Procedure : 2020/2084(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0233/2020

Indgivne tekster :

A9-0233/2020

Forhandlinger :

PV 14/12/2020 - 29
CRE 14/12/2020 - 29

Afstemninger :

PV 16/12/2020 - 15
PV 17/12/2020 - 9

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0371

<Date>{24/11/2020}24.11.2020</Date>
<NoDocSe>A9-0233/2020</NoDocSe>
PDF 298kWORD 108k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling</Titre>

<DocRef>(2020/2084(INI))</DocRef>


<Commission>{EMPL}Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender</Commission>

Ordførere: <Depute>Dennis Radtke, Agnes Jongerius </Depute>

Ordfører for udtalelse (*):

Marcos Ros Sempere, Kultur- og Uddannelsesudvalget

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORREPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling

(2020/2084(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 3 og 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

 der henviser til artikel 9, 151, 152, 153, 156, 157, 162 og 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til protokol 1, 8 og 28 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig afsnit IV (solidaritet),

 der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Kommissionen i november 2017,

 der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

 der henviser til Parisaftalen, der blev opnået på COP21 i 2015, og særligt dens indledning om "at henstille til parterne om at gennemføre deres politikker og foranstaltninger og derved fremme en retfærdig omstilling for arbejdstagerne og skabe anstændige arbejdspladser og beskæftigelse af høj kvalitet i overensstemmelse med nationalt definerede udviklingsprioriteter og -strategier",

 der henviser til ILO-konventionerne og -henstillingerne, navnlig konventionen om arbejdstilsyn af 1947 (nr. 81), ILO's 100-årserklæring (2019) og ILO-retningslinjerne af februar 2016 for en retfærdig omstilling til miljømæssigt bæredygtige økonomier og samfund for alle,

 der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig mål nr. 1, 3, 4, 5, 8, 10 og 13,

- der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og dennes ikrafttræden i EU den 21. januar 2011 i henhold til Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder,

 - der henviser til FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

 - der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (direktiv om ligebehandling på beskæftigelsesområdet)[1],

- der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse[2],

 der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426) og Parlamentets udtalelse herom af 2. april 2009[3],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. januar 2020 med titlen "Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling" (COM(2020)0014),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen "Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation" (COM(2020)0456),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen "EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa" (COM(2020)0442),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen "Kommissionens tilpassede arbejdsprogram for 2020" (COM(2020)0440),

 der henviser til Kommissionens forslag af 28. maj 2020 til Rådets forordning om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien (COM(2020)0441),

 der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen[4],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2020 om konsekvenserne af de demografiske forandringer (COM(2020)0241),

 der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse af 18. januar 2017 med titlen "EU's svar på de demografiske udfordringer" (2017/C017/08),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen "Europas digitale fremtid i støbeskeen" (COM(2020)0067),

 der henviser til Kommissionens forslag af 1. juli 2020 til Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (COM(2020)0275),

 der henviser til det arbejdsdokument af 1. juli 2020 fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager forslaget til Rådets henstilling om "En bro til job - styrkelse af ungdomsgarantien" (SWD(2020)0124),

 der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 10. juli 2020 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[5],

 der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår midler til den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet[6],

 der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2019 om beskæftigelses- og socialpolitikker i euroområdet[7],

 der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 4. april 2019 om udkast til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[8],

 der henviser til betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækststrategi for 2020,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. december 2019 med titlen "Årlig strategi for bæredygtig vækst 2020" (COM(2019)0650),

 der henviser til forslag af 17. december 2019 til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen – Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020,

 der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2019/1181 af 8. juli 2019 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker,[9],

 der henviser til sin beslutning af 13. marts 2019 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2019[10],

 der henviser til "Politiske retningslinjer af 16. juli 2019 for den næste Europa-Kommission 2019-2024, En Union, der vil mere", fremlagt af Kommissionens formand, Ursula von der Leyen,

 der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 23. januar 2019: "Social dialog om innovation i den digitale økonomi",

 der henviser til Kommissionens økonomiske forårsprognose 2020 af 6. maj 2020,

 der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. september 2020: "Anstændige mindstelønninger i hele Europa",

 der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 15. juli 2020: "Genopretningsplan for Europa og den flerårige finansielle ramme 2021-2027",

 der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 11. december 2019: "Fælles minimumsstandarder for arbejdsløshedsforsikring – et konkret skridt i retning mod reel gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder",

 der henviser til undersøgelsen fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) med titlen "Covid-19: Politiske tiltag i hele Europa",

 der henviser til Det Fælles Forskningscenters tekniske rapport med titlen "The COVID confinement measures and EU labour markets" (Covid-19-nedlukningsforanstaltninger og EU's arbejdsmarkeder), der blev offentliggjort i 2020, og navnlig rapportens analyse af den senest tilgængelige dokumentation om mønstrene for telearbejde i EU,

 der henviser til den reviderede europæiske socialpagt og Torinoprocessen, der blev indledt i 2014 og har til formål at styrke traktatsystemet for den europæiske socialpagt inden for Europarådet såvel som dets forbindelse til EU-retten,

 der henviser til forretningsordenens artikel 54,

 der henviser til udtalelserne fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

 der henviser til betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0233/2020),

A. der henviser til, at bæredygtig udvikling er en grundlæggende målsætning for Den Europæiske Union; der henviser til, at den sociale markedsøkonomi er baseret på to komplementære søjler, nemlig håndhævelse af konkurrence og solide socialpolitiske foranstaltninger, der skal føre til opnåelse af fuld beskæftigelse og sociale fremskridt; der henviser til, at de tre søjler i bæredygtig udvikling er den sociale, økonomiske og miljømæssige søjle; der henviser til, at bæredygtig udvikling bl.a. er baseret på fuld beskæftigelse og sociale fremskridt; der henviser til, at det er et grundlæggende mål for Den Europæiske Union, der er opstillet i artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU); der henviser til, at man indtil nu har prioriteret økonomisk og miljømæssig bæredygtighed;

B.  der henviser til, at Europa står over for nye udfordringer såsom tiltagende uligheder mellem generationerne, forringede sociale, sundhedsmæssige, økonomiske og miljømæssige muligheder og ressourcer, territoriale forskelle og ulige adgang til grundlæggende social- og sundhedsydelser, beskæftigelse og forretningsmuligheder og sociale infrastrukturer; der henviser til, at EU og medlemsstaterne deler ansvaret for at mindske ulighed; der henviser til, at uligheden (i indkomst og muligheder) er steget i hovedparten af medlemsstaterne siden finanskrisen i 2008, hvilket har udfordret de bæredygtige og inklusive aspekter ved vækst og social samhørighed, og at i en sådan kontekst har indfrielsen af EU-målene for 2020 været vanskelig;

C.  der henviser til, at der er et stærkt og formodet behov for retfærdig omstilling i Europa og verden til bæredygtig ressourceudnyttelse, nedbringelse af CO2-emissioner og stærk beskyttelse af miljøet for at sikre fremtidige generationers levebrød, sikkerhed, sundhed og velstand; der henviser til, at overgangen til en stabil og bæredygtig grøn og miljøvenlig økonomi og social dimension vil kræve samarbejde mellem offentlige og private aktører og skal ledsages af en genindustrialiseringsproces, modernisering af industrigrundlaget og en styrkelse af det indre marked; der henviser til, at den grønne, digitale og demografiske omstilling påvirker europæiske regioner, sektorer, arbejdstagere og befolkningsgrupper på forskellige måder, og at disse overgange vil kræve en betydelig omskoling og omfordeling af arbejdskraft for at forhindre, at arbejdspladser ødelægges i de berørte sektorer;

D.  der henviser til, at de europæiske regioner, hvor der er størst behov for en bæredygtig omstilling, generelt også er regioner med en høj grad af fattigdom og udstødelse; der henviser til, at det med en hurtig genopretning for øje er nødvendigt med afgørende foranstaltninger og investeringer, hvis fokus bør være at modvirke de økonomiske og sociale konsekvenser af pandemien, sætte gang i økonomisk aktivitet igen, fremme bæredygtig udvikling, den grønne omstilling, den digitale omstilling og gennemføre principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at skabe mere effektive og stærkere velfærdsstater; der henviser til, at et internationalt konkurrencedygtigt Europa skal være baseret på et stærkt socialt Europa for at skabe en vej til bæredygtig vækst, kvalitetsjob og robuste sociale velfærdssystemer for alle;

E. der henviser til, at Eurofound-undersøgelser beskriver, hvor kompleks Den Europæiske Unions sociale dimension er, og foreslår at supplere den sociale resultattavle, der er en del af den europæiske søjle for sociale rettigheder, med yderligere indikatorer, der dækker jobkvalitet, social retfærdighed og lige muligheder, robuste og sociale velfærdssystemer og fair mobilitet;

F. der henviser til, at Europa 2020-strategien blev lanceret i 2010 med henblik på at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; der henviser til, at gennemførelsen af Lissabon-strategien burde have prioriteret bæredygtighed og inklusion i højere grad end vækst;

G.  der henviser til, at det i artikel 151 i TEUF fastsættes, at Unionen og medlemsstaterne, der er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, har som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse; der henviser til, at initiativer fra den europæiske søjle for sociale rettigheder er et fælles ansvar mellem EU og medlemsstaterne, der har forskellige sociale systemer og traditioner; der henviser til, at sådanne initiativer derfor bør beskytte nationale kollektive overenskomstforhandlingssystemer, der tilbyder et højere beskyttelsesniveau; der henviser til, at grundlæggende rettigheder, proportionalitet, retssikkerhed, lighed for loven og nærhedsprincippet er generelle principper i EU-retten og derfor skal respekteres;

H. der henviser til, at kvinder er underrepræsenteret i de økonomiske og politiske lederstillinger, hvor beslutningerne om politiske tiltag over for covid-19 træffes; der henviser til, at kvinder bør inkluderes i beslutningstagningen for at bidrage med flere synspunkter, mere viden og erfaring, hvilket ville medføre bedre politiske resultater;

I. der henviser til, at sociale velfærdssystemer bidrager til at garantere et værdigt liv; der henviser til, at disse systemer omfatter social sikring, sundhedspleje, uddannelse, bolig, beskæftigelse, retlige anliggender og sociale tjenester for dårligt stillede grupper og spiller en afgørende rolle i at skabe bæredygtig social udvikling til fremme af lighed og social retfærdighed og i at sikre retten til social beskyttelse, der er fastsat i verdenserklæringen om menneskerettighederne (1948); der henviser til, at politikker for social beskyttelse er uundværlige elementer i de nationale udviklingsstrategier, da de mindsker fattigdom og udsathed i løbet af et liv og fremmer inklusiv og bæredygtig udvikling;

J. der henviser til, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og kollektive overenskomstforhandlinger er arbejdsgivernes og fagforeningernes vigtigste redskaber til at fastlægge rimelige løn- og arbejdsvilkår, og at stærke overenskomstforhandlingssystemer øger medlemsstaternes modstandsdygtighed i økonomiske krisetider; der henviser til, at samfund med stærke overenskomstforhandlingssystemer oftest er mere velhavende og lige; der henviser til, at retten til kollektive forhandlinger er et spørgsmål, der vedrører alle europæiske arbejdstagere, og som har afgørende betydning for demokratiet og retsstaten, herunder respekten for grundlæggende sociale rettigheder; der henviser til, at kollektive forhandlinger er en grundlæggende europæisk rettighed, og at EU-institutionerne er forpligtet til at overholde den i medfør af artikel 28 i chartret om grundlæggende rettigheder; der i denne forbindelse henviser til, at politikker, der respekterer, fremmer og styrker de kollektive overenskomstforhandlinger og arbejdstagernes stilling i lønfastsættelsesordningerne, spiller en afgørende rolle med hensyn til at opnå en høj standard i arbejdsvilkår;

K.  der henviser til, at kollektive overenskomstforhandlinger er et afgørende instrument til at styrke arbejdsrettighederne; der henviser til data fra OECD, som viser, at der over de sidste årtier både er sket et fald i antallet af fagforeninger og i overenskomstforhandlingernes dækningsgrad; der henviser til, at overenskomstforhandlingernes dækningsgrad siden 2000 har været faldende i 22 af EU's 27 medlemsstater; der henviser til, at jobkvaliteten og arbejdsmiljøet gennemsnitligt er bedre i lande, hvor arbejdermarkedets parter er godt organiserede, og hvor overenskomstforhandlingernes dækningsgrad er høj; der henviser til, at overenskomstforhandlinger fremmer effektivitet på arbejdsmarkedet, såfremt dækningsgraden er høj og forhandlingerne velkoordinerede;

L.  der henviser til, at kollektive overenskomstforhandlinger ifølge Eurofound er kommet under pres, og til at recessionen i 2008 medførte en decentralisering af kollektive overenskomstforhandlinger; der henviser til, at selv om hver sjette arbejdstager i EU skønnes at være omfattet af en kollektiv lønoverenskomst, er det vanskeligt at tilvejebringe god evidens om mere dybdegående data om forhandlingers anvendelse og kollektive aftaler på tværs af EU; der henviser til, at det gennemsnitlige niveau for medlemskab af fagforeninger i hele EU ifølge data fra Det Europæiske Fagforeningsinstitut (ETUI) ligger på omkring 23 % med stor variation i antallet af medlemmer af fagforeninger medlemsstaterne imellem, fra 74 % til helt ned til 8 %; der henviser til, at medlemskab af en arbejdsgiverforening og andelen af de markeder, som disse repræsenterer, ligeledes er meget varierende;

M. der henviser til, at sociale investeringer handler om at investere i mennesker for at forbedre deres levevilkår; der henviser til, at centrale politiske områder inden for social investering omfatter social sikring, sundhed, langtidspleje, uddannelse, boliger, beskæftigelse, retsvæsen og sociale tjenester til dårligt stillede grupper; der henviser til, at veltilrettelagte socialpolitikker i høj grad bidrager til bæredygtig udvikling og vækst samt til at beskytte mennesker mod fattigdom og fungerer som økonomiske stabilisatorer;

N. der henviser til, at en af konsekvenserne af covid-19-pandemien er, at fattigdommen skønnes at ville stige; der henviser til, at denne udvikling udgør en større trussel for kvinder, unge, ældre, personer med handicap og store familier; der henviser til, at antallet af enpersonshusstande og ældre, der bor alene, er stigende; der henviser til, at husstande bestående af en enkelt person er i større risiko for fattigdom og social udstødelse, og navnlig ældre kvinder har større risiko for fattigdom end ældre mænd, hvis de bor alene; der henviser til, at husstande med enlige forældre er i høj risiko for fattigdom og for at lide afsavn og oplever vanskeligheder i forbindelse med budgettering, da disse kun har én indkomst og en lavere beskæftigelsesfrekvens; der henviser til, at et stigende antal unge voksne nu er afhængige af forældrenes husholdning for at beskytte dem mod fattigdom, men 29 % af husholdninger med tre generationer er i risiko for fattigdom, og 13 % lider alvorlige afsavn;

O. der henviser til, at kønsdiskriminering i hjemmet og på arbejdsmarkedet kan føre til ulige fordeling af ressourcer, hvilket gør kvinder endnu mere sårbare over for fattigdom og social udstødelse end mænd; der henviser til, at kvinder, hvis de rammes af fattigdom, har mindre chance for efterfølgende at komme ud af den igen;

P. der henviser til, at både horisontal og vertikal arbejdsmarkedssegregation i EU stadig er betydelig, og at kvinder er overrepræsenteret i de mindre lønsomme sektorer; der henviser til, at navnlig kvinder med usikre ansættelsesforhold er blevet ramt af covid-19-pandemien, eftersom de var de første til at miste deres arbejde, hvilket har medført finansielle konsekvenser for deres familier og for deres økonomiske uafhængighed og til, at de ikke har modtaget tilstrækkelig beskyttelse og social sikring i en krisetid;

Q. der henviser til, at næsten 109 mio. personer i 2018 risikerede fattigdom eller social udstødelse i EU-27, hvilket svarer til 21,7 % af den samlede befolkning, og at 23 mio. af disse var børn[11]; der henviser til, at EU ikke nåede sit 2020-mål om at reducere antallet af mennesker i risiko for fattigdom eller social udstødelse med mindst 20 mio.; der henviser til, at antallet af mennesker i risiko for fattigdom eller social udstødelse sandsynligvis vil stige i Unionen som følge af covid-19-krisen; der henviser til, at hjemløshed er steget støt med 70 % i de fleste medlemsstater i løbet af det seneste årti, og at mindst 700 000 mennesker ikke har husly på en given nat i EU; der henviser til, at covid-19 har vist, at hjemløshed både udgør en social og en offentlig sundhedskrise[12]; der henviser til, at omkring en femtedel af befolkningen i EU er i risiko for overgældsætning, og mange mennesker modtager ikke de sociale ydelser, som de har ret til i henhold til deres nationale systemer;

R. der henviser til, at en ud af fem arbejdstagere i EU varetager et job af ringe kvalitet; der henviser til, at jobpolarisering og atypiske beskæftigelsesformer forventes at stige yderligere i det kommende årti, og at der forventes flere job i de højere og lavere ender af færdighedsspektret[13]; der henviser til, at teknologiske ændringer og anvendelse af kunstig intelligens i væsentlig grad vil ændre arbejdsmarkedet; der henviser til, at dette fører til yderligere forskelle i indtjening; der henviser til, at efterspørgslen efter arbejdskraft konsekvent har været lavest i midten af job-løn-fordelingen, særligt i recessionsperioderne og perioderne med tilbagegang i beskæftigelsen mellem 2008 og 2013, hvilket til dels skyldes, at beskæftigelsen overgik fra fremstillings- og byggeindustrierne til tjenesteydelser; der henviser til, at denne tendens forventes at blive yderligere forstærket af pandemien; der henviser til, at ufaglærte job altid vil være vigtige for samfundene og skal tilbyde ordentlig løn og ordentlige vilkår; der henviser til, at digitalisering kan skabe muligheder for opkvalificering, men dette forbedrer ikke nødvendigvis arbejdsvilkårene eller skaber nye job af høj kvalitet for alle;

S.  der henviser til, at der stort set ikke er sket nogen omstilling fra tidsbegrænsede ansættelseskontrakter til varige ansættelseskontrakter; der henviser til, at 60 % af arbejdstagerne ufrivilligt er fanget i en tidsbegrænset ansættelse; der henviser til, at omstillingsraterne er særligt lave i lande, som i høj grad anvender tidsbegrænsede ansættelser; der henviser til, at selv offentlige forvaltninger alt for ofte har været afhængige af midlertidigt ansatte til at erstatte tjenestemænd, og at de midlertidigt ansatte har mere usikre arbejdsvilkår;

T. der henviser til, at Eurofounds forskning på området for nye beskæftigelsesformer viser, at nye og tiltagende vigtige beskæftigelsesformer, som afviger fra traditionelle arbejdsgiver- og arbejdstagerforhold og/eller er karakteriserede ved utraditionel tilrettelæggelse af arbejde og arbejdsmønstre, har en tendens til at have ringere dækning for så vidt angår social beskyttelse, social dialog og kollektiv overenskomstforhandling; der henviser til, at forskningen også viser, at disse beskæftigelsesformer derfor bliver brugt mere i økonomisk udfordrende tider, hvorfor interventioner over for den forventede krise på arbejdsmarkedet som følge af covid-19-pandemien bør overvejes;

U. der henviser til, at arbejdsløsheden er på over 7 %, og at ungdomsarbejdsløsheden er steget til 17 % og forventes at stige yderligere som følge af covid-19[14]og særligt vil berøre kvinder og arbejdstagere i ufaglærte stillinger; der henviser til, at arbejdsløshedsprocenten i euroområdet forventes at stige fra 8,3 % i 2020 til omkring 9,3 % i 2021 med betydelige forskelle blandt medlemsstaterne[15]; der henviser til, at arbejdsløsheden blandt specifikke grupper, såsom personer med handicap, etniske minoriteter såsom romaer, unge og ældre, kan være betydeligt højere; der henviser til, at ifølge Eurofounds undersøgelse "Living, Working and COVID-19" har covid-19-krisen haft en dramatisk indvirkning på arbejdsmarkedet med det resultat, at 8 % af medarbejdere og 13 % af enkeltmandsvirksomheder har mistet deres arbejde siden pandemien gjorde sit indtog; der henviser til, at krisens indvirkning også kunne mærkes af dem, der blev tilbage på arbejdsmarkedet, i form af en væsentlig nedgang i arbejdstiden, hvilket blev afspejlet i tab af indkomst og bekymringer over den fremtidige deltagelse på arbejdsmarkedet samt økonomisk usikkerhed;

V. der henviser til, at der ifølge Eurostat var 8,3 mio. underbeskæftigede deltidsansatte i EU-28 i 2018, 7,6 mio. mennesker, der stod til rådighed for arbejdsmarkedet, men ikke søgte arbejde, og yderligere 2,2 mio. søgte job uden at kunne begynde at arbejde inden for kort tid; der henviser til, at i alt 18,1 mio. mennesker i en vis grad oplevede en form for arbejdsløshed i EU-28 i 2018;

W. der henviser til, at bekæmpelse af arbejdsløshed blandt unge såvel som ældre fortsat er en af de største udfordringer på regionalt niveau i EU;

X. der henviser til, at covid-19-krisen har afsløret krænkelser af grænseoverskridende arbejdstageres og sæsonarbejderes rettigheder og deres usikre forhold med lave niveauer for sociale beskyttelse og koordinering af socialsikring; der henviser til, at der derfor er behov for stærkere regulering, mere effektiv overvågning og effektiv håndhævelse af anstændige arbejdsvilkår samt boligforhold og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; der henviser til, at direktivet om vikararbejde i denne henseende skal forbedres;

Y.  der henviser til, at forskellen i erhvervsdeltagelse blandt mænd og kvinder i 2019 var på 11,7 %; der henviser til, at denne forskel medfører en stor økonomisk omkostning for EU svarende til 320 mia. EUR om året eller 2,37 % af EU's BNP; der henviser til, at covid-19-krisen i uforholdsmæssig grad påvirker kvinders arbejdsmæssige og sociale situation, idet 26,5 % af kvinderne er i usikre ansættelsesforhold og udgør 60 % af de deltidsansatte; der henviser til, at kvinder påvirkes mere end mænd af de vanskeligheder, som covid-19-pandemien har medført, på grund af de beskæftigelsessektorer, der primært har kvindelige ansatte, og at pasningen af ældre og børn fortsat hviler særligt tungt på kvinders skuldre;

Z. der henviser til, at personer med handicap og ældre er særligt udsatte under covid-19-krisen; der henviser til, at de sandsynligvis vil blive ramt uforholdsmæssigt hårdt og har særlige behov for støtte, som skal tages i betragtning fra begyndelsen, når der handles i relation til pandemien, og der henviser til, at forskning viser, at disse grupper er i større risiko for at blive ramt af psykiske sundhedsproblemer;

AA. der henviser til, at Europas regioner står over for langsigtede demografiske tendenser, fra længere forventet levetid til lavere fødselstal, aldrende samfund, faldende arbejdsstyrke, mindre husstande og stigende urbanisering; der henviser til, at Europas faldende andel af verdens befolkning, som forventes at udgøre mindre end 4 % inden 2070, vil medføre udfordringer; der henviser til, at landdistrikter og fjerntliggende områder i høj grad er ramt af demografiske forandringer;

AB.  der henviser til, at pandemien har ramt de ældre særligt hårdt og til tider gjort det værre for de, der er isolerede; der henviser til, at de ældre er i størst risiko for manglende adgang til internettet og moderne teknologier og konsekvent er i højere risiko for udstødelse, herunder digital udstødelse;

AC.  der henviser til, at krisen har ført til stigende fattigdom i byerne, påvirket flere hustande med mellemindkomster, skabt nye grupper af mennesker, som er i risiko for fattigdom, ført til større territoriale uligheder, forværret de sociale skævheder i dårligt stillede byområder og den ulige adgang til offentlige tjenester og skabt en stigning i efterspørgslen efter sociale tjenester og social infrastruktur på lokalt niveau på et tidspunkt, hvor de lokale budgetter er overbebyrdede;

AD. der henviser til, at forskning, der er baseret på den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkår fra 2015, viser, at der er dobbelt så mange faste telearbejdere, som rapporterer, at de arbejder mere end de 48 timer, der er fastsat i EU-lovgivningen, og har en hviletid på under 11 timer mellem arbejdsdagene sammenlignet med de arbejdstagere, der er fysisk til stede hos arbejdsgiveren; der henviser til, at næsten 30 % af disse telearbejdere rapporterer, at de arbejder i deres fritid hver dag eller flere gange om ugen sammenlignet med under 5 % de "kontorbaserede" arbejdstagere; der henviser til, at faste telearbejdere også er i større risiko for at lide af arbejdsrelateret stress, søvnforstyrrelser og vanskeligheder med at forene arbejdsmæssige og familiemæssige forpligtelser;

AE. der henviser til, at kvinder – som følge af covid-19 og foranstaltningerne til imødegåelse af pandemien, nemlig nedlukning og telearbejde – i samlivsforhold med mishandling og misbrug konstant er blevet udsat for vold, hvilket har øget antallet af sager om vold mod kvinder; der henviser til, at én af konsekvenserne af nedlukningsperioden har været en voldsom stigning i tilfældene af kønsbaseret vold og vold inden for familien på omkring 30 % i nogle EU-lande; der henviser til, at over 243 millioner kvinder i alderen 15-49 år samlet set på verdensplan er blevet udsat for seksuel og/eller fysisk vold inden for de sidste tolv måneder;

AF. der henviser til, at presset på kvinder er øget yderligere; der henviser til, at de nye arbejdsformer, der kan udvides og kan være på bekostning af adskillelsen mellem arbejde og privatliv, i nedlukningsperioden har ført til en eksplosion af nye former for psykologiske og seksuelle krænkelser, både online og offline; der henviser til, at det store flertal af virksomheder og regeringer ikke har iværksat nogen form for foranstaltninger til at imødegå disse fænomener;

1. fremhæver, at EU har indledt en omstilling til en kulstoffattig, klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi, der skal sikre det højeste niveau af social retfærdighed, øget velfærd, sociale fremskridt, sikkerhed, velstand, lighed og inklusion, og hvor ingen lades i stikken; mener, at bæredygtig udvikling er dybt forankret i det europæiske projekt og de europæiske værdier, og at social bæredygtighed er en grundlæggende forudsætning for en retfærdig og inklusiv grøn, digital og demografisk omstilling; insisterer på, at disse processer med henblik på at mindske uligheder skal udformes i en omstilling, der kan give sociale muligheder og fælles velstand; understreger, at social retfærdighed, anstændigt arbejde med anstændige lønninger, lige muligheder, fair mobilitet og robuste sociale velfærdssystemer er væsentlige elementer i den retfærdige overgang til et bæredygtigt og socialt Europa;

2.  mener, at denne genopretningsperiode bør være en anledning til at gennemføre reformer, der fuldt ud støtter gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden og dens 17 mål for bæredygtig udvikling, baseret på solidaritet, integration, social retfærdighed, en retfærdig fordeling af velstand, ligestilling mellem kønnene, offentlige velfærdssystemer af høj kvalitet, kvalitetsbeskæftigelse og bæredygtig vækst – en model, der sikrer lighed og social beskyttelse, tager hensyn til sårbare gruppers behov, øger deltagelsen og medborgerskabet og forbedrer levestandarden for alle; mener, at dette er den bedste måde, som EU kan komme ud af denne krise på og blive mere bæredygtig, modstandsdygtig og mere retfærdig for den næste generation;

3. understreger, at fremskridt hen imod et bæredygtigt, retfærdigt og inklusivt socialt Europa kræver et stærkt fælles engagement både i udviklingen af FN's 2030-dagsorden og til gennemførelse og materialisering af de principper og rettigheder, der er indeholdt i den europæiske søjle for sociale rettigheder; fremhæver, at der skal udarbejdes en ambitiøs politisk dagsorden med identificérbare, gennemførlige, bæredygtige, klare og obligatoriske mål og indikatorer for social bæredygtighed; påpeger, at det næste sociale topmøde i Porto i maj 2021 vil være den perfekte lejlighed til, at denne dagsorden vedtages på højeste politiske niveau af lederne af de 27 medlemsstater og af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen; opfordrer til inddragelse af arbejdsmarkedets parter i hele processen;

Forvaltningsramme for sociale fremskridt 

4. mener, at dagsordenen for Porto bør have en dobbelt tilgang, dvs. at den bør fokusere på delen om social bæredygtighed i EU's 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og samtidig bane vejen for virkeliggørelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder gennem vedtagelse af en handlingsplan samt være en opfølgning af Lissabonstrategien ved at fastlægge ambitiøse og obligatoriske mål og instrumenter, der fastlægger vejen til sociale fremskridt og bæredygtighed; mener, at denne dagsorden kan indeholde de strategiske rammer for et bæredygtigt, retfærdigt og socialt inklusivt Europa for 2030;

5. understreger, at målene for en ny dagsorden for et stærkt socialt Europa skal fokusere på at beskytte alle og især de mest sårbare og gøre genopretningen inklusiv og socialt retfærdig, og at disse mål skal styrkes gennem obligatorisk håndhævelse, der tager nationale særkender og behov i betragtning og afspejler de økonomiske og miljømæssige forpligtelser, der er forbundet med adgangen til EU-midler; mener, at EU-medlemsstaters politiktiltag, programmer og reformer i denne henseende bør udformes på en sådan måde, at de bidrager til at nå disse obligatoriske mål, og at den retlige beskyttelse bør indebære, at tiltag, politikker, programmer eller reformer, der kan have en potentiel negativ indvirkning på eller hæmme fremskridtene imod opfyldelsen af disse mål, bør forebygges;

6. er overbevist om, at en forvaltningsramme for et socialt og bæredygtigt Europa bør forankres i følgende reformer: integration af den europæiske søjle for sociale rettigheder og en protokol om sociale fremskridt i traktaterne, der beskytter de sociale rettigheder på samme niveau som de økonomiske friheder i det indre marked og vedtagelse af en pagt om bæredygtig udvikling og sociale fremskridt, som gør sociale og bæredygtige mål obligatoriske for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling; mener desuden, at semesterprocessen bør følge fællesskabsmetoden og aftales mellem Rådet og Europa-Parlamentet, mens flere socialpolitiske områder bør falde ind under den kvalificerede flertalsproces, navnlig ikkeforskelsbehandling, social beskyttelse af arbejdstagere (undtagen grænseoverskridende situationer, beskyttelse af arbejdstagere, hvor deres ansættelseskontrakt opsiges, repræsentation og kollektivt forsvar af arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser og ansættelsesvilkårene for tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i EU;

Finansielle midler til et stærkt socialt og bæredygtigt Europa

7. opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gøre brug af fleksibiliteten i anvendelsen af EU's regler om offentlige finanser og finanspolitikker for at tage højde for ekstraordinære udgifter med henblik på at forebygge og afbøde de sociale konsekvenser af covid-19-pandemien, styrke de sociale velfærdssystemer og finansiere kvalitetsjob, offentlige tjenester, fattigdomsbekæmpelse og de grønne og digitale omstillinger; glæder sig over Next Generation EU, EU's genopretningsplan; understreger, at en retfærdig grøn og digital omstilling kun kan opnås med passende støtte til uddannelse og social omsorg og sundhedsinfrastruktur med henblik på at sikre social retfærdighed, social samhørighed og velstand for alle; er bekymret over, at velfærdssystemerne er under et hidtil uset pres i den nuværende krise, og at udgifterne til dem vil vokse eksponentielt; understreger, at udgifterne til kriseforanstaltningerne ikke bør ske på bekostning af de dårligst stillede, men bør afholdes retfærdigt; understreger derfor, at EU's investeringsindsats gennem genopretningsplanen skal have en stærk social dimension, der styrker velfærdssystemerne og sikrer investeringer i social sikring, adgang til sundhedspleje og uddannelse, boliger til overkommelige priser, beskæftigelse, retfærdighed og sociale tjenester for sårbare grupper med henblik på at bekæmpe de sociale konsekvenser af krisen; mener, at investeringer i uddannelse, veludformede progressive skatte- og understøttelsessystemer, sociale investeringer og levering af offentlige og sociale tjenesteydelser af høj kvalitet er afgørende for at forhindre overførsel af ulemper fra den ene generation til den næste; understreger betydningen af gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder i forbindelse med den europæiske genopretningsplan og genopretnings- og resiliensfaciliteten på samme niveau som den grønne aftale og den digitale overgang; opfordrer derfor til, at de kommende reformer i forbindelse med genopretningspakken medtager en opadgående social konvergens som et af de vigtigste mål i de nationale reformprogrammer, herunder gennem finansiel støtte; mener i denne henseende, at de nye mål for Porto 2030 bør støttes i genopretningsplanen sammen med de økonomiske og miljømæssige mål;

8. fremhæver, at sociale investeringer i genopretningspakken bør matche målene i Porto-dagsordenen i ambitioner for også at yde den nødvendige finansielle støtte; mener, at et beløb svarende til investeringen i miljømæssige og digitale prioriteter i hver genopretnings- og resiliensplan som sådan er afsat til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheders målsætninger og opfyldelsen af Portodagsmålene, og at specifikke sociale udviklingsplaner bør supplere de nationale genopretnings- og resiliensplaner og de nationale klima- og energiplaner; mener, at disse specifikke sociale udviklingsplaner bør skitsere, hvordan dagsordenen for Porto og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder vil blive gennemført, størrelsen af de sociale investeringer, de pågældende områder og de mål for fremskridt, der sigtes efter;

9. minder om, at kortvarige arbejdsordninger er et effektivt redskab til at sikre arbejdspladser under en økonomisk krise; bifalder etableringen af det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE), som en hasteforanstaltning til støtte for medlemsstaternes arbejdsfordelingsordning i forbindelse med covid-19-krisen; understreger, at dette er et centralt instrument til støtte for nationale ordninger med nedsat arbejdstid og dermed gør det muligt at bevare job og kvalifikationer og bevare en stor andel af lønninger og indkomster; opfordrer Kommissionen til nøje at evaluere resultaterne af dette midlertidige instrument og undersøge muligheden for at aktivere et permanent særligt instrument - efter anmodning fra medlemsstaterne - i tilfælde af, at der indtræffer en uventet krise, der fører til en støt stigning i udgifterne til ordninger for nedsat arbejdstid og lignende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at finansiel bistand kun ydes til virksomheder, der ikke er registreret i de lande, der er opført på den fælles EU-liste over tredjelandes skattejurisdiktioner eller i bilag 1 til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at modtagerne overholder de grundlæggende værdier, der er nedfældet i traktaterne, og at virksomheder, der modtager offentlig finansiel støtte, beskytter arbejdstagerne, garanterer ordentlige arbejdsvilkår, respekterer fagforeninger og gældende kollektive overenskomster, betaler deres andel af skatterne og afholder sig fra at tilbagekøbe eller udbetale bonusser til ledelser eller udbytte til aktionærer; understreger betydningen af at kombinere programmer for nedsat arbejdstid med uddannelse og erhvervsuddannelse for de berørte arbejdstagere;

10. bifalder meddelelsen fra formanden for Kommissionen om at forelægge en EU-arbejdsløshedsgenforsikringsordning og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge sit forslag; efterspørger dette instrument til at beskytte alle typer arbejdstagere, mindske presset fra eksterne chok på de offentlige finanser og sikre de nationale arbejdsløshedsunderstøttelsessystemer under kriser, der fører til en pludselig stigning i udgifterne; opfordrer til, at dette forslag omfatter ØMU-landene med mulighed for, at lande, der står udenfor ØMU’en kan tilslutte sig;

11. bifalder oprettelsen af Fonden for Retfærdig Omstilling; understreger, at en bred social accept af miljøbeskyttelse og klimaforanstaltninger er afgørende for deres effektive gennemførelse; opfordrer medlemsstaterne til effektivt at inddrage arbejdsmarkedets parter, regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundet i udarbejdelsen af territoriale planer for retfærdig omstilling; minder om, at klimaændringer og de efterfølgende strukturændringer allerede har haft alvorlige konsekvenser for mange europæiske regioner og deres befolkninger; understreger, at skabelsen af grønne og anstændige job er afgørende for at opnå et inklusivt og afbalanceret arbejdsmarked, der kan ledsage den rimelige og retfærdige omstilling til en vedvarende energibaseret, meget ressource- og energieffektiv, cirkulær og CO2-neutral økonomi og sikre, at ingen bliver ladt i stikken; insisterer på at øge det beløb, som Kommissionen foreslog i maj 2020 til Fonden for Retfærdig Omstilling i sit ændrede forslag; opfordrer til, at fonden kommer til at råde over tilstrækkelige finansielle midler til at støtte regioner under omstilling og sikre, at der skabes nye kvalitetsjob, og at social samhørighed er det ledende princip for at yde støtte under fonden; understreger, at den reviderede Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er afgørende for at støtte sociale planer for arbejdstagere, der rammes af omstruktureringer, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at nå til enighed om et betydeligt øget budget for dette instrument som en del af den bredere, europæiske, finansielle støtte til retfærdig omstilling; opfordrer til en bæredygtig og ambitiøs anvendelse af de midler, der er til rådighed, for at støtte de mest sårbare regioner, der halter bagefter, ved at anvende overgangsforanstaltninger, hvor det er nødvendigt; minder om betydningen af, at støtteberettigede projekter er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet i 2050 og de mellemliggende skridt inden 2030 samt den europæiske søjle for sociale rettigheder;

12. understreger de forandringer, som retfærdig omstilling medfører for arbejdsmarkedet og for fordelingen af de nye grønne job; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier, der skal sikre kvinders adgang til nye grønne arbejdspladser, og til at reducere den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen i sektoren for vedvarende energi;

13.  minder om, at inden covid-19-pandemien led mere end 100 mio. europæere dagligt under fattigdom og materielle afsavn, og at situationen bliver forværret yderligere på grund af krisen; anerkender den afgørende rolle, som alle EU's fonde og programmer på socialområdet, og den endnu vigtigere rolle, som den kommende ESF+ og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) vil spille de næste syv år; understreger, at genopretningsindsatsen bør sætte skub i beskæftigelse og vækst samt robusthed og retfærdighed i vores samfund og bør suppleres af en stærk social dimension, der forholder sig til social og økonomisk ulighed samt behovene for dem, der er hårdest ramt af krisen, især sårbare og dårligt stillede grupper, f.eks. fattige, arbejdsløse, ældre, unge, mennesker med handicap, enlige forældre, mobile arbejdstagere og migranter; glæder sig over, at Kommissionens indsats for at mobilisere EGF som et modtræk til konsekvenserne af covid-19-krisen på det samfundsmæssige og økonomiske plan, og understreger, at udvidelse af EGF's anvendelsesområde til digital og grøn omstilling vil kræve tilstrækkelig finansiering i de kommende år; opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af denne fond i fuld udstrækning til at støtte afskedigede arbejdstagere under disse omstillinger;

14. er bekymret over, at behovet for at bekæmpe fattigdom, herunder børnefattigdom, i forbindelse med genopretningen efter udbruddet af covid-19 vil blive presserende i de kommende år; understreger, at medlemsstaterne bør tildele mindst 5 % af midlerne fra Den Europæiske Socialfond (ESF+) under delt forvaltning til støtteaktiviteter under den europæiske børnegaranti; understreger, at det er afgørende, at der oprettes et særskilt budget på 3 mia. EUR til det første års gennemførelse af ordningen, hvor EU lider under konsekvenserne af covid-19-pandemien, som vil have en endnu større indvirkning på børn, da de udgør den mest sårbare gruppe blandt de mest ugunstigt stillede, og at i alt mindst 20 mia. EUR investeres i den europæiske børnegarantiordning i perioden 2021-2027; opfordrer indtrængende til, at dette suppleres med en omfattende strategi til bekæmpelse af fattigdom, herunder foranstaltninger til sikring af anstændige og økonomisk overkommelige boliger og bekæmpelse af hjemløshed; minder om, at strategier til at udrydde børnefattigdom skal tage højde for hjem med enlige forældre og familier med et stort antal børn, eftersom hustande med enlige hustande og hustande med mange børn er blandt samfundets mest sårbare grupper; understreger desuden, at medlemsstaterne bør tildele mindst 3 % af midlerne fra ESF+ under delt forvaltning for at håndtere mangel på mad og materielle afsavn samt til at støtte social inklusion af de dårligst stillede;

15. fremhæver, at covid-19-krisen allerede har gjort mange arbejdsløse, især unge, der i stigende grad ansættes på usikre vilkår; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens planer om at styrke den europæiske ungdomsgaranti og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre kampen mod ungdomsarbejdsløshed til en prioritet; fremhæver, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne fortsat investerer tilstrækkelige ESF+‑midler i foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelsen, hvorfor de skal afsætte mindst 15 % af deres ESF+‑midler under delt forvaltning til målrettede tiltag og strukturreformer, der støtter ungdomsbeskæftigelse af høj kvalitet; minder om behovet for en bindende, mere effektiv og inkluderende ungdomsgaranti, der omfatter lønnede lærlingepladser og praktikpladser/-ophold, for alle grupper af unge, der ikke er under uddannelse, erhvervsuddannelse eller i beskæftigelse (NEET), inden for en klar, styrende ramme for kvalitetskriterier for ungdomsgarantien; fordømmer praksissen med ubetalte praktikophold, når den ikke er relateret til opnåelsen af uddannelsesmæssige kvalifikationer, som udgør en form for udnyttelse af unge arbejdstagere og en krænkelse af deres rettigheder; opfordrer Kommissionen til at fremsætte en retlig ramme for et effektivt og retsgyldigt forbud mod sådanne ulønnede lærlingepladser og praktikpladser/-ophold;

Dagsorden for Porto: mål og forslag

16. er af den opfattelse, at dagsordenen for Porto, som en stærk dagsorden for et socialt Europa for bæredygtig udvikling bør omfatte økonomiske, sociale og miljømæssige velfærdsindikatorer og bør omfatte følgende områder: anstændigt arbejde, social retfærdighed og lige muligheder, robuste sociale velfærdssystemer og fair mobilitet; mener, at denne nye dagsorden for at skabe mere håndgribelige resultater bør kombinere kvantitative og kvalitative mål og bør forankres i en tilgang baseret på rettigheder;

17. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at tackle den digitale kløft ved adgang til offentlig service, hvor mange af tilbuddene er blevet digitaliseret under covid-19, ved at sikre økonomisk EU-støtte til social innovation på lokalt plan for at give nemmere adgang til offentlig service, herunder kapacitetsopbygning og opskalering af innovative nedefra-og-op-initiativer til e-inddragelse og digital kompetence, for at sikre, at alle borgere har adgang til tilgængelige og brugervenlige kvalitetstilbud af almen interesse;

1. Anstændigt arbejde og bæredygtige og rummelige arbejdsmarkeder

18. bemærker, at anstændige lønninger er et centralt element for rimelige arbejdsvilkår og for en blomstrende social markedsøkonomi, og at lønningsniveauerne bør gøre det muligt for arbejdstagere at opfylde deres egne og deres familiers behov; mener, at alle arbejdstagere i EU bør modtage en løn, der som minimum sikrer en anstændig levestandard; mener, at styrkede kollektive forhandlinger er den bedste måde at fremme anstændige lønninger på i EU; opfordrer Kommissionen til at udpege hindringer for kollektive overenskomstforhandlinger i EU og noterer sig forslaget til direktiv om mindsteløn og kollektive overenskomstforhandlinger; understreger, at dette direktiv bør bidrage til at udrydde fattigdom blandt personer i arbejde og fremme kollektive overenskomstforhandlinger i overensstemmelse med nationale traditioner og med behørig respekt for de nationale arbejdsmarkedsparters autonomi og velfungerende modeller for kollektive overenskomstforhandlinger; gentager sin opfordring til Kommissionen om at gennemføre en undersøgelse af et indeks for eksistenssikrende løn for at anslå leveomkostningerne og den omtrentlige indkomst, som er nødvendig for at opfylde en hustands basisbehov, for hver medlemsstat og region, eftersom denne kan tjene som reference for arbejdsmarkedets parter; insisterer på, at lovbestemte mindstelønninger fastsættes på et niveau over en anstændighedstærskel med fuld involvering af arbejdsmarkedets parter, eftersom dette bidrager til at afskaffe arbejdstagere, der lever i fattigdom, og garanterer alle arbejdstagere en indkomst over fattigdomsgrænsen, alt imens der tages højde for varierende leveomkostninger i medlemsstaterne; kræver en koordineret tilgang på EU-plan for at opnå reallønsvækst, undgå en nedadgående spiral med usund konkurrence om arbejdskraftomkostninger og øge den opadgående sociale konvergens for alle;

19. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne sammen med arbejdsmarkedets parter til at forpligte sig til at nå en kollektiv forhandlingsdækning på 90 % inden 2030 i de nationale systemer, der kombinerer lovbestemt regulering og arbejdsmarkedsparternes regulering af ansættelses- og arbejdsvilkår; understreger, at kollektive forhandlinger bidrager til den sociale markedsøkonomi, som tiltænkt i Lissabontraktaten; gentager, at EU-traktaterne, som udtrykkeligt beskytter arbejdsmarkedsparternes autonomi og de selvregulerende systemer i de medlemsstater, hvor det findes, skal beskyttes for at arbejdsmarkedets parter kan regulere på egen hånd ved at sikre en stærk legitimitet og et stadigt større omfang af kollektive overenskomster; opfordrer medlemsstaterne til at fjerne eventuel national lovgivning, som hæmmer kollektive overenskomstforhandlinger, herunder ved at sikre fagforeningers adgang til arbejdspladser med det formål at organisere arbejdstagere; understreger, at reformer i medlemsstaterne ikke bør påvirke kollektive overenskomstforhandlinger negativt, og at de skal fremmes på sektorplan, herunder ved at støtte arbejdsmarkedets parters kapacitetsopbygning; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at involvere arbejdsmarkedets parter i fuld udstrækning i EU's politiske beslutningstagning, herunder i den europæiske semesterproces; mener, at disse foreslåede mål vil bidrage til udryddelse af fattigdom blandt personer i beskæftigelse og til at sikre arbejdstagere i EU rimelige lønninger;

20.  opfordrer Kommissionen til at revidere EU-direktivet om offentlige udbud for at tilvejebringe fortrinsbehandling af virksomheder, som overholder kollektive overenskomster; opfordrer ligeledes Kommissionen til at styrke den sociale klausul og til at udelukke licitationer fra virksomheder, som har været involveret i kriminel aktivitet eller ødelæggelse af faglig organisering eller afvist at indgå i kollektive overenskomstforhandlinger for at sikre, at offentlige midler anvendes til at investere i dem, der inddrager retfærdig omstilling, med det formål at fremme kollektive overenskomster og øge organiseringsgraden i fagforeninger; mener desuden, at al økonomisk EU-støtte til virksomheder bør betinges af, at de overholder de gældende arbejds- og ansættelsesvilkår og/eller arbejdsgiveres forpligtelser i henhold til de relevante kollektive overenskomster; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at offentlige tjenester, uanset om disse forvaltes af private eller af det offentlige, sørger for ordentlige arbejdsvilkår for deres ansatte og navnlig overholder friheden til at forhandle og indgå kollektive sektoroverenskomster eller virksomhedsaftaler og retten til passende lønninger;

21. bemærker med stor bekymring den høje ungdomsarbejdsløshed i en række medlemsstater og skrøbeligheden af unge arbejdstageres ansættelseskontrakter, navnlig i sektorer, der i alvorlig grad er påvirket af covid-19; opfordrer til et styrket ungdomsgarantiinstrument med det formål at reducere langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden med mindst 50 % inden 2030, herunder også kriterier for jobskabelse af kvalitet i overensstemmelse med verdensmål nr. 8 på De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling; mener, at det er på tide at gøre ungdomsgarantien både bindende for alle medlemsstater og inklusiv, herunder iværksætte aktive opsøgende foranstaltninger over for langvarige NEET'er og unge fra dårligt stillede socioøkonomiske baggrunde, såsom unge med handicap og unge romaer;

22.  understreger, at en EU-dagsorden for kvalitetsjob ikke blot er et spørgsmål om anstændighed, men også er godt for økonomien, fordi det øger produktiviteten og fremmer indenlandsk efterspørgsel; mener, at et kvalitetsjob skal omfatte en eksistenssikrende løn, arbejdssikkerhed og -sundhed samt adgang til social sikring, muligheder for livslang læring, gode arbejdsvilkår på sunde og sikre arbejdspladser, rimelig arbejdstid med balance mellem arbejds- og privatliv samt fagforeningsrepræsentation og forhandlingsret; opfordrer Kommissionen til at medtage det overordnede mål om at øge arbejdskvaliteten på europæisk plan i semesterprocessen og den sociale resultattavle med henblik på at lede og vurdere beskæftigelsespolitikkernes bidrag i alle medlemsstaterne til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling og den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at give de sociale og beskæftigelsesrelaterede landespecifikke henstillinger, navnlig dem, der blev fremsat i kølvandet på covid-19-krisen, samme betydning, som de giver de økonomiske og budgetmæssige henstillinger;

23. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre revisionen af EU's beskæftigelsesretningslinjer senest et år efter deres vedtagelse i 2020 for at tage hensyn til covid-19-krisen og dens sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser og for at reagere bedre på lignende fremtidige kriser; insisterer på, at f Europa-Parlamentet inddrages i fastsættelsen af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse på lige fod med Rådet or at styrke den demokratiske beslutningstagning. opfordrer Eurofound til at bidrage til målingen af jobkvaliteten i forskellige kontraktlige og ansættelsesmæssige rammer og til at tilvejebringe politisk relevante analyser for at bistå med at forbedre jobkvaliteten og gøre arbejdet bæredygtigt;

24.  er bekymret for det større antal arbejdstagere med usikre og utraditionelle ansættelsesvilkår, proformaselvstændige og arbejdstagere med ansættelse uden et fast timetal, herunder i nationale offentlige forvaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde hen imod målet om at afskaffe ufrivillig midlertidig beskæftigelse og ufrivillig deltidsbeskæftigelse inden 2030 og nå målet om, at 80 % af de arbejdspladser, der skabes, skal være mellem- eller højtbetalte og koncentreret i bæredygtige sektorer; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at afskaffe praksis med ansættelse uden et fast timetal og proformaselvstændige;

25. opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til at eliminere arbejdsrelaterede dødsfald og reducere arbejdsrelaterede sygdomme inden 2030; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en ny strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der håndterer arbejdstagernes fysiske og mentale sundhed, med henblik på at nå dette mål; mener, at denne strategi skal omfatte en revision af rammedirektivet om sundhed og sikkerhed med henblik på at beskytte arbejdstagere i nødsituationer såsom pandemier samt ambitiøse lovgivningsforslag om muskel- og knoglelidelser og stressrelaterede lidelser i samarbejde med arbejdsmarkedets parter; opfordrer Kommissionen til fortsat at ajourføre direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener og foreslå bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for mindst yderligere 50 stoffer inden 2024 og til at medtage stoffer med skadelige virkninger på reproduktionssystemet i direktivet og indføre strengere grænseværdier for skadelige stoffer såsom kræftfremkaldende stoffer og mutagener; understreger, at EU må følge op på det europæiske handlingsgrundlag for mental sundhed og trivsel; bemærker, at et af målene er at forebygge kræft, da 40 % af kræfttilfælde menes at kunne forebygges; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs kræfthandlingsplan for at bidrage til at mindske de lidelser, som denne sygdom forårsager; opfordrer til, at Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs rolle styrkes for at fremme sunde og sikre arbejdspladser i hele Unionen og yderligere videreudvikle initiativer til forbedring af forebyggelsen på arbejdspladsen i alle aktivitetssektorer;

26. opfordrer Kommissionen til at forelægge en strategisk EU-dagsorden for omsorg som et yderligere skridt i retning af en kvalitativ styrkelse af sundhedssektoren i EU, herunder personer, der udbyder personlige tjenesteydelser og tjenesteydelser i hjemmet; gentager, at dagsordenen for omsorg også skal afspejle situationen blandt de 100 mio. uformelle omsorgspersoner i EU, som leverer 80 % af langtidsplejen, men fortsat typisk ikke anerkendes; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at udvikle en lovgivningsmæssig ramme, der garanterer sundhedsydelser af høj kvalitet, herunder vurdering af nye muligheder i sundhedssektoren til gavn for forbrugere og patienter, samtidig med at den respekterer offentlige og private institutioners rolle i leveringen af tjenesteydelser til borgerne og sikrer ordentlige arbejdsvilkår for omsorgspersoner;

27. anerkender, at retfærdigt og socialt bæredygtigt arbejde og reel medbestemmelse ved fastlæggelse af arbejdsvilkår er mere vigtigt end nogensinde på digitale platforme og i alle andre sektorer, og at arbejdstagerne skal have demokratisk indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet; understreger, at fordelene ved digitaliseringen skal deles bredt og ligeligt, og at arbejdstagere i den digitale sektor skal have de samme rettigheder og arbejdsvilkår som arbejdstagere i andre sektorer; opfordrer Kommissionen til at foreslå et direktiv om anstændige arbejdsvilkår og rettigheder i den digitale økonomi, som omfatter alle arbejdstagere, heriblandt ikke-standardmæssige arbejdstagere med atypiske kontrakter, arbejdstagere i platformvirksomheder og selvstændige; opfordrer Kommissionen til i dette direktiv at sikre, at platformvirksomheder overholder gældende national lovgivning og EU-lovgivning, afklare den beskæftigelsesstatus, som platformbaserede arbejdstagere har i kraft af en afkræftelig formodning om et ansættelsesforhold, og sikre deres arbejdsvilkår, sociale beskyttelse og sikkerhed samt deres ret til at organisere sig, være repræsenteret af fagforeninger og forhandle kollektive overenskomster, herunder for de selvstændige; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en målrettet revision af EU's konkurrencelovgivning for at muliggøre kollektiv prisfastsættelse for selvstændigt erhvervsdrivende med usikre vilkår med det formål at sikre en bedre balance i forhandlingskraft og et mere retfærdigt indre marked;

28. fremhæver, at covid-19-pandemien har understreget vigtigheden af digitale løsninger, navnlig telearbejde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge et direktiv om minimumsstandarder og betingelser for rimeligt telearbejde, beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og sikre anstændige arbejdsvilkår, herunder deres frivillige karakter, respekt for arbejdstid, orlov og balance mellem arbejdsliv og privatliv og andre digitale rettigheder på arbejdet såsom retten til at logge af, beskyttelse af arbejdstagernes privatliv, bl.a. mod fjernovervågning eller anden sporing, samt forbud mod implantation af mikrochips i arbejdstagere og brug af kunstig intelligens i rekrutteringsprocesser, idet der tages hensyn til de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om digitalisering;

29. opfordrer Kommissionen til at indføre et nyt rammedirektiv om information, høring og deltagelse af europæiske selskabsformer, herunder underleverandørkæder og franchiser, og for virksomheder, der anvender europæiske virksomhedsmobilitetsinstrumenter, med henblik på at fastsætte minimumsstandarder, om bl.a. foregribelse af ændringer og omstruktureringer, navnlig på virksomhedsplan; opfordrer også til en revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg for bl.a. at sikre korrekt håndhævelse, adgang til domstolene og effektive sanktioner for overtrædelse af reglerne og forbedre det særlige forhandlingsorgans funktion, herunder en tværnational informations- og høringsproces, der skal gennemføres og afsluttes korrekt, inden der træffes nogen afgørelser; opfordrer Kommissionen til at fremme medarbejderaktier som et redskab til at styrke inddragelsen af arbejdstagerne ved at forbedre demokratiet på arbejdspladsen og samtidig mindske ulighed og risikoen for fyringer i nedgangstider;

30. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte de nødvendige betingelser og krav for at kunne tegne sig for mindst 80 % af de selskaber, der er omfattet af aftaler om bæredygtig virksomhedsledelse inden 2030, idet der fastlægges strategier efter aftale med arbejdstagerne for at frembringe en positiv indvirkning på den miljømæssige, sociale og økonomiske udvikling i kraft af god forvaltning og markedstilstedeværelse, øge direktørernes ansvarlighed med hensyn til at integrere bæredygtighed i virksomhedernes beslutningstagning og fremme praksis inden for virksomhedsledelse, der bidrager til at gøre virksomhederne mere bæredygtige, bl.a. hvad angår virksomhedsrapportering, aflønning af bestyrelsen, den maksimale lønforskel, bestyrelsens sammensætning samt inddragelse af interessenter;

31.  efterlyser et direktiv om bindende due diligence vedrørende menneskerettigheder og ansvarlig handelspraksis, der bl.a. omfatter arbejdstagernes rettigheder såsom retten til foreningsfrihed og overenskomstforhandlinger samt retten til sundhed og sikkerhed, social beskyttelse og gode arbejdsvilkår, og som fastsætter obligatoriske bestemmelser om due diligence, der dækker virksomheders aktiviteter og deres forretningsforbindelser, herunder forsyningskæder i forbindelse med bl.a. underentreprise; understreger, at dette direktiv bør sikre fuld inddragelse af fagforeninger og arbejdstagerrepræsentanter i hele due diligence-processen og bør garantere retten til at opnå kollektive aftaler om due diligence-politikkerne på de relevante niveauer; understreger, at både de nationale arbejdstilsyn og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed skal kunne foretage fælles inspektioner i hele kæden, være åbne for indgivelse af klager og i stand til at tilbyde mægling for alle EU-virksomheder og virksomheder, der ønsker adgang til det indre marked; opfordrer Kommissionen til at insistere på, at alle EU's handelspartnere ratificerer ILO-konvention 81 (arbejdstilsyn) og 129 (arbejdstilsyn i landbrugssektoren);

32. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de særlige forhold, der kendetegner virksomheder i den sociale økonomi, som viser sig at være meget vigtig for samfundet under pandemien, og til at vurdere udviklingen af særlige programmer og finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen til at opdatere sin ramme for oprettelsen og udviklingen af kooperativer og socialøkonomiske virksomheder, som har en karakter, der lægger større vægt på rimelige arbejdsvilkår og styrkelse af arbejdstagere;

33. understreger, at effektiv håndhævelse er afgørende for at beskytte arbejdstagerne og gennemføre sociale rettigheder; beklager, at de fleste medlemsstater ikke lever op til deres forpligtelser i ILO's konvention om arbejdstilsyn, for så vidt angår antallet af arbejdsinspektører; insisterer på, at medlemsstaterne skal øge deres håndhævelseskapacitet med henblik på at opnå et forhold på mindst én arbejdsinspektør pr. 10 000 ansatte senest i 2030;

2. Social retfærdighed og lige muligheder

34. understreger, at det skal være en af de højeste prioriteter for EU at udrydde fattigdom blandt børn og sikre alle børn trivsel og lige muligheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde vedtagelsen og gennemførelsen af den europæiske børnegaranti, således at alle børn i EU senest i 2030 har fuld adgang til kvalitet og gratis sundhedspleje, uddannelse og børnepasning, lever i en anstændigt bolig og får en passende ernæring; bemærker, at denne politik skal integreres med andre foranstaltninger til afhjælpning af fattigdom og med familiepolitikken, hvis den skal føre til veludformede politikcyklusser, der kan give børn og deres familier muligheder for social integration, herunder nationale og lokale strategier til bekæmpelse af børnefattigdom under hensyntagen til de særlige udfordringer, som forskellige grupper af børn i nød står over for på lokalt plan;

35. fordømmer, at visse regeringer bruger pandemien som et påskud til at tilbagerulle visse grundlæggende rettigheder for arbejdstagere og kvinder; minder om, at adgang til sundhedspleje er en umistelig ret, hvilket ligeledes gælder for retten til at bestemme over egen krop; understreger derfor, at rettigheder til reproduktiv sundhedspleje, prævention og abort skal sikres, herunder ved at forlænge den retlige tidsramme for en abort;

36. glæder sig over Rådets konklusioner om styrkelse af mindsteindkomstbeskyttelse for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse; opfordrer Kommissionen til at videreudvikle disse konklusioner ved at foreslå en ramme for minimumsindkomstordninger med henblik på at sikre retten til et anstændigt liv og udrydde fattigdom og tage fat på spørgsmålene om tilstrækkelighed og dækning, herunder en klausul om forbud mod forringelser; understreger, at enhver person i EU bør være omfattet af en ordning for mindsteindkomst, og at pensioner bør sikre alle en indkomst over fattigdomsgrænsen;

37. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forpligte sig til at fjerne den kønsbestemte lønforskel, som på nuværende tidspunkt er på 16 % – og den deraf følgende forskel i pension – med et mål på 0 % for 2030 ved at lægge vægt på princippet om lige løn for lige arbejde for kvinder og mænd; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge en retlig ramme for løngennemsigtighed, som oprindeligt lovet for de første 100 dage, herunder rapportering om løngennemsigtighed og oplysninger om lønniveauer; gentager, at den kønsbestemte pensionsforskel også skyldes de utilstrækkelige pensionsordninger, som ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til perioder med barsel eller forældreorlov; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe langsigtede foranstaltninger til at nedbringe den høje arbejdsløshed blandt kvinder og sikre kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet for at sikre lige deltagelse og lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og indføre initiativer til fremme af kvinders adgang til finansiering, kvindeligt iværksætteri og kvinders økonomiske uafhængighed;

38. opfordrer Kommissionen til at iværksætte konkrete foranstaltninger, der både gælder den offentlige og den private sektor, idet der tages behørigt hensyn til små og mellemstore virksomheders særlige omstændigheder i form af f.eks. en klar definition af kriterierne for vurdering af værdien af arbejde, kønsneutrale jobevalueringer og klassificeringssystemer, kønsspecifikke lønrevisioner og rapporter, der sikrer ligeløn, arbejdstagernes ret til at anmode om fyldestgørende lønoplysninger og adgang til klagemuligheder samt klare mål for virksomheders indsats på ligestillingsområdet; opfordrer desuden til bedre adgang til klage og domstolsprøvelse og indførelse af stærkere proceduremæssige rettigheder til bekæmpelse af løndiskrimination; opfordrer Kommissionen til at fremme arbejdsmarkedsparternes og de kollektive overenskomstforhandlingers rolle på alle niveauer (nationalt, sektorielt, lokalt og i virksomhederne) i den kommende lovgivning om løngennemsigtighed; opfordrer Kommissionen til også at træffe effektive håndhævelsesforanstaltninger over for dem, der ikke efterlever bestemmelserne, f.eks. bøder og sanktioner over for arbejdsgivere, som tilsidesætter retten til ligeløn;

39. opfordrer medlemsstaterne til at ophæve blokeringen af direktivet om kvinder i bestyrelser og til at vedtage en ambitiøs holdning i Rådet for at bekæmpe de betydelige ubalancer mellem kvinder og mænd i beslutningsprocesser på det højeste niveau; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forpligte sig til at afskaffe glasloftet i børsnoterede selskabers bestyrelser ved at indføre målet om, at kvinder skal være repræsenteret med mindst 40 % i ledende stillinger;

40. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en europæisk handicapstrategi for perioden efter 2020, der omfatter alle bestemmelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og indeholder ambitiøse, klare og målbare mål, planlagte foranstaltninger med klare tidsrammer og ressourcer, der er særligt sat af hertil, og som understøttes af en passende og tilstrækkeligt udstyret overvågningsmekanisme med klare benchmarks og indikatorer, der også understreger behovet for at opnå fuld adgang til varer og tjenesteydelser, herunder det byggede miljø, inklusiv uddannelse og arbejdsmarkedet, og til at anvende kunstig intelligens med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap at deltage fuldt ud i samfundet som helhed samt indeholder en forpligtelse til at ende processen med en afinstitutionalisering af langsigtede plejefaciliteter; opfordrer medlemsstaterne til at bruge disponible midler fra Samhørighedsfonden, navnlig EFRU og ESF til at lette adgangen til offentlige rum for personer med særlige behov, heriblandt handicappede, personer med børn og ældre, som stadig oplever problemer med social udstødelse;

41. opfordrer indtrængende til at indarbejde kønsperspektivet yderligere i den kommende 2021-strategi for personer med handicap og for lighed, idet der tages behørigt hensyn til at skabe bedre adgang til arbejdsmarkedet gennem målrettede foranstaltninger og tiltag;

42. støtter fremme af inklusiv og tilgængelig uddannelse, herunder bredbåndsinternetadgang, og erhvervsuddannelse og digital uddannelse, herunder for sårbare grupper og personer med handicap, med henblik på at give særligt lavtuddannede og ældre arbejdstagere mulighed for omskoling og lære nye færdigheder; bakker op om at skabe muligheder for lærlingeuddannelse overalt i EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på yderligere at integrere personer med handicap på arbejdsmarkedet ved at fjerne hindringer og bruge de muligheder, som digitalt arbejde frembyder for deres inklusion, og ved at skabe incitamenter for, at de kommer i beskæftigelse; minder om, at kun hver tredje arbejdstager med kroniske og sjældne sygdomme, der begrænser dem, ifølge Eurofound har fået tilpasset deres arbejdsplads hensigtsmæssigt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at fremme beskæftigelse af personer med handicap og personer, der lider af kroniske sygdomme, i EU og sikre, at de fastholdes i arbejde og genintegreres på arbejdsmarkedet;

43. glæder sig over EU's nye dagsorden for færdigheder; fremhæver vigtigheden af adgang til uddannelse og omskoling for arbejdstagere i brancher og sektorer, som nødvendigvis må ændres fundamentalt med henblik på en grøn og digital omstilling; fremhæver, at kvalifikationer og certificerede kompetencer skaber merværdi for arbejdstagerne, hvilket forbedrer deres position på arbejdsmarkedet og kan overføres i arbejdsmarkedsovergange; opfordrer til, at den offentlige politik vedrørende færdigheder rettes mod certificering og validering af kvalifikationer og kompetencer; understreger, at der bør oprettes færdighedsbaserede kompensationsordninger i virksomheder, som har adgang til offentlige midler til opkvalificering af arbejdstagerne og efter aftale med arbejdstagernes repræsentanter, da denne ordning vil sikre et afkast på den pågældende offentlige investering; understreger, at den europæiske kvalifikationsstrategi for bæredygtig konkurrenceevne, social lighed og modstandsdygtighed skal garantere retten til livslang læring for alle og på alle områder;

3. Robuste sociale velfærdssystemer

44. bemærker, at de nuværende investeringer i social infrastruktur i EU anslås til omkring 170 mia. EUR om året, og at Kommissionen skønner, at de nødvendige investeringer ligger på 192 mia. EUR, idet sundhed og langtidspleje tegner sig for 62 % af denne investering (og tallene for økonomisk overkommelige boliger, 57 mia. EUR, sundhed, 70 mia. EUR, langtidspleje, 50 mia. EUR, uddannelse og livslang læring, 15 mia. EUR); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte en del af genopretnings- og resiliensfaciliteten til gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som svarer til investeringerne i miljømæssige og digitale prioriteter; insisterer på, at der skal tages hensyn til ligestilling mellem kønnene ved tildeling af ressourcer under genopretnings- og resiliensfaciliteten;

45. opfordrer Kommissionen til at overvåge EU's strategi for ligestilling mellem kønnene (2020-2025) og opfordrer medlemsstaterne til at vedtage nationale strategier for ligestilling mellem kønnene på basis af EU's strategi for ligestilling mellem kønnene som en vigtig del af de socioøkonomiske foranstaltninger, der iværksættes i kølvandet på covid-19-krisen;

46. understreger desuden behovet for, at Kommissionen og medlemsstaterne indsamler bedre og mere harmoniserede data om antallet af hjemløse i Europa, da dette udgør grundlaget for enhver effektiv offentlig politik;

47. understreger, at EU og dets medlemsstater har en forpligtelse til at sikre universel adgang til anstændige, sikre og økonomisk overkommelige boliger i overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden, navnlig mål 11, og i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder som defineret i artikel 16, 30 og 31 i den europæiske socialpagt og i den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer i den henseende alle medlemsstaterne til at ratificere den reviderede europæiske socialpagt; fremhæver, at investeringer i sociale, anstændige og prismæssigt overkommelige boliger er afgørende med henblik på at sikre og forbedre alles livskvalitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at maksimere deres indsats hvad angår investering i boliger til overkommelige priser for at dække boligbehovene i lav- og mellemindkomstgrupper (de tre nederste kvintiler) og sikre, at mindst 30 % af alle nybyggede huse udgør boliger til en overkommelig pris for begge disse indkomstgrupper, og at energifattigdom fjernes senest i 2030 ved at støtte lavindkomsthusholdningers investeringer i energieffektivitet; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere renovering i deres genopretnings- og resiliensplaner: opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs handlingsplan for en gradvis bekæmpelse af hjemløshed inden 2030, herunder en "Housing First"-strategi for hele EU; opfordrer Kommissionen til at foreslå en EU-ramme for nationale strategier for hjemløshed; Opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre minimumsstandarder for ordentlige boligforhold for grænsearbejdere og sæsonarbejdere, som bør være afkoblet fra deres løn, samt sikre ordentlige faciliteter, respekt for privatlivets fred og skriftlige lejekontrakter, der håndhæves af arbejdstilsyn, og til at indføre standarder i denne henseende;

48. insisterer på, at alle arbejdstagere er omfattet af den sociale sikringsordning og har ret til ydelser ved arbejdsløshed, sygefravær, barselsorlov for mødre og fædre, forældreorlov, ulykkesforsikring og beskyttelse mod uberettiget afskedigelse;

49.  er bekymret over de ubalancer i kvaliteten af og adgangen til sundhedspleje i hele EU, som covid-19-krisen har blotlagt; minder om, at fattige mennesker gennemsnitligt lever seks år mindre end mere velhavende mennesker, og at personer med handicap ofte har problemer med at få adgang til sundhedspleje; understreger behovet for at se nærmere på de sociale, økonomiske og miljømæssige sundhedsdeterminanter for at afhjælpe disse sundhedsmæssige uligheder; opfordrer Kommissionen til at udvikle en række fælles indikatorer og metoder til overvågning af sundhedstilstanden og sundhedssystemernes effektivitet og tilgængelighed med henblik på at mindske uligheder samt indkredse og prioritere de områder, hvor der er behov for forbedringer og opnå øget finansiering; opfordrer Kommissionen til at analysere, hvordan de forskellige nationale sociale velfærdssystemer dækker sociale velfærdsbehov under den nuværende krise for at udpege styrker og svagheder med hensyn til adgang til og levering af tjenesteydelser og social beskyttelse og til at sikre en mekanisme til overvågning og evaluering af de sociale velfærdssystemer i Europa for at kontrollere deres modstandsdygtighed, når de udsættes for chok af forskellige alvorsgrader, og undersøge, hvordan de kan gøres mere modstandsdygtige og robuste for at modstå fremtidige kriser;

50. fremhæver, at universel adgang til offentlig, solidaritetsbaseret og tilstrækkelig alderspension skal gives til alle; anerkender de udfordringer, som medlemsstaterne har med at styrke pensionssystemernes bæreevne, men understreger vigtigheden af at sikre solidariteten i pensionssystemer ved at styrke indtægtssiden; understreger vigtigheden af offentlige og arbejdsmarkedsrelaterede pensionssystemer, der tilvejebringer en tilstrækkelig pensionsindkomst over fattigdomsgrænsen, og som giver pensionisterne mulighed for at opretholde deres levestandard; mener, at den bedste måde at sørge for holdbare, sikre og tilstrækkelige pensioner til kvinder og mænd er at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens og skabe flere kvalitetsjob blandt alle aldersgrupper, forbedre arbejds- og beskæftigelsesforhold og afsætte de nødvendige offentlige midler; mener, at reformer af pensionssystemet blandt andre aspekter bør fokusere på den faktiske pensionsalder og afspejle tendenser på arbejdsmarkedet, fødselshyppigheden, indkomst- og formueforhold, arbejdsforhold og den samlede forsørgerkvote; mener, at disse reformer også skal tage hensyn til situationen for millioner af arbejdstagere i Europa, navnlig kvinder, unge og selvstændige, der bliver negativt påvirket af usikre, midlertidige ansættelsesforhold, perioder med ufrivillig arbejdsløshed og nedsat arbejdstid; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til den særlige situation for ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet og til at intensivere deres indsats for aktiv og sund aldring ved at modvirke forskelsbehandling af ældre på arbejdsmarkedet og udvikle inklusionsprogrammer på arbejdsmarkedet for borgere over 55 år med livslang læring som en nøgleprioritet;

51. er bekymret over, hvordan covid-19-pandemien har forværret den ældre befolknings sårbarhed, isolation, risiko for fattigdom og sociale udstødelse yderligere; understreger, pandemien har vist, at der er behov for en EU-model, der fremmer og sikrer de ældres værdighed og grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en plan for at sikre menneskers, herunder ældres, mentale sundhed, værdighed og trivsel ved at støtte passende sundheds- og plejetjenester af høj kvalitet, investere i lokalsamfundsbaserede tjenester, sundhedsforebyggelse og -fremme, social beskyttelse og anstændige og økonomisk overkommelige boliger og infrastruktur samt støtte socialøkonomiske projekter, herunder boligformer, hvor unge og ældre bor sammen, og kooperative boliger, sundheds- og velfærdsprogrammer, børnepasning og langtidspleje, og beskytte omsorgspersoners rolle og arbejdsvilkår samt også fremme solidariteten mellem generationerne; opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige adgang til prismæssigt overkommelige, forebyggende og helbredende sundhedsydelser af god kvalitet som nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder medicinske og plejetjenester og -faciliteter, der ikke diskriminerer på grund af alder;

52.  glæder sig over Kommissionens rapport om de demografiske forandringers indvirkning på forskellige grupper i samfundet og på områder og regioner, der er uforholdsmæssigt hårdt ramt i Europa; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte flere af de midler, der er til rådighed under EFRU, til at forbedre transport- og telekommunikationsinfrastrukturen i områder med en stor aldrende befolkning samt først og fremmest landdistrikter og områder, der lider under affolkning;

4. Fair mobilitet

53. opfordrer Kommissionen til at revidere direktivet om midlertidigt arbejde med henblik på at fastlægge en retlig ramme for at sikre anstændige arbejdsvilkår og ligebehandling i EU for sæsonarbejdere og mobile arbejdstagere på tidsbegrænsede kontrakter med vikarbureauer eller andre former for arbejdsmarkedsformidlere, herunder rekrutteringsbureauer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre styrket håndhævelse og bekæmpe fremgangsmåderne blandt vikarbureauer med tvivlsomme hensigter; understreger, at denne retlige ramme kan omfatte: et forbud mod formidlere på arbejdsmarkedet, som ikke overholder direktivet om midlertidigt arbejde, og som virker i det indre marked, en garanteret minimumsløn gennem kollektiv overenskomstforhandling eller ved lov, et garanteret minimum antal timer pr. uge/måned, som arbejdsgiveren ikke kan fradrage under nogen post fra mindstelønnen eller en løn, der er fastlagt i kollektive overenskomster, ingen fradrag i lønninger i tilfælde af deltidskontrakter, garanteret ligebehandling af enhver person, der i den pågældende medlemsstat er beskyttet som arbejdstager i samme virksomhed/sektor, et krav om, at alle vikarbureauer, der opererer på det indre marked, er opført i et europæisk register og er certificeret til at virke i det indre marked, og sanktioner over for virksomheder, der anvender svigagtig ansættelsespraksis og smugler mennesker med henblik på udnyttelse som arbejdskraft; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte en stopper for direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik til støttemodtagere, som ikke overholder national lovgivning eller EU-lovgivning om arbejdsret, ILO-konventionerne og gældende overenskomstaftaler;

54. påpeger, at arbejdskraftens frie bevægelighed i EU er en grundlæggende frihedsrettighed og en integreret del af det indre markeds succes; mener, at den frie bevægelighed for tjenesteydelser skal opnås under overholdelse af arbejdstagernes rettigheder og de sociale rettigheder; mener, at den frie bevægelighed for tjenesteydelser går hånd i hånd med fri og fair mobilitet for de arbejdstagere, der leverer disse tjenesteydelser, og at det indre marked indebærer fordele, når reglerne om arbejdsvilkår overholdes, og mobile arbejdstageres sundhed og sikkerhed beskyttes; bemærker, at der er gråzoner og smuthuller i lovgivningen, hvor nogle arbejdstagere udøver denne frihed under usikre vilkår og ofte gennem svigagtige rekrutteringsbureauer og formidlere på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre anstændige arbejdsvilkår og ligebehandling for alle mobile arbejdstagere i EU;

55. opfordrer til en koordineret tilgang på EU-plan for at undgå konkurrence om arbejdskraftomkostninger og øge den opadgående sociale konvergens for alle; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre rimelige og anstændige arbejdsvilkår for mobile, grænseoverskridende og sæsonarbejdere i EU, og at de har lige adgang til beskæftigelse og muligheder i andre medlemsstater og samme niveauer for social beskyttelse som fastsat i artikel 45, stk. 2, i TEUF; opfordrer til, at der også tages hensyn til praksis vedrørende udstationerede arbejdstagere; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig koordinering af de sociale sikringsordninger, herunder gennem en revision af forordning nr. 883/2004 om koordineringen af nationale sikkerhedssystemer[16] og ved at styrke overførbarheden af rettigheder; opfordrer til yderligere fremme af digitaliseringen af de sociale sikringsordninger; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre beskyttelsen af alle berørte arbejdstagere i forbindelse med overførsel af virksomheder og til at vurdere behovet for en revision af direktivet om overførsel af virksomheder;

56. understreger, at praksis med at oprette datterselskaber eller etablere underleverandørkæder med det formål at reducere socialsikringsbidrag og undgå arbejdsgiverforpligtelser uden at skabe en effektiv social forsikringsdækning i praksis er til skade for både beskyttelsen af arbejdstagerne og velfærdssystemernes bæredygtighed og skal håndteres af Kommissionen og medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til med henblik på retfærdighed på det indre marked at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger til at sætte en stopper for misbrug af underleverancer og til at sikre et generelt solidarisk ansvar i hele underentreprenørkæden for at beskytte arbejdstagernes rettigheder og deres krav i forbindelse med spørgsmål som lønrestancer, manglende betaling af sociale bidrag, konkurs, forsvindinger og "underleverandører i form af skuffeselskaber", som ikke betaler som aftalt;

57. opfordrer Kommissionen til kraftigt at håndhæve den sociale klausul i det eksisterende EU-direktiv om offentlige indkøb og undersøge behovet for at revidere dette direktiv med henblik på at styrke sociale klausuler i offentlige kontrakter, der kræver, at økonomiske aktører og underleverandører fuldt ud respekterer arbejdstagernes ret til kollektive overenskomstforhandlinger, og til at fastsætte betingelser for fuld gennemførelse af de gældende sektorspecifikke kollektive overenskomster og de deri beskrevne arbejdsvilkår, samtidig med at nationale arbejdsmarkedstraditioner og -modeller respekteres; opfordrer denne revision til at fritage alle socialsikringstjenester fra de udbudsrelaterede forpligtelser og oprette en fælleseuropæisk mekanisme til udelukkelse af primære leverandører og underleverandører, som gentagne gange er involveret i unfair konkurrence og skattesvig; opfordrer medlemsstaterne til at sikre overholdelse, kontrol og håndhævelse;

58. er bekymret for de store tab af skatteprovenu på grund af omfattende skatteundgåelse; opfordrer Rådet til at fremskynde forhandlingerne om lovgivning vedrørende offentlig, landeopdelt indberetning og fælles konsolideret selskabsskattegrundlag og til at revidere både kriterierne for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning og for EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner;

59. bifalder oprettelsen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed; opfordrer til, at myndigheden gøres fuldt operationel så hurtigt som muligt; opfordrer til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed sikrer løbende udveksling af oplysninger om bedste praksis med de respektive arbejdsmarkedsmyndigheder i medlemsstaterne og håndhævelse af forsøgsvise inspektioner; understreger, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, hvis den skal være effektiv til at bekæmpe ulovlig praksis og misbrug af arbejdstagere, bør have lettere ved at gennemføre kontroller og pålægge sanktioner over for virksomheder, der ikke overholder reglerne; understreger, at dette også indebærer, at myndighedens mandat udvides, så det omfatter EU-retsakter som f.eks. direktiv 2008/104/EF om vikararbejde, direktiv 2014/36/EU om sæsonarbejdere og direktiv 2009/52/EF om sanktioner over for arbejdsgivere samt relevant EU-lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; mener, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og de nationale inspektorater bør pålægges at foretage en fælles eller samordnet inspektion, når en national arbejdsmarkedspart gør opmærksom på tilfælde af misbrug; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at medtage disse aspekter i evalueringen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed mandat, der er planlagt til 2024, og til at inddrage interessenter med indgående kendskab til forskellige arbejdsmarkedsmodeller i arbejdet med og evalueringerne af arbejdsmarkedsmyndigheden; mener desuden, at forvaltningen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør have den samme trepartsopbygning som andre agenturer og således åbne mulighed for, at arbejdsmarkedets parter på nationalt plan kan repræsenteres yderligere og have stemmeret i bestyrelsen;

60. opfordrer Kommissionen til efter en egentlig konsekvensanalyse at fremsætte et forslag til et digitalt EU-socialsikringsnummer, som bebudet i 2018, med henblik på at fremme og beskytte arbejdstagernes mobilitet, og som også har potentiale til at etablere en kontrolmekanisme for både enkeltpersoner og relevante myndigheder for at sikre, at arbejdstagere er dækket, og at social sikring betales i overensstemmelse med forpligtelser, såsom et personligt arbejdskort, og at EU's regler om arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger håndhæves på en retfærdig og effektiv måde; mener endvidere, at arbejdstagere og deres repræsentanter og tilsynsmyndigheder skal have ajourført adgang til oplysninger om deres arbejdsgivere og deres lønrettigheder samt arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder i overensstemmelse med den sektorspecifikke kollektive overenskomst eller national lovgivning, hvor det er relevant og i overensstemmelse med databeskyttelseskriterierne;

61. opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at gøre det muligt for arbejdstagere fra tredjelande at opnå arbejdstilladelser i EU på den betingelse, at alle sikkerhedsforanstaltninger i national og europæisk arbejdsret effektivt sikrer beskyttelse og anstændige arbejdsvilkår for tredjelandsstatsborgere, og at dette ikke fører til forvridninger på arbejdsmarkedet; anmoder Kommissionen om at gennemføre en omfattende undersøgelse af tendenserne, der karakteriser udstationerede tredjelandsstatsborgere, hvad angår deres arbejdsvilkår og understreger behovet for eventuelle politiske foranstaltninger på EU-plan eller nationalt plan på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse; er dybt bekymret over den nuværende stigning i andelen af tredjelandsstatsborgere i sektorer med omdømme for usikre arbejdsvilkår og tilfælde af misbrug; understreger, at tredjelandsstatsborgere ofte er mere sårbare over for udnyttelse og derfor har behov for beskyttelse; påpeger, at der bl.a. er tale om misbrug i form af falsk udstationering, falsk selvstændig erhvervsvirksomhed, svigagtig underentreprise, rekrutteringsbureauer, skuffeselskaber og sort arbejde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre overholdelse af gældende love og regler om ansættelsesvilkår i forbindelse med tredjelandsstatsborgere for at undgå misbrug og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre de beskyttende elementer i direktiv 2009/52/EF og sikre tilgængelige og effektive klagemekanismer, der gør det muligt effektivt at kræve skyldige lønninger og socialsikringsbidrag tilbagebetalt;

62. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen;


 

BEGRUNDELSE

Det europæiske arbejdsmarked undergår store forandringer. Disse ændringer skaber udfordringer og nye muligheder, der berører alle medlemsstater og alle europæere.

 

Social markedsøkonomi er baseret på social retfærdighed og social retfærdighed. Vi bør hjælpe vores samfund med at imødekomme ændringerne på en effektiv måde for at blive mere modstandsdygtige med henblik på at nå de højeste standarder for livskvalitet og fremme trivsel. Da vi står midt i den grønne og digitale omstilling samt med en aldrende befolkning, forstår vi, at den europæiske økonomi, ansættelsesforhold og de sociale anliggender skal tilpasses hertil og det meget hurtigt.

 

I dag er der et rekordhøjt antal på 241,5 millioner ansatte i EU. Den internationale finanskrise og den nuværende pandemikrise gør det imidlertid ofte vanskeligt for arbejdstagerne at klare deres daglige behov. En rimelig mindsteløn for arbejdstagere, der er beskæftiget i EU, kan gøre det muligt at leve et anstændigt liv. Nogle af de vigtigste udfordringer, som vi forsøger at løse og fremhæve i betænkningen, er: anmodningen om anstændige levevilkår for arbejdstagere og en rimelig mindsteløn, tackling af den fortsatte stigning i ungdomsarbejdsløsheden, hjælp til lavtuddannede arbejdstagere, så de kan drage fordel af livslang læring, sikring af princippet om lige løn for lige arbejde og mindskelse af kønsforskellene, en økonomisk overkommelig bolig, social inklusion af handicappede og adgang til arbejdsmarkedet, forbedring af infrastrukturen til sundhedspleje og adgang hertil til en overkommelig pris, bekæmpelse af sygdomme og især bekæmpelse af kræft, som beskrevet i Europa-Kommissionens dagsorden. Disse udfordringer er blevet forværret af covid-19-pandemien, som gør denne strategiske betænkning med krav om handling uomgængelig.

 

Retfærdig omstilling betyder overgangen til en grønnere og digital økonomi, som ikke kun påvirker regioner, byer og lokalbefolkningen horisontalt og dybtgående, men også forskellige sektorer og arbejdstagere.

Det er af største vigtighed, at de sociale aspekter tages i betragtning i den kommende beslutningstagning for at sikre en retfærdig overgang. Det er kun, hvis vi investerer i menneskelig kapital og sikrer tilstrækkelig beskyttelse af alle arbejdstagere, at vi kan sikre, at ingen lades i stikken. Gennemførelsen af en retfærdig omstilling er direkte forbundet med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og dens 20 nøgleprincipper.

 

Formålet med denne betænkning er at fremhæve de vigtigste udfordringer, som det europæiske arbejdsmarked og de europæiske regioner, sektorer og arbejdstagere vil stå overfor i løbet af de næste ti år, og beskrive de vigtigste initiativer, der skal tages i denne henseende. Derfor opfordrer ordførerne til, at der vedtages en grundlæggende social dagsorden under det sociale topmøde i Porto næste år (Porto-dagsordenen).

 

Betænkningen er inddelt i tre dele: Forvaltningsramme for sociale fremskridt, Finansielle midler til et stærkt socialt og bæredygtigt Europa, Dagsorden for Porto: mål og forslag.

 

Mens der i første del fokuseres på gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og vedtagelsen af en pagt om bæredygtig udvikling og sociale fremskridt, peges der i anden del på de finansielle instrumenter til en retfærdig omstilling, f.eks. Den Europæiske Socialfond, ungdomsgarantien, børnegarantien, SURE-instrumentet og Fonden for Retfærdig Omstilling.

 

I den tredje del opfordrer ordførerne til, at der i den ovennævnte dagsorden for Porto lægges vægt på forskellige obligatoriske mål og forslag vedrørende:

 

1. ANSTÆNDIGT ARBEJDE OG BÆREDYGTIGE OG RUMMELIGE ARBEJDSMARKEDER

2. SOCIAL RETFÆRDIGHED OG LIGE MULIGHEDER

3. ROBUSTE SOCIALE VELFÆRDSSYSTEMER

4. FAIR MOBILITET

 

Hvert af disse afsnit fremlægger en række mål, der skal nås inden 2030. Hver arbejdstager bør tjene en anstændig eksistenssikrende løn, og ordførerne opfordrer til en bred dækning af kollektive overenskomstforhandlinger. Kollektive forhandlinger er kernen i en velfungerende social markedsøkonomi og en af de bedste måder at fremme anstændige lønninger i EU på. Kollektive overenskomstforhandlinger kan ikke kun regulere lønniveauer, men også arbejdsvilkår, og kan have en stor betydning for arbejdstagernes deltagelse på arbejdspladsen og virksomhedernes resultater og indtjening.

 

Samtidig bør ungdomsarbejdsløsheden mindst halveres. Et ambitiøst mål, der ikke må negligeres.

 

Et andet aspekt er ligestilling mellem kønnene. Den kønsbestemte lønforskel bør fjernes, og kvindelig repræsentation i ledende stillinger i børsnoterede selskaber skal fremmes.

Desuden opfordres der i betænkningen til en økonomisk overkommelig bolig til alle og en social mindstebeskyttelse.

 

Vi mener, at en henvisning til covid-19-pandemiens indvirkning på sundhedspersonale og især plejepersonalet og en holistisk strategi, der er særligt rettet mod dem, men også en forbedring af sundhedsinfrastrukturen i EU og adgangen til den, kan gøre EU's territorium mere lydhør over for arbejdstagernes behov.

 

Endelig mener vi, at grænsearbejderes og sæsonarbejderes rettigheder skal fremmes. Betænkningen fremhæver betydningen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed i denne henseende og opfordrer til en opgradering af dens kompetencer med hensyn til hurtig koordinering med nationale myndigheder, inspektioner og bredere ansvarsområder.

 


 

 

UDTALELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET (28.10.2020)

<CommissionInt>til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender</CommissionInt>


<Titre>om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling</Titre>

<DocRef>(2020/2084(INI))</DocRef>

Ordfører for udtalelse (*): <Depute>Marcos Ros Sempere</Depute>

 

 

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

 

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. minder om, at uddannelse er en investering i EU's fremtid og et centralt redskab til at opnå målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som fastsætter, at "alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og forvalte omstillinger på arbejdsmarkedet på vellykket vis";

2. opfordrer til, at EU og medlemsstaterne gennemfører dette princip fuldt ud i overensstemmelse med forpligtelserne fra Romerklæringen af 25. marts 2017 og topmødet i Göteborg af 17. november 2017; understreger nødvendigheden af, at en handlingsplan lever op til forpligtelserne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, og glæder sig over Kommissionens beslutsomhed i denne henseende; insisterer på, at medlemsstaterne gennemfører de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester, navnlig henstillingerne om sociale anliggender;

3. understreger behovet for en årlig fordeling af de tilgængelige midler til uddannelse og kultur i hvert enkelt medlemsstat under den overordnede målsætning om investering i beskæftigelse og vækst, på basis af objektive og gennemsigtige parametre og kriterier i fordelingssystemet for midler, der både omfatter midler fra EU til medlemsstaterne og fra medlemsstaternes regeringer til deres territorier;

4. understreger, de fordele, der kan vindes ved at fremme bilateral og multilateral udveksling af erfaringer og bedste praksis inden for uddannelse og kultur samt analyse, evaluering, overvågning og kontrol af støtte;

5. understreger betydningen af at forfølge målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (SDG’er), navnlig SDG 1: "Afskaf fattigdom", SDG 4: "Kvalitetsuddannelse" og SDG 13: "Klimaindsats"; gør i denne forbindelse gældende, at tilstrækkelig uddannelse og erhvervsuddannelse i overgangen til miljømæssigt og socialt bæredygtige økonomier kombineret med betydelige investeringer rettet mod økonomisk genopretning kan blive en stærk drivkraft for jobskabelse, social retfærdighed og udryddelse af fattigdom og kan bidrage til bedre opfyldelse af arbejdsmarkedets skiftende behov; opfordrer EU til at facilitere et stærkere samarbejde, deling af information og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer;

6. minder om, at uddannelse spiller en central rolle såvel for omstillingen af arbejdsmarkedet som for borgernes menneskelige og personlige udvikling, navnlig i den rolle, uddannelse har i at højne miljøbevidsthed og anerkendelse af nødvendigheden af at mindske udledningen af drivhusgasemissioner og opnå klimaneutralitet i 2050; understreger, at en omstilling til et mere miljømæssigt bæredygtigt samfund kræver kvalificerede og højt kvalificerede arbejdstagere og mener, at midlerne til den retfærdige omstilling bør omfatte en betydelig investering på alle niveauer af uddannelse, herunder erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse; herunder opkvalificering og omskoling på arbejdspladsen eller en kombination af deltidsarbejde og deltidsomskoling; understreger vigtigheden af, at den er i fuld overensstemmelse med principperne om ligebehandling og lige muligheder, navnlig med hensyn til de mest sårbare i vores samfund og dårligt stillede grupper samt vigtigheden af at koncentrere bestræbelser inden for den økonomiske revitalisering af berørte regioner;

7. understreger det synspunkt, at medlemsstaternes uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer skal tilpasses for at udnytte mulighederne i den digitale og grønne omstilling fuldt ud; understreger, at mere uddannelse og erhvervsuddannelse inden for grønne, digitale og uformelle færdigheder kan bidrage til at nå målene for bæredygtighed og fremme beskæftigelsesegnetheden i mange sektorer, navnlig for alle sårbare grupper; opfordrer EU og medlemsstaterne til at levere incitamenter til digital og grøn uddannelse og relevante karrierer og til at fremme skolers konnektivitet; understreger, at enhver overgang til nye, bæredygtige og ansvarlige samfundsmodeller kræver en inklusionspolitik, sikring af lige rettigheder og deltagelse i uddannelse for alle, herunder undervisning i kunst og kultur, med færdigheder, der modsvarer de nye behov på arbejdsmarkedet og fokuserer på en mere menneskelig og økologisk dimension; opfordrer medlemsstaterne til at presse på for en stærkere repræsentation af kvinder inden for af naturvidenskab-, teknologi-, ingeniør- og matematikstudier;

8. bemærker den hurtige og fortsatte vækst af seniormarkedet i EU, som i 2025 forventes at bidrage med 32 % af EU's BNP og 38 % af EU's beskæftigelse; understreger behovet for faglig uddannelse, digital uddannelse og omskolingsordninger for på passende vis at imødekomme denne kendsgerning og for at sikre social inklusion af seniorerne;

9. fremhæver, at covid-19-pandemien har en hidtil uset indvirkning på samfundet og navnlig på uddannelsernes kvalitet; anerkender det presserende behov for Fonden for Retfærdig Omstilling og for de økonomiske, sociale og miljømæssige fordele, den kan medføre;

10. understreger, at en social sikringsordning med støtte til alle er afgørende for at sikre en retfærdig omstilling; understreger den vigtige rolle, som et sådant uddannelsessystem spiller med hensyn til at fremme fortsat skolegang, fremme børns og unges trivsel ved at opfylde familiernes grundlæggende behov, herunder gennem tilvejebringelse af både førskoleundervisning og uddannelse på lang sigt, og udvikle en følelse af indflydelse og mulighed for at deltage i livslang læring og skifte til nye job og sektorer;

11. fremhæver behovet for at gøre Erasmus + lettere tilgængeligt for studerende med færre muligheder og for at udvide dets uddannelsestilbud i affolkede områder med henblik på at bidrage til social bevarelse, bevarelse af kulturarv og miljømæssig bæredygtighed;

12. opfordrer til øget dialog og samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet for at give mulighed for undersøgelser i sektorer, der forventes at vokse og skabe nye job, med særlig vægt på sårbare mennesker, lokalsamfund og regioner; bemærker i denne forbindelse, at der er behov for flere offentlig-private partnerskaber for at realisere det fulde potentiale i EU's uddannelsessystemer og for livslang opkvalificering og omskoling samt for bedre arbejdskraftmobilitet for at undgå høj arbejdsløshed i bestemte regioner; opfordrer til, at det europæiske område for videregående uddannelse styrkes som et middel til at lette og forbedre etableringen af en bæredygtig dialog inden for de videregående uddannelser, og opfordrer medlemsstaterne til at se på muligheden for praktikophold som en del af universiteternes læseplaner;

13. opfordrer indtrængende til, at der skabes synergier mellem Fonden for Retfærdig Omstilling og Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps med henblik på at støtte projekter, som sigter mod nye anvendelser af områder, der er berørt af lukninger som følge af bestræbelser på at omstille sig til en klimaneutral økonomi; understreger betydningen af initiativer i de regioner, der er mest berørt af den retfærdige omstilling, og behovet for at afsætte yderligere midler til projekter inden for uddannelse, kultur og sport og påpeger behovet for omskoling og opkvalificering af arbejdstagere i kulstofintensive industrier med støtte fra fonden for modernisering af EU's Moderniseringsfond vedrørende Emissionshandel;

14. opfordrer til, at Fonden for Retfærdig Omstilling støtter den kreative og kulturelle sektor som centrale sektorer, der kan bidrage til at skabe nye muligheder og job i territorierne, navnlig når projekterne omfatter bedste praksis for bæredygtighed og fremmer bæredygtighed, energieffektivitet og beskyttelse af miljøet;

15. opfordrer EU til at styrke muligheden for overførelse og fuld anerkendelse af kvalifikationer og erhvervskompetencer med henblik på at øge mobiliteten og optimal erhvervelse af kvalifikationer inden for det indre marked og i sidste ende Europas konkurrenceevne i verden;

16. opfordrer indtrængende de nationale, regionale og lokale myndigheder med ansvar for uddannelse og livslang læring samt arbejdsmarkedets parter til at indføre en retlig ramme for at tilskynde virksomhederne til at investere i programmer og foranstaltninger, der har til formål at sikre erhvervsmæssig integration og at fremme ligestilling mellem kønnene, mangfoldighed og inklusion, med henblik på en vellykket overgang til en økologisk bæredygtig, socialt ansvarlig og emissionsfri økonomi, med særlig fokus på sårbare grupper, der kan have brug for ekstra målrettede foranstaltninger, personer med handicap, der ofte udsættes for dobbelt forskelsbehandling, og personer, der er berørte af overgange på arbejdsmarkedet;

17. understreger, at det europæiske uddannelsesområde bør omfatte undervisning med henblik på at fremme tværfaglige færdigheder, der relaterer sig til den miljømæssige og digitale omstilling, herunder især en hensigtsmæssig tilknytning til arbejdsmarkedet på de videregående uddannelsesniveauer og minder om behovet for at støtte og udvikle samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at fremme peerlæring og gensidig læring og udveksling af bedste praksis;

18. fremhæver, at de mest effektive og inklusive uddannelsessystemer er dem, der henholder sig til pædagogisk forskning; opfordrer til, at EU's næste flagskibsforskningsprogram, Horisont 2020, skal være en motor, der bidrager til at fremme bedste kvalitet inden for uddannelse og erhvervsuddannelse;

19. understreger, at den sociale overgang til et bæredygtigt energigrundlag kræver fremme og vedtagelse af en regional identitet, der ændrer sig; understreger, at dette f.eks. kan opnås ved aktivt at fremme industriel kulturarv og etnografisk forskning; støtter fremme af demokratiske dialoger om tilpasning og social omstilling gennem kulturelle, videnskabelige og uddannelsesmæssige institutioner;

20. understreger, at en retfærdig omstilling kræver en helhedstilgang, som omfatter økonomisk diversificering, omfattende støtte til arbejdstagerne til at skifte til nye job, miljømæssig oprydning, behørig omsorg for de berørte lokalsamfunds identitet og kulturarv og inklusive processer, som også adresserer lighedsmæssige virkninger for sårbare og marginaliserede grupper; opfordrer medlemsstaterne til at sikre bæredygtig støtte til kulturelle aktiviteter i lokalsamfund under omstilling og til at respektere og fremme deres kulturarv;

21. opfordrer til, at kultur- og turistvirksomheder støtter regionale bosættelsespolitikker i områder, der er i tilbagegang, ved at genoprette og omdanne industriområder og med fokus på eksemplariske foranstaltninger til genoprettelse af naturen, der begrænser virkningerne af klimaændringer, såsom udvikling af naturlige vandreservoirer i form af skove, flodsletter og enge.

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

26.10.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

2

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Christine Anderson, Andrea Bocskor, Vlad-Marius Botoş, Ilana Cicurel, Gilbert Collard, Gianantonio Da Re, Laurence Farreng, Tomasz Frankowski, Romeo Franz, Hannes Heide, Irena Joveva, Petra Kammerevert, Niyazi Kizilyürek, Predrag Fred Matić, Dace Melbārde, Victor Negrescu, Niklas Nienaß, Peter Pollák, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Andrey Slabakov, Massimiliano Smeriglio, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Salima Yenbou, Theodoros Zagorakis, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Pernando Barrena Arza

 

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

 

25

+

PPE

Andrea Bocskor, Tomasz Frankowski, Peter Pollák, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Theodoros Zagorakis, Milan Zver

S&D

Hannes Heide, Petra Kammerevert, Predrag Fred Matić, Victor Negrescu, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Massimiliano Smeriglio

RENEW

Vlad-Marius Botoş, Ilana Cicurel, Laurence Farreng, Irena Joveva

VERTS/ALE

Romeo Franz, Niklas Nienaß, Salima Yenbou

ECR

Dace Melbārde, Andrey Slabakov

GUE/NGL

Pernando Barrena Arza

NI

Isabella Adinolfi

 

2

-

ID

Christine Anderson, Gianantonio Da Re

 

2

0

ID

Gilbert Collard

GUE/NGL

Niyazi Kizilyürek

 

 

 


 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING (30.10.2020)

<CommissionInt>til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender</CommissionInt>


<Titre>om Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling – Meddelelse fra Kommissionen</Titre>

<DocRef>(2020/2084(INI))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Evelyn Regner</Depute>

 

 


 

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at Kommissionens meddelelse med titlen "Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling" (COM(2020)0014) blev offentliggjort, før covid-19-pandemien brød ud;

B. der henviser til, at kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt af covid-19-pandemien, navnlig kvinder, der arbejder i usikre ansættelsesforhold og inden for feminiserede sektorer som f.eks. sundhedssektoren, detailhandelen eller plejesektoren; der henviser til, at det for at skabe balance mellem arbejdsliv, individets liv og familielivet og for at muliggøre kvinders lige deltagelse på arbejdsmarkedet er absolut nødvendigt at gennemføre egnede politikker til balancering af arbejdsliv og familieliv og til sikring af en lige fordeling af omsorgsforpligtelser, eftersom kvinder stadig er de primære omsorgspersoner;

C. der henviser til, at kvinder, herunder kvinder med handicap, sundhedsproblemer, migrantkvinder og kvinder fra etniske minoriteter, ældre kvinder, kvinder med færre akademiske kvalifikationer, enlige forsørgere og kvinder, som er bosiddende i landdistrikter, samt LGBTQI+-personer oftere udsættes for mange forskellige og intersektionelle former for forskelsbehandling;

D. der henviser til, at kvinder er underrepræsenteret i de økonomiske og politiske lederstillinger, hvor beslutningerne om politiske tiltag over for covid-19 træffes; der henviser til, at kvinder bør inkluderes i beslutningstagningen for at bidrage med flere synspunkter, mere viden og erfaring, hvilket ville medføre bedre politiske resultater;

E. der henviser til, at kvinder – som følge af covid-19 og foranstaltningerne til imødegåelse af pandemien, nemlig nedlukning og telearbejde – i samlivsforhold med mishandling og misbrug konstant er blevet udsat for vold, hvilket har øget antallet af sager om vold mod kvinder; der henviser til, at én af konsekvenserne af nedlukningsperioden har været en voldsom stigning i tilfældene af kønsbaseret vold og vold inden for familien på omkring 30 % i adskillige EU-lande; der henviser til, at over 243 millioner kvinder i alderen 15-49 år samlet set på verdensplan er blevet udsat for seksuel og/eller fysisk vold inden for de sidste tolv måneder;

F. der henviser til, at den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen udgør 11,7 %, at lønforskellen mellem mænd og kvinder er på 15,7 %, og at den kønsbestemte forskel i pension udgør 30,1 %, til trods for at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder er et af Unionens grundlæggende principper og fast forankret i artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i artikel 21 og artikel 23 i EU's charter om grundlæggende rettigheder;

G. der henviser til, at covid-19 har blotlagt et mangeårigt problem på plejeområdet i EU, navnlig i relation til balancen mellem arbejdsliv og privatliv; der henviser til, at det er nødvendigt at anskue plejebehov ud fra et holistisk synspunkt i et sammenhængende hele lige fra børnepasning til skolefritidsordninger til pleje af personer med handicap og af ældre; der henviser til, at 50 % af plejere under 65 år kombinerer pleje med beskæftigelse og udfører således en vanskelig opgave; der henviser til, at plejere nogle gange foretrækker mindre kvalificerede og lavere betalte job, som kan tilpasses deres omsorgsplan, og nogle gange kan være nødt til at nedsætte deres arbejdstid eller helt opgive betalt arbejde; der henviser til, at mellem 7 % og 21 % af de uformelle plejere nedsætter deres arbejdstid, og at mellem 3 % og 18 % af disse trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet;

H. der henviser til, at kønsdiskriminering i hjemmet og på arbejdsmarkedet kan føre til ulige fordeling af ressourcer, hvilket gør kvinder endnu mere sårbare over for fattigdom og social udstødelse end mænd; der henviser til, at kvinder, hvis de rammes af fattigdom, har mindre chance for efterfølgende at komme ud af den igen;

I. der henviser til, at 15 % af husstande med børn på EU-plan er husstande med en enlig forælder; der henviser til, at 85 % af disse husstande drives af enlige mødre, samtidig med at 47 % af husstandene med en enlig forælder i 2017 var truet af fattigdom eller social udstødelse; der henviser til, at husstande med en enlig forsørger er blevet ramt uforholdsmæssigt hårdt af covid-19-pandemien;

J. der henviser til, at hjemløshed blandt kvinder er et stigende problem; der henviser til, at kvinder, der oplever hjemløshed, fortsat oplever særlige udfordringer, som er knyttet til covid-19-krisen, og til, at midlertidige boliger og nødboliger gør dem særligt sårbare over for sygdomsoverførsel og kønsbaseret vold som følge af manglen på adgang til hygiejne- og sundhedsfaciliteter;

K. der henviser til, at den horisontale og vertikale arbejdsmarkedssegregation i EU stadig er betydelig, og at kvinder er overrepræsenteret i de mindre lønsomme sektorer; der henviser til, at navnlig kvinder med usikre ansættelsesforhold er blevet ramt af covid-19-pandemien, eftersom de var de første til at miste deres arbejde, hvilket har medført finansielle konsekvenser for deres familier og for deres økonomiske uafhængighed og til, at de ikke har modtaget tilstrækkelig beskyttelse og social sikring i en krisetid;

L. der henviser til, at nystartede iværksættere, hvoraf 70 % er mænd og 30 % er kvinder, og selvstændige, hvoraf 34,4 % er kvinder, er blevet hårdt ramt af covid-19-krisen; der henviser til, at en ajourført analyse, der viser covid-19's konsekvenser på kort, mellemlang og lang sigt for kvindelige iværksættere i EU-27, ville være en værdifuld kilde til information for EU's beslutningstagere;

M. der henviser til, at digital uddannelse og færdigheder er af afgørende betydning for tilpasningen til den digitale omstilling af Europas økonomi og samfund; der henviser til, at kvinder er underrepræsenteret inden for områderne IKT, naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fagene) og kunstig intelligens (AI); der henviser til, at kun 17 % af IKT-specialister og 34 % af personer med en afsluttende eksamen inden for STEM-fagene er kvinder; der henviser til, at kvinder i IKT-sektoren tjener 19 % mindre end mænd; der henviser til, at der hvad digitale færdigheder angår er en kønsforskel på 11 %, og der henviser til, at denne kløft er større for så vidt angår personer med digitale færdigheder, der ligger over et grundlæggende niveau – især blandt personer over 55 år; der henviser til, at kvindelige iværksættere styrker kvinders stilling og sociale inklusion, sætter skub i beskæftigelsen, støtter virksomhedsdiversificering og stimulerer innovation og vækst; der henviser til, at potentialet for en retfærdig omstilling også bygger på de nye grønne arbejdspladser i sektorer, som ofte kræver et højt kvalifikationsniveau inden for digitale færdigheder og IKT-færdigheder;

N. der henviser til, at presset på kvinder er øget yderligere; der henviser til, at de nye arbejdsformer, der kan udvides og er indført på bekostning af adskillelsen mellem arbejde og privatliv, i nedlukningsperioden har ført til en eksplosion af nye former for psykologiske og seksuelle krænkelser online og offline; der henviser til, at det store flertal af virksomheder og regeringer ikke har iværksat nogen form for foranstaltninger til at imødegå disse fænomener;

O. der henviser til, at kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt af knapheden på energi, og at de kæmper for at have råd til at betale for deres energiforbrug; der henviser til, at arbejdsstyrken i energisektoren hovedsagelig består af mænd (77,9 %), hvor kvinder kun tegner sig for 22,1 %; der henviser til, at den samme tendens synes at gælde for sektoren for vedvarende energi, hvor kvinder udgør mindre end 30 % af arbejdsstyrken;

P. der henviser til, at princip nr. 2 i den europæiske søjle for sociale rettigheder fastslår retten til lige behandling og lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet samt med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår og karriereudvikling;

Q. der henviser til, at kvinder har været nødt til at fortsætte med at varetage hovedparten af det huslige arbejde og undervisningen af børn i denne periode; der henviser til, at kvinder ikke desto mindre har oplevet, at deres mentale byrder er øget, som følge af at den daglige arbejdsbyrde er blevet fordoblet eller tredoblet; der henviser til, at ikkelønnede omsorgsforpligtelser bremser eller hindrer kvinders karrierefremskridt og kun har lidt eller ingen indflydelse på mænds erhvervsaktiviteter, hvilket fører til lønforskelle og underrepræsentation af kvinder i visse sektorer;

R. der henviser til, at den digitale og den grønne omstilling og de demografiske ændringer i samfundet repræsenterer både udfordringer og muligheder, og at EU's strategi til håndtering af situationen bør være socialt retfærdig; der henviser til, at strategien skal understøtte, koordinere og komplementere medlemsstaternes ligestillingstiltag;

S. der henviser til, at kvinder i forvejen var de første ofre for fattigdom i Europa; der henviser til, at disse ofre omfatter familier med enlige forsørgere – mere end 80 % af dem er enlige mødre – og at de er i fare for at leve et usikkert liv og ende med at synke endnu dybere ned i fattigdom; der henviser til, at NGO'en Oxfam anslår, at 500 millioner mennesker i verden er truet af fattigdom, hvilket svarer til 10 % af verdens befolkning, og at dette i overvejende grad vil ramme kvinder;

T. der henviser til, at krisen også har vist den massive mangel på solidaritet på europæisk plan; der henviser til, at en række regeringer nu bruger pandemien til ikke blot at tilbagerulle deres miljøtilsagn, men også arbejdstageres og kvinders grundlæggende rettigheder;

1. opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at sætte den europæiske søjle for sociale rettigheder i centrum for økonomiske genopretningsprogrammer; insisterer på, at Kommissionen og Rådet integrerer kønsaspektet og kønsbudgettering i alle aspekter af den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene, lige muligheder og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, tackle den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen, samt for at fremme rimelige arbejdsvilkår, økonomisk overkommelig og bæredygtig social beskyttelse og inddragelse af kvinder på alle niveauer af beslutningsprocesserne; understreger nødvendigheden af at gøre kønsmainstreaming til en integreret del af denne handlingsplan; opfordrer Kommissionen til at overholde nærhedsprincippet, således som det er fastsat i traktaterne, når den fremlægger denne plan;

2. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre politikker og rammelovgivning for dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, hvilket er nødvendigt for at gøre fremskridt inden for den økologiske omstilling til klimaneutralitet, hvor ingen lades i stikken, og indebærer, at processen er åben for og vil tage fat på og styrke de mest sårbare og marginaliserede EU-borgeres modstandsdygtighed, navnlig kvinder, ved at skabe fremgang for hele samfundet og ved at vedtage en inklusiv tilgang, der sikrer passende beskyttelse af arbejdstagere og skaber kvalitetsarbejdspladser;

3. opfordrer Kommissionen, Eurostat, medlemsstaterne og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) til regelmæssigt at indsamle køns- og aldersopdelte data om covid-19 og om virussens samfundsøkonomiske konsekvenser; understreger, at genopretningstiltag skal indberettes ved hjælp af kønsopdelte data og med særligt fokus på områder, hvor data er få og ikke kan sammenlignes, med henblik på at muliggøre en informeret beslutningstagning på EU-plan og på nationalt og regionalt plan;

4. bemærker, at den omstændighed, at kvinderne er underrepræsenteret, indebærer en fattigere talentmasse til omstillingen på energiområdet og således virker hæmmende på de omstillingsrelaterede forandringer, som er nødvendige for at nå Parisaftalens mål (globale klimamål) og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling; opfordrer til lige deltagelse af kvinder i arbejdsstyrken, hvilket er vigtigt for virksomhederne, økonomien, den sociale udvikling og miljøet; fremhæver, at en mangfoldig arbejdsstyrke leverer bedre resultater, ikke kun med hensyn til større kreativitet og øget innovationspotentiale, men også i forbindelse med bedre beslutningstagning og større fortjenester;

5. opfordrer Kommissionen til at overvåge EU's strategi for ligestilling mellem kønnene (2020-2025) og opfordrer medlemsstaterne til at vedtage nationale strategier for ligestilling mellem kønnene på basis af EU's strategi for ligestilling mellem kønnene som en vigtig del af de socioøkonomiske foranstaltninger, der iværksættes i tiden efter covid-19-krisen;

6. understreger, at ligestilling mellem kønnene ikke blot er et centralt udviklingsmål i sig selv, men også fremmer en økonomis produktivitet og forbedrer de fremtidige generationers muligheder; understreger, at det er vigtigt at have en højere procentdel af kvinder i de beslutningstagende stillinger på lokalt plan i forbindelse med energiomstillingen og den cirkulære giftfri økonomi, som kan øge innovation og rentabilitet, mindske risici og øge bæredygtigheden;

7. understreger nødvendigheden af at inddrage flere kvinder og unge i regeringer, banksektoren, virksomheder, universiteter og NGO'er med henblik på at gennemføre en bred vifte af strategier til at gøre den grønne omstilling mere forskelligartet og inklusiv;

8. bemærker, at kvinder er af afgørende betydning for at sikre en bæredygtig energisektor og en hurtigere energiomstilling; understreger nødvendigheden af at tiltrække, fastholde og fremme flere kvinder og af at skabe en bredere vifte af forskellige færdigheder på området for bæredygtig energi;

9. opfordrer Kommissionen og Rådet til nøje at undersøge kvinders behov med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og lette kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet under og efter covid-19-krisen; opfordrer til, at der vedtages en ambitiøs strategi for socialt omsorgsarbejde og en demografisk plan med henblik på at forbedre tilgængeligheden og den økonomiske overkommelighed af børnepasning, skolefritidsordninger og langtidspleje af høj kvalitet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at omsætte og gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv fuldt ud i national ret; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udnytte alle synergier i EU's relevante finansielle instrumenter til udvikling af den nødvendige plejeinfrastruktur og de nødvendige plejetjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste, herunder ved at vedtage bestemmelserne i Istanbulkonventionen, til at bekæmpe alle former for vold mod kvinder, børn og ældre, som er steget betydeligt som følge af de restriktioner, der er indført for at håndtere pandemien;

10. opfordrer medlemsstaterne til samtidig med de iværksatte foranstaltninger til imødegåelse af covid-19-krisen at indføre særlige orlovsordninger for omsorgspersoner og arbejdende forældre, som ikke kan overføres, og som kompenseres fuldt ud;

11. opfordrer Kommissionen til at indsamle data om ydelse af forskellige former for pleje til brug for et studie, der skal undersøge kløften mellem kønnene i forbindelse med omsorgsforpligtelser, med henblik på at fremsætte forslag om en "plejeaftale" for Europa ("Care Deal"), der har til formål at støtte omstillingen hen imod en plejeøkonomi; bemærker, at plejeaftalen skal opbygge synergier med medlemsstaternes og regionernes kompetencer, bør sigte mod at forbedre samarbejde og koordinering og sikre relevant investering og lovgivning på EU-plan med ydelser;

12. opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at sikre, at integration af kønsaspektet og kønsbudgettering sættes i centrum for alle de foranstaltninger, der er forbundet med genopretningen, og til i den forbindelse af gøre brug af de erfaringer, der er høstet på basis af covid-19-krisen;

13. understreger, at Kommissionen og Rådet skal anvende princippet om, at kvinder og mænd bør modtage lige løn for lige arbejde som det ledende princip, når de udformer indsatsforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen, og understreger, at det er nødvendigt at kønsmainstreame disse foranstaltninger; bifalder Kommissionens tilsagn om senest ved udgangen af 2020 at fremlægge forslag til bindende foranstaltninger vedrørende løngennemsigtighed for effektivt at gøre op med de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, nu hvor kvinders uafhængighed hæmmes af krisen, således som foreløbige rapporter tyder på; understreger i den forbindelse behovet for, at Kommissionen og medlemsstaterne indfører foranstaltninger til bekæmpelse af kønsopdelingen i de feminiserede erhvervssektorer og til imødegåelse af kønsbestemte løn- og pensionsforskelle;

14. opfordrer medlemsstaterne til at omsætte og gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv rettidigt og effektivt samt Kommissionen til effektivt at overvåge dets gennemførelse; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge, hvilke supplerende foranstaltninger der kan være nødvendige for at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdende forældre, idet der skal tages behørigt hensyn til husstande med enlige forsørgere;

15. opfordrer Kommissionen til at indsamle data om ydelsen af forskellige former for pleje (børnepasning, ældreomsorg og pleje af personer med handicap eller personer, der kræver langtidspleje), og til at anvende dem til et studie, der skal undersøge kløften mellem kønnene i forbindelse med omsorgsforpligtelser til brug for et initiativ om en europæisk plejestrategi; bemærker, at en sådan strategi skal respektere medlemsstaternes kompetencer som fastlagt i traktaterne, men skal have til formål at forbedre samarbejdet og koordineringen af alle foranstaltninger, som kan være til gavn for EU's uformelle plejere og de personer, de drager omsorg for; understreger, at samarbejde på europæisk plan sammen med effektiv anvendelse af EU-midler kan bidrage til udviklingen af kvalitetsprægede, tilgængelige og prismæssigt overkommelige plejetjenester;

16. fordømmer, at visse regeringer bruger pandemien som et påskud til at tilbagerulle visse grundlæggende rettigheder for arbejdstagere og kvinder; minder om, at det er en umistelig ret at have adgang til sundhedspleje og minder om retten til at bestemme over egen krop; understreger derfor, at rettigheder til reproduktiv sundhedspleje, prævention og abort skal sikres, herunder ved at forlænge den retlige tidsramme for en abort;

17. understreger, at der i takt med at antallet af familier med to arbejdende forældre og familier med en enlig forsørger stiger opstår nye behov for børnepasning; påpeger, at disponible, tilgængelige og økonomisk overkommelige børnepasningstjenester af høj kvalitet er helt afgørende for, at forældre kan blive på eller indtræde på arbejdsmarkedet og for reduceringen af de beskæftigelsesmæssige kønsforskelle; understreger imidlertid, at disse børnepasningstjenester også bør være tilgængelige for børn af jobsøgende forældre og for børn fra udsatte familier;

18. fremhæver, at behovet for formelle og uformelle langtidsplejetjenester i lyset af de seneste demografiske tendenser, såsom aldrende samfund, lavere fødselsrater og det heraf følgende fald i antallet af borgere i den arbejdsaktive alder, er blevet vigtigere end nogensinde før; påpeger, at levering af plejeydelser og -infrastruktur især er relevant for kvinder, som ofte er mere engageret end mænd i både formel og uformel pleje af ældre og/eller personer med handicap, hvoraf flertallet også er kvinder; understreger med hensyn til uformelle plejere betydningen af familievenlige orlovsordninger og af at sikre ret til sociale ydelser;

19. fremhæver især udviklingen på området for plejeydelser i forbindelse med covid-19-foranstaltningerne; opfordrer på denne baggrund Kommissionen til at fungere som en platform for udveksling af bedste praksis vedrørende kvaliteten, adgangen til og den prismæssige overkommelighed af plejetjenester samt vedrørende de forskellige modeller for plejetjenester; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge situationen for uformelle plejere og til at dele bedste praksis med hensyn til, hvordan medlemsstaterne regulerer deres arbejde;

20. opfordrer medlemsstaterne til at styrke kvinders indflydelse inden for AI-, IKT- og STEM-sektorerne gennem tilgængelig, skræddersyet digital uddannelse og individualiseret undervisning og kompetenceudvikling af høj kvalitet, idet der samtidig tages højde for digitaliseringen af økonomien og arbejdsmarkedet for at opnå kønsmæssig balance; understreger i den henseende behovet for at være på forkant med ikke alene internetbaseret undervisning og udvikling af færdigheder, men også specifik undervisning på området; opfordrer Kommissionen til at vedtage konkrete kønsmainstreamingforanstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af strategien for det indre marked og den digitale dagsorden;

21. bemærker med bekymring, at alt tyder på, at telearbejde, som blev fremmet som en metode til begrænsning af spredningen af covid-19, bliver et mere permanent element på arbejdsmarkedet, og at det i alvorlig grad kan påvirke arbejdsforholdene, navnlig for kvinder, og medføre udvidet arbejdstid, samtidig med at kvinder varetager hjemlige plejeforpligtelser og huslige arbejdsopgaver; opfordrer indtrængende til, at der tages skridt til at sikre overholdelse af lovgivningen gennem styrkelse af kontrollerne vedrørende respekt for arbejdstidens begyndelse og ophør, fremme af sunde og sikre arbejdsforhold og hviletider i overensstemmelse med arbejdsmarkedslovgivningen;

22. bemærker, at omstillingen til grøn energi giver muligheder for at tackle systemisk kønsdiskriminering og for at gøre det muligt for samfundene at høste frugterne af en mere mangfoldig arbejdsstyrke; efterlyser en lang række forskellige færdigheder, herunder på områderne for civilingeniørvirksomhed, miljøvidenskab, marketing, undervisning og indsatser i lokalsamfundene;

23. fremhæver skabelsen af aktuelle og fremtidige karrieremuligheder i partnerskab med uddannelsesinstitutioner samt inkluderende og motiverende ordninger og politikker for kvinder og piger i stillinger inden og uden for STEM-fagene;

24. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre lige adgang til teknologi, uddannelse, erhvervsuddannelse, beskæftigelse, sociale sikringsordninger og sundhedspleje for alle ved at tage behørig højde for behovene hos kvinder, som oplever mange former for forskelsbehandling, herunder kvinder med handicap og sundhedsproblemer, migrantkvinder og kvinder fra etniske minoriteter, ældre kvinder, kvinder, der ikke er forsat på en videregående uddannelse, enlige forsørgere, kvinder i landdistrikter og i afsidesliggende områder, flygtninge samt LGBTQI+-personer med henblik på at øge de pågældendes muligheder på arbejdsmarkedet og deres deltagelse i det sociale liv og i samfundslivet for at sikre lige muligheder og med henblik på at udligne de kønsbestemte lønforskelle;

25. opfordrer indtrængende til at indarbejde kønsperspektivet yderligere i den kommende strategi for personer med handicap 2021, idet der tages behørigt hensyn til at skabe bedre adgang til arbejdsmarkedet gennem målrettede foranstaltninger og tiltag;

26. understreger nødvendigheden af at integrere kønsaspektet i undervisningspolitikker og -programmer, eftersom de regioner, som er hårdest ramt af krisen, fortjener en bedre fremtid, som er baseret på bæredygtighed, lighed og social retfærdighed;

27. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre kvinders deltagelse i beslutningstagningsprocessen for så vidt angår politiske foranstaltninger mod covid-19;

28. opfordrer Kommission og Rådet til at vedtage bindende politiske foranstaltninger vedrørende løngennemsigtighed og minimumsløn;

29. opfordrer Kommissionen til at vedtage en særlig tilgang for så vidt angår enlige mødre, eftersom de er særligt økonomisk sårbare, da de ofte tjener mindre end mænd og er mere tilbøjelige til at forlade arbejdsmarkedet, når de bliver forældre; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at forbedre håndhævelsen af de eksisterende retlige instrumenter med hensyn til grænseoverskridende opkrævning af underholdsbidrag og til at oplyse offentligheden om tilgængeligheden heraf; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at kortlægge de praktiske problemer i forbindelse med opkrævning af underholdsbidrag i grænseoverskridende situationer og til at udvikle værktøjer til effektiv håndhævelse af betalingsforpligtelser;

30. opfordrer medlemsstaterne til at tage et relevant skridt i retning af at tackle den kønsbestemte lønforskel ved at investere i sektorer med overvejende kvindelige medarbejdere og usikre ansættelsesforhold, nemlig i pleje- og rengøringssektorerne, ved at forbedre arbejdsforholdene og ved at skubbe på for en øget økonomisk og social anerkendelse af denne form for arbejde;

31. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at genoptage forhandlingerne om direktivet om kvinder i bestyrelser og om direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling;

32. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at foreslå bindende foranstaltninger vedrørende løngennemsigtighed senest ved udgangen af 2020; understreger i den forbindelse betydningen af fuldt samarbejde om og inddragelse af arbejdsmarkedets parter og af alle interessenter;

33. opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres planer om delt og retfærdig fordeling af ulønnede omsorgsforpligtelser, nemlig børnepasning og ældrepleje, ved at følge god praksis og de mest effektive eksempler;

34. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende den betydelige samfundsmæssige værdi, som blev ydet af det plejepersonale, der stod i forreste linje under covid-19-pandemien, med henblik på at forbedre disse personers arbejdsforhold og foretage en opskrivning af værdien af disse fag under inddragelse af arbejdsmarkedets parter og gennem kollektiv forhandling;

35. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdsgivere og offentlige forvaltninger etablerer en effektiv struktur til at forhindre og håndtere vold, der udøves mod kvinder, der telearbejder, og som udøves af eller imod deres ansatte;

36. fremhæver, at familier i EU med en enlig forælder er mere sårbare over for fattigdom og usikre forhold end andre familier; opfordrer derfor til, at de ydes øget social beskyttelse, øgede familietilskud og sikres adgang til offentlige ydelser, herunder boliger; opfordrer til, at der indføres nødforanstaltninger til beskyttelse af de fattigste og mest sårbare kvinder, herunder familier med enlige forsørgere, og til at forbedre sikkerheden i deres liv yderligere;

37. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der ydes passende social og finansiel støtte til dem, der befinder sig i usikre situationer, herunder kvinder, der er i risiko for fattigdom, eller dem, der lever i fattigdom, er hjemløse eller sårbare over for social udstødelse;

38. opfordrer indtrængende til, at der føres ambitiøse politikker, der fokuserer på de mest sårbare grupper som f.eks. flygtninge, migranter, romaer m.fl.;

39. understreger nødvendigheden af, at der ydes støtte til fremme af digital viden gennem uddannelse og tilvejebringelse af ressourcer til at bygge bro over den digitale kløft, der blev fremhævet, som følge af at arbejdspladser og undervisning ligesom mange andre tjenester og faciliteter pludselig måtte gå online;

40. tilskynder medlemsstaterne til at følge Kommissionens retningslinjer for beskæftigelsespolitikker i EU, herunder vedrørene bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold, som ofte involverer flere kvinder end mænd, under behørig hensyntagen til deres nationale arbejdsmarkedsmæssige modeller; opfordrer Kommissionen til at undersøge arbejdsvilkårene for platformsarbejdstagere med henblik på at foreslå forbedringer i forhold til deres særlige situation, eftersom covid-19-pandemien kun kan forstærke negative tendenser i deres beskæftigelse;

41. understreger de forandringer, som retfærdig omstilling medfører for arbejdsmarkedet og for fordelingen af de nye grønne job; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier, der skal sikre kvinders adgang til nye grønne arbejdspladser, og til at reducere den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen i sektoren for vedvarende energi.

 

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

29.10.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

8

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Christine Anderson, Simona Baldassarre, Robert Biedroń, Vilija Blinkevičiūtė, Annika Bruna, Margarita de la Pisa Carrión, Rosa Estaràs Ferragut, Frances Fitzgerald, Cindy Franssen, Heléne Fritzon, Lina Gálvez Muñoz, Lívia Járóka, Arba Kokalari, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Maria Noichl, Sandra Pereira, Pina Picierno, Sirpa Pietikäinen, Samira Rafaela, Evelyn Regner, Diana Riba i Giner, Eugenia Rodríguez Palop, María Soraya Rodríguez Ramos, Christine Schneider, Sylwia Spurek, Jessica Stegrud, Isabella Tovaglieri, Ernest Urtasun, Hilde Vautmans, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Chrysoula Zacharopoulou

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Radka Maxová, Kira Marie Peter-Hansen, Jadwiga Wiśniewska

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

25

+

PPE

Rosa Estaràs Ferragut, Frances Fitzgerald, Cindy Franssen, Lívia Járóka, Arba Kokalari, Sirpa Pietikäinen, Christine Schneider, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Renew

Radka Maxová, Samira Rafaela, María Soraya Rodríguez Ramos, Hilde Vautmans, Chrysoula Zacharopoulou

S&D

Robert Biedroń, Vilija Blinkevičiūtė, Heléne Fritzon, Lina Gálvez Muñoz, Maria Noichl, Pina Picierno, Evelyn Regner

Verts/ALE

Kira Marie Peter-Hansen, Diana Riba i Giner, Sylwia Spurek, Ernest Urtasun

 

8

-

ECR

Jessica Stegrud, Jadwiga Wiśniewska, Margarita de la Pisa Carrión

GUE/NGL

Sandra Pereira

ID

Christine Anderson, Simona Baldassarre, Annika Bruna, Isabella Tovaglieri

 

1

0

GUE/NGL

Eugenia Rodríguez Palop

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

16.11.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

13

4

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Atidzhe Alieva-Veli, Abir Al-Sahlani, Marc Angel, Dominique Bilde, Gabriele Bischoff, Vilija Blinkevičiūtė, Milan Brglez, Sylvie Brunet, David Casa, Leila Chaibi, Margarita de la Pisa Carrión, Klára Dobrev, Jarosław Duda, Estrella Durá Ferrandis, Lucia Ďuriš Nicholsonová, Rosa Estaràs Ferragut, Nicolaus Fest, Loucas Fourlas, Cindy Franssen, Heléne Fritzon, Helmut Geuking, Elisabetta Gualmini, Alicia Homs Ginel, France Jamet, Agnes Jongerius, Radan Kanev, Ádám Kósa, Stelios Kympouropoulos, Katrin Langensiepen, Miriam Lexmann, Elena Lizzi, Radka Maxová, Sandra Pereira, Kira Marie Peter-Hansen, Dragoș Pîslaru, Manuel Pizarro, Dennis Radtke, Elżbieta Rafalska, Guido Reil, Daniela Rondinelli, Mounir Satouri, Monica Semedo, Beata Szydło, Eugen Tomac, Romana Tomc, Yana Toom, Marie-Pierre Vedrenne, Nikolaj Villumsen, Marianne Vind, Maria Walsh, Stefania Zambelli, Tatjana Ždanoka, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Eugenia Rodríguez Palop, Anne Sander

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORREPONDERENDE UDVALG

38

+

ECR

Helmut Geuking

GUE/NGL

Leila Chaibi, Eugenia Rodríguez Palop, Nikolaj Villumsen

NI

Daniela Rondinelli

PPE

David Casa, Jarosław Duda, Rosa Estaràs Ferragut, Loucas Fourlas, Cindy Franssen, Radan Kanev, Stelios Kympouropoulos, Dennis Radtke, Anne Sander, Eugen Tomac, Romana Tomc, Maria Walsh, Tomáš Zdechovský

Renew

Sylvie Brunet, Monica Semedo, Yana Toom, Marie-Pierre Vedrenne

S&D

Marc Angel, Gabriele Bischoff, Vilija Blinkevičiūtė, Milan Brglez, Klára Dobrev, Estrella Durá Ferrandis, Heléne Fritzon, Elisabetta Gualmini, Alicia Homs Ginel, Agnes Jongerius, Manuel Pizarro, Marianne Vind

Verts/ALE

Katrin Langensiepen, Kira Marie Peter-Hansen, Mounir Satouri, Tatjana Ždanoka

 

13

-

ECR

Margarita de la Pisa Carrión, Lucia Ďuriš Nicholsonová, Elżbieta Rafalska, Beata Szydło

ID

Dominique Bilde, Nicolaus Fest, France Jamet, Elena Lizzi, Guido Reil, Stefania Zambelli

PPE

Ádám Kósa

Renew

Abir Al-Sahlani, Radka Maxová

 

4

0

GUE/NGL

Sandra Pereira

PPE

Miriam Lexmann

Renew

Atidzhe Alieva-Veli, Dragoș Pîslaru

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

[1] EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

[2] EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

[3] EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 68.

[4] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0176.

[5] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0194.

[6] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0180.

[7] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0033.

[8] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0337.

[9] EUT L 185 af 11.7.2019, s. 44.

[10] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0202.

[13] Eurofound (2018), Upward convergence in the EU: Concepts, measurements and indicators, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

Eurofound (2017), Sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene – oversigtsrapport (opdatering fra 2017), Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

[15] European Economic Forecast, efterår 2020,Europa-Kommissionen, https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/economy-finance/ip136_en.pdf

[16] EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

Seneste opdatering: 4. december 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik