Procedure : 2020/2080(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0165/2020

Indgivne tekster :

A9-0165/2020

Forhandlinger :

PV 19/10/2020 - 21
CRE 19/10/2020 - 21

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0278

<Date>{29/09/2020}29.9.2020</Date>
<NoDocSe>A9-0165/2020</NoDocSe>
PDF 197kWORD 71k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>om Europa-Parlamentets henstilling til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om gennemførelsen og forvaltningen af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO)</Titre>

<DocRef>(2020/2080(INI))</DocRef>


<Commission>{AFET}{AFET}Udenrigsudvalget</Commission>

Ordfører: <Depute>Radosław Sikorski</Depute>

UDKAST TIL EUROPA-PARLAMENTETS HENSTILLING
 MINDRETALSUDTALELSE
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

UDKAST TIL EUROPA-PARLAMENTETS HENSTILLING

til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om gennemførelsen og forvaltningen af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO)

(2020/2080(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 36, artikel 42, stk. 6, artikel 46 og protokol nr. 10 om permanent struktureret samarbejde,

 der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017 om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater,[1],

 der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/340 af 6. marts 2018 om opstilling af listen over projekter, der skal udvikles under PESCO[2],

 der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/909 af 25. juni 2018 om et fælles sæt forvaltningsregler for PESCO-projekter[3],

 der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1797 af 19. november 2018 om ændring og ajourføring af afgørelse (FUSP) 2018/340 om opstilling af listen over projekter, der skal udvikles under PESCO[4],

 der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1909 af 12. november 2019 om ændring og ajourføring af afgørelse (FUSP) 2018/340 om opstilling af listen over projekter, der skal udvikles under PESCO[5],

 der henviser til Rådets konklusioner af 13. november 2017 om sikkerhed og forsvar i forbindelse med EU's globale strategi,

 der henviser til Rådets konklusioner af 19. november 2018 om sikkerhed og forsvar i forbindelse med EU's globale strategi,

 der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2019 om sikkerhed og forsvar i forbindelse med EU's globale strategi,

 der henviser til Rådets henstilling af 15. oktober 2018 om opstilling af rækkefølgen for opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) og specificering af mere præcise mål (2018/C374/041)[6],

 der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik: mulighederne i Lissabontraktaten[7],

 der henviser til våbenhandelstraktaten, som trådte i kraft i december 2014,

 der henviser til forretningsordenens artikel 118,

 der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0165/2020),

A. der henviser til, at den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) i henhold til artikel 42, stk. 2, i TEU omfatter en gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik, som vil føre til indførelsen af et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed beslutter sig for det; der henviser til, at PESCO udgør et vigtigt skridt i retning af at opfylde dette mål;

B. der henviser til, at PESCO bør anvendes til yderligere at operationalisere og udvikle den forpligtelse, som er fastsat i artikel 42, stk. 7, i TEU, til at yde gensidig hjælp og bistand som nævnt i den fælles meddelelse fra medlemsstaterne til Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om PESCO, der blev undertegnet af 23 medlemsstater den 13. november 2017, med henblik på at øge medlemsstaternes villighed til at udvise solidaritet over for en anden medlemsstat, hvis den bliver offer for et væbnet angreb på sit område;

C. der henviser til, at et af målene med PESCO i henhold til artikel 1, litra a), i protokol (nr. 10) om permanent struktureret samarbejde etableret ved artikel 42 i TEU er, at medlemsstaterne skal udvikle deres forsvarskapaciteter mere intensivt gennem fremme af deres nationale bidrag og eventuelt gennem deltagelse i multinationale styrker, i de vigtigste europæiske materielprogrammer og i Det Europæiske Forsvarsagenturs virksomhed;

D. der henviser til, at det i artikel 1, litra b), i protokol nr. 10 hedder, at medlemsstaterne er forpligtede til "senest i 2010 enten nationalt eller som en del af multinationale grupper af styrker at kunne levere kampenheder, der er specielt uddannet til de påtænkte opgaver, som på det taktiske plan er sammensat som kampgrupper med støtteelementer, herunder transport og logistik, som er i stand til inden for 5-30 dage at udføre opgaver som omhandlet i artikel 43 i traktaten om Den Europæiske Union, især for at imødekomme anmodninger fra De Forenede Nationer, og som har forsyninger til at klare sig i en første periode på 30 dage, der kan forlænges til mindst 120 dage"; der henviser til, at artikel 1, litra b), skal revideres for at kunne reagere hensigtsmæssigt på det udfordrende geopolitiske miljø; der henviser til, at medlemsstaterne stadig er langt fra at opfylde dette mål;

E. der henviser til, at der nu mere end nogensinde er behov for indførelsen af en fælles EU-forsvarsstrategi i lyset af de mangeartede og voksende trusler;

F. der henviser til, at ambitionsniveauet i EU's globale strategi på sikkerheds- og forsvarsområdet omfatter krisestyring og kapacitetsopbygning i partnerlande med det formål at beskytte Europa og dets borgere; der henviser til, at ingen medlemsstat alene kan beskytte sig selv, eftersom de sikkerheds- og forsvarstrusler, som EU står over for, og som er rettet mod dets borgere, område og infrastruktur, udgør fælles multifacetterede trusler, der ikke kan håndteres af en enkelt medlemsstat alene; der henviser til, at et effektivt EU-system til effektiv, sammenhængende, strategisk og fælles anvendelse af ressourcer vil være en fordel for EU's samlede sikkerheds- og forsvarsniveau og er mere end nogensinde før nødvendigt i et sikkerhedsmiljø, der hurtigt bliver forværret; der henviser til, at der er behov for en øget indsats med hensyn til cyberforsvar, såsom informationsudveksling, uddannelse og operationel støtte, for bedre at imødegå hybride trusler;

G. der henviser til, at de vigtigste aktører i PESCO er de deltagende medlemsstater, som tilvejebringer kapaciteter for gennemførelsen af FSFP (artikel 42, stk. 1, og artikel 42, stk. 3, i TEU), og som anvender dem til EU-operationer og -missioner, når Rådet pålægger dem at gennemføre en opgave inden for EU's rammer (artikel 42, stk. 1, 4 og 5, artikel 43 og artikel 44 i TEU), og som bl.a. udvikler deres forsvarskapaciteter, når det er relevant, inden for rammerne af Det Europæiske Forsvarsagentur (artikel 42, stk. 3, og artikel 45 i TEU);

H. der henviser til, at PESCO's langsigtede vision er at sikre Unionen en operativ kapacitet, der trækker på militære aktiver, som suppleres med civile midler, med henblik på at opnå en sammenhængende fuldspektret styrkepakke, som står til rådighed for medlemsstaterne i forbindelse med militære FSFP-missioner; der henviser til, at PESCO bør styrke EU's kapacitet til at handle som en international sikkerhedsgarant med henblik på at bidrage effektivt og troværdigt til international, regional og europæisk sikkerhed, herunder ved at forhindre import af usikkerhed, og øge interoperabiliteten for at beskytte EU's borgere og maksimere effektiviteten af forsvarsudgifterne ved at reducere dobbeltarbejde, overkapacitet og ukoordinerede udbud;

I. der henviser til, at det i Rådets afgørelse 2017/2315 om etablering af PESCO fastslås, at forbedrede forsvarskapaciteter i medlemsstaterne også vil gavne NATO, i henhold til princippet om kun ét sæt styrker, forudsat at dobbeltarbejde undgås, og interoperabiliteten prioriteres, samtidig med at den europæiske søjle inden for alliancen styrkes, og der reageres på gentagne krav om øget transatlantisk byrdefordeling; der henviser til, at NATO fortsat er hjørnestenen i mange medlemsstaters sikkerhedsarkitektur;

J. der henviser til, at PESCO skaber en bindende ramme mellem de deltagende medlemsstater, som forpligtede sig til i fællesskab at investere, planlægge, udvikle og drive forsvarskapaciteter inden for Unionens rammer på en permanent og struktureret måde ved at tilslutte sig 20 bindende forpligtelser på fem områder, der er fastsat i TEU; der henviser til, at disse forpligtelser bør udgøre et skifte fra et rent forsvarssamarbejde til fuld interoperabilitet samt forbedring af medlemsstaternes forsvarsstyrker; der henviser til, at PESCO-sekretariatet årligt evaluerer disse bindende forpligtelser i de nationale gennemførelsesplaner, som kan konsulteres af de deltagende medlemsstater; der henviser til, at der på trods af disse bindende forpligtelser ikke er fastlagt en effektiv efterlevelsesordning for PESCO; der henviser til, at PESCO-projekter bør gennemføres på en måde, der afspejler den industrielle kapacitet, bekymringer vedrørende dobbeltarbejde og budgetmæssige begrænsninger i de deltagende medlemsstater; der henviser til, at efterlevelsesordningen for PESCO bør forbedres;

K. der henviser til, at de deltagende medlemsstater skal udvise et fuldt politisk engagement i forhold til de 20 bindende forpligtelser, som de har tilsluttet sig; der henviser til, at cyklusserne for planlægning af den militære kapacitet normalt tager over tre år; der henviser til, at de nuværende nationale cyklusser for planlægning af den militære kapacitet hovedsageligt styres af den tidligere etablerede NATO-forsvarsplanlægningsproces; der henviser til, at der bør ske betydelige fremskridt med hensyn til betydeligt at indarbejde PESCO i de nationale forsvarsplanlægningsprocesser for at sikre, at de deltagende medlemsstater har kapacitet til at færdiggøre PESCO-projekter;

L. der henviser til, at PESCO oprindeligt var tænkt som et avantgardistisk tiltag, der omfattede de medlemsstater, som var villige og i stand til at opgradere deres samarbejde på forsvarsområdet til et nyt ambitionsniveau; der henviser til, at det forhold, at der er 25 deltagende medlemsstater, ikke må føre til, at PESCO bliver begrænset af en tilgang, hvor der tages udgangspunkt i den laveste fællesnævner; der henviser til, at antallet af medlemsstater tyder på, at der er vilje til et tættere samarbejde inden for sikkerhed og forsvar;

M. der henviser til, at arbejdet med de tre første bølger af PESCO-projekter har ført til oprettelse og vedtagelse af 47 projekter; der henviser til, at ingen er blevet virkeliggjort; der henviser til, at projekterne i den første bølge primært er projekter med kapacitetsopbygning, som involverer så mange medlemsstater som muligt; der henviser til, at PESCO-projekternes inkluderende karakter ikke bør føre til, at de deltagende medlemsstater sænker deres ambitioner; der henviser til, at det er afgørende, at PESCO fokuserer på projekter, der giver en reel merværdi;

N. der henviser til, at der ikke synes at være nogen overordnet fælles logik mellem de 47 PESCO-projekter; der henviser til, at den nuværende liste over projekter mangler sammenhæng, omfang og strategiske ambitioner, hvilket betyder, at de mest indlysende kapacitetsmangler ikke vil blive afhjulpet, og ikke i tilstrækkelig grad eller fuldt ud imødegår de kritiske mangler, der er identificeret i processen med det overordnede mål gennem kapacitetsudviklingsplanen (CDP) og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD); der henviser til, at et af disse projekter er blevet stoppet for at undgå unødvendige overlapninger; der henviser til, at andre projekter ikke har gjort tilstrækkelige fremskridt eller risikerer at blive stoppet, og at omkring 30 projekter stadig er i udviklings- og forberedelsesfasen; der henviser til, at udviklingen af ambitiøse projekter for militær kapacitet kan tage op til 10 år; der henviser til, at langt de fleste PESCO-projekter falder sammen med mangler i Den Europæiske Forsvarsfond og NATO;

O. der henviser til, at den anden fase af PESCO vil blive indledt i 2021; der henviser til, at denne anden fase vil give konkrete og betydelige resultater, hvilket indebærer, at det er nødvendigt at prioritere projekter;

P. der henviser til, at visse PESCO-projekter er fokuseret på operationel deployering såsom EUFOR's center for krisereaktionsoperationer (EUFOR CROC), militær mobilitet og netværk af logistikknudepunkter, mens andre i højere grad fokuserer på udvikling af militære kapaciteter, såsom cyberberedskabshold og gensidig bistand inden for cybersikkerhed; der henviser til, at begge tilgange er nødvendige for på afgørende vis at bidrage til udviklingen hen imod en fælles integreret sikkerheds- og forsvarsstrategi i EU;

Q. der henviser til, at nogle af de mest strategiske PESCO-projekter har potentiale til at yde et afgørende bidrag til Unionens strategiske autonomi og til at yde et afgørende bidrag til udarbejdelsen af en sammenhængende fuldspektret styrkepakke;

R. der henviser til, at store europæiske forsvarsprojekter såsom det fremtidige luftslagssystem (Future Air Combat System (FCAS)) og hovedsystemet for jordkamp (Main Ground Combat System (MGCS)) i øjeblikket ikke er omfattet af PESCO's anvendelsesområde;

S. der henviser til, at det er afgørende at prioritere og tage fat på de kapacitetsmangler, der er identificeret i CDP, og at bygge videre på CARD med det formål at øge Europas strategiske autonomi;

T. der henviser til, at kun nogle af de nuværende PESCO-projekter tager tilstrækkeligt højde for de kapacitetsmangler, der er identificeret i CDP og CARD, eller allerede i tilstrækkelig grad tager hensyn til kapacitetsmål med stor indvirkning (High Impact Capacity Goals), der stammer fra CDP og bør betragtes som en prioritet;

U. der henviser til, at overensstemmelsen, sammenhængen og den gensidige styrkelse mellem PESCO, CARD, de nationale gennemførelsesplaner og CDP skal forbedres yderligere;

V. der henviser til, at NATO's forsvarsplanlægningsproces (NDPP) bidrager til de nationale forsvarsplanlægningsprocesser i 21 deltagende medlemsstater, der er medlemmer af NATO;

W. der henviser til, at samspillet mellem medlemsstaternes nationale prioriteter, EU's prioriteter og NATO's prioriteter bør finde sted snarest muligt, når det er hensigtsmæssigt og relevant; der henviser til, at EU's og NATO's prioriteter bør harmoniseres bedre for at opfylde EU's kapacitetsmål;

X. der henviser til, at PESCO, under hensyntagen til de to organisationers forskellige karakter og deres respektive ansvarsområder, bør være et effektivt og supplerende redskab til at håndtere kapacitetsudviklingsprioriteter og sikre de militære kapaciteter, der er identificeret i EU, og kan yde et bidrag til NATO's mål;

Y. der henviser til, at en specifik strategi for forsvar og sikkerhed, som f.eks. hvidbogen om EU's sikkerheds- og forsvarspolitik som foreslået i adskillige betænkninger fra Parlamentet, i forbindelse med EU's globale strategi kan fremme en fælles forståelse af nuværende og fremtidige udfordringer og give vigtige retningslinjer til PESCO og CDP, der bygger på en forståelse af de strategiske ambitioner og foranstaltninger, som skal træffes på lang sigt;

Z. der henviser til, at PESCO-projekter i øjeblikket afhænger af de 25 deltagende medlemsstaters økonomiske bidrag; der henviser til, at det forventes, at de nationale forsvarsbudgetter vil blive reduceret som følge af covid-19-pandemien; der henviser til, at flere af de igangværende 47 PESCO-projekter, hvis de finansieres forholdsmæssigt, paradoksalt nok kan styrke medlemsstaternes beredskab, hvis der opstår en ny omfattende folkesundhedskrise: militær mobilitet, Den Europæiske Sanitetskommando og mange andre projekter inden for logistik og transport, sundhedspleje, katastrofehjælp, beredskab over for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) våben og bekæmpelse af ondsindede cyberaktiviteter og fjendtlige desinformationskampagner; der henviser til, at nedskæringer i finansieringen af de strategiske kapaciteter, som EU og dets medlemsstater på nuværende tidspunkt mangler, også vil svække deres mulighed for i fællesskab at gribe ind over for fremtidige pandemier, CRBN-trusler og andre uforudsigelige risici med store internationale konsekvenser;

AA. der henviser til, at finansieringen af transportinfrastruktur med dobbelt anvendelse vil være til gavn for både civil og militær mobilitet, og at gennemførelse af harmoniserede administrative procedurer kan føre til, at ressourcer flyttes gennem egentlige forsyningsruter i hele EU og bidrage til opbygningen af et fælles sikkerheds- og forsvarsmiljø;

AB. der henviser til, at PESCO og den fremtidige Europæiske Forsvarsfond skal være gensidigt forstærkende, og at indbyrdes forbindelser mellem dem skal udvikles yderligere med henblik på at levere de kritiske kapaciteter, som er identificeret i CDP;

AC. der henviser til, at udsigten til at modtage medfinansiering af forsknings- og udviklingskapaciteter fra visse PESCO-projekter via den fremtidige Europæiske Forsvarsfond har fået de deltagende medlemsstater til at mangedoble deres forslag og har fremmet udvekslinger og samarbejde; der henviser til, at alle forslag skal have EU's bedste fælles strategiske interesse for øje;

AD. der henviser til, at tredjelandes deltagelse, forudsat at de opfylder en række vedtagne politiske, væsentlige og retlige betingelser, i enkelte PESCO-projekter i enkelte konkrete tilfælde kan være i Unionens strategiske interesse, navnlig når det drejer sig om tilvejebringelse af teknisk ekspertise eller yderligere kapacitet og i tilfælde af strategiske partnere; der henviser til, at tredjelandes deltagelse i PESCO-projekter ikke bør undergrave målet om at fremme EU's FSFP;

AE. der henviser til, at tredjelandes deltagelse kun kan være en undtagelse, skal besluttes fra sag til sag og skal tillades efter indbydelse fra EU's medlemsstater; der henviser til, at enhver sådan deltagelse bør tilvejebringe merværdi til visse projekter og bidrage til at styrke PESCO og FSFP og til at opfylde mere krævende forpligtelser på meget strenge betingelser og på grundlag af etableret og reel gensidighed;

AF. der henviser til, at der for længst burde have været indgået en aftale om tredjelandes deltagelse i PESCO-projekter;

AG. der henviser til, at Parlamentet med hensyn til den rolle, som Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) i øjeblikket spiller i forbindelse med PESCO og kapacitetsudvikling, allerede har anmodet om, at mandatet for PSC som omhandlet i artikel 38 i TEU skal fortolkes snævert;

AH. der henviser til, at forvaltningen af PESCO ledes af de deltagende medlemsstater, hvilket kan føre til utilstrækkelig koordinering og overordnet sammenhæng i projekterne; der henviser til, at en udvidelse af PESCO-sekretariatets mandat kan forbedre koordineringen;

AI. der henviser til, at en uddybning af forsvarssamarbejdet mellem medlemsstaterne på EU-plan bør gå hånd i hånd med en styrkelse af medlemsstaternes parlamenters og Europa-Parlamentets kontrolbeføjelser;

AJ. der henviser til, at Connecting Europe-faciliteten bør fokusere på projekter vedrørende militær mobilitet og interoperabilitet, som er af afgørende betydning for uventede konflikter og kriser; der henviser til, at PESCO bør bidrage til at skabe et effektivt Schengenområde for militær mobilitet med henblik på at mindske procedurerne ved grænserne og begrænse infrastrukturbyrden til et minimum; der henviser til, at Rail Baltica-projektet, som er afgørende for integrationen af de baltiske lande i det europæiske jernbanenet, bør hilses velkommen i denne henseende, og dets fulde effektivitet bør sikres;

