BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår undtagelsen for visse valutabenchmarks fra tredjelande og udpegelse af erstatningsbenchmarks for visse benchmarks, som snart ophører

19.11.2020 - (COM(2020)0337 – C9-0209/2020 – 2020/0154(COD)) - ***I

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Caroline Nagtegaal


Procedure : 2020/0154(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A9-0227/2020
Indgivne tekster :
A9-0227/2020
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår undtagelsen for visse valutabenchmarks fra tredjelande og udpegelse af erstatningsbenchmarks for visse benchmarks, som snart ophører

(COM(2020)0337 – C9-0209/2020 – 2020/0154(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0337),

 der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0209/2020),

 der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af …,

 der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 29. oktober 2020[1],

 der henviser til forretningsordenens artikel 59,

 der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0227/2020),

1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

 

Ændringsforslag  1

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[*]

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

2020/0154 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår undtagelsen for visse valutabenchmarks fra tredjelande og udpegelse af erstatningsbenchmarks for visse benchmarks, som snart ophører, og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[2],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Med henblik på afdækning af eksponering mod valutavolatilitet i valutaer, der ikke er umiddelbart konvertible eller omfattet af valutakontrol, indgår selskaber i Unionen i valutaterminsforretninger og -swaps uden levering. Disse instrumenter giver brugerne mulighed for at opnå beskyttelse mod volatilitet i valutaer, der ikke er umiddelbart konvertible til en basisvaluta, såsom USD eller EUR. Manglen på valutaspotkurser til beregning af udbytte af valutaterminsforretninger og swaps vil få negative konsekvenser for selskaber i Unionen, der eksporterer til nye vækstmarkeder eller besidder aktiver i disse markeder og derved eksponeres mod udsving i de nye vækstmarkeders valutaer. Efter udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i artikel 51, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011[3], vil det ikke længere være muligt at bruge valutaspotkurser fra andre administratorer i tredjelande end centralbanker.

(2) For at gøre det muligt for selskaber i Unionen at fortsætte deres forretningsaktiviteter, mens valutarisiciene minimeres, bør valutaspotkurser, som der henvises til i terminsforretninger eller swaps uden levering i forbindelse med beregning af kontraktmæssigt udbytte, undtages fra anvendelsesområdet for forordning (EU) 2016/1011.

(3) Med henblik på udpegelse af visse valutaspotkurser som undtaget fra anvendelsesområdet fra forordning (EU) 2016/1011 bør Kommissionen få delegeret beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hvad angår undtagelse af valutaspotkurser for ikke-konvertible valutaer, når spotkursen anvendes til at beregne udbyttet af valutaterminsforretninger eller -swaps. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(3a) Forordning (EU) 2016/1011 fastsætter, at markedsdeltagere i EU indtil den 31. december 2021 kan anvende benchmarks, der administreres i et land uden for Unionen, uanset om der foreligger en ækvivalensafgørelse, eller om indekset er blevet anerkendt eller valideret til brug i Unionen. Lovgivernes forventning var, at tredjelande indtil udgangen af 2021 ville tilpasse deres benchmarkordning til de regler, der fastsættes i denne forordning, og at EU-markedsdeltagernes brug af benchmarks, der administreres i et land uden for Unionen, ville blive sikret ved ækvivalens- eller valideringsbeslutninger truffet af Kommissionen, hvorved retssikkerheden ville blive sikret. Imidlertid blev der kun gjort få fremskridt i så henseende. I betragtning af den forskel og intensitet, der findes mellem reguleringen af finansielle benchmarks til brug i Unionen og i tredjelande, og for at sikre markedets gnidningsfrie funktion og tilgængeligheden af tredjelandes benchmarks til brug i Unionen efter udgangen af december 2021, bør Kommissionen inden den 30. juni 2021 ved hjælp af en delegeret retsakt revidere de gældende bestemmelser om tredjelandes ordninger i forordning (EU) 2016/1011 for at overvinde de nuværende hindringer og om nødvendigt få tillagt yderligere beføjelser til validering af tredjelandes benchmarks eller benchmarkfamilier.

(4) Efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union vil LIBOR (London Interbank Offered Rate) ikke længere være et kritisk benchmark fra udløbet af overgangsperioden den 31. december 2020. Det Forenede Kongeriges Financial Conduct Authority (FCA) har endvidere meddelt, at den ikke længere vil tilskynde eller tvinge banker til at bidrage til LIBOR, hvorved der skabes en betydelig risiko for ophør af et af de vigtigste rentebenchmarks efter udgangen af 2021. LIBOR's ophør kan dog få negative konsekvenser, der medfører væsentlige forstyrrelser i funktionen af de finansielle markeder i Unionen. I Unionen er der en beholdning af kontrakter vedrørende gæld, lån, tidsindskud og derivater, der bruger LIBOR som reference, som forfalder efter den 31. december 2021, og som ikke har robuste kontraktmæssige fallback-bestemmelser, der tager højde for LIBOR's ophør. Mange af disse kontrakter kan ikke genforhandles med henblik på at indsætte kontraktmæssige fallback-bestemmelser inden den 31. december 2021. LIBOR's ophør kan derfor medføre væsentlige forstyrrelser i funktionen af de finansielle markeder i Unionen.

(5) I henhold til artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1011 skal tilsynsbelagte enheder, der ikke er benchmarkadministratorer, have beredskabsplaner, hvis et benchmark ændres væsentligt eller ikke længere leveres. Disse beredskabsplaner bør om muligt udpege et eller flere potentielle erstatningsbenchmarks. Denne decentraliserede, ikkelovgivningsmæssige metode bør fortsat være standardmetoden for så vidt angår fremgangsmåden i tilfælde af et benchmarks ophør, men tilfældet med LIBOR har vist, at denne metode i praksis måske ikke altid er tilstrækkelig. For at sørge for en velordnet afvikling af kontrakter, der som reference bruger et udbredt benchmark, hvis ophør kan få negative konsekvenser, der forårsager væsentlige forstyrrelser i funktionen af de finansielle markeder i Unionen, og hvor sådanne kontrakter ikke kan genforhandles til at omfatte en kontraktmæssig fallback-sats, når benchmarket ophører, bør der derfor være en fallback-metode, der sørger for obligatorisk offentlig udpegelse af et erstatningsbenchmark. Denne metode bør omfatte en mekanisme til at overføre sådanne kontrakter til egnede erstatningsbenchmarks. Hensigten med erstatningsbenchmarks er at undgå kontraktforstyrrelser, som kan få negative konsekvenser, der medfører væsentlige forstyrrelser i funktionen af de finansielle markeder i Unionen.

(6) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at udpege et erstatningsbenchmark, som skal anvendes ved afvikling af kontrakter, der ikke er blevet genforhandlet inden den dato, hvor det ophørte benchmark ikke længere offentliggøres. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011[4]. Af hensyn til retssikkerheden skal Kommissionen kun udøve sådanne gennemførelsesbeføjelser efter nøjagtigt definerede udløsende begivenheder, der klart viser, at administration og offentliggørelse af det benchmark, der skal erstattes, permanent ophører.

(7) Om nødvendigt bør Kommissionen på det rette tidspunkt vedtage en henstilling, der opfordrer medlemsstaterne til gennem national lovgivning at udpege en erstatningssats for det benchmark, som snart ophører, for kontrakter indgået af enheder, der ikke er tilsynsbelagte enheder omfattet af forordning (EU) 2016/1011. For at kunne tage højde for de mange sammenknytninger mellem kontrakter bør Kommissionen have mulighed for at anbefale, at de nationale erstatningssatser bør være identiske med den erstatningssats, som den udpeger for kontrakter indgået af tilsynsbelagte enheder.

(8) Kommissionen bør kun udøve sine gennemførelsesbeføjelser i situationer, hvor den vurderer, at et benchmarks ophør kan få negative konsekvenser, der medfører væsentlige forstyrrelser i funktionen af de finansielle markeder og realøkonomien i Unionen. Kommissionen bør også kun udøve sine gennemførelsesbeføjelser, når det står klart, at det pågældende benchmarks repræsentativitet ikke kan genoprettes, eller at benchmarket ikke længere vil blive offentliggjort permanent.

(9) Brug af erstatningsbenchmarket bør kun tillades for kontrakter, der ikke er blevet genforhandlet inden det pågældende benchmarks ophørsdato. Brugen af det af Kommissionen udpegede erstatningsbenchmark bør derfor begrænses til kontrakter, der allerede er indgået af tilsynsbelagte enheder på tidspunktet for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der udpeger erstatningsbenchmarket. I betragtning af at en sådan gennemførelsesretsakt skal sikre kontraktkontinuitet, bør udpegelsen af erstatningsbenchmarket heller ikke påvirke kontrakter, der allerede har en egnet kontraktmæssig fallback-bestemmelse.

(10) Ved udøvelsen af gennemførelsesbeføjelserne til at udpege et erstatningsbenchmark bør Kommissionen tage hensyn til anbefalingerne fra arbejdsgrupper i den private sektor, der arbejder under de offentlige myndigheder for den valuta, som erstatningsbenchmarkets rentesatser er denomineret i, vedrørende de erstatningssatser, der skal bruges i eksisterende finansielle instrumenter og kontrakter, der bruger det benchmark, som snart ophører, som reference. Kommissionen bør også tage hensyn til anbefalingerne fra den kompetente tilsynsmyndighed for benchmarkadministratoren og fra ESMA. Disse anbefalinger bør være baseret på omfattende offentlige høringer og ekspertviden og afspejle benchmarkbrugeres enighed om den mest egnede erstatningssats for det rentebenchmark, som snart ophører. Der er endvidere helt og holdent tale om anbefalinger fra disse arbejdsgrupper i den private sektor, og de offentlige myndigheder, som disse arbejdsgrupper arbejder under, påtager sig ikke noget ansvar for indholdet af anbefalingerne og deler ikke nødvendigvis de synspunkter, der gives udtryk for deri.

(11) Da hovedformålet med disse gennemførelsesbeføjelser er at sørge for retssikkerhed for tilsynsbelagte enheder i eksisterende kontrakter, der bruger et benchmark, som snart ophører, som reference, bør de kompetente myndigheder for en tilsynsbelagt enhed, der bruger det benchmark, som snart ophører, overvåge udviklingen i tilbageværende beholdninger mellem modparter i sådanne kontrakter og aflægge rapport herom årligt for Kommissionen og for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed ("ESMA").

(12) Forordning (EU) 2016/1011 bør derfor ændres.

(12a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/20121[5] er i øjeblikket ved at blive ændret med henblik på over for markedsdeltagerne at præcisere, at transaktioner, der er indgået eller nyordnet inden ikrafttrædelsen af clearing- eller marginkravene for transaktioner i OTC-derivater, der anvender et rentebenchmark ("handler ifølge tidligere regler"), ikke vil være omfattet af disse krav, hvis de er nyordnet alene med henblik på at gennemføre eller forberede gennemførelsen af rentebenchmarkreformen. I henhold til forordning (EU) 2016/1011 skal tilsynsbelagte enheder udarbejde og ajourføre robuste skriftlige planer med de foranstaltninger, de agter at træffe, hvis et benchmark ændres væsentligt eller ikke længere leveres, og sørge for, at disse planer afspejles i deres kontraktforhold med klienter. For at lette markedsdeltagernes overholdelse af disse forpligtelser og markedsdeltagernes tiltag til styrkelse af robustheden af OTC-derivataftaler, der anvender et hvilket som helst rentebenchmark, bør forordning (EU) nr. 648/2012 ændres for at gøre det klart, at handler ifølge tidligere regler ikke vil være omfattet af disse clearing- og marginkrav, når disse handler er erstattet, ændret eller nyordnet, enten enkeltvis eller som en del af ændringer af en portefølje af transaktioner, alene med det formål at erstatte det rentebenchmark, de anvender, med henblik på at gennemføre eller forberede gennemførelsen af reformen af rentebenchmarks eller på at indføre fallback-bestemmelser i forhold til de benchmarks, de anvender, med henblik på at gennemføre eller forberede denne reform eller på anden vis for at øge robustheden af deres aftaler. Disse ændringer er nødvendige for at skabe klarhed for markedsdeltagerne og bør ikke få indflydelse på anvendelsesområdet for clearing- og marginkravene i forbindelse med erstatning, ændring eller nyordning af en OTC-derivataftale til andre formål.

(13) Da LIBOR ikke længere vil være et kritisk benchmark som defineret i forordning (EU) 2016/1011 pr. 1. januar 2021, bør denne forordning træde i kraft straks —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer til forordning (EU) 2016/1011

1) Artikel 2 ændres således:

-a) Følgende stykke indsættes:

 “1a. Artikel 28a finder anvendelse på:

a) alle kontrakter eller finansielle instrumenter som defineret i direktiv 2014/65/EU, som er underlagt lovgivningen i en af medlemsstaterne, og som bruger et benchmark som reference, og

b) alle kontrakter, der er omfattet af lovgivningen i et tredjeland, men hvor alle parter er etableret i Unionen, og hvor lovgivningen i det pågældende tredjeland ikke indeholder bestemmelser om en velordnet afvikling af et benchmark."

a) I stk. 2 indsættes som litra i):

"i) et valutabenchmark, som Kommissionen har udpeget i overensstemmelse med stk. 3."

b) Som stk. 3 og 4 indsættes følgende:

"3. Kommissionen kan udpege valutabenchmarks, som administreres af administratorer uden for Unionen, hvis samtlige følgende kriterier er opfyldt:

a) Valutabenchmarket henviser til en valutaspotkurs for en tredjelandsvaluta, der ikke er frit konvertibel.

b) Tilsynsbelagte enheder bruger valutabenchmarket ofte, systematisk og regelmæssigt i derivatkontrakter med henblik på afdækning mod tredjelandes valutavolatilitet.

c) Valutabenchmarket bruges som afregningssats for at beregne udbyttet af den i litra b) omhandlede derivatkontrakt i en anden valuta end den i litra a) omhandlede valuta med begrænset konvertibilitet.

4. Kommissionen foretager senest den 31. december 2022 offentlige høringer for at identificere de valutabenchmarks, der opfylder kriterierne i denne artikels stk. 3. Senest den 31. december 2023 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at oprette en liste over valutaspotbenchmarks til afdækning mod tredjelandsvalutavolatilitet og opdaterer regelmæssigt denne liste. Kompetente myndigheder for tilsynsbelagte enheder, der bruger tredjelandsvalutabenchmarks, som er udpeget af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 3, skal aflægge rapport til Kommissionen ▌om antallet af derivatkontrakter, der bruger det pågældende valutabenchmark til afdækning mod tredjelandsvalutavolatilitet, mindst hvert andet år."

1a) Artikel 3 ændres således:

a)  I stk. 1 indsættes følgende nummer:

"22a) "valutabenchmark": et benchmark, hvis værdi fastsættes i forhold til prisen, udtrykt i en valuta, på en anden valuta eller en kurv af andre valutaer;"

b) Nr. 24), litra a), nr. i), ændres således:

"i) en markedsplads som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 24), i direktiv 2014/65/EU, eller en markedsplads i et tredjeland for hvilket Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesafgørelse om, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i det pågældende land anses for at have ækvivalent virkning i henhold til artikel 28, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (22) eller artikel 25, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU, eller et reguleret marked, der anses for at være ækvivalent i henhold til artikel 2a i direktiv (EU) nr. 648/2012, men i hvert tilfælde kun for så vidt angår transaktionsdata vedrørende finansielle instrumenter"

1b) Artikel 28, stk. 2, affattes således:

"2. Tilsynsbelagte enheder, der ikke er administratorer, som omhandlet i stk. 1, og som benytter et benchmark, udarbejder og vedligeholder robuste skriftlige planer, der beskriver de foranstaltninger, de træffer, hvis et benchmark ændres væsentligt eller ikke længere leveres. Såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, skal sådanne planer udpege et eller flere alternative benchmarks, der kan bruges som reference i stedet for benchmarks, der ikke længere leveres, og angive, hvorfor sådanne benchmarks ville være egnede alternativer. De tilsynsbelagte enheder sender disse planer og eventuelle ajourføringer heraf til den relevante kompetente myndighed uden unødig forsinkelse og sørger for, at de afspejles i deres kontraktforhold med klienter. De kompetente myndigheder vurderer disse planers robusthed."

2) Følgende artikel indsættes:

"Article 28a
Obligatorisk erstatning af et benchmark

1) Kommissionen kan udpege et eller flere erstatningsbenchmarks for et benchmark, der ikke længere vil blive offentliggjort, når indstillingen af offentliggørelsen af det pågældende benchmark kan få væsentlige og negative konsekvenser for markedsintegriteten, den finansielle stabilitet og realøkonomien i en eller flere medlemsstater, og forudsat at en eller flere af følgende begivenheder er indtruffet:

a) Den kompetente myndighed for administratoren af det pågældende benchmark har offentligt meddelt eller udstedt en offentlig erklæring eller har offentliggjort oplysninger, hvoraf det fremgår, at det pågældende benchmarks evne til at måle den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet ikke kan genoprettes ▌. Inden en sådan meddelelse fremsættes, skal den kompetente nationale myndighed have anvendt de afhjælpningsbeføjelser, der er omhandlet i artikel 23, og have fastslået, at beføjelserne i artikel 23 ikke er tilstrækkelige til at genoprette benchmarket.

b) Administratoren af et benchmark eller en person, der handler på vegne af administratoren, har ved at udstede en offentlig erklæring eller offentliggøre oplysninger offentligt meddelt, ▌at administratoren er ophørt med eller vil ophøre med at levere benchmarket, permanent eller på ubestemt tid, forudsat at der på tidspunkt for erklæringen eller offentliggørelsen af oplysningerne ikke er en efterfølgende administrator, der fortsat vil levere benchmarket.

c) Den kompetente myndighed for en benchmarkadministrator eller en enhed med insolvens- eller afviklingsmyndighed over administratoren af det pågældende benchmark har ved at udstede en offentlig erklæring eller offentliggøre oplysninger offentligt meddelt, ▌at administratoren af det pågældende benchmark er ophørt med eller vil ophøre med at levere benchmarket, permanent eller på ubestemt tid, forudsat at der på tidspunkt for erklæringen eller offentliggørelsen af oplysningerne ikke er en efterfølgende administrator, der fortsat vil levere benchmarket.

ca) Den kompetente myndighed tilbagetrækker eller suspenderer godkendelsen eller registreringen af benchmarkadministratoren, forudsat at der på tidspunktet for tilbagetrækningen eller suspensionen ikke er nogen efterfølgende administrator, der fortsat vil levere det pågældende benchmark.

2) Erstatningsbenchmarket skal gennem lovgivning erstatte alle henvisninger til det benchmark ▌i ▌ kontrakter, der er omfattet af artikel 2, stk. 1a, hvor samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) Disse ▌kontrakter ▌bruger det benchmark, der ikke længere offentliggøres, som reference på ikrafttrædelsesdatoen for den gennemførelsesretsakt, der udpeger erstatningsbenchmarket.

b) De finansielle instrumenter, kontrakter eller resultatmålinger indeholder ikke egnede fallback-bestemmelser.

ba) En fallback-bestemmelse anses ikke for egnet, når:

a) den ikke omfatter permanent ophør af et referencebenchmark

b) en af følgende betingelser er opfyldt:

i) der ikke er en fallback-sats

ii) anvendelsen af fallback-satsen kræver yderligere samtykke fra tredjeparter

iii) fallback-satsen beregnes ved hjælp af prisstillelser fra tredjeparter eller fastlægger den sidste offentliggørelse af det berørte benchmark

c) den relevante myndighed har fastslået, at anvendelsen af den kontraktligt aftalte fallback-bestemmelse generelt ikke længere, og med en betydelig forskel, afspejler den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, som det benchmark, der ophører, har til formål at måle, og kan have negative konsekvenser for den finansielle stabilitet.

Med henblik på litra c) i litra ba), underretter den relevante myndighed Kommissionen og ESMA om sin vurdering uden unødig forsinkelse. Hvis vurderingen kan berøre enheder i mere end én medlemsstat, foretager de relevante myndigheder i alle disse medlemsstater vurderingen i fællesskab.

Medlemsstaterne udpeger én eller flere relevante myndigheder, som er i stand til at foretage vurderingen i overensstemmelse med litra c). Medlemsstaterne underretter senest [seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden] Kommissionen og ESMA om udpegelsen af de kompetente myndigheder i henhold til dette stykke.

3) Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om udpegelse af ét eller flere erstatningsbenchmarks i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 50, stk. 2, når en af betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Ved vedtagelsen af den i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakt skal Kommissionen tage hensyn til anbefalingen fra en arbejdsgruppe om alternative referencesatser, der arbejder under de offentlige myndigheder for den valuta, som erstatningsbenchmarket er denomineret i. Inden der fastsættes et nyt erstatningsbenchmark, foretager Kommissionen en offentlig høring og hører ESMA samt den nationale kompetente myndighed for benchmarkadministratoren.

3a) Gennemførelsesretsakten omhandlet i stk. 3 skal omfatte følgende:

i) erstatningen for ét eller flere benchmarks

ii) spreadjusteringen, herunder metoden til fastsættelse af en sådan spreadjustering, som skal anvendes på erstatningen for det benchmark, der snart ophører, på datoen for erstatningen for hver enkel løbetid for at tage højde for virkningerne af overgangen eller ændringen fra det benchmark, der skal afvikles, til erstatningsbenchmarket

iii) de relevante centrale tilpasningsændringer, som er knyttet til og med rimelighed kan betragtes som nødvendige for brugen eller anvendelsen af et erstatningsbenchmark

iv) den relevante dato, fra hvilken erstatningen for ét eller flere benchmarks finder anvendelse.

4) Kompetente myndigheder for tilsynsbelagte enheder, der bruger det af Kommissionen udpegede benchmark, skal overvåge, om de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 1, har minimeret kontraktbrud eller andre negative konsekvenser for økonomisk vækst og investeringer i Unionen. De skal aflægge rapport herom årligt til Kommissionen og for ESMA.

4a) Denne artikel finder anvendelse på kritiske benchmarks. Den finder også anvendelse på benchmarks, der ikke er kritiske, og på tredjelandes benchmarks, hvis deres ophør vil have betydelige og negative virkninger for markedets integritet, den finansielle stabilitet og realøkonomien i Unionen."

2a) I artikel 29 tilføjes følgende stykke:

"1a. En tilsynsbelagt enhed kan også anvende en erstatning for et benchmark i Unionen, hvis erstatningen er udpeget af Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 23a."

Artikel 1a

Ændring af forordning (EU) nr. 648/2012

Artikel 13a i forordning (EF) nr. 648/2012 affattes således:

"Artikel 13a

Erstatning af rentebenchmarks og indarbejdelse af kontraktmæssige fallback-bestemmelser i handler ifølge tidligere regler

1. De modparter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, kan fortsat anvende de risikostyringsprocedurer, som de har indført på datoen for anvendelsen af denne forordning med hensyn til ikkecentralt clearede OTC-derivataftaler, der er indgået eller nyordnet inden den dato, hvor forpligtelsen til at have risikostyringsprocedurer i henhold til artikel 11, stk. 3, får virkning, når disse aftaler efter denne forordnings ikrafttræden er erstattet, ændret eller nyordnet alene med det formål at erstatte det rentebenchmark, som de henviser til, eller indføre fallback-bestemmelser i forhold til et benchmark, som der henvises til i transaktionen.

2. Transaktioner, der er indgået eller nyordnet inden den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning i henhold til artikel 4, og som efter denne forordnings ikrafttræden efterfølgende er erstattet, ændret eller nyordnet alene med det formål at erstatte det rentebenchmark, som de henviser til, eller indføre fallback-bestemmelser i forhold til et benchmark, som der henvises til i transaktionen, skal ikke af den grund være omfattet af clearingforpligtelsen i artikel 4."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

 

 

 


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Ændring af forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår undtagelsen for visse valutabenchmarks fra tredjelande og udpegelse af erstatningsbenchmarks for visse benchmarks, som snart ophører

Referencer

COM(2020)0337 – C9-0209/2020 – 2020/0154(COD)

Dato for høring af EP

27.7.2020

 

 

 

Korresponderende udvalg

 Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

14.9.2020

 

 

 

Rådgivende udvalg

 Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

14.9.2020

 

 

 

Ingen udtalelse

 Dato for afgørelse

ITRE

10.9.2020

 

 

 

Ordførere

 Dato for valg

Caroline Nagtegaal

7.9.2020

 

 

 

Dato for vedtagelse

19.11.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

49

0

10

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Gunnar Beck, Marek Belka, Isabel Benjumea Benjumea, Stefan Berger, Gilles Boyer, Francesca Donato, Derk Jan Eppink, Engin Eroglu, Markus Ferber, Jonás Fernández, Frances Fitzgerald, José Manuel García-Margallo y Marfil, Luis Garicano, Sven Giegold, Valentino Grant, Claude Gruffat, José Gusmão, Enikő Győri, Eero Heinäluoma, Danuta Maria Hübner, Stasys Jakeliūnas, Othmar Karas, Billy Kelleher, Ondřej Kovařík, Georgios Kyrtsos, Aurore Lalucq, Philippe Lamberts, Aušra Maldeikienė, Pedro Marques, Costas Mavrides, Jörg Meuthen, Csaba Molnár, Siegfried Mureşan, Caroline Nagtegaal, Luděk Niedermayer, Piernicola Pedicini, Lídia Pereira, Sirpa Pietikäinen, Dragoș Pîslaru, Evelyn Regner, Antonio Maria Rinaldi, Alfred Sant, Joachim Schuster, Ralf Seekatz, Pedro Silva Pereira, Paul Tang, Irene Tinagli, Ernest Urtasun, Inese Vaidere, Johan Van Overtveldt, Stéphanie Yon-Courtin, Marco Zanni, Roberts Zīle

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Manon Aubry, Patryk Jaki, Eugen Jurzyca, Maximilian Krah, Ville Niinistö, Mick Wallace

Dato for indgivelse

19.11.2020

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

49

+

ECR

Derk Jan Eppink, Patryk Jaki, Eugen Jurzyca, Johan Van Overtveldt, Roberts Zīle

NI

Piernicola Pedicini

PPE

Isabel Benjumea Benjumea, Stefan Berger, Markus Ferber, Frances Fitzgerald, José Manuel García-Margallo y Marfil, Enikő Győri, Danuta Maria Hübner, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Aušra Maldeikienė, Siegfried Mureşan, Luděk Niedermayer, Lídia Pereira, Sirpa Pietikäinen, Ralf Seekatz, Inese Vaidere

Renew

Gilles Boyer, Engin Eroglu, Luis Garicano, Billy Kelleher, Ondřej Kovařík, Caroline Nagtegaal, Dragoș Pîslaru, Stéphanie Yon Courtin

S&D

Marek Belka, Jonás Fernández, Eero Heinäluoma, Dietmar Köster, Aurore Lalucq, Pedro Marques, Costas Mavrides, Csaba Molnár, Evelyn Regner, Alfred Sant, Pedro Silva Pereira, Paul Tang, Irene Tinagli

Verts/ALE

Sven Giegold, Claude Gruffat, Stasys Jakeliūnas, Philippe Lamberts, Ville Niinistö, Ernest Urtasun

 

0

-

 

10

0

GUE/NGL

Manon Aubry, José Gusmão, Mick Wallace

ID

Gunnar Beck, Francesca Donato, Valentino Grant, Maximilian Krah, Jörg Meuthen, Antonio Maria Rinaldi, Marco Zanni

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

Seneste opdatering: 3. december 2020
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik