BETÆNKNING om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi

28.1.2021 - (2020/2077(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Jan Huitema
Ordfører for udtalelsen (*):
Patrizia Toia, Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Anna Cavazzini, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
(*) Associerede udvalg – forretningsordenens artikel 57

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi (2020/2077(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 med titlen "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi – For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa "(COM (2020)0098) og arbejdsdokumentet "Leading the way to a global circular economy: status og fremtidsudsigter" (SWD (2020)0100),

− der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til målene for bæredygtig udvikling, herunder mål nr. 12 "Ansvarligt forbrug og produktion" og mål nr. 15 "Livet på land",

− der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen "En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – På vej mod et giftfrit miljø" (COM(2020)0667)[1],

− der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om en strategi for bæredygtig brug af kemikalier[2],

− der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 om en ny industristrategi for Europa (COM(2020)0102),

− der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030 – Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380),

− der henviser til rapporten fra maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) om en global vurdering af biodiversitet og økosystemtjenester,

− der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020)0381),

− der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. oktober 2018 med titlen "En bæredygtig europæisk bioøkonomi: Større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng" (COM(2018)0673),

− der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi (COM(2018)0028),

− der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning,

− der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om klimaændringer – en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi i overensstemmelse med Parisaftalen[3],

− der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen,[4]

− der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder,[5]

− der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi (2014/2208(INI))[6],

− der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelsen af pakken om den cirkulære økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen (2018/2589(RSP))[7],

− der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om en omfattende europæisk strategi for energilagring (2019/2189(INI))[8],

− der henviser til forordning (EU) 2020/741 om mindstekrav til genbrug af vand,

− der henviser til forslaget til det ottende miljøhandlingsprogram, som Kommissionen forelagde den 14. oktober 2020, navnlig det prioriterede mål om at fremskynde overgangen til en cirkulær økonomi, jf. forslagets artikel 2, stk. 2, litra c),

− der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

− der henviser til særberetningerne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om klimaændringer, ørkendannelse, jordforringelse, bæredygtig arealforvaltning, fødevaresikkerhed og drivhusgasstrømme i terrestriske økosystemer og om havet og kryosfæren i et klima under forandring, IPCC's særberetning med titlen "Global Warming of 1,5 °C", IPCC's femte vurderingsrapport (AR5) og IPCC's sammenfattende rapport fra september 2018,

− der henviser til den første handlingsplan for den cirkulære økonomi, der blev lanceret i 2015 (Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen "Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" (COM(2015)0614), og de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne plan,

− der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om en strategi for bæredygtig brug af kemikalier[9],

− der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt[10],

− der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi[11],

− der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen[12],

− der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 31. maj 2018 om gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design[13],

− der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning[14],

− der henviser til revisionen af EU's affaldslovgivning, der blev vedtaget i 2018: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald[15], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald[16], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/850 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald[17] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/849 om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr[18],

− der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger ("CLP-forordningen")[19],

− der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2017 med titlen "Affald-til-energis rolle i den cirkulære økonomi" (COM(2017)0034),

− der henviser til "Global Resources Outlook 2019"[20] og rapporter om ressourceeffektivitet og klimaændringer[21] fra Det Internationale Ressourcepanel,

− der henviser til den videnskabelige artikel "Evaluating scenarios toward zero plastic pollution"[22],

− der henviser til forretningsordenens artikel 54,

− der henviser til udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Udvalget om International Handel, Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

− der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0008/2021),

A. der henviser til, at Det Internationale Ressourcepanel i sin rapport "Global Resources Outlook 2019" vurderer, at halvdelen af de samlede drivhusgasemissioner og over 90 % af tabet af biodiversitet og vandbelastningen skyldes udvinding og forarbejdning af ressourcer; der henviser til, at den globale økonomi forbruger ressourcer svarende til 1,5 gange jordens ressourcer, og at det allerede nu ville være nødvendigt med 3 jordkloder, hvis alle forbrugte med den hastighed, som en gennemsnitlig EU-borger gør, og der henviser til, at en betydelig reduktion af vores samlede brug af naturressourcer og af vores produktion af affald bør være det helt overordnede mål med den cirkulære økonomi; der henviser til, at dette vil kræve en afkobling af den økonomiske vækst fra ressourceforbruget under hensyntagen til sondringen mellem absolut og relativ afkobling;

B. der henviser til, at disse tal illustrerer, at bæredygtig anvendelse af ressourcerne, især de primære råstoffer, spiller en central rolle, og at det er nødvendigt at øge indsatsen på alle niveauer og overalt i hele verden; der henviser til, at begrebet cirkulær økonomi pr. definition er horisontalt og vil bidrage væsentligt til opfyldelsen af andre miljømål, herunder målene i Parisaftalen;

C. der henviser til, at omstillingen til en cirkulær økonomi spiller en afgørende rolle med hensyn til at reducere EU's drivhusgasemissioner og nå EU's klimamål for 2030 og målet om drivhusgasneutralitet senest i 2050, og kræver en gennemgribende omdannelse af værdikæder overalt i økonomien;

D. der henviser til, at et skift til en cirkulær økonomi har potentiale til at fremme bæredygtige forretningspraksisser, og der henviser til, at europæiske virksomheder og økonomier forventes at være i front i et globalt kapløb mod cirkularitet på grund af EU's veludviklede forretningsmodeller, vores cirkulære viden og vores ekspertise inden for genanvendelse;

E. der henviser til, at principperne om den cirkulære økonomi bør være et centralt element i enhver industripolitik på EU-plan og nationalt plan såvel som i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

F. der henviser til, at det samlede energiforbrug i EU er betydeligt, og at indsatsen for den cirkulære økonomi også bør omfatte energieffektivitet og bæredygtig tilvejebringelse af energikilder;

G. der henviser til, at forhindring af affald via design er et af principperne i den cirkulære økonomi;

H. der henviser til, at den cirkulære økonomi er relevant for flere af målene for bæredygtig udvikling, herunder mål nr. 12 "Ansvarligt forbrug og produktion" og mål nr. 13 "Klimaindsats";

I. der henviser til, at forhindring af affald og forurening via design er et af principperne i den cirkulære økonomi;

J. der henviser til, at den cirkulære økonomi ifølge nye undersøgelser har potentialet til at øge EU's BNP med yderligere 0,5 % og skabe over 700 000 nye arbejdspladser inden 2030[23] og til samtidig at forbedre arbejdspladsernes kvalitet; der henviser til, at antallet af job med tilknytning til den cirkulære økonomi i EU i perioden 2012-2018 voksede med 5 % og nåede op på omkring 4 mio.; der henviser til, at genfremstilling i EU, med understøttende politikker og investeringer i industrien, i 2030 forventes at kunne nå op på en årlig værdi på mellem 70 og 100 mia. EUR og en dertil hørende beskæftigelse på mellem 450 000 og næsten 600 000 arbejdspladser;

K. der henviser til, at bæredygtig og ansvarlig tilvejebringelse af primære råstoffer er helt afgørende for at opnå ressourceeffektivitet og opfylde målene for den cirkulære økonomi; der henviser til, at der derfor skal udarbejdes standarder for bæredygtig tilvejebringelse af prioriterede materialer og råvarer;

L. der henviser til, at op til 80 % af produkters miljøindvirkning bestemmes i designfasen, og at kun 12 % af de materialer, der bruges af EU's industri, er genbrugsmaterialer[24];

M. der henviser til, at den rivende udvikling inden for e-handel har øget emballageaffaldet betydeligt, herunder engangsplast- og papaffald; der henviser til, at transport af affald til tredjelande fortsat giver anledning til bekymring;

N. der henviser til, at det skønnes, at der genereres 88 mio. t fødevareaffald om året i EU, og at mere end 50 % af fødevareaffaldet skønnes at komme fra husholdninger og forbrugerleddet; der henviser til, at fødevareaffald har betydelige miljømæssige konsekvenser og tegner sig for omkring 6 % af EU's samlede drivhusgasemissioner;

O. der henviser til, at plast skaber miljøproblemer, hvis det ikke håndteres korrekt, f.eks. på grund af henkastning af affald og at det er vanskeligt at genbruge og genanvende, problematiske stoffer, drivhusgasemissioner og ressourceforbrug;

P. der henviser til, at ECHA har vedtaget en videnskabelig udtalelse om begrænsning af brugen af mikroplast, der bevidst tilsættes til produkter på EU/EØS-markedet, i koncentrationer på over 0,01 vægtprocent;

Q. der henviser til, at den mængde tøj, der købes pr. person i EU, ifølge Det Europæiske Miljøagenturs skøn steg med 40 % mellem 1996 og 2012, samtidig med at over 30 % af det købte tøj i Europa ikke er blevet brugt i mindst et år; der endvidere henviser til, at over halvdelen tøjet ikke genbruges, men ender i husholdningsaffaldet og efterfølgende sendes til forbrænding eller på lossepladsen[25];

R. der henviser til, at europæiske virksomheder og økonomier forventes at gå forrest i rækken af dem, der gennemfører, og også høster fordelene ved, et globalt kapløb mod cirkularitet, på grund af EU's veludviklede forretningsmodeller, vores kendskab til cirkularitet og vores ekspertise inden for genanvendelse;

S. der henviser til, at der er gået over to år, siden IPCC udgav sin særberetning om global opvarmning på 1,5 °C, hvoraf det fremgik, at en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 °C ville kræve hurtige, vidtrækkende og hidtil usete forandringer inden for alle dele af samfundet;

1. glæder sig over den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi; fremhæver, at den cirkulære økonomi kombineret med ambitionen om nulforurening med henblik på et giftfrit miljø er nøglen til at mindske det europæiske forbrugs og den europæiske produktions samlede miljøaftryk, hvorved man respekterer jordklodens begrænsninger og beskytter menneskenes sundhed og samtidig sikrer en konkurrencedygtig og innovativ økonomi; understreger det store bidrag, som den cirkulære økonomi kan yde til at nå målene i Parisaftalen, konventionen om den biologiske mangfoldighed og FN's mål for bæredygtig udvikling;

2. opfordrer Kommissionen til at fremlægge alle initiativerne under handlingsplanen og hvad det angår overholde de datoer, der er fastsat i bilaget til meddelelsen, og til at basere hvert lovgivningsforslag på en omfattende konsekvensanalyse; understreger, at det er vigtigt også at tage omkostningerne ved ikke at gøre noget i betragtning;

3. understreger, at den cirkulære økonomi kan levere løsninger på de nye udfordringer, som covid-19-krisen har forårsaget og tydeliggjort, ved at styrke værdikæderne i EU og globalt og mindske deres sårbarhed og ved at gøre europæiske industrielle økosystemer mere modstandsdygtige og bæredygtige såvel som konkurrencedygtige og lønsomme; bemærker, at dette vil fremme EU's strategiske autonomi og bidrage til jobskabelse; understreger, at covid-19-pandemien har vist nødvendigheden af et gunstigt miljø for den cirkulære økonomi; opfordrer medlemsstaterne til at integrere den cirkulære økonomi i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner;

4. tror på, at en cirkulær økonomi er vejen frem, for at EU og europæiske virksomheder kan forblive innovative og konkurrencedygtige på et globalt marked samtidig med, at de mindsker deres miljøaftryk; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage direkte investeringer for at opskalere initiativer inden for den cirkulære økonomi og støtte innovation; mener, at EU's økonomiske genopretningsplan (Next Generation EU) såvel som Fonden for Retfærdig Omstilling og Horisont Europa bør anvendes til at indføre og fremme initiativer, praksisser, infrastruktur og teknologi inden for den cirkulære økonomi;

5. understreger, at en forbedring af det indre markeds funktionsmåde er en forudsætning for at opnå en cirkulær økonomi i EU; understreger navnlig vigtigheden af en korrekt gennemførelse og effektiv håndhævelse af de eksisterende regler for et velfungerende og bæredygtigt indre marked; minder om, at EU både er verdens næststørste økonomiske magt og verdens største handelsmagt; påpeger, at det indre marked er et stærkt redskab, som skal anvendes til at udvikle bæredygtige og cirkulære produkter og teknologier, der bliver morgendagens standarder, og som dermed gør det muligt for borgerne at købe prismæssigt overkommelige produkter, som er sikre, sunde og respektfulde over for vores planet;

6. understreger, at det er nødvendigt, at den økonomiske vækst afkobles fuldstændigt fra ressourceforbruget; opfordrer Kommissionen til at foreslå videnskabeligt baserede bindende EU-mål på mellemlang og lang sigt for reduktion af såvel brugen af primære råstoffer som miljøpåvirkninger; opfordrer til, at der fastsættes EU-mål ved hjælp af en tilgang med tilbageskrivninger for at sikre, at de politiske målsætninger er på en troværdig vej mod opnåelsen af en kulstofneutral, miljømæssigt bæredygtig, giftfri og fuldt ud cirkulær økonomi inden for vores jordklodes begrænsninger senest i 2050;

7. opfordrer Kommissionen til at foreslå bindende EU-mål for 2030 for at reducere EU's materiale- og forbrugsfodaftryk i væsentlig grad og bringe dem inden for klodens begrænsninger inden 2050 ved hjælp af de indikatorer, der skal vedtages inden udgangen af 2021 som led i den opdaterede overvågningsramme; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på de eksempler, der er set hos de mest ambitiøse medlemsstater, samtidig med at der tages behørigt hensyn til forskelle i medlemsstaternes udgangspunkter og iboende muligheder;

8. opfordrer indtrængende Kommissionen til senest i 2021 at indføre harmoniserede, sammenlignelige og ensartede cirkularitetsindikatorer, herunder indikatorer for materialefodaftryk og forbrugsfodaftryk, såvel som en række delindikatorer for ressourceeffektivitet og økosystemtjenester; mener, at disse indikatorer bør måle ressourceforbrug og ressourceproduktivitet og omfatte import og eksport på EU-, medlemsstats- og sektorniveau og være i overensstemmelse med harmoniserede metoder til livscyklusvurdering og regnskabsførelse for naturkapital; mener også, at de bør anvendes på tværs af Unionens politikker, finansielle instrumenter og lovgivningsmæssige initiativer;

9. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at opdatere og revidere overvågningsrammen for den cirkulære økonomi; beklager, at den gældende overvågningsramme ikke indeholder et omfattende og helhedsorienteret sæt indikatorer, som gør det muligt at måle afkoblingen af økonomisk vækst fra ressourceanvendelse og miljøindvirkning; fremhæver, at overvågningsrammen bør omfatte ovennævnte indikatorer for cirkularitet og derudover hele rækken af målsætninger og konkrete tiltag i handlingsplanen for den cirkulære økonomi med henblik på at tilvejebringe et effektivt instrument til måling af cirkularitet og fremgang mod opnåelsen af de heri fastsatte målsætninger på en altomfattende måde;

10. fremhæver også nødvendigheden af en videnskabeligt robust måling til at opfange synergier mellem den cirkulære økonomi og afbødning af klimaændringer, herunder ved måling af CO2‑fodaftryk;

11. fremhæver de muligheder, der ligger i en optimeret udnyttelse af produkter og tjenester, ud over foranstaltninger, der forlænger livscyklussen og brugen af materialer; fremhæver i denne sammenhæng navnlig mulighederne for at kombinere løsninger inden for den cirkulære økonomi og digitalisering; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde politikker til støtte for nye bæredygtige og cirkulære forretningsmodeller, f.eks. tilgange, hvor produkter betragtes som tjenesteydelser (product-as-a-service, PaaS), der sparer ressourcer og mindsker miljøpåvirkningerne og samtidig sikrer beskyttelse af forbrugerne; opfordrer Kommissionen til at fremme sådanne "produkt som en tjenesteydelse"-tilgange i det nye initiativ for bæredygtige produkter og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fjerne unødige lovgivningsmæssige og skattemæssige hindringer for dem og fremme udviklingen af infrastrukturer, der muliggør cirkularitet og en bæredygtig digital økonomi; minder om, at digitaliseringen også har betydelige klima- og miljømæssige konsekvenser såsom et stigende energibehov, udvinding af råstoffer og generering af elektronisk affald; opfordrer Kommissionen til at vurdere og imødegå disse udfordringer ved at fastlægge en metode til overvågning og kvantificering af de miljømæssige virkninger af digitale teknologier, strukturer og tjenester, herunder datacentre, og ved at foreslå foranstaltninger – herunder, hvor det er relevant, lovgivningsmæssige foranstaltninger – til at sikre, at digitale løsninger er miljømæssigt bæredygtige, og i den forbindelse sætte energieffektivitet, reduktion af drivhusgasemissioner og ressourceforbrug og etablering af en cirkulær økonomi i centrum for en bæredygtig digital omstilling;

12. opfordrer Kommissionen til at udpege til de lovgivningsmæssige foranstaltninger og andre tiltag, som er nødvendige for at fjerne administrative og juridiske hindringer for en cirkulær dele- og tjenesteydelsesøkonomi, og til at skabe incitamenter til at udvikle den; opfordrer især Kommissionen til at undersøge løsninger på udfordringer såsom spørgsmål om ansvar og ejendomsret i forbindelse med dele- og tjenesteydelsesøkonomien, idet der tages hensyn til, at forbedret retssikkerhed for både producenter og forbrugere er altafgørende for at åbne muligheder for disse begreber; foreslår, at Kommissionen overvejer at udvikle en europæisk strategi for dele- og tjenesteydelsesøkonomien, der behandler disse spørgsmål, samtidig med at den også behandler sociale spørgsmål;

13. understreger behovet for en bedre forståelse af, hvordan kunstig intelligens-teknologier kan understøtte en cirkulær økonomi ved at tilskynde til deres anvendelse inden for design, forretningsmodeller og infrastruktur; påpeger betydningen af at behandle digitalisering som en katalysator for cirkulær økonomi, navnlig når det drejer sig om produktpas eller materialeoplysninger i forbindelse med et EU-dækkende "datarum"; understreger, at forbedring af datatilgængelighed og -deling vil være afgørende, samtidig med at der sikres et aktivt samarbejde mellem interessenter for at sikre, at nye tilgange forbliver retfærdige og inklusive, og at privatlivets fred og datasikkerheden beskyttes;

14. understreger behovet for at skabe økonomiske incitamenter og de rette lovgivningsmæssige rammer for innovation inden for cirkulære løsninger, materialer og forretningsmodeller og samtidig fjerne markedsforvridende subsidier og miljøskadelige subsidier, og opfordrer til at støtte dette i den nye industristrategi for Europa og SMV-strategien; fremhæver den særlige rolle, som first movers, SMV'er (små og mellemstore virksomheder) og nystartede virksomheder spiller i omstillingen til en cirkulær økonomi; understreger, at forskning i bæredygtige materialer, processer, teknologier og produkter samt i industriel opskalering af dem kan give europæiske virksomheder en konkurrencemæssig fordel på verdensplan; understreger, at der er brug for politikker på EU-plan og nationalt plan for at støtte frontløberne i den cirkulære økonomi og cirkulære forretningsmodeller;

15. understreger nødvendigheden af at inddrage den europæiske industri som en aktør i omstillingen til en mere cirkulær økonomi; minder om den afgørende rolle, som foranstaltninger inden for den cirkulære økonomi spiller med hensyn til at opnå industriel dekarbonisering; efterlyser cirkulære tilgange i industrien, på alle niveauer af produktdesign, tilvejebringelse af materialer, genbrug og genanvendelse af produkter, og i affaldshåndteringen, og understreger, at det er nødvendigt at stimulere udviklingen af førende markeder inden for bæredygtige industrimaterialer og ‑produkter;

16. opfordrer virksomhederne til at udarbejde omstillingsplaner som en del af deres årlige rapportering, hvori de beskriver, hvordan og hvornår de har til hensigt at opnå klimaneutralitet, cirkulær økonomi og bæredygtighed;

17. opfordrer medlemsstaterne til at prioritere de løsninger, der giver minimale administrative byrder, og til at styrke udviklingen af offentlig-private partnerskaber for forskning og udvikling, der skaber systemiske og helhedsorienterede løsninger;

18. opfordrer Kommissionen til at opstille et regelsæt for certificering af alle naturbaserede og teknologiske løsninger til kulstoffjernelse, herunder kulstofopsamling, ‑lagring og ‑udnyttelse;

19. understreger den afgørende rolle, som biomimetik spiller som drivkraft bag cirkularitet, idet det fremmer biomimetiske løsninger, der i kraft af designet minimerer anvendelsen af materiale, energi og toksiske forbindelser og skaber bæredygtige, regenerative og innovative løsninger inspireret af naturen, som kan anvendes i en lang række forskellige sektorer;

20. opfordrer til at sikre tilstrækkelige medarbejder‑ og budgetressourcer til de af Kommissionens tjenestegrene, som har til opgave at sikre en vellykket gennemførelse af handlingsplanen; understreger, at tildelingen af ressourcer skal svare til både nuværende og langsigtede politiske prioriteringer, og forventer derfor i forbindelse med den europæiske grønne pagt en betydelig styrkelse af menneskelige ressourcer i Kommissionens Generaldirektorat for Miljø i særdeleshed;

En politisk ramme for bæredygtige produkter

21. understreger behovet for at ændre den lineære brug-og-smid-væk-økonomi til en ægte cirkulær økonomi baseret på følgende principper: reduktion af energi- og ressourceforbruget, bevarelse af værdi i økonomien, affaldsforebyggelse, undgåelse af affald og skadelige stoffer og forurening ved hjælp af designet, bevaring af produkter og materialer i brug og i lukkede kredsløb, beskyttelse af menneskers sundhed, fremme af forbrugerfordele og genoprettelse af naturlige systemer; mener, at disse mål bør være retningsgivende for den nye politiske ramme for bæredygtige produkter og strategien for den cirkulære økonomi som helhed samt industristrategien; understreger, at det er nødvendigt fuldt ud at integrere bæredygtig cirkulær systemtænkning i alle aktiviteter, herunder politikker, produkter, produktionsprocesser og forretningsmodeller;

22. understreger, at bæredygtige, cirkulære, sikre og ugiftige produkter og materialer bør blive normen på EU-markedet og ikke undtagelsen og bør betragtes som standardvalget, som er attraktivt, prismæssigt overkommeligt og tilgængeligt for alle forbrugere; glæder sig derfor over Kommissionens plan om at komme med et lovgivningsinitiativ om bæredygtige produkter for at fastsætte horisontale principper for produktpolitik og bindende krav til produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet;

23. bakker kraftigt op om udvidelsen af anvendelsesområdet for direktivet om miljøvenligt design til at omfatte ikkeenergirelaterede produkter og fastsætte horisontale bæredygtighedsprincipper og produktspecifikke standarder for ydeevne, holdbarhed, genbrugelighed, reparerbarhed, egenskaben at være uden giftvirkning, opgraderingsegenskaber, genanvendelighed, genanvendt indhold og ressource- og energieffektivitet hos produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag herom i 2021; gentager samtidig sin opfordring til Kommissionen om at være ambitiøs i gennemførelsen af miljøvenligt design i forbindelse med alle energiforbrugende produkter inden for det nuværende anvendelsesområde for direktivet om miljøvenligt design, også for så vidt angår aspekter fra den cirkulære økonomi;

24. understreger betydningen af at opretholde en sammenhængende og klar EU-lovramme for bæredygtige produkter og fremhæver behovet for at styrke synergien med andre politikker, herunder EU-miljømærket; understreger, at det parallelt med lovbestemte minimumsstandarder for produktdesign er vigtigt at skabe markedsincitamenter for de mest bæredygtige virksomheder og bæredygtige produkter og materialer;

25. opfordrer Kommissionen til at foreslå bindende mål for materiale- og miljøfodaftryk for hele produktets livscyklus for hver produktkategori, der bringes i omsætning på EU-markedet, herunder de mest kulstofintensive halvfabrikata; opfordrer også Kommissionen til at foreslå produktspecifikke og/eller sektorspecifikke bindende mål for genanvendt indhold og samtidig hermed sikre de pågældende produkters ydeevne og sikkerhed, og at de er designet med henblik på genanvendelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere understøttende teknologiske, lovgivningsmæssige og markedsmæssige betingelser for at nå disse mål og til at tage hensyn til de nødvendige industrielle ændringer og investeringscyklusserne i hver sektor; opfordrer samtidig indtrængende Kommissionen til at overveje obligatoriske krav for at øge tjenesteydelsers bæredygtighed;

26. støtter planen om at indføre digitale produktpas for at hjælpe virksomheder, forbrugere og markedsovervågningsmyndigheder med at holde rede på et produkts klimamæssige, miljømæssige, sociale og andre virkninger i hele værdikæden og tilvejebringe pålidelige, gennemsigtige og lettilgængelige oplysninger om produktets holdbarhed og dets vedligeholdelses-, genbrugs-, reparations- og demonteringsmuligheder og håndtering, når det er udtjent, samt dets sammensætning med hensyn til anvendte materialer og kemikalier og deres miljømæssige og andre virkninger; opfordrer Kommissionen til at vurdere mulighederne for en mærkning med dette; mener, at produktpassene bør indføres på en sådan måde, at unødige reguleringsmæssige byrder for virksomheder, navnlig SMV'er, undgås; mener, at de bør være kompatible med andre digitale værktøjer såsom det kommende bygningsrenoveringspas og SCIP-databasen;

27. understreger, at det er af afgørende betydning at opnå ugiftige og genoprettende materialecyklusser for, at den cirkulære økonomi kan blive en succes, og for skabelsen af et bæredygtigt indre marked og i sidste ende for at sikre et giftfrit miljø for Europas borgere; gentager derfor de holdninger, der blev indtaget i sin beslutning om en kemikaliestrategi for bæredygtighed og sin beslutning om samspillet mellem kemikalie‑, produkt‑ og affaldslovgivningen, og insisterer på hurtige tiltag til gennemførelse af den kemiske strategi for bæredygtighed hen imod et giftfrit miljø;

28. fremhæver forbrugernes ret til mere præcise, harmoniserede og omhyggelige oplysninger om produkters og tjenesteydelsers miljø- og klimapåvirkninger gennem hele deres livscyklus, herunder med hensyn til holdbarhed og reparerbarhed, og opfordrer til foranstaltninger mod grønvaskning og falske miljøanprisninger af produkter, der tilbydes både online og offline; støtter kraftigt Kommissionens hensigt om at fremsætte forslag til regulering af anvendelsen af grønne anprisninger gennem etablering af solide og harmoniserede beregningsmetoder, der dækker hele værdikæden og er baseret på harmoniserede indikatorer og livscyklusvurderinger såsom miljøaftryk, herunder med hensyn til affaldsforebyggelse, anvendelse af råvarer, undgåelse af skadelige stoffer, produktets holdbarhed og levetid samt design, således at det kan repareres og genanvendes; understreger endvidere, at det er nødvendigt at håndhæve det nyligt ændrede direktiv 2005/29/EF gennem proaktive foranstaltninger til håndtering af grønne anprisninger;

29. opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af digitale redskaber til at give forbrugerne oplysninger og dermed mulighed for forbrugerindflydelse i den digitale tidsalder; understreger vigtigheden af onlineplatforme og markedspladser, når det drejer sig om at fremme bæredygtige produkter og tjenesteydelser, og bemærker, at de kan give forbrugerne klarere og mere letforståelige oplysninger om holdbarheden og reparerbarheden af de produkter, som udbydes der;

30. understreger behovet for at styrke EU-miljømærket som et benchmark for miljømæssig bæredygtighed ved at øge markedets og forbrugernes bevidsthed og anerkendelse heraf, fastsætte omfattende standarder og udvide ordningen yderligere til relevante produkter samt lette brugen heraf ved offentlige indkøb;

31. støtter de planlagte initiativer til at forbedre produkters holdbarhed og reparerbarhed i overensstemmelse med princippet om affaldsforebyggelse i affaldshierarkiet og samtidig styrke forbrugernes rettigheder på både virksomhed-til-forbruger- og virksomhed-til-virksomhed-markeder; glæder sig derfor meget over de planlagte initiativer til etablering af en ny "ret til reparation", der som minimum bør omfatte produkternes forlængede livscyklus, adgang til reservedele og til omfattende information samt til overkommelige reparationstjenester for forbrugerne;

32. opfordrer i denne forbindelse til, at der iværksættes foranstaltninger, som sikrer alle markedsdeltagere gratis adgang til nødvendig reparations- og vedligeholdelsesinformation, herunder oplysninger om reservedele og softwareopdateringer, samtidig med at der tages hensyn til forbrugersikkerheden som en bydende nødvendighed, og uden at det berører direktiv (EU) 2016/943, til, at der iværksættes foranstaltninger, som sikrer adgang til reservedele uden urimelige hindringer for alle aktører i reparationsbranchen, herunder uafhængige reparatører, og forbrugere, til, at der fastsættes obligatoriske minimumsfrister for, hvor længe der skal være adgang til reservedele og/eller opdateringer og maksimumsfrister for levering af en lang række produktkategorier, som tager højde for deres særlige karakteristika, samt til at vurdere, hvordan reparation kan fremmes inden for rammerne af den retlige garantiordning; understreger, at sælgere bør informere alle markedsdeltagere om, hvorvidt deres produkter kan repareres;

33. opfordrer med henblik på at lette forbrugernes beslutningstagning til, at der indføres en klar, letforståelig og harmoniseret mærkning, der kunne tage form af et indeks, af produktets holdbarhed (dvs. dets forventede levetid) og reparerbarhed samt til, at der udvikles et ensartet pointsystem for reparerbarhed, og indføres brug af målere i forbindelse med visse produktkategorier; opfordrer til, at der indføres minimumskrav til information i henhold til direktiv 2005/29/EU og direktiv 2011/83/EU; anmoder Kommissionen om, når den forbereder sin gennemgang af direktiv (EU) 2019/771, at overveje at udvide såvel de lovbaserede garantirettigheder som reglerne om omvendt bevisbyrde for visse produktkategorier, hvis forventede levetid er længere, og om at indføre direkte producentansvar;

34. opfordrer til, at der indføres lovgivningsmæssige foranstaltninger til at sætte en stopper for praksisser, der resulterer i planlagt forældelse, også ved at overveje at tilføje sådanne praksisser til listen i bilag I til direktiv 2005/29/EU;

35. glæder sig over Kommissionens planer om at indføre lovgivning, der forbyder tilintetgørelse af usolgte holdbare varer, medmindre de udgør en trussel for sikkerheden eller sundheden; understreger, at genanvendelse, genbrug og omfordeling af ikkefødevarer bør være normen og bør håndhæves gennem lovgivning;

36. understreger behovet for at sætte skub i det indre marked for bæredygtige produkter og mener, at den offentlige sektor bør føre an; bemærker, at offentlige myndigheder ofte stadig kun anvender laveste pris som tildelingskriterium i forbindelse med valg af det bedste tilbud på varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder; støtter indførelsen af obligatoriske minimumskriterier og -mål for grønne offentlige indkøb i sektorspecifik lovgivning;

37. fremhæver den rolle, som grønne offentlige indkøb spiller i at fremskynde omstillingen til en bæredygtig og cirkulær økonomi, og betydningen af at gennemføre grønne offentlige indkøb i forbindelse med EU's økonomiske genopretning;

38. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et lovforslag om grønne offentlige indkøbsprocedurer; mener, at genanvendte, reparerede, genfremstillede, istandsatte produkter og andre energi- og ressourceeffektive produkter og løsninger, der minimerer miljøpåvirkningerne i hele livscyklussen, er standardvalget i alle offentlige indkøb i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt, og at, hvis de ikke foretrækkes, "følg eller forklar"-princippet da bør finde anvendelse; anmoder også Kommissionen om at udarbejde retningslinjer til støtte for virksomheders bæredygtige indkøb; opfordrer til, at Kommissionen og medlemsstaterne forpligtes til at rapportere om bæredygtigheden i deres afgørelser om offentlige indkøb, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres;

39. understreger behovet for at fremme høj kvalitet af materialeindsamlingsstrømme, genbrug og genanvendelse for at bevare materialerne med så høj værdi som mulig og for at opnå rene, ugiftige og bæredygtige lukkede materialekredsløb; understreger, at det er nødvendigt at øge tilgængeligheden og kvaliteten af genvundet materiale, og i den forbindelse fokusere på et materiales evne til at bevare dets iboende egenskaber efter genanvendelse og dets evne til at erstatte primære råstoffer i fremtidige anvendelser; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at stimulere både øget genanvendelighed i produktdesign og foranstaltninger såsom effektive systemer for særskilt indsamling og returpant; efterlyser støtte til etablering af genanvendelsesanlæg og -kapacitet, hvor disse ikke allerede findes, i overensstemmelse med princippet om, at de skal være i nærområdet;

40. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udviklingen af infrastruktur af høj kvalitet til indsamling, sortering og genbrug og genanvendelse af materialer og til at støtte forskning i udvikling af nye innovative teknologier, der minimerer ressourceforbruget og produktionen af restaffald, øger udbyttet og kvaliteten af genanvendelige og genbrugelige sekundære materialer, dekontaminerer genvundet materiale og reducerer det samlede miljøfodaftryk – herunder energi- og klimafodaftryk – i forhold til andre teknologier; mener, at kemisk genanvendelse, når det opfylder disse kriterier, har potentiale til at bidrage til at lukke materialekredsløbet i visse affaldsstrømme;

41. opfordrer Kommissionen til at sikre, at de sundheds-, miljø-, og klimamæssige virkninger af processer og output fra nye genanvendelses- og genvindingsteknologier vurderes grundigt på industrielt niveau, inden de fremmes, og til at garantere gennemsigtighed i hele vurderingsprocessen;

42. mener, at kemisk genanvendelse skal opfylde definitionen af genanvendelse i affaldsrammedirektivet for at sikre, at oparbejdning til materialer og stoffer, der skal anvendes som brændsel, ikke betragtes som kemisk genanvendelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe juridisk bekræftelse hvad det angår;

43. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at muliggøre digitale teknologier såsom blockchain og digital vandmærkning og gøre dem internoperable, således at de kan støtte udviklingen af den cirkulære økonomi ved at følge, spore og kortlægge ressourcebrug og produktstrømme i alle livscyklusstadier;

44. understreger betydningen af at forbedre adgangen til midler for forsknings- og innovationsprojekter, der drejer sig om den cirkulære økonomi; opfordrer derfor Kommissionen til at styre aktiviteterne under Horisont Europa-programmet hen imod, at man støtter forskning og innovation i:

– genanvendelsesprocesser og -teknologier

– de industrielle processers ressourceeffektivitet

– innovative og bæredygtige materialer, produkter, processer, teknologier og tjenester samt industriel opskalering af dem

– bioøkonomien, gennem biobaseret innovation, der omfatter udvikling af biobaserede materialer og produkter

– jordobservationssatellitter, da de kan spille en vigtig rolle i overvågningen af udviklingen af en cirkulær økonomi ved at evaluere presset på nyudvundne råstoffer og emissionsniveauer;

45. understreger den betydelige rolle, som bæredygtige vedvarende materialer kan have i cirkulære processer på vejen mod dekarbonisering, og hvordan brug af vedvarende energi kan forbedre cirkulariteten i produkters livscyklus, samtidig med at det fremmer energiomstillingen;

46. fremhæver, at lovgivning om "en bæredygtig ramme for produktpolitik" bør understøttes af et robust og gennemsigtigt CO2- og miljøregnskabssystem, der fungerer som en katalysator for investeringer i produkter og processer inden for den cirkulære økonomi;

47. understreger, at det er nødvendigt at tage hensyn til et produkts samlede livscyklus, fra vugge til grav, og til virkningen af materialeanskaffelse, halvfabrikata, reservedele og biprodukter i hele værdikæden, når der fastsættes produktstandarder for klima- og miljøindvirkninger; mener, at disse skal fastsættes gennem en åben, gennemsigtig og videnskabeligt baseret proces og under inddragelse af relevante interessenter; tilskynder i den forbindelse til oprettelse af fælles metoder til livscyklusvurdering og forbedret dataindsamling;

48. understreger, at standardisering er nøglen til at kunne gennemføre en bæredygtig produktpolitik gennem fastsættelse af pålidelige definitioner, parametre og tests for karakteristika som holdbarhed og reparerbarhed;

49. insisterer på rettidig udvikling af EU-standarder, som er i overensstemmelse med vilkårene for den faktiske anvendelse, samtidig med at man undgår administrative flaskehalse for de involverede interessenter med deraf følgende forsinket offentliggørelse af standarder;

50. minder om Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 med titlen "Europæiske standarder til det 21. århundrede" og det arbejde, der er gjort i det fælles initiativ vedrørende standardisering (JIS); opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke det fælles initiativ vedrørende standardisering og til at vedtage nye foranstaltninger og projekter med det formål at forbedre de europæiske standardiseringsorganisationers funktionsmåde;

51. understreger, at effektiv gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivningen om produktsikkerhed og bæredygtighedskrav er af afgørende betydning for at sikre, at produkter, der bringes i omsætning, overholder sådanne regler i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 2019/1020; tilføjer, at et meget stort antal produkter, der købes online og importeres til EU, ikke opfylder EU's minimumssikkerhedskrav; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at sikre, at produkter opfylder kravene, herunder produkter, der sælges online, og til at adressere de risici, som forfalskede varer udgør for forbrugernes sikkerhed, såvel gennem en styrket markedsovervågning og tilsvarende standarder for toldkontrol, som gennem et styrket samarbejde på dette område og øgede budgetter og menneskelige ressourcer; opfordrer derfor til at sikre et mere effektivt EU-tilsyn gennem fastsættelse af harmoniserede regler for minimumsantallet og hyppigheden af kontroller, samt ved at give Kommissionen beføjelse til at overvåge og gennemføre audit af de nationale markedsovervågningsmyndigheders aktiviteter;

52. understreger, at frivillige aftaler har vist sig at være ineffektive med hensyn til at finde en bæredygtig løsning for så vidt angår en universaloplader til mobilt radioudstyr; gentager sin opfordring til Kommissionen om som en hasteforanstaltning at gennemføre bestemmelserne i direktiv 2014/53/EU om radioudstyr og navnlig til at indføre en universaloplader til smartphones og alle små og mellemstore elektroniske apparater for bedst muligt at sikre standardisering, kompatibilitet og interoperabilitet af opladningsmuligheder, herunder trådløs opladning, som led i den globale strategi til reduktion af elektronikaffald; anmoder Kommissionen om i rette tid at forberede en afkoblingsstrategi, der sikrer, at forbrugerne ikke er forpligtede til at købe nye opladere sammen med nye apparater, med henblik på at opnå større miljøfordele og besparelser samt gøre det mere bekvemt for forbrugerne; gentager, at det er vigtigt for forbrugerne ved hjælp af harmoniseret mærkning i et letlæseligt format at få pålidelige og relevante oplysninger om relevante egenskaber ved opladere såsom interoperabilitet og opladningshastighed, herunder overensstemmelse med USB 3.1 eller højere, således at forbrugerne bliver i stand til at træffe de mest bekvemme, omkostningseffektive og bæredygtige valg;

53. fremhæver behovet for politikkohærens på tværs af eksisterende og fremtidige foranstaltninger på EU-plan og medlemsstatsplan for at sikre, at handlingsplanens mål opfyldes, og for at skabe økonomisk og investeringsmæssig sikkerhed for cirkulære teknologier, produkter og tjenesteydelser, hvilket også vil fremme EU's konkurrenceevne og innovation; opfordrer Kommissionen til at tage hånd om eventuelle eksisterende lovgivningsmæssige uoverensstemmelser eller hindringer eller retsusikkerhed, der hæmmer den fulde gennemførelse af en cirkulær økonomi; efterlyser økonomiske incitamenter såsom CO2-prissætning, udvidet producentansvar med miljøgraduering af gebyrer og skatteincitamenter samt andre finansielle incitamenter, der fremmer bæredygtige forbrugervalg; mener, at disse foranstaltninger, hvor det er relevant, bør være i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier for cirkulær økonomi, der er defineret i klassificeringsforordningen; opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til målene for den cirkulære økonomi i al relevant national lovgivning og sikre, at den er i fuld overensstemmelse med målene og foranstaltningerne i EU's strategi for den cirkulære økonomi; opfordrer derudover Kommissionen til at fokusere på gennemførelsen af den lovgivning, der vedrører den cirkulære økonomi, for at sikre lige vilkår for cirkulære produktionsprocesser og forretningsmodeller;

Centrale produkters værdikæder: elektronik og IKT-udstyr

54. støtter initiativet vedrørende cirkulært elektronisk udstyr, som vil adressere manglerne med hensyn til holdbarhed, cirkulært design, indholdet af farlige og skadelige stoffer, genanvendt indhold, reparerbarhed, adgang til reservedele, opgraderingsmuligheder, forebyggelse af elektrisk og elektronisk affald samt indsamling, genbrug og genanvendelse; opfordrer også til inddragelse af spørgsmål om tidlig forældelse, herunder produktforældelse som følge af softwareændringer; opfordrer til harmonisering og forbedring af genanvendelsesinfrastrukturen for kasseret elektrisk og elektronisk udstyr i EU;

55. mener, at indsamling af elektronisk affald skal gøres meget lettere for forbrugerne; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at undersøge mulighederne for en EU-dækkende tilbagetagelsesordning for IKT-produkter og mener, at en sådan ordning bør omfatte det bredest mulige udvalg af produkter; fremhæver betydningen af at udforme en sådan tilbagetagelsesordning, og enhver anden indsamlingsmodel, på en måde, der sikrer, at IKT-produkter kan genbruges, og giver genanvendelsesvirksomheder adgang til produkter, der kan genbruges;

56. gør opmærksom på potentialet i foranstaltninger med sigte på miljøvenligt design og minder om, at direktivet om miljøvenligt design og energimærkningsdirektivet tilsammen tegnede sig for næsten halvdelen af de mål for energibesparelser, som EU fastsatte for 2020; understreger, at det er nødvendigt at sikre en hurtig færdiggørelse af det eksisterende arbejde med miljøvenligt design af elektronik og IKT, navnlig for smartphones, tablets, computere, printere (herunder patroner), mobile netværksstationer og undersystemer og netværksudstyr, med henblik på at foreslå foranstaltninger senest i 2021;

57. understreger betydningen af at fremme mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre på området elektronisk udstyr og IKT og opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at give forbrugeroplysning om forskellen mellem korrigerende opdateringer og brugerdrevne opdateringer og om dataforbrugets CO2-aftryk;

58. opfordrer til, at der indføres en obligatorisk certificeringsordning for virksomheder, der genanvender elektronikaffald, for at sikre effektiv materialegenvinding og miljøbeskyttelse;

59. anmoder Kommissionen om ud over initiativet vedrørende cirkulært elektronisk udstyr at komme med et initiativ til en plan for cirkulær og bæredygtig digitalisering, IKT og AI;

Centrale produkters værdikæder: batterier og køretøjer

60. understreger vigtigheden af en strategisk, miljømæssigt bæredygtig og etisk tilgang i de nye lovgivningsmæssige rammer for batterier og køretøjer i forbindelse med omstillingen til nulemissionsmobilitet og elnet baseret på vedvarende energi og foranstaltninger og behovet for at sikre en bæredygtig og etisk udvinding af råmaterialer, herunder kritiske råmaterialer; opfordrer til, at der oprettes konkurrencedygtige og modstandsdygtige værdikæder for produktion, genbrug og genanvendelse af batterier i EU;

61. glæder sig over Kommissionens forslag til en ny forordning om batterier og udtjente batterier og mener, at de nye EU-regler for batterier som minimum bør omfatte følgende: bæredygtig, etisk og sikker udvinding, miljøvenligt design, herunder foranstaltninger til håndtering af genanvendt indhold, erstatning af farlige og skadelige stoffer, hvor det er muligt, forbedret særskilt indsamling, genbrug, renovering, genfremstilling, omlægning og genanvendelse – herunder højere genanvendelsesmål, genvinding af værdifulde materialer, udvidet producentansvar og forbrugeroplysning; reglerne bør tackle miljøvirkningerne i hele livscyklussen og omfatte særlige bestemmelser om batterier i forbindelse med mobilitet og energilagring;

62. er bekymret over EU's store afhængighed af import af råmaterialer til batteriproduktion; er overbevist om, at forbedrede genanvendelsesordninger for batterier kan levere en betydelig andel af de råstoffer, der kræves til batteriproduktion i EU;

63. udtrykker sin bekymring over mineralindustriens socioøkonomiske virkninger, navnlig inden for koboltindustrien; anmoder Kommissionen om at vurdere mulighederne for en levedygtig lovgivningsmæssig ramme for at sikre en etisk udvinding af materialer og indførelse af en obligatorisk due diligence-lovgivning for at imødegå skadevirkninger på miljø- og menneskerettighedsområdet i en international sammenhæng;

64. glæder sig over Kommissionens planer om at revidere direktivet om udrangerede køretøjer; opfordrer Kommissionen til at ajourføre direktivet om udrangerede køretøjer, så det fuldt ud afspejler og overholder principperne for den cirkulære økonomi, bl.a. ved at forebygge affald i kraft af udformningen og sikre modularitet og muligheder for opgradering, reparation, genbrug og genanvendelse af materialerne på det højeste værdiniveau, idet genbrug prioriteres højest; opfordrer Kommissionen til at arbejde på at sikre effektive genbrugskæder med ordninger for bilproducenter og udvidet producentansvar; opfordrer Kommissionen til at styrke rapporteringen om udrangerede køretøjer ved brug af en EU-database; opfordrer Kommissionen til at præcisere, fremme og overvåge efterlevelsen af det princip, at demontering af biler og genbrug af delene altid skal prioriteres frem for ophugning og fragmentering af biler;

65. understreger behovet for yderligere at fremme forskning og innovation i forbindelse med genanvendelsesprocesser og -teknologier under Horisont Europa med henblik på at øge batteriers potentiale for den cirkulære økonomi; anerkender SMV'ers rolle i indsamlings- og genanvendelsessektorerne;

Centrale produkters værdikæder: emballage

66. gentager målet om, at al emballage kan genbruges eller genanvendes på rentabel vis inden 2030, og opfordrer Kommissionen til straks at forelægge et lovgivningsforslag, der omfatter foranstaltninger til og mål for affaldsreduktion og ambitiøse væsentlige krav i direktivet om emballage og emballageaffald med henblik på at reducere overdreven emballage, herunder inden for e-handel, forbedre genanvendeligheden og minimere kompleksiteten af emballage, øge det genanvendte indhold, udfase farlige og skadelige stoffer og fremme genbrug; understreger, at fødevaresikkerheds- eller hygiejnestandarderne ikke må blive bragt i fare; opfordrer til, at disse foranstaltninger sigter mod de bedste samlede miljøresultater i tråd med affaldshierarkiet og et lavt CO2-fodaftryk;

67. påpeger emballagens afgørende rolle i forbindelse med produktsikkerhed, navnlig fødevaresikkerhed, og hygiejne samt reduktion af madspild og opfordrer industrien til at supplere de lovgivningsmæssige foranstaltninger med flere frivillige foranstaltninger for i endnu højere grad at undgå unødvendig emballage og reducere den mængde emballage, den bringer på markedet, betydeligt, til at udvikle mere ressourceeffektive, cirkulære og klimavenlige emballageløsninger såsom harmoniserede emballageformater og genanvendelig og genopfyldelig emballage og til at fremme brugen af genanvendelig transportemballage; tilskynder til initiativer som Alliancen for Cirkulær Plast og den europæiske plastpagt;

68. gentager, at kvalitetspræget genanvendelse skaber reel efterspørgsel på markedet efter genanvendte materialer og er en af de vigtigste faktorer i den indsats, der gøres for at øge den samlede mængde emballage, som indsamles, sorteres og genanvendes; efterlyser anvendelse af moderne og effektivt sorteringsudstyr og effektive separationsteknologier, der kombineres med emballage med et mere miljøvenligt design, og understreger behovet for at ændre emballageløsningerne på basis af forbedrede kriterier for livscyklusvurdering;

69. opfordrer Kommissionen til at analysere forskellige former for emballage, der anvendes i e-handel, med henblik på at fastslå bedste praksis for optimering af emballagen for at mindske forekomsten af overemballering; opfordrer Kommissionen til at bakke op om genanvendelse af emballagematerialer til levering af flere produkter som et alternativ til engangsemballage;

70. fremhæver den vigtige rolle, salg i løs vægt kan spille for at begrænse brugen af emballage, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme sådanne foranstaltninger under hensyntagen til fødevaresikkerhed og hygiejne;

71. understreger, at innovationsfonde og -programmer spiller en meget vigtig rolle for at mindske materialeforbruget og fremme nyskabelser på området for genanvendelse;

72. anerkender væksten i e-handel, som medfører en stigning i antallet af pakkeleverancer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at sikre, at alle onlinesælgere, uanset hvor de hører hjemme, overholder de væsentlige krav, rapporterer og bidrager økonomisk til systemerne med udvidet producentansvar i de EU-medlemsstater, hvor deres produkter markedsføres;

73. opfordrer Kommissionen til at støtte særskilt indsamling og sortering af emballageaffald som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/852 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald og sikre rettidig gennemførelse i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at ændre identifikationssystemet for emballagematerialer (beslutning 97/129/EF) for at lette særskilt indsamling for borgerne i overensstemmelse med emballagens genanvendelighed;

74. opfordrer Kommissionen til at undersøge og fremme muligheden for, at kompatible nationale returpantordninger når op på den krævede indsamlingsrate på 90 % af plastbeholderne til drikkevarer, og tage et skridt i retning af at etablere et indre marked for emballage, navnlig for nabomedlemsstater; påpeger, at der kan opnås kompatible ordninger ved at udstyre beholderne med et serienummer og foretage kodificering og fælles mærkning; understreger, at hvis en medlemsstat ikke har indført en ordning eller ikke har planer om at omlægge sin ordning, bør den tilskyndes til ved brug af bedste praksis og relevant videnskabelig dokumentation at vælge en ordning, som svarer til eller er kompatibel med andre medlemsstaters ordninger;

Centrale produkters værdikæder: plast

75. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte med gennemførelsen af EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi, navnlig når det gælder om at fremme bedre design, cirkulære forretningsmodeller og innovative produkter og "produkt som en tjenesteydelse"-tilgange, som giver mere bæredygtige forbrugsmønstre;

76. opfordrer Kommissionen til at tackle plast, herunder mikroplast, på en omfattende måde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre en generel udfasning af tilsigtet tilsat mikroplast og gennem nye obligatoriske foranstaltninger af lovgivningsmæssig karakter at mindske utilsigtet udslip af al mikroplast ved kilden, f.eks. fra dæk, tekstiler, kunstgræs og fremstilling af plastgranulat; understreger behovet for at lukke hullerne i den videnskabelige viden om mikroplast og nanoplast og fremme udviklingen af mere sikre alternativer og konkurrenceprægede markeder med produkter, der er fri for mikroplast; insisterer samtidig på, at det haster med at træffe kortsigtede foranstaltninger; understreger, at den største andel af forureningen med mikroplast stammer fra nedbrydning af makroplast i miljøet, og bakker op om, at der bør sættes ind over for plastprodukter gennem særlige foranstaltninger såsom krav om miljøvenligt design i produktionsfasen for at forebygge frigivelse af sekundær mikroplast i miljøet; opfordrer Kommissionen til at se nærmere på kilder, distribution, status og følgevirkninger med hensyn til både makro- og mikroplast i forbindelse med spildevandsrensning og forvaltning af regnvand; minder om, at 80 % af havaffaldet stammer fra land, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at handle på hotspots med havaffald i floder og flodmundinger;

77. påpeger, at når engangsprodukter er en væsentlig byrde for miljøet og ressourcerne, bør engangsprodukter erstattes af genanvendelige produkter, hvor der findes genanvendelige og/eller holdbare alternativer, på en miljømæssigt forsvarlig måde, uden at fødevarehygiejnen eller -sikkerheden bringes i fare; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at overveje lovgivningsmæssige foranstaltninger, herunder en udvidelse af direktivet om engangsplast i forbindelse med revisionen af dette direktiv; opfordrer Kommissionen til at arbejde på at udvikle standarder for genbrugsemballage og erstatninger for engangsemballage, -service og -bestik;

78. anerkender den potentielle rolle, som biobaseret og bionedbrydelig og komposterbar plast kan spille i den cirkulære økonomi, men gør opmærksom på, at biobaseret og/eller bionedbrydeligt plast ikke i sig selv vil udgøre en løsning på de miljøproblemer, der er forbundet med plast, og fremhæver vigtigheden af at øge bevidstheden om korrekt anvendelse af biobaseret og bionedbrydeligt plast;

79. opfordrer til, at der foreslås klare globale standarder for materialer, produkter, design og genanvendelse;

80. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre en ensartet ramme for gennemsigtighed og rapporteringsforpligtelser for alle værdikædens aktører, hvad angår produktion, handel, brug og bortskaffelse af plast;

81. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle ordninger for udvidet producentansvar, som gør producenter ansvarlige for bortskaffelsen af plastprodukter;

Centrale produkters værdikæder: tekstiler

82. understreger vigtigheden af en ny omfattende EU-strategi for tekstiler for at fremme bæredygtighed og cirkularitet samt sporbarhed og gennemsigtighed i EU's tekstil- og beklædningssektor under hensyntagen til værdikædernes og "fast fashion"-dimensionens globale karakter; opfordrer til, at strategien fremlægger en sammenhængende række politikinstrumenter og støtter nye forretningsmodeller med henblik på at adressere alle miljøvirkninger og sociale virkninger i hele værdikæden og forbedre tekstilernes design for at øge holdbarheden, genbrugeligheden og den mekaniske genanvendelighed og brugen af fibre af høj kvalitet, navnlig ved hjælp af en kombination af krav til miljøvenligt design, ordninger for producentansvar og mærkningsordninger;

83. glæder sig over anvendelsen af den nye politiske ramme for produkter på tekstiler og understreger, at den skal prioritere affaldsforebyggelse og holdbarhed, genbrugelighed og reparerbarhed samt håndtering af farlige og skadelige stoffer i tråd med affaldshierarkiet; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger på design- og produktionsstadiet mod tab af syntetiske mikrofibre og andre foranstaltninger såsom udvikling af forebyggende kontrolleret industriel forvask og standarder for indbygning af mikrofiberfiltre i nye vaskemaskiner; opfordrer til specifikke EU-kriterier for affaldsfasens ophør for tekstiler;

84. opfordrer til, at anvendelsen af den nye politiske ramme for produkter på tekstiler sker i overensstemmelse med andre politikinstrumenter, navnlig det kommende forslag til EU-lovgivning om menneskerettigheder og miljømæssig due diligence, for at sikre, at der er fokus på arbejdstagernes rettigheder, menneskerettighederne og ligestillingsspørgsmål i alle led af værdikæden for tekstiler;

Centrale produkters værdikæder: anlæg og byggeri

85. opfordrer Kommissionen til at gennemføre "renoveringsbølge"-initiativet fuldt ud i overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi, samtidig med at der tages hensyn til diversiteten i sektoren; opfordrer Kommissionen til at fastsætte horisontale og produktspecifikke krav; understreger potentialet for drivhusgasbesparelser og miljøgevinster ved at forlænge bygningers levetid i stedet for at rive dem ned; anmoder Kommissionen om at overveje at fastsætte reduktionsmål for EU-bygningers CO2-fodaftryk og materialefodaftryk og at anvende Level(s)-rammen for bæredygtige bygninger som en bindende ramme for bygningers ydeevne; mener, at det er nødvendigt at medtage lovbestemte minimumskrav til bygningers miljømæssige ydeevne for at forbedre bygningers ressourceeffektivitet og energimæssige ydeevne;

86. minder om Kommissionens forpligtelse i henhold til affaldsrammedirektivet til at overveje en revision af de materialenyttiggørelsesmål, der er fastsat i EU-lovgivningen for bygge- og nedrivningsaffald og dettes materialespecifikke fraktioner, og mener, at dette bør omfatte et materialenyttiggørelsesmål for opgravet jord; foreslår, at der medtages genbrugs- og genanvendelsesmål og brug af sekundære råmaterialer i bygge- og anlægsarbejder, samtidig med at de gøres lettere at spore; opfordrer Kommissionen til at revidere forordningen om byggevarer og glæder sig over annonceringen af en strategi for et bæredygtigt bygget miljø i 2021;mener, at indførelsen af digitale løsninger i det byggede miljø, som f.eks. sporing af affald, vil gøre det muligt at forbedre bygningers energimæssige ydeevne og opnå større cirkularitet i byggesektoren;

87. understreger betydningen af at udforme planlægningspolitikker af høj kvalitet for bygninger med fokus på løsninger, som fremmer renovering, omlægning og fortsat anvendelse af bygninger, når det er muligt, i stedet for nybyggeri;

88. understreger, at eftersom 90 % af det bebyggede miljø i 2050 allerede eksisterer, bør der stilles særlige krav til renoveringssektoren for at opnå fuldt modulopbyggede bygninger, der kan tilpasses til forskellige anvendelsesformål og er energipositive, inden 2050, herunder gennemgribende renoveringer, produktion på stedet og genbrugelighed;

Centrale produkters værdikæder: fødevarer, vand og næringsstoffer

89. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag til gennemførelse af målet om at halvere madspild inden 2030 i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til jord til bord-strategien og baseret på data, som medlemsstaterne har indberettet i overensstemmelse med affaldsrammedirektivet; opfordrer Kommissionen til at integrere forebyggelse af fødevaretab og madspild i hele fødevareværdikæden i relevante EU-politikker som fastsat i jord til bord-strategien og minder om, at disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med affaldshierarkiet; opfordrer medlemsstaterne til at træffe omfattende foranstaltninger til at begrænse madspild og fremme fødevaredonationer betydeligt;

90. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at lukke landbrugets næringsstofkredsløb, reducere Europas afhængighed af import af vegetabilske proteiner til dyrefoder og øge brugen af genanvendt husdyrgødning og andre organiske næringsstoffer som f.eks. kompost og fermentat i stedet for kunstgødning, samtidig med at der sikres et højt niveau for beskyttelsen af sundheden og af miljøet og økosystemerne;

91. opfordrer til en cirkulær økonomi, som er baseret på nogle miljømæssigt forsvarlige regler for at undgå eventuelle negative giftige virkninger på akvatiske økosystemer; glæder sig over den nyligt vedtagne forordning om mindstekrav til genbrug af vand og revisionen af drikkevandsdirektivet og opfordrer til, at de gennemføres fuldt ud; opfordrer Kommissionen til at integrere sammenhængen mellem vand og energi fuldt ud i de europæiske politikker og minder om, at kvaliteten af og adgangen til vandressourcer afhænger af en god gennemførelse af kontrol ved kilden og princippet om, at forureneren betaler; støtter en cirkulær tilgang til rensning og håndtering af spildevand med sigte på at fremme nyttiggørelse af spildevand i byerne; fremhæver, at ressourcer kan nyttiggøres fra spildevand, lige fra cellulose via bioplast til næringsstoffer, energi og vand, og ved at fortsætte med en analyse af de potentielle muligheder for genbrug, samtidig med at energi- og vandforbruget reduceres; støtter den planlagte revision af direktivet om rensning af byspildevand; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at håndtere bygningers vandeffektivitet;

92. understreger, at en øget adgang til vand for alle inden for Den Europæiske Union kan forbedre cirkulariteten betydeligt ved at reducere afhængigheden af emballeret vand; opfordrer til en fuldstændig gennemførelse af bestemmelserne om adgang til vand i drikkevandsdirektivet;

93. fremhæver bæredygtige biobaserede produkters vigtige rolle, navnlig en bedre nyttiggørelse af bioaffald og anvendelse af rest- og biprodukter, i omstillingen til en cirkulær og klimaneutral økonomi;

94. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den særskilte indsamling af bioaffald, som blev indført ved affaldsrammedirektivet, har til formål at producere kompost af høj kvalitet for at støtte jordforbedring, ufarlige kemikalier og andre produkter og vedvarende energi, når dette er muligt og til gavn for miljøet;

95. fremhæver potentialet i en bæredygtig bioøkonomi og en bæredygtig skovbaseret sektor; understreger vigtigheden af gennemførelsen af EU's bioøkonomi- og biodiversitetsstrategier for at forbedre cirkulariteten ved at erstatte fossile materialer med fornyelige, biobaserede materialer, hvis disse er gavnlige for miljøet og bæredygtige – herunder for biodiversiteten, under hensyntagen til den stigende efterspørgsel efter biomaterialer;

Mindre affald, mere værdi

96. understreger vigtigheden af at prioritere affaldsforebyggelse i overensstemmelse med EU's affaldshierarki, både i politikken for produkter og i affaldspolitikken; opfordrer Kommissionen til at foreslå bindende mål for den samlede affaldsreduktion og for reduktionen af affald i specifikke affaldsstrømme og produktgrupper samt mål, der har til formål at begrænse frembringelsen af restaffald, i forbindelse med revisionen af affaldsrammedirektivet og deponeringsdirektivet, der er planlagt til 2024; mener, at målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse bør være adskilt for at tillægge forberedelse med henblik på genbrug samme prioritet, som det har i affaldsdirektivet;

97. udtrykker bekymring over den ulige gennemførelse af EU's affaldsmål i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv og fuldstændig gennemførelse i alle medlemsstaterne af både de nuværende affaldsmål og affaldspakken fra 2018 og opfordrer indtrængende alle medlemsstaterne til at gennemføre lovgivningen fra 2018 fuldt ud uden yderligere forsinkelse;

98. mener, at ikkekonkurrencedygtige priser og mangel på sekundære råmaterialer af høj kvalitet og markeder for samme er nogle af hindringerne for en cirkulær økonomi; anmoder Kommissionen om at vurdere foranstaltninger til at gøre sekundære råmaterialer mere konkurrencedygtige, samtidig med at de bidrager til et giftfrit miljø;

99. anser den private sektor for at være en stærk partner i forbindelse med at øge efterspørgslen og kundernes interesse i cirkulære løsninger og produkter og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at støtte virksomheder med forretningsmodeller, tjenester eller produkter, der reducerer affalds- og ressourceanvendelse, og til at gøre brug af deres tjenester;

100. bakker kraftigt op om ambitionen om at etablere et velfungerende EU-marked for giftfrie sekundære råmaterialer af høj kvalitet – med forbehold af bestemmelserne i affaldsrammedirektivet og forordningen om overførsel af affald – og understreger, at dette vil kræve fælles kvalitetsstandarder; minder om, at medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte nationale kriterier for biprodukter og affaldsfasens ophør, og opfordrer Kommissionen til at foreslå EU-harmoniserede kriterier for affaldsfasens ophør for centrale affaldsstrømme i overensstemmelse med affaldsrammedirektivet med henblik på at fjerne markedshindringer og sikre en høj kvalitet i forbindelse med nyttiggørelse af affald; beklager, at Kommissionen ikke har fastsat EU-specifikke kriterier for papir, dæk og tekstiler som krævet i affaldsrammedirektivet;

101. opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på reglerne vedrørende grænseoverskridende transport af affald til nyttiggørelse mellem EU's medlemsstater og til at overveje at tilpasse dem med henblik på gøre dem mere tydelige og forståelige, fjerne administrative hindringer, samtidig med at effektiviteten af lovgivning til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet bevares, og harmonisere deres gennemførelse i alle EU-medlemsstater, herunder ved at etablere et fælles elektronisk EU-system til registrering af overførsler af affald;

102. støtter Kommissionens igangværende arbejde med at sikre korrekt behandling af spildolie; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et lovgivningsforslag inden 2022, jf. direktiv 2008/98/EF, som indeholder yderligere foranstaltninger til at fremme regenerering af spildolie, herunder indførelsen af kvantitative mål;

103. minder om, at alle medlemsstater har en forpligtelse til at sikre, at bioaffald inden den 31. december 2023 enten separeres og genanvendes ved kilden eller indsamles særskilt og ikke blandes sammen med andre affaldstyper; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage direkte investeringer for at opskalere indsamling og kompostering af organisk affald;

104. minder om EU's affaldsmål og understreger, at EU og medlemsstaterne skal styrke forebyggelse og forberedelse med henblik på genbrug, øge genanvendelse af høj kvalitet og bevæge sig væk fra deponering af affald og samtidig minimere forbrænding i overensstemmelse med affaldshierarkiet; opfordrer Kommissionen til at definere en fælles tilgang til håndteringen af restaffald fra kommunalt affald, som ikke kan genanvendes, for hele EU for at sikre en optimal behandling heraf og undgå opbygning af overkapacitet til affaldsforbrænding på EU-plan, som kan medføre fastlåsning og hæmme udviklingen af den cirkulære økonomi; mener, at eventuel forbrænding bør finde sted i de mest avancerede affald-til-energi-faciliteter med høj energieffektivitet og lave emissioner i EU;

105. understreger, at særskilt indsamling af affald er en forudsætning for genanvendelse af høj kvalitet og for at beholde værdifulde materialer og produkter i genanvendelseskredsløbet; støtter Kommissionens planer om at foreslå foranstaltninger til at forbedre og harmonisere de nuværende systemer til særskilt indsamling, som bør tage bedste praksis i medlemsstaterne i betragtning og tage hensyn til de forskellige regionale og lokale forhold og ikke bør have en negativ indvirkning på velfungerende eksisterende systemer; opfordrer Kommissionen til at sikre en korrekt gennemførelse af de i affaldsrammedirektivet fastsatte bestemmelser;

106. understreger behovet for at udarbejde affaldsstrategier og -politikker på grundlag af solide videnskabelige data og metoder, hvorved pålideligheden og sammenligneligheden af EU's strategier forbedres; opfordrer derfor Kommissionen til at harmonisere affaldsstatistikker yderligere og indsamle data om genanvendte materialer og affald på tre punkter: indsamling, indgangspunkt for genanvendelsesanlægget og andel af effektivt genbrug af genanvendte materialer;

107. beklager det manglende fokus på deponeringsdirektivet i forbindelse med forebyggelse og opfordrer derfor til, at det bringes i overensstemmelse med de overordnede principper i handlingsplanen for den cirkulære økonomi, og at målet på 10 % for deponering af affald fastsættes på baggrund af en basislinje for år og kilo affald pr. person pr. år med henblik på at forebygge omledning af deponering til affaldsforbrænding;

108. minder om, at industriel symbiose er et centralt element i opnåelse af cirkulær økonomi ved hjælp af fremme af sammenkoblede systemer, hvor den ene industri kan anvende den anden industris affald som råmaterialer, og energi og materialer løbende kan cirkulere og derved sikre ressourcernes produktive anvendelse så længe som muligt; opfordrer derfor til en større indsats for at opskalere industriel symbiose på EU-niveau og gøre den industrielle værdikæde mere effektiv og mere konkurrencedygtig;

109. fremhæver, at udvikling af industrielle symbioser vil kræve, at territorierne bedre forstår og forvalter deres lokale ressourcestrømme og som følge heraf gennemfører nye strategier for fysisk planlægning i samarbejde med industrier, interessenter, lokale forvaltninger og borgere, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at kræve, at de lokale og regionale myndigheder udpeger muligheder for industrielle symbioser på grundlag af en grundig kortlægning af økonomiske aktiviteter og obligatoriske analyser af ressourcestrømme;

110. understreger vigtigheden af gennemførelsen af artikel 8a, stk. 1, i affaldsrammedirektivet, hvori det tydeligt er fastslået, at medlemsstater er forpligtede til præcist at fastlægge producentansvarsorganisationers ansvar og roller;

111. anbefaler, at der ydes støtte til udviklingen af lokale værdikæder, som er baseret på genanvendelse af bioaffald til produktion af fornyelig energi såsom biomethan, for at skabe tættere forbindelser mellem samfund i landdistrikter og byer, samtidig med at affaldshierarkiet gennemføres fuldt ud;

112. fremhæver behovet for at inkludere produktcirkularitet og ressourceintensitet i grænseoverskridende tilpasningsmekanismer;

En cirkulær økonomi, der tjener mennesker, regioner og byer

113. anerkender den vigtige rolle, som de regionale og lokale myndigheder, lokalsamfundene og SMV'er spiller i den cirkulære økonomi, i affaldshåndteringen og i gennemførelsen af de i handlingsplan for den cirkulære økonomi indeholdte foranstaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte etableringen af og samarbejde om cirkularitetsknudepunkter i alle europæiske regioner, industriklynger og lokalsamfund i ånden i forslaget om et "nyt europæisk Bauhaus" og til at yde støtte til udviklingen af cirkulære modeller inden for design, offentlige udbud og affaldshåndtering;

114. støtter idéen om at opdatere dagsordenen for færdigheder i den cirkulære økonomi og opfordrer Kommissionen til at skræddersy denne dagsorden til de specifikke beskæftigelsesbehov, herunder krav til uddannelse og erhvervsuddannelse samt de nye job, der er behov for i forbindelse med omstillingen til en cirkulær økonomi; opfordrer Kommissionen til at sikre, at handlingsplanen for den cirkulære økonomi knyttes til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og strategien for ligestilling mellem kønnene, og til at sikre en retfærdig omstilling; understreger også den afgørende rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller i forbindelse med de arbejdsrelaterede og sociale aspekter af overgangen til en cirkulær økonomi;

115. understreger den vigtige rolle, som forbrugerne spiller i affaldsforebyggelse og affaldshåndtering, og behovet for at fremme inddragelsen af borgerne i særskilt affaldsindsamling; gentager, at det er vigtigt, at medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder øger offentlighedens bevidsthed om et bæredygtigt forbrug, herunder forbrugsmodeller baseret på genbrug, leje eller deling, og om affaldsforebyggelse og effektiv sortering og bortskaffelse af affald;

116. opfordrer Kommissionen til at sikre, at principperne for den cirkulære økonomi indgår i alle former for praksis, og opfordrer Kommissionen til at hjælpe medlemsstaterne med at udveksle viden og bedste praksis i relation til forskellige tiltag inden for den cirkulære økonomi på regionalt og lokalt niveau i EU;

117. fremhæver betydningen af samarbejde mellem regeringer, lokale myndigheder, den akademiske verden og erhvervslivet, herunder både producenter og købere, med henblik på at stimulere og opskalere foranstaltninger inden for den cirkulære økonomi; understreger vigtigheden af at udvide dette samarbejde til andre interessenter såsom sociale virksomheder, nystartede virksomheder og NGO'er;

118. bemærker, at tjenesteydelsessektoren for reparation og vedligeholdelse har et betydeligt potentiale for at skabe jobmuligheder, og at udviklingen heraf skal støttes og fremmes, navnlig lokalområdernes, græsrøddernes og lokalsamfundenes reparationsinitiativer, kooperativer og sociale virksomheder;

119. understreger betydningen af kulstofopsamling, -lagring og -udnyttelse for at nå målsætningerne i den europæiske grønne pagt til støtte for den cirkulære økonomi, udviklingen af systemer til CO2-opsamling og tiltag, som sigter mod at tackle klimaændringer; støtter en integreret politisk kontekst og et system med incitament til at stimulere udbredelsen af miljømæssigt forsvarlig anvendelse af kulstofopsamling, ‑lagring og -udnyttelse, som resulterer i en nettoreduktion i drivhusgasemissioner;

Lede indsatsen på globalt plan

120. støtter Kommissionens ambition om at revidere forordningen om overførsel af affald for at sikre gennemsigtighed og sporbarhed for handel med affald internt i EU, standse eksporten til tredjelande af affald, der forårsager miljø- eller sundhedsskader, og håndtere ulovlig adfærd mere effektivt med henblik på at sikre, at alt affald behandles i overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi; støtter endvidere Kommissionen i gennemførelsen af de seneste ændringer af Baselkonventionen om plastaffald og bestræbelserne på at handle med fuld respekt for EU's forpligtelser i henhold til denne konvention; anmoder Kommissionen om også at fokusere på:

− finansielle incitamenter til at etablere et reelt indre marked og lige vilkår for sekundære råmaterialer af høj kvalitet

− lettere procedurer til fremme af genanvendelseskapaciteter og -infrastrukturer til behandling af affald i EU

− gennemførelse af systemet for elektronisk dataudveksling (EDI) med henblik på bedre overvågning af affaldsstrømme

− gennemførelse af revisionen af direktivet om overførsel af affald og affaldsrammedirektivet;

121. glæder sig over den globale alliance for cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet til fremme af den globale omstilling til en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi og opfordrer Kommissionen til at lede indsatsen for en international aftale om forvaltningen af naturressourcer for at holde sig inden for rammerne af "planetens grænser" for ressourceanvendelse;

122. støtter Kommissionens indsats på internationalt plan for at nå frem til en global aftale om plast og fremme udbredelsen af EU's tilgang til behandling af plast i lyset af den cirkulære økonomi; understreger behovet for at sikre, at de forskellige tilsagn givet på både EU-niveau og verdensplan kan spores på en integreret og gennemsigtig måde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vise aktivt lederskab og fortsætte arbejdet med internationale tiltag rettet mod bekæmpelse af plastaffald i havene og mikroplast;

123. understreger vigtigheden af at kræve, at primære og sekundære råmaterialer, der importeres til EU, overholder standarder for menneskerettigheder, menneskers sundhed og miljøbeskyttelse, som svarer til EU's standarder, herunder gennem Kommissionens kommende lovgivningsforslag om bæredygtig selskabsledelse og due diligence, og sikre lige konkurrencevilkår i EU's vigtigste forsyningskæder; understreger vigtigheden af at sikre kohærens mellem Unionens interne og eksterne politikker for så vidt angår målsætningerne i den europæiske grønne pagt og handlingsplanen for den cirkulære økonomi, herunder i Unionens eksterne forbindelser og i udenrigshandelsaftaler;

124. opfordrer de europæiske producenter til at påtage sig ansvaret, når de sælger produkter i tredjelande, og foreslår, at interessenterne i industrien forpligter sig til at udvide deres producentansvar til at omfatte organisering eller finansiering af en særskilt indsamling af deres produkter, når de bliver til affald i tredjelande; opfordrer også producenterne til at håndtere uoverensstemmelser i relation til kvaliteten af de eksporterede produkter og de produkter, der sælges på EU-markedet;

125. støtter Kommissionen i dennes fremme af multilaterale drøftelser om bæredygtighedsniveauer for ressourceanvendelse og planetens grænser, herunder undersøgelsen af videnskabeligt baserede mål for ressourceanvendelse;

126. understreger det presserende behov for at gennemføre 2030-dagsordenen om forhold vedrørende styrkelse af den internationale forvaltning og beskyttelse mod sundheds- og miljøskader, som skyldes kemikalier; understreger særligt vigtigheden af den igangværende proces under den strategiske tilgang til international kemikalieforvaltning (SAICM), som på den internationale konference om kemikalieforvaltning i Bonn i juli 2021 skal fastsætte en stærk ramme for sikker forvaltning af kemikalier og affald efter 2020;

127. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme anvendelsen af indikatorer for ressourceeffektivitet via internationale konventioner med henblik på at gøre det muligt at sammenligne industrier og økonomier og for at sikre lige konkurrencevilkår samt støtte dialog og samarbejde med tredjelande;

128. mener, at der bør udarbejdes en international konvention om ressourcetilstrækkelighed under hensyntagen til præmissen om jordens begrænsede ressourcer for at afholde drøftelser om adgang til og indvirkninger af ressourceanvendelse, som har bæredygtighed og ligelighed i centrum;

129. minder om, at det i tillæg til vedtagelsen af foranstaltninger med henblik på at nå EU-målet om CO2-neutralitet senest i 2050 er nødvendigt at adressere CO2-aftrykket i EU's efterspørgsel efter importerede produkter; opfordrer Kommissionen til at identificere og fjerne hindringer for grøn vækst og økoinnovation samt hindringer, der forhindrer eller begrænser markedsadgangen for cirkulære produkter og tjenesteydelser fra lande uden for EU; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for og fordelene ved at reducere told og ikketoldmæssige hindringer for visse produkter og tjenesteydelser med henblik på at fremme udviklingen af den cirkulære økonomi, herunder i forbindelse med den igangværende gennemgang af EU's generelle toldpræferenceordning (GSP); opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at medtage den cirkulære økonomis dimension i forhandlingerne om aftalen om miljøvarer, som bør intensiveres; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de særlige behov, som EU's små og mellemstore virksomheder (SMV'er) har, til at bistå SMV'er med at integrere den cirkulære økonomi i deres forretningsmodel, herunder gennem incitamenter, og til at støtte dem i gennemførelsen af forretningsstrategier for eksport af cirkulære produkter, navnlig gennem lanceringen af et risikovurderingsværktøj for oprindelsesregler, som i øjeblikket behandles af Kommissionen; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af WTO at føre an med hensyn til at adressere produkter baseret på deres CO2-indhold som en metode til at skabe lige reguleringsmæssige konkurrencevilkår;

130. mener, at der er behov for juridisk holdbare bestemmelser i handelsaftaler med henblik på at sikre, at relevant EU-lovgivning om den cirkulære økonomi ikke falder ind under begrebet handelshindring;

131. understreger, at en strategisk handelspolitik er et afgørende redskab til at fremme omstillingen til den cirkulære økonomi og EU's og FN's dagsorden for bæredygtig udvikling på globalt plan, og understreger derfor vigtigheden af at sikre, at handels- og investeringsaftaler er i overensstemmelse med politikkerne for den cirkulære økonomi;

132. opfordrer Kommissionen til at indgå i åbne og gennemsigtige lovgivningsmæssige dialoger og til at samarbejde med EU's handelspartnere om yderligere at støtte målene for den cirkulære økonomi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats inden for rammerne af internationale fora (UNCTAD, WTO, G20 og G7) for at forfølge EU's dagsorden for den cirkulære økonomi og sikre lige konkurrencevilkår på globalt plan med internationale partnere ved hjælp af muligheden for at undersøge konceptet om digitale pas med henblik på at fremme tilgængeligheden af data vedrørende produkters indhold, CO2-fodaftryk og genanvendelighed for at muliggøre en bedre cirkularitet, fremme udvidet producentansvar samt bæredygtige forbrugervalg; foreslår i den sammenhæng, at Kommissionen engagerer sig i de respektive multilaterale organisationer med henblik på at nå til enighed om et internationalt mærke, som er let at forstå for forbrugerne, og som angiver, om et produkt kan genanvendes; understreger endvidere, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod, hvordan mindre udviklede partnerlande kan deltage i og drage fordel af den cirkulære økonomi; opfordrer Kommissionen til især at integrere principperne for den cirkulære økonomi i sin strategi "Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika"; opfordrer Kommissionen til at bruge Aid for Trade og GSP+ til at hjælpe udviklingslandene med at vedtage praksisser for cirkulær økonomi, herunder produktstandarder.

°

° °

133. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 

BEGRUNDELSE

I 2050 vil vi forbruge, som om der var tre jordkloder. Da vores naturressourcer er begrænsede, og vores klima er ved at ændre sig, er det nødvendigt at styre væk fra vores nuværende "take-make-waste"-samfund og sigte mod en cirkulær økonomi. Nu befinder Europa sig midt i genopretningen fra en hidtil uset sundhedsmæssig og økonomisk krise, der viser, hvor skrøbelige vores ressourcer og værdikæder er. Vi bør bygge videre på det momentum og adressere de forhindringer, der hindrer cirkulære løsninger i at lykkes.

Den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi (CEAP 2.0) er forankret i de klimamål, der er opnået enighed om i den grønne pagt og Parisaftalen. Mens den første handlingsplan for den cirkulære økonomi fra 2015 fokuserede på produkters genanvendelighed, fremhæver denne anden handlingsplan de forebyggende foranstaltninger, der skal træffes, navnlig inden for affaldsforebyggelse og -håndtering. Den nederlandske regerings benchmark om at reducere brugen af ressourcer med 50 % inden 2030 kunne tjene som inspiration for EU[26].

En cirkulær økonomi vil ikke alene reducere EU's CO2-emissioner drastisk, men den vil også stimulere den økonomiske vækst og skabe jobmuligheder, som Europa har brug for for at komme på fode igen. Det anslås, at CEAP 2.0 kan skabe 700 000 arbejdspladser i hele EU inden 2030, og at væksten i EU's BNP vil stige med 0,5 %[27]. Den cirkulære økonomi kan understøtte en yderligere digitalisering af vores samfund og en opgradering af en fuldt udviklet leasingøkonomi, med "produkt som en tjenesteydelse"-modellen som en af de vigtigste forretningsmodeller i handlingsplanen.

I dag skyldes 45 % af CO2-emissionerne produktion af materialer, som vi bruger hver dag. For at omdanne vores økonomi på en gennemgribende måde til en cirkulær økonomi har vi brug for en holistisk tilgang baseret på passende vurderinger med henblik på at skabe en videnskabeligt baseret politik. Der skal indføres cirkularitets- og bæredygtighedsprincipper i alle led i værdikæden, hvis CEAP 2.0 skal lykkes. Samtidig er innovation af afgørende betydning, da den cirkulære model bygger på nye, ofte digitale teknologier.

En politisk ramme for bæredygtige produkter

CEAP 2.0 bør stræbe efter at vende kurven fra et kapløb mod bunden (downcycling) til et kapløb mod toppen (upcycling). Vi er nødt til at søge efter nye teknologier at investere i for at sikre, at kvaliteten af et genanvendt produkt er af samme kvalitet som et produkt fremstillet af nye råmaterialer.

Betænkningen støtter fuldt ud Kommissionens mål om at fokusere på produkters miljøaftryk, da 80 % af produkters miljøindvirkning bestemmes i designfasen. Derfor fokuserer denne betænkning ikke kun på mål for ressourceeffektivitet pr. produktkategori, men også på at indføre produktspecifikke mål for genanvendt indhold, samtidig med at deres ydeevne og sikkerhed sikres på grundlag af pålidelige beregningsmetoder.

I et digitaliseret samfund kræver forbrugere og producenter ajourførte og korrekte oplysninger om bæredygtigheden af deres produkter og kilder. Betænkningen støtter Kommissionens initiativer til at indføre digitale produktpas. Ved vurderingen af indvirkningen på miljøet bør der også tages hensyn til et produkts reservedele, halvfabrikata, genanvendelighed og livscykluspåvirkning.

Styrke forbrugerne og de offentlige indkøbere

I øjeblikket repræsenterer kun 14 % af EU's BNP offentlige myndigheders købekraft. Kommissionen bør sætte standarden ved at have obligatoriske minimumskriterier og -mål for grønne offentlige indkøb. Kommissionen og medlemsstaterne kan således spille rollen som den "igangsættende kunde". Et andet vigtigt element er styrkelsen af forbrugernes rettigheder med initiativet "ret til reparation".

Cirkularitet i produktionsprocessen

En cirkulær produktionsproces bør være kernen i EU's industristrategi og er en vigtig katalysator i omstillingen til et konkurrencedygtigt, klimaneutralt industrigrundlag. Materialer fra bæredygtige kilder har et enormt potentiale og støtter den videre udvikling af handlingsplanen for bioøkonomi.

Skabelsen af cirkulære produktionsprocesser vil i høj grad være afhængig af udviklingen af nye teknologier. Kommissionen og medlemsstaterne skal investere i innovativ udvikling med særligt fokus på øget genanvendelse og digitale teknologier med henblik på at støtte den cirkulære økonomi og gøre det muligt at overvåge ressourcerne.

Man bør ikke kun have fokus på det endelige produkt i forbindelse med investeringerne, som også bør styres i retning af halvfabrikata, da de også er vigtige katalysatorer.

Centrale produkters værdikæder

Denne betænkning støtter Kommissionens forslag hvad angår udvælgelsen af syv sektorer som centrale værdikæder i CEAP 2.0, nemlig elektronik og IKT-udstyr, batterier og køretøjer, emballage, plast, tekstiler, anlæg og byggeri og fødevarer, vand og næringsstoffer. Disse sektorer har et kæmpe potentiale og vil have en enorm effekt på etableringen af en fuldt udviklet cirkulær økonomi.

Vi ser, at SMV'er og industriens aktører presser stærkt på for en omstilling til en cirkulær økonomi, selv om mange af dem står over for administrative eller lovgivningsmæssige hindringer. Desuden har den aktuelle pandemi haft gennemgribende konsekvenser for de udvalgte sektorer. CEAP 2.0 vil være en vej mod en modstandsdygtig genopretning og en ny periode med økonomisk velstand.

Elektronik og IKT-udstyr

Det foreslås i CEAP 2.0 at oprette et initiativ vedrørende cirkulært elektronisk udstyr, som vil fremme længere produktlevetider gennem genbrugelighed, reparationsmuligheder og opgraderingsmuligheder. En korrekt implementering af genanvendelsesinfrastruktur vil spille en central rolle i udviklingen af en cirkulær IKT-industri.

Batterier og køretøjer

Denne betænkning ser frem til Kommissionens forslag om direktivet om batterier og direktivet om infrastruktur for alternative brændstoffer, navnlig med hensyn til aspekter vedrørende miljøvenligt design, forbedret indsamling, genbrug og genanvendelse, genvinding af værdifulde materialer, forbrugeroplysning, miljøvirkninger i livscyklussen og bæredygtig udvinding. Der er behov for at gennemføre ren mobilitet og politikker om kritiske råmaterialer.

Tekstiler

En ny omfattende EU-strategi for tekstiler vil være afgørende med henblik på både at adressere sektorens miljømæssige og dens sociale virkninger. Kommissionen bør udarbejde målrettede foranstaltninger inden for den politiske ramme for bæredygtige produkter angående tekstiler med henblik på at adressere forekomsten af mikroplast i tekstiler, da tallene varierer mellem 1-35 % i havaffald, og harmoniserede målings- og forebyggelsessystemer til kontrol af tilsigtede eller utilsigtede udslip af tab af mikrofibre.

Plast

Sammen med tekstiler, dæk og granulat yder plast det største bidrag til forekomsten af primær mikroplast i miljøet, mens en endnu større andel af denne forurening kommer fra nedbrydning af makroplast, der udledes i havmiljøet.

Emballage

Emballage er en afgørende forudsætning for produktsikkerhed og hygiejne, navnlig for føde- og drikkevaresektoren. I betragtning af affaldshierarkiet bør det politiske fokus imidlertid ændres i retning af genbrug af emballage. Samtidig bør emballagen være minimal, men garantere produktets kvalitet og sikkerhed. I denne betænkning opfordres industrien også til at forpligte sig til en reduktion på 50 % af al emballage med tanke på at erstatte plast med et bæredygtigt og fornyeligt eller genanvendeligt materiale inden 2030.

Anlæg og byggeri

Byggesektoren står over for to udfordringer, der sker på samme tid: Den hurtige urbanisering og befolkningstilvækst vil føre til et stigende antal bygninger, mens de nuværende bygninger har akut behov for renovering og forbedringer af deres energieffektivitet og anvendelse[28]. Kommissionen skal prioritere sine lovgivningsforslag i forbindelse med renoveringsbølgen og udtrykker håb om, at den igen vil se på de største affaldsstrømme, under hensyntagen til at forslaget skal være økonomisk overkommeligt og gennemførligt.

Fødevarer, vand og næringsstoffer

Denne betænkning støtter de lovgivningsmæssige initiativer til fremme af genbrug af spildevand i landbruget. Genbrug af behandlet byspildevand kan afhjælpe vandknapheden ved at sikre dette genvundne vand til kunstvanding i landbruget. Derudover bør Kommissionen også se på, hvordan man lukker landbrugets næringstofkredsløb og når målet om at halvere madspildet inden 2030.

Mindre affald, mere værdi

Europa står i 2035 over for nogle vanskelige frister for genanvendelsesmålet på 65 % for kommunalt affald og maksimalt 10 % deponering. EU bør fastsætte mål for forebyggelse af affald og bevæge sig væk fra deponering af affald, hvor der findes bæredygtige alternative affaldshåndteringsteknologier.

En cirkulær økonomi, der tjener mennesker, regioner og byer

Den cirkulære økonomi vil ikke trives med en top-down-tilgang og har brug for lokalsamfundene og de regionale myndigheder som frontløbere i gennemførelsen af CEAP 2.0. Kommissionen bør dog fremme udveksling af bedste praksis inden for affaldsindsamling og ny sorteringsinfrastruktur.

Lede indsatsen på globalt plan

Der er i skrivende stund andre lovgivningsforslag, der kommer til at spille en central rolle i udrulningen af CEAP 2.0. For det første er det nødvendigt at gennemføre de seneste ændringer af Baselkonventionen angående handel med plastaffald. For det andet støtter betænkningen Kommissionens ambition om at revidere forordningen om overførsel af affald, hvor man overvejer en begrænsning af overførsel af affald. Kommissionen bør overveje finansielle incitamenter til at standse eksporten. I denne betænkning foreslås der også en ny idé om, at industrien engagerer sig i affaldskompensationsprogrammer for at sikre strømmen af sekundære materialer.

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (4.12.2020)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi

(2020/2077(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Patrizia Toia

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

 

 

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at principperne om den cirkulære økonomi bør være et centralt element i enhver industripolitik på EU-plan og nationalt plan og i medlemsstaternes nationale planer for genopretning og resiliens inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

B. der henviser til, at Kommissionens meddelelse med titlen "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi" (COM(2020)0098) anerkender den banebrydende rolle, som virksomheder i den sociale økonomi spiller med hensyn til at skabe arbejdspladser med tilknytning til den cirkulære økonomi;

C. der henviser til, at den cirkulære økonomi har vist sig at være afgørende under covid-19-pandemien, navnlig i bl.a. fødevaresektoren og sektorerne for farmaceutisk emballage og affaldsindsamling og -håndtering;

1. glæder sig over Kommissionens nye handlingsplan for den cirkulære økonomi, som vil bidrage til at opnå klimaneutralitet senest i 2050, og som afkobler økonomisk vækst fra ressourceforbrug; understreger, at en ægte cirkulær økonomi bygger på nulforureningsdagsordenen og affaldshierarkiet; understreger, at prioritering af affaldsforebyggelse, "design out of waste", reduktion af ressource- og energiforbruget samt forbrugerfordele bør være retningsgivende for den nye politiske ramme for bæredygtige produkter og skal hjælpe Unionen med at afkoble den økonomiske vækst yderligere fra miljøpåvirkningen; påpeger, at næsten halvdelen af den forøgelse af energieffektiviteten, der vil være opnået i 2020, kan tilskrives anvendelsen af direktiv 2009/125/EF om miljøvenligt design; understreger, at en række produkter, som er yderst relevante set fra et energiudnyttelsesperspektiv, endnu ikke er underlagt regler om miljøvenligt design; bemærker endvidere, at flere andre produkter, der er omfattet af regler om miljøvenligt design, er forældede og bør opdateres; glæder sig derfor over Kommissionens hensigt om at revidere direktivet om miljøvenligt design; mener, at en bredere politik på området for miljøvenligt design kan være et af de centrale elementer i EU's indsats på området for den cirkulære økonomi og kan spille en væsentlig rolle i den grønne genopretning; understreger ikke desto mindre, at en udvidelse af dets anvendelsesområde bør kombineres med foranstaltninger, der skal føre til yderligere energieffektivitetsgevinster gennem energirelaterede produkter og tjenester; insisterer på, at udvidelsen af anvendelsesområdet skal omfatte ikke blot produkter, men også strukturer såsom datacentre og -tjenester såsom dem, der anvendes til cloud computing, gaming eller streaming; anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at indføre mål for genanvendelighed;

2. understreger, at forskning i sikre og cirkulære materialer, kemikalier, processer, teknologier og produkter og innovative forretningsmodeller samt i den industrielle opskalering og samfundsmæssige udbredelse heraf kan give europæiske virksomheder en konkurrencefordel på verdensplan, mindske deres afhængighed af knappe naturressourcer og skabe nye indtægtsstrømme, samtidig med at de gavner mennesker og miljø; mener, at en styrkelse, diversificering og øget bæredygtiggørelse af så mange værdikæder som muligt vil gøre Europas industrielle økosystemer mere modstandsdygtige, konkurrencedygtige og rentable og fremme EU's strategiske autonomi; påpeger det store potentiale til at opnå komplementaritet mellem en virkelig ambitiøs europæisk industripolitisk strategi, navnlig med hensyn til modernisering og styrkelse af et stærkt europæisk industrigrundlag, og etableringen af en ægte cirkulær økonomi; understreger, at der kan opnås markante reduktioner af drivhusgasemissionerne i industrisektoren ved at øge materialeeffektiviteten, videreudvikle genanvendelsen og brugen af genanvendte produkter og fremstille holdbare varer med høj merværdi; understreger i denne forbindelse betydningen af markant at øge prioriteringen og finansieringen af forskning i forebyggelse, genbrug, reparerbarhed, opgraderbarhed og genfremstilling af produkter og værdikæder såvel som cirkulære forretningsmodeller og produktinfrastrukturer;

Forskning

3. understreger betydningen af at forbedre adgangen til midler for forsknings- og innovationsprojekter vedrørende den cirkulære økonomi; opfordrer derfor Kommissionen til at styre aktiviteterne under Horisont Europa-programmet i retning af at støtte forskning og innovation med henblik på:

– genanvendelsesprocesser og -teknologier

– de industrielle processers ressourceeffektivitet

– innovative og bæredygtige materialer, produkter, processer, teknologier og tjenester samt deres industrielle opskalering

– bioøkonomien gennem biobaseret innovation, der omfatter udvikling af biobaserede materialer og produkter

– jordobservationssatellitter, da de kan spille en vigtig rolle i overvågningen af udviklingen af en cirkulær økonomi ved at evaluere presset på nye råstoffer og emissionsniveauer;

4. understreger den rolle, som viden- og innovationsfællesskaberne spiller inden for rammerne af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi ved at samle universiteter, forskningsorganisationer og virksomheder, særlig SMV'er, omkring udvikling af innovative løsninger og initiativer vedrørende den cirkulære økonomi, der bør være et at de vigtigste redskaber til at nå målene for den europæiske grønne pagt;

5. støtter Kommissionens initiativ til at sikre, at EIT's viden- og innovationsfællesskaber vil være mere åbne for SMV'er og til at øge deres muligheder for at deltage i lokale innovationsøkosystemer til gavn for den digitale og grønne omstilling;

6. understreger betydningen af en yderligere forskningsindsats på området for klima- og miljøvenlig og energieffektiv kemisk genanvendelse, som kombineret med organisk og mekanisk genanvendelse vil supplere en teknologineutral ramme; understreger, at en sådan indsats bør fokusere på upcycling og tage sigte på at forbedre energieffektiviteten, reducere drivhusgasemissioner og fjerne farlige stoffer samt på at sikre ikkeforurenede genvundne materialer og korrekt behandling af biprodukter i kemiske genanvendelsesteknologier; mener, at affald-til-energi-processer ikke må betragtes som kemisk genanvendelse;

7. bemærker, at næsten en fjerdedel af alle SMV'er i Europa allerede gør det muligt at omstille sig til mere bæredygtige forretningsmodeller, men at en tredjedel af dem på den anden side har berettet, at de møder komplekse administrative og retlige procedurer, når de forsøger at gøre deres virksomhed mere ressourceeffektiv; opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at gøre flere SMV'er og mikrovirksomheder parate til den cirkulære økonomi ved at støtte dem gennem passende tilskyndelsesordninger og finansieringsinstrumenter, kapacitetsopbygning, også hvad angår lederevner, udveksling af bedste praksis og teknisk bistand og ved at reducere deres administrative og retlige byrder; påpeger, at blandt andet nye cirkulære forretningsmodeller samt "retten til reparation" som omhandlet i Kommissionens meddelelse "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi" vil være til gavn for forbrugerne, forhindre fremstilling af nye materielle produkter og anspore SMV'er til at komme ind på reparationsmarkedet;

8. opfordrer Kommissionen til at udvikle og fremme en SMV-værktøjskasse til bæredygtige virksomhedspolitikker, herunder virksomheders sociale og miljømæssige ansvar, bæredygtig regnskab og rapportering og værktøjer til implementering af lavaffalds- og cirkulære produktions- og forbrugsmodeller, bæredygtige forsyningskæder og energikontrol;

9. mener, at den positive rolle, som spilles af virksomheder i den sociale økonomi, som baner vejen for cirkulære økonomiske modeller, bør tjene som inspiration for andre virksomheder, og at en sådan bedste praksis bør gøres mere synlig og støttes gennem målrettede tilskyndelsesforanstaltninger;

Digital omstilling

10. anerkender, at digitaliseringen spiller en vigtig rolle i forbedringen af anvendelsen af den cirkulære økonomis principper; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at maksimere og fuldt ud udnytte synergierne mellem digitalisering og den cirkulære økonomi i sektorer, hvor en digital økonomi kan tilbyde løsninger til at reducere deres miljømæssige fodaftryk, samtidig med at den grønne omstilling fremmes, og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fastlægge en metode til overvågning og kvantificering af digitale teknologiers og datacentres stadig større indvirkning på miljøet og til at foreslå foranstaltninger til at sikre den miljømæssige bæredygtighed af digitale løsninger, idet energieffektivitet og den cirkulære økonomi sættes i centrum, samt til at håndtere omkostningerne ved de økologiske og digitale omstillinger på kort og mellemlang sigt og til at gøre dem retfærdige og mere inklusive; fremhæver betydningen af tingenes internet (IoT), prædiktiv vedligeholdelse, servitisering og produktservicesystemer til fremskyndelse af nye cirkulære forretningsmodeller; mener, at tidlig udvikling af digitale redskaber i forbindelse med den cirkulære økonomi vil hjælpe EU med at blive globalt førende i brugen af digitalt kompatible løsninger; understreger, at kunstig intelligens kan være en drivkraft og accelerator for overgangen til en cirkulær økonomi, der hjælper med at åbne op for den cirkulære økonomis muligheder ved at forbedre design, udnytte forretningsmodeller og produkter samt optimere infrastruktur;

11. anmoder Kommissionen om at støtte en miljømæssigt bæredygtig digital omstilling, der bygger på at maksimere værdien af data, idet man samtidig sikrer persondatabeskyttelsen og benytter digitalt understøttede løsninger til at muliggøre en bæredygtig anvendelse af ressourcer og til at bevare værdien, holdbarheden, genanvendeligheden og reparerbarheden af produkter og materialer så længe som muligt;

12. glæder sig over Kommissionens målsætning om at opnå meget energieffektive, bæredygtige og klimaneutrale datacentre inden 2030 og om at etablere et fælles europæisk dataområde for intelligente cirkulære anvendelsesmuligheder; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til straks at fremsætte de tilsvarende lovgivningstiltag og andre nødvendige tiltag og til at implementere styrings- og markedsinstrumenter for at understøtte skabelsen af standardiseret dokumentation og gennemsigtighed om datacentres og kommunikationsnetværks cirkularitet samt miljø- og klimafodaftryk; fastholder, at disse nye foranstaltninger og instrumenter bør fremme energi- og ressourceeffektivitet samt anvendelsen af vedvarende energi; anbefaler, at disse tiltag og instrumenter også bør sigte efter at afbøde datacentres indvirkning på elektricitetsnettet og drivhusgasaftrykket som følge af overbelastning af nettet;

13. anmoder om, at der indføres digitale produktpas ledsaget af relevante platforme til indsamling og vedligeholdelse af data i forbindelse med det europæiske dataområde; understreger, at sådanne pas og platforme bør indeholde data i kompatible og genbrugelige formater, og at oplysningerne bør være klare, troværdige og let tilgængelige for alle markedsspillere; anmoder Kommissionen om at indføre det digitale produktpas, der skal vise oplysninger om materiale og kemisk indhold, ydeevne med hensyn til cirkularitet, såsom produktets levetid, reparerbarheden og tilgængeligheden af reservedele samt CO2- og miljøfodaftryk og sociale virkninger af produkter og materialer, herunder sekundære råstoffer, der markedsføres på EU-markedet;

Sekundære og kritiske råstoffer

14. fremhæver, at tilgængeligheden af kritiske og sekundære råstoffer er et strategisk spørgsmål for de europæiske industrier og et redskab til at sikre Unionens strategiske autonomi og konkurrenceevne og til at bevare arbejdspladser i fremstillingssektoren; bakker derfor kraftigt op om Kommissionens ambition om at skabe et velfungerende EU-marked for sekundære råmaterialer; understreger, at opnåelsen af rene og sikre materialekredsløb er en forudsætning for skabelse af troværdige EU-markeder for sekundære råstoffer; mener, at databasen over problematiske stoffer i artikler som sådan eller i komplekse genstande ("SCIP-databasen"), som Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har oprettet, vil stimulere innovation i industrien;

Træ og bioøkonomi

15. gentager, at den skovbaserede sektor kan bidrage væsentligt til udviklingen af cirkulære biobaserede økonomier; tilskynder Kommissionen til at undersøge forskellige mekanismer, herunder markedsbaserede mekanismer, med henblik på at anspore til anvendelse af fornyelige råstoffer, herunder træ og træprodukter, og derved tilbyde klimafordele, samtidig med at den mest effektive anvendelse af træ fremmes, og princippet om kaskadeanvendelse respekteres; fremhæver behovet for at stimulere investeringer i udviklingen af en bæredygtig og lokal cirkulær bioøkonomi; understreger derfor vigtigheden af at bringe EU's industrielle og bioøkonomiske strategier i overensstemmelse med handlingsplanen for den cirkulære økonomi;

Bygninger

16. minder om, at mineralsk affald, herunder opgravet jord, fra bygge- og nedrivningssektoren udgør den største kategori af den samlede mængde affald, der produceres i Europa af alle økonomiske aktiviteter og husholdninger; understreger behovet for hensigtsmæssig forvaltning og reduktion af bygge- og nedrivningsaffald; bemærker, at der er behov for at forbedre gennemsigtigheden og sporbarheden af bygge- og nedrivningsaffald for at forbedre affaldsidentifikationen, opbygge tillid til kvaliteten og sikkerheden af de genbrugte og genanvendte materialer, sikre en passende og sikker håndtering af alt byggeaffald og substitution af farlige stoffer i affaldsstrømme for at beskytte beboernes og arbejdstagernes sundhed samt miljøet; minder i denne forbindelse om betydningen af EU's protokol om håndtering af bygge- og nedrivningsaffald;

17. understreger desuden, at byggesektoren er et vigtigt område for så vidt angår komplementaritet mellem den cirkulære økonomi og reduktion af emissioner; fremhæver det overordnede behov for at gå over til en bæredygtig og mere cirkulær økonomi i forbindelse med tilvejebringelse og fremstilling af byggevarer og -materialer og deres anvendelse i bygge- og anlægsarbejder;

18. understreger, at byggeri er en af de mindst automatiserede og digitaliserede sektorer, og at brugen af innovative og fremtidsorienterede teknologier på byggepladser ville øge sektorens digitaliseringsgrad og samtidig forbedre ressourceeffektiviteten; opfordrer Kommissionen til at overveje at medtage kriterier vedrørende effektivitet og genbrugsmuligheder ved revisionen af forordning (EU) nr. 305/2011[29];

Grønne offentlige indkøb

19. understreger betydningen af at sætte skub i EU's indre marked ved at opstille kriterier for grønne offentlige indkøb, som ikke vil resultere i uforholdsmæssigt store administrative byrder for virksomheder og offentlige forvaltninger, for at gøre det muligt for brugerne at vælge bæredygtige og klimavenlige materialer; opfordrer medlemsstaterne til at maksimere og fremme genbrug, genanvendelse og genindvinding af materialer, også i deres anskaffelsesstrategier og offentligt finansierede renoverings- og byggeprojekter, f.eks. ved at gennemgå mål for grønne offentlige udbud og gennem strømlining af energieffektivitet samt miljømæssige og sociale kriterier for renovering af bygninger;

Batterier

20. er overbevist om, at forbedrede genanvendelsesordninger for batterier kan levere en betydelig andel af de råmaterialer, der kræves til cirkulær batteriproduktion i EU; støtter Kommissionens planer om lovgivningsforslag for at sikre en sikker, cirkulær og bæredygtig batteriværdikæde for alle batterier, selv om reglerne bør differentiere mellem typen og/eller anvendelsen af batterier og indarbejde miljøvenligt design af batterier med henblik på at forbedre deres erstattelighed og genanvendelighed gennem design og bør omfatte socialt og miljømæssigt ansvarlig tilvejebringelse; understreger behovet for at skabe en stærk og bæredygtig klynge af batterier og lagre i Europa;

21. er bekymret over, at klassificeringen af brugte batterier som affald i batteridirektivet, uafhængigt af genanvendelse, kan udgøre en hindring for en sådan genanvendelse; erkender, at genanvendte batterier ikke returneres til genanvendelse, og at sikkerhedsstandarderne ikke kontrolleres, når et batteri anvendes til anvendelsesområder med andre kendetegn end det, det oprindelig var beregnet til; opfordrer Kommissionen til at anvende udvidet producentansvar med ydelses- og sikkerhedsgarantier for den nye producent, der genindfører batteriet på markedet; opfordrer Kommissionen til at foreslå ambitiøse mål for indsamling, genbrug og genanvendelse af batterier og, efter omhyggelig evaluering, en udfasning af primærbatterier, hvor der findes alternativer, i forbindelse med revisionen af batteridirektivet og til at etablere et EU-dækkende pantsystem eller gensalg af gamle batterier med henblik på at forbedre batteriværdikædens cirkularitet og bæredygtighed;

22. understreger behovet for yderligere at fremme forskning og innovation i forbindelse med genanvendelsesprocesser og -teknologier under Horisont Europa med henblik på at øge batteriers potentiale for den cirkulære økonomi; anerkender SMV'ers rolle i forbindelse med indsamlings- og genanvendelsessektorerne;

Industrien

23. bemærker, at en tilgang baseret på en cirkulær økonomi, hvor affald fjernes, og aktiver, produkter og komponenter holdes i brug, idet der sikres en produktiv og effektiv udnyttelse af ressourcerne, kan reducere de globale CO2-emissioner fra vigtige industrielle materialer såsom plast, stål og cement med 40 %; insisterer derfor på, at der indføres langsigtede køreplaner for reduktion af affald og genbrug af råstoffer med klare mål for forbedring af cirkulariteten af kulstofintensive industrier og materialer såsom plast, stål og cement; anmoder Kommissionen om at overveje at indføre reduktionsmål for industrielt affald og erhvervsaffald og undersøge, hvordan industrielt affald og erhvervsaffald, der sendes til deponeringsanlæg, kan reduceres, navnlig ved hjælp af materialecirkularitet;

24. mener, at gennemførelsen af en cirkulær økonomi rummer et stort potentiale for den europæiske stålindustris fremtid; fremhæver det store potentiale for en forøgelse af ståls materialeeffektivitet; insisterer på behovet for at forlænge stålbaserede produkters levetid væsentligt på områderne for husholdningsapparater, produkter til bilindustrien samt mekanisk og elektrisk udstyr; påpeger, at en forlængelse af disse produkters levetid vil kunne føre til en væsentlig nedbringelse af stålproduktionen og dermed af drivhusgasudledningerne; påpeger, at EU har en væsentlig metalskrotreserve, som kan bruges i en cirkulær økonomi; understreger, at en bedre udnyttelse heraf kunne åbne mulighed for at mindske den import af jernmalm og koks, der er nødvendig for produktionen i den primære sektor;

25. understreger, at gennemførelsen af en ægte cirkulær økonomi og bedre miljøvenligt design kan bidrage til dekarboniseringen af cementindustrien ved at øge cementens materialeeffektivitet, navnlig ved at optimere brugen af beton og dens sammensætning;

26. minder om, at der kan opnås særlig store ressourcemæssige gevinster fra cirkularitet i forbindelse med aluminium, da omsmeltning af aluminium kun kræver 5 % af den energi, der bruges på ny fremstilling, og at CO2-emissionerne derved mindskes kraftigt; påpeger, at der allerede indsamles store mængder aluminium fra bygge- og bilindustrien, men at omfanget er meget lavere for forbrugerprodukter; opfordrer Kommissionen til at undersøge lovgivningsmæssige muligheder for at sikre en bedre adskillelse af aluminiumskomponenter ved demontering;

Arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og forbrugerbevidsthed

27. understreger, at omstillingen til en ægte cirkulær økonomi skal forhandles med fagforeningerne for at garantere, at arbejdstagernes sundhed og sikkerhed beskyttes; understreger, at arbejdsvilkår for arbejdstagere, der ikke er sikre nok, kan udsætte hele samfundet for sundheds- og sikkerhedsrisici, og mener derfor, at politikker og praksisser for den cirkulære økonomi skal udvikles ved risikovurderinger, der tager hensyn til arbejdstagernes sundhed;

28. understreger den afgørende rolle, som forbrugerne spiller i omstillingen til den cirkulære økonomi, og fremhæver betydningen af bevidstgørelse og forbrugeroplysning; understreger, at de produktoplysninger om genanvendelse og reparation, der gives til forbrugerne, skal være letforståelige.

 

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	1.12.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	69 0 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	François Alfonsi, Nicola Beer, François-Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Michael Bloss, Manuel Bompard, Paolo Borchia, Marc Botenga, Markus Buchheit, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Carlo Calenda, Andrea Caroppo, Ignazio Corrao, Ciarán Cuffe, Josianne Cutajar, Nicola Danti, Pilar del Castillo Vera, Martina Dlabajová, Christian Ehler, Niels Fuglsang, Lina Gálvez Muñoz, Claudia Gamon, Jens Geier, Bart Groothuis, Christophe Grudler, András Gyürk, Henrike Hahn, Robert Hajšel, Ivo Hristov, Ivars Ijabs, Romana Jerković, Eva Kaili, Seán Kelly, Izabela-Helena Kloc, Łukasz Kohut, Andrius Kubilius, Miapetra Kumpula-Natri, Thierry Mariani, Eva Maydell, Joëlle Mélin, Dan Nica, Angelika Niebler, Ville Niinistö, Aldo Patriciello, Mauri Pekkarinen, Mikuláš Peksa, Tsvetelina Penkova, Morten Petersen, Markus Pieper, Clara Ponsatí Obiols, Manuela Ripa, Jérôme Rivière, Robert Roos, Sara Skyttedal, Maria Spyraki, Jessica Stegrud, Beata Szydło, Riho Terras, Grzegorz Tobiszowski, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Marie Toussaint, Isabella Tovaglieri, Henna Virkkunen, Pernille Weiss
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Cornelia Ernst, Gianna Gancia, Klemen Grošelj, Dace Melbārde, Csaba Molnár

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

69	+
EPP	François‑Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Jerzy Buzek, Cristian‑Silviu Buşoi, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, András Gyürk, Seán Kelly, Andrius Kubilius, Eva Maydell, Angelika Niebler, Aldo Patriciello, Markus Pieper, Sara Skyttedal, Maria Spyraki, Riho Terras, Henna Virkkunen, Pernille Weiss
S&D	Carlo Calenda, Josianne Cutajar, Niels Fuglsang, Jens Geier, Lina Gálvez Muñoz, Robert Hajšel, Ivo Hristov, Romana Jerković, Eva Kaili, Łukasz Kohut, Miapetra Kumpula‑Natri, Csaba Molnár, Dan Nica, Tsvetelina Penkova, Patrizia Toia
RENEW	Nicola Beer, Nicola Danti, Claudia Gamon, Bart Groothuis, Klemen Grošelj, Christophe Grudler, Ivars Ijabs, Mauri Pekkarinen, Morten Petersen
ID	Paolo Borchia, Markus Buchheit, Gianna Gancia, Thierry Mariani, Joëlle Mélin, Jérôme Rivière, Isabella Tovaglieri
Greens	François Alfonsi, Michael Bloss, Ciarán Cuffe, Henrike Hahn, Ville Niinistö, Mikuláš Peksa, Manuela Ripa, Marie Toussaint
ECR	Izabela‑Helena Kloc, Dace Melbārde, Beata Szydło, Grzegorz Tobiszowski
GUE	Manuel Bompard, Marc Botenga, Cornelia Ernst
NI	Andrea Caroppo, Ignazio Corrao, Clara Ponsatí Obiols

 

0	-

 

4	0
RENEW	Martina Dlabajová
ECR	Robert Roos, Jessica Stegrud, Evžen Tošenovský

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE (10.11.2020)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi

(2020/2077(INI))

Ordfører for udtalelse: Anna Cavazzini

 

 

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at omstillingen til en ressourceeffektiv og klimaneutral økonomi baseret på principperne om den cirkulære økonomi respekterer klodens begrænsninger ved at gå bort fra afhængigheden af ressourcer og råstoffer, masseforbrug og affaldsproduktion;

B. der henviser til, at en cirkulær økonomi tager sigte på at lukke og bremse materiale-, produkt- og ressourcekredsløb gennem genbrug, deling, reparation, opgradering, genanvendelse, fremme af interoperabilitet og udvidelse af produkters levetid;

C. der henviser til, at lukkede materialekredsløb og kortere forsyningskæder i sidste ende vil skabe merværdi på EU's indre marked og sætte skub i innovation, beskæftigelse og konkurrenceevne og samtidig sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og bæredygtighed;

D. der henviser til, at det indre marked er et effektivt redskab, der bør anvendes til at udvikle bæredygtige og cirkulære produkter og teknologier og bør afspejle miljømæssige, økonomiske, sociale og etiske hensyn;

E. der henviser til, at investeringer i cirkulære produktionsmønstre og i genbrugs- og reparationssektoren skaber økonomiske og sociale muligheder og arbejdspladser og fremmer industriens konkurrenceevne;

F. der henviser til, at covid-19-krisen har vist, at der er behov for en robust økonomi baseret på bæredygtige og kortere forsyningskæder;

G. der henviser til, at den ambitiøse lovgivning, der er skitseret i handlingsplanen for den cirkulære økonomi fra marts 2020, bør sigte mod inden for rammerne af den europæiske grønne pagt at reducere det samlede miljø- og ressourcemæssige fodaftryk af EU's produktion og forbrug, idet ressourceeffektivitet, nulforurening, ikkeeksponering for skadelige og giftige stoffer og forebyggelse af affald bør være nøgleprioriteter;

1. glæder sig over handlingsplanen for den cirkulære økonomi og over Kommissionens intention om at foreslå specifikke foranstaltninger med henblik på at adressere nødvendigheden af at forbedre produkters holdbarhed, genanvendelighed, genbrugelighed, opgraderbarhed og reparerbarhed samt intensionen om at tackle planlagt forældelse; understreger, at en forbedring af det indre markeds funktion er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af EU's omstilling til en bæredygtig og giftfri cirkulær økonomi ved at give forbrugerne pålidelige og klare oplysninger om produkters forventede levetid, reparerbarhed og miljøpræstationer baseret på harmoniserede og forskningsbaserede standarder med henblik på at hjælpe dem med at træffe bæredygtige valg; minder om, at strategien for den cirkulære økonomi skal være i overensstemmelse med EU's klima- og miljømål og skal sikre overordnet sammenhæng med andre EU-politikker med henblik på at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomisk genopretning og styrke virksomhedernes konkurrenceevne i EU; anmoder Kommissionen om at overveje eventuelle synergier ved at gennemgå den overordnede sammenhæng mellem de forskellige politiske værktøjer;

2. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe rammevilkår, der fremmer udviklingen af bæredygtige produkter, banebrydende teknologier, der maksimerer ressourceeffektivitet, samt cirkulærøkonomiske virksomhedsmodeller med henblik på at fremme overgangen til en cirkulær økonomi og for at forbedre bæredygtigheden og forsyningskædernes langsigtede resiliens; understreger, at EU's genopretningsplan udgør en mulighed for at starte en ambitiøs økonomisk omstilling til bæredygtige produktionsmetoder;

3. mener, at produktion og markedsføring af bæredygtige produkter på det indre marked gradvist bør blive normen, og glæder sig over Kommissionen intention om at foreslå en omfattende politisk ramme for bæredygtige produkter; opfordrer Kommissionen til at overveje at fastsætte obligatoriske minimumskrav, samtidig med at der skelnes mellem forskellige produktkategorier og under hensyntagen til markedsudviklingen og den teknologiske udvikling, med henblik på øget energieffektivitet, holdbarhed, interoperabilitet, reparerbarhed, opgraderbarhed, genbrugelighed og genanvendelighed; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og interessenterne og opfordrer til rettidig iværksættelse af foranstaltninger; understreger endvidere vigtigheden af en korrekt gennemførelse og effektiv håndhævelse af de eksisterende regler for et velfungerende og bæredygtigt indre marked;

4. understreger, at standardisering er nøglen til at kunne gennemføre en politik for bæredygtige produkter gennem fastsættelse af pålidelige definitioner, parametre og tests for karakteristika som holdbarhed og reparerbarhed, og at det er afgørende for at fastsætte markedskrav for produktdesign for markedsføring ud fra produktgrupper; insisterer på rettidig udvikling af EU-standarder, som er i overensstemmelse med vilkårene for den faktiske anvendelse, samtidig med at en forsinket offentliggørelse af standarder som følge af administrative flaskehalse for de involverede interessenter undgås; fremhæver nødvendigheden af at udvikle hurtige og holdbare løsninger med henblik på at forbedre den nuværende standardiseringsproces for at sikre en mere inklusiv og gennemsigtig deltagelse af alle relevante interessenter, samtidig med at virksomhedernes evne til at innovere og udvikle teknologier på en bæredygtig måde bevares, og fremhæver nødvendigheden af, hvor det er relevant, konsekvent at integrere bæredygtighed og reparerbarhed i forbindelse med fastsættelsen af standarder;

5. minder om Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 med titlen "Europæiske standarder til det 21. århundrede" og det arbejde, der er gjort med det fælles initiativ vedrørende standardisering; opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke det fælles initiativ vedrørende standardisering og til at vedtage nye foranstaltninger og projekter med henblik på at forbedre de europæiske standardiseringsorganisationers virke;

6. understreger, at frivillige aftaler har vist sig at være ineffektive med hensyn til at finde en bæredygtig løsning for så vidt angår en universaloplader til mobilt radioudstyr; gentager sin opfordring til Kommissionen om hurtigst muligt at gennemføre bestemmelserne i direktiv 2014/53/EU om radioudstyr og navnlig om at indføre en universaloplader til smartphones og til alle små og mellemstore elektroniske apparater for på den bedst mulige måde at sikre standardisering, kompatibilitet og interoperabilitet af opladerkapacitet, herunder trådløs opladning, som led i den globale strategi for reduktion af elektronikaffald; anmoder Kommissionen om i rette tid at forberede en afkoblingsstrategi, der sikrer, at forbrugerne ikke er forpligtet til at købe nye opladere sammen med nye apparater, med henblik på at opnå større miljøfordele og besparelser samt for at gøre det nemmere for forbrugerne; gentager, at det er vigtigt for forbrugerne at modtage en harmoniseret mærkning i et letlæseligt format, som er pålidelig og relevant, om relevante oplysninger om opladere såsom interoperabilitet og opladningshastighed, herunder overensstemmelse med USB 3.1 eller højere, således at forbrugerne bliver i stand til at træffe de mest praktiske, omkostningseffektive og bæredygtige valg;

7. glæder sig over Kommissionens intention om at sætte forbrugerne i stand til at engagere sig yderligere i bæredygtige forbrugsmønstre og cirkulære virksomhedsmodeller med henblik på at undgå overforbrug; opfordrer med henblik på at lette forbrugernes beslutningstagning til, at der indføres en klar, letforståelig og harmoniseret frivillig mærkning, f.eks. i form af et miljøpræstationsindeks, vedrørende produktets holdbarhed (dvs. forventede levetid) og reparerbarhed samt til, at der udvikles et ensartet pointsystem for reparerbarhed baseret på en konsekvensanalyse, der viser dets relevans og effektivitet; opfordrer til, at der indføres minimumskrav for information i henhold til direktiv 2005/29/EU og direktiv 2011/83/EU; opfordrer til, at dialogen med relevante interessenter styrkes med henblik på at udvikle sådanne informationsordninger; anmoder Kommissionen om, når den forbereder sin gennemgang af direktiv (EU) 2019/771, at overveje at udvide såvel de lovbaserede garantirettigheder som den omvendte bevisbyrde for visse produktkategorier, hvis forventede levetid er længere, og om at indføre direkte producentansvar, efter at Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse; opfordrer til, at der indføres lovgivningsmæssige foranstaltninger til at sætte en stopper for praksisser, der resulterer i planlagt forældelse, herunder også ved at overveje at tilføje sådanne praksisser til listen i bilag I til direktiv 2005/29/EU;

8. advarer mod falske miljøanprisninger, herunder dem, der er knyttet til miljømærkning og produkter, der tilbydes både online og offline; foreslår, at der udvikles klare retningslinjer og standarder for grønne anprisninger, der udmøntes i miljømærker; understreger behovet for at håndhæve det nyligt ændrede direktiv 2005/29/EF gennem proaktive foranstaltninger til bekæmpelse af grønne anprisninger og ser frem til det planlagte lovgivningsmæssige forslag om at underbygge de grønne anprisninger med henblik på at adressere vildledende oplysninger, før et produkt bringes i omsætning;

9. understreger vigtigheden af onlineplatforme og markedspladser med hensyn til at fremme bæredygtige produkter og tjenesteydelser og bemærker, at de kan give forbrugerne mere klare og letforståelige oplysninger om holdbarheden og reparerbarheden af de produkter, de tilbyder; opfordrer til, at der iværksættes proaktive foranstaltninger til at tackle vildledende praksis om produkter og tjenesteydelser, der tilbydes online, herunder falske miljøanprisninger;

10. fremhæver servicesektorens rolle med hensyn til at øge tilgængeligheden af reparationer, leasing og "produkter som en tjenesteydelse" for forbrugerne samt behovet for at lette sektorens grænseoverskridende aktiviteter ved fuldt ud at gennemføre og håndhæve reglerne for det indre marked på disse områder; anmoder Kommissionen om at vurdere de eksisterende hindringer for reparation, videresalg, donation og genbrug af produkter og om at foreslå foranstaltninger til at fjerne sådanne hindringer, såsom bindende foranstaltninger til forebyggelse af, at usolgte varer i funktionsdygtig stand destrueres, kvantificerede mål for genbrug samt indførelse af forbrugsmålere for visse produktkategorier baseret på analyser af omkostningseffektiviteten; opfordrer til, at der udvikles forbrugeroplysningskampagner og relevante mekanismer, der befordrer nye bæredygtige modeller baseret på nye former for adfærd, såsom leje, deling af varer og tjenesteydelser samt indkøb i emballagefri butikker, og opfordrer til, at der ydes støtte til udvikling af reparations- og vedligeholdelsestjenester og til anvendelse af istandsatte eller brugte produkter;

11. opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for at styrke det indre marked og harmonisere reglerne for sekundære råstoffer, uden at dette berører bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1013/2006, gennem en målrettet indsats for at identificere og fjerne handelshindringer; tilskynder til øget standardisering i behandlingen af sekundære råmaterialer for at lette gennemførelsen af cirkulære forretningsmodeller;

12. støtter indførelsen af en ny "ret til reparation", der sikrer omkostningseffektive reparationer, som er attraktive for forbrugerne; opfordrer i denne forbindelse til, at der iværksættes foranstaltninger, som sikrer alle markedsdeltagere gratis adgang til nødvendig reparations- og vedligeholdelsesinformation, herunder oplysninger om reservedele og softwareopdateringer, samtidig med at der tages hensyn til kravene om forbrugersikkerhed, og uden at det berører direktiv (EU) 2016/943, til, at der iværksættes foranstaltninger, som sikrer adgang til reservedele uden urimelige hindringer for alle aktører i reparationsbranchen, herunder uafhængige reparatører og forbrugere, til, at der fastsættes obligatoriske minimumsfrister for, hvor længe der skal være adgang til reservedele og/eller opdateringer og maksimumsfrister for levering af en lang række produktkategorier, som tager højde for deres særlige karakteristika efter en konsekvensanalyse, samt til at vurdere, hvordan reparation kan fremmes inden for rammerne af den retlige garantiordning ved hjælp af passende incitamenter; understreger, at sælgere altid bør oplyse forbrugerne om muligheden for at få et produkt repareret samt om den tilknyttede ret til garanti;

13. understreger, at effektiv gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivningen om produktsikkerhed og bæredygtighedskrav er af afgørende betydning for at sikre, at produkter, der bringes i omsætning, overholder sådanne regler i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 2019/1020; tilføjer, at et meget stort antal produkter, der købes online og importeres til EU, ikke opfylder EU's minimumssikkerhedskrav; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at sikre, at produkter opfylder kravene, herunder produkter, der sælges online, og til at adressere de risici, som forfalskede varer udgør for forbrugernes sikkerhed, gennem en styrket markedsovervågning og tilsvarende standarder for toldkontrol, samt gennem et styrket samarbejde på dette område og øgede budgetter og menneskelige ressourcer; opfordrer derfor til, at der indføres et øget EU-tilsyn gennem fastsættelse af harmoniserede regler for minimumsantallet af kontroller og hyppigheden af sådanne, samt ved at give Kommissionen beføjelse til at overvåge og revidere de nationale markedsovervågningsmyndigheders aktiviteter;

14. understreger vigtigheden for forbrugerne, virksomhederne og markedsovervågningsmyndighederne af, at oplysninger om produktegenskaber er klare, gennemsigtige og pålidelige; glæder sig over Kommissionens hensigt om at udvikle et digitalt produktpas; opfordrer i denne forbindelse til at forbedre sporbarheden i hele værdikæden og adgangen til oplysninger om produktionsbetingelser og aspekter som holdbarhed, reparerbarhed og, hvor det er relevant, energieffektivitet; opfordrer til, at disse krav udvikles i tæt samarbejde med erhvervslivet og andre relevante interessenter, og at de baseres på en konsekvensanalyse, der tager hensyn til proportionalitetsprincippet og omkostningerne for virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), mikrovirksomheder og selvstændige;

15. bemærker, at offentlige myndigheder ofte stadig kun anvender laveste pris som tildelingskriterium i forbindelse med valg af det bedste tilbud for varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder; understreger nødvendigheden af at sikre udbredelsen af grønne, sociale og innovationsmæssige offentlige indkøb med henblik på at fremme omstillingen til en cirkulær økonomi ved at støtte efterspørgslen efter bæredygtige og cirkulære produkter; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens tilsagn om at foreslå yderligere sektorspecifikke foranstaltninger og retningslinjer, der indfører bæredygtighedskriterier og minimumsmål for offentlige udbud, med henblik på at fremme bæredygtigheden af offentlige indkøbsvalg; opfordrer endvidere til reel gensidighed i forbindelse med offentlige indkøb med tredjelande og til, at der indføres foranstaltninger til forbedring af SMV'ers, mikrovirksomheders og selvstændige erhvervsdrivendes adgang til offentlige udbud;

16. opfordrer til, at der i offentlige udbud, hvor det er relevant, gives prioritet til brugte, genbrugte og genanvendte produkter, softwareprogrammer og -udstyr til lavenergiforbrug; anmoder også de offentlige myndigheder om at gå forrest med et godt eksempel ved ikke at købe engangsprodukter;

17. opfordrer til, at Kommissionen og medlemsstaterne forpligtes til at rapportere om deres bæredygtige offentlige indkøbsvalg, samtidig med, at nærhedsprincippet respekteres.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	9.11.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	37 4 4
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Alex Agius Saliba, Andrus Ansip, Pablo Arias Echeverría, Alessandra Basso, Brando Benifei, Adam Bielan, Biljana Borzan, Vlad-Marius Botoş, Markus Buchheit, Anna Cavazzini, Dita Charanzová, Deirdre Clune, David Cormand, Carlo Fidanza, Evelyne Gebhardt, Alexandra Geese, Sandro Gozi, Maria Grapini, Svenja Hahn, Virginie Joron, Eugen Jurzyca, Arba Kokalari, Marcel Kolaja, Kateřina Konečná, Andrey Kovatchev, Jean-Lin Lacapelle, Maria-Manuel Leitão-Marques, Morten Løkkegaard, Adriana Maldonado López, Antonius Manders, Beata Mazurek, Leszek Miller, Dan-Ştefan Motreanu, Kris Peeters, Anne-Sophie Pelletier, Miroslav Radačovský, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Ivan Štefanec, Róża Thun und Hohenstein, Kim Van Sparrentak, Marion Walsmann, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Marco Campomenosi

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

37	+
GUE/NGL	Kateřina Konečná, Anne-Sophie Pelletier
ID	Alessandra Basso, Markus Buchheit, Marco Campomenosi, Virginie Joron, Jean-Lin Lacapelle
NI	Miroslav Radačovský, Marco Zullo
PPE	Pablo Arias Echeverría, Deirdre Clune, Arba Kokalari, Andrey Kovatchev, Antonius Manders, Dan-Ştefan Motreanu, Kris Peeters, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Ivan Štefanec, Róża Thun Und Hohenstein, Marion Walsmann
RENEW	Andrus Ansip, Sandro Gozi
S&D	Alex Agius Saliba, Brando Benifei, Biljana Borzan, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Maria-Manuel Leitão-Marques, Adriana Maldonado López, Leszek Miller, Christel Schaldemose
VERTS/ALE	Anna Cavazzini, David Cormand, Alexandra Geese, Marcel Kolaja, Kim Van Sparrentak

 

4	-
ECR	Eugen Jurzyca
RENEW	Vlad-Marius Botoş, Dita Charanzová, Morten Løkkegaard

 

4	0
ECR	Adam Bielan, Carlo Fidanza, Beata Mazurek
RENEW	Svenja Hahn

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL (12.11.2020)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi

(2020/2077(INI))

Ordfører for udtalelse: Svenja Hahn 

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at en strategisk handelspolitik er et afgørende redskab til at fremme omstillingen til den cirkulære økonomi og EU's og FN's dagsorden for bæredygtig udvikling på globalt plan, og understreger derfor vigtigheden af at sikre, at handels- og investeringsaftaler er i overensstemmelse med politikkerne for den cirkulære økonomi; mener, at der er behov for juridisk holdbare bestemmelser i handelsaftaler med henblik på at sikre, at relevant EU-lovgivning om den cirkulære økonomi ikke falder ind under begrebet handelshindring; understreger, at øget genbrug, reparation, genfremstilling og genanvendelse kan reducere EU's afhængighed af import af råstoffer; påpeger behovet for at afkoble økonomisk vækst fra ressourceforbrug med henblik på at sikre langsigtet bæredygtighed og modstandsdygtighed i de globale værdikæder, samtidig med at der opretholdes fair konkurrence, og minder om behovet for affaldsreduktion; opfordrer Kommissionen til at tilpasse EU's strategi for råstoffer i overensstemmelse hermed; understreger, at omstillingen fra en lineær til en cirkulær økonomi i alle aspekter skal være inkluderende og kollaborativ;

2. anerkender behovet for at have en omfattende retlig ramme om den cirkulære økonomi, som vil give EU en fordel i forbindelse med udviklingen af relevante standarder, herunder på internationalt plan; opfordrer Kommissionen til at styrke kontrollen med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf i henhold til Baselkonventionen, herunder ændringerne fra 2019 med hensyn til grænseoverskridende overførsel af plasticaffald; beklager manglen på internationale og europæiske standarder for affaldskvalitet, sekundært råmateriale og for genanvendte, genfremstillede og reparerede varer samt manglen på kriterier for affaldsfasens ophør, eftersom dette hindrer en bæredygtig handelspolitik, der fremmer den cirkulære økonomi; mener, at harmoniseringen og standardiseringen af internationale og europæiske normer herfor i høj grad vil bidrage til at integrere målene for den cirkulære økonomi i handelspolitikken; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge harmoniserede standarder for affaldskvalitet, genanvendte materialer, genanvendelighed, reparerbarhed, kriterier for affaldsfasens ophør og standarder for genanvendeligt affald med henblik på at medtage disse i fremtidige frihandelsaftaler og indføre dem på internationalt plan sammen med nye initiativer vedrørende passende infrastrukturer, der sikrer særskilt indsamling af høj kvalitet; minder om Kommissionens tilsagn om, at EU inden for rammerne af den europæiske grønne pagt skal ophøre med at eksportere sit affald ud af EU; mener derfor, at en revision af affaldstransportforordningen ville give mulighed for at sætte en stopper for eksporten af EU's affaldsproblemer, og glæder sig derfor over Kommissionens bebudede revision af denne forordning;

3. bemærker, at der i omstillingen til en cirkulær økonomi skal lægges særlig vægt på de vigtigste forsyningskæder, hvor EU's afhængighed af usikre kilder til råstoffer er særlig stor, og på værdikæder, hvor EU's miljøaftryk er betydeligt og bør mindskes; mener, at den cirkulære økonomi kan være et redskab til at maksimere EU's konkurrenceevne; opfordrer til, at ubehørige reguleringsmæssige byrder undgås, og til, at EU's virksomheder garanteres lige vilkår; understreger, at en forbedring af Europas genanvendelsesrater for metaller og mineraler, der er nødvendige inden for grønne og digitale teknologier, kan hjælpe Europa med at forbedre sin modstandsdygtighed i overensstemmelse med indsatsen for strategisk åben autonomi;

4. understreger behovet for gennemsigtighed og øget sporbarhed i disse centrale forsyningskæder og opfordrer Kommissionen til navnlig at adressere en effektiv anvendelse af ressourcerne og bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre i beklædningssektoren under sin fremtidige "EU-strategi for tekstiler";

5. understreger i den forbindelse behovet for at integrere aspektet om modstandsdygtighed i handlingsplanen for den cirkulære økonomi og til sammen med vores handelspartnere at adressere spørgsmålet om øget modstandsdygtighed i produktionskæder og om et robust arbejdsmarked samt om, hvordan det er muligt at øge modstandsdygtigheden i miljømæssig henseende; opfordrer til, at der anvendes en tilgang til offentlige indkøb i vores handelspolitik, hvor der foretrækkes holdbare, reparerbare og genanvendte eller genanvendelige materialer i offentlige udbud, og som tager højde for decentraliseringsstrategier som følge af deres bidrag til modstandsdygtighed;

6. glæder sig over det planlagte "initiativ vedrørende cirkulært elektronisk udstyr" og understreger behovet for i denne forbindelse at definere, hvordan e-affald kan eksporteres med henblik på genbrug og genanvendelse; beklager, at elektronisk affald fra Den Europæiske Union ofte sorteres af mennesker i udviklingslandene under forhold, hvor sundheds- og sikkerhedsstandarder ikke altid overholdes; understreger, at den europæiske cirkulære økonomi i højere grad bør bidrage til at forbedre arbejdsvilkårene i andre dele af verden; minder om, at genanvendelse af affald inden for EU's grænser bør prioriteres, såfremt der hersker usikkerhed om, hvorvidt eksporteret affald genanvendes i tredjelande under overholdelse af høje sociale, sundheds- og miljømæssige standarder;

7. minder om, at det, for at EU i tillæg til vedtagelsen af foranstaltninger med henblik på at nå målet om CO2-neutralitet senest i 2050, er nødvendigt at adressere CO2-aftrykket i EU's efterspørgsel efter importerede produkter; opfordrer Kommissionen til at identificere og fjerne hindringer for grøn vækst og økoinnovation samt hindringer, der forhindrer eller begrænser markedsadgangen for cirkulære produkter og tjenesteydelser fra lande uden for EU; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for og fordelene ved at reducere told og ikketoldmæssige hindringer for visse produkter og tjenesteydelser med henblik på at fremme udviklingen af den cirkulære økonomi, herunder i forbindelse med den igangværende gennemgang af EU's generelle toldpræferenceordning (GSP); opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at tilføje den cirkulære økonomis dimension til anvendelsesområdet for forhandlingerne om aftalen om miljøvarer, som bør intensiveres; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de særlige behov, som EU's små og mellemstore virksomheder (SMV'er) har, til at bistå SMV'er med at integrere den cirkulære økonomi i deres forretningsmodel, herunder gennem incitamenter, og til at støtte dem i gennemførelsen af forretningsstrategier for eksport af cirkulære produkter, navnlig gennem lanceringen af et risikovurderingsværktøj for oprindelsesregler, som i øjeblikket behandles af Kommissionen; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af WTO at føre an med hensyn til at adressere produkter baseret på deres CO2-indhold som en metode til at skabe lige reguleringsmæssige konkurrencevilkår;

8. glæder sig over inddragelsen af de forskellige aspekter af den cirkulære økonomi i de nuværende handelsaftaler via kapitlerne om bæredygtig udvikling samt over inddragelsen af en eksplicit henvisning til den cirkulære økonomi i fremtidige aftaler, der for øjeblikket er under forhandling; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle tilgængelige handelsinstrumenter, herunder FTA'erne, afspejler målene for den cirkulære økonomi ved at medtage stærke og bindende kapitler om bæredygtig udvikling, der kan håndhæves – idet der tages højde for, at konsekvensanalysemekanismer vedrørende bæredygtighed er i overensstemmelse med WTO-standarderne – samt konkurrencedygtige forretningsmodeller, der tilskynder til handel med genanvendte snarere end med primære materialer; opfordrer Kommissionen til at evaluere, hvordan der kan skabes balance mellem en styrkelse af handelen med genanvendte varer og opretholdelse af høje kvalitetsstandarder og forbrugerbeskyttelse; foreslår, at den cirkulære økonomi bør behandles på en tværgående måde i alle relevante kapitler i FTA'er; understreger behovet for en effektiv håndhævelse af handelsaftaler som en prioriteret opgave for den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at indgå i en dialog med vores partnere i de nuværende frihandelsaftaler om, hvorvidt disse aftaler støtter omstillingen til en cirkulær økonomi; understreger muligheden for at anvende samarbejdsmekanismerne i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling (TSD) til at samarbejde med tredjelande om at fremme den cirkulære økonomi; opfordrer Kommissionen til at gøre fremskridt inden for rammerne af WTO med hensyn til anerkendelse af processer og produktionsmetoder som et element til at skelne mellem produkter med særligt fokus på cirkulære produktionsmetoder;

9. opfordrer Kommissionen til at indgå i åbne og gennemsigtige lovgivningsmæssige dialoger og til at samarbejde med EU's handelspartnere om yderligere at støtte målene for den cirkulære økonomi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats inden for rammerne af internationale fora (UNCTAD, WTO, G20 og G7) for at forfølge EU's dagsorden for den cirkulære økonomi og sikre lige konkurrencevilkår på globalt plan med internationale partnere ved hjælp af muligheden for at undersøge konceptet om digitale pas med henblik på at fremme tilgængeligheden af data vedrørende produkters indhold, CO2-fodaftryk og genanvendelighed for at muliggøre en bedre cirkularitet, fremme udvidet producentansvar samt bæredygtige forbrugervalg; foreslår i den sammenhæng, at Kommissionen engagerer sig i de respektive multilaterale organisationer med henblik på at nå til enighed om et internationalt mærke, som er let at forstå for forbrugerne, og som angiver, om et produkt kan genanvendes; understreger endvidere, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod, hvordan mindre udviklede partnerlande kan deltage i og drage fordel af den cirkulære økonomi; opfordrer til, at der foretages en vurdering af indvirkningen af en øget genanvendelsesprocent inden for EU på lande, der er stærkt afhængige af affaldsimport; opfordrer Kommissionen til især at integrere principperne for den cirkulære økonomi i sin strategi "Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika"; opfordrer Kommissionen til at bruge Aid for Trade og GSP+ til at hjælpe udviklingslandene med at vedtage praksisser for cirkulær økonomi, herunder produktstandarder.

10. fremhæver, at der, når affaldsstrømme eksporteres fra EU på en socialt retfærdig, ren og overskuelig måde, kan skabes muligheder for tredjelande, ligesom der kan opstå økonomiske effektivitetsgevinster, når produktionsknudepunkter ligger tæt på genbrugsanlæg, hvilket medfører, at der opstår førsteklasses genbrugsanlæg med førsteklasses sorterings- og forarbejdningsinfrastruktur og således øger de globale genanvendelsesmængder og kvaliteten deraf;

11. understreger, som følge af at miljøstandarderne i Europa er højere end i et tredjeland, risikoen for miljødumping, når sekundære råstoffer eller brugte varer handles, hvilket ville underminere de globale klima- og miljøtiltag og hindre en bæredygtig omstilling i tredjelande;

12. understreger vigtigheden af at fremme og lette forbruget af landbrugsprodukter og levnedsmidler fra lokale landbrug.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	10.11.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	42 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Barry Andrews, Anna-Michelle Asimakopoulou, Tiziana Beghin, Geert Bourgeois, Saskia Bricmont, Udo Bullmann, Jordi Cañas, Daniel Caspary, Miroslav Číž, Arnaud Danjean, Paolo De Castro, Emmanouil Fragkos, Raphaël Glucksmann, Markéta Gregorová, Enikő Győri, Roman Haider, Christophe Hansen, Heidi Hautala, Danuta Maria Hübner, Herve Juvin, Karin Karlsbro, Maximilian Krah, Bernd Lange, Gabriel Mato, Sara Matthieu, Emmanuel Maurel, Carles Puigdemont i Casamajó, Samira Rafaela, Inma Rodríguez-Piñero, Massimiliano Salini, Helmut Scholz, Liesje Schreinemacher, Sven Simon, Dominik Tarczyński, Mihai Tudose, Kathleen Van Brempt, Marie-Pierre Vedrenne, Jörgen Warborn, Iuliu Winkler, Jan Zahradil
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Marek Belka, Jean-Lin Lacapelle

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

42	+
ECR	Geert Bourgeois, Emmanouil Fragkos, Dominik Tarczynski, Jan Zahradil
GUE/NGL	Emmanuel Maurel, Helmut Scholz
ID	Roman Haider, Herve Juvin, Maximilian Krah, Jean-Lin Lacapelle
NI	Tiziana Beghin, Carles Puigdemont i Casamajó
PPE	Anna Michelle Asimakopoulou, Daniel Caspary, Arnaud Danjean, Enikő Győri, Christophe Hansen, Danuta Maria Hübner, Gabriel Mato, Massimiliano Salini, Sven Simon, Jörgen Warborn, Iuliu Winkler
RENEW	Barry Andrews, Jordi Cañas, Karin Karlsbro, Samira Rafaela, Liesje Schreinemacher, Marie-Pierre Vedrenne
S&D	Marek Belka, Udo Bullmann, Miroslav Číž, Paolo De Castro, Raphaël Glucksmann, Bernd Lange, Inma Rodríguez Piñero, Mihai Tudose, Kathleen Van Brempt
VERTS/ALE	Saskia Bricmont, Markéta Gregorova, Heidi Hautala, Sara Matthieu

 

0	-

 

0	0

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

 

UDTALELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET (10.11.2020)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi

(2020/2077(INI))

Ordfører for udtalelse: Jutta Paulus

 

 

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at transport-, turist- og logistiksektorerne og deres forsyningskæder har et stort potentiale for forbedret ressourceeffektivitet gennem optimering af de logistiske og værdimæssige kæder, herunder ved at udvikle digitale løsninger og AI-løsninger; der henviser til, at en stadigt større mængde af transporteret gods og varer, der anvendes i turistsektoren, er pakket i engangsmateriale;

B. der henviser til, at den cirkulære økonomi spiller en vigtig rolle med hensyn til at nå klimamålene, idet den også omfatter mobilitet; der henviser til, at en lukket økonomi betyder, at den maksimale værdi af råstoffer og produkter bevares gennem hele kæden; der henviser til, at en nylig undersøgelse[30] ikke desto mindre har konkluderet, at de nuværende mobilitetsordninger gælder for transport af materialer snarere end for mennesker, og at de reelt fortsat opererer på et lineært grundlag i mangel af en reel politik for cirkulær mobilitet på nuværende tidspunkt;

C. der henviser til, at genopretnings- og resiliensplaner bør støtte overgangen til den cirkulære økonomi, herunder inden for transport;

D. der henviser til, at indarbejdelsen af principperne for den cirkulære økonomi og miljøvenligt design i turismeprodukter og -tjenester vil forbedre kvaliteten af turistoplevelsen, mindske dets indvirkning på miljøet og fremme adgangen til bæredygtige produkter eller tjenesteydelser med miljøvenligt design for forbrugerne;

E. der henviser til, at indsamlingen af kvalitative data er af stor betydning for en korrekt overvågning og evaluering af de politikker, der føres;

F. der henviser til, at Kommissionen i sin hvidbog om transport fra 2011 fastsatte ambitionen om at reducere drivhusgasemissionerne fra transport med mindst 60 % inden 2050 i forhold til 1990-niveauet og med 20 % inden 2030 i forhold til 2008-niveauerne; der henviser til, at emissionerne fra transport (herunder international luftfart, men ikke international skibsfart) i 2017 var 28 % over 1990-niveauet; der henviser til, at Kommissionen efter de tilhørende konsekvensanalyser og høringer af alle relevante interessenter bør tage de nødvendige initiativer til at reducere drivhusgasser i EU's transportsektorlovgivning som helhed, eftersom sektoren er af afgørende betydning for at nå EU's dekarboniseringsmål; der henviser til, at mere end halvdelen af drivhusgasemissionerne er knyttet til udvinding og anvendelse af råstoffer, og at en reduktion i brugen af primære råvarer og råstoffer og øget genanvendelse giver mulighed for at sikre vores velstand og støtte vores økonomi;

1. glæder sig over Kommissionens handlingsplan for den cirkulære økonomi; fremhæver, at kulstof- og ressourcefodaftrykket for varer på grund af mobilitet og transport kan reduceres ved hjælp af en cirkulær økonomisk tilgang, der navnlig fremmer optimering og standardisering med henblik på at øge køretøjernes udnyttelsesgrad, samt en ny udformning af effektive og bæredygtigt forvaltede logistiske processer; fremhæver, at den cirkulære økonomi giver store muligheder for mobilitetssektoren, såsom initiativer inden for den kollaborative økonomi, nul- eller lavemissionskøretøjer og genbrug af komponenter; understreger, at multimodal transport er vigtig for den cirkulære økonomi, idet der lægges vægt på dem, der anvender færrest ressourcer;

2. opfordrer Kommissionen til i højere grad at fokusere på transportsektoren i deres initiativer vedrørende den cirkulære økonomi og til at øge indsatsen for at nedbringe drivhusgasemissionerne fra transport; understreger behovet for at afkoble væksten i BNP fra en stigning i emissionerne og ressourceforbrug fra transport, som Kommissionen har forudset i sin hvidbog fra 2001 om den europæiske transportpolitik, ved at gå fra vejtransport til jernbanetransport, transport af vandveje og offentlig passagerbefordring og ledsaget af en kombination af cirkulære løsninger såsom delebilordninger, samkørsel og reduktioner i rejseafstanden; ser med særlig interesse frem til den bebudede omfattende europæiske strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet;

3. understreger behovet for at fremme miljøvenligt design af transportprodukter og forbedre transportydelsernes miljøpræstationer; understreger, at der bør udvikles en europæisk strategi til fremme af overvågningsteknologier, der er indlejret i varer og køretøjer, med henblik på at forbedre de tilgængelige oplysninger og anvende dem i forbindelse med udformning, livsprognoser, levetidsforlængelse, genanvendelseseffektivitet og planlægning af brugscyklusser;

4. opfordrer EU til at øge andelen af vedvarende energi inden for de forskellige transportformer, der tegnede sig for 7,2 % af energien i 2017, hvilket er langt under det mål på 10 % for 2020, der er fastsat i direktiv 2009/28/EF, og som har til formål at nå målet på 14 % for 2030 i direktiv (EU) 2018/2001; understreger betydningen af EU-dækkende CO2-målniveauer for passager- og godstransport for yderligere at fremme anvendelsen af vedvarende energi; opfordrer Kommissionen til at vedtage yderligere foranstaltninger med henblik på at bevæge sig i retning af et elektricitetsmix med lavere kulstofudledninger i EU, eftersom livscyklusemissioner fra batteridrevne elektriske køretøjer, der oplades i et hypotetisk scenarie med elektricitet, der udelukkende stammer fra vindkraft og andre vedvarende energikilder, kan være betydeligt lavere end for et tilsvarende køretøj med intern forbrændingsmotor; opfordrer Unionen til at træffe foranstaltninger til forbedring af køretøjernes konstruktion, der fører til lavere efterspørgsel efter råmaterialer, brændstofforbrug og CO2-emissioner; opfordrer Kommissionen til at støtte skabelsen af nye jobmuligheder;

5. opfordrer Kommissionen til at undersøge virkningerne af biobaserede alternative brændstoffer med særlig vægt på arealanvendelse for at forhindre produktion af alternative brændstoffer på bekostning af fødevareafgrøder;

6. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at internalisere transportbrugernes eksterne omkostninger, øge bevidstheden hos transportbrugerne, fremme renere transportløsninger ved at indføre drivhusgascertificeringsordninger og sætte forbrugerne i stand til at vælge klimavenlige transportformer; opfordrer indtrængende Unionen til at træffe foranstaltninger til at gøre produktionskæder mindre transportintensive; understreger betydningen af innovation og finanspolitikker og peger på europæisk mærkning som et afgørende redskab til at hjælpe forbrugerne med at skelne mellem og vælge de mest bæredygtige tjenester; tilskynder aktivt producenterne til at bruge deres mærkeidentitet og markedsindflydelse til at fremme bæredygtigt og cirkulært forbrug og transport; opfordrer Kommissionen til at udvikle indikatorer, der gør det muligt at analysere og sikre udviklingen af den cirkulære økonomi på transportområdet;

7. opfordrer Kommissionen til at give transportfirmaer og operatører af edb-reservationssystemer mulighed for bedst muligt at tilvejebringe oplysninger om CO2-ækvivalente emissioner i forhold til data om den bedste alternative tog-, skibs- eller busforbindelse; opfordrer EU til at mindske drivhusgasemissionerne fra skibsfart ved at fremme rene og bæredygtige teknologier, som f.eks. indførelsen af sejlteknologi, og foranstaltninger såsom langsom dampbehandling og hastighedsoptimering; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte de mest ressourceeffektive transportformer og definere passende incitamenter og prismodeller, herunder gennem skatteincitamenter, og moms på billetter;

8. minder om, at transportsektoren i EU stadig er stærkt afhængig af olie og dermed af import, til dækning af dens energibehov; insisterer derfor på, at Unionen, bortset fra at medtage alternative brændstoffer i den kommende omfattende europæiske strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet, bør forbedre den relevante lovgivning om bæredygtige og vedvarende alternative brændstoffer baseret på livscyklusvurdering og optimere synergier på europæisk, nationalt og regionalt plan; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til harmonisering af finanspolitiske stimuleringspolitikker for forbruget af disse typer brændstof og indkøb af køretøjer, der anvender dem; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle alternative brændstoffer – herunder brint, bæredygtige biobrændstoffer og brugt madolie – for hver transportform er blevet taget i betragtning med henblik på deres udviklingsmuligheder og deres indvirkning på miljøet;

9. opfordrer Kommissionen til at følge op på Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer ved at opstille mere ambitiøse mål og revidere den relevante lovgivning for at sikre tilgængeligheden af opladnings- og vedligeholdelsesinfrastruktur for elektriske køretøjer i hele Europa og ved at udvide dette direktiv til at omfatte alle transportformer samt sikre tilstrækkelig EU-finansiering og menneskelige ressourcer til en effektiv levering og gennemførelse af sidstnævnte; bemærker, at denne lovgivning bør tage hensyn til de særlige behov, der gør sig gældende for øer, regioner i den yderste periferi, randområder samt bjergområder og affolkede områder;

10. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i genopretnings- og resiliensplanerne og i de forskellige EU-finansieringsinstrumenter at prioritere initiativer vedrørende den cirkulære økonomi og anvendelsen af vedvarende energi inden for transport, navnlig ved hurtig levering og brug af passende infrastruktur;

11. opfordrer til, at der oprettes et sammenhængende europæisk net af kombinerede transportterminaler og intermodale knudepunkter for at fremme den cirkulære økonomi yderligere;

12. bemærker, at det er nødvendigt at øge belægningsgraden og belastningsfaktorer; understreger, at fælles mobilitetstjenester kan være til gavn for den cirkulære økonomi og mindske miljøbelastningen fra transport; fremhæver, at der kan være færre, men mere intensivt anvendte køretøjer, hvorved der spares ressourcer i produktionen, forudsat at de indgår i en bredere cirkulær og multimodal transportstrategi; opfordrer derfor til fremme af intelligente transportsystemer, der bidrager til at fremme intermodaliteten, herunder for så vidt angår "den sidste kilometer", og til at give brugerne integrerede oplysninger om indkøbsbeslutninger, idet der lægges særlig vægt på opdelte data om produkters og tjenesteydelsers oprindelse og driftsomkostninger og deres forhold til drivhusgasemissioner;

13. mener, at delt mobilitet kan føre til brug af mindre elektriske køretøjer med en kortere rækkevidde og mindre efterspørgsel efter energi, hvilket muliggør lettere batterier, der produceres med lavere drivhusgasemissioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme de mest bæredygtige tjenester og initiativer med fælles mobilitet i fællesskab via en langsigtet strategi, f.eks. ved at reducere registreringsafgiften på køretøjer; fremhæver de potentielle fordele ved at anvende fælles køretøjer, samtidig med at brugernes aktuelle behov opfyldes; opfordrer til, at der oprettes onlineplatforme for digitalisering og samling af transportanmodninger; understreger, at det er nødvendigt at skelne mellem ikke-erhvervsmæssig fælles mobilitet og kommercielle transporttjenester i EU's terminologi med henblik på at mindske hindringerne for den delte mobilitet;

14. understreger, at fælles mobilitetstjenester mindsker trafiktrængslen og bidrager til at løse problemerne i forbindelse med transporttæthed i byerne; opfordrer indtrængende byerne til at tage initiativ til at genoverveje deres transportsystemer og transportstrømme; opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at tage hensyn til civilsamfundets og de vigtigste interessenters (transportoperatører, distributører, medarbejdere, forsknings- og efterforskningscentre samt universiteter) deltagelse i virkeliggørelsen af dette mål; understreger behovet for innovation og udvikling af nye teknologier i transportsektoren; understreger betydningen af at bevare viden, værdi og job, der skabes gennem innovation i Unionen; opfordrer indtrængende til, at der forskes yderligere i brugen af køretøjer ved hjælp af data fra nationale rejseundersøgelser og periodisk teknisk kontrol, da der på nuværende tidspunkt er begrænset dokumentation for årligt kilometertal, rejseformål og kilometerlevetid, hvilket hindrer fuld effektivitet og CO2-besparelser;

15. mener, at Den Europæiske Union bør støtte cirkulære initiativer, innovative teknologier og cirkulære forretningsmodeller, der tilbyder bæredygtige tjenester – ofte på lokalt plan og gennemført af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder eller kooperativer – som har et stort potentiale for innovation og ressourcebesparende bæredygtige tjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme overholdelsen af kravene om cirkulær økonomi i reguleringen og udbuddet af offentlig transport og koncessioner for offentlig transport og i deres køretøjsflåder samt i de offentlige indkøbsprocedurer for transportinfrastruktur; understreger betydningen af cirkulære indkøb generelt og dets potentielt eksemplariske karakter på nationalt, regionalt og lokalt plan; understreger den virkning, som denne politik kan have på brugerbevidstheden og på mobilitetsvalg;

16. bemærker, at miljøpåvirkningen som følge af udvinding og forarbejdning af råstoffer til køretøjer kan reduceres ved hjælp af korte forsyningskæder og materialeeffektivitet samt gennem forbedret miljøvenligt design, øget levetid for køretøjer, reparationer, forberedelse til genbrug, overgang til mindre kritiske materialer, udfasning af skadelige stoffer i køretøjer og forbedret genanvendelse; fremhæver, at designfasen er afgørende for det efterfølgende genbrugs- og genanvendelsespotentiale; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at overvåge køretøjernes livscyklus og begrænse eksporten af udtjente køretøjer og brugte køretøjer til tredjelande for at forhindre kritiske råstoffer i at forlade den europæiske økonomi; henleder opmærksomheden på prisværdige projekter med henblik på at bringe skrot fra tredjelande tilbage til EU med henblik på genanvendelse;

17. opfordrer Kommissionen til, når den gennemgår direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, at vurdere muligheden for at indføre passende foranstaltninger til forbedring af affaldsindsamlingssystemerne og skabe et system til sikring af kvaliteten og pålideligheden af produkter fra den cirkulære økonomi og til at sikre, at oplysninger om de materialer og potentielt problematiske forbindelser, der anvendes, opretholdes i hele værdikæden ved hjælp af teknologiske midler;

18. opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre producentansvar, produktpas, længere garantitider og ret til at reparere køretøjer, navnlig dem, der anvender nye teknologier; understreger, at en betydelig del (15-50 %) af en bils drivhusgasemissioner produceres under fremstillingen; opfordrer til at undersøge de potentielle fordele for reparationsprocesser ved en effektiv kombination af scanning og 3D-printning; opfordrer Kommissionen til at undersøge indvirkningen af væksten i digitale teknologier og applikationer på køretøjernes driftslevetid og til at opdatere digitalt udstyr og forældet software til en rimelig pris;

19. glæder sig over Kommissionens ambition som udtrykt i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi om hurtigt at skabe fremskridt med hensyn til batteriers bæredygtighed og cirkulære potentiale for elektromobilitet og at foreslå en lovgivningsmæssig ramme for batterier i 2020 med henblik på at sikre en cirkulær forvaltning af materialestrømme og maksimal genanvendelse; opfordrer Kommissionen til at udfase ikkegenopladelige batterier, der anvendes i transportsystemer, hvor der findes et alternativ, og til at definere en stigende andel af genanvendt indhold i batterier samt længere livscyklusser, som kan spare op til 50 % af drivhusgasemissionerne i produktionen; understreger, at standardisering af batteridesign kan være afgørende for at muliggøre fremtidig genbrug og genanvendelse af batterier, herunder markedsbaserede systemer; fremhæver potentialet i en kaskadevirkende genbrug af batterier i alternative anvendelser, f.eks. lagring og forsyning af energi; understreger behovet for mere forskning i disse anvendelser: anmoder Kommissionen om at tage hensyn til batteriproduktionens CO2-fodaftryk; understreger, at en nøglefaktor, der påvirker energiforbruget for batteridrevne elektriske køretøjer og plugin-hybridbiler, er, i hvilket omfang regenerativ bremsning kan bruges til at genvinde energi, hvilket gør den til et andet afgørende forskningsområde; opfordrer Kommissionen til at intensivere udviklingen af europæiske standarder for opladning;

20. understreger relevansen af batteridrevne elektriske køretøjers opladningsmønstre for sektorintegration og drivhusgaspræstationerne, da opladning i perioder, hvor forsyningen med elektricitet fra vedvarende energikilder overstiger efterspørgslen, kan bidrage til at stabilisere nettet og dermed mindske drivhusgasemissionerne fra energimixet som helhed, hvorimod opladning i spidsbelastningsperioder for andre energianvendelser om aftenen kan forværre den maksimale efterspørgsel efter elektricitet; opfordrer Kommissionen til at fremme teknologier til intelligent opladning, som bør omfatte EU-standarder, der er i stand til at styre timingen af opladning og dermed bidrage til netstabilitet, lave energiomkostninger og anvendelse af vedvarende energi; bemærker, at brugerne har potentiale til at blive energiprosumenter ved at aflade energi fra deres bilbatterier til nettet til gengæld for en finansiel belønning eller ved at anvende egenproduceret elektricitet fra solpaneler til opladning af deres køretøj;

21. opfordrer Kommissionen til at begrænse eksport af affald til tredjelande og til at gennemgå forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald som bebudet i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi; påpeger, at eksport af affald resulterer i negative miljø- og sundhedsmæssige virkninger i bestemmelseslandene, fører til tab af værdifulde materialer, navnlig råmaterialer og forbindelser, har en negativ indvirkning på jobskabelsen i EU og øger produkternes vugge-til-grav-emissioner af produkter som følge af denne ekstra transport; opfordrer til, at genanvendelsesanlæg flyttes for at få fuld kontrol over den cirkulære økonomis cyklusser, idet der samtidig lægges vægt på genanvendelse og genbrug; opfordrer derfor til, at der udvikles kapacitet til at bekæmpe ulovlig eksport og svig, navnlig for så vidt angår eksport af affald i form af brugte køretøjer; opfordrer Kommissionen til at sikre gennemførelsen af direktivet om modtagefaciliteter i havne;

22. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre genbrugsemballage og -beholdere til transport obligatorisk, selv om denne løsning ikke bør anvendes til fødevarer, når det er i modstrid med bestemmelserne om fødevaresikkerhed; anmoder Kommissionen om at foretage en konsekvensanalyse af harmoniseringen af indskudsgarantiordningerne for standardiseret industriemballage; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre det obligatorisk at tilbagetage standardiseret industriemballage med henblik på genbrug og genanvendelse; opfordrer til, at disse foranstaltninger træder i kraft inden for en rimelig tidsfrist;

23. opfordrer Kommissionen til at inddrage turistsektoren i deres ambitioner om en cirkulær økonomi for at gøre fremskridt med hensyn til at fremme innovation i sektoren samt dens bæredygtighed og modstandsdygtighed; minder om Kommissionens meddelelse fra 2010 om en ny politisk ramme for turisme i Europa, hvor der blev planlagt en bæredygtig turisme, og turismevirksomheder blev opfordret til at reducere deres anvendelse af drikkevand, drivhusgasemissioner og miljøfodaftryk, anvende ren energi og generelt anvende naturressourcerne på en ansvarlig måde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af den europæiske miljølovgivning og målene i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi i deres nationale turiststrategier og individuelle projekter; understreger, at turistvirksomheder bør opfordres, stimuleres og tilskyndes til at deltage i EU-miljømærke-ordningen og i EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS); fremhæver betydningen af yderligere at opfordre og tilskynde til anvendelsen af principper for miljøvenligt design gennem nye turisttjenester, både med hensyn til de varer, der anvendes til at levere dem, og de processer og miljøvirkninger, der er forbundet med deres levering;

24. understreger betydningen af at udvikle en omfattende cirkulær infrastruktur, som tilskynder turistvirksomheder som f.eks. hoteller til at producere og købe vedvarende energi; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi for øget anvendelse af genanvendt vand; fremhæver betydningen af en robust infrastruktur, navnlig for SMV'er, som ikke har de finansielle og organisatoriske midler til selv at udvikle denne infrastruktur; tilskynder til initiativer såsom det europæiske cykelrutenet, der understøtter turistoplevelsen på grundlag af fremme af sunde aktiviteter og kontakt med miljøet: opfordrer Kommissionen til at fremme etableringen af biodiversitetsvenlige og mindre turistnetværk, som er rummelige og fordelagtige for lokalsamfundene, og som er forbundet med udviklingscentre for turisme, og som gør det muligt at knytte forbindelser mellem fagfolk inden for turisme, lokale producenter, offentlige myndigheder, lokale virksomheder og håndværkere;

25. bemærker, at forskellige undersøgelser tyder på et uforholdsmæssigt højt niveau af madspild fra hotel- og restaurationsbranchen, og den rolle, som turistsektoren skal spille i de offentlige politikker mod madspild; opfordrer til integration af dets fagfolk for at forbedre indsamlingen af data om dette spørgsmål og øge bevidstheden, udbredelsen og gennemførelsen af foranstaltninger til forebyggelse heraf; fremhæver sektorens potentiale til at føre an i skabelsen af solidaritetsnetværk, der omdanner risikoen for madspild til en mulighed for solidaritet og fremme af den cirkulære økonomi; støtter efteruddannelsesordninger for kokke med henblik på at reducere madspild; opfordrer til mere genbrug af fødevareaffald som dyrefoder eller til produktion af biogas; mener, at SMV'er i hotel- og restaurationsbranchen har et stort potentiale for innovation og udvikling af nye cirkulære løsninger; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at fjerne institutionelle hindringer for cirkulære fødevareanvendelser, f.eks. bestemmelser imod distribution af overskudsfødevarer fra turistsektoren;

26. fremhæver betydningen af at definere og udforme innovative uddannelses- og opkvalificeringsprojekter for den cirkulære økonomi for arbejdstagere inden for alle sektorer, herunder transport, under hensyntagen til sektorens behov og de nødvendige færdigheder; understreger betydningen af koordinering mellem Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder med henblik på at fremme opfyldelsen af målene i det nye miljøhandlingsprogram og til at investere yderligere i uddannelse og oplysningskampagner om fordelene ved foranstaltninger inden for den cirkulære økonomi på transportområdet; opfordrer til udveksling af god praksis og projekter på alle niveauer.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	10.11.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	37 4 2
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Magdalena Adamowicz, Andris Ameriks, José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Marco Campomenosi, Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Johan Danielsson, Andor Deli, Karima Delli, Gheorghe Falcă, Mario Furore, Søren Gade, Isabel García Muñoz, Jens Gieseke, Elsi Katainen, Kateřina Konečná, Elena Kountoura, Julie Lechanteux, Peter Lundgren, Benoît Lutgen, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Tilly Metz, Giuseppe Milazzo, Cláudia Monteiro de Aguiar, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Philippe Olivier, Rovana Plumb, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Sven Schulze, Barbara Thaler, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Lucia Vuolo, Roberts Zīle, Kosma Złotowski
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Angel Dzhambazki, Roman Haider, Jutta Paulus, Anne-Sophie Pelletier, Kathleen Van Brempt

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

37	+
ECR	Angel Dzhambazki, Roberts Zīle, Kosma Złotowski
GUE/NGL	Kateřina Konečná , Elena Kountoura, Anne-Sophie Pelletier
NI	Mario Furore
PPE	Magdalena Adamowicz, Andor Deli, Gheorghe Falcă, Jens Gieseke, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Benoît Lutgen, Marian-Jean Marinescu, Giuseppe Milazzo, Cláudia Monteiro de Aguiar, Massimiliano Salini, Sven Schulze, Barbara Thaler, Elissavet Vozemberg-Vrionidi
Renew	José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Søren Gade, Elsi Katainen, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Dominique Riquet
S&D	Andris Ameriks, Johan Danielsson, Isabel García Muñoz, Rovana Plumb, Kathleen Van Brempt,
Verts/ALE	Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Karima Delli, Tilly Metz, Jutta Paulus

 

4	-
ECR	Peter Lundgren
ID	Marco Campomenosi , Roman Haider, Lucia Vuolo

 

2	0
ID	Julie Lechanteux, Philippe Olivier

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER (7.12.2020)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi

(2020/2077(INI))

Ordfører for udtalelse: Claude Gruffat

 

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. er af den opfattelse, at landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren samt landdistrikterne er vigtige elementer i den cirkulære økonomi og bioøkonomien; mener, at et bæredygtigt landbrug, eftersom det er tæt baseret på naturlige cyklusser og processer, er fuldt foreneligt med den velfungerende model for cirkulær økonomi ved at bidrage til at producere sunde og økonomisk overkommelige fødevarer;

2. mener, at bioøkonomien, for at dens fulde potentiale kan udnyttes, fortsat skal være en prioritet for EU, og at de til rådighed værende foranstaltninger og finansieringen derfor skal være indbydes sammenhængende; understreger, at den cirkulære økonomi og bioøkonomien kan levere løsninger på de udfordringer, som landbrugssektoren står overfor, herunder dem, som covid-19-krisen har bragt frem i lyset;

3. mener, at tilgangen med den cirkulære økonomi har potentiale til at forbedre ikke blot vores landbrugssektors bæredygtighed, men også dens konkurrenceevne på lang sigt; understreger den vigtige rolle, som unge landbrugere og generationsskifte i landbruget samt små og mellemstore landbrugsfødevarevirksomheder (SMV'er) kan spille og allerede spiller i omstillingen til en cirkulær økonomi;

4. understreger, at den cirkulære økonomi og udviklingen hen imod en mere inklusiv, bæredygtig, miljø- og klimavenlig fødevareforsyningskæde kan fremme etablering af virksomheder og iværksætteri blandt SMV'er;

5. glæder sig over Kommissionens meddelelse om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi, eftersom den til fulde afspejler de ændringer, som kræves af en økonomi, i takt med at den udvikler sig til at opfylde behovet for bæredygtig udvikling, idet den gør det muligt at skabe arbejdspladser og samtidig beskytte klimaet, miljøet og biodiversiteten;

6. understreger, at tilgangen med den cirkulær økonomi kan give øgede muligheder for at gøre hele værdikæden for landbrugsfødevarer mere ressourceeffektiv, ved at mængden af eksterne input og lækage af overskydende næringsstoffer reduceres, hvorved man bidrager til at lukke næringsstofkredsløb, nedbringer negative udledninger i miljøet, mindsker prisvolatilitet, sænker produktionsomkostningerne og opnår bæredygtighed;

7. bemærker, at bioøkonomien i 2015 udgjorde et marked med en anslået værdi på over 2,3 billioner EUR og tegnede sig for 20 millioner job og 8,2 % af den samlede beskæftigelse i EU;

8. mener, at meddelelsen af handlingsplanen er en høj og klar opfordring til at sikre kvalitative ændringer, hvorved landbrugsproduktionsmodellerne omorienteres og optimeres til mere bæredygtige produktionsmetoder, nye koncepter og systemer såsom agroøkologi, økologisk landbrug, integreret produktion, jordbundsbevarende landbrug, hvor man bl.a. benytter sig af præcise og intelligente teknikker til at gøre noget ved forringelsen og knapheden af naturressourcer og det efterfølgende behov for at forbedre produktionen;

9. mener, at handlingsplanen viser vejen frem mod et mere bæredygtigt, ressourceeffektivt, selvforsynende og modstandsdygtigt landbrug; understreger, at den cirkulære økonomi som model og de ændringer, den medfører, også vedrører sektorerne fødevareforarbejdning og -detailhandel og hele den landbrugsmæssige bioøkonomi;

10. mener, at principperne for den cirkulære økonomi er ensbetydende med bl.a.:

– bedre udnyttelse af energiressourcer, f.eks. i forbindelse med forbrug af brændsel og bygningers termiske effektivitet

– binding og besparelse af vand, f.eks. via vandbesparende vandingssystemer, ved genvinding og genanvendelse af vand fra lukkede systemer og oplagring og binding af vand, navnlig i jord, jordbiota og vegetation

– en mere effektiv anvendelse af de ressourcer, der anvendes til foder, såsom relokalisering og rationalisering af dyrefoder og -ernæring og afkortning af transportafstandene

– øget brug af økologiske biobaserede produkter, der stammer fra naturlige processer (biogødning, biostimulanser, biokontrol), erstatning af ikkevedvarende kemiske input (f.eks. kunstgødning og syntetiske pesticider), hvor det er muligt

– at landbrugere og grupper af landbrugere får mulighed for at udvikle samarbejde og synergier, hvorved man anvender udstyr og faciliteter mere effektivt og forhindrer overdreven ophobning af udstyr, som ofte hænger sammen med investeringsforvaltning baseret på skatteplanlægning

– øget samarbejde mellem interessenter, herunder fremme af kooperative modeller og stræben efter flere synergier på stedet, understøttet af kollektive og fælles forpligtelser;

11. understreger, at den cirkulære økonomi kan levere løsninger på de udfordringer, der er kommet frem i lyset på grund af covid-19-krisen, navnlig ved at mindske landbrugsfødevareværdikædernes sårbarhed;

12. mener, at EU's økonomiske genopretningsplan – Next Generation EU – bør yde støtte til at skabe og styrke lokale og regionale landbrugsfødevareværdikæder og øge deres modstandsdygtighed, idet der indføres nye bæredygtige landbrugsmetoder og initiativer inden for den cirkulære økonomi;

13. opfordrer til, at der hurtigst muligt gennemføres en strategisk EU-plan for forsyning med vegetabilske proteiner gennem medlemsstaternes strategiske planer, helst senest ved den næste fælles landbrugspolitiks ikrafttræden;

14. mener, at en sådan plan bør slå til lyd for produktion og forbrug af bælgplanter, herunder kornproteiner som kvælstofbindende afgrøder, og af hjemmedyrkede foderafgrøder, hvilket giver en række agronomiske og miljømæssige fordele og kan mindske afhængigheden af import fra fjerntliggende lande, herunder lande, der ikke tager hensyn til miljøet, biodiversiteten eller menneskerettighederne;

15. understreger, at denne plan bør forbyde import af produkter, der er i strid med EU's sundheds-, miljø- og klimastandarder eller bidrager til skovrydning; mener desuden, at dyrkning af flere proteinafgrøder i Europa kan udgøre nye muligheder for landbrugerne; understreger den afgørende rolle, som forskning og innovation spiller med hensyn til at mindske EU's afhængighed af import af protein, og opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelig støtte gennem Horisont Europa og det europæiske innovationspartnerskab (EIP) under den fælles landbrugspolitik til landbrugets produktivitet og bæredygtighed;

16. mener, at den cirkulære økonomi og bioøkonomien rummer potentiale for landbrugere og deres kooperativer i omstillingen til klimaneutralitet; minder om muligheden for at gøre det muligt for landbrugere at anvende landbrugsaffald og restprodukter på bedrifter og benytte produktion af genanvendt organisk gødning som alternativer til importeret fosfor, hvis globale ressourcer svinder, eller syntetisk kvælstof;

17. er af den opfattelse, at produktionen af disse organiske gødningsstoffer skal overholde strenge sundheds- og miljøstandarder samt sporbarhedsregler, der er fastsat på EU-plan;

18. bemærker det generelle behov for, at landbrugere, navnlig dem, der producerer til certificeringsordninger såsom økologiske ordninger, sikrer, at sådanne gødninger er fri for jordforurenende kontaminanter[31];

19. fremhæver behovet for sammen med yderligere forskning at undersøge merværdien af at benytte restprodukter fra landbruget og potentialet i biobaseret innovation med henblik på at skabe nye værdikæder, teknologier og processer, økonomiske aktiviteter og beskæftigelse, hvilket har potentiale til at puste nyt liv i regionale økonomier, lokale områder og landdistrikter;

20. noterer sig mulighederne for i forbindelse med forvaltning af husdyrgødning at fremme organisk gødning og således forbedre jordens kulstofindhold, hvilket igen bidrager til kulstofbinding;

21. understreger, at den europæiske produktion af biobrændstoffer kun kan være i overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for den cirkulære økonomi, hvis den fremstilles af biprodukter, og vand og restprodukter genvindes og anvendes, hvis den optager en lille del af landbrugsarealerne, og hvis den ikke er skyld i en stigning i priserne på fødevarer;

22. bemærker i denne forbindelse potentialet for regional udvikling og udnyttelse af lokalt produceret landbrugsaffald, fødevareaffald og grønt kommunalt affald, der anvendes i biogasanlæg; fremhæver den rolle, som bæredygtig, vedvarende og klimavenlig energiproduktion spiller som en effektiv erstatning for fossile brændstoffer;

23. understreger, at det er afgørende, at skove forvaltes bæredygtigt, således at træbaserede materialer kan fungere som kulstoflagre og erstatte fossile og andre ikkefornyelige materialer i industrielle anvendelser såsom byggeri, fiberprodukter, tekstiler, kompositter, bioplast og kemikalier;

24. opfordrer til fremme af bæredygtige træprodukter, der lagrer kulstof på lang sigt, med henblik på at erstatte drivhusgasintensive stoffer og produktion; bemærker endvidere, at forøgelsen af skovarealer under passende forhold kan øge kulstofdræn og samtidig skabe arbejdspladser og øge indkomster i landdistrikter og byområder; mener, at opnåelse af en bæredygtig skovbrugssektor og kompensation for offentlige goder og tjenesteydelser, der leveres gennem naturbeskyttelse, kan bidrage til at styrke bioøkonomien i hele EU;

25. fremhæver, at udvikling af cirkulære bioøkonomier vil kræve, at erhvervslivets incitamenter tilpasses de politiske mål, og kræver nye færdigheder og erhvervelse, deling og anvendelse af viden, der er opnået gennem uddannelse, for at opfylde sektorens behov og sikre et bedre match mellem kvalifikationer og job;

26. understreger, at udbredelsen af den cirkulære bioøkonomi skal fremmes ved hjælp af en stærk forsknings- og innovationspolitik; bemærker, at hver eneste euro, der investeres i bioøkonomisk forskning og innovation under Horisont 2020, vil generere omkring 10 EUR i merværdi;

27. gør opmærksom på den cirkulære økonomis potentiale til at bidrage til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, til at fremme regionale og lokale fødevaresystemer, der sikrer producenterne en rimelig pris, til at styrke korte forsyningskæder og forbindelsen mellem fødevarer og deres oprindelse, til at udvikle landdistrikter, landdistriktsøkonomier og dermed social og territorial samhørighed og til at tilskynde til diversificering og afgrødekomplementaritet på og mellem bedrifter;

28. gør endvidere opmærksom på den cirkulære økonomis potentiale til at styrke landbrugernes position i fødevaresystemet og i samfundet; understreger den rolle, som nationale, regionale og lokale forvaltninger spiller i opbygningen af disse korte forsyningskæder;

29. opfordrer til, at biodiversiteten og miljøet respekteres fuldt ud inden for den bredere cirkulære økonomis incitamenter vedrørende kulstofdræn; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan der kan udvikles et regelsæt, herunder med robuste og gennemsigtige CO2-regnskaber, med henblik på at overvåge og kontrollere, hvorvidt der reelt sker kulstoffjernelse;

30. støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at informere forbrugerne bedre om ernærings- og miljøanprisninger og forbedre mærkning med oprindelsessted; opfordrer til frivillig mærkning, der fremhæver produkters bæredygtighedsoplysninger;

31. fremhæver EU-borgernes ret til præcise og nøjagtige oplysninger om de miljømæssige virkninger af fødevarer, foder, skovbrugsprodukter og andre biobaserede produkter; efterlyser robuste, nøjagtige og harmoniserede beregningsmetoder til evaluering af disse virkninger på grundlag af pålidelig peer-evalueret videnskab; understreger, at disse beregningsmetoder/vægtninger skal tilskynde til bæredygtige produktionsmetoder og tage hensyn til den indsats, som ydes af pionererne på områderne;

32. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i nye initiativer inden for den cirkulære økonomi med henblik på at udvikle bedre infrastruktur til den cirkulære økonomi;

33. efterlyser et hierarki af foranstaltninger til bekæmpelse af fødevareaffald, som giver forebyggelse første prioritet, derefter undersøger mulighederne for at donere eller forarbejde fødevareaffald og som det sidste undersøger muligheden for at omdanne fødevareaffald til dyrefoder eller brændsel;

34. opfordrer til at intensivere forebyggelsesforanstaltninger i alle led af fødevarekæden, både gennem intensiverede bevidstgørelseskampagner blandt EU-borgerne og gennem passende foranstaltninger og initiativer for fødevareproducenter, ‑forarbejdere og ‑forhandlere;

35. opfordrer til, at der træffes yderligere foranstaltninger for at støtte en forkortelse af fødevarekæden og dermed mindske antallet af led, hvor fødevareaffald produceres; understreger, at fødevarespild har enorme miljømæssige konsekvenser, bidrager til klimaforandringer og udgør et spild af begrænsede ressourcer såsom land, energi, vand og biodiversitet; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at benytte jord til bord-strategien til omgående at fremsætte forslag til gennemførelse af målet om at halvere madspild inden 2030;

36. fremhæver behovet for at finde den rette balance mellem fødevareemballage, der er skræddersyet til individuelle behov, men som også forhindrer, at fødevarer fordærves, og dermed at fødevareproduktionsressourcer går til spilde;

37. opfordrer Kommissionen til at gøre sig overvejelser om sondringen mellem undgåeligt affald og uundgåelige tab som følge af uforudsete omstændigheder;

38. opfordrer til anerkendelse af de landbrugssektorer, der allerede arbejder inden for rammerne af principperne for den cirkulære økonomi, såsom dem, der anvender landbrugsaffaldsstrømme og madaffald;

39. påpeger, at fødevareemballage har vigtige funktioner, eftersom den forbedrer hygiejne, kvalitet og holdbarhed på hylden og formidler nyttige oplysninger om produktet;

40. opfordrer Kommissionen til at foreslå ny lovgivning med det formål at løse problemet med overemballering og affaldsproduktion og at tilvejebringe støtte til oprettelse af et integreret indre marked for sekundære råstoffer og biprodukter;

41. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til fødevareemballagens funktioner, når den træffer foranstaltninger for at nå målene i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi;

42. gør opmærksom på potentialet i den cirkulære økonomi til at optimere anvendelsen af fødevarer, der uundgåeligt går tabt eller bortskaffes, og af biprodukter fra fødevarekæden; fremhæver mulighederne for at mindske spild i produktionsfasen ved at anvende innovative teknikker og teknologier til at omdanne produkter, der ikke opfylder markedsstandarderne, til forarbejdede varer;

43. noterer sig fordelene ved samarbejde mellem producenter og ved innovation inden for digitalisering, der gør det nemmere at få adgang til data, og efterspørgselsprognoser og avancerede produktionsprogrammer for landbrugerne, der gør det muligt for dem at tilpasse deres produktion til efterspørgslen, koordinere bedre med andre sektorer i fødevareforsyningskæden og minimere spild;

44. efterlyser en tilgang med inddragelse af mange forskellige aktører med henblik på at indsamle usolgte, ukonsumerede og uspiselige fødevarer og omdirigere dem til foderfremstilling; opfordrer følgelig Kommissionen til at undersøge de juridiske hindringer for at anvende af gamle fødevarer i foderproduktion og til at fremme forskning på dette område, samtidig med at det understreges, at det er nødvendigt at sikre øget sporbarhed og overholdelse af standarder for biosikkerhed og at anvende teknikker til separering og bearbejdning, der fuldstændig fjerner risici for fødevaresikkerheden;

45. fremhæver betydningen af forskning og udvikling for bæredygtige landbrugsteknologier, som bør tilpasses landbrugernes behov og samfundets behov generelt; bemærker navnlig de små og mellemstore landbrugsbedrifters særlige behov og behovet for at rette forskning og udvikling mod adgang til teknologier, der er passende såvel størrelses- som omkostningsmæssigt;

46. mener, at alle innovationer inden for den cirkulære økonomi skal være omfattet af EU-lovgivning, skal overholde principperne i den europæiske grønne pagt og ikke må skade miljøet, biodiversiteten og sundheden, jf. forsigtighedsprincippet;

47. opfordrer Kommissionen til at gennemføre en konsekvensvurdering af alle foranstaltninger, der foreslås inden for rammerne af den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi, for at beskytte virksomhedernes eksisterende og fremtidige økonomiske interesser og sikre en tilgang om ikke at gøre skade i alle EU-borgeres interesse;

48. fremhæver den rolle, som klynge 6 i Horisont Europa spiller med hensyn til at fremme viden, opbygge kapacitet samt udvikle og demonstrere innovative løsninger, der vil fremskynde omstillingen til en cirkulær økonomi og dermed skabe attraktive job i landdistrikterne og øge værdiskabelsen, bæredygtigheden og konkurrenceevnen;

49. mener, at landbrugsjord primært er bestemt til fødevare- og foderproduktion, og at biobaserede materialer til plast primært bør fremstilles af andre affaldsmaterialer end fødevarer;

50. opfordrer til, at der i hele Europa etableres systemer til indsamling, sortering og genanvendelse af affald i landbruget baseret på et fælles ansvar hos alle aktører, landbrugere, distributører og aktører i industrien;

51. mener endvidere, at Kommissionens udkast til en strategi for plastaffald er særlig relevant for landbruget, eftersom de udfordringer og omkostninger, der er forbundet med genanvendelse af landbrugsplast, er enorme for sektoren;

52. opfordrer til, at oxo-fragmenterede plastfilm udfases, og slår til lyd for anvendelse af biobaserede og bionedbrydelige materialer, som inden for kort tid nedbrydes til CO2 og vand under naturlige miljøforhold og opfylder EU's krav om at begrænse affald, jordforurening og bioakkumulering i særdeleshed; understreger behovet for en klar mærkning af plast, der er fuldstændigt bionedbrydeligt under normale forhold, og plast, som kun er biobaseret og ikkebionedbrydeligt;

53. glæder sig over intentionen om at udvikle en politisk ramme for anskaffelse, mærkning og anvendelse af biobaseret plast; fremhæver, at de affaldsprodukter og sidestrømme i landbrugsproduktionen og landbrugsfødevareindustrien, som ikke kan anvendes til fødevarer, foder eller kompost, bør være hovedkilden til bioplast;

54. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i nye genanvendelsesteknologier for at optimere og fremme den teknologiske udvikling af sorterings- og genanvendelsesanlæg og disses infrastruktur såvel som til at genbruge procedurerne og teknikkerne; opfordrer Kommissionen til i denne sammenhæng at udvikle en ensartet mærkningsordning for genanvendelsessystemer;

55. støtter alle initiativer, der søger at indarbejde affaldshåndterings- og forebyggelsesprincipper i specifikationerne for produkter med europæiske og nationale kvalitetsmærker;

56. fremhæver, at der findes gamle uudnyttede landbrugsbygninger, der giver anledning til alvorlige problemer i form af bortskaffelsesomkostninger (asbest osv.), allerede før de eller den plads, de optager, kan udnyttes til nye formål; fremhæver desuden det overordnede behov for, at der sker en omstilling til en bæredygtig og mere cirkulær økonomi i forbindelse med anskaffelse og fremstilling af byggevarer og -materialer, der anvendes i landbrugssektoren; understreger, at enhver indsats i denne henseende skal være i overensstemmelse med ISO-standard TC 323 om den cirkulære økonomi;

57. opfordrer til, at den blå bioøkonomi integreres i medlemsstaternes strategier for handlingsplanen for den cirkulære økonomi.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	1.12.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	43 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Mazaly Aguilar, Clara Aguilera, Atidzhe Alieva-Veli, Álvaro Amaro, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Benoît Biteau, Mara Bizzotto, Daniel Buda, Isabel Carvalhais, Asger Christensen, Angelo Ciocca, Ivan David, Paolo De Castro, Jérémy Decerle, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Cristian Ghinea, Dino Giarrusso, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Martin Hlaváček, Krzysztof Jurgiel, Jarosław Kalinowski, Elsi Katainen, Gilles Lebreton, Norbert Lins, Chris MacManus, Marlene Mortler, Ulrike Müller, Juozas Olekas, Pina Picierno, Maxette Pirbakas, Bronis Ropė, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Veronika Vrecionová, Sarah Wiener, Juan Ignacio Zoido Álvarez
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Petros Kokkalis, Ruža Tomašić

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

43	+
ECR	Mazaly AGUILAR, Krzysztof JURGIEL, Ruža TOMAŠIĆ, Veronika VRECIONOVÁ
GUE/NGL	Luke Ming FLANAGAN, Petros KOKKALIS, Chris MACMANUS
ID	Ivan DAVID, Gilles LEBRETON, Maxette PIRBAKAS
NI	Dino GIARRUSSO
PPE	Álvaro AMARO, Daniel BUDA, Salvatore DE MEO, Herbert DORFMANN, Jarosław KALINOWSKI, Norbert LINS, Marlene MORTLER, Anne SANDER, Petri SARVAMAA, Simone SCHMIEDTBAUER, Annie SCHREIJER-PIERIK, Juan Ignacio ZOIDO ÁLVAREZ
Renew	Atidzhe ALIEVA-VELI, Asger CHRISTENSEN, Jérémy DECERLE, Cristian GHINEA, Martin HLAVÁČEK, Elsi KATAINEN, Ulrike MÜLLER
S&D	Clara AGUILERA, Attila ARA-KOVÁCS, Carmen AVRAM, Adrian-Dragoş BENEA, Isabel CARVALHAIS, Paolo DE CASTRO, Juozas OLEKAS, Pina PICIERNO
Verts/ALE	Benoît BITEAU, Francisco GUERREIRO, Martin HÄUSLING, Bronis ROPĖ, Sarah WIENER

 

0

-

 

2	0
ID	Mara BIZZOTTO, Angelo CIOCCA

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	27.1.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	66 6 7
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Nikos Androulakis, Bartosz Arłukowicz, Margrete Auken, Simona Baldassarre, Marek Paweł Balt, Traian Băsescu, Aurelia Beigneux, Monika Beňová, Sergio Berlato, Malin Björk, Simona Bonafè, Delara Burkhardt, Pascal Canfin, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Nathalie Colin-Oesterlé, Esther de Lange, Christian Doleschal, Marco Dreosto, Bas Eickhout, Cyrus Engerer, Eleonora Evi, Agnès Evren, Pietro Fiocchi, Andreas Glück, Catherine Griset, Jytte Guteland, Teuvo Hakkarainen, Martin Hojsík, Pär Holmgren, Jan Huitema, Yannick Jadot, Adam Jarubas, Karin Karlsbro, Petros Kokkalis, Athanasios Konstantinou, Ewa Kopacz, Joanna Kopcińska, Peter Liese, Sylvia Limmer, Javi López, César Luena, Fulvio Martusciello, Liudas Mažylis, Joëlle Mélin, Tilly Metz, Silvia Modig, Dolors Montserrat, Alessandra Moretti, Dan-Ştefan Motreanu, Ville Niinistö, Ljudmila Novak, Grace O’Sullivan, Jutta Paulus, Stanislav Polčák, Jessica Polfjärd, Luisa Regimenti, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Sándor Rónai, Rob Rooken, Silvia Sardone, Christine Schneider, Günther Sidl, Linea Søgaard-Lidell, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Edina Tóth, Véronique Trillet-Lenoir, Petar Vitanov, Alexandr Vondra, Mick Wallace, Pernille Weiss, Michal Wiezik, Tiemo Wölken, Anna Zalewska
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Hildegard Bentele, Manuel Bompard

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

66	+
PPE	Bartosz Arłukowicz, Hildegard Bentele, Traian Băsescu, Nathalie Colin‑Oesterlé, Christian Doleschal, Agnès Evren, Adam Jarubas, Ewa Kopacz, Peter Liese, Fulvio Martusciello, Liudas Mažylis, Dolors Montserrat, Dan‑Ştefan Motreanu, Ljudmila Novak, Jessica Polfjärd, Stanislav Polčák, Christine Schneider, Edina Tóth, Pernille Weiss, Michal Wiezik, Esther de Lange
S&D	Nikos Androulakis, Marek Paweł Balt, Monika Beňová, Simona Bonafè, Delara Burkhardt, Sara Cerdas, Mohammed Chahim, Tudor Ciuhodaru, Cyrus Engerer, Jytte Guteland, César Luena, Javi López, Alessandra Moretti, Sándor Rónai, Günther Sidl, Petar Vitanov, Tiemo Wölken
Renew	Pascal Canfin, Andreas Glück, Martin Hojsík, Jan Huitema, Karin Karlsbro, Frédérique Ries, María Soraya Rodríguez Ramos, Linea Søgaard‑Lidell, Nils Torvalds, Véronique Trillet‑Lenoir, Nicolae Ştefănuță
ID	Aurelia Beigneux, Catherine Griset, Joëlle Mélin
Verts/ALE	Margrete Auken, Bas Eickhout, Eleonora Evi, Pär Holmgren, Yannick Jadot, Tilly Metz, Ville Niinistö, Grace O'Sullivan, Jutta Paulus
The Left	Malin Björk, Manuel Bompard, Petros Kokkalis, Silvia Modig, Mick Wallace

 

6	-
ID	Simona Baldassarre, Marco Dreosto, Teuvo Hakkarainen, Sylvia Limmer, Luisa Regimenti, Silvia Sardone

 

7	0
ECR	Sergio Berlato, Pietro Fiocchi, Joanna Kopcińska, Rob Rooken, Alexandr Vondra, Veronika Vrecionová, Anna Zalewska

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

• [1] https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=COM%3A2020%3A667%3AFIN#
• [2] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0201.
• [3] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0217.
• [4] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078.
• [5] EUT C 334 af 19.9 2018, s. 60.
• [6] EUT C 265 af 11.8.2017, s. 65.
• [7] EUT C 433 af 23.12.2019, s. 146.
• [8] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0198.
• [9] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0201.
• [10] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
• [11] EUT C 433 af 23.12.2019, s. 136.
• [12] EUT C 433 af 23.12.2019, s. 146.
• [13] EUT C 76 af 9.3.2020, s. 192.
• [14] EUT L 155 af 12.6.2019, s. 1.
• [15] EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109.
• [16] EUT L 150 af 14.6.2018, s. 141.
• [17] EUT L 150 af 14.6.2018, s. 100.
• [18] EUT L 150 af 14.6.2018, s. 93.
• [19] EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.
• [20] https://www.resourcepanel.org/reports/global-resources-outlook
• [21] https://resourcepanel.org/reports/resource-efficiency-and-climate-change
• [22] https://science.sciencemag.org/content/369/6510/1455
• [23] https://www.ellenmacarthurfoundation.org/assets/downloads/publications/EllenMacArthurFoundation_Growth-Within_July15.pdf
• [24] https://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&init=1&language=en&pcode=cei_srm030&plugin=1 (som citeret fra den europæiske grønne pagt)
• [25] Environmental Indicator Report 2014: Environmental Impacts of Production-Consumption Systems in Europe. Det Europæiske Miljøagentur, 2014.
• [26] Nederland Circulair in 2050, https://www.rijksoverheid.nl/onderwerpen/circulaire-economie/nederland-circulair-in-2050, p.7.
• [27] Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, Circular Economy, https://www.europarl.europa.eu/thinktank/infographics/circulareconomy/public/index.html.
• [28] The Built Environment, Ellen MacArthur Foundation, https://www.ellenmacarthurfoundation.org/assets/downloads/The-Built-Environment.pdf, 2020, s. 2-3.
• [29] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).
• [30] https://ce-center.vlaanderen-circulair.be/nl/publicaties/publicatie-2/10-circular-economy-indicators-for-person-mobility-and-transport
• [31] Tungmetaller, lægemiddelrester, hormoner, mikrobielle patogener, mikroplast, glas osv.