AK. der henviser til, at PESCO i denne henseende kan bidrage til større sammenhæng, koordinering og interoperabilitet inden for sikkerhed og forsvar og til at konsolidere solidaritet, samhørighed og modstandsdygtighed i Unionen;

AL. der henviser til, at Parlamentet og Rådet i fællesskab bør udøve den lovgivende funktion og budgetfunktionen samt de politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktioner, således som det er fastsat i traktaterne;

AM. der henviser til, at Parlamentet opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at sende sin årlige rapport om gennemførelsen at PESCO;

AN. der henviser til, at den kombinerede forsknings- og udviklingsindsats hos de deltagende medlemsstater i PESCO vil give betydelige teknologiske gennembrud og dermed give Unionen en konkurrencefordel inden for moderne forsvarskapaciteter;

1. henstiller til Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Rådet:

a) at informere og høre Parlamentet om revisionen af PESCO og sikre, at der tages behørigt hensyn til Parlamentets synspunkter i overensstemmelse med artikel 36 i TEU, navnlig i forbindelse med den igangværende strategiske revision af første PESCO-fase, der slutter i 2020, med henblik på at sikre øget ansvarlighed, gennemsigtighed og kontrol

b) at gennemføre Unionens strategiske vision og definere fælles trusler ved bl.a. at gennemføre det ambitionsniveau, der er fastlagt i EU's globale strategi fra 2016, herunder gennem det igangværende arbejde med det strategiske kompas, som skal gennemføres i samarbejde med alle relevante interessenter og institutioner, og styrke PESCO's operationelle dimension

c) på grundlag af resultaterne af drøftelserne om det strategiske kompas at udarbejde en fuldt udbygget hvidbog om EU's sikkerheds- og forsvarspolitik så hurtigt som muligt og notere sig, at de første resultater af det strategiske kompas forventes i første halvdel af 2022

d) at sikre synergivirkninger og sammenhæng mellem forskellige EU-forsvarsinitiativer og -operationer

e) at opfordre de deltagende medlemsstater gennem fokuserede forslag og passende kommunikation til at udvikle sig fra et strengt nationalt fokus på forsvar til et stærkere europæisk ét og at gøre en struktureret indsats for at øge anvendelsen af den europæiske samarbejdstilgang som en prioritet, eftersom ingen af de enkelte deltagende medlemsstater alene kan afhjælpe de identificerede kapacitetsmangler, og at opfordre de deltagende medlemsstater og medlemsstaterne generelt til ikke at reducere deres forsvarsudgifter i de kommende år og navnlig ikke deres finansielle deltagelse i europæiske samarbejdsprojekter

f) at fastholde EU's budgetmæssige ambition om at styrke forsvarskapaciteterne, navnlig gennem en tilstrækkelig finansiering af den fremtidige Europæiske Forsvarsfond i den kommende flerårige finansielle ramme (FFR)

g) at sikre, at PESCO effektivt anvendes som et instrument for at opnå et holdbart og effektivt EU-forsvarssamarbejde, der forbedrer de deltagende medlemsstaters forsvarskapaciteter og interoperabilitet som et fælles mål, navnlig hvad angår styrkers tilgængelighed, interoperabilitet, fleksibilitet og deployeringsevne, i overensstemmelse med ambitionen om en større strategisk autonomi i EU, samtidig med at der opretholdes et tæt samarbejde mellem de interesserede deltagende medlemsstater, og samarbejdet mellem EU og NATO styrkes med hensyn til medlemmer af EU og NATO, og der opretholdes et tæt samarbejde med andre internationale partnere

h) at sikre, at Den Europæiske Forsvarsfonds finansiering af kapaciteter fra PESCO-projekter er koncentreret om et begrænset antal strategiske nøgleprojekter i overensstemmelse med CDP's prioriteter for at maksimere dens virkning, og at sikre, at udvælgelsen af PESCO-projekter er i overensstemmelse med kapacitetsmålene med stor indvirkning i CDP;

i) at erkende, at Parlamentet og Rådet i fællesskab udøver den lovgivende funktion og budgetfunktionen samt de politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktioner, således som det er fastsat i traktaterne

j) at indarbejde forbindelsen mellem PESCO og det europæiske program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri og Den Europæiske Forsvarsfond direkte i PESCO-projektcyklussen med det formål at bidrage mere effektivt til opfyldelsen af Unionens ambitioner på sikkerheds- og forsvarsområdet og at kræve dokumentation for hvert projekt inden udvælgelsen på budgetsiden

k) at fokusere PESCO-indsatsen på projekter, der sigter mod en systematisk styrkelse af den militære FSFP,

i) som bidrager til at afhjælpe væsentlige kapacitetsmangler med et mere operationelt fokus, i direkte reaktion på behovene hos europæiske væbnede styrker, der udfører operationer

ii) som har en strategisk og integrativ dimension, såsom EUFOR CROC, militær mobilitet, netværk af logistiske knudepunkter eller cyberberedskabshold og gensidig bistand inden for cybersikkerhed, eller

iii) som skaber yderligere synergivirkninger og stordriftsfordele, når det er relevant

l) at fokusere PESCO på konstruktive projekter med en ægte europæisk strategisk dimension og derved styrke Europas forsvarsrelaterede industri- og teknologigrundlag

m) at understrege betydningen af et mindre antal strategiske projekter, navnlig strategiske katalysatorer (kommando og kontrol, transport, efterretninger), som bør prioriteres, eftersom de danner grundlag for et mere integreret europæisk forsvar;

n) at notere sig, at oprettelsen af PESCO inden for rammerne af Lissabontraktaten blev betragtet som et avantgardistisk tiltag, der omfattede de medlemsstater, som var villige til at dele ressourcer og kapaciteter med henblik på at nå ambitiøse fælles mål på sikkerheds- og forsvarsområdet, og at overveje, om det er nødvendigt, at Unionen gradvist udvikler en fælles ramme under næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitiks ansvar, inden for hvilken medlemsstaterne vil gennemføre deres egne nationale forsvarspolitiske revisioner, udveksle resultater og samle efterretninger som et middel til at etablere grundlaget for et egentligt europæisk forsvar

o) i denne forbindelse at anerkende værdien af Kommissionens politiske retningslinjer for forsvarspolitik, navnlig med hensyn til behovet for dristige skridt i retning af en egentlig europæisk forsvarsunion og for en integreret og samlet tilgang til EU's sikkerhed, og at indtage den holdning, at oprettelsen af et nyt generaldirektorat i Kommissionen for forsvarsindustri og rummet bør fungere som en katalysator for større sammenhæng, retfærdigt samarbejde og integreret koordinering i skabelsen af forsvarskapaciteter på tværs af medlemsstaterne samt for styrkelse af EU's militære infrastruktur og forbedring af EU's industris effektivitet og det indre marked

p) at anerkende, at Europa-Parlamentet bør spille en fremtrædende rolle i kontrollen og tilsynet med gennemførelsen og evalueringen af FSFP, og at holde Parlamentet fuldt ud informeret og hørt i forbindelse med den igangværende strategiske revision af første PESCO-fase, der slutter i 2020, samt at indtage den holdning, at et øget forsvarssamarbejde mellem medlemsstaterne på EU-plan bør gå hånd i hånd med en styrkelse af Parlamentets kontrolbeføjelser

q) at bestræbe sig på at sikre, at fremtidige nøglekapaciteter som centrale land-, sø-, luft- og cyberplatforme og andre platforme til medlemsstaternes væbnede styrker lægges ind under PESCO eller i det mindste er tæt forbundet hermed, hvor det er relevant, men henblik på

i) at øge militære FSFP-missioners operative beredskab og

ii) at sikre, at PESCO-indsatsen er et supplement til eksisterende kapaciteter og anvendes på en måde, der løser eksisterende mangler og opvejer driftsomkostningerne

r) at udforme innovative incitamenter til at forbedre interoperabiliteten og deployeringen af FSFP-missioner og -operationer

s) at øge investeringerne i sammenkobling af civil transportinfrastruktur, der er forenelig med planlægningen af militær mobilitet

t) som led i reformen af EU-kampgruppesystemet at undersøge, om det skal lægges under PESCO for at øge dets operationelle kapacitet, modularitet og hurtighed ved at oprette faste multinationale enheder, der er beregnet til at udføre de militære opgaver, som er fastsat i artikel 43 i TEU, og styrke EU's evne til at gennemføre krisestyringsoperationer, herunder de mest krævende, såsom fredsskabelse, og anvende det som en strategisk over the horizon-styrke

u) at støtte og fremme, hvor det er relevant, grupperingen af PESCO-projekter i kapacitetsklynger og vurdere deres strategiske relevans, under hensyntagen til målet om at opnå en fuldspektret styrkepakke, og koncentrere indsatsen om dem, der har det største potentiale til at levere europæisk strategisk autonomi, og gennemgå den nuværende liste over 47 projekter og efter de deltagende medlemsstaters valg enten at samle projekterne i klynger eller annullere dem, som gør utilstrækkelige fremskridt eller har en utilstrækkelig gensidigt fordelagtig gevinst for EU

v) at fremme overholdelsen af de 20 PESCO-forpligtelser ved at fastlægge en klar og enkel definition af overholdelsesbenchmarks og ved at sikre, at fremtidige projektforslag skal omhandle en specifik EU-kapacitetsudviklingsprioritet, at sikre, at eventuelle revisioner af projekters fremskridt baseres på klare og gennemsigtige kriterier, herunder når de samfinansieres inden for rammerne af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri /den fremtidige Europæiske Forsvarsfond, at sikre, at sådanne kriterier anvendes som indikatorer for alle medlemsstater, der deltager i PESCO-projekter, og at sikre, at de deltagende medlemsstater yderligere øger kvaliteten og detaljeringsgraden af oplysningerne i deres nationale gennemførelsesplaner, hvori de skitserer, hvordan de har til hensigt at opfylde de 20 PESCO-forpligtelser

w) at styrke sammenhængen i EU's redskaber og initiativer inden for forsvarsplanlægnings- og udvikling, at anvende synergierne mellem PESCO-projektcyklussen og andre forsvarskapacitetsprocesser såsom EU-processen vedrørende det overordnede mål, CDP og CARD for at gøre det muligt at indgive mere fokuserede, modne, bedre udviklede og strukturerede projekter og at sikre, at indgivelsescyklussen muliggør en synkroniseret gennemførelse af flere europæiske initiativer, bl.a. Den Europæiske Forsvarsfond

x) at opfordre de deltagende medlemsstater til at indarbejde CDP i deres nationale forsvarsplanlægningsprocesser med henblik på at hjælpe dem med at afhjælpe kapacitetsmangler

y) at bekræfte den centrale rolle, som PESCO-sekretariatet spiller som fælles kontaktpunkt for alle projekter, og at opfordre sekretariatet til regelmæssigt at gøre rede for, hvordan projekterne skrider frem, over for Parlamentet og alle interesseparter ved hjælp af oplysninger, der er indsamlet af den medlemsstat eller de medlemsstater, som har ansvaret for projektkoordinering, og at opfordre de deltagende medlemsstater til fortsat at indgå i en mere effektiv dialog med PESCO-sekretariatet om revision og ajourføring af deres nationale gennemførelsesplaner

z) at opfordre de deltagende medlemsstater til at sikre konkrete fremskridt med gennemførelsen af de nuværende PESCO-projekter

aa) at præcisere den rolle, som Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité spiller i PESCO-processen, og som ikke er fastsat i TEU, og i denne forbindelse at sikre den vigtige rolle, som Den Europæiske Unions Militærkomité (EUMC) spiller i ydelsen af militær ad hoc-rådgivning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

ab) at inddrage EUMC i arbejdet med at definere en fuldspektret styrkepakke

ac) at undersøge nedsættelsen af et EU-råd om forsvar, der bygger på det eksisterende format med Rådet (udenrigsanliggender) med forsvarsministre, som også er det ministerielle EDA-styringsråd og PESCO-formatet for EU's forsvarsministre, med henblik på at garantere prioriteringen af ressourcer og et effektivt samarbejde og en effektiv integration blandt medlemsstaterne, hvor det er relevant

ad) at præcisere eller definere forbindelsen mellem forvaltningen af PESCO og forvaltningen af Den Europæiske Forsvarsfond og at informere Parlamentet om den efterfølgende kontrol, når det drejer sig om Den Europæiske Forsvarsfonds finansiering af PESCO-projekter

ae) efter anmodning fra nogle af de deltagende medlemsstater at overveje at ændre indgivelsen af PESCO-projekter med det formål at øge disse projekters fokus og modenhed og forbedre deres struktur

af) at præcisere reglerne for tredjeparters deltagelse i PESCO, idet der tages hensyn til betydningen af EU's selvstændige beslutningstagning og fuld gensidighed, og der udvises forståelse for, at en tilgang med stillingtagen fra sag til sag er mest fordelagtig for EU under hensyntagen til

i) behovet for at udarbejde og vedtage et omfattende og grundlæggende dokument med henblik på at regulere det fremtidige samarbejde med tredjeparters deltagelse i PESCO-projekter og

ii) det forhold, at beslutningsprocessen vedrørende inddragelse af en tredjepart bør træffes af de involverede medlemsstater for hvert enkelt PESCO-projekt

ag) at opfordre til, at "fremtidige trusler" anvendes som grundlag for fremtidige PESCO-projektforslag, og at styrke partnerskaberne med NATO, FN, Den Afrikanske Union og andre lande samt at sikre, at det overvejes at inddrage og inkludere SMV'ere i alle relevante aspekter af PESCO-projekter

ah) at sikre, at PESCO-projekter videreudvikler og øger industrikapaciteten i de deltagende medlemsstater inden for nanoteknologier, supercomputere, kunstig intelligens, droneteknologi, robotteknologi og andet, hvilket til gengæld sikrer europæisk selvstændighed og uafhængighed af udenlandske importører inden for disse områder og fremmer skabelsen af nye arbejdspladser

ai) at notere sig, at covid-19-pandemien har vist, at Unionen ikke har tilstrækkelige beføjelser, når det gælder sundhedspleje, og at anerkende, at det sideløbende er nødvendigt at fastlægge en fælles EU-forsvarsstrategi for at reagere i tilfælde af et angreb på EU's grænser og territorier, og at PESCO er et positivt skridt i retning af dette mål

aj) at anerkende den afgørende rolle, som de europæiske væbnede styrker spiller med hensyn til at tackle de udfordringer, som covid-19-pandemien har stillet os over for, både med hensyn til håndteringen af den akutte sundhedsmæssig krisesituation og støtten til civile missioner og indsatser, og at de også har en grænseoverskridende dimension og en solidarisk funktion, og at se de potentielle fordele ved nye ambitiøse PESCO-projekter til udvikling af fælles europæiske kapaciteter på dette område ved at udvide arbejdet i tidligere projekter, navnlig pakken af deployerbar militær kapacitet til katastrofehjælp og Den Europæiske Sanitetskommando

ak) at opfordre Rådet og de deltagende medlemsstater til at fokusere på cyberrobusthed og udarbejde en kollektiv strategi og kollektive procedurer for at reagere på cyberhændelser gennem PESCO-projekter med henblik på at skabe et mere modstandsdygtigt miljø i medlemsstaterne

al) at notere sig Parlamentets holdning til konferencen om Europas fremtid, som den kom til udtryk i dets beslutning af 15. januar 2020[8], nemlig at EU's sikkerhed og rolle i verden bør findes mellem foruddefinerede, men ikke-udtømmende politiske prioriteringer, og at anerkende, at dette vil være en mulighed for at inddrage borgerne i debatten om styrkelse af PESCO som en måde at gøre fremskridt hen imod en selvstændig fælles sikkerheds- og forsvarspolitik for vores Union;

2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.


 

21.9.2020

 

 

MINDRETALSUDTALELSE

 

 

jf. forretningsordenens artikel 55, stk. 4

Özlem Demirel

 

Betænkningen presser gennem PESCO på for en militær Union og opfordrer til en styrkelse af militære FSFP-missioners operative beredskab. Den fremmer yderligere en styrkelse af det europæiske forsvars industri- og teknologigrundlag. Betænkningen afviser enhver reduktion af forsvarsudgifterne, men kræver en forøgelse af EU's militærbudget for forsvarskapaciteter, navnlig gennem en omfattende finansiering af Den Europæiske Forsvarsfond og militær mobilitet.

Vi gør indsigelse imod betænkningen, fordi den:

 støtter en yderligere militarisering af EU ved at forsøge at styrke FSFP's militære og operationelle dimension

 tilsidesætter artikel 41, stk. 2, i TEU, som udelukker anvendelse af Unionens budget til afholdelse af udgifter til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet

 støtter oprettelsen af et europæisk militært industrikompleks ved at styrke EU's industri- og teknologigrundlag, bl.a. gennem militærbudgetter

 roser et samarbejde mellem EU og NATO.

 

Vi kræver:

 at PESCO og alle militære og forsvarsrelaterede EU-programmer afsluttes, eftersom disse med deres aktivering/etablering og EU's nye geostrategiske og mere aggressive tilgang øger risikoen for krig

 at EU skal have en rent civil karakter af hensyn til en holdbar sikkerhed

 at artikel 41, stk. 2, i TEU, der forbyder anvendelse af EU-budgettet til militære eller forsvarsmæssige tiltag, fortolkes strengt

 at der gennemføres en radikal (herunder nuklear) nedrustning på EU-plan og på globalt plan.


 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER (2.9.2020)

<CommissionInt>til Udenrigsudvalget</CommissionInt>


<Titre>om henstilling til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om gennemførelsen og forvaltningen af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO)</Titre>

<DocRef>(2020/2080(INI))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Esteban González Pons</Depute>

 

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. fremhæver, at PESCO i væsentlig grad bidrager til konvergensen mellem de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer på området for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og udgør et vigtigt skridt i retning af at nå traktatens mål om et fælles forsvar;

2. glæder sig over medlemsstaternes interesse i PESCO efter dets oprettelse ved Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017, hvilket fremgår af det betydelige antal projekter, som Rådet hidtil har iværksat under PESCO; opfordrer de deltagende medlemsstater til at fremme dette arbejde og fokusere på en hurtig og effektiv gennemførelse af disse projekter, samtidig med at alle medlemsstaters deltagelse sikres; minder ikke desto mindre om, at PESCO også indebærer 20 bindende forpligtelser, som har fået langt mindre opmærksomhed;

3. glæder sig over PESCO's rummelige karakter, som afspejles i det store antal medlemsstater, der er involveret i dets projekter; er af den opfattelse, at PESCO bør fremme lave adgangskriterier og være tilgængelig for medlemsstater, der er mindre og/eller har lave forsvarsbudgetter;

4. fremhæver, at oprettelsen af PESCO inden for rammerne af Lissabontraktaten blev betragtet som et avantgardistisk tiltag, der omfattede de medlemsstater, som var villige til at dele ressourcer og kapaciteter med henblik på at nå ambitiøse fælles mål på sikkerheds- og forsvarsområdet; mener, at det er nødvendigt, at Unionen gradvist udvikler en fælles ramme under næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR)'s ansvar, inden for hvilken medlemsstaterne vil gennemføre deres egne nationale forsvarspolitiske revisioner, udveksle resultater og samle efterretninger som et middel til at etablere grundlaget for et egentligt europæisk forsvar;

5. opfordrer Rådet og medlemsstaterne til fortsat at styrke sammenhængen mellem alle instrumenter og initiativer inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) med henblik på at opnå den ønskede grad af effektivitet med hensyn til at sikre strategisk autonomi og ambitioner i den gradvise udformning af en fælles EU-forsvarspolitik i overensstemmelse med TEU; mener, at PESCO har behov for ambitiøse projekter i synergi med CARD, NIP og CDP med henblik på at håndtere nutidens trusler, og understreger i denne forbindelse betydningen af at opretholde et tilstrækkeligt finansieringsniveau for EUF og militær mobilitet i forbindelse med FFR-forhandlingerne; påpeger, at det er nødvendigt at udvikle et system med reelle egne EU-indtægter som et middel til at muliggøre tilpasningen af Unionens strategiske mål på forsvarsområdet med finansieringen af programmer og operationer på stedet, navnlig PESCO-projektet;

6. opfordrer Kommissionen til at arbejde på en EU-hvidbog om forsvar og sikkerhed med henblik på bedre at bringe PESCO-projekternes specifikke mål på linje med en opdateret, sammenhængende og omfattende EU-sikkerheds- og forsvarsstrategi; fremhæver i denne forbindelse betydningen af den strategiske revision af PESCO 2020 og støtter ligeledes etableringen af et europæisk strategisk kompas til forbedring af evnen til at koordinere medlemsstaternes forsvarsinitiativer, der bidrager til Unionens fælles mål på en mere rettidig og effektiv måde;

7. bemærker, at covid-19-pandemien har vist, at Unionen ikke har tilstrækkelige beføjelser, når det gælder sundhedssektoren; mener, at det sideløbende er nødvendigt at fastlægge en fælles EU-forsvarsstrategi for at reagere i tilfælde af et angreb på EU's grænser og territorier, og betragter PESCO som et positivt skridt i retning af dette mål;

8. glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens politiske retningslinjer for forsvarspolitik, navnlig med hensyn til behovet for dristige skridt i retning af en egentlig europæisk forsvarsunion og for en integreret og samlet tilgang til EU's sikkerhed; håber, at oprettelsen af et nyt generaldirektorat i Kommissionen for forsvarsindustri og rummet vil fungere som en katalysator for større sammenhæng, retfærdigt samarbejde og integreret koordinering i skabelsen af forsvarskapaciteter på tværs af medlemsstaterne samt for styrkelse af EU's militære infrastruktur og forbedring af EU's industris effektivitet og det indre marked;

9. mener, at det er nødvendigt at intensivere PESCO-projekternes faktiske bidrag til opfyldelsen af EU's ambitioner på sikkerheds- og forsvarsområdet ved effektivt at sikre, at de deltagende medlemsstater styrker deres samarbejde og koordinering i en betydelig og ambitiøs kapacitetsudvikling, og at der er sammenhæng mellem EU og NATO med hensyn til prioriteter, øget interoperabilitet og synergier;

10. anerkender den afgørende rolle, som de europæiske væbnede styrker spiller med hensyn til at tackle de udfordringer, som covid-19-pandemien har stillet os over for, både med hensyn til håndteringen af den akutte sundhedsmæssig krisesituation og støtten til civile missioner og indsatser, som også har en grænseoverskridende dimension og en solidarisk funktion; fremhæver de potentielle fordele ved nye ambitiøse PESCO-projekter til udvikling af fælles europæiske kapaciteter på dette område ved at udvide arbejdet i tidligere projekter, navnlig pakken af deployerbar militær kapacitet til katastrofehjælp og Den Europæiske Sanitetskommando;

11. glæder sig over synergien mellem de forskellige EU-forsvarsværktøjer og understreger behovet for at sikre sammenhæng; understreger, at en særlig bonus til PESCO-projekter under EUF kan have en positiv effekt, da det vil tilskynde til samarbejde om udvikling af kapaciteter;

12. opfordrer de deltagende medlemsstater til fortsat at stille ressourcer til rådighed for PESCO-projekter og samtidig sikre reelt ejerskab af og engagement i PESCO's koordinerings- og sammenlægningsprocesser, særligt da der ikke forefindes nogen effektiv efterlevelsesordning for PESCO; understreger, at PESCO bør skabe en ramme, der kan gå videre end bilateralt samarbejde og fremme en ægte europæisk indsats gennem en meningsfuld deltagelse af flere medlemsstater i fælles projekter;

13. understreger vigtigheden af et lille antal strategiske projekter, navnlig strategiske katalysatorer (kommando og kontrol, transport, efterretninger); opfordrer Rådet og PESCO's sekretariat til at overveje en klyngestruktur for PESCO-projekter for at sikre det højeste niveau af synergier mellem forskellige projekter;

14. opfordrer Rådet til at fastsætte strenge betingelser for tredjelandes deltagelse i PESCO-projekter i overensstemmelse med artikel 9 i Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315; mener, at enhver sådan deltagelse ikke bør afvige fra PESCO's grundlæggende mål som et instrument for EU's FSFP, samtidig med at forpligtelserne i henhold til den nordatlantiske traktat respekteres;

15. advarer imidlertid om risikoen for udenlandsk indblanding i EU's sikkerheds- og forsvarsområde, som ofte består af cybertrusler og andre former for hybrid krigsførelse; foreslår, at Parlamentets nyoprettede særlige udvalg om udenlandsk indblanding i alle demokratiske processer i EU bør samarbejde med Kommissionen og Rådet om at analysere, hvordan PESCO-projekter kan styrke Unionens modstandsdygtighed over for trusler af denne art;

16. mener, at det vil være i EU's strategiske interesse, at Det Forenede Kongerige deltager i PESCO-projekter, hvor det er indbudt, og hvor der sikres effektiv gensidighed; udtrykker håb om, at forsvarsområdet vil blive dækket i forhandlingerne mellem EU og Det Forenede Kongerige om deres fremtidige relationer i overensstemmelse med den politiske erklæring, hvorved der vil blive fastsat rammer for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige;

17. gentager, at Europa-Parlamentet bør spille en fremtrædende rolle i kontrollen og tilsynet med gennemførelsen og evalueringen af FSFP; forventer i denne forbindelse, at Parlamentet vil blive informeret fuldt ud og hørt af HR/NF i forbindelse med den igangværende strategiske revision af første PESCO-fase, der slutter i 2020; minder om, at et øget forsvarssamarbejde mellem medlemsstaterne på EU-plan bør gå hånd i hånd med en styrkelse af Parlamentets kontrolbeføjelser;

18. opfordrer Rådet og de deltagende medlemsstater til at fokusere på cyberrobusthed og udarbejde en kollektiv strategi og procedurer for at reagere på cyberhændelser gennem PESCO-projekter med henblik på at skabe et mere modstandsdygtigt miljø i medlemsstaterne;

19. minder om Parlamentets holdning til konferencen om Europas fremtid, som den kom til udtryk i dets beslutning af 15. januar 2020[9], nemlig at EU's sikkerhed og rolle i verden bør findes mellem foruddefinerede, men ikke udtømmende politiske prioriteringer, og gentager, at dette vil være en mulighed for at inddrage borgerne i debatten om styrkelse af PESCO som en måde at gøre fremskridt hen imod en selvstændig fælles sikkerheds- og forsvarspolitik for vores Union.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

1.9.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

7

3

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Gerolf Annemans, Gabriele Bischoff, Damian Boeselager, Fabio Massimo Castaldo, Włodzimierz Cimoszewicz, Gwendoline Delbos-Corfield, Daniel Freund, Charles Goerens, Esteban González Pons, Brice Hortefeux, Laura Huhtasaari, Giuliano Pisapia, Paulo Rangel, Antonio Maria Rinaldi, Domènec Ruiz Devesa, Jacek Saryusz-Wolski, Helmut Scholz, Pedro Silva Pereira, Antonio Tajani, László Trócsányi, Mihai Tudose, Loránt Vincze, Rainer Wieland

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Gilles Boyer, Jorge Buxadé Villalba, Cristian Ghinea, Maite Pagazaurtundúa, Nikolaj Villumsen

 


 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

18

+

NI

Fabio Massimo Castaldo

PPE

Esteban González Pons, Brice Hortefeux, Paulo Rangel, Antonio Tajani, László Trócsányi, Loránt Vincze, Rainer Wieland

RENEW

Gilles Boyer, Cristian Ghinea, Charles Goerens, Maite Pagazaurtundúa

S&D

Gabriele Bischoff, Włodzimierz Cimoszewicz, Giuliano Pisapia, Domènec Ruiz Devesa, Pedro Silva Pereira, Mihai Tudose

 

 

 

7

-

ECR

Jorge Buxadé Villalba, Jacek Saryusz Wolski

GUE/NGL

Helmut Scholz, Nikolaj Villumsen

ID

Gerolf Annemans, Laura Huhtasaari, Antonio Maria Rinaldi

 

 

 

3

0

VERTS/ALE

Damian Boeselager, Gwendoline Delbos Corfield, Daniel Freund

 

 

 

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.9.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

11

9

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Alviina Alametsä, Alexander Alexandrov Yordanov, Maria Arena, Petras Auštrevičius, Traian Băsescu, Anna Bonfrisco, Reinhard Bütikofer, Fabio Massimo Castaldo, Włodzimierz Cimoszewicz, Katalin Cseh, Tanja Fajon, Anna Fotyga, Michael Gahler, Kinga Gál, Sunčana Glavak, Raphaël Glucksmann, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Márton Gyöngyösi, Sandra Kalniete, Dietmar Köster, Andrius Kubilius, Ilhan Kyuchyuk, David Lega, Miriam Lexmann, Nathalie Loiseau, Antonio López-Istúriz White, Lukas Mandl, Thierry Mariani, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Sven Mikser, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Gheorghe-Vlad Nistor, Urmas Paet, Demetris Papadakis, Kostas Papadakis, Tonino Picula, Manu Pineda, Kati Piri, Giuliano Pisapia, Jérôme Rivière, María Soraya Rodríguez Ramos, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Andreas Schieder, Radosław Sikorski, Jordi Solé, Sergei Stanishev, Tineke Strik, Hermann Tertsch, Harald Vilimsky, Idoia Villanueva Ruiz, Viola Von Cramon-Taubadel, Thomas Waitz, Charlie Weimers, Isabel Wiseler-Lima, Salima Yenbou, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Özlem Demirel, Angel Dzhambazki, Assita Kanko, Arba Kokalari, Dragoş Tudorache, Mick Wallace, Elena Yoncheva, Marco Zanni

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

48

+

EPP

Alexander Alexandrov Yordanov, Traian Băsescu, Michael Gahler, Kinga Gál, Sunčana Glavak, Sandra Kalniete, Arba Kokalari, Andrius Kubilius, David Lega, Miriam Lexmann, Antonio López-Istúriz White, Lukas Mandl, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Francisco José Millán Mon, Gheorghe-Vlad Nistor, Radosław Sikorski, Isabel Wiseler-Lima, Željana Zovko

S&D

Maria Arena, Włodzimierz Cimoszewicz, Tanja Fajon, Raphaël Glucksmann, Sven Mikser, Demetris Papakadis, Tonino Picula, Kati Piri, Giuliano Pisapia, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Andreas Schieder, Sergei Stanishev. Elena Yoncheva

RENEW

Petras Auštrevičius, Katalin Cseh, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Ilhan Kyuchyuk, Nathalie Loiseau, Javier Nart, Urmas Paet, María Soraya Rodríguez Ramos, Ioan-DragosTudorache

ECR

Angel Dzhambazki, Anna Fotyga, Assita Kanko

NI

Fabio Massimo Castaldo, Márton Gyöngyösi

 

11

-

S&D

Dietmar Köster

ID

Thierry Mariani, Jérôme Rivière, Harald Vilimsky

ECR

Hermann Tertsch, Charlie Weimers

GUE

Özlem Demirel, Manu Pineda, Idoia Villanueva Ruiz, Mick Wallace

NI

Kostas Papadakis

 

9

0

ID

Anna Bonfrisco, Marco Zanni

VERTS

Alviina Alametsä, Reinhard Bütikofer, Jordi Solé, Tineke Strik, Viola Von Cramon-Taubadel, Thomas Waitz, Salima Yenbou

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

[1] EUT L 331 af 14.12.2017, s. 57.

[2] EUT L 65 af 8.3.2018, s. 24.

[3] EUT L 161 af 26.6.2018, s. 37.

[4] EUT L 294 af 21.11.2018, s. 18.

[5] EUT L 293 af 14.11.2019, s. 113.

[6] EUT C 374 af 16.10.2018, s. 1.

[7] EUT C 263 af 25.7.2018, s. 125.

[8] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0010.

[9] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0010.

Seneste opdatering: 19. oktober 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik