BETÆNKNING om udarbejdelse af en EU-strategi for bæredygtig turisme

3.3.2021 - (2020/2038(INI))

Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Cláudia Monteiro de Aguiar

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 110 KB)
• 001-001 (DOC - 71 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om udarbejdelse af en EU-strategi for bæredygtig turisme

(2020/2038(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særligt artikel 195,

– der henviser til artikel 349 i TEUF, som indeholder bestemmelser om etablering af en særlig ordning for regionerne i den yderste periferi,

– der henviser til artikel 174 i TEUF,

– der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om transport og turisme i 2020 og derefter[1],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. Maj 2020 om turisme og transport i 2020 og derefter (COM(2020)0550) og til vedtagelsen af pakken om turisme og transport,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen "Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation" (COM(2020)0456) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Identifying Europe's recovery needs" (SWD(2020)0098),

– der henviser til Kommissionens rapport af 11. juni 2020 om den blå økonomi i EU,

– der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2019 om den negative virkning, som Thomas Cooks konkurs har haft på turismen i EU[2],

– der henviser til Rådets konklusioner af 27. maj 2019 om turismesektorens konkurrenceevne som drivkraft for bæredygtig vækst, arbejdspladser og social samhørighed i EU i det næste årti,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

– der henviser til sin beslutning af 14. november 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 – Parlamentets holdning med henblik på en aftale[3],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 om "En ny europæisk kulturdagsorden" (COM(2018)0267),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017 om et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi (COM(2017)0623),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/864 af 17. maj 2017 om et europæisk år for kulturarv (2018)[4],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2014 med titlen "En europæisk strategi til øget vækst og beskæftigelse inden for kyst- og havturisme" (COM(2014)0086) og arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 30. marts 2017 om nautisk turisme (SWD(2017)0126),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi (COM(2016)0356) og til Parlamentets beslutning af 15. juni 2017 herom[5],

– der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder[6],

– der henviser til Cork 2.0-erklæringen af 5. og 6. september 2016,

– der henviser til sin beslutning af 29. oktober 2015 om nye udfordringer og koncepter til fremme af turisme i Europa[7],

– der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa”[8],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. juni 2010 med titlen "En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål" (COM(2010)0352),

– der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om en ny turismepolitik for Europa - verdens førende rejsemål[9],

– der henviser til sine beslutninger af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020[10] og af 18. juni 2020 om europæisk handicapstrategi efter 2020[11],

– der henviser til forretningsordenens artikel 54,

– der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 18. september 2020 med titlen "På vej mod en mere bæredygtig turisme for EU's byer og regioner",–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. september 2020 om turisme og transport i 2020 og derefter,

– der henviser til udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0033/2021),

A. der henviser til, at turisme er en tværgående økonomisk aktivitet med vidtrækkende konsekvenser for miljøet og klimaet samt EU's økonomi som helhed, navnlig for regionens økonomiske vækst, beskæftigelse og social og bæredygtig udvikling;

B. der henviser til, at turismesektoren direkte og indirekte beskæftiger 27 mio. mennesker, som står for 11,2 % af den samlede beskæftigelse i EU, og som i 2019 tegnede sig for 10,3 % af EU's bruttonationalprodukt (BNP); der henviser til, at turisme bidrager til at fremme en afbalanceret regional struktur, har en positiv indvirkning på den regionale udvikling og bør bidrage til bevarelse af biodiversitet, social velfærd og lokalsamfundenes økonomiske sikkerhed;

C. der henviser til, at værdikæden for turisme er et af Europas vigtigste industrielle økosystemer, som Kommissionen har udpeget, og at den er kompleks og består af de fire tæt forbundne, centrale vektorer inden for transport, indkvartering, erfaring og formidling; der henviser til, at det afhænger af graden af indflydelse mellem disse fire vektorer om industrien lykkes; der henviser til, at turisme har en indvirkning på klimaændringerne ved at bidrage til 8 % af de globale CO2-emissioner[12]; der henviser til, at turismesektoren omfatter en stor mangfoldighed af tjenesteydelser og erhverv; der henviser til, at sektoren hovedsagelig domineres af små og mellemstore virksomheder, hvis aktiviteter skaber beskæftigelse og velstand i de regioner, som er stærkt afhængige af den;

D. der henviser til, at 51,7 % af EU's turistindkvarteringsfaciliteter i 2018 var beliggende i kyst- og havområder, som er specielt sårbare over for konsekvenserne af klimaændringerne, mens 32,9 % af dem var beliggende i landdistrikter; der henviser til, at regionerne i den yderste periferi er karakteriseret ved deres afsides beliggenhed, økarakter og stærke økonomiske og sociale afhængighed af turist- og transporterhvervene, hvilket gør dem endnu mere sårbare over for covid-19-pandemiens konsekvenser;

E. der henviser til, at turist- og transportindustrien var blandt dem, der blev hårdest ramt af covid-19; der henviser til, at mindst 6 mio. arbejdspladser er i risikozonen i EU, såsom sæsonarbejdere og arbejdstagere i en sårbar situation; der henviser til, at de rejserestriktioner, der blev indført som reaktion på covid-19-pandemien, fortsat går hårdt ud over den globale og europæiske turisme, idet de seneste data fra FN's Verdensturistorganisation (UNWTO) viser, at indtægterne fra international turisme faldt med 70 % i 2020; der henviser til, at Kommissionen i forbindelse med Next Generation EU har udpeget et grundlæggende investeringsbehov for turismeøkosystemet på 161 mia. EUR, hvilket svarer til 22 % af det samlede investeringsunderskud i EU; der henviser til, at covid-19-krisen navnlig har haft alvorlige konsekvenser for alle transportmåder, navnlig luftfartsforbindelserne, og har medført et fald i luftfartstjenesterne, hvilket i nogle tilfælde har ført til nedlagte ruter; der henviser til, at sidstnævnte navnlig har haft konsekvenser for EU's regioner i den yderste periferi og øregioner, hvor tilgængelighed og konnektivitet er af afgørende betydning; der henviser til, at covid-19-krisen har sat millioner af passagerer og forbrugere i en usikker situation med hensyn til deres rettigheder, herunder komplekse og ofte uopfyldte krav om refusion; der henviser til, at det er afgørende for sektorens fremtid at genopbygge forbrugernes tillid;

F. der henviser til, at det fastsættes i artikel 195 i TEUF, at Unionen bør koordinere og supplere medlemsstaternes indsats inden for turisme, navnlig ved at fremme konkurrenceevnen for Unionens virksomheder i denne sektor; der henviser til, at medlemsstaterne står over for fælles udfordringer og muligheder i turismesektoren, såsom kriseforebyggelse og -styring, fremskridt hen imod sektorens digitale og grønne omstilling, socioøkonomisk og miljømæssig bæredygtighed, skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet, faglig kvalificering og uddannelse af arbejdstagere og støtte til SMV'er;

G. der henviser til, at foranstaltninger til fordel for turisme- og rejsesektoren er mest effektive, når de træffes som led i en koordineret EU-strategi, hvor der tages hensyn til nationale og regionale særpræg;

H. der henviser til, at sektoren er indstillet på at fremskynde og gennemføre foranstaltninger og tiltag, der gør den mere bæredygtig og modstandsdygtig og bringer den tættere på at nå målene om begrænsning af det økologiske fodaftryk og opfyldelse af målene i den europæiske grønne pagt, navnlig klimaneutralitet inden senest 2050;

I. der henviser til, at der gøres fremskridt inden for blød mobilitet og tilknyttede ruter, hvilket er et svar på de europæiske forbrugeres ønske om, at turistmulighederne bliver grønnere og tættere på naturen;

J. der henviser til, at et effektivt, sikkert, multimodalt og bæredygtigt kollektivt transportsystem vil bidrage positivt til økonomien inden for turisme, fritidsrejser og hotel- og restaurationsbranchen, da det muliggør bæredygtige og fleksible mobilitetsløsninger i alle EU's områder og bidrager til at bevare de naturlige økosystemer og de lokale bymiljøer og naturlige miljøer;

K. der henviser til, at det europæiske år for jernbanetransport bør udgøre en ideel ramme for initiativer, der kan styrke den bæredygtige turisme med det formål at bidrage til turistdestinationernes tiltrækningskraft;

L. der henviser til, at udviklingen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) og dets forbindelser med by-, lokal- og kystområder vil spille en afgørende rolle med hensyn til at tilvejebringe bæredygtige, alternative og fleksible transportløsninger for rejser og turisme;

M. der henviser til, at der er opstået nye tendenser inden for turisme, hovedsagligt som følge af digitalisering, herunder alternative former for turisme såsom økoturisme, agro- og landturisme samt medicinsk turisme;

Genopbygge: Covid-19-beredskabsplaner

1. understreger, at covid-19- udbruddet har lammet EU's turismesektor og sat dens økosystem under et hidtil uset pres; gør opmærksom på, at fortsat kortsigtet økonomisk støtte er afgørende for branchens overlevelsen, navnlig i lyset af pandemiens anden og tredje bølge; mener dog, at den aktuelle krise bør få Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at anerkende turismesektorens vigtighed, integrere den fuldt ud i de europæiske og nationale industrielle udviklingsplaner, styrke kvaliteten af dens udbud, gøre den mere bæredygtig og tilgængelig for alle og iværksætte længe ventede offentlige og private investeringer i digitalisering og en generel modernisering af sektoren;

2. anmoder medlemsstaterne om hurtigst muligt fuldt ud at gennemføre fælles og koordinerede kriterier for sikker rejsetrafik som vedtaget af Rådet i dets henstilling om en koordineret tilgang til begrænsningen af den frie bevægelighed[13], samtidig med at det bliver lettere at anvende EU-kontaktopsporingsformular, om muligt digitalt, under fuld overholdelse af databeskyttelsesreglerne; understreger betydningen af frivillige, interoperable og anonymiserede sporings-, opsporings- og advarselsapps, der gør brug af Kommissionens portal for interoperabilitet, samtidig med at ingen af de data anvendes til andre formål, såsom kommercielle eller retshåndhævende formål, og af at fastsætte fælles hygiejnekriterier ved de vigtigste transportknudepunkter;

3. anmoder Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) om at overvåge og fortsætte med rettidigt at offentliggøre et kort med farvekoder over Unionens lande og regioner, herunder øer, når tilstrækkelig information er tilgængelig, med henblik på at tilbyde rejsende en koordineret og effektiv håndtering; opfordrer medlemsstaterne til at fremme udbredelsen af kortet gennem nationale tv-stationer for at sikre, at det også når ud til borgere med ringe eller ingen bredbåndsadgang;

4. opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med Kommissionens henstilling om covid-19-teststrategier[14] og ECDC's og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs retningslinjer at udarbejde en fælles og ikke-diskriminerende EU-sundhedssikkerhedsprotokol for udførelsen af test før afgang, som bør være pålidelig og økonomisk overkommelig, herunder hurtige testteknologier, PCR-test etc.; opfordrer indtrængende til, at karantæne bør være et instrument, der anvendes som sidste udvej, men såfremt det er relevant, bør dens varighed reduceres til et minimalt antal dage, der bør harmoniseres i hele Unionen; understreger, at enhver begrænsning af den frie bevægelighed skal være forholdsmæssig, midlertidig og tydeligt forbundet med covid-19-pandemien; påpeger, at alle medlemsstater bør støttes med EU-midler for at sikre en korrekt gennemførelse af protokollen; opfordrer medlemsstaterne til at koordinere håndteringen af test på forskellige tidspunkter i rejseperioden;

5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til som en prioritet at udvikle en fælles vaccinationsattest og et system for gensidig anerkendelse af vaccinationsprocedurer til medicinske formål, som bør indføres sideløbende med distributionen af vacciner, samtidig med at den enkeltes ret til privatlivets fred og databeskyttelse bevares; mener, at når vaccinerne er gjort tilgængelige for offentligheden, og der foreligger tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at vaccinerede personer ikke overfører virusset, kan certifikatet med henblik på rejser betragtes som et alternativ til PCR-test og karantænekrav, samtidig med at der fortsat er behov for at respektere de nuværende sundhedsforanstaltninger, såsom at bære mundbind i offentligheden og overholde social distance; understreger, at det er nødvendigt og vigtigt at genindføre den frie bevægelighed i EU og sikre en gradvis tilbagevenden til normaliteten for transport- og turismesektorerne;

6. glæder sig over ”Re-open EU portal” og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at give Kommissionen letforståelige oplysninger om anvendelsen eller ophævelsen af fremtidige begrænsninger for den frie bevægelighed, så snart sådanne ændringer er blevet besluttet, for at sikre, at portalen er pålidelig for rejsende; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en mobilapplikation for bedre at formidle oplysningerne og til fortsat at levere realtidsoplysninger om grænsernes status og om transport- og turismetjenester, der er tilgængelige i EU-landene, herunder oplysninger om folkesundheds- og sikkerhedsforanstaltninger og andre relevante oplysninger; mener, at medlemsstaterne bør supplere denne EU-portal med oplysninger om kontaktpunkter på de respektive destinationer, f.eks. i form af et offentligt websted og en informationsskranke;

7. opfordrer Kommissionen til at iværksætte en særlig EU-oplysningskampagne om rejser og turisme gennem et "EU-turismemærke", der har til formål at fremme rejser i EU og genopbygge borgernes tillid til rejser og turisme under covid-19;

8. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre et fælles farvekodesystem og fælles kriterier for rejser til tredjelande gennem gensidig anerkendelse af sammenlignelige beskyttelsesforanstaltninger mod covid-19 inden for alle former for rejser, men først og fremmest i luftfartsektoren og den maritime sektor; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre et tidligt varslingssystem, der ved hjælp af nye teknologier på en meget fleksibel måde advarer turister om enhver potentiel sundhedstrussel på deres tredjelandsdestination; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at støtte rejsearrangørerne i at arrangere rejser til udvalgte områder i tredjelande, såfremt det sker under overholdelse af strenge sundhedsprotokoller, der minimerer smittefaren;

9. opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre et EU-hygiejnecertifikat, som bør udvikles i fællesskab af ECDC og medlemsstaterne, og som bør certificere turistaktiviteter, der sikrer overholdelse af minimumshygiejne til forebyggelse og bekæmpelse af covid-19-virus og andre mulige infektioner; mener, at dette certifikat bør sigte mod at fastsætte EU-dækkende sundhedsstandarder, der vil bidrage til at genoprette forbrugernes tillid til turismesektoren og dermed bidrage til dens revitalisering, samtidig med at man undgår administrative byrder for mikrovirksomheder og SMV'er;

10. beklager, at Next Generation EU ikke omfatter direkte finansiering til turismesektoren, og opfordrer medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder til at medtage turisme- og transportsektoren i deres genopretningsplaner og i REACH-EU-initiativet, alt imens de overholder miljømæssige og sociale standarder; understreger, at selv om det er vigtigt, at tiltag under genopretnings- og resiliensfaciliteten med tilbagevirkende kraft er berettiget til støtte til sektoren og til forebyggelse af konkurser, er de ikke i sig selv tilstrækkelige; opfordrer Kommissionen til at tage specifikke tiltag i forbindelse med europæiske regioner, hvor turisme tegner sig for en større andel af deres BNP, samt for øer og regioner i den yderste periferi; understreger i den forbindelse, at den finansielle støtte fra EU-fondene, der uddeles i medlemsstaterne i forbindelse med covid-19-pandemien, ikke altid når frem til de turistoperatører, som har et akut behov for direkte finansiering for at kunne fortsætte og opretholde deres forretningsaktiviteter;

11. opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til midlertidigt at fastsætte nedsatte momssatser for rejse- og turisttjenester ledsaget af en særlig stimuleringspakke for alle mikrovirksomheder og SMV'er for perioden 2020-2024 med henblik på at minimere antallet af konkurser og bevare arbejdspladser og arbejdstagerrettigheder i den europæiske turistindustri, samtidig med at der anvendes investeringer til at fremme overgangen til et mere digitalt og bæredygtigt turismeøkosystem;

12. opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at medtage turisme som en horisontal prioritet i deres operationelle programmer, strategier for intelligent specialisering og partnerskabsaftaler for 2021-2027 med henblik på at finansiere turismeprojekter;

13. anmoder Kommissionen om sammen med Parlamentet at gennemføre den vedtagne forberedende foranstaltning "en europæisk krisestyringsmekanisme for turisme" med henblik på at være klar til at håndtere fremtidige kriser for at hjælpe turistdestinationer med at udarbejde kriseforebyggelsesplaner, nødforanstaltninger og beredskabsplaner og -foranstaltninger;

14. opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at underrette og samarbejde med Parlamentet om forberedende arbejde og fremskridt inden for udviklingen af pilotprojekter og forberedende tiltag og til at holde det ansvarlige parlamentariske udvalg og de medlemmer af Europa-Parlamentet, der igangsatte projekterne, involveret i processen;

Nyt fokus: forvaltningspolitik inden for EU's rammer

15. opfordrer Kommissionen til at iværksætte en ny forvaltningsmodel mellem EU-institutionerne og herved styrke den organisatoriske, finansielle og menneskelige ressourcestruktur ved at oprette et særligt direktorat, der specifikt beskæftiger sig med turisme, understøttet af passende finansiering, med henblik på at anlægge en integreret og effektiv tilgang til turisme, støtte genoptagelsen af turismen i de europæiske regioner og hjælpe virksomhederne med at gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå centrale mål inden for bæredygtighed og innovation, og øge deres konkurrenceevne og tiltrækningskraft;

 

16. opfordrer endvidere Kommissionen til at tage hensyn til de mulige synergier mellem de forskellige generaldirektorater i betragtning af turismens tværgående karakter på områder som landbrug, transport, kultur, maritime anliggender, regionaludvikling, beskæftigelse og klima;

17. opfordrer til, at der indledes en drøftelse på konferencen om Europas fremtid om at hjælpe turismen med at blive en delt kompetence for EU snarere end en komplementær kompetence, som det er tilfældet i øjeblikket; understreger, at traktaterne i øjeblikket giver betydelig fleksibilitet for EU's politikker på turismeområdet, som Kommissionen ikke udnytter fuldt ud; opfordrer derfor Kommissionen til at begynde fuldt ud at udnytte traktaterne til at udvikle en omfattende europæisk turismepolitik;

18. beklager, at den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 ikke omfatter en særlig budgetpost for bæredygtig turisme, hvilket ville udgøre en forpligtelse til at gennemføre den europæiske turismepolitik, der er godkendt af Europa-Parlamentet i dets beslutning om transport og turisme i 2020 og derefter; bemærker, at denne budgetpost ikke skal overlappe eller erstatte den økonomiske støtte, som rejse- og turismesektoren har adgang til gennem eksisterende EU-fonde; beklager, at turisme endnu ikke er medtaget som et selvstændigt mål i forordningerne om Den Europæiske Struktur- og Investeringsfond eller i programmet for det indre marked;

19. opfordrer Kommissionen til at oprette en EU-mekanisme til overvågning af ydelsen af støtte til mikrovirksomheder og SMV'er med fokus på likviditet og tilvejebringelse af EU-merværdi og -gennemsigtighed med henblik på at øge disse virksomheders muligheder for at få adgang til samt anvende EU-midler og finansielle instrumenter til at lette moderniseringen og gennemførelsen af innovative og bæredygtige projekter og sikre ansvarlighed og administrativ forenkling;

20. roser Kommissionen for at have afholdt den europæiske turismekonvention i 2020 og opfordrer den til at fremlægge en handlingsplan i 2021 og til rettidigt at udvikle en EU-strategi for bæredygtig og strategisk turisme i overensstemmelse med den digitale dagsorden, den grønne pagt og FN's mål for bæredygtig udvikling, der erstatter strategien fra 2010, med henblik på at bevare Europas position som en førende destination; minder om, at udarbejdelsen af denne strategi kræver en høring af fagfolk i turistsektoren; understreger i denne forbindelse betydningen af en konkret indsats for at overvinde den nuværende krise og fremme alternative former for turisme såsom kulturel og bæredygtig turisme, agroturisme, turisme med fokus på vilde dyr, økoturisme og andre erfaringer, som bør respektere miljøet og den lokale befolknings kulturarv for at undgå overturisme;

21. har det synspunkt, at eftersom turisme er en global sektor, er det af central betydning at fremme dialog og samarbejde med UNWTO på grundlag af det aftalememorandum, der blev underskrevet af Parlamentet og UNWTO i 2018;

22. opfordrer Kommissionen til at ajourføre vejledningen om EU-støtte og til deri at medtage et link til et nationalt kontaktpunkt, der letter adgangen til oplysninger for mikrovirksomheder og SMV'er, ved hjælp af en kvikskranke eller onlineværktøj med bistand og vejledning fra medlemsstaterne, når det er nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at øge kendskabet til denne vejledning blandt virksomheder og SMV'er i turistsektoren;

23. opfordrer Kommissionen til at oprette et europæisk agentur for turisme i den næste FFR og til at udarbejde en kortsigtet løsning ved at oprette en afdeling for turisme i et af de eksisterende forvaltningsorganer, navnlig Forvaltningsorganet for SMV'er (EASME) eller det kommende Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område;

det europæiske agentur for turisme bør bl.a. være ansvarligt for at:

– give EU og dets medlemsstater et faktuelt overblik og data til de politiske beslutningstagere, der sætter dem i stand til at udarbejde velfunderede strategier baseret på indsamlede og analyserede turismedata, herunder om de mulige sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af disse

–  drive en krisestyringsmekanisme for at sikre, at turistsektoren er tilstrækkeligt forberedt på fremtidige kriser, hvor de nationale reaktioner har vist sig at være utilstrækkelige

– yde teknisk og administrativ støtte til mikrovirksomheder og SMV'er for at øge deres muligheder for at få adgang til og gøre brug af EU-finansiering og finansielle instrumenter

–  støtte turismeøkosystemet ved f.eks. at udveksle god praksis med henblik på at træffe informerede beslutninger om forbedring af turismepolitikkerne

– fremme det europæiske varemærke i tredjelande og fokusere på diversificering af det europæiske turismeprodukt;

Styrke: omstilling til bæredygtig, ansvarlig og intelligent turisme

24. bemærker, at bæredygtig turisme bør tage hensyn til nuværende og fremtidige økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, der imødekommer de besøgendes, sektorens, miljøets og lokalsamfundenes behov[15]; minder om, at turisme- og rejsebranchen skaber et økologisk fodaftryk på verdensplan; fremhæver behovet for at udarbejde bæredygtige og fleksible løsninger for multimodal transport og for at udvikle politikker til bevarelse af naturarv og biodiversitet, der respekterer værtslokalsamfundenes sociokulturelle autenticitet, sikrer bæredygtighed og skaber socioøkonomiske fordele for alle interessenter;

25. opfordrer Kommissionen til hurtigt at udvikle en køreplan for bæredygtig turisme, der omfatter innovative foranstaltninger til at reducere sektorens klima- og miljøaftryk ved at udvikle mere bæredygtige former for turisme, diversificere udbuddet, fremme nye samarbejdsinitiativer og udvikle nye digitale tjenester;

26. opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde handlingsplaner for bæredygtig turisme på nationalt og regionalt plan i samråd med interessenter og civilsamfundet og i overensstemmelse med en fremtidig europæisk køreplan for bæredygtig turisme og til at gøre fuld brug af Next Generation EU-midler til at finansiere handlingsplanerne for omstilling til turisme;

27. fremhæver, at covid-19-pandemien har ført til en ændring af arten af de rejsendes behov i retning af mere sikker, ren og bæredygtig turisme; understreger, at aktiviteter inden for lokalt håndværk, agroturisme, landboturisme er en integreret del af bæredygtig turisme, med vægt på opdagelse af naturen og landskaberne i Europa på vandre-, cykel- og rideruter, og som vi skal udbrede adgangen til;

28. opfordrer Kommissionen til at bringe det europæiske turistindikatorsystem (ETIS) i drift med en permanent forvaltningsstruktur og iværksætte det på turistdestinationer med statiske indikatorer og realtidsdata for at forvalte og evaluere dem i partnerskab med regionerne; understreger, at formålet med ETIS-resultattavlen er at overvåge turismens økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger;

29. opfordrer Kommissionen til at undersøge hindringerne for at få miljømærket og udvide dets anvendelsesområde til andre turisttjenester som et supplement til EU-ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) for turisme og til at etablere mekanismer til støtte for disse certificeringsordninger og til at fremme turistoperatører, der har opnået disse ordninger;

30. opfordrer medlemsstaterne, de nationale turistorganisationer og industrien til at styrke deres koordinering af kriterierne for og anvendelsen af eksisterende kvalitetsmærker i Unionen og til at tilskynde Kommissionen til at fortsætte sin koordinerende rolle og støtte lokale initiativer;

31. roser Kommissionen for at have oprettet Gruppen for Bæredygtig Turisme og opfordrer den til at genoptage sit arbejde og revidere det europæiske charter for bæredygtig og ansvarlig turisme fra 2012 som et middel til at fremme deltagelse og vedtagelse af god praksis på nationalt, regionalt og lokalt niveau; mener, at gruppen kan tjene som reference for et europæisk netværk af interessenter på området for bæredygtig turisme, fremlægge nye redskaber og initiativer til at vurdere den økonomiske, sociale og økologiske indvirkning af turismerelaterede aktiviteter, inddrage de rejsende og muliggøre, at både rejsende og turistvirksomheder forstår den påvirkning, de har på miljøet;

32. understreger betydningen af UNWTO's statistiske ramme til måling af turismens bæredygtighed, som sigter mod at integrere statistikker over de økonomiske, miljømæssige og sociale dimensioner af bæredygtig turisme;

33. minder om, at manglen på nøjagtige kvantitative og kvalitative metriske data om turismens indvirkning på bæredygtigheden hæmmer offentlige og private aktørers beslutningstagning; anmoder Eurostat om at etablere en referenceramme for indsamling af data vedrørende bæredygtighed, overturisme, underturisme og kriterier for arbejdsvilkår og opfordrer til, at forordning (EU) nr. 692/2011[16] ajourføres; understreger det kolossale potentiale, som big data og ajourførte data, navnlig hvad angår oprindelse og reservationstype, opholdets længde, gennemsnitligt forbrug i henhold til kategori og belægningsprocent, har for forståelsen af udviklingen i turiststrømmene og ændringerne i efterspørgslen samt for tilpasningen af udbuddet og passende gennemførelser af politikker;

34. glæder sig over den europæiske datastrategi og Kommissionens forslag til en lov om dataforvaltning; opfordrer Kommissionen til at indarbejde turisme i forvaltningsrammen for fælles dataområder og til bedre at regulere aktiviteterne hos onlinebookingplatforme og onlinerejseformidlere, således at turismevirksomheder fuldt ud kan forpligte sig til innovation og digitalisering, da sidstnævnte er afgørende for at modernisere hele sektoren og udvikle nye tjenester og et bredere udbud af høj kvalitet; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremme datasamarbejde for turisme og regionale væksthuse og acceleratorer for turismevirksomheder ved at udnytte forskning og innovation for at hjælpe de mange SMV'er i sektoren med at indsamle, behandle og anvende de data, de producerer, og sætte dem i stand til fuldt ud at drage fordel af dataøkonomien og gennemføre bæredygtige løsninger;

 

35. bemærker, at stadig flere turistprodukter- og tjenester finder sted online; anerkender, at platformene i den kollaborative økonomi har en stor betydning i form af deres rolle som mellemmænd og deres innovation og bæredygtighed; glæder sig over Kommissionens forslag til en retsakt om digitale tjenester og en retsakt om digitale markeder og understreger behovet for at sikre lige vilkår mellem online- og offline-virksomheder for at undgå markedsforvridninger og bevare sund konkurrence, navnlig med hensyn til sondringen mellem ligestillede og professionelle tjenesteudbydere;

understreger, at onlineanmeldelser og -bedømmelser i en sektor i forandring har en indvirkning på turistoplevelser;

36. finder det også vigtigt at sikre samarbejde mellem videns- og innovationsfællesskaber inden for fødevare- og kultursektorerne; understreger, at fremme af markedskendskab, bedre kvalifikationer, øget forvaltningseffektivitet, reelle partnerskaber og målrettede netværksmuligheder samt udvikling af innovative fremtidige tiltag er succesfaktorer for landboturisme; mener, at det er nødvendigt med et bedre samarbejde og en bedre koordinering mellem de berørte parter, større inddragelse af de lokale myndigheder i turisme- og markedsforskning og professionelle kommunikations- og markedsføringsstrategier for at fremme landboturismens sociale, økonomiske og miljømæssige resultater;

37. opfordrer Kommissionen til at respektere de lokale myndigheders rettigheder til at lovgive mod overturismes skadelige virkninger;

 38. bemærker, at turisme er tæt forbundet med mobilitet, og at medlemsstaterne med finansiel støtte fra EU skal øge investeringerne i overgangen til renere brændstoffer, i lav- og nulemissionskøretøjer, når det er muligt, i mere tilgængelige transportformer, herunder for handicappede og bevægelseshæmmede for alle transportformer, og i støtte til mobilitet som en tjeneste og platforme, der sikrer interoperabilitet og intermodalitet mellem billetsystemer med henblik på at tilbyde tværnationale og intermodale dør-til-dør-billetter;

39. mener, at turistmobilitet bør prioritere anvendelsen af de mest bæredygtige transportmidler, hvor rejserne efterlader et mindre CO2-fodaftryk; minder om nødvendigheden af, at alle medlemsstaterne har en moderne, sikker og bæredygtig transportinfrastruktur for at lette rejser over hele EU og gøre regioner i den yderste periferi, yderområder og fjerntliggende områder samt øer mere tilgængelige for både turisme inden for Europa og international turisme samt styrke territorial sammenhørighed; påpeger, at der bør gives særlig opmærksomhed til manglende grænseoverskridende forbindelser og til overholdelsen af fristerne for TEN-T 2030 og 2050;

40. understreger, at det europæiske år for jernbanetransport kan udgøre en mulighed for at skabe offentlig bevidsthed om bæredygtig turisme og de nye ruter på tværs af grænser, som de europæiske borgere kan opdage takket være jernbaneforbindelserne; opfordrer derfor Kommissionen til at forbedre det europæiske jernbanenet; glæder sig over EU's DiscoverEU-initiativ, som primært giver unge mulighed for at opdage Europa gennem læring og kulturelle erfaringer og fremme af lokal kulturarv;

41. understreger vigtigheden af kultur og kulturarv i den europæiske turisme; opfordrer derfor medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige midler til kultur og kulturarvssteder uden at glemme deres iboende værdi som en del af vores kulturarv, der skal beskyttes, ikke mindst mod klimaændringer og overturisme;

 

42. understreger behovet for at undersøge kulturarvens modstandsdygtighed og peger på forbindelsen mellem bæredygtig turisme og kulturarv; mener, at kulturturisme kan fungere som katalysator for en styrkelse af den gensidige forståelse mellem mennesker i EU ved at give dem mulighed for at opdage den europæiske kulturarv i al dens mangfoldighed; fremhæver behovet for at tage hensyn til erfaringerne fra det europæiske år for kulturarv; minder om, at der er taget mange initiativer på EU-plan og på nationalt og lokalt plan for at forbedre den bæredygtige turisme ved at integrere kulturarven i miljø-, arkitektur- og planlægningspolitikkerne; mener, at det er nødvendigt at beskytte industriarven i regioner under omstilling for at åbne op for nye økonomiske og faglige muligheder i disse områder; gentager, at der er behov for at øge bevidstheden om beskyttelse af kulturarv blandt alle aktører, herunder om risikoen for ulovlig handel med kulturgenstande; påpeger, at man i forbindelse med alle overvejelser om bæredygtig turisme også igen skal se på værker og kulturgenstande, der er blevet plyndret, stjålet eller erhvervet ulovligt under krige; tilskynder til fremme af topkvalitet inden for bæredygtig kulturturisme; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger til fremme af et samarbejde mellem eksperter i kulturturisme og til at fremme samarbejde og udveksling af god praksis inden for sektoren;

43. mener, at det kulturruteprogram, der er lanceret af Europarådet, vil bidrage til at fremhæve Europas mangfoldige historie og fremmer kulturarven; påpeger vigtigheden af at forbinde turistattraktioner; mener, at programmet har et stort potentiale for små virksomheder, interkulturel dialog og tværnationalt samarbejde, og at det skal udvikles ved, at der i stigende grad slås til lyd for bæredygtighed inden for turisme, herunder beskyttelse af kulturarven;

44. opfordrer Kommissionen til at undersøge potentielle synergier med nettet af europæiske cykelruter og dets 17 korridorer, navnlig ved at øge den finansielle støtte, med henblik på at fremme cykelturisme i Europa; opfordrer Kommissionen til at fremme genoprettelsen af nedlagte jernbanestrækninger, herunder gennem støtte af cykeltogprojekter, og ved aktivt at støtte samspillet mellem cykler og tog; foreslår at fremme udbuddet af cykelpakkerejser, der kombineres med andre bæredygtige tilbud; mener, at grænseoverskridende ruter for udendørsaktiviteter, herunder land-, bjerg- eller kystturisme, som fremmes gennem særlige netværk støttet af EU-midler, kan spille en central rolle med hensyn til at forbinde forskellige regioner i medlemsstaterne og sprede turiststrømmene effektivt samt samtidig fremme mulighederne for at styrke turismen i mindre udviklede regioner;

45. opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en ny inkluderende europæisk turismeordning efter modellen i Calypsoinitiativet, som giver udsatte sociale grupper mulighed for at anvende nationale turistvouchers i tilknyttede etablissementer i andre medlemsstater, der også tilbyder et socialt turismeprogram til deres borgere; bemærker, at mange medlemsstater gennemfører sådanne programmer med meget gode resultater, og er af den opfattelse, at det ville være meget positivt at gøre disse ordninger interoperable på EU-plan;

46. opfordrer Kommissionen til at fremlægge resultaterne af pilotprojektet om intelligente turistmål og redegøre for, hvordan den agter at gennemføre ordningen samt sammenkæde innovation med beskyttelse af UNESCO-lokaliteter og natursteder samt traditionelle lokale specialiteter og kulturcentre;

 

47. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre den europæiske hovedstad for intelligent turisme til et permanent projekt med bredere og mere retfærdige kriterier, som fremmer den lokale økonomi og lokale forsyningskanaler; anmoder om en større indsats for en gradvis udvidelse af mulighederne for bæredygtig mobilitet i hele Europa;

48. roser Kommissionen for Access City-prisen og opfordrer til, at der gennemføres lignende initiativer på nationale og regionale niveauer;

49. roser Kommissionen for dens arbejde med de 14 tiltag, der udgør strategien for kyst- og havturisme, og opfordrer den til at fremlægge resultaterne, som kan anvendes til at kanalisere finansiering til infrastruktur (havne og lystbådehavne), logistisk og operationel støtte, affaldsforebyggelse og brug af vedvarende energi; understreger behovet for at respektere det maritime økosystem, fremme dialogen mellem medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder, interessenter og civilsamfundet og fremme en bæredygtig udvikling af kyst- og havturisme; opfordrer Kommissionen til efter aftale med medlemsstaterne at træffe foranstaltninger til at støtte krydstogtindustrien, som fortsat er alvorligt skadet af covid-19-pandemien, og til at lette dens operationelle genstart under overholdelse af sociale og miljømæssige standarder;

 

50. opfordrer Kommissionen til at udvikle initiativer til nautisk turisme og kystturisme, hvad angår anerkendelsen af skipperkvalifikationer, momsregler for både, lystbådehavne og ankerpladser, for at håndtere sæsonbestemthed og fremme grænseoverskridende ruter, såsom et netværk af ruter til nautisk turisme, samt til at offentliggøre status for pilotprojektet om et charter for god praksis for bæredygtig krydstogtturisme;

51. opfordrer Kommissionen til at integrere lokale aktører, der arbejder i land- og kystområder, i initiativer til indkomstdiversificering gennem oprettelse af produkter, tjenesteydelser eller oplevelser møntet på turismen, i udviklingen af nye initiativer og i søgningen efter synergier mellem de allerede eksisterende; opfordrer til at inddrage producenter fra den primære sektor (landbrug, kvægavl og fiskeri) i disse initiativer og udforske om, disse initiativer kan bruges som midler til markedsføring af deres produkter og udbredelse af deres kulturelle eller gastronomiske traditioner;

52. understreger potentialet for beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne for tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold og dermed for at fremme deres sociale og økonomiske integration;

53. fremhæver det positive bidrag, som landboturisme yder med hensyn til at beskytte små og forskelligartede landbrug, tackle sociale uligheder og skabe beskæftigelsesmuligheder for kvinder, idet andelen af kvinder i sektoren i EU er på ca. 50 %, hvilket bidrager til et generationsskifte og til at vende affolkningstendensen;

54. understreger nødvendigheden af at medtage sundhedsturisme, navnlig spa- og wellnessturisme, som en separat branche med et stort konkurrencemæssigt og innovativt potentiale i kommende foranstaltninger for at udvikle turismen i Europa, i betragtning af de demografiske ændringer og den stadig større bevidsthed om folkesundhed;

Nytænkning: planlægning af turismesektorens fremtid

55. understreger behovet for at støtte turistindustrien i gennemførelsen af principperne for den cirkulære økonomi, f.eks. ved at fremme forsyningen af klimaneutrale produkter, bruge ren energi, reducere brugen af skadelige kemikalier og engangsplast, forbedre bygningers energieffektivitet ved at tilskynde til renovering af turistbygningsmassen, gennemføre processer til genanvendelse af regnvand og husholdningsspildevand, lette genanvendelse og forebygge affald;

56. opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge en analyse i første halvdel af 2021 af de modtagne anmodninger vedrørende statsstøtte til turistsektoren og af den EU-finansiering, der anvendes til at håndtere konsekvenserne af covid-19, herunder SURE-programmets anvendelse; opfordrer Kommissionen til at konsolidere og forlænge SURE indtil udgangen af 2022 i betragtning af de socioøkonomiske vanskeligheder, som medlemsstaterne står over for;

57. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hånd om situationen for de arbejdstagere i turismesektoren, der er berørt af covid-19-krisen, og til at overveje muligheden for at etablere en europæisk ramme inden for handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder for hele industriens værdikæde i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og virksomheder gennem en konstruktiv dialog om arbejdsvilkårene i sektoren, som er kendetegnet ved sæsonafhængighed og deltidsbeskæftigelse samt atypiske former for beskæftigelse; understreger, at adgangen til social beskyttelse skal garanteres;

58. opfordrer Kommissionen til sammen med Den Europæiske Investeringsbank at etablere tilstrækkelig målrettet støtte til dekarbonisering af turistsektoren, til digitalisering og innovative projekter og betingelserne for mikrovirksomheders og SMV'ers adgang til InvestEU, således at der kan erhverves nye færdigheder og skabes flere kvalitetsjob; understreger behovet for bedre koordinering mellem EU og det lokale niveau med henblik på at løse problemet med adgang til finansiering; fremhæver, at nye teknologier, herunder kunstig intelligens, robotteknologi samt virtuel og udvidet virkelighed, kan få stor indvirkning på turismeindustrien; bemærker, at udbredelsen af disse kræver tilstrækkelig finansiering til turismevirksomheder, navnlig mikrovirksomheder og SMV'er;

59. opfordrer Kommissionen til at foreslå nye programmer til at støtte innovation i turismesektoren gennem designtænkning;

60. opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at støtte den bedste praksis, der i øjeblikket anvendes af nationale, regionale og lokale myndigheder, overgangen til problemfri intermodalitet inden for transport og udviklingen af gennemgående billetter for jernbanetransport; minder om betydningen af moderne, sammenhængende TEN-T-net og grænseoverskridende højhastighedstjenester i hele Europa for at frigøre potentialet i international kollektiv bæredygtig transport, således at turismen gøres mere bæredygtig på alle årstider; minder i denne forbindelse om behovet for at styrke byknudepunkter og offentlig transport, som er en vigtig del af turisternes oplevelser og borgernes dagligdag på turistdestinationer;

61. opfordrer Kommissionen til at indføre e-visum sammen med et rejsevisum og andre foranstaltninger, som gør det muligt for de besøgende lovligt at rejse ind i Unionen;

62. mener, at fremme af det europæiske turismemærke i tredjelande bør fokusere på diversificering af turismeproduktet for at tiltrække en bredere vifte af turister og øge markedsandelen og samtidig fremme vigtige rejsemål, der tilbyder et alternativ til områder med masseturisme; fremhæver, at paneuropæiske turistprodukter og -tjenester såsom rejseplaner, som omfatter flere lande, fremstår attraktive;

63. påpeger, at sport bidrager væsentligt til europæisk turisme, og fremhæver de muligheder, der opstår i forbindelse med sportsbegivenheder og -aktiviteter, selv om man ikke må glemme vigtigheden af at gøre store begivenheder mere bæredygtige; understreger den betydning, Europas gastronomi, gastronomiske ruter og hotel-, restaurant- og cateringsektor har for turistindustrien; understreger betydningen af helse og spaturisme og opfordrer Kommissionen til at fremme turistinitiativer, som muligvis kan nedbringe sundhedsudgifterne gennem forebyggende foranstaltninger og lavere medicinforbrug; mener, at fremme af europæisk turisme som et brand skal fokusere på diversificering af EU's udbud af kultur- og naturarv, fødevarer og sundhed i samarbejde med destinationer og rejsearrangører;

64. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte forslag til geografiske betegnelser for ikke-landbrugsvarer, også på baggrund af resultaterne af den offentlige høring i 2014, hvoraf det fremgår, at en sådan godkendelse ville hjælpe turistsektoren i kraft af den umiddelbare sammenkædning af et produkt med et område;

65. opfordrer Kommissionen til at fremme kunstneriske og traditionelle håndværk, der repræsenterer det ypperste af produkter Made in Europe som udtryk for de europæiske områders identitet og traditioner, herunder inden for turistsektoren gennem officiel anerkendelse som en del af den europæiske kulturarv;

66. opfordrer Kommissionen til at evaluere og, om nødvendigt, revidere pakkerejsedirektivet[17] og genoptage forhandlingerne i Rådet om revisionen af forordning (EF) nr. 261/2004 om flypassagerers rettigheder[18] for at tage hensyn til følgerne af den nylige krise, forebygge fremtidig retsusikkerhed og sikre beskyttelse af forbrugerrettigheder; anmoder Kommissionen om at analysere muligheden for at styrke bestemmelserne om beskyttelse i tilfælde af konkurs eller insolvens ved at tilføje en forebyggende tilgang til støtte for virksomheder og SMV'er på et tidligere tidspunkt og for at beskytte arbejdstagerne i tilfælde af systemiske chok og/eller insolvens;

67. opfordrer Kommissionen til at undersøge en europæisk rejsegarantiordning på grundlag af erfaringerne fra covid-19-krisen og lignende ordninger i medlemsstaterne med henblik på at sikre rejsendes finansielle likviditet og garantere dem refusion såvel som udgifter til hjemsendelse, sammen med en rimelig kompensation for eventuelle skader i tilfælde af konkurs;

68. opfordrer Kommissionen til at oprette en fælles platform for oprettelse af programmer for digitale innovationskompetencer for ledende medarbejdere i mikrovirksomheder og SMV'er, som giver dem de færdigheder, de har brug for til at optimere deres velstandsskabende potentiale; mener, at regelmæssig uddannelse og omskoling af sektorens eksisterende arbejdsstyrke med et særligt fokus på digitale færdigheder og innovativ teknologi er af den allerstørste betydning; opfordrer Kommissionen til at udvikle en EU-køreplan for opkvalificering af sektorens arbejdstagere, herunder en EU-finansieringsordning, der tjener dette formål;

69. bemærker, at færdigheder og kvalifikationer ikke altid er harmoniserede mellem landene, og at der mangler gensidig anerkendelse; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere mulighederne for at harmonisere regler og lovgivning i denne forbindelse;

70. opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med foreninger i sektoren og til at anvende bedste praksis til at fremsætte henstillinger og yde finansiel støtte til tilrettelæggelse af handelsmæssige turismearrangementer, messer, kongresser og turisme i forbindelse med kunstneriske og underholdende arrangementer såsom koncerter og festivaler;

71. anmoder Kommissionen om at offentliggøre og udveksle god praksis for professionelle turistguider med interessenter og medlemsstaterne med henblik på at løse de problemer, der påvirker denne sektor; mener, at professionelle turistguider spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme kulturarven i synergi med det lokale område, dets traditioner og særlige forhold; mener derfor, at dette erhverv bør nyde godt af passende beskyttelse på arbejdsmarkedet for at sikre tjenesteydelser af høj kvalitet, samtidig med at der opretholdes åben og fair konkurrence; opfordrer Kommissionen til at analysere den manglende gensidige anerkendelse i sektoren med henblik på at fastslå, hvor Unionen kan foretage de nødvendige forbedringer;

72. understreger betydningen af, at rejse- og turismetjenester er tilgængelige for alle, herunder for børn, ældre og handicappede personer, uanset deres økonomiske situation eller eventuelle sårbarheder;

opfordrer Kommissionen til at arbejde for at fremme en mere omfattende gennemførelse og anerkendelse af den europæiske handicapkortordning; fremhæver, at tilgængelig turisme for alle kun kan opnås ved i hele værdikæden i turistudbuddet at indføre den rette kombination af retlige standarder gennemført af medlemsstaterne, innovation og teknologisk udvikling, uddannelse af personale, oplysning, passende markedsføring og kommunikation; understreger i denne sammenhæng betydningen af europæiske netværk, hvor offentlige og private interessenter kan samarbejde og udveksle bedste praksis; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at være drivkraften for den igangværende udarbejdelse af Den Internationale Standardiseringsorganisation om tilgængelige turisttjenester for alle og sørge for, at den efter at være blevet vedtaget gennemføres hurtigt og korrekt, samtidig med at det sikres, at tjenesteleverandørerne respekterer de relevante tilgængelighedsstandarder, som allerede er fastsat eller er ved at blive gennemført, og oplyser om tilgængeligheden af deres tjenester;

73. opfordrer Kommissionen til at foreslå en standardiseret metode til indsamling af interaktiv feedback om virksomheders og turisters adgang til destinationer og til at fremme anvendelsen heraf til turistsektoren som helhed;

 

74. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de særlige karakteristika og yderligere begrænsninger, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, når de udarbejder og vurderer virkningen af turismelovgivningen i overensstemmelse med artikel 349 i TEUF, da disse regioner er stærkt afhængige af turisme i forhold til deres økonomiske, sociale og kulturelle udvikling; advarer i denne forbindelse om behovet for at sikre passende finansiering for at sikre adgangen til regionerne i den yderste periferi; opfordrer endvidere Kommissionen til at tage hensyn til den klimamæssige og digitale omstilling i regionerne i den yderste periferi;

75. opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på bjergområder, øer, øregioner og landdistrikter og understreger betydningen af et velstruktureret institutionelt samarbejde med alle interesserede regionale aktører samt Regionsudvalget;

76. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere mobiliteten i de områder, der lider under dobbelt eller tredobbelt økarakter, i betragtning af det bratte fald i udbuddet; fremhæver muligheden for at etablere sundhedssikre korridorer for trafikken til og fra regionerne i den yderste periferi og øgrupper, som kan lindre de permanente begrænsninger, de står med;

77. understreger, at EU's foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne bidrager til at styrke EU's landbrugsfødevaresektor, miljømæssig bæredygtighed og velfærd i landdistrikterne;

°

° °

78. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 

 

BEGRUNDELSE

Efter Lissabontraktatens ikrafttræden anerkendes turismens betydning inden for Unionens institutionelle rammer i artikel 195 i TEUF for første gang. På denne måde supplerer Unionen medlemsstaternes indsats ved at styrke virksomhedernes konkurrenceevne inden for turisme.

 

Denne stadfæstelse gør det muligt for Unionen at handle på europæisk plan ved at reagere på de fælles udfordringer, som sektoren står over for, og giver mulighed for etablering og tilpasning af et erhvervsmiljø, der baner vejen for økonomisk og social udvikling af destinationer, samtidig med at nærhedsprincippet og medlemsstaternes kompetence respekteres fuldt ud.

 

Covid-19-pandemien og den deraf følgende krise har imidlertid vist, at det haster med at gøre mere på europæisk plan og fortolke og anvende artikel 195 i TEUF mere bredt.

 

Turist- og rejsebranchen oplevede et kraftigt fald i bookingerne på 92 % mellem januar og august, sammenlignet med det foregående år, med et fald på 85 % for indkvartering, restauranter, rejsearrangører og langdistancetogpassagerer og 90 % for flyselskaber og krydstogtskibe. Der er i øjeblikket seks millioner job, der er i fare i Unionen, baseret på mere moderate scenarier.

 

I 2020 modtog Europa, verdens førende turistdestination, 66 % færre internationale turister i første halvdel af året og 97 % færre i anden halvdel. I betragtning af at turist- og rejsebranchen i 2019 beskæftigede 22,6 mio. mennesker og tegnede sig for 11,2 % af den samlede beskæftigelse i EU og udgjorde 9,5 % af EU's BNP, er det blevet påvist, at denne kraftige nedgang delvis skyldtes medlemsstaternes manglende koordinering med hensyn til rejser. Manglen på fælles kriterier og de forskellige nationale og regionale foranstaltninger, der blev truffet af regeringerne i de enkelte medlemsstater og regionerne i den yderste periferi, skabte forvirring og mistillid blandt de rejsende.

 

I betragtning af den internationale situation og de alvorlige konsekvenser af den nuværende krise for turist- og rejsebranchen er hensigten med denne initiativbetænkning at fokusere på fire retningslinjer, der tager sigte på: 1) genopbygning af sektoren med pandemiberedskabsplaner, 2) omlægning af forvaltningen inden for rammerne af EU, 3) styrkelse af sektorens initiativer til en bæredygtig, ansvarlig og intelligent turisme og 4) planlægning af sektorens fremtid og de ændringer, der vil finde sted på efterspørgselssiden, og som kan kræve en tilpasning af udbuddet.

 

Unionen har brug for en fælles ramme for væsentlige og ikke-væsentlige rejser med klare og gennemsigtige kriterier, således at rejsende kan træffe informerede valg, og sektoren bliver i stand til at tilpasse og anvende hygiejneforanstaltninger, der er i overensstemmelse med kravene. Der bør være fælles kriterier for udpegning af risikoområder og anvendelse af den farvekode, som Kommissionen har foreslået, for tests ved afrejse, således at man undgår karantæner, for anvendelse af masker, og for at harmonisere sporingsformularer i alle transportformer, der skal deles med destinationslandene, hvorved potentielle byrder mindskes. Samtidig bør indførelsen af nye restriktioner i tilfælde af en negativ udvikling i de epidemiologiske forhold ikke omfatte rejsende, der allerede befinder sig på destinationen. Anerkendelse af disse kriterier på EU-plan er afgørende for åbenhed over for tredjelande gennem gensidig anerkendelse, navnlig i luftfarts- og krydstogtsektoren. Med henblik herpå er det vigtigt at oprette et hygiejnecertifikat for destinationer i EU, med eksempler på succes i medlemsstaterne som god praksis, med anerkendelse i tredjelande, og som stræber efter kvalitet og strengere hygiejnekrav.

 

Manglen på direkte finansiering af turisme i Unionens forslag er en mangel, der fortsat ikke afhjælpes i den nuværende finansielle ramme og en forpligtelse, der ikke har været opfyldt siden den sidste valgperiode. Det er vigtigt og rimeligt at stille denne finansiering til rådighed for en sektor, der har skabt en vækst og udvikling i den europæiske økonomi, og som gennemgår en alvorlig krise med globale karakteristika og virkninger. Dette er en mulighed, som EU går glip af ved ikke at etablere en europæisk turismepolitik, med finansiering, der gør det muligt direkte at støtte virksomheder, foreninger og personer. EU lader det være op til medlemsstaterne at prioritere støtte til sektoren ved hjælp af Next Generation EU, REACT-EU, SURE og andre eksisterende finansieringskilder, i stedet for at gå foran med et godt eksempel. Kommissionen opfordres derfor til sammen med Transport- og Turismeudvalget og turismetaskforcen at få så meget som muligt ud af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger som en yderligere støttekilde. For at sikre, at finansieringen når ud til virksomhederne, mener ordføreren, at det er vigtigt at etablere en europæisk mekanisme til overvågning af gennemførelsen af støtten. Sideløbende hermed mener ordføreren, at det er afgørende, at Den Europæiske Investeringsbank i partnerskab med Kommissionen udarbejder specifikke projekter og betingelser for adgang til InvestEU for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.

 

Det er også på tide at forberede sektoren på perioden efter en vaccine, og ordføreren råder derfor Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette et digitalt sundhedspas i Unionen på grundlag af forskellige undersøgelser foretaget af WTTC. Det er afgørende også at forberede EU på fremtidige kriser, og der er derfor et presserende behov for at støtte gennemførelsen af den krisestyringsmekanisme for Unionen, som Europa-Parlamentet har foreslået.

 

I betragtning af den tværgående karakter af turisme og rejser bør den forvaltningens institutionelle struktur i Unionen styrkes. Synergier og en egentlig ramme for kommunikation mellem EU-institutionerne understøttet af en organisatorisk struktur inden for enheden for turisme, tekstiler og kreative industrier med flere menneskelige og finansielle ressourcer bør fremmes. Samtidig er det af afgørende betydning, at der foregår en koordinering mellem de forskellige tjenestegrene i Kommissionen, således at der tages hensyn til den tværgående dimension af denne sektor i de forskellige initiativer. Det er på tide, at der oprettes et europæisk turistagentur, der støtter sektoren, enten med et observationsorgan for dataanalyse eller med hensyn til forvaltning og gennemførelse af regler.

 

For at sikre, at sektoren er en del af den økologiske og digitale omstilling, er det nødvendigt at iværksætte initiativer, som Kommissionen tidligere har ydet økonomisk støtte til, men som ikke blev fulgt ordentligt op. Det europæiske indikatorsystem for turisme (ETIS) bør have en permanent struktur, der støttes finansielt af Europa-Kommissionen med støtte fra destinationer og med ekstern kontrol og overvågning. Gruppen vedrørende Bæredygtig Turisme bør genoptages med henblik på at gennemføre den nye forvaltning af ETIS i praksis, finde nye måder at fremme det på og andre certifikater, der oprettes og udstedes af Unionen, såsom miljømærket, hvis anvendelsesområde bør udvides til at omfatte andre tjenester og produkter. Ordføreren mener, at det er vigtigt at ajourføre og fremme det europæiske charter for bæredygtig og ansvarlig turisme fra 2012 som et middel til at inddrage sektoren.

 

 

For at denne dobbelte omstilling kan være effektiv, er det nødvendigt at indsamle, analysere og forstå data. Ordføreren mener derfor, at det er vigtigt, at Eurostat fastlægger en referenceramme for præcist at vurdere turismens indvirkning på bæredygtighed, for så vidt angår overturisme og underturisme, og om nødvendigt ajourføre forordningen om europæiske statistikker med big data. Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder skal have adgang til intelligente dataanalyser, og derfor bør turisme være en del af forvaltningsrammen for fælles dataområder i modsætning til Kommissionens forslag. Fremtidig turisme er afhængig af denne adgang til data, hvilket kun er muligt at opnå som en integreret gruppe. For at evaluere innovation og digitalisering af industrien er det hensigtsmæssigt at gennemføre den forberedende foranstaltning om intelligente destinationer og gøre den europæiske turisme til et permanent projekt i Unionen med bredere og mere retfærdige kriterier for inddragelse af flere europæiske destinationer.

 

Det er vigtigt at styrke mobilitet, interoperabilitet og billetsystemer og at forbedre infrastrukturen og cykelstier, bl.a. ved at gøre det muligt at fremme turisme på hjemmemarkedet og på tværs af grænserne. Vi må dog huske på, at en begrænsning af den ene transportform til skade for en anden ikke er en løsning, navnlig for mange regioner og lande i udkanten af Unionen.

 

Hav- og kystturisme er af stor betydning i Unionen på grund af dens maritime dimension. I 2018 var 51,7 % af turistindkvarteringsfaciliteterne i Unionen beliggende i kystområder, og derfor er det nødvendigt at undersøge dette segment nærmere og revurdere de 14 tiltag i strategien for kyst- og søtransport, finansieringsvejledningen for den kommende FFR og den eksisterende finansiering af økologisk og digital omstilling. Initiativer, der allerede er i gang, f.eks. den fælles læseplan for skippere, håndbogen om god praksis for krydstogter (Parlamentets forberedende tiltag), momsreglerne for fartøjer og om ankerpladser og initiativer til at håndtere sæsonudsving bør være referencerammen for ajourføringen af disse 14 tiltag.

 

Biodiversitet og beskyttede havområder skaber et gunstigt forskningsmiljø og bør derfor fremme videnskabelig turisme i regioner, der har størst interesse for det internationale videnskabelige samfund. Det er afgørende at finde frem til tendenser vedrørende fremtidige karrierer i turismesektoren, samtidig med at der undervises i traditionelle aktiviteter, som også tilpasses, og der investeres i uddannelse og viden af ledere i mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ved at give dem mulighed for at optimere deres velstandsskabende potentiale.

 

Planlægningen af turismesektorens fremtid er af afgørende betydning for den nuværende situation. Det skal være EU's prioriteter for det næste årti at evaluere tendenser og efterspørgselsdynamik, mulighederne for forbrugerrejsende og omstillingen til modeller, der tager sigte på en renere økonomi. Turisme og rejser skal være en del af løsningen for 2050-målet om klimaneutralitet, og alle bestræbelser med henblik herpå skal målrettes og tildeles finansielle incitamenter. Der skal etableres netværk mellem regioner, operatører og offentlige og private aktører for at finde løsninger på fælles problemer. Støtten bør opdeles på grundlag af sektorens indvirkning på BNP og være opmærksom på, at de europæiske regioner i den yderste periferi har permanente og uovervindelige begrænsninger, som der skal tages hensyn til.

 

 

Vi opfordrer til, at lovgivningen moderniseres, så den bliver bedre rustet til at håndtere fremtidige kriser, og at den bliver i stand til at levere mere effektivt målrettede løsninger og skabe balance mellem forbrugerrettigheder og erhvervsbæredygtighed.

 

Innovation er en global nødvendighed, der tilskynder ordføreren til at opfordre til at skabe muligheder, der gør det muligt for rejsende at have en god oplevelse, når der vælges at købe billetter med de forskellige transportformer samt med destinationen selv.

 

Vi mener, at der er behov for et europæisk e-visum, og at vi hurtigst muligt skal overveje at indlede drøftelser om det rejsevisum, som Kommissionen tidligere har fremlagt.

 

Frem for alt har vi brug for politisk vilje og en strategisk vision for turisme og rejsebranchen.

 

Ordføreren mener, at der inden årets udgang skal forelægges en handlingsplan med specifikke mål og målsætninger, og at der skal udvikles en europæisk strategi for turisme, som skaber fælles løsninger, der fører til social og økonomisk udvikling af Europas regioner og turistmål.

 

Turisme udviser et enormt potentiale for så vidt angår menneskers respekt for andres værdier, traditioner og kultur og kan således bidrage til at opnå stabilitet og fred mellem folk – en værdi, som den også deler med Den Europæiske Union.

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER (4.12.2020)

til Transport- og Turismeudvalget

om fastlæggelse af en EU-strategi for bæredygtig turisme

(2020/2038(INI))

Ordfører for udtalelse: Marlene Mortler

 

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over, at Kommissionen for mere end ti år siden efter Lissabontraktatens ikrafttræden udarbejdede en turismestrategi med det formål at bevare Europas status som verdens førende rejsedestination og turismen som den tredjestørste socioøkonomiske aktivitet ved at styrke dens kulturelle og regionale mangfoldighed samt det grænseoverskridende rejseområde Schengen; glæder sig også over den efterfølgende dagsorden for bæredygtig europæisk turisme, der minder om, at landdistrikterne er nødt til at investere i turisme for at blive mere attraktive, diversificere deres økonomier og øge deres merværdi og dermed udvikle en konkurrencefordel på lang sigt;

2. minder om, at 45 % af EU's turistindkvarteringskapacitet ifølge data fra Eurostat fra 2018 lå i landdistrikterne; minder også om, at turismeaktiviteter genererer 10-20 % af indkomsten og beskæftigelsen i landdistrikterne, hvilket er det dobbelte af gennemsnittet i hele Europa, og understreger behovet for bedre at kortlægge de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af landboturisme;

3. mener, at det er en topprioritet effektivt at tage hånd om opgivelsen af landdistrikter; understreger, at agroturisme yder et væsentligt bidrag til økonomien og væksten i landdistrikterne, navnlig i regioner, der er ugunstigt stillet med hensyn til naturressourcer og kulturel og social udvikling; understreger, at denne aktivitet er en vigtig ekstra indtægtskilde for mange bedrifter, og at den giver en lang række muligheder for at bevare landdistrikternes tiltrækningskraft og skabe arbejdspladser ved at forbedre erhvervsklimaet for håndværkssektoren, landbrugsbedrifter og virksomheder i landdistrikterne og ved at diversificere landbrugsbedrifterne;

4. fremhæver det positive bidrag, som landboturisme yder med hensyn til at beskytte små og forskelligartede landbrug, tackle sociale uligheder og skabe beskæftigelsesmuligheder for kvinder, idet andelen af kvinder i sektoren i EU er på ca. 50 %, hvilket bidrager til et generationsskifte og til at vende affolkningstendensen;

5. anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om yderligere at fremme og støtte initiativer, der skaber yderligere indtægtskilder i landdistrikterne; fremhæver i denne forbindelse vigtigheden af særskilte, ajourførte data om bidraget fra turisme i landdistrikterne til den økonomiske udvikling og beskæftigelsen;

6. understreger potentialet for beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne for tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold og dermed for at fremme deres sociale og økonomiske integration;

7. påpeger, at produktionsprocesserne og den brede vifte af offentlige tjenester, der leveres af landbruget, såvel som mangfoldigheden af visse aktiviteter og faciliteter er med til at gøre bondegårde til steder for opdagelse og oplevelse, hvor folk i alle aldre kan opdage landskaberne i landdistrikterne og genopdage den kultur- og naturarv, der beskyttes af landdistriktssamfundene, og opleve landbruget på tæt hold og derigennem få en bedre forståelse af det ansvar, der er forbundet med håndtering af dyr og naturressourcer; understreger i denne forbindelse synergierne mellem turisme i landdistrikterne, miljøbeskyttelse, bevarelse af fødevarebiodiversitet og bevidsthed om dyrevelfærd; bemærker, at bæredygtig turisme normalt forbindes med landboturisme;

8. minder om, at turismeaktiviteter i landdistrikterne kan yde et positivt bidrag til den europæiske grønne pagt og målene for bæredygtig udvikling og bør fremme bæredygtigt og ansvarligt forbrug og produktion, navnlig i forbindelse med anvendelse af vand, fødevarer, energi og plast; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte kampagner, der øger bevidstheden om de positive virkninger af bæredygtig økoturisme for bevarelsen af biodiversiteten, et ansvarligt forbrug af naturressourcer og læringserfaringer, uddannelse og indflydelse på livsstilsvalg i retning af en grønnere og mere bæredygtig levevis; understreger nødvendigheden af, at alle aktører inddrages i udarbejdelsen af retningslinjer for at sikre en passende balance mellem turisme og bevarelse af biodiversitet, landbrug og kulturelle traditioner;

9. glæder sig over den stigende tendens til lokale og autentiske rejseoplevelser, som kan bidrage væsentligt til at reducere den afstand, som den enkelte person tilbagelægger, og mindske klimapåvirkningen og forbedre forvaltningen af miljøturisme ved at lette presset på overfyldte turistmål; mener, at bondegårdsferie er den mest bæredygtige og effektive form for turisme i landdistrikterne i Europa og er med til at støtte lokale virksomheder og promovere landbrugs- og naturområder; henstiller til, at medlemsstaterne sikrer, at diversificeringen af landboturismen optimeres, at sæsonudsving reduceres, og at kvaliteten af turismen forbedres; understreger det presserende behov for at investere midler i den arkitektoniske bevarelse af historisk og kulturelt relevante landsbyer;

10. er af den opfattelse, at integration og sammenkædning af lokal produktion, forarbejdning og markedsføring med indkvarterings-, udendørsaktivitets- og gastronomisektoren fremmer den europæiske kulturarv og de europæiske skikke samt varierede landskaber, traditionel levevis og måde at arbejde på, madkultur og gastronomi som en unik oplevelse;

11. understreger, at turisme yder et væsentligt bidrag til fremme af regionale produktmærker og bringer forbrugere og producenter tættere på hinanden som anbefalet i jord til bord-strategien; fremhæver i denne forbindelse den rolle og det potentiale, som europæiske, nationale, regionale og lokale kvalitetsordninger spiller, hvor repræsentanter for turistsektoren deltager sammen med producenterne, og opfordrer alle kompetente myndigheder til at fremme sådanne initiativer;

12. finder det også vigtigt at sikre samarbejde mellem videns- og innovationsfællesskaber inden for fødevare- og kultursektoren; understreger, at fremme af markedskendskab, bedre kvalifikationer, øget forvaltningseffektivitet, reelle partnerskaber og målrettede netværksmuligheder samt udvikling af innovative fremtidige tiltag er succesfaktorer for landboturisme; mener, at det er nødvendigt med et bedre samarbejde og en bedre koordinering mellem de berørte parter, større inddragelse af de lokale myndigheder i turisme- og markedsforskning og professionelle kommunikations- og markedsføringsstrategier for at fremme landboturismens sociale, økonomiske og miljømæssige resultater;

13. understreger den afgørende rolle, som "kulinær turisme og vinturisme" spiller, og som er af afgørende betydning for at genoplive turismen i landdistrikterne og støtte jobskabelsen i både landdistrikter og byområder; fremhæver i denne henseende nødvendigheden af kraftigt og beslutsomt at bekæmpe markedet for forfalskninger af fødevare- og vinprodukter, som generelt er præget af BOB, BGB, GTS og geografiske betegnelser; fremhæver også betydningen af at fremme et system med korte forsyningskæder i landdistrikter, der oplever affolkning, og direkte initiativer såsom omrejsende butikker og mad og vin-workshopper med fokus på produktion og trinvis forarbejdning af visse landbrugsprodukter;

14. påpeger det enorme potentiale i moderne informationsteknologi i forbindelse med planlægning, organisering og udbredelse af turismeprodukter; og -aktiviteter, herunder i landdistrikterne; glæder sig over, at programmer til udvikling af landdistrikter støtter konceptet intelligente landsbyer, som bidrager til udvikling af bæredygtig turisme og får unge til at blive boende i landdistrikterne; fremhæver behovet for digitale investeringer i agroturisme for at gøre den mere attraktiv, tilgængelig og konkurrencedygtig;

15. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en effektiv investeringsstrategi inden for turisme i landdistrikterne, videreudvikle innovative aktiviteter og brugen af informations- og kommunikationsteknologier i landdistrikterne og perifere områder og forbedre de faglige kvalifikationer i denne henseende; insisterer specifikt på betydningen af at udbrede bredbånd, hvilket er afgørende for den digitale omstilling af turismetjenester og vil give flere valgmuligheder, bedre ressourceallokering og nye måder at styre rejse- og turiststrømme på, i betragtning af at hytter og landbrug ikke altid er placeret på lettilgængelige steder; foreslår, at der oprettes bistandstjenester for turistvirksomheder, der opererer i landdistrikterne, der garanterer gratis virksomhedsrådgivning og uddeler materiale med henblik på at undgå miljøkonsekvenser;

16. understreger, at EU's foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne bidrager til at styrke EU's landbrugsfødevaresektor, miljømæssig bæredygtighed og velfærd i landdistrikterne;

17. bemærker, at tilgængelighed og andre betingelser for at øge konkurrenceevnen kan støttes af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, ELFUL og Leader-foranstaltninger med henblik på at styrke målrettede strategier for lokal udvikling og på at fremme innovative tilgange, der har en naturlig tilknytning til landdistrikterne og bidrager til en bæredygtig turisme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opretholde passende finansiering til at styrke landbrugets konkurrenceevne, sikre bæredygtig forvaltning af naturressourcer og støtte en afbalanceret territorial udvikling af landdistrikternes økonomier og samfund ved at skabe jobmuligheder og forebygge affolkning samt udnytte potentialet for skabelse af velstand på regionalt og lokalt plan og støtte bevarelsen af Europas kulturarv i landdistrikterne;

18. understreger, at turisme er vigtig for beskæftigelse, vækst og økonomisk og social samhørighed og spiller en betydelig rolle i den økonomiske genopretning; bemærker, at covid-19-pandemien og de dermed forbundne nedlukninger i høj grad har ramt turistaktiviteterne i landdistrikterne og i høj grad påvirket indtægterne heraf; understreger, at sektoren har vist sig i stand til hurtigt at tilpasse sig de nye betingelser, der følger af restriktionerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte bæredygtige og ansvarlige initiativer inden for agroturisme som led i genopretningsplanen og til at afsætte en specifik bevilling hertil.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	1.12.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	40 0 5
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Mazaly Aguilar, Clara Aguilera, Atidzhe Alieva-Veli, Álvaro Amaro, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Benoît Biteau, Mara Bizzotto, Daniel Buda, Isabel Carvalhais, Asger Christensen, Angelo Ciocca, Ivan David, Paolo De Castro, Jérémy Decerle, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Cristian Ghinea, Dino Giarrusso, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Martin Hlaváček, Krzysztof Jurgiel, Jarosław Kalinowski, Elsi Katainen, Gilles Lebreton, Norbert Lins, Chris MacManus, Marlene Mortler, Ulrike Müller, Juozas Olekas, Pina Picierno, Maxette Pirbakas, Bronis Ropė, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Veronika Vrecionová, Sarah Wiener, Juan Ignacio Zoido Álvarez
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Petros Kokkalis, Ruža Tomašić

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

40	+
PPE	Álvaro Amaro, Daniel Buda, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Marlene Mortler, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Juan Ignacio Zoido Álvarez
S&D	Clara Aguilera, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Isabel Carvalhais, Paolo De Castro, Juozas Olekas, Pina Picierno
Renew	Atidzhe Alieva-Veli, Asger Christensen, Jérémy Decerle, Cristian Ghinea, Martin Hlaváček, Elsi Katainen, Ulrike Müller
ID	Mara Bizzotto, Angelo Ciocca, Ivan David, Gilles Lebreton, Maxette Pirbakas
ECR	Mazaly Aguilar, Krzysztof Jurgiel, Ruža Tomašić, Veronika Vrecionová
EUL/NGL	Luke Ming Flanagan, Petros Kokkalis, Chris MacManus
NI	Dino Giarrusso

 

0

-

 

5	0
Greens/EFA	Benoît Biteau, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Bronis Ropė, Sarah Wiener

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET (29.10.2020)

til Transport- og Turismeudvalget

om udarbejdelse af en EU-strategi for bæredygtig turisme

(2020/2038(INI))

Ordfører: Dace Melbārde

 

 

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. anbefaler et inkluderende syn på turismen og erkender, at det er nødvendigt at finde en balance mellem de økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige behov, herunder beskyttelse af kulturarv, med henblik på at sikre en bæredygtig turisme på mellemlang og lang sigt over hele linjen;

2. anerkender, at kulturturisme har et betydeligt potentiale til at skabe vækst og beskæftigelse i EU, idet hele fire ud af ti turister allerede vælger deres rejsemål ud fra deres kulturelle tilbud; bemærker imidlertid, at kulturarvsudbuddet kun tegner sig for en lille andel af den økonomiske værdi, de genererer, og at der derfor er behov for nye, alternative og stabile finansieringskilder for fortsat at kunne danne grundlag for bæredygtig turisme; bemærker, at nogle regioner i Europa, der har et rigt kulturudbud, stadig har underudviklede turismesektorer; mener, at udvikling og fremme af turisme i disse regioner ikke blot vil give flere valgmuligheder for folk, der søger nye rejsemål og oplevelser, men også kan bidrage til at reducere turiststrømmene til de alt for besøgte og populære steder og kan bidrage til at mindske de socioøkonomiske uligheder mellem de forskellige regioner og medlemsstater; opfordrer til, at man tilskynder til samarbejde mellem den offentlige og den private sektor om initiativer og letter markedsadgangen for små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

3. påpeger, at eksistensen af kulturarvssteder tilskynder folk til at rejse og lære om forskellige samfund og kulturer og dermed fremmer mangfoldighed, samhørighed, social inklusion, solidaritet og fælles medborgerskab, dialog og gensidig forståelse; minder om, at 72 % af en undersøgelsesgruppe mellem 15-24 år ifølge den særlige Eurobarometerundersøgelse 466-rapport om kulturarv fra december 2017 er enige i, at tilstedeværelsen af kulturarv kan have indflydelse på deres valg af feriemål[19]; fremhæver den rolle, som DiscoverEU-initiativet kan spille i denne henseende; påpeger, at dette initiativ bør fremmes som et supplement til unges uddannelse; minder imidlertid om sin holdning om, at en videreførelse af dette initiativ gennem Erasmus+ kun er mulig med tilstrækkelig finansiering af programmet i den næste flerårige finansielle ramme; bemærker endvidere, at initiativet ikke har været til lige stor gavn for alle unge; opfordrer Kommissionen til i endnu højere grad at sikre lige muligheder for adgang til det, med særlig vægt på at inddrage unge med færre muligheder, fra landdistrikter og fjerntliggende områder i medlemsstaterne og fra medlemsstater uden gode jernbaneforbindelser til andre EU-lande;

4. peger endnu en gang på de kulturelle og kreative sektorers positive indvirkning på fremme af bæredygtig turisme og opfordrer Kommissionen til yderligere at vurdere, hvordan de kan støttes; minder om ELFUL's og navnlig Leader-programmets rolle; påpeger, at Erasmus+-programmerne og Det Europæiske Solidaritetskorps fremmer turisme inden for Europa og kulturel udveksling og er en lejlighed til at bevare EU's kulturelle værdier; anerkender den afgørende rolle, som de europæiske kulturhovedstæder spiller med hensyn til at fremme byer og regioner ved at opbygge en økonomisk ramme omkring deres kulturelle, kunstneriske og sociale projekter og integrere koncepterne for bæredygtig turisme;

5. opfordrer medlemsstaterne og andre relevante interessenter til yderligere at fremme bæredygtig kulturturisme, der kan føre til generel regional og lokal udvikling, og herved lægge særlig vægt på de lokale økonomier, kulturer, livsstile og traditioner og sikre, at lokalsamfundene og de lokale industrier, SMV'er og andre relevante interessenter er tæt involveret på en aktiv og fair måde; påpeger vigtigheden af lokalsamfundets ejerskab med henblik på at forbedre inddragelsen af lokalsamfundene; mener, at der bør foreslås foranstaltninger for de regioner, der har brug for sådanne, med henblik på en omstilling til bæredygtige turismemodeller;

6. peger på de muligheder, der opstår som følge af nye teknologier i forbindelse med fremme af turisme, og opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at fremskynde den digitale omstilling for at blive bedre forberedt på fremtidige scenarier; fremhæver betydningen af en digitalisering af kulturarven, både som kilde til uddannelse og forskning og som et redskab til bevarelse; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til og støtte brugen af digitale værktøjer i kulturturismesektoren; understreger Samhørighedsfondens og navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludviklings rolle med hensyn til at gøre det muligt ved hjælp af digitale midler at finansiere turismeinitiativer og genopbygnings- og bevarelsesteknikker, når stederne er for skrøbelige til at blive besøgt;

7. mener, at rejsearrangørerne kan og skal spille en stadig større rolle med hensyn til at fremme bæredygtig turisme ved bl.a. at tilskynde kunderne til at reducere deres affald, fremme bæredygtige aktiviteter og informere dem om de steder, de besøger, navnlig værdien og beskyttelsen af kulturarven; er af den opfattelse, at professionelle turistguider spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme kulturarven, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at deres erhverv anerkendes behørigt og nyder tilstrækkelig beskyttelse på arbejdsmarkedet; understreger behovet for at fremme bæredygtig turisme, ikke alene i EU, men også i tredjelande;

8. er af den opfattelse, at en holistisk tilgang til bæredygtig kulturturisme også skal omfatte en dialog med civilsamfundsnetværk og et øget samarbejde i og mellem medlemsstaterne og de lokale myndigheder;

9. fastholder, at det er nødvendigt – under overholdelse af nærhedsprincippet – at fremme og supplere medlemsstaternes kapacitet med hensyn til uddannelse og erhvervsuddannelse inden for bæredygtig og ansvarlig turisme; opfordrer til, at der investeres i uddannelsesprogrammer, herunder anvendelse af virtuelle teknologier, med henblik på at fremhæve værdien af beskyttelse af kulturarven; minder om betydningen af at uddanne kvalificerede håndværkere og behovet for europæiske udvekslinger af nedarvet knowhow; mener, at der skal udvikles skræddersyede uddannelses- og opkvalificeringsprogrammer inden for turisme; tilskynder til engagement gennem frivillige aktiviteter via EU-programmer og -initiativer som Det Europæiske Solidaritetskorps;

10. understreger behovet for at undersøge kulturarvens modstandsdygtighed og peger på forbindelsen mellem bæredygtig turisme og kulturarv; mener, at kulturturisme kan fungere som katalysator for en styrkelse af den gensidige forståelse mellem mennesker i EU ved at give dem mulighed for at opdage den europæiske kulturarv i al dens mangfoldighed; fremhæver behovet for at tage hensyn til erfaringerne fra det europæiske år for kulturarv; minder om, at der er taget mange initiativer på EU-plan og på nationalt og lokalt plan for at forbedre den bæredygtige turisme ved at integrere kulturarven i miljø-, arkitektur- og planlægningspolitikkerne; mener, at det er nødvendigt at beskytte industriarven i regioner under omstilling for at åbne op for nye økonomiske og faglige muligheder i disse områder; gentager, at der er behov for at øge bevidstheden om beskyttelse af kulturarv blandt alle aktører, herunder om risikoen for ulovlig handel med kulturgenstande; påpeger, at man i forbindelse med alle overvejelser om bæredygtig turisme også igen skal se på værker og kulturgenstande, der er blevet plyndret, stjålet eller erhvervet ulovligt under krige; tilskynder til fremme af topkvalitet inden for bæredygtig kulturturisme; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger til fremme af et samarbejde mellem eksperter i kulturturisme og til at fremme samarbejde og udveksling af god praksis inden for sektoren;

11. er bekymret over manglen på ordentlige forvaltningsplaner for kulturarvssteder og konsekvenserne af dårligt forvaltede turiststrømme, ukontrolleret udvikling og overdreven kommercialisering; er endvidere bekymret over, at finansieringen af beskyttelsen af kulturarven kan blive reduceret på grund af det økonomiske tilbageslag, som kan have en indvirkning på finansieringen af kultur både på nationalt plan og på EU-plan; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre stærke mekanismer til at forhindre ubæredygtige turiststrømme; fremhæver behovet for passende forebyggelses- og tilpasningsforanstaltninger for at begrænse virkningerne af klimaændringer og naturkatastrofer; opfordrer Kommissionen til at foreslå specifikke foranstaltninger for at bevare og beskytte kulturarven i lyset af disse naturskabte og menneskeskabte farer; opfordrer til, at de mest truede europæiske kultursteder identificeres på EU-plan; understreger betydningen af EU-midler til beskyttelse af kulturarvssteder og kræver tilstrækkelig finansiering i denne henseende;

12. fremhæver den vigtige rolle, som uddannelse og fremme af EU-initiativer kan spille med hensyn til at hjælpe med at opdage og tilskynde til rejser til færre kendte og populære destinationer, f.eks. landdistrikter, og rejser i lavsæsonen; anbefaler, at der gøres en yderligere indsats for at fremme bæredygtighed og tilgængelighed inden for turisme, navnlig for ældre og personer med handicap og i lyset af de aktuelle rejserestriktioner på mellemlang sigt; understreger vigtigheden af initiativer, der fremmer selvstændig adgang til steder for personer med nedsat mobilitet; glæder sig over de europæiske priser for intelligent turisme med de fire specifikke priskategorier for tilgængelighed, bæredygtighed, digitalisering og kulturarv og kreativitet;

13. opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte udviklingen af kulturturismeinitiativer i de områder, hvor potentialet er uudnyttet; bemærker, at det er vigtigt at fremme miljøvenlige initiativer med henblik på bæredygtig turisme, herunder kulturruter og traditionelle ruter og paneuropæiske kulturbegivenheder, for at øge bevidstheden om betydningen af europæisk kultur;

14. mener, at det kulturruteprogram, der er lanceret af Europarådet, bidrager til at fremhæve Europas mangfoldige historie og fremmer kulturarven; påpeger vigtigheden af at forbinde turistattraktioner; mener, at programmet har et stort potentiale for små virksomheder, interkulturel dialog og tværnationalt samarbejde, og at det skal udvikles ved, at der i stigende grad slås til lyd for bæredygtighed inden for turisme, herunder beskyttelse af kulturarven;

15. fremhæver behovet for at støtte medlemsstaterne i at fremme iværksætterånden i turismesektoren og tilknyttede industrier gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde; mener, at borgerne selv er de bedste ambassadører for historien, den kulturelle rigdom og de regionale traditioner; anerkender den kollaborative økonomis rolle i turismesektoren og glæder sig over indgåelsen af en aftale mellem Kommissionen og platforme i den kollaborative økonomi om offentliggørelse af nøgledata om turistindkvartering; understreger vigtigheden af at finde en balance mellem gennemsigtighed og beskyttelse af privatlivets fred, samtidig med at der fortsat samarbejdes med platformene om udvikling af evidensbaserede politikker for bæredygtig turisme;

16. fremhæver sektorens modstandsdygtighed under covid-19-krisen og glæder sig over de nye digitale kulturturismeudbud såsom åbning af museer online eller virtuelle rundvisninger i europæiske byer; er imidlertid bekymret over covid-19-krisens konsekvenser for turismen, som er blandt de hårdest ramte sektorer på grund af rejserestriktioner og lukninger af forskellige lokaliteter og kultursteder; mener, at konsekvenserne af covid-19 kan føre til en væsentlig ændring i turisternes valg af rejsemål og adfærd; peger i denne henseende på vigtigheden af at fremme et skift fra masseturisme til andre former for kulturel og bæredygtig turisme; fremhæver vigtigheden af en strategi for bæredygtig turisme, der også lever op til EU's klimamål for 2050, sætter mennesker i centrum og omfatter nogle relevante støtte- og genopretningsforanstaltninger; understreger behovet for at medtage turisme som et prioriteret område i EU's genopretningsplan med fokus på bæredygtig turisme og ansvarlig territorial markedsføring; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre skræddersyede støtteforanstaltninger for kulturturisme; fremhæver betydningen af at værne om og opretholde turiststrømmene mellem EU og Det Forenede Kongerige efter overgangsperiodens udløb;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	27.10.2020
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	26 1 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Isabella Adinolfi, Christine Anderson, Andrea Bocskor, Vlad-Marius Botoş, Ilana Cicurel, Gilbert Collard, Gianantonio Da Re, Laurence Farreng, Tomasz Frankowski, Romeo Franz, Hannes Heide, Irena Joveva, Petra Kammerevert, Niyazi Kizilyürek, Predrag Fred Matić, Dace Melbārde, Victor Negrescu, Niklas Nienaß, Peter Pollák, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Andrey Slabakov, Massimiliano Smeriglio, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Salima Yenbou, Theodoros Zagorakis, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Pernando Barrena Arza

 

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

 

 

26	+
PPE	Andrea Bocskor, Tomasz Frankowski, Peter Pollák, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Theodoros Zagorakis, Milan Zver
S&D	Hannes Heide, Petra Kammerevert, Predrag Fred Matić, Victor Negrescu, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Massimiliano Smeriglio
RENEW	Vlad-Marius Botoş, Ilana Cicurel, Laurence Farreng, Irena Joveva
VERTS/ALE	Romeo Franz, Niklas Nienaß, Salima Yenbou
ECR	Dace Melbārde, Andrey Slabakov
GUE/NGL	Pernando Barrena Arza, Niyazi Kizilyürek
NI	Isabella Adinolfi

 

1	-
ID	Gilbert Collard

 

2	0
ID	Christine Anderson, Gianantonio Da Re

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	25.2.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	47 2 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Magdalena Adamowicz, Andris Ameriks, José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Marco Campomenosi, Massimo Casanova, Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Andor Deli, Karima Delli, Anna Deparnay-Grunenberg, Ismail Ertug, Gheorghe Falcă, Giuseppe Ferrandino, João Ferreira, Mario Furore, Søren Gade, Isabel García Muñoz, Jens Gieseke, Elsi Katainen, Elena Kountoura, Julie Lechanteux, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Benoît Lutgen, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Tilly Metz, Giuseppe Milazzo, Cláudia Monteiro de Aguiar, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Philippe Olivier, Rovana Plumb, Dominique Riquet, Dorien Rookmaker, Massimiliano Salini, Sven Schulze, Vera Tax, Barbara Thaler, István Ujhelyi, Petar Vitanov, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Lucia Vuolo, Roberts Zīle, Kosma Złotowski
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Clare Daly, Carlo Fidanza, Marianne Vind

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

47	+
ECR	Carlo Fidanza, Roberts Zīle, Kosma Złotowski
ID	Marco Campomenosi, Massimo Casanova, Julie Lechanteux, Philippe Olivier, Lucia Vuolo
NI	Mario Furore
PPE	Magdalena Adamowicz, Andor Deli, Gheorghe Falcă, Jens Gieseke, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Benoît Lutgen, Marian-Jean Marinescu, Giuseppe Milazzo, Cláudia Monteiro de Aguiar, Massimiliano Salini, Sven Schulze, Barbara Thaler, Elissavet Vozemberg-Vrionidi
Renew	José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Søren Gade, Elsi Katainen, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Dominique Riquet
S&D	Andris Ameriks, Ismail Ertug, Giuseppe Ferrandino, Isabel García Muñoz, Bogusław Liberadzki, Rovana Plumb, Vera Tax, István Ujhelyi, Marianne Vind, Petar Vitanov
The Left	Clare Daly, João Ferreira, Elena Kountoura
Verts/ALE	Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Karima Delli, Anna Deparnay-Grunenberg, Tilly Metz

 

2	-
ECR	Peter Lundgren
NI	Dorien Rookmaker

 

0	0

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

• [1] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0169.
• [2] Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0047.
• [3] EUT C 363 af 28.10.2020, s. 179.
• [4] EUT L 131 af 20.5.2017, s. 1.
• [5] EUT C 331 af 18.9 2018, s. 125.
• [6] EUT C 428 af 13.12 2017, s. 10.
• [7] EUT C 355 af 20.10 2017, s. 71.
• [8] EUT C 316 af 22.9.2017, s. 88.
• [9] EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 41.
• [10] EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.
• [11] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0156.
• [12] "The carbon footprint of global tourism", Nature Climate Change, May 2018.
• [13] Rådets henstilling (EU) 2020/1475 af 13. oktober 2020 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien, EUT L 337 af 14.10.2020, s. 3.
• [14] Kommissionens henstilling (EU) 2020/1595 af 28. oktober 2020 om covid-19-teststrategier, herunder brugen af hurtige antigentest, EUT L 360 af 30.10.2020, s. 43.
• [15] UNWTO og FN’s miljøprogram, Making Tourism More Sustainable – A Guide for Policy-Makers, 2005.
• [16] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 692/2011 af 6. juli 2011 om europæiske statistikker om turisme og om ophævelse af Rådets direktiv 95/57/EF, EUT L 192 af 22.7.2011, s. 17.
• [17] EUT L 326 af 11.12.2015, s. 1,
• [18] EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1,
• [19] https://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/ResultDoc/download/DocumentKy/80882