Betænkning - A9-0183/2020Betænkning
A9-0183/2020
Europa-Parlamentet

BETÆNKNING om beskæftigelses- og socialpolitik i euroområdet 2020

8.10.2020 - (2020/2079(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Klára Dobrev


Procedure : 2020/2079(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A9-0183/2020
Indgivne tekster :
A9-0183/2020
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om beskæftigelses- og socialpolitik i euroområdet 2020
(2020/2079(INI))

Europa-Parlamentet

– der henviser til artikel 3, 5 og artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

– der henviser til artikel 4, 6, 9, 145, 148, 149, 151, 152, 153, 154, 155, 156, 158, 165, 166, 168, 174 og artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning[1],

– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig afsnit IV (solidaritet), og til direktiv 2000/43/EF (direktivet om racelighed),

– der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

– der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål nr. 1, 3, 4, 5, 8, 10 og 13,

– der henviser til Rådets forordning (EU) 2020/672 af 19. maj 2020 om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet[2],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/559 af 23. april 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår indførelsen af specifikke foranstaltninger til håndtering af covid-19-udbruddet[3],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. april 2020 med titlen "Reaktion på coronavirusset – Brug af hver en tilgængelig euro til at beskytte liv og levebrød på enhver tænkelig måde" (COM(2020)0143),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/460 af 30. marts 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår særlige foranstaltninger til mobilisering af investeringer i medlemsstaternes sundhedssystemer og andre dele af deres økonomier som reaktion på covid-19-udbruddet (investeringsinitiativ som reaktion på coronavirusset)[4],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. marts 2020 med titlen "En koordineret økonomisk reaktion på covid-19-udbruddet" (COM(2020)0112),

– der henviser til Det Fælles Forskningscenters tekniske rapport med titlen "The COVID confinement measures and EU labour markets" (covid-19-foranstaltningerne og EU's arbejdsmarkeder), der blev offentliggjort i 2020, og navnlig rapportens analyse af den senest tilgængelige dokumentation om mønstrene for distancearbejde i Den Europæiske Union,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. juni 2019 med titlen "Uddybning af Europas Økonomiske og Monetære Union: Status fire år efter de fem formænds rapport – Europa-Kommissionens bidrag til eurotopmødet den 21. juni 2019" (COM(2019)0279),

– der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 med titlen "Completing Europe's Economic and Monetary Union" (fuldførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "Det europæiske semester 2020: Landespecifikke henstillinger (COM(2020)0500),

– der henviser til Kommissionens meddelelse om aktivering af den generelle undtagelse i stabilitets- og vækstpagten (COM(2020)0123) og Rådets efterfølgende afgørelse af 23. marts 2020,

– der henviser til Kommissionens forslag af 26. februar 2020 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2020)0070),

– der henviser til Kommissionens forslag af 22. november 2017 til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2017)0677) og Parlamentets holdning hertil af 19. april 2018[5],

– der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2019/1181 af 8. juli 2019 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[6],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. december 2019 med titlen "Årlig strategi for bæredygtig vækst 2020" (COM(2019)0650),

– der henviser til forslag af 17. december 2019 til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen – Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020 (COM(2019)0653),

– der henviser til Kommissionens henstilling af 17. december 2019 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2019)0652),

– der henviser til Kommissionens rapport af 17. december 2019 med titlen "Rapport om varslingsmekanismen 2020" (COM(2019)0651),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2019 om udkastene til budgetplaner for 2020: Overordnet vurdering (COM(2019)0900),

– der henviser til de politiske retningslinjer for Europa-Kommissionen 2019-2024 med titlen "En mere ambitiøs Union: Min dagsorden for Europa", som blev fremlagt af Kommissionens formand Ursula von der Leyen,

– der henviser til erklæringen fra formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (2019-2024) med titlen "En mere ambitiøs Union: Min dagsorden for Europa", som lyder: "for at støtte ethvert barn i nød vil jeg gribe Europa-Parlamentets forslag og etablere en europæisk børnegaranti",

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "En europæisk søjle for sociale rettigheder" (COM(2017)0250), navnlig princip nr. 11, som understreger vigtigheden af at fremme børns rettigheder,

– der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2020 om demografiske udfordringer – vejen frem[7],

– der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2011 om forening af arbejdsliv og familieliv i forbindelse med demografiske ændringer (11841/11),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner" (COM(2017)0252),

– der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1303/2013[8],

– der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling af 13. marts 2018 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (COM(2018)0132),

– der henviser til Kommissionens sociale investeringspakke fra 2013, som er nærmere beskrevet i dens meddelelse med titlen "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020" (COM(2013)0083),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 med titlen "En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020" (COM(2011)0173) og til de efterfølgende gennemførelses- og evalueringsrapporter,

– der henviser til Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet[9],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU[10],

– der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 26. april 2017 om status over henstillingen fra 2013 om "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel" (SWD(2017)0258),

– der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019, til den europæiske ligestillingspagt 2011-2020 og Rådets konklusioner herom af 7. marts 2011[11] samt til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152),

– der henviser til Kommissionens rapport af 29. maj 2013 med titlen "Barcelonamålene: Udvikling af pasningsmuligheder for små børn i Europa med henblik på bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2013)0322),

– der henviser til Barcelonamålene for børnepasning af 2002, der går ud på pr. 2010 at tilbyde børnepasningsmuligheder til mindst 90 % af børn mellem 3 år og den skolepligtige alder og til mindst 33 % af børn under tre år,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 med titlen "Ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år" (COM(2016)0646),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer" (COM(2016)0581),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 med titlen "En ny dagsorden for færdigheder i Europa – En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen" (COM(2016)0381),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen "Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" (COM(2020)0274),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 med titlen "En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" (COM(2016)0356),

– der henviser til pakken om cirkulær økonomi (direktiv (EU) 2018/849[12], (EU) 2018/850[13], (EU) 2018/851[14] og (EU) 2018/852[15]),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 med titlen "Europa investerer igen – Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag" (COM(2016)0359),

– der henviser til Kommissionens hvidbog af 16. februar 2012 med titlen "En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner" (COM(2012)0055),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. oktober 2010 med titlen "Solidaritet på sundhedsområdet: Begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU "(COM(2009)0567),

– der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2015 om fremme af den sociale økonomi som en nøglefaktor for den økonomiske og sociale udvikling i Europa (15071/15),

– der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2019 om beskæftigelses- og socialpolitikker i euroområdet[16],

– der henviser til sin beslutning af 13. marts 2019 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2019[17],

– der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om uddannelse i den digitale tidsalder: udfordringer, muligheder og erfaringer til brug i forbindelse med udformningen af EU-politikker[18],

– der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om muligheder for reintegration af arbejdstagere, der er ved at komme sig efter skader og sygdom, til beskæftigelse af høj kvalitet[19],

– der henviser til sin beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst[20],

– der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom[21],

– der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa[22],

– der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder[23],

– der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv[24],

– der henviser til sin holdning af 2. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde[25],

– der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020[26],

– der henviser til OECD's og Europa-Kommissionens initiativ "State of Health in the EU" og den dermed forbundne rapport "Health at a glance: Europa 2018 ",

– der henviser til Kommissionens rapport fra 2018 "Pension Adequacy Report: Current and future income adequacy in old age in the EU" (Rapport om tilstrækkelige pensioner: nuværende og fremtidige tilstrækkelige indkomster for ældre i EU), der blev offentliggjort den 26. april 2018,

– der henviser til Kommissionens rapport fra 2018 med titlen "Ageing Report: Economic and Budgetary Projections for the EU Member States (2016-2070)" af 28. maj 2018,

– der henviser til den reviderede europæiske socialpagt og Torinoprocessen, der blev indledt i 2014 og har til formål at styrke traktatsystemet for den europæiske socialpagt inden for Europarådet og forbindelsen til EU-retten,

– der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU[27],

– der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om EU's folkesundhedsstrategi efter covid-19[28],

– der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap fra september 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport til komitéen fra juni 2014,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (direktiv om ligebehandling)[29] og til artikel 141 om princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (1992),

– der henviser til Kommissionens rapport om ligestilling mellem kvinder og mænd – 2014,

– der henviser til EU-strategien for unge 2019-2027, der er baseret på Rådets resolution af 26. november 2018, og til Europa 2020-målet om at mindske antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, til under 10 %,

– der henviser til Kommissionens gennemførlighedsundersøgelse af en børnegaranti ("Feasibility Study for a Child Guarantee – final report") fra marts 2020,

– der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 5/2017 fra april 2017 med titlen "Ungdomsarbejdsløshed – har EU's politikker gjort en forskel? En vurdering af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet",

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen "Støtte til ungdomsbeskæftigelse: en bro til job for den næste generation" (COM(2020)0276),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (den europæiske lov om tilgængelighed)[30],

– der henviser til Kommissionens europæiske økonomiske forårsprognose 2020,

– der henviser til undersøgelsen fra European Social Policy Network med titlen "In-work poverty in Europe: A study of national policies", der blev offentliggjort i maj 2019,

– der henviser til Rådets henstilling fra 2018 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (14582/18),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union[31],

– der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen[32],

– der henviser til Kommissionens økonomiske prognose for sommeren 2020,

– der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Identifying Europe’s recovery needs" (identificering af Europas genopretningsbehov) (SWD(2020)0098),

– der henviser til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner af 18. februar 2020 (6129/20),

– der henviser til forretningsordenens artikel 54,

– der henviser til betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0183/2020),

A. der henviser til, at EU har bevæget sig ind i den dybeste økonomiske recession i sin historie, hvor den økonomiske aktivitet i Europa er faldet usædvanligt hurtigt; der henviser til, at EU's BNP ifølge den økonomiske prognose fra sommeren 2020 forventes at falde med omkring 8,3 % og euroområdet med 8,7 % i 2020;

B. der henviser til, at covid-19-krisen resulterede i et symmetrisk chok i alle medlemsstater, selv om virkningerne af krisen ser ud til at være ulige fordelt, hvilket har en større indvirkning på de over 109 millioner mennesker, der allerede var i risiko for fattigdom inden pandemien; der henviser til, at krisen har sat sociale beskyttelsessystemer under alvorligt pres for at afbøde de sociale konsekvenser af krisen og sikre anstændige levevilkår for alle samt adgang til grundlæggende ydelser såsom sundhed, uddannelse og boliger; der henviser til, at covid-19-krisen sandsynligvis vil øge de eksisterende uligheder og kræver en koordineret europæisk reaktion, der sikrer social og territorial samhørighed;

C. der henviser til, at den nuværende krise også indebærer en risiko for at øge de regionale og territoriale forskelle på tværs af og inden for medlemsstaterne;

D. der henviser til, at en effektiv europæisk økonomisk, social og sundhedspolitisk samordning med det europæiske semester og den europæiske søjle for sociale rettigheder i centrum er afgørende for at afbøde virkningerne af krisen og sikre et opsving, som er økonomisk innovativt, socialt retfærdigt og miljømæssigt forsvarligt; der henviser til, at større inddragelse af Parlamentet styrker det demokratiske tilsyn med det europæiske semester;

E. der henviser til, at Rådets afgørelse af 23. marts 2020 aktiverede den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten, der giver mulighed for den nødvendige fleksibilitet til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at støtte økonomier og sundhedssystemer; der henviser til, at sociale investeringer er afgørende for at sikre bæredygtig udvikling, fattigdomsudryddelse og rummelige samfund;

F. der henviser til, at visse politiske valg og restriktive investeringer i kølvandet på den finansielle og økonomiske krise har haft beklagelige konsekvenser for omfanget af den beskyttelse, der i visse tilfælde er ydet af underfinansierede social- og sundhedssystemer, som ikke i tilstrækkelig grad kan reducere fattigdommen og ulighederne, og som har forværret pandemiens virkninger i nogle medlemsstater;

G. der henviser til, at der er behov for afgørende foranstaltninger og investeringer for en hurtig genopretning, der bør fokusere på at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af pandemien, genstarte den økonomiske aktivitet, fremme bæredygtig udvikling, grøn omstilling, den digitale omstilling og gennemføre FN's mål for bæredygtig udvikling, målene for den grønne pagt og Parisaftalen samt principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at opnå mere effektive og stærkere velfærdsstater;

H. der henviser til, at medlemsstaterne for at kunne drage fordel af den foreslåede genopretnings- og resiliensfacilitet bør udarbejde genopretnings- og resiliensplaner, der bør vedlægges som bilag til deres nationale reformprogrammer under hensyntagen til resultaterne af det europæiske semester, de nationale energi- og klimaplaner og planer for retfærdig omstilling, og aflægge rapport om deres fremskridt med hensyn til gennemførelsen af planerne i forbindelse med det europæiske semester; der henviser til, at medlemsstaterne bør udarbejde specifikke sociale udviklingsplaner med klare mål, der skitserer, hvor sociale investeringer vil blive målrettet, og hvordan principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder vil blive gennemført efter vedtagelsen af den handlingsplan for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som formanden for Europa-Kommissionen har bebudet;

I. der henviser til, at socialt bæredygtige reformer er dem, der er baseret på solidaritet, integration, social retfærdighed, en retfærdig fordeling af velstand, ligestilling mellem kønnene, et offentligt uddannelsessystem af høj kvalitet for alle, beskæftigelse af høj kvalitet og bæredygtig vækst – en model, der sikrer ligestilling og social beskyttelse, styrker sårbare grupper, styrker deltagelse og medborgerskab og forbedrer levestandarden for alle; der henviser til, at styrkede sociale beskyttelsessystemer er afgørende for bekæmpelsen af fattigdom og uligheder og for at støtte inklusiv og bæredygtig vækst;

J. der henviser til, at det mest presserende sociale behov ifølge det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Identifying Europe's recovery needs" (Kortlægning af Europas genopretningsbehov) er at tackle arbejdsløsheden; der henviser til, at Kommissionen i dette dokument skønner, at de investeringer, der er nødvendige for den sociale infrastruktur, vil beløbe sig til 192 mia. EUR;

K. der henviser til, at arbejdsløshedsprocenten i euroområdet forventes at stige fra 7,5 % i 2019 til omkring 9,5 % i 2020 med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at arbejdsløsheden forventes at stige ujævnt mellem sektorer, køn, alder og socioøkonomiske grupper; der henviser til, at nationale arbejdsfordelingsordninger, løntilskud og støtte til virksomheder, der understøttes af europæiske foranstaltninger, gør det muligt at bevare arbejdspladser og lønninger stort set uændret; der henviser til, at mange arbejdspladser fortsat er meget udsatte på mellemlang sigt, og at der vil være behov for en betydelig indsats for at bekæmpe arbejdsløsheden; der henviser til, at en europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning i fremtiden kan begrænse sådanne forskelle ved at bistå medlemsstaterne med at dække de omkostninger, der er direkte forbundet med oprettelse eller udvidelse af nationale arbejdsfordelingsordninger;

L. der henviser til, at arbejdsmarkedet i euroområdet i første halvdel af 2020 undergik en voldsom forværring forårsaget af covid-19-pandemien og de foranstaltninger, der blev truffet for at begrænse den; der henviser til, at faldet i beskæftigelsen på omkring 4 % i 2020 dækker over en mere betydelig forværring i antallet af arbejdstimer, da arbejdstagere i arbejdsfordelingsordninger er de facto arbejdsløse, men fortsat figurer som ansatte for at pynte på statistikkerne; der henviser til, at en person, for at blive betragtet som arbejdsløs, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket ikke var muligt overalt under strenge nedlukninger, og at mange personer med kun en løs tilknytning til arbejdsmarkedet også blev afskrækket fra aktivt at søge arbejde og derfor ikke talte som arbejdsløse;

M. der henviser til, at den byrde, der er forbundet med denne forringelse af arbejdsmarkedet, bæres ujævnt i de forskellige arbejdsmarkedskategorier; der henviser til, at arbejdstagere med usikre arbejdsvilkår og kontrakter, herunder kontraktansatte og arbejdstagere, der er ansat via vikarbureauer, var de første til at miste deres job; der henviser til, at de ofte ikke er i stand til at håndhæve deres rettigheder, har ringe eller ingen jobsikkerhed og social sikring og står over for større sundheds- og sikkerhedsrisici; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden er steget mere end den samlede arbejdsløshed, og at selvstændige erhvervsdrivende også er blevet kraftigt ramt af nedlukningerne;

N. der henviser til, at hovedansvaret for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed ligger hos medlemsstaterne med hensyn til at udarbejde og gennemføre lovgivningsrammer for arbejdsmarkedet, uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og aktive arbejdsmarkedspolitikker;

O. der henviser til, at flere faktorer ifølge prognosen fra sommeren 2020 forventes at bremse arbejdsmarkedets tilbagevenden til situationen før pandemien, f.eks. tilskudsberettigede midlertidige arbejdsfordelingsordninger; der henviser til, at i tilfælde af en længere periode med svag økonomisk aktivitet og med et stigende antal virksomheder, der forventes at nedlukke deres aktiviteter eller drive forretning, kan ordninger ikke fuldt ud forhindre en eventuel stigning i arbejdsløsheden; der henviser til, at den forventede stigning i arbejdsløsheden i hele EU kan vise sig at være særlig vanskelig at overvinde i de medlemsstater, hvor arbejdsløsheden allerede var forholdsvis høj inden pandemiens start, hvor den økonomiske fremgang forventes at være langsom, eller hvor arbejdsmarkederne og de sociale sikkerhedsnet mangler effektivitet;

P. der henviser til, at der ifølge Eurostat i 2018 var 8,3 millioner underbeskæftigede deltidsansatte i EU-28, 7,6 millioner mennesker, der stod til rådighed for arbejdsmarkedet, men ikke søgte arbejde, og yderligere 2,2 millioner mennesker, der søgte job uden at kunne begynde at arbejde inden for kort tid; der henviser til, at i 2018 i EU-28 oplevede i alt 18,1 millioner mennesker situationer med en vis lighed med arbejdsløshed;

Q. der henviser til, at andelen af mellemindkomstjob i EU faldt med 13 procentpoint mellem 2002 og 2018;

R. der henviser til, at medlemsstaterne står over for strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet såsom lav beskæftigelsesfrekvens og et misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer; der henviser til, at der findes et voksende behov for konkrete foranstaltninger til integration eller reintegration af den inaktive arbejdsstyrke med henblik på at opfylde arbejdsmarkedets efterspørgsel;

S. der henviser til, at forværringen af situationen på arbejdsmarkedet forventes at begrænse lønstigningerne og svække arbejdstagernes forhandlingsposition; der henviser til, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og kollektive overenskomstforhandlinger er arbejdsgivernes og fagforeningernes vigtigste redskaber til at fastlægge rimelige løn- og arbejdsvilkår, og at stærke kollektive lønforhandlingsordninger øger medlemsstaternes modstandsdygtighed i økonomiske krisetider;

T. der henviser til, at retten til at etablere kollektive forhandlinger er et spørgsmål, der vedrører alle europæiske arbejdstagere, og som har afgørende betydning for demokratiet og retsstaten, herunder respekten for grundlæggende sociale rettigheder og kollektive forhandlinger; der henviser til, at kollektive forhandlinger er en grundlæggende europæisk rettighed, og at EU-institutionerne er forpligtet til at overholde den i medfør af artikel 28 i chartret om grundlæggende rettigheder; der i denne forbindelse henviser til, at politikker, der respekterer, fremmer og styrker de kollektive forhandlinger og arbejdstagernes stilling i lønfastsættelsesordningerne, spiller en afgørende rolle med hensyn til at opnå gode arbejdsvilkår;

U. der henviser til, at dækningen af de kollektive overenskomster er blevet forringet i 22 af 27 medlemsstater siden 2000; der henviser til, at den gennemsnitlige grad af fagforeningsmedlemskab i Den Europæiske Union er på omkring 23 %, med store forskelle mellem medlemsstaterne, fra 74 % til 8 %;

V. der henviser til, at lønninger, der sikrer en anstændig levestandard, stærke kollektive forhandlingssystemer, demokrati på arbejdspladsen, løngennemsigtighed, forudsigelige arbejdstider, fleksible arbejdsordninger, passende social beskyttelse og investeringer i offentlige tjenesteydelser kan reducere fattigdom blandt personer i arbejde, mindske de sundhedsmæssige og sociale uligheder og skabe efterspørgsel og forbedre sundhed og velfærd;

W. der henviser til, at De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948 ligesom Den Internationale Arbejdsorganisations statut, der er grundlagt i 1919, anerkender behovet for, at arbejdstagerne tjener en eksistenssikrende løn; der henviser til, at en eksistenssikrende løn ifølge Eurofounds definition er den indkomst, der er nødvendig for at give en lønmodtager en grundlæggende, men socialt acceptabel levestandard; der henviser til, at mindstelønninger i de fleste lande fortsat ligger under fattigdomsgrænsen;

X. der henviser til, at krisen vil få en betydelig indvirkning på de sociale vilkår, navnlig for kvinder, lavindkomsthusstande og familier, ældre, mindretal og andre sårbare grupper, hvilket vil føre til øget ulighed, skrøbelighed, fattigdom, arbejdsløshed og sociale forskelle samt underminere sociale og beskæftigelsesmæssige standarder i Europa; der henviser til, at blandt andet unge, arbejdstagere med usikre arbejdsvilkår, ikkestandardmæssige og midlertidige kontrakter, personer med ringe kvalifikationer eller ufrivilligt deltidsarbejde og selvstændige arbejdstagere samt platforme og vandrende arbejdstagere er i størst fare for at miste deres job og blive ramt af fattigdom; der henviser til, at mange arbejdstagere, som udfylder væsentlige opgaver i forreste række i bekæmpelsen af covid-19-pandemien, hører til disse sårbare kategorier;

Y. der henviser til, at krisen har vist, at alle arbejdstagere er af afgørende betydning, og at hvis vores samfund fungerer under nedlukning, vil det ikke kun være takket være sundhedsarbejdere, forskere og sikkerhedsstyrker, men i vid udstrækning også rengøringspersonale, transportarbejdere, kasseassistenter, plejepersonale, leverandører, hushjælp, platformarbejdere, arbejdstagere i callcentre, medarbejdere i fødevareindustrien og landbruget, fiskere og mange andre, hvis bidrag er uundværlige; der henviser til, at disse arbejdstagere alt for ofte har dårlige arbejdsvilkår og lave lønninger, og at størstedelen af dem i mange sektorer er kvinder;

Z. der henviser til, at løn- og pensionsforskelle mellem mænd og kvinder fortsat er og sandsynligvis vil blive større med covid-19-krisen; der henviser til, at kvinder i hele EU stadig tjener gennemsnitligt 16 % mindre end mænd, og at den kønsbestemte pensionsforskel ligger på omkring 37,2 % i EU;

AA. der henviser til, at i EU er forskelsbehandling på arbejdspladsen på grund af alder, køn, kønsidentitet, handicap, etnisk eller racemæssig oprindelse, religion eller tro eller seksuel orientering forbudt, og at alle har ret til ligebehandling i forbindelse med ansættelse, arbejdsvilkår, forfremmelse, løn, adgang til uddannelse og arbejdsmarkedspensioner;

AB. der henviser til, at jobpolariseringen i det næste årti forventes at vokse yderligere, og at arbejdspladser i den højere og lavere ende af færdighedsspektret forventes at stige; der henviser til, at denne tendens forventes at blive yderligere forstærket af pandemien; der henviser til, at progressiv beskatning er en nødvendig forudsætning for at mindske den samlede ulighed og finansiere velfungerende velfærdsstater;

AC. der henviser til, at arbejdsmarkedet er ved at ændre sig som følge af teknologisk innovation, digitalisering, demografiske forandringer, klimaforandringer og globalisering; der henviser til, at den nuværende krise desuden har haft en enorm indvirkning på vores arbejdsvaner; der henviser til, at brugen af digitale teknologier og fremme heraf på en inklusiv måde er økonomisk og socialt gavnlig på lang sigt, kan øge konkurrenceevnen og skabe jobmuligheder, men at de også skaber udfordringer såsom social isolation, digital udelukkelse, øget ulighed, databeskyttelse, forringelse af arbejdstagernes sundhed og arbejdsvilkår samt beskyttelse af deres rettigheder; der henviser til, at investeringer i digitale færdigheder, kvalifikationer og formel uddannelse af voksne styrker arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed, lønudviklingen og virksomhedernes konkurrenceevne; der henviser til, at ovennævnte globale udfordringer kræver en retfærdig omstilling, så ingen lades i stikken;

AD. der henviser til, at arbejdstagernes frie bevægelighed er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union og afgørende for et velfungerende indre marked;

AE. der henviser til, at gennemførelsen af EU's henstilling fra 2013 om investering i børn ikke har givet de lovede resultater; der henviser til, at det europæiske semester ikke i tilstrækkelig grad har prioriteret bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse, og at EU-midler ikke er blevet anvendt i så stort omfang eller så strategisk, som de kunne; der henviser til, at indførelsen af en EU-børnegaranti med konkrete mål vil være et effektivt middel til at sikre, at medlemsstaterne forpligter sig på højt politisk plan til at sikre børns sociale rettigheder, navnlig for børn i sårbare situationer, og til at bekæmpe børnefattigdom og social udstødelse;

AF. der henviser til, at uligheder på sundhedsområdet har rod i sociale uligheder og navnlig er knyttet til køn, uddannelsesmæssige standarder, beskæftigelse, indkomst, boligforhold og ulige adgang til lægehjælp, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme;

AG. der henviser til, at der skal sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter;

AH. der henviser til, at der findes en række minimumsindkomstordninger i de fleste medlemsstater med henblik på at etablere et sikkerhedsnet for dem, der lever i risiko for fattigdom;

AI. der henviser til, at hjemløshed er steget støt i de fleste medlemsstater i løbet af det seneste årti; der henviser til, at mindst 700 000 mennesker er hjemløse i EU, hvilket er 70 % mere end for 10 år siden; der henviser til, at covid-19 har vist, at hjemløshed både er en social og en offentlig sundhedskrise;

1. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en politisk strategi, der skal erstatte Europa 2020-strategien, som har til formål at udrydde fattigdom og samler centrale instrumenter såsom den europæiske grønne pagt, den europæiske søjle for sociale rettigheder og det europæiske semester, med en mere langsigtet vision for velfærden og bæredygtigheden af vores miljø og sociale modeller, i overensstemmelse med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling;

2. noterer sig Kommissionens landespecifikke henstillinger for 2020; udtrykker sin bekymring over, at medlemsstaterne har gjort begrænsede eller ingen fremskridt i seks ud af ti landespecifikke henstillinger, der blev rettet til dem i 2019, at fremskridtene fortsat er ujævne i de forskellige medlemsstater og politikområder, og at fremskridtene især går langsomt med hensyn til at udvide skattegrundlaget, samt på sundhedspleje- og langtidsplejeområdet; understreger, at de landespecifikke henstillinger bør være i overensstemmelse med EU's økonomiske, sociale og miljømæssige mål; understreger, at gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger er afgørende for at fremme social inklusion og forbedre sociale rettigheder og for at opnå fuld beskæftigelse af høj kvalitet og en socialt retfærdig omstilling; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til, uanset deres medlemskab af euroområdet, at gennemføre henstillingerne bedre, navnlig dem, der vedrører beskæftigelse og sociale anliggender; understreger, at de landespecifikke henstillinger ved at lære af erfaringerne fra den tidligere krise og reaktionen på den økonomiske og sociale covid-19-krise bør fremme regulering af arbejdsmarkedet, styrke modstandsdygtigheden i vores økonomiske politikker og støtte vores offentlige tjenester;

3. er bekymret over den ødelæggende sociale effekt af covid-19-krisen, navnlig for kvinder, lavindkomsthusstande og familier samt sårbare grupper, såsom ældre, personer med handicap, personer tilhørende mindretal, flygtninge og migranter samt arbejdstagere, der befinder sig i frontlinjen under krisen, som yderligere øger de allerede eksisterende uligheder og skaber nye og kan true sociale og beskæftigelsesmæssige standarder i Europa; understreger, at kun en beslutsom og koordineret europæisk indsats vil bidrage til at afbøde de sociale konsekvenser af den nuværende krise og vise, at EU er et uundværligt projekt baseret på social retfærdighed, solidaritet og integration; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at beskytte borgernes sociale rettigheder og understreger den centrale rolle, som pakken for genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU) skal spille med hensyn til at hjælpe de dårligst stillede med at sikre tilstrækkelig finansiering fra Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, støtte beskæftigelse, navnlig for unge gennem Den Europæiske Socialfond (ESF), samt fremme EU's samhørighed, herunder i regionerne i den yderste periferi;

4. glæder sig over medlemsstaternes beslutning om at aktivere den generelle undtagelsesklausul for at give øget fleksibilitet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at støtte europæiske borgeres sundhed og civilbeskyttelsessystemer, bevare arbejdspladser, støtte et solidt opsving og stabilisere den europæiske sociale markedsøkonomi; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte denne finanspolitiske fleksibilitet til at forebygge og afbøde de sociale konsekvenser af krisen, styrke de sociale velfærdssystemer og finansiere kvalitetsjob, offentlige tjenester, fattigdomsbekæmpelse og grøn omstilling; glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at den vil lancere en omfattende offentlig høring af alle de relevante aktører med henblik på at undersøge de forskellige muligheder for udvikling af EU's finanspolitiske regler; opfordrer medlemsstaterne til at deltage i drøftelserne for at tilskynde til bæredygtige vækstfremmende sociale investeringer og samtidig opretholde den finanspolitiske bæredygtighed;

5. understreger betydningen af en forsvarlig og ansvarlig budgetprocedure og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sætte skub i investeringerne som reaktion på sundhedskrisen, navnlig investeringer i uddannelse og social- og sundhedssystemer; påpeger, at det europæiske semester stadig mangler en dagsorden for overvågning og håndtering af den voksende ulighed i Europa; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at foretage en bedre vurdering af de offentlige politikkers fordelingsmæssige konsekvenser og ubalancer med hensyn til indkomst- og formuefordeling, også gennem individuelle dybdegående undersøgelsesrapporter, hvis disse ubalancer opdages, som et middel til at forbinde økonomisk samordning med beskæftigelse og sociale resultater; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilke indikatorer der bør være de mest nøjagtige indikatorer for økonomisk ulighed, og til at overvåge udviklingen i ulighederne;

6. glæder sig over EU's genopretningsplan med titlen Next Generation EU; opfordrer til en afbalanceret tilgang mellem de grønne og digitale overgange på den ene side og uddannelses-, social- og sundhedsinfrastrukturen på den anden; insisterer på, at genopretningsplanen skal være i fuld overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder og bidrage til at nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og den europæiske grønne aftale; opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af den generelle undtagelsesklausul til at investere i mennesker og velfærdssystemer og støtte levedygtige virksomheder i vanskeligheder med henblik på at sikre arbejdspladser og lønninger; opfordrer til, at der udarbejdes specifikke sociale udviklingsplaner for at sikre mere effektive, retfærdige og stærkere velfærdsstater; kræver en ambitiøs flerårig finansiel ramme (FFR), der styrkes med nye egne indtægter, og afviser enhver nedskæring af midlerne til programmer med fokus på samhørighed, såsom ESF+;

7. understreger betydningen af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og af at nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling i forbindelse med den europæiske genopretningsplan for at sikre social retfærdighed, social samhørighed og velstand for alle; er bekymret over, at velfærdssystemerne er under et hidtil uset pres i den nuværende krise, og at udgifterne til dem vil vokse eksponentielt; understreger, at EU's investeringsindsats gennem genopretningsplanen og den flerårige finansielle ramme bør stimulere økonomisk vækst med en stærk social dimension, navnlig ved at styrke velfærdssystemer og investere i stabile sociale sikringsordninger, sundhedspleje, uddannelse, bolig, beskæftigelse, kultur, retlige anliggender og tilstrækkelige og tilgængelige offentlige sociale tjenester med det formål at bekæmpe de sociale konsekvenser af krisen og udrydde fattigdom;

8. glæder sig over Kommissionens SURE-forslag som en nødforanstaltning til støtte for medlemsstaternes ordninger for nedsat arbejdstid under covid-19-krisen og dermed til at øge chancerne for, at virksomhederne opnår den likviditet, der er nødvendig for at kunne genoptage den økonomiske aktivitet og sikre arbejdspladser; noterer sig instrumentets midlertidige karakter; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at aktivere et permanent særligt instrument — efter anmodning fra medlemsstaterne — i tilfælde af, at der indtræffer en uventet krise, der fører til en støt stigning i udgifterne til ordninger for nedsat arbejdstid og lignende foranstaltninger;

9. understreger Kommissionens tilsagn om at mobilisere Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen som reaktion på de beskæftigelsesmæssige følger af covid-19-krisen; opfordrer derfor medlemsstaterne til hurtigt at forelægge Kommissionen ansøgninger om midler til støtte for europæiske arbejdstagere, der har mistet deres job som følge af covid-19, som skal anvendes til omskoling og reintegration på arbejdsmarkedet;

10. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at finansiel bistand kun ydes til virksomheder, der ikke er opført på bilag 1 til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at modtagerne overholder de grundlæggende værdier, der er nedfældet i traktaterne, og at virksomheder, der modtager offentlig finansiel støtte, beskytter arbejdstagerne, garanterer ordentlige arbejdsvilkår, respekterer fagforeninger og gældende kollektive overenskomster, betaler deres andel af skatterne og afholder sig fra at tilbagekøbe eller udbetale bonusser til ledelser eller udbytte til aktionærer;

11. fremhæver den centrale rolle, som den sociale resultattavle spiller i det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at styrke resultattavlen, så den klart afspejler alle 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder, og udvikle obligatoriske sociale mål, herunder om fattigdomsbekæmpelse, og en metode til integration af de sociale aspekter af de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer; understreger betydningen af forhåndsevalueringer og grundige efterfølgende evalueringer af de nationale reformprogrammer;

12. er bekymret over virkningerne af covid-19-krisen, der påvirker det europæiske arbejdsmarked negativt, og over hidtil usete tab af arbejdspladser, navnlig i strategiske sektorer, samt den dertil knyttede stigning i fattigdom og forskelle i levestandarden, som især vil påvirke unge, kvinder og arbejdstagere i stillinger, der kræver få kvalifikationer, i den uformelle økonomi og i usikre ansættelsesforhold; minder om Kommissionens meddelelse om, at der vil blive fremlagt en EU-arbejdsløshedsgenforsikringsordning; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger til bevarelse af arbejdspladser og fremme fleksible arbejdsordninger for at bevare arbejdspladser; opfordrer medlemsstaterne til at investere tilstrækkeligt i effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker, uddannelse og erhvervsuddannelse samt livlang læring og gøre fuld brug af eksisterende og nye EU-finansieringsinstrumenter med henblik på at forebygge langtidsledighed, navnlig i de regioner, der lider under betydelige demografiske ulemper, såsom landdistrikter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til også at skabe nye beskæftigelsesmuligheder, herunder gennem offentlige investeringer og beskæftigelsesprogrammer, og til at styrke de offentlige arbejdsformidlingers rolle med særlig fokus på at hjælpe unge, personer med handicap og personer, der udsættes for forskelsbehandling, med at komme ind på arbejdsmarkedet;

13. bemærker med stor bekymring den høje ungdomsarbejdsløshed i en række medlemsstater og skrøbeligheden af unge arbejdstageres ansættelseskontrakter, navnlig i sektorer, der i alvorlig grad er påvirket af covid-19; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger til at tackle ungdomsarbejdsløsheden ved at gøre fuld brug af nuværende og nye finansielle instrumenter såsom ungdomsgarantien og Erasmus+; opfordrer til en mere effektiv og inklusiv ungdomsgaranti med særlig fokus på beskæftigelse af høj kvalitet med en anstændig løn, navnlig rettet mod dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet;

14. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at covid-19-pandemien ikke forværrer forholdene for de grupper, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, såsom uformelle plejere, personer med langvarige sygdomme, handicap, helbredsproblemer eller komplekse kroniske sygdomme, migranter og flygtninge samt personer fra etniske og religiøse mindretal;

15. understreger, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) spiller en vigtig rolle for en bæredygtig og inklusiv udvikling, økonomisk vækst og jobskabelse i EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres støtte til SMV'er og deres arbejdstagere i genoptagelsen af den økonomiske aktivitet og overgangen til en mere digital og grønnere økonomi;

16. opfordrer medlemsstaterne til aktivt at fremme udviklingen af de cirkulære og sociale økonomier, fremme social innovation og sociale virksomheder, styrke deres bæredygtighed og fremme de former for arbejde, der skaber jobmuligheder af høj kvalitet;

17. mener, at arbejdsmarkedsreguleringen i medlemsstaterne med henblik på at bevare og styrke den globale konkurrenceevne er nødt til at være klar, enkel og fleksibel og samtidig opretholde høje arbejdsstandarder;

18. understreger, at en vellykket gennemførelse af EU's genopretningsplan kræver en passende social dialog på alle niveauer med effektiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter, styrkelse af arbejdstagernes og fagforeningernes rettigheder samt overenskomstforhandlinger og arbejdstagernes deltagelse, som er grundlæggende redskaber for demokrati og inklusion; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter, herunder gennem ESF+, med henblik på at styrke fagforeningstæthed, social dialog, kollektive overenskomstforhandlinger og inddragelse af arbejdstagerne i virksomhedsanliggender og til at respektere kollektive aftaler inden for offentlige indkøb; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at sikre, at arbejdsmarkedets parter inddrages fuldt ud i politikudformningen, herunder det europæiske semester;

19. glæder sig over, at Kommissionen har foretaget anden fase af en høring af arbejdsmarkedets parter med hensyn til en EU-ramme for mindsteløn; bemærker, at anstændige lønninger er vigtige for rimelige arbejdsvilkår og for en blomstrende social markedsøkonomi; opfordrer medlemsstaterne til at sikre anstændige lønninger, der ligger over fattigdomsgrænsen, for alle arbejdstagere gennem kollektive overenskomster eller gennem national lovgivning; mener, at styrkede kollektive forhandlinger er en af de bedste måder at fremme anstændige lønninger inden for EU; opfordrer Kommissionen til at afdække hindringer for social dialog i EU og fremlægge en europæisk ramme for mindsteløn for at fjerne fattigdom blandt personer i arbejde i overensstemmelse med nationale traditioner og med behørig respekt for de nationale arbejdsmarkedsparters autonomi og velfungerende kollektive forhandlingsmodeller; understreger, at intet initiativ må skade arbejdsmarkedets parters autonomi eller lønfastsættelsen i kollektive overenskomster; efterlyser en koordineret tilgang på EU-plan for at undgå usund konkurrence om arbejdskraftomkostninger og øge den opadgående sociale konvergens for alle; understreger endvidere, at løn bør gøre det muligt for arbejdstagerne at opfylde deres egne og deres familiers behov, og at alle arbejdstagere i Unionen bør modtage en løn, der muliggør et eksistensminimum; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at undersøge, hvordan man kan identificere, hvad en løn, der muliggør et eksistensminimum, bør omfatte, og hvordan den bør måles, hvilket kan tjene som reference for arbejdsmarkedets parter;

20. opfordrer til adgang til offentlig, solidarisk og passende alderspension for alle arbejdstagere og selvstændige, der ligger over fattigdomsgrænsen; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge deres pensionsordningers relevans og bæredygtighed; mener, at reformer af pensionssystemet bør fokusere på den faktiske pensionsalder og afspejle tendenser på arbejdsmarkedet, fødselshyppigheden, den sundhedsmæssige situation, indkomst- og formueforhold, arbejdsforhold og den samlede forsørgerkvote, blandt andre aspekter, og ledsages af strategier for aktiv aldring; mener, at disse reformer også skal tage hensyn til situationen for millioner af arbejdstagere i Europa, navnlig kvinder, unge og selvstændige, der lider under usikre ansættelsesforhold, perioder med ufrivillig arbejdsløshed og nedsat arbejdstid; mener, at medlemsstaterne bør etablere en konstruktiv dialog med arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter og muliggøre en passende indfasning af reformerne;

21. opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende vurdering af arbejds- og ansættelsesvilkårene for arbejdstagere i frontlinjen og nødvendige arbejdstagere, platformarbejdere, ikkestandardmæssige arbejdstagere og arbejdstagere i usikre beskæftigelsesformer, som identificerer årsagerne til deres usikre situation, til at fremlægge en europæisk lovramme med klare og enkle retningslinjer for at sikre passende arbejdstider, anstændige arbejdsvilkår for alle arbejdstagere, rettigheder og universel adgang til social beskyttelse og til at styrke dækningen af kollektive forhandlinger og bekæmpe usikre kontrakter, proformaselvstændighed, ansættelse uden et fast timetal og ukorrekt anvendelse af ikke-standardiserede kontrakter; opfordrer Kommissionen til at fastsætte strenge begrænsninger for praksis med hensyn til underentrepriser og forbedre de sociale beskyttelsesstandarder samt udarbejde retningslinjer for afprøvning af de uafhængige kontrahenters beskæftigelsesstatus med henblik på at bekæmpe proformaselvstændighed; understreger, at arbejdstagere, der er omfattet af midlertidige eller fleksible kontraktforhold, bør nyde samme beskyttelse som alle andre arbejdstagere;

22. bemærker med bekymring manglen på tilstrækkelig adgang til sociale beskyttelsessystemer og manglen på en sådan adgang for ikkestandardmæssige og selvstændige arbejdstagere; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at afhjælpe disse problemer, navnlig ved at følge Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige; understreger behovet for at gøre adgang til social beskyttelse universel, navnlig i den nuværende vanskelige situation;

23. understreger, at den nylige pandemi har vist, at digitale løsninger, navnlig telearbejde, er vigtige, og at der er behov for at fastlægge retningslinjer og bestemmelser i denne henseende på EU-plan; mener, at fleksible arbejdsformer, der er behørigt reguleret, telearbejde og job uden arbejdssted kan spille en afgørende rolle i bevarelsen af arbejdspladser, støtte bedre balance mellem arbejde og privatliv, bidrage til lavere CO2-emissioner i forbindelse med den daglige pendling og forbedre beskæftigelsesmuligheder for personer med handicap, og at de kan bruges til at tackle problemet med affolkning af landdistrikter; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå en dagsorden for telearbejde på EU-plan, herunder et forslag til retsakt for at sikre anstændige arbejdsvilkår, herunder overholdelse af arbejdstiden, ferie og orlov, balance mellem arbejdsliv og privatliv og retten til at være offline; understreger, at der er behov for særlig opmærksomhed på situationen for forældre med børn, enlige forældre og uformelle plejere, der yder pleje til omsorgskrævende pårørende, eftersom covid-19-pandemien har vist, at disse grupper har haft de største vanskeligheder med at forene arbejde og familieliv i forbindelse med telearbejde; understreger derfor betydningen af passende børnepasningsmuligheder;

24. er bekymret over arbejds- og levevilkårene for sæsonarbejdere og andre grænseoverskridende arbejdstagere, navnlig i lavtlønssektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke muligheden for overførsel af rettigheder og sikre retfærdige og rimelige arbejdsforhold for mobile og grænseoverskridende arbejdstagere og sæsonarbejdere i EU; opfordrer medlemsstaterne til at engagere sig fuld ud i digitaliseringen af de offentlige tjenesteydelser for at støtte en fair mobilitet for arbejdstagere, navnlig hvad angår koordineringen af de sociale sikringsordninger; anmoder derfor Kommissionen om efter en egentlig konsekvensanalyse at fremsætte et forslag til et digitalt EU-sygesikringsnummer, der også har potentiale til at indføre en kontrolmekanisme for både enkeltpersoner og relevante myndigheder for at sikre, at social sikring betales i overensstemmelse med forpligtelserne; mener desuden, at alle arbejdstagere skal have adgang til en samlet oversigt over, hvem deres arbejdsgivere er, og deres egne løn- og arbejdsrettigheder, enten i overensstemmelse med den kollektive overenskomst eller den nationale lovgivning, hvor det er relevant; opfordrer desuden til, at der indføres en EU-dækkende underleveranceansvarsforsikring inden for visse sektorer som f.eks. landbrugs- og kødindustrien, navnlig i tilfælde af arbejdskontrakter på stedet, og klare regler om underleverancer i almindelighed;

25. erklærer, at covid-19-pandemien har medført øgede sundheds- og sikkerhedsrisici for millioner af arbejdstagere; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at revidere direktiv 2000/54/EF om biologiske agenser med henblik på at tilpasse det til globale pandemier og andre ekstraordinære omstændigheder med det formål at sikre fuld beskyttelse af arbejdstagerne mod eksponeringsrisici; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge en ny strategisk ramme for sundhed og sikkerhed, et direktiv om arbejdsrelateret stress og muskel- og knoglelidelser, et direktiv om mental trivsel på arbejdspladsen og en EU-strategi for mental sundhed med henblik på at beskytte alle arbejdstagere på arbejdspladsen; opfordrer til, at EU-OSHA's rolle styrkes for at fremme sunde og sikre arbejdspladser i hele Unionen; understreger, at investeringer i sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen forbedrer jobkvaliteten og arbejdstagernes trivsel og bidrager til den europæiske økonomis produktivitet og konkurrenceevne;

26. er bekymret over den begrænsede sociale mobilitet mellem generationerne og den øgede indkomstulighed; påpeger, at den høje grad af ulighed virker undergravende på de økonomiske resultater og potentialet for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe ulighed og forskelsbehandling; understreger, at medlemsstaterne bør udforme deres nationale skatte- og socialsikringssystemer på en måde, der mindsker uligheder, fremmer retfærdighed, beskytter husholdninger og familier og tilskynder til uddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet og samtidig sikrer fuld overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling og de klima- og miljømål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt; understreger, at investeringer i uddannelse og færdigheder samt bedre udformede skatte- og socialsikringssystemer er vigtige politiske redskaber til at mindske ulighed og fremme lige muligheder;

27. opfordrer Kommissionen til at opfylde internationale juridiske forpligtelser i forbindelse med børns rettigheder, som medlemsstaterne (samt EU som helhed i tilfælde af visse rettigheder) har forpligtet sig til at opretholde; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en europæiske børnegaranti i 2020; opfordrer til, at der gøres brug af alle muligheder i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 for at investere i børn, og til, at dens midler anvendes til at udvikle den potentielle merværdi af EU's børnegaranti i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom samt skadelige negative tendenser i forbindelse med demografiske forandringer i Europa; kræver, at der gøres brug af "soft law"-initiativer, der tilskynder medlemsstaterne (gennem gruppepres frem for forpligtelser) til at udarbejde europæiske og nationale handlingsplaner for at sikre børns adgang til de fem centrale sociale rettigheder — adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, gratis børnepasning, anstændige boligforhold og tilstrækkelig ernæring;

28. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge en EU-børnegaranti, der bygger på den tresøjlede tilgang i Rådets henstilling fra 2013 om investering i børn, samt en rettighedsbaseret, omfattende og integreret strategi for bekæmpelse af fattigdom med et fastsat mål for fattigdomsbekæmpelse og en EU-ramme for nationale strategier for hjemløshed ved at vedtage "Housing First"-princippet samt en EU-strategiramme for romaer efter 2020 med konkrete mål og national finansiering; opfordrer Kommissionen til også at foretage en sammenlignende undersøgelse af de forskellige mindsteindkomstordninger i medlemsstaterne, som sikrer en social mindstebeskyttelse og et sikkerhedsnet for dem, der har behov for det, og til at fremhæve eksempler på bedste praksis med henblik på at fremlægge en ramme i denne henseende;

29. understreger betydningen af den automatiske stabiliseringsdimension i velfærdssystemerne for at dæmpe de sociale chokbølger fra eksterne virkninger såsom recessioner; opfordrer derfor medlemsstaterne til at iværksætte politikker, der skal genetablere sikkerhed i beskæftigelsen ved at yde social beskyttelse til alle typer arbejdstagere, bl.a. i tilfælde af afskedigelse; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til, på baggrund af ILO-henstilling nr. 202, som definerer social mindstebeskyttelse, at sikre og øge investeringer i sociale beskyttelsesordninger for at garantere, at de kan forebygge og udrydde fattigdom og uligheder og samtidig sikre deres bæredygtighed;

30. glæder sig over, at mange medlemsstater under covid-19-pandemien har truffet ekstraordinære foranstaltninger for at forebygge og tackle hjemløshed ved at standse udsættelser og skaffe nødboliger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at give adgang til boliger og til at levere bæredygtige, proaktive og reaktive løsninger med henblik på at udrydde hjemløshed inden 2030; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle bedre og mere harmoniserede data om hjemløshed og til at integrere hjemløshed i alle relevante politikker;

31. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremsætte specifikke forslag med henblik på at sikre en retfærdig omstilling med hensyn til forbedring af energieffektiviteten i boliger og til i tilstrækkelig grad at løse problemet med energifattigdom i forbindelse med målene og principperne i den grønne pagt;

32. understreger, at løngennemsigtighed er afgørende for at bekæmpe urimelige lønforskelle og forskelsbehandling; glæder sig derfor over, at Kommissionen har til hensigt at indføre bindende foranstaltninger for løngennemsigtighed, der bør omfatte et lønligestillingsindeks for mænd og kvinder og fuldt ud respektere de nationale arbejdsmarkedsparters uafhængighed; opfordrer indtrængende til en hurtig vedtagelse af disse foranstaltninger med henblik på at tackle de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle og til at undgå yderligere kønsbaserede uligheder og forskelsbehandling på arbejdsmarkedet; gentager behovet for integration af kønsaspektet i alle budget- og politikområder; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme iværksætteri blandt kvinder og lette deres adgang til finansiering; opfordrer medlemsstaterne til at genåbne forhandlingerne i Rådet om direktivet om kvinder i bestyrelser; opfordrer til en bedre inddragelse af barsels- og forældreorlov i pensionsrettigheder;

33. er bekymret over den voksende forskelsbehandling og racisme i Europa; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke gennemførelsen af lovgivning, politik og praksis til bekæmpelse af forskelsbehandling og sætte en stopper for strukturel forskelsbehandling af mindretal i forbindelse med adgang til beskæftigelse og på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en meddelelse om vejledninger til forebyggelse af opdeling på arbejdsmarkedet af minoriteter, herunder etniske minoriteter, og om standarder for ikkediskriminerende ansættelsespolitikker til medlemsstater og arbejdsgivere, herunder anbefalinger om vedtagelse af ligestillingsplaner på virksomhedsniveau og i kollektive sektoraftaler samt etablering af taskforcer, der sætter fokus på mangfoldighed på arbejdspladserne, herunder bekæmpelse af stereotyper, fordomme og negative holdninger, og forebygger forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse, forfremmelse, løn og adgang til uddannelse; understreger, at disse ligestillingsplaner også bør anvendes til at fremme etnisk og kulturel mangfoldighed på arbejdspladsen, til at udarbejde interne regler mod racisme, relateret forskelsbehandling og chikane på arbejdspladsen, til at overvåge og revidere ansættelse, forfremmelse og fastholdelse af arbejdskraft ud fra ligestillingsområder med henblik på at påvise direkte eller indirekte diskriminerende praksisser, og til at vedtage korrigerende foranstaltninger for at mindske ulighederne inden for hvert af disse områder; opfordrer til, at disse ligestillingshandlingsplaner omfatter indsamling af data om ligestilling i overensstemmelse med standarder for beskyttelse af privatlivets fred og grundlæggende rettigheder med henblik herpå;

34. påpeger behovet for at bekæmpe aldersrelateret forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, herunder ved at øge bevidstheden om Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og ved at sikre mulighed for livslang læring gennem særligt tilpassede kurser og uddannelser;

35. opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilgængelig og prismæssigt overkommelig børnepasning og førskoleundervisning af høj kvalitet samt kort- og langtidspleje og sociale tjenesteydelser, herunder for ældre og personer med handicap, med henblik på at fremme uafhængige tilværelser og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til fuldt ud og hurtigt at gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner; opfordrer til, at der udvikles en EU-ramme for pasnings- og plejeydelser for at fastsætte minimumsstandarder og kvalitetsretningslinjer;

36. anerkender de europæiske omsorgspersoners afgørende rolle under pandemien; opfordrer til en europæisk plejestrategi for at sikre fair arbejdskraftmobilitet i denne sektor og forbedre arbejdsvilkårene for omsorgspersoner;

37. påpeger, at den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget, har forværret levestandarden for personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en omfattende og langsigtet EU-handicapstrategi for tiden efter 2020 baseret på høringer af personer med handicap og de familiemedlemmer eller organisationer, der repræsenterer dem; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til afbødning af krisen i overensstemmelse med FN's handicapkonvention med henblik på at sikre beskyttelsen af rettigheder for personer med handicap, deres fulde og effektive deltagelse og inklusion i samfundet og deres lige muligheder og ikkediskriminerende adgang til varer, tjenesteydelser og fritidsaktiviteter; opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på at sikre personer med handicap adgang til arbejdsmarkedet ved at fjerne hindringer og erstatte dem med de muligheder, som digitalt arbejde giver, og ved at skabe incitamenter for, at de kommer i beskæftigelse;

38. er foruroliget over det stagnerende antal elever, der forlader skolen tidligt, særlig blandt marginaliserede grupper, og det voksende antal elever med dårlige resultater; understreger, at mangler i de grundlæggende regne- og læse- og skrivefærdigheder og digitale færdigheder er alvorlige hindringer for en meningsfuld deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at tilgængelig og inklusiv uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring af høj kvalitet er en ret for alle; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at investere i uddannelse af høj kvalitet, erhvervsuddannelse og uddannelse med skræddersyet støtte, styrke omskolings- og videreuddannelsesforanstaltninger, navnlig erhvervelse af digitale færdigheder, og fremme livslang læring med henblik på at give arbejdstagerne mulighed for at tilpasse sig ændrede arbejdsmarkedsbehov; understreger, at resultaterne i uddannelsessystemet påvirkes negativt af social udstødelse, forskelsbehandling, stereotype forestillinger, fattigdom og segregation, som ligeledes må bekæmpes; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en omfattende analyse af årsagerne til, at elever forlader skolen tidligt, herunder sociale aspekter, og til at fremsætte et forslag til håndtering af problemet;

39. understreger, at matchning af kvalifikationer med færdigheder og jobmuligheder samt en hurtig anerkendelse og bedre certificering af erhvervskvalifikationer i EU kan bidrage til at skabe et velfungerende og inklusivt europæisk arbejdsmarked, og at et tættere samarbejde mellem uddannelsessystemer og virksomheder kan bidrage til dette mål; opfordrer medlemsstaterne til at få mest muligt ud af digitale løsninger på uddannelsesområdet under hensyntagen til den hurtige udvikling af teknologi og de fremtidige arbejdsmarkedsbehov;

40. fremhæver, at kvalifikationer og certificerede kompetencer skaber merværdi for arbejdstagerne, hvilket forbedrer deres position på arbejdsmarkedet og kan overføres i arbejdsmarkedsovergange; opfordrer til, at den offentlige politik vedrørende færdigheder rettes mod certificering og validering af kvalifikationer og kompetencer; understreger, at der bør oprettes færdighedsbaserede kompensationsordninger i virksomheder, som har adgang til offentlige midler til opkvalificering af arbejdstagerne, efter aftale med arbejdstagernes repræsentanter, da denne ordning vil sikre et afkast på den pågældende offentlige investering;

41. glæder sig over ajourføringen af dagsordenen for færdigheder i Europa, der har til formål at opfylde kravene til færdigheder og fremtidige udfordringer på EU's arbejdsmarked, i samfundet og i den økologiske og digitale omstilling; understreger, at ved at støtte udviklingen af de fornødne færdigheder, navnlig digitale færdigheder, vil produktiviteten blive øget, hvilket vil lette den økologiske og digitale omstilling til en grønnere og mere intelligent økonomi; opfordrer medlemsstaterne til at tackle digitalisering, automatisering, mangel på kvalifikationer og misforhold mellem udbud og efterspørgsel og digital udelukkelse; understreger, at der bør lægges særlig vægt på unge, langtidsledige, ofre for kønsbaseret vold, personer med handicap, romaer og andre grupper, der risikerer forskelsbehandling; understreger det presserende behov for at etablere en færdighedsgaranti i overensstemmelse med principperne for ungdomsgarantien, således at alle europæere har mulighed for at modtage opkvalificering og omskoling af god kvalitet;

42. understreger behovet for at tage fat på de sociale, økonomiske og miljømæssige sundhedsdeterminanter; opfordrer til, at der oprettes en europæisk sundhedsunion, stresstest af EU's sundhedssystemer, minimumsstandarder for sundhedspleje af høj kvalitet, en europæisk sundhedsberedskabsmekanisme samt styrkede EU's sundhedsagenturer og civilbeskyttelseskapaciteter, der alle er baseret på principperne om solidaritet, ikke-forskelsbehandling, strategisk autonomi og samarbejde, hvor folkesundhedshensyn er kernen i udformningen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter som nedfældet i traktaten, med en systematisk vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser af alle relevante politikker og særlig opmærksomhed på sundhedspleje og behandling af de ældre; opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til menneskecentrerede og tilgængelige sundhedsydelser af høj kvalitet, herunder effektiv og velfinansieret universel forebyggende sundhedspleje og sundhedsfremme for alle; glæder sig over skiftet i det europæiske semester fra besparelser til resultatorientering og sundhedsresultater for sundhedspleje; opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at tackle sundhedsmæssige uligheder mellem og inden for EU's medlemsstater, udvikle fælles indikatorer og metoder til overvågning af sundhed og sundhedssystemernes resultater med henblik på at mindske uligheder og identificere og prioritere områder, hvor der er behov for forbedringer og øget finansiering; mener, at Kommissionen bør evaluere effektiviteten af foranstaltninger med henblik på at begrænse uligheder på sundhedsområdet, der skyldes politikker, som omfatter sociale, økonomiske og miljømæssige risikofaktorer;

43. gentager, at retsstatsprincippet – herunder uafhængige og effektive retsvæsener, en høj standard inden for offentlige forvaltninger og offentlige indkøb og solide rammer for korruptionsbekæmpelse – har stor betydning, idet det danner grundlag for et sundt erhvervsklima, velfungerende arbejdsmarkeder og en korrekt anvendelse af EU-midler; understreger, at vurderingen af retsstatsprincippet og retsvæsenets effektivitet derfor fortsat bør medtages i det europæiske semester; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den reviderede europæiske socialpagt;

44. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

1.10.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

42

6

7

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Atidzhe Alieva-Veli, Abir Al-Sahlani, Marc Angel, Dominique Bilde, Gabriele Bischoff, Vilija Blinkevičiūtė, Andrea Bocskor, Milan Brglez, Sylvie Brunet, David Casa, Leila Chaibi, Margarita de la Pisa Carrión, Klára Dobrev, Jarosław Duda, Estrella Durá Ferrandis, Lucia Ďuriš Nicholsonová, Rosa Estaràs Ferragut, Nicolaus Fest, Loucas Fourlas, Cindy Franssen, Heléne Fritzon, Helmut Geuking, Alicia Homs Ginel, France Jamet, Agnes Jongerius, Radan Kanev, Ádám Kósa, Stelios Kympouropoulos, Katrin Langensiepen, Miriam Lexmann, Elena Lizzi, Radka Maxová, Kira Marie Peter-Hansen, Dragoș Pîslaru, Manuel Pizarro, Dennis Radtke, Elżbieta Rafalska, Guido Reil, Daniela Rondinelli, Mounir Satouri, Monica Semedo, Beata Szydło, Eugen Tomac, Romana Tomc, Marie-Pierre Vedrenne, Marianne Vind, Maria Walsh, Stefania Zambelli, Tatjana Ždanoka, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Konstantinos Arvanitis, Brando Benifei, Marc Botenga, Samira Rafaela, Eugenia Rodríguez Palop

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

42

+

ECR

Lucia Ďuriš Nicholsonová, Helmut Geuking

GUE/NGL

Konstantinos Arvanitis, Marc Botenga, Leila Chaibi, Eugenia Rodríguez Palop

NI

Daniela Rondinelli

PPE

David Casa, Jarosław Duda, Rosa Estaràs Ferragut, Loucas Fourlas, Cindy Franssen, Radan Kanev, Stelios Kympouropoulos, Miriam Lexmann, Dennis Radtke, Eugen Tomac, Romana Tomc, Maria Walsh, Tomáš Zdechovský

Renew

Atidzhe Alieva-Veli, Sylvie Brunet, Dragoș Pîslaru, Samira Rafaela, Monica Semedo, Marie-Pierre Vedrenne

S&D

Marc Angel, Brando Benifei, Gabriele Bischoff, Vilija Blinkevičiūtė, Milan Brglez, Klára Dobrev, Estrella Durá Ferrandis, Heléne Fritzon, Alicia Homs Ginel, Agnes Jongerius, Manuel Pizarro, Marianne Vind

Verts/ALE

Katrin Langensiepen, Kira Marie Peter-Hansen, Mounir Satouri, Tatjana Ždanoka

 

6

-

ID

Dominique Bilde, Nicolaus Fest, France Jamet, Elena Lizzi, Guido Reil, Stefania Zambelli

 

7

0

ECR

Elżbieta Rafalska, Beata Szydło, Margarita de la Pisa Carrión

PPE

Andrea Bocskor, Ádám Kósa

Renew

Abir Al-Sahlani, Radka Maxová

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

Seneste opdatering: 19. oktober 2020
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik