Procedure : 2018/0166(APP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0260/2020

Indgivne tekster :

A9-0260/2020

Forhandlinger :

PV 16/12/2020 - 4
CRE 16/12/2020 - 4

Afstemninger :

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0357

<Date>{14/12/2020}14.12.2020</Date>
<NoDocSe>A9‑0260/2020</NoDocSe>
PDF 302kWORD 95k

<TitreType>HENSTILLING</TitreType>     <RefProcLect>***</RefProcLect>

<Titre>om udkast til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027</Titre>

<DocRef>(09970/2020 – C9‑0409/2020 – 2018/0166(APP))</DocRef>


<Commission>{BUDG}Budgetudvalget</Commission>

Ordfører: <Depute>Jan Olbrycht, Margarida Marques</Depute>

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BILAG 1: UDKAST TIL RÅDETS FORORDNING OM FASTLÆGGELSE AF DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR ÅRENE 2021-2027
 BILAG 2: ERKLÆRINGER
 BEGRUNDELSE
 SKRIVELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED
 SKRIVELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027

(09970/2020 – C9‑0409/2020 – 2018/0166(APP))

(Særlig lovgivningsprocedure – godkendelse)

Europa-Parlamentet,

 der henviser til udkast til Rådets forordning (09970/2020),

 der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (C9‑0409/2020),

 der henviser til sin beslutning af 14. november 2018 om FFR 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale[1],

 der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger[2],

 der henviser til sin beslutning af 23. juli 2020 om konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020[3],

 der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4,

 der henviser til skrivelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

 der henviser til henstilling fra Budgetudvalget (A9‑0260/2020),

1. godkender udkastet til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 som angivet i bilag til denne forordning;

2. godkender Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæringer, der er knyttet som bilag til denne beslutning;

3. godkender sin erklæring, der er knyttet som bilag til denne beslutning;

4. noterer sig Kommissionens erklæringer, der er knyttet som bilag til denne beslutning;

5. pålægger sin formand sammen med formanden for Rådet og formanden for Kommissionen at undertegne den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetkontrol af nye forslag baseret på artikel 122 i TEUF med potentielle mærkbare følger for Unionens budget;

6. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


BILAG 1: UDKAST TIL RÅDETS FORORDNING OM FASTLÆGGELSE AF DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR ÅRENE 2021-2027

 

RÅDETS FORORDNING (EU, Euratom) 2020/…

af …

om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 312,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet[4],

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter høring af Regionsudvalget,

efter en særlig lovgivningsprocedure, og


ud fra følgende betragtninger:

(1) Under hensyntagen til behovet for en passende forudsigelighed med henblik på forberedelse og gennemførelse af investeringer på mellemlang sigt bør den periode, som den flerårige finansielle ramme ("FFR") dækker, fastsættes til syv år regnet fra den 1. januar 2021.

(2) Den økonomiske virkning af covid-19-krisen kræver, at Unionen stiller en langsigtet finansiel ramme til rådighed, som baner vejen for en retfærdig og inklusiv omstilling til en grøn og digital fremtid, støtter Unionens langsigtede strategiske autonomi og gør den mere modstandsdygtig over for fremtidige chok.

(3) De årlige lofter for forpligtelsesbevillinger for hver enkelt udgiftskategori og de årlige lofter for betalingsbevillinger, som fastsættes i denne forordning, skal overholde de relevante lofter for forpligtelser og egne indtægter, der er fastsat i overensstemmelse med Rådets gældende afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter, som er vedtaget i medfør af artikel 311, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) ("afgørelsen om egne indtægter").

(4) Hvis det er nødvendigt at anvende de garantier, der er stillet under Unionens almindelige budget, for finansiel bistand til medlemsstaterne, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 220, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046[5] ("finansforordningen"), bør det nødvendige beløb mobiliseres ud over lofterne for forpligtelses- og betalingsbevillinger i FFR'en under overholdelse af loftet for egne indtægter.

(5) Der bør i FFR'en ikke tages hensyn til budgetposter finansieret med formålsbestemte indtægter som omhandlet i finansforordningen.

(6) FFR'en bør fastlægges i 2018-priser. Der bør desuden fastsættes regler for årlige tekniske justeringer af FFR'en med henblik på en ny beregning af lofterne og margenerne.

(7) Der bør fastsættes regler for andre situationer, som kan gøre det nødvendigt at justere FFR'en. Sådanne justeringer kan vedrøre den forsinkede vedtagelse af nye regler eller programmer under delt forvaltning eller foranstaltninger, der er knyttet til forsvarlig økonomisk styring eller til foranstaltninger vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget. Der bør også fastsættes regler for en mekanisme til programspecifik justering.

(8) Der bør indføres specifik og størst mulig fleksibilitet, således at Unionen kan opfylde sine forpligtelser i overensstemmelse med artikel 323 i TEUF.

(9) Følgende tematiske særlige instrumenter er nødvendige for at sætte Unionen i stand til at reagere på specifikke uforudsete omstændigheder eller konsekvenser og derved muliggøre en problemfri afvikling af budgetproceduren: Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, solidaritets- og nødhjælpsreserven og brexittilpasningsreserven. Solidaritets‑ og nødhjælpsreserven har ikke til formål at afbøde konsekvenserne af markedsrelaterede kriser, der påvirker landbrugsproduktionen eller -distributionen.


(10) Følgende ikketematiske særlige instrumenter er nødvendige for at øge fleksibiliteten yderligere: det fælles margeninstrument og fleksibilitetsinstrumentet. Det fælles margeninstrument bør gøre det muligt at flytte disponible margener under lofterne for henholdsvis forpligtelses- og betalingsbevillinger mellem regnskabsår og, for så vidt angår forpligtelsesbevillinger, mellem udgiftsområder i FFR'en uden at overskride de samlede beløb under FFR-lofterne for forpligtelses- og betalingsbevillinger for hele FFR-perioden. Fleksibilitetsinstrumentet bør gøre det muligt at finansiere specifikke uforudsete udgifter for et givet regnskabsår.

(11) Der bør fastsættes specifikke bestemmelser, som giver mulighed for at opføre forpligtelsesbevillinger og tilsvarende betalingsbevillinger på budgettet ud over lofterne i FFR'en, når det er nødvendigt for at anvende særlige instrumenter.

(12) Der bør tages højde for nødvendigheden af en revision af FFR'en i tilfælde af en revision af traktaterne med budgetmæssige virkninger, Cyperns genforening eller en udvidelse af Unionen og i forbindelse med budgetgennemførelsen.

(13) Det kan også være nødvendigt at revidere denne forordning i forbindelse med uforudsete omstændigheder, som ikke kan håndteres inden for de rammer, der er fastsat i FFR'en. Det er derfor nødvendigt at indføre bestemmelser om revision af FFR'en i sådanne tilfælde.

(14) Der er også behov for specifikke regler for håndtering af storstilede projekter, der strækker sig langt ud over den periode, som FFR'en dækker. Det er nødvendigt at fastsætte maksimumbeløb for bidragene fra Unionens almindelige budget til disse projekter for dermed at sikre, at de ikke får betydning for andre projekter, der finansieres over budgettet.

(15) Det er nødvendigt at fastsætte generelle regler for det interinstitutionelle samarbejde under budgetproceduren, samtidig med at Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens ("institutionernes") budgetbeføjelser som fastsat i traktaterne samt kravene om gennemsigtighed respekteres.

(16) Kommissionen bør fremlægge et forslag til en ny flerårig finansiel ramme inden den 1. juli 2025 for at sætte institutionerne i stand til at vedtage forslaget i tilstrækkelig god tid, inden den efterfølgende flerårige finansielle ramme skal træde i kraft. I overensstemmelse med artikel 312, stk. 4, i TEUF skal de lofter, der er fastsat for det sidste år af FFR'en i nærværende forordning, fortsat finde anvendelse, hvis der ikke vedtages en ny flerårig finansiel ramme inden udløbet af den FFR, der fastlægges i nærværende forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:


Kapitel 1
Almindelige bestemmelser

 

Artikel 1
Den flerårige finansielle ramme

I denne forordning fastlægges den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 ("FFR").

 

Artikel 2
Overholdelse af lofterne i FFR'en

1. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ("institutionerne") overholder under hver budgetprocedure og i forbindelse med gennemførelsen af budgettet for det pågældende regnskabsår de årlige udgiftslofter, der er fastsat i bilag I ("FFR-lofterne").

Underloftet for udgiftsområde 3 som fastsat i bilag I berører ikke fleksibiliteten mellem den fælles landbrugspolitiks to søjler. Det justerede loft, der skal anvendes på søjle I i den fælles landbrugspolitik efter overførslerne mellem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og de direkte betalinger, fastsættes i den relevante retsakt, og FFR'en justeres tilsvarende i overensstemmelse med den tekniske justering, der er omhandlet i denne forordnings artikel 4.

2. Hvis det er nødvendigt at anvende ressourcerne fra de særlige instrumenter, der er omhandlet i artikel 8, 9, 10 og 12, opføres der forpligtelsesbevillinger og tilsvarende betalingsbevillinger på budgettet ud over de relevante FFR-lofter.

Hvis det er nødvendigt at anvende ressourcerne fra det fælles margeninstrument, der er fastsat i artikel 11, opføres der forpligtelsesbevillinger og tilsvarende betalingsbevillinger på budgettet ud over de relevante FFR-lofter for et givent år.

3. Hvis det er nødvendigt at anvende en garanti for finansiel bistand til medlemsstaterne, der er godkendt i henhold til finansforordningens artikel 220, stk. 1, mobiliseres de nødvendige beløb ud over FFR-lofterne.


Artikel 3
Overholdelse af loftet for egne indtægter

 

1. For hvert af de regnskabsår, som FFR'en dækker, må de samlede nødvendige betalingsbevillinger efter den årlige justering og under hensyntagen til eventuelle andre justeringer og revisioner samt anvendelsen af artikel 2, stk. 2 og 3, ikke føre til, at opkrævningssatsen for egne indtægter overstiger det loft for egne indtægter, der er fastsat i Rådets gældende afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter, som er vedtaget i medfør af artikel 311, stk. 3, i TEUF ("afgørelsen om egne indtægter").

2. Om nødvendigt nedsættes FFR-lofterne for at sikre overholdelsen af det loft for egne indtægter, der er fastsat i afgørelsen om egne indtægter.

Kapitel 2
Justering af FFR'en

Artikel 4
Tekniske justeringer

1. Hvert år foretager Kommissionen forud for budgetproceduren for regnskabsåret n+1 følgende tekniske justeringer af FFR'en:

a) en opskrivning til år n+1-priser af lofterne og af de samlede tal for forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger

b) en beregning af den disponible margen under det loft for egne indtægter, der er fastsat i afgørelsen om egne indtægter

c) en beregning af beløbet for disponible forpligtelsesbevillinger under det fælles margeninstrument som omhandlet i artikel 11, stk. 1, første afsnit, litra a), og af det samlede maksimumbeløb, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, første afsnit, litra a)

d) en beregning af justeringen af loftet for betalingsbevillinger under det fælles margeninstrument som omhandlet i artikel 11, stk. 1, første afsnit, litra b), og af det maksimumbeløb, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, første afsnit, litra b)

 

 

e) en beregning af de supplerende tildelinger til specifikke programmer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, og resultatet af den årlige justering, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2.

2. Kommissionen foretager de tekniske justeringer, der er omhandlet i stk. 1, på grundlag af en fast deflator på 2 % årligt.

3. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af de tekniske justeringer, der er omhandlet i stk. 1, og om de underliggende økonomiske prognoser.

4. Der må ikke foretages andre tekniske justeringer for det pågældende år, hverken i løbet af regnskabsåret eller i form af efterfølgende korrektioner i følgende regnskabsår, jf. dog artikel 6 og 7.

Artikel 5
Programspecifik justering

1. Et beløb svarende til indtægterne fra bøder pålagt af EU-institutionerne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1/2003[6] og forordning 139/2004[7], som opføres på budgettet for år n-1 i overensstemmelse med finansforordningens artikel 107 efter fradrag af det beløb for år n‑1, der er omhandlet i artikel 141, stk. 1, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab[8], er tilgængeligt med henblik på en supplerende tildeling af:

a) forpligtelsesbevillinger for år n+1 fra og med år 2022 og til og med 2027 til de programmer, der er opført i bilag II, i overensstemmelse med de procentsatser, der er fastsat for disse programmer i kolonnen "Fordelingsnøgle" i tabellen i bilag II, og

b) betalingsbevillinger for år n+1 fra og med år 2022 og til og med 2027.


De samlede supplerende tildelinger for perioden 2022-2027 til henholdsvis forpligtelses‑ og betalingsbevillinger udgør 11 000 mio. EUR (i 2018-priser). For hvert af årene 2022‑2026 udgør de årlige supplerende tildelinger til henholdsvis forpligtelses- og betalingsbevillinger mindst 1 500 mio. EUR (i 2018-priser) og må ikke overstige 2 000 mio. EUR (i 2018-priser).

De samlede supplerende tildelinger til forpligtelsesbevillinger til programmerne i perioden 2022-2027 er fastsat i kolonnen "Samlet supplerende tildeling af forpligtelsesbevillinger i henhold til artikel 5" i tabellen i bilag II.

2. Lofterne for forpligtelsesbevillinger for de relevante udgiftsområder for år n+1 fra og med år 2022 og til og med 2027 justeres i opadgående retning med de beløb, der svarer til de supplerende tildelinger, der er fastsat i stk. 1, i overensstemmelse med de procentsatser, der er fastsat for de pågældende udgiftsområder i kolonnen "Fordelingsnøgle" i tabellen i bilag II. Loftet for betalingsbevillinger for år n+1 fra og med år 2022 og til og med 2027 justeres automatisk i opadgående retning med de beløb, der svarer til de supplerende tildelinger, der er fastsat i stk. 1.

 

Artikel 6
Justeringer i forbindelse med foranstaltninger, der er knyttet til forsvarlig økonomisk styring eller til en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget

 

1. Hvis en suspension af budgetmæssige forpligtelser vedrørende Unionens fonde ophæves i overensstemmelse med de relevante basisretsakter i forbindelse med foranstaltninger, der er knyttet til forsvarlig økonomisk styring eller til foranstaltninger vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget, overføres de beløb, der svarer til de suspenderede forpligtelser, til de følgende år, og de tilsvarende FFR-lofter justeres i overensstemmelse hermed.

2. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultatet af eventuelle justeringer i henhold til stk. 1.

3. Suspenderede forpligtelser for år n må ikke opføres på Unionens almindelige budget ud over år n+2.


Artikel 7
Justering som følge af nye regler eller programmer under delt forvaltning

1. Hvis der efter den 1. januar 2021 vedtages nye regler eller programmer under delt forvaltning vedrørende strukturfondene, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Hav‑ og Fiskerifond, Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa under Fonden for Integreret Grænseforvaltning, overføres de beløb, der svarer til de tildelinger, der ikke anvendes i 2021, til hvert af årene 2022-2025 i lige store trancher, og de tilsvarende FFR-lofter justeres i overensstemmelse hermed.

2. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultatet af eventuelle justeringer i henhold til stk. 1.

Kapitel 3
Særlige instrumenter

Afdeling 1
Tematiske særlige instrumenter

Artikel 8
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

1. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, hvis målsætninger og anvendelsesområde er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen , må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 186 mio. EUR (i 2018-priser).

2. Bevillingerne til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen opføres på Unionens almindelige budget som en hensættelse.


Artikel 9
Solidaritets- og nødhjælpsreserve

1. Solidaritets- og nødhjælpsreserven kan anvendes til at finansiere:

a) bistand til at reagere på nødsituationer, der opstår som følge af større katastrofer omfattet af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, hvis målsætninger og anvendelsesområde er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002[9], og

b) hurtig reaktion på specifikke behov for nødhjælp inden for Unionen eller i tredjelande som følge af begivenheder, der ikke kunne forudses, da budgettet blev opstillet, navnlig til nødberedskab og støtte til operationer som følge af naturkatastrofer, der ikke er omfattet af litra a), menneskeskabte katastrofer, humanitære kriser i tilfælde af trusler i stor skala mod den offentlige sundhed eller mod dyre- og plantesundheden samt, hvis omstændighederne kræver det, i situationer med særligt pres ved Unionens ydre grænser som følge af migrationsstrømme.

2. Solidaritets- og nødhjælpsreserven må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 1 200 mio. EUR (i 2018-priser). En eventuel del af det årlige beløb, der ikke anvendes i år n, kan anvendes indtil år n+1. Den del af det årlige beløb, der stammer fra det foregående år, anvendes først. En eventuel del af det årlige beløb fra år n, der ikke anvendes i år n+1, bortfalder.

3. Bevillingerne til solidaritets- og nødhjælpsreserven opføres på Unionens almindelige budget som en hensættelse.

4. Pr. 1. oktober hvert år skal mindst en fjerdedel af det årlige beløb omhandlet i stk. 2 stadig være til rådighed til dækning af behov, der måtte opstå indtil årets udgang.

Uden at det berører første afsnit, kan følgende maksimale procentdele af det samlede disponible beløb indtil den 1. september hvert år mobiliseres:

  50 % til bistand i henhold til stk. 1, litra a); det beløb, der fremkommer ved denne beregning, reduceres med et eventuelt beløb, der er mobiliseret i det foregående år ved anvendelse af stk. 5

  35 % til bistand til tredjelande i henhold til stk. 1, litra b)

  15 % til bistand inden for Unionen i henhold til stk. 1, litra b).


Uden at det berører første afsnit, kan den resterende del af det disponible beløb fra den 1. september hvert år anvendes til støtte, der er omhandlet i andet afsnit, til dækning af behov, der måtte opstå indtil årets udgang.

5. I undtagelsestilfælde, og hvis de resterende finansielle midler, der er til rådighed i solidaritets- og nødhjælpsreserven, ikke er tilstrækkelige til at dække de beløb, der anses for at være nødvendige til bistand i henhold til stk. 1, litra a), i det år, hvor en katastrofe som omhandlet i nævnte litra indtræffer, kan Kommissionen foreslå, at forskellen finansieres ved hjælp af de årlige beløb, der er til rådighed for solidaritets- og nødhjælpsreserven i det følgende år, op til maksimalt 400 mio. EUR (i 2018-priser).

Artikel 10
Brexittilpasningsreserve

1. En brexittilpasningsreserve skal yde bistand til at afbøde uforudsete og negative konsekvenser i de medlemsstater og sektorer, der er mest berørt af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, uden at dette berører og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i det relevante instrument.

2. Brexittilpasningsreserven må ikke overstige et beløb på 5 000 mio. EUR (i 2018-priser).

3. Bevillingerne til brexittilpasningsreserven opføres på Unionens almindelige budget som en hensættelse.

Afdeling 2
Ikketematiske særlige instrumenter

Artikel 11
Fælles margeninstrument

1. Det fælles margeninstrument omfatter:

a) fra 2022 beløb svarende til de margener, der resterer under FFR-lofterne for forpligtelsesbevillinger for år n-1, som skal stilles til rådighed ud over FFR-lofterne for forpligtelsesbevillinger for årene 2022-2027

b) fra 2022 beløb svarende til forskellen mellem de gennemførte betalinger og FFR-betalingsloftet for år n-1 for at justere betalingsloftet for årene 2022-2027 i opadgående retning og


c) yderligere beløb, som kan stilles til rådighed ud over FFR-lofterne i et givent år for forpligtelses- eller betalingsbevillinger eller alt efter omstændighederne begge, forudsat at de i fuldt omfang udlignes i forhold til margenerne for et eller flere udgiftsområder i FFR'en for det aktuelle regnskabsår eller for kommende regnskabsår for så vidt angår forpligtelsesbevillinger og i fuldt omfang udlignes i forhold til margenerne under betalingsloftet for kommende regnskabsår for så vidt angår betalingsbevillinger.

Beløb kan kun mobiliseres i henhold til første afsnit, litra c), hvis de beløb, der er til rådighed i medfør af nævnte afsnits litra a) og b), alt efter hvad der er relevant, er utilstrækkelige og i alle tilfælde kun som en sidste mulighed for at reagere på uforudsete omstændigheder.

Anvendelse af første afsnit, litra c), må ikke medføre overskridelse af de samlede beløb under FFR-lofterne for forpligtelses- og betalingsbevillinger for det aktuelle regnskabsår eller for kommende regnskabsår. Eventuelle beløb, der er udlignet i overensstemmelse med nævnte litra, må derfor ikke mobiliseres yderligere i forbindelse med FFR.

2. Anvendelse af det fælles margeninstrument i henhold til stk. 1, første afsnit, litra a) og c), må i et givent år ikke overstige i alt:

a) 0,04 % af Unionens bruttonationalindkomst i forpligtelsesbevillinger som beregnet i den årlige tekniske justering af FFR'en, jf. artikel 4

b) 0,03 % af Unionens bruttonationalindkomst i betalingsbevillinger som beregnet i den årlige tekniske justering af FFR'en, jf. artikel 4.

Anvendelse af det fælles margeninstrument i et givent år må ikke overstige de lofter for egne indtægter, der er fastsat i afgørelsen om egne indtægter.

3. De årlige justeringer, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b), må ikke overstige følgende maksimumbeløb (i 2018-priser) for årene 2025-2027 sammenlignet med det oprindelige betalingsloft for de pågældende år:

  2025 – 8 000 mio. EUR

  2026 – 13 000 mio. EUR

  2027 – 15 000 mio. EUR.

De beløb, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, andet afsnit, lægges til de maksimumbeløb, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit.

Enhver opjustering udlignes i fuldt omfang ved en tilsvarende nedsættelse af betalingsloftet for år n-1.

4. De beløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra a) og c), kan mobiliseres af Europa-Parlamentet og Rådet inden for budgetprocedurens rammer i henhold til artikel 314 i TEUF for at gøre det muligt at finansiere udgifter, der ikke kunne finansieres inden for de relevante FFR-lofter, der var til rådighed i et givent år.

Den opjustering, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra b), foretages af Kommissionen fra og med 2022 som led i den tekniske justering, der er omhandlet i artikel 4.

Artikel 12
Fleksibilitetsinstrument

1. Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til finansiering for et givent regnskabsår af specifikke uforudsete udgifter i forpligtelsesbevillinger og tilsvarende betalingsbevillinger, som ikke kan finansieres inden for de lofter, der er til rådighed for et eller flere andre udgiftsområder. Loftet for det årlige beløb, der er til rådighed for fleksibilitetsinstrumentet, er 915 mio. EUR (i 2018-priser).

2. Den uudnyttede del af det årlige beløb, der indgår i fleksibilitetsinstrumentet, kan anvendes frem til år n+2. En eventuel del af det årlige beløb, der stammer fra tidligere år, anvendes først i den rækkefølge, hvori de er blevet overført. En eventuel del af det årlige beløb fra år n, der ikke anvendes inden udgangen af år n+2, bortfalder.


 


Kapitel 4
Revision af FFR'en

 

Artikel 13
Revision af FFR'en

1. Uden at dette berører artikel 3, stk. 2, og artikel 14-17 kan FFR'en i tilfælde af uforudsete omstændigheder revideres under overholdelse af det loft for egne indtægter, der er fastsat i afgørelsen om egne indtægter.

2. Som hovedregel skal et forslag om revision af FFR'en i henhold til stk. 1 forelægges og vedtages inden påbegyndelsen af budgetproceduren for det regnskabsår eller det første af de regnskabsår, revisionen vedrører.

3. I forbindelse med ethvert forslag til revision af FFR'en i henhold til stk. 1 undersøges mulighederne for omfordeling af udgifterne mellem de programmer, der henhører under det af revisionen berørte udgiftsområde, navnlig med hensyn til enhver forventet underudnyttelse af bevillingerne.

4. I forbindelse med enhver revision af FFR'en i henhold til stk. 1 tages der hensyn til mulighederne for at udligne enhver forhøjelse af loftet for et udgiftsområde ved at nedsætte loftet for et andet udgiftsområde.

5. I forbindelse med enhver revision af FFR'en i henhold til stk. 1 skal der fortsat være et rimeligt forhold mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 14
Revision i forbindelse med budgetgennemførelsen

Når Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af de tekniske justeringer af FFR'en, forelægger den, hvis det er relevant, forslag om at revidere de samlede betalingsbevillinger, som den under hensyntagen til budgetgennemførelsen skønner nødvendige for at sikre en forsvarlig forvaltning af de årlige betalingslofter og navnlig en ordnet udvikling i forhold til forpligtelsesbevillingerne.

 

Artikel 15
Revision i tilfælde af en revision af traktaterne

I tilfælde af en revision af traktaterne med budgetmæssige virkninger revideres FFR'en i overensstemmelse hermed.

 

Artikel 16
Revision i tilfælde af en udvidelse af Unionen

I tilfælde af, at nye medlemsstater tiltræder Unionen, revideres FFR'en for at tage hensyn til de udgiftsbehov, der følger af resultatet af tiltrædelsesforhandlingerne.

Artikel 17
Revision i tilfælde af Cyperns genforening

I tilfælde af Cyperns genforening revideres FFR'en for at tage hensyn til en samlet løsning på Cypernproblematikken og de ekstra finansielle behov, der følger af en genforening.

 

Kapitel 5
Bidrag til finansieringen af storstilede projekter

Artikel 18
Bidrag til finansieringen af storstilede projekter

1. Der afsættes et maksimumbeløb på 13 202 mio. EUR (i 2018-priser) på Unionens almindelige budget for perioden 2021-2027 til storstilede projekter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.

2. Der afsættes et maksimumbeløb på 5 000 mio. EUR (i 2018-priser) på Unionens almindelige budget for perioden 2021-2027 til projektet vedrørende den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER).


Kapitel 6
Det interinstitutionelle samarbejde
under budgetproceduren

 

Artikel 19
Det interinstitutionelle samarbejde under budgetproceduren

1. Institutionerne træffer foranstaltninger til at lette den årlige budgetprocedure.

2. Institutionerne samarbejder loyalt under hele budgetproceduren med henblik på at tilnærme deres holdninger til hinanden. Institutionerne samarbejder på alle stadier af proceduren gennem passende interinstitutionelle kontakter for at følge fremskridtet i arbejdet og undersøge, i hvilken grad der er overensstemmelse.

3. Institutionerne sørger for så vidt muligt at samordne deres respektive tidsplaner med henblik på at sikre en sammenhængende og samordnet afvikling af arbejdet indtil den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget.

4. Der kan holdes trepartsmøder på alle stadier af proceduren og på forskellige repræsenta­tionsniveauer afhængig af de forventede drøftelsers karakter. Hver institution udpeger i overensstemmelse med sin egen forretningsorden sine deltagere i hvert møde, fastlægger sit mandat til forhandlingerne og informerer i god tid de andre institutioner om de nærmere detaljer vedrørende møderne.

Artikel 20
Budgettets enhed

Alle Unionens og Det Europæiske Atomenergifællesskabs udgifter og indtægter indgår i Unionens almindelige budget i overensstemmelse med finansforordningens artikel 7, herunder udgifter, der skyldes en relevant afgørelse, som Rådet har truffet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet inden for rammerne af artikel 332 i TEUF.


 


Kapitel 7
Afsluttende bestemmelser

Artikel 21
Overgangen til den næste flerårige finansielle ramme

Kommissionen fremlægger inden den 1. juli 2025 et forslag til en ny flerårig finansiel ramme.

 

Artikel 22
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

 På Rådets vegne

 Formand

 


BILAG I

DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME (EU-27)

(mio. EUR – 2018-priser)

Forpligtelsesbevillinger

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt
2021-2027

1. Det indre marked, innovation og det digitale område

19 712

19 666

19 133

18 633

18 518

18 646

18 473

132 781

2. Samhørighed, resiliens og værdier

49 741

51 101

52 194

53 954

55 182

56 787

58 809

377 768

2a. Økonomisk, social og territorial samhørighed

45 411

45 951

46 493

47 130

47 770

48 414

49 066

330 235

2b. Resiliens og værdier

4 330

5 150

5 701

6 824

7 412

8 373

9 743

47 533

3. Naturressourcer og miljø

55 242

52 214

51 489

50 617

49 719

48 932

48 161

356 374

heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

38 564

38 115

37 604

36 983

36 373

35 772

35 183

258 594

4. Migration og grænseforvaltning

2 324

2 811

3 164

3 282

3 672

3 682

3 736

22 671

5. Sikkerhed og forsvar

1 700

1 725

1 737

1 754

1 928

2 078

2 263

13 185

6. Naboområder og verden

15 309

15 522

14 789

14 056

13 323

12 592

12 828

98 419

7. Europæisk offentlig forvaltning

10 021

10 215

10 342

10 454

10 554

10 673

10 843

73 102

heraf: institutionernes administrationsudgifter

7 742

7 878

7 945

7 997

8 025

8 077

8 188

55 852

FORPLIGTELSESBEVILLINGER I ALT

154 049

153 254

152 848

152 750

152 896

153 390

155 113

1 074 300

BETALINGSBEVILLINGER I ALT

156 557

154 822

149 936

149 936

149 936

149 936

149 936

1 061 058

 


BILAG II

PROGRAMSPECIFIK JUSTERING – LISTE OVER PROGRAMMER, FORDELINGSNØGLE
OG SAMLET SUPPLERENDE TILDELING AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

 

 

(i mio. EUR – 2018-priser)

 

Fordelingsnøgle

Samlet supplerende tildeling af forpligtelsesbevillinger i henhold til artikel 5

1. Det indre marked, innovation og det digitale område

36,36 %

4 000

Horisont Europa

27,27 %

3 000

InvestEU-Fonden

9,09 %

1 000

2b. Resiliens og værdier

54,55 %

6 000

EU4Health

26,37 %

2 900

Erasmus+

15,46 %

1 700

Et Kreativt Europa

5,45 %

600

Rettigheder og værdier

7,27 %

800

4. Migration og grænseforvaltning

9,09 %

1 000

Fonden for Integreret Grænseforvaltning

9,09 %

1 000

I ALT

100,00 %

11 000

 

 


 

BILAG 2: ERKLÆRINGER

 

1. Rammebeløb for prioritetsprogrammer, omkostninger ved NGEU og fleksibilitet

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om styrkelse af særprogrammer og tilpasning af basisretsakter

Uden at det berører lovgivningsmyndighedens og budgetmyndighedens beføjelser, er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om at forhøje finansieringsrammerne i basisretsakterne eller den finansielle programmering, alt efter hvad der er relevant, med 2,5 mia. EUR i 2018-priser for de programmer, som Europa-Parlamentet har identificeret. Dette opnås gennem en tilsvarende reduktion af de disponible margener under FFR-lofterne, uden at det berører den mulige anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet i 2021.

Uden at det berører institutionernes lovgivningsbeføjelser, er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om i basisretsakterne for de programmer, der er opført i bilag II til FFR-forordningen, at indsætte en bestemmelse om forhøjelse af finansieringsrammerne med de beløb, der er fastsat deri. For programmer, der fastsætter budgetgarantier, vil det yderligere beløb blive afspejlet i det supplerende garantiniveau, der ydes.

 

Erklæring fra Europa-Parlamentet om styrkelse af særprogrammer fra ikketildelte margener

Det beløb på 2,5 mia. EUR i 2018-priser, som er omhandlet i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om styrkelse af særprogrammer og tilpasning af basisretsakter, fordeles således:

 Horisont Europa: +0,5 mia. EUR

 Erasmus+: + 0,5 mia. EUR, heraf 165 mio. EUR i 2021

 EU4Health: + 0,5 mia. EUR, heraf 70 mio. EUR i 2021

 Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning: +0,5 mia. EUR

 Humanitær bistand: +0,5 mia. EUR

 


 

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om anvendelse af tilbageførsler fra AVS-investeringsfaciliteten til fordel for instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde

Rådet er enigt om, at et beløb på op til 1 mia. EUR (i 2018-priser) fra tilbageførslerne fra AVS-investeringsfaciliteten til aktiviteter i henhold til 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond skal anvendes til fordel for instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde i perioden 2021-2027. De tre institutioner er enige om, at instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde bør gøre det muligt at modtage disse midler.

 

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om genanvendelse af frigjorte midler i forbindelse med forskningsprogrammet

Uden at det berører deres institutionelle prærogativer, er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om at genopføre af hensyn til forskningsprogrammet forpligtelsesbevillinger, der svarer til det beløb på op til 0,5 mia. EUR (i 2018-priser) i perioden 2021-2027 af frigørelser, der følger af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af projekter, der henhører under det pågældende program eller dets forgænger, som fastsat i finansforordningens artikel 15, stk. 3.

 

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om behandlingen af renteomkostninger og tilbagebetalinger vedrørende NGEU i FFR for 2021-2027

De tre institutioner er enige om, at udgifter til dækning af finansieringsomkostningerne ved Next Generation EU skal sigte mod ikke at reducere EU-programmer og -fonde.

De tre institutioner er enige om, at behandlingen af renteomkostninger og tilbagebetalinger vedrørende NGEU i FFR for 2021-2027, der i øjeblikket forventes at beløbe sig til 12,9 mia. EUR for de syv år, ikke berører den måde, hvorpå dette spørgsmål vil blive behandlet i fremtidige FFR'er fra 2028 og frem.

De tre institutioner er enige om at arbejde hen imod at indføre tilstrækkelige nye egne indtægter med henblik på at dække et beløb svarende til de forventede udgifter til tilbagebetalinger og renteomkostninger.

 


 

2. Egne indtægter

Kommissionens erklæring om fastlæggelse af en egen indtægt baseret på en digital afgift

Under hensyntagen til udviklingen på internationalt plan vil Kommissionen fremskynde sit arbejde med fremsættelse af de nødvendige forslag med henblik på indførelse af en digital afgift i Unionen og fremsætte et forslag til en basisretsakt så hurtigt som muligt og senest i juni 2021. På grundlag heraf vil den foreslå, at indtægterne fra den digitale afgift bliver en egen indtægt senest i januar 2023.

 

Kommissionens erklæring om fastlæggelse af en afgift på finansielle transaktioner baseret på egne indtægter

Drøftelserne om afgiften på finansielle transaktioner inden for rammerne af et forstærket samarbejde er i gang med henblik på at blive afsluttet inden udgangen af 2022. Såfremt der opnås enighed om denne afgift på finansielle transaktioner, vil Kommissionen fremsætte et forslag med henblik på at overføre indtægter fra denne afgift på finansielle transaktioner til EU-budgettet som en egen indtægt.

Hvis der ikke er opnået enighed inden udgangen af 2022, vil Kommissionen på grundlag af konsekvensanalyser foreslå en ny egen indtægt baseret på en ny afgift på finansielle transaktioner. Kommissionen bestræber sig på at fremsætte disse forslag senest i juni 2024 med henblik på dens indførelse senest den 1. januar 2026.

3. Budgetmyndighedens rolle

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetkontrol med nye forslag på grundlag af artikel 122 i TEUF med potentielt betydelige virkninger for Unionens budget

EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
ud fra følgende betragtninger:

(1) Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ("de tre institutioner") anerkender, at artikel 122 i TEUF udgør et retsgrundlag for vedtagelse af foranstaltninger til håndtering af specifikke krisesituationer, der potentielt kan have budgetmæssige virkninger, som kan påvirke udviklingen i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter.

(2) I lyset af budgetmyndighedens to parters budgetbeføjelser i henhold til traktaterne er det hensigtsmæssigt, at de fører forhandlinger om de budgetmæssige virkninger af sådanne påtænkte retsakter, hvis disse virkninger kan forventes at være betydelige. Med henblik herpå bør Kommissionen fremlægge alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at bistå Europa-Parlamentet og Rådet i deres forhandlinger —

INDGÅET FØLGENDE AFTALE:

1. Denne erklæring fastsætter de nærmere bestemmelser for en procedure for budgetkontrol (i det følgende benævnt "proceduren") mellem Europa-Parlamentet og Rådet med aktiv bistand fra Kommissionen.

2. Denne procedure kan følges i forbindelse med et forslag fra Kommissionen til Rådets retsakt på grundlag af artikel 122 i TEUF med potentielt betydelige virkninger for Unionens budget.

3. Kommissionen vil lade ethvert sådant forslag ledsage af en vurdering af de budgetmæssige virkninger af den foreslåede retsakt og vil angive, om den pågældende retsakt efter dens opfattelse kan have betydelige virkninger for Unionens budget. På dette grundlag kan Europa-Parlamentet og Rådet anmode om, at proceduren indledes.

4. Proceduren vil finde sted i et blandet udvalg bestående af repræsentanter for Europa-Parlamentet og Rådet på passende niveau. Kommissionen vil deltage i det blandede udvalgs arbejde.

5. Med forbehold af Rådets beføjelser i henhold til artikel 122 i TEUF vil Europa-Parlamentet og Rådet indgå i en konstruktiv dialog med henblik på at nå frem til en fælles forståelse af de budgetmæssige virkninger af den påtænkte retsakt under behørig hensyntagen til sagens hastende karakter.

6. Proceduren bør finde sted i en periode på højst to måneder, medmindre den pågældende retsakt skal vedtages inden en bestemt dato eller, hvis sagens hastende karakter kræver det, inden for en kortere frist fastsat af Rådet.

 

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om en revurdering af finansforordningens bestemmelser om eksterne formålsbestemte indtægter og lånoptagelse og långivning

Inden for rammerne af NGEU er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om, at følgende spørgsmål vil blive vurderet og revideret, hvis det er relevant, i forbindelse med den næste revision af finansforordningen:

 bestemmelserne om de eksterne formålsbestemte indtægter, navnlig som omhandlet i artikel 21, stk. 5, i finansforordningen

 bestemmelserne om indberetning af lånoptagelses- og långivningstransaktioner.

De tre institutioner anerkender, at de eksisterende regler om revisioner og dechargeproceduren finder anvendelse på formålsbestemte indtægter.


4. Horisontale spørgsmål – Klima, biodiversitet, ligestilling mellem mænd og kvinder og verdensmålene for bæredygtig udvikling

Kommissionens erklæring om metoden til identificering af klimarelaterede udgifter og inddragelse af Europa-Parlamentet og Rådet

Kommissionen vil sikre, at metoden til identificering af klimarelaterede udgifter er tilgængelig og gennemsigtig, og at den offentliggøres. Kommissionen vil udveksle synspunkter om metoden til identificering af klimarelaterede udgifter med Europa-Parlamentet og Rådet. Gennemsigtighed og udveksling af oplysninger med Parlamentet og Rådet om fremskridt med hensyn til at nå klimamålene vil være et centralt princip i identificeringen af klimarelaterede udgifter.

 

Kommissionens erklæring om klimabidrag pr. program

Uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets lovgivningsbeføjelser vedrørende de relevante sektorspecifikke basisretsakter, angives klimabidragene for 2021-2027 med henblik på at nå et overordnet mål på mindst 30 % af det samlede beløb for EU-budgettet og NGEU-udgifterne på følgende måde for de relevante programmer og fonde:

Programmer

Forventet minimumsbidrag

 Horisont Europa

35 %

 ITER

100 %

 InvestEU-Fonden

30 %

 Connecting Europe-faciliteten

60 %

 EFRU

30 %

 Samhørighedsfonden

37 %

 REACT-EU

25 %

 Genopretnings- og resiliensfaciliteten

37 %

 Den fælles landbrugspolitik 2021-2022

26 %

 Den fælles landbrugspolitik 2023-2027

40 %

 EHFF

30 %

 LIFE

61 %

 Fonden for Retfærdig Omstilling

100 %

 NDICI

25 %

 OLT

25 %

Førtiltrædelsesbistand

16 %

 

Kommissionen vil bruge disse klimabidrag som referencepunkt til at vurdere afvigelser og foreslå foranstaltninger i tilfælde af utilstrækkelige fremskridt.


Kommissionens erklæring om metoden til identificering af biodiversitetsrelaterede udgifter og inddragelse af Europa-Parlamentet og Rådet

Kommissionen vil sikre, at metoden til identificering af biodiversitetsrelaterede udgifter er tilgængelig og gennemsigtig, og at den offentliggøres. Når den undersøgelse af metoden, som Kommissionen for nylig har iværksat, er afsluttet, vil Kommissionen udveksle synspunkter om metoden med Europa-Parlamentet og Rådet. Gennemsigtighed og udveksling af oplysninger med Parlamentet og Rådet om fremskridt med hensyn til at nå målene vedrørende biodiversitet vil være afgørende for identificeringen.

 

5. Andre erklæringer

Kommissionens erklæring om en midtvejsgennemgang/-revision

Senest den 1. januar 2024 forelægger Kommissionen en gennemgang af, hvordan FFR'en fungerer.

Gennemgangen kan, hvis det er relevant, ledsages af relevante forslag til revision af FFR-forordningen i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i TEUF.

 

 


 

BEGRUNDELSE

Den 10. november 2020 nåede Parlamentets forhandlingsteam om den flerårige finansielle ramme (FFR) og egne indtægter[10] frem til et samlet politisk kompromis med Rådets formandskab og med Kommissionen om de relevante dele.

 

Som følge af dette kompromis har Rådet forelagt Parlamentet et udkast til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027, som FFR-ordførerne anbefaler at godkende.

 

Det politiske kompromis omfatter ikke kun FFR for 2021-2027, men også den fremtidige ordning for egne indtægter og ledsageforanstaltninger til det nye EU-genopretningsinstrument (Next Generation EU). Ud over FFR-forordningen er kompromiset udmøntet i:

 en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (fremsendt til godkendelse i Parlamentet adskilt fra den nærværende henstilling);

 en række fælles erklæringer fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (som er vedføjet denne henstilling).

 

Forud for dette politiske kompromis har Parlamentet allerede:

 banet vejen for en hurtig vedtagelse og ratificering af afgørelsen om egne indtægter og dermed lanceringen af EU's genopretningsinstrument ved den 16. september 2020 at afgive en obligatorisk lovgivningsmæssig udtalelse om det nye udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter ("afgørelsen om egne indtægter"), som tillader låntagning af midler under Next Generation EU-ordningen;

 den 5. november 2020 indgået en foreløbig aftale om en generel ordning for konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (godkendt af Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget den 12. november 2020 og af Coreper den 16. november 2020 og forelagt Parlamentet til vedtagelse efter den almindelige lovgivningsprocedure).

 

Såfremt det godkendes, vil dette politiske kompromis lette afslutningen – men ikke foregribe resultatet – af de igangværende sektorforhandlinger om den nye generation af FFR-udgiftsprogrammer, der vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.

 

1. Resultaterne af forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet

 

Det politiske kompromis fastsætter det samlede loft for FFR for 2021-2027 til 1 074,3 mia. EUR i 2018-priser, som gradvist skal forhøjes til 1 085,3 mia. EUR[11]. FFR vil blive suppleret med et genopretningsinstrument på 750 mia. EUR (herunder 390 mia. EUR i tilskud eller direkte budgetudgifter). Finansieringen af den nye FFR og genopretningsinstrumentet/NGEU skal muliggøres gennem en ny afgørelse om egne indtægter, som bemyndiger Kommissionen til at indlede låntagningstransaktioner til finansiering af genopretningsinstrumentet/NGEU og midlertidigt forhøjer loftet for egne indtægter med yderligere 0,6 procentpoint for at dække Unionens nye lånekapacitet.

 

Trods forsinkelser fra Rådets/Det Europæiske Råds side og suboptimalt interinstitutionelt samarbejde bidrog Europa-Parlamentet aktivt til den pakke, som stats- og regeringscheferne godkendte på topmødet den 17.-21. juli 2020 på grundlag af Kommissionens forslag fra maj 2018 og maj 2020. Parlamentet hilste den historiske oprettelse af genopretningsinstrumentet/NGEU velkommen. Det beklagede imidlertid de uberettigede nedskæringer i fremtidsorienterede programmer, det utilstrækkelige tilsagn om indførelse af nye egne indtægter (til dækning i det mindste af omkostningerne ved inddrivelse af gæld), den utilstrækkelige inddragelse af Europa-Parlamentet i beslutningstagningen om og forvaltningen af genopretningsinstrumentet samt svækkelsen af retsstatsmekanismen.

 

Under de besværlige forhandlinger mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen fra den 27. august til den 10. november 2020 sikrede Parlamentets forhandlere betydelige forbedringer ud over Det Europæiske Råds konklusioner af 21. juli 2020. Der blev også den 5. november opnået foreløbig enighed om retsstatsmekanismen.

 

De positive skridt – uanset om de allerede var afspejlet i Rådets holdning fra juli 2020 eller er opnået efterfølgende – opsummeres i nedenstående tabel.

 

EP's vigtigste anmodninger

Resultater

FFR-tal:

Styrkelse af flagskibsprogrammerne

Positive skridt i Rådets holdning: Det samlede niveau for FFR er fastsat til 1 074,3 mia. EUR i 2018-priser, dvs. under Parlamentets oprindelige anmodninger. Når man medregner den betydelige gavekomponent i genopretningsinstrumentet/NGEU (som Parlamentet var en stærk fortaler for både før og efter Kommissionens genopretningsforslag), øges det imidlertid til et hidtil uset niveau på 1 464,3 mia. EUR.

 

Sammen med NGEU (og øgede udgifter via genopretnings- og resiliensfaciliteten) sikrer FFR den samlede finansiering til landbrug og samhørighed af en størrelse, der er sammenlignelig med 2014-2020, samt beskedne stigninger for de fleste andre eksisterende og nye programmer sammenlignet med 2014-2020. Under drøftelserne i Rådet opnåede Parlamentet navnlig oprettelsen af Fonden for Retfærdig Omstilling.

 

Det Europæiske Råd har dog foretaget en betydelig nedskæring af centralt forvaltede programmer samt en del af de NGEU-tilskud, der blev foreslået for at supplere EU's flagskibsprogrammer (ved siden af genopretnings- og resiliensfaciliteten) for at imødegå krisens økonomiske virkninger. Som følge heraf blev flere af disse programmer reduceret til et niveau, der var lavere end i Kommissionens oprindelige forslag, eller de påtænkte forhøjelser blev helt forkastet.

 

Forbedringsforslag til Rådets holdning Som led i det politiske kompromis af 10. november 2020 modtager Parlamentet forhøjelser på 16 mia. EUR (2018-priser) for at styrke bevillingerne til udgiftsprogrammer og fleksibilitetsmekanismer ud over tallene fra Det Europæiske Råd. Dette er første gang, Parlamentet er i stand til at sikre forhøjelser af lofterne og de finansielle tildelinger til EU-programmer som foreslået af Det Europæiske Råd.

 

15 mia. EUR i supplerende bevillinger går til flagskibsprogrammer/områder:

- Horisont Europa: +4 mia.;

- InvestEU: +1 mia.;

- Erasmus+: + 2,2 mia.;

- EU4Health: + 3,4 mia;

- Et Kreativt Europa: + 0,6 mia;

- Programmet for rettigheder og værdier + 0,8 mia.;

- Fonden for Grænseforvaltning & grænse- og kystvagt: + 1,5 mia.;

- NDICI: + 1 mia.;

- Humanitær bistand: +0,5 mia.

 

For fremtidige uforudsete behov går yderligere 1 mia. EUR til fleksibilitetsinstrumentet (hvis regler for mobilisering desuden er blevet lempet i forhold til Rådets holdning). Parlamentet har også beskyttet og udvidet den eksterne del af den nye solidaritets- og nødhjælpsreserve.

 

Den vigtigste kilde til forhøjelserne (11 mia. EUR) vil komme fra en ny mekanisme, der er knyttet til indtægterne fra bøder, som Unionen opkræver, og vil resultere i automatiske yderligere tildelinger til de pågældende programmer i 2022-2027. Denne mekanisme vil også resultere i en reel forhøjelse af FFR-lofterne på årsbasis. Det samlede loft for den flerårige finansielle ramme på syv år vil derfor gradvist nå op på 1 085,3 mia. EUR i 2018-priser, dvs. 2 mia. EUR højere i faste priser end det tilsvarende FFR-loft for 2014-2020 (1 083,3 mia. EUR i 2018-priser uden Det Forenede Kongerige, med EUF).

 

Yderligere forhøjelser (2,5 mia. EUR) kommer fra uudnyttede margener inden for de lofter, som Det Europæiske Råd har fastsat. 1 mia. EUR kommer fra tilbageførsler fra AVS-investeringsfaciliteten (Den Europæiske Udviklingsfond) til fordel for NDICI. 0,5 mia. EUR stammer fra frigjorte bevillinger på forskningsområdet til fordel for Horisont Europa (finansforordningens artikel 15, stk. 3).

 

Omkostninger til tilbagebetalinger og renter af gæld er medtaget i FFR-lofterne for perioden 2021-2027, men Parlamentet har opnået en aftale om, at denne behandling ikke har indflydelse på, hvordan dette spørgsmål vil blive behandlet i fremtidige FFR'er fra og med 2028, og at sådanne udgifter skal sigte mod ikke at reducere EU's programmer og midler.

 

Kommissionen forpligter sig ensidigt til senest den 1. januar 2024 at forelægge en gennemgang af, hvordan FFR fungerer, og i givet fald forslag til revision.

 

Indførelse af nye egne indtægter 

Positive skridt i Rådets holdning: Den nye afgørelse om egne indtægter vil skabe en lånekapacitet for Unionen ved at sikre en betydelig forhøjelse af loftet for egne indtægter.

 

På Parlamentets kraftige anmodning og i overensstemmelse med dets mangeårige holdning godkender Det Europæiske Råd formelt en ny egen indtægt i form af et nyt bidrag baseret på vægten af ikke-genanvendt plastemballageaffald ("plastbidrag"), hvorved man er kommet ud af et dødvande, der havde varet i over 30 år. Dette er et første skridt i retning af at opfylde Parlamentets ønske om indførelse af en kurv af nye egne indtægter. Desuden godkendes der en forenklet momsbaseret egen indtægt, som forventes at forbedre systemets funktion betydeligt. Parlamentet beklager imidlertid videreførelsen og forøgelsen af rabatter og opbevaringsomkostninger i forbindelse med opkrævning af told.

 

Forbedringer af Rådets holdning Under forhandlingerne koncentrerede Parlamentet sin indsats om at sikre en køreplan for indførelse af nye egne indtægter i løbet af den næste FFR. Institutionerne er i sidste ende blevet enige om følgende:

- Køreplanen er nedfældet i IIA, som etablerer et samarbejde og fastsætter ordninger, der er bindende for de tre institutioner, herunder indledning af en regelmæssig dialog.

- Det tilslutter sig princippet om, at renteudgifter og tilbagebetalinger af NGEU skal dækkes af provenuet fra nye egne indtægter.

- Første trin (2021): Der indføres et plastbidrag i januar 2021, og nye lovgivningsforslag om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, digital afgift og ETS vil blive forelagt senest i juni.

- Andet trin (2022 og 2023): Rådet vil senest den 1. juli 2022 drøfte disse nye egne indtægter med henblik på indførelse heraf senest den 1. januar 2023.

- Tredje trin (2024-2026): Kommissionen vil senest i juni 2024 fremsætte et forslag om yderligere nye egne indtægter, som kan omfatte en afgift på finansielle transaktioner og et finansielt bidrag, der er knyttet til erhvervssektoren, eller et nyt fælles selskabsskattegrundlag. Rådet vil senest den 1. juli 2025 drøfte disse nye egne indtægter med henblik på indførelse heraf senest den 1. januar 2026.

 

Europa-Parlamentets rolle som budgetmyndighedens ene part

Positive skridt i Rådets holdning: I FFR støtter Rådet integrationen af Den Europæiske Udviklingsfond i Unionens budget, en mangeårig anmodning fra Parlamentet om at sikre sin egen rolle og overvågning og styrke EU-budgettets enhed.

 

For så vidt angår NGEU, var Parlamentet, mens de fleste andre bidrag først pegede på mellemstatslige mekanismer, den vigtigste fortaler for at forankre genopretningsinstrumentet i EU-rammen, således som det blev foreslået af Kommissionen og godkendt af Rådet.

 

NGEU er imidlertid oprettet med et retsgrundlag, der udelukker Parlamentet fra den lovgivningsmæssige beslutningsprocedure (artikel 122 i TEUF) og fører til midler, der opføres på budgettet i form af eksterne formålsbestemte indtægter, der omgår den normale budgetprocedure.

 

Forbedringer af Rådets holdning Hvad angår oprettelsen af fremtidige krisemekanismer på grundlag af artikel 122 i TEUF med potentielle mærkbare budgetmæssige konsekvenser, får Parlamentet indført et nyt proceduremæssigt skridt ("budgetkontrolproceduren"). Der vil blive indkaldt til et fælles udvalg, hvor Rådet og Parlamentet vil indgå i en konstruktiv dialog og søge en fælles forståelse af de budgetmæssige konsekvenser, inden Rådet går videre med vedtagelsen.

 

For så vidt angår NGEU som sådan, sikrer Parlamentet, at der medtages et nyt afsnit i IIA, som styrker budgetmyndighedens inddragelse i anvendelsen af eksterne NGEU-formålsbestemte indtægter (detaljerede oplysninger og opdateringer, regelmæssige interinstitutionelle møder, vedtagelse af et bilag til det årlige budget, procedure til håndtering af afvigelser).

 

Parlamentet sikrer også en aftale om en mere strukturel vurdering af bestemmelserne om eksterne formålsbestemte indtægter og rapportering om låntagning og långivning i forbindelse med den næste revision af finansforordningen.

 

Endelig sikrer Parlamentet i lyset af de suboptimale erfaringer med FFR-forhandlingsprocessen en ny bestemmelse i IIA, ifølge hvilken institutionerne vil søge at fastlægge specifikke ordninger for samarbejde og dialog i fremtidige FFR-forhandlinger.

 

Horisontale emner

Positive skridt i Rådets holdning: Med Parlamentets støtte forhøjer Rådet det overordnede mål for udgifter til støtte for klimamål fra 25 % (foreslået af Kommissionen) til mindst 30 % af FFR/NGEU-udgifterne.

 

Forbedringer af Rådets holdning I IIA sikrer Parlamentet en forbedret klimasporingsmetode med en stærkere rolle for Parlamentet og Rådet og afhjælpende foranstaltninger med henblik på at nå det overordnede klimamål på mindst 30 %.

 

Parlamentet får tilføjet et nyt årligt biodiversitetsmål på 7,5 % i FFR fra 2024 med henblik på at nå op på 10 % i 2026 og 2027. Metoden skal udformes i tæt samarbejde med Parlamentet og Rådet.

 

Parlamentet sikrer også udformningen af en metode til måling af kønsudgifter, der skal gennemføres senest fra 2023 for flere centralt forvaltede programmer med henblik på dens forlængelse i anden halvdel af FFR.

 

For bedre at beskytte EU-budgettet, herunder NGEU-udgifter, og for at forbedre budgetovervågningen, ‑kontrollen og ‑revisionen blev institutionerne enige om at reformere indsamlingen, kvaliteten og sammenligneligheden af data om støttemodtagere, således at oplysningerne er tilgængelige i et rettidigt, integreret, sammenligneligt og centralt tilgængeligt format, og således at de ikke kun omfatter de direkte modtagere, men også de reelle ejere af støtteudbetalingerne.

 

 

2. Tidslinje

 

 14. marts 2018: Parlamentet er den første institution, der fastlægger sin holdning til FFR 2021-2027 og egne indtægter i to ikkelovgivningsmæssige beslutninger[12] med det formål at påvirke Kommissionens forslag. Det erklærer, at det ikke vil give sit samtykke til FFR uden tilstrækkelige fremskridt med hensyn til egne indtægter.

 

 2. maj 2018: Kommissionen offentliggør sine forslag om FFR og egne indtægter den 2. maj 2018 og foreslår en FFR på 1 134,6 mia. EUR i 2018-priser i forpligtelsesbevillinger. Den fremsætter også et udkast til forordning om beskyttelse af Unionens budget ("retsstatsmekanismen") og forelægger i de følgende uger forslag til basisretsakter for de 37 sektorprogrammer. Kommissionen har som mål at nå frem til en aftale inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019. Parlamentet vedtager en kort beslutning som svar på Kommissionens forslag den 30. maj 2018.

 

 Maj 2018 (indtil juli 2020): Indledning af drøftelser mellem forhandlingsteamet og de skiftende rådsformandskaber før og efter samlingen i Rådet for Almindelige Anliggender, hvor FFR er på dagsordenen (briefinger/debriefinger i Rådet for Almindelige Anliggender). Parlamentet beskriver dem som korte og formalistiske. Forhandlingsteamet vil blive indbudt to gange til uformelle møder med ministrene i Rådet for Almindelige Anliggender den 12. marts 2019 (i Bukarest) og den 19. november 2019 (i Bruxelles).[13]

 

 14. november 2018: Parlamentet vedtager en interimsbetænkning[14], der udgør dets detaljerede forhandlingsmandat, og som navnlig indeholder:

- detaljerede tal for alle FFR-lofter og særlige instrumenter fordelt på programmer inden for et loft på 1 324,1 mia. EUR

- specifikke ændringer af Kommissionens udkast til FFR-forordning samt udkastet til interinstitutionel aftale.

Parlamentet anmoder om afholdelse af flere regulære møder med Rådet for at bane vejen for officielle forhandlinger med henblik på at nå frem til en god aftale inden valget til Europa-Parlamentet i 2019.

 

 December 2018: Første delvise forhandlingsramme forelagt Rådet (almindelige anliggender).[15] Parlamentets forhandlingsteam indleder praksis med at rundsende til Rådet og i Parlamentet kommenterede udgaver af forhandlingsboksene, der er udarbejdet i samarbejde med ordførerne for sektorprogrammerne med henblik på at fremme information og drøftelse om Parlamentets synspunkter. Det Europæiske Råd udelukker muligheden for en aftale inden valget.

 

 November 2018-april 2019: Parlamentet vedtager forhandlingsmandater for retsstatsmekanismen og næsten alle udgiftsprogrammer. Parlamentet accepterer at indgå nogle delaftaler med Rådet på grundlag af sidstnævntes delvise forhandlingsmandater (de sektorspecifikke bestemmelser, der berøres af forhandlingsrammen, er fortsat blokeret).

 

 10. oktober 2019: Efter valget til Europa-Parlamentet bekræfter og ajourfører Parlamentet sit forhandlingsmandat og opfordrer Kommissionen til i sit oprindelige FFR-forslag formelt at overveje virkningen af de forpligtelser, som dens nye formand har påtaget sig [16]. På grund af Rådets forsinkelser anmoder Parlamentet om en nødplan, hvis der ikke indgås en aftale i tide.

 

 December 2019: Første forhandlingsramme med tal forelagt for Rådet for Almindelige Anliggender. Ud over sine kommenterede udgaver af forhandlingsrammen indleder Parlamentets forhandlingsteam praksis med at rundsende sammenlignende analyser af alle nye tal, som de andre institutioner fremlægger.

 

 20.-21. februar 2020: Det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd fører ikke til nogen konklusion. På grundlag af artikel 225 i TEUF udarbejder Parlamentet efterfølgende en formel anmodning til Kommissionen om en nødplan[17].

 

 April og maj 2020: På grund af de sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien opfordrer Parlamentet Kommissionen i to beslutninger[18], til at foreslå en massiv genopretnings- og genopbygningspakke finansieret ved fælles låntagning garanteret af Unionens budget med en betydelig gavekomponent.

 

 27. maj 2020: Kommissionen fremlægger en genopretningsplan, der omfatter reviderede forslag til FFR og egne indtægter, nye forslag til oprettelse af et genopretningsinstrument/næste generation af EU på 750 mia. EUR finansieret ved låntagning på de finansielle markeder og nye eller reviderede sektorspecifikke forslag.

 

 8. juli 2020: Første møde på højt plan mellem formændene for institutionerne som fastsat i artikel 324 i TEUF til fremme af samråd og indbyrdes tilnærmelse af institutionernes holdninger".[19]

 

 17.-21. juli 2020: Det Europæiske Råd når til politisk enighed om en FFR på 1 074,3 mia. EUR i 2018-priser og et genopretningsinstrument på 750 mia. EUR, herunder 390 mia. EUR i tilskud. Dette gør det muligt for Rådet at vedtage fuldstændige holdninger og forhandlingsmandater vedrørende hele pakken af forslag.

 

 23. juli 2020: Parlamentet vedtager en beslutning[20] om Parlamentets vurdering af Det Europæiske Råds konklusioner og indkredsning af hovedelementerne i de kommende forhandlinger.

 

 27. august 2020: Forhandlingerne indledes i form af "trilateral dialog"- møder mellem Parlamentets forhandlingsteam, Tysklands faste repræsentant (som varetager formandskabet for Rådet) og kommissæren med ansvar for budget. De forberedes og følges op af talrige trilaterale møder på teknisk plan.

 

 16. september 2020: Uden at afvente resultatet af forhandlingerne afgiver Parlamentet en obligatorisk udtalelse om afgørelsen om egne indtægter[21] for at bane vejen for Rådets vedtagelse heraf og efterfølgende ratificering i alle medlemsstater med henblik på en hurtig iværksættelse af genopretningsinstrumentet.

 

 30. september 2020: Rådet vedtager forhandlingsmandat vedrørende retsstatsmekanismen. Forhandlerne vil nå til en foreløbig aftale den 5. november 2020 (godkendt af Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget den 12. november og af Coreper den 16. november).

 

 10. november 2020: På det 12. møde som led i den trilaterale dialog når forhandlerne om FFR og egne indtægter til politisk enighed om FFR, egne indtægter og genopretningsinstrumentet.


 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: <Titre>Udtalelse om godkendelsesproceduren for forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027</Titre> <DocRef>(2018/0166(APP))</DocRef>

Kære Johan van Overtveldt

I forbindelse med ovennævnte procedure har Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed fået til opgave at afgive en udtalelse til Deres udvalg. På mødet den 12. oktober 2020 vedtog udvalget at sende sin udtalelse i form af en skrivelse.

På grund af den meget stramme tidsplan i BUDG vil jeg som formand for ENVI, sammen med Adam Jarubas, ENVI's ordfører for udtalelsen, give Dem ENVI's bidrag, som blev vedtaget den 18. november 2020, og som Deres udvalg forhåbentlig vil tage hensyn til:

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed:

1. glæder sig over aftalen om den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og den juridisk bindende køreplan for indførelsen af EU's nye egne indtægter og opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at anbefale godkendelse af aftalen om den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027;

2. glæder sig over aftalen om et ambitiøst, enkeltstående sundhedsprogram på 5,1 mia. EUR i den næste FFR med en tolvdobling i forhold til den foregående FFR; understreger betydningen af ambitiøs finansiering af EU4Health med henblik på at styrke effektiviteten, adgangen, bæredygtigheden og modstandsdygtigheden i EU's sundhedssystemer, herunder ved at støtte digitalisering, bæredygtigt at sikre tilgængeligheden af lægemidler til en overkommelig pris, fremme foranstaltninger til bekæmpelse af kræft og andre ikke-overførbare sygdomme, tackle grænseoverskridende sundhedstrusler og forberede sig på nye sundhedstrusler, herunder i forbindelse med covid-19-krisen;

3. glæder sig over den betydelige stigning i finansieringen til EU-civilbeskyttelsesmekanismen til 3 mia. EUR under den næste FFR og NGEU, hvilket er afgørende for at sikre, at Unionen og medlemsstaterne er bedre forberedt til at reagere på store nødsituationer og støtte, koordinere og supplere medlemsstaternes indsats på civilbeskyttelsesområdet for at forebygge, forberede sig på og reagere på naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer;

4. glæder sig over forhøjelsen af bevillingsrammen for LIFE-programmet til 4,8 mia. EUR; bemærker imidlertid Parlamentets holdning om at fordoble den nuværende finansiering; understreger LIFE's betydning for gennemførelsen af den europæiske grønne pagt; minder om, at finansiering til det nye delprogram for omstilling til ren energi ikke bør ske på bekostning af finansiering til natur og biodiversitet, den cirkulære økonomi eller klimatilpasning og -afbødning;

5. glæder sig over aftalen om det overordnede klimarelaterede udgiftsmål på mindst 30 %, der finder anvendelse på det samlede beløb for Unionens budget og NGEU-udgifter, under hensyntagen til virkningerne af udfasningen af NGEU-finansieringen og sondringen mellem modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, hvor det er muligt, og målet om, at 7,5 % af de årlige udgifter under FFR 2021-2027 skal gå til biodiversitetsmål fra 2024 og 10 % fra 2026; mener, at der bør gøres alt for at nå op på de 10 % årlige udgifter til biodiversitet så hurtigt som muligt fra 2021 og fremefter;

6. understreger, at udviklingen af en gennemsigtig, omfattende og effektiv metode, i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og princippet deri om "ikke at gøre skade", er afgørende for at identificere og spore klima- og biodiversitetsrelaterede udgifter; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at arbejde tæt sammen med Parlamentet og Rådet om udviklingen og opfyldelsen af de gældende mål, og glæder sig over, at der vil blive taget hensyn til eksisterende overlapninger mellem klima- og biodiversitetsmålene;

7. minder om betydningen af at afsætte tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til de decentrale agenturer og Kommissionens generaldirektorater, der er ansvarlige for gennemførelsen af centrale politikker under ENVI's ansvarsområde, såsom den europæiske grønne pagt og sundhed, på grundlag af deres individuelle behov, navnlig hvis der tildeles nye opgaver; fremhæver betydningen af at sikre reel indkomstforudsigelighed og fleksibilitet i budgetforvaltningen, som er forudsætninger for agenturernes vellykkede langsigtede forvaltning og positive bidrag til EU's politikker.

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at henstille, at forslaget til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 godkendes.

Jeg har sendt en lignende skrivelse til Jan Olbrycht og Margarida Marques, BUDG-medordførere for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Med venlig hilsen

Pascal Canfin

 


 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER

19.11.2020

 

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: <Titre>Udtalelse om forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027</Titre> <DocRef>(2018/0166(APP))</DocRef>

Kære Johan van Overtveldt

I forbindelse med ovennævnte procedure har Udvalget om Konstitutionelle Anliggender fået til opgave at afgive en udtalelse til Deres udvalg. På dets møde den 24. september 2020 vedtog udvalget at sende sin udtalelse i form af en skrivelse.

Udviklingsudvalget behandlede spørgsmålet på sit møde den 19. november 2020. På samme møde[22] vedtog det at opfordre Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager.

Med venlig hilsen

Antonio Tajani


FORSLAG

1. understreger betydningen af at handle i de europæiske borgeres interesse og understreger den afgørende rolle, som Europa-Parlamentet spiller i forbindelse med udarbejdelsen af den flerårige finansielle ramme i denne henseende; glæder sig over den aftale, der er indgået om forslaget til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027;

2. glæder sig i denne forbindelse også over bestemmelser, der giver mulighed for bedre parlamentarisk kontrol på europæisk plan, navnlig de vedtagne bestemmelser om øget budgetkontrol med anvendelsen af midlerne fra Next Generation EU og den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetkontrol af nye forslag baseret på artikel 122 i TEUF med potentielle mærkbare konsekvenser for Unionens budget; glæder sig over den aftalte juridisk bindende køreplan for indførelse af nye egne indtægter i løbet af de næste syv år; der desuden henviser til den politiske aftale, der blev indgået den 5. november 2020 om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet;

3. fremhæver, at aftalen om FFR-pakken udgør et historisk skridt i Den Europæiske Unions videre integrationsproces; understreger betydningen af alle politiske aftaler, herunder forpligtelsen til at indføre en kurv af nye egne indtægter og konditionalitetmekanismen vedrørende retsstatsprincippet, og understreger, at alle elementer i FFR-pakken skal gennemføres i overensstemmelse med princippet om gensidigt loyalt samarbejde som fastsat i artikel 13 i TEU;

4. minder om sit krav om tilpasning af FFR-perioden til varigheden af Parlamentets valgperiode og Kommissionens mandat; beklager, at dette spørgsmål ikke er blevet behandlet på nuværende tidspunkt, og mener, at det bør tages op igen i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR 2021-2027;

5. gentager sin opfordring til aktivering af passerellebestemmelsen i artikel 312, stk. 2, i TEUF, således at Rådet kan vedtage FFR-forordningen med kvalificeret flertal, og minder endvidere om sine forslag om at anvende den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med vedtagelsen af FFR-forordningen;

6. foreslår at udnytte dynamikken i konferencen om Europas fremtid, som skal lanceres under det tyske formandskab i Rådet, med henblik på at drøfte bl.a. de demokratiske og forfatningsmæssige udfordringer i forbindelse med genopretningsinstrumentets institutionelle struktur og beslutningsprocedurerne vedrørende FFR og egne indtægter mere generelt med andre EU-institutioner, borgere og det organiserede civilsamfund, der afspejler de forskellige synspunkter i EU og repræsenterer den geografiske og demografiske mangfoldighed i EU og dets medlemsstater, med henblik på at styrke Europa-Parlamentets rolle i disse procedurer.

 


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027

Referencer

09970/2020 – C9-0409/2020 – 2018/0166(APP)

Dato for høring / anmodning om godkendelse

14.12.2020

 

 

 

Korresponderende udvalg

 Dato for meddelelse på plenarmødet

BUDG

 

 

 

 

Rådgivende udvalg

 Dato for meddelelse på plenarmødet

AFET

 

DEVE

 

INTA

 

CONT

 

 

ECON

 

EMPL

 

ENVI

 

ITRE

 

 

IMCO

 

TRAN

 

REGI

 

AGRI

 

 

PECH

 

CULT

 

JURI

 

LIBE

 

 

AFCO

 

FEMM

 

PETI

 

 

Ingen udtalelse

 Dato for afgørelse

AFET

30.9.2019

DEVE

29.6.2020

INTA

10.9.2020

CONT

17.9.2020

 

ECON

22.7.2019

EMPL

3.9.2019

ITRE

25.6.2020

IMCO

4.12.2019

 

TRAN

23.6.2020

REGI

7.9.2020

AGRI

16.11.2020

PECH

1.7.2019

 

CULT

22.6.2020

JURI

24.7.2019

LIBE

7.9.2017

FEMM

22.11.2019

 

PETI

19.6.2018

 

 

 

Ordførere

 Dato for valg

Jan Olbrycht

23.7.2019

Margarida Marques

23.7.2019

 

 

Behandling i udvalg

16.11.2020

 

 

 

Dato for vedtagelse

14.12.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

2

4

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Rasmus Andresen, Olivier Chastel, Lefteris Christoforou, David Cormand, Paolo De Castro, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Alexandra Geese, Vlad Gheorghe, Francisco Guerreiro, Valérie Hayer, Eero Heinäluoma, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Mislav Kolakušić, Moritz Körner, Joachim Kuhs, Zbigniew Kuźmiuk, Hélène Laporte, Pierre Larrouturou, Janusz Lewandowski, Margarida Marques, Silvia Modig, Siegfried Mureşan, Victor Negrescu, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Dimitrios Papadimoulis, Karlo Ressler, Bogdan Rzońca, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Nils Ušakovs, Rainer Wieland, Angelika Winzig

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Mario Furore

Dato for indgivelse

14.12.2020

 


 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

30

+

PPE

Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Janusz Lewandowski, Siegfried Mureşan, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Karlo Ressler, Rainer Wieland, Angelika Winzig

S&D

Paolo De Castro, Eider Gardiazabal Rubial, Eero Heinäluoma, Margarida Marques, Victor Negrescu, Nils Ušakovs

Renew

Olivier Chastel, Vlad Gheorghe, Valérie Hayer, Moritz Körner, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds

Verts/ALE

Rasmus Andresen, David Cormand, Alexandra Geese, Francisco Guerreiro

ECR

Zbigniew Kuźmiuk, Bogdan Rzońca

NI

Mario Furore

 

2

-

ID

Joachim Kuhs, Hélène Laporte

 

4

0

S&D

Pierre Larrouturou

GUE/NGL

Silvia Modig, Dimitrios Papadimoulis

NI

Mislav Kolakušić

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

[1]  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0449.

[2]  Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0032.

[3]  Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0206.

[4] Godkendelse af … (endnu ikke offentliggjort i EUT).

[5] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

[6] Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).

[7] Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser ("EF-fusionsforordningen") (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).

[8] EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

[9] Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3).

[10] Johan Van Overtveldt, formand; Jan Olbrycht og Margarida Marques, sideordnede ordførere for FFR; José Manuel Fernandes og Valérie Hayer, sideordnede ordførere for egne indtægter; Rasmus Andresen, medlem.

[11] De endelige lofter for 2021-2027 (uanset fremtidige revisioner) vil derfor i faste priser overstige det samlede loft for 2014-2020, som af Kommissionen blev anslået til 1 083,3 mia. EUR i 2018-priser efter fradrag af Det Forenede Kongeriges udgifter og tilføjelse af de relevante beløb fra Den Europæiske Udviklingsfond.

[12] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0075 og P8_TA(2018)0076.

[13] Ikke medregnet møder med ministre, ambassadører, kommissærer og interessenter i hele perioden.

[14] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0449.

[15] "Forhandlingsbokse" er et internt dokument, der har til formål at koordinere Rådets holdninger til de mest politiske aspekter af adskilllige lovgivningstekster og i sidste ende føre til detaljerede konklusioner fra Det Europæiske Råd. Som Parlamentet påpegede, har de tendens til at give Det Europæiske Råd en dominerende rolle, herunder for et betydeligt antal sektorspecifikke bestemmelser, der skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure. De forhindrer Rådet i at vedtage fuldstændige forhandlingsmandater indtil langt henne i processen, og de vil, når de er blevet til konklusioner fra Det Europæiske Råd, i høj grad begrænse Rådets forhandleres råderum.

[16] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0032.

[17] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0065.

[18] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054 og P9_TA(2020)0124.

[19] Der tages ikke hensyn til Europa-Parlamentets formands møder i Det Europæiske Råd samt uformelle bilaterale møder med andre formænd (nogle af dem under tilstedeværelse af forhandlingsteamet).

[20] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0206.

[21] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0220.

[22] Følgende var til stede ved den endelige afstemning: Antonio Tajani (formand og ordfører for udtalelse), Gabriele Bischoff (1. næstformand), Giuliano Pisapia (3. næstformand), Gerolf Annemans, Damian Boeselager, Geert Bourgeois, Gilles Boyer (for, Charles Goerens, 22. næstformand), Fabio Massimo Castaldo, Leila Chaibi, Włodzimierz Cimoszewicz, Gwendoline Delbos‑Corfield, Pascal Durand, Daniel Freund, Esteban González Pons, Sandro Gozi, Brice Hortefeux, Laura Huhtasaari, Maite Pagazaurtundúa (for Guy Verhofstadt), Paulo Rangel, Antonio Maria Rinaldi, Domènec Ruiz Devesa, Jacek Saryusz‑Wolski, Helmut Scholz, Pedro Silva Pereira, László Trócsányi, Mihai Tudose, Loránt Vincze, Rainer Wieland.

Seneste opdatering: 15. december 2020Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik