BETÆNKNING om udformning af digital uddannelsespolitik

15.3.2021 - (2020/2135(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Victor Negrescu
Ordfører for udtalelse (*):
Anna Zalewska, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

Procedure : 2020/2135(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A9-0042/2021
Indgivne tekster :
A9-0042/2021
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om udformning af digital uddannelsespolitik

(2020/2135(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

 der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14,

 der henviser til artikel 2 i tillægsprotokollen til Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som omhandler retten til uddannelse,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF,

 der henviser til forslag til beslutning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget af 22. september 2020 om fremtiden for europæisk uddannelse i forbindelse med covid-19,

 der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU‑koordineret indsats til bekæmpelse af covid‑19‑pandemien og dens konsekvenser[1],

 der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om uddannelse i den digitale tidsalder: udfordringer, muligheder og erfaringer til brug i forbindelse med udformningen af EU-politikker[2],

 der henviser til sin beslutning af 12. juni 2018 om modernisering af uddannelser i EU[3],

 der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa[4],

 der henviser til Rådets konklusioner af 9. juni 2020 om Europas digitale fremtid i støbeskeen[5],

 der henviser til Rådets konklusioner af 26. maj 2020 om fremtidens europæiske lærere og undervisere[6],

 der henviser til udkast til Rådets konklusioner af 18. november 2019 om den centrale rolle, som politikker for livslang læring spiller med hensyn til at sætte samfundene i stand til at håndtere den teknologiske og grønne omstilling til støtte for inklusiv og bæredygtig vækst[7],

 der henviser til Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring[8],

 der henviser til Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring[9],

 der henviser til Rådets konklusioner af 30. maj 2016 om udvikling af mediekendskab og kritisk tænkning gennem uddannelse[10],

 der henviser til Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne[11],

 der henviser til Rådets konklusioner af 27. maj 2015 om, hvilken rolle førskoleundervisningen og grundskoleundervisning spiller i at fostre kreativitet, innovation og digital kompetence[12],

 der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring[13],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 "Handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 – Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder" (COM(2020)0624) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2020)0209),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 (COM(2020)0625),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 om den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (COM(2020)0274),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2018 om handlingsplanen for digital uddannelse (COM(2018)0022),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. november 2017 om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur (COM(2017)0673),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. maj 2017 om skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet (COM(2017)0248),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2016 om forbedret og moderniseret uddannelse (COM(2016)0941),

 der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) rapport med titlen "Education responses to COVID-19: an implementation strategy toolkit",

 der henviser til OECD's rapport med titlen "OECD Skills Outlook 2019: Thriving in a Digital World",

 der henviser til rapporten fra FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) med titlen "Skills for a connected world",

 der henviser til rapporten af 4. juni 2020 fra Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse med titlen "Digital gap during COVID-19 for VET learners at risk in Europe",

 der henviser til forretningsordenens artikel 54,

 der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

 der henviser til holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

 der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0042/2021),

A.  der henviser til, at inkluderende, retfærdig og ordentligt finansieret kvalitetsuddannelse er en vigtig drivkraft for den grønne og digitale omstilling; der henviser til, at uddannelse er en investering i vores fælles fremtid, der bidrager til social samhørighed, bæredygtig økonomisk vækst, jobskabelse og beskæftigelse og dermed til et retfærdigt samfund; der henviser til, at uddannelse er et afgørende instrument i den enkeltes udvikling og selvudfoldelse og fremmer deltagelsen i det demokratiske liv;

B. der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er en grundlæggende værdi i EU, som er forankret i artikel 8 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

C. der henviser til, at digitale teknologier er ved at ændre samfundet, og at grundlæggende digitale færdigheder og kompetencer nu er afgørende for alle borgere;

D. der henviser til, at det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder skitserer betydningen af at bevare og erhverve færdigheder med henblik på at "sikre lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet" og fastsætter, at enhver har ret til "inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange til arbejdsmarkedet";

E. der henviser til, at beherskelse af grundlæggende tværfaglige færdigheder såsom talforståelse, kritisk tænkning og færdigheder inden for social kommunikation er en grundlæggende forudsætning for tilegnelsen af digitale færdigheder og kompetencer; der henviser til, at der parallelt hermed i fremtiden vil være et øget behov for digitale færdigheder såsom programmering, logistik eller robotteknologi, som ikke kun vil vedrøre IT-uddannelse, men hele den overordnede undervisningsplan; der henviser til, at den digitale kompetenceramme for borgerne anerkender betydningen af bløde færdigheder, herunder kommunikation, samarbejde og skabelse af indhold, som der ofte undervises i gennem humaniora, kunst og samfundsvidenskab; der henviser til, at en tværfaglig tilgang til naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab, humaniora og matematik (STEAM) kan føre til en bedre udformning af menneskecentrerede digitale løsninger;

F. der henviser til, at grunduddannelse inden for cyberhygiejne, cybersikkerhed, databeskyttelse og mediekundskab skal være alderspassende og fokuseret på lærendes udvikling for at hjælpe dem med at blive kritiske lærende, aktive borgere, internetbrugere og aktive aktører i et demokratisk digitalt samfund, træffe informerede beslutninger og være opmærksomme på og i stand til at imødegå de risici, der er forbundet med internettet såsom desinformation på internettet, chikane og brud på persondatasikkerheden; der henviser til, at der bør indføres cybersikkerhedsrelaterede undervisningsprogrammer i læseplanerne;

G. der henviser til, at den digitale omstilling udformer arbejdsmarkedet, idet det – i henhold til Kommissionens skøn[14] – i en række jobkategorier forventes, at op til 90 % af stillingerne vil kræve en eller anden form for digitale færdigheder i fremtiden, og at 65 % af de børn, der i dag begynder i skole, forventes at komme til at arbejde i stillinger, der endnu ikke findes; der henviser til, at avancerede digitale færdigheder er i stor efterspørgsel, hvilket sandsynligvis vil medføre øget fokus på STEAM-områderne;

H. der henviser til, at indvirkningen af nye teknologier såsom robotteknologi og kunstig intelligens på beskæftigelsesbehovene skal undersøges grundigt; der henviser til, at det allerede er tydeligt, at digitale færdigheder hurtigt er ved at blive en allestedsnærværende færdighed, som er nødvendig for job, der tidligere kun havde ringe eller ingen forbindelse til det digitale område, herunder ufaglærte job; der henviser til, at omskoling og opkvalificering er nødvendige for at sætte folk i stand til at tilpasse sig de skiftende behov og realiteter på et stadig mere digitaliseret arbejdsmarked; der henviser til, at den covid-19-drevne omstilling til telearbejde indebærer nye digitale færdigheder, kommunikation og andre udfordringer; der henviser til, at arbejdsgiverne bør tilbyde ansatte digital uddannelse og digitalt udstyr, idet der tages behørigt hensyn til særlige behov, såsom tilvejebringelse af rimelige faciliteter for personer med handicap; der henviser til, at erhvervsuddannelsessektoren spiller en afgørende rolle med hensyn til at udstyre fremtidige arbejdstagere med de færdigheder og kvalifikationer, de har brug for på et arbejdsmarked i forandring;

I. der henviser til, at 42 % af europæerne stadig mangler selv grundlæggende digitale færdigheder[15], med betydelige forskelle inden for og mellem medlemsstaterne og afhængig af socioøkonomisk status, alder, køn, indkomst, uddannelsesniveau og beskæftigelse; der henviser til, at kun 35 % af befolkningen i alderen 55-74 år har grundlæggende digitale færdigheder sammenlignet med 82 % af de 16-24-årige[16], hvilket gør ældre mennesker mere sårbare over for digital udstødelse; der henviser til, at dagsordenen for færdigheder har til formål at sikre, at 70 % af de 16-74-årige har grundlæggende digitale færdigheder inden 2025, hvilket kræver en gennemsnitlig stigning på 2 procentpoint pr. år i forhold til en årlig stigning på 0,75 % pr. år mellem 2015 og 2019; der henviser til, at lærende aldrig vil stå på lige fod med hensyn til erhvervelse af digitale færdigheder, når der er så store huller i niveauet for grundlæggende færdigheder;

J. der henviser til, at der fortsat er uligheder i adgangen til digital infrastruktur og digitalt udstyr, idet landdistrikter og fjerntliggende områder og dårligt stillede byområder ofte lider under ringe konnektivitet og husholdninger med lavere indkomster, der ofte ikke har adgang til computere; der henviser til, at 10 % af husstandene i EU's landdistrikter ikke har adgang til internet via en landlinje, og at yderligere 41 % ikke har adgang til bredbånd;

K. der henviser til, at der er en kønsbestemt kløft inden for digitale færdigheder på 11 %[17]; der henviser til, at kun én ud af tre dimittender fra STEM-fagene ifølge Eurostat er en kvinde, på trods af at 54 % af de studerende på de videregående uddannelser er kvinder; der henviser til, at holdningen til STEM-fag ikke adskiller sig mellem drenge og piger i grundskolen, men at pigers interesse synes at falde fra det fyldte 15. år; der henviser til, at mindre end tre procent af teenagepiger udtrykker interesse for at arbejde inden for IKT;

L. der henviser til, at kønsforskelle inden for uddannelse og erhvervsuddannelse giver sig udslag på arbejdspladserne, idet kvinder kun sidder i 17 % af stillingerne i IKT-sektoren, og at andelen af mænd, der arbejder i den digitale sektor, er 3,1 gange større end andelen af kvinder[18], og at kønsskævheden er særlig tydelig i sektoren for kunstig intelligens, hvor kun 22 % af de ansatte på verdensplan er kvinder; der henviser til, at sådanne forskelle påvirker kvinders muligheder for at arbejde i vellønnede, fremtidsorienterede sektorer og ligeledes begrænser mangfoldigheden inden for den digitale sektor, f.eks. med hensyn til teknologisk design;

M. der henviser til, at det er vigtigt at forstå de faktorer, der påvirker pigers og kvinders uddannelses- og karrierevalg, herunder kønsskævhed, og at motivere dem til at gennemføre STEM- og IKT-studier og -karrierer; der henviser til, at det i denne forbindelse er nødvendigt yderligere at udvikle løsninger for karrierevejledning;

N. der henviser til, at digitale teknologier rummer et betydeligt potentiale for lærere, undervisere og lærende på tværs af uddannelsessektorer og -miljøer med hensyn til tilgængelige, åbne, sociale og personaliserede teknologier, der kan føre til mere inklusive læringsforløb; der henviser til, at intelligent brug af digitale teknologier, der drives af innovative undervisningsmetoder og styrker de lærende, kan udstyre borgerne med nøglekompetencer for livet såsom kreativ tænkning, nysgerrighed og problemløsningsfærdigheder; der henviser til, at brugen af digital teknologi aldrig må betragtes som en omkostningsbesparende foranstaltning; der henviser til, at lærernes frihed til at vælge den bedste kombination af undervisningsmetoder og indhold fortsat bør stå i centrum for uddannelsesprocessen;

O. der henviser til, at interaktion mellem lærere og studerende er afgørende for elevernes trivsel og udvikling, og at indlæring derfor fortsat skal være kernen i uddannelsestilbuddene; der henviser til, at digitale værktøjer og teknologier ikke kan erstatte lærerens rolle, men ikke desto mindre tilbyder en række fordele som supplement til fremmødeundervisning, herunder i form af hybride uddannelsesmodeller; der henviser til, at overdreven brug af teknologi og digitalt udstyr kan forårsage problemer såsom søvnmangel, afhængighed og en stillesiddende livsstil; der henviser til, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod yngre børn og lærende med særlige uddannelsesmæssige behov eller handicap, som onlinelæring udgør en særlig udfordring for;

P. der henviser til, at digitale teknologier skal indføres på en modtagerfokuseret, alderssvarende og udviklingsorienteret måde; der henviser til, at strategier for digital læring skal tage højde for den virkning, som tidlig brug af digital teknologi kan have på unge børns udvikling;

Q. der henviser til, at udviklingen af digital infrastruktur og digitale teknologier inden for uddannelse kræver betydelige offentlige investeringer, herunder i IT-personale i uddannelsesinstitutioner; der henviser til, at private investeringer også bidrager væsentligt til udviklingen af e-læringsløsninger;

R. der henviser til, at adgang til digital infrastruktur, herunder hurtigt internet samt udstyr og indhold af høj kvalitet, der er tilpasset til uddannelsesmæssige behov, er en forudsætning for digital læring; der henviser til, at covid-19-pandemien og den pludselige digitale overgang til fjernundervisning eller onlineundervisning blotlagde forskellene i adgang og konnektivitet i og mellem medlemsstaterne med forskellige virkninger for de forskellige uddannelsessektorer; der henviser til, at helt op til 32 %[19] af eleverne og de studerende i nogle medlemsstater ikke havde adgang til internettet og digitale værktøjer under covid-19-nedlukningen i foråret 2020;

S. der henviser til, at den pludselige omlægning til online- og fjernundervisning også afslørede manglende parathed i uddannelsessystemerne i de fleste dele af Europa og huller i lærernes, undervisernes, forældrenes og elevernes/de studerendes digitale færdigheder og deres evne til at bruge digitale teknologier effektivt og sikkert; der henviser til, at kun 39 % af lærerne i EU før krisen følte sig godt eller meget godt rustet til at bruge digitale teknologier til undervisning, med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at lærerne ikke desto mindre har vist, at de kan tilpasse sig gennemgribende ændringer i uddannelsessystemerne, hvis de styrkes gennem tilstrækkelig fleksibilitet og autonomi og gør bedst mulig brug af innovationspotentialet i online- og fjernundervisning;

T. der henviser til, at overgangen til online- og fjernundervisning har forværret de eksisterende uligheder, sat dårligt stillede og sårbare lærende, lærende med særlige uddannelsesmæssige behov og lærende med handicap yderligere tilbage, med stigende frafald på tværs af uddannelsessektorer og afsløring af fravær af personlig og social støtte i det digitale miljø; der henviser til, at uligheder i den tidlige barndom har en negativ indvirkning på læringsresultaterne og beskæftigelsesudsigterne senere i livet; der henviser til, at der er et presserende behov for at forbedre kvaliteten af onlineuddannelse og at fremme dens inklusion;

U. der henviser til, at covid-19-pandemien vil medføre gennemgribende ændringer i vores levevis og har understreget behovet for at levere uddannelse af høj kvalitet for alle med henblik på at forberede sig på potentielle fremtidige kriser, øge modstandsdygtigheden i uddannelsessystemerne på længere sigt og lægge grunden til en vellykket digital omstilling;

V. der henviser til, at undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne er en national kompetence, men at nye udfordringer ikke desto mindre kræver effektiv koordinering og, hvor det er relevant, EU's digitale uddannelsespolitikker og -værktøjer på mellemlang og lang sigt som en vigtig dimension af det europæiske uddannelsesområde;

W. der henviser til, at tilgængeligheden af kvalitetsuddannelse online ofte ikke er en alternativ løsning, men den eneste løsning for visse grupper såsom mennesker med fuldtidsarbejde eller arbejdsløse mennesker i landområder eller fjerntliggende områder eller for mennesker med handicap;

X. der henviser til, at uddannelse er en investering i fremtiden og et vigtigt instrument til udvikling og selvrealisering af den enkelte person; der henviser til, at digital uddannelse kan bidrage til at imødegå udfordringer såsom desinformation, radikalisering, identitets- og datatyveri, cybermobning og svindel på internettet; der henviser til, at uddannelse, undervisning og livslang læring vil spille en central rolle i en retfærdig omstilling til den digitale økonomi;

Den ajourførte handlingsplan for digital uddannelse: vision, styring, finansiering og resultatmåling

1. fremhæver, at en rettighedsbaseret tilgang til digital uddannelse i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder skal være vejledende princip i den digitale uddannelsespolitik for at sikre, at retten til inklusiv uddannelse af høj kvalitet for alle bliver en realitet; understreger, at genopretningen efter pandemien og genoplivningen af uddannelsespolitikken hænger uløseligt sammen med andre udfordringer, som Unionen og verden står over for, og understreger behovet for at knytte digital uddannelsespolitik til andre politikområder for at fremme et mere inklusivt, kønsafbalanceret, innovativt og grønnere samfund;

2. glæder sig i denne forbindelse over den ajourførte handlingsplan for digital uddannelse og dens udvidede anvendelsesområde og ambitioner med specifikke mål, der navnlig tager fat på vedvarende mangler i digitale færdigheder, fremme af computer- og IT-uddannelse af høj kvalitet eller bedre konnektivitet i skolerne som et yderligere skridt hen imod en mere omfattende strategi for digitale færdigheder og uddannelse; mener, at planen vil have været en succes, hvis digital uddannelse ved handlingsplanens afslutning vitterligt er blevet en del af uddannelsespolitikken med klare, konsekvente og positive resultater med hensyn til tilgængelighed, adgang, kvalitet og lighed i hele Unionen; anerkender medlemsstaternes forskellige udgangspunkter i denne proces, hvilket bør tages i betragtning ved udrulningen af planen;

3. roser beslutningen om at tilpasse planen til den flerårige finansielle ramme på syv år (FFR), da dette giver mulighed for et mere langsigtet perspektiv og knytter den sammen med de relevante finansieringsinstrumenter; understreger planens betydning for realiseringen af det europæiske uddannelsesområde og på sin side betydningen af det europæiske uddannelsesområde for gennemførelsen af planen, som bør sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med implementeringen heraf;

4. bemærker imidlertid, at en effektiv gennemførelse af planen afhænger af koordinering på tværs af en bred vifte af programmer og medlemsstaterne imellem; opfordrer Kommissionen til at sikre effektive synergier mellem de forskellige programmer og en mere konsekvent og effektiv koordinering på tværs af alle relevante politikker for digital uddannelse på EU-plan med henblik på at mindske fragmenteringen og undgå overlapninger mellem nationale og europæiske finansieringsinstrumenter og -politikker og dermed øge virkningen;

5. påpeger bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde, Connecting Europe-faciliteten, Horisont Europa, Det Europæiske Solidaritetskorps, Et Kreativt Europa og Erasmus+ til finansiering af forskellige aspekter af planen; glæder sig over det betydeligt øgede budget til Erasmus+-programmet og advarer mod at overbebyrde det med nye politiske ambitioner, eftersom det overordnede fokus skal være at gøre programmet mere inklusivt;

6. påpeger betydningen af investeringsprioriteterne "konnektivitet" og "omskoling og opkvalificering" i genopretnings- og resiliensfaciliteten med henblik på at fremme dagsordenen for digital uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at afsætte mindst 10 % af facilitetens midler til uddannelse; gentager sin holdning med hensyn til at tilskynde medlemsstaterne til væsentligt at øge de offentlige udgifter til uddannelse i erkendelse af den centrale rolle, som uddannelse spiller med hensyn til at styrke væksten, skabe arbejdspladser og styrke den økonomiske og sociale modstandsdygtighed; minder også om, at mindst 20 % af de midler, der skal stilles til rådighed under genopretnings- og resiliensfaciliteten, er øremærket til den digitale omstilling, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende midler under faciliteten til at styrke uddannelsessystemernes digitale kapacitet og f.eks. investere i digital infrastruktur for skoler, elever og sårbare grupper, navnlig i udstødte områder;

7. understreger værdien af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som Parlamentet har iværksat med henblik på at sikre et mere EU-dækkende samarbejde for at tackle de uddannelsesmæssige forskelle mellem medlemsstater, regioner og landdistrikter og byområder, f.eks. den nye forberedende foranstaltning, der har til formål at øge adgangen til uddannelsesværktøjer i områder og lokalsamfund med lav konnektivitet eller adgang til teknologier; opfordrer til, at vellykkede pilotprojekter og forberedende foranstaltninger integreres i Unionens programmer; glæder sig i denne forbindelse over inddragelsen af en mediekendskabsforanstaltning i det nye program Et Kreativt Europa, der bygger på det vellykkede pilotprojekt om mediekendskab for alle og forberedende foranstaltninger, og opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til at sikre, at den nye foranstaltning er effektiv;

8. bemærker, at den nye plan fastsætter specifikke mål for at afhjælpe vedvarende mangler i digital uddannelse, f.eks. med hensyn til konnektivitet, digitale færdigheder og onlinelæringsindhold; glæder sig over Kommissionens planlagte midtvejsevaluering af planen og dens hensigt om at forbedre indsamlingen af data; opfordrer Kommissionen til at udvikle et omfattende overvågningssystem til alle politikker for digital uddannelse, som skal bruges til at dele god praksis på tværs af EU og bidrage til midtvejsevalueringen; gentager behovet for en klar tidsplan for gennemførelsen og for, at der forelægges klare benchmarks og milepæle for både Parlamentet og Rådet; er fortsat overbevist om, at planen kræver en klarere ledelses- og koordinationsstruktur, hvor Parlamentet inddrages, med henblik på løbende at overvåge udviklingen og resultaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at etablere et forum, der samler medlemsstaterne, Parlamentet og andre relevante interessenter og eksperter, herunder uddannelsesudbydere og civilsamfundsorganisationer;

9. opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge betydningen og synligheden af uddannelse, herunder digital uddannelse, i forbindelse med det europæiske semester og i sit fokus medtage henvisninger til de økonomiske virkninger af uddannelse til at omfatte sociale mål og kvaliteten af uddannelsestilbud; bemærker, at medlemsstaterne vil komme ud på den anden side af covid-19-krisen med historisk høje gældsniveauer; påpeger, at klassificeringen af uddannelse som en udgift i nationalregnskaberne nogle gange har medført betragtelige nedskæringer i uddannelsesbudgetterne under tidligere kriser; fremhæver, at den digitale omstilling i uddannelse ikke vil være mulig uden en betragtelig investering;

10. bemærker, at covid-19-krisen har understreget behovet for, at medlemsstaterne koordinerer digitale uddannelsespolitikker og -foranstaltninger mere effektivt og udveksler bedste praksis gennem en flerpartstilgang til uddannelsespolitikken for at sikre, at den opfylder EU-borgernes behov og sætter de lærende i centrum; glæder sig derfor over Kommissionens tilsagn om at oprette et europæisk digitalt uddannelsesknudepunkt som et første skridt i retning af en samskabelsesproces og et løbende overvågningssystem, der forbinder nationale og regionale strategier for digital uddannelse og inddrager centrale interessenter og eksperter, herunder civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer forskellige tilgange inden for og uden for den almindelige uddannelse; mener, at det nye knudepunkt er en kanal, hvorigennem medlemsstaterne bør fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner for at forbedre udbuddet af digital uddannelse; bifalder ambitionen om at anvende knudepunktet til at etablere en strategisk dialog med medlemsstaterne om de centrale forudsætninger for en vellykket digital uddannelse med henblik på en henstilling fra Rådet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde hurtigt for at fremrykke datoen for offentliggørelsen af udkastet til henstilling til 2021;

11. opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen på nationalt plan, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres, og sikre en retfærdig repræsentation og uafhængighed i knudepunkterne, rådgivningstjenesterne og interessenthøringerne; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at inddrage Parlamentet i at øge antallet af europæiske og nationale knudepunkter, rådgivningstjenester og interessenthøringer og i udpegelsen af relevante interessenter; minder Kommissionen om ved udvikling af konceptet for den planlagte europæiske udvekslingsplatform at undgå dobbeltarbejde og overlapning med målene for knudepunktet;

12. understreger behovet for, at EU agerer som en global reference, hvad angår digital uddannelse af høj kvalitet, og opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med relevante globale og regionale institutioner og interessenter for at booste adgangen til digital uddannelse af høj kvalitet i hele verden;

13. understreger forskningens centrale rolle med hensyn til at gennemføre planen og opnå effektiv og hensigtsmæssig digital uddannelse for alle og glæder sig over Kommissionens anerkendelse heraf; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere mere i tværfaglig forskning for at vurdere digitaliseringens langsigtede indvirkning på læring og effektiviteten af politikker for digital uddannelse og dermed danne grundlag for deres fremtidige udformning og gennemførelse, herunder ved at foregribe nye former for job og færdigheder og tilpasse undervisningsplanerne i overensstemmelse hermed; understreger behovet for løbende forskning i de digitale teknologiers forskellige indvirkning på børns uddannelse og udvikling, hvor uddannelsespædagogik, pædagogik, psykologi, sociologi, neurovidenskab og computervidenskab sammenstilles med henblik på at opnå den bedst mulige forståelse af, hvordan børns – og voksnes – sind reagerer på det digitale miljø og de dermed forbundne udfordringer inden for digital uddannelse;

Fremme af et højtydende digitalt uddannelsesøkosystem

14. understreger, at covid-19-pandemien har vist, at ikke alle lærende kan få adgang til og derfor drage fordel af digital uddannelse og fjernundervisning og onlinelæring; bemærker, at der er huller mellem og inden for medlemsstaterne, og at de har en uforholdsmæssig stor indvirkning på personer fra dårligt stillede miljøer og personer, der bor i afsidesliggende områder eller landdistrikter; beklager den vedvarende digitale kløft i Unionen; beklager, at man i nogle medlemsstater er mislykkedes med bestræbelserne på at give adgang til digital uddannelse af høj kvalitet, hvilket har betydet, at alt for mange af eleverne ikke havde adgang til uddannelse i flere måneder; deler Kommissionens analyse af, at hurtigt og pålidelig internet og digitalt udstyr af høj kvalitet i uddannelsesinstitutioner, ikkeformelle miljøer og hjemmet er forudsætninger for en effektiv digital uddannelse; påpeger, at visse medlemsstater på samme måde er langt fremme med hensyn til at levere digital infrastruktur og digitalt udstyr og dermed levere digitale uddannelsesløsninger; understreger behovet for at imødegå den digitale kløft som en absolut prioritet og mener, at offentlig-private partnerskaber – drevet af uddannelsesinstitutionernes behov – kan fremskynde gennemførelsen af løsninger;

15. fastholder, at bredbånd bør betragtes som et offentligt gode, og at infrastrukturen hertil bør modtage tilstrækkelig finansiering for at sikre, at bredbånd er tilgængeligt for alle og til overkommelige priser som et afgørende skridt i retning af at mindske den digitale kløft; bemærker endvidere det potentiale, som udbredelsen af 5G kan tilbyde, og opfordrer Kommissionen til at undersøge 5G's potentielle bidrag til digitale uddannelsesinitiativer; opfordrer til, at der træffes specifikke foranstaltninger og indføres finansieringsordninger for at forbedre adgangen til alle uddannelsesinstitutioner, navnlig i fjerntliggende områder, landdistrikter og bjergområder med ringe konnektivitet og begrænset adgang til nye teknologier såsom kunstig intelligens, robotteknologi, blockchain, open source, nye undervisningsenheder eller gamification i lyset af deres voksende betydning og potentiale;

16. glæder sig over planens fokus på at støtte skole- og universitetskonnektivitet gennem Connecting Europe-faciliteten og bestræbelser på at udbrede kendskabet til EU's finansieringsmuligheder; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne, lokale myndigheder og interessenter for at sikre, at EU støtter sig til nationale ordninger, navnlig for at støtte dårligt stillede grupper; opfordrer Kommissionen til at målrette støtten ud over skolerne for at nå ud til alle formelle og ikkeformelle uddannelsesinstitutioner; minder om behovet for, at uddannelsesinstitutionerne får støtte fra uddannet personale til at føre tilsyn med netværk og applikationer og tilbyde uddannelse og bistand vedrørende databeskyttelse;

17. understreger betydningen af, at Unionen tager føringen inden for digital uddannelse ved at lette adgangen til innovationer og teknologier for lærere, lærende og forældre; opfordrer i denne forbindelse til nye initiativer inden for uddannelse ved at gøre fuld brug af nye teknologier såsom kunstig intelligens og robotteknologi, som også vil øge bevidstheden om de muligheder og udfordringer, der er forbundet med dem i uddannelsessammenhænge; minder om, at der bør sikres en etisk og menneskecentreret tilgang til brugen af kunstig intelligens og robotteknologi; bemærker, at intelligent brug af kunstig intelligens kan lette personalets arbejdsbyrde, gøre uddannelsesindhold mere engagerende, lette læring inden for en række fag og støtte mere skræddersyede undervisningsmetoder, der er tilpasset de enkelte studerendes behov; er bekymret over manglen på videregående uddannelsesprogrammer og forskning med fokus på kunstig intelligens i Unionen, hvilket risikerer at underminere EU's konkurrencefordel; efterlyser øgede offentlige investeringer i kunstig intelligens;

18. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ikke blot at yde skoler (lærere og elever) teknisk støtte og internetforbindelser, men også den nødvendige støtte til sikker og pålidelig software og til at fremme fleksible modeller for uddannelse og støtte til fjernelever ved hjælp af f.eks. e-ressourcer, e-materialer, videoer, e-mentorordninger og gratis onlineundervisning; fremhæver i denne forbindelse, at lokale kultur- og lokalsamfundsinstitutioner såsom biblioteker og museer er centrale udbydere af sådanne digitale ressourcer; advarer mod de negative virkninger på den pædagogiske uafhængighed af leverandørbinding i forbindelse med uddannelsesressourcer og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en sådan uafhængighed af enhver indblanding eller interesse; insisterer på behovet for et åbent og gennemsigtigt digitalt uddannelsesøkosystem med hensyn til indhold, udstyr og teknologier; understreger, at åbne teknologier støtter en følelse af samarbejde, og at gratis open source-løsninger, genanvendelse af offentligt tilgængeligt indhold og interoperable hardware- og softwareløsninger øger adgangen og skaber et mere afbalanceret digitalt rum;

19. understreger behovet for at anerkende de juridiske og etiske principper, der er relateret til intellektuel ejendomsret, i forbindelse med den øgede skabelse og udbredelse af digitalt undervisningsindhold; glæder sig over og støtter netværket for intellektuel ejendomsret inden for uddannelse, der forvaltes af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, og tilskynder til udvikling af intellektuelle ejendomsrelaterede færdigheder blandt lærende og lærere; minder om undtagelsen fra ophavsretten med hensyn til anvendelsen af værker og andre frembringelser i digitale og grænseoverskridende undervisningsaktiviteter som fastsat i artikel 5 i direktiv (EU) 2019/790;

20. peger på interessante innovative initiativer, der gør onlinemiljøet og -legepladserne sikre, interessante og sjove i alle uddannelsesfaser; understreger relevansen af at samle pædagogiske, kognitive og psykologiske tilgange til uddannelse og tilpasse online- og offlineformater i overensstemmelse hermed; bemærker i denne forbindelse den tilgang, der foreslås i den europæiske strategi for førskoleundervisning og børnepasning;

21. minder om betydningen af at tilbyde lærere, studerende og forældre tilgængeligt digitalt undervisningsindhold af høj kvalitet fra forskellige kilder og opfordrer medlemsstaterne til at øremærke midler til erhvervelse af professionelle og sikre digitale uddannelsesressourcer, der er udviklet ved hjælp af europæisk innovation, herunder uddannelsesindhold af høj kvalitet, der er skabt sammen med eksperter; opfordrer medlemsstaterne til at fremme initiativer, der gør det muligt for virksomheder og civilsamfundsorganisationer at dele højteknologisk innovation med uddannelsessamfundet;

22. mener, at Unionen kan yde et vigtigt bidrag til at udvikle og udbrede uddannelsesindhold af høj kvalitet; bemærker med tilfredshed det stigende antal digitale uddannelsesplatforme, der er ved at blive oprettet for at muliggøre adgangskilder og udveksling af god praksis såsom eTwinning, den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa (EPALE) og School Education Gateway; opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme og opskalere sådanne vellykkede initiativer gennem relevante programmer såsom InvestEU og Erasmus+, og opfordrer medlemsstaterne til at udnytte deres potentiale bedre; mener, at den europæiske udvekslingsplatform har potentiale til at sikre et bedre samarbejde mellem interessenter og aktører inden for uddannelse på europæisk plan, og opfordrer Kommissionen til at færdiggøre sin planlagte feasibilityundersøgelse så hurtigt som muligt;

23. opfordrer medlemsstaterne til at anvende innovation og digitale teknologier i deres uddannelsessystemer på en intelligent, elevcentreret måde for fremover at opnå en effektiv tilgang til blandet læring; minder ikke desto mindre om den grundlæggende betydning af personlig uddannelse og understreger, at digitale værktøjer bør anvendes til at supplere og forbedre undervisningen i klasseværelset; mener, at der er behov for at overveje de negative følgevirkninger af langvarig "skærmtid" for elevernes trivsel; understreger, at covid-19-pandemien har afsløret klare mangler i uddannelsesudbuddet, som onlinelæring ikke let kan udfylde og skal afhjælpe yderligere, navnlig med hensyn til skolemåltider, personlig støtte og motion;

Forbedring af digitale færdigheder og kompetencer med henblik på den digitale omstilling

24. mener, at indførelse af digitale teknologier og maksimering af deres potentiale skal gå hånd i hånd med en modernisering af de nuværende undervisningsplaner og indlærings- og undervisningsmetoder; understreger i denne forbindelse betydningen af at yde finansiel støtte til videreuddannelseskurser for lærere; fastholder derfor, at der bør lægges større vægt på tilgængelig læreruddannelse, efterhånden som planen gennemføres, med henblik på at sikre, at lærerne og underviserne ikke blot har digitale færdigheder, men også kan lære dem fra sig; efterlyser i denne henseende investeringer i særlige kurser i undervisning i digitale færdigheder for både lærere og IT-fagfolk, der ønsker at undervise; fremhæver værdien af mentorordninger som et uddannelses- og udviklingsredskab; understreger, at Erasmus+ og læreres mobilitet spiller en afgørende rolle for tilegnelse af færdigheder; noterer sig potentialet i det fremtidige lærerakademi og opfordrer Kommissionen til at sende et klart koncept og et klart budget til Parlamentet; opfordrer til et paneuropæisk initiativ til udvikling af nye pædagogiske metoder og vurderingsmetoder, der skal skabe bedre resultater for det digitale miljø, idet det anerkendes, at der er særlige digitale udfordringer forbundet med bl.a. asynkron indlæring, og at det er vigtigt at fremme kritisk stillingtagen;

25. understreger den stadig vigtigere rolle, som forældre, familier og vejledere spiller i forbindelse med fjernundervisning, og behovet for, at de har gode internetforbindelser og digitale og tekniske kompetencer samt passende udstyr, og opfordrer til, at de får særlige undervisnings- og støttemekanismer; understreger behovet for at bistå familier med digitale værktøjer med henblik på at øge adgangen til fjernundervisning og opfordrer Kommissionen til at gennemføre en særlig undersøgelse vedrørende forældres tilsyn med deres børns brug af digital teknologi[20] for at udvikle en konsekvent og effektiv tilgang på tværs af medlemsstaterne for at hjælpe forældre;

26. understreger den udfordring, som skadeligt og ulovligt indhold og aktiviteter i det digitale miljø udgør, herunder med hensyn til mental sundhed og trivsel såsom chikane på internettet, herunder cybertrusler og cybermobning, børnepornografi og grooming, brud på persondatasikkerheden og privatlivets fred, farlige onlinespil og desinformation; glæder sig derfor meget over det øgede fokus på digitale færdigheder og informationskendskab i kraft af uddannelse i den reviderede plan; mener, at sundhedspersonale, uddannelsesinstitutioner, civilsamfundet og udbydere af ikkeformel uddannelse i samarbejde med forældre er nødt til at udvikle en alderssvarende læseplan for at sætte de lærende i stand til at træffe informerede og passende valg og undgå skadelig adfærd;

27. minder om, at det er afgørende, at folk har værktøjer og færdigheder til at håndtere de forskellige trusler i det digitale miljø og navnlig til at opdage og kritisk vurdere desinformation og falske nyheder; glæder sig i denne forbindelse over den hurtige vedtagelse af den nylige mediehandlingsplan og dens fokus på mediekendskab og opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at revidere adfærdskodeksen om desinformation og træffe passende foranstaltninger til at sikre, at sociale medier modvirker desinformation på internettet; ser frem til de planlagte retningslinjer for lærere og undervisningspersonale om fremme af digitale færdigheder og bekæmpelse af desinformation; opfordrer Kommissionen til at være mere ambitiøs og til at samarbejde med nationale og lokale interessenter om at iværksætte storstilede kampagner til fremme af digitale færdigheder; bemærker, hvor vigtigt det er at udbrede kendskabet til eksisterende initiativer såsom EU's programmeringsuge og sikkert internet-dag;

28. fremhæver, at enhver udvikling på området for digital uddannelse skal ledsages af effektive rammer for databeskyttelse og undgå enhver kommerciel udnyttelse af de lærendes data; understreger, at de højeste sikkerhedsforanstaltninger skal gælde for mindreåriges data, herunder også til forsknings- og undervisningsbrug; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Det Europæiske Databeskyttelsesråd at tage fat på den særlige karakter af uddannelsesdata og data, der vedrører elever og lærende;

29. understreger, at traditionelle, humanistiske og bløde færdigheder, såsom sociale færdigheder, empati, problemløsning og kreativitet, fortsat bør fremmes som led i bestræbelserne på at undervise i digitale færdigheder og kompetencer, navnlig gennem omfattende kampagner for digitale færdigheder; understreger betydningen af den digitale dimension af undervisning i medborgerkundskab og beklager de begrænsede ambitioner i den nye handlingsplan for digital uddannelse, hvad angår fremme af digitalt medborgerskab;

30. minder om behovet for højtudviklede IT-færdigheder og tilskynder medlemsstaterne til at oprette nationale programmer inden for undervisning, hvilket vil fremme en stigning i antallet af IT-studerende og -dimittender; understreger, at sådanne kurser kan udvikles inden for rammerne af højteknologiske virksomheder og universiteter;

31. fremhæver vigtigheden af grøn uddannelse og undervisning i miljø og opfordrer til udvikling af en særligt udformet læseplan i hele Europa, der tager højde for den miljømæssige effekt af digital undervisning;

32. understreger, at virksomheder, der anvender nye og fremspirende teknologier, i overensstemmelse med de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om digitalisering har et ansvar for at sikre passende omskoling og opkvalificering til alle berørte medarbejdere, så de kan lære, hvordan de anvender digitale værktøjer, tilpasser sig arbejdsmarkedets skiftende behov og forbliver i beskæftigelse; understreger den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller gennem kollektive aftaler om fastsættelse og regulering af digitale færdigheder og efter- og videreuddannelse, med hensyn til at fastlægge kvalifikationsbehov, udvikle uddannelse på arbejdspladsen og ajourføre undervisningsplaner; minder om de nye arbejdsformer, pandemien har forårsaget, såsom hjemmearbejde og tilskynder uddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere til at indføre passende uddannelse for at forberede folk på dette nye arbejdsmiljø;

33. understreger betydningen af vurdering og overvågning af digitale færdigheder og påpeger i den forbindelse værdien af eksisterende værktøjer såsom den europæiske digitale kompetenceramme og selvevalueringsredskabet SELFIE; glæder sig over udvidelsen af SELFIE til at omfatte lærere; opfordrer Kommissionen til at fremme den nuværende begrænsede anvendelse af sådanne værktøjer;

34. understreger endvidere behovet for bedre og mere innovativ anerkendelse, validering og certificering – og dermed overførsel – af digitale færdigheder, kvalifikationer og kvalifikationer; bifalder planen om at udvikle et europæisk certifikat for digitale færdigheder som et redskab til at lette validering og overførsel i overensstemmelse med den digitale kompetenceramme; minder om behovet for, at ordningen udvikles i tæt samarbejde med medlemsstaterne for at undgå dobbeltarbejde og overlapning af eksisterende ordninger; opfordrer Kommissionen til at indarbejde attesten i Europass og eventuelt det kommende europæiske studiekort;

35. glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at digitalisere uddannelse og kvalifikationer, herunder den nye Europass-platform og den planlagte digitale infrastruktur for Europass-anerkendelse; henleder samtidig opmærksomheden på behovet for at forbedre Europass-platformens funktionalitet for så vidt angår søgning efter og modtagelse af job- og kursustilbud, behovet for at foretage relevante opdateringer af oplysningerne på platformen vedrørende aktuelle kurser, uddannelse og jobtilbud og behovet for at udpege de institutioner, der er ansvarlige for denne proces; opfordrer medlemsstaterne til at fremme den nye Europass-platform bedre på uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutionerne og blandt deres personale og hos arbejdsgiverne;

36. understreger behovet for at forbedre de digitale ressourcer, redskaber og mekanismer på EU-plan for at åbne muligheder for livslang læring for alle og muliggøre fuld og god adgang til kurser på de videregående uddannelser og materialer; noterer sig udviklingen af et nyt, globaliseret digitalt miljø og marked for videregående uddannelse og behovet for, at videregående uddannelsesinstitutioner i Europa fortsat er relevante og trives i dette miljø; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe synergier mellem universiteterne via en europæisk online-universitetsplatform for forskellige, flersprogede fjern- og onlineundervisningsindhold og -programmer, der skal være tilgængelige i hele Europa;

37. minder om den afgørende rolle, som erhvervsrettet uddannelse spiller med hensyn til at skabe muligheder for omskoling og opkvalificering gennem en livslang læringstilgang; glæder sig over Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed og dets overordnede mål om at modernisere EU's politik for erhvervsrettet uddannelse, strømline det europæiske samarbejde i processen og forenkle forvaltningen af erhvervsrettede uddannelser; opfordrer Kommissionen til at anlægge en holistisk tilgang til erhvervsrettet uddannelse og voksenuddannelse, der omfatter formel, ikkeformel og uformel læring og sætter de lærende i stand til at erhverve en bred vifte af færdigheder, der er vigtige for den digitale og grønne omstilling, bidrager til social inklusion, aktivt medborgerskab og personlig udvikling og sætter folk i stand til at tilpasse sig et arbejdsmarked i forandring; understreger betydningen af at erhverve grønne færdigheder;

38. understreger de vanskeligheder, som erhvervsuddannelsesinstitutioner, der er afhængige af praktisk undervisning, står over for i forbindelse med tilpasning til det digitale miljø; opfordrer til passende løsninger og tilstrækkelig finansiering til at sikre, at erhvervsuddannelserne kan gennemføres tilfredsstillende; glæder sig over den planlagte udvidelse af anvendelsesområde for de såkaldte Digital Opportunity traineeships, så det omfatter erhvervsuddannelseselever samt lærere, undervisere og andet undervisningspersonale;

39. minder om, at tilegnelse af digitale færdigheder er en livslang bestræbelse, og at politikkerne derfor bør fokusere på alle befolkningsgrupper og ikke kun på dem i den erhvervsaktive alder; understreger, at dette kræver en tværsektoriel, holistisk tilgang til uddannelse baseret på anerkendelsen af, at læring finder sted inden for og uden for den obligatoriske uddannelse og ofte finder sted i ikkeformelle og uformelle sammenhænge; efterlyser derfor støtte til udbydere af ikkeformel læring med henblik på at øge deres kapacitet og ressourcer, så de kan tilbyde lettilgængelig digital uddannelse af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de forskellige niveauer for teknologiske fremskridt mellem uddannelsessektorerne og -institutionerne og til at rette særlig opmærksomhed mod områder og grupper, som det er sværere at nå ud til, når den udformer henstillinger og retningslinjer;

40. advarer om, at sociale og uddannelsesmæssige uligheder i den tidlige barndom har en negativ indvirkning på uddannelsesniveau og beskæftigelsesudsigter senere i livet; gentager, at der er behov for adgang til uddannelse af høj kvalitet og for at gøre en større indsats for at udvikle digitale færdigheder og mediefærdigheder fra en tidlig alder; glæder sig over Kommissionens meddelelse om indførelsen af en europæisk børnegaranti for at bekæmpe børnefattigdom; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afsætte et betydeligt beløb af midlerne fra Den Europæiske Socialfond (ESF+) under delt forvaltning til gennemførelse af nævnte garanti, navnlig til at støtte målrettede foranstaltninger og strukturreformer, der effektivt tager hånd om børns eksponering for fattigdom eller social udstødelse; minder om, at lavere uddannelsesniveau ofte svarer til lavere digitale færdigheder, og glæder sig derfor over anbefalingen i den styrkede ungdomsgaranti om, at personer, der ikke er under uddannelse eller erhvervsuddannelse eller i beskæftigelse, får foretaget en vurdering af deres digitale færdigheder og modtager uddannelse; noterer sig potentialet i ESF+-programmet til støtte for livslang læring;

41. insisterer på behovet for at lukke den digitale kløft og minder om, at der bør lægges særlig vægt på at sikre adgang til digital uddannelse og digitalt indhold af høj kvalitet og forbedre digitale færdigheder for lavtuddannede voksne, personer med handicap, personer fra sårbare eller marginaliserede grupper, ældre og personer, der bor i fjerntliggende områder eller landdistrikter; påpeger, at kun 4,3 % af de lavtuddannede voksne anvendte en eller anden form for voksenuddannelse i 2018;

42. beklager derfor den fortsatte mangel på foranstaltninger rettet mod lavtuddannede voksne lærende og ældre i planen; understreger, at denne udeladelse undergraver den grundlæggende dimension af livslang læring i den digitale uddannelse og hæmmer bestræbelserne på at sikre, at alle har grundlæggende livsfærdigheder; opfordrer derfor Kommissionen til at samarbejde med nationale, regionale og lokale myndigheder om at træffe yderligere foranstaltninger for at tilskynde til digital uddannelse for voksne ved at gøre den tilgængelig, hvilket vil forberede personer, der har afsluttet deres formelle uddannelse, på at bo og arbejde i det digitale miljø og sikre, at de virkelig kan drage fordel af og bidrage til at forme den digitale omstilling;

43. understreger, at det er vigtigt at udvikle politikker, der sikrer, at personer med handicap har samme muligheder og adgang til digital uddannelse af kvalitet; tilskynder medlemsstaterne til at samarbejde med organisationer, der repræsenterer personer med forskellige handicap, om at undersøge de udfordringer og muligheder, som digital uddannelse giver, og tage hensyn til de særlige behov, som personer med handicap har, når der udvikles effektive politikker for digital uddannelse; anmoder indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne om at afdække og investere i særlige tiltag i den digitale undervisning, som er designet og tilpasset personer med handicap; anser de digitale uddannelsestilbud som en stor mulighed for studerende med læringsvanskeligheder, idet de giver mulighed for skræddersyede, pædagogiske tilgange til forskellige evner; opfordrer til flere investeringer, for at sikre den støtte, som disse grupper alt for ofte har været foruden;

44. understreger behovet for integration af kønsaspektet på tværs af uddannelses-, færdigheds- og digitaliseringspolitikkerne og specifikt i handlingsplanen; mener, at digital uddannelse har en central rolle at spille med hensyn til at øge pigers og kvinders deltagelse i den digitale tidsalder; understreger, at den kønsbestemte digitale kløft er et økonomisk, samfundsmæssigt og kulturelt spørgsmål, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afhjælpe denne kløft gennem en holistisk politisk tilgang på flere niveauer; glæder sig over Kommissionens resultattavle for "Women in Digital" og understreger behovet for indsamling af data opdelt efter køn og alder for at informere om den digitale kløft mellem kønnene;

45. understreger behovet for at fokusere på bedre inklusion af piger i digital uddannelse fra en meget ung alder; understreger, at der er behov for en samordnet indsats for at tilskynde og motivere flere piger til at studere STEM- og STEAM-fag og følge kodnings-, computer- og IKT-kurser på skoler og universiteter; gentager, at den kønsbestemte forskel i uddannelse smitter af på arbejdsmarkedet, og understreger behovet for at fremme og lette kvinders adgang til den højteknologiske og digitale sektor, samtidig med at den kønsbestemte lønforskel bekæmpes med passende strategier og finansiering;

46. mener, at det er vigtigt at skabe et positivt og inklusivt miljø, der fremmer kvindelige rollemodeller med henblik på at motivere piger til at vælge STEM-, STEAM- og IKT-fag og modvirke ubevidste fordomme og kønsstereotyper med hensyn til valg af fag og karriere; mener, at den private sektor i samarbejde med uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner, NGO'er og andre civilsamfundsorganisationer spiller en rolle med hensyn til at udvikle effektive initiativer og kampagner på dette område; påpeger vigtigheden af Kommissionens "Women in Digital"-taskforce og "Digital4Her"-initiativ;

47. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 

 



 

BEGRUNDELSE

Indledning

Ifølge UNESCO blev næsten 1,6 milliarder uddannelsessøgende i mere end 190 lande – 94 % af samtlige uddannelsessøgende – berørt af lukningen af uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner, da covid-19-krisen var på sit højeste, og over 60 % af de uddannelsessøgende i hele verden er stadig påvirket heraf[21]. Det samme var tilfældet for alle formelle og uformelle uddannelsessystemer – vuggestuer, børnehaver, erhvervsuddannelsesinstitutioner, universiteter, ungdomsklubber og voksenuddannelsesinstitutioner lukkede dørene og flyttede i mange tilfælde, hvor der var infrastruktur til rådighed, online. Digital uddannelse var mere end et redskab; det blev en nødvendighed og en udbredt løsning for at imødegå nedlukningen og levere uddannelse til så mange som muligt. Denne nye virkelighed understregede behovet for en europæisk tilgang til digital uddannelse og for, at EU i samarbejde med globale institutioner og aktører, f.eks. FN, Verdensbanken og Europarådet, søger at finde skræddersyede løsninger på de nye udfordringer.

Der har været megen innovation og bemærkelsesværdig kreativitet blandt uddannelsesinstitutioner og deres medarbejdere, som gav mange mulighed for at fortsætte deres læring, men det samlede billede har været af en forhastet digital omstilling, som har efterladt dem, der allerede var bagud, endnu længere efter deres jævnaldrende. I nogle dele af verden er det praktisk talt umulig at levere fjernundervisning. I Rumænien havde næsten 1 mio. børn, svarende til 32 % af eleverne i Rumænien, ikke adgang til uddannelse i flere måneder på grund af lav adgang til grundlæggende infrastruktur[22]. I modsætning hertil har omkring 90 % af højindkomstlande tilbudt fjernundervisning, primært online[23], men dette efterlader stadig 10 % af skolebørn uden nogen form for undervisning, med enorme uligheder afhængig af socioøkonomisk status. Forskning[24] har vist, at selv i de rige medlemsstater er det ikke alle husstande, der har brugbart udstyr eller en internetforbindelse. Det danner grundlaget for enhver form for onlinelæring.

Pandemien har belyst mange andre huller i det digitale uddannelsessystem. Ud over adgang, som er første betingelse, har skolebørn også brug for lærere, der har tilstrækkelige digitale kompetencer til at levere effektiv onlinelæring og et sæt færdige ressourcer til onlinemiljøet. Digitale værktøjer er nyttige for undervisning og læring. Men uddannelse kræver mere end adgang til digitalt udstyr; Det er nødvendigt med en integreret tilgang, der tager hensyn til de psykologiske, sociale og praktiske krav til undervisning og læring. Forældre spiller også en central rolle, når det drejer sig om at vejlede børn online. Lærende med indlæringsvanskeligheder eller særlige uddannelsesmæssige behov kræver skræddersyet støtte, hvilket alt for ofte har manglet. Trods alles indsats er manglen på digitale færdigheder blandt lærere og undervisere og manglen på effektive læreruddannelser inden for digital læring blevet tydelig. Forældrene har også kæmpet – nogle, fordi de ikke har de sproglige eller digitale færdigheder eller læse-, skrive- og regnefærdigheder, der er nødvendige for at hjælpe deres børn. Der er behov for særlige foranstaltninger, der støttes finansielt af europæiske og nationale programmer, for at støtte forældre og vejledere i forbindelse med udviklingen af de færdigheder, der er nødvendige for at hjælpe børnene. Mange voksne og børn har selv for første gang kæmpet med grundlæggende digitale færdigheder, cyberhygiejne, privatlivets fred og mediekendskab, databeskyttelse, cybermobning og farlige onlinespil. Desinformation er også blevet en særlig udfordring under sundhedskrisen. Endnu en gang taler statistikken sit tydelige sprog: Der er en direkte sammenhæng mellem indkomst og uddannelsesniveau på den ene side og en tendens til at bruge internettet til oplysning og uddannelse på den anden side[25].

På den ene side har covid-19-krisen givet en god mulighed for at afprøve den digitale uddannelsespolitik og på den anden side har den afsløret utallige mangler. I et arbejdsdokument, der blev offentliggjort i begyndelsen af september 2020, opfordrede ordføreren til en ajourføring af handlingsplanen for digital uddannelse fra 2018[26], som vil udvikle en sammenhængende og integreret tilgang til digital uddannelse med klare mål, finansiel støtte og en tidsplan, der fører til en fælles tilgang på europæisk plan med inddragelse af alle relevante interessenter.

Udformning af en fælles europæisk politik for digital uddannelse

For at opbygge en sammenhængende politik for digital uddannelse er vi nødt til at forstå betydningen af uddannelse i udformningen af vores samfunds fremtid og fremme af en vellykket digital og grøn omstilling. OECD anførte for nylig, at nedlukninger har haft en enorm indvirkning på uddannelse, der fører til alvorlige uddannelses- og færdighedskløfter, som vil medføre tab af produktivitet for mennesker i hele verden, et betydeligt fald i indtægterne og en reduktion af BNP på mellemlang og lang sigt, som kun kan afhjælpes ved at investere mere i uddannelse. Der er derfor behov for klare investeringsmål på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Mindst 10 % af genopretnings- og resiliensfaciliteten er nødvendig for at finde løsninger på de nuværende uddannelses- og færdighedsbehov, mens medlemsstaterne bør fortsætte med at øge deres finansiering af uddannelse.

På trods af den ubestridte succes i forbindelse med EU-flagskibsprogrammet for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, Erasmus+, har medlemsstaterne tøvet med at engagere sig yderligere i mere intensive former for samarbejde, og manglen på et ægte europæisk uddannelsesområde har ført til blandede reaktioner på uddannelse og erhvervsuddannelse i den nuværende covid-19-krise. Overgangen til digital uddannelse har ikke været ledsaget af yderligere samarbejde mellem medlemsstaterne om de anvendte løsninger og redskaber, og finansieringen af uddannelse er forblevet begrænset til trods for de voksende behov i uddannelsessystemerne. Den nye virkelighed har peget på behovet for fælles kvalitetsstandarder på EU-plan, der kan sætte os i stand til at opbygge uddannelsessystemer i hele Europa, der er inklusive, og som giver praktiske, formålstjenlige løsninger med hensyn til digitalisering af uddannelse. Det er klart, at digitale teknologier rummer et betydeligt potentiale for lærere og lærende på tværs af uddannelsessektorer og -miljøer, der giver adgang til en række materialer og formater, og at disse nye værktøjer er nyttige ikke blot for fjernundervisning, men også kan tilpasses til at fremme læring ved fremmødeundervisning. Vi er nødt til at lære af pandemien for at levere en digital uddannelse af høj kvalitet for alle i tilfælde af en potentiel anden bølge.

Digital inklusion går hånd i hånd med social inklusion, og dette afspejles i vid udstrækning i EU's statistikker. 43 % af europæerne mangler grundlæggende digitale færdigheder med betydelige forskelle inden for og mellem medlemsstaterne og på grundlag af socioøkonomisk status, alder, indkomst, uddannelsesniveau og beskæftigelse. Disse strukturelle mangler kan først løses gennem en sammenhængende, integreret og målrettet europæisk digital uddannelsespolitik, som skal gennemføres hurtigere. Derfor opfordrer ordføreren Kommissionen til at fremrykke datoen for offentliggørelsen af Rådets forskellige henstillinger om digital uddannelse til 2021.

Vores vurdering af 2020-handlingsplanen for digital uddannelse

I december 2018 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at være mere ambitiøs og udvikle en omfattende strategi for digitale færdigheder og uddannelse[27]. Den nye plan giver os en ny og mere strategisk tilgang, men for at den kan blive en succes, er vi nødt til at sikre, at digital uddannelse, når den gennemføres, er en betydelig del af uddannelsespolitikken med klare, konsekvente og positive resultater med hensyn til adgang og kvalitet i hele EU.

Det er klart for Europa-Parlamentet, at en strategi kræver passende finansiering for at være effektiv. I den forbindelse glæder vi os over, at planen er i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme på 7 år (FFR), men opfordrer samtidig til bedre koordinering og effektive synergier på tværs af den brede vifte af programmer, der støtter den, herunder Erasmus+, Den Europæiske Socialfond Plus og Connecting Europe-faciliteten. Samtidig understreger vi værdien af de pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som Europa-Parlamentet har iværksat for at sikre en mere EU-dækkende koordinering for at tackle uddannelsesforskellene mellem medlemsstaterne. Navnlig kunne et nyligt vedtaget pilotprojekt, der fokuserer på at forbedre konnektiviteten i landdistrikter, bjergområder og fjerntliggende områder, være et centralt udgangspunkt for et paneuropæisk initiativ for at mindske forskellene mellem og inden for medlemsstaterne.

Et højtydende digitalt uddannelsesøkosystem

Trods manglen på et europæisk svar har den nuværende pandemi vist eksistensen og udviklingen af et europæisk økosystem for digital uddannelse med vellykkede initiativer i hele Europa, der er iværksat af lokale myndigheder, iværksættere og innovatorer, NGO'er og universiteter, fagforeninger og private virksomheder, professorer, studerende, forskere og endda forældre. Det europæiske samfund har vist modstandsdygtighed over for de nuværende udfordringer og har formået at skabe innovation, som har gjort os stolte af det, vi kan opnå sammen. Skolen ICS Capozzi-Galilei i Italien har f.eks. udviklet et "Science Escape Room", som er et virtuelt redskab til at give de studerende en dybdegående læringserfaring og styrke videnskabsfærdigheden. Cataloniens polytekniske universitet i Barcelona udarbejdede en mobil platform — "Student4Students" — for at forbinde gymnasieelever, der er interesserede i IT-karrierer, med IT-studerende på universiteter. Institute for Global Digital Policies, SNSPA og E-Civis Association, i Bukarest, udformede den første rumænske undervisningstablet, en tilpasset, billig digital enhed med personaliseret uddannelsesindhold og sikre digitale lærings-apps.

Men sådanne positive eksempler har brug for støtte for at kunne eksistere og udbredes på europæisk plan. Alt for ofte er sådanne initiativer blevet ignoreret, og deres potentiale på europæisk plan er fortsat uudnyttet. Det første skridt er at betragte bredbåndsinternet som et offentligt gode og sikre, at det er alment tilgængeligt. Det samme gælder for nye teknologier såsom kunstig intelligens, robotteknologi, gamification, nyt uddannelsesmæssigt udstyr eller blockchain. Vi opfordrer derfor til, at der oprettes et initiativ vedrørende kunstig intelligens og robotteknologi inden for digital uddannelse. Vi er også nødt til at finde frem til løsninger for hurtig og pålidelig digital uddannelse af høj kvalitet i uddannelsesinstitutioner, i ikke-formelle omgivelser og i hjemmet. Dette betyder, at man skal tackle alle de vanskeligheder, som erhvervsuddannelsesinstitutioner, der er afhængige af praktisk uddannelse, står over for, men også at sikre, at folk fra dårligt stillede grupper, personer med handicap, lavtuddannede lærende, ældre og personer fra landdistrikter og fjerntliggende områder nyder godt af særlig opmærksomhed for at øge deres digitale færdigheder og få adgang til digital uddannelse. Også kvinder har brug for støtte til at fortsætte computer- og STEM-studier, og den vedvarende kløft mellem kønnene i den højteknologiske sektor skal lukkes. Vi er nødt til at sætte vores viden og ressourcer sammen, og initiativer såsom oprettelsen af et europæisk onlineuniversitet, udviklingen af en paneuropæisk uddannelsesplatform, forslaget om at oprette lærerakademier eller gennemførelsen af et European Digital Skills Certificate (EDCS), der støttes af EU-institutioner og interessenter, kan være eksempler, der gør det muligt at skabe en europæisk ramme for digital uddannelse.

Nelson Mandela sagde: "Uddannelse er det stærkeste våben, som du kan bruge til at ændre verden". Lige nu ændrer verden sig hurtigere som følge af pandemien og de nye teknologier. Vi befinder os i begyndelsen af en ny æra inden for uddannelse. Det er på tide, at Europa udformer sin egen politik for digital uddannelse, der giver alle lærende adgang til digital uddannelse af høj kvalitet på og uden for kontinentet.

 


 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER (4.12.2020)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om udformning af digital uddannelsespolitik

(2020/2135(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Anna Zalewska

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 57

 

 

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at Den Europæiske Union er baseret på et sæt fælles grundlæggende værdier; der henviser til, at medlemsstaterne har ansvaret for at sikre lige adgang til uddannelse for alle; der henviser til, at medlemsstaterne bør skabe betingelser, der fremmer udviklingen af digitale kompetencer for alle, og sikre lige adgang til digitalt indhold og digitale tjenester, herunder sikre digital tilgængelighed til offentlige enheders websteder og mobilapplikationer; der henviser til, at udsatte grupper ofte ikke eller kun i begrænset omfang har adgang til digitale ressourcer, herunder moderne teknologi og udstyr, som er dyrt at erhverve og vedligeholde, hvilket fører til en voksende kløft med hensyn til digital adgang i hele Unionen og bidrager til social udstødelse;

B. der henviser til, at det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder skitserer betydningen af at bevare og erhverve færdigheder med henblik på at "sikre lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet" og fastsætter, at enhver har ret til "inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange til arbejdsmarkedet";

C. der henviser til, at der stadig findes uligheder med hensyn til adgangen til IT-værktøjer og internettet, og at mange regioner, navnlig landdistrikter og ugunstigt stillede regioner, lider under ringe konnektivitet; der henviser til, at dette mindsker mulighederne for at udvikle digitale færdigheder og bidrager til den digitale kløft og til splittelse på arbejdsmarkederne, som kan blive dybere med tiden; der henviser til, at mange hjem med lav indkomst ifølge OECD's undersøgelse under programmet for international elevevaluering (PISA) i 2018 ikke havde adgang til computere; der henviser til, at adgangen til computere i skolerne også varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat; der henviser til, at 10 % af husstandene i EU's landdistrikter ikke har adgang til internet via en landlinje og at yderligere 41 % ikke har adgang til bredbånd[28]; der henviser til, at lande med høje urbaniseringsniveauer, en stor procentdel af befolkningen med videregående uddannelse og højere niveauer af bredbånds- og mobil internetadgang i hjemmene også har et større antal borgere med grundlæggende eller højere digitale færdigheder[29];

D. der henviser til, at 85 % af borgerne brugte internettet i 2019, og at kun 58 % havde mindst grundlæggende digitale kompetencer[30]; der henviser til, at niveauet af digitale kundskaber har specifikke socioøkonomiske og køns-, alders-, geografi- og tilgængelighedsrelaterede aspekter, som skal adresseres; der henviser til, at beskæftigelseslandskabet udvikler sig hastigt, og at det anslås, at 65 % af de børn, der i dag starter i grundskolen, i sidste ende vil ende med at arbejde i helt nye typer af job, som endnu ikke findes[31];

E. der henviser til, at der stadig er en betydelig kønsbestemt kløft inden for digitale færdigheder, og at den forventes at blive større; der henviser til, at kun 17 % af jobbene i den teknologiske sektor er besat af kvinder, selv om 54 % af de studerende på videregående uddannelser er kvinder; der henviser til, at kun én ud af tre færdiguddannede inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) ifølge Eurostat er en kvinde; der henviser til, at bestræbelserne på at imødegå kønsrelaterede skævheder og uligheder i den digitale sektor er utilstrækkelige; der henviser til, at den kønsbestemte kløft er særligt tydelig inden for kunstig intelligens (AI), hvor kun 22 % af fagfolkene i verden er kvinder, hvilket forstærker en mandsdomineret kurs for den digitale sektor i den nærmeste fremtid;

F. der henviser til, at ældre er mere udsatte for digital udelukkelse; der henviser til, at kun 35 % af folk i aldersgruppen 55-74 år er i besiddelse af basale digitale færdigheder, sammenlignet med 82 % af folk i aldersgruppen 16-24 år;

G. der henviser til, at covid-19-pandemien har blotlagt og forværret de dybe uligheder i adgangen til uddannelse og digital konnektivitet i nogle lande og regioner i EU;

H. der henviser til, at covid-19-pandemien har vist, hvordan visse dårligt stillede samfundsgrupper, såsom romaerne, er blevet ramt uforholdsmæssigt hårdt af krisen, da digital uddannelse ofte ikke har været tilgængelig og/eller økonomisk overkommelig for deres børn, fordi de ikke har haft passende – eller slet ikke har haft – IT-udstyr, internetforbindelse og elektricitet, hvilket yderligere har forværret ulighederne på uddannelsesområdet;

I. der henviser til, at covid-19-pandemien har forværret de eksisterende ulemper for personer med handicap og særlige behov i forbindelse med adgang til internettet; der henviser til, at en ud af tre personer med handicap ifølge Det Europæiske Handicapforum aldrig har benyttet internettet; der henviser til, at artikel 9 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap fastsætter et krav om adgang til information og kommunikationsteknologier og -systemer på lige fod med andre;

J. der henviser til, at covid-19-pandemien har understreget manglen på digitale kompetencer, deres betydning for alle borgere uanset beskæftigelsessektor eller personlig baggrund og behovet for at forbedre dem, herunder gennem uddannelse; der henviser til, at det er nødvendigt at investere i digital infrastruktur og digitalt udstyr, der gør det muligt for elever, lærere og arbejdstagere at deltage i fjernundervisning i deres hjem og i uddannelsesinstitutioner; der henviser til, at der i denne forbindelse bør være særligt fokus på familier med mange børn, enlige forældre og lavindkomsthusstande; der henviser til, at kvaliteten og tilgængeligheden af undervisning under pandemien har varieret alt efter adgangen til infrastruktur og faciliteter, tilstedeværelsen af undervisere med digitale kompetencer, herunder evnen og viljen til at tilpasse undervisningsmetoderne, og tilstedeværelsen af brugbart og tilgængeligt digitalt indhold og digitale værktøjer, tjenester og platforme;

K. der henviser til, at op til 32 % af eleverne og de studerende ikke havde adgang til internettet og digitale værktøjer under covid-19-krisen og dermed havde meget begrænset adgang til uddannelse; der henviser til, at den digitale kløft i den tidlige barndom har en negativ indvirkning på beskæftigelsesudsigterne senere i livet; der henviser til, at kun 39 % af lærerne i EU før krisen følte sig godt eller meget godt rustet til at bruge digitale teknologier til undervisning, med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at Kommissionen i sin handlingsplan for digital uddannelse for 2021-2027 anførte, at antallet af timer, som eleverne har brugt på uddannelsesaktiviteter, i visse medlemsstater er faldet med helt op til halvdelen under pandemien; der henviser til, at selv den midlertidige nedlukning af uddannelsesinstitutioner kan have betydelige konsekvenser for eleverne, og at en reduktion af undervisningstiden kan have en negativ indvirkning på læringsresultaterne og øge de eksisterende sociale uligheder[32]; der henviser til, at covid-19-krisen har fremhævet, at der er behov for en tilgang med flere aktører ved fastlæggelsen af målene og mekanismerne for og midlerne til politikkerne for digital uddannelse;

L. der henviser til, at klasseværelsesbaseret undervisning stadig er helt afgørende, eftersom de digitale værktøjer ikke helt bør erstatte ansigt-til-ansigt-undervisning og de fordele, der er forbundet hermed; der henviser til, at onlinelæring og -undervisning samt digitale værktøjer bør vedblive med at være et supplement til almindelig skolegang og almindelige undervisningsmetoder og til undervisernes ekspertise og dømmekraft; der henviser til, at lærere og undervisere fortsat er ansvarlige for undervisning af børn i skolen; der henviser til, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod skolebørn i førskolealderen, grundskolebørn og børn med særlige undervisningsbehov, som har et indlæringsproblem eller et handicap, der gør det vanskeligere for dem at lære via fjernundervisning;

M. der henviser til, at omskoling og opkvalificering er nødvendig for at tilpasse sig til de langsigtede telearbejdsvilkår, som forventes at blive stadig mere udbredt på grund af covid-krisen; der henviser til, at arbejdsgiverne bør tilbyde alle ansatte digital uddannelse og digitalt udstyr, idet der tages behørigt hensyn til særlige behov, såsom tilvejebringelse af rimelige faciliteter for personer med handicap;

N. der henviser til, at formålet med digital uddannelse er at forberede de studerende på at anvende digitale teknologier på forskellige områder af deres liv;

O. der henviser til, at opkvalificering og omskoling, herunder gennem onlineuddannelse og udvikling af digitale færdigheder for alle, både er et individuelt og et samfundsmæssigt ansvar og nødvendig for at tilpasse sig de skiftende behov på et stadig mere digitaliseret arbejdsmarked og nye arbejdsvilkår såsom telearbejde, bekæmpe forskelsbehandling og tab af arbejdspladser, forbedre adgangen til basale tjenester og imødegå digital og social udstødelse, navnlig for ældre; der henviser til, at tidlig og livslang uddannelse har et betragteligt potentiale til at lukke kløften mellem de tilgængelige færdigheder og arbejdsmarkedets behov; der henviser til, at onlinekommunikation i løbet af hjemmeisolationsperioden var et af de vigtigste kommunikationsmidler for familier til at holde kontakten med hinanden;

P. der henviser til, at digitale færdigheder hurtigt er ved at blive en allestedsnærværende færdighed, som er nødvendig for job, der tidligere kun havde ringe eller ingen forbindelse til det digitale område, herunder i faglærte eller ufaglærte job;

Q. der henviser til, at det er vanskeligt at identificere en klar forbindelse mellem en given intervention og en konstateret forøgelse af digitale kvalifikationer på grund af manglende forskning i digitaliseringsstrategier og evalueringsrapporter, både for individuelle projekter og nationale strategier; der henviser til, at der er et klart behov for kvalitetspræget dataindsamling og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne sammen med en tilgang med flere interessenter, der involverer arbejdsmarkedets parter, navnlig virksomheder, internationale organisationer, den akademiske verden og civilsamfundet;

R. der henviser til, at digital uddannelse er en kontinuerlig og ofte livslang læringsproces; der henviser til, at støtte til den digitale parathed i almene og erhvervsrettede skoler samt individualisering og innovation i uddannelsessystemerne kan hjælpe med at forbedre læringsresultaterne for lærende i alle aldre, bidrage til større retfærdighed, øge uddannelsens kvalitet, rummelighed og effektivitet og imødegå jobmæssig polarisering; der henviser til, at enhver strategi for digital uddannelse bør anvende en tilgang med livslang læring og dække alle uddannelses- og undervisningssektorer, både inden for formelle og ikkeformelle uddannelsesrammer;

S. der henviser til, at uddannelse er en investering i fremtiden og et vigtigt instrument til udvikling og selvrealisering af den enkelte person; der henviser til, at digital uddannelse kan bidrage til at imødegå udfordringer såsom desinformation, radikalisering, identitets- og datatyveri, cybermobning og svindel på internettet; der henviser til, at uddannelse, undervisning og livslang læring vil spille en central rolle i en retfærdig omstilling til den digitale økonomi;

T. der henviser til, at erhvervsrettet uddannelse er en væsentlig del af de europæiske uddannelsessystemer, som udstyrer unge og voksne med de kvalifikationer og kompetencer, de skal bruge med henblik på beskæftigelse og livslang læring; der henviser til, at de erhvervsrettede uddannelser tegner sig for ca. halvdelen af de personer, der har afsluttet en sekundæruddannelse på andet trin i Den Europæiske Union; der henviser til, at erhvervsrettet uddannelse vil spille en afgørende rolle i håndteringen af udfordringerne i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling og vil være afgørende for at give arbejdstagerne de kvalifikationer, de skal bruge på EU's arbejdsmarked;

1. understreger, at covid-19-pandemien har vist, at ikke alle lærende har adgang til fjernundervisning, navnlig dem fra dårligt stillede miljøer og dem, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge investeringerne i digital infrastruktur og digitalt udstyr af høj kvalitet, digital uddannelse og udvikling af digitale færdigheder og kvalifikationer i landdistrikter, tyndt befolkede og fjerntliggende områder og udkantsområder for at sikre, at EU påtager sig en førende rolle i udformningen af den digitale tidsalder; gentager sit ofte fremsatte krav om et ambitiøst budget for og betydelige investeringer i uddannelse; understreger betydningen af en række EU-instrumenter til udviklingen af formel og ikkeformel uddannelse samt investeringer i digitale færdigheder, uddannelsesmæssig infrastruktur og digitalt udstyr i skoler, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde, Connecting Europe-faciliteten, Horisont Europa, Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og den nye handlingsplan for digital uddannelse; understreger endvidere, at investeringer på nationalt plan også er nødvendige; minder om, at mindst 20 % af de midler, der skal leveres inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, er blevet øremærket til den digitale omstilling, hvilket kan bidrage til at styrke den digitale kapacitet i uddannelsessystemerne;

2. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle husstande og offentlige institutioner har adgang til elektricitet og højhastighedsinternet samt det nødvendige udstyr og de nødvendige IT-værktøjer, som er afgørende for at forbedre skoleelevers og deres familiers digitale færdigheder og for deltagelse i onlineundervisning; understreger behovet for at støtte forældre og børn med hensyn til fjernundervisning ved at udstyre dem med den nødvendige digitale infrastruktur og tekniske og digitale færdigheder; fremhæver, at forskelle i socioøkonomiske baggrunde, som fører til forskellige grader af adgang til elektricitet, digital konnektivitet, digitalt udstyr og digitale færdigheder, skaber en digital kløft mellem de studerende;

3. fremhæver behovet for at tilpasse den reviderede handlingsplan for digital uddannelse til de relevante principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder, FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og den europæiske strategi for ligestilling mellem kønnene;

4. understreger behovet for at lægge særlig vægt på videreuddannelse og adgang hertil og på faglig udvikling af lærere og undervisere på alle niveauer, herunder inden for erhvervsrettet uddannelse; understreger nødvendigheden af at give dem digitalt udstyr med henblik på at forbedre deres digitale færdigheder, herunder færdighedsvurdering og certificeringsordninger, og deres forståelse for de studerendes eventuelle udfordringer gennem programmer som eTwinning, den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa (EPALE), Erasmus+ og School Education Gateway; understreger, at det er nødvendigt at sætte lærere og undervisere på alle niveauer i centrum af den digitale uddannelsesproces, både i udformningen og gennemførelsen heraf;

5. fremhæver behovet for at sikre en effektiv social dialog om erhvervsrettet uddannelse og voksenuddannelse for at konsolidere en effektiv forvaltning af erhvervsuddannelse på alle niveauer samt behovet for at tage hensyn til de samlede kvalifikationer og for anerkendelse og validering af uddannelse, arbejdserfaring og ikkeformel og uformel læring;

6. fremhæver det presserende behov for at udvikle politiske initiativer til at mindske kløften med hensyn til digitale færdigheder og forbedre de digitale færdigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om at mindske ulighederne inden for uddannelse ved at fjerne hindringer for lige adgang til og deltagelse i digital uddannelse for lærende og arbejdstagere i alle aldre for at forbedre de digitale kvalifikationer og imødegå digital udstødelse i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder; understreger, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod sårbare grupper og minoriteter, for hvem det kan være med til at bryde den onde cirkel af social udstødelse og udstødelse af arbejdsmarkedet, hvis der slås bro over kløften med hensyn til digitale færdigheder;

7. understreger, at medlemsstaterne bør sikre, at uddannelsesinstitutioner og undervisere er godt klædt på til at levere fjernundervisning; opfordrer medlemsstaterne og de relevante nationale og regionale myndigheder til at stille passende digital infrastruktur, undervisningsmaterialer og kvalificerede lærere til rådighed, hvilket er en forudsætning for at levere effektiv onlineundervisning; understreger, at fjernundervisning efter covid-19-pandemien kan blive en del af en moderne tilgang med blandet læring, nemlig en integreret, hybrid læringsmetode, der kombinerer traditionelle læringsmetoder, dvs. direkte kontakt med underviseren, med computerbaserede fjernaktiviteter; understreger imidlertid, at fjernundervisning ikke bør blive en standard for skolebørn i førskolealderen og grundskolebørn og ikke helt bør erstatte ansigt-til-ansigt-undervisning;

8. mener, at medlemsstaterne bør tilstræbe at integrere digitale teknologier i undervisningen i større omfang ved at udvikle programmer og målrettede investeringer med henblik på i sidste ende at sikre, at borgerne er klar til og forberedt på fremtidige job, der kræver digitale færdigheder; understreger, at dette vil sætte medlemsstaterne og deres borgere i stand til at udnytte det fulde potentiale i den digitale omstilling på EU's arbejdsmarked og fuldt ud at drage fordel af den igangværende anvendelse af nye arbejdsmetoder i virksomhederne, f.eks. telearbejde;

9. understreger, at det er nødvendigt at styrke arbejdsmarkedets parters rolle ved at sikre, at politikken for digital uddannelse fremmer kollektive overenskomster vedrørende definition og regulering af digitale færdigheder og efteruddannelse, ved at rådføre sig med arbejdsmarkedets parter for så vidt angår kompetencebehov og ajourføring af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes uddannelsesplaner og ved i samarbejde med arbejdstagernes repræsentanter at udvikle oplæring på arbejdspladsen, der er tilpasset til arbejdsstyrkens behov;

10. opfordrer medlemsstaterne til med støtte fra Kommissionen og fra EU-finansieringsinstrumenter – når der er adgang til sådanne, og medlemsstaterne er støtteberettigede – at sikre, at udsatte børn, unge og voksne i EU har adgang til passende teknologiske ressourcer og udstyr, der sætter dem i stand til at tilegne sig grundlæggende digitale færdigheder, som kan give langt større muligheder for social og økonomisk integration;

11. bemærker, at erhvervsrettet uddannelse kan yde et afgørende bidrag til gennemførelsen af den europæiske grønne pagt ved at hjælpe med at definere og implementere de såkaldte "grønne færdigheder" for økonomien og for alle mennesker; minder om, at den europæiske søjle for sociale rettigheder, dagsordenen for færdigheder i Europa og den europæiske pagt for færdigheder skal tilpasses til grønne færdigheder;

12. tilskynder medlemsstaterne til at fremme fleksible uddannelsesmodeller og støtte til fjernstuderende, f.eks. ved hjælp af e-ressourcer, e-materialer og gratis onlinekurser;

13. advarer om, at sociale og uddannelsesmæssige uligheder i den tidlige barndom har en negativ indvirkning på uddannelsesniveau og beskæftigelsesudsigter senere i livet; gentager, at der er behov for at forbedre adgangen til uddannelse af høj kvalitet og for at gøre en større samordnet indsats for at udvikle digitale færdigheder og mediefærdigheder i en tidlig alder; glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at den agter at indføre en europæisk børnegaranti for at bekæmpe børnefattigdom; understreger, at medlemsstaterne bør tildele mindst 5 % af midlerne fra Den Europæiske Socialfond (ESF+) under delt forvaltning til støtteaktiviteter under den europæiske børnegaranti, og insisterer på, at der oprettes en særskilt budgetpost for den europæiske børnegaranti under ESF+ med en bevilling på 20 mia. EUR;

14. fremhæver, at covid-19-krisen allerede har gjort mange arbejdsløse, ikke mindst unge, der som oftest ansættes på usikre vilkår; bifalder på denne baggrund Kommissionens planer om at styrke den europæiske ungdomsgaranti; mener, at unge generelt og især unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og som tilmelder sig ungdomsgarantiordninger, bør støttes i at udvikle og øge deres digitale færdigheder med henblik på at fremme opkvalificering og omskoling i retning af den grønne og den digitale omstilling; fremhæver, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne fortsat investerer tilstrækkelige ESF+‑midler i foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelsen og derfor bør afsætte mindst 15 % af deres ESF+‑midler under delt forvaltning til målrettede tiltag og strukturreformer, der støtter ungdomsbeskæftigelse af høj kvalitet;

15. understreger behovet for at undervise i grundlæggende digitale færdigheder og styrke evnen til kritisk tænkning og færdigheder i brugen af medier hos børn og unge, da dette vil sætte dem i stand til at vurdere og overvinde truslerne i forbindelse med falske nyheder, cybermobning, radikalisering, internetsikkerhed og ‑svindel og øge deres bevidsthed om databeskyttelse. understreger, at der bør sættes særligt fokus på undervisningsmetoder og ikke kun på brugen af digitale værktøjer; understreger betydningen af livslang læring og af at give uddannelsessystemerne tilstrækkelige ressourcer i denne henseende; understreger, at det i denne forbindelse er nødvendigt at sætte undervisningspersonalet i stand til at beherske udfordringen med at gøre studerende og lærlinge parate til livet og arbejdet i den digitale tidsalder;

16. understreger behovet for at fremme bløde færdigheder såsom menneskelig empati, kreativitet og problemløsningsevner inden for STEM-specifikke kompetencer, navnlig med henblik på udbredelse af automatiserings- og AI-systemer; påpeger behovet for at opbygge de kompetencer, der er nødvendige for at skabe og bruge AI-baserede teknologier, for at styrke de etiske rammer for brugen af sådanne værktøjer og for databehandling; understreger, at de virksomheder, der anvender kunstig intelligens, robotteknologi og tilsvarende teknologier, har et ansvar for at sikre passende omskoling og opkvalificering af alle berørte ansatte, således at de kan lære at anvende digitale værktøjer og arbejde med cobotter og andre nye teknologier og dermed tilpasse sig arbejdsmarkedets skiftende behov og forblive i beskæftigelse; understreger i denne forbindelse betydningen af de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om digitalisering; minder om, at denne aftale i store træk angiver arbejdsgivernes ansvar for at opkvalificere og omskole arbejdstagere, navnlig i lyset af digitaliseringen af jobbene;

17. understreger, at det er vigtigt at udvikle politikker, der sikrer, at personer med handicap har samme muligheder og adgang til kvalitativ digital uddannelse; tilskynder medlemsstaterne til at samarbejde med organisationer, der repræsenterer personer med forskellige handicap, om at undersøge de udfordringer og muligheder, som digital uddannelse giver, og tage hensyn til de særlige behov, som personer med handicap har, når der udvikles effektive politikker for digital uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at fremme voksenuddannelse, der giver mulighed for livslang læring, forbedre deres beskæftigelsesegnethed og sikre, at alle deres borgere fuldt ud drager fordel af den digitale omstilling på EU's arbejdsmarked, herunder udsatte grupper; efterlyser tilgængelige og prismæssigt overkommelige programmer for digitale færdigheder, som er skræddersyede til de ældres behov; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge et ambitiøst forslag inden for rammerne af den europæiske handicapstrategi for perioden efter 2020 for at sikre prismæssigt overkommelig og reel tilgængelighed af informations- og kommunikationsteknologier og -systemer for personer med handicap på lige fod med andre;

18. glæder sig over forslaget til Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed[33]; støtter forslagets overordnede mål om at modernisere EU's politik for erhvervsrettet uddannelse, strømline det europæiske samarbejde i processen og forenkle forvaltningen af erhvervsrettede uddannelser; fremhæver, at systemerne for erhvervsrettet uddannelse bør spille en lige så vigtig rolle for voksne, der har behov for opkvalificering og omskoling; opfordrer Kommissionen til at anlægge en holistisk tilgang til erhvervsrettet uddannelse og voksenuddannelse, der omfatter formel, ikkeformel og uformel læring; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at maksimere deres bestræbelser på at investere i prismæssigt overkommelig, tilgængelig og inkluderende erhvervsrettet uddannelse af høj kvalitet; opfordrer medlemsstaterne til at gøre erhvervsrettede uddannelser mere attraktive og tilgængelige for voksne lærende og skabe stærkere forbindelser og et tættere samarbejde mellem erhvervsrettet uddannelse for voksne og ikkeformel voksenuddannelse for at fremme nøglekompetencer, herunder gode grundlæggende færdigheder, digitale færdigheder og tværfaglige og andre livsfærdigheder, der giver et stærkt grundlag for modstandsdygtighed, livslang beskæftigelsesegnethed, social inklusion, aktivt medborgerskab og personlig udvikling; understreger, at udvikling af grønne færdigheder en af foranstaltningerne til at tilvejebringe en kvalificeret arbejdsstyrke, der også er en drivkraft for bæredygtig udvikling og vækst; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at fastlægge effektive kvalifikationsstrategier med konkrete mål i deres nationale politikker for erhvervsrettet uddannelse og voksenuddannelse for at støtte arbejdstagere og arbejdsløse;

19. understreger, at det er nødvendigt at overvåge digitaliseringens indvirkning, at forudse nye jobtyper og nødvendige kvalifikationer og færdigheder og at anvende disse data til at udforme moderne digitale undervisningsmoduler og læseplaner; opfordrer Kommissionen til at fastlægge klare retningslinjer for digitale nationale strategier og forbedre værktøjerne til overvågning af tiltag inden for rammerne af handlingsplanen for digital uddannelse, hvilket vil bidrage til at skabe synergier mellem projekter på dette område og tilvejebringe en reel bedømmelse af effektiviteten af de projekter, der gennemføres, og deres indvirkning på udviklingen af digitale kompetencer; opfordrer de respektive nationale og regionale myndigheder til at lette og tilskynde til udveksling af god praksis og knowhow og til at foretage kortlægning af de eksisterende digitale uddannelsesprogrammer og overvåge, hvem der primært drager nytte af dem, idet der lægges særlig vægt på tilgængeligheden af dem for udsatte grupper og de studerendes resultater inden for digitale kompetencer, herunder IT-færdigheder, på skolernes primær- og sekundærtrin; opfordrer medlemsstaterne til at analysere situationen med hensyn til digital uddannelse under covid-19-pandemien;

20. opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres udveksling af bedste praksis angående skabelse af gennemførlige digitale uddannelsespolitikker og om, hvordan man bedst tackler de potentielle udfordringer, der opstår som følge af gennemførelsen af reformer af den digitale uddannelse; understreger, at det er nødvendigt at tage ved lære af covid-19-krisen ved at dele den gode praksis fra nogle lande med hensyn til anvendelsen af digitale værktøjer til uddannelse;

21. minder om, at covid-19-krisen har fremhævet, at der er behov for en tilgang med flere aktører inden for uddannelsespolitikken, herunder lærere og undervisere, studerende, forældre, arbejdsmarkedets parter, NGO'er, lokale myndigheder og lokale organisationer, både inden for udformningen og gennemførelsen af nationale politikker for digital uddannelse, for at sikre, at politikkerne opfylder EU-borgernes behov og sætter de lærende i centrum; fremhæver betydningen af at inddrage arbejdsmarkedets parter, navnlig virksomheder og uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner samt forsknings- og innovationssektoren i processen med at slå bro over kløften med hensyn til digitale færdigheder i Europa; opfordrer medlemsstaterne til at fremme initiativer, hvorigennem virksomheder, inklusive nystartede virksomheder, kan præsentere højteknologisk innovation med studerende, herunder værktøjer og instrumenter, der letter digital læring; opfordrer medlemsstaterne til at intensivere samarbejdet inden for digital certificering og til at fremme denne tilgang blandt de vigtigste interessenter, dvs. repræsentanter for udbydere af kvalifikationer og arbejdsmarkedets parter, navnlig arbejdsgivere;

22. understreger, at den kønsbestemte digitale kløft er et økonomisk, samfundsmæssigt og kulturelt problem, der bør tackles gennem en holistisk tilgang; opfordrer medlemsstaterne til at sikre ligestilling mellem kønnene i politikkerne for digital uddannelse og tackle den eksisterende kønsbestemte digitale kløft; understreger, at det er nødvendigt at tilskynde piger og kvinder til at deltage i STEM-fagene, i digital uddannelse og på IKT-arbejdsmarkedet;

23. bifalder idéen om, at Kommissionen opretter et europæisk knudepunkt for digital uddannelse, som kan støtte medlemsstaterne ved at oprette et netværk af nationale rådgivningstjenester for digital uddannelse, sætte de forskellige interessenter i forbindelse med hinanden, sammenkæde nationale og regionale strategier for digital uddannelse, overvåge gennemførelsen af handlingsplanen for digital uddannelse og følge udviklingen af digital uddannelse i Europa;

24. er af den opfattelse, at der med henblik på at fremme frugtbare fremtidige karrierer er behov for uddannelsesprogrammer, der fremmer ansvarlig brug af teknologiske værktøjer, som kombinerer manuelle aktiviteter, leg, kreativitet og opfindsomhed samt sociale færdigheder, som muliggør menneskelig kontakt og fører til udvikling af personlige relationer uden at skulle benytte elektroniske og digitale anordninger;

25. understreger, at det er nødvendigt at støtte elevers og studerendes fysiske sundhed, som kan være blevet svækket af de lange arbejdstider foran computerskærme i forbindelse med den overvejende digitale undervisning under covid-19-krisen; opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte målrettede kampagner, der øger bevidstheden om nødvendigheden af fysisk aktivitet;

26. fremhæver betydningen af at forbinde digital uddannelse med andre politikområder for at vise, hvordan digital uddannelse kan hjælpe med at forbedre lighed og modvirke forskelsbehandling og fremme mere inklusive, innovative og grønnere økonomier;

27. tilskynder medlemsstaterne til at støtte og fremme samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, herunder grænseoverskridende samarbejde, som led i bestræbelserne på at indarbejde og ajourføre brugen af digitale teknologier i uddannelses- og erhvervsuddannelsesfaciliteterne og fremme udviklingen af mere avancerede digitale færdigheder;

28. tilskynder medlemsstaterne til at oprette nationale programmer for skoler på sekundærtrinnet, hvilket vil fremme en stigning i antallet af IT-dimittender; understreger, at sådanne klasser kan udvikles inden for rammerne af højteknologiske virksomheder og universiteter;

29. glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at digitalisere uddannelse og kvalifikationer, herunder den nye Europass-platform og den planlagte digitale infrastruktur for Europass-anerkendelse; henleder samtidig opmærksomheden på behovet for at forbedre Europass-platformens funktionalitet for så vidt angår søgning efter og modtagelse af job- og kursustilbud, behovet for at foretage relevante opdateringer af oplysningerne på platformen vedrørende aktuelle kurser, uddannelse og jobtilbud og behovet for at udpege de institutioner, der er ansvarlige for denne proces;

30. opfordrer medlemsstaterne til at optrappe deres aktiviteter for at promovere den nye Europass-platform blandt skoler, lærere, universiteter, studerende, uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere;

31. tilskynder medlemsstaterne til at skabe muligheder for, at lokale institutioner, såsom biblioteker, lokalcentre og sociale servicecentre, kan udføre en ekstra funktion som centre for udvikling af digitale kompetencer ved at tilbyde et katalog over yderligere tjenester i forbindelse med udvikling af digitale kompetencer;

32. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge finansieringen af tværfaglig forskning i de forskellige aspekter af læring i det digitale miljø som en specifik prioritet, med særlig vægt på psykologiske (adfærdsmæssige), metodiske, værktøjsrelaterede og arbejdsmarkedsmæssige aspekter og aspekter vedrørende nye erhverv;

33. tilskynder medlemsstaterne til at etablere nationale ordninger for digital undervisning af voksne, som kan forberede personer, der har afsluttet deres formelle uddannelse, på at leve og arbejde i det digitale miljø og omskole personer, der arbejder i industrien 4.0; understreger, at disse programmers fokus bør være på opkvalificering og omskoling på arbejdstagernes arbejdspladser, i stedet for på eksterne kurser organiseret af enheder, som ikke har kendskab til virksomhedens særegenheder.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

1.12.2020

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

51

0

4

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Atidzhe Alieva-Veli, Abir Al-Sahlani, Marc Angel, Dominique Bilde, Gabriele Bischoff, Vilija Blinkevičiūtė, Andrea Bocskor, Milan Brglez, Sylvie Brunet, David Casa, Leila Chaibi, Margarita de la Pisa Carrión, Klára Dobrev, Jarosław Duda, Estrella Durá Ferrandis, Lucia Ďuriš Nicholsonová, Rosa Estaràs Ferragut, Nicolaus Fest, Loucas Fourlas, Cindy Franssen, Helmut Geuking, Elisabetta Gualmini, Alicia Homs Ginel, France Jamet, Agnes Jongerius, Radan Kanev, Ádám Kósa, Stelios Kympouropoulos, Katrin Langensiepen, Miriam Lexmann, Elena Lizzi, Radka Maxová, Kira Marie Peter-Hansen, Dragoș Pîslaru, Manuel Pizarro, Dennis Radtke, Elżbieta Rafalska, Guido Reil, Daniela Rondinelli, Mounir Satouri, Monica Semedo, Beata Szydło, Eugen Tomac, Romana Tomc, Yana Toom, Marie-Pierre Vedrenne, Marianne Vind, Maria Walsh, Stefania Zambelli, Tatjana Ždanoka, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Alex Agius Saliba, Marc Botenga, José Gusmão, Eugenia Rodríguez Palop

 

 



RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

51

+

ECR

Margarita DE LA PISA CARRIÓN, Lucia ĎURIŠ NICHOLSONOVÁ, Helmut GEUKING, Elżbieta RAFALSKA, Beata SZYDŁO

GUE/NGL

Marc BOTENGA, Leila CHAIBI, José GUSMÃO, Eugenia RODRÍGUEZ PALOP

ID

Dominique BILDE, France JAMET, Elena LIZZI, Stefania ZAMBELLI

NI

Daniela RONDINELLI

PPE

Andrea BOCSKOR, David CASA, Jarosław DUDA, Rosa ESTARÀS FERRAGUT, Loucas FOURLAS, Cindy FRANSSEN, Radan KANEV, Ádám KÓSA, Stelios KYMPOUROPOULOS, Miriam LEXMANN, Dennis RADTKE, Eugen TOMAC, Romana TOMC, Maria WALSH, Tomáš ZDECHOVSKÝ

Renew

Atidzhe ALIEVA-VELI, Abir AL-SAHLANI, Radka MAXOVÁ, Dragoș PÎSLARU, Monica SEMEDO, Yana TOOM

S&D

Alex AGIUS SALIBA, Marc ANGEL, Gabriele BISCHOFF, Vilija BLINKEVIČIŪTĖ, Milan BRGLEZ, Klára DOBREV, Estrella DURÁ FERRANDIS, Elisabetta GUALMINI, Alicia HOMS GINEL, Agnes JONGERIUS, Manuel PIZARRO, Marianne VIND

Verts/ALE

Katrin LANGENSIEPEN, Kira Marie PETER-HANSEN, Mounir SATOURI, Tatjana ŽDANOKA

 

0

-

 

4

0

ID

Nicolaus FEST, Guido REIL

Renew

Sylvie BRUNET, Marie-Pierre VEDRENNE

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 


 

 

 

HOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING (11.11.2020)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om udformning af digital uddannelsespolitik

(2020/2135(INI))

For Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling: Jadwiga Wiśniewska (ordfører)

 

 

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling forelægger Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag  1

Forslag til beslutning

Betragtning A a (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Aa. der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er en grundlæggende værdi i EU, som er forankret i artikel 8 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

Or. [en]

 

 

Ændringsforslag  2

Forslag til beslutning

Betragtning B a (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Ba. der henviser til, at der er en kønsbestemt kløft inden for digitale færdigheder på 11 %1; der henviser til, at kvinder i betydelig grad er underrepræsenteret i sektoren for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) (idet de udgør 17 % af 8 mio. specialister i EU) og som kandidater inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) (36 %), således at andelen af mænd, der arbejder i en digital sektor, er 3,1 gange større end andelen af kvinder, selv om pigerne præsterer bedre end drengene, når det gælder digitale færdigheder2; der henviser til, at andelen af kvinder i denne sektor er faldende, og at procentdelen af kvinder med IKT-karrierer stadig ligger under 2 % af kvindernes samlede andel på det europæiske arbejdsmarked;

 

_____________________

 

1 Europa-Kommissionen, 2019, Resultattavlen for "Women in Digital".

 

2 Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152).

Or. [en]

 

 

Ændringsforslag  3

Forslag til beslutning

Betragtning C a (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

 

 

Ca. der henviser til, at den gennemsnitlige procentdel af kvinder, der arbejder inden for kunstig intelligens og cybersikkerhed på verdensplan, er henholdsvis 12 % og 20 %, til trods for at efterspørgslen efter arbejdskraft på disse to områder er steget drastisk i årenes løb; der henviser til, at det lave antal kvinder, der arbejder med innovative teknologier, kan have stor indflydelse på disse teknologiers udformning, udvikling og indførelse, hvilket fører til opretholdelse af eksisterende diskriminerende praksis og stereotyper og udvikling af kønsdiskriminerende algoritmer; der henviser til, at udnyttelse af det fulde potentiale i kvinders digitale færdigheder kan bidrage væsentligt til at sætte skub i den europæiske økonomi, navnlig i betragtning af at der er omkring 1 mio. ledige stillinger i Europa til digitale eksperter, at 70 % af virksomhederne udskyder investeringer, fordi de ikke kan finde folk med de rette digitale færdigheder3, og at det i nogle jobkategorier er mere end 90 % af jobbene, der kræver særlige former for digitale færdigheder4;

 

_____________________

 

3 Kommissionens rapport af 17. juni 2020 om følgerne af de demografiske ændringer.

 

4 Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen "Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" (COM(2020)0274).

Or. [en]

 

 

Ændringsforslag  4

Forslag til beslutning

Betragtning D a (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Da. der henviser til, at der stadig er manglende interesse blandt piger for at kaste sig over videregående studier inden for IKT og STEM, hvilket medfører tab af samfundsmæssige og økonomiske muligheder og forhindrer en potentiel mindskelse af uligheden og lønforskellen mellem kønnene; der henviser til, at piger bliver interesseret i STEM-fagene, når de er omkring 11 år, og mister interessen, når de er 15; der henviser til , at 73 % af drengene i alderen 15-16 år føler sig trygge ved at bruge digitalt udstyr, som de er mindre fortrolige med, sammenlignet med 63 % af pigerne i samme aldersgruppe;

Or. [en]

 


Ændringsforslag  5

Forslag til beslutning

Betragtning D b (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Db. der henviser til, at holdningerne til STEM-fagene ikke er forskellige mellem drenge og piger under grundskoleuddannelsen, men at kulturel afskrækkelse og manglende kendskab til og fremme af kvindelige rollemodeller hæmmer og har en negativ indvirkning på pigers og kvinders selvtillid og deres muligheder for at gå videre med STEM- og IKT-studier, de hermed forbundne karrierer og digitalt iværksætteri og fører til forskelsbehandling og færre muligheder for kvinder på arbejdsmarkedet, navnlig i de fremtidsorienterede sektorer, der tilbyder job af højere kvalitet og med en højere løn;

Or. [en]

 

 

Ændringsforslag  6

Forslag til beslutning

Betragtning E a (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Ea. der henviser til, at kvinder har mindre tiltro til deres egne digitale færdigheder, til trods for at der er behov for digitale færdigheder i livet og på arbejdspladsen, i særdeleshed nu hvor nedlukninger som følge af covid-19 gør et betydeligt antal mennesker afhængige af en internetforbindelse for at kunne arbejde, studere eller købe mad;

Or. [en]

 


Ændringsforslag  7

Forslag til beslutning

Betragtning F a (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Fa. der henviser til, at der bør lægges vægt på de faktorer, der motiverer og hjælper piger til at interessere sig for STEM-studier, de hermed forbundne karrierer og digitalt iværksætteri, f.eks. fremme af kvindelige rollemodeller, støtte fra lærermentorer, opnåelse af peergruppens billigelse og udvikling af kreativitet og praktisk erfaring;

Or. [en]

 

 

Ændringsforslag  8

Forslag til beslutning

Betragtning G a (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Ga. der henviser til, at udbredelsen af covid-19, afbrydelsen af uddannelser som følge af nedlukningen af skoler og andre uddannelsesfaciliteter og tvungen social isolation og restriktioner på den ene side har udløst bekymringer om konsekvenserne af afbrydelser af uddannelsen for sårbare studerende på grund af deres socioøkonomisk dårlige baggrund eller bopæl, f.eks. piger i landdistrikter, fjerntliggende og affolkede områder, som står over for flere hindringer med hensyn til at tilmelde sig digital uddannelse og få adgang til god IKT-infrastruktur og gode IKT-tjenester, herunder internet og bredbånd, og på den anden side har bevist, at der er et klart behov for effektiv, velfungerende og inkluderende digital uddannelse med øgede investeringer i digitale færdigheder og onlineuddannelse, og at det er nødvendigt at fremskynde processen med at skabe opmærksomhed og indføre nye teknologier;

Or. [en]

 

 

Ændringsforslag  9

Forslag til beslutning

Punkt 1 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

1a. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, når de udvikler politikker for digital uddannelse, at sikre, at de sætter ind over for den kønsbestemte digitale kløft – som er et økonomisk, samfundsmæssigt og kulturelt problem, der bremser væksten i EU's økonomi – ved hjælp af holistiske politikker på flere niveauer, og at sikre, at alle studerende har de færdigheder, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der ligger i fremtidens job på det foranderlige arbejdsmarked, og har lige muligheder, som sætter dem i stand til at tackle fremtidens udfordringer vedrørende den globale konkurrenceevne og den digitale økonomi, ved at fremme en menneskecentreret tilgang til teknologi, som respekterer de grundlæggende værdier og ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at inkorporere en institutionel horisontal strategi i sin handlingsplan for digital uddannelse for at bekæmpe ulighed mellem kønnene; henleder opmærksomheden på, at den utilstrækkelige udnyttelse af menneskelig kapital, som knytter sig til uligheder mellem kønnene, har negative konsekvenser for forsknings- og innovationsrelaterede virksomheder og den overordnede økonomiske udvikling og også har skadelige sociale konsekvenser;

Or. [en]

 


Ændringsforslag  10

Forslag til beslutning

Punkt 2 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

2a. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle inkluderende og ikkediskriminerende digital uddannelse af høj kvalitet, som sikrer, at det digitale samfund inkluderer alle, og er en forudsætning for en vellykket digital omstilling og en fuldstændig gennemførelse af den digitale dagsorden for Europa, som ikke vil lade nogen i stikken, vil være til gavn for alle og vil bidrage til ligestilling mellem kønnene; understreger, at en forøgelse af antallet af unge piger og kvinder, der påbegynder en digital uddannelse, og som kommer ind på IKT-arbejdsmarkedet gennem ansættelse af flere personer med en bredere vifte af færdigheder og talenter, bidrager til at skabe et samfund, der inkluderer alle, til at opbygge en mere bæredygtig og inkluderende økonomi gennem videnskabelig, digital og teknologisk innovation og til at udrydde lønforskellen mellem mænd og kvinder; glæder sig over, at strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder har fokus på ligestilling i forbindelse med den digitale omstilling, navnlig den opdaterede handlingsplan for digital uddannelse, den opdaterede dagsorden for færdigheder i Europa og Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse; fremhæver behovet for integration af kønsaspektet i alle EU-politikker vedrørende uddannelse, færdigheder og digitalisering; bifalder Kommissionens resultattavle for "Women in Digital" (WID), som vil overvåge kvinders deltagelse i den digitale økonomi; tilskynder medlemsstaterne til at tilføje undervisning i datalogi til deres nationale læseplaner og gennemføre ændringer, der vil gøre digital uddannelse attraktiv for både piger og drenge fra en tidlig alder; understreger, at digital uddannelse skal planlægges og tilrettelægges, så den giver drenge og piger mulighed for at lade deres interesser og færdigheder komme til udtryk på det digitale område og fremmer deres kreativitet og innovation; tilskynder til en mere social tilgang til IKT- og STEM-uddannelse for at fremhæve den samfundsmæssige indvirkning af disse karrierer, f.eks. ved hjælp af introduktionskurser inden for samfundsvidenskab til de enkelte tekniske fag som led i den digitale uddannelse;

Or. [en]

 

 

Ændringsforslag  11

Forslag til beslutning

Punkt 5 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

5a. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe nye kanaler til at få kontakt med piger og til at indføre værktøjer, der tilskynder piger og kvinder til at give sig i kast med de forskellige former for digital uddannelse; understreger, at det er nødvendigt at sætte ind over for de vedvarende kønsforskelle inden for uddannelse ved at uddanne lærere og andre undervisere på alle uddannelsestrin i processen med at skabe forventninger til og fordomme over for digitale færdigheder og IKT-karrierer, eftersom kvinder fra en tidlig alder udsættes for forskelsbehandling og fordomme med hensyn til deres digitale færdigheder og deres mulighed for at deltage i digital uddannelse og på IKT-arbejdsmarkedet; opfordrer til effektiv finansiering og strategier, der omfatter positiv særbehandling, livslang læring og aktiv tilskyndelse af piger til at gennemføre studier inden for IKT- og STEM-områderne; understreger, at den mest effektive måde at anvende midlerne på er at oprette et særligt finansieringsinstrument til at sætte ind over for den kønsbestemte digitale kløft; understreger, at det er nødvendigt at investere i omskolings- og opkvalificeringsprogrammer for kvinder, når det gælder digital kunnen og de relevante digitale færdigheder; minder om, at den digitale sektor ændrer sig i et stadig hurtigere tempo, og at det derfor kun er fornuftigt at gennemføre politikker, der skaber muligheder for livslang læring for kvinder og unge piger;

Or. [en]

 

 

Ændringsforslag  12

Forslag til beslutning

Punkt 6 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

6a. insisterer på, at kønsaspektet integreres fuldstændigt i den næste handlingsplan for digital uddannelse; understreger, at digital uddannelse skal spille en væsentlig rolle i at øge pigers og kvinders deltagelse i den digitale tidsalder, og navnlig på områder knyttet til digitalt iværksætteri, IKT og STEM, samt ved at udrydde den kønsbestemte digitale kløft og sikre bedre digital inklusion og digitale færdigheder ved at bygge på bedste praksis; påpeger, at kønsskævhederne på de videregående uddannelser videreføres på arbejdsmarkedet, idet kun 5 ud af de 20 mest almindelige erhverv i EU har kønsbalance (med en 40/60-ratio) ifølge Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE)5;

 

______________

 

5 https://eige.europa.eu/news/education-key-breaking-gender-stereotypes , https://eige.europa.eu/publications/study-and-work-eu-set-apart-gender-report

Or. [en]

 

 

Ændringsforslag  13

Forslag til beslutning

Punkt 11 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

11a. understreger, at mekaniske, tekniske og digitale skolefag temmelig ofte har en ubevidst mandlig dagsorden og tilgang; fremhæver, at uddannelse kan være nøglen til at nedbryde kønsstereotyper, og at disse stereotyper bør udfordres, og ikke bestyrkes, i klasselokalerne med henblik på at skabe kønssensitive tilgange til uddannelse og undervisning;

Or. [en]

 

 

Ændringsforslag  14

Forslag til beslutning

Punkt 12 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

12a. minder om, at en væsentlig hindring, som kvinder oplever, når de deltager i onlineaktiviteter og sociale netværk, er cybervold og chikane på internettet, som i uforholdsmæssigt høj grad rammer piger og kvinder; understreger, at kvinder og unge piger også udsættes for fjendtlighed og fordomme i al den tid, hvor de er aktive inden for IKT-sektoren eller deltager i digital uddannelse; bemærker, at handlingsplanen for digital uddannelse bør tage sigte på at give piger, unge kvinder og mænd færdigheder og værktøjer, som kan hjælpe dem til at reagere på cybervold, mobning og chikane på internettet og til at manøvrere i forhold til desinformation; tilskynder medlemsstaterne til at fastsætte strenge adfærdskodekser og protokoller for indberetning af alle tilfælde af chikane til de relevante myndigheder; understreger, at Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet bør ratificeres og anvendes;

Or. [en]

 

 

Ændringsforslag  15

Forslag til beslutning

Punkt 13 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

13a. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne såvel som private aktører til at finde mere attraktive og kreative metoder til at fremhæve kvindelige rollemodeller, der har en succesrig karriere inden for IKT og STEM, i særdeleshed kvindelige ledere inden for det digitale og teknologiske område, for at motivere, inspirere og tilskynde piger til at studere IKT og STEM, nedbryde eksisterende stereotyper og styrke kvinders tiltro til deres digitale færdigheder; understreger, at nye og fremspirende teknologier såsom kunstig intelligens, robotteknologi og virtual eller augmented reality giver spændende nye muligheder, som vækker de unge kvinders interesse og tilskynder dem til at deltage i udviklingen og indførelsen af disse teknologier;

Or. [en]

 


Ændringsforslag  16

Forslag til beslutning

Punkt 13 b (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

13b. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at fremme digitale kompetencer blandt piger for at tilskynde dem til at investere i digitale færdigheder og til at vælge IKT- og STEM-karriereveje; fremhæver behovet for bevidstgørelse for at imødegå forskelsbehandling af og fordomme mod kvinder og nødvendigheden af at fremme politikker, der bidrager til skabelsen af et inkluderende miljø med henblik på at fastholde det størst mulige antal kvinder i systemet, når de først er kommet ind; opfordrer til en bottom-up-tilgang og en inkluderende dialog med de relevante interessenter, såsom private virksomheder, ikkestatslige organisationer, statslige institutioner, politiske beslutningstagere og civilsamfundet, med henblik på at udstyre piger med digitale færdigheder, give dem inspirerende rollemodeller, styrke ligestillingen mellem kønnene og sikre beskyttelse af kvinders og pigers menneskerettigheder til uddannelse, arbejde og et anstændigt levebrød; opfordrer til, at der indsamles og udveksles oplysninger om eksempler på bedste praksis og succesmodeller mellem medlemsstaterne for at sikre, at underviserne er opmærksomme på den kønsbestemte digitale kløft og årsagerne hertil, og for at indarbejde sådanne praksisser og anbefalinger i de nationale uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikker ved at medtage målrettede foranstaltninger i de nationale handlingsplaner;

Or. [en]

 

Ændringsforslag  17

Forslag til beslutning

Punkt 14 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

14a. tilskynder forskellige private uddannelsesinitiativer med henblik på at støtte piger, der gennemgår digital uddannelse, og fremme kvinder i digitale karrierer ved hjælp af virale historier på sociale medier, faglige europæiske netværk organiseret af kvinder for kvinder og initiativer igangsat af teknologivirksomheder; fremhæver vigtigheden af Kommissionens "Women in Digital"-taskforce og "Digital4Her"-initiativ;

Or. [en]

 

 

Ændringsforslag  18

Forslag til beslutning

Punkt 14 b (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

14b. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til situationen for kvinder og piger med handicap samt kvinder og piger i regionerne i den yderste periferi eller landdistrikter og sikre deres fulde adgang til og inklusion i digital uddannelse med henblik på at undgå en forværring af den digitale kløft;

Or. [en]

 


Ændringsforslag  19

Forslag til beslutning

Punkt 15 a (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

15a. opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til de aktuelle bekymringer over risikoen for, at covid-19 spreder sig yderligere, til at sikre det højeste niveau af foranstaltninger til beskyttelse af sundheden for lærere og undervisere, til at prioritere initiativer vedrørende undervisning i digitale færdigheder, til at tage hånd om problemet med manglende udstyr ved at give økonomiske og/eller materielle incitamenter til sårbare studerende og studerende med en dårlig socioøkonomisk baggrund, såsom piger i landdistrikterne, til i passende grad at tilpasse sig den nuværende situation og til at udvikle værktøjer til at sikre fuld adgang til og velfungerende digital uddannelse; understreger, at kvinder udfører størstedelen af det ubetalte husholdnings- og omsorgsarbejde i hjemmet – en andel, der er steget under covid-19-pandemien – og understreger, at kvinder som følge heraf er mindre tilbøjelige til at bruge tilstrækkelig tid på at bruge digitale værktøjer og deltage i digital uddannelse; anbefaler, at indsatsen for at fremme kvinders deltagelse og ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet og med hensyn til uddannelse styrkes ved at fremme en ligelig fordeling af omsorgsmæssige og huslige forpligtelser mellem kvinder og mænd og ved at støtte lige udnyttelse af forældreorlov og plejeorlov blandt kvinder og mænd; opfordrer Kommissionen til, at den i sin politik for digital uddannelse inkorporerer fleksible læringsmetoder, som er udformet specifikt til kvindelige omsorgspersoner og andre, der ikke har mulighed for at deltage i klasseundervisning, men som kan deltage i fjernundervisning;

Or. [en]

 

 

Ændringsforslag  20

Forslag til beslutning

Punkt 15 b (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

15b. anmoder om, at der indsamles nuancerede kønsstatistikker til evaluering af de politiske resultater, og at der indsamles data opdelt efter køn og alder for at få et bedre billede af den kønsbestemte digitale kløft; bifalder i den henseende beslutningen om, at EIGE's indeks for ligestilling mellem kønnene 2020 skal have fokus på arbejde i en digital verden;

Or. [en]

 


Ændringsforslag  21

Forslag til beslutning

Punkt 15 c (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

15c. bemærker, at medlemsstaterne har en vigtig rolle at spille med hensyn til at sikre, at offentlig uddannelse finder sted på måder, der styrker ligestillingen mellem kønnene, giver de nødvendige digitale færdigheder til alle og bekæmper kønsstereotyper for piger og drenge, navnlig inden for IKT;

Or. [en]

 

 

Ændringsforslag  22

Forslag til beslutning

Punkt 15 d (nyt)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

15d. understreger, at kønsbudgettering og integrering af kønsaspektet skal være en del af enhver politik, herunder politikkerne for digital uddannelse;

Or. [en]

 


 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.2.2021

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

0

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Asim Ademov, Andrea Bocskor, Ilana Cicurel, Gilbert Collard, Gianantonio Da Re, Laurence Farreng, Tomasz Frankowski, Romeo Franz, Alexis Georgoulis, Hannes Heide, Irena Joveva, Petra Kammerevert, Niyazi Kizilyürek, Predrag Fred Matić, Dace Melbārde, Victor Negrescu, Peter Pollák, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Monica Semedo, Andrey Slabakov, Massimiliano Smeriglio, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Theodoros Zagorakis, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marcel Kolaja

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7)

Ryszard Antoni Legutko

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

26

+

ECR

Dace Melbārde

ID

Gilbert Collard, Gianantonio Da Re

PPE

Asim Ademov, Andrea Bocskor, Tomasz Frankowski, Peter Pollák, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Theodoros Zagorakis, Milan Zver

Renew

Ilana Cicurel, Laurence Farreng, Irena Joveva, Monica Semedo

S&D

Hannes Heide, Petra Kammerevert, Predrag Fred Matić, Victor Negrescu, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Massimiliano Smeriglio

The Left

Alexis Georgoulis, Niyazi Kizilyürek

Verts/ALE

Romeo Franz, Marcel Kolaja

 

0

-

 

 

 

2

0

ECR

Ryszard Antoni Legutko, Andrey Slabakov

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

Seneste opdatering: 23. marts 2021
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik