættes følgende stykker i artikel 5:
	5a.  Ved alle transaktioner, der foretages i henhold til bestemmelsen i artikel 5, stk. 5, fastsættes den årlige mindstepris for emissionstildelinger til 100 EUR for hvert ton CO2‑ækvivalent.
	5b.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle de foranstaltninger, de træffer i medfør af dette stykke, og meddeler senest den 31. marts 2025, at de har til hensigt at anvende bestemmelserne i artikel 5, stk. 5.
	5c.  Senest den 30. juni 2025 vurderer Kommissionen alle medlemsstaternes hensigt om at anvende bestemmelserne i artikel 5, stk. 5, og offentliggør de budgetmæssige virkninger af anvendelsen af disse bestemmelser.
	____________________
	1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 56 af 19.6.2018, s. 26).

Begrundelse

For at sikre, at medlemsstaterne overholder deres nationale mål, og sikre fuld gennemsigtighed vedrørende midlerne og fleksibiliteten, som de bruger i den forbindelse, indføres der en fast pris på 100 EUR for overførsel af kvoter mellem medlemsstaterne. Kommissionen analyserer og offentliggør sådanne transaktioner og deres mulige indvirkning – positiv som negativ – på medlemsstaternes budget og underretter EU-semestret på grundlag heraf.

 

BEGRUNDELSE

 

SAMMENFATNING AF FAKTA OG RESULTATER

Indledning

I de seneste årtier har Den Europæiske Union formået at afkoble drivhusgasemissionerne fra den økonomiske vækst og forventes at reducere emissionerne med ca. 45 % inden 2030 i forhold til 1990-niveauet. Dette er et lovende udgangspunkt for Unionens langsigtede indsats for at opnå klimaneutralitet.

Den europæiske grønne pagt har til formål at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent inden 2050, samtidig med at det forbedrer livskvaliteten for de europæiske borgere og skaber en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi. Den europæiske klimalov er hjørnestenen i den europæiske grønne pagt, da den sikrer EU's mål om senest i 2050 at nå nulemission af drivhusgasser. Målet om klimaneutralitet indebærer en omstilling af historiske dimensioner, som Europa vil gennemgå i de kommende årtier. Denne omstilling medfører ændringer for hele vores samfund. Der er behov for ændringer i alle medlemsstater og i alle økonomiske sektorer, og de vil medføre ændringer i adfærd og livsstil for borgerne med henblik på at udfase den fossile økonomi og nå målet om klimaneutralitet.

For at omstillingen kan blive en succes, skal den gennemføres på en socialt, økologisk og økonomisk bæredygtig måde, og vi skal sikre, at ingen lades i stikken. Europas overgang til klimaneutralitet er uløseligt forbundet med vores bestræbelser på at opnå et samfund præget af lighed og retfærdighed for alle borgere. Deltagelse og støtte fra vores borgere og arbejdsmarkedets parter er en absolut forudsætning for, at EU's indsats mod klimaændringer kan lykkes.

År 2050 kunne synes at ligge langt ude i fremtiden. For at sikre, at Unionen når dette mål på en forudsigelig og stabil måde og samtidig undgår de overvældende sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger, der er forbundet med manglende eller utilstrækkelig handling, må Europa dog træffe hurtige og afgørende foranstaltninger for at reducere drivhusgasemissionerne betydeligt i hele økonomien og samtidig gøre en vedvarende og mere ambitiøs indsats med hensyn til tilpasning.

Det sidste årti var det varmeste, der nogensinde er blevet registreret, og 2019 var endda det varmeste år i Europa[3]. Den globale reaktion på klimaændringerne har hidtil ikke været i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Verden er kommet alarmerende tæt på en vedvarende overskridelse af klimagrænsen på 1,5 °C, hvilket vil resultere i uoprettelige skader for hele jordkloden.

I en tid med stigende temperaturer og stigende drivhusgasemissioner har EU ingen tid at spilde. Jo længere vi venter på at omdanne vores samfund, jo større er omkostningerne og udfordringerne, der skal til for at sikre, at omstillingen af økonomien foregår på en ansvarlig og gradvis måde. Europa har både ansvar og ressourcer til fortsat at være førende i den fælles indsats for at begrænse klimaændringerne. Forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling skal være retningsgivende for Unionens indsats og understøtte ambitionerne i den europæiske klimalov.

Nationalt bindende mål

For at sikre, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen, foreslår ordføreren, at alle medlemsstater skal sikre, at de senest i 2050 når op på nul emissioner på deres område. Dette er både et spørgsmål om retfærdighed, men det er også en måde, hvorpå alle medlemsstater kan drage fordel af omstillingen til klimaneutralitet. En udsættelse af denne omstilling vil øge risikoen for sociale og økonomiske konsekvenser, mens hurtig handling og bindende nationale foranstaltninger til reduktion af emissioner i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet vil sikre bedre forudsigelighed og bane vejen for nye job og stærkere økonomisk vækst. Af solidaritetshensyn bør Unionen i forbindelse med anvendelse af støttemekanismer og finansiering såsom Fonden for Retfærdig Omstilling tage hensyn til, at udgangspunktet for at opnå klimaneutralitet er forskelligt i de forskellige medlemsstater.

Negative emissioner efter 2050

For at sikre kontinuitet og forudsigelighed i Unionens bestræbelser på at reducere emissionerne foreslår ordføreren, at målet om klimaneutralitet suppleres med et mål for tiden efter 2050 for at sikre, at optag af drivhusgasser overstiger emissionerne i Unionen og alle medlemsstaterne senest i 2051.

Mellemliggende mål og forudsigelighed i forbindelse med emissionsreduktioner

For at sikre, at Unionen når klimaneutralitet senest i 2050, og at Europa opfylder forpligtelserne i henhold til Parisaftalen, har Unionen behov for klare og passende klimareduktionsmål for årene 2030 og 2040.

Disse mål vil både tjene som milepæle og som pejlemærker for vurdering af Unionens foranstaltninger og fremskridt med hensyn til at nå målet om klimaneutralitet. Målene skal afspejle den bedste tilgængelige og nyeste videnskabelige dokumentation og være i fuld overensstemmelse med de emissionsreduktioner, der er nødvendige for at sikre, at Europa overholder Parisaftalen og temperaturmålene heri, navnlig målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.[4]

Ordføreren foreslår derfor at styrke Unionens klimamål for 2030 til en reduktion af emissionerne på 65 % i forhold til 1990-niveauet. Som det fremgår af UNEP Emissions Gap Report for 2019, skal de globale emissioner reduceres med 7,6 % pr. år, begyndende nu, for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 % C. For EU betyder dette en nedskæring på 68 % inden 2030 i forhold til 1990-niveauerne, selv uden at der tages hensyn til ligestillingsrelaterede spørgsmål såsom emissioner pr. indbygger eller ansvar for historiske emissioner. Kommissionen bør også overveje at foreslå et mellemliggende klimamål for 2040 af emissionsreduktioner på mellem 80 og 85 % og fremsætte et lovgivningsforslag til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik herpå. Disse mål er også nødvendige for at sikre den højest mulige grad af forudsigelighed og gennemsigtighed for samfundet og alle økonomiske sektorer.

På samme måde mener ordføreren ikke, at Kommissionens forslag om gennem delegerede retsakter at fastsætte kurser for emissionsreduktioner er passende eller i overensstemmelse med traktaterne. For at sikre fuld gennemsigtighed og offentlighedens demokratiske deltagelse i denne proces mener ordføreren derfor, at forløbet bedst kan tilrettelægges efter den fælles beslutningsprocedure med inddragelse af Europa-Parlamentet og Rådet.

Sikring af videnskabeligt baserede beslutninger og kontrol

Ajourførte videnskabelige resultater og forskningsresultater er af afgørende betydning, når der træffes beslutning om, hvordan Unionen skal opnå klimaneutralitet. Rapporterne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer har været både en nødvendig wake up-call for beslutningstagere, men har også hjulpet hele samfundet med at forstå, hvordan drivhusgasemissionerne påvirker vores planet. Ordføreren mener, at der bør oprettes et uafhængigt europæisk panel for klimaændringer på europæisk plan for at sikre, at der i fuldt omfang tages hensyn til videnskabelig ekspertise og den bedste tilgængelige ajourførte dokumentation og information ved fastlæggelsen af Unionens foranstaltninger til at opnå klimaneutralitet og i forbindelse med vurderingen af disse foranstaltninger.

Oprettelse af et EU-kulstofbudget

For at kunne gennemføre en ansvarlig klimaindsats skal vi vide præcist, hvor meget Europa kan udlede uden at underminere EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen. Ordføreren opfordrer derfor til, at Kommissionen opretter et EU-kulstofbudget, der fastsætter den resterende mængde drivhusgasemissioner i alt for EU's økonomi fordelt på de enkelte økonomiske sektorer, som kan udledes uden at bringe Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen i fare. Unionens kulstofbudget er en grundlæggende del af Unionens bestræbelser på at opnå klimaneutralitet og i vurderingen af de politiske foranstaltninger, der træffes med henblik herpå.

Sektorspecifikke bidrag

Alle økonomiske sektorer skal bidrage til overgangen til klimaneutralitet. For at fremme fremskridt og beslutningstagning med henblik herpå kan hver sektor udarbejde en køreplan, der beskriver, hvordan den kan reducere emissionerne til tæt på nul, og hvornår, idet 2050 er den seneste dato, og identificere hindringer og muligheder samt hvilke teknologiske løsninger der skal udvikles, og hvilke investeringer der skal foretages inden for sektoren.

Sø- og lufttransport er store udledere og har et særligt ansvar for at reducere deres emissioner. Søtransportsektoren er i dag den eneste sektor, som ikke udtrykkeligt er omfattet af EU's emissionsreduktionsmål. Samtidig forventes drivhusgasemissionerne fra søtransportsektoren at vokse betydeligt frem til 2050 og nå op på 86 % over 1990-niveauet. Ordføreren er derfor af den opfattelse, at Kommissionen navnlig bør evaluere mulighederne for at tilpasse emissionerne fra luftfart og søtransport til 2030-målet og 2050-målet for klimaneutralitet med henblik på at reducere disse emissioner til nul senest i 2050 og forelægge lovgivningsforslag herom.

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (8.9.2020)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")

(COM(2020)0080– C9-0077/2020 – 2020/0036(COD))

Ordfører for udtalelse (*): Zdzisław Krasnodębski

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

 

KORT BEGRUNDELSE

Ifølge de fleste klimaforskere er det uomtvisteligt, at de observerede globale og regionale klimaforandringer i de sidste 50 år næsten udelukkende skyldes menneskelig indflydelse på klimasystemet, og at der er et presserende behov for handling. I de seneste år er de sociale bevægelser, der kræver en omfattende indsats, vokset, og de har etableret sig som indflydelsesrige stemmer i debatten om, hvordan klimapolitikker skal udformes særligt med fokus på at nedbringe drivhusgasemissioner. En nylig rapport fra Global Commission on Adaptation understreger, at det giver god mening fra et økonomisk, socialt, men også fra et etisk perspektiv at investere i tilpasningsforanstaltninger, der minimerer påvirkningerne fra ekstreme vejrhændelser og at have fastsat mekanismer til en hurtig genoprettelse efter en hændelse.

 

Klimaændringerne er en global udfordring, så reaktionen bør også finde sted på globalt niveau og involvere alle lande. Unionen tilstræber at være frontløber inden for klimapolitikker og klimaneutrale løsninger, men den skal gøre mere end det for at støtte og tilvejebringe virkningsfulde tiltag i partnerlande samt igennem handelsrelationer. I 2017 reduceredes drivhusgasemissionerne i EU-28 med 22 % sammenlignet med 1990-niveauet, og det bragte EU på rette spor til at overgå dets 2020-mål om en 20 %-reduktion af drivhusemissionerne. EU's drivhusgasemissioner udgør 9,3 % af de globale emissioner med en aftagende tendens i de seneste årtier, imens nogle af de store emissionslande har en stigende udvikling.

 

Klimapolitikker bør tage en række vigtige faktorer i betragtning, herunder økonomiernes konkurrencedygtighed samt borgernes velbefindende og grundlæggende behov. Omstillingens udformning og hastighed bør tage hensyn til nationale forhold såsom energisammensætning, energiforsyningssikkerhed, beskæftigelsesstruktur og økonomisk formåen. Som skitseret i IRENA-rapporten "Measuring the Socio-economics of Transition: Focus on Jobs" er stigningen i beskæftigelsesmulighederne i omstillingsberegningen ulige fordelt på tværs af forskellige lande og regioner, og jobskabelsen i nye sektorer såsom vedvarende energikilder tager ikke nødvendigvis tidsmæssigt eller geografisk højde for tab af arbejdspladser. Omstillingen bør derfor udformes omhyggeligt under forudsætning af gradvise forandringer i bidragydende områder og med fornøden omhu, så det sikres, at industriområder bevarer beskæftigelsen. Bestræbelserne bør fokusere på økonomisk revitalisering af de områder, der bærer klimapolitikkernes byrde i stedet for at regne med arbejdstagermobilitet og risikere affolkning.

 

Med henblik på udformningen af EU's langsigtede klimapolitik er dets strategiske beslutninger om energi- og klimamål baseret på konsensus opnået i Det Europæiske Råd. Dette er afgørende for at respektere traktaterne og for at involvere alle medlemsstater ligeligt i prioriteringen og målsætningen. Det Europæiske Råd nåede i sine konklusioner af 12. december 2019 til enighed om målet om at opnå

et klimaneutralt EU senest i 2050 og anerkendte, at omstillingen vil kræve betydelige investeringer.

 

Mange økonomiske nøglesektorer er berørt af langvarige ændringer i temperatur, nedbørsmængde, stigning i havniveau og ekstreme hændelser, der tilskrives klimaændringerne. Det bør kræves af de forskellige økonomiske sektorer, at de foretager passende tiltag for at nå målet om klimaneutralitet på grundlag af deres relative størrelse, potentialet for reduktion og optag såvel som investeringstiltag. Brændstofemissioner, herunder forbrænding (uden transport), udgjorde 54 % af EU-28's drivhusgasser i 2017, forbrænding af brændsel til transport (inklusive international luftfart) 25 %, landbrug 10 %, industriprocesser og brug af produkter 8 %, og affaldshåndtering 3 %. Dekarbonisering af energisektoren er en af de vigtige udfordringer for EU. Omstillingen vil imidlertid være utilstrækkelig og ulige uden bidrag fra alle økonomiske nøglesektorer. Alle ETS- og ikke-ETS-sektorer bør foretage sammenlignelige tiltag for at indfri Unionens mål om klimaneutralitet.

Kommissionen bør yde vejledning til nøglesektorer om retningslinjer for reduktion af emission af drivhusgasser for sektorer på EU-plan. Dette vil give dem sikkerhed til at træffe passende foranstaltninger og planlægge de nødvendige investeringer og vil også fremme sektorernes engagement i bestræbelserne på at opnå klimaneutralitetsløsninger.

Vejledningen bør udvikles gennem institutionaliseret dialog og informationsudveksling mellem Kommissionen og centrale interessenter såsom repræsentanter fra erhvervslivet, fagforeninger, civilsamfundet og i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Der bør tages hensyn til forskellige kriterier i denne forbindelse såsom den bedste tilgængelige og omkostningseffektive teknologi, socioøkonomisk aftryk, sektorens konkurrenceevne, gennemførte investeringer såvel som det miljømæssige aftryk for dekarboniseringsteknologier (f.eks. tilgængelige teknologier til afvikling og genanvendelse, påvirkning af råstofudvindingsprocessen).

Retningslinjerne kunne blive evalueret, når ekstraordinære hændelser opstår såsom kriselignende situationer eller i tilfælde af en betydningsfuld ændring i en af de faktorer, som retningslinjerne beror på, under hensyntagen til, at virksomhederne har brug for at basere deres grønne investeringer og beslutninger på vished og forudsigelighed.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag  1

 

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(1) Kommissionen har i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt”19 af 11. december 2019 fastlagt en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Strategien har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig skal omstillingen være retfærdig og inklusiv, så ingen lades i stikken.	(1) Kommissionen har i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt"19 af 11. december 2019 fastlagt en ny strategi for bæredygtig vækst, der sigter mod at omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, bæredygtig, ressourceeffektiv, modstandsdygtig og internationalt konkurrencedygtig økonomi samt arbejdspladser af høj kvalitet, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Strategien har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig skal omstillingen være retfærdig og inklusiv, socialt acceptabel for alle, så ingen lades i stikken, og være baseret på solidaritet og samarbejde på EU-plan.
__________________	__________________
19 Kommissionens meddelelse – Den europæiske grønne pagt, COM(2019) 640 final af 11. december 2019.	19 Kommissionens meddelelse – Den europæiske grønne pagt, COM(2019) 640 final af 11. december 2019.

Ændringsforslag  2

 

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(1a) Drevet af den af Unionen fastsatte lovramme og de bestræbelser, som de europæiske industrier har gjort sig, blev Unionens drivhusgasemissioner reduceret med 23 % mellem 1990 og 2018, samtidig med at økonomien voksede med 61 % over samme periode, hvilket viser, at det er muligt at afkoble økonomisk vækst fra drivhusgasemissioner.

Ændringsforslag  3

 

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(2) Særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om virkningerne af en global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og dertil knyttede globale drivhusgasemissionsforløb20 giver et stærkt videnskabeligt grundlag for håndteringen af klimaændringer og understreger behovet for at styrke klimaindsatsen. Rapporten bekræfter, at det haster med at reducere drivhusgasemissionerne, og at klimaændringerne bør begrænses til 1,5 °C, navnlig for at reducere sandsynligheden for ekstreme vejrhændelser. Den globale rapport fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES)21 fra 2019 viser tab af biodiversitet over hele verden, og at klimaændringer er den tredjestørste årsag til tab af biodiversitet. 22	(2) Særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om virkningerne af en global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og dertil knyttede globale drivhusgasemissionsforløb20 giver et stærkt videnskabeligt grundlag for håndteringen af klimaændringer og understreger behovet for at styrke klimaindsatsen. Det anslås ifølge IPCC's særrapport, at menneskelige aktiviteter har forårsaget en global opvarmning på ca. 1 ºC over det førindustrielle niveau, og at stigningen på 1,5 ºC med det nuværende tempo vil være nået mellem 2030 og 2052. Rapporten bekræfter, at det haster med at reducere drivhusgasemissionerne, og at klimaændringerne bør begrænses til 1,5 °C, navnlig for at reducere sandsynligheden for ekstreme vejrhændelser og for at nå vippepunkterne. Den globale rapport fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES)t21 fra 2019 viser tab af biodiversitet over hele verden, og at klimaændringer er den tredjestørste årsag til tab af biodiversitet.22
__________________	__________________
20 IPCC, 2018: Global Warming of 1.5°C. An IPCC Special Report on the impacts of global warming of 1.5°C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, H.-O (IPCC's særberetning om virkningerne af global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og relaterede globale drivhusgasemissioner i forbindelse med en styrkelse af den globale reaktion på truslen fra klimaændringer, bæredygtig udvikling og bestræbelser på at udrydde fattigdom) [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, H.-O. Pörtner, D. Roberts, J. Skea, P.R. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. Péan, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor, and T. Waterfield (red.)]. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. Péan, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor og T. Waterfield (red.)].	20 IPCC, "Global Warming of 1.5°C", 2018. An IPCC Special Report on the impacts of global warming of 1.5°C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, H.-O (IPCC's særberetning om virkningerne af global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og relaterede globale drivhusgasemissioner i forbindelse med en styrkelse af den globale reaktion på truslen fra klimaændringer, bæredygtig udvikling og bestræbelser på at udrydde fattigdom) [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, H.-O. Pörtner, D. Roberts, J. Skea, P.R. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. Péan, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor, and T. Waterfield (red.)]. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. Péan, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor og T. Waterfield (red.)].
21 IPBES 2019: Global Assessment on Biodiversity and Ecosystem Services (global vurdering af biodiversitet og økosystemtjenester).	21 IPBES 2019: Global Assessment on Biodiversity and Ecosystem Services (global vurdering af biodiversitet og økosystemtjenester).
22 Det Europæiske Miljøagenturs "The European environment – state and outlook 2020" (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020) (Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2019).	22 Det Europæiske Miljøagenturs "The European environment – state and outlook 2020" (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020) (Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2019).

Ændringsforslag  4

 

Forslag til forordning

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(2a) Økosystemer, mennesker og økonomier i Unionen vil stå over for store konsekvenser af klimaændringerne, hvis vi ikke meget hurtigt modvirker drivhusgasemissioner eller tilpasser os klimaændringerne. En tilpasning til klimaændringerne vil endvidere minimere de uundgåelige konsekvenser på en omkostningseffektiv måde, med betragtelige sidegevinster fra naturbaserede løsninger.

Ændringsforslag  5

 

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(3) Et fast, langsigtet mål er af afgørende betydning for at bidrage til den økonomiske og samfundsmæssige forandring, beskæftigelse og vækst og opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling samt for på en retfærdig og omkostningseffektiv måde at bevæge sig i retning af temperaturmålet i Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer, som blev vedtaget på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("Parisaftalen").	(3) Et fast, langsigtet mål er af afgørende betydning for at bidrage til den økonomiske og samfundsmæssige forandring, beskæftigelse af høj kvalitet og bæredygtig vækst og opfyldelsen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling samt for på en retfærdig, omkostningseffektiv og socialt ansvarlig måde at bevæge sig i retning af temperaturmålet i Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer, som blev vedtaget på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("Parisaftalen").

Ændringsforslag  6

 

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(6) Hvis der skal opnås klimaneutralitet, kræver det bidrag fra alle økonomiske sektorer. I lyset af energiproduktionens og energiforbrugets betydning for drivhusgasemissioner er overgangen til et bæredygtigt, økonomisk overkommeligt og sikkert energisystem, der bygger på et velfungerende indre marked for energi, af afgørende betydning. Den digitale omstilling, teknologisk innovation og forskning og udvikling er også vigtige drivkræfter med henblik på at nå målet om klimaneutralitet.	(6) Hvis der skal opnås klimaneutralitet, kræver det en omstilling af og et bidrag fra alle økonomiske sektorer for at reducere deres drivhusgasemissioner. I lyset af energiproduktionens og energiforbrugets betydning for drivhusgasemissioner er overgangen til et retfærdigt, bæredygtigt, økonomisk overkommeligt, sikkert energisystem, der i overvejende grad er baseret på vedvarende energi og bygger på et velfungerende indre marked for energi, af afgørende betydning. Unionen vil være nødt til at indføre ambitiøse og sammenhængende lovgivningsmæssige rammer, herunder for væsentlige drivkræfter til opnåelse af klimaneutralitet, såsom digital omstilling, teknologisk innovation, forskning og udvikling, og give borgerne mulighed for at deltage for at sikre, at alle sektorer i økonomien bidrager til Unionens klimamål.

Ændringsforslag  7

 

Forslag til forordning

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(6a) I lyset af den betydning, som en forøgelse af ressourceeffektiviteten har for drivhusgasemissioner, bør Unionen fortsætte sine bestræbelser på at fremme den cirkulære økonomi, som er baseret på princippet om affaldsforebyggelse, støtte vedvarende energiløsninger yderligere og mindske produkters CO2-fodaftryk. For at minimere fossile emissioner er det vigtigt, når der findes tilgængelige, markedsparate teknologiske løsninger, gradvist at erstatte emissionsintensive materialer og fremme cirkularitet i alle sektorer.

Ændringsforslag  8

 

Forslag til forordning

Betragtning 8 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(8a) Klimabeskyttelse giver Unionens økonomi en mulighed for at øge sin indsats og høste fordelene ved at være først på markedet ved at være førende inden for rene teknologier. Den kan bidrage til at sikre Unionens industri en førerposition inden for global innovation. Innovationer inden for bæredygtig produktion kan fremme Unionens industrielle styrke i vigtige markedssegmenter og derved beskytte og skabe arbejdspladser.

Ændringsforslag  9

 

Forslag til forordning

Betragtning 8 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(8b) Omstillingen til ren energi bør resultere i et omkostningseffektivt, teknologineutralt og stabilt energisystem, hvori den primære energiforsyning hovedsagelig vil stamme fra vedvarende energikilder for markant at forbedre forsyningssikkerheden, reducere energiafhængigheden og fremme egne arbejdspladser.

Ændringsforslag  10

 

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9) Unionen har via pakken "Ren energi til alle europæere"29 fulgt en ambitiøs dekarboniseringsdagsorden, navnlig ved at opbygge en robust energiunion, der omfatter 2030-mål for energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi, hvilket er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU30 og (EU) 2018/2001 31, og ved at styrke relevant lovgivning, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU 32.	(9) Unionen har via pakken "Ren energi til alle europæere"29 fulgt en vej frem mod dekarbonisering af økonomien og klimaneutralitet, navnlig ved at opbygge en robust energiunion, der omfatter 2030-mål for energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi, hvilket er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU og (EU) 2018/2001, og ved at styrke relevant lovgivning, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU.
__________________	__________________
29 COM(2016) 860 final af 30. november 2016.	29 COM(2016) 860 final af 30. november 2016.
30 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).	30 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
31 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).	31 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
32 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).	32 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

Ændringsforslag  11

 

Forslag til forordning

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9a) Unionen har fremmet fremskyndelsen af dekarboniseringsmålene ved hjælp af pilotprojekter i regioner med specifikke geografiske og demografiske forhold, som f.eks. øer gennem programmet "Ren energi til EU's øer". I omstillingsprocessen til en klimaneutral økonomi bør Unionen fortsat være særligt opmærksom på behovene i ø-regioner og regionerne i den yderste periferi.

Ændringsforslag  12

 

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(10) Unionen er en global leder i omstillingen hen imod klimaneutralitet, og den er fast besluttet på at bidrage til at hæve det globale ambitionsniveau og styrke den globale reaktion på klimaændringer ved hjælp af alle de værktøjer, den har til rådighed, herunder klimadiplomati.	(10) Unionen er ansvarlig for blot 9 % af verdens drivhusgasemissioner, men er allerede en global leder i omstillingen hen imod klimaneutralitet, og den er fast besluttet på at opnå dette på en rimelig, socialt retfærdig og inkluderende måde og bidrage til at hæve det globale ambitionsniveau og styrke den globale reaktion på klimaændringer ved hjælp af alle de værktøjer, den har til rådighed, herunder klimadiplomati og handelspolitiske instrumenter. Unionen har ansvaret for at vise, at denne omstilling er mulig.

Ændringsforslag  13

 

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(11) Europa-Parlamentet har opfordret til, at den nødvendige overgang til et klimaneutralt samfund sker senest i 2050, og at denne gøres til en europæisk succeshistorie33, og Parlamentet har erklæret, at der er tale om en klima- og miljøkrise 34. Det Europæiske Råd nåede i sine konklusioner af 12. december 201935 til enighed om målet om at opnå en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, og det anerkendte også, at det er nødvendigt at indføre en befordrende ramme, og at omstillingen vil kræve betydelige offentlige og private investeringer. Det Europæiske Råd opfordrede desuden Kommissionen til at udarbejde et forslag til EU's langsigtede strategi snarest muligt i 2020 med henblik på vedtagelse heraf i Rådet og forelæggelse for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.	(11) Europa-Parlamentet har erklæret, at der er tale om en klima- og miljøkrise34 og har i denne henseende opfordret til, at den nødvendige overgang til et samfund med drivhusgasneutralitet sker hurtigst muligt og senest i 2050, og at denne gøres til en europæisk succeshistorie33. Det Europæiske Råd nåede i sine konklusioner af 12. december35 til enighed om målet om at opnå en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, og det anerkendte også, at det er nødvendigt at indføre en befordrende ramme, som vil gavne alle medlemsstater på retfærdig vis under hensyntagen til deres nationale forhold for så vidt angår deres udgangspunkter, og som omfatter passende instrumenter, incitamenter, støtte og investeringer til at sikre en omkostningseffektiv, vellykket og retfærdig omstilling, hvilket vil kræve betydelige offentlige og private investeringer. Det Europæiske Råd opfordrede desuden Kommissionen til at udarbejde et forslag til EU's langsigtede strategi snarest muligt i 2020 med henblik på vedtagelse heraf i Rådet og forelæggelse for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.
__________________	__________________
33 Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (2019/2956(RSP)).	33 Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (2019/2956(RSP)).
34 Europa-Parlamentets beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen (2019/2930(RSP)).	34 Europa-Parlamentets beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen (2019/2930(RSP)).
35 Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019, EUCO 29/19, CO EUR 31, CONCL 9.	35 Det Europæiske Råds konklusioner af 12. december 2019, EUCO 29/19, CO EUR 31, CONCL 9.

Ændringsforslag  14

 

Forslag til forordning

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(11a) Covid-19-pandemien har udløst en hidtil uset historisk humanitær og økonomisk krise. Unionens politikker bør derfor baseres på en dybdegående konsekvensanalyse, som tager højde for den nye økonomiske virkelighed. Med henblik på at overvinde denne krise og på grundlag af Kommissionens genopretningsplan for Europa har Unionen brug for en klar politisk ramme for infrastrukturudvikling og forskning sammenkoblet med markedsøkonomiske principper. Handelspolitikkerne skal være i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse på industrier, som opererer på det indre marked, for at undgå, at der skabes urimelig konkurrence for Unionens industri. Succesrige markedsøkonomiske redskaber i industrisektoren kan anvendes som en model for bygge- og anlægssektoren og for transportsektoren.

Ændringsforslag  15

 

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(12) Unionen bør ved hjælp af naturlige og teknologiske løsninger sigte mod at opnå en balance mellem menneskeskabte emissioner og optaget af drivhusgasser i Unionen som helhed senest i 2050. Unionen som helhed har et mål om klimaneutralitet senest i 2050, som bør forfølges kollektivt af alle medlemsstaterne, og medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at nå dette mål. Foranstaltningerne på EU-plan vil udgøre en vigtig del af de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målet.	(12) Unionen og medlemsstaterne bør ved hjælp af naturlige og teknologiske løsninger sigte mod at opnå en balance mellem menneskeskabte emissioner og optaget af drivhusgasser i Unionen som helhed senest i 2050. Der bør være særligt fokus på at fremme forskning og udviklingen af dræn. Unionen som helhed har et mål om klimaneutralitet senest i 2050, som bør forfølges kollektivt af alle medlemsstaterne med inddragelse af også de regional- og lokalpolitiske niveauer, og medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at nå dette mål. Foranstaltningerne på EU-plan vil udgøre en vigtig del af de foranstaltninger, der træffes på medlemsstatsplan for at nå målet på en omkostningseffektiv, retfærdig og socialt afbalanceret måde, som fremmer den økonomiske konkurrenceevne og jobskabelsen, tager hensyn til kønsdimensionen og ikke lader nogen i stikken.

Ændringsforslag  16

 

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(12a) Klimamålene i Parisaftalen skal gennemføres på en omkostningseffektiv og socialt afbalanceret måde. Kun hvis den forbliver økonomisk stærk, attraktiv for investeringer og internationalt konkurrencedygtig og sikrer en bred social accept, kan Unionen fungere som en global model for klimabeskyttelse.

Ændringsforslag  17

 

Forslag til forordning

Betragtning 12 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(12b) Omstillingen til en klimaneutral økonomi senest i 2050 bør føre til en mere modstandsdygtig og konkurrencedygtig økonomi på EU- og medlemsstatsniveau, som er teknologisk avanceret og skaber økonomisk vækst og nye forretnings- og beskæftigelsesmuligheder, samtidig med at Unionens energiafhængighed mindskes. Den bør endvidere tjene til at opnå en mere sammenhængende Union og hjælpe de borgere og områder, der er mest påvirkede af energiomstillingen, med at drage fordel heraf. Med henblik herpå skal Unionen tilvejebringe passende mekanismer og midler til at mobilisere de store investeringer, der er nødvendige for at finansiere omstillingen til klimaneutralitet på en omkostningseffektiv og socialt retfærdig måde i alle medlemsstaterne, idet der tages hensyn til deres forskellige udgangspunkter.

Ændringsforslag  18

 

Forslag til forordning

Betragtning 12 c (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(12c) Der er også behov for at støtte de nødvendige investeringer i nye bæredygtige teknologier, som er af afgørende betydning for at nå målet om klimaneutralitet. I denne henseende er det vigtigt at respektere den teknologiske neutralitet og samtidig undgå enhver form for fastlåsning. Som anført i Kommissionens meddelelse "En brintstrategi for et klimaneutralt Europa" kan brint også spille en rolle med hensyn til at støtte EU's tilsagn om at opnå kulstofneutralitet senest i 2050, navnlig i energiintensive sektorer.

Ændringsforslag  19

 

Forslag til forordning

Betragtning 12 d (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(12d) Unionen skal i sin omstilling til klimaneutralitet bevare sin industris konkurrenceevne, navnlig i den energiintensive industri, bl.a. ved at udvikle effektive foranstaltninger til at tackle kulstoflækage på en måde, som er forenelig med WTO's regler, og for at skabe lige konkurrencevilkår mellem Unionen og tredjelande for at undgå urimelig konkurrence som følge af manglende gennemførelse af klimapolitikker i overensstemmelse med Parisaftalen.

Ændringsforslag  20

 

Forslag til forordning

Betragtning 12 e (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(12e) En fuldstændigt effektiv EU-klimapolitik bør imødegå kulstoflækage og udvikle passende handelsredskaber, såsom en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, for at håndtere denne og beskytte Unionens standarder og frontløberne blandt Unionens industrier.

Ændringsforslag  21

 

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(13) Unionen bør fortsætte sin klimaindsats og sit internationale klimalederskab efter 2050 for at beskytte mennesker og planeten mod truslen fra farlige klimaændringer og leve op til de temperaturmål, der er fastsat i Parisaftalen i overensstemmelse med IPCC's videnskabelige anbefalinger.	(13) Unionen bør fortsætte sin klimaindsats på lang sigt og tilskynde andre internationale partnere til at indføre lignende politikker for at beskytte mennesker, økonomien og deres naturlige miljø mod forurening og truslen fra farlige klimaændringer og leve op til det langsigtede temperaturmål om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau som fastsat i artikel 2 i Parisaftalen og i overensstemmelse med IPCC's videnskabelige anbefalinger.

Ændringsforslag  22

 

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(15) Når de træffer de relevante foranstaltninger på EU-plan og på nationalt plan for at nå målet om klimaneutralitet, bør medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen også tage hensyn til bidraget fra omstillingen til klimaneutralitet til borgernes velfærd, samfundets velstand og økonomiens konkurrenceevne, sikkerheden og den prismæssige overkommelighed med hensyn til energi og fødevarer, retfærdighed og solidaritet på tværs af og i medlemsstaterne på baggrund af deres økonomiske kapacitet, nationale forhold og behovet for konvergens over tid, behovet for at omstillingen bliver fair og socialt retfærdig, den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, navnlig IPCC's resultater, behovet for at integrere risici i forbindelse med klimaændringer i investerings- og planlægningsbeslutninger, omkostningseffektivitet og teknologineutralitet i forbindelse med at opnå reduktion og øget optag af drivhusgasemissionerne og i forbindelse at øge modstandsdygtigheden samt udviklingen over tid af den miljømæssige integritet og det miljømæssige ambitionsniveau.	(15) Når de træffer de relevante foranstaltninger på EU-plan og på nationalt plan for at nå målet om klimaneutralitet, bør medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen også tage hensyn til bidraget fra omstillingen til klimaneutralitet til borgernes velfærd, samfundets velstand og økonomiens konkurrenceevne, sikkerheden og den prismæssige overkommelighed med hensyn til energi og fødevarer, retfærdighed og solidaritet på tværs af og i medlemsstaterne på baggrund af deres økonomiske kapacitet, nationale forhold, forskellige udgangspunkter, allerede gjorte indsatser og behovet for konvergens over tid, behovet for at omstillingen bliver fair og socialt retfærdig, den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, navnlig IPCC's resultater, behovet for at integrere risici i forbindelse med klimaændringer og de sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger ved en utilstrækkelig indsats i investerings- og planlægningsbeslutninger, samtidig med at det sikres, at EU-politikkerne er omkostningseffektive og teknologineutrale i forbindelse med at opnå reduktion og øget optag af drivhusgasemissionerne og i forbindelse at øge modstandsdygtigheden samt udviklingen over tid af den miljømæssige integritet og det miljømæssige ambitionsniveau.

Ændringsforslag  23

 

Forslag til forordning

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(15a) Målet om nettodrivhusgasemission på nul i Unionen senest i 2050 bør nås gennem en socialt retfærdig og omkostningseffektiv omstilling under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige udgangspunkter hen imod klimaneutralitet. Unionens finansierings- og støttemekanismer bør stå i et rimeligt forhold til den sociale og økonomiske byrde ved omstillingen, uden at dette berører struktur- og regionalpolitikken i henhold til traktaterne. Navnlig bør mekanismer såsom Moderniseringsfonden og solidaritetspuljen inden for EU ETS samt Fonden for Retfærdig Omstilling udrustes med de nødvendige tilstrækkelige finansielle midler til at bidrage til den indsats, som de berørte økonomiske sektorer bliver anmodet om.

Ændringsforslag  24

 

Forslag til forordning

Betragtning 16

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(16) Overgangen til klimaneutralitet kræver ændringer på tværs af alle politiske områder og en kollektiv indsats i alle sektorer af økonomien og samfundet, hvilket fremgår af Kommissionens meddelelse "Den europæiske grønne pagt". Det Europæiske Råd fastslog i sine konklusioner af 12. december 2019, at al relevant EU-lovgivning og alle relevante EU-politikker skal være i overensstemmelse med og bidrage til at nå målet om klimaneutralitet, samtidig med at der tages hensyn til lige vilkår, og det opfordrede Kommissionen til at undersøge, om dette kræver en tilpasning af de gældende regler.	(16) Overgangen til klimaneutralitet kræver ændringer på tværs af alle politiske områder og en væsentlig kollektiv indsats i alle sektorer af økonomien og samfundet, hvilket fremgår af Kommissionens meddelelse "Den europæiske grønne pagt". Det Europæiske Råd fastslog i sine konklusioner af 12. december 2019, at al relevant EU-lovgivning og alle relevante EU-politikker skal være i overensstemmelse med og bidrage til at nå målet om klimaneutralitet, samtidig med at der tages hensyn til lige vilkår, og det opfordrede Kommissionen til at undersøge, om dette kræver en tilpasning af de gældende regler.

Ændringsforslag  25

 

Forslag til forordning

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(16a) For at skabe modstandsdygtighed over for klimaændringer og tilpasning til de uundgåelige virkninger af klimaændringerne er det endvidere nødvendigt, at de økonomiske og sociale sektorer yder en fælles indsats, og at der er overensstemmelse mellem EU-lovgivningen og -politikkerne.

Ændringsforslag  26

 

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(17) Kommissionen bebudede i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt" sin hensigt om at foretage en vurdering og fremsætte forslag med henblik på at øge Unionens mål for reduktionen af drivhusgasemissioner i 2030 for at sikre dette reduktionsmåls overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050. I samme meddelelse understregede Kommissionen, at alle EU-politikker bør bidrage til målet om klimaneutralitet, og at alle sektorer bør løfte deres del af opgaven. Senest i september 2020 bør Kommissionen på grundlag af en omfattende konsekvensanalyse og under hensyntagen til sin analyse af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som forelægges Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/199936, foretage en gennemgang af Unionens 2030-mål for klimaet og undersøge mulighederne for et nyt 2030-mål på 50 til 55 % reduktion af emissionerne sammenlignet med niveauerne i 1990. Såfremt den finder det nødvendigt at ændre Unionens mål for 2030, bør den fremsætte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af denne forordning i relevant omfang. Derudover bør Kommissionen senest den 30. juni 2021 vurdere, hvordan EU-lovgivningen til gennemførelse af dette mål bør ændres med henblik på at opnå emissionsreduktioner på 50 til 55 % sammenlignet med 1990.	(17) Kommissionen bebudede i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt" sin hensigt om at foretage en vurdering og fremsætte forslag med henblik på at øge Unionens mål for reduktionen af drivhusgasemissioner i 2030 for at sikre dette reduktionsmåls overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050. I samme meddelelse understregede Kommissionen, at alle EU-politikker bør bidrage til målet om klimaneutralitet, og at alle sektorer bør løfte deres del af opgaven. I betragtning af Unionens mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 er Unionens klimamål for 2030 forhøjet til en reduktion af emissionerne på 55 % sammenlignet med niveauerne i 1990. Unionens mål om klimaneutralitet bør bl.a. nås gennem udvikling og om nødvendigt revision af relevant EU-lovgivning. Derudover bør Kommissionen på grundlag af resultaterne af konsekvensanalysen senest den 30. juni 2021 vurdere, hvordan EU-lovgivningen, herunder relevante dele af pakken "Ren energi til alle europæere" bør ændres med henblik på at opnå det foreslåede nye emissionsreduktionsmål. Efter en grundig konsekvensanalyse bør Kommissionen inden den 30. september 2025 også undersøge mulighederne for at fastsætte et EU-mål for emissionsreduktioner for 2040 og alt efter behov komme med forslag til Europa-Parlamentet og Rådet.
__________________	__________________
36 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).	36 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

Ændringsforslag  27

 

Forslag til forordning

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(17a) For at nå klimamålet for 2030 og opnå klimaneutralitet senest i 2050 bør Unionen fortsætte sit arbejde hen imod en stærk, bæredygtig økonomi, navnlig ved at styrke sine bestræbelser på at minimere og i sidste ende udfase anvendelsen af fossile brændsler inden for en tidsramme, der er i overensstemmelse med målene i denne forordning, samtidig med at der tages hensyn til den rolle, som naturgas kan spille som overgangsbrændsel i omstillingen til en kulstofneutral økonomi.

Ændringsforslag  28

 

Forslag til forordning

Betragtning 17 b (ny)

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(17b) Kommissionen har udviklet og vedtaget adskillige initiativer inden for sektorbestemt energilovgivning, navnlig for så vidt angår vedvarende energi og energieffektivitet, herunder om bygningers energimæssige ydeevne. Disse initiativer bør tages i betragtning i forbindelse med de nationale langsigtede fremskridt i arbejdet hen imod målet om klimaneutralitet senest i 2050.

Ændringsforslag  29

 

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(18) For at sikre, at Unionen og medlemsstaterne fortsat er på rette vej til at nå målet om klimaneutralitet og opnå fremskridt med hensyn til tilpasning, bør Kommissionen regelmæssigt vurdere fremskridtene. Hvis de kollektive fremskridt, som medlemsstaterne gør med hensyn til at nå målet om klimaneutralitet eller med hensyn til tilpasning, er utilstrækkelige, eller Unionens foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden eller mindske sårbarheden, bør Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med traktaterne. Kommissionen bør også regelmæssigt vurdere relevante nationale foranstaltninger og fremsætte henstillinger, såfremt den konstaterer, at en medlemsstats foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer.	(18) For at sikre, at Unionen og medlemsstaterne fortsat er på rette vej til at nå målet om klimaneutralitet og opnå fremskridt med hensyn til tilpasning, bør Kommissionen regelmæssigt vurdere fremskridtene samt hullerne i den krævede støtte. Hvis de kollektive fremskridt, som medlemsstaterne gør med hensyn til at nå målet om klimaneutralitet eller med hensyn til tilpasning, er utilstrækkelige, eller Unionens foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden eller mindske sårbarheden, bør Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med traktaterne. Kommissionen bør vurdere, om alle EU-foranstaltninger og lovgivningsforslag er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet, og om de tager fat på klimaændringsspørgsmål. Kommissionen bør også regelmæssigt vurdere relevante nationale foranstaltninger og fremsætte henstillinger, såfremt den konstaterer, at en medlemsstats foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer.

Ændringsforslag  30

 

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(19) Kommissionen bør sikre en robust og objektiv vurdering på grundlag af de seneste videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske oplysninger, der repræsenterer en bred vifte af uafhængig ekspertise, og den bør basere sin vurdering på relevante oplysninger, herunder oplysninger, der fremlægges og rapporteres af medlemsstaterne, rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur og den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, herunder rapporter fra IPCC. Eftersom Kommissionen har forpligtet sig til at undersøge, hvordan EU-klassificering kan anvendes i den offentlige sektor i forbindelse med den europæiske grønne pagt, bør dette omfatte oplysninger om miljømæssigt bæredygtige investeringer fra Unionens og medlemsstaternes side, der er i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/… [klassificeringsforordningen], når sådanne oplysninger bliver tilgængelige. Kommissionen bør anvende europæiske statistikker og data, hvor sådanne findes, og søge ekspertrådgivning. Det Europæiske Miljøagentur bør bistå Kommissionen i overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram.	(19) Kommissionen bør sikre en robust og objektiv vurdering på grundlag af de seneste videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske oplysninger, der repræsenterer en bred vifte af uafhængig ekspertise, og den bør basere sin vurdering på relevante oplysninger, herunder oplysninger, der fremlægges og rapporteres af medlemsstaterne, rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur og den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, herunder rapporter fra IPCC, og den seneste statusopgørelse i overensstemmelse med artikel 14 i Parisaftalen samt UNFCCC. Eftersom Kommissionen har forpligtet sig til at undersøge, hvordan EU-klassificering kan anvendes i den offentlige sektor i forbindelse med den europæiske grønne pagt, bør dette omfatte oplysninger om miljømæssigt bæredygtige investeringer fra Unionens og medlemsstaternes side, der er i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/… [klassificeringsforordningen], når sådanne oplysninger bliver tilgængelige. Kommissionen bør anvende europæiske og globale statistikker og data, hvor sådanne findes, og søge ekspertrådgivning. Det Europæiske Miljøagentur bør bistå Kommissionen i overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram.

Ændringsforslag  31

 

Forslag til forordning

Betragtning 20