BETÆNKNING om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021

3.11.2020 - (11072/1/2020 – C9-0314/2020 – 2020/1998(BUD))

Del 1: Forslag til beslutning
Budgetudvalget
Ordførere:  Pierre Larrouturou (Sektion III – Kommissionen)
 Olivier Chastel (Øvrige sektioner)

Ændringsforslag

• 001-007 (PDF - 117 KB)
• 001-007 (DOC - 79 KB)
• 008-010 (PDF - 111 KB)
• 008-010 (DOC - 73 KB)
• 011-016 (PDF - 116 KB)
• 011-016 (DOC - 54 KB)
• 017-021 (PDF - 118 KB)
• 017-021 (DOC - 54 KB)
• 022-022 (PDF - 108 KB)
• 022-022 (DOC - 70 KB)
• 023-028 (PDF - 118 KB)
• 023-028 (DOC - 78 KB)
• 029-033 (PDF - 116 KB)
• 029-033 (DOC - 76 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (11072/1/2020 – C9-0314/2020 – 2020/1998(BUD))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

– der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter[1],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[2],

– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[3],

– der henviser til Kommissionens ændrede forslag af 28. maj 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (COM(2020)0443);

– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning[4],

– der henviser til sin interimsbetænkning af 14. november 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 — Parlamentets holdning med henblik på en aftale[5] og til sin beslutning af 23. juli 2020 om konklusionerne fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 17.-21. juli 2020,

– der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2021, Sektion III – Kommissionen[6],

– der henviser til sin beslutning af 11. maj 2020 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2021[7],

– der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, vedtaget af Kommissionen den 27. juli 2020 (COM(2020)0300) ("BF"),

– der henviser til Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, vedtaget af Rådet den 28. september 2020 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 1. oktober 2020 (11072/1/2020 – C9-0314/2020),

– der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. september 2020 om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter[8],

– der henviser til forretningsordenens artikel 94,

– der henviser til udtalelser fra de øvrige berørte udvalg,

– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0206/2020),

Sektion III

Generel oversigt

1. påpeger, at 2021 skulle være det første år i den nye flerårige finansielle ramme (FFR); beklager, at budgetproceduren for 2021 på grund af forsinkelserne i forhandlingerne om FFR/egne indtægter, som Parlamentet har været klar til at indlede lige siden november 2018, men som ikke kunne påbegyndes, før Det Europæiske Råd havde vedtaget sine konklusioner af 21. juli, samt på grund af covid-19-udbruddet, indtil nu ikke har kunnet bygge på en solid og ambitiøs FFR-aftale;

2. konstaterer, at Kommissionen har forelagt et budgetforslag (BF) for 2021, som er baseret på dens eget FFR-forslag, som blev ajourført i maj 2020, mens Rådet har begrænset sin behandling, med undtagelse af udgiftsområde 7, til en teknisk oversættelse af Det Europæiske Råds konklusioner i afventning af den ændringsskrivelse, som Kommissionen, når der er indgået en politiske aftale om FFR/egne indtægter, vil anvende til at ajourføre sit forslag;

3. noterer sig Rådets holdning til BF, herunder den betydning, det tillægger ændringsskrivelsen; er enig med Rådet om ændringsskrivelsen, men ønsker i sin behandling at følge sine prioriteringer for FFR/egne indtægter og 2021-budgettet på en koordineret måde; bemærker, at denne tilgang også er motiveret af den begrænsede tid, der vil restere efter forelæggelsen af ændringsskrivelsen;

4. minder om, at det i sin ovennævnte beslutning af 19. juni 2020 om de generelle retningslinjer for udarbejdelsen af budgettet for 2021 understregede, at det primære fokus i 2021-budgettet bør være at afbøde virkningerne af covid-19-udbruddet og støtte en genopretning, der bygger på den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling, med henblik på at fremme en retfærdig, inkluderende og bæredygtig vækst, skabelse af kvalitetsjob og det langsigtede mål om socioøkonomisk konvergens;

5. hilser EU's genopretningsplan velkommen; insisterer imidlertid på nødvendigheden af at værne om budgetmyndighedens rolle med hensyn til at godkende eksterne formålsbestemte indtægter, navnlig i forbindelse med Next Generation EU-genopretningsinstrumentet (NGEU), under den årlige budgetprocedure;

6. understreger på ny, at målene for mainstreaming af klima og biodiversitet i FFR 2021-2027 skal være mere ambitiøse end de udgiftsmål, det fastsatte i sin interimsbetænkning; sigter derfor mod at opnå et udgiftsniveau til biodiversitet på mindst 10 % og et udgiftsniveau til klimamainstreaming på mindst 30 % for 2021; gentager sit krav om et kønsmainstreamingskoncept, der samler kønsspecifikke oplysninger om mål, input, output, resultater, herunder finansieringsforpligtelser for ligestilling mellem kønnene og metoder til sporing og rapportering af udgifter til ligestilling;

7. gentager sin opfordring til Kommissionen om at fastsætte klare støtteberettigelseskriterier for en ny, stringent og omfattende metodologi for udgifter til såvel klima som biodiversitet i form af rammeforordninger, der sikrer, at kun projekter, der opfylder de relevante tekniske screeningskriterier, der er udviklet i henhold til forordning (EU) 2020/852, tages i betragtning, når de bidrager til disse udgiftsmål, sammen med de tilsvarende korrigerende foranstaltninger, hvor det er relevant, og den fulde gennemførelse af princippet om ikke at gøre nogen væsentlig skade som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 for at sikre, at Unionen opfylder sine forpligtelser i henhold til Parisaftalen, og dets opfordring til udfasning af indirekte subsidier til fossile brændstoffer og nedlæggelse af forbud mod direkte subsidier i hele Unionens budget;

8. beslutter at forhøje budgetterne for de 15 flagskibsprogrammer, det identificerede i sin beslutning af 23. juli 2020, til niveauerne i FFR-interimsbetænkningen af 14. november 2018 (Horisont Europa, InvestEU, Erasmus+, den europæiske børnegaranti, Fonden for Retfærdig Omstilling, det digitale Europa, Connecting Europe-faciliteten, LIFE+, EU4health, Fonden for Integreret Grænseforvaltning, Et Kreativt Europa, programmet for rettigheder og værdier, Den Europæiske Forsvarsfond, instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDIC) og humanitær bistand samt de relevante EU-agenturer og Den Europæiske Anklagemyndighed); beslutter yderligere at basere sin behandling på de FFR-lofter, som Kommissionen har foreslået i BF; mener, at enhver forhøjelse af bevillingerne til flagskibsprogrammerne bør ledsages af en tilsvarende forhøjelse af loftet for det relevante FFR-udgiftsområde; beslutter at forhøje bevillingerne til Parlamentets prioriteter, bl.a. på områderne klimaændringer, energi, digital og transportmæssig interkonnektivitet, rumfart, SMV'er, turisme, sikkerhed, migration, grundlæggende rettigheder og eksterne foranstaltninger;

9. accepterer Rådets forhøjelser under udgiftsområde 1, 2a og 3 med undtagelse af de budgetposter, hvor det selv træffer beslutning om større bevillinger; accepterer yderligere at flytte resiliensklyngen fra udgiftsområde 5 til udgiftsområde 2b;

10. bekræfter sine tidligere tilsagn om at gøre fuld brug af muligheden for at genbruge frigjorte bevillinger til forskning, jf. finansforordningens artikel 15, stk. 3;

11. insisterer på, at der er behov for en mere detaljeret kontoplan, der kan sætte budgetmyndigheden i stand til fuldt ud at udøve sin rolle som beslutningstager i den årlige budgetprocedure og føre kontrol med gennemførelsen af budgettet under udgiftsområde 2b, 4 og 6;

12. beslutter, at alle de budgetposter, der er nedskåret af Rådet, og som ikke er blevet styrket under dets behandling, som hovedregel skal føres tilbage til BF-niveauet med undtagelse af udgiftsområde 7;

13. understreger vigtigheden af at sikre, at der afsættes tilstrækkelige finansielle midler og menneskelige ressourcer til EU-agenturer for at sætte dem i stand til at opfylde deres mandat, udføre deres opgaver og reagere optimalt på konsekvenserne af covid-19-udbruddet; understreger, at der er behov for en passende koordinering og synergi mellem agenturerne for at øge effektiviteten af deres arbejde, navnlig når der er sammenfald mellem de specifikke politiske mål, de arbejder henimod, for at muliggøre en retfærdig og effektiv anvendelse af offentlige midler; insisterer på nødvendigheden af, at Kommissionen sikrer en optimal personalefordeling blandt sine generaldirektorater i afspejling af presserende behov og langsigtede prioriteter i forbindelse med responsen på covid-19-krisen og den europæiske grønne pagt i særdeleshed;

14. bemærker, at den ajourførte pragmatiske tidsplan for budgetproceduren ikke levner tid til at nå til enighed om et eventuelt andet budgetforslag; finder det derfor afgørende, at hele budgetforligsperioden udnyttes fuldt ud med henblik på at opnå en ambitiøs aftale;

15. fastsætter de samlede bevillinger for 2021-budgettet (alle sektioner) til 181 762 377 716 EUR i forpligtelsesbevillinger, hvilket udgør en stigning på 15 016 195 740 EUR i forhold til BF; beslutter desuden at stille et beløb på 1 631 420 001 EUR i forpligtelsesbevillinger til rådighed som følge af frigørelser foretaget i henhold til finansforordningens artikel 15, stk. 3; gør dog opmærksom på, at dette niveau bør justeres efter offentliggørelsen af ændringsskrivelsen, og efterhånden som forhandlingerne og forligsprocessen skrider frem;

16. påpeger, som det allerede gav udtryk for i sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. september 2020, at de nye kategorier af egne indtægter bør indføres fra 2021, og at eventuelle overskydende beløb fra de nye egne indtægter i forhold til det niveau, som kræves for at dække NGEU's tilbagebetalingsforpligtelser i et givet år, bør forblive i EU-budgettet som generelle indtægter, navnlig for at yde ekstra bidrag til EU's flagskibsprogrammer fra 2021 ledsaget af den tilsvarende forhøjelse af FFR-lofterne;

Udgiftsområde 1

17. fremhæver, at Horisont Europa giver en meget stærk europæisk merværdi og er af stor betydning for vigtige områder af europæisk forskning, der er afgørende for at gøre den europæiske grønne pagt til en succes og bidrage til omstillingen til en klimaneutral økonomi og et klimaneutralt samfund inden 2050 og til at støtte den digitale omstilling, som er af vital betydning for Unionens fremtidige velstand; understreger endvidere, at covid-19-udbruddet har vist, at det er nødvendigt at investere i sundhedsforskning; foreslår derfor en betydelig forhøjelse af Horisont Europa i overensstemmelse med det samlede budget på 120 mia. EUR i FFR-perioden 2021-2027, som det længe har slået til lyd for; mener endvidere, at samtlige de bevillinger, der er frigjort i løbet af hele den nuværende FFR, i overensstemmelse med finansforordningens artikel 15, stk. 3, bør stilles til rådighed for den klimarelaterede og digitale omstilling og sundhedsforskningen;

18. er overbevist om, at bekæmpelsen af kræft bør være en prioritet for Unionen, og at det er nødvendigt at gøre en væsentligt forstærket indsats på området; understreger, at kræftforskning er en vigtig søjle i denne kamp; betoner, at forskningen på område skal intensiveres uden forsinkelse;

19. opfordrer til, at Unionens budget for 2021 sikrer, at InvestEU-programmet finansieres tilstrækkeligt og opfylder sine langsigtede mål og deltager i genopbygningen af EU's langsigtede konkurrenceevne ved at give større investeringskapacitet til støtte for bæredygtig infrastruktur, forskning, innovation, digitalisering, SMV'er og sociale investeringer og dens nye kortfristede mål om at støtte en bæredygtig økonomisk genopretning gennem strategiske bæredygtige investeringer; konstaterer med dyb beklagelse, at Det Europæiske Råd har forkastet Kommissionens forslag om et solvensstøtteinstrument (SSI); støtter den linje, der er fastsat i Parlamentets forberedende arbejde vedrørende SSI om at overføre de bevillinger, der er afsat til SSI, til InvestEU-programmet til gavn for virksomheder, der er etableret i medlemsstaterne og opererer i Unionen;

20. understreger Connecting Europe-facilitetens afgørende rolle med hensyn til at fremme udviklingen af et effektivt transeuropæisk net og sammenkobling på tværs af medlemsstaterne, navnlig de medlemsstater, der støtter en bæredygtig mobilitet hen over grænserne samt ændring af transportmiddelfordelingen, med det formål at reducere drivhusgasemissionerne med 60 % senest i 2030, støtte energi- og transportprojekter i omstillingen til en klimaneutral økonomi med forsyningssikkerhed under hensyntagen til den særlige situation for europæiske øsamfund og regioner i den yderste periferi, og med hensyn til at opfylde behovet for en digital omstilling, herunder opkvalificering og omskoling af arbejdstagere i Unionen; foreslår derfor væsentlige forhøjelser;

21. understreger, at covid-19-krisen har vist digitaliseringens stigende betydning for økonomiens funktion i dagligdagen; anerkender betydningen af programmet for et digitalt Europa i udformningen af og støtten til den digitale omstilling; foreslår forhøjelser, der går videre end dem, det gav udtryk for i sin interimsbetænkning om FFR, for at tage hensyn til de behov, pandemien har blotlagt;

22. påpeger den grundlæggende værdi af det europæiske rumprogram, navnlig bidraget fra Copernicus og Galileo til den europæiske grønne pagt, og anmoder derfor om målrettede forhøjelser for at sikre, at programmerne kan understøtte Unionens miljømål; understreger betydningen af den europæiske rumindustris uafhængighed i den globale konkurrence og fremhæver merværdien af disse programmer for jobvækst, konkurrenceevne og udvikling af SMV'er;

23. mener endvidere, at det er nødvendigt at styrke flere vigtige prioriteter under udgiftsområdet; opfordrer bl.a. til en betydelig forhøjelse af det beløb, der er afsat til SMV-mål, som er en hjørnesten i Unionens økonomi og spiller en afgørende rolle med hensyn til at levere kvalitetsinvesteringer og jobskabelse i alle medlemsstater, også med henblik på at støtte og øge kvinders deltagelse i SMV'er og deres markedsadgang, styrker desuden de centrale programmer under "rum"-klyngen; minder om den vigtige rolle, som EU's agenturer spiller med hensyn til at bidrage til at nå Unionens politiske mål; opfordrer derfor til en tilstrækkelig finansiering og bemanding af EU's Agentur for Cybersikkerhed (ENISA), Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), Den Europæiske Unions Rumprogram og Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) i overensstemmelse med deres opgaver og ansvarsområder;

24. gentager sit krav om støtte til SMV'er, navnlig i turismesektoren, den kreative industri og transportsektoren, for at opbygge deres kapacitet til at overvinde følgerne af covid-19-udbruddet; gentager endvidere anmodningen fra Parlamentets interimsbetænkning fra 2018 om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 om oprettelse af en ny specifik budgetpost med henblik på at tage hensyn til turismesektoren, som er af afgørende betydning for hele EU's økonomi, konkurrenceevne, beskæftigelse (idet den sikrer 23 mio. direkte og indirekte job i Unionen, navnlig for unge) og social udvikling, er blevet særligt hårdt ramt af covid-19-krisen og oplever et hurtigt og kraftigt fald i efterspørgslen og en kraftig stigning i jobtabene, hvilket bringer mange europæiske SMV'er i fare;

25. beklager, at Kommissionen ikke har stillet forslag om oprettelse af en særlig budgetpost for turisme i lyset af den nuværende situation; opfordrer til hurtig direkte og indirekte støtte til sektoren, navnlig til SMV'er;

26. forhøjer derfor forpligtelsesbevillingerne under udgiftsområde 1 med 6 313 980 774 EUR i forhold til BF (med undtagelse af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), heraf 5 996 664 225 EUR til flagskibsprogrammer; stiller desuden et beløb på 1 631 420 001 EUR i forpligtelsesbevillinger til rådighed som følge af frigørelser i henhold til finansforordningens artikel 15, stk. 3

Udgiftsområde 2a

27. beslutter at overtage Rådets holdning vedrørende udgiftsområde 2a;

Udgiftsområde 2b

28. understreger det presserende behov for at afsætte yderligere ressourcer til EU4Health-programmet, navnlig for at bidrage til at adressere de betydelige strukturelle behov, der har vist sig under covid-19-krisen, definere centrale indsatsområder såsom forbedring af de nationale sundhedssystemer og reduktion af uligheden på sundhedsområdet, forbedring af tilgængeligheden og betalbarheden af lægemidler og andre kriserelevante produkter for at sikre fortsat og rettidig levering af tilgængelige og sikre tjenesteydelser på området seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR);

29. understreger betydningen af Erasmus+ som et centralt flagskibsprogram og et af de mest vellykkede EU-programmer med strategiske investeringer i Unionens og dens borgeres fremtid; minder om, at utilstrækkelig finansiering til Erasmus+- programmet vil være en trussel mod den fortsatte skabelse af nye muligheder og forbedret beskæftigelsesegnethed for unge samt mod programmets evne til at nå de nye mål og til at løfte de udfordringer, der ligger i at blive mere inkluderende og økologisk; beslutter derfor at øge Erasmus+ væsentligt i overensstemmelse med sin holdning om en tredobling af dets budget;

30. minder om, at den kulturelle og kreative sektor er blandt de hårdest ramte af covid-19-udbruddet, og opfordrer til et passende modsvar og en tilstrækkelig finansiering for at mindske sektorens omfattende tab som følge af den uforudsigelige lukning af spillesteder m.m. under covid-19-krisen; foreslår derfor en væsentlig forhøjelse af de respektive budgetposter for Et Kreativt Europa med henblik på at støtte de sektorer, der er ramt af krisen;

31. insisterer på, at der er behov for større gennemsigtighed i tildelingen af midler til de forskellige programdele og underprogrammer under Erasmus+ ved at genopføre den tidligere kontoplan, og under programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier ved at oprette en ny budgetpost for indsatsområdet "EU's værdier"; gentager sin opfordring til Kommissionen om at øge gennemsigtigheden i anvendelsen af budgettet til multimedieaktiviteter, navnlig gennem en række nye budgetposter vedrørende aktiviteterne;

32. beslutter at oprette en ny budgetpost 07 06 04 for "Beskyttelse og fremme af Unionens værdier" med henblik på at styrke finansieringen med fokus på beskyttelse og fremme af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, herunder støtte til civilsamfundsorganisationers aktiviteter på området;

33. tilslutter sig Kommissionens prognose om, at bekæmpelse af ekstrem fattigdom, og især børnefattigdom, vil blive endnu vigtigere i de kommende år i forbindelse med genopretningen efter covid-19-udbruddet; insisterer derfor på, at der oprettes en særskilt budgetpost under ESF+ for den europæiske børnegaranti med en bevilling på 1 mia. EUR for 2021;

34. påpeger, at covid-19-krisen i uforholdsmæssig grad rammer kvinder, grupper af mennesker, som systematisk udsættes for kønsbaseret forskelsbehandling og andre udsatte grupper, og opfordrer til en styrkelse af indsatsområdet ”beskæftigelse og social innovation” for at støtte programmer og uddannelsestiltag, der har til formål at fremme deres deltagelse og tackle deres prekære stilling på arbejdsmarkedet;

35. understreger den afgørende rolle, som programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier spiller for at beskytte og fremme de rettigheder og værdier, der er nedfældet i traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder, og insisterer på, at det er nødvendigt med yderligere bevillinger til hver enkelt indsatsområde og navnlig til indsatsområdet Daphne til bekæmpelse af vold mod kvinder og indsatsområdet for fremme af borgernes engagement og deltagelse i Unionens liv;

36. understreger betydningen af programmet for retlige anliggender med hensyn til at bidrage til den videre udvikling af et europæisk område med retfærdighed baseret på retsstatsprincippet, gensidig anerkendelse og gensidig tillid og beslutter at styrke dette program;

37. opfordrer til at forhøje bevillingerne til klyngen kultur, kreativitet og inklusivt samfund for bedre at integrere kønsaspektet i de enkelte programmer samt for at støtte og fremme kønsstudier og -forskning i Unionen;

38. finder det nødvendigt at forhøje bevillingerne til budgetposten vedrørende det tyrkisk-cypriotiske samfund med det formål resolut at bidrage til en fortsættelse og intensivering af arbejdet i Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern og at støtte det fælles Tekniske Udvalg om Kulturarv og derved fremme tillid og forsoning mellem de to samfund;

39. beklager dybt, at Kommissionen stadig ikke har reageret på Parlamentets anmodning om en omfattende revision af budgetposten "Multimedieaktiviteter", navnlig hvad angår rammeaftalen med Euronews; beslutter at placere sin budgetbevilling i reserven, indtil Kommissionen har forholdt sig til de betænkeligheder, Revisionsretten har givet udtryk for; bemærker dog, at Revisionsretten ikke peger på nogen mangler i Euronews’ overholdelse af sine kontraktlige rapporteringsforpligtelser inden for den nuværende ramme;

40. minder om den vigtige rolle, som spilles af de decentrale agenturer, der er aktive inden for dette udgiftsområde; kræver, at EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) får tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at kunne udføre sine opgaver i lyset af de ekstra projekter, der er blevet identificeret gennem agenturets høring af interessenter; anmoder om, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) får tilstrækkelige budgetmidler i lyset af relevansen af deres opgaver samt af ELA's forventede rolle med hensyn til at sikre fair arbejdskraftmobilitet i forbindelse med covid-19-krisen; opfordrer endvidere til, at der afsættes tilstrækkeligt med bevillinger og personale til yderligere vigtige prioriterede arbejdsopgaver, som skal udføres af Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA);

41. beslutter at foretage en målrettet styrkelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) for at give organet mulighed for at påbegynde sine arbejdsopgaver hurtigst muligt og opfylde sit mandat i overensstemmelse med kravene hertil; mener, at dens karakter kræver en stærkere garanti for uafhængighed, og at dens budget derfor bør opføres under udgiftsområde 7, så den får karakter af uafhængig enhed i stedet for at blive sidestillet med et agentur; understreger, at oprettelsen af EPPO ikke må føre til en forringelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF's) funktionsdygtighed;

42. forkaster Kommissionens forslag om at sammenlægge forskellige budgetposter knyttet til arbejdsmarkeds- og socialpolitiske mål; mener, at særskilte budgetposter, som det var tilfældet tidligere, vil sikre den nødvendige gennemsigtighed og de nødvendige midler til hvert af disse centrale områder;

43. beslutter at overføre budgetpost 06 04 01 (EU-genopretningsinstrumentet - betaling af periodisk kuponrente og indløsning på forfaldsdatoen) til titel 17, da alle finansieringsomkostninger i forbindelse med NGEU-relaterede udgifter bør bogføres ud over FFR-lofterne;

44. forhøjer den samlede bevilling til udgiftsområde 2b med 5 894 270 074 EUR i forpligtelsesbevillinger i forhold til BF (med undtagelse af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), heraf 6 041 509 293 EUR til flagskibsprogrammer;

Udgiftsområde 3

45. påpeger, at Det Europæiske Råd i sin holdning til det europæiske genopretningsinstrument ikke bibeholdt støtteniveauet for Fonden for Retfærdig Omstilling som foreslået af Kommissionen; udtrykker bekymring for, at disse nedskæringer i alvorlig grad vil undergrave genopretningsindsatsen; fastholder, at Fonden for Retfærdig Omstilling er en afgørende og uundværlig del af den europæiske grønne pagt; foreslår derfor en forhøjelse på 500 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til dette flagskibsprogram i 2021;

46. afsætter i overensstemmelse med den overordnede prioritering af bekæmpelsen af klimaændringer og forebyggelsen af biodiversitetstab væsentligt forhøjede beløb til en værdi af 237 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til budgetposter vedrørende LIFE-programmet; påpeger, at denne forhøjelse har til formål at bidrage til hovedmålene, såsom bevarelse af natur og biodiversitet, den cirkulære økonomi og livskvalitet, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer samt omstillingen til ren energi; forventer, at Kommissionen sørger for den nødvendige absorptionskapacitet, så disse supplerende midler kan udnyttes effektivt;

47. minder om, at en række landbrugssektorer er blevet hårdt ramt af covid-19-udbruddet, og støtter derfor en målrettet forøgelse af budgetposterne for markedsstøtteforanstaltninger under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), som har til formål at afbøde virkningerne af den krise, der er skabt af udbruddet, især for økologiske og små bedrifter; forventer, at ændringsskrivelsen vil tilpasse bevillingerne til EGFL yderligere under hensyntagen til de formålsbestemte indtægter, der forventes at være til rådighed i 2021, og andre parametre såsom covid-19-udbruddets indvirkning på landbrugssektoren;

48. mener, at ingen bevillinger, navnlig fra den fælles landbrugspolitik, må anvendes til at støtte avl eller opdræt af tyre, der anvendes til tyrefægtningsaktiviteter, hvor tyren dræbes.

49. fremhæver, at de særligt vanskelige socioøkonomiske forhold i regionerne i EU's yderste periferi forværres yderligere af covid-19-krisen; foreslår på den baggrund en ekstra bevilling til budgetposten for POSEI-programmet med henblik på bevarelse af landbrugsaktiviteten og forsyningen med fødevarer og landbrugsprodukter i regionerne i den yderste periferi, som skal sikres tilstrækkelige midler; understreger endvidere betydningen af at tage hensyn til de særlige forhold og begrænsninger, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, ved udformningen af Unionens programmer og fonde i den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og i NGEU.

50. forhøjer bevillingen til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond med 19,6 mio. EUR; anerkender, at 2021 bliver et vigtigt år for fiskerisektoren, som på en og samme gang vil skulle løfte udfordringerne i forbindelse med tilpasningen til målene for den europæiske grønne pagt og imødegå de risici, der er forbundet med covid-19-krisen og brexit;

51. understreger betydningen af at sikre tilstrækkelige finansielle midler til indsamling, forvaltning, anvendelse og udveksling af data i fiskerisektoren;

52. agter at støtte Det Europæiske Miljøagentur (EEA) med yderligere finansielle og menneskelige ressourcer i betragtning af, at agenturet forventes at spille en grundlæggende rolle som støtte for tiltag i forbindelse med den grønne pagt ved at overvåge og rapportere om EU's biodiversitetsstrategi, cirkulær økonomi, tilpasning til klimaændringer og nulforureningsinitiativer;

53. forhøjer den samlede bevilling til udgiftsområde 3 med 867 937 490 EUR i forpligtelsesbevillinger i forhold til BF (med undtagelse af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), heraf 739 100 000 EUR til flagskibsprogrammer;

Udgiftsområde 4

54. øger bevillingerne til Parlamentets prioriteter på migrations- og grænseforvaltningsområdet, først og fremmest Fonden for Integreret Grænseforvaltning og Asyl- og Migrationsfonden; agter samtidig at øge den budgetmæssige gennemsigtighed ved at lade budgetstrukturen afspejle begge fondes specifikke målsætninger, således at budgetmyndigheden kan følge udgifterne nærmere;

55. understreger, at det er af afgørende betydning at afsætte tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til alle de agenturer, der arbejder med migration, asyl og grænseforvaltning; anmoder om, at der stilles yderligere personaleressourcer til rådighed for Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), da dette vil være nødvendigt for, at agenturet kan implementere sine feltoperationer, uddannelsestiltag, analytiske aktiviteter og styringstiltag korrekt, samt for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-Lisa); anmoder om yderligere finansielle og personalemæssige ressourcer til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex);

56. er dybt bekymret over det fortsatte tab af menneskeliv i Middelhavet; er af den opfattelse, at det er nødvendigt med en mere langsigtet strategi for så vidt angår eftersøgnings- og redningsoperationer (SAR), da SAR ikke udelukkende kan overlades til ikkestatslige aktører; mener, at Kommissionen bør fremsætte et lovgivningsforslag om oprettelse af en eftersøgnings- og redningsfond til støtte for SAR-missioner i Middelhavet; foreslår derfor, at der oprettes en ny budgetpost for denne fond for at tilskynde til at redde liv og for at udvise solidaritet mellem medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af SAR-operationer i overensstemmelse med folkeretten og de grundlæggende rettigheder, herunder retten til livet og princippet om non-refoulement;

57. forhøjer sluttelig bevillingen til udgiftsområde 4 med 710 251 000 EUR i forpligtelsesbevillinger i forhold ti BF-niveauet, heraf 500 251 000 EUR til flagskibsprogrammer;

Udgiftsområde 5

58. understreger betydningen, at der sker fremskridt i udformningen af Unionens fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; fremhæver vigtigheden af et styrket europæisk samarbejde på forsvarsområdet, da dette ikke kun giver større tryghed for Europa og dets borgere, men også færre omkostninger; opfordrer til at øge bevillingen til Den Europæiske Forsvarsfond for fuldt ud at fremme en innovativ og konkurrencedygtig forsvarsindustriel base, der kan bidrage til at give Unionen en stærkt tiltrængt strategisk autonomi;

59. opfordrer til at øge bevillingerne til militær mobilitet for at hjælpe medlemsstaterne med at handle hurtigere og mere effektivt; påpeger, at der er brug for tilstrækkelige midler til at støtte missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder gennem foranstaltninger såsom finansiering af transportinfrastruktur med dobbelt anvendelse og forenkling af diplomatisk clearing og toldregler;

60. minder om den vigtige rolle, der spilles af de decentrale agenturer, der beskæftiger sig med sikkerhed og retshåndhævelse, navnlig Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), og nødvendigheden af at sikre deres vigtige aktiviteter inden for bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet, og foreslår derfor målrettede forhøjelser for at sætte dem i stand til at udføre deres opgaver korrekt;

61. forhøjer den samlede bevilling til udgiftsområde 5 med 372 320 760 EUR i forpligtelsesbevillinger i forhold til BF (med undtagelse af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), heraf 312 829 132 EUR til flagskibsprogrammer;

Udgiftsområde 6

62. understreger, at den eksterne dimension af Unionens budget på et tidspunkt, hvor de eksterne udfordringer og spørgsmål vedrørende internationale forbindelser får stigende betydning og dominerer international politik, skal være tilstrækkeligt finansieret og klædt på til at reagere omgående på eksisterende, nye og fremtidige udfordringer; bemærker, at størstedelen af udgifterne til foranstaltninger udadtil er koncentreret i det nye instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), hvorom der stadig pågår interinstitutionelle lovgivningsmæssige forhandlinger;

63. beklager, at den nye kontoplan for foranstaltninger udadtil, som Kommissionen har foreslået, er langt mindre detaljeret end den foregående, hvilket begrænser gennemsigtigheden, forudsigeligheden, ansvarligheden og kontrollen, ligesom det begrænser budgetmyndighedens mulighed for at træffe valg, der afspejler de politiske prioriteringer; insisterer følgelig på nødvendigheden af en mere differentieret budgetstruktur med særlige budgetposter for de vigtigste støttemodtagere, politikområder og subregioner for at øge budgettets klarhed og læsbarhed; foreslår derfor en ændret kontoplan for NDICI, der er tilpasset de nye instrumenter, samtidig med at detaljeringsgraden øges;

64. opfordrer til øgede finansieringsniveauer for alle geografiske og tematiske programmer under NDICI i overensstemmelse med sin førstebehandlingsholdning om instrumentet; gentager sin holdning om, at de tematiske programmer inden for rammerne af NDICI bør styrkes for at gøre det muligt for Unionen at bevare sin stærke rolle på disse prioriterede områder; understreger, at dets holdning til tildelingerne til NDICI er fuldt ud på linje med de beløb, der er fastsat i Parlamentets førstebehandlingsholdning om NDICI;

65. foreslår, at der oprettes en specifik budgetpost for "støtte til den politiske proces i Libyen" med det formål at bidrage til en fredelig løsning af konflikten i Libyen;

66. påpeger, at der er vedvarende udfordringer i EU's østlige og sydlige nabolande, og at det særlige budget herfor derfor skal styrkes, samt at det er vigtigt at give De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten en større finansiel støtte til at opfylde sit mandat i lyset af de voksende behov hos de palæstinensiske flygtninge og som en investering i stabilitet og udvikling i regionen; påpeger betydningen af at skabe stabile forbindelser og et stærkt samarbejde mellem Unionen og Afrika og anser det for hensigtsmæssigt at afsætte tilstrækkelige finansielle midler til udviklingen af dette kontinent, hvilket bl.a. vil bidrage til at mindske de grundlæggende årsager til tvungen migration;

67. understreger det presserende behov for at intensivere udviklingssamarbejdet om sundhed, programmer for fjernlæring og inkluderende læring af høj kvalitet og modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt om biodiversitet, ernæring, bæredygtigt landbrug og fødevaresikkerhed, eftersom covid-19-krisen forstærker tendensen i retning af stadig mere sult i verden; påpeger i den forbindelse, at støtte til institutionsopbygning og -styrkelse og til uddannelse for at udvide den kvalificerede arbejdsstyrke er af stor betydning; mener, at prioritetsområderne mennesker, kloden, velstand, fred og partnerskab har brug for et langt højere beløb end det, der er opført under budgetposten ”globale udfordringer” i BF;

68. understreger behovet for en meningsfuld økonomisk støtte til landene i det vestlige Balkan med henblik på tiltrædelsesprocessen samt den lange række af udfordringer, som Unionen og kandidatlandene vil skulle tage op; anser det for vigtigt, at den nye kontoplan for IPA III-instrumentet har separate budgetposter for henholdsvis det vestlige Balkan og Tyrkiet i betragtning af den meget følsomme karakter af Unionens støtte til Tyrkiet;

69. fordømmer Tyrkiets fortsatte krænkelser af folkeretten og EU-retten samt Unionens principper og værdier; kræver, at finansieringen af politiske reformer i Tyrkiet udelukkende anvendes til at fremme dialog og yde støtte til civilsamfundet, ikke-statslige aktører og mellemfolkelige kontakter, så længe landet ikke gør noget fremskridt med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne; fordømmer på det kraftigste Tyrkiets gentagne provokationer og krænkelser af den græske og cypriotiske suverænitet;

70. insisterer, så meget desto mere i lyset af det aktuelle covid-19-klima og af Det Europæiske Råds uheldige beslutning om at droppe NGEU's eksterne søjle, på nødvendigheden af at øge bevillingen til kapitlet om humanitær bistand og på behovet for at sikre mod "crowding out" af den interne eller eksterne brug af solidaritets- og nødhjælpsreserven; understreger nødvendigheden af at sikre den fortsatte finansiering af Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand i tilfælde af, at de igangværende forhandlinger om programmet for Det Europæiske Solidaritetskorps kommer ind i et dødvande;

71. opfordrer i lyset af den seneste tids bekymrende udvikling i Hviderusland til, at Unionen yder støtte via sin Udenrigstjeneste og sin højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR/NF) samt ved at oprette en ny særlig repræsentant for Hviderusland for at støtte processen for en fredelig magtoverdragelse i overensstemmelse med en FN- eller alternativt OSCE-ledet dialog baseret på beskyttelse af menneskerettighederne og det hviderussiske folks vilje;

72. fremhæver i lyset af cybersikkerhedsrelaterede trusler og spredningen af falske nyheder behovet for, at Unionens budget i højere grad adresserer og reagerer på disse spørgsmål på horisontalt plan, både i hovedsædet og i Unionens delegationer rundt omkring i verden; anser det derfor for nødvendigt at styrke de linjer, der er afsat til strategisk kommunikation med henblik på eksterne foranstaltninger;

73. forhøjer den samlede bevilling til udgiftsområde 5 med 698 781 256 EUR i forpligtelsesbevillinger i forhold til BF (med undtagelse af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), heraf 583 041 792 EUR til flagskibsprogrammer;

Udgiftsområde 7

74. beslutter for nuværende ikke at genopføre de beløb, Rådet har nedskåret udgiftsområde 7 med;

75. beklager dybt, at Kommissionen stadig ikke har reageret på Parlamentets anmodning om fuld adgang til kontrakter og oplysninger om aftalen vedrørende covid-19-vacciner, der er omfattet af forslag til ændringsbudget nr. 8/2020;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger (PP'er og FF'er)

76. minder om vigtigheden af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger (PP'er og FF'er) som redskaber til fastlæggelse af politiske prioriteringer og til lancering af nye initiativer, som har potentiale til at blive faste EU-aktiviteter og -programmer; vedtager efter at have foretaget en omhyggelig analyse af alle forelagte forslag en afbalanceret pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der afspejler Parlamentets politiske prioriteter; opfordrer Kommissionen til hurtigt at implementere pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i tæt samarbejde med Europa-Parlamentets medlemmer og give feedback om deres performance og resultater på lokalt plan;

Betalinger

77. understreger, at det er nødvendigt at tilvejebringe et tilstrækkeligt niveau af betalingsbevillinger i 2021-budgettet, som tager hensyn til omfanget af uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2020, for at undgå akkumulering af ubetalte betalingsanmodninger fra FFR 2014-2020 og for at finansiere fremrykningen af udgifter relateret til covid-19-krisen; bemærker, at de fleste af de relevante betalinger vil blive afregnet i 2021 og 2022 på grund af forsinkelser i gennemførelsen af programmeringsperioden 2014-2020; understreger den øgede nøjagtighed af medlemsstaternes overslag, som der skal tages fuldt hensyn til i 2021-budgettet; fremhæver derfor, at der er behov for en troværdig betalingsplan for hele FFR 2021-2027, som sørger for tilstrækkelige betalinger i periodens første år med mulighed for at fremføre uudnyttede betalinger til de kommende år ved hjælp af særlige instrumenter ud over FFR-betalingslofterne;

78. påpeger, at der er vedtaget flere lovgivningsmæssige foranstaltninger i løbet af 2020 med sigte på at lette optagelsen, mindske bureaukratiet og fremskynde den faktiske udbetaling af midler under flere programmer med henblik på at skabe cashflow og likviditet i en alvorlig økonomisk krisesituation; mener, at denne tilgang i alvorlig og urimelig grad vil blive undergravet, hvis den ikke underbygges af et tilstrækkeligt niveau af betalingsbevillinger i 2021; opfordrer derfor til, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed fra og med vedtagelsen af 2021-budgettet; forpligter sig til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at tilpasse betalingsbevillingerne under gennemførelsen i løbet af 2021;

79. gentager Parlamentets holdning af 4. april 2019 om den foreslåede forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet; understreger betydningen af at have en mekanisme til at beskytte Unionens budget, når der er en systemisk trussel mod værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og når Unionens finansielle interesser er på spil; fremhæver, at Parlamentet ikke vil acceptere en aftale om en mekanisme, der ikke beskytter Unionens budget mod generelle mangler i overholdelsen af retsstatsprincippet;

Øvrige sektioner

Sektion I – Europa-Parlamentet

80. udtrykker sin overraskelse og dybe bekymring over Kommissionens foreslåede nedskæringer i Parlamentets budget, som endnu en gang bryder med traditionen for godt samarbejde mellem de to institutioner; genopfører de bevillinger, som fastsattes i overslagene på grundlag af en omhyggelig og ansvarlig analyse af Parlamentets behov for 2021 og blev vedtaget ved ovennævnte beslutning på plenarmødet den 14. maj 2020 med et stort flertal; og tilpasser dem i forbindelse med genopførelsen for at tage hensyn til nedsættelsen af fem nye parlamentariske udvalg; understreger, at 2021-budgettet i løbet af 2021 muligvis skal tilpasses for at tage hensyn til udviklingen i covid-19-krisen;

81. noterer sig de igangværende forhandlinger om den nye flerårige finansielle ramme 2021-2027 og usikkerheden med hensyn til finansieringsniveauet for det nye udgiftsområde 7 – Europæisk offentlig forvaltning; understreger, at Parlamentet har opfyldt målet om en personalenedskæring på 5 % og faktisk har gennemført en samlet nedskæring på 6 %; understreger, at Parlamentet siden Lissabontraktatens vedtagelse har skullet håndtere en øget arbejdsmængde; bemærker, at der i den sidste valgperiode blev opnået synergier og foretaget omprioriteringer; fremhæver, at Parlamentets funktion afhænger af, at det kan opfylde sine politiske, lovgivningsmæssige og administrative opgaver, hvilket kræver et passende personaleniveau; er dybt bekymret over den alvorlige og strukturelle underbemanding i mange udvalgssekretariater, hvilket står i kontrast til den væsentlige stigning i deres arbejdsbyrde, og opfordrer Præsidiet og generalsekretæren til hurtigst muligt at finde løsninger, der kan sikre et tilstrækkeligt personale til udvalgenes sekretariater;

82. gentager sine prioriteringer for det kommende regnskabsår, nemlig at fokusere Parlamentets budget på dets kernefunktioner som lovgiver, som en del af budgetmyndigheden, som repræsentant for borgerne og som kontrolinstans i forhold til de øvrige institutioners aktiviteter, samt at stille ressourcer til rådighed for prioriterede projekter vedrørende dialogen med borgerne, et grønt Parlament, der fremmer ressourcebesparelser, et tilgængeligt Parlament, der fuldt ud respekterer kønsaspektet, bygningssikkerhed, cybersikkerhed og IT-udvikling samt flerårige byggeprojekter;

83. I overensstemmelse med de overslag, som Parlamentet har vedtaget:

a)  påskønner de foranstaltninger, som Parlamentet har truffet med hensyn til covid-19-udbruddet, herunder nye midlertidige arbejdsmetoder og oprettelse af et covid-19-screeningscenter for medlemmer og personale; gentager sin anmodning til generalsekretæren om at evaluere de finansielle konsekvenser af disse foranstaltninger for Parlamentets budgetter for 2020 og 2021 og forelægge det for Parlamentets Budgetudvalg i november 2020 opfordrer generalsekretæren til at udarbejde detaljerede retningslinjer for et bedre beredskab mod enhver fremtidig force majeure-hændelse, således at Parlamentet fortsat kan opfylde sine lovgivningsmæssige forpligtelser, selv om dets normale drift ikke kan opretholdes;

b)  gentager sin opfordring til Præsidiet om at fremlægge en detaljeret køreplan for opfyldelse af de ambitiøse miljømål og reduktion af dets CO2-fodaftryk, jf. Præsidiets afgørelse af 16. december 2019, og om at forelægge en årlig gennemgang af resultaterne for Parlamentets Budgetudvalg;

c)  minder om sin anmodning om at bringe de godtgørelser, som akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er) oppebærer i forbindelse med tjenesterejser mellem Parlamentets tre arbejdssteder, på niveau med godtgørelserne for tjenestemænd og øvrige ansatte; opfordrer på ny til, at der foretages en revision af gennemførelsesbestemmelserne om delegationernes virksomhed og rejser uden for Unionen for at undersøge muligheden for, at APA'er på visse betingelser kan ledsage medlemmer på officielle EP-delegationsrejser og -missioner;

d)  gentager sin anmodning til Præsidiet om at indføre fuld fleksibilitet for medlemmer med hensyn til tilstedeværelse i grønne uger;

e)  understreger nødvendigheden af, at Parlamentets Budgetudvalg modtager alle relevante oplysninger vedrørende Parlamentets budget på en rettidig og forståelig måde for at kunne træffe informerede beslutninger; gentager på det kraftigste sine anmodninger om:

- en detaljeret analyse af og begrundelse for omkostninger og besparelser i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og om, at de nøjagtige tal meddeles til Parlamentets Budgetudvalg i november 2020

- en detaljeret oversigt over udgifterne til etablering af de nye Europa Experience-centre for 2021 under hensyntagen til de potentielle konsekvenser af covid-19-udbruddet for lokale markedsundersøgelser og ibrugtagningen af Europa Experience-centrene

- en detaljeret oversigt over udgifterne til den nye besøgsstrategi og den fireårige informationskampagne samt en grundig evaluering af kommunikationskampagnen forud for og under valget til Europa-Parlamentet i 2019: er af den opfattelse, at enhver ny kommunikationsforanstaltning bør baseres på en objektiv og faktuel analyse af denne evaluering

- en detaljeret og grundig analyse af repræsentationsomkostningerne i forbindelse med diplomatisk tilstedeværelse uden for Unionens grænser i Indonesien (Jakarta), Etiopien (Addis Abeba) og De Forenede Stater (New York)

- yderligere oplysninger om udgifterne til projektstyring i forbindelse med opførelsen af vestfløjen til Konrad Adenauer-bygningen

- en oversigt over alle andre bygninger, der i øjeblikket lejes af Parlamentet på de tre arbejdssteder, og som fortsat vil være besat i 2021, samt en detaljeret fremskrivning af energiomkostningerne; opfordrer i denne forbindelse til grønne energibesparelser

- en analyse af konsekvenserne for de menneskelige ressourcer, navnlig for oversættere og tolke i Generaldirektoratet for Oversættelse, i tilfælde af ibrugtagning af en applikation, der automatisk kan transskribere og oversætte flersprogede parlamentsdebatter i realtid

- en gennemsigtig beslutningsproces inden for bygningspolitikken;

f)  opfordrer Præsidiet til at offentliggøre sin afgørelse om fremtiden for Spaak-Bygningen i Bruxelles og fremlægge en detaljeret oversigt over omkostningerne, når den arkitektkonkurrence, som Parlamentet udskrev i 2020 med henblik på renovering og/eller udskiftning af bygningen, er afsluttet; minder om, at 2021-budgettet omfatter poster for forberedelse af arbejdet i Spaak-Bygningen;

g)  minder om henstillingerne i Parlamentets beslutninger af 26. oktober 2017, 11. september 2018 og af 15. januar 2019 om bekæmpelse af sexchikane og misbrug i Unionen samt om foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af mobning og seksuel chikane; anerkender de foranstaltninger, som generalsekretæren har truffet for at forebygge og bekæmpe sådanne fænomener; kræver, at generalsekretæren fremlægger alle oplysninger om programmet for den nærmeste fremtid; anmoder generalsekretæren om at fremlægge en vurdering af de nye procedurer for chikanesager, inden han forelægger overslagene for 2022 for Præsidiet; mener, at personalet såvel som medlemmerne bør opfordres til at deltage i kurser for at minimere forekomsten af sådanne hændelser i Parlamentet;

h)  minder om anmodningen fra Præsidiet til generalsekretæren om så hurtigt som muligt at undersøge mulighederne for at sikre en bæredygtig finansiering af den frivillige pensionsfond;

i)  minder om sin anmodning til generalsekretæren om at kontrollere, at de højeste arbejdsretlige standarder overholdes af eksterne kontrahenter for så vidt angår rengøringspersonalet i Parlamentet samt personalet i selvbetjeningsrestauranterne, navnlig hvad angår psykisk pres og arbejdsvilkår som følge af covid-19-krisen;

Øvrige sektioner (Sektion IV-X)

84. bemærker, at budgetforslaget i det væsentlige afspejler de forskellige institutioners budgetoverslag, som er omfattet af de øvrige sektioner i budgettet, og derfor med visse undtagelser svarer til disses finansielle behov; mener, at de horisontale og systematiske nedskæringer, som Rådet har foreslået, derfor vil have en skadelig virkning på de berørte institutioners funktionsdygtighed og dermed på det afgørende bidrag, de yder til Unionens virke; foreslår, at niveauet fra BF genoprettes i næsten alle tilfælde, herunder med hensyn til stillingsfortegnelserne for Domstolen, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Ombudsmanden og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil; ændrer i overensstemmelse med gentlemanaftalen ikke resultatet af Rådets behandling for så vidt angår Rådet og Det Europæiske Råd;

85. mener, at det i et begrænset antal tilfælde og under hensyntagen til institutionernes overslag er nødvendigt at forhøje bevillingerne i forhold til BF; foreslår derfor:

a)  for så vidt angår Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, at forhøje bevillingerne i forhold til BF for nogle få budgetposter for at opretholde et bevillingsniveau, der svarer til deres overslag;

b)  for så vidt angår Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, at afsætte øgede bevillinger i forhold til BF for budgetpost 2214 "Strategisk kommunikationskapacitet" og budgetpost 3001 "Eksternt personale og eksterne ydelser";

o

o o

86. pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne til budgetforslaget, til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

 

 

UDTALELSE FRA UDENRIGSUDVALGET (13.10.2020)

til Budgetudvalget

om forslag Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021

(2020/1998(BUD))

Ordfører for udtalelse: Nikos Androulakis

 

 

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. noterer sig, at regnskabsåret 2021 er det første i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (FFR); bemærker endvidere, at størstedelen af udgifterne til foranstaltninger udadtil er koncentreret i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), hvor de interinstitutionelle lovgivningsmæssige forhandlinger stadig er i gang; understreger, at disse forhandlinger hurtigst muligt bør munde ud i en aftale;

2. beklager, at den nye kontoplan for den del, der vedrører foranstaltningerne udadtil, som Kommissionen har foreslået, er langt mindre detaljeret end den foregående, hvilket begrænser gennemsigtigheden, forudsigeligheden, ansvarligheden og kontrollen, ligesom det begrænser budgetmyndighedens mulighed for at træffe budgetmæssige valg, der afspejler de politiske prioriteringer; insisterer følgelig på nødvendigheden af en mere differentieret budgetstruktur med særlige budgetposter for de vigtigste støttemodtagere og subregioner for at øge budgettets klarhed og læsbarhed; bemærker, at Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget har foreslået en revideret nomenklatur, der er tilpasset de nye instrumenter, men indfører en højere detaljeringsgrad ved at oprette nye budgetposter inden for de ekstremt brede geografiske og tematiske budgetposter, som Kommissionen har foreslået; understreger, at den reviderede nomenklatur nyder stor opbakning i begge udvalg;

3. afviser de store nedskæringer under udgiftsområde 6 i Det Europæiske Råds aftale af 21. juli 2020 om FFR, som vil efterlade NDICI på et lavere niveau end de foregående instrumenter i den nuværende finansielle programmeringsperiode i en tid, hvor der mere end nogensinde er behov for EU's lederskab; beklager Det Europæiske Råds beslutning om at skille sig af med den eksterne søjle i EU-genopretningsinstrumentet, nemlig den supplerende støtte på 10,5 mia. EUR til NDICI, som Kommissionen har foreslået; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at den eksterne dimension af Unionens budget på et tidspunkt, hvor eksterne udfordringer og spørgsmål af international karakter får stigende betydning og dominerer international politik, tildeles tilstrækkelig finansiering og klædes på til at reagere omgående på eksisterende, nye og fremtidige udfordringer; opfordrer til, at NDICI som et af EU's flagskibsprogrammer styrkes markant;

4. opfordrer til at øge finansieringsniveauerne for alle geografiske og tematiske programmer under NDICI i overensstemmelse med sin førstebehandlingsholdning om instrumentet; gentager sin holdning om, at de tematiske programmer inden for rammerne af NDICI bør styrkes for at gøre det muligt for Unionen at bevare sin stærke rolle på disse prioriterede områder; understreger, at dets holdning til tildelingerne til NDICI er fuldt ud på linje med de beløb, der er fastsat i Parlamentets førstebehandlingsholdning om NDICI;

5. opfordrer navnlig til at sikre et mere ambitiøst budget for instrumentets tematiske programdel vedrørende menneskerettigheder med henblik på at imødegå de stigende udfordringer for menneskerettighederne i verden, som forværres yderligere af covid-19-krisen; minder om, at det fortsat er en central opgave for EU's optræden udadtil at beskytte og fremme menneskerettighederne verden over; gentager sin stærke støtte til menneskerettighedsforkæmpere, herunder miljøforkæmpere, navnlig dem, der er mest udsatte, og opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til at støtte EU's projekt til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere (Protect Defenders EU) med henblik på at udvide og styrke beskyttelsen af dem; understreger, at det er absolut nødvendigt, at der stilles tilstrækkelig finansiering til rådighed til foranstaltninger til beskyttelse af forfulgte mindretal; understreger sin støtte, herunder med hensyn til at sikre tilstrækkelig finansiering, til den særlige udsending for fremme af religions- og trosfrihed uden for Den Europæiske Union samt til aktiviteter til bekæmpelse af antisemitisme og andre former for forskelsbehandling;

6. gentager på et tidspunkt, hvor demokratiet i stigende grad trues i hele verden, sin støtte til finansiering af valgobservationsmissioner, herunder lokale observatører; opfordrer til at øge finansieringen til valgobservatørmissioner og understreger sådanne missioners grundlæggende rolle som et stærkt afskrækkende middel mod valgsvindel og vold, samtidig med at de bidrager til at forbedre fremtidige valg, fremmer fred og udvikling og støtter demokratiet;

7. opfordrer til at forhøje budgetposterne for udenrigspolitiske behov og prioriteter, kriserespons og civile foranstaltninger til fælles sikkerheds- og forsvarspolitik for at håndtere de dramatiske virkninger af covid-19-pandemien;

8. afviser indførelsen af en budgetpost med titlen "stødpuden til nye udfordringer og prioriteter", hvortil Kommissionen ikke har fremlagt væsentlige oplysninger om den planlagte anvendelse af midlerne inden for rammerne af denne budgetpost; insisterer på, at en sådan blankocheck ikke er forenelig med principperne om gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed og undergraver budgetmyndighedens beføjelser;

9. understreger behovet for at øge finansieringen til landene i det østlige og sydlige naboskabsområde med henblik på at støtte politiske og økonomiske reformer og støtte overgangen til demokrati med fokus på de mest engagerede partnere i henhold til princippet om "mere for mere" og "mindre for mindre"; opfordrer til øget synlighed og gennemsigtighed for så vidt angår EU-finansiering i EU's nærmeste nabolande; opfordrer Kommissionen til at overvåge, at der ikke misbruges midler;

10. glæder sig over EU's finansielle støtte på mere end 980 mio. EUR til de østlige partnerskabslande i forbindelse med covid-19-pandemien med henblik på at bidrage til håndteringen af de umiddelbare behov i sundhedssektoren;

11. opfordrer i lyset af den seneste tids foruroligende begivenheder i Hviderusland til, at der oprettes en ny post som EU's særlige repræsentant for Hviderusland med henblik på at støtte en fredelig magtoverdragelse i overensstemmelse med det hviderussiske folks vilje; understreger, at der er et stort behov for at yde øget økonomisk støtte til civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere, uafhængige fagforeninger, uafhængige medier og ikkestatslige organisationer i Hviderusland, samtidig med at eventuelle finansielle overførsler fra EU til den nuværende hviderussiske regering fastfryses;

12. er af den opfattelse, at det er vigtigt at fortsætte med at opbygge tillid til landene i Det Østlige Partnerskab og navnlig til de associerede lande; understreger betydningen af at fremme grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet; opfordrer derfor til, at tildelingerne til Aserbajdsjan og Hviderusland under denne budgetpost begrænses til kun at støtte civilsamfundet og ikkestatslige aktører samt mellemfolkelige kontakter;

13. minder om de udfordringer, som de sydlige nabolande står over for, navnlig på grund af den tumultariske udvikling i regionen, herunder, men ikke begrænset til, covid-19-nødsituationen og den skrøbelige sikkerhedssituation; er af den opfattelse, at der navnlig efter de dramatiske begivenheder i Libanon bør ydes øget støtte; beklager, at etableringen af et område med fælles velstand, stabilitet og frihed med landene i Middelhavsområdet 25 år efter lanceringen af den såkaldte Barcelonaproces endnu ikke er afsluttet;

14. opfordrer til at yde øget finansiel støtte til De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten i erkendelse af organisationens væsentlige rolle som en unik udbyder af livsvigtige tjenester for millioner af palæstinensiske flygtninge og som en investering i sikkerhed, stabilitet og udvikling i regionen;

15. foreslår, at der med henblik på at støtte en fredelig løsning af konflikten i Libyen oprettes en særlig budgetpost for "støtte til den politiske proces i Libyen";

16. fremhæver vigtigheden af tiltrædelsesprocessen for landene på det vestlige Balkan; opfordrer til at yde øget finansiering med henblik på at opretholde EU's engagement i regionen, navnlig i lyset af covid-19-pandemien og dens økonomiske virkninger; glæder sig over, at finansieringen under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) i højere grad fokuserer på de såkaldte grundprincipper, navnlig demokrati, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder, god regeringsførelse og civilsamfundet samt mellemfolkelige kontakter;

17. påpeger, at den reviderede nomenklatur som foreslået af Udenrigsudvalget omfatter særskilte budgetposter for Vestbalkan og Tyrkiet; fastholder, at der er behov for særlige budgetposter for Tyrkiet i betragtning af den meget følsomme karakter af EU's finansiering til Tyrkiet;

18. understreger, at tildelingen af IPA-midler bør være betinget af respekt for retsstatsprincippet, demokrati, menneskerettigheder, europæisk og international ret, medlemsstaternes suveræne rettigheder og princippet om gode naboskabsforbindelser; understreger, at bevillingerne til Tyrkiet på grund af tilbageskridtene på alle disse områder bør holdes på et væsentligt reduceret niveau og begrænses til de såkaldte grundprincipper; mener, at finansieringen til Tyrkiet bør forvaltes direkte af EU og udelukkende fokusere på at yde støtte til civilsamfundet og til mellemfolkelige kontakter med henblik på at beskytte og fremme demokratiske værdier og principper, menneskerettigheder og retsstatsprincippet; understreger, at tiden er inde til at anvende en anden tilgang over for Tyrkiet;

19. understreger EU's ansvar for at støtte beskyttelsen af Arktis; understreger vigtigheden af at investere i udviklingen af en mere sammenhængende EU-politik for Arktis;

20. minder om, at forskellige europæiske politiske ledere har fremhævet betydningen af i væsentlig grad at fremme EU's forbindelser med det afrikanske kontinent, og understreger derfor behovet for i tilstrækkelig grad at matche ord med handling og yde tilstrækkelig finansiering for at imødegå de mange fælles udfordringer og muligheder på kort, mellemlang og lang sigt, som Europa og Afrika kan tackle sammen; understreger behovet for at øge den finansielle støtte til udvikling og beskyttelse af Sahel-landene;

21. minder om, at det er nødvendigt at vurdere finansieringsinstrumenter, projekter eller programmer i lyset af den grønne pagt i almindelighed og Unionens klimamål i særdeleshed, og at disse bør tages i betragtning fuldt ud;

22. insisterer på, at Den Europæiske Investeringsbank skal rapportere om alle sine eksterne udgifter til de relevante udvalg på en rettidig og omfattende måde;

23. beklager det lave finansieringsniveau for udgiftsområde 5, navnlig for Den Europæiske Forsvarsfond og for militær mobilitet; opfordrer til at øge bevillingen til Den Europæiske Forsvarsfond for fuldt ud at fremme en innovativ og konkurrencedygtig forsvarsindustriel base, der kan bidrage til at give EU en stærkt tiltrængt strategisk autonomi;

24. opfordrer til at øge bevillingerne til militær mobilitet for at hjælpe medlemsstaterne med at handle hurtigere og mere effektivt; bemærker, at der er brug for tilstrækkelige midler til at støtte missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder gennem foranstaltninger såsom finansiering af transportinfrastruktur med dobbelt anvendelse og forenkling af diplomatiske tilladelser og toldregler;

25. understreger betydningen, at der sker fremskridt i udformningen af EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; fremhæver vigtigheden af at styrke det europæiske samarbejde på forsvarsområdet, da dette ikke kun giver større tryghed for Europa og dets borgere, men også fører til færre omkostninger, hvilket betyder, at der er flere penge til rådighed til presserende sager; opfordrer Kommissionen til at foreslå strategiske retningslinjer for styrkelse af det permanente strukturerede samarbejde;

26. gentager sine tidligere erklæringer om truslerne i forbindelse med cybersikkerhed og spredning af falske nyheder; understreger i den forbindelse nødvendigheden af at sikre, at Unionens budget kan håndtere og reagere bedre på disse centrale udfordringer på horisontalt plan, herunder navnlig på EU's centrale arbejdssteder og i dets delegationer rundt om i verden; opfordrer til yderligere og permanent finansiering af strategiske kommunikationsaktioner til bekæmpelse af desinformationskampagner, propaganda og udenlandsk indflydelse, navnlig til flagskibsprojektet "East StratCom-taskforce – EU vs. Disinfo" inden for rammerne af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil;

27. gentager sin faste overbevisning om, at der i lande, der er af særlig strategisk interesse for EU, navnlig tiltrædelseslandene og de associerede lande i Det Østlige Partnerskab, bør etableres en tættere forbindelse mellem Parlamentet og de respektive nationale parlamenter, og opfordrer derfor til, at der afsættes tilstrækkelige midler til at sikre yderligere personale til at fremme det vigtige parlamentariske samarbejde;

28. afviser Rådets nedskæringer af budgettet til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil; opfordrer Budgetudvalgets ordfører for sektion X til at genopføre budgetforslaget for så vidt angår alle de budgetposter, som Rådet har skåret ned i sektion X.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	12.10.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	44 10 11
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Alviina Alametsä, Maria Arena, Petras Auštrevičius, Traian Băsescu, Anna Bonfrisco, Fabio Massimo Castaldo, Susanna Ceccardi, Włodzimierz Cimoszewicz, Katalin Cseh, Tanja Fajon, Anna Fotyga, Michael Gahler, Kinga Gál, Sunčana Glavak, Raphaël Glucksmann, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Márton Gyöngyösi, Sandra Kalniete, Dietmar Köster, Andrius Kubilius, Ilhan Kyuchyuk, David Lega, Miriam Lexmann, Nathalie Loiseau, Antonio López-Istúriz White, Lukas Mandl, Thierry Mariani, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Gheorghe-Vlad Nistor, Urmas Paet, Demetris Papadakis, Kostas Papadakis, Tonino Picula, Manu Pineda, Kati Piri, Giuliano Pisapia, Jérôme Rivière, María Soraya Rodríguez Ramos, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Jacek Saryusz-Wolski, Andreas Schieder, Radosław Sikorski, Jordi Solé, Sergei Stanishev, Tineke Strik, Hermann Tertsch, Hilde Vautmans, Harald Vilimsky, Idoia Villanueva Ruiz, Viola Von Cramon-Taubadel, Witold Jan Waszczykowski, Charlie Weimers, Isabel Wiseler-Lima, Salima Yenbou, Željana Zovko
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Nikos Androulakis, Vladimír Bilčík, Andrea Bocskor, Bart Groothuis, Andrzej Halicki, Evin Incir, Katrin Langensiepen, Marisa Matias, Hannah Neumann, Juozas Olekas, Kris Peeters, Paulo Rangel, Frédérique Ries, Nicolae Ştefănuță, Ernest Urtasun, Mick Wallace
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Margrete Auken, Lefteris Nikolaou-Alavanos, Carlos Zorrinho

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

44	+
PPE	Traian Băsescu, Vladimír Bilčík, Michael Gahler, Sunčana Glavak, Kinga Gál, Andrzej Halicki, Sandra Kalniete, Andrius Kubilius, Miriam Lexmann, Antonio López-Istúriz White, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Francisco José Millán Mon, Gheorghe-Vlad Nistor, Radosław Sikorski, Isabel Wiseler-Lima, Željana Zovko
S&D	Nikos Androulakis, Maria Arena, Włodzimierz Cimoszewicz, Tanja Fajon, Raphaël Glucksmann, Dietmar Köster, Juozas Olekas, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Kati Piri, Giuliano Pisapia, Isabel Santos, Andreas Schieder, Sergei Stanishev, Nacho Sánchez Amor
Renew	Petras Auštrevičius, Katalin Cseh, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Ilhan Kyuchyuk, Nathalie Loiseau, Javier Nart, Urmas Paet, María Soraya Rodríguez Ramos, Hilde Vautmans
NI	Fabio Massimo Castaldo, Márton Gyöngyösi

 

10	-
ID	Anna Bonfrisco, Susanna Ceccardi, Thierry Mariani, Jérôme Rivière, Harald Vilimsky
ECR	Hermann Tertsch, Charlie Weimers
GUE/NGL	Manu Pineda, Idoia Villanueva Ruiz
NI	Kostas Papadakis

 

11	0
PPE	David Lega, Lukas Mandl
Verts/ALE	Alviina Alametsä, Hannah Neumann, Jordi Solé, Tineke Strik, Ernest Urtasun, Viola Von Cramon-Taubadel, Salima Yenbou
ECR	Anna Fotyga, Jacek Saryusz-Wolski

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET (6.10.2020)

til Budgetudvalget

Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 – alle sektioner

(2020/1998(BUD))

Ordfører for udtalelse: Charles Goerens

 

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. modsætter sig kraftigt Det Europæiske Råds nedskæring i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og beklager dybt dets afvisning af at afsætte yderligere 5 mia. EUR. til NDICI og 5 mia. EUR til humanitær bistand i NextGenerationEU som svar på covid-19-pandemien; understreger, at dette er ulogisk og uacceptabelt, når det gælder pandemien, som især rammer de mest sårbare og har ødelæggende konsekvenser for forfølgelsen af målene for bæredygtig udvikling, herunder for udryddelse af fattigdom og bekæmpelse af ulighed, og i forbindelse med de humanitære kriser og den uophørlige forværrede klimakrise, som gør det nødvendigt at give stærkere støtte til den globale gennemførelse af Parisaftalen og give den eksterne dimension af den europæiske grønne pagt et stærkt indhold; mener, at på et tidspunkt, hvor medlemsstaterne står over for store vanskeligheder med hensyn til at nå til enighed om en fælles migrationspolitik, er en nedskæring i budgettet til at tackle de ovennævnte strukturelle årsager til ukontrolleret migration fuldstændig inkonsekvent og undergraver EU's rolle som international aktør, der fremmer stabilitet og menneskerettigheder;

2. insisterer på, at der er behov for et differentieret sæt NDICI-budgetposter, hvilket kan sikre gennemsigtighed, forudsigelighed, ansvarlighed og en ordentlig indflydelse fra Parlamentets side; minder om, at forhandlingerne om NDICI stadig er i gang, og at tilpasninger, bl.a. i forbindelse med det nye partnerskab mellem Afrika og EU, skal afspejles i NDICI-instrumentet og dets respektive budgetposter;

3. bemærker, at indikatorerne for menneskelig udvikling forventes at falde for første gang siden 1990'erne; minder om det presserende behov for at investere i social inklusion og menneskelig udvikling med henblik på at støtte og styrke leveringen af grundlæggende sociale tjenesteydelser, såsom sundhed, uddannelse (især genåbning af skoler og fjernlæringsmuligheder), ernæring, fødevaresikkerhed, vand, hygiejne og sanitet og social beskyttelse, navnlig for de mest marginaliserede, og med vægt på kvinder, børn og personer med handicap;

4. understreger det presserende behov for at intensivere udviklingssamarbejdet om sundhed og programmer for fjernlæring og inklusiv læring af høj kvalitet og tilpasning til klimaændringer samt om biodiversitet, ernæring, bæredygtigt landbrug og fødevaresikkerhed, eftersom pandemien forværrer det stigende omfang af sult i verden; påpeger i denne forbindelse, at støtte til institutionsopbygning og styrkelse af og uddannelse i udvidelse af den kvalificerede arbejdsstyrke er af stor betydning; bekræfter, at det er absolut nødvendigt med langt højere summer til budgetposterne for befolkninger, planeten, velstand og partnerskab end det tal, der står i budgetforslaget på budgetposten for globale udfordringer;

5. tilskynder til en styrkelse af det decentraliserede samarbejde med lokale myndigheder og et trepartssamarbejde med henblik på at støtte gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling og genopretning fra covid-19-pandemien;

6. bemærker, at partnerskabet mellem EU og Afrika betragtes som af geopolitisk betydning, og at samarbejde med Afrika spiller en vigtig rolle med hensyn til at nå klima- og energimålene; understreger betydningen af at kanalisere investeringer i retning af en kulstoffri økonomi ved at udvikle vedvarende energikilder og lette teknologioverførsel, som f.eks. solenergi eller grøn gas, herunder aspekter af infrastruktur og konnektivitet;

7. bemærker, at stigningen i kapitlet om humanitær bistand stadig efterlader en enorm kløft i forhold til det endelige tal i 2019; påpeger, at behovene i forbindelse med pandemier, katastrofer, fordrivelser og andre behov vil stige og ikke mindskes, hvilket kræver en forøgelse af de humanitære bistandsmidler, der skal følge med de voksende behov;

8. understreger behovet for beskyttelse mod, at den interne eller eksterne anvendelse af solidaritets- og nødhjælpsreserven presses ud;

9. understreger behovet for parlamentarisk kontrol med stødpuden for globale udfordringer og prioriteter; insisterer på, at denne stødpude kun kan eksistere i det årlige budget på den betingelse, at afgørelser om mobilisering af midler træffes ved delegerede retsakter for at finansiere de specifikke geografiske, tematiske og hurtige reaktionsbudgetposter;

10. understreger behovet for at sikre finansieringen af initiativet EU-bistandsfrivillige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 375/2014[9] i tilfælde af et eventuelt dødvande i de igangværende forhandlinger om programmet for det europæiske solidaritetskorps, da frivillige spiller en vigtig rolle i leveringen af humanitær bistand og kan bidrage til Unionens kapacitet til at håndtere yderligere humanitære behov i forbindelse med covid-19 pandemien.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	2.10.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	19 3 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Anna-Michelle Asimakopoulou, Hildegard Bentele, Dominique Bilde, Udo Bullmann, Catherine Chabaud, Antoni Comín i Oliveres, Ryszard Czarnecki, Gianna Gancia, Charles Goerens, Mónica Silvana González, Pierrette Herzberger-Fofana, György Hölvényi, Rasa Juknevičienė, Beata Kempa, Pierfrancesco Majorino, Erik Marquardt, Janina Ochojska, Jan-Christoph Oetjen, Michèle Rivasi, Christian Sagartz, Marc Tarabella, Tomas Tobé, Miguel Urbán Crespo, Bernhard Zimniok

 

ENDELIG AFSTEMNNG VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

19	+
EPP	Anna-Michelle Asimakopoulou, Hildegard Bentele, György Hölvényi, Rasa Juknevičienė, Janina Ochojska, Christian Sagartz, Tomas Tobé
S&D	Udo Bullmann, Mónica Silvana González, Pierfrancesco Majorino, Marc Tarabella
RENEW	Catherine Chabaud, Charles Goerens, Jan-Christoph Oetjen
GREENS/EFA	Pierrette Herzberger-Fofana, Erik Marquardt, Michèle Rivasi
GUE/NGL	Miguel Urbán Crespo
NI	Antoni Comín i Oliveres

 

3	-
ID	Dominique Bilde, Gianna Gancia, Bernhard Zimniok

 

2	0
ECR	Ryszard Czarnecki, Beata Kempa

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

UDTALELSE FRA ØKONOMI- OG VALUTAUDVALGET (25.9.2020)

til Budgetudvalget

om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021

(2020/1998(BUD))

Ordfører for udtalelse: Margarida Marques

 

 

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer til, at EU's budget for 2021 sætter de europæiske borgere i centrum for en retfærdig, inklusiv og bæredygtig genopretningsstrategi, der kan afbøde virkningerne af covid-19-krisen og levere resultater med hensyn til den europæiske grønne pagt, den digitale dagsorden, en inklusiv industristrategi og den europæiske søjle for sociale rettigheder og samtidig bidrage til opfyldelsen af EU's klimaforpligtelser inden 2030 og til at opfylde forpligtelsen om en kulstofneutral økonomi senest i 2050 inden for rammerne af Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling;

2. opfordrer til, at der i Unionens budget for 2021, som svarer til det første år i den flerårige finansielle ramme 2021-2027, ydes et ambitiøst, reelt og effektivt bidrag til genopretningen af Unionens økonomi efter konsekvenserne af covid-19-udbruddet; glæder sig over Det Europæiske Råds aftale om et nyt genopretningsinstrument, Next Generation EU (NGEU), der er baseret på fælles låntagning fra Unionens side, og som er et vigtigt skridt for Unionen og bygger på den nødvendige solidaritet til at imødegå et symmetrisk chok, og opfordrer til, at den hurtigt vedtages; beklager imidlertid nedskæringerne i tilskudskomponenten i NGEU, som resulterede i nedskæringer i fremtidsorienterede programmer og annulleringer af innovative programmer; glæder sig over, at formanden for Kommissionen har taget initiativ til direkte at inddrage Parlamentet i forhandlingerne om genopretningsplanen ved at aktivere artikel 324 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; opfordrer til, at Europa-Parlamentet inddrages fuldt ud i genopretningsinstrumentet i sin egenskab af budgetmyndighed;

3. understreger vigtigheden af ansvarlighed og gennemsigtighed for organer, der modtager EU-midler;

4.  opfordrer til et mere ambitiøst EU-budget for 2021 til at støtte en hurtig gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten, der har til formål at tackle de udfordringer, der er identificeret i det europæiske semester, hvori målene for bæredygtig udvikling skal integreres, samt at støtte jobskabelse og konvergens inden for Unionen; understreger, at denne facilitet allerede fra 2021 bør fokusere på vækstfremmende investeringer i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder, Parisaftalen og princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" samt Unionens forpligtelse til at opnå en kulstofneutral økonomi senest i 2050; mener, at genopretnings- og resiliensfaciliteten også bør være i overensstemmelse med nationale energi- og klimaplaner;

 minder om, at Unionens budget også bør støtte tilvejebringelse af bæredygtige og socialt afbalancerede strukturreformer, der øger konkurrenceevnen, modstandsdygtighed, konvergens og bæredygtig, inklusiv og sammenhængende vækst, og opfordrer i denne forbindelse indtrængende til, at de første betalinger foretages så tidligt som muligt i 2021;

 opfordrer til en forudgående demokratisk og parlamentarisk kontrol for at sikre, at der er balance mellem de institutionelle beføjelser, og at Kommissionen har beføjelse til at overvåge genopretnings- og resiliensplanerne, og kræver derfor, at Europa-Parlamentet inddrages gennem delegerede retsakter samt i den efterfølgende kontrol af, at pengene under genopretnings- og resiliensfaciliteten bruges hensigtsmæssigt til gavn for de europæiske borgere og sikrer reel europæisk merværdi;

5. mener, at betydelig teknisk støtte er afgørende for at styrke medlemsstaternes administrative kapacitet til allerede i 2021 at udvikle og gennemføre de nødvendige reformer med henblik på modstandsdygtighed og genopretning; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om grønne budgetredskaber;

6.  fremhæver den symmetriske natur af det chok, covid-19-udbruddet har fremkaldt, men bemærker imidlertid den asymmetriske virkning, som covid-19-pandemien har på medlemsstaternes økonomier; understreger betydningen af at støtte virksomheder med solvensproblemer som følge af covid-19 i overensstemmelse med Unionens sociale, klimamæssige og miljømæssige forpligtelser; advarer om risikoen for forvridninger på det indre marked på grund af medlemsstaternes ujævne kapacitet til at yde finansiel støtte; beklager Det Europæiske Råds tilbagetrækning af det midlertidige solvensstøtteinstrument; fastholder, at virksomheder, der er i risiko for at blive insolvente, har behov for hurtig støtte for at undgå eventuelle yderligere negative konsekvenser for investerings- og arbejdsløshedsniveauerne som led i Unionens nuværende flerårige finansielle ramme;

7. opfordrer til, at Unionens budget for 2021 sikrer, at InvestEU-programmet opfylder både sin langsigtede målsætning ved at stille mere investeringskapacitet til rådighed til støtte for beskæftigelse, SMV'er, bæredygtig infrastruktur, forskning og dets nye kortsigtede opgave om at støtte den økonomiske genopretning gennem strategiske investeringer; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de virksomheder, der spiller en rolle i den europæiske værdikæde, såsom underleverandører, fortsat er levedygtige og er orienteret mod grøn og digital omstilling;

8.  glæder sig over de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien i forbindelse med covid-19; opfordrer til at styrke ressourcerne med henblik på at sikre en fuldstændig og hurtig anvendelse af Unionens konkurrencepolitik; fremhæver i denne forbindelse de specifikke muligheder for at yde offentlig støtte til alle mikrovirksomheder og små virksomheder, selv om de allerede var i finansielle vanskeligheder den 31. december 2019, og støtter anvendelsen af de midlertidige rammebestemmelser, så længe det er nødvendigt i løbet af genopretningsperioden; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af de midlertidige rammebestemmelser også via det nye genopretningsinstrument, NGEU; forventer, at Kommissionen også vil skulle overvåge de ordninger, der er godkendt i henhold til de midlertidige rammebestemmelser, og deres indvirkning på det indre markeds funktion; minder om medlemsstaternes forskellige kapacitet til at yde en sådan økonomisk støtte via statsstøtte, hvilket skaber markedsforvridninger og ulige konkurrencevilkår; opfordrer Kommissionen til at støtte europæiske virksomheder, der investerer i nye teknologier, og til at fastsætte fælles minimumsstandarder med henblik på at præcisere kravet om, at virksomheder, der modtager finansiel støtte, skal efterleve kriterier inden for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse og udvise gennemsigtighed på skatteområdet for at undgå, at forskellige nationale kriterier giver anledning til yderligere forskelle, og at de skal påvise, hvordan den modtagne offentlige støtte anvendes til at tilpasse deres aktiviteter til Unionens klima- og miljømål og Parisaftalen; minder om, at der kun bør ydes støtte til dækning af tab i forbindelse med covid-19; opfordrer indtrængende til, at virksomheder, der er registreret i skattely, nægtes adgang til statsstøtte eller finansielle hjælpepakker, hvis de ikke forpligter sig til at ændre deres adfærd; opfordrer Kommissionen til at sikre lige konkurrencevilkår i forhold til virksomheder fra tredjelande;

9.  glæder sig over den europæiske grønne pagt som en af de vigtigste søjler i omstillingen af EU's økonomi; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til at gøre det muligt at imødegå de udfordringer, der er forbundet med bæredygtig udvikling, herunder gennem investeringsplanen for et bæredygtigt Europa; minder om betydningen af at bevæge medlemsstaternes økonomier i retning af Unionens mål om en klimaneutral økonomi, om Parlamentets holdning om at opnå et udgiftsniveau for klimaindsatsen på 30 % og et udgiftsniveau for biodiversitet på 10 % og om Den Europæiske Investeringsbanks forpligtelse til at udfase den økonomiske støtte til fossile brændstoffer fra slutningen af 2021;

10.  opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til bekæmpelse af skatteunddragelse, skatteundgåelse, økonomisk kriminalitet og hvidvaskning af penge og til at sikre overholdelse af rammen for økonomisk styring; understreger, at skønnene over de årlige tab som følge af skatteunddragelse og skatteundgåelse varierer mellem 750 og 1 000 mia. EUR for alle medlemsstater; glæder sig i særdeleshed over Kommissionens handlingsplan for en samlet EU-politik til forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, som bør gennemføres i 2020 og 2021, og som omfatter seks søjler, herunder en, der tager sigte på at sikre tilsyn på EU-plan; glæder sig over Kommissionens handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningen;

11. understreger det fortsatte behov for øgede menneskelige og finansielle ressourcer til regnskabsenheder og skattemyndigheder, herunder til at støtte Unionens indsats for at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse; glæder sig over oprettelsen af EU's observationsorgan for beskatning og økonomisk kriminalitet som en forberedende foranstaltning og dens medtagelse i Kommissionens handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningen; opfordrer til tilstrækkelig finansiering og tilstrækkelige menneskelige ressourcer til de relevante programmer og agenturer;

12. minder om, at indførelsen af en vifte af nye egne indtægter er afgørende for at opfylde de finansielle behov i forbindelse med støtten til genopretning og andre EU-prioriteter og fortsat er den eneste måde at sikre, at finansieringen af den grønne omstilling og den digitale omstilling ikke er en direkte belastning for borgerne og fremtidige generationer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigt at nå til enighed om en forhøjelse af lofterne for egne indtægter og til uden ophold at vedtage lovgivningsforslag, der skaber nye egne indtægter, såsom en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, en skat på digitale tjenester, en afgift på finansielle transaktioner, et plastbidrag og en CO2-grænsetilpasningsmekanisme; minder om, at det er vigtigt at skabe europæisk suverænitet på det digitale og industrielle område; understreger, at der er behov for en klar og bindende tidsplan for deres indførelse;

13. opfordrer til, at Unionens budget for 2021 bidrager til at opfylde de politiske prioriteter med hensyn til fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen, herunder fremme af investeringer som led i genopretningen efter pandemien;

14. opfordrer til, at de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) i lyset af de nye opgaver og beføjelser, som de er blevet betroet som følge af vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175[10], sikres tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer; anerkender behovet for at skabe incitamenter til øget gennemsigtighed med hensyn til, hvordan de forskellige tilsynsmyndigheders tilsynsråd fungerer, hvilket kan bidrage til at forbedre ansvarligheden og forvaltningsstrukturen; understreger, at udviklingen inden for fintech, betalinger og ikke-bankmæssig finansiel formidling kan føre til nye beføjelser og opgaver for ESA'erne, som bør modsvares af tilstrækkelige ressourcer.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	10.9.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	44 11 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Gunnar Beck, Marek Belka, Isabel Benjumea Benjumea, Stefan Berger, Francesca Donato, Derk Jan Eppink, Engin Eroglu, Jonás Fernández, Frances Fitzgerald, José Manuel García-Margallo y Marfil, Luis Garicano, Sven Giegold, Valentino Grant, Claude Gruffat, José Gusmão, Enikő Győri, Eero Heinäluoma, Danuta Maria Hübner, Stasys Jakeliūnas, Billy Kelleher, Ondřej Kovařík, Georgios Kyrtsos, Aurore Lalucq, Aušra Maldeikienė, Jörg Meuthen, Csaba Molnár, Siegfried Mureşan, Caroline Nagtegaal, Luděk Niedermayer, Lefteris Nikolaou-Alavanos, Dimitrios Papadimoulis, Piernicola Pedicini, Lídia Pereira, Kira Marie Peter-Hansen, Sirpa Pietikäinen, Dragoș Pîslaru, Evelyn Regner, Antonio Maria Rinaldi, Alfred Sant, Joachim Schuster, Ralf Seekatz, Pedro Silva Pereira, Ernest Urtasun, Inese Vaidere, Johan Van Overtveldt, Stéphanie Yon-Courtin, Marco Zanni, Roberts Zīle
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Christian Doleschal, Patryk Jaki, Eugen Jurzyca, Eva Kaili, Chris MacManus, Margarida Marques, Eva Maydell, Pina Picierno, Stéphane Séjourné

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVAG

44	+
ECR	Johan Van Overtveldt
GUE	José Gusmão, Chris MacManus, Dimitrios Papadimoulis
NI	Piernicola Pedicini
PPE	Isabel Benjumea Benjumea, Stefan Berger, Christian Doleschal, José Manuel García-Margallo y Marfil, Enikő Győri, Danuta Maria Hübner, Georgios Kyrtsos, Aušra Maldeikienė, Eva Maydell, Siegfried Mureşan, Luděk Niedermayer, Lídia Pereira, Sirpa Pietikäinen, Ralf Seekatz, Inese Vaidere
RENEW	Engin Eroglu, Luis Garicano, Ondřej Kovařík, Dragoș Pîslaru, Stéphane Séjourné, Stéphanie Yon-Courtin
S&D	Marek Belka, Jonás Fernández, Eero Heinäluoma, Eva Kaili, Aurore Lalucq, Margarida Marques, Csaba Molnár, Pina Picierno, Evelyn Regner, Alfred Sant, Joachim Schuster, Pedro Silva Pereira
VERTS/ALE	Damien Carême, Sven Giegold, Claude Gruffat, Stasys Jakeliūnas, Kira Marie Peter-Hansen, Ernest Urtasun

 

11	-
ECR	Derk Jan Eppink, Eugen Jurzyca, Roberts Zīle
ID	Gunnar Beck, Francesca Donato, Valentino Grant, Jörg Meuthen, Antonio Maria Rinaldi, Marco Zanni
NI	Lefteris Nikolaou-Alavanos
Renew	Caroline Nagtegaal

 

2	0
PPE	Frances Fitzgerald
Renew	Billy Kelleher

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER (9.10.2020)

til Budgetudvalget

om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021

(COM(2020)0300 – 2020/1998(BUD))

Ordfører for udtalelse: Lucia Ďuriš Nicholsonová

 

 

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at en undersøgelse fra Eurofound viste, at de finansielle foranstaltninger, der blev gennemført af regeringerne og arbejdsmarkedets parter under covid-19-krisen, har mindsket de økonomiske problemer; der henviser til, at undersøgelsen også viser, at graden af tillid til både nationale regeringer og Unionen er langt højere blandt de respondenter, der modtog støtte; der henviser til, at de økonomiske følgevirkninger af covid-19-krisen ifølge undersøgelsen har medført, at flere husstande er kommet under økonomisk pres, end det var tilfældet før krisen; der henviser til, at næsten halvdelen af alle respondenter (47 %) angiver, at deres husstand har svært ved at få det til at løbe rundt;

B. der henviser til, at en undersøgelse fra Eurofound har vist, at 13 % af de selvstændige respondenter, som ikke har noget personale, og 8 % af de respondenter, som arbejdede for en arbejdsgiver, blev arbejdsløse, efter at covid-19-krisen brød ud; der henviser til, at respondenter i den yngste aldersgruppe (18-34 år) og personer med en uddannelse på primær- eller sekundærtrinnet var i større risiko for at blive arbejdsløse under pandemien;

C. der henviser til, at Eurofounds forskning understreger, at covid-19-krisen udgør en alvorlig risiko for, at flere årtiers opnåede resultater hvad angår deltagelse på arbejdsmarkedet rulles tilbage, navnlig hvis aktiviteten vanskeliggøres yderligere i sektorer, hvor kvinder er overrepræsenteret; der henviser til, at det både socialt og økonomisk er absolut nødvendigt, at der træffes foranstaltninger; der henviser til, at undersøgelser foretaget af Eurofound fremhæver, hvor vigtigt det er at gennemføre politiske tiltag, der kan støtte ligestilling mellem kønnene og integration af kvinder i arbejdsstyrken;

D. der henviser til, at covid-19-krisen forventes at udløse en økonomisk og social krise, der vil få stor indvirkning på arbejdsmarkederne; der henviser til, at tidligere Eurofound-forskning har vist, at sådanne situationer kan håndteres ved hjælp af offentlige foranstaltninger og foranstaltninger baseret på arbejdsmarkedets parter for at opretholde og skabe beskæftigelse eller sikre indkomststøtte til arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken, og anerkender i den henseende betydningen af foranstaltninger, som medfinansieres af europæiske fonde som ESF og EGF;

1. understreger, at Unionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 151 i TEUF og under hensyntagen til grundlæggende sociale rettigheder som dem, der er fastsat i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder fra 1989, bør have som mål at fremme beskæftigelsen, forbedre leve- og arbejdsvilkårene, sikre passende social beskyttelse, udvikle varig beskæftigelse af høj kvalitet og bekæmpe social udstødelse;

2. anerkender, at budgetforslaget for 2021 er baseret på Kommissionens nye forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 af 27. maj 2020; glæder sig over den nødvendige genopretningsplan, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd, men beklager, at Det Europæiske Råds forslag til FFR af 21. juli 2020 er 25 700 mio. EUR lavere end Kommissionens reviderede forslag; fremhæver, at de aktuelle ekstraordinære omstændigheder ikke kan tackles med et budget, der er udformet til "business as usual", og understreger, at der er behov for en mere ambitiøs reaktion i overensstemmelse med Parlamentets holdning;

3. opfordrer Unionen til at øge sin indsats for at sætte skub i den sociale samhørighed og den sociale konvergens i opadgående retning i Europa; minder om, at over 100 millioner europæere inden covid-19-udbruddet dagligt kæmpede med fattigdom og materielle afsavn, og at situationen sandsynligvis vil blive yderligere forværret som følge af krisen, navnlig blandt udsatte sociale grupper; anerkender, at alle europæiske fonde og programmer på det sociale område, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF), ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) spiller en afgørende rolle i den nuværende FFR for 2014-2020, og anerkender den endnu vigtigere rolle, som den fremtidige ESF+ og EGF kommer til at spille i de næste syv år; insisterer derfor på, at ESF+ og navnlig Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede tildeles passende finansiering med henblik på at få bugt med fattigdommen i Europa;

4. minder om, at covid-19-udbruddet har krævet tusindvis af liv i Europa og har ført til en hidtil uset krise med katastrofale følger for mennesker, familier, arbejdstagere, navnlig mobile arbejdstagere, NGO'er og civilsamfundsorganisationer og virksomheder, særligt SMV'er og mikrovirksomheder, og kræver derfor, at Rådet og Kommissionen reagerer på en hidtil uset og effektiv måde; fremhæver, at 2021 vil blive et afgørende år for Unionens budget, idet det både vil være det første år i FFR'en for 2021-2027 og det første år i "genopretningen efter covid-19"; understreger navnlig, at kun et socialt og bæredygtigt budget, der ikke lader nogen gruppe eller sektor i stikken, vil have en indvirkning på genopretningen efter covid-19-krisen;

5. understreger, at Unionens budget for 2021 primært bør fokusere på at afbøde de sociale og beskæftigelsesmæssige virkninger af covid-19-krisen for arbejdstagere og virksomheder og på at støtte medlemsstaternes genopretning, samtidig med at der også bygges videre på den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling; glæder sig i den forbindelse over, at 2021-budgettet vil blive suppleret med 211 000 mio. EUR i tilskud og ca. 133 000 mio. EUR i lån under EU-genopretningsinstrumentet;

6. understreger, at Unionen og alle medlemsstaterne er nødt til at udvise fuld solidaritet med dem, der har de største behov, og til gennem oprettelse af en øremærket støttefond at sikre, at intet land eller territorium overlades til at bekæmpe covid-19-udbruddet på egen hånd, herunder de oversøiske lande og territorier og regionerne i den yderste periferi; minder især om Parlamentets beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser[11];

7. understreger, at genopretningsindsatsen bør fremme bæredygtig vækst, der er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, modstandsdygtigheden i vores samfund og kvalitetsbeskæftigelse, og bør suppleres af en stærk social dimension, der adresserer sociale og økonomiske uligheder og behovene hos dem, der er hårdest ramt af krisen, navnlig Unionen og dens oversøiske lande og territorier samt sårbare og ugunstigt stillede grupper, såsom dem, der er ramt af fattigdom, arbejdsløse, ældre og unge, personer med handicap, enlige forældre samt mobile arbejdstagere og migranter, hvis sociale inklusion og arbejdsmarkedsintegration og forbliven på arbejdspladsen skal støttes og fremmes;

8. anerkender, at de fleste af de sektorer, der er blevet hårdest ramt af covid-19-krisen, er kvindedominerede og vigtige sektorer, hvoraf visse allerede er præget af usikre arbejdsvilkår, og at der bør gøres en særlig indsats og afsættes særlige ressourcer i genopretningsperioden for at forbedre beskæftigelsesvilkårene og anerkendelsen af disse sektorer;

9. glæder sig over Kommissionens forslag om at afsætte 1,5 000 mio. EUR i 2021 til Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) og understreger, at det er nødvendigt, at FRO spiller en central rolle med hensyn til at støtte enkeltpersoners behov og social trivsel, skabe ordentlige og varige arbejdspladser, omskole arbejdstagere med henblik på at forberede dem til moderne arbejdspladser ved at tilbyde passende livslang læring og fremme lige jobmuligheder for alle samt ved at oprette en social infrastruktur, der sikrer, at ingen lades i stikken;

10. glæder sig over den kommende sammenlægning af de nuværende instrumenter ESF, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, FEAD og EaSI under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), hvilket burde gøre det muligt at forbedre synergierne og mindske den administrative byrde; beklager ikke desto mindre, at det samlede beløb, der afsættes til ESF+, stadig ligger under niveauet for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020; minder om, at ESF+ ved at omsætte principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder til praksis vil blive det vigtigste finansielle instrument til at styrke Europas sociale dimension og sikre genopretningen efter covid‑19‑krisen; afviser enhver nedskæring af budgettet til ESF+, eftersom manglen på tilstrækkelige finansielle midler ikke blot risikerer at bringe den effektive gennemførelse af fonden og opnåelsen af målene med denne i fare, men også at forhindre en effektiv genopretning; er i den forbindelse bekymret over Kommissionens foreslåede bevillinger til ESF+ i budgetforslaget for 2021 (12 655,1 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 15 374,8 mio. EUR i betalingsbevillinger) og opfordrer til en betydelig forhøjelse heraf, navnlig for at tackle langtidsledighed og ledighed blandt unge og ældre, børnefattigdom, risiko for fattigdom og social udstødelse, forskelsbehandling, sikre en styrket social dialog, tackle den langsigtede strukturelle demografiske forandring og sikre adgang for alle, navnlig for den aldrende befolkning, til afgørende og centrale tjenester såsom sundhedspleje, social beskyttelse, mobilitet, passende ernæring og anstændige boligforhold;

11. bifalder i den forbindelse Kommissionens forslag om et nyt REACT-EU-instrument, der har til formål at øge den finansiering, der er afsat til samhørighedspolitikken, i tillæg til de eksisterende rammebeløb for 2014-2020 og oven i de foreslåede rammebeløb for perioden 2021-2027; er imidlertid bekymret over dens midlertidige, kortsigtede karakter og det faktum, at ESF+ i sig selv ikke har tilstrækkelige finansielle midler til resten af FFR-perioden; opfordrer Kommissionen til senest den 31. marts 2025 at forelægge Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om REACT-EU, der skal medtage de budgetmæssige forpligtelser for 2020, 2021 og 2022, herunder oplysninger om opfyldelsen af REACT-EU's mål, effektiviteten af dens anvendte midler, typerne af finansierede tiltag, støttemodtagerne og de endelige modtagere af de finansielle bevillinger og den europæiske merværdi, den bidrager med for så vidt angår den økonomiske genopretning;

12. glæder sig over en række nye forslag fra Kommissionen, der har til formål tackle de sociale virkninger af den nuværende eller kommende kriser; bemærker i den forbindelse indførelsen af midlertidige foranstaltninger under ESF+ som reaktion på ekstraordinære omstændigheder; advarer om den mulige risiko for at svække forpligtelserne vedrørende den tematiske koncentration, som vil bringe ESF+'s centrale mål og investeringer samt den gode anvendelse og effektivitet af ESF+'s investeringer i fare, eftersom Kommissionen under ekstraordinære omstændigheder kan vedtage gennemførelsesretsakter, der udvider selve anvendelsesområdet for ESF+ og reducerer forpligtelserne vedrørende den tematiske koncentration;

13. anerkender desuden i den forbindelse Kommissionens forslag om at finansiere ordninger med nedsat arbejdstid i forbindelse med sådanne midlertidige foranstaltninger; minder imidlertid om, at ordninger med nedsat arbejdstid allerede vil blive finansieret af det nyligt indførte midlertidige SURE-instrument, som er langt større, og at Kommissionen har forpligtet sig til snart at indføre et permanent instrument i form af en europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning; understreger i den forbindelse, at ESF+ allerede nu har begrænsede midler til rådighed til de oprindelige tematiske koncentrationer, og at disse i så fald kan blive reduceret yderligere; minder endvidere om, at ordninger med nedsat arbejdstid kræver langt flere midler; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at indføre den europæiske arbejdsløshedsgenforsikringsordning uden yderligere forsinkelse;

14. understreger, at partnerskabsprincippet er vigtigt for at sikre, at arbejdsmarkedets parter inddrages i alle planlægnings‑, gennemførelses‑ og overvågningsfaser af de projekter, der finansieres af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene); anser det for nødvendigt, at partnerskabsprincippet også medtages i ESI‑fondene og i andre relevante EU‑fonde, herunder i genopretnings- og resiliensfaciliteten og REACT‑EU, for perioden 2021-2027;

15. understreger, at den kommende rationalisering bør baseres på dokumentation og på en konsekvensanalyse og være i overensstemmelse med dagsordenen for bedre regulering samt de dertil knyttede anbefalinger fra Den Europæiske Revisionsret; mener, at rationaliseringen også bør bidrage til at tackle de sociale virkninger, som er blevet gjort tydeligere af covid-19-krisen; fremhæver i den forbindelse, at de aktiviteter, der gennemføres inden for beskæftigelse og sociale anliggender, altid bør munde ud i strategiske foranstaltninger med klart definerede mål og delmål, og at effektiv og produktiv udnyttelse af midlerne er lige så vigtig som de samlede budgetlofter;

16. glæder sig i lyset af den forventede stigning i efterspørgslen i kølvandet på covid-19-krisen over Kommissionens forslag om at øge den årlige støtte til EGF til 386 mio. EUR fra 2021 og fremefter og er bekymret over, at Rådets forslag om at begrænse denne finansiering til 197 mio. EUR i 2021 vil undergrave EGF's vigtige rolle i forbindelse med at yde støtte til arbejdstagere, der har mistet deres arbejde i forbindelse med omstruktureringer;

17. bemærker Kommissionens tilsagn om at mobilisere EGF som reaktion på covid-19-krisens indvirkning på det sociale og økonomiske plan og påpeger, at en udvidelse af fondens anvendelsesområde med henblik på at yde støtte til den digitale og grønne omstilling vil kræve tilstrækkelig finansiering for 2021, der skal gå ud over det loft, som Rådet har fastsat;

18. minder om, at EGF ikke berører ikke de pågældende virksomheders sociale ansvar, hverken i medfør af national ret eller kollektive overenskomster, navnlig når der tale om obligatoriske foranstaltninger til fordel for afskedigede arbejdstagere; opfordrer til, at der foretages en grundig vurdering af de foranstaltninger, der skal finansieres af EGF, med det formål at anvende midlerne på en effektiv måde;

19. understreger, at det i forbindelse med de vedvarende budgetmæssige begrænsninger og genopretningen efter covid-19 vil være af afgørende betydning, at det almindelige budget for 2021 anvendes på bedste vis, herunder til fremtidige kompetencepolitikker og -foranstaltninger til støtte for omstillingen på arbejdsmarkedet og bedre tilpasning til de demografiske ændringer, den grønne og den digitale omstilling, og til at fremme integrationen af sårbare og dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet; gentager, at brugen af digitale løsninger baseret på menneskecentreret kunstig intelligens er en mulighed for at skabe arbejdspladser og integrere disse grupper på arbejdsmarkedet under fuld overholdelse af deres grundlæggende rettigheder og arbejdsvilkår, herunder med hensyn til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, samt de sociale konsekvenser heraf;

20. opfordrer til, at der i EU's programmer fokuseres på projekter, der fremmer og øger bevarelsen af eksisterende arbejdspladser og skabelsen af kvalitetsjob med rettigheder og stabile og regulerede løn- og arbejdsvilkår samt effektiv og målrettet bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse;

21. understreger endvidere betydningen af at bekæmpe fattigdom, herunder børnefattigdom, og af at tackle sociale uligheder og problemet med ungdomsarbejdsløshed og unges adgang til arbejdsmarkedet;

22. tilslutter sig Kommissionens prognose om, at bekæmpelse af børnefattigdom vil blive endnu vigtigere i de kommende år i forbindelse med genopretningen efter covid-19-udbruddet; fremhæver i den forbindelse både Parlamentets og Kommissionens holdning om, at medlemsstaterne bør afsætte mindst 5 % af ESF+‑midlerne under delt forvaltning til støtteaktiviteter inden for rammerne af den europæiske børnegaranti; insisterer derfor i overensstemmelse med Parlamentets holdning om ESF+ på, at der under ESF+ skal oprettes en særskilt budgetpost for den europæiske børnegaranti med en bevilling på 3 mia. EUR for 2021;

23. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at prioritere bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, navnlig som led i den europæiske genopretningsindsats, til at gøre fuld brug af finansielle instrumenter, såsom ungdomsgarantien og europæiske programmer som Erasmus+, samt til at iværksætte skræddersyede foranstaltninger til at tackle ungdomsarbejdsløshed og gøre unge mennesker mere beskæftigelsesegnede;

24. fremhæver, at covid-19-krisen allerede har gjort mange mennesker arbejdsløse, navnlig unge, som oftere har usikre ansættelsesforhold; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens planer om at styrke den europæiske ungdomsgaranti og fremhæver, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne fortsat investerer tilstrækkelige ESF+‑midler i foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelsen, hvorfor de skal afsætte mindst 15 % af deres ESF+‑midler under delt forvaltning til målrettede tiltag og strukturreformer, der støtter ungdomsbeskæftigelse af høj kvalitet;

25.  er af den faste overbevisning, at kønsbudgettering skal integreres i det almindelige budget for 2021 for bedre at afstemme politikker og aktiviteter, der fremmer kvinders ligelige deltagelse på arbejdsmarkedet, og for at sikre omfattende systemer til overvågning og måling af budgetbevillinger til kvinder og mænd;

26. understreger vigtigheden af budgetmæssig ansvarlighed og prioritering, når det handler om at skabe reel værdi for pengene for EU-borgerne, herunder et stærkere fokus på evidensbaseret inklusiv politikudformning og særlig opmærksomhed på sociale, regionale og territoriale forskelle samt indkomstulighed;

27. fremhæver det vigtige bidrag, som agenturerne yder i forbindelse med håndteringen af en lang række beskæftigelsesmæssige og sociale spørgsmål såsom leve- og arbejdsvilkår, mobilitet, sundhed og sikkerhed, færdigheder m.m. og dataindsamling, navnlig gennem undersøgelser; understreger, at deres opgaver er under konstant udvikling, og at de derfor skal have de nødvendige ressourcer til at udføre dem; opfordrer derfor til, at der foretages en grundig vurdering af de nye og eksisterende opgaver, der pålægges agenturerne, og af deres samlede performance med henblik på at sikre passende og effektive budgetbevillinger og for at sikre, at de har den nødvendige finansiering til at kunne indsamle de kvalitative data, der er nødvendige for bedre at kunne opfylde disse forpligtelser; insisterer navnlig på at sikre en passende bemanding og finansiering af Den nye Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed;

28. påpeger i den forbindelse, at de i øjeblikket planlagte midler til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed for 2021 er færre end dem, der var fastsat i den ajourførte finansieringsoversigt for agenturet, som lød på 29 mio. EUR for 2021 i stedet for 24 mio. EUR; mener – på baggrund af de udfordringer, som covid‑19‑krisen har gjort tydeligere med hensyn til at sikre fair arbejdskraftmobilitet, navnlig for udstationerede arbejdstagere og sæsonarbejdere – at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds budget bør øges, så det som minimum svarer til det oprindeligt planlagte beløb;

29. opfordrer til, at der oprettes et tværnationalt forum, hvor nationale beslutningstagere kan udveksle praksis og erfaringer vedrørende støtte til arbejdsgivere og arbejdstagere, der er ramt af økonomiske kriser og arbejdsmarkedskriser, og hvor der kan trækkes på oplysninger om tiltag indhentet af Eurofounds Europæiske Overvågning af Omstrukturering (støtteinstrumenter og juridiske databaser) og den ekspertise, der er opbygget i lignende tidligere øvelser (såsom Eurofounds seminarer om regional industripolitik, der blev gennemført inden for rammerne af pilotprojektet "Fremstillingssektorens fremtid i Europa", eller GD for Beskæftigelses nationale seminarer om foregribelse og styring af omstruktureringer (A.R.E.A.S.)), og som blev gennemført takket være et samarbejde mellem forskellige EU-institutioner (f.eks. GD for Beskæftigelse, Eurofound og Cedefop);

30. minder om Kommissionens tilsagn om hurtigt at vurdere revisionen af direktivet om biologiske agenser og eventuelt anden lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i lyset af covid-19-krisen og om at fremskynde arbejdet med den nye EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer i den forbindelse til, at der afsættes passende midler til den ansvarlige enhed i GD for Beskæftigelse, så denne forpligtelse kan blive opfyldt;

31. er bekymret over Kommissionens forslag om at lægge forskellige budgetposter vedrørende socialpolitiske mål sammen, navnlig sammenlægningen af de poster, der støtter Oplysnings- og uddannelsesvirksomhed til fordel for arbejdstagerorganisationer, Information, høring og deltagelse af virksomhedsrepræsentanter og Forholdet mellem arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog til én enkelt budgetpost "07 20 04 06 – Særlige kompetencer inden for det socialpolitiske område, herunder den sociale dialog"; mener, at særskilte budgetposter, som det var tilfældet tidligere, vil sikre den nødvendige gennemsigtighed og de nødvendige midler til hvert af disse centrale områder;

32. bekræfter, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger – såfremt de er omhyggeligt forberedt – er værdifulde redskaber til at iværksætte nye aktiviteter og politikker inden for beskæftigelse og social integration, og at der tidligere med held er blevet gennemført flere idéer fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender i form af pilotprojekter/forberedende foranstaltninger; minder om, at disse værktøjer bør være målrettet mod at fremme innovative ideer, som afspejler behovene under den nuværende krise og i de fremtidige politikker;

33.  er imidlertid bekymret over den manglende objektivitet i Kommissionens forhåndsvurdering, som har en betydelig indvirkning på vedtagelsen af disse i Parlamentet, og understreger betydningen af en gennemsigtig tilgang fra Kommissionens side, når den vurderer pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

34. opfordrer endvidere til, at det sikres, at gennemførelsen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er i overensstemmelse med de vedtagne mål og henstillinger; opfordrer Kommissionen til af effektivitetshensyn at prioritere gennemførelsen af disse projekter og foranstaltninger via Unionens agenturer, når de falder ind under deres ekspertiseområder;

35. understreger, at det er vigtigt at medtage de oversøiske lande og territorier i budgetteringen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre foranstaltninger og sikre finansiering til at imødegå virkningerne af covid‑19‑krisen i de oversøiske lande og territorier.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	1.10.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	42 6 7
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Atidzhe Alieva-Veli, Abir Al-Sahlani, Marc Angel, Dominique Bilde, Gabriele Bischoff, Vilija Blinkevičiūtė, Andrea Bocskor, Milan Brglez, Sylvie Brunet, David Casa, Leila Chaibi, Margarita de la Pisa Carrión, Klára Dobrev, Jarosław Duda, Estrella Durá Ferrandis, Lucia Ďuriš Nicholsonová, Rosa Estaràs Ferragut, Nicolaus Fest, Loucas Fourlas, Cindy Franssen, Heléne Fritzon, Helmut Geuking, Alicia Homs Ginel, France Jamet, Agnes Jongerius, Radan Kanev, Ádám Kósa, Stelios Kympouropoulos, Katrin Langensiepen, Miriam Lexmann, Elena Lizzi, Radka Maxová, Kira Marie Peter-Hansen, Dragoș Pîslaru, Manuel Pizarro, Dennis Radtke, Elżbieta Rafalska, Guido Reil, Daniela Rondinelli, Mounir Satouri, Monica Semedo, Beata Szydło, Eugen Tomac, Romana Tomc, Marie-Pierre Vedrenne, Marianne Vind, Maria Walsh, Stefania Zambelli, Tatjana Ždanoka, Tomáš Zdechovský
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Konstantinos Arvanitis, Brando Benifei, Marc Botenga, Samira Rafaela, Eugenia Rodríguez Palop

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

42	+
ECR	Lucia Ďuriš Nicholsonová, Helmut Geuking
GUE/NGL	Konstantinos Arvanitis, Marc Botenga, Leila Chaibi, Eugenia Rodríguez Palop
NI	Daniela Rondinelli
PPE	David Casa, Jarosław Duda, Rosa Estaràs Ferragut, Loucas Fourlas, Cindy Franssen, Radan Kanev, Stelios Kympouropoulos, Miriam Lexmann, Dennis Radtke, Eugen Tomac, Romana Tomc, Maria Walsh, Tomáš Zdechovský
Renew	Atidzhe Alieva-Veli, Sylvie Brunet, Dragoș Pîslaru, Samira Rafaela, Monica Semedo, Marie-Pierre Vedrenne
S&D	Marc Angel, Brando Benifei, Gabriele Bischoff, Vilija Blinkevičiūtė, Milan Brglez, Klára Dobrev, Estrella Durá Ferrandis, Heléne Fritzon, Alicia Homs Ginel, Agnes Jongerius, Manuel Pizarro, Marianne Vind
Verts/ALE	Katrin Langensiepen, Kira Marie Peter-Hansen, Mounir Satouri, Tatjana Ždanoka

 

6	-
ID	Dominique Bilde, Nicolaus Fest, France Jamet, Elena Lizzi, Guido Reil, Stefania Zambelli

 

7	0
ECR	Elżbieta Rafalska, Beata Szydło, Margarita de la Pisa Carrión
PPE	Andrea Bocskor, Ádám Kósa
Renew	Abir Al-Sahlani, Radka Maxová

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED (10.9.2020)

til Budgetudvalget

om forslag Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 – alle sektioner

(2020/0000(BUD))

Ordfører for udtalelse: Pascal Canfin

 

 

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. minder om, at Unionens budget for 2021 er det første budget under den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027; understreger, at de beløb, der er afsat til budgettet for 2021, bør matche EU-borgernes forventninger i et post-covid-19-Europa og fremme en stærk økonomisk genopretning samt forbedre folkesundheden og bør bringes i overensstemmelse med Parisaftalen og målene i den grønne pagt, i særdeleshed målet om at blive klimaneutral senest i 2050, og samtidig støtte de medlemsstater, der har været hårdest ramt; opfordrer Kommissionen til at vurdere Unionens budget for 2021 i lyset af bestemmelserne i dette stykke og til at foretage passende korrektioner, hvis de ikke overholdes;

2. glæder sig over solvensstøtteinstrumentet, der skal styrke de lige vilkår på det indre marked, og over den bestemmelse, som fastsætter, at modtagere af finansiel støtte vil blive tilskyndet til at implementere en plan for grøn omstilling i overensstemmelse med målene i den grønne pagt; er af den opfattelse, at denne bestemmelse bør være obligatorisk, og at den bør være knyttet til klare og gennemsigtige klimamål;

3. mener, at Unionen også bør udvise globalt lederskab på klimaområdet gennem sin budgetlægning; fremhæver, at der bør gøres alt for at sikre, at de overordnede mål om mainstreaming af klima- og biodiversitetsspørgsmål bliver nået hurtigst muligt; minder om Parlamentets standpunkt om at opfordre til, at mindst 10 % af Unionens budget afsættes til biodiversitetsrelaterede udgifter, og om Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerheds standpunkt om at opfordre til, at 40 % af Unionens budget afsættes til klimarelaterede udgifter; påpeger, at klima- og biodiversitetsrelaterede udgifter skal følges ved hjælp af en mere solid, gennemsigtig og sammenhængende metode; er af den opfattelse, at klassificeringsforordningen udgør den rigtige ramme for en ajourføring af denne metode;

4. understreger, at det er nødvendigt at fremskynde investeringer i den grønne omstilling for at skabe de nødvendige forudsætninger for Europas vækst på lang sigt og for at sikre den europæiske økonomis modstandsdygtighed over for fremtidige chok;

5. påpeger behovet for at sikre tilstrækkelige midler på Unionens budget for 2021, så FN's verdensmål for bæredygtig udvikling kan opfyldes;

6. er især bekymret over, at den fælles landbrugspolitiks bidrag til klima- og biodiversitetsudgifterne er blevet stærkt overvurderet, således som Revisionsretten har fremhævet; noterer sig, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 13/2020 konstaterede, at den fælles landbrugspolitik for 2014-2020 ikke har bidraget til at standse nedgangen i biodiversiteten; understreger i denne forbindelse behovet for at sætte en stopper for alle skadelige landbrugssubsidier;

7. opfordrer Kommissionen til at implementere værktøjer til grøn budgettering fra 2021; fremhæver i denne forbindelse betydningen af en effektiv klima- og biodiversitetssikring af budgettet, anvendelse af princippet om "ikke at gøre skade" og effektive korrigerende foranstaltninger;

8. understreger, at der bør sikres tilstrækkelige midler til at tackle tab af biodiversitet og miljøforringelse og til at nå målene i den nye biodiversitetsstrategi for 2030; fremhæver betydningen af at afsætte tilstrækkelige midler til LIFE-programmet; minder om, at One Health-tilgangen er en vigtig forudsætning for et modstandsdygtigt og stærkt folkesundhedssystem, som er så meget desto vigtigere i lyset af spredningen af zoonoser såsom covid-19; minder om, at overdreven brug af antibiotika til dyr og mennesker er blandt de største trusler mod folkesundheden i EU;

9. opfordrer til en forhøjelse af støtten til Life+-programmet, inklusive øremærkede finansieringsrammer for biodiversitet og forvaltning af Natura 2000-nettet og foranstaltninger til sikring af en retfærdig fordeling af midlerne mellem medlemsstaterne; opfordrer endvidere indtrængende til, at der ydes støtte til miljø- og plantesundhedsvurderinger i skovene og rehabilitering af skov, navnlig genplantning af skove med naturligt hjemmehørende arter, navnlig i de lande, der har været ramt af de største brandskader;

10. understreger, at der bør afsættes tilstrækkelige midler til EU-civilbeskyttelsesmekanismen med henblik på at kunne bidrage til at tackle folkesundhedskriser, skovbrande, oversvømmelser, jordskælv og andre naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, hvis følgevirkninger forventes at blive yderligere forværret af klimaforandringerne; understreger, at behovet for en hurtigere og mere fleksibel og koordineret civilbeskyttelsesmekanisme er en af de erfaringer, der er gjort i forbindelse med covid-19-udbruddet, som har blotlagt den nuværende retlige rammes svaghed;

11. fremhæver, at Unionens budget for 2021 bør indeholde tilstrækkelige midler til udvikling af kapaciteter til håndtering af pandemier for at sikre beskyttelsen af Unionens borgere og danne grundlaget for en styrkelse af Unionens indsats på centrale sundhedsområder, der kan føre til oprettelsen af en europæisk sundhedsunion; understreger, at der navnlig bør afsættes tilstrækkelige midler til strategisk materiale såsom vacciner, behandlinger og medicinsk udstyr samt til gennemførelse af den kommende lægemiddelstrategi for Europa, fremme af patienters og sundhedspersoners mobilitet på tværs af grænserne og til forøgelse af investeringer i medicinsk forskning; understreger, at der bør afsættes tilstrækkelige midler til EU4Health-programmet; påpeger, at styrkelsen af kompetencerne i Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), som er fastsat i den nye FFR, bør afspejles i passende budgettiltag fra 2021, og at Det Europæiske Lægemiddelagenturs beføjelser og budget bør udvides; påpeger, at effektive fælles offentlige indkøb kan føre til betydelige besparelser i Unionens og dens medlemsstaters budget;

12. understreger, at det er bydende nødvendigt, at Unionens budget tildeles tilstrækkelige midler til at kunne opfylde de høje forventninger til, at det kan bidrage til en bæredygtig genopretning og retfærdig overgang til klimaneutralitet; fremhæver den centrale rolle, som udviklingen af egne indtægter kan spille i denne henseende; minder om Parlamentets krav om at etablere en vifte af nye egne indtægter, herunder skat på plast og indtægter fra EU's emissionshandelssystem (EU ETS); understreger nødvendigheden af, at Unionen i betydelig grad udvider sin vifte af egne indtægter;

13. opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer til de direktorater, der er relevante for at sikre fuld gennemførelse af biodiversitetsstrategien, kemikaliestrategien for bæredygtighed og omstillingen til en cirkulær og klimaneutral økonomi senest i 2050; er bekymret over, at personalet i Generaldirektoratet for Miljø har oplevet betydelige nedskæringer i de seneste år, og at det kun udgør 1,3 % af Kommissionens samlede personale; mener, at et tilstrækkeligt kvalificeret personale er en forudsætning for en vellykket gennemførelse og håndhævelse af Unionens politikker;

14. glæder sig over EU4Health-programmet, som bidrager til at imødekomme de betydelige strukturelle behov, der er identificeret i forbindelse med covid-19-krisen, og som fastlægger centrale indsatsområder såsom forbedring af de nationale sundhedssystemer, tilgængelighed af og prisoverkommelighed for lægemidler og andre kriserelevante produkter;

15. slår til lyd for en fælles landbrugspolitik, som støtter en lokal agroøkologisk produktion fra små bedrifter, som respekterer fødevarer, og som eksisterer side om side med det naturlige miljø uden anvendelse af skadelige pesticider og kunstgødning; opfordrer til, at der i Unionens budget afsættes midler og instrumenter til at finansiere udviklingen af politikker til minimering af virkningerne af herbicider, navnlig for bestøvere, og til at konsolidere og fremme bevarelsesmetoder og integrerede landbrugsproduktionsmetoder;

16. påpeger vigtigheden af at sikre, at de EU-agenturer, der hører under Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerheds ansvarsområde (ECHA, ECDC, EEA, EFSA og EMA), får tildelt tilstrækkelige finansielle midler og passende menneskelige ressourcer, som sætter dem i stand til at opfylde deres mandat, udføre deres opgaver og reagere optimalt på konsekvenserne af covid-19-udbruddet; understreger, at der er behov for en ordentlig koordinering mellem agenturerne for at øge effektiviteten af deres arbejde og muliggøre en rimelig og effektiv brug af offentlige midler;

17. opfordrer Kommissionen til hurtigt at gennemføre pilotprojekter og forberedende foranstaltninger og understreger, at sådanne instrumenter og deres resultater bør integreres i Unionens politiske foranstaltninger og programmer med henblik på at opfylde deres mål.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	10.9.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	63 11 6
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Nikos Androulakis, Bartosz Arłukowicz, Margrete Auken, Simona Baldassarre, Marek Paweł Balt, Traian Băsescu, Aurelia Beigneux, Monika Beňová, Sergio Berlato, Alexander Bernhuber, Malin Björk, Simona Bonafè, Delara Burkhardt, Pascal Canfin, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Nathalie Colin-Oesterlé, Miriam Dalli, Esther de Lange, Christian Doleschal, Marco Dreosto, Bas Eickhout, Eleonora Evi, Agnès Evren, Fredrick Federley, Pietro Fiocchi, Andreas Glück, Catherine Griset, Jytte Guteland, Teuvo Hakkarainen, Martin Hojsík, Pär Holmgren, Jan Huitema, Yannick Jadot, Adam Jarubas, Petros Kokkalis, Athanasios Konstantinou, Ewa Kopacz, Joanna Kopcińska, Ryszard Antoni Legutko, Peter Liese, Sylvia Limmer, Javi López, César Luena, Fulvio Martusciello, Liudas Mažylis, Joëlle Mélin, Tilly Metz, Silvia Modig, Dolors Montserrat, Alessandra Moretti, Dan-Ștefan Motreanu, Ville Niinistö, Ljudmila Novak, Jutta Paulus, Stanislav Polčák, Jessica Polfjärd, Luisa Regimenti, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Sándor Rónai, Rob Rooken, Silvia Sardone, Christine Schneider, Günther Sidl, Ivan Vilibor Sinčić, Linea Søgaard-Lidell, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Edina Tóth, Véronique Trillet-Lenoir, Alexandr Vondra, Mick Wallace, Pernille Weiss, Michal Wiezik, Tiemo Wölken, Anna Zalewska
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Michael Bloss, Manuel Bompard, Christel Schaldemose

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

63	+
EPP	Bartosz ARŁUKOWICZ, Traian BĂSESCU, Alexander BERNHUBER, Nathalie COLIN-OESTERLÉ, Christian DOLESCHAL, Agnès EVREN, Adam JARUBAS, Ewa KOPACZ, Esther de LANGE, Peter LIESE, Fulvio MARTUSCIELLO, Liudas MAŽYLIS, Dolors MONTSERRAT, Dan-Ștefan MOTREANU, Ljudmila NOVAK, Stanislav POLČÁK, Christine SCHNEIDER, Edina TÓTH, Pernille WEISS, Michal WIEZIK
S&D	Nikos ANDROULAKIS, Marek Paweł BALT, Monika BEŇOVÁ, Simona BONAFÈ, Delara BURKHARDT, Sara CERDAS, Mohammed CHAHIM, Tudor CIUHODARU, Miriam DALLI, Jytte GUTELAND, Javi LÓPEZ, César LUENA, Alessandra MORETTI, Sándor RÓNAI, Christel SCHALDEMOSE, Günther SIDL, Tiemo WÖLKEN
RENEW	Pascal CANFIN, Fredrick FEDERLEY, Andreas GLÜCK, Martin HOJSÍK, Jan HUITEMA, Frédérique RIES, María Soraya RODRÍGUEZ RAMOS, Nicolae ŞTEFĂNUȚĂ, Linea SØGAARD-LIDELL, Nils TORVALDS, Véronique TRILLET-LENOIR
GREENS/EFA	Margrete AUKEN, Michael BLOSS, Bas EICKHOUT, Pär HOLMGREN, Yannick JADOT, Tilly METZ, Ville NIINISTÖ, Jutta PAULUS
GUE/NGL	Malin BJÖRK, Manuel BOMPARD, Petros KOKKALIS, Silvia MODIG, Mick WALLACE
NI	Eleonora EVI, Athanasios KONSTANTINOU

 

11	-
ID	Simona BALDASSARRE, Aurelia BEIGNEUX, Marco DREOSTO, Catherine GRISET, Teuvo HAKKARAINEN, Sylvia LIMMER, Joëlle MÉLIN, Luisa REGIMENTI, Silvia SARDONE
ECR	Rob ROOKEN
NI	Ivan Vilibor SINČIĆ

 

6	0
ECR	Sergio BERLATO, Pietro FIOCCHI, Joanna KOPCIŃSKA, Ryszard Antoni LEGUTKO, Alexandr VONDRA, Anna ZALEWSKA

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (6.10.2020)

til Budgetudvalget

om den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 – alle sektioner

(2020/1998(BUD))

Ordfører for udtalelse: Cristian-Silviu Buşoi

 

 

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. beklager den aftale, som Det Europæiske Råd indgik i juli om FFR 2021-2027 vedrørende programmerne under ITRE-udvalgets ressort; fremhæver, at finansieringsrammerne for alle disse programmer ligger under det niveau, som Kommissionen oprindeligt foreslog i 2018, og under det niveau, som Europa-Parlamentet anså for nødvendigt; er af den faste overbevisning, at uden tilstrækkelig finansiering risikerer disse programmer ikke at kunne opfylde deres politiske mål, hvilket vil medføre, at Unionen ikke er i stand til at nå sine to mål om en digital og grøn omstilling; understreger endvidere, at Unionen bør yde tilstrækkelig finansiering, hvis den forventer, at forskning og innovation skal have en indvirkning på vigtige udfordringer såsom at finde en covid-19-vaccine, overvinde den sundhedsmæssige og økonomiske krise, dekarbonisere økonomien, fremskynde energiomstillingen, blive førende inden for nye og innovative teknologier og støtte virksomheder (især SMV'er) i genopretningen; gentager derfor sin hensigt om at forhandle sig frem til en målrettet finansiel styrkelse af Unionens flagskibsprogrammer i den næste FFR;

2. mener derfor, at 2021-budgettet bør sigte mod at udnytte hele den disponible margen og gøre brug af alle tilgængelige fleksibilitetsinstrumenter for at styrke navnlig EU-programmer, der støtter økologisk, energi- og ressourceeffektiv og bæredygtig digital omstilling, bekæmpelse af de sociale og økonomiske virkninger af covid-19-pandemien samt en hurtig genopretning af Unionens SMV'er, som er blevet hårdest ramt af krisen; insisterer på, at 2021-budgettet i høj grad bør bidrage til finansieringen af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa, som har til formål at skabe en befordrende ramme for at lette og stimulere de offentlige og private investeringer, der er nødvendige for omstillingen til en klimaneutral, konkurrencedygtig og inklusiv økonomi;

3. mener, at virkningen og konsekvenserne af covid-19-pandemien forværrede vedvarende svagheder i sundhedssystemerne og viste, at der er behov for at investere i sundhedsforskning med henblik på at sikre folkesundheden for alle og øge borgernes livskvalitet. Der er behov for nye tilgange til menneskecentreret sundhedspleje; opfordrer derfor til øget støtte i 2021-budgettet for at sikre adgang til diagnostik, behandling og offentlige sundhedsydelser af høj kvalitet for alle;

4. fremhæver især, at der er behov for yderligere midler til Horisont Europa, det nye program for et digitalt Europa, CEF's digitale område og Rumprogrammet med henblik på at støtte den digitale omstilling af samfund og industrier, herunder opkvalificering og omskoling af Unionens arbejdstagere og borgere, hvilket er afgørende for Europas fremtidige velstand i en udfordrende geopolitisk kontekst; understreger, at covid-19-pandemien har vist den betydning, som digitalisering i stigende grad har for økonomiens funktion i det daglige, og anmoder derfor om, at der afsættes tilstrækkelig finansiering til øget konnektivitet, med investeringer i strategiske digitale kapaciteter (kunstig intelligens, cybersikkerhed, data- og cloudinfrastruktur, højhastighedsnetværk) for at opbygge en reel dataøkonomi og bæredygtige værdikæder;

5. understreger endvidere, at det er nødvendigt med yderligere midler for at gøre Europas grønne pagt til en succes, for at håndtere klimakrisen på passende vis og for at bidrage til omstillingen til en klimaneutral økonomi og et klimaneutralt samfund senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen; bemærker, at der til dette formål er behov for betydelige stigninger for Horisont Europa, CEF-Energi og Rumprogrammet samt Fonden for Retfærdig Omstilling;

6. understreger behovet for at støtte Unionens konkurrenceevne og industrielle kapacitet, og opfordrer i denne forbindelse til, at der afsættes tilstrækkelige midler til at støtte SMV'er, mikrovirksomheder og nystartede virksomheder, som er blevet hårdt ramt af krisen; understreger endvidere vigtigheden af programmer såsom Den Europæiske Forsvarsfond for at støtte Unionens strategiske autonomi;

7. opfordrer Kommissionen til at fremsætte et omfattende og detaljeret lovforslag om sporing, regnskabsføring og sikring af mainstreaming af klima- og biodiversitetsspørgsmål og anmoder om, at Europa-Parlamentet inddrages tæt i udviklingen af disse metoder;

8. minder om den vigtige rolle, som Unionens agenturer spiller med hensyn til at bidrage til at nå de politiske målsætninger, som Europa-Parlamentet og Rådet har fastsat; opfordrer derfor til, at der afsættes tilstrækkelige midler og tilstrækkeligt personale til alle agenturer i overensstemmelse med deres opgaver og ansvarsområder; understreger navnlig behovet for i væsentlig grad at styrke ACER, som har været underfinansieret og underbemandet i mange år, hvilket risikerer at udgøre en trussel mod ACER's funktion og dets evne til at udføre sine opgaver vedrørende overvågning og markedsgennemsigtighed samt de yderligere opgaver, som det er blevet pålagt ved den seneste lovgivning, herunder pakken om ren energi; beklager, at Kommissionen endnu en gang ikke behandlede dette problem allerede i sit budgetforslag; minder om, at Det Europæiske GNSS-agentur fra og med 2021 vil blive omdannet til Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet med en omfattende liste over nye opgaver, som det er blevet pålagt; anmoder i denne forbindelse om en passende forhøjelse af dets budget; minder om sin beslutning af 14. maj 2020 om decharge til Agenturet for Støtte til BEREC[12] med en anmodning om en passende forhøjelse af budgettet til Agenturet for Støtte til BEREC, hvilket er af afgørende betydning, da BEREC i øjeblikket er afhængig af eksterne ressourcer, hvilket skaber en risiko for forretningskontinuiteten; anmoder endvidere om en tilpasning af stillingsfortegnelsen og en målrettet budgetforhøjelse for Agenturet for Støtte til BEREC.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	1.10.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	58 4 10
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Nicola Beer, François-Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Michael Bloss, Manuel Bompard, Paolo Borchia, Marc Botenga, Markus Buchheit, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Carlo Calenda, Andrea Caroppo, Maria da Graça Carvalho, Ignazio Corrao, Ciarán Cuffe, Josianne Cutajar, Nicola Danti, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Valter Flego, Niels Fuglsang, Lina Gálvez Muñoz, Claudia Gamon, Nicolás González Casares, Bart Groothuis, Christophe Grudler, András Gyürk, Henrike Hahn, Robert Hajšel, Ivo Hristov, Ivars Ijabs, Romana Jerković, Eva Kaili, Seán Kelly, Izabela-Helena Kloc, Łukasz Kohut, Zdzisław Krasnodębski, Andrius Kubilius, Thierry Mariani, Eva Maydell, Georg Mayer, Joëlle Mélin, Angelika Niebler, Ville Niinistö, Aldo Patriciello, Mauri Pekkarinen, Mikuláš Peksa, Tsvetelina Penkova, Morten Petersen, Markus Pieper, Clara Ponsatí Obiols, Sira Rego, Manuela Ripa, Jérôme Rivière, Robert Roos, Sara Skyttedal, Maria Spyraki, Jessica Stegrud, Beata Szydło, Grzegorz Tobiszowski, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Marie Toussaint, Isabella Tovaglieri, Henna Virkkunen, Pernille Weiss, Carlos Zorrinho
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Damian Boeselager, Valérie Hayer, Tomas Tobé

 

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVAG

58	+
EPP	François-Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Maria Da Graça Carvalho, Pilar Del Castillo Vera, Christian Ehler, Seán Kelly, Andrius Kubilius, Eva Maydell, Angelika Niebler, Aldo Patriciello, Markus Pieper, Sara Skyttedal, Maria Spyraki, Tomas Tobé, Henna Virkkunen, Pernille Weiss
S&D	Carlo Calenda, Josianne Cutajar, Niels Fuglsang, Lina Gálvez Muñoz, Nicolás González Casares, Robert Hajšel, Ivo Hristov, Romana Jerković, Eva Kaili, Łukasz Kohut, Tsvetelina Penkova, Patrizia Toia, Carlos Zorrinho
RENEW	Nicola Beer, Nicola Danti, Valter Flego, Claudia Gamon, Bart Groothuis, Christophe Grudler, Valerie Hayer, Ivars Ijabs, Mauri Pekkarinen, Morten Petersen
GREENS	Michael Bloss, Damien Boeslager, Ciarán Cuffe, Henrike Hahn, Ville Niinistö, Mikuláš Peksa, Manuela Ripa, Marie Toussaint
ECR	Izabela-Helena Kloc, Zdzisław Krasnodębski, Beata Szydło, Grzegorz Tobiszowski, Evžen Tošenovský
NI	Ignazio Corrao, Clara Ponsatí Obiols

 

4	-
ID	Markus Buchheit, Georg Mayer
ECR	Robert Roos, Jessica Stegrud

 

10	0
EPP	András Gyürk
ID	Paolo Borchia, Andrea Caroppo, Thierry Mariani, Joëlle Mélin, Jérôme Rivière, Isabella Tovaglieri
GUE	Manuel Bompard, Marc Botenga, Sira Rego

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE (3.9.2020)

til Budgetudvalget

om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 - alle sektioner

(2020/1998(BUD))

Ordfører for udtalelse: Leszek Miller

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over, at Kommissionen har foreslået et nyt målrettet program til støtte for et velfungerende indre marked, som samler seks foregående programmer og adskillige foranstaltninger fra forskellige politikområder; mener, at dette nye program vil bidrage til at forbedre det indre markeds funktion og SMV'ernes konkurrenceevne for at skabe vækst i Europa på det globaliserede marked; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering af programmet, navnlig i forbindelse med genopretningsplanen og den grønne og digitale omstilling;

2. noterer sig, at IMCO-udvalgets ansvar i forbindelse med budgetproceduren omfatter udgiftsområde 1 – Det indre marked, innovation og det digitale område, herunder budgetposterne 03 02 Programmet for det indre marked, 03 03 EU-programmet for bekæmpelse af svig og 03 05 Samarbejde på toldområdet;

3. bemærker, at næsten alle sektorer i den europæiske økonomi er blevet hårdt ramt af covid-19-krisen; understreger, at en vellykket genopretning kræver, at medlemsstaterne overholder reglerne for det indre marked; understreger, at forbrugerne vil genvinde tilliden til det indre marked, hvis det sikres, at deres rettigheder respekteres; understreger behovet for, at virksomheder, navnlig SMV'er, støttes i deres grønne og digitale omstilling og udvikling samt deres adgang til det indre marked; mener, at bevillingerne under udgiftsområde 1 bør forhøjes, for at det kan blive til et stærkt center for finansiering af bæredygtighed, innovation, strategisk infrastruktur og digital omstilling, som gør det indre marked stærkere og mere modstandsdygtigt, også ved at investere i energieffektiv økonomi; understreger det særlige behov for at skabe synergier mellem programmet for det indre marked og genopretningsfonden Next Generation EU for at mobilisere de nødvendige investeringer;

4. bemærker, at covid-19-krisen har tydeliggjort EU's indre markeds afhængighed af globale forsyningskæder og globale producenter, og at den har vist, hvor farlig manglende produktsikkerhed kan være; understreger derfor betydningen af en solid forbrugerpolitik, der giver forbrugerne beskyttelse og forudsigelighed både offline og online og giver virksomhederne en tillid, som gør, at de vil levere deres varer og tjenesteydelser overalt i det indre marked, og sikrer markedsovervågning og overholdelse af EU-retten; understreger betydningen af yderligere at udbygge det indre marked gennem en effektiv fjernelse af hindringerne for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser; bemærker i denne forbindelse, at 2021 bliver det første gennemførelsesår for programmet for det indre marked, og opfordrer til en betydelig forhøjelse af den finansiering, der er afsat til SMV-målsætningerne, og til at oprette en særskilt og styrket budgetpost for markedsovervågning; understreger, at fuldførelsen af det digitale indre marked bør forblive en af de vigtigste budgetprioriteter, og anerkender betydningen af programmet for et digitalt Europa med henblik på at udforme og støtte den digitale omstilling af Europas samfund og økonomi, hvilket vil være afgørende for udviklingen af det digitale indre marked og samtidig sikre de europæiske forbrugeres sikkerhed;

5. bemærker, at grænseoverskridende infrastruktur er rygraden i det indre marked, som hjælper varer, tjenesteydelser, virksomheder og borgere med at bevæge sig frit på tværs af grænserne; glæder sig derfor over den reformerede CEF-finansiering med henblik på at investere i og videreudvikle paneuropæiske infrastrukturer for transport, digitale net og energinet; understreger også, at e-forvaltningsprogrammer, der har til formål at modernisere den offentlige forvaltning og håndtere digitaliseringen af offentlige tjenester, skaber merværdi for alle, der er involveret i det indre marked, navnlig borgere og virksomheder, og opfordrer derfor til, at der afsættes yderligere midler til den fulde gennemførelse af den fælles digitale portal, som kan blive forsinket i flere medlemsstater;

6. støtter Kommissionen i dens tilgang til at forbedre og styrke det nye instrument for toldkontroludstyr og toldprogrammet; påpeger dog, at Kommissionen og medlemsstaterne allerede har akkumuleret forsinkelser i den planlagte gennemførelse af EU-toldkodeksen og beklager manglen på finansielle og menneskelige ressourcer i medlemsstaterne; understreger betydningen af passende finansiering af innovative løsninger og moderne udstyr i toldoperationer for at opnå mere effektivitet for EU's virksomheder og strømline beskyttelsen af forbrugerne; glæder sig i denne forbindelse over forhøjelsen af bevillingerne til budgetpost 03 05 01, som kan bidrage til at reducere forsinkelserne med gennemførelsen af toldprogrammet;

7.  understreger, at princippet om europæisk merværdi bør udgøre hjørnestenen i alle investeringer, der er finansieret af EU; påpeger, at EU-finansiering bør ledsages af målbare resultater frem for af simple målinger af output, hvilket vil gøre det muligt at sammenligne og rangordne de enkelte EU-programmer ud fra deres effektivitet;

8.  gentager, at udgiftseffektivitet og korrekt evaluering kan medføre besparelser, som kan finansiere yderligere aktiviteter;

9.  understreger vigtigheden af, at anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret efterkommes fuldt ud med henblik på at sikre et mere effektivt budget samt EU-borgerne mere valuta for pengene; understreger, at budgettet bør være gennemsigtigt og forståeligt for EU-borgerne, og at det bør være resultatbaseret med henblik på at øge effektiviteten og produktiviteten i de offentlige institutioner;

10. anmoder Kommissionen om at støtte forslag til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger inden for IMCO-udvalgets ansvarsområde.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	3.9.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	39 4 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Alex Agius Saliba, Andrus Ansip, Alessandra Basso, Brando Benifei, Adam Bielan, Hynek Blaško, Biljana Borzan, Vlad-Marius Botoş, Markus Buchheit, Dita Charanzová, Deirdre Clune, David Cormand, Petra De Sutter, Carlo Fidanza, Evelyne Gebhardt, Sandro Gozi, Maria Grapini, Svenja Hahn, Virginie Joron, Eugen Jurzyca, Arba Kokalari, Marcel Kolaja, Kateřina Konečná, Andrey Kovatchev, Jean-Lin Lacapelle, Maria-Manuel Leitão-Marques, Morten Løkkegaard, Adriana Maldonado López, Antonius Manders, Beata Mazurek, Leszek Miller, Dan-Ștefan Motreanu, Kris Peeters, Anne-Sophie Pelletier, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Ivan Štefanec, Kim Van Sparrentak, Marion Walsmann, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Maria da Graça Carvalho, Anna Cavazzini, Krzysztof Hetman

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

39	+
EPP	Maria da Graça Carvalho, Deirdre Clune, Krzysztof Hetman, Arba Kokalari, Andrey Kovatchev, Antonius Manders, Dan-Ștefan Motreanu, Kris Peeters, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Ivan Štefanec, Marion Walsmann
S&D	Alex Agius Saliba, Brando Benifei, Biljana Borzan, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Maria-Manuel Leitão-Marques, Adriana Maldonado López, Leszek Miller, Christel Schaldemose
RENEW	Andrus Ansip, Vlad-Marius Botoş, Dita Charanzová, Sandro Gozi, Svenja Hahn, Morten Løkkegaard
GREENS/EFA	Anna Cavazzini, David Cormand, Petra De Sutter, Marcel Kolaja, Kim Van Sparrentak
ECR	Adam Bielan, Carlo Fidanza, Eugen Jurzyca, Beata Mazurek
EUL/NGL	Kateřina Konečná, Anne-Sophie Pelletier
NI	Marco Zullo

 

4	-
ID	Hynek Blaško, Markus Buchheit, Virginie Joron, Jean-Lin Lacapelle

 

1	0
ID	Alessandra Basso

 

Tegnforklaring

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

 

 

UDTALELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET (8.10.2020)

til Budgetudvalget

om forslag til den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 – alle sektioner

(2020/1998(BUD))

Ordfører for udtalelse: Marian-Jean Marinescu

 

 

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at Unionens transportsektor er af afgørende betydning for Unionens økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling og dens bæredygtighed og for at sikre territorial tilgængelighed og konnektivitet for alle regioner i Unionen med særlig vægt på regionerne i den yderste periferi, landdistrikterne, ø-regionerne og de fjerntliggende regioner;

B. der henviser til, at transport vil være af afgørende betydning for at opnå klimaneutralitet senest i 2050, og at ethvert væsentligt bidrag fra transportsektoren til at opnå dette mål vil kræve enorme offentlige og private sektorspecifikke finansielle investeringer på EU-plan og nationalt plan med henblik på at fremskynde overgangen til bæredygtig, sikker, intelligent, interoperabel og multimodal mobilitet;

C. der henviser til, at transport- og turismesektoren er blandt de sektorer, der er hårdest ramt af den nylige covid-19-krise; der henviser til, at transport har vist sig at være af afgørende betydning for leveringen af alle nødvendige varer, herunder medicinsk og sanitært udstyr til Unionens befolkning under krisen; der henviser til, at genopretningen af transport- og turismesektorerne er afgørende for et velfungerende indre marked i EU samt for konnektivitet og konkurrenceevne i EU, herunder i fjerntliggende og tyndt befolkede områder;

D. der henviser til, at det skønnes, at transportsektoren vil opleve et af de største tab i den reale bruttoværditilvækst i 2020 (ca. 20 %), og at visse transportformer er særligt udsatte, såsom luftfart, som står over for et anslået samlet passagertab i hele 2020 på 60 %; der henviser til, at det anslås, at turistøkosystemet vil opleve de største tab i egenkapitaltab i 2020 (ca. 171 mia. EUR, 26,4 % af de samlede tab af økosystemer) og tegner sig for 22 % af investeringsbehovene;

E. der henviser til, at det er afgørende at sikre, at europæiske borgere ikke bliver ofre for stigninger i transportomkostninger i forbindelse med covid-19-krisen;

1. bemærker med en vis bekymring, at forpligtelsesbevillingerne under EU-genopretningsinstrumentet som formålsbestemte indtægter på budgettet for 2021 beløber sig til 211 mia. EUR; bemærker, at dette svarer til 126 % af EU's almindelige forpligtelsesbevillinger, der ikke er omfattet af samme grad af parlamentarisk kontrol;

2. beklager dybt den meget vigtige nedskæring af EU-genopretningsinstrumentets bidrag til InvestEU-programmet fra 30,3 mia. EUR til 5,6 mia. EUR i den næste FFR som foreslået i juli af Det Europæiske Råd; bemærker, at Rådets forslag om at forhøje det årlige budget for InvestEU-programmet med 551 mio. EUR på denne budgetpost som følge deraf langt fra kompenserer for den drastiske nedskæring af det forventede bidrag fra EU-genopretningsinstrumentet på 9,645 mia. EUR til InvestEU-programmet for 2021 og dermed er klart utilstrækkeligt; insisterer på at indarbejde det nye politikområde for strategiske europæiske investeringer i InvestEU-programmet, som omfatter de vigtigste investeringsmuligheder for bæredygtige og sikre transportinfrastrukturer, mobilitetsløsninger og -udstyr og for udbredelse af innovative teknologier, der bidrager til større økonomisk, territorial og social samhørighed og maksimerer virkningen og merværdien af EU's finansieringsstøtte; gentager, at InvestEU-programmet bør spille en central rolle med hensyn til at støtte operationer, der fremmer innovativ og digital og bæredygtig turisme;

3. [02 03 01] gentager den helt afgørende rolle, som Connecting Europe-faciliteten (CEF) spiller med hensyn til at fremme udviklingen af et højeffektivt transeuropæisk net (TEN-T), der er bæredygtigt, sikkert, multimodalt, interoperabelt og sammenkoblet på tværs af infrastrukturer for transport, energi og digitale tjenester, samt med hensyn til at nå målene i den grønne pagt, fremme intelligent og bæredygtig mobilitet, herunder en forøgelse af godstransporten med jernbane og ad indre vandveje; finder de drastiske nedskæringer i forpligtelserne for så vidt angår energi- og digitaliseringsområderne inden for rammerne af CEF og den globale nedskæring af CEF-budgettet i forhold til Europa-Parlamentets oprindelige forslag uacceptable;

 finder det navnlig uacceptabelt, at forpligtelsesbevillingerne til CEF Transport for perioden 2021-2027 efter Det Europæiske Råds møde i juli nu endda vil være lavere end bevillingerne til den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, og at Rådets holdning indeholder planer om en nedskæring på 227,3 mio. EUR i forhold til budgetforslaget for 2021, hvilket vil være fuldstændig utilstrækkeligt i betragtning af sektorens behov; anmoder derfor om et CEF-budget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme[13]; minder om, at CEF's kort-, mellem- og langsigtede udgiftsplanlægning bør tage hensyn til en resultatorienteret tilgang og tilstræbe EU-merværdi, herunder gennem synergier mellem sektorer såsom transport, energi, turisme og digitalisering;

4. [02 03 01] beklager dybt Rådets konklusioner, der blev vedtaget af medlemsstaterne den 21. juli 2020, i henhold til hvilke et beløb på 1 384 mio. EUR under den generelle bevillingsramme for CEF blev forhåndsafsat til færdiggørelsen af manglende store grænseoverskridende jernbaneforbindelser mellem samhørighedslandene; minder om, at CEF-finansieringen er baseret på projekters konkurrenceevne for EU-27 og ikke kun er afsat til samhørighedslandene, hvorfor det ikke er muligt at forhåndsafsætte midler til ét bestemt projekt i et begrænset antal medlemsstater; opfordrer Parlamentet til at bekræfte sin holdning om at tildele hele EU-27 det fulde CEF-beløb;

5. [02 10 01] noterer sig den beskedne forhøjelse af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs (EASA's) budget for 2021, men beklager, at den bevilling, der er fastsat i Rådets holdning, er lavere end den bevilling, der er fastsat i budgetforslaget; gentager, at EASA er klassificeret som et "agentur for strategiske europæiske investeringer", som i 2018 fik betydelige nye kerneopgaver; minder om EASA's solide performance og investering af ressourcer inden for rammerne af "den europæiske grønne pagt" (f.eks. EASA's miljømærkeprogram) og den sanitære krisestyring i 2020, der følger protokollen om luftfart i tæt samarbejde med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) for at gøre det muligt at genetablere sikker luftfartsvirksomhed i EU og resten af verden;

 minder om EASA's indsats for så vidt angår dets aktiviteter i forbindelse med den grønne genopretning af EU's luftfartsindustri, herunder fornyelsen af flyselskabernes flyflåder med de højeste miljøcertificeringskrav; minder også om vigtigheden af lufttransport og infrastrukturerne i forbindelse hermed (f.eks. lufthavne) med hensyn til at sikre interoperabilitet med andre transportformer, navnlig med jernbanen og dennes merværdi hvad angår konnektivitet, langdistanceforbindelser og -tjenester til perifere regioner, territorier og øer; anmoder derfor om en forhøjelse på 16,45 % af agenturets budget for 2021 i forhold til 2020 og om, at de efterfølgende forhøjelser bekræftes i den næste FFR for at styrke EASA med henblik på gradvist at fremme bl.a. initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum;

6. [02 10 02] bemærker med tilfredshed den markante forhøjelse af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds (EMSA's) budget for 2021; anmoder om, at de efterfølgende forhøjelser bekræftes i den næste FFR for at styrke EMSA;

7. [02 10 03] beklager nedskæringen af 2021-budgettet for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA), hvis rolle er af afgørende betydning for at opnå en varig overflytning af trafik fra landevej til jernbane og for at gøre fremskridt med oprettelsen af det fælles europæiske jernbaneområde; bemærker, at en sådan nedskæring i særdeleshed er uheldig, eftersom 2021 vil være det europæiske år for jernbanetransport; anmoder derfor om, at budgettet for det europæiske forskningsrum som minimum fastholdes på 2020-niveauet på 27,44 mio. EUR, og at den procentvise stigning, der er planlagt i budgetforslaget for de følgende år, finder anvendelse over denne grænse; glæder sig over, at Kommissionen har iværksat et udbud vedrørende et pilotprojekt om genoplivning af grænseoverskridende nattog; opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme genopretningen af komfortable europæiske nattog som et muligt og bæredygtigt alternativ til kortdistanceflyvninger og bilrejser over lange afstande;

8. [05 05 03] beklager den kraftige nedskæring af Samhørighedsfondens bidrag til CEF på transportområdet (18,9 % mindre i forpligtelsesbevillinger); anmoder om, at bidraget genopføres på dets 2020-niveau for at afspejle den helt afgørende rolle, som Unionens transportpolitik og -investeringer spiller med hensyn til at fremme og forbedre den territoriale, sociale og økonomiske samhørighed i Unionen; mener, at transportprojekter, der finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og af Samhørighedsfonden, skal prioritere udviklingen og færdiggørelsen af TEN-T-hovednettet og det samlede net;

9. [09 03 01] fremhæver betydningen af de nødvendige investeringer i transportsektoren under Fonden for Retfærdig Omstilling for at sikre en retfærdig, inklusiv og socialt acceptabel omstilling til klimaneutralitet, hvor ingen lades i stikken; understreger behovet for at støtte opkvalificering og omskoling af arbejdstagere og jobsøgende i transportsektoren, produktive og bæredygtige investeringer i SMV'er og investeringer i intelligent og bæredygtig mobilitet samt miljøvenlig transportinfrastruktur; beklager imidlertid de foreslåede nedskæringer af FFR og EU-genopretningsinstrumentet til Fonden for retfærdig omstilling, som for nylig blev vedtaget af Rådet, og som kan få indvirkning på budgettet for 2021;

10. [13 04 01] beklager dybt, at den nye Kommissions forslag til FFR indeholder planer om en nedskæring på 75 % i forpligtelserne til militær mobilitet under transportsøjlen, som har til formål at tilpasse dele af det transeuropæiske transportnet til dobbelt anvendelse af transportinfrastrukturen med henblik på at forbedre både civil og militær mobilitet; mener, at denne nedskæring de facto begrænser dette nye politiske mål for EU til rent symbolske handlinger; anmoder om, at denne bevilling bringes op på sit oprindelige niveau, og at forpligtelsesniveauet for 2021 fastsættes i overensstemmelse hermed;

11. [ny] beklager Kommissionens manglende vilje til at oprette en specifik bevilling og et specifikt program for bæredygtig turisme på europæisk plan, herunder tildeling af et budget på 300 mio. EUR, således som Europa-Parlamentet gentagne gange og regelmæssigt har anmodet om; gentager behovet for at oprette en ny budgetpost for at tage hensyn til en sektor, som har stærke forbindelser til transportsektoren, er blevet hårdt ramt af covid-19-krisen og er meget vigtig for EU's økonomi, konkurrenceevne, beskæftigelse og sociale udvikling;

12. gentager vigtigheden af et enklere og mere effektivt system for egne indtægter, som vil kunne sikre en væsentlig reduktion af andelen af BNI-baserede bidrag og garantere en passende og resultatorienteret finansiering af EU's udgifter;

13. gentager den vigtige rolle, som europæiske partnerskaber kan spille i forhold til at forbedre transportsektorens performance og sikkerheden i sektoren samt i forhold til at fremme en reduktion af transportemissionerne baseret på teknologiske fremskridt og regler; påpeger, at EU's finansieringsprogrammer, såsom Horisont Europa, kan spille en central rolle med hensyn til at fremme partnerskaber med EU-lande, den private sektor, fonde og andre interessenter; anmoder om, at sådanne initiativer – f.eks. oprettelsen af et europæisk partnerskab for den maritime sektor – tildeles tilstrækkelige midler til at bidrage til disse mål; beklager imidlertid de foreslåede nedskæringer af FFR og EU-genopretningsinstrumentet til Horisont Europa-programmet, som for nylig blev vedtaget af Rådet, og som kan få indvirkning på budgettet for 2021;

14. minder om, at offentlige investeringer i infrastruktur er særligt følsomme over for svig; understreger betydningen af at sikre en gennemsigtig og konkurrencepræget udbudsprocedure for store transportinfrastrukturprojekter, der finansieres af EU;

15. understreger, at dårlig transportkvalitet bidrager til alvorlig underinvestering, regionale forskelle og inklusionshuller, der har en negativ indvirkning på erhvervsklimaet og truer samhørighedsindsatsen; insisterer derfor på, at der navnlig er behov for investeringer i områder, hvor transportinfrastrukturen er usikker; understreger, at underudvikling af infrastruktur ofte skyldes ringe lokal institutionel kapacitet, og at investeringen derfor bør ledsages af omfattende teknisk bistand og tilsyn fra EU;

16. noterer sig med bekymring, at der mangler ressourcer til at sætte skub i indsatsen for at færdiggøre det samlede net, som har en grundlæggende socioøkonomisk værdi, navnlig for de perifere områder, hvor en forbedring af mobiliteten er en af de vigtigste faktorer for at undgå affolkning og økonomisk tilbagegang;

17. understreger, at det er nødvendigt at rationalisere anvendelsen af de tildelte ressourcer for at fremme og udvikle transport- og turismesektorerne, og at det er nødvendigt at reducere bureaukratiet i væsentlig grad med henblik på at nedbringe tidsforbruget i forbindelse med gennemførelsen af og omkostningerne i forbindelse med det europæiske infrastrukturnet, der stadig er ufuldstændigt.

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.9.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	35 3 11
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Magdalena Adamowicz, Andris Ameriks, José Ramón Bauzá Díaz, Marco Campomenosi, Massimo Casanova, Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Johan Danielsson, Andor Deli, Karima Delli, Ismail Ertug, Gheorghe Falcă, Giuseppe Ferrandino, Mario Furore, Søren Gade, Isabel García Muñoz, Jens Gieseke, Elsi Katainen, Elena Kountoura, Julie Lechanteux, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Benoît Lutgen, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Giuseppe Milazzo, Cláudia Monteiro de Aguiar, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Philippe Olivier, Rovana Plumb, Tomasz Piotr Poręba, Dominique Riquet, Dorien Rookmaker, Massimiliano Salini, Sven Schulze, Vera Tax, István Ujhelyi, Petar Vitanov, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Lucia Vuolo, Roberts Zīle, Kosma Złotowski
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Clare Daly, Nicola Danti, Daniel Freund, Pär Holmgren, Anne-Sophie Pelletier, Jörgen Warborn

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

35	+
ECR	Tomasz Piotr Poręba, Roberts Zīle, Kosma Złotowski
GUE/NGL	Elena Kountoura
NI	Dorien Rookmaker
PPE	Magdalena Adamowicz, Andor Deli, Gheorghe Falcă, Jens Gieseke, Benoît Lutgen, Marian-Jean Marinescu, Giuseppe Milazzo, Cláudia Monteiro de Aguiar, Massimiliano Salini, Sven Schulze, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Jörgen Warborn, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
RENEW	José Ramón Bauzá Díaz, Nicola Danti, Søren Gade, Elsi Katainen, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Dominique Riquet
S&D	Andris Ameriks, Johan Danielsson, Ismail Ertug, Giuseppe Ferrandino, Isabel García Muñoz, Bogusław Liberadzki, Rovana Plumb, Vera Tax, István Ujhelyi, Petar Vitanov

 

3	-
ECR	Peter Lundgren
GUE/NGL	Clare Daly, Anne-Sophie Pelletier

 

11	0
ID	Marco Campomenosi, Massimo Casanova, Julie Lechanteux, Philippe Olivier, Lucia Vuolo
NI	Mario Furore
VERTS/ALE	Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Karima Delli, Daniel Freund, Pär Holmgren

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET (30.9.2020)

til Budgetudvalget

om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021

(2020/1998(BUD))

Ordfører for udtalelse: Andżelika Anna Możdżanowska

 

 

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. opfordrer til et stærkt og ambitiøst EU-budget for 2021 for at afbøde de socioøkonomiske virkninger af covid-19-krisen og for at støtte genopretningen af Unionen, styrke den økonomiske, sociale og regionale konvergens, samhørighed og modstandsdygtighed, støtte retfærdig, inklusiv og bæredygtig vækst og fremskynde gennemførelsen af Unionens centrale prioriteter og mål såsom social, økonomisk og territorial samhørighed og regional udvikling, klimatiltag, den europæiske grønne pagt, Parisaftalen, princippet om "ikke at gøre væsentlig skade", en retfærdig omstilling til en kulstofneutral økonomi senest i 2050, målene for bæredygtig udvikling, den europæiske søjle for sociale rettigheder, digital omstilling, innovation og forvaltning af migration på grundlag af solidaritet, samarbejde og fælles ansvar; understreger, at covid-19-pandemien har skabt mange nye og uventede socioøkonomiske udfordringer, som Unionen og dens medlemsstater er nødt til at reagere beslutsomt på og tilvejebringe retfærdige og effektive løsninger på både på EU- og medlemsstatsniveau;

2 gentager sin holdning til et 2021-budget på 192,1 mia. EUR i løbende priser i forpligtelsesbevillinger og sin opfordring til større supplerende bevillinger ud over dette med henblik på at reagere på de socioøkonomiske virkninger af covid-19-krisen; beklager i denne forbindelse Kommissionens manglende ambitioner og beslutsomhed i sit budgetforslag for 2021, som indebærer en reduktion på 9,8 % i forhold til 2020-budgettet med hensyn til forpligtelser og omfatter betydelige nedskæringer i centrale EU-politikker og -programmer såsom samhørighed, regional udvikling, landbrug, støtte til SMV'er, sundhed, forskning og innovation; understreger, at man ikke kan anse disse nedskæringer for at blive opvejet af de supplerende bevillinger til Next Generation EU, og opfordrer til en betydelig styrkelse af ovennævnte politikker og programmer i 2021-budgettet;

3. minder om, at samhørighed er en delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne, og at den som en primær og effektiv offentlig investeringspolitik vil spille en vigtig rolle med hensyn til at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser, og at den også vil spille en afgørende rolle i forbindelse med genopretningen efter konsekvenserne af covid-19-pandemien; understreger, at samhørighedspolitikken er af grundlæggende betydning og en meget anerkendt politik, der har formet Unionen, som vi kender den i dag, baseret på solidaritet, og dens mål er at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle, der fortsat består mellem medlemsstaterne, og samtidig styrke den økonomiske, territoriale og sociale modstandsdygtighed i Unionen og regionerne med henblik på en mere harmonisk udvikling, der vil hjælpe Unionen med at forblive konkurrencedygtig på verdensplan, og at det kun er muligt at opfylde disse mål med tilstrækkelig finansiering; understreger i denne forbindelse, at programmer, der forvaltes under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), støtter og i væsentlig grad bidrager til bæredygtige løsninger med henblik på retfærdig og inklusiv økonomisk vækst, den europæiske grønne pagt, investeringer og konkurrenceevne samt til sikre og kvalitetsprægede arbejds- og levevilkår for borgerne, herunder lige muligheder, social retfærdighed og ikkeforskelsbehandling; understreger, at ESI-fondene spiller en væsentlig rolle med hensyn til at opnå en innovativ og intelligent økonomisk omstilling og en økologisk omstilling til en energi- og ressourceeffektiv og klimaneutral Union; påpeger, at det for at maksimere virkningen af ESI-fondene er vigtigt, at medlemsstaternes myndigheder på alle niveauer arbejder tæt sammen og i partnerskab med arbejdsgivere, fagforeninger, akademikere, ikke-statslige organisationer og andre interessenter;

4. bemærker, at budgettet for 2021 er det første år i den nye programmeringsperiode 2021-2027, og at det bør afspejle principperne og prioriteterne i en revideret og omarbejdet flerårig finansiel ramme (FFR) og bidrage effektivt til afbødning af de sociale og økonomiske samt sundhedsmæssige virkninger af covid-19-pandemien på en retfærdig, inklusiv, bæredygtig og modstandsdygtig måde, samtidig med at der tages hensyn til budgetregler og -principper, som sikrer en øjeblikkelig og effektiv gennemførelse, der er skræddersyet til regionernes særlige behov; minder i denne forbindelse om, at den nødvendige regulering og de nødvendige opfølgningsdokumenter skal vedtages så hurtigt som muligt;

5 understreger behovet for forbedrede og målrettede hasteforanstaltninger for hurtigt og effektivt at støtte borgere, arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og sektorer, der er hårdere ramt af covid-19-krisen, med henblik på at undgå endnu større forskelle blandt medlemsstater og regioner; opfordrer til, at ressourcerne til bekæmpelse af sociale og kønsbestemte uligheder, fattigdom og arbejdsløshed, med særlig vægt på unge og sårbare grupper, øges markant;

6. anerkender Det Europæiske Råds aftale om EU-genopretningsinstrumentet (Next Generation EU) som et vigtigt første skridt i retning af en retfærdig, inklusiv, bæredygtig og modstandsdygtig genopretning af Unionen; beklager imidlertid dybt de massive nedskæringer i tilskudsdelen i Next Generation EU i den endelige aftale, som i alvorlig grad ødelægger balancen mellem tilskud og lån og har ført til omfattende nedskæringer i de supplerende bevillinger til Horisont Europa, InvestEU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), REACT-EU og Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), tilbagetrækningen af supplerende bevillinger til EU4Health, instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og humanitær bistand samt den fuldstændige annullering af solvensstøtteinstrumentet; understreger, at disse nedskæringer i alvorlig grad vil undergrave genopretningsindsatsen;

7. understreger, at det er nødvendigt at tilvejebringe et tilstrækkeligt niveau af betalingsbevillinger i budgettet for 2021, som tager hensyn til omfanget af uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2020, for at undgå akkumulering af ubetalte betalingsanmodninger fra FFR 2014-2020 og til finansiering af fremrykningen af udgifter vedrørende covid-19-pandemien; bemærker, at de fleste relevante betalinger vil blive afviklet i årene 2021-2022 på grund af forsinkelser i gennemførelsen af programmeringsperioden 2014-2020; understreger den større nøjagtighed i medlemsstaternes overslag, som der skal tages fuldt hensyn til i budgettet for 2021; understreger derfor, at der er behov for en troværdig betalingsplan for hele FFR 2021-2027, som sørger for tilstrækkelige betalinger i dens første år med mulighed for at fremføre uudnyttede betalinger til de kommende år ved hjælp af særlige instrumenter ud over FFR-betalingslofterne;

8. gentager, at revisionen af ordningen for EU's egne indtægter og indførelsen af en vifte af nye egne indtægter fra den 1. januar 2021, på grundlag af en juridisk bindende tidsplan, er særdeles afgørende for at opfylde de øgede finansielle behov i forbindelse med støtten til genopretning og opfyldelsen af andre EU-prioriteter og -målsætninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigt at nå til enighed om en forhøjelse af lofterne for de egne indtægter og hurtigt vedtage de lovgivningsmæssige forslag, der vil indføre nye egne indtægter;

9. glæder sig over den øgede fleksibilitet og de forenklede programmer under samhørighedspolitikken – øget medfinansiering og anvendelse af EU-midler til kriseafhjælpning – som blev indført i marts og april 2020, og mener, at det også bør opretholdes i FFR'en for 2021-2027 som en mekanisme, der fungerer som en beskyttelse af Unionens økonomi i turbulente og uforudsigelige tider, uden at dette berører samhørighedspolitikken grundlæggende principper og mål, og samtidig med at der sikres fuld overholdelse af de gældende regler for forsvarlig forvaltning af ressourcerne og for gennemsigtighed i udgifterne;

10. noterer sig de godkendte genopretningsforanstaltninger og glæder sig over de foranstaltninger, der allerede er godkendt, såsom udvidelsen af EU's Solidaritetsfond til at omfatte krisesituationer på folkesundhedsområdet, som vil stille næsten 800 mio. EUR til rådighed i 2020, og investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII og CRII+), der har som mål at tilvejebringe 8 mia. EUR i likviditet til at fremskynde europæiske offentlige investeringer for op mod 37 mia. EUR med henblik på støtte borgere, regioner og lande, som er hårdt ramt af coronaviruspandemien;

11. anerkender, at den lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2020[14], der godkendte særlige foranstaltninger med henblik på at give ekstraordinær fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af ESI-fondene som reaktion på covid-19-udbruddet, var en vigtig foranstaltning at træffe; bemærker, at dette vil føre til, at gennemførelsen af dem fremskyndes, og dermed til øgede behov for betalingsbevillinger, som nødvendigvis må afspejles i budgettet for 2021; mener, at de særlige foranstaltninger, som har givet bemærkelsesværdige resultater, fortsat bør anvendes;

12. bifalder Kommissionens forslag om ikke at anmode medlemsstaterne om tilbagebetaling af uudnyttet forfinansiering udbetalt i begyndelsen af året, dvs. bestemmelsen om, at medlemsstaterne ikke behøver at returnere de resterende midler fra de planlagte udgifter til Kommissionen, eftersom dette kunne have en negativ indvirkning på gennemførelsen af igangværende projekter, men erkender samtidig, at det kan skabe et finansielt hul i 2020-budgettet (forfinansieringen udgør formålsbestemte indtægter for EU-budgettet) og dermed kan medføre et øget behov for betalingsbevillinger på budgettet for 2021; understreger behovet for tilstrækkelig forfinansiering til samhørighedsprogrammerne i FFR 2014-2020 på 3 % som følge af nugældende retsakter;

13. understreger betydningen af at integrere kønsaspektet i EU-budgettet, herunder samhørighedspolitikken, da det er et effektivt middel til at slå bro over den kløft, som kvinder stadig lider under i vores samfund, herunder deres deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer til, at der udvikles redskaber til kønsbudgettering på EU-plan;

14. glæder sig over forslaget om oprettelse af REACT-EU-programmet, der vil stille yderligere midler til rådighed for EFRU og ESF samt for FEAD i kampen mod virkningerne af covid-19-pandemien; opfordrer til, at programmet gennemføres hurtigt, og til, at betalingerne påbegyndes så tidligt som muligt i 2021;

15. opfordrer medlemsstaterne til klart og beslutsomt at dele deres ambitioner for og forventninger til tiden efter krisen og anerkende deres fælles rolle i tilrettelæggelsen af en koordineret EU-tilgang, som således vil gøre det muligt at opnå målbare resultater af høj kvalitet, der kan føre til langsigtet bæredygtig vækst og generel velstand;

16. efterlyser mere direkte finansiering til europæiske byer, som er vigtige drivkræfter bag genopretning og håndtering af klimarelaterede spørgsmål.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.9.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	20 0 20
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	François Alfonsi, Mathilde Androuët, Pascal Arimont, Adrian-Dragoş Benea, Isabel Benjumea Benjumea, Tom Berendsen, Stéphane Bijoux, Andrea Cozzolino, Corina Crețu, Rosa D’Amato, Tamás Deutsch, Christian Doleschal, Francesca Donato, Chiara Gemma, Cristian Ghinea, Mircea-Gheorghe Hava, Krzysztof Hetman, Ondřej Knotek, Constanze Krehl, Elżbieta Kruk, Cristina Maestre Martín De Almagro, Pedro Marques, Nora Mebarek, Martina Michels, Andżelika Anna Możdżanowska, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Alessandro Panza, Tsvetelina Penkova, Caroline Roose, André Rougé, Vincenzo Sofo, Susana Solís Pérez, Irène Tolleret, Viktor Uspaskich, Monika Vana
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Daniel Buda, Stelios Kympouropoulos, Tonino Picula, Bronis Ropė

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

20	+
ECR	Elżbieta Kruk, Andżelika Anna Możdżanowska
NI	Rosa D'Amato, Chiara Gemma
PPE	Pascal Arimont, Isabel Benjumea Benjumea, Tom Berendsen, Daniel Buda, Tamás Deutsch, Christian Doleschal, Mircea-Gheorghe Hava, Krzysztof Hetman, Stelios Kympouropoulos, Andrey Novakov
RENEW	Stéphane Bijoux, Cristian Ghinea, Ondřej Knotek, Susana Solís Pérez, Irène Tolleret, Viktor Uspaskich

 

0	-

 

20	0
GUE/NGL	Martina Michels, Younous Omarjee
ID	Mathilde Androuët, Francesca Donato, Alessandro Panza, André Rougé, Vincenzo Sofo
S&D	Adrian-Dragoş Benea, Andrea Cozzolino, Corina Crețu, Constanze Krehl, Cristina Maestre Martín De Almagro, Pedro Marques, Nora Mebarek, Tsvetelina Penkova, Tonino Picula
VERTS/ALE	François Alfonsi, Caroline Roose, Bronis Ropė, Monika Vana

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER (24.9.2020)

til Budgetudvalget

om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 – alle sektioner

(2020/1998(BUD))

Ordfører for udtalelse: Petri Sarvamaa

 

 

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. beklager, at de største udgiftskategorier under den fælles landbrugspolitik, dvs. direkte betalinger, markedsforanstaltninger og udvikling af landdistrikterne, under det foreslåede reviderede loft for det nye udgiftsområde 3 i den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2021-2027 sandsynligvis vil blive beskåret i 2021; minder om, at Parlamentet i tidligere beslutninger har anmodet om, at finansieringen af den fælles landbrugspolitik i perioden 2021-2027 som minimum opretholdes i reale termer på de nuværende niveauer; påpeger, at en række landbrugssektorer er blevet hårdt ramt af covid-19-udbruddet, og at eventuelle nedskæringer vil føre til en uddybning af den krise, der er forårsaget af udbruddet, således at den også vil ramme andre sektorer;

2. beklager de foreslåede nedskæringer af budgettet for den fælles landbrugspolitik, der er indeholdt i Rådets FFR-forslag, navnlig i lyset af de nye krav, som i overensstemmelse med Parisaftalens mål vil bidrage til Unionens klima- og biodiversitetsmålsætninger, men også på områderne for fødevaresikkerhed, økonomisk vækst, territorial og social balance, sundhedskriser og økonomiske kriser såsom den, der er forårsaget af covid-19-udbruddet, samt andre faktorer, der påvirker fødevaresikkerheden; minder om, at der konstant foretages nedskæringer af budgettet for den fælles landbrugspolitik, og at midlerne fra budgettet for den fælles landbrugspolitik er blevet overført til andre udgiftsområder;

3. tilslutter sig forslaget til det almindelige budget for 2021, hvoraf det fremgår, at det ikke må gå ud over gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, at den nye reform af den fælles landbrugspolitik først vil blive gennemført efter 2021; udtrykker håb om, at selv om den fælles landbrugspolitik i 2021 stadig vil blive gennemført i overensstemmelse med 2014-2020-reglerne, vil de valg og foranstaltninger, der gennemføres på stedet, føre til mere positive ændringer og bringe os på rette vej mod en virkelig bæredygtig overgang, herunder af hensyn til landbrugerne, fødevaresikkerheden og fremtiden for Unionens landbrug;

4. noterer sig beløbene på 55 182 mio. EUR i forpligtelser og 54 879,9 mio. EUR i betalinger til landbruget; er bekymret over det kraftige fald på 7,4 % i bevillingerne til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) (3 231 mio. EUR mindre i forpligtelser og 3 215 mio. EUR mindre i betalinger) i forhold til budgettet for regnskabsåret 2020; bemærker, at bevillingerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) forhøjes til 15 002,9 mio. EUR i forpligtelser (+ 2,1 %) og 14 715 mio. EUR (+ 12,2 %) i betalinger i forhold til budgettet for regnskabsåret 2020; noterer sig nettooverførslen af 753,9 mio. EUR fra EGFL til ELFUL;

5. opfordrer indtrængende Rådet til at gøre det muligt for Unionen at opfylde sine forpligtelser ved at sørge for tilstrækkelig finansiering til en sikker forsyning af fødevarer af høj kvalitet, klimaindsats, miljøbeskyttelse og til mekanismen for en retfærdig omstilling og Fonden for Retfærdig Omstilling, som i betydeligt omfang bør komme landbrugssektoren til gode med henblik på opnåelse af målene i den europæiske grønne pagt; understreger, at øgede krav til bæredygtighed i landbruget for at bidrage til at opfylde klima- og miljømålene i 2030 vil kræve betydelige investeringer fra landbrugernes side for at undgå et fald i produktionen og indtægterne som følge af højere omkostninger, og at dette ikke kan opnås uden en passende finansiering af den fælles landbrugspolitik;

6. henleder opmærksomheden på, at covid-19-krisen har haft en alvorlig indvirkning på mange EU-bedrifter og har understreget betydningen af EU's fødevareproduktion og -forsyning; understreger behovet for øget adgang til finansiering til erhvervelse af de mest avancerede teknologier inden for landbruget; minder om, at fødevaresikkerhed og bæredygtighed i fødevarekæden er prioriteringer og kræver investeringer og støtte til landbrugere og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i landdistrikterne; fremhæver derfor behovet for en stærk ELFUL og en hurtig anvendelse af midlerne fra Next Generation EU i 2021, eftersom det haster med at fremrykke Unionens forpligtelser fra dette nye genopretningsinstrument;

7. understreger, at forbindelsen mellem performance og finansiering i Fonden for Retfærdig Omstilling ifølge Revisionsrettens udtalelse nr. 5/2020[15] er forholdsvis svag, og at der er en betydelig risiko for, at der gentagne gange vil blive stillet endnu flere midler til rådighed til at finansiere den mislykkede omstilling; understreger, at en grundig behovsanalyse vil fremme en bedre fordeling af Unionens finansielle ressourcer og være rettet imod de mål, der skal nås;

8. noterer sig og beklager, at forslaget til det almindelige budget for 2021 ikke viser, hvor meget forskellige instrumenter, herunder den fælles landbrugspolitik, bidrager til at finansiere biodiversiteten; gentager, at Unionen bør spore sine biodiversitetsrelaterede udgifter for at opfylde sine rapporteringsforpligtelser i henhold til biodiversitetskonventionen;

9. er af den opfattelse, at nedskæringen af bevillingerne til salgsfremstød for landbrugsprodukter (4 mio. EUR mindre, dvs. en nedskæring på 2,1 %) og manglen på bevillinger til interventionsforanstaltninger på landbrugsmarkederne, såsom privat oplagring og offentlig intervention (10 mio. EUR), synes at være frakoblet situationen for landbrugsmarkederne, som stadig er ustabile, og fra behovet for at genoplive produktionen og forbruget af landbrugsprodukter på det indre marked og på de eksterne markeder;

10. opfordrer med henblik på at bidrage til genopretningen af Unionens landbrugssektorer og landdistrikter til, at en del af genopretningsbevillingerne under ELFUL for 2022, 2023 og 2024 stilles til rådighed inden for rammerne af forskudsbetalingerne fra 2021;

11. understreger, at Kommissionen, når den reviderer forslaget til det almindelige budget for 2021 via en ændringsskrivelse, skal justere tallene i opadgående retning for at afværge markedskriser i visse nøglesektorer inden for Unionens landbrug og landdistrikter, der påvirkes negativt af covid-19-krisen, og bidrage til deres genopretning; påpeger, at en række støtteforanstaltninger til bekæmpelse af covid-19-pandemiens virkninger ikke er blevet gennemført i visse medlemsstater og må tilpasses nøjere til de særlige behov, der gør sig gældende i de forskellige landbrugssektorer;

12. understreger, at der er begået underslæb i forbindelse med udbetalingerne af EU's landbrugsstøtte; understreger i denne forbindelse betydningen af i fremtiden at knytte Unionens landbrugsstøtte til en revision af retsstatsprincippet i medlemsstaterne;

13. understreger betydningen af små bedrifter i landdistrikterne, som kræver særlig opmærksomhed og øgede finansielle ressourcer;

14. minder om den betydning, som EU-budgettet gennem udvikling af landdistrikterne og programmerne Horisont Europa og det europæiske innovationspartnerskab (EIP) har med hensyn til at yde støtte til forskning og innovation inden for fødevarer, landbrug og en vedvarende bioøkonomi, der erstatter fossile brændstoffer, i overgangen til en mere bæredygtig og fremtidssikret arealudnyttelse og en kulstofneutral og ressourceeffektiv cirkulær økonomi;

15. understreger, at det er nødvendigt at afsætte en betydelig del af midlerne fra Horisont Europa-programmet til landbrugsfødevaresektoren, navnlig i den bredere sammenhæng med "fra jord til bord"-strategien; er overbevist om vigtigheden af forskning, udvikling og innovation inden for denne sektor og af at sikre, at forsknings- og innovationsresultaterne når ud til bedrifterne; støtter, at bevillingerne til programmet forhøjes med henblik på at sikre fødevarer af høj kvalitet og innovative former for landbrug i Unionen, og minder endvidere om, at passende rådgivningstjenester for landbrugere og andre aktører i landdistrikterne spiller en vigtig rolle med hensyn til at nå disse mål;

16. gentager sin bekymring over de markedsmæssige og budgetmæssige konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU uden en aftale; anmoder om tildeling af yderligere ressourcer til markeds- og politikforanstaltninger for at sikre, at der er let adgang til tilstrækkelige midler i tilfælde af yderligere markedsforstyrrelser; modsætter sig kraftigt enhver uventet nedskæring af bevillingerne til den fælles landbrugspolitik i 2021, hvis der ikke er indgået en aftale mellem Unionen og Det Forenede Kongerige;

17. minder om, at alle nye bæredygtighedskrav for producenter bør finansieres behørigt og støttes, eftersom Kommissionen anser den fælles landbrugspolitik for at være en passende ramme til at bidrage til de relevante mål i den europæiske grønne pagt; glæder sig over målet om at fastlægge de bedste ordninger for fastsættelse af obligatoriske minimumskrav til bæredygtige indkøb af fødevarer i tredje kvartal af 2021 og opfordrer til, at der tages bedre hensyn til bæredygtighedsaspekter;

18. kritiserer, at bevillingerne til POSEI-programmet i Kommissionens forslag nedskæres med 9 mio. EUR, dvs. en nedskæring på 3,9 %, til trods for Kommissionens tilsagn om at opretholde det samme støtteniveau for regionerne i Unionens yderste periferi; opfordrer til, at der som minimum opretholdes det nuværende støtteniveau som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013[16]; understreger, at POSEI-programmet er af afgørende betydning for opretholdelsen af landbrugsaktiviteten og for forsyningen med fødevarer og landbrugsprodukter i regionerne i den yderste periferi, som skal udrustes med tilstrækkelige ressourcer; minder om de særlige socioøkonomiske problemer i disse regioner som følge af deres geografiske beliggenhed, navnlig deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres ringe størrelse og deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold, jf. artikel 349 i TEUF;

19. foreslår, at de sikres tilstrækkelig finansiering til anvendelsen af nye avlsteknikker samt deres udvikling og forskning for at forbedre landbrugets bæredygtighed og konkurrenceevne og dets tilpasning til klimaændringer;

20. mener, at handelsaftalen mellem EU og Mercosur vil medføre yderligere udfordringer for mange landbrugssektorer, navnlig kødproduktionen, og minder Kommissionen om, at det er nødvendigt at opretholde lige konkurrencevilkår inden for landbrugssektoren; påpeger, at det er nødvendigt at håndtere eventuelle lignende negative virkninger forårsaget af andre handelsaftaler og toldforanstaltninger, som er indført af tredjeparter, og efterlyser de nødvendige budgetmæssige ressourcer med henblik på at indføre markedsforanstaltninger for de berørte sektorer;

21. minder om, at en forbedring af fødevaresikkerheden og fødevarekædens modstandsdygtighed og bæredygtighed kræver investeringer i landbrugere, kooperativer og SMV'er, og påpeger, at den aktuelle covid-19-krise har understreget den strategiske rolle, som landbruget spiller med hensyn til at undgå en fødevarekrise ved at levere sikre fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser; glæder sig over, at landbruget er blandt modtagerne af investeringsstøtten via ELFUL i genopretningspakken; kræver, at genopretningspakkens bevillinger også gennemføres fra 2021; mener endvidere, at landbruget og fødevarekædesikkerhed ikke bør påvirkes negativt af besværlige krav; glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at udarbejde en beredskabsplan for fødevaresektoren til krisetider i 4. kvartal af 2021;

22. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tackle det demografiske problem og manglen på generationsskifter, som landbrugssektoren står over for, og insisterer endvidere på, at der iværksættes tilstrækkelige foranstaltninger til at støtte unge landbrugere og til at sikre ligestilling mellem kønnene i landdistrikterne;

23. understreger, at Unionen uden en ambitiøs revision af finansieringen og driften af reserven til kriser i landbrugssektoren ikke vil være i stand til effektivt og hurtigt at reagere på yderligere markedsforstyrrelser; gentager derfor Parlamentets forslag om at revidere finansieringen og driften af reserven til kriser i landbrugssektoren som led i forhandlingerne om forordningen om overgangsperioden for den fælles landbrugspolitik;

24. glæder sig over oprettelsen af en krisereservefond på 450 mio. EUR i 2018-priser pr. år og insisterer endvidere på, at anvendelsen af fonden ikke bør resultere i tilsvarende nedskæringer i de direkte betalinger i de kommende år;

25. påpeger, at sanktionerne vedrørende den russiske militære intervention i Ukraine stadig er berettigede på trods af deres negative indvirkning på landbrugssektoren; anmoder om en korrekt tildeling i budgettet for at afbøde disse virkninger;

26. kræver, at importstandarder for landbrugsprodukter fra lande uden for Unionen skal svare til Unionens standarder, og minder om, at Kommissionen i den nylige "fra jord til bord"-strategi understregede, at importerede fødevarer fortsat skal være i overensstemmelse med de relevante EU-forskrifter og -standarder; kræver kompensation fra budgettet for Unionens landbrugere, hvis der er forskelle i produktionsstandarder;

27. beklager, at bioøkonomi er blevet kørt ud på et sidespor i forbindelse med initiativet med den europæiske grønne pagt, og insisterer endvidere på, at der følges op på EU's strategi for bioøkonomi, og at finansieringen er tilstrækkelig til, at der kan træffes foranstaltninger;

28. kræver en passende finansiering af skovbrugsforanstaltninger over Unionens budget, såsom bæredygtig skovforvaltning, eftersom de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af den skovbaserede værdikæde er nøglen til at intensivere kampen mod klimaændringer; anerkender behovet for bæredygtigt forvaltede skove;

29. understreger CO2-venligt landbrugs betydning for at nå målene i den europæiske grønne pagt; understreger, at det er vigtigt at finansiere nye pilotprojekter vedrørende initiativer inden for CO2-venligt landbrug i 2021;

30. understreger, at digitalisering er nøglen til at modernisere landbruget, gøre det mere konkurrencedygtigt og hjælpe det med at tilpasse sig til klimaændringerne; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige budgetbevillinger til etablering og forbedring af bredbånd i landdistrikter; minder endvidere om, at Kommissionen i forbindelse med "fra jord til bord"-strategien havde sat sig for at fremskynde udbredelsen af hurtigt bredbåndsinternet i landdistrikterne for at nå målet med 100 % adgang senest i 2025;

31. minder om betydningen af oplysningskampagner, bedre mærkning og uddannelse for at hjælpe borgerne med at omstille deres forbrugsvaner til mere bæredygtige landbrugsprodukter, der produceres i Unionen; foreslår, at man fremmer ordninger for dyrevelfærd, sund mad og ernæring;

32. bemærker, at midlerne til udvikling af landdistrikterne i genopretningspakken spiller en vigtig rolle i finansieringen af den fælles landbrugspolitiks søjle II; beklager imidlertid, at støtten er midlertidig og kun varer indtil 2023;

33. opfordrer til en bedre gennemførelse og fornyelse af dyrevelfærdspolitikken med henblik på at opnå konkrete resultater med hensyn til forbedring af dyrenes trivsel; påpeger, at mange medlemsstater ikke overholder de nuværende regler; foreslår en passende budgetbevilling til overvågning og håndhævelse af forpligtelserne;

34. fastholder, at det er nødvendigt, at covid-19-kriseforanstaltningerne til støtte for landbrugssektoren fortsætter i 2021; kræver endvidere, at arbejdskraftens mobilitet tages i betragtning for at tackle eventuel langvarig mangel på arbejdskraft og andre rå- og hjælpestoffer til EU's landbrug;

35. er bekymret over de mulige prishop og mangler på vigtige fødevarer som følge af covid-19-krisen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge landbrugsprodukternes prisvolatilitet, som har skadelige virkninger for både landbrugernes indtægt og for forbrugerne, og til at reagere omgående og effektivt, når det er nødvendigt;

36. minder om den afgørende betydning af EU's skolefrugt-, grøntsags- og mælkeordning med henblik på at tackle de udfordringer med fedme og fejlernæring, der er opstået som følge af usund kost i Unionen; anmoder Kommissionen om at mindske bureaukratiet i forbindelse med ordningen og understreger behovet for at fremme sunde kostvaner hos børn og forbruget af frugt, grøntsager og mælk;

37. minder om, at Kommissionen har givet tilsagn om 20 000 mio. EUR om året til at tackle eventuelle nye bæredygtighedskrav i biodiversitetsstrategien; insisterer på, at finansieringen skal komme fra kilder uden for budgettet for den fælles landbrugspolitik; påpeger, at opfyldelsen af disse mål ikke må mindske fødevaresikkerheden eller eksistensgrundlaget i Unionens landdistrikter; gentager, at det er vigtigt at bevare biodiversiteten, og minder endvidere om, at ansvaret herfor ikke kun påhviler landbrugere og skovejere, men hele samfundet; understreger betydningen af frivillige beskyttelsesforanstaltninger.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	22.9.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	43 5 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Mazaly Aguilar, Clara Aguilera, Atidzhe Alieva-Veli, Álvaro Amaro, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Benoît Biteau, Mara Bizzotto, Daniel Buda, Isabel Carvalhais, Asger Christensen, Angelo Ciocca, Ivan David, Paolo De Castro, Jérémy Decerle, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Cristian Ghinea, Dino Giarrusso, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Martin Hlaváček, Krzysztof Jurgiel, Jarosław Kalinowski, Elsi Katainen, Gilles Lebreton, Norbert Lins, Chris MacManus, Marlene Mortler, Ulrike Müller, Maria Noichl, Juozas Olekas, Pina Picierno, Maxette Pirbakas, Eugenia Rodríguez Palop, Bronis Ropė, Bert-Jan Ruissen, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Veronika Vrecionová, Juan Ignacio Zoido Álvarez
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Claude Gruffat, Michaela Šojdrová, Marc Tarabella

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

43	+
ECR	Mazaly Aguilar, Krzysztof Jurgiel, Bert-Jan Ruissen, Veronika Vrecionová
GUE/NGL	Luke Ming Flanagan, Chris MacManus, Eugenia Rodríguez Palop
ID	Mara Bizzotto, Angelo Ciocca, Ivan David, Gilles Lebreton, Maxette Pirbakas
NI	Dino Giarrusso
PPE	Álvaro Amaro, Daniel Buda, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Marlene Mortler, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Juan Ignacio Zoido Álvarez, Michaela Šojdrová
RENEW	Atidzhe Alieva-Veli, Asger Christensen, Jérémy Decerle, Cristian Ghinea, Martin Hlaváček, Elsi Katainen, Ulrike Müller
S&D	Clara Aguilera, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Isabel Carvalhais, Paolo De Castro, Maria Noichl, Juozas Olekas, Pina Picierno, Marc Tarabella

 

5	-
VERTS/ALE	Benoît Biteau, Claude Gruffat, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Bronis Ropė

 

0

0

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA FISKERIUDVALGET (2.10.2020)

til Budgetudvalget

om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021

(2020/1998(BUD))

Ordfører for udtalelse: Pierre Karleskind

 

FORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. minder om de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af fiskeri, akvakultur og maritime anliggender; understreger deres centrale rolle i udviklingen af den blå økonomi og deres aktive bidrag til kystområdernes udvikling og dynamik;

2. fastholder, at der i Unionens budget for 2021 bør afsættes tilstrækkelige forpligtelses- og betalingsbevillinger til at opfylde den fælles fiskeripolitiks finansieringsbehov, såsom opnåelse af en maksimal bæredygtig fangst (MSY) og landingsforpligtelsen, samt til de udfordringer, som sektoren står overfor som f.eks. brexit og generationsskifte; mener, at det, hvis fiskeri- og akvakulturindustrien skal forblive bæredygtig på lang sigt, er nødvendigt at øge bevillingerne til disse industrier samt til beskyttelse og genopretning af marine økosystemer; mener, at budgettet og politikkerne for disse sektorer bør hjælpe sektorerne med at bidrage til Unionens nye mål, navnlig dem, der er fastsat i den grønne pagt, den nye industristrategi, fra jord til bord-strategien og EU's biodiversitetsstrategi for 2030; er af den opfattelse, at bevarelsen af fiskerisektorens konkurrenceevne bør gå hånd i hånd med opnåelsen af disse mål, hvorfor ethvert forslag bør underkastes en konsekvensanalyse for fiskerisektoren;

3. insisterer på, at 2021 bliver et afgørende år for gennemførelsen af fiskerimålene under den grønne pagt, og at dette forhold alene vil kræve en betydelig forhøjelse af det budget, der er afsat til EHFF for dette år; minder om, at den usikkerhed, som er forbundet med covid-19-krisen, også kræver øget finansiering; beklager derfor de manglende ambitioner i Kommissionens forslag og i Rådets holdning til det 2021-budget, der er afsat til EHFF; opfordrer Kommissionen og Rådet til at tage hensyn til alle disse faktorer og til at styrke deres holdning i væsentlig grad;

4. understreger vigtigheden af at rette op på de økonomiske og sociale skader forårsaget af covid-19-pandemien, som har ramt hele fiskeri- og akvakultursektoren i hele forsyningskæden for fisk og skaldyr, herunder forarbejdningsvirksomheder, detailhandlere og distributører, hårdt; mener, at den alvorlige sundhedssituation og dens konsekvenser kræver en ny "hjælpepakke" til at supplere de tidligere og anvendelse af nye ekstraordinære og umiddelbart tilgængelige finansielle ressourcer, da pandemien og dens økonomiske og sociale virkninger ikke blot forsvinder;

5. minder om, at fiskerisektoren, navnlig de små kystfiskerfartøjer, da nedlukningen var på sit højeste på grund af covid-19-pandemien, fortsatte med at opretholde den regelmæssige forsyning af lokale markeder, hvilket sikrede Unionens borgere adgang til sunde marine fødevarer, navnlig i isolerede kystområder og regioner, hvor forsyningskæderne var hæmmet af logistiske begrænsninger;

6. glæder sig over de foranstaltninger, som Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget for at ændre forordning (EU) nr. 508/2014 og (EU) nr. 1379/2013 for så vidt angår specifikke foranstaltninger til afbødning af de økonomiske og sociale virkninger af covid-19-udbruddet i fiskeri- og akvakultursektoren; mener, at Kommissionen i realtid skal vurdere udviklingen i den sundhedsmæssige og økonomiske situation og i givet fald overveje at forlænge disse foranstaltninger til efter den 31. december 2020 i tilfælde af en fortsat pandemi; mener, at Kommissionen bør etablere et system til overvågning af disse foranstaltninger for at sikre en korrekt og rettidig anvendelse af midlerne og for at sikre, at der ikke findes nogen hindringer for adgangen hertil;

7. glæder sig over Kommissionens hurtige og ambitiøse svar på den økonomiske krise, navnlig den betydelige økonomiske genopretningsplan, som den foreslog den 27. maj 2020; glæder sig over Kommissionens forslag om at øge bevillingerne til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) for perioden 2021-2027 med 530 mio. EUR i forhold til dets oprindelige forslag; understreger imidlertid, at denne forhøjelse stadig ligger under det beløb, som Parlamentet har krævet; beklager Rådets holdning af 21. juli 2020 om at reducere det EHFF-budget, som Kommissionen oprindeligt havde foreslået for perioden 2021-2027, med 32 mio. EUR;

8. beklager de bekymrende tegn på, at sandsynligheden for, at der ved overgangsperiodens udløb ikke opnås enighed mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige, herunder enighed om en fiskeriaftale, er stigende; understreger behovet for at yde finansiel støtte til EU's fiskerisektor med henblik på at imødegå de alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser i et sådant scenarie; noterer sig Det Europæiske Råds forslag om at oprette en brexittilpasningsreserve for at bistå de medlemsstater og sektorer, der er hårdest ramt af brexit; mener, at en tilstrækkelig del af denne fond bør øremærkes til fiskerirelateret støtte; mener imidlertid, at oprettelsen af en sådan fond under ingen omstændigheder bør tjene som begrundelse for en nedskæring af EHFF-budgettet;

9. beklager, at gennemførelsesgraden for EHFF for 2014-2020 stadig er alt for lav – kun 35 % – seks år efter dens vedtagelse; understreger, at dette lave tal til dels skyldes bureaukratiske begrænsninger på nationalt plan og EU-plan;

10. opfordrer Kommissionen til at yde medlemsstaterne al den bistand, der er nødvendig for at gøre anvendelsen af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) så enkel og effektiv som muligt;

11. understreger betydningen af at sikre tilstrækkelige finansielle midler til indsamling, forvaltning, anvendelse og udveksling af data i fiskerisektoren;

12. understreger behovet for at øge investeringerne i mere selektive fangstredskaber ved at øge forskning og udvikling samt ved finansielt at støtte fiskerne i at investere i nye selektive fiskeredskaber;

13. understreger behovet for i forbindelse med planlægning af budgettet at opretholde et tilstrækkeligt højt finansieringsniveau for sektoren for kystfiskeri af mindre omfang;

14. understreger betydningen af at kontrollere fiskeriaktiviteterne; mener, at det fortsat bør være en prioritet i finansieringen af EU's fiskeripolitik, især da nye regler til harmonisering og forbedring af fiskerikontrolordningen i Unionen forventes snart at blive godkendt;

15. gentager, at det er nødvendigt at tildele EU-Fiskerikontrolagenturet yderligere finansielle og materielle ressourcer, for at det korrekt og fuldt ud kan udføre sine opgaver og sikre, at målene for bæredygtigt fiskeri nås, herunder digitalisering og tilpasning til nye teknologier samt investering og udvikling af kontrol- og inspektionsteknikker og bistand til Kommissionen, medlemsstaterne og specifikke institutioner, idet der også tages hensyn til den revision af kontrolforordningen, der nu forhandles om;

16. mener, at politikken med at reducere antallet af ansatte i EU-agenturerne, der er blevet ført i de seneste år, skal vurderes; minder om, at gennemførelsesgraden for EU-Fiskerikontrolagenturets budget er på over 99 %;

17. understreger, at den næste EHFF bør anvendes til yderligere at forbedre dyrevelfærdsstandarderne inden for fiskeri og akvakultur i forlængelse af den særlige Eurobarometer 442-rapport om EU-borgernes holdning til dyrevelfærd;

18. understreger, at generationsskiftet er en af den europæiske fiskerisektors prioriteter; mener, at medlemsstaterne bør gøre brug af EHFF og de europæiske strukturfonde til at finansiere foranstaltninger, der giver større sikkerhed og bedre arbejds- og levebetingelser om bord på fiskerfartøjer, samt til at gennemføre specifikke programmer, der har til formål at lette unges adgang til fiskerierhvervet og fremme mangfoldigheden af profiler og inklusionen af underrepræsenterede grupper, navnlig kvinder; fremhæver i denne forbindelse vigtigheden af at tilskynde kvinder til at øge deres engagement i de forskellige erhvervsmæssige kategorier og af at gøre kvinder mere synlige i de aktiviteter, som de i øjeblikket udfører;

19. understreger behovet for at yde betydelig støtte til ugunstigt stillede kystområder og regioner i EU's yderste periferi.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	1.10.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 0 5
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Clara Aguilera, François-Xavier Bellamy, Izaskun Bilbao Barandica, Isabel Carvalhais, Rosanna Conte, Rosa D’Amato, Fredrick Federley, Giuseppe Ferrandino, João Ferreira, Søren Gade, Francisco Guerreiro, Niclas Herbst, France Jamet, Pierre Karleskind, Predrag Fred Matić, Francisco José Millán Mon, Cláudia Monteiro de Aguiar, Grace O’Sullivan, Manuel Pizarro, Caroline Roose, Bert-Jan Ruissen, Annie Schreijer-Pierik, Ruža Tomašić, Peter van Dalen, Theodoros Zagorakis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Manuel Bompard, Nicolás González Casares, Valentino Grant

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

23	+
ECR	Bert-Jan RUISSEN, Ruža TOMAŠIĆ
NI	Rosa D'AMATO
PPE	François-Xavier BELLAMY, Niclas HERBST, Francisco José MILLÁN MON, Cláudia MONTEIRO DE AGUIAR, Annie SCHREIJER-PIERIK, Peter VAN DALEN, Theodoros ZAGORAKIS
RENEW	Izaskun BILBAO, Fredrick FEDERLEY, Søren GADE, Pierre KARLESKIND
S&D	Clara AGUILERA, Isabel CARVALHAIS, Giuseppe FERRANDINO, Nicolás GONZALEZ CASARES, Predrag Fred MATIĆ, Manuel PIZARRO
VERTS/ALE	Francisco GUERREIRO, Grace O'SULLIVAN, Caroline ROOSE

 

0	-

 

5	0
GUE/NGL	João FERREIRA, Manuel BOMPARD
ID	Valentino GRANT, Rosanna CONTE, France JAMET

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

 

UDTALELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET (2.10.2020)

til Budgetudvalget

om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021

(2020/1998(BUD))

Ordfører for udtalelse: Romeo Franz

 

 

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger betydningen af programmerne Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps for både den sociale samhørighed og Unionens økonomiske udvikling; beklager dybt, at Kommissionens forslag ikke levede op til løfterne om en forhøjelse af budgettet til disse programmer, nemlig en tredobling af budgettet til Erasmus+-programmet, og heller ikke imødekom Europa-Parlamentets og alle interessenters ønske om mindst at fordoble budgettet for programmet Et Kreativt Europa; er af den opfattelse, at Rådets holdning om yderligere at reducere budgettet for de programmer, som Kommissionen har foreslået, er uacceptabel og særligt uansvarlig i betragtning af de dramatiske konsekvenser af covid-19-krisen for kulturelle og kreative aktører i Europa; mener, at den økonomiske krise, som er udløst af covid-19-pandemien, ikke må gå ud over de sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle investeringer;

2. minder om, at Erasmus+-programmet er et symbolsk EU-program og et af de mest vellykkede EU-programmer med strategiske investeringer i EU's fremtid, der støtter uddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder, ungdomsudvekslinger samt sport, navnlig for personer med handicap, i hele Europa; det bidrager til at øge den europæiske integration, den sociale samhørighed og opbygningen af et tilhørsforhold til Europa og til at opbygge netværk på tværs af grænserne, der varer hele livet; mener, at det bør være en prioritet at fremme inklusion og øge antallet af deltagere i den næste programmeringsperiode; Erasmus+-programmet er derfor en afgørende investering i EU's fremtid; fastholder, at det, som Parlamentet allerede har anført, ikke er muligt at iværksætte nogen nye initiativer fra Kommissionens side, medmindre det disponible budget tredobles som krævet af Parlamentet; minder om, at utilstrækkelige midler til Erasmus+-programmet vil gå ud over dets evne til at nå programmets nye mål og til at håndtere udfordringerne med at blive mere inklusivt og økologisk;

3. beklager dybt, at Rådets forslag for så vidt angår programmet Et Kreativt Europa er lavere end det oprindelige forslag fra Kommissionen og langt fra lever op til Parlamentets og de kulturelle og kreative sektorers forventninger; minder om, at det er nødvendigt at fordoble programmets budget i forhold til den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 for at kunne yde målrettet støtte til de kulturelle og kreative sektorer og med henblik på at finansiere programmets ambitioner og nye prioriteter fuldt ud, eftersom sektorerne har brug for de fornødne investeringer for at fremme jobskabelse og finansiering som supplement til nationale ordninger, samtidig med at de gennemfører deres økologiske omstilling; minder om, at den kulturelle og kreative sektor er en af de mest berørte af covid-19-pandemien, og opfordrer til en passende reaktion og finansiering for at reducere sektorens omfattende tab som følge af den uforudsigelige lukning af lokaliteter under pandemien;

4. minder om, at enhver nedskæring i finansieringen til programmet Det Europæiske Solidaritetskorps i forhold til Kommissionens forslag har indvirkning på, i hvilket omfang programmet kan tilbyde muligheder; mener, at det navnlig i tider med social og økonomisk usikkerhed er nødvendigt at give unge mulighed for at engagere sig i samfundet, udvikle sig personligt og opnå erhvervserfaring; insisterer derfor på en passende finansiering af programmet;

5. er bekymret over, at inkluderingen af det tidligere Europa for Borgerne-program i det nye program for rettigheder og værdier, som i Rådets forslag selv rammes af betydelige nedskæringer, kan føre til, at budgettet til "borgernes engagement og deltagelse" reduceres væsentligt; insisterer på, at der under den næste flerårige finansielle ramme skal afsættes mindst 500 mio. EUR til "borgernes engagement og deltagelse";

6. bemærker, at forbindelserne mellem Kommissionen og Euronews siden 2010 har været omfattet af en række på hinanden følgende partnerskabsrammeaftaler, som gennemføres gennem årlige handlingsprogrammer; understreger, at den nuværende partnerskabsrammeaftale blev undertegnet i 2017 med en varighed på fire år, og at Euronews ifølge den uafhængige forvaltningsrevision, der blev foretaget i 2016, leverer uafhængig rapportering af god kvalitet om EU-anliggender[17]; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre nyere dokumenter, som den råder over, for at sikre fuld gennemsigtighed; mener, at det i lyset af Revisionsrettens nylige kortfattede sagsgennemgang er væsentligt at undersøge mulighederne for yderligere at forbedre budgetposten Multimedieaktiviteter med hensyn til effektivitet og ansvarlighed;

7. opfordrer Kommissionen til gennem etableringen af nye budgetposter at bidrage til større gennemsigtighed i anvendelsen af midler inden for rammerne af de forskellige programdele og delprogrammer under støtteprogrammerne Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps; gentager også sin opfordring til Kommissionen om at øge gennemsigtigheden i anvendelsen af budgettet til multimedieaktiviteter, navnlig gennem en række nye budgetposter vedrørende aktiviteterne;

8. gentager sin opfordring til Kommissionen om at forbedre dens eksterne kommunikations- og outreachaktiviteter; mener i denne forbindelse, at der er behov for yderligere at diversificere de aktiviteter, der modtager støtte under budgetposten "Multimedieaktiviteter", og at arbejde med nye eller andre samarbejdspartnere med henblik på at give borgerne uafhængige og omfattende oplysninger om EU-anliggender; beklager dybt, at Kommissionen stadig ikke har imødekommet Parlamentets anmodning om en omfattende revision af budgetposten "Multimedieaktiviteter", navnlig hvad angår rammeaftalen med Euronews;

9. minder om, at Europas mangfoldige kulturelle landskab er hårdt ramt af foranstaltningerne til inddæmning af covid-19-pandemien, og at eksistensen af mange virksomheder og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer er i fare uden offentlige investeringer og offentlig støtte; understreger, at covid-19-pandemien har afsløret mange svagheder i vores uddannelsessystemer, og at der er behov for en koordineret investeringsplan for at forbedre vores uddannelsessystemer; opfordrer derfor Kommissionen til at være særlig opmærksom på både de kulturelle og kreative sektorer og uddannelsessektoren inden for rammerne af det europæiske genopretningsprogram.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	1.10.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	24 1 5
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Asim Ademov, Isabella Adinolfi, Christine Anderson, Andrea Bocskor, Vlad-Marius Botoş, Ilana Cicurel, Gilbert Collard, Gianantonio Da Re, Laurence Farreng, Tomasz Frankowski, Hannes Heide, Irena Joveva, Petra Kammerevert, Niyazi Kizilyürek, Predrag Fred Matić, Dace Melbārde, Victor Negrescu, Niklas Nienaß, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Andrey Slabakov, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Salima Yenbou, Theodoros Zagorakis, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Pernando Barrena Arza, Łukasz Kohut, Marcel Kolaja, Elżbieta Kruk, Željana Zovko

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

24	+
PPE	Asim Ademov, Andrea Bocskor, Tomasz Frankowski, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Željana Zovko, Milan Zver
S&D	Hannes Heide, Petra Kammerevert, Lukasz Kohut, Predrag Fred Matić, Victor Negrescu, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa
RENEW	Vlad-Marius Botoş, Ilana Cicurel, Laurence Farreng, Irena Joveva
VERTS/ALE	Marcel Kolaja, Niklas Nienaß, Salima Yenbou
GUE/NGL	Pernando Barrena Arza, Niyazi Kizilyürek
NI	Isabella Adinolfi

 

1	-
ID	Christine Anderson

 

5	0
ID	Gilbert Collard, Gianantonio Da Re
ECR	Elżbieta Kruk, Dace Melbārde, Andrey Slabakov

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER (1.10.2020)

til Budgetudvalget

om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021

(2020/1998(BUD))

Ordfører for udtalelse: Karlo Ressler

 

 

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. beklager dybt, at de foreslåede forpligtelsesbevillinger til programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier på 90 600 000 EUR er meget lavere end oprindeligt krævet af Parlamentet og udgør en nedskæring på 9,9 % i forhold til 2020; anmoder i overensstemmelse med Parlamentets førstebehandlingsholdning vedtaget den 17. april 2019 om, at forpligtelsesbevillingerne forhøjes til 265 000 000 EUR, og at der oprettes en ny budgetpost "Beskyttelse og fremme af Unionens værdier" (120 022 637 EUR i forpligtelsesbevillinger); opfordrer i overensstemmelse med den delvise enighed, som det var nået til enighed med Rådet om, til at forhøje forpligtelsesbevillingerne under "Daphne"-budgetposten til 35 030 020 EUR og til at øremærke 27 340 504 EUR heraf til bekæmpelsen af kønsbaseret vold ved at oprette en underkonto "Forebyggelse og bekæmpelse af alle former for kønsbaseret vold mod kvinder og piger og vold i hjemmet"; opfordrer endvidere til at forhøje forpligtelsesbevillingerne til budgetposten "Fremme borgernes engagement og deltagelse i Unionens demokratiske liv" til 70 604 598 EUR, til at omdøbe budgetposten "Fremme ligestilling og rettigheder" til "Fremme ligestilling, rettigheder og kønsligestilling" samt til at øremærke 10 252 689 EUR til "Fremme ligestilling og kønsmainstreaming" ved at oprette en ny underkonto;

2. noterer sig den lille forhøjelse på 0,5 % i forpligtelses- og betalingsbevillingerne til programmet for retlige anliggender; anmoder i overensstemmelse med Parlamentets holdning om finansieringsrammen for programmet for retlige anliggender, der er indeholdt i dets beslutning af 14. november 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027, om en yderligere forhøjelse af finansieringen til dette program i 2021 med i alt 6 800 000 EUR til 50 500 000 EUR; understreger, at det retlige samarbejde, uddannelse af retsvæsenets aktører og effektiv adgang til retsvæsenet bør styrkes med hjælp fra Unionens relevante RIA-agenturer;

3. er bekymret over nedskæringen i forpligtelsesbevillingerne til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) i forhold til 2020 i betragtning af det fortsatte asylpres på de nationale myndigheder, manglerne med hensyn til ordentlig modtagelse af asylansøgere og forsinkelserne i asylprocedurerne i medlemsstaterne; opfordrer til en forhøjelse på 14 % i forpligtelses- og betalingsbevillingerne til AMIF for at stille tilstrækkelige midler til rådighed;

4.  opfordrer endvidere til, at der oprettes særskilte budgetposter under den fremtidige Asyl-, Migrations- og Integrationsfond og det fremtidige instrument for grænseforvaltning og visa for de enkelte specifikke målsætninger for disse programmer med henblik på at sikre tilstrækkelig finansiering af alle programmernes målsætninger og sikre, at læseligheden og gennemsigtigheden med hensyn til den årlige tildeling af de finansielle midler øges, hvilket dermed letter kontrollen med gennemførelsen af programmerne;

5. er dybt bekymret over det fortsatte tab af menneskeliv i Middelhavet; er af den opfattelse, at det er nødvendigt med en mere langsigtet strategi for så vidt angår eftersøgnings- og redningsoperationer (SAR), da SAR ikke udelukkende kan overlades til ikkestatslige aktører; mener, at Kommissionen bør fremsætte et lovgivningsforslag om oprettelse af en eftersøgnings- og redningsfond til støtte for SAR-missioner i Middelhavet; foreslår derfor, at der oprettes en ny budgetpost for denne fond for at tilskynde til at redde liv og for at udvise solidaritet mellem medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af SAR-operationer i overensstemmelse med folkeretten og de grundlæggende rettigheder, herunder retten til livet og princippet om non-refoulement;

6. er bekymret over, at de betydelige nedskæringer i finansieringen af programmet for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles IV-programmet) indebærer en risiko for, at programmet som helhed ikke bliver en succes; mener, at finansieringen for 2021 bør forhøjes til 950 000 EUR for at sikre, at programmet kan yde et meningsfuldt bidrag til bekæmpelsen af forfalskning af euroen og svig i forbindelse hermed;

7. noterer sig forslaget om at forhøje bevillingerne til Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) med 11,5 %; er bekymret over, at Europols udvikling og operationelle aktiviteter i 2021 vil blive hæmmet, hvis ikke det vedtægtsomfattede personale øges; minder om, at Europol er forpligtet til at yde øget analytisk og operationel støtte samt til at tilvejebringe værktøjer og innovative tiltag til medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder inden for rammerne af sit nuværende mandat, og minder om, at Europol på anmodning for nylig har iværksat nye initiativer, såsom Det Europæiske Center for Finansiel og Økonomisk Kriminalitet og innovationslaboratoriet, hvilket kræver yderligere finansiering; understreger endvidere nødvendigheden af, at Europol tilpasser sig til den kraftige stigning i nye aktiviteter i de seneste år og til ændringerne på det strafferetlige område under covid-19-udbruddet; forventer, at Europols opgaver udvides yderligere i 2021 i forbindelse med den kommende revision af Europols mandat, men understreger, at der først kan træffes en afgørelse om yderligere finansiering ved slutningen af lovgivningsprocessen; mener derfor, at Europol bør tildeles 184 900 000 EUR i overensstemmelse med dets anmodning; anmoder om, at der føjes yderligere 63 stillinger til Europols stillingsfortegnelse;

8. noterer sig den lille forhøjelse på 3 % i forpligtelses- og betalingsbevillingerne til Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol); anmoder om en yderligere forhøjelse af finansieringen fra 10 400 000 EUR til 16 264 976 EUR og om opførelse af yderligere 21 stillinger i Cepols stillingsfortegnelse; er af den opfattelse, at de supplerende ressourcer bør gøre det muligt for Cepol at styrke uddannelsesindsatsen for så vidt angår håndteringen af mangfoldighed og sikre, at det kan holde trit med medlemsstaternes krav;

9. mener, at den foreslåede forhøjelse på 1,8 % til Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) ikke vil være tilstrækkelig til, at det kan opfylde de retlige forpligtelser, der følger af såvel vedtægten som af dets lejekontrakter; understreger endvidere, at der bør stilles yderligere midler til rådighed for EMCDDA, således at det kan udnytte sin operationelle kapacitet fuldt ud og reagere effektivt på den seneste udvikling af narkotikaproblematikken, herunder konsekvenserne af covid-19-udbruddet; fremhæver, at værdien af narkotikadetailhandelen i Europa anslås til 30 mia. EUR om året; anmoder derfor om, at EMCDDA's budget forhøjes til 18 100 000 EUR;

10. mener, at den foreslåede forhøjelse af bevillingerne til Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) er utilstrækkelig i lyset af de udfordringer, som Eurojust står over for med hensyn til den stadig stigende sagsmængde; anmoder om, at Eurojust tildeles yderligere 21 stillinger, og at dets budget forhøjes til 44 068 531 EUR i overensstemmelse hermed;

11. noterer sig, at Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") skønner, at den vil behandle oplysninger svarende til behandling af 4 300 sager, som i løbet af det første driftsår vil føre til mindst 2 000 egne straffelige undersøgelser; forventer, at arbejdsbyrden vil blive øget yderligere i de kommende år og nå op på så meget som 3 700 egne straffelige undersøgelser i 2027, delvis på grund af risikoen for en stigning i omfanget af svig, som skader Unionens finansielle interesser, og som er forbundet med den samlede stigning i Unionens finansiering i den næste FFR og i genopretningsplanen; minder om, at EPPO er en anklagemyndighed med bindende kompetencer; er dybt bekymret over det lave finansieringsniveau i forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 og over antallet af ansatte, der kun udgør halvdelen af, hvad EPPO har anmodet om; mener, at et sådant forslag i væsentlig grad vil påvirke det nye organs evne til at påbegynde sine aktiviteter og opfylde sit mandat; understreger, at det er nødvendigt at forhøje finansieringen betydeligt til 55 500 000 EUR for at gøre det muligt for EPPO at opfylde sin juridiske forpligtelse til at oversætte en enorm mængde dokumenter, som fremsendes til dommere på nationalt plan, og til at dække udgifterne til rekruttering og personale, og understreger, at det er nødvendigt at forsyne den med de 140 europæiske delegerede anklagere og 219 medarbejdere, der er anmodet om;

12. beklager nedskæringen på 0,4 % i budgettet til Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA); opfordrer indtrængende til, at FRA's forpligtelses- og betalingsbevillinger forhøjes til 24 679 000 EUR, således at FRA kan fortsætte med at levere arbejde af høj kvalitet, som har vist sig at være nyttigt for Unionens politikudformning; mener, at det er nødvendigt at støtte FRA i dets ekstra bestræbelser på at overvåge situationen med hensyn til de grundlæggende rettigheder under covid-19-krisen, navnlig i betragtning af en mulig anden bølge i løbet af 2021; opfordrer til, at der føjes fire stillinger til FRA's stillingsfortegnelse; understreger, at FRA uden tilstrækkelige finansielle og personalemæssige ressourcer muligvis ikke er i stand til at gennemføre projekter, der imødekommer identificerede behov, og til i tilstrækkelig grad at overvåge situationen med hensyn til de grundlæggende rettigheder i Unionen, bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling og racisme, forsvare de grundlæggende rettigheder, herunder ved Unionens ydre grænser, og støtte retsvæsenet og ofres rettigheder;

13. understreger vigtigheden af integreret grænseforvaltning af de ydre grænser for at sikre yderligere integration af Schengenområdet og dets funktion; fremhæver covid-19-udbruddets indvirkning på dette område; fremhæver den rolle, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) spiller i forbindelse med koordineringen og udviklingen af integreret grænseforvaltning af de ydre grænser; bemærker, at det foreslåede finansieringsniveau for Frontex for 2021 fortsat ligger under finansieringsoversigten i Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt[18], hvilket bringer Frontex' mulighed for at stille et europæisk stående korps af 10 000 grænse- og kystvagter til rådighed senest i 2024 i fare; understreger, at der stadig er behov for ekstraordinære ressourcer, selv om budgettet for Frontex allerede er blevet forøget betydeligt i løbet af de seneste år; opfordrer til en forhøjelse af budgettet for 2021 til 804 268 491 EUR med henblik på at give Frontex mulighed for at opbygge og uddanne sit stående korps og indkøbe eget udstyr og dermed muliggøre en vellykket og rettidig indsats og levering af operationel støtte til medlemsstaterne ved de ydre grænser; understreger, at denne opgave kræver overholdelse af de grundlæggende rettigheder, og foreslår, at de yderligere ressourcer også bør anvendes til at styrke Frontex' observatører af grundlæggende rettigheder og til at redde liv til søs;

14. glæder sig over forslaget om at forhøje Det Europæiske Asylstøttekontors (EASO's) forpligtelses- og betalingsbevillinger med 16,5 %, men beklager, at antallet af stillinger i stillingsfortegnelsen ikke forhøjes tilsvarende; anmoder derfor om, at EASO's stillingsfortegnelse styrkes med yderligere 50 stillinger; understreger, at der vil blive behov for yderligere personale, hvis den nye forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur vedtages; minder om, at EASO's operationelle aktiviteter er vokset betydeligt i de seneste år med det formål at tackle migrationspresset og for at bistå medlemsstaterne med at modtage asylansøgere og behandle asylsager, navnlig i hotspots ved Unionens ydre grænser; understreger, at EASO også har fået til opgave at gennemføre en række nye missioner i forbindelse med omfordeling efter ilandsætning; fremhæver, at det ekstra personale vil styrke feltoperationer, udvikling og levering af uddannelse, information og analyse, praktiske værktøjer, ledelsesaktiviteter og administrative funktioner, mens de nationale migrations- og asylsystemer fortsat er under pres på grund af det høje antal af asylsager;

15. noterer sig nedskæringen på 5 % i forpligtelsesbevillinger og forhøjelsen på 12 % i betalingsbevillinger til Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA); fremhæver eu-LISA's vigtige rolle i forbindelse med oprettelsen af EES, ETIAS, ECRIS-TCN-systemet, forvaltningen og overvågningen af Eurodac, VIS og SIS og med hensyn til at sikre interoperabilitet mellem disse systemer for hurtigere at tilvejebringe kvalitetsdata til grænseforvaltningsmyndighederne og de retshåndhævende myndigheder; anmoder, i overensstemmelse med eu-LISA's anmodning, om yderligere 14 ansatte til støtte for sikringen af informationsnetværk og databaser, udvidelsen af eu-LISA's operative driftssteder og bestyrelsens aktiviteter;

16. minder om, at uafhængig og kvalitetspræget undersøgende journalistik er en væsentlig del af et velfungerende demokrati med hensyn til at tilvejebringe faktabaseret information af høj kvalitet, bekæmpe desinformation, øge bevidstheden blandt borgerne og afsløre forseelser eller forbrydelser; understreger, at journalistikken i hele Unionen står over for store udfordringer, navnlig en mangel på finansielle ressourcer, hvilket truer dens uafhængighed og overlevelse; efterlyser en ny forberedende foranstaltning, der bygger på det vellykkede IJ4EU-pilotprojekt fra 2018 og opretter en nødhjælpsfond til at hjælpe med at beskytte journalister i hele Unionen og til at støtte produktionen af uafhængigt journalistisk indhold af høj kvalitet i offentlighedens interesse og derved sikre offentlighedens fortsatte tillid til uafhængige medier.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	1.10.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	43 10 9
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Pernando Barrena Arza, Nicolas Bay, Vasile Blaga, Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Caterina Chinnici, Clare Daly, Marcel de Graaff, Anna Júlia Donáth, Lena Düpont, Cornelia Ernst, Laura Ferrara, Nicolaus Fest, Jean-Paul Garraud, Maria Grapini, Balázs Hidvéghi, Evin Incir, Sophia in ‘t Veld, Patryk Jaki, Lívia Járóka, Marina Kaljurand, Fabienne Keller, Peter Kofod, Moritz Körner, Alice Kuhnke, Juan Fernando López Aguilar, Lukas Mandl, Nuno Melo, Nadine Morano, Javier Moreno Sánchez, Maite Pagazaurtundúa, Nicola Procaccini, Terry Reintke, Diana Riba i Giner, Ralf Seekatz, Michal Šimečka, Birgit Sippel, Tineke Strik, Ramona Strugariu, Annalisa Tardino, Tomas Tobé, Dragoş Tudorache, Milan Uhrík, Tom Vandendriessche, Bettina Vollath, Jadwiga Wiśniewska, Elena Yoncheva, Javier Zarzalejos
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Abir Al-Sahlani, Malin Björk, Loucas Fourlas, Rasa Juknevičienė, Karlo Ressler, Franco Roberti, Domènec Ruiz Devesa, Isabel Santos, Romana Tomc, Loránt Vincze, Petar Vitanov, Tomáš Zdechovský

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

43	+
EPP	Vasile BLAGA, Lena DÜPONT, Loucas FOURLAS, Lívia JÁRÓKA, Rasa JUKNEVIČIENĖ, Lukas MANDL, Nuno MELO, Karlo RESSLER, Ralf SEEKATZ, Tomas TOBÉ, Romana TOMC, Loránt VINCZE, Javier ZARZALEJOS, Tomáš ZDECHOVSKÝ
S&D	Caterina CHINNICI, Maria GRAPINI, Evin INCIR, Marina KALJURAND, Juan Fernando LÓPEZ AGUILAR, Javier MORENO SÁNCHEZ, Franco ROBERTI, Domènec RUIZ DEVESA, Isabel SANTOS, Birgit SIPPEL, Petar VITANOV, Bettina VOLLATH, Elena YONCHEVA
RENEW	Abir AL-SAHLANI, Anna Júlia DONÁTH, Sophia in 't VELD, Fabienne KELLER, Moritz KÖRNER, Maite PAGAZAURTUNDÚA, Michal ŠIMEČKA, Ramona STRUGARIU, Dragoş TUDORACHE
GREENS/EFA	Patrick BREYER, Saskia BRICMONT, Alice KUHNKE, Terry REINTKE, Diana RIBA I GINER, Tineke STRIK
NI	Laura FERRARA
10	-
EPP	Nadine MORANO
ID	Nicolas BAY, Nicolaus FEST, Jean-Paul GARRAUD, Marcel de GRAAFF, Peter KOFOD, Annalisa TARDINO, Tom VANDENDRIESSCHE
EUL/NGL	Malin BJÖRK
NI	Milan UHRÍK
9	0
EPP	Balázs HIDVÉGHI
ECR	Joachim Stanisław BRUDZIŃSKI, Jorge BUXADÉ VILLALBA, Patryk JAKI, Nicola PROCACCINI, Jadwiga WIŚNIEWSKA
EUL/NGL	Pernando BARRENA ARZA, Clare DALY, Cornelia ERNST

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER (3.9.2020)

til Budgetudvalget

om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 – alle sektioner

(2020/1998(BUD))

Ordfører for udtalelse: Antonio Tajani

 

 

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. beklager, at der i Kommissionens forslag ikke er en specifik henvisning til konferencen om Europas fremtid i de relevante kommunikationsbudgetposter; mener, at der bør være et øremærket budget med tilstrækkelige midler til konferencen om Europas fremtid, som er i overensstemmelse med de mål, der er fastlagt i Europa-Parlamentets holdninger til konferencen om Europas fremtid[19];

2. insisterer på en betydelig forhøjelse af bevillingerne til budgetposten om "fremme af borgernes engagement og deltagelse i Unionens demokratiske liv" i overensstemmelse med Parlamentets ændringsforslag til Kommissionens forslag om "oprettelse af programmet for rettigheder og værdier"[20];

3. glæder sig over den foreslåede forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne med 12 % og af betalingsbevillingerne med 5 % i forhold til 2020-budgettet til "administrative og institutionelle kommunikationstjenester"; foreslår en yderligere forhøjelse for at gøre det muligt for Kommissionen at engagere sig aktivt i sin kommunikation om Europas fremtid og for at intensivere kampen mod udenlandsk indblanding og desinformation;

4. foreslår en forhøjelse af budgetposten "Kommissionens repræsentationer" med henblik på at fremme den offentlige debat om EU-spørgsmål, bekæmpe desinformation og proaktivt engagere sig med borgerne samt med henblik på at tilvejebringe yderligere ressourcer til at finansiere aktiviteter inden for rammerne af konferencen om Europas fremtid; mener, at Parlamentet med dette for øje også bør sikre passende ressourcer til sine forbindelseskontorer;

5. glæder sig over den foreslåede forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne med 35 % og af betalingsbevillingerne med 24 % til "kommunikationstjenester til borgerne"; foreslår en yderligere forhøjelse på baggrund af omfanget af de kommunikationsforanstaltninger, der vil blive behov for inden for rammerne af konferencen om Europas fremtid; opfordrer Kommissionen til at fremsætte de nødvendige forslag, i tilfælde af at der vil være behov for yderligere bevillinger;

6. opfordrer indtrængende til at sikre, at ovennævnte budgetforhøjelser tjener det formål at levere konkrete resultater og kommunikation af høj kvalitet til borgerne; mener, at det med henblik på at sikre, at førnævnte budgetposter tjener til at opfylde disse mål, er nødvendigt regelmæssigt at offentliggøre budgetoversigter over, hvordan midlerne er blevet anvendt, og hvilke indvirkninger de har haft;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	1.9.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	22 6 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Gerolf Annemans, Gabriele Bischoff, Damian Boeselager, Geert Bourgeois, Fabio Massimo Castaldo, Włodzimierz Cimoszewicz, Gwendoline Delbos-Corfield, Daniel Freund, Charles Goerens, Esteban González Pons, Brice Hortefeux, Laura Huhtasaari, Giuliano Pisapia, Paulo Rangel, Antonio Maria Rinaldi, Domènec Ruiz Devesa, Jacek Saryusz-Wolski, Helmut Scholz, Pedro Silva Pereira, Antonio Tajani, László Trócsányi, Mihai Tudose, Loránt Vincze, Rainer Wieland
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Gilles Boyer, Cristian Ghinea, Maite Pagazaurtundúa, Nikolaj Villumsen

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

22	+
GUE/NGL	Helmut Scholz
NI	Fabio Massimo Castaldo
PPE	Esteban González Pons, Brice Hortefeux, Paulo Rangel, Antonio Tajani, László Trócsányi, Loránt Vincze, Rainer Wieland
RENEW	Gilles Boyer, Cristian Ghinea, Charles Goerens, Maite Pagazaurtundúa
S&D	Gabriele Bischoff, Włodzimierz Cimoszewicz, Giuliano Pisapia, Domènec Ruiz Devesa, Pedro Silva Pereira, Mihai Tudose
VERTS/ALE	Damian Boeselager, Gwendoline Delbos Corfield, Daniel Freund

 

 

 

6	-
ECR	Geert Bourgeois, Jacek Saryusz Wolski
GUE/NGL	Nikolaj Villumsen
ID	Gerolf Annemans, Laura Huhtasaari, Antonio Maria Rinaldi

 

 

 

0	0

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING (24.9.2020)

til Budgetudvalget

om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021

(2020/1998(BUD))

Ordfører for udtalelse: Robert Biedroń

 

 

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at det af artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fremgår, at "[Unionen] i alle sine aktiviteter tilstræber [...] at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder" og således indfører princippet om, at ligestilling mellem mænd og kvinder skal integreres i EU's politikker; der henviser til, at budgetproceduren for 2021, som er den første i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027, udgør en mulighed for bedre at integrere kønsaspektet i hele budgetproceduren ved hjælp af kønsbudgettering; der henviser til, at dette navnlig er vigtigt i lyset af covid-19-krisens forskellige kønsspecifikke indvirkninger på kvinders rettigheder, såsom øget kønsbaseret vold i nedlukningsperioden, øget risiko for, at kvinder forlader arbejdsmarkedet i forbindelse med øgede omsorgsopgaver samt stigningen i andelen af kvinder beskæftiget i sektorer, der er berørt af nedlukningen, herunder i den uformelle økonomi og i sektorer med mere usikre arbejdsvilkår,

1. understreger, at programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier er det eneste EU-program med foranstaltninger, der er målrettet mod at opnå ligestilling, herunder også forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold; gentager på det kraftigste sin opfordring til navnlig at øge midlerne og oprette en specifik budgetpost til bekæmpelse af kønsbaseret vold, især efter optrapningen af volden mod kvinder under covid-19-krisen, samt sit krav om øget finansiering til delmålet om kønsligestilling og kønsmainstreaming og til de relevante organisationer under indsatsområdet Daphne i programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier; gentager sin opfordring til at medtage specifikke budgetposter for alle målrettede foranstaltninger vedrørende ligestilling mellem kønnene som en god praksis i forbindelse med kønsbudgettering og med henblik på at lette sporingen af de udgifter, der er afsat til ligestilling mellem kønnene;

2. understreger med henblik på at lette kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet behovet for i betydelig grad at øge midlerne til ESF+ for at give plads til inklusion på arbejdsmarkedet og tilpasset uddannelse, eftersom covid-19-krisen har ramt kvinder i beskæftigelse i uforholdsmæssig stor grad, navnlig kvinder, der arbejder inden for den uformelle økonomi, hvoraf mange ikke er i stand til at tage formel beskæftigelse, eftersom de udfører børnepasningsopgaver, kvinder, der arbejder under usikre arbejdsvilkår, på deltidskontrakter og i yderst kvindedominerede sektorer, såsom inden for sundhed, detail- og plejestrukturer og -tjenester, børnepasning, ældrepleje samt kvinder, der varetager langvarigt og socialt omsorgsarbejde;

3. understreger behovet for at overveje at øge midlerne til fremme af kvinders indflydelse og status gennem iværksætteri og til at støtte SMV'er, der ledes af kvinder, med henblik på at sikre dem adgang til lån og finansiering gennem dedikerede programmer;

4. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at rette op på underrepræsentationen af kvinder inden for den digitale økonomi, IKT samt naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fagene) med hensyn til uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse, navnlig gennem særlige tiltag, der har til formål at informere og tilskynde piger til at undersøge STEM-fagene for at motivere dem til at lære, studere og forfølge karrierer på området, og til at afsætte målrettede bevillinger til at lukke den digitale kløft mellem kønnene ved at stille forslag om at fremme digitale færdigheder og kvinders digitale kompetencer og øge deres chancer for at opnå lige vilkår samt til at hjælpe kvinder med at tilpasse sig nye arbejdsvilkår efter covid-19-krisen og fremme deres øgede deltagelse i økonomien;

5. opfordrer til at forhøje bevillingerne til klyngen kultur, kreativitet og inklusivt samfund for bedre at integrere kønsaspektet i de enkelte programmer samt for at støtte og fremme kønsstudier og -forskning i Unionen;

6. understreger behovet for at styrke de budgetbevillinger, der støtter universel respekt for og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, navnlig ved at sikre, at der findes programmer for og tjenesteydelser vedrørende reproduktiv sundhed, herunder grundlæggende frivillig rådgivning i forbindelse med familieplanlægning, lægemidler samt sundhedspleje til mødre og nyfødte; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte yderligere ressourcer til EU4Health-programmet for navnlig at sikre fortsat og rettidig levering af tilgængelig og sikker seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) samt for at støtte foranstaltninger, der tager sigte på at tackle sundhedsproblemer i forbindelse med kønsbaseret vold og støtte ofre for kønsbaseret vold; henleder særlig opmærksomheden på kvinder, der bor i landdistrikter, tyndt befolkede områder og i de mindst tilgængelige områder, hvor adgangen til sådanne tjenester ofte er mere begrænset;

7. gentager nødvendigheden af, at EU-budgettet spiller en mere aktiv rolle i forbindelse med bestræbelserne på at nå FN's mål for bæredygtig udvikling; opfordrer derfor til, at budgettet anvendes til at støtte foranstaltninger og projekter, der har til formål at udrydde fattigdom blandt kvinder og børn, fremme integrationen på arbejdsmarkedet, fjerne løn- og beskæftigelsesmæssige uligheder mellem mænd og kvinder, forbedre adgangen til og udbuddet af sundhedspleje samt bekæmpe vold mod kvinder, børn og unge;

8. opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at der afsættes yderligere bevillinger til kvinderettighedsorganisationer, navnlig dem, der arbejder med fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og LGBTI+-rettigheder; gentager sit krav om, at der indføres en mekanisme til beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet; understreger, at Parlamentets godkendelse af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 bør være betinget af, at Unionens værdier overholdes, og er parat til ikke at give sit samtykke til den flerårige finansielle ramme, hvis der ikke er politisk enighed om en sådan mekanisme;

9. bekræfter endnu engang den vigtige rolle, som Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder samt Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder spiller, og opfordrer til at forhøje budgettet for disse med henblik på at styrke deres rekrutterings- og forskningskapaciteter; minder om den vigtige rolle, som Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder spiller med hensyn til at forstå omfanget af og årsagerne til ulighed mellem kønnene i EU; opfordrer derfor til at forhøje budgetbevillingerne under overskriften "Fremme af ikke-forskelsbehandling og lighed".

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

 

Dato for vedtagelse	22.9.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	26 5 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Christine Anderson, Simona Baldassarre, Robert Biedroń, Vilija Blinkevičiūtė, Gwendoline Delbos-Corfield, Rosa Estaràs Ferragut, Frances Fitzgerald, Cindy Franssen, Heléne Fritzon, Lina Gálvez Muñoz, Lívia Járóka, Arba Kokalari, Alice Kuhnke, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Karen Melchior, Andżelika Anna Możdżanowska, Maria Noichl, Sandra Pereira, Pina Picierno, Sirpa Pietikäinen, Samira Rafaela, Evelyn Regner, Diana Riba i Giner, Eugenia Rodríguez Palop, María Soraya Rodríguez Ramos, Christine Schneider, Jessica Stegrud, Isabella Tovaglieri, Ernest Urtasun, Hilde Vautmans, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Chrysoula Zacharopoulou

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

26	+
GUE/NGL	Eugenia Rodríguez Palop
PPE	Rosa Estaràs Ferragut, Frances Fitzgerald, Cindy Franssen, Lívia Járóka, Arba Kokalari, Sirpa Pietikäinen, Christine Schneider, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
Renew	Karen Melchior, Samira Rafaela, María Soraya Rodríguez Ramos, Hilde Vautmans, Chrysoula Zacharopoulou
S&D	Robert Biedroń, Vilija Blinkevičiūtė, Heléne Fritzon, Lina Gálvez Muñoz, Maria Noichl, Pina Picierno, Evelyn Regner
Verts/ALE	Gwendoline Delbos-Corfield, Alice Kuhnke, Diana Riba i Giner, Ernest Urtasun

 

5	-
ECR	Andżelika Anna Możdżanowska, Jessica Stegrud
ID	Christine Anderson, Simona Baldassarre, Isabella Tovaglieri

 

0	0

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

FÆLLES ERKLÆRING VEDTAGET PÅ BUDGETTRILOGEN DEN 22. SEPTEMBER 2020

Vejledende datoer for budgetproceduren og retningslinjer for

Forligsudvalgets arbejde i 2020

A. I overensstemmelse med del A i bilaget til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om følgende nøgledatoer for budgetproceduren i 2021:

1. På grund af de usædvanlige omstændigheder omkring covid-19-pandemien blev der ikke indkaldt til forårstrilog. I stedet blev en tidligere version af denne erklæring godkendt ved en brevveksling mellem de tre institutioner i overensstemmelse med deres respektive interne procedurer. Som følge af sammenhængen med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-27 må tidsplanen for den årlige budgetprocedure for 2021 tilpasses.

2. Kommissionen fremlagde sit budgetoverslag for 2021 den 24. juni 2020.

3. En trilog og et interinstitutionelt møde om betalinger vil finde sted den 22. september.

4. Rådet vil vedtage sin holdning og fremsende den til Europa-Parlamentet den 1. oktober i overensstemmelse med traktatens krav.

5. Europa-Parlamentets Budgetudvalg vil stemme om ændringer til Rådets holdning inden udgangen af uge 42 (medio oktober).

6. En trilog og et interinstitutionelt møde om betalinger vil finde sted den 29. september.

7. Europa-Parlamentets plenarmøde vil stemme om sin holdning i uge 46.

8. Forligsperioden vil begynde den 17. oktober. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 314, stk. 4, litra c), i TEUF vil forligsperioden udløbe den 7. december 2020.

9. Forligsudvalget vil mødes den 19. november med Europa-Parlamentet som vært og den 3. november med Rådet som vært og kan afholde ekstra møder efter behov. Forligsudvalgets samlinger vil blive forberedt ved en eller flere triloger. Der er berammet en trilog den 19. november. Der kan afholdes ekstra triloger i løbet af forligsperiodens 21 dage.

B. Retningslinjerne for Forligsudvalgets arbejde findes i del E i bilaget til ovennævnte interinstitutionelle aftale.

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	28.10.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	35 2 4
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Rasmus Andresen, Clotilde Armand, Robert Biedroń, Anna Bonfrisco, Olivier Chastel, Lefteris Christoforou, David Cormand, Paolo De Castro, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Alexandra Geese, Valentino Grant, Elisabetta Gualmini, Francisco Guerreiro, Valérie Hayer, Eero Heinäluoma, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Mislav Kolakušić, Moritz Körner, Joachim Kuhs, Zbigniew Kuźmiuk, Hélène Laporte, Pierre Larrouturou, Janusz Lewandowski, Margarida Marques, Silvia Modig, Siegfried Mureşan, Victor Negrescu, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Dimitrios Papadimoulis, Karlo Ressler, Bogdan Rzońca, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Nils Ušakovs, Johan Van Overtveldt, Rainer Wieland, Angelika Winzig
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Mario Furore

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

35	+
PPE	Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Janusz Lewandowski, Siegfried Mureşan, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Karlo Ressler, Rainer Wieland, Angelika Winzig
S&D	Robert Biedroń, Paolo De Castro, Eider Gardiazabal Rubial, Elisabetta Gualmini, Eero Heinäluoma, Pierre Larrouturou, Margarida Marques, Victor Negrescu, Nils Ušakovs
Renew	Clotilde Armand, Olivier Chastel, Valérie Hayer, Moritz Körner, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds
Verts/ALE	Rasmus Andresen, David Cormand, Alexandra Geese, Francisco Guerreiro
ECR	Johan Van Overtveldt
GUE/NGL	Silvia Modig, Dimitrios Papadimoulis
NI	Mario Furore, Mislav Kolakušić

 

2	-
ID	Joachim Kuhs, Hélène Laporte

 

4	0
ID	Anna Bonfrisco, Valentino Grant
ECR	Zbigniew Kuźmiuk, Bogdan Rzońca

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

• [1] EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
• [2] EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
• [3] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
• [4] EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
• [5] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0449.
• [6] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0166.
• [7] Vedtagne tekster af denne dato, P9_TA(2020)0123.
• [8] Vedtagne tekster af denne dato, P9_TA(2020)0220.
• [15] Udtalelse nr. 5/2020 (artikel 288, stk. 4, og artikel 322, stk. 1, litra a, TEUF) om Kommissionens forslag 2020/0006 (COD) af 14. januar 2020 og af 28. maj 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling, tilgængelig på https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/OP20_05/OP20_05_DA.pdf
• [9] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 375/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af det frivillige europæiske korps for humanitær bistand (»initiativet EU-bistandsfrivillige«) (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 1).
• [10] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175 af 18. december 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og forordning (EU) 2015/847 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (EUT L 334 af 27.12.2019, s. 1).
• [11] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
• [12] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0099.
• [13] 17,746 mia. EUR for 2021-2027 i 2018-priser (et gennemsnit på 2,542 mia. EUR pr. år).
• [14] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0050.
• [15] Udtalelse nr. 5/2020 (artikel 288, stk. 4, og artikel 322, stk. 1, litra a, TEUF) om Kommissionens forslag 2020/0006 (COD) af 14. januar 2020 og af 28. maj 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling, tilgængelig på https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/OP20_05/OP20_05_DA.pdf
• [16] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 23).
• [17] "Performance Audit of Actions Funded in Euronews - final report", Moore Stephens, 28. juni 2016, s. 8.
• [18] COM(2018)0631.
• [19] https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0010_DA.html og https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0153_DA.html
• [20] https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-8-2019-0040_DA.html