Procedure : 2020/2006(INL)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0179/2020

Indgivne tekster :

A9-0179/2020

Forhandlinger :

PV 21/10/2020 - 15
CRE 21/10/2020 - 15

Afstemninger :

PV 22/10/2020 - 2
PV 22/10/2020 - 16
CRE 22/10/2020 - 2

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0285

<Date>{07/10/2020}7.10.2020</Date>
<NoDocSe>A9-0179/2020</NoDocSe>
PDF 409kWORD 154k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>med henstillinger til Kommissionen om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning</Titre>

<DocRef>(2020/2006(INL))</DocRef>


<Commission>{ENVI}Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed</Commission>

Ordfører: <Depute>Delara Burkhardt</Depute>

(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)

Ordfører for udtalelsen (*):

Karin Karlsbro, Udvalget om International Handel

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL
 UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med henstillinger til Kommissionen om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning

(2020/2006(INL))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til artikel 114, stk. 3, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. maj 2003 om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) – Forslag til EU-handlingsplan (COM(2003)0251),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter (EU's tømmerforordning)[1],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer,[2],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde[3],

 der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling for 2030, navnlig mål nr. 12 om ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion og nr. 15 om at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtig skovforvaltning, bekæmpe ørkendannelse og standse udpining af jorden og tab af biodiversitet,

 der henviser til Parisaftalen, som blev indgået på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21),

 der henviser til undersøgelsen af due diligence-krav i hele forsyningskæden, som er bestilt af Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender og Forbrugere (2020),

 der henviser til fra Europa-Parlamentets Forskningstjenestes (EPRS') undersøgelse fra september 2020 med titlen "An EU legal framework to halt and reverse EU-driven global deforestation – European added value assessment" (En EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning – evaluering af den europæiske merværdi)[4],

 der henviser til konklusioner vedtaget af Rådet og medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 16. december 2019 om meddelelsen om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove,

 der henviser til Amsterdamerklæringen om bekæmpelse af skovrydning i forbindelse med landbrugsråvarer i europæiske lande af 7. december 2015,

 der henviser til FN's program for reduktion af emissioner fra skovrydning og skovødelæggelse (REDD+),

 der henviser til FN's strategiske plan for skove 2017-2030 (UNSPF), som fastlægger seks globale skovmål og 26 tilknyttede delmål, der skal nås senest i 2030,

 der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse, som blev vedtaget den 17. juni 1994,

 der henviser til de nationale platforme for bæredygtige råvarer, der er udviklet af FN's udviklingsprogram (UNDP),

 der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

 der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966,

 der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,[5];

 der henviser til den amerikanske menneskerettighedskonvention fra 1969,

 der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder fra 1987,

 der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk fra 1989,

 der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder fra 2007,

 der henviser til OECD's/FAO's retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder inden for landbruget,

 der henviser til FAO's rapport om status over verdens skove 2020,

 der henviser til FAO's publikation om status over verdens skove 2018 – skovveje til bæredygtig udvikling, FAO (2018),

 der henviser til FAO's opgørelse af verdens skovressourcer 2015 – FRA's dataregister 2015,

 der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) fra 1973,

 der henviser til biodiversitetskonventionen fra 1992 og den dermed forbundne Cartagenaprotokol fra 2000 om biosikkerhed samt Nagoyaprotokollen fra 2010 om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer,

 der henviser til den globale rapport om biodiversitet og økosystemydelser af 6. maj 2019 fra FN's Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser,

 der henviser til FN's principper for ansvarlige investeringer fra 2006,

 der henviser til de vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, som blev godkendt af FN's Menneskerettighedsråd i 2011, samt til OECD's retningslinjer om multinationale virksomheder, som blev opdateret i 2011,

 der henviser til den særlige rapport om klimaændringer og landarealer af 8. august 2019 fra FN's Mellemstatslige Panel om Klimaændringer,

 der henviser til det globale program for bekæmpelse af forbrydelser mod vilde dyr og planter under FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC),

 der henviser til konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, som blev vedtaget den 25. juni 1998 i Århus af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa,

 der henviser sin beslutning af 17. juni 2010 om EU-politikker til fordel for menneskerettighedsforkæmpere[6],

 der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande[7],

 der henviser til sin beslutning af 4. april 2017 om palmeolie og rydning af regnskove[8],

 der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om den internationale handels og EU's handelspolitikkers indvirkning på globale værdikæder[9],

 der henviser til sin beslutning af 3. juli 2018 om krænkelser af oprindelige folks rettigheder rundt om i verden, herunder land grabbing[10],

 der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om gennemsigtig og ansvarlig forvaltning af naturressourcer i udviklingslandene: skove[11],

 der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt[12],

 der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15)[13],

 der henviser til sin beslutning af 16. september 2020 om EU's rolle i at beskytte og genoprette verdens skove[14],

 der henviser til "Forest pledge" af 21. marts, hvor mange siddende medlemmer af Europa-Parlamentet forpligtede sig til at fremme politikker til beskyttelse og genopretning af skove verden over og til at anerkende og sikre skovfolks territorier og rettigheder,

 der henviser til Rådets konklusioner af 28. juni 2018 om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. juli 2019 med titlen "Intensivering af EU's indsats til beskyttelse og genopretning af verdens skove" (COM(2019)0352),

 der henviser til Kommissionens feasibilityundersøgelse fra januar 2018 om muligheder for at intensivere EU's indsats mod skovrydning,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030 – Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020)0380),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 om en jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (COM(2020)0381),

 der henviser til erklæringen fra april 2018 fra repræsentanter for civilsamfundet om EU's rolle i beskyttelsen af skove og rettigheder,

 der henviser til forretningsordenens artikel 47 og 54,

 der henviser til udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udviklingsudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0179/2020),

A. der henviser til, at biologisk mangfoldige skove er naturlige kulstofdræn, der er uundværlige i kampen mod klimaændringer i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, og at de seneste videnskabelige vurderinger tyder på, at en begrænsning til 1,5 °C vil betyde, at skaderne på mennesker og naturlige økosystemer vil blive begrænset betydeligt i forhold til scenariet med 2° C[15], samt hvad angår tilpasning til klimaændringer og bevarelse af biodiversiteten; der henviser til, at ikke bare afskovede områder, men også skove, der er blev forringet af menneskers indgriben, kan blive en kilde til CO2;

B. der henviser til, at skovene huser 80 % af Jordens biodiversitet og dækker 30 % af dens overflade[16]; der henviser til, at skovene udgør en vital sammenhængende infrastruktur for nogle af klodens tætteste, mest følsomme og forskelligartede økosystemer; der henviser til, at skovrydning udgør den alvorligste trussel for 85 % af de truede eller udryddelsestruede arter, og at 58 % af alle hvirveldyr allerede forsvandt fra Jordens overflade mellem 1970 og 2012 på grund af skovrydning[17];

C. der henviser til, at skove er eksistensgrundlag og indtægtskilde for omkring 25 % af verdens befolkning[18], og at ødelæggelsen af dem har alvorlige konsekvenser for de mest sårbare, herunder oprindelige folk, der er stærkt afhængige af skovøkosystemerne;

D. der henviser til, at emissioner, der skyldes ændringer af arealanvendelsen, oftest på grund af skovrydning, tegner sig for omtrent 12 % af de globale drivhusgasemissioner og er den næststørste årsag til klimaændringer efter afbrænding af kul, olie og gas[19];

E. der henviser til, at primærskovene er særlig hårdt ramt af skovrydning; der henviser til, at primærskovene rummer meget store kulstoflagre og er kendetegnet ved enestående biodiversitetsniveauer og økologiske betingelser og derfor ikke kan erstattes af nyplantede skove; understreger, at skovrejsning, der udføres på en måde, der er forenelig med beskyttelse og forbedring af lokale økosystemer, kan spille en rolle i kampen mod klimaændringer;

F. der henviser til, at det for at hjælpe med at tackle tabet af biodiversitet og klimakriser er vigtigt, at skovene beskyttes og genoprettes på en sådan måde, at det maksimerer deres kapacitet til kulstoflagring og beskyttelse af biodiversitet; der henviser til, at dette medfører mange fordele, eftersom det fremmer væksten af de eksisterende skove til deres maksimale kulstoflagringspotentiale og samtidig genopretter tidligere forringede økosystemer og giver organisk materiale mulighed for at blive nedbrudt og også beskytter biodiversitet samt jord, luft, land og vand;

G. der henviser til et stigende pres i offentligheden globalt for udlægning af uproduktiv skov, hvilket ofte er i stærk modstrid med den forværrede skovtilstand;

H. der henviser til, at skove har vigtige økosystemfunktioner for samfundet, bl.a. ren luft, vandløbsregulering, CO2-reduktion, beskyttelse mod vand- og vinderosion, levesteder for dyr og planter, genopretning af forringede jordarealer og modstandsdygtighed over for klimaforandringer; der henviser til, at den naturlige regulering af vandmængder i skove er blevet anslået til mellem 1 360 og 5 235 USD (2007-tal)[20] pr. hektar pr. år, og at denne "naturlige tjeneste" påvirkes kraftigt af skovrydning; der henviser til, at skove og biodiversitet også har en iboende værdi ud over deres værdi for mennesker, herunder som kulstoflagre, som ikke kan værdisættes eller kvantificeres;

I. der henviser til, at skove har en kulturel, social og åndelig værdi for mange mennesker og folk;

J. der henviser til, at skovdækningen i Unionen ganske vist er steget i løbet af de sidste årtier (selv om kvaliteten er faldet), men at tabet af skovdækning på verdensplan er steget støt gennem de seneste 18 år, og at 3,8 mio. hektar primærregnskove blev ødelagt alene i 2019[21];

K. der henviser til, at skovrydning, skovforringelse og omlægning af verdens skove forværrer truslen mod oprindelige folk og lokalsamfund, som udsættes for menneskerettighedskrænkelser, angreb og drab som reaktion på deres bestræbelser på at beskytte deres skove, jord og miljøet, og at der i gennemsnit blev myrdet over tre jord- og miljøforkæmpere hver uge i 2018, og at mere end 300 mennesker blev dræbt i konflikter om ressourcer og arealanvendelse i Amazonområdet alene i det seneste årti[22];

L. der henviser til, at klimaændringer, tab af biodiversitet på verdensplan og ødelæggelse samt ændringer af naturlige økosystemer, herunder skove, har alvorlige følger for dyrelivets levesteder og fører til stigende kontakt mellem vilde dyr, mennesker og husdyr, hvilket øger risikoen for nye udbrud af epidemier og pandemier, der stammer fra vilde dyr; der henviser til, at Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO) bekræfter, at stigningen i nye smitsomme sygdomme falder sammen med den stedse hurtigere rydning af tropeskove, som især hænger sammen med plantning af oliepalmer eller sojabønner[23]; der henviser til, at mere end to tredjedele af nye smitsomme sygdomme stammer fra dyr, og at langt størstedelen stammer fra vilde dyr; der henviser til, at beskyttelse og genopretning af biodiversitet og velfungerende økosystemer derfor er afgørende for, at vi kan blive mere modstandsdygtige, og for at forebygge, at sygdomme kan opstå og spredes i fremtiden;

M. der henviser til, at vand er en værdifuld ressource; der henviser til, at mangel på eller utilstrækkelig gennemførelse af en retlig ramme for beskyttelse af vandressourcer gør det umuligt at kontrollere anvendelsen af denne ressource og åbner mulighed for overudnyttelse, forurening og water grabbing; der henviser til, at dette er ødelæggende for økosystemer nedstrøms og for lokalsamfund; der henviser til, at der forekommer tilfælde af water grabbing som følge af produktion af råvarer, som udgør en risiko for skove og økosystemer[24];

N. der henviser til, at bæredygtig forvaltning af skovressourcer og vedvarende råmaterialer samt anvendelse af skovområder på en måde og med en hastighed, som bevarer deres biodiversitet, gendannelsesevne, vitalitet og potentiale til nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og sociale funktioner på lokalt, nationalt og globalt plan, og som ikke forårsager skade på andre økosystemer, er et vigtigt element i den overordnede politiske tilgang til at standse skovrydning, både på EU-plan og globalt plan;

O.  der henviser til, at forbruget i EU skønnes at bidrage til mindst 10 % af den globale skovrydning;

P. der henviser til betydningen af at fremme bæredygtig kost ved at øge forbrugernes bevidsthed om betydningen af forbrugsmønstre og oplyse om kost, der er bedre for det menneskelige helbred og har et mindre miljøaftryk;

Generelle bemærkninger

1. understreger, at udvidelsen af landbrugsarealer tegner sig for omkring 80 % af verdens samlede skovrydning; understreger i denne forbindelse, at det i Kommissionens meddelelse om intensivering af EU's indsats til beskyttelse og genopretning af verdens skove fra juli 2019 anerkendes, at EU's efterspørgsel efter produkter som palmeolie, kød, soja, kakao, majs, træ, gummi, herunder i form af forarbejdede produkter eller tjenesteydelser, er en stor drivkraft bag skovrydning, skovforringelse, ødelæggelse af økosystemer og tilknyttede krænkelser af menneskerettighederne i hele verden og udgør omkring 10 % af den globale skovrydning udtrykt i det samlede endelige forbrug[25]; bemærker endvidere, at EU's forbrug af andre råvarer såsom bomuld, kaffe, sukkerrør, raps og rejer opdrættet i mangroveskove også bidrager til den globale skovrydning;

2. påpeger, at bevarelsen af skove på verdensplan og forebyggelsen af skovforringelse er nogle af de største udfordringer for bæredygtig udvikling i vor tid, uden hvilke målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, Parisaftalen og den grønne pagt ikke kan opfyldes; understreger, at den bæredygtige udnyttelse af skove og økosystemer mange steder i verden ikke kan sikres med de nuværende politikker;

3. bemærker med den største bekymring, at tabet af skovdækning i perioden fra 2014-2018 er steget med 43 % til et gennemsnitligt tab på 26,1 mio. hektar om året sammenlignet med 18,3 mio. hektar om året i perioden fra 2002-2013; er navnlig bekymret over tabet af primærskove, eftersom der i de tre seneste år med tilgængelige data (2016, 2017 og 2018) er registreret de højeste tabsprocenter i dette århundrede, idet skovrydningen alene i den brasilianske del af Amazonas er steget med 88 % i juni 2019 sammenlignet med juni 2018; påpeger, at ødelæggelse og forringelse af naturskove ikke kun foregår i tropiske områder, men overalt i verden, herunder i EU og i dets umiddelbare nabolande;

4. beklager, at det nuværende globale skovareal kun ligger på omkring 68 % af de beregnede førindustrielle niveauer, og at skovdækningen blev reduceret med 290 mio. hektarer på grund af landrydning og træproduktion mellem 1990 og 2015, og at de uberørte skove (landarealer på mere end 500 km2, hvor satellitbilleder ikke påviser menneskelig indblanding) blev reduceret med 7 % mellem 2000 og 2013[26];

5. noterer sig også, at ændringer i og ødelæggelse af levesteder, som indskrænker de naturlige skovområder, har alvorlige konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed på globalt plan og griber ind i biodiversiteten, navnlig i kraft af den øgede forekomst af zoonoser (der har forårsaget 50 pandemier i de seneste 30 år), senest covid‑19‑pandemien;

6. bemærker med bekymring, at forskningen efter det tragiske covid-19-udbrud stadig bekræfter en bekymrende forbindelse mellem zoonotiske sygdomme og skovrydning, klimaændringer og tab af biodiversitet;

7. fremhæver, at primærskove er uerstattelige, og at tabet af primærskove ikke kan opvejes af nogen ny skovbaseret tilgang; bemærker, at standsning af skovrydning og skovforringelse kombineret med beskyttelse af eksisterende skove, bæredygtig genopretning, skovrejsning og genplantning af skov på en sådan måde, at skovenes kapacitet til CO2-lagring og beskyttelse af biodiversitet maksimeres, kan sikre eksistensgrundlag, øge den lokale befolknings indtægter og skabe muligheder for økonomisk udvikling; understreger i denne forbindelse betydningen af at fremme agroøkologi og bæredygtig landbrugsproduktion på globalt, nationalt, regionalt og lokalt plan, forhindre ubæredygtig arealanvendelse og forvaltningspraksis, håndtere naturlige forstyrrelser og afbøde klimaændringer;

8. understreger, at eksistensen af store skovområder bidrager til at forhindre ørkendannelse i kontinentale områder; foreslår, at der i høj grad også fokuseres på beskyttelsen af skove som en vandkilde inden for udviklings- og handelspolitikker; fremhæver f.eks., at helt op til 40 % af den samlede nedbør i det etiopiske højland – den vigtigste kilde til Nilen – stammer fra vand, der genbruges fra skove i Congobækkenet, og at standsning af skovrydningen i denne region også er relevant for krisen vedrørende klimaflygtninge;

9. understreger, at årsagerne til skovrydning rækker ud over skovsektoren i sig selv og vedrører en lang række spørgsmål såsom jordbesiddelse, svag forvaltningspraksis og lovhåndhævelse, beskyttelse af oprindelige folks rettigheder, klimaændringer, demokrati, menneskerettigheder og politisk frihed, niveauet for vareforbrug, stor afhængighed af import af foder, landbrugspolitikker samt mangel på offentlige politikker, der fremmer og skaber incitamenter til bæredygtigt og lovligt producerede råvarer, der stammer fra bæredygtige og lovlige kilder; minder om, at kvinder fra oprindelige folk og kvindelige landbrugere spiller en central rolle i beskyttelsen af skovøkosystemer; opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at håndtere skovrydning på en holistisk måde ved hjælp af sammenhængende og juridisk bindende politiske rammer, samtidig med at beskyttelsen af økosystemer sikres; mener, at ligestilling mellem kønnene inden for skovbrugsuddannelse er et centralt punkt i en bæredygtig forvaltning af skovene, som bør afspejles i EU's politikker;

10. noterer sig, at skovrydning i mange lande skyldes mangel på relevante politikker (som f.eks. arealplanlægning), uklare regler for besiddelse af og rettigheder til jord, dårlig forvaltningspraksis og manglende lovhåndhævelse, ulovlige aktiviteter og manglende investeringer i bæredygtig skovforvaltning;

11. bemærker, at Europa-Parlamentet siden december 2015 har vedtaget 40 indsigelser mod importen af genmodificerede fødevarer og foderprodukter, hvoraf 11 var rettet mod importen af genmodificeret soja; minder om, at en af grundene til at gøre indsigelse mod denne import var skovrydningen knyttet til dyrkningen i lande som f.eks. Brasilien og Argentina, hvor soja nærmest udelukkende er genmodificeret med henblik på brug sammen med pesticider; bemærker, at en nylig fagfællebedømt videnskabelig undersøgelse foretaget af forskere i hele EU har vist, at EU har det største CO2‑aftryk i verden på grund af sojaimport fra Brasilien – 13,8 % større end Kina, der er den største importør af soja i verden; bemærker, at EU's store CO2‑aftryk på dette område skyldes andelen af emissioner fra indlejret skovrydning[27]; bemærker endvidere, at soja ifølge Kommissionen historisk set har været EU's primære bidrag til global skovrydning og relaterede emissioner, idet den har stået for næsten halvdelen af den skovrydning, der er indlejret i al import til Unionen[28];

12. henleder opmærksomheden på, at produktionen af genmodificerede organismer er en vigtig drivkraft bag skovrydning, navnlig i Brasilien og Argentina, og mener, at importen af genmodificerede organismer til EU bør bringes til ophør; minder om, at kødforbruget, selv inden for EU, bidrager til skovrydning uden for EU ved at øge efterspørgslen efter billigt genmodificeret dyrefoder, navnlig import af genmodificerede sojabønner;

13. noterer sig, at omlægning af enge og landbrugsjord, som oprindeligt blev brugt til fødevare- og foderproduktion, til produktion af biomassebrændsler (indirekte ændringer i arealanvendelsen) også kan påvirke skove negativt;

Frivillig tredjepartscertificering og -mærkning

14. glæder sig over, at erhvervslivet i stigende grad er opmærksomt på problemet med global skovrydning, skovforringelse og ødelæggelse af økosystemer, behovet for corporate action og de dertil hørende forpligtelser, og i stigende grad opfordrer til gennemsigtige, konsekvente, ensartede og solide krav, som kan håndhæves, til bæredygtige forsyningskæder, herunder en reduceret efterspørgsel efter råvarer, der udgør en risiko for skovene; bemærker, at visse virksomheder har taget New York-erklæringen om skove fra 2014 til sig og har truffet foranstaltninger til tackling af skovrydning, men at disse desværre ofte ikke er ambitiøse nok, kun dækker dele af forsyningskæden og ikke er udformet til at håndtere mange indbyrdes forbundne drivkræfter bag skovrydning[29], hvorfor de ikke lever op til deres påstande om bæredygtighed og de bebudede tilsagn; understreger i denne forbindelse, at virksomhedernes frivillige forpligtelser til bekæmpelse af skovrydning endnu ikke har været tilstrækkelige til at standse den globale skovrydning;

15. påpeger, at tredjepartscertificeringsordninger har spillet en vigtig rolle med hensyn til at bringe erhvervslivet og civilsamfundet sammen for at udvikle en fælles forståelse af problemet med skovrydning; bemærker imidlertid, at frivillige tredjepartscertificeringsordninger ganske vist har bidraget til at udvikle god praksis, men at disse ordninger ikke i sig selv kan standse og vende den globale skovrydning og forringelsen af økosystemet og kun bør supplere bindende foranstaltninger; bemærker, at en frivillig tredjepartscertificering kan være et supplerende redskab til vurdering og afbødning af risici for skovrydning, når den udformes og gennemføres fuldt ud i overensstemmelse med de veldefinerede, målbare og ambitiøse bæredygtighedskriterier, den bygger på, certificerings- og akkrediteringsprocessens robusthed, uafhængig overvågning og uafhængige efterlevelsesordninger, muligheder for at overvåge forsyningskæden og forsvarlige krav om beskyttelse af primærskove og andre naturlige skove og fremme af bæredygtig skovforvaltning;

16. bemærker, at tredjepartscertificering og ‑mærkning alene ikke er effektive til at forhindre råvarer og produkter, som udgør en risiko for skove og økosystemer, i at få adgang til EU's indre marked; understreger derfor, at tredjepartscertificering kun kan supplere, men ikke erstatte virksomheders grundige obligatoriske due diligence-procedurer, som også sikrer deres sociale og miljømæssige ansvar i henhold til princippet om, at "forureneren betaler", som er fastsat i artikel 191 i TEUF;

17. er bekymret for, at de mange forskellige certificeringsordninger og mærkninger forvirrer forbrugerne og hæmmer deres muligheder for at træffe et informeret valg; understreger i denne forbindelse, at det bør overvejes at harmonisere oplysningspligten;

18. understreger, at en politisk foranstaltning, der udelukkende afhænger af forbrugernes valg, uretmæssigt overfører ansvaret for at købe skovrydningsfri produkter til forbrugerne, hvilket ikke er tilstrækkeligt effektivt til at mainstreame en mere bæredygtig produktion; mener, at forbrugeroplysninger om skovrydningsfri produkter kan være et effektivt redskab som supplement til den retlige ramme om due diligence og til at arbejde med efterspørgselssiden på området; opfordrer indtrængende Kommissionen til at integrere skovrydningsspørgsmål yderligere i EU-miljømærket, grønne offentlige udbud og andre initiativer i forbindelse med den cirkulære økonomi som led i et omfattende sæt af foranstaltninger og initiativer til at sikre skovrydningsfri forsyningskæder; opfordrer endvidere Kommissionen til at medtage risikoen for skovrydning og forringelse af økosystemerne blandt kriterierne for grønne anprisninger i Europa‑Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF[30] og til at indføre en EU‑forhåndsgodkendelsesordning for at tillade brugen af grønne anprisninger;

19. bemærker, at der indtil videre ikke findes nogen regler, der forbyder markedsføring på EU's marked af produkter, der har bidraget til ødelæggelsen af skove; bemærker, at selv tømmer, der er fældet lovligt i overensstemmelse med oprindelseslandets lovgivning, kan bidrage til skovrydning og stadig kan få fri adgang til EU's marked; bemærker derfor, at forbrugere af mange råvarer, som udgør en risiko for skove og økosystemer i Unionen, ikke har nogen garanti for, at disse produkter ikke har bidraget til skovrydning, og at forbrugerne derfor uden skyld, ufrivilligt og uden at vide det bidrager til skovrydning;

20. bemærker, at kriterierne for, hvad der udgør "skovrydningsfrie" råvarer eller produkter, som ligger til grund for certificeringsordninger, ikke altid har været omfattende nok, idet de undertiden kun dækker nogle af de relevante ingredienser i et produkt, kun dele af et produkts livscyklus eller benytter en utilstrækkelig definition af "skovrydningsfri", hvilket kan føre til, at virksomheder udvælger de mindst krævende mærker og udvander ambitionerne for certificering i almindelighed;

Obligatoriske regler baseret på due diligence

21. glæder sig i denne forbindelse over et stort antal virksomheders opfordringer til at indføre EU-regler for obligatorisk due diligence i forsyningskæderne for råvarer, der udgør en risiko for skove;

22. minder om sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt og om sit krav om, at Kommissionen hurtigst muligt forelægger et forslag til en EU-ramme baseret på due diligence for at sikre bæredygtige og skovrydningsfrie forsyningskæder for produkter, der markedsføres i EU, med særlig fokus på tackling af hovedårsagerne til importeret skovrydning, og i stedet tilskynder til import, der ikke medfører skovrydning i udlandet, idet der tages hensyn til den økonomiske betydning af råvareeksporten for udviklingslandene, navnlig for smålandbrugere, og til tilbagemeldinger fra alle interessenter, navnlig SMV'er;

23. minder om, at Kommissionen i sin meddelelse fra 2008 om skovrydning satte et mål om at standse det globale tab af skovdække senest i 2030 og mindske bruttorydningen af tropisk skov med mindst 50 % senest i 2020, selv om den samtidig advarer om, at det andet mål næsten med sikkerhed ikke vil blive nået;

24. glæder sig over Kommissionens hensigt om at tackle den globale skovrydning og skovforringelse, men anmoder om en mere ambitiøs politisk tilgang; opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag – ledsaget af en konsekvensanalyse – til en EU-retlig ramme baseret på obligatorisk due diligence, rapportering, offentliggørelse og krav vedrørende tredjeparts bidrag samt erstatningsansvar og sanktioner i tilfælde af misligholdelse af forpligtelser for alle virksomheder, der for første gang bringer råvarer, som udgør en risiko for skove og økosystemer, og produkter, der er afledt af disse råvarer, i omsætning på EU-markedet, samt adgang til domstolsprøvelse og klagemuligheder for ofre for overtrædelser af disse forpligtelser; mener, at der bør indføres sporbarhedsforpligtelser for forhandlere på EU-markedet, navnlig med hensyn til identificeringen af oprindelsen af råvarerne og de produkter, der er afledt heraf, på det tidspunkt, hvor de bringes i omsætning på EU's indre marked, for at sikre bæredygtige og skovrydningsfri værdikæder som fastsat i bilaget til denne beslutning; understreger, at den samme retlige ramme også bør gælde for alle finansielle institutioner, som har tilladelse til at operere i EU, og som leverer penge til virksomheder, der høster, udvinder, fremstiller, forarbejder eller forhandler råvarer og afledte produkter, som udgør en risiko for skove og økosystemer;

25. mener, at EU er nødt til at sikre, at det kun fremmer globale forsyningskæder og finansielle strømme, som er bæredygtige og skovrydningsfri og ikke fører til krænkelser af menneskerettighederne; er overbevist om, at obligatoriske bæredygtighedsregler på et stort marked såsom EU's har potentiale til at styre den globale produktionspraksis i retning af større bæredygtighed;

26. påpeger, at fastlæggelsen af, hvilke råvarer der udgør en risiko for skove og økosystemer, og som skal være omfattet af denne EU‑retlige ramme, bør ske på grundlag af en objektiv, gennemsigtig og videnskabeligt baseret vurdering af, om disse råvarer er forbundet med ødelæggelse og forringelse af skove og økosystemer med stort kulstoflager og stor biodiversitet, og deres indvirkning på oprindelige folks rettigheder og menneskerettigheder generelt;

27. understreger, at en sådan EU-retlig ramme ikke kun bør sikre lovligheden af høst, fremstilling, udvinding og forarbejdning i oprindelseslandet af råvarer og afledte produkter, som udgør en risiko for skove og økosystemer, men også bæredygtigheden af denne høst, fremstilling, udvinding og forarbejdning;

28. understreger, at adskillige undersøgelser[31] viser, at en retlig ramme, der forhindrer, at produkter med forbindelse til skovrydning bringes i omsætning på EU's indre marked, ikke vil få nogen indvirkning på mængden af og prisen på de råvarer, som sælges i EU, og som er omfattet af bilaget til denne beslutning, og at virksomhedernes ekstra udgifter til at gennemføre disse retlige forpligtelser er minimale;

29. fremhæver bidraget fra ikkestatslige organisationer, miljøaktivister, industrisammenslutninger og whistleblowere til bekæmpelse af ulovlig skovhugst, der resulterer i skovrydning, tab af biodiversitet og øgede drivshusgasemissioner;

30. bemærker, at en sådan EU-retlig ramme også bør udvides til at omfatte andre økosystemer, der ikke er skovarealer, f.eks. hav- og kystøkosystemer, vådområder, tørvemoser og savanner, men som også har et stort kulstoflager og en stor biodiversitet, for at undgå, at presset overføres til disse steder;

31. mener, at disse forpligtelser bør gælde for alle aktører, der bringer råvarer, som udgør en risiko for skove og økosystemer (FERC), i omsætning på EU-markedet, uanset deres størrelse eller registreringssted, efter at en omhyggelig undersøgelse har konkluderet, at dette er funktionelt og anvendeligt for alle aktører på markedet, herunder SMV'er; anerkender, at de foranstaltninger, der følger af aktørens risikovurdering, skal stå i et rimeligt forhold til omfanget af de risici, der er forbundet med den pågældende råvare, men mener, at det på et opsplittet slutmarked er afgørende at medtage såvel mindre som større virksomheder for at sikre større virkning og større tillid blandt forbrugerne; understreger, at den lovgivningsmæssige ramme ikke må medføre urimelige byrder for små og mellemstore producenter, herunder smålandbrugere, eller forhindre deres adgang til markeder og international handel på grund af manglende kapacitet; understreger derfor behovet for en koordineret støttemekanisme for SMV'er på EU-plan for at sikre deres forståelse, beredskab og evne til at producere i henhold til miljø- og menneskerettighedskravene;

32. mener, at EU-dækkende obligatoriske due diligence-krav vil give virksomheder fordele ved at skabe lige konkurrencevilkår, idet konkurrenter vil skulle overholde de samme standarder, og vil garantere retssikkerhed i modsætning til et kludetæppe af forskellige foranstaltninger på nationalt plan;

33. minder om resultaterne af undersøgelsen af due diligence-kravene gennem forsyningskæden, som Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender og Forbrugere havde bestilt, og som viser, at et flertal af de virksomheder, der har besvaret undersøgelsen, er enige i, at obligatorisk due diligence vil have en positiv indvirkning på menneskerettighederne og miljøet;

34. understreger, at digitalisering og nye teknologiske værktøjer skaber mulighed for at tilbyde hidtil usete løsninger til virksomhederne med henblik på at identificere, forebygge, afbøde og redegøre for virkningerne for menneskerettighederne og miljøet;

35. mener, at en fremtidig retlig ramme om varer, der indebærer en risiko for skovene, bør være baseret på erfaringer fra FLEGT-handlingsplanen, EU's tømmerforordning, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821[32] ("forordningen om konfliktmineraler"), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU[33] ("direktivet om ikkefinansiel rapportering"), lovgivningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) samt andre EU-initiativer til regulering af forsyningskæder;

36. glæder sig over den igangværende revision af direktivet om ikkefinansiel rapportering og opfordrer Kommissionen til at øge kvaliteten og omfanget af ikkefinansielle oplysninger, navnlig finansielle institutioners rapportering om miljøaspekter, og til at fremme integreringen af skovrelevante overvejelser i virksomhedernes sociale ansvar;

EU's tømmerforordning og frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler

37. er overbevist om, at EU's tømmerforordning, navnlig dens due diligence-krav, er en god model at bygge videre på i forbindelse med udarbejdelsen af en fremtidig EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning, men at den manglende gennemførelse, de begrænsede træprodukter, der er omfattet, og håndhævelsen af EU's tømmerforordning betyder, at den ikke lever op til sin hensigt eller opfylder sit formål; mener derfor, at der kan drages erfaringer fra EU's tømmerforordning for at sikre en bedre gennemførelse og håndhævelse af en fremtidig EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning; minder om, at lovligheden af skovhugst og handel med skovprodukter i øjeblikket er omfattet af EU's tømmerforordning, og understreger derfor, at dobbeltregulering i den fremtidige EU-retlige ramme bør undgås, og at foranstaltninger, der regulerer lovlig og ulovlig skovhugst og handel med skovprodukter, bør harmoniseres;

38. opfordrer Kommissionen til at vurdere den mulige medtagelse af råvarer, der er omfattet af EU's tømmerforordning, i anvendelsesområdet for forslaget om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning, idet der tages hensyn til den kommende kvalitetskontrol af EU's tømmerforordning, og idet det sikres, at målene i FLEGT-handlingsplanen forfølges; mener, at Kommissionen i den forbindelse også bør vurdere de potentielle konsekvenser for de nuværende frivillige partnerskabsaftaler, og at der bør sørges for tæt involvering af de tømmerproducerende EU-lande i denne henseende;

39. glæder sig over de gode resultater, som samarbejdet med tredjelande inden for rammerne af EU's FLEGT-handlingsplan og de frivillige partnerskabsaftaler har vist med hensyn til at imødegå problemet med ulovlig skovhugst på udbudssiden, og understreger, at dette arbejde bør intensiveres, navnlig med hensyn til overvågning og kontrol, men også med hensyn til at tilbyde kapacitetsopbygning; understreger, at de frivillige partnerskabsaftaler udgør en meget effektiv ramme for etablering af gode partnerskaber med disse lande, og at nye frivillige partnerskabsaftaler med yderligere partnere bør fremmes; opfordrer EU til at forhøje finansieringen til FLEGT;

40. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre en fuldstændig gennemførelse af EU's FLEGT-arbejdsplan for 2018-2022;

41. glæder sig over Kommissionens kommende kvalitetskontrol af FLEGT-forordningen og af EU's tømmerforordning som en lejlighed til at styrke håndhævelsen af dem og yderligere forbedre gennemførelsen af dem samt til at udvide deres anvendelsesområde til at omfatte f.eks. tryksager, trævarer og konflikttømmer og styrke civilsamfundets rolle;

42. gentager sit krav om, at import af tømmer og træprodukter bør kontrolleres grundigere ved EU-grænserne med henblik på at sikre, at de importerede produkter rent faktisk er i overensstemmelse med kriterierne for indførsel i EU; opfordrer til en rettidig og effektiv gennemførelse af EU-toldkodeksen og en styrkelse af de nationale toldmyndigheders kapacitet til at sikre en bedre harmonisering og gennemførelse af den; understreger, at Kommissionen skal sikre, at toldkontrol i hele EU følger de samme standarder i form af en direkte, fælles toldkontrolmekanisme i koordination med medlemsstaterne og under fuld overholdelse af nærhedsprincippet;

43. mener, at handelsbaserede partnerskabsaftaler med store producentlande af varer, som indebærer risiko for skove og økosystemer, kan være nyttige med henblik på at tackle drivkræfterne bag skovrydning på udbudssiden, og bemærker, at FLEGT-modellen med frivillige partnerskabsaftaler er én mulighed;

44.  mener, at forslaget bør sikre, at der er retssikkerhed for alle relevante interessenter i alle nye EU-dækkende foranstaltninger og rammer vedrørende den nuværende brug af frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler og licenser for at sikre, at der er interesse i at investere i eksport af skovrydningsfri varer til EU; tilskynder desuden Kommissionen til at etablere handelsbaserede partnerskabsaftaler med store producentlande af landbrugsråvarer med henblik på at tackle drivkræfterne bag skovrydning på udbudssiden;

Handel og internationalt samarbejde

45. understreger, at handels- og investeringspolitikken skal revideres med henblik på at tackle den globale skovrydning på en mere effektiv måde og ved at skabe lige konkurrencevilkår på globalt plan og tage højde for forbindelsen mellem handelsaftaler og global biodiversitet og skovøkosystemer;

46. gentager, at EU's handels- og investeringspolitik, herunder frihandelsaftalen med Mercosur, bør omfatte bindende kapitler om bæredygtig udvikling, som kan håndhæves, og som fuldt ud respekterer de internationale forpligtelser, navnlig Parisaftalen og 2030‑dagsordenen for bæredygtig udvikling, er i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens (WTO's) regler og overholder menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle fremtidige handels- og investeringsaftaler indeholder juridisk bindende bestemmelser, der kan håndhæves, herunder bestemmelser om ulovlig skovhugst og bekæmpelse af korruption, for at forhindre skovrydning og skovforringelse samt ødelæggelse og forringelse af økosystemer;

47. anbefaler i forbindelse med princippet om ikke at gøre skade – som fremhævet i meddelelsen om den europæiske grønne pagt – at Kommissionen foretager en bedre og regelmæssig vurdering af eksisterende handels- og investeringsaftalers indvirkning på skovrydning, forringelse af skove og økosystemer, land grabbing og menneskerettigheder og sikrer, at der indgår mere ambitiøse bindende bestemmelser, der kan håndhæves, om beskyttelse af skove og økosystemer, biodiversitet, ophør af land grabbing og bæredygtigt skovbrug i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i alle frihandelsaftaler og investeringsaftaler;

48. påpeger, at det gælder om at undgå prisdumping og sikre en bæredygtig anvendelse af træ, forhindre udbredt indgåelse af bilaterale aftaler, der er baseret på dumping af tømmerpriser, og undgå at fremkalde yderligere skovhugst, og at det følgelig er nødvendigt at overveje modforholdsregler, bl.a. i form af en fælles auktionsordning for tømmer, således at det bliver muligt at spore, hvor materialer kommer fra, og indregne omkostningerne for klimaet, biodiversiteten og menneskerettighederne i prisen;

49. mener, at handel og internationalt samarbejde er vigtige redskaber til at konsolidere højere standarder for bæredygtighed, navnlig for så vidt angår sektorer, der har tilknytning til skove og de heraf afledte værdikæder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet med tredjelande gennem teknisk bistand, udveksling af oplysninger og god praksis med hensyn til fredning, bevarelse og bæredygtig udnyttelse af skovene, med særligt fokus på forbindelsen mellem organiseret kriminalitet og råvarer forbundet med skovrydning, og til at fremme og lette videnskabeligt og akademisk samarbejde med tredjelande samt forskningsprogrammer til fremme af viden og innovation om biodiversitet, "miljøvenlig virksomhed" og den cirkulære økonomi; understreger betydningen af at tage hensyn til foranstaltningernes virkninger på beskæftigelsen og væksten i de mindst udviklede lande (LDC-landene), som er afhængige af fremstillingen af varer, som indebærer risiko for skove og økosystemer; opfordrer EU til at støtte og samarbejde med tredjelandes regeringer og civilsamfund i arbejdet mod skovrydning, navnlig via GSP+-ordningen; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om der bør udvikles et særligt instrument for handelsrelateret bistand for at lette handelen i forbindelse med afbødning af de risici, der er forbundet med fremstilling af varer, som indebærer risiko for skove og økosystemer;

50. anmoder Kommissionen om at lade de foranstaltninger, der skal vedtages, indeholde en omfattende og differentieret tilgang til skovrydning, hvor der tages hensyn til de mange dimensioner heraf og til forbindelserne både med etableringen af bæredygtige projekter og med kampen mod kriminelle økonomier; opfordrer med henblik herpå til en dialog med tredjelande for i hvert enkelt tilfælde at analysere de væsentligste årsager til tab af skovdække og relevansen af de foranstaltninger, der skal gennemføres;

51. understreger, at bestemmelser om offentlige udbud i frihandelsaftaler i forbindelse med tildeling af kontrakter bør tage hensyn til sociale og miljømæssige kriterier og kriterier for virksomheders ansvar;

52. insisterer på, at obligatoriske krav på EU-plan skal suppleres med øget og forstærket globalt samarbejde, styrket global miljøforvaltning og samarbejde med tredjelande gennem teknisk bistand, udveksling af oplysninger og god praksis vedrørende bevarelse, beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af skove og særligt anerkende bæredygtighedsinitiativer, der udføres af den private sektor; mener, at dette skal ske ved at øge bestræbelserne i centrale internationale fora, herunder i WTO og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), på at indføre foranstaltninger for at standse skovrydning og skovforringelse, for at genetablere skove og for at undgå den omvendte virkning med omdirigering af uønskede forsyningskæder, der er præget af skovrydning, til andre regioner i verden;

53. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til gennem handel og internationalt samarbejde at tilskynde til de nødvendige investeringer med henblik på at konsolidere højere standarder for bæredygtighed i skovbrugssektorerne og deres værdikæder, fremme den cirkulære bioøkonomi, grøn turisme, vedvarende energi, intelligent landbrug og andre relevante områder, også i tredjelande;

54.  mener, at forslaget bør sikre, at der er retssikkerhed for alle relevante interessenter i alle nye EU-dækkende foranstaltninger og rammer vedrørende den nuværende brug af frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler og licenser for at sikre, at der er interesse i at investere i eksport af skovrydningsfri varer til EU; tilskynder desuden Kommissionen til at etablere handelsbaserede partnerskabsaftaler med store producentlande af landbrugsråvarer med henblik på at tackle drivkræfterne bag skovrydning på udbudssiden;

55. bemærker, at det er vigtigt at sikre, at skovrydning indgår i de politiske dialoger på landeniveau, og at hjælpe partnerlandene med at udvikle og gennemføre nationale rammer for skovbrug og bæredygtigt skovbrug; understreger, at de pågældende nationale rammer skal afspejle både nationale behov og globale forpligtelser; fremhæver behovet for at indføre mekanismer, der skaber incitamenter for smålandbrugere til at bevare og forbedre økosystemet og produkterne fra bæredygtigt skovbrug og landbrug;

56. mener, at en stærk indsats inden for EU's indre marked skal gå hånd i hånd med en stærk indsats på internationalt plan; mener, at de nationale vejledende programmer under EU's optræden udadtil derfor bør omfatte bestemmelser, der kan hjælpe de virksomheder og smålandbrugere i tredjelande, der samarbejder med erhvervsdrivende, der bringer råvarer, som udgør en risiko for skove og økosystemer, i omsætning på EU's indre marked, med at udøve deres aktiviteter uden at skade skove og økosystemer;

57. er overbevist om, at den forordning, der foreslås i bilaget til denne beslutning, bør være – og kan blive – udformet på en sådan måde, så den er i overensstemmelse med WTO's regler, og at den bør ledsages af handelsbaserede partnerskabsaftaler med store producentlande af landbrugsråvarer med henblik på at tackle årsager til skovrydning på udbudssiden;

58. foreslår, at Kommissionen – når den forhandler nationale vejledende programmer med tredjelande – bør prioritere bestemmelser, der kan hjælpe de virksomheder og smålandbrugere i tredjelande, der samarbejder med erhvervsdrivende, der bringer råvarer, som udgør en risiko for skove og økosystemer, i omsætning på EU's indre marked, med at udøve deres aktiviteter uden at skade skove, økosystemer eller menneskerettighederne;

59 påpeger, at en styrkelse af EU's retlige ramme om skovrydning kan få betydelig indvirkning på jordpriserne i tredjelande, og at skæringsdatoen ikke bør fastsættes efter Kommissionens offentliggørelse af det forslag, der beskrives i bilaget til denne beslutning, for at hindre enhver form for spekulation;

Skovrydning og menneskerettigheder

60. understreger, at en ændring af den retlige ramme med henblik på at lovliggøre anvendelsen af bestemte områder og ændre jordbesiddelsesrettighederne ikke fjerner de negative virkninger på menneskerettighederne og miljøet, som gennemførelsen af denne ændring vil medføre; understreger derfor, at due diligence-kriterier skal indeholde andre elementer ud over foranstaltningernes lovlighed;

61. bemærker, at produktionen af råvarer, der udgør en risiko for skove og økosystemer, ikke bare har en negativ indvirkning på lokalsamfundene på grund af den direkte skovrydning, forringelsen af økosystemer og land grabbing, men også gennem water grabbing, der kan påvirke skove og andre økosystemer; påpeger derfor, at en retlig ramme, der skal standse skovrydning og forringelse af naturlige økosystemer, bør omfatte spørgsmålet om lovligheden af vandforsyning til produktion af råvarer, der udgør en risiko for skove og økosystemer;

62. understreger, at lokalsamfund, oprindelige folk samt jord- og miljøforkæmpere ofte går forrest i kampen for at bevare økosystemer; bemærker, at konflikter om anvendelse af jord og ressourcer i nogle regioner er den vigtigste årsag til vold mod oprindelige folk[34], og er bekymret over, at forringelse og ødelæggelse af skove og andre værdifulde økosystemer ofte går hånd i hånd med menneskerettighedskrænkelser eller følger heraf; fordømmer enhver form for straf, chikane og forfølgelse for deltagelse i aktiviteter, der har til formål at beskytte miljøet; opfordrer derfor indtrængende til, at der i den fremtidige EU-retlige ramme medtages beskyttelse af menneskerettighederne, navnlig jordbesiddelses-, jord- og arbejdstagerrettigheder, med særlig vægt på oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til, at retlige reformprocesser i producentlande gennemføres med en effektiv og meningsfuld inddragelse af alle interessenter, herunder civilsamfundet, oprindelige folk og lokalsamfundene; opfordrer Unionen og medlemsstaterne til på FN's næste generalforsamling at støtte den globale anerkendelse af retten til et sundt miljø;

63. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette en EU-mekanisme til hurtig reaktion for at støtte miljø- og skovforkæmpere i EU og på verdensplan;

64. understreger, at effektiv adgang til domstolsprøvelse og retsmidler for ofre for virksomheders menneskerettighedskrænkelser og miljøskader skal være en del af en sådan retlig ramme;

65. understreger, at EU – ud over at fastlægge en EU-retlig ramme for råvarer, der bidrager til skovrydning – på en mere beslutsom måde skal tackle spørgsmålet om gennemførelse af menneskerettigheder, miljøansvar og retsstatsprincippet som horisontale aspekter over for de berørte lande og andre vigtige importlande;

66. understreger, at en sådan retlig ramme skal udformes i overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser over for staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og tages i betragtning i forbindelse med den fremtidige post-Cotonouaftales ambitioner;

67. minder om vigtigheden af, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder overholdes; støtter de igangværende forhandlinger om at oprette et bindende FN-instrument for transnationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder vedrørende menneskerettigheder og understreger betydningen af EU's aktive deltagelse i denne proces;

EU-foranstaltninger og politikkohærens

68. understreger, at indvirkningen af EU-forbruget af råvarer, som udgør en risiko for skove og økosystemer, skal tackles på passende vis i forbindelse med enhver opfølgning, ethvert regulerende eller ikke-regulerende indgreb, ethvert tiltag og enhver foranstaltning under EU's biodiversitetsstrategi for 2030, jord til bord‑strategien samt forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, herunder medlemsstaternes nationale strategiske planer;

69. mener, at det er yderst vigtigt med en øjeblikkelig og radikal ændring af produktionsmetoder og fødevareforbrugsmønstre; finder det derfor nødvendigt at indføje effektive foranstaltninger, der tjener til at øge støtten til agroøkologisk praksis og reducere fødevarespildet i hele forsyningskæden; understreger, at det er vigtigt at planlægge målrettede kampagner til oplysning af forbrugerne for at skærpe deres forståelse af forbrugsmønstres indvirkning på skovene, biodiversiteten og klimaet og at støtte og fremme fødevarevalg, der er centreret omkring plantebaserede produkter;

70. mener, at EU for at minimere CO2-aftrykket fra transport af import fra tredjelande og fremme bæredygtig lokal produktion og bæredygtige lokale arbejdspladser bør tilskynde til anvendelse af bæredygtigt lokalt produceret træ, høstede træprodukter eller skovbiomasse;

71. fremhæver nødvendigheden af at mindske afhængigheden af import af råvarer, som udgør en risiko for skove og økosystemer, ved at fremme lokalt produceret planteprotein, græsning på græsarealer og lovligt og bæredygtigt produceret foder, navnlig ved at gennemføre Unionens proteinstrategi;

72.  støtter fremme af kvælstofbindende afgrøder/bælgplanter/proteinafgrøder som led i de nye strategiske planer under den fælles landbrugspolitik ved hjælp af bl.a. sædskifte, konditionalitet, økoordninger og landbrugs- og miljømæssige foranstaltninger, nye sektorspecifikke interventioner og koblet støtte for at øge EU's selvforsyning med proteinafgrøder og samtidig bidrage til at nå målene for biodiversitets‑ og jord til bord‑strategierne; noterer sig endvidere, at indtægter fra og rentabilitet af husdyrbrug bør gøres forenelige med de produktionsniveauer, der kan fastholdes ved græsning på græsarealer eller hjemmedyrkede foderafgrøder; efterlyser yderligere forskning i og fremme af innovative produktionssystemer og -metoder, der kan reducere eksterne input og omkostninger, f.eks. fodergræsbaserede græsningssystemer såsom vekselgræsning, selv om produktionsmængderne kan være lavere;

73. fremhæver betydningen af at udvikle en bæredygtig bioøkonomi, der giver bæredygtigt producerede produkter en høj økonomisk værdi;

74. understreger, at Unionens bioenergipolitik bør orientere sig mod strenge sociale og miljømæssige kriterier;

75. understreger, at de metoder, der anvendes til at nå de mål, der er fastsat i pakken om ren energi til alle europæere, ikke må føre til skovrydning og skovforringelse i andre dele af verden; opfordrer derfor Kommissionen til inden 2021 at revidere de relevante aspekter af den rapport, der er knyttet som bilag til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/807[35], og, hvor det er relevant, hurtigst muligt – og under alle omstændigheder inden 2023 – at revidere den forordning på grundlag af den videnskabelige viden og i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet; anmoder Kommissionen om hurtigst muligt og senest i 2030 at genoverveje oplysningerne om soja og udfase biobrændstoffer med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC);

76. mener, at en storstilet anvendelse af biobrændstoffer i EU skal være ledsaget af tilstrækkelige bæredygtighedskriterier for at undgå direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC), herunder skovrydning; bemærker endvidere, at de nuværende kriterier ikke tager tilstrækkeligt hensyn til, at fossile råstoffer anvendes til produktion af biobrændstoffer; opfordrer derfor til, at der foretages overvågning og evaluering af virkningen af det reviderede direktiv om vedvarende energi under den igangværende gennemførelse, herunder effektiviteten af bæredygtighedskriterierne for bioenergi; noterer sig, at lokale forsyningskæder af råstoffer er af stor betydning for at opnå bæredygtighed på lang sigt;

Kommunikation og bevidstgørelse

77. understreger, at det er vigtigt at sikre forbruget af produkter fra skovrydningsfri forsyningskæder i EU og løbende at vurdere virkningerne af EU-forbruget af sådanne produkter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde oplysnings- og bevidstgørelseskampagner om de importerede råvarer og produkter og deres indvirkning på verdens skove og biodiversitetsrelaterede økosystemer samt de socioøkonomiske konsekvenser af skovrydning og ødelæggelse af økosystemer og skovrelaterede forbrydelser i EU og i tredjelande;

78. påpeger, at Kommissionen bør overveje muligheden for at stille forslag om, at primærskove udpeges som UNESCO-kulturarvslokaliteter, for at bidrage til at beskytte disse skove mod skovrydning og øge chancen for at skabe offentlig opmærksomhed omkring beskyttelsen af disse skove; mener, at det bør undersøges, om der er andre retlige muligheder for at nå disse mål, hvis ovennævnte ikke er muligt;

Definitioner, skovdata og overvågning

79. noterer sig, at den nuværende definition af "skov", kategoriseringen af den og en række andre termer og principper knyttet til skovrydning baseret på bæredygtig skovforvaltning, som anvendes af relevante organer, f.eks. FAO, er rent tekniske og ikke i tilstrækkelig grad skelner imellem naturskov og skovplantager, hvor skovens økonomiske funktion langt overstiger dens øvrige funktioner, og understreger, at dette i sidste ende kan resultere i fordrejning af data om området og tilstanden af verdens skove; opfordrer relevante interessenter til at ensrette den anvendte terminologi i overensstemmelse med ordlyden i bilaget til forslag til beslutning, og understreger betydningen af denne præcisering af hensyn til effektiv anvendelse af relaterede instrumenter;

80. fremhæver navnlig behovet for uafhængig overvågning af produktion af og handel med råvarer, der er forbundet med skovrydning; opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats på disse områder gennem Horisont Europa og til at støtte uafhængig overvågning i producentlandene samt udveksling af bedste praksis og indhøstede erfaringer mellem dem med henblik på at forbedre de metoder, der anvendes, og detaljeringsgraden af oplysningerne;

81. understreger, at der er et afgørende behov for at forbedre de mekanismer, der bidrager til at identificere kilden til eller oprindelsen af træmateriale, der bringes i omsætning på det indre marked;

82. bemærker, at en øget adgang til toldoplysninger om import til Unionen vil øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i de globale værdikæder; opfordrer Kommissionen til at etablere et toldsamarbejde inden for Unionen og samtidig udvide tolddatakravene, navnlig ved at inkludere eksportøren og producenten som obligatoriske tolddataelementer, hvorved gennemsigtigheden og sporbarheden i de globale værdikæder styrkes;83.  bemærker, at tilgængeligheden og nøjagtigheden af de data, der anvendes til at vurdere, hvornår jorden er blevet ryddet for skov/omlagt til anden anvendelse, skal være pålidelig for at sikre en effektiv gennemførelse;

84. opfordrer til, at EU videreudvikler forsknings- og overvågningsprogrammer som Copernicus, det europæiske jordobservationssystem og andre overvågningsprogrammer med henblik på at overvåge råvareforsyningskæden for at kunne identificere og på et tidligt tidspunkt advare om produkter, der har givet anledning til skovrydning eller miljøforringelse i produktionsfasen;

85. anmoder Kommissionen om at undersøge mulighederne for øget brug af Copernicus-satellitsystemet til overvågning af skove og forebyggelse af skovbrande og ødelæggelse af skovene, herunder overvågning og identifikation af årsagerne til brande og ødelæggelse af skovene, skovrydning og omlægning af økosystemer, lette adgangen for de relevante myndigheder i de enkelte medlemsstater og tilsikre en direkte kilde til åbne data for SMV'er og nystartede virksomheder;

86. bifalder etableringen af et skovobservatorium, som skal indsamle data og oplysninger om skovrydning i Europa og globalt, og opfordrer til, at dette observatorium etablerer en mekanisme til beskyttelse af skovforkæmpere;

87. slår til lyd for, at der oprettes varslingsmekanismer for tidlig varsling med henblik på at underrette offentlige myndigheder, virksomheder, herunder tredjepartsordninger, og forbrugere af råvarer med oprindelse i områder med risiko for økosystemændringer vedrørende tab og forringelse af skove og savanner og områder, hvor menneskerettighederne er blevet krænket, og til at bistå med at løse disse problemer ved at intensivere dialogen og dataudvekslingen med de respektive tredjelande;

88. opfordrer Kommissionen til at oprette en europæisk database, der skal indsamle oplysninger om igangværende og tidligere samarbejdsprojekter mellem EU og tredjelande samt bilaterale samarbejdsprojekter mellem medlemsstater og tredjelande for at vurdere deres virkning på verdens skove; understreger den rolle, som lokale og regionale myndigheder spiller i gennemførelsen af disse projekter;

Skovforvaltning, forskning og innovation

89. understreger nødvendigheden af at tage hensyn til forbindelserne mellem den skovbaserede sektor og andre sektorer og vigtigheden af digitalisering og investeringer i forskning og innovation med henblik på at overvåge skovrydning;

90. noterer sig, at skovbrugssektoren beskæftiger mindst 500 000 personer direkte[36] i EU og 13 mio. mennesker i hele verden[37], og at disse arbejdspladser især findes i landdistrikterne;

91. noterer sig, at visse medlemsstaters politikker på EU-plan afspejler en ramme for skove og skovforvaltning, der kan være fragmenteret og usammenhængende, og at de derfor har behov for bedre og mere koordination for at fremme bæredygtighed;

92. opfordrer til, at regeringer, virksomheder, producenter og civilsamfundet samarbejder tættere om at vedtage politiske foranstaltninger og skabe de rammebetingelser, der er nødvendige for at støtte projekter i den private sektor;

93. understreger den vigtige rolle, som forskning og innovation spiller med hensyn til at fremme den bæredygtige skovforvaltnings og den skovbaserede sektors bidrag til at imødegå udfordringerne med skovrydning og bekæmpe klimaændringerne;

94. opfordrer til gensidig støtte i forbindelse med skadeforvoldende hændelser gennem forskning og udveksling med henblik på at finde foranstaltninger, der er tilpasset til de geografiske forhold, og som kan beskytte mod brande på store arealer eller angreb af skadegørere;

95. bifalder de foranstaltninger, der har til formål at tilpasse plantager til klimaændringerne; bifalder, at man i mange lande allerede anbefaler og følger den praksis at øge antallet af modstandsdygtige og naturligt hjemmehørende træarter i sunde og biologisk diversificerede skove;

96. understreger, at det er vigtigt at fremme uddannelse med hensyn til bæredygtig forvaltning af skove, plantager og skovlandbrug, herunder permanent vegetation, inden for EU og i tredjelande; mener, at disse faktorer er af afgørende betydning for at sikre biodiversitet samt indtjeningsmuligheder for skovbaserede lokalsamfund og landbrugere, der praktiserer skovlandbrug;

97. understreger vigtigheden af uddannelse og en kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke for at opnå en vellykket gennemførelse af en bæredygtig skovforvaltning i praksis; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger og gøre brug af eksisterende partnerskaber for at lette udvekslingen af bedste praksis på dette område;

98. mener, at det er nødvendigt at styrke det verdensomspændende samarbejde for at sikre en bedre udveksling af viden og erfaringer med hensyn til at forbedre bæredygtigheden i forvaltningen af multifunktionelle skove;

99. opfordrer derfor EU til at udvikle internationale alliancer med tredjelande for at beskytte skovene ved at føre en sund politik, der sigter mod nul skovrydning, integreret arealanvendelse, gennemsigtighed med hensyn til jordbesiddelse og forebyggelse af omlægning af skov til landbrugsjord; slår i denne forbindelse til lyd for, at der sikres international finansiering inden for rammerne af de globale aftaler om beskyttelse af skovene i tæt samarbejde med europæiske regeringer og internationale aktører;

100. opfordrer til, at der udarbejdes koncepter for en bæredygtig fremtid for verdens skove, som forener økonomiske og økologiske interesser, da skovbestanden for mange lande udgør en vigtig ressource, som de ikke er indstillet på at give afkald på frivilligt;

101. opfordrer til en mere holistisk tilgang inden for EU, hvor EU yder direkte støtte til lokale myndigheder med henblik på nyplantning af skov og bæredygtige skovforvaltningsmetoder; opfordrer navnlig til, at EU engagerer sig mere i at hjælpe lokale og regionale myndigheder med at håndhæve gældende bestemmelser om skovbeskyttelse;

102. opfordrer til robuste finansielle støtte- og incitamentsprogrammer for at fremme foranstaltninger til skovrejsning på ødelagte arealer og arealer, som ikke er egnet til landbrug;

Finansiering

103. opfordrer Kommissionen til at vedtage en flerårig finansiel ramme, der tager højde for klima- og miljøaspekter; opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på virkningen af EU-midler til foranstaltninger udadtil, som kan bidrage til skovrydning og forringelse af økosystemer, samt visse forsknings- og udviklingsmidler; opfordrer til en kontrol af den flerårige finansielle ramme og alle europæiske budgetter i henhold til den grønne pagt;

104. mener, at EU's kriterier for grønne offentlige udbud bør omfatte bestemmelser om skovrydning og overholdelse af pligten til at udvise due diligence; mener, at en revision af direktiv 2014/24/EU[38] om offentlige udbud bør medtage overholdelse af due diligence i tildelingskriterierne;

105. opfordrer på det kraftigste alle EU-institutioner og -agenturer til at foregå med et godt eksempel ved at ændre deres adfærd, udbud og rammeaftaler, således at der kun anvendes skovrydningsfri produkter;

106. opfordrer navnlig Kommissionen til at tage initiativer til at forbyde offentlige indkøb af importerede produkter, der fører til skovrydning, inden for rammerne af WTO's plurilaterale aftale om offentlige udbud (GPA) og direktiv 2014/24;

107. opfordrer EU til at yde passende støtte til bevarelsen af eksisterende og oprettelsen af nye og behørigt udvalgte beskyttede områder, især i lande med en stor produktion af tømmer;

108. opfordrer EU til at stille økonomisk bistand til rådighed for partnerlande på betingelse af, at de indfører et funktionelt system af bindende begrebsmæssigt sammenhængende instrumenter, som bidrager til bæredygtig skovforvaltning (f.eks. skovforvaltningsplaner); understreger, at disse kun er funktionelle, hvis de udarbejdes med tilstrækkelig ekspertise, og opfordrer EU til at fastsætte og håndhæve klare regler for overholdelse af disse;

109. opfordrer til, at skovbrugssektoren kommer til at spille en stærk rolle i det kommende instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), og til, at det fulde potentiale i den eksterne investeringsplan og de regionale blandingsfaciliteter udnyttes til at mobilisere privat finansiering til bæredygtig skovforvaltning; opfordrer til, at de standarder og certificeringsordninger, der allerede findes, styrkes, i stedet for at der indføres nye, og understreger, at disse standarder og certificeringsordninger skal overholde WTO's regler;

110. understreger, at det er nødvendigt at sikre reel anerkendelse af og respekt for de sædvanemæssige jordbesiddelsesrettigheder for lokalsamfund, der er afhængige af skove, og for oprindelige folk som et spørgsmål om social retfærdighed i overensstemmelse med FAO's vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove i forbindelse med national fødevaresikkerhed (VGGT), FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) og ILO-konvention nr. 169; opfordrer Kommissionen til at støtte udbredelsen, anvendelsen og gennemførelsen af VGGT på globalt, regionalt og nationalt plan, også gennem den eksterne investeringsplan;

111. opfordrer til, at EU-AVS-samarbejdet styrkes med henblik på at tackle det stigende problem med skovrydning og ørkendannelse i AVS-landene gennem udarbejdelse af handlingsplaner, der sigter mod at forbedre forvaltningen og bevarelsen af skovene og etablere overvågningssystemer; opfordrer Unionen til at sikre, at skovrydning indgår i de politiske dialoger på landeniveau, og til at hjælpe partnerlandene med at udvikle og gennemføre nationale rammer for skove og bæredygtige forsyningskæder og samtidig støtte en effektiv gennemførelse af partnerlandenes nationalt bestemte bidrag (NDC) i henhold til Parisaftalen;

*

* *

 

112. anmoder Kommissionen om på grundlag af artikel 114, stk. 3, og artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at fremsætte et forslag til en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning i overensstemmelse med henstillingerne i bilaget;

113. pålægger sin formand at sende denne beslutning og henstillingerne i bilaget til Kommissionen og Rådet.

 

 


BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING

HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

 

1. Mål

Forslaget til forordning ("forslaget") bør danne grundlag for sikring af et højt beskyttelsesniveau for naturforekomster såsom naturskove, biodiversitet og naturlige økosystemer og bidrage til en styrket ramme for bæredygtig forvaltning af dem for at undgå, at de forringes og omlægges, idet det sikres, at Unionens markeds- og forbrugsmønstre ikke indvirker negativt på dem. Beskyttelse af oprindelige folks og lokalsamfunds menneskerettigheder samt både deres formelle og sædvanemæssige rettigheder til jord, områder og ressourcer, som påvirkes af høst, udvinding og fremstilling af produkter, bør også være omfattet af forslaget.

Det bør skabe gennemsigtighed og sikkerhed med hensyn til:

a) råvarer omfattet af forslaget og produkter afledt heraf, som markedsføres på EU's indre marked

b) forsyningspraksis og finansiering, som anvendes af alle aktører, der er aktive på EU's indre marked

c) produktionsmetoder, herunder vandindvinding, der anvendes af aktører, som høster, udvinder, leverer og forarbejder råvarer, der udgør en risiko for skove og økosystemer (FERC), eller som fremstiller FERC-afledte produkter på EU's indre marked, samt deres finansfolks metoder.

Det bør bidrage til opfyldelsen af internationale miljø- og menneskerettighedsforpligtelser, der er indgået af EU og dets medlemsstater, såsom Parisaftalen, verdensmålene for bæredygtig udvikling og menneskerettighedsforpligtelser, der er fastsat i internationale menneskerettighedstraktater, og fastlægge juridisk bindende bæredygtighedskriterier for menneskerettigheder og beskytte naturskove og naturlige økosystemer mod omlæggelse og forringelse som fastsat i forslaget. Forslaget bør være risikobaseret og forholdsmæssigt og bør kunne håndhæves.

2. Anvendelsesområde

Forslaget bør gælde for alle aktører, uanset deres retlige form, størrelse eller kompleksiteten af deres værdikæder, dvs. enhver fysisk eller juridisk person (undtagen ikke‑kommercielle forbrugere), der bringer råvarer omfattet af forslaget og deres afledte produkter i omsætning på EU's indre marked for første gang, eller der finansierer aktører, som udøver disse aktiviteter. Dette bør gælde for både EU‑ og ikke‑EU‑baserede aktører. Aktører, der ikke er etableret i EU, bør give en bemyndiget repræsentant mandat til at udføre opgaverne (i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/1020[39]).

Aktører bør kun have ret til lovligt at markedsføre FERC og FERC-afledte produkter på EU-markedet, når de – i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilags afsnit 4 – kan påvise, at der inden for deres egne aktiviteter og alle former for forretningsforbindelser med forretningspartnere og enheder i hele deres værdikæde (dvs. transportvirksomheder, leverandører, forhandlere, koncessionshavere, rettighedshavere, joint ventures, investorer, kunder, kontrahenter, kommercielle kunder, konsulenter, finansielle, juridiske og andre rådgivere) højst er en ubetydelig risiko for, at de varer, der bringes i omsætning på EU-markedet:

 stammer fra landområder, der er opnået ved omlægning af naturskove eller andre naturlige økosystemer;

 stammer fra naturskove og naturlige økosystemer, der forringes, og

 fremstilles under eller er forbundet med krænkelser af menneskerettighederne.

Finansielle institutioner, der leverer finansiering, investeringer, forsikring eller andre tjenesteydelser til aktører i forsyningskæden for råvarer har også et ansvar for at udvise due diligence for at sikre, at virksomheder i forsyningskæden overholder de forpligtelser, der er fastlagt i dette forslag.

Forslaget bør omfatte alle råvarer, der oftest forbindes med skovrydning, forringelse af naturskove og omlæggelse samt forringelse af naturlige økosystemer som følge af menneskelig aktivitet. Der bør udarbejdes en liste over disse råvarer på grundlag af en uafhængig ekspertvurdering, idet der tages hensyn til forsigtighedsprincippet, og listen bør opføres i et bilag til dette forslag og som minimum omfatte palmeolie, soja, kød, læder, kakao, kaffe, gummi og majs samt alle mellemprodukter eller slutprodukter, der hidrører fra disse råvarer, samt produkter, der indeholder disse råvarer. Hvis de afledte produkter indeholder input fra mere end én råvare, der er omfattet af forslaget, bør der udvises due diligence med hensyn til hver enkelt af disse råvarer. Råvarer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/20102[40] (EU's tømmerforordning) bør integreres i forslagets anvendelsesområde efter Kommissionens vurdering på grundlag af en uafhængig ekspertvurdering, idet der tages hensyn til forsigtighedsprincippet, senest tre år efter datoen for forslagets ikrafttræden.

Kommissionen bør til behørig tid vedtage delegerede retsakter på grundlag af en uafhængig ekspertvurdering, idet der tages hensyn til forsigtighedsprincippet, med henblik på at revidere og ændre listen og medtage yderligere varer og afledte produkter, der skal omfattes af forslaget, hvis der fremlægges dokumentation for eller er væsentlige tegn på skadelige virkninger af deres høst, udvinding eller fremstilling for naturskove, naturlige økosystemer eller menneskerettigheder og oprindelige folks og lokalsamfunds formelle og sædvanemæssige rettigheder til jord, områder og ressourcer. Kommissionen bør årvågent og proaktivt identificere nye risici og aktivt konsultere en bred vifte af interessenter med relevant erfaring, så der kan føres en liste over råvarer, der afspejler aktuel viden om menneskerettigheder og miljørisici inden for relevante sektorer.

Forslaget bør også gælde for alle finansielle institutioner, som har tilladelse til at drive virksomhed i EU, og som leverer finansiering, investeringer, forsikring eller andre tjenesteydelser til aktører, der høster, udvinder, fremstiller, forarbejder, handler med eller sælger råvarer, der udgør en risiko for skove og økosystemer, og afledte produkter, for at sikre, at disse finansielle institutioner selv og virksomhederne i deres forsyningskæde respekterer de miljø- og menneskerettighedsforpligtelser, der er fastsat i forslaget.

Forslaget bør finde anvendelse på en forhandler, dvs. enhver fysisk eller juridisk person, der som led i erhvervsvirksomhed sælger råvarer omfattet af forslaget eller et afledt produkt, der allerede er bragt i omsætning på EU's indre marked, til aktører på EU's indre marked, eller køber sådanne råvarer/afledte produkter fra aktører på EU's marked. Aktører på EU's indre marked bør ikke kunne handle med forhandlere, medmindre forhandlerne kan:

 identificere de aktører eller forhandlere, der har leveret råvarer, som er omfattet af forordningen, og afledte produkter, og

 hvor det er relevant, identificere de forhandlere, til hvilke de har leveret råvarer omfattet af forslaget og afledte produkter; og

 garantere, at deres produkter er sporbare, så det er muligt at identificere deres oprindelse, når de bringes i omsætning på EU's indre marked.

3. Generelle forpligtelser

3.1. Skovrydning og omlægning af naturlige økosystemer

Råvarer omfattet af forslaget og afledte produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, bør ikke føre til eller være resultat af skovrydning eller omlægning af naturlige økosystemer.

Med henblik herpå bør FERC, der bringes i omsætning på EU-markedet i ubearbejdet form eller som produkter afledt af eller indeholdende sådanne råvarer, ikke høstes, udvindes eller fremstilles på landområder, som på en skæringsdato i fortiden (men ikke længere tilbage end i 2015) – der er videnskabeligt funderet, kan begrundes, er gennemførlig i praksis og er i overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser – havde status som naturskov eller et naturligt økosystem i overensstemmelse med definitionen i afsnit 3.3 "Definitioner", men som i mellemtiden har mistet denne status som følge af skovrydning eller omlægning.

3.2. Forringelse af naturskove og naturlige økosystemer

Råvarer omfattet af forslaget og afledte produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, må ikke føre til eller være resultatet af forringelse af naturskove eller naturlige økosystemer som følge af menneskelig aktivitet.

Med henblik herpå bør FERC, der bringes i omsætning på EU-markedet i ubearbejdet form eller som produkter afledt af eller indeholdende sådanne råvarer, ikke høstes, udvindes eller fremstilles på landområder, der på en skæringsdato havde status som naturskov eller et naturligt økosystem i overensstemmelse med definitionen i afsnit 3.3. Skæringsdatoen skal ligge i fortiden (men ikke længere tilbage end i 2015), og den skal også være videnskabeligt funderet, kunne begrundes, være gennemførlig i praksis og være i overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser. Det bør kun være juridisk muligt at bringe råvarer i omsætning på EU-markedet, der er høstet, udvundet eller fremstillet i overensstemmelse med bevaringsmål og ikke har medført tab eller forringelse af økosystemfunktioner på eller i umiddelbar nærhed af de landområder, hvorfra de blev høstet, udvundet eller fremstillet.

3.3. Definitioner

Kommissionens lovgivningsforslag bør definere, hvad der udgør en "skov", en "naturskov" – som har mange eller de fleste af de karakteristika, der kendetegner en skov, der er hjemmehørende i det pågældende område, selv under tilstedeværelse af menneskelig aktivitet – "skovrydning", "skovforringelse", et "naturligt økosystem", "forringelse af økosystemet", "omlægning af økosystemer" og "bæredygtig forvaltning". Disse definitioner bør være baseret på objektive og videnskabelige overvejelser og tage hensyn til relevante folkeretlige kilder og internationale organisationer samt andre organer eller tiltag, der tilbyder passende definitioner som f.eks. De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation, Det Europæiske Miljøagentur, initiativet Accountability Framework og High Carbon Stock Approach.

Definitionerne bør baseres på følgende principper:

 De bør gøre det muligt at opnå det højest mulige miljøbeskyttelsesniveau, navnlig for skove og andre naturlige økosystemer, og være i overensstemmelse med Unionens internationale og nationale forpligtelser inden for skove, biodiversitet og klimabeskyttelse

 De bør støtte Unionens mål om at bevare naturskove og naturlige økosystemer, herunder især primærskove og regenererede skove, og forhindre, at de udskiftes med skove og økosystemer, der hidrører fra menneskelig aktivitet som f.eks. træplantager

 De bør være tilstrækkeligt omfattende til at yde beskyttelse til andre naturlige økosystemer, der som skove er vigtige for at bevare biodiversiteten eller for at opfylde de klimamål, der er fastsat i Parisaftalen

 De bør have til formål at sikre, at vedtagelsen af EU-foranstaltninger til beskyttelse af verdens skove ikke fører til, at problemet med omlægning og forringelse overføres til andre naturlige økosystemer, der er lige så vigtige for biodiversiteten, klimaet og beskyttelsen af menneskerettighederne, som naturskove er.

3.4. Menneskerettighedskrænkelser

FERC, der bringes i omsætning på EU-markedet i ubearbejdet form eller som produkter afledt af eller indeholdende sådanne råvarer, bør ikke høstes, udvindes eller fremstilles på landområder, der er erhvervet eller anvendes i strid med menneskerettigheder fastsat i national lovgivning, eller de rettigheder, der som minimum er udtrykt i EU's charter om grundlæggende rettigheder eller i internationale aftaler, f.eks. oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder, herunder jordbesiddelsesrettigheder og den proceduremæssige ret til at give eller undlade at give frivilligt, forudgående og informeret samtykke som eksempelvis fastsat i FN's Permanente Forum for Oprindelige Folk og traktatorganer i FN-regi og regionalt regi, retten til vand, retten til miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling, retten til at forsvare menneskerettighederne og miljøet uden at blive udsat for forfølgelse eller chikane, arbejdstagerrettigheder som fastsat i ILO's grundlæggende konventioner og andre internationalt anerkendte menneskerettigheder i forbindelse med arealanvendelse, adgang til eller ejerskab over jord og menneskers ret til et sundt miljø som defineret i rammeprincipperne for menneskerettigheder og miljø (Framework Principles on Human Rights and the Environment) og de standarder og den god praksis, der er udpeget af FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø.

Der bør lægges særlig vægt på børnearbejde med det formål at udrydde denne praksis.

I alle faser bør høst, udvinding og fremstilling af de omfattede råvarer respektere lokalsamfundenes og de oprindelige folks fællesskabs- og jordbesiddelsesrettigheder i alle former, uanset om de er offentlige, private, kommunale, kollektive, oprindelige folks, kvinders eller sædvanemæssige rettigheder. Oprindelige folks og lokalsamfunds formelle og sædvanemæssige rettigheder til jord, områder og ressourcer bør identificeres og respekteres, og det samme bør deres mulighed for at forsvare deres rettigheder uden risiko for repressalier. Disse rettigheder omfatter retten til at eje, råde over, bruge og forvalte denne jord og disse områder og ressourcer.

Råvarer omfattet af forslaget bør ikke indhentes fra landområder, hvis erhvervelse og anvendelse påvirker fællesskabs- og jordbesiddelsesrettigheder. Navnlig bør råvarer, der bringes i omsætning på EU-markedet, ikke høstes, udvindes eller fremstilles fra oprindelige folks og lokalsamfunds landområder – uanset om der er tale om landområder omfattet af formelle jordbesiddelsesrettigheder eller sædvanemæssige rettigheder – uden deres frivillige, forudgående og informerede samtykke.

4. Pligt til at identificere, forebygge og afbøde skader i værdikæder

4.1. Pligt til at udvise due diligence

Aktørerne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at respektere og sikre beskyttelsen af menneskerettigheder, naturskove og naturlige økosystemer i hele deres værdikæde som fastsat i forslaget. Dette bør omfatte alle former for forretningsforbindelser mellem virksomheden og forretningspartnere og enheder i hele dens værdikæde (f.eks. leverandører, forhandlere, koncessionshavere, rettighedshavere, joint ventures, investorer, kunder, kontrahenter, kommercielle kunder, transportvirksomheder, konsulenter, finansielle og juridiske og andre rådgivere) samt alle andre ikke-statslige eller statslige enheder, der er direkte forbundet med virksomhedens drift, produkter eller tjenesteydelser.

I den forbindelse bør aktørerne anvende en risikobaseret tilgang til due diligence, hvor arten og omfanget af due diligence svarer til risikotypen og niveauet af risici for negative virkninger. Større risikoområder bør gøres til genstand for øget due diligence.

Følgende foranstaltninger bør medtages på passende og effektiv vis:

a) Kortlægning af hele værdikæden

Aktørerne bør fastslå, om råvarerne og produkterne i hele deres værdikæder opfylder forslagets bæredygtigheds- og menneskerettighedskriterier, ved at få adgang til og evaluere oplysninger om det eller de præcise landområder, hvorfra disse varer stammer. Ud over miljøkriterierne skal adgangen til oplysninger gøre det muligt for aktøren at konkludere, at dem, der anvender jorden til at producere FERC, er berettiget til at gøre det og har indhentet frivilligt, forudgående og informeret samtykke (FPIC) fra dem, der har rettighederne til disse landområder, og at de ikke krænker eller har krænket de menneskerettigheder, der er omhandlet i dette forslag.

Aktørerne er navnlig forpligtet til at være i besiddelse af og stille oplysninger til rådighed om:

i) det nøjagtige areal eller de nøjagtige arealer for høst, udvinding eller fremstilling af råvarerne; med hensyn til kvæg, oksekød og læder skal aktørerne være i stand til at indhente oplysninger om de forskellige græsningsområder, hvor kvæget er blevet fodret, eller, hvis kvæget er opdrættet med foder, om oprindelsen af det anvendte foder

ii) høst-, udvindings- eller fremstillingsområdets nuværende økologiske tilstand

iii) områdets økologiske tilstand på den i dette forslag angivne skæringsdato

iv) den retlige status for jorden (ejendomsret/skøde, herunder både oprindelige folks og lokalsamfunds formelle og sædvanemæssige rettigheder til jord, områder og ressourcer) og bevis på frivilligt, forudgående og informeret samtykke (FPIC)

v) elementerne i den pågældende råvares forsyningskæde med henblik på at få oplysninger om sandsynligheden for forureningsrisiko med produkter af ukendt oprindelse eller oprindelse fra afskovede områder eller fra områder, hvor der er sket en omlægning og forringelse af naturskov, skov og økosystemer, og oplysninger om, hvem der har høstet, omdannet eller forarbejdet råvarerne og på hvilke betingelser, med henblik på at fastslå, om menneskerettighedsforpligtelserne i dette forslag er blevet overholdt.

Aktørerne bør have adgang til alle oplysninger om oprindelsen af de produkter, der kommer ind på EU's indre marked gennem en systematisk angivelse af GPS-koordinater for disse råvarer efter forslagets ikrafttræden som fastsat i afsnit 4.1 i dette bilag.

b) Udpegning og vurdering af reelle og potentielle risici for skove og økosystemer i værdikæderne på grundlag af de kriterier, der er fastsat i forslaget

Når en aktør etablerer nye aktiviteter eller engagerer nye forretningspartnere, bør vedkommende identificere de aktører, der er involveret i de nye forsynings‑ og investeringskæder, og vurdere deres politikker og praksis samt deres høst, fremstilling, udvinding og forarbejdningsanlæg. For eksisterende operationer bør de aktuelle negative virkninger og skader samt potentielle risici identificeres og vurderes. Der bør foretages en risikoanalyse med hensyn til de risici, der er forbundet med aktørens aktiviteter for eller indvirkning på naturskove og naturlige økosystemer, oprindelige folk, lokalsamfund og de berørte enkeltpersoner i stedet for væsentlige risici for virksomhedens aktionærer. Når aktørerne har et stort antal leverandører, bør de udpege generelle områder, hvor risikoen for negative virkninger er størst, og på grundlag af denne risikovurdering prioritere leverandører, der udviser due diligence.

c) Forebyggelse af risici og begrænsning af risici til et ubetydeligt niveau

Aktøren bør indføre risikoreduktionsprocedurer medmindre den risiko, der er identificeret i forbindelse med de i litra b) omhandlede procedurer for risikoidentifikation og ‑vurdering, er ubetydelig, og aktøren derfor ikke har nogen grund til at være bekymret for, at råvarerne og produkterne ikke opfylder kriterierne i denne ramme. Disse procedurer bør bestå af en række passende og forholdsmæssige foranstaltninger, der effektivt og påviseligt reducerer alle identificerede risici til et ubetydeligt niveau, f.eks. ved at ændre kontrakter med leverandører, ved at yde støtte til leverandører, så de kan ændre deres praksis, og ved at ændre indkøbs- og investeringspraksisser med henblik på og under hensyn til lovlig markedsføring af de omfattede råvarer og produkter på det indre marked.

d) Standsning af krænkelser af miljø- og menneskerettigheder

Hvis aktørerne efter nøje at have overholdt kravene i litra a), b) og c), når til den konklusion, at aktiviteterne eller dele af aktiviteterne bidrager til eller muligvis forårsager eller bidrager til negative virkninger på menneskerettigheder, naturskove eller naturlige økosystemer som fastlagt i denne forordning, der ikke kan forebygges eller afbødes, bør de indstille alle disse aktiviteter eller dele af aktiviteterne.

e) Overvågning og løbende forbedring af effektiviteten af deres due diligence-system og dets gennemførelse

Aktørerne bør regelmæssigt kontrollere, om deres due diligence‑system er i stand til at forebygge skader, og sikre, at råvarer og produkter overholder rammen, og hvis dette ikke er tilfældet, tilpasse det eller udarbejde andre tiltag. Evalueringen af due diligence-systemet bør baseres på kvalitative og kvantitative indikatorer, intern og ekstern feedback og klare ansvarlighedsprocesser.

f) Integrering af tredjepartscertificeringsordninger.

Tredjepartscertificeringsordninger kan supplere og sikre identifikation af produkters oprindelse, risikovurdering og afhjælpningskomponenter i due diligence-ordninger, forudsat at disse ordninger er tilstrækkelige med hensyn til, om bæredygtighedskriterierne er omfattende og strenge nok til at beskytte naturskove og naturlige økosystemer mod omlæggelse og forringelse som fastsat i forslaget, og med hensyn til, om de kan overvåge forsyningskæden, og forudsat at de opfylder passende niveauer af gennemsigtighed, upartiskhed og pålidelighed. Ved hjælp af delegerede retsakter bør Kommissionen opstille minimumskriterier og retningslinjer for, hvordan operatørerne bør vurdere troværdigheden og holdbarheden af tredjepartscertificeringsordninger. Disse minimumskriterier bør navnlig sikre uafhængighed af industrien, inddragelse af sociale og miljømæssige interesser i fastsættelsen af standarder, uafhængig ekstern revision, offentliggørelse af revisionsrapporter, gennemsigtighed i alle faser og åbenhed. Certificeringsordninger bør kun tildele certificering til produkter med 100 % certificeret indhold. Kun certificeringsordninger, der opfylder disse kriterier, kan anvendes af aktørerne med henblik på deres due diligence-systemer. Tredjepartscertificering bør dog ikke svække princippet om aktørens ansvar.

g) Betydningen af frivillige partnerskabsaftaler

EU kan føre forhandlinger om frivillige FERC-partnerskabsaftaler med FERC-producerende lande (partnerlande), der skaber en juridisk bindende forpligtelse for parterne til at gennemføre en licensordning og regulere handelen med FERC i overensstemmelse med de FERC-producerende landes nationale lovgivning og de miljø- og menneskerettighedskriterier, der er fastsat i forslaget. FERC, som er omfattet af forslaget, og som har oprindelse i partnerlande, med hvilke der er indgået frivillige FERC-partnerskabsaftaler, bør anses for at udgøre en ubetydelig risiko i forbindelse med forslaget, for så vidt som partnerskabsaftalen gennemføres. Sådanne aftaler bør baseres på nationale dialoger med mange interessenter og med effektiv samt meningsfuld deltagelse af alle interessenter, herunder civilsamfundet, oprindelige folk og lokalsamfund.

4.2. Høringspligt

Aktørerne bør:

a) høre berørte og potentielt berørte interessenter på tilstrækkelig, rettidig og direkte vis

b) tage behørigt hensyn til interessenters synspunkter i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af due diligence-foranstaltningerne

c) sikre, at repræsentative fagforeninger og repræsentanter for arbejdstagerne inddrages i fastlæggelsen og gennemførelsen af due diligence-foranstaltningerne

d) etablere en mekanisme for tidlig varsling, så arbejdstagere og interessenter, der har begrundet mistanke, kan oplyse aktøren om enhver risiko for skade på naturskove, naturlige økosystemer og menneskerettigheder i hele værdikæden. Aktøren bør tage hensyn til disse oplysninger i sine due diligence-procedurer

e) tage behørigt hensyn til de oprindelige folks og de lokales viden og til de risici og bekymringer, som lokalsamfund, oprindelige folk samt jord‑ og miljøforkæmpere giver udtryk for.

4.3. Pligt til gennemsigtighed og rapportering

Aktørerne bør hvert år på en offentlig, tilgængelig og passende måde aflægge rapport for den kompetente myndighed om deres due diligence- og høringsprocedurer, identificerede risici, deres procedurer for risikoanalyse, afbødning og afhjælpning af risici samt deres gennemførelse og resultater, hvilket ikke må udgøre en uforholdsmæssig byrde, navnlig ikke for små og mellemstore virksomheder.

Kommissionen bør vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastlægge formatet af og elementerne i rapporterne. Aktørerne bør bl.a. navnlig aflægge rapport om: det system, de anvender, og hvordan de anvender det på de pågældende råvarer, identificerede risici og virkninger; de foranstaltninger, der er truffet for at standse og afhjælpe eksisterende krænkelser og for at forebygge og afbøde risici for krænkelser samt resultaterne heraf; foranstaltningerne og resultaterne af kontrollen med gennemførelsen og effektiviteten af sådanne foranstaltninger, advarsler modtaget via mekanismen for tidlig varsling og en beskrivelse af, hvordan aktøren tog hensyn til dem i due diligence-procedurerne, og en liste over alle dattervirksomheder, underentreprenører, leverandører, produkter og deres mængde og oprindelse. Manglende offentliggørelse af fuldstændige og rettidige rapporter bør sanktioneres og i sidste ende føre til suspendering af tilladelsen til at bringe produkter i omsætning på EU's indre marked.

4.4. Dokumentationspligt

Aktørerne bør føre en fortegnelse over alle due diligence-foranstaltninger og resultaterne heraf og efter anmodning stille den til rådighed for de kompetente myndigheder.

4.5. Kommissionens retningslinjer

Kommissionen bør udarbejde retningslinjer og tilbyde vejledning for at lette overholdelsen af de retlige forpligtelser, der er indeholdt i forslaget, navnlig for at præcisere forventningerne til due diligence for så vidt angår bestemte sammenhænge, sektorer eller visse typer aktører. Kommissionen bør i den forbindelse bygge videre på og udvide god praksis i de eksisterende miljøledelsessystemer.

For at støtte de økonomiske aktører i gennemførelsen af deres pligt til at udvise due diligence bør Kommissionen offentliggøre regionale hotspotanalyser for så vidt angår FERC.

5. Tilsyn, kontrol, håndhævelse, sanktioner og adgang til klage og domstolsprøvelse

5.1. Offentlig håndhævelse

Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og praksis sikre, at forpligtelserne i afsnit 4 håndhæves gennem:

a) Fastsættelse af forholdsmæssige, effektive og afskrækkende sanktioner for manglende overholdelse af afsnittets forpligtelser, og såfremt den manglende overholdelse af de disse forpligtelser medfører, bidrager til, er forbundet med eller forværrer skader på naturskov eller naturlige økosystemer eller krænkelser af menneskerettighederne eller risikoen derfor. Det kunne f.eks. være:

i. økonomiske sanktioner, der står i et rimeligt forhold til de skadelige virkninger på naturskove, naturlige økosystemer eller menneskerettighederne som fastsat i forslaget, udgifterne til genopretning af naturskov, naturlige økosystemer og menneskerettighederne samt de økonomiske skader påført de berørte samfund som følge af overtrædelsen

ii. permanent beslaglæggelse af omfattede råvarer og berørte afledte produkter

iii. øjeblikkelig suspendering af tilladelsen til at bringe produkter i omsætning på EU's indre marked

iv. udelukkelse fra offentlige udbudsprocedurer

v. strafferetlige sanktioner mod enkeltpersoner og, hvor det er muligt, mod juridiske enheder, i forbindelse med de alvorligste overtrædelser.

b) Udpegelse af kompetente nationale efterforsknings- og håndhævelsesmyndigheder ("kompetente myndigheder"). De kompetente myndigheder bør kontrollere, at aktørerne effektivt opfylder forpligtelserne i forslaget. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder føre det fornødne officielle tilsyn, i givet fald i henhold til en plan, som kan omfatte tilsyn i aktørernes bygninger og revisioner på stedet, og de bør kunne vedtage foreløbige ordrer, og de bør desuden, uden at det påvirker anvendelsen af sanktioner, kunne kræve, at aktørerne træffer udbedrende foranstaltninger. De kompetente myndigheder bør endvidere foretage rettidig og grundig kontrol, når de er i besiddelse af relevante oplysninger, herunder ved begrundet mistanke fra tredjemands side, og behandle oplysninger om deres aktiviteter i overensstemmelse med direktiv 2003/4 om offentlig adgang til miljøoplysninger

c) Sikring af, at medlemmer af offentligheden har ret til at anfægte manglende overholdelse ved retslige eller administrative myndigheder, hvilket bør omfatte alle enkeltpersoner eller grupper, hvis rettigheder og forpligtelser eller interesser direkte eller indirekte påvirkes af, at aktøren helt eller delvis ikke varetager sine opgaver, herunder ansatte, kunder, forbrugere og slutbrugere, fagforeninger, tværnationale fagforeningsforbund, lokalsamfund, nationale eller lokale myndigheder eller institutioner, journalister, NGO'er og lokale civilsamfundsorganisationer.

Kommissionen bør vedtage delegerede retsakter, der fastsætter retligt bindende standarder og retningslinjer for de nationale kompetente myndigheder for at sikre en effektiv og ensartet gennemførelse og håndhævelse af forslaget i hele EU, navnlig med hensyn til:

 et offentligt tilgængeligt register over de aktører, der er omfattet af forslagets anvendelsesområde

 fastsættelse af standarder for kvaliteten og kvantiteten af de nationale kompetente myndigheders tilsyn med overholdelsen

 yderligere retningslinjer for tilsyn med overholdelsen, f.eks. retningslinjer til de nationale kompetente myndigheder, hvori der fastsættes tilsynskriterier, så de bedre kan analysere og evaluere produkternes risikoniveau og tilstedeværelsen af tilstrækkelig dokumentation for de due diligence-ordninger, der er i brug

 retningslinjer for mistanker fra tredjeparters side med henblik på at fastlægge EU-dækkende kriterier til vurdering af, om en mistanke er væsentlig og pålidelig nok til at blive behandlet, og fastlæggelse af klare, proceduremæssige standarder for rettidige, upartiske, effektive og gennemsigtige svar fra de nationale kompetente myndigheder på tredjeparters mistanker

 EU-kriterier, som skal bidrage til at præcisere, hvornår en aktør bør underrettes om en udbedrende foranstaltning, en sanktion eller pålægning af en anden form for straf og

 de kompetente myndigheders forpligtelse til at offentliggøre rapporter om tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter, konstaterede overtrædelser og foranstaltninger mod væsentlige problemer.

5.2. Civilretligt ansvar og adgang til retsmidler

a) Civilretligt ansvar

Aktørerne bør:

i) hæfte solidarisk for de skader, som opstår som følge af menneskerettighedskrænkelser eller skader på naturskov og naturlige økosystemer som fastsat i forslaget, og som kontrollerede eller økonomisk afhængige enheder har forvoldt, forværret, bidraget til eller har forbindelse til

ii) være ansvarlige for de skader, som opstår som følge af menneskerettighedskrænkelser eller skader på naturskov og naturlige økosystemer som fastsat i forslaget, og som er direkte forbundet med deres produkter, tjenesteydelser eller aktiviteter gennem en forretningsforbindelse, medmindre de kan bevise, at de har handlet med den fornødne omhu og truffet alle rimelige foranstaltninger, der kunne have forhindret skaden. Aktørerne kan derfor fritages for ansvar, hvis de kan bevise, at de har udvist den fornødne omhu med hensyn til at identificere og undgå skaden.

b) Fremlæggelse af beviser

Hvis sagsøger har fremlagt rimeligt tilgængelige faktuelle oplysninger og beviser, der er tilstrækkelige til at støtte søgsmålet, bør sagsøgte bære bevisbyrden for:

i) karakteren af sit forhold til de enheder, der er involveret i skaden

ii) udvisning af den fornødne omhu og gennemførelse af alle rimelige foranstaltninger til forhindring af skaden.

c) Adgang til retsmidler

Skadelidte parter bør have ret til tilgængelige og effektive retsmidler med henblik på at søge erstatning hos de aktører, der forårsager, forværrer, har forbindelse til eller bidrager til negative virkninger på deres rettigheder. Ikke-statslige klagemekanismer bør supplere retslige mekanismer for at forbedre ansvarligheden og adgangen til retsmidler.

6. Afsluttende bestemmelser

6.1. Opretholdelse af beskyttelsesniveau

Gennemførelsen af forslaget bør på ingen måde anvendes som begrundelse for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af menneskerettigheder, af oprindelige folks og lokalsamfunds formelle og sædvanemæssige rettigheder til jord, områder og ressourcer eller af miljøet. Den bør navnlig ikke berøre andre eksisterende rammer for underleverandørers ansvar eller ansvar i forsyningskæden.

6.2. Gunstigere bestemmelser

Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde bestemmelser, der går videre end bestemmelserne i forslaget for så vidt angår beskyttelsen af menneskerettighederne og miljøstandarderne i FERC-forsyningskæden.

 

 


 

BEGRUNDELSE

Baggrund og sammenhæng

Hvert år bliver der ryddet i alt 13 mio. hektar skov[41], næsten alt sammen (96 %) i tropiske skove. Den vigtigste årsag til skovrydning (80 %) er udvidelse af landbrugsjord[42]. Tre råvarer – soja, oksekød og palmeolie – tegner sig for næsten 80 % af den globale skovrydning[43]. Andre råvarer som f.eks. kakao og kaffe har et relativt lille skovfodaftryk på verdensplan. Da produktionen heraf imidlertid er stærkt koncentreret i nogle få lande, er deres fodaftryk og negative virkninger meget store i disse områder[44]. EU importerer og forbruger mellem 7 og 10 % af det globale forbrug af afgrøder og animalske produkter, der er forbundet med skovrydning i oprindelseslandene[45]. EU er også blandt de største globale importører af en række råvarer, der indebærer risici for skovarealer, dvs. palmeolie (17 %), soja (15 %), gummi (25 %), oksekød (41 %), majs (30 %), kakao (80 %) og kaffe (60 %)[46].

Med hensyn til virkningerne af klimaændringerne tegner den globale skovrydning sig for ca. 12 % af de globale drivhusgasemissioner[47]. Skovrydning indebærer også tabt biodiversitet, som ikke kan genskabes ved at plante en ny skov. Hvad angår de økonomiske og sociale konsekvenser af skovrydning, skal det bemærkes, at 1,6 mia. mennesker er afhængige af skovressourcer[48]. I lande, hvor retsstaten er svag, respekteres jordbesiddelsesrettigheder ofte ikke, og den oprindelige befolkning mister adgangen til skovressourcerne, som er afgørende for den lokale økonomi.

EU har gennem verdensmålene for bæredygtig udvikling, Parisaftalen og den syvende miljøhandlingsplan givet tilsagn på forskellige niveauer om at beskytte både Europas og verdens skove og bidrage til bæredygtig arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug.

EU har allerede indført visse lovgivningsmæssige foranstaltninger for at løse problemet med importeret skovrydning. Det drejer sig bl.a. om 2013-handlingsplanen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet, Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005[49], forordning (EU) nr. 995/2010[50] (EU's tømmerforordning), direktiv (EU) 2018/2001[51] og direktiv (EU) 2015/1513[52]. Imidlertid har forskellige evalueringer vurderet deres effektivitet og omfang og konkluderet, at de ikke er tilstrækkelige til at standse og vende den globale skovrydning[53][54].

Der er imidlertid ikke nogen sammenhængende EU-retlig ramme, der direkte vedrører råvarer til fødevarer eller foder, som indebærer risici for skovarealer, og som påvirker den globale skovrydning. EU nåede ikke målet i det 7. miljøhandlingsprogram om at reducere bruttorydningen af tropisk skov inden 2020. I lyset heraf og i betragtning af de seneste resultater af undersøgelser og høringer, som Kommissionen har iværksat, og på baggrund af videnskabelige undersøgelser på området, er der behov for en lovgivningsmæssig indgriben fra EU's side.

Kommissionen vedtog den 23. juli 2019 en meddelelse om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove[55]. Den nye Kommission har klart bekræftet, at den planlægger at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-plan mod den globale skovrydning. Dette blev bekræftet i de indstillede kommissærers høringer i Europa-Parlamentet[56].

Europa-Parlamentet har jævnligt opfordret Kommissionen til at intensivere EU's indsats mod den globale skovrydning[57]. [58] Mere specifikt opfordrede Parlamentet i sin beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15) Kommissionen til at foreslå lovgivning på grundlag af due diligence, der sikrer skovrydningsfrie produkter på EU-markedet[59].

Ordføreren anbefaler, at Kommissionen for første gang forelægger et lovgivningsmæssigt forslag til obligatorisk due diligence i forbindelse med de råvarer, som indebærer risici for skovarealer, og som bringes i omsætning på EU-markedet.

Ordføreren mener, at EU's tømmerforordning kan være en god model, der kan bygges videre på, samtidig med at nogle af dens aspekter forbedres. Disse forbedringer bør vedrøre krav til råvarer, som bringes i omsætning på EU-markedet. Kravene bør række ud over ud over lovligt køb af råvarer i oprindelseslandet og omfatte bæredygtighedskriterier og beskyttelse af menneskerettighederne. Desuden bør man tage ved lære af den mangelfulde gennemførelse og håndhævelse af EU's tømmerforordning. Ordføreren foreslår derfor, at der medtages en forbedret gennemførelses- og håndhævelsesmekanisme i det lovgivningsmæssige forslag til en fremtidig forordning om råvarer, der indebærer risici for skovarealer.

Ordføreren mener, at det er nødvendigt med due diligence-forpligtelser for økonomiske aktører, der bringer råvarer, som indebærer risici for skovarealer og økosystemer, og afledte produkter i omsætning på EU-markedet, da økonomiske aktørers frivillige bestræbelser på og tilsagn om at begrænse virkningerne på skovrydning af råvarer, som indebærer risici for skovarealer og økosystemer, og indføre frivillige forsyningskædeforanstaltninger, hidtil har været begrænsede og overordnet set utilfredsstillende[60]. Undersøgelser har vist, at der er et akut behov for at intensivere den offentlige intervention[61].

Virksomheder og erhvervssammenslutninger delte denne opfattelse på en lang række møder med ordføreren. De gav udtryk for, at de foretrak en EU-forordning om due diligence i forbindelse med råvarer, som indebærer risici for skovarealer, også af forretningsmæssige årsager:

Disse opfordringer afspejles i en undersøgelse bestilt af Kommissionens GD JUST om due diligence-krav i forsyningskæden[62], ifølge hvilken et flertal af erhvervslivet og andre interessenter (68 %) svarede, at de nuværende ordninger for frivillige foranstaltninger ikke i væsentlig grad har ændret den måde, hvorpå virksomhederne håndterer deres sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige virkninger, eller den erstatning for skader, de tilbyder ofre.

Ifølge undersøgelsen vil obligatorisk due diligence give mulighed for "betydelige forebyggende fordele", "muligheder for beskyttelse" samt "øget adgang til domstolsprøvelse og klage i tilfælde af negative miljøvirkninger" for de rettighedshavere[63], som rapporteringskravene ikke vil omfatte.

Ifølge undersøgelsen vil obligatorisk due diligence få de mest positive sociale, menneskerettighedsrelaterede og miljømæssige virkninger, mens det ikke anses for sandsynligt, at frivillige retningslinjer og rapporteringskrav skaber positive virkninger for mennesker eller planeten.

Mål

Af disse årsager er ordførerens hensigt med forslaget således at sikre et højt beskyttelsesniveau for naturskove og naturlige økosystemer og beskyttelse af menneskerettighederne, der kan blive påvirket af høsten, udvindingen og produktionen af de råvarer, der oftest er relateret til skovrydning, ødelæggelse af økosystemer, forringelse af skove og økosystemer og krænkelser af menneskerettighederne.

Ordføreren mener, at forslaget også skal dække de naturlige økosystemer, da der ellers vil blive lagt pres på disse områder for at få dem ændret til landbrugsjord med lige så ødelæggende virkninger for klimaet og biodiversiteten. Desuden skal menneskerettighederne være omfattet af forslaget, da krænkelser af menneskerettighederne er en drivkraft for og en konsekvens af ødelæggelsen af skovene og økosystemet. Sikring af skovafhængige folks jordbesiddelsesrettigheder kommer direkte skovene og økosystemerne til gode.

Anvendelsesområde

Ordføreren mener, at forslaget bør omfatte alle økonomiske aktører uanset størrelse, da forekomsten af lovgivningsmæssige smuthuller ellers ville bringe forordningens mål i fare. Samme ræsonnement gælder for medtagelsen af de økonomiske aktørers samlede værdikæder. Forordningens anvendelse på alle økonomiske aktører vil være i overensstemmelse med FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, der fremhæver, at alle virksomheder er ansvarlige for at respektere menneskerettighederne. Ordføreren ønsker at understrege, at dette ansvar også gælder for miljøbeskyttelse.

Desuden bør forordningen omfatte alle finansielle institutioner. En nylig undersøgelse fra Global Witness viser, at EU's finansielle institutioner mellem 2013 og 2019 var en af de vigtigste kilder til finansiering og havde støttet seks landbrugsvirksomheder med tilknytning til ødelæggelse af skovene i de klimakritiske skove i Amazonas, Congobækkenet og Papua Ny Guinea med 7 mia. EUR[64].

Ordføreren er enig i resultaterne af den undersøgelse, som GD JUST bestilte, og som viste. at en bred vifte af virksomheder bør medtages i en EU-dækkende ramme, herunder SMV'er og finansielle institutioner[65].

Det forekommer også logisk, at sporbarhedsforpligtelserne for de råvarer og produkter, der er omfattet af forslaget, også bør gælde for forhandlere. Sporbarhed muliggør på et givet tidspunkt identifikation af den eller de relevante økonomiske aktører, som bringer de varer, der er omfattet af forordningen, i omsætning, og som følgelig er ansvarlig for at udvise due diligence.

I sin meddelelse om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove fra 2019 konkluderede Kommissionen, at hvis man i det samlede endelige forbrug medregner indirekte bidrag til skovrydning, tegner EU sig for omkring 10 % af verdens forbrug. Det skyldes hovedsagelig EU's import af produkter såsom palmeolie, kød, soja, kakao, majs, træ og gummi, bl.a. i form af forarbejdede produkter eller tjenesteydelser. Disse råvarer bør derfor være omfattet af forordningen. De foreslåede foranstaltninger bør også gælde for alle produkter, der indeholder råvarer eller forarbejdede råvarer, enten som eneste input eller i kombination med andre input, for at undgå at skabe incitamenter for efterspørgslen efter sådanne produkter og risiko for at omgå due diligence-forpligtelsen. Ordføreren bemærker, at den videnskabelige viden om den nøjagtige indvirkning af importen af visse råvarer på situationen for skove, økosystemer og menneskerettigheder stadig udvikler sig. Ordføreren foreslår derfor, at der kan føjes yderligere råvarer til forordningens anvendelsesområde ved hjælp af en delegeret retsakt.

Generelle forpligtelser

Ordføreren foreslår, at de råvarer, der er omfattet af forslaget, ikke må stamme fra områder, der før den 1. januar 2008 kunne klassificeres som naturskove eller naturlige økosystemer, men som efter denne skæringsdato har mistet denne status, eller som siden da har oplevet forringelse.

Ved at anvende den 1. januar 2008 som skæringsdato vil forslaget blive bragt i overensstemmelse med bæredygtighedsbestemmelserne i direktiv (EU) 2018/2001.

For at definere naturskove, naturlige økosystemer, skovrydning og forringelse af skove og økosystemer foreslår ordføreren at anvende definitionerne i rammen for ansvarlighed og tilgangen i direktiv (EU) 2018/2001 på arealer med økosystemer med høj biodiversitetsværdi og stort kulstoflager. Ordføreren mener, at der er tale om anerkendte koncepter med allerede eksisterende retningslinjer, der gør dem let anvendelige. Dertil kommer, at definitionen i rammen for ansvarlighed klart adskiller naturskove fra træplantager, og den vedrører udtrykkeligt både konvertering til plantager og alvorlig, vedvarende forringelse.

Med henblik på at lette gennemførelsen bør Kommissionen regelmæssigt ved hjælp af delegerede retsakter vedtage en ikke-udtømmende liste over områder, der er omfattet af forslaget.

For så vidt angår menneskerettighederne bør de økonomiske aktører garantere, at deres produkter ikke har forbindelse til de menneskerettighedskrænkelser, der oftest forbindes med skovrydning, ødelæggelse af økosystemer og forringelse af skove og økosystemer. Det drejer sig om jordbesiddelsesrettigheder, oprindelige folks rettigheder, frit, forudgående og informeret samtykke som fastsat af FN's Permanente Forum for Oprindelige Folk, retten til vand, arbejdstagerrettigheder som fastsat i ILO's grundlæggende konventioner og andre internationalt anerkendte menneskerettigheder vedrørende brugsret, adgang eller ejerskab.

Pligt til at udvise due diligence

Med udgangspunkt i OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og OECD's og FAO's retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder inden for landbruget foreslår ordføreren, at det pålægges de økonomiske aktører at udvise due diligence, høringspligt, pligt til gennemsigtighed og rapportering og dokumentationspligt.

Due diligence bør følge en risikobaseret tilgang. Ordføreren understreger, at en risikobaseret tilgang ikke bør forhindre økonomiske aktører i at engagere sig i bestemte sammenhænge eller med visse forretningspartnere, men bør hjælpe dem med effektivt at håndtere de risici, der er forbundet med negative virkninger i højrisikosammenhænge.

Anvendelse af due diligence er ikke afhængig af oprindelsesstater til at sikre overholdelse, men placerer ansvaret hos de økonomiske aktører, der ønsker at bringe råvarer eller afledte produkter i omsætning på EU-markedet. Ordføreren understreger, at det er vigtigt at huske på, at due diligence, i modsætning til værktøjer såsom mærkninger og certificeringer, ikke er afhængig af forbrugernes præferencer, hvorfor det kan tilvejebringe en potentielt høj grad af effektivitet med hensyn til at nå de lovgivningsmæssige mål.

I henhold til de foreslåede foranstaltninger vil det kun være muligt lovligt at bringe varer i sætning på EU-markedet, hvis de økonomiske aktører som følge af deres due diligence-procedure er i stand til at påvise, at enhver identificeret risiko er blevet reduceret til et ubetydeligt niveau. Desuden vil aktørerne med henblik på at lette håndhævelsen være forpligtet til at sikre sporbarheden og gennemsigtigheden i deres forsyningskæde og aflægge rapport om deres overholdelse af pligten til at udvise due diligence, navnlig vedrørende risikovurdering og afbødning af risici.

Ordføreren foreslår, at Kommissionen udarbejder retningslinjer til støtte for de økonomiske aktører i forbindelse med gennemførelsen af disse opgaver. For at sikre EU-dækkende og sammenlignelige standarder for gennemsigtighed og rapportering af høj kvalitet bør Kommissionen vedtage delegerede retsakter om disse spørgsmål.

Pligt til at udvise due diligence: Det bør indføres, at de økonomiske aktørers har pligt til at udvise due diligence i hele deres forsyningskæde for at identificere, forebygge og afbøde miljømæssige, sociale og menneskerettighedsrelaterede risici og virkninger med henblik på at sikre, at varer, der bringes i omsætning på EU-markedet, opfylder et sæt bæredygtighedskriterier og retlige kriterier.

I lighed med forordning (EF) nr. 2173/2005 kan der forhandles frivillige partnerskabsaftaler mellem EU og FERC-producerende lande. Ordføreren ønsker dog at understrege, at selv om forhandlingerne om frivillige partnerskabsaftaler kan tage mange år, kan en obligatorisk forordning om due diligence i forbindelse med råvarer, som indebærer risici for skovarealer, træde i kraft hurtigere og kan også stå alene.

Økonomiske aktører bør være i stand til at anvende ordninger for tredjepartscertificering til at informere om udførelsen af disse opgaver. Ordføreren understreger imidlertid, at ordninger for tredjepartscertificering ikke kan erstatte de økonomiske aktørers pligt til at udvise due diligence eller de økonomiske aktørers ansvar. I lyset af de mange forskellige tredjepartsordninger og -certificeringer, der potentielt er relevante, bør aktørerne foretage en nøje vurdering af de kriterier for risici for skovarealer og økosystemer, der indgår i forslaget, før de konkluderer, at en ordning rent faktisk kan bidrage til forslagets mål. Ordføreren påpeger, at der er stor forskel på kvaliteten af de forskellige certificeringsordninger, hvis effektivitet afhænger af en række faktorer, herunder rækkevidden, graden af gennemsigtighed og kriteriernes strenghed[66] og den påkrævede hyppighed af revisioner samt deres kvalitet og uafhængighed. Denne variation begrænser, i hvilket omfang de kan anvendes konsekvent som et redskab til forebyggelse af skovrydning[67]. Ud over kriterier for risici for skovarealer og økosystemer bør ovennævnte vurdering også medtage ledelseskriterier, der består i uafhængighed af industrien, inddragelse af sociale og miljømæssige interesser i fastsættelsen af standarder, uafhængig ekstern revision, offentliggørelse af revisionsrapporter, gennemsigtighed i alle faser og åbenhed. Først når en sådan vurdering er foretaget, kan aktørerne beslutte, om de vil bruge tredjepartsordninger, hvis det er nødvendigt og relevant.

Høringspligt: De økonomiske aktører bør høre de berørte interessenter om fastlæggelsen og gennemførelsen af deres due diligence-foranstaltninger og bør etablere en mekanisme for tidlig varsling, så tredjeparter kan informere den økonomiske aktør om enhver risiko for skade i hele værdikæden. Tredjeparter har ofte en omfattende ekspertise på stedet og kan hjælpe de økonomiske aktører med at opfylde deres pligt til at forebygge skader.

Pligt til gennemsigtighed og rapportering: De økonomiske aktører bør regelmæssigt aflægge offentligt tilgængelige rapporter om deres due diligence-procedurer, -aktiviteter og -resultater. Rapporternes format og elementer bør fastlægges ved en delegeret retsakt for at sikre ensartethed og undgå selektiv udvælgelse i forbindelse de økonomiske aktørers rapporteringspraksis. Offentligt tilgængelige rapporter bør gøre det muligt for tredjeparter at kontrollere de økonomiske aktørers aktiviteter. 

Dokumentationspligt: De økonomiske aktører bør føre skriftlige fortegnelser over alle deres due diligence-foranstaltninger med henblik på, at mulige overtrædelser af forordningen kan undersøges, hvis der dukker anklager op på et senere tidspunkt.

Tilsyn, kontrol, håndhævelse og adgang til klage og domstolsprøvelse

Due diligence-proceduren vil danne grundlag for en aktørs beslutning om at bringe de varer, der er omfattet af forordningen, i omsætning på EU-markedet. Konsekvensen af at bringe sådanne varer i omsætning på EU-markedet – uden at dette påvirker manglende overholdelse af de bæredygtigheds- og menneskerettighedskriterier og dertil knyttede forpligtelser som beskrevet ovenfor – bør betragtes som de berørte aktørers retlige ansvar, således at de er underlagt offentlig og privat håndhævelse fra henholdsvis de kompetente administrative og retslige myndigheder og de skadelidte private parter.

Medlemsstaterne bør derfor sikre, at de kompetente myndigheder kontrollerer, at de økonomiske aktører opfylder de fastsatte forpligtelser i forordningen (due diligence, høring, rapportering, dokumentation).

Økonomiske aktører bør kunne drages strafferetligt til ansvar for brud på deres pligter. Medlemsstaterne bør fastsætte forholdsmæssige, effektive og afskrækkende sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelserne vedrørende due diligence, høring, rapportering og dokumentation, og i tilfælde af at den manglende overholdelse af forordningens forpligtelser har forårsaget skade på miljøet eller krænkelser af menneskerettighederne.

Der bør på EU-plan udarbejdes standarder og retningslinjer til de nationale kompetente myndigheder for at sikre en effektiv og ensartet gennemførelse og håndhævelse af forslaget i hele EU. Ordføreren er af den opfattelse, at det med henblik herpå er muligt at trække på erfaringerne fra EU's tømmerforordning[68][69].

Tredjeparter bør kunne anfægte økonomiske aktørers manglende overholdelse af forordningens forpligtelser over for retslige eller administrative myndigheder. Økonomiske aktører bør bære bevisbyrden, når en sagsøger har fremlagt rimeligt tilgængelige faktuelle oplysninger og beviser, der er tilstrækkelig til at støtte søgsmålet.

Økonomiske aktører bør hæfte solidarisk for de skader, der opstår som følge af krænkelser af miljø- og menneskerettigheder og bør give mulighed for at afhjælpe skader, som enkeltpersoner eller organisationer har lidt.

At obligatoriske due diligence-regler skal omfatte en eller anden form for ansvar støttes også af GD JUST's undersøgelse af kravet om due diligence, ifølge hvilken 73 % af de interesserede parter foretrækker obligatoriske due diligence-krav kombineret med civil- eller strafferetligt ansvar og/eller bøder for overtrædelse af frivillige retningslinjer. Brancheorganisationernes præferencer er dog i lige modsat.

Finansielle konsekvenser

Foranstaltningerne i forslaget har for det meste ikke direkte indvirkning på EU's aktionsudgifter. Yderligere omkostninger for medlemsstaterne til at kontrollere og håndhæve gennemførelsen af en sådan forordning vil afhænge af de nationale valg for gennemførelsen, men de kan begrænses, for så vidt som disse omkostninger kan falde inden for de eksisterende budgetter, f.eks. med hensyn til miljø- og toldagenturer, domstole og retssystemer. Desuden understreger ordføreren, at konsekvenserne for de offentlige budgetter bør afvejes i forhold til forslagets positive virkninger på miljøet og menneskerettighederne.

Med hensyn til de økonomiske aktører fremgår det af de foreløbige resultater af undersøgelsen af due diligence-krav i forsyningskæden, som Kommissionens GD JUST har bestilt, at "omkostningerne ved obligatorisk due diligence i forhold til virksomhedernes indtægter synes at være relativt lave. Hvad angår de yderligere løbende omkostninger på virksomhedsniveau som procentdele af virksomhedernes indtægter udgør disse omkostninger i gennemsnit mindre end 0,14 % for SMV'er og 0,009 % for store virksomheder". [70]

GD JUST's undersøgelse viser desuden som et foreløbigt resultat, at omkostningerne ved due diligence-forpligtelser vil blive opvejet af en EU-dækkende forordning takket være planlægningssikkerhed, lige vilkår for økonomiske aktører i hele EU og øget løftestangseffekt gennem en standard, der ikke kan forhandles[71].

Mens resultaterne af GD JUST's undersøgelse henviser til omkostningerne og fordelene ved en tværsektoriel forordning om due diligence i forbindelse med menneskerettigheder og miljø, mener ordføreren, at lignende omkostninger og fordele kan tillægges en forordning om obligatorisk due diligence i forbindelse med råvarer, der indebærer risici for skovarealer og økosystemer.

Den kommende undersøgelse af den europæiske merværdi vil give yderligere indsigt i denne sag.

Afsluttende bestemmelser

Ordføreren mener, at forslaget bør fungere som en de minimis-foranstaltning, og at medlemsstaterne kan indføre strengere regler for forsyningskæden.

 


 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL (2.6.2020)

<CommissionInt>til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed</CommissionInt>


<Titre>med henstillinger til Kommissionen om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning</Titre>

<DocRef>(2020/2006(INL))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Karin Karlsbro</Depute>

(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

 

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til

 at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. bemærker, at bevarelsen af skove på verdensplan og forebyggelsen af skovforringelse er nogle af de største udfordringer for bæredygtig udvikling i vor tid, uden hvilke målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, Parisaftalen og den grønne pagt ikke kan opfyldes; understreger, at den bæredygtige udnyttelse af skove og økosystemer mange steder i verden ikke kan sikres med de nuværende politikker; understreger i denne forbindelse, at handels- og investeringspolitikken skal revideres med henblik på at tackle denne globale udfordring på en mere effektiv måde og ved at skabe lige konkurrencevilkår på globalt plan og tage højde for forbindelsen mellem handelsaftaler og global biodiversitet og skovøkosystemer; mener, at EU er nødt til at sikre, at det kun fremmer globale forsyningskæder og finansielle strømme, som er bæredygtige og skovrydningsfri og ikke fører til krænkelser af menneskerettighederne;

2. bemærker med bekymring, at forskningen efter det tragiske covid-19-udbrud stadig bekræfter en bekymrende forbindelse mellem zoonotiske sygdomme og skovrydning, klimaændringer og tab af biodiversitet;

3. glæder sig over de gode resultater, som samarbejdet med tredjelande inden for rammerne af EU's FLEGT-handlingsplan og de frivillige partnerskabsaftaler har vist med hensyn til at imødegå problemet med ulovlig skovhugst på udbudssiden, og understreger, at dette arbejde bør intensiveres, navnlig med hensyn til overvågning og kontrol, men også med hensyn til at tilbyde kapacitetsopbygning; understreger, at de frivillige partnerskabsaftaler udgør en meget effektiv ramme for etablering af gode partnerskaber med disse lande, og at nye frivillige partnerskabsaftaler med yderligere partnere bør fremmes; opfordrer EU til at forhøje finansieringen til FLEGT;

4. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre en fuldstændig gennemførelse af EU's FLEGT-arbejdsplan for 2018-2022;

5.  glæder sig over EU's meddelelse af 23. juli 2019 om "Intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove"; understreger vigtigheden af foranstaltninger, der sikrer, at efterspørgslen er i overensstemmelse med de erklærede mål, da EU er en betydelig importør af varer, som indebærer risiko for skove og økosystemer (FERC), og at EU har et ansvar for at mindske eventuelle negative virkninger af denne import;

6. anerkender den betydning, som EU's tømmerforordning har med hensyn til at forhindre, at ulovligt fældet tømmer kommer ind på EU's markeder; glæder sig over Kommissionens kommende kvalitetskontrol af FLEGT-forordningen og af EU's tømmerforordning som en lejlighed til at styrke håndhævelsen af dem og yderligere forbedre gennemførelsen af dem samt til at udvide deres anvendelsesområde til at omfatte f.eks. tryksager, trævarer og konflikttømmer og styrke civilsamfundets rolle;

7. gentager sit krav om, at import af tømmer og træprodukter bør kontrolleres grundigere ved EU-grænserne med henblik på at sikre, at de importerede produkter rent faktisk er i overensstemmelse med kriterierne for indførsel i EU; opfordrer til en rettidig og effektiv gennemførelse af EU-toldkodeksen og en styrkelse af de nationale toldmyndigheders kapacitet til at sikre en bedre harmonisering og gennemførelse af den; understreger, at Kommissionen skal sikre, at toldkontrollen i hele EU følger de samme standarder, ved hjælp af en direkte, fælles toldkontrolmekanisme i koordination med medlemsstaterne og under fuld overholdelse af nærhedsprincippet;

8. bemærker, at udvidelsen af landbrugsarealer tegner sig for ca. 80 % af den globale skovrydning og har rod i efterspørgslen efter varer, som indebærer risiko for skove og økosystemer, såsom palmeolie, soja, kød, læder, kakao, kaffe, gummi og majs; bemærker, at der – med undtagelse af de varer, der er omfattet af EU's tømmerforordning – i øjeblikket ikke er nogen gældende EU-lovgivning, som stiller krav til økonomiske aktører, der bringer varer, som indebærer risiko for skove og økosystemer, i omsætning på EU's marked, om, at de skal følge procedurer for rettidig omhu med henblik på at mindske risikoen for skovrydning; er af den opfattelse, at handelsbaserede partnerskabsaftaler med store producentlande af varer, som indebærer risiko for skove og økosystemer, kan være nyttige med henblik på at tackle drivkræfterne bag skovrydning, og bemærker, at FLEGT-modellen med frivillige partnerskabsaftaler er én mulighed;

9. mener, at handel og internationalt samarbejde er vigtige redskaber til at konsolidere højere standarder for bæredygtighed, navnlig for så vidt angår sektorer, der har tilknytning til skove, og de heraf afledte værdikæder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet med tredjelande gennem teknisk bistand, udveksling af oplysninger og god praksis med hensyn til fredning, bevarelse og bæredygtig udnyttelse af skovene, med særligt fokus på forbindelsen mellem organiseret kriminalitet og varer forbundet med skovrydning, og til at fremme og lette videnskabeligt og akademisk samarbejde med tredjelande samt forskningsprogrammer til fremme af viden og innovation om biodiversitet, "miljøvenlig virksomhed" og den cirkulære økonomi; understreger betydningen af at tage hensyn til virkningerne af foranstaltningerne for beskæftigelsen og væksten i de mindst udviklede lande (LDC-landene), som er afhængige af fremstillingen af varer, som indebærer risiko for skove og økosystemer; opfordrer EU til at støtte og samarbejde med tredjelandes regeringer og civilsamfund i deres arbejde mod skovrydning, navnlig via GSP+-ordningen; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om der bør udvikles et særligt instrument for handelsrelateret bistand for at lette handelen i forbindelse med afbødning af de risici, der er forbundet med fremstilling af varer, som indebærer risiko for skove og økosystemer;

10. henstiller, at alle nye handels- og investeringsaftaler og opdateringer heraf indeholder mere ambitiøse klima- og miljøbestemmelser vedrørende bevarelse og bæredygtig forvaltning af skove og styrker håndhævelsen af disse bestemmelser, således at det fører til bedre betingelser for skove og økosystemer, herunder beskyttelse af oprindelige folk og lokalsamfunds rettigheder, samt bestemmelser om bekæmpelse af korruption relateret til ulovlig skovhugst og forpligtelsen til at sikre, at multilaterale miljøaftaler, såsom Parisaftalen og biodiversitetskonventionen, gennemføres effektivt; opfordrer Kommissionen til at se på forskellige redskaber til at overvåge importens CO2-aftryk;

11. bemærker, at det, til trods for at virksomhederne reelt forsøger at regulere sig selv ved hjælp af frivillige due diligence-forpligtelser, står klart, at disse stadig ikke er tilstrækkelige, idet komplekse, dynamiske og uigennemsigtige globale værdikæder ofte er forbundet med skovrydning; henstiller derfor, at der udvikles mere effektive og dristigere, bindende EU-lovrammer, som gør noget ved efterspørgselssiden i hele EU;

12. mener, at et lovforslag om indførelse af en due diligence-forpligtelse for erhvervsdrivende, der bringer varer og produkter, som indebærer en risiko for skove og økosystemer, i omsætning på det indre marked, skal sikre, at sådanne varer og produkter ikke giver anledning til skovrydning og skovforringelse eller til konvertering eller forringelse af naturlige økosystemer eller til hermed forbundne krænkelser af menneskerettighederne; mener, at en lignende due diligence-forpligtelse bør gælde for den finansielle sektor; mener, at due diligence-forpligtelserne bør finde anvendelse på hele forsyningskæden og omfatte OECD's retningslinjer om socialt ansvar og menneskerettigheder i forbindelse med handel; understreger, at sådanne retlige rammer for at være mere effektive også bør omfatte passende adgang til domstolsprøvelse, retsmidler og effektiv beskyttelse af whistleblowere i de lande, der eksporterer naturressourcer;

13. mener, at fremtidige forslag om varer, der indebærer en risiko for skovene, bør være baseret på erfaringer fra FLEGT-handlingsplanen, EU's tømmerforordning, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821[72] ("forordningen om konfliktmineraler"), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU[73] ("direktivet om ikkefinansiel rapportering"), lovgivningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) samt andre EU-initiativer til regulering af forsyningskæder; opfordrer EU til at tilskynde til en frivillig certificering af bæredygtig skovforvaltning, som kan verificere bæredygtigheden og være kompatibel med enhver due diligence-ordning, der er indført;

14. anmoder Kommissionen om at lade de foranstaltninger, der skal vedtages, have en omfattende og differentieret tilgang til skovrydning, i hvilken der tages hensyn til dens mange dimensioner og til forbindelserne med både etableringen af bæredygtige projekter og med kampen mod kriminelle økonomier; opfordrer med henblik herpå til en dialog med tredjelande for i hvert enkelt tilfælde at analysere de væsentligste årsager til tab af skovdække og relevansen af de foranstaltninger, der skal gennemføres;

15. understreger betydningen af at foretage en konsekvensanalyse og tage hensyn til resultaterne heraf med henblik på at udforme regler, der ikke giver afkald på, men snarere forbedrer konkurrenceevnen og er funktionelle og anvendelige for alle aktører på markedet, herunder SMV'er; mener, at det er vigtigt at sikre, at sådanne rammer er forenelige med WTO's regler, dvs. at de er forholdsmæssige, ikkediskriminerende, og at de ikke udgør en vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling eller en forklædt begrænsning af den internationale handel; henstiller, at SMV'er får tilstrækkelig støtte og en overgangsperiode til at tilpasse deres forretningsaktiviteter til de nye regler;

16. understreger, at årsagerne til skovrydning rækker ud over skovsektoren i sig selv og vedrører en lang række spørgsmål, såsom jordbesiddelse, beskyttelse af oprindelige folks rettigheder, landbrugspolitikker, klimaændringer, demokrati, menneskerettigheder og politisk frihed; minder om, at kvinder fra oprindelige folk og kvindelige landbrugere spiller en central rolle i beskyttelsen af skovøkosystemer; opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at håndtere skovrydning på en holistisk måde ved hjælp af sammenhængende politiske rammer, samtidig med at beskyttelsen af økosystemer sikres; mener, at ligestilling mellem kønnene inden for skovbrugsuddannelse er et centralt punkt i en bæredygtig forvaltning af skovene, som bør afspejles i EU's handlingsplan;

17. minder om vigtigheden af, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder overholdes; støtter de igangværende forhandlinger om at oprette et bindende FN-instrument for transnationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder vedrørende menneskerettigheder og understreger betydningen af EU's aktive deltagelse i denne proces;

18. understreger, at bestemmelser om offentlige udbud i frihandelsaftaler i forbindelse med tildeling af kontrakter bør tage hensyn til sociale og miljømæssige kriterier og kriterier for virksomheders ansvar;

19. insisterer på, at obligatoriske krav på EU-plan skal suppleres med øget og forstærket globalt samarbejde, styrket global miljøforvaltning og samarbejde med tredjelande gennem teknisk bistand, udveksling af oplysninger og god praksis vedrørende bevarelse, beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af skove og særligt anerkende bæredygtighedsinitiativer, der udføres af den private sektor; mener, at dette skal ske ved at øge bestræbelserne i centrale internationale fora, herunder Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) på at indføre foranstaltninger for at standse skovrydning og skovforringelse og genetablere skove og for at undgå den omvendte virkning med omdirigering af uønskede forsyningskæder, der er præget af skovrydning, til andre regioner i verden;

20. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til gennem handel og internationalt samarbejde at tilskynde til de nødvendige investeringer med henblik på at konsolidere højere standarder for bæredygtighed i skovbrugssektorerne og deres værdikæder, fremme den cirkulære bioøkonomi, grøn turisme, vedvarende energi, intelligent landbrug og andre relevante områder, også i tredjelande.

 at optage følgende henstillinger i bilaget til forslaget til beslutning:

Frivillige partnerskabsaftaler

1.  at forslaget bør sikre, at der er retssikkerhed for alle relevante interessenter i alle nye EU-dækkende foranstaltninger og rammer vedrørende den nuværende brug af frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler og licenser for at sikre, at der er interesse i at investere i eksport af skovrydningsfri varer til EU; tilskynder desuden Kommissionen til at etablere handelsbaserede partnerskabsaftaler med store producentlande af landbrugsråvarer med henblik på at tackle drivkræfterne bag skovrydning på udbudssiden.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

3.9.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

0

4

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Barry Andrews, Anna-Michelle Asimakopoulou, Tiziana Beghin, Geert Bourgeois, Saskia Bricmont, Udo Bullmann, Jordi Cañas, Daniel Caspary, Anna Cavazzini, Miroslav Číž, Arnaud Danjean, Paolo De Castro, Emmanouil Fragkos, Raphaël Glucksmann, Markéta Gregorová, Enikő Győri, Roman Haider, Heidi Hautala, Danuta Maria Hübner, Herve Juvin, Karin Karlsbro, Maximilian Krah, Danilo Oscar Lancini, Bernd Lange, Margarida Marques, Gabriel Mato, Emmanuel Maurel, Maxette Pirbakas, Carles Puigdemont i Casamajó, Samira Rafaela, Inma Rodríguez-Piñero, Massimiliano Salini, Helmut Scholz, Liesje Schreinemacher, Sven Simon, Dominik Tarczyński, Mihai Tudose, Kathleen Van Brempt, Marie-Pierre Vedrenne, Jörgen Warborn, Iuliu Winkler, Jan Zahradil

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

38

+

GUE/NGL

Emmanuel Maurel, Helmut Scholz

ID

Roman Haider, Herve Juvin, Maximilian Krah, Danilo Oscar Lancini, Maxette Pirbakas

NI

Tiziana Beghin, Carles Puigdemont i Casamajó

PPE

Anna-Michelle Asimakopoulou, Daniel Caspary, Arnaud Danjean, Enikő Győri, Danuta Maria Hübner, Gabriel Mato, Massimiliano Salini, Sven Simon, Jörgen Warborn, Iuliu Winkler

RENEW

Barry Andrews, Jordi Cañas, Karin Karlsbro, Samira Rafaela, Liesje Schreinemacher, Marie-Pierre Vedrenne

S&D

Udo Bullmann, Miroslav Číž, Paolo De Castro, Raphaël Glucksmann, Bernd Lange, Margarida Marques, Inma Rodríguez-Piñero, Mihai Tudose, Kathleen Van Brempt

VERTS/ALE

Saskia Bricmont, Anna Cavazzini, Markéta Gregorová, Heidi Hautala

 

0

-

 

 

 

4

0

ECR

Geert Bourgeois, Emmanouil Fragkos, Dominik Tarczyński, Jan Zahradil

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET (20.7.2020)

<CommissionInt>til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed</CommissionInt>


<Titre>med henstillinger til Kommissionen om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning</Titre>

<DocRef>(2020/2006(INL))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Michèle Rivasi</Depute>

(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)

 

 

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at skovbrugspolitikken primært er en national kompetence, men erkender, at mange af EU's politikker har indvirkning på skovene; opfordrer Unionen til hurtigst muligt at vedtage en lovgivningsmæssig retsakt, der pålægger virksomheder at udvise rettidig omhu hele vejen igennem deres forsyningskæder for at sikre, at de råvarer, som indebærer risici for skovarealer, og som bringes i omsætning på EU-markedet, er bæredygtige, skovrydningsfri, ikke ødelægger skove eller biodiversitetsrige økosystemer og er i overensstemmelse med forpligtelserne på menneskerettighedsområdet og med internationale arbejds- og miljøstandarder og andre internationale forpligtelser, herunder de oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder, og OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlig forretningsførelse; understreger, at en sådan lovgivning bør følge en tilgang, der går på tværs af alle råvarer, finder anvendelse på alle økonomiske aktører i forsyningskæden, herunder erhvervsdrivende, både opstrøms og nedstrøms, giver adgang til domstolsprøvelse for ofre, ledsages af en solid indberetnings-, offentliggørelses- og håndhævelsesmekanisme, herunder sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og bør være baseret på erfaringerne med eksisterende lovgivning, som f.eks. lovgivningen om konfliktmineraler, tømmerforordningen og lovgivningen om ureguleret og urapporteret fiskeri, som alle omfatter obligatoriske due diligence-krav;

2. anmoder Kommissionen om at fremme et sådant regelsæt på internationalt plan; understreger med henblik herpå betydningen af tværsektoriel samordning og udformning af partnerskaber i tæt samarbejde med producent- og forbrugerlandene for at tackle skovrydning og skovforringelse på en holistisk måde, navnlig i vigtige internationale fora, hvilket f.eks. indebærer fremme af en fælles forståelse af bæredygtige og skovrydningsfri forsyningskæder og gennemsigtige værdikæder på grundlag af en robust metode, der deles af partnerlandene;

3.  understreger ligeledes, at de nye lovgivningsmæssige rammer ikke bør føre til illoyal konkurrence eller en overdreven administrativ byrde for SMV'er, og opfordrer til, at udviklingslandene får støtte til at tilpasse sig de foreslåede nye lovgivningsmæssige rammer, navnlig for så vidt angår indkomstdiversificering; understreger, at det er vigtigt at vedtage ledsageforanstaltninger for at kompensere for eventuelle indkomsttab for SMV'er og støtte udviklingslandene i at tilpasse sig de nye lovgivningsmæssige rammer;

4. opfordrer indtrængende Unionen til at udvise lederskab og træffe resolutte foranstaltninger, da de globale afskovningsrater er vedblevet med at blive forværret i de senere år på trods af mangedoblingen af internationale initiativer; understreger, at den private sektors hastige udbredelse af skovrydningsfri initiativer skaber momentum for politiksynergier; insisterer imidlertid på, at indførelse af mærknings- og certificeringsordninger for skovrydningsfri produkter ikke er tilstrækkeligt, navnlig i forbindelse med klima- og biodiversitetskrisen, og at der er behov for yderligere vejledning for at præge udformningen, gennemførelsen og overvågningen af sådanne forsyningskædeinitiativer med henblik på at reducere skovrydning som følge af private initiativer;

5. opfordrer den private sektor til straks at opfylde sine forpligtelser med hensyn til skovrydning og samtidig sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til overholdelsen af disse forpligtelser; fremhæver i dette øjemed behovet for at styrke kravene til frivillige certificeringer for så vidt angår sociale og miljømæssige kriterier, navnlig ved at fremme små producenters adgang til certificering, lette anvendelsen af uafhængig revision, styrke klageprocedurerne, deres gennemsigtighed og bilæggelsen af tvister, indføre kriterier vedrørende høj bevaringsværdi og store kulstoflagre, sikre omlægning af økosystemer og fravær af tilplantning af tørvemoser og sikre, at de sædvanemæssige jordbesiddelsesrettigheder respekteres, og opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med den private sektor om udveksling af bedste praksis samt til at sikre harmonisering af data;

6. opfordrer mere generelt Kommissionen til at tilskynde til en styrkelse af standarder og certificeringsordninger, som bidrager til at identificere og fremme råvarer, der ikke indebærer skovrydning, i tredjelande; insisterer på, at det er vigtigt at styrke samarbejdet med producentlandene gennem teknisk bistand, udveksling af information og god praksis samt at identificere fælles aktiviteter med henblik på at præge den politiske udvikling med udgangspunkt i en højtudviklet forståelse af konsekvenserne af skovrydning og skovforringelse, gennemsigtige forsyningskæder og effektive overvågningsmekanismer;

7. opfordrer til, at skovbrugssektoren kommer til at spille en stærk rolle i det kommende instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), og til, at det fulde potentiale i den eksterne investeringsplan og de regionale blandingsfaciliteter udnyttes til at mobilisere privat finansiering til bæredygtig skovforvaltning; opfordrer til, at de standarder og certificeringsordninger, der allerede findes, styrkes, i stedet for at der indføres nye, og understreger, at disse standarder og certificeringsordninger skal overholde WTO's regler;

8. opfordrer Unionen til at styrke sine standarder med hensyn til obligatorisk offentliggørelse af oplysninger fra virksomheder, som er beskæftiget med produktion eller forarbejdning af råvarer, der indebærer risici for skovarealer, og opfordrer til, at den bioøkonomiske strategi gennemføres; anerkender skovbrugsindustriens positive økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige bidrag og opfordrer til yderligere investeringer i forskning, innovation og teknologiske fremskridt;

9. glæder sig over Kommissionens forslag om yderligere at integrere bestemmelserne om skovrydning i EU's miljømærke, grønne offentlige indkøb og andre initiativer i forbindelse med den cirkulære økonomi; opfordrer Kommissionen til at fremlægge initiativer desangående;

10. opfordrer navnlig Kommissionen til at tage initiativer til at forbyde offentlige indkøb af importerede produkter, der fører til skovrydning, inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationens plurilaterale aftale om offentlige indkøb (GPA) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24[74];

11. bemærker, at en øget adgang til toldoplysninger om import til Unionen ville øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i de globale værdikæder; opfordrer Kommissionen til at etablere et toldsamarbejde inden for Unionen og samtidig udvide tolddatakravene, navnlig ved at inkludere eksportøren og producenten som obligatoriske tolddataelementer, hvorved gennemsigtigheden og sporbarheden i de globale værdikæder styrkes;

12. minder om, at Unionens stigende efterspørgsel efter træ til materialer, energi og bioøkonomien øger risikoen for, at importen indebærer skovrydning, land grabbing, tvangsfordrivelser og krænkelser af oprindelige folks rettigheder; opfordrer til, at ulovlig skovhugst bringes til ophør, og til, at træ og træprodukter skal kunne spores hele vejen igennem forsyningskæden;

13. understreger, at det er nødvendigt at sikre reel anerkendelse af og respekt for de sædvanemæssige jordbesiddelsesrettigheder for lokalsamfund, der er afhængige af skove, og oprindelige folk som et spørgsmål om social retfærdighed i overensstemmelse med FAO's vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove i forbindelse med national fødevaresikkerhed (VGGT), FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) og ILO-konvention nr. 169; opfordrer Kommissionen til at støtte udbredelsen, anvendelsen og gennemførelsen af VGGT på globalt, regionalt og nationalt plan, også gennem den eksterne investeringsplan;

14. bemærker, at modne skove bør gives den opmærksomhed, de fortjener, idet de yder et bidrag til viden og sundhed, som ikke bør nægtes fremtidige generationer; udtrykker sin bekymring over tabet af biodiversitet i flere dele af verden på grund af klimaforandringer, navnlig i udviklingslandene, og minder om, at forebyggelse af tab af biodiversitet også bør være en prioritet for Unionen;

15. understreger, at Unionens bioenergipolitik bør orientere sig mod strenge sociale og miljømæssige kriterier;

16. beklager, at politikker, der har til formål at beskytte biodiversiteten og afbøde klimaforandringerne, ikke pr. automatik understøtter hinanden gensidigt; er navnlig bekymret over den miljømæssige indvirkning af den stigende import af biomasse, som kan medføre ikkebæredygtige praksisser, der afføder skovrydning uden for EU, hvis ikke den overvåges behørigt; opfordrer navnlig indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at tage hensyn til den indvirkning, som øget anvendelse af biobrændstoffer og biomasse kan have på skovrydning;

17. opfordrer mere generelt til, at der foretages en udtømmende konsekvensanalyse af de miljømæssige virkninger af den stigende import af biomasse, og opfordrer til en revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF[75] for at bringe det i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser i forbindelse med 2030-dagsordenen, Parisaftalen og biodiversitetskonventionen, hvilket bl.a. indebærer vedtagelse af sociale bæredygtighedskriterier, under hensyntagen til risikoen for land grabbing, i overensstemmelse med internationale jordbesiddelsesrettigheder, navnlig ILO-konvention nr. 169 og VGGT og CFS's principper for ansvarlig investering i landbrug og fødevaresystemer;

18. opfordrer Unionen til at overholde princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastsat i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og sikre sammenhæng mellem sine politikker for udvikling, udenrigsanliggender, handel, landbrug, energi, forskning og innovation, klima og biodiversitet; opfordrer navnlig indtrængende Unionen til at investere mere i programmer, der fremmer mere klimaresistente, mere bæredygtige og mere ekstensive landbrugsmetoder samt bæredygtig diversificering, agroøkologi og skovlandbrug, og derved vende tendensen til, at skove ryddes for at gøre mere jord tilgængelig, i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt;

19. opfordrer Unionen til at støtte partnerlandene i udviklingen af bæredygtig skovforvaltning og bæredygtige strategier baseret på videnskabelig dokumentation, som er af afgørende betydning for at mindske skovrydning og skovforringelse; understreger derfor betydningen af skovbevarelse som en effektiv løsning til at håndtere den dobbelte globale krise med klimaforandringer og tab af biodiversitet, samtidig med at skovrejsning og genplantning af skov ligeledes bør bidrage til at genoprette beskadigede økosystemer, til at regenerere jorden for at undgå erosion og tab af næringsstoffer og til at øge skovdækket for at opnå klimaneutralitet, som anført i delmålene under verdensmål 15 for bæredygtig udvikling; opfordrer ligeledes Unionen til at yde støtte til tredjelande med henblik på at skifte til ikke-træbaserede vedvarende energikilder og dermed mindske presset på skovene som følge af anvendelsen af træ til brændsel;

20. fremhæver, at EU's foranstaltninger også bør fokusere på at minimere virkningerne af lovlige skovningsaktiviteter, der er tilladt i forbindelse med alternative arealanvendelser, navnlig til kvægdrift, minedrift og boreaktiviteter, som sammen med intensivt landbrug udgør de vigtigste drivkræfter bag skovrydning, forringelse af økosystemer og ødelæggelse af levesteder;

21. påpeger, at ca. 80 % af den globale skovrydning skyldes udvidelsen af arealer, der anvendes til landbrug, og forværres af lovlig og ulovlig træhøst til brændsel og eksport; understreger, at Unionens landbrugsmodel er afhængig af import af store mængder proteinfoder, og at dyrkningen heraf ofte er en af drivkræfterne bag skovrydning og ødelæggelse af regnskove;

22. opfordrer til, at der indføres bæredygtighedskriterier for import af foder for at tilskynde tredjelande til at dyrke proteinafgrøder på en bæredygtig måde, som ikke er til skade for miljøet eller samfundet og ikke fører til omfattende skovrydning; opfordrer Unionen til som en sidste udvej gradvist at bringe importen af soja fra tredjelande, der ikke er rede til at indføre sådanne bæredygtighedskriterier, til ophør;

23. gentager, at Unionens handelspolitik bør være i overensstemmelse med og bidrage til dens internationale forpligtelser på miljøområdet; understreger i denne forbindelse, at Parisaftalen bør være et væsentligt element i Unionens handelsaftaler; opfordrer derfor Kommissionen til at medtage ambitiøse skov- og biodiversitetsspecifikke bestemmelser i alle Unionens handels- og investeringsaftaler, herunder solide, sammenhængende og gennemførlige bæredygtighedskapitler, som bl.a. integrerer bæredygtighedsbenchmarks for landbrugsråvarer, bestemmelser, som skal sikre, at der indhentes frit, forudgående og informeret samtykke fra oprindelige folk og lokalsamfund, og sikre anerkendelsen af jordbesiddelsesrettigheder for lokalsamfund, der er afhængige af skovene, og for oprindelige folk; understreger, at sådanne bestemmelser bør være bindende og kunne håndhæves ved hjælp af en effektiv overvågningsmekanisme, der gør det muligt for folk at søge oprejsning, navnlig ved at stille tilgængelige klagemekanismer og evalueringssystemer til rådighed for at sikre ansvarlighed og gennemsigtighed; anmoder Kommissionen om nøje at vurdere handelsaftalers indvirkning på skovrydning gennem bæredygtighedsvurderinger og andre relevante vurderinger, herunder situationen for så vidt angår skove, naturlige økosystemer og menneskerettighederne, på grundlag af pålidelige data og evalueringsmetoder;

24. opfordrer til, at EU-AVS-samarbejdet styrkes med henblik på at tackle det stigende problem med skovrydning og ørkendannelse i AVS-landene gennem udarbejdelse af handlingsplaner, der sigter mod at forbedre forvaltningen og bevarelsen af skovene og etablere overvågningssystemer; opfordrer Unionen til at sikre, at skovrydning indgår i de politiske dialoger på landeniveau, og til at hjælpe partnerlandene med at udvikle og gennemføre nationale rammer for skove og bæredygtige forsyningskæder og samtidig støtte en effektiv gennemførelse af partnerlandenes nationalt bestemte bidrag (NDC) i henhold til Parisaftalen;

25. opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke samarbejdet med producent- og forbrugerlande samt med erhvervslivet og civilsamfundet ved at udvikle retningslinjer, herunder vurderinger baseret på bestemte kriterier, for at vise troværdigheden og soliditeten af forskellige standarder og ordninger, der har til formål at identificere og fremme skovrydningsfrie råvarer;

26. understreger, at klimaforandringer, skovrydning, ødelæggelse af levesteder og tab af biodiversitet i betydelig grad forværrer risikoen for overførsel af zoonotiske sygdomme fra dyr til mennesker, som det var tilfældet med covid-19;

27. mener, at en skærpelse af forbrugernes bevidsthed om forbrugets miljøaftryk tilskynder til en adfærdsændring og valg af bæredygtige og skovrydningsfri produkter.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

16.7.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

2

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Anna-Michelle Asimakopoulou, Hildegard Bentele, Dominique Bilde, Udo Bullmann, Catherine Chabaud, Antoni Comín i Oliveres, Ryszard Czarnecki, Gianna Gancia, Charles Goerens, Mónica Silvana González, Pierrette Herzberger-Fofana, György Hölvényi, Rasa Juknevičienė, Pierfrancesco Majorino, Erik Marquardt, Janina Ochojska, Jan-Christoph Oetjen, Michèle Rivasi, Christian Sagartz, Tomas Tobé, Miguel Urbán Crespo, Chrysoula Zacharopoulou, Bernhard Zimniok

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Maria Noichl, Patrizia Toia

 

 

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

22

+

EPP

Anna-Michelle Asimakopoulou, Hildegard Bentele, György Hölvényi, Rasa Juknevičienė, Janina Ochojska, Christian Sagartz, Tomas Tobé

S&D

Udo Bullmann, Mónica Silvana González, Pierfrancesco Majorino, Maria Noichl, Patrizia Toia

RENEW

Catherine Chabaud, Charles Goerens, Jan-Christoph Oetjen, Chrysoula Zacharopoulou

ID

Dominique Bilde

GREENS

Pierrette Herzberger-Fofana, Erik Marquardt, Michèle Rivasi

GUE/NGL

Miguel Urbán Crespo

NI

Antoni Comín i Oliveres

 

2

-

ID

Gianna Gancia, Bernhard Zimniok

 

1

0

ECR

Ryszard Czarnecki

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (3.6.2020)

<CommissionInt>til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed</CommissionInt>


<Titre>om Kommissionens henstilling om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning</Titre>

<DocRef>(2020/2006(INL))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Mauri Pekkarinen</Depute>

(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg,

 til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at den globale skovrydning kan bekæmpes ved at anerkende skovenes værdi, adressere virkningerne af vores forbrugsmønstre, sikre skovenes økonomiske værdi og sikre jordbesiddelsesrettigheder; der henviser til, at det samtidig er afgørende at beskytte primærskove og tilskynde til retablering af sekundærskove;

B. der henviser til, at sunde og bæredygtigt forvaltede og udnyttede skove er afgørende for at bidrage til Unionens overordnede forpligtelser og politikmål;

C. der henviser til, at de klimafordele og andre økosystemtjenester, der leveres af skovene og den skovbaserede sektor, vil være af afgørende betydning for at opfylde Unionens internationale forpligtelser såsom FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) og forpligtelserne i henhold til Kyotoprotokollen, Parisaftalen og andre internationale instrumenter;

D. der henviser til, at bæredygtig skovforvaltning kan have en betydelig indvirkning på forebyggelsen af skovrydning og har en positiv indvirkning på skovenes sundhedstilstand og diversitet;

E. der henviser til, at der kan opstå indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC), når arealer, der tidligere har været anvendt til fødevare- eller foderproduktion, omlægges til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, hvilket kan føre til, at landbrugsarealer breder sig til arealer med stort kulstoflager, og derved bidrager til den globale skovrydning;

F. der henviser til, at skovrydning og omlægning af økosystemer i visse dele af verden kan være forbundet med krænkelser af menneskerettighederne, herunder hvad angår oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder;

G. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt[76] opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge et forslag til EU-lovgivning baseret på due diligence for at sikre bæredygtige og skovrydningsfrie forsyningskæder for produkter, der markedsføres på det indre marked;

H. der henviser til, at råmaterialer og produkter af træ kun bør stamme fra skove, hvor træet fældes lovligt i overensstemmelse med principperne om bæredygtig skovforvaltning, som er udviklet inden for rammerne af internationale skovbrugsprocesser såsom FN's mål for bæredygtig udvikling (navnlig mål 15) og Forest Europe, der omfatter miljømæssige, sociale og økonomiske mål;

I. der henviser til, at der er behov for at fremme gennemførelsen af EU's tømmerforordning[77] for at forhindre, at ulovligt tilvejebragt træ kommer ind på det indre marked;

1. understreger skovenes multifunktionelle rolle i samfundet og de mange forskellige økosystemtjenester, de leverer, herunder dem der vedrører levering af råmaterialer, vedvarende energi, iltforsyning, CO2-binding, luftkvalitet, lagring og filtrering af vand og erosionskontrol;

2. bemærker, at eftersom en bæredygtig skovforvaltning gør det muligt at udnytte skovbrugets værdi over tid, gør det økonomiske incitament til en bæredygtig skovforvaltning det muligt mindst at fordoble skovressourcerne, når fældningen finder sted i et lavere tempo end væksten, hvorfor skovens volumen fortsætter med at stige;

3. minder om, at Unionen håndterer risikoen for skovrydning ved hjælp af EU's tømmerforordning (EUTR), Kommissionens meddelelse af 21. maj 2003 om "retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) – Forslag til EU-handlingsplan", de frivillige partnerskabsaftaler til fremme af processer med mange interessenter i producentlandene og direktivet om vedvarende energi (RED II)[78], som indeholder en række bestemmelser og kan tjene som et værdifuldt grundlag for at minimere risikoen for skovrydning og ulovlig skovhugst; bemærker, at RED II udvider forpligtelsen til at opfylde Unionens bæredygtighedskriterier fra biobrændstoffer til alle slutanvendelser af bioenergi, herunder opvarmning/køling og elektricitet, men at det, eftersom det kun omfatter råmaterialer, der anvendes til produktion af bioenergi, ikke på nuværende tidspunkt kan sikre, at ikke-energirelateret anvendelse af råvarer med forbindelse til skovrydning eller omlægning af økosystemer som biobrændstof ikke er tilladt;

4. fremhæver betydningen af at udvikle en bæredygtig bioøkonomi, der giver bæredygtigt producerede produkter en høj økonomisk værdi;

5. minder om, at RED II begrænser bidraget til Unionens mål for vedvarende energi fra fødevare- og foderafgrøder, der anses for at have en høj risiko for ILUC, og i forbindelse med hvilke der konstateres en betydelig udvidelse af deres råvareproduktionsareal til arealer med stort kulstoflager; bemærker, at bidraget fra disse biobrændstoffer med høj risiko for ILUC vil blive reduceret til 0 % inden 2030; mener, at dette er en meget vigtig bestemmelse, idet den begrænser en negativ og utilsigtet indvirkning af EU's politik for vedvarende energi på den globale skovrydning;

6. bemærker, at ILUC-konsekvenserne af brændstoffer, der generelt anses for at have høj risiko for ILUC, under visse omstændigheder kan undgås; glæder sig over, at Kommissionen i overensstemmelse med bemyndigelsen fra de to lovgivende myndigheder i henhold til RED II har fastsat kriterier for identifikation og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for ILUC; bemærker, at sådanne certificerede biobrændstoffer er udelukket fra de begrænsninger og gradvise reduktionsmål, der er fastsat for biobrændstoffer med høj risiko for ILUC;

7. fremhæver navnlig behovet for uafhængig overvågning af produktion af og handel med råvarer, der er forbundet med skovrydning; opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats på disse områder gennem Horisont Europa og til at støtte uafhængig overvågning i producentlandene samt udveksling af bedste praksis og indhøstede erfaringer mellem dem med henblik på at forbedre de metoder, der anvendes, og detaljeringsgraden af oplysningerne;

8. understreger den vigtige rolle, som forskning og innovation spiller med hensyn til at fremme den bæredygtige skovforvaltnings og den skovbaserede sektors bidrag til at imødegå udfordringerne med skovrydning og bekæmpe klimaændringerne;

9. understreger vigtigheden af uddannelse og en kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke for at opnå en vellykket gennemførelse af en bæredygtig skovforvaltning i praksis; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger og gøre brug af eksisterende partnerskaber for at lette udvekslingen af bedste praksis på dette område;

10. understreger nødvendigheden af at tage hensyn til forbindelserne mellem den skovbaserede sektor og andre sektorer og vigtigheden af digitalisering og investeringer i forskning og innovation med henblik på at overvåge skovrydning;

11. fremhæver bidraget fra ikkestatslige organisationer, miljøaktivister, industrisammenslutninger og whistleblowere til bekæmpelse af ulovlig skovhugst, der resulterer i skovrydning, tab af biodiversitet og øgede emissioner af drivhusgasser;

12. fremhæver EU's skovbrugsbaserede industriers positive rolle med hensyn til at fremme globale standarder for bæredygtig skovforvaltning; mener, at EU's industrier, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og mikrovirksomheder i skovbrugssektoren bør spille en central rolle i dialogen med partnerlandene om, hvordan bæredygtighed kan fremmes yderligere i hele værdikæden; bemærker imidlertid, at ca. 80 % af den globale skovrydning forårsages af landbruget, og mener derfor, at standarder og certificeringsordninger nøje bør målrettes mod denne sektor;

13. understreger nødvendigheden af at styrke allerede eksisterende standarder og certificeringsordninger i stedet for at indarbejde nye standarder og certificeringsordninger; bemærker endvidere, at disse standarder og certificeringsordninger skal være i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler;

14. understreger betydningen af evidensbaseret beslutningstagning i forbindelse med politikker vedrørende skove, den skovbaserede sektor og dens værdikæde; anerkender, at bæredygtig og aktiv skovforvaltning er en effektiv metode til forebyggelse af skader på skovene, skovrydning og bevarelse af biodiversiteten;

15. understreger, at der bør udvikles initiativer til løsning af problemer uden for EU med fokus på troperne og drivkræfter uden for skovbrugssektoren, som har indvirkning på ikkebæredygtig praksis i skovene, der fører til skovrydning og skovforringelse;

16. bemærker, at det er vigtigt at sikre, at skovrydning indgår i de politiske dialoger på landeniveau, og at hjælpe partnerlandene med at udvikle og gennemføre nationale rammer for skovbrug og bæredygtigt skovbrug; understreger, at de pågældende nationale rammer skal afspejle både nationale behov og globale forpligtelser; fremhæver behovet for at indføre mekanismer, der giver mindre landbrugere incitament til at bevare og forbedre økosystemet og produkterne fra bæredygtigt skovbrug og landbrug;

17. understreger, at der er et afgørende behov for at forbedre de mekanismer, der bidrager til at identificere kilden til eller oprindelsen af træmateriale, der bringes i omsætning på det indre marked;

18. påpeger, at frivillige foranstaltninger og ordninger alene ikke vil kunne standse skovrydning og skovforringelse; mener, at en due diligence-lovgivning i denne henseende er et muligt redskab, som giver mulighed for, at der på det indre marked kan være forsyningskæder, som ikke hidrører fra skovrydning og andre aktiviteter, der krænker de oprindelige folks og lokalsamfunds, herunder kvinders, miljømæssige rettigheder og menneskerettigheder eller forårsager ødelæggelse af skove og omlægning eller forringelse af naturlige økosystemer, i overensstemmelse med internationale standarder og forpligtelser; gentager sin anmodning til Kommissionen om at forelægge et forslag til en EU-retlig ramme i denne henseende baseret på due diligence og på en konsekvensanalyse, der navnlig fokuserer på SMV'er; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at denne nye retlige ramme vil skabe muligheder for SMV'er og ikke vil føre til en overdreven administrativ byrde;

 til at optage følgende henstillinger i bilaget til forslaget til beslutning:

19. anmoder Kommissionen om at undersøge mulighederne for øget brug af Copernicus-satellitsystemet til overvågning af skove og forebyggelse af skovbrande og ødelæggelse af skovene, herunder overvågning og identifikation af årsagerne til brande og ødelæggelse af skovene, skovrydning og omlægning af økosystemer, lette adgangen for de relevante myndigheder i de enkelte medlemsstater og tilsikre en direkte kilde til åbne data for SMV'er og nystartede virksomheder;

20. anmoder Kommissionen om at overveje at oprette en tidlig varslingsmekanisme til at informere forbrugere, offentlige myndigheder og virksomheder, der køber råvarer fra områder, hvor der er risiko for skovrydning;

21. anmoder Kommissionen om at øge samarbejdet med alle interessenter, både i den offentlige og den private sektor, med henblik på at sikre, at de vil overholde princippet om ansvarlig forvaltning af skovene, ansvarlig tilvejebringelse og bæredygtig produktion;

22. opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på sammen med medlemsstaterne at styrke standarder og certificeringsordninger, der bidrager til at identificere og fremme råvarer, der ikke indebærer skovrydning;

23. opfordrer Kommissionen til at øge gennemsigtigheden i forsyningskæderne, minimere risikoen for skovrydning for erhvervslivet og forbrugerne og gøre det muligt for erhvervslivet og forbrugerne at bidrage til skabelsen af skovrydningsfri forsyningskæder;

24. opfordrer Kommissionen til at styrke EU's FLEGT-handlingsplan med fokus på frivillige partnerskabsaftaler som afgørende bilaterale handelsaftaler med tredjelande og indarbejde den i den nye europæiske skovstrategi med henblik på at tilskynde tredjelande til at droppe skovrydningspolitikker.

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

28.5.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

18

12

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

François Alfonsi, Nicola Beer, François-Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Michael Bloss, Manuel Bompard, Paolo Borchia, Marc Botenga, Markus Buchheit, Klaus Buchner, Martin Buschmann, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Carlo Calenda, Andrea Caroppo, Maria da Graça Carvalho, Ignazio Corrao, Josianne Cutajar, Nicola Danti, Pilar del Castillo Vera, Martina Dlabajová, Christian Ehler, Valter Flego, Niels Fuglsang, Lina Gálvez Muñoz, Claudia Gamon, Jens Geier, Nicolás González Casares, Bart Groothuis, Christophe Grudler, András Gyürk, Henrike Hahn, Robert Hajšel, Ivo Hristov, Ivars Ijabs, Romana Jerković, Eva Kaili, Seán Kelly, Izabela-Helena Kloc, Łukasz Kohut, Zdzisław Krasnodębski, Andrius Kubilius, Miapetra Kumpula-Natri, Thierry Mariani, Marisa Matias, Eva Maydell, Georg Mayer, Joëlle Mélin, Iskra Mihaylova, Dan Nica, Angelika Niebler, Ville Niinistö, Aldo Patriciello, Mauri Pekkarinen, Mikuláš Peksa, Tsvetelina Penkova, Morten Petersen, Markus Pieper, Clara Ponsatí Obiols, Sira Rego, Jérôme Rivière, Robert Roos, Sara Skyttedal, Maria Spyraki, Jessica Stegrud, Beata Szydło, Grzegorz Tobiszowski, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Marie Toussaint, Isabella Tovaglieri, Henna Virkkunen, Pernille Weiss, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Jutta Paulus, Edina Tóth

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

48

+

PPE

François-Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Maria Da Graça Carvalho, Pilar Del Castillo Vera, Christian Ehler, András Gyürk, Seán Kelly, Andrius Kubilius, Eva Maydell, Angelika Niebler, Aldo Patriciello, Markus Pieper, Sara Skyttedal, Maria Spyraki, Edina Tóth, Henna Virkkunen, Pernille Weiss

Renew

Nicola Beer, Nicola Danti, Martina Dlabajová, Valter Flego, Claudia Gamon, Bart Groothuis, Christophe Grudler, Ivars Ijabs, Iskra Mihaylova, Mauri Pekkarinen, Morten Petersen

S&D

Carlo Calenda, Josianne Cutajar, Niels Fuglsang, Lina Gálvez Muñoz, Jens Geier, Nicolás González Casares, Robert Hajšel, Ivo Hristov, Romana Jerković, Eva Kaili, Łukasz Kohut, Miapetra Kumpula-Natri, Dan Nica, Tsvetelina Penkova, Patrizia Toia, Carlos Zorrinho

 

18

-

ECR

Robert Roos

GUE/NGL

Manuel Bompard, Marc Botenga, Marisa Matias, Sira Rego

ID

Thierry Mariani, Joëlle Mélin, Jérôme Rivière

NI

Martin Buschmann, Ignazio Corrao

Verts/ALE

François Alfonsi, Michael Bloss, Klaus Buchner, Henrike Hahn, Ville Niinistö, Jutta Paulus, Mikuláš Peksa, Marie Toussaint

 

12

0

ECR

Izabela-Helena Kloc, Zdzisław Krasnodębski, Jessica Stegrud, Beata Szydło, Grzegorz Tobiszowski, Evžen Tošenovský

ID

Paolo Borchia, Markus Buchheit, Andrea Caroppo, Georg Mayer, Isabella Tovaglieri

NI

Clara Ponsatí Obiols

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 


 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER (24.9.2020)

<CommissionInt>til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed</CommissionInt>


<Titre>om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning</Titre>

<DocRef>(2020/2006(INL))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Martin Häusling</Depute>

(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)

 

 

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. noterer sig, at skovbrugssektoren beskæftiger mindst 500 000 personer direkte i EU[79] og 13 mio. mennesker i hele verden[80], og at disse arbejdspladser især findes i landdistrikterne;

2. noterer sig, at klimaændringer og brande lægger et stort pres på skovene på verdensplan; påpeger, at skove ud over at være vitale levesteder for et enormt, men hastigt faldende antal dyre- og plantearter på verdensplan også er store kulstoflagre og -dræn; noterer sig, at skovene beskytter jordbunden, regulerer hydrologiske kredsløb og i forbindelse med passende udvindings- og forvaltningspraksisser kan fungere som en bæredygtig kilde til træ; understreger derfor, at en bæredygtig forvaltning af skovene er en afgørende forudsætning for at standse skovrydning og skovforringelse, og at det således er formålstjenligt at fremme bæredygtig skovforvaltning i tredjelande;

3. noterer sig, at det globale skovareal blev reduceret med 129 mio. ha mellem 1990 og 2015, hovedsagelig på grund af landbrugsproduktionen, hvoraf en tredjedel eksporteres; fremhæver, at soja, palmeolie og kakao tegner sig for 80 % af EU's import fra afskovede områder; påpeger, at EU's arealer med skove, plantager og skovbevoksninger er i vækst og dækker over 40 % af EU's område, selv om der på globalt plan kan konstateres et faldende skovdække;

4. beklager, at 10 %[81] af den globale skovrydning indirekte er forårsaget af EU, navnlig fordi EU har gjort sig afhængig af importeret palmeolie til biobrændstoffer og fødevarer, soja til dyrefoder, kød, kakao, majs, tømmer osv.;

5. opfordrer Kommissionen til i sine lovgivningsmæssige forslag at medtage definitioner vedrørende nul skovrydning og forringelse af økosystemer, som primært bør fokusere på de vigtigste årsager til skovrydning, herunder varer som palmeolie, soja, kød, majs, gummi, kakao og træ til brug for papirproduktion og som brændstof; understreger, at Kommissionen i denne forbindelse bør være særlig opmærksom på de tilknyttede menneskerettighedskrænkelser samt oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder;

6. noterer sig også, at ændringer i og ødelæggelse af levesteder, som indskrænker de naturlige skovområder, har alvorlige konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed på globalt plan og griber ind i biodiversiteten, navnlig i kraft af den øgede forekomst af zoonoser (der har forårsaget 50 pandemier i de seneste 30 år), senest covid-19-pandemien;

7. noterer sig, at visse medlemsstaters politikker på EU-plan afspejler en ramme for skove og skovforvaltning, der kan være fragmenteret og usammenhængende, og at de derfor har behov for bedre og mere koordination for at fremme bæredygtighed;

8.  glæder sig også over den koordinerede EU-indsats mod global skovrydning og skader og rovdrift på skovene og opfordrer EU til at gennemføre bestemmelser, der tager sigte på at beskytte skovene og naturressourcerne inden for rammerne af klimaaftalen fra Paris, verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG) samt biodiversitetskonventionen (CBD);

9. opfordrer EU til at påtage sig en stærk og førende international rolle inden for skovbeskyttelse og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, herunder biobaseret produktion; konstaterer, at dette er nødvendigt for at nå målene for EU's bioøkonomiske strategi, som også kræver et stop for skovrydning og samtidig skal være på linje med den europæiske grønne pagt og EU's biodiversitetsstrategi;

10.  efterlyser en bedre forvaltning og sunde institutioner for at sikre en bæredygtig skovbeskyttelse og -forvaltning ved at udvikle effektive kontrol- og sanktionsmekanismer, bl.a. mod korruption og ulovlig skovhugst;

11. glæder sig derfor over Kommissionens indsats til fordel for biodiversitet og klimaet i forbindelse med skovene, som er vigtige kulstofdræn og hjemsteder for biodiversitet på globalt plan; opfordrer Kommissionen til at følge op på EU's internationale forpligtelser og de globale klima- og biodiversitetsmål og verdensmålene for bæredygtig udvikling og til at regulere EU's import af produkter med indbygget høj risiko for skovrydning, der hidrører fra skovrydning og skovryddede områder, herunder landbrugsråvarer, og dermed fremme en bæredygtig fødevareproduktion og et bæredygtigt forbrug;

12. opfordrer til, at der vedtages bindende EU-lovgivning, som under hensyntagen til de samfundsøkonomiske strukturer sikrer, at alle forsyningskæder for produkter, der importeres til og leveres inden for EU, ikke har relation til skovrydning og forringelse eller forandring af økosystemer eller krænkelser af menneskerettigheder, herunder oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder i de tilfælde, hvor de er afhængige af skovene som deres levebrød, heriblandt også kvinder, miljø- og menneskerettighedsforkæmpere;

13. opfordrer til, at der senest i 2030 opstilles en målsætning om nul skovrydning og nul indlejret skovrydning på EU-plan inden for rammerne af den europæiske grønne pagt; mener, at alle produkter, der hidrører fra skovrydning, bør nægtes adgang til EU's indre marked;

14. efterlyser derfor EU-lovgivning, der pålægger alle erhvervsdrivende, inklusive finansfolk, der bringer varer, som udgør en risiko for skove og økosystemer, eller afledningsprodukter deraf, i omsætning på EU-markedet, en forpligtelse til at udvise rettidig omhu for at beskytte oprindelige folks rettigheder og lokalbefolkningers hævdvundne jordbesiddelsesrettigheder;

15. understreger, at en sådan EU-lovgivning om en forpligtelse til at udvise rettidig omhu bør være baseret på en robust og effektiv håndhævelsesordning og omfatte sanktioner for manglende overholdelse, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, når det er passende og muligt;

16. understreger, at mange EU-virksomheder i forsyningskæden er SMV'er, og opfordrer derfor til en effektiv SMV-venlig gennemførelse, der begrænser virksomhedernes administrative byrder til et uundgåeligt minimum; mener, at der bør indføres et hurtigt varslingssystem for at advare virksomhederne, når de importerer fra områder, hvor der er risiko for skovrydning;

17. opfordrer til, at regeringer, virksomheder, producenter og civilsamfundet samarbejder tættere for at vedtage politiske foranstaltninger og skabe de rammebetingelser, der er nødvendige for at støtte projekter i den private sektor;

18. opfordrer til gensidig støtte i forbindelse med skadeforvoldende hændelser gennem forskning og udveksling med henblik på at finde foranstaltninger, der er tilpasset til de geografiske forhold, og som kan beskytte mod brande på store arealer eller angreb af skadegørere;

19. fremhæver, at skovrejsning kan yde et vigtigt bidrag til at afhjælpe de problemer, der er forårsaget af skovrydning, selv om den kun delvis kan kompensere for disse problemer; understreger det presserende behov for primært at beskytte primærskove på globalt plan, eftersom skovrejsning eller nyplantede skove ikke kan erstatte eller levere samme niveau af biodiversitet, kulstofdræn, jordbundsbeskyttelse og andre økosystemtjenester og -funktioner som primær skov;

20. opfordrer derfor indtrængende til, at der gennemføres aktiviteter og projekter til fremme af plantning og genplantning af træer og skove, og at der i denne forbindelse navnlig anvendes naturligt hjemmehørende arter og arter, som er til gavn for det vilde dyre- og planteliv, i lyset af klimaændringerne, navnlig når primær skov er blevet ødelagt; noterer sig, at effektiv, bæredygtig og hensigtsmæssigt forvaltet skovrejsning kombineret med beskyttelse og genopretning af skove kan bidrage til at øge kulstofbindingen, supplere landbruget og fremme biodiversiteten, og at en bæredygtig skovforvaltning kan mindske risikoen for og omfanget af skovbrande; understreger også den vigtige rolle, som skove langs bredder spiller med hensyn til at stabilisere flodbredder og dermed mindske risikoen for oversvømmelser, forbedre vandkvaliteten ved at filtrere afstrømning fra tilstødende områder og regulere vandtemperaturer og derved gavne biodiversiteten;

21. hilser med tilfredshed de foranstaltninger, der har til formål at tilpasse plantager til klimaændringerne; hilser med tilfredshed, at man i mange lande allerede anbefaler og følger den praksis at øge antallet af modstandsdygtige og naturligt hjemmehørende træarter i sunde og biologisk diversificerede skove;

22. fremhæver den rolle, der spilles af skovlandbrugssystemer, hvor der dyrkes træer og drives landbrug på samme parcel, hvilket fremmer den generelle produktivitet, genererer mere biomasse, bevarer og genopretter jordbunden og leverer værdifulde økosystemtjenester; påpeger, at skove og skovlandbrug spiller en vigtig rolle for den globale fødevareforsyning og er en vigtig indtægtskilde for mange smålandbrug og lokalsamfund; fremhæver, at foranstaltninger til at bevare og retablere skove fører til en forbedring af levevilkårene for befolkningen i landdistrikterne;

23. understreger, at det er vigtigt at fremme uddannelse med hensyn til bæredygtig forvaltning af skove, plantager og skovlandbrug, herunder permanent vegetation, inden for EU og i tredjelande; mener, at disse faktorer er af afgørende betydning for at sikre biodiversitet samt indtjeningsmuligheder for skovbaserede lokalsamfund og landbrugere, der praktiserer skovlandbrug;

24. noterer sig, at selv om frivillige ordninger er et nyttigt instrument i bestræbelserne på at standse den globale skovrydning uden for EU og kan bidrage væsentligt til at styrke den offentlige opinion mod forbruget af varer og tjenesteydelser, der fører til skovrydning, har frivillige foranstaltninger hidtil ikke standset skovrydningen eller EU's bidrag til den globale skovrydning, der skyldes import til EU af varer og tjenester, der er forbundet med en risiko for skovrydning; mener, at bindende lovgivning bør kombineres med ikke-lovgivningsmæssige initiativer såsom samarbejde med tredjelande for at bekæmpe global skovrydning;

25. mener derfor, at der bør indføres en skovrydningsfri mærknings- og certificeringsordning, der ville øge gennemsigtigheden i forsyningskæden i EU og gøre det muligt at promovere produkter, der ikke stammer fra skovrydning med udgangspunkt i de eksisterende tilgange og en utvetydig definition af skovrydningsfrie forsyningskæder;

26. opfordrer EU til at fremme skovrydningsfrie forsyningskæder og en bedre værdiskabelse, hvor der tages hensyn til menneske-, arbejdstager- og jordbesiddelsesrettigheder samt fødevaresikkerhed og fair indkomstmuligheder;

27. noterer sig, at det er et statsligt ansvar at bekæmpe skovrydning og ændring af økosystemer, fordi denne opgave ikke i tilstrækkelig grad kan håndteres af eksterne interesseparter alene; understreger derfor, at det er vigtigt at satse på inkluderende partnerskaber mellem EU og EU-medlemsstaterne på den ene side og tredjelande på den anden side for at styrke en bæredygtig arealforvaltning, bæredygtigt landbrug og god forvaltning, særlig i forbindelse med jord- og skovbesiddelsesrettigheder;

28. mener, at det er nødvendigt at styrke det verdensomspændende samarbejde for at sikre en bedre udveksling af viden og erfaringer med hensyn til at forbedre bæredygtigheden i forvaltningen af multifunktionelle skove;

29. mener, at etablering af en platform til multiinteressent- og medlemsstatsdialog om skovrydning, skovforringelse og bæredygtig forøgelse af verdens skovareal er et vigtigt supplement til en retlig ramme for rettidig omhu og kan hjælpe alle interessenter med at håndtere disse problemer; opfordrer alle relevante internationale aktører til aktivt at bruge denne platform;

30. opfordrer derfor EU til at udvikle internationale alliancer med tredjelande for at beskytte skovene ved at føre en sund politik, der sigter mod nul skovrydning, integreret arealanvendelse, gennemsigtighed med hensyn til jordbesiddelse og forebyggelse af omlægning af skov til landbrugsjord; slår i denne forbindelse til lyd for, at der sikres international finansiering inden for rammerne af de globale aftaler om beskyttelse af skovene i tæt samarbejde med europæiske regeringer og internationale aktører;

31. tilslutter sig regelmæssig informationsudveksling med tredjelande for at fremme forbrug af og handel med træ og træafledte produkter fra skove, der forvaltes på en bæredygtig måde;

32. mener, at sporbarhed og gennemsigtighed er afgørende faktorer for at sikre, at det på det indre marked kun er muligt at sælge produkter fra bæredygtige kilder, som vides at være fri for skovrydning, konvertering og forringelse af økosystemer og krænkelser af menneskerettighederne; mener, at det er et supplerende, men uundværligt indledende skridt at etablere et skovrydningsfrit certificerings- og mærkningssystem, der er bredt anerkendt, til landbrugs- og skovbrugsprodukter, som importeres til EU, hvilket vil øge gennemsigtigheden i forsyningskæden i EU, navnlig ved at afspejle den indvirkning på miljøet, som disse produkters dyrkning, forarbejdning og transport har haft på miljøet samt konsekvenserne for menneskerettighederne; mener, at obligatorisk mærkning af bæredygtig træudvinding kan sikre informerede forbrugervalg og fremme forbruget af bæredygtige produkter;

33. opfordrer Kommissionen til at evaluere og fremlægge skovrydningsfodaftrykket for tømmerbranchen og de erhvervsorganisationer, der er involveret i at importere varer fra skovrydningstruede områder, med henblik på at skabe en større gennemsigtighed og forståelse for de internationale forsyningskæder og stimulere gennemførelsen af bæredygtige løsninger inden for anvendelsen af træ;

34. opfordrer til, at potentielle leverandørers forpligtelse til at udvise rettidig omhu integreres i reglerne for offentlige indkøb sammen med et forbud mod køb af importerede produkter, der stammer fra skovrydning; noterer sig, at et sådant kontrolsystem er forbundet med yderligere fordele med hensyn til bekæmpelse af svig, korruption og kartelpraksis og samtidig vil vanskeliggøre logistiske operationer i forbindelse med ulovlig skovhugst;

35. påpeger, at det gælder om at undgå prisdumping og sikre en bæredygtig anvendelse af træ, forhindre udbredt indgåelse af bilaterale aftaler, der er baseret på dumping af tømmerpriser, og undgå at fremkalde yderligere skovhugst, og at det følgelig er nødvendigt at overveje modforholdsregler, bl.a. i form af en fælles auktionsordning for tømmer, således at det bliver muligt at spore, hvor materialer kommer fra, og indregne omkostningerne for klimaet, biodiversiteten og menneskerettighederne i prisen;

36. mener, at EU for at minimere CO2-aftrykket fra transport af import fra tredjelande og fremme bæredygtig lokal produktion og bæredygtige lokale arbejdspladser bør tilskynde til anvendelse af bæredygtigt lokalt produceret træ, høstede træprodukter eller skovbiomasse;

37. opfordrer til, at der udarbejdes koncepter for en bæredygtig fremtid for verdens skove, som forener økonomiske og økologiske interesser, da skovbestanden for mange lande udgør en vigtig ressource, som de ikke er indstillet på at give afkald på frivilligt;

38. understreger betydningen af at fremme bæredygtig kost ved at øge forbrugernes bevidsthed om betydningen af forbrugsmønstre og levere information om kost, der er bedre for det menneskelige helbred og har et mindre miljøaftryk;

39. minder om, at import til EU af store mængder landbrugsprodukter, der stammer fra skovrydning, ikke bør være i strid med EU's forpligtelser vedrørende nul skovrydning og menneskerettigheder; bemærker, at overholdelse af EU's regler tillige med beskyttelsesklausuler for manglende overholdelse således er en nødvendig forudsætning for alle EU's forhandlinger om handelsaftaler; mener, at der bør indarbejdes bindende og retskraftige miljømæssige og sociale bestemmelser om skovrydning i alle handelsaftaler som supplement til standarder for fødevaresikkerhed og dyrevelfærd med henblik på at beskytte globale skove, naturlige økosystemer og menneskerettigheder, navnlig lokalbefolkningers jordbesiddelsesrettigheder; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge og håndhæve igangværende frihandelsaftaler nøje i forhold til disse standarder;

40. opfordrer Kommissionen til at handle ud fra princippet om ikke at gøre skade som tilkendegivet i dens meddelelse om den europæiske grønne pagt og til at foreslå foranstaltninger til afhjælpning af eventuelle skadelige virkninger og ajourføre eksisterende frihandelsaftaler; mener, at handelspartnerne skal være underlagt bindende bestemmelser og incitamenter, der kan håndhæves, og som sikrer, at import af produkter, der stammer fra skovrydning eller menneskerettighedskrænkelser, ikke kan finde sted; beklager dybt, at sådanne bestemmelser ikke er blevet indarbejdet fuldt ud i EU-Mercosur-aftaleprocessen, og efterlyser en omfattende ajourføring af handelsaftalerne og de igangværende forhandlinger i denne retning;

41. opfordrer efterfølgende til yderligere eller fornyede forhandlinger om frihandelsaftaler, hvor sådanne bestemmelser ikke allerede er omfattet, i overensstemmelse med EU's forpligtelser angående klimaet, biodiversiteten, nul skovrydning og menneskerettighederne;

42. understreger, at Kommissionen fremover systematisk bør tage virkningerne af handelsaftaler på skovene i betragtning i sine konsekvensanalyser og tage hensyn til resultaterne af forhåndsevalueringer ved fastlæggelsen af vilkår og mandater for handelsforhandlinger; mener, at overholdelse af Parisaftalen bør være en bindende betingelse i alle handelsaftaler med tredjelande;

43. opfordrer Kommissionen til at udpege incitamentsmekanismer for landbrugere for at forbedre forsyningen med bæredygtige land- og skovbrugsprodukter og samtidig bevare og styrke økosystemer;

44. opfordrer EU til at mindske afhængigheden af import af varer, som udgør en risiko for skove og økosystemer; noterer sig, at sojaprodukter fra skovryddede områder, der anvendes til dyrefoder i EU, er en væsentlig drivkraft bag global skovrydning og relaterede emissioner og tegner sig for næsten halvdelen af den skovrydning, der er indlejret i al import til EU[82];

45. opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme lokalt produceret planteprotein, græsning på græsarealer samt lovligt og bæredygtigt foder, navnlig ved at gennemføre og bygge videre på EU's proteinplan, fremme innovation og gennemføre politikker, der sikrer, at EU's husdyrproduktion svarer til de landarealer, der er til rådighed; anbefaler endvidere, at EU og medlemsstaterne vurderer de nationale produktionspotentialer og planlægger foranstaltninger, der sigter mod i omfattende grad at opfylde EU's forbrugsbehov og bidrage til at mindske afhængigheden af import;

46. støtter afskaffelse af brugen af råmaterialer, der bidrager til skovrydning i forbindelse med produktionen af biobrændsel, senest i 2030; noterer sig også brugen af palmeolie i en række industrier, herunder levnedsmiddelindustrien; er foruroliget over vildledningen af forbrugerne, f.eks. i forbindelse med anvendelse af palmeolie i mælkeerstatningsprodukter;

47. anmoder derfor Kommissionen om at fremme ansvarlige forbrugsmønstre for landbrugsfødevarer og foder, som yderligere reducerer afhængigheden af indlejret skovrydning og EU's miljøaftryk;

48. understreger også, at det er nødvendigt at styrke og støtte kortere forsyningskæder og lokal produktion af proteinafgrøder og råvarer for at fremme fødevaresuverænitet i både EU og dets partnerlande; mener, at disse elementer bør indgå i covid-19-genopretningsplanen;

49.  støtter fremme af kvælstofbindende afgrøder/bælgplanter/proteinafgrøder som led i de nye strategiske planer under den fælles landbrugspolitik ved hjælp af bl.a. sædskifte, konditionalitet, økoordninger og landbrugs- og miljømæssige foranstaltninger, nye sektorspecifikke interventioner og koblet støtte for at øge EU's selvforsyning med proteinafgrøder og samtidig bidrage til at nå målene for biodiversitets- og "fra jord til bord"-strategierne; noterer sig endvidere, at husdyrbrugs indkomst og rentabilitet bør gøres forenelige med de produktionsniveauer, der kan fastholdes ved græsning på græs eller hjemmedyrkede foderafgrøder; efterlyser yderligere forskning i og fremme af innovative produktionssystemer og -metoder, der kan reducere eksterne input og omkostninger, f.eks. fodergræsbaserede græsningssystemer såsom vekselgræsning, selv om produktionsmængderne kan være lavere;

50. noterer sig, at Parlamentet siden december 2015 har vedtaget 40 indsigelser mod importen af genmodificerede fødevarer og foderprodukter, hvoraf 11 var rettet mod import af genmodificeret soja; minder om, at en af grundene til at gøre indsigelse mod denne import var den skovrydning, der er forbundet med dyrkningen i lande som f.eks. Brasilien og Argentina, hvor soja nærmest udelukkende er genmodificeret med henblik på brug sammen med pesticider; bemærker, at en ny fagfællebedømt videnskabelig undersøgelse foretaget af forskere i hele EU har vist, at EU har det største CO2-aftryk i verden på grund af sojaimport fra Brasilien – 13,8 % større end Kina, der er den største importør af soja, fordi der er en større andel af emissioner fra indlejret skovrydning[83]; bemærker endvidere, at soja ifølge Kommissionen historisk set har været EU's primære bidrag til global skovrydning og relaterede emissioner, idet den har stået for næsten halvdelen af den skovrydning, der er indlejret i al import til Unionen;[84]

51. efterlyser en sammenhængende politisk ramme, der omfatter de to nyligt offentliggjorte strategier, nemlig fra jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien, som indgår i den europæiske grønne pagt, EU's bioøkonomiske strategi og Kommissionens meddelelse af 28. november 2018 med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi", med udgangspunkt i eksisterende systemer såsom handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT); ønsker derfor en garanti for, at de berørte rettighedshavere – heriblandt oprindelige folk og lokalsamfund, navnlig kvinder samt miljø- og menneskerettighedsforkæmpere – kan får mulighed for at deltage i FLEGT;

52. opfordrer til, at lovgivningen om skove og eksportbestemmelserne for træ og træprodukter gennemføres og forbedres, f.eks. med bæredygtighedskriterier, som kan håndhæves;

53. opfordrer til en mere holistisk tilgang inden for EU, hvor EU yder direkte støtte til lokale myndigheder med henblik på nyplantning af skov og bæredygtige skovforvaltningsmetoder; opfordrer navnlig til, at EU engagerer sig mere i at hjælpe lokale og regionale myndigheder med at håndhæve gældende bestemmelser om skovbeskyttelse;

54. opfordrer til konsekvens og sammenhæng mellem EU's handlinger indadtil og udadtil; minder om Det Europæiske Miljøagenturs perspektiv[85], hvor det fastslås, at EU kommer til at forpasse mange af sine miljømål for 2020, og at EU's skove også er under pres, bl.a. med hensyn til høje udvindingssatser, forurening, klimaændringer og invasive fremmede arter; efterlyser en robust gennemførelse og håndhævelse af EU's tømmerforordning og Natura 2000-direktiverne i hele EU, herunder via rettidige traktatbrudsprocedurer;

55. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme bæredygtig skovforvaltning, der sikrer, at ambitiøse foranstaltninger til beskyttelse og genopretning af skove og andre naturlige økosystemer anvendes i lige høj grad på EU's og verdens skove på linje med EU's nye skov- og biodiversitetsstrategier; mener især, at der skal tages hånd om den fattigdomsrelaterede anvendelse af træbiomasse fra skove som brændsel, herunder via støtte til rene alternativer;

56. noterer sig det uholdbart høje forbrug af råmaterialer, herunder fossile brændstoffer, i EU, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at tage hensyn til den indvirkning, som anvendelsen af landbaserede biobrændstoffer har på den globale ændrede arealanvendelse og skovrydning; understreger, at anvendelsen af råmaterialer kan blive betydeligt mere bæredygtig i den cirkulære bioøkonomi, og at der må træffes foranstaltninger til at mindske afhængigheden af import med risiko for skovrydning; bemærker, at et ressourceeffektivt anvendelseshierarki er af særlig betydning for at beskytte skovenes funktion som kulstofdræn og hjemsted for biodiversitet; mener, at en storstilet afbrænding af træ som brændsel ikke giver mening i forhold til klimabeskyttelse, kulstofdræn og effektiv ressourceudnyttelse i en cirkulær økonomi;

57. mener, at en storstilet anvendelse af biobrændstoffer i EU skal være ledsaget af tilstrækkelige bæredygtighedskriterier for at undgå direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC), herunder skovrydning; bemærker endvidere, at de nuværende kriterier ikke tager tilstrækkeligt hensyn til, at fossile råstoffer anvendes til produktion af biobrændstoffer; mener derfor, at der bør foretages overvågning og evaluering af virkningen af det reviderede direktiv om vedvarende energi under den igangværende gennemførelse, herunder effektiviteten af bæredygtighedskriterierne for bioenergi; noterer sig, at lokale forsyningskæder af råstoffer er af stor betydning for at opnå bæredygtighed på lang sigt;

58. understreger, at den voksende anvendelse af træ til biobrændstoffer og bioenergi trods det voksende skov- og plantageareal i EU skaber pres på skovene i hele verden; bemærker derfor, at det er nødvendigt at respektere de udpegede naturbeskyttelsesområder i hele verden; understreger, at EU udelukkende bør fremme bæredygtigt forvaltede skove og arealanvendelser for at sikre, at EU-forbruget er fuldt ud bæredygtigt; opfordrer Kommissionen til at foretage en kritisk vurdering af bæredygtig produktion og anvendelse af træbrændsel, bl.a. under hensyntagen til den omfattende import af træpiller til EU, og håndtere de potentielle risici, som denne import udgør for skovene i tredjelande;

59. går ind for, at anvendelse af råmaterialer til biobrændstoffer, der bidrager til skovrydning, bringes til ophør senest i 2030; opfordrer med dette mål for øje Kommissionen til senest i 2021 at revidere de relevante aspekter af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/807[86] og til ufortøvet at revidere den på grundlag af videnskabelig viden, forsigtighedsprincippet og en detaljeret konsekvensanalyse for at sikre udfasningen af alle biobrændstoffer med høj ILUC-risiko, herunder palme- og sojaolie, og således opfylde EU's tilsagn om at standse og vende det globale tab af biodiversitet;

60. understreger betydningen af at forbinde politikkerne under den europæiske grønne pagt med incitamenterne til og drivkræfterne bag skovrydning ved at behandle skovrydningens miljømæssige, sociale og menneskeretlige konsekvenser med henblik på at realisere visionen om en klimaneutral økonomi på lang sigt;

61. understreger betydningen af et fælles og frit overvågningssystem, der interagerer og samarbejder med internationale partnere og organer såsom FN, for at sikre en global overvågning af skovrydning, skovforringelse og ændringer i verdens skovdække med udgangspunkt i satellitdata, hvilket giver medlemsstaterne og andre interessenter og borgere mulighed for at registrere skovrydning og omdannelse af levesteder, navnlig i beskyttede områder, i realtid og til at overvåge status for skovdække;

62. tilskynder f.eks. til øget anvendelse af Copernicus-satellitsystemet til global overvågning (i og uden for EU) af naturbrande, skovskader, jordskred og jorderosion samt omlægning af økosystemer/levesteder i skove/savanner; påpeger, at dette bør suppleres med andre midler til overvågning af relaterede krænkelser af menneskerettigheder og jordbesiddelsesrettigheder og til at træffe rettidige og passende foranstaltninger, bl.a. ved at tage fat på årsagerne hertil;

63. slår til lyd for, at der oprettes varslingsmekanismer for tidlig varsling med henblik på at underrette offentlige myndigheder, virksomheder, herunder ordninger for tredjeparter, og forbrugere af varer med oprindelse i områder med risiko for økosystemændringer vedrørende tab og forringelse af skove og savanne og områder, hvor menneskerettighederne er blevet krænket, og til at bistå med at løse disse problemer ved at intensivere dialogen og dataudvekslingen med de respektive tredjelande;

64. glæder sig over, at Kommissionen i sin meddelelse om fra jord til bord-strategien stiller forslag om at etablere et skovrydningsobservatorium; finder det imidlertid nødvendigt, at der sideløbende hvert andet år forelægges en rapport for Parlamentet og Rådet om global skovrydning, og at denne rapport bliver baseret på FN-organisationen FAO’s globale rapport om vurdering af skovressourcer[87] samt Global Forest Watch Commodities[88], således at der kan træffes passende foranstaltninger til at styrke samarbejdet med tredjelande og sikre handelsrestriktioner på EU-plan;

65. henviser til, at en bæredygtig intensivering af landbrugsdriften samt en planmæssig udnyttelse og dyrkning af jorden er en nødvendighed for mange smålandbrug;

66. opfordrer til robuste finansielle støtte- og incitamentsprogrammer for at fremme foranstaltninger til skovrejsning på ødelagte arealer og arealer, som ikke er egnet til landbrug.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.9.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

1

9

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Mazaly Aguilar, Clara Aguilera, Atidzhe Alieva-Veli, Álvaro Amaro, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Benoît Biteau, Mara Bizzotto, Daniel Buda, Isabel Carvalhais, Asger Christensen, Angelo Ciocca, Ivan David, Paolo De Castro, Jérémy Decerle, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Cristian Ghinea, Dino Giarrusso, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Martin Hlaváček, Krzysztof Jurgiel, Jarosław Kalinowski, Elsi Katainen, Gilles Lebreton, Norbert Lins, Chris MacManus, Marlene Mortler, Ulrike Müller, Maria Noichl, Juozas Olekas, Pina Picierno, Maxette Pirbakas, Eugenia Rodríguez Palop, Bronis Ropė, Bert-Jan Ruissen, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Veronika Vrecionová, Juan Ignacio Zoido Álvarez

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Claude Gruffat, Christine Schneider, Michaela Šojdrová, Marc Tarabella

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

38

+

ECR

Mazaly Aguilar, Krzysztof Jurgiel, Veronika Vrecionová

GUE/NGL

Luke Ming Flanagan, Chris MacManus, Eugenia Rodríguez Palop

ID

Ivan David

NI

Dino Giarrusso

PPE

Álvaro Amaro, Daniel Buda, Salvatore De Meo, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Marlene Mortler, Christine Schneider, Annie Schreijer-Pierik, Juan Ignacio Zoido Álvarez, Michaela Šojdrová

RENEW

Asger Christensen, Jérémy Decerle, Cristian Ghinea, Martin Hlaváček, Ulrike Müller

S&D

Clara Aguilera, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Isabel Carvalhais, Paolo De Castro, Maria Noichl, Juozas Olekas, Pina Picierno, Marc Tarabella

VERTS/ALE

Benoît Biteau, Claude Gruffat, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Bronis Ropė

 

1

-

PPE

Simone Schmiedtbauer

 

9

0

ECR

Bert-Jan Ruissen

ID

Mara Bizzotto, Angelo Ciocca, Gilles Lebreton, Maxette Pirbakas

PPE

Herbert Dorfmann, Petri Sarvamaa

RENEW

Atidzhe Alieva-Veli, Elsi Katainen

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 


 

 

 

 


 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

1.10.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

45

11

25

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Nikos Androulakis, Bartosz Arłukowicz, Margrete Auken, Simona Baldassarre, Marek Paweł Balt, Traian Băsescu, Aurelia Beigneux, Monika Beňová, Sergio Berlato, Alexander Bernhuber, Malin Björk, Simona Bonafè, Delara Burkhardt, Pascal Canfin, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Nathalie Colin-Oesterlé, Miriam Dalli, Esther de Lange, Marco Dreosto, Bas Eickhout, Eleonora Evi, Agnès Evren, Fredrick Federley, Pietro Fiocchi, Catherine Griset, Jytte Guteland, Teuvo Hakkarainen, Martin Hojsík, Pär Holmgren, Jan Huitema, Yannick Jadot, Adam Jarubas, Petros Kokkalis, Athanasios Konstantinou, Ewa Kopacz, Joanna Kopcińska, Ryszard Antoni Legutko, Peter Liese, Sylvia Limmer, Javi López, César Luena, Fulvio Martusciello, Liudas Mažylis, Joëlle Mélin, Tilly Metz, Silvia Modig, Dolors Montserrat, Alessandra Moretti, Dan-Ştefan Motreanu, Ville Niinistö, Ljudmila Novak, Grace O’Sullivan, Jutta Paulus, Stanislav Polčák, Jessica Polfjärd, Luisa Regimenti, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Sándor Rónai, Rob Rooken, Silvia Sardone, Christine Schneider, Günther Sidl, Ivan Vilibor Sinčić, Linea Søgaard-Lidell, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Edina Tóth, Véronique Trillet-Lenoir, Petar Vitanov, Alexandr Vondra, Mick Wallace, Pernille Weiss, Michal Wiezik, Tiemo Wölken, Anna Zalewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Hildegard Bentele, Kateřina Konečná, Ulrike Müller

 


 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

45

+

EPP

Michal WIEZIK

S&D

Nikos ANDROULAKIS, Marek Paweł BALT, Monika BEŇOVÁ, Simona BONAFÈ, Delara BURKHARDT, Sara CERDAS, Mohammed CHAHIM, Tudor CIUHODARU, Miriam DALLI, Jytte GUTELAND, Javi LÓPEZ, César LUENA, Alessandra MORETTI, Sándor RÓNAI, Günther SIDL, Petar VITANOV, Tiemo WÖLKEN

RENEW

Pascal CANFIN, Fredrick FEDERLEY, Martin HOJSÍK, Jan HUITEMA, Ulrike MÜLLER, Frédérique RIES, María Soraya RODRÍGUEZ RAMOS, Nicolae ŞTEFĂNUȚĂ, Linea SØGAARD-LIDELL, Nils TORVALDS, Véronique TRILLET-LENOIR

GREENS/EFA

Margrete AUKEN, Bas EICKHOUT, Pär HOLMGREN, Yannick JADOT, Tilly METZ, Ville NIINISTÖ, Grace O'SULLIVAN, Jutta PAULUS

GUE/NGL

Malin BJÖRK, Petros KOKKALIS, Kateřina KONEČNÁ, Silvia MODIG, Mick WALLACE

NI

Eleonora EVI, Athanasios KONSTANTINOU, Ivan Vilibor SINČIĆ

11

-

EPP

Alexander BERNHUBER, Christine SCHNEIDER

ID

Teuvo HAKKARAINEN, Sylvia LIMMER

ECR

Sergio BERLATO, Pietro FIOCCHI, Joanna KOPCIŃSKA, Ryszard Antoni LEGUTKO, Rob ROOKEN, Alexandr VONDRA, Anna ZALEWSKA

25

0

EPP

Bartosz ARŁUKOWICZ, Traian BĂSESCU, Hildegard BENTELE, Nathalie COLIN-OESTERLÉ, Agnès EVREN, Adam JARUBAS, Ewa KOPACZ, Esther de LANGE, Peter LIESE, Fulvio MARTUSCIELLO, Liudas MAŽYLIS, Dolors MONTSERRAT, Dan-Ştefan MOTREANU, Ljudmila NOVAK, Stanislav POLČÁK, Jessica POLFJÄRD, Edina TÓTH, Pernille WEISS

ID

Simona BALDASSARRE, Aurelia BEIGNEUX, Marco DREOSTO, Catherine GRISET, Joëlle MÉLIN, Luisa REGIMENTI, Silvia SARDONE

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

[1] EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.

[2] EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.

[3] EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.

[4] EPRS, "An EU legal framework to halt and reverse EU-driven global deforestation – European added value assessment", PE 654.174, september 2020

[5] EUT C 364 af 18.12.2000, s. 1.

[6] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0226.

[7] Vedtagne tekster. P8_TA(2016)0405.

[8] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0098.

[9] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0330.

[10] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0279.

[11] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0333.

[12] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.

[13] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0015.

[14] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0212.

[15] "Global Warming of 1.5°C, an IPCC special report on the impacts of global warming of 1.5°C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty" (Global opvarmning på 1,5 °C, IPCC's særberetning om virkningerne af global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og relaterede globale drivhusgasemissioner i forbindelse med en styrkelse af den globale reaktion på truslen fra klimaændringer, bæredygtig udvikling og bestræbelser på at udrydde fattigdom".

[16] Meddelelse om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove, Europa-Kommissionen, 2019.

[17] "Living planet 2016", Verdensnaturfonden, Zoological society of London, Stockholm Resilience Centre.

[18] Meddelelse om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove, Europa-Kommissionen, 2019.

[19] Smith P et al. (2014) Agriculture, Forestry and Other Land Use (AFOLU). I: Climate Change 2014: Mitigation of Climate Change. Contribution of Working Group III to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Edenhofer O et al (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, UK & New York, NY, USA.

[20] Cook, NASA Goddard Institute for Space Studies, 2005.

[21] We Lost a Football Pitch of Primary Rainforest Every 6 Seconds in 2019, World Resoruces Institute, online, 2 June 2020.

[22] Rainforest Mafias: How Violence and Impunity Fuel Deforestation in Brazil’s Amazon, Human Rights Watch, online, 17 September 2019.

[23] Bruce A. Wilcox & Brett Ellis, Center for Infectious Disease Ecology, Asia-Pacific Institute for Tropical Medicine and Infectious Diseases, University of Hawaii, Manoa, USA, 2006.

[24] Som der f.eks. rapporteres om i Environmental Justice Atlas https://ejatlas.org/conflict/water-grabbing-and-agribusiness-in-the-south-coast-of-guatemala – vedrørende Guatemala (sukkerrør, palmeolie og bananer).

[25] FAO. 2016. State of the World’s Forests 2016. Forests and agriculture: land-use challenges and opportunities. Rom, http://www.fao.org/3/a-i5588e.pdf

[26] IPBES' rapport 2019.

[27] Escobar, N., Tizado, E. J., zu Ermgassen, E. K.,Löfgren, P., Börner, J., & Godar, J. (2020). Spatially-explicit footprints of agricultural commodities: Mapping carbon emissions embodied in Brazil's soy exports. Global Environmental Change, 62, 102067 https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0959378019308623

[28] Teknisk rapport 2013-063 fra Kommissionen, "The impact of EU consumption on deforestation: Comprehensive analysis of the impact of EU consumption on deforestation", studie finansieret af Europa-Kommissionen, GD ENV, og gennemført af VITO, IIASA, HIVA og IUCN NL, http://ec.europa.eu/environment/forests/pdf/1.%20Report%20analysis%20of%20impact.pdf, s. 23-24.

[29] Five year Assessment Report on the New York Declaration "Protecting and restoring forests. A Story of Large Commitments yet Limited Progress", september 2019,

https://forestdeclaration.org/images/uploads/resource/2019NYDFReport.pdf

 

[30] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis)

(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).

[31] https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0959378014001046

[32] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder (EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1).

[33] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1).

[35] Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/807 af 13. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 for så vidt angår fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen (EUT L 133 af 21.5.2019, s. 1).

[38] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

[39] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).

[40] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EØS-relevant tekst) (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).

[41] Europa-Kommissionens websted EU Science Hub, Forestry.

[43] Ibid.

[46] Ibid.

[47] Smith, P. et al. (2014): Agriculture, Forestry and Other Land Use (AFOLU). I: Climate Change 2014: Mitigation of Climate Change. Contribution of Working Group III to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Edenhofer, O. et al. (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, UK and New York, NY, USA.

[49] Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1).

[50] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EØS-relevant tekst) (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).

[51] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

[52] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 239 af 15.9.2015, s. 1).

[54] Meddelelse fra Kommissionen om intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove, COM(2019)0352.

[55] Ibid.

[56] Europa-Parlamentets temafdelinger, Enheden for Støtte til den Økonomiske Styring, Tilsagn afgivet under høringerne af de indstillede kommissærer – Von der Leyen-Kommissionen, 2019-2024, PE 629.837 – november 2019.

[57] Europa-Parlamentets beslutning af 11. september 2018 om gennemsigtig og ansvarlig forvaltning af naturressourcer i udviklingslandene: skove (2018/2003(INI)).

[58] Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2017 om palmeolie og rydning af regnskove (2016/2222(INI)).

[59] Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15) (2019/2824(INI))

[61] Lambin, E.F., et al. (2018): The role of supply-chain initiatives in reducing deforestation. Nature Climate Change 8, 109-116.

[62] British Institute of International and Comparative Law et al. (2020): Study on due diligence requirements through the supply chain. Final report.

[63] I henhold til verdenserklæringen om menneskerettigheder er rettighedshavere alle mennesker eller sociale grupper med specifikke rettigheder i forhold til de ansvarshavende (stater og andre private aktører), som skal beskytte og/eller respektere de pågældendes rettigheder, og som kan drages til ansvar for at overtræde dem (https://www.ohchr.org/Documents/Publications/FAQen.pdf).

[64] Global Witness (2020): Why EU action to tackle deforestation should not let finance off the hook.

[65] British Institute of International and Comparative Law et al. (2020): Study on due diligence requirements through the supply chain. Final report.

[66] Voigt, M. (Ed.) (2019): Sustainability Certification Schemes in the Agricultural and Natural Resource Sectors, Outcomes for Society and the Environment, London and New York: Routledge.

[68] Germanwatch (2019): Lessons learnt aus der EU-Holzhandelsverordnung für die Umsetzung der EU-Konfliktmineralienverordnung.

[69] WWF (2019): WWF Enforcement Review of the EU Timber Regulation (ETUR).

[70] British Institute of International and Comparative Law et al. (2020), Study on due diligence requirements through the supply chain, PART I: SYNTHESIS REPORT, s. 66.

[71] Ibid.

[74] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

[75] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

[76] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.

[77] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).

[78] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

[83] Ref: Escobar, N., Tizado, E.J., zu Ermgassen, E.K.,Löfgren, P., Börner, J., & Godar, J. (2020).Spatially-explicit footprints of agricultural commodities: Mapping carbon emissions embodied in Brazil's soy exports. Global Environmental Change, 62, 102067 https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0959378019308623)

[84] Ref: Teknisk rapport 2013-063 fra Kommissionen, "The impact of EU consumption on deforestation: Comprehensive analysis of the impact of EU consumption on deforestation", studie finansieret af Europa-Kommissionen, GD ENV, og gennemført af VITO, IIASA, HIVA og IUCN NL, http://ec.europa.eu/environment/forests/pdf/1.%20Report%20analysis%20of%20impact.pdf, s. 23-24

[85] Ref. 1e. - Det Europæiske Miljøagenturs rapport med titlen "The European Environment - state and outlook 2020".

[86] Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/807 af 13. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 for så vidt angår fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen (EUT L 133 af 21.5.2019, s. 1).

Seneste opdatering: 27. oktober 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik