BETÆNKNING om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2022, Sektion III – Kommissionen

17.3.2021 - (2020/2265(BUI))

Budgetudvalget
Ordfører: Karlo Ressler

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2022, Sektion III – Kommissionen

(2020/2265(BUI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) af 8. oktober 2018 med titlen "Global Warming of 1.5°C",

– der henviser til den globale rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser fra FN's Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser,

– der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[1],

– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027[2] og de fælles erklæringer, der er opnået enighed om mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen i denne forbindelse[3], samt de dertil knyttede ensidige erklæringer[4],

– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter[5],

– der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom[6],

– der henviser til Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid‑19-krisen[7],

– der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2020 med titlen "Demografiske udfordringer – vejen frem",

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget[8],

– der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021[9] og til de tilknyttede fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

– der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 70/1 af 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling", som trådte i kraft den 1. januar 2016,

– der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder og til sin beslutning herom af 19. januar 2017[10],

– der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt[11],

– der henviser til Rådets konklusioner af 16. februar 2021 om de budgetmæssige retningslinjer for 2022,

– der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien: afskaffelse af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser[12],

– der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud" (C(2020)1863),

– der henviser til forretningsordenens artikel 93,

– der henviser til udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Kultur- og Uddannelsesudvalget,

– der henviser til holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

– der henviser til skrivelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0046/2021),

Tilbage på sporet: et 2022-budget til genopretning efter covid-19-krisen

1. mener, at Unionens budget for 2022 i betragtning af usikkerheden omkring de økonomiske udsigter, som ikke forventes at komme op på før-pandeminiveau i 2022, og det tvingende behov for en hurtig, fair og inklusiv genopretning efter den økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige skade, covid-19-pandemien har forårsaget, bør spille en endnu mere central rolle med hensyn til at sikre en positiv og håndgribelig indvirkning på borgernes liv og bidrage til at sætte skub i den europæiske økonomi, mobilisere bæredygtige investeringer og støtte bevarelse af arbejdspladser og skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet i hele Unionen samt imødegå udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne og den digitale omstilling og fremme Unionens øgede klimaambitionsniveau for 2030, med henblik på at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og gøre det lettere at mindske økonomiske, sociale, territoriale, uddannelses- og generationsmæssige forskelle samt kønsskævheder;

2. agter derfor at etablere et fremadskuende budget, som vil bidrage til genopretningsprocessen, og som vil sætte Unionen i stand til at sætte skub i investeringer og bekæmpe arbejdsløshed, fremme den digitale og grønne omstilling, sætte fokus på en stærk europæisk sundhedsunion, fremme en inklusiv genopretning med fokus på den unge generation og sikre et miljø med sikkerhed og velstand for EU-borgerne; mener, at disse prioriteter er af afgørende betydning for at fastholde genopretningen og lægge grunden til en mere modstandsdygtig Union i overensstemmelse med Parisaftalen;

En dynamisk økonomi til fremme af investeringer og bekæmpelse af arbejdsløshed

3.  minder om, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør rygraden i den europæiske økonomi, idet de tegner sig for næsten 99 % af alle virksomheder i medlemsstaterne og står for omkring tre fjerdedele af alle job; understreger SMV'ernes betydelige bidrag til jobskabelse, økonomisk vækst og stabilitet; er bekymret over krisens alvorlige og langvarige konsekvenser for SMV'er og agter at sikre dem tilstrækkelig finansiering gennem forskellige EU-programmer;

4.  understreger i denne forbindelse betydningen af et tilstrækkeligt finansieret program for det indre marked, der kan styrke konkurrenceevnen, fremme iværksætteri, forbedre adgangen til markeder og effektivt støtte små virksomheder, bl.a. gennem udvikling af digitale færdigheder og iværksætterfærdigheder; understreger endvidere InvestEU-programmets potentiale til at mobilisere bæredygtige, innovative og sociale investeringer, men også til at yde kapitalstøtte til SMV'er, der påvirkes negativt af krisen; anerkender det presserende behov for at skabe et SMV-venligt erhvervsklima og støtte SMV-klynger og -netværk samt mindske den administrative byrde for virksomhederne; understreger navnlig behovet for at støtte initiativer på EU-plan, der har til formål at lette etableringen af nye virksomheder og forbedre deres adgang til finansiering som et middel til at fremme innovation, jobskabelse og unges iværksætterånd;

5.  understreger det fortsatte behov for at sætte massivt skub i investeringer i forskning, udvikling og innovation, således at EU kan blive en drivkraft i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling; understreger i den henseende de særlige fordele ved Horisont Europa, herunder Det Europæiske Forskningsråds aktiviteter; mener, at det er afgørende at give SMV'er, nystartede virksomheder og universiteter tilstrækkelig, skræddersyet støtte til forskning og innovation, så de kan deltage aktivt i disse enorme udfordringer; påpeger betydningen af at fremme samarbejdet mellem den akademiske verden og erhvervslivet; understreger, at covid-19-pandemien klart har vist betydningen af europæisk forskning i lægemidler og vacciner som et middel til at styrke EU's modstandsdygtighed i tilfælde af en sundhedskrise;

6. understreger, at Unionens reaktion på udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien skal ledsages af hurtige og målrettede budgetbeslutninger; anmoder i denne forbindelse om, at de uventede store frigørelser af forskningsmidler stilles til rådighed i deres helhed under Horisont Europa i fuld overensstemmelse med finansforordningens artikel 15, stk. 3, som et af de vigtigste midler til at neutralisere nye varianter af virusset og samtidig foregribe fremtidige trusler af hensyn til folkesundheden og for at redde liv; understreger, at dette omfang af frigørelser ikke var planlagt og derfor ikke indarbejdet i aftalen om den flerårige finansielle ramme (FFR);

7. understreger den afgørende rolle, som EU's samhørighedspolitik spiller som Unionens primære investeringspolitik og som en af hjørnestenene i en bæredygtig og inklusiv genopretning, og påpeger dens enestående europæiske merværdi og bidrag til den overordnede harmoniske udvikling i EU og dets medlemsstater og regioner; understreger navnlig dens potentiale til at stimulere den økonomiske vækst og skabe flere kvalitetsjob, som er af central betydning for genopretningsprocessen; fremhæver sin centrale rolle med hensyn til at nå EU's strategiske mål som økonomisk, social og territorial samhørighed og konvergens mellem og inden for medlemsstaterne, retfærdig omstilling, beskæftigelse af høj kvalitet, en konkurrencedygtig, social, grøn og cirkulær økonomi og innovation og som en drivkraft for en retfærdig, inklusiv og bæredygtig Union;

8. påpeger de langsigtede virkninger for det indre marked af udvidelsen af undtagelsen til statsstøttereglerne under den igangværende krise for medlemsstater med begrænsede offentlige midler og begrænset finanspolitisk kapacitet; understreger, at EU-budgettet spiller en central rolle med hensyn til at sikre, at medlemsstaterne og EU arbejder tæt sammen om at afbøde pandemiens socioøkonomiske virkninger og samtidig finde konkrete løsninger til at bevare lige konkurrencevilkår på det indre marked og styrke den økonomiske og sociale samhørighed mellem EU's regioner;

9. understreger, at den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik er hjørnestenene i den europæiske integration, som har til formål at garantere en sikker, prismæssigt overkommelig fødevareforsyning af høj kvalitet og fødevaresuverænitet for europæerne, velfungerende landbrugsmarkeder, bæredygtig udvikling af landdistrikterne og et generationsskifte for landbrugere; minder om den centrale rolle, som disse politikker spiller med hensyn til at bidrage til en stabil og acceptabel indtægt for landbrugere og fiskere, navnlig i den nuværende vanskelige situation; anmoder om, at der lægges særlig vægt på mindre landbrug, unge landbrugere og små fiskerivirksomheder og på opretholdelse af en stabil og sikker fødevarekæde for de europæiske borgere; påpeger, at en række landbrugssektorer er blevet hårdt ramt af covid-19-udbruddet og andre kriser, og støtter, hvor det er relevant, målrettede forhøjelser af de relevante budgetposter for markedsstøtteforanstaltninger; minder om, at disse udfordringer skal håndteres, samtidig med at der udarbejdes en reform af den fælles landbrugspolitik, som forventes at spille en mere afgørende rolle med hensyn til at opfylde ambitionerne i den europæiske grønne pagt;

10. understreger behovet for at sætte særligt skub i turistsektoren, navnlig hotel- og restaurationsbranchen, som har oplevet en særlig alvorlig nedgang som følge af covid-19-pandemien med ødelæggende konsekvenser for især de regioner, der er stærkt afhængige af turisme; fremhæver, at turismesektoren udgør en vigtig søjle i Unionens økonomi og beskæftiger en betydelig del af arbejdsstyrken, navnlig i SMV'er og familieforetagender; forventer, at de relevante EU-programmer, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten, regionalpolitikken, et digitalt Europa og InvestEU, vil bidrage afgørende til sektorens konkurrenceevne og bæredygtighed på lang sigt, og forventer, at de nødvendige ressourcer vil blive stillet til rådighed via EU-budgettet i 2022; gentager sin skuffelse over, at Parlamentets anmodning om et særligt EU-program om turisme ikke blev imødekommet;

11. understreger behovet for en omfattende europæisk rumstrategi og anerkender merværdien af EU's rumprogram; understreger navnlig behovet for, at Unionen fremmer udviklingen af innovative og konkurrencedygtige leverandørled (tung rumindustri) og aftagerled (applikationer baseret på rumdata); påpeger den vigtige rolle, som EU's Agentur for Rumprogrammet (EUSPA) spiller, og behovet for at sikre den nødvendige finansiering og det nødvendige antal medarbejdere;

Imødegåelse af udfordringerne i forbindelse med den digitale og grønne omstilling

12. understreger det presserende behov, der er blevet forstærket af covid-19-krisen, for at lukke den digitale kløft, navnlig ved at fuldføre det europæiske uddannelsesområde og gennemføre handlingsplanen for digital uddannelse med henblik på at opfylde målene for digitale færdigheder, fremme inklusiv læring og fremskynde Europas digitale omstilling; påpeger vigtigheden af at sikre tilstrækkelig finansiering og synergier mellem EU-programmer for at skabe betingelser, der kan fremskynde markedsudbredelsen af banebrydende teknologier og innovationer, og for at sætte Europas økonomi og offentlige sektor i stand til at gå forrest i den digitale omstilling; mener, at programmet for et digitalt Europa er af afgørende betydning for at forbedre Europas konkurrenceevne i den globale digitale økonomi og opnå teknologisk suverænitet; forventer, at dette program vil sætte skub i investeringer i højtydende databehandling, etisk kunstig intelligens, 5G-teknologi og cybersikkerhed i EU samt fremme avancerede digitale færdigheder i hele økonomien og i hele samfundet; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at overholde kriterierne om, at mindst 20 % af midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten bør afsættes til den digitale omstilling;

13. understreger EU-budgettets centrale rolle med hensyn til at sikre den europæiske grønne pagts succes, herunder biodiversitetsstrategien, og anvendelsen af princippet om ikke at gøre skade, til at sætte skub i medlemsstaternes økonomiske og sociale genopretning efter coronaviruskrisen ved at omdanne miljømæssige udfordringer til muligheder for investeringer og strukturreformer og til at lette en retfærdig omstilling til en mere bæredygtig, inklusiv og modstandsdygtig økonomi; minder om, at denne omstilling kræver betydelige strukturelle ændringer, og at ikke alle medlemsstater, regioner og byer påbegynder omstillingen fra samme niveau eller har den samme kapacitet til at håndtere den; understreger navnlig nødvendigheden af at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer, herunder genopretningsfonde samt mekanismen for retfærdig omstilling, til rådighed til at understøtte den nye vækststrategi, så den sætter Unionen i stand til at opfylde sine forpligtelser, og af samtidig at sikre, at ingen lades i stikken, og agter nøje at overvåge gennemførelsen af denne strategi i 2022-budgettet; understreger i denne forbindelse, at investeringer i energieffektivitet, cirkulær økonomi, bæredygtig og prismæssigt overkommelig intelligent mobilitet og moderne og modstandsdygtig EU-infrastruktur er afgørende faktorer for at genoprette konkurrenceevnen, bidrage til opfyldelsen af EU's klimamål og opbygge EU's strategiske autonomi samt fremme bæredygtige industrier; anerkender endvidere den centrale rolle, som Connecting Europe-faciliteten (CEF) spiller med hensyn til at forbinde Unionen og alle dens regioner, herunder regionerne i den yderste periferi, øregioner og tyndt befolkede områder, i transportsektoren, den digitale sektor og energisektoren;

14. understreger betydningen af at støtte klimaindsatsen og miljøbeskyttelsen ved at afsætte yderligere ressourcer til de relevante programmer og instrumenter i EU-budgettet, navnlig LIFE-programmet; understreger endvidere, at der af hensyn til klimamainstreaming bør gøres en større indsats på tværs af alle politikområder med henblik på at nå det overordnede klimaudgiftsmål for hele FFR 2021-2027 på mindst 30 % af det samlede beløb for Unionens budget og udgifterne til EU-genopretningsinstrumentet; understreger endvidere behovet for fortsat at arbejde hen imod, at 7,5 % af de årlige udgifter under FFR afsættes til biodiversitetsmål i 2024 og 10 % fra 2026; opfordrer til, at Parlamentet inddrages fuldt ud i udviklingen af mere solide, gennemsigtige og omfattende metoder til gennemførelse og overvågning af sådanne udgifter, og ser frem til de årlige konsultationer med Kommissionen og Rådet, således som det er fastsat i den interinstitutionelle aftale;

15. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering til gennemførelsen af EU's kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje, herunder ved at fremme forskning og innovation med henblik på omstillingen til sikre kemikalier, materialer og produkter med indbygget bæredygtighed og ved at sikre tilstrækkelige og bæredygtige ressourcer til ECHA, af handlingsplanen for den cirkulære økonomi baseret på ikkegiftige materialecyklusser og af den kommende handlingsplan for nulforurening for vand, luft og jord;

En stærk europæisk sundhedsunion

16. bekræfter på ny betydningen af og potentialet i EU4Health-programmet, som under den nye FFR blev det største sundhedsprogram, der nogensinde er blevet finansieret over EU-budgettet; forventer, at synergierne vil blive styrket mellem alle EU-programmer, der er involveret i styrkelsen af kapaciteten i EU's sundhedssystemer, samt deres beredskabs- og forebyggelseskapacitet i tilfælde af kriser, og dem, der tilvejebringer yderligere investeringer i sundhedssektoren såsom ESF+, EFRU, Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa; mener, at opbygning af reserver fortsat bør være en prioritet i EU-budgettet gennem RescEU- og EU4Health-programmerne; fremhæver betydningen af EU's civilbeskyttelsesmekanisme for at sikre, at EU bliver bedre forberedt på og i stand til at reagere på alle typer naturkatastrofer, pandemier og nødsituationer;

17. minder om, at covid-19-krisen har sat medlemsstaternes sundhedssystemer under hidtil uset pres og afsløret mangler i produktionskapaciteten for vacciner og andre vigtige lægemidler i Unionen; understreger derfor, at Unionen har brug for solidaritet og kollektivt ansvar, hvilket vil sige flere EU-sundhedskompetencer og mere konkrete skridt hen imod en stærkere europæisk sundhedsunion; understreger nødvendigheden af øgede investeringer i sundhedsinfrastruktur og -færdigheder, hvilket den aktuelle krise har afsløret, og nødvendigheden af at komme på fode igen efter tidligere underinvesteringer; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens meddelelse om HERA Incubator (COM(2021)0078) som et redskab til at øge indsatsen for at opdage covid-19-varianter, tilpasse vacciner, forbedre effektiviteten af kliniske forsøg, fremskynde myndighedernes godkendelse og øge produktionen af vacciner; påpeger, at en stor del af produktionskapaciteten ligger uden for Unionen, hvilket komplicerer leveringen af lægemidler i krisetider og udgør en hindring, der skal overvindes i opbygningen af en europæisk sundhedsunion; understreger betydningen af at sikre tilstrækkelige midler til at bidrage til at øge produktionskapaciteten for vacciner, antidoter og andre vigtige lægemidler i medlemsstaterne og af at sikre, at det i nødsituationer er muligt at reagere hurtigt inden for rammerne af EU-budgettet for 2022;

18. beklager, at 2,7 millioner mennesker i EU blev diagnosticeret med kræft i 2020, og at omkring 1,3 millioner mennesker mistede livet til sygdommen; glæder sig over Europas kræfthandlingsplan, som er en vigtig søjle for en stærkere europæisk sundhedsunion; anerkender i overensstemmelse med planen behovet for en styrket EU-tilgang til kræftforebyggelse, -behandling og -pleje; anmoder om en passende budgetbevilling i 2022 til de relevante EU-programmer, nemlig EU4Health, klyngen "Sundhed" under søjle II i Horisont Europa og et digitalt Europa, for at finansiere nye teknologier, forskning og innovation som led i Unionens bekæmpelse af kræft;

19. påpeger navnlig den afgørende rolle, som Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) spiller i den igangværende covid-19-pandemi; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler på 2022-budgettet, således at disse centrale agenturer kan fortsætte deres arbejde; ser frem til forslaget om oprettelse af en europæisk myndighed for kriseberedskab og -indsats på sundhedsområdet (HERA) for at sikre en effektiv, koordineret EU-beredskabs- og reaktionskapacitet i tilfælde af fremtidige sundhedskriser; minder om behovet for at stille nye ressourcer til rådighed for HERA for at sikre, at det ikke påvirker eksisterende programmer, politikker og agenturer negativt, og for at sikre effektive synergier med EMA og ECDC;

Inklusiv genopretning med fokus på den unge generation

20. understreger, at unge, således som det var tilfældet i kølvandet på finanskrisen i 2008, endnu en gang er særligt hårdt ramt af konsekvenserne af covid-19-krisen med stigende ungdomsarbejdsløshed og negative virkninger for uddannelse og mental sundhed, navnlig for dem, der kommer ind på arbejdsmarkedet; fremhæver derfor, at alle finansieringsmuligheder fuldt ud skal undersøges for at forbedre inklusion på arbejdsmarkedet, navnlig gennem erhvervsuddannelse, foranstaltninger til forbedring af social inklusion, arbejdsvilkår og social beskyttelse, herunder for personer med handicap, samt unges familie- og livsudsigter, under hensyntagen til direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv;

21.  insisterer på, at Unionen ikke kan finde en bæredygtig vej til genopretning uden en struktureret strategi for sin unge generation; påpeger i denne forbindelse den ekstreme relevans af at øge de finansielle ressourcer til EU-programmer som f.eks. Erasmus+, hvis succes med hensyn til at udvide uddannelses-, erhvervsuddannelses- og jobmulighederne i hele Unionen er uomtvistelig; understreger, at Erasmus+ er et af Unionens flagskibsprogrammer, der er almindeligt kendt blandt borgerne og har skabt konkrete resultater; fremhæver dette programs potentiale med hensyn til at fremme topkvalitet og sikre unges adgang til innovation og iværksætteri ved at yde vejledning og udbyde uddannelse på en inklusiv måde og fremhæver behovet for uddannelses- og mobilitetsaktioner inden for voksenuddannelse; beklager covid-19-krisens negative indvirkning på Erasmus+-programmet, hvilket har ført til en betydelig reduktion i antallet af deltagere, der kan drage fordel af denne oplevelse; understreger i denne forbindelse vigtigheden af 2022-budgettet for at kompensere for forspildte muligheder; opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme aktivt medborgerskab og undervisning i europæisk medborgerskab; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at afsætte mindst 10 % af midlerne fra deres genopretnings- og resiliensplaner til kvalitetspræget og inkluderende uddannelse;

22. understreger, at der skal findes bæredygtige og langsigtede løsninger til effektivt at bekæmpe strukturelle demografiske udfordringer og til at modvirke hjerneflugt i landdistrikter, øregioner, fjerntliggende og mindre udviklede områder og regioner i EU; fremhæver behovet for finansielle midler til at revitalisere regioner, der lider under faldende indbyggertal, gennem investeringer i socialpolitikker og demografiske politikker, der støtter familier, og til at forsyne aldrende befolkninger i Europa med tilstrækkelig støtte i form af adgang til sundhedspleje, mobilitet og offentlige tjenester; fremhæver behovet for at etablere passende strukturer til at undersøge tendenser og foreslå foranstaltninger til at håndtere demografiske ændringer på passende vis ved f.eks. at føje særlige kriterier til tildelingsmetoden for strukturfondene i fremtiden;

23. fremhæver, at kvinder er blevet uforholdsmæssigt hårdt ramt af konsekvenserne af covid-19-pandemien; understreger betydningen af at gennemføre kønsspecifik budgettering for at sikre, at kvinder og mænd drager lige stor fordel af offentlige udgifter; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til i tæt samarbejde med Parlamentet at fremskynde indførelsen af en effektiv, gennemsigtig og omfattende metode til at måle relevante kønsudgifter som fastsat i den interinstitutionelle aftale med henblik på at kunne fremvise håndgribelige resultater for 2022-budgettet og under hensyntagen til, at metoden kan udvides til at omfatte alle FFR-programmer; opfordrer endvidere til en hurtig gennemførelse af EU's ligestillingsstrategi; understreger den bekymrende og stigende modreaktion mod ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder og betydningen af at mobilisere alle EU's instrumenter for at tackle denne situation; opfordrer til yderligere ressourcer til at støtte beskyttelse og fremme af samt universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og til at støtte kvindelige menneskerettighedsforkæmpere;

24. understreger, at genopretningsprocessen ikke må lade nogen i stikken, og at Unionen og medlemsstaterne derfor skal tackle risikoen for fattigdom og social udstødelse; understreger, at Unionens budget for 2022 og EU-genopretningsinstrumentet bør bidrage til gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling og virkeliggøre den europæiske søjle for sociale rettigheder ved at støtte livslang læring, styrke den sociale dialog og sikre adgang for alle til livsvigtige tjenester såsom sundhedspleje, mobilitet, passende ernæring og ordentlige boligforhold; understreger i denne forbindelse merværdien af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og mener, at der bør afsættes tilstrækkelige midler under delt forvaltning til gennemførelsen af ungdomsgarantien og den kommende børnegaranti; glæder sig over fokuseringen på Europas sociale dimension på det næste sociale topmøde i Porto;

25. understreger, at de kulturelle og kreative sektorer samt kulturel turisme er og fortsat vil være blandt de vigtigste sektorer, der bærer byrden af den krise, som EU oplever; opfordrer til yderligere foranstaltninger for disse sektorer og yderligere finansiering til relaterede EU-programmer, navnlig programmet Et Kreativt Europa; glæder sig over det kreative og tværfaglige initiativ "New European Bauhaus";

Sikring af et miljø med sikkerhed og velstand for de europæiske borgere

26. mener, at økonomisk vækst og velstand, intern sikkerhed, beskyttelse af EU's ydre grænser, grundlæggende rettigheder, et velfungerende Schengenområde og fri bevægelighed inden for EU hænger uløseligt sammen og er til gensidig gavn; understreger, at yderligere integration af Schengenområdet på grundlag af ekspertvurderinger vil give medlemsstater ved EU's ydre grænser bedre finansielle muligheder for grænseforvaltning; minder om, at Schengenområdet giver de deltagende stater økonomiske fordele; understreger, at EU's økonomi kan styrkes ved tiltrædelsen af Schengenområdet af de kandidatlande, der allerede opfylder alle de tekniske krav; understreger, at disse medlemsstaters tiltrædelse af Schengenområdet vil forstærke virkningen af EU's budget og genopretningsmidler, og at det vil have en direkte indvirkning på en hurtigere økonomisk genopretning; gentager sin opfordring til, at Rumænien, Bulgarien og Kroatien hurtigt integreres i Schengenområdet; understreger betydningen af solide EU-investeringer inden for intern sikkerhed med henblik på at styrke EU's retshåndhævelse og retlige reaktion på grænseoverskridende kriminelle trusler og på at fremme informationsudveksling;

27. noterer sig, at der i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er afsat højere beløb end i tidligere år til gennemførelsen af politikker på migrations-, asyl- og integrationsområdet; forventer, at asyl og migration fortsat vil stå højt på EU's dagsorden; understreger, at solidaritetsforanstaltninger såsom omfordelingsprogrammer, genbosætning eller indrejse af humanitære årsager stadig er af afgørende betydning, indtil der er gennemført en meningsfuld reform af det fælles europæiske asylsystem; fremhæver i denne forbindelse, at medlemsstaterne fortsat vil kræve finansiel støtte til modtagelse, registrering og behandling af asylansøgninger samt til tilbagesendelse og omfordeling; opfordrer til, at der afsættes flere midler til koordinering med transitlande og oprindelseslande for irregulær migration med henblik på at kontrollere og standse menneskehandel og menneskesmugling; er dybt bekymret over det fortsatte tab af menneskeliv i Middelhavet og mener, at eftersøgning og redning er et ansvar, der ikke kan overlades udelukkende til ikkestatslige aktører; tilføjer, at tredjelande ved EU's ydre grænser, som står over for migrationsstrømme til EU, også fortsat har brug for finansiel støtte; fremhæver den vigtige rolle, som den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex) spiller i denne henseende og dens nyligt udvidede mandat, og opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til Frontex for at sætte det i stand til at levere resultater inden for alle de ansvarsområder, der falder ind under dets nye mandat; insisterer på, at den effektive forvaltning af de ydre grænser skal være i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten, navnlig hvad angår retten til asyl og princippet om non-refoulement, især i forbindelse med de nylige påstande om mulig involvering i tilbagedrivelser; minder derfor om behovet for at ansætte medarbejdere med ansvar for grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med artikel 110 i forordning (EU) 2019/1896 for at bidrage til fremme af grundlæggende rettigheder som led i en integreret europæisk grænseforvaltning; understreger, at forhøjelser af budgetbevillingerne til Frontex skal ledsages af en tilsvarende forøgelse af ansvarligheden og gennemsigtigheden, og at de er betingede af agenturets tilsagn om overholdelse af EU-retten;

28. fremhæver behovet for tilstrækkelig finansiering, personale og efteruddannelse af personale i alle agenturer, der arbejder inden for sikkerhed, retlige anliggender, retshåndhævelse, grundlæggende rettigheder, asyl og migration samt grænseforvaltning, således at de kan leve op til deres øgede ansvar, og henleder opmærksomheden på betydningen af samarbejde mellem dem, behovet for teknologisk innovation og tilpasning og deres afgørende rolle med hensyn til at styrke samarbejde og koordinering medlemsstaterne imellem; fremhæver vigtigheden af den korrekte gennemførelse og operationelle forvaltning af EU's store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

29. støtter kraftigt EU's styrkede bestræbelser på at tackle de stigende sikkerhedstrusler såsom terrorisme, radikalisering og voldelig ekstremisme, kriminel smugling, menneskehandel, narkotikahandel, cyberkriminalitet og hybride trusler i Europa og nabolandene og desinformationskampagner mod europæiske demokratier, der styres fra tredjelande, og forbedre koordineringen af sådanne programmer på EU-plan; minder om, at de seneste terrorangreb viser, at det er nødvendigt at forbedre interoperabiliteten mellem informationssystemer på området retlige og indre anliggender for at styrke Unionens indre sikkerhed; bemærker, at pandemien har medført nye udfordringer på det strafferetlige område; glæder sig derfor over strategien for en sikkerhedsunion, som Kommissionen præsenterede den 24. juli 2020, og opfordrer til at sikre tilstrækkelig finansiering af handlingsplanerne heri;

30.  minder om, at respekt for retsstatsprincippet er en afgørende forudsætning for overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning som fastsat i artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF); glæder sig over ikrafttrædelsen den 1. januar 2021 af forordningen om retsstatsprincippet, som fastsætter en generel konditionalitetsordning for beskyttelse af Unionens budget, og er fast besluttet på at sikre en fuldstændig, øjeblikkelig og korrekt gennemførelse heraf; opfordrer til at styrke de midler, der afsættes til at sikre beskyttelsen af disse grundlæggende principper, betydeligt; understreger derfor betydningen af en veludrustet og tilstrækkeligt finansieret og bemandet europæisk anklagemyndighed (EPPO) til at bekæmpe forbrydelser mod Unionens budget og insisterer på, at den skal være i stand til at følge op på puklen af uafsluttede sager og have kapacitet til at gennemgå og efterforske alle nye sager;

31. understreger, at fremme af europæiske værdier og kulturer spiller en aktiv rolle med hensyn til at støtte demokrati, ikke-forskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene og bekæmpe desinformation og falske nyheder; udtrykker bekymring over forværringen af retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder i visse medlemsstater og understreger behovet for finansielle ressourcer til støtte for presse- og mediefrihed samt kunstnerisk frihed i Unionen; fremhæver, at det nye program for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier er af strategisk betydning med hensyn til at styrke europæisk medborgerskab og demokrati, lighed og retsstatsprincippet i EU og støtte ofre for kønsbaseret vold; minder også om, at programmet for retlige anliggender indeholder et specifikt mål, der har til formål at støtte og fremme uddannelse af retsvæsenets aktører med henblik på at fremme en fælles retslig og juridisk kultur og retsstatsprincippet; opfordrer til, at finansieringen af disse programmer fordeles ligeligt ud over FFR-perioden, og opfordrer indtrængende til, at de årlige midler anvendes fuldt ud til de fremhævede specifikke mål; glæder sig endvidere over det fortsatte omfattende arbejde, der udføres af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder med henblik på at dække medlemsstaternes lovgivning og praksis på disse områder; mener, at konferencen om Europas fremtid er et af redskaberne til at tackle en række udfordringer i forbindelse med demokrati og grundlæggende rettigheder, og mener, at det er af afgørende betydning, at hver EU-institution, der er involveret i oprettelsen og forvaltningen af den kommende konference, råder over tilstrækkelige administrative budgetter;

32. minder om det centrale bidrag fra instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) til at tackle de grundlæggende årsager til migration og tvangsfordrivelse, til at fremme bæredygtig udvikling, demokrati, politiske og økonomiske reformer, retsstatsprincippet og menneskerettighederne og til at støtte valgprocesser; understreger endvidere den strategiske betydning af udvidelsespolitikken i landene på Vestbalkan; opfordrer i denne forbindelse til yderligere finansiering til Vestbalkan og de østlige og sydlige nabolande samt til De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) og humanitær bistand; understreger EU's ansvar for at sikre, at det har tilstrækkelige ressourcer til at håndtere de geopolitiske konsekvenser af covid-19-krisen, garantere et sikkert og stabilt globalt miljø og udvise solidaritet med stærkt berørte tredjelande ved at mobilisere EU's eksterne finansieringsinstrumenter for at hjælpe disse lande med at styrke kapaciteten i deres sundhedssystemer, herunder forbedre deres adgang til vacciner, og afbøde krisens socioøkonomiske konsekvenser; understreger betydningen af at følge systemet for distribution af covid-19-vacciner, COVAX, for at sikre lige adgang til vacciner for de mest skrøbelige lande; glæder sig endvidere over, at der vil blive ydet direkte støtte til EU's nabolande, navnlig dets umiddelbare nabolande;

33. minder om betydningen af at give EU-budgettet en tilstrækkeligt detaljeret kontoplan til, at budgetmyndigheden kan opfylde sin rolle som beslutningstager på en effektiv måde, og navnlig til at Parlamentet kan varetage sine beføjelser med hensyn til demokratisk tilsyn med og kontrol af alle udgiftsområder; insisterer derfor på, at det er nødvendigt, at budgetkontoplanen fuldt ud og hurtigst muligt afspejler aftalen om NDICI-forordningen; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forelægge et forslag til ændringsbudget til EU-budgettet for 2021 med henblik på gennemførelse af den aftale, der blev indgået under forhandlingerne om NDICI-forordningen om fem særskilte rammebeløb for geografiske programmer i Asien, navnlig Mellemøsten, Sydasien, Centralasien, Nord- og Sydøstasien og Stillehavsområdet, ved at oprette tilsvarende separate budgetposter; mener, at en sådan harmonisering kan og bør foretages forud for budgetproceduren for 2022;

34.  understreger betydningen af at sikre tilstrækkelig finansiel støtte, både fra medlemsstaterne og gennem Den Europæiske Forsvarsfond, med henblik på at gennemføre en gradvis udformning af EU's fælles forsvarspolitik og øge EU's sikkerhed og strategiske autonomi; understreger endvidere behovet for at forbedre konkurrenceevnen og innovationen i den europæiske forsvarsindustri, hvilket kan bidrage til at stimulere vækst og jobskabelse, og behovet for at øge deployeringsevnen og den operationelle effektivitet gennem en øget indsats inden for fælles militær og civil kapacitetsudvikling;

Specifikke og tværgående spørgsmål i 2022-budgettet

35. forventer, at det fulde potentiale i FFR-pakken i tiden op til vedtagelsen af 2022-budgettet vil blive omsat i praksis, og agter nøje at overvåge gennemførelsen af alle elementer i den indgåede aftale; minder om, at 2022 bliver det første år for anvendelsen af de programspecifikke justeringer under artikel 5 i FFR-forordningen, bl.a. for så vidt angår rammebeløbene til EU's flagskibsprogrammer, der skal finansieres via den nye bødebaserede mekanisme;

36. påpeger de alvorlige forsinkelser i gennemførelsen af EU's programmer og fonde, navnlig dem, der er under delt forvaltning, i perioden 2014-2020; opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af disse programmer for ikke at bringe den rettidige iværksættelse af nye EU-programmer under FFR 2021-2027 samt de programmer, der finansieres af genopretningsinstrumentet, i fare; er bekymret over risikoen for yderligere forsinkelser i gennemførelsen af de nye FFR-programmer på grund af behovet for, at medlemsstaterne først overholder den meget stramme tidsplan for gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

37. beklager desuden den sene vedtagelse af FFR for 2021-2027 og mener, at konsekvenserne af denne forsinkelse vil kunne mærkes i hele den aktuelle FFR-periode; understreger, at lanceringen af alle EU's flagskibsprogrammer samt finansieringen af den europæiske grønne pagt og digitaliseringsstrategien derfor blev væsentligt forsinket; forventer derfor, at der vil blive gjort alt for at sikre, at alle nye EU-programmer er fuldt operationelle i 2022; minder i denne forbindelse om den fælles erklæring fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om håndtering af virkningerne af covid-19-krisen, der blev fremsat i de fælles konklusioner om 2021-budgettet, hvori det nemlig hedder, at der bør lægges særlig vægt på de økonomiske sektorer, der er hårdest ramt af krisen, såsom turisme og SMV'er, samt de mennesker, der er hårdest ramt af krisen;

38. forventer endvidere, at der opføres et tilstrækkeligt niveau af betalingsbevillinger på 2022-budgettet til både de nye programmer og afslutningen af tidligere programmer, navnlig i lyset af de forventede større behov for betalinger til samhørighed og udvikling af landdistrikter, og at det sikres, at Unionens budget giver de nødvendige økonomiske incitamenter; er fast besluttet på at forhindre enhver fremtidig betalingskrise, som den vi oplevede i begyndelsen af den foregående FFR-periode, og agter med henblik herpå at overvåge omfanget af uindfriede forpligtelser meget nøje; opfordrer Kommissionen til straks at forelægge ethvert forslag til ændringsbudget, der anses for nødvendigt for at øge betalingerne i forbindelse med en yderligere fremskyndelse af EU-programmerne;

39. understreger, at EU-budgettet vil blive styrket betydeligt af EU-genopretningsinstrumentet i 2022, idet der ved udgangen af dette år skal indgås forpligtelser for mindst 60 % af den samlede tildeling under de forskellige programmer; understreger, at den overordnede gennemførelse af genopretningsinstrumentet vil blive nøje overvåget af Parlamentet, samtidig med at der vil blive lagt særlig vægt på kontrollen med genopretnings- og resiliensfaciliteten; er imidlertid bekymret over den forsinkede start på låntagnings- og långivningstransaktionerne under dette instrument, da den nye afgørelse om egne indtægter, der giver tilladelse til disse transaktioner, endnu ikke er trådt i kraft; understreger derfor behovet for, at medlemsstaterne hurtigt ratificerer den nye afgørelse om egne indtægter for ikke at bringe den rettidige genopretning i fare, hvilket vil skade fremtidige generationer;

40. påpeger den juridisk bindende karakter af køreplanen for indførelse af nye egne indtægter i løbet af den nuværende FFR, som er nedfældet i den interinstitutionelle aftale, og bekræfter sit stærke engagement i denne proces; understreger, at Unionens budget for 2022 vil bygge bro mellem første og andet trin i denne køreplan; opfordrer navnlig Rådet til straks at indlede drøftelser, så snart Kommissionen forelægger lovgivningsforslagene om de nye egne indtægter baseret på en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, en digital afgift og EU's emissionshandelssystem (EU ETS) med henblik på at træffe en afgørelse senest den 1. juli 2022; forventer endvidere, at drøftelserne om afgiften på finansielle transaktioner inden for rammerne af det forstærkede samarbejde vil blive afsluttet med et tilfredsstillende udfald inden udgangen af 2022, hvilket vil gøre det muligt for Kommissionen at fremsætte et forslag til en ny egen indtægt; påpeger i denne forbindelse behovet for en gnidningsløs gennemførelse, således at nye egne indtægter som minimum dækker udgifterne til tilbagebetaling af EU-genopretningsinstrumentet (hovedstol og renter);

41. fremhæver endvidere, at EU-budgettet og de nationale budgetter påvirkes negativt af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse; opfordrer til øget koordinering på beskatningsområdet for at beskytte EU's og medlemsstaternes indtægtskilder;

42. understreger den centrale rolle, som Unionens decentrale agenturer spiller med hensyn til at yde operationel støtte og ekspertise for at sikre en effektiv gennemførelse af EU's politiske mål; minder om, at agenturerne skal have tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer, så de fuldt ud kan varetage deres opgaver og levere de bedst mulige resultater; understreger, at agenturernes opgaver udvikler sig i overensstemmelse med de politiske prioriteter, og understreger, at nye ansvarsområder skal ledsages af nye ressourcer;

43. understreger værdien af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger med henblik på at afprøve nye politiske initiativer og lægge grunden til fremtidige EU-foranstaltninger; agter derfor at foreslå en pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i overensstemmelse med dets politiske prioriteter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der vedtages i budgettet, gennemføres fuldt ud, rettidigt og i samarbejde med Parlamentet og gøres mere synlige for at maksimere deres virkning;

44.  opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til Parlamentets politiske og budgetmæssige prioriteringer som fastsat i denne beslutning, når den udarbejder budgetforslaget for 2022; er imidlertid rede til at gøre optimal brug af den eksisterende fleksibilitet og andre bestemmelser, der er fastsat i FFR-forordningen og finansforordningen, med henblik på at styrke centrale EU-programmer i 2022-budgettet og på passende vis reagere på presserende behov, der opstår i forbindelse med bl.a. covid-19-sundhedskrisen og genopretningsprocessen; insisterer i denne forbindelse på rettidig aktivering af nødhjælpsinstrumentet samt på mobilisering af de særlige FFR-instrumenter, bl.a. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, med henblik på at yde finansiel støtte, når det er nødvendigt;

45. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (26.2.2021)

til Budgetudvalget

om retningslinjer for budgettet for 2022 – Sektion III

(2020/2265(BUI))

Ordfører for udtalelse: Christian Ehler

 

 

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at 2022 bør være et år, hvor der sættes skub i en hurtig genopretning af et socialt, økologisk og økonomisk modstandsdygtigt Europa; mener, at Unionens indsats bør rettes mod at afbøde virkningerne af den økonomiske afmatning; understreger, at genopretningen nødvendigvis skal fremme Europas dobbelte omstilling, og mener følgelig, at finansiering af digitale og energirelaterede investeringer spiller en central rolle i genopretningen, samtidig med at der skal tages hensyn til de to særskilte, men indbyrdes forbundne faser, som Parlamentet har identificeret i sin betænkning om den nye industristrategi for Europa; understreger, at Unionens budget for 2022 bør støtte kriseramte virksomheder, bidrage til at skabe kvalitetsjob, støtte omskoling og opkvalificering for at forbedre beskæftigelsesegnetheden og bidrage til at mindske energifattigdom; fremhæver, at det er vigtigt med en effektiv anvendelse af Next Generation EU-midlerne (NGEU) til at gennemføre de nationale genopretningsplaner; minder om den afgørende rolle, som strategisk fremsyn spiller;

2. fremhæver, at det er nødvendigt at støtte forskning og innovation i forbindelse med den nuværende pandemi og EU's grønne og digitale ambitioner; glæder sig derfor over de yderligere fire mia. EUR (i 2018-priser) til Horisont Europa, herunder en mia. EUR til Det Europæiske Forskningsråd, der hidrører fra bøder i konkurrencesager, margener og frigørelser, som aftalt i kompromiset om den flerårige finansielle ramme (FFR) samt over de yderligere fem mia. EUR (i 2018-priser) fra NGEU; minder om, at disse yderligere forpligtelser bør anvendes i overensstemmelse med resultatet af den endelige trilog om Horisont Europa, som der blev nået frem til den 11. december 2020, og som blev godkendt af Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) den 17. december 2020, herunder den fælles erklæring fra de tre EU-institutioner om genanvendelse af frigjorte midler i Horisont Europa, og om, at disse forpligtelser bør opretholde princippet om budgetmæssig kontinuitet ved at stabilisere variationen i de årlige forpligtelser, navnlig med hensyn til stigningen i forpligtelserne fra NGEU i de første år; mener, at det er afgørende, at ITRE-udvalget inddrages tæt i de årlige beslutninger om strukturen af Horisont Europa-budgettet for at sikre en optimal virkning for Europas forskere;

3. opfordrer til, at finansforordningens artikel 15, stk. 3, anvendes fuldt ud til at tildele alle disponible frigørelser fra tidligere EU-forskningsrammeprogrammer til Horisont Europa i tillæg til de yderligere forpligtelser, der er nævnt i punkt 2, under hensyntagen til de fremtidige behov, der vil opstå efter 2023 og ved udløbet af NGEU-forpligtelserne;

4. forventer, at Kommissionen fuldt ud overholder den fælles erklæring om genanvendelse af frigjorte midler til fordel for Horisont Europa ved at finansiere de tre nævnte klynger, og at den indfrier sin aftale om at yde finansiering til oprettelsen af et europæisk samarbejdsområde for kulturarv; opfordrer til kontinuitet i finansieringen under Horisont Europa til projekter, der er oprettet som flagskibsinitiativer inden for fremtidige og nye teknologier (FET) under Horisont 2020, og til gennemførelse af forskningsdagsordenerne, der er udviklet ved hjælp af instrumentets forberedende foranstaltninger med henblik på en ny generation af FET-flagskibe i overensstemmelse med betragtningerne i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 29. maj 2020 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling (COM(2020)0459); understreger det faktum, at der ligeledes bør afsættes tilstrækkelige midler til, at de første aktiviteter i det nye videns- og innovationsfællesskab om kulturelle og kreative sektorer og industrier kan finde sted i 2022;

5. glæder sig over det nye europæiske rumprogram med et samlet budget på 14,8 mia. EUR for perioden 2021-2027; minder om, at rummet er en nøglesektor for Unionen med en betydelig afsmittende virkning i andre økonomiske sektorer, og at den fremmer den klimamæssige og digitale omstilling; mener, at det europæiske rumprogram vil spille en særlig vigtig rolle for den europæiske grønne pagt på grund af dets jordobservationsprogram, som vil skabe konkrete fordele såsom miljøovervågning;

6. understreger, at der er behov for en hurtig og fuldstændig gennemførelse af Fonden for Retfærdig Omstilling med henblik på at støtte en retfærdig og socialt acceptabel energi- og klimaomstilling, som vil afbøde negative socioøkonomiske virkninger på berørte områder, samfund og arbejdsmarkeder under omstilling og bidrage til diversificering af lokale økonomiske aktiviteter, især i de regioner, der er under omstilling, og som er stærkt afhængige af fossile brændstoffer til deres energiforbrug – navnlig kul, brunkul, tørv og olieskifer – eller drivhusgasintensive industrier; understreger, at det er nødvendigt at opretholde den økonomiske konkurrenceevne, energisikkerheden og prisoverkommeligheden; fremhæver, at en retfærdig klima- og energiomstilling ikke må lade nogen i stikken og nødvendigvis må indebære foranstaltninger til at bekæmpe energifattigdom;

7. der henviser til Parlamentets beslutning af 16. september 2020 om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter[13]; mener, at nye egne indtægter er af afgørende betydning for Unionens budget for 2022;

8. forventer, at ligestilling mellem kønnene fremmes i forbindelse med gennemførelsen og overvågningen af alle programmer; fremhæver betydningen af ligestilling mellem kønnene i den dobbelte omstilling og navnlig med hensyn til kvinders deltagelse inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik;

9. understreger, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig finansiering til at bidrage til den dobbelte omstilling med henblik på at opfylde energi- og klimamålene for 2030 og opnå klimaneutralitet senest i 2050 og på at skabe Europas digitale årti; mener, at den digitale omstilling også bør lette og bidrage til den grønne omstilling; bemærker i denne forbindelse den centrale rolle, som tilstrækkelige midler til Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten (CEF), navnlig CEF-Energi og CEF's digitale område, det europæiske rumprogram, programmet for et digitalt Europa, InvestEU og europæiske partnerskaber såvel som Fonden for Retfærdig Omstilling spiller, og at de bør kombineres med og tilpasses yderligere NGEU-finansiering, hvor det er muligt;

10. minder om betydningen af forskning og innovation for at klare den centrale udfordring, der ligger i at tackle klimaændringerne, og sikre EU's strategiske lederskab; understreger behovet for at reformere den europæiske industri og de sektorer, hvor det er vanskeligt at reducere emissionerne, for at opnå en bæredygtig, ren og konkurrencedygtig Union og for i sidste ende at nå vores klima- og energimål; understreger, at Unionens budget for 2022 bør finansiere projekter med henblik på at levere sikker og økonomisk overkommelig energiforsyning til de europæiske borgere i overensstemmelse med Parisaftalen, de mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt, og princippet om ikke at gøre væsentlig skade;

11. understreger betydningen af "Fit for 55"-pakken på politikområder som vedvarende energi og energieffektivitet; fremhæver den afgørende rolle, som gennemførelsen af EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi spiller for at kunne gennemføre ovennævnte politikker; forventer, at Unionens budget for 2022 vil sikre en betydelig og tidlig mobilisering af midler og investeringer i energi- og ressourceeffektivitetsforanstaltninger, herunder fremskyndelse af gennemgribende energirenovering af bygninger, udvidelse af decentraliserede vedvarende energikilder og fremtidssikrede infrastrukturer med henblik på at undgå fastlåsningseffekter og strandede aktiver;

12. minder om de mål, der blev aftalt under FFR for 2021-2027, om at opnå et udgiftsniveau for biodiversitet på 10 % og et udgiftsniveau for klimamainstreaming på 30 %; gentager sin opfordring til at fortsætte arbejdet med metoder til sporing af klima- og biodiversitetsrelaterede udgifter, idet der anvendes en mere robust, gennemsigtig og omfattende metode; opfordrer til fuld inddragelse af Parlamentet i udviklingen af disse metoder og ser frem til de årlige høringer om klima- og biodiversitetsmålene som fastsat i den interinstitutionelle aftale;

13. glæder sig over programmet "Et Europa klar til den digitale tidsalder" og efterlyser investeringer i digitalisering og digital konnektivitet, en tydelig definition af de digitale mål for 2030 og tackling af udfordringer i forbindelse med cybersikkerhed, interoperabilitet, frie datastrømme, sikkerhed og ansvar samt kunstig intelligens; understreger det faktum, at det ̶̶̶̶̶̵─ med henblik på at kunne skabe Europas digitale årti ─ er nødvendigt, at EU-programmer til støtte for den digitale omstilling modtager tilstrækkelig finansiering; understreger betydningen af at sikre kontinuiteten i investeringerne i højtydende databehandling og kvanteteknologier og opfordrer til et tilstrækkeligt finansieringsniveau for fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling (Euro HPC) i betragtning af den store mængde ressourcer, der vil være nødvendige for at udvikle dets økosystem, og for den videre gennemførelse af ambitionerne for kvanteflagskibet;

14. fremhæver betydningen af at styrke EU's strategiske autonomi og modstandsdygtigheden af EU's økonomi; opfordrer til at videreudvikle EU's konkurrenceevne og bæredygtighed for EU's industrier med henblik på at blive en konkurrencedygtig aktør på verdensplan og nå målene for grøn og digital omstilling, teknologisk autonomi, bæredygtig og inklusiv vækst, skabelse af kvalitetsjob og innovation;

15. understreger det faktum, at det i lyset af den nuværende økonomiske situation er yderst vigtigt at indføre og styrke støttemekanismen for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er); opfordrer i denne forbindelse til, at der afsættes tilstrækkelige og tilgængelige midler til at støtte SMV'er, mikrovirksomheder og nystartede virksomheder, som er blevet hårdt ramt af krisen; glæder sig i denne forbindelse over de yderligere midler, der i FFR-forhandlingerne er afsat til InvestEU, og mener, at denne finansiering bør fokusere på langsigtede investeringer med henblik på at bidrage til den økonomiske genopretning i EU; understreger behovet for at gøre det muligt for mikrovirksomheder og SMV'er fuldt ud at drage fordel af de muligheder, der følger af den europæiske grønne pagt og af deres egen omstilling hen imod miljømæssig bæredygtighed og digitalisering, og behovet for at undgå forskelsbehandling af virksomheder i vanskeligheder, som har brug for hjælp i forbindelse med deres omstilling;

16. anser det for yderst vigtigt, at 2022-budgettet har en strategisk tilgang til industriel genopretning, navnlig i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling; minder om, at den industrielle konkurrenceevne og klimapolitikken bør styrke hinanden gensidigt, og understreger derfor, at udgifter til en innovativ og klimaneutral genindustrialisering vil føre til jobskabelse i EU og vil styrke den europæiske økonomis konkurrenceevne; fremhæver i denne forbindelse den europæiske batterialliances succes med hensyn til at skabe en konkurrencedygtig, cirkulær, bæredygtig og sikker værdikæde for batterier i Europa; understreger betydningen af at styrke EU's strategiske autonomi og bemærker i denne henseende betydningen af programmer såsom Den Europæiske Forsvarsfond;

17. understreger det faktum, at virkningerne og konsekvenserne af covid-19-udbruddet har vist, at der er behov for offentlige og private investeringer i sundhedsforskning; opfordrer derfor til, at der i 2022-budgettet afsættes tilstrækkelige midler til forskning og udvikling af kapacitet hvad angår vaccine- og lægemiddelproduktion; understreger betydningen af at sikre adgang til sikre, effektive og økonomisk overkommelige vacciner og lægemidler for alle;

18. opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelig finansiering og personale til EU's agenturer, navnlig til Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation, Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed og det nye Agentur for Rumprogrammet; minder om, at ACER i mange år har været underfinansieret og underbemandet, hvilket bringer dets funktionsdygtighed og evne til at udføre dets opgaver i fare, herunder de yderligere opgaver, det er blevet pålagt i henhold til den seneste lovgivning, bl.a. pakken om ren energi.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	23.2.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	57 2 19
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	François Alfonsi, Nicola Beer, François-Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Michael Bloss, Manuel Bompard, Paolo Borchia, Marc Botenga, Markus Buchheit, Martin Buschmann, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Carlo Calenda, Andrea Caroppo, Maria da Graça Carvalho, Ignazio Corrao, Ciarán Cuffe, Josianne Cutajar, Nicola Danti, Pilar del Castillo Vera, Martina Dlabajová, Christian Ehler, Valter Flego, Niels Fuglsang, Lina Gálvez Muñoz, Claudia Gamon, Jens Geier, Nicolás González Casares, Bart Groothuis, Christophe Grudler, András Gyürk, Henrike Hahn, Robert Hajšel, Ivo Hristov, Ivars Ijabs, Romana Jerković, Eva Kaili, Seán Kelly, Izabela-Helena Kloc, Łukasz Kohut, Zdzisław Krasnodębski, Andrius Kubilius, Miapetra Kumpula-Natri, Thierry Mariani, Marisa Matias, Eva Maydell, Georg Mayer, Joëlle Mélin, Dan Nica, Angelika Niebler, Ville Niinistö, Aldo Patriciello, Mauri Pekkarinen, Mikuláš Peksa, Tsvetelina Penkova, Morten Petersen, Markus Pieper, Clara Ponsatí Obiols, Sira Rego, Manuela Ripa, Jérôme Rivière, Robert Roos, Maria Spyraki, Jessica Stegrud, Beata Szydło, Grzegorz Tobiszowski, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Isabella Tovaglieri, Henna Virkkunen, Pernille Weiss, Carlos Zorrinho
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Jakop G. Dalunde, Marian-Jean Marinescu, Susana Solís Pérez, Tomas Tobé

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

57	+
PPE	François-Xavier Bellamy, Hildegard Bentele, Tom Berendsen, Vasile Blaga, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Maria Da Graça Carvalho, Pilar Del Castillo, Christian Ehler, András Gyürk, Seán Kelly, Andrius Kubilius, Marian-Jean Marinescu, Eva Maydell, Angelika Niebler, Aldo Patriciello, Markus Pieper, Maria Spyraki, Tomas Tobe, Henna Virkkunen, Pernille Weiss
S&D	Carlo Calenda, Josianne Cutajar, Niels Fuglsang, Lina Gálvez Muñoz, Jens Geier, Nicolás González Casares, Robert Hajšel, Ivo Hristov, Romana Jerković, Eva Kaili, Łukasz Kohut, Miapetra Kumpula-Natri, Dan Nica, Tsvetelina Penkova, Patrizia Toia, Carlos Zorrinho
RENEW	Nicola Beer, Nicola Danti, Martina Dlabajova, Valter Flego, Claudia Gamon, Bart Groothuis, Christophe Grudler, Ivars Ijabs, Mauri Pekkarinen, Morten Petersen, Susana Solís Pérez
Verts/ALE	François Alfonsi, Michael Bloss, Ignazio Corrao, Ciarán Cuffe, Jakop Dalunde, Henrike Hahn, Ville Niinistö, Mikuláš Peksa, Manuela Ripa

 

2	-
ECR	Rob Roos, Jessica Stegrud

 

19	0
ID	Paolo Borchia, Markus Buchheit, Thierry Mariani, Georg Mayer, Joëlle Mélin, Jérôme Rivière, Isabella Tovaglieri
ECR	Izabela-Helena Kloc, Zdzisław Krasnodębski, Beata Szydło, Grzegorz Tobiszowski, Evžen Tošenovský
The Left	Manuel Bompard, Marc Botenga, Marisa Matias, Sira Rego
NI	Martin Buschmann, Andrea Caroppo, Clara Ponsatí Obiols

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET (26.2.2021)

til Budgetudvalget

Retningslinjer for budgettet for 2022 – Sektion III

(2020/2265(BUI))

Ordfører for udtalelse: Isabel García Muñoz

 

 

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at EU's transportsektor er af afgørende betydning for Unionens konkurrenceevne, økonomiske udvikling og sociale samhørighed, for dens bæredygtighed og for at sikre territorial tilgængelighed og konnektivitet for alle regioner i EU, med særlig vægt på regionerne i den yderste periferi, landdistrikterne, ø-regionerne og de fjerntliggende regioner samt andre ugunstigt stillede geografiske områder;

B. der henviser til, at transport vil være nøglen til at opnå klimaneutralitet senest i 2050; der henviser til, at der er behov for tilstrækkelige målrettede investeringer for at fremme den grønne omstilling i sektoren og for at fremskynde overgangen til bæredygtig og intelligent mobilitet i overensstemmelse med målene i den grønne pagt og Parisaftalen samt for at fremme den digitale omstilling ved at sikre digital infrastruktur af højeste klasse og med den bedst mulige ydeevne og ved at sikre, at de vigtigste digitale katalysatorer er på plads;

C. der henviser til, at turisme er en essentiel sektor for EU's økonomi og Unionens fjerdestørste eksportindustri, og der henviser til, at den spiller en vigtig rolle for EU's økonomi, konkurrenceevne, beskæftigelse og for fremme af social velfærd;

D. der henviser til, at transport- og turismesektorerne og de arbejdspladser, der skabes af disse sektorer, er blandt de hårdest ramte af den nylige covid-19-krise, navnlig på grund af de begrænsninger af den frie bevægelighed, som blev indført i 2020, og som påvirkede det indre markeds funktion; der henviser til, at genopretningen af transport- og turismesektorerne er afgørende for et velfungerende indre marked samt for konnektiviteten, konkurrenceevnen og jobskabelsen i EU; der henviser til, at transport har vist sig at være afgørende for at sikre den fortsatte strøm af varer på tværs af hele EU under krisen og vil være af allerstørste betydning for distributionen af covid-19-vaccinen;

E. der henviser til, at EU's nulvision fastsætter målsætningen om at nedbringe antallet af trafikdræbte med 50 % senest i 2030 og om helt at forebygge dødelige trafikuheld senest i 2050; der henviser til, at investeringer i trafiksikkerhed er et centralt element i EU's strategiske handlingsplan for trafiksikkerhed; der henviser til, at det vedvarende høje antal trafikdræbte tyder på, at der bør foretages flere investeringer for at garantere vej- og færdselssikkerheden;

1. opfordrer til styrkelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at reducere emissionerne og sikre en retfærdig omstilling til klimaneutralitet senest i 2050; anmoder derfor om tilstrækkelig finansiering til flagskibsprojekterne, målsætningerne og initiativerne i strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet – i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav i den grønne pagt og Parisaftalen – og navnlig til at sætte skub i den finansielle støtte til intelligent og bæredygtig mobilitet, herunder en øget produktion og anvendelse af alternative brændstoffer, sammen med ladestandere, samt flere bæredygtige infrastrukturprojekter, herunder nødvendig infrastruktur til overvågning af luftforurening i forbindelse med transportaktiviteter, samtidig med at teknologineutraliteten opretholdes; understreger, at denne strategi bør bidrage til at forbedre de offentlige transportsystemers tiltrækningskraft, effektivitet og kapacitet, bl.a. gennem innovative billetsystemer; fremhæver, at det er af afgørende betydning at høre relevante interessenter for at nå de mål, der er fastsat i strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet; glæder sig over aftalen om den flerårige finansielle ramme (FFR) om et enklere, mere effektivt og resultatorienteret system for egne indtægter, der tager hensyn til EU's prioriteter, navnlig dets miljømæssige og digitale ambitioner;

2. gentager, at den digitale og grønne omstilling bør være retfærdig, inklusiv og ikkediskriminerende for at sikre, at arbejdsstyrken, erhvervslivet og SMV'erne i transportsektoren kan tilpasse sig denne omstilling, og for at støtte de mest berørte regioner og samfund; mener, at det er vigtigt, at der tildeles tilstrækkelig finansiering til denne tilpasningsproces, samtidig med at højere sociale standarder fremmes i sektoren, samt til opkvalificering, omskoling og faglig uddannelse for at give sektorens arbejdsstyrke ny ekspertise og nye færdigheder med henblik på nye jobmuligheder og -krav; fremhæver, at sidstnævnte vil bidrage til at gøre sektoren mere attraktiv og til at håndtere den aldrende arbejdsstyrke, øge kvinders repræsentation og afhjælpe manglen på arbejdskraft;

3. opfordrer til at sikre et ambitiøst budget for EU's transport- og turistsektorer; mener, at finansieringen af Connecting Europe-faciliteten (CEF) som vedtaget for FFR for 2021-2027 er utilstrækkelig i forhold til sektorens behov og udfordringer; fremhæver, at CEF er det vigtigste instrument til at finansiere infrastrukturudvikling med den største EU-merværdi for så vidt angår økonomisk, social og territorial samhørighed og konnektivitet, navnlig hvad angår grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser, og til at integrere den grønne pagt og digitale mål, samtidig med at konkurrenceevnen fremmes; gentager CEF's afgørende rolle med hensyn til at fremme udviklingen og en rettidig afslutning af et højeffektivt transeuropæisk net (TEN-T), der er bæredygtigt, sikkert, multimodalt, interoperabelt og sammenkoblet inden for områderne transport, energi og tjenesteydelser; gentager, at passende finansiering til transportprojekter vil bidrage til at sætte skub i genopretningen heraf og fremskynde omstillingen til bæredygtig og intelligent mobilitet;

4. bemærker med beklagelse den kraftige nedskæring af tildelingen fra Samhørighedsfonden til CEF på transportområdet i 2021; anmoder om, at 2022-budgettet genopfører finansieringsniveauet til 2020-niveauet for at afspejle den altafgørende rolle, som Unionens transportpolitik og investeringer spiller med hensyn til at styrke den territoriale, sociale og økonomiske samhørighed i Unionen, navnlig gennem færdiggørelsen af TEN-T-hovednettet og det samlede net; anmoder derfor om, at finansieringen af TEN-T fastholdes som en del af samhørighedspolitikken, herunder støtten til komponenten vedrørende støtte til udvikling og modernisering af sekundære, regionale og lokale forbindelser; fremhæver i denne forbindelse behovet for at styrke investeringerne i konnektivitet i perifere regioner og regioner i den yderste periferi;

5. beklager nedskæringen af finansieringen til InvestEU-programmet i forhold til Parlamentets krav i betragtning af programmets rolle med hensyn til at fremme bæredygtig og sikker infrastruktur; beklager endvidere den efterfølgende betydelige nedskæring af finansieringen til InvestEU's årlige budget med mere end 40 % (forpligtelsesbevillinger) fra 2020 til 2021; glæder sig dog over indarbejdelsen af politikområdet for bæredygtig infrastruktur, som skaber vigtige investeringsmuligheder for bæredygtige og sikre transportinfrastrukturer, mobilitetsløsninger og -udstyr og for udbredelsen af innovative teknologier; opfordrer til, at der i forbindelse med investeringer i transportsektoren, navnlig dem, der finansieres over Unionens budget, tages behørigt hensyn til dens klart fastlagte prioriteter på miljøområdet;

6. gentager behovet for at fremme en retfærdig omstilling og samtidig fremme bæredygtig, intelligent og modstandsdygtig mobilitet, der er prismæssigt overkommelig og tilgængelig for alle regioner og alle passagerer; understreger den afgørende rolle, som en lånefacilitet for den offentlige sektor under mekanismen for retfærdig omstilling spiller som et middel til at kompensere for omkostningerne ved energiomstilling ved at investere i sikre og bæredygtige transport- og turismeinfrastruktur i de regioner, der er mest berørt af udfordringerne i forbindelse med omstillingen, såsom landdistrikter og tyndt befolkede områder, ugunstigt stillede regioner og miljømæssigt sårbare områder, og for alle passagerer, herunder for personer med handicap og nedsat mobilitet;

7. glæder sig over Kommissionens hensigt om at fremme forskning i og anvendelse af innovative og bæredygtige teknologier inden for transport for at bidrage til bæredygtige mobilitetstjenester; fremhæver EU's forskningsprogrammer såsom CEF, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og InvestEU, som vil være af afgørende betydning for udbredelsen af disse teknologier;

8. opfordrer til, at der foretages en evaluering af de potentielle virkninger af en specifik fond med fokus på transportnet i regionerne i den yderste periferi – en POSEI-transportfond – sammenlignet med den nuværende finansieringsmodel;

9. mener, at forbedret netvedligeholdelse bidrager til dets effektivitet og problemfri kontinuitet, fremmer TEN-T-infrastrukturens bæredygtighed, ydeevne og dermed modstandsdygtighed, samtidig med at trafiksikkerheden forbedres, med særlig vægt på bløde trafikanter såsom fodgængere, cyklister, motorcyklister, knallertkørere og andre mikromobilitetsbrugere; bemærker navnlig vigtigheden af at håndtere og opgradere den eksisterende højrisikoinfrastruktur, navnlig netsegmenter, der er underudviklede og ved at blive forældet; opfordrer Kommissionen til at lette og skabe incitamenter for investeringer i netvedligeholdelse og til at gennemføre en overvågningsplan for vedligeholdelsen af hovednettet på europæisk plan med henblik på at sikre gnidningsløs konnektivitet i alle områder i EU; opfordrer Kommissionen til at prioritere de regioner, hvor der er konstateret særlige udfordringer i forbindelse med netvedligeholdelsen, og til at yde rådgivning og teknisk og finansiel støtte til de relevante myndigheder;

10. beklager den drastiske nedskæring på 75 % i finansieringen af militær mobilitet under transportsøjlen i forhold til den oprindelige handlingsplan fra marts 2018, hvilket i betydelig grad mindsker ambitionerne for dette nye politiske mål, som sigter mod at tilpasse dele af TEN-T-nettene til dobbelt anvendelse af transportinfrastrukturen med henblik på at forbedre både den civile og militære mobilitet;

11. gentager, at det er nødvendigt at overveje, hvordan bæredygtige transportformer kan fremmes, bl.a. gennem budgetmæssige incitamenter, under hensyntagen til eksemplet fra initiativet om det europæiske år for jernbanetransport i 2021; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at sikre kontinuitet i 2021 som det europæiske år for jernbanetransport og til yderligere at fremme genoplivningen af komfortable europæiske nattog som et bæredygtigt alternativ til kortdistanceflyvninger og bilrejser over lange afstande, samtidig med at der sikres fair konkurrence mellem alle transportformer samt mellem offentlige og private operatører; minder om Parlamentets forslag om at udnævne 2022 til "det europæiske år for grønnere byer", som kunne være en mulighed for at fremme bæredygtig og intelligent mobilitet i byerne;

12. gentager Parlamentets presserende og gentagne anmodning om oprettelse af et særligt program for bæredygtig turisme på europæisk plan og oprettelse af en særlig budgetpost, hvortil der afsættes et beløb i overensstemmelse med sektorens behov; fremhæver, at dette vil hjælpe denne sektor, der har stærke forbindelser til transport, med at komme sig efter covid-19-krisen og vil være et første skridt i retning af at forbedre EU's turismepolitikker, hvilket vil gavne Unionens økonomi, konkurrenceevne, beskæftigelse, sociale udvikling og miljømål og øge antallet af lokale, kvalitetsbetonede og varige job i sektoren; glæder sig i denne forbindelse over, at Revisionsretten har iværksat en revision for at vurdere turismeprojekter, der er blevet medfinansieret med 6,4 mia. EUR i perioden 2007-2013 og indtil videre med 4 mia. EUR i midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden i perioden 2014-2020;

13. anmoder om, at finansieringen af europæiske transportagenturer og fællesforetagender bringes på linje med deres ansvarsniveau og deres rolle som centrale aktører i omstillingen til dekarbonisering af transportformerne; beklager især den betydelige nedskæring i Den Europæiske Unions Jernbaneagenturs (ERA's) budget og minder om dets rolle, sammen fællesforetagendet Shift2Rails rolle, i forbindelse med at opnå en varig overflytning af trafik fra landevej til jernbane og med henblik på at gøre fremskridt med hensyn til oprettelsen af det fælles europæiske jernbaneområde; anmoder i denne henseende om, at ERA's 2022-budget øges til mindst 2020-niveauet; minder ligeledes om den betydelige arbejdsbyrde, som Boeing 737 Max-undersøgelserne medførte for EU's Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), og om den rolle, som agenturet – sammen med fællesforetagenderne Clean Sky 2 og SESAR – spiller med hensyn til at reducere CO2-emissionerne pr. passager; anerkender også EASA's vigtige bidrag i tæt samarbejde med Kommissionen for så vidt angår de umiddelbare og langsigtede virkninger af brexit på luftfartsområdet samt dets bidrag til en sikker og sund tilbagevenden til luftfartsoperationer med indgåelsen af covid-19-protokollen om sundhedssikkerhed inden for luftfart ("COVID-19 Aviation Health Safety Protocol"); understreger den rolle, som Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) kan spille med hensyn til at støtte medlemsstaterne i at afbøde skibsfartsrelaterede miljørisici og forbedre den maritime sektors bæredygtighed, hvis der stilles yderligere ressourcer til rådighed;

14. gentager, at EASA, der er klassificeret som et "agentur for europæiske strategiske investeringer", i 2018 fik væsentlige nye kerneopgaver med hensyn til cybersikkerhed inden for luftfart, droner og lufttransport i byområder, miljøbeskyttelse, forskning og udvikling samt internationalt samarbejde; opfordrer derfor til at sikre agenturet et passende budget for at udruste det med de nødvendige ressourcer til dets opgaver; understreger agenturets rolle i den grønne pagt gennem dets arbejde for at forbedre dets bestræbelser på at forbedre luftfartens miljøpåvirkning, bl.a. gennem udvikling af nye CO2-standarder, overvågning af forebyggelsen af miljøsvig, konceptet med et miljømærke og LifeCycle-projektet, bæredygtige brændstoffer samt miljøvenlig fornyelse af luftfartsselskabernes flåder;

15. fremhæver den vigtige rolle, som europæiske partnerskaber kan spille med hensyn til at fremme innovation og forskning og forbedre transportsektorens performance og sikkerhed og samtidig fremme reduktioner i transportemissionerne baseret på teknologiske fremskridt, en videnskabeligt baseret tilgang og regler; påpeger, at partnerskaber, der er planlagt for Horisont Europa, såsom "Batteries", "2Zero" and "Clean Hydrogen" kan spille en afgørende rolle med hensyn til at fremme partnerskaber med EU-medlemsstater, den private sektor og alle relaterede interessenter og kan bidrage til udbuddet af innovative køretøjsteknologier og til udviklingen af en nødvendig omfattende politik til stimulering af efterspørgslen efter nulemissionskøretøjer og lavemissionskøretøjer i hele EU; anmoder derfor om en forhøjelse af de finansielle midler til forskningsprogrammet Horisont Europa;

16. fremhæver, at Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) revision af sin udlånspolitik bør muliggøre private investeringer for at forbedre modstandsdygtigheden og fremskynde udbredelsen af bæredygtige og intelligente teknologier inden for alle transportformer i overensstemmelse med strategien for intelligent og bæredygtig mobilitet; fremhæver endvidere, at den reviderede udlånspolitik bør fremme offentlige og private investeringer i mere bæredygtige multimodale transportformer såsom jernbanetransport og i fornyelser af flåden inden for luftfart og søtransport; glæder sig over EIB's hensigt om sammen med de offentlige myndigheder at støtte ambitiøse investeringsprogrammer, der fremmer bæredygtig mobilitet på lokalt og regionalt plan, såsom planer for bæredygtig bytrafik og projekter inden for offentlig transport;

17. glæder sig over den rolle, som den nye genopretnings- og resiliensfacilitet og de dertil knyttede nationale planer spiller med hensyn til at afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien og med hensyn til at stimulere genopretningen inden for transport- og turismesektorerne og fremme den grønne og digitale omstilling; fremhæver, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner bør fokusere på politikområder såsom grøn omstilling, digital omstilling, økonomisk samhørighed, konkurrenceevne og social og territorial samhørighed; bemærker disse områders potentiale i forbindelse med genopretningen af transport- og turismesektorerne og foreslår, at faciliteten bl.a. bør anvendes til at opbygge deres modstandsdygtighed med henblik på at øge kriseberedskabet til håndtering af kriser af tilsvarende omfang i fremtiden; støtter navnlig finansieringen af opladningsinfrastruktur med det formål at installere 500 000 brintladestandere senest i 2025 og en million senest i 2030;

18. understreger betydningen af gennemsigtighed i EU's finansiering inden for transportsektoren; minder om, at offentlige investeringer i infrastruktur er særligt følsomme over for svig; understreger betydningen af at sikre en gennemsigtig og konkurrencepræget udbudsprocedure for store transportinfrastrukturprojekter, der finansieres af EU.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	25.2.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	41 3 5
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Magdalena Adamowicz, Andris Ameriks, José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Marco Campomenosi, Massimo Casanova, Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Andor Deli, Karima Delli, Anna Deparnay-Grunenberg, Ismail Ertug, Gheorghe Falcă, Giuseppe Ferrandino, João Ferreira, Mario Furore, Søren Gade, Isabel García Muñoz, Jens Gieseke, Elsi Katainen, Elena Kountoura, Julie Lechanteux, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Benoît Lutgen, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Tilly Metz, Giuseppe Milazzo, Cláudia Monteiro de Aguiar, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Philippe Olivier, Rovana Plumb, Dominique Riquet, Dorien Rookmaker, Massimiliano Salini, Sven Schulze, Vera Tax, Barbara Thaler, István Ujhelyi, Petar Vitanov, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Lucia Vuolo, Roberts Zīle, Kosma Złotowski
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Clare Daly, Carlo Fidanza, Marianne Vind

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

41	+
ECR	Carlo Fidanza, Roberts Zīle, Kosma Złotowski
NI	Mario Furore, Dorien Rookmaker
PPE	Magdalena Adamowicz, Andor Deli, Gheorghe Falcă, Jens Gieseke, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Benoît Lutgen, Marian-Jean Marinescu, Giuseppe Milazzo, Cláudia Monteiro de Aguiar, Massimiliano Salini, Sven Schulze, Barbara Thaler, Elissavet Vozemberg-Vrionidi
Renew	José Ramón Bauzá Díaz, Izaskun Bilbao Barandica, Søren Gade, Elsi Katainen, Caroline Nagtegaal, Jan-Christoph Oetjen, Dominique Riquet
S&D	Andris Ameriks, Ismail Ertug, Giuseppe Ferrandino, Isabel García Muñoz, Bogusław Liberadzki, Rovana Plumb, Vera Tax, István Ujhelyi, Marianne Vind, Petar Vitanov
The Left	Elena Kountoura
Verts/ALE	Ciarán Cuffe, Jakop G. Dalunde, Karima Delli, Anna Deparnay-Grunenberg, Tilly Metz

 

3	-
ECR	Peter Lundgren
The Left	Clare Daly, João Ferreira

 

5	0
ID	Marco Campomenosi, Massimo Casanova, Julie Lechanteux, Philippe Olivier, Lucia Vuolo

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER (5.3.2021)

til Budgetudvalget

om retningslinjer for budgettet for 2022 – Sektion III

(2020/2265(BUI))

Ordfører for udtalelse: Pina Picierno

 

 

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger den vigtige rolle, som såvel landbrug og udvikling af landdistrikter spiller for at opfylde Unionens målsætninger på områderne for fødevaresikkerhed, bæredygtig økonomisk vækst, social inklusion, territorial og miljømæssig balance, dyrevelfærd, bevarelse af biodiversitet og bekæmpelse af klimaændringer i fuld overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og jord til bord-strategien;

2. påpeger, at den fremtidige fælles landbrugspolitik i betragtning af dens store budgetandel og relevans for klima- og biodiversitetsmålene vil spille en central rolle med hensyn til at nå de ambitiøse mål i den europæiske grønne pagt, biodiversitetsstrategien og jord til bord-strategien; understreger i denne forbindelse behovet for at sikre tilstrækkelig finansiering som en hurtig og effektiv reaktion på de nye krav, der stilles til landbrugssektoren i forbindelse med gennemførelsen af disse mål, herunder til strukturer, der af medlemsstaterne er klassificeret som strategiske strukturer af offentlig interesse i landbrugsfødevaresektoren;

3. opfordrer Kommissionen til at analysere, i hvilket omfang det nuværende forslag til reform af den fælles landbrugspolitik bidrager til disse mål; opfordrer medlemsstaterne til at fremme foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der er rettet mod at hjælpe landbrugerne med at gennemføre den økologiske omstilling og overholde målene i den grønne pagt; mener, at effektiv beskyttelse mod ulovlig import, der er uforenelig med EU-standarder, vil bidrage til at beskytte forbrugernes sundhed og landbrugernes indkomst i Unionen;

4. slår til lyd for stabilitet i landbrugsbudgettet; modsætter sig derfor enhver nedskæring af landbrugsbudgettet i 2022-budgettet, navnlig i betragtning af de alvorlige kriser og prisudsving, som landbrugssektoren har oplevet i de seneste år, ikke mindst på grund af covid-19-krisen;

5. understreger, at landbruget har spillet en fremtrædende rolle i leveringen af fødevarer under sundhedskrisen, og at mange landbrugssektorer er blevet hårdt ramt af begrænsningerne som følge af pandemien; kræver, at der udarbejdes en plan, med et særligt budget, til støtte for landbrugssektoren i håndteringen af pandemiens virkninger; understreger vigtigheden af at anvende midlerne fra EU's genopretningsplan til at afhjælpe de vanskeligheder, som visse landbrugs- og husdyrsektorer oplever som følge af pandemiperiodens varighed, og virkningerne af lukningen af hotel-, restaurant- og cateringsektoren på mange produktionsområder;

6. udtrykker sin bekymring over den fortsatte straftold, som den amerikanske administration har pålagt europæiske produkter; finder det uacceptabelt, at landbrugsfødevaresektoren bærer en stor del af omkostningerne i forbindelse med Airbus-Boeing-handelskonflikten, som havde sin oprindelse i en helt anden sektor; fremhæver især de amerikanske toldsatser på vin og spiritus, som trådte i kraft den 12. januar, og som yderligere vil undergrave stabiliteten for mange producenter, der allerede kæmper for at overvinde de første sanktioner og covid-19-krisen; understreger, at de tab, som mange landbrugere i alle berørte sektorer har lidt, går videre end den umiddelbare indvirkning på salgsmarginerne, da modforanstaltningerne også har afsmittende virkninger, der har ført til, at EU-vine med en høj værdi er blevet fortrængt af produkter fra andre oprindelseslande; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre en kompensationsfond for alle landbrugere, der er omfattet af de amerikanske sanktioner, mens der søges en diplomatisk løsning, som bør udelukke landbrugssektorer fra retssagerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til med henblik herpå at forhandle et moratorium med den nye amerikanske regering;

7. støtter forlængelsen efter den 15. oktober 2021 af de ekstraordinære foranstaltninger for vinsektoren for at hjælpe landbrugerne med at overvinde covid-19-krisen i lyset af forværringen af markedssituationen som følge af de langvarige nedlukninger og krisens økonomiske konsekvenser, som truer med at ændre forbrugertendenserne betydeligt; understreger, at vinsektoren står over for en betydelig dobbelt virkning af pandemien og de amerikanske sanktioner, der er pålagt på baggrund af Airbus-Boeing-tvisten;

8. opfordrer Kommissionen til at afsætte passende midler til landdistrikterne under landbrugs- og samhørighedspolitikken under hensyntagen til målene for begge disse politikområder, jf. artikel 39 og 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, med henblik på at begrænse finansieringen fra den fælles landbrugspolitiks fonde til investeringer, der ikke er direkte knyttet til landbruget;

9. understreger, at over 31 % af landbrugsbedrifterne i Unionen ejes af landbrugere over 65 år, mens unge landbrugere kun tegner sig for 6 % af Unionens landbrugsbefolkning; henleder opmærksomheden på fænomenet affolkning og befolkningens aldring i landdistrikterne og understreger behovet for at gennemføre passende finansierede foranstaltninger for at modvirke disse fænomener på mellemlang og lang sigt; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at styrke eksisterende støtteforanstaltninger og indføre yderligere foranstaltninger såsom at lette adgangen til præferencelån og ekspertrådgivning for unge landbrugere og potentielle nytilkomne i 2022 samt fremadrettede investeringer, f.eks. i digitalisering og robotteknologi, i betragtning af den manglende generationsfornyelse inden for landbruget, som i øjeblikket er en af de største udfordringer for europæisk landbrug og miljømæssig overlevelse; understreger behovet for at lette adgangen til jord og generationsskifte på bedrifter som en central forudsætning for at give unge og nye landbrugere mulighed for at komme ind i sektoren;

10. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de øgede finansielle krav for at opfylde målene i jord til bord-strategien – navnlig på områderne reduktion af pesticider, udvidelse af økologisk landbrug, reduktion af antimikrobielle stoffer og forbedring af dyrevelfærden – og til at foreslå en tilsvarende forhøjelse af budgettet;

11. insisterer på, at enhver indtægt i EU-budgettet, der stammer fra formålsbestemte indtægter eller tilbagebetalinger fra uregelmæssigheder fra landbruget i tidligere år, skal forblive under udgiftsområde 3;

12. noterer sig forhøjelsen af bevillingerne til bekæmpelse af dyresygdomme og skadedyrsangreb og understreger behovet for at gennemføre de handlingsplaner, der koordineres af Kommissionen for forebyggelse, kontrol og udryddelse af dyresygdomme og planteskadegørere, i betragtning af de betydelige risici og det øgede antal udbrud i Unionen; understreger i denne forbindelse, at nye plantesundhedsmæssige trusler kan svække eller hindre opnåelsen af målene i Unionens strategi for reduktion af pesticider; opfordrer samtidig til, at Unionens importordning fortsat styrkes, samtidig med at bestemmelserne i den internationale plantebeskyttelseskonvention overholdes;

13. opfordrer til målrettet finansiering af både forskning og innovation og til indførelse af agroøkologiske metoder til bekæmpelse af skadegørere; gentager imidlertid, at grænsekontroller stadig er utilstrækkelige til at bekæmpe indførelsen af skadedyr og invasive arter, som er særligt skadelige for citrussektoren;

14. glæder sig over den øgede støtte til forskning og innovation, der er afsat til levering af sikre fødevarer af høj kvalitet, navnlig i den bredere sammenhæng med jord til bord-strategien; understreger, at det er af afgørende betydning, at midler, der er øremærket til forskning inden for landbrugsfødevaresektoren, navnlig fra det nye Horisont Europa-budget og de europæiske innovationspartnerskaber (EIP'er), også forbliver fuldt ud tilgængelige til landbrugere og husdyravlere med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og stimulere innovation og intelligente løsninger inden for landbrugssektoren og sektoren for udvikling af landdistrikter; understreger behovet for at lette adgangen til de mest avancerede landbrugsteknologier for at øge effektiviteten og bæredygtigheden af landbrugsproduktionen og tilskynde unge til at investere i intelligent landbrug;

15. understreger nødvendigheden af at sikre, at resultaterne af forskning og innovation når ud til bedrifterne; påpeger samtidig, at der er en ubalance i medlemsstaternes deltagelse i rammeprogrammerne for forskning og innovation til skade for lande uden for EU-15-landene; mener, at Horisont Europa-projekter derfor bør afspejle prioriteterne i alle lande og regioner;

16. understreger behovet for yderligere at strømline ydelsen af støtte for at forenkle den og mindske den enorme administrative byrde, som den pålægger de nationale forvaltninger og støttemodtagerne, navnlig i en overgangsperiode forud for gennemførelsen af den nye fælles landbrugspolitik;

17. understreger betydningen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger for innovation inden for landbruget og udviklingen af landdistrikter: anmoder om fortsat støtte til igangværende og nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger; understreger navnlig behovet for digitalisering i landsbyer for at øge produktionens rentabilitet og forbedre livskvaliteten og den lokale beskæftigelse og udvikling;

18. understreger, at den langsigtede vision for Unionens landdistrikter kræver, at der tages hensyn til demografiske aspekter og den stigende affolkning af landdistrikterne, når politikker koordineres, og midler fordeles mere effektivt;

19. stiller endnu en gang spørgsmål ved værdien af den nuværende krisereserve og mekanismen for finansdisciplin, som fortsat er uudnyttet på trods af anmodninger om støtte under covid-19-pandemien, da det i forbindelse med 2022-budgettet endnu en gang blot medfører en bureaukratisk byrde; gentager derfor sin positive holdning til, at der indføres en flerårig reserve, som er afkoblet fra direkte betalinger;

20. glæder sig over genopretningsmidlerne til støtte for landbrugsfødevarevirksomheder i deres bestræbelser på at tilpasse sig klimaændringerne og forsyne de europæiske forbrugere med bæredygtige og lokale produkter; understreger, at der skal lægges særlig vægt på de landbrugsfødevarer af høj kvalitet, der er hårdest ramt af covid-19-krisen;

21. understreger, at det uanset gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik i 2022 i overensstemmelse med reglerne for 2014-2020 er nødvendigt at gennemføre foranstaltninger på en sådan måde, at der skabes mere positive forandringer og sikres en bæredygtig omstilling til gavn for landbrugerne, miljøet, klimaet og fødevaresikkerheden;

22. opfordrer Kommissionen til ikke at koncentrere markedsføringsmidler om specifikke produktionsmodeller og til fortsat at fremme bevidstheden om og forbruget af fødevarer fra middelhavskosten samt kvalitetsprodukter med høj merværdi, geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser;

23. minder om, at fødevaresikkerhed, bæredygtighed i fødevareforsyningskæden og klima- og miljømålene for 2030 er prioriteter, der kræver investeringer og støtte til landbrugere og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i landdistrikterne; fremhæver derfor behovet for en væsentlig Europæisk Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og for en hurtig udbetaling af midler fra Next Generation EU i 2022, samtidig med at der tages hensyn til Unionens forpligtelser i henhold hertil;

24. understreger betydningen af fuld udnyttelse af erstatning af fossile brændstoffer og vedvarende bioøkonomi til at forfølge målene i den europæiske grønne pagt og til at skabe en ressourceeffektiv cirkulær økonomi; minder derfor om betydningen af øget støtte til forskning og innovation inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Horisont Europa som fastsat i Kommissionens bioøkonomiske strategi;

25. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe afgørelse om nye egne budgetmidler for at fremskynde gennemførelsen af EU's "Next Generation"-initiativ; opfordrer Kommissionen til at give medlemsstaterne mulighed for i mellemtiden at begynde at gennemføre deres genopretningsplaner inden for rammerne af programmerne for udvikling af landdistrikterne, indtil der foreligger en formel afgørelse;

26. har tillid til, at 2022-budgettet vil bidrage til bedre at formidle fordelene ved husdyravl i Europa, navnlig ekstensiv husdyravl, og dens bidrag til miljøet, biodiversiteten og landdistrikternes bæredygtighed;

27. understreger, at der er et betydeligt krav om at tilpasse sektorprogrammerne under den fælles landbrugspolitik med henblik på at håndtere markedskriserne i visse centrale landbrugssektorer og landdistrikter i Unionen, som er blevet påvirket negativt af covid-19-krisen; insisterer på, at nogle af covid-19-kriseforanstaltningerne til støtte for landbrugssektorer bør fortsætte i 2022 med fokus på diversificering og afkortning af forsyningskæder;

28. udtrykker sin tilfredshed med tempoet i udgifterne til bevillinger til udvikling af landdistrikterne for programmerne for 2014-2020 og opfordrer de medlemsstater, der ikke har gjort fuld brug af deres finansieringsrammer for 2014-2020, til at fortsætte denne tendens i overgangsperioden for den fælles landbrugspolitik;

29. fremhæver betydningen af små landbrug i landdistrikter, økologiske landbrug og unge landbrugere, som kræver særlig opmærksomhed og øgede finansielle ressourcer;

30. mener, at landbrugsfødevaresektoren bør gøres til en af modtagerne af den nye brexittilpasningsreserve, da den er hårdest ramt af de negative konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og står over for en betydelig stigning i administrative omkostninger som følge af grænsekontrol, hvilket rammer SMV'erne hårdest;

31. påpeger, at det er nødvendigt at modvirke de negative virkninger forårsaget af andre handelsaftaler og toldforanstaltninger, som er indført af tredjeparter, og efterlyser, at der afsættes de nødvendige budgetmæssige ressourcer til markedsforanstaltninger for de berørte sektorer; kræver, at standarder for import af landbrugsprodukter fra lande uden for Unionen bør være i overensstemmelse med EU-standarderne;

32. minder om, ud over at forbedre de lovgivningsmæssige standarder, fordelene ved bedre mærkning og uddannelse for at hjælpe EU-borgerne med at omstille deres forbrugsvaner til mere bæredygtige og lokale landbrugsprodukter; anbefaler, at hensynet til sunde fødevarer, ernæring, økologisk produktion og dyrevelfærd afspejles i reglerne for offentlige udbud;

33. bekræfter betydningen af Unionens skolefrugt-, grøntsags- og mælkeordning for at hjælpe børn med at følge en sund kost; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte deres tildelinger og prioritere bæredygtig, lokal produktion af høj kvalitet;

34. opfordrer til, at EU-programmer fokuserer på projekter, der sikrer eksisterende arbejdspladser i landbruget, skaber job af høj kvalitet med arbejdstagerrettigheder, stabile og regulerede løn- og arbejdsvilkår og effektivt og målrettet bekæmper fattigdom og social udstødelse i landdistrikterne.

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	4.3.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	42 1 5
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Mazaly Aguilar, Clara Aguilera, Atidzhe Alieva-Veli, Álvaro Amaro, Eric Andrieu, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Mara Bizzotto, Daniel Buda, Isabel Carvalhais, Asger Christensen, Angelo Ciocca, Ivan David, Paolo De Castro, Jérémy Decerle, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Dino Giarrusso, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Martin Hlaváček, Krzysztof Jurgiel, Jarosław Kalinowski, Elsi Katainen, Gilles Lebreton, Norbert Lins, Colm Markey, Alin Mituța, Marlene Mortler, Ulrike Müller, Maria Noichl, Juozas Olekas, Pina Picierno, Maxette Pirbakas, Eugenia Rodríguez Palop, Bronis Ropė, Bert-Jan Ruissen, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Veronika Vrecionová, Sarah Wiener, Juan Ignacio Zoido Álvarez
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Anna Deparnay-Grunenberg, Petros Kokkalis

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

42	+
ECR	Mazaly Aguilar, Krzysztof Jurgiel, Bert-Jan Ruissen, Veronika Vrecionová
ID	Mara Bizzotto, Angelo Ciocca, Gilles Lebreton, Maxette Pirbakas
NI	Dino Giarrusso
PPE	Álvaro Amaro, Daniel Buda, Salvatore De Meo, Herbert Dorfmann, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Colm Markey, Marlene Mortler, Anne Sander, Petri Sarvamaa, Simone Schmiedtbauer, Annie Schreijer-Pierik, Juan Ignacio Zoido Álvarez
Renew	Atidzhe Alieva-Veli, Asger Christensen, Jérémy Decerle, Martin Hlaváček, Elsi Katainen, Alin Mituța, Ulrike Müller
S&D	Clara Aguilera, Eric Andrieu, Attila Ara-Kovács, Carmen Avram, Adrian-Dragoş Benea, Isabel Carvalhais, Paolo De Castro, Maria Noichl, Juozas Olekas, Pina Picierno
The Left	Luke Ming Flanagan, Petros Kokkalis, Eugenia Rodríguez Palop

 

1	-
ID	Ivan David

 

5	0
Verts/ALE	Anna Deparnay-Grunenberg, Francisco Guerreiro, Martin Häusling, Bronis Ropė, Sarah Wiener

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

UDTALELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET (26.2.2021)

til Budgetudvalget

om retningslinjer for budgettet for 2022 – Sektion III

(2020/2265(BUI))

Ordfører for udtalelse: Romeo Franz

 

 

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. er dybt bekymret over, at den hidtil usete afbrydelse af undervisning som følge af covid-19-pandemien har øget uddannelseskløften og dermed ulighederne i vores uddannelsessystemer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme koordinationen af tilgange med specifikke inklusionsforanstaltninger, der har til formål at undgå, at personer med handicap, dårligt stillede børn og studerende fra sårbare og marginaliserede baggrunde sakker endnu længere bagud;

2. understreger, at covid-19-krisen har medført betydelige ændringer, som har været med til at fremme omstillingen til digital skoleuddannelse; fremhæver, at et stort antal elever ikke har det nødvendige udstyr og den nødvendige webinfrastruktur til at deltage i digital uddannelse, og understreger behovet for at forbedre adgangen til fjernundervisning og undervisningsmateriale på alle niveauer, i skole- og universitetsundervisningen, samt til livslang læring, således at alt undervisningspersonale og alle lærende kan deltage i eller modtage uddannelse af høj kvalitet; fremhæver endvidere de hindringer, som uddannelses- og forskningsfaciliteter oplever i deres daglige arbejde, og som covid-19-pandemien har skabt;

3. opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge sin indsats for at forsyne forskere, lærere og deres institutioner med passende infrastruktur og værktøjer, såsom digital teknologi, software og finansiel støtte til kurser i levering af digitale kurser, for at overvinde den øgede uddannelseskløft og de vanskeligheder, der som følge af pandemien er forbundet med at drive vellykket forskning; øjner den aktuelle mulighed for at øge modstandsdygtigheden og velstanden i fremtiden ved hjælp af yderligere finansiel støtte til uddannelse og innovation;

4. opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at omdirigere uudnyttede eller sparede ressourcer til kultur-, uddannelses-, ungdoms-, idræts- og medieprogrammer;

5. bemærker, at omstillingen til digital skoleundervisning skete som følge af den hastende karakter, som pandemien afstedkom, men også at der allerede er fremsat forslag til nye hybride undervisningsmodeller, der kombinerer traditionelle og digitale undervisningsmodeller; foreslår derfor foranstaltninger til at sikre, at digital undervisning ikke sker på bekostning af finansieringen af traditionelle undervisningsmodeller; minder om, at det endelige mål med skolegang er at udvikle samfundsopbygning og samhørighed, hvilket først og fremmest nås ved hjælp af traditionelle undervisningsmodeller;

6. mener, at uddannelse udgør en af demokratiets grundpiller; er bekymret over den stigende nationale populisme, misinformation og social polarisering siden eurokrisen i 2010; mener derfor, at Kommissionen bør forhøje finansieringen på dette område, navnlig til at fremme undervisning i EU-borgerskab og aktivt medborgerskab inden for rammerne af programmerne Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC) og programmet for rettigheder og værdier med henblik på at fremme en følelse af fælles tilhørsforhold;

7. er ligeledes foruroliget over pandemiens uforholdsmæssigt alvorlige konsekvenser for de kulturelle og kreative sektorer og industrier samt idrætsrelaterede sektorer, som spiller en afgørende rolle med hensyn til at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse, navnlig for SMV'er, og med hensyn til at fremme social samhørighed og velfærd i lokalsamfund, hvor den aktuelle krise har ført til alvorlige økonomiske og sociale problemer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe alle nødvendige og passende foranstaltninger til at støtte målgrupperne for EU-programmer på disse områder og til at øge antallet af finansierede projekter i anerkendelse af den specifikke rolle, som disse sektorer spiller med hensyn til at overvinde de samfundsmæssige udfordringer, vi står over for, og gøre det til en prioritet at genetablere tabte arbejdspladser;

8. gentager betydningen af inden for rammerne af det europæiske semester at gennemføre de specifikke henstillinger vedrørende kultur, ungdom, uddannelse, idræt og medier ved at afsætte tilstrækkelige budgetbevillinger til relaterede programmer;

9. minder om, at Europa-Parlamentet har identificeret kultur og uddannelse som prioriterede sektorer, der fortjener støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at øremærke mindst 2 % af deres samlede budget til nationale genopretnings- og resiliensplaner for de kulturelle og kreative sektorer og industrier, 10 % til investeringer i kvalitetsbetonet og inklusiv uddannelse, dvs. uddannelse, som sigter mod at opnå topkvalitet, og som tilbyder undervisning i fremtidens færdigheder, med særlig vægt på spørgsmålet om adgang i forbindelse med digital undervisning, og 20 % til den digitale omstilling, som til dels bør afsættes til specifikke behov, tiltag og politikker vedrørende kultur-, uddannelses-, ungdoms-, medie- og idrætssektoren;

10. understreger, at medlemsstaterne også skal yde tilstrækkelig og bred støtte til kultur samt uddannelse og erhvervsuddannelse over deres nationale budgetter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at ændre deres fokus med hensyn til strukturmidlerne og til at yde støtte til de berørte sektorer, herunder også ved hjælp af investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII) og investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset Plus (CRII+) under samhørighedspolitikken;

11. beklager dybt, at budgetrammen for det europæiske solidaritetskorps blev reduceret betydeligt i forhold til Kommissionens oprindelige forslag; glæder sig over, at Parlamentet har sikret betydelige forhøjelser af finansieringsrammerne for Erasmus+, Et Kreativt Europa og programmet for rettigheder og værdier for 2022-2027, og at midlerne hertil skal hentes hovedsagelig fra bødeindtægter; anmoder Kommissionen om at skabe større klarhed om tidspunktet for og tildelingen af disse bøder; understreger nødvendigheden af yderligere at forhøje den finansielle støtte efter 2022 for at hjælpe uddannelsessektoren og de kreative og kulturelle sektorer og industrier med at vokse og komme på fode igen efter covid-19-krisen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at maksimere synergierne og udnytte komplementariteten mellem disse programmer og andre programmer under den nuværende flerårige finansielle ramme; insisterer på, at der bør afsættes tilstrækkelige midler til de kulturelle og kreative sektorer og industrier gennem InvestEU-fonden;

12. opfordrer Kommissionen til at medtage kulturel forskning i Horisont-programmet, eftersom kulturen står over for den udfordring at skulle genopfinde sig selv for at håndtere den digitale omstilling, som blev fremskyndet på grund af covid-19-pandemien, uden at der på forhånd var truffet forberedelser; mener, at pandemien og foranstaltningerne i forbindelse med hygiejneprotokoller også har skabt et presserende behov for nye og innovative former for kulturel og kunstnerisk kreativitet, produktion og præsentation i alle faser af den kulturelle forsyningskæde; fremhæver derfor, at det er af stor betydning at yde finansiel støtte til relevant forskning i de kulturelle og kreative sektorer;

13. opfordrer til gennemførelse af EU's prioriteter, dagsordener og politikker inden for uddannelse, kultur, ungdom, medier og idræt; opfordrer til en fuldstændig og rettidig gennemførelse af EU's handlingsplan for digital uddannelse og af det europæiske uddannelsesområde;

14. understreger, at idrætsuddannelser som følge af covid-19-krisen er blevet suspenderet i de fleste tilfælde, og opfordrer til, at der gøres en større indsats for at etablere og genoptage denne form for uddannelse i hele Europa, samtidig med at der ydes hjælp til digitaliseringen af disse uddannelser, uden at det påvirker kvaliteten af de involverede aktiviteter;

15. er dybt bekymret over covid-19-krisens indvirkning på unge med hensyn til uddannelse, mental trivsel og beskæftigelse; opfordrer til en rettidig vedtagelse af ungdomsgarantien og til en effektiv gennemførelse heraf i medlemsstaterne;

16. understreger behovet for at forhøje den finansielle støtte til kulturarv som følge af indvirkningerne af pandemien på en måde, som matcher de overordnede udfordringer og trusler mod kulturarven; påpeger, at vedligeholdelsesarbejde er standset eller drastisk reduceret, at hygiejneprotokollerne har absorberet en vigtig del af det disponible personale og de disponible finansielle ressourcer, at den ulovlige handel med kulturarvsgenstande er steget under nedlukningen på grund af forringelsen i beskyttelsen af processer og personale, samtidig med at klimaændringer og miljøforringelse er fortsat med at føre til nedbrydning af monumenter og tilføjer nye udfordringer for så vidt angår bevarelsen af kulturarven; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at forhøje de finansielle støtteforanstaltninger specifikt til kulturarv;

17. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre bestemmelserne om inklusion fra Erasmus+ og ESC ved at fastlægge en ramme for inklusion inden for seks måneder efter deres ikrafttræden og ved at hjælpe nationale agenturer med at udarbejde handlingsplaner, herunder kommunikationsplaner, for at øge bevidstheden blandt de europæiske borgere og for at målrette indsatsen mod potentielt interesserede deltagere og støttemodtagere mere effektivt; understreger, at dette vil kræve særlige finansielle støtteforanstaltninger;

18. forventer at se en væsentlig forhøjelse af ESC-finansieringen til frivilligt arbejde, da dette er en erfaringsbaseret aktivitet, der styrker den sociale samhørighed og solidaritet og navnlig har fokus på unge; understreger vigtigheden af at fastsætte et loft for aktiviteter internt i landene på 20 % og fastholde en vejledende budgetandel på 6 % for det humanitære indsatsområde, samtidig med at kapacitetsopbygningen inden for dette indsatsområde styrkes;

19. glæder sig over den løsning, der er vedtaget med en øget aldersgrænse på 35 år for ESC-frivillige i forbindelse med den humanitære del, navnlig muligheden for at inddrage eksperter og undervisere i uddannelsesøjemed, uden at der er en aldersgrænse, samt med henblik på at optimere læringsfordelene for yngre frivillige gennem øget kapacitetsopbygning;

20. minder om nødvendigheden af, at den europæiske grønne pagt afspejles, integreres og indgår i budgettet for alle EU-foranstaltninger, herunder i forbindelse med uddannelse og kultur samt innovation inden for disse områder; understreger, at en forbedring af borgernes, navnlig unges, viden og innovative idéer sammen med en styrkelse af deres handlekraft vil bidrage til at beskytte økosystemer og biodiversitet og fremskynde omstillingen til et klimaneutralt Europa senest i 2050;

21. er overbevist om, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier spiller en central rolle med hensyn til at fremme de adfærdsændringer, der er nødvendige for at muliggøre denne omstilling; opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage uddannelsesmæssige og kulturelle aktiviteter i finansieringsprogrammerne for den europæiske grønne pagt, da de udgør de mest effektive værktøjer til at bevæge sig i retning af at ændre forbrug og produktionsmønstre på en bæredygtig måde, med særligt fokus på unge;

22. glæder sig over det kreative og tværfaglige nye europæiske Bauhaus-initiativ, som vil bidrage til at forme og opbygge en bæredygtig fremtid; mener, at de kulturelle og kreative sektorer spiller en altafgørende rolle i udviklingen og etableringen af dette initiativ; mener, at det nye europæiske Bauhaus-initiativ bør bidrage til genopretningen af de kulturelle og kreative sektorer og industrier efter covid-19-krisen; insisterer på, at finansieringen af initiativet ikke bør hentes fra programmet Et Kreativt Europa; mener, at initiativets succes vil være baseret på dets evne til at opbygge synergier på tværs af EU-programmer;

23. opfordrer til, at der foretages en omfattende gennemgang af EU's udgifter til multimedieaktiviteter og til, at der anlægges en klarere og mere forudsigelig strategi for inddragelse med henblik på at forbedre borgernes viden om og forståelse af EU-anliggender;

24. forpligter sig til nøje at gennemgå de årlige arbejdsprogrammer som led i den årlige budgetprocedure for at sikre, at udgifterne gennemføres korrekt i overensstemmelse med forordningerne, og at arbejdsprogrammerne ikke anvendes som politiske instrumenter; forventer med hensyn til Erasmus+, at der i budgetposterne i budgetforslaget for 2022 skelnes klart mellem direkte og indirekte forvaltede midler til uddannelse og erhvervsuddannelse;

25. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en åben og gennemsigtig evaluering af de mål, der er nået med hensyn til kultur-, uddannelses-, ungdoms-, medie- og idrætsforanstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af budgettet, og til at stille den til rådighed for Europa-Parlamentet;

26. opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte de pilotprojekter, som Europa-Parlamentet har iværksat, for at gøre dem mere synlige og for at sikre fuld gennemførelse og udvikling af de vellykkede initiativer. 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	25.2.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 2 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Asim Ademov, Andrea Bocskor, Ilana Cicurel, Gilbert Collard, Gianantonio Da Re, Laurence Farreng, Tomasz Frankowski, Romeo Franz, Alexis Georgoulis, Hannes Heide, Irena Joveva, Petra Kammerevert, Niyazi Kizilyürek, Ryszard Antoni Legutko, Predrag Fred Matić, Dace Melbārde, Victor Negrescu, Peter Pollák, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Monica Semedo, Andrey Slabakov, Massimiliano Smeriglio, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Theodoros Zagorakis, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Marcel Kolaja

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG

25	+
ECR	Dace Melbārde
ID	Gilbert Collard
PPE	Asim Ademov, Andrea Bocskor, Tomasz Frankowski, Peter Pollák, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Theodoros Zagorakis, Milan Zver
Renew	Ilana Cicurel, Laurence Farreng, Irena Joveva, Monica Semedo
S&D	Hannes Heide, Petra Kammerevert, Predrag Fred Matić, Victor Negrescu, Marcos Ros Sempere, Domènec Ruiz Devesa, Massimiliano Smeriglio
The Left	Alexis Georgoulis, Niyazi Kizilyürek
Verts/ALE	Romeo Franz, Marcel Kolaja

 

2	-
ECR	Ryszard Antoni Legutko, Andrey Slabakov

 

1	0
ID	Gianantonio Da Re

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

 

 

HOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER (25.2.2021)

til Budgetudvalget

om retningslinjer for budgettet for 2022 - Sektion III

(2020/2265(BUI))

For Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender: Lucia Ďuriš Nicholsonová (formand)

 

 

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender forelægger Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag  1

Forslag til beslutning

Henvisning 8 a (ny)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	– der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Kommissionen i november 2017,

Ændringsforslag  2

Forslag til beslutning

Betragtning A (ny)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	A. der henviser til, at pandemien og de restriktive foranstaltninger, der er indført i forsøget på at inddæmme den, har haft alvorlige konsekvenser, som har forværret levevilkårene i Europa og afsløret, at mange europæiske husholdninger er finansielt skrøbelige; der henviser til, at næsten halvdelen af de europæiske borgere, da covid-19-krisen var på sit højeste i 2020, havde svært ved at få det til at løbe rundt, og at fire ud af ti europæere gav udtryk for, at deres finansielle situation var blevet forværret efter pandemiens start; der henviser til, at 54 % af respondenterne rapporterede, at de ikke var i stand til at opretholde deres levestandard i mere end tre måneder uden indkomst, hvilket viser den altafgørende betydning af social beskyttelse og af politiske initiativer til udjævning af krisens økonomiske og sociale konsekvenser for de europæiske borgere1;
	_________________________
	1 Eurofound (2020), "Liv, arbejde og covid-19", covid-19-serien, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

Ændringsforslag  3

Forslag til beslutning

Betragtning B (ny)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	B. der henviser til, at jobusikkerhed og frygten for at blive arbejdsløs som følge af de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien fortsat er udbredt, og at antallet af husholdninger, der er under økonomisk pres, fortsat er højt; der henviser til, at 13 % af de selvstændige respondenter uden personale og 8 % af de respondenter, der arbejdede for en arbejdsgiver, er blevet arbejdsløse, siden covid-19-pandemien brød ud2; der henviser til, at respondenter i den yngste aldersgruppe (18-34 år) og personer med en uddannelse på primær- eller sekundærtrinnet var mere udsat for arbejdsløshed under pandemien3;
	_________________________
	2 Eurofound (2020), "Liv, arbejde og covid-19", covid-19-serien, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.
	3 Eurofound (2020), "Liv, arbejde og covid-19", covid-19-serien, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

Ændringsforslag  4

Forslag til beslutning

Betragtning C (ny)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	C. der henviser til, at et stort antal personer har forladt arbejdsmarkedet til fordel for inaktivitet i løbet af covid-19-krisens første fase, og at antallet overstiger overgangen til arbejdsløshed; der henviser til, at 4 % af de kvinder, der arbejdede før pandemiens udbrud og efterfølgende mistede deres job, blev inaktive, i forhold til 1 % af mændene; der henviser til, at en særlig indsats er påkrævet, eftersom der er dokumentation for, at reintegration fra en status som inaktiv er vanskeligere at gennemføre end fra en status som arbejdsløs;

Ændringsforslag  5

Forslag til beslutning

Betragtning D (ny)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	D. der henviser til, at de umiddelbare beskæftigelsesmæssige konsekvenser af covid-19-pandemien viser, at arbejdstagere med mere usikre ansættelsesforhold, såsom arbejdstagere på tidsbegrænsede kontrakter, i løsarbejde, med flere job eller visse typer platformsarbejdere, er mere udsatte for at miste deres job; der henviser til, at disse typer arbejdstagere ofte er ringere dækket hvad angår social beskyttelse og har en mere begrænset adgang til offentlig støtte; der henviser til, at det for på mellemlang til lang sigt at sikre arbejdsmarkedsintegration og for at undgå ulighed og segmentering på arbejdsmarkedet er nødvendigt at indføre og håndhæve målrettede foranstaltninger til afhjælpning af disse arbejdstageres overgang fra arbejdsløshed eller inaktivitet med henblik på at bidrage til velfungerende og rummelige arbejdsmarkeder4;
	__________________________
	4 Eurofound (2021), COVID-19: "Some implications for employment and working life" (kommende rapport), Eurofound (2020), "New forms of employment: 2020 update".

Ændringsforslag  6

Forslag til beslutning

Betragtning E (ny)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	E. der henviser til, at udbruddet af pandemien har kastet lys over den iboende forbindelse mellem retfærdig og sikker mobilitet; der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere er i en særlig sårbar situation med hensyn til arbejdsvilkår og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i forbindelse med covid-19-krisen; der henviser til, at der under krisen er dukket foruroligende rapporter op om overtrædelser og manglende håndhævelse af grænseoverskridende arbejdstageres og sæsonarbejderes rettigheder med hensyn til arbejds- og levevilkår; der henviser til, at mange grænsearbejdere og sæsonarbejdere spiller en afgørende rolle med hensyn til levering af kritiske varer og tjenesteydelser inden for centrale økonomiske sektorer, såsom landbrug og fødevareproduktion, transport, logistik, byggeri, sociale tjenesteydelser, herunder pleje, socialt arbejde og turisme, men også forarbejdning og emballering af fødevarer, fiskeri, skovbrug, sundhedspleje og forskning, IT og lægemiddelindustrien, kritiske infrastrukturindustrier og andre sektorer, og at de er af afgørende betydning for enhver økonomisk genopretning;

Ændringsforslag  7

Forslag til beslutning

Betragtning F (ny)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	F. der henviser til, at de kommende år uden tvivl vil være kendetegnet ved en økonomisk krise og en krise på arbejdsmarkedet med høj arbejdsløshed, og at den vedvarende arbejdskraftmangel – navnlig inden for sektorer som sundhedssektoren – hvor der traditionelt er arbejdskraftmangel, men hvor denne mangel er blevet forværret på grund af pandemien, samt nye mangler i relation til covid-19 og i forbindelse med omstillingen til den digitale tidsalder og en klimaneutral økonomi, ikke må negligeres; der henviser til, at den grønne og den digitale omstilling er en prioritet, og at rimelighed og prioriteterne om kontinuerlig læring i lyset af disse omstillinger bør indgå i støtten til korttidsarbejde, herunder inden for rammerne af EU's SURE-initiativ; der henviser til, at deltagelse i videreuddannelse i nedgangstider i forbindelse med nedsat arbejdstid og midlertidig arbejdsløshed fortsat er begrænset, og at brugen af nedgangstider til at styrke den menneskelige kapital fortsat er knyttet til manglende planlægning af uddannelseskrav, begrænsede ressourcer som følge af krisen, den fortsatte mangel på passende uddannelsestilbud, navnlig i de sektorer, der er hårdest ramt af pandemien, og vanskeligheder med at forudsige, hvor længe nedgangsperioden vil vare;

Ændringsforslag  8

Forslag til beslutning

Betragtning G (ny)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	G. der henviser til, at arbejdsdelingsordninger vil skulle kombineres med aktiveringspolitikker for modtagerne, når nødforanstaltningerne begynder at blive ophævet; der henviser til, at det vil være vigtigt ikke at indstille indkomststøtten for tidligt, men at det samtidig står klart, at mange arbejdspladser og virksomheder er forsvundet som følge af krisen, og at der derfor bør indføres passende aktive arbejdsmarkedspolitikker til støtte for dem, der vil være nødt til at komme videre for at få et godt job; der henviser til, at sådanne aktiveringspolitikker kan ende med at tvinge arbejdstagere til at påtage sig usikre job uden fremtidsudsigter, og at denne praksis bør undgås;

Ændringsforslag  9

Forslag til beslutning

Betragtning H (ny)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	H. der henviser til, at covid-19-krisen og de utilsigtede konsekvenser af nedlukningsforanstaltninger risikerer at bringe årtiers fremskridt inden for ligestilling mellem kønnene i fare med konkrete risici for, at kvinder kobles fra arbejdsmarkedet, og for, at der sker en udvikling, der atter styrker kønsrollerne; der henviser til, at kvinder på grund af den sektorspecifikke og beskæftigelsesmæssige kønsopdeling på arbejdspladsen, hvor kvinder er overrepræsenteret i lavtlønnede job, deltidsarbejde og i sektorer, der er hårdt ramt af covid-19-pandemien, i højere grad end andre grupper risikerer at lide under de beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af krisen; der henviser til, at dette kan føre til en yderligere forværring af den kønsbestemte forskel i beskæftigelsesfrekvensen, som koster Europa mere end 320 mia. EUR eller 2,4 % af EU's BNP5;
	_________________________
	5 Eurofound (2020), "Women and labour market equality: Has COVID-19 rolled back recent gains?", Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

Ændringsforslag  10

Forslag til beslutning

Betragtning I (ny)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	I. der henviser til, at der med lukningen af skoler og personer, der arbejder hjemmefra, er en reel risiko for en forværring af de kønsbestemte forskelle, da mødre til små børn ofte rammes hårdest af den forskudte balance mellem arbejds- og privatlivet; der henviser til, at næsten en tredjedel af kvinderne med små børn synes, at det var svært at koncentrere sig om at arbejde mod en sjettedel af mændene, mens familiemæssige forpligtelser har forhindret flere kvinder (24 %) end mænd (13 %) i at bruge den tid, de ønskede på at arbejde6; der henviser til, at politiske initiativer til støtte for kvinder, deres deltagelse på arbejdsmarkedet og deres økonomiske uafhængighed er presserende i disse udfordrende tider for at bevare de fordele, der er opnået inden for ligestilling mellem kønnene i de seneste årtier;
	_________________________
	6 Eurofound (2020), "Women and labour market equality: Has COVID-19 rolled back recent gains?", Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

Ændringsforslag  11

Forslag til beslutning

Betragtning J (ny)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	J. der henviser til, at pandemien sandsynligvis har fremskyndet tendensen til telearbejde, selv om dette ikke har været en mulighed for alle arbejdstagere; der henviser til, at 37 % af den afhængige beskæftigelse i EU i øjeblikket er telearbejde, og at telearbejde sandsynligvis vil blive langt mere almindeligt efter krisen som følge af arbejdstagernes og arbejdsgivernes generelt positive reaktion på covid-19-telearbejdserfaringerne; der henviser til, at øget telearbejde har potentiale til at forværre forskellene på arbejdsmarkedet og til, at telearbejdere oftere indberetter konflikter mellem arbejds- og familieliv, udviskning af grænserne mellem arbejdsliv og privatliv, følelsen af angst og træthed samt hovedpine og overanstrengte øjne7; der henviser til, at telearbejde også kan føre til længere arbejdstid, kortere pauser mellem arbejdsdagene og arbejdsintensivering med konsekvenser for sundheden og trivslen; der henviser til, at det er nødvendigt at udvikle politiske foranstaltninger og overvåge arbejdsvilkårene for telearbejdere, f.eks. gennem harmoniserede EU-dækkende undersøgelser som den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene, og at det er nødvendigt at indsamle dokumentation for de nuværende arbejdsretlige bestemmelsers effektivitet med hensyn til at beskytte telearbejderes sundhed og trivsel og at tackle risikoen for, at der opstår nye uligheder8;
	_________________________
	7 Telework and ICT-based mobile work: Flexible working in the digital age, New forms of employment series, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.
	8 Eurofound (2020), Teleworkability and the COVID-19 crisis: a new digital divide.

Ændringsforslag  12

Forslag til beslutning

Betragtning K (ny)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	K. der henviser til, at forskning viser covid-19-krisens enorme indvirkning på unge, deres mentale sundhed, deres beskæftigelsesperspektiver og akkumuleringen af menneskelig kapital; der henviser til, at unge, der allerede var ofre for 2008-krisen, er hårdest ramt af nedskæringer i beskæftigelsesniveauet og også er stærkt repræsenteret blandt de arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af covid-19-krisen; der henviser til, at pandemiens indvirkning på uddannelse også skader unges muligheder for at akkumulere menneskelig kapital og færdigheder, og der henviser til, at beslutningen om at lukke skoler og den hurtige overgang til onlineundervisning har blotlagt de forskellige grader af parathed på tværs af lande og uddannelsescentre med risiko for at forværre ulighederne mellem de mest privilegerede og de mest sårbare; der henviser til, at restriktioner i forbindelse med sociale forsamlinger og mobilitet har haft skadelige virkninger på unges mentale sundhed; der henviser til, at 55 % af de unge i 2020 var i risiko for depression, og at én ud af fem følte sig ensom og frygtsom, hvilket er en meget større andel end blandt resten af befolkningen, og at sporene heraf forblev synlige, selv da samfund og økonomier blev genåbnet9;
	_________________________
	9 Eurofound 2021, The impact of COVID19 on Youth – (kommende rapport).

Ændringsforslag  13

Forslag til beslutning

Betragtning L (ny)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	L. der henviser til, at covid-19-pandemien har alvorlige konsekvenser for alle europæiske lande og til, at der er en konkret risiko for, at medlemsstaterne vil blive påvirket forskelligt af covid-19-krisen afhængigt af deres økonomiske struktur og de foranstaltninger, der vedtages for at bekæmpe den; der henviser til, at regeringerne og Den Europæiske Union for at undgå en kraftig stigning i nye divergerende mønstre i medlemsstaternes sociale performance har iværksat en lang række politiske initiativer og genopretningspakker, såsom NextGenerationEU og SURE-initiativet, med henblik på at udjævne krisens økonomiske og sociale problemer; der henviser til, at effektive sociale beskyttelsessystemer er afgørende for at forebygge fattigdom, arbejdsløshed og uformel beskæftigelse og fungerer som en stærk økonomisk og social stabilisator, samtidig med at de stimulerer den samlede efterspørgsel;

Ændringsforslag  14

Forslag til beslutning

Betragtning M (ny)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	M. der henviser til, at EU og medlemsstaterne har truffet en lang række foranstaltninger for at minimere pandemiens konsekvenser for virksomheder, arbejdstagere og borgere; der henviser til, at foranstaltningernes karakter ændrer sig og udvides, f.eks. med øget fokus på tilpasning af arbejdspladser og arbejdsmetoder, som kræver forskellige tilgange til ledelse og tilrettelæggelse af arbejdet; der henviser til, at instrumenter, der indsamler og strukturerer oplysninger om de anvendte tilgange, såsom Eurofounds COVID-19 EU PolicyWatch-database eller de mere strukturerende instrumenter, der er registreret i databasen Den Europæiske Overvågning af Omstrukturering (støtteinstrumenter), er afgørende for at overvåge udviklingen og fremlægge dokumentation for deres evaluering;

Ændringsforslag  15

Forslag til beslutning

Betragtning N (ny)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	N. der henviser til, at 2022-budgettet skal adressere de sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer som følge af covid-19-pandemien samt støtte arbejdstagere og virksomheder i omstillingen til en digital, grønnere og klimaneutral økonomi, der i højere grad er baseret på solidaritet; der henviser til, at Kommissionens centrale mål for 2022-budgettet i en krisetid uden fortilfælde bl.a. bør være at bidrage til at udrydde børnefattigdom, yde støtte til unge ved at give dem den uddannelse og de muligheder, som de behøver for at kunne trives, bekæmpe arbejdsløshed og sikre, at der kommer flere kvinder ud på arbejdsmarkedet;

Ændringsforslag  16

Forslag til beslutning

Betragtning O (ny)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	O. der henviser til, at sociale investeringer handler om at investere i mennesker for at forbedre deres levevilkår; der henviser til, at centrale politikområder inden for social investering omfatter social sikring, sundhed, langtidspleje, uddannelse, boliger, beskæftigelse, retsvæsen og sociale tjenester til dårligt stillede grupper; der henviser til, at veltilrettelagte socialpolitikker i høj grad bidrager til bæredygtig udvikling og vækst samt til at beskytte mennesker mod fattigdom og fungerer som økonomiske stabilisatorer;

Ændringsforslag  17

Forslag til beslutning

Overskrift

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
Tilbage på sporet: et 2022-budget til genopretning efter covid-19-krisen	Tilbage på sporet: et 2022-budget til genopretning efter covid-19-krisen og prioriteter med henblik på at tackle de økonomiske og sociale konsekvenser af pandemien og sikre en retfærdig omstilling og social modstandsdygtighed

Ændringsforslag  18

Forslag til beslutning

Punkt -1 (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	-1. understreger, at virkningerne af covid-19-pandemien er af et hidtil uset omfang og af en hidtil uset rækkevidde, som påvirker den sundhedsmæssige og socioøkonomiske situation for millioner af mennesker i Europa, hvilket fører til en hidtil uset krise med katastrofale følger for mennesker og deres familier, arbejdstagere og virksomheder; fremhæver i denne forbindelse, at 2022 fortsat vil være et kritisk år og derfor kræver en hidtil uset reaktion og et socialt og holdbart budget, der ikke lader nogen i stikken, herunder atypiske husholdninger såsom LGBTIQ+-familier eller familier med enlige forældre, ældre, migranter og flygtninge, romaer, børn og unge, de socialt dårligst stillede personer og andre ugunstigt stillede grupper;

Ændringsforslag  19

Forslag til beslutning

Punkt 1

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
1. mener, at Unionens budget for 2022 i betragtning af usikkerheden omkring de økonomiske udsigter, som ikke forventes at komme op på før-pandeminiveau i 2022, og det tvingende behov for en hurtig genopretning efter den økonomiske og sociale skade, covid-19-pandemien har forårsaget, bør spille en endnu mere central rolle i at sikre en positiv og håndgribelig indvirkning på borgernes liv og bidrage til at opretholde den europæiske økonomi, mobilisere investeringer og støtte jobskabelse i hele Unionen samt gøre det lettere at reducere økonomiske, sociale, territoriale og generationsmæssige forskelle;	1. mener, at 2022 vil være kendetegnet ved udfordringer som følge af den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling, som i høj grad fremskyndes af covid-19-krisen og navnlig påvirker arbejdsmarkedet, ved usikkerheden omkring de økonomiske udsigter, som ikke forventes at komme op på før-pandeminiveau i 2022, og det tvingende behov for en hurtig genopretning efter den økonomiske og sociale skade, covid-19-pandemien har forårsaget, samt ved behovet for at opbygge et samfund, der er modstandsdygtigt over for eventuelle fremtidige kriser;

Ændringsforslag  20

Forslag til beslutning

Punkt 1 a (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	1a. understreger navnlig, at genopretningsindsatsen bør skabe beskæftigelsesmuligheder af høj kvalitet, der passer ind i Europas digitale omstilling og den europæiske grønne pagt og bæredygtig udvikling i en klimaneutral økonomi, og den bør suppleres af en stærk social dimension, der adresserer sociale og økonomiske uligheder og behovene hos dem, der er hårdest ramt af krisen, navnlig nuværende og potentielt sårbare og dårligt stillede grupper;

Ændringsforslag  21

Forslag til beslutning

Punkt 1 b (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	1b. fremhæver derfor, at Unionens budget for 2022 bør have en stærk social dimension, fremme bæredygtig vækst, samhørighed og opadgående social konvergens og fremme en økonomisk styring; mener endvidere, at det skal spille en afgørende rolle med hensyn til at sikre en positiv og håndgribelig indvirkning på borgernes liv og deres socioøkonomiske velfærd og bidrage til at opretholde den europæiske økonomi, mobilisere investeringer og støtte jobbevarelse og skabelse af kvalitetsjob i hele Unionen samt fremme mindskelsen af økonomiske, sociale, territoriale, tværsektorielle og generationsmæssige uligheder; understreger, at de samlede indvirkninger af krisen endnu ikke kendes, navnlig i betragtning af risikoen for stigende arbejdsløshed, og at det derfor er afgørende, at sikkerhedsnettene er i stand til at opretholde deres kapacitet til at levere resultater i 2022;

Ændringsforslag  22

Forslag til beslutning

Punkt 2

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
2. agter derfor at etablere et fremadskuende budget, der vil bidrage til genopretningsprocessen, og som vil sætte Unionen i stand til at sætte skub i investeringer og bekæmpe arbejdsløshed, fremme den digitale og grønne omstilling, forbedre den unge generations livsudsigter og tackle demografiske udfordringer samt sikre et miljø med sikkerhed og velstand for EU-borgerne; mener, at disse prioriteter er af afgørende betydning for at fastholde genopretningen og opbygge grundlaget for en mere modstandsdygtig Union;	2. understreger derfor behovet for at etablere et ambitiøst og fremadskuende bæredygtigt budget for 2022, der vil bidrage til genopretnings- og resiliensopbygningsprocessen og fokusere på at prioritere og afbøde de sociale, økonomiske og beskæftigelsesmæssige virkninger af covid-19-krisen for at sikre, at alle arbejdstagere i Europa beskyttes, og at ingen lades i stikken, og for at støtte virksomhedernes og medlemsstaternes genopretning; mener, at budgettet for 2022 bør sætte Unionen i stand til at sætte skub i investeringer og tackle arbejdsløshed, navnlig ungdomsarbejdsløshed, og arbejdsmarkedsændringer, fremme den digitale og grønne omstilling, forbedre den unge generations livsudsigter og tackle demografiske udfordringer, bekæmpe fattigdom og social udstødelse, navnlig børnefattigdom, og sikre anstændige arbejdsvilkår og effektiv håndhævelse heraf, langsigtet sikkerhed, passende social beskyttelse, muligheder for alle uden forskelsbehandling og et arbejdsmiljø, der er tilpasset personer med handicap, samt fremme et miljø med sikkerhed og velstand for EU-borgerne; mener, at disse prioriteter er af afgørende betydning for at fastholde genopretningen og opbygge grundlaget for en mere modstandsdygtig Union;

Ændringsforslag  23

Forslag til beslutning