BETÆNKNING  om anmodning om ophævelse af Álvaro Amaros immunitet

29.1.2021 - (2019/2150(IMM))

Retsudvalget
Ordfører: Stéphane Séjourné

Procedure : 2019/2150(IMM)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A9-0009/2021
Indgivne tekster :
A9-0009/2021
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om anmodning om ophævelse af Álvaro Amaros immunitet

(2019/2150(IMM))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til anmodning af 17. oktober 2019 om ophævelse af Álvaro Amaros immunitet, som er fremsendt af Tribunal Judicial da Comarca da Guarda, Juízo Local Criminal da Guarda – Juiz 2 (retten i Guarda, 2. afdeling for straffesager), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 13. november 2019,

 der har hørt Álvaro Amaro, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

 der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

 der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019[1],

 der henviser til artikel 157, stk. 2 og 3, i Den Portugisiske Republiks forfatning og artikel 11 i lov nr. 7/93 af 1. marts 1993 om statutten for medlemmerne af Den Portugisiske Republiks Nationalforsamling,

 der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

 der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0009/2020),

A. der henviser til, at dommeren ved retten i Guarda har indgivet en anmodning om ophævelse af Álvaro Amaros parlamentariske immunitet i forbindelse med en anklage om embedsmisbrug, jf. artikel 11 i lov nr. 34/87 af 16. juli 1987, som ændret ved den portugisiske lov nr. 41/2010 af 3. september 2010 (i idealkonkurrence med uretmæssig opnåelse af økonomisk vinding, jf. artikel 23, stk. 1, og underslæb, jf. artikel 20, stk. 1, i samme lov), i realkonkurrence med svig i forbindelse med opnåelse af støtte eller tilskud, jf. artikel 36, stk. 1, litra a) og c), artikel 36, stk. 2, artikel 36, stk. 5, litra a) og b), og artikel 36, stk. 8, litra b), i lovdekret nr. 28/84 af 20. januar 1984;

B. der henviser til, at Álvaro Amaro blev borgmester i Guarda i 2013 og beklædte posten indtil den 11. april 2019 efter at være blevet genvalgt i 2017; der henviser til, at han under udøvelsen af dette hverv var ansvarlig for den politiske ledelse og den administrative forvaltning af Guarda kommune; der henviser til, at genstanden for undersøgelsen er Guarda kommunes angivelige fortrinsbehandling af et kooperativ (en teatergruppe) i begyndelsen af 2014 i forbindelse med tilrettelæggelsen af det årlige karneval i det pågældende år;

C. der henviser til, at Álvaro Amaro blev valgt til Europa-Parlamentet i maj 2019;

D. der henviser til, at den formodede strafbare handling ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser fra Álvaro Amaro under udøvelsen af hans hverv, jf. artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

E. der henviser til, at, Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

F. der henviser til, at det alene tilkommer Parlamentet at tage stilling til, om immuniteten skal ophæves eller ej i en given sag; der henviser til, at Parlamentet med rimelighed kan tage hensyn til medlemmets holdning, når der skal tages stilling til, om den pågældendes immunitet skal ophæves eller ej[2]; der henviser til, at Álvaro Amaro under høringen af ham gav udtryk for, at han støttede en ophævelse af hans parlamentariske immunitet;

G.  der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

H. der henviser til, at de strafbare handlinger, som Álvaro Amaro er anklaget for, fandt sted, inden han blev valgt til Europa-Parlamentet;

I. der henviser til, at Parlamentet i den foreliggende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. faktiske omstændigheder, der tyder på, at den pågældende retssag er blevet indledt med det formål at skade medlemmets og dermed Europa-Parlamentets politiske virksomhed;

J. der henviser til, at Parlamentet på den ene side ikke kan sidestilles med en domstol, og at medlemmet på den anden side i forbindelse med en procedure om ophævelse af immunitet ikke kan betragtes som en "anklaget"[3];

1. vedtager at ophæve Álvaro Amaros immunitet;

2. pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de portugisiske myndigheder og til Álvaro Amaro.

 

 

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

27.1.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

17

2

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Gunnar Beck, Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Ibán García Del Blanco, Jean-Paul Garraud, Esteban González Pons, Mislav Kolakušić, Sergey Lagodinsky, Gilles Lebreton, Karen Melchior, Jiří Pospíšil, Franco Roberti, Marcos Ros Sempere, Ernő Schaller-Baross, Stéphane Séjourné, Raffaele Stancanelli, Adrián Vázquez Lázara, Axel Voss, Marion Walsmann, Tiemo Wölken, Lara Wolters, Javier Zarzalejos

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Emil Radev

 

 

Seneste opdatering: 5. februar 2021
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik