Procedure : 2020/2072(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0170/2020

Indgivne tekster :

A9-0170/2020

Forhandlinger :

PV 05/10/2020 - 15
CRE 05/10/2020 - 15

Afstemninger :

PV 06/10/2020 - 9
PV 07/10/2020 - 11

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0251

<Date>{29/09/2020}29.9.2020</Date>
<NoDocSe>A9-0170/2020</NoDocSe>
PDF 269kWORD 88k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder</Titre>

<DocRef>(2020/2072(INL))</DocRef>


<Commission>{LIBE}Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender</Commission>

Ordfører: <Depute>Michal Šimečka</Depute>

(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING:
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA RETSUDVALGET
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder

(2020/2072(INL))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der navnlig henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, artikel 4, stk. 3, og artikel 5, 6, 7 og 11, i traktaten om Den Europæiske Union,

 der henviser til artiklerne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende respekt for og fremme og beskyttelse af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i Unionen, herunder artikel 70, 258, 259, 260, 263 og 265,

 der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters funktion i Den Europæiske Union og protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

 der henviser til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis,

 der henviser til Københavnskriterierne og gældende EU-ret, som et kandidatland skal overholde, hvis det ønsker at tiltræde Unionen,

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

 der henviser til De Forenede Nationer instrumenter til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og anbefalingerne og rapporterne i FN's universelle regelmæssige gennemgang samt FN-traktatorganernes retspraksis og Menneskerettighedsrådets særlige procedurer,

 der henviser til FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere af 8. marts 1999,

 der henviser til anbefalingerne og rapporterne fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, højkommissæren for nationale mindretal, repræsentanten for frie medier og andre organer under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa,

 der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, den europæiske socialpagt, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols og Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheders retspraksis, konventioner, henstillinger, resolutioner og rapporter fra Europarådets Parlamentariske Forsamling, Ministerkomitéen, menneskerettighedskommissæren, Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance, styringskomitéen for bekæmpelse af forskelsbehandling, inklusion og mangfoldighed, Venedigkommissionen og andre organer under Europarådet,

 der henviser til aftalememorandummet mellem Europarådet og Den Europæiske Union af 23. maj 2007,

 der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af korruption,

 der henviser til aftalen om etablering af Sammenslutningen af Stater mod Korruption;

 der henviser til tjeklisten over retsstatskriterier, der blev vedtaget af Venedigkommissionen på dens 106. plenarforsamling den 18. marts 2016,

 der henviser til Europarådets værktøjssæt til medlemsstaterne om respekt for demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne inden for rammerne af covid-19-sundhedskrisen af 7. april 2020,

 der henviser til 2020-rapporten udsendt af partnerorganisationerne i Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juli 2019 med titlen "Styrkelse af retsstatsprincippet inden for Unionen – En handlingsplan" (COM(2019)0343),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. januar 2019 indeholdende Kommissionens arbejdsprogram for 2020 (COM(2020)0037) og Kommissionens tilpassede arbejdsprogram af 27. maj 2020 (COM(2020)0440),

 der henviser til EU's resultattavle for retlige anliggender 2020,

 der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 19. juni 2019 "Yderligere styrkelse af retsstatsprincippet i Unionen – status og eventuelle næste skridt", der foreslog oprettelsen af et årligt interessentforum om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet,

 der henviser til rapporten fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs Gruppe om Grundlæggende Rettigheder og Retsstatsprincippet fra juni 2020 med titlen "National developments from a civil society perspective, 2018-2019" (nationale udviklinger i et civilsamfundsperspektiv 2018-2019),

 der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder med titlen "Challenges facing civil society organisations working on human rights in the EU" (udfordringer for civilsamfundsorganisationer, der arbejder med menneskerettigheder i EU), offentliggjort den 17. januar 2018, og til andre rapporter og data herfra,

 der henviser til rapporten fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder med titlen "Beijing +25: The 5th Review of the Implementation of the Beijing Platform for Action in the EU Member States" (Beijing +25: femte gennemgang af gennemførelsen af Beijinghandlingsprogrammet i EU-medlemsstaterne) offentliggjort den 5. marts 2019,

 der henviser til konklusionerne fra Rådet for Den Europæiske Union og medlemsstaterne forsamlet i Rådet om sikring af respekt for retsstatsprincippet af 16. december 2014,

 der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder[1],

 der henviser til Europa-Parlamentets beslutning 19. april 2018 om behovet for at oprette et instrument for europæiske værdier til støtte for civilsamfundsorganisationer, der fremmer de grundlæggende værdier inden for Den Europæiske Union på lokalt og nationalt plan[2],

 der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for rettigheder og værdier[3],

 der henviser til sin beslutning af 14. november 2018 om behovet for en omfattende EU-mekanisme til beskyttelse af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder[4],

 der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2017[5],

 der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU[6],

 der henviser til sin beslutning af 28. marts 2019 om retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption i EU, navnlig i Malta og Slovakiet[7]

 der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI-personer, herunder LGBTI-frie områder[8],

 der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om menneskerettigheder og demokrati i verden i og Den Europæiske Unions politik på området – årsberetning 2018[9],

 der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om igangværende høringer inden for rammerne af artikel 7, stk. 1, i TEU vedrørende Polen og Ungarn[10],

 der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser[11],

 der henviser til de fælles henstillinger fra civilsamfundsorganisationerne med titlen "From blueprint to footprint: Safeguarding media freedom and pluralism through the European Rule of Law Mechanism" (Fra plan til fodaftryk: beskyttelse af mediernes frihed og pluralisme gennem den europæiske retsstatsmekanisme) fra april 2020,

 der henviser til rapporten af 11. maj 2020 fra Det Europæiske Netværk af Nationale Menneskerettighedsorganisationer med titlen "The Rule of Law in the European Union" (Retsstatsprincippet i Den Europæiske Union),

 der henviser til bidrag af 4. maj 2020 fra Netværket om Menneskerettigheder og Demokratis arbejdsgruppe om EU's interne menneskerettighedspolitik til Kommissionen i forbindelse med høringen af interessenter om rapporten om retsstatsprincippet 2020,

 der henviser til den vurdering af dens europæiske merværdi, der ledsagede den lovgivningsmæssige initiativbetænkning om oprettelsen af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder fra oktober 2016,

 der henviser til Parlamentets foreløbige vurdering af den europæiske merværdi af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder fra april 2020,

 der henviser til forretningsordenens artikel 46, 54 og 148,

 der henviser til udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0170/2020),

A. der henviser til, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU); der henviser til, at dette er værdier, som er fælles for medlemsstaterne, og som alle medlemsstaterne frivilligt har tilsluttet sig; der henviser til, at demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder er principper, der gensidigt forstærker hinanden;

B. der henviser til, at Unionen i sine tiltrædelseskriterier har kodificeret, at medlemskab af Unionen kræver, at et kandidatland har opnået stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal; understreger dog, at Unionen mangler effektive værktøjer til håndhævelse af disse kriterier, når først et land er blevet del af Unionen;

C. der henviser til, at der i det seneste årti har været skamløse angreb på Unionens værdier i flere medlemsstater; der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har taget disse bekymrende udviklinger op i sine beslutninger siden 2011, herunder aktiveringen af proceduren i artikel 7 i TEU i 2018; der henviser til, at Parlamentet siden 2016 har opfordret til en omfattende, forebyggende og evidensbaseret overvågning på dette område via en EU-mekanisme om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

D. der henviser til, at sårbare grupper såsom kvinder, personer med handicap, romaer, LGBTI-personer og ældre fortsat ikke oplever fuld respekt for deres rettigheder i nogle medlemsstater og ikke beskyttes fuldt ud mod had og diskrimination, hvilket er en krænkelse af Unionens værdier i henhold til artikel 2 i TEU og retten til ikke-forskelsbehandling i henhold til artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at nødforanstaltningerne til imødegåelse af covid-19-pandemien har ført til et yderligere pres på grundlæggende rettigheder og demokratiske kontrolmekanismer;

E. der henviser til, at ca. 10 % af Unionens borgere tilhører et nationalt mindretal; der henviser til, at respekt for mindretals rettigheder er en integreret og vigtig del af Unionens værdier i henhold til artikel 2 i TEU; der henviser til, at mindretal bidrager til Unionens kulturelle og sproglige mangfoldighed; der henviser til, at der aktuelt ikke findes nogen EU-retsramme, der garanterer og overvåger mindretals rettigheder;

F. der henviser til, at krænkelser af de værdier, der er omhandlet i artikel 2 TEU, uden en passende reaktion og passende konsekvenser på europæisk plan, svækker samhørigheden i det europæiske projekt, alle unionsborgeres rettigheder og den gensidige tillid blandt medlemsstaterne;

G. der henviser til, at korruption udgør en alvorlig trussel mod demokratiet, retsstatsprincippet og ligebehandling af alle borgere;

H. der henviser til, at uafhængig journalistik og adgang til pluralistisk information er demokratiets hjørnesten; der henviser til, at den bekymrende situation for mediefrihed og pluralisme i Unionen ikke er blevet håndteret tilstrækkeligt håndfast; der henviser til, at civilsamfundet er afgørende for, at ethvert demokrati kan blomstre; der henviser til, at civilsamfundets og den uafhængige journalistiks indskrænkede råderum bidrager til krænkelser af demokratiet, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; der henviser til, at EU's institutioner skal opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet på alle planer;

I. der henviser til, at nationale retssystemers uafhængighed, kvalitet og effektivitet er afgørende for at opnå reel retfærdighed; der henviser til, at tilgængeligheden af retshjælp og størrelsen på retsafgifter kan have en stor indflydelse på adgangen til retsvæsenet; der henviser til, at chartret har samme juridiske værdi som traktaterne; der henviser til, at chartret i henhold til vejledning fra Den Europæiske Unions Domstol kun anvendes af medlemsstaternes judicielle myndigheder i forbindelse med gennemførelse af EU-retsakter, men at det ikke desto mindre er vigtigt for udviklingen af en fælles retlig, retslig og retsstatslig kultur, at rettighederne som nedfældet i chartret altid tages i betragtning;

J. der henviser til, at Kommissionen forbereder sig på at offentliggøre sin årsrapport om retsstatsprincippet 2020, som vil blive fulgt op af en strategi for gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder og en handlingsplan for europæisk demokrati;

K. der henviser til, at en forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne, når den først bliver vedtaget, vil blive et uundværligt redskab til at beskytte retsstatsprincippet i Unionen;

L. der henviser til, at enhver overvågningsmekanisme nøje skal involvere interessenter, der er aktive inden for beskyttelse og fremme af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, herunder civilsamfundet, Europarådets og De Forenede Nationers organer, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, nationale menneskerettighedsinstitutioner, relevante myndigheder og faglige sammenslutninger, der støtter domstolene i en uafhængig domsudøvelse; der henviser til, at tilstrækkelig EU-finansiering til civilsamfundet derfor er nødvendig, især gennem programmet for retlige anliggender og programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier;

M. der henviser til, at det er nødvendigt at styrke og strømline eksisterende mekanismer og udvikle en effektiv mekanisme til sikring af, at de principper og værdier, der er nedfældet i traktaterne, efterleves i hele Unionen;

N. der henviser til, at Parlamentet, Kommissionen og Rådet ("de tre institutioner") deler det politiske ansvar for at opretholde Unionens værdier inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt dem i traktaterne; der henviser til, at en interinstitutionel aftale baseret på artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vil sikre de nødvendige ordninger til at lette samarbejdet mellem de tre institutioner i denne henseende; der henviser til, at enhver af de tre institutioner i henhold til artikel 295 i TEUF kan foreslå en sådan aftale;

1. understreger det presserende behov for, at Unionen udvikler en solid, omfattende og positiv dagsorden til effektiv beskyttelse og styrkelse af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder for alle dens borgere; insisterer på, at Unionen skal forblive en forkæmper for frihed og retfærdighed i Europa og verden;

2. advarer om, at Unionen står over for en hidtil uset og eskalerende krise for sine grundlæggende værdier, som truer dens langsigtede overlevelse som et demokratisk fredsprojekt; er dybt bekymret over fremvæksten og forankringen af autokratiske og illiberale tendenser, som yderligere forværres af covid-19-pandemien og den økonomiske recession, samt korruption, desinformation og erobring af staten (state capture) i en række medlemsstater; understreger farerne ved denne tendens for samhørigheden i Unionens retsorden, beskyttelsen af alle dens borgeres grundlæggende rettigheder, det indre markeds funktion, effektiviteten af dens fælles politikker og dens internationale troværdighed;

3. minder om, at Unionen stadig er strukturelt dårligt rustet til at bekæmpe tilbageskridt for og krænkelser af demokratiet, de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i medlemsstaterne; beklager Rådets manglende muligheder for at gøre meningsfulde fremskridt med hensyn til at håndhæve Unionens værdier i de verserende procedurer i henhold til artikel 7 i TEU; bemærker, at Rådets manglende effektive anvendelse af artikel 7 i TEU rent faktisk muliggør fortsat afvigelse fra værdierne i artikel 2 i TEU; mærker sig med bekymring den usammenhængende karakter af Unionens værktøjer på dette område og opfordrer til at strømline og håndhæve dem;

4. glæder sig over Kommissionens arbejde med årsrapporten om retsstatsprincippet; glæder sig over, at korruption og mediefrihed indgår i den årlige vurdering; bemærker imidlertid, at den ikke omfatter områderne demokrati og grundlæggende rettigheder; beklager især, at foreningsfrihed og indskrænkningen af civilsamfundets råderum ikke indgår i den årlige vurdering; understreger med bekymring, at sårbare grupper, herunder kvinder, personer med handicap, romaer, LGBTI-personer og ældre, fortsat ikke oplever fuld respekt for deres rettigheder i nogle medlemsstater og ikke beskyttes fuldt ud mod had og diskrimination, hvilket er en krænkelse af Unionens værdier i henhold til artikel 2 i TEU; minder om, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til en overvågningsmekanisme, der dækker hele anvendelsesområdet for artikel 2 i TEU; gentager behovet for en objektiv og evidensbaseret overvågningsmekanisme, som er nedfældet i en retsakt, der binder de tre institutioner til en gennemsigtig og reguleret proces med klart definerede ansvarsområder, så beskyttelse og fremme af alle Unionens værdier bliver en permanent og synlig del af Unionens dagsorden;

5. foreslår, at der oprettes en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder ("mekanismen") byggende på Parlamentets forslag fra 2016 og Kommissionens årsrapport om retsstatsprincippet, der skal reguleres af en interinstitutionel aftale mellem de tre institutioner og bestå af en årlig overvågningscyklus for EU-værdier, der dækker alle aspekter af artikel 2 i TEU og finder lige, objektiv og retfærdig anvendelse på alle medlemsstater, samtidig med at principperne om nærhed og proportionalitet respekteres;

6. understreger, at den årlige overvågningscyklus skal indeholde klare landespecifikke henstillinger med tidsplaner og mål for gennemførelse, der skal følges op i efterfølgende årlige rapporter eller hasterapporter; understreger, at manglende gennemførelse af henstillingerne skal knyttes til konkrete EU-håndhævelsesforanstaltninger, herunder procedurer i henhold til artikel 7 i TEU, traktatbrudssøgsmål og budgetmæssig konditionalitet, når den er trådt i kraft; påpeger, at henstillingerne ikke kun skal rettes mod afhjælpning af overtrædelser, men også bør fremme politikker, som sætter borgerne i stand til at nyde godt af Unionens rettigheder og værdier;

7. påpeger, at mekanismen for at undgå overlapninger bør konsolidere og erstatte eksisterende instrumenter, især årsrapporten om retsstatsprincippet, Kommissionens ramme om retsstatsforhold, Kommissionens årlige rapportering om anvendelsen af chartret, Rådets dialog om retsstatsprincippet og mekanismen for samarbejde og kontrol, samtidig med at man øger komplementariteten og sammenhængen med andre tilgængelige værktøjer, herunder procedurer i henhold til artikel 7 TEU, traktatbrudsprocedurer og budgetmæssig konditionalitet, når den er trådt i kraft; mener, at de tre institutioner bør bruge resultaterne af den årlige overvågningscyklus i deres vurdering i forhold til at udløse artikel 7 i TEU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/xxxx om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne[12]; understreger, at hver af de tre institutioners roller og beføjelser skal respekteres;

8. understreger, at retlig uafhængighed er en integrerende del af den retlige beslutningsproces og et krav, som følger af princippet om effektiv retsbeskyttelse som fastlagt i artikel 19 i TEU; er bekymret over, at de seneste angreb på retsstatsprincippet hovedsageligt har bestået i forsøg på at bringe retsvæsenets uafhængighed i fare, og understreger, at enhver national domstol også er en europæisk domstol; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bruge alle instrumenter, som den har til sin rådighed, imod ethvert forsøg fra medlemsstaternes regeringers side på at bringe nationale domstoles uafhængighed i fare, og til rettidigt at informere Europa-Parlamentet om enhver sådan situation;

9. minder om, at EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er en retlig forpligtelse, jf. artikel 6, stk. 2, i TEU; gentager, at det er nødvendigt at opnå en hurtig afslutning af tiltrædelsesprocessen for at sikre konsekvente rammer for beskyttelse af menneskerettigheder overalt i Europa og for at styrke beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og friheder i Unionen yderligere; opfordrer derfor Kommissionen til at intensivere bestræbelserne for at gennemføre traktaterne til fulde og afslutte tiltrædelsesprocessen uden unødig forsinkelse;

10. minder om den uundværlige rolle, som civilsamfundet, de nationale menneskerettighedsinstitutioner, ligestillingsorganer og andre relevante aktører spiller i alle faser af den årlige overvågningscyklus, fra at give input til at lette gennemførelse og overvågning; understreger behovet for at yde beskyttelse til menneskerettighedsforkæmpere og -rapportører på både nationalt plan og EU-plan, herunder om nødvendigt mod misbrug af sagsanlæg, samt passende finansiering på alle niveauer; opfordrer i denne forbindelse til, at der efter en grundig konsekvensanalyse oprettes en statut for grænseoverskridende europæiske sammenslutninger og nonprofitorganisationer; understreger, at whistleblowere leverer et vigtigt bidrag til at beskytte retsstatsprincippet og bekæmpe korruption; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen og anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten[13]; påpeger, at de nationale menneskerettighedsinstitutioners akkrediteringsstatus og den plads, der indrømmes civilsamfundet, i sig selv kan tjene som indikatorer i vurderingsøjemed; opfordrer de nationale parlamenter til at afholde offentlige debatter og vedtage holdninger til resultatet af overvågningscyklussen; fremhæver, at uddannelse af retsvæsenets aktører er af afgørende betydning for en korrekt gennemførelse og anvendelse af EU-retten og dermed for styrkelsen af en fælles retskultur i hele Unionen; mener, at den kommende europæiske uddannelsesstrategi for retsvæsenets aktører skal fokusere yderligere på at fremme retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed og omfatte uddannelse i færdigheder og ikkejuridiske emner for at klæde dommerne bedre på med hensyn til at modstå utilbørligt pres; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme og lette dialogen mellem domstolene og retsvæsnets aktører ved at tilskynde til regelmæssig udveksling af oplysninger og bedste praksis for på denne måde at styrke og fremme et retligt EU-område baseret på demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; understreger, at der er behov for at sikre tilstrækkelig finansiering af sektorprogrammet for retlige anliggender og programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier i den kommende FFR, da disse programmer tager sigte på at fremme og sikre udviklingen af et retligt EU-område baseret på retsstatsprincippet og på at støtte civilsamfundet;

11. peger på den komplementaritet, der bør være til stede mellem EU's resultattavle for retsområdet, som gør det muligt at foretage en sammenligning mellem medlemsstaternes retssystemer, og mekanismen; bemærker, at der ifølge EU's resultattavle for retsområdet 2020 stadig er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til antallet af verserende sager, og at ophobningen af uafsluttede sager er steget i nogle medlemsstater, at ikke alle medlemsstater tilbyder uddannelse i IKT-færdigheder med henblik på tilpasning til digitalisering og på at give lettere adgang til domstolsprøvelse, at adgangen til retshjælp i nogle medlemsstater er blevet ringere i årenes løb, og at der endnu ikke er sikret ligestilling mellem kønnene i retssystemerne i de fleste medlemsstater.

12. bekræfter Parlamentets rolle i overensstemmelse med artikel 7 i TEU for så vidt angår overvågning af overholdelsen af Unionens værdier; gentager sin opfordring til, at Parlamentet skal kunne forelægge sit begrundede forslag for Rådet og deltage i artikel 7-høringer, når det er Parlamentet, der har indledt proceduren, under hensyntagen til de tre institutioners beføjelser og princippet om loyalt samarbejde; opfordrer Rådet til regelmæssig orientering og tæt inddragelse af Parlamentet og til at arbejde på en gennemsigtig måde; tror på, at mekanismen understøttet af en interinstitutionel aftale vil skabe de nødvendige rammer for bedre koordinering;

13. er af den opfattelse, at styrkelse af Unionens muligheder for at fremme og forsvare dens forfatningsmæssige kerne på lang sigt kan kræve en traktatændring; ser frem til overvejelserne og konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid i så henseende; understreger, at effektiviteten af artikel 7-proceduren i TEU bør styrkes ved at ændre det flertal, som kræves for at agere, og skærpe sanktionsmekanismen; opfordrer konferencen om Europas fremtid til at overveje at styrke Den Europæiske Unions Domstols rolle med hensyn til at beskytte Unionens grundlæggende værdier; opfordrer til en revision af Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder[14] – efter en grundig konsekvensanalyse – med henblik på at styrke og udvide dets mandat til at omfatte alle de værdier, der er omhandlet i artikel 2 i TEU;

14. er fuldstændig overbevist om, at overvindelse af krisen for Unionens værdier, herunder gennem den foreslåede mekanisme, er en forudsætning for at genskabe den gensidige tillid blandt medlemsstaterne og dermed gøre det muligt for Unionen som helhed at opretholde og skabe fremskridt med hensyn til alle fælles politikker;

15. beklager, at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 21. juli 2020 svækkede den af Kommissionen foreslåede budgetmæssige konditionalitetsmekanisme; gentager sin opfordring til at sikre, at systemiske krænkelser af værdierne i artikel 2 i TEU gøres uforenelige med EU-finansiering; understreger behovet for at anvende omvendt flertal for at beskytte Unionens budget, idet effektiviteten af den nye mekanisme for budgetmæssig konditionalitet ellers vil være truet; kræver, at anvendelsen af budgetmæssig konditionalitet ledsages af foranstaltninger med henblik på at afbøde potentielle konsekvenser for individuelle modtagere af EU-finansiering, herunder civilsamfundsorganisationer; understreger, at den budgetmæssige konditionalitetsmekanisme ikke alene kan erstattes af den foreslåede årlige overvågningscyklus; opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at følge op på sit løfte i Sibiuerklæringen af 9. maj 2019 om at beskytte demokratiet og retsstatsprincippet;

16. opfordrer Kommissionen og Rådet til straks at indlede forhandlinger med Parlamentet om en interinstitutionel aftale i henhold til artikel 295 TEUF; anser forslaget i bilaget for at udgøre et egnet grundlag for sådanne forhandlinger;

17. pålægger sin formand at sende denne beslutning og det ledsagende forslag til Kommissionen og Rådet.

 


 

BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING:

Forslag til en interinstitutionel aftale om styrkelse af Unionens værdier

EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG EUROPA-KOMMISSIONEN

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 295, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) bygger Unionen på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal ("Unionens værdier").

(2) Ifølge artikel 49 i TEU er respekt for og forpligtelse til at fremme Unionens værdier en grundlæggende betingelse for medlemskab af Unionen. I medfør af artikel 7 TEU kan eksistensen af en medlemsstats grove og vedvarende overtrædelse af Unionens værdier føre til suspension af de stemmerettigheder, der er tillagt repræsentanten for den pågældende medlemsstats regering i Rådet. Respekten for Unionens værdier danner grundlaget for en høj grad af tillid og gensidig tillid mellem medlemsstaterne.

(3) Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ("de tre institutioner") anerkender, at respekten for Unionens værdier er vigtig. Respekt for Unionens værdier er nødvendig for, at Unionen kan fungere godt og kan opfylde sine mål, jf. artikel 3 i TEU. De tre institutioner er forpligtet til gensidigt oprigtigt samarbejde med det formål at fremme og sikre respekten for Unionens værdier.

(4) De tre institutioner anerkender behovet for at strømline og styrke effektiviteten af eksisterende værktøjer, der er udviklet til at fremme overholdelsen af Unionens værdier. Der bør derfor etableres en omfattende og evidensbaseret interinstitutionel mekanisme, der respekterer nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, med henblik på at forbedre koordineringen mellem de tre institutioner og konsolidere tidligere initiativer. I overensstemmelse med konklusionerne fra Rådet for retlige og indre anliggender af 6. og 7. juni 2013 bør en sådan mekanisme fungere på en "gennemsigtig måde, på grundlag af bevis, der er samlet, sammenlignet og analyseret objektivt, og på grundlag af ligebehandling af alle medlemsstater".

(5) De tre institutioner er enige om, at en årlig overvågningscyklus for EU-værdier er nødvendig for at styrke fremme af og respekt for Unionens værdier. Den årlige overvågningscyklus bør være omfattende, objektiv, upartisk, evidensbaseret og anvendes lige og retfærdigt på alle medlemsstater. Det primære mål med den årlige overvågningscyklus skal være at forhindre krænkelser og manglende overholdelse af Unionens værdier og at fremhæve positive udviklinger og udveksle bedste praksis, samtidig med at den giver et fælles grundlag for andre tiltag fra de tre institutioners side. De tre institutioner er også, for at undgå overlapning og styrke den samlede effektivitet, enige om at bruge denne interinstitutionelle aftale til at integrere eksisterende instrumenter og initiativer, der vedrører fremme af og respekt for Unionens værdier, især årsrapporten om retsstatsprincippet, Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet og Kommissionens ramme om retsstatsforhold.

(6) Den årlige overvågningscyklus bør bestå af en forberedende fase, offentliggørelse af en årlig overvågningsrapport om efterlevelse af Unionens værdier, herunder landespecifikke henstillinger, og en opfølgende fase, inklusive gennemførelsen af henstillingerne. Den årlige overvågningscyklus bør gennemføres i en ånd af gennemsigtighed og åbenhed med involvering af borgere og civilsamfund og bør beskyttes mod desinformation.

(7) De tre institutioner deler det synspunkt, at den årlige overvågningscyklus bør erstatte Kommissionens beslutning 2006/928/EF[15] og 2006/929/EF[16] og bl.a. opfylde målene i disse beslutninger. Denne interinstitutionelle aftale berører ikke tiltrædelsesakten af 2005, særlig dennes artikel 37 og 38.

(8) Den årlige overvågningscyklus bør også supplere og hænge sammen med andre instrumenter, der vedrører fremme og styrkelse af Unionens værdier. Navnlig forpligter de tre institutioner sig til at anvende konklusionerne fra de årlige overvågningsrapporter i deres vurdering af, om der er en klar risiko for en grov overtrædelse, eller om der foreligger en grov og vedvarende overtrædelse af Unionens værdier fra en medlemsstats side i relation til artikel 7 i TEU. Tilsvarende har Kommissionen forpligtet sig til at anvende resultaterne af den årlige overvågningsrapport i sin vurdering af, om der skal indledes en traktatbrudsprocedure, og om der er generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne, jf. artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets i forordning (EU) 2020/xxxx[17]. De tre institutioner er enige om, at de årlige overvågningsrapporter mere generelt bør vejlede deres ageren med hensyn til Unionens værdier.

(9) I overensstemmelse med artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastlægger denne interinstitutionelle aftale alene ordninger med henblik på at lette samarbejde mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i TEU skal disse institutioner handle inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt dem ved traktaterne, og i overensstemmelse med de procedurer, betingelser og mål, der er fastsat i disse. Denne interinstitutionelle aftale berører ikke Den Europæiske Unions Domstols beføjelser til at foretage den autentiske fortolkning af EU-lovgivningen,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

I. MÅL

1. De tre institutioner erklærer sig hermed enige om at fremme og styrke respekten for Unionens værdier i overensstemmelse med artikel 2 i TEU gennem koordinering og samarbejde.

II. DEN ÅRLIGE OVERVÅGNINGSCYKLUS

2. De tre institutioner er enige om i oprigtigt og gensidigt samarbejde at tilrettelægge en årlig overvågningscyklus for Unionens værdier, der dækker spørgsmål og bedste praksis på alle områder, der vedrører Unionens værdier. Overvågningscyklussen skal bestå af en forberedende fase, offentliggørelse af en årlig overvågningsrapport om Unionens værdier ("årsrapporten") med henstillinger, og en opfølgende fase.

3. De tre institutioner er enige om at oprette en permanent interinstitutionel arbejdsgruppe om Unionens værdier ("arbejdsgruppen"). Arbejdsgruppen skal lette koordination og samarbejde mellem de tre institutioner under den årlige overvågningscyklus. Arbejdsgruppen skal regelmæssigt informere offentligheden om sit arbejde.

4. Et panel af uafhængige eksperter skal rådgive arbejdsgruppen og de tre institutioner. Panelet af uafhængige eksperter skal i samarbejde med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder identificere de vigtigste positive og negative udviklinger i hver medlemsstat på en upartisk måde og bidrage til udviklingen af en metode til årsrapporten. De tre institutioner kan på et hvilket som helst trin i den årlige overvågningscyklus rådføre sig med panelet.

Forberedelsesfasen

5. Kommissionen arrangerer årligt en målrettet høring af interessenter for at indsamle oplysninger til årsrapporten. Høringen af interessenter finder sted hvert år i første kvartal. Høringen skal være gennemsigtig og baseret på en klar og stringent metode, som arbejdsgruppen har vedtaget. Metoden skal under alle omstændigheder i passende form omfatte benchmarks såsom dem, der er anført i bilagene til Kommissionens beslutninger 2006/928/EF og 2006/929/EF.

6. Høringen af interessenter skal give civilsamfundsorganisationer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og ligestillingsorganer, faglige sammenslutninger og netværk, organer under Europarådet og andre internationale organisationer, EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og medlemsstaterne, herunder relevante nationale myndigheder, mulighed for at bidrage til årsrapporten. Kommissionen indarbejder de oplysninger, som interessenterne fremkommer med, i årsrapporten. Kommissionen offentliggør bidrag til høringen på sit websted inden offentliggørelsen af årsrapporten.

7. Kommissionen trækker på alle de oplysninger, den råder over, når den udarbejder årsrapporten på basis af den metode, som man er enedes om i arbejdsgruppen. Af særlig relevans i den forbindelse er rapporter og data fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og andre EU-organer, -kontorer og agenturer, Europarådet, herunder Venedigkommissionen og Sammenslutningen af Stater mod Korruption, samt andre internationale organisationer, der udarbejder relevante studier og vurderinger. Afviger årsrapporten som udarbejdet af Kommissionen fra resultaterne fra panelet af uafhængige eksperter, kan Europa-Parlamentet og Rådet anmode Kommissionen om at oplyse arbejdsgruppen om sine grunde hertil.

8. Udpegede repræsentanter for alle tre institutioner skal efter koordinering i arbejdsgruppen kunne foretage undersøgelsesrejser til medlemsstaterne med henblik på at tilvejebringe yderligere oplysninger og præciseringer om situationen med hensyn til Unionens værdier i de pågældende medlemsstater. Kommissionen indarbejder resultaterne i årsrapporten.

9. Kommissionen underretter regelmæssigt arbejdsgruppen om de fremskridt, der er gjort i løbet af den forberedende fase.

Årsrapport og henstillinger

10. Kommissionen udarbejder årsrapporten på grundlag af oplysninger, der er indsamlet i den forberedende fase. Årsrapporten bør dække både positive og negative udviklinger med hensyn til Unionens værdier i medlemsstaterne. Årsrapporten skal være upartisk, baseret på objektivt indsamlede beviser og overholde princippet om lige behandling af alle medlemsstater. Udførligheden af rapporteringen skal afspejle alvorligheden af den situation, der er tale om. Årsrapporten skal indeholde et afsnit om traktatbrudsprocedurer for så vidt angår Unionens værdier.

11. Årsrapporten skal indeholde konkrete henstillinger til hver medlemsstat med det formål at styrke beskyttelse og fremme af Unionens værdier. Henstillingerne skal indeholde konkrete mål og tidsplaner for gennemførelsen og tage behørigt hensyn til eventuelle betænkeligheder, som er fremsat i begrundede forslag, der er antaget i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU. Henstillingerne skal tage hensyn til forskellene i medlemsstaternes politiske og retlige systemer. Gennemførelsen af henstillingerne vurderes i efterfølgende årsrapporter eller i givet fald i hasterapporter.

12. Årsrapporten med dens henstillinger offentliggøres hvert år i september. Datoen for offentliggørelsen koordineres af de tre institutioner i arbejdsgruppen. Forud for offentliggørelsen forelægger Kommissionen udkastet til årsrapport for arbejdsgruppen.

Opfølgning

13. Senest to måneder efter datoen for offentliggørelsen drøfter Europa-Parlamentet og Rådet indholdet af årsrapporten. Drøftelserne offentliggøres. Parlamentet og Rådet tager stilling til årsrapporten gennem beslutninger og konklusioner. Som led i opfølgningen vurderer og overvejer Europa-Parlamentet og Rådet, i hvilket omfang tidligere henstillinger, herunder relevante domme fra Den Europæiske Unions Domstol, er blevet gennemført af medlemsstaterne. De tre institutioner gør brug af deres respektive beføjelser i henhold til traktaterne med henblik på at bidrage til en effektiv opfølgning. De tre institutioner bestræber sig på rettidigt at fremme debat om årsrapporten i medlemsstaterne, især i de nationale parlamenter.

14. På grundlag af konklusionerne i årsrapporten indleder Kommissionen enten på eget initiativ eller på anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet en dialog med en eller flere medlemsstater, herunder relevante myndigheder, med det mål at lette gennemførelsen af henstillingerne. Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport om udviklingen i dialogen til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen kan til enhver tid, herunder på den pågældende medlemsstats anmodning, yde teknisk bistand til medlemsstaterne gennem forskellige tiltag. Europa-Parlamentet tilrettelægger i samarbejde med de nationale parlamenter en interparlamentarisk debat om resultaterne af årsrapporten.

15. De tre institutioner bør tage hensyn til resultaterne i årsrapporten ved fastlæggelsen af finansieringsprioriteringer. Kommissionen bør navnlig medtage målrettet støtte til nationale aktører, der bidrager til fremme og beskyttelse af Unionens værdier, såsom civilsamfunds- og medieorganisationer, når den fastlægger relevante årlige arbejdsprogrammer for udbetaling af EU-midler under både delt og direkte forvaltning.

16. Uden at dette berører Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 258 i TEUF og artikel 5 i forordning (EU) 2020/xxxx og den ret, som en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og Kommissionen har til at forelægge Rådet et begrundet forslag i medfør af artikel 7, stk. 1, i TEU, er de tre institutioner enige om, at årsrapporterne bør udgøre en rettesnor for deres ageren for så vidt angår Unionens værdier.

17. Europa-Parlamentet og Rådet kan anmode Kommissionen om at udarbejde supplerende retningslinjer og indikatorer til håndtering af relevante horisontale spørgsmål, der opstår i forbindelse med den årlige overvågningscyklus.

Hasterapport

18. Hvis situationen i en eller flere medlemsstater varsler overhængende og alvorlig skade på Unionens værdier, kan Kommissionen enten på eget initiativ eller efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet udarbejde en hasterapport om situationen. Kommissionen udarbejder rapporten i samråd med arbejdsgruppen. Kommissionen udarbejder straks hasterapporten og offentliggør den senest to måneder efter en anmodning derom fra Europa-Parlamentet eller Rådet. Resultaterne i hasterapporten indarbejdes i den næste årsrapport. Hasterapporten kan indeholde henstillinger, der sigter mod at imødegå den overhængende trussel mod Unionens værdier.

III. KOMPLEMENTARITET MED ANDRE INSTRUMENTER

19. De tre institutioner anerkender den komplementære karakter af den årlige overvågningscyklus og andre mekanismer til beskyttelse og fremme af Unionens værdier, især proceduren i artikel 7 i TEU, traktatbrudsprocedurer og forordning (EU) 2020/xxxx. De tre institutioner forpligter sig til at tage hensyn til målsætningerne med denne interinstitutionelle aftale i Unionens politikker.

20. Hvis årsrapporten konstaterer systemiske mangler med hensyn til en eller flere af Unionens værdier, forpligter de tre institutioner sig til straks at træffe passende foranstaltninger inden for de beføjelser, som de hver især har fået tillagt i traktaterne. De tre institutioner er enige om, at årsrapportens resultater skal tjene som grundlag for at beslutte, hvorvidt proceduren i artikel 7 i TEU skal aktiveres, og om der skal indledes traktatbrudsprocedurer vedrørende beskyttelsen af Unionens værdier. De tre institutioner overvejer bl.a., om EU-politikker, der kræver en høj grad af gensidig tillid, kan opretholdes i lyset af de systemiske mangler, der er konstateret i årsrapporten.

21. Den årlige overvågningscyklus, der etableres ved denne aftale, erstatter mekanismen for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption, der blev etableret ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF, og mekanismen for samarbejde og kontrol vedrørende Bulgariens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, der blev etableret ved Kommissionens beslutning 2006/929/EF, og skal bl.a. opfylde de mål, der forfølges med disse beslutninger. Kommissionen forpligter sig derfor til at ophæve disse beslutninger på et passende tidspunkt.

Fælles ordninger for artikel 7 i TEU

22. De tre institutioner er enige om at bruge årsrapportens resultater i forbindelse med deres vurdering af, om der er en klar fare for en grov overtrædelse, eller om der foreligger en grov og vedvarende overtrædelse af Unionens værdier fra en medlemsstats side i henhold til artikel 7 i TEU.

23. For at styrke gennemsigtigheden og effektiviteten af proceduren i artikel 7 i TEU er de tre institutioner enige om at sikre, at den institution, der tager initiativ til et forslag i henhold til artikel 7 i TEU, skal kunne forelægge forslaget for Rådet og skal informeres og inddrages fuldt ud på alle stadier af proceduren. De tre institutioner er enige om regelmæssigt at rådføre sig med hinanden i arbejdsgruppen vedrørende eksisterende og potentielle procedurer, der er indledes i medfør af artikel 7 i TEU.

24. De tre institutioner er enige om at udarbejde regler med henblik på at gøre proceduren i artikel 7 i TEU mere effektiv. Sådanne nye regler kan omfatte en regelmæssig tidsplan for høringer og statusmøder, henstillinger med henblik på at afhjælpe de betænkeligheder, der er fremsat i det begrundede forslag, samt tidsplaner for gennemførelsen.

Fælles ordninger for budgetmæssig konditionalitet

25. De tre institutioner er enige om at bruge årsrapportens resultater ved deres vurdering af, om der er generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2020/xxxx samt ved enhver anden relevant vurdering med henblik på eksisterende og fremtidige budgetmæssige værktøjer. Fastslås det i årsrapporten, at en generel mangel for så vidt angår retsstatsprincippet i en medlemsstat påvirker eller risikerer at påvirke principperne om forsvarlig økonomiske forvaltning eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, sender Kommissionen en skriftlig meddelelse til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 2020/xxxx.

IV. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

26. De tre institutioner tager de fornødne skridt til at sikre, at de råder over de midler og ressourcer, der er nødvendige for at kunne gennemføre denne interinstitutionelle aftale på korrekt vis.

27. De tre institutioner overvåger i fællesskab og kontinuerligt gennemførelsen af denne interinstitutionelle aftale såvel på politisk niveau gennem regelmæssige drøftelser som på teknisk niveau i arbejdsgruppen.

28. Denne aftale træder i kraft på dagen for undertegnelsen.


BEGRUNDELSE

Unionen blev oprettet som reaktion på to verdenskrige og perioder med grove krænkelser af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder og blev derfor grundlagt på netop de værdier, der fremgår af artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Disse værdier er fælles for alle medlemsstater og udgør fundamentet for hele Unionens funktionsmåde.

 

Som fastsat i artikel 49 i TEU er respekt for Unionens værdier en grundbetingelse for medlemskab af Unionen. Unionen vurderer som led i tiltrædelsesprocessen et kandidatlands overholdelse af Unionens værdier, herunder dets engagement i demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, og det vil blive nægtet medlemsskab, hvis et sådant engagement ikke fremgår tilstrækkelig klart af lovgivningen og i praksis.

 

I det seneste årti er retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder og andre af Unionens værdier blevet udsat for skamløse angreb i flere medlemsstater. Erfaringerne har desværre vist, at de instrumenter, som Unionen råder over, herunder proceduren i artikel 7 i TEU, er ineffektive og fragmenterede. Det er prisværdigt, at Kommissionen i 2020 for første gang har taget skridt til at udarbejde en årsrapport om retsstatsprincippet, men rapporten dækker ikke flere afgørende emner, navnlig demokrati og grundlæggende rettigheder. Desuden bør den årlige overvågning af de værdier, der er omhandlet i artikel 2 i TEU, forankres i en juridisk bindende EU-retsakt, f.eks. en interinstitutionel aftale på grundlag af artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I udkastet til betænkning erkendes det, at Unionen stadig er strukturelt dårligt rustet til at bekæmpe tilbageskridt for og krænkelser af demokratiet, de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i medlemsstaterne; Det er desuden beklageligt, at Rådet ikke har været i stand til at gøre meningsfulde fremskridt med hensyn til at håndhæve Unionens værdier i de verserende procedurer i henhold til artikel 7 i TEU, idet det faktisk muliggør fortsat afvigelse fra værdierne i artikel 2 i TEU.

 

For at gøre noget ved manglen på en omfattende mekanisme, der på holistisk vis kan undersøge situationen med hensyn til demokratiet, retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder og alle Unionens øvrige værdier og samtidig er opmærksom på behovet for at behandle alle medlemsstater ens og på grundlag af gennemsigtige og klare kriterier, foreslår ordføreren, at Kommissionen, Rådet og Parlamentet gennem indgåelse af en interinstitutionel aftale i fællesskab opretter en mekanisme, hvor alle medlemsstaterne hvert år overvåges for så vidt angår deres overholdelse af Unionens værdier.

 

Den foreslåede interinstitutionelle aftale tager sigte på at fastlægge ordninger, der vil fremme og styrke respekten for Unionens værdier gennem koordinering og samarbejde mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Dette vil indebære en årlig overvågningscyklus, der vil omfatte alle Unionens værdier i alle medlemsstater på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier og munde ud i en årsrapport. Samarbejdet og koordineringen vil blive varetaget af en interinstitutionel arbejdsgruppe med støttet fra et panel af uafhængige eksperter. Årsrapporten vil ikke blot se på negative udviklinger, men også kortlægge bedste praksis og positive skridt.

 

I betragtning af det arbejde, der udføres af bl.a. civilsamfundet, de nationale menneskerettighedsinstitutioner og organer under Europarådet, andre internationale organer og EU-organer, foreslår ordføreren en klar fastlæggelse af, hvordan deres arbejde skal indgå i årsberetningen, og hvorledes sådanne interessenter skal inddrages. udkastet til interinstitutionel aftale tager også hensyn til de eksisterende mekanismer og procedurer til beskyttelse og fremme af Unionens værdier, navnlig proceduren i artikel 7 i TEU, traktatbrudsprocedurer og udkastet til forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler. for at undgå overlapninger og sikre, at alle skridt mod medlemsstaterne tages på samme grundlag, foreslår ordføreren, at årsberetningen anvendes som grundlag for afgørelsen om, hvorvidt proceduren i henhold til artikel 7 i TEU skal aktiveres, og for at vurdere, om andre instrumenter, herunder budgetmæssig konditionalitet, er hensigtsmæssige.

 

Betænkningen bygger på værdifulde bidrag fra skyggeordførerne og udtalelser fra JURI og AFCO. Det forventes, at vedtagelsen af udkastet til beslutning og det vedføjede udkast til interinstitutionel aftale vil føre til konstruktive forhandlinger med Rådet og Kommissionen og i sidste ende til en stærk EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder.


 

 

 

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET (14.9.2020)

<CommissionInt>til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender</CommissionInt>


<Titre>med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder</Titre>

<DocRef>(2020/2072(INL))</DocRef>

Ordfører for udtalelse (*): <Depute>Tiemo Wölken</Depute>

(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)

 

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

 

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg:

 til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at nationale retssystemers uafhængighed, kvalitet og effektivitet er afgørende for at opnå reel retfærdighed inden for civilret, handelsret og forvaltningsret for borgere og virksomheder; der henviser til, at EU's resultattavle for retlige anliggender indeholder betydelige data om disse parametre og udgør et sammenligningsværktøj;

B. der henviser til, at Unionen ifølge artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union anerkender de rettigheder, friheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), der tillægges samme juridiske værdi som traktaterne; der henviser til, at chartret i henhold til vejledning fra EU-Domstolen kun anvendes af medlemsstaternes judicielle myndigheder i forbindelse med gennemførelse af europæisk lovgivning, men at det ikke desto mindre er vigtigt for udviklingen af en fælles retlig, retslig og retsstatslig kultur, at rettighederne som nedfældet i chartret altid tages i betragtning, også i civilsager og administrative sager,

1. mener, at EU-mekanismen for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder primært bør sigte mod at forebygge og imødegå enhver trussel mod Unionens værdier som nedfældet i artikel 2 i TEU, inden der opstår en klar risiko for krænkelse af disse værdier i en medlemsstat, og artikel 7 i TEU må bringes i anvendelse under overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er fastlagt i artikel 4 og 5 i TEU; minder om, at manglende tilslutning til EU's værdier kan have en skadelig indvirkning på selve det europæiske projekt, specielt hvad angår unionsborgernes grundlæggende rettigheder, da dette kan svække den gensidige tillid mellem medlemsstaterne; påpeger, at Unionen ikke har nogen juridisk bindende mekanisme til regelmæssigt at overvåge, at medlemsstaterne og Unionens institutioner overholder Unionens værdier; mener, at det primære formål med en sådan mekanisme bør være at forebygge og imødegå enhver tydelig risiko for et alvorligt brud på disse værdier; mener i denne henseende, at der i forbindelse med ethvert fremtidigt forslag om en interinstitutionel aftale om en unionspagt om demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder bør være fokus på forebyggende og korrigerende elementer; fremhæver behovet for at sikre fuld objektivitet ved fastlæggelsen af evalueringsmetoder og -kriterier som en del af mekanismen for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

2. mener, at det er altafgørende, at den regelmæssige gennemgang i forbindelse med denne mekanisme baseres på den uløselige relation mellem demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder og omfatter alle aspekter, der er oplistet i artikel 7 i Europa-Parlamentets udkast til interinstitutionel aftale om Den Europæiske Unions pagt om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til i sin egenskab af traktaternes vogter at give sine årsberetninger om anvendelsen af chartret yderligere tyngde ved at etablere en overvågningsprocedure og dialog med medlemsstaterne inden for rammerne af den fremtidige mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder med henblik på at sikre, at nationale lovgivningsmæssige og retlige foranstaltninger og praksisser vedrørende civilret, forvaltningsret, handelsret og procesret bringes i tråd med bestemmelserne i chartret;

3. understreger, at alle offentlige myndigheder i medlemsstaterne altid skal handle inden for lovens rammer og være underlagt kontrol af et uafhængigt og upartisk retsvæsen, og minder om, at retssikkerhedsprincippet er afgørende for tilliden til retssystemerne og retsstaten; understreger, at en effektiv retsbeskyttelse fra et uafhængigt og upartisk retsvæsen, retssikkerhed, adgang til domstolsprøvelse, forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning og lighed for loven er uundværlige elementer i retsstaten; fremhæver, at kravet om domstolenes uafhængighed er af afgørende betydning for den grundlæggende ret til effektiv retsbeskyttelse og en retfærdig rettergang og for at sikre beskyttelsen af alle rettigheder, såvel materielle som processuelle, der følger af EU-retten; understreger, at retlig uafhængighed er en integrerende del af den retlige beslutningsproces og et krav, som følger af princippet om effektiv retsbeskyttelse som fastlagt i artikel 19 i TEU; gentager sin opfordring om at erstatte de eksisterende instrumenter til overvågning af sådanne forhold, der finder delvis anvendelse, f.eks. mekanismen for samarbejde og kontrol med Bulgarien og Rumænien, med en grundig og harmoniseret analyse, som finder anvendelse på alle medlemsstater;

4. er bekymret over, at de seneste angreb på retsstatsprincippet hovedsageligt har bestået i forsøg på at bringe retsvæsenets uafhængighed i fare, hvilket sætter spørgsmålstegn ved selve det retlige, politiske og økonomiske grundlag for, hvorledes Den Europæiske Union fungerer; understreger, at enhver national domstol også er en europæisk domstol; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bruge alle instrumenter, som den har til sin rådighed, imod ethvert forsøg fra nationale regeringers side på at bringe deres retsvæsens uafhængighed i fare, og til rettidigt at informere Europa-Parlamentet om enhver sådan situation; henviser til konklusionen i EU's resultattavle for retlige anliggender 2020, ifølge hvilken borgerne præcist opfatter indblanding fra myndigheder og politikere som den væsentligste årsag til deres respektive retssystemers manglende uafhængighed; forsvarer i denne sammenhæng, at princippet om magtens deling indebærer, at de personer, der undersøger og træffer beslutninger angående disciplinærsanktioner mod dommere, bør udpeges på en måde, der er uden politisk påvirkning, og at dommere, som er medlemmer af eksisterende nationale domstolsråd, bør foreslås, udvælges eller vælges af deres ligestillede;

5. fremhæver vigtigheden af Sibiuerklæringen fra maj 2019, hvori de europæiske ledere enstemmigt forpligtede sig til fortsat at beskytte vores livsform, demokrati og retsstatsprincippet i Den Europæiske Union; opfordrer med henblik herpå Kommissionen, Det Europæiske Råd og Rådet til at prioritere indsatsen på dette område, specielt i kølvandet på covid-19-krisen, der førte til autokratiske og illiberale tendenser i flere medlemsstater;

6. understreger, at det system af krav, der er nedfældet i forbindelse med retsstatsprincippet og baseret på princippet om demokrati, oprindeligt blev udarbejdet og inkorporeret i traktaterne for at forbedre EU-institutionernes demokratiske og effektive funktionsmåde og dermed give dem mulighed for at udføre deres opgaver inden for én institutionel ramme;

7. understreger, at Den Europæiske Union bør udfylde sin rolle bestående i at undersøge sine institutioner for at se, om deres måde at fungere på er i overensstemmelse med de demokratiske principper og retsstatsprincippet;

8. fremhæver, at uddannelse af retsvæsenets aktører er af afgørende betydning for en korrekt gennemførelse og anvendelse af EU-retten og dermed for styrkelsen af en fælles europæisk retskultur, som hviler på princippet om gensidig tillid og på retsstatsprincippet; mener, at en sådan uddannelse skal finansieres tilstrækkeligt, og at den kommende europæiske uddannelsesstrategi for retsvæsenets aktører skal sætte yderligere fokus og ressourcer på adgang til domstolene, fremme af retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed og medtage uddannelse i færdigheder og ikkejuridiske emner, således at dommerne er bedre klædt på med hensyn til at modstå utilbørligt pres; understreger navnlig, at der er behov for at sikre tilstrækkelig finansiering af sektorprogrammerne for "retlige anliggender" og "rettigheder og værdier" i den kommende flerårige finansielle ramme, da disse programmer tager sigte på at fremme og sikre udviklingen af en fælles europæisk retskultur, retsstatsprincippet og EU's værdier; opfordrer Kommissionen til at udvikle fælles standarder for uddannelse af retsvæsenets aktører og fremme institutionelt samarbejde om uddannelse af retsvæsenets aktører i Unionen; opfordrer desuden Kommissionen til yderligere at styrke sine oplysningsaktiviteter vedrørende den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ved at fremme og finansiere uddannelsesmoduler for nationale dommere og retsvæsenets aktører med fokus på chatret;

9. glæder sig over, at de europæiske netværk indtil dato har spillet en vigtig rolle ved at fremme udveksling af idéer og god praksis i Unionens retssystem; opfordrer indtrængende Kommissionen til at kortlægge yderligere foranstaltninger til støtte for disse netværk, f.eks. Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere, så de kan fokusere på projekter til fremme af retsstatsprincippet, specielt i medlemsstater, der oplever problemer af denne art;

10. fordømmer enhver form for tvang, chikane, pres, trusler og/eller fysisk eller verbal vold mod dommere og anklagere i særdeleshed i deres privatliv, i deres private hjem eller i deres familiemæssige miljø; mener, at dommere og advokater skal kunne udøve deres erhverv, uden at offentlige myndigheder eller offentlige embedsmænd sætter spørgsmålstegn ved deres legitimitet, færdigheder eller uafhængighed;

11. bemærker, at der fortsat er betydelige forskelle i niveauet for deltagelse i uddannelse mellem medlemsstaterne og mellem forskellige juridiske erhverv; opfordrer Kommissionen til at finde frem til årsagerne til disse forskelle og tage højde for dem i den kommende europæiske uddannelsesstrategi for retsvæsenets aktører samt til at vurdere, hvilken indvirkning disse forskelle har på uafhængigheden, kvaliteten og effektiviteten af medlemsstaternes retssystemer;

12. fremhæver det potentiale, som uddannelse af retsvæsenets aktører rummer med hensyn til at forbedre dialogen mellem de nationale domstole og Den Europæiske Unions Domstol, navnlig gennem anvendelse af præjudicielle afgørelser og interaktion mellem nærhedsprincippet og princippet om EU-rettens forrang, der er forankret i artikel 5 i TEU; minder om, at præjudicielle afgørelser afklarer, hvordan EU-retten skal anvendes; mener, at anvendelse af denne procedure giver mulighed for en ensartet fortolkning og gennemførelse af EU-lovgivningen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme og lette dialogen mellem domstolene og retsvæsnets aktører ved at tilskynde til regelmæssig udveksling af oplysninger og bedste praksis for på denne måde at styrke og fremme et retligt EU-område baseret på demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; understreger, at der er behov for et tættere samarbejde mellem organer med ansvar for forfatningsmæssigt tilsyn; opfordrer Kommissionen til at kortlægge foranstaltninger til fremme og støtte af projekter inden for rammerne af Konferencen af Europæiske Forfatningsdomstole;

13. henviser til konklusionen i EU's resultattavle for retlige anliggender 2020, ifølge hvilken der stadig er betydelige forskelle blandt medlemsstater hvad angår antallet af verserende retssager, og at opbygningen af pukler er øget i visse medlemsstater; bemærker, at beskyttelsen af retsstatsprincippet afhænger af retssystemets effektivitet, og at der ikke bør være en Union i to hastigheder for så vidt angår sikring af retfærdighed;

14. peger på den komplementaritet, der bør være til stede mellem EU's resultattavle for retlige anliggender, som muliggør en sammenlignende oversigt mellem medlemsstaternes retssystemer, og den årlige overvågningsrapport om EU's værdier som en tilbundsgående kvalitativ kortlægning af den konkrete situation i hver enkelt medlemsstat;

15. noterer sig konklusionen i EU's resultattavle for retlige anliggender 2020, ifølge hvilken ikke alle medlemsstater tilbyder uddannelse i IKT-færdigheder med det formål at tilpasse sig digitaliseringen og lette adgangen til domstolsprøvelse gennem nye teknologier, samt at give dommere mulighed for at udvikle færdigheder, såsom domstolsforvaltning og retsetik, og at andelen af dommere, der modtager en sådan undervisning, er lav i de fleste lande; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at lægge vægt på IKT-uddannelser i den kommende europæiske uddannelsesstrategi for retsvæsenets aktører; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremme hurtigere digitalisering på alle niveauer af medlemsstaternes retssystemer, anvendelsen af kunstig intelligens som et middel til at forbedre adgangen til domstolene og til at støtte standardisering og forenkling af IKT-redskaber; opfordrer Kommissionen til at vurdere IKT-redskaber og andre midler, som medlemsstaterne har stillet til rådighed for dommere og borgere med henblik på hurtigere sagsbehandling og for at lette adgangen til domstolene, herunder muligheden for at følge retssager online, navnlig for borgere med handicap eller borgere, der tilhører sårbare grupper, f.eks. nationale mindretal og migranter; henviser endvidere til konklusionen i EU's resultattavle for retlige anliggender 2020 om, at landsdækkende indsamling af data på tværs af alle retsområder stadig ikke er mulig i alle medlemsstater, og minder om, at det at have adgang til data er et værdifuldt og nødvendigt vurderingsværktøj;

16. opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på iværksættelsen i medlemsstaterne af tilstrækkeligt finansierede retshjælpsordninger, på kvaliteten og prisoverkommeligheden af den retshjælp, der ydes, samt på retssagernes længde og gennemsigtighed og til at vurdere eventuelle hindringer, der i øjeblikket forhindrer borgere uden ressourcer i at få effektiv adgang til domstolene; opfordrer ligeledes Kommissionen til at se nærmere på mulighederne for at få tilbagebetalt gebyrerne for retshjælp, da de også kan virke afskrækkende i forbindelse med adgangen til domstolene; henviser til konklusionen i EU's resultattavle for retlige anliggender 2020 om, at retshjælp er blevet mindre tilgængelig i visse medlemsstater i årenes løb; understreger, at tilgængeligheden af retshjælp og størrelsen på retsafgifter kan have en stor indflydelse på adgangen til retsvæsenet samt en afskrækkende effekt på økonomisk dårligt stillede borgere;

17. bemærker, at artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender retten til en god EU-forvaltning; bemærker, at borgerne i takt med udviklingen af Unionens kompetencer i stigende grad kommer i berøring med Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, uden at deres proceduremæssige rettigheder altid er tilstrækkeligt beskyttet; bemærker, at de eksisterende regler og principper om god forvaltningsskik er spredt over en bred vifte af kilder; understreger, at det i en Union under retsstatsprincippet er nødvendigt at sikre, at de proceduremæssige rettigheder og forpligtelser altid er tilstrækkeligt defineret, udviklet og overholdt; minder om sin beslutning af 15. januar 2013 og af 9. juni 2016 om en åben, effektiv og uafhængig EU-forvaltning; mener, at Unionen bør være et forbillede og indføre en forvaltningsproceslov, og opfordrer i denne henseende endnu engang Kommissionen til at fremsættet forslag til forordning om en forvaltningslov for Den Europæiske Union;

18. opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan kollektive søgsmålsprocedurer anvendes i medlemsstaterne, og bidrage til at forbedre effektiviteten og tilgængeligheden af deres retssystemer, navnlig med hensyn til procedurernes effektivitet og omkostninger;

19. fordømmer alle tilfælde, hvor retshandlinger kan misbruges mod de værdier og rettigheder, som ethvert retssystem skal beskytte; opfordrer indtrængende Kommissionen til at notere sig alle sager, hvor medlemslande bruger sagsanlæg og de dermed forbundne økonomiske omkostninger for sagsøgte til formål, som er i strid med retsstatsprincipkulturen, f.eks. eksistensen af frie og flere medier og uafhængige akademikere, forskere, fagforeningsmedlemmer, menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer; opfordrer endvidere Kommissionen til i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt af traktaterne, at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sætte en stopper for sådanne praksisser og sikre, at de personer, som tillader sådanne praksisser, stilles til ansvar;

20. understreger, at whistleblowere spiller en vigtig rolle med hensyn til at beskytte retsstatsprincippet i Unionen og medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen og anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten[18];

21. finder, at det er nødvendigt at gøre noget ved den vedvarende kønsskævhed og fremme mangfoldighed, herunder etnisk og kulturel mangfoldighed, i sammensætningen og opbygningen af medlemsstaternes retssystemer for at styrke deres kvalitet, upartiskhed, effektivitet og uafhængighed; henviser til konklusionen i EU's resultattavle for retlige anliggender 2020, ifølge hvilken kvinder stadig udgør mindre end halvtreds procent af alle højesteretsdommere i de fleste medlemsstater.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.9.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

3

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Manon Aubry, Gunnar Beck, Geoffroy Didier, Angel Dzhambazki, Ibán García Del Blanco, Jean-Paul Garraud, Esteban González Pons, Mislav Kolakušić, Gilles Lebreton, Jiří Pospíšil, Franco Roberti, Marcos Ros Sempere, Liesje Schreinemacher, Stéphane Séjourné, Raffaele Stancanelli, Marie Toussaint, Adrián Vázquez Lázara, Axel Voss, Marion Walsmann, Tiemo Wölken, Lara Wolters, Javier Zarzalejos

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Heidi Hautala, Ilhan Kyuchyuk, Emil Radev

 


RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

20

+

EPP

Geoffroy Didier, Esteban González Pons, Jiří Pospíšil, Emil Radev, Axel Voss, Marion Walsmann, Javier Zarzalejos

S&D

Ibán García Del Blanco, Franco Roberti, Marcos Ros Sempere, Tiemo Wölken, Lara Wolters

RENEW

Ilhan Kyuchyuk, Liesje Schreinemacher, Stéphane Séjourné, Adrián Vázquez Lázara

VERTS/ALE

Heidi Hautala, Marie Toussaint

GUE/NGL

Manon Aubry

NI

Mislav Kolakušić

 

3

-

ID

Gunnar Beck, Jean-Paul Garraud, Gilles Lebreton

 

2

0

ECR

Angel Dzhambazki, Raffaele Stancanelli

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 


 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER (11.9.2020)

<CommissionInt>til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender</CommissionInt>


<Titre>om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder</Titre>

<DocRef>(2020/2072(INL))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Włodzimierz Cimoszewicz</Depute>

(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)

 

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til

- at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. minder om, at EU's struktur med hensyn til retsstatsprincippet, demokrati og grundlæggende rettigheder har været under konstant udvikling lige siden oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab (EF) og er blevet styrket både ved Domstolens retspraksis og ved de ændringer af denne struktur, der er indført ved de forskellige traktater i tidens løb, og at retsstatsprincippet, demokrati og de grundlæggende rettigheder nu ved Lissabontraktaten er blevet ophøjet fra at være fælles principper til at være grundlæggende principper, som Unionen bygger på; er af den faste overbevisning, at denne udviklingsproces skal drives yderligere fremad;

2. henviser til, at EU i sine tiltrædelseskriterier, som er blevet kodificeret, har fastslået, at et EU-medlemskab forudsætter, at kandidatlandet har en institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal;

3. bemærker modsigelsen i, at fremtidige medlemsstater før deres tiltrædelse af Unionen undersøges nøje med hensyn til deres overholdelse af disse EU-værdier, som er kodificeret i tiltrædelseskriterierne, men at EU mangler effektive redskaber til at håndhæve overholdelsen af disse grundlæggende principper, efter at de er blevet medlemsstater;

4. fremhæver, at det, at der mangler mekanismer til kontrol, evaluering og overvågning af de retsprincipper, som danner grundlag for EU, ikke ville være noget problem, hvis medlemsstaterne rettede sig efter disse principper efter deres tiltrædelse af Den Europæiske Union;

5. mener, at situationen med hensyn til retsstatsprincippet, demokrati og grundlæggende rettigheder er betydeligt forværret i en række medlemsstater, hvilket er dybt beklageligt; tager skarpt afstand fra, at covid-19-pandemien også er blevet brugt i nogle medlemsstater til yderligere at begrænse borgernes rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som forankret i chartret om grundlæggende rettigheder; understreger behovet for løbende at overvåge sådanne foranstaltninger med henblik på at rulle dem tilbage eller ophæve dem, når de ikke længere er strengt nødvendige for at bevare folkesundheden;

6. påpeger, at retsstatsprincippet er uløseligt forbundet med respekt for demokrati og for grundlæggende rettigheder, og at disse tre principper derfor skal overvåges sammen;

7. understreger, at Unionen er grundlagt på et sæt fælles principper, nemlig demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, som er forankret i artikel 2 i TEU; er fast overbevist om, at der er behov for en overvågningsmekanisme, som dækker artikel 2 i TEU fuldstændigt og ikke skaber et hierarki af værdier, men omfatter alle Unionens værdier og sikrer, at de vurderes ordentligt; påpeger navnlig betydningen af at fremme og forsvare både retsstatsprincippet, som er en central værdi i Unionen, der er et retsfællesskab, og medlemsstaternes forpligtelse til at sikre en reel retsbeskyttelse;

8. minder om, at EU stadig ikke råder over en effektiv mekanisme til at overvåge, forebygge og sætte en stopper for systemiske trusler mod Unionens værdier i medlemsstaterne; gør hvad det angår opmærksom på Kommissionens meddelelse om yderligere styrkelse af retsstatsprincippet inden for Unionen og den handlingsplan, der er indeholdt heri; opfordrer Kommissionen til at gennemføre den foreslåede ramme for retsstatsprincippet uden unødig forsinkelse; mener, at det er påkrævet at gøre sig overvejelser om, hvordan man kan indføre fremtidige sanktioner, som kan være effektive, afskrækkende og forholdsmæssige;

9. understreger, at det er vigtigt at udforme en objektiv, evidensbaseret mekanisme, som kan anvendes til at vurdere demokrati, retsstatsprincippet og respekt for grundlæggende frihedsrettigheder på en fair og upartisk måde, og anerkender, at oprettelsen af en sådan mekanisme skal sættes i forbindelse med bestræbelserne for at styrke EU's demokratiske funktionsmåde; beklager, at tidligere anmodninger om dialog med bestemte regeringer kun har ført til løsninger af begrænset rækkevidde;

10. minder om, at Den Europæiske Unions tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er en retlig forpligtelse i henhold til artikel 6, stk. 2, i TEU, og gentager, at det er nødvendigt at opnå en hurtig afslutning af den tiltrædelsesproces for at sikre konsekvente rammer for beskyttelse af menneskerettigheder overalt i Europa og yderligere styrke beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at intensivere bestræbelserne for at gennemføre traktaterne til fulde og afslutte forhandlingerne uden unødig forsinkelse;

11. insisterer på, at Unionens institutioner skal samarbejde loyalt i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i TEU, og at alle derfor uden politisk partiskhed bør bidrage til at forsvare Unionens værdier i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i traktaterne; opfordrer til, at aktiviteter af denne art reguleres i en interinstitutionel aftale, til, at de eksisterende mekanismer konsolideres, og til, at der udarbejdes årlige rapporter om situationen i alle medlemsstaterne på grundlag af en vurdering fra et panel af uafhængige eksperter med henblik på at fastlægge forebyggende og korrigerende foranstaltninger;

12. mener, at den kommende interinstitutionelle aftale om styrkelse af Unionens værdier med henblik på en effektiv gennemførelse i overensstemmelse med artikel 295 i TEUF også bør etablere klare procedurer for koordinering af institutionernes samarbejde på dette område; noterer, at det bør tilstræbes at integrere og indarbejde eksisterende instrumenter og således undgå at etablere nye, unødvendige strukturer eller overlapning;

13. påpeger behovet for et overvågningssystem, der følger situationen tæt i alle medlemsstater; mener, at der bør indføres en debat om konklusionerne i den årlige rapport i Rådet og inden for rammerne af en interparlamentarisk konference, der skal arrangeres af Parlamentet som led i en årlig overvågningscyklus;

14. fastholder, at den årlige overvågningscyklus i alle faser bør følge principperne om gennemsigtighed, upartiskhed og lighed mellem medlemsstaterne, være baseret på objektive beviser, have målbare indikatorer og kriterier, være beskyttet mod enhver form for ondsindet desinformationsstrategi og føre til effektive og realistiske foranstaltninger såsom traktatbrudsprocedurer eller sanktioner, hvor det er relevant;

15. understreger, at Europarådet spiller en afgørende rolle hvad angår overvågning af overholdelsen af demokrati, de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i Europa; insisterer derfor på, at høringer med Europarådet og først og fremmest med Venedigkommissionen bør finde sted regelmæssigt, og at deres vurdering bør danne grundlag for evalueringer og henstillinger inden for rammerne af den nye fælles overvågningsmekanisme;

16. minder om, at selv om retsstatsprincippet er udtrykkeligt nævnt i EU's retlige ramme som en værdi, der er fælles for EU og dets medlemsstater (jf. artikel 2 i TEU), indeholder EU-traktaterne ikke en definition af dette begreb; påpeger, at retsstatsprincippet er et kompliceret og i mange henseender vagt begreb, og at etableringen af den årlige overvågningscyklus derfor ville kræve konsensus med hensyn til, hvilke retsstatsprincipper der er fælles for alle medlemsstater; mener, at retsstatsprincippet som det absolutte minimum må defineres som et system, hvor love finder anvendelse og bliver håndhævet, og at Kommissionen bør udarbejde en bred definition af dette begreb under inddragelse af de principper, der fremgår af retspraksis fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol samt de begreber og principper, der er fastsat i Venedigkommissionens tjekliste over retsstatskriterier;

17. mener, at institutionerne både i forbindelse med udarbejdelsen af den interinstitutionelle aftale og i gennemførelsen af den årlige overvågningscyklus i overensstemmelse med artikel 11 i TEU bør føre en åben dialog med repræsentanter for civilsamfundet og aktører, og at deres synspunkter og bidrag bør offentliggøres i denne proces og medtages i de årlige rapporter; mener, at den årlige overvågningscyklus derfor bør omfatte regelmæssige og åbne høringer af det organiserede civilsamfund i alle faser af den årlige overvågningscyklus; foreslår, at andre EU-institutioner, -organer og -agenturer, internationale organisationer, retslige netværk og foreninger, den akademiske verden og tænketanke samt medlemsstaternes nationale parlamenter, hvor det er relevant, skal bidrage med deres input;

18. påpeger, at der i forhold til Rumænien og Bulgarien blev indført en mekanisme for samarbejde og kontrol, da de tiltrådte EU den 1. januar 2007, som en overgangsforanstaltning for at bistå de to lande med at afhjælpe mangler i henseende til reformer inden for retsvæsenet, korruption og organiseret kriminalitet, og at denne mekanisme 13 år efter tiltrædelsen stadig finder anvendelse i forhold til begge lande; mener, at den årlige overvågningscyklus, som i givet fald skal finde anvendelse på alle medlemsstater i Den Europæiske Union, bør træde i stedet for mekanismen for samarbejde og kontrol; mener, at de benchmarks, som Kommissionen har opstillet til vurdering af fremskridt inden for mekanismen for samarbejde og kontrol, kunne anvendes inden for rammerne af den årlige overvågningscyklus;

19. anerkender, at medlemsstaterne i den årlige overvågningscyklus bør have mulighed for at fremføre deres synspunkter fuldt ud under hensyntagen til alle medlemsstaters lige status, men uden at hæmme procedurens effektivitet, og understreger, at det er vigtigt, at medlemsstaterne har en aktiv og ansvarsbevidst holdning til den årlige overvågningscyklus;

20. understreger, at enhver form for mekanisme er ufuldstændig uden positive incitamenter som f.eks. konkret finansiering til støtte for civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at fremme grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet og demokratiske principper; påpeger derfor, at der med henblik på at sikre et vellykket forsvar af EU's værdier bør afsættes passende økonomisk støtte til civilsamfundsorganisationer, som forsvarer demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder både på nationalt og regionalt plan, således som det fremgår af forslaget til forordning om programmet for rettigheder og værdier, og at der bør ydes generel støtte til enkeltpersoner, som indberetter overtrædelse af EU's værdier; understreger, at det er vigtigt at opretholde afsnittet om Unionens værdier i programmet for rettigheder og værdier i FFR 2021-2027;

21. insisterer på, at den årlige overvågningscyklus integreres fuldt ud i forordningen om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet[19], og på, at budgetoverførsler knyttes til resultaterne af overvågningsprocessen, samtidig med at de legitime interesser blandt de endelige modtagere af EU-midler beskyttes; mener, at det er nødvendigt, at den ovennævnte forordning omfatter tilstrækkeligt detaljerede og målelige kriterier og indikatorer til at vurdere overtrædelser af retsstatsprincippet og udløse sanktioner

22. mener, at de vurderinger, der foretages i forbindelse med den årlige overvågningscyklus, bør danne grundlag for Kommissionens beslutninger og også indeholde henstillinger, om, hvorvidt der skal iværksættes systemiske overtrædelsesprocedurer; opfordrer Kommissionen til at udnytte sine beføjelser fuldt ud på dette område;

23. understreger desuden, at da en betydelig forsinkelse i domsafsigelser, navnlig i retsstatssager, kan medføre uoprettelige og alvorlige skader som følge af forringelser af retsstaten, bør der lægges større vægt på at styrke Den Europæiske Unions Domstols potentiale og rolle i forsvaret af retsstaten; mener, at en løsning kunne være at åbne mulighed for en fremskyndet procedure i alle sådanne tilfælde, idet der så også systematisk anvendes foreløbige forholdsregler; opfordrer Kommissionen til systematisk at anmode Domstolen om at foreskrive foreløbige forholdsregler, jf. artikel 279 i TEUF, i hastesager vedrørende EU's værdier, navnlig i tilfælde, hvor fraværet af sådanne foranstaltninger risikerer at påføre EU's borgere eller EU's retsorden uoprettelig skade, og til at indgive anmodninger om, at der pålægges en bøde i tilfælde af manglende overholdelse af de foreløbige foranstaltninger, jf. artikel 260 i TEUF;

24. insisterer på, at det, ved siden af den årlige cyklus, i bestemte ekstraordinære tilfælde på grund af alvoren af de mulige følger af krænkelser af de demokratiske spilleregler, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder og omfanget af virkningerne heraf bør være muligt for Europa-Parlamentet eller Rådet at anmode Kommissionen om at udarbejde en hasterapport om situationen;

25. fremhæver, at konferencen om Europas fremtid udgør et momentum for en bedre forståelse af behovet for at beskytte Unionens grundlæggende værdier og håndtere krisen og derfor kan udgøre en anledning til at drøfte, at der i traktaterne nedfældes en proces til en mere operationel håndhævelse af dem; understreger, at denne konference vil bringe ny fremdrift i de europæiske drøftelser om at styrke demokratiet i Europa;

26. foreslår, at artikel 7-procedurens effektivitet styrkes ved at sikre Parlamentets tilstedeværelse ved artikel 7-høringer og, i tilfælde af traktatændringer i fremtiden, ved at fjerne kravet om enstemmighed og styrke sanktionsmekanismen;

27. kræver, at Den Europæiske Unions Domstol styrkes, ved at der indføres et instrument, som sikrer borgerne individuel søgsmålsret; understreger, at der er behov for at indføre en mekanisme til mægling om konstitutionelle anliggender; foreslår, at disse emner bliver drøftet under den kommende konference om Europas fremtid;

28. efterlyser en revision af Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om Agenturet for Grundlæggende Rettigheder med henblik på at styrke agenturets mandat og dets evne til at forsvare de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og til at afgive ikkebindende udtalelser om udkast til EU-lovgivning på eget initiativ og til at fremme systematiske høringer af agenturet.

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

1.9.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

5

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Gabriele Bischoff, Damian Boeselager, Fabio Massimo Castaldo, Włodzimierz Cimoszewicz, Gwendoline Delbos-Corfield, Daniel Freund, Charles Goerens, Esteban González Pons, Brice Hortefeux, Laura Huhtasaari, Giuliano Pisapia, Paulo Rangel, Antonio Maria Rinaldi, Domènec Ruiz Devesa, Jacek Saryusz-Wolski, Helmut Scholz, Pedro Silva Pereira, Antonio Tajani, László Trócsányi, Mihai Tudose, Loránt Vincze, Rainer Wieland

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Gilles Boyer, Jorge Buxadé Villalba, Cristian Ghinea, Maite Pagazaurtundúa, Nikolaj Villumsen

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

22

+

GUE/NGL

Helmut Scholz, Nikolaj Villumsen

NI

Fabio Massimo Castaldo

PPE

Esteban González Pons, Brice Hortefeux, Paulo Rangel, Antonio Tajani, Loránt Vincze, Rainer Wieland

RENEW

Gilles Boyer, Cristian Ghinea, Charles Goerens, Maite Pagazaurtundúa

S&D

Gabriele Bischoff, Włodzimierz Cimoszewicz, Giuliano Pisapia, Domènec Ruiz Devesa, Pedro Silva Pereira, Mihai Tudose

VERTS/ALE

Damian Boeselager, Gwendoline Delbos Corfield, Daniel Freund

 

 

5

-

ECR

Jorge Buxadé Villalba, Jacek Saryusz Wolski

ID

Gerolf Annemans, Laura Huhtasaari, Antonio Maria Rinaldi

 

 

1

0

PPE

László Trócsányi

 

 

 


 

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.9.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

51

14

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Magdalena Adamowicz, Malik Azmani, Katarina Barley, Pernando Barrena Arza, Pietro Bartolo, Nicolas Bay, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Damien Carême, Anna Júlia Donáth, Lena Düpont, Cornelia Ernst, Laura Ferrara, Nicolaus Fest, Jean-Paul Garraud, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Andrzej Halicki, Balázs Hidvéghi, Evin Incir, Sophia in ‘t Veld, Lívia Járóka, Marina Kaljurand, Fabienne Keller, Peter Kofod, Moritz Körner, Alice Kuhnke, Jeroen Lenaers, Juan Fernando López Aguilar, Nuno Melo, Roberta Metsola, Nadine Morano, Javier Moreno Sánchez, Maite Pagazaurtundúa, Nicola Procaccini, Paulo Rangel, Diana Riba i Giner, Ralf Seekatz, Michal Šimečka, Birgit Sippel, Sylwia Spurek, Tineke Strik, Ramona Strugariu, Annalisa Tardino, Tomas Tobé, Dragoş Tudorache, Milan Uhrík, Tom Vandendriessche, Bettina Vollath, Jadwiga Wiśniewska, Elena Yoncheva

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Delara Burkhardt, Gwendoline Delbos-Corfield, Kostas Papadakis, Kris Peeters, Anne-Sophie Pelletier, Rob Rooken, Paul Tang, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Isabel Benjumea Benjumea

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

51

+

PPE

Magdalena ADAMOWICZ, Isabel BENJUMEA BENJUMEA, Vladimír BILČÍK, Vasile BLAGA, Ioan-Rareş BOGDAN, Lena DÜPONT, Andrzej HALICKI, Jeroen LENAERS, Nuno MELO, Roberta METSOLA, Nadine MORANO, Kris PEETERS, Paulo RANGEL, Ralf SEEKATZ, Tomas TOBÉ, Tomáš ZDECHOVSKÝ

S&D

Katarina BARLEY, Pietro BARTOLO, Delara BURKHARDT, Maria GRAPINI, Sylvie GUILLAUME, Evin INCIR, Marina KALJURAND, Juan Fernando LÓPEZ AGUILAR, Javier MORENO SÁNCHEZ, Birgit SIPPEL, Sylwia SPUREK, Paul TANG, Bettina VOLLATH, Elena YONCHEVA

Renew

Malik AZMANI, Anna Júlia DONÁTH, Sophia in 't VELD, Fabienne KELLER, Moritz KÖRNER, Maite PAGAZAURTUNDÚA, Michal ŠIMEČKA, Ramona STRUGARIU, Dragoş TUDORACHE

Greens/EFA

Patrick BREYER, Saskia BRICMONT, Damien CARÊME, Gwendoline DELBOS-CORFIELD, Alice KUHNKE, Diana RIBA I GINER, Tineke STRIK

GUE

Pernando BARRENA ARZA, Cornelia ERNST, Anne-Sophie PELLETIER, Sira REGO

NI

Laura FERRARA

 

14

-

PPE

Balázs HIDVÉGHI, Lívia JÁRÓKA

ID

Nicolas BAY, Nicolaus FEST, Jean-Paul GARRAUD, Annalisa TARDINO, Tom VANDENDRIESSCHE

ECR

Joachim Stanisław BRUDZIŃSKI, Jorge BUXADÉ VILLALBA, Nicola PROCACCINI, Rob ROOKEN, Jadwiga WIŚNIEWSKA

NI

Kostas PAPADAKIS, Milan UHRÍK

 

1

0

ID

Peter KOFOD

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

[1] EUT C 215 af 19.6.2018, s. 162.

[2] EUT C 390 af 18.11.2019, s. 117.

[3] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0407.

[4] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0456.

[5] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0032.

[6] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0111.

[7] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0328.

[8] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0101.

[9] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0007.

[10] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0014.

[11] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.

[12] [i stedet for xxxx indsættes det endelige nummer for 2018/136 (COD) i teksten og den korrekte EUT-henvisning i fodnoten] EUT C ... af …, s. …

[13] EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17.

[14] EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1.

[15] Kommissionens beslutning af 13. december 2006 om oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 56).

[16] Kommissionens beslutning af 13. december 2006 om oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Bulgariens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områdernes retsreform og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 58).

[17] [i stedet for xxxx indsættes nummeret for 2018/136 (COD) i teksten og den korrekte EUT-henvisning i fodnoten] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne EUT C ... af … , s. …

[18] EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17.

[19] Forslag til forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet (COM(2018)0324).

 

Seneste opdatering: 2. oktober 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik