Procedure : 2020/2208(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0259/2020

Indgivne tekster :

A9-0259/2020

Forhandlinger :

PV 19/01/2021 - 11
CRE 19/01/2021 - 11

Afstemninger :

PV 20/01/2021 - 3
PV 20/01/2021 - 17

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0014

<Date>{11/12/2020}11.12.2020</Date>
<NoDocSe>A9-0259/2020</NoDocSe>
PDF 397kWORD 134k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området – årsberetning 2019</Titre>

<DocRef>(2020/2208(INI))</DocRef>


<Commission>{AFET}Udenrigsudvalget</Commission>

Ordfører: <Depute>Isabel Santos</Depute>

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BILAG I
 BILAG II
 BILAG III
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG


PR_INI

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BILAG I

BILAG II

BILAG III

UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

 



FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området – årsberetning 2019

(2020/XXXX(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter på menneskerettighedsområdet,

 der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

 der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (i det følgende benævnt "chartret om grundlæggende rettigheder"),

 der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 2, 3, 11 og 17,

 der henviser til artikel 2, 3, 8, 21 og 23 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

 der henviser til artikel 17 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev fremlagt den 28. juni 2016,

 der henviser til FN's 17 mål for bæredygtig udvikling og til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

 der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og de generelle bemærkninger fra FN's Menneskerettighedskomité,

 der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og de generelle bemærkninger fra FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder,

 der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) og de generelle henstillinger fra FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder,

 der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder (UNCRC) af 20. november 1989 og de to valgfrie protokoller hertil, der blev vedtaget den 25. maj 2000,

 der henviser til FN's konvention af 30. marts 2007 om rettigheder for personer med handicap,

 der henviser til FN's Generalforsamlings politiske erklæring om hiv og aids med titlen "On the Fast Track to Accelerating the Fight against HIV and to Ending the AIDS Epidemic by 2030", der blev vedtaget den 8. juni 2016,

 der henviser til FN's erklæring om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse eller sproglige minoriteter, som blev vedtaget den 18. december 1992,

 der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 22. december 2018 om en global opfordring til konkrete foranstaltninger til fuldstændig afskaffelse af racisme, racediskrimination, fremmedhad og lignende intolerance samt omfattende gennemførelse og opfølgning af Durban-erklæringen og -handlingsprogrammet,

 der henviser til FN's Generalforsamlings beslutning om at udpege den 22. august til FN's internationale mindedag for ofre for religions- eller trosbaseret vold, som blev vedtaget den 28. maj 2019,

 der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2467 af 29. april 2019 om konfliktrelateret seksuel vold,

 der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed og til EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed 2019-2024 (WPS),

 der henviser til EU's og FN's Spotlightinitiativ om udryddelse af vold mod kvinder og piger,

 der henviser til Beijinghandlingsplanen og handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling samt til resultaterne af deres revisionskonferencer,

 der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 190 af 21. juni 2019 om vold og chikane,

 der henviser til ILO's 100-årserklæring af 21. juni 2019 om fremtidens arbejde,

 der henviser til aftalememorandummet af 16. august 2019 om samarbejde mellem FN's Miljøprogram og FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder,

 der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, som blev vedtaget den 5. november 1992,

 der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (i det følgende benævnt "Istanbulkonventionen") af 11. maj 2011, som ikke er blevet ratificeret af alle medlemsstater,

 der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019 – "Keeping human rights at the heart of the agenda" af 28. april 2015 (JOIN(2015)0016), der blev vedtaget af Rådet den 20. juli 2015, og til sin midtvejsevaluering fra juni 2017 (SWD(2017)0254),

 der henviser til EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2020-2024, der blev vedtaget af Rådet den 17. november 2020,

 der henviser til Rådets konklusioner af 18. februar 2019 om EU's prioriteter i FN's menneskerettighedsfora i 2019,

 der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2019 om EU-tiltag til styrkelse af regelbaseret multilateralisme,

 der henviser til Rådets konklusioner af 15. juli 2019 om EU's prioriteter i FN og på den 74. samling i FN's Generalforsamling,

 der henviser til Rådets konklusioner af 14. oktober 2019 om demokrati,

 der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer), der blev vedtaget den 24. juni 2013,

 der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, der blev vedtaget den 24. juni 2013,

 der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, der blev ajourført af Rådet den 12. april 2013, vedrørende ytringsfrihed online og offline, der blev vedtaget af Rådet den 12. maj 2014, og vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, der blev vedtaget af Rådet den 14. juni 2004,

 der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder for så vidt angår ikkeforskelsbehandling i EU's optræden udadtil, der blev vedtaget af Rådet den 18. marts 2019,

 der henviser til EU's menneskerettighedsretningslinjer for sikkert drikkevand og sanitet, der blev vedtaget af Rådet den 17. juni 2019,

 der henviser til revisionen i 2019 af retningslinjerne for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, der blev vedtaget af Rådet den 16. september 2019,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2020 med titlen "Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2020" (COM(2020)0660) og til den geopolitiske dagsorden for EU-valgperioden 2019-2024,

 der henviser til Kommissionens rapport fra juni 2020 med titlen "Legal gender recognition in the EU – The journey of trans people towards full equality",

 der henviser til den fælles meddelelse af 25. november 2020 fra Kommissionen med titlen "EU's kønshandlingsplan III (GAP III) – en ambitiøs dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil" (JOIN(2020)0017),

 der henviser til EU LGBTI-undersøgelse II af 14. maj 2020 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) med titlen "A long way to go for LGBTI equality",

 der henviser til Den Europæiske Ombudsmands beslutning af 30. juli 2020 om EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU,

 der henviser til rapporterne fra EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU og til betænkningerne fra Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe om religions- og trosfrihed og religiøs tolerance,

 der henviser til EU's årsberetning 2019 om menneskerettigheder og demokrati i verden,

 der henviser til sin beslutning af 13. september 2017 om korruption og menneskerettigheder i tredjelande[1],

 der henviser til sin beslutning af 3. juli 2018 om krænkelser af oprindelige folks rettigheder rundt om i verden, herunder land grabbing[2],

 der henviser til sin beslutning af 15. januar 2019 om EU's retningslinjer og mandatet for EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU[3],

 der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området – årsberetning 2018[4], samt til sine tidligere beslutninger om tidligere årsberetninger,

 der henviser til alle sine beslutninger vedtaget i 2019 om krænkelser af menneskerettigheder, demokrati og retsstat (kaldet uopsættelige beslutninger) i henhold til forretningsordenens artikel 144,

 der henviser til sin Sakharovpris for tankefrihed, som i 2019 blev tildelt Ilham Tohti, en uygurisk menneskerettighedsforkæmper, økonomiprofessor, fortaler for uygurmindretallets rettigheder i Kina og politisk fange, der holdes fængslet i Kina,

 der henviser til forretningsordenens artikel 54,

 der henviser til udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

 der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0259/2020),

A. der henviser til, at fejringen i 2019 af 10-året for chartret om grundlæggende rettigheder har mindet Unionen om sin erklærede forpligtelse og traktatbaserede forpligtelse til beslutsomt at fortsætte indsatsen for at beskytte, fremme og overholde menneskerettighederne, både i og uden for EU; der henviser til, at EU ved denne lejlighed bekræftede sit tilsagn om at forblive en indflydelsesrig aktør på den internationale scene og om fortsat at spille en førende rolle som en global forkæmper for demokrati og menneskerettigheder;

B. der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en kerneværdi i EU, og at retten til ligebehandling og ikkeforskelsbehandling er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder, og til, at integration af kønsaspektet derfor bør gennemføres og medtages som et horisontalt princip i alle EU's aktiviteter og politikker;

C. der henviser til, at Beijingerklæringen og ‑handlingsprogrammet fra 1995 i nu 25 år har fremhævet betydningen af lige rettigheder og muligheder for kvinder samt deres lige deltagelse i beslutningstagningen og i den demokratiske proces til konsolidering af demokratiet;

D. der henviser til, at manglen på kvinder, der er involveret i udviklingen af kunstig intelligens (AI), øger risikoen for forudindtagethed; der henviser til, at videnskabelig uddannelse er vigtig for at opnå færdigheder, anstændigt arbejde og job med fremtid samt for at bryde med de kønsstereotyper, der betragter disse områder som værende typiske mandeområder, således at kvinder kan udøve deres menneskerettigheder fuldt ud;

E. der henviser til, at EU i anledning af fejringen af 30-året for FN's konvention om barnets rettigheder i november 2019 understregede sit tilsagn om at udvikle en omfattende strategi for børns rettigheder og forældrerettigheder og sætte dem i centrum for EU's politikker; der henviser til, at Parlamentet var vært for en særlig konference den 20. november 2019, som behandlede en række spørgsmål, herunder udfordringer for så vidt angår beskyttelse af barnets rettigheder i en digital verden i konstant forandring, navnlig med hensyn til at forbyde adgang til børnepornografi og bekæmpe chikane og vold, overvinding af hindringer for den fulde udøvelse af børns rettigheder og håndtering af væbnede konflikters ændrede karakter og deres konsekvenser for børns fremtid, herunder disse konflikters konsekvenser for deres udvikling og uddannelse og senere i livet, samtidig med at der tages hensyn til de erklæringer, som børn har fremsat i debatten;

F. der henviser til den krise, som den globale covid-19-pandemi har udløst, de måder, hvorpå staterne har reageret på den, forværringen af uligheder og de vanskeligheder, den har forårsaget, navnlig for de mest sårbare og marginaliserede grupper, samt for kvinder, og dens indvirkning på internationale forbindelser, den regelbaserede internationale orden og konflikter, som alle har langsigtede konsekvenser for alle spørgsmål, der vedrører respekten for menneskerettighederne;

G. der henviser til, at den krise, der er forårsaget af pandemien, eksempelvis har ført til, at de fleste lande har truffet kriseforanstaltninger, der begrænser friheden til at nyde godt af mange menneskerettigheder, deriblandt først og fremmest fri bevægelighed og forsamlingsfrihed, eller har indført nye overvågningsmetoder for at forhindre overførsel af covid-19-virusset; der henviser til, at disse foranstaltninger på legitim vis har givet anledning til at rejse spørgsmål om deres nødvendighed, lovlighed, proportionalitet, ikke-diskriminerende karakter, varighed og konsekvenser ud fra ønsket om at sikre de grundlæggende friheder på kort og lang sigt; der henviser til, at pandemien desuden er blevet ledsaget af yderligere negative tendenser, der underminerer demokratiet og indskrænker civilsamfundets råderum i visse lande;

H. der henviser til, at den globale recession, som er forårsaget af pandemien, kan føre til, at regeringer prioriterer at stimulere den økonomiske aktivitet og tiltrække investeringer; understreger, at dette ikke bør ske på bekostning af deres ambitioner med hensyn til politiske mål og standarder for visse andre områder såsom beskyttelse af menneskerettighederne, klimaindsats og bekæmpelse af fattigdom;

I. der henviser til, at den globale vækst i autoritær regeringsførelse og populisme udgør en trussel mod de værdier og principper, som Unionen bygger på;

J. der henviser til, at autoritære regimer i stigende grad styrer væk fra kursen mod modne demokratier og vestlige demokratiske standarder og forankrer sig i positioner, der medfører fortsatte og bevidste krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at disse autoritære regimer begrænser grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og derved skaber et falsk indtryk af vælgerbaseret legitimitet ved valg, der ikke kan betragtes som frie, retfærdige eller gennemsigtige;

K. der henviser til, at miljøkatastrofer, herunder klimaændringer og skovrydning, er resultatet af menneskelige handlinger og medfører menneskerettighedskrænkelser ikke alene over for de mennesker, der er direkte berørt, men også over for menneskeheden som helhed; der henviser til, at det er vigtigt at anerkende sammenhængen mellem menneskerettigheder og miljøbeskyttelse; der henviser til, at det er afgørende at sikre adgang til vand, når det drejer sig om at forhindre spændinger i visse regioner;

L. der henviser til, at større sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker samt indbyrdes mellem EU's eksterne politikker udgør et ufravigeligt krav, for at EU's menneskerettighedspolitik bliver vellykket og effektiv; der henviser til, at politikker til støtte for menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet og bekæmpelse af straffrihed bør integreres i alle andre EU-politikker med en ekstern dimension såsom udvikling, migration, sikkerhed, terrorbekæmpelse, kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, udvidelse og handel; der henviser til, at øget sammenhængskraft bør sætte EU i stand til at reagere hurtigere i de tidlige faser af menneskerettighedskrænkelser og være en mere aktiv og troværdig aktør på menneskerettighedsområdet på globalt plan;

M. der henviser til, at fuld respekt for menneskerettighederne og europæiske standarder blandt EU's partnere og nabolande, herunder i forbindelse med håndteringen af flygtningekrisen og håndteringen af migration, er en af Den Europæiske Unions vigtigste prioriteter; der henviser til, at menneskerettighedssituationen, der er berørt af covid-19-pandemien, giver anledning til bekymring i nabolandene, som skal træffe passende foranstaltninger i denne henseende og samarbejde med deres respektive civilsamfund, som omfatter pro-europæiske og demokratiske medlemmer;

N. der henviser til, at et stigende antal lande, navnlig i Asien, Mellemøsten, Afrika og Latinamerika, har gjort brug af rejseforbud for at forhindre menneskerettighedsforkæmpere i at deltage i internationale arrangementer;

Menneskerettigheder og demokrati: generelle tendenser og centrale udfordringer

1. glæder sig over reaktionerne på covid-19-pandemien i de stater, der som deres grundlæggende krav har fastsat retten til liv og sundhed; understreger, at det samtidig er afgørende at sikre, at folk har en passende levestandard; understreger, at alle foranstaltninger som reaktion på pandemien skal være baseret på og overholde menneskerettighederne og principperne om ikke-forskelsbehandling og bør sikre, at der gøres fremskridt hen imod opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling;

2. understreger behovet for at sikre fuld respekt for menneskerettighederne og overholdelse af princippet om, at menneskerettighederne er universelle og umistelige, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, og fordømmer ethvert forsøg på at relativisere dem;

3. udtrykker meget alvorlig bekymring over den tilbagegang i de demokratiske standarder og menneskerettighedsstandarderne og i udøvelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder, som krisen har forårsaget i nogle lande; er af den opfattelse, at dette tilbageslag primært skyldes en vækst i autoritær regeringsførelse samt de ødelæggende økonomiske og sociale konsekvenser af krisen og den omstændighed, at disse benyttes som et påskud til at manipulere de statslige institutioner og valgtidsplanerne, undertrykke de aktiviteter, som menneskerettighedsforkæmpere, navnlig minoritetsforkæmpere, politiske modstandere, medierne eller civilsamfundsrepræsentanter, udfører, og begrænse de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, herunder rettighederne for personer eller grupper, der udsættes for forskelsbehandling, såsom LGBTI-personer, til formål, der ikke har noget med pandemien at gøre; understreger i denne forbindelse fremkomsten af hadefuld tale på grund af race, etnicitet, religion eller kaste, desinformation, angreb på sårbare grupper, der anklages for at sprede virusset, stigningen i vold i hjemmet og kønsbaseret vold og ulighed mellem kønnene; udtrykker bekymring over tilfælde af forskelsbehandling i forbindelse med fordelingen af covid-19-pandemirelateret bistand; afviser enhver form for afslag på bistand under alle omstændigheder, herunder på grund af religion; fremhæver desuden med bekymring anvendelsen, i strid med menneskerettighederne, af digitale teknologier, der har til formål at inddæmme pandemien ved at spore borgerne og hente deres private data;

4. bekræfter, at stater skal afholde sig fra at udnytte covid-19-pandemien til at konsolidere autoritær magt, til at svække demokratiet og retsstatsprincippet eller til at undertrykke menneskerettighederne; udtrykker dyb bekymring over forværringen af de foranstaltninger, som autoritære regimer har truffet med henblik på at undertrykke meningsforskelle og begrænse civilsamfundets råderum; understreger vigtigheden af civilsamfundet, hvis eksistens giver mulighed for fleksible, rettidige og virkningsfulde reaktioner over for regimer, der krænker folkeretten, menneskerettighederne og de demokratiske principper; er bekymret over, at covid-19-relaterede nødforanstaltninger ofte ikke kombineres med klare forpligtelser til at ophæve dem, når krisen er overstået;

5. minder om, at universel adgang til sundhedspleje er en menneskeret, og støtter alle fremskridt, som gøres hen imod universel sundhedsdækning, og som er afgørende for bæredygtig udvikling; glæder sig over Den Europæiske Unions globale reaktion på covid-19-pandemien på grundlag af Team Europe-tilgangen, som fokuserer på at udtrykke solidaritet og tilbyde konkret bistand til partnere, navnlig de mest sårbare og berørte lande;

6. bemærker med bekymring manglerne i mange dele af sundhedssystemet, som underminerer folks ret til fysisk og mental sundhed og til retsmidler, og manglerne i de forebyggende foranstaltninger til at undgå forurening, i vand- og sundhedsforanstaltningerne, i information og i forbindelse med ikkeforskelsbehandling hvad angår adgang og rettigheder; glæder sig over Kommissionens erklæring om, at vacciner mod covid-19 bør gøres tilgængelige globalt, og at EU vil gøre sit yderste med dette mål for øje;

7. minder om, at staterne i forbindelse med covid-19-pandemien skal sikre, at deres indsats omfatter en kønssensitiv og tværsektoriel tilgang med henblik på at sikre alle kvinders og pigers ret til at leve uden forskelsbehandling og vold og til at få adgang til de essentielle seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, de har behov for;

8. minder om, at pandemien også har ført til et fald i overvågningen og dokumenteringen af menneskerettighedskrænkelser på globalt plan; støtter de internationale bestræbelser på at evaluere de forskellige nationale reaktioner på pandemien for så vidt angår begrænsninger af politiske, sociale og økonomiske frihedsrettigheder og på at arbejde hen imod at etablere en fælles menneskerettighedsbaseret ramme, der kan danne grundlag for fremtidige reaktioner på sundhedskriser; glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen og Det Internationale Institut for Demokrati og Valgbistand (IDEA) har udviklet Global Monitor;

9. fordømmer på det kraftigste de mange tilfælde af forskelsbehandling, intolerance, forfølgelse og drab i forbindelse med race, etnicitet, nationalitet, social klasse, kaste, religion, tro, sprog, alder, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, der fortsat forekommer i mange lande og samfund; beklager de intolerante og hadefulde erklæringer og handlinger over for personer og samfund; mener, at udbredelsen af racisme, antisemitisme og fremmedhad i mange lande er uacceptabel; insisterer på, at regeringer rundt om i verden klart fordømmer og anlægger en nultolerancetilgang til racisme og forskelsbehandling;

10. understreger den enorme og stigende trussel mod menneskerettighederne, som klimaændringer, ødelæggelse af miljøet og tab af biodiversitet medfører, idet mennesker fratages den grundlæggende ret til livet, navnlig på grund af større hungersnød i verden, økonomiske og sociale uligheder, begrænsning af adgangen til vand og yderligere dødsfald som følge af fejlernæring og øget spredning af sygdomme; understreger, at klimaændringer også undergraver udøvelsen af andre menneskerettigheder, herunder retten til fødevaresikkerhed, sikkert drikkevand og sanitet, sundhed, ordentlige boligforhold, selvbestemmelse, arbejde og udvikling; henleder endvidere opmærksomheden på de risici, som klimaændringer udgør for fred og sikkerhed, eftersom fødevareusikkerhed og vandknaphed kan føre til konkurrence om naturressourcer og dermed til ustabilitet og konflikter i og mellem stater; henleder især opmærksomheden på forbindelsen mellem udnyttelsen af naturressourcer og finansieringen af konflikter, krige og vold, direkte eller indirekte, herunder fra visse aktørers side i den private sektor; fremhæver, at de mindst udviklede lande er de mest sårbare over for klimaændringer, da de har sværest ved at modstå deres ødelæggende virkninger, selv om de producerer færre drivhusgasser end rigere lande, som er mindre tilbøjelige til at blive påvirket af klimaændringerne;

11. bekræfter, at fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og klima- og miljøtiltag er indbyrdes forbundne, navnlig fordi den internationale menneskerettighedslovgivning giver adgang til retsmidler og retlige klagemuligheder for genoprejsning for de skader, der forårsages af klimaændringer, til gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer og til at holde stater, virksomheder og enkeltpersoner ansvarlige for deres reaktioner på klimaændringerne og de handlinger, som bidrager til en yderligere forringelse af miljøet;

12. understreger, at biodiversitet og menneskerettigheder er indbyrdes forbundne og indbyrdes afhængige, og minder om staternes menneskerettighedsforpligtelser til at beskytte den biodiversitet, som disse rettigheder er afhængige af, herunder ved at give borgerne mulighed for at deltage i biodiversitetsrelaterede beslutninger og give adgang til effektive retsmidler i tilfælde af tab og forringelse af biodiversitet; giver udtryk for sin støtte til de begyndende standardiseringsbestræbelser på internationalt plan i forbindelse med miljøkriminalitet; opfordrer i denne forbindelse EU og medlemsstaterne til at fremme anerkendelsen af økocid som en international forbrydelse i henhold til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC);

13. understreger behovet for at lægge særlig vægt på bistand til miljø- og klimafordrevne personer; mener, at det er vigtigt at arbejde på internationalt plan for at definere begrebet "miljøfordrevne personer" i FN-regi med henblik på at etablere en international retlig ramme og vedtage en fælles tilgang til beskyttelse af de personer, der er tvunget til at forlade deres hjemsted; erkender, at de miljømæssige konsekvenser af klimaændringerne kan forværre problemer med tvangsfordrivelser, og understreger derfor behovet for hurtigt at gennemføre politikker, der mindsker virkningerne af klimaændringerne i overensstemmelse med Parisaftalen;

14. udtrykker stor bekymring over skovrydning, ulovlig minedrift og fremstilling af ulovlige narkotika, navnlig i Amazonas i 2019, eftersom skovene bidrager til at afbøde klimaændringerne ved at absorbere og lagre kuldioxid; understreger, at oprindelige folk ofte har været de første ofre for skovrydning, hvilket blandt andre rettigheder bringer deres ret til jord og adgangen til livsvigtige ressourcer i fare; understreger i denne forbindelse retten til at fastlægge og opstille prioriteter og strategier for deres selvudvikling og for anvendelsen af deres jord, territorier og andre ressourcer; understreger, at straffrihed for krænkelser af oprindelige folks rettigheder er en drivkraft bag skovrydning, og anser derfor ansvarliggørelse for disse krænkelser for at være af afgørende betydning; bemærker, at ulovlig udnyttelse af naturressourcer kan have alvorlige negative konsekvenser for lokalsamfundenes sociale, økonomiske, kulturelle, civile og politiske rettigheder, herunder folkenes grundlæggende ret til selvbestemmelse og princippet om permanent suverænitet over deres naturressourcer;

15. glæder sig over de voksende forhåbninger og mobiliseringer af borgere, navnlig de yngre generationer, til fordel for politiske og samfundsmæssige ændringer, der er gunstige for overholdelse af menneskerettighederne, demokratisk regeringsførelse, lighed og social retfærdighed, en mere ambitiøs klimaindsats og bedre miljøbeskyttelse; fremhæver, at der i 2019 er opstået massive protestbevægelser i alle regioner i verden, som afspejler disse ambitioner, kræver forandring i de institutionelle og økonomiske beslutninger i samfundet, kræver handling til bekæmpelse af klimaændringer og støtter udviklingen af et mere retfærdigt globalt samfund; fordømmer, at folk i mange lande nægtes retten til at demonstrere fredeligt, med retlige, administrative og andre midler såsom undertrykkelse af demonstrationer gennem magtanvendelse, chikane og vilkårlige tilbageholdelser; understreger, at flere hundrede fredelige demonstranter blev anholdt i 2019, hvoraf mange blev behandlet dårligt og vilkårligt tilbageholdt og har måttet betale store bøder i retssager, hvor de proceduremæssige minimumsstandarder ikke blev garanteret; understreger betydningen af at bevare den fredelige karakter af protestaktioner og udtrykker bekymring over visse marginalgrupper, der har benyttet sig af den mulighed, som demonstrationer og udtryk for sociale bevægelser giver for at gennemføre dem gennem vold og forstyrrelse af dagligdagen; opfordrer regeringerne til ikke at anvende uforholdsmæssig magt mod fredelige demonstranter og til at stille alle gerningsmænd bag sådanne handlinger til ansvar;

16. mener, at de politiske reaktioner på de legitime krav fra samfund og enkeltpersoner, der er baseret på inklusiv dialog, som medfører positive ændringer, er af afgørende betydning; fordømmer på den anden side undertrykkelsen af fredelige bevægelser, navnlig gennem sikkerhedsstyrkernes overdrevne magtanvendelse, som visse regeringer har påført deres befolkninger for at kvæle meningsforskelle og kritiske røster;

17. understreger, at mord, fysiske og ærekrænkende angreb, fængsling, dødstrusler, chikane, intimidering og begrænsninger af ytringsfriheden fortsat anvendes systematisk overalt i verden mod menneskerettighedsforkæmpere, herunder kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, forkæmpere for religion og trosopfattelser, lokalsamfund, indfødte befolkningsgrupper, miljø- og jordrettighedsforkæmpere, ikkestatslige organisationer (NGO'er) og civilsamfundsaktivister, whistleblowere og journalister; bemærker, at kvindelige menneskerettighedsforkæmpere udsættes for kønsspecifikke trusler;

18. er dybt bekymret over visse landes anvendelse af repressiv lovgivning om cybersikkerhed og terrorbekæmpelse til at slå ned på menneskerettighedsforkæmpere; understreger, at der er politiske tendenser til mere indgroet nationalisme og misbrug af religion med politisk gevinst for øje, hvilket fører til intolerance;

19. understreger, at det er EU-institutionernes opgave aktivt at støtte organisationer og enkeltpersoner, der forsvarer demokratiet og menneskerettighederne; kræver retfærdighed og ansvarliggørelse for alle angreb på menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer EU til at støtte og beskytte menneskerettighedsforkæmpere i al deres mangfoldighed; understreger i denne forbindelse betydningen af Parlamentets indsats for at få deres stemme hørt og for at lægge pres på tredjelandes myndigheder for øjeblikkeligt og betingelsesløst at få løsladt menneskerettighedsforkæmpere, der er tilbageholdt som følge af deres aktivisme; støtter de europæiske politiske fondes arbejde med at styrke de demokratiske processer og fremme en ny generation af politiske ledere rundt om i verden;

20. er alvorligt bekymret over den vedvarende svøbe i form af krige og militære konflikter og langvarig besættelse eller annektering af områder, som fører til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne, navnlig folkedrab, massedrab, tvangsfordrivelser af civilbefolkninger, herunder religiøse mindretal, og seksuel vold, navnlig mod kvinder og børn; fordømmer på det kraftigste diktatoriske eller autoritære magtmyndigheders engagement i stedfortræderkrige og understreger, at forhandlede politiske løsninger er en forudsætning for varig fred; udtrykker dyb bekymring over de øgede internationale politiske spændinger og i visse regioner i verden i forbindelse med ikkestatslige væbnede gruppers og terrororganisationers øgede aktivitet og udviklingen af vold mellem samfund;

21. beklager, at en række regeringer, der har ladet sig inspirere af indadskuende holdninger, selv om FN i 2020 fejrede sit femoghalvfjerdsårsjubilæum, har taget skridt til at modarbejde multilateralisme og internationale samarbejdsbestræbelser til fordel for fred, konfliktløsning og beskyttelse af menneskerettighederne baseret på de formål og principper, der ligger til grund for UDHR, folkeretten, FN-pagten og Helsingforsslutakten; kritiserer manglen på fælles internationalt lederskab fra demokratiske landes side til konsekvent at reagere på alvorlige krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og til at gå sammen om at fremme menneskerettigheder og demokrati og til at opretholde regelbaserede internationale systemer og opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at afhjælpe denne mangel på lederskab;

22. beklager den vanskelige situation for migranter og flygtninge rundt om i verden, navnlig fordrevne kvinder, børn, personer med handicap og kroniske sygdomme, personer med forskellig seksuel orientering og personer, der tilhører forfulgte etniske, religiøse og trosmæssige mindretal, som er blandt de mest sårbare; bemærker, at antallet af internationale migranter i 2019 skønnes at være på næsten 272 millioner[5], hvilket svarer til 3,5 % af verdens befolkning, hvoraf 20 millioner var flygtninge[6], og at der i løbet af de seneste to år har været omfattende fordrivelser og migrationshændelser; bemærker stigningen i antallet af asylansøgere i 2019, der ansøgte om international beskyttelse i medlemsstaterne i EU-27[7] som følge af repressiv praksis og menneskerettighedskrænkelser begået af bl.a. diktaturer, der sidder på den politiske magt ulovligt; fordømmer politiske foranstaltninger, der udhuler migranters og flygtninges menneskerettigheder og bringer deres sikkerhed og liv i fare; fordømmer på det kraftigste tilfældene af forskelsbehandling, intolerance, forfølgelse og drab i forbindelse med migrations- eller flygtningestatus; afviser den negative tendens til chikane og kriminaliseringen af det arbejde, der udføres af dem, der forsvarer migranters og flygtninges menneskerettigheder og yder dem bistand;

23. glæder sig over, at bestræbelserne på at fremme kvinders og pigers rettigheder er blevet yderligere fremhævet på verdensplan; bemærker dog, at intet land i verden endnu har opnået ligestilling mellem kønnene;

24. understreger, at der fortsat forekommer udbredt kønsbaseret vold, herunder kvindedrab, og forskelsbehandling i alle dele af verden, herunder i EU, som skyldes ulighed mellem kønnene, ulige kønsbestemte normer og magtdynamik, kulturel praksis såsom kastebaseret forskelsbehandling eller veletablerede diskriminerende retssystemer samt propaganda og desinformation, der underminerer kvinders rettigheder; fordømmer udnyttelsen af kvinder gennem menneskehandel og alle former for kønsbaseret vold, herunder seksuel, fysisk og psykisk vold, som er blandt de mest udbredte og systematiske krænkelser af menneskerettighederne;

25. fremhæver endvidere brugen af seksuel vold rettet mod kvinder på grund af deres holdninger, religion, filosofiske eller seksuelle orientering eller deres aktivisme til forsvar for menneskerettighederne; understreger, at kvinder og piger fra etniske, religiøse og trosbaserede mindretal er dobbelt sårbare over for kønsspecifik vold og forskelsbehandling; minder om, at vold mod lesbiske og biseksuelle kvinder i form af "korrigerende voldtægt" fortsat er et systemisk problem i nogle lande på grund af social stigmatisering og diskriminerende retssystemer;

26. fordømmer den fortsatte tilbagegang for ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, herunder alle forsøg på at afvikle eksisterende rettigheder og beskyttelse på området seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) samt lovgivning, politikker og praksis, der fortsat nægter eller begrænser disse rettigheder i mange lande i verden; fordømmer i denne forbindelse, at der nægtes adgang til økonomisk overkommelig, omfattende seksualundervisning af høj kvalitet, familieplanlægningstjenester, moderne præventionsmidler, sikker og lovlig abort og sundhedspleje for mødre, og fordømmer misbrug og mishandling af kvinder i sundhedsmiljøer for svangerskabs, graviditets- og fødselspleje samt tvangsmæssig seksuel og reproduktiv sundhedspraksis, der ikke respekterer kvinders frie og informerede samtykke; fremhæver behovet for at beskytte forældre i sårbare situationer, navnlig enlige forældre og dem, der har store familier, for at hjælpe dem med at undgå fattigdom og social udstødelse; påpeger behovet for at skabe et socialt og økonomisk miljø og betingelser, der gør det muligt for forældre at fortsætte deres faglige udvikling;

27. fordømmer også regeringer verden over, der modsætter sig eller tilskynder til negative reaktioner mod kvinders krav om lige rettigheder; understreger den fremtrædende rolle, som kvinder spiller gennem deres aktivisme i politiske og sociale bevægelser, og beklager den høje pris, de har måttet betale ved blive ofre for vold forårsaget af brutal undertrykkelse og krig samt seksuel udnyttelse under væbnede konflikter;

28. udtrykker dyb bekymring over de fortsatte alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod børn rundt om i verden i 2019, året for 30-årsdagen for konventionen om barnets rettigheder, nemlig børnearbejde, tidlige ægteskaber og tvungne ægteskaber, menneskehandel og udnyttelse af børn, herunder til seksuelle formål, rekruttering eller hvervning af børn til grupper, anvendelse af børnesoldater i væbnede konflikter, seksuelt misbrug af børn og prostitution, familieadskillelse og tilbageholdelse af børn, herunder af indvandringsrelaterede årsager, samt de udfordringer, som piger står over for med hensyn til seksuel og kønsbaseret vold, utidig graviditet, hivinfektion og skolefrafald; finder det beklageligt, at mange børn og unge i forbindelse med pandemien har været nødt til at tage arbejde for at opfylde basale behov og støtte deres husstande og som følge heraf er gået ud af skolen; understreger, at denne uønskede udvikling er et tilbageskridt hvad angår børns skoleundervisning;

29. udtrykker sin dybe sorg over og fordømmelse af de terrorangreb og bombninger, som blev begået i første halvdel af 2019, og som var rettet mod troende og deres religiøse samlingssteder, der skal bevares og beskyttes; er alarmeret over, at disse gruopvækkende handlinger faldt sammen med hadekampagner understøttet af visse politiske ledere og terrorgrupper, der forsøger at nægte eller begrænse retten til tanke-, samvittigheds-, religions- eller trosfrihed; opfordrer indtrængende staterne til at fremme tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed og beskytte sårbare religiøse mindretal og trossamfund ved hurtigt at skride til handling mod de gerningsmænd, der begår vold eller tilskynder til had;

Fremme og beskyttelse af demokrati og menneskerettigheder skal sættes i centrum for EU's udenrigspolitik

30. minder om, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, solidaritet, retsstaten og respekt for menneskerettighederne som fastsat i artikel 2 i TEU; understreger, at fremme af disse værdier udadtil, fremme af demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes universalitet og udelelighed og respekt for principperne i De Forenede Nationers Pagt og folkeretten er kernen i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i overensstemmelse med artikel 21 i TEU og Unionens strategiske interesser og bør afspejles på en effektiv og sammenhængende måde inden for alle Unionens forbindelser med tredjelande;

31. understreger betydningen af de bestræbelser, som Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen gør for at bekæmpe og reagere på en robust og handlekraftig måde over for krænkelser af menneskerettighederne, uanset hvor de forekommer, herunder i nære partnerlande, og for løbende at styrke bevidstheden og kendskabet hos embedsmænd i EU og dets medlemsstater med hensyn til menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene; minder om, at et effektivt engagement og en meningsfuld dialog med civilsamfundet er en hjørnesten i en vellykket menneskerettighedspolitik; opfordrer alle EU-delegationer og deres respektive kontaktpunkter for menneskerettigheder til konsekvent at stå ved deres forpligtelse til at mødes med menneskerettighedsforkæmpere, herunder kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og medlemmer af civilsamfundet, besøge tilbageholdte aktivister, prodemokratiske dissidenter og menneskerettighedsforkæmpere, overvåge deres retssager og slå til lyd for deres beskyttelse i det pågældende land; opfordrer også EU-delegationerne til at fremme sådanne foranstaltninger, når besøgende MEP'er forsøger at gennemføre dem inden for rammerne af Europa-Parlamentets officielle missioner; understreger betydningen af ikke blot at tackle konsekvenserne, men også de grundlæggende årsager til menneskerettighedskrænkelserne;

EU's arbejde på multilateralt plan

32. opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at udvikle en eksplicit strategi for at imødegå, at stater i stigende grad udtræder af og anfægter de internationale menneskerettighedsrammer, i overensstemmelse med de erklærede tilsagn om multilateralisme i handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati, samt for at imødegå forsøg på internationalt plan på at undergrave begrebet menneskerettigheder som fastlagt i UDHR; understreger sit synspunkt om, at den internationale menneskerettighedslovgivning og løftet om at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling inden 2030 fortsat bør udgøre hjørnesten; anbefaler, at EU fortsætter sin indsats ved at samarbejde med lande og interessenter, som måske eller måske ikke deler de samme værdier som EU, med henblik på at bevare eller udvikle internationale standarder på menneskerettighedsområdet i overensstemmelse med artikel 21 i TEU;

33. opfordrer medlemsstaterne til at gøre EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik mere effektiv ved at anvende reglen om afstemning med kvalificeret flertal i Rådet, navnlig i forbindelse med menneskerettighedsrelaterede spørgsmål, især om spørgsmål, der falder ind under EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati, og opfordrer til vedtagelse af sanktioner; opfordrer medlemsstaterne til at tale med en fælles, stærk stemme i multilaterale fora og handle i fællesskab, når de står over for kriser, som udfordrer Den Europæiske Unions kerneværdier og interesser, da dette er den eneste måde, hvorpå EU kan spille en førende rolle på den internationale scene og bruge sin indflydelse til at skabe positive forandringer og mere koordinerede svar på globale udfordringer, primært fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, samt miljø- og klimarelaterede udfordringer;

34. gentager, at EU kun vil blive anerkendt og være troværdig og effektiv på den globale scene, hvis dets kerneværdier, navnlig respekten for frihed, demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og ligestilling, er troværdige udadtil, og at dette kun vil være muligt, hvis EU sikrer den interne og eksterne sammenhæng i sine politikker på disse områder; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gå foran med et godt eksempel, nøje at værne om menneskerettighederne, sikre sammenhæng i forsvaret og overholdelsen af dets værdier og sikre et gunstigt miljø for civilsamfundet;

35. beklager, at autoritære regimer har misbrugt multilaterale institutioner i et forsøg på at neutralisere multilaterale menneskerettighedsinstitutioners og -mekanismers mulighed for at holde stater ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser; opfordrer EU og dets medlemsstater til at samarbejde med ligesindede demokratiske allierede om at støtte en reform af multilaterale institutioner, således at de bliver mere modstandsdygtige over for autoritære regimers negative indflydelse; beklager også, at pladserne i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) ofte er besat af lande, som beviseligt har begået alvorlige menneskerettighedskrænkelser, og opfordrer EU's medlemsstater til at være yderst forsigtige i deres afstemningsmønstre og til at undgå at støtte lande, som kandiderer til at blive UNHRC-medlemmer, og som klart krænker menneskerettighederne;

36. mener, at menneskerettighedsdialoger med lande uden for EU kan være et nyttigt redskab til bilateralt engagement i at fremme og beskytte menneskerettighederne, forudsat at de gennemføres på en resultatorienteret måde og revideres regelmæssigt; minder om, at EU's retningslinjer om menneskerettighedsdialoger skitserer en række kriterier for at indlede en dialog, herunder i hvilken udstrækning regeringen er villig til at forbedre situationen, graden af engagement, som regeringen har udvist i forhold til internationale menneskerettighedskonventioner, regeringens vilje til at samarbejde med FN's menneskerettighedsprocedurer og -mekanismer samt regeringens indstilling over for civilsamfundet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at foretage en regelmæssig vurdering af hver dialog som fastsat i EU's retningslinjer; insisterer på vigtigheden af at rejse individuelle sager i forbindelse med menneskerettighedsdialoger og sikre passende opfølgning og gennemsigtighed i disse sager;

EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder

37. glæder sig over udnævnelsen af Eamon Gilmore til EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder (EUSR) den 28. februar 2019; gentager, at udnævnelsen af EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder bør være genstand for en forudgående høring i Parlamentet; tilskynder EUSR til at fortsætte de diplomatiske bestræbelser på at forbedre effektiviteten af EU's menneskerettighedspolitik, konsolidere internationale alliancer for at fremme menneskerettighedsdagsordenen og overbevise samtalepartnere rundt om i verden om at vedtage og gennemføre politikker, der er i overensstemmelse med de høje standarder for demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og god regeringsførelse samt folkeretten og de internationale standarder, navnlig den humanitære folkeret og international strafferetspleje; anbefaler endvidere, at EUSR intensiverer indsatsen for at sikre EU's interne sammenhæng i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af EU's udenrigspolitik på menneskerettighedsområdet; insisterer på, at hans regelmæssige rapporter til Rådet også deles med Parlamentet; opfordrer EU til at styrke synligheden af EUSR og gennemsigtigheden i stillingens aktiviteter og missioner, herunder ved hjælp af et særligt afsnit på EU-tjenestens websted, gøre EUSR til en permanent stilling med tilstrækkelige ressourcer og mulighed for at tale offentligt for at rapportere om resultaterne af besøg i tredjelande og formidle EU's holdninger til menneskerettighedsrelaterede emner som led i en overordnet reform af EUSR's stilling;

Internationale aftaler

38. gentager sin opfordring til, at der systematisk indføjes menneskerettighedsklausuler i alle internationale aftaler, navnlig dem om handel og associering, mellem EU og tredjelande, og at de håndhæves og overvåges korrekt, herunder ved hjælp af målbare benchmarks og regelmæssige konsekvensanalyser, med inddragelse af Parlamentet og civilsamfundet; understreger, at disse bestemmelser bør indeholde mekanismer til at sikre, at de håndhæves effektivt, og procedurer, der fastsætter klare og troværdige følger af brud på aftalerne, herunder suspension eller, som en sidste udvej, EU's udtræden af aftalerne; opfordrer til bedre koordinering og kommunikation mellem de specialiserede aktører, der er ansvarlige for relevante politikområder såsom handel og menneskerettigheder, med henblik på en mere effektiv integrering af menneskerettighedsaspekter i handels- og investeringspolitikken; opfordrer indtrængende til, at der etableres uafhængige overvågningsmekanismer for menneskerettigheder i forbindelse med handelsaftaler og aftaler om udenlandske investeringer samt en uafhængig klagemekanisme, der kan give berørte borgere og lokale aktører en effektiv klageadgang;

39. understreger, at fremme og beskyttelse af demokrati og menneskerettigheder i tredjelande kan opnås effektivt gennem anvendelse af konditionalitet i EU's økonomiske og politiske incitamenter såsom adgang til EU-finansiering, godkendelse i den generelle præferenceordning (GSP) og indrømmelse af yderligere toldlettelser samt af EU-Schengen-visumfritagelse; minder i denne forbindelse om, at Kommissionen i henhold til forordning (EU) 2018/1806 bør overvåge og regelmæssigt aflægge rapport til Parlamentet, herunder om menneskerettighedssituationen i de tredjelande, der er omfattet af visumfritagelsen, og bør suspendere visumfritagelsen i tilfælde af krænkelser i det pågældende land;

Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde

40. opfordrer til gennemførelse af et passende budget for aktiviteter og støtte til fremme og beskyttelse af demokrati og menneskerettigheder under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) for at matche niveauet for Unionens engagement og ambition;

41. opfordrer Kommissionen til at overvåge og til som en del af sin årlige rapport at medtage et kapitel om overholdelse af menneskerettighederne og overholdelse af artikel 8 – de generelle principper for instrumentet i de partnerlande, der nyder godt af dens finansiering; opfordrer Kommissionen til at foreslå passende foranstaltninger, herunder suspension af EU-midler til statslige aktører og omdirigering af støtte til civilsamfundet, i tilfælde af at støttemodtagerne i alvorlig grad krænker menneskerettighederne eller NDICI-principperne; opfordrer til større gennemsigtighed med hensyn til menneskerettighedsrelaterede bestemmelser i finansieringsaftaler og til en præcisering af mekanismen og kriterierne for suspension af sådanne aftaler i tilfælde af en krænkelse af menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstatsprincippet og i alvorlige tilfælde af korruption; opfordrer Kommissionen til fuldstændig at afstå fra at anvende budgetstøtte til tredjelandes regeringer som en operationel metode i lande, der er vidne til udbredte krænkelser af menneskerettighederne og undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere;

42. opfordrer EU til at være særlige opmærksomme på at vurdere og forhindre enhver krænkelse i forbindelse med Unionens egne politikker, projekter og finansiering i tredjelande, bl.a. ved at etablere en klageordning for enkeltpersoner eller grupper, hvis rettigheder kan være blevet krænket ved EU-aktiviteter i disse lande;

43. glæder sig over den uvurderlige bistand, der ydes til civilsamfundsorganisationer verden over under det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, som udgjorde Den Europæiske Unions flagskibsinstrument i gennemførelsen af dens eksterne menneskerettighedspolitik; opfordrer til, at finansieringen til civilsamfundet og menneskerettighederne under det efterfølgende globale instrument styrkes yderligere;

44. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten at udarbejde en ramme for EIB's årlige rapportering af sine transaktioner uden for EU med hensyn til overholdelse af de generelle principper for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i TEU samt EU's strategiramme og handlingsplan for menneskerettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de projekter, der støttes af EIB, er i overensstemmelse med EU's menneskerettighedspolitik og -forpligtelser, og at der findes ansvarlighedsmekanismer for enkeltpersoner til at indberette overtrædelser i forbindelse med EIB's aktiviteter; opfordrer EIB til at videreudvikle sin politik om sociale standarder til at omfatte menneskerettighedspolitik på bankområdet; opfordrer EIB til at inddrage menneskerettighedsbenchmarks i sine projektevalueringer;

EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati

45. glæder sig over vedtagelsen af EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati 2020-2024; udtrykker sin skuffelse over, at EU-Udenrigstjenesten ikke tog behørigt hensyn til Parlamentets og dets Underudvalg om Menneskerettigheders tilbud om aktivt at bidrage til forberedelsen heraf i en ånd af godt interinstitutionelt samarbejde;

46. opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at afholde regelmæssige høringer med civilsamfundet og til at indgå i en struktureret og regelmæssig dialog med Parlamentets kompetente organer om gennemførelsen af den nye handlingsplan med henblik på at give Parlamentet mulighed for at spille sin rolle i handlingsplanens aktiviteter, navnlig gennem parlamentarisk diplomati, og effektivt udfylde sin kontrolfunktion; anbefaler, at der udarbejdes en række benchmarks og fremskridtsindikatorer med henblik på en effektiv overvågning af handlingsplanens gennemførelse; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at aflægge rapport om de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå handlingsplanens mål i forhold til disse benchmarks; anmoder om, at EU-Udenrigstjenesten regelmæssigt følger op på Parlamentets beslutninger og debatter, der er relevante for handlingsplanens gennemførelse; insisterer på, at medlemsstaterne tager ejerskab over handlingsplanen og bidrager til den årlige rapport om dens gennemførelse ved at rapportere om deres egne aktiviteter, der udføres i henhold til dette strategiske dokument;

Reaktion på de globale menneskerettigheds- og demokratiudfordringer

Demokratisk regeringsførelse og skabelse af råderum for civilsamfundet

47. er af den opfattelse, at demokratisk regeringsførelse og retsstatsprincippet er under angreb på globalt plan som følge af en kombination af faktorer, herunder væksten i autoritær regeringsførelse og tiltagende populisme, øget ulighed og fattigdom, pres på civilsamfundet, udbredelse af falske nyheder, desinformation, cybertrusler og hybrid krigsførelse, politisk indblanding og kampagner, der gennemføres af eksterne aktører, tab af offentlige myndigheders troværdighed, polarisering af samfund og svækkelse af kollektive organisationer, der forsvarer offentlighedens interesser; understreger endvidere, at angreb på mediefriheden og forsøg på at manipulere den offentlige diskurs ved at sprede falske nyheder på de sociale medier aldrig har været så hyppige og så kraftige; udtrykker bekymring over, at autoritære praksisser såsom stigmatisering af civilsamfundsaktører som "udenlandske agenter" kopieres og udbredes globalt;

48. opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at støtte styrkelsen af demokratiske institutioner og gennemsigtige og troværdige valgprocesser verden over, til at tilskynde til og frigøre demokratisk debat, bekæmpe uligheder, sikre civilsamfundsorganisationernes arbejde, støtte dialogen mellem forskellige samfundssegmenter, bekæmpe korruption og straffrihed og styrke domstolenes og ansvarlighedsmekanismens uafhængighed og upartiskhed; opfordrer EU til at styrke sine bestræbelser på valgobservationsområdet endnu mere og til et tættere samarbejde med internationale organisationer, navnlig med organisationer af særlig relevans såsom Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa;

49. understreger, at korruption og menneskerettighedskrænkelser er uløseligt forbundet; opfordrer EU til at sætte bekæmpelse af korruption på sin menneskerettighedsdagsorden; gentager EU's pligt til at beskytte organisationer for bekæmpelse af korruption, undersøgende journalister og whistleblowere, der arbejder for at afsløre korruption og svig;

Klimaindsats og menneskerettigheder

50. bekræfter, at fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og klima- og miljøtiltag er indbyrdes forbundne, navnlig fordi de internationale menneskerettighedsbestemmelser giver adgang til retlige klagemuligheder for genrejsning for de skader, der forårsages af klimaændringer, til gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer og til at holde stater, navnlig dem, forurener mest, virksomheder og beslutningstagere ansvarlige for deres reaktioner på klimaændringerne;

51. støtter en inklusiv og rettighedsbaseret tilgang til at styrke klimaindsatsen, der sikrer offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse i forbindelse med udarbejdelse, gennemførelse og revision af politiske beslutninger vedrørende klimaændringer og deres konsekvenser; bekræfter, at kampen mod klimaændringer går hånd i hånd med støtte til og beskyttelse af dem, der forsvarer planeten og dens naturressourcer, herunder jordrettigheds- og miljøforkæmpere og oprindelige samfund;

EU's tilgang til konflikter, ansvarliggørelse for krænkelser af menneskerettighederne og bekæmpelse af straffrihed

52. understreger kompleksiteten af moderne konflikter, som ofte udvikler sig internt på nationalt eller regionalt plan, undertiden i form af hybride angreb eller cyberangreb, involverer mange parter, herunder terrororganisationer og ikkestatslige aktører, og har katastrofale humanitære konsekvenser, navnlig fordi det er vanskeligt at skelne mellem kombattanter og ikkekombattanter; opfordrer EU til at styrke sin reaktion på konflikter, tackle de grundlæggende årsager hertil, investere i konfliktforebyggelse og mæglingsbestræbelser, søge og bevare plads til politiske løsninger, etablere alliancer med ligesindede lande og regionale organisationer, yde yderligere økonomisk og teknisk støtte og personnel til civile eller militære missioner og fremme tillidsbyggende initiativer mellem krigsførende parter; opfordrer også EU til at sikre integrering af kønsperspektivet i alle disse bestræbelser og øge kvinders og unges rolle i forbindelse med konfliktforebyggelse og -løsning samt fredsbevarelse, humanitær bistand og genopbygning efter konflikter, retsopgør og fremme af menneskerettigheder og demokratiske reformer; opfordrer også EU til at bekæmpe menneskehandel og seksuel og kønsbaseret vold og sikre vedvarende adgang til vigtige og livreddende sundhedstjenester; insisterer på vigtigheden af at sikre sammenhæng i EU's politik i forbindelse med situationer vedrørende besættelse eller annektering af territorier; minder om, at den humanitære folkeret bør være retningsgivende for EU's politik i forbindelse med alle sådanne situationer, herunder i tilfælde af langvarig besættelse;

53. opfordrer alle regeringer til at give internationale observatører uhindret adgang til alle deres territorier, herunder EUSR, FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's særlige procedurer; understreger betydningen af at give de vigtigste internationale humanitære organisationer og internationale observatører uhindret adgang til de områder, der er berørt af igangværende konflikter og militær aggression;

54. opfordrer medlemsstaterne til nøje at overholde bestemmelserne i artikel 7 i FN's våbenhandelstraktat om eksport og eksportvurdering og EU's adfærdskodeks for våbeneksport ved at nægte enhver overførsel af våben og overvågningsudstyr, som ville medføre en risiko for, at den importerende stat eller ikkestatslig aktører kan begå eller fremme alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller den humanitære folkeret, herunder i forbindelse med den europæiske fredsfacilitet;

55. opfordrer medlemsstaterne til at oprette en menneskerettighedssøjle inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet, som bl.a. har til formål at styrke og støtte civilsamfundet, herunder gennem programmer med midler, der specifikt er afsat til støtte til menneskerettighedsforkæmpere som bidragydere til fredsopbygning; opfordrer medlemsstaterne til at overveje muligheden for at medtage obligatoriske menneskerettighedsgarantier og konsekvensanalyser i den fremtidige europæiske fredsfacilitet, herunder overholdelse af en robust politikramme for due diligence i forbindelse med menneskerettigheder (HRDD) på forsvars- og sikkerhedsområdet, inspireret af FN's politik for due diligence i forbindelse med menneskerettigheder;

56. bekræfter sin urokkelige støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC) og opfordrer de stater, der er parter i Romstatutten, til at stille passende finansielle ressourcer til rådighed for ICC med henblik på at sætte den i stand til at udføre sine opgaver inden for sit mandat; opfordrer ICC til at fortsætte sit arbejde upartisk og uafhængigt; opfordrer EU og dets medlemsstater til at tilskynde alle FN's medlemmer til at ratificere og gennemføre Romstatutten; opfordrer underskriverne af Romstatutten til at samarbejde med ICC; mener, at angrebene mod ICC er dybt beklagelige, og fordømmer endelig de individuelle sanktioner, som er blevet pålagt dets personale, navnlig sanktionerne mod ICC's chefanklager, som er uacceptable; opfordrer deltagerstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at fjerne disse sanktioner og til at støtte dem, der er berørt af dem; understreger, at ICC er den eneste internationale institution, der har mulighed for at retsforfølge nogle af verdens mest forfærdelige forbrydelser og forsvare ofre, der ikke har andre klagemuligheder; anerkender det arbejde, der udføres af den uafhængige ekspertrevision, som har til opgave at indkredse områder, hvor der skal gennemføres reformer, og opfordrer ICC til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forbedre dens resultater, effektivitet og positive virkninger, navnlig for de samfund og ofre, der påvirkes af dens arbejde; anmoder EU og medlemsstaterne om fortsat at beskytte ICC's uafhængighed og upartiskhed mod angreb, der har til formål at lægge hindringer i vejen for international strafferetsplejes måde at fungere på; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at undersøge mulighederne og præsentere nye redskaber til at hjælpe dem, der udsættes for krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og af den humanitære folkeret, med at få adgang til det internationale retssystem og få oprejsning og erstatning, bl.a. ved at opbygge kapacitet i medlemsstaterne og tredjelande til at anvende princippet om universel jurisdiktion i deres nationale retssystemer;

57. gentager sin opfordring til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at udnævne en særlig EU-repræsentant for humanitær folkeret og international retfærdighed med mandat til at fremme, integrere og repræsentere EU's engagement i bekæmpelsen af straffrihed;

58. opfordrer medlemsstaterne og EU's folkedrabsnet til at støtte FN's undersøgelseshold i forbindelse med indsamling, bevaring og lagring af beviser for forbrydelser, der begås nu og her eller er begået for nylig, således at de ikke går tabt;

59. udtrykker behovet for at sikre retfærdighed for alle ofre for krænkelser af de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret og opfordrer i lyset af alle de igangværende væbnede konflikter til øjeblikkelig indstilling af fjendtlighederne; understreger, at det internationale samfund har et ansvar for at sætte en stopper for straffrihed og for de grove krænkelser, der er blevet begået i flere lande;

60. udtrykker alvorlig bekymring over brugen af seksuel og kønsbaseret vold som krigsvåben; understreger, at seksuelle forbrydelser og kønsbaseret vold i Romstatutten betragtes som krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller væsentlige bestanddele af folkedrab eller tortur; opfordrer til en samordnet indsats for at sætte en stopper for brugen af seksuel vold som krigsvåben; glæder sig over FN's Sikkerhedsråds resolution 2467 om konfliktrelateret seksuel vold og alle tilhørende resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, begyndende med FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, som bekræfter FN's Sikkerhedsråds tilsagn om at forhindre brug af seksuel vold som en krigs- og terrortaktik ved brug af alle til rådighed stående midler, herunder sanktioner og andre målrettede foranstaltninger mod gerningsmænd; understreger behovet for at sikre, at al nødvendig sikker medicinsk og psykologisk bistand og alle sådanne tjenester ydes til kvindelige ofre for krigsvoldtægter, herunder sikker abort, således som det er fastsat i den humanitære folkeret; opfordrer EU til at bekæmpe straffrihed for krænkelser af seksuelle og reproduktive rettigheder i konfliktsituationer og støtter kvinders og pigers ret til sandhed, effektive retsmidler og erstatninger for krænkelser af disse rettigheder; glæder sig endvidere over, at FN den 30. oktober 2019 oprettede en global fond for overlevende fra konfliktrelateret seksuel vold med henblik på at hjælpe dem med at få erstatning;

61. minder om FN's evalueringsrapporter om retshåndhævelse og bestræbelser på afhjælpende bistand i forbindelse med seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug begået af FN-personale og FN-relateret personale under fredsbevarende operationer; understreger nødvendigheden af, at FN, EU's medlemsstater og EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske organer hurtigst muligt og med den største beslutsomhed efterforsker, retsforfølger og dømmer alle ansatte – hvad enten de er ansat af FN, nationalstaterne og EU – der har begået seksuelle overgreb; minder om behovet for at reformere de relevante strukturer på en sådan måde, at der sættes en stopper for straffrihed for FN's og EU's personale, og ved, at der etableres velfungerende og gennemsigtige tilsyns- og ansvarliggørelsesmekanismer; finder det uacceptabelt, at retssager vedrørende påståede overgreb på nuværende tidspunkt fortsat er fuldstændigt frivillige og afhænger af det land, der har bidraget med tropper; er overbevist om, at sådanne alvorlige forbrydelser også ville kunne reduceres og forhindres gennem kurser og uddannelse; minder om, at det haster med at forhindre sådanne forbrydelser i fremtiden, også for at genoprette lokalbefolkningernes tillid til international fredsbevarelse;

62. fremhæver forbindelsen mellem menneskerettighedskrænkelser og den udbredte straffrihed og manglende ansvarliggørelse i de regioner og lande, der er berørt af konflikter eller karakteriseret ved politisk motiveret intimidering, forskelsbehandling, chikane og overgreb, bortførelser, politivold, vilkårlige anholdelser, sager om tortur og drab; opfordrer EU til at støtte foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe straffrihed og fremme ansvarliggørelse i lande, hvor straffrihedsdynamikken belønner dem, der bærer det største ansvar, og fratager ofrene deres handlemuligheder;

63. beklager nødvendigheden af at suspendere Sakharovprismodtageren Aung San Suu Kyi fra Sakharovprisfællesskabet, men glæder sig over beslutningen som reaktion på hendes passivitet og hendes accept af de igangværende forbrydelser mod rohingyaerne i Myanmar;

64. udtrykker bekymring over, at der sker udenretslige drab, tortur og andre krænkelser af menneskerettighederne i kampen mod ulovlig narkotika; gentager, at bekæmpelsen af kriminalitet ikke berettiger nogen krænkelser af menneskerettighederne, og opfordrer til en indsamling af bedste praksis, der indebærer en tilgang til skadesminimering, som er baseret på retsstatsprincippet;

65. roser det arbejde og bidrag til bekæmpelsen af straffrihed, som er udført af Agnès Callameld, FN's særlige rapportør om udenretlige, summariske eller vilkårlige henrettelser, idet hun har foretaget undersøgelser af formodede tilfælde af udenretslige mord i 2019, f.eks. om mordet på journalist Jamal Khashoggi, mens hun samtidig blev udsat for intimidering og trusler;

66. støtter reformer af retsvæsenet for at sikre dets upartiskhed og uafhængighed, herunder dem, der beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende rekruttering og udnævnelse af dommere, korruption og kønsskævheder inden for retsvæsenet;

67. opfordrer til en hurtig vedtagelse og gennemførelse af en autonom, fleksibel og reaktiv global EU-sanktionsordning for menneskerettigheder, den såkaldte "EU-Magnitskij-lov" som en væsentlig del af EU's eksisterende værktøjskasse til menneskerettigheder og udenrigspolitik, hvilket vil styrke EU's rolle som en global aktør på menneskerettighedsområdet, idet dette giver mulighed for målrettede sanktioner mod enkeltpersoner og ikkestatslige aktører og andre enheder, der er ansvarlige for eller meddelagtige i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder former for systematisk korruption med relation til alvorlige menneskerettighedskrænkelser; glæder sig over vedtagelsen af globale sanktionsmekanismer for menneskerettigheder i et stigende antal lande; understreger vigtigheden af, at dette system er i overensstemmelse med EU's ordning med domstolsprøvelse; understreger nødvendigheden af at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at muliggøre en effektiv gennemførelse heraf; opfordrer til, at der nedsættes et rådgivende udvalg på EU-plan med deltagelse af Parlamentet; understreger, at en sådan mekanisme vil bidrage til at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser, bekæmpe straffrihed og beskytte menneskerettighedsaktivister og -forkæmpere rundt om i verden og på ny bekræfte betydningen af, at Den Europæiske Union reagerer på menneskerettighedssanktioner på en effektiv måde, hvilket derfor betyder anvendelse af afstemning med kvalificeret flertal; glæder sig over vedtagelsen af Rådets afgørelse om målrettede restriktive foranstaltninger til at afskrække fra og reagere på cyberangreb, der udgør en ekstern trussel mod EU og dets medlemsstater.

68. mener, at det globale udbrud af covid-19 ikke bør bruges som påskud til at undergrave sanktionsordninger; understreger imidlertid, at sanktioner ikke bør hindre leveringen af humanitær bistand, herunder lægehjælp, i overensstemmelse med den humanitære folkeret;

Menneskerettighedsforkæmpere

69. fordømmer de tilfælde af drab, vilkårlig tilbageholdelse, tortur, forfølgelse, chikane, intimidering, afpresning, digital og fysisk fjernovervågning og smædekampagner, som menneskerettighedsforkæmpere, deres familier og advokater og dem, der støtter og sympatiserer med dem, udsættes for; bemærker med stor bekymring det stadigt stigende antal af menneskerettighedsforkæmpere, der blev myrdet eller voldsomt angrebet i 2019 for at forsvare naturressourcerne og den enkeltes ret til at leve i et sikkert og sundt miljø; bemærker, at disse angreb i visse dele af verden har nået et farligt niveau; fremhæver i denne forbindelse menneskerettighedsforkæmpernes særlige sårbarhed og nødvendigheden af tilstrækkelig beskyttelse for at sætte dem i stand til at udføre deres vigtige arbejde uden chikane og forfølgelse; understreger den rolle, som trosbaserede organisationer kan spille med hensyn til at reagere på humanitære kriser, fremme fred, retfærdighed og respekt for menneskerettighederne, tackle ikkevold og fungere som mæglere i forhandlinger om konfliktløsning;

70. er navnlig bekymret over det stigende antal straffe, der afsiges uden sikkerhed for, at de minimumsstandarder for en retfærdig rettergang, der kræves i international ret, overholdes; opfordrer EU til fortsat at benytte sig af samarbejde og diplomati for at sikre, at retten til en retfærdig rettergang respekteres fuldt ud for alle personer;

71. opfordrer til, at alle angreb på menneskerettighedsforkæmpere bringes til ophør, at alle vilkårligt tilbageholdte løslades, og at de ansvarlige drages til ansvar; opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvikle en strategisk vision på højt plan for at imødegå de tiltagende globale angreb på menneskerettighedsforkæmpere, herunder vedtagelse af utvetydige konklusioner fra Rådet for Udenrigsanliggender, hvori udenrigsministrene bør opfordre til en ambitiøs global EU-indsats til forsvar for menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer EU-institutionerne til at styrke deres støtte til menneskerettighedsforkæmpere som en central og integreret del af EU's eksterne menneskerettighedspolitik; understreger, at politisk dialog og samarbejde med myndighederne i tredjelande, observation af retssager, møder med menneskerettighedsforkæmpere under landebesøg, besøg hos tilbageholdte menneskerettighedsforkæmpere, omfordelingsstøtte og offentlige erklæringer er vigtige elementer til gennemførelse af denne politik; opfordrer EU og dets medlemsstater til at intensivere deres bestræbelser ved at handle mere forenet og anvende disse instrumenter på en sammenhængende og ensartet måde, uanset hvilket land der er tale om, i tilfælde, hvor menneskerettighedsforkæmperes rettigheder er blevet krænket; opfordrer EU og dets medlemsstater til i denne ånd at udgive årlige rådskonklusioner om menneskerettighedsforkæmpere, gøre status over deres indsats vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og fastsætte strategiske forpligtelser på højeste niveau for menneskerettighedsforkæmpere; fremhæver den kontinuerlige indsats i 2019 af Parlamentet og dets Underudvalg om Menneskerettigheder med henblik på at støtte og henlede opmærksomheden på menneskerettighedsforkæmperes situation, herunder Sakharovprismodtagerne og indstillede kandidater, navnlig når de er i fare eller oplever, at deres rettigheder krænkes;

72. opfordrer EU til at sikre kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, der udsættes for kønsspecifik vold, adgang til beskyttelsesmekanismer og ressourcer, til at støtte dem politisk, til at øge de finansielle tildelinger til uafhængige civilsamfundsorganisationer, der fremmer kvinders og pigers rettigheder, og til som et bilag til EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere at vedtage en værktøjskasse, der vil sørge for, at EU kan tage praktiske skridt til bedre at opfylde behovene hos kvindelige menneskerettighedsforkæmpere i hele verden;

73. opfordrer EU og dets medlemsstater til at hæve ambitionsniveauet for at sikre løsladelse af fængslede menneskerettighedsforkæmpere, herunder opsigtsvækkende sager om fængslede menneskerettighedsforkæmpere, som illustrerer den måde, hvorpå undertrykkende regeringer verden over konsekvent anvender loven i et forsøg på at tilsværte menneskerettighedsforkæmpere og bringe dem til tavshed; understreger, at sådanne tilfælde omfatter Europa-Parlamentets Sakharovprismodtagere og finalister;

74. opfordrer indtrængende EU-delegationerne og medlemsstaternes repræsentationer til fortsat at anvende offentligt diplomati og initiativer til at rejse individuelle sager om menneskerettighedsforkæmpere og, hvor det er relevant, til at lette udstedelsen af nødvisa og yde midlertidig indkvartering i EU's medlemsstater;

75. opfordrer EU og dets medlemsstater til at forbedre adgangen til EU-visa i forbindelse med kortvarig flytning af menneskerettighedsforkæmpere, navnlig ved at medtage instrukser i EU's visumhåndbog om tildeling af lempelser til menneskerettighedsforkæmpere og deres familiemedlemmer, og til, at der arbejdes hen imod en ændring af de retlige instrumenter om visa, navnlig visumkodeksen;

76. glæder sig over fornyelsen i november 2019 med yderligere tre år af EU's menneskerettighedsforkæmpermekanisme ProtectDefenders.eu; minder om betydningen af denne mekanisme i forhold til de voksende behov og de mange forskellige problemer, som menneskerettighedsforkæmpere står over for; opfordrer til en styrkelse af denne mekanisme og en løbende revurdering heraf i overensstemmelse med dens behov;

Kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene

77. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre strategien for ligestilling mellem kønnene på en sammenhængende måde både i og uden for EU og til at træffe effektive og konkrete foranstaltninger til at imødegå tilbagegangen med hensyn til kvinders rettigheder, ligestilling mellem kønnene og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

78. minder om, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og passende seksualundervisning er menneskerettigheder; opfordrer EU og medlemsstaterne til at bekræfte kvinders umistelige ret til kropslig integritet, værdighed og selvstændig beslutningstagning, til at værne om menneskerettighedernes universalitet og udelelighed i alle sammenhænge og til at forsvare og fremme navnlig dem, der er mest truede, såsom seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

79. opfordrer til vedtagelse af den ambitiøse EU-handlingsplan for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i de eksterne forbindelser for 2021-2025 (ligestillingsplan III) med stærke forpligtelser og foranstaltninger om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; opfordrer i denne forbindelse til at styrke EU's støtte til tredjelande, navnlig til udvidelses- og nabolande, som er i færd med at gennemføre nye politikker og lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at tilpasse de nationale retlige rammer til internationale forpligtelser og forpligtelser i tilknytning til verdensmålene for bæredygtig udvikling vedrørende kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, til at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og piger, til at beskytte kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, til at fremme kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, til at sikre, at unge får en videnbaseret, fyldestgørende seksualundervisning, der gør det muligt for piger og unge kvinder at foretage en sikker overgang til voksenlivet, og til at forhindre og sætte en stopper for seksuel vold og kønsbaseret vold, kvindelig kønslemlæstelse og andre skadelige praksisser, herunder tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;

80. opfordrer endvidere EU og medlemsstaterne til at fremme ligestilling mellem kønnene og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i alle deres foranstaltninger udadtil, herunder i multilaterale og bilaterale fora, med særlig vægt på marginaliserede eller sårbare grupper, såsom LGBTI-grupper, og på målet om at opnå universel sundhedsdækning gennem forbundne foranstaltninger for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og mod hiv;

81. opfordrer til at gå længere end blot at tackle de grundlæggende årsager til strukturelle uligheder mellem kønnene ved at sikre lige muligheder og styrke kvinders deltagelse;

82. påpeger behovet for at skabe et socialt og økonomisk miljø og betingelser, der gør det muligt for forældre at fortsætte deres faglige udvikling;

83. opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en fælles tilgang og samarbejde med internationale institutioner for at indsamle nye, sammenlignelige og disaggregerede data samt for at udvikle målrettede politiske og lovgivningsmæssige interventioner til at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser og opfordrer Kommissionen til i sine samarbejdsforhandlinger og -aftaler med de pågældende lande at medtage forpligtelser og benchmarks for at udrydde kvindelig kønslemlæstelse;

84. minder om, at Istanbulkonventionen som den første universelt bindende traktat, der bekæmper vold mod kvinder og piger og vold i hjemmet, fastsætter benchmarket for internationale standarder, der skal ratificeres og gennemføres; gentager, at EU's tiltrædelse til Istanbulkonventionen er blevet anerkendt som en central prioritet i EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025; opfordrer EU og alle dets medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at ratificere og gennemføre Istanbulkonventionen snarest muligt; opfordrer EU til at samarbejde med andre lande for at intensivere deres indsats inden for uddannelse, sundhed og sociale tjenester, dataindsamling, finansiering og programmering og for bedre at forebygge og sætte ind over for seksuel og kønsbaseret vold på verdensplan;

85. understreger, at indvandrer- og flygtningekvinder og -piger med behov for beskyttelse bør betragtes som rettighedshavere;

86. roser de fremskridt, der er gjort i forbindelse med EU's og FN's Spotlightinitiativ; opfordrer Kommissionen til at sikre, at projekter, der støttes af initiativet, arbejder hen imod at tage fat på de grundlæggende årsager til krænkelser af kvinders rettigheder, herunder opretholdelsen af skadelige kønsstereotyper;

Barnets rettigheder

87. gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at intensivere deres samarbejde og dialog med tredjelande, med børns rettigheder og beskyttelse som en prioritet, med det formål, at børns rettigheder respekteres overalt i verden, og at ingen børn lades i stikken; opfordrer i denne forbindelse indtrængende EU og dets medlemsstater til at samarbejde med partnerlandene og til at give tilsagn om yderligere finansielle midler, navnlig inden for rammerne af den officielle udviklingsbistand, med henblik på at imødegå globale udfordringer vedrørende sundhed og uddannelse af børn, herunder retten til uddannelse på ens modersmål, udryddelse af børnearbejde, bekæmpelse af vold, seksuelt misbrug og tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, menneskehandel og udnyttelse samt rekruttering eller anvendelse i væbnede konflikter, som millioner af børn er blevet ofre for; minder om, at barnets tarv omfatter beskyttelse, omsorg og sikkerhed i et miljø, hvor de kan vokse op med den støtte og beskyttelse, de har brug for, og få deres primære behov dækket; understreger, at uddannelse er et meget vigtigt redskab til at bekæmpe diskrimination og vold mod børn; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at lette børns adgang til uddannelse;

88. glæder sig over EU's indsats for at beskytte og fremme barnets rettigheder i anledning af 30-året for FN's børnekonvention og gentager sin opfordring til Kommissionen om at undersøge, hvordan EU som helhed kan tiltræde FN's børnekonvention;

Rettigheder for personer med handicap

89. glæder sig over ratificeringen i 2019 af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og den valgfri protokol hertil; understreger, at det er vigtigt at tage fuldt ud hensyn til de specifikke behov hos personer med handicap; opfordrer EU til at indarbejde bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af handicap i sine politikker for EU's optræden udadtil og for udviklingsbistand i lighed med kampen for lige adgang til arbejdsmarkedet og adgang til uddannelse samt til at fremme løsninger, der gør det lettere for personer med handicap at fungere i samfundet; gentager vigtigheden af, at både EU's medlemsstater og dets institutioner effektivt gennemfører FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, navnlig med hensyn til EU's forpligtelser vedrørende humanitær bistand og internationalt samarbejde i alle relevante EU-politikker; understreger vigtigheden af ikke-forskelsbehandling og behovet for at indarbejde princippet om universel adgang på troværdig vis og sikre respekt for alle rettigheder for personer med handicap;

Rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle

90. fordømmer stigmatisering, vilkårlig tilbageholdelse, tortur, forfølgelse og drab på LGBTI-personer og tilskyndelse til vold mod dem; beklager de voksende forskelle i udviklingen mellem de lande, der bevæger sig i retning af en bedre beskyttelse af LGBTI-personer, navnlig ved at afkriminalisere homoseksualitet, og de lande, der underminerer disse rettigheder og giver frit slag for forfølgelse, forskelsbehandling og stigmatisering af LGBTI-personer; mener, at voldshandlinger og -praksis mod personer på grund af deres reelle og opfattede seksuelle orientering, kønsidentitet eller -udtryk eller kønsegenskaber ikke bør gå ustraffet hen og skal udryddes;

91. opfordrer EU til at spille en ledende rolle med hensyn til at forsvare menneskerettighederne for LGBTI-personer og bekæmpe forskelsbehandling og stigmatisering af dem, såkaldt konversionsterapi, kønslemlæstelse og tvangssterilisation af transpersoner; opfordrer endvidere EU til at anvende alle de diplomatiske redskaber, det har til rådighed, til at fremme afkriminalisering af seksuelle forhold mellem samtykkende partnere af samme køn og til at foregå med et godt eksempel i bekæmpelsen af vold og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika gennem en effektiv gennemførelse af den nye LGBTI+-ligestillingsstrategi, både i og uden for EU; opfordrer EU og medlemsstaterne til omhyggeligt og konsistent at anvende EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBTI‑personer i alle foranstaltninger udadtil;

92. fremhæver, at covid-19-pandemien har ramt LGBTI-samfund hårdt på grund af et stigende omfang af vold i hjemmet mod LGBTI-personer, der blev tvunget til at isolere sig eller vende tilbage til diskriminerende familier og husstande, øget arbejdsløshed og hjemløshed, manglende adgang til livsvigtig lægebehandling såsom hiv-tjenesteydelser og kønsskifterelateret lægebehandling, hvilket har ført til, at LGBTI-personer i stigende grad gøres til syndebukke; opfordrer til, at LGBTI-personer inddrages i covid-19-hjælpeprogrammer;

Oprindelige folk

93. er alvorligt bekymret over oprindelige samfunds og enkeltpersoners lidelser og sårbarhed, der bl.a. skyldes klimaændringernes konsekvenser, covid-19-pandemien, tabet af deres jord og levebrød på grund af virksomheders aktiviteter og de dermed forbundne skader; beklager, at oprindelige folk fortsat udsættes for udbredt og systematisk diskrimination og forfølgelse på verdensplan, herunder tvangsfordrivelser, vilkårlige anholdelser og drab på menneskerettigheds- og jordrettighedsforkæmpere; anbefaler, at EU og dets medlemsstater medtager henvisninger til oprindelige folk og de rettigheder, der er indeholdt i FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder, i de relevante og nye rammer for rettidig omhu og sikrer, at multinationale virksomheder holdes ansvarlige i tilfælde af misligholdelse af deres forpligtelser;

94. opfordrer EU, dets medlemsstater og deres partnere i det internationale samfund til at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på anerkendelse, beskyttelse og fremme af oprindelige folks rettigheder, herunder til deres sprog, landområder, territorier og ressourcer; glæder sig over det arbejde, som civilsamfundet og NGO'er udfører omkring disse forhold; bekræfter behovet for at oprette en klagemekanisme for indgivelse af klager over krænkelser og misbrug af oprindelige folks rettigheder som følge af multinationale virksomheders aktiviteter; minder om sin beslutning om at udnævne en fast ordfører for oprindelige folk i Parlamentet med det formål at overvåge oprindelige folks menneskerettighedssituation; opfordrer landene til at ratificere bestemmelserne i ILO-konvention nr. 169 af 27. juni 1989 om oprindelige folk og stammefolk;

95. opfordrer indtrængende regeringerne til at føre udviklings- og miljøpolitikker, der respekterer økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og inkluderer oprindelige folk og lokalbefolkninger i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling;

Racisme, racediskrimination, fremmedhad og dermed forbunden intolerance

96. glæder sig over Rådets vedtagelse i 2019 af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder for så vidt angår ikkeforskelsbehandling i EU's optræden udadtil; opfordrer EU og dets medlemsstater til at anvende alle de redskaber, de har til rådighed, for at sikre, at de ansvarlige for krænkelser af rettigheder på grund af racisme, kaste (arbejde og afstamning), religion, etnisk eller national oprindelse gøres ansvarlige;

97. bemærker med stor bekymring omfanget og konsekvenserne af kastehierarkier, kastebaseret diskrimination og den permanente opretholdelse af kastebaserede menneskerettighedskrænkelser, herunder nægtelse af adgang til retssystemet eller beskæftigelse, vedvarende segregation, fattigdom og stigmatisering samt kasterelaterede hindringer for udøvelsen af grundlæggende menneskerettigheder og fremme af menneskelig udvikling; gentager sin opfordring til, at der udvikles en EU-politik om kastediskrimination; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at intensivere indsatsen og støtte initiativer i FN og i EU-delegationer og -missioner i tredjelande for at udrydde kastediskrimination;

98. minder om betydningen af aktivt at støtte inkluderende og antiracistiske initiativer, navnlig i betragtning af stigningen i fremmedfjendske og racistiske angreb verden over, i forbindelse med de øgede krav om social retfærdighed, der har givet anledning til en bølge af globale protester;

99. gentager, at undervisning spiller en central rolle i at afkræfte fordomme og stereotype forestillinger, fremme tolerance, forståelse og mangfoldighed, og fremhæver, at undervisning er et central redskab til at gøre en ende på strukturel diskrimination og racisme i vore samfund; opfordrer medlemsstaterne til at fremme politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling på alle områder; mener, at kampen mod racisme er et horisontalt anliggende, og at der bør tages hensyn hertil inden for alle EU-politiske områder;

100. opfordrer alle EU-delegationer og deres respektive kontaktpunkter for menneskerettigheder til konsekvent at overholde deres forpligtelse til at vurdere og analysere situationen med hensyn til ikkeforskelsbehandling og til at fremlægge den i deres landestrategier for menneskerettigheder og demokrati (HRDCS) under kapitlet om ikkeforskelsbehandling og udelukkelse samt de relevante afsnit heri om de specifikke grunde til forskelsbehandling og/eller for diskriminerede grupper; understreger, at opdateringerne vedrørende situationen med hensyn til ikke-forskelsbehandling i de årlige gennemførelsesrapporter fra HRDCS og missionschefernes rapporter er af afgørende betydning for forberedelsen af og orienteringen om menneskerettighedsdialogerne, og at det også fremgår af retningslinjerne, at EU skal tilskynde til og støtte civilsamfundets aktive deltagelse i multilaterale fora og mekanismer i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af kaste (arbejde og afstamning);

Nationale, etniske og sproglige mindretal

101. beklager, at mange lande på trods af deres internationale forpligtelser og tilsagn om at beskytte mindretal fører en politik med tvungen assimilering af nationale, etniske og sproglige mindretal ved at tilsidesætte deres grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder;

102. opfordrer regeringerne i EU's partnerlande til at respektere nationale, etniske og sproglige mindretals grundlæggende menneskerettigheder, herunder deres kultur, sprog, religion, traditioner og historie, for at bevare kulturer og mangfoldighed; gentager, at det er nødvendigt at opfylde de forpligtelser og engagementer, de har påtaget sig i henhold til internationale traktater og aftaler, såsom Europarådets henstillinger;

Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed

103. er forfærdet over antallet af drab, angreb og forfølgelse, diskrimination, chikane og tilskyndelse til antagonisme, der har fundet sted, og de mange indskrænkninger af rettigheder, der blev indført i 2019 over for enkeltpersoner og grupper, der står for skud på grund af deres religion, tro, ateisme eller agnosticisme; bekræfter på ny sin støtte til ofre for vold på grund af religion eller tro og sin vilje til at udrydde denne form for vold; understreger behovet for at være særlig opmærksom på situationen for forfulgte religiøse mindretal rundt om i verden, som udsættes for forskelsbehandling, trusler, blasfemilove, antikonverteringslove, nedrivning af deres religiøse samlingssteder, vold, slaveri, voldtægt, tvungne forsvindinger, henrettelser og folkedrab;

104. udtrykker endvidere bekymring over misbrug og instrumentalisering af religion til at undergrave andre menneskerettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og LGBTI-personers rettigheder; beklager, at nogle lande allerede har, håndhæver eller søger at indføre love om straf for blasfemi, konvertering eller apostasi; understreger, at religions- og trosfrihed omfatter retten til ikke at tro, til at antage teistiske, ikke-teistiske, agnostiske eller ateistiske synspunkter og retten til apostasi;

105. opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at gennemføre EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed; gentager sin opfordring til Rådet og Kommissionen om at foretage en gennemsigtig og omfattende vurdering af virkningsfuldheden og merværdien af den særlige udsendings stilling med udsigt til lancering af processen i forbindelse med Kommissionens fornyelse af dennes mandat og stilling; insisterer på, at dets arbejde efter vurderingen bør tildeles tilstrækkelige ressourcer til at øge EU's effektivitet på dette område; beklager forsinkelsen i forbindelse med denne vurdering; opfordrer Kommissionen til at sikre gennemsigtighed i den næste særlige udsendings nominering, mandat, aktiviteter og rapporteringsforpligtelser og til at sikre, at de tilslutter sig alle menneskerettighedernes universalitet, udelelighed og indbyrdes afhængighed samt de europæiske værdier; minder Kommissionen om behovet for i tilstrækkelig grad at støtte den særlige udsendings institutionelle mandat, kapacitet og opgaver;

106. glæder sig over den globale udveksling om religion i samfundet, der blev lanceret af NF/HR i Bruxelles den 6. september 2019; anbefaler imidlertid, at der lægges lige stor vægt på intrareligiøse og tværreligiøse forhold; opfordrer i denne forbindelse til, at der udvikles EU-støtte til intern religiøs dialog på lokalt plan med henblik på at bekæmpe ekstremisme og hadefuld tale; opfordrer endvidere til, at målene om at fremme og beskytte tanke-, samvittigheds-, religions- eller trosfrihed integreres i en bredere vifte af EU-aktiviteter vedrørende menneskerettigheder;

107. gentager den betydning, det tillægger akademisk frihed, og opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at intensivere deres diplomatiske indsats gennem bilateralt og multilateralt engagement i forbindelse med trusler mod eller angreb på akademisk frihed fra statslige og ikkestatslige aktørers side, navnlig voldelige angreb på institutioner og medlemmer af akademikersamfundet, diskriminerende politikker eller praksis, uberettigede begrænsninger af eller pres på forskning eller ytringsfrihed og uretmæssig retsforfølgning eller tilbageholdelse; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at revidere de eksisterende støtte- og beskyttelsesmekanismer for menneskerettighedsforkæmpere med henblik på at udvikle kapaciteten til at identificere og yde bistand, herunder nødbeskyttelse og støtte, i sager, der involverer angreb på den akademiske frihed; opfordrer Kommissionen til at sikre fortsat støtte på højt plan til European Inter-University Centre for Human Rights and Democratisation og Global Campus of Human Rights and Democracy som et flagskib for EU's støtte til uddannelse i menneskerettigheder i hele verden;

Ytringsfrihed, mediefrihed og retten til information

108. fordømmer drab, kidnapning, fængsling, chikane og intimidering af og angreb, herunder med fysiske og retslige midler, på mange journalister, bloggere og whistleblowere samt kontrol med eller nedlukning af internettet og medierne; minder om, at ytringsfrihed og mediefrihed er et væsentligt grundlag for et demokratisk samfund; anerkender betydningen af retten til information i moderne samfund, herunder på modersmålet for alle etniske samfund, og den rolle, som alle former for kommunikation spiller i udviklingen af en pluralistisk kultur; minder om, at medierne bør overholde princippet om ikke-forskelsbehandling;

109. fordømmer visse regimers og myndigheder s forsøg på at tilintetgøre eller begrænse retten til ytrings- og mediefriheden, hvilket de illegitimt begrunder med, at det er nødvendigt for at styrke sikkerheden eller folkesundheden eller bekæmpe terrorisme, injurier, fornærmelser eller blasfemi; fremhæver den nye bølge af censur fra visse regeringers side, som bruger kampen mod falske nyheder under covid-19-pandemien som et dække;

110. fordømmer misinformation og propagandaangreb, der har til formål at delegitimere de værdier, som EU står for, og som er rettet mod mindretal; er dybt bekymret over den voksende udbredelse af hadefuld tale og opfordringer til vold i online- og offlinekommunikation, da dette udgør en direkte trussel mod retsstatsprincippet og de værdier, der indgår i menneskerettighederne; bemærker, at den øgede sociale og politiske polarisering, der forstærkes af algoritmer på de sociale medier, der anvender psykiske forførelsesteknikker, nærer radikalisme, forhindrer kritisk tænkning, gør dialog umulig og baner vejen for ekstremisme;

111. anbefaler, at der tilvejebringes den bedst mulige beskyttelse mod desinformationskampagner og fjendtlig propaganda gennem udvikling af en retlig ramme både på EU-plan og på internationalt plan for håndtering af hybride trusler, herunder cyber- og informationskrigsførelse; støtter fortsat initiativer, der bidrager til at skelne mellem falske nyheder eller propagandistisk misinformation og oplysninger, der er indsamlet som led i reelt og uafhængigt arbejde, der udføres af journalister;

112. understreger tilfældene af mediekoncentration i hænderne på enkeltpersoner samt den manglende gennemsigtighed i medieejerskabet, som begrænser den pluralisme, der er afgørende for adgang til upartisk information;

113. fordømmer på det kraftigste ubegrundede retssager mod journalister med det formål at ruinere dem gennem strategiske retssager mod offentlig deltagelse (strategic lawsuits against public participation - "SLAPP suits") og bringe dem til tavshed, navnlig i korruptionssager; understreger behovet for at oprette platforme, der giver tidlig varsling, når journalister er i fare, samt platforme, der yder beskyttelse til deres arbejde, for at give andre journalister mulighed for at fortsætte de igangværende undersøgelser uden afbrydelse eller frygt for retlige konsekvenser;

114. minder om, at enhver begrænsning af ytringsfriheden eller mediefriheden skal tjene et legitimt formål i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, der er fastsat i artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

115. opfordrer EU til at gøre sit yderste for at beskytte ytringsfriheden, mediefriheden og dem, der forsøger at slå til lyd herfor; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fordømme alle midler til fysisk eller retslig intimidering, der anvendes mod journalister i et forsøg på at bringe dem til tavshed; opfordrer indtrængende EU's særlige repræsentant til at være særlig opmærksom på beskyttelsen af mediernes frihed, uafhængighed og pluralisme i hele verden; understreger betydningen af at sikre en effektiv og systematisk gennemførelse af EU's menneskerettighedsretningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline og af regelmæssigt at kontrollere deres virkninger;

116. fremhæver den fortsatte forandring i medielandskabet og den øgede anvendelse af sociale netværk i hele verden; understreger de udfordringer og risici, som denne udvikling indebærer, bl.a. hvad angår krænkelser af friheden til både offline- og onlineytringer, censur, databeskyttelse, hadefuld tale, chikane og journalisters og whistlebloweres sikkerhed; opfordrer Kommissionen til at overvåge sociale medievirksomheders politikker og praksis, navnlig deres selvregulerende redskaber, som har konsekvenser for udøvelsen af ytringsfriheden i hele verden, og fremlægge forslag til ændring af politik eller lovgivning, hvor det er relevant;

Dødsstraf, tortur og andre former for mishandling

117. fordømmer brugen af tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling og dødsstraf, som fortsat anvendes i mange lande rundt omkring i verden; opfordrer de lande, der ikke allerede har gjort det, til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for dødsstraf som et første skridt i retning af dens afskaffelse; glæder sig over den positive udvikling i 2019 af svækkelsen af den politiske støtte til at opretholde dødsstraffen i visse lande, som ikke har afskaffet den; beklager imidlertid, at visse nationale retsmyndigheders afgørelser har ført til en stigning i antallet af henrettelser i forhold til tidligere år; opfordrer EU til fortsat systematisk at fordømme anvendelsen af dødsstraf og gennemføre kommunikationskampagner mod dødsstraf over hele verden; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til i alle internationale fora at forsvare afskaffelsen og slå til lyd for, at denne holdning støttes i bredest muligt omfang;

118. bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at forbyde tortur overalt i verden, bistå ofrene og drage torturbødlerne til ansvar; glæder sig over opdateringen af EU's retningslinjer for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; opfordrer indtrængende alle medlemsstater og andre lande, der ikke har gjort det, til at ratificere FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og den valgfrie protokol hertil (OPCAT), hvis 35-års jubilæum blev fejret i 2019; anerkender civilsamfundsorganisationers og menneskerettighedsforkæmperes betydning for kampen mod tortur og andre former for mishandling;

Bekæmpelse af moderne slaveri og menneskehandel

119. opfordrer til en stærkere international indsats for udryddelse af moderne slaveri og menneskehandel og deres netværk med etablering af nye due diligence-forpligtelser for virksomheder til at identificere, vurdere, stoppe, forebygge og afbøde sådanne situationer og samarbejde med myndigheder om at forbedre de strafferetlige politikker mod menneskehandlere og dem, der udnytter eller drager fordel af moderne slaveri; minder om, at disse uacceptable arbejdsvilkår undergraver den menneskelige værdighed og de grundlæggende menneskerettigheder; opfordrer de stater, der ikke har gjort det, til at ratificere de ILO-konventioner, der er relevante for bekæmpelsen af disse svøber og børnearbejde;

Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

120. opfordrer EU til at styrke sin indsats for at fremme og beskytte økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder gennem EU's udenrigspolitik og optræden udadtil, navnlig ved at gøre effektiv brug af menneskerettighedsklausuler i internationale aftaler, herunder bestemmelser om arbejdskraft, og ved at investere i kultur og uddannelses som bærende kræfter for holdbar ændring; glæder sig over vedtagelsen af ILO's konvention om vold og chikane, som indeholder nye og bindende internationale arbejdsstandarder, som er afgørende for at fjerne disse svøber fra arbejdslivet og beskytte ofrene; understreger behovet for særlig beskyttelse af mødre på arbejdspladsen under og efter deres graviditet, herunder i forbindelse med mødres sundhed, barselsorlov og -ydelser, jobbeskyttelse og ikke-forskelsbehandling samt amning;

121. fordømmer det forhold, at krænkelser af arbejdstagernes og fagforeningernes rettigheder fortsat finder sted på verdensplan, og at foreningsfriheden, retten til at føre kollektive forhandlinger, retten til information, høring og deltagelse og retten til kollektive skridt samt retten til en rimelig løn, anstændige arbejdsvilkår og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er hovedmål for sådanne krænkelser;

122. minder om, at adgang til kultur og uddannelse er grundlæggende menneskerettigheder; bemærker betydningen af kulturelt diplomati for at fremme værdierne fred og respekt for menneskerettighederne; opfordrer EU til at integrere kultur, uddannelse og de relevante beslægtede rettigheder i sin menneskerettighedspolitik i sine eksterne forbindelser;

Erhvervslivet og menneskerettighederne

123. glæder sig over de forsøg, som en række europæiske virksomheder har gjort for at gennemføre deres politikker for virksomhedernes ansvar, respektere menneskerettighederne og gennemføre de forskellige politikker og lovgivning, der er indført for at tilskynde til eller kræve rettidig omhu i forskellige medlemsstater; opfordrer EU-baserede virksomheder til at leve op til deres virksomhedsansvar ved at bevæge sig i retning af overholdelse af de etiske regler og standarder, der gælder inden for EU's indre marked;

124. opfordrer til, at der oprettes et EU-obligatorisk due diligence-system for menneskerettigheder og miljø, som pålægger virksomhederne at deltage aktivt i identifikation, vurdering, afbødning, forebyggelse og indberetning af eventuelle skadelige virkninger af deres virksomheder og forsyningskæder på menneskerettighedsområdet, der skal finde anvendelse for virksomheders organer, virksomhedsledere og driftsledere i tilfælde af overtrædelse og give ofrene adgang til domstolsprøvelse og retsmidler; glæder sig over meddelelsen om, at Kommissionens forslag vil omfatte en ansvarsordning; opfordrer Kommissionen til at overveje at undersøge muligheden for at indarbejde yderligere former for ansvar, herunder strafferetligt ansvar, for de alvorligste krænkelser;

125. anbefaler, at en retlig forpligtelse til at udvise omhu medtages som et specifikt element i dette instrument for at forhindre, at virksomheder i deres oversøiske forsyningskæder anvender moderne slaveri og børnearbejde; anbefaler, at et gennemsigtighedskrav bliver en del af due diligence-instrumentet for at gøre det lettere for ofre at få mulighed for klageadgang; opfordrer til effektive mekanismer til at beskytte dem, der indgiver klager, mod repressalier, herunder lovgivning til at afskrække fra "SLAPP-sager"; minder om de mange krænkelser af menneskerettighederne, der kan forekomme i forbindelse med udnyttelsen af naturressourcer;

126. understreger vigtigheden af, at alle lande gennemfører FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder fuldt ud, og opfordrer de EU-medlemsstater, der endnu ikke har vedtaget nationale handlingsplaner for erhvervslivet og menneskerettigheder, til at gøre dette snarest muligt; tilskynder EU og dets medlemsstater til at deltage konstruktivt i arbejdet i FN's mellemstatslige arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder;

127. understreger, at der er behov for at oprette et internationalt bindende instrument til i den internationale menneskerettighedslovgivning at regulere multinationale og transnationale selskabers og andre virksomheders aktiviteter;

Nye teknologier og menneskerettigheder

128. er bekymret over, at en bred vifte af databaserede og nye teknologibaserede værktøjer anvendes som led i reaktionen på covid-19-pandemien; understreger de risici, som ofte er vanskelige at få øje på, og som de udgør i forbindelse med udøvelse af grundlæggende frihedsrettigheder, magtmisbrug og øget sårbarhed over for cyberangreb, når der ikke findes effektive tekniske og retlige garantier; udtrykker bekymring over den fortsatte brug af teknologi til at overvåge og begrænse ytringsfriheden og som et redskab til chikane; opfordrer EU til som førende, hvad angår fastsættelse af globale standarder for beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse, at indføre nye normer og bedste praksis, både med hensyn til anvendelse inden for EU og som løsninger, der kan efterlignes på verdensplan, med henblik på at undgå potentielt skadelige virkninger af nye databaserede redskaber;

129. minder om sin beslutning af 27. februar 2014 om anvendelse af bevæbnede droner[8] og udtrykker sin bekymring over anvendelsen af bevæbnede droner uden for de internationale retlige rammer; opfordrer endnu en gang EU til omgående at udarbejde retligt bindende rammer for anvendelsen af væbnede droner for at sikre, at medlemsstaterne, idet de overholder deres retlige forpligtelser, ikke begår lovløse, målrettede drab eller fremmer sådanne drab i tredjelande; opfordrer endvidere Kommissionen til at holde Parlamentet behørigt orienteret om anvendelsen af EU-midler til alle forsknings- og udviklingsprojekter i forbindelse med konstruktion af droner; opfordrer til, at der foretages analyser af indvirkningen på menneskerettighederne i forbindelse med fremtidige droneudviklingsprojekter; minder om sin beslutning af 12. september 2018 om autonome våbensystemer[9]; opfordrer indtrængende NF/HR og medlemsstaterne til at forbyde udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som mangler meningsfuld menneskelig kontrol over de kritiske funktioner, der består i at udvælge og angribe mål; insisterer på, at der indledes internationale forhandlinger om et juridisk bindende instrument, der forbyder dødbringende autonome våben uden meningsfuld menneskelig kontrol; opfordrer indtrængende NF/HR og medlemsstaterne til at vedtage en fælles holdning med henblik på internationale forhandlinger i denne henseende;

Migranter og flygtninge

130. opfordrer indtrængende regeringerne til at gøre en indsats for afhjælpning baseret på respekt for menneskerettigheder og værdighed og løsninger til at håndtere migranters og flygtninges sårbarhed og deres behov for beskyttelse i overensstemmelse med principperne om solidaritet og partnerskab og sikre klarhed, hvad angår tilstrækkelige og tilgængelige lovlige migrationsveje; opfordrer EU og medlemsstaterne til at tage fat på de grundlæggende årsager til migration, der får enkeltpersoner og familier til at forlade deres hjemland, fordi de ikke har mulighed for at leve i et værdigt og sikkert miljø;

131. gentager, at det er nødvendigt at bekæmpe kriminelle organisationer og enkeltpersoner, der er involveret i menneskehandel; beklager den dystre situation, som flygtninge i flygtningelejre står over for, deres manglende fremtidsudsigter, de lange ventetider for behandling af asylansøgninger og problemet med adgang til grundlæggende lægehjælp og for børns vedkommende til uddannelse; opfordrer indtrængende til, at der findes alternativer til anbringelse af migranter og flygtninge, der ikke indebærer frihedsberøvelse, og forkaster i denne forbindelse enhver umenneskelig eller nedværdigende behandling af migranter; understreger betydningen af at respektere menneskerettighederne, når der foretages obligatorisk sundhedsscreening, og understreger, at alle asylansøgere og migranter skal sikres adgang til væsentlige tjenester, herunder omfattende sundhedspleje; understreger betydningen af at opretholde retten til asyl i hele verden;

132. opfordrer de kompetente myndigheder i EU's medlemsstater til at behandle de personer, der ansøger om flygtningestatus, med velvilje og omhu og i overensstemmelse med retsstatsprincippet og til at understøtte familiesammenføring med henblik på at bringe de situationer, hvor flygtningene er adskilt fra deres nære pårørende, navnlig børn, til ophør;

Demokratistøtte

133. opfordrer EU til at øge sin støtte til demokratisk borgeraktivisme, som er vokset siden 2019 i forbindelse med den stigende populisme, nationalisme og autoritære regimer; opfordrer Kommissionen og Rådet til at styrke Unionens demokratistøtteprogrammer globalt ved at fremme prodemokratiske bottom-up-processer og opbygge institutionel modstandsdygtighed; fremhæver i denne forbindelse de demokratistøtteaktiviteter, der gennemføres af Parlamentet, herunder valgovervågning, mægling og uddannelses- og mentorprogrammer, som skal tilpasses udviklingen i situationen i partnerlandene, samtidig med at der tages hensyn til den kulturelle og nationale baggrund i de involverede tredjelande, med henblik på at styrke dialogen og partnerskabet med dem; tilslutter sig opfordringen i Rådets konklusioner af 14. oktober 2019 om demokrati og i EU's handlingsplan for 2020-2024 for menneskerettigheder og demokrati til at fremme en mere fleksibel, innovativ, langsigtet og konfliktfølsom tilgang til støtte til demokrati; glæder sig over og støtter i denne forbindelse det arbejde, der udføres af uafhængige organisationer, der arbejder på grundlag af Den Europæiske Unions kerneværdier og fremmer overgangen til demokrati i verden;

134. forpligter sig til at fremme større gennemsigtighed i de demokratiske processer, navnlig i forskellige ikke-statslige aktørers finansiering af politiske og emnebaserede kampagner;

°

° °

135. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 74. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og cheferne for EU-delegationerne.


BILAG I

INDIVIDUELLE SAGER REJST AF EUROPA-PARLAMENTET MELLEM JANUAR OG DECEMBER 2019

 

LAND

Person

BAGGRUND

FORANSTALTNINGER TRUFFET AF PARLAMENTET

AFGHANISTAN

Mohammad Musa Mahmudi og Ehsanullah Hamidi

Menneskerettighedsforkæmperne Mohammad Musa Mahmudi og Ehsanullah Hamidi fra Logar Youth Social and Civil Institution rapporterede, at regeringsembedsmænd i Logarprovinsen, herunder lærere i statslige skoler, i de senere år havde begået seksuelle overgreb på mere end 500 drenge. De blev derefter vilkårligt tilbageholdt af Det Nationale Sikkerhedsdirektorat, da de var på vej til et møde med EU's ambassadør i Kabul. De blev begge løsladt den 27. november 2019, og deres sikkerhed giver fortsat anledning til bekymring. De to menneskerettighedsforkæmpere havde tidligere modtaget trusler via de sociale medier, heraf nogle fra offentligt ansatte. Provinsguvernøren truede med at straffe dem for at sprede falske oplysninger.

I sin beslutning af 19. december 2019

roser Parlamentet det arbejde, der udføres af Mohammad Musa Mahmudi, Ehsanullah Hamidi og alle menneskerettighedsforkæmpere i Afghanistan, som opererer i et af de farligste miljøer i verden, trues af statslige og ikkestatslige aktører og ikke nyder den beskyttelse, de har brug for for at kunne udføre deres arbejde uden frygt for repressalier;

opfordrer Parlamentet indtrængende de afghanske myndigheder til at garantere sikkerheden for Mohammad Musa Mahmudi og Ehsanullah Hamidi;

ALGERIET

Meriem Abdou, Sofiane Benyounes, Said Boudour Lakhdar Bouregaa, Ibrahim Daouadji, Nour El Houda Dahmani, Azeb El Sheihk, Kamal Eddine Fekhar, Hamid Goura, Slimane Hamitouche, Abdelmouji Khelladi, Nadia Madassi, Sofiane Merakchi, Samira Messouci, Karim Tabbou og Ramzi Yettou

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hakim Addad, Samir Belarbi, Fodil Boumala, Saida Deffeur, Abdelouahab Fersaoui, Massinissa Aissous, Djalal Mokrani, Ahmed Bouider, Kamel Ouldouali, Karim Boutata, Ahcene Kadi, Fouad Ouicher, Raouf Rais, Wafi Tigrine og Khireddine Medjani

Meriem Abdou er chefredaktør for en offentlig radiostation. Hun trådte tilbage i protest mod den partiske behandling af Hirak-bevægelsen. Sofiane Benyounes er grundlægger og administrator af en Facebook-gruppe, der kaldes "Algérie Debout" med mere end 500 000 medlemmer. Han blev chikaneret og afhørt flere gange, før han blev anklaget og retsforfulgt. Lakhdar Bouregaa er en veteran fra uafhængighedskrigen, som blev arresteret for at kritisere militærets chef i juni 2019. Ibrahim Daouadji blev arresteret i oktober 2019 for at protestere mod et besøg fra ungdomsministeren.

Nour El Houda Dahmani er en studerende, der blev idømt seks måneders fængsel efter en studentermarch i september 2019 og er blevet et ikon for de ugentlige studentermarcher. Azeb El Sheihk og Abdelmouji Khelladi er journalister, som har været tilbageholdt siden henholdsvis den 26. september 2019 og den 14. oktober 2019. Kamal Eddine Fekhar er læge, menneskerettighedsforkæmper og forkæmper for Amazigh At-Mzab-samfundet. Han døde i fængslet den 28. maj 2019 efter anholdelsen i forbindelse med de omfattende protester efter 53 dages sultestrejke på grund af, hvad der menes at være resultatet af de forhold, hvorunder han blev tilbageholdt, og lægefaglig forsømmelighed. Journalisten Nadia Madassi havde præsenteret Canal Algérie i de sidste femten år. Hun trådte tilbage under påstande om, at hun var blevet censureret. Sofiane Merakchi er en tidligere arabisk korrespondent for France 24, som har været udsat for intimidering. Samira Messouci er et medlem af Folkets Provinsforsamling i Wilaya, som blev tiltalt for at "bringe det nationale områdes integritet i fare"who was charged with ‘compromising the integrity of the national territory’ for at have svinget med Amazigh-flaget. Karim Tabbou er en ledende oppositionsfigur og leder af det ikke anerkendte parti, Den Sociale og Demokratiske Union. Han blev arresteret den 12. september 2019. Han blev løsladt af domstolen i Tipaza den 26. september 2019, men mindre end 14 timer senere blev han anholdt igen under en anden jurisdiktion og var blevet tilbageholdt i de facto isolationsfængsel. Han blev midlertidigt løsladt den 2. juli 2020.

Ramzi Yettou omkom i en alder af 22 år af skader, som han havde pådraget sig ved at være blevet overfaldet og brutalt slået af politiet i april 2019. Said Boudour, Hamid Goura og Slimane Hamitouche er menneskerettighedsforkæmpere, der blev retsforfulgt for at "svække hærens moral".

Hakim Addad, Abdelouahab Fersaoui, Massinissa Aissous, Djalal Mokrani, Ahmed Bouider, Kamel Ouldouali, Karim Boutata, Ahcene Kadi, Wafi Tigrine og Khireddine Medjani var medlemmer af en ungdomssammenslutning, som blev arresteret under fredelige demonstrationer til støtte for samvittighedsfanger. Samir Belarbi, Fodil Boumala, Saida Deffeur, Fouad Ouicher og Raouf Rais er demonstranter, der blev tilbageholdt.

I sin beslutning af 28. november 2019

fordømmer Parlamentet på det kraftigste de vilkårlige og ulovlige anholdelser, tilbageholdelser og intimideringen af og angreb på journalister, fagforeningsfolk, advokater, studerende, menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet og alle fredelige demonstranter, der deltager i de fredelige Hirak-demonstrationer;

opfordrer Parlamentet de algeriske myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade alle dem, der er anklaget for at udøve deres ret til ytringsfrihed, navnlig Hakim Addad, Abdelouahab Fersaoui, Massinissa Aissous, Djalal Mokrani, Ahmed Bouider, Kamel Ould Ouali, Karim Boutata, Ahcene Kadi, Wafi Tigrine, Khireddine Medjani, Samir Belarbi, Karim Tabbou, Fodil Boumala, Lakhdar Bouregaa, Samira Messouci, Ibrahim Daouadji, Salah Maati, Sofiane Merakchi, Azeb El Cheikh, Fouad Ouicher, Saïda Deffeur og de andre fredelige demonstranter, menneskerettighedsforkæmpere og journalister, der er blevet vilkårligt fængslet på trods af, at deres aktiviteter er lovlige i henhold til algerisk lovgivning i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsinstrumenter, som Algeriet har ratificeret;

opfordrer Parlamentet de algeriske myndigheder til at ophæve det rejseforbud og den prøveperiode, der er blevet pålagt Slimane Hamitouche, Abdelmonji Khelladi og Mustapha Bendjama;

opfordrer Parlamentet de algeriske myndigheder til reelt at udrydde og forhindre enhver form for overdreven magtanvendelse fra de retshåndhævende myndigheders side, når de spreder offentlige forsamlinger; fordømmer Parlamentet på det kraftigste den overdrevne magtanvendelse, der resulterede i Ramzi Yettous død;

opfordrer Parlamentet til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af de 42 demonstranter, der er tilbageholdt for at have svinget med Amazigh-flaget;

ASERBAJDSJAN

Mehman Huseynov og Khadija Ismayilova

 

 

Mehman Huseynov er menneskerettighedsforkæmper, antikorruptionsblogger og direktør for Institut for Journalisters Frihed og Sikkerhed. Den 2. marts 2019 blev han løsladt efter afsoning af en fængselsstraf på to år på grundlag af anklager for bagvaskelse. Khadija Ismayilova er en journalist, der blev arresteret af de aserbajdsjanske myndigheder på grund af hendes efterforskning af korruption på højt niveau og favorisering af venner i december 2014. Hun blev idømt 7,5 års fængsel i september 2015. Efter en vellykket appel til den aserbajdsjanske højesteret den 25. maj 2016 blev hun løsladt efter at have tilbragt 537 dage i fængsel. Hun klagede til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fik i 2019 medhold i sine krav over for Aserbajdsjans regering.

 

I sin beslutning af 17. januar 2019

opfordrer Parlamentet til øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af Mehman Huseynov og opfordrer indtrængende de aserbajdsjanske myndigheder til at frafalde alle nye anklager mod ham;

opfordrer Parlamentet Rådet, Kommissionen og NF/HR til at sikre, at løsladelsen af Mehman Huseynov og alle andre politiske fanger i Aserbajdsjan fortsat prioriteres højt i de bilaterale forbindelser mellem EU og Aserbajdsjan;

opfordrer Parlamentet til, at der sættes en stopper for Aserbajdsjan forfølgelse af dissidenter, og opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger, heriblandt journalister, menneskerettighedsforkæmpere og andre civilsamfundsaktivister og opfordrer til, at alle anklager mod dem frafaldes, og at de genindsættes fuldt ud i deres politiske og borgerlige rettigheder;

 opfordrer Parlamentet de aserbajdsjanske myndigheder til at sikre fri bevægelighed for alle, der er pålagt begrænsninger, herunder Ilgar Mammadov, Intigam Alyiev, Khadija Ismaiylova og andre journalister, og give dem mulighed for at arbejde frit; udtrykker Parlamentet bekymring over de nye anklager mod Khadija Ismayilova og opfordrer til, at de frafaldes.

Intigam Alyiev, Araz Guliyev, Tofig Hasanli, Seymur Hazi, Giyas Ibrahimov, Bayram Mammadov, Ilgar Mammadov, Afgan Mukhtarli, Ilgiz Qahramanov, Rashad Ramazanov, Ilkin Rustamzadeh og Afgan Sadygov

Araz Guliyev, Tofig Hasanli, Seymur Hazi, Giyas Ibrahimov, Bayram Mammadov, Afgan Mukhtarli, Ilgiz Qahramanov, Rashad Ramazanov, Ilkin Rustamzadeh og Afgan Sadygov er civilsamfundsaktivister, journalister og menneskerettighedsforkæmpere, som er blevet fængslet og frataget deres politiske og civile rettigheder. Intigam Alyiev og Ilgar Mammadov er menneskerettighedsforkæmpere, der står over for begrænsninger af bevægelsesfriheden..

CAMEROUN

Maurice Kamto

CA. 200 mennesker, herunder Maurice Kamto, leder af oppositionspartiet Cameroun Renaissance Movement (MRC) blev vilkårligt arresteret i januar 2019 og tilbageholdt uden øjeblikkelig adgang til en advokat. De forbrydelser, som disse oppositionstilhængere og deres leder var blevet anklaget for, omfattede oprør, fjendtligheder over for fædrelandet, modstand, ødelæggelser på offentlige bygninger og varer, foragt for republikkens præsident og forsamlinger af politisk karakter; Maurice Kamto blev løsladt den 5. oktober 2019. I september 2020 fordømte han sin "de facto husarrest", da de retshåndhævende myndigheder omringede hans bopæl.

I sin beslutning af 18. april 2019

fordømmer Parlamentet brugen af overdreven magtanvendelse mod demonstranter og politiske modstandere og krænkelser af presse-, ytrings- og forsamlingsfriheden;

beklager Parlamentet dybt anholdelsen og tilbageholdelsen af Maurice Kato og andre fredelige demonstranter; opfordrer Parlamentet til, at Camerouns myndigheder øjeblikkeligt løslader Maurice Kamto og alle andre tilbageholdte, som blev arresteret på baggrund af politisk motiverede anklager, uanset om de var blevet anholdt før eller efter præsidentvalget i 2018.

 

KINA

Ilham Tohti

Gui Minhai

Tashpolat Tiyip, Rahile Dawut, Eli Mamut, Hailaite Niyazi, Memetjan Abdulla, Abduhelil Zunun og Abdukerim Abduweli

Zhang Shaojie, Hu Shigen, Wang Yi, Sun Qian, Tashi Wangchuk og Lobsang Dargye

Michael Kovrig og Michael Spavor

De kinesiske myndigheder har arresteret, tilbageholdt og retsforfulgt hundredvis af menneskerettighedsforkæmpere, advokater og journalister;

Ilham Tohti er professor i økonomi og fortaler for Kinas uygur-minoritet, hvoraf over en million tilbageholdes i interneringslejre. Han er kendt for sin forskning i forbindelserne mellem uygurer og han-kinesere. I september 2014 blev han idømt livsvarigt fængsel for sin aktivisme efter en to dage lang skueproces. Han fik tildelt Sakharovprisen i 2019.

Gui Minhai er en kinesisk født svensk statsborger og bosiddende i Hongkong, som forsvandt og er blevet tilbageholdt på det kinesiske fastland på et hemmeligt sted. Som boghandler blev han af en domstol idømt ti års fængsel for "ulovlig efterretningsvirksomhed i udlandet".

En liste over personer, der tilbageholdes i forbindelse med udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, omfatter uyguraktivisterne Tashpolat Tiyip, Rahile Dawut, Eli Mamut, Hailaite Niyazi, Memetjan Abdulla, Abduhelil Zunun og Abdukerim Abduweli, samvittighedsfanger, Zhang Shaojie, Hu Shigen, Wang Yi og Sun Qian, tibetanske aktivister og religiøse skikkelser, Tashi Wangchuk og Lobsang Dargye.

Michael Kovrig, en tidligere diplomat, og Michael Spavor, en forretningsmand, canadiske statsborgere, har været vilkårligt tilbageholdt siden december 2018. De blev anklaget for spionage.

I sin beslutning af 18. april 2019

opfordrer Parlamentet den kinesiske regering til straks at løslade: uygurer, herunder Ilham Tohti, Tashpolat Tiyip, Rahile Dawut, Eli Mamut, Hailaite Niyazi, Memetjan Abdulla, Abduhelil Zunun, og Abdukerim Abduweli; personer, der forfølges på grund af deres religiøse overbevisning, herunder Zhang Shaojie, Hu Shigen, Wang Yi og Sun Qian; tibetanske aktivister, forfattere og religiøse personer, der anklages eller er blevet fængslet for udøvelse af deres ret til ytringsfrihed, herunder Tashi Wangchuk and Lobsang Dargye;

opfordrer Parlamentet til øjeblikkelig løsladelse af forlæggeren Gui Minhai, der er svensk statsborger, og de to canadiske statsborgere Michael Spavor og Michael Kovrig.

Agnes Chow og Lau Siu-Lai

Agnes Chow er politiker i oppositionen til Hongkongs regering og social aktivist. Hendes kandidatur til suppleringsvalget til Det Lovgivende Råd i 2018 blev underkendt på grundlag af hendes partis støtte til Hongkongs selvbestemmelse.

Lau Siu-Lai er forsker, aktivist og politiker i Hong Kong. I 2016 blev hun valgt til Det Lovgivende Råd. Den 12. oktober blev hun diskvalificeret af valgkommissionen og fik ikke lov til at deltage i suppleringsvalget til Lovgivningsrådet.

I sin beslutning af 18. juli 2019

gentager Parlamentet sin opfordring til øjeblikkelig løsladelse af bogforlæggeren Gui Minhai;

opfordrer Parlamentet regeringen for det særlige administrative område Hongkong til øjeblikkeligt at løslade og frafalde alle anklager mod fredelige demonstranter og alle dem, der tilbageholdes for fredelig udøvelse af deres ytringsfrihed under eller i tiden forud for demonstrationer;

bemærker Parlamentet med dyb bekymring i denne forbindelse, at oppositionens kandidater, herunder Anges Chow og den tidligere lovgiver Lau Siu-Lai, ikke fik lov til at stille op til suppleringsvalget til Det Lovgivende Råd på grund af deres politiske tilhørsforhold eller synspunkter.

CUBA

José Daniel Ferrer

Armando Sosa Fortuny

José Guía Piloto, Silverio Portal Contreras, Mitzael Díaz Paseiro, Orlando Zapata Tamayo, Eliecer Bandera Barrera, Edilberto Ronal Azuaga og Roberto de Jesús Quiñones Haces

Oswaldo Payá og Guillermo Fariñas

José Daniel Ferrer er oppositionsleder i Den Cubanske Patriotiske Union. Han blev vilkårligt tilbageholdt efter at være blevet fængslet, chikaneret og intimideret i mere end et årti på grund af sin fredelige politiske aktivisme. I 2019 smuglede han et brev ud, hvoraf det fremgik, at han var blevet tortureret og mishandlet, og at han havde været i livsfare under sin tilbageholdelse, og at han var blevet nægtet passende lægehjælp. I april 2020 blev han løsladt fra fængslet men idømt husarrest i fire et halvt år.

Armando Sosa Fortuny var den cubanske politiske fange, der blev tilbageholdt i længst tid. Han døde i oktober 2019 efter at have tilbragt 43 år i fængsel. De cubanske myndigheder har ikke indvilget i at løslade ham på trods af hans svigtende helbred.

José Guía Piloto, Silverio Portal Contreras, Mitzael Díaz Paseiro, Orlando Zapata Tamayo, Eliecer Bandera Barrera, Edilberto Ronal Azuaga og Roberto de Jesús Quiñones Haces er uafhængige journalister, fredelige dissidenter og menneskerettighedsforkæmpere. De er for det meste medlemmer af den demokratiske opposition. De er blevet forfulgt, vilkårligt tilbageholdt eller har siddet i fængsel.

I sin beslutning af 28. november 2019

fordømmer Parlamentet den vilkårlige tilbageholdelse af José Daniel Ferrer og opfordrer indtrængende de cubanske myndigheder til omgående at løslade ham; anmoder Parlamentet om, at han får adgang til advokatbistand efter eget valg, har kontakt med sin familie og har adgang til al dokumentation vedrørende hans tilbageholdelse og de påståede grunde hertil;

fordømmer Parlamentet den tortur og mishandling, som Ferrer ifølge sit brev har været udsat for; minder Parlamentet om, at de cubanske myndigheder har pligt til at forhindre tortur og mishandling og sikre en hurtig og upartisk undersøgelse; opfordrer Parlamentet indtrængende de cubanske myndigheder til at give Ferrer øjeblikkelig adgang til lægehjælp efter eget valg og til at sikre ordentlige sanitære forhold og vand;

gentager Parlamentet sin betydelige bekymring over den vilkårlige forfølgelse, chikane af og angreb på fredelige dissidenter, uafhængige journalister, menneskerettighedsforkæmpere og den politiske opposition i Cuba; opfordrer Parlamentet til, at der øjeblikkeligt sættes en stopper for disse handlinger, og til løsladelse af alle politiske fanger og af dem, der er vilkårligt tilbageholdt udelukkende for at udøve deres ytrings- og forsamlingsfrihed;

 

Oswaldo Payá og Guillermo Fariñas er cubanske aktivister og Sakharovprismodtagere for tankefrihed. De og deres pårørende chikaneres og trues fortsat ofte og forhindres i at forlade landet og deltage i internationale begivenheder.

EGYPTEN

Hassan Barbary, Alaa Abdel Fattah, Esraa Abdel Fattah, Asmaa Daabes, Mohamed El-Baqer, Zyad El-Elaimy, Mahienour El-Masry, Ibrahim Ezz El-Din, Esraa Abdel Fattah, Eman Al-Helw, Mohamed Ibrahim, Abdelrahman Tarek, Ezzat Ghoneim, Haytham Mohamadeen, Ibrahim Metwally Hegazy, Mohamed Ramadan og Ramy Shaath

Menneskerettighedsforkæmperes tvungne forsvinden er blevet en systematisk praksis hos de egyptiske myndigheder, inden de fleste dukker op hos den statslige anklagemyndighed, hvilket er tilfældet med Alaa Abdel Fattah, Asmaa Daabes, Esraa Abdel Fattah, Eman Al-Helw, Mohamed Ibrahim, Abdelrahman Tarek, Ezzat Ghoneim, Haytham Mohamadeen og Ibrahim Metwally Hegazy. Der er blevet gjort overdreven brug af forebyggende varetægtsfængsling og forebyggende foranstaltninger med henblik på at forhindre menneskerettighedsforkæmpere og deres advokater, såsom Mahienour El-Masry, Mohamed El-Baqer, Esraa Abdel Fattah og Mohamed Ramadan, i at udføre deres legitime menneskerettighedsarbejde.

I sin beslutning af 24. oktober 2019

opfordrer Parlamentet de egyptiske myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade alle menneskerettighedsforkæmpere, der tilbageholdes eller er blevet dømt udelukkende for at udføre deres legitime og fredelige menneskerettighedsarbejde, herunder Eman Al-Helw, Mohamed Ibrahim, Mohamed Ramadan, Abdelrahman Tarek, Ezzat Ghoneim, Haytham Mohamadeen, Alaa Abdel Fattah, Ibrahim Metwally Hegazy, Mahienour El-Masry, Mohamed El-Baqer, Esraa Abdel Fattah og straks undersøge, hvor Ibrahim Ezz El-Din befinder sig;

opfordrer Parlamentet endvidere til løsladelse af menneskerettighedsforkæmpere, akademikere og andre, der er varetægtsfængslet i forbindelse med "Coalition Hope"-sagen, herunder Zyad el-Alalayer, Hassan Barbay, Ramy Shahi, såvel som medlemmer af Brød- og Frihedspartiet, partiet Al-Dostour og det egyptiske socialdemokratiske parti, der for nylig er blevet tilbageholdt uden et troværdigt grundlag for retsforfølgelse.

 

Giulo Regeni og Eric Lang

 

Giulio Regeni var en italiensk ph.d.-studerende ved Cambridge University. Han forskede i udviklingen af uafhængige fagforeninger i Kairo og havde kontakt med modstandere af regeringen. Han forsvandt den 25. januar 2016 efter at have forladt sit hjem i Kairo. Hans lig blev fundet den 3. februar 2016 ved en vej i udkanten af Kairo. Det blev konstateret, at det har været udsat for alvorlige tæv og flere former for tortur. De egyptiske myndigheder har forhindret fremskridt med at efterforske og afsløre sandheden omkring kidnapningen, torturen og drabet på Giulio Regeni.

Eric Lang, en fransk lærer bosat i Kairo, blev myrdet, angiveligt slået til døden af medindsatte, mens han var varetægtsfængslet på en politistation i Qasr al-Nil den 13. september 2013. Han blev anholdt, fordi han angiveligt ikke kunne fremlægge gyldig opholdsdokumentation.

 

I sin beslutning af 24. oktober 2019

beklager Parlamentet manglen på en troværdig efterforskning og retsforfølgelse af de ansvarlige for bortførelsen og torturen af og mordet på den italienske forskningsassistent Giulio Regeni i 2016; opfordrer Parlamentet endnu engang de egyptiske myndigheder til at kaste lys over omstændighederne ved Giulio Regenis og Eric Langs død og stille de ansvarlige til regnskab i fuldt samarbejde med myndighederne i de medlemsstater, der er berørt af disse sager;

GUATEMALA

Iván Velásquez

Aura Lolita Chávez

Laura Leonor Vásquez Pineda, Sebastian Alonzo Juan, Victor Valdés Cardona, Diego Esteban Gaspar, Roberto Salazar Barahona og Winston Leonardo Túnchez Cano

Iván Velásquez er direktør for den FN-støttede Internationale Kommission mod Straffrihed i Guatemala (CICIG). Han fik forbud mod at vende tilbage til landet, mens han blev sat under anklage, fordi CICIG havde efterforsket sager om korruption på højt plan. Han er også genstand for smædekampagner.

 

Aura Lolita Chávez er en guatemalansk miljøforkæmper for oprindelige folk. I 2017 var hun finalist ved uddelingen af Europa-Parlamentets Sakharovpris. Hun forlod sit land efter alvorlige angreb, mordtrusler og ærekrænkelse og står over for flere retssager.

 

Laura Leonor Vásquez Pineda, Sebastian Alonzo Juan og journalisterne Victor Valdés Cardona, Diego Esteban Gaspar, Roberto Salazar Barahona og Winston Leonardo Túnchez Cano er menneskerettighedsforkæmpere, som er blevet myrdet.

I sin beslutning af 14. marts 2019

fordømmer Parlamentet på det kraftigste de nylige mord på Laura Leonor Vásquez Pineda, Sebastian Alonzo Juan og journalisterne Victor Valdés Cardona, Diego Esteban Gaspar, Roberto Salazar Barahona og Winston Leonardo Túnchez Cano, såvel som af hvert eneste af de 14 politiske mord på andre menneskerettighedsforkæmpere i Guatemala, der blev begået i 2016; udtrykker Parlamentet sin dybeste medfølelse med familie og venner til alle disse menneskerettighedsforkæmpere;

udtrykker Parlamentet sin dybe bekymring over det øgede antal drab og voldshandlinger og over den manglende sikkerhed for alle borgere og mere specifikt for kvinder og menneskerettighedsforkæmpere;

gentager Parlamentet sit krav om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, navnlig kvindelige menneskerettighedsforkæmpere;

insisterer Parlamentet på, at de guatemalanske myndigheder skal erklære og sikre den retslige og fysiske sikkerhed for Sakharov-prisfinalist Lolita Chávez, såfremt hun beslutter sig for at vende tilbage til sit hjemland;

er Parlamentet overbevist om, at CICIG har spillet en afgørende rolle i Guatemala, og at dets arbejde med at bekæmpe straffrihed og korruption og forberede efterforskninger i forbindelse med retssager, der skal gennemføres af guatemalanske institutioner, er afgørende for at opretholde retsstatsprincippet; udtrykker Parlamentet sin dybe bekymring over den nuværende situation, som CICIG står over for i Guatemala, og opfordrer Guatemalas regering til at indstille alle ulovlige angreb mod CICIG og dets nationale og internationale personale.

HAITI

Chery Dieu-Nalio, Charlot Jeudy, Néhémie Joseph, Vladjimir Legagneur og Pétion Rospide

Chery Dieu-Nalio er en fotojournalist fra Associated Press, som blev skudt i ansigtet i september 2019. Charlot Jeudy var formand for LGBTQI-fortalergruppen "Kouraj". Han døde under mistænkelige omstændigheder. Néhémie Joseph er journalist ved Radio Méga, som dækkede protester og blev dræbt ved skud i sin bil den 11. oktober 2019. Vladjimir Legagneur er en journalist, der forsvandt i marts 2018. Pétion Rospide er journalist og reporter for Radio Sans Fin, der blev myrdet ved skud i sin bil i juni 2019.

 

 

 

I sin beslutning af 28. november 2019

fordømmer Parlamentet kraftigt de haitianske myndigheders undertrykkelse af fredelige protester samt dødbringende magtanvendelse, vilkårlig tilbageholdelse, intimidering, chikane og seksuel vold; kræver Parlamentet, at de haitianske myndigheder øjeblikkeligt afstår fra at bruge ulovlig magtanvendelse, navnlig skydevåben og skarp ammunition mod fredelige demonstranter, og sikrer borgernes ret til at demonstrere frit og fredeligt;

kræver Parlamentet en uafhængig undersøgelse af massakren i La Saline og af chikane og angreb på journalister og af de dødsfald, der skete i midten af september 2019; kræver Parlamentet, at alle gerningsmænd retsforfølges og straffes; understreger Parlamentet betydningen af, at medierne kan rapportere om situationen; opfordrer Parlamentet indtrængende alle aktører til at afholde sig fra at angribe journalister og give dem mulighed for at rapportere om situationen i landet; gentager Parlamentet, at retten til fredelig tilkendegivelse af holdninger og kritik skal sikres;

udtrykker Parlamentet bekymring over omstændighederne omkring Charlot Jeudys død.

INDONESIEN

Jakub Fabian Skrzypski

Den 2. maj 2019 idømte distriktsdomstolen i Wamena den polske EU-borger Jakub Fabian Skrzypski fem års fængsel for angiveligt at være involveret i den papuanske separatistbevægelse.

 

I sin beslutning af 24. oktober 2019

udtrykker Parlamentet sin bekymring over sagen om den polske statsborger, Jakub Fabian Skrzypski, der er blevet politisk fange i Indonesien; frygter Parlamentet, at hans fortsatte fængsling i Wamena i lyset af de seneste begivenheder i Papua ikke blot vil bringe hans menneskerettigheder, men også hans liv, i fare;

opfordrer Parlamentet Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at rejse Skrzypskis sag under de kommende dialoger med Indonesien og forlanger, at de indonesiske myndigheder muliggør hans overførsel til Polen;

IRAN

Nasrin Sotoudeh

Reza Khandan

Kavous Seyed-Emami

Esmaeil Bakhshi, Niloufar Bayani, Taher Ghadirian, Sepideh Gholian, Mohammad Habibi, Houman Jokar, Sepideh Kashani, Amirhossein Khaleghi, Abdolreza Kouhpayeh, Farhad Meysami, Narges Mohammadi, Maryam Akbari Monfared, Sam Rajabi og Arash Sadeghi

Nazanin Zaghari-Ratcliffe

Nasrin Sotoudeh er menneskerettighedsadvokat. Igennem de seneste 15 år har hun kæmpet for kvinders, børns, LGBTI-personers, fangers, religiøse mindretals, journalisters og kunstneres rettigheder samt for dem, der er idømt dødsstraf. Hun har repræsenteret kvinder, der er blevet arresteret for at fjerne deres hovedtørklæder. Hun blev anklaget for flere nationale sikkerhedsrelaterede lovovertrædelser og er blevet idømt 12 års fængsel. I 2012 blev hun tildelt Europa-Parlamentets Sakharovpris. I 2018 blev hun arresteret for at repræsentere kvinder, der protesterede mod Irans obligatoriske hijablov. I marts 2019 blev hun idømt 38 års fængsel og 148 piskeslag. Den 7. november blev hun midlertidigt løsladt fra fængslet, efter at hun havde gennemført en sultestrejke på seks uger.

 

Reza Khandan er Nasrin Sotoudehs mand; han blev tilbageholdt for at have støttet kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og krævet, at hans kone blev løsladt fra fængslet. I januar 2019 blev han af revolutionsdomstolen i Teheran idømt seks års fængsel;

 

Kavous Seyed-Emami var professor ved det iransk-canadiske universitet, miljøaktivist og medlem af Persian Wildlife Heritage Foundation. Han døde i fængslet i 2018 under mystiske omstændigheder. Taher Ghadirian, Niloufar Bayani, Amirhossein Khaleghi, Houman Jokar, Sam Rajabi, Sepideh Kashani og Abdolreza Kouhpayeh er miljøaktivister, der repræsenterer Persian Wildlife Heritage Foundation, og som blev arresteret i løbet af januar og februar 2018. De er blevet tilbageholdt uden adgang til advokatbistand og er blevet retsforfulgt i en sag, der ikke levede op til standarderne for retfærdig rettergang. Esmaeil Bakhshi, Sepideh Gholian og Mohammad Habibi er fagforeningsaktivister og blev anholdt i 2018 og 2019 efter at have ført an i protester til fordel for arbejdstageres og læreres rettigheder. Maryam Akbari Monfared er menneskerettighedsforkæmper, der blev idømt 15 års fængsel i 2010 for såkaldt "fjendskab mod Gud" og er blevet nægtet lægebehandling, selvom hun led af forskellige sygdomme. Arash Sadeghi, Narges Mohammadi og Farhad Meysami er aktivister, der er blevet idømt lange fængselsstraffe for deres kamp for kvinders rettigheder, afskaffelse af dødsstraf og menneskerettigheder. Nazanin Zaghari-Ratcliffe er en britisk-iransk statsborger, der har været udsat for langvarige isolationsfængslinger og forhør, mangel på retfærdig rettergang og lange fængselsstraffe baseret på vage eller uspecificerede anklager om "national sikkerhed" og "spionage" samt statsstøttede smædekampagner mod de fængslede personer.

I sin beslutning af 14. marts 2019

opfordrer Parlamentet de iranske myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade alle menneskerettighedsforkæmpere, samvittighedsfanger og journalister, der udelukkende er blevet tilbageholdt og dømt for at udøve deres ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed; understreger Parlamentet, at de iranske myndigheder under alle omstændigheder skal sikre, at menneskerettighedsforkæmpere, advokater og journalister er i stand til at udføre deres arbejde uden trusler, intimidering og hindringer;

gentager Parlamentet sin opfordring til Irans regering om straks og betingelsesløst at løslade Sakharovprismodtageren Nasrin Sotoudeh;

opfordrer Parlamentet også til en uafhængig undersøgelse af Kavous Seyed-Emamis død i forvaring;

opfordrer Parlamentet de iranske myndigheder til så hurtigt som muligt at holde op med at overvåge, anholde, chikanere og forfølge journalister, onlineaktivister og deres familier og sætte en stopper for onlinecensurering og opfordrer til, at der skabes betingelser for tolerance af ytringsfrihed og mediefrihed, både online og offline;

opfordrer Parlamentet indtrængende Iran til at ophøre med at kriminalisere kvinderettighedsforkæmperes virke, herunder dem, der fredeligt protesterer mod den obligatoriske brug af hijab, og opfordrer til, at denne diskriminerende og ydmygende praksis afskaffes;

 

Kameel Ahmady, Sanaz Allahyari, Marzieh Amiri, Monireh Arabshahi, Yasaman Aryani, Atena Daemi, Ahmadreza Djalali, Kamran Ghaderi, Golrock Ebrahimi Iraez, Mojgan Keshavarz, Sahar Khodayari, Asal Mohammadi, Narges Mohammadi, Massud Mossaheb, Atefeh Rangriz og Morad Tahbaz

 

Mojgan Keshavarz, Monireh Arabshahi and Yasaman Aryani er tre iranske kvinder, der vilkårligt tilbageholdes for offentligt at protestere mod obligatorisk brug af slør efter en offentliggørelse af en onlinevideo, hvor de optræder uden deres hovedtørklæder. De er blevet idømt 16-24 års fængsel. Sahar Khodayari er en iransk kvinde, der blev tilbageholdt for at forsøge at se en fodboldkamp på et stadion. Hun brændte sig til selv til døde i protest efter at have fået at vide, at hun ville blive idømt seks måneders fængsel for sine handlinger. Sanaz Allahyari og Asal Mohammadi er aktivister, der kæmper for kvinders arbejdsrettigheder, og som er dømt på grundlag af anklager, der blandt andet omfatter forsamlingsmøder og hemmelige aftaler om at handle imod den nationale sikkerhed. Marzieh Amiri og Atefeh Rangriz er to kvindelige arbejdsrettighedsforkæmpere, der er blevet idømt henholdsvis 10 et halvt års fængsel og 148 piskeslag,og 11 et halvt års fængsel og 74 piskeslag på anklager, der omfatter "forsamling og hemmelige aftaler om at handle imod den nationale sikkerhed", "propaganda mod staten" og "forstyrrelse af den offentlige orden".

Ahmadreza Djalali er en iransk født svensk forsker og læge, der har været tilbageholdt i Evinfængslet siden april 2016 og i oktober 2017 modtog en dødsstraf på grundlag af en påstået tvungen tilståelse; Kameel Ahmady er en iransk-britisk socialantropolog, der har været tilbageholdt i Teheran på grundlag af hemmelige anklager siden den 11. august 2019. Kamran Ghaderi er dobbelt iransk-østrigsk statsborger. Han var administrerende direktør for et østrigsk It-selskab, da repræsentanter for efterretningsministeriet anholdt ham ved hans ankomst til Teherans internationale lufthavn den 2. januar 2016. Han blev idømt en fængselsstraf på 10 år efter at være blevet anklaget for "spionage for fjendtlige stater".

Morad Tahbaz er en forretningsmand, der har iransk, britisk og amerikansk statsborgerskab. Han blev tilbageholdt på grundlag af påståede spionageanklager. Massud Mossaheb er østrigsk og iransk statsborger, der har siddet tilbageholdt i Evinfængslet siden januar 2019. Atena Daemi og Golrock Ebrahimi Iraez blev idømt seks års fængsel i oktober 2016. Der blev føjet yderligere to år til deres dom i september 2019, efter at de var blevet anklaget for at have "fornærmet den øverste leder". Denne dom blev angiveligt afsagt som gengældelse for protester fra kvinderettighedsforkæmpere i fængslet. Narges Mohammadi er Per Anger-prismodtager. Hun afsoner i øjeblikket en dom på seksten års fængsel for sin kampagne for afskaffelse af dødsstraffen og sit arbejde med nobelprismodtageren Shirin Ebadi.

 

I sin beslutning af 19. september 2019

opfordrer Parlamentet de iranske myndigheder til at omstøde alle disse domme og straks og betingelsesløst at løslade Mojgan Keshavarz, Yasaman Aryani, Monireh Arabshahi, Saba Kord-Afshari og Atena Daemi som er kvinderettighedsforkæmpere, der protesterer imod den obligatoriske hijab; opfordrer Parlamentet også til løsladelse af Nasrin Sotoudeh, Narges Mohammadi, Sepideh Gholian, Sanaz Allahyari, Asal Mohammadi, Marzieh Amiri and Atefeh Rangriz og af alle de menneskerettighedsforkæmpere, der er fængslet og dømt for blot at udøve deres ret til ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger;

fordømmer Parlamentet på det kraftigste den igangværende undertrykkelse af kvinder for at gøre indsigelse mod det obligatoriske slør og for at udøve deres ret til ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger; opfordrer Parlamentet den iranske regering til at respektere de iranske kvinders frihed til at vælge deres egen påklædning;

beklager Parlamentet dybt de manglende fremskridt i sagerne vedrørende personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran), der er tilbageholdt i Iran; kræver Parlamentet øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran), herunder Nazanin Zaghari-Ratcliffe, Ahmadreza Djalali, Kamal Ahmady, Kamran Ghaderi, Massud Mossaheb og Morad Tahbaz, som på nuværende tidspunkt tilbageholdes i iranske fængsler, medmindre de får en ny rettergang i overensstemmelse med internationale standarder; fordømmer Parlamentet de iranske myndigheders fortsatte praksis med fængsling i af personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) efter uretfærdige retssager;

opfordrer Parlamentet indtrængende de iranske myndigheder til uden videre at samarbejde med EU-medlemsstaters ambassader i Teheran for at gøre det muligt at udarbejde en omfattende liste over personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran), som i øjeblikket tilbageholdes i iranske fængsler, og til nøje at overvåge hver enkelt sag, eftersom borgernes sikkerhed og beskyttelse af deres grundlæggende rettigheder er af største betydning for EU;

understreger Parlamentet, at de iranske myndigheder under alle omstændigheder skal sikre, at menneskerettighedsforkæmpere, advokater og journalister er i stand til at udføre deres arbejde uden trusler, intimidering og hindringer, og kræver, at det iranske retsvæsen ophører med den vedvarende chikane;

KASAKHSTAN

Yevgeniy Zhovtis

Aset Abishev, Ardak Ashim, Kenzhebek Abishev, Erlan Baltabay, Maks Bokayev, Igor Chupina, Ablovas Dzhumayev, Amin Eleusinov, Ruslan Ginatullin, Larissa Kharkova, Nurbek Kushakbaev, Elena Semenova, Igor Sychev, Saken Tulbayev, Muratbek Tungishbayev, Natalia Ulasik, Iskander Yerimbetov og Almat Zhumagulov

Yevgeniy Zhovtis is a human rights advocate, director of the Kasakhstan International Bureau for Human Rights and Rule of Law, who was sentenced to four years in prison after he criticized the government of Kazakhstan for human rights abuses.

 

Maks Bokayev er en civilsamfundsaktivist, der afsoner en fængselsdom for sin legitime deltagelse i en fredelig massedemonstration. Nurbek Kushakbaev og Amin Eleusinov er fagforeningsaktivister, der blev løsladt i maj, men som fortsat har forbud mod at deltage i fagforeningsvirksomhed. Erlan Baltabay er en fagforeningsaktivist, der er genstand for strafferetlig efterforskning på grundlag af tvivlsomme anklager. Larissa Kharkova er en aktivist, der er udsat for noget tilsvarende foruden fortsat retslig chikane.. Saken Tulbayev er en muslimsk politisk fange, der er fængslet efter at være blevet anklaget for at "tilskynde til religiøst had".

Aset Abishev, Ablovas Dzhumayev og Almat Zhumagulov er civile aktivister. Kenzhebek Abishev er digter. Han er blevet dømt til adskillige års fængsel for at have kritiseret myndighederne online og understøttet oppositionsbevægelsen "Democratic Choice of Kazakhstan". Natalia Ulasik er en blogger, civil aktivist, der blev dømt til en tvungen medicinsk behandling i 2016. Elena Semenova er en menneskerettighedsaktivist, der har fået rejseforbud på grund af "udbredelse af bevidst forfalskede oplysninger". Ardak Ashim er en aktivist med base i Shymkent-området, som blev anklaget for "tilskyndelse til protest" på grund af kritiske opslag på de sociale medier og udsat underkastet tvungen psykiatrisk tilbageholdelse.

Igor Chupina, Ruslan Ginatullin og Igor Sychev er bloggere og brugere af sociale netværk, som er blevet idømt fængselsstraf.. Muratbek Tungishbayev er en blogger, der på grov resstridig vis blev udleveret fra Kirgisistan til Kasakhstan og her udsat for mishandling.

Iskander Yerimbetov er a businessman sentenced to seven years’ imprisonment on politically-motivated charges of large-scale fraud.

I sin beslutning af 14. marts 2019

opfordrer Parlamentet indtrængende Kasakhstan til at overholde sine internationale forpligtelser og respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer Parlamentet de kasakhiske myndigheder til at sætte en stopper for menneskerettighedskrænkelser og alle former for politisk undertrykkelse;

påskønner Parlamentet frigivelsen af en række politiske fanger, nemlig Vladimir Kozlov, Gyuzyal Baydalinova, Seytkazy Matayev, Edige Batyrov, Yerzhan Orazalinov, Sayat Ibrayev, Aset Matayev, Zinaida Mukhortova og Talgat Ayan samt fagforeningsaktivisterne Amin Eleusinov og Nurbek Kushakbayev, hvis frihed imidlertid fortsat er underlagt restriktioner;

glæder Parlamentet sig over beslutningen om at frigive Ardak Ashim fra den psykiatriske klinik; fordømmer Parlamentet en sådan brutal foranstaltning som psykiatrisk behandling som straf og opfordrer til, at den obligatoriske ambulante psykiatriske behandling af ham stoppes;

opfordrer Parlamentet til, at alle obligatoriske lægelige foranstaltninger over for aktivisten Natalia Ulasik stoppes;

opfordrer Parlamentet til fuld rehabilitering og øjeblikkelig løsladelse af alle aktivister og politiske fanger, der i øjeblikket sidder i fængsel, navnlig Mukhtar Dzhakishev, Maks Bokayev, Iskander Yerimbetov, Aron Atabek, Sanat Bukenov og Makhambet Abzhan samt Saken Tulbayev, og til ophævelse af bevægelsesrestriktionerne for andre;

opfordrer Parlamentet indtrængende Kasakhstans regering til at sætte en stopper for undertrykkelsen af uafhængige fagforeninger og ophæve restriktionerne for deres aktiviteter, standse den politisk motiverede retsforfølgelse af fagforeningsledere og omstøde dommene over Larissa Kharkova, Nurbek Kushakbaev og Amin Eleusinov og give dem lov til at genoptage deres fagforeningsaktiviteter uden indblanding eller chikane;

opfordrer Parlamentet indtrængende Kasakhstans regering til at standse alle former for vilkårlig frihedsberøvelse, repressalier og chikane mod menneskerettighedsaktivister, civilsamfundsorganisationer og politiske oppositionsbevægelser, herunder mod faktiske eller påståede tilhængere af DVK;

opfordrer Parlamentet indtrængende Kasakhstans regering til at revidere ændringerne af medie- og informationslovgivningen, sætte en stopper for chikane og repressalier mod journalister, der er kritiske over for regeringen, og ophøre med at blokere adgangen til information både online og offline.

RUSLAND

Oyub Titiev

Zhalaudi Geriev og Ruslan Kutaev

Oyub Titiev er menneskerettighedsforkæmper og direktør for Tjetjeniens "Office of Memorial", en menneskerettighedsorganisation, der yder juridisk bistand til ofre for grove krænkelser af menneskerettighederne og er involveret i undervisning i menneskerettigheder, forskning og publikationer. Han blev anholdt den 9. januar 2018 og officielt tiltalt og var eftersøgt på grundlag af anklager om ulovlig erhvervelse og besiddelse af euforiserende stoffer. Han blev idømt fire års fængsel den 18. marts 2019. Den 21. juni blev Oyub Titiev prøveløsladt efter at have tilbragt et år og fem måneder i fængsel. Prøveløsladelsen ophæver imidlertid ikke hans dom, og den pålægger ham en række begrænsninger.

 

Ruslan Kutaev er en civilsamfundsaktivist, der blev arresteret i 2014 og idømt fire års fængsel; Zhalaudi Geriev, en journalist, blev arresteret i 2016 og idømt tre års fængsel. De var under anklage for at have været i besiddelse af narkotika.

I sin beslutning af 14. februar 2019

gentager Parlamentet sin opfordring til omgående løsladelse af Ojub Titijev, direktøren for menneskerettighedscentret Memorial i Tjetjenien, som blev tilbageholdt den 9. januar 2018 og beskyldt for ulovlig erhvervelse og besiddelse af narkotika, og som forventes at modtage sin dom i midten af februar 2019; opfordrer Parlamentet indtrængende de tjetjenske myndigheder til at sikre fuld respekt for Ojub Titijevs menneskerettigheder og juridiske rettigheder, herunder hans ret til en retfærdig rettergang, uhindret adgang til sin advokat og til lægebehandling og beskyttelse mod juridisk chikane og kriminalisering;

udtrykker Parlamentet sin dybe bekymring over den foruroligende tendens med anholdelser, angreb og intimidering af uafhængige journalister, menneskerettighedsforkæmpere og deres tilhængere såvel som almindelige borgere, som synes at være en del af koordinerede kampagner; mener Parlamentet, at sagen om Oyub Titiev er illustrativ for mange andre sager om retsforfølgelse, der er baseret på opdigtede beviser, og som understøtter det mangelfulde retssystem i Republikken Tjetjenien og Den Russiske Føderation; minder Parlamentet om, at der er blevet rejst lignende anklager forbundet med besiddelse af narkotika mod journalisten Zhalaudi Geriev fra Kaukasus Knot og menneskerettighedsaktivisten Ruslan Kutaev og opfordrer også til, at de frigives.

 

Alexandra Koroleva

Andrey Rudomakha, Victor Chirikov, Vera Kholodnaya and Aleksandr Savelyev

Andrey Borovikov og Vyacheslav Yegorov

Ukrainske fanger

Alexandra Koroleva er leder af ngo'en Ekozaschita! og en af landets ældste og mest fremtrædende miljøforkæmpere. Hun måtte flygte og søge asyl i udlandet i lyset af anklager mod hende for manglende betaling af bøder på grund af gruppens fortsatte nægtelse af at lade sig registrere som "udenlandsk agent". Hvis hun kendes skyldig, risikerer hun op til to års fængsel.

 

Andrey Rudomakha er leder af ngo'en Environmental Watch for the North Caucausus. Han og hans kolleger Victor Chirikov, Aleksandr Savelyev og Vera Kholodnaya blev brutalt angrebet af maskerede mænd i december 2017 efter at være vendt tilbage fra byen Gelendzhik ved Sortehavet, hvor de havde dokumenteret ulovligt byggeri.

Gerningsmændene nyder straffrihed, men i stedet udsættes Rudomakha for en kriminel efterforskning på grund af "bagvaskelse" af et medlem af Statsdumaen.

 

Miljøforkæmperne Andrey Borovikov og Vyacheslav Yegorov er blevet retsforfulgt på grund af gentagne overtrædelser af loven om offentlige forsamlinger i forbindelse med miljøprotester i Arkhangelsk- og Moskvaregionerne. De blev idømt fængselsstraf.

De russiske myndigheder har tilbageholdt hundredvis af ukrainske statsborgere, herunder soldater, af politiske årsager i forskellige regioner i Den Russiske Føderation og på det besatte Krim.

 

I sin beslutning af 18. juli 2019

opfordrer Parlamentet de russiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at sætte en stopper for enhver form for chikane, herunder juridisk, mod Alexandra Koroleva og mod alle menneskerettighedsforkæmpere og miljøaktivister i landet og give dem mulighed for at udføre deres lovlige arbejde uden indblanding;

opfordrer Parlamentet de russiske myndigheder til at tage passende retlige skridt og benytte alle de retlige instrumenter, de har til rådighed, for at forhindre og sætte en stopper for angrebene på miljøaktivister; opfordrer Parlamentet indtrængende de russiske myndigheder til at sikre en reel efterforskning og ansvarliggørelse i Andrey Rudomakhas sag og andre sager om angreb på miljøforkæmpere;

opfordrer Parlamentet de russiske myndigheder til straks og betingelsesløst at løslade alle ulovligt og vilkårligt tilbageholdte ukrainske statsborgere;

opfordrer Parlamentet Rusland til at offentliggøre en fuldstændig liste over fængslede i de besatte ukrainske områder i Donbas og Luhansk og til at gøre deres kontakt med familier og advokater lettere;

 

Anastasiya Shevchenko

Anastasiya Shevchenko er civilsamfundsaktivist. Der blev foretaget efterforskning mod hende i henhold til love, der forbyder russiske statsborgere, der arbejder for "uønskede" organisationer, der anses for at udgøre en trussel mod den russiske stats grundlæggende værdier. Hun blev sat under husarrest i januar 2019, hvor hun har siddet siden da, og er blevet retsforfulgt.

I sin beslutning af 19. december 2019

udtrykker Parlamentet sin bekymring over, at uafhængige civilsamfundsorganisationer fortrænges af statsligt organiserede ngo'er; bemærker Parlamentet med bekymring specifikt situationen omkring Anastasiya Shevchenko i Rostov ved Don.

SAUDI-ARABIEN

Loujain al-Hathloul, Aziza al-Yousef, Eman al-Nafjan, Nouf Abdulaziz, Mayaa al-Zahrani, Samar Badawi, Nassima al-Sada, Shadan al-Anezi, Abir Namankani, Amal al-Harbi og Hatoon al-Fassi

Israa al-Ghomgham

Mohammed al-Rabea

 

De saudiarabiske myndigheder har uden sigtelse arresteret et antal menneskerettighedsforkæmpere, herunder Loujain al-Hathloul, Aziza al-Yousef, Eman al-Nafjan, Nouf Abdulaziz, Mayaa al-Zahrani, Samar Badawi, Nassima al-Sada, Shadan al-Anezi, Abir Namankani, Amal al-Harbi og Hatoon al-Fassi på grund af deres kamp for kvinders rettigheder. Disse aktivister er kendt for deres kampagne mod forbuddet mod, at kvinder må køre bil, og er fortalere for afskaffelse af systemet med mænds formynderskab. De blev arresteret forud for den forventede ophævelse af forbuddet mod, at kvinder må køre bil, den 24. juni 2018. Nogle af dem vil angiveligt blive henvist til en retssag ved Den Særlige Straffedomstol, som oprindeligt blev oprettet til at retsforfølge tilbageholdte i forbindelse med terrorhandlinger. Loujain al-Hathloul har været tilbageholdt siden marts 2018. Hun blev anbragt i isolation fra maj til september 2018. Hendes forældre beretter, at hun i denne periode blev udsat for tortur. Hun blev nomineret til Nobels fredspris 2019.

 

Menneskerettighedsforkæmperen Israa al-Ghomgham har været vilkårligt tilbageholdt siden den 8. december 2015. Hun er kendt for at have dokumenteret Qatif-urolighederne i 2017-2018. Den dødsstraf, hun er blevet idømt, er blevet annulleret, men hun står stadig under ikke nærmere definerede anklager.

 

Mohammed al-Rabea, menneskerettighedsforkæmper, er stiftende medlem af den saudiarabiske sammenslutning for borgerlige og politiske rettigheder, der førte kampagne for indsattes rettigheder i Saudi-Arabien, indtil den blev lukket i marts 2013. I 2016 blev han løsladt efter at have afsonet en fængselsstraf på otte år.

 

I sin beslutning af 14. februar 2019

fordømmer Parlamentet på det kraftigste tilbageholdelsen af kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, der har agiteret for ophævelse af kørselsforbuddet, samt af alle fredelige menneskerettighedsforkæmpere, journalister, advokater og aktivister, og udtrykker bestyrtelse over de troværdige rapporter om systematisk tortur af flere af dem, herunder Loujain al-Hathloul;

opfordrer Parlamentet de saudiarabiske myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade disse kvinderettighedsforkæmpere og alle menneskerettighedsforkæmpere, advokater, journalister og andre samvittighedsfanger, der udelukkende er blevet tilbageholdt og dømt for at udøve deres ret til ytringsfrihed og for deres fredelige arbejde på menneskerettighedsområdet, og til at give internationale uafhængige observatører mulighed for at mødes med tilbageholdte kvindelige menneskerettighedsforkæmpere;

insisterer Parlamentet på, at de saudiarabiske myndigheder sætter en stopper for alle former for chikane, herunder på retsligt niveau, mod Loujain al-Hathloul, Aziza al-Yousef, Eman al-Nafjan, Nouf Abdulaziz, Mayaa al-Zahrani, Samar Badawi, Nassima al-Sada, Shadan al-Anezi, Abir Namankani, Amal al-Harbi, Hatoon al-Fassi, Israa Al-Ghomgham, Mohammed al-Rabea og alle andre menneskerettighedsforkæmpere i landet, således at de er i stand til at udføre deres arbejde uden uberettigede hindringer eller frygt for repressalier mod dem og deres familier;

opfordrer Parlamentet NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at tage sagerne om Loujain al-Hathloul, Eman al-Nafjan, Aziza al-Yousef, Samar Badawi, Nassima al-Sada samt alle andre kvindelige menneskerettighedsforkæmpere op i deres dialoger med de saudiarabiske myndigheder, og at kræve, at de løslades.

SUDAN

Salih Mahmoud Osman

 

Salih Mahmoud Osman er en sudanesisk menneskerettighedsadvokat og modtager af Sakharovprisen 2007. Han forsvarede ofre for krænkelser, navnlig seksuelle overgreb, i Darfur. Han blev selv udsat for tilbageholdelse og tortur på grund af sit arbejde. Den 9. januar 2019 blev han igen tilbageholdt under en ny undertrykkelsesaktion. Han blev løsladt under statskuppet i april 2019, som medførte en politisk ændring i hans land.

I sin beslutning af 17. januar 2019

kræver Parlamentet øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af Sakharovprismodtageren Salih Mahmoud Osman og opfordrer indtrængende de sudanesiske myndigheder til at sikre, at han får akut lægehjælp og uhindret adgang til sin advokat og familie.

TYRKIET

Selahattin Demirtaş

Ekrem İmamoğlu, Adnan Selçuk Mızraklı, Bedia Özgökçe og Ahmet Türk

Canan Kaftancıoğlu

Selahattin Demirtaş er leder af oppositionen og præsidentkandidat, som af domstolene er blevet løsladt efter at have været under terrorrelaterede anklager. Han har imidlertid siddet i fængsel siden november 2016 og afsoner en dom på fire år og otte måneder for "terrorpropaganda".

 

Adnan Selçuk Mızraklı, Ahmet Türk og Bedia Özgökçe er blevet valgt som borgmestre ved lokalvalget den 31. marts 2019. De blev fjernet fra embedet og erstattet af regeringsudnævnte embedsmænd med den begrundelse, at de i øjeblikket var genstand for en strafferetlig efterforskning for påståede forbindelser til terrorisme. Ekrem İmamoğlu er politiker og har siden april 2019 været borgmester i Istanbul. Han blev truet med udskiftning af den tyrkiske indenrigsminister.

 

Canan Kaftancıoğlu er læge, politiker og provinsformand for Det Republikanske Folkeparti i Istanbul. Hun blev idømt ni år og otte måneders fængsel for anklager om fornærmelse af præsidenten, fornærmelse af offentligt ansatte, krænkelse af staten, tilskyndelse af folket til fjendtlighed og had og brug af sine sociale mediekanaler til at udbrede propaganda for en terrororganisation mellem 2012 og 2017.

I sin beslutning af 19. september 2019

fordømmer Parlamentet den fortsatte tilbageholdelse af Selahattin Demirtaş, leder af oppositionen og præsidentkandidat, og opfordrer til, at han løslades omgående og betingelsesløst; noterer Parlamentet sig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i hans sag, hvori de tyrkiske myndigheder opfordres til straks at løslade ham;

fordømmer Parlamentet de tyrkiske myndigheders beslutning om at fjerne demokratisk valgte borgmestre fra deres embede på grundlag af tvivlsomme beviser; understreger Parlamentet, at disse foranstaltninger fortsat undergraver den politiske oppositions mulighed for at udøve deres rettigheder og udfylde deres demokratiske roller; opfordrer Parlamentet de tyrkiske myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade medlemmer af oppositionen, der er blevet arresteret som led i den hårde kurs over for alle kritiske røster i landet, og til at frafalde alle anklager mod dem;

fordømmer Parlamentet på det kraftigste den politisk motiverede dom over Canan Kaftancıoğlu, der tydeligvis straffes for at have spillet en central rolle i Istanbuls borgmesters vellykkede valgkampagne, og kræver omgående omstødelse af dommen.

 


BILAG II

LISTE OVER SAKHAROVPRISMODTAGERE OG -FINALISTER, DER ER FÆNGSLET OG FRIHEDSBERØVET

 

År for tildeling af Sakharovprisen

Efternavn og fornavn

Prismodtager/

finalist

Land

Situation (tilbageholdelse/

husarrest /midlertidig løsladelse)

Fængselsstraffens længde

Startdato for frihedsberøvelse

2020

Siarhei Tsikhanouski

Maryia Kalesnikava

Mikola Statkevich

 

Modtager

Modtager

Modtager

Hviderusland

 

Frihedsberøvelse

Frihedsberøvelse

Frihedsberøvelse

Ukendt

Ukendt

Ukendt

 

29. maj 2020

7. september 2020

31. Maj 2020 (seneste)

2020

Porfirio Sorto Cedillo, José Avelino Cedillo, Orbin Naún Hernández, Kevin Alejandro Romero, Arnold Javier Aleman, Ever Alexander Cedillo, Daniel Marquez og Jeremías Martínez Díaz

Finalister

Honduras

Frihedsberøvelse

Ukendt

1. september 2019

2019

Ilham Tohti

Modtager

Kina

Frihedsberøvelse

Livsvarigt fængsel

23. september 2014

2018

Nasser Zefzafi

 

Finalist

Marokko

Frihedsberøvelse

20 år

5. april 2019

2017

Dawit Isaak

Finalist

Eritrea

Tilbageholdelse i isolation

Ukendt

23. september 2001

2015

Raif Badawi

Modtager

Saudi-Arabien

Frihedsberøvelse

10 år

17. juni 2012

 

2012

Nasrin Sotoudeh

Modtager

Iran

Midlertidigt løsladt for at modtage lægebehandling.

38 år med flere domme

6. marts 2019 (seneste)

2011

Razan Zaitouneh

Modtager

Syrien

Kidnappet i 2013. Formodninger om tilbageholdelse og død.

 

9. december 2013

2009

Yuri Dmitriev

Modtager

Rusland

Frihedsberøvelse

13 år

13. december 2016

 


 


BILAG III

LISTE OVER BESLUTNINGER

 

Liste over beslutninger vedtaget af Europa-Parlamentet i 2019, som direkte eller indirekte vedrører krænkelser af menneskerettighederne i verden

 

Land

Dato for vedtagelse i plenum

Titel

Afrika

Sudan+

17.01.2019

Sudan

Zimbabwe+

14.02.2019

Zimbabwe

Cameroun+

18.04.2019

Cameroun

Uganda+

24.10.2019

Uganda, navnlig den foreslåede lov om indførelse af dødsstraf for homoseksuelle handlinger

Algeriet+

28.11.2019

Situationen for frihedsrettighederne i Algeriet

Burkina Faso+

19.12.2019

Krænkelser af menneskerettigheder, herunder religionsfrihed, i Burkina Faso

Nord-, Syd- og Mellemamerika

Guatemala+

14.03.2019

Menneskerettighedssituationen i Guatemala

USA-Mexico+

18.07.2019

Situationen ved grænsen mellem USA og Mexico

Cuba+

28.11.2019

Cuba, sagen José Daniel Ferrer

Haiti

28.11.2019

Haiti

Asien

Kasakhstan+

14.03.2019

Menneskerettighedssituationen i Kasakhstan

Kina+

18.04.2019

Kina, navnlig religiøse og etniske minoriteters situation

Kina (Hongkong)+

18.07.2019

Situationen i Hongkong

Myanmar+

19.09.2019

Myanmar, navnlig situationen for rohingyaerne

Indonesien+

24.10.2019

Den foreslåede nye straffelov i Indonesien

 

Afghanistan+

19.12.2019

Afghanistan, navnlig påstande om seksuelt misbrug af drenge i provinsen Logar

Europa og landene i Det Østlige Partnerskab

Aserbajdsjan+

17.01.2019

Aserbajdsjan, navnlig sagen om Mehman Huseynov

Rusland+

14.02.2019

Situationen i Tjetjenien og sagen om Oyub Titiev

Rusland+

18.07.2019

Rusland, navnlig situationen for miljøaktivister og ukrainske politiske fanger

Tyrkiet+

19.09.2019

Situationen i Tyrkiet, navnlig afsættelsen af valgte borgmestre

Rusland+

19.12.2019

Den russiske lov om "udenlandske agenter"

Mellemøsten

Saudi-Arabien+

14.02.2019

Kvinderettighedsforkæmpere i Saudi-Arabien

Iran+

14.03.2019

Iran, særligt vedrørende menneskerettighedsforkæmpere

Brunei+

18.04.2019

Brunei

 

Iran+

19.09.2019

Iran, navnlig situationen for kvinderettighedsforkæmpere og fængslede EU-borgere med dobbelt statsborgerskab

Egypten+

24.10.2019

Egypten

Tværgående emner

Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed*

15.01.2019

EU's retningslinjer og mandatet for EU's særlige udsending med hensyn til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU

Kvinders rettigheder og ligestilling*

13.02.2019

Tilbageskridt i forbindelse med kvinders rettigheder og ligestilling i EU

LGBTI-personers rettigheder*

14.02.2019

LGBTI-tiltagslistens fremtid (2019-2024)

14.02.2019

Interkønnedes rettigheder

Minoriteter*

12.02.2019

om behovet for en styrket strategisk EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration for perioden efter 2020 og for at intensivere bekæmpelsen af romafjendtlighed

26.03.2019

Grundlæggende rettigheder for mennesker af afrikansk afstamning i Europa

Grundlæggende frihedsrettigheder*

14.02.2019

Retten til fredelig protest og forholdsmæssig magtanvendelse

Sanktioner*

14.03.2019

En europæisk sanktionsordning for krænkelser af menneskerettighederne

Barnets rettigheder*

26.11.2019

Børns rettigheder i anledning af 30-året for FN's konvention om barnets rettigheder

 

+ hastebeslutning, jf. forretningsordenens artikel 135

* beslutninger om menneskerettighedsrelaterede spørgsmål


 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING (13.11.2020)

<CommissionInt>til Udenrigsudvalget</CommissionInt>


<Titre>om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området – årsberetning 2019 </Titre>

<DocRef>(2020/2208(INI))</DocRef>

Ordfører for udtalelse: <Depute>Christine Anderson

</Depute> 

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

 der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til artikel 22, 23, 24 og 26 i EU's charter om grundlæggende rettigheder,

 der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 2, 3, 11 og 17,

 der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) og 40-året for den i 2019,

 der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet, som blev vedtaget på FN's fjerde verdenskonference om kvinder den 15. september 1995,

 der henviser til FN's konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder,

 der henviser til Europarådets konvention af 11. maj 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og den kendsgerning, at menneskerettighederne er universelle, umistelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne,

 der henviser til EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024, som blev offentliggjort den 25. marts 2020 (JOIN(2020)0005),

 der henviser til EU's kønshandlingsplan 2016-2020 med titlen "Ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020" (EU's kønshandlingsplan II);

 der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed og til EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed 2019-2024 (WPS),

 der henviser til mål 5 i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling,

 der henviser til Rådets konklusioner af 18. marts 2019 om godkendelse af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder for så vidt angår ikkeforskelsbehandling i EU's optræden udadtil,

 der henviser til 25-året for handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling i 2019,

 der henviser til EU's og FN's Spotlightinitiativ om udryddelse af vold mod kvinder og piger,

A. der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en kerneværdi i EU, og at retten til ligebehandling og ikkeforskelsbehandling er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder, og at integration af kønsaspektet derfor bør gennemføres og medtages som et horisontalt princip i alle EU's aktiviteter og politikker;

B. der henviser til, at EU fortsat yder støtte til tredjelande, civilsamfund og sociale aktører til gennemførelse af demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighedsprincipperne;

C. der henviser til, at Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet fra 1995 i 25 år har fremhævet betydningen af lige rettigheder og muligheder for kvinder samt deres lige deltagelse i beslutningstagningen og i den demokratiske proces til konsolidering af demokratiet;

D. der henviser til, at den nuværende covid-19-krise og dens konsekvenser har et tydeligt kønsperspektiv, der påvirker kvinder og mænd forskelligt i hele verden; der henviser til, at krisen har forværret eksisterende strukturelle uligheder, navnlig dem af kønsbestemt art, og at den har ramt marginaliserede kvinder i samfundet uforholdsmæssigt hårdt ved at forhindre adgangen til basale tjenester, herunder tjenester vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), og støtte til bekæmpelse af kønsbaseret vold;

E. der henviser til, at EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed understreger behovet for konkrete tilsagn og tiltag samt behovet for at inddrage, beskytte og støtte kvinder og piger for at opnå varig fred og sikkerhed som uløseligt forbundne elementer i menneskerettigheder og bæredygtig udvikling;

F. der henviser til, at vold mod kvinder som defineret i Istanbulkonventionen forstås som "en overtrædelse af menneskerettighederne og en form for diskrimination", der afhængigt af omstændighederne kan udgøre tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling; der henviser til, at den undergraver den sociale stabilitet samt trivslen og udviklingsmulighederne, herunder for børn og lokalsamfund, og at piger og kvinder skal beskyttes mod kønsbaseret vold og forskelsbehandling, hvis det skal sikres, at de fuldt ud kan udøve deres menneskerettigheder – navnlig med hensyn til uddannelses-, informations- og sundhedstjenester – og at de er beskyttet mod SRHR-krænkelser, f.eks. i forbindelse med sterilisering, abort eller misbrug;

G. der henviser til, at der har været en modreaktion mod kvinders og LGBTIQ+-personers rettigheder både i og uden for Den Europæiske Union;

H. der henviser til, at klimaændringerne undergraver udøvelsen af menneskerettigheder og forværrer eksisterende kønsskævheder, der skyldes talrige socioøkonomiske, institutionelle, kulturelle og politiske faktorer; der henviser til, at kvinder og piger påvirkes mere af klimaændringerne på grund af deres ulige adgang til ressourcer, uddannelse, politisk magt, jobmuligheder og jordrettigheder og på grund af eksisterende sociale og kulturelle normer såsom deres rolle som primære omsorgspersoner og funktion med at skaffe vand, mad og brændsel;

I. der henviser til, at manglen på kvinder, der er involveret i udviklingen af kunstig intelligens (AI), øger risikoen for forudindtagethed; der henviser til, at videnskabelig uddannelse er vigtig for at opnå færdigheder, anstændigt arbejde og job med fremtid samt for at bryde med de kønsstereotyper, der betragter disse områder som værende typiske mandeområder, så kvinder kan udøve deres menneskerettigheder fuldt ud;

1. understreger betydningen af at fremme ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder på verdensplan, da de er afgørende for virkeliggørelsen af menneskerettighederne; minder om, at EU fortsat er i front i indsatsen for at fremme og forbedre menneskerettighedssituationen for kvinder og piger i verden med henblik på at opnå ligestilling mellem kønnene, og anmoder om, at dets indsats tilpasses for at tage hensyn til den nuværende covid-19-krisesituation og dens alvorlige indvirkning på kvinders rettigheder; understreger, at kvinder og piger på trods af fremskridt fortsat udsættes for forskelsbehandling og vold, og at mange samfund stadig kæmper for at give kvinder og piger lige rettigheder i henhold til loven og lige adgang til uddannelse, sundhedspleje, anstændigt arbejde og politisk og økonomisk repræsentation;

2. bemærker navnlig den alarmerende stigning i vold mod kvinder og piger verden over, navnlig under covid-19-krisen, og bifalder den indsats, som EU sammen med sine internationale partnere har gjort for at udrydde denne vold i alle dens former; fordømmer vold i form af vold i hjemmet, seksuel chikane, cybervold, stalking, mobning, voldtægt, voldtægt som et krigsvåben, tidlige og tvungne ægteskaber, kvindelig kønslemlæstelse, såkaldte "æresforbrydelser", tvangsabort, tvangssterilisation, seksuel udnyttelse og menneskehandel, kvindemord samt andre former for vold, der udgør en alvorlig krænkelse af kvinders og pigers menneskerettigheder og værdighed; opfordrer de globale aktører til at beskytte kvinder og forebygge kønsbaseret vold mod dem, til at beskytte marginaliserede grupper, enlige forældre, kvinder tilhørende etniske mindretal, LGBTQI+-kvinder og kvindelige flygtninge og migranter og til at efterforske og straffe voldshandlinger og hadforbrydelser;

3. fordømmer al vold mod LGBTI-personer og ikkekønskonforme personer; opfordrer de globale aktører til at tage alle nødvendige skridt og træffe lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at sikre, at seksuel orientering og kønsidentitet under ingen omstændigheder må danne grundlag for strafferetlige sanktioner; opfordrer til, at EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for LGBTI-personer gennemføres; opfordrer EU til både internt og eksternt at udfordre skadelige binære tilgange til kønsspørgsmål; opfordrer til en koordineret EU-indsats for at støtte og beskytte kvinderettigheds- og LGBTI-forkæmpere og civilsamfundsorganisationer, hvis arbejde er af afgørende betydning, og som udsættes for vedvarende chikane og trusler om vold i deres lande; opfordrer EU-delegationerne til at forbedre situationen vedrørende LGBTI-personers menneskerettigheder ved at gennemføre EU's LGBTI-retningslinjer;

4. bemærker, at det som anført i EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed er bydende nødvendigt at integrere kønsperspektiver i alle EU's politikker, herunder politikker om sikkerhed, konfliktforebyggelse og -løsning og langsigtet fredsopbygning; understreger, at kvinder skal inddrages på alle niveauer af beslutningstagningen, herunder i forbindelse med sikkerhed og konfliktforebyggelse, i overensstemmelse med UNSCR 1325; opfordrer EU til i overensstemmelse med 2030-verdensmålene for bæredygtig udvikling at fortsætte sin vigtige rolle i forbindelse med bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af køn gennem samarbejdet med andre lande, til at øge sin indsats inden for uddannelses-, sundheds- og socialtjenester, dataindsamling, finansiering og programmering og til at forbedre forebyggelsen og imødegåelsen af seksuel og kønsbaseret vold verden over; påpeger, at et gunstigt miljø er et afgørende redskab; opfordrer derfor til, at der træffes foranstaltninger til lettelse af kvinders og pigers adgang til uddannelse og arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til yderligere at bidrage til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af pigers og kvinders indflydelse og status ved at arbejde tæt sammen med internationale organisationer og tredjelande, anvende alle eksisterende og tilgængelige instrumenter og udvikle og gennemføre synergier og netværk mellem EU's interne og eksterne politikker og tiltag;

5. gentager sin opfordring til de medlemsstater og medlemmer af Europarådet, der endnu ikke har gjort det, til hurtigst muligt at afslutte ratificeringen af Istanbulkonventionen og slår kraftigt til lyd for, at den ratificeres af alle medlemsstater; opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at konventionen integreres fuldt ud i EU's lovgivningsmæssige og politiske rammer; fordømmer forsøgene i visse stater på at ophæve allerede trufne foranstaltninger til gennemførelse af Istanbulkonventionen og bekæmpelse af vold mod kvinder;

6. opfordrer de globale aktører og medlemsstaterne til at sætte en stopper for den vanskelige situation for kvinder og piger i hele verden, hvor de udsættes for menneskehandel og seksuel udnyttelse; støtter bestræbelserne på at redde og rehabilitere ofre og retsforfølge og reformere gerningsmænd;

7. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme sundhedspleje, der er til gavn for kvinder og piger, og til at sikre retten til universel adgang til omfattende sundhedspleje af høj kvalitet og til overkommelige priser samt seksuelle og reproduktive rettigheder og information herom; understreger nødvendigheden af at anerkende den voksende modreaktion mod kvinders rettigheder på globalt plan og i Europa, navnlig hvad angår seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder (SRHR); opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at afvise ethvert yderligere forsøg på at tilbagerulle de landvindinger, der er gjort hvad angår kvinders menneskerettigheder, ligestilling, ret til selvbestemmelse og fulde kontrol over deres egen krop; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forny deres støtte til SRSR, herunder adgang til sikker og lovlig abort, både i og uden for Unionen, alderssvarende, evidensbaseret og omfattende seksual- og samlivsundervisning og omfattende familieplanlægning; understreger behovet for at støtte civilsamfundsorganisationer, der kæmper for at fremme reproduktiv retfærdighed – navnlig inden for marginaliserede befolkningsgrupper – og hvis arbejde fortsat trues af det stadig mindre råderum for civilsamfundet; fremhæver kvinders og pigers sårbare stilling i mange dele af verden, fordi covid-19-krisen har reduceret deres adgang til sundhedspleje (herunder den, der er relateret til SRSR, såsom adgang til præventionsmidler, abortydelser, fertilitetsbehandling, testning for HIV og seksuelt overførte sygdomme og screeninger for kræft i de reproduktive organer), seksual- og samlivsuddannelse og sundhedspleje i forbindelse med svangerskab, samtidig med at den har øget deres sårbarhed over for vold;

8. opfordrer Kommissionen til i sin nye EU-handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 at fortsætte sine bestræbelser på at beskytte og styrke kvinder og piger, udfordre de fremherskende kønsnormer og -stereotyper og tilskynde til forandring på tværs af sektorer i medlemsstaterne og på globalt plan, sådan som CEDAW har anmodet om; opfordrer med henblik herpå til at maksimere anvendelsen af de tilgængelige instrumenter og afventer opfølgningen på de næste skridt vedrørende udnyttelsen af potentialet for synergier mellem EU, dets medlemsstater og andre aktører samt mellem EU's interne og eksterne politikker og foranstaltninger; afventer den nye EU-handlingsplan for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i eksterne forbindelser for 2021-2025 (EU's kønshandlingsplan III); opfordrer i denne forbindelse til at styrke EU's støtte til tredjelande, der gennemfører nye politikker og lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at tilpasse de nationale retlige rammer til internationale forpligtelser og forpligtelser vedrørende verdensmålene for bæredygtig udvikling for så vidt angår kvinders rettigheder og ligestilling, beskytte kvindelig menneskerettighedsforkæmper, fremme kvinders seksuelle og reproduktive sundhed, forebygge seksuel og kønsbaseret vold og kvindelig kønslemlæstelse og styrke ligestillingen mellem kønnene som en hovedprioritet i programmer og projekter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at menneskerettighederne overholdes fuldt ud af EU's handelspartnere ved hjælp af særlige bestemmelser, der kan håndhæves, i EU's handels- og udviklingspolitikker og -aftaler og ved hjælp af specifikke kapitler om ligestilling mellem kønnene i EU's handelsaftaler;

9. fremhæver nødvendigheden af at respektere kvinders og pigers reproduktionsevne og kropslige integritet og fordømmer derfor kommercielt surrogatmoderskab;

10. opfordrer Kommissionen til at tackle fænomenet med unge kvinder, navnlig fra kristne mindretal, der i visse dele af verden tvinges til at gifte sig med ældre mænd uden for deres religion;

11. opfordrer de globale aktører til at sikre, at piger har fortsat adgang til uddannelse, idet der tages behørigt hensyn til de piger, der er i fare for eller lever i fattigdom, og de piger, som oplever en større risiko for tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, og til at sikre børns og samfunds trivsel og udviklingsperspektiver;

12. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til blive enige om et bindende redskab, der er baseret på solidaritet, til at forvalte migration, skabe sikre og lovlige migrationskanaler og sikre udstedelse af humanitære visa; påpeger, at flygtninges situation er værre for de mere sårbare personer såsom kvinder, som udsættes for krænkelser af deres grundlæggende rettigheder, som ofte er ofre for menneskehandel og seksuel udnyttelse, og som under sejlads over havene med større sandsynlighed vil blive ofre for den såkaldte bådsygdom ("dinghy disease"), der fremkalder alvorlige forbrændinger af deres krop forårsaget af blandingen af det brændstof og havvand, der ligger i bunden af båden, hvor kvinder og børn normalt sidder;

13. opfordrer til, at der systematisk integreres et kønsaspekt og et tværsektorielt perspektiv i EU's udenrigs- og sikkerheds-, migrations-, udvidelses-, handels- og udviklingspolitik;

14. roser de fremskridt, der er gjort i forbindelse med EU's og FN's Spotlightinitiativ; opfordrer Kommissionen til at sikre, at projekter, der støttes af initiativet, arbejder hen imod at tage fat på de grundlæggende årsager til krænkelser af kvinders rettigheder, herunder opretholdelsen af skadelige kønsstereotyper;


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.11.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

6

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Christine Anderson, Simona Baldassarre, Robert Biedroń, Vilija Blinkevičiūtė, Annika Bruna, Margarita de la Pisa Carrión, Rosa Estaràs Ferragut, Frances Fitzgerald, Cindy Franssen, Heléne Fritzon, Lina Gálvez Muñoz, Lívia Járóka, Arba Kokalari, Alice Kuhnke, Karen Melchior, Maria Noichl, Sandra Pereira, Pina Picierno, Sirpa Pietikäinen, Samira Rafaela, Evelyn Regner, Diana Riba i Giner, Eugenia Rodríguez Palop, María Soraya Rodríguez Ramos, Sylwia Spurek, Jessica Stegrud, Isabella Tovaglieri, Ernest Urtasun, Hilde Vautmans, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Chrysoula Zacharopoulou

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Maria da Graça Carvalho, Jadwiga Wiśniewska

 


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

25

+

GUE/NGL

Eugenia Rodríguez Palop

PPE

Maria da Graça Carvalho, Rosa Estaràs Ferragut, Frances Fitzgerald, Cindy Franssen, Lívia Járóka, Arba Kokalari, Sirpa Pietikäinen, Elissavet Vozemberg-Vrionidi

Renew

Karen Melchior, Samira Rafaela, María Soraya Rodríguez Ramos, Hilde Vautmans, Chrysoula Zacharopoulou

S&D

Robert Biedroń, Vilija Blinkevičiūtė, Heléne Fritzon, Lina Gálvez Muñoz, Maria Noichl, Pina Picierno, Evelyn Regner

Verts/ALE

Alice Kuhnke, Diana Riba i Giner, Sylwia Spurek, Ernest Urtasun

 

6

-

ECR

Jadwiga Wiśniewska, Margarita de la Pisa Carrión

ID

Christine Anderson, Simona Baldassarre, Annika Bruna, Isabella Tovaglieri

 

2

0

ECR

Jessica Stegrud

GUE/NGL

Sandra Pereira

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 


 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

3.12.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

46

7

16

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Alviina Alametsä, Alexander Alexandrov Yordanov, Maria Arena, Petras Auštrevičius, Traian Băsescu, Lars Patrick Berg, Anna Bonfrisco, Reinhard Bütikofer, Fabio Massimo Castaldo, Susanna Ceccardi, Włodzimierz Cimoszewicz, Katalin Cseh, Tanja Fajon, Anna Fotyga, Michael Gahler, Kinga Gál, Sunčana Glavak, Raphaël Glucksmann, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Márton Gyöngyösi, Sandra Kalniete, Karol Karski, Dietmar Köster, Andrius Kubilius, Ilhan Kyuchyuk, David Lega, Miriam Lexmann, Nathalie Loiseau, Antonio López-Istúriz White, Claudiu Manda, Lukas Mandl, Thierry Mariani, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Sven Mikser, Francisco José Millán Mon, Gheorghe-Vlad Nistor, Urmas Paet, Demetris Papadakis, Kostas Papadakis, Tonino Picula, Manu Pineda, Kati Piri, Giuliano Pisapia, Jérôme Rivière, María Soraya Rodríguez Ramos, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Jacek Saryusz-Wolski, Andreas Schieder, Radosław Sikorski, Jordi Solé, Sergei Stanishev, Tineke Strik, Hermann Tertsch, Hilde Vautmans, Harald Vilimsky, Idoia Villanueva Ruiz, Viola Von Cramon-Taubadel, Witold Jan Waszczykowski, Charlie Weimers, Isabel Wiseler-Lima, Salima Yenbou, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Arnaud Danjean, Özlem Demirel, Markéta Gregorová, Bart Groothuis

 


 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

46

+

NI

Fabio Massimo Castaldo

PPE

Alexander Alexandrov Yordanov, Traian Băsescu, Michael Gahler, Sandra Kalniete, Andrius Kubilius, David Lega, Antonio López-Istúriz White, Lukas Mandl, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Francisco José Millán Mon, Gheorghe-Vlad Nistor, Radosław Sikorski, Isabel Wiseler-Lima

RENEW

Petras Auštrevičius, Katalin Cseh, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Ilhan Kyuchyuk, Nathalie Loiseau, Urmas Paet, María Soraya Rodríguez Ramos, Hilde Vautmans

S&D

Maria Arena, Włodzimierz Cimoszewicz, Tanja Fajon, Raphaël Glucksmann, Dietmar Köster, Claudiu Manda, Sven Mikser, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Kati Piri, Giuliano Pisapia, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Andreas Schieder, Sergei Stanishev

VERTS/ALE

Alviina Alametsä, Reinhard Bütikofer, Markéta Gregorová, Jordi Solé, Tineke Strik, Viola Von Cramon-Taubadel, Salima Yenbou

 

7

-

ECR

Hermann Tertsch, Charlie Weimers

ID

Lars Patrick Berg, Thierry Mariani, Jérôme Rivière

NI

Kostas Papadakis

RENEW

Bart Groothuis

 

16

0

ECR

Anna Fotyga, Karol Karski, Jacek Saryusz-Wolski, Witold Jan Waszczykowski

GUE/NGL

Özlem Demirel, Manu Pineda, Idoia Villanueva Ruiz

ID

Anna Bonfrisco, Susanna Ceccardi, Harald Vilimsky

NI

Márton Gyöngyösi

PPE

Arnaud Danjean, Kinga Gál, Sunčana Glavak, Miriam Lexmann, Željana Zovko

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

[1] EUT C 337 af 20.9.2018, s. 82.

[2] EUT C 118 af 8.4.2020, s. 15.

[3] EUT C 411 af 27.11.2020, s. 30.

[4] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0007.

[5] World Migration Report 2020 – International Organisation for Migration (https://publications.iom.int/system/files/pdf/wmr_2020.pdf).

[6] Ifølge data offentliggjort af UNHCR (https://www.unhcr.org/refugee-statistics/download/?url=fd4J).

[7] Asylstatistikker – Eurostat (https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Asylum_statistics).

[8] EUT C 285, 29.8.2017, s. 110.

[9] EUT C 433, 23.12.2019, s. 86.

Seneste opdatering: 7. januar 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik