BETÆNKNING om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa – Finansiering af den grønne pagt

22.10.2020 - (2020/2058(INI))

Budgetudvalget
Økonomi- og Valutaudvalget
Ordførere: Siegfried Mureşan, Paul Tang
(Fælles udvalgsprocedure – forretningsordenens artikel 58)
Ordfører for udtalelse (*):
Petros Kokkalis, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om investeringsplan for et bæredygtigt Europa – Finansiering af den grønne pagt

(2020/2058(INI))

 

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. januar 2020 med titlen "Investeringsplan for et bæredygtigt Europa Investeringsplan for den europæiske grønne pagt" (COM(2020)0021),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640) og dens beslutning herom af 15 January 2020[1],

– der henviser til Kommissionens forslag af 2. maj 2018 til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme (FFR) for årene 2021-2027 (COM(2018)0322) og til det ændrede forslag af 28. maj 2020 (COM(2020)0443) sammen med det ændrede forslag af 28. maj 2020 om en afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (COM(2020)0445),

– der henviser til sin interimsbetænkning af 14. november 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale[2],

– der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger[3],

– der henviser til sin beslutning af 15. maj 2020 om en ny flerårig finansiel ramme, egne indtægter og genopretningsplanen[4],

– der henviser til den endelige rapport og henstillingerne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter fra december 2016,

– der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. september 2020 om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter[5],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen "Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation" COM (2020)0456) og ledsagende lovgivningsforslag,

– der henviser til direktiv (EU)2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF, 

– der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om retfærdig beskatning i en digitaliseret og globaliseret økonomi: BEPS 2.0[6],

– der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser[7],

– der henviser til den endelige rapport fra Ekspertgruppen på Højt Plan vedrørende Bæredygtig Finansiering af 31. januar 2018,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2018 med titlen "Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst" (COM(2018)0097),

– der henviser til sin beslutning af 29. maj 2018 om bæredygtig finansiering[8],

– der henviser til sin beslutning af 23. juli 2020 om konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020[9],

– der henviser til forordning (EU) 2020/852 om oprettelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og forordning (EU) 2019/2088 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser,

– der henviser til Kommissionens kvartalsvise europæiske økonomiske prognose,

– der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), til den dertil hørende Kyotoprotokol og til Parisaftalen,

– der henviser til de FN-støttede principper for ansvarlig investering, for ansvarligt bankvæsen og for bæredygtig forsikring,

– der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter, OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, FN's mål for bæredygtig udvikling og Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen samt de otte grundlæggende ILO-konventioner,

– der henviser til statutterne for Den Europæiske Centralbank,

– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

– der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 58,

– der henviser til forretningsordenens artikel 54,

– der henviser til udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Kultur- og Uddannelsesudvalget,

– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0198/2020),

A. der henviser til, at de nødvendige investeringer i tilpasning til klimaændringer endnu ikke er vurderet og indarbejdet i FFR's klimatal;

B. der henviser til, at vejen til klimaneutralitet i 2050 vil øge EU-økonomiens konkurrenceevne og resultere i et overskud af bæredygtige kvalitetsjob;

C. der henviser til, at den seneste rapport fra 2019 fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) gør det klart, at de hidtil vedtagne politikker er utilstrækkelige til at forhindre den globale opvarmning i at overstige 1,5 °C, forhindre tab af biologisk mangfoldighed og forhindre forstyrrelse af de biogeokemiske strømme;

D. der henviser til, at EU's klimalovgivning vil fastfryse EU's forpligtelse til klimneutralitet i 2050, herunder ambitiøse mellemliggende trin, der er nødvendige for at nå dette mål;

E. der henviser til, at Kommissionen har anslået investeringsbehovet på EU-plan for at nå de nuværende 2030 klimamål til 240 mia. EUR pr. år[10] plus yderligere beløb på 130 mia. EUR pr. år til miljømæssige mål, 192 mia. EUR pr. år til sociale infrastrukturer og 100 mia. EUR pr. år til større transportinfrastrukturer i Europa; der henviser til, at dette bidrager med op til i alt mindst 662 mia. EUR i investeringsbehov pr. år; der henviser til, at disse tal er baseret på en 2030-klimamålsætning om at reducere drivhusgasemissionerne med 40 %; der henviser til, at investeringskløften er endnu højere nu, hvor Parlamentet har vedtaget mere ambitiøse mål; der henviser til, at det er vigtigt at mobilisere alle tilgængelige midler for at lukke investeringskløften;

F. bemærker, at artikel 2, stk. 1, i Parisaftalen opfordrer til "at lede finansielle strømme i retning af lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling";

G. der henviser til, at den europæiske grønne pagt er en ny vækststrategi, der har til formål at omdanne EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der ikke er nogen nettoemissioner af drivhusgasser i 2050, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget, og som også bør bidrage til at sikre EU's strategiske autonomi;

H. der henviser til, at covid-19-pandemien understreger betydningen af investeringer i en socialt og miljømæssigt bæredygtig økonomi, i særdeleshed investeringer, der fremmer avanceret FoU, en konkurrencepræget industri, uddybning og styrkelse af det indre marked, stærke SMV'er, sundhedsydelser, et solidt velfærdssystem og social trivsel;

I. der henviser til, at de udgifter, der kræves for at støtte de europæiske økonomier, giver anledning til at stille spørgsmål om, hvordan stiftet gæld vil blive tilbagebetalt; der henviser til, at det er vigtigt at forhindre en øget ulighed som følge af den tidligere krise;

J. der henviser til, at oprettelse af et bæredygtigt økonomisk system er centralt for udviklingen af den langsigtede strategiske autonomi og for at øge EU's modstandsdygtighed;

K. der henviser til, at handelspolitikken har indvirkning på drivhusgasemissioner;

L. der henviser til, at drivhusgasemissioner fra transport udgør 27 % af EU's globale emissioner og er de eneste, der stadig er stigende; der henviser til, at transport på en teknologimæssigt neutral måde skal bidrage til at nå EU's emissionsreduktionsmål, der går ud på at opnå klimaneutralitet senest i 2050, samtidig med at man sikrer, at transporten forbliver prismæssigt overkommelig og konkurrencedygtig; der henviser til, at reduktionen af transportsektorens emissioner kan fremskyndes for både infrastrukturens og bilparkens vedkommende ved at udvikle og styrke synergierne med andre sektorer såsom den digitale sektor eller energisektoren;

M. der henviser til, at skattefritagelse for luftfarts- og søfartssektoren ligeledes kan medføre fordrejninger af konkurrenceforholdene mellem industrisektorer og kan fremme ineffektive og forurenende transportformer;

N. der henviser til, at det i artikel 2 i vedtægterne for ECB fastsættes, at hvis målet om prisstabilitet opnås og ikke drages i tvivl, skal ECB's pengepolitik føres med henblik på at fremme de mål for EU, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), som bl.a. har til formål at beskytte miljøkvaliteten;

O. der henviser til, at ECB i forbindelse med revisionen af sin pengepolitiske strategi vil vurdere, hvorvidt og hvordan den inden for sit mandat kan tage bæredygtighedsovervejelser med i betragtning og navnlig tage hensyn til de risici, der er forbundet med miljømæssig bæredygtighed;

P. der henviser til, at aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul har til formål at give medlemsstaterne mulighed for at føre en finanspolitik, der kan lette gennemførelsen af alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at håndtere krisen på passende vis og samtidig forblive inden for de regelbaserede rammer af stabilitets- og vækstpagten (SVP); der henviser til, at den generelle undtagelsesklausul fastsætter, at dens anvendelse ikke må bringe den finanspolitiske holdbarhed i fare;

1. glæder sig over investeringsplanen for et bæredygtigt Europa (SEIP), der spiller en central rolle med hensyn til at sikre en vellykket grøn pagt og omstillingen til en mere bæredygtig, konkurrencedygtig, cirkulær og modstandsdygtig økonomi i overensstemmelse med Unionens miljøforpligtelser, herunder klimaforpligtelser, i henhold til Parisaftalen og EU's klimalovgivning; understreger, at planen bør være det centrale element i Unionens koordinerede og inklusive respons til opbygning af en mere modstandsdygtig økonomi og et mere modstandsdygtigt samfund efter covid-19-pandemien og bør fremme territorial, social og økonomisk samhørighed; påpeger, at bæredygtighed skal være i overensstemmelse med hensynet til finansiel stabilitet;

2. glæder sig over Kommissionens genopretningsplan for Europa, som har den europæiske grønne pagt og digitaliseringsstrategien i centrum; tilslutter sig det underliggende princip om, at offentlige investeringer skal respektere princippet om, at der ikke må ske nogen betydelig skade (DNSH), og fremhæver, at dette princip gælder for både sociale og miljømæssige mål; fremhæver, at de nationale planer for genopretning og modstandsdygtighed bør lede EU ind på kursen mod klimaneutralitet senest i 2050, som det er nedfældet i EU's klimalovgivning, herunder de mellemliggende mål for 2030, og dermed sikre medlemsstaternes omstilling til en cirkulær og klimaneutral økonomi, der er baseret på videnskabs- og tidsbaserede mål;

3. mener, at det er et stort ansvar for EU at opnå en retfærdig overgang til klimaneutralitet; opfordrer til gennemførelse af passende foranstaltninger og politikker med henblik på at gøre denne omstilling til en succes med inddragelse af den offentlige og den private sektor, regioner, byer og medlemsstater; opfordrer til, at investeringer prioriteres for at støtte en bæredygtig overgang, den digitale dagsorden og den europæiske suverænitet i strategiske sektorer ved hjælp af en sammenhængende industriel strategi; mener, at digitalisering af den offentlige og den private sektor vil bidrage til at opnå klimaneutralitet;

4. understreger, at succesen for EU's mål om at opnå klimaneutralitet og blive en cirkulær økonomi senest i 2050 blandt andre faktorer vil afhænge af, om finansieringen er tilstrækkelig, og om bæredygtigheden integreres på sammenhængende vis i de offentlige og private finanser; understreger, at offentlig finansiering alene ikke vil være tilstrækkelig til at nå ovennævnte mål og bidrage til omstillingen; understreger, at der vil være behov for betydelige yderligere beløb i form af bæredygtige offentlige og private investeringer; opfordrer derfor Kommissionen til at tilskynde til offentlige og private investeringer i forbindelse med udviklingen investeringsplanen for et bæredygtigt Europa; understreger den kendsgerning, at de forhåndenværende midler selv med ambitiøs finansiering ikke vil være ubegrænsede; anser det for vigtigt, at investeringsplanen for et bæredygtigt Europa sørger for og muliggør yderligere investeringer med reel merværdi, og at den ikke fortrænger markedsfinansiering; opfordrer Kommissionen til at etablere et solidt regelsæt til rapportering og overvågning for at sikre, at udgifterne har en reel virkning; insisterer på, at forbindelsen mellem udgifter og indtægter, navnlig gennem skabelse af nye egne indtægter, vil være afgørende for gennemførelsen af den grønne pagt;

5. bemærker, at alle sektorer i EU's økonomi vil blive påvirket af omstillingen til en grøn økonomi, og insisterer på, at vejen til klimaneutralitet skal øge den europæiske økonomis konkurrenceevne og resultere i et nettooverskud af bæredygtige højkvalitetsarbejdspladser i Unionen; understreger det faktum, at den grønne omstilling bør være inklusiv og være i overensstemmelse med principperne om økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed; mener, at investeringsplanen for et bæredygtigt Europa ikke bør lade nogen i stikken og om nødvendigt bør fokusere på at mindske forskellene mellem medlemsstater og regioner med hensyn til opfyldelsen af målene om klimaneutralitet; minder om, at bevarelse og skabelse af arbejdspladser samt supplerende uddannelse og omskoling er yderst vigtigt i den bæredygtige energiomstilling;

6. understreger endvidere, at de europæiske producenter af bæredygtige produkter og tjenester skal kunne se fordelene ved den europæiske grønne pagt, hvis den skal blive vellykket;

7. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at investeringsplanen for et bæredygtigt Europa finansieres tilstrækkeligt for at sikre, at fremtidige programmer, såsom strategien for renoveringsbølgen, vil have en tilstrækkelig indvirkning på alle bygninger i EU, vil kunne accepteres af alle EU's borgere og blive hilst velkommen af dem;

8. stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt investeringsplanen for et bæredygtigt Europa sådan som den i øjeblikket er udformet, vil gøre det muligt at mobilisere 1 billion EUR inden 2030 i betragtning af de negative økonomiske udsigter efter covid-19-pandemien; anmoder Kommissionen om at sikre fuld gennemsigtighed om finansieringsspørgsmål, såsom den optimistiske løftestangseffekt, en potentiel dobbeltmedregning af visse investeringer eller den manglende klarhed over ekstrapolationer af visse beløb; sætter endvidere spørgsmålstegn ved, hvordan den nye FFR som foreslået af Kommissionen og vedtaget i Det Europæiske Råds konklusioner vil gøre det muligt at nå målene for investeringsplanen for et bæredygtigt Europa; er bekymret over, at der ved fremrykning af EU-programmer kan opstå et grønt investeringsunderskud ved udgangen af den næste FFR-periode; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremlægge planer, der forklarer, hvordan de vil bygge bro over den betydelige investeringskløft ved hjælp af både private og offentlige investeringer, herunder en vurdering af de nye økonomiske udsigter som følge af den nuværende krise og de forventede øgede ambitioner med hensyn til klima-, energi- og miljømålene for 2030; understreger, at investeringsplanen for et bæredygtigt Europa er et af EU's langsigtede mål og ikke kan undergraves af kommende lavere FFR'er, som vil afsætte en stor del af pengene til tilbagebetaling af langsigtet gæld;

9. noterer sig, at Kommissionen i sin meddelelse om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa af 14. januar 2020 har anslået behovet for investeringer på EU-plan for at nå de nuværende 2030 klimamål til mindst 662 mia. EUR om året; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at disse tal afspejles i en revideret arkitektur for en investeringsplan for et bæredygtigt Europa;

10. ønsker, at det sikres, at finansieringen fra investeringsplanen for et bæredygtigt Europa på EU-plan samt nationalt og regionalt plan går til de politikker og programmer, der har det største potentiale til at bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer og andre miljømål, herunder EU-virksomheders, især SMV'ers, overgang til en mere konkurrencedygtig Union og til jobskabelse, idet de samtidig tilpasser sig de forskellige nationale, regionale og lokale behov; ser frem til, at Kommissionen inden starten af den næste FFR offentliggør en ramme for sporing af klima, biodiversitet og andre bæredygtige udgifter ved brug af de kriterier, der er fastsat i taksonomiforordningen; opfordrer til, at denne ramme bl.a. omfatter en overvågningsmetode, sammen med tilsvarende korrigerende foranstaltninger, og en mekanisme til holdbarhed og sporing for at identificere skadelige virkninger i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre væsentlig skade og forpligtelserne i henhold til Parisaftalen;

11. fremhæver, at en vellykket investeringsplan for et bæredygtigt Europa afhænger af tilstrækkeligheden af den offentlige og private finansiering og af, om der er sammenhæng i EU's politikker; understreger derfor behovet for harmoniserede bæredygtighedsindikatorer og metoder til måling af virkningerne; insisterer på, at der i lyset af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa skal indledes konsekvensvurderinger i forhold til andre retsakter, hvad enten de stadig er i vedtagelsesprocessen eller allerede er vedtaget, for at evaluere foreneligheden af den eksisterende EU-lovgivning med EU's miljømål;

12. understreger, at et af målene for investeringsplanen for et bæredygtigt Europa bør være at sikre et skift fra uholdbare til bæredygtige økonomiske aktiviteter;

13. mener, at offentlig og privat finansiering bør tage hensyn til klassificeringsforordningen og overholde princippet om ikke at gøre væsentlig skade for at sikre, at EU's politikker og finansiering, herunder EU-budgettet, de programmer, der finansieres gennem Next Generation EU, det europæiske semester og Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) finansiering ikke bidrager til projekter og aktiviteter, der i væsentlig grad skader sociale eller miljømæssige mål, der skader den økonomiske konkurrenceevne eller forårsager tab af arbejdspladser; understreger, at offentlige budgetter og offentlige banker ikke vil være i stand til at slå bro over investeringskløften alene; minder om, at 10 store europæiske banker stadig hvert år investerer mere end 100 mia. EUR i fossile brændstoffer; minder om, at Kommissionen i henhold til EU-klassificeringsforordningen inden udgangen af 2020 skal vedtage en delegeret retsakt, der indeholder tekniske screeningskriterier for aktiviteter, der i vid udstrækning bidrager til afbødning af og tilpasning til klimaændringer;

14. opfordrer til, at princippet om ikke at gøre væsentlig skade følges i de relevante EU-forordninger om finansiering, f.eks. gennem klimasikring samt miljømæssig og social bæredygtighed; minder om, at der ikke bør indføres strenge investeringsregler uden forudgående samråd med de lokale og regionale offentlige myndigheder, industrier og SMV'er;

15. opfordrer til realistisk udfasning af offentlige og private investeringer i forurenende og skadelige økonomiske aktiviteter, for hvilke der findes økonomisk gennemførlige alternativer, samtidig med at medlemsstaternes ret til at vælge deres energimiks med det mål for øje at gennemføre et system med vedvarende energi og et energinet, der er foreneligt med Parisaftalen, respekteres fuldt ud; understreger, at det haster med at finde disse alternativer gennem omfattende investeringer i teknologisk innovation og energieffektivitet; insisterer på, at de aktiviteter, der finansieres via investeringsplanen for et bæredygtigt Europa, ikke må bidrage til yderligere sociale uligheder og uddybning af den økonomiske og sociale kløft mellem øst og vest i EU; minder i denne forbindelse om, at der mellem 2014 og 2016 af 11 lande og Den Europæiske Union blev brugt 112 mia. EUR om året til at støtte fossile brændstoffer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde strategier til udfasning af al miljøskadelig støtte med henblik på at forbedre sammenhængen og troværdigheden af EU med hensyn til at bevare biodiversiteten og de naturlige økosystemer og fremme omstillingen til rene energisystemer og en klimaneutral og cirkulær økonomi;

16. mener, at overgangen til klimaneutralitet bør bevare lige konkurrencevilkår for EU-virksomheder og deres konkurrenceevne, navnlig i tilfælde af illoyal konkurrence fra tredjelande; mener, at investeringsplanen for et bæredygtigt Europa for at nå sine mål også bør bidrage til en bæredygtig europæiske produktion og reducere de globale emissioner gennem handelspolitik; opfordrer til, at handelsaftaler ikke sikrer investorbeskyttelse på bekostning af miljømæssige, sociale eller sundhedsmæssige standarder; understreger betydningen af standarder, som det er muligt at håndhæve, og andre miljømæssige standarder​ i handelsaftaler, som EU indgår med tredjelande, også for at sikre lige konkurrencevilkår for europæiske virksomheder; opfordrer til, at det sikres, at tredjelande er støtteberettigede i forbindelse med tværnationale projekter, der bidrager til opfyldelse af målsætningerne i Parisaftalen;

17. understreger, at Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og Et Kreativt Europa, som er EU's vigtigste uddannelses-, frivilligheds- og kulturprogrammer, er vigtige redskaber i det globale svar på klimaudfordringen og spiller en central rolle med hensyn til at fremme uddannelse i de færdigheder, der er nødvendige for den grønne omstilling, øge bevidstheden om miljøspørgsmål og klimaændringerne, især blandt unge, der engagerer sig i frivilligt arbejde for at beskytte miljøet, og udvikle kreative, inklusive og tilgængelige løsninger til at tackle de miljømæssige udfordringer; understreger, at disse programmer bidrager til at nå EU's mål for bæredygtig udvikling; fremhæver i denne forbindelse betydningen af landbrugspraktikophold, der støttes af Erasmus+;

EU's budget: målretning, udløsning og katalyse af finansielle ressourcer

18. understreger EU-budgettets centrale rolle i gennemførelsen af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa; gentager sin mangeårige holdning om, at nye initiativer altid bør underkastes en bæredygtighedsvurdering og -sikring og bør finansieres ved hjælp af nye bevillinger og ikke bør ske på bekostning af andre politikker; fremhæver betydningen af EU's mangeårige politikker, såsom samhørighed og landbrug, sammen med andre centrale politikområder, såsom forskning, innovation og tilpasning til og afbødning af klimaændringer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opfylde deres politiske forpligtelser og udstyre Unionen med en fremtidssikker FFR, der er i stand til imødekomme borgernes forventninger;

19. understreger betydningen af bæredygtige private investeringer og deres rolle med hensyn til at nå målene for investeringsplanen for et bæredygtigt Europa og mener, at privat finansiering skal lettes; understreger endvidere, at den tekniske støtte bør øges i kraft af lokale og nationale kuvøser og projektudviklingstjenester, der samler finansieringskilder og projektiværksættere;

20. glæder sig over Det Europæiske Råds accept af EU's genopretningsinstrument som et nødhjælpsinstrument til at støtte investeringer og reformer; er dog ked af forslaget om i væsentlig grad at reducere de supplerende bevillinger til flere EU-programmer og helt at annullere dem for andre programmer; mener, at de foreslåede nedskæringer i programmer, der støtter omstillingen af kulstofafhængige regioner, er i modstrid med dagsordenen for EU's grønne pagt og i sidste ende også vil påvirke finansieringen af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa;

21. understreger, at EU's bidrag til klimamålene for at opfylde dets forpligtelser i henhold til Parisaftalen bør understøttes med en ambitiøs andel af de klima- og biodiversitetsrelaterede udgifter i EU's budget; sigter derfor mod så hurtigt som muligt at nå et juridisk bindende mål på 30 % for klimamainstreaming og 10 % for biodiversitet; understreger, at målet for klimaudgifter bør gælde for FFR som helhed; understreger, at et klimamål på 37 % også bør gælde for ​Next Generation EU-udgifter; ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ ​ opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge en meningsfuld sporings- og overvågningsramme for klimarelaterede udgifter i EU-budgettet; understreger, at nye egne indtægter spiller en afgørende rolle med hensyn til at sætte EU-budgettet i stand til at nå et højere niveau af klimafinansiering i fremtiden;

22. glæder sig over forslaget om at supplere Fonden for Retfærdig Omstilling med yderligere midler fra NGEU, men beklager Rådets forslag om at reducere disse supplerende bevillinger, og understreger, at der er behov for yderligere støtte for at sikre, at arbejdstagere, der berøres direkte og indirekte af omstillingen, modtager passende støtte; gentager, at midler fra JTF kan supplere de ressourcer, der er til rådighed under samhørighedspolitikken, og påpeger, at det nye forslag ikke bør være til skade for samhørighedspolitikken gennem obligatoriske overførsler fra medlemsstaternes nationale rammebeløb og ikke bør føre til konkurrenceforvridning;

23. mener, at princippet om en retfærdig omstilling bør integreres i den grønne pagt, og at FRO navnlig bør fokusere på de regioner, der er mest afhængige af fossile brændstoffer; understreger, at projekter, der modtager midler, skal være miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige og levedygtige på lang sigt; opfordrer derfor til en omfattende EU-strategi for udvikling og modernisering af de regioner, der er omfattet af FRO;

24. understreger, at udarbejdelsen af planerne for retfærdig omstilling bør inddrage alle relevante interessenter; mener, at der i planerne for retfærdig omstilling bør tages hensyn til medlemsstaternes og regionernes forskellige udgangspunkter for så vidt angår omstillingen til klimaneutralitet; bemærker, at der bør være større klarhed omkring kriterierne for støtteberettigelse; mener, at de programmer, der finansieres af FRO, også bør vurderes ved brug af metoder til klimakortlægning, naturkapitalregnskaber og livscyklusberegning;

25. glæder sig over de to supplerende søjler i mekanismen for retfærdig omstilling, navnlig en særlig ordning under InvestEU og en lånefacilitet for den offentlige sektor, som sammen med FRO vil skabe nye økonomiske muligheder og bidrage til at afbøde de socioøkonomiske virkninger af overgangen til klimaneutralitet og gennemføre den cirkulære økonomi i EU i de mest sårbare og kulstofintensive regioner og byer og bidrage til at imødegå de udfordringer, som borgerne står over for på energiområdet i forbindelse med omstillingsprocessen; mener, at det for disse søjlers succes er helt afgørende at sikre tilstrækkelig teknisk bistand til medlemsstater, regioner og byer;

26. understreger, at en social retfærdig omstilling ikke vil være mulig uden et massivt bidrag fra storbyområder; mener derfor, at midlerne under den anden og tredje søjle i mekanismen for en retfærdig omstilling bør være lettilgængelige for storbyer for at udvikle en finansiel mekanisme i stor målestok til understøttelse af byernes klimaindsatser og sociale indsats; påpeger, at dette kan omfatte direkte tilgængelige midler til blandt andet boligpolitikker, bygningsrenovering, moderniserings- og isoleringsprogrammer, projekter inden for offentlig transport, forbedring af storbyernes grønne infrastruktur, indførelse af instrumenter inden for cirkulær økonomi eller bæredygtige vandforvaltningsprojekter;

27. glæder sig over den rolle, som InvestEU spiller med hensyn til gennemførelsen af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa og dens virke, og mener, at den bør spille en nøglerolle i forbindelse med Unionens grønne, retfærdige og modstandsdygtige genopretning; beklager, at den foreslåede finansiering af InvestEU, både gennem FFR og NGEU, er blevet væsentligt reduceret i forhold til Kommissionens seneste forslag; glæder sig over forslaget om at oprette en strategisk investeringsfacilitet, navnlig tilføjelsen af et femte politikområde - politikområdet europæiske investeringer - inden for InvestEU for at fremme bæredygtige investeringer i centrale teknologier og værdikæder; understreger, at projekter, der finansieres under InvestEU, bør være i overensstemmelse med Unionens klima- og miljøforpligtelser for 2030;

28. understreger, at det reviderede kommissionsforslag allerede indeholder den foreløbige aftale om InvestEU, der blev indgået mellem Parlamentet og Rådet i maj 2019; minder om, at denne aftale ud over en privilegeret stilling for EIB-Gruppen også omfatter en vigtig rolle for andre gennemførelsespartnere, såsom nationale erhvervsfremmende banker eller andre internationale finansielle institutioner; minder endvidere om, at InvestEU er et efterspørgselsstyret instrument, og at overdreven sektoriel og geografisk koncentration derfor bør undgås; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at der er tilstrækkelig teknisk bistand på stedet til, at projekter finansieres der, hvor der er størst behov for dem, og på en måde, der giver ægte merværdi; fremhæver i denne forbindelse rådgivningsplatformens afgørende bidrag, for hvilket der skal sikres en passende finansiel tildeling;

29. påpeger igen EU's ansvar for som en global leder i kampen mod klimaforandringerne at opfordre andre internationale partnere til at følge en lignende tilgang; mener, at de midler, som EU-budgettet yder til tredjelande, ikke bør anvendes på nogen måde, der strider mod målene i den grønne pagt, og at de bør sigte mod at fremme opfyldelsen af dens målsætninger under hensyntagen til de enkelte landes udviklingsniveau og deres varierende investeringsbehov; mener, at pandemien har vist os, at foranstaltninger til beskyttelse af miljø og biodiversitet uden for Unionen er uløseligt forbundet med sundhed indenfor, og at den form for foranstaltninger er omkostningseffektive i sammenligning med pandemiens virkninger;

30. bemærker, at innovationsfonden og moderniseringsfonden bør yde et væsentligt bidrag til en bæredygtig omstilling i retning af nulemission af drivhusgasser senest i 2020, og glæder sig navnlig over, at moderniseringsfonden er udformet til at støtte investeringer i forbedring af energieffektiviteten i 10 mindre velstående medlemsstater og derfor er et vigtigt redskab til at sikre en retfærdig omstilling; understreger ikke desto mindre behovet for øget kontrol med fonden, da investeringer i aktiviteter, som i væsentlig grad skader sociale og miljømæssige mål, ikke bør være støtteberettigede under moderniseringsfonden;

31. finder det nødvendigt at undgå enhver form for overlapning med beslægtede aktiviteter, der finansieres gennem EU's budget, og mener, at eksistensen af disse fonde uden for Unionens budget kan gøre det vanskeligere at få overblik over budgettet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at holde budgetmyndighederne velinformeret om gennemførelsen af fondene;

32. glæder sig over, at Kommissionen agter at gennemgå moderniseringsfonden og innovationsfonden som led i revisionen af emissionshandelssystemet (ETS); gentager det gamle krav om at klassificere en væsentlig del af indtægterne fra emissionshandelssystemet som egne indtægter;

33. understreger den vigtige rolle, som den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik vil være nødt til at spille i forbindelse med opnåelsen af målene i investeringsplanen for et bæredygtigt Europa; bemærker, at den fælles landbrugspolitik under EU's landbrugssektors og fiskerisektors bevægelse hen imod en mere bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og bevaring af biodiversiteten bør fastholde sine mål om at støtte tilvejebringelsen af en fødevareforsyning af høj kvalitet, der garanterer EU-borgernes fødevaresuverænitet, bidrager til en stabil og acceptabel indtjening for landbrugere og fiskere og bidrager til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne; understreger behovet for at sikre, at den fælles landbrugspolitik bidrager til EU's klima- og bæredygtighedsmål, som det blev understreget i Revisionsrettens beretning af 7. november 2018;

34. understreger betydningen af at lette adgangen til offentlig og privat finansiering for at støtte øgede grønne investeringer, udvikling af og adgang til digitale værktøjer, modernisering og innovation, der vil sætte landbrugssektoren, fiskerisektoren og landdistrikterne i stand til at imødegå udfordringerne og mulighederne i forbindelse med realisering af målene og ambitionerne i den grønne pagt;

35. understreger, at samhørighedspolitikken i sin egenskab af at være EU's vigtigste investeringspolitik vil spille en afgørende rolle i understøttelsen af omstillingen til klimaneutralitet; gør opmærksom på, at samhørighedspolitikken i kølvandet på covid-19-krisen vil være et af de udslagsgivende instrumenter i forbindelse med den bæredygtige økonomiske genopretning, og at den bør bevare sin langvarige rolle med at bidrage til fremme af social, økonomisk og territorial samhørighed som fastsat i EU-traktaterne; insisterer på, at samhørighedspolitikken bør styrkes, for at den skal kunne opfylde sit primære formål og bidrage til en vellykket europæisk grøn pagt;

36. støtter Kommissionens innovative tilgang, som afspejles i dens erklæring om, at EU's budget også gennem sin indtægtsside vil bidrage til at nå klima- og miljømålene; minder om, at Parlamentet går ind for fremme af indførelsen af nye egne indtægter, der kan skabe merværdi og i høj grad støtte den europæiske grønne pagt;

37. bekræfter sin tidligere holdning til listen over potentielle kilder til nye egne indtægter, som den fremgår af dets interimsbetænkning om FFR, som burde være i  i overensstemmelse med EU's væsentlige mål, herunder bekæmpelse af klimaændringer og beskyttelse af miljøet; anmoder derfor om, at der uden at skabe yderligere byrder for borgerne indføres nye egne indtægter, som f.eks. kunne omfatte midler, som Kommissionen fremlagde tal for i 2018 på grundlag af:

i) auktionsindtægterne fra ETS (emissionshandelssystemet), der vil kunne indbringe mellem 3 og 10 mia. EUR om året

ii) et bidrag til ikkegenanvendt plastemballageaffald, der vil kunne indbringe mellem 3 og 10 mia. EUR om året

iii) den kommende CO2-grænsetilpasningsmekanisme, der vil kunne indbringe mellem 5 og 14 mia. EUR om året

iv) et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, der vil kunne indbringe over 12 mia. EUR om året

v) en skat på store digitale virksomheder, der vil kunne indbringe mellem 750 og 1,3 mia. EUR om året

vi) en afgift på finansielle transaktioner (AFT), som på grundlag af Kommissionens oprindelige forslag fra 2012 og under hensyntagen til brexit og økonomisk vækst vil kunne indbringe op til 57 mia. EUR om året, afhængigt af afgiftens anvendelsesområde;

gentager i denne forbindelse sin opfordring til alle medlemsstater om at tilslutte sig den styrkede samarbejdsramme om AFT; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at give detaljerede oplysninger om de egne indtægter, der blev fremlagt i Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 om genopretningsplanen, herunder om den afgift, der er baseret på store virksomheders aktiviteter, og en eventuel udvidelse af ETS til også at omfatte den maritime sektor og luftfartssektoren;

38. insisterer på, at der indføres en vifte af nye egne indtægter i EU's budget fra 2021, mens der også bør fastsættes en juridisk bindende tidsplan for at foreslå og introducere nye egne indtægter i løbet af den næste FFR; opfordrer til, at midlerne fra de nye egne indtægter bliver tilstrækkelige til i det mindste at dække tilbagebetalingsforpligtelserne under inddrivelsesinstrumentet; forventer, at eventuelle indtægter ud over dette niveau bør overføres til EU-budgettet for bl.a. at bygge bro over finansieringskløften i den grønne pagt, uden at dette berører universalitetsprincippet;

39. understreger, at begge typer indtægter, miljørelaterede og ikke specifikt miljørelaterede, bliver uundværlige for fastsættelsen af en driftssikker vifte af ægte nye egne indtægter, eftersom størrelsen af indkomsten fra miljørelaterede indtægter kan falde proportionalt over tid i takt med, at EU gør fremskridt i retning af klimaneutralitet;

Finansielle institutioner — gøre det muligt at gennemføre den grønne pagt

40. glæder sig over EIB's beslutning om at revidere sin energiudlånspolitik og klimastrategi og afsætte 50 % af sine operationer til klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed fra 2025 og fremefter med henblik på at opfylde EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen; opfordrer EIB til også at revidere sin udlånspolitik over for transportsektoren og til at forpligte sig til en bæredygtig omstilling til klimaneutralitet og cirkulær økonomi under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige energimiks og til at være særlig opmærksom på de sektorer og regioner, der er mest berørt af omstillingen; opfordrer navnlig til, at der gennemføres nye politikker i de kulstofintensive industrisektorer, hvor EIB er aktiv, for at støtte omstillingen af disse sektorer med henblik på at tilpasse alle nye sektorspecifikke lån til målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050; bifalder EIB's vilje til senest i 2021 at ophøre med at finansiere energiprojekter med fossile brændstoffer; kræver, at der vedtages og offentliggøres verificerbare omstillingsplaner for at nå klimaneutralitetsmålene;

41. understreger, at EIB's reaktion på covid-19-pandemien bør være i overensstemmelse med målsætningerne i investeringsplanen for et bæredygtigt Europa; bemærker dog, at det ikke er alle finansierede projekter, der kan bidrage til at nå af EU's klimamål, og insisterer på, at den omstændighed ikke bør udelukke projekterne fra finansiering; er imidlertid af den opfattelse, at EIB's portefølje skal være i overensstemmelse med EU's mål for bæredygtighed og princippet om ikke at gøre væsentlig skade; opfordrer EIB til at udarbejde en konkret køreplan for opnåelse af det granulerede mål på 50 % inden 2025 og til hvert år at offentliggøre den andel af sine aktiver, der finansierer aktiviteter, der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige i henhold til EU-klassificeringen; minder om, at bankens reaktion på covid-19-pandemien bør generere investeringer på 240 mia. EUR, og at de blev muliggjort i løbet af få uger;

42. mener, at det – hvis EIB skal få en vellykket rolle i forbindelse med finansiering af den grønne pagt – er vigtigt med en bottom up-tilgang, som er deltagerorienteret, og at EIB bør fremme specifikke dialoger mellem den offentlige og den private sektor og sikre en bedre koordinering med de forskellige interessenter, såsom f.eks. lokale og regionale myndigheder og repræsentanter for civilsamfundet; understreger endvidere EIB's uafhængighed, samtidig med at det understreger betydningen af at sikre demokratisk kontrol med investeringer;

43. minder om, at EIB er verdens største udsteder af grønne obligationer, der har indbragt over 23 mia. EUR over 11 år; bemærker, at det har været en stor udfordring at fastsætte fælles standarder for at undgå grønvask; glæder sig over EIB's nye bæredygtighedsbevidsthedsobligationer, der blev lanceret i 2018, og som er udformet med henblik på at støtte investeringer, der har forbindelse til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling; understreger betydningen af at fastsætte fælles standarder for disse nye obligationer for at sikre, at projekterne er gennemsigtige, verificerbare og målelige; opfordrer EIB til at fortsætte denne aktivitet og til at udvide udstedelsen af grønne obligationer og bæredygtighedsobligationer, hvilket kan lette gennemførelsen af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa og bidrage til at udvikle markedet for sociale og miljømæssige bæredygtighedsobligationer på grundlag af EU's handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst og EU-klassificering;

44. opfordrer EIB til at spille en aktiv rolle med hensyn til at støtte projekter, der bidrager til en retfærdig omstilling, såsom forskning, innovation og digitalisering, SMV'ers adgang til finansiering og sociale investeringer og færdigheder;

45. bemærker, at EIB's formand, Werner Hoyer, har understreget behovet for at styrke EIB's kapitalgrundlag for at gøre det muligt for EIB at fortsætte med de ambitiøse projekter, der understøtter omstillingen til en bæredygtig økonomi;

46. anerkender den vigtige rolle, som nationale erhvervsfremmende banker og institutioner og internationale finansielle institutioner, herunder Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, spiller i finansieringen af bæredygtige projekter, hvorved de bidrager til at nå Parisaftalens mål; understreger, at de nationale erhvervsfremmende banker og institutioner i betragtning af deres evner og erfaringer på nationalt og regionalt plan kan være medvirkende til at maksimere virkningerne af den offentlige finansiering, herunder gennem partnerskaber under InvestEU, hvorved de hjælper med til at nå Unionens klimamål; understreger, at finansieringen af SMV'er er afgørende for en vellykket gennemførelse af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa;

47. understreger endvidere, at de nationale erhvervsfremmende banker og institutioner – på grund af deres erfaringer på området – er fuldt verserede i udtænkning, ledelse og finansiering af forholdsvis små projekter; bifalder derfor, at disse banker og institutioner inddrages i forskellige aspekter af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa, som de bedst egnede organisationer til at dirigere investeringer på EU-plan i retning af realøkonomien og på lokalt plan; understreger vigtigheden af at sikre lokal teknisk støtte til drivkræfter bag projekter og innovation og fremhæver projektvækstmiljøers rolle med hensyn til at hjælpe projekter til at modne tilstrækkeligt, så de kan modtage finansiering; opfordrer til statsstøttereformer, der vil gøre det muligt for de nationale erhvervsfremmende banker og institutioner at yde lån på koncessionelle vilkår for at fremme bæredygtigheden;

48. bemærker, at offentlig og privat investering kan hjælpe den bæredygtige genopretning og resiliens, hvor finansiering rettes mod grønne investeringer som f.eks. elektricitetsnet, supernet og intelligente net, jernbanenet, energieffektivitet og projekter inden for cirkulær økonomi;

49. peger på, at miljø- og klimakatastrofer udgør en stadigt stigende risiko for den finansielle stabilitet, og at disse langsigtede risici derfor bør indarbejdes bedre i risikovurderingerne i forbindelse med forsigtighedsbaserede regler og tilsyn; mener, at kampen mod klimaændringer og fremme af bæredygtighed i højere grad bør tages i betragtning i ECB's politikker, samtidig med at dets mandat og uafhængighed fuldt ud respekteres, og uden at dens rolle som vogter af finansiel og monetær stabilitet bringes i fare; minder om erklæringen fra ECB's formand om, at ECB støtter udviklingen af et klassificeringssystem som et middel til at lette indarbejdelsen af miljøhensyn i centrale bankporteføljer; noterer sig den ambition, der kommer til udtryk i Eurosystemets nylige svar på Kommissionens offentlige høringer om den nye strategi for bæredygtig finansiering og revisionen af direktivet om ikkefinansiel rapportering, hvori det blev fastslået, at markedskræfterne kan og bør være en vigtig drivkraft for en omlægning af de finansielle strømme til bæredygtige økonomiske aktiviteter; bifalder opfordringen fra ECB og centralbankernes og banktilsynsmyndighedernes Network for Greening the Financial System (NGFS) til, at finansielle reguleringsmyndigheder bedre vurderer bæredygtighedsrelaterede finansielle risici;

50. opfordrer ECB til at gå videre med sin pengepolitiske strategi med fuld respekt for ECB's mandat vedrørende prisstabilitet, som er nedfældet i TEUF; bemærker, at ECB som led i sin revision af den pengepolitiske strategi vil vurdere, om og hvordan den inden for rammerne af sit mandat kan tage hensyn til bæredygtighed — og navnlig risici i forbindelse med miljømæssig bæredygtighed — i sine regler for sikkerhedsstillelse og årlige stresstest, samtidig med at der opretholdes en adskillelse mellem pengepolitik og tilsyn; opfordrer endvidere ECB til at oplyse, i hvor høj grad pengepolitikken er tilpasset Parisaftalen, samtidig med at den fastsætter en køreplan for den fremtidige tilpasning ved at anvende EU-klassificeringssystemet for disse foranstaltninger på en passende måde; opfordrer ECB til at undersøge yderligere muligheder for at støtte EIB med henblik på at øge EIB's finansieringskapacitet uden at skabe markedsforvridninger;

51. foreslår, at ECB vurderer genoprettelsen af sin kulstofintensive obligationsportefølje inden for rammerne af programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (CSPP) i lyset af EIB's klimaforpligtelser;

52. opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) til sammen med de nationale kompetente myndigheder at udvikle årlige klimastresstests for de finansielle institutioner, som de fører tilsyn med, som det i øjeblikket især drøftes i Network for Greening the Financial System, med henblik på at forstå de klimarelaterede finansielle risici i EU's relevante finansielle institutioners porteføljer samt disse risicis udstrækning;

53. er af den opfattelse, at offentlig transport er afgørende for at opnå bæredygtig mobilitet i byerne; understreger behovet for at øge støtten til offentlige transportnet og flåder på lokalt og regionalt plan som et effektivt redskab for omstillingen og overgangen mod lavemissionsmobilitet, samtidig med at man fremmer modalskift, navnlig i storbyområder, og konnektivitet i landdistrikterne med henblik på at fremme territorial samhørighed; mener, at en stærkere forbindelse mellem finansiering af bytransport og planer for bæredygtig bytrafik (Sustainable Urban Mobility Plans (SUMP)) er afgørende for at fremme omstillingen af bytrafikken; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at udvikle bæredygtige mobilitetsplaner og -politikker, herunder støtte til effektive offentlige transportsystemer og aktive mobilitetsløsninger såsom gang og cykling og fremme af tilgængelighed og multimodalitet blandt de forskellige transportformer;

Mobilisering af private investeringer til en bæredygtig genopretning

54. støtter en fornyet strategi for bæredygtig finansiering; understreger behovet for et EU-miljømærke for finansielle produkter, der udvikler sig løbende, for en bindende EU-standard for grønne obligationer og for mere pålidelige, sammenlignelige og tilgængelige data om bæredygtighed, der opnås ved at harmonisere bæredygtighedsindikatorer; minder om den store betydning, som grøn finansiering kommer til at få for EU's og euroens internationale rolle i det næste årti; understreger betydningen af forenklede rapporteringsstandarder for SMV'er, der giver dem mulighed for at deltage fuldt ud på kapitalmarkederne;

55. insisterer på, at mere pålidelige, sammenlignelige og tilgængelige data om bæredygtighed er uundværlige i relation til at få EU's system for bæredygtigfinansiering til at fungere i praksis; glæder sig over idéen fra forummet på højt plan om Kapitalmarkedsunionen om at oprette et fælles europæisk adgangspunkt for at samle oplysninger om virksomheder i EU gennem sammenkoblingen af eksisterende nationale og EU-baserede registre og virksomhedsdatabaser som en måde til at bistå virksomhederne, navnlig i de mindre medlemsstater, med at tiltrække investorer; understreger, at virksomhederne skal kunne kontrollere tilgængeligheden af deres data i det fælles europæiske adgangspunkt; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag til et fælles europæisk adgangspunkt for finansielle og ikkefinansielle oplysninger om børsnoterede og ikkebørsnoterede selskaber i EU, samtidig med at der også tages hensyn til proportionalitetsprincippet, hvor det er relevant; opfordrer Kommissionen til at afstemme gennemsigtighedskravene i direktivet om ikkefinansiel rapportering og bringe dem i overensstemmelse med kravene i klassificeringsforordningen og forordningen om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser; efterlyser gennemsigtige metoder til indsamling og offentliggørelse af data; opfordrer Kommissionen til at etablere effektiv dataovervågning og rapportering af gennemførelsen af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa, idet dette gøres offentligt tilgængeligt for at sikre fuldstændig gennemsigtighed i udgifterne til EU's grønne omstilling; mener, at en betydelig del af de EU-obligationer, der skal udstedes i forbindelse med genopretningsplanen, er udstedt på grundlag af EU's generelle budgetstøtte som foreslået af Kommissionen;

56. bifalder de fremskridt, der er opnået på grundlag af de initiativer, der var indeholdt i handlingsplanen for bæredygtig finansiering fra 2018; opfordrer til vedtagelse af de delegerede retsakter, der er fastsat i klassificeringsforordningen, idet der tages hensyn til rækken af bæredygtighedskriterier og -indikatorer; opfordrer specifikt til en hurtig gennemførelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade som angivet i forordningen om bæredygtig finansiering og klassificeringsforordningen; fremhæver vigtigheden af ambitiøse oplysningskrav for alle finansielle produkter og enheder;

57. mener, at den fremtidige fornyede EU-strategi for bæredygtig finansiering er en væsentlig mulighed for at fremskynde omstillingen til mere bæredygtig detailinvestering; opfordrer Kommissionen til at foreslå de foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme bæredygtige detailinvesteringer;

58. noterer sig artikel 26, stk. 2, i klassificeringsforordningen, som bemyndiger Kommissionen til senest den 31. december 2021 at offentliggøre en rapport med en beskrivelse af de bestemmelser, der vil være nødvendige for at udvide denne forordnings anvendelsesområde ud over miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, herunder andre mål for bæredygtighed, såsom sociale mål;

59. tilslutter sig opfordringen fra Ekspertgruppen på Højt Plan vedrørende Bæredygtig Finansiering om at træffe nye foranstaltninger til at fremme langsigtede dispositioner til gavn for mennesker og jordkloden; opfordrer Kommissionen til at analysere og komme med forslag til, hvordan et langsigtet perspektiv bedre kan inkorporeres i ordningen og reglerne for virksomhedsledelse; glæder sig over forberedelsen af et initiativ om bæredygtig virksomhedsledelse;

60. opfordrer Kommissionen til at overveje en revision af direktivet om ikke-finansiel rapportering, som kan omfatte oplysninger om virkningerne af virksomhedernes aktiviteter for den miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige bæredygtighed;

61. fastholder, at offentlig og privat investering, hvor det er muligt, skal supplere hinanden i forbindelse med mobilisering af finansiering til den grønne pagt; understreger, at investeringer fra den private sektor ikke bør fortrænges, således at der kan opnås den højest mulige finansiering til investeringsplanen for et bæredygtigt Europa;

62. minder om, at investeringer i udlån til ikkebæredygtige økonomiske aktiviteter kan føre til strandede aktiver eller fejlslagne investeringer med fastlåsningsvirkninger; påpeger, at denne risiko skal være tilstrækkeligt integreret i kreditvurderingerne og tilsynsrammerne, herunder Baselrammen; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvordan man kan forbedre inddragelsen af bæredygtighedsrelaterede risici og den tilsynsmæssige behandling af langsigtede investeringer og udlån, herunder i EU's bankregelsæt, hvilket yderligere vil fremme den generelle finansielle systemiske stabilitet, og yderligere søge at fremme pålideligheden, sammenligneligheden og gennemsigtigheden af bæredygtighedsfaktorer i kreditvurderinger; mener, at sidstnævnte kunne behandles under kommende revisioner af forordningen om kreditvurderingsbureauer, kapitalkravsforordningen/-direktivet og solvensreglerne;

63. minder om, at bæredygtige investeringer ikke nødvendigvis har en lavere risikoprofil end andre typer af investeringer;

64. mener, at det bør gøres lettere for SMV'er i EU at få adgang til offentlig og privat finansiering under investeringsplanen for et bæredygtigt Europa; understreger nødvendigheden af en yderligere indsats for at informere SMV'er om de nye finansieringsmuligheder under investeringsplanen for et bæredygtigt Europa;

Fremme af bæredygtige offentlige investeringer i krisetider

65. opfordrer til, at der skabes et instrument for bæredygtige investeringer med henblik på at nå de mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt, men understreger, at lige meget hvilken finansieringsmodel, der vælges, bør det øgede omfang af offentlig investering bidrage de offentlige finansers bæredygtighed i EU; mener, at en eventuel revision af EU's ramme for økonomisk styring bør tage hensyn til henstillingerne fra det uafhængige europæiske finanspolitiske råd; støtter Kommissionens tilsagn om at undersøge andre understøttende rammer, såsom grønne obligationer, og opfordrer Kommissionen til at kortlægge bedste praksis for grøn budgettering;

66. opfordrer til, at den offentlige støtte til transportsektoren, navnlig luftfartsselskaber, turismesektoren og automobilsektoren, bruges på en bæredygtig og effektiv måde; opfordrer til, at de omstillingsaktiviteter, der er defineret i taksonomiforordningen, bliver berettigede til at modtage støtte under investeringsplanen for et bæredygtigt Europa, og opfordrer til, at der lægges særlig vægt på adgang til finansiering og andre former for støtte til mikrovirksomheder og SMV'er;

67. opfordrer til mainstreaming af bæredygtige offentlige indkøb og udbud og øget europæisk koordinering i denne henseende;

68. bifalder det faktum, at planerne for genopretning og modstandsdygtighed vil blive baseret på fælles EU-prioriteter; fremhæver i denne forbindelse den europæiske grønne pagt og den europæiske søjle for sociale rettigheder samt den digitale dagsorden og det strategiske mål om at opnå europæisk suverænitet i strategiske sektorer med et bæredygtigt industrigrundlag; minder om behovet for investeringer i grøn genopretning og behovet for at øge konvergensen mellem medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa, som kan bidrage til at fremskynde den økonomiske genopretning; opfordrer til, at der medtages prioriteter på områder som beskæftigelse, færdigheder, uddannelse, digitalt iværksætteri, forskning og innovation og sundhed, men også på områder, der vedrører erhvervsmiljøet og nonprofitmiljøet, herunder den offentlige forvaltning og den finansielle sektor; opfordrer Kommissionen til at yde teknisk bistand til de offentlige myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af omstillingsplaner for at undgå strandede aktiver; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne og til at sikre, at alvorlige overtrædelser fører til krav om tilbagebetaling af udbetalte beløb; understreger vigtigheden af, at de medlemsstater, der udsteder planerne, respekterer retsstatsprincippet og vores demokratiske værdier;

69. beklager Det Europæiske Råds beslutning om at fjerne Solvensstøtteinstrumentet fra næste generation af EU-programmer; anser det for at være et vigtigt redskab til at skabe lige vilkår på det indre marked;

70. opfordrer til, at virksomheder, der modtager offentlig støtte, forpligter sig til offentlig landeopdelt rapportering, samtidig med at der tages hensyn til muligheden for midlertidige undtagelser med henblik på at beskytte kommercielt følsomme oplysninger; opfordrer til, at disse virksomheder også sikrer fair konkurrence, opfylder deres forpligtelser til ikkefinansiel rapportering, sikrer arbejdspladser og offentliggør enhver fordelagtig behandling, som de modtager; fastholder, at disse virksomheder i rimelig grad bør bidrage til genopretningsindsatsen ved at betale deres rimelige skatteandel; ser i denne forbindelse gerne en ny social kontrakt for selskaber, som harmoniserer bestræbelserne på at opnå profit med hensynet til mennesker og jordkloden;

71. opfordrer Kommissionen til at revidere reglerne om statsstøtte, herunder de midlertidige rammebestemmelser, der blev indført som reaktion på covid-19-pandemien, alt efter hvad der er nødvendigt for at opnå større støtte i offentligheden til den europæiske grønne pagt og sikre, at statsstøtte er betinget af, at Unionens klima- og miljømål opfyldes; bemærker, at enhver revision af statsstøttereglerne bør udformes omhyggeligt med henblik på at undgå konkurrenceforvridning på det indre marked og sikre dets integritet og lige konkurrencevilkår i forbindelse med en fremtidig revision;

72. opfordrer Kommissionen til, når den godkender en anmodning om statsstøtte fra en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 108 i TEUF, i sin afgørelse at indføje bestemmelser, der kræver, at støttemodtagere i kulstofintensive sektorer skal tilslutte sig klimamålene og køreplanerne for den grønne omstilling og vise, hvordan deres virksomhedsmodel og -aktiviteter er tilpasset målene i kapitel 2 i forordning (EU) 2018/1999;

73. glæder sig over den planlagte revision af energibeskatningsdirektivet for 2021 og opfordrer Kommissionen til at forelægge lovgivningsforslag for at bringe momssatserne i overensstemmelse med miljøhensyn, indføre en engangsafgift for plast og forhøje de relevante minimumspunktafgifter, der har mistet deres virkning som følge af inflationen; søger at forene disse reformer med bestræbelserne på at fastholde købekraften for dem, der har de laveste indkomster i EU;

74. minder om, at der er behov for øgede investeringer i forbindelse med den grønne omstilling, og at virksomheders skatteunddragelse og skatteundgåelse medfører potentielle tab af midler for nationale budgetter og EU-budgettet, der rækker fra 50-70 mia. EUR til 160-190 mia. EUR, som kunne anvendes til investeringer i forbindelse med investeringsplanen for et bæredygtigt Europa; slår til lyd for en intensiveret indsats mod skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning; opfordrer til koordinering på EU-plan for at fastslå, efterforske og undgå enkeltpersoners og virksomheders aggressive skatteplanlægningsmanøvrer; opfordrer til en ambitiøs strategi for erhvervsbeskatning i det 21. århundrede; opfordrer Rådet til at opdatere kriterierne for definition af skadelige skatteordninger i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning og gentager sin holdning af 26. marts 2019 til medlemsstater, der begunstiger aggressiv skatteplanlægning; opfordrer Kommissionen til at fastsætte kriterier for vurdering af medlemsstaternes skattepraksis; minder Kommissionen om artikel 116 TEUF i forbindelse med skatterelaterede dokumenter og opfordrer Kommissionen til at gøre brug af denne bestemmelse for at undgå konkurrenceforvridninger på det indre marked;

75. ønsker, at det sikres, at alle bidrager ligeligt til genopretningen efter covid-19-pandemien og omstillingen til en konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi, samtidig med at der tages hensyn til medlemsstaternes forskellige kapaciteter; mener, som påpeget af ECB's formand, Christine Lagarde, den 7. juli 2020, at de sårbare ofte "er dem der er mest berørt" af covid-19-pandemien, samtidig med at priserne på aktiver hidtil er steget under krisen; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at undersøge nye ressourcer til finansiering af den økonomiske genopretning, der tager hensyn til dette;

76. understreger, at den øgede finansiering til den grønne pagt vil kræve en betydelig grad af både budgetdisciplin og kontrol med henblik på at forhindre svig og misbrug af midler; bemærker, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) mangler kapacitet til på egen hånd at forhindre økonomisk svig; opfordrer derfor samtlige medlemsstater til at deltage i Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO);

77. mener, at kombinationen af forslagene i denne betænkning kan øge de 660 mia. EUR om året, der er nødvendige for at vinde kampen for klimaet og beskæftigelsen;

°

° °

78. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED (23.7.2020)

til Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget

om investeringsplan for et bæredygtigt Europa – Finansiering af den grønne pagt

(2020/2058(INI))

Ordfører for udtalelse: Petros Kokkalis

 

 

FORSLAG

 

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, de vedtager:

1. glæder sig over Kommissionens meddelelse om "Investeringsplan for et bæredygtigt Europa" (COM(2020)0021), som har til formål at muliggøre en retfærdig og velforvaltet overgang til et modstandsdygtigt og bæredygtigt samfund; understreger, at både offentlig og privat bæredygtig finansiering vil spille en afgørende rolle for, at Unionen og medlemsstaterne når de miljø- og klimamål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt, herunder de reviderede klima-, energi- og biodiversitetsmål for 2030 og 2050, og opfylde Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen, biodiversitetskonventionen og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling på grundlag af den bedste tilgængelige videnskab; finder det afgørende, at investeringsplanen åbner mulighed for yderligere investeringer med reel merværdi, skaber bæredygtige grønne job og fremmer markedsbaseret finansiering;

2. noterer sig det reviderede forslag til den næste flerårige finansielle ramme (FFR) med den europæiske grønne pagt i centrum; forventer en forøgelse, der står i et rimeligt forhold til den grønne omstilling til en klimaneutral, socialt og miljømæssigt robust, kønsafbalanceret og inkluderende økonomi og de mål, der skal fastsættes i klimaloven; mener, at der i den nye FFR bør afsættes tilstrækkelige midler til fremme af de politikker, der bidrager til opfyldelse af klima- og miljømålene og verdensmålene for bæredygtig udvikling;

3. bemærker, at finansieringen af den europæiske grønne pagt kan suppleres med en række nye egne EU-indtægter; foreslår, at en eventuel fremtidig indførelse af nye egne EU-indtægter bl.a. kunne gå til finansiering af foranstaltninger til afbødning af og tilpasning til klimaændringerne og til at nå Unionens kort- og langsigtede klima-, energi- og miljømål, som er fastsat i den europæiske grønne pagt og bemyndiget i kraft af de forpligtelser, der er indgået i henhold til Parisaftalen; opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af mulige nye finansielle midler til omstillingen, som både er miljømæssigt og socialt bæredygtige;

4. understreger behovet for prioritering blandt udgiftsområderne i FFR;

5. fremhæver vigtigheden af øget økonomisk vækst for at facilitere de nødvendige investeringer i den økonomiske omstilling.

6. opfordrer Kommissionen til at fremlægge et ambitiøst forslag om at gennemgå de forskellige beløb, der er afsat til investeringsplanen for et bæredygtigt Europa og den tilhørende strategi for bæredygtige investeringer, med henblik på at tage højde for behovet for investeringer i klimatilpasning og andre miljømæssige udfordringer, f.eks. biodiversitet, samt til at overveje, hvilke offentlige investeringer der er nødvendige for at imødegå de sociale omkostninger ved omstillingen og omkostningerne ved ikke at gøre noget;

7. understreger, at vi ved at mindske vores indvirkning på vilde dyr og planter og beskytte og genoprette biodiversitet kan bidrage til at forebygge nye zoonotiske sygdomme som covid-19; mener, at EU og medlemsstaterne for at gøre vores samfund mere modstandsdygtige bør øge den offentlige støtte til naturforvaltning væsentligt og sikre, at genopretnings- og resiliensplaner og beslægtede foranstaltninger underkastes en skrap og bindende test, der sikrer, at de ikke forvolder skade;

8. forpligter sig til en retfærdig, rimelig og bæredygtig genopretning efter coronaviruskrisen, der sikrer, at skatteydernes penge reelt investeres i fremtiden og ikke i fortiden, forpligter sig til en genopretning, der afhænger af en finanspolitisk ekspansion, som kan drive skiftet til en bæredygtig og cirkulær økonomi fremad og gøre samfund og økosystemer mere modstandsdygtige, og som sikrer, at princippet i den europæiske grønne pagt om ikke at gøre skade gælder for alle genopretningsplaner, som anvender offentlige og private midler til klima- og biodiversitetssikre bæredygtige sektorer og projekter og udløser yderligere investeringer, uden at der går penge til de mest udledende sektorer, samt til at prioritere naturbaserede løsninger, således at der skabes grønne job, og forbedre velfærden for alle inden for klodens grænser; forpligter sig til en genopretning, der integrerer klimarisici og -muligheder og andre miljøindikatorer i det finansielle system samt i alle aspekter af offentlig politikudformning og infrastruktur, og som tydeligt udelukker enhver direkte eller indirekte støtte til fossile brændsler i genopretningsplanen og anvender princippet om, at forureneren betaler; opfordrer medlemsstaterne til senest den 30. juni 2021 at udarbejde nationale strategier med tilsagn om at udfase støtten til fossile brændsler, herunder indirekte subsidier og kapacitetsmekanismer; understreger, at den grønne omstilling skal være socialt bæredygtig og ikke forværre problemerne med energi- og brændselsfattigdom; mener, at omkostningerne ved energieffektivitetsrenoveringer ikke bør bæres af lavindkomsthusstande;

9. understreger, at der er behov for væsentlige offentlige og private investeringer for virkelig at sende Unionen i retning af klimaneutralitet og en bæredygtig, socialt retfærdig og resilient genopretning efter covid-19-pandemien; opfordrer Kommissionen til senest ved årets udgang at offentliggøre retningslinjer for klimasikring af alle de midler, der rejses under EU's genopretningsinstrument og kanaliseres ud gennem EU's programmer; opfordrer Kommissionen til at anvende de samme principper som dem, der gælder for genopretningsplaner i EU, når der ydes støtte til tredjelande som led i genopretningen efter covid-19-pandemien;

10. minder om Kommissionens meddelelse om dens genopretningsplan for Europa (COM(2020)0456), som understøtter en ambitiøs grøn omstilling til en klimaneutral økonomi i kraft af finansiering under instrumentet Next Generation EU; understreger, at den første genopretningsplan skal tilpasses efter Parisaftalen, og opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at offentlige investeringer, der foretages gennem instrumentet Next Generation EU, overholder princippet om ikke at gøre skade, at klimarelaterede investeringer stemmer overens med EU's klassificeringsforordning, og at de nationale genopretningsplaner tilpasses de nationale energi- og klimaplaner;

11. understreger, at videnskaben har påvist den indbyrdes sammenhæng mellem kriser på sundheds-, miljø- og klimaområdet, navnlig i tilknytning til konsekvenserne af klimaændringerne og tabet af biodiversitet og økosystemer; minder om, at sundhedsmæssige og sanitære kriser som covid-19-pandemien kræver, at EU som global aktør gennemfører en global strategi med sigte på at forhindre, at sådanne hændelser fører til klimamæssige forstyrrelser, f.eks. ekstreme vejrfænomener, ved at tage hånd om problemets rod og fremme en integreret tilgang til gennemførelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling; opfordrer derfor EU til som en del af den grønne pagts finansieringsmekanismer at øge investeringerne i risikostyrings-, naturbeskyttelses-, afbødnings- og tilpasningspolitikker;

12. insisterer på, at alle EU-støttede investeringer og finansieringstiltag skal være underlagt EU's klassificeringsforordning med altomfattende bæredygtighedsindikatorer, herunder princippet om ikke at gøre alvorlig skade, og Parisaftalen;

13. minder om, at Kommissionen i henhold til klassificeringsforordningen inden udgangen af 2020 skal vedtage en delegeret retsakt, der indeholder tekniske screeningskriterier for aktiviteter, som bidrager væsentligt til afbødning af eller tilpasning til klimaændringerne; opfordrer Kommissionen til at oplyse, hvilken del af Unionens udgifter der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet og princippet om ikke at gøre alvorlig skade, herunder den sociale dimension heraf; opfordrer Kommissionen til senest den 21. juni 2021 at vedtage en opdateret sporingsmetode til overvågning og indberetning af tendenser med hensyn til kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer i henhold til EU-klassificeringssystemet;

14. opfordrer Kommissionen til at vurdere og identificere aktiviteter, der i væsentlig grad skader den miljømæssige bæredygtighed, i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2020/852 og som anbefalet af Den Europæiske Centralbank og af netværket af centralbanker og tilsynsmyndigheders Network for Greening the Financial System;

15. fastholder, at princippet i den europæiske grønne pagt om ikke at gøre skade gælder for alle genopretningsplaner;

16. minder om, at investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten skal respektere princippet om ikke at gøre skade; understreger, at klimarelevante investeringer bør være i overensstemmelse med EU's klassificeringssystem, og at nationale genopretningsplaner bør tilpasses de nationale energi- og klimaplaner;

17. opfordrer Kommissionen til at sikre, at den nye FFR ikke omfatter støtte til eller investeringer i aktiviteter, der vil medføre fastlåsning i aktiver, som er skadelige for Unionens klima- og miljømål i betragtning af aktivernes livscyklus;

18. gentager sit krav om, at mindst 40 % af de samlede investeringer under InvestEU-programmet bør bidrage til klima- og miljømålene, og at alle støtteberettigede investeringer under InvestEU bør være i overensstemmelse med Parisaftalen, herunder temperaturmålet på 1,5 oC, og princippet i EU's klassificeringsforordning om ikke at gøre væsentlig skade; mener, at finansieringsunderskuddet til grønne investeringer kan overvindes;

19. insisterer på, at intet projekt, der er i strid med Unionens klima- og miljømål, navnlig målet om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, bør være støtteberettiget under InvestEU-programmet;

20. fremhæver den afgørende betydning af forbedret energieffektivitet i bygninger for at muliggøre en succesfuld omstilling til et kulstofneutralt samfund; understreger, at der er behov for betydelige investeringsbeløb til renoveringen af energiintensive bygninger, så de opnår en bedre energimæssig ydeevne og derved minimerer deres klima- og miljømæssige fodaftryk; understreger i denne henseende, at investeringsplanen for et bæredygtigt Europa bør mobilisere de nødvendige investeringer til en massiv bølge af renoveringer;

21. minder om, at forvaltning, bevarelse, tilpasning og genopretning af marine økosystemer, kystøkosystemer og biodiversitet er afgørende for at tackle klimaændringerne og opnå klimaneutralitet, og at der er behov for store investeringer på dette område; understreger, at en bæredygtig blå økonomi, herunder bæredygtigt fiskeri, vedvarende havenergi, ren søtransport og bæredygtig turisme, spiller en vigtig rolle i omstillingen til større samfundsmæssig og territorial resiliens; opfordrer derfor til, at EU tager behørigt hensyn til denne strategiske sektor i investeringsplanen for et bæredygtigt Europa;

22. bifalder den foreslåede forøgelse af Fonden for Retfærdig Omstilling; fremhæver, at mekanismen for retfærdig omstilling under investeringsplanen for et bæredygtigt Europa vil stå i spidsen for Unionens indsats for at give de økonomiske og sociale muligheder i omstillingen til klimaneutralitet konkret form i EU's energiintensive regioner og sektorer;

23. opfordrer Kommissionen til at sikre, at ingen territoriale omstillingsplaner omfatter investeringer, der ikke betragtes som bæredygtige i henhold til EU-klassificeringssystemet og princippet om ikke at gøre alvorlig skade, og til at fastsætte konkrete milepæle og tidsfrister for opnåelse af klimaneutralitet senest i 2050;

24. bemærker, at de disponible midler – selv i tilfælde af et ambitiøst finansieringsniveau – ikke er ubegrænsede; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at etablere en solid ramme for øget overvågning, klima- og miljøsikring, benchmarking og rapportering af klima- og miljørelaterede udgifter i alle finansieringsinstrumenter under investeringsplanen for et bæredygtigt Europa med henblik på at sikre effektiviteten af de tildelte midler, og at EU er på rette vej mod at opfylde sine forpligtelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til om nødvendigt at forelægge et forslag, der fastsætter en bindende, harmoniseret metode til en gennemsigtig og solid regnskabsaflæggelse for klima- og biodiversitetsrelaterede udgifter under den fremtidige FFR; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2024 at foretage en vurdering af de klima- og miljømæssige udgifter, der er afholdt under instrumentet Next Generation EU og EU's flerårige finansielle ramme, med henblik på at identificere potentielle huller i den grønne finansiering; anmoder Den Europæiske Revisionsret om regelmæssigt at revidere gennemførelsen af målet for klimaudgifter i den næste FFR-periode som angivet af Kommissionen;

25. opfordrer Kommissionen til at vurdere mulighederne for at udvide anvendelsen af EU-klassificeringssystemet til at spore klima- og miljørelaterede udgifter i alle EU's offentlige midler, herunder den nye FFR, InvestEU, instrumentet Next Generation EU, solvensstøtteinstrumentet, genopretnings- og resiliensfaciliteten og midler fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB);

26. anmoder Kommissionen om at fremsætte et forslag om at udvide anvendelsen af EU-klassificeringssystemet til den offentlige sektor og fastsætte kriterier for grønne og bæredygtige offentlige indkøb, så medlemsstaterne kan minimere deres miljømæssige fodaftryk, og udvikle integrerede rapporterings- og regnskabsstandarder med henblik på at integrere bæredygtighedsindikatorer og EU-klassificeringssystemet samt en passende kontrol- og revisionsmekanisme;

27. opfordrer Kommissionen til at revidere statsstøttereglerne, herunder de midlertidige rammebestemmelser, der blev indført som reaktion på krisen i covid-19-krisen, alt efter hvad der er nødvendigt for at muliggøre større støtte i befolkningen til den europæiske grønne pagt og sikre, at statsstøtte er betinget af, at EU's klima- og miljømål opfyldes; bemærker, at enhver revision af statsstøttereglerne bør udformes omhyggeligt med henblik på at undgå konkurrenceforvridning på det indre marked og sikre dets integritet og lige konkurrencevilkår i forbindelse med en fremtidig revision;

28. opfordrer Kommissionen til, når den godkender en anmodning om statsstøtte fra en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 108 i TEUF, i sin afgørelse at indføje bestemmelser om, at støttemodtagere i kulstofintensive sektorer skal tilslutte sig klimamålene og køreplanerne for den grønne omstilling og vise, hvordan deres virksomhedsmodel og -aktiviteter er tilpasset målene i kapitel 2 i forordning (EU) 2018/1999;

29. bemærker, at tilpasning til klimaændringerne endnu ikke er vurderet og indarbejdet i FFR-klimatallene; opfordrer Kommissionen til at anmode modtagere af midler fra dens finansielle instrumenter i sektorer med høje emissioner, herunder projekter, der støttes af EIB, om at gennemføre en stresstest med hensyn til klimatilpasning; pointerer, at støttemodtagere, der ikke består stresstesten med hensyn til klimatilpasning, ikke er berettiget til at modtage støtte fra Unionens finansielle instrument; understreger, at Kommissionen med udgangspunkt i EU-strategien om tilpasning til klimaændringerne og Det Europæiske Miljøagenturs data bør vejlede støttemodtagere om, hvordan et investeringsprojekt bringes i overensstemmelse med kravene om klimatilpasning; understreger nødvendigheden af, at der i forbindelse med denne vejledning gøres behørig brug af de kriterier, der er fastsat i forordning (EU) 2020/852;

30. opfordrer Kommissionen til at udvide det europæiske semester ved at supplere den aktuelle tilgang, som er baseret på finanspolitisk og budgetmæssig disciplin, med klima- og miljømæssig disciplin, uden at der sker en udvanding af semestret; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en ny klimaindikator, som en pendant til de økonomiske indikatorer, til brug ved vurdering af misforholdet mellem strukturen i medlemslandenes budgetter og fremskridtene i retning af et scenarie, som er i overensstemmelse med Parisaftalen, for de enkelte nationale budgetter; fremhæver behovet for denne indikator for at give medlemsstaterne en indikation af deres kurs med hensyn til at opfylde Parisaftalens temperaturmål og således gøre det muligt at fremsætte henstillinger om nedbringelse af klimagælden inden for rammerne af det udvidede europæiske semester;

31. peger på, at miljøhensyn og -risici kan indarbejdes i medlemsstaternes årsbudgetter og midtvejsplaner gennem fastsættelse af benchmarks for deres grønne budgetpraksisser; opfordrer Kommissionen til at facilitere medlemsstaternes udveksling af bedste praksis med hensyn til offentlige investeringers rolle i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske grønne pagt;

32. understreger, at det er nødvendigt at nedbryde de barrierer, der hindrer offentlige investeringer til fordel for omstillingen til en kulstofneutral økonomi; minder om sin støtte til en kvalificeret behandling af offentlige investeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at revidere de nuværende regler for stabilitets- og vækstpagten under hensyntagen til henstillingerne fra Det Europæiske Finanspolitiske Råd; understreger, at der kan være behov for yderligere fleksibilitet under stabilitets- og vækstpagten for at muliggøre investeringer i afbødning af og tilpasning til klimaændringerne og støtte medlemsstaterne i den grønne omstilling til klimaneutralitet på en retfærdig og inkluderende måde;

33. mener, at den fremtidige fornyede EU-strategi for bæredygtig finansiering er en væsentlig mulighed for at fremskynde omstillingen til mere bæredygtig detailinvestering; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte forslag om de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at tilskynde borgerne til at investere i bæredygtig finansiering på grundlag af kriterierne i forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer[11];

34. opfordrer Kommissionen til at reformere direktivet om offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger for at tage højde for SMV'ers særlige situation, således at det sikres, at alle relevante virksomheder, som opererer i kulstofintensive sektorer, indberetter og offentliggør deres mål for emissionsreduktion, med henblik på at rette ind efter Parisaftalen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at biodiversitetsrelaterede risici, virkninger og afhængigheder indarbejdes i den relevante EU-lovgivning, herunder direktivet om offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger, de delegerede retsakter under oplysningsforordningen og anden relevant selskabslovgivning og lovgivning på det finansielle område;

35. opfordrer Kommissionen til at sikre, at eventuelle fremtidige EU-støttede genopretningsobligationer udstedes i overensstemmelse med EU-standarden for grønne obligationer, EU-klassificeringssystemet og princippet om ikke at gøre væsentlig skade;

36. opfordrer til en styrkelse af EIB's og Den Europæiske Investeringsfonds (EIF's) rolle i finansieringen af omstillingen; understreger, at der bør være særligt fokus på kriterierne for sikring af klima- og miljøhensyn og af hensynet til sociale forhold, som – med udgangspunkt i princippet om ikke at gøre væsentlig skade – er styrende for EIB's og EIF's investeringer i bæredygtighed; bifalder EIB's nye lånepolitik på energiområdet og opfordrer banken til som led i dens "klimabankkøreplan" for 2021-2025 at udvikle en klar og gennemskuelig metode ved brug af klassificeringssystemet med henblik på at sikre, at alle projekter, der finansieres, er rettet ind efter Parisaftalens temperaturmål på 1,5 °C i overensstemmelse med omstillingen til en klimaneutral økonomi og princippet om ikke at gøre skade på biodiversitet og økosystemer; forventer, at de resterende 50 % af EIB's portefølje overholder princippet om ikke at gøre skade;

37. minder om, at ECB's økonomiske politik ifølge bankens mandat bør bidrage til opfyldelsen af Unionens mål som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union; opfordrer derfor ECB til at gå hastigt videre med revisionen af sin pengepolitiske strategi for snarest muligt at bringe finansieringen af økonomiske aktiviteter, som er til skade for miljømæssige eller sociale mål, til ophør; opfordrer ECB til at foretage en vurdering af, hvordan bæredygtighedskriterier kan integreres i bankens rammer for sikkerhedsstillelse, dens indkøb af aktiver og dens målrettede refinansieringstransaktioner, og samtidig foretage en vurdering af metoder til at styre udlån i retning af investeringer i energiomstilling med henblik på at genopbygge en bæredygtig økonomi i kølvandet på covid-19; minder om ECB's forpligtelse til at anvende EU-klassificeringssystemet på disse foranstaltninger, hvor det er relevant;

38. opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) til, sammen med de nationale kompetente myndigheder omgående at påbegynde årlige klimastresstest af de finansielle institutioner, som de fører tilsyn med, hvilket aktuelt bliver drøftet, navnlig i centralbankernes og tilsynsmyndighedernes Network for Greening the Financial System (NGFS), med henblik på at opnå en forståelse af, hvor og i hvilket omfang der forekommer klimarelaterede finansielle risici i EU's relevante finansielle institutioners porteføljer;

39. opfordrer Kommissionen til i betydelig grad at forøge finansieringen til teknisk bistand i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) og i andre relevante fonde, således at det sikres, at teknisk bistand når op på 1 % af det samlede beløb, der skal bruges; opfordrer Kommissionen til at koncentrere den tekniske bistand på projekter og sektorer med den højeste merværdi med hensyn til miljø, sociale forhold og resiliens, navnlig naturbaserede løsninger, der på samme tid kan levere afbødning af og tilpasning til klimaændringerne og fordele med hensyn til biodiversitet.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	16.7.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	42 35 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Nikos Androulakis, Bartosz Arłukowicz, Margrete Auken, Simona Baldassarre, Marek Paweł Balt, Traian Băsescu, Aurelia Beigneux, Monika Beňová, Sergio Berlato, Alexander Bernhuber, Malin Björk, Simona Bonafè, Delara Burkhardt, Pascal Canfin, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Nathalie Colin-Oesterlé, Miriam Dalli, Esther de Lange, Christian Doleschal, Marco Dreosto, Bas Eickhout, Eleonora Evi, Agnès Evren, Fredrick Federley, Andreas Glück, Catherine Griset, Jytte Guteland, Anja Hazekamp, Martin Hojsík, Pär Holmgren, Yannick Jadot, Adam Jarubas, Petros Kokkalis, Athanasios Konstantinou, Ewa Kopacz, Joanna Kopcińska, Peter Liese, Sylvia Limmer, Javi López, César Luena, Fulvio Martusciello, Liudas Mažylis, Joëlle Mélin, Tilly Metz, Silvia Modig, Dolors Montserrat, Alessandra Moretti, Dan-Ștefan Motreanu, Ville Niinistö, Ljudmila Novak, Grace O’Sullivan, Jutta Paulus, Jessica Polfjärd, Luisa Regimenti, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Sándor Rónai, Rob Rooken, Silvia Sardone, Christine Schneider, Günther Sidl, Linea Søgaard-Lidell, Nicolae Ştefănuță, Edina Tóth, Véronique Trillet-Lenoir, Petar Vitanov, Alexandr Vondra, Mick Wallace, Pernille Weiss, Michal Wiezik, Tiemo Wölken, Anna Zalewska
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Margarita de la Pisa Carrión, Billy Kelleher
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Veronika Vrecionová

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

42	+
EPP	Michal Wiezik
S&D	Nikos Androulakis, Marek Paweł Balt, Monika Beňová, Simona Bonafè, Delara Burkhardt, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Miriam Dalli, Jytte Guteland, César Luena, Javi López, Alessandra Moretti, Sándor Rónai, Günther Sidl, Petar Vitanov, Tiemo Wölken
RENEW	Pascal Canfin, Fredrick Federley, Martin Hojsík, Billy Kelleher, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Linea Søgaard-Lidell, Nicolae Ştefănuță, Véronique Trillet-Lenoir
GREENS/EFA	Margrete Auken, Bas Eickhout, Pär Holmgren, Yannick Jadot, Tilly Metz, Ville Niinistö, Grace O’sullivan, Jutta Paulus
GUE/NGL	Malin Björk, Anja Hazekamp, Petros Kokkalis, Silvia Modig, Mick Wallace
NI	Eleonora Evi, Athanasios Konstantinou

 

35	-
EPP	Bartosz Arłukowicz, Traian Băsescu, Alexander Bernhuber, Nathalie Colin-Oesterlé, Christian Doleschal, Agnès Evren, Adam Jarubas, Ewa Kopacz, Esther De Lange, Peter Liese, Fulvio Martusciello, Liudas Mažylis, Dolors Montserrat, Dan- Ștefan Motreanu, Ljudmila Novak, Jessica Polfjärd, Christine Schneider, Edina Tóth, Pernille Weiss
RENEW	Andreas Glück
ID	Simona Baldassarre, Aurelia Beigneux, Marco Dreosto, Catherine Griset, Sylvia Limmer, Joëlle Mélin, Luisa Regimenti, Silvia Sardone
ECR	Sergio Berlato, Margarita De La Pisa Carrión, Joanna Kopcińska, Rob Rooken, Alexandr Vondra, Veronika Vrecionová, Anna Zalewska

 

0

0

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET (14.7.2020)

til Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget

om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa – Finansiering af den grønne pagt

(2020/2058(INI))

Ordfører for udtalelse: Caroline Nagtegaal

 

 

 

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, de vedtager:

A. der henviser til, at der på transportområdet er behov for investeringer på mere end 700 mia. EUR i perioden frem til 2030 til det transeuropæiske transportnet (TENT-T) alene, og at der i overensstemmelse med målene for den grønne pagt er behov for yderligere investeringer for at sikre fuld udrulning af innovative strategier, intelligente transportsystemer (ITS), mobilitetsløsninger med lave og ingen emissioner, opladningsinfrastruktur og brug af alternative brændstoffer i hele nettet og i de områder, det er forbundet med; der henviser til, at moderniseringen af EU's transportsystem også medfører betydelige investeringer i opgradering og efterfølgende tilpasninger af eksisterende transportinfrastruktur;

B. der henviser til, at transport er en grundlæggende del af EU's indre marked og spiller en vigtig rolle for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU, navnlig i perifere regioner, landdistrikter, øer og regioner i den yderste periferi, og at EU i denne forbindelse bør investere i transportindustriens konkurrenceevne og dens kapacitet til at gøre omstillingen til bæredygtig mobilitet til en realitet;

C. der henviser til, at transportsektorens drivhusgasemissioner udgør 27 % af EU's globale emissioner og er de eneste, der stadig stiger, og at transport på denne baggrund skal bidrage til at nå EU's emissionsreduktionsmål hen imod klimaneutralitet senest i 2050 på en teknologisk neutral måde, samtidig med at det sikres, at transport forbliver økonomisk overkommelig og konkurrencedygtig; der henviser til, at reduktionen af transportsektorens emissioner kan fremskyndes for både infrastrukturerne og flåderne gennem udvikling og styrkelse af synergier med andre sektorer såsom den digitale sektor og energisektoren;

D. der henviser til, at forskning og innovation er afgørende drivkræfter for transportsektorens konkurrenceevne og bæredygtighed, og at investeringer under den europæiske grønne pagt gennemføres ved hjælp af sektorpolitikker, da der ikke findes en særlig budgetpost for den;

E. der henviser til, at én ud af ti europæere arbejder i den brede transportsektor, og at investeringer i transportinfrastruktur vil føre til skabelse af nye arbejdspladser, da det skønnes, at hver milliard euro, der investeres i TEN-T-hovednettet, vil skabe op til 20 000 nye arbejdspladser, og derfor skal transportsektoren være i stand til at håndtere nye socioøkonomiske og teknologiske udviklinger, hvilket vil kræve betydelige investeringer i nye mobilitetsmodeller, digitalisering, forskning og innovation, alternative energikilder og energieffektivitet;

F. der henviser til, at covid-19-pandemien har ført til en økonomisk krise uden fortilfælde i hele Unionen, navnlig inden for transport- og turistsektoren, og har vist, at transport- og logistiksektoren og dens arbejdstagere er rygraden i den europæiske økonomi, idet en uafbrudt godstransport har været afgørende for, at forsyningskæderne fungerer;

1. påskønner de foranstaltninger, der er truffet, og som skal træffes i transportsektoren for at reducere specifikke emissioner og sikre en retfærdig omstilling til klimaneutralitet inden 2050; understreger derfor behovet for at styrke den finansielle støtte til forskning og innovation i lav- og nulemissionsmobilitetsløsninger, navnlig for så vidt angår avancerede teknologier og intelligent mobilitet på tværs af alle transportformer, herunder alternative brændstoffer, teknologier med lave emissioner og bæredygtige infrastrukturprojekter;

2. understreger, at Connecting Europe-faciliteten (CEF) er en vigtig katalysator for færdiggørelsen af TEN-T-netværket og for bidraget til EU's og medlemsstaternes klimamål i overensstemmelse med målene i den grønne pagt, idet op til 80 % af dens finansiering går til transport til opfyldelse af klimamål gennem fremme af bæredygtige infrastrukturprojekter, multimodalitet, jernbanegodstransport og innovative og digitale foranstaltninger såsom telematiksystemer og brug af alternative brændstoffer; insisterer på behovet for en stærk CEF og advarer imod at lade finansieringen af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa føre til en finansiel omfordeling, der påvirker CEF negativt;

3. påpeger, at der til transportprojekter kræves omfattende investeringer, og at retssikkerhed og faste mål og adgang til information er af afgørende betydning for at kunne tiltrække investorer; påpeger, at administrative procedurer, der vokser i antal og kompleksitet, medfører øgede omkostninger og forsinkelser i forbindelse med gennemførelsen af transportprojekter, hvilket svækker EU's transportnet som helhed; understreger, at de investeringer, der allerede er blevet foretaget, ikke må undergraves af skiftende finansieringsvilkår, og forventer, at investeringsplanen for et bæredygtigt Europa omfatter en realistisk og fremtidssikker støtteramme for investeringer; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at skabe klarhed for investorerne ved at fastlægge ressourcerne for hvert instrument i det europæiske innovationspartnerskab for hele FFR-perioden og ved at skabe klarhed om anvendelsen af den EU-omfattende bæredygtighedsklassificering, når den fremlægger forslag til delegerede retsakter; anerkender endvidere, at investeringer i overgangsformer af brændstof, der ikke i væsentlig grad skader miljøet, bidrager til målet om klimaneutral mobilitet i alle EU-regioner;

4. understreger, at det med henblik på at sikre tilstrækkelige investeringer i bæredygtig transportinfrastruktur er af afgørende betydning, at alle relevante EU-fonde (CEF, InvestEU, Horisont Europa, de europæiske struktur- og investeringsfonde m.fl.) og udlån fra Den Europæiske Investeringsbank skræddersyes til de af sektorens specifikke behov, der fremmer den bæredygtige omstilling, og at medlemsstaterne forpligter sig til at bidrage med tilstrækkelig finansiering; fremhæver, at synergier på tværs af relevante EU-programmer på områder som transport, energi og digitalisering kan være afgørende for at fremskynde udviklingen hen imod intelligent og bæredygtig mobilitet på EU-plan; understreger endvidere, at transport- og logistiksektoren hovedsagelig består af mikrovirksomheder og SMV'er, og opfordrer derfor Kommissionen til at være særlig opmærksom på disse typer af virksomheder, f.eks. ved at give bedre adgang til finansiering;

5. opfordrer EU og medlemsstaterne til at maksimere brugen af de værktøjer, som de allerede har til rådighed for at sikre, at transportsektoren bidrager til dekarbonisering; opfordrer i denne forbindelse til en konsekvensanalyse af alle fremtidige politikker og redskaber (f.eks. egne indtægter, udvidelse af emissionshandelssystemet (ETS), eksterne omkostninger), der har indvirkning på transportsektoren; er i denne henseende endvidere af den faste overbevisning, at medlemsstaterne bør øremærke indtægter fra skatter eller afgifter og den transportrelaterede del af EU's emissionshandelssystem til at fremme investeringer i bæredygtigheden af de relevante transportformer for at sikre økonomisk effektivitet og nå målene for konnektivitet;

6. mener, at der er behov for fleksible statsstøtteregler i forbindelse med omstillingen til en klimaneutral transport- og logistiksektor, uden at der bør ske en uforholdsmæssig fordrejning af de lige konkurrencevilkår i Europa; opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe klarhed om statsstøtte til bæredygtige transportprojekter; mener desuden, at en revision af statsstøttereglerne for lufthavne også er nødvendig for at reducere antallet af flyvninger med flere flyskift mellem europæiske destinationer og derved reducere emissionerne og rejsetiden betydeligt og samtidig øge effektiviteten;

7. opfordrer Kommissionen til at fremme brugen af InvestEU til yderligere udvikling af bæredygtig turisme og transport, herunder alle former og infrastrukturer; glæder sig over forhøjelsen af budgettet til det InvestEU-program, der for nylig blev foreslået inden for rammerne af Next Generation EU-instrumentet; mener, at denne intelligente investering bør tilskynde til europæisk industrielt lederskab inden for strategiske sektorer og centrale værdikæder såsom transport og logistik, herunder luftfartsindustrien, samt i udviklingen af telematiksystemer;

8. opfordrer til tildeling af Horisont EU-midler til forskning og udvikling (F&U) inden for transportsektoren, navnlig til alternative brændstofløsninger, batterier og komponenter til elbiler og alternative teknologier til rullende materiel; opfordrer endvidere til passende finansiering inden for Horisont EU til de europæiske partnerskaber, der beskæftiger sig med transport, såsom Clean Sky, forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR), Shift2Rail og brændselsceller og brint (BCB);

9. opfordrer Kommissionen til at inkludere passende midler i mekanismen for retfærdig omstilling til støtte af omstillingen af de industrier, hvis færdige produkter er uforenelige med målet om en kulstofneutral Union;

10. fremhæver, at innovation og digitalisering spiller en central rolle i dekarboniseringen af transportsektoren i overensstemmelse med ambitionerne i den europæiske grønne pagt; opfordrer til investeringer i digitalisering, navnlig til udvikling og ibrugtagning af intelligente transportsystemer (ITS), trafikovervågnings- og trafikinformationssystemer for skibsfarten (VTMIS), flodinformationstjenester (RIS) og det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS);

11. mener, at bæredygtig mobilitet inden for alle transportformer og en moderne multimodal infrastruktur, herunder TEN-T og den fremtidige udvidelse heraf, er afgørende for at opnå en klimaneutral økonomi; understreger, at for at nå den procentvise stigning i EU's jernbane- og søtransport, der ønskes i den europæiske grønne pagt, er der behov for en konkret EU-investeringsplan og konkrete foranstaltninger på EU-plan; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at fremskynde og prioritere investeringer i infrastrukturprojekter, der gennemføres med henblik på at fjerne flaskehalse, slå bro over manglende forbindelser, udvikle ren hydrogenteknologi og sikre ibrugtagning heraf og tilvejebringe innovation i forbindelse med jernbanetransport af høj kvalitet og transport ad indre vandveje, samtidig med at foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer integreres;

12. anerkender, at der er behov for betydelige forbedringer af sejlbarheden på europæiske indre vandveje; opfordrer til, at der oprettes særskilt finansiering inden for forskellige finansieringsinstrumenter såsom CEF og Samhørighedsfonden eller med deltagelse af EIB;

13. opfordrer til støtte til Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) indledende strategi og ser gerne en klar strategi, der omfatter benchmarks for reduktion af emissioner i EU's maritime sektor;

14. minder om den rolle, som fællesforetagenderne Clean Sky 2 og SESAR har spillet med hensyn til at sikre nettofremskyndelser inden for grønne teknologier, der har til formål at forbedre sikkerheden og reducere CO2- og drivhusgasemissionerne, samt de støjniveauer, der skabes af luftfartøjer; opfordrer Kommissionen til at udvikle og støtte en EU-investeringskøreplan for luftfart med henblik på at tilvejebringe innovation i retning af bæredygtig luftfart, herunder forskning i alternative brændstoffer, samt mulige instrumenter til at tilskynde til udskiftning af ældre luftfartøjer med henblik på at sikre konkurrenceevnen og bevare Europas lederskab;

15. fremhæver, at Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA) og fællesforetagendet Shift2Rail spiller en afgørende rolle med hensyn til at opnå et varigt skift fra vej til bane som omhandlet i den europæiske grønne pagt; understreger, at fællesforetagendet Shift2Rail spiller en central rolle med hensyn til at overvinde tekniske hindringer og fremme interoperabilitet med henblik på i sidste ende at gøre jernbanetransport billigere, mere effektiv og mere attraktiv og bidrage til at nedbringe antallet af ulykker og CO2-emissioner; understreger betydningen af at øge EU's investeringer i det europæiske forskningsrum og Shift2Rail med henblik på at fremme oprettelsen af det fælles europæiske jernbaneområde;

16. mener, at der er behov for EU-midler for at sikre omstilling af bilindustrien mod klimaneutralitet; opfordrer i denne henseende til en køreplan for bilindustriens reduktion af emissioner baseret på F&U og teknologisk kapacitet, der omfatter et særligt europæisk program for genanvendelse af køretøjer, EU-finansiering til fremme af udbredelsen af nulemissionskøretøjer, stigninger i produktionen af bæredygtige alternative brændstoffer og udrulning af ladestandere samt investeringer i innovative og intelligente trafiksikkerhedsløsninger med henblik på at opfylde EU's strategiske mål om "nul-vision"; mener, at tilpasning af infrastruktur til nye mobilitetsmønstre og køretøjstyper også bør være en prioritet, og opfordrer i denne forbindelse til en køreplan for vejinfrastruktur, der skal tilpasses til bilindustriens emissionsreduktionskøreplan;

17. er af den opfattelse, at offentlig transport er afgørende for at opnå bæredygtig mobilitet i byerne; understreger behovet for at øge støtten til offentlige transportnet og flåder på lokalt og regionalt plan som et effektivt redskab for omstillingen og overgangen mod lavemissionsmobilitet, samtidig med at man fremmer modalskift, navnlig i storbyområder, og konnektivitet i landdistrikterne med henblik på at fremme territorial samhørighed; mener, at en stærkere forbindelse mellem finansiering af bytransport og planer for bæredygtig bytrafik (Sustainable Urban Mobility Plans (SUMP)) er afgørende for at fremme omstillingen af bytrafikken; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne for at udvikle bæredygtige mobilitetsplaner og -politikker, herunder støtte til effektive offentlige transportsystemer og aktive mobilitetsløsninger såsom gang og cykling og fremme af tilgængelighed og multimodalitet blandt de forskellige transportformer;

18. påpeger de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien for transportsektoren, navnlig den kollektive passagertransport; opfordrer medlemsstaterne til at medtage transportsektoren som en prioritet i deres nationale genopretningsplaner for at sikre, at aktørerne i denne kan få omfattende adgang til de ressourcer, der er afsat til de forskellige initiativer i den europæiske genopretningsplan; anmoder endvidere Kommissionen om at samarbejde med medlemsstaterne om at sikre finansieringsløsninger for kollektive transportformer og kortlægge intelligente investeringsinitiativer for en bæredygtig og modstandsdygtig genopretning af sektoren;

19. mener, at den europæiske genopretningsplan bør støtte finansieringen af genopretningen og en bæredygtig omlægning af turistsektoren; opfordrer medlemsstaterne til at inkludere turist- og rejsesektoren som en prioritet i deres nationale genopretningsplaner med særligt fokus på SMV'er; anmoder Kommissionen om at udarbejde en EU-køreplan for bæredygtig og modstandsdygtig turisme med henblik på at fremme investeringer i innovative tiltag og digitaliseringstiltag såsom initiativer inden for den cirkulære økonomi i turistsektoren; insisterer på, at der udarbejdes en turismepolitik i EU, og at der oprettes og indføres en specifik budgetbevilling til bæredygtig turisme, således som det klart fremgår af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027;

20. understreger betydningen af, at den grønne pagt ledsages af en retfærdig, inklusiv og ikkediskriminerende omstilling for at sikre, at virksomheder i transportsektoren, SMV'er og arbejdsstyrken kan tilpasse sig, og at den omfatter støtte til regionerne (herunder regionerne i den yderste periferi) og de lokalsamfund, der er mest berørt, med henblik på at bevare den territoriale og sociale samhørighed og sikre, at ingen regioner lades i stikken; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de jobtab, der kan opstå i forbindelse med omstillingen inden for transport- og turismesektoren, ved at overveje at støtte investeringer i forbindelse med bæredygtig og social inklusion, f.eks. med henblik på at fremme uddannelse og omskoling af arbejdstagere inden for det nye strategiske europæiske investeringsområde under InvestEU-programmet.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	14.7.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	38 6 5
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Magdalena Adamowicz, Andris Ameriks, José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Marco Campomenosi, Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Johan Danielsson, Andor Deli, Karima Delli, Anna Deparnay-Grunenberg, Ismail Ertug, Gheorghe Falcă, Giuseppe Ferrandino, Mario Furore, Søren Gade, Isabel García Muñoz, Jens Gieseke, Elsi Katainen, Kateřina Konečná, Elena Kountoura, Julie Lechanteux, Bogusław Liberadzki, Benoît Lutgen, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Tilly Metz, Giuseppe Milazzo, Cláudia Monteiro de Aguiar, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Philippe Olivier, Rovana Plumb, Dominique Riquet, Dorien Rookmaker, Massimiliano Salini, Barbara Thaler, István Ujhelyi, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Lucia Vuolo, Roberts Zīle, Kosma Złotowski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Leila Chaibi, Angel Dzhambazki, Markus Ferber, Carlo Fidanza, Maria Grapini, Roman Haider, Alessandra Moretti

 

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

38	+
ECR	Angel Dzhambazki, Carlo Fidanza, Roberts Zīle, Kosma Złotowski
GUE/NGL	Leila Chaibi, Kateřina Konečná, Elena Kountoura
PPE	Magdalena Adamowicz, Andor Deli, Gheorghe Falcă, Markus Ferber, Jens Gieseke, Benoît Lutgen, Marian-Jean Marinescu, Giuseppe Milazzo, Cláudia Monteiro de Aguiar, Massimiliano Salini, Barbara Thaler, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
RENEW	José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Søren Gade, Elsi Katainen, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Dominique Riquet
S&D	Andris Ameriks, Johan Danielsson, Ismail Ertug, Giuseppe Ferrandino, Isabel García Muñoz, Maria Grapini, Bogusław Liberadzki, Alessandra Moretti, Rovana Plumb, István Ujhelyi
NI	Mario Furore

 

6	-
ID	Marco Campomenosi, Roman Haider, Julie Lechanteux, Philippe Olivier, Lucia Vuolo
NI	Dorien Rookmaker

 

5	0
VERTS/ALE#	Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Karima Delli, Anna Deparnay-Grunenberg, Tilly Metz

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER (9.7.2020)

til Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget

om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa – Finansiering af den grønne pagt

(2020/2058(INI))

Ordfører for udtalelse: Salvatore De Meo

 

 

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, de vedtager:

1. glæder sig over Kommissionens ændrede forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) af 27. og 28. maj 2020, herunder dens meddelelse af 27. maj med titlen "Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation" (COM(2020)0456), med dets bestemmelse om at øge finansieringen af den fælles landbrugspolitik i forhold til det tidligere FFR-forslag; glæder sig over Kommissionens forslag om midlertidige supplerende midler via Next Generation EU-fonden, men understreger, at en stærk FFR imidlertid stadig er af afgørende betydning; understreger, at den øgede finansiering i forhold til det tidligere FFR-forslag er af afgørende betydning med henblik på gennem styrkelse af landbrugsfødevaresektorens modstandsdygtighed og sikring af en bæredygtig fødevareproduktion at gøre det muligt at opfylde de foreslåede mål og ambitioner i den fremtidige fælles landbrugspolitik, hvilket omfatter sikring af fødevaresikkerhed, sikring af en rimelig levestandard for landbrugere, medvirken til at skabe levende landdistrikter samt opfyldelse af målene i den grønne pagt på landbrugsområdet; understreger, at disse mål ikke kun afhænger af en velfinansieret fælles landbrugspolitik, men også af andre FFR-instrumenter, såsom forskning, investeringer i innovation eller digital teknologi, og af, at disse instrumenter gøres lettere tilgængelige for landbrugere og landbrugsfødevaresektoren;

2. glæder sig over Kommissionens forslag om at afsætte 15 mia. EUR til udvikling af landdistrikterne inden for rammerne af EU-genopretningsinstrumentet, men beklager, at der i betragtning af behovet for at for at styrke de direkte betalinger og yde støtte til sektorprogrammer for at hjælpe landbrugerne med at overvinde covid-19-krisen og overholde de nye mål i den grønne pagt ikke er foreslået en tildeling til den første søjle i den fælles landbrugspolitik inden for dette nye instrument;

3. glæder sig over forslaget om at styrke Fonden for Retfærdig Omstilling (JTF) med yderligere 32,5 mia. EUR, herunder med supplerende midler fra EU-genopretningsinstrumentet, og over de to ekstra søjler i mekanismen for retfærdig omstilling, nemlig en særlig ordning under InvestEU og en offentlig lånefacilitet, og understreger, at den fælles trustfond og den grønne omstilling for at blive en succes og til gavn for landbruget og landdistrikterne skal gennemføres sammen med interessenterne på en retfærdig, inklusiv og videnskabeligt underbygget måde;

4. glæder sig over den foreslåede kapitalforhøjelse på 1,5 mia. EUR i Den Europæiske Investeringsfond og understreger betydningen af at lette adgangen til offentlig og privat finansiering for små og mellemstore virksomheder, herunder landbrugsbedrifter, med henblik på at støtte øgede, grønne investeringer, udvikling af og adgang til digitale værktøjer, modernisering og innovation, som vil gøre det muligt for landbrugerne, landbrugssektoren og landdistrikterne at imødegå de udfordringer og de muligheder, som er forbundet med realiseringen af målene og ambitionerne i den grønne pagt;

5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, hvor det er relevant, at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten til at yde supplerende støtte til europæiske landbrugere og andelsvirksomheder med henblik på at håndtere de udfordringer, der følger af behovet for at sikre overholdelsen af nye regler, og til på en kohærent måde at øge tilpasningsevnen over for de skadelige virkninger af klimaændringerne på en måde, der ikke truer fødevareproduktionen, og som respekterer princippet om bæredygtighed;

6. mener, at Kommissionen gennem sine ændrede forslag til den flerårige finansielle ramme og til EU-genopretningsinstrumentet har taget et velkomment skridt i retning af Parlamentets holdning, nemlig at EU's næste finansielle ramme som minimum skal opretholde det beløb, der er afsat til landbrug og udvikling af landdistrikterne, på det nuværende niveau i faste priser; opfordrer Det Europæiske Råd til at udelukke enhver nedskæring af de beløb, der i Kommissionens seneste forslag er øremærket til landbrug og udvikling af landdistrikter; insisterer på, at enhver supplerende foranstaltning, der vedrører den grønne omstilling, herunder opfyldelse af målene i "fra jord til bord"-strategien og biodiversitetsstrategien, skal finansieres med nye penge og yderligere egne indtægter; påpeger, at finansieringen af de supplerende foranstaltninger under den europæiske grønne pagt ikke må ske på bekostning af de eksisterende midler under den fælles landbrugspolitik;

7. understreger over for Kommissionen, at den grønne omstilling inden for landbruget skal sikre en afbalanceret tilgang med hensyn til de tre bæredygtighedsdimensioner, dvs. den sociale, den miljømæssige og den økonomiske bæredygtighed; understreger betydningen af artikel 2, stk. 1, litra b), i Parisaftalen, som anerkender den grundlæggende prioritet om at beskytte fødevaresikkerheden ved at øge tilpasningsevnen over for de skadelige virkninger af klimaændringerne;

8. noterer sig Kommissionens meddelelse om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa (COM(2020)0021), men understreger, at de foreslåede elementer i meddelelsen, herunder Fonden for Retfærdig Omstilling, er fuldstændig afhængig af, at der indgås en ambitiøs FFR-aftale; udtrykker sine dybe bekymring over, at en forhåndsudbetaling af EU-budgetmidler til dækning af nye udgiftskrav, der er opstået som følge af covid-19-pandemien, kan føre til knaphed på midler, hvilket vil have en indvirkning på landbrugssektorens evne til at opfylde målene i "fra jord til bord"-strategien og biodiversitetsstrategien, eftersom EU's landbrugere vil få mindre støtte, hvilket igen vil være særlig skadeligt, hvis de forventes at overholde de nye forpligtelser i den grønne pagt; understreger, at omstillingen til bæredygtighed skal være rimelig, retfærdig og ansvarlig og inddrage alle økonomiske og sociale sektorer for at undgå et særligt pres på landbrugssektoren;

9. bemærker, at investeringsplanen for et bæredygtigt Europa i en vis udstrækning er afhængig af at tiltrække private investeringer, hvilket sandsynligvis vil være vanskeligere i årene efter covid-19-pandemien, hvorfor en stærk FFR er endnu mere afgørende;

10. minder om, at EU's landbrug er den eneste større entitet i verden, der har reduceret sine drivhusgasemissioner (med 20 % siden 1990);

11. understreger, at der skal tages højde for de forskellige udgangspunkter og for forskellene i udviklingspotentialet i de forskellige regioner og medlemsstater i forbindelse med udarbejdelsen af nationale planer, tildelingen af midler og de finansielle overslag på længere sigt;

12. anmoder Kommissionen om at ændre statsstøttereglerne og konkurrencereglerne med henblik på ikke at skade komponentfællesskabet inden for den fælles landbrugspolitik;

13. minder om, at en moderniseret og bæredygtig fælles landbrugspolitik vil yde et afgørende bidrag til opfyldelsen af EU's ambitiøse overordnede klimamål, samtidig med at fødevaresikkerheden sikres, og bemærker, at en betydelig del af den fælles landbrugspolitik vil blive målrettet mod at støtte klimarelaterede mål; minder om, at reformen af den fælles landbrugspolitik stadig er i gang, og at der endnu ikke er truffet en afgørelse om det nøjagtige bidrag til de klimarelaterede mål og krav; påpeger, at opfyldelsen af disse målsætninger i høj grad vil afhænge af, at der afsættes tilstrækkelige midler i de fremtidige budgetter; påpeger i denne forbindelse, at iværksættelsen af den grønne pagt og af "fra jord til bord"-strategien ikke må medføre en nedjustering af målene, navnlig målet om at sikre vores landbrugere et bæredygtigt eksistensgrundlag, og understreger, at det ikke er muligt at kræve mere af landbrugerne med færre økonomiske midler; ser frem til at indlede konstruktive forhandlinger med Rådet om den fremtidige fælles landbrugspolitik med henblik på at nå til enighed og give planlægningssikkerhed til EU-producenter, og understreger, at Kommissionens reformforslag er det grundlag, som lovgivningsmyndighedens to parter arbejder ud fra, og at det ikke bør ændres eller trækkes tilbage på nuværende tidspunkt;

14. bemærker, at Kommissionen i sin meddelelse om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa (COM(2020)0021) peger på et betydeligt behov for investeringer i landbrug, navnlig for at imødegå bredere miljømæssige udfordringer, herunder tab af biodiversitet og forurening; fremhæver imidlertid, at Kommissionen også beskriver disse som konservative skøn, i betragtning af at der mangler data til at foretage en nøjagtig vurdering af investeringsbehovet med hensyn til klimatilpasning og genopretning/bevarelse af økosystemer og biodiversitet;

15. henviser til den krisestærke indenlandske produktion af reproducerbare råstoffer og vedvarende energi og opfordrer til, at der iværksættes fremstød til fremme af træbyggeri samt renoveringsfremstød, i hvilke der fokuseres på brugen af indenlandske reproducerbare råstoffer og bæredygtige vedvarende energikilder, med henblik på at gennemføre og fremskynde EU's bioøkonomiske strategi;

16. opfordrer til, at øgede økologiske krav altid opvejes økonomisk; påpeger, at ensidige betingelser hverken gavner det europæiske landbrug eller miljøet, hvis de fører til, at den europæiske fødevareproduktion udflyttes til tredjelande;

17. understreger, at det for at sikre, at kvindelige landbrugere inddrages i den økologiske omstilling, er nødvendigt at håndhæve det generelle princip om ligestilling mellem kønnene inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik for så vidt angår de foranstaltninger, der har til formål at opfylde målene i den grønne pagt;

18. påpeger, at det aktuelle covid-19-udbrud har afsløret den strategiske rolle, som landbruget spiller med hensyn til at levere sikre fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser og med hensyn til at undgå en fødevarekrise; understreger de "vitale arbejdstageres" helt afgørende rolle i landbrugs- og fødevareforarbejdningssektorerne under krisen og insisterer på, at disse arbejdstagere skal nyde godt af ordentlige og sikre arbejdsforhold; insisterer på, at EU-landbrugernes bestræbelser på at fremstille fødevarer på en mere bæredygtig måde ikke må blive undermineret af importen af varer fra tredjelande, der ikke lever op til EU's standarder for fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og dyrevelfærd samt sociale standarder; påpeger vigtigheden af at tage ved lære af covid-19-krisen, navnlig hvad angår strategiske sektorer;

19. mener, at Kommissionen for at opfylde målene i den grønne pagt på EU-plan og for at fremme disse mål på internationalt plan skal foretage en vurdering af toldsatserne for import af landbrugsprodukter og foreslå en forhøjelse af disse toldsatser for de lande, der for så vidt angår deres landbrugsproducenter endnu ikke har indført eller truffet foranstaltninger til inden for en overskuelig fremtid at indføre standarder og krav, som svarer til standarderne og kravene i EU;

20. glæder sig over den ambition, der er opstillet i "fra jord til bord"-strategien med henblik på at udvikle obligatoriske minimumskriterier for bæredygtige indkøb af fødevarer og for at tilpasse brugen af offentlige midler til den grønne pagt; opfordrer til, at der i forbindelse med offentlige indkøb af fødevarer lægges større vægt på integration af ernærings- og sundhedsproblematikker;

21. understreger, at det er vigtigt at finansiere forskning og innovation, der har til formål at indkredse grønne alternative omstillingsteknologier, og mener, at alle landbrugere, herunder små landbrugere, skal have adgang til disse;

22. opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelig beskyttelse udefra af følsomme landbrugsprodukter og anfører, at forbrugerne i denne henseende skal gøres klart bekendt med de høje standarder for fødevareproduktion i EU;

23. fastholder, at det er nødvendigt at stille yderligere finansielle midler til rådighed ud over finansieringsrammen for den fælles landbrugspolitik til dækning af støtteansøgninger fra landbrugere, som udspringer af covid-19-krisen eller af andre krisesituationer;

24. opfordrer Kommissionen til at sikre, at europæisk landbrug anerkendes som en sektor af systemisk betydning inden for rammerne af såvel "fra jord til bord"-strategien som inden for den fremtidige klimapolitikramme, og til at sikre, at der til enhver tid tages tilstrækkelig højde for forsyningssikkerheden som en stabilitetsfaktor.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	7.7.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	37 8 3
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Mazaly Aguilar, Clara Aguilera, Atidzhe Alieva-Veli, Álvaro Amaro, Eric Andrieu, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Benoît Biteau, Mara Bizzotto, Daniel Buda, Isabel Carvalhais, Asger Christensen, Angelo Ciocca, Ivan David, Paolo De Castro, Jérémy Decerle, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Dino Giarrusso, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Martin Hlaváček, Krzysztof Jurgiel, Jarosław Kalinowski, Elsi Katainen, Gilles Lebreton, Norbert Lins, Chris MacManus, Mairead McGuinness, Marlene Mortler, Ulrike Müller, Maria Noichl, Juozas Olekas, Pina Picierno, Maxette Pirbakas, Eugenia Rodríguez Palop, Bronis Ropė, Bert-Jan Ruissen, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Michaela Šojdrová, Veronika Vrecionová
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Asim Ademov, Franc Bogovič, Francesca Donato, Valter Flego, Claude Gruffat, Balázs Hidvéghi, Pär Holmgren, Zbigniew Kuźmiuk, Tilly Metz, Christine Schneider, Marc Tarabella, Riho Terras, Irène Tolleret, Thomas Waitz

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVAL

37	+
ECR	Mazaly Aguilar, Krzysztof Jurgiel
EPP	Álvaro Amaro, Daniel Buda, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Mairead McGuinness, Marlene Mortler, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Michaela Šojdrová
GUE/NGL	Eugenia Rodríguez Palop
ID	Gilles Lebreton, Maxette Pirbakas
NI	Dino Giarrusso
S&D	Clara Aguilera, Eric Andrieu, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Isabel Carvalhais, Paolo De Castro, Maria Noichl, Juozas Olekas, Pina Picierno
Renew	Atidzhe Alieva-Veli, Asger Christensen, Jérémy Decerle, Martin Hlaváček, Elsi Katainen, Ulrike Müller, Irène Tolleret
Verts/ALE	Bronis Ropė

 

8	-
ECR	Veronika Vrecionová
GUE/NGL	Luke Ming Flanagan, Chris MacManus
ID	Ivan David
Verts/ALE	Benoît Biteau, Francisco Guerreiro, Pär Holmgren, Tilly Metz

 

3	0
ECR	Bert-Jan Ruissen
ID	Mara Bizzotto, Angelo Ciocca

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

UDTALELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET (16.7.2020)

til Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget

om en bæredygtig europæisk investeringsplan — Hvordan den grønne pagt kan finansieres

(2020/2058(INI))

Ordfører: Romeo Franz

 

 

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, de vedtager:

1. understreger, at Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og Et Kreativt Europa, som er EU's vigtigste uddannelses-, frivilligheds- og kulturprogrammer, er vigtige redskaber i det globale svar på klimaudfordringen og spiller en central rolle med hensyn til at fremme uddannelse i de færdigheder, der er nødvendige for den grønne omstilling, øge bevidstheden om miljøspørgsmål og klimaændringerne, især blandt unge, der engagerer sig i frivilligt arbejde for at beskytte miljøet, og udvikle kreative, inklusive og tilgængelige løsninger til at tackle de miljømæssige udfordringer og bidrage til opnåelsen af EU's mål for bæredygtig udvikling; fremhæver i denne forbindelse betydningen af landbrugspraktikophold, der støttes af Erasmus+;

2. mener, at investeringsplanen skal suppleres med andre relevante EU-politikker, -programmer og -midler, navnlig vedrørende uddannelse og ungdom, kultur og sport, landbrug og udvikling af landdistrikterne og miljø og klima;

3. påpeger, at investeringsplanen bør støtte forskning i naturbaserede løsninger, grønne teknologier og andre bæredygtige løsninger, der kan bidrage til at beskytte miljøet og klimaet; fremhæver, at især nystartede virksomheder, unge fagfolk og unge, der allerede arbejder med innovative grønne løsninger, bør have adgang til finansiering;

4. påpeger, at der under investeringsplanen kan afsættes midler til tematiske projekter inden for uddannelse, frivilligt arbejde og kultur; opfordrer Kommissionen til at intensivere synergierne mellem den grønne pagt og Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og Et Kreativt Europa med henblik på at supplere dem og fremme kreativt samspil mellem de specifikke metoder til løsning af miljøspørgsmål i dem;

5. understreger behovet for at sikre, at alle de foranstaltninger, der træffes inden for de kulturelle og kreative sektorer, vil blive gennemført efter høring af alle organisationer, der repræsenterer de forskellige interessenter og arbejdstagere, og med henblik på at bevare beskæftigelsen og fremme jobskabelsen;

6. understreger, at omstillingen til et klimaneutralt samfund kræver nye færdigheder og kompetencer; bemærker, at der i denne forbindelse bør tildeles midler til udvikling og gennemførelse af programmer for studerende og arbejdstagere med henblik på at sikre den specialiserede uddannelse og viden og de færdigheder, der er nødvendige for at tilpasse sig og trives i den nye socioøkonomiske kontekst;

7. opfordrer Kommissionen til at indføre finansielle incitamenter i investeringsplanen for at supplere programmerne Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og Et Kreativt Europa i overgangen til mere miljøvenlige og bæredygtige transportformer og samtidig fremme inklusion og tilgængelighed; mener, at der bør være et ambitiøst og særskilt budget for sådanne incitamenter inden for investeringsplanen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilskynde deltagerne til og give dem mulighed for at vælge de mindst forurenende transportformer, navnlig jernbaner, uden at stigmatisere, forskelsbehandle eller udelukke deltagere, der ikke har andet valg end lufttransport;

8. understreger, at forbedret energieffektivitet i bygninger vil være en af de vigtigste forudsætninger for omstillingen til en kulstofneutral økonomi; understreger, at øgede investeringer er nødvendige for renovering af energiintensive bygninger i skoler, universiteter og andre uddannelses- og kulturinstitutioner for at forbedre deres energimæssige ydeevne og dermed gøre dem mere bæredygtige og klimavenlige;

9. er bekymret over situationen som følge af covid-19-krisen, især for de mest sårbare personer og sektorer, som selvstændige og iværksættere, hvis virksomheder og beskæftigelse er i fare, eller familier, der oplever de negative følger af arbejdsløshed; opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at tilpasse forslaget til en investeringsplan for den grønne pagt med henblik på at udvikle en strategi, der er koordineret med nødforanstaltninger, såsom investeringsinitiativet som indsats mod coronavirus og den foreslåede SURE-ordning og genopretningsinstrumenter, og anmoder om, at investeringer inden for kultur, uddannelse, ungdom og idræt betragtes som strategiske for at sætte skub i den grønne omstilling, der fremmes gennem den grønne pagt;

10. opfordrer Kommissionen til at presse på for et stærkere EU-samarbejde inden for miljø og undervisning i klimaændringer;

11. understreger det vigtige bidrag fra specifikke områdeundersøgelser og -programmer på området.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	13.7.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	24 5 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Asim Ademov, Christine Anderson, Andrea Bocskor, Vlad-Marius Botoş, Ilana Cicurel, Gilbert Collard, Gianantonio Da Re, Laurence Farreng, Tomasz Frankowski, Romeo Franz, Alexis Georgoulis, Hannes Heide, Irena Joveva, Petra Kammerevert, Niyazi Kizilyürek, Predrag Fred Matić, Dace Melbārde, Victor Negrescu, Niklas Nienaß, Peter Pollák, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Andrey Slabakov, Massimiliano Smeriglio, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Isabel Benjumea Benjumea, Marcel Kolaja
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Angel Dzhambazki

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

24	+
PPE	Asim Ademov, Isabel Benjumea Benjumea, Andrea Bocskor, Tomasz Frankowski, Peter Pollák, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Milan Zver
S&D	Hannes Heide, Petra Kammerevert, Predrag Fred Matić, Victor Negrescu, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Massimiliano Smeriglio
RENEW	Vlad-Marius Botoş, Ilana Cicurel, Laurence Farreng, Irena Joveva
VERTS/ALE	Romeo Franz, Marcel Kolaja, Niklas Nienaß
GUE/NGL	Alexis Georgoulis, Niyazi Kizilyürek

 

5	-
ID	Christine Anderson, Gilbert Collard, Gianantonio Da Re
ECR	Angel Dzhambazki, Andrey Slabakov

 

1	0
ECR	Dace Melbārde

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	16.10.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	68 16 13
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Rasmus Andresen, Clotilde Armand, Gunnar Beck, Marek Belka, Isabel Benjumea Benjumea, Stefan Berger, Robert Biedroń, Anna Bonfrisco, Gilles Boyer, Olivier Chastel, Lefteris Christoforou, Paolo De Castro, Francesca Donato, Derk Jan Eppink, Engin Eroglu, Markus Ferber, José Manuel Fernandes, Jonás Fernández, Raffaele Fitto, Frances Fitzgerald, José Manuel García-Margallo y Marfil, Eider Gardiazabal Rubial, Luis Garicano, Alexandra Geese, Valentino Grant, Claude Gruffat, Elisabetta Gualmini, Francisco Guerreiro, Enikő Győri, Valérie Hayer, Eero Heinäluoma, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Danuta Maria Hübner, Stasys Jakeliūnas, Herve Juvin, Othmar Karas, Billy Kelleher, Mislav Kolakušić, Moritz Körner, Joachim Kuhs, Zbigniew Kuźmiuk, Georgios Kyrtsos, Aurore Lalucq, Hélène Laporte, Pierre Larrouturou, Aušra Maldeikienė, Margarida Marques, Pedro Marques, Costas Mavrides, Jörg Meuthen, Csaba Molnár, Siegfried Mureşan, Caroline Nagtegaal, Luděk Niedermayer, Lefteris Nikolaou-Alavanos, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Dimitrios Papadimoulis, Piernicola Pedicini, Lídia Pereira, Kira Marie Peter-Hansen, Sirpa Pietikäinen, Dragoș Pîslaru, Evelyn Regner, Antonio Maria Rinaldi, Bogdan Rzońca, Alfred Sant, Joachim Schuster, Ralf Seekatz, Pedro Silva Pereira, Nicolae Ştefănuță, Paul Tang, Irene Tinagli, Nils Torvalds, Ernest Urtasun, Nils Ušakovs, Inese Vaidere, Johan Van Overtveldt, Rainer Wieland, Angelika Winzig, Stéphanie Yon-Courtin, Marco Zanni, Roberts Zīle
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Matteo Adinolfi, Manon Aubry, Tiziana Beghin, Damien Carême, Tamás Deutsch, Niels Fuglsang, Henrike Hahn, Martin Hlaváček, Eugen Jurzyca, Petros Kokkalis, Eva Maydell, Mick Wallace

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

68	+
GUE/NGL	Petros Kokkalis, Dimitrios Papadimoulis
NI	Tiziana Beghin, Mislav Kolakušić, Piernicola Pedicini
PPE	Isabel Benjumea Benjumea, Stefan Berger, Lefteris Christoforou, Markus Ferber, José Manuel Fernandes, José Manuel García-Margallo y Marfil, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Danuta Maria Hübner, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Aušra Maldeikienė, Eva Maydell, Siegfried Mureşan, Luděk Niedermayer, Jan Olbrycht, Lídia Pereira, Sirpa Pietikäinen, Ralf Seekatz, Inese Vaidere, Rainer Wieland, Angelika Winzig
RENEW	Clotilde Armand, Gilles Boyer, Olivier Chastel, Luis Garicano, Valérie Hayer, Moritz Körner, Dragoș Pîslaru, Nils Torvalds, Stéphanie Yon-Courtin, Nicolae Ştefănuță
S&D	Marek Belka, Robert Biedroń, Paolo De Castro, Jonás Fernández, Niels Fuglsang, Eider Gardiazabal Rubial, Elisabetta Gualmini, Eero Heinäluoma, Aurore Lalucq, Pierre Larrouturou, Margarida Marques, Pedro Marques, Costas Mavrides, Csaba Molnár, Evelyn Regner, Alfred Sant, Joachim Schuster, Pedro Silva Pereira, Paul Tang, Irene Tinagli, Nils Ušakovs
Verts/ALE	Rasmus Andresen, David Cormand, Alexandra Geese, Francisco Guerreiro, Damien Carême, Claude Gruffat, Henrike Hahn, Stasys Jakeliūnas, Kira Marie Peter-Hansen, Ernest Urtasun
16	-
ECR	Derk Jan Eppink, Raffaele Fitto, Eugen Jurzyca, Zbigniew Kuźmiuk, Bogdan Rzońca, Roberts Zīle
GUE/NGL	Mick Wallace
ID	Gunnar Beck, Herve Juvin, Joachim Kuhs, Hélène Laporte, Jörg Meuthen
NI	Lefteris Nikolaou-Alavanos
RENEW	Engin Eroglu, Billy Kelleher, Caroline Nagtegaal
13	0
ECR	Johan Van Overtveldt
GUE/NGL	Manon Aubry
ID	Matteo Adinolfi, Anna Bonfrisco, Francesca Donato, Valentino Grant, Antonio Maria Rinaldi, Marco Zanni
PPE	Tamás Deutsch, Frances Fitzgerald, Enikő Győri, Andrey Novakov
RENEW	Martin Hlaváček

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

• [1] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
• [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0449.
• [3] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0032.
• [4] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0124.
• [5] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0220.
• [6] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0102.
• [7] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
• [8] EUT L 76 af 19.3.2018, s. 23.
• [9] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0206.
• [10] https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/economy-finance/assessment_of_economic_and_investment_needs.pdf
• [11] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).