Procedure : 2020/2018(INL)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0181/2020

Indgivne tekster :

A9-0181/2020

Forhandlinger :

PV 19/10/2020 - 18
CRE 19/10/2020 - 15
CRE 19/10/2020 - 18

Afstemninger :

PV 20/10/2020 - 17
PV 20/10/2020 - 21

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0272

<Date>{07/10/2020}7.10.2020</Date>
<NoDocSe>A9-0181/2020</NoDocSe>
PDF 390kWORD 159k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>med henstillinger til Kommissionen om retsakten om digitale tjenester: forbedring af det indre markeds funktionsmåde</Titre>

<DocRef>(2020/2018(INL))</DocRef>


<Commission>{IMCO}Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse</Commission>

Ordfører: <Depute>Alex Agius Saliba</Depute>

(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)

Ordførere for udtalelse (*):
Josianne Cutajar, Transport- og Turismeudvalget
Petra Kammerevert, Kultur- og Uddannelsesudvalget
Patrick Breyer, Retsudvalget
Paul Tang, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

(*) Associerede udvalg – forretningsordenens artikel 57

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING:  HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET
 UDTALELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET
 UDTALELSE FRA RETSUDVALGET
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med henstillinger til Kommissionen om retsakten om digitale tjenester: forbedring af det indre markeds funktionsmåde

(2020/2018(INL))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel")[1],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester[2],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/770 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester[3],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF[4].

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis)[5],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/20111[6],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked[7],

 der henviser til sin beslutning af 21. september 2010 om gennemførelse af det indre marked for e-handel[8],

 der henviser til sin beslutning af 15. juni 2017 om onlineplatforme og det digitale indre marked[9],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. januar 2012 "En sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked for e-handel og onlinetjenester" (COM(2011)0942),

 der henviser til Kommissionens meddelelse (EU) 2018/334 af 1. marts 2018 om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet[10] og Kommissionens meddelelse af 28. september 2017 om bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet: større ansvar på onlineplatforme (COM (2017) 0555),

 der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget fra 26. april 2018 om bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæisk tilgang (COM(2018)0236), der dækker falsk eller vildledende information, der frembringes, præsenteres og udbredes med økonomisk gevinst for øje eller for bevidst at vildlede folk, og som kan være til skade for offentligheden,

 der henviser til aftalememorandummet om onlinesalg af varemærkeforfalskede varer af 21. juni 2016 og gennemgangen heraf i Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 29. november 2017 "Et afbalanceret system til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder som svar på de aktuelle samfundsmæssige udfordringer" (COM(2017)0707),

 der henviser til Regionsudvalgets udtalelse (ECON-VI/048) af 5. december 2019 "En europæisk ramme for lovgivningsmæssige tiltag vedrørende den kollaborative økonomi",

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)[11],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF[12],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)[13],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser[14], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet[15] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester)[16],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 "En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa" (COM(2020)0103),

 der henviser til "hvidbogen om kunstig intelligens – en europæisk tilgang til ekspertise og tillid" af 19. februar 2020 (COM(2020)0065),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020: "Europas digitale fremtid i støbeskeen" (COM(2020)0067),

 der henviser til Kommissionens tilsagn i "Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024",

 der henviser til Europa-Parlamentets forskningstjenestes undersøgelse: "Kortlægning af omkostningerne ved ikke at virkeliggøre EU, 2019-24", der viser, at den potentielle gevinst ved fuldførelsen af det digitale indre marked for tjenesteydelser kan være op til 100 mia. euro,

 der henviser til undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Temaafdeling for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet med titlen "Direktivet om e-handel som hjørnestenen i det indre marked", der fremhæver fire prioriteter for forbedring af e-handelsdirektivet,

 der henviser til de undersøgelser, som Temaafdelingen for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet stillede til rådighed for workshoppen om "regler for e-handel, der egner sig til den digitale æra", der blev organiseret af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO),

 der henviser til evalueringen af den europæiske merværdi fra Europa-Parlamentets Forskningstjenestes Enhed for Europæisk Merværdi med titlen "Retsakt om digitale tjenester: Evaluering af den europæiske merværdi",

 der henviser til vademecum til direktiv 98/48/EF, der indfører en mekanisme til gennemsigtighed af bestemmelserne om informationssamfundstjenester,

 der henviser til forretningsordenens artikel 47 og 54,

 der henviser til udtalelser fra Transport- og Turismeudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9-0181/2020),

A. der henviser til, at e-handelen påvirker dagligdagen for mennesker, virksomheder og forbrugere i Unionen, og, når den drives på fair og regulerede lige vilkår, kan bidrage positivt til at frigøre det digitale indre markeds potentiale, øge forbrugernes tillid og give nye aktører, herunder mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, nye markedsmuligheder for bæredygtig vækst og beskæftigelse;

B. der henviser til, at 2000/31/EF2 ("direktivet om e-handel") har været et af de mest vellykkede stykker EU-lovgivning og har formet det digitale indre marked, som vi kender det i dag; der henviser til, at direktivet om e-handel blev vedtaget for 20 år siden, og at lovpakken om digitale tjenester bør tage hensyn til den hurtige udvikling og udbredelse af e-handelen i alle dens former med dens mange forskellige nye tjenester, produkter, udbydere og udfordringer samt forskellige sektorspecifikke lovgivninger; der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol ("Domstolen") siden vedtagelsen af direktivet om elektronisk handel har afsagt en række domme i forbindelse hermed;

C. der henviser til, at medlemsstaterne i øjeblikket har en fragmenteret tilgang til at bekæmpe ulovligt indhold på internettet; der henviser til, at de relevante tjenesteudbydere således kan være omfattet af en række forskellige retlige krav med forskelligt indhold og anvendelsesområde; der henviser til, at der synes at være mangel på håndhævelse og samarbejde mellem medlemsstaterne og udfordringer med de eksisterende retlige rammer;

D. der henviser til, at digitale tjenester fuldt ud skal overholde reglerne vedrørende de grundlæggende rettigheder, navnlig privatlivets fred, beskyttelsen af personoplysninger, ikkeforskelsbehandling, ytrings- og informationsfriheden samt mediepluralisme og kulturel mangfoldighed og børns rettigheder som fastsat i traktaterne og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

E. der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse "Europas digitale fremtid i støbeskeen" (COM(2020)0067) forpligtede sig til som en del af lovpakken om digitale tjenester at vedtage nye og reviderede regler for onlineplatforme og leverandører af informationstjenester, at styrke tilsynet med platformenes indholdspolitikker i Unionen og at overveje forhåndsregulering;

F. der henviser til, at covid-19-pandemien har medført nye sociale og økonomiske udfordringer, som i høj grad påvirker borgerne og økonomien; der henviser til, at covid-19-pandemiens udbrud samtidig viser e-handelssektorens modstandsdygtighed og dens potentiale som drivkraft for en genopretning af den europæiske økonomi; der henviser til, at pandemien også har afsløret mangler i den nuværende lovgivning, navnlig med hensyn til den gældende lovgivning om forbrugerbeskyttelse; der henviser til, at der bør gøres en indsats på EU-plan for at få en mere sammenhængende og koordineret tilgang til at løse de problemer, der er konstateret, og forhindre dem i at ske i fremtiden;

G. der henviser til, at covid-19-pandemien har vist, hvor sårbare forbrugerne i EU er over for vildledende handelspraksis blandt uhæderlige erhvervsdrivende, der sælger ulovlige produkter online, som ikke er i overensstemmelse med EU's sikkerhedsregler, og andre urimelige vilkår; der henviser til, at covid-19-udbruddet især har vist, at platforme og onlineformidlingstjenester er nødt til at forstærke deres indsats for at afdække og fjerne falske påstande og bekæmpe de vildledende praksisser, der anvendes af uhæderlige erhvervsdrivende, på en konsekvent og koordineret måde, især erhvervsdrivende, der sælger forfalsket medicinsk udstyr eller farlige produkter online; der henviser til, at Kommissionen med tilfredshed har noteret sig platformenes reaktion på de skrivelser, som Kommissionen sendte til dem den 23. marts 2020; der henviser til, at der er behov for tiltag på EU-plan for at opnå en mere sammenhængende og koordineret tilgang med henblik på bekæmpelse af disse vildledende praksisser og for at beskytte forbrugerne;

H. der henviser til, at lovpakken om digitale tjenester bør sikre en omfattende beskyttelse af forbrugernes og brugernes rettigheder i Unionen, og at dens territoriale anvendelsesområde derfor bør omfatte de aktiviteter, der udføres af leverandører af informationssamfundstjenester, der er etableret i tredjelande, når deres tjenester, der er omfattet af anvendelsesområdet for lovpakken om digitale tjenester er rettet mod forbrugere eller brugere i Unionen;

I. der henviser til, at lovpakken om digitale tjenester bør præcisere karakteren af de digitale tjenester, der er omfattet af dens anvendelsesområde, samtidig med at det opretholder den horisontale karakter af direktivet om elektronisk handel, idet den ikke blot finder anvendelse på onlineplatforme, men på alle udbydere af informationssamfundstjenester som defineret i EU-retten;

J. der henviser til, at lovpakken om digitale tjenester ikke berører forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af personoplysninger, direktiv (EU) 2019/790 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor;

K. der henviser til, at lovpakken om digitale tjenester ikke bør påvirke direktiv (EU) 2019/790 om udbud af audiovisuelle medietjenester;

L. der henviser til, at lovpakken om digitale tjenester ikke bør påvirke direktiv 2005/29/EF som ændret ved direktiv (EU) 2019/2161 samt direktiv (EU) 2019/770 og (EU) 2019/771 om visse aspekter vedrørende aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester og aftaler om salg af varer og forordning (EU) 2019/1150 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester;

M. der henviser til, at lovpakken om digitale tjenester ikke berører de rammer, der er fastsat i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked;

N. der henviser til, at visse former for ulovligt indhold, der giver anledning til alvorlig bekymring, allerede er defineret i national ret og i EU-retten, såsom ulovlig hadefuld tale, og ikke bør omdefineres i lovpakken om digitale tjenester;

O. der henviser til, at det at sikre gennemsigtighed og hjælpe borgerne med at erhverve medier og digitale færdigheder, hvad angår udbredelse af skadeligt indhold, hadefuld tale og desinformation samt med at udvikle kritisk tænkning, samt at styrke uafhængig professionel journalistik og kvalitetsmedier vil bidrage til at fremme mangfoldigt og kvalitetsbetonet indhold;

P. der henviser til, at WHOIS-databasen er en offentligt tilgængelig database, der har været et nyttigt instrument til at finde indehaveren af et bestemt domænenavn på internettet samt oplysninger og kontaktperson for alle domænenavne;

Q. der henviser til, at lovpakken om digitale tjenester bør sigte mod at sikre retssikkerhed og klarhed, herunder på korttidsudlejningsmarkedet og inden for mobilitetstjenester, ved at fremme gennemsigtighed og klarere oplysningsforpligtelser;

R. der henviser til, at Kommissionens aftale med visse platforme inden for korttidsudlejningssektoren om dataudveksling, som blev indgået i marts 2020, vil sætte de lokale myndigheder i stand til bedre at forstå udviklingen i den kollaborative økonomi og muliggøre en pålidelig og kontinuerlig dataudveksling og en evidensbaseret politikudformning; der henviser til, at der er behov for yderligere skridt til at indlede en mere omfattende ramme for udveksling af data med korttidsudlejningsplatforme;

S. der henviser til, at covid-19-udbruddet har haft en alvorlig indvirkning på EU's turismesektor og vist, at det er nødvendigt at fortsætte med at støtte samarbejdet om grønne korridorer for at sikre, at EU's forsyningskæder fungerer gnidningsløst, og sikre fri bevægelighed for varer i hele EU's transportnet;

T. der henviser til, at udviklingen og anvendelsen af internetplatforme for en lang række aktiviteter, herunder erhvervsmæssige aktiviteter, transport og turisme og udveksling af varer og tjenesteydelser, har ændret den måde, hvorpå brugere og virksomheder interagerer med indholdsudbydere, handlende og andre personer, der tilbyder varer og tjenesteydelser; der henviser til, at det digitale indre marked ikke kan lykkes uden brugernes tillid til onlineplatforme, der overholder hele den gældende lovgivning og respekterer deres legitime interesser; der henviser til, at enhver kommende lovgivningsmæssig ramme også skal omhandle påtrængende forretningsmodeller, herunder adfærdsmæssig manipulation og forskelsbehandling, som har store konsekvenser til skade for det indre markeds funktion og brugernes grundlæggende rettigheder;

U. der henviser til, at medlemsstaterne bør gøre bestræbelser på at forbedre adgangen til og effektiviteten af deres rets- og håndhævelsessystemer med hensyn til at afgøre, om onlineindhold er ulovligt, og med hensyn til bilæggelse af tvister vedrørende fjernelse eller deaktivering af indhold;

V. der henviser til, at kravene i lovpakken om digitale tjenester bør være lette at gennemføre i praksis af udbydere af informationssamfundstjenester; der henviser til, at onlineformidlere kan kryptere eller på anden måde forhindre, at tredjeparter får adgang til indhold, herunder hostingformidlere, som opbevarer selve indholdet;

W. der henviser til, at en effektiv måde at mindske de ulovlige aktiviteter på er at give nye innovative forretningsmodeller mulighed for at blomstre og styrke det digitale indre marked ved at fjerne uberettigede hindringer for den frie bevægelighed for digitalt indhold; der henviser til, at hindringer, der skaber nationale fragmenterede markeder, bidrager til at skabe efterspørgsel efter ulovligt indhold;

X. der henviser til, at digitale tjenester bør give forbrugerne direkte og effektive midler til brugervenlig, let identificerbar og tilgængelig kommunikation såsom e-mailadresser, elektroniske kontaktformularer, chatbots, instant messaging eller telefoncall-back, og sørge for, at oplysninger vedrørende disse kommunikationsmidler er tilgængelige for forbrugerne på en klar, forståelig og - om muligt - ensartet måde og for, at forbrugernes anmodninger kan videredirigeres til de forskellige underliggende digitale tjenester hos udbyderen af digitale tjenester;

Y. der henviser til, at lovpakken om digitale tjenester bør garantere forbrugernes ret til at blive informeret, hvis en tjeneste muliggøres af kunstig intelligens, gør brug af værktøjer til automatisk beslutningstagning eller værktøjer til elektronisk læring eller redskaber til automatisk genkendelse af indhold; der henviser til, at lovpakken om digitale tjenester bør give mulighed for at fravælge, begrænse eller individtilpasse brugen af enhver automatiseret individtilpasning, navnlig hvad angår bedømmelse, og mere specifikt give mulighed for at se indhold i en ikkesorteret rækkefølge og give brugerne mere kontrol med den måde, indhold prioriteres på;

Z. der henviser til, at beskyttelse af personoplysninger, der er omfattet af automatiserede beslutningsprocesser, allerede er omfattet af bl.a. persondataforordningen, og at lovpakken om digitale tjenester ikke bør søge at gentage eller ændre sådanne foranstaltninger;

AA. der henviser til, at Kommissionen bør sikre, at lovpakken om digitale tjenester bevarer den menneskecentrerede tilgang til kunstig intelligens (AI) i overensstemmelse med de eksisterende regler om fri bevægelighed for AI-baserede tjenester, samtidig med at de grundlæggende værdier og rettigheder, der er forankret i traktaterne, overholdes;

AB. der henviser til, at de nationale tilsynsmyndigheder, hvor det er tilladt i henhold til EU-retten, bør have adgang til softwaredokumentation og datasæt af algoritmer under revision;

AC. der henviser til, at begrebet gennemsigtighed og forklarligheden af algoritmer bør forstås således, at de oplysninger, der gives til brugeren, præsenteres i en kortfattet, gennemsigtig, letforståelig og lettilgængelig form og leveres i et klart og enkelt sprog;

AD. der henviser til, at det er vigtigt at fastsætte foranstaltninger for at sikre effektiv håndhævelse og tilsyn; der henviser til, at overholdelsen af bestemmelserne bør skærpes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, herunder pålæggelse af bøder i det rette forhold;

AE. der henviser til, at lovpakken om digitale tjenester bør afveje alle brugeres rettigheder og sikre, at dens foranstaltninger ikke er udformet til at begunstige én legitim interesse frem for andre, og til at forhindre anvendelse af foranstaltninger som angrebsredskaber i eventuelle konflikter mellem virksomheder eller sektorer;

AF. der henviser til , at det indre markeds mekanisme for forhåndsbedømmelse bør finde anvendelse, når konkurrencelovgivningen alene er utilstrækkelig til at afhjælpe identificerede markedssvigt;

AG. der henviser til, at de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der foreslås som en del af lovpakken om digitale tjenester bør være evidensbaserede; der henviser til, at Kommissionen bør foretage en grundig konsekvensanalyse på grundlag af relevante data, statistikker, analyser og undersøgelser af de forskellige muligheder, der er til rådighed; der henviser til, at konsekvensanalysen også bør vurdere og analysere usikre og farlige produkter, der sælges på onlinemarkedspladser; der henviser til, at konsekvensanalysen også bør tage hensyn til erfaringerne fra covid-19-udbruddet og tage hensyn til Europa-Parlamentets beslutninger; der henviser til, at lovpakken om digitale tjenester bør ledsages af gennemførelsesretningslinjer;

Generelle principper

1. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at forelægge et forslag til en pakke med en retsakt om digitale tjenester, som bør bestå af et forslag om ændring af direktivet om e-handel og et forslag til en forordning om forhåndsregulering for systemiske operatører med en rolle som gatekeeper på grundlag af artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF); opfordrer Kommissionen til at forelægge en sådan pakke på grundlag af artikel 53, stk. 1, artikel 62 og artikel 114 i TEUF i overensstemmelse med henstillingerne i bilaget til denne beslutning på grundlag af en grundig konsekvensanalyse, der bør indeholde oplysninger om forslagenes finansielle konsekvenser og være baseret på relevante data, statistikker og analyser;

2. anerkender betydningen af den retlige ramme, der er fastsat i direktivet om elektronisk handel i forbindelse med udvikling af onlinetjenester i Unionen, og mener, at de principper, som lovgiverne lod sig lede af, da de fastlagde regler for udbydere af informationssamfundstjenester i slutningen af 90'erne, stadig har gyldighed og bør anvendes ved udarbejdelsen af fremtidige forslag; understreger, at den retssikkerhed, som direktivet om e-handel har bibragt, har givet små og mellemstore virksomheder (SMV'er) mulighed for at udvide deres virksomhed og gjort det lettere for dem at udøve deres aktiviteter på tværs af grænserne;

3. er af den opfattelse, at alle udbydere af digitale tjenester, der er etableret uden for Unionen, skal overholde reglerne i lovpakken om digitale tjenester, når det drejer sig om tjenester til Unionen, med henblik på at sikre lige vilkår for udbydere af digitale tjenester i Europa og tredjelande; anmoder Kommissionen om at vurdere, hvorvidt der er risiko for gengældelsesforanstaltninger fra tredjelandes side, samtidig med at den øger bevidstheden om, hvordan EU-retten finder anvendelse på tjenesteudbydere fra tredjelande, der orienterer sig mod EU-markedet;

4. understreger den centrale rolle, som klausulen om det indre marked, fastlæggelsen af hjemlandskontrol og medlemsstaternes forpligtelse til at sikre den frie bevægelighed for informationssamfundstjenester har spillet i udviklingen af det digitale indre marked; understreger behovet for at tackle de resterende uberettigede og uforholdsmæssige hindringer for levering af digitale tjenester, såsom komplekse administrative procedurer, dyre grænseoverskridende tvister, adgang til oplysninger om de relevante lovgivningsmæssige krav, herunder om beskatning, samt for at sikre, at der ikke skabes nye uberettigede og uforholdsmæssige hindringer;

5. bemærker, at medlemsstaterne i henhold til EU-bestemmelserne om fri bevægelighed for tjenesteydelser kan træffe foranstaltninger til beskyttelse af legitime almene hensyn, såsom beskyttelse af den offentlige orden, den offentlige sundhed, den offentlige sikkerhed, forbrugerbeskyttelse, bekæmpelse af mangel på lejeboliger og forebyggelse af skatteunddragelse og -undgåelse, forudsat at disse foranstaltninger overholder principperne om ikke-forskelsbehandling og proportionalitet;

6. mener, at hovedprincipperne i direktivet om e-handel, f.eks. bestemmelsen om det indre marked, etableringsfrihed, frihed til at levere tjenesteydelser og forbuddet mod at pålægge en generel overvågningsforpligtelse, bør fastholdes; understreger, at princippet om, at "hvad der er ulovligt offline, er også ulovligt online", og principperne om forbrugerbeskyttelse og brugersikkerhed også bør være ledende principper i den fremtidige lovgivningsramme;

7. fremhæver den store betydning af de platforme i den kollaborative økonomi, herunder i transport- og turismesektorerne, hvor både private og fagfolk udbyder tjenester; opfordrer Kommissionen til efter høring af alle relevante interessenter at indlede en mere omfattende udveksling af ikkepersondata og koordinering mellem platforme og nationale, regionale og lokale myndigheder med henblik på navnlig at udveksle bedste praksis og fastlægge en række oplysningsforpligtelser i overensstemmelse med EU's datastrategi;

8. bemærker, at databeskyttelsesordningen er blevet væsentligt opdateret siden vedtagelsen af direktivet om elektronisk handel, og understreger, at den hurtige udvikling af digitale tjenester kræver en stærk og fremtidssikret lovgivningsmæssig ramme for beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred; understreger i denne forbindelse, at udbydere af digitale tjenester skal overholde kravene i Unionens databeskyttelseslovgivning, nemlig den generelle forordning om databeskyttelse og direktiv 2002/58/EF ("e-databeskyttelsesdirektivet"), der i øjeblikket er til revision, med en bred ramme af grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfrihed, værdighed og ikke-forskelsbehandling og retten til effektive retsmidler og til at garantere sikkerheden af deres systemer og tjenester;

9. er af den opfattelse, at lovpakken om digitale tjenester bør sikre forbrugernes tillid og klart fastslå, at forbrugerret og produktsikkerhedskrav overholdes af hensyn til retssikkerheden; påpeger, at lovpakken om digitale tjenester bør være særlig opmærksom på brugere med handicap og garantere deres adgang til informationssamfundstjenester; anmoder Kommissionen om at tilskynde tjenesteudbyderne til at udvikle tekniske værktøjer, der gør det muligt for handicappede at anvende og drage nytte af informationssamfundstjenester;

10. understreger, at det er vigtigt at bevare den horisontale tilgang i direktivet om e-handel; understreger, at en "one-size-fits-all" -tilgang ikke er egnet til at håndtere alle de nye udfordringer i nutidens digitale landskab, og at mangfoldigheden af aktører og tjenester, der tilbydes online, kræver en individuelt tilpasset lovgivningsmæssig tilgang; anbefaler en sondring mellem økonomiske og ikkeøkonomiske aktiviteter og mellem forskellige former for digitale tjenester, der hostes af platforme, frem for at fokusere på platformstypen; mener i denne forbindelse, at eventuelle fremtidige lovgivningsforslag bør sigte mod at sikre, at nye EU-forpligtelser for leverandører af informationssamfundstjenester er forholdsmæssige og klare;

11. minder om, at mange lovgivningsmæssige og forvaltningsretlige beslutninger samt kontraktforhold bruger definitionerne og reglerne fra direktivet om e-handel, og at enhver ændring heraf derfor vil få betydelige konsekvenser;

12. understreger, at en forudsigelig, fremtidssikret, klar og omfattende ramme på EU-plan og fair konkurrence er afgørende for at fremme væksten for alle europæiske virksomheder, især små platforme, SMV'er, herunder mikrovirksomheder, iværksættere og nyetablerede virksomheder, øge den grænseoverskridende levering af informationssamfundstjenester, forhindre opsplitning af markedet og give europæiske virksomheder lige vilkår, som sætter dem i stand til fuldt ud at drage fordel af markedet for digitale tjenester og være konkurrencedygtige på verdensplan;

13. understreger, at det fremtidige instrument for det indre marked for forhåndsregulering af systemiske platforme og det bebudede nye konkurrenceredskab, der har til formål at afhjælpe mangler i konkurrencelovgivningen, bør bevares som separate retlige instrumenter;

14. minder om, at direktivet om elektronisk handel blev udarbejdet på en teknologineutral måde for at sikre, at det ikke bliver forældet som følge af den teknologiske udvikling, der skyldes den hurtige innovation i IT-sektoren, og understreger, at lovpakken om digitale tjenester fortsat bør være fremtidssikret og finde anvendelse på fremkomsten af nye teknologier med indvirkning på det digitale indre marked; anmoder Kommissionen om at sikre, at eventuelle revisioner fortsat er teknologineutrale for at sikre varige fordele for virksomheder og forbrugere;

15. er af den opfattelse, at der er behov for lige konkurrencevilkår på det indre marked mellem platformsøkonomien og offlineøkonomien baseret på de samme rettigheder og forpligtelser for alle interesserede parter – både forbrugere og virksomheder; mener, at lovpakken om digitale tjenester ikke bør omhandle spørgsmålet om platformarbejdere; mener derfor, at social beskyttelse og sociale rettigheder for arbejdstagere, herunder for platformarbejdere og arbejdstagere inden for den kollaborative økonomi, bør håndteres korrekt i et særskilt instrument med henblik på at sikre en passende og omfattende reaktion på udfordringerne i den digitale økonomi i dag;

16. mener, at lovpakken om digitale tjenester bør være baseret på Unionens fælles værdier, der beskytter borgernes rettigheder, og bør sigte mod at fremme skabelsen af et rigt og mangfoldigt onlineøkosystem med en bred vifte af onlinetjenester, et gunstigt digitalt miljø, gennemsigtighed og retssikkerhed for at frigøre det fulde potentiale i det digitale indre marked;

17. mener, at lovpakken om digitale tjenester giver Unionen en lejlighed til ikke alene at forme den digitale økonomi på EU-plan, men også til at sætte standarder for resten af verden;

Grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder

18. bemærker, at udbydere af informationssamfundstjenester, navnlig onlineplatforme, herunder sociale netværkssteder, har en vidtrækkende evne til at nå ud til og påvirke et bredere publikum, adfærd, holdninger og praksis, herunder sårbare grupper såsom mindreårige, og at de bør overholde EU-lovgivningen om beskyttelse af brugerne, deres data og samfundet som helhed;

19. minder om, at de seneste skandaler vedrørende indsamling og salg af data, Cambridge Analytica, falske nyheder, desinformation, manipulation af vælgere og en lang række andre skader online (fra hadefuld tale til udsendelse af terrorisme) har vist, at det er nødvendigt at arbejde med bedre håndhævelse og tættere samarbejde mellem medlemsstaterne for at forstå fordelene ved og manglerne i de eksisterende regler og styrke de grundlæggende rettigheder online;

20. minder i denne forbindelse om, at visse etablerede selvregulerende ordninger og samreguleringsordninger, såsom EU's adfærdskodeks om desinformation, har bidraget til at strukturere en dialog med platforme og lovgivere; foreslår, at onlineplatformene bør indføre effektive og passende beskyttelsesforanstaltninger, navnlig for at sikre, at de handler på en omhyggelig, forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde, samt med henblik på at forhindre utilsigtet fjernelse af indhold, som ikke er ulovligt; mener, at sådanne foranstaltninger ikke bør føre til obligatorisk "upload-filtrering" af indhold, som ikke er i overensstemmelse med forbuddet mod generelle overvågningsforpligtelser; foreslår, at foranstaltninger til bekæmpelse af skadeligt indhold, hadefuld tale og desinformation regelmæssigt bør evalueres og videreudvikles;

21. gentager, at det er vigtigt at garantere ytrings-, informations- og meningsfriheden samt sikre et frit og alsidigt presse- og medielandskab, også med henblik på beskyttelse af uafhængig journalistik; insisterer på beskyttelse og fremme af ytringsfriheden og af at have en mangfoldighed af meninger, information, presse, medier og kunstneriske og kulturelle udtryksformer;

22. understreger, at lovpakken om digitale tjenester bør styrke frihederne i det indre marked og garantere de grundlæggende rettigheder og principper i chartret; understreger, at forbrugernes og brugernes grundlæggende rettigheder, herunder mindreåriges rettigheder, bør beskyttes mod skadelige onlineforretningsmodeller, herunder dem, der udfører digital reklame, samt mod adfærdsmanipulation og forskelsbehandling;

23. understreger vigtigheden af at give brugerne indflydelse med hensyn til håndhævelsen af deres egne grundlæggende rettigheder online; gentager, at udbydere af digitale tjenester skal respektere og muliggøre deres brugeres ret til dataportabilitet som fastlagt i EU-lovgivningen;

24. påpeger, at biometriske data anses for at være en særlig kategori af personoplysninger, for hvilke der gælder specifikke regler for behandling; bemærker, at biometriske data kan og i voksende grad anvendes til identifikation og autentifikation af enkeltpersoner, hvilket uanset de hermed forbundne potentielle fordele indebærer betydelige risici for og alvorlige indgreb i retten til privatlivets fred og databeskyttelse, især når det sker uden den registreredes samtykke, samt at det muliggør identitetssvig; opfordrer til, at lovpakken om digitale tjenester sikrer, at udbydere af digitale tjenester kun lagrer biometriske data på selve enheden, medmindre central lagring er tilladt i henhold til lovgivningen, og altid at give brugere af digitale tjenester et alternativ til at anvende biometriske data, som er standardindstillingen i forbindelse med anvendelsen af en tjeneste, samt til at indføre en forpligtelse til klart at oplyse kunderne om de risici, som er forbundet med brugen af biometriske data;

25. understreger, at offentlige myndigheder i overensstemmelse med retspraksis vedrørende kommunikationsmetadata kun skal gives adgang til en brugers abonnent- og metadata med henblik på at efterforske mistanke om alvorlig kriminalitet med forudgående tilladelse fra en domstol; er imidlertid overbevist om, at udbydere af digitale tjenester ikke må opbevare data til retshåndhævelsesformål, medmindre en uafhængig kompetent offentlig myndighed har givet et direkte påbud om en målrettet opbevaring af en enkeltpersons data i overensstemmelse med EU-retten;

26. understreger behovet for at anvende effektiv end-to-end-kryptering af data, fordi det er afgørende for tilliden til og sikkerheden på internettet, og eftersom det på effektiv vis forhindrer uautoriseret adgang fra tredjeparter;

Gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse

27. bemærker, at covid-19-pandemien har vist, hvor vigtig og modstandsdygtig e-handelssektoren er, og dens potentiale som drivkraft bag genoplivningen af den europæiske økonomi, men samtidig hvor sårbare forbrugerne i EU er over for vildledende handelspraksis blandt uhæderlige erhvervsdrivende, der sælger forfalskede eller usikre produkter og leverer tjenester online, som ikke er i overensstemmelse med EU's sikkerhedsregler, eller som pålægger forbrugerne ubegrundede og urimelige prisstigninger eller andre urimelige vilkår; understreger det presserende behov for at styrke håndhævelsen af EU-reglerne og forbedre forbrugerbeskyttelsen;

28. understreger, at dette problem forværres af vanskelighederne med at fastslå de svigagtige erhvervsbrugeres identitet, hvilket gør det vanskeligt for forbrugerne at søge erstatning for opståede skader og de tab, de måtte lide;

29. mener, at de nuværende gennemsigtigheds- og oplysningskrav, der er fastsat i direktivet om e-handel for udbydere af informationssamfundstjenester og deres erhvervskunder, og minimumsoplysningskravene til kommerciel kommunikation bør styrkes samtidig med foranstaltninger, der skal øge efterlevelsen af eksisterende regler uden at skade SMV'ernes konkurrenceevne;

30. opfordrer Kommissionen til at skærpe oplysningskravene i artikel 5 i e-handelsdirektivet og kræve, at hostingudbyderne sammenligner oplysninger og identitet mellem de erhvervsbrugere, som de har en direkte kommerciel forbindelse med, med de relevante eksisterende og tilgængelige EU-databasers identifikation af data i overensstemmelse med dataprotokollovgivningen; hostingudbydere bør anmode deres erhvervsbrugere om at sikre, at de oplysninger, de leverer, er nøjagtige, fuldstændige og ajourførte, og at de har ret og pligt til at nægte eller ophøre med at levere deres tjenester til sidstnævnte, hvis oplysningerne om deres erhvervsbrugeres identitet er urigtige eller vildledende; erhvervsbrugerne bør være dem, der har ansvaret for at underrette tjenesteudbyderen om ændringer i deres forretningsaktivitet (f.eks. ophør af forretningsaktivitet);

31. opfordrer Kommissionen til at indføre forpligtelser, der kan håndhæves, for udbydere af informationssamfundstjenester med henblik på at øge gennemsigtigheden, informationen og ansvarligheden; opfordrer Kommissionen til at sikre, at håndhævelsesforanstaltninger målrettes på en måde, der tager hensyn til de forskellige tjenester og ikke uundgåeligt tvinger til brud på privatlivets fred og den lovlige behandling; mener, at disse forpligtelser bør være forholdsmæssige og håndhæves ved hjælp af passende, effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner;

32. understreger, at de eksisterende forpligtelser, der er fastsat i direktivet om e-handel og direktivet om urimelig handelspraksis, hvad angår gennemsigtighed i kommerciel kommunikation og digitale reklamer, bør styrkes; påpeger, at presserende forbrugerbeskyttelsesproblemer omkring profilering, målretning og individuel prissætning bør adresseres med, bl.a., tydelige gennemsigtighedsforpligtelser og informationskrav;

33. understreger, at onlineforbrugere befinder sig i et uafbalanceret forhold til tjenesteudbydere og forhandlere, der tilbyder tjenester understøttet af reklameindtægter og annoncer, der automatisk er rettet mod individuelle forbrugere, baseret på de data, der indsamles via big data- og AI-mekanismer; bemærker den potentielle negative indvirkning af individtilpasset reklame, navnlig mikromålrettet og adfærdsmæssig reklame; opfordrer derfor Kommissionen til at indføre yderligere regler om målrettet reklame og mikromålretning baseret på indsamling af personoplysninger og til at overveje at regulere mikro- og adfærdsmålrettet annoncering mere strengt til fordel for mindre indgribende former for reklame, der ikke kræver en omfattende sporing af brugernes interaktion med indhold; opfordrer indtrængende Kommissionen til også at overveje at indføre lovgivningsmæssige foranstaltninger for at gøre onlinereklamer mere gennemsigtige;

34. understreger behovet for, at medlemsstaterne med henblik på udviklingen af digitale tjenester forpligtes til at sikre, at deres retssystem tillader, at aftaler indgås elektronisk, samtidig med at der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau; opfordrer Kommissionen til at revidere de eksisterende krav til aftaler, der indgås med elektroniske midler, herunder for så vidt angår meddelelser fra medlemsstaterne, og til om nødvendigt at ajourføre dem; bemærker i denne forbindelse fremkomsten af "intelligente kontrakter" såsom dem, der er baseret på distributed ledger-teknologier, og anmoder Kommissionen om at vurdere udviklingen og anvendelsen af distributed ledger-teknologier, herunder "intelligente aftaler", som f.eks. spørgsmål om gyldighed og håndhævelse af intelligente aftaler i grænseoverskridende situationer, vejlede herom for at sikre retssikkerhed for virksomheder og forbrugere og kun tage lovgivningsinitiativer, hvis der efter denne vurdering identificeres konkrete mangler;

35. opfordrer Kommissionen til at indføre minimumsstandarder for kontraktvilkår og generelle betingelser, navnlig med hensyn til gennemsigtighed, tilgængelighed, rimelighed og ikkediskriminerende foranstaltninger, og til yderligere at revidere praksis med præformulerede standardbestemmelser i kontraktvilkår og -vilkår, som ikke er blevet individuelt forhandlet på forhånd, herunder slutbrugerlicenser, for at finde metoder til at gøre dem mere retfærdige og sikre overholdelse af EU-retten med henblik på at gøre det lettere for forbrugerne at engagere sig, herunder i forbindelse med valget af klausuler, der gør det muligt at opnå et bedre informeret samtykke;

36. understreger behovet for at forbedre effektiviteten af elektroniske interaktioner mellem virksomheder og forbrugere i lyset af udviklingen af virtuelle identifikationsteknologier; mener, at Kommissionen for at sikre effektiviteten af lovpakken om digitale tjenester også bør ajourføre de lovgivningsmæssige rammer for digital identifikation, nemlig eIDAS-forordningen; mener, at oprettelsen af en universelt anerkendt, pålidelig digital identitet og pålidelige autentifikationssystemer ville være et nyttigt redskab, der gør det muligt på sikker vis at fastslå fysiske personers, juridiske enheders og maskiners individuelle identitet med henblik på at beskytte mod brugen af falske profiler; bemærker i denne forbindelse, at det er vigtigt for forbrugerne at anvende eller købe produkter og tjenesteydelser sikkert online uden at skulle bruge ikke forbundne platforme og på overflødig vis udveksle data, herunder personoplysninger, der indsamles gennem disse platforme; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig konsekvensanalyse med henblik på at oprette en universelt anerkendt offentlig elektronisk identitet som et alternativ til private "single login"-systemer og understreger, at denne tjeneste bør udvikles, således at de indsamlede data holdes på et absolut minimum; mener, at Kommissionen bør vurdere muligheden for at udvikle et aldersverifikationssystem for brugere af digitale tjenester, navnlig med henblik på at beskytte mindreårige;

37. understreger, at lovpakken om digitale tjenester ikke bør berøre princippet om dataminimering, som er fastsat i den generelle forordning om databeskyttelse, og at formidlere af digitale tjenester, medmindre andet kræves ifølge specifik lovgivning, bør muliggøre anonym brug af deres tjenester i videst muligt omfang og kun behandle de data, der er nødvendige for at identificere brugeren; at sådanne indsamlede data ikke bør anvendes til andre digitale tjenester end dem, der kræver personlig identifikation, autentificering eller alderskontrol, og at de kun bør anvendes med et legitimt formål og på ingen måde til at begrænse den generelle adgang til internettet;

Kunstig intelligens og maskinlæring

38. understreger, at selv om AI-baserede tjenester, der gør brug af redskaber til automatisk beslutningstagning eller maskinlæringsredskaber, der i øjeblikket er omfattet af direktivet om elektronisk handel, har et enormt potentiale til at skabe fordele for forbrugere og tjenesteudbydere, bør lovpakken om digitale tjenester tage sig af de konkrete udfordringer, de udgør med hensyn til at sikre ikke-forskelsbehandling, gennemsigtighed, herunder de anvendte datasæt og målrettede resultater og en forståelig forklaring af algoritmer samt ansvar, som ikke er omfattet af eksisterende lovgivning;

39. understreger endvidere, at underliggende algoritmer skal overholde kravene om grundlæggende rettigheder, navnlig privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger, ytrings- og informationsfrihed, retten til en effektiv domstolsprøvelse og barnets rettigheder som nedfældet i traktaterne og chartret;

40. mener, at det er afgørende at sikre brugen af ikkediskriminerende og upartiske underliggende datasæt af høj kvalitet og at hjælpe den enkelte med at få adgang til en mangfoldighed af indhold, holdninger, produkter af høj kvalitet og tjenester;

41. opfordrer Kommissionen til at indføre krav om gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med automatiserede beslutningsprocesser, samtidig med at det sikres, at kravene om brugeres ret til privatliv og forretningshemmeligheder overholdes; påpeger, at det er nødvendigt at tillade, at kompetente myndigheder foretager eksterne tilsynskontroller, tilsyn i enkelttilfælde og periodiske risikovurderinger, og at vurdere de dermed forbundne risici, navnlig risiciene for forbrugerne eller tredjeparter, og mener, at de foranstaltninger, der træffes for at forhindre disse risici, bør være berettigede og forholdsmæssige og ikke må hæmme innovation; mener, at princippet om "mennesket i førersædet" skal respekteres for bl.a. at forhindre en stigning i sundheds- og sikkerhedsrisici, forskelsbehandling, unødig overvågning og misbrug eller forhindre potentielle trusler imod de grundlæggende rettigheder og friheder;

42. mener, at forbrugerne og brugerne bør have ret til rettidigt at blive informeret ordentligt og på en præcis, let forståelig og tilgængelig måde, og at deres rettigheder bør garanteres effektivt, når de interagerer med automatiske beslutningssystemer og andre innovative digitale tjenester eller applikationer; udtrykker bekymring med hensyn til den eksisterende mangel på gennemsigtighed med hensyn til brugen af virtuelle assistenter eller chatbots, som kan være særlig skadelig for sårbare forbrugere, og understreger, at udbydere af digitale tjenester ikke udelukkende bør anvende automatiske beslutningssystemer til forbrugerstøtte;

43. mener i denne forbindelse, at det bør være muligt for forbrugerne at blive klart informeret om samspillet med automatiseret beslutningstagning, og om hvordan man får kontakt til et menneske med beslutningskompetence, hvordan man anmoder om kontrol og berigtigelse af eventuelle fejl, der skyldes automatiske beslutninger, og at søge erstatning for eventuelle skader i forbindelse med brugen af automatiske beslutningssystemer;

44. understreger vigtigheden af at styrke forbrugernes valgmuligheder, forbrugerkontrollen og forbrugernes tillid til AI-tjenester og -applikationer; mener derfor, at forbrugernes rettigheder bør udvides med henblik på at beskytte dem bedre i den digitale verden, og opfordrer Kommissionen til navnlig at overveje kriterier om ansvarlighed og fairness samt kontrol og retten til ikkeforskelsbehandling og upartiske AI-datasæt; mener, at forbrugere og brugere bør have større kontrol med, hvordan kunstig intelligens anvendes, og muligheden for at nægte, begrænse eller tilpasse brugen af alle AI-baserede personaliseringsfeatures;

45. bemærker, at værktøjer til automatiseret moderation af indhold ikke er i stand til effektivt at forstå den menneskelige kommunikations raffinement i kontekst og betydning, hvilket er nødvendigt for at afgøre, om vurderet indhold kan anses for at være i strid med loven eller tjenestens vilkår; understreger derfor, at anvendelsen af sådanne værktøjer ikke bør indføres ved lovpakken om digitale tjenester;

Bekæmpelse af ulovligt indhold og aktiviteter online

46. understreger, at eksistensen og spredningen af ulovlige aktiviteter på internettet er en alvorlig trussel, der undergraver borgernes tillid til det digitale miljø, skader udviklingen af sunde digitale økosystemer og også kan have alvorlige og langvarige konsekvenser for den enkeltes sikkerhed og grundlæggende rettigheder; bemærker, at ulovligt indhold og aktiviteter online samtidig let kan spredes, og at de negative virkninger heraf derfor kan forstærkes i løbet af meget kort tid;

47. bemærker, at der ikke findes nogen universalløsning for alle former for ulovligt indhold og aktiviteter; understreger ligeledes, at indhold, der kan betragtes om "ulovligt" i nogle medlemsstater, måske ikke anses for at være "ulovligt" i andre, eftersom kun nogle former for ulovligt indhold er harmoniseret i EU; opfordrer til en streng sondring mellem ulovligt indhold, strafbare handlinger og ulovligt delt indhold på den ene side og skadeligt indhold, hadefuld tale og desinformation på den anden side, hvilket ikke altid er ulovligt og omfatter mange forskellige aspekter, tilgange og regler i hvert enkelt tilfælde; er af den opfattelse, at ordningen om retligt ansvar kun bør vedrøre ulovligt indhold som defineret i EU-retten eller national ret;

48. er imidlertid af den opfattelse, at med forbehold af den brede ramme for grundlæggende rettigheder og den eksisterende sektorspecifikke lovgivning vil en mere samordnet og koordineret tilgang på EU-plan under hensyntagen til de forskellige typer af ulovligt indhold og aktiviteter og baseret på samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne bidrage til en mere effektiv håndtering af ulovligt indhold; understreger også behovet for at tilpasse alvoren af de foranstaltninger, der skal træffes af tjenesteudbydere, til overtrædelsens grovhed, og opfordrer til forbedret samarbejde og udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og hostingtjenesteydere;

49. mener, at frivillige tiltag og selvregulering fra onlineplatformes side i hele Europa har medført visse forbedringer, men at der er behov for en klar retlig ramme for fjernelse af ulovligt indhold og aktiviteter for at sikre hurtig anmeldelse og fjernelse af dette indhold online; understreger nødvendigheden af at forhindre, at udbydere af digitale tjenester pålægges en generel overvågningsforpligtelse til at overvåge den information, som de overfører eller opbevarer, eller til aktivt at søge, moderere eller filtrere alt indhold og aktiviteter, hverken de jure eller de facto; understreger, at ulovligt indhold bør fjernes dér, hvor det hostes, og at adgangsudbydere ikke bør være forpligtet til at blokere for adgangen til indhold;

50. opfordrer Kommissionen til at sikre, at onlineformidlere, der på eget initiativ fjerner påstået ulovligt indhold fra nettet, skal gøre dette på en omhyggelig, forholdsmæssig og ikke-diskriminerende måde og under alle omstændigheder tage behørigt hensyn til brugernes grundlæggende rettigheder og friheder; understreger, at sådanne foranstaltninger bør ledsages af solide proceduremæssige garantier og meningsfulde krav til gennemsigtighed og ansvarlighed; anmoder desuden, hvis der er tvivl om indholdets "ulovlige" karakter, om, at dette indhold undergår menneskelig revision og ikke fjernes uden yderligere undersøgelse;

51. anmoder Kommissionen om at forelægge en undersøgelse om fjernelse af indhold og data under covid-19-udbruddet gennem automatiserede beslutningstagningsprocesser og om niveauet af fejlagtige fjernelser (falske positiver) indeholdt i antallet af fjernede poster;

52. opfordrer Kommissionen til at tage fat på de stigende forskelle og fragmenteringen af de nationale regler i medlemsstaterne og til at vedtage klare og forudsigelige harmoniserede regler og en gennemsigtig, effektiv og forholdsmæssig anmeldelses- og fjernelsesmekanisme; mener, at den bør indeholde tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, sætte brugerne i stand til at underrette onlineformidlere om eksistensen af potentielt ulovligt indhold eller aktiviteter online og hjælpe onlineformidlere med at reagere hurtigt og udvise mere åbenhed omkring de foranstaltninger, der træffes vedrørende potentielt ulovligt indhold; er af den opfattelse, at sådanne foranstaltninger bør være teknologineutrale og lettilgængelige for alle aktører for at sikre et højt niveau af bruger- og forbrugerbeskyttelse;

53. understreger, at en sådan anmeldelses- og fjernelsesmekanisme skal være menneskecentreret; understreger, at der bør indføres sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug af systemet, herunder mod gentagne falske markeringer, urimelig handelspraksis og andre ordninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre adgang til en gennemsigtig, effektiv, retfærdig og hurtig kontrameddelelses- og klageordning samt udenretslig bilæggelse af tvister og til at sikre muligheden for domstolsprøvelse af fjernelse af indhold for at overholde retten til effektive retsmidler;

54. glæder sig over bestræbelserne på at indføre gennemsigtighed i forbindelse med fjernelse af indhold; opfordrer Kommissionen til at sikre, at rapporter med oplysninger om anmeldelses- og aktionsmekanismerne, såsom antallet af anmeldelser, typen af enheder, der anmelder indhold, arten af indholdet i klagen, svartiden fra formidlerens side, antallet af klager samt antallet af tilfælde, hvor indhold er blevet forkert identificeret som ulovligt eller delt på ulovlig vis, bør gøres offentligt tilgængelig;

55. bemærker udfordringerne i forbindelse med håndhævelsen af juridiske påbud udstedt i andre medlemsstater end oprindelseslandet for en tjenesteudbyder og understreger nødvendigheden af at undersøge dette spørgsmål nærmere; fastholder, at hostingtjenesteudbydere ikke er forpligtet til at fjerne eller deaktivere adgangen til oplysninger, der er lovlige i deres oprindelsesland;

56. understreger, at ansvaret for at håndhæve loven, træffe afgørelse om lovligheden af onlineaktiviteter og for at pålægge udbydere af hostingtjenester at fjerne eller deaktivere adgangen til ulovligt indhold, og for at disse ordrer er præcise, velfunderede og overholder de grundlæggende rettigheder, påhviler uafhængige kompetente offentlige myndigheder;

57. understreger, at opretholdelse af beskyttelsesforanstaltningerne fra erstatningsansvarsordningen for onlineformidlere, som er fastlagt i artikel 12, 13 og 14, og forbuddet mod generel overvågning i artikel 15 i direktivet om e-handel er afgørende for at lette den frie bevægelighed af digitale tjenester, sikre tilgængeligheden af indhold på nettet og for at beskytte brugernes grundlæggende rettigheder, og at de derfor bør bevares; understreger i denne forbindelse, at erstatningsansvarsordningen og forbuddet mod generel overvågning ikke bør svækkes via en eventuel ny lovgivning eller ændring af andre afsnit i direktivet om e-handel,

58. anerkender princippet om, at digitale tjenester, der spiller en neutral og passiv rolle, såsom backend- og infrastrukturtjenester, ikke er ansvarlige for det indhold, der overføres over deres tjenester, fordi de ikke har nogen kontrol over dette indhold, ikke har nogen aktiv interaktion med det eller ikke optimerer det; understreger dog, at der er behov for yderligere præcisering af en aktiv og passiv rolle under hensyntagen til Domstolens retspraksis på området;

59. opfordrer Kommissionen til at overveje en forpligtelse for udbydere af hostingtjenester til at indberette ulovligt indhold, der kan udgøre en alvorlig lovovertrædelse, til den kompetente retshåndhævende myndighed, når de får kendskab til en sådan lovovertrædelse;

Onlinemarkedspladser

60. bemærker, at selv om fremkomsten af onlinetjenesteudbydere, såsom onlinemarkedspladser, har været til gavn for både forbrugerne og de erhvervsdrivende, navnlig ved at forbedre valgmulighederne, nedbringe omkostningerne og sænke priserne, har den også gjort forbrugerne mere sårbare over for vildledende handelspraksis ved et stigende antal sælgere, herunder fra tredjelande, som er i stand til at tilbyde ulovlige, usikre eller forfalskede varer og tjenesteydelser online, som ofte ikke er i overensstemmelse med Unionens regler og standarder for produktsikkerhed, og ikke i tilstrækkelig grad sikrer forbrugernes rettigheder;

61. understreger, at forbrugere skal være lige sikre, uanset om de handler på nettet eller i fysiske butikker; understreger, at det er uacceptabelt, at forbrugerne i EU udsættes for ulovlige, forfalskede og usikre produkter, der indeholder farlige kemikalier, og andre sikkerhedsrisici, som udgør en sundhedsrisiko for mennesker; insisterer på nødvendigheden af at indføre passende sikkerhedsforanstaltninger og foranstaltninger for produktsikkerhed og forbrugerbeskyttelse for at forhindre salg af produkter eller tjenester, der ikke opfylder kravene, på onlinemarkedspladser, og opfordrer Kommissionen til at styrke ansvarsordningen på onlinemarkedspladser;

62. understreger betydningen af reglerne i forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse om ansvar og overensstemmelse af produkter importeret fra tredjelande; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at forbedre overholdelsen af lovgivningen, hvad angår sælgere, der er etableret uden for EU, hvor der ikke er nogen producent, importør eller distributør, der er etableret i EU, og til at lukke eventuelle juridiske smuthuller, som gør det muligt for leverandører, der er etableret uden for EU, at sælge produkter online til europæiske forbrugere, som ikke overholder EU-reglerne om sikkerhed og forbrugerbeskyttelse, uden at blive straffet eller gjort ansvarlige for deres handlinger og efterlade forbrugere uden retlige muligheder for at håndhæve deres rettigheder eller få erstatning for eventuelle skader; understreger i denne forbindelse behovet for at åbne mulighed for altid at kunne identificere producenter og sælgere af produkter fra tredjelande;

63. understreger nødvendigheden af, at onlinemarkedspladser omgående underretter forbrugerne, når et produkt, de har købt, er blevet fjernet fra markedspladsen efter anmeldelse af, at det ikke overholder EU's produktsikkerheds- og forbrugerbeskyttelsesregler;

64. understreger behovet for at sikre, at udbydere af onlinemarkedspladser henvender sig til RAPEX og underretter de kompetente myndigheder, så snart de får kendskab til ulovlige, usikre og forfalskede produkter på deres platforme;

65. mener, at udbydere af onlinemarkedspladser bør styrke deres samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne og toldmyndighederne, herunder ved at udveksle oplysninger om sælgeren af ulovlige, usikre og forfalskede varer;

66. anmoder Kommissionen om indtrængende at opfordre medlemsstaterne til at træffe flere fælles markedsovervågningsforanstaltninger og at styrke samarbejdet med toldmyndighederne for at kontrollere sikkerheden af de varer, der sælges på nettet, før de når ud til forbrugerne; anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at oprette et internationalt netværk af forbrugercentre for at hjælpe EU's forbrugere med at håndtere tvister med erhvervsdrivende i lande uden for EU;

67. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der, hvor onlinemarkedspladser tilbyder professionelle tjenester, opnås et tilstrækkeligt niveau af forbrugerbeskyttelse gennem passende garantier og oplysningskrav;

68 mener, at lovpakken om digitale tjenester på turisme- og transportmarkedet bør sigte mod at garantere retssikkerhed og klarhed ved at skabe en forvaltningsramme, der formaliserer samarbejdet mellem platforme og nationale, regionale og lokale myndigheder, navnlig med henblik på at udveksle bedste praksis og indføre en række oplysningsforpligtelser vedrørende korttidsudlejnings- og mobilitetsplatforme i forhold til deres tjenesteydere, for så vidt angår relevant national, regional og lokal lovgivning; opfordrer Kommissionen til i endnu højere grad at fjerne uberettigede hindringer ved at tilrettelægge en sektorspecifik EU-koordineret indsats, hvor alle interessenter i overensstemmelse med reglerne om det indre marked enes om en række kriterier, såsom tilladelser, licenser eller, hvor det er relevant, et lokalt eller nationalt registreringsnummer på en ydet tjeneste, der er nødvendige for at tilbyde en tjeneste på en korttidsudlejnings- eller mobilitetsplatform; understreger vigtigheden af at undgå at pålægge alle udbydere af tjenester, navnlig peer-to-peer-udbydere af tjenester og SMV'er, uforholdsmæssigt store underretningsforpligtelser og en unødvendig administrativ byrde;

69. opfordrer til, at lovpakken om digitale tjenester i overensstemmelse med den europæiske grønbog fremmer bæredygtig vækst og bæredygtighed i e-handel; understreger betydningen af onlinemarkedspladser for at fremme bæredygtige produkter og tjenester og tilskynde til bæredygtigt forbrug; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at tackle vildledende praksis og desinformation om produkter og tjenesteydelser, der tilbydes online, herunder falske "miljøanprisninger", og opfordrer udbyderne af onlinemarkedspladser til at fremme e-handelens bæredygtighed ved at give forbrugerne klare og letforståelige oplysninger om de miljømæssige konsekvenser af de varer eller tjenesteydelser, de køber online;

70. opfordrer Kommissionen til grundigt at undersøge klarheden og sammenhængen i de eksisterende lovgivningsmæssige rammer, der gælder for salg af varer og tjenesteydelser på nettet, for at identificere eventuelle mangler og uoverensstemmelser og manglende effektiv håndhævelse; anmoder Kommissionen om at foretage en grundig analyse af interaktionen mellem lovpakken om digitale tjenester og EU's produktsikkerheds- og kemikalielovgivning; anmoder Kommissionen om at sikre overensstemmelse mellem de nye regler om onlinemarkedspladser og revisionen af direktiv 2001/95/EF[17] ("direktivet om produktsikkerhed i almindelighed") og direktiv 85/374/EØF[18] ("produktansvarsdirektivet");

71. bemærker de fortsatte problemer med misbrug eller forkert anvendelse af selektive distributionsaftaler for at begrænse tilgængeligheden af produkter og tjenester på tværs af landegrænserne inden for det indre marked og mellem platforme; anmoder Kommissionen om at gribe ind i denne sag i form af en omfattende revision af de vertikale gruppefritagelser og andre politikker i henhold til artikel 101 i TEUF uden at medtage den i lovpakken om digitale tjenester;

Forhåndsregulering af systemiske platforme

72. bemærker, at nogle markeder i dag er kendetegnet ved store aktører betydelige netværkseffekter, som de facto kan fungere som "onlinegatekeepere" i den digitale økonomi ("systemiske operatører"); understreger betydningen af fair og effektiv konkurrence mellem onlineoperatører med en væsentlig digital tilstedeværelse og andre udbydere for at fremme forbrugernes velfærd; anmoder Kommissionen om at foretage en grundig analyse af de forskellige problemer, der er observeret på markedet, og deres konsekvenser, herunder for forbrugere, SMV'er og det indre marked;

73. mener, at et instrument for det indre marked, der pålægger de store aktører med en betydelig markedsposition forhåndsregulering, ved at mindske hindringerne for adgang til markedet og ved at fastlægge regler for systemiske aktører har potentiale til at åbne markederne for nytilkomne, herunder SMV'er, iværksættere og nyetablerede virksomheder, og dermed give forbrugerne flere valgmuligheder og fremme innovation ud over, hvad der kan opnås ved blot at håndhæve konkurrencelovgivningen;

74. glæder sig over Kommissionens offentlige høring om muligheden for som en del af den fremtidige retsakt om digitale tjenester at indføre en målrettet forhåndsregulering for at tackle systemiske problemer, der er specifikke for de digitale markeder; understreger den særlige komplementaritet mellem regulering på det indre marked og konkurrencepolitikken som fremhævet i rapporten fra Kommissionens særlige rådgivere med titlen Competition Policy for the Digital Era (Konkurrencepolitik for den digitale æra);

75. opfordrer Kommissionen til at definere "systemiske operatører" på grundlag af klare indikatorer;

76. mener, at forhåndsreguleringen bør bygge på forordning (EU) 2019/1150 ("platformen for virksomhedsregulering"), og at foranstaltningerne bør være i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler og Unionens konkurrencepolitik, som i øjeblikket er ved at blive revideret for bedre at kunne tackle udfordringerne i den digitale tidsalder; mener, at forhåndsreguleringen bør sikre rimelige handelsvilkår for alle operatører, herunder eventuelle yderligere krav og en lukket liste over positive og negative foranstaltninger, som sådanne operatører skal overholde og/eller have forbud mod at deltage i;

77. opfordrer Kommissionen til navnlig at analysere den manglende gennemsigtighed i de systemiske aktørers anbefalingssystemer, herunder regler og kriterier for sådanne systemers funktion, og om der skal indføres yderligere forpligtelser til gennemsigtighed og oplysningskrav;

78. fremhæver, at indførelsen af forhåndsregulering i andre sektorer har forbedret konkurrencen i disse sektorer; bemærker, at der kan udvikles en lignende ramme til at identificere systemiske aktører med en "gatekeeper"-rolle under hensyntagen til de særlige forhold i den digitale sektor;

79. gør opmærksom på, at størrelsen af erhvervsbrugerne af systemiske aktører varierer fra multinationale selskaber til mikrovirksomheder; understreger, at forhåndsregulering af systemiske aktører ikke bør føre til, at de virksomheder, der anvender dem, pålægges yderligere krav;

80. understreger, at ophobning og høst af store mængder data og systemiske aktørers anvendelse af sådanne data til at ekspandere fra det ene marked til det andet samt den yderligere mulighed for at presse brugerne til at anvende en enkelt aktørs e-identifikation for flere platforme kan skabe ubalance i forhandlingspositionen og dermed føre til konkurrenceforvridning på det indre marked; mener, at øget gennemsigtighed og datadeling mellem systemiske aktører og kompetente myndigheder er af afgørende betydning for at sikre, at en forhåndsregulering fungerer;

81. understreger, at interoperabilitet er afgørende for at muliggøre et konkurrencedygtigt marked samt brugernes valgmuligheder og innovative tjenester og for at begrænse risikoen for, at brugere og forbrugere fastlåses ved en "lock in-effekt"; opfordrer Kommissionen til at sikre passende interoperabilitet for systemiske aktører og undersøge forskellige teknologier og åbne standarder og protokoller, herunder muligheden for en teknisk grænseflade (applikationsprogrammeringsgrænseflade);

Tilsyn, samarbejde og håndhævelse

82. mener, at et effektivt tilsyn og samarbejde mellem medlemsstaterne, herunder udveksling af oplysninger og bedste praksis, er afgørende for at sikre en korrekt håndhævelse af lovpakken om digitale tjenester i betragtning af de digitale tjenesters grænseoverskridende karakter; understreger, at medlemsstaternes ufuldstændige gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivningen skaber uberettigede hindringer på det digitale indre marked; opfordrer Kommissionen til at behandle disse spørgsmål i tæt samarbejde med medlemsstaterne;

83. opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne forsyner de nationale tilsynsmyndigheder med tilstrækkelige finansielle midler og menneskelige ressourcer og håndhævelsesbeføjelser til at udføre deres funktioner effektivt og til at bidrage til deres respektive arbejde;

84. understreger, at samarbejdet mellem nationale såvel som andre medlemsstaters myndigheder, civilsamfundet og forbrugerorganisationer er af største betydning for at opnå en effektiv håndhævelse af lovpakken om digitale tjenester; foreslår at styrke princippet om oprindelseslandet gennem øget samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at forbedre det reguleringsmæssige tilsyn med digitale tjenester og opnå en effektiv retshåndhævelse i grænseoverskridende sager; opfordrer medlemsstaterne til at samle og udveksle bedste praksis og udveksling af data mellem nationale tilsynsmyndigheder og til at give reguleringsmyndighederne og den retlige myndighed sikre interoperable metoder til at kommunikere til hinanden;

85. opfordrer Kommissionen til at vurdere den mest hensigtsmæssige overvågnings- og håndhævelsesmodel for anvendelsen af bestemmelserne, hvad angår lovpakken om digitale tjenester, og overveje etableringen af et hybridsystem baseret på koordinering og samarbejde mellem nationale myndigheder og EU-myndigheder med henblik på effektiv håndhævelse, tilsyn med og gennemførelse af lovpakken for digitale tjenester; mener, at et sådan tilsynssystem bør stå for tilsyn med, overholdelse, overvågning og anvendelse af lovpakken for digitale tjenester og have supplerende beføjelser til at tage grænseoverskridende initiativer og foretage undersøgelser samt tildeles håndhævelses- og revisionsbeføjelser;

86. er af den opfattelse, at en EU-koordinering i samarbejde med netværket af nationale myndigheder bør prioritere behandlingen af komplekse grænseoverskridende spørgsmål;

87. minder om betydningen af at lette udvekslingen af andre data end personoplysninger og fremme dialogen mellem de berørte parter; opfordrer desuden til oprettelse og vedligeholdelse af et europæisk forskningsregister for at lette udvekslingen af sådanne data med offentlige institutioner, forskere, NGO'er og universiteter til forskningsformål; opfordrer Kommissionen til at bygge dette redskab på eksisterende bedste praksis og initiativer som f.eks. platformsobservatoriet eller EU's Observationscenter for Blockchainteknologi;

88. mener, at Kommissionen gennem Det Fælles Forskningscenter bør gives beføjelse til efter anmodning at yde ekspertbistand til medlemsstater med henblik på analyse af teknologiske, administrative eller andre spørgsmål i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen i det digitale indre marked; anmoder nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen om at give yderligere råd og bistand til SMV'er om deres rettigheder;

89. opfordrer Kommissionen til at styrke og modernisere den eksisterende EU-ramme for udenretslig bilæggelse af tvister i henhold til direktivet om e-handel, idet der tages hensyn til udviklingerne i henhold til direktiv 2013/11/EU[19], samt retssager for at sikre en effektiv håndhævelse og klageadgang for forbrugerne; understreger behovet for at støtte forbrugerne i at anvende retssystemet; mener, at enhver revision ikke bør svække den retlige beskyttelse af små virksomheder og erhvervsdrivende, som de nationale retssystemer yder;

Afsluttende aspekter

90. mener, at eventuelle finansielle følgevirkninger af det forslag, der anmodes om, bør dækkes af tilstrækkelige budgetbevillinger;

91. pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

 


 

BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING:  HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

 

I. GENERELLE PRINCIPPER

Lovpakken om digitale tjenester ("lovpakken"/"pakken") bør bidrage til en styrkelse af det indre marked ved at sikre fri bevægelighed for digitale tjenester og frihed til at drive virksomhed og samtidig garantere et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og forbedring af brugernes sikkerhed på internettet.

Denne lovpakke bør sikre, at økonomiske aktiviteter online og offline behandles ens og på lige vilkår, der fuldt ud afspejler princippet om, at "hvad der er ulovligt offline, er også ulovligt online", idet der samtidig tages hensyn til onlinemiljøets særlige karakteristika.

Lovpakken bør give forbrugerne og de økonomiske aktører, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, retssikkerhed og gennemsigtighed. Den bør bidrage til at støtte innovation og fjerne uberettigede og uforholdsmæssige hindringer og begrænsninger for levering af digitale tjenester.

Pakken bør ikke gribe ind i den brede ramme med brugeres og forbrugeres grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, f.eks. beskyttelse af privatlivets fred og persondatabeskyttelse, ikke-forskelsbehandling, værdighed, ytringsfrihed og retten til effektive retsmidler;

Pakken bør bygge på de regler, der i øjeblikket gælder for onlineplatforme, nemlig direktivet om e-handel og forordningen om forholdet mellem platforme og virksomheder (P2B-forordningen).

Pakken bør omfatte følgende:

 en omfattende revision af direktivet om e-handel i form af et direktiv baseret på artikel 53, stk. 1, artikel 62 og artikel 114 i TEUF og bestående af:

 en revideret ramme med klare forpligtelser med hensyn til gennemsigtighed og oplysninger

 klare og detaljerede procedurer og foranstaltninger vedrørende effektiv håndtering og fjernelse af ulovligt onlineindhold, herunder en harmoniseret juridisk bindende europæisk anmeldelses- og fjernelsesmekanisme

 effektivt tilsyn og samarbejde og forholdsmæssige, effektive og afskrækkende sanktioner

 et retligt instrument for det indre marked baseret på artikel 114 i TEUF, der indfører forhåndsforpligtelser for store platforme med en rolle som gatekeeper i det digitale økosystem ("systemiske operatører"), suppleret af en effektiv institutionel håndhævelsesmekanisme.

 

II. ANVENDELSESOMRÅDE

Pakken bør af hensyn til retssikkerheden præcisere, hvilke digitale tjenester der falder ind under dens anvendelsesområde. Pakken bør følge den horisontale karakter af direktivet om e-handel og ikke kun gælde for onlineplatforme, men for alle udbydere af informationssamfundstjenester som defineret i EU-retten.

Man bør undgå en universalløsning, som alt skal passes ind i. Det kan være nødvendigt med forskellige foranstaltninger for digitale tjenester, der tilbydes i et rent erhvervsmæssigt forhold, tjenester, som kun har begrænset eller ingen adgang til tredjeparter eller offentligheden, og tjenester, der er rettet direkte til forbrugere og den brede offentlighed.

Pakkens territoriale anvendelsesområde bør udvides til også at omfatte aktiviteter, der udøves af virksomheder, tjenesteudbydere og informationssamfundstjenester med hjemsted i tredjelande, når deres aktiviteter vedrører udbud af tjenesteydelser eller varer til forbrugere eller brugere i Unionen og er rettet til dem.

Hvis Kommissionen efter sin gennemgang mener, at pakken bør ændre bilaget til direktivet om elektronisk handel for så vidt angår undtagelserne deri, bør den navnlig ikke ændre undtagelsen for kontraktforpligtelser i forbindelse med forbrugerkontrakter.

Med pakken bør det sikres, at Unionen og medlemsstaterne opretholder et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, og at medlemsstaterne kan forfølge legitime mål af almen interesse, hvor det er nødvendigt, forholdsmæssigt og i overensstemmelse med EU-retten.

Pakken bør på en sammenhængende måde definere, hvordan bestemmelserne heri fungerer sammen med andre retlige instrumenter, med det formål at lette den frie bevægelighed for tjenesteydelser, med henblik på at præcisere de regler, der gælder for professionelle og ikkeprofessionelle tjenesteydelser i alle sektorer, herunder aktiviteter i forbindelse med transporttjenester og kortidslejemål, hvor der er behov for en præcisering.

Pakken bør også på en sammenhængende måde præcisere, hvordan bestemmelserne heri fungerer sammen med bl.a. de nyligt vedtagne regler om geoblokering, produktsikkerhed, markedstilsyn, platforme til forretningsforbindelser, forbrugerbeskyttelse, salg af varer og levering af digitalt indhold og digitale tjenester[20] og andre bebudede initiativer såsom AI-regulering.

Pakken bør finde anvendelse, uden at det berører regler, der er fastsat i andre instrumenter såsom den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR), direktiv (EU) 2019/790 (direktivet om ophavsret) og direktiv 2010/13/EU (direktivet om audiovisuelle medietjenester).

III. DEFINITIONER

I de definitioner, der skal indarbejdes heri, bør man i lovpakken:

 præcisere, i hvilket omfang nye digitale tjenester, f.eks. sociale medier, kollaborative økonomiske tjenester, søgemaskiner, WiFi-hotspots, onlinereklamer, cloudtjenester, webhosting, meddelelsestjenester, app stores, sammenligningsredskaber, AI-drevne tjenester, netværk til levering af indhold samt tjenester for domænenavne, hører under dens anvendelsesområde

 præcisere karakteren af indholdshostingformidlere (tekst-, billed-, video- eller lydindhold) på den ene side og kommercielle onlinemarkedspladser (salg af varer, herunder af varer med digitale elementer, eller tjenesteydelser) på den anden side

 bringe klarhed over forskellen mellem økonomiske aktiviteter og indhold eller transaktioner, der leveres mod betaling, som defineret af Domstolen, hvilket også omfatter reklame- og markedsføringspraksisser på den ene side og ikkeøkonomiske aktiviteter og indhold på den anden side

 præcisere, hvad der falder ind under definitionen af "ulovligt indhold", ved at gøre det klart, at en overtrædelse af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse, produktsikkerhed eller udbud eller salg af fødevarer eller tobaksvarer, kosmetik og forfalskede lægemidler eller produkter, der stammer fra vilde dyr og planter, også falder ind under definitionen af ulovligt indhold

 definere termen "systemisk operatør" ved at fastlægge et sæt klare indikatorer, der gør det muligt for tilsynsmyndighederne at udpege platforme, som har en betydelig markedsposition med en "gatekeeper"-rolle og dermed spiller en systemisk rolle i onlineøkonomien; sådanne indikatorer kan f.eks. omfatte overvejelser om, hvorvidt virksomheden i betydelig grad er aktiv på mangesidede markeder eller er i stand til at binde brugere og forbrugere til sig, størrelsen af dens netværk (antal brugere) og tilstedeværelsen af netværkseffekter, hindringer for markedsadgang, virksomhedens finansielle styrke, muligheden for at få adgang til data, akkumulering og kombination af data fra forskellige kilder, vertikal integration og dens rolle som uundgåelig partner og betydningen af dens aktiviteter for tredjeparters adgang til forsyninger og markeder osv.

 søge at kodificere EU-Domstolens afgørelser, hvor det er nødvendigt, og tage behørigt hensyn til de mange forskellige lovtekster, som benytter disse definitioner.

IV. GENNEMSIGTIGHEDS- OG OPLYSNINGSFORPLIGTELSER

Med pakken bør der indføres klare og forholdsmæssige gennemsigtigheds- og oplysningsforpligtelser. Disse forpligtelser bør ikke skabe undtagelser eller nye fritagelser fra den nuværende ansvarsordning, der er fastsat i artikel 12, 13 og 14 i direktivet om e-handel, og bør omfatte de nedenfor beskrevne aspekter:

1. Generelle oplysningskrav

De reviderede bestemmelser i direktivet om e-handel bør styrke de generelle oplysningskrav med følgende forpligtelser:

 oplysningskravene i artikel 5, 6 og 10 i direktivet om e-handel bør styrkes

 "Kend din erhvervskunde"-princippet, som er begrænset til hostingudbyderens direkte kommercielle relationer, bør indføres for erhvervsbrugere; hostingtudbyderne bør sammenholde de identifikationsdata, der leveres af deres erhvervsbrugere, med EU's momsdatabaser og databaser over økonomiske aktørers registrerings- og identificeringsnummer, hvori momsregistreringsnumrene og EORI-numrene findes; hvis en virksomhed er fritaget for moms- eller EORI-registrering, skal der fremlægges bevis for identifikationen; hvis en erhvervsbruger fungerer som agent for andre virksomheder, bør vedkommende oplyse om sig selv, at der er tale om en agent; hostingudbydere bør anmode deres erhvervsbrugere om at sikre, at alle indgivne oplysninger er præcise og ajour, med forbehold af eventuelle ændringer, og en hostingudbyder bør ikke have lov til at levere sine tjenester til erhvervsbrugere, når disse oplysninger er ufuldstændige, eller når hostingudbyderen er blevet underrettet af de kompetente myndigheder om, at vedkommendes erhvervsbrugers identitet er falsk, vildledende eller på anden måde ugyldig

 foranstaltningen bestående i udelukkelse fra ovennævnte tjenesteydelser bør kun finde anvendelse på kontraktmæssige relationer mellem virksomheder, og den bør ikke berøre de registreredes rettigheder i henhold til den generelle forordning om databeskyttelse; denne foranstaltning bør ikke berøre beskyttelsen af onlineanonymiteten for brugere, der ikke er erhvervsbrugere; de nye generelle oplysningskrav bør yderligere styrke artikel 5, 6 og 10 i direktivet om e-handel for at bringe de pågældende foranstaltninger i tråd med de oplysningskrav, der er fastsat i nyligt vedtagen lovgivning, navnlig direktiv 93/13/EØF[21] (direktivet om urimelige kontraktvilkår), direktiv 2011/83/EU[22] (direktiv om forbrugerrettigheder) og forordningen om forholdet mellem platforme og virksomheder (P2B-forordningen)

 Artikel 5 i direktivet om e-handel bør moderniseres yderligere ved at kræve, at udbydere af digitale tjenester skal give forbrugerne direkte og effektive kommunikationsmidler såsom elektroniske kontaktformularer, chatbots, instant messaging eller callback, forudsat at oplysninger om disse kommunikationsmidler er tilgængelige for forbrugerne på en klar og forståelig måde.

2. Rimelige kontraktvilkår og generelle betingelser

Lovpakkens retsakter bør fastsætte minimumstandarder for tjenesteudbyderne, ifølge hvilke de skal indføre rimelige og gennemsigtige kontraktvilkår og generelle betingelser, der som minimum opfylder følgende krav:

 de skal fastlægge klare og utvetydige kontraktvilkår og generelle betingelser på et almindeligt og forståeligt sprog

 de skal udtrykkeligt angive i kontraktvilkårene og de generelle betingelser, hvad der forstås ved ulovligt indhold eller ulovlig adfærd i henhold til EU-retten eller national ret, og de skal forklare de retlige konsekvenser for brugere, der bevidst opbevarer eller uploader ulovligt indhold

 de skal underrette brugerne, når der foretages en væsentlig ændring, der kan påvirke brugernes rettigheder, af kontraktvilkårene og de generelle betingelser, og de skal give en forklaring herpå

 de skal sikre, at præformulerede standardbestemmelser i kontraktvilkårene og de generelle vilkår, som ikke er forhandlet individuelt på forhånd, herunder i slutbrugerlicensaftaler, indledes med en sammenfattende oversigt baseret på en harmoniseret skabelon, som Kommissionen skal udarbejde

 de skal sikre, at annulleringsprocessen er lige så ubesværet som tilmeldingsprocessen (uden "skjulte mønstre" eller anden indflydelse på forbrugerens beslutning);

 når der benyttes automatiserede systemer, skal de klart og utvetydigt i deres kontraktvilkår og generelle betingelser specificere input i og ønskede output fra deres systemer og de vigtige parametre, der bestemmer rangorden, samt årsagerne til disse vigtige parametres relative betydning sammenlignet med andre parametre, og samtidig skal de sikre overensstemmelse med P2B-forordningen

 de skal sikre, at kontraktvilkårene og de generelle betingelser er i overensstemmelse med og komplementerer oplysningskrav, der er fastsat i EU-lovgivningen, herunder dem i direktivet om urimelige kontraktvilkår, direktivet om urimelig handelspraksis, direktivet om forbrugerrettigheder som ændret ved direktiv (EU) 2019/2161 og den generelle forordning om databeskyttelse.

3. Krav om gennemsigtighed i forbindelse med kommerciel kommunikation

 De reviderede bestemmelser i direktivet om e-handel bør styrke de nuværende gennemsigtighedskrav angående kommerciel kommunikation ved at fastlægge principperne om gennemsigtighed gennem udformningen og gennemsigtighed som standard.

 Med udgangspunkt i artikel 6 og 7 i direktivet om e-handel bør de foranstaltninger, der foreslås, etablere en ny ramme for forbindelserne mellem platforme og forbrugere med hensyn til gennemsigtighedsbestemmelser vedrørende onlinereklamer, digital nudging, mikromålretning og anbefalingssystemer for reklame og præferencebehandling; disse foranstaltninger bør:

- medtage forpligtelsen til klart at offentliggøre foreskrevne typer oplysninger om onlinereklamer for at muliggøre en effektiv revision og kontrol, f.eks. oplysninger om annoncørens identitet og direkte og indirekte betalinger eller enhver anden form for vederlag, der modtages af tjenesteyderne; det bør også sætte forbrugerne og de offentlige myndigheder i stand til at finde frem til, hvem der bør stilles til ansvar i tilfælde af f.eks. falsk eller vildledende reklame; foranstaltningerne bør også bidrage til at sikre, at ulovlige aktiviteter ikke kan finansieres via reklamevirksomhed

- skelne klart mellem kommercielle og politiske onlinereklamer og sikre gennemsigtighed i kriterierne for profilering af målgrupper og optimering af reklamekampagner; gøre det muligt for forbrugerne med en som udgangspunkt fastsat standardindstilling ikke at blive sporet eller blive mikromålrettet og give dem mulighed for at tilvælge brug af adfærdsmæssige data i reklameøjemed og tilvælge politiske reklamer og annoncer

- give forbrugere adgang til deres dynamiske markedsføringsprofiler, så de underrettes om, hvorvidt og til hvilke formål de spores, og hvorvidt de oplysninger, de modtager, er i reklameøjemed, og sikre dem ret til at anfægte beslutninger, der underminerer deres rettigheder

- sikre, at betalte annoncer eller en betalt placering i rangordnede søgeresultater bør identificeres på en klar, koncis og forståelig måde i overensstemmelse med direktiv 2005/29/EU som ændret ved (EU) 2019/2161

- sikre overholdelse af princippet om ikkeforskelsbehandling og af minimumskrav til diversificering og identificere praksis, der udgør aggressiv reklame, samtidig med at forbrugervenlige AI-teknologier fremmes

- indføre ansvarligheds- og rimelighedskriterier for algoritmer, der anvendes til målrettede reklamer og reklameoptimering, og gøre det muligt for de kompetente myndigheder at foretage eksterne reguleringsmæssige revisioner og kontrollere algoritmiske designvalg, der involverer oplysninger om enkeltpersoner, uden risiko for at krænke privatlivets fred og forretningshemmeligheder

- give adgang til data om levering af reklamer og til oplysninger om annoncørernes eksponering, når det drejer sig om, hvor og hvornår reklamer sættes ind, og om resultaterne af betalt reklame sammenlignet med ubetalt reklame.

4. Kunstig intelligens og maskinlæring

De reviderede bestemmelser bør følge nedenstående principper for levering af informationssamfundstjenester, der muliggøres af kunstig intelligens og gør brug af redskaber til automatisk beslutningstagning eller maskinlæringsværktøjer, ved at:

 sikre, at forbrugerne har ret til at blive informeret, hvis en tjeneste benytter kunstig intelligens, gør brug af værktøjer til automatisk beslutningstagning eller maskinlæringsredskaber eller automatiserede værktøjer til genkendelse af indhold, udover, at de har ret til ikke at blive genstand for en afgørelse, der udelukkende er baseret på automatisk behandling, og har mulighed for at nægte, begrænse eller personalisere anvendelsen af eventuelle AI-baserede personaliseringsfunktioner, navnlig med henblik på rangordning af tjenester

 indføre omfattende regler om algoritmernes og datasættenes ikkeforskelsbehandling og gennemsigtighed

 sikre, at algoritmer kan forklares for de kompetente myndigheder, der kan gennemføre kontroller, når de har grund til at tro, at der er algoritmiske skævheder

 gøre det muligt for de kompetente myndigheder på enkeltsagsbasis at foretage såvel overvågning og løbende risikovurdering af algoritmer som menneskelig kontrol med beslutningstagningen for at sikre et højere forbrugerbeskyttelsesniveau; sådanne krav bør være i overensstemmelse med de menneskelige kontrolmekanismer og risikovurderingsforpligtelserne i forbindelse med automatisering af tjenester, der er fastsat i de eksisterende regler, såsom direktiv (EU) 2018/958[23] ("direktivet om proportionalitetstest"), og de bør ikke udgøre en uberettiget eller uforholdsmæssig begrænsning af tjenesteydelsers frie bevægelighed

 indføre klare ansvars-, erstatnings- og klagemekanismer til håndtering af potentielle skader opstået som følge af anvendelse af AI-applikationer, automatiseret beslutningstagning og maskinlæringsværktøjer

 fastlægge princippet om sikkerhed gennem design og gennem standardindstillinger og indføre virkningsfulde og effektive rettigheder og procedurer for udviklere af kunstig intelligens i tilfælde, hvor algoritmerne giver følsomme beslutninger om enkeltpersoner, og ved at håndtere og udnytte virkningen af den kommende teknologiske udvikling på korrekt vis

 sikre overensstemmelse med reglerne for fortrolighed, beskyttelse af privatlivets fred og forretningshemmeligheder

 sikre, at der, når teknologier med kunstig intelligens, der indføres på arbejdspladsen, har direkte indvirkning på arbejdsvilkårene for arbejdstagere, der benytter sig af digitale tjenester, er nødt til at blive formidlet omfattende information til arbejdstagerne.

5. Sanktioner 

Overholdelsen af bestemmelserne bør styrkes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, hvortil også hører pålæggelse af forholdsmæssige bøder.

V. FORANSTALTNINGER VEDRØRENDE HÅNDTERING AF ULOVLIGT ONLINEINDHOLD

Lovpakken om digitale tjenester bør give klarhed og vejledning om, hvordan onlineformidlere bør håndtere ulovligt onlineindhold. De reviderede bestemmelser i direktivet om e-handel bør:

 præcisere, at enhver fjernelse eller deaktivering af adgang til ulovligt indhold ikke bør berøre brugernes og forbrugernes grundlæggende rettigheder og legitime interesser, og at lovligt indhold bør forblive online

 forbedre lovrammen under hensyntagen til onlineformidleres og internettets centrale rolle med hensyn til at lette den offentlige debat og den frie udbredelse af fakta, holdninger og idéer

 opretholde det underliggende retlige princip om, at onlineformidlere ikke bør holdes direkte ansvarlige for deres brugeres handlinger, og at onlineformidlere fortsat kan moderere lovligt indhold på rimelige, tilgængelige, ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår og betingelser for tjenesten

 præcisere, at en beslutning truffet af onlineformidlere om, hvorvidt indhold uploadet af brugere er lovligt, bør være foreløbig, og at onlineformidlere ikke bør holdes ansvarlige for det, idet kun en domstol bør afgøre, hvad der i sidste instans er ulovligt indhold

 sikre, at medlemsstaternes mulighed for at afgøre, hvilket indhold der er ulovligt i henhold til national ret, ikke berøres heraf

 sikre, at de foranstaltninger, som onlineformidlerne pålægges at træffe, er forholdsmæssige, effektive og tilstrækkelige til effektivt at bekæmpe ulovligt indhold på nettet

 tilpasse strengheden af de foranstaltninger, der skal træffes af tjenesteudbyderne, til overtrædelsens alvor

 sikre, at blokering af adgang til og fjernelse af ulovligt indhold ikke kræver, at adgangen til en hel platform og tjenester, der i øvrigt er lovlige, blokeres

 indføre ny gennemsigtighed i og uafhængigt tilsyn med indholdsmoderationsprocedurerne og værktøjerne vedrørende fjernelse af ulovligt indhold på nettet; sådanne systemer og procedurer bør ledsages af solide garantier for gennemsigtighed og ansvarlighed og være til rådighed for de kompetente myndigheders revision og test.

1. En anmeldelses- og fjernelsesmekanisme 

Lovpakken om digitale tjenester bør indføre en harmoniseret anmeldelses- og fjernelsesmekanisme, der kan håndhæves juridisk og er baseret på et sæt klare processer og præcise tidsrammer for hvert trin i anmeldelses- og fjernelsesproceduren. Denne anmeldelses- og fjernelsesmekanisme bør:

 finde anvendelse på ulovligt indhold eller ulovlig adfærd på nettet

 sondre mellem forskellige typer tjenesteudbydere, sektorer og/eller ulovligt indhold samt overtrædelsens alvor

 skabe let tilgængelige, pålidelige og brugervenlige procedurer, som er skræddersyede til typen af indhold

 give brugerne mulighed for nemt elektronisk at underrette onlineformidlere om potentielt ulovligt indhold eller ulovlig adfærd på nettet

 på en forståelig måde præcisere eksisterende begreber og processer som f.eks. "straks fjerne", "konkret kendskab", "målrettede foranstaltninger", "anmeldelsesformater" og "anmeldelsers gyldighed"

 sikre, at anmeldelser ikke automatisk udløser erstatningsansvar og heller ikke pålægger krav om fjernelse hvad angår specifikke dele af indholdet eller vurderingen af lovligheden

 kræve, at anmeldelser er tilstrækkeligt præcise og begrundede til at give tjenesteudbyderen, der modtager dem, mulighed for at træffe en oplyst og fornuftig beslutning med hensyn til den effekt, en given anmeldelse skal have, og specificere de krav, der er nødvendige for at sikre, at anmeldelserne indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for, at ulovligt indhold kan fjernes hurtigt

 sikre, at anmeldelser indeholder placeringen (URL og tidsstempel, hvor det er hensigtsmæssigt) af det påståede ulovlige indhold, en angivelse af tidspunktet og datoen for, hvornår den påståede forseelse blev begået, den angivne begrundelse for påstanden, herunder en redegørelse for årsagerne til, at anmelderen anser indholdet for at være ulovligt, og, om nødvendigt, afhængigt af typen af indhold yderligere dokumentation for påstanden samt en tro og love-erklæring om, at oplysningerne er korrekte

 anmeldere bør have mulighed for, men ikke være forpligtede til, at anføre deres kontaktoplysninger i anmeldelsen; hvis de beslutter at gøre dette, bør deres anonymitet i forhold til indholdsleverandøren sikres; hvis der ikke er givet nogen kontaktoplysninger, kan IP-adressen eller lignende anvendes; anonyme anmeldelser bør ikke være tilladt, når de vedrører krænkelse af personlige rettigheder eller immaterielle rettigheder

 indføre sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre misbrug begået af brugere, der systematisk, gentagne gange og i ond tro indgiver uretmæssige eller bedrageriske anmeldelser

 indføre en forpligtelse for onlineformidlerne til at kontrollere det anmeldte indhold og give anmelderen og den, der har uploadet indholdet, et rettidigt svar med en begrundet afgørelse; en sådan forpligtelse til at svare bør omfatte begrundelsen for afgørelsen, hvordan afgørelsen blev truffet, om afgørelsen blev truffet af et menneske eller blev genereret automatisk samt oplysninger om begge parters mulighed for at appellere denne afgørelse til formidleren, domstolene eller andre enheder

 give oplysninger og klagemuligheder, så afgørelsen kan anfægtes gennem en modanmeldelse, herunder hvis indholdet er blevet fjernet via automatiske løsninger, medmindre en sådan modanmeldelse ville være i konflikt med en igangværende undersøgelse fra de retshåndhævende myndigheders side

 sikre, at retlige påbud udstedt i en anden medlemsstat end onlineformidlerens ikke behandles inden for rammerne af anmeldelses- og fjernelsesmekanismen.

Anmeldelses- og fjernelsesmekanismen i lovpakken om digitale tjenester bør kun være bindende for ulovligt indhold. Dette bør dog ikke forhindre onlineformidlere i at kunne indføre en lignende anmeldelses- og fjernelsesmekanisme for andet indhold.

2. Udenretslig bilæggelse af tvister i forbindelse med anmeldelses- og fjernelsesmekanismer

 Den afgørelse, som onlineformidleren træffer om, hvorvidt indhold, der er blevet indberettet som ulovligt, skal fjernes eller ej, bør indeholde en klar begrundelse for de foranstaltninger, der træffes vedrørende dette specifikke indhold. Anmelderen bør modtage en bekræftelse af modtagelsen og en meddelelse om, hvordan der er fulgt op på anmeldelsen

 Udbyderne af det indhold, der er blevet indberettet som ulovligt, bør straks underrettes om anmeldelsen og i givet fald om årsagerne til og afgørelserne om at fjerne, suspendere eller deaktivere adgangen til indholdet. Alle parter bør informeres behørigt om alle eksisterende juridiske muligheder for og mekanismer til at anfægte denne afgørelse

 Alle interesserede parter bør have ret til at anfægte afgørelsen gennem en modanmeldelse, som bør være pålagt tydelige krav og ledsaget af en forklaring; interesserede parter bør også have mulighed for at benytte sig af udenretslige tvistbilæggelsesmekanismer

 Retten til at blive underrettet og retten til at udstede en modanmeldelse fra en brugers side, inden der træffes en afgørelse om at fjerne indhold, må kun begrænses eller fraviges, hvis:

a) onlineformidlere er underkastet nationale lovgivningsmæssige krav om, at onlineformidlere skal ophøre med at udbyde alle deres onlineformidlingstjenester til en given bruger på en måde, der ikke giver dem mulighed for at overholde anmeldelses- og fjernelsesmekanismen, eller

b) meddelelsen eller modanmeldelsen vil hæmme en igangværende strafferetlig efterforskning, der kræver, at afgørelsen om at suspendere eller fjerne adgangen til indholdet holdes hemmelig.

 Bestemmelserne i artikel 17 i direktivet om elektronisk handel bør revideres for at sikre, at der indføres uafhængige udenretslige tvistbilæggelsesmekanismer, som er tilgængelige for brugerne i tilfælde af tvister om deaktivering af adgang til eller fjernelse af værker eller andre frembringelser, der uploades af dem

 Den udenretslige tvistbilæggelsesmekanisme bør opfylde visse standarder, navnlig hvad angår proceduremæssig retfærdighed, uafhængighed, upartiskhed, gennemsigtighed og effektivitet. Sådanne mekanismer skal gøre det muligt at bilægge tvister upartisk og må ikke fratage brugeren den retsbeskyttelse, der er fastsat i national ret, uden at dette berører brugernes ret til at anvende effektive retsmidler

 Hvis det ved klageproceduren og modanmeldelsen er blevet konstateret, at den anmeldte aktivitet eller information ikke er ulovlig, bør onlineformidleren uden unødigt ophold genetablere det indhold, som blev fjernet eller midlertidigt suspenderet, eller tillade, at brugeren genuploader det

 Ved udstedelse, anfægtelse eller modtagelse af en anmeldelse bør alle interesserede parter underrettes om både muligheden for at gøre brug af en alternativ tvistbilæggelsesmekanisme og retten til at indbringe sagen for en kompetent national domstol

 Mekanismerne til udenretslig bilæggelse af tvister bør på ingen måde påvirke de involverede parters ret til at anlægge en retssag.

3. Anmeldelses- og fjernelsesmekanismens gennemsigtighed

Anmeldelses- og fjernelsesmekanismerne bør være gennemsigtige og offentligt tilgængelige. Med henblik herpå bør onlineformidlerne være forpligtede til at offentliggøre årlige rapporter, som bør være standardiserede og indeholde oplysninger om:

 det samlede antal anmeldelser, der er modtaget under anmeldelses- og fjernelsesmekanismen, og de typer af indhold, de vedrører

 den gennemsnitlige svartid pr. type indhold

 antallet af fejlagtige fjernelser

 typen af enheder, som indgav anmeldelserne (privatpersoner, organisationer, selskaber, pålidelige indberettere osv.), og det samlede antal anmeldelser fra dem

 karakteren af indholdets ulovlighed eller typen af overtrædelse, som gav anledning til fjernelsen

 antallet af anfægtede afgørelser, som onlineformidlerne har modtaget, og hvordan de blev håndteret

 beskrivelse af den indholdsmoderationsmodel, som værtsformidleren har anvendt, samt af eventuelle automatiserede værktøjer, herunder meningsfulde oplysninger om den anvendte logik

 de foranstaltninger, de vedtager med hensyn til gentagne lovovertrædere for at sikre, at disse foranstaltninger er effektive til at bekæmpe et sådant systemisk misbrug.

Hvad angår forpligtelsen til at offentliggøre rapporten og dens detaljeringsgrad bør der tages hensyn til størrelsen eller omfanget af onlineformidlernes drift, og om de kun har begrænsede ressourcer og ekspertise. Mikrovirksomheder og nystartede virksomheder bør kun pålægges at opdatere denne rapport, hvis der sker betydelige ændringer fra det ene år til det andet.

Onlineformidlere bør også offentliggøre oplysninger om deres procedurer og tidsrammer for interesserede parters indgriben, herunder den tid, som den, der har uploadet indholdet, har til at svare med en modanmeldelse, den tid, det tager for formidleren at informere begge parter om resultatet af proceduren, og tidsrammer for forskellige former for klager over afgørelsen.

4. Safe harbour-bestemmelserne i artikel 12, 13 og 14 i direktivet om e-handel 

Lovpakken om digitale tjenester bør beskytte og opretholde de nuværende begrænsede undtagelser fra ansvaret for udbydere af informationssamfundstjenester (onlineformidlere) som fastsat i artikel 12, 13 og 14 i det nuværende direktiv om e-handel.

5. Aktiv og passiv hosting

Lovpakken bør opretholde sine undtagelser for formidlere, der spiller en neutral og passiv rolle, og afhjælpe den manglende retssikkerhed med hensyn til begrebet "aktiv rolle" ved at kodificere Domstolens retspraksis på området. Den bør også præcisere, at hostingudbyderne spiller en aktiv rolle, når de skaber et indhold eller til en vis grad bidrager til, at indholdet er ulovligt, eller hvis det er tale om overtagelse af tredjemands indhold som ens eget, således som det vurderes af de gennemsnitlige brugere eller forbrugere.

Pakken bør sikre, at frivillige foranstaltninger, der træffes af onlineformidlere til håndtering af ulovligt indhold, ikke bør føre til, at de anses for at have en aktiv rolle udelukkende på grundlag af disse foranstaltninger. Anvendelsen af sådanne foranstaltninger bør imidlertid ledsages af passende sikkerhedsforanstaltninger, og praksis for indholdsmoderation bør være fair, tilgængelig, ikkeforskelsbehandlende og gennemsigtig.

Lovpakken bør opretholde ansvarsfritagelserne for backend- og infrastrukturtjenester, som ikke er parter i de kontraktbaserede forbindelser mellem onlineformidlere og deres kunder, og som blot gennemfører de afgørelser, der træffes af onlineformidlere eller deres kunder.

6. Forbud mod generel overvågning – artikel 15 i direktivet om e-handel

Lovpakken bør opretholde forbuddet mod en generel overvågningsforpligtelse i artikel 15 i direktivet om e-handel. Onlineformidlere bør ikke være underlagt generelle overvågningsforpligtelser.

VI. ONLINEMARKEDSPLADSER 

Lovpakken bør foreslå specifikke nye regler for onlinemarkedspladser, for online salg, fremme eller levering af produkter og for levering af tjenester til forbrugere.

Disse nye regler bør:

 være i overensstemmelse med og supplere en reform af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed

 omfatte alle enheder, der udbyder og stiler tjenester og/eller produkter til forbrugere i EU, også hvis de har hjemsted uden for EU

 sondre mellem onlinemarkedspladser og andre typer af tjenesteudbydere, herunder andre formidlingsstøttende aktiviteter inden for rammerne af samme virksomheds aktiviteter; hvis en af de tjenester, som leveres af en virksomhed, opfylder de nødvendige kriterier for at blive betragtet som en markedsplads, bør reglerne fuldt ud gælde for den del af forretningen uanset den pågældende virksomheds interne organisation

 sikre, at onlinemarkedspladser gør det klart, hvilket land produkterne sælges fra eller tjenesterne leveres fra, uanset om de leveres eller sælges af den pågældende markedsplads, en tredjepart eller en sælger med hjemsted i eller uden for EU

 sikre, at onlinemarkedspladser hurtigt fjerner alle kendte vildledende oplysninger givet af leverandøren, herunder vildledende implicitte garantier og erklæringer fra leverandøren

 sikre, at onlinemarkedspladser, der tilbyder professionelle tjenesteydelser, angiver, når et erhverv er reguleret i henhold til direktiv 2005/36/EF, således at forbrugerne både kan foretage et informeret valg og om nødvendigt kontrollere hos den relevante kompetente myndighed, om en erhvervsudøver opfylder kravene til en bestemt erhvervsmæssig kvalifikation

 at sikre, at onlinemarkedspladser er gennemsigtige og kan stilles til ansvar og samarbejder med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med henblik på at finde frem til, hvor der er alvorlige risici for farlige produkter, og at underrette dem, så snart de får kendskab til sådanne produkter på deres platforme

 sikre, at onlinemarkedspladser benytter EU's hurtige varslingssystem for farlige nonfoodprodukter (Rapex) og foretager stikprøvekontrol af tilbagekaldte og farlige produkter, og at de, når det er muligt, træffer passende foranstaltninger for så vidt angår de pågældende produkter

 sikre, at det, når først produkter er blevet identificeret som usikre og/eller ulovlige af EU's hurtige varslingssystemer af de nationale markedsovervågningsmyndigheder, af toldmyndighederne eller af forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, er obligatorisk at fjerne produkterne fra markedet omgående og senest inden for to arbejdsdage efter modtagelsen af anmeldelsen

 sikre, at onlinemarkedspladser underretter forbrugerne, når et produkt, de har købt på den pågældende onlinemarkedsplads, er blevet fjernet derfra efter anmeldelse af, at det ikke overholder Unionens produktsikkerheds- og forbrugerbeskyttelsesregler; sikre, at onlinemarkedspladser også informerer forbrugerne om eventuelle sikkerhedsspørgsmål og eventuelle foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at tilbagekaldelser gennemføres effektivt

 sikre, at onlinemarkedspladser indfører foranstaltninger mod gentagne lovovertrædere, der tilbyder farlige produkter, i samarbejde med myndighederne i overensstemmelse med P2B-forordningen, og at de vedtager foranstaltninger, der har til formål at forhindre, at et farligt produkt, som allerede er blevet fjernet, dukker op igen

 undersøge muligheden for, at leverandører, som er etableret i et tredjeland, skal pålægges at etablere en afdeling i Unionen eller udpege en retlig repræsentant med et forretningssted i Unionen, som kan holdes ansvarlig for salg af produkter eller tjenester, som ikke overholder EU's sikkerhedsregler, til de europæiske forbrugere

 gøre noget ved onlinemarkedspladsernes ansvar for skader på forbrugerne og for ikke at træffe passende foranstaltninger til at fjerne ulovlige produkter efter at have fået kendskab til sådanne ulovlige produkter

 gøre noget ved onlinemarkedspladsers ansvar, når disse platforme har dominerende indflydelse på leverandører og væsentlige elementer i de økonomiske transaktioner, f.eks. betalingsmetoder, priser, standardvilkår, eller når de udviser adfærd, der har til formål at lette salget af varer til en forbruger på det europæiske marked, og der ikke er nogen producent, importør eller distributør med hjemsted i EU, som kan holdes ansvarlig

 gøre noget ved onlinemarkedspladsers ansvar, hvis onlinemarkedspladsen ikke har informeret forbrugeren om, at en tredjepart er den faktiske leverandør af varerne eller tjenesterne, hvilket gør markedspladsen kontraktligt ansvarlig over for forbrugeren; der bør også overvejes ansvarspådragelse, hvis markedspladsen giver bevidst vildledende oplysninger

 garantere, at onlinemarkedspladser har ret til at klage over en leverandør eller producent, der har begået en fejl

 undersøge muligheden for at udvide det tilsagn, der er givet af henholdsvis nogle detailhandlere inden for e-handel og Kommissionen om at fjerne farlige eller falske produkter fra salg hurtigere inden for rammerne af de frivillige tilsagnsordninger kaldet "Product Safety Pledge" (hensigtserklæring om produktsikkerhed) og "Memorandum of Understanding on the sale of counterfeit goods via the internet" (aftalememorandum om salg af forfalskede varer på internettet) og angive, hvilke af disse tilsagn der kunne blive obligatoriske.

VII. FORHÅNDSREGULERING AF SYSTEMISKE OPERATØRER

Lovpakken om digitale tjenester bør indeholde et forslag om et nyt særskilt instrument, hvis formål er at sikre, at visse onlineplatformes systemiske rolle ikke bringer det indre marked i fare ved på uretfærdig vis at udelukke innovative nytilkomne, herunder SMV'er, iværksættere og nystartede virksomheder, og dermed mindsker valgmulighederne for forbrugerne.

Med henblik herpå bør lovpakken navnlig:

 oprette en forhåndsmekanisme til at forhindre (og ikke blot reparere på) markedssvigt forårsaget af "systemiske operatører" i den digitale verden, og i den forbindelse tage udgangspunkt i P2B-forordningen; en sådan mekanisme bør gøre det muligt for tilsynsmyndighederne at pålægge systemiske operatører afhjælpende foranstaltninger for at adressere markedssvigt, uden at der er konstateret en overtrædelse af konkurrencereglerne

 bemyndige de regulerende myndigheder til at pålægge forholdsmæssige og veldefinerede foranstaltninger over for de virksomheder, der er blevet identificeret som "systemiske operatører" på grundlag af de kriterier, der er fastlagt i lovpakken, og en lukket liste over positive og negative foranstaltninger, som disse virksomheder er forpligtede til at overholde og/eller ikke må deltage i; i sin konsekvensanalyse bør Kommissionen foretage en grundig analyse af de forskellige forhold, som indtil videre er observeret på markedet, såsom:

 - manglende interoperabilitet og hensigtsmæssige værktøjer, data, ekspertise og ressourcer, der sættes ind af systemiske operatører for at gøre det muligt for forbrugerne at skifte mellem eller forbinde og interagere mellem digitale platforme eller internetøkosystemer

 - systematisk præferencevisning, som giver systemiske operatører mulighed for at levere deres egne tjenester i efterfølgende led med større synlighed

 - dataindkredsning, der anvendes til at udvide en markedsposition fra et marked til tilstødende markeder, idet de tillægger fortrinsret til egne produkter og tjenester og anvender metoder, der tager sigte på at binde forbrugerne til sig

 - den udbredte praksis med at forbyde tredjepartserhvervsbrugere at styre forbrugerne til deres eget websted ved hjælp af klausuler i kontrakter

 - manglen på gennemsigtighed i de anbefalingssystemer, der anvendes af systemiske operatører, herunder i regler og kriterier for, hvordan sådanne systemer fungerer

 sikre, at systemiske operatører gives mulighed for at påvise, at den pågældende adfærd er berettiget

 præcisere, at visse regulerende foranstaltninger bør pålægges alle "systemiske operatører", f.eks. en forpligtelse til gennemsigtighed i den måde, hvorpå de driver deres virksomhed, især hvordan de indsamler og bruger data, og et forbud for "systemiske operatører" mod at udøve en hvilken som helst praksis, der har til formål at gøre det vanskeligt for forbrugerne at skifte leverandør eller benytte tjenester fra forskellige leverandører, eller andre former for uberettiget forskelsbehandling, der udelukker andre virksomheder eller stiller dem ringere

 bemyndige tilsynsmyndighederne til at vedtage midlertidige foranstaltninger og pålægge "systemiske operatører" sanktioner, hvis de ikke overholder de forskellige forpligtelser, de er blevet pålagt

 give Kommissionen beføjelser til endegyldigt at beslutte, om en udbyder af informationssamfundstjenester er en "systemisk operatør, baseret på betingelserne, der er fastsat i forhåndsmekanismen

 sætte brugere af "systemiske operatører" i stand til at blive informeret og til at deaktivere og effektivt kontrollere og beslutte, hvilken form for indhold de ønsker at se; brugerne bør underrettes ordentligt om alle grundene til, at de foreslås specifikt indhold

 sikre, at rettighederne, forpligtelserne og principperne i den generelle forordning om databeskyttelse – herunder dataminimering, formålsbegrænsning, indbygget databeskyttelse, databeskyttelse gennem standardindstillinger og retsgrundlag for behandling – bliver overholdt

 sikre passende interoperabilitetsniveauer, idet det pålægges "systemiske operatører" at dele passende værktøjer, data, ekspertise og ressourcer, der anvendes for at begrænse risiciene for, at brugere og forbrugere bindes, og at brugere kunstigt bindes til én systemisk operatør uden mulighed for eller incitamenter til at skifte mellem digitale platforme eller internetøkosystemet; som en del af disse foranstaltninger bør Kommissionen undersøge forskellige teknologier og åbne standarder og protokoller, herunder muligheden for en teknisk grænseflade (programmeringsgrænseflade for applikationer), som gør det muligt for brugere af konkurrerende platforme at lægge til hos den systemiske operatør og udveksle oplysninger med den; systemiske operatører gør måske ikke kommerciel brug af nogen af de data, der modtages fra tredjeparter i forbindelse med interoperabilitetsaktiviteter, til andre formål end at muliggøre disse aktiviteter; interoperabilitetsforpligtelser bør ikke begrænse, hindre eller forsinke formidleres evne til at rette op på sårbarheder

 sikre, at den nye forhåndsreguleringsmekanisme ikke berører anvendelsen af konkurrencereglerne, herunder for fortrinshenvisning til egne produkter og tjenester og generel vertikal integration, og sikre, at begge disse politiske redskaber er fuldstændig uafhængige af hinanden.

VIII. TILSYN, SAMARBEJDE OG HÅNDHÆVELSE

Lovpakken om digitale tjenester bør forbedre tilsyn og håndhævelse af gældende bestemmelser og styrke bestemmelsen om det indre marked som hjørnestenen i det digitale indre marked ved at supplere den med en ny samarbejdsmekanisme, der tager sigte på at forbedre informationsudveksling, samarbejde og gensidig tillid og, på anmodning, gensidig bistand medlemsstaterne imellem, navnlig mellem myndighederne i hjemlandet, hvor tjenesteudbyderen er etableret, og myndighederne i værtslandet, hvor udbyderen tilbyder sine tjenester.

Kommissionen bør foretage en grundig konsekvensanalyse for at vurdere den mest hensigtsmæssige tilsyns- og håndhævelsesmodel for anvendelsen af bestemmelserne vedrørende lovpakken under overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

I sin konsekvensanalyse bør Kommissionen undersøge eksisterende modeller, f.eks. Forbrugerbeskyttelsessamarbejdet, Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA), Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN), og overveje at indføre et hybridt tilsynssystem.

Dette hybride tilsynssystem, der baseres på EU-koordinering i samarbejde med et netværk af nationale myndigheder, bør forbedre overvågningen og anvendelsen af lovpakken, håndhæve overholdelse, herunder håndhæve lovbestemte bøder og andre sanktioner eller foranstaltninger, og bør være i stand til at udføre audit af formidlere og platforme. Den bør også, hvor det er nødvendigt, bilægge grænseoverskridende tvister mellem nationale myndigheder, behandle komplekse grænseoverskridende spørgsmål, yde rådgivning og vejledning og godkende EU-dækkende kodekser og afgørelser, og det bør endvidere sammen med de nationale myndigheder kunne iværksætte initiativer og efterforskninger i grænseoverskridende spørgsmål. Det endelige tilsyn med medlemsstaternes forpligtelser bør forblive hos Kommissionen.

Kommissionen bør aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet og sammen med de nationale myndigheder føre en offentlig resultattavle for platformen med relevante oplysninger om overholdelsen af lovpakken. Kommissionen bør facilitere og støtte oprettelse og vedligeholdelse af et europæisk forskningsregisterværktøj for at lette udvekslingen af data med offentlige institutioner, forskere, NGO'er og universiteter til forskningsformål.

Lovpakken bør også indføre nye håndhævelseselementer i artikel 16 i direktivet om e-handel vedrørende selvregulering.

 


 

BEGRUNDELSE

Det er vigtigt at anerkende den vigtige rolle, som direktivet om e-handel spiller med hensyn til at fremme e-handel i Europa. Siden direktivet blev vedtaget i 2000, er det blevet hjørnestenen i det digitale indre marked, som med den stadig større digitalisering af økonomien og samfundet nu bør understøtte hele projektet med det indre marked.

 

20 år senere er der imidlertid opstået nye økonomiske muligheder og udfordringer. Der er blevet vedtaget nye regler vedrørende levering af informationssamfundstjenester for at adressere eksisterende usikkerheder og udfordringer. Der har også udviklet sig mange nye digitale tjenester uden for rammerne af de eksisterende EU-regler, på trods af Domstolens forsøg på at udfylde nogle af de nuværende huller i lovgivningen.

 

I forbindelse med Kommissionens tilsagn om at fremlægge en ny lovpakke om digitale tjenester sigter denne betænkning mod at give Europa-Parlamentets IMCO-udvalg nogle oplysninger om reformen af direktivet om e-handel og de specifikke henstillinger om de kritiske elementer i forbindelse med denne reform og det mulige anvendelsesområde for og indhold i den kommende retsakt om digitale tjenester, som Kommissionen bebudede i sin meddelelse om en digital strategi fra februar 2020.

 

Ordføreren har bestræbt sig på at rådføre sig så bredt og så gennemsigtigt som muligt for at sikre, at betænkningen tager fat på reelle problemer, og begrænse omfanget af unødvendige og utilsigtede konsekvenser.

 

Ordføreren anbefaler, at de grundlæggende principper for e-handel opretholdes, når der ikke er tilstrækkelig dokumentation, der begrunder en ændring, f.eks. bestemmelsen om det indre marked og undtagelsen fra ansvaret for ulovligt onlineindhold for visse platforme og på visse betingelser.

 

I betragtning af onlineplatformes stigende betydning og som følge af drøftelser med eksperter og interessenter konstaterer ordføreren imidlertid, at det er nødvendigt at sikre en bedre forbrugerbeskyttelse og adressere risiciene for en fragmentering af det digitale indre marked.

 

På grundlag af ordførerens vurdering af direktivet om e-handel foreslår ordføreren nogle forbedringer af direktivet og fremsætter specifikke forslag til de fremtidige bestemmelser i retsakten om digitale tjenester. Henstillingerne er opstillet i en række hovedafsnit. 

 

Generelle principper

Ordføreren foreslår en tilgang, der går ud på at basere retsakten om digitale tjenester på de regler, der i øjeblikket gælder for digitale tjenester, nemlig direktivet om e-handel og forordningen om forholdet mellem platforme og virksomheder.

 

Han er også af den opfattelse, at hovedprincipperne i direktivet om e-handel, f.eks. bestemmelsen om det indre marked, etableringsfrihed og forbuddet mod at pålægge en generel overvågningsforpligtelse, skal suppleres med principperne om, at "hvad der er ulovligt offline, er også ulovligt online", og principperne om forbrugerbeskyttelse og brugersikkerhed.

 

Anvendelsesområde 

Ordføreren foreslår, at lovpakken om digitale tjenester bør omfatte alle digitale tjenester og ikke kun fokusere på onlineplatforme. Den bør også omfatte virksomheder, der ikke har hjemsted i EU, men leverer deres tjenester til forbrugere i EU.

 

Definitioner 

De definitioner, som fastlægger anvendelsesområdet for direktivet om e-handel, har vist sig at være robuste over tid og at kunne anvendes på forskellige digitale forretningsmodeller. Der er dog behov for en vis klarhed med hensyn til nye digitale tjenester, og ordføreren foreslår at præcisere de eksisterende definitioner i direktivet om e-handel og indføre nye elementer for at udfylde de eksisterende huller, når det er nødvendigt.

 

Due diligence-forpligtelser 

Ordføreren foreslår, at lovpakken om digitale tjenester bør indføre klare due diligence-, gennemsigtigheds- og oplysningsforpligtelser. De nye elementer bør forbedre de generelle oplysningskrav, indføre rimelige kontraktvilkår og generelle betingelser og styrke gennemsigtighedskravene i forbindelse med kommerciel kommunikation. De pågældende foranstaltninger bør håndhæves med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

 

Kunstig intelligens

Ordføreren mener, at spørgsmål i forbindelse med AI-baserede tjenester som f.eks. gennemsigtighed, ansvarlighed, risikovurdering og ansvar bør adresseres ordentligt i retsakten om digitale tjenester for at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

 

Bekæmpelse af ulovligt onlineindhold 

Ordføreren synes, at lovpakken om digitale tjenester bør give klarhed over og vejledning i håndtering af ulovligt onlineindhold. 

 

I betragtning af dens succes bør logikken i safe harbour-princippet med hensyn til ansvaret for de digitale platforme, der i dag er omfattet af direktivet om e-handel (artikel 12-14: ren videreformidling ("mere conduit"), caching og oplagring ("hosting")), og artikel 15 opretholdes. For at gøre reglerne mere effektive bør der medtages en komplet ramme for en anmeldelses- og fjernelsesproces med detaljerede bestemmelser om udveksling af anmeldelser og evaluering heraf i lovpakken om digitale tjenester. 

 

Ordføreren har støttet denne tilgang og udarbejdet nogle detaljerede henstillinger om de præcise rettigheder, forpligtelser, processer og tidsrammer for hvert trin i anmeldelses- og fjernelsesproceduren. 

 

Ordføreren mener endvidere, at en mere samordnet tilgang på EU-plan, der tager hensyn til de forskellige typer af indhold, vil gøre bekæmpelsen af ulovligt indhold mere effektiv, og med henblik herpå foreslår han også Kommissionen at skabe klarhed omkring den divergerende anvendelse af kriteriet om udbydere af aktiv og passiv hosting.

 

Sidst, men ikke mindst, mener ordføreren, at de grundlæggende rettigheder bør beskyttes mere effektivt ved indførelse af flere beskyttelsesforanstaltninger mod den hyppige overdrevne fjernelse af lovligt indhold, f.eks. gennemsigtighed vedrørende fjernelse af indhold, behandlingen heraf, fejl, aktører og anmeldelser, og indførelse af muligheden for at vedtage at anvende mekanismen til udenretslig bilæggelse af tvister til at hjælpe med at løse klager fra de berørte brugere. 

 

Onlinemarkedspladser

Ordføreren mener, at der kan foretages en række forbedringer af lovpakken om digitale tjenester for så vidt angår onlinemarkedspladser, som kan lette salg og distribution af ulovlige og usikre produkter, der ikke overholder EU-reglerne om produktsikkerhed og ikke i tilstrækkelig grad garanterer forbrugernes rettigheder. 

 

Forhåndsregulering af systemiske platforme 

Ordføreren mener, at Kommissionen inden for rammerne af pakken med retsakten om digitale tjenester bør fremsætte et forslag om at sikre, at specifikke onlineplatformes systemiske rolle ikke vil bringe det indre marked i fare ved på uretfærdig vis at udelukke innovative nytilkomne, herunder SMV'er. Store platforme med betydelige netværkseffekter, som de facto kan fungere som "onlinegatekeepere", bør have et særligt ansvar.

 

Tilsyn og samarbejde

Ordføreren mener, at et effektivt tilsyn og et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne i betragtning af de digitale tjenesters grænseoverskridende karakter er afgørende for at sikre en korrekt håndhævelse af den nye retlige ramme. Til dette formål foreslår ordføreren, at der oprettes et hybridt tilsynssystem baseret på EU-koordinering i samarbejde med et netværk af nationale myndigheder.

En sådan tilgang kræver på den ene side en harmonisering af de vigtigste regler, der har til formål at beskytte brugerne, og på den anden side samarbejde og gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, der er ansvarlige for håndhævelsen af reglerne.

 

 


 

 

UDTALELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET (4.9.2020)

<CommissionInt>til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse</CommissionInt>


<Titre>med henstillinger til Kommissionen om retsakten om digitale tjenester: forbedring af det indre markeds funktionsmåde</Titre>

<DocRef>(2020/2018(INL))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Josianne Cutajar</Depute>

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

 

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til

- at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at rammerne i direktivet om elektronisk handel blev fastsat før den digitale økonomis tidsalder og derfor ikke afspejler den aktuelle tekniske, økonomiske, arbejdsmæssige og sociale virkelighed for så vidt angår de nuværende onlinetjenester inden for transport og turisme; der henviser til, at national og lokal lovgivning er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, og at manglen på en harmoniseret tilgang på EU-plan har resulteret i en opsplitning af markedet;

B. der henviser til, at hele økosystemet af onlineplatforme inden for transport og turisme er kendetegnet ved, at nogle få selskaber dominerer markedet og fungerer som dørvogtere, der opstiller høje barrierer for markedsadgang, kvæler konkurrencen og derved begrænser forbrugernes muligheder;

C. der henviser til, at digitale platforme har haft en positiv indvirkning på tilgængeligheden af transport- og turismetjenester og har ydet et vigtigt bidrag til udviklingen af intelligente transportsystemteknologier, navnlig på området for selvkørende køretøjer;

D. der henviser til, at den øgede digitalisering af transport- og turismesektorerne har haft mange positive virkninger i form af større valgfrihed, bedre udnyttelse af ressourcerne og en lettere udveksling mellem forbrugere og virksomheder;

E. der henviser til, at de store muligheder, der findes for at fremskynde digitaliseringen af transportsektoren yderligere, bør anerkendes, og der henviser til, at fremtidige reguleringstiltag skal udformes således, at de letter den teknologiske udvikling frem for at hindre den, samtidig med at de fremmer konkurrence på lige vilkår;

F. der henviser til, at Unionen endnu ikke høster alle fordelene ved interoperabilitet, navnlig som følge af mangler med hensyn til standardisering, offentlige indkøb og koordinering blandt nationale kompetente myndigheder;

G. der henviser til, at der er behov for betydelige investeringer i IT-infrastruktur for at kunne hoste de digitale tjenester, som skal opbygge fremtidens velstand i Europa;

H. der henviser til, at digitale onlineplatforme har skabt både muligheder og udfordringer for transportsektoren og typisk gør brug en mere fleksibel arbejdsstyrke, hvis ansættelsesvilkår, repræsentation og sociale beskyttelse fortsat er præget af uklarhed og i visse tilfælde stiller dem ugunstigt;

1. bemærker det vigtige bidrag, som direktivet om elektronisk handel har ydet i de seneste to årtier med hensyn til at udvikle transport- og turismeplatformene på EU's digitale indre marked;

2. bemærker, at anvendelsesområdet for den definition af informationssamfundstjenester, der er fastsat i direktivet om elektronisk handel, har været genstand for en righoldig retspraksis fra EU-Domstolens side, navnlig hvad angår onlineplatforme inden for transportsektoren og sektoren for korttidsleje, hvorfor der under hensyntagen til den pågældende retspraksis er behov for et ajourført og klart anvendelsesområde for definitionen;

3. påpeger, at onlineplatforme inden for transport og turisme generelt er blevet hilst velkommen af brugerne, og at deres aktiviteter har medført en ny forbrugeradfærd; bemærker, at tilskyndende proaktive foranstaltninger fra platformenes side kan være én måde at sikre øget tillid, beskyttelse og sikkerhed for brugerne på; minder imidlertid om, at manglen på klare, gennemsigtige og ajourførte regler i nogle tilfælde har resulteret i opsplitning af markedet og usikkerhed, hvilket potentielt kan skade virksomheder og skabe væsentlige hindringer for deres videre udvikling, navnlig for nye virksomheder, der kommer ind på markedet;

4. opfordrer Kommissionen til at præcisere transport- og turismeplatformes ansvarlighed under hensyntagen til den specifikke forretningsmodel; opfordrer Kommissionen til at fastsætte en ensartet forpligtelse for transport- og turismeplatforme med henblik på at kontrollere tjenesteydernes identitet og til at afkræve tjenesteydere de tilladelser, licenser og certifikater, der attesterer lovligheden og sikkerheden af den tilbudte tjeneste, til at indføre due diligence-protokoller for at sikre, at udbydere af informationstjenester stiller ajourførte oplysninger til rådighed, samt til at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt indhold med henblik på at skabe og bevare sikrere rammer og retssikkerhed for brugerne og de offentlige myndigheder;

5. opfordrer Kommissionen til at fastlægge principper på EU-plan for at præcisere procedurerne for anmeldelse og fjernelse af indhold under hensyntagen til den udbudte digitale tjenestes art og de involverede aktører; mener, at der bør indføres en effektiv, afskrækkende og proportionel sanktionsmekanisme til brug i tilfælde af, at en platform ikke reagerer efter at være blevet underrettet af en kompetent myndighed om dennes konkrete kendskab til en lovstridighed;

6. understreger nødvendigheden af at vurdere spørgsmålet vedrørende tredjelandes markedspladser, der giver adgang til produkter og tjenester til europæiske forbrugere, når der ikke er en producent, importør eller distributør etableret i EU, med henblik på at sikre, at den relevante EU-lovgivning overholdes;

7. minder om vigtigheden af, at eksisterende EU-institutioner, -agenturer og -organer sikrer en effektiv gennemførelse og håndhævelse af de regler, der påvirker onlineplatformsmarkedet, bl.a. med henblik på at lette dataudvekslingen, forbrugernes klageadgang og fremme dialogen mellem aktørerne; understreger den store betydning og de særlige omstændigheder, der præger onlineplatformsmarkedet for transport og turisme, og som kræver en sektorspecifik tilgang og særlig opmærksomhed; opfordrer til, at muligheden for at oprette et fælles kontaktpunkt for turisme- og transportplatforme inden for de eksisterende rammer undersøges;

8. anmoder Kommissionen om en yderligere uddybelse af, hvordan oprindelseslandsprincippet, herunder eventuelle undtagelser, sikrer retssikkerhed i hele EU;

9. opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på situationen for SMV'er; anbefaler, at der i fremtidig lovgivning tages hensyn til de forskelle, der findes blandt aktørerne i det indre marked; opfordrer endvidere til at reducere unødvendige administrative byrder for SMV'er, der leverer tjenester inden for transport- og turismesektoren, og til at tage hensyn til, at mange SMV'er har begrænset adgang til finansiering; fremhæver behovet for at forbedre adgangen til data for SMV'er i transport- og turismesektoren;

10. henleder opmærksomheden på, at indholdet på transport- og turismeplatforme er af en helt særlig karakter sammenlignet med andre sektorer, og at dette indhold i visse tilfælde skal overholde meget præcise kriterier, som er fastsat på nationalt plan; efterlyser en sektorspecifik EU-koordineret indsats, hvor alle interessenter i overensstemmelse med reglerne om det indre marked enes om en række kriterier, såsom tilladelser, licenser eller, hvor det er relevant, et lokalt eller nationalt registreringsnummer på en ydet tjeneste, der er nødvendige for at tilbyde en tjeneste på en platform, med henblik på at lette samarbejde og fremme forretningsmuligheder; fremhæver den store betydning, som de platforme i den kollaborative økonomi, hvor både private og fagfolk udbyder tjenester, har inden for transport- og turismesektorerne; understreger vigtigheden af at undgå at pålægge alle udbydere af tjenester, navnlig peer-to-peer-udbydere af tjenester og SMV'er, uforholdsmæssigt store underretningsforpligtelser og en unødvendig administrativ byrde;

11. opfordrer Kommissionen til at styrke forholdet mellem interessenter og lokale myndigheder på markedet for korttidsleje og mobilitetstjenester; mener, at retsakten om digitale tjenester bør sigte mod at sikre retssikkerhed og klarhed på dette marked ved at skabe en forvaltningsramme, der formaliserer samarbejdet mellem korttidsudlejnings- og mobilitetsplatforme og nationale, regionale og lokale myndigheder, navnlig med henblik på at udveksle bedste praksis og dermed lette deres daglige aktiviteter, og ved at indføre en række oplysningsforpligtelser vedrørende korttidsudlejnings- og mobilitetsplatforme i forhold til deres tjenesteydere for så vidt angår relevant national, regional og lokal lovgivning;

12. glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens aftale med visse platforme inden for korttidsudlejningssektoren om dataudveksling, som blev indgået i marts 2020, og mener, at denne aftale vil sætte de lokale myndigheder i stand til bedre at forstå udviklingen i den kollaborative økonomi og muliggøre en pålidelig og kontinuerlig dataudveksling og dermed støtte en evidensbaseret politikudformning; opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til at opstille mere omfattende rammer for udveksling af data med korttidsudlejningsplatforme på baggrund af høringer af alle relevante interessenter og til at pålægge systemiske platforme en forpligtelse til at dele deres data med Eurostat og det nationale statistiske kontor i det land, hvor tjenesteyderen opererer, under fuld overholdelse af databeskyttelsesforordningen[24];

13. henleder opmærksomheden på vigtigheden af dataadgang, dataportabilitet og gennemsigtig dataforvaltning i platformsøkonomien; fremhæver den helt afgørende rolle, som data spiller for de lokale myndigheder med hensyn til at håndhæve og udvikle politikker på områderne for transport og turisme og skabe nye innovative tjenester, som bidrager til EU's konkurrenceevne; mener, at visse data også er et strategisk offentligt gode og glæder sig over Europa-Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for data, navnlig udviklingen af fælles europæiske dataområder inden for strategiske økonomiske sektorer, såsom transport og mobilitet; understreger nødvendigheden af, at reglerne om databeskyttelse i forbindelse med anvendelse og behandling af data overholdes;

14. henleder opmærksomheden på den store betydning, som data har for transportsektoren med hensyn til at understøtte den teknologiske udvikling af kunstig intelligens, 5G og anden relevant trådløs netværksteknologi samt opkoblet og automatiseret mobilitet; opfordrer Kommissionen til at fremme virksomhedsinnovation i fuld overensstemmelse med EU's lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger; mener, at data skal kunne flyde frit mellem køretøjer og tjenesteudbydere, og opfordrer derfor Kommissionen til at sikre konkurrencebaseret adgang til køretøjsdata med henblik på dels vedligeholdelse og reparation og dels nystartede virksomheder på mobilitetsområdet;

15. bemærker, at de såkaldte rådata, dvs. data, der ikke er blevet behandlet med henblik på brug, og som kan indeholde ikke-personoplysninger, kan tjene vigtige sociale formål; opfordrer Kommissionen til at skabe en retlig ramme og en incitamentsordning for så vidt angår deling af rådata med den private sektor, offentlige institutioner og universiteter til brug for forskning og samarbejde mellem interoperabilitetsplatforme og under fuld overholdelse af databeskyttelsesreglerne;

16. understreger nødvendigheden af at fremme udveksling af data, digitalisering og big data på platforme, der anvendes inden for transport- og logistiksektorerne for at styrke en større effektivitet inden for organisering og forvaltning af trafikstrømme af varer og passagerer samt en bedre anvendelse af infrastrukturer og ressourcer; anmoder Kommissionen om at oprette et koordineret system med disse platforme på EU-niveau for at sikre en bedre synlighed af forsyningskæderne, forvaltning i realtid af forsyningstrafikken og varestrømmene samt en forenkling og mindskelse af de administrative byrder langs TEN-T, især ved grænseoverskridende strækninger; minder om vigtigheden af at sikre tilgængelighed, interoperabilitet og udveksling af ajourførte rejse- og trafikdata i realtid for at fremme onlineudbuddet af og -efterspørgslen efter alle transportformer i overensstemmelse med ITS-direktivet[25]; opfordrer Kommissionen til at vurdere alle de barrierer, der forhindrer fremvæksten af et multimodalt marked for onlinetjenester, der udbyder bytransport, regional transport og transport over store afstande;

17. henleder opmærksomheden på det potentiale, som MaaS-platforme (mobilitet som en tjenesteydelse) frembyder med hensyn til digitalisering, automatisering og dekarbonisering af mobiliteten inden for EU; opfordrer Kommissionen til at evaluere indførelsen af afbalancerede MaaS-systemer for at forhindre monopoler og sikre håndhævelsen af de relevante love og politikker og for at muliggøre en vis grad af kontrol af sådanne systemer fra de lokale myndigheders side;

18. anerkender, at den digitale økonomi, navnlig platforme, kan have en væsentlig indvirkning på veletablerede regulerede forretningsmodeller i mange strategiske sektorer såsom transportbranchen og hotel- og restaurationsbranchen; understreger derfor nødvendigheden af at fremme lige vilkår, især for innovatorer, virksomheder og nye markedsdeltagere, herunder SMV'er og nystartede virksomheder, og af at bygge videre på forordningen om forholdet mellem platforme og virksomheder[26] med henblik på at bevare en mangfoldighed af aktører, sikre et godt konkurrencemiljø og begrænse markedsgiganternes dominans; fremhæver, at det er bydende nødvendigt, at Kommissionen opstiller klare kriterier og fastlægger en definition af "systemiske platforme"; opfordrer de kompetente myndigheder til fortsat at være årvågne for at undgå, at der opstår monopoler på markedet for rejse- og turismeplatforme ved at overvåge urimelige praksisser, såsom urimelig fremhævelse af bestemte, herunder egne, produkter på onlinesøgemaskiner, hvilket kan føre til skævheder på prisfastsættelses- og indkøbsområdet;

19. fremhæver, at den digitale økonomis æra bør være kendetegnet ved jobsikkerhed og sammenlignelige ansættelsesvilkår for henholdsvis selvstændige erhvervsdrivende og personer i traditionel beskæftigelse; tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at vurdere tilstrækkeligheden af de nationale arbejdsretlige regler og bestemmelserne i EU's arbejdsmarkedslovgivning;

20. påpeger, at de digitale platformes funktionsmåde på området for transport og turisme har spillet en positiv rolle med hensyn til at skabe nye job, navnlig for unge og ufaglærte arbejdstagere;

21. glæder sig i denne henseende over det nye direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår[27] og over Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige[28]; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge håndhævelsen af de gældende regler på dette område; minder i denne sammenhæng om Europa-Parlamentets igangværende arbejde på dets betænkning med titlen: "Rimelige arbejdsvilkår, rettigheder og social beskyttelse for platformsarbejdere - Nye beskæftigelsesformer, der er knyttet til den digitale udvikling"[29];

22. opfordrer til, at der etableres et internationalt forvaltningssystem, der pålægger indehaverne af platforme at overholde visse minimumsrettigheder og beskyttelsesforanstaltninger, og som regulerer anvendelsen af data og algoritmisk ansvarlighed på arbejdsmarkedet; minder om, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder sikrer alle kategorier af arbejdstagere en grundlæggende ret til at tage kollektive skridt for at forsvare deres interesser;

23. understreger behovet for gennemsigtighed på transport- og turismeplatformene, navnlig hvad angår de algoritmer, der påvirker service, prisfastsættelse, reklame og digitale tillidsopbygningsmekanismer, såsom rangordninger og bedømmelser, samtidig med at forretningshemmeligheder beskyttes; opfordrer til gennemførelse af den gældende forbrugerbeskyttelseslovgivning og til overholdelse af de europæiske standarder samt til indførelse af yderligere og mere klare regler for oplysninger om de årsager, der ligger til grund for individuel prisfastsættelse, tilbud og rangordning, navnlig når sådanne beslutninger foretages af software, der træffer beslutninger automatisk; mener, at forbrugerne bør informeres ordentligt, og at deres rettigheder bør sikres effektivt; mener, at det bør være muligt for forbrugere at anmode om kontrol og berigtigelse af eventuelle fejl, der skyldes automatiske beslutninger, og søge erstatning i en sådan sammenhæng;

24. opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme interoperabiliteten blandt de anordninger, applikationer, datalagre, tjenester og netværk, der er nødvendige for at opnå det fulde udbytte af udrulningen af informations- og kommunikationsteknologier (IKT), som også anvendes i transport- og turismesektorerne;

25. fremhæver behovet for, at onlineplatforme inden for transport og turisme gennem deres tjenester fremmer bæredygtighed i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt; fremhæver den rolle, som digitaliseringen kan spille for at gøre transport- og turistsektorerne mere bæredygtige, navnlig i byområder, samt ved at fremme en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og underudnyttede områder, som traditionelt set ikke nyder godt af turisme; minder om, at velinformerede brugere er en vigtig drivkraft bag bæredygtig transport og turisme; opfordrer onlineplatformene til at inkludere miljøvenlige alternativer i deres tilbud og servicevilkår og opfordrer Kommissionen til at fastsætte retningslinjer for onlineplatformene inden for transport og turisme og forsyne dem med værktøjer og oplysninger om, hvordan de kan informere deres kunder og brugere bedre om deres tjenesters miljømæssige konsekvenser;

26. understreger, at den hidtil usete krise, som covid-19-pandemien har udløst, i høj grad har øget efterspørgslen efter digitale tjenester og fremhævet behovet for, at EU skal styrke sin digitale suverænitet; glæder sig over Kommissionens initiativ om at oprette et netværk af kontaktpunkter i medlemsstaterne og oprette en EU-dækkende platform med henblik på at lette udvekslingen af oplysninger om trafikstrømme i grønne korridorer og om nationale beredskabsforanstaltninger på transportområdet; understreger, at det er nødvendigt at fortsætte med at støtte samarbejdet om grønne korridorer for at sikre, at EU's forsyningskæder fungerer gnidningsløst og for at sikre fri bevægelighed for varer i hele EU's transportnet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's, koordinationsplatform er effektiv i genopretningsfasen;

27. påpeger covid-19-krisens alvorlige følger for turistsektoren i EU; opfordrer Kommissionen til at etablere en EU-platform for udveksling af data og oplysninger mellem alle aktører i turismesektoren for at fremme udvekslingen af bedste praksis og fremme bæredygtighed i genopretningsfasen.

 


 

BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN FOR UDTALELSEN HAR MODTAGET INPUT FRA

Følgende liste er udarbejdet på helt frivillig basis og udelukkende på ordførerens ansvar. Ordføreren har modtaget input fra følgende enheder eller personer under udarbejdelsen af udkastet til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om det Indre Marked og forbrugerbeskyttelse om Retsakten om digitale tjenester: forbedring af det indre markeds funktionsmåde (2020/2018(INL)):

 

 

 

Enhed og/eller person

BEUC

Airbnb

EU Travel Tech

UBER

ETUC

Den Internationale Vejtransportorganisation (IRU)

Centre for Democracy and Technology

European Holiday Home Association (EHHA)

DG MOVE

DG GROW

DG Connect

DG EMPL

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

2.9.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

1

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Magdalena Adamowicz, Andris Ameriks, José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Marco Campomenosi, Ciarán Cuffe, Johan Danielsson, Andor Deli, Karima Delli, Anna Deparnay-Grunenberg, Ismail Ertug, Gheorghe Falcă, Mario Furore, Søren Gade, Isabel García Muñoz, Jens Gieseke, Elsi Katainen, Kateřina Konečná, Elena Kountoura, Julie Lechanteux, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Benoît Lutgen, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Tilly Metz, Giuseppe Milazzo, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Philippe Olivier, Rovana Plumb, Dominique Riquet, Dorien Rookmaker, Massimiliano Salini, Sven Schulze, Vera Tax, Barbara Thaler, István Ujhelyi, Petar Vitanov, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Lucia Vuolo, Roberts Zīle, Kosma Złotowski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Josianne Cutajar, Clare Daly, Angel Dzhambazki, Roman Haider

 

 


RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

41

+

ECR

Angel Dzhambazki, Peter Lundgren, Roberts Zīle, Kosma Złotowski

GUE/NGL

Clare Daly, Kateřina Konečná, Elena Kountoura

NI

Mario Furore

PPE

Magdalena Adamowicz, Gheorghe Falcă, Jens Gieseke, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Benoît Lutgen, Giuseppe Milazzo, Cláudia Monteiro de Aguiar, Massimiliano Salini, Sven Schulze, Barbara Thaler, Elissavet Vozemberg‑Vrionidi, Jörgen Warborn

Renew

José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Søren Gade, Elsi Katainen, Caroline Nagtegaal, Jan‑Christoph Oetjen, Dominique Riquet

S&D

Andris Ameriks, Johan Danielsson, Josianne Cutajar, Isabel García Muñoz, Bogusław Liberadzki, Rovana Plumb, Vera Tax, István Ujhelyi, Petar Vitanov

Verts/ALE

Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Karima Delli, Anna Deparnay‑Grunenberg, Tilly Metz

 

1

-

NI

Dorien Rookmaker

 

5

0

ID

Marco Campomenosi, Roman Haider, Julie Lechanteux, Philippe Olivier, Lucia Vuolo

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

  


 

 

UDTALELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET (22.7.2020)

<CommissionInt>til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse</CommissionInt>


<Titre>med henstillinger til Kommissionen om retsakten om digitale tjenester: forbedring af det indre markeds funktionsmåde</Titre>

<DocRef>(2020/2018(INL))</DocRef>

Ordfører for udtalelse (*): <Depute>Petra Kammerevert</Depute>

(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)

(*) Associeret udvalg (forretningsordenens artikel 57)

 

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. er stærkt overbevist om, at Europa-Parlamentets og Rådets gældende direktiv 2000/31/EF[30] har været en betydelig succes for udviklingen af elektronisk handel, men foreslår samtidig, at lovgivningen om digitale tjenester harmoniseres med henblik på at inddrage en bred vifte af udbydere af informationssamfundstjenester og pålægge disse klarere bindende regler og et passende ansvar;

2. er af den opfattelse, at det principielt er nødvendigt at vedtage klarere regler, som kan anvendes ensartet i hele Unionen, og konsekvente reguleringsmæssige procedurer med henblik på at bekæmpe skadeligt indhold, hadefuld tale og desinformation og for at beskytte børn og mindreårige, samt regler for onlinereklamer, mikromålretning og fair e-handel, og opfordrer samtidig til, at der foretages en streng sondring mellem på den ene side ulovligt indhold, strafbare handlinger og ulovligt delt indhold og på den anden side skadeligt indhold, hadefuld tale og desinformation, eftersom tilgangene og reglerne, der finder anvendelse herpå, er forskellige;

3. forstår i denne forbindelse, at hadefuld tale består af verbal eller nonverbal kommunikation, der involverer fjendtlighed rettet mod en person eller en bestemt social gruppe eller et medlem af en sådan gruppe, oftest på grund af race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse, seksuel orientering, offentligt forsvar for, benægtelse eller grov bagatellisering af kønsspecifik vold eller tilskyndelse af mennesker til at begå kønsspecifik vold; understreger, at denne forståelse omfatter offentlig tilskyndelse til vold eller had;

4. forstår, at desinformation i denne kontekst består af alle former for falske, unøjagtige eller vildledende oplysninger, der er udformet, præsenteret og fremmet med det formål at skade offentligheden eller opnå en fortjeneste, og at "propaganda" hovedsagelig består af strategisk kommunikation, der er udformet og implementeret for at vildlede en befolkning og for at gribe ind i offentlighedens ret til indsigt og enkeltpersoners frihed til at søge, modtage og videregive oplysninger og tanker af enhver art;

5. understreger, at enhver ny lovgivning bør have til formål at fremme gennemsigtighed, ligebehandling, sikkerhed, selvbestemmelse og slutbrugeres tillid til kontrollen af det indhold, der stilles til rådighed for dem; anmoder om, at der sikres en høj grad af interoperabilitet mellem tjenester og dataportabilitet, samtidig med at der opretholdes høje standarder for ophavsret og databeskyttelse samt datasuverænitet og selvbestemmelse;

6. minder om, at forordninger bør udformes med henblik på at beskytte grundlæggende rettigheder, navnlig ytrings-, informations-, menings- og mediefriheden, retten til intellektuel ejendom, fremme mediepluralisme, kulturel mangfoldighed og databeskyttelse samt med henblik på at sikre forskelligartet og fair konkurrence og adgang til europæiske værker;

7. finder det afgørende, at begrebet "tredjeparter med en legitim interesse" defineres klart, og at sådanne tredjeparter har adgang til pålidelige oplysninger om udbydere af informationssamfundstjenester; beklager, at de i artikel 5 i direktiv 2000/31/EF fastlagte oplysningskrav ikke er blevet håndhævet på effektiv vis; opfordrer til, at visse onlineformidlere, såsom domænenavneregistraturer, udbydere af hostingtjenester eller udbydere af onlinereklamer, forpligtes til at verificere identiteten af deres erhvervskunder ved at sammenligne identifikationsdataene med de relevante eksisterende og tilgængelige databaser over deres kommercielle brugere i overensstemmelse med databeskyttelsesloven inden for rammerne af "kend din forretningskunde"-princippet", og opfordrer til, at formidlere skal være såvel berettigede som forpligtede til at afvise eller ophøre med at levere deres tjenesteydelser, hvis oplysningerne om identiteten af deres erhvervskunder af de kompetente myndigheder indberettes som værende urigtige eller klart vildledende; mener, at dette "kend din forretningskunde"-princip" bør finde anvendelse på erhvervskunder, og at det ikke vil påvirke individuelle brugeres personoplysninger;

8. gentager vigtigheden af at sikre ytrings- og informationsfriheden samt pressefriheden; modsætter sig i betragtning af vigtigheden af at beskytte uafhængig journalistik i henhold til retsakten om digitale tjenester kraftigt yderligere evaluering af lovligt indhold, når dette er offentliggjort på lovlig vis, medmindre dette begrundes i, at det pågældende indhold, selv om det er lovligt, giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til den betydelige skade, det kan forvolde; kræver i sådanne tilfælde, at enhver handling fra en udbyder af en informationssamfundstjenestes side skal ske på grundlag af en retskendelse; påpeger, at udvidelsen af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808[31] til også at omfatte udbydere af videodelingsplatforme og sociale netværk med hensyn til distribution af audiovisuelt indhold kan, hvis det straks gennemføres i national ret, yde et væsentligt bidrag til at dæmme op for skadeligt indhold, desinformation og hadefuld tale;

9. anmoder om, at der indføres mere konkrete og i videst mulig omfang ensartede regler om gennemsigtighed, eftersom fjernelse, nedrangering og prioritering af indhold på sociale netværk reducerer den øgede udbredelse af ulovligt indhold på internettet og bekæmper skadeligt indhold, hadefuld tale og desinformation;

10. opfordrer til, at databaseret kommerciel reklame og mikromålretning gøres til genstand for strenge regler om gennemsigtighed; anmoder om, at der indføres obligatorisk mærkning af betalt politisk reklame på internettet, således at slutbrugeren let kan genkende det som sådant; understreger, at betalt politisk reklame på internettet bør være gennemsigtig, således at slutbrugeren kan se, hvem der har betalt for dette indhold;

11. anerkender, at adfærdskodeksen for desinformation har bidraget til at strukturere en dialog med platforme og tilsynsmyndigheder; foreslår, at onlineplatformene bør indføre effektive og passende beskyttelsesforanstaltninger, navnlig for at sikre, at de handler på en omhyggelig, forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde, samt med henblik på at forhindre utilsigtet fjernelse af indhold, som ikke er ulovligt; foreslår, at de eksisterende retlige rammer for beskyttelse af mindreårige og bekæmpelse af desinformation, hadefuld tale og desinformation samt den effektive håndhævelse heraf evalueres ved hjælp af en "handlingsplan for demokrati"; understreger i denne forbindelse den effektive brug af sam- og selvregulering og udveksling af bedste praksis på EU-plan og bemærker, at en sådan plan skal omfatte samarbejde med faktatjekkere og forskere; er af den opfattelse, at spredningen af skadeligt indhold, hadefuld tale og desinformation bedst kan imødegås ved at hjælpe borgerne med at udvikle mediekendskab, digitale færdigheder og kritisk tænkning samt ved at styrke uafhængig professionel journalistik og kvalitetsmedier; opfordrer til et øget samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder og/eller -organer både inden for og mellem medlemsstaterne med henblik på at tackle uønskede virkninger og specifikke problemer på en mere effektiv måde; mener i denne forbindelse, at det er nødvendigt med koordinering på EU-plan;

12. anerkender, at princippet om, at rent passive digitale tjenester som internetudbydere ikke er ansvarlige for det indhold, de formidler via deres tjenester, fordi de ikke har nogen kontrol over dette indhold ("ren videreformidling"), ikke har nogen aktiv interaktion med det eller ikke optimerer det, skal opretholdes, da det er en af hjørnestenene i et frit internet, mens aktive tjenester bør forblive fuldt ud ansvarlige for indholdet af deres tjenester;

13. opfordrer til, at udbydere af informationssamfundstjenester pålægges et krav om, at ulovligt indhold ikke blot slettes hurtigt, efter at de er blevet opmærksomme på det, eller efter at det er blevet indberettet, men at sådant indhold også indberettes til de relevante kompetente myndigheder med henblik på eventuel yderligere efterforskning og retsforfølgning; mener, operatørerne bør opbevare tilknyttede metadata i en begrænset periode og kun må videregive dem efter anmodning fra de kompetente myndigheder i denne periode;

14. understreger, at leverandører af informationssamfundstjenester bør tilvejebringe letforståelige og lettilgængelige oplysninger om deres håndtering af ulovligt indhold og under alle omstændigheder informere indholdsleverandørerne om, at et sådant indhold fjernes, idet retsgrundlaget og mulighederne for at gøre indsigelse samt mulighederne for effektive klage- og erstatningsmekanismer samtidig angives; minder om, at uskyldsformodningen i forbindelse med enhver yderligere retslig procedure skal opretholdes, og at ofrenes personoplysninger skal beskyttes;

15. understreger, at frivillige foranstaltninger, som er truffet af informationssamfundstjenester med henblik på bekæmpelse af ulovligt eller skadeligt indhold, hadefuld tale og desinformation ikke må føre til en begrænsning af deres ansvar;

16. kræver, at forpligtelserne også bør gradueres, således at platforme med en dominerende stilling på markedet eller en væsentlig del heraf (dvs. platforme, der fungerer som gatekeepere eller potentielle markedsstrukturerende platforme) reguleres mest, mens og nye eller nichevirksomheder reguleres mindre, eftersom større og etablerede platforme kan bruge flere ressourcer på koordineret afsløring af vildledende adfærd og indholdsmoderation; understreger, at operatører af dominerende platforme ikke blot skal beskytte, men også aktivt fremme kulturel og sproglig mangfoldighed, da de spiller en afgørende rolle for adgangen til nyheder, audiovisuelt indhold samt kulturelle og kreative frembringelser; er af den opfattelse, at det bør prioriteres at indføre krav om og let tilgængelighed til pålideligt medieindhold af høj kvalitet, som er skræddersyet til de relevante markeder og overholder de nationale sproglovgivninger; understreger, at sådanne platformes brug af algoritmer med henblik på at beskytte og fremme kulturel og sproglig mangfoldighed, støtte europæiske værker og mediepluralisme bør være gennemsigtig og justerbar for slutbrugerne, således at det er klart for brugerne, hvordan adgangen til det relevante indhold gives, prioriteres eller begrænses; mener, at ethvert foreslået system bør ledsages af forsvarlige ordninger til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, uden at dette berører muligheden for upartisk retsligt tilsyn;

17. opfordrer til, at spørgsmålet om falske konti tages op til behandling, og at overskuddet fra dem, der spreder desinformation konfiskeres;

18. opfordrer til, at der indføres en styrket og mere klart defineret retlig ramme for at sikre, at udbydere af informationssamfundstjenester træffer effektive foranstaltninger, såsom at øge brugen af automatiserede sporingsprocedurer sideløbende med menneskelig overvågning, og for at sikre, at de handler hurtigt med hensyn til at fjerne ulovligt indhold fra deres tjenester og forhindrer, at sådant indhold uploades på ny;

19. mener, at leverandører af informationssamfundstjenester, når der er tale om rettighedskrænkende direkte indhold, bør reagere omgående, når de modtager en indberetning fra rettighedshaverne, og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at præcisere begrebet "hurtig reaktion", som allerede er medtaget i direktiv 2000/31/EF; henviser samtidig til den seneste nationale retspraksis, som forpligter leverandører af informationssamfundstjenester til at fjerne det ulovlige indhold i løbet af 30 minutter;

20. mener, at oprindelseslandsprincippet bør styrkes ved at øge samarbejdet mellem medlemsstaterne om varetagelse af legitime almene og offentlige interesser, hvilket kræver en større inddragelse af de nationale tilsynsmyndigheder og en revision af de eksisterende procedureregler og håndhævelsesmuligheder, med henblik på at opnå en mere bæredygtig og effektiv håndhævelse i grænseoverskridende sager;

21. insisterer på, at beskyttelse og fremme af ytringsfrihed med hensyn til meningsmangfoldighed, information, presse, kunstneriske og kulturelle udtryksformer, ejendomsrettigheder samt beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med kommunikationen mellem privatpersoner skal afvejes mod hinanden og udgøre grundlaget for det liberale demokrati såvel offline som online; kræver derfor, at anvendelsen af ethvert teknologisk muligt middel til bekæmpelse af skadeligt eller ulovligt indhold, hadefuld tale og desinformation på internettet i denne kontekst skal være baseret på retsligt og reguleringsmæssigt tilsyn; understreger, at sådanne foranstaltninger ikke må føre til nogen forudgående kontrolforanstaltninger eller upload-filtrering af indhold, som ikke er i overensstemmelse med artikel 15 i direktiv 2000/31/EF; understreger endvidere, at sådanne foranstaltninger ikke kan føre til, at der pålægges en generel forpligtelse til at overvåge alt indhold; mener, at der, når der anvendes specifikke teknologiske midler i overensstemmelse med gældende lovgivning, er behov for solide garantier for gennemsigtighed og ansvarlighed samt potentialet for et højtkvalificeret, uafhængigt og upartisk menneskeligt tilsyn; opfordrer Kommissionen til så vidt muligt at vedtage ensartede og effektive regler for proceduren for anmeldelse og fjernelse med henblik på at fremskynde afsløringen og fjernelsen af ulovligt eller ulovligt delt indhold, samtidig med at det sikres, at lovligt og lovligt delt indhold forbliver online, og at enhver fjernelse af lovligt indhold, som er blevet slettet på ulovlig vis, ikke fører til identifikation af individuelle brugere eller til behandling af personoplysninger; opfordrer Kommissionen til at forpligte informationssamfundstjenesterne til at give brugerne adgang til klage- og erstatningsmekanismer og til at behandle klagerne hurtigst muligt;

22. understreger behovet for at sikre, at indsamling og behandling af alle personoplysninger, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680[32] eller af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679[33], foretages i overensstemmelse med principperne om lovlighed, nødvendighed og proportionalitet som fastsat i artikel 9 i Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger (konvention nr. 108);

23. understreger behovet for at forbedre markedsadgangen for ikkeprivate enheder såsom NGO'er, biblioteker, kulturinstitutioner, forskningscentre, kulturelle netværk og universiteter;

24. opfordrer til, at udbydere af audiovisuelle medietjenester får adgang til de data, der genereres af de tjenester eller det indhold, de leverer, eller er direkte forbundet hermed, hvis tjenesterne og indholdet udbydes på globale digitale platforme, hvorved reglerne om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred altid skal overholdes med henblik på at forhindre illoyal konkurrence; opfordrer til, at der indføres strenge beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre misbrug af brugernes data, herunder ved at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med algoritmer og adgang til relevante data for forskere og offentlige tilsynsorganer;

25. opfordrer Kommissionen til at sikre, at platformsoperatørerne giver brugerne adgang til klage- og erstatningsmekanismer og at klagerne behandles hurtigst muligt;

26. kræver løsninger med henblik på at sikre fair konkurrence og lige adgang til det indre marked for sportsbegivenheder og -tjenester fra alle medlemsstater;

27. opfordrer Kommissionen til at sikre, at platformsoperatørerne leverer gennemsigtighedsrapporter, der indeholder oplysninger om antallet af tilfælde, hvor indhold er blevet fejlidentificeret som ulovligt eller som ulovligt delt, og at de kompetente myndigheder stiller oplysninger til rådighed om antallet af tilfælde, hvor fjernelser har ført til efterforskning og retsforfølgning af kriminalitet;

28. mener, at reguleringen af teknologi skal gennemføres på en sådan måde, at man ikke skader innovation eller begrænser udtryksfriheden; understreger, at den åbne net- og teknologineutrale adgang til internettet skal være specifikt beskyttet ved lov, eftersom den udgør grundlaget for den nødvendige interoperabilitet mellem tjenester og systemer, sikrer mangfoldighed, fremmer digital skabelse af værker og muliggør fair konkurrence og skabelse af en digitaltjenesteinfrastruktur, der omfatter adgang til information, uddannelse, videnskab og kultur for alle EU-borgere; opfordrer derfor Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at sikre lige, ikkediskriminerende behandling af al datatrafik i Unionen og til at foretage endnu en kritisk gennemgang af indvirkningen af tilbud om nulvurdering på konkurrencen i Unionen; påpeger, at open source-software, åbne standarder og åbne teknologier er bedst egnet til at sikre interoperabilitet, fair konkurrence og tilgængelighed;

29. opfordrer Kommissionen til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at pålægge platforme og leverandører af informationssamfundstjenester at forhindre mindreårige i at få adgang til pornografisk indhold; minder om, at et sådant indhold, der meget ofte er frit tilgængeligt, kan destabilisere de helt unge i alvorlig grad i deres opdagelse af følelser og seksualitet; understreger, at en stor del af det pornografiske indhold på internettet formidler nogle sexistiske stereotyper, der ofte er groft krænkende for kvinders værdighed eller endog bidrager til at bagatellisere overgreb eller vold; understreger, at der derfor kræves en målrettet indsats for at beskytte kvinders rettigheder og bekæmpe kønsbaseret og seksuel vold ved hjælp af effektive teknologiske midler med henblik på at forhindre, at mindreårige udsættes for sådant indhold; minder om behovet for at fastsætte ambitiøse regler for internetudbyderne i denne henseende og betydningen af et forstærket samarbejde på europæisk plan for at muliggøre en hurtig identifikation af ophavsmændene til ulovligt indhold;

30. understreger, at sektorspecifikke regler i princippet har forrang frem for horisontale regler; understreger i denne forbindelse navnlig, at en kommende retsakt om digitale tjenester fuldt ud anerkender bestemmelserne i det eksisterende direktiv (EU) 2018/1808 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790[34] som lex specialis;

31. understreger betydningen af nye digitale kulturelle og kreative industrier og af den merværdi, som digitale teknologier tilfører i forskellige sektorer inden for kultur, uddannelse, medier, sport og unge; opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivning, der gør det muligt at udvikle denne nye tendens, beskytter ophavsmænds og kunstneres kulturelle og kreative arbejde og sikrer et retfærdigt og lige indre marked for alle uafhængigt af deres region eller medlemsstat;

32. understreger, at den stigende brug af internettet i forbindelse med markedsføring af bøger skal ledsages af foranstaltninger, der sikrer kulturel mangfoldighed, for at sikre lige adgang for alle til læsning, beskyttelse af princippet om rimelig og retfærdig betaling til rettighedshavere og mangfoldigheden i den redaktionelle produktion; gentager, at det er nødvendigt at opretholde en fair konkurrence inden for det digitale indre marked ved at indføre princippet om interoperabilitet;

33. opfordrer indtrængende til, at spørgsmålet om apparatneutralitet også tages op, da der kun gennem et samspil mellem apparatneutralitet og netneutralitet kan sikres informerede forbrugerbeslutninger end-to-end;

34. opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med internetoperatørerne, Europol og Eurojust at gøre anmeldelses- og fjernelsesprocedurerne mere effektive med henblik på at eliminere voldeligt og børnepornografisk indhold.

 

 

 

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

13.7.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

3

3

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Asim Ademov, Christine Anderson, Andrea Bocskor, Vlad-Marius Botoş, Ilana Cicurel, Gilbert Collard, Gianantonio Da Re, Laurence Farreng, Tomasz Frankowski, Romeo Franz, Alexis Georgoulis, Hannes Heide, Irena Joveva, Petra Kammerevert, Niyazi Kizilyürek, Predrag Fred Matić, Dace Melbārde, Victor Negrescu, Niklas Nienaß, Peter Pollák, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Andrey Slabakov, Massimiliano Smeriglio, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Isabel Benjumea Benjumea, Marcel Kolaja

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Angel Dzhambazki

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

24

+

PPE

Asim Ademov, Isabel Benjumea Benjumea, Andrea Bocskor, Tomasz Frankowski, Peter Pollák, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Milan Zver

S&D

Hannes Heide, Petra Kammerevert, Predrag Fred Matić, Victor Negrescu, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Massimiliano Smeriglio

RENEW

Vlad-Marius Botoş, Ilana Cicurel, Laurence Farreng, Irena Joveva

ECR

Angel Dzhambazki, Dace Melbārde, Andrey Slabakov

GUE/NGL

Alexis Georgoulis, Niyazi Kizilyürek

 

3

-

VERTS/ALE

Romeo Franz, Marcel Kolaja, Niklas Nienaß

 

3

0

ID

Christine Anderson, Gilbert Collard, Gianantonio Da Re

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET (7.9.2020)

<CommissionInt>til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse</CommissionInt>


<Titre>med henstillinger til Kommissionen om Retsakten om digitale tjenester: forbedring af det indre markeds funktionsmåde</Titre>

<DocRef>(2020/2018(INL))</DocRef>

Ordfører for udtalelse (*): <Depute>Patrick Breyer</Depute>

(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at en række spørgsmål vedrørende civil- og handelsret og håndhævelse af civil- og forvaltningsret også er af specifik relevans for så vidt angår rene forbrugerforhold såvel som onlinekonkurrenceevne og -konkurrence;

B. der henviser til, at de regler, der er fastsat i direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel ("e-handelsdirektivet"), har spillet en vigtig rolle med hensyn til at fremme digitale tjenester i det indre marked og er af afgørende betydning for beskyttelsen af et innovativt erhvervsklima; der henviser til, at formålet med en gennemgang af loven om digitale tjenester skulle være at ajourføre civil- og handelsretten, der regulerer onlineplatformes og hostingudbyderes ansvar for at skabe vished og sikkerhed for virksomheder, brugere og samfundet som helhed gennem klare forpligtelser for onlineplatforme, herunder markedspladser;

C. der henviser til, at det er godtgjort, at der tilbydes mange ulovlige varer og tjenester online, hvilket kræver, at der træffes foranstaltninger via retsakten om digitale tjenester;

D. der henviser til, at retsakten om digitale tjenester ved hjælp af en effektiv og afbalanceret retlig ramme bør sigte på at sikre forbrugernes tillid til anvendelsen af e-handel og samtidig give europæiske nystartede virksomheder og SMV'er et stærkere fodfæste på markedet;

1. understreger, at formidlerne, såfremt det teknisk og juridisk er muligt og hensigtsmæssigt, bør forpligtes til at muliggøre anonym brug af deres tjenester og betaling disse, da anonymitet effektivt forhindrer uautoriseret videregivelse af oplysninger, identitetstyveri og andre former for misbrug af personoplysninger, der er indsamlet online; bemærker, at i tilfælde hvor handelsdrivende i henhold til EU-lovgivningen skal oplyse deres identitet, kunne onlinemarkedspladser forpligtes til at kontrollere de handlendes identitet; foreslår, at nye teknologiske løsninger bør overvejes og udbredes med hensyn til både identifikation af brugerne og deres anonymitet; bekræfter, at platforme, når de identificerer brugere, ikke må videregive brugernes identitet uden et udtrykkeligt og frivilligt afgivet samtykke eller et juridisk krav om videregivelse;

2. mener, at det kommende lovgivningsforslag om retsakten om digitale tjenester fuldt ud bør overholde Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt EU-reglerne om beskyttelse af brugerne og deres sikkerhed, privatlivets fred og personoplysninger; minder om vigtigheden af, at hovedprincipperne i direktivet om elektronisk handel, nemlig princippet om oprindelsesland, bestemmelsen om begrænset ansvar og forbuddet mod generel overvågning, fortsat gælder i henhold til retsakten om digitale tjenester; fremhæver, at for at beskytte ytringsfriheden, undgå lovvalgskonflikter, undgå ubegrundet og ineffektiv geografisk blokering samt for at tilstræbe et harmoniseret digitalt indre marked, bør udbydere af hostingtjenester ikke forpligtes til at fjerne eller blokere adgang til information, som er lovlig i deres oprindelsesland;

3. understreger vigtigheden af at skabe klare, ensartede og ajourførte lovgivningsmæssige rammer, herunder klare definitioner; understreger behovet for en definition af dominerende eller systemiske platforme og fastlæggelse af deres karakteristika;

4. noterer sig, at da enkeltpersoners onlineaktivitet tillader et kraftigt indblik i deres personlighed og, navnlig for dominerende og systemiske platformes og sociale netværks vedkommende, udgør en mulighed for at manipulere dem, bør indsamling og anvendelse af personoplysninger vedrørende brugen af digitale tjenester begrænses til det omfang, der er strengt nødvendigt for at levere tjenesten og fakturere brugerne; understreger behovet for at håndhæve lovgivning til begrænsning af indholdsplatformes indsamling af personlige data på grundlag af blandt andet brugernes interaktioner med indhold på indholdsplatformene med henblik på udarbejdelse af målrettede reklameprofiler; opfordrer til, at indholdsplatforme kun bruger målrettede reklamer baseret på brugerens forudgående interaktion med indhold på den samme indholdsplatform eller på tredjepartswebsteder efter først at have indhentet brugerens samtykke i overensstemmelse med GDPR og e-databeskyttelsesdirektivet; understreger, at offentlige myndigheder kun skal gives adgang til en brugers metadata med henblik på at efterforske mistanke om alvorlig kriminalitet med forudgående tilladelse fra en domstol;

5. er bekymret over, at tjenester, der tilbyder fælles indlogning, kan bruges til at spore brugere på tværs af platforme; anbefaler, at udbydere, der indgår i et fælles indlogningssystem og har en dominerende markedsandel, også bør være forpligtede til at støtte mindst ét åbent og sammenkoblet identitetssystem baseret på en fælles ramme;

6. påpeger, at loven om digitale tjenester for at beskytte de grundlæggende rettigheder og for sikre retssikkerhed ikke skal anvende det juridisk udefinerede begreb "skadeligt indhold", men skal håndtere offentliggørelsen af ulovligt indhold under overholdelse af princippet om, at "det, som er ulovligt offline, også er ulovligt online"; bemærker, at automatiserede redskaber ikke kan skelne ulovligt indhold fra indhold, som er lovligt i en bestemt kontekst; bemærker endvidere, at menneskelig gennemgang af tjenesteudbydernes automatiserede rapporter som sådan ikke kan forbedre funktionen af teknologier til indholdsgodkendelse; fremhæver derfor, at retsakten om digitale tjenester, uden at det berører artikel 17 i direktivet om ophavsret, udtrykkeligt bør udelukke enhver forpligtelse til at anvende automatiserede værktøjer til indholdsmoderation og regulere frivillig anvendelse af disse, og afholde sig fra krav om mekanismer til sikring af, at indhold fjernes og ikke uploades på ny; insisterer på, at procedurer for indholdsmoderation, som anvendes af udbydere, ikke bør føre til nogen forudgående kontrolforanstaltninger på basis af automatiske værktøjer eller upload-filtrering af indhold; understreger, at personer, der foretager indholdsmoderation, bør modtage passende uddannelse og tilstrækkelig psykologisk støtte; understreger vigtigheden af at være opmærksom på, at en beslutning om indholdsmoderation blev truffet af et menneske eller en algoritme og, i sidstnævnte tilfælde, hvorvidt der er foretaget en menneskelig gennemgang; understreger, at der er behov for større gennemsigtighed i indholdsplatformenes evaluering og styring af indhold, og foreslår derfor, at der bør være en evalueringsmekanisme for dominerende eller systemiske indholdsplatforme med henblik på at vurdere risiciene ved deres indholdsstyringspolitikker;

7. understreger vigtigheden af at betro et eksisterende eller nyt europæisk agentur eller europæisk organ at koordinere samarbejdet mellem medlemsstaterne om grænseoverskridende spørgsmål og netværket af uafhængige nationale håndhævelsesorganer;

8. understreger, at der skal foretages en retslig prøvelse af, om de vilkår og betingelser, som formidlere pålægger brugerne af deres tjenester, er rimelige og i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder;

9. fremhæver, at for at bygge videre på reglerne i e-handelsdirektivet på en konstruktiv måde og sikre retssikkerheden skal gældende lovgivning indeholde en udtømmende og eksplicit angivelse af de forpligtelser, der påhviler udbydere af digitale tjenester, frem for at pålægge dem en generel pligt til rettidig omhu; fremhæver, at retsgrundlaget for digitale udbyderes ansvar ikke bør afhænge af usikre begreber såsom udbydernes "aktive" eller "passive" rolle;

10. understreger, at ansvaret for at håndhæve loven, træffe afgørelse om lovligheden af onlineaktiviteter og pålægge hostingudbydere at fjerne eller blokere adgangen til ulovligt indhold hurtigst muligt, herunder på sociale medier, navnlig for at beskytte brugerne og efter at udbyderen og de involverede parter er blevet informeret, altid bør ligge hos uafhængige retlige myndigheder, som træffer den endelige afgørelse; advarer derfor mod bestemmelser, der tilskynder platformene til frivillige foranstaltninger; understreger, at retsakten om digitale tjenester bør sikre fuld respekt for de grundlæggende rettigheder og beskytte brugernes borgerlige rettigheder og også bør sikre fuld respekt for de sikkerhedsforanstaltninger og retsmidler, som er til rådighed for alle foranstaltninger, der anvendes af platforme og udbydere af digitale tjenester; mener, at når en hostingudbyder har faktisk kendskab til eksistensen af ulovligt indhold og til den ulovlige karakter heraf, bør den, via en gyldig meddelelse, være forpligtet til at fjerne indhold og bør kunne holdes ansvarlig for at vurdere anmeldt indhold, det gælder navnlig onlinemarkedsplads-tjenester; opfordrer Kommissionen til at overveje at forpligte dominerende eller systemiske hostingudbydere til at indberette alvorlige lovovertrædelser til den kompetente retshåndhævende myndighed, når de får konkret kendskab til en sådan lovovertrædelse;

11. understreger, at ulovligt indhold bør fjernes dér, hvor det hostes, og at adgangsudbydere ikke bør være forpligtet til at blokere for adgangen til indhold;

12. understreger, at der i tilfælde af lovovertrædelser bør anvendes forholdsmæssige sanktioner, som ikke må omfatte udelukkelse af enkeltpersoner fra digitale tjenester;

13. understreger, at udbredelsen af skadeligt indhold såsom desinformation og hadefuld tale på de sociale medier bør bekæmpes ved at give brugerne kontrol over det indhold, der foreslås dem; understreger, at tilpasning af indhold på grundlag af sporing af brugerhandlinger bør kræve forudgående og fuldt informeret samtykke fra brugeren, og at brugere, der nægter at give deres samtykke, bør tilbydes andre retfærdige og rimelige muligheder for at få adgang til tjenesten; foreslår, at brugere af sociale netværk bør have ret til at se deres tidslinje i kronologisk rækkefølge med eller uden nogen form for tilpasning af indhold; foreslår, at platforme, der betragtes som dominerende eller systemiske, bør give brugere adgang til en API (applikationsprogrammeringsgrænseflade), som gør det muligt for dem at få deres indhold tilpasset af software eller tjenester efter eget valg; understreger, at platforme bør sikre større gennemsigtighed i automatiserede beslutningsprocesser ved at sørge for, at algoritmer ikke er tendentiøse, og at beslutningsprocesser i et algoritmisk system altid skal være forståelige og så gennemsigtige som muligt; insisterer på, at retsakten om digitale tjenester skal forbyde diskriminerende praksis i forbindelse med indholdsmoderation;

14. understreger, at brugerne af dominerende sociale medietjenester og meddelelsestjenester bør have mulighed for adgang til interaktion på tværs af platforme via åbne grænseflader (interkonnektivitet) for at få bugt med de centraliserede netværks lock-in-effekt og sikre konkurrence og valgmuligheder for forbrugerne; opfordrer Kommissionen til at forbyde indførelsen af et eget og lukket økosystem for anvendelsen af digitale produkter og tjenester i forskellige miljøer for at muliggøre en reel og høj grad af interoperabilitet ved at levere disse produkter og tjenesteydelser i et format, som er åbent, og som gør det muligt at eksportere dem til et hvilket som helst digitalt miljø;

15. understreger behovet for, at der i retsakten om digitale tjenester fastsættes specifikke og detaljerede regler, såsom præcisering af bestemmelserne for platforme og sociale medietjenester; mener, at det er nødvendigt at præcisere betingelserne for gyldighed og opfølgning af anmeldelser af indhold; mener også, at forebyggelsen og sanktioneringen af misbrug, der navnlig består i gentagne gange at indgive urigtige eller ulovlige anmeldelser af indhold, bør bygge på Den Europæiske Unions Domstols eksisterende retspraksis;

understreger endvidere behovet for at begrænse platformenes ansvar med hensyn til tjenester, navnlig med medieindhold, der allerede er under den redaktionelle kontrol af en indholdsudbyder, som selv er underlagt omfattende regulering samt en anerkendt uafhængig kompetent myndigheds uafhængige og effektive tilsyn, i henhold til et system for anmeldelse og handling, der overholder principperne i direktivet om elektronisk handel; understreger, at mindre kommercielle og ikke-kommercielle udbydere ikke er omfattet af de samme forpligtelser; understreger, at alle nye retlige rammer for digitale tjenester skal kunne håndteres af europæiske SMV'er, herunder nystartede virksomheder, og derfor bør omfatte forholdsmæssige forpligtelser og klare garantier for alle sektorer; understreger, at bestemmelserne i loven om digitale tjenester bør forhindre platformsoperatører i at ændre indhold, som er underlagt en indholdsleverandørs redaktionelle kontrol, således som fastsat i EU-retten; understreger, at det, hvis der er behov for at fjerne medieindhold, skal sikres, at dette kun kan ske på grundlag af en retskendelse; påpeger, at indholdsleverandører skal høres, før adgangen til indhold blokeres, undtagen hvis dette hindrer en igangværende strafferetlig efterforskning eller bringer den i fare; mener, at passende klagemekanismer, både via tvistbilæggelsesinstanser og retlige myndigheder, bør stilles til rådighed, og at der bør fastsættes rimelige tidsfrister; er af den opfattelse, at kommercielle hostingudbydere, som anses for at være dominerende eller systemiske, bør tilbyde en offentlig og anonymt tilgængelig mekanisme til indberetning af angiveligt ulovligt indhold, der offentliggøres på deres platforme; fremhæver i denne sammenhæng, at retsakten om digitale tjenester hverken må undergrave bestemmelserne i direktivet om audiovisuelle tjenester eller gøre dem overflødige; fremhæver, at rettighedshavere bør gives adgang til ikke-personlige data, der genereres af eller knytter sig til deres indhold på platforme, på de betingelser, der er fastsat i EU-retten, og efter at der er foretaget en egentlig konsekvensanalyse;

16. anbefaler på det kraftigste, at platforme, der fungerer som onlinemarkedspladser, giver brugerne oplysninger om de vigtigste parametre, der bestemmer rækkefølgen og rangeringen af de produkter, der præsenteres for brugerne som resultat af deres søgninger, navnlig hvis resultatet af en søgning har været påvirket af et vederlag, der er betalt af en leverandør, eller i tilfælde, hvor platformens operatør optræder som leverandør af nogle af de produkter, der vises som resultat af søgningen;

17. understreger vigtigheden af at udvide det territoriale anvendelsesområde for retsakten om digitale tjenester til også at omfatte aktiviteter, der udføres af udbydere af digitale tjenester, der er etableret i tredjelande, så længe de tilbyder deres tjenester i Unionen; foreslår, at formidlere, hvis de er etableret i tredjelande, bør udpege en juridisk repræsentant, der er etableret i Unionen, som kan holdes ansvarlig for de produkter, de tilbyder;

18. foreslår, at platforme, der udbyder en omdømmeordning for leverandører af varer eller tjenesteydelser, skal give oplysninger om, hvordan sådanne omdømmeresultater genereres; anbefaler i den forbindelse, at anmeldelser, der tilføres sådanne ordninger, skal være baseret på ægte oplevelser og erfaringer og stamme fra en part i transaktionen; understreger, at der ikke bør offentliggøres nogen anmeldelse, hvis forfatter har opnået en fordel ved at give en specifikt positiv eller negativ anmeldelse;

19. påpeger, at retsakten om digitale tjenester bør være særligt opmærksom på brugere med handicap og garantere deres adgang til digitale tjenester; mener, at Kommissionen bør tilskynde tjenesteudbyderne til at udvikle tekniske værktøjer, der gør det muligt for handicappede, der bor i Unionen, at anvende og drage nytte af internettjenester på en hensigtsmæssig måde.

20. anbefaler, at platforme, der udbyder en omdømmeordning for leverandører af varer eller tjenesteydelser, gør det muligt at overføre eksisterende anmeldelser til en omdømmeordning på en anden platform efter anmodning fra leverandøren samt efter opsigelse af kontrakten med platformsleverandøren; understreger, at forbrugerne skal informeres om, hvor anmeldelserne kommer fra, hvis de er blevet overført fra en anden platform;


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

2.9.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

1

3

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Gunnar Beck, Geoffroy Didier, Angel Dzhambazki, Ibán García Del Blanco, Jean-Paul Garraud, Esteban González Pons, Mislav Kolakušić, Gilles Lebreton, Karen Melchior, Franco Roberti, Marcos Ros Sempere, Stéphane Séjourné, Raffaele Stancanelli, Marie Toussaint, Adrián Vázquez Lázara, Axel Voss, Marion Walsmann, Tiemo Wölken, Lara Wolters, Javier Zarzalejos

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Patrick Breyer, Emmanuel Maurel, Emil Radev

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Bart Groothuis

 


 

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

20

+

EPP

Geoffroy Didier, Esteban González Pons, Emil Radev, Axel Voss, Marion Walsmann

S&D

Ibán García Del Blanco, Franco Roberti, Marcos Ros Sempere, Tiemo Wölken, Lara Wolters

RENEW

Karen Melchior, Bart Groothuis, Stéphane Séjourné, Adrián Vázquez Lázara

VERTS/ALE

Patrick Breyer, Marie Toussain

ECR

Angel Dzhambazki, Raffaele Stancanelli

GUE/NGL

Emmanuel Maurel

NI

Mislav Kolakušić

 

1

-

ID

Gunnar Beck

 

3

0

EPP

Javier Zarzalejos

ID

Jean-Paul Garraud, Gilles Lebreton

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 


 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER (16.7.2020)

<CommissionInt>til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse


</CommissionInt><Titre>med henstillinger til Kommissionen om Retsakten om digitale tjenester: forbedring af det indre markeds funktionsmåde</Titre>

<DocRef>(2020/2018(INL))</DocRef>

Ordfører for udtalelse (*): <Depute>Paul Tang</Depute>

(Initiativ – forretningsordenens artikel 47)

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

  at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at digitale tjenester og deres underliggende algoritmer fuldt ud skal respektere de grundlæggende rettigheder, navnlig privatlivets fred, beskyttelsen af personoplysninger, ikkeforskelsbehandling, ytrings- og informationsfriheden samt børns rettigheder som fastsat i traktaterne og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer derfor Kommissionen til at indføre en forpligtelse til ikkeforskelsbehandling, gennemsigtighed og forklarlighed for algoritmerne, bøder til håndhævelse af sådanne forpligtelser samt muligheden for menneskelig indgriben sideløbende med andre overholdelsesforanstaltninger, såsom overvågning, evaluering, uafhængige revisioner og specifikke stresstests, med henblik på at bidrage til og håndhæve overholdelsen; mener, at der bør følges en risikobaseret tilgang, hvor der anvendes strengere regler for algoritmer, som indebærer en potentiel trussel mod grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; understreger, at kernen i konceptet om gennemsigtighed og forklarlighed for algoritmer bør være, at de oplysninger, der gives til brugeren, præsenteres i en kortfattet, gennemsigtig, letforståelig og lettilgængelig form og leveres i et klart og enkelt sprog, navnlig hvad angår alle oplysninger, der specifikt er rettet mod et barn;

2. understreger, at den hurtige udvikling inden for digitale tjenester kræver en stærk og fremtidssikret retlig ramme til beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred; bemærker, at direktivet om elektronisk handel stammer fra 2000, men at databeskyttelsesordningen er blevet væsentligt ajourført siden da; minder derfor om, at enhver fremtidig bestemmelse i retsakten om digitale tjenester respekterer de overordnede rammer for grundlæggende rettigheder og den europæiske ordning for beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse fuldt ud; understreger i denne forbindelse, at alle udbydere af digitale tjenester fuldt ud skal overholde EU's databeskyttelseslovgivning, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (GDPR) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (e-databeskyttelse), der i øjeblikket er under revision, ytringsfriheden og forbuddet mod forskelsbehandling, og at de skal sikre, at deres systemer er sikre og beskyttede;

3. understreger behovet for at anvende effektiv end-to-end-kryptering af data, fordi det er afgørende for tilliden til og sikkerheden på internettet, og eftersom det på effektiv vis forhindrer uautoriseret adgang fra tredjeparter; understreger, at retsakten om digitale tjenester bør skabe lige vilkår ved at give juridisk klarhed med hensyn til de begreber og definitioner, der indgår i lovgivningen, og ved at gælde for alle relevante aktører, som tilbyder digitale tjenester i EU, uanset om de er etableret i eller uden for EU; understreger, at retsakten om digitale tjenester bør være fremtidssikret, og at den bør kunne finde anvendelse på de nye teknologier, som opstår, og som indvirker på det digitale indre marked; understreger, at retsakten om digitale tjenester bør opretholde retten til at benytte digitale tjenester anonymt, når tjenestens art eller den gældende lovgivning ikke kræver identifikation eller autentificering af brugeren eller kunden;

4. bemærker, at den generelle og vilkårlige indsamling af personoplysninger vedrørende brugeres onlineaktiviteter og ‑interaktioner griber uforholdsmæssigt meget ind i retten til privatlivets fred, eftersom enkeltpersoners onlineaktiviteter gør det muligt at opnå dybtgående indsigt i deres personlighed og dermed åbner mulighed for manipulation; bekræfter, at brugere har ret til ikke at være genstand for gennemgribende tracking, når de anvender digitale tjenester; understreger, at offentlige myndigheder i ånden fra retspraksis vedrørende kommunikationsmetadata kun skal gives adgang til en brugers abonnent- og metadata med henblik på at efterforske mistanke om alvorlig kriminalitet med forudgående tilladelse fra en domstol; er imidlertid overbevist om, at udbydere af digitale tjenester ikke må opbevare data til retshåndhævelsesformål, medmindre en uafhængig kompetent offentlig myndighed har givet et direkte påbud om en målrettet opbevaring af en enkeltpersons data i overensstemmelse med EU-retten;

5. bemærker, at digitale tjenester unødvendigt indsamler personoplysninger i forbindelse med registrering hos en tjeneste, f.eks. køn, mobiltelefonnummer, e-mailadresse og postadresse, og at dette ofte skyldes muligheden for at anvende "single log-in"; opfordrer Kommissionen til at oprette en offentlig tjeneste som et alternativ til private "single log-in"-systemer; understreger, at denne tjeneste bør udvikles på en sådan måde, at det ikke er teknisk muligt for log-in-udbyderen at indsamle identificerbare log-in-data, og at de indsamlede data holdes på et absolut minimum; opfordrer Kommissionen til at indføre en forpligtelse for digitale tjenester til som standard også altid at tilbyde mulighed for manuel log-in; henstiller til Kommissionen, at den endvidere som en offentlig tjeneste udvikler et aldersverifikationssystem for brugere af digitale tjenester, navnlig med henblik på at beskytte mindreårige; understreger, at begge offentlige tjenester ikke bør anvendes til at spore brugerne på tværs af websteder eller anvendes til kommercielle formål, bør være sikre, gennemsigtige og kun behandle de data, der er nødvendige for at identificere brugeren, ikke bør finde anvendelse på andre digitale tjenester end dem, der kræver personlig identifikation, autentificering eller alderskontrol, og kun bør anvendes med et legitimt formål og på ingen måde til at begrænse den generelle adgang til internettet; understreger, at det er nødvendigt at oprette et tilsvarende sikkert elektronisk online-identifikationssystem til de situationer, hvor der er behov for en bestemt form for officiel identifikation;

6. understreger vigtigheden af at give brugerne indflydelse med hensyn til håndhævelsen af deres egne grundlæggende rettigheder online; gentager, at udbydere af digitale tjenester skal respektere og muliggøre deres brugeres ret til dataportabilitet som fastlagt i EU-lovgivningen; understreger de vanskeligheder, der opstår for enkeltpersoner, som ønsker at håndhæve deres individuelle databeskyttelses- og privatlivsrettigheder over for dominerende platforme, som er aktive på mange markeder og har mange datterselskaber; anmoder derfor medlemsstaterne og udbydere af digitale tjenester om at indføre gennemsigtige, enkle, effektive, rimelige og hurtige klage- og erstatningsmekanismer, som giver brugerne mulighed for at gøre brug af og håndhæve deres rettigheder i henhold til GDPR, samt for at gøre det muligt for brugerne at udfordre fjernelsen af deres indhold; tilskynder udbydere af digitale tjenester til at oprette et enkelt kontaktpunkt for alle deres underliggende digitale platforme, hvor brugeranmodninger kan fremsendes til den rette modtager; bemærker endvidere, at brugere altid udtrykkeligt bør informeres om, hvorvidt de kommunikerer med et menneske eller en maskine;

7. påpeger, at biometriske data anses for at være en særlig kategori af personoplysninger, for hvilke der gælder specifikke regler for behandling; bemærker, at biometriske data i stigende omfang kan og bliver anvendt til identifikation og autentifikation af enkeltpersoner, herunder på en række følsomme områder som i forbindelse med bankforretninger og essentielle tjenester såsom sundhedstjenester, der uanset de eventuelle fordele de måtte indebære, navnlig det forbedrede sikkerhedsniveau i sammenligning med alfanumeriske sikkerhedsforanstaltninger eller PIN-koder, når det er vanskeligt at være fysisk til stede for at benytte sig af essentielle tjenester, indebærer betydelige risici for og griber ind i retten til privatlivets fred og databeskyttelse, især hvis anvendelsen heraf sker uden datasubjektets samtykke, samt muliggør identitetssvig; opfordrer derfor Kommissionen til i sin retsakt om digitale tjenester at indarbejde en forpligtelse for udbydere af digitale tjenester til altid at lagre biometriske data på selve enheden, medmindre central lagring er tilladt i henhold til lovgivningen, og til altid at give brugere af digitale tjenester et alternativ til at anvende biometriske data, som er standardindstillingen i forbindelse med anvendelsen af en tjeneste, samt til at indføre en forpligtelse til klart at oplyse kunderne om de risici, som er forbundet med brugen af biometriske data; understreger, at ydelse af en digital tjeneste ikke må kunne afslås, som følge af at en enkeltperson ikke giver sit samtykke til at anvende biometriske data;

8. noterer sig den potentielle negative indvirkning af personaliseret reklame, navnlig mikromålrettet og adfærdsbetinget reklame, således som det udøves af formidlere af reklamesporing og af platforme, der afgiver realtidstilbud, og noterer sig de negative indvirkninger, som vurderinger af enkeltpersoner – især af mindreårige og andre sårbare grupper – uden disses samtykke har, idet de griber ind i enkeltpersoners privatliv, hvilket sætter spørgsmålstegn ved indsamlingen og anvendelsen af de data, der anvendes til at personalisere reklamer, til at tilbyde produkter eller tjenesteydelser eller til at fastsætte priser; er bekendt med onlineplatformenes initiativ til at indføre beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. for gennemsigtighed, og øget brugerkontrol og -valg som beskrevet i adfærdskodeksen om desinformation; opfordrer derfor Kommissionen til at indføre strenge begrænsninger med hensyn til målrettet reklame baseret på indsamling af personoplysninger, først og fremmest ved at indføre et forbud mod adfærdsbaseret reklame på tværs af platforme, uden at dette skader små og mellemstore virksomheder; minder om, at e-databeskyttelsesdirektivet på nuværende tidspunkt kun tillader målrettet reklame på grundlag af et forudgående samtykke, og at dette ellers er forbudt, og opfordrer Kommissionen til at forbyde anvendelsen af diskriminerende praksisser i forbindelse med leveringen af tjenesteydelser eller varer:

9. bemærker, hvordan digitale tjenester samarbejder med offline-verdenen, f.eks. inden for transport- og hotelsektoren; bemærker, at lokale myndigheder og den offentlige sektor kan drage nytte af data fra visse typer af digitale tjenester til at forbedre f.eks. deres byplanlægning; minder om, at indsamling, anvendelse og overførsel af personoplysninger, også mellem den private og den offentlige sektor, er underlagt bestemmelserne i GDPR; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at dens forslag til en retsakt om digitale tjenester ikke er inkompatibelt med dette mål;

10. opfordrer til et øget samarbejde om det reguleringsmæssige tilsyn med digitale tjenester og opfordrer derfor Kommissionen til at oprette et system til overvågning af anvendelsen af retsakten for digitale tjenester og af de digitale tjenester gennem et samarbejde mellem nationale og europæiske tilsynsorganer og årlige uafhængige, eksterne revisioner, der fokuserer på de algoritmer, som udbydere af digitale tjenester anvender, interne politikker og korrekt anvendelse af interne kontrolmekanismer under behørig hensyntagen til EU-retten og under alle omstændigheder til tjenestebrugernes grundlæggende rettigheder, idet der tages højde for den grundlæggende betydning af ikkeforskelsbehandling og af ytrings- og informationsfriheden i et åbent og demokratisk samfund, samt til at pålægge EU-agenturer og kompetente nationale tilsynsmyndigheder tilsynet med gennemførelsen af retsakten om digitale tjenester;

11. bemærker med bekymring, at tilsynsmyndighederne i medlemsstaterne er under pres på grund af de øgede arbejdsopgaver og ansvaret for at beskytte personoplysninger samt som følge af manglen på finansielle og menneskelige ressourcer til at gøre dette; opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at få store multinationale teknologivirksomheder til at bidrage til tilsynsmyndighedernes ressourcer;

12. bemærker, at digitale tjenester anvender avancerede algoritmer til at analysere eller forudsige aspekter vedrørende brugernes personlige præferencer, interesser eller adfærd, som anvendes til at sprede og sortere det indhold, der vises for brugerne; understreger, at måden, hvorpå disse algoritmer fungerer, og hvorledes de sorterer materiale, ikke er synligt eller forklares for brugerne, hvilket fratager dem deres valgmuligheder og kontrol, gør det muligt at skabe ekkokamre og fører til mistillid til digitale tjenester; opfordrer Kommissionen til i sit forslag om retsakten om digitale tjenester at forpligte digitale tjenester til at tilbyde brugerne mulighed for at se indholdet i en ikkesorteret rækkefølge, give mere kontrol til brugerne med den måde, indhold prioriteres til dem på, herunder muligheder for en prioritering uden for deres normale indholdsforbrugsvaner og for helt at slå enhver form for indholdshåndtering fra; opfordrer Kommissionen til også at indføre en diligenspligt, der drager digitale tjenester til ansvar for indholdshåndtering, som bør defineres i detaljerede sektorspecifikke retningslinjer, samt forpligter dem til at sikre gennemsigtighed i den måde, hvorpå digitale tjenester håndterer indhold;

13. understreger, at retsakten om digitale tjenester i overensstemmelse med princippet om dataminimering, der er fastsat i den generelle forordning om databeskyttelse, bør kræve, at der, hvis dette er teknisk muligt og ikke er underlagt restriktioner i medfør af særlig lovgivning, anvendes formidlere for i videst muligt omfang at muliggøre anonym brug af deres tjenester og betaling for disse, da anonymitet effektivt forhindrer uautoriseret offentliggørelse, identitetstyveri og andre former for misbrug af persondata indsamlet på internettet; fremhæver, at udbydere af større markedspladser kun i de tilfælde, hvor den eksisterende lovgivning kræver, at virksomheder skal oplyse deres identitet, kan være forpligtet til at kontrollere disses identitet, mens retten til at anvende digitale tjeneste anonymt i andre tilfælde opretholdes;

14. understreger, at der stadig er visse forskelle mellem online- og offlineverdenen, f.eks. med hensyn til anonymitet, fraværet af en styrende enhed, magtbalancen og den tekniske formåen; fremhæver, at ulovligt onlineindhold som følge af karakteren af det digitale økosystem nemt kan mangedobles, og at de negative virkninger heraf derfor kan forstærkes på meget kort tid; bemærker, at ulovligt onlineindhold kan undergrave tilliden til de digitale tjenester og også kan have alvorlige og langvarige konsekvenser for enkeltpersoners sikkerhed og grundlæggende rettigheder; mener, at det er vigtigt at understrege, at det, der betragtes som ulovligt indhold offline, bør betragtes som ulovligt indhold online;

15. er i denne henseende af den opfattelse, at enhver foranstaltning i retsakten om digitale tjenester kun bør omhandle ulovligt indhold, således som det er defineret i EU-retten og i de nationale retssystemer, og ikke bør omfatte juridisk vage og udefinerede termer såsom "skadeligt indhold", eftersom det vil udgøre en alvorlig risiko for grundlæggende rettigheder og ytringsfriheden at gå efter sådant indhold;

16. understreger, at ansvaret for at håndhæve loven, træffe afgørelse om lovligheden af onlineaktiviteter og for at pålægge udbydere af hostingtjenester at fjerne eller deaktivere adgangen til ulovligt indhold påhviler uafhængige kompetente offentlige myndigheder; understreger nødvendigheden af at sikre, at officielle afgørelser om fjernelse af indhold eller deaktivering af adgangen hertil, som foretages af uafhængige kompetente offentlige myndigheder, er korrekte, velfunderede og overholder de grundlæggende rettigheder;

17. opfordrer til, at samarbejdet mellem uafhængige kompetente offentlige myndigheder og udbydere af hostingtjenester forbedres med henblik på at sikre en hurtig og korrekt informationsstrøm samt korrekt og rettidig fjernelse eller deaktivering af ulovligt indhold, som kompetente offentlige myndigheder har anmodet om at få foretaget, og med henblik på at sikre en vellykket efterforskning og retsforfølgning af potentielle forbrydelser;

18. gentager, at indholdsudbydere bør have adgang til domstolsprøvelse med henblik på at tilgodese retten til effektive retsmidler; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at vedtage regler om gennemsigtige anmeldelses- og fjernelsesmekanismer, som sikrer passende beskyttelse, gennemsigtige, effektive, rimelige og hurtige klagemekanismer samt muligheden for at anvende effektive retsmidler mod afgørelser vedrørende fjernelse af indhold;

19. fremhæver i denne kontekst, at udbydere af hostingtjenester med henblik på at beskytte ytringsfriheden, undgå lovvalgskonflikter, undgå ubegrundet og ineffektiv geografisk blokering og for at tilstræbe et harmoniseret digitalt indre marked ikke bør forpligtes til at anvende en medlemsstats nationale begrænsninger af ytringsfriheden i en anden medlemsstat eller til at fjerne eller deaktivere adgang til information, som er lovlig i deres oprindelsesland;

20. noterer sig derfor med bekymring den stigende fragmentering af de nationale lovgivninger om bekæmpelse af ulovligt indhold eller af indhold, der kan anses for at være skadeligt; understreger derfor nødvendigheden af at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne; understreger betydningen af en sådan dialog, navnlig for så vidt angår de forskellige nationale definitioner af ulovligt indhold;

21. opfordrer udbydere af digitale tjenester, der på eget initiativ fjerner angiveligt ulovligt indhold offline, til at gøre dette på en omhyggelig, forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde og under alle omstændigheder med behørigt hensyn til brugernes grundlæggende rettigheder og til især at tage hensyn til ytrings- og informationsfrihedens grundlæggende betydning i et åbent og demokratisk samfund med henblik på at undgå fjernelse af indhold, som ikke er ulovligt; fremhæver i denne forbindelse, at onlineformidlere bør pålægges gennemsigtighedskrav med hensyn til de kriterier, der anvendes til at træffe beslutning om fjernelse eller deaktivering af adgangen til indhold, og med hensyn til den anvendte teknologi, med henblik på at sikre anvendelsen af de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger og for at undgå forskelsbehandling og unødvendig fjernelse eller deaktivering af indhold; opfordrer endvidere udbydere af digitale tjenester til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at identificere og mærke indhold uploadet af sociale robotter;

22. bemærker i denne forbindelse, at automatiserede værktøjer i øjeblikket ikke er i stand til at skelne ulovligt indhold fra indhold, der er lovligt i en given kontekst, og understreger, at ethvert sådant redskab skal underlægges menneskeligt tilsyn og fuld gennemsigtighed med hensyn til design og performance; fremhæver, at en revision af automatiserede rapporter udført af tjenesteudbyderne, deres medarbejdere eller deres samarbejdspartnere ikke løser dette problem, idet privatansatte medarbejdere ikke har samme uafhængighed, kvalifikationer og ansvar som offentlige myndigheder; understreger derfor, at retsakten om digitale tjenester udtrykkeligt bør forbyde eventuelle forpligtelser for udbydere af hostingtjenester eller andre tekniske formidlere til at anvende automatiserede redskaber til moderation af indhold; anmoder om, at udbydere af digitale tjenester, som på eget initiativ ønsker at begrænse visse former for ulovligt indhold fra deres brugere, i stedet undersøger muligheden for at mærke det pågældende indhold frem for at fjerne det;

23. understreger, at offentlige myndigheder ikke bør pålægge udbydere af digitale tjenester en generel forpligtelse, hverken de jure eller de facto, herunder gennem forudgående foranstaltninger, til at overvåge den information, som de overfører eller opbevarer, eller en generel forpligtelse til aktivt at søge, moderere eller filtrere indhold, som indikerer en ulovlig aktivitet; er også overbevist om, at udbydere af digitale tjenester ikke bør være forpligtet til at forhindre upload af ulovligt indhold; foreslår derfor, at udbydere af digitale tjenester, hvor det er teknologisk muligt baseret på tilstrækkeligt velbegrundede instrukser fra uafhængige kompetente offentlige myndigheder og under fuld hensyntagen til indholdets specifikke kontekst, kan pålægges at gennemføre periodiske søgninger efter bestemte elementer af indhold, som en domstol allerede har erklæret ulovligt, forudsat at overvågningen af og søgningen efter de oplysninger, der er omfattet af et sådant forbud, er begrænset til oplysninger, der formidler et budskab, hvis indhold i det væsentlige er det samme, og som derfor adskiller sig minimalt fra det udsagn, der førte til ulovlighedskonstateringen, og som i overensstemmelse med Domstolens dom af 3. oktober 2019 i sag C-18/18[35] er identisk eller ækvivalent med det indhold med samme betydning ikke ville forpligte hostingudbyderen til at foretage en selvstændig vurdering;

24. opfordrer Kommissionen til at overveje at forpligte udbydere af hostingtjenester til at indberette ulovligt indhold, der udgør en alvorlig lovovertrædelse, til den kompetente retshåndhævende myndighed, når de får konkret kendskab til en sådan lovovertrædelse; opfordrer også Kommissionen, medlemsstaterne og udbydere af hostingtjenester til at indføre gennemsigtige anmeldelsesmekanismer for brugerne med henblik på at underrette de relevante myndigheder om potentielt ulovligt indhold; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at forbedre adgangen til og effektiviteten af deres rets- og håndhævelsessystemer med hensyn til at afgøre, om onlineindhold er ulovligt, og med hensyn til bilæggelse af tvister vedrørende fjernelse eller deaktivering af indhold;

25. fremhæver, at gældende lovgivning for at bygge videre på reglerne i e-handelsdirektivet på en konstruktiv måde og sikre retssikkerheden bør være forholdsmæssig og indeholde en udtømmende og eksplicit angivelse af de forpligtelser, der påhviler udbydere af digitale tjenester, frem for at pålægge dem en generel diligenspligt; understreger, at visse forpligtelser kan præciseres yderligere i den sektorspecifikke lovgivning; fremhæver, at reglerne for digitale udbyderes ansvar ikke bør afhænge af usikre begreber såsom udbydernes "aktive" eller "passive" rolle;

26. mener, at udbydere af infrastrukturtjenester, betalingsudbydere eller andre virksomheder, som tilbyder tjenester til udbydere af digitale tjenester, bør kunne holdes ansvarlige for det indhold, som en bruger uploader eller downloader på eget initiativ; mener, at udbydere af digitale tjenester, som har en direkte relation til en bruger, og som er i stand til at fjerne bestemte dele af brugerens indhold, kun bør holdes ansvarlig, hvis de ikke hurtigt reagerer på tilstrækkeligt begrundede instrukser om fjernelse fra uafhængige kompetente offentlige myndigheder, eller hvis de har faktisk kendskab til ulovligt indhold eller aktiviteter.


 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

16.7.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

4

23

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Magdalena Adamowicz, Konstantinos Arvanitis, Katarina Barley, Pietro Bartolo, Nicolas Bay, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Saskia Bricmont, Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Damien Carême, Caterina Chinnici, Clare Daly, Marcel de Graaff, Lena Düpont, Laura Ferrara, Nicolaus Fest, Jean-Paul Garraud, Sylvie Guillaume, Andrzej Halicki, Balázs Hidvéghi, Evin Incir, Sophia in ‘t Veld, Patryk Jaki, Lívia Járóka, Fabienne Keller, Peter Kofod, Moritz Körner, Juan Fernando López Aguilar, Nuno Melo, Roberta Metsola, Nadine Morano, Javier Moreno Sánchez, Maite Pagazaurtundúa, Nicola Procaccini, Emil Radev, Paulo Rangel, Terry Reintke, Diana Riba i Giner, Ralf Seekatz, Michal Šimečka, Martin Sonneborn, Sylwia Spurek, Tineke Strik, Ramona Strugariu, Annalisa Tardino, Tomas Tobé, Milan Uhrík, Tom Vandendriessche, Bettina Vollath, Jadwiga Wiśniewska, Elena Yoncheva, Javier Zarzalejos

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Abir Al-Sahlani, Bartosz Arłukowicz, Malin Björk, Delara Burkhardt, Gwendoline Delbos-Corfield, Nathalie Loiseau, Erik Marquardt, Sira Rego, Domènec Ruiz Devesa, Paul Tang, Hilde Vautmans, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Sven Mikser

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

40

+

PPE

Bartosz Arłukowicz

S&D

Katarina Barley, Pietro Bartolo, Delara Burkhardt, Caterina Chinnici, Sylvie Guillaume, Evin Incir, Juan Fernando López Aguilar, Sven Mikser, Javier Moreno Sánchez, Domènec Ruiz Devesa, Sylwia Spurek, Paul Tang, Bettina Vollath, Elena Yoncheva

Renew

Abir Al-Sahlani, Sophia in 't Veld, Moritz Körner, Maite Pagazaurtundúa, Michal Šimečka, Ramona Strugariu, Hilde Vautmans

ID

Nicolaus Fest, Peter Kofod, Annalisa Tardino, Tom Vandendriessche

Verts/ALE

Saskia Bricmont, Damien Carême, Gwendoline Delbos-Corfield, Erik Marquardt, Terry Reintke, Diana Riba i Giner, Tineke Strik

GUE/NGL

Konstantinos Arvanitis, Malin Björk, Clare Daly, Sira Rego

NI

Laura Ferrara, Martin Sonneborn, Milan Uhrík

 

4

-

PPE

Javier Zarzalejos

ID

Nicolas Bay, Jean-Paul Garraud, Marcel de Graaff

 

23

0

PPE

Magdalena Adamowicz, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Lena Düpont, Andrzej Halicki, Balázs Hidvéghi, Lívia Járóka, Nuno Melo, Roberta Metsola, Nadine Morano, Emil Radev, Paulo Rangel, Ralf Seekatz, Tomas Tobé, Tomáš Zdechovský

Renew

Fabienne Keller, Nathalie Loiseau

ECR

Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Patryk Jaki, Nicola Procaccini, Jadwiga Wiśniewska

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

28.9.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

39

1

5

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Alex Agius Saliba, Andrus Ansip, Pablo Arias Echeverría, Alessandra Basso, Brando Benifei, Adam Bielan, Hynek Blaško, Biljana Borzan, Vlad-Marius Botoş, Markus Buchheit, Dita Charanzová, Deirdre Clune, David Cormand, Carlo Fidanza, Evelyne Gebhardt, Alexandra Geese, Sandro Gozi, Maria Grapini, Svenja Hahn, Virginie Joron, Eugen Jurzyca, Arba Kokalari, Marcel Kolaja, Kateřina Konečná, Jean-Lin Lacapelle, Maria-Manuel Leitão-Marques, Morten Løkkegaard, Adriana Maldonado López, Antonius Manders, Beata Mazurek, Leszek Miller, Dan-Ştefan Motreanu, Kris Peeters, Anne-Sophie Pelletier, Miroslav Radačovský, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Ivan Štefanec, Kim Van Sparrentak, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Anna-Michelle Asimakopoulou, Maria da Graça Carvalho, Anna Cavazzini, Edina Tóth

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

39

+

EPP

S&D

RENEW

GREENS/EFA

ECR

EUL/NGL

NI

Pablo Arias Echeverría, Anna‑Michelle Asimakopoulou, Maria da Graça Carvalho, Deirdre Clune, Arba Kokalari, Antonius Manders, Dan‑Ştefan Motreanu, Kris Peeters, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Ivan Štefanec, Edina Tóth

Alex Agius Saliba, Brando Benifei, Biljana Borzan, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Maria‑Manuel Leitão‑Marques, Adriana Maldonado López, Leszek Miller, Christel Schaldemose

Andrus Ansip, Vlad‑Marius Botoş, Dita Charanzová, Sandro Gozi, Svenja Hahn, Morten Løkkegaard

Anna Cavazzini, David Cormand, Alexandra Geese, Marcel Kolaja, Kim Van Sparrentak

Adam Bielan, Carlo Fidanza, Eugen Jurzyca, Beata Mazurek

Kateřina Konečná

Miroslav Radačovský, Marco Zullo

 

1

-

ID

Hynek Blaško

 

5

0

ID

EUL/NGL

Alessandra Basso, Markus Buchheit, Virginie Joron, Jean‑Lin Lacapelle

Anne‑Sophie Pelletier

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

[1] EUT L 178 af 17.7.2000, s. 1.

[2] EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57.

[3] EUT L 136, 22.5.2019, s. 1.

[4] EUT L 136, 22.5.2019, s. 28.

[5] EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22."

[6] EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1.

[7] EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

[8] EUT C 50 E af 21.2 2012, s. 1.

[9] EUT C 331 af 18.9.2018, s. 135.

[10] EUT L 63 af 6.3.2018, s. 50.

[11] EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

[12] EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92.

[13] EUT L 201 af 31.7.2002, s. 37.

[14] EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20.

[15] EUT L 167, 22.6.2001, s. 10..

[16] EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1.

[17] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4).

[18] Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29).

[19] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (direktiv om ATB på forbrugerområdet) (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 63).

[20] Regler i direktiv (EU) 2019/770 og direktiv (EU) 2019/771.

[21]. Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)2019/2161 af 27. november 2019 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse (EUT L 328 af 18.12.2019, s. 7).

[22]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).

[23]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv (EUT L 173 af 9.7.2018, s. 25).

[24] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1-88).

[25] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (EØS-relevant tekst) (EUT L 207 af 6.8.2010, s. 1-13).

[26] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).

[27] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 105-121).

[28] Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige, 2019/C 387/01 (EUT C 387 af 15.11.2019, s. 1-8).

[29] Rimelige arbejdsvilkår, rettigheder og social beskyttelse for platformsarbejdere – Nye beskæftigelsesformer, der er knyttet til den digitale udvikling (2019/2186(INI)).

[30] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel") (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).

[31] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69).

[32] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

[33] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

[34] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92)

[35] Domstolens dom af 3. oktober 2019, sag C-18/18, Eva Glawischnig-Piesczek mod Facebook Ireland Limited, ECLI:EU:C:2019:821.

Seneste opdatering: 19. oktober 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik