Betænkning - A9-0251/2020Betænkning
A9-0251/2020
Europa-Parlamentet

BETÆNKNING om revision af retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet (TEN-T)

10.12.2020 - (2019/2192(INI))

Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Jens Gieseke


Procedure : 2019/2192(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A9-0251/2020
Indgivne tekster :
A9-0251/2020
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om revision af retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet (TEN-T)

(2019/2192(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet[1] (TEN-T-forordningen),

– der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten[2],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 af 27. november 2019 om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter[3],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1936 af 23. oktober 2019 om ændring af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed[4],

– der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om transport og turisme i 2020 og derefter[5],

– der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om forbedring af forbindelserne og transportinfrastrukturens tilgængelighed i Central- og Østeuropa[6],

– der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om militær mobilitet[7],

– der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt[8],

– der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 10/2020 af 16. juni 2020 med titlen "Transportinfrastrukturer i EU: Megaprojekter bør gennemføres hurtigere, så deres effekt på transportnettet kan leveres rettidigt"[9],

– der henviser til Den Europæiske Revisionsrets horisontale analyse nr. 09/2018 af 6. december 2018 med titlen "Hen imod en vellykket transportsektor i EU: udfordringer, der skal tackles"[10],

– der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 13/2017 af 3. oktober 2017 med titlen "Et fælles europæisk jernbanetrafikstyringssystem: Vil det politiske mål nogensinde blive til virkelighed?" [11],

– der henviser til forretningsordenens artikel 54,

– der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0251/2020),

A. der henviser til, at ajourført, bæredygtig og tilgængelig multimodal transportinfrastruktur og fremtidsorienteret logistik er af afgørende betydning for det indre markeds uproblematiske funktion og EU's forbindelser og konkurrenceevne og som katalysator for bæredygtig, prismæssigt overkommelig, intelligent, effektiv, interoperabel og sikker mobilitet;

B. der henviser til, at det transeuropæiske transportnet (TEN-T) bør sikre økonomisk, social og territorial samhørighed og tilgængelighed i hele EU og dets regioner, herunder landdistrikter, afsidesliggende områder, bjergområder, tyndt befolkede områder, øer samt regionerne i den yderste periferi, og dermed stimulerer økonomisk vækst og jobskabelse og mindsker uligheder, fremmer digitalisering og innovation, tackler klimaændringer og styrker tilpasningsevnen og modstandsdygtigheden;

C. der henviser til, at TEN-T yder et afgørende bidrag til at nå EU's politiske mål i tiltrædelses- og naboskabspolitikker, navnlig gennem grænseoverskridende projekter, og til, at opretholdelse og styrkelse af tætte transportforbindelser med tredjelande inden for TEN-T og yderligere integration af landene på Vestbalkan og i det østlige partnerskab derfor er af stor betydning for EU;

D. der henviser til, at færdiggørelsen af TEN-T er af central betydning for at fremme mere bæredygtige transportformer såsom jernbane og indre vandveje, indførelsen af alternative brændstoffer i henhold til målene i den europæiske grønne pagt samt nedbringelsen af drivhusgasemissioner;

E. der henviser til, at en afbalanceret udvikling af transportkorridorer i Europa, der sikrer forbindelser mellem nord og syd og øst og vest i hele Europa, er nødvendig for yderligere at styrke den økonomiske, territoriale og sociale samhørighed;

F. der henviser til, at man ved de igangværende forhandlinger om finansiering fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) for de kommende år bør tage hensyn til medlemsstaternes forpligtelse til at færdiggøre TEN-T-hovednettet senest i 2030 og det samlede net senest i 2050;

G. der henviser til, at den rettidige gennemførelse af TEN-T-netværket synes at være i fare med det nuværende tempo, navnlig på grund af betydelige forsinkelser for grænseoverskridende projekter og manglende forbindelser og slutpunktforbindelser, fordi projektlederne støder på økonomiske, operationelle og administrative problemer; der henviser til, at Den Europæiske Revisionsrets beretning viser, at mangler i Kommissionens tilsynsramme og de politiske beslutningsprocesser på nationalt plan samt den ringe fremdrift og interesse, som nogle medlemsstater har udvist i TEN-T, er centrale faktorer i forsinkelserne;

H. der henviser til, at de midler, der er afsat til færdiggørelse af TEN-T inden for rammerne af CEF-programmet, er i fare for at blive kraftigt reduceret, navnlig efter Det Europæiske Råds konklusioner vedtaget i juli 2020, hvor der blev afsat et beløb til den generelle beløbsramme for transport, som er klart utilstrækkeligt;

I. der henviser til, at gennemførelsen af TEN-T-nettet bør styres af princippet om ligebehandling af hovednetkorridorerne uden at give nogle af dem forrang frem for andre;

J. der henviser til, at TEN-T-politikken bør fremme indførelsen af løsninger for innovativ og tilgængelig transport, modalskift, lav- og nulemissionsmobilitet, intelligente transportsystemer (f.eks. ITS, RIS), opladnings- og optankningsinfrastruktur og alternative brændstoffer i hele EU; der henviser til, at innovation og digitalisering af TEN-T fordrer yderligere investeringer;

K. der henviser til, at den aktuelle covid-19-krise har vist den eksistentielle betydning af transport- og logistiksektoren og dens arbejdstagere for økonomien, der er afhængig af et gnidningsfrit net til transport af passagerer og varer som arterier, der er væsentligt for forsyningskædernes funktion; der henviser til, at udviklingen af en effektiv og resilient transportinfrastruktur bør være det centrale i alle genopretningsplaner og -foranstaltninger på europæisk og nationalt plan med særligt fokus på multimodale transportforbindelser mellem havne, lufthavne, jernbaner og veje;

L. der henviser til, at det europæiske år for jernbanetransport i 2021 er en anledning til at udløse en ændring, der gør jernbanetransport til rygraden i passager- og godstransport i hele Unionen, og til at påpege den afgørende rolle, som TEN-T-nettet spiller med hensyn til at fremme socioøkonomisk samhørighed og udvikling, samtidig med at det indre marked styrkes, og mere konkurrencedygtige og effektive bæredygtige transportformer fremmes med henblik på at øge modalskiftet til jernbanetransport og fuldføre det fælles europæiske jernbaneområde senest i 2030;

Et TEN-T, der er rustet til fremtiden

1. understreger merværdien af de multimodale hovednetkorridorer, der dækker de store passager- og godsstrømme mellem og inden for medlemsstaterne; mener, at den europæiske merværdi af disse projekter er en nøglefaktor, der skaber offentlig støtte; er af den opfattelse, at det er bydende nødvendigt, at de afsluttes rettidigt senest i 2030, idet fjernelse af flaskehalse og manglende forbindelser samt færdiggørelse af grænseoverskridende strækninger er en prioritet sammen med modernisering og opgradering af eksisterende netstrækninger på korridorerne;

2. minder om, at TEN-T-politikken bør fremme interoperable netværk; bemærker, at regioner med interne landegrænser i hele EU udgør 40 % af EU's territorium, hvor en tredjedel af EU's befolkning bor; gentager, at man ved revisionen af TEN-T-forordningen og gennemførelsen heraf bør være særligt opmærksom på at lette grænseoverskridende forbindelser, der forbedrer interoperabiliteten og bidrager til den multimodale integration af transportinfrastruktur i hele Unionen;

3. opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke i tilstrækkelig grad har tilpasset deres nationale transportplaner og -programmer til TEN-T-målene, til uden unødig forsinkelse at afhjælpe denne mangel med henblik på at anvende og overholde de frister, mål og tidsrammer, der er fastsat i den relevante EU-lovgivning; minder endvidere om, at eftersom TEN-T er et net, kan manglende overensstemmelse eller funktionssvigt på en lille strækning begrænse hele systemets effektivitet og konkurrencedygtighed; opfordrer derfor til, at man hurtigt identificerer og færdiggør disse centrale punkter og strategiske strækninger;

4. anser revisionen af TEN-T-forordningen for en vigtig chance for at fremtidssikre nettet med henblik på at sikre et velfungerende indre marked i EU og yderligere realisering af det fælles europæiske transportområde samt EU's globale konkurrenceevne i de kommende årtier og for at støtte omstillingen til intelligent, bæredygtig, effektiv og sikker mobilitet; understreger i denne forbindelse betydningen af at ajourføre nettet for at tage højde for nye markedsrealiteter, klima-, miljømæssige og samfundsmæssige ændringer og digitale behov, øge effektiviteten af det eksisterende net og fremskynde udbredelsen af alternative brændstoffer til transport;

5. finder det vigtigt at videreudvikle TEN-T og i den forbindelse fokusere på sammenkoblingen mellem hovednettet og det samlede net i landdistrikter, randområder, tyndt befolkede områder og øer og regionerne i den yderste periferi samt på strækninger med det største potentiale til at skabe sociale goder; understreger, at der ikke bør foretages nogen større ændringer af kortene, før hovednettet er færdiggjort; understreger imidlertid behovet for begrænsede justeringer af TEN-T for at afspejle udviklingen af transportnet og med henblik på at forbedre konnektiviteten mellem de forskellige korridorer og i randområder, herunder ved at styrke de grænseoverskridende jernbaneforbindelser ud over hovedakserne, navnlig forholdsmæssigt små manglende forbindelser med høj europæisk merværdi i grænseregioner, og ved at styrke komplementariteten mellem TEN-T og regionale politikker, og med henblik på at opfylde nye miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige behov; opfordrer Kommissionen til at overtage alle de tilpasninger, der er fastsat i revisionen af CEF[12], samt de krav, der følger af Kommissionens forslag til forordning om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet (COM(2018)0277);

6. opfordrer indtrængende Kommissionen til inden for rammerne af TEN-T at prioritere den fulde indførelse af alternative brændstoffer for alle transportformer, navnlig vedvarende brændstoffer, med henblik på dekarbonisering, herunder udvikling af relevante teknologier, infrastruktur til opladning og optankning (f.eks. e-opladningsfaciliteter, LNG og brintoptankningsfaciliteter), standarder for sikkerhed og interoperabilitet samt lovgivningsmæssige rammer for alternative brændstoffer med henblik på at opnå klimaneutralitet senest i 2050, samtidig med at man overholder princippet om teknologineutralitet og sikrer teknologisk mangfoldighed; opfordrer til en EU-køreplan for vejinfrastruktur, der er i overensstemmelse med køreplanen for bilindustrien, for at sikre, at infrastrukturinvesteringer går hånd i hånd med bilproduktionen på kort og mellemlang sigt;

7. understreger, at det er nødvendigt at fremme transportforbindelser i og med byknudepunkter, jernbanestationer og -knudepunkter, indlandshavne og søhavne, lufthavne, logistikknudepunkter og multimodale platforme, herunder gennem færdiggørelse og opgradering af forbindelser til dem, både i hovednettet og i det samlede net, for at sikre et gnidningsløst, effektivt, tilgængeligt, integreret, intelligent, sikkert, sammenkoblet, veludstyret og bæredygtigt mobilitetssystem for passagertransport og godslogistik, samt gennem udvikling af billetsalg og dermed fremme af et effektivt modalskift, navnlig ved at styrke de offentlige transportforbindelser og øge konnektiviteten i bytrafikknudepunkter og landdistrikter;

8. understreger derfor, at den kommende revision af retningslinjerne for TEN-T går hånd i hånd med de annoncerede revisioner af direktivet om indførelsen af en infrastruktur for alternative brændstoffer[13] og TEN-T-forordningen[14] og forordningen om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport[15];

9. understreger, at forskning, innovation og digitalisering spiller en central rolle med hensyn til yderligere at dekarbonisere transport og samtidig håndtere øget passager- og godstransport, fremme multimodal interoperabilitet og gøre transport sikrere, mere effektiv og modstandsdygtig i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt; understreger behovet for, at TEN-T fremmer innovative digitale applikationer inden for alle transportformer, herunder intelligente transportsystemer, det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS), trafikovervågnings- og informationssystemer for skibsfarten, flodinformationstjenester, lufttrafikstyringssystemer (forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum) og overvågningssystemer for infrastrukturernes strukturelle sundhed; gentager i denne forbindelse betydningen af at færdiggøre Galileo-projektet; opfordrer Kommissionen til at fremme finansieringen af disse systemer under genopretnings- og resiliensfaciliteten blandt medlemsstaterne;

10. påpeger, at intelligente og autonome mobilitetsløsninger er ved at blive kommercielt levedygtige, og at opgraderingen af den relevante transportmæssige og digitale infrastruktur i TEN-T skal fremskyndes, samtidig med at der sikres interoperabilitet på tværs af grænserne, databeskyttelse og cybersikkerhed, for at fremme sikker drift af automatiserede og opkoblede køretøjer, som opfylder kravene i den nyligt vedtagne forordning om generel sikkerhed ((EU) 2019/2144);

11. fremhæver, at der er et stort behov for europæisk støtte til forskning og udvikling af innovative transportformer, f.eks. til udvikling af ubemandede luftfartøjer og maglevteknologi; understreger, at europæiske partnerskaber inden for de forskellige transportformer kan få meget positive virkninger for den sikre, effektive og intelligente udfoldelse af TEN-T;

12. mener, at harmoniserede infrastrukturstandarder, der gælder for hele nettet, gør det muligt at opnå et ægte fælles europæisk transportområde; mener, at det er vigtigt at bevare og opgradere den eksisterende infrastruktur, navnlig på grænseoverskridende strækninger, i lyset af de teknologiske fremskridt, skiftende sikkerhedsstandarder, øget effektivitet, ydeevne af højere kvalitet, kapacitetsforøgelser, nye funktioner, forbedret grænseoverskridende pålidelighed og interoperabilitet og behovet for at øge infrastrukturens modstandsdygtighed over for virkningerne af kriser såsom pandemier og klimaændringer; bemærker imidlertid, at CEF-finansiering ikke er tilstrækkelig til at opfylde alle disse mål; påpeger, at koordinering mellem medlemsstaterne er nøglen til at styre kriser og sikre en kontinuerlig strøm af varer og levering af basale varer til Unionens befolkning; opfordrer Kommissionen til at foreslå en lovgivningsmæssig ramme for at forbedre risikostyringen, resiliensen og klimatilpasningen af transportinfrastrukturen på hovednettet for alle transportformer;

13. mener, at dårlig vedligeholdelse af transportinfrastruktur kan påvirke kontinuiteten, bæredygtigheden og ydelsen og dermed resiliensen af TEN-T; påpeger betydningen af regelmæssig og standardiseret vedligeholdelse af TEN-T-infrastrukturen, navnlig broer og tunneller, for at sikre en holdbar infrastruktur af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen til at indføre et klart benchmark for kvalitetskrav for infrastruktur, navnlig broer og tunneller, og til at udvikle en fælles europæisk tilgang til inspektioner og kvalitetsvurderinger af TEN-T-infrastruktur; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en overvågningsplan for vedligeholdelsen af hovednettet på europæisk plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med Den Europæiske Investeringsbank og de nationale erhvervsfremmende banker og institutter at se nærmere på nye finansieringsplaner for at lette investeringer i vedligeholdelsen af netværket; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at udarbejde specifikke nationale planer for finansiering af planmæssig og ekstraordinær vedligeholdelse;

Finansiering, styring og tilsyn

14. understreger, at det med henblik på at sikre tilstrækkelige investeringer i TEN-T-infrastruktur er af afgørende betydning, at alle relevante EU-fonde (CEF, InvestEU, europæiske struktur- og investeringsfonde, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Horisont Europa etc.) og udlån fra EIB skræddersyes til transportsektorens specifikke behov, og at medlemsstaterne forpligter sig til at bidrage med tilstrækkelig finansiering; beklager dybt Det Europæiske Råds beslutning om at foreslå budgetnedskæringer for fremtidsorienterede programmer såsom CEF og InvestEU, navnlig i betragtning af den centrale rolle, som CEF-programmet spiller i fuldførelsen af TEN-T-nettet; bemærker, at EU's meget ambitiøse dekarboniseringsdagsorden skal bakkes op af tilhørende finansieringsinstrumenter for at lykkes, samtidig med at de berørte sektorers konkurrencedygtighed bevares; opfordrer Kommissionen til at styrke synergierne og den politiske sammenhæng mellem de relevante EU-instrumenter ud over CEF (f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) og desuden optimere anvendelsen af blandingsværktøjer for at tiltrække private investorer og mobilisere offentlig finansiering; påpeger, at relevante klima- og miljøorienterede finansielle instrumenter under den europæiske grønne pagt bør stilles til rådighed for investeringer i TEN-T-nettet for at bidrage til at begrænse transportsektorens emissioner effektivt;

15. beklager, at medlemsstaterne i det nye forslag om flerårig finansiel ramme (FFR) og i genopretningsplanen stadig ikke giver et stærkt signal om fremtidige infrastrukturinvesteringer eller prioritet til gennemførelse af TEN-T; understreger derfor, at midlerne fra Next Generation EU-fonden er en enestående mulighed for at sikre udvidelse af TEN-T-hovednettet senest i 2030; opfordrer Kommissionen til årligt at informere Europa-Parlamentet om status på byggearbejdet; opfordrer Kommissionen til under forhandlingerne med medlemsstaterne at reservere en passende andel af støttemidlerne til udviklingen af EU's transportpolitikker og til at fremsende en afsluttende rapport til Parlamentet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de nationale programmer til gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten tildeler investeringer i moderne, digital, bæredygtig og sikker transportinfrastruktur en fremtrædende rolle;

16. minder om, at færdiggørelsen af ERTMS-systemet langs skinnerne og ombord i togene er en grundlæggende forudsætning for skabelsen af et fælles europæisk jernbaneområde og for, at jernbanemarkedet i TEN-T-korridorerne er velfungerende; understreger i denne forbindelse, at der er behov for ca. 15 mia. EUR til færdiggørelsen af ERTMS på hovednettene, og at Kommissionen bør spille en fremtrædende rolle i koordineringen af finansieringen og ibrugtagningsforanstaltningerne;

17. understreger, at overholdelsen af den tidsfrist, der er fastsat i det foreslåede direktiv om forenkling af TEN-T[16], bør tages i betragtning, når projekter evalueres med hensyn til de modenhedskriterier for udvælgelse af projekter, som er fastsat i CEF; mener desuden, at indtrufne forsinkelser bør føre til en undersøgelse af status med hensyn til projektets fremskridt og en revision af den finansielle støtte modtaget under CEF, jf. artikel 17, stk. 1, i forordning (EU)1316/2013[17], der kan føre til en nedsættelse eller indstilling af støtten;

18. understreger, at selv om udfoldelsen af TEN-T-net foregår gradvist, og færdiggørelsen af hovednettet er den kortsigtede prioritet, da det udgør rygraden i udviklingen af et bæredygtigt multimodalt transportnet og stimulerer udviklingen af hele det samlede net, er det vigtigt at sikre tilstrækkelig finansiering til den del af det samlede net, som ikke er dækket af hovednettet, for at forhindre skævheder i nettenes vækst; fremhæver i denne forbindelse, at begge lag af TEN-T er afgørende for EU's konnektivitet og logistiske integration;

19. mener, at EU-midler, navnlig dem, der tildeles under CEF, på en fleksibel og effektiv måde bør bidrage til fuldførelsen af grænseoverskridende projekter og manglende forbindelser på en korrigerende måde, hvor opfattede misforhold eller ubalancer mellem den omkostningsbyrde, der skal finansieres på nationalt plan, og de socioøkonomiske fordele, der forventes på hver side af grænsen og set fra et bredere europæisk perspektiv, bringer fremskridtene hen imod en rettidig afslutning af projektet i fare; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at følge en mere målrettet tilgang ved at anvende højere medfinansieringsandele i forbindelse med de projekter, der har størst europæisk merværdi, med henblik på at frigøre nationale investeringer;

20. er dybt bekymret over forsinkelserne i forbindelse med færdiggørelsen af projekter, særlig grænseoverskridende projekter, der hæmmer den rettidige etablering af gnidningsfrie korridorer i TEN-T-hovednet, og som resulterer i øgede projektomkostninger; opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser for så vidt angår deres dele af nettet og sikre effektive og rettidige administrative og retslige procedurer med fuld respekt for europæisk og national lovgivning og opfordrer dem indtrængende til at øge digitaliseringen af de administrative og retslige processer; minder medlemsstaterne om at styrke samarbejdet med andre medlemsstaters myndigheder om grænseoverskridende projekter, f.eks. gennem oprettelse af en fælles myndighed efter fælles aftale, navnlig med henblik på at koordinere tidsplaner og frister, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre det nye direktiv om forenkling af TEN-T uden yderligere forsinkelse; opfordrer Kommissionen til at bistå de medlemsstater, der ønsker at indføre materielle udelukkelsesklausuler – i overensstemmelse med EU-retten – som kan fremskynde nationale retssager betydeligt;

21. peger på, at det er helt afgørende, at medlemsstaterne gennemfører EU's foranstaltninger for forenkling af tilladelsesprocedurer, grænseoverskridende indkøbsprocedurer og andre administrative procedurer for at begrænse de tekniske hindringer og administrative forpligtelser og dermed potentielle forsinkelser og øgede omkostninger i forbindelse med transportinfrastrukturprojekter under TEN-T; bemærker, at dette navnlig er vigtigt, når det handler om at give drivkræfter bag projekter og potentielle private investorer større sikkerhed[18]; opfordrer Kommissionen til at tilføje et kapitel om mindskelse af uberettigede administrative byrder i statusrapporten til TEN-T;

22. opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke sit tilsyn med gennemførelsen af TEN-T ved at gøre brug af de beføjelser, der allerede er den givet i kraft af forordningen, forstærke de relevante instrumenter for at kræve, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser, og styrke de europæiske koordinatorers rolle i forvaltningen af korridorerne, navnlig med hensyn til grænseoverskridende forbindelser, samt den udpegede myndigheds rolle som centralt kontaktpunkt i forbindelse med tilladelsesproceduren; opfordrer Kommissionen til at styrke og anvende bestemmelserne i artikel 56 i forordning (EU) nr. 1315/2013 i sin revision af TEN-T-retningslinjerne, der har til formål at tilskynde medlemsstaterne til at fremskynde planlægningen og afslutningen af projekter; opfordrer Kommissionen til at præcisere, hvordan regler og krav skal fortolkes med henblik på evaluering, rapportering og vurdering af støtteberettigelse; opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen af bedste praksis om inddragelse og høring af civilsamfundet og interessenter mellem medlemsstaterne og til at fremme disse på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan;

23. opfordrer medlemsstaterne til at styrke sammenhængen mellem nationale transportplaner og TEN-T-nettet for at sikre korrekt gennemførelse af TEN-T-forordningen;

24. er af den opfattelse, at Den Europæiske Unions Jernbaneagentur bør have en mere fremtrædende rolle i gennemførelsen af TEN-T, navnlig med hensyn til grænseoverskridende interoperabilitet, forbedring af sikkerheden, forbedring af konkurrenceevnen og indførelsen af ERTMS; opfordrer til en forhøjelse af 2021-budgettet for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur for at udstyre det med tilstrækkelige finansielle midler til at udføre sine opgaver, navnlig da 2021 er blevet udpeget til det europæiske år for jernbanetransport;

Transportformer

25. påpeger betydningen af at forbedre kvaliteten af vejinfrastrukturen i TEN-T i hele Unionen;

26. opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til at øge udbredelsen af alternative brændstoffer og opstillingen af ladestandere og brinttankstationer under hensyntagen til eventuelle fremtidige alternative brændstofløsninger og under fuld overholdelse af princippet om teknologineutralitet;

27. opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til yderligere at styrke trafiksikkerheden og opretholde og forbedre driftssikkerheden i hele den kritiske infrastrukturs livscyklus under hensyntagen til ikke-motoriserede trafikanters behov og med henblik på at beskytte bløde trafikanter; minder om vigtigheden af at fremme innovative og intelligente færdselssikkerhedsløsninger med henblik på opfyldelse af EU's strategiske mål for nulvisionen; fremhæver behovet for at opfylde de nye sikkerhedskrav i direktiv (EU) 2019/1936 og påpeger, at der med henblik herpå er behov for og bør sikres yderligere investeringer i tilpasning og vedligeholdelse af infrastruktur; understreger, at enhver forenkling – i forbindelse med revisionen af retningslinjerne for TEN-T – af lovgivningsmæssige krav med hensyn til projektprocedurer bør ske uden at indebære en forringelse af de højeste sikkerhedsstandarder;

28. minder Kommissionen og medlemsstaterne om behovet for at stille tilstrækkelige sikre parkeringsområder til rådighed for lastbiler langs TEN-T for at øge både trafiksikkerheden og trivslen for brugerne af nettet, navnlig transportarbejdere;

29. fremhæver, at der bør indføres særlige certificerede sektioner af TEN-T-nettet og af motorvejsnettet, og at disse bør tilpasses med henblik på at opfylde minimumstandarderne for automatiske og halvautomatiske køretøjers funktion og for at overholde kravene til infrastrukturs præstationsnormer med hensyn til synlighed, tilstanden af trafiksignaler, vejskilte og vejafmærkninger;

30. påpeger potentialet i nye og aktive former for sammenbundet mobilitet i by- og lokaltransport af personer og gods; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med regioner og byer, navnlig på tværs af grænser, for at forbedre og supplere relevant manglende infrastruktur til slutpunktsforbindelser og intermodale og grænseoverskridende forbindelser i hele TEN-T og dermed muliggøre en mere gnidningsfri og effektiv brug af infrastruktur og tjenester, hvilket til gengæld forebygger trafikpropper og mindsker emissioner;

31. gentager jernbanetransportens afgørende rolle i dekarboniseringen af transportsektoren og minder om, at det er vigtigt at gennemføre den fjerde jernbanepakke fuldt ud, for at jernbanen kan udfolde sit fulde potentiale; kræver foranstaltninger, der sikrer, at der parallelt med udvidelsen af jernbaneinfrastrukturen sker en reduktion af uberettigede administrative byrder; opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet jævnligt om udviklingen på dette område; mener, at fremme af modale skift og effektiv jernbanetransport og kombineret transport, navnlig i grænseoverskridende situationer, og hvor der er manglende forbindelser på strækninger, der anvendes intensivt, bør være en prioritet for TEN-T og bør gennemføres ved fuldt ud at udrulle ERTMS, fjerne lovgivningsmæssige, driftsmæssige og tekniske hindringer i nettet og sikre lige adgang for jernbaneoperatører, fremskynde elektrificering, sikre sammenkobling og interoperabilitet, herunder gennem optimering af infrastrukturkapaciteten og modernisering af rullende materiel, støtte af forskning og innovation, herunder fællesforetagendet Shift2Rail, og optimering af jernbanekorridorer i overensstemmelse med efterspørgslen, særligt i logistikknudepunkter såsom havne og lufthavne; understreger endvidere behovet for at definere transit- og terminalknudepunkter inden for nettet, samtidig med at de centrale knudepunkter udstyres med platforme til transit for at smidiggøre passager- og godsstrømmene; understreger betydningen af projekter, der forbedrer tilgængeligheden, navnlig for personer med handicap og ældre;

32. opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at vedtage bindende periodiske mål for implementering af ERTMS med henblik på at færdiggøre introduktionen heraf inden for TEN-T-hovednettene inden 2030; mener, at Det Europæiske Jernbaneagentur bør fungere som en produktiv og effektiv systemmyndighed og varetage sin styrkede rolle og sit udvidede ansvar vedrørende ERTMS i forbindelse med den fjerde jernbanepakke; opfordrer til en køreplan for ERTMS-implementering i jernbanefragtkorridorer, der skal finansieres gennem et projekt af fælles interesse under genopretnings- og resiliensfaciliteten; påpeger betydningen af lovgivningsmæssig stabilitet med hensyn til de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) som et middel til at frigøre investeringer i ERTMS og anmoder Kommissionen om nøje at analysere yderligere ændringer i forbindelse med ajourføringen af TSI for 2030 og sikre kompatibilitet;

33. understreger, at den europæiske jernbaneinfrastruktur skal sikre tilstrækkelig kapacitet til både gods- og passagertog, sikre større brug af infrastrukturen og skabe større investeringsafkast; opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere grænseoverskridende togkonnektivitet med henblik på at styrke det modale skift i international passagertransport; understreger i denne forbindelse nattogenes potentiale for klimavenlige og konkurrencedygtige rejser; mener, at en gnidningsfri grænseoverskridende jernbanetransport i TEN-T og de europæiske godstogskorridorer forudsætter et forpligtende grænseoverskridende samarbejde blandt infrastrukturforvalterne; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af TEN-T at foreslå bindende foranstaltninger for infrastrukturforvalterne;

34. understreger, at udviklingen af højhastighedspassagertog af høj kvalitet i TEN-T-hovednettene skal have høj prioritet i løbet af de kommende år med henblik på at skabe et udbredt netværk af højhastighedstogforbindelser mellem de større europæiske byer, der i øjeblikket ikke har adgang til sådanne tjenester, og markant øge bæredygtige landtransportformers konkurrenceevne;

35. understreger betydningen af transport ad indre vandveje som en bæredygtig transportform og behovet for at sikre fremtidssikret infrastruktur med høj kapacitet og vandvejenes pålidelighed, kvalitet og gode besejlingsforhold, særligt på baggrund af klimaændringerne; anerkender havnenes vigtige rolle som strategiske knudepunkter i både hovednettet og det samlede net; opfordrer Kommissionen til at sikre gnidningsfrie forbindelser mellem indlandshavne og søhavne i hovednettet og det samlede net og jernbane- og vejnettet med henblik på at lette multimodalitet; opfordrer til, at der gøres en indsats for at sikre harmoniseret grænseoverskridende gennemførelse af flodinformationstjenesten og for at fremme udbredelsen af innovative, effektive og bæredygtige løsninger i sektoren;

36. opfordrer til en køreplan for udvikling af indre vandveje, der skal finansieres gennem et projekt af fælles interesse under genopretnings- og resiliensfaciliteten;

37. understreger den vigtige rolle, som søfartsforbindelser af høj kvalitet spiller, ikke kun for EU's internationale handel, men også for handelen inden for EU; understreger den vigtige rolle, som søjlen for motorveje til søs i TEN-T og nærskibsfart spiller som bæredygtige transportformer i denne forbindelse; mener, at formålet med søjlen for motorveje til søs er at lette behovsbaserede nærskibsfartsforbindelser og -tjenester, der er gnidningsfrit integreret med og supplerer landtransport, at lette samarbejdet mellem søhavne og deres forbindelse til baglandet og at fremme udviklingen og udbredelsen af rene og alternative brændstoffer på grundlag af en konsekvensanalyse samt energieffektive løsninger inden for søtransport; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere, hvilke slutpunkter på hovedkorridorerne der bør gøres tilgængelige som havforbindelser til andre hovedkorridorer, og hvor TEN-T-kortene bør ajourføres i overensstemmelse med resultaterne af denne vurdering;

38. understreger sø- og indlandshavnenes vigtige rolle som strategiske knudepunkter for transportnettet, idet de forbinder nærskibsfart og oceangående søtransport med jernbaner, veje, indre søveje og rørledninger og er et knudepunkt for logistikforsyningskæder; understreger betydningen af at sikre tilgængeligheden af TEN-T-havne for de største fartøjer gennem kapacitetsgarantiforanstaltninger; fremhæver den grænseoverskridende dimension af søhavne og understreger, at havne ikke alene er en del af søtransport, men i stigende grad er klynger af alle former for transport samt er en del af energiøkonomien, den industrielle økonomi og den blå økonomi; bemærker betydningen af og den tiltagende udvikling inden for havnesamarbejde og klyngedannelse; mener, at TEN-T derfor bør lette projekter, der skal øge synergierne i havnene mellem transportinfrastruktur, energiinfrastruktur og digital infrastruktur og omfatte foranstaltninger til opgradering af jernbane- og vejforbindelser til sø- og indlandshavne, hvor det er nødvendigt, for at understøtte skiftet i transportformer og forbedre den bæredygtige logistik;

39. fremhæver betydningen af nærskibsfartsforbindelser for regional konnektivitet, navnlig for randområder og øer; mener, at kravene til motorvejene til søs udelukker nationale nærskibsfartsforbindelser; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at forenkle disse krav i TEN-T-forordningen med henblik på at bringe de maritime forbindelser på samme niveau som de landbaserede forbindelser; navnlig under hensyntagen til forbindelser til havne i det samlede net;

40. understreger det potentiale, der ligger i en kraftig reduktion af søfartssektorens emissioner gennem investeringer i havneinfrastruktur, som understøtter anvendelsen af alternative brændstoffer og omstillingen til batteriopladning og strømforsyning, mens fartøjerne ligger ved kaj; påpeger, at sådanne investeringer bør gives særlig prioritet som et middel til at fremme multimodal transport i havnene; anmoder Kommissionen om at videreudvikle de finansielle instrumenter, der er til rådighed for at fremme investeringer til dette formål, og til yderligere at støtte den igangværende udvikling af forskellige rene teknologier ved at stimulere forskning;

41. opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende havnenes mere omfattende rolle ud over deres rene transportfunktioner i forbindelse med dekarboniseringsindsatsen, især deres potentiale til at bidrage til udnyttelsen af mulighederne for vindenergi på landjorden og på havet;

42. understreger, at lufttransport og dens relaterede infrastruktur såsom lufthavne er af afgørende betydning for at forbinde EU globalt og internt, herunder dets landdistrikter, tyndt befolkede områder, fjerntliggende områder, øer samt regioner i den yderste periferi, og for at sikre multimodalitet, f.eks. gennem interoperabilitet inden for især jernbanetransport, såvel som for at skabe synergier mellem de relaterede EU-agenturer; betragter TEN-T som et vigtigt redskab til at fremskynde udbredelsen af alternative brændstoffer i sektoren samt den hermed forbundne infrastruktur for opladning og tankning ved at tilvejebringe den nødvendige kapacitet i lufthavnene i hovednettet og det samlede net; mener, at den videre udvikling af initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum II+ er presserende og afgørende for at skabe en mere effektiv og bæredygtig infrastrukturkonnektivitet; minder om, at covid-19-krisen har vist, hvilken værdi lufttransport har for økonomien og for konnektiviteten mellem passagerer og varer, og som følge heraf behovet for at sikre lufttransportens modstandsdygtighed over for nye risici og kriser;

43. mener, at synergierne og komplementariteten mellem TEN-T og TEN-E bør fremmes, samtidig med at eksisterende og fremtidige finansieringsmuligheder og finansieringsniveauer for udviklingen af TEN-T sikres fuldt ud; fremhæver i denne forbindelse, at rørledninger ikke alene betragtes som værende en del af energiinfrastrukturen, men også som en katalysator for omstillingen til mere bæredygtig transport; anerkender den rolle, som rørledninger spiller som forbindelsesled mellem industriklynger og transportknudepunkter og som en transportform for råmaterialer, og understreger deres betydning for gennemførelsen af visse dekarboniseringsteknologier;

44. understreger behovet for, at alle medlemsstater får et veludviklet, intelligent, sikkert og bæredygtigt TEN-T, der letter mobilitet, konnektivitet og territorial tilgængelighed over hele EU, navnlig i randområder, øregioner og regioner i den yderste periferi, med henblik på at fremme og styrke europæisk og international turisme; opfordrer Kommissionen til at undersøge potentielle synergier med nettet af europæiske cykelruter og dets 16 korridorer, navnlig ved at øge den finansielle støtte, med henblik på at fremme lokal og miljøvenlig cykelturisme i Europa;

Strategisk orientering

45. fremhæver, at det har strategisk værdi for EU at opretholde tætte transportforbindelser med tredjelande inden for rammerne af TEN-T og yderligere integrere EU's partnerlande i Det Europæiske Frihandelsområde (EFTA), Vestbalkan og det sydøsteuropæiske transportfællesskab samt landene i det østlige partnerskab og fremme bedre konnektivitet med EU's randområder; finder det også hensigtsmæssigt – set i lyset af tredjelandes strategiske investeringer i og stigende indflydelse på denne region – at udvide sine TEN-T-transportforbindelser til kandidatlandene, landene i det sydlige Middelhavsområde og det østlige partnerskab samt til Asien på grundlag af EU-standarder og garantier om gensidighed; fremhæver endvidere Middelhavets strategiske betydning for Unionen og behovet for at styrke infrastrukturen i landene i det sydlige Middelhavsområde og i EU's øregioner

46. påpeger betydningen af at bevare TEN-T-forbindelserne med Det Forenede Kongerige, begyndende med dets anerkendelse som et "naboland" som defineret i artikel 3, litra b), i TEN-T-forordningen, samtidig med at gennemførelsen og færdiggørelsen af TEN-T-infrastrukturprojekter, der er aftalt i fællesskab, sikres, og det sikres, at Det Forenede Kongerige deltager i finansieringen af denne forbindelse; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på EU's ydre grænser og overvåge konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden for grænseregionerne; minder om den store rolle, som Det Forenede Kongerige og den såkaldte landbro spiller som en del af TEN-T-nettet, og anerkender de negative konsekvenser af brexit for konnektiviteten, tilgængeligheden og den økonomiske samhørighed mellem Irland og det europæiske fastland samt på tværs af øen Irland; opfordrer Kommissionen til at sikre den effektive forbindelse fra Irland til det europæiske fastland, med særlig opmærksomhed på søruter, via hovednettet og det samlede net, uanset hvilket forhold EU og Det Forenede Kongerige måtte få i fremtiden;

47. understreger, at TEN-T med sine vigtigste knudepunkter har en strategisk funktion for Unionen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde planer for beskyttelse af strategisk infrastruktur og TEN-T som helhed; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's strategiske interesser, forbuddet mod prisdumping, den fuldstændige overholdelse af høje europæiske arbejdsnormer og princippet om gensidighed i forbindelse med offentlige udbud håndhæves fuldt ud under udbudsprocedurerne for TEN-T-projekter;

48. understreger betydningen af at øge synergierne mellem de transeuropæiske net inden for transport, energi og telekommunikation og mellem deres respektive korridorer for at sikre en gnidningsfri markedsadgang og distribution af alternative brændstoffer til transport og for at tage hensyn til udviklingen i transportsektorens og dens brugeres digitale behov;

49. fremhæver, at politikker for transportinfrastruktur tilvejebringer en tydelig mulighed for at øge synergierne mellem forsvarsbehov og TEN-T med det overordnede formål at forbedre den militære mobilitet i Unionen og under hensyntagen til den geografiske balance samt de potentielle fordele for civilbeskyttelse taget i betragtning; insisterer på, at transportinfrastruktur på de strækninger af det transeuropæiske net, der er identificeret som egnede til dobbelt anvendelse, bør tilpasses i nøje overensstemmelse med princippet om dobbelt anvendelse for at imødegå både civile og forsvarsrelaterede behov; opfordrer Kommissionen til at bevare det oprindelige forslag om finansiering af militær mobilitet under FFR for 2021-2027;

°

° °

50. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


 

BEGRUNDELSE

Hovedformålet med EU's fælles transportpolitik er at skabe et fælles transportområde i hele Europa. Det vigtigste politiske instrument til at nå dette mål er politikken for det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Den vedrører gennemførelsen og udarbejdelsen af et europæisk net af jernbanelinjer, veje, indre vandveje, skibsruter, havne, lufthavne og jernbaneterminaler. Den søger at finde og lukke huller, fjerne flaskehalse og tekniske hindringer for at styrke den overordnede sociale, økonomiske og territoriale samhørighed i EU.

Selvom der er gjort fremskridt i løbet af de seneste år, er der behov for en revision, da der er sket uforudsete forandringer i transportsektoren siden sidste revision, og det er blevet klart, at visse hovednetkorridorer bliver forsinket og risikerer at overskride deres frister for færdiggørelse.

Det er yderst vigtigt at ajourføre den europæiske multimodale transportinfrastruktur og fremtidssikre den for at sikre et velfungerende indre marked i EU og EU's konkurrenceevne og for at støtte overgangen til intelligent, bæredygtig, effektiv og sikker mobilitet.

Det er vigtigt at huske på, at den eksisterende lovgivning ikke behøver at blive revolutioneret. Navnlig bør der kun foretages små ændringer af udformningen af hovednettet for ikke at bringe den rettidige færdiggørelse af det senest i 2030 i fare. For at styrke sammenhængen i Connecting Europe-faciliteten (CEF) og TEN-T bør de tilpasninger, der er anført i del III i bilaget til revisionen af CEF[19], komme til udtryk i de nye TEN-T-kort. Disse tilpasninger er nødvendige for at opnå en bedre forståelse af og mere gennemsigtighed i de faktiske korridorruter og sikre, at manglende (grænseoverskridende) forbindelser og flaskehalse tages i betragtning og behandles i det nye TEN-T. Rettidig gennemførelse og fjernelse af flaskehalse og afhjælpning af manglende forbindelser er bydende nødvendigt, for at den europæiske transportpolitik lykkes. Samtidig er det også vigtigt, at allerede anlagt infrastruktur overvåges og evalueres for at sikre dens effektivitet og kapacitet. Det skal sikres, at hovednettet er klart senest i 2030.

For at sikre effektiviteten af TEN-T-nettene er det vigtigt, at mobilitetssystemerne for passagerbefordring og godslogistik kan anvendes sikkert, effektivt og gnidningsfrit. Derfor bør multimodale transportforbindelser i byknudepunkter, havne, lufthavne og platforme fremmes. Infrastruktur til slutpunkter er meget vigtig for TEN-T's overordnede effektivitet. Derfor er både Kommissionen og medlemsstaterne nødt til at arbejde tæt sammen med regioner og byer for at fremme infrastruktur til slutpunkter, hvorved mange flere kan bruge nettet.

En vigtig ændring af det nye TEN-T skal være integrationen af infrastruktur for alternative brændstoffer. Ved at inddrage infrastruktur for alternative brændstoffer for alle transportformer er det muligt at fremme den fulde indførelse af alternative brændstoffer, hvilket kan bidrage til at løse det eksisterende problem med efterspørgsel/udbud. TEN-T og den bebudede revision af direktivet om infrastruktur for alternative brændstoffer skal gå hånd i hånd.

Støtte til digitalisering og innovation inden for alle transportformer skal stå i centrum for det kommende TEN-T. Den digitale omstilling gør det muligt at gøre transport sikrere, mere bæredygtig og mere effektiv. I de seneste år er der allerede gjort fremskridt med intelligente transportsystemer (ITS), det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS), trafikovervågnings- og trafikinformationssystemet for skibsfarten (VTMIS), flodinformationstjenester (RIS) og lufttrafikstyringssystemer (SESAR). For at de digitale løsninger kan være effektive, skal anvendelsen og udrulningen af dem være sammenhængende og velkoordineret i hele EU. Revisionen af TEN-T bør også tage højde for intelligent og autonom mobilitet. TEN-T skal sikre, at den nødvendige infrastruktur opbygges eller udbygges, og at der sikres interoperabilitet på tværs af grænserne.

Covid-19-krisen har vist, hvor afgørende en fungerende, velforbundet infrastruktur er for transport af gods og passagerer. Det har også vist værdien af transport for økonomien som helhed. Det er derfor vigtigt at udstyre nettet på en måde, så det bliver mere modstandsdygtigt over for nye risici og kriser. Denne nødvendige forøgelse af modstandsdygtigheden skal ses i sammenhæng med EU's overordnede strategiske autonomi og den europæiske sikkerhedspolitik.

En ny dimension af TEN-T-politikken er de militære styrker i og uden for EU, som blev udpeget i handlingsplanen for militær mobilitet. Fysiske, juridiske og reguleringsmæssige hindringer såsom uforenelige infrastrukturer eller besværlige toldprocedurer er i øjeblikket til hinder for denne bevægelse. For at overvinde hindringerne skal passende net udstyres i overensstemmelse med princippet om dobbelt civil og militær anvendelse af infrastrukturen i de relevante dele af TEN-T.

Alle transportformer skal være ens afspejlet i det nye TEN-T. Teknologisk neutralitet er vigtig for at reducere transportsektorens samlede emissioner, samtidig med at borgermobilitet til en overkommelig pris sikres. Det er nødvendigt at undgå en universaltilgang til transportformer og energikilder.

Det er nødvendigt at opretholde kvaliteten af vejinfrastrukturen og at støtte omstillingen til lavemissionsvejmobilitet. Nulvisionen skal være et ledende princip.

Jernbanetransport spiller en afgørende rolle i dekarboniseringen af transportsektoren. Nationale prioriteter har ofte ført til, at strømmen af gods er skiftet fra tog til veje. Jernbaneforbindelser, navnlig grænseoverskridende forbindelser og forbindelser mellem økonomiske centre, skal styrkes. Der bør også lægges særlig vægt på togforbindelser, der kan aflaste belastede gods- og passagerruter. Jernbanekorridorer skal optimeres, så der sikres sammenkobling, interoperabilitet og tilstrækkelig kapacitetsplanlægning.

Det skal sikres, at de indre vandvejes kapacitet, kvalitet og gode besejlingsforhold øges. De indre vandveje er stærkt afhængige af flodernes dybde. Derfor er det vigtigt, at de indre vandvejes infrastruktur tilpasses udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne. Grænseoverskridende løsninger, digitalisering og innovation skal støttes. Indlandshavnenes grænseoverskridende rolle skal anerkendes, og det skal sikres, at multimodaliteten i de vigtigste indlandshavne øges.

Lufttransporten spiller en vigtig rolle for konnektiviteten i EU, især i randområder og øregioner. Revisionen af TEN-T kan blive et vigtigt redskab til at fremskynde udbredelsen af alternative brændstoffer i sektoren på grundlag af en konsekvensanalyse.

Forordningen bør også fremme bestræbelserne på at forbinde EU uden for dets ydre grænser. Den bør sigte mod at sikre maksimal kontinuitet i nettet mellem EU og dets nabolande. Navnlig integrationen af Vestbalkan skal støttes. Udvikling af et transportnet i tråd med TEN-T-principperne kan integrere Vestbalkan yderligere i Unionens indre marked. Kandidatlandenes interessenter bør inddrages i revisionsprocessen, f.eks. gennem transportfællesskabet WB6. Der skal også lægges særlig vægt på de nye grænser, der oprettes inden for Unionen på grund af Det Forenede Kongeriges udtræden. Der skal navnlig tages hensyn til konsekvenserne af udtrædelsen for Nordsøen og Atlanterhavsregionerne.

Flere undersøgelser har vist, at færdiggørelsen af TEN-T-hovednettet hæmmes af forsinkelser i den nationale planlægningsproces. Derfor skal Kommissionen styrke sit tilsyn med gennemførelsen af TEN-T. De instrumenter, der allerede er tilgængelige inden for den nuværende lovgivningsmæssige ramme, skal styrkes, ligesom de europæiske koordinatorers rolle og kompetencer. Forpligtelserne i henhold til TEN-T-forordningen skal tages alvorligt af medlemsstaterne og opfyldes som påkrævet. Strømlining af administrative og retslige processer og øget digitalisering er et vigtigt skridt, som medlemsstaterne er nødt til at tage for at fremskynde processen for færdiggørelsen af transportinfrastrukturen.

For at nå målene for TEN-T er det af afgørende betydning, at der foretages tilstrækkelige investeringer. Alle relevante EU-fonde (CEF, InvestEU, ESIF, Horisont Europa osv.) og udlån fra Den Europæiske Investeringsbank skal tage hensyn til transportsektorens særlige behov. Budgetnedskæringer skal undgås. Finansiel støtte til transportprojekter kan undermineres af manglende koordinering mellem institutionerne, manglende evne til at bevise merværdien af de finansierede projekter, mindre udviklede regioners vanskeligheder med at drage fordel af komplekse finansielle mekanismer og medlemsstaternes manglende vilje til at fremme grænseoverskridende strækninger. Det er derfor vigtigt at forenkle ansøgningsprocedurerne og vejlede mindre udviklede regioner og lande, så de kan modernisere deres institutioner. Endvidere er det nødvendigt at styrke synergierne mellem TEN-T og andre relevante EU-instrumenter ud over CEF (f.eks. EFRU). Medlemsstaterne skal forpligte sig fuldt ud til tilstrækkelig finansiering, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende projekter.

Den kommende revision af TEN-T-forordningen kan bringe det europæiske transportnet tilbage på sporet. Men kun hvis revision foretages korrekt. Den skal være ambitiøs, bringe TEN-T ajour og ruste det til fremtiden. Færdiggørelsen af det transeuropæiske transportnet skal prioriteres højt af Unionen.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

1.12.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

47

1

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Magdalena Adamowicz, Andris Ameriks, José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Marco Campomenosi, Massimo Casanova, Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Johan Danielsson, Andor Deli, Karima Delli, Anna Deparnay-Grunenberg, Ismail Ertug, Gheorghe Falcă, Giuseppe Ferrandino, Mario Furore, Søren Gade, Isabel García Muñoz, Jens Gieseke, Elsi Katainen, Elena Kountoura, Julie Lechanteux, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Benoît Lutgen, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Tilly Metz, Giuseppe Milazzo, Cláudia Monteiro de Aguiar, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Philippe Olivier, Rovana Plumb, Tomasz Piotr Poręba, Dominique Riquet, Dorien Rookmaker, Massimiliano Salini, Vera Tax, Barbara Thaler, István Ujhelyi, Petar Vitanov, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Lucia Vuolo, Roberts Zīle, Kosma Złotowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Leila Chaibi, Anne-Sophie Pelletier, Markus Pieper

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

47

+

ECR

Tomasz Piotr Poręba, Roberts Zīle, Kosma Złotowski

GUE/NGL

Leila Chaibi, Elena Kountoura, Anne-Sophie Pelletier

ID

Marco Campomenosi, Massimo Casanova, Julie Lechanteux, Philippe Olivier, Lucia Vuolo

NI

Dorien Rookmaker

PPE

Magdalena Adamowicz, Andor Deli, Gheorghe Falcă, Jens Gieseke, Benoît Lutgen, Marian-Jean Marinescu, Giuseppe Milazzo, Cláudia Monteiro de Aguiar, Markus Pieper, Massimiliano Salini, Barbara Thaler, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Renew

José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Søren Gade, Elsi Katainen, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Dominique Riquet

S&D

Andris Ameriks, Johan Danielsson, Ismail Ertug, Giuseppe Ferrandino, Isabel García Muñoz, Bogusław Liberadzki, Rovana Plumb, Vera Tax, István Ujhelyi, Petar Vitanov

Verts/ALE

Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Karima Delli, Anna Deparnay-Grunenberg, Tilly Metz

 

1

-

ECR

Peter Lundgren

 

1

0

NI

Mario Furore

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

Seneste opdatering: 6. januar 2021
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik