BETÆNKNING med henstillinger til Kommissionen om en retsakt om digitale tjenester: tilpasning af handels- og civilretlige regler til kommercielle enheder, der opererer online
5.10.2020 - (2020/2019(INL))
Retsudvalget
Ordfører: Tiemo Wölken
(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)
- FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
- BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM
- BEGRUNDELSE
- UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE
- UDTALELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET
- OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
- ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
med henstillinger til Kommissionen om en retsakt om digitale tjenester: tilpasning af handels- og civilretlige regler til kommercielle enheder, der opererer online
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester[1],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF[2],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)[3] (i det følgende benævnt "den generelle forordning om databeskyttelse"),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)[4],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område[5],
– der henviser til forslag af 6. juni 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 (COM(2018)0434),
– der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2018/334 af 1. marts 2018 om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet[6],
– der henviser til konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område[7] og til konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser, som blev undertegnet den 10. juni 1958 i New York,
– der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2018 om distributed ledger-teknologier og blockchains: opbygning af tillid via mellemledsafvikling[8],
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en europæisk strategi for data (COM(2020)0066),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Europas digitale fremtid i støbeskeen (COM(2020)0067),
– der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 25. maj 2016 om onlineplatforme og det digitale indre marked – Muligheder og udfordringer for Europa (COM(2016)0288),
– der henviser til forretningsordenens artikel 47 og 54,
– der henviser til udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Kultur- og Uddannelsesudvalget,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0177/2020),
A. der henviser til, at digitale tjenester, som udgør en hjørnesten i Unionens økonomi og i mange af dens borgeres livsgrundlag, skal reguleres på en måde, der sikrer borgernes grundlæggende rettigheder og andre rettigheder og samtidig understøtter udvikling og økonomisk fremgang, det digitale miljø og skaber tillid online under hensyntagen til brugernes og alle markedsdeltageres interesser, navnlig med hensyn til små virksomheder, SMV'er og nystartede virksomheder;
B. der henviser til, at nogle regler vedrørende udbydere, der deler onlineindhold, og audiovisuelle medietjenester for nylig er blevet ajourført, navnlig ved direktiv (EU) 2018/18081 og direktiv (EU) 2019/790, men at en række vigtige civil- og handelsretlige aspekter ikke er behandlet på tilfredsstillende vis i EU-retten eller i national ret, og til, at betydningen af dette spørgsmål er blevet forstærket af en hurtig og accelererende udvikling i løbet af de seneste årtier inden for digitale tjenester, navnlig fremkomsten af nye forretningsmodeller, teknologier og sociale realiteter; der i denne forbindelse henviser til, at der er behov for en omfattende ajourføring af de væsentlige bestemmelser i civil- og handelsretten, der finder anvendelse på kommercielle enheder på internettet;
C. der henviser til, at nogle virksomheder, som tilbyder digitale tjenester, på grund af stærke datadrevne netværkseffekter har en stærk markedsposition, som gør det muligt for dem at påtvinge brugerne deres forretningsmetoder og gør det stadig vanskeligere for andre aktører, især nystartede virksomheder og SMV'er, at konkurrere og for nye virksomheder overhovedet at komme ind på markedet;
D. der henviser til, at efterfølgende håndhævelse af konkurrenceretten ikke i sig selv på effektiv vis kan tackle den indvirkning, som visse onlineplatformes markedsposition har, bl.a. på fair konkurrence på det digitale indre marked;
E. der henviser til, at indholdshostingplatforme har udviklet sig fra blot at vise indhold til at være avancerede organismer og markedsaktører, i særdeleshed de sociale netværk, som høster og udnytter brugerdata; der henviser til, at brugerne har et legitimt grundlag for at forvente rimelige vilkår hvad angår adgang, gennemsigtighed, prisfastsættelse og konfliktløsning i forbindelse med anvendelsen af sådanne platforme og med platformenes anvendelse af brugernes data; der henviser til, at gennemsigtighed kan bidrage til at øge tilliden til digitale tjenester betydeligt;
F. der henviser til, at indholdshostingplatforme kan afgøre, hvilket indhold der vises for deres brugere, og dermed indgående påvirker måden, hvorpå vi indhenter og videregiver oplysninger, i en sådan grad, at indholdshostingplatforme i realiteten er blevet offentlige rum i den digitale verden; der henviser til, at offentlige rum skal forvaltes på en måde, som beskytter almenhedens interesser, respekterer brugernes grundlæggende rettigheder og borgerlige rettigheder, navnlig retten til ytrings- og informationsfrihed;
G. der henviser til, at overholdelse af lovgivningen i den digitale verden ikke alene indebærer en effektiv håndhævelse af grundlæggende rettigheder, navnlig ytrings- og informationsfriheden, privatlivets fred, sikkerhed, ikkeforskelsbehandling, respekt for ejendomsretten, herunder intellektuel ejendomsret, men også adgang til domstolsprøvelse for alle; der henviser til, at uddelegering af afgørelser om lovligheden af indhold eller af retshåndhævelsesbeføjelser til private virksomheder undergraver principperne om gennemsigtighed og retfærdig rettergang, hvilket fører til en fragmenteret tilgang; der henviser til, at der derfor er behov for en hurtig retsprocedure med tilstrækkelige garantier for at sikre, at der findes effektive retsmidler;
H. der henviser til, at automatiserede værktøjer i øjeblikket ikke er i stand til på pålidelig vis at skelne ulovligt indhold fra indhold, der er lovligt i en given sammenhæng, og at mekanismer til automatisk påvisning og fjernelse af indhold derfor kan give anledning til legitime juridiske betænkeligheder, navnlig for så vidt angår eventuelle begrænsninger af ytrings- og informationsfriheden, som er beskyttet i henhold til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at brugen af automatiserede mekanismer derfor bør stå i et rimeligt forhold til formålet, kun bør omfatte begrundede tilfælde og følge gennemsigtige procedurer;
I. der henviser til, at artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder også beskytter friheden for og pluralismen i medierne, som i stigende grad er afhængige af onlineplatforme for at nå ud til deres publikum;
J. der henviser til, at digitale tjenester anvendes af de fleste europæere på daglig basis, men er omfattet af et stadig mere omfattende regelsæt i hele Unionen, som fører til en betydelig fragmentering på markedet og dermed til juridisk usikkerhed for europæiske brugere og tjenester, der opererer på tværs af grænserne; der henviser til, at de civilretlige ordninger, der gælder for indholdshostingplatformes praksisser med hensyn til indholdsmoderation, er baseret på visse sektorspecifikke bestemmelser på EU-plan og på nationalt plan med betydelige forskelle mellem de forpligtelser, der pålægges, og mellem håndhævelsesmekanismerne i de forskellige civilretlige ordninger, der anvendes; der henviser til, at denne situation har ført til et fragmenteret regelsæt for det digitale indre marked, som kræver en reaktion på EU-plan;
K. der henviser til, at den nuværende forretningsmodel for visse indholdshostingplatforme er at fremme indhold, som sandsynligvis vil tiltrække brugernes opmærksomhed og således skabe flere profileringsdata med henblik på at tilbyde mere effektive målrettede reklamer og dermed øge fortjenesten; der henviser til, at denne profilering i kombination med målrettet reklame kan føre til en forstærkning af indhold, som er rettet mod at udnytte følelser, hvilket ofte tilskynder til og fremmer sensationsjagt i nyhedsfeeds og anbefalingssystemer og potentielt kan føre til manipulation af brugere;
L. der henviser til, at det kræver færre brugerdata at vise kontekstuelle reklamer til brugere end målrettet, adfærdsbetinget annoncering og dermed er mindre indgribende;
M. der henviser til, at valget af algoritmelogik bag anbefalingssystemer, sammenligningstjenester, indholdskuratering eller reklameplaceringer stadig er overladt til indholdshostingplatformene med ringe mulighed for offentligt tilsyn, hvilket giver anledning til betænkeligheder med hensyn til ansvarlighed og gennemsigtighed;
N. der henviser til, at indholdshostingplatforme med en stærk markedsposition gør det muligt for deres brugere at anvende deres profiler til at logge ind på tredjepartswebsteder, hvorved disse opnår tilladelse til at spore brugernes aktiviteter, selv uden for deres eget platformmiljø, hvilket udgør en konkurrencemæssig fordel i forhold til adgangen til data for indholdskurateringsalgoritmer;
O. der henviser til, at de såkaldte intelligente kontrakter, som er baseret på distributed ledger-teknologier, herunder blockchains, der muliggør en decentraliseret og fuldstændig sporbar registrering og selveksekvering, anvendes på en række områder uden en egentlig retlig ramme; der henviser til, at der hersker usikkerhed om lovligheden af sådanne kontrakter og deres anvendelighed i grænseoverskridende situationer;
P. der henviser til, at platformene i deres ufravigelige vilkår og betingelser ofte angiver gældende lovgivning og kompetente domstole uden for Unionen, hvilket kan hindre adgangen til domstolsprøvelse; der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område[9] fastsætter regler om kompetence; der henviser til, at den generelle forordning om databeskyttelse præciserer den registreredes ret til privat håndhævelse direkte mod den dataansvarlige eller databehandleren, uanset om behandlingen finder sted i Unionen eller ej, og uanset om den dataansvarlige er etableret i Unionen eller ej; der henviser til, at den generelle forordning om databeskyttelse fastsætter, at der skal anlægges sag ved domstolene i den medlemsstat, hvor den dataansvarlige eller databehandleren er etableret, eller alternativt, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted;
Q. der henviser til, at adgang til og udvinding af andre data end personoplysninger er en vigtig faktor for væksten i den digitale økonomi; der henviser til, at passende retlige standarder og databeskyttelsesgarantier vedrørende interoperabiliteten af data kan spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre rimelige markedsvilkår ved at fjerne "lock-in"-effekter;
R. der henviser til, at det er vigtigt at vurdere muligheden for at give en europæisk enhed ansvaret for at sikre en harmoniseret tilgang i hele Unionen til gennemførelsen af retsakten om digitale tjenester, fremme koordinering på nationalt plan og imødegå de nye muligheder og udfordringer, navnlig af grænseoverskridende karakter, der opstår som følge af den løbende teknologiske udvikling;
Retsakten om digitale tjenester
1. anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at forelægge en række lovgivningsforslag, der udgør en retsakt om digitale tjenester med et passende materielt, personelt og territorialt anvendelsesområde, som definerer centrale begreber og indbefatter de henstillinger, der er indeholdt i bilaget til denne beslutning; er af den opfattelse, at artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør være retsgrundlaget, med forbehold af de detaljerede aspekter af de fremtidige lovgivningsforslag;
2. foreslår, at retsakten om digitale tjenester skal omfatte en forordning, der fastsætter kontraktlige rettigheder med hensyn til indholdsstyring, fastsætter gennemsigtige, rimelige, bindende og ensartede standarder og procedurer for indholdsmoderation og sikrer tilgængelig og uafhængig domstolsprøvelse; understreger, at lovgivningsforslag bør være evidensbaserede og sigte mod at fjerne nuværende og forhindre potentielt nye uberettigede hindringer i forbindelse med de digitale tjenesteydelser, der leveres af onlineplatforme, samtidig med at beskyttelsen af forbrugerne og borgerne forbedres; mener, at lovgivningsforslagene bør sigte mod at opnå bæredygtig og intelligent vækst, tackle teknologiske udfordringer og sikre, at det digitale indre marked er fair og sikkert for alle;
3. foreslår endvidere, at de foreslåede foranstaltninger til indholdsmoderation kun finder anvendelse på ulovligt indhold, snarere end på indhold, der blot er skadeligt; foreslår med dette for øje, at forordningen indeholder universelle kriterier for bestemmelse af platformes markedsstyrke med henblik på at tilvejebringe en klar definition af, hvad der udgør en platform med en stærk markedsposition, og dermed afgøre, om visse indholdshostingplatforme, som ikke har en stærk markedsposition, kan undtages fra visse bestemmelser; understreger, at den ramme, der etableres ved retsakten om digitale tjenester, bør være til at håndtere for små virksomheder, SMV'er og nystartede virksomheder, og derfor bør omfatte forholdsmæssige forpligtelser for alle sektorer;
4. foreslår, at retsakten om digitale tjenester pålægger udbydere af digitale tjenester, der er etableret uden for Unionen, en forpligtelse til at udpege en retlig repræsentant for brugernes interesser i Unionen, som anmodninger kan rettes til, f.eks. for at give forbrugerne klageadgang i tilfælde af urigtige eller vildledende reklamer, og at gøre denne repræsentants kontaktoplysninger synlige og tilgængelige på den digitale tjenesteudbyders websted;
Rettigheder med hensyn til indholdsmoderation
5. understreger, at ansvaret for at håndhæve loven skal påhvile offentlige myndigheder; er af den opfattelse, at den endelige afgørelse om lovligheden af brugergenereret indhold skal træffes af et uafhængigt retsvæsen og ikke af en privat kommerciel enhed;
6. insisterer på, at forordningen skal forbyde praksis i forbindelse med indholdsmoderation, som er diskriminerende eller indebærer udnyttelse og udelukkelse, især af de mest sårbare mennesker, og altid skal respektere brugernes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig deres ytringsfrihed;
7. understreger nødvendigheden af at beskytte forbrugerne bedre ved at give pålidelig og gennemsigtig information om eksempler på uredelighed, såsom fremsættelse af vildledende påstande og svindel;
8. anbefaler, at anvendelsen af forordningen overvåges nøje af en europæisk enhed, der har til opgave at sikre, at indholdshostingplatforme overholder forordningens bestemmelser, navnlig ved at overvåge overholdelsen af de standarder, der er fastsat for indholdsstyring, på grundlag af rapporter om gennemsigtighed og overvågning af de algoritmer, der anvendes af indholdshostingplatformene til indholdsstyring; opfordrer Kommissionen til at vurdere mulighederne for at udpege et eksisterende eller nyt EU-agentur eller EU-organ eller for selv at koordinere et netværk af nationale myndigheder med henblik på at udføre disse opgaver (i det følgende benævnt "den europæiske enhed");
9. foreslår, at indholdshostingplatforme regelmæssigt fremsender omfattende gennemsigtighedsrapporter til den europæiske enhed baseret på en konsekvent metode og vurderes på grundlag af relevante resultatindikatorer, herunder om deres indholdspolitikker og deres vilkår og betingelser er i overensstemmelse med bestemmelserne i retsakten om digitale tjenester; foreslår endvidere, at indholdshostingplatforme offentliggør og på en nem og let tilgængelig måde stiller disse rapporter og deres indholdspolitikker til rådighed i en offentligt tilgængelig database;
10. opfordrer til, at indholdshostingplatforme med en stærk markedsposition evaluerer den risiko, som deres politikker for styring af juridisk indhold udgør for samfundet, navnlig med hensyn til deres indvirkning på de grundlæggende rettigheder, og indgår i en halvårlig dialog med den europæiske enhed og de relevante nationale myndigheder på grundlag af en fremlæggelse af gennemsigtighedsrapporterne;
11. henstiller, at medlemsstaterne sørger for uafhængige tvistbilæggelsesinstanser, der får til opgave at bilægge tvister vedrørende indholdsmoderation; mener, at det for at beskytte anonyme publikationer og almenhedens interesse ikke kun er den bruger, der har uploadet indholdet, som er genstand for en tvist, men at også en tredjepart, f.eks. en ombudsmand med en legitim interesse i at skride ind, bør kunne anfægte afgørelser om indholdsmoderation; bekræfter brugernes ret til yderligere domstolsprøvelse;
12. er af den faste overbevisning, at retsakten om digitale tjenester ikke må tvinge indholdshostingplatforme til at anvende nogen form for fuldautomatiseret forudgående kontrol af indhold, medmindre andet er fastsat i eksisterende EU-ret, og mener, at mekanismer, der anvendes af platforme på frivillig basis, ikke må føre til forudgående kontrolforanstaltninger baseret på automatiserede værktøjer eller upload-filtrering af indhold og skal gøres til genstand for revision af den europæiske enhed for at sikre, at retsakten om digitale tjenester overholdes;
13. understreger, at indholdshostingplatforme skal være gennemsigtige i forbindelse med behandlingen af algoritmer og af de data, der bruges til at oplære dem;
Rettigheder med hensyn til indholdskuratering, data og onlinereklamer
14. mener, at den brugerrettede udbredelse af indhold baseret på de synspunkter eller holdninger, der kommer til udtryk i sådant indhold, er en af de mest skadelige praksisser i den digitale verden, navnlig i tilfælde, hvor synligheden af sådant indhold øges på grundlag af tidligere brugerinteraktion med andet udbredt indhold og med det formål at optimere brugerprofilerne for målrettede reklamer; er bekymret over, at sådanne praksisser er baseret på omsiggribende sporing og dataudvinding; opfordrer Kommissionen til at analysere virkningerne af sådanne praksisser og træffe passende lovgivningsmæssige foranstaltninger;
15. er af den opfattelse, at anvendelsen af målrettet reklame skal være strengere reguleret til fordel for mindre indgribende former for reklame, der ikke kræver nogen sporing af brugernes interaktion med indhold, og at det bør være betinget af brugernes frivillige, specifikke, informerede og utvetydige samtykke at blive forevist adfærdsbaserede reklamer;
16. bemærker de eksisterende bestemmelser vedrørende målrettede reklamer i den generelle forordning om databeskyttelse og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)[10];
17. henstiller derfor, at retsakten om digitale tjenester fastsætter klare grænser og indfører gennemsigtighedsregler for så vidt angår betingelserne for akkumulering af data med henblik på at tilbyde målrettede reklamer og for så vidt angår disse målrettede reklamers funktion og ansvarlighed, navnlig når data spores på tredjeparters websteder; fastholder, at der er behov for nye foranstaltninger til etablering af en ramme for forbindelserne mellem platforme og forbrugere med hensyn til gennemsigtighedsbestemmelser for reklamer, digital nudging og præferencebehandling; anmoder Kommissionen om at vurdere mulighederne for at regulere målrettet reklame, herunder en udfasning, der fører frem til et forbud;
18. understreger, at retsakten om digitale tjenester i overensstemmelse med princippet om dataminimering og for at forhindre uautoriseret offentliggørelse, identitetstyveri og andre former for misbrug af personoplysninger bør fastsætte bestemmelse om retten til at bruge digitale tjenester anonymt, når det er teknisk muligt; opfordrer Kommissionen til at kræve, at indholdshostingplatforme kontrollerer identiteten af de annoncører, som de har forretningsmæssige forbindelser med, for at sikre, at annoncørerne drages til ansvar i tilfælde af, at indhold, der promoveres, viser sig at være ulovligt; anbefaler derfor, at retsakten om digitale tjenester omfatter lovbestemmelser, der forhindrer platforme i at udnytte tredjeparters data kommercielt, i situationer hvor de konkurrerer med disse tredjeparter;
19. beklager den eksisterende informationsasymmetri mellem indholdshostingplatforme og offentlige myndigheder og opfordrer til en strømlinet udveksling af nødvendige oplysninger; understreger, at offentlige myndigheder i overensstemmelse med retspraksis vedrørende kommunikationsmetadata kun må gives adgang til en brugers metadata for at efterforske personer, der er mistænkt for alvorlig kriminalitet, og med en forudgående retskendelse;
20. anbefaler, at udbydere, der støtter et fælles indlogningssystem med en dominerende markedsposition, også skal pålægges at støtte mindst ét åbent og decentraliseret identitetssystem baseret på en generisk ramme; anmoder Kommissionen om at foreslå fælles EU-standarder for medlemsstaternes nationale systemer, navnlig for så vidt angår databeskyttelsesstandarder og grænseoverskridende interoperabilitet;
21. opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at fastlægge rimelige kontraktvilkår for at lette datadeling og øge gennemsigtigheden med det formål at rette op på ubalancer i markedsstyrke; foreslår i denne forbindelse, at mulighederne for at lette datainteroperabilitet, ‑interkonnektivitet og ‑portabilitet undersøges; påpeger, at datadeling bør ledsages af tilstrækkelige og hensigtsmæssige garantier, herunder effektiv anonymisering af personoplysninger;
22. henstiller, at retsakten om digitale tjenester kræver, at platforme med en stærk markedsposition stiller en applikationsprogrammeringsgrænseflade til rådighed, hvorigennem tredjepartsplatforme og deres brugere kan interagere med de vigtigste funktioner og brugere på den platform, der leverer applikationsprogrammeringsgrænsefladen, herunder tredjepartstjenester, der er udformet med henblik på at forbedre og skræddersy brugeroplevelsen, navnlig gennem tjenester, der tilpasser privatlivsindstillinger samt indholdskurateringspræferencer; foreslår, at platforme offentligt dokumenterer alle applikationsprogrammeringsgrænseflader, som de stiller til rådighed med henblik på at muliggøre interoperabilitet og interkonnektivitet mellem tjenester;
23. mener på den anden side ganske afgjort, at platforme med en stærk markedsposition, der stiller en applikationsprogrammeringsgrænseflade til rådighed, ikke må dele, lagre, tjene penge på eller anvende nogen af de oplysninger, de modtager fra tredjepartstjenester;
24. understreger, at de ovenfor beskrevne interoperabilitets- og interkonnektivitetsforpligtelser ikke må begrænse, hindre eller forsinke indholdshostingplatformenes mulighed for at ordne sikkerhedsproblemer, og at behovet for at ordne sikkerhedsproblemer heller ikke bør føre til en unødig suspendering af bestemmelserne om interoperabilitet og interkonnektivitet;
25. minder om, at bestemmelserne om interoperabilitet og interkonnektivitet skal overholde alle relevante databeskyttelseslove; anbefaler i denne forbindelse, at platformene i retsakten om digitale tjenester skal pålægges at sikre den tekniske gennemførlighed af bestemmelserne om dataportabilitet i artikel 20, stk. 2, i den generelle forordning om databeskyttelse;
26. opfordrer indholdshostingplatformene til at give brugerne en reel mulighed for at vælge, hvorvidt de vil give forudgående samtykke til at blive forevist målrettet reklame baseret på brugerens forudgående interaktion med indhold på samme indholdshostingplatform eller på tredjepartswebsteder; understreger, at dette valg skal præsenteres på en klar og forståelig måde, og at nægtelse heraf ikke må føre til, at adgangen til platformens funktioner bliver deaktiveret; understreger, at samtykke til målrettet reklame ikke må betragtes som frivilligt givet og gyldigt, hvis adgangen til tjenesten gøres betinget af databehandling; bekræfter på ny, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF[11] gør målrettet reklame til genstand for en tilvalgsbeslutning, og at den ellers er forbudt; bemærker, at eftersom en persons onlineaktiviteter giver mulighed for dybtgående indsigt i deres adfærd og gør det muligt at manipulere dem, griber den generelle og vilkårlige indsamling af personoplysninger om enhver anvendelse af en digital tjeneste uforholdsmæssigt meget ind i retten til privatlivets fred; bekræfter, at brugerne ved anvendelse af digitale tjenester har ret til ikke at blive gjort til genstand for omfattende sporing;
27. anmoder Kommissionen om i samme ånd at sikre, at forbrugerne stadig kan anvende en forbundet enhed til alle dennes primære funktioner, også selv om en forbruger trækker sit samtykke til at dele ikkeoperationelle data med enhedsfabrikanten eller tredjeparter tilbage eller ikke giver det; gentager, at der er behov for gennemsigtighed i kontraktvilkår og -betingelser for så vidt angår muligheden for og omfanget af datadeling med tredjeparter;
28. opfordrer yderligere til, at brugerne skal sikres en passende grad af gennemsigtighed i og indflydelse på kriterierne for, hvordan indhold kurateres og gøres synligt for dem; bekræfter, at dette også bør omfatte muligheden for at fravælge enhver form for indholdskuratering, bortset fra kronologisk orden; påpeger, at applikationsprogrammeringsgrænseflader, som stilles til rådighed af platforme, skal gøre det muligt for brugerne at få deres indhold kurateret af software eller tjenester efter eget valg;
29. understreger vigtigheden af, at retsakten om digitale tjenester viser sig at være juridisk forsvarlig og effektiv med hensyn til beskyttelse af børn i onlinemiljøet og samtidig undgår at indføre generelle forpligtelser vedrørende overvågning og filtrering og sikrer fuldstændig samordning med og undgår overlapning med den generelle forordning om databeskyttelse og med direktivet om audiovisuelle medietjenester;
30. minder om, at betalte reklamer eller en betalt placering af sponsoreret indhold bør tilkendegives på en klar, koncis og forståelig måde; foreslår, at platformene skal offentliggøre oprindelsen af betalte reklamer og sponsoreret indhold; foreslår med dette for øje, at indholdshostingplatforme offentliggør alt sponsoreret indhold og alle reklamer og gør dem klart synlige for deres brugere i et reklamearkiv, der er offentligt tilgængeligt, med angivelse af, hvem der har betalt for dem, og i givet fald på vegne af hvem; understreger, at dette omfatter både direkte og indirekte betalinger eller enhver anden form for vederlag, som tjenesteydere modtager;
31. mener, at det er rimeligt at overveje yderligere muligheder for at sikre overholdelse af gældende lovgivning i Unionen, såfremt relevante data viser, at der i forbindelse med vildledende reklamepraksis og retshåndhævelse kan konstateres en betydelig forskel mellem EU-baserede platforme og platforme med base i tredjelande; understreger nødvendigheden af at sikre lige vilkår for annoncører fra Unionen og annoncører fra tredjelande;
Bestemmelser vedrørende vilkår og betingelser, intelligente kontrakter og blockchains og international privatret
32. noterer sig fremkomsten af såkaldte intelligente kontrakter, som f.eks. kontrakter baseret på distributed ledger-teknologier, der ikke er omfattet af klare retlige rammer;
33. opfordrer Kommissionen til at vurdere udviklingen og anvendelsen af distributed ledger-teknologier, herunder blockchains, og navnlig af intelligente kontrakter, komme med retningslinjer for at sikre retssikkerhed for virksomheder og forbrugere, navnlig vedrørende spørgsmålene om lovlighed, håndhævelse af intelligente kontrakter i grænseoverskridende situationer og krav om notarial bekræftelse, hvor det er relevant, og fremsætte forslag til en passende retlig ramme;
34. understreger, at der skal foretages en retslig prøvelse af, om de vilkår og betingelser, som formidlere pålægger brugerne af deres tjenester, er rimelige og i overensstemmelse med standarderne for de grundlæggende rettigheder; understreger, at vilkår og betingelser, der uretmæssigt begrænser brugernes grundlæggende rettigheder, såsom retten til privatlivets fred og ytringsfriheden, ikke bør være bindende;
35. anmoder Kommissionen om at undersøge metoder til at sikre en passende balance og lighed mellem parterne i intelligente kontrakter ved at tage hensyn til den svage parts private interesser eller almenhedens interesser, ligesom dem der vedrører kartelaftaler; understreger nødvendigheden af at sikre, at kreditorers rettigheder i insolvens- og rekonstruktionsprocedurer respekteres; anbefaler på det kraftigste, at intelligente kontrakter indeholder mekanismer, der kan standse og tilbageføre effektueringen af dem og relaterede betalinger;
36. anmoder Kommissionen om navnlig at ajourføre sin eksisterende vejledning om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder[12] for at præcisere, hvorvidt det anser intelligente kontrakter for at være omfattet af undtagelsen i dette direktivs artikel 3, stk. 3, litra l), og i givet fald under hvilke omstændigheder for at præcisere spørgsmålet om retten til at hæve aftalen;
37. understreger, at det er nødvendigt, at blockchain-teknologier og navnlig intelligente kontrakter, anvendes i overensstemmelse med antitrustregler og -krav, herunder dem, der forbyder kartelaftaler eller samordnet praksis;
38. mener, at standardvilkår og ‑betingelser ikke bør forhindre en effektiv adgang til domstolsprøvelse ved EU's domstole eller fratage Unionens borgere eller virksomheder deres rettigheder; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om beskyttelsen af retten til adgang til data i henhold til international privatret er usikker og fører til ulemper for Unionens borgere og virksomheder;
39. fremhæver betydningen af at sikre, at brugen af digitale tjenester i EU er fuldt ud reguleret af EU-retten og hører under EU-domstolenes kompetence;
40. konkluderer endvidere, at lovgivningsmæssige løsninger på disse spørgsmål bør findes på EU-plan, hvis foranstaltninger på internationalt plan ikke synes mulige, eller hvis der er risiko for, at sådanne foranstaltninger vil tage for lang tid at virkeliggøre;
41. understreger, at tjenesteudbydere, der er etableret i Unionen, ikke må pålægges at fjerne eller deaktivere adgangen til information, som er lovlig i deres oprindelsesland;
o
o o
42. pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet.
BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM
A. PRINCIPPER OG MÅL FOR DET FORSLAG, DER ANMODES OM
FORSLAGETS VIGTIGSTE PRINCIPPER OG MÅL:
• Forslaget indeholder både retsakter, der bør indgå i retsakten om digitale tjenester, og retsakter, der er tilknyttet retsakten om digitale tjenester.
• Forslaget har til formål at styrke de civil- og handelsretlige regler for kommercielle enheder, der opererer online, for så vidt angår digitale tjenester.
• Forslaget har til formål at styrke og tilvejebringe klarhed om de kontraktlige rettigheder for brugere med hensyn til moderation og kuratering af indhold.
• Forslaget har til formål yderligere at imødegå uantagelige og urimelige vilkår og betingelser, der anvendes i forbindelse med digitale tjenester.
• Forslaget tager fat på problemet med, at visse aspekter af dataindsamling strider mod brugernes rimelige kontraktmæssige rettigheder og reglerne om databeskyttelse og fortrolighed online.
• Forslaget adresserer betydningen af en rimelig virkeliggørelse af brugernes rettigheder med hensyn til interoperabilitet og portabilitet.
• Forslaget fremhæver betydningen af internationale privatretlige regler, der skaber juridisk klarhed om de ufravigelige vilkår og betingelser, der anvendes af onlineplatforme, samt af at sikre retten til adgang til data og til domstolsprøvelse.
• Dette forslag kommer ikke ind på aspekter vedrørende regulering af onlinemarkedspladser, som ikke desto mindre bør tages op til overvejelse i den pakke om digitale tjenester, som Kommissionen foreslår.
• Forslaget øger behovet for en vurdering af, om der er behov for egentlig regulering af civil- og handelsretlige aspekter inden for distributed ledger-teknologi, herunder blockchains, og kommer navnlig ind på behovet for egentlig regulering af de civil- og handelsretlige aspekter af intelligente kontrakter.
I. FORSLAG, DER SKAL INDGÅ I RETSAKTEN OM DIGITALE TJENESTER
De centrale elementer i de forslag, der skal indgå i retsakten om digitale tjenester, bør være:
En forordning om kontraktlige rettigheder med hensyn til indholdsstyring, som indeholder følgende elementer:
• Den bør finde anvendelse på indholdsstyring, herunder moderation og kuratering af indhold, for så vidt angår indhold, der er tilgængeligt i Unionen.
• Den bør fastsætte forholdsmæssige principper for indholdsmoderation.
• Den bør fastsætte formelle og proceduremæssige standarder for en anmeldelses- og fjernelsesmekanisme, som står i et rimeligt forhold til platformen og til arten og virkningen af skaden, og som er effektiv og fremtidssikret.
• Den bør tilvejebringe en uafhængig tvistbilæggelsesmekanisme i medlemsstaterne uden at begrænse adgangen til domstolsprøvelse.
• Den bør angive et sæt klare indikatorer til bestemmelse af indholdshostingplatformes markedsposition, med henblik på at afgøre, om visse indholdshostingplatforme, som ikke har en stærk markedsposition, kan undtages fra visse bestemmelser. Disse indikatorer kunne omfatte størrelsen af dens netværk (antal brugere), dens økonomiske styrke, adgangen til data, graden af vertikal integration eller tilstedeværelsen af en "lock-in"-effekt.
• Den bør fastsætte regler om indholdshostingplatformes ansvar for varer, der sælges eller annonceres på dem, idet der tages højde for støtteaktiviteter for SMV'er for at minimere deres byrde, når de tilpasser sig til dette ansvar.
• Den bør skelne klart mellem ulovligt og skadeligt indhold, når det gælder anvendelsen af de rette politikmuligheder. I denne forbindelse bør enhver foranstaltning i retsakten om digitale tjenester kun vedrøre ulovligt indhold som defineret i EU-retten og i national ret.
• Den bør være baseret på etablerede principper for fastlæggelse af, hvilken lov der skal anvendes i forbindelse med overholdelsen af forvaltningsret, og bør – i lyset af den stigende grad af konvergens mellem brugernes rettigheder – klart fastslå, at alle aspekter inden for dens anvendelsesområde er styret af disse principper.
• Den bør fuldt ud overholde Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt EU-reglerne om beskyttelse af brugerne og deres sikkerhed, privatlivets fred og personoplysninger og andre grundlæggende rettigheder.
• Den bør skabe en dialog mellem indholdshostingplatforme med en stærk markedsposition og den europæiske enhed angående risikostyring af indholdsstyringen af lovligt indhold.
Kommissionen bør overveje muligheder for en europæisk enhed, der har til opgave at sikre overholdelsen af bestemmelserne i forslaget ved hjælp af følgende foranstaltninger:
• regelmæssig overvågning af de algoritmer, der anvendes af indholdshostingplatformene med henblik på indholdsstyring
• en regelmæssig evaluering af indholdshostingplatformenes overholdelse af forordningens bestemmelser på grundlag af gennemsigtighedsrapporter fremsendt af indholdshostingplatformene og den offentlige database over afgørelser om fjernelse af indhold, som skal oprettes ved retsakten om digitale tjenester
• samarbejde med indholdshostingplatforme om bedste praksis med hensyn til opfyldelse af kravene om gennemsigtighed og ansvarlighed i vilkår og betingelser og bedste praksis med hensyn til indholdsmoderation og gennemførelse af anmeldelses- og fjernelsesprocedurer
• samarbejde og koordinering med medlemsstaternes nationale myndigheder om gennemførelsen af retsakten om digitale tjenester
• forvaltning af en særlig fond, der skal hjælpe medlemsstaterne med at finansiere driftsomkostningerne for de uafhængige tvistbilæggelsesinstanser, som er beskrevet i forordningen, finansieret af bøder, der pålægges indholdhostingsplatforme for manglende overholdelse af bestemmelserne i retsakten om digitale tjenester, samt et bidrag fra indholdhostingsplatforme med en stærk markedsposition
• pålæggelse af bøder for manglende overholdelse af retsakten om digitale tjenester. Bøderne bør bidrage til den særlige fond, som har til formål at hjælpe medlemsstaterne med finansiering af driftsomkostningerne for de tvistbilæggelsesinstanser, som er beskrevet i forordningen. Tilfælde af manglende overholdelse bør omfatte:
o manglende gennemførelse af forordningens bestemmelser
o undladelse af at fremsætte gennemsigtige, tilgængelige, rimelige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser
o undladelse af at give den europæiske enhed adgang til algoritmer for indholdsstyring med henblik på gennemgang
o manglende fremsendelse af gennemsigtighedsrapporter til den europæiske enhed
• offentliggørelse af halvårlige rapporter om alle dens aktiviteter og aflæggelse af rapport til EU-institutionerne.
Der bør udarbejdes gennemsigtighedsrapporter om indholdsstyring som følger:
Retsakten om digitale tjenester bør indeholde bestemmelser, der pålægger indholdshostingplatforme at offentliggøre og fremlægge regelmæssige gennemsigtighedsrapporter for den europæiske enhed. Disse rapporter bør være omfattende og følge en konsekvent metode og bør navnlig indeholde:
• information om anmeldelser, der behandles af indholdshostingplatformen, bl.a. følgende:
o det samlede antal modtagne anmeldelser, for hvilke typer af indhold, og hvad man har gjort i relation hertil
o antallet af modtagne anmeldelser pr. kategori af indberettende enhed, f.eks. privatpersoner, offentlige myndigheder eller private virksomheder
o det samlede antal anmodninger om fjernelse, som er efterkommet, og det samlede antal overdragelser af indhold til de kompetente myndigheder
o det samlede antal modtagne anfægtelser af anmeldelser eller klager samt oplysninger om, hvordan de blev løst
o det gennemsnitlige tidsrum mellem offentliggørelse, anmeldelse, anfægtelse af anmeldelsen og fjernelse
• oplysninger om antallet af ansatte, der er ansat til at tage sig af indholdsmoderation, deres placering, uddannelse og sprogkundskaber samt eventuelle algoritmer, der anvendes til at træffe afgørelser
• oplysninger om anmodninger om oplysninger fra offentlige myndigheder, f.eks. retshåndhævelsesmyndigheder, herunder antallet af anmodninger, der blev efterkommet fuldt ud, anmodninger, der ikke blev efterkommet eller kun delvist blev efterkommet
• oplysninger om håndhævelsen af vilkår og betingelser og oplysninger om retsafgørelser, der foreskriver annullering og/eller ændring af vilkår og betingelser, som en medlemsstat anser for ulovlige.
Indholdshostingplatforme bør desuden offentliggøre deres afgørelser om fjernelse af indhold i en offentligt tilgængelig database for at øge gennemsigtigheden for brugerne.
De uafhængige tvistbilæggelsesinstanser, der oprettes ved denne forordning, bør udsende rapporter om antallet af sager, der er indbragt for dem, herunder antallet af sager, som er blevet antaget.
II. FORSLAG, DER SKAL UNDERBYGGE RETSAKTEN OM DIGITALE TJENESTER
Foranstaltninger vedrørende indholdskuratering, data og onlinereklamer i strid med brugernes rimelige kontraktlige rettigheder bør omfatte:
• Foranstaltninger til minimering af data, som indsamles af indholdshostingplatforme på grundlag af brugernes interaktioner med indhold på indholdshostingplatformene med henblik på at fuldstændiggøre målrettede reklameprofiler, navnlig ved at indføre strenge betingelser for anvendelsen af målrettede personlige reklamer og ved at kræve brugerens frivillige, specifikke, informerede og utvetydige forudgående samtykke. Samtykke til målrettet reklame betragtes ikke som frivilligt givet og gyldigt, hvis adgangen til tjenesten gøres betinget af databehandling.
• Brugere af indholdshostingplatforme skal informeres, hvis de er genstand for målrettet reklame, have adgang til deres profil, som indholdshostingplatformene har opbygget, og have mulighed for at ændre den samt have mulighed for at vælge eller fravælge at modtage målrettede reklamer og til at trække deres samtykke tilbage.
• Indholdshostingplatforme bør stille et arkiv til rådighed, som viser, hvilket sponsoreret indhold og hvilke reklamer der er blevet vist for brugerne, herunder følgende oplysninger:
o om det sponsorerede indhold eller sponsoratet i øjeblikket er aktivt eller inaktivt
o det tidsrum, hvori det sponsorerede indhold eller reklamen var aktiv(t)
o navn og kontaktoplysninger på sponsoren eller annoncøren og, hvis de er forskellige, på vegne af hvem det sponsorerede indhold eller reklamen var placeret
o det samlede antal brugere, som man nåede ud til
o oplysninger om hvilken gruppe af brugere det sponsorerede indhold eller reklamen var rettet mod.
Vejen til en rimelig virkeliggørelse af brugernes rettigheder med hensyn til interoperabilitet, interkonnektivitet og portabilitet bør omfatte:
• en vurdering af muligheden for at fastlægge rimelige kontraktvilkår for at lette datadeling med det formål at rette op på ubalancer i markedsstyrke, navnlig gennem datainteroperabilitet, ‑interkonnektivitet og ‑portabilitet
• et krav om, at platforme med en stærk markedsposition stiller en applikationsprogrammeringsgrænseflade til rådighed, hvorigennem tredjepartsplatforme og deres brugere kan interagere med de vigtigste funktioner og brugere på den platform, der leverer applikationsprogrammeringsgrænsefladen, herunder tredjepartstjenester, der er udformet med henblik på at forbedre og skræddersy brugeroplevelsen, navnlig gennem tjenester, der tilpasser privatlivsindstillinger samt indholdskurateringspræferencer
• bestemmelser, der sikrer, at platforme med en stærk markedsposition, der stiller en applikationsprogrammeringsgrænseflade til rådighed, ikke må dele, opbevare, tjene penge på eller anvende nogen af de data, de modtager fra tredjepartstjenester
• bestemmelser, der sikrer, at interoperabilitets- og interkonnektivitetsforpligtelserne ikke må begrænse, hindre eller forsinke indholdshostingplatformenes mulighed for at ordne sikkerhedsproblemer, og at behovet for at ordne sikkerhedsproblemer heller ikke bør føre til en unødig suspendering af bestemmelserne om interoperabilitet og interkonnektivitet
• bestemmelser, der sikrer, at platforme i henhold til retsakten om digitale tjenester skal sikre den tekniske gennemførlighed af bestemmelserne om dataportabilitet fastsat i artikel 20, stk. 2, i den generelle forordning om databeskyttelse
• bestemmelser, der sikrer, at indholdshostingplatforme med en stærk markedsposition offentligt dokumenterer alle applikationsprogrammeringsgrænseflader, som de stiller til rådighed med henblik på at muliggøre interoperabilitet og interkonnektivitet mellem tjenester.
Vejen til en korrekt regulering af civil- og handelsretlige aspekter af distributed ledger-teknologier, herunder blockchains og navnlig intelligente kontrakter, bør omfatte:
• foranstaltninger, der sikrer, at der etableres en passende lovgivningsmæssig ramme for udvikling og indførelse af digitale tjenester, herunder distributed ledger-teknologier, såsom blockchains og intelligente kontrakter
• foranstaltninger, der sikrer, at intelligente kontrakter udstyres med mekanismer, der kan standse og tilbageføre effektueringen af dem, navnlig for at tage hensyn til svagere parters private interesser eller almenhedens interesser, f.eks. med hensyn til karteldannelse, og af respekt for kreditorernes rettigheder i forbindelse med insolvens- og rekonstruktionsprocedurer
• foranstaltninger, der sikrer en passende balance og jævnbyrdighed mellem parterne i intelligente kontrakter, navnlig under hensyntagen til små virksomheders og SMV'ers interesser, for hvilke Kommissionen bør undersøge mulige metoder
• en ajourføring af den eksisterende vejledning om direktiv 2011/83/EU for at præcisere, om intelligente kontrakter er omfattet af undtagelsen i artikel 3, stk. 3, litra i), i nævnte direktiv samt spørgsmål vedrørende grænseoverskridende transaktioner, krav om notarial bekræftelse og retten til at hæve aftalen.
Vejen til rimelige internationale privatretlige regler, der ikke fratager brugerne deres ret til adgang til domstolsprøvelse, bør:
• sikre, at standardkontraktvilkår og -betingelser ikke omfatter bestemmelser, der regulerer anliggender inden for international privatret på en måde, der er til skade for adgangen til domstolsprøvelse, navnlig ved en effektiv håndhævelse af eksisterende tiltag i denne forbindelse
• omfatte foranstaltninger, der tydeliggør de internationale privatretlige regler vedrørende platformenes aktiviteter med hensyn til data, så de ikke er til skade for EU-borgere
• bygge på multilateralisme og, hvis det er muligt, vedtages i de relevante internationale fora.
Kun hvis det viser sig at være umuligt at nå en løsning baseret på multilateralisme inden for en rimelig frist, bør der foreslås foranstaltninger, der finder anvendelse i Unionen, for at sikre, at anvendelsen af digitale tjenester i Unionen er fuldt ud reguleret af EU-retten og hører under EU-domstolenes kompetence.
B. ORDLYDEN AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om kontraktlige rettigheder med hensyn til indholdsstyring
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) De vilkår og betingelser, som udbydere af digitale tjenester anvender i deres forbindelser med brugerne, er ofte ufravigelige og kan ændres ensidigt af disse udbydere. Der er behov for foranstaltninger på det lovgivningsmæssige plan for at indføre minimumsstandarder for sådanne vilkår og betingelser, navnlig for så vidt angår proceduremæssige standarder for indholdsstyring.
(2) De civilretlige ordninger, der regulerer indholdshostingplatformes praksisser med hensyn til indholdsmoderation er baseret på visse sektorspecifikke bestemmelser på EU-plan og på love vedtaget af medlemsstaterne på nationalt plan, og der er markante forskelle mellem de forpligtelser, der pålægges indholdshostingplatforme af disse civilretlige ordninger, og mellem deres håndhævelsesmekanismer.
(3) Den deraf følgende fragmentering af de civilretlige ordninger, der regulerer indholdshostingplatformes indholdsmoderation, skaber ikke blot juridisk usikkerhed, som kan føre til, at sådanne platforme indfører strengere praksisser end nødvendigt for at minimere de risici, der opstår som følge af brugen af deres tjenester, men fører også til en fragmentering af det digitale indre marked, som hæmmer vækst og innovation og udviklingen af europæiske virksomheder på det digitale indre marked.
(4) I betragtning af de skadelige virkninger af fragmenteringen af det digitale indre marked og den deraf følgende juridiske usikkerhed for virksomheder og forbrugere, den internationale karakter af indholdshosting, den enorme mængde af indhold, der kræver moderation, og den betydelige markedsstyrke, som nogle få indholdshostingplatforme, der befinder sig uden for Unionen, har, skal de forskellige problemer, der opstår i forbindelse med indholdshosting, reguleres på en måde, som indebærer fuldstændig harmonisering, og derfor ved hjælp af en forordning.
(5) Med hensyn til forbindelserne med brugerne bør denne forordning fastsætte minimumsstandarder for rimelighed, gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med indholdshostingplatformes vilkår og betingelser. Vilkår og betingelser bør være klare, tilgængelige, forståelige og utvetydige og omfatte rimelige, gennemsigtige, bindende og ensartede standarder og procedurer for indholdsmoderation, som bør sikre tilgængelig og uafhængig domstolsprøvelse og være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder.
(6) Brugerrettet udbredelse af indhold baseret på de synspunkter eller holdninger, der kommer til udtryk i sådant indhold, er en af de mest skadelige praksisser i den digitale verden, navnlig i tilfælde, hvor synligheden af sådant indhold øges på grundlag af tidligere brugerinteraktion med andet udbredt indhold og med det formål at optimere brugerprofilerne for målrettede reklamer.
(7) Minder om, at algoritmer, der bestemmer rangordenen af søgeresultater, påvirker individuel og social kommunikation og interaktion og kan være meningsdannende, især hvad angår medieindhold.
(8) Med henblik på bl.a. at sikre, at brugerne kan gøre deres rettigheder gældende, bør de gives en passende grad af gennemsigtighed og indflydelse på kurateringen af indhold, der gøres synligt for dem, herunder muligheden for helt at fravælge indholdskuratering, bortset fra kronologisk orden. Navnlig bør brugerne ikke gøres til genstand for indholdskuratering uden deres frivillige, specifikke, informerede og utvetydige forudgående samtykke. Samtykke til målrettet reklame bør ikke betragtes som frivilligt givet og gyldigt, hvis adgangen til tjenesten gøres betinget af databehandling.
(9) En brugers generelle samtykke til indholdshostingplatformes vilkår og betingelser eller til enhver anden generel beskrivelse af reglerne om indholdshostingplatformes indholdsstyring bør ikke betragtes som tilstrækkeligt samtykke til forevisning af automatisk kurateret indhold for brugeren.
(10) Denne forordning pålægger ikke indholdshostingplatforme at anvende nogen form for automatisk forudgående kontrol af indhold, medmindre andet er fastsat i eksisterende EU-ret, og fastsætter bestemmelse om, at procedurer for indholdsmoderation, der anvendes frivilligt af platforme, ikke fører til forudgående kontrolforanstaltninger baseret på automatiserede værktøjer eller upload-filtrering af indhold.
(11) Denne forordning bør også omfatte bestemmelser til bekæmpelse af diskriminerende praksisser for indholdsmoderation, udnyttelse eller udelukkelse, navnlig når brugergenereret indhold fjernes på grund af udseende, etnisk oprindelse, køn, seksuel orientering, religion eller tro, handicap, alder, graviditet eller børneopdragelse, sprog eller samfundsklasse.
(12) Enhver fysisk eller juridisk person, herunder offentlige organer, som modtager indhold via et websted eller en applikation, bør fortsat have ret til at foretage en anmeldelse i henhold til denne forordning.
(13) Når der er foretaget en anmeldelse bør uploaderen underrettes herom af indholdshostingplatformen, og navnlig om årsagen til anmeldelsen og om, hvilke foranstaltninger der træffes, og bør gives oplysninger om proceduren, herunder om muligheden for anke og indbringelse af sagen for uafhængige tvistbilæggelsesinstanser, og om tilgængelige retsmidler i tilfælde af falske anmeldelser. Sådanne oplysninger bør imidlertid ikke gives, hvis de offentlige myndigheder har informeret indholdshostingplatformen om, at de retshåndhævende myndigheder er ved at foretage en efterforskning. I så fald bør det være op til de relevante myndigheder at underrette uploaderen om foretagelsen af en anmeldelse i overensstemmelse med de gældende regler.
(14) Alle berørte parter bør underrettes om en afgørelse vedrørende en anmeldelse. De oplysninger, der gives til de berørte parter, bør også, bortset fra udfaldet af afgørelsen, som minimum omfatte begrundelsen for afgørelsen og oplysninger om, hvorvidt afgørelsen blev truffet udelukkende af et menneske, samt relevante oplysninger om fornyet overvejelse eller domstolsprøvelse.
(15) Indhold bør anses for at være åbenbart ulovligt, hvis det umiskendeligt og uden at kræve en tilbundsgående undersøgelse er i strid med de retlige bestemmelser, der regulerer lovligheden af indhold på internettet.
(16) I betragtning af den umiddelbare karakter af indholdshosting og det ofte kortvarige formål med uploading af indhold er det nødvendigt at tilvejebringe uafhængige tvistbilæggelsesinstanser med henblik på at sørge for en hurtig og effektiv udenretslig tvistbilæggelse. Sådanne instanser bør være kompetente til at træffe afgørelse i tvister vedrørende lovligheden af brugeruploadet indhold og den korrekte anvendelse af vilkår og betingelser. Denne proces bør imidlertid ikke forhindre brugeren i at have ret til adgang til domstolsprøvelse og andre retsmidler.
(17) Oprettelsen af uafhængige tvistbilæggelsesinstanser kan aflaste domstolene ved at tilvejebringe en hurtig bilæggelse af tvister om afgørelser vedrørende indholdsstyring, uden at dette berører retten til domstolsprøvelse. I betragtning af, at indholdshostingplatforme, der har en stærk markedsposition, i særlig grad kan drage fordel af indførelsen af uafhængige tvistbilæggelsesinstanser, er det på sin plads, at de bidrager til finansieringen af sådanne instanser. Denne fond bør forvaltes på uafhængig vis af den europæiske enhed for at hjælpe medlemsstaterne med at finansiere driftsomkostningerne for de uafhængige tvistbilæggelsesinstanser. Medlemsstaterne bør sikre, at disse instanser får tilstrækkelige ressourcer til at sikre deres kompetence og uafhængighed.
(18) Brugere bør have ret til at anlægge sag ved en retfærdig og uafhængig tvistbilæggelsesinstans, som en alternativ tvistbilæggelsesmekanisme, for at anfægte en afgørelse truffet af en indholdshostingplatform efter en anmeldelse af indhold, de har uploadet. Anmeldere bør have denne ret, hvis de ville have haft søgsmålskompetence i forbindelse med en civil retssag vedrørende det pågældende indhold.
(19) For så vidt angår kompetence bør den kompetente uafhængige tvistbilæggelsesinstans være den, der befinder sig i den medlemsstat, hvor det indhold, der er genstand for tvisten, er blevet uploadet. Det bør altid være muligt for fysiske personer at indbringe klager for deres bopælsmedlemsstats uafhængige tvistbilæggelsesinstans.
(20) Whistleblowere bidrager til at forebygge lovovertrædelser og opdage trusler mod eller skade på almenhedens interesse, som ellers ikke ville blive opdaget. Beskyttelse af whistleblowere spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af ytringsfriheden, mediefriheden og offentlighedens ret til adgang til information. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937[13] bør derfor finde anvendelse på de relevante overtrædelser af denne forordning. Direktivet bør således ændres.
(21) Denne forordning bør omfatte forpligtelser til at rapportere om dens gennemførelse og til at revidere den inden for en rimelig frist. Til dette formål bør de uafhængige tvistbilæggelsesinstanser, som medlemsstaterne sørger for i henhold til denne forordning, indsende rapporter om antallet af sager, der er indbragt for dem, de trufne afgørelser, eventuelt med anonymiserede personoplysninger, herunder antallet af sager, som er behandlet, data om systemiske problemer, tendenser og udpegelse af platforme, der ikke efterlever de alternative tvistbilæggelsesinstansers afgørelser.
(22) Målet for denne forordning, nemlig at etablere en lovgivningsmæssig ramme for kontraktlige rettigheder for så vidt angår indholdsstyring i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan, og Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(23) Foranstaltninger på EU-plan som fastsat i denne forordning vil blive væsentligt forbedret med en europæisk enhed, der har til opgave at foretage passende overvågning og sikre, at indholdshostingplatforme overholder bestemmelserne i denne forordning. Med henblik herpå bør Kommissionen overveje mulighederne for at udpege et eksisterende eller nyt EU-agentur eller EU-organ eller koordinere et netværk af nationale myndigheder med henblik på at kontrollere overholdelsen af de standarder, der er fastlagt for indholdsstyring, på grundlag af gennemsigtighedsrapporter og overvågning af de algoritmer, som anvendes af indholdshostingplatformene til indholdsstyring (i det følgende benævnt "den europæiske enhed").
(24) For at sikre, at de risici, der er forbundet med udbredelsen af indhold, evalueres, bør der indføres en halvårlig dialog om indvirkningen af politikker for styring af lovligt indhold på de grundlæggende rettigheder mellem indholdshostingplatforme med en stærk markedsposition og den europæiske enhed sammen med relevante nationale myndigheder.
(25) Denne forordning respekterer alle grundlæggende rettigheder og respekterer de friheder og principper, der anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som knæsat i traktaterne, navnlig ytrings- og informationsfriheden og retten til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang.
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Formål
Formålet med denne forordning er at bidrage til et velfungerende indre marked ved at fastsætte regler, der sikrer rimelige kontraktlige rettigheder for så vidt angår indholdsstyring, og at etablere uafhængige tvistbilæggelsesmekanismer for tvister vedrørende indholdsstyring.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på indholdshostingplatforme, der hoster og styrer indhold, som er tilgængeligt for offentligheden på websteder eller via applikationer i Unionen, uanset indholdshostingplatformens etablerings-, registrerings- eller hjemsted.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på indholdshostingplatforme, der:
a) er af ikkekommerciel karakter eller
b) har mindre end [100 000][14] brugere.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) "indholdshostingplatform": en tjeneste i informationssamfundet som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535[15], hvis primære formål eller ene hovedformål blandt flere er at give en registreret eller uregistreret bruger mulighed for at uploade indhold til visning på et offentligt tilgængeligt websted eller i en applikation
2) "en indholdshostingplatform med en stærk markedsposition": en indholdhostingplatform med mindst to af følgende karakteristika:
a) evnen til at udvikle eller bevare sit brugergrundlag på grund af netværkseffekter, der fastlåser en betydelig del af brugerne, eller på grund af dens position på nedstrømsmarkedet gør det muligt for den at skabe økonomisk afhængighed
b) den har en betragtelig størrelse på markedet, målt enten på antallet af aktive brugere eller på platformens årlige globale omsætning
c) den er integreret i et virksomheds- eller netværksmiljø, som kontrolleres af dens koncern eller moderselskab, og som gør det muligt at udnytte markedsstyrken fra ét marked til et tilstødende marked
d) den har en gatekeeper-rolle for en hel kategori af indhold eller information
e) den har adgang til store mængder personoplysninger af høj kvalitet, enten leveret af brugerne eller udledt om brugerne på grundlag af en overvågning af deres adfærd på nettet, og sådanne oplysninger er uundværlige for at kunne levere og forbedre en lignende tjeneste og er vanskelige at få adgang til eller kopiere for potentielle konkurrenter
3) "indhold": enhver form for koncept, idé, udtryksform eller oplysninger i et hvilket som helst format såsom tekst, billeder, lyd og video
4) "ulovligt indhold": enhver form for indhold, som ikke overholder EU-lovgivningen eller lovgivningen i en medlemsstat, hvor det hostes
5) "indholdsstyring": indholdsmoderation og -kuratering på indholdshostingplatforme
6) "indholdsmoderation": overvågning af og anvendelse af et forud fastsat sæt af regler og retningslinjer for indhold, der genereres, offentliggøres eller deles af brugere, for at sikre, at indholdet overholder de retlige og forskriftsmæssige krav, brugerfællesskabets retningslinjer og vilkår og betingelser samt enhver foranstaltning, der følger heraf, såsom fjernelse af indhold eller sletning eller suspension af brugerens konto, det være sig ved hjælp af automatiserede midler eller menneskelige aktører
7) "indholdskuratering": praksis med at udvælge, optimere, prioritere og anbefale indhold baseret på individuelle brugerprofiler med henblik på at vise det på et websted eller i en applikation
8) "vilkår og betingelser": alle vilkår, betingelser eller specifikationer, uanset deres betegnelse eller form, som regulerer kontraktforholdet mellem indholdshostingplatformen og dens brugere, og som er ensidigt bestemt af indholdshostingplatformen
9) "bruger": en fysisk eller juridisk person, der anvender tjenester leveret af en indholdshostingplatform eller interagerer med indhold, der hostes på en sådan platform
10) "uploader": en fysisk eller juridisk person, der tilføjer indhold til en indholdshostingplatform, uanset om det er synligt for andre brugere
11) "anmeldelse": en formaliseret underretning, der gør indsigelse mod indholdets overensstemmelse med de lovgivnings- og forskriftsmæssige krav, brugerfælleskabets retningslinjer og vilkår og betingelser.
Artikel 4
Principper for indholdsstyring
1. Indholdsstyringen skal foregå på en retfærdig, lovlig og gennemsigtig måde. Praksisser for indholdsstyring skal være passende, proportionale med indholdets art og omfang, relevante og begrænsede til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, som indholdet styres ud fra. Indholdshostingplatforme er ansvarlige for at sikre, at deres praksisser for indholdsstyring er rimelige, gennemsigtige og proportionale.
2. Indholdshostingplatformene må ikke udsætte brugerne for diskriminerende praksisser, udnyttelse eller udelukkelse med henblik på indholdsmoderation såsom fjernelse af brugergenereret indhold baseret på udseende, etnisk oprindelse, køn, seksuel orientering, religion eller tro, handicap, alder, graviditet eller børneopdragelse, sprog eller samfundsklasse.
3. Indholdshostingplatformene skal give brugerne tilstrækkelige oplysninger om deres indholdskurateringsprofiler og de individuelle kriterier for, hvornår indholdshostingplatforme kuraterer indhold for dem, herunder om eventuel anvendelse af algoritmer og disses formål.
4. Indholdshostingplatformene skal give brugerne en passende grad af indflydelse på kuratering af indhold, der forevises dem, herunder muligheden for helt at fravælge indholdskuratering. Navnlig skal brugerne ikke gøres til genstand for indholdskuratering uden deres frivillige, specifikke, informerede og utvetydige forudgående samtykke.
Artikel 5
Struktureret dialog om risici i forbindelse med indholdsstyring
Som led i en struktureret dialog om risici, der føres med den europæiske enhed sammen med de relevante nationale myndigheder, fremlægger indholdshostingplatforme med en stærk markedsposition en halvårlig rapport for den europæiske enhed om indvirkningen af deres politikker for indholdsstyring på de grundlæggende rettigheder og på deres risikostyring og om, hvordan de afbøder disse risici.
Artikel 6
Gennemsigtighedsforpligtelse
1. Udbydere af digitale tjenester skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at muliggøre offentliggørelsen af finansieringen af eventuelle interessegrupper, som brugerne af udbydernes digitale tjenester er tilknyttet, og oplysninger om karakteren af forholdet mellem sådanne interessegrupper og brugere. Denne offentliggørelse skal gøre det muligt at identificere den person, der er juridisk ansvarlig.
2. Kommercielle udbydere af digitale tjenester, som er etableret uden for Unionen, udpeger en retlig repræsentant for brugernes interesser i Unionen og gør denne repræsentants kontaktoplysninger synlige og tilgængelige på deres onlineplatforme.
Artikel 7
Adgang til at foretage anmeldelser
1. Enhver fysisk eller juridisk person eller ethvert offentligt organ, som indholdet leveres til via et websted, en applikation eller en anden form for software, skal have ret til at foretage en anmeldelse i henhold til denne forordning.
2. Medlemsstaterne sørger for sanktioner i tilfælde, hvor en person, der handler som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession, systematisk og gentagne gange indgiver uretmæssige anmeldelser. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Artikel 8
Anmeldelsesprocedurer
Indholdshostingplatformene skal i deres vilkår og betingelser inkludere klare, lettilgængelige, letforståelige og utvetydige oplysninger om anmeldelsesprocedurer, navnlig:
a) det maksimale tidsrum, inden for hvilket uploaderen af det pågældende indhold skal orienteres om en anmeldelsesprocedure
b) det tidsrum, inden for hvilket uploaderen kan indlede en klagesag
c) indholdshostingplatformens frist for hurtigt at behandle en anmeldelse og træffe en afgørelse
d) indholdshostingplatformens frist for at underrette begge parter om udfaldet af afgørelsen, herunder en begrundelse for de foranstaltninger, der er truffet.
Artikel 9
Anmeldelsers indhold
1. En anmeldelse af indhold skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
a) et link til det pågældende indhold og, hvis det er relevant, f.eks. i tilfælde af en video, et tidsstempel
b) årsagen til anmeldelsen
c) beviser, der understøtter påstanden i anmeldelsen
d) en erklæring på tro og love fra anmelderen og
e) anmelderens identitet, hvis det drejer sig om en krænkelse af personlige rettigheder eller intellektuel ejendomsret.
2. I tilfælde af krænkelser som omhandlet i stk. 1, litra e), er anmelderen den person, der er berørt af krænkelsen af personlige rettigheder, eller indehaveren af den krænkede intellektuelle ejendomsret, eller en person, der handler på denne persons vegne.
Artikel 10
Oplysninger til uploaderen
1. Efter anmeldelsen og før der træffes afgørelse om indholdet, skal uploaderen af det pågældende indhold modtage følgende oplysninger:
a) årsagen til anmeldelsen og hvilke foranstaltninger, indholdshostingplatformen muligvis vil træffe
b) tilstrækkelige oplysninger om den procedure, der skal følges
c) oplysninger om retten til genmæle som fastsat i stk. 3 og
d) oplysninger om de tilgængelige midler i tilfælde af falske anmeldelser.
2. De oplysninger, der kræves i henhold til stk. 1, gives ikke, hvis de offentlige myndigheder har informeret indholdshostingplatformen om de retshåndhævende myndigheders igangværende efterforskning.
3. Uploaderen har ret til genmæle over for indholdshostingplatformen i form af en anfægtelse af anmeldelsen. Indholdshostingplatformen skal tage hensyn til uploaderens svar, når den træffer afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal træffes.
Artikel 11
Afgørelser om anmeldelser
1. Indholdshostingplatformene skal sikre, at afgørelser om anmeldelser træffes af kvalificeret personale uden unødig forsinkelse efter de nødvendige undersøgelser.
2. Efter en anmeldelse træffer indholdshostingplatformene hurtigst muligt afgørelse om sletning, fjernelse eller deaktivering af adgangen til indhold, som har været genstand for en anmeldelse, hvis indholdet ikke er i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav. Med forbehold af artikel 14, stk. 2, medfører det forhold, at en indholdshostingplatform har vurderet, at et specifikt indhold ikke er i overensstemmelse med kravene, ikke automatisk, at en anden brugers indhold slettes, fjernes eller gøres utilgængeligt.
Artikel 12
Underretning om afgørelser
Når en indholdshostingplatform har truffet en afgørelse, skal den underrette alle parter, der er involveret i anmeldelsesproceduren, om udfaldet af afgørelsen med følgende oplysninger på en klar og enkel måde:
a) begrundelsen for afgørelsen
b) hvorvidt afgørelsen er truffet udelukkende af et menneske eller er understøttet af en algoritme
c) oplysninger om muligheden for en fornyet overvejelse, jf. artikel 13, og domstolsprøvelse for begge parter.
Artikel 13
Fornyet overvejelse af afgørelser
1. Indholdshostingplatforme kan stille en mekanisme til rådighed, som giver brugerne mulighed for at anmode om fornyet overvejelse af afgørelser, de træffer.
2. Indholdshostingplatforme med en stærk markedsposition, skal stille den i stk. 1 omhandlede mekanisme til rådighed.
3. I alle tilfælde træffes den endelige afgørelse om fornyet overvejelse af et menneske.
Artikel 14
Fjernelse af indhold
1. Indhold, der har været genstand for en anmeldelse, forbliver synligt, indtil der er truffet en endelig afgørelse om dets lovlighed, med forbehold af retslige eller administrative afgørelser om indhold på internettet.
2. Indholdshostingplatforme skal handle hurtigt for at gøre indhold, som er åbenbart ulovligt, utilgængeligt eller fjerne det.
Artikel 15
Uafhængig tvistbilæggelse
1. Medlemsstaterne sørger for uafhængige tvistbilæggelsesinstanser med henblik på at sikre hurtig og effektiv udenretslig tvistbilæggelse, når afgørelser om indholdsmoderation anfægtes.
2. De uafhængige tvistbilæggelsesinstanser skal bestå af uafhængige juridiske eksperter med mandat til at træffe afgørelse i tvister mellem indholdshostingplatforme og brugere om, hvorvidt det pågældende indhold er i overensstemmelse med de lovgivnings- og forskriftsmæssige krav, brugerfællesskabets retningslinjer og vilkår og betingelser.
3. Indbringelse af en tvist om indholdsmoderation for en uafhængigt tvistbilæggelsesinstans er ikke til hinder for, at en bruger efterfølgende kan anlægge sag ved domstolene, medmindre tvisten er bilagt ved fælles aftale.
4. Indholdshostingplatforme med en stærk markedsposition bidrager finansielt til de uafhængige tvistbilæggelsesinstansers driftsomkostninger gennem en særlig fond, der forvaltes af den europæiske enhed, med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at finansiere disse instanser. Medlemsstaterne sikrer, at de uafhængige tvistbilæggelsesinstanser får tilstrækkelige ressourcer til at sikre deres kompetence og uafhængighed.
Artikel 16
Procedureregler for uafhængig tvistbilæggelse
1. Uploaderen og en tredjepart såsom en ombudsmand, der har en legitim interesse i at skride ind, har ret til at indbringe en sag om indholdsmoderation for den kompetente uafhængige tvistbilæggelsesinstans, hvis indholdshostingplatformen har besluttet at slette, fjerne eller deaktivere adgangen til indhold eller på anden vis handle på en måde, der strider mod den handlemåde, som foretrækkes af uploaderen, således som denne har givet udtryk for, eller udgør en krænkelse af de grundlæggende rettigheder.
2. Hvis indholdshostingplatformen har besluttet ikke at fjerne indhold, der er omfattet af en anmeldelse, har anmelderen ret til at indbringe sagen for den kompetente uafhængige tvistbilæggelsesinstans, forudsat at anmelderen har retlig status som civil part i forbindelse med det pågældende indhold.
3. For så vidt angår kompetence er den kompetente uafhængige tvistbilæggelsesinstans den, som befinder sig i den medlemsstat, hvor det indhold, der er genstand for tvisten, er blevet uploadet. Fysiske personer skal i alle tilfælde have mulighed for at indbringe klager for deres bopælsmedlemsstats uafhængige tvistbilæggelsesinstans.
4. Hvis anmelderen har ret til at indbringe en sag om indholdsmoderation for en uafhængig tvistbilæggelsesinstans i overensstemmelse med stk. 2, kan anmelderen indbringe sagen for den uafhængige tvistbilæggelsesinstans i den medlemsstat, hvor anmelderen har sit sædvanlige opholdssted, eller hvor uploaderen har det, hvis sidstnævnte bruger tjenesten til ikkekommercielle formål.
5. Hvis en sag om indholdsmoderation, som vedrører samme spørgsmål, er genstand for en indbringelse for en anden uafhængig tvistbilæggelsesinstans, kan den uafhængige tvistbilæggelsesinstans suspendere indbringelsesproceduren. Hvis et spørgsmål om indholdsmoderation har været genstand for henstillinger fra en uafhængig tvistbilæggelsesinstans, kan den uafhængige tvistbilæggelsesinstans afvise at behandle en anmodning.
6. Medlemsstaterne fastsætter alle øvrige nødvendige regler og procedurer for de uafhængige tvistbilæggelsesinstanser inden for deres jurisdiktion.
Artikel 17
Personoplysninger
Enhver behandling af fysiske personers personoplysninger i medfør af denne forordning skal ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2016/679[16] og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2002/58/EF[17].
Artikel 18
Indberetning af overtrædelser og beskyttelse af indberettende personer
Direktiv (EU) 2019/1937 finder anvendelse på indberetning af overtrædelser af denne forordning og på personer, der indberetter sådanne overtrædelser.
Artikel 19
Ændringer af direktiv (EU) 2019/1937
I direktiv (EU) 2019/1937 foretages følgende ændringer:
1) i artikel 2, stk. 1, litra a), indsættes følgende nummer:
"xi) indholdsstyring på internettet"
2) I Del I i bilaget indsættes følgende punkt:
"K. Artikel 2, stk. 1, litra a), nr. xi) – indholdsstyring på internettet.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning [XXX] om kontraktlige rettigheder for så vidt angår indholdsstyring.".
Artikel 20
Rapportering, evaluering og revision
1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle relevante oplysninger vedrørende gennemførelsen og anvendelsen af denne forordning. På grundlag af de fremlagte oplysninger og offentlige høringer skal Kommissionen senest den... [tre år efter denne forordnings ikrafttræden] forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen og anvendelsen af denne forordning og overveje behovet for yderligere foranstaltninger, herunder om nødvendigt ændringer af denne forordning.
2. Uden at det berører de rapporteringsforpligtelser, der er fastsat i andre EU-retsakter, indberetter medlemsstaterne årligt følgende statistiske oplysninger til Kommissionen:
a) antallet af tvister, der indbringes for uafhængige tvistbilæggelsesinstanser, og arten af indhold, der var genstand for tvister
b) antallet af tvister, der er afgjort af uafhængige tvistbilæggelsesinstanser, kategoriseret efter udfald.
Artikel 21
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den XX.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BEGRUNDELSE
Karakteren af de digitale tjenester i Den Europæiske Union ændrer sig drastisk og med forrygende hast. Den nuværende retlige ramme for digitale tjenester i det indre marked blev fastlagt i år 2000. Siden da har forretningsmodeller, teknologier og sociale realiteter udviklet sig i en grad, der kræver en omfattende ajourføring af de regler og love, som gælder for levering af digitale tjenester i Den Europæiske Union.
Formanden for Europa-Kommissionen bebudede i sine politiske retningslinjer en retsakt om digitale tjenester for at tilpasse Unionens retlige rammer til de nye sociale realiteter og forretningsmodeller i den digitale økonomi i det 21. århundrede. Nødvendigheden af et sådant initiativ bliver tydelig, når det tages i betragtning, at flere medlemsstater begynder at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger på nationalt plan vedrørende spørgsmål, der direkte vedrører leveringen af digitale tjenester i Den Europæiske Union. Når medlemsstaterne træffer foranstaltninger mod problemstillinger af grænseoverskridende karakter, er det deraf følgende fragmenterede regelsæt i hele Unionen ikke kun ineffektivt, men særligt skadeligt for væksten i europæiske virksomheder på det digitale indre marked. For at sikre, at det indre marked for digitale tjenester fungerer korrekt, jf. artikel 114 i TEUF, er det nødvendigt at ajourføre de civil- og handelsretlige regler for kommercielle enheder, der opererer online.
I løbet af det seneste årti er der sket en stigning i den sociale og kommercielle aktivitet på onlineplatforme, der fungerer som mellemled for indhold, tjenesteydelser og varer. Hertil kommer, at sociale medier og kollaborative økonomiske tjenester udvisker skillelinjerne mellem udbydere og forbrugere af indhold og tjenester, og at leveringen heraf er blevet horisontal og diffus snarere end vertikal og lineær. Når indholdshostingplatforme etablerer sig som det dominerende format for udveksling af indhold og tjenester, er spørgsmålet om bekæmpelse af ulovlige aktiviteter kommet i fokus.
Desuden har de dominerende platformes erhvervelse af en stærk markedsposition ført til en situation, hvor "vinderen tager det hele", og markedet består af et lille antal aktører, der hver især udøver markedsdominans over deres konkurrenter og påtvinger brugerne deres forretningsmetoder. I henhold til de nuværende retlige ordninger er der ikke meget lovgivningsmæssigt tilsyn med, hvordan indholdshostingplatforme tager sig af ulovlige aktiviteter. Dette resulterer i en situation, hvor håndhævelsen af love på den ene side, men også beskyttelsen af grundlæggende rettigheder på den anden side, forbliver hos private virksomheder. I betragtning af den ytringsfrihed, der er beskyttet af artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal EU-retten sikre gennemsigtige procedurer for indholdsmoderation, som giver alle involverede parter adgang til klage og domstolsprøvelse.
Ordføreren mener, at retsakten om digitale tjenester bør gøre princippet om "anmeldelse og fjernelse" reelt og gennemførligt og fastsætte det som den standardprocedure for indholdsmoderation, der skal følges i hele Unionen. Med henblik herpå har ordføreren identificeret to måder, hvorpå retsakten om digitale tjenester kan gøre procedurerne for anmeldelse og fjernelse mere effektive: 1) Fastlæggelse af en klar proceduremæssig ramme for procedurerne for anmeldelse og fjernelse og 2) sikring af, at procedurerne for anmeldelse og fjernelse giver mulighed for effektiv domstolsprøvelse. Disse bestemmelser bør ikke berøre anvendelsen af formidleransvaret for tjenesteydere, der er fastsat i artikel 12-15 i direktiv 2000/31/EF.
For det første bør EU-lovgivningen give ret til, at procedurer for anmeldelse og fjernelse bliver forankret i indholdshostingplatformes vilkår og betingelser, således at der fastsættes fælles standarder for, hvordan indholdshostingplatformene modererer indhold. I denne forstand bør et påbud fra en domstol eller en anmeldelse fra en rettighedsindehaver føre til, at en indholdshostingplatform træffer passende foranstaltninger efter en klar procedure, som er fastsat ved bestemmelser, der er indført som en del af pakken med retsakten om digitale tjenester. På denne måde kan procedurer for anmeldelse og fjernelse styrkes og få en klar proceduremæssig ramme, der sikrer retfærdighed og retssikkerhed for alle parter.
For det andet sikrer fastsættelse af klare standarder for procedurer for anmeldelse og fjernelse også, at der er mulighed for effektiv domstolsprøvelse i tilfælde af tvister. Uretmæssige fjernelser, der skyldes overblocking eller falske anmeldelser, er i strid med brugernes ytringsfrihed, og retsakten om digitale tjenester skal angive klare måder, hvorpå der kan opnås effektiv domstolsprøvelse i sådanne situationer. Ordføreren er af den opfattelse, at denne tilgang er at foretrække frem for at anmode indholdshostingplatforme om at "lægge sig i selen" og blive mere proaktive, navnlig i krisesituationer, hvilket i praksis kan føre til overblocking og placere opgaven med at fastslå lovmæssigheden af indhold helt i hænderne på private virksomheder med skadelige virkninger for udøvelsen af grundlæggende rettigheder online og for retsstatsprincippet. Med henblik herpå må retsakten om digitale tjenester ikke indeholde bestemmelser, der tvinger eller på anden måde leder indholdshostingplatforme til at anvende automatiseret forhåndskontrol af indhold eller andre værktøjer til forudgående indholdsmoderation. I stedet kan den endelige afgørelse om indholds lovlighed kun træffes af et uafhængigt retsvæsen. For at sikre dette bør praksis med hensyn til indholdsmoderation være baseret på et afbalanceret samarbejde mellem indholdshostingplatforme og offentlige myndigheder, hvilket kræver, at retsakten om digitale tjenester fastsætter klare regler og procedurer.
Adgangen til domstolsprøvelse skal være effektiv og praktisk anvendelig. Derfor bør tvister om indholdsmoderation ikke overbebyrde medlemsstaternes retssystemer. Af denne grund foreslår ordføreren, at der oprettes uafhængige tvistbilæggelsesinstanser i medlemsstaterne bestående af juridiske eksperter, der har til opgave at bilægge tvister mellem indholdshostingplatforme og brugere for så vidt angår afgørelser om indholdsmoderation. En sådan forenklet procedure skal være udformet således, at den passer til karakteren af tvister om indholdsmoderation, og samtidig sikre, at de nationale domstole ikke overbebyrdes med sådanne tvister. Da disse instanser vil fungere som et underretssystem, kan de ikke erstatte de traditionelle domstole, og det skal i alle tilfælde være muligt at indbringe en sag for domstolene. Den finansielle byrde i forbindelse med oprettelse og drift af sådanne tvistbilæggelsesinstanser bør ikke lægges over på skatteyderne. I stedet foreslår ordføreren, at der oprettes en særlig fond, som indholdshostingplatforme med en stærk markedsposition bør bidrage til.
Med henblik på at overvåge og sikre overholdelsen af bestemmelserne i retsakten om digitale tjenester foreslår ordføreren, at der oprettes et europæisk agentur med mulighed for at pålægge de indholdshostingplatforme, der tilsidesætter de påkrævede standarder i deres indholdsstyringspraksisser, bøder. Indholdshostingplatforme bør regelmæssigt sende gennemsigtighedsrapporter til agenturet med angivelse af, hvordan de overholder de standarder og procedurer, der er nødvendige for procedurerne for anmeldelse og fjernelse i henhold til retsakten om digitale tjenester. Endvidere bør indholdshostingplatforme offentliggøre oplysninger om deres afgørelser om fjernelse af indhold i en offentligt tilgængelig database for at give journalister eller forskere mulighed for at undersøge virkningerne af fjernelse af indhold, således at der kan opnås større indsigt i effektiviteten af praksisserne for indholdsmoderation. Samtidig bør det europæiske agentur have til opgave at revidere algoritmer, der anvendes af indholdshostingplatforme til både indholdsmoderation og ‑kuratering, navnlig i tilfælde, hvor indholdshostingplatforme frivilligt anvender algoritmer til automatiseret forudgående indholdsovervågning. Det europæiske agentur bør også have beføjelse til at pålægge bøder for manglende overholdelse, som kan indgå i den særlige fond for ovennævnte uafhængige tvistbilæggelsesinstanser.
Ud over at skabe en klar ramme for indholdsmoderation mener ordføreren, at det er nødvendigt at tage hånd om visse former for praksis med hensyn til indholdskuratering. Mange indholdshostingplatforme afgør, hvilket indhold der har større sandsynlighed for at blive forevist brugerne på grundlag af profiler, der erhverves ved hjælp af sporing af brugernes interaktion med indhold, med henblik på at tilbyde målrettede reklamer. I praksis fører dette til en sandsynlig udbredelse af indhold, der er opmærksomhedskrævende og sensationspræget. Dette fører ikke kun til en situation, hvor der er større sandsynlighed for, at "clickbait"-indhold kommer til at indtage en fremtrædende plads i nyhedsfeeds og anbefalingssystemer. Det kan også i endnu højere grad påvirke brugernes informationsfrihed, hvis de har ringe indflydelse på, hvordan indholdet kurateres for dem. Ordføreren er af den opfattelse, at en forretningsmodel, der fastlægger indholds synlighed udelukkende baseret på indholdets egnethed til at generere reklameindtægter, er til skade for den digitale verden, og foreslår derfor på den ene side foranstaltninger, der skal træffes for at begrænse indsamlingen af data med henblik på at opbygge målrettede reklameprofiler, og på den anden side, at brugerne får en passende grad af kontrol med indholdet af de algoritmer, der styrer deres oplevelser på de sociale medier. Tilsvarende bør algoritmer, der anvendes af indholdshostingplatformene til at kuratere indhold, også underkastes revision af det europæiske agentur, der oprettes ved retsakten om digitale tjenester.
Denne praksis bliver særlig skadelig, når der tages hensyn til visse indholdshostingplatformes dominerende markedsposition. "Lock-in"-effekter for brugerne opstår alene på grund af indholdshostingplatformenes enorme størrelse, og kun få platforme har ressourcerne til at tilbyde identitetskontrolinfrastruktur for at få adgang til tredjepartswebsteder og dermed følge brugernes interaktioner med indhold, også uden for indholdshostingplatformens egne websider. Ordføreren opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge gennemførlige muligheder for at sikre rimelige markedsvilkår for alle aktører, herunder muligheden for at fastlægge rimelige kontraktvilkår for at lette udvekslingen af data mellem markedsaktørerne.
Ordføreren mener også, at retsakten om digitale tjenester bør indeholde nogle bestemmelser, der skal gøre det lettere at anvende innovative instrumenter baseret på distributed ledger-teknologier. Såkaldte intelligente kontrakter, selveksekverende blockchainbaserede protokoller, bliver stadig mere populære. En omfattende udbredelse af denne teknologi afhænger imidlertid af retssikkerheden. Retsakten om digitale tjenester giver mulighed for at vurdere kravene til intelligente kontrakter, for at de kan blive juridisk gyldige. Ordføreren er navnlig af den opfattelse, at intelligente kontrakter skal indeholde mekanismer, der kan standse effektueringen, hvis kontrakten er ugyldig eller skal bringes til ophør.
Retsakten om digitale tjenester bør sigte mod at skabe et lovgivningsmæssigt økosystem for Unionen, der regulerer udbuddet af alle informationssamfundstjenester. Digitale tjenesters internationale grænseoverskridende karakter betyder imidlertid, at mange udbydere af digitale tjenester, som er tilgængelige i Unionen, er baseret i tredjelande. Dette kan give anledning til kompetencemæssige problemstillinger med hensyn til de digitale tjenesters vilkår og betingelser. Ordføreren opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge passende internationale privatretlige regler for at sikre, at ingen europæiske borgere eller virksomheder fratages deres rettigheder eller stilles ringere som følge af brugen af digitale tjenester, og at brugen af digitale tjenester i Unionen er underlagt EU-retten og de europæiske domstoles kompetence.
UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE (9.7.2020)
til Retsudvalget
med henstillinger til Kommissionen om "Retsakt om Digitale Tjenester: tilpasning af handels- og civilretlige regler til kommercielle enheder, der opererer online"
Ordfører for udtalelse(*): Dita Charanzová
(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)
(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57
FORSLAG
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til
– at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at den fri bevægelighed for tjenesteydelser, herunder digitale tjenester, er en af de fire grundlæggende frihedsrettigheder, der er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at den er af afgørende betydning for et velfungerende indre marked, og at det er nødvendigt at forbedre den i form af øget forbrugerbeskyttelse og -velfærd;
B. der henviser til, at direktiv 2000/31/EF[18] ("direktivet om elektronisk handel") udgør den retlige ramme for onlinetjenester på det indre marked og regulerer indholdshostingplatformes styring af indhold; der henviser til, at enhver opsplitning af denne retlige ramme, som revisionen af direktivet om elektronisk handel måtte medføre, bør undgås;
C. der henviser til, at Retsudvalgets betænkning om "Retsakt om digitale tjenester: tilpasning af handels- og civilretlige regler til kommercielle enheder, der opererer online" ikke behandler bestemmelserne i direktivet om elektronisk handel, som er genstand for en betænkning, der er ved at blive udarbejdet af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse;
D. der henviser til, at direktiv (EU) 2019/2161[19], som ændrer direktiv 2005/29/EF[20] ("direktivet om urimelig handelspraksis"), direktiv (EU) 2019/770[21] ("direktivet om digitalt indhold") og direktiv (EU) 2019/771[22] om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester og aftaler om salg af varer først er blevet vedtaget for nylig;
E. der henviser til, at forordning (EU) nr. 2017/2394[23] spiller en afgørende rolle med hensyn til at styrke samarbejdet mellem de nationale myndigheder på forbrugerbeskyttelsesområdet;
F. der henviser til, at retsaktpakken om digitale tjenester ikke berører forordning (EU) nr. 2016/679[24] (GDPR), der fastlægger en retlig ramme for beskyttelse af personoplysninger;
G. der henviser til, at retsaktpakken om digitale tjenester ikke bør berøre direktiv 2002/58/EF[25], som kræver, at medlemsstaterne sikrer et højt niveau af beskyttelse af retten til privatlivets fred i forbindelse med behandlingen af personoplysninger inden for den elektroniske kommunikationssektor;
H. der henviser til, at Kommissionen i forbindelse med covid-19-udbruddet udtrykte tilfredshed med den positive tilgang, som platformene havde valgt som svar på dens skrivelser af 23. marts 2020, hvori de blev opfordret til at samarbejde om at fjerne "svindelreklamer" for produkter, der fejlagtigt hævder, at de kan forebygge eller helbrede en covid-19-infektion;
I. der henviser til, at de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der foreslås som en del af retsaktpakken om digitale tjenester, bør være evidensbaserede, og til at Kommissionen bør foretage en grundig konsekvensanalyse på grundlag af relevante data, statistikker, analyser og undersøgelser af de forskellige muligheder, der er til rådighed;
1. glæder sig over meddelelsen "CPC Common Position COVID-19"[26] (den fælles holdning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde i forbindelse med covid-19), der blev udsendt af Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder med ansvar for forbrugerbeskyttelsessamarbejde, og som beskæftiger sig med de seneste rapporterede sager om svig og urimelig praksis i forbindelse med covid-19-udbruddet;
2. understreger nødvendigheden af at beskytte forbrugerne bedre ved at give pålidelige og gennemsigtige oplysninger om eksempler på uregelmæssigheder, såsom vildledende påstande og svindel;
3. opfordrer alle platforme til at samarbejde med Kommissionen og de kompetente myndigheder i netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde (CPC-netværket) og Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre (ECC-Net) for bedre at identificere ulovlig praksis og fjerne bedragerisk indhold; anmoder Kommissionen om løbende at gennemgå sine retningslinjer for forbrugere og erhvervsdrivende med henblik på at undgå markedsføring, salg eller køb af varer og tjenesteydelser, der er forbundet med falskt, vildledende eller på anden vis skadeligt indhold for forbrugerne, samt til om nødvendigt at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger;
4. mener, at sådanne retningslinjer ikke kun bør sigte mod at anvende Unionens og den nationale forbrugerlovgivning, men også proaktivt give mulighed for, at der træffes foranstaltninger til hurtigt at reagere på markedskrisen;
5. opfordrer til, at der gøres en indsats for at skabe gennemsigtighed med hensyn til funktionen af og ansvaret i forbindelse med internetreklamer, og mener, at der er behov for yderligere vejledning for så vidt angår platformes erhvervsmæssige diligenspligt og forpligtelser i relation til internetreklamer; understreger, at der er behov for nye foranstaltninger til etablering af en ramme for forbindelserne mellem platforme og forbrugere med hensyn til gennemsigtighedsbestemmelser i reklamer, digital nudging og præferencebehandling;
6. minder om, at betalte reklamer eller en betalt placering i en rangordning bør identificeres på en klar, koncis og forståelig måde; foreslår, at platformene skal offentliggøre oprindelsen af betalte reklamer, navnlig reklamer af politisk karakter;
7. påpeger, at det med henblik på at beskytte forbrugerne bedre er absolut nødvendigt at regulere målrettet reklame strengere til fordel for mindre påtrængende former for reklame, og at retsaktpakken om digitale tjenester bør fastsætte klare grænser for så vidt angår de betingelser, der afgør, hvornår der kan ske akkumulering af data til dette formål;
8. mener, at det er rimeligt at overveje yderligere muligheder for at styrke overholdelsen af den eksisterende lovgivning, såfremt relevante data viser, at der i forbindelse med vildledende reklamepraksis og retshåndhævelse kan konstateres en betydelig forskel mellem EU-baserede og tredjelandsbaserede platforme;
9. mener, at mulighederne for at styrke overholdelsen af den eksisterende lovgivning bør omfatte en forpligtelse for annoncører og reklameformidlere, der er etableret i et tredjeland, til at udpege en retlig repræsentant, som er etableret i Unionen, og til hvem anmodninger kan rettes, f.eks. med henblik på at gøre det muligt for forbrugerne at opnå klageadgang i tilfælde af urigtige eller vildledende reklamer;
10. understreger nødvendigheden af at sikre lige vilkår for annoncører fra Unionen og annoncører fra tredjelande; anmoder derfor Kommissionen om at vurdere, hvilken indvirkning gensidige forpligtelser, som er indført i tredjelande som reaktion på de nye EU-regler, vil have for EU-baserede virksomheders levering af tjenesteydelser i tredjelande, og om samtidig at øge bevidstheden om, hvordan forbrugerlovgivningen finder anvendelse på annoncører fra tredjelande, hvis reklamer er målrettet EU-markedet;
11. anmoder Kommissionen om at præcisere, hvilke sanktioner eller andre restriktioner sådanne reklameformidlere og platforme ifølge EU-retten og nationale lovgivninger er omfattet af, i tilfælde af at de bevidst accepterer falsk eller vildledende reklame;
12. understreger vigtigheden af klart at definere, hvad der udgør falsk eller vildledende reklame; mener, at onlineplatforme bør iværksætte foranstaltninger til at sikre, at de ikke drager fordel af falsk eller vildledende reklame, herunder af markedsføringsindhold fra influencere, som ikke er angivet som betalt indhold;
13. understreger, at gennemsigtighedskrav bør omfatte forpligtelsen til at oplyse, hvem der betaler for en reklame, herunder såvel direkte som indirekte betaling eller enhver anden form for vederlag, der modtages af tjenesteydere, og at de bør beskytte forbrugerne mod uanmodet onlinekommunikation;
14. understreger, at der er en form- og funktionsmæssig forskel på reklamer for kommercielle produkter og tjenesteydelser på den ene side og reklamer af politisk eller anden karakter på den anden side, hvorfor de bør være underlagt forskellige retningslinjer og regler;
15. anmoder under henvisning til tidligere bestræbelser Kommissionen om yderligere at gennemgå praksis med at anvende forudfastsatte standardklausuler i kontraktvilkår og -betingelser, som ikke forhandles individuelt på forhånd, herunder slutbrugerlicensaftaler ("kontraktvilkår og -betingelser"), og om at undersøge, hvordan disse kan gøres mere retfærdige, samtidig med at overholdelsen af EU-retten sikres, med henblik på at gøre det lettere for forbrugerne at engagere sig, f.eks. med hensyn til at vælge klausuler, der gør det muligt for dem at opnå et mere informeret samtykke;
16. minder om, at begrænsninger i brugen af digitalt indhold og digitale tjenester såsom tekniske begrænsninger, herunder begrænsninger af interoperabilitet, eller begrænsninger, der hidrører fra slutbrugerlicensaftaler, kan være i strid med EU-retten, hvis de ikke lever op til forbrugerens rimelige forventninger, som er beskyttet i henhold til direktivet om digitalt indhold;
17. bemærker, at brugere ofte accepterer kontraktvilkår og -betingelser uden at læse dem; bemærker endvidere, at tjenesteydere, når kontraktvilkår og -betingelser gør det muligt for brugerne at fravælge klausuler, kan kræve, at brugerne skal gøre dette ved hver brug med henblik på at tilskynde dem til at acceptere sådanne kontraktvilkår og -betingelser;
18. bemærker, at de fleste kontraktvilkår og -betingelser kan ændres ensidigt af platformene uden varsel til forbrugerne til skade for forbrugerbeskyttelsen, og opfordrer til, at forbrugerbeskyttelsen forbedres ved hjælp af effektive foranstaltninger;
19. opfordrer Kommissionen til at indføre retningslinjer for platforme for, hvordan man bedre kan oplyse forbrugerne om sådanne kontraktvilkår og -betingelser, f.eks. ved hjælp af et pop up-budskab, der indeholder de meste vigtige oplysninger herom;
20. mener, at der i forbindelse med visningen af enhver form for kontraktvilkår og -betingelser indledningsvist bør vises en sammenfattende tekst, som er formuleret på et almindeligt og tydeligt sprog, vedrørende vilkårene og betingelserne, og som herunder også bør oplyse, hvordan man let kan fravælge frivillige klausuler; mener, at Kommissionen bør udarbejde en model for sådanne sammenfatninger;
21. understreger, at kontraktvilkår og -betingelser effektivt bør sikre, at deling af alle data med tredjeparter i markedsføringsøjemed er baseret på brugerens samtykke og på denne måde sikrer et højt databeskyttelsesniveau og et højt sikkerhedsniveau;
22. henstiller, at alle korrigerende foranstaltninger i forbindelse med dataadgang kun indføres med henblik på at tackle markedssvigt, og at det sikres, at sådanne er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, giver forbrugerne ret til at gøre indsigelse mod datadeling samt tilbyder forbrugerne tekniske løsninger, som hjælper dem med at kontrollere og forvalte strømmen af deres personoplysninger og sikrer dem klageadgang;
23. anmoder Kommissionen om at sikre, at forbrugerne stadig kan anvende en forbundet enhed til alle dennes primære funktioner, også selv om en forbruger ikke giver eller trækker sit samtykke til at dele ikkeoperationelle data med enhedsfabrikanten eller tredjeparter tilbage; gentager behovet for gennemsigtighed i kontraktvilkår og -betingelser for så vidt angår muligheden for og omfanget af dataudveksling med tredjeparter;
24. opfordrer til at forbedre håndhævelsen af forbrugernes ret til informeret samtykke og valgfrihed ved indberetning af data;
25. understreger, at direktiv (EU) 2019/2161, direktiv (EU) 2019/770 og direktiv (EU) 2019/771 stadig mangler at blive omsat og gennemført korrekt; anmoder Kommissionen om at tage højde herfor, når den udformer yderligere foranstaltninger som reaktion på nye markedsudviklinger;
26. noterer sig stigningen i "intelligente kontrakter", som f.eks. kontrakter, der er baseret på distributed ledger-teknologier, som ikke er omfattet af klare retlige rammer;
27. anmoder Kommissionen om at vurdere udviklingen og anvendelsen af distributed ledger-teknologier, herunder "intelligente kontrakter", navnlig for så vidt angår spørgsmålet om lovlighed og håndhævelse af intelligente kontrakter i grænseoverskridende situationer, om at vejlede herom for at sikre retssikkerhed for virksomheder og forbrugere samt om kun at fremsætte lovgivningsmæssige forslag, hvis der som følge af denne vurdering identificeres konkrete mangler;
28. anmoder navnlig Kommissionen om at ajourføre sin vejledning om direktiv 2011/83/EU[27] ("direktivet om forbrugerrettigheder") for at præcisere, hvorvidt det anser intelligente kontrakter for at være omfattet af undtagelsen i artikel 3, stk. 3, litra l), og i givet fald under hvilke omstændigheder samt med henblik på at præcisere spørgsmålet om fortrydelsesretten;
29. anmoder om, at der udarbejdes en vejledning om grænseoverskridende transaktioner og om de eksisterende regler vedrørende krav om notariel bekræftelse;
30. understreger, at alle fremtidige lovgivningsforslag bør være evidensbaserede og sigte mod at fjerne nuværende uberettigede hindringer i forbindelse med de tjenesteydelser, som leveres af onlineplatforme, og forhindre potentielle nye hindringer i at opstå, samtidig med at forbrugerbeskyttelsen forbedres; mener, at sådanne forslag bør sigte mod at opnå bæredygtig og intelligent vækst, tackle teknologiske udfordringer og sikre, at det digitale indre marked er fair og sikkert for alle;
31. understreger samtidig, at nye EU-forpligtelser for platforme skal være forholdsmæssige og klare for at undgå unødvendige reguleringsmæssige byrder eller unødvendige begrænsninger, være styret af forbrugerbeskyttelses- og produktsikkerhedsmål, sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er), samt beskytte vores borgeres sundhed og sikkerhed; understreger vigtigheden af at forhindre overreguleringspraksisser fra medlemsstaternes side med hensyn til EU-lovgivningen;
32. anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at undersøge muligheden for som et led i retsaktpakken om digitale tjenester at fremsætte en række lovgivningsmæssige forslag, herunder om kontraktlige rettigheder inden for rammerne af leveringen af digitale tjenester, således som det fremgår af de i bilaget anførte henstillinger.
BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING
DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DE FORSLAG, DER ANMODES OM
A. PRINCIPPER FOR OG TILSIGTEDE MÅL MED RETSAKTPAKKEN OM DIGITALE TJENESTER
Retsaktpakken om digitale tjenester bør omfatte:
• et omfattende lovgivningsforslag, som reviderer direktivet om elektronisk handel, og som tilsigter at forbedre det indre markeds funktion og den fri bevægelighed for digitale tjenester
• et lovgivningsforslag om forhåndsregulering af store platforme, som skal afhjælpe markedssvigt og styrke gennemsigtigheden og bygge på forordningen om forholdet mellem platforme og virksomheder
• forslag om kontraktlige rettigheder i forbindelse med levering af digitale tjenester i tilknytning til retsakten om digitale tjenester som en del af en pakke, der er baseret på de i dette bilag anførte henstillinger, efter en grundig analyse af gennemførelsen og anvendelsen af nyligt vedtagne retsakter på forbrugerbeskyttelsesområdet, samt en revision af forordning (EU) nr. 910/2014[28] ("eIDAS-forordningen") i lyset af udviklingen af virtuelle identifikationsteknologier med henblik på at forbedre effektiviteten af elektroniske interaktioner mellem virksomheder og forbrugere.
B. HENSTILLINGER
Henstilling nr. 1: Formål
Forslagene bør sigte mod at styrke de civil- og handelsretlige regler for kommercielle enheder, der opererer online, for så vidt angår digitale tjenester, herunder, hvor der konstateres konkrete mangler som følge af en grundig konsekvensanalyse, civil- og handelsretlige aspekter af distributed ledger-teknologier og navnlig intelligente kontrakter.
Forslagene bør også sigte mod at gøre kontraktvilkårene og -betingelserne mere forståelige og give enkeltpersoner en effektiv mulighed for at fravælge visse klausuler eller forhandle om individuelle vilkår.
Henstilling nr. 2: Anvendelsesområde
Forslagene om kontraktlige rettigheder bør kun fokusere på civil- og handelsretlige aspekter og bør ikke påvirke direktivet om elektronisk handel. De bør være i overensstemmelse med de regler om reklamer, som er fastsat i direktivet om urimelig handelspraksis, og med de regler om digitalt indhold og digitale tjenester, som er fastsat i direktivet om digitalt indhold.
Henstilling nr. 3: Generelle principper
Gennemsigtighedsprincippet
Alle vilkår og betingelser eller andre brugsklausuler bør være let tilgængelige og letforståelige, og der bør anvendes et klart og enkelt sprog. Forbrugerne bør modtage korrekte og tilstrækkelige oplysninger om funktionalitet og om de tekniske begrænsninger for det digitale indhold og de digitale tjenester for at undgå forkert og vildledende reklame. Hvis et tilknyttet produkt eller en tilknyttet tjenesteydelse afhænger af én eller flere tjenester for at kunne fungere eller for at kunne fungere optimalt, skal annoncørerne og reklameformidlerne sikre, at forbrugerne forstår, at produktet eller tjenesteydelsen ikke kan anvendes uden den supplerende tjeneste. Kommissionen bør udarbejde en model for et sammendrag af de vigtigste aftalevilkår og -betingelser eller slutbrugerlicensaftaler (EULA'er), der skal vises indledningsvist, således at forbrugerne kan identificere de vigtigste punkter og forstå konsekvenserne af deres samtykke.
Princippet om rimelighed:
Alle vilkår og betingelser eller andre brugsklausuler, som ikke er strengt nødvendige for at levere en digital tjeneste, eller som ikke kræves i henhold til lovgivningen, bør kunne ændres eller fjernes, før de accepteres af en slutbruger ("fravalgsmulighed").
Virksomheder bør ligeledes kunne begrænse visse tjenester, hvis en person beslutter sig for at tilvælge en sådan "fravalgsmulighed", men de bør ikke kunne nægte fuldstændig adgang eller begrænse væsentlige dele af en digital tjeneste eller et fysisk produkt, som på anden vis er forbundet med en digital tjeneste.
Princippet om retssikkerhed
Det bør klart fastsættes, at alle relevante bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, der er fastsat i direktivet om forbrugerrettigheder, bør finde anvendelse i de tilfælde, hvor f.eks. kontraktvilkår og -betingelser og intelligente kontrakter er omfattet af den juridiske definition af en kontrakt.
Det bør præciseres, hvorvidt informeret samtykke kan antages at bestå blot ved accept af vilkår og betingelser, eller om brugen af en digital tjeneste sker uden dokumentation for, at en slutbruger har læst sådanne vilkår og betingelser eller andre brugsklausuler.
Håndhævelse og sanktioner
Medlemsstaterne bør have bedre mulighed for at kunne håndhæve forbrugernes ret til informeret samtykke og valgfrihed ved indberetning af data til annoncører og reklameformidlere. Medlemsstaterne bør sikre, at forbrugerne har klageadgang, og fastsætte reglerne for de sanktioner, som finder anvendelse i forbindelse med overtrædelser af reglerne om kontraktmæssige rettigheder, samt sikre, at disse gennemføres. Disse sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
7.7.2020 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
39 1 4 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Alex Agius Saliba, Andrus Ansip, Brando Benifei, Adam Bielan, Hynek Blaško, Biljana Borzan, Vlad-Marius Botoş, Markus Buchheit, Dita Charanzová, Deirdre Clune, David Cormand, Petra De Sutter, Carlo Fidanza, Evelyne Gebhardt, Alexandra Geese, Sandro Gozi, Maria Grapini, Svenja Hahn, Virginie Joron, Eugen Jurzyca, Arba Kokalari, Marcel Kolaja, Kateřina Konečná, Andrey Kovatchev, Jean-Lin Lacapelle, Maria-Manuel Leitão-Marques, Adriana Maldonado López, Antonius Manders, Beata Mazurek, Leszek Miller, Kris Peeters, Anne-Sophie Pelletier, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Ivan Štefanec, Kim Van Sparrentak, Marion Walsmann, Marco Zullo |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Pascal Arimont, Marco Campomenosi, Maria da Graça Carvalho, Edina Tóth, Stéphanie Yon-Courtin |
|||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG
39 |
+ |
ECR EPP GREENS/EFA ID NI RENEW S&D |
Adam Bielan, Carlo Fidanza, Eugen Jurzyca, Beata Mazurek Pascal Arimont, Maria da Graça Carvalho, Deirdre Clune, Arba Kokalari, Andrey Kovatchev, Antonius Manders, Kris Peeters, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Ivan Štefanec, Edina Tóth, Marion Walsmann David Cormand, Petra De Sutter, Alexandra Geese, Marcel Kolaja, Kim Van Sparrentak Markus Buchheit, Marco Campomenosi, Virginie Joron, Jean-Lin Lacapelle Marco Zullo Andrus Ansip, Vlad-Marius Botoş, Dita Charanzová, Sandro Gozi, Svenja Hahn, Stéphanie Yon-Courtin Alex Agius Saliba, Biljana Borzan, Maria Grapini, Maria-Manuel Leitão-Marques, Adriana Maldonado López, Leszek Miller, Christel Schaldemose |
1 |
- |
ID |
Hynek Blaško |
4 |
0 |
EUL/NGL S&D |
Kateřina Konečná, Anne-Sophie Pelletier Brando Benifei, Evelyne Gebhardt |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
UDTALELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET (20.7.2020)
til Retsudvalget
med henstillinger til Kommissionen om retsakt om digitale tjenester: tilpasning af handels- og civilretlige regler til kommercielle enheder, der opererer online
Ordfører for udtalelse: Petra Kammerevert
(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)
FORSLAG
Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. minder om, at frie og pluralistiske medier udgør grundsøjlen i demokratiske samfund; minder om, at traditionelle medietjenester er stærkt regulerede for at beskytte ytringsfriheden og den redaktionelle frihed med hensyn til det indhold, de offentliggør; opfordrer til, at der tages skridt til navnlig at sikre tilgængeligheden af og adgangen til lovligt indhold, for hvilket der er et redaktionelt og retligt ansvar, eller som er produceret af journalister, og alle andre medier, der allerede er underlagt generelt anerkendt, uafhængigt tilsyn på andre platforme eller inden for rammerne af andre tjenester, således at det pågældende indhold ikke er underlagt nogen yderligere kontrol, samtidig med at der anvendes klare regler, som kan håndhæves effektivt, for platformenes gennemsigtighed og ansvar for så vidt angår databeskyttelse, onlinesikkerhed og håndhævelsen af grundlæggende rettigheder; bemærker derfor, at der er behov for kompatible rammer for online- og offlinemiljøer, og at platformes redaktionelle beslutninger og algoritmiske processer samt onlineplatformes fjernelse af indhold kan få en stor indvirkning på ytringsfriheden og adgangen til information;
2. mener, at ethvert nyt lovgivningsforslag til en retsakt om digitale tjenester som følge af den hurtige teknologiske fremgang og udviklingen af nye produkter og tjenester bør give mulighed for fremtidssikre langsigtede løsninger, der kan ajourføre og præcisere reglerne for ansvar og sikkerhed for digitale platforme, tjenester og produkter, uden at der skabes uberettigede hindringer, som forhindrer vækst i digitale tjenester; understreger, at alle nye foranstaltninger bør være forholdsmæssige, og at deres praktiske gennemførelse bør tage hensyn til den finansielle kapacitet hos og markedsandelen for de pågældende udbydere i medlemsstaterne og Unionen med henblik på at bidrage til at sikre lige konkurrencevilkår og fremme konkurrence;
3. fremhæver, at indhold, der er lovligt og deles på lovlig vis i henhold til EU-retten eller den nationale ret, skal forblive online, og at enhver fjernelse af et sådant indhold ikke må afstedkomme, at individuelle brugere identificeres, eller at deres personoplysninger behandles;
4. minder om, at de krav til gennemsigtighed, som gælder for medieplatforme og -tjenester, der opererer online, ligeledes bør gælde for deres ejerskab og finansieringskilder;
5. mener, at det er af afgørende betydning, at der skabes de rette forudsætninger, således at det digitale indre markeds potentiale kan udnyttes fuldt ud; fremhæver, at de rette rammer vil indebære, at onlinemiljøet behandles på samme måde som offlinemiljøet, herunder når det drejer sig om reklame og beskatning;
6. opfordrer til, at der skabes et sikkert digitalt miljø med en afbalanceret tilgang til de grundlæggende rettigheder, der skal fremme meningsmangfoldighed, netneutralitet, ytrings- og informationsfrihed samt beskyttelse af ejendom; bemærker, at kommunikation altid finder sted i en given sammenhæng, og at der samtidig er behov for foranstaltninger, der skal sikre, at ulovligt indhold fjernes øjeblikkeligt og ikke vises igen; opfordrer derfor til, at automatiserede procedurer underlægges etiske principper, gennemsigtighed, ansvarlighed samt menneskeligt tilsyn og kontrol; understreger, at sådanne procedurer skal suppleres med effektive klage- og søgsmålsmekanismer for brugere, hvilket skal sikre, at klager behandles uden unødig forsinkelse, således at de grundlæggende kommunikationsfriheder beskyttes;
7. opfordrer Kommissionen til at drage omsorg for, at platformsoperatører tilgængeliggør gennemsigtighedsrapporter, der indeholder oplysninger om antallet af tilfælde, i hvilke indhold er blevet fejlagtigt identificeret som ulovligt eller som ulovligt delt, og for, at de kompetente myndigheder offentliggør oplysninger om antallet af tilfælde, i hvilke fjernelser har ført til efterforskning og retsforfølgelse;
8. opfordrer til, at der anvendes alle teknologisk gennemførlige midler for at bekæmpe ulovligt indhold på den ene side og modvirke skadeligt indhold, desinformation, propaganda og hadefuld tale på den anden side; understreger, at anvendelsen af sådanne midler bør være baseret på lovgivningsmæssig og retslig kontrol; understreger, at disse foranstaltninger ikke må føre til forudgående kontrolforanstaltninger eller upload-filtrering, hvilket ikke er i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF[29];
9. påpeger, at effektive foranstaltninger for søgbarheden og sporbarheden af indhold samt restriktioner på eksplicitte selvhenvisninger – såvel som krav til gennemsigtighed og forpligtelser med hensyn til de grundlæggende rettigheder – kan yde et væsentligt bidrag til udbredelsen af lovligt indhold, fremme af information og mediepluralisme, kulturel og sproglig mangfoldighed samt adgangen til kvalitetsbetonet indhold af offentlig værdi; påpeger god praksis for sam- og selvregulering, som styrker samarbejdet mellem platforme, rettighedshavere, faktatjekkere, myndigheder og brugere, og som giver brugerne en større grad af kontrol ved at sætte dem i stand til at markere tvivlsomt indhold; påpeger, at sociale medietjenester i stigende grad bør markere vildledende indhold;
10. opfordrer til, at det sikres, at sektorspecifikke regler, som har til formål at realisere samfundsmæssige målsætninger og konkretisere disse med henblik på bestemte sektorer, såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 2010/13/EU[30] og (EU) 2019/790[31], får forrang for generelle regler med det formål at sikre ophavsmænds og kunstneres rettigheder i det digitale miljø;
11. anmoder Kommissionen om at tage den nylige nationale retspraksis i betragtning, hvorved der fastlægges en tidsfrist på 30 minutter for tjenesteudbydere til at fjerne krænkende indhold, og om at tydeliggøre udtrykket "uden forsinkelse", når det drejer sig om liveindhold;
12. gentager, at konkurrencefremmende dataadgangssystemer, der supplerer foranstaltninger til håndhævelse af konkurrencelovgivningen, bør stræbe efter at decentralisere dataindehavernes data, samtidig med at der opretholdes incitamenter til innovation til fordel for forbrugerne;
13. påpeger, at de grundlæggende frihedsrettigheder, såsom ytringsfriheden, forbrugernes valgmuligheder og retten til privatlivets fred, bør stå i centrum for de nye regler med det formål at opnå lige konkurrencevilkår på tværs af hele sektoren;
14. understreger vigtigheden af at fjerne nuværende og potentielle nye hindringer, restriktioner og byrder i forbindelse med leveringen af digitale tjenester, især for SMV'er og nystartede virksomheder, samtidig med at platforme forpligtes til at opføre sig ansvarligt, til ikke at forskelsbehandle og til at påtage sig forholdsmæssige forpligtelser, såvel online som offline;
15. er af den faste overbevisning, at der er behov for at skærpe platformenes ansvar, når det gælder ulovlige og usikre produkter, og dermed styrke det digitale indre marked; minder om, at platformenes ansvar i disse tilfælde bør passe til formålet under hensyntagen til de gældende forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger, der til enhver tid bør overholdes, og indførelsen af ledsagende genoprettelsesforanstaltninger for detailhandlere og forbrugere; mener, at systemet kun kan fungere, såfremt håndhævelsesmyndighederne har tilstrækkelige beføjelser, værktøjer og ressourcer til at håndhæve bestemmelserne og samarbejde effektivt i sager med et tværnationalt element;
16. understreger behovet for at ajourføre, ændre, øge omfanget, klarheden og gennemsigtigheden af EU's regler og de nationale regler og samtidig fjerne unødvendige og forældede bestemmelser frem for at tilføje flere bestemmelser, således at det nuværende teknologiske fremskridt afspejles.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
13.7.2020 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
27 1 2 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Asim Ademov, Christine Anderson, Andrea Bocskor, Vlad-Marius Botoş, Ilana Cicurel, Gilbert Collard, Gianantonio Da Re, Laurence Farreng, Tomasz Frankowski, Romeo Franz, Alexis Georgoulis, Hannes Heide, Irena Joveva, Petra Kammerevert, Niyazi Kizilyürek, Predrag Fred Matić, Dace Melbārde, Victor Negrescu, Niklas Nienaß, Peter Pollák, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Andrey Slabakov, Massimiliano Smeriglio, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Milan Zver |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Isabel Benjumea Benjumea, Marcel Kolaja |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7) |
Angel Dzhambazki |
|||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG
27 |
+ |
PPE |
Asim Ademov, Isabel Benjumea Benjumea, Andrea Bocskor, Tomasz Frankowski, Peter Pollák, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Milan Zver |
S&D |
Hannes Heide, Petra Kammerevert, Predrag Fred Matić, Victor Negrescu, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Massimiliano Smeriglio |
RENEW |
Vlad-Marius Botoş, Ilana Cicurel, Laurence Farreng, Irena Joveva |
ID |
Gilbert Collard |
VERTS/ALE |
Romeo Franz, Niklas Nienaß |
ECR |
Angel Dzhambazki, Dace Melbārde, Andrey Slabakov |
GUE/NGL |
Alexis Georgoulis, Niyazi Kizilyürek |
1 |
- |
VERTS/ALE |
Marcel Kolaja |
2 |
0 |
ID |
Christine Anderson, Gianantonio Da Re |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
1.10.2020 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
22 1 1 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Manon Aubry, Gunnar Beck, Geoffroy Didier, Angel Dzhambazki, Ibán García Del Blanco, Jean-Paul Garraud, Esteban González Pons, Mislav Kolakušić, Gilles Lebreton, Karen Melchior, Jiří Pospíšil, Franco Roberti, Marcos Ros Sempere, Liesje Schreinemacher, Stéphane Séjourné, Raffaele Stancanelli, József Szájer, Marie Toussaint, Adrián Vázquez Lázara, Axel Voss, Tiemo Wölken, Javier Zarzalejos |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Patrick Breyer, Evelyne Gebhardt |
|||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG
22 |
+ |
EPP |
Esteban González Pons, Jiří Pospíšil, József Szájer, Axel Voss, Javier Zarzalejos |
S&D |
Ibán García Del Blanco, Evelyne Gebhardt, Franco Roberti, Marcos Ros Sempere, Tiemo Wölken |
RENEW |
Karen Melchior, Liesje Schreinemacher, Stéphane Séjourné, Adrián Vázquez Lázara |
ID |
Jean-Paul Garraud, Gilles Lebreton |
VERTS/ALE |
Patrick Breyer, Marie Toussaint |
ECR |
Angel Dzhambazki, Raffaele Stancanelli |
GUE/NGL |
Manon Aubry |
NI |
Mislav Kolakušić |
1 |
- |
ID |
Gunnar Beck |
1 |
0 |
EPP |
Geoffroy Didier |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
- [1] EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57.
- [2] EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92.
- [3] EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
- [4] EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1.
- [5] EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3.
- [6] EUT L 63 af 6.3.2018, s. 50.
- [7] EUT L 339 af 21.12.2007, s. 3.
- [8] EUT C 11 af 13.1.2020, s. 7.
- [9] EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1.
- [10] EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
- [11] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
- [12] EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64.
- [13] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).
- [14] Ved fastlæggelsen af antallet af brugere bør Kommissionen tage hensyn til SMV'ers og nystartede virksomheders situation.
- [15] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
- [16] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
- [17] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
- [18] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel"), EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
- [19] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)2019/2161 af 27. november 2019 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse (EUT L 328 af 18.12.2019, s. 7).
- [20] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22)
- [21] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/770 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester (EUT L 136 af 22.5.2019, s. 1).
- [22] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF (EUT L 136 af 22.5.2019, s. 28).
- [23] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 1).
- [24] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
- [25] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation), EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37-47.
- [26] Europa-Kommissionen/netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde, fælles holdning fra myndigheder med ansvar for forbrugerbeskyttelsessamarbejde, "Stopping scams and tackling unfair business practices on online platforms in the context of the Coronavirus outbreak in the EU" (bekæmpelse af svig og urimelig handelspraksis på onlineplatforme i forbindelse med covid-19-udbruddet i EU).
- [27] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).
- [28] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).
- [29] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel") (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
- [30] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
- [31] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92)