BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår tilpasninger af securitiseringsrammen for at støtte den økonomiske genopretning som reaktion på covid-19-pandemien
10.11.2020 - (COM(2020)0283 – C9-0208(2020) – 2020/0156(COD)) - ***I
Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Othmar Karas
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår tilpasninger af securitiseringsrammen for at støtte den økonomiske genopretning som reaktion på covid-19-pandemien
(COM(2020)0283 – C9-0208(2020) – 2020/0156(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0283),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0208/2020),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 23. september 2020[1],
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 29. oktober 2020[2]
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0213/2020),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændringsforslag 1
EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[*]
til Kommissionens forslag
---------------------------------------------------------
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår tilpasninger af securitiseringsrammen for at støtte den økonomiske genopretning som reaktion på covid-19-pandemien
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 23. september 2020[3],
der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 29. oktober 2020[4],
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Covid-19-pandemien berører i alvorlig grad mennesker, virksomheder, sundhedssystemer og medlemsstaternes økonomier. Kommissionen understregede i sin meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 27. marts 2020, "Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation", at det fortsat vil være en udfordring at sikre likviditet og adgang til finansiering i de kommende måneder. Det er derfor afgørende at støtte genopretningen fra det alvorlige økonomiske chok forårsaget af covid-19-pandemien ved at indføre målrettede ændringer af eksisterende finansielle bestemmelser. Denne pakke af foranstaltninger vedtages under betegnelsen "genopretningspakken vedrørende kapitalmarkederne".
(2) Kreditinstitutter og investeringsselskaber ("institutter") spiller en central rolle med hensyn til at bidrage til genopretningen. Samtidig vil de sandsynligvis blive påvirket af forværringen af den økonomiske situation. De kompetente myndigheder har stillet midlertidig kapital, likviditet og driftsmæssig lempelse til rådighed for institutterne for at sikre, at institutterne fortsat kan opfylde deres rolle med hensyn til at finansiere realøkonomien i et mere udfordrende miljø. Til samme formål har Europa-Parlamentet og Rådet allerede vedtaget visse målrettede tilpasninger af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876 som reaktion på covid-19-krisen.
(3) Securitiseringer er en vigtig del af velfungerende finansielle markeder, da de bidrager til at diversificere institutternes finansieringskilder og frigøre lovbestemt kapital, der kan omfordeles for at understøtte yderligere långivning. Endvidere giver securitiseringer institutter og andre markedsdeltagere yderligere investeringsmuligheder og muliggør derved porteføljespredning samt fremmer strømmen af midler til virksomheder og enkeltpersoner både i medlemsstaterne og på tværs af grænser i hele Unionen.
(4) Det er vigtigt at styrke institutternes kapacitet til at levere den nødvendige strøm af midler til realøkonomien i kølvandet på covid-19-pandemien, samtidig med at det sikres, at der er tages passende forsigtighedshensyn for at bevare den finansielle stabilitet. Målrettede ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår securitiseringsrammen bør bidrage til at nå disse mål og styrke sammenhængen og komplementariteten mellem denne ramme og de forskellige foranstaltninger, der træffes på EU-plan og på nationalt plan for at håndtere covid-19-pandemien.
(5) De endelige elementer i Basel III-rammen, der blev offentliggjort den 7. december 2017, pålægger, for så vidt angår securitiseringseksponeringer, kun et minimumskrav til kreditvurderinger for et begrænset antal udbydere af kreditrisikoafdækning, nemlig til enheder, der ikke er statslige enheder, offentlige enheder, institutter eller andre tilsynsmæssigt regulerede finansielle institutioner. Det er derfor nødvendigt at ændre artikel 249, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 med henblik på at bringe den i overensstemmelse med Basel III-rammen for at gøre de nationale offentlige garantiordninger mere effektive med hensyn til at støtte institutternes strategier til securitisering af misligholdte eksponeringer (NPE'er) i kølvandet på covid-19-pandemien. For at være i overensstemmelse med Basel III-regelsættet skal en ikke-reguleret udbyder af ufinansieret kreditrisikoafdækning være forpligtet til indledningsvis at have kreditkvalitetstrin 2 og efterfølgende kreditkvalitetstrin 3.
(6) EU's nuværende tilsynsmæssige ramme for securitisering er udformet på grundlag af de mest almindelige træk ved typiske securitiseringstransaktioner, dvs. ikke-misligholdte lån. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) påpegede i sin udtalelse af 23. oktober 2019 om den reguleringsmæssige behandling af misligholdte eksponeringer[5], at den nuværende tilsynsmæssige ramme for securitisering i forordning (EU) nr. 575/2013, når den anvendes på securitiseringer af NPE'er, fører til uforholdsmæssige kapitalkrav, fordi den interne ratingbaserede metode for securitiseringer (SEC-IRBA) og standardmetoden for securitiseringer (SEC-SA) ikke er i overensstemmelse med de specifikke risikofaktorer i forbindelse med NPE'er. Der bør derfor indføres en særlig behandling af securitiseringen af NPE'er, der bygger på udtalelsen fra EBA og tager behørigt hensyn til de særlige forhold i Unionen i forbindelse med markedet for securitisering af NPE'er og markedet for NPE'er samt udviklingen i de internationale standarder for eksponeringer med hensyn til securitisering af NPE'er. For at gøre det muligt at foretage en behørig vurdering af den relevante Baselstandard, når den er offentliggjort, bør Kommissionen have mandat til at revidere den tilsynsmæssige behandling af NPE securitiseringer.
(6a) Da markedet for misligholdte NPE'er med stor sandsynlighed vil vokse og ændre sig væsentligt som følge af covid-19-krisen, anses det for passende fortsat at overvåge markedet for NPE-securitiseringer på nært hold og revurdere rammen i lyset af en potentielt større pulje af data. Der bør derfor i artikel 519aa indføjes et mandat til EBA til at overvåge markedet for NPE-securitiseringer og til at forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Kommissionen om muligheden for at revidere den reguleringsmæssige kapitalbehandling af misligholdte NPE securitiseringer under hensyntagen til situationen på markedet for NPE-securitiseringer, navnlig markedet for NPE'er generelt, efter covid-19-krisen.
(7) Som påpeget af EBA i dens rapport om STS-rammen for syntetisk securitisering af 6. maj 2020 er det nødvendigt at indføre en specifik ramme for balanceført simpel, transparent og standardiseret (STS) securitisering. I betragtning af den lavere agenturrisiko og modelrisiko ved en balanceført STS-securitisering sammenlignet med en ikke-balanceført syntetisk STS-securitisering bør der indføres en passende risikofølsom kalibrering for balanceførte STS-securitiseringer som anbefalet af EBA i dens rapport, som bygger på den nuværende reguleringsmæssige præferencebehandling af SMV-porteføljers foranstillede positioner. Den mere udbredte anvendelse af balanceført STS-securitisering, der fremmes af den mere risikofølsomme behandling af den foranstillede tranche af sådanne securitiseringer, vil frigøre lovbestemt kapital og i sidste ende udvide institutternes udlånskapacitet yderligere på en tilsynsmæssigt forsvarlig måde. Der bør også anvendes en bedstefarklausul for udestående foranstillede positioner i syntetiske balanceførte securitiseringer, for hvilke det eksponeringsleverende institut har anvendt den nuværende artikel 270 før denne forordnings ikrafttræden.
(7a) I forbindelse med den økonomiske genopretning efter covid-19-krisen og med henblik på at bevare den finansielle stabilitet er det vigtigt, at slutbrugerne effektivt kan afdække deres risici for at sikre soliditeten af deres regnskaber. I den endelige rapport fra Forummet på Højt Plan vedrørende Kapitalmarkedsunionen blev det bemærket, at en alt for konservativ tilgang til modpartskreditrisiko (SA-CCR) kan have en skadelig indvirkning på tilgængeligheden af og omkostningerne ved finansielle afdækninger til slutbrugere. I den forbindelse bør Kommissionen senest den [30. juni 2021] revidere anvendelsen af standardmetoden for modpartskreditrisiko samtidig med, at der tages behørigt hensyn til den europæiske banksektors og økonomiens særlige karakter, de internationale konkurrencevilkår og enhver udvikling i internationale standarder og fora.
(7b) Kommissionen bør i tæt samarbejde med det europæiske system for risikovurdering (ESRB) som led i den kommende gennemførelse af Basel III-regelsættet udarbejde en rapport senest den [31. december 2021] for at foretage en behørig vurdering af den præferentielle reguleringsmæssige behandling af eksponeringer i form af andele eller aktier i institutter for kollektiv investering (CIU'er) med en underliggende portefølje bestående af statsobligationer fra medlemsstaterne i euroområdet, hvis relative vægt for hver medlemsstats obligationer er lig med den relative vægt af den enkelte medlemsstats kapitalbidrag til Den Europæiske Centralbank (ECB) under hensyntagen til Europa-Parlamentets holdning til forordningen om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer, der blev vedtaget den 23. marts 2019.
▌
(9) Målene for denne forordning, nemlig at maksimere kreditinstitutternes evne til at yde lån og til at absorbere tab i forbindelse med covid-19-pandemien, samtidig med at deres modstandsdygtighed fortsat sikres, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang eller virkning bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(10) Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013
Forordning (EU) nr. 575/2013 affattes således:
-1) I artikel 242 indsættes følgende litra:
"19a) "syntetisk mer-spread": et syntetisk mer-spread som defineret i artikel 2, nr. 28, i forordning (EU) 2017/2402";
-1a) Artikel 248 ændres således:
a) I stk. 1 tilføjes følgende litra:
"da) eksponeringsværdien af et syntetisk mer-spread skal indeholde følgende elementer, hvor det er relevant:
i) enhver indkomst fra de securitiserede eksponeringer, som allerede er anerkendt af det eksponeringsleverende institut i dettes resultatopgørelse i henhold til den gældende regnskabsramme, som det eksponeringsleverende institut kontraktmæssigt har udpeget til transaktionen som syntetisk mer-spread
ii) ethvert syntetisk mer-spread, som kontraktmæssigt er udpeget af det eksponeringsleverende institut i tidligere perioder, og som stadig er til rådighed til at absorbere tab
iii) ethvert syntetisk mer-spread, som kontraktmæssigt er udpeget af det eksponeringsleverende institut for den aktuelle periode, og som stadig er til rådighed til at absorbere tab
iv) ethvert syntetisk mer-spread, som kontraktmæssigt er udpeget af det eksponeringsleverende institut for fremtidige perioder.
Med henblik på første afsnit medtages ethvert beløb, der stilles som sikkerhed eller kreditforbedring med hensyn til syntetisk securitisering, og som allerede er genstand for et kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel, ikke i eksponeringsværdien."
b) Følgende stykke tilføjes:
"3a. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvordan de eksponeringsleverende institutter fastlægger eksponeringsværdien som omhandlet i stk. 1, litra da).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
1) Artikel 249, stk. 3, første afsnit, affattes således:
Uanset denne artikels stk. 2 skal anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning som omhandlet i artikel 201, stk. 1, litra g), være tildelt en kreditvurdering af et anerkendt ECAI, som er kreditkvalitetstrin 2 eller derover på det tidspunkt, da kreditrisikoafdækningen først blev anerkendt, og derefter kreditkvalitetstrin 3 eller derover.
1a) I artikel 256 indføjes følgende stykke:
"5a. Med henblik på beregningen af attachment points (A) og detachment points (D) af en syntetisk securitisering behandler det eksponeringsleverende institut i securitiseringen eksponeringsværdien af securitiseringspositionen svarende til det syntetiske merspread som omhandlet i da) i artikel 248 som en tranche og justerer attachment points (A) og detachment points (D) i de andre trancher, den har, ved at tilføje eksponeringsværdien til den udestående del af puljen af underliggende eksponeringer i securitiseringen. Andre institutioner end det eksponeringsleverende institut må ikke foretage denne justering."
2) Følgende artikel indsættes:
"Artikel 269a
Behandling af securitiseringer af misligholdte eksponeringer (NPE-securitiseringer)
1. Risikovægten for en position i en NPE-securitisering beregnes i henhold til artikel 254, dog med en nedre grænse på 100%.
2. Uanset stk. 1 tildeler institutterne følgende risikovægte til den foranstillede tranche i en kvalificerende traditionel NPE-securitisering med et gulv for risikovægten på 50 % og et loft for risikovægten på 100 %:
a) Hvis SEC-IRBA eller SEC-SA skal anvendes i overensstemmelse med artikel 254, den risikovægt, der følger af henholdsvis artikel 259 eller artikel 261.
b) Hvis SEC-ERBA skal anvendes i overensstemmelse med artikel 254, den risikovægt, der følger af artikel 263.
3. Institutter, som i henhold til kapitel 3 i dette afsnit ikke må anvende egne LGD-estimater og konverteringsfaktorer i forbindelse med puljens eksponeringer, må ikke anvende SEC-IRBA til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på en position i en NPE-securitisering.
4. Med henblik på artikel 268, stk. 1, medregnes de forventede tab i forbindelse med positioner i en kvalificeret traditionel NPE-securitisering efter fradrag af den ikkerefunderbare købsprisrabat ▌og, hvor det er relevant, eventuelle yderligere specifikke kreditrisikojusteringer.
4a. Med henblik på artikel 267, hvor instituttet anvender IRB-metoden, skal forventede tab og eksponeringsværdier i tilknytning til positioner i en kvalificeret traditionel NV-securitisering indregnes efter fradrag af den ikke-refunderbare købsrabat.
5. Med henblik på denne artikel beregnes den ikke-refunderbare købsprisrabat som forskellen mellem beløbet i litra a) og beløbet i litra b):
a) det udestående beløb i de underliggende eksponeringer for NPE-securitiseringen
b) summen af salgsprisen for trancherne eller, hvor det er relevant, dele af trancherne i forbindelse med den misligholdte eksponering, der sælges til tredjepartsinvestorer, og den udestående værdi af trancherne eller, hvor det er relevant, dele af trancherne af denne securitisering, som bibeholdes af den udstedende instans.
Hvis en rabat er struktureret på en sådan måde, at den helt eller delvis kan refunderes til udstederen, skal rabatten behandles som refunderbar og betragtes ikke som en ikke-refunderbar købsprisrabat i forbindelse med denne artikel.
5a. Ved anvendelsen af denne artikel forstås ved følgende:
a) "NPE-securitisering": en securitisering som defineret i artikel 2, stk. 24), i forordning (EU) 2017/2402;
b) "kvalificeret traditionel NPE-securitisering": en traditionel NPE-securitisering, hvor de underliggende eksponeringer er blevet overført til SSPE'en med en ikke-refunderbar købsprisrabat på mindst 50 % på disse eksponeringers udestående balance."
3) Artikel 270 affattes således:
"Artikel 270
Foranstillede positioner i balanceført STS-securitisering
Et eksponeringsleverende institut kan beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb i forbindelse med en securitiseringsposition i en balanceført STS-securitisering som omhandlet i artikel 26a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 2017/2402 i henhold til artikel 260, 262 eller 264 i nærværende forordning, alt efter hvad der er relevant, hvis begge følgende betingelser er opfyld i forbindelse med denne position:
a) Securitiseringen opfylder kravene i artikel 243, stk. 2.
b) Positionen betragtes som den foranstillede securitiseringsposition.
ba) Kreditrisikoen i tilknytning til de positioner, som det eksponeringsleverende institut ikke beholder, overføres gennem en garanti eller en regaranti, der opfylder kravene til ufinansieret kreditrisikoafdækning i kapitel 4 i forbindelse med standardmetoden for kreditrisiko."
3a) I artikel 430 indsættes følgende stykke:
“1a. Når institutter indberetter kapitalgrundlagskrav vedrørende securitiseringer, skal de i stk. 1, litra a), omhandlede oplysninger også omfatte eksponeringsværdien af NF-securitiseringer, der er omfattet af behandlingen i artikel 269a, eksponeringsværdien af de syntetiske securitiseringer, de hidrører fra, og fordelingen af de underliggende aktiver for disse syntetiske securitiseringer efter aktivklasse."
▌
4a) Følgende artikel indsættes:
"Artikel 494ba
Grandfathering for securitiseringspositioner
Uanset artikel 270 kan et eksponeringsleverende institut beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb i forbindelse med en securitiseringsposition i henhold til artikel 260, 262 eller 264, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:
a) Securitiseringen blev udstedt før [datoen for denne forordnings ikrafttræden].
b) Securitiseringen har den [dagen før datoen for denne forordnings ikrafttræden] opfyldt de i artikel 270 fastsatte betingelser, som er gældende på denne dato.
4b) I artikel 501c affattes indledningen således:
EBA vurderer efter høring af ESRB på grundlag af de disponible data og resultaterne fra Kommissionens Ekspertgruppe på Højt Plan vedrørende Bæredygtig Finansiering, om en særlig tilsynsmæssig behandling af eksponeringer vedrørende aktiver eller aktiviteter, herunder securitiseringer, som i væsentlig grad er forbundet med miljømæssige og/eller sociale mål, er berettiget. EBA vurderer navnlig:
4c) I artikel 519a tilføjes følgende stykke:
“da) hvordan kriterier for miljømæssig bæredygtighed kan integreres i securitiseringsrammen, herunder for eksponeringer med NF-securitiseringer."
4d) Følgende artikel indsættes:
"Artikel 519aa
NPE-securitiseringer
1. Senest den... [31. december 2020] gennemgår Kommissionen den tilsynsmæssige behandling af NPE-securitiseringer i henhold til artikel 269a for at tage hensyn til udviklingen i de internationale standarder for eksponeringer i forbindelse med NPE-securitiseringer og forelægger om nødvendigt et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.
2. EBA overvåger anvendelsen af artikel 269a og evaluerer den lovpligtige kapitalbehandling af NPE-securitiseringer under hensyntagen til situationen på markedet for NPE-securitisering, navnlig markedet for misligholdte eksponeringer generelt, og forelægger en rapport om sine resultater for Kommissionen senest ... [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse].
Kommissionen forelægger på grundlag af EBA-rapporten en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af artikel 269a sammen med et lovgivningsforslag, hvis det er relevant, senest... [18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse].
4e) Følgende artikel indsættes:
"Artikel 519ba
CIU'er med en underliggende portefølje af euroområdets statsobligationer
I tæt samarbejde med ESRB udarbejder Kommissionen som led i den kommende gennemførelse af Basel III-rammerne en rapport senest den ... [31. december 2021] for at foretage en behørig vurdering af den præferentielle reguleringsmæssige behandling af eksponeringer i form af andele eller aktier i institutter for kollektiv investering (CIU'er) med en underliggende portefølje bestående af statsobligationer fra medlemsstaterne i euroområdet, hvis relative vægt for hver medlemsstats obligationer er lig med den relative vægt af den enkelte medlemsstats kapitalbidrag til Den Europæiske Centralbank (ECB) under hensyntagen til Europa-Parlamentets holdning til forordningen om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer, der blev vedtaget den 23. marts 2019."
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i …, den …
For Europa-Parlamentet For Rådet
Formand Formand
PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Titel |
Ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår tilpasninger af securitiseringsrammen for at støtte den økonomiske genopretning som reaktion på covid-19-pandemien |
|||
Referencer |
COM(2020)0283 – C9-0208/2020 – 2020/0156(COD) |
|||
Dato for høring af EP |
27.7.2020 |
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ECON 14.9.2020 |
|
|
|
Ordførere Dato for valg |
Othmar Karas 7.9.2020 |
|
|
|
Dato for vedtagelse |
10.11.2020 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
36 23 0 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Gunnar Beck, Marek Belka, Isabel Benjumea Benjumea, Stefan Berger, Gilles Boyer, Francesca Donato, Derk Jan Eppink, Engin Eroglu, Markus Ferber, Jonás Fernández, Frances Fitzgerald, José Manuel García-Margallo y Marfil, Luis Garicano, Sven Giegold, Valentino Grant, Claude Gruffat, José Gusmão, Enikő Győri, Eero Heinäluoma, Danuta Maria Hübner, Stasys Jakeliūnas, Othmar Karas, Billy Kelleher, Ondřej Kovařík, Georgios Kyrtsos, Aurore Lalucq, Philippe Lamberts, Aušra Maldeikienė, Pedro Marques, Costas Mavrides, Jörg Meuthen, Csaba Molnár, Siegfried Mureşan, Caroline Nagtegaal, Luděk Niedermayer, Lefteris Nikolaou-Alavanos, Piernicola Pedicini, Lídia Pereira, Kira Marie Peter-Hansen, Sirpa Pietikäinen, Dragoș Pîslaru, Evelyn Regner, Antonio Maria Rinaldi, Alfred Sant, Ralf Seekatz, Pedro Silva Pereira, Paul Tang, Cristian Terheş, Irene Tinagli, Ernest Urtasun, Inese Vaidere, Johan Van Overtveldt, Stéphanie Yon-Courtin, Marco Zanni, Roberts Zīle |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Gerolf Annemans, Chris MacManus, Mick Wallace |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7) |
Dietmar Köster |
|||
Dato for indgivelse |
10.11.2020 |
|||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG
36 |
+ |
PPE |
Isabel Benjumea Benjumea, Stefan Berger, Markus Ferber, Frances Fitzgerald, José Manuel García-Margallo y Marfil, Enikő Győri, Danuta Maria Hübner, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Aušra Maldeikienė, Siegfried Mureşan, Luděk Niedermayer, Lídia Pereira, Sirpa Pietikäinen, Ralf Seekatz, Inese Vaidere |
Renew |
Gilles Boyer, Engin Eroglu, Luis Garicano, Billy Kelleher, Ondřej Kovařík, Caroline Nagtegaal, Dragoș Pîslaru, Stéphanie Yon-Courtin |
S&D |
Marek Belka, Jonás Fernández, Eero Heinäluoma, Dietmar Köster, Pedro Marques, Costas Mavrides, Csaba Molnár, Evelyn Regner, Alfred Sant, Pedro Silva Pereira, Paul Tang, Irene Tinagli |
23 |
- |
ECR |
Derk Jan Eppink, Cristian Terheş, Johan Van Overtveldt, Roberts Zīle |
GUE/NGL |
José Gusmão, Chris MacManus, Mick Wallace |
ID |
Gerolf Annemans, Gunnar Beck, Francesca Donato, Valentino Grant, Jörg Meuthen, Antonio Maria Rinaldi, Marco Zanni |
NI |
Lefteris Nikolaou-Alavanos, Piernicola Pedicini |
S&D |
Aurore Lalucq |
Verts/ALE |
Sven Giegold, Claude Gruffat, Stasys Jakeliūnas, Philippe Lamberts, Kira Marie Peter-Hansen, Ernest Urtasun |
0 |
0 |
|
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
- [1] EUT C … / Endnu ikke offentliggjort i EUT.
- [2] EUT C … / Endnu ikke offentliggjort i EUT.
- [*] Ændringsforslag: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
- [3] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
- [4] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
- [5] https://eba.europa.eu/risk-analysis-and-data/npls