BETÆNKNING om begrænsning af uligheder med særligt fokus på fattigdom blandt personer i arbejde
27.1.2021 - (2019/2188(INI))
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Özlem Demirel
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om begrænsning af uligheder med særligt fokus på fattigdom blandt personer i arbejde
Europa-Parlamentet,
–der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),
– der henviser til samhørighedsmålet, som er fastlagt i artikel 3 i TEU, navnlig den opadgående sociale konvergens,
– der henviser til den horisontale sociale klausul, der er indeholdt i artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
– der henviser til social- og arbejdsmarkedspolitikken, jf. artikel 151 ff. i TEUF,
– der henviser til den reviderede europæiske socialpagt,
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som der henvises til i artikel 6 i TEU,
– der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 5 og 6,
– der henviser til De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling,
– der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konventioner og henstillinger,
– der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og dens ikrafttræden i Den Europæiske Union den 21. januar 2011 i henhold til Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (UNCPRD)[1],
– der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv[2],
– der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelsen[3],
– der henviser til Ursula von der Leyens politiske retningslinjer,
– der henviser til Kommissionens justerede arbejdsprogram for 2020,
– der henviser til målet om fattigdom og social udstødelse i Europa 2020-strategien,
– der henviser til EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration,
– der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, i EU[4],
– der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle[5],
– der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen[6],
– der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom[7],
– der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa[8],
– der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv[9],
– der henviser til sin beslutning af 29. november 2018 om handicappede kvinders situation[10],
– der henviser til ligestillingsindekset fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152),
– der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom[11],
– der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser[12],
– der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om arbejdsvilkår og usikre ansættelsesforhold[13],
– der henviser til Den Internationale Faglige Sammenslutnings (IFS) globale rettighedsindeks[14],
– der henviser til rapporterne fra Det Europæiske Antifattigdomsnetværk og de relevante rapporter fra Det Europæiske Handicapforum og Det Europæiske Netværk af Roma-Græsrodsorganisationer (ERGO),
– der henviser til målene i den europæiske grønne pagt om at nå en retfærdig og rimelig omstilling ved at give adgang til omskolingsprogrammer og beskæftigelsesmuligheder i de økonomiske sektorer,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. januar 2020 med titlen "Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling" (COM(2020)0014),
– der henviser til forretningsordenens artikel 54,
– der henviser til udtalelser fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget for Andragender,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0006/2021),
Stigende ulighed og fattigdom
A. der henviser til, at en af EU's stærke sider er den sociale model; der henviser til, at den teknologiske udvikling og den globale tendens til stigende ulighed kræver, at den sociale model tages op til fornyet overvejelse og tilpasses vores moderne, hurtige, komplekse og uforudsigelige globale miljø;
B. der henviser til, at ifølge Eurostats definition er enkeltpersoner i risiko for fattigdom blandt personer i arbejde, når de arbejder i mere end halvdelen af året, og når deres ækvivalerede årlige disponible indkomst er under 60 % af den nationale medianindkomst for husstande (efter sociale overførsler); der henviser til, at de seneste tal fra Eurostat viser, at 9,4 % af de europæiske arbejdstagere var truet af fattigdom i 2018[15];
C. der henviser til, at der er ulighed i og mellem medlemsstaterne, og at den varierer betydeligt; der henviser til, at kløften mellem de rigeste percentiler og alle andre med hensyn til nettoformue er voksende; der henviser til, at nettoformuen pr. husstand for landene i eurogruppen, selv om den faldt for de laveste 20 % i 2017, steg relativt kraftigt for de øverste 20 %[16], og til, at de nederste 20 % af husstandene havde en nettogæld på 4 500 EUR, mens de rigeste 10 % havde en nettoformue på 1 189 700 EUR i gennemsnit[17];
D. der henviser til, at de faktorer, der bidrager til fattigdom og stigningen i nettoindkomstuligheden, er komplekse og indbyrdes forbundne og primært omfatter lønforskelle, ulighed mellem kønnene, mangel på økonomisk overkommelige boliger, forskelsbehandling, lavt uddannelsesniveau, teknologiske ændringer i arbejdslivet og strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet; der henviser til, at stigningen i produktiviteten uden tilsvarende lønstigninger også er en medvirkende faktor til, at der er økonomiske ubalancer i og mellem medlemsstaterne;
E. der henviser til, at risikoen for, at fænomenet med indkomstudelukkelse blandt arbejdstagere accelererer, i særlig grad påvirker ikke alene de lavtuddannede, men også nyuddannede (herunder universitetsuddannede) arbejdstagere, der kommer ind på arbejdsmarkedet; der henviser til, at indkomstforskellen mellem lønmodtagerne med de højeste og de laveste indkomster ventes at blive større;
F. der henviser til, at én ud af seks arbejdstagere i EU har en lav løn, dvs. en løn, der er lavere end to tredjedele af den nationale medianløn, og denne andel er konstant stigende; der henviser til, at lave lønninger ikke har fulgt med andre lønninger i mange medlemsstater, hvilket forværrer indkomstulighederne og fattigdommen blandt personer i arbejde samt forringer de lavtlønnedes evne til at håndtere økonomiske vanskeligheder;
G. der henviser til, at nedgangen på arbejdsmarkedet under den tidligere krise har medført en dramatisk stigning i antallet af ufrivillige deltidsansatte, som oftest arbejder inden for serviceerhverv og -sektorer på grundlæggende eller lavere niveau, med en meget høj risiko for fattigdom blandt personer i arbejde;
H. der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd og ikke-forskelsbehandling er nogle af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier, der er forankret i traktaten om Den Europæiske Union og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;
I. der henviser til, at kvinder i EU-27 i gennemsnit tjener 15 % mindre end mænd[18], - 9,38 %, når der justeres for forskellige årsager[19]; der henviser til, at følgerne af årtier med kønsbestemt lønforskel omfatter en kønsbestemt forskel i pensionsindkomst på 37 % – en situation der skaber en ulige grad af økonomisk uafhængighed mellem ældre kvinder og mænd;
J. der henviser til, at den ulige fordeling af omsorgsforpligtelser i EU, hvor kvinder bærer en uforholdsmæssig stor byrde som primære omsorgspersoner i familier, samt begrænset adgang til børnepasning og ældrepleje i nogle medlemsstater, resulterer i perioder med fravær fra arbejdsmarkedet og dermed kønsbestemte løn- og pensionsforskelle; der henviser til, at denne ulige fordeling af omsorgsforpligtelser samt ulige løn for arbejde, der typisk udføres af kvinder, og indvirkningen af karriereafbrydelser på forfremmelse og pensionsudvidelse alle er faktorer i kvinders fattigdom;
K. der henviser til, at risikoen for fattigdom og social udstødelse i 2017 var på 23,3 % for kvinder og dermed højere end for mænd, for hvem risikoen var 21,6%)[20];
L. der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel generelt er lavere for nye aktører på arbejdsmarkedet[21]; der henviser til, at lige muligheder fortsat bør fremmes for yderligere at mindske ulighederne mellem kvinder og mænd;
M. der henviser til, at kvinder i langt højere grad er beskæftiget i servicesektoren end i industrien, idet kvinder primært er beskæftiget i sundheds- og socialsektoren og inden for detailhandel, produktion, uddannelse og forretningsaktiviteter og i stigende grad i deltidsstillinger og midlertidige ansættelsesforhold,
N. der henviser til, at integrering af ligestillingsaspektet er et vigtigt redskab til integrering af ligestilling mellem kønnene i alle EU's politikker, foranstaltninger og tiltag, herunder arbejdsmarkeds- og socialpolitikken for at fremme lige muligheder og bekæmpe alle former for forskelsbehandling af kvinder;
O. der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder (ESSR) omfatter anbefalinger om ligestilling mellem kønnene, lige muligheder og aktiv beskæftigelsesstøtte;
P. der henviser til, at det i princip 6 i ESSR fastslås, at fattigdom blandt personer i arbejde skal forhindres, og at der skal sikres passende mindstelønninger, så behovene hos arbejdstageren og dennes familie opfyldes inden for rammerne af de nationale økonomiske og sociale vilkår, samtidig med at adgangen til beskæftigelse og incitamenterne til at søge arbejde bibeholdes; der henviser til, at når et princip i ESSR henviser til arbejdstagere, vedrører det alle personer i beskæftigelse, uanset beskæftigelsens status, form og varighed;
Q. der henviser til, at unge kæmper for at finde stabile job og job af høj kvalitet med tidsubegrænsede kontrakter og ofte oplever perioder med langtidsledighed; der henviser til, at mange medlemsstater tillader arbejdsgivere at betale yngre arbejdstagere en lavere løn, hvilket diskriminerer yngre arbejdstagere; der henviser til, at unge ofte tager ubetalte praktikophold uden udsigt til beskæftigelse;
R. der henviser til, at usikre ansættelsesforhold påvirker nogle grupper betydeligt mere end andre, idet nogle befolkningsgrupper såsom romaer er overrepræsenteret i atypisk, ustabilt og lavtlønnet arbejde; der henviser til, at 80 % af romaerne og deres børn lever med en indkomst under den respektive nationale fattigdomsrisikotærskel[22], uanset om de er i beskæftigelse eller ej; der henviser til, at romaer er blevet hårdt ramt af pandemien og inddæmningsforanstaltningerne[23];
S. der henviser til, at 95 mio. mennesker (21,7 %) i EU er truet af fattigdom og social udstødelse, hvilket betyder, at den økonomiske overlevelse, sociale deltagelse og livskvalitet[24] for en ud af fem i verdens tredjestørste økonomi (EU-27) er i fare; der henviser til, at 85,3 millioner mennesker (16,9 %) i EU er ramt af fattigdom eller social udstødelse efter sociale overførsler;
T. der henviser til, at EU's fattigdomsstatistikker viser store forskelle mellem medlemsstaternes resultater med hensyn til at nå målet om at reducere fattigdom og social udstødelse;
U. der henviser til, at 8,2 mio. mennesker er blevet løftet ud af kategorierne risiko for fattigdom eller social udstødelse sammenlignet med referencescenariet i 2008, hvilket i høj grad skyldes forbedrede arbejdsmarkedsforhold og reduktioner i alvorlige materielle afsavn[25] og i andelen af personer, der lever i husstande med meget lav arbejdsintensitet[26] i nogle medlemsstater;
V. der henviser til, at EU til trods for en væsentlig forbedring af situationen i medlemsstaterne slet ikke har nået sit mål som fastsat i Europa 2020-strategien om at nedbringe antallet af fattigdomstruede med 20 mio. senest i 2020 i forhold til 2008;
W. der henviser til, at nogle kategorier af arbejdstagere såsom sæsonarbejdere eller nogle grænsearbejdere har en særlig høj risiko for fattigdom blandt personer i arbejde og social udstødelse og ofte er ansat på kortvarige ansættelseskontrakter med ringe eller ingen jobsikkerhed, arbejdsrettigheder eller social beskyttelse;
X. der henviser til, at der er forskellige økonomiske og sociale konsekvenser af usikre leve- og arbejdsvilkår og fattigdom blandt personer i arbejde, herunder lavere niveauer af subjektiv mental trivsel, boligproblemer og personlige levevilkår, dårlige forhold og følelser af social udstødelse[27];
Y. der henviser til, at arbejdstagere, der er ramt af fattigdom blandt personer i arbejde, ofte arbejder i job under uacceptable arbejdsforhold, såsom arbejde uden kollektiv overenskomst, overskridelse af arbejdstid[28] og arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsrisici;
Z. der henviser til, at sådanne arbejdstagere i tider med økonomisk afmatning befinder sig i en endnu svagere position på arbejdsmarkedet;
AA. der henviser til, at deltidsansatte generelt, og navnlig ufrivillige deltidsbeskæftigede, har en højere fattigdomsrisiko, når forskellige risikofaktorer kombineres, herunder en lav løn, ustabile job, når de er enlige forsørgere, og når de har husstandsmedlemmer, som forsørges af dem[29];
AB. der henviser til, at 5,8% af befolkningen i EU-27 levede under ekstreme materielle afsavn i 2019, og at der er ekstrem fattigdom i mange regioner og samfund; der henviser til, at denne andel sandsynligvis vil vokse betydeligt i lyset af covid-19-pandemien, hvilket gør dette problem endnu mere presserende;
AC. der henviser til, at energifattigdom er et udbredt problem i hele Europa, da mellem 50 og 125 millioner mennesker ikke har råd til ordentlig indendørs varmekomfort[30]; der henviser til, at 11 % af alle husstande i EU ikke har internetadgang[31];
AD. der henviser til, at fattigdom i husstande[32] kun falder langsomt[33]: Hvert fjerde barn under 18 år er truet af fattigdom eller social udstødelse og er dermed fanget i en ond cirkel, idet den dårlige situation videreføres fra generation til generation[34]; der henviser til, at enlige forældre (34,2 %) og børnerige familier er særligt berørte[35]; der henviser til, at familier med børn eller andre pårørende med handicap er mere udsatte for fattigdom;
AE. der henviser til, at huslejerne konstant stiger i de fleste medlemsstater; der henviser til, at andelen af for høje boligudgifter[36] i EU er på 9,6 %, hvilket betyder, at mennesker, der bor i disse husholdninger, bruger 40 % eller mere af deres ækvivalerede disponible indkomst på bolig[37]; der henviser til, at overdrevent høje boligudgifter i nogle medlemsstater er helt op til 50-90 %[38]; der henviser til, at husholdninger med lav indkomst i EU har en middelboligudgift på mellem 20 og 45 % af deres disponible indkomst;
AF. der henviser til, at en af de vigtigste bidragydere til nettovelstandsforskellene er ændringer i boligpriserne; der henviser til, at manglen på økonomisk overkommelige boliger er ved at blive den største årsag til uligheder i mange medlemsstater;
AG. der henviser til, at hjemløsheden ligeledes er stigende i hele Europa, og at omkring 700 000 mennesker skønnes at have været hjemløse i 2019[39]: 70 % mere end ti år siden[40];
AH. der henviser til, at andelen af unge mellem 18-24 år, der, selv om de var i beskæftigelse, i 2017 var truet af fattigdom i Den Europæiske Union, blev anslået til 11 % og hele 28,2 % i Rumænien[41];
AI. der henviser til, at fattigdom i alderdommen stiger støt: fattigdomsrisikosatsen for ældre over 65 år var i gennemsnit 16,1 % (EU-27); der henviser til, at dette tal vil stige yderligere, hovedsagelig som følge af usikker og atypisk beskæftigelse, som er særlig fremherskende blandt ældre[42];
AJ. der henviser til, at fattigdom blandt personer i arbejde fratager arbejdet dets grundlæggende betydning som noget, der sikrer arbejdstagerne og deres familier et anstændigt liv og dermed forhindrer dem i at blive økonomisk uafhængige;
AK. der henviser til, at det i artikel 4 i Europarådets socialpagt hedder, at alle arbejdstagere har ret til en rimelig løn, der er tilstrækkelig til at sikre en anstændig levestandard for dem selv og deres familier;
Faldende overenskomstdækning
AL. der henviser til, at dækningen via kollektive overenskomstforhandlinger i OECD-landene er faldet i løbet af de seneste tre årtier fra 46 % til 32 % i gennemsnit; der henviser til, at 50 % af alle arbejdstagere i mindst 14 EU-medlemsstater arbejder uden overenskomst; der henviser til, at kun syv medlemsstater kan påvise et niveau for overenskomstdækning på mere end 80 %[43]; der henviser til, at tilbagegangen er sket hurtigst i de lande, der gennemgik strukturreformer, som var rettet mod kollektive overenskomstforhandlinger[44];
AM. der henviser til, at velkoordinerede kollektive forhandlingssystemer med omfattende dækning fremmer gode resultater på arbejdsmarkedet, og at arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomster, normalt har bedre arbejdsvilkår og et bedre arbejdsmiljø end dem, der ikke er;
AN. der henviser til, at antallet af lande i verden, hvor arbejdstagere er udelukket fra retten til at danne eller melde sig ind i en fagforening, er steget fra 92 i 2018 til 107 i 2019; der henviser til, at den største stigning var i Europa; der henviser til, at 40 % af EU-landene ikke tillader arbejdstagerne at melde sig ind i fagforeninger, 68 % har overtrådt strejkeretten, og 50 % har overtrådt retten til kollektiv forhandling[45];
AO. der henviser til, at det er vanskeligere for arbejdstagere i landdistrikterne at opnå fagforeningsrepræsentation og forhandle lokale og sektorspecifikke kollektive overenskomster, hvilket også afhænger af sektoren;
AP. der henviser til, at løntilvæksten for euroområdet mellem 2000 og 2016 lå under produktivitetsstigningen[46]; der henviser til, at lønstigningerne ikke har holdt trit med stigningen i merværdien, hvilket har forværret den eksisterende ulighed;
AQ. der henviser til, at kollektive forhandlinger og sektorspecifikke kollektive overenskomster ikke kun regulerer lønniveauer, men også arbejdsvilkår såsom arbejdstid, betalt orlov, ferie og muligheder for opkvalificering;
AR. der henviser til, at stærke arbejdsmarkedsparter og kollektive forhandlinger kan have en positiv indvirkning på det samlede lønniveau i Europa, herunder både mindstelønnen og medianlønnen; der henviser til, at kollektive forhandlinger sikrer, at arbejdstagerne høres og respekteres; mener, at der bevisligt er en positiv sammenhæng mellem arbejdstagernes deltagelse på arbejdspladsen og virksomhedernes resultater og indtægter[47];
Stigning i atypiske og usikre ansættelsesforhold
AS. der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap (50,6 %) var væsentligt lavere end den samlede beskæftigelsesfrekvens (74,8 %) i 2017[48];
AT. der henviser til, at personer med handicap som følge heraf er i større risiko for fattigdom blandt personer i arbejde (11 % i forhold til EU-gennemsnittet på 9,1 %)[49];
AU. der henviser til, at kun 20,7 % af alle kvinder med handicap og 28,6 % af alle mænd med handicap er i fuldtidsansættelse[50];
AV. der henviser til, at handicappede i nogle medlemsstater ofte mister deres ret til invalidepension, når de tager arbejde, hvilket øger deres risiko for fattigdom blandt personer i arbejde;
AW. der henviser til, at personer med handicap, der er ansatte i beskyttede værksteder, i nogle medlemsstater ikke nødvendigvis har arbejdstagerstatus, arbejdstagerrettigheder eller en garanteret mindsteløn[51];
AX. der henviser til, at det at få personer med handicap ind på arbejdsmarkedet har vist sig at være endnu vanskeligere i kølvandet på den finansielle krise[52];
AY. der henviser til, at andelen af arbejdstagere, der bor i en husstand, som er i fare for at havne i fattigdom, er steget fra 8 % til 9,4 % på ti år – hvilket svarer til en stigning på 20,5 mio. mennesker[53];
AZ. der henviser til, at der er fundet en sammenhæng mellem stigningen i ikkestandardmæssige former for ansættelse og den øgede andel af europæere, der risikerer at blive ramt af fattigdom blandt personer i arbejde[54]; der henviser til, at 16,2 % af dem, der arbejder på deltid eller på midlertidige kontrakter, er mere udsatte for risikoen for at blive ramt af fattigdom, mens de er i arbejde, sammenlignet med 6,1 % af dem, der er ansat på en tidsubegrænset kontrakt;
BA. der henviser til, at uddannelsesniveauet betyder meget for risikoen for fattigdom blandt personer i arbejde; der henviser til, at risikoen for fattigdom blandt personer i arbejde er betydeligt højere for lavt kvalificerede arbejdstagere; der henviser til, at der i nogle medlemsstater endog er risiko for fattigdom blandt højtuddannede arbejdstagere i arbejde[55];
BB. der henviser til, at der er forskellig lønfastsættelsespraksis i EU;
BC. der henviser til, at mindstelønssystemerne — hvor de findes — varierer meget i omfang og dækning på tværs af medlemsstaterne[56]; der henviser til, at mindstelønssystemerne også varierer med hensyn til deres absolutte og relative niveau, og at der er betydelige forskelle med hensyn til dækning og tilstrækkelighed til at sikre en anstændig levestandard; der henviser til, at selv om disse forskelle er snævrere, når der er taget hensyn til prisforskellene, er der stadig store forskelle i købekraften[57]; der henviser til, at procentdelen af personer, der modtager en mindsteløn, også varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat;
BD. der henviser til, at mindstelønnen kun i tre medlemsstater er væsentligt højere end den definerede fattigdomsgrænse (60 % af bruttomedianindkomsten), og at mindstelønnen i andre medlemsstater ikke er nogen beskyttelse mod fattigdomsrisikoen; der henviser til, at visse sektorer, grupper af arbejdstagere og arbejdsformer delvist ikke er medtaget i eller omfattet af mindstelønsordninger eller kollektive overenskomster;
BE. der henviser til, at arbejdstagere, der tjener en mindsteløn, ofte har svært ved at få enderne til at mødes; der mere specifikt henviser til, at 7 ud af 10 arbejdstagere, der tjener en mindsteløn, i hvert fald har "visse" vanskeligheder med at få det hele til at løbe rundt, sammenlignet med 5 ud af 10 andre arbejdstagere, idet der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne[58];
BF. der henviser til, at nedgangen i beskæftigelsen under finanskrisen i 2008 medførte en drastisk stigning i antallet af personer i atypisk beskæftigelse, kortvarigt arbejde og deltidsbeskæftigelse, herunder ufrivillig deltidsbeskæftigelse[59]; der henviser til, at ufrivillige deltidsansatte oftest arbejder inden for serviceerhverv og -sektorer på grundlæggende eller lavere niveau og ofte er i størst risiko for fattigdom blandt personer i arbejde; der henviser til, at mere end en tredjedel af de deltidsansatte ufrivilligt arbejder på deltid, og at hver anden er på en tidsbegrænset kontrakt[60];
BG. der henviser til, at standardtidsubestemte fuldtidskontrakter tegner sig for 59 % af den samlede beskæftigelse i EU, og at atypiske og usikre ansættelsesforhold bliver stadig mere almindelige[61];
BH. der henviser til, at korttidsbeskæftigelse ikke er befordrende for arbejdstageres udvikling, uddannelse og tilpasning til de skiftende behov på arbejdsmarkedet;
BI. der henviser til, at der er store udsving i antallet af arbejdstagere, der arbejder under usikre ansættelsesforhold i EU inden for engros- og detailhandel, transport, hotelbranchen, catering[62] samt kultursektoren og sektoren for afholdelse af begivenheder (events);
BJ. der henviser til, at fattigdom blandt personer i arbejde også kan ramme unge fagfolk med et højt uddannelsesniveau, navnlig i medlemsstater med en høj ungdomsarbejdsløshed; der henviser til, at andelen af unge, der lever i fattigdom, selvom de har arbejde, er lavere for personer med en universitetsgrad end for unge med et lavere uddannelsesniveau, men at den ikke desto mindre fortsat er betydelig i nogle medlemsstater; der henviser til, at disse unge voksne ofte må slå sig til tåls med lave lønninger, urimelige arbejdsvilkår, proformaselvstændighed, atypiske arbejdskontrakter eller sort arbejder[63];
BK. der henviser til, at yderligere indtægter, større fleksibilitet, erhvervelse af erfaring, tiltrækning af kunder og manglende muligheder på det traditionelle arbejdsmarked synes at være de vigtigste bevæggrunde til at påtage sig platformsarbejde; der henviser til, at platformsarbejde generelt er positivt for arbejdsmarkedsintegrationen[64]; der henviser til, at platformsarbejde er heterogent, og at en standardløsning derfor vil undergrave fremkomsten af vigtige former for arbejder[65];
BL. der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed blev oprettet i juli 2019 med det formål at støtte medlemsstaterne og Kommissionen i en effektiv gennemførelse og håndhævelse af EU-retten vedrørende arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger; der henviser til, at arbejdsmarkedsmyndigheden forventes at nå sin fulde operationelle kapacitet inden 2024;
BM. der henviser til, at selv om Kommissionen har meddelt, at den agter at fremsætte et forslag til et europæisk socialsikringsnummer, er der endnu ikke fremsat noget konkret forslag;
BN. der henviser til, at andelen af voksenuddannelse i EU var på 11,1 % i 2018, mens målet for 2020 var 15 %[66]; der henviser til, at teknologi og innovation har et stort potentiale for at frigøre muligheder, men at mere end 40 % af alle voksne i EU ikke har grundlæggende digitale færdigheder;
Økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien
BO. der henviser til, at såvel arbejdsløsheden som de usikre og atypiske ansættelsesforhold steg kraftigt under finanskrisen i 2008, og at der igen under covid-19-krisen har været fokus på de sociale spørgsmål såsom tab af arbejdspladser, korttidsarbejde og fare for økonomiske overlevelsesmuligheder, f.eks. for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), små håndværksforetagender, småhandlende og grænsearbejdere; der henviser til, at antallet af selvstændige erhverv samt små og mellemstore virksomheder falder, at kløften mellem rige og fattige bliver større, og at ubalancerne i og mellem medlemsstaterne forværres som følge af covid-19-krisen;
BP. der henviser til, at 50 % af arbejdstagerne i EU under covid-19-pandemien i april 2020 oplevede en reduktion af deres arbejdstid, og at mere end en tredjedel (34 %) af alle arbejdstagere i beskæftigelse rapporterede, at den var faldet "meget", og 16 % sagde, at den var faldet "en smule"[67];
BQ. der henviser til, at 75 % af EU-borgerne mener, at deres nuværende finansielle situation er værre end inden covid-19-pandemien, mens 68 % beretter om vanskeligheder med at få økonomien til at løbe rundt, og 68 % er ude af stand til at opretholde deres levestandard i mere end tre måneder uden en indkomst; der henviser til, at 16 % af arbejdstagerne i EU forventer, at de sandsynligvis vil miste deres job i den nærmeste fremtid[68];
BR. der henviser til, at den økonomiske krise forårsaget af covid-19-pandemien kunne få alvorlige følger på lang sigt for arbejdsmarkedet, især for unge mennesker eller sårbare arbejdstagere, da det kan tvinge dem til at acceptere usikre og atypiske job, hvilket betydeligt vil forværre arbejdsvilkårene og øge de eksisterende uligheder;
BS. der henviser til, at covid-19-pandemien derfor højst sandsynligt vil have en direkte indvirkning i form af øget fattigdom og fattigdom blandt personer i arbejde[69], navnlig blandt de mest sårbare grupper i samfundet;
BT. der henviser til, at covid-19-pandemien har vist, at der er behov for en mere inkluderende social beskyttelse, der omfatter alle typer af arbejdstagere, navnlig selvstændige erhvervsdrivende og platformsarbejdere;
BU. der henviser til, at antallet af lavtløns- og højtlønsjob fortsat vokser, men at antallet af mellemindkomstjob bliver mindre; der henviser til, at lavtlønsjob ikke indebærer lave kvalifikationer, navnlig for platformsarbejdere; der henviser til, at der er en stigende efterspørgsel efter højtuddannede arbejdstagere, selv i lavtlønsjob;
1. understreger, at EU i overensstemmelse med artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder har en forpligtelse til at sikre, at alle arbejdstagere nyder godt af arbejdsvilkår, der respekterer deres sundhed, sikkerhed og værdighed, og opfordrer til, at der lægges vægt på, at fattigdom og udelukkelse fra arbejdsmarkedet og samfundet forværrer uligheder og segregation; minder om, at Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af deres politikker yderligere bør styrke EU's sociale model og tage hensyn til krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af en anstændig levestandard og passende social beskyttelse for alle, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse;
2. understreger, at TEU fastsætter, at Unionen har den grundlæggende forpligtelse til at arbejde hen imod en bæredygtig udvikling i Europa, bl.a. på grundlag af en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, der sigter mod at nå fuld beskæftigelse og socialt fremskridt og et højt beskyttelsesniveau; understreger, at EU bør bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling og fremme social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af barnets rettigheder;
3. er enig med Kommissionen i, at indkomstulighederne i EU som en verdensregion er mindre end i visse andre store avancerede økonomier, men at de fortsat er foruroligende; understreger, at stor ulighed giver anledning til bekymring for retfærdighed, da en forankret ulighed kan føre til ulige muligheder og mindske potentiel vækst; understreger, at relativt stor ulighed kan være forbundet med en højere risiko for fattigdom og en mere udtalt social udstødelse samt en højere forekomst af finansiel nød og som sådan vil kunne mindske den sociale samhørighed[70];
4. bemærker, at selv om fattigdommen blandt kvinder varierer betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden, er der høj risiko for fattigdom og social udstødelse i de risikogrupper, som udgøres af ældre kvinder, enlige kvinder, kvinder med børn og enlige mødre, kvindelige flygtninge og indvandrere, farvede kvinder, kvinder fra etniske minoriteter, homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle kvinder samt kvinder med handicap, idet den gennemsnitlige tendens er, at kvinder er mere udsat for fattigdom og social udstødelse end mænd (22,8 % i 2018 i EU); bemærker, at andre intersektionelle risikofaktorer såsom inaktivitet, manglende pasningsmuligheder for børn og afhængige familiemedlemmer gør visse specifikke kategorier af kvinder mere sårbare over for fattigdomsrisici end andre;
5. understreger, at hver anden person med indvandrerbaggrund fra et tredjeland er i risiko for fattigdom og social udstødelse, at kvinder med indvandrer- eller flygtningebaggrund i særlig høj grad oplever jobusikkerhed, og at personer, der er afhængige af andre, og personer med ulovlig status har en ekstremt høj risiko for fattigdom; understreger, at fire ud af fem medlemmer af romasamfundene har indkomster, der ligger under fattigdomsgrænsen, og at mindre end hver femte romakvinde (16 år og derover) er i beskæftigelse; fremhæver, at forskelsbehandling med hensyn til adgang til og kvaliteten af almen og erhvervsfaglig uddannelse og beskæftigelse bidrager til denne situation; opfordrer EU til at samarbejde med medlemsstaterne for at sikre fuld gennemførelse af EU's og de nationale beskæftigelsesnormer uden forskelsbehandling af nogen art, herunder gennem overvågning og klage- og søgsmålsmekanismer, som er effektive, uafhængige og tilgængelige for alle arbejdstagere;
6. påpeger, at der ifølge Eurostat i øjeblikket er 64,6 millioner kvinder og 57,6 millioner mænd, der lever i fattigdom i medlemsstaterne, hvilket viser, at fattigdommens indvirkning på kvinder og mænd er forskellig; bemærker, at disse tal kun viser, hvor mange kvinder der er berørt, og at det er nødvendigt at undersøge dem sammen med andre indikatorer såsom alder, forventet levetid, indkomstuligheder, lønforskelle mellem mænd og kvinder, husstandstype og sociale overførsler for at forstå deres fulde betydning; understreger, at det sandsynligvis er undervurderet, i hvilken grad kvinder er udsat for fattigdom, og opfordrer medlemsstaterne til at indsamle data om fattigdom på en måde, der afspejler en persons husstand og individuelle forhold, sammen med relevante data om ligestilling og til at foretage kønsspecifikke analyser af fattigdomsstatistikker og -politikker, da man ikke kan gå ud fra, at ressourcerne deles ligeligt mellem mænd og kvinder i husholdningerne;
Bekæmpelse af ulighed
7. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at nå målet om sammenlignelige levevilkår gennem opadgående social og økonomisk konvergens, imødegå de stigende uligheder i og mellem medlemsstaterne og øge solidariteten; opfordrer medlemsstaterne til at styrke kollektive overenskomstforhandlingssystemer og sikre et minimum af social beskyttelse og et socialt sikringssystem for alle aldersgrupper; understreger, at disse mål kan nås ved hjælp af instrumenter såsom, men ikke begrænset til, en minimumsindkomst, mindsteløn og minimumspensioner under første søjle[71] i overensstemmelse med de enkelte medlemsstaters kompetencer og love og under overholdelse af alle Den Europæiske Unions generelle principper, herunder grundlæggende rettigheder, proportionalitet, retssikkerhed, lighed for loven og nærhedsprincippet;
8. minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom blandt personer i beskæftigelse skal være en del af det overordnede mål om at udrydde fattigdommen i Den Europæiske Union;
9. mener, at eksistensen af prisoverkommelige og tilgængelige tjenester (især offentlige tjenester) af god kvalitet er af afgørende betydning for nedbringelsen af uligheder og fattigdom; mener derfor, at det er afgørende, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre adgang til tjenesteydelser af høj kvalitet og dermed universel adgang til sundhedspleje, uddannelse, boliger til overkommelige priser, energiforsyning og social beskyttelse;
10. er overbevist om, at princippet om, at "arbejdet er det bedste middel mod fattigdom" i dag ikke altid holder stik i betragtning af lavtlønssektorer og usikre arbejdsvilkår (herunder nogle former for atypiske beskæftigelsesformer), hvilket har indflydelse på bæredygtigheden og tilstrækkeligheden af de sociale sikringsordninger; mener endvidere, at effektive kollektive overenskomster og effektive lovbestemte mindstelønsordninger, hvor det er relevant, er vigtige instrumenter til bekæmpelse af fattigdom;
11. minder om, at skabelse af aktivitet er afgørende for at kunne bekæmpe social usikkerhed og fattigdom; er overbevist om, at det er nødvendigt at fremme iværksætterånden, herunder blandt kvinder og unge; minder om, at det er nødvendigt at støtte SMV'erne, der skaber arbejdspladser og rigdom, og som udgør rygraden i den europæiske økonomi; minder om, at de øger aktiviteten i lokalområderne, bidrager til innovation og til skabelsen af et konkurrencedygtigt, diversificeret og bæredygtigt arbejdsmarked; understreger, at EU-lovgivningen skal være gunstig for virksomhederne, navnlig SMV'er;
12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på grundlag af deres forpligtelser i henhold til ILO-konventionerne og den reviderede europæiske socialpagt og deres forpligtelser i henhold til den europæiske søjle for sociale rettigheder og målene for bæredygtig udvikling at fremme kollektive overenskomstforhandlinger; opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres nationale lovgivning, hvor den hæmmer kollektive forhandlinger og retten til at forsamle sig, forhandle og indgå kollektive overenskomster, og til at respektere og håndhæve retten til rimelige mindstelønninger, hvor det er relevant;
13. understreger, at teknologisk udvikling og ændringer i økonomiens struktur resulterer i en højere koncentration af økonomisk aktivitet og højt kvalificerede job i storbyområder, hvilket øger de sociale og geografiske uligheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke investeringer i digital teknologi i landdistrikterne for at fremme offentlige tjenester, forbedre deres kvalitet og effektivitet og skabe nye former for levering af tjenester til de fjerntliggende og underforsynede regioner for at bekæmpe uligheder og skabe bedre jobmuligheder;
14. glæder sig over Kommissionens forslag vedrørende dagsordenen for færdigheder; fremhæver, at lave uddannelsesniveauer er en af de grundlæggende årsager til fattigdom blandt personer i arbejde, og at der skal gøres en indsats på dette område;
15. opfordrer medlemsstaterne til at garantere lige adgang til inklusiv uddannelse og erhvervsuddannelse for alle og at styrke indsatsen for at reducere tidligt skolefrafald;
16. understreger, at uddannelse af høj kvalitet fra en tidlig alder, erhvervsuddannelse, omskoling og opkvalificering er afgørende for at mindske uligheder og forbedre arbejdstagernes evne til at tilpasse sig et arbejdsmarked i forandring og lette deres vellykkede overgang til beskæftigelse;
17. opfordrer derfor medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med arbejdsmarkedets parter, udbyderne af uddannelser og erhvervsuddannelser, virksomheder og andre relevante interessenter for at styrke og forbedre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og forbedre deres kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet, inklusive med henblik på at gøre det muligt for folk at få adgang til livslang læring;
18. understreger, at den digitale omstilling og det stigende antal højtkvalificerede og færdighedskrævende erhverv kræver målrettede investeringer i livslang læring; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilbyde sammenhængende og omfattende støtte til udvikling af de nødvendige digitale færdigheder, herunder til ældre arbejdstagere; opfordrer derfor til målrettede investeringer i digital omskoling og opkvalificering for at sætte arbejdstagerne i stand til at tilpasse sig forandringer og sikre højere lønninger;
19. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at formidle et egnet uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveau til unge, som sætter dem i stand til at leve op til behovene og udfordringerne på arbejdsmarkedet, og forsyne dem med kendskab til deres arbejdsrettigheder og sociale rettigheder, så de ikke havner i atypiske og usikre ansættelsesforhold;
20. henleder Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på behovet for at indarbejde en protokol om sociale fremskridt i EU-traktaterne, der i tilfælde af konflikter mellem de grundlæggende økonomiske friheder og de grundlæggende sociale rettigheder og arbejdsrettigheder sikrer, at de sidstnævnte tilgodeses i samme grad som de økonomiske friheder i forbindelse med det indre marked;
21. opfordrer til en overordnet europæisk strategi for fattigdomsbekæmpelse med ambitiøse mål for at nedbringe fattigdom og afskaffe ekstrem fattigdom i Europa senest i 2030 under overholdelse af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og under hensyntagen til verdensmålene for bæredygtig udvikling;
22. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre brug af finansielle instrumenter som f.eks. ungdomsgarantien og de europæiske programmer, med henblik på at bekæmpe arbejdsløshed, forbedre deres beskæftigelsesegnethed og tilskynde dem til at tage stabilt arbejde;
23. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe reelle foranstaltninger for at bekæmpe skatteundgåelse og skattesvig som et vigtigt middel til at mindske de økonomiske uligheder og forbedre opkrævningen af skatteindtægter i medlemsstaterne;
24. opfordrer Kommissionen til at opdatere sin ramme for oprettelsen og udviklingen af kooperativer og socialøkonomiske virksomheder, som i sagens natur lægger større vægt på rimelige arbejdsvilkår og styrkelse af arbejdstagere;
25. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte initiativer til fremme af kvinders indflydelse og status gennem uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring såvel som adgang til finansiering, iværksætteri blandt kvinder og repræsentation af kvinder i fremtidsorienterede sektorer med henblik på at sikre adgang til beskæftigelse af høj kvalitet; opfordrer især til øget fremme af for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fagene), digital uddannelse, kunstig intelligens og økonomiforståelse for at bekæmpe de fremherskende stereotyper og sikre, at flere kvinder kommer ind i disse sektorer og bidrager til deres udvikling;
26. fremhæver den regelmæssige dialog med fattige kvinder og beslutningstagere gennem fora på nationalt, regionalt og EU-plan for at overvåge effektiviteten af de aktuelle politikker/tjenester og foreslå løsninger;
27. understreger nødvendigheden af at sikre tilstrækkelig finansiering til NGO'er og fremhæver behovet for, at de får adgang til EU-midler for at kunne levere innovative og effektive tjenester til fattigdomsbekæmpelse;
28. glæder sig over Kommissionens plan om snarest at foreslå en børnegaranti[72];
29. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle har adgang til anstændige, økonomisk overkommelige, tilgængelige, energieffektive og sunde boliger, og til at gøre mere for at fremme socialt boligbyggeri, herunder offentligt ejede boliger; opfordrer medlemsstaterne til at styrke udvekslingen af bedste praksis vedrørende effektive politikker for socialt boligbyggeri;
30. opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at vedtage hensigtsmæssige boligpolitikker, at skabe betingelser for og yde støtte til investeringer i socialt boligbyggeri til overkommelige priser og at tackle energifattigdom;
31. opfordrer Kommissionen til at foreslå en EU-strategiramme for nationale strategier for hjemløshed i lyset af forbindelserne mellem fattigdom blandt personer i arbejde og hjemløshed; opfordrer medlemsstaterne til at træffe hasteforanstaltninger for at forebygge og bekæmpe hjemløshed og forhindre tvangsudsættelser;
32. understreger betydningen af at øge finansieringen til de socialt dårligst stillede inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) som et nøgleelement i europæisk solidaritet og som en måde til at hjælpe med at bekæmpe de værste former for fattigdom i EU såsom fødevaremangel og børnefattigdom;
Mindstedækning af leve- og arbejdsvilkår
33. mener, at en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at regulere vilkår for distancearbejde i hele EU er nødvendig for at sikre anstændige arbejds- og ansættelsesforhold i den digitale økonomi og derved bidrage til at mindske uligheder og løse problemet med fattigdom blandt personer i arbejde;
34. opfordrer Kommissionen til at fremlægge et EU-ramme for mindsteindkomst;
35. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i aktive arbejdsmarkedspolitikker for at gøre europæiske arbejdstagere og økonomier mere modstandsdygtige og at udruste arbejdstagere med værdifulde færdigheder;
36. anerkender Kommissionens forslag til et EU-direktiv, der skal sikre, at arbejdstagere i EU beskyttes af passende mindstelønninger, der giver mulighed for en anstændig levestandard;
37. understreger, at direktivet bør give klare garantier i de medlemsstater, hvor lønninger – som hovedregel – kollektivt forhandles af arbejdsmarkedets parter;
38. minder om de foreslåede foranstaltninger i Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024[73], der har til formål at sikre, at arbejdstagere i Unionen har en rimelig mindsteløn, der bør muliggøre en anstændig levestandard, uanset hvor de arbejder;
39. minder om, at direktiverne om arbejdstagerrettigheder i overensstemmelse med princippet om ingen forringelse og gunstigere bestemmelser fastsætter minimumsstandarder, og at de enkelte medlemsstater frit kan fastsætte højere beskyttelses- og standardniveauer;
40. mener, at dette direktiv gennem kollektive overenskomster og lovbestemte mindstelønninger bør sikre, at ingen arbejdstagere eller deres familier er truet af fattigdom, og at alle kan leve af deres arbejde og deltage i samfundet;
41. understreger, at det endelige direktiv bør sikre, at lovbestemte mindstelønninger – hvor det er relevant – altid ligger over fattigdomsgrænsen;
42. kræver, at medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter sikrer mindstelønsniveauer i overensstemmelse med national praksis og under hensyntagen til deres indvirkning på konkurrenceevnen, jobskabelsen og fattigdom blandt personer i arbejde;
43. understreger, at der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at arbejdsgiverne ikke benytter sig af praksis, der i mindstelønnen fratrækker de omkostninger, der er nødvendige for at udføre arbejdet, såsom indkvartering, den nødvendige beklædning, værktøj, personlige værnemidler og andet udstyr;
44. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at håndhæve de lovgivningsmæssige rammer for minimumsarbejdsvilkår for alle arbejdstagere, navnlig for arbejdstagere, der er ansat under usikre arbejdsforhold, som også ofte rammer atypiske arbejdstagere eller atypiske arbejdstagere i gig-økonomien, og til at forbedre denne ramme ved at afhjælpe huller i lovgivningen og forbedre eksisterende direktiver[74] eller gennem nye retsakter, hvor det er relevant;
45. opfordrer medlemsstaterne til at sikre sociale beskyttelsesordninger for alle arbejdstagere og opfordrer Kommissionen til at supplere og støtte medlemsstaternes aktiviteter vedrørende social sikring og social beskyttelse af arbejdstagere;
46. fremhæver, at arbejdskraftens mobilitet er af afgørende betydning for at udnytte europæiske borgeres talenter og ambitioner, maksimere virksomheders og enkeltpersoners økonomiske resultater og velstand og tilbyde mennesker en lang række muligheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fjerne eksisterende hindringer for mobiliteten i EU;
47. opfordrer medlemsstaterne til at foretage tilpasninger af hensyn til personer med handicap på arbejdspladsen[75];
48. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe strategier, der øger fattigdom blandt personer i arbejde såsom ubetalt overarbejde, upålidelige og uforudsigelige tidsplaner fra arbejdsgiverens side, ansættelse uden et fast timetal, uanmeldt økonomi og sort økonomi; minder om, at sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er arbejdsgiverens ansvar, og at jobrelateret uddannelse skal foregå i arbejdstiden;
49. bemærker, at Kommissionens europæiske topmøde om platformsarbejde, som forsøgte at undersøge mulighederne for at forbedre arbejdsvilkårene for platformsarbejdere, blev udsat på grund af covid-19-krisen; opfordrer indtrængende Kommissionen til så hurtigt som muligt at holde dette topmøde;
50. bemærker de samfundsmæssige konsekvenser af platformsarbejde, nemlig arbejdstagere, der ikke nyder godt af arbejdstagerrettigheder og social beskyttelse, og manglende socialsikringsbidrag og skatter;
51. anerkender Kommissionens plan om at vedtage et lovgivningsforslag[76] om platformsarbejdere; opfordrer Kommissionen til at sikre, at arbejdsmarkedsrelationerne mellem platforme og arbejdstagere tilpasses de nye realiteter i et digitaliseret samfund og en digitaliseret økonomi og præciseres ved at dække disse arbejdstagere via eksisterende arbejdsmarkedslovgivning og socialsikringsbestemmelser, forbedre arbejdsvilkårene, kvalifikationerne og uddannelsen af platformsarbejdere og sikre forudsigelige arbejdstider for platformsarbejdere;
52. understreger, at et EU-lovgivningsforslag bør sikre, at platformsarbejdere kan danne arbejdstagerorganisationer og fagforeninger, så de kan indgå kollektive overenskomster;
53. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at omsætte og gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv fuldt ud i national ret[77];
54. opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til økonomisk overkommelig børnepasning af høj kvalitet generelt og navnlig for enlige forældre, forældre til børn med handicap og forældre til store husstande; minder om, at adgang til børnepasning er af særlig betydning for jobsøgende og arbejdstagere i en ustabil beskæftigelsessituation, uanset kontraktens art, samt adgang til pasningsfaciliteter for personer med handicap eller omsorgskrævende pårørende for at forhindre, at sådanne arbejdstagere med omsorgsforpligtelser fanges i usikre ansættelsesforhold, hvilket ofte fører til fattigdom blandt personer i arbejde;
55. understreger, at bedre muligheder for delt forældreorlov kunne have positiv indflydelse på beskæftigelse for kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at sikre, at modtagere af lønninger og ydelser i forbindelse med forældreorlov vil blive beskyttet mod at ende under fattigdomsgrænsen;
56. understreger behovet for at sikre overholdelse af reglerne om ligestilling, bekæmpe alle former for forskelsbehandling, navnlig med hensyn til løn og arbejdsvilkår, skabe lige muligheder og lukke huller i lovgivningen, der berører dårligt stillede grupper; opfordrer desuden til en deblokering af det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling;
57. opfordrer Kommissionen til at fremme lige deltagelse og lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og indføre initiativer til fremme af kvinders adgang til finansiering, kvindeligt iværksætteri og kvinders økonomiske uafhængighed;
58. mener, at bekæmpelsen af kønsbestemte lønforskelle og den deraf følgende kønsbestemte pensionsforskel er afgørende for at tackle fattigdom blandt kvinder i beskæftigelse; bemærker betydningen af at yde passende økonomisk støtte til børnepasning under barsels- og forældreorlov;
59. anmoder medlemsstaterne om at overveje at medregne børnepasningspligter i pensionsordninger, når kvinder ikke er i stand til at arbejde, og yde passende bidrag i sådanne perioder;
60. understreger, at foranstaltninger vedrørende løngennemsigtighed bør sigte mod at opnå ligeløn og bør give arbejdsmarkedets parter mulighed for at indgå kollektive overenskomster for at nå dette mål;
61. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en handicapstrategi, som rækker ud over 2020, med henblik på at sikre fuld inklusion af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at personer med handicap får de færdigheder, der er nødvendige for at få beskæftigelse på det åbne arbejdsmarked, og at de er omfattet af arbejdslovgivning, social beskyttelse og mindsteløn;
62. opfordrer medlemsstaterne til ikke at fratage personer med handicap deres handicapydelser, der dækker deres handicaprelaterede ekstraomkostninger, når de kommer ind på arbejdsmarkedet, eller når deres indkomst når et vist niveau, da denne praksis bidrager til fattigdom for personer, der er i arbejde; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde på at hjælpe personer med handicap med at overvinde hindringer;
63. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at mennesker med handicap er i stand til at udøve deres arbejds- og organisationsmæssige rettigheder på lige fod med andre;
64. gentager sin opfordring[78] til Kommissionen om straks at forelægge bindende foranstaltninger om løngennemsigtighed i overensstemmelse med sit tilsagn i strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder for 2020-2025[79]; mener, at disse foranstaltninger fuldt ud bør respektere de nationale arbejdsmarkedsparters autonomi;
65. insisterer på, at løngennemsigtighed bør gennemføres af arbejdsgivere i både den offentlige og den private sektor under behørig hensyntagen til SMV'ernes særlige karakteristika, samtidig med at enhver praksis, der underminerer opfyldelsen af princippet om lige løn for lige arbejde, forhindres;
66. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle fattigdom blandt personer i arbejde, der påvirker unge; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger mod proformaselvstændighed og udnyttelse af unge arbejdstagere via lave lønninger og uklare og urimelige arbejdsvilkår, som kan resultere i fattigdom blandt personer i arbejde; fastholder, at der er et akut behov for at revidere og styrke den europæiske kvalitetsramme for praktikophold, så den omfatter princippet om lønnede praktikophold blandt kvalitetskriterierne, og for at sikre tilstrækkelig adgang til sociale sikringsordninger; bekræfter, at ungdomsbeskæftigelse ikke bør opfattes som billigt arbejde, og at unge bør gives rimelige arbejdsvilkår og lønninger samt regulære arbejdskontrakter, der også er i overensstemmelse med deres erfaringer og kvalifikationer;
67. er bekymret for, at der vil opstå flere atypiske og usikre ansættelsesforhold som følge af covid-19-krisen; understreger, at lovbestemte mindstelønninger bør dække alle arbejdstagere, herunder arbejdstagerkategorier, der på nuværende tidspunkt ikke er omfattet, f.eks. atypisk beskæftigede;
68. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle mere detaljerede statistikker om stigningen i usikre ansættelsesforhold og visse former for atypisk beskæftigelse på arbejdsmarkederne og til at træffe effektive foranstaltninger ved at tilpasse og modernisere den eksisterende arbejdsmarkedslovgivning;
69. glæder sig over medlemsstaternes initiativer, der tager sigte på at mindske usikre ansættelsesforhold og fjerne svigagtig praksis, der har til formål at underbyde lønninger og undgå socialsikringsbidrag[80], og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag inden for rammerne af sine beføjelser som fastlagt i traktaterne;
70. minder medlemsstaterne om, at offentlige arbejdsformidlinger fortsat bør tilbyde så mange muligheder som muligt for kvalitetsbeskæftigelse;
71. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udfase brugen af kontrakter uden et fast timetal; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle ufrivilligt deltidsarbejde og at gøre en stor indsats for at fremme tidsubegrænsede ansættelsesforhold og begrænse brugen af tidsbegrænsede kontrakter, der fornys løbende;
72. er overbevist om, at arbejdsgiveren bærer det fulde ansvar for at forsyne arbejdstagerne med det udstyr, tøj og forsikring, som er nødvendigt for dem, for at de kan udføre deres arbejdsfunktioner uden udgifter for arbejdstagerne selv; understreger, at arbejdsgiverne er fuldt ansvarlige for udgifter eller nødvendig uddannelse, for at arbejdstagerne kan udfylde deres funktion;
73. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en korrekt håndhævelse af EU-lovgivningen om arbejdskraftmobilitet og koordinering af de sociale sikringsordninger og navnlig til at sikre, at arbejdstagerne informeres om deres rettigheder, forpligtelser og proceduremæssige garantier på et sprog, de forstår, inden de underskriver deres kontrakter[81]; opfordrer arbejdsmarkedsmyndigheden og medlemsstaterne til at overvåge overholdelsen af den gældende arbejdsmarkeds- og sociallovgivning; opfordrer medlemsstaterne til at indføre arbejdstilsyn og inddrage arbejdsmarkedsmyndigheden i grænseoverskridende situationer;
74. understreger, at medlemsstaterne bør sikre, at de nationale arbejdstilsyn foretager effektive og tilstrækkelige kontroller og tilsyn, tilvejebringer passende klagemekanismer og respekterer rettighederne for alle arbejdstagere, navnlig arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold og visse former for atypisk beskæftigelse, og sikre tilstrækkelig finansiering heraf;
75. opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre det reviderede direktiv om udstationering korrekt og rettidigt for at sikre arbejdstagerne i denne kategori en reel beskyttelse;
76. understreger, at overvågning og kontrol er af særlig betydning i tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgere arbejder inden for Unionen, for at sikre deres beskyttelse og undgå misbrug; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte et intensivt samarbejde med Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed i denne henseende;
77. opfordrer til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed får reelle kontrolbeføjelser med henblik på effektivt at bekæmpe ulovlig praksis og udnyttelse og misbrug af arbejdstagere;
78. glæder sig over Kommissionens retningslinjer af 16. juli 2020 om beskyttelse af sæsonarbejdere og Rådets konklusioner af 9. oktober 2020 om sæsonarbejdere;
79. noterer sig det store antal andragender, som Udvalget for Andragender har modtaget, som advarer det mod misbrug af tidsbegrænsede kontrakter i både den offentlige[82] og den private[83] sektor, og bemærker i denne forbindelse, at den hyppigst nævnte årsag til arbejdsstress er jobusikkerhed; opfordrer Kommissionen til at undersøge disse andragender og give et bedre svar i overensstemmelse med sine og medlemsstaternes kompetencer for effektivt at bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde, socialt udstødte og med usikre ansættelsesforhold;
80. mener, at prostitution er en alvorlig form for vold og udnyttelse, som mest påvirker kvinder og børn; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af økonomiske, sociale og kulturelle årsager til prostitution og støtteforanstaltninger til prostituerede for at lette deres sociale og erhvervsmæssige reintegration;
81. er af den opfattelse, at der bør lægges mere vægt på værdier og politikker, der fremmer arbejde og dets forbindelse til forbedring af menneskers livskvalitet, og at sådanne værdier og politikker bør yde meningsfulde bidrag til at forbedre deres sociale og fysiske miljø;
82. glæder sig over vedtagelsen af mobilitetspakken; mener, at mobilitetspakken er et stærkt værktøj til at bekæmpe social dumping og fattigdom blandt personer, der har arbejde i transportsektoren; opfordrer til en hurtig og fuldstændig gennemførelse af forordning (EU) nr. 2020/1054[84] om køretider, hviletider og fartskrivere til gavn for lastbilchauffører i hele Europa; understreger, at der skal træffes yderligere og lignende initiativer for at tackle social dumping og fattigdom blandt personer i arbejde, der er påvirket af social dumping og dårlige arbejdsforhold, f.eks. i lufttransport- og søfartssektoren;
83. mener, at virksomhederne bør betragte praktikophold som en investering og ikke som gratis arbejdskraft; minder om, at unge ofte ikke har andre indtægtskilder, mens de arbejder som praktikanter; mener, at praktikanters bidrag er værdifulde og afgørende, og at de fortjener at blive aflønnet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at ophøre med at anvende ulønnede praktikophold og til at sikre praktikophold af høj kvalitet med en ordentlig løn;
84. mener, at unge voksne arbejdstagere bør aflønnes på grundlag af deres erfaringsniveau, og at de ikke bør udsættes for forskelsbehandling i form af væsentligt lavere lønninger udelukkende på grundlag af deres alder; opfordrer derfor medlemsstaterne til at ophøre med at aflønne unge voksne arbejdstagere med lovbestemt submindsteløn;
Kollektive overenskomster
85. bemærker, at arbejdsmarkedsparternes autonomi er et værdifuldt aktiv, og understreger behovet for at sikre det i hver enkelt medlemsstat og overvåge overholdelsen heraf på EU-plan; noterer sig Kommissionens forslag[85] om at vedtage et handlingsprogram til beskyttelse og styrkelse af kollektive forhandlingssystemer på nationalt plan, navnlig på sektorniveau;
86. opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen af ESF+ for at opbygge kapacitet hos arbejdsmarkedets parter med henblik på at styrke de kollektive overenskomstforhandlinger i Europa; opfordrer medlemsstaterne til at oprette de nødvendige institutioner og mekanismer med henblik på at støtte kollektive forhandlinger med særligt fokus på sektorspecifikke kollektive forhandlinger; opfordrer medlemsstaterne til at høre og inddrage arbejdsmarkedets parter i forbindelse med lovudformningen, når det er relevant;
87. anerkender Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger til at skabe betingelser for kollektive overenskomstforhandlinger, hvor dækningen er mindre end 70 %[86] af arbejdstagerne; understreger, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i beslutningsprocessen for iværksættelsen af sådanne foranstaltninger; mener, at enhver foranstaltning, der træffes i denne henseende, ikke må gribe ind i arbejdsmarkedsparternes autonomi;
88. opfordrer Kommissionen til at overvåge og medlemsstaterne til at sikre arbejdstagernes ret til at organisere sig og deres ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster samt til at træffe omgående foranstaltninger, hvis denne ret krænkes;
89. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at fagforeninger har adgang til arbejdspladsen, herunder fjernarbejde, med henblik på at organisere, dele information og høringer;
90. opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre direktiverne[87] om offentlige indkøb således, at konkurrence på bekostning af lønninger forhindres, så kun de, der ikke undergraver de gældende kollektive overenskomster, har lov til at byde; opfordrer medlemsstaterne til at sikre overholdelse, kontrol og håndhævelse;
91. anerkender, at digitaliseringen og globaliseringen har ført til en betydelig stigning i udbredelsen af selvstændig erhvervsvirksomhed og atypiske arbejdsformer; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at vurdere, om det er nødvendigt at vedtage foranstaltninger på EU-plan, der gør det muligt for enkeltpersoner, der er selvstændige, at slå sig sammen og indgå kollektive overenskomster, samt dens tilsagn om at foreslå lovgivningsmæssige ændringer, hvor det er nødvendigt, og den nylige offentlige høring i denne henseende; afventer offentliggørelsen af konsekvensanalysen med de første valgmuligheder for fremtidige tiltag; understreger, at dette ikke må tjene til at forsinke andre initiativer fra Kommissionen med henblik på at imødegå falsk selvstændighed og sikre rettighederne for atypiske arbejdstagere;
92. mener, at alle arbejdstagere skal have adgang til en fuld oversigt over, hvem deres arbejdsgiver er, og deres løn- og arbejdsrettigheder, enten i overensstemmelse med den sektorspecifikke kollektive overenskomst eller med den nationale lovgivning; mener, at disse oplysninger bør være tilgængelige for arbejdstilsyn; mener, at dette kunne være i form af et særligt id-kort til grænsearbejdere, hvilket allerede har vist sig at være effektivt i nogle medlemsstater; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til omgående at indføre et digitalt europæisk socialsikringsnummer; mener, at et europæisk socialsikringsnummer har et betragteligt potentiale til at oprette en kontrolmekanisme for enkeltpersoner såvel som relevante myndigheder for at sikre, at social sikring betales i overensstemmelse med reglerne, og for at bekæmpe socialt bedrageri;
De sociale virkninger af covid-19-pandemien
93. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en EU-plan til støtte for SMV'er ledet af kvinder under og efter krisen;
94. påpeger, at covid-19-krisen har haft betydelig indvirkning på arbejdstagerne og dårligt stillede personer; understreger, at de politiske reaktioner på pandemien skal være centrerede omkring mennesker og bygge på global solidaritet; insisterer på, at foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og fattigdom blandt personer i arbejde er særligt nødvendige og bør sigte mod en hurtig, retfærdig og grøn genopretning; opfordrer medlemsstaterne til at sikre passende beskyttelse for alle sårbare arbejdstagere i forbindelse med pandemien og til at arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter om at udvikle effektive, praktiske og rimelige løsninger på de udfordringer, som pandemien medfører; minder i denne henseende om, at en tilstrækkelig tildeling af yderligere ressourcer under REACT-EU bør anvendes til at øge tilgængeligheden af midler fra Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede med henblik på at hjælpe de socialt dårligst stillede personer; understreger tilsvarende vigtigheden af at sikre, at der i den næste flerårige finansielle ramme allokeres tilstrækkelige ressourcer til ESF+;
95. opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på den økonomiske indvirkning af korttidsarbejde for folk, der permanent eller midlertidigt er blevet afskediget, og på de sociale virkninger for personer, der lever i usikkerhed; minder i denne forbindelse om, at ordninger med nedsat arbejdstid ikke er ens i alle medlemsstater, og at ydelserne varierer betydeligt, idet arbejdstagere med lave ydelser er særligt truede af fattigdom blandt personer i arbejde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til med henblik herpå at beskytte arbejdstagerne for at hjælpe dem med at bevare deres job, herunder ved at yde finansiel støtte, f.eks. gennem korttidsordninger og støtte til personer med usikre ansættelsesforhold og visse former for atypisk arbejde, og til at overveje økonomisk støtte til visse typer af selvstændige solo-selvstændige, der har mistet deres finansielle grundlag som følge af krisen; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at beskytte mennesker, der lever i usikkerhed;
96. opfordrer medlemsstaterne til at fremlægge minimumsstandarder for de respektive landes arbejdsløshedsforsikringer og sociale sikringsordninger i form af retlige rammeordninger for at forbedre den sociale sikkerhed for arbejdstagerne og indbyggerne i Europa;
97. opfordrer til, at der træffes foranstaltninger, som har til formål at undgå en ny stigning i ufrivillig deltidsbeskæftigelse som følge af covid-19;
98. minder om de foruroligende rapporter, der er opstået under krisen vedrørende overtrædelser af grænseoverskridende arbejdstageres og sæsonarbejderes rettigheder med hensyn til deres arbejds- og levevilkår; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at håndtere urimelig praksis og sikre rettighederne for sæsonarbejdere og grænsearbejdere, der er beskæftiget i underleverandør- og forsyningskæden; opfordrer i denne henseende medlemsstaterne til at sikre ordentlige og økonomisk overkommelige boligfaciliteter for arbejdstagere, uden at udgifterne hertil trækkes fra arbejdstagernes løn;
99. understreger, at covid-19-krisen har vist, hvor stor betydning det har at være beskæftiget i erhverv, der er identificeret som systemisk vigtige for vores økonomi og samfund; minder om, at mange af disse arbejdstagere i frontlinjen befinder sig i lavtlønnede job i nogle medlemsstater, ofte er undervurderede og underbetalte, og at de ofte er nødt til at leve under usikre arbejdsvilkår, til dels på grund af manglende sundhedsmæssig og social beskyttelse; understreger, at disse erhverv for det meste udøves af kvinder; påpeger nødvendigheden af opadgående konvergens for så vidt angår plejetilbud;
100. understreger, at medlemsstaterne for at kunne håndtere store chok, bør vedtage langsigtede strategier for at bevare beskæftigelsen og arbejdstagernes færdigheder samt reducere presset på nationale offentlige finanser;
101. opfordrer Kommissionen til at vedtage en EU-omsorgsstrategi, der tager hensyn til de sociale konsekvenser for personer med omsorgsforpligtelser, som i uforholdsmæssig grad er kvinder; understreger, at denne strategi bør kræve betydelige investeringer i plejeøkonomien, styrke politikkerne for at skabe balance mellem arbejds- og omsorgsforpligtelser i hele en persons liv og afhjælpe manglen på arbejdskraft, navnlig gennem uddannelse, anerkendelse af færdigheder og bedre arbejdsvilkår i disse sektorer;
102. afventer Kommissionens kommende forslag om en langsigtet europæisk arbejdsløshedsforsikringsordning, idet der tages hensyn til, at der sandsynligvis vil komme flere afskedigelser; opfordrer til, at dette forslag omfatter lande i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) med mulighed for at tillade lande uden for ØMU at deltage;
103. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ved hjælp af målrettet europæisk og national støtte samt tildeling af tilstrækkelige ressourcer at afbøde de mest alvorlige virkninger af covid-19; glæder sig i denne henseende over oprettelsen af det midlertidige SURE-instrument til afbødning af arbejdsløshedsrisici og afhjælpning af nødsituationer og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre det hurtigt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at finansiel bistand ikke ydes til virksomheder, der er blandt de lande, der er opført i bilag 1 til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at modtagerne overholder de grundlæggende værdier, der er nedfældet i traktaterne, og at virksomheder, der modtager offentlig finansiel støtte, beskytter arbejdstagerne, garanterer ordentlige arbejdsvilkår, respekterer fagforeninger og gældende kollektive overenskomster, betaler deres andel af skatterne og afholder sig fra at tilbagekøbe eller udbetale bonusser til ledelser eller udbytte til aktionærer;
104. opfordrer medlemsstaterne til at investere i øget adgang til bredbåndsinternetforbindelser, fjernundervisning og -læring i landdistrikter med risiko for affolkning og nedarvet fattigdom;
105. foreslår, at der træffes proaktive foranstaltninger til imødegåelse af en eventuel høj arbejdsløshed gennem en EU-politik og nationale politikker samt nationale beskæftigelsesprogrammer, og at der sker fremme af den grønne og retfærdige omstilling, som ikke lader nogen i stikken, ved at investere i nye bæredygtige og tilgængelige arbejdspladser af høj kvalitet, omskolingsprogrammer, fremtidsorienteret infrastruktur, innovation og digital forandring; mener, at der navnlig bør tages hensyn til fremme af ungdomsbeskæftigelse;
106. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at håndtere konsekvenserne af krisen og lette overgangen ved at tage hensyn til særlige regionale forhold og derfor sikre en hurtig tildeling af disponible midler, f.eks. gennem uddannelse i fremtidsorienterede job, opkvalificering og omskoling og ved at udvikle ESF + finansielt til dette formål;
107. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til navnlig at overvåge de sektorer, der kendetegnes af en høj grad af jobusikkerhed, med henblik på at forebygge misbrug af arbejdstagere i eksempelvis midlertidige ansættelser i landbrugssektoren, hvor sæsonarbejdere står over for urimelige arbejdsvilkår, som i nogle tilfælde krænker ikke blot arbejdstagernes rettigheder, men også arbejdstagernes grundlæggende rettigheder;
108. understreger, at arbejdstagere med lave indkomster har større risiko for at blive udsat for covid-19, da de arbejder i sektorer med væsentlig større menneskelig kontakt såsom omsorgssektoren og transportsektoren, eller har opnået ansættelse via onlineplatforme, hvor der ikke er mulighed for distancearbejde; kritiserer kraftigt den lange gennemførelsesperiode for klassificeringen af covid-19 i direktivet om biologiske agenser[88]; opfordrer til en hurtig revision af direktiv om biologiske agenser med sigte på at tilpasse det til globale pandemier og andre ekstraordinære omstændigheder, således at arbejdstagerne hurtigst muligt kan sikres fuld beskyttelse mod eksponeringsrisici;
109. fremhæver, at arbejdstagere med lave indkomster ofte arbejder i sektorer med høj risiko for fysisk forringelse, hvilket kan have langsigtede indvirkninger på deres fysiske og mentale trivsel samt på deres muligheder for at tjene en indkomst i fremtiden; mener, at den nuværende sundheds- og sikkerhedslovgivning ikke har sat tilstrækkelig fokus på forebyggelse af arbejdsulykker; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at foreslå en ny strategisk ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen efter 2020 og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udpege de udfordringer, der skal imødegås, og foreslå instrumenter for arbejdstagere i lavindkomstsektorer til imødegåelse af disse udfordringer; understreger, at strategien skal omfatte et fokus på platformsarbejdere og arbejdstagere med atypisk beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til at ændre direktiv 2004/37/EF[89] og revidere og udvide anvendelsesområdet for grænseværdierne for erhvervsmæssig påvirkning for en række kræft- og mutationsfremkaldende stoffer;
110. fremhæver, at arbejdsrelateret stress er vidt udbredt i lavindkomstsektorer; mener, at arbejdsrelateret stress skal være en hovedprioritet i den europæiske sundheds- og sikkerhedslovgivning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i tæt samarbejde med de nationale arbejdsmarkedsparter at fremsætte forslag til et direktiv om arbejdsrelateret stress og derved fastsætte retningslinjer for virksomhedernes håndtering af arbejdsrelaterede stressfaktorer samt stille krav om, at alle virksomheder udarbejder en virksomhedspolitik for arbejdsrelateret stress;
111. mener, at det er bydende nødvendigt at sikre, at gennemførelsen af genopretningsplanen for Europa sigter mod at udrydde fattigdom og socioøkonomiske uligheder og er baseret på en effektiv mekanisme med mål og benchmark, som gør det muligt at nøjagtigt at måle de fremskridt, der gøres; fremhæver, at Europa-Parlamentet skal inddrages fuldt ud i både den forudgående og efterfølgende kontrol med genopretningsplanen, og at alle de valgte medlemmer i Europa-Parlamentet skal tildeles en formel rolle med henblik på at sikre en fuldstændig demokratisk og gennemsigtig evaluerings- og gennemførelsesproces;
o
o o
112. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
BEGRUNDELSE
Kommissionens 2020-mål om at reducere antallet af mennesker, der er i risiko for at havne i fattigdom, med 20 mio. er ikke blevet opfyldt.
Tværtimod er uligheden i EU – både i og mellem medlemsstaterne – steget. Det frygtes, at disse uligheder vil blive yderligere forværret af de forestående økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien.
Selv om ILO's generalsekretær for et par år siden sagde, at arbejde er det bedste middel mod fattigdom, er dette i dag ikke længere tilfældet for alle.
Konkurrencen om at underbyde lønninger stimuleres af atypisk og usikker beskæftigelse, spillejob, platformsarbejde, crowdworking, proforma- og soloselvstændige og gennem outsourcing, udlicitering, underleverandørkæder, privatisering og liberalisering. Dette undergraver også de kollektive forhandlingssystemer. Den faldende overenskomstdækning fører til en sænkning af lønniveauet.
Dette har konsekvenser: En god del af konkurrencen på det indre marked foregår på bekostning af arbejdstagerne. I stedet for lokale bygningsarbejdere bruges udstationerede arbejdstagere, så der kan skæres i lønningerne. Sæsonarbejdere, der kommer som høstarbejdere fra et land med lave lønninger til et land med høje lønninger. Staten sørger til dels for at forhøje lave lønninger, og virksomhederne subsidieres således indirekte. Samtidig er købekraften og den indenlandske efterspørgsel faldende. Stadigt færre beskæftigede har råd til uddannelse. Men arbejdsretten og den sociale beskyttelse må ikke ophøre ved de nationale grænser. Der skal ikke længere kunne eksistere retlige rammer for konkurrence om at underbyde lønninger.
Samtidig stiger væksten i aktiver og lønninger i det øverste segment enormt. Der genereres penge, men de fordeles ujævnt. Et enormt indre marked uden en bindende ramme for sociale standarder skaber kun fordele for nogle få, og mange mennesker lades i stikken.
Kommissionen og medlemsstaterne er konsekvent nødt til at imødegå denne udvikling inden for deres kompetenceområder. De byrder, der følger af krisen, må heller ikke pålægges arbejdstagerne. Det, der kræves, er stærke og effektive kollektive forhandlingssystemer, hvor alle inddrages, og en samordnet tilgang, som omfatter alle livets faser, og hvorved der tilvejebringes en ramme, der kan være en garant mod fattigdom, og som spænder over alt fra minimumsindkomst til minimumsløn og minimumspensioner.
UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING (16.7.2020)
til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
om mindre ulighed med særlig fokus på fattigdom blandt arbejdstagere
Ordfører for udtalelse: Vilija Blinkevičiūtė
FORSLAG
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd og ikke-forskelsbehandling er nogle af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier, der kommer til udtryk i traktaten om Den Europæiske Union og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;
B. der henviser til, at lige muligheder afledt af ovennævnte lovgivning fortsat skal fremmes for at mindske ulighed;
C. der henviser til, at integrering af ligestillingsaspektet er et vigtigt redskab til integrering af ligestilling mellem kønnene i alle EU's politikker, foranstaltninger og tiltag, herunder arbejdsmarkeds- og socialpolitikken for at fremme lige muligheder og bekæmpe alle former for forskelsbehandling af kvinder;
D. der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder omfatter anbefalinger om ligestilling mellem kønnene, lige muligheder og aktiv beskæftigelsesstøtte;
1. bemærker, at den gennemsnitlige kønsbestemte lønforskel i EU er på 16 %, og at den gennemsnitlige kønsbestemte beskæftigelsesforskel er på 11,5 %, at kvinder i højere grad påvirkes af fleksible arbejdsordninger, atypiske og fleksible kontrakter (kontrakter uden et fast timetal, proformaselvstændighed, vikararbejde, deltidsarbejde osv.) end mænd, og at kvinder er mere tilbøjelige til at arbejde i meget kvindedominerede, lavtlønnede og undervurderede sektorer end mænd, opleve fattigdom og usikre ansættelsesforhold og falde ind under kategorien af de fattigste arbejdstagere såvel som andre tværgående kategorier såsom eneforsørgerhusholdning, pasningsansvarlig for plejekrævende personer, kvinder med handicap samt kvinder med begrænset uddannelse eller utilstrækkelig støtte fra omsorgstjenester; bekræfter, at kollektive forhandlinger er afgørende for at vende og overvinde uligheder;
2. bemærker, at fattigdommen blandt personer i beskæftigelse i EU efter den globale økonomiske og finansielle krise i 2008 steg fra 8 % til 10 %, og at den nuværende hidtil usete globale covid-19-pandemi vil få større økonomiske og finansielle konsekvenser, hvilket vil have en direkte indvirkning i form af øget fattigdom, navnlig blandt kvinder og de mest sårbare grupper i samfundet, da virkningerne navnlig vil mærkes af arbejdstagerne i service-, turist-, hotel- og plejesektoren, selvstændige, arbejdstagere med usikre arbejdsvilkår, midlertidige arbejdstagere og sæsonarbejdere osv., hvoraf kvinder udgør størstedelen, foruden at det også mærkes i andre økonomiske sektorer, som bliver påvirket i form af tab af arbejdspladser, løn- og/eller arbejdstidsnedsættelser samt øget behov for plejeydelser under pandemien;
3. fremhæver, at en stigning i fattigdommen blandt kvinder har en større indvirkning på samfundet som helhed, idet kvinder som regel er hovedansvarlige for indkøb af basale varer og livsfornødenheder til husholdningen; udtrykker bekymring over den virkning, dette vil få for børnefattigdom, og gør opmærksom på, at det i EU i 2017 blandt alle aldersgrupper var børn, der havde den højeste risiko for fattigdom og social udstødelse; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens tilsagn om at levere en "børnegaranti";
4. udtrykker bekymring for, at covid-19-pandemien og den deraf følgende økonomiske nedtur vil påvirke ugunstigt stillede grupper af kvinder uforholdsmæssigt meget, herunder enlige mødre, indvandrerkvinder og kvinder i lavtlønsjob, med usikre ansættelsesforhold og på deltid, og vil placere dem i risikogruppen for fattigdom, arbejdsløshed, social udstødelse og hjemløshed; opfordrer Kommissionen til at indarbejde et kønsperspektiv og integrere ligestillingsaspektet i alle initiativer og yderligere EU-støtteprogrammer, navnlig næste generation af EU og den styrkede flerårige finansielle ramme for 2021-2027, for at sikre, at den økonomiske politiske reaktion på covid-19-pandemien er skræddersyet til kvinders specifikke behov og erfaringer, og til at foreslå specifik finansiering til støtte for kvinder i usikre og uformelle sektorer og fremme mikrofinansiering af kvindelige iværksættere;
5. bemærker, at selv om fattigdommen blandt kvinder varierer betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden, er der høj risiko for fattigdom og social udstødelse i de risikogrupper, som udgøres af ældre kvinder, enlige kvinder, kvinder med børn og enlige mødre, kvindelige flygtninge og indvandrere, farvede kvinder, kvinder fra etniske minoriteter, homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle kvinder samt kvinder med handicap, idet den gennemsnitlige tendens er, at kvinder er mere udsat for fattigdom og social udstødelse end mænd (22,8 % i 2018 i EU); bemærker, at andre intersektionelle risikofaktorer såsom inaktivitet, manglende pasningsmuligheder for børn og afhængige familiemedlemmer gør visse specifikke kategorier af kvinder mere sårbare over for fattigdomsrisici end andre;
6. understreger, at hver anden person med indvandrerbaggrund fra et tredjeland er i risiko for fattigdom og social udstødelse, at kvinder med indvandrer- eller flygtningebaggrund i særlig høj grad oplever jobusikkerhed, og at personer, der er afhængige af andre, og personer med ulovlig status har en ekstremt høj risiko for fattigdom; understreger, at fire ud af fem medlemmer af romasamfundene har indkomster, der ligger under fattigdomsgrænsen, og at mindre end hver femte romakvinde (16 år og derover) er i beskæftigelse; fremhæver, at forskelsbehandling med hensyn til adgang til og kvaliteten af almen og erhvervsfaglig uddannelse og beskæftigelse bidrager til denne situation; opfordrer EU til at samarbejde med medlemsstaterne for at sikre fuld gennemførelse af EU's og de nationale beskæftigelsesnormer uden forskelsbehandling af nogen art, herunder gennem overvågning og klage- og søgsmålsmekanismer, som er effektive, uafhængige og tilgængelige for alle arbejdstagere;
7. påpeger, at der ifølge Eurostat i øjeblikket er 64,6 millioner kvinder og 57,6 millioner mænd, der lever i fattigdom i medlemsstaterne, hvilket viser, at fattigdommens indvirkning på kvinder og mænd er forskellig; bemærker, at disse tal kun viser, hvor mange kvinder der er berørt, og at det er nødvendigt at undersøge dem sammen med andre indikatorer såsom alder, forventet levetid, indkomstuligheder, lønforskelle mellem mænd og kvinder, husstandstype og sociale overførsler for at forstå deres fulde betydning; understreger, at det sandsynligvis er undervurderet, i hvilken grad kvinder er udsat for fattigdom, og opfordrer medlemsstaterne til at indsamle data om fattigdom på en måde, der afspejler en persons husstand og individuelle forhold, sammen med relevante data om ligestilling og til at foretage kønsspecifikke analyser af fattigdomsstatistikker og -politikker, da man ikke kan gå ud fra, at ressourcerne deles ligeligt mellem mænd og kvinder i husholdningerne;
8. mener, at prostitution er en alvorlig form for vold og udnyttelse, som mest påvirker kvinder og børn; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af økonomiske, sociale og kulturelle årsager til prostitution og støtteforanstaltninger til prostituerede for at lette deres sociale og erhvervsmæssige reintegration;
9. bemærker med bekymring, at fattigdom blandt kvinder stiger med alderen, primært som følge af akkumuleringen af forskellige uligheder, som opleves i løbet af hele deres arbejdsliv (ulønnet omsorgsarbejde på grund af moderskab og andre omsorgsforpligtelser), livslange forskelle med hensyn til løn og arbejdstid, hvor kvinder oftere har afbrudte, atypiske eller deltidsbaserede karrierer med deraf følgende lavere pensioner, forskellig pensionsalder for mænd og kvinder i nogle medlemsstater, og det forhold, at flere ældre kvinder lever alene; bemærker med beklagelse, at den kønsbestemte pensionsforskel ligger på omkring 39 %, dvs. dobbelt så højt som den kønsbestemte lønforskel, hvilket afslører den gradvise akkumulering af virkningen af ulighed i løn over tid; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde sammen om at etablere en EU-ramme for minimumsindkomstordninger og gennemføre specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af risikoen for fattigdom og social udstødelse for ældre kvinder ved at øge kvinders pensioner, så de modsvarer mænds pensioner, og opretholde retfærdige og solidaritetsbaserede sociale sikringsordninger med henblik på at sikre en rimelig og anstændig indkomst efter et langt arbejdsliv;
10. understreger, at fattigdom blandt personer i beskæftigelse kan afhjælpes gennem nogle af dens årsager og aspekter, f.eks. almen og erhvervsfaglig uddannelse og pasningsydelser, som er afgørende og derfor skal indtænkes i politikfastlæggelsen;
11. understreger, at fattigdom blandt kvinder er et mangefacetteret problem, der er direkte påvirket af manglen på en rimelig vurdering af det arbejde, som typisk udføres af kvinder, karriereafbrydelser, der påvirker forfremmelses- og pensionsforløb, ulige adgang til sikre ansættelseskontrakter og gode arbejdsvilkår, ulige fordeling af ulønnede omsorgsforpligtelser og husligt arbejde samt kønsopdeling inden for uddannelse og efterfølgende på arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at kvinder tegner sig for den største andel af lavtlønnede arbejdstagere; bemærker derfor, at der for at mindske de vedvarende uligheder og feminiseringen af fattigdom skal fremmes tiltag og politikker på forskellige områder, og at der skal tages skridt til at forbedre uddannelse for at sikre, at der er adgang til børnepasning af høj kvalitet, som er økonomisk overkommelig og tilgængelig, med henblik på systematisk at tackle den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen og opdelingen af arbejdsmarkedet; gentager i denne forbindelse sin opfordring til medlemsstaterne om hurtigt og fuldt ud at gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv;
12. opfordrer Kommissionen til at tage yderligere initiativer, som fremmer skabelse af arbejdspladser for kvinder, især kvinder, der udsættes for forskellige slags forskelsbehandling, med henblik på ikke blot at nedbringe fattigdommen, men også at højne kvaliteten af beskæftigelsen og kvindernes økonomiske uafhængighed og dermed undgå jobusikkerhed;
13. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte initiativer til fremme af kvinders indflydelse og status gennem uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring såvel som adgang til finansiering, iværksætteri blandt kvinder og repræsentation af kvinder i fremtidsorienterede sektorer med henblik på at sikre adgang til beskæftigelse af høj kvalitet; opfordrer især til øget fremme af for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fagene), digital uddannelse, kunstig intelligens og økonomiforståelse for at bekæmpe de fremherskende stereotyper og sikre, at flere kvinder kommer ind i disse sektorer og bidrager til deres udvikling;
14. fremhæver den regelmæssige dialog med fattige kvinder og beslutningstagere gennem fora på nationalt, regionalt og EU-plan for at overvåge effektiviteten af de aktuelle politikker/tjenester og foreslå løsninger;
15. bemærker, at 70 % af den globale arbejdsstyrke inden for sundheds- og socialvæsen, f.eks. læger, sygeplejersker og plejepersonale, er kvinder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at målrette offentlige investeringer mod at dække kvindelige sundhedsmedarbejderes behov for f.eks. beskyttelsesudstyr, herunder hygiejneartikler, og at højne løn- og arbejdsvilkår betydeligt i kvindedominerede sektorer;
16. understreger nødvendigheden af at sikre tilstrækkelig finansiering til NGO'er og fremhæver behovet for, at de får adgang til EU-midler for at kunne levere innovative og effektive tjenester til fattigdomsbekæmpelse;
17. bemærker, at langt de fleste butiksindehavere såvel som deres medarbejdere og rengøringspersonale er kvinder og ofte kun er aflønnet til mindsteløn, og bemærker endvidere, at covid-19-pandemien har gjort dem endnu mere udsat for fattigdom; understreger det akutte behov for udvidede rettigheder til betalt orlov, fjernarbejde, deltidsarbejde og bedre social beskyttelse for kvinder, som er i usikre job eller allerede har mistet deres arbejde, og det akutte behov for at etablere et socioøkonomisk sikkerhedsnet for kvinder i usikre job eller med usikre ansættelseskontrakter;
18. understreger behovet for at sikre adgang til børnepasning for alle typer forældre og familier, hvis medlemmer arbejder i kritiske tjenester, og øget støtte til sårbare familier, herunder dem, som passer familiemedlemmer med handicap;
19. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en EU-plan til støtte for små og mellemstore virksomheder ledet af kvinder under og efter krisen;
20. opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fremsætte forslag til udligning af de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, bl.a. ved at fremme princippet om lige løn for arbejde af samme værdi, og glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til at fremlægge et forslag om bindende regler om gennemsigtighed på arbejdsmarkedet før 2021, som anført i ligestillingsstrategien for 2020-2025, og til bl.a. at revidere Barcelonamålene og undersøge mulighederne for pensionstilgodehavender for omsorgsrelaterede karriereafbrydelser, hvilket alt sammen vil bidrage til at bekæmpe kønsbestemt fattigdom og fremme lige muligheder og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer endvidere Kommissionen til at præsentere en rettidig revision af direktiv 2006/54/EF (direktivet om ligebehandling) og indarbejde forbuddet mod enhver forskelsbehandling baseret på seksuel orientering, kønsidentitet eller kønsskifte;
21. opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fremlægge en ambitiøs europæisk handicapstrategi for perioden efter 2020, som omfatter forslag til at sikre bevidsthed om juridiske rettigheder, herunder retten til arbejde og retten til beskæftigelse, for personer med handicap og foranstaltninger til at tilskynde til deres integrering på arbejdsmarkedet og fremme af lige muligheder, idet der lægges særlig vægt på situationen for kvinder med handicap og måder, hvorpå tværgående former for forskelsbehandling kan afhjælpes;
22. opfordrer Kommissionen og medlemsstaternes til systematisk at undersøge og afhjælpe alle former for og årsager til fattigdom blandt kvinder i beskæftigelse;
23. beklager, at arbejdstagere i plejesektoren, navnlig hjemmeplejere, ofte er særligt sårbare på grund af dårlige arbejdsvilkår og mangel på passende social og arbejdsmæssig beskyttelse, og at deres rolle traditionelt er blevet undervurderet; opfordrer Kommissionen til at vedtage en EU-omsorgsstrategi, der tager hensyn til de sociale konsekvenser for personer med omsorgsforpligtelser, som i uforholdsmæssig grad er kvinder; understreger, at denne strategi bør kræve betydelige investeringer i plejeøkonomien, styrke politikkerne for at skabe balance mellem arbejds- og omsorgsforpligtelser i hele en persons liv og afhjælpe manglen på arbejdskraft, navnlig gennem uddannelse, anerkendelse af færdigheder og bedre arbejdsvilkår i disse sektorer.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
25.6.2020 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
28 3 4 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Christine Anderson, Simona Baldassarre, Robert Biedroń, Vilija Blinkevičiūtė, Annika Bruna, Margarita de la Pisa Carrión, Gwendoline Delbos-Corfield, Rosa Estaràs Ferragut, Frances Fitzgerald, Cindy Franssen, Heléne Fritzon, Lina Gálvez Muñoz, Lívia Járóka, Arba Kokalari, Alice Kuhnke, Karen Melchior, Andżelika Anna Możdżanowska, Maria Noichl, Pina Picierno, Sirpa Pietikäinen, Samira Rafaela, Evelyn Regner, Diana Riba i Giner, Eugenia Rodríguez Palop, María Soraya Rodríguez Ramos, Christine Schneider, Jessica Stegrud, Isabella Tovaglieri, Ernest Urtasun, Hilde Vautmans, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Chrysoula Zacharopoulou |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Isabella Adinolfi, Elena Kountoura, Aušra Maldeikienė |
|||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG
28 |
+ |
GUE/NGL |
Elena Kountoura, Eugenia Rodríguez Palop |
ID |
Isabella Adinolfi |
PPE |
Rosa Estarás Ferragut, Frances Fitzgerald, Cindy Franssen, Livia Járóka, Arba Kokalari, Aušra Maldeikienė, Sirpa Pietikäinen, Christine Schneider, Elissavet Vozemberg-Vrionidi |
Renew |
Karen Melchior, Samira Rafaela, María Soraya Rodríguez Ramos, Hilde Vautmans, Chrysoula Zacharopoulou |
S&D |
Robert Biedrón, Vilija Blinkevičiūtė, Heléne Fritzon, Lina Gálvez Muñoz, Maria Noichl, Pina Picierno, Evelyn Regner |
Verts/ALE |
Gwendoline Delbos-Corfield, Alice Kuhnke, Diana Riba I Giner, Ernest Urtasun |
3 |
- |
ECR |
Margarita De La Pisa Carrión, Andżelika Anna Możdżanowska, Jessica Stegrud |
4 |
0 |
ID |
Christine Anderson, Simona Baldassarre, Annika Bruna, Isabella Tovaglierie |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
UDTALELSE FRA UDVALGET FOR ANDRAGENDER (10/09/2020)
til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
om mindre ulighed med særlig fokus på fattigdom blandt arbejdstagere
Ordfører for udtalelse: Cristina Maestre Martín De Almagro
FORSLAG
Udvalget for Andragender opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger, at EU i overensstemmelse med artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret") har en forpligtelse til at sikre, at alle arbejdstagere nyder godt af arbejdsvilkår, der respekterer deres sundhed, sikkerhed og værdighed, og opfordrer til, at der lægges vægt på, at fattigdom og udelukkelse fra arbejdsmarkedet og samfundet forværrer uligheder og segregation; minder om, at Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af deres politikker yderligere bør styrke EU's sociale model og tage hensyn til krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af en anstændig levestandard og passende social beskyttelse for alle, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse;
2. minder om, at medlemsstaterne bør sikre et højt niveau af uddannelse i overensstemmelse med artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF); understreger, at unge, der forlader skolen tidligt, og lavtuddannede unge fortsat forventes at være sårbare, når det gælder fremtidig beskæftigelse, hvor lønforskellene mellem dem, der er dårligt kvalificerede, og dem, der har opnået bedre kvalifikationer, kan forventes at stige; understreger, at dette potentielt kan skabe udfordringer med fattigdom blandt personer i arbejde, og at investeringer i førskoleundervisning og livslang læring derfor er afgørende for at forbedre beskæftigelsesegnetheden; bemærker i denne forbindelse, at opkvalificeringsforløbene bør give yderligere muligheder for at styrke voksnes grundlæggende færdigheder og sikre, at der sker fremskridt i retning af at opnå de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger;
3. understreger, at traktaten om Den Europæiske Union fastsætter, at Unionen har den grundlæggende forpligtelse til at arbejde hen imod en bæredygtig udvikling i Europa, bl.a. på grundlag af en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, der sigter mod at nå fuld beskæftigelse og socialt fremskridt og et højt beskyttelsesniveau; understreger, at EU bør bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling og fremme social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af barnets rettigheder;
4. noterer sig det store antal andragender, som Udvalget for Andragender har modtaget, som advarer det mod misbrug af tidsbegrænsede kontrakter i både den offentlige[90] og den private[91] sektor, og bemærker i denne forbindelse, at den hyppigst nævnte årsag til arbejdsstress er jobusikkerhed; opfordrer Kommissionen til at undersøge disse andragender og give et bedre svar i overensstemmelse med sine og medlemsstaternes kompetencer for effektivt at bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde, socialt udstødte og med usikre ansættelsesforhold;
5. der henviser til, at bekæmpelsen af usikre ansættelsesforhold bør gennemføres gennem en integreret politik på flere niveauer, der fremmer omfattende og effektive arbejdsstandarder sammen med effektive foranstaltninger for at sikre overholdelsen af ligebehandlingsprincippet;
6. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge sektorer, der kan have en høj grad af jobusikkerhed, og understreger betydningen af at støtte arbejdstilsyn efter fælles kriterier i hele EU for at sikre, at arbejdsvilkårene er forenelige med chartret, og navnlig for at bekæmpe usikre, urimelige og ulovlige ansættelsesforhold, herunder for udstationerede arbejdstagere; opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med Rådets henstilling fra 2018 at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre adgang for alle arbejdstagere og selvstændige til passende social beskyttelse;
7. bemærker, at øget digitalisering, robotisering, anvendelse af kunstig intelligens og udvikling af den digitale platformøkonomi medfører gennemgribende ændringer på arbejdsmarkedet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme politikker for livslang læring, færdigheder og kompetenceudvikling gennem hele livet og til at sørge for uddannelse og passende uddannelsesprogrammer for lavtuddannede arbejdstagere for at forberede dem på de udfordringer, som det omskiftelige arbejdsmarked står over for; understreger i denne forbindelse, at digitale teknologier kan anvendes bedre til at støtte arbejdsgivere, arbejdstagere, arbejdstilsyn, navnlig mikrovirksomheder og små virksomheder, når det drejer sig om at styre ændringerne i tilrettelæggelsen af arbejdet, så det sikres, at arbejdstagernes bedste interesser beskyttes;
8. understreger, at nye arbejdsformer, navnlig platformsarbejde, ikke kun frembyder muligheder hvad angår beskæftigelsesegnethed og adgang til arbejdsmarkedet, men også udfordringer med hensyn til rimelige arbejdsforhold og adgang til social beskyttelse; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til i særdeleshed at sikre, at de job, der er forbundet med digitale platforme undersøges grundigt, så de overholder den relevante arbejdsmarkedslovgivning;
9. bemærker med bekymring, at omkring 9,4 % af arbejdstagerne i EU ifølge European Social Policy Network er truet af fattigdom, hvilket svarer til omkring 20,5 mio. mennesker; fremhæver de betydelige forskelle mellem medlemsstaterne og understreger behovet for at fastlægge politikker og lovgivning på EU-plan for at vende denne situation for at forhindre yderligere social polarisering i EU; advarer om, at denne situation vil blive forværret som følge af den økonomiske krise, der er forårsaget af covid-19-krisen, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at beskytte disse arbejdstagere og sikre deres job, lønninger samt arbejdsforhold; understreger derfor, at der under hensyntagen til de kompetencer, der er beskrevet i TEUF, er mulighed for mere effektive politiktiltag fra Kommissionen og medlemsstaterne, som skal fokusere på de principper, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at forbedre den sociale konvergens ved at indføre et retligt instrument, der sikrer alle arbejdstagere i Den Europæiske Union retten til at nyde godt af en rimelig mindsteløn; glæder sig over Kommissionens høring af arbejdsmarkedets parter om en europæisk ramme for mindstelønninger;
10. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at være særlig opmærksom på sektorer, hvor der er mange usikre ansættelseskontrakter;
11. er enig med Kommissionen i, at indkomstulighederne i EU som en verdensregion er mindre end i visse andre store avancerede økonomier, men at de fortsat er foruroligende; understreger, at stor ulighed giver anledning til bekymring for retfærdighed, da en forankret ulighed kan føre til ulige muligheder og mindske potentiel vækst; understreger, at relativt stor ulighed kan være forbundet med en højere risiko for fattigdom og en mere udtalt social udstødelse samt en højere forekomst af finansiel nød og som sådan vil kunne mindske den sociale samhørighed[92];
12. er af den opfattelse, at der bør lægges mere vægt på værdier og politikker, der fremmer arbejde og dets forbindelse til forbedring af menneskers livskvalitet, og at sådanne værdier og politikker bør yde meningsfulde bidrag til at forbedre deres sociale og fysiske miljø;
13. understreger kraftigt, i lyset af begivenheder i forbindelse med covid-19-krisen, behovet for en garanti for sæsonarbejderes rettigheder på tværs af grænserne, samt at det haster med at få en overvågningsmekanisme til gennemførelse af sanitære og sundhedsmæssige tiltag, og opfordrer derfor kraftigt Kommissionen til at beskytte alle EU-arbejdstagere, der er udsat for en eller anden form for risiko, herunder en form for direkte eller indirekte forskelsbehandling;
14. understreger, at kvinder fortsat tjener 16 % mindre end mænd i EU og har højere grad af jobusikkerhed; understreger endvidere, at flere kvinder har deltidsjob end mænd, og at de er flertallet i sektorer som pleje, der også er stærkt undervurderede og ofte ubetalte; opfordrer medlemsstaterne til at indføre strategier for at sikre ligestilling, til at iværksætte effektive tiltag til at mindske kønsbestemte lønforskelle ved at anvende bindende foranstaltninger inden for løngennemsigtighed, til at fremme lige adgang til kvalitetsbeskæftigelse og til at træffe foranstaltninger mod enhver form for forskelsbehandling og ulighed på arbejdsmarkedet, og opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på medlemsstaternes overholdelsen af EU's arbejdsret;
15. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og af usikre forhold for unge til en prioriteret opgave samt at gøre fuld brug af økonomiske instrumenter såsom ungdomsgarantien og europæiske programmer såsom Erasmus+ for at håndtere arbejdsløsheden blandt unge og forbedre deres beskæftigelsesegnethed;
16. opfordrer indtrængende Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af gældende EU-ret og revidere de relevante EU-arbejdsmarkedslovgivninger for at forbedre kvaliteten og arbejdsvilkårene for arbejdstagerne i hele Unionen og til at styrke muligheder for jobskabelse, samtidig med, at der tages højde for, at den aktuelle situation, forårsaget af covid-19-pandemien, vil få en alvorlig og langvarig indvirkning på EU's arbejdsmarked, sociale retfærdighed og arbejdsvilkår; understreger behovet for at fokusere på de grupper, der er mest udsatte for jobusikkerhed og dermed har en større sandsynlighed for at blive konfronteret med social udstødelse eller social belastning;
17. opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på spørgsmålet om jobusikkerhed, især i de mest sårbare regioner, ved at sikre en hurtig og retfærdig fordeling af Fonden for Retfærdig Omstilling og andre disponible midler, herunder Den Europæiske Socialfond+, for at bidrage til tilpasningen til de økonomiske omstillinger, hvor opkvalificering, omskoling og investeringer alle vil være afgørende, og investering i nye aktiviteter vil være af allerstørste betydning;
18. opmuntrer Kommissionen til at indlede en debat mellem arbejdsgivere og fagforeninger for at muliggøre en omfattende og grundig analyse af alle medlemsstater om de mulige reformer, som det europæiske arbejdsmarked har brug for, for at forhindre, at der fortsat findes fattigdomstruede arbejdstagere.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
7.9.2020 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
31 0 3 |
||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Alex Agius Saliba, Andris Ameriks, Marc Angel, Andrus Ansip, Jordan Bardella, Alexander Bernhuber, Markus Buchheit, Ryszard Czarnecki, Eleonora Evi, Agnès Evren, Gheorghe Falcă, Emmanouil Fragkos, Mario Furore, Gianna Gancia, Ibán García Del Blanco, Alexis Georgoulis, Peter Jahr, Radan Kanev, Stelios Kympouropoulos, Cristina Maestre Martín De Almagro, Dolors Montserrat, Frédérique Ries, Alfred Sant, Monica Semedo, Massimiliano Smeriglio, Yana Toom, Loránt Vincze, Thomas Waitz, Stefania Zambelli, Tatjana Ždanoka, Kosma Złotowski |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Pernando Barrena Arza, Ádám Kósa, Marie-Pierre Vedrenne |
|||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG
31 |
+ |
PPE |
Alexander BERNHUBER , Agnès EVREN , Gheorghe FALCĂ, Peter JAHR, Radan KANEV, Ádám KÓSA, Stelios KYMPOUROPOULOS, Dolors MONTSERRAT, Loránt VINCZE |
S&D |
Alex AGIUS SALIBA, Andris AMERIKS, Marc ANGEL, Ibán GARCÍA DEL BLANCO, Cristina MAESTRE MARTÍN DE ALMAGRO, Alfred SANT, Massimiliano SMERIGLIO |
RENEW |
Andrus ANSIP, Frédérique RIES, Monica SEMEDO, Yana TOOM, Marie-Pierre VEDRENNE |
ID |
Jordan BARDELLA |
Verts/ALE |
Thomas WAITZ, Tatjana ŽDANOKA |
ECR |
Emmanouil FRAGKOS, Ryszard CZARNECKI, Kosma ZŁOTOWSKI |
GUE |
Pernando BARRENA ARZA, Alexis GEORGOULIS, |
NI |
Eleonora EVI, Mario FURORE, |
0 |
- |
|
|
3 |
0 |
ID |
Markus BUCHHEIT, Gianna GANCIA, Stefania ZAMBELLI |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
14.1.2021 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
29 3 21 |
||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Atidzhe Alieva-Veli, Marc Angel, Dominique Bilde, Gabriele Bischoff, Vilija Blinkevičiūtė, Andrea Bocskor, Milan Brglez, Sylvie Brunet, David Casa, Margarita de la Pisa Carrión, Özlem Demirel, Klára Dobrev, Jarosław Duda, Estrella Durá Ferrandis, Lucia Ďuriš Nicholsonová, Rosa Estaràs Ferragut, Nicolaus Fest, Loucas Fourlas, Cindy Franssen, Heléne Fritzon, Elisabetta Gualmini, Alicia Homs Ginel, France Jamet, Agnes Jongerius, Radan Kanev, Ádám Kósa, Stelios Kympouropoulos, Katrin Langensiepen, Miriam Lexmann, Elena Lizzi, Radka Maxová, Kira Marie Peter-Hansen, Dragoș Pîslaru, Dennis Radtke, Elżbieta Rafalska, Guido Reil, Daniela Rondinelli, Mounir Satouri, Monica Semedo, Beata Szydło, Eugen Tomac, Romana Tomc, Yana Toom, Marie-Pierre Vedrenne, Marianne Vind, Maria Walsh, Stefania Zambelli, Tatjana Ždanoka, Tomáš Zdechovský |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Konstantinos Arvanitis, Ilana Cicurel, José Gusmão, Eugenia Rodríguez Palop |
|||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG
29 |
+ |
EPP |
Loucas FOURLAS, Cindy FRANSSEN, Stelios KYMPOUROPOULOS |
S&D |
Marc ANGEL, Gabriele BISCHOFF, Vilija BLINKEVIČIŪTĖ, Milan BRGLEZ, Klára DOBREV, Estrella DURÁ FERRANDIS, Heléne FRITZON, Elisabetta GUALMINI, Alicia HOMS GINEL, Agnes JONGERIUS, Marianne VIND |
RENEW |
Sylvie BRUNET, Ilana CICUREL, Dragoș PÎSLARU, Monica SEMEDO, Yana TOOM, Marie-Pierre VEDRENNE |
GREENS/EFA |
Katrin LANGENSIEPEN, Kira Marie PETER-HANSEN, Mounir SATOURI, Tatjana ŽDANOKA |
THE LEFT |
Konstantinos ARVANITIS, Özlem DEMIREL, José GUSMÃO, Eugenia RODRÍGUEZ PALOP |
NI |
Daniela RONDINELLI |
3 |
- |
ID |
Nicolaus FEST, Guido REIL |
ECR |
Margarita DE LA PISA CARRIÓN |
21 |
0 |
EPP |
Andrea BOCSKOR, David CASA, Jarosław DUDA, Rosa ESTARÀS FERRAGUT, Radan KANEV, Ádám KÓSA, Miriam LEXMANN, Denis RADTKE, Eugen TOMAC, Romana TOMC, Maria WALSH, Tomáš ZDECHOVSKÝ |
RENEW |
Atidzhe ALIEVA-VELI, Radka MAXOVÁ |
ID |
Dominique BILDE, France JAMET, Elena LIZZI, Stefania ZAMBELLI |
ECR |
Lucia ĎURIŠ NICHOLSONOVÁ, Elżbieta RAFALSKA, Beata SZYDŁO |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
- [1] EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35.
- [2] EUT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
- [3] EUT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
- [4] EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 11.
- [5] EUT C 70 E af 8.3.2012, p. 8.
- [6] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0176.
- [7] EUT C 366 af 27.10.2017, s. 19.
- [8] EUT C 482 af 23.12.2016, s. 31.
- [9] EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93.
- [10] EUT C 363 af 28.10.2020, s. 164.
- [11] EUT C 346 af 27.9.2018, s. 156.
- [12] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
- [13] EUT C 334 af 19.9.2018, s. 88.
- [14] https://www.ituc-csi.org/ituc-global-rights-index-2019
- [15] https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/sdg_01_41/default/table?lang=en
- [16] Household Finance and Consumption Network, ‘The Household Finance and Consumption Survey: Results from the 2017 wave’, European Central Bank Statistics Paper Series No 36, marts 2020, s. 25. https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/scpsps/ecb.sps36~0245ed80c7.en.pdf?bd73411fbeb0a33928ce4c5ef2c5e872
- [17] Household Finance and Consumption Network, ‘The Household Finance and Consumption Survey: Wave 2017 – Statistical tables’, juni 2020, s. 5. https://www.ecb.europa.eu/home/pdf/research/hfcn/HFCS_Statistical_Tables_Wave_2017.pdf?656f4e10de45c91c3c882840e9174eac
- [18] https://www.europarl.europa.eu/news/en/headlines/society/20200227STO73519/gender-pay-gap-in-europe-facts-and-figures-infographic
-
[19] Korrektion er en statistisk metode, der gør det muligt at sammenligne populationer eller befolkningsgrupper ved at tage hensyn til forskelle i fordelingen af forskellige faktorer (erhvervssektor, alder, beskæftigelse osv.) mellem disse befolkningsgrupper. Den ukorrigerede lønkløft beregnes som den relative forskel mellem den gennemsnitlige indtjening i timen for kvinder og mænd. Der er tale om en simpel indikator for lønforskelle, hvilket forklarer den udbredte brug heraf i forbindelse med udformning af politik. Den ukorrigerede kønsbestemte lønforskel omfatter imidlertid både den mulige forskelsbehandling mellem mænd og kvinder med hensyn til "ulige løn for lige arbejde" og virkningen af forskelle i mænds og kvinders gennemsnitlige karakteristika på arbejdsmarkedet.
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/aid_development_cooperation_fundamental_rights/report-gender-pay-gap-eu-countries_october2018_en_0.pdf. - [20] https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/EDN-20181017-1?inheritRedirect=true
- [21] https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Gender_pay_gap_statistics#Gender_pay_gap_much_lower_for_young_employees
- [22] https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2016-eu-minorities-survey-roma-selected-findings_en.pdf
- [23] http://ergonetwork.org/2020/04/eu-recovery-plan-the-case-of-roma/
- [24] Livskvalitet betyder menneskers velfærd og trivsel målt ved sociale indikatorer i stedet for kvantitative mål i form af indkomst og produktion (kilde: Eurostat).
- [25] Materielle afsavn henviser til en tilstand af økonomisk belastning, defineret som den manglende evne – ikke manglende vilje – til at betale uforudsete udgifter eller til at holde en årlig ferie af en uges varighed, som tilbringes uden for hjemmet, et måltid med kød, kylling eller fisk hver anden dag, tilstrækkelig opvarmning af en bolig eller varige goder såsom vaskemaskine eller farvefjernsyn. Alvorlige materielle afsavn henviser i mellemtiden til den manglende evne til at finansiere mindst 4 af følgende 11 kategorier: hypotek- eller lejebetalinger, forsyningsregninger, afdrag på afbetalingskøb eller andre lånebetalinger, en uges ferie om året, et måltid med kød, fisk eller en proteinækvivalent hver anden dag, uventede finansielle udgifter, telefon (herunder mobiltelefon), farvefjernsyn, vaskemaskine, bil eller opvarmning (https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Quality_of_life_indicators_-_material_living_conditions#General_overview).
- [26]Indikatoren "personer, der lever i husstande med meget lav arbejdsintensitet" defineres som antallet af personer, der bor i en husstand, hvor medlemmerne i den arbejdsdygtige alder har arbejdet mindre end 20 % af deres samlede potentiale i de foregående 12 måneder. En husstands arbejdsintensitet er forholdet mellem det samlede antal måneder, som alle husstandsmedlemmer i den erhvervsaktive alder har arbejdet i indkomstreferenceåret, og det samlede antal måneder, som de samme husstandsmedlemmer teoretisk set kunne have arbejdet i samme periode. En person i den erhvervsaktive alder er en person i alderen 18-59 år, bortset fra studerende mellem 18 og 24 år. Husstande, der udelukkende består af børn, studerende under 25 år og/eller personer på 60 år eller derover, er helt udelukket fra indikatorberegningen.
- [27] Eurofound, "In-work poverty in the EU", 5. september 2017.
- [28] Som defineret i arbejdstidsdirektivet, EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9.
- [29] Eurofound, "In-work poverty in the EU", 5. september 2017.
- [30] https://ec.europa.eu/energy/content/introduction-5_en
- [31] https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Digital_economy_and_society_statistics_-_households_and_individuals
- [32] En husstand defineres i forbindelse med undersøgelser af sociale forhold som en husholdningsenhed eller - funktionsmæssigt - en social enhed: der har fælles ordninger, der deler husholdningsudgifter eller daglige fornødenheder, har fælles bolig. En husstand omfatter enten en person, der bor alene, eller en gruppe mennesker, der ikke nødvendigvis er i familie, der bor på samme adresse med fælles husholdning, f.eks. deler mindst et måltid om dagen eller har fælles opholdsstue.
- [33] https://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/10163468/3-16102019-CP-EN.pdf/edc3178f-ae3e-9973-f147-b839ee522578
- [34] Eurostat, "EU statistics on income and living conditions (EU-SILC) methodology – 2011 intergenerational transmission of disadvantages"( https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/EU_statistics_on_income_and_living_conditions_(EU-SILC)_methodology_-_2011_intergenerational_transmission_of_disadvantages).
- [35] https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Quality_of_life_indicators_-_material_living_conditions#General_overview
- [36] Procentdel af befolkningen, som lever i en husstand, hvor de samlede boligudgifter (efter boligtilskud) udgør 40 % eller mere af den samlede disponible husstandsindkomst (efter boligtilskud)
- [37] https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Housing_statistics#Housing_affordability
- [38] https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/tessi163/default/table?lang=en
- [39] https://www.europarl.europa.eu/news/en/agenda/briefing/2020-01-13/11/housing-urgent-action-needed- to-address-homelessness-in-europe
- [40]https://www.feantsa.org/public/user/Resources/magazine/2019/Spring/Homeless_in_Europe_magazine_-_Spring_2019.pdf; https://www.feantsa.org/en/news/2020/07/23/fifth-overview-of-housing-exclusion-in-europe-2020
- [41] https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/DDN-20190122-1?inheritRedirect=true
- [42] https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/tessi012/default/table?lang=en
-
[43] OECD, Visser (2016) ICTWSS Database.
https://www.etuc.org/en/document/etuc-reply-first-phase-consultation-social-partners-under-article-154-tfeu-possible-action, s. 6, nr. 15. - [44] Eurofound, "Industrial relations: Developments 2015-2019", 11. december 2020.
- [45] https://www.ituc-csi.org/IMG/pdf/2019-06-ituc-global-rights-index-2019-report-en-2.pdf
- [46] OECD, "Negotiating Our Way Up: Collective Bargaining in a Changing World of Work", 18. november 2019, figur 3.10, s. 125.
- [47] Van den Berg, A., Grift, Y., van Witteloostuijn, A., "The effect of employee workplace representation on firm performance: a cross-country comparison within Europe", Research Paper 2013-008, ACED 2013-016, University of Antwerp, april 2013.
- [48] https://www.europarl.europa.eu/news/en/headlines/society/20200604STO80506/parliament-calls-for-a-new-ambitious-eu-disability-strategy
- [49] https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/pdfscache/34425.pdf
- [50] Indeks for ligestilling mellem kønnene 2019.
- [51] https://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2014_2019/documents/empl/dv/empl20141120-wss-people-disabilities-/empl20141120-wss-people-disabilities-en.pdf
- [52] Eurostat Statistics Explained, "Europe 2020 indicators – poverty and social exclusion", 11. juni 2020 (https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Archive:Europe_2020_indicators_-_poverty_and_social_exclusion&oldid=394836).
- [53] https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=89&furtherNews=yes&langId=en&newsId=9378
- [54] Eurofound, "In-work poverty in the EU", 5. september 2017.
- [55] https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/ilc_peps04/default/table?lang=en
- [56] https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Minimum_wage_statistics
- [57] https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Minimum_wage_statistics#Minimum_wages_expressed_in_purchasing_power_standards
- [58] Eurofound, "Minimum wages in 2020: Annual review", 4. juni 2020.
-
[59] ETUI, Benchmarking Working Europe 2019, kapitlet "Labour market and social developments", 2019.
https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=89&furtherNews=yes&langId=en&newsId=9378 - [60] https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/587285/IPOL_STU%282016%29587285_EN.pdf
- [61] Eurofound, "In-work poverty in the EU", 5 September 2017 (https://www.eurofound.europa.eu/publications/report/2017/in-work-poverty-in-the-eu).
- [62] https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/DDN-20200511-1
- [63] https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/DDN-20200511-1
- [64] https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef18001en.pdf
- [65] https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef18001en.pdf
- [66] https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/DDN-20190517-1
- [67] Eurofound, Living, Working and COVID-19 dataset, 28. september 2020 (http://eurofound.link/covid19data).
- [68] Eurofound, Living, Working and COVID-19 dataset, 28. september 2020 (http://eurofound.link/covid19data).
- [69] https://www.worldbank.org/en/topic/poverty/brief/projected-poverty-impacts-of-COVID-19
- [70] Employment and Social Developments in Europe 2019 (https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=8219).
- [71] Den "første søjle" i en typisk tilgang til pensioner i tre søjler består af offentlige lovbestemte pensioner, der forvaltes af staten og normalt finansieres af socialsikringsbidrag og/eller generelle skatteindtægter på PAYG-basis. Kilde: EPRS briefing, "European Union pension systems: adequate and sustainable?", november 2015.
- [72] Jf. Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom (EUT C 366 af 27.10.2017, s. 19) og Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024: "for at støtte ethvert barn i nød vil jeg gribe Europa-Parlamentets forslag og etablere en europæisk børnegaranti".
- [73] "En mere ambitiøs Union: Min dagsorden for Europa", Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024.
- [74] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 105).
- [75] Tilpasninger af hensyn til personer med handicap er en forpligtelse i henhold til EU's direktiv om ligestilling på arbejdsmarkedet, EUT L 303 af 2.12.2000, s. 16, og artikel 5 i UNCRPD.
- [76] Bilag til Kommissionens arbejdsprogram for 2021 (COM(2020)0690), politisk målsætning nr. 9 i afsnittet "Et Europa klar til den digitale tidsalder".
- [77] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU, EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79.
- [78] Europa-Parlamentets beslutning af 30. januar 2020 om kønsbestemt lønforskel, punkt 2, (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0025).
- [79] Ifølge strategien skulle Kommissionen have forelagt bindende foranstaltninger inden udgangen af 2020.
- [80] F.eks. oprettelse af tilskud (eller skuffeselskaber) og/eller vikarbureauer i medlemsstater med lavere lønninger udelukkende med det formål at anvende udstationerede arbejdstagere i stedet for at ansætte lokale arbejdstagere.
- [81] Som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union
- [82] Herunder andragende nr. 0240/18, 0328/18, 0365/18, 0374/18, 0396/18, 0419/18, 0829/2018, 0897/2018, 1161/2018, 0290/19, 0310/2019, 0335/2019, 0579/19, 0624/19, 0652/19, 0683/2019, 0737/2019, 1017/19, 1045/2019, 1241/2019, 1318/2019 og 0036/2020.
- [83] Herunder andragende nr. 1378/2013, 0019/2016, 0020/2016, 0021/2016, 0099/2017, 1162/2017, 0110/2018 og 0335/2019.
- [84] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1054 af 15. juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006, for så vidt angår minimumskravene for maksimal daglig og ugentlig køretid, minimumspauser samt daglig og ugentlig hviletid, og forordning (EU) nr. 165/2014, for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer, EUT L 249 af 31.7.2020, s. 1.
- [85] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 28. oktober 2020 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (COM(2020)0682).
- [86] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 28. oktober 2020 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (COM(2020)0682).
- [87] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65). Europa-Parlamentets og Rådets16 direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 vedrørende indkøbskontrakter fra enheder inden for sektorerne vand, energi, transport og posttjenester (EFT L 94 af 28/03/2014, s. 243).
- [88] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21).
- [89] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50).
- [90] Herunder andragende nr. 0240/18, 0328/18, 0365/18, 0374/18, 0396/18, 0419/18, 0829/2018, 0897/2018, 1161/2018, 0290/19, 0310/2019, 0335/2019, 0579/19, 0624/19, 0652/19, 0683/2019, 0737/2019, 1017/19, 1045/2019, 1241/2019, 1318/2019 og 0036/2020.
- [91] Herunder andragende nr. 1378/2013, 0019/2016, 0020/2016, 0021/2016, 0099/2017, 1162/2017, 0110/2018 og 0335/2019.
- [92] Beskæftigelse og social udvikling i Europa 2019, https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738⟨Id=en&pubId=8219