BETÆNKNING om en europæisk strategi for data

2.3.2021 - (2020/2217(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Miapetra Kumpula-Natri

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en europæisk strategi for data

(2020/2217(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som vedrører EU-industriens konkurrenceevne og bl.a. nævner foranstaltninger, der har til formål at fremme en bedre udnyttelse af det industrielle potentiale for innovation og teknologisk udvikling,

– der henviser til artikel 114 i TEUF,

– der henviser til artikel 2 og 16 i TEUF,

– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

– der henviser til meddelelse til Kommissionen af 21. oktober 2020 med titlen "Open source software strategy 2020-2023 – Think Open" (C(2020)7149),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen "En europæisk strategi for data" (COM(2020)0066) og den endelige rapport fra ekspertgruppen på højt plan om business-to-government-datadeling med titlen "Towards a European strategy on business-to-government data sharing for the public interest",

– der henviser til Kommissionens indledende konsekvensanalyse af 2. juli 2020 med titlen "Legislative framework of the governance of common European data spaces",

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. april 2020 med titlen "Vejledning om apps til støtte for bekæmpelse af covid-19-pandemien i forbindelse med databeskyttelse"[1],

– der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2020/518 om en fælles EU-værktøjskasse med henblik på at udnytte teknik og data til at bekæmpe og overvinde covid-19-krisen, navnlig hvad angår mobilapplikationer og brug af anonymiserede mobilitetsdata[2];

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer[3] (direktivet om åbne data),

– der henviser til Kommissionens forslag af 6. juni 2018 om programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 (COM(2018)0434),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. april 2018 med titlen "Om et fælles europæisk dataområde" (COM(2018)0232) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2018)0125),

– der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2018/790 af 25. april 2018 om adgang til og bevaring af videnskabelig information[4],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2017 med titlen "Midtvejsevaluering af gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked: Et forbundet digitalt indre marked for alle" (COM(2017)0228) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2017)0155),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2017 med titlen: "Opbygning af en europæisk dataøkonomi" (COM(2017)0009) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2017)0002),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund" (COM(2016)0587) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0300),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "Digitalisering af EU's industri: Fuldt udbytte af det digitale indre marked" (COM(2016)0180) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0110),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen: "Det europæiske cloudinitiativ – Opbygning af en konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa" (COM(2016)0178) og de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0106) og (SWD(2016)0107),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med hensyn til behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF[5] (persondataforordningen – GDPR),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1807 af 14. november 2018 om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger i Den Europæiske Union[6],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA[7] (retshåndhævelsesdirektivet),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0100),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen: "Hen imod en blomstrende datadreven økonomi" (COM(2014)0442) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2014)0214),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer[8] (ITS-direktivet) og dets delegerede retsakter,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor[9] (e-databeskyttelsesdirektivet),

– der henviser til den fælles europæiske køreplan for ophævelse af covid-19-inddæmningsforanstaltningerne af 15. april 2020,

– der henviser til medlemsstaternes fælles erklæring om opbygning af den næste generation af clouds til virksomheder og den offentlige sektor i EU af 15. oktober 2020,

– der henviser til Rådets konklusioner af 9. juni 2020 om Europas digitale fremtid i støbeskeen[10],

– der henviser til Rådets konklusioner af 7. juni 2019 om fremtiden for et højdigitaliseret Europa efter 2020: Styrke den digitale og økonomiske konkurrenceevne i hele Unionen og den digitale samhørighed,

– der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 16. juli 2020 i sag C-311/18 (Schrems II),

– der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser[11],

– der henviser til sin beslutning af 12. februar 2019 om en omfattende europæisk industripolitik om kunstig intelligens og robotteknologi[12],

– der henviser til sin beslutning af 1. juni 2017 om digitalisering af den europæiske industri[13],

– der henviser til sin beslutning af 10. marts 2016 om "Hen imod en blomstrende datadreven økonomi"[14],

– der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om en europæisk strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer[15],

– der henviser til sin beslutning af 15. januar 2019 om selvkørende biler i europæisk transport[16],

– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse med titlen "Opbygning af en europæisk dataøkonomi"[17],

– der henviser til resultaterne fra det årlige indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) af 11. juni 2020,

– der henviser til rapport af 5. juni 2020 fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med titlen: "Building back better: a sustainable, resilient recovery after COVID-19",

– der henviser til forretningsordenens artikel 54,

– der henviser til udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Rettigheder, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Kultur- og Uddannelsesudvalget,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9-0027/2021),

A. der henviser til, at økonomien, samfundet og borgernes dagligdag konstant forandres af digitalisering, og at kernen i denne forandringsproces udgøres af data, hvis samlede mængde fordobles hver 18. måned; der henviser til, at den samlede datamængde, der er er oplagret på verdensplan, forventes at stige fra 33 zettabytes (ZB) i 2018 til 175 ZB i 2025[18]; der henviser til, at disse processer kun vil komme til at gå endnu hurtigere i fremtiden;

B. der henviser til, at digitalisering ikke blot udgør en økonomisk mulighed, men også er relevant for Unionens sikkerhed, geopolitiske modstandsdygtighed og strategiske autonomi;

C. der henviser til, at EU har brug for adgang til interoperabel, fleksibel, skalerbar og pålidelig IT-arkitektur, der er i stand til at understøtte de mest innovative applikationer; der henviser til, at kunstig intelligens (AI) er en af det 21. århundrede strategiske teknologier, både globalt og i Europa[19]; der henviser til, at også i EU er der er brug for en hensigtsmæssig infrastruktur, navnlig højtydende hardware, der kan afvikle applikationer og lagre data;

D. der henviser til, at data er en vigtig ressource for bæredygtig økonomisk genopretning, vækst og skabelse af kvalitetsjob; der henviser til, at datadrevne teknologier kan give mulighed for at reducere menneskers eksponering for skadelige og farlige arbejdsvilkår og fremme samfundsmæssige fremskridt og kan spille en central rolle i omstillingen til grønne og klimaneutrale samfund og i styrkelsen af Europas og dets virksomheders globale konkurrenceevne;

E. der henviser til, at den europæiske datastrategi bør være i overensstemmelse med SMV- og industristrategierne, da det er afgørende, at den bl.a. bidrager til at nå industripolitiske mål og er til gavn for europæiske virksomheder, herunder SMV'er, ved at hjælpe dem med at klare den digitale omstilling; der henviser til, at der stadig er en kløft mellem store virksomheder og SMV'er inden for avancerede digitale teknologier; der henviser til, at man ved at skabe incitamenter til brug af data og øge adgangen til og tilgængeligheden af data kombineret med større retssikkerhed kan give mikrovirksomheder, SMV'er og startups en konkurrencemæssig fordel, så de kan høste fordelene ved den digitale omstilling;

F. der henviser til, at data genereret af den offentlige sektor på nationalt og lokalt plan er en ressource, der kan fungere som en vigtig drivkraft til fremme af økonomisk vækst og jobskabelse, som kan udnyttes til udvikling af AI-systemer og dataanalyse og derved bidrage til et stærkere, mere konkurrencedygtigt og mere sammenkoblet erhvervsliv;

G. der henviser til, at der findes forskellige initiativer til fremme af kvinders deltagelse og mangfoldighed inden for IKT; der henviser til, at kønsskævhederne fortsat består på tværs af alle digitale teknologiområder med AI og cybersikkerhed blandt de områder, hvor skævheden er størst; der henviser til, at denne kønsskævhed har en konkret indvirkning på udviklingen af AI, som overvejende er blevet designet af mænd, hvorved stereotyper og bias er blevet fastholdt og fremmet;

H. der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om en europæisk strategi for data præciserer, at IKT's miljøaftryk skønnes at tegne sig for mellem 5 % og 9 % af det globale elforbrug og mere end 2 % af de globale drivhusgasemissioner; der henviser til, at den digitale sektor rummer et betydeligt potentiale for at bidrage til reduktionen af de globale CO2-emissioner; der henviser til, at datacentre og datatransmission ifølge en undersøgelse fra 2018 om AI foretaget af Kommissionens Fælles Forskningscenter kan tegne sig for mellem 3 % og 4 % af Unionens samlede elforbrug; der henviser til, at Kommissionen forventer en stigning i datacentrenes forbrug på 28 % mellem 2018 og 2030[20]; der henviser til, at 47 % af de digitale CO2-emissioner skyldes forbrugerudstyr såsom computere, smartphones, tablets og andre netforbundne produkter; der påpeger nødvendigheden af at minimere den digitale teknologis økologiske fodaftryk og navnlig mængden af elektrisk og elektronisk affald;

I. der påpeger, at Unionen hurtigst muligt skal handle for at høste fordelene ved data ved at opbygge et konkurrencedygtigt, innovationsvenligt, etisk bæredygtigt, menneskecentreret, pålideligt og sikkert datasamfund og en ditto dataøkonomi, der respekterer menneskerettighederne, de grundlæggende rettigheder og arbejdstagerrettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet og sigter mod at opbygge en ny, åben og inklusiv vidensøkonomi i samarbejde med uddannelsessystemet og kulturvirksomhederne, som sikrer retten til kvalitetsuddannelse og iværksætteri, navnlig blandt de nye generationer, og fremmer social innovation og nye forretningsmodeller; der henviser til, at investeringer i færdigheder inden for cloudcomputing og big data kan hjælpe virksomheder, der endnu ikke er gået i gang med den teknologiske omstilling af deres virksomheder; der henviser til, at virksomheder, der betragtes som teknologiske frontløbere, konstant skal holde sig ajour med de seneste teknologiske landvindinger for ikke at miste deres forspring i konkurrencen;

J. der henviser til, at cloudmarkederne (dvs. IaaS, PaaS og SaaS – infrastruktur som en service, platform som en service og software som en service) er kendetegnet ved en høj grad af markedskoncentration, hvilket kan stille startups, SMV'er og andre europæiske aktører ringere i konkurrencen i dataøkonomien; der finder, at Kommissionen bør sikre konkurrencedygtige markeder gennem interoperabilitet, portabilitet og åben infrastruktur og konstant holde øje med dominerende aktørers eventuelle misbrug af deres markedsstyrke;

K. der finder, at EU's jordobservationssystem – Copernicus – bør tjene som et eksempel på de socioøkonomiske fordele, som en stor mængde frit og åbent tilgængelige data kan give EU's borgere og virksomheder;

L. der påpeger, at alle anvendelser af personlige og blandede industrielle data skal være i overensstemmelse med persondataforordningen og e-datadirektivet; der henviser til, at 46 % af europæerne ifølge Eurobarometer ønsker at spille en mere aktiv rolle i kontrollen med anvendelsen af deres personoplysninger, herunder om deres sundhed, energiforbrug og indkøbsvaner;

M. der henviser til, at artikel 8, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 16, stk. 1, i TEUF fastsætter, at enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende;

N. der henviser til, at enhver i henhold til chartret endvidere har ret til ytringsfrihed, herunder meningsfrihed og frihed til at modtage og meddele oplysninger og tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser;

O. der henviser til, at behandlingen af arbejdstagerdata er blevet stadig mere kompleks; der henviser til, at arbejdstagerne i stadig flere sammenhænge interagerer med teknologier, applikationer, software, sporingsenheder, sociale medier eller enheder indbygget i køretøjer, der overvåger deres sundhed, biometriske data, kommunikation og interaktion med andre samt deres niveau af engagement og koncentration eller adfærd; der påpeger, at arbejdstagere og fagforeninger i højere grad bør inddrages i designet af denne form for databehandling; der henviser til, at kun artikel 88 i GDPR omhandler beskæftigelse;

P. der henviser til, at datadelingsinitiativer mellem virksomheder (B2B) og mellem virksomheder og myndigheder (B2G) kan bidrage til at tackle samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer; der henviser til, at incitamenter til datadeling bl.a. kan omfatte rimelig kompensation, udveksling af bedste praksis og programmer for offentlig anerkendelse;

Q. der finder, at der bør tilstræbes en korrekt håndhævelse, navnlig med hensyn til formålsbegrænsning og dataminimering; der finder, at beskyttelsen af privatlivets fred fortsat bør en prioritet; der henviser til, at der findes ikkepersondata og data fra den offentlige sektor, som er i overensstemmelse med henholdsvis forordning (EU) 2018/1807 om fri udveksling af andre data end personoplysninger og direktivet om åbne data;

R. der påpeger, at spørgsmålet om behandling af personoplysninger er særligt følsomt på sundhedsområdet, og at ingen personlige oplysninger om en patients helbred bør videregives uden vedkommendes fulde og informerede samtykke; der henviser til, at det på sundhedsområdet er særlig vigtigt at sikre en høj standard for beskyttelse af individets rettigheder og at overholde principperne om databegrænsning og -minimering;

S. der påpeger, at en fælles europæisk datastrategi bør være til gavn for den europæiske transport- og turismesektor og bidrage til omstillingen til et sikkert, bæredygtigt og effektivt transportsystem, samtidig med at der sikres tilstrækkelig interoperabilitet med andre sektorer;

T. der henviser til, at datadeling i transportsektoren har til formål at forbedre trafikstyringen og dermed sikkerheden, bæredygtigheden, dataminimeringen og effektiviteten inden for såvel passager- som godstransport;

U. der henviser til, at EU allerede har taget initiativ til at regulere, hvorledes oplysninger bør anvendes og lagres i forbindelse med transport, bl.a. via forordning (EU) 2020/1056 om elektronisk godstransportinformation[21], direktiv (EU) 2019/1936 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed[22], forordning (EU) 2019/1239 om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt[23] og forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2015/757 for at tage passende hensyn til det globale system til indsamling af data om skibes fuelolieforbrug (COM(2019)0038);

V. der finder, at Unionen bør være en aktiv global aktør i fastsættelsen af regler og standarder baseret på dens værdier;

W. der henviser til, at mindst 20 % af finansieringen under genopretnings- og resiliensfaciliteten vil blive stillet til rådighed for digital infrastruktur og digital kapacitet, hvilket vil sætte skub i Unionens digitale omstilling og dermed støtte dataøkonomien;

Generelt

1. hilser Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for data velkommen; mener, at strategien vil være en forudsætning for de europæiske virksomheders mulighed for at klare sig i den globale konkurrence og for fremgangen for universiteter, forskningscentre og helt nye former for AI, ligesom den vil markere et afgørende skridt i retning af at opbygge et datasamfund, der bygger på rettigheder og EU-værdier, samt definere og konsolidere Unionens førende rolle i dataøkonomien, hvilket vil føre til bedre tjenesteydelser, bæredygtig vækst og kvalitetsjob; mener, at sikring af tilliden til digitale tjenester og til sikre intelligente produkter er afgørende for det digitale indre markeds vækst og trivsel og bør udgøre kernen i såvel den offentlige politik som forretningsmodellerne;

2. konstaterer, at covid-19-krisen har påvist nytten af og behovet for databaser af høj kvalitet, der kan levere information og datadeling i realtid, samt manglerne i infrastrukturen og interoperabiliteten mellem løsningerne på tværs af medlemsstaterne; fremhæver den indvirkning, som den digitale omstilling og tilgængeligheden af en bred vifte af teknologier vil få på Unionens økonomi og samfund; hilser tilsagnet om at oprette sektorspecifikke dataområder velkommen; anser det for afgørende at fremskynde oprettelsen af et fælles europæisk sundhedsdataområde blandt andre initiativer;

3. understreger, at den fremtidige datalovgivning skal udformes med henblik på at fremme teknologisk udvikling, innovation, dataadgang, interoperabilitet og dataportabilitet hen over landegrænser; opfordrer i den forbindelse indtrængende Kommissionen til at foretage en evaluering og kortlægning af den eksisterende lovgivning for at vurdere, hvilke tilpasninger og yderligere krav der er nødvendige for at støtte datasamfundet og -økonomien og sikre fair konkurrence samt juridisk klarhed for alle relevante aktører; opfordrer Unionen til at gå forrest med hensyn til at etablere en international ramme for data, samtidig med at de internationale regler overholdes;

4. opfordrer til, at Kommissionen foretager en forudgående konsekvensanalyse af, hvorvidt den datadrevne digitale økonomi kræver ændringer eller tilpasninger af den eksisterende retlige ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) med henblik på at fremme innovation og udbredelse af nye digitale teknologier; finder det prisværdigt, at Kommissionen agter at revidere databasedirektivet[24] og yderligere præcisere anvendelsen af direktiv (EU) 2016/943 om beskyttelse af forretningshemmeligheder[25];

5. mener, at den frie udveksling af data i Unionen fortsat skal være det grundlæggende princip, og understreger dets afgørende rolle med hensyn til at udnytte dataøkonomiens fulde potentiale; understreger, at den betydelige stigning i mængden af tilgængelige data, navnlig som følge af intelligente opkoblede enheder, og den bredere adgang til og brug af data kan medføre udfordringer med hensyn til dataenes kvalitet, bias, beskyttelse og sikkerhed eller urimelige handelsvilkår, der vil skulle adresseres; mener, at opnåelsen af målene i datastrategien ikke bør medføre urimelig konkurrenceforvridning på markederne i Unionen;

6. minder om, at behandlingen, herunder overførslen, af personoplysninger altid skal være i overensstemmelse med EU's gældende regler om databeskyttelse, og at enhver fremtidig sektor- eller formålsspecifik lovgivning skal overholde dem;

7. minder om, at eventuelle fremtidige forslag, der indebærer behandling af personoplysninger, er underlagt databeskyttelsesmyndighedernes tilsyn i henhold til GDPR for at sikre, at innovation også tager hensyn til indvirkningen på borgernes rettigheder; opfordrer til at sikre, at retsakterne bygger på og er afpasset efter eksisterende lovgivning, navnlig GDPR;

8. gør opmærksom på, at eksisterende direktiver såsom ITS-direktivet ikke bør svækkes af et overordnet regelsæt, og at udviklingen af et datadelingsmiljø vil være afgørende for EU i de kommende år; opfordrer Kommissionen til at medtage datadeling, navnlig inden for billet- og reservationssystemer, i den kommende revision af ITS-direktivet;

Værdier og principper

9. mener, at Unionen skal stræbe efter EU-dækkende datastyring, et datasamfund og en dataøkonomi, der er menneskecentreret og baseret på Unionens værdier om privatlivets fred, gennemsigtighed og respekt for grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, og som sætter borgerne i stand til at træffe meningsfulde beslutninger om de data, der genereres af eller vedrører dem;

10. understreger, at enkeltpersoner bør have fuld kontrol over deres data og have yderligere hjælp med håndhævelsen af deres databeskyttelses- og privatlivsrettigheder for så vidt angår de data, de genererer; understreger retten til dataportabilitet og den registreredes ret til dataadgang, -berigtigelse og -sletning i henhold til GDPR; forventer, at fremtidige forslag vil støtte nydelsen og den meningsfulde udøvelse af disse rettigheder; understreger, at den frie datadeling i overensstemmelse med GDPR's princip om formålsbegrænsning skal være begrænset til ikkepersondata såsom industrielle eller kommercielle data eller persondata, som er anonymiserede på en sikker, effektiv og uigenkaldelig måde, herunder i blandede datasæt; understreger, at ethvert misbrug af data, herunder gennem masseovervågning, skal kunne udelukkes;

11. bemærker, at et veldesignet datasamfund og en ditto dataøkonomi bør være til gavn for alle forbrugere, arbejdstagere, iværksættere, startups og SMV'er samt forskere og lokalsamfund, respektere arbejdstagerrettigheder, skabe beskæftigelse af høj kvalitet uden at sænke arbejdsvilkårene og forbedre EU-borgernes livskvalitet samt indsnævre eksisterende digitale kløfter uden at skabe nye, navnlig for sårbare grupper og dem, der er dårligt stillet med hensyn til beherskelse af og adgang til digitale værktøjer;

12. opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke forbrugernes stilling med særlig vægt på visse grupper af forbrugere, der betragtes som sårbare; mener, at industri- og borgerdata kan bidrage til at udvikle innovative digitale og bæredygtige løsninger for produkter og tjenesteydelser, som vil være til gavn for de europæiske forbrugere;

13. understreger, at den stigende mængde, udvikling, deling, lagring og behandling af erhvervsmæssige og offentlige data i Unionen er en kilde til bæredygtig vækst og innovation, som bør udnyttes under overholdelse af Unionens og medlemsstaternes lovgivning inden for bl.a. databeskyttelse, konkurrence og IPR; bemærker, at værdien af data er i stigning på markedet; er af den overbevisning, at økonomisk vækst kan opnås ved at sikre lige vilkår og en markedsøkonomi baseret på loyal konkurrence mellem forskellige aktører, samtidig med at interoperabiliteten og adgangen til data sikres for aktører af alle størrelser med henblik på at modvirke markedsubalancer;

14. understreger, at datastrategien skal understøtte og bidrage til bæredygtighed, den grønne pagt og Unionens klimamål, herunder målet om klimaneutralitet senest i 2050, samt en modstandsdygtig genopretning af Unionens økonomi og sociale samhørighed; påpeger, at IKT kan spille en positiv rolle med hensyn til at reducere CO2-emissioner i mange sektorer; opfordrer til at træffe foranstaltninger til at reducere IKT-sektorens CO2-fodaftryk ved at sikre energi- og ressourceeffektivitet, ikke mindst i betragtning af den eksponentielle vækst i databehandlingen og dens miljømæssige virkninger, og minder i den forbindelse om Unionens mål om at reducere drivhusgasemissionerne inden 2030;

Datastyring og dataområder

15. støtter oprettelsen af en ramme for datastyring og fælles europæiske dataområder, som bør være underlagt EU-regler og omfatte gennemsigtighed, interoperabilitet, deling, adgang, portabilitet og sikkerhed for data med henblik på at forbedre udvekslingen og genbruget af ikkepersondata eller persondata, som fuldt ud er i overensstemmelse med GDPR-kravene og sikkert anonymiseret i såvel erhvervsmæssigt som offentligt regi samt på tværs af og inden for specifikke sektorer;

16. insisterer på, at datastyringsmodellen, herunder for de fælles europæiske dataområder, skal bygge på et decentralt miljø for dataoperationer for at støtte oprettelsen og fremkomsten af interoperable og sikre dataøkosystemer; understreger, at disse områder bør udnytte potentialet i eksisterende og fremtidige dataområder eller datadelingsordninger, som kan være organiseret på distribueret eller central vis;

17. mener, at datastyringstjenester og dataarkitektur, der er designet til at lagre, bruge, genbruge og kuratere data, er kritiske komponenter i værdikæden for den europæiske digitale økonomi; forventer, at en meget stor del af databehandlingen vil bevæge sig i retning af edge processing, f.eks. til intelligente forbundne objekter; støtter yderligere udbredelse af decentrale digitale teknologier, som sætter enkeltpersoner og organisationer i stand til selv at styre datastrømmene, f.eks. distributed ledger-teknologier; understreger, at omkostningerne og de krævede færdigheder i forbindelse med adgang til og lagring af data er afgørende for, hvor hurtig, dybtgående og omfattende indførelsen af digitale infrastrukturer og produkter vil være, navnlig blandt SMV'er og startups;

18. opfordrer til, at der nedsættes en ekspertgruppe ledet af Kommissionen, som skal have kapacitet til at bistå og rådgive Kommissionen med at fastlægge fælles EU-dækkende retningslinjer for datastyring med henblik på at gøre interoperabilitet og datadeling til en realitet i EU; opfordrer Kommissionen til at tilstræbe regelmæssig inddragelse af medlemsstaterne, relevante agenturer og andre organer og interessenter såsom borgere, civilsamfundet og virksomheder i bestræbelserne på at forbedre styringsrammen; understreger betydningen af at koordinere de reguleringsmyndigheder, der er involveret i dataøkonomien;

19. understreger, at fælles europæiske dataområder bør prioritere vigtige økonomiske sektorer, den offentlige sektor og andre områder af almen interesse; støtter oprettelsen af yderligere dataområder af denne art i fremtiden; opfordrer Kommissionen til at adressere fragmenteringen af det indre marked og uberettigede afvigende regler i medlemsstaterne for at sikre udviklingen af fælles dataområder i EU;

20. påpeger, at fælles europæiske dataområder skal være tilgængelige for alle markedsdeltagere af såvel kommerciel som ikkekommerciel karakter, herunder startups og SMV'er, og drage fordel af samarbejdsmuligheder med SMV'er, forskningsinstitutioner, offentlige forvaltninger og civilsamfund, samtidig med at retssikkerheden i forbindelse med procedurerne for anvendelse af data for private og offentlige aktører i alle størrelser øges; anser det for afgørende, at man undgår enhver risiko for uautoriseret adgang til fælles europæiske dataområder, og at der tilvejebringes værktøjer til modvirkning af eventuelt misbrug; understreger betydningen af cybersikkerhed, herunder samarbejde med EU's Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og EU's kompetencecenter for cybersikkerhed;

21. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at opbygge interoperable, sektorspecifikke dataområder, der følger fælles retningslinjer, retlige krav og datadelingsprotokoller, således at skabelse af siloer undgås, og muligheden for tværsektoriel innovation fremmes; understreger, at forvaltningen af sektorspecifikke dataområder skal tage hensyn til de krav og procedurer, der er fastsat i den sektorspecifikke lovgivning; insisterer på, at enhver aktør, der opererer i EU og drager fordel af de europæiske dataområder, skal overholde EU-lovgivningen;

22. opfordrer Kommissionen til at anvende fælles europæiske dataområder til at øge tilliden, vedtage fælles standarder og forskrifter og tilskynde til oprettelse af veludformede programmeringsgrænseflader for applikationer (API'er) sammen med robuste autentificeringsmekanismer og til at overveje at anvende forudaftalte, klart specificerede og tidsbundne sandkasser til at afprøve innovationer og nye forretningsmodeller samt nye datastyrings- og behandlingsværktøjer, både i den offentlige og den private sektor;

23. mener, at veludformede API-grænseflader vil give vigtig adgang til data og interoperabilitet inden for dataområderne og muliggøre automatiseret og tidstro interoperabilitet mellem forskellige tjenester og inden for den offentlige sektor; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at forbedre enkeltpersoners adgang til effektive retsmidler i henhold til GDPR, til at sikre digitale tjenesters interoperabilitet og dataportabilitet og navnlig til via API-grænseflader at sætte brugerne i stand til at koble sig til forskellige platforme og øge udvalget af muligheder for forskellige typer systemer og tjenester;

24. påpeger behovet for at hjælpe aktører i den private og offentlige sektor, navnlig SMV'er og startups, med at identificere og drage fordel af de data, de genererer og besidder; opfordrer til, at der gøres en indsats for at forbedre søgbarheden af data til dataområder ved at facilitere, kuratere, katalogisere og udforme almindeligt accepterede taksonomier og bortrense rutinedata; opfordrer Kommissionen til at yde vejledning, værktøjer og finansiering fra eksisterende programmer for at forbedre søgbarheden af metadata inden for dataområderne; fremhæver initiativer som programmet Nordic Smart Government, der sigter på at sætte SMV'er i stand til frivilligt at dele data automatisk og i realtid gennem et decentralt digitalt økosystem;

25. minder om den centrale rolle, som dataformidlere spiller for den strukturelle organisering af datastrømme; påskønner Kommissionens planer om klassificering og certificering af formidlere med henblik på at skabe interoperable og ikkediskriminerende dataøkosystemer; opfordrer Kommissionen til at sikre interoperabiliteten mellem dataformidlere ved at udvikle minimumskriterier; opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med europæiske og internationale standardiseringsorganisationer om at identificere og lukke huller i datastandardiseringen;

26. understreger behovet for at behandle specifikke spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med adgangen til og kontrollen med forbrugerdata, navnlig for visse grupper af forbrugere, der betragtes som sårbare, såsom mindreårige, ældre eller personer med handicap; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at alle forbrugeres rettigheder til enhver tid respekteres, og at alle forbrugere på lige fod kan få gavn af fordelene ved indførelsen af det indre marked for data; understreger, at når databehandlingen omfatter blandede datasæt, skal disse datasæt behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder Kommissionens vejledning til forordning (EU) 2018/1807 om fri udveksling af andre data end personoplysninger;

27. fremhæver behovet for at skabe fælles europæiske dataområder med henblik på at sikre den frie udveksling af ikkepersondata på tværs af grænser og sektorer og øge datastrømmene mellem virksomheder, den akademiske verden, de relevante interessenter og den offentlige sektor; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til fuldt ud at overholde forordning (EU) 2018/1807 for at gøre det muligt at lagre og behandle data i hele EU uden uberettigede hindringer og restriktioner;

28. minder om, at persondata og ikkepersondata såsom industridata ikke altid kan holdes ud fra hinanden, og at det kan være vanskeligt og dyrt at adskille dem med det resultat, at en stor mængde data i øjeblikket forbliver uudnyttede; minder i den forbindelse om, at datasæt, hvor forskellige typer data hænger uløseligt sammen, altid behandles som persondata, også i tilfælde, hvor persondataene kun udgør en lille del af datasættet; opfordrer indtrængende Kommissionen og de europæiske databeskyttelsesmyndigheder til at udstikke yderligere retningslinjer for lovlig databehandling og for praksis med hensyn til anvendelse af blandede datasæt i erhvervsmiljøer under fuld overholdelse af GDPR og forordning (EU) 2018/1807; mener, at anvendelsen af teknologi til beskyttelse af privatlivets fred bør fremmes for at øge retssikkerheden for virksomhederne, herunder gennem klare retningslinjer og en liste over kriterier for effektiv anonymisering; understreger, at kontrollen med sådanne data altid tilkommer personen selv og bør beskyttes automatisk; opfordrer Kommissionen til at overveje at etablere en lovgivningsmæssig ramme og en klar definition af horisontale og tværgående persondataområder sammen med andre dataområder og til yderligere at præcisere udfordringen med blandede datasæt; opfordrer Kommissionen til at styrke borgernes og virksomhedernes stilling gennem f.eks. pålidelige formidlere såsom MyData-operatører, som formidler dataoverførsler med ejerens samtykke og informerer om tilladelser med en tilstrækkelig detaljeringsgrad; understreger behovet for yderligere at udvikle digitale identiteter, som udgør det afgørende grundlag for en pålidelig dataøkonomi med mange forskellige aktører; opfordrer derfor Kommissionen til at revidere forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked[26] og til at offentliggøre et lovgivningsforslag om et pålideligt og sikkert europæisk e-ID; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge, om organisationer og ting, såsom sensorer, bør være omfattet af et krav om digitale identiteter for at lette den grænseoverskridende brug af tillidstjenester, som er afgørende for en dataøkonomi med mange forskellige aktører;

29. fremhæver potentialet til at forbedre kvaliteten af retshåndhævelsen og modvirke eventuel bias ved at indsamle pålidelige data og stille dem til rådighed for offentligheden, civilsamfundet og uafhængige eksperter; fremhæver, at enhver adgang for retshåndhævende myndigheder til offentlige eller private personoplysninger i dataområder skal være baseret på EU's og medlemsstaternes lovgivning, være strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt og forholdsmæssigt, og være kombineret med tilstrækkelige garantier; understreger, at offentlige myndigheders anvendelse af personoplysninger kun bør tillades med streng demokratisk kontrol og med ekstra sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug;

30. påpeger, at dataudveksling mellem medlemsstaterne på området retlige og indre anliggender er vigtig for at styrke de europæiske borgeres sikkerhed, og at der bør afsættes passende finansielle ressourcer hertil; understreger samtidig, at der er behov for stærkere sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til den måde, hvorpå agenturer inden for retlige og indre anliggender behandler, anvender og forvalter persondata inden for deres foreslåede dataområder;

31. støtter Kommissionens planer om at støtte oprettelsen af ni fælles europæiske dataområder for henholdsvis industrien (produktion), den grønne pagt, mobilitet, sundhed, finans, energi, landbrug, offentlig administration og færdigheder; opfordrer til, at de oprettes hurtigst muligt; støtter tanken om eventuelt at udvide konceptet med fælles europæiske dataområder til andre sektorer;

32. fremhæver nødvendigheden af at vise visse sektorer som f.eks. sundhed særlig opmærksomhed; er enig med Kommissionen i, at EU-borgerne bør have sikker adgang til en omfattende elektronisk journal med deres sundhedsdata, og at de bør bevare kontrollen med disse data og være i stand til at dele dem sikkert med autoriserede tredjeparter, mens al uautoriseret adgang er forbudt i henhold til databeskyttelseslovgivningen; understreger, at forsikringsselskaber og enhver anden tjenesteyder, der har ret til at tilgå oplysninger lagret i e-sundhedsapplikationer, ikke bør kunne anvende data fra disse applikationer til diskriminerende formål, herunder ved prissætning, da dette ville være i strid med den grundlæggende ret til adgang til sundhed;

33. minder om, at behandlingen af særlige kategorier af personoplysninger i henhold til artikel 9 i GDPR i princippet er forbudt, omend med visse strenge undtagelser, som omfatter specifikke regler for behandling, herunder altid en forpligtelse til at foretage en analyse af konsekvenserne for databeskyttelsen; fremhæver de potentielt katastrofale og uoprettelige konsekvenser af uretmæssig eller usikker behandling af følsomme oplysninger for de berørte personer;

34. påskønner Kommissionens forslag om at oprette et indre marked for data, herunder et fælles europæisk mobilitetsdataområde, og anerkender det enorme økonomiske potentiale heri;

35. fremhæver, at et sådant europæisk dataområde vil være af særlig interesse for den europæiske transport- og logistiksektor, da det har potentiale til at øge effektiviteten i organisationen og styringen af gods- og passagertrafikstrømme samt til at forbedre og effektivisere udnyttelsen af infrastrukturer og ressourcer i hele det transeuropæiske transportnet (TEN-T);

36. understreger endvidere, at et sådant europæisk dataområde også vil forbedre synligheden i forsyningskæden, den tidstro styring af trafik- og godsstrømme og interoperabiliteten og multimodaliteten samt forenkle og mindske de administrative byrder i hele TEN-T-nettet, navnlig på de grænseoverskridende strækninger;

37. understreger, at datadeling kan forbedre effektiviteten af trafikstyringen og -sikkerheden inden for alle transportformer; understreger de potentielle fordele ved datadeling, som f.eks. realtidsnavigation til undgåelse af trafik og realtidsnotifikationer om forsinkede offentlige transportmidler, for at spare ekstra arbejdstid, forbedre effektiviteten og undgå flaskehalse;

38. foreslår, at Kommissionen i processen med at udarbejde en reguleringsramme for interoperabel dataudveksling inden for jernbanetransport bør revidere sin forordning (EU) nr. 454/2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet "trafiktelematik for persontrafikken" i det transeuropæiske jernbanesystem[27] og sin forordning (EU) nr. 1305/2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet "trafiktelematik for godstrafikken" i jernbanesystemet i Den Europæiske Union[28];

39. hilser det velkommen, at Kommissionen vil støtte oprettelsen af et fælles europæisk landbrugsdataområde; påpeger, at landbrugsdata og en omfattende adgang hertil rummer et stort potentiale for at øge bæredygtigheden, konkurrenceevnen og ressourceanvendelsen i hele landbrugsfødevare- og skovbrugskæden, bidrage til udviklingen af innovative og bæredygtige teknikker, forbedre forbrugernes adgang til relevante oplysninger og reducere madspild og sektorens økologiske fodaftryk; opfordrer indtrængende medlemsstaternes relevante myndigheder til at styrke og investere i udviklingen af dataindsamlings- og behandlingsværktøjer for landbrugets undersektorer samt for data om eksport og import af bl.a. landbrugsvarer og -produkter;

40. opfordrer Kommissionen til at undersøge de potentielle fordele ved og muligheder for at skabe fælles europæiske dataområder for de kulturelle og kreative sektorer og erhverv og for kulturarven; påpeger, at den kulturelle sektor har en betydelig mængde data, som kan genbruges og som i kombination med andre kilder, herunder åbne datakilder og dataanalyse, kan være en hjælp for kulturinstitutioner;

41. opfordrer til oprettelse af et europæisk dataområde for turisme med det mål at hjælpe alle aktører i sektoren, navnlig SMV'er, med at få gavn af store datamængder i forbindelse med gennemførelsen af politikker og projekter på regionalt og lokalt plan og samtidig lette genoprettelsen og fremme digitaliseringen;

42. støtter Kommissionens initiativ til at skabe en nøje defineret EU-dækkende tilgang til dataaltruisme og til at fastlægge en klar definition af og regler for dataaltruisme i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesprincipper, navnlig formålsbegrænsning, som kræver, at data behandles til "udtrykkeligt angivne og legitime formål"; støtter Kommissionens forslag om, at dataaltruisme altid bør være betinget af et informeret samtykke og til enhver tid kunne tilbagekaldes; understreger, at data, der doneres som led i dataaltruisme, skal behandles til formål, der tilgodeser den almene interesse, og ikke udelukkende må anvendes til at forfølge kommercielle interesser;

43. opfordrer indtrængende til at sikre, at rammen for datastyring fremmer princippet om data til gavn for almenvellet, samtidig med at EU-borgernes rettigheder til enhver tid beskyttes;

44. understreger, at enkeltpersoner ikke må tvinges til at dele deres data, og at der, når personer skal vælge, om de vil tillade brug af deres persondata, ikke må være knyttet direkte gevinster eller fordele til en beslutning om at tillade brug;

Dataretsakt, dataadgang og datainteroperabilitet

45. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en dataretsakt for at tilskynde til og muliggøre en større og mere fair dataudveksling mellem virksomheder (B2B), mellem virksomheder og offentlige myndigheder (B2G og G2B) og mellem offentlige myndigheder (G2G) i alle sektorer;

46. opfordrer Kommissionen til at fremme en datadelingskultur og frivillige datadelingsordninger såsom implementering af bedste praksisser, retfærdige kontraktmodelaftaler og sikkerhedsforanstaltninger; bemærker, at der bør skabes mulighed for frivillig datadeling gennem en solid lovramme, som sikrer tillid og tilskynder virksomheder til at gøre data tilgængelige for andre, navnlig på tværs af grænser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at præcisere brugsrettighederne, navnlig i en B2B- og B2G-markedskontekst; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilskynde virksomhederne til at udveksle deres data, hvad enten de er originale, afledte eller samgenererede, eventuelt gennem et belønningssystem og andre incitamenter, samtidig med at forretningshemmeligheder, følsomme data og intellektuelle ejendomsrettigheder respekteres; opfordrer Kommissionen til at udvikle samarbejdsbaserede tilgange til datadeling og standardiserede dataaftaler med henblik på at forbedre forudsigeligheden og pålideligheden; understreger nødvendigheden af, at kontrakter klart fastsætter forpligtelser og ansvar i forbindelse med adgang til, behandling, deling og lagring af data for at begrænse misbrug af sådanne data;

47. bemærker, at ubalancer på markedet som følge af koncentrationen af data begrænser konkurrencen, øger hindringerne for markedsadgang og mindsker den bredere adgang til og anvendelse af data; påpeger, at B2B-kontrakter ikke nødvendigvis garanterer tilstrækkelig adgang til data for SMV'er på grund af parternes ulige forhandlingsstyrke eller ekspertise; påpeger, at der er særlige omstændigheder, såsom systematiske ubalancer i B2B-dataværdikæder, hvor adgangen til data bør være obligatorisk, f.eks. ved at anvende veldesignede API-grænseflader, der sikrer fair adgang for aktører i alle størrelser, eller ved at implementere konkurrenceregler for at bekæmpe illoyal eller ulovlig B2B-praksis; fremhæver, at sådanne ubalancer optræder i forskellige sektorer;

48. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge aktørernes rettigheder og forpligtelser med hensyn til at få adgang til data, som de har medvirket til at generere, og til at øge deres bevidsthed, navnlig om retten til at få adgang til data, til at tage dem med sig (portabilitet), til at opfordre en anden part til at ophøre med at bruge dem eller til at rette eller slette dem, samtidig med at indehaverne identificeres, og rettighedernes nærmere karakter afgrænses; opfordrer Kommissionen til at præcisere aktørernes ret til at få del i den økonomiske værdi, som skabes af applikationer, der er trænet ved hjælp af data, som de har medvirket til at generere;

49. mener, at det er vigtigt at sikre, at der kan ydes juridisk og teknisk støtte til virksomheder, navnlig mikrovirksomheder, SMV'er og startups, både på nationalt plan og EU-plan, f.eks. i forbindelse med de europæiske digitale innovationsknudepunkter under programmet for et digitalt Europa, med henblik på at forbedre anvendelsen og delingen af data og forbedre overholdelsen af GDPR; mener, at adgangen til samgenererede data bør gives på en måde, der respekterer de grundlæggende rettigheder og støtter lige konkurrencevilkår og inddragelse af arbejdsmarkedets parter, også på virksomhedsniveau; understreger, at sådanne adgangsrettigheder skal gøres teknisk realiserbare og tildeles via standardgrænseflader;

50. opfordrer alle EU-institutioner og medlemsstaterne samt lokale og regionale myndigheder til at foregå med et godt eksempel og etablere realtidstjenester og en politik baseret på realtidsdata; understreger, at digitalisering giver offentlige forvaltninger mulighed for at reducere unødvendige administrative byrder og tackle problemet med datasiloer i offentlige organer og myndigheder, så der opnås en mere effektiv forvaltning af ikkepersondata, hvilket vil gavne udviklingen og leveringen af offentlige tjenester;

51. opfordrer til flere og bedre sekundære anvendelser af sikkert anonymiserede persondata og anvendelse af udviklede privatlivsfremmende og -bevarende teknologier, navnlig i forbindelse med G2B/G2G-udvekslinger, med henblik på at fremme innovation og forskning og forbedre ydelsen af tjenester i almenhedens interesse; understreger behovet for værktøjer til at sikre, at sådanne sekundære anvendelser altid er i fuld overensstemmelse med EU's lovgivning om databeskyttelse og privatlivets fred; understreger, at adgang til data ikke udelukker privatlivsbeskyttelse;

52. understreger, at enhver anvendelse af aggregerede persondata fra sociale medier enten skal overholde GDPR eller rent faktisk være uigenkaldeligt anonymiseret; opfordrer Kommissionen til at fremme bedste praksis for anonymiseringsteknikker og til yderligere at fremme forskning i processen med at vende anonymiseringen og i, hvordan den kan modvirkes; opfordrer Det Europæiske Databeskyttelsesråd til at ajourføre sin vejledning i denne henseende; advarer imidlertid imod at forlade sig fuldstændigt på anonymisering som teknik til beskyttelse af privatlivets fred, eftersom fuld anonymisering er praktisk talt umulig at opnå i visse tilfælde;

53. understreger den offentlige sektors rolle med hensyn til at fremme en innovativ og konkurrencebaseret dataøkonomi; understreger behovet for at undgå fastlåsning til bestemte tjenesteudbydere eller teknologier for offentligt indsamlede data eller for data af almen interesse, der er indsamlet af private enheder; opfordrer til, at offentlige indkøbsprocedurer og finansieringsprogrammer sikrer senere dataadgangsrettigheder samt interoperabilitets- og portabilitetskrav baseret på fælles tekniske standarder; støtter anvendelsen af åbne standarder, open source-software og -hardware, open source-platforme og, hvor det er relevant, åbne og veldesignede API-grænseflader i et forsøg på at opnå interoperabilitet; fremhæver behovet for at beskytte og fremme SMV'ers og navnlig startups' adgang til offentlige udbudsprocedurer i forbindelse med digitaliseringen af offentlige myndigheder for at fremme skabelsen af en dynamisk og konkurrencebaseret europæisk digital sektor;

54. fremhæver, at deling af data bør øge konkurrencen, og opfordrer Kommissionen til at sikre lige vilkår for konkurrencen på det indre marked for data;

55. opfordrer Kommissionen til, for B2G-datadelingens vedkommende, yderligere at definere de omstændigheder, betingelser og incitamenter, i forbindelse med hvilke den private sektor bør være forpligtet til at dele data med den offentlige sektor, f.eks. når datadeling er nødvendig for organiseringen af datadrevne offentlige tjenester; understreger, at obligatoriske B2G-datadelingsordninger, f.eks. i tilfælde af force majeure, bør have et klart defineret anvendelsesområde og en klar tidsafgrænsning samt være baseret på klare regler og forpligtelser for at undgå illoyal konkurrence;

56. opfordrer til bedre koordinering mellem medlemsstaterne for at lette G2G-datadeling og dataudveksling på tværs af landegrænser og sektorer gennem dialog mellem offentlige myndigheder og interessenter med det formål at etablere en kollektiv tilgang til data baseret på principperne om søgbarhed, tilgængelighed, interoperabilitet og genanvendelighed; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for datakuratering i stor skala;

57. minder Kommissionen og medlemsstaterne om nødvendigheden af fuldt ud at gennemføre direktivet om åbne data, forbedre dets gennemførelse med hensyn til kvaliteten og offentliggørelsen af data og overholde dets mål, når der forhandles om gennemførelsesretsakten om datasæt af høj værdi; opfordrer til, at disse data bl.a. kommer til at omfatte en liste over virksomhedsregistre; understreger de samfundsmæssige fordele ved at fremme bedre adgang til den offentlige sektors data på måder, som styrker deres anvendelighed i hele EU; opfordrer Kommissionen til at skabe en stærk sammenhæng mellem disse datasæt af høj værdi, den kommende datalovgivning og udrulningen af de fælles europæiske dataområder;

58. understreger betydningen for både økonomien og samfundet af en omfattende genanvendelse af data fra den offentlige sektor, som så vidt muligt bør være tidstro eller i det mindste opdaterede og lette at få adgang til og behandle ved at foreligge i maskinlæsbare og brugervenlige formater; opfordrer Kommissionen til at koordinere med medlemsstaterne for at lette delingen af ikkefølsomme, maskinlæsbare datasæt fra den offentlige sektor ud over det, der kræves i direktivet om åbne data, enten gratis, når det er muligt, eller til kostpris, og til at udstede retningslinjer for en fælles model for datadeling i overensstemmelse med kravene i GDPR; opfordrer Kommissionen til, uden at opgive fleksibiliteten i form af opdateringer af datasæt af høj værdi, at udvide anvendelsesområdet for direktivet om åbne data til at omfatte yderligere offentlige datasæt og til at gennemføre princippet om implicit digital gennemsigtighed af data fra den offentlige sektor for at tilskynde medlemsstaterne til at offentliggøre eksisterende digitale rådata i realtid;

59. påpeger, at en hurtig udvikling af moderne digitale løsninger for transport og turisme såsom selvkørende køretøjer og intelligente transportsystemer (ITS) ikke er mulig, uden at der på europæisk plan fastlægges fælles, ensartede og strukturerede maskinlæsbare dataformater, som bør være baseret på åbne registreringsstandarder;

60. opfordrer Kommissionen til at definere og oprette et frivilligt, åbent og interoperabelt ESG-dataregister (Environmental, Social and Governance) over virksomheders resultater på bæredygtigheds- og ansvarlighedsområdet, hvilket er afgørende for at sikre bæredygtige investeringer og vil forbedre gennemsigtigheden af virksomhedernes bæredygtighed og ansvarlighed, således at de bedre kan demonstrere, hvad de har gjort for at opfylde målene i den grønne pagt; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvilke datasæt der er vigtige for den økologiske omstilling, og støtter navnlig offentliggørelsen af private data, når det er begrundet i offentlige forskningsformål;

Infrastruktur

61. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til med henblik på at styrke Unionens teknologiske suverænitet at fremme forskning og innovation og arbejde på teknologier, der fremmer åbent samarbejde, datadeling og -analyse, og til at investere i kapacitetsopbygning, high impact-projekter, innovation og udrulning af digitale teknologier, samtidig med at princippet om teknologineutralitet respekteres;

62. understreger, at den igangværende covid-19-krise har afsløret mangler og sårbarheder på det digitale område, både på EU-plan og i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med effektivt at overvinde den digitale kløft, både mellem og inden for medlemsstaterne, ved at forbedre adgangen til højhastighedsbredbånd, net med meget høj kapacitet og IKT-tjenester, herunder i de fleste yderområder og landdistrikter, og dermed fremme samhørigheden og den økonomiske og sociale udvikling; påpeger den potentielle rolle, som satellitopkobling kan spille i de mest afsidesliggende områder;

63. minder om, at succesen for Unionens data- og AI-strategier vil afhænge af det bredere IKT-økosystem, af overvindelsen af den digitale kløft, af fremskyndelsen af den teknologiske udvikling inden for bl.a. tingenes internet (IoT), AI, cybersikkerhedsteknologi, fibre, 5G, kvante- og edge-computing, robotteknologi, distributed ledger-teknologier, herunder blockchain, digitale tvillinger, højtydende databehandling, visuel databehandlingsteknologi og intelligent konnektivitet på netkanten, f.eks. via storstilede, åbne indkaldelser af forslag til projekter, der kombinerer edge computing og IoT; understreger, at teknologiske fremskridt baseret på databehandling og sammenkobling af digitale produkter og tjenester skal bakkes op med juridisk bindende etiske standarder for at afbøde risiciene for beskyttelsen af privatliv og data;

64. anerkender den nuværende succes med det europæiske fællesforetagende for højtydende databehandling; anser det for et vigtigt redskab til udveksling af oplysninger og data mellem videnskabsfolk og forskere samt private og offentlige aktører mere generelt; påskønner Kommissionens forslag om at bevare og fremme Europas førende rolle inden for super- og kvantecomputing;

65. fremhæver, at den digitale sektor rummer et betydeligt potentiale for at bidrage til reduktionen af de globale CO2-emissioner; påpeger, at sektoren skønnes at være ansvarlig for mere end 2 % af de globale drivhusgasemissioner; understreger, at sektorens fortsatte ekspansion skal ledsages af et fokus på energi- og ressourceeffektivitet for at modvirke miljøvirkninger; påpeger, at nye teknologiske løsninger såsom fiber (sammenlignet med kobber) og energieffektiv programmering giver et langt mindre CO2-fodaftryk; understreger behovet for at forbedre anvendelsen og cirkulariteten af kritiske råstoffer og samtidig reducere og genanvende e-affald;

66. fremhæver, at datacentre tegner sig for en stigende andel af verdens elforbrug og har potentiale til en yderligere stigning, hvis der ikke gribes ind; hilser Kommissionens intention om at opnå meget energieffektive, bæredygtige og klimaneutrale datacentre inden 2030 velkommen; støtter fremme af innovative og bedste tilgængelige løsninger, affaldsminimering og grønne datalagringsteknikker med særlig fokus på synergier mellem fjernvarme og fjernkøling og udnyttelse af den spildvarme, der genereres ved nedkøling af datacenteranlæg, med henblik på at mindske datacentres indvirkninger på miljøet samt på ressource- og energiforbruget; opfordrer til større gennemsigtighed for forbrugerne hvad angår CO2-emissioner fra lagring og deling af data;

67. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme konkurrencedygtige markeder, samtidig med at de europæiske virksomheder styrkes, og til at støtte udviklingen af europæiske cloududbud; påskønner initiativerne fra European Cloud Federation, såsom en europæisk alliance for industrielle data og cloud- og finansieringsinitiativer, samt GAIA-X-projektet, der har til formål at udvikle en samlet datainfrastruktur og skabe et økosystem, der muliggør skalerbarhed, interoperabilitet og selvbestemmelse for dataleverandører gennem design for at sikre organisationers eller enkeltpersoners selvbestemmelse for så vidt angår kontrollen over egne data; støtter konkurrencedygtige EU-markeder inden for områderne IaaS, PaaS og SaaS og i forbindelse med udvikling af special- og nichecloudtjenester og -applikationer; opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at være på vagt over for ethvert potentielt misbrug af markedsstyrke fra dominerende aktørers side, der opererer på oligopolistiske markeder i Unionen, som kan hæmme konkurrencen eller forbrugernes valgmuligheder; understreger, at cloudinfrastrukturer bør være baseret på principperne om tillid, åbenhed, sikkerhed, interoperabilitet og portabilitet; understreger, at principperne om dataportabilitet i nødvendigt omfang bør overvinde forskelle i IT-udbydernes infrastruktur og praksis for at sikre, at brugernes data overføres effektivt; påpeger, at brugere måske ikke bevarer nøjagtig samme konfiguration og service, når de porterer deres data fra en leverandør til en anden;

68. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at fremskynde udviklingen af et "cloudregelsæt", der kan fastlægge principper for udbud af konkurrencedygtige cloudtjenester i Unionen, udgøre en solid ramme, der kan øge klarheden og lette cloudtjenesters regelefterlevelse og bl.a. forpligte tjenesteudbydere til at afsløre, hvor data behandles og lagres, samtidig med at brugerne sikres suveræn kontrol over deres data; påpeger, at dette regelsæt yderligere bør give brugerne mulighed for problemfrit at flytte deres data via interoperable grænseflader til andre tjenesteudbydere; mener, at det bør sigte mod at forhindre teknologisk fastlåsning, navnlig i forbindelse med offentlige indkøb; overvejer brugen af CEN Workshop Agreement (CWA'er) på visse områder såsom cloudtjenester som en metode til at øge effektiviteten i skabelsen af harmoniserede standarder; understreger, at selv om det er virksomhederne og forbrugerne, der vælger en cloudoperatør, skal alle cloudoperatører, når de er etableret eller opererer i EU, efterleve EU's regler, normer og standarder, og deres efterlevelse bør overvåges; bemærker, at det i tilfælde af, at en EU-operatør anvender cloudtjenester i lande uden for EU, er vigtigt at sikre, at der gælder det samme høje retsbeskyttelsesniveau i tilfælde af tvister, herunder i forbindelse med intellektuel ejendomsret;

69. støtter Kommissionens bestræbelser på at benytte revisionen af de horisontale og vertikale retningslinjer for konkurrence som anledning til at indføre nye redskaber til at begrænse den overdrevne markedskoncentration, der er karakteristisk for datamarkeder, herunder gennem løbende overvågning af markeder, der er i risiko herfor, og, hvor det er nødvendigt, ex ante-regulering;

70. understreger den betydning, som tillid og en mere robust ramme for cybersikkerhed spiller for en stabil dataøkonomi i tilgift til en sikkerhedskultur for enheder, der håndterer store mængder data; understreger betydningen af, at den underliggende digitale infrastruktur befinder sig på det højeste teknologiske stade, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere sammen for at sikre fuld udbredelse heraf; opfordrer til, at der ydes støtte til yderligere udvikling af teknologi til sikker datadeling, f.eks. via sikker flerpartsdatabehandling og krypteringsteknologi; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge løsninger og cybersikkerhedsstandarder, der egner sig til markedsaktører af alle størrelser, herunder mikrovirksomheder og SMV'er; støtter den fælles og koordinerede tilgang til EU's værktøjskasse til 5G-cybersikkerhed og sikker udrulning af 5G i EU;

71. opfordrer Kommissionen til at fremme audits af datadelingsinfrastrukturers misbrugbarhed, sårbarhed og interoperabilitet; henleder opmærksomheden på de betydelige og hastigt stigende omkostninger, som cyberangreb medfører; minder om, at større konnektivitet kan øge cybertrusler og -kriminalitet samt cyberterrorisme og risikoen for naturlige og teknologiske uheld, herunder sådanne, som kan berøre forretningshemmeligheder; påskønner i den forbindelse Kommissionens forslag om at revidere direktiv (EU) 2016/1148 om sikkerhed i net- og informationssystemer[29] og om et nyt EU-kompetencecenter for cybersikkerhed med henblik på at forbedre cyberrobustheden og reagere mere effektivt på cyberangreb;

72. understreger, at ibrugtagning af produkter og tjenester i de europæiske datadrevne, forbrugerorienterede og industrielle IoT-økosystemer bør omfatte sikkerhed og privatlivsbeskyttelse gennem design; tilskynder til anvendelse af værktøjer, der kan forstærke gennemsigtigheden; støtter Kommissionens ambition om at udvikle et digitalt "produktpas";

73. understreger betydningen af, at de kompetente markedsovervågningsmyndigheder har de nødvendige beføjelser til at få adgang til relevante data, samtidig med at de fuldt ud overholder forordning (EU) nr. 2019/1020[30], når de har grund til at tro, at der findes potentielt ulovlig praksis, med henblik på at styrke deres tiltag og sikre tilstrækkelig kontrol med produktsikkerheden; understreger behovet for at værne om sikkerheden af de data, som tilgås af overvågningsmyndighederne;

74. opfordrer til, at transportlovgivningens gennemførelse overvåges, navnlig forordning (EU) 2020/1056 om elektronisk godstransportinformation, direktiv (EU) 2019/1936 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed og forordning (EU) 2019/1239 om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt med henblik på at sikre støtte til virksomheder, fremme digitalisering og forbedre dataudvekslingen mellem virksomheder og forvaltninger (B2A) samt i B2C-, B2B-, B2G- og G2B-regi;

Forskning, færdigheder, kompetence og AI

75. anerkender det potentiale, der ligger i dataadgang for at fremskynde videnskabelig forskning og uddannelsesprogrammer; påskønner Kommissionens arbejde med at muliggøre datadeling med henblik på forskning og uddannelse; påskønner udviklingen af den europæiske Open Science Cloud som et åbent, tillidsbaseret og sammensluttet miljø i Europa til lagring, deling og genanvendelse af forskningsdata på tværs af grænserne; slår til lyd for fremme af offentligt finansierede forskningsdata i overensstemmelse med princippet "så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt"; fremhæver værdien af strategiske partnerskabsaftaler mellem universiteter for yderligere at fremme samarbejde på forskellige områder inden for datavidenskab;

76. understreger betydningen af at opnå et højt niveau af generelle digitale kompetencer og af at fremme bevidstgørelsesaktiviteter i offentligheden; understreger, at Unionens vækstpotentiale afhænger af befolkningens og arbejdsstyrkens færdigheder; opfordrer derfor medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på softwareudvikling og tiltrækning af talent til IKT samt datakompetence for alle med henblik på at opbygge europæisk knowhow med fokus på fremtidens avancerede teknologier; fremhæver behovet for, at retshåndhævelses- og domstolspersonale har tilstrækkelige digitale færdigheder, da disse er afgørende for digitaliseringen af retssystemet i alle medlemsstaterne; konstaterer, at Kommissionen har foreslået ambitiøse mål for digitale færdigheder i EU gennem handlingsplanen for digital uddannelse, og fremhæver behovet for nøje at overvåge gennemførelsen, udviklingen og resultaterne af denne;

77. understreger, at konkurrencedygtig adgang til data og fremme af grænseoverskridende anvendelse af data er af allerstørste betydning for udviklingen af AI, som er baseret på øget tilgængelighed af data af høj kvalitet for at skabe sæt af ikkepersondata, der kan anvendes til at træne algoritmer og forbedre deres ydeevne;

78. fremhæver, at der ved gennemførelsen af den europæiske datastrategi skal findes en balance mellem at fremme en mere udbredt anvendelse og deling af data og beskytte IPR og forretningshemmeligheder, men også grundlæggende rettigheder såsom privatlivets fred; understreger, at data, der anvendes til at træne AI-algoritmer, undertiden bygger på strukturerede data såsom databaser, ophavsretligt beskyttede værker og andre frembringelser, som er beskyttet af intellektuel ejendomsret, men måske ikke almindeligvis betragtes som data;

79. bemærker, at anvendelsen af ophavsretligt beskyttet indhold som datainput skal vurderes i lyset af de eksisterende regler og undtagelsen vedrørende "tekst- og datamining", der er fastsat i direktivet om ophavsret[31], samt beslægtede rettigheder på det digitale indre marked; opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer for, hvordan forbehold af rettigheder kan gøres offentligt tilgængeligt for alle på central vis;

80. finder, at Kommissionen bør overveje yderligere ændringer af de nuværende retlige rammer inden for civilprocesret med henblik på at reducere de eksisterende hindringer for private investorer; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til hurtigt og på passende vis at følge op på Parlamentets beslutning om fælles minimumsstandarder for civil retspleje[32].

81. fremhæver behovet for at sikre, at ingen form for bias, navnlig kønsbias, utilsigtet bliver afspejlet i algoritmebaserede applikationer; tilskynder med henblik herpå til gennemsigtighed i algoritmers, AI-systemers og applikationers design;

82. minder om, at EU-borgere i henhold til GDPR har ret til at få en forklaring på og til at anfægte de beslutninger, der træffes af algoritmer, med henblik på at mindske usikkerheden og uigennemskueligheden, samtidig med at der bør lægges særlig vægt på trivsel og gennemsigtighed i arbejdslivet;

83. mener, at selv om de eksisterende principper om erstatningsansvar og teknologineutrale ansvarsregler generelt er egnede til den digitale økonomi og de fleste af de teknologier, som er på vej frem, er der ikke desto mindre i nogle tilfælde, f.eks. hvad angår operatører af AI-systemer, brug for nye eller supplerende ansvarsregler for at forbedre retssikkerheden og sikre en passende erstatningsordning for personer, der bliver offer for ulovlig brug af data;

84. opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en omfattende vurdering af tilsvarende potentielle huller i lovgivningen i forbindelse med ansvaret for skader forvoldt af data i AI- eller ikke-AI-regi, der skyldes mangler eller unøjagtigheder i datasættene, og overveje eventuelle tilpasninger af de nuværende ansvarsordninger, inden den fremsætter nye lovgivningsforslag;

85. opfordrer Kommissionen til at fremme bedste praksisser i STEM-uddannelserne (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) med særligt fokus på ligestilling mellem kønnene samt på kvinders deltagelse og beskæftigelse i tech-fagene;

86. påskønner programmerne "det digitale Europa", Horisont Europa, rumprogrammet og Connecting Europe-faciliteten samt de europæiske digitale innovationsknudepunkter, som vil hjælpe europæiske virksomheder med at udnytte mulighederne i den digitale omstilling; understreger betydningen af de midler, der er øremærket til kvanteforskning i Horisont Europa; minder desuden om den rolle, som genopretnings- og resiliensfaciliteten skal spille med hensyn til at bidrage til den digitale dagsorden;

87. opfordrer til offentlig og privat finansiering, navnlig til mikrovirksomheder og SMV'er, med henblik på at støtte den digitale omstilling og fuldt ud udnytte dataøkonomiens potentiale samt integrere digitale teknologier og færdigheder; understreger, at sikring af lige vilkår for mikrovirksomheder og SMV'er ikke kun drejer sig om adgang til data, men også sikring af de nødvendige færdigheder til at foretage analyser og udtrække viden af sådanne data;

88. opfordrer arbejdsmarkedets parter til at undersøge potentialet i digitalisering, data og AI med henblik på at øge den bæredygtige produktivitet, samtidig med at arbejdstagernes rettigheder respekteres og deres trivsel og beskæftigelsesegnethed forbedres, og der investeres i ordninger for opkvalificering, omskoling, forberedelse til karriereskift, livslang læring og digitale færdigheder; påpeger, at bevidstgørelse, uddannelse og gennemsigtighed omkring datadrevne teknologier er af stor betydning for at sætte EU-borgerne i stand til at forstå og medvirke til en fair implementering af disse teknologier; understreger, at ansatte bør have ret til at vide, hvornår og hvordan deres data indsamles, anvendes, lagres eller deles; opfordrer til at forhindre overdreven og unødvendig overvågning på arbejdspladsen; mener, at de nationale fagbevægelser i højere grad bør inddrages i udarbejdelsen af anbefalinger og retningslinjer om data- og privatlivsbeskyttelse på arbejdspladsen;

Regler på globalt plan

89. mener, at de regler, der findes på globalt plan for brugen af data, er utilstrækkelige; opfordrer Kommissionen til at forelægge en sammenlignende analyse af de lovgivningsmæssige rammer for data i tredjelande; bemærker, at europæiske virksomheder, der opererer i visse tredjelande, i stigende grad støder på ubegrundede hindringer og digitale restriktioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, sammen med ligesindede tredjelande, at gøre en forstærket indsats i internationale og multilaterale fora og i bilaterale og handelsmæssige drøftelser for at få vedtaget nye internationale etiske og tekniske standarder til styring af anvendelsen af nye teknologier såsom AI, IoT, 5G og 6G, som bør fremme Unionens værdier, grundlæggende rettigheder, principper, regler og standarder og sikre, at dens marked forbliver konkurrencebaseret og åbent for resten af verden; fremhæver behovet for internationale regler og standarder for at fremme globalt samarbejde med henblik på at styrke databeskyttelsen og etablere sikre og hensigtsmæssige dataoverførsler under fuld overholdelse af EU's og medlemsstaternes love og standarder;

90. understreger, at overførsel af personoplysninger til andre jurisdiktioner altid skal overholde bestemmelserne i GDPR, retshåndhævelsesdirektivet og chartret om grundlæggende rettigheder og tage hensyn til Det Europæiske Databeskyttelsesråds anbefalinger og retningslinjer forud for enhver overførsel og kun kan finde sted, hvis der er et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger;

91. opfordrer til fri udveksling af data mellem Unionen og tredjelande på betingelse af, at data- og privatlivsbeskyttelsen, sikkerheden og andre klart definerede, velbegrundede og ikkediskriminerende hensyn til den almene interesse er tilgodeset, f.eks. via afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet; mener, at den frie udveksling af data på tværs af grænserne er nødvendig for at udnytte dataøkonomiens fulde potentiale, og understreger, at opretholdelse af datastrømmen skal være et kernemål for Europa; går ind for, at interessenter, der fuldt ud overholder al relevant EU-lovgivning, skal have adgang til fælles europæiske dataområder; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at forhandle nye regler for den globale digitale økonomi, herunder forbuddet mod uberettigede datalokaliseringskrav; minder om betydningen af at gøre fremskridt i forhandlingerne om e-handel i Verdenshandelsorganisationen og opfordrer til at medtage ambitiøse og omfattende digitale handelskapitler i EU's frihandelsaftaler; støtter Unionens aktive rolle og deltagelse i andre internationale fora for internationalt samarbejde om digitalisering, såsom FN, OECD, ILO og UNESCO;

°

° °

92. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

1. Baggrund og generelle overvejelser

 

Vores liv og de samfund, som vi kender i dag, vil blive fundamentalt omformet af digitale teknologier i hastig udvikling, superhurtige forbindelser og den enorme mængde data, som disse nye kapaciteter frembringer. På verdensplan sker der en fordobling af den samlede mængde data hver 18. måned, og det skaber uanede muligheder. Hvem vil denne tendens komme til gode? Vil dataene skabe muligheder for virksomheder af alle slags og alle størrelser, eller vil dataene blive koncentreret i hænderne på et par få teknologigiganter? Vil de nye puljer af data i fremtiden bidrage til et menneskecentreret digitalt samfund, og vil borgerne være i stand til at kontrollere deres data? Vil dataene virkelig være til rådighed for forbedring af de offentlige tjenester?

 

Den aktuelle covid-19-krise har yderligere understreget vigtigheden af digitalisering, digital infrastruktur, værktøjer og færdigheder. Det er klart nødvendigt, at Europa bruger alle de redskaber, det har mulighed for, for at støtte genopretningen. Pandemien har også gjort det klart, at politiske beslutninger om traditionelle statistikker kan være håbløst ineffektive. De nye muligheder for at indsamle, analysere og anvende data på en mere avanceret måde kan hjælpe de politiske beslutningstagere med at gå over til at træffe beslutninger baseret på realtidsdata. Udvikling af "realtidstjenester" kan også betyde færre bureaukratiske byrder, spare tid og penge og give nye muligheder for borgere og virksomheder, især SMV'er.

 

Det centrale spørgsmål er, hvorfor dataene i dag ikke cirkulerer i hele Europa. Ordføreren mener, at svaret kan koges ned til manglende forståelse, tillid og interoperabilitet.

 

Ordføreren understreger, at denne betænkning bør ses som et udgangspunkt for de omfattende drøftelser, der vil være nødvendige for at opbygge en europæisk tilgang til dataøkonomien. Ordføreren ser frem til at modtage sektorinput fra andre af Parlamentets udvalg, der er aktive på dette område.

 

Ordføreren er af den opfattelse, at Europa er nødt til at skabe sin egen vej mod en dataøkonomi og et datasamfund, der bygger på europæiske værdier.

 

2. De vigtigste spørgsmål og ordførerens holdning

 

2.1. Værdier og principper

 

Ordføreren mener, at den europæiske datastrategi skal have til formål at gøre dataøkonomien gennemsigtig, troværdig og menneskecentreret, idet den respekterer menneskerettighederne og demokratiet samt skaber nye muligheder for, at borgerne kan bruge og drage fordel af deres data, således at disse data ikke kun anvendes som råmateriale.

 

Ordføreren mener også, at digitalisering ikke må øge eller skabe nye uligheder i samfundet. Datastrategien skal integreres i en bredere industriel strategi, der sikrer social og miljømæssig bæredygtighed. Nye modeller for arbejdet i dataøkonomien skal resultere i, at arbejdstagerne får mere indflydelse og ikke føre til et kapløb mod bunden.

 

Ordføreren understreger også, at muligheden for at indsamle og behandle data vil have en væsentlig rolle at spille med hensyn til at hjælpe EU med at nå sine klimamål. Ordføreren bemærker dog også, at IKT-sektorens nuværende miljøfodaftryk anslås til mellem 5 og 9 % af verdens samlede elforbrug og over 2 % af alle emissioner, hvoraf en stor del skyldes datacentre, cloudtjenester og forbindelsesmuligheder. EU skal træffe foranstaltninger for at sikre gennemsigtighed i CO2-emissioner, minimalt spild og for at fremme teknikker til lagring af grønne data.

 

2.2. Dataforvaltning og -rum

Ordføreren mener, at Europa har stærkt brug for en lovgivningsmæssig ramme for styring af dataudveksling for at sikre en fælles dataanvendelse på tværs af økonomien. Ordføreren er enig med Kommissionen i, at de sektorspecifikke dataområder er et godt udgangspunkt for at skabe tillid, interoperable europæiske standarder og veludformede API'er (applikationsprogrammeringsgrænseflader) med maskinlæsbar adgang, der muliggør datastrømmen i hele EU og forskellige enheder, både i den offentlige og den private sektor.

 

Ordføreren understreger imidlertid betydningen af tværsektoriel dataudveksling, som er afgørende for innovation og ny værdiskabelse. Ordføreren anbefaler kraftigt Kommissionen at opbygge europæiske dataområder med henblik på at sikre en gnidningsløs udveksling af data, ikke blot inden for men også på tværs af sektorer.

 

Grundlæggende er det stadig nødvendigt, at organisationer, virksomheder og den offentlige sektor bedre kan forstå, identificere og forstå de data, de råder over. Ordføreren lægger vægt på behovet for at finde metadata — oplysninger om data — i maskinlæsbar form.

 

Ordføreren støtter Kommissionens initiativ til at oprette et styringsorgan under ledelse af Kommissionen, som skal stå i spidsen for udformningen af denne europæiske ramme for dataforvaltning, og mener, at denne datastyringsmodel bør bygge på decentraliserede databehandlingsmiljøer.

 

Ordføreren mener, at "dataformidlere" vil spille en central rolle i den fremtidige datastyring i dataøkosystemerne ved at flytte data mellem aktører via veludformede API-grænseflader uden selv at behandle dem. Ordføreren glæder sig over Kommissionens initiativ til at indføre en konkret mærknings- og certificeringsordning for disse formidlere. Ordføreren støtter i denne forbindelse også udviklingen af pålidelige initiativer med flere interessenter, såsom MyData Operators eller andre ansvarlige dataformidlere.

 

Ordføreren mener, at det ville være forkert i datastrategien udelukkende kun at tale om industrielle "ikke-personlige" data. I aggregerede datasæt er der stor sandsynlighed for, at de omfatter personoplysninger eller ikke-personlige data, der kan danne grundlag for eller generere personoplysninger, når de kombineres med andre data. Ordføreren gør gældende, at personoplysninger og andre oplysninger end personoplysninger ikke altid kan adskilles, og at Kommissionen bør fastlægge retningslinjer og praksis for, hvordan blandede datasæt også kan anvendes i industrielle miljøer. Hvis dette spørgsmål ikke tages alvorligt, vil Europa efterlade en enorm mængde data, der ikke udnyttes.

 

I denne forbindelse foreslår ordføreren, at Kommissionen opretter et horisontalt og tværgående personoplysningsområde ved siden af de allerede identificerede sektorbestemte dataområder. Dette tværgående persondatamateriale, der fuldt ud bygger på respekt for databeskyttelse og privatlivets fred, kunne bruges til at give borgerne mere indflydelse og forbedre brugen af personoplysninger. Som en mulighed vil overførsel af data inden for dataområdet kunne ske gennem pålidelige formidlere, såsom MyData-operatører, der forvalter personoplysninger med de fysiske personers fuldstændige samtykke.

2.3. Dataadgang, -interoperabilitet, -overførbarhed og -ejerskab B2B, G2B, B2G, G2G

B2B-dataudveksling

 

Ordføreren mener, at udgangspunktet for deling af B2B-data bør være at støtte og muliggøre frivillig udveksling af data. Ikke desto mindre er ordføreren af den opfattelse, at der i vore dages digitale verden ikke er lige konkurrencevilkår. De globale teknologigiganter, hvoraf de fleste er ikke-europæiske, har betydelig bedre muligheder for at anvende data, da de er i en position, hvor de ikke reelt kræver datadeling mellem dem selv og andre virksomheder. De mindre operatører og SMV'er er ikke reelt i stand til at forhandle med dem. Dette er grunden til, at ordføreren mener, at Europa er nødt til at indføre regler om obligatorisk dataadgang, hvor det er nødvendigt, navnlig for så vidt angår de værdikæder og dataøkosystemer, hvor mindre operatører har været involveret i udarbejdelsen af datasæt, men ikke har adgang til de data, som de har deltaget i udarbejdelsen af.

 

G2B- og B2G-dataudveksling

 

Ordføreren understreger, at det første skridt er at åbne offentlige datasæt for brug, et arbejde, som EU allerede har påbegyndt, f.eks. med direktivet om åbne data. Der er dog behov for flere foranstaltninger. Offentligt indsamlede data bør anvendes til fordel for almenvellet og i sidste ende til realtidstjenester. Offentlige kontrakter skal f.eks. udformes på en sådan måde, at enhver offentlig aktør forhindres i at være afhængig af en enkelt privat aktør. For at gøre bedre brug af offentlige datasæt opfordrer ordføreren Kommissionen til at undersøge, hvordan man kan forbedre den sekundære anvendelse af anonymiserede personoplysninger.

 

Ordføreren bemærker også, at der ligesom i B2B er særlige omstændigheder, hvor deling af B2G-data skal være obligatorisk af hensyn til almenvellet.

 

Med hensyn til den kommende gennemførelsesretsakt om "datasæt af høj værdi" opfordrer ordføreren Kommissionen og medlemsstaterne til ikke at undergrave ånden i direktivet om åbne data og sikre, at datasæt af stor værdi omfatter virksomheds- og selskabsregistre, og at der træffes tilstrækkelige foranstaltninger til at gøre disse datasæt reelt tilgængelige.

 

G2G

 

EU er allerede begyndt at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaternes offentlige tjenester, men i fremtiden vil dette også være afhængig af muliggørelsen af en tilstrækkelig strøm af data. Ordføreren mener, at målet bør være at opbygge et europæisk indre marked, hvor der leveres tjenester i realtid, og hvor politikudformningen er styret af omfattende, geografisk repræsentative realtidsdata.

 

2.4. Infrastruktur og cybersikkerhed

 

Datastrategien er et led i puslespillet om udvikling af EU's digitale fremtid. Succesen afhænger også af det bredere IKT-økosystems status, såsom bredbåndsnet, 5G, 6G, cloudløsninger, tingenes internet, kvanteteknologi, blockchain og højtydende databehandling.

 

Hvad angår cloud-tjenesteudbydere, opfordrer ordføreren Kommissionen til i det fremtidige "cloud-regelsæt" at forpligte tjenesteudbydere til at vise, hvor de lagrer data. Derudover mener ordføreren, at cloud-tjenesteudbydere ikke bør have adgang til data, der er lagret på deres servere, medmindre der er en særskilt aftale mellem parterne.

 

Ordføreren understreger, at stærk cybersikkerhed er en forudsætning for en stabil dataøkonomi. Nettets sikkerhed og pålidelighed er et spørgsmål om europæisk digital uafhængighed, og vi har ikke råd til at være naive. For eksempel bør stærk cybersikkerhed være et krav for alle dataformidlere.

 

2.5. Uddannelse, viden og kompetencer

 

Ordføreren minder om, at Europa er en af verdens førende inden for forskning og nystartede virksomheder, men har vanskeligt ved at omsætte denne kapacitet i blomstrende virksomheder. Derfor opfordrer ordføreren til, at der sættes europæisk fokus på softwareudvikling på højt niveau, hvilket er afgørende for værdiskabelsen for datasektoren og tiltrækningen af talent.

 

Ordføreren opfordrer også arbejdsmarkedets parter på virksomhedsniveau og på andre passende niveauer til proaktivt at undersøge den potentielle digitale teknologi, data og kunstig intelligens med henblik på at øge virksomhedens produktivitet og arbejdsstyrkens trivsel og opfordrer dem til at investere i tilstrækkelige foranstaltninger til opkvalificering, omskoling og livslang læring, således at arbejdstagerne også kan skifte til nye job eller tilpasse sig til nye job i virksomheden. Kommissionen bør også fortsætte arbejdet med at støtte kvinders deltagelse i teknologiindustrien.

 

Ordføreren opfordrer Kommissionen til at investere i omstillingen af traditionelle virksomheder, navnlig SMV'er, til datatidsalderen.
 

2.6. Internationale overvejelser

 

Ordføreren mener, at vi i en global sammenhæng ikke kan tage det som en selvfølge, at bl.a. databeskyttelse, respekt for menneskerettigheder og fair konkurrence vil være retningslinjerne for databaseret økonomisk udvikling. Ordføreren mener, at de globale regler for anvendelse af data er utilstrækkelige, og opfordrer EU til at vedtage nye grundlæggende regler for den globale dataøkonomi med de lande i WTO, der deltager i den fælles erklæring om et initiativ vedrørende elektronisk handel og i bilaterale handelsforhandlinger.

 

Det er vigtigt for europæiske borgere, forbrugere og virksomheder at have mulighed for at overføre data til og fra tredjelande med tilstrækkelige garantier. Kun på denne måde kan dataøkonomiens reelle potentiale opfyldes.

 

EU bør sammen med ligesindede tredjelande føre an i arbejdet og i overensstemmelse med EU's værdier og interesser nå til enighed om nye internationale standarder for anvendelse af nye teknologier såsom kunstig intelligens. Ellers risikerer det internationale digitale marked og borgernes internationale interaktion at blive mere fragmenteret end nødvendigt.

BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Følgende liste er udarbejdet på helt frivillig basis og udelukkende på ordførerens ansvar. Ordføreren har modtaget input fra følgende enheder eller personer under udarbejdelsen af udkastet til betænkning:

Enhed og/eller person

A new governance

Aalto University

ACEA

Amazon

BEUC

Business Finland

CEPS

Det digitale Europa

EDIMA

ETLA

ETNO

Europa-Kommissionen

EuroCommerce

European Games Developer Federation

FEPS Europe

Finanssiala ry

Finnish Centre for AI

Finnish Confederation of Professionals

Finnish Innovation fund SITRA

Finnish Technology Industries

Det tyske formandskab for Rådet

GSMA

Huawei

IBM

Italian National Innovation Fund

Ministry of Transportation and communications of Finland

Ministry of Finance of Finland; expert group on Artificial Intelligence and digitalisation

MyData Global

Nokia

Open Science Foundation

Open Data Institute

Finlands faste repræsentation ved EU

Reaktor

SMEunited

Swedish Transport Administration

University of Helsinki

University of Vaasa

Vodafone

Working group on Confederation Syndicate European Trade Union, Business Europe, SMEUnited and CEEP (European Social Partners Framework agreement on digitalisation)

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE (11.1.2021)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en europæisk datastrategi

(2020/2217(INI))

Ordfører for udtalelse: Christel Schaldemose

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

 

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. bifalder, at Kommissionen har til hensigt at skabe et egentligt og innovativt indre marked for data, som vil udgøre rygraden i EU's dataøkonomi og konkurrenceevne, samtidig med at de europæiske regler og standarder for databehandling fremmes og beskyttes i fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen; mener, at sikring af tillid til digitale tjenester og intelligente produkter er afgørende for det digitale indre markeds vækst og trivsel og bør udgøre kernen i såvel den offentlige politik som forretningsmodellerne; understreger, at et indre marked for data bør gøre det muligt for europæiske virksomheder og borgere at udvikle og drage nytte af innovative og konkurrencedygtige tjenester og produkter, idet de samtidig bidrager til at nå EU's mål;

2. mener, at sikring af adgang til data uden tilsidesættelse af reglerne om databeskyttelse er afgørende for borgernes grundlæggende rettigheder og for virksomhedernes innovation og vækst, navnlig for nystartede virksomheder og SMV'er; glæder sig derfor over de tiltag til håndtering af den nuværende mangel på datatilgængelighed, som Kommissionen fremhæver i sin meddelelse; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af, hvordan datastyringsmodellen skal udvikles under hensyntagen til de nuværende modeller og deres respektive fordele og risici; understreger, at der ved vurderingen bør tages behørigt hensyn til cybersikkerhedsaspekter; bemærker, at en decentraliseret model kan give flere garantier for sikkerhedsforanstaltninger vedrørende personoplysninger, og at det kan overvejes at lade den danne grundlag for datastyringsmodellen afhængigt af sammenhængen;

3. understreger, hvor vigtigt det er at udarbejde lovgivningsforslag, der sikrer et ægte indre marked for data; understreger, at disse forslag bør baseres på tilbundsgående konsekvensanalyser, herunder vurderinger af bedste praksis, cost-benefit-analyser og – om muligt – komparative analyser af de lovgivningsmæssige rammer, i både EU-lande og tredjelande for at sikre målrettede og evidensbaserede lovgivningsrammer for det indre marked uden at hæmme rettidig opstart af mulige projekter; foreslår desuden, at Kommissionen overvejer at basere programmerne om datadeling og cloudinitiativerne på resultaterne fra pilotprojekter;

4. understreger vigtigheden af at anlægge en sammenhængende tilgang, hvor det fastlægges, hvordan bestemmelser om datadeling skal indgå i et samspil med gældende og fremtidig lovgivning for at sikre overensstemmelse mellem f.eks. dataretsakten og forordningen om datastyring på den ene side og på den anden side retsakten om digitale tjenester og Digital Markets Act (retsakten for det digitale indre marked);

5. understreger, at det er vigtigt at skabe den rette balance mellem klart definerede regler, idet der gives plads til innovation og hurtig omstilling til nye teknologier, når der etableres ægte fælles europæiske dataområder; opfordrer Kommissionen til at afhjælpe fragmenteringen af det indre marked og de uberettigede divergerende regler mellem medlemsstaterne for at sikre udviklingen af fælles dataområder i EU;

6. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der på det indre marked for data udvikles en europæisk metode til håndtering af data, hvorved der skabes et øget udbud af data, der kan udnyttes til at overvinde samfundsmæssige udfordringer og bruges i økonomien, idet der samtidig fokuseres på respekt for og fremme af de fælles europæiske værdier, der er forankret i traktaterne, herunder de grundlæggende rettigheder, og fair konkurrence; anmoder indtrængende Kommissionen om at styrke forbrugernes stilling med særlig fokus på bestemte grupper af forbrugere, der betragtes som sårbare, med det formål fortsat at give dem kontrol over deres egne data, samtidig med at det gøres muligt at anvende data på en effektiv måde; opfordrer Kommissionen til at anlægge en forsigtig tilgang med henblik på fortsat at sikre, at forbrugere kan beslutte, hvem der skal have adgang til deres personoplysninger og under hvilke omstændigheder; mener, at industriens og borgernes data kan bidrage til at udvikle innovative digitale og bæredygtige løsninger for produkter og tjenester, der vil være til gavn for europæiske forbrugere og virksomheder; opfordrer Kommissionen til at vurdere mulige mekanismer og værktøjer til at tillade og fremme virksomheders og enkeltpersoners donation af data, som kan være af almen interesse, under hensyntagen til EU-lovgivningen;

7. fremhæver behovet for at fastlægge en fælles definition af, hvad der skal betragtes som dataaltruisme, og klare kriterier for at afgøre, hvornår en datadonation anses for at have almen interesse; understreger, hvor vigtigt det er at have klare regler for, hvordan disse data kan doneres og anvendes; understreger, at data, der doneres i forbindelse med dataaltruisme, er bestemt til at blive behandlet med henblik på at tilgodese formål af almen interesse og ikke bør anvendes til at forfølge udelukkende kommercielle interesser;

8. understreger behovet for at tage hånd om specifikke problemstillinger, som kan opstå i forbindelse med adgang til og kontrol af forbrugernes data, navnlig visse grupper af forbrugere, der betragtes som sårbare, herunder mindreårige, ældre og personer med handicap; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at alle forbrugeres rettigheder til enhver tid overholdes, og at de kan drage nytte af fordelene ved oprettelsen af et indre marked for data på lige fod med andre; understreger endvidere, at blandede datasæt skal behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder Kommissionens vejledning vedrørende forordningen om fri udveksling af andre data end personoplysninger;

9. anerkender, at det kan være nyttigt at have adgang til visse personoplysninger med henblik på forskning og politikudformning på områder som folkesundhed, lægemidler, sociale tjenester, uddannelse og andre områder; opfordrer derfor Kommissionen til at skabe klare mekanismer til indsamling af disse data på en ensartet måde og i overensstemmelse med de europæiske standarder for beskyttelse af privatlivets fred og relevant gældende lovgivning, idet der tages hensyn til princippet om dataminimering og til, at dataene ikke kan knyttes til bestemte personer;

10. understreger vigtigheden af, at de kompetente markedsovervågnings- og cybersikkerhedsmyndigheder har de fornødne beføjelser til at opnå adgang til relevante data under overholdelse af direktiv (EU) 2016/943 og forordning (EU) 2019/1020, hvis de har grund til at formode, at der anvendes potentielt ulovlige fremgangsmåder, for at styrke deres foranstaltninger og sikre tilstrækkelig kontrol af produktsikkerhed og datasikkerhed; understreger behovet for effektiv sikring og beskyttelse af de data, som overvågningsmyndighederne tilgår;

11. understreger behovet for at skabe fælles europæiske dataområder med henblik på at sikre fri udveksling af andre data end personoplysninger på tværs af grænser og sektorer med det mål at øge datastrømmene mellem virksomheder, den akademiske verden, relevante interessenter og den offentlige sektor; mener, at rammen for forvaltningen af fælles europæiske dataområder bør baseres på de i forordningen om fri udveksling af andre data end personoplysninger fastsatte principper; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at overholde forordningen fuldt ud for at tillade, at data lagres og behandles overalt i EU uden uberettigede forhindringer eller begrænsninger; understreger behovet for at sikre lige konkurrencevilkår for udveksling af data mellem interessenter og for at vurdere, hvad der udgør et tilstrækkeligt og passende niveau for tilladelser til at tilgå data med henblik på bedre at kunne kontrollere, hvem der har adgang til bestemte data og til hvilke formål, navnlig under hensyntagen til behovene hos SMV'er, så de får mulighed for at opskalere og operere på tværs af grænserne i det indre marked;

12. fremhæver, at dataretsakten og forordningen om datastyring bør fastsætte bestemmelser om anvendelsen af pålidelige datasæt af høj kvalitet, hvilket er afgørende for oprettelsen af velfungerende fælles europæiske dataområder og for at hjælpe virksomheder med at udvikle produkter og tjenester af høj kvalitet til gavn for hele det indre marked; anerkender, at det bør være muligt for private virksomheder at vælge en model med åbne data og samarbejde, hvor der anvendes åbne teknologier såsom open source-software og åbne softwareløsninger, uden at det berører gældende lovgivning, herunder direktiv (EU) 2019/790 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked; opfordrer Kommissionen til at udvikle dataområder baseret på tekniske og retlige rammer for datadeling for at beskytte data og sikre kontrol med, hvem der har adgang til data og med hvilket formål;

13. mener, at der bør tilskyndes til frivillig dataudveksling mellem virksomheder (B2B) og mellem virksomheder og myndighederne (B2G) og til deltagelse i dataområder, samtidig med at obligatorisk adgang til relevante data også kan overvejes for at forebygge markedssvigt; påpeger, at deling af data bør øge konkurrencen, og opfordrer Kommissionen til at sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked for data; understreger, at der i retsakten for det digitale indre marked bør indføres nye værktøjer og fastsættes kriterier for udpegelse af gatekeepere, og at retsakten bør omfatte bestemmelser, der afholder disse økonomiske enheder fra at skabe markedshindringer blandt andet med hensyn til datadeling med relevante interessenter; anmoder Kommissionen om at tage hensyn til spørgsmålene om fortrolighed og beskyttelse af erhvervshemmeligheder i forbindelse med dataøkonomien;

14. minder om vigtigheden af sikkerhed og databeskyttelse som centrale elementer for datadelingsinitiativer og de fælles fremtidige europæiske dataområder; påpeger, at virksomheder skal overholde den generelle forordning om databeskyttelse i sin helhed; glæder sig over Kommissionens hensigt om at tage fat på de nuværende begrænsninger i dataportabiliteten; minder om, hvor vigtigt det er at fastsætte fremtidssikrede regler om beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med elektronisk kommunikation; understreger, at de igangværende forhandlinger om e-databeskyttelsesforordningen er særdeles relevante i den henseende;

15. understreger de samfundsmæssige fordele ved at fremme bedre adgang til data i den offentlige sektor på måder, som styrker deres anvendelighed på tværs af Unionen; anmoder medlemsstaterne om at gennemføre direktivet om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (direktivet om åbne data) fuldt ud og anmoder endvidere Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme en kultur med bred videreanvendelse af tilgængelige data; understreger behovet for at sikre let adgang til data og, hvis det er relevant, til offentlige kontrakter under hensyntagen til de undtagelser, der er fastlagt i EU-lovgivningen eller national lovgivning, for alle relevante institutionelle aktører og samfundsaktører og for økonomiske aktører, navnlig SMV'er og nystartede virksomheder, og for at bekæmpe uberettigede forhindringer og fremme anvendelsen af moderne web- og API-baserede tjenester med henblik på at sikre nem og hurtig hentning, gennemsøgning og behandling af tilgængelige data;

16. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme datadelingskulturen, gå foran med et godt eksempel, og dele deres data i den synlige, brugervenlige, gennemsigtige og let automatiserede behandling; fremhæver initiativer som Nordic Smart Government, der har til formål at sætte SMV'er i stand til frivilligt at dele data automatisk og i realtid gennem et decentraliseret digitalt økosystem; anmoder Kommissionen om at overveje, hvordan det kan sikres, at offentligt finansierede data gavner forbrugere, SMV'er og andre virksomheder, som lever op til deres ansvar, i overensstemmelse med gældende lovgivning i EU; fastholder, at alle aktører, der opererer i EU og drager fordel af europæiske dataområder, skal overholde EU-lovgivningen;

17. opfordrer Kommissionen til at følge ekspertgruppens anbefalinger[33] om at udføre studier om de makroøkonomiske og sociale fordele ved B2G-datadeling i offentlighedens interesse; efterlyser i denne henseende klare regler for G2B- og B2G-datadeling og foreslår, at eventuelle gebyrer, der kan udledes af omkostningerne i forbindelse med behandlingen af anmodninger om genanvendelse af data, bør være forholdsmæssige og ikkediskriminerende; opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre gennemførelse af et tilstrækkeligt niveau for sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred i den offentlige sektor i forbindelse med lagring af, adgang til og behandling af data for at øge tilliden mellem virksomheder og civilsamfundsorganisationer på den ene side og den offentlige sektor på den anden;

18. glæder sig over Kommissionens internationale tilgang til at minimere fragmenteringen på de globale digitale markeder ved at fremme fælles standarder og delingen af data mellem betroede lande; understreger, at europæiske virksomheder bør kunne operere overalt i verden i et miljø præget af tillid og retssikkerhed, og at EU's charter om grundlæggende rettigheder og relevant EU-lovgivning bør respekteres i forbindelse med dataudveksling med tredjelande;

19. mener, at datadelingens og den nødvendige infrastrukturs miljømæssige indvirkning bør vurderes for at sikre, at den europæiske strategi for data er i overensstemmelse med den grønne pagt; understreger, at det i denne sammenhæng vil være afgørende at muliggøre datadeling og adgang til væsentlige og veldefinerede datasæt; anbefaler, at der udpeges væsentlige datasæt med henblik på overgangen til et mere bæredygtigt indre marked, og at det vurderes, om den forventede gennemførelsesretsakt om datasæt af stor værdi i forbindelse med direktivet om åbne data kan anvendes i den henseende;

20. glæder sig over offentliggørelsen af et fælles europæisk dataområde for intelligente cirkulære applikationer og Kommissionens ambition om at udvikle et digitalt "produktpas"; insisterer på at udvikle kunstig intelligens, robotteknologi og værktøjer til automatisk beslutningstagning og maskinlæring i et tæt samarbejde med alle relevante interessenter, navnlig industrien, nationale offentlige myndigheder og civilsamfundet, da disse værktøjer kan blive vigtige katalysatorer for at opnå et mere bæredygtigt indre marked og mindske den digitale sektors nuværende CO2-fodaftryk;

21. glæder sig over oprettelsen af en europæisk cloudsammenslutning og et europæisk netværk af cloudinfrastrukturer; understreger imidlertid behovet for at investere i europæiske virksomheders lagerkapacitet; understreger det påtrængende behov for at forbedre adgangen til europæiske cloudtjenester og tackle interoperabilitetsproblemer, som udgør en væsentlig hindring for en effektiv datadeling, vha. adfærdskodekser, certificering og standarder i et "cloud-regelsæt"; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at udvikle et sammenhængende regelsæt for cloudtjenester, der tager hensyn til arbejdet i arbejdsgruppen om skift af cloududbydere og dataportering;

22. anser proportionalitet for at være det ledende princip for datakvalitets- og interoperabilitetskrav; opfordrer Kommissionen til at overveje at fremme de nuværende standarder for at overvinde tekniske udfordringer, fastlåsning og unødvendige transaktionsomkostninger og samtidig give brugerne mulighed for frit at vælge deres cloudtjenester og problemfrit overføre deres data via standardiserede grænseflader til andre tjenesteudbydere, hvor der findes sammenlignelige og kompatible cloudtjenester, og sikre høje kvalitetsstandarder for sektorer og dataområder af stor betydning for væsentlige samfundsmæssige udfordringer; minder om, at friheden til at vælge ikkeeuropæiske cloudtjenesteudbydere fortsat skal være ubegrænset for europæiske virksomheder og forbrugere med undtagelse af legitime grunde såsom trusler mod den nationale sikkerhed;

23. understreger, hvor vigtigt det er at udvikle et europæisk cloudøkosystem for at sikre, fælles europæiske dataområder på grundlag af en troværdig og sikker infrastruktur med virkningsfulde cybersikkerhedsprincipper og -værktøjer; minder om, at øget konnektivitet medfører øgede cybertrusler; glæder sig i denne forbindelse over den forventede revision af direktivet om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer ("NIS-direktivet");

24. efterlyser en omkostningseffektiv cloudinfrastruktur på EU-plan med fokus på brugernes behov; opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for at indføre et nyt projekt om en infrastruktur for det indre marked i EU med det mål at sikre de samme adgangsforhold til det indre marked for data overalt i EU;

25. påpeger de forhindringer, som virksomheder, navnlig SMV'er og nystartede virksomheder, oplever med hensyn til at få adgang til og udveksle data; foreslår, at der udvikles en teknisk og retlig ramme for sikret datadeling; mener, at retsakten for det digitale indre marked er en forudsætning for at øge dataportabiliteten på retfærdige vilkår; opfordrer desuden Kommissionen til at vurdere, hvordan den forventede revision af databasedirektivet kan bidrage til at lette dataadgangen og samtidig sikre fuld respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder;

26. opfordrer Kommissionen til at skabe effektive standarder i tæt samarbejde med de europæiske standardiseringsorganisationer; mener, at brugen af CEN Workshop Agreements på visse områder såsom cloudtjenester er en måde at øge effektiviteten i skabelsen af harmoniserede standarder; opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at indlede arbejdet med at udvikle standarder;

27. understreger, at Kommissionen, når den definerer standarder for deling af data på tværs af sektorer, bør være særlig opmærksom på de standarder, der gælder inden for sektoren, for at sikre sammenhængende datadelingsstandarder på tværs af sektorer og undgå at stille en sektor bedre på bekostning af en anden;

28. anmoder Kommissionen om at vurdere behovet for, at retningslinjerne for Unionens procedurer for offentlige indkøb og finansieringsprogrammer skal omfatte krav om adgang til åbne data, interoperabilitet og portabilitet inden for rammerne af gældende lovgivning, hvis det er relevant og hensigtsmæssigt; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at vurdere behovet for et "europæisk løfte om interoperabilitet";

29. understreger, at datatilgængelighed og datakvalitet er afgørende for udviklingen af effektive, velfungerende og upartiske AI-systemer; minder om, at indlæsning af rådata i AI-systemer kan reproducere sociale, økonomiske eller andre uligheder og diskrimination i forbindelse med udbydelsen af digitale tjenester for forbrugere og virksomheder;

30. understreger, at den mest effektive metode til at reducere skævheder i databaserede systemer er ved at sikre, at der er datasæt af høj kvalitet til rådighed til at oplære AI-systemerne; bemærker, at offentligt tilgængelige data eller data, som kan anvendes gratis, anvendes af udviklere af AI og maskinlæring, når de vælger uddannelsesdata; opfordrer Kommissionen til at sørge for adgang til data af høj kvalitet for at sikre effektiv udvikling af AI-systemer under fuld overholdelse af gældende lovgivning;

31. anerkender stigningen i edge computing-paradigmet, navnlig i betragtning af den igangværende udrulning af 5G-netværk og de efterfølgende forretningsmodeller, og understreger behovet for at finde tekniske og juridiske løsninger, der giver effektiv adgang til data; understreger det presserende behov for at tackle de nye udfordringer inden for cybersikkerhed og interoperabilitet mellem data, som det hidtil usete omfang og den distribuerede karakter af edge computing medfører, herunder udfordringerne i forbindelse med maskinel bekræftelse af ægthed, dataenes oprindelse og pålidelighed samt privatlivets fred;

32. anerkender potentialet i stigningen i mængden af data fra selvkørende køretøjer, potentialet for den innovation, de tilfører industrien og økonomien, men også de sikkerhedsrisici, som stigningen indebærer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at rette særlig opmærksomhed mod situationer, hvor data er samgenererede, hvilket kan skabe problemer med hensyn til identifikation af data og databeskyttelsesrettigheder; anmoder desuden Kommissionen om at vurdere, om der er behov for yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger i denne forbindelse.

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	11.1.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	39 1 4
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Alex Agius Saliba, Andrus Ansip, Pablo Arias Echeverría, Alessandra Basso, Brando Benifei, Adam Bielan, Hynek Blaško, Biljana Borzan, Vlad-Marius Botoş, Markus Buchheit, Anna Cavazzini, Dita Charanzová, Deirdre Clune, David Cormand, Carlo Fidanza, Alexandra Geese, Sandro Gozi, Maria Grapini, Svenja Hahn, Virginie Joron, Eugen Jurzyca, Arba Kokalari, Kateřina Konečná, Andrey Kovatchev, Jean-Lin Lacapelle, Morten Løkkegaard, Adriana Maldonado López, Antonius Manders, Beata Mazurek, Leszek Miller, Dan-Ştefan Motreanu, Anne-Sophie Pelletier, Miroslav Radačovský, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Ivan Štefanec, Róża Thun und Hohenstein, Kim Van Sparrentak, Marion Walsmann, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Marc Angel, Krzysztof Hetman, Sándor Rónai

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

39	+
ECR	Adam Bielan, Carlo Fidanza, Eugen Jurzyca, Beata Mazurek
EPP	Pablo Arias Echeverría, Deirdre Clune, Krzysztof Hetman, Arba Kokalari, Andrey Kovatchev, Antonius Manders, Dan‑Ştefan Motreanu, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Ivan Štefanec, Róża Thun und Hohenstein, Marion Walsmann
VERTS/ALE	Anna Cavazzini, David Cormand, Alexandra Geese, Kim Van Sparrentak
ID	Hynek Blaško
NI	Marco Zullo
RENEW	Andrus Ansip, Vlad‑Marius Botoş, Dita Charanzová, Sandro Gozi, Svenja Hahn, Morten Løkkegaard
S&D	Alex Agius Saliba, Marc Angel, Brando Benifei, Biljana Borzan, Maria Grapini, Adriana Maldonado López, Leszek Miller, Sándor Rónai, Christel Schaldemose
THE LEFT	Kateřina Konečná, Anne‑Sophie Pelletier

 

1	-
NI	Miroslav Radačovský

 

4	0
ID	Alessandra Basso, Markus Buchheit, Virginie Joron, Jean‑Lin Lacapelle

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET (27.1.2021)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en europæisk datastrategi

(2020/2217(INI))

Ordfører for udtalelse: Roman Haider

 

 

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen "En europæisk strategi for data" (COM(2020)0066),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer[34] (ITS-direktivet) og dets delegerede retsakter,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet[35],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet[36],

– der henviser til Kommissionens forordning (EU) 2016/919 af 27. maj 2016 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i jernbanesystemet i Den Europæiske Union[37],

– der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om en europæisk strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer[38],

– der henviser til sin beslutning af 15. januar 2019 om selvkørende biler i europæisk transport[39],

– der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt[40],

– der henviser til Europa-Parlamentets holdning vedtaget den 8. oktober 2020 om forslaget til den europæiske klimalov[41].

A. der henviser til, at en fælles europæisk datastrategi bør være til gavn for den europæiske transportsektor og bidrage til omstillingen til et sikkert, bæredygtigt og effektivt transportsystem, hvor der skal tages hensyn til en tilstrækkelig interoperabilitet med andre sektorer, navnlig ved at intensivere udviklingen af teknologier baseret på kunstig intelligens (AI); der henviser til, at der bør skabes og fremmes rimelige vilkår på markedet for den europæiske økonomi og erhvervslivet, især for mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og sikres fair konkurrence mellem markedsdeltagerne og alle transportformer;

B. der henviser til, at en europæisk datastrategi bør bidrage til at tilpasse EU's transportsektor til den europæiske grønne pagt og til realisering af EU's klimamål; der henviser til, at den bør fremme omstillingen til et bæredygtigt og gnidningsløst multimodalt fælles europæisk transportområde med nulemissioner;

C. der henviser til, at SMV'er i transport- og turismesektoren ikke får fuld gavn af de data, de genererer; der henviser til, at mange SMV'er ikke er klar over værdien af deres data, mangler redskaber til at behandle dem og ikke er tilstrækkeligt forberedte til at fungere i den digitale økonomi;

D. der henviser til, at principperne om beskyttelse af privatlivets fred og garantien for forbrugernes og passagerernes rettigheder bør være kernen i ethvert europæisk lovgivningstiltag vedrørende transport, herunder og især når der er tale om digitalisering;

E. der henviser til, at gennemførelsen af en europæisk datastrategi bør sigte mod at forbedre den europæiske digitale konkurrenceevne, opnå transportsikkerhed, interoperabilitet, kompatibilitet, kontinuitet, sikkerhed ved dataanvendelse, dekarbonisering af transport og reduktion af transportens indvirkning på miljøet, multimodalitet i forbindelse med transport og videreudvikling af digitalisering, navnlig elektroniske dokumenter, for at mindske unødvendige administrative byrder og omkostninger for virksomheder og borgere og samtidig skabe beskæftigelse af høj kvalitet;

F. der henviser til, at udveksling af data i transportsektoren har til formål at forbedre trafikstyringen og dermed sikkerheden, bæredygtigheden, dataminimeringen og effektiviteten af både passager- og godstransport; der henviser til, at det er yderst vigtigt at fokusere på følsomme spørgsmål såsom databeskyttelse, privatlivets fred, forbrugerrettigheder og sikkerheden af følsomme og personlige oplysninger;

G. der henviser til, at et europæisk dataområde inden for transportsektoren kun bliver vellykket, hvis det lykkes for EU at investere tilstrækkeligt i teknologier og infrastrukturer, hvilket til gengæld vil styrke Europas teknologiske uafhængighed inden for dataøkonomi;

H. der henviser til, at EU allerede har taget initiativ til at regulere, hvorledes oplysninger bør anvendes og lagres i forbindelse med transport, med bl.a. forordning (EU) 2020/1056 om elektronisk godstransportinformation[42], direktiv (EU) 2019/1936 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed[43], forordning (EU) 2019/1239 om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt[44] og forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2015/757 for at tage passende hensyn til det globale system til indsamling af data om skibes fuelolieforbrug (COM(2019)0038);

I. der henviser til, at en europæisk datastrategi bør fremme sikkerhed, bæredygtighed og effektivitet for den europæiske transport; der henviser til, at data bør stilles til rådighed i overensstemmelse med princippet "så åbent som muligt, så lukket som nødvendigt"; der henviser til, at indsamling, deling og brug af data skal respektere EU's grundlæggende rettigheder og garantere beskyttelse af personoplysninger, navnlig med hensyn til formålsbegrænsning og ved at udelukke anvendelsen heraf i sektorer som reklamebranchen, og samtidig sikre beskyttelse af følsomme oplysninger og de højeste standarder for cybersikkerhed;

1. glæder sig over Kommissionens forslag om at oprette et indre marked for data, herunder et fælles europæisk mobilitetsdataområde, og anerkender det enorme økonomiske potentiale; understreger, at et sådant dataområde bør give fordele for bæredygtighed inden for den europæiske transportsektor, samtidig med at det giver fordele for europæiske borgere, forbrugere, sundhedspersoner, forskere og virksomheder, både de, der genererer data, og de, der aggregerer og behandler data, under hensyntagen til deres konkurrenceevne, virksomhedsmodel og forretningshemmeligheder, og samtidig forhindre uautoriseret adgang til følsomme oplysninger og sikre cybersikkerhed og fuld overholdelse af EU-lovgivningen om beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse;

2. fastsætter ambitionen om at gøre EU førende i verden inden for digital innovation, virksomhedsdigitalisering og brug af intelligente data inden for transport, mobilitet og turisme;

3. understreger, at fremtidig lovgivning skal udformes således, at teknologisk udvikling, innovation og dataportabilitet fremmes og ikke hæmmes, samtidig med at forbrugere og passagerer får mere indflydelse og viden om deres rettigheder og digitale ansvar, så de kan blive fuldgyldige deltagere i det europæiske mobilitetsdataområde;

4. fremhæver, at dette europæiske dataområde vil være af særlig interesse for den europæiske transport- og logistiksektor, da det har potentiale til at fremme større effektivitet i organisationen og styringen af gods- og passagertrafikstrømme samt en bedre og mere effektiv brug af infrastruktur og ressourcer i hele det transeuropæiske transportnet (TEN-T);

5. understreger endvidere, at dette europæiske dataområde også vil sikre en forbedring i synligheden af forsyningskæden, styringen i realtid af trafik- og godsstrømme, interoperabilitet og multimodalitet samt forenkling og mindskelse af de administrative byrder langs TEN-T, navnlig på grænseoverskridende strækninger;

6. opfordrer Kommissionen til at fremme frivillige datadelingsordninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage foranstaltninger til at tilskynde virksomheder til at dele deres relevante data, muligvis via et belønningssystem, med det mål at samle store sæt af transportdata, så de er lige tilgængelige for EU's virksomheder, navnlig virksomheder, som på grund af manglende ressourcer har haft vanskeligt ved at indsamle, lagre og bruge deres egne data samt få adgang til de data, der er nødvendige for at udnytte fordelene ved den teknologiske udvikling; fremhæver behovet for kontrakter for at præcisere forpligtelser og ansvar for dataaggregatorer, når det drejer sig om adgang til, lagring, deling og behandling af data, for at begrænse misbrug af disse data;

7. understreger behovet for at undgå fastlåsning til bestemte tjenesteudbydere eller teknologier for offentligt indsamlede data; understreger behovet for offentlige finansieringsprogrammer og offentlige udbud for på tilstrækkelig vis at opbygge medlemsstaters offentlige myndigheders kapacitet til datalagring og databehandling og yderligere fremme datadeling fra virksomheder til myndigheder (B2G), mellem myndigheder (G2G) og fra myndigheder til virksomheder (G2B);

8. bemærker, at et mindre antal digitale platforme fra tredjelande har opnået en stærk position på EU-markedet og har kunnet indsamle store mængder data, samtidig med at de er underlagt et begrænset formelt, struktureret offentligt tilsyn med et kludetæppe af regler om beskyttelse af privatlivets fred og selvregulering i deres oprindelsesland; understreger i lyset af denne situation, at der skal vedtages europæisk lovgivning for at fremme udviklingen og væksten af digitale platforme inden for EU og dermed reducere afhængigheden af udenlandske platforme og styrke den europæiske konkurrenceevne; anser det for afgørende i tilfælde, hvor der findes veldefinerede systemiske markedsubalancer, og hvor det er begrundet i tungtvejende offentlige interesser, at EU fastsætter forpligtelser med hensyn til obligatorisk B2B- og B2G-datadeling og -dataadgang med fuld respekt for EU-lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) og forretningshemmeligheder for at sikre lige vilkår med det formål at støtte et stigende antal EU-virksomheder og SMV'er i transportsektoren og samtidig beskytte borgernes ret til privatlivets fred; opfordrer til korrekt gennemførelse af direktivet om åbne data[45], hvori der fastsættes nye regler om datadeling af offentlige virksomheder i transport;

9. påpeger, at det med hensyn til data, der genereres af transportsektoren, er nødvendigt at klarlægge ejendoms- og brugsret for at sikre frihed til at udveksle og behandle ikkepersonlige og anonymiserede data af offentlige og private aktører: fremhæver behovet for en lovgivningsmæssig indsats for at fjerne hindringer for udveksling og genbrug af data;

10. noterer sig Det Europæiske Databeskyttelsesråds[46] retningslinjer om behandling af personoplysninger i forbindelse med opkoblede køretøjer, som fremhæver behovet for at skelne mellem personlige og ikkepersonlige oplysninger i disse køretøjer og overholde den regel, der er fastsat i artikel 5, stk. 3, i e-databeskyttelsesdirektivet, nemlig at der skal indhentes forhåndstilladelse fra den registrerede for at få adgang til, lagre og behandle oplysninger på terminaludstyr; understreger betydningen af på lovlig vis at skelne mellem personlige og ikkepersonlige oplysninger for at opnå retssikkerhed; opfordrer Kommissionen til at udstede specifikke retningslinjer for, hvordan reglerne i forordning (EU) 2015/679 skal anvendes på blandede datasæt i transportsektoren, således at der garanteres fuld hensyntagen til databeskyttelse;

11. påpeger, at den europæiske transportsektor, herunder EU's logistikværdikæde og turistbranchen som helhed genererer en stor mængde data af strategisk og økonomisk betydning; fremhæver, at yderligere digitalisering af disse sektorer ved at skabe yderligere virksomhedsmodeller og nye jobmuligheder vil forbedre væksten, konkurrenceevnen og fremgangen for de europæiske sektorer for transport og turisme; fremhæver, at indsamling, deling og anvendelse af data bør have til formål at øge transportsikkerheden og -effektiviteten og nedbringe emissioner, og at udvekslingen af data bør fremmes i overensstemmelse med de relevante sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af privatlivets fred og sikkerheden;

12. påpeger, at den offentlige og private sektor og digitale platforme genererer en stor mængde rådata, dvs. data, der ikke er blevet behandlet, og andre oplysninger end personoplysninger, der har potentiale til at komme offentligheden til gode både i og uden for transportsektoren; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilskynde til frigivelse af disse data som åbne data og til at udvikle en model for samarbejde mellem interessenter;

13. anerkender fordelene ved datadeling for transportsikkerhed og bæredygtig og effektiv transportstyring; fremhæver imidlertid betydningen af at træffe strenge og effektive foranstaltninger med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger og cybersikkerhed for at forebygge misbrug i forbindelse med behandling og deling af data;

14. understreger, at korrekt anvendelse af AI-teknologi i transportsektoren kan skabe gode muligheder for at udvikle interoperabel, effektiv og sikker mobilitet med nulemissioner, navnlig med hensyn til passagerernes sikkerhed, trafikstyring, mindskelse af emissioner og reducering af sektorspecifikke omkostninger;

15. bemærker, at den nuværende udvikling inden for AI såsom selvkørende biler, opkoblede køretøjer og brugeridentifikationsteknologier i rejsebranchen, udgør en stor risiko, som skal imødegås og forvaltes effektivt for at undgå alvorlige konsekvenser for europæiske rejsende og forbrugere; understreger i denne forbindelse den potentielle risiko og potentialet for krænkelser af retten til privatlivets fred i forbindelse med anvendelsen af biometrisk teknologi; understreger, at muligheden for at bruge offentlige og private køretøjer og transportinfrastrukturer sammen med turistydelser fortsat skal være åben for borgerne uden obligatorisk biometrisk genkendelse, bortset fra de tilfælde, hvor anvendelsen af biometrisk genkendelse er begrundet i tungtvejende offentlige interesser, som er klart defineret i EU's eller medlemsstaternes lovgivning;

16. understreger, at den menneskelige faktor spiller en afgørende rolle, og understreger betydningen af at sikre, at AI, robotter og dertil hørende teknologier fortsat er menneskecentrerede, således at menneskers trivsel og sikkerhed samt samfundets og miljøets sundhed forbedres med hensyn til at mindske de risici, der kan være forbundet med automatiserede processer; opfordrer Kommissionen til at overveje transport- og turismesektorernes særlige behov og deres forskellige fremgangsmåder i sit kommende initiativ om kunstig intelligens og dets anvendelse;

17. understreger, at konkurrencebaseret adgang til oplysninger er af afgørende betydning for udviklingen af AI, og i stadig større grad i sektorerne for transport og turisme, og at fordelene ved AI-teknologi kun kan høstes, hvis der er store mængder data af høj kvalitet til rådighed for EU's forskere og virksomheder uden lovgivningsmæssige byrder, navnlig når AI-applikationen, som dataene bruges til, ikke indebærer høje risici;

18. fremhæver, at uden en sektorspecifik transportdatastrategi for behandling og lagring af data og fremme af kvaliteten vil EU sakke agterud med hensyn til udrulningen af AI-teknologi i hele sektoren og dermed miste konkurrenceevne;

19. understreger, at der er behov for, at man i lovgivningen skelner mellem højrisiko- og lavrisiko-AI alt efter, hvordan dataene anvendes; bemærker, at denne sondring ikke må ske på sektorbasis, da dette potentielt hæmmer teknologisk udvikling i en hel sektor, men i stedet skal ske på grundlag af anvendelse for at sikre præcision i det lovgivningsmæssige anvendelsesområde og undgå unødvendige administrative byrder;

20. påpeger den materielle retsusikkerhed, som virksomheder og forskere står over for, når de anvender personlige oplysninger, og den dæmpende virkning dette har på innovation; anmoder Kommissionen om at udarbejde retningslinjer for forhåndsgodkendte dataanvendelsesprocedurer samt for pseudonymisering og anonymisering for at øge retssikkerheden for interessenter, der er afhængige af dataanvendelse i sektorerne for transport og turisme; fastholder, at nationale agenturer bør følge EU's retningslinjer i deres myndighedsudøvelse som et middel til sikring af forskriftsmæssig sammenhæng og smidige datastrømme mellem medlemsstater;

21. understreger, at retssikkerhed og en fair mulighed for at overvåge udviklingen af og forstå dataregler er væsentlige faktorer for at udnytte europæiske virksomheders og forskeres innovative potentiale;

22. fremhæver, at manglen på interoperabilitet og ensartede standarder i høj grad hæmmer udvekslingen og kombinationen af transport- og mobilitetsdata fra forskellige kilder; påpeger, at den hurtige udvikling af moderne teknologiske løsninger for transport og turisme såsom selvkørende køretøjer og intelligente transportsystemer (ITS) er umulig uden på europæisk plan at fastsætte fælles, ensartede og strukturerede maskinlæsbare dataformater, som bør være baseret på åbne registreringsstandarder; gør opmærksom på den vigtige rolle, som den europæiske multiinteressent-platform for IKT-standardisering spiller i denne forbindelse; opfordrer Kommissionen til at sikre udviklingen af fælles datastandarder i transportsektoren for at optimere interoperabilitet, kompatibilitet og kontinuitet af data i transportsystemet;

23. bemærker, at EU-datastrategiens succes, navnlig hvad angår transport, afhænger af en fornuftig industripolitik med investeringer, både for offentlige og private, i ny datainfrastruktur og den dataøkonomi, der har til formål at bygge et modstandsdygtigt EU-net, som fremmer hurtig dataforbrug og -deling og forbedrer interoperabiliteten til gavn for alle interessenter, samtidig med at der sikres en bedre opnåelse af en europæisk digital førerposition;

24. glæder sig over forslaget i den europæiske datastrategi om kompatible applikationsprogrammeringsgrænseflader og dataformater, eftersom interoperabilitet mellem formater også sikrer fair konkurrence og lige vilkår;

25. understreger transportens centrale rolle i sikringen af andre sektorers uafbrudte aktiviteter såsom sektorer for sundhed, fødevarer og produktion; fremhæver derfor behovet for at skabe synergier blandt de forskellige dataområder, som Kommissionen agter at udarbejde, for at fjerne flaskehalse, fremme produktivitet og lette den frie strøm af varer og mennesker; opfordrer til forbedret koordination blandt medlemsstater for at fremme den grænseoverskridende strøm af data i alle sektorer gennem dialog med myndigheder og interessenter med det formål at etablere en fælles måde at indsamle data på baseret på principperne om søgbarhed, tilgængelighed, interoperabilitet og genbrugelighed;

26. opfordrer Kommissionen til at fremme det globale satellitnavigationssystem (GNSS) til tunge laster som et effektivt instrument til overvågning af lastbiler og sporing af varer i realtid; understreger, at dette vil føre til lavere omkostninger til behandlinger og hospitalsindlæggelser som følge af færdselsuheld med opnåelse af øget garanti for færdselssikkerheden, idet dataene behandles i realtid (herunder dataene vedrørende ledige parkeringspladser); bemærker, at GNSS kan hjælpe de retshåndhævende myndigheder med at forhindre ulovlige aktiviteter;

27. bemærker, at europæiske virksomheder med aktivitet i visse tredjelande i stigende grad står over for uberettigede barrierer og digitale restriktioner; glæder sig over Kommissionens forpligtelse til at behandle sådanne urimelige hindringer for internationale datastrømme i bilaterale drøftelser og internationale fora, herunder WTO;

28. anmoder Kommissionen om at undersøge mulighederne for at fremme datastrømme med strategisk vigtige tredjelande under fuld overholdelse af EU's databeskyttelseslovgivning; bemærker med sigte herpå, at krav om lokalisering af data bør undgås, når det er relevant, at data skal være omfattet af EU's frihandelsaftaler, og at der skal gøres en større indsats for at træffe beslutninger om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau med tredjelande;

29. understreger, at datadeling kan forbedre effektiviteten af trafikstyring og færdselssikkerheden inden for alle former for transport; understreger de potentielle fordele ved datadeling, som f.eks. undvigenavigation i realtid og realtidsnotifikationer om forsinkelse i den offentlige transport, for at spare ekstra arbejdstid, forbedre effektiviteten og undgå flaskehalse; understreger imidlertid vigtigheden af, at der træffes stærke og effektive foranstaltninger med hensyn til cybersikkerhed for at forhindre misbrug i forbindelse med behandling og deling af data, og af at finde et fælles grundlag for at behandle de relevante tekniske og juridiske spørgsmål, navnlig på grænseoverskridende strækninger;

30. påpeger, at private operatører i transportsektoren producerer en betydelig mængde data under leveringen af deres tjenesteydelser af almen interesse eller udførelsen af opgaver, som medfinansieres af offentlige midler, f.eks. offentlig transport; fremhæver, at på grund af deres betydning og høje værdi for samfundet bør disse data af almen interesse for samfundet gøres tilgængelige for genanvendelse, samtidig med at der garanteres et højt niveau af beskyttelse af personlige oplysninger; anmoder Kommissionen om at garantere korrekt anvendelse og beskyttelse af personlige oplysninger indsamlet fra transport- og turismerelaterede programmer og tjenester, der omfatter mulighed for at spore brugere, passagerer og forbrugerne i disse programmer;

31. noterer sig arbejdet i Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) for at sikre kritisk transportinfrastruktur; understreger det enorme potentiale for tingenes internet (IoT) for transport til at garantere bedre driftsmæssige resultater, øget sikkerhed og effektiv realtidstjeneste; understreger, at næste generation af teknologier i transportsektoren vil lagre data tæt på det sted, hvor de genereres (data på kanten), hvilket øger cyberrisiciene; opfordrer til en koordineret EU-tilgang til oprettelse af fælles protokoller for sikker adgang til samt lagring og behandling af data i hele transportsektoren;

32. fremhæver, at datadeling i den europæiske transportsektor kan fremme grænseoverskridende TEN-T-infrastrukturprojekter, som ofte står over for særlige udfordringer med hensyn til koordinationen af tilladelsesprocedurer; understreger, at et europæisk dataområde, der sikrer en stigning i datadeling og digitalisering, kan have en positiv virkning på gennemførelsen af SMART TEN-T-direktivet, og som følge heraf på gennemførelsen af EU's strømliningsforanstaltninger i forbindelse med tilladelsesprocedurer, grænseoverskridende udbudsprocedurer og andre administrative procedurer; understreger, at denne forenkling af procedurer er afgørende for virkeliggørelsen af det transeuropæiske transportnet på en mere effektiv måde, reducering af tekniske hindringer og administrative byrder og dermed reducere mulige forsinkelser samt øgede omkostninger i TEN-T-transportinfrastrukturprojekter;

33. fremhæver, at europæiske partnerskaber kan spille en vigtig rolle i forbindelse med at fremme innovation og forskning inden for en sikker og velfungerende transportsektor; understreger, at datadeling kan være af særlig betydning for styrkelsen af europæiske partnerskabers rolle; understreger, at europæiske partnerskaber inden for de forskellige transportformer kan få meget positive virkninger for den sikre, bæredygtige og intelligente udfoldelse af TEN-T;

34. fremhæver behovet for at regulere udvekslingen af data mellem offentlige aktører (G2G) i grænseoverskridende transaktioner, navnlig på områder som information om brugte køretøjers brugshistorik; bemærker, at manglen på et ensartet, grænseoverskridende system til udveksling af oplysninger om køretøjer har en negativ indvirkning på trafiksikkerheden og beskyttelsen af forbrugerne mod svindel;

35. fremhæver betydningen af dataudveksling med henblik på oprettelse af interoperable multimodale billetsystemer; understreger det særlige behov for gennemgående billetter i jernbanesektoren og opfordrer Kommissionen til at muliggøre deling af data mellem forskellige jernbaneoperatører med det formål at fremme international jernbanetrafik;

36. fremhæver betydningen af udveksling af data for nye markedsdeltagere og innovation; understreger fordelene ved datadeling i transportsektoren, navnlig med hensyn til billetsystemer, både for virksomheder og forbrugere;

37. bemærker betydningen af udveksling af data fra køretøj til køretøj, fra transportinfrastruktur til transportinfrastruktur og fra køretøj til transportinfrastruktur samt mellem medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at sikre interoperabilitet mellem køretøjer og transportinfrastruktur;

38. opfordrer Kommissionen til hurtigt at færdiggøre udbredelsen af European Rail Traffic Management System (ERTMS) i det europæiske jernbanenet for at drage fordel af et interoperabelt signalsystem;

39. opfordrer til en datastrategi, som sigter mod at opnå bæredygtighed i alle transportformer; understreger betydningen af, at jernbaner er den transportform med det laveste CO2-aftryk for både passagerer og fragt;

40. opfordrer til, at transportlovgivningens gennemførelse overvåges, navnlig forordning (EU) 2020/1056 om elektronisk godstransportinformation, direktiv (EU) 2019/1936 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed[47] og forordning (EU) 2019/1239 om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt med henblik på at sikre støtte til virksomheder, fremme digitalisering og forbedre dataudvekslingen mellem virksomheder og forvaltninger (B2A), virksomheder og forbrugere (B2C) samt i B2B-, B2G- og G2B-sammenhænge;

41. fremhæver behovet for et EU-lovforslag til en reguleringsramme for adgang til data for offentlige myndigheder og virksomheder, som også er tilgængelig for teknologiudviklere; mener, at adgang til genbrug af data af virksomheder og offentligheden kan bidrage til at imødegå store samfundsmæssige udfordringer og fremme økonomisk udvikling i Europa;

42. foreslår, at Kommissionen i processen med at udarbejde et retsgrundlag for udveksling af data i jernbanetransport bør revidere Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem[48] og Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 af 11. december 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for godstrafikken i jernbanesystemet i Den Europæiske Union[49];

43. understreger behovet for at udvikle intelligente, bæredygtige og økonomisk overkommelige løsninger for borgere og de offentlige myndigheder inden for mobilitet i og mellem byerne såsom integrerede billetsystemer samtidig med at der skabes et offentligt transportsystem, der er bredt tilgængeligt, økonomisk overkommeligt, inkluderende, intelligent, bæredygtigt, effektivt og ikkediskriminerende med hensyn til race, identitet eller seksuel orientering; bemærker i denne forbindelse betydningen af mobilitet som en tjeneste (Maas) samt af logistik som en tjeneste (LaaS) og deres potentielle fordele i overensstemmelse med Parisaftalen og klimamålene i den europæiske grønne pagt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastholde princippet om "data som et offentligt gode", fuldt ud at medtage data genereret af aktive transportmåder og fremme deling af datasæt for at bidrage til forskningen og fremme udbredelsen af politikker, som øger mobilitet for alle EU-borgere; opfordrer desuden Kommissionen til at bidrage til at fremme alternative transportmidler ved hjælp af digitale platforme, der tilsigter at øge delingen af disse transportmidler, bl.a. delebiler og delecykler;

44. fremhæver, at digitalisering af dokumenter inden for gods- og passagertransport bør sigte mod at reducere omkostningerne og de administrative byrder for virksomheder, offentlige myndigheder og brugere og bidrage til at gøre disse aktiviteter mere effektive og bæredygtige, samtidig med at det sikres, at arbejdspladser beskyttes, med regelmæssig uddannelse, omskoling og opkvalificering for at skabe en digitalt velfunderet arbejdsstyrke og dermed fremme økonomisk vækst og jobskabelse; understreger betydningen af digitale færdigheder og innovative teknologier med hensyn til forbedring af den europæiske transportsektors effektivitet og brugervenlighed; opfordrer til, at operatører fra alle medlemsstater, navnlig SMV'er, sættes i stand til frit at levere transporttjenesteydelser i det indre marked ved nemt at kunne bekræfte deres identitet og rettigheder;

45. fremhæver, at traditionel beskæftigelse i den nuværende transportsektor vil gå stærkt tilbage eller udvikle sig til nye roller, der vil kræve nye færdigheder; understreger behovet for programmer, der skal opkvalificere og omskole arbejdstagere i transportsektoren og skabe en digitalt velfunderet arbejdsstyrke, samtidig med at det sikres, at arbejdstagernes rettigheder beskyttes;

46. opfordrer Kommissionen til at rette særlig opmærksomhed mod situationen blandt nyetablerede virksomheder og SMV'er og til at udforme fremtidig lovgivning således, at forholdene forbedres for disse virksomheder;

47. understreger behovet for at undgå at indføre krav, der er en hindring for nyetablerede virksomheder og SMV'er i den digitale sektor, med det formål at bevare forskelligartetheden blandt aktører og sikre tilfredsstillende konkurrence og undgå fremkomsten af monopoler;

48. gør opmærksom på, at eksisterende direktiver såsom ITS-direktivet ikke bør svækkes af et overordnet regelsæt, og at smidiggørelse af et datadelingsmiljø vil være afgørende for EU i de kommende år; opfordrer Kommissionen til at medtage datadeling, navnlig på området for billet- og reservationssystemer, i den kommende revision af ITS-direktivet;

49. bemærker betydningen for turistbranchen af at indsamle og analysere økonomiske, miljømæssige og sociokulturelle data som et middel til at støtte beslutninger, der træffes af offentlige og private agenter, og at gøre det muligt gennem kombinationen af officielle statistikker og realtidsdata og/eller massedata at tilpasse produkter og tjenester gennem hele turistbranchens økosystem;

50. opfordrer til oprettelse af et europæisk dataområde for turisme med det mål at hjælpe alle aktører i sektoren, navnlig SMV'er, med at udnytte store mængder data i gennemførelsen af politikker og projekter på regionalt og lokalt plan, som letter genoprettelse og fremmer digitalisering;

51. understreger de enorme fordele ved data for turistbranchen, som i høj grad vil lette arbejdet for nationale, regionale og lokale myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af politikker til beskyttelse af den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed på turistområdet; bemærker fordelene ved brug af datasæt for så vidt angår den cirkulære økonomi, styring af menneskemængder, kundeoplevelse og programmer med sprogtjenester for turismen;

52. finder det kritisabelt, at Kommissionen ikke har medtaget turistbranchen i den europæiske datastrategi, eftersom denne branche i dag er stærkt afhængig af forbrugernes brug af digitale platforme; opfordrer Kommissionen til at indarbejde turistbranchen i reguleringsrammen for fælles dataområder og dermed sætte den samlede turistbranche i stand til at engagere sig fuldt ud i innovation, digitalisering og bæredygtighed;

53. påpeger, at data kan være et effektivt element i kampen mod kønsbias, og tilskynder til brug af upartiske datasæt for at forbedre sikkerheden for kvinder i transporten;

54. opfordrer indtrængende Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at udarbejde politikker, der fremmer STEM-uddannelse (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik), med det formål at udvikle talent på området; understreger behovet for at bevare et sådant talent, at skabe karriereforløb på områder som softwareudvikling og datavidenskab med særligt fokus på kønsligestilling i sektoren, samtidig med at der finansieres forskning, som fører til skabelsen af europæisk knowhow, som er nødvendig for at udvikle den næste generation af teknologier.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	26.1.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	44 2 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Magdalena Adamowicz, Andris Ameriks, José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Marco Campomenosi, Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Johan Danielsson, Andor Deli, Karima Delli, Anna Deparnay-Grunenberg, Ismail Ertug, Gheorghe Falcă, Giuseppe Ferrandino, Mario Furore, Søren Gade, Isabel García Muñoz, Jens Gieseke, Elsi Katainen, Elena Kountoura, Julie Lechanteux, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Benoît Lutgen, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Tilly Metz, Giuseppe Milazzo, Cláudia Monteiro de Aguiar, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Philippe Olivier, Tomasz Piotr Poręba, Dominique Riquet, Dorien Rookmaker, Massimiliano Salini, Vera Tax, Barbara Thaler, István Ujhelyi, Petar Vitanov, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Lucia Vuolo, Roberts Zīle, Kosma Złotowski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Josianne Cutajar, Clare Daly, Roman Haider, Anne-Sophie Pelletier, Markus Pieper

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

44	+
EKR	Tomasz Piotr Poręba, Roberts Zīle, Kosma Złotowski
ID	Marco Campomenosi, Roman Haider, Julie Lechanteux, Philippe Olivier, Lucia Vuolo
NI	Mario Furore
EPP	Magdalena Adamowicz, Cláudia Monteiro de Aguiar, Andor Deli, Gheorghe Falcă, Jens Gieseke, Benoît Lutgen, Marian-Jean Marinescu, Giuseppe Milazzo, Markus Pieper, Massimiliano Salini, Barbara Thaler, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
Renew	Izaskun Bilbao Barandica, José Ramón Bauzá Díaz, Søren Gade, Elsi Katainen, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen
S&D	Andris Ameriks, Josianne Cutajar, Johan Danielsson, Giuseppe Ferrandino, Bogusław Liberadzki, Isabel García Muñoz, Vera Tax, István Ujhelyi, Petar Vitanov
Venstrefløjsgruppen	Clare Daly, Elena Kountoura
Verts/ALE	Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Karima Delli, Anna Deparnay-Grunenberg, Tilly Metz

 

2	-
NI	Dorien Rookmaker
Renew	Dominique Riquet

 

2	0
EKR	Peter Lundgren
The Left	Anne-Sophie Pelletier

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : undlod at stemme

 

 

 

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET (28.1.2021)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en europæisk strategi for data

(2020/2217(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Axel Voss

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

 

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Generelt

1. hilser Kommissionens meddelelse med titlen "En europæisk strategi for data" velkommen; understreger, at oprettelsen af et europæisk dataområde er afgørende for at sikre EU's globale konkurrenceevne, strategiske digitale autonomi og økonomiske velstand; påpeger, at fælles lovgivningsmæssige bestemmelser for data vil gøre det muligt for Den Europæiske Union at få effektiv gavn af adgangen hertil og anvende dem på forskellige måder, såsom: forøgelse af produktiviteten, udvikling af markedskonkurrenceevnen, forbedring af borgernes sundhed og trivsel, miljøbeskyttelse, gennemsigtig forvaltning og effektive offentlige tjenester;

2. påpeger, at EU's tilgang til digitalisering bør være menneskecentreret, værdiorienteret og baseret på princippet om en social markedsøkonomi, som respekterer menneskerettighederne og demokratiet og bidrager til at tackle miljø- og klimaudfordringer; understreger, at valget af en europæisk tilgang til digitalisering ikke bør betyde, at EU bliver protektionistisk; understreger derfor, at enhver markedsaktør fra et tredjeland skal kunne operere inden for det europæiske dataområde, så længe vedkommende overholder EU's lovgivning og lever op til EU's teknologiske, privatlivs- og sikkerhedsmæssige og etiske standarder såsom standarderne for gennemsigtighed, ansvarlighed, sporbarhed, bæredygtighed, socialt ansvar, god regeringsførelse og ikkeforskelsbehandling, navnlig for så vidt angår mennesker tilhørende etniske mindretal eller racialiserede grupper; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af at skabe lige vilkår for markedsaktører fra EU og fra tredjelande og af, at EU arbejder tæt sammen med tredjelande med henblik på at etablere sikre samarbejdsområder på internationalt plan;

3 mener, at datastrategien også kan bidrage til at skabe den nødvendige retssikkerhed og de nødvendige tekniske infrastrukturer og samtidig give den europæiske industri et incitament til at gøre bedre brug af de store mængder tilgængelige, men uudnyttede data; bemærker, at dataadgang, -deling og -genbrug samt dataanalyse allerede i dag er afgørende for mange datadrevne produkter og tjenester, men vil være helt afgørende for udviklingen og udbredelsen af nye teknologier såsom kunstig intelligens (AI), tingenes internet (IoT), fibre, 5G, 6G, kvantecomputing og edge computing, blockchain og højtydende databehandling; understreger, at navnlig AI-systemer vil få gavn af øget datatilgængelighed og -adgang, som opnås ved at tackle eksisterende hindringer og fremme brugen af moderne teknologi og tjenester, herunder web- og API-baserede tjenester til nem og hurtig søgning, browsing og behandling af data;

4. understreger, at øget dataudveksling mellem private og offentlige enheder er en afgørende faktor for at skabe nye produkter og tjenester og forbedre kvaliteten af offentlige tjenester på alle områder; understreger, at covid-19-krisen er den seneste begivenhed, der tydeliggør betydningen af adgang til data, grænseoverskridende dataudveksling samt dataenes kvalitet og sporbarhed; påpeger, at manglende fælles databaser og interoperabilitet mellem de nationale systemer stadig lægger hindringer i vejen for en effektiv europæisk strategi mod virusset;

5. fremhæver, at det ville være umuligt fuldt ud at udnytte dataøkonomiens potentiale uden at sikre et tilstrækkeligt niveau af viden og færdigheder inden for dataforvaltning, herunder blandt personalet i de retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet, samt blandt arbejdstagere fra alle andre relevante områder; bemærker, at digitale færdigheder spiller en afgørende rolle i processen med digitalisering af retssystemerne i alle medlemsstater; understreger, at denne proces står over for mange unødvendige hindringer for effektiv og sikker indsamling, behandling og udveksling af digitale data;

Principperne om bedre lovgivning

6. mener, at den nye strategi bør gennemføres ved hjælp af en principbaseret og innovationsvenlig EU-retlig ramme, som skal stå i et rimeligt forhold til målet og søge at mindske unødige nuværende administrative byrder for forskning, civilsamfundet, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og nystartede virksomheder og sikre EU-borgernes interesser og give dem mulighed for at nyde fordele og blive inddraget; mener, at denne ramme også bør kombineres med konkrete foranstaltninger, offentlig-privat vejledning, adfærdskodekser og programmer, solide investeringer og samtidig gøre bedst mulig brug af eksisterende undtagelser og fravigelser, som er fastsat ved lov, og om nødvendigt nye sektorspecifikke love; fremhæver, at det for at frigøre potentialet i digitale teknologier også er vigtigt at fjerne unødvendige eksisterende juridiske hindringer for ikke at hæmme væksten eller innovationen i EU's dataøkonomi, som er under udvikling;

7. henleder opmærksomheden på vigtigheden af at undgå lovgivningsmæssig fragmentering, som kan udgøre en stor risiko for skabelsen og udviklingen af et fælles europæisk dataområde; bemærker, at en række medlemsstater allerede er begyndt at vedtage regler om anvendelse og behandling af data; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til forud for eventuelle lovgivningsmæssige initiativer at foretage en grundig evaluering og kortlægning af den eksisterende lovgivning på både nationalt plan og EU-plan for at vurdere, om der er behov for tilpasninger eller yderligere krav for at støtte EU's dataindustri, evaluere og håndtere dens økologiske fodaftryk, navnlig dens kulstoffodaftryk, som forventes at være fordoblet i 2025, og sikre fair konkurrence for alle berørte aktører og for at undgå juridiske overlapninger med en eventuel kommende lovgivning til gennemførelse af datastrategien;

8. understreger behovet for høringer og konsekvensanalyser forud for lovgivningsforslag med henblik på at identificere mulige negative konsekvenser for markedsdeltagerne, navnlig SMV'er og nystartede virksomheder, og for civilsamfundet; fastholder, at eftersom mange borgere og enheder såsom SMV'er og nystartede virksomheder ofte mangler den nødvendige knowhow og de nødvendige menneskelige og finansielle ressourcer, bør Kommissionen fortsætte med at udvikle initiativer som den europæiske dataportal og støttecentret for datadeling for at hjælpe dem med at handle effektivt, når det gælder adgang til, deling og anvendelse af data;

Dataadgang, datadeling og rettigheder til data

9. fremhæver den afgørende vigtighed af at fremme adgangen til data under overholdelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger for EU's virksomheder, navnlig for SMV'er og nystartede virksomheder, og deres konkurrenceevne på globalt niveau, og også for forskningen og civilsamfundet; mener, at øget frivillig datadeling mellem interessenter baseret på fair og gennemsigtige kontrakter vil bidrage til at nå dette mål; bemærker, at der bør skabes mulighed for frivillig dataudveksling gennem en solid lovramme, som sikrer tillid og tilskynder virksomheder til at gøre data tilgængelige for andre, navnlig på tværs af grænser; tilføjer, at denne ramme bør tilskynde til investeringer i dataudvekslingsprojekter, herunder gennem afbalancerede offentlig-private partnerskaber, og – hvor det er forholdsmæssigt og i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte – kan suppleres af incitamenter i form af subsidier og skattelettelser; bemærker i denne forbindelse, at de største digitale markedsaktører i dag alle har nydt godt af støtte fra de tredjelande, som de er baseret i, herunder USA og Kina, gennem skattemæssige incitamenter eller subsidier;

10. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at den nye datastrategi vil bidrage til en hurtig gennemførelse af direktivet om åbne data med henblik på at muliggøre genbrug af offentlige data og offentligt finansierede data; mener, at medlemsstaterne for at lette dette bør tilskyndes til at dele bedste praksis;

11. anmoder Kommissionen om at evaluere virkningen af forhåndskravet om åben adgang til offentligt finansierede forskningsdata om forskningsinstitutioner;

12 påpeger, at gensidigt fordelagtige enkle, forståelige, sikre, interoperable og prisoverkommelige frivillige aftaler om datadeling mellem virksomheder fra samme forsyningskæde og forskellige sektorer, vil fremskynde udviklingen af EU's dataøkonomi yderligere; påpeger, at disse aftaler kan indebære forskellige måder at belønne dataleverandørerne på, herunder ved at oprette "give and take"-ordninger eller ved at tilskynde dem til at deltage ved hjælp af incitamenter; opfordrer Kommissionen til at gøre sig yderligere overvejelser om begrebet dataværdi og belønnelsesordninger samt til bedre at definere indholdet og rækkevidden af  "dataaltruisme"; opfordrer til, at medlemsstaternes procedurer for offentlige indkøb og finansieringsprogrammer kommer til at omfatte krav til dataadgang og interoperabilitet; minder om, at dataudveksling kun kan finde sted inden for de retlige rammer, der gælder for beskyttelse af personoplysninger og dataleverandørers grundlæggende rettigheder;

13. opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at fastlægge rimelige kontraktvilkår med det formål at rette op på ubalancer i markedsstyrke og mellem de berørte parter, og til at overvåge eventuelle markedssvigt og træffe passende foranstaltninger, hvis og når det er nødvendigt, navnlig med henblik på at tackle potentielle tilfælde af misbrug af dominerende markedsposition; understreger, at et europæisk dataområde vil kræve, at interessenter har mulighed for at samarbejde tæt med hinanden; mener derfor, at der er behov for yderligere vejledning til virksomheder om konkurrenceevne og konkurrenceretlige anliggender fra Kommissionens side, og at safe harbours og gruppefritagelser kan overvejes som en mulighed for at fremme adgang og samarbejde om datadeling og -pooling til private og offentlige formål;

14. mener, at spørgsmål om eventuelt ejerskab, hvis og når de opstår, og kontrol med adgang til data ofte ligger uden for SMV'ers og nystartede virksomheders rækkevidde, samtidig med at de har stor økonomisk betydning; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til disse bekymringer og understreger, at offentlige og private aktører for at løse dette problem bør have adgang til platformsmiljøer, hvor de kan samle deres data på betingelser, der er acceptable for dataudbyderne; understreger, at disse miljøer ville mindske risiciene og omkostningerne ved datadeling og -pooling, herunder ved at bære omkostningerne til retlige, sikkerhedsmæssige, tekniske og overholdelsesrelaterede spørgsmål inden for et centraliseret miljø;

15. glæder sig over resultaterne af Kommissionens samarbejde med medlemsstaterne om at øge udbuddet af datasæt af høj værdi i det fælles europæiske dataområde på grundlag af direktiv 2019/1024 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer; opfordrer Kommissionen til på grundlag af en cost-benefit-analyse at udvide listen over datasæt, der stilles til rådighed gratis for videreanvenderen uden eller med minimale juridiske begrænsninger for anvendelse og videreanvendelse ud over muligheden for at kræve anerkendelse af ophavsmanden, til andre områder med det største potentiale for anvendelse inden for innovative teknologier såsom kunstig intelligens; opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til offentlige oplysninger og data af høj kvalitet, som de offentlige myndigheder er i besiddelse af;

16. henstiller til yderligere styrkelse af interoperabiliteten og etablering af konsensusbaserede, industridrevne, tværsektorielle fælles standarder, navnlig for datakvalitet, autenticitet og integritet, med henblik på at sikre, at overførslen af data mellem forskellige maskiner og enheder kan foregå på en innovativ måde; bemærker, at økonomiske enheder med en stærk markedsposition, der opererer på tværs af sektorer, ikke selv bør kunne udfylde huller, der efterlades ved indførelsen af standarder; fremhæver betydningen af åbne, ikkeoprethavsbeskyttede standarder for at sikre en høj grad af interoperabilitet og inddragelse af andre relevante interessenter, herunder internationale nonprofitfora;

17. opfordrer til europæiske retningslinjer for dataformater, som bør være maskinlæsbare og baseret på åbne registreringsstandarder; bemærker endvidere i denne henseende, at der er behov for en sammenhængende definition af kommunikation mellem maskiner, som er afgørende for udbredelsen, gennemførelsen og udviklingen af løsninger, der anvender IoT-teknologi, og for at styrke potentialet ved edge computing;

18. mener, at open source-teknologi også kan bidrage til at fremme et gensidigt fordelagtigt samarbejde mellem virksomheder, samtidig med at der sikres gennemsigtighed og offentlig kontrol, hvorved der skabes den høje grad af tillid, der er nødvendig for at kunne deltage i dataudveksling; opfordrer Kommissionen til at tage større hensyn til dette i forbindelse med planerne om europæiske dataområder;

19. understreger, at hvis en risikoanalyse indikerer det, kan gennemførelse og håndhævelse af de foreslåede nye rammer for troværdig datastyring kræve, at de kompetente myndigheder får adgang til kode og data, når det er strengt nødvendigt og under fuld overholdelse af EU-reglerne om databeskyttelse, privatliv, intellektuelle ejendomsrettigheder og forretningshemmeligheder, i tilfælde af visse højrisikobetonede teknologier såsom applikationer, som offentlige myndigheder anvender på borgere;

20. anser det for afgørende, at der sondres mellem retlige ordninger for henholdsvis personlige og ikkepersonlige oplysninger, fordi virksomheder som følge af de gældende reglers kompleksitet og den betragtelige juridiske usikkerhed med hensyn til, hvornår personoplysninger er tilstrækkeligt anonymiserede, ofte ikke har anden mulighed end at undlade at dele noget som helst kommercielt datasæt; bemærker, at en sådan sondring kan være vanskelig at foretage i praksis på grund af forekomsten af blandede data, for hvilke Kommissionen derfor bør fremlægge specifikke retningslinjer, som forklarer, hvordan denne type data kan behandles lovligt; understreger samtidig, at den eksisterende EU-lovgivning kræver, at hvor ikke-personoplysninger og personoplysninger er uløseligt forbundet, finder databeskyttelsesrettigheder og -forpligtelser fuld anvendelse på hele det blandede datasæt, uanset den relative mængde personoplysninger i forhold til ikke-personoplysninger; understreger, at den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) ikke gælder for behandling af oplysninger, der ikke vedrører en identificeret eller identificerbar fysisk person, eller personoplysninger, som er gjort anonyme; mener, at Kommissionen bør fremme yderligere forskning i anonymiseringsteknikker, præcisere deres retsgrundlag, definere specifikke kriterier for deres anvendelse og tilskynde til anvendelse heraf; bemærker, at Kommissionen i denne forbindelse også bør reflektere over skiftet fra deling af data til deling af beregninger, samtidig med at det sikres, at ingen personoplysninger eller data, der giver mulighed for rekonstruktion af personoplysninger, bliver delt, hvis de indeholder beregningsresultaterne, applikationsprogrammeringsgrænseflader (API'er), som et middel til at udvinde adgangen til persondata uden at dele dem, brugen af syntetiske data, der giver karakteristika for et komplet datasæt uden at indeholde reelle personoplysninger, og datasandkasser, der arbejder på separate databaser uden at indeholde reelle personoplysninger;

21. opfordrer til en forøgelse af tilgængeligheden af rå og anonymiserede data i kommunikationen mellem virksomheder og forvaltningen og mellem virksomheder indbyrdes, navnlig i tilfælde af data, der er genereret i forbindelse med levering af tjenesteydelser af almen interesse, eller som er af offentlig interesse eller har forbindelse med udførelsen af offentligt medfinansierede opgaver; fremhæver, at på grund af deres betydning og høje værdi for samfundet bør disse data gøres tilgængelige for videreanvendelse af hensyn til samfundets interesse, samtidig med at principperne for beskyttelse af personlige oplysninger respekteres;

22. understreger behovet for at strømline og regulere udvekslingen af data mellem offentlige enheder (G2G, government to government) i grænseoverskridende forbindelser; bemærker, at den gradvise udvidelse af anvendelsesområdet og omfanget af dataudveksling mellem offentlige institutioner, f.eks. på det retlige område, kan føre til en mere effektiv bekæmpelse af kriminalitet og en mere effektiv håndtering af grænseoverskridende tvister i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af personoplysninger, grundlæggende rettigheder og retsstaten;

23. understreger betydningen af at præcisere de kontraktlige rettigheder for personer og virksomheder, der bidrager til frembringelsen af data under anvendelse af maskiner eller andet udstyr, og navnlig retten til at få adgang til data, til at overføre dem, til at anmode en anden part om at ophøre med at bruge data, til at rette dem eller slette dem, samtidig med at deres indehavere identificeres, og arten af sådanne rettigheder afgrænses; bemærker, at man kan overveje at give det gratis softwarefællesskab mulighed for lovligt at anvende data og producere software til offentligheden uden automatisk at blive underlagt de forpligtelser, der er udformet for virksomheder, der producerer og anvender data i egenskab af professionelle;

24. understreger betydningen af cloud-tjenester, som er et vigtigt redskab til dataindsamling og -behandling, hvad angår fuld udnyttelse af potentialet i den digitale økonomi; understreger, at de nye regelsæt bør sikre, at data kan overføres mellem forskellige tjenesteudbydere, og tage højde for problemet med at sikre og inddrive data fra cloududbyderen, når denne ophører med sådanne aktiviteter;

25 minder om den eksisterende generelle databeskyttelsesordning som fastsat i forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (GDPR); fremhæver behovet for at revidere e-databeskyttelsesdirektivet med henblik på at skabe lige vilkår for EU-virksomheder med hensyn til erhvervelse og anvendelse af data;

Erstatningsansvar i forbindelse med databehandling

26. mener, at selv om de eksisterende principper om erstatningsansvar og teknologineutrale ansvarsregler allerede er egnede til den digitale økonomi og de fleste af de teknologier, som er på vej frem, er der ikke desto mindre nogle tilfælde, f.eks. med hensyn til operatører af AI-systemer, hvor der er brug for nye eller supplerende ansvarsregler for at forbedre retssikkerheden og sikre passende erstatningsordninger for berørte personer i tilfælde af ulovlig brug af data;

27. opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en omfattende vurdering af lignende potentielle juridiske huller i forbindelse med ansvaret for data, såsom skader forårsaget af AI eller ikke-AI, på grund af mangler eller fejl i datasættene, og evaluere eventuelle tilpasninger af de nuværende ansvarsordninger, inden den fremsætter nye lovgivningsforslag;

28. fremhæver behovet for sporbare og, i det omfang det er muligt i henhold til EU-lovgivningen, offentligt tilgængelige indlæringsdata til algoritmer; mener, at ansvaret på bl.a. sundhedsområdet i sidste instans skal påhvile en fysisk eller juridisk person;

Intellektuelle ejendomsrettigheder, forretningshemmeligheder og databasedirektivet

29. fremhæver, at der ved gennemførelsen af den europæiske datastrategi skal findes en balance mellem fremme af mere udbredt anvendelse og deling af data og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og forretningshemmeligheder, men også grundlæggende rettigheder såsom privatlivets fred; understreger, at data, der anvendes til at træne AI-algoritmer, undertiden afhænger af strukturerede data, såsom databaser, ophavsretligt beskyttede værker og andre frembringelser, som er beskyttet af intellektuel ejendomsret, som ikke normalt kan betragtes som data;

30. opfordrer til, at Kommissionen foretager en forudgående konsekvensanalyse af, hvorvidt den datadrevne digitale økonomi kræver ændringer eller tilpasninger af den eksisterende retlige ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder med henblik på at fremme innovation og udbredelse af nye digitale teknologier; finder det prisværdigt, at Kommissionen har til hensigt at revidere databasedirektivet og yderligere præcisere anvendelsen af direktivet om beskyttelse af forretningshemmeligheder;

31. bemærker, at anvendelsen af ophavsretligt beskyttet indhold som datainput skal vurderes i lyset af de eksisterende regler og undtagelsen vedrørende "tekst- og datamining", der er fastsat i direktivet om ophavsret, samt beslægtede rettigheder på det digitale indre marked; opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer for, hvordan rettigheder gøres offentligt tilgængelige for alle på en centraliseret måde;

Jurisdiktion, gældende lovgivning og procesret

32. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at sikre, at anvendelsen af udenlandske jurisdiktioners lovgivning, såsom den amerikanske "CLOUD Act" eller Kinas nationale efterretningslov fra 2017, ikke undergraver EU-borgernes grundlæggende rettigheder eller fører til retsusikkerhed og ulemper for EU's virksomheder; henviser til Domstolens seneste retspraksis i denne henseende;

33. understreger, at der er behov for fælles regler om lovlig brug, adgang til eller deling af data med henblik på at fremskynde udviklingen af innovative dataområder i EU og gøre vores virksomheder i stand til at konkurrere på verdensplan;

34. fastslår, at Kommissionen bør foretage en yderligere evaluering af ændringer af de nuværende retlige rammer inden for civilprocesret med henblik på at mindske de eksisterende investeringshindringer for private investorer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til hurtigt og på passende vis at følge op på Parlamentets beslutning om fælles minimumsstandarder for civil retspleje[50].

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	27.1.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	22 1 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Manon Aubry, Geoffroy Didier, Pascal Durand, Ibán García Del Blanco, Jean-Paul Garraud, Esteban González Pons, Mislav Kolakušić, Sergey Lagodinsky, Gilles Lebreton, Karen Melchior, Jiří Pospíšil, Franco Roberti, Marcos Ros Sempere, Ernő Schaller-Baross, Stéphane Séjourné, Raffaele Stancanelli, Marie Toussaint, Adrián Vázquez Lázara, Axel Voss, Marion Walsmann, Tiemo Wölken, Lara Wolters, Javier Zarzalejos
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Caterina Chinnici, Heidi Hautala, Bettina Vollath

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

22	+
EPP	Geoffroy Didier, Esteban González Pons, Jiří Pospíšil, Ernő Schaller‑Baross, Axel Voss, Marion Walsmann, Javier Zarzalejos
S & D	Ibán García Del Blanco, Franco Roberti, Marcos Ros Sempere, Lara Wolters, Tiemo Wölken
Renew	Pascal Durand, Karen Melchior, Stéphane Séjourné, Adrián Vázquez Lázara
ID	Jean‑Paul Garraud, Gilles Lebreton
Verts/ALE	Heidi Hautala, Marie Toussaint
EKR	Raffaele Stancanelli
NI	Mislav Kolakušić

 

1	-
Venstrefløjsgruppen	Manon Aubry

 

0	0

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : undlod at stemme

 

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER (17.02.2020)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en europæisk strategi for data

(2020/2217(INI))

Ordfører for udtalelse: Marina Kaljurand

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

 

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF ("persondataforordningen" (GDPR))[51],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA ("retshåndhævelsesdirektivet")[52],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor ("e-databeskyttelsesdirektivet")[53],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1807 af 14. november 2018 om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger i Den Europæiske Union[54],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer ("direktivet om åbne data")[55],

A. der henviser til, at enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågældende, i henhold til artikel 8, stk. 1, i chartret og artikel 16, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

B. der henviser til, at enhver i henhold til chartret har ret til ytringsfrihed, herunder meningsfrihed og frihed til at modtage og meddele oplysninger og tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser;

Generelle principper for dataforvaltning

1. opfordrer Kommissionen til at basere sin datastrategi på principperne om at skabe velfærd for borgerne og sætte dem i stand til at træffe meningsfulde beslutninger vedrørende de data, som de har frembragt, eller som vedrører dem, og til at sætte individets interesser og rettigheder i centrum for politikken, navnlig respekten for dets menneskelige værdighed og integritet og beskyttelsen af dets privatliv og personoplysninger; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at være overordentlig påpasselig i forbindelse med sin udformning af dataforvaltnings- og adgangsstrukturer for Europa; opfordrer til, at Det Europæiske Datainnovationsråd får ligelig repræsentation af erhvervsliv, ngo'er, forbrugergrupper og akademikere;

2. understreger, navnlig i forbindelse med datastrømme, at overførsler af personoplysninger til andre jurisdiktioner altid skal overholde bestemmelserne i persondataforordningen eller retshåndhævelsesdirektivet, chartret og anden relevant EU-lovgivning og tage hensyn til Det Europæiske Databeskyttelsesråds anbefalinger og retningslinjer forud for enhver overførsel, og at sådanne overførsler kun må finde sted, når der er et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at etablere sikre datastrømme med ligesindede globale partnere, baseret på fælles værdier og fuld respekt for de grundlæggende rettigheder; udtrykker sin stolthed over, at EU indtog et fast standpunkt ved at vedtage GDPR-forordningen og forstærke de databeskyttelsesregler, der styrker de grundlæggende rettigheder;

3. understreger, at der genereres personoplysninger i et eksponentielt voksende omfang, og fremhæver den økonomiske værdi af personoplysninger, som er vigtige for vækst og udvikling; minder om, at behandlingen, herunder overførslen, af personoplysninger altid skal være i overensstemmelse med EU's gældende regler om databeskyttelse, og at enhver fremtidig sektor- eller formålsspecifik lovgivning skal overholde dem; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at sondre klart mellem behandlingen af henholdsvis personlige og ikkepersonlige oplysninger i de dataområder, som Kommissionen har beskrevet, navnlig i forbindelse med intelligente forbundne produkter og wearables (kropsbåren elektronik); bemærker, at en sådan sondring kan være vanskelig at foretage i praksis, når der er tale om blandede datasæt; minder i den forbindelse om, at datasæt, hvor forskellige typer data hænger uløseligt sammen, altid behandles som personoplysninger, også i tilfælde, hvor personoplysningerne kun udgør en lille del af datasættet; mener, at der bør gives langt klarere retningslinjer til virksomhederne om anvendelsen af blandede datasæt, og at anvendelsen af privatlivsbeskyttende teknologi bør fremmes for at øge retssikkerheden for virksomhederne, bl.a. gennem klare retningslinjer og en liste over kriterier for effektiv anonymisering; understreger, at kontrollen med sådanne data altid ligger hos personen selv og bør beskyttes automatisk; opfordrer Kommissionen til at udvide sin datastrategi for at sikre, at de europæiske borgere får mulighed for og kompetence til at drage fordel af deres personoplysninger;

4. advarer om risikoen for misbrug af personoplysninger eller af indholdet og metadataene i elektronisk kommunikation inden for e-databeskyttelsesdirektivets anvendelsesområde; understreger, at den frie udveksling af data i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens princip om formålsbegrænsning skal være begrænset til ikkepersondata, f.eks. industrielle eller kommercielle data, eller persondata, som er anonymiserede på en sikker, effektiv og uigenkaldelig måde, herunder i blandede datasæt; opfordrer Kommissionen til at inddrage hensynet til børn i sin datastrategi;

5. bemærker, at uansvarlige, ulovlige eller uetiske delingspraksisser, økosystemer og databehandlingsformer opmuntrer til problematisk adfærd; er bekymret over udbredelsen af disse praksisser og understreger, at denne type af forretningsmodeller kan have meget indgribende og skadelige virkninger, ikke blot for enkeltpersoner og deres grundlæggende rettigheder, men også for samfundet som helhed; understreger, at sådanne praksisser og strategier ville undergrave borgernes tillid til EU's datasystemer; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at den ledende rolle, som EU skal spille i dataøkonomien, er baseret på det solide retlige grundlag, der findes i de gældende EU-databeskyttelsesregler;

6. opfordrer Kommissionen til at sikre, at begreberne "videreanvendelse" af data og "dataaltruisme" er i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesprincipper, navnlig princippet om formålsbegrænsning, som kræver, at data behandles til "udtrykkeligt angivne og legitime formål";

7. fremhæver den stadig større betydning af de nationale databeskyttelsesmyndigheders tilsynsarbejde og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de har fuld uafhængighed samt passende finansiering og ressourcer; minder om, at alle de foranstaltninger, der skal udvikles i den foreslåede EU-datastyringsforordning, og andre fremtidige forslag, der omfatter behandling af personoplysninger, er underlagt databeskyttelsesmyndighedernes tilsyn i henhold til GDPR med henblik på at sikre, at innovation også tager hensyn til indvirkningen på borgernes rettigheder; opfordrer til at sikre, at retsakterne bygger på og er afpasset efter eksisterende lovgivning, navnlig GDPR;

8. opfordrer Kommissionen til at gøre fuld brug af tilgængelig EU-finansiering til udvikling af privatlivsbeskyttelsesprodukter og -tjenester i EU til datastrategien for at skabe fordele for EU-borgerne og fremme innovation, der respekterer og fremmer grundlæggende rettigheder;

9. fremhæver navnlig relevansen af ikkepersondata, der opbevares og produceres af den offentlige sektor, herunder myndigheder; opfordrer medlemsstaterne til at fremme skabelsen af ikkepersondata baseret på princippet om "åbenhed gennem design og standardindstillinger" for at lette adgangen til og videreanvendelsen af den offentlige sektors data;

Dataområder

10. understreger, at enkeltpersoners tillid kun kan vindes ved at tilvejebringe sikre dataområder, der fuldt ud respekterer de grundlæggende rettigheder, hvilket giver retssikkerhed og fremmer ibrugtagningen af tjenester samt giver konkurrencefordele og stabile forretningsmodeller for virksomheder; understreger, at sådanne dataområder bør udvikles, etableres og anvendes i overensstemmelse med principperne om databeskyttelse gennem design og standardindstillinger, og at de bør være omfattet af stærke sikkerhedsforanstaltninger;

11. understreger, at fælles europæiske dataområder for offentlige forvaltninger, navnlig sådanne, der tilsigter forbedring af de retshåndhævende myndigheders adgang til data i EU, fuldt ud skal overholde EU-retten, herunder nødvendigheds- og proportionalitetsprincippet, beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger, princippet om uskyldsformodning samt procedurereglerne; fremhæver potentialet til at forbedre kvaliteten af retshåndhævelsen og modvirke eventuel bias ved at indsamle pålidelige data og stille dem til rådighed for offentligheden, civilsamfundet og uafhængige eksperter; fremhæver, at enhver adgang for retshåndhævende myndigheder til offentlige eller private personoplysninger i dataområder skal være baseret på EU's og medlemsstaternes lovgivning, være strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt og forholdsmæssigt, og være kombineret med tilstrækkelige garantier; understreger, at offentlige myndigheders anvendelse af personoplysninger og kunstig intelligens (AI) kun bør tillades med streng demokratisk kontrol og med supplerende sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug;

12. minder om, at selv om visse kategorier af personoplysninger (såsom biometriske, genetiske og sundhedsmæssige data) betragtes som datasæt af høj værdi, er behandlingen af dem i henhold til artikel 9 i GDPR i princippet forbudt, endog i forbindelse med det fælles europæiske sundhedsdataområde, dog med visse strenge undtagelser, hvor der gælder specifikke behandlingsregler, som altid omfatter en forpligtelse til at foretage en analyse af konsekvenserne for databeskyttelsen; fremhæver de potentielt katastrofale og uoprettelige konsekvenser af uretmæssig eller usikker behandling af følsomme oplysninger for de berørte personer; minder om, at datasæt kan genskabe og forstærke eksisterende bias i samfundet; advarer om risikoen for forskelsbehandling og misbrug;

13. påpeger, at den mest effektive måde at reducere bias i datarige systemer på er at sikre, at den størst mulige mængde af ikkepersondata er til rådighed til træningen af dem, hvilket kræver, at man begrænser alle unødvendige hindringer for tekst- og datamining og fremmer grænseoverskridende anvendelser; opfordrer til, at der gøres bedst mulig brug af de eksisterende undtagelser og fritagelser, der er fastsat i lovgivningen for anvendelsen af data, som er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder, for at sikre, at AI og maskinlæring er mindre præget af bias og mere i overensstemmelse med etiske standarder med det endelige mål at tjene menneskeheden bedre;

Datarettigheder — styrkelse af individets kompetence

14. understreger begrænsningerne ved visse typer AI-applikationer, der er udformet til retsvæsenet, de såkaldte legal tech-applikationer; fremhæver i denne forbindelse de potentielt alvorlige negative konsekvenser, navnlig inden for retshåndhævelse og retfærdighed, når enkeltpersoner forsømmer at tage i betragtning, at AI-baserede resultater kan være forkerte, ufuldstændige, irrelevante eller diskriminerende; minder om, at de endelige juridiske afgørelser skal træffes i fuld uafhængighed af dommere i hvert enkelt sag; bemærker, at dataudveksling mellem medlemsstaterne på området retlige og indre anliggender er vigtig for at styrke de europæiske borgeres sikkerhed, og at der bør afsættes passende finansielle ressourcer hertil; understreger samtidig, at der er behov for stærkere sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til den måde, hvorpå agenturer inden for retlige og indre anliggender behandler, anvender og forvalter persondata inden for deres foreslåede dataområder;

15. fremhæver asymmetrien mellem dem, der anvender AI-teknologier, og dem, der interagerer med dem og er genstand for dem; er betænkelig ved platforme og tjenester, der låser deres brugere til den specifikke platform og derved forstærker deres dominerende markedsposition og deres evne til at profilere deres brugere på en sådan måde, at de skaber ekstremt invasive profiler af deres brugere; fremhæver, at enkeltpersoners tekniske kompetence til at forstå og finde rundt i de komplekse dataøkosystemer, som de er indlejret i, i langt de fleste tilfælde er utilstrækkelig, og det samme gælder for deres bevidsthed om, hvilke data, herunder metadata, de rent faktisk genererer, navnlig i realtid, f.eks. når de bruger forbundne apparater og wearables;

16. understreger, at enkeltpersoner bør have fuld kontrol over deres data og have yderligere hjælp med håndhævelsen af deres databeskyttelses- og privatlivsrettigheder for så vidt angår de data, de genererer; understreger retten til dataportabilitet og den registreredes ret til dataadgang, -berigtigelse og -sletning i henhold til GDPR; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at forbedre enkeltpersoners adgang til effektive retsmidler i henhold til GDPR og garantere interoperabiliteten og dataportabiliteten i forbindelse med digitale tjenester samt, navnlig via applikationsprogrammeringsgrænseflader (API'er), gøre det muligt for brugere at sammenkoble platforme og øge deres muligheder for at vælge mellem forskellige typer systemer og tjenester; forventer, at fremtidige forslag vil støtte nydelsen og den meningsfulde udøvelse af disse rettigheder;

17. er af den opfattelse, at der er et stort potentiale for udnyttelse af data til forskningsformål i almenhedens interesse; opfordrer til effektiv anonymisering og påpeger, at der i tilfælde, hvor et forskningsformål ikke tillader anonymisering, bør anvendes pseudonymisering; understreger, at enkeltpersoner ikke må tvinges til at dele deres data, og at der, når personer skal vælge, om de vil tillade brug af deres persondata, ikke må være knyttet direkte gevinster eller fordele til en beslutning om at tillade dette;

18. understreger, at enhver anvendelse af aggregerede persondata fra sociale medier enten skal overholde GDPR eller rent faktisk være uigenkaldeligt anonymiseret; opfordrer Kommissionen til at fremme bedste praksis for anonymiseringsteknikker og til yderligere at fremme forskning i processen med at vende anonymiseringen og i, hvordan den kan modvirkes; opfordrer Det Europæiske Databeskyttelsesråd til at ajourføre sin vejledning i denne henseende; advarer imidlertid imod at forlade sig fuldstændigt på anonymisering som teknik til beskyttelse af privatlivets fred, eftersom fuld anonymisering er praktisk talt umulig at opnå i visse tilfælde;

Cybersikkerhed og sikker information

19. betoner vigtigheden af IT-sikkerhed og IT-systemers modstandsdygtighed for at opnå sikkerhed for personoplysninger og forhindre misbrug af data; fremhæver vigtigheden af, at cybersikkerhed er baseret på EU-retten og folkeretten og de vedtagne normer for ansvarlig statslig adfærd i cyberspace; opfordrer medlemsstaterne til sammen med Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed, der for nylig er blevet styrket, at træffe koordinerede foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at foreslå passende forebyggende foranstaltninger såsom at kræve anvendelse af avanceret IT-sikkerhed og -kryptering, anvendelse af en tilgang baseret på "sikkerhed gennem design" og en stærk cybersikkerhedscertificeringsordning via EU's ramme for cybersikkerhedscertificering for at øge tilliden til og sikkerheden af dataområder;

20. påskønner Rådets konklusioner fra oktober 2020 om udvikling af en EU-dækkende ramme for sikker offentlig elektronisk identifikation (e-ID); er af den stærke overbevisning, at en ramme for pålidelig elektronisk identifikation er afgørende for at opnå sikker adgang til digitale offentlige tjenester, for at gennemføre elektroniske transaktioner på en mere sikker måde og for at reducere overdreven dataindsamling fra virksomheders side; bemærker, at kun 15 medlemsstater på nuværende tidspunkt har anmeldt en elektronisk identitetsordning for grænseoverskridende anerkendelse inden for rammerne af forordning (EU) nr. 910/2014 ("eIDAS-forordningen")[56]; opfordrer Kommissionen til at udvide rammerne for sikker offentlig e-ID for at give EU-borgerne de rette værktøjer til at få adgang til tjenester, hvor der kræves entydig identifikation; minder i denne forbindelse om betydningen af at tillade anonymitet i brugen af onlinetjenester, hvor som helst det er muligt; mener, at lovgivningen ikke bør kræve unødvendig identifikation, eftersom anonymitet effektivt forhindrer uautoriseret videregivelse, identitetstyveri og andre former for misbrug af personoplysninger, der indsamles online, navnlig når sårbare gruppers beskyttelse online er afhængig af anonymitet;

21. bemærker, at der for visse onlinetjenesters vedkommende er behov for entydig identifikation af deres brugere for at være fuldt ækvivalente med offlinetjenester; bemærker, at en sådan onlineidentifikation kan forbedres ved at håndhæve eIDAS-forordningens bestemmelser om grænseoverskridende interoperabilitet for elektronisk identifikation overalt i Den Europæiske Union;

22. understreger, at enhver e-ID-baseret indlogning eller verifikation skal udvikles i overensstemmelse med persondataforordningens princip om dataminimering, således at den tjeneste eller platform, der leverer e-ID-login eller -verifikation, ikke modtager oplysninger om den tredjepart, som brugeren logger ind på, og at alle andre indsamlede data er begrænset til det, det er nødvendigt; understreger, at login- eller verifikationstjenester ikke bør anvendes til at spore brugerne på tværs af websteder; minder om, at medlemsstaterne og EU-institutionerne skal garantere, at elektroniske oplysninger forbliver sikre.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	4.2.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	60 3 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Magdalena Adamowicz, Malik Azmani, Pernando Barrena Arza, Pietro Bartolo, Nicolas Bay, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan-Rareş Bogdan, Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Damien Carême, Caterina Chinnici, Clare Daly, Marcel de Graaff, Anna Júlia Donáth, Lena Düpont, Cornelia Ernst, Laura Ferrara, Nicolaus Fest, Jean-Paul Garraud, Maria Grapini, Andrzej Halicki, Balázs Hidvéghi, Evin Incir, Sophia in ‘t Veld, Patryk Jaki, Lívia Járóka, Marina Kaljurand, Assita Kanko, Peter Kofod, Łukasz Kohut, Moritz Körner, Alice Kuhnke, Jeroen Lenaers, Juan Fernando López Aguilar, Lukas Mandl, Nuno Melo, Roberta Metsola, Nadine Morano, Javier Moreno Sánchez, Maite Pagazaurtundúa, Nicola Procaccini, Emil Radev, Paulo Rangel, Terry Reintke, Diana Riba i Giner, Ralf Seekatz, Michal Šimečka, Birgit Sippel, Martin Sonneborn, Tineke Strik, Ramona Strugariu, Annalisa Tardino, Dragoş Tudorache, Milan Uhrík, Tom Vandendriessche, Bettina Vollath, Jadwiga Wiśniewska, Elena Yoncheva, Javier Zarzalejos
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Anne-Sophie Pelletier, Domènec Ruiz Devesa, Isabel Santos, Tomáš Zdechovský

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

 

60	+
PPE	Magdalena Adamowicz, Vladimír Bilčík, Vasile Blaga, Ioan‑Rareş Bogdan, Andrzej Halicki, Balázs Hidvéghi, Lívia Járóka, Jeroen Lenaers, Lukas Mandl, Nuno Melo, Roberta Metsola, Nadine Morano, Emil Radev, Paulo Rangel, Ralf Seekatz, Javier Zarzalejos, Tomáš Zdechovský
S&D	Pietro Bartolo, Delara Burkhardt, Caterina Chinnici, Maria Grapini, Evin Incir, Marina Kaljurand, Łukasz Kohut, Juan Fernando López Aguilar, Javier Moreno Sánchez, Birgit Sippel, Bettina Vollath, Elena Yoncheva
Renew	Malik Azmani, Anna Júlia Donáth, Sophia in 't Veld, Moritz Körner, Maite Pagazaurtundúa, Michal Šimečka, Ramona Strugariu, Dragoş Tudorache
Verts/ALE	Patrick Breyer, Saskia Bricmont, Damien Carême, Alice Kuhnke, Terry Reintke, Diana Riba i Giner, Tineke Strik
ID	Nicolaus Fest, Peter Kofod, Annalisa Tardino
ECR	Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Patryk Jaki, Assita Kanko, Nicola Procaccini, Jadwiga Wiśniewska
The Left	Pernando Barrena Arza, Cornelia Ernst, Anne‑Sophie Pelletier
NI	Laura Ferrara, Martin Sonneborn

 

3	-
ID	Marcel de Graaff
The Left	Clare Daly
NI	Milan Uhrík

 

4	0
S&D	Domènec Ruiz Devesa
ID	Nicolas Bay, Jean‑Paul Garraud, Tom Vandendriessche

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER (20.10.2020)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en europæisk strategi for data

(2020/2217(INI))

Ordfører for udtalelse: Juan Ignacio Zoido Álvarez

 

 

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. hilser det velkommen, at Kommissionen i sin meddelelse med titlen "En europæisk strategi for data" og sin hvidbog om kunstig intelligens fremhæver landbruget som en strategisk sektor af offentlig interesse for den digitale tidsalder, og fremhæver, at landbrugsfødevaresektoren endvidere har vist sig at være af stor strategisk betydning under den aktuelle covid-19-pandemi; anerkender de digitale teknologiers potentiale for landdistrikterne og foreslår, at der udvikles et fælles europæisk landbrugsdataområde; insisterer i denne forbindelse på behovet for større økonomisk støtte til anvendelsen af digitale teknologier i EU's landbrugssektor og for øget anvendelse af disse teknologier i kontrolsystemerne; opfordrer til yderligere samarbejde mellem medlemsstaterne om foranstaltninger til digitalisering af landbruget;

2. påskønner erklæringen fra 2019 om samarbejde om en intelligent og bæredygtig digital fremtid for det europæiske landbrug og landdistrikterne, der anerkender de digitale teknologiers potentiale og anvendelsen af data til at tackle de vigtige og presserende økonomiske, sociale, klima- og miljømæssige udfordringer, som EU's landbrugsfødevaresektor og landdistrikter står over for;

3. påpeger det potentiale, data rummer for at øge bæredygtigheden og konkurrenceevnen i hele landbrugs- og skovbrugsindustrien og mindske risiciene ved landbrugs- og skovbrugsproduktion og for landbrugernes og skovejernes indkomst; understreger, at en bred adgang til data bidrager til udvikling af innovative og bæredygtige teknikker såsom præcisionslandbrug og "precision livestock farming", der hjælper med til at udnytte ressourcerne mere effektivt og nå målene for jord til bord-strategien; støtter forskning og udvikling i landbrugsfødevaresektoren efter retningslinjerne i Horisont Europa-programmet og påpeger betydningen af, at der er adgang til innovative og bæredygtige teknikker på alle niveauer i sektoren;

4. fremhæver den rolle, som data spiller med hensyn til at forbedre den information, der stilles til rådighed for forbrugerne gennem sporbarhed og anvendelse af digitale mærker til landbrugsfødevarer, og deres rolle med hensyn til at reducere fødevarespild og muliggøre en effektiv og rettidig ressourceanvendelse i landbrugs- og skovbrugsproduktion, hvilket potentielt kan bidrage til en mere robust og bæredygtig landbrugsfødevaresektor med store fordele for forbrugerne, producenterne og miljøet; fremhæver i denne forbindelse den rolle, som data spiller for en vellykket implementering af jord til bord-strategien;

5. minder om den betydning, som digitale teknologier har haft for opnåelsen af reduktioner i drivhusgasemissionerne i EU's landbrug, samtidig med at de har bidraget til at øge den samlede produktivitet; mener, at innovation, nye teknologier og navnlig big data kan yde et væsentligt bidrag til den grønne pagt, og at de har potentiale til at bygge bro over kløften mellem de nuværende og fremtidige mål for miljø og social udvikling, samtidig med at fødevaresikkerheden og fødevaresektorens konkurrenceevne opretholdes; påpeger, at data af høj kvalitet kan bidrage til at reducere landbrugsfødevaresektorens økologiske fodaftryk og opfylde flere af de mål for bæredygtig udvikling, som FN's Generalforsamling har opstillet;

6. opfordrer indtrængende de nationale og/eller regionale myndigheder til at styrke udviklingen af databehandlings- og databaserede værktøjer til sektorer såsom biavl, som er stærkt afhængige af såvel naturlige som menneskestyrede eksterne faktorer og for hvilke præcise og ajourførte data er afgørende;

7. minder om, at EU er førende i verden med hensyn til dyrevelfærdsstandarder; opfordrer i den forbindelse indtrængende medlemsstaternes myndigheder til at forbedre indsamlingen og forarbejdningen af data med henblik på at sikre en hurtigere og bedre medicinsk diagnosticering og behandling af husdyr såsom køer, heste, får og geder, fjerkræ og bier, også med henblik på at mindske den antimikrobielle resistens blandt dem;

8. understreger behovet for at indsnævre forskellen mellem by- og landdistrikters adgang til erhvervsmuligheder og tjenesteydelser, herunder sikring af en betalbar, sikker og udbredt adgang til højhastighedsbredbånd i alle landdistrikter; fremhæver, at sådanne bredbåndstjenester muliggør brug af datadrevet teknologi, herunder udvikling af "intelligent landbrug" eller "e-landbrug", som har potentiale til at skabe kvalitetsjob og nye økonomiske muligheder, og vil lette generationsskiftet i områder, der kæmper med affolkning, og samtidig styrke ligestillingen mellem kønnene; mener, at styrkelsen af landbrugerne og landbrugernes adgang til digitale tjenester bør prioriteres højt af det fremtidige program for det digitale Europa og Connecting Europe-faciliteten, og støtter oprettelsen af digitale innovationsknudepunkter på regionalt plan, tæt på slutbrugerne og med særlig støtte til SMV'er med henblik på at fremskynde udviklingen og udbredelsen af digitale innovationer og skabe et regionalt innovationsøkosystem; udtrykker sin støtte til medtagelse af incitamenter og/eller foranstaltninger for intelligente landsbyer i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) via programmer såsom programmer for udvikling af landdistrikterne;

9. finder det afgørende, at Kommissionen fortsætter med at øge forskning og udvikling (F&U) i værktøjer for kunstig intelligens, digitale teknologier, infrastruktur, forretningsmodeller og korte forsyningskæder med fokus på landbrugsfødevare- og skovbrugssektoren med støtte fra EU-værktøjer, herunder, men ikke begrænset til, jordobservationsværktøjer såsom Copernicus- og Galileo- data- og informationstjenester samt data- og informationsadgangstjenester (DIAS);

10. understreger betydningen af at fremme udviklingen af infrastruktur og udstyr, der kan behandle landbrugsdata, samt målrettede investeringer for at fremme bevidstgørelse, forbedring af digitale kundskaber og færdigheder for at hjælpe landbrugere, navnlig små landbrugere, SMV'er i landbrugsfødevaresektoren og lokalsamfund i landdistrikterne med den digitale omstilling; understreger nødvendigheden af, at landbrugskonsulenter løbende videreuddannes for at forbedre ibrugtagningen af digitale teknologier hos landbrugere; fremhæver, at et stærkt system for uddannelse i intelligente teknologier i landbruget er af afgørende betydning; støtter skabelse og udveksling af bedste praksis med henblik på at fremme innovation;

11. opfordrer til en styrkelse af cybersikkerheden og understreger behovet for en solid retlig ramme, der beskytter landbrugernes og skovejernes ret til datasuverænitet, forhindrer konkurrenceforvridning og forringelse af landbrugernes og skovejernes autonomi og samtidig støtter udviklingen af en data-agil økonomi; opfordrer Kommissionen til at udvikle en ramme for udveksling og analyse af landbrugsdata med henblik på at lette risikoreduktionen og øge beredskabet hos landbrugere og arbejdstagere i landbrugsfødevaresektoren; understreger behovet for at sætte primærproducenter i centrum for denne ramme og sikre, at alle, herunder landbrugere med små og mellemstore bedrifter, kan få adgang til og gavn af teknologi, samtidig med at de beskyttes mod uønsket og uoplyst datadeling;

12. minder om betydningen af nøjagtige og ajourførte data om import af varer og produkter fra tredjelande til EU; minder endvidere om, at Revisionsretten i sin særberetning fra 2018 med titlen "En række forsinkelser i IT-systemerne på toldområdet: hvad gik der galt?" konstaterede, at forsinkelserne i implementeringen af det nye IT-system for toldunionen bl.a. skyldtes, at EU og medlemsstaterne ikke havde afsat tilstrækkelige midler hertil; frygter, at denne forsinkelse kan hindre en fuldstændig modernisering af toldprocesserne, hvilket kan gøre det vanskeligt at indsamle og/eller anvende pålidelige og nøjagtige data om eksport og import af varer og produkter; opfordrer alle berørte parter til at afsætte de nødvendige midler til færdiggørelsen af det nye IT-toldsystem, helst før, men ikke senere end den forlængede frist i 2025.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	22.9.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	37 5 5
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Mazaly Aguilar, Clara Aguilera, Atidzhe Alieva-Veli, Álvaro Amaro, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Benoît Biteau, Mara Bizzotto, Daniel Buda, Isabel Carvalhais, Asger Christensen, Angelo Ciocca, Ivan David, Paolo De Castro, Jérémy Decerle, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Cristian Ghinea, Dino Giarrusso, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Martin Hlaváček, Krzysztof Jurgiel, Jarosław Kalinowski, Elsi Katainen, Gilles Lebreton, Norbert Lins, Chris MacManus, Marlene Mortler, Ulrike Müller, Maria Noichl, Juozas Olekas, Pina Picierno, Maxette Pirbakas, Eugenia Rodríguez Palop, Bert-Jan Ruissen, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Veronika Vrecionová, Juan Ignacio Zoido Álvarez
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Claude Gruffat, Michaela Šojdrová, Marc Tarabella

 

 

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

37	+
EPP	Álvaro Amaro, Daniel Buda, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Marlene Mortler, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer‑Pierik, Juan Ignacio Zoido Álvarez, Michaela Šojdrová
S&D	Clara Aguilera, Attila Ara‑Kovács, Carmen Avram, Adrian‑Dragoş Benea, Isabel Carvalhais, Paolo De Castro, Maria Noichl, Juozas Olekas, Pina Picierno, Marc Tarabella
RENEW	Atidzhe Alieva‑Veli, Asger Christensen, Jérémy Decerle, Cristian Ghinea, Martin Hlaváček, Elsi Katainen, Ulrike Müller
ECR	Mazaly Aguilar, Krzysztof Jurgiel, Bert‑Jan Ruissen, Veronika Vrecionová
EUL/NGL	Luke Ming Flanagan, Chris MacManus, Eugenia Rodríguez Palop

 

5	-
ID	Mara Bizzotto, Angelo Ciocca, Gilles Lebreton, Maxette Pirbakas
NI	Dino Giarrusso

 

5	0
ID	Ivan David
GREENS/EFA	Benoît Biteau, Claude Gruffat, Francisco Guerreiro, Martin Häusling

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET (27.1.2021)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en europæisk datastrategi

(2020/2217(INI))

Ordfører for udtalelse: Radka Maxová

 

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for data (COM(2020)0066) og støtter dens mål om at øge og forbedre anvendelsen af data i EU og skabe et indre marked for data med henblik på at fremme økonomisk vækst og social og territorial samhørighed ved at yde støtte til jobskabelse, konkurrenceevne, bæredygtig udvikling, forskning, innovation og samfundsmæssige fremskridt; understreger, at det med henblik på at sikre offentlighedens tillid og fremme datadeling er vigtigt, at interoperabiliteten af data og databehandlingssystemer garanteres for derved at muliggøre datastrømme mellem kulturelle operatører, samtidig med at de højeste standarder for beskyttelse af personoplysninger overholdes i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679[57], direktiv (EU) 2019/790[58] samt med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 8 heri; understreger, at personoplysninger derfor skal behandles på en retfærdig måde til specifikke formål og på grundlag af den berørte persons samtykke; opfordrer til at dele bedste praksis og støtte fælles håndhævelsesinitiativer samt fælles udviklede adfærdskodekser, som kan være vigtige elementer i forbindelse med at udvide datadeling;

2. minder om, at datakyndige og velinformerede borgere på tværs af medlemsstaterne er en forudsætning for at skabe en fri og sikker datastrøm med personoplysninger og beskyttelsen af privatlivets fred i centrum; påpeger, at der i relation til borgernes digitale færdigheder er væsentlige forskelle blandt og internt i medlemsstaterne på baggrund af socioøkonomisk status, aldersgruppe og andre faktorer; bemærker, at Kommissionen har fremsat forslag til ambitiøse mål for digitale færdigheder i EU igennem handlingsplanen for digital uddannelse; opfordrer Kommissionen til at yde væsentlig støtte til medlemsstaterne for at hjælpe dem med at opnå disse mål og understreger den rolle, som genopretnings- og resiliensfaciliteten spiller; anmoder om, at der lægges særlig vægt på lige adgang til digital infrastruktur, internetdækning, tilstrækkeligt IT-udstyr og digitale værktøjer og ressourcer, uden at dette berører nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; mener, at gensidig læring og udveksling af bedste praksis blandt medlemsstater bør bidrage til at styrke de digitale færdigheder; fremhæver behovet for, at gennemførelsen af handlingsplanen for digital uddannelse, udviklingerne i relation hertil og handlingsplanens resultater nøje overvåges løbende under inddragelse af Europa-Parlamentet, og opfordrer indtrængende Kommissionen til i det europæiske semester at afspejle, i hvilket omfang de i handlingsplanen for digital uddannelse fastsatte mål bliver opnåede;

3. fremhæver, at den digitale sektor skal være centreret omkring bæredygtighed; minder i denne sammenhæng om, at den grønne og den digitale omstilling skal gå hånd i hånd, og at der er behov for investeringer i forskning og udvikling af teknologier med henblik på at reducere CO2-fodaftrykket;

4. mener, at EU bør inkludere styrkelsen af digitale færdigheder og kompetencer i prioriteterne for sin samhørighedspolitik for 2021 og efterfølgende med fokus på at støtte lærere, uddannelsesinstitutioner og -organisationer i gennemførelsen af digital uddannelse i hele undervisningsplanen og på at dele bedste praksis og ekspertise uden at skabe yderligere administrative eller finansielle byrder; understreger, at skoler bør undervise i digital alsidighed og derved styrke de studerendes muligheder for at anvende en bred vifte af forskellige former for programmel og programmel under udvikling; mener, at uddannelse og undervisning bør have til formål at styrke borgernes stilling ved at forberede dem på en økonomi, som i stigende grad er databaseret, og udvikle deres evner til at deltage i den digitale omstilling; fremhæver i denne sammenhæng, at hybride uddannelsesmodeller af høj kvalitet kan bidrage til at sikre kontinuiteten i uddannelser i nødsituationer og under uforudsete omstændigheder; mener, at uddannelse og erhvervsuddannelse bør tage højde for langsigtede tendenser og omstillinger på arbejdsmarkedet og bør endvidere øge de praktiske færdigheder med henblik på fremtiden; glæder sig over Kommissionens forslag om at udvikle en fælles europæisk database over færdigheder;

5. er dybt bekymret over det utilstrækkelige antal videregående uddannelsesprogrammer med fokus på kunstig intelligens i EU samt manglen på forskere på området for kunstig intelligens, der forfølger en akademisk karriere på europæiske universiteter; har den holdning, at EU er nødt til at fremme og fastholde en stor pulje af digitalt talent med avancerede digitale færdigheder, hvis konkurrenceevnen skal bevares;

6. fremhæver det presserende behov for at lukke kløften for så vidt angår digitale færdigheder i EU ved at gennemføre og følge tydelige strategier og dedikerede politikker på både nationalt niveau og EU-niveau til dørs samt ved hjælp af en tilgang, der er baseret på reel livslang læring, og mener, at delingen og analyserne af anonymiserede data vedrørende færdigheder, kompetencer, kvalifikationer, beskæftigelse og tendenser for beskæftigelsesegnethed vil være uundværlige værktøjer med henblik på at opnå dette og bygge bro over den digitale færdighedskløft; mener, at sådanne data kan anvendes af kommende studerende til at træffe informerede valg om deres uddannelsesmæssige, akademiske og karrieremæssige veje; understreger betydningen af, at EU's regler om beskyttelse af personoplysninger overholdes fuldt ud, når disse værktøjer anvendes;

7. fremhæver værdien af strategiske partnerskabsaftaler mellem universiteter for yderligere at fremme samarbejde på forskellige områder inden for datavidenskab; understreger betydningen af den automatiske gensidige anerkendelse af eksamensbeviser på alle uddannelsesniveauer og af læringsophold i udlandet, og opfordrer derfor til at fremme den europæiske referenceramme for kvalifikationer og udvikle det europæiske studiekort; påpeger behovet for at støtte forskningsprogrammer og -netværk ved hjælp af datamæssig og digital innovation; understreger behovet for at uddanne, ansætte og fastholde talenter i Europa for at håndtere og ledsage den digitale omstilling og behovet for specialiserede programmer, moduler og kortvarige uddannelsesforløb på området for avancerede digitale teknologier med det formål at udvikle digitale færdigheder inden for centrale erhverv, navnlig dem, der håndterer data, herunder følsomme data; understreger behovet for målrettede politikker for at udligne kønsskævheden ved at sikre lige adgang til det digitale arbejdsmarked og skolernes pensum, tilskynde kvinder og piger til at forfølge en karriere inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik (STEAM) og ved at bekæmpe kønsstereotyper på uddannelsesområdet;

8. understreger, at den øgede anvendelse af data og fremspirende uddannelsesteknologier vil transformere og bidrage til at udvide vores uddannelsessystemer ved f.eks. at forbedre forståelsen for de studerendes læringsmetoder og -former eller ved at afdække indlæringsvanskeligheder; bemærker, at det ikke desto mindre vil være vigtigt at bevare en menneskecentreret og personlig tilgang til de studerende og deres behov, og at overførslen af viden fra lærere og undervisere til yngre generationer fortsat har afgørende betydning for uddannelsesprocessen; gentager, at færdigheder såsom mediekundskab og kritisk tænkning vil være afgørende for at opnå succes i relation til digital uddannelse; mener, at fri, ikkediskriminerende og lige adgang til uddannelse og til videnskabelige data og publikationer, der er baserede på FAIR-dataprincipperne (genfindelig, tilgængelig, kompatibel og genanvendelig), er afgørende for vellykket innovation og videnskab;

9. minder om, at databeskyttelse i skoler er et særlig følsomt emne, fordi de berørte personer er mindreårige; gentager, at der skal sikres et højt beskyttelsesniveau for de enkelte studerendes data, og at disse udelukkende bør anvendes til uddannelsesmæssige, men under ingen omstændigheder til kommercielle, formål; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og bidrage til at udvikle og styrke sikre, brugervenlige og tilgængelige undervisningsplatforme; opfordrer medlemsstaterne til at tilrettelægge oplysnings- og opmærksomhedskampagner, som har til formål at hjælpe forældre til bedre at forstå, hvad deres børns data kan anvendes til;

10. opfordrer Kommissionen til at overveje at anvende EU-midler og -programmer til at yde effektiv støtte til livslang læring og undervisning for derved at forbedre kompetencer inden for dataanalyser og de etiske aspekter heraf for personer i alle aldre; mener, at dette vil fremme deres udvikling, kreativitet og trivsel samt sikre deres aktive deltagelse i samfundet ved hjælp af en tilgang, der er baseret på reel livslang læring og på tydelige strategier på både nationalt niveau og EU-niveau; mener endvidere, at dette vil øge EU's teknologiske autonomi og modstandsdygtighed; opfordrer EU til at investere i sikker databehandling og -lagring af høj kvalitet, teknologiske kapaciteter og strategisk infrastruktur;

11. fremhæver, at digitale færdigheder har afgørende betydning for en persons evne til at deltage fuldt ud i den digitale økonomi og samfundet og for udformningen af de demokratiske processer; anmoder om, at gennemførelsen af den europæiske datastrategi tager hensyn til de forskellige gruppers særlige behov, navnlig sårbare grupper og de grupper, der er dårligt stillede for så vidt angår evner og adgang til digitale værktøjer; bemærker, at mennesker, som tilhører sårbare grupper, er i større risiko for at blive udelukket fra at deltage i traditionelle former for uddannelse og kultur; minder om, at næsten 100 mio. personer med handicap i EU står over for særlige udfordringer med hensyn til adgang til digitale værktøjer og kvalitetsuddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at gøre alt for at sikre, at personer med handicap og andre sårbare grupper har fuld adgang til digital uddannelse og de relevante værktøjer, ressourcer og infrastrukturer med henblik på at udnytte digitaliseringens fulde potentiale og forhindre, at forskellene mellem de forskellige dele af samfundet for så vidt angår adgang til digital uddannelse bliver større; fremhæver, at der bør være særligt fokus på løsninger med en miljøvenlig udformning, da den digitale og den grønne omstilling skal gå hånd i hånd;

12. opfordrer Kommissionen til at undersøge mulige fordele ved og muligheder for at skabe et fælles europæisk dataområde for de kulturelle og kreative industrier i almindelighed; mener, at digitaliseringen af kulturarv er nødvendig for både at fremme og beskytte kulturarven og kan være nyttig og gavnlig på mange forskellige måder eksempelvis ved at fremme fysisk beskyttelse og bevaring eller muliggøre tredimensionale virtuelle applikationer, som kan være egnede til turisme; bemærker, at digitaliseringen af kulturarv kan bidrage til at nå ud til et bredere publikum, som ikke tidligere havde adgang til den, samtidig med at det anerkendes, at digital adgang ikke fuldstændig kan erstatte fysisk adgang til kulturarv; bemærker, at digitaliseringen af kulturarv kan tjene yderligere formål i en række andre sektorer såsom forskning, uddannelse og udvikling af kulturel viden; opfordrer til, at der udvikles et fælles europæisk dataområde for kulturarv, som kan baseres på den digitale tjenesteinfrastruktur Europeana; anmoder om, at beskyttelse og fremme af kulturarv via digitale midler styrkes ved hjælp af f.eks. samarbejde og en fælles database over stjålne skatte og kulturgenstande;

13. påpeger, at den kulturelle sektor rummer en betydelig mængde genanvendelige data, som i kombination med andre kilder, herunder åbne datakilder og dataanalyser, kan hjælpe kulturinstitutioner med at øge vidensdelingen, opnå en bedre forståelse af deres målgrupper og skabe forbindelser med en ny målgruppe, udpege mangler, der kan afhjælpes via initiativer, og understøtte deres strategiske og operationelle beslutninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge potentialet for grænseoverskridende virtuelle datalagre i den kulturelle sektor; opfordrer Kommissionen til fortsat at være særlig opmærksom på diversiteten i de kulturelle og kreative sektorer og industrier i forbindelse med, at den fremtidige lovgivning vedrørende datastrømme uddybes;

14. opfordrer EU til at vise vejen på området for kunstig intelligens, både i de offentlige og private sektorer; fremhæver de muligheder, som brugen af kunstig intelligens rummer på uddannelsesområdet; understreger, at eventuel ny lovgivning på området skal respektere de grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger, og bidrage til at fastsætte høje etiske standarder;

15. understreger, at det er af afgørende betydning, at medievirksomheder får adgang til relevante data såsom data om publikumsstørrelse og reklamedata fra markedsdominerende platforme med henblik på at bidrage til at forhindre illoyal konkurrence og tilstræbe lige konkurrencevilkår;

16. opfordrer medlemsstaterne til at yderligere forbedre partnerskaber mellem teknologivirksomheder og kulturinstitutioner, hvilket kan give sidstnævnte adgang til digitale talenter, områder, data, udstyr, finansiering og peer to peer-læringsmuligheder; opfordrer Kommissionen til i den kommende europæiske SMV-strategi at tage hensyn til de kulturelle og kreative industrier og deres særlige behov; fremhæver, at yderligere lovgivning på dataområdet fortsat skal være enkel og indeholde tydelige retningslinjer for at undgå overregulering; minder om, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), herunder kulturelle og kreative sektorer og industrier, får behov for ekstra støtte med henblik på at overholde de fremtidige standarder på lovgivningsområdet for datadeling og databeskyttelse; understreger, at anvendelsen af data bliver stadig vigtigere for de europæiske kulturelle og kreative sektorer og industrier; minder om, at sikker datadeling er afgørende for at skabe åben adgang til kulturelt indhold, hvor det er nødvendigt, og bidrager til at sikre kunstnerisk frihed samt til at forebygge skævvridning på datamarkedet og koncentrationen af data på få hænder såsom platforme; understreger nødvendigheden af at udvikle fælles, ensartede og strukturerede dataformater, som er baserede på åbne standarder, og af den gensidige anerkendelse af bestemmelser om interoperabilitet, som kan være velegnede til maskinlæring.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	26.1.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	27 1 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Asim Ademov, Isabella Adinolfi, Andrea Bocskor, Ilana Cicurel, Gilbert Collard, Gianantonio Da Re, Laurence Farreng, Tomasz Frankowski, Alexis Georgoulis, Hannes Heide, Irena Joveva, Petra Kammerevert, Niyazi Kizilyürek, Dace Melbārde, Victor Negrescu, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Andrey Slabakov, Massimiliano Smeriglio, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Salima Yenbou, Theodoros Zagorakis, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Ibán García Del Blanco, Marcel Kolaja, Elżbieta Kruk, Radka Maxová, Diana Riba i Giner

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

27	+
EKR	Elżbieta Kruk, Dace Melbārde, Andrey Slabakov
NI	Isabella Adinolfi
EPP	Asim Ademov, Andrea Bocskor, Tomasz Frankowski, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Theodoros Zagorakis, Milan Zver
Gruppen Renew Europe	Ilana Cicurel, Laurence Farreng, Irena Joveva, Radka Maxová
S&D	Ibán García Del Blanco, Hannes Heide, Petra Kammerevert, Victor Negrescu, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Massimiliano Smeriglio
Venstrefløjsgruppen	Alexis Georgoulis, Niyazi Kizilyürek
Verts/ALE	Marcel Kolaja, Diana Riba i Giner, Salima Yenbou

 

1	-
ID	Gilbert Collard

 

1	0
ID	Gianantonio Da Re

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : undlod at stemme

 

 

 

 

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.2.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	68 0 10
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	François Alfonsi, Nicola Beer, François-Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Michael Bloss, Manuel Bompard, Paolo Borchia, Marc Botenga, Markus Buchheit, Martin Buschmann, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Carlo Calenda, Andrea Caroppo, Maria da Graça Carvalho, Ignazio Corrao, Ciarán Cuffe, Josianne Cutajar, Nicola Danti, Pilar del Castillo Vera, Martina Dlabajová, Christian Ehler, Valter Flego, Niels Fuglsang, Lina Gálvez Muñoz, Claudia Gamon, Jens Geier, Nicolás González Casares, Bart Groothuis, Christophe Grudler, András Gyürk, Henrike Hahn, Robert Hajšel, Ivo Hristov, Ivars Ijabs, Romana Jerković, Eva Kaili, Seán Kelly, Izabela-Helena Kloc, Łukasz Kohut, Zdzisław Krasnodębski, Andrius Kubilius, Miapetra Kumpula-Natri, Thierry Mariani, Marisa Matias, Eva Maydell, Georg Mayer, Joëlle Mélin, Dan Nica, Angelika Niebler, Ville Niinistö, Aldo Patriciello, Mauri Pekkarinen, Mikuláš Peksa, Tsvetelina Penkova, Morten Petersen, Markus Pieper, Clara Ponsatí Obiols, Sira Rego, Manuela Ripa, Jérôme Rivière, Robert Roos, Maria Spyraki, Jessica Stegrud, Beata Szydło, Grzegorz Tobiszowski, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Isabella Tovaglieri, Henna Virkkunen, Pernille Weiss, Carlos Zorrinho
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Jakop G. Dalunde, Marian-Jean Marinescu, Susana Solís Pérez, Tomas Tobé

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

68	+
PPE	François-Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Maria Da Graça Carvalho, Pilar Del Castillo, Christian Ehler, András Gyürk, Seán Kelly, Andrius Kubilius, Marian-Jean Marinescu, Eva Maydell, Angelika Niebler, Aldo Patriciello, Markus Pieper, Maria Spyraki, Tomas Tobe, Henna Virkkunen, Pernille Weiss
S&D	Carlo Calenda, Josianne Cutajar, Niels Fuglsang, Lina Gálvez Muñoz, Jens Geier, Nicolás González Casares, Robert Hajšel, Ivo Hristov, Romana Jerković, Eva Kaili, Łukasz Kohut, Miapetra Kumpula-Natri, Dan Nica, Tsvetelina Penkova, Patrizia Toia, Carlos Zorrinho
RENEW	Nicola Beer, Nicola Danti, Martina Dlabajova, Valter Flego, Claudia Gamon, Bart Groothuis, Christophe Grudler, Ivars Ijabs, Mauri Pekkarinen, Morten Petersen, Susana Solís Pérez
Verts/ALE	François Alfonsi, Michael Bloss, Ignazio Corrao, Ciarán Cuffe, Jakop Dalunde, Henrike Hahn, Ville Niinistö, Mikuláš Peksa, Manuela Ripa
ECR	Izabela-Helena Kloc, Zdzisław Krasnodębski, Rob Roos, Beata Szydło, Tobiszowski Grzegorz, Evžen Tošenovský
The Left	Manuel Bompard, Marisa Matias, Sira Rego
NI	Martin Buschmann, Clara Ponsatí Obiols

 

0

-

 

10	0
ID	Paolo Borchia, Markus Buchheit, Thierry Mariani, Georg Mayer, Joëlle Mélin, Jérôme Rivière, Isabella Tovaglieri
ECR	Jessica Stegrud
The Left	Marc Botenga
NI	Andrea Caroppo

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

• [1] EUT C 124 I, 16.6.2020, s. 1.
• [2] EUT L 114 af 14.4.2020, s. 7.
• [3] EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56.
• [4] EUT L 134 af 28.11.2018, s. 12.
• [5] EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
• [6] EUT L 303 af 28.11.2018, s. 59.
• [7] EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
• [8] EUT L 207 af 6.8.2010, s. 1.
• [9] EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
• [10] EUT C 202 I af 16.6.2020, s. 1.
• [11] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054,
• [12] EUT C 449 af 23.12.2020, s. 37.
• [14] EUT C 50, 9.2.2018, s. 50.
• [15] EUT C 162 af 10.5.2019, s. 2.
• [16] EUT C 411 af 27.11.2020, s. 2.
• [17] EUT C 345 af 13.10.2017, s. 130.
• [18] Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 om en europæisk strategi for data, s. 2.
• [19] Som anført i dets beslutning af 12. februar 2019 om en omfattende europæisk industripolitik for kunstig intelligens og robotteknologi.
• [20] Det østrigske miljøagentur og Borderstep Institute, endelig undersøgelsesrapport udarbejdet for Kommissionen i november 2020 med titlen "Energy-efficient Cloud Computing Technologies and Policies for an Eco-friendly Cloud Market".
• [21] EUT L 249 af 31.7.2020, s. 33.
• [22] EUT L 305 af 26.11.2019, s. 1.
• [23] EUT L 198 af 25.7.2019, s. 64.
• [24] EUT L 77 af 27.3.1996, s. 20.
• [25] EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1.
• [26] EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73.
• [27] EUT L 123 af 12.5.2011, s. 11.
• [28] EUT L 356 af 12.12.2014, s. 438.
• [29] EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1.
• [30] EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1.
• [31] EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92.
• [32] EUT C 334 af 19.9.2018, s. 39.
• [33] Endelig rapport fra ekspertgruppen på højt niveau om datadeling mellem virksomheder og myndigheder med titlen "Towards a European strategy on business-to-government data sharing for the public interest" (på vej mod en europæisk strategi for datadeling i offentlighedens interesse mellem virksomheder og myndigheder), 2020.
• [34] EUT L 207 af 6.8.2010, s. 1.
• [35] EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1.
• [36] EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.
• [37] EUT L 158 af 27.5.2016, s. 1.
• [38] EUT C 162 af 10.5.2019, s. 2.
• [39] Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0005.
• [40] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
• [41] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0253,
• [42] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 af 15. juli 2020 om elektronisk godstransportinformation (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 33).
• [43] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1936 af 23. oktober 2019 om ændring af direktiv om ændring af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (EUT L 305 af 26.11.2019 s. 1).
• [44] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1239 af 20. juni 2019 om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt og om ophævelse af direktiv 2010/65/EU (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 64).
• [45] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).
• [46] Det Europæiske Databeskyttelsesråd – Guidelines 1/2020 on processing personal data in the context of connected vehicles and mobility related applications (retningslinjer 1/2020 vedrørende behandling af personoplysninger i forbindelse med opkoblede køretøjer og mobilitetsrelaterede applikationer).
• [47] EUT L 305 af 26.11.2019, s. 1.
• [48] EUT L 123 af 12.5.2011, s. 11.
• [49] EUT L 356 af 12.12.2014, s. 438.
• [50] EUT C 334 af 31.1.2018, s. 39.
• [51] EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
• [52] EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
• [53] EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
• [54] EUT L 303 af 28.11.2018, s. 59.
• [55] EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56.
• [56] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF, EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73.
• [57] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
• [58] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF, EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92.