BETÆNKNING På vej mod et mere bæredygtigt indre marked for virksomheder og forbrugere

3.11.2020 - (2020/2021(INI))

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Ordfører: David Cormand

Ændringsforslag

• 001-002 (PDF - 117 KB)
• 001-002 (DOC - 77 KB)
• 003-004 (PDF - 119 KB)
• 003-004 (DOC - 77 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

På vej mod et mere bæredygtigt indre marked for virksomheder og forbrugere (2020/2021(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 114,

– der henviser til artikel 169, 191, 192 og 193, i TEUF,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked[1],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder[2],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer[3],

– der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 7. juni 2018 om oprettelse af programmet for det indre marked, virksomheders konkurrenceevne, herunder små og mellemstore virksomheders, og europæiske statistikker (COM (2018)0441),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse[4],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen "En europæisk strategi for data" (COM(2020)0066),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 med titlen "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi – For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa" (COM(2020)0098),

– der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder[5],

– der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af pakken om den cirkulære økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen[6],

– der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt[7],

– der henviser til Kommissionens publikation fra oktober 2018 med titlen "Behavioural Study on Consumers' Engagement in the Circular Economy" (adfærdsundersøgelse om forbrugernes engagement i den cirkulære økonomi),

– der henviser til Det Fælles Forskningscenters undersøgelse fra 2019 med titlen "Analysis and development of a scoring system for repair and upgrade of products" (analyse og udvikling af et pointsystem for reparation og opgradering af produkter),

– der henviser til rapport af 4. december 2019 fra Det Europæiske Miljøagentur med titlen "Europas miljø - Tilstand og fremtidsudsigter 2020",

– der henviser til den undersøgelse, der blev udarbejdet i marts 2020 på anmodning af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse med titlen "Promoting product longevity" (fremme af produkters levetid),

– der henviser til den indgående undersøgelse, der blev udarbejdet i april 2020 på anmodning af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse med titlen "Sustainable Consumption and Consumer Protection Legislation" (bæredygtigt forbrug og forbrugerbeskyttelseslovgivning),

– der henviser til rapporten fra Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC) af 18. august 2015 med titlen "Durable goods: More sustainable products, better consumer rights – Consumer expectations from the EU's ressource efficiency and circular economy agenda" (varige goder: mere bæredygtige produkter, bedre forbrugerrettigheder – forbrugernes forventninger til EU's ressourceeffektivitet og dagsordenen for den cirkulære økonomi),

– der henviser til forretningsordenens artikel 54,

– der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9-0209/2020),

A. der henviser til, at det i betragtning af knapheden på naturressourcer og mængden af affald er bydende nødvendigt at skabe bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, der tager hensyn til klodens begrænsninger, og hvor en mere effektiv og bæredygtig udnyttelse af vores ressourcer prioriteres;

B. der henviser til, at den krise, som covid-19-pandemien har forårsaget, har vist, at det er nødvendigt at indføre nye og mere modstandsdygtige forretningsmodeller og støtte europæiske virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), mikrovirksomheder og selvstændige erhvervsdrivende;

C. der henviser til, at et bæredygtigt indre marked skal afspejle Parlamentets opfordring[8] til vedtagelse af en ambitiøs europæisk grøn pagt; der henviser til, at det derfor er vigtigt at udvikle en forskningsbaseret strategi for at øge produkternes holdbarhed, genbrugsmuligheder, opgraderingsmuligheder og reparationsmuligheder; der henviser til, at denne strategi burde skabe muligheder for beskæftigelse, vækst og innovation for europæiske virksomheder, støtte deres konkurrenceevne på globalt plan og sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau;

D. der henviser til, at en fælles og omfattende strategi ikke er lig med en standardtilgang; der henviser til, at en differentieret tilgang baseret på de særlige forhold i hver produktkategori og sektor samt på markedsudviklingen og den teknologiske udvikling ville være mere passende; der henviser til, at en effektiv gennemførelse og håndhævelse af de eksisterende regler er afgørende for et velfungerende og bæredygtigt indre marked;

E. der henviser til, at det er vigtigt at mobilisere tilstrækkelige midler via finansielle programmer såsom programmet for det indre marked med henblik på omstillingen til klimaneutralitet og den cirkulære økonomi for at finansiere forskning og udvikling inden for bæredygtige produkter samt oplysningskampagner rettet mod virksomheder og forbrugere;

F. der henviser til, at forbrugerne ifølge Kommissionens adfærdsundersøgelse fra 2018 er klar til at tage den cirkulære økonomi til sig og er tre gange mere tilbøjelige til at købe et produkt, hvis det er mærket som mere holdbart og kan repareres, men at der stadig er hindringer, herunder informationsasymmetri; der henviser til, at der er behov for klare, pålidelige og gennemsigtige oplysninger om et produkts egenskaber, herunder om forventet levetid og reparerbarhed, for at sikre forbrugerbevidsthed og fair konkurrence mellem virksomheder; der henviser til, at de eksisterende oplysninger derfor skal forbedres, samtidig med at man undgår for store informationsmængder;

G. der henviser til, at et produkts levetid og ældning afhænger af forskellige naturlige og kunstige faktorer såsom materialesammensætning, funktionalitet, reparationsomkostninger og forbrugsmønstre og anvendelse; der henviser til, at et produkts forventede levetid skal måles på grundlag af objektive undersøgelser og kriterier, som afspejler vilkårene for den faktiske anvendelse, og som skal fastlægges inden markedsføringen af produktet;

H. der henviser til, at direktiv (EU) 2019/771 skal revideres senest i 2024; der henviser til, at en række foranstaltninger, der har til formål at skabe de rette betingelser for at øge produktholdbarheden og sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau samt et konkurrencedygtigt erhvervsmiljø, bør vurderes som forberedelse til denne revision; der henviser til, at den toårige lovpligtige garantiperiode måske ikke er hensigtsmæssig for alle produktkategorier med en højere anslået levetid;

I. der henviser til , at Europa-Parlamentet i en tidligere beslutning[9] opfordrede til foranstaltninger til afhjælpning af problemet med planlagt forældelse af varer og software, herunder udvikling af en fælles definition af test og påvisning af problematiske praksis; der henviser til, at der er behov for at udvikle en fælles strategi for det indre marked  og skabe retssikkerhed og tillid for både virksomheder og forbrugere;

J. der henviser til, at softwares levetid er af afgørende betydning for elektroniske apparaters levetid; og til, at sådanne apparater på grund af softwarens stadig hurtigere forældelse er nødt til at kunne tilpasses, for at de kan holde trit med markedet[10];

K. der henviser til, at 79 % af EU-borgerne mener, at producenterne bør have pligt til at gøre det lettere at reparere digitale enheder eller udskifte de enkelte dele[11]; der henviser til, at produkter af høj kvalitet styrker de europæiske virksomheders konkurrenceevne;

L. der henviser til, at en undersøgelse foretaget i december 2015[12] viste, at 59 % af forbrugerne ikke vidste, at den lovpligtige garantiperiode i EU var på mindst to år; der henviser til, at forbrugernes viden om eksisterende rettigheder på højt niveau med hensyn til den retlige garanti kunne forbedres, og en sådan forbedring ville bidrage til en mere bæredygtig anvendelse af varer;

M. der henviser til, at stigningen i e-handelen har skabt et behov for bedre kontrol med, om varer og tjenester fra tredjelande overholder EU's miljø- og sikkerhedsstandarder samt forbrugernes rettigheder;

N. der henviser til, at et bæredygtigt indre marked kræver en effektiv markedsovervågning for at sikre en korrekt håndhævelse af disse regler, hvor markedsovervågning og toldmyndigheder spiller en central rolle;

O. der henviser til, at fremme af en reparations- og genbrugskultur og fremme af tilliden til markedet for genbrugsvarer kan skabe økonomiske og sociale muligheder og arbejdspladser og, under specifikke omstændigheder, fremme den industrielle konkurrenceevne; der henviser til, at hindringer i visse tilfælde forhindrer forbrugerne i at vælge reparation, såsom manglende adgang til reservedele, manglende standardisering og interoperabilitet og mangel på reparationstjenester; der henviser til, at dette har en negativ indvirkning på reparationssektoren;

P. der henviser til, at 77 % af EU-borgere ifølge en Eurobarometer-rapport[13] hellere vil reparere deres anordninger end udskifte dem; der henviser til, at reparationsvirksomheder kan være en kilde til lokal beskæftigelse og specifik knowhow i Europa;

Q. der henviser til, at en forlængelse af levetiden for en varetype, hvis miljømæssige effektivitet er ved at blive forbedret væsentligt, bør afvejes mod udbredelsen af disse forbedrede produkter og derfor ikke bør resultere i forsinkelser i indførelsen af innovative teknologier, der kan føre til betydelige miljømæssige gevinster;

R. der henviser til, at den stigende digitalisering giver vore samfund nye kanaler til udveksling af oplysninger og bidrager til at skabe et bæredygtigt marked baseret på ansvar, gennemsigtighed, informationsudveksling og en mere effektiv anvendelse af ressourcerne;

S. der henviser til, at onlineplatformene kunne gøre en yderligere indsats for at leve op til deres ansvar for at give forbrugerne pålidelige oplysninger om de produkter og tjenester, de tilbyder;

T. der henviser til, at den digitale sektor bidrager til innovation og fremme af en bæredygtig økonomi; der henviser til, at der bør tages hensyn til infrastrukturens indvirkning på miljøet i form af energi- og ressourceforbrug; der henviser til, at mere bæredygtige former for emballage og levering er af afgørende betydning for etableringen af en cirkulær økonomi;

U. der henviser til, at grønne og bæredygtige offentlige udbud er et strategisk redskab, der sammen med andre vigtige politikker kan bidrage til Europas industrielle omstilling og til at styrke dets modstandsdygtighed og åbne strategiske autonomi; der henviser til, at strategisk anvendelse af bæredygtige udbud kan være til gavn for både virksomheder og forbrugere ved at øge efterspørgslen og udbuddet af bæredygtige varer og gøre disse produkter omkostningseffektive og attraktive for forbrugerne;

V. der henviser til, at der er behov for at tackle vildledende miljøanprisninger og imødegå "grønvaskningspraksis" ved hjælp af effektive metoder, herunder hvordan sådanne anprisninger underbygges;

W. der henviser til, at reklamer indvirker på forbrugsniveauer og forbrugsmønstre; der henviser til, at reklame kan hjælpe erhvervslivet og forbrugerne med at træffe velovervejede bæredygtige valg;

1. bifalder Kommissionens nye handlingsplan for den cirkulære økonomi og dens erklærede hensigt om at fremme holdbare produkter, som er nemmere at reparere, genanvende og genbruge, samtidig med at den tager skridt til at støtte forbrugerne i denne omstilling;

2. understreger, at enhver strategi for et bæredygtigt indre marked på en retfærdig , afbalanceret og forholdsmæssig måde bør kombinere principperne om bæredygtighed, forbrugerbeskyttelse og en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne; understreger, at eventuelle lovgivningsmæssige foranstaltninger bør være baseret på disse principper, bør være miljømæssigt omkostningseffektive og bør være til gavn for både virksomheder og forbrugere, således at de kan tage den grønne omstilling i det indre marked til sig; understreger, at lovgivningsmæssige foranstaltninger bør skabe konkurrencefordele for europæiske virksomheder, ikke bør lægge en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde på dem og bør skabe innovation, tilskynde til investeringer i bæredygtige teknologier og styrke den europæiske konkurrenceevne og i sidste ende forbrugerbeskyttelsen; påpeger, at alle de planlagte lovgivningsmæssige foranstaltninger bør ledsages af konsekvensanalyser og altid bør tage hensyn til markedsudviklingen og forbrugernes behov;

3. opfordrer Kommissionen til at udvise et stærkt politisk ambitionsniveau ved udformningen, vedtagelsen og gennemførelsen af de relevante kommende forslag, f.eks. om "styrkelse af forbrugerne i forbindelse med den grønne omstilling" og en politisk ramme for bæredygtige produkter, som bør være i fuld overensstemmelse med EU's klimamål og andre miljømål, med henblik på at forbedre cirkulariteten i værdikæderne, ressourceeffektiviteten og udbredelsen af sekundære råstoffer, minimere affaldsproduktionen og opnå en giftfri cirkulær økonomi; understreger betydningen af rettidig gennemførelse og overholdelse af eksisterende forpligtelser og standarder; opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke at udsætte dem yderligere;

4. understreger, at et velfungerende indre marked er et effektivt redskab til EU's grønne og digitale omstilling, herunder med hensyn til dets rolle i en globaliseret økonomi; fremhæver, at fuldførelsen og uddybningen af det indre marked, bl.a. gennem en effektiv håndhævelse af den eksisterende lovgivning og ved at adressere de resterende uberettigede og uforholdsmæssige hindringer, er en forudsætning for at opnå en mere bæredygtig produktion og et mere bæredygtigt forbrug i EU; opfordrer til en gennemsigtig forvaltning af det indre marked samt en mere effektiv og forbedret overvågning; mener, at den retlige ramme for et mere bæredygtigt indre marked bør fremme innovation og udvikling af bæredygtig teknologi, tilskynde virksomhederne til at gå over til mere bæredygtige forretningsmodeller og dermed bidrage til en bæredygtig økonomisk genopretning;

5. påpeger, at bæredygtigt forbrug går hånd i hånd med bæredygtig produktion, og at økonomiske aktører bør tilskyndes til at overveje holdbarheden af produkter og tjenester fra designfasen, og når de markedsføres eller udbydes på det indre marked, for at sikre et sikkert, bæredygtigt, omkostningseffektivt og attraktivt valg for forbrugerne; opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, der skelner mellem produktkategorier og sektorer med en betydelig miljøpåvirkning, og som vil forbedre produkternes holdbarhed, herunder deres anslåede levetid, genbrugsmuligheder, opgraderingsmuligheder, reparationsmuligheder og genanvendelsesmuligheder;

Forbrugerrettigheder og afhjælpning af planlagt forældelse

6. opfordrer Kommissionen til i samråd med de relevante interessenter at udarbejde en bred strategi med foranstaltninger, der skelner mellem kategorier af produkter og tager hensyn til den markedsmæssige og teknologiske udvikling med henblik på at støtte virksomheder og forbrugere og til at engagere sig i bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre; bemærker, at denne strategi bør omfatte foranstaltninger til:

a. angivelse af de relevante oplysninger forud for aftaleindgåelse om den forventede levetid (angives i år og/eller brugscyklusser, og som fastsættes forud for markedsføringen af produktet ved hjælp af en objektiv og standardiseret metode baseret på faktiske anvendelsesforhold, forskelle med hensyn til brugsintensitet og naturlige faktorer, blandt andre måleenheder) og muligheder for reparation af et produkt, idet der tages hensyn til, at disse oplysninger skal gives på en klar og forståelig måde for at undgå at vildlede forbrugerne og overbelaste dem med oplysninger, og gøre dette til et af de vigtigste kendetegn ved et produkt i henhold til direktiv 2011/83/EU og 2005/29/EF

b. tilskyndelse til udvikling og harmonisering af frivillig mærkning, der inddrager alle relevante interessenter, baseret på forskningsbaserede og gennemsigtige standarder på grundlag af konsekvensanalyser, der viser relevans, proportionalitet og effektivitet med hensyn til at mindske de negative miljøvirkninger og beskytte forbrugerne; mener, at denne mærkning navnlig kunne omfatte oplysninger om holdbarhed og reparationsmuligheder, såsom et pointsystem for reparerbarhed, og kunne tage form af et miljøpræstationsindeks, hvor der tages hensyn til flere kriterier i hele livscyklussen for produkter efter produktkategori; mener, at den bør give forbrugerne umiddelbart synlige, klare og letforståelige oplysninger på købstidspunktet

c. styrkelse af EU-miljømærkningens rolle for at øge industriens anvendelse heraf og øge bevidstheden blandt forbrugerne

d. vurdering af, hvilke kategorier af varer der er bedst egnet til at blive udstyret med en brugsmåler, på grundlag af en analyse af omkostninger/miljøeffektivitet, med det formål at forbedre forbrugeroplysningen og produktvedligeholdelsen, tilskynde til langvarig brug af produkter ved hjælp af lettere genbrug og fremme genbrug- og genbrugsforretningsmodeller

e. i forbindelse med forberedelsen af revisionen af direktiv (EU) 2019/771 vurdering af, hvordan man kan bringe varigheden af de lovpligtige garantier mere i overensstemmelse med den forventede levetid for en produktkategori, samt hvordan en udvidelse af den omvendte bevisbyrde for manglende overholdelse vil øge forbrugernes og virksomhedernes mulighed for at træffe bæredygtige valg; opfordrer til, at denne konsekvensanalyse tager højde for de mulige virkninger af sådanne potentielle forlængelser på priserne, produkternes forventede levetid, de handelsmæssige garantisystemer og uafhængige reparationstjenester

f. i forbindelse med forberedelsen af revisionen af direktiv (EU) 2019/771 undersøgelse af, om det er muligt at styrke sælgernes stilling i forhold til producenterne ved at indføre en fælles ansvarsordning for sælgere og producenter under den lovpligtige garantiordning

g. afhjælpning af planlagt forældelse ved at overveje at supplere den liste, der er indeholdt i bilag I til direktiv 2005/29/EF, og som alene har til formål effektivt at forkorte et produkts levetid med henblik på at øge dets udskiftningsrate og unødigt begrænse mulighederne for reparation af produkter, herunder software; understreger, at disse praksis bør defineres klart på grundlag af en fælles målsætning og en fælles definition, idet der tages hensyn til alle involverede interessenters vurdering, såsom forskningsinstitutioner og forbruger-, erhvervs- og miljøorganisationer

7. understreger, at varer med digitale elementer kræver særlig opmærksomhed, og at følgende elementer bør tages i betragtning i forbindelse med den revision af direktiv (EU) 2019/771, der skal gennemføres senest i 2024:

a. der skal foretages korrigerende opdateringer — dvs. opdateringer af sikkerhed og overensstemmelse —  i hele udstyrets anslåede levetid afhængigt af produktkategori

b. de korrigerende opdateringer bør holdes adskilt fra evolutive opdateringer, som skal være reversible, og ingen opdatering må på nogen måde forringe varernes ydeevne eller reaktionsevne

c. på købstidspunktet skal sælgeren informere forbrugerne om den periode, hvor der kan forventes opdateringer af den software, der leveres ved købet af varerne, på en måde, der er forenelig med innovation og eventuel fremtidig markedsudvikling, samt om deres særlige karakteristika og indvirkning på udstyrets ydeevne for at sikre varernes fortsatte overensstemmelse og sikkerhed; 

8. understreger behovet for enkle og effektive retsmidler, der kan fuldbyrdes for forbrugere og virksomheder; påpeger at forbrugere i hele EU bør informeres om deres rettigheder og retsmidler; opfordrer til finansiering inden for rammerne af programmet for det indre marked under den flerårige finansielle ramme (FFR) af foranstaltninger til afhjælpning af manglen på oplysninger og til at yde forbruger-, erhvervs- og miljøsammenslutninger støtte til deres initiativer; mener, at medlemsstaterne bør gennemføre oplysningskampagner for at øge forbrugerbeskyttelsen og -tilliden, navnlig blandt sårbare grupper, og opfordrer Kommissionen til at give forbrugerne tilstrækkelige oplysninger om deres rettigheder gennem den fælles digitale portal; fremhæver, at SMV'er, mikrovirksomheder og selvstændige erhvervsdrivende har behov for særlig støtte, herunder økonomisk støtte, for at forstå og opfylde deres retlige forpligtelser på forbrugerbeskyttelsesområdet;

9. bemærker, at mange af de produkter, der markedsføres på det indre marked, navnlig produkter, der sælges på onlinemarkedspladser og importeres fra lande uden for EU, ikke overholder EU-lovgivningen om produktsikkerhed og bæredygtighedskrav; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til omgående at træffe foranstaltninger for at sikre lige konkurrencevilkår for EU-virksomheder med internationale konkurrenter og sørge for, at forbrugerne får sikre og bæredygtige produkter gennem bedre markedsovervågning og tilsvarende toldkontrolstandarder i hele EU for både traditionelle virksomheder og onlinevirksomheder; minder om, at de myndigheder, der overvåger markederne, for at kunne udføre denne opgave, skal have passende økonomiske, tekniske og personalemæssige ressourcer samt oplysninger til rådighed i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1020, og opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres behov og Kommissionen til at sørge for, at forordningen gennemføres korrekt; understreger, at interaktionen mellem RAPEX-systemet og onlinemarkedspladser og -platforme bør styrkes betydeligt;

Lettere adgang til reparationer

10. opfordrer til, at følgende oplysninger om tilgængeligheden af reservedele, softwareopdateringer og reparationsmuligheder for et produkt stilles til rådighed på en klar og let læselig måde på købstidspunktet: forventet rådighedsperiode fra købsdatoen, gennemsnitlig pris på reservedele på købstidspunktet, anbefalede omtrentlige leverings- og reparationstider og oplysninger om reparations- og vedligeholdelsestjenester, hvor det er relevant; anmoder endvidere om, at disse oplysninger gives i produktdokumentationen sammen med en sammenfatning af de hyppigst forekommende fejl og oplysninger om, hvordan de skal repareres;

11. opfordrer Kommissionen til at etablere en "forbrugerret til reparation" med henblik på at gøre reparationer systematiske, omkostningseffektive og attraktive under hensyntagen til de forskellige produktkategoriers særlige karakteristika i tråd med de foranstaltninger, der allerede er truffet for flere husholdningsapparater i henhold til direktivet om miljøvenligt design:

a. ved at give aktørerne i reparationsindustrien, herunder uafhængige reparatører, og forbrugerne gratis adgang til de nødvendige reparations- og vedligeholdelsesinformationer, herunder de oplysninger om diagnoseværktøjer, reservedele, software og opdateringer, der er nødvendige for at udføre reparationer og vedligeholdelse, under hensyntagen til kravene om forbrugersikkerhed, jf. dog direktiv (EU) 2016/943

b. ved at fremme standardiseringen af reservedele med henblik på interoperabilitet og innovation, samtidig med at produktsikkerhedskrav respekteres

c. ved at fastsætte en obligatorisk minimumsperiode for levering af reservedele, der afspejler produktets anslåede levetid, efter at den sidste enhed er blevet bragt i omsætning, samt rimelige maksimale leveringstider afhængigt af produktkategori i overensstemmelse med gennemførelsesforordningerne om miljøvenligt design, der blev vedtaget den 1. oktober 2019, og som bør udvides til at omfatte en bredere vifte af produkter

d. ved at sikre, at prisen på en reservedel er rimelig og dermed omkostningseffektiv i forhold til prisen på hele produktet, og at uafhængige og autoriserede reparatører samt forbrugere har adgang til de nødvendige reservedele uden urimelige hindringer

e. ved at tilskynde til reparation frem for udskiftning ved at forlænge garantierne eller nulstille garantiperioder for forbrugere, der vælger denne mulighed, i forbindelse med forberedelsen af revisionen af direktiv (EU) 2019/771 og i lyset af en omkostningseffektivitetsanalyse for både forbrugere og virksomheder, og ved at sikre, at sælgerne altid informerer forbrugerne om muligheden for reparation og dermed forbundne garantirettigheder

f. ved at vurdere, hvordan reparationer kan fremmes, ved på EU-plan at sikre en juridisk garanti for de dele, der erstattes af en professionel reparatør, når varer ikke længere er dækket af en lovpligtig eller handelsmæssig garanti, i forbindelse med forberedelsen af revisionen af direktiv (EU) 2019/771

g. ved at tilskynde medlemsstaterne til at skabe incitamenter såsom en "håndværkerbonus", der fremmer reparationer især efter udløbet af den lovpligtige garanti for forbrugere, der foretager visse reparationer via autoriserede/uafhængige reparatører;

En samlet strategi til fremme af en genbrugskultur

12. glæder sig over, at Kommissionen overvejer bindende foranstaltninger til forebyggelse af, at usolgte varer eller ikke-fordærvelige varer i funktionsdygtig stand destrueres, således at de i stedet kan genbruges, og kvantificerede mål for genanvendelse, herunder gennem indførelse af pantordninger i overensstemmelse med rammedirektivet om affald og direktivet om emballage og emballageaffald; understreger, at der bør gives prioriteret adgang til affaldsområder til nye bæredygtige forretningsmodeller, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme bæredygtig affaldshåndtering; understreger behovet for en strategi til vurdering og håndtering af de retlige hindringer for reparation, videresalg, genbrug og donation for at sikre en mere effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcer samt for at styrke det indre marked for sekundære råstoffer, uden at dette berører bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald, herunder gennem øget standardisering;

13. understreger vigtigheden af at styrke forretningsmodeller for cirkulær økonomi og bæredygtige forretningsmodeller for at minimere ødelæggelse af produkter og fremme reparation og genbrug; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til brugen af sådanne modeller og samtidig sikre, at de er omkostningseffektive og attraktive, og sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, og til at tilskynde medlemsstaterne til at øge bevidstheden om disse modeller gennem oplysningskampagner og uddannelse for både forbrugere og virksomheder; understreger betydningen af F&U-investeringer på dette område;

14. påpeger, at der findes praksisser, som er vedtaget af virksomheder for at modvirke reparation, som udgør en begrænsning af retten til reparation og påvirker forbrugernes muligheder for reparation; opfordrer til en tilgang, der både sikrer håndhævelsen af intellektuel ejendomsret og sikrer effektiv støtte til uafhængige reparatører, for at fremme forbrugervalg og opnå et overordnet, bæredygtigt indre marked;

15. understreger behovet for at skabe incitamenter for forbrugerne til at købe brugte genstande; understreger, at overførsel af garantier i tilfælde af videresalg af et produkt, der stadig er omfattet af en garanti, kunne øge forbrugernes tillid til dette marked; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at undersøge, i hvilket omfang den første købers garanti kan overføres til andre købere i tilfælde af efterfølgende salg, navnlig i forbindelse med et digitalt produktpas; opfordrer endvidere til en vurdering af behovet for at revidere undtagelsesklausulen for brugte produkter under den lovpligtige garantiordning, der er fastsat i direktiv (EU) 2019/771, i forbindelse med revisionen af direktivet i forlængelse af en konsekvensanalyse af de mulige virkninger for forretningsmodeller baseret på brugte genstande og genanvendelse;

16. opfordrer til klare definitioner af istandsatte og renoverede varer og til, at der indføres et bredt frivilligt system med udvidede handelsmæssige garantier for sådanne varer, der skal fremmes for at supplere de oprindelige lovpligtige garantier og forhindre, at forbrugerne udsættes for uregelmæssigheder;

17. fremhæver servicesektorens rolle i at øge tilgængeligheden af reparationer og andre nye forretningsmodeller; glæder sig navnlig over udviklingen af forretningsmodeller, hvor forbruget kobles fra det materielle ejerskab, og hvor det er produktets funktion, der sælges, og kræver en solid vurdering af funktionalitetsøkonomiens indvirkning og potentielle boomerangeffekter, både hvad angår konsekvenserne for forbrugerne og deres økonomiske interesser, men også den miljømæssige virkning af sådanne modeller; understreger, at udviklingen af internetbaserede tjenester, nye former for markedsføring (leje, leasing, "product-as-service" osv.) og adgang til reparationsfaciliteter kan bidrage til at forlænge produktets levetid og øge forbrugernes bevidsthed og tillid til sådanne produkter; opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingen af disse nye forretningsmodeller gennem målrettet økonomisk støtte under programmet for det indre marked og andre relevante FFR-programmer;

18. opfordrer til udvikling af nationale kampagner og relevante mekanismer for at tilskynde forbrugerne til at forlænge produkternes levetid ved hjælp af reparation og brug af brugte genstande og til at øge bevidstheden om merværdien af bæredygtige innovative teknologier; anmoder Kommissionen og de nationale myndigheder om at bistå og støtte de kompetente myndigheder på nationalt og lokalt plan samt virksomheder og sammenslutninger både teknisk og økonomisk under FFR-programmet for det indre marked, når den gennemfører sådanne oplysningskampagner;

19. opfordrer alle virksomheder og organisationer til at lade sig registrere i EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) med henblik på at forbedre deres miljøpræstation; ser frem til den kommende revision af direktivet om ikkefinansiel rapportering, som bør forbedre tilgængeligheden af oplysninger om virksomheders miljøpræstation betydeligt;

En digital strategi for et bæredygtigt marked

20. glæder sig over meddelelsen om et fælles europæisk dataområde for intelligente cirkulære anvendelsesområder og Kommissionens ambition om at udvikle et digitalt "produktpas" for at forbedre sporbarheden og adgangen til oplysninger om produktionsbetingelserne for et produkt, holdbarhed, sammensætning, genbrug, reparation, demonteringsmuligheder og håndtering ved afslutningen af dets levetid under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og virksomhedernes omkostninger og under særlig hensyntagen til SMV'ernes, mikrovirksomhedernes og de selvstændiges behov; opfordrer til, at disse værktøjer udvikles i tæt samarbejde med industrien og de relevante interessenter;

21. noterer sig de digitale teknologiers bidrag til innovation og en mere cirkulær økonomi; anmoder Kommissionen om at udvikle standarder og protokoller for adgang til og brug af interoperable data til effektivt at dele data mellem virksomheder, investorer og myndigheder og åbne mulighed for nye datadrevne cirkulære forretningsmuligheder; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at øge finansieringen til forskning og innovation inden for bæredygtige teknologier i den nye FFR;

22. bemærker, at den digitale sektor og onlineforbrug har et miljøaftryk, både hvad angår produktion af varer og levering af tjenester, og opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan et EU-indeks for digital bæredygtighed baseret på en analyse af produkters livscyklus ville kunne fremme en generel udbredelse af bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug af digitale teknologier; påpeger, at praksis med henblik på at reducere en sådan miljøpåvirkning, såsom reduktion af emballage og udvikling af mere bæredygtig emballage, bør være en del af en strategi for et bæredygtigt indre marked;

23. tilføjer, at man bør være opmærksom på de potentielle miljøfodaftryk af unødvendige data, såsom ubenyttede applikationer, filer, videoer, fotos og spamemails; opfordrer Kommissionen til at vurdere indvirkningen af digitale praksis og infrastrukturer med hensyn til deres kulstof- og miljøaftryk samt deres indvirkning på forbrugernes praksis og til at overveje passende foranstaltninger til at reducere den;

24. insisterer på, at Kommissionen tager højde for Parlamentets beslutninger om udviklingen af en universaloplader for at nedbringe produktionsmængden og mængden af elektronisk affald;

Den nødvendige omstilling af offentlige forvaltninger

25. er af den opfattelse, at offentlige udbud bør være centrale i EU's økonomiske genopretningsplan i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt ved at støtte den private sektors innovationsindsats og digitaliseringsprocessen i forbindelse med offentlige udbud og skabe de rette incitamenter til at fremme en bæredygtig produktion og et bæredygtigt forbrug; opfordrer til, at der gives prioritet til at stimulere efterspørgslen efter miljøvenlige varer og tjenester med et mindre miljøaftryk og fremme sociale og miljømæssige kriterier;

26. understreger behovet for at sikre udbredelsen af miljømæssige, sociale og innovative offentlige udbud i omstillingen til en bæredygtig og klimaneutral økonomi ved at indføre bæredygtighedskriterier og -mål i offentlige udbud; minder i denne forbindelse om Kommissionens forpligtelse til at træffe foranstaltninger gennem sektorspecifikke foranstaltninger og vejledning om grønne offentlige udbud, samtidig med at den nuværende lovgivning om offentlige udbud opretholdes, og opfordrer Kommissionen til at være ambitiøs med hensyn til at gøre bæredygtige kriterier i forbindelse med offentlige udbud til standardvalget; understreger betydningen af at støtte brugte, genanvendte, genbrugte og istandsatte produkter og softwareprogrammer med lavt energiforbrug ved at fastsætte mål for offentlige udbud; understreger de potentielle fordele ved et instrument til screening af offentlige udbuds bæredygtighed for at sikre, at de er forenelige med EU's klimaforpligtelser, og bekæmpe "grønvaskning";

27. fremhæver den rolle, som grønne og sociale udbud kan spille med hensyn til at afkorte forsyningskæderne, mindske afhængigheden af tredjelande og fremme bæredygtighed i nøglesektorer som f.eks. dem, der producerer lægemidler, energi og fødevarer; opfordrer til, at der sikres reel gensidighed i offentlige udbud med tredjelande, og at der sikres tilstrækkelig adgang til offentlige udbud for SMV'er samt socialøkonomiske virksomheder ved bl.a. at indføre præferencekriterier;

28. opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af de eksisterende EU-ordninger til at sikre bæredygtige udbud og anmoder Kommissionen om i denne forbindelse at forbedre sine retningslinjer og gå foran med et godt eksempel ved at offentliggøre mål og statistikker om miljøpåvirkningen af deres indkøb; opfordrer endvidere til, at EU's institutioner og medlemsstaterne forpligtes til at rapportere om deres bæredygtige offentlige udbud, uden at der skabes en urimelig administrativ byrde og samtidig med, at nærhedsprincippet respekteres;

Ansvarlig markedsføring og reklame

29. påpeger, at forbrugerne konfronteres med vildledende påstande om produkters og tjenesters miljømæssige egenskaber, både online og offline; anbefaler derfor, at der gennemføres en effektiv overvågning af miljøanprisningerne fra producenter og distributører, inden et produkt eller en tjeneste bringes i omsætning på markedet, og at det nyligt ændrede direktiv 2005/29/EF håndhæves gennem proaktive foranstaltninger for at bekæmpe vildledende praksis; opfordrer Kommissionen til at udvikle opdaterede retningslinjer med henblik på en ensartet gennemførelse af dette direktiv med hensyn til miljøanprisninger og til at yde vejledning i forbindelse med markedsovervågningsaktiviteter;

30. anmoder om, at der udarbejdes klare retningslinjer og standarder for grønne anprisninger og forpligtelser, som omsættes i styrkede miljømærkecertificeringer, og glæder sig over det bebudede lovforslag om underbyggelse af grønne anprisninger; anbefaler, at man vurderer det mulige behov for at oprette et offentligt europæisk register over godkendte og forbudte miljøanprisninger samt de betingelser og skridt, der skal tages for at gøre krav gældende; tilføjer, at tilvejebringelse af gennemsigtige, ansvarlige og præcise oplysninger vil øge forbrugernes tillid til produkter og markeder, hvilket i sidste ende vil føre til et mere bæredygtigt forbrug;

31. understreger, at reklamer har indflydelse på forbrugsniveauer og forbrugsmønstre og bør tilskynde til bæredygtige forretnings- og forbrugervalg; understreger vigtigheden af ansvarlig reklame, der respekterer offentlige standarder for miljø og forbrugersundhed; understreger, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme, der tackler vildledende reklame, kan styrke forbrugerbeskyttelsen, navnlig for visse kategorier af forbrugere, der betragtes som sårbare, og tilskynde til bæredygtig produktion og forbrug;

°

° °

32. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen;

BEGRUNDELSE

INDLEDNING

Konstateringen er tydelig: Europa lever på en måde, der overskrider flere af klodens grænser[14], og det europæiske forbrug er stærkt afhængigt af ressourcer, der udvindes og anvendes uden for Europa.[15] EU's 7. handlingsplan for miljø[16] fastsætter således et mål for 2050 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden". På trods af de fremskridt, der er gjort på dette område, og som er et forbillede for verden, går regnestykket slet ikke op. Statistikkerne fortæller os, at den dag, hvor Europas økologiske fodaftryk overstiger Jordens biologiske kapacitet, i 2019 var den 10. maj, og at der er behov for 2,8 planeter for at opfylde alles behov, hvis alle mennesker på kloden havde et forbrug som europæerne[17].

Covid-19-krisen har vist, at vores økonomier er skrøbelige og hurtigt kan bryde sammen, hvis der indtræffer pludselige chok.

Det er derfor afgørende at ændre vores produktions- og forbrugsmetoder i Europa radikalt. Den måde, hvorpå vi udformer vores indre marked og sikrer forbrugerbeskyttelse, er afgørende for at opnå dette paradigmeskift, hvor det vigtigste er bæredygtighed og social retfærdighed.

Den Europæiske Union har allerede taget skridt i denne retning. Europa-Parlamentet stemte næsten enstemmigt om rapporten "Længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder (2016/2272 (INI))" i 2016 efter EØSU's betænkning om emnet [18]. Som led i handlingsplanen for den cirkulære økonomi har EU allerede bebudet foranstaltninger for en mere bæredygtig økonomi i forbindelse med affaldsforebyggelse[19] og produktdesign.

Disse indledende erklæringer er lovende og viser, at en regulering i denne retning hilses velkommen af både virksomheder og forbrugere. Målet er nu at gå videre for at skabe et reelt paradigmeskift hen imod en forbrugsfornuftig og robust økonomi.

Hvordan vi kan få produkter med længere levetid i Europa

Vores økonomiske model er baseret på et system med overforbrug, som tilskynder producenterne til hurtigere og hurtigere at forny deres produkter og foretrække, at produkterne forældes tidligt.

Da de fleste af vores produkters CO2-emissioner er knyttet til deres produktion, er det afgørende at gentænke vores produktionssystem og foretage en omstilling mod reelt bæredygtige produkter. Produktionen af smartphones springer i øjnene. 80 % af telefonernes CO2-aftryk genereres i løbet af produktionen, og kun 15 % af telefonerne indsamles og genanvendes efter endt livscyklus.

Planlægningen af en cirkulær økonomi skal tage udgangspunkt allerede i udformningen af produkter. Et produkts materialer og dets udformning afgør, om det vil være holdbart, om det kan repareres og om det kan skilles ad og genanvendes efter endt livscyklus. Forbrugerne synes at være klar til mere cirkulær økonomi, men der er stadig mange hindringer, der skal fjernes: informationsasymmetri, reparationer, der stadig er for dyre eller for komplicerede på grund af mangel på komponenter eller på information, manglende kendskab til forbrugernes rettigheder i tilfælde af defekte produkter osv.

Hvordan vi kan sætte en stopper for tidlig forældelse af produkter

Formålet er at begunstige producenter, der laver holdbare produkter, i forhold til dem, hvis produkter er fejlbehæftede og ikke holdbare. De planlagte foranstaltninger omfatter en række værktøjer, der spænder fra klare og harmoniserede forbrugeroplysninger til straf af urimelig handelspraksis, som består i bevidst at forkorte er produkts levetid eller forhindre, at det kan blive repareret. Der skal også tages hensyn til de særlige tilfælde, hvor der er tale om digitale produkter, og forhindre, at de forældes, når de ajourføres. Spørgsmålet om at tilpasse længden af den retlige garanti for overensstemmelse til produkternes anslåede levetid er stadig et centralt spørgsmål: længere produktlevetider skal gå hånd i hånd med en passende forbrugerbeskyttelse i tilfælde af manglende overholdelse. Disse foranstaltninger skal til sammen sikre, at produkterne generelt bliver af højere kvalitet, og give forbrugernes tillid til det indre marked ved at give dem rettigheder, der svarer til de oplyste produktkvaliteter.

Hvordan vi kan indføre en reel ret til reparation i Europa

Produkter med lang levetid skal også kunne blive repareret, så de kan forblive på markedet så længe som muligt. Det er på tide at sætte en stopper for den praksis, der forhindrer eller vanskeliggør reparation af produkter. I gennemsnit ville 70 % af europæerne foretrække at få deres defekte produkt repareret i stedet for udskiftet[20]. Sælgerne går dog i vid udstrækning ind for, at varerne udskiftes.

Vi skal sikre, at reparation af produkter på det europæiske marked liberaliseres, så det bliver enklere og økonomisk overkommeligt.at få ting repareret. Dette kræver ikke blot oplysninger før køb om et produkts mulighed for at blive repareret, men også oplysninger til sælgere, uafhængige reparatører og forbrugere om adgangen til reservedele, reparationstider og oplysninger om selve reparationerne for at tilskynde til selvreparation. Især uafhængige reparatører har en central rolle for beskæftigelsen i lokalområderne, og det er vigtigt at støtte dette. Det er ikke acceptabelt, at mekanismerne for intellektuelle ejendomsrettigheder gør, at kun konstruktøren eller distributøren kan reparere produkter. Der skal indføres støttemekanismer, både logistiske og finansielle, til dette formål.

Vi ønsker også at styrke forbrugernes tillid til de reparerede varer og foreslår, at der indføres en garanti i forbindelse med reparation af produkter.

Hvordan vi går mod en økonomi baseret på genanvendelse

Holdbare produkter, der kan repareres, kan blive på markedet i lang tid og kan handles. Forbrugernes tillid til genbrugsprodukter afhænger af gennemsigtighed, men også af garantier om produkternes tilstand. At knytte garantien til produktet og ikke til køberen gør det muligt at drage fordel af den beskyttelse, som disse produkter lovligt nyder, og sætter en stopper for den fejlagtige opfattelse, at et produkt nødvendigvis mister sin værdi ved at skifte hænder. En udvidelse af garantien i tilfælde af ompakning er også en del af de tillidsskabende foranstaltninger. For tidlig destruktion af varer er ikke forenelig med et bæredygtigt marked. Forretningsmodeller, der bygger på leje af genstande frem for køb, er lovende, men der er brug for specifikke undersøgelser for at sikre modellernes levedygtighed og bæredygtighed.

Hvordan digitaliseringen kan bidrage til et bæredygtigt marked

Digitaliseringen er et redskab, der har revolutioneret vores måder at kommunikere, producere og forbruge på. Det handler om i dag at tage ejerskab af den digitale udvikling og bringe den i retning af den digital fremtid, vi ønsker på et bæredygtigt marked. Med dette for øje er det af afgørende betydning at tydeliggøre de miljømæssige og sociale indvirkninger af teknologierne, således at vi kan målrette investeringer og innovation til dem, der respekterer miljøet og mennesker. Om en teknologi er miljøvenlig vil blive fastlagt af en analyse af hele dens livscyklus, fra udvinding af råmaterialer og genbrug af sekundært materiale til dets behandling i slutningen af dets levetid og omfatter mellem disse to stader også produktion, transport og anvendelse. Vi er nødt til at gentænke idéen om innovation for at muliggøre fremkomsten af et bæredygtigt digitalt miljø.

For at kunne træffe informerede beslutninger i form af lovgivning er det vigtigt at have adgang til pålidelige data. Offentlig adgang til data vedrørende produkter og tjenesteydelser er af afgørende betydning for at sikre indførelsen af en cirkulær økonomi, men også for at reagere hurtigt i tilfælde af en krise, navnlig sundhedsmæssig.

Anvendelse af digitale værktøjer til gavn for et bæredygtigt marked gennem oprettelse af en fælles database og et produktpas vil gøre det muligt bedre at spore produkter og produkternes komponenter i værdikæden, udveksle oplysninger mellem producenter og forbrugere og styrke overvågningen af markedet.

For så vidt angår teknologi skal vi være særlig opmærksomme på virkningerne af den teknologiske udvikling. Der er således en tendens til, at effektivitetsgevinsterne ved en teknologi gør et produkt eller en tjeneste billigere og dermed fører til en stigning i forbruget og produktionen af den pågældende teknologi. Det er grunden til, at markedslovene i sig selv ikke automatisk formår at gøre vores samfund mere bæredygtige, og at der skal indføres regulering for at sikre vores samfunds bæredygtighed og modstandsdygtighed.

Offentlige indkøbs rolle

Offentlige indkøb er i mange henseender et vigtigt redskab. De offentlige forvaltninger har først og fremmest en rolle som forbillede. De tegner sig også for 16 % af det europæiske BNP og har mulighed for at sende stærke signaler til markederne for at ændre eksisterende praksis.

Udviklingen af et bæredygtigt marked kræver, at de offentlige forvaltninger går forrest og anvender kriterier for produkters bæredygtighed og krav om en vis procentdels genbrug af brugte produkter. Dette bæredygtighedskriterium kunne også omfatte prioritering af korte værdikæder og flere lokale produkter. Det sociale aspekt er forbundet hermed, og SMV'er bør også have forrang i de offentlige indkøb. I alt bidrager SMV'er med næsten to tredjedele af beskæftigelsen i den europæiske ikke-finansielle sektor, og alligevel er de ofte ugunstigt stillet på grund af reglerne for offentlige indkøb.

Offentlige indkøb bør begunstige dem, der er effektive og innovative, hvad angår bæredygtighed.

Hvordan vi gør reklameverdenen mere ansvarlig

Virksomhederne bruger på globalt plan hvert år 1,3 billioner i kommerciel kommunikation og 600 milliarder i reklamer. Selv om reklamer historisk set har kunnet spille en vigtig oplysende rolle for at vejlede forbrugerne i deres valg, er deres funktion nu mere at overbevise forbrugeren. Reklameverdenen øger ikke kun kunstigt niveauet af det globale forbrug, men den leder også forbrugerne til at forbruge de mærker, der investerer betydelige summer i markedsføring, og ikke i de mest bæredygtige og ansvarlige mærker. Hertil kommer, at reklameudgifter hovedsagelig vedrører et lille antal selskaber, ofte store multinationale selskaber, da SMV'er og mikrovirksomheder ikke har midlerne til at reklamere i samme omfang.

Især markedet for onlinereklamer er vokset betydeligt siden internettets udvikling. Behovet for mere målrettet og personlig reklame har ført til udviklingen af metoder med aggressiv indhentning af personlige oplysninger fra internetbrugeren og de digitale teknologier. Disse metoder har fået den akademiske verden til at beskrive verden i dag som overvågningskapitalisme. Det er vigtigere end nogensinde at sikre de principper, der er fastsat i den generelle forordning om databeskyttelse, men også at regulere praksis for reklameverdenens systematiske indhentning af personoplysninger.

I denne forbindelse er det afgørende at anerkende reklamebranchens ansvar og regulere dens metoder. En regulering kunne som start forbyde at anprise produkter som grønne uden præciseringer heraf, og forbyde reklamer for produkter eller tjenesteydelser, der skader sundheden eller miljøet.

Derefter kunne man regulere den massive indhentning af forbrugernes personlige oplysninger og kommercialiseringen heraf, og man kunne give de sociale og miljømæssige aktører en bedre plads i kommunikationen.

Endelig kunne man indføre økonomisk ansvarlighed ved at opfordre til fuld gennemsigtighed, hvad angår virksomhedernes udgifter til reklamer, og ved at indføre en europæisk afgift på reklamer.

KONKLUSION

Formålet med denne betænkning er at gå over til en ny fase i et indre marked, hvor alle produkter og tjenesteydelser er socialt retfærdige og miljøvenlige. Et marked med en robust og cirkulær økonomi, hvor forbrugerne sikres adgang til sikre og tilgængelige produkter og tjenesteydelser, hvor de er i stand til at træffe et informeret valg, og hvor de mest fornuftige producenter kan få gavn af fordelene ved markedet, uanset deres størrelse eller oprindelige budget. Vi ønsker at give magten tilbage til forbrugerne og til de mest fornuftige europæiske virksomheder i et forsvar for en verden, der er ønskværdig fra et socialt og økologisk synspunkt.

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED (17.7.2020)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

På vej mod et mere bæredygtigt indre marked for virksomheder og forbrugere

(2020/2021(INI))

Ordfører for udtalelse: Pascal Canfin

 

 

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at EU's nye genopretningsplan bør sikre, at EU-midler til genopretning kun anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med EU's klima- og miljømål; opfordrer Kommissionen til også at fastlægge EU-retningslinjer til medlemsstaterne om udformning af deres nationale investeringsplaner, så de er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, Parisaftalen og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling; opfordrer også Kommissionen til at udarbejde EU-retningslinjer for grøn omstilling i forbindelse med de milliarder, som ydes i statsstøtte til store virksomheder i kølvandet på covid-19-krisen; understreger, at den nye genopretningsplan og sådanne retningslinjer burde gøre det muligt for EU at redde og omdanne sin økonomi (dvs. overvinde krisen og fremskynde overgangen til klimaneutralitet og den cirkulære økonomi), samtidig med at ingen lades i stikken;

2. opfordrer Kommissionen til at videreføre initiativerne i den europæiske grønne pagt, herunder de foranstaltninger, der er udpeget i handlingsplanen for den cirkulære økonomi, med henblik på at fortsætte kampen mod klimaændringer, tab af biodiversitet og miljøforringelser; understreger vigtigheden af at modsætte sig ethvert forslag om at udskyde indførelsen af strengere standarder eller opfyldelse af allerede fastsatte forpligtelser; mener, at ethvert forslag af denne art bør undergå en kritisk undersøgelse, idet der ikke kun tages hensyn til de berørte virksomheders kommercielle interesser, men også til samfundsmæssige interesser i bredere forstand, og idet man forfølger målene om fuld beskæftigelse og sociale fremskridt;

3. understreger betydningen af at forkorte forsyningskæder og af at mindske afhængigheden af tredjelande i vigtige sektorer såsom produktion af lægemidler, energi og fødevarer, navnlig gennem grønne og sociale offentlige indkøb og restriktioner på import af varer, der er produceret under dårlige arbejds- og miljømæssige standarder;

4. understreger, at de kommende lovgivningsforslag, der har til formål at fremme et mere bæredygtigt indre marked for erhvervsliv og forbrugere, bør bringes i fuld overensstemmelse med målet om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 °C og ikke bør bidrage til tab af biodiversitet;

5. minder om, at Unionen både er verdens næststørste økonomiske magt og verdens største handelsmagt; påpeger, at det indre marked er et effektivt redskab, som skal anvendes til at udvikle bæredygtige og cirkulære produkter eller teknologier, som vil blive morgendagens standarder, og dermed sætte borgerne i stand til at erhverve prismæssigt overkommelige produkter, som er sikrere, sundere og mere respektfulde over for planeten;

6. understreger, at omstillingen til klimaneutralitet senest i 2050 og omstillingen til en ægte cirkulær økonomi og et bæredygtigt indre marked vil skabe nye forretningsmuligheder og arbejdspladser og derfor kan bidrage væsentligt til en bæredygtig økonomisk genopretning;

7. understreger vigtigheden af, at Kommissionen og medlemsstaterne i omstillingen til en cirkulær økonomi og klimaneutralitet senest i 2050 grundigt vurderer de beskæftigelsesmæssige behov, herunder med hensyn til krav om uddannelse og erhvervsuddannelse, fremmer den økonomiske udvikling og gør deres yderste for at opnå en fair og retfærdig omstilling;

8. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med alle dele af samfundet og alle interessenter, herunder borgere/forbrugere, forbrugerorganisationer og ikke-statslige organisationer, erhvervslivet, fagforeninger og arbejdstagerrepræsentanter, med henblik på at sætte dem i stand til at gøre en indsats i bestræbelserne på at opnå et bæredygtigt indre marked;

9. påpeger, at både bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug bør fremmes; mener i denne forbindelse, at ressourceeffektiviteten bør forbedres ved at øge det cirkulære aspekt i værdikæderne, reducere ressourceforbruget, øge udbredelsen af sekundære råmaterialer, minimere affaldsproduktionen og fuldt ud gennemføre de foranstaltninger, der er fastlagt i direktiv 2008/98/EF, herunder ved at reducere indholdet af farlige stoffer; understreger, at der bør udvikles en ny økonomi, der omfatter cirkulære tjenesteydelser;

10. opfordrer medlemsstaterne til at investere i en mere systemisk planlægning af udformningen af produktionsprocesser, hvor affald fra én proces og produktionsstrøm effektivt kan ledes ind i en anden produktionsproces som en ressource;

11. mener, at modeller for produkter som en tjenesteydelse rummer et godt potentiale for at øge det indre markeds bæredygtighed, der også bør udvikles yderligere;

12. understreger, at EU som en del af en stærkt globaliseret økonomi ikke kan blive et isoleret bæredygtigt marked, hvis det forårsager eller bidrager til ikke-bæredygtig praksis uden for dets grænser; opfordrer Kommissionen til at indføre forandringsfremmende foranstaltninger i forhold til bæredygtigheden af produkter, ressourcer og tjenesteydelser, der eksporteres til lande uden for EU, for at sikre de samme bæredygtighedsstandarder og den samme cirkularitet;

13. opfordrer alle virksomheder og organisationer til at lade sig registrere i EU's ordning for miljøstyring og miljørevision (EMAS) med henblik på at forbedre deres miljøpræstation; ser frem til den kommende revision af direktivet om ikkefinansiel rapportering, som betydeligt skulle forbedre tilgængeligheden af oplysninger om virksomheders miljøpræstation;

14. opfordrer til, at direktivet om miljøvenligt design udvides for at sikre, at alle produkter og emballager, der markedsføres i EU, kan opgraderes, genbruges, repareres og til slut genanvendes på højeste plan, således at materialets værdi ikke forringes; mener, at dette skal være baseret på udvidet producentansvar;

15. understreger, at der bør stilles strenge krav på grundlag af rettidig omhu for at sikre, at ingen produkter, der forårsager forringelse af miljøet eller krænker menneskerettighederne, markedsføres i Unionen;

16. anerkender, at det er af afgørende betydning, at narrativet i vore industrier ændres fra "fra vugge til grav" til "fra vugge til vugge", og at bæredygtigheden styrkes i alle faser af forsyningskæderne, hvilket fører til miljømæssig og social bæredygtighed i såvel slutproduktet som i fremstillingen af alle dets komponenter og udvindingen af råmaterialer;

17. anser det for afgørende så hurtigt som muligt at sikre, at det "bæredygtige valg" vil være standardvalget i kraft af at være attraktivt, overkommeligt i pris og tilgængeligt for alle forbrugere i EU; glæder sig i denne henseende meget over Kommissionens hensigt om at udvikle en ramme for en bæredygtig produktpolitik, som – blandt andre foranstaltninger – vil styrke og udvide miljøvenligt design med henblik på at forbedre bæredygtigheden af produkter gennem krav til dem, inden de bringes på markedet; opfordrer Kommissionen til at fastsætte minimumskrav og -mål for præstation – herunder ved påbud om minimumstider for levering af reservedele afhængigt af produktkategori og rimelige maksimale leveringstider – for design, fremstilling og markedsføring af produkter med flere anvendelsesmuligheder, der er bæredygtige og sikre, teknisk holdbare og let kan repareres, og som efter kassation og behandling med henblik på genbrug eller genanvendelse er egnet til at blive gjort tilgængelige på markedet eller bragt i omsætning for at befordre korrekt gennemførelse af affaldshierarkiet; opfordrer Kommissionen til også at støtte og udvikle økonomiske værktøjer, der giver en økonomisk fordel til det "bæredygtige valg";

18. understreger, at en længere levetid for produkter forudsætter vedtagelsen af foranstaltninger, som forbyder planlagt forældelse; opfordrer Kommissionen til at undersøge forlydenderne om, at produkter såsom smartphones med fuldt overlæg designes til at have et meget kort brugsliv, og foreslå tiltag for at forbyde dette fænomen;

19. understreger, at forebyggelse – som defineret i affaldsrammedirektivet – bør have førsteprioritet i overensstemmelse med affaldshierarkiet;

20. understreger, at forbrugerne bør kunne deltage fuldt ud i den økologiske omstilling; opfordrer Kommissionen til at udvikle lovgivningsforslag om de redskaber, der behøves for at nå dette mål, herunder ved at kræve bedre produktinformation gennem obligatorisk mærkning med varigheden og reparerbarheden af et produkt (forventet levetid, tilgængeligheden af reservedele etc.), idet varigheden og reparerbarheden fastlægges som et produkts vigtigste karakteristika i henhold til direktiv 2011/83/EU og direktiv 2005/29/EU, metoderne for verifikation af grønne anprisninger, inden et produkt bringes på markedet, forbedres; de retlige garantier udvides i overensstemmelse med en produktkategoris og -definitioners forventede levetid; praksis med det formål med vilje at forkorte et produkts levetid forbydes, såsom forhindring af reparation på designstadiet eller en tilsigtet forringelse af præstationen efter en softwareupdate (planlagt forældelse) og forhindring af "grønvaskning", ved at de tilføjes til Bilag I i direktiv 2005/29;

21. opfordrer Kommissionen til at garantere, at folk i EU har ret til at få deres varer repareret til en overkommelig pris, ved hjælp af en række specifikke foranstaltninger, såsom forpligtelsen til på købstidspunktet at forelægge oplysninger om tilgængeligheden af og prisen på reservedele og den tid, det tager at reparere dem; at tilbyde alle reparationsaktører, herunder forbrugere, adgang uden forskelsbehandling til oplysninger vedrørende reparation og vedligeholdelse, fremme standardisering for at fremme interoperabiliteten af reservedele, prioritere reparation frem for erstatning gennem målrettede incitamenter og til at understøtte reparationstjenester gennem finansielle incitamenter; understreger, at sådanne værktøjer skal være baseret på fornuftige miljøkriterier, som giver forbrugerne mulighed for nøjagtigt at vurdere produkters miljøvirkninger på grundlag af deres livscyklus, deres miljøaftryk, levetid og kvalitet; understreger imidlertid, at tilskyndelse til bæredygtigt forbrug kun udgør et af sagens aspekter, og at omstillingen til cirkularitet bør starte i fasen med produktion og miljøvenligt design;

22. bemærker vigtigheden af et velfungerende indre marked for affaldsforvaltning og understreger behovet for yderligere at forbedre markedsforholdene for genanvendelse; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at lette en sådan forbedring, herunder gennem lovgivningsforslag med henblik på at sikre større harmonisering af lovgivningen;

23. opfordrer Kommissionen til også i tilstrækkelig grad at håndtere den omstændighed, at produkter udbydes i to forskellige kvaliteter, og sikre, at mennesker i alle medlemsstater har adgang til samme kvalitet af fødevarer og andre produkter, og at de har samme forbrugerrettigheder, eksempelvis retten til reparation, uanset i hvilken medlemsstat de bor;

24. opfordrer Kommissionen til at fremme sammenlignelige og harmoniserede produktoplysninger, herunder frivillig mærkning af produkter, for både forbrugere og virksomheder på grundlag af klare data og forbrugerundersøgelser og i fuldt samråd med alle relevante interessenter og samtidig undgå, at SMV'er pålægges for store byrder;

25. opfordrer til at vedtage krav om miljøvenligt design for så bred en vifte af produkter som muligt og understreger, at krav om miljøvenligt design bør være obligatoriske; opfordrer til, at krav om miljøvenligt design skal gælde for ikke-energiprodukter med høj miljøpåvirkning, eksempelvis tekstiler og møbler;

26. opfordrer til at indføre og anvende obligatoriske pantsystemer som dem, der er lavet til flasker, hvilket giver mulighed for at holde kvaliteten af plast på ca. samme niveau fra én gangs brug til den næste;

27. foreslår, at der udarbejdes klare retningslinjer og standarder for grønne anprisninger og løfter, der udmøntes i miljømærker; ser frem til det planlagte lovgivningsforslag om dokumentation for grønne anprisninger; mener, at forbrugerne, ved at der tilvejebringes gennemsigtighed og vejledning for dem gennem præcise og ansvarlige oplysninger og miljø-mærkning, vil have øget tillid til produkter og markeder, hvilket i sidste ende vil føre til et bæredygtigt forbrug;

28. opfordrer Kommissionen til at forbedre rammerne for overførsel af sorteret affald og genanvendelige materialer i og uden for EU i overensstemmelse med rammedirektivet om affald med henblik på at fremme bæredygtige økonomiske vilkår på EU's genanvendelsesmarkeder og sikre en effektiv miljøbeskyttelse ved affaldsoverførsler uden for EU;

29. understreger betydningen af at inddrage den private sektor som en ansvarlig interessent i overgangen til en mere bæredygtig og cirkulær økonomi; bemærker, at bæredygtig og cirkulær industriel praksis er af afgørende betydning for at nå målene i den europæiske grønne pagt og Parisaftalen;

30. opfordrer til en revision af direktivet om miljømærkning med henblik på at forbedre forbrugeroplysningen om muligheder for reparation, tilgængelighed og prismæssig overkommelighed af reservedele og gør det selv-muligheder.

31. bemærker, at den private sektor for affaldsforvaltning spiller en afgørende rolle med hensyn til at styrke den cirkulære økonomi, idet den tegner sig for en andel på 60 % af markedet for husholdningsaffald og 75 % af markedet for industri- og erhvervsaffald; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stimulere investeringer i og af den private sektor for yderligere at fremme bæredygtig affaldsforvaltning og støtte efterspørgslen efter genanvendte materialer og produkter, der indeholder genanvendte materialer;

32. opfordrer Kommissionen til at fremme udbredelsen af genanvendt indhold ved at tage udgangspunkt i eksisterende initiativer og fremme nye initiativer hos industri og interessenter;

33. mener, at direktivet om miljøvenligt design rummer et betydeligt uudnyttet potentiale for forbedring af ressourceeffektivitet; opfordrer Kommissionen til at prioritere iværksættelsen og revisionen af foranstaltninger vedrørende de produkter, der har det største potentiale med hensyn til såvel primærenergibesparelser som den cirkulære økonomi; opfordrer til, at der gennemføres systematiske og grundige analyser af den cirkulære økonomis potentiale som led i de forberedende studier med henblik på at udvide foranstaltningerne vedrørende miljøvenligt design til andre produktkategorier;

34. fremhæver den rolle, som grønt offentligt indkøb spiller i at fremskynde overgangen til en bæredygtig og cirkulær økonomi, og betydningen af at gennemføre grønt offentligt indkøb i forbindelse med EU's økonomiske genopretning; minder om Kommissionens forpligtelser til at foreslå yderligere lovgivning om grønt offentligt indkøb og opfordrer Kommissionen til at fremsætte et ambitiøst forslag, der betydeligt vil øge brugen af grønt offentligt indkøb, i overensstemmelse med den europæiske grønne pagts mål, så den grønne valgmulighed vil blive foretrukket som standard ved alle offentlige indkøb – i overensstemmelse med "følg eller forklar"-princippet – sådan at der kun af acceptable grunde kan ses bort fra dette;

35. påpeger, at de globale værdikæder skal diversificeres gennem de nye regler for e-handel, indgåelsen af aftalen om miljøvenlige varer, der har potentiale til at stimulere anvendelsen af miljøvenlige varer, og reformen af de intellektuelle rettigheder på internationalt plan for at forbedre konkurrenceevnen og beskytte og belønne kreativt arbejde og innovation mere effektivt med henblik på at opnå et virkelig bæredygtigt indre marked;

36. understreger, at alle forbrugere bør have ret til sikre produkter, som ikke skader miljøet eller menneskers sundhed; opfordrer til en hurtig og effektiv udfasning af og et forbud mod farlige stoffer, der anvendes i det indre marked; understreger, at dette er særligt vigtigt med hensyn til stoffer med hormonforstyrrende egenskaber; understreger, at udviklingen af et bæredygtigt indre marked skal være baseret på skabelsen af en ikke-giftig cirkulær økonomi og et ditto miljø, hvor farlige stoffer ikke anvendes eller genanvendes;

37. anser det for vigtigt at øge bevidstheden i offentligheden om forbrugerrettigheder og vigtigheden af bæredygtigt forbrug af varer og tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme denne bevidsthed gennem en platform til udveksling af bedste praksis, der omfatter borgere, repræsentanter for den offentlige og private sektor, lokale myndigheder, den akademiske verden, ikke-statslige organisationer, civilsamfundsorganisationer og forbrugerorganisationer, for at sikre, at alle borgere har adgang til letforståelig og omfattende information.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	16.7.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	43 6 28
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Nikos Androulakis, Bartosz Arłukowicz, Margrete Auken, Simona Baldassarre, Marek Paweł Balt, Traian Băsescu, Aurelia Beigneux, Monika Beňová, Sergio Berlato, Alexander Bernhuber, Malin Björk, Simona Bonafè, Delara Burkhardt, Pascal Canfin, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Nathalie Colin-Oesterlé, Miriam Dalli, Esther de Lange, Christian Doleschal, Marco Dreosto, Bas Eickhout, Eleonora Evi, Agnès Evren, Fredrick Federley, Andreas Glück, Catherine Griset, Jytte Guteland, Anja Hazekamp, Martin Hojsík, Pär Holmgren, Yannick Jadot, Adam Jarubas, Petros Kokkalis, Athanasios Konstantinou, Ewa Kopacz, Joanna Kopcińska, Peter Liese, Sylvia Limmer, Javi López, César Luena, Fulvio Martusciello, Liudas Mažylis, Joëlle Mélin, Tilly Metz, Silvia Modig, Dolors Montserrat, Alessandra Moretti, Dan-Ștefan Motreanu, Ville Niinistö, Ljudmila Novak, Grace O’Sullivan, Jutta Paulus, Jessica Polfjärd, Luisa Regimenti, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Sándor Rónai, Rob Rooken, Silvia Sardone, Christine Schneider, Günther Sidl, Linea Søgaard-Lidell, Nicolae Ştefănuță, Edina Tóth, Véronique Trillet-Lenoir, Petar Vitanov, Alexandr Vondra, Mick Wallace, Pernille Weiss, Michal Wiezik, Tiemo Wölken, Anna Zalewska
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Billy Kelleher
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)	Margarita de la Pisa Carrión, Veronika Vrecionová

 

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

43	+
EPP	Michal WIEZIK
S&D	Nikos ANDROULAKIS, Marek Paweł BALT, Monika BEŇOVÁ, Simona BONAFÈ, Delara BURKHARDT, Sara CERDAS, Mohammed CHAHIM, Tudor CIUHODARU, Miriam DALLI, Jytte GUTELAND, Javi LÓPEZ, César LUENA, Alessandra MORETTI, Sándor RÓNAI, Günther SIDL, Petar VITANOV, Tiemo WÖLKEN
RENEW	Pascal CANFIN, Fredrick FEDERLEY, Andreas GLÜCK, Martin HOJSÍK, Billy KELLEHER, Frédérique RIES, María Soraya RODRÍGUEZ RAMOS, Nicolae ŞTEFĂNUȚĂ, Linea SØGAARD-LIDELL, Véronique TRILLET-LENOIR
GREENS/EFA	Margrete AUKEN, Bas EICKHOUT, Pär HOLMGREN, Yannick JADOT, Tilly METZ, Ville NIINISTÖ, Grace O'SULLIVAN, Jutta PAULUS
EUL/NGL	Malin BJÖRK, Anja HAZEKAMP, Petros KOKKALIS, Silvia MODIG, Mick WALLACE
NI	Eleonora EVI, Athanasios KONSTANTINOU

 

6	-
ID	Simona BALDASSARRE, Marco DREOSTO, Sylvia LIMMER, Luisa REGIMENTI, Silvia SARDONE
ECR	Rob ROOKEN

 

28	0
EPP	Bartosz ARŁUKOWICZ, Traian BĂSESCU, Alexander BERNHUBER, Nathalie COLIN-OESTERLÉ, Christian DOLESCHAL, Agnès EVREN, Adam JARUBAS, Ewa KOPACZ, Esther de LANGE, Peter LIESE, Fulvio MARTUSCIELLO, Liudas MAŽYLIS, Dolors MONTSERRAT, Dan-Ștefan MOTREANU, Ljudmila NOVAK, Jessica POLFJÄRD, Christine SCHNEIDER, Edina TÓTH, Pernille WEISS
ID	Aurelia BEIGNEUX, Catherine GRISET, Joëlle MÉLIN
ECR	Sergio BERLATO, Margarita DE LA PISA CARRIÓN, Joanna KOPCIŃSKA, Alexandr VONDRA, Veronika VRECIONOVÁ, Anna ZALEWSKA

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	26.10.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	20 2 23
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Andrus Ansip, Pablo Arias Echeverría, Alessandra Basso, Brando Benifei, Adam Bielan, Biljana Borzan, Vlad-Marius Botoş, Markus Buchheit, Dita Charanzová, Deirdre Clune, David Cormand, Carlo Fidanza, Evelyne Gebhardt, Alexandra Geese, Sandro Gozi, Maria Grapini, Svenja Hahn, Virginie Joron, Eugen Jurzyca, Arba Kokalari, Marcel Kolaja, Kateřina Konečná, Jean-Lin Lacapelle, Maria-Manuel Leitão-Marques, Morten Løkkegaard, Adriana Maldonado López, Antonius Manders, Beata Mazurek, Leszek Miller, Dan-Ştefan Motreanu, Kris Peeters, Anne-Sophie Pelletier, Miroslav Radačovský, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Ivan Štefanec, Róża Thun und Hohenstein, Kim Van Sparrentak, Marion Walsmann, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Marc Angel, Pascal Arimont, Marco Campomenosi, Salvatore De Meo, Claude Gruffat

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

20	+
S&D	Marc Angel, Brando Benifei, Biljana Borzan, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Maria-Manuel Leitão-Marques, Adriana Maldonado López, Leszek Miller, Christel Schaldemose
RENEW	Sandro Gozi
ID	Virginie Joron, Jean-Lin Lacapelle
GREENS/EFA	David Cormand, Alexandra Geese, Claude Gruffat, Marcel Kolaja, Kim Van Sparrentak
EUL/NGL	Kateřina Konečná, Anne-Sophie Pelletier
NI	Marco Zullo

 

2	-
ECR	Eugen Jurzyca
NI	Miroslav Radačovský

 

23	0
EPP	Pablo Arias Echeverría, Pascal Arimont, Deirdre Clune, Salvatore De Meo, Arba Kokalari, Antonius Manders, Dan-Ştefan Motreanu, Kris Peeters, Andreas Schwab, Ivan Štefanec, Róża Thun und Hohenstein, Marion Walsmann
RENEW	Andrus Ansip, Vlad-Marius Botoş, Dita Charanzová, Svenja Hahn, Morten Løkkegaard
ID	Alessandra Basso, Markus Buchheit, Marco Campomenosi
ECR	Adam Bielan, Carlo Fidanza, Beata Mazurek

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

• [1] EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
• [2] EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64.
• [3] EUT L 136 af 22.5.2019, s. 28.
• [4] EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1.
• [5] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0287.
• [6] EUT C 433 af 23.12.2019, s. 146.
• [7] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
• [8] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
• [9] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0287.
• [10] Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0287, punkt S.
• [11] Særlig Eurobarometer-rapport nr. 503 af december 2019 med titlen "Attitudes towards the impact of digitalisation on daily lives" (holdninger til digitaliseringens indvirkning på dagligdagen).
• [12] Undersøgelse foretaget på Kommissionens vegne i december 2015 med titlen "Consumer market study on the functioning of legal and commercial guarantees for consumers in the EU" (forbrugermarkedsundersøgelse om funktionen af retlige og handelsmæssige garantier for forbrugerne i EU).
• [13] Flash Eurobarometer-rapport nr. 315 fra juni 2014 med titlen "Attitudes of Europeans towards waste management and resource efficiency" (europæernes holdninger til affaldshåndtering og ressourceeffektivitet).
• [14] L’Environnement en Europe – état et perspectives 2020 (Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter), Det Europæiske Miljøagentur, s. 50.
• [15] Ibid s. 49.
• [16] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 med titlen "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden". "I år 2050 lever vi et godt liv, inden for Jordens økologiske grænser. Vores velfærd og vores sunde omgivelser skyldes en innovativ, cirkulær økonomi, hvor intet spildes, hvor naturressourcerne forvaltes på bæredygtig vis, og hvor biodiversiteten beskyttes, værdsættes og genoprettes på en måde, der øger samfundets modstandsdygtighed. Væksten i vores lavemissionsøkonomi har længe været afkoblet fra ressourceforbruget og sætter tempoet for et sikkert og bæredygtigt globalt samfund.
• [17] EU overshoot day, Living Beyond Natures’ limits (EU's overshoot day, en livsstil, der overskrider naturens grænser) 10 mai 2019, WWF og Global Footprint Network.
• [18] Initiativudtalelse, "For et mere bæredygtigt forbrug: industriprodukters levetid og forbrugeroplysning for at genoprette tilliden".
• [19] Direktiv 2018/851/EU (/om ændring af direktiv 2008/98/EF).
• [20] "Behavioural Study on Consumers' Engagement in the Circular Economy - Final report," (adfærdsundersøgelse om forbrugernes engagement i den cirkulære økonomi — Endelig rapport), Europa-Kommissionen, oktober 2018, ISBN: 978-92-9200-885-7, s. 11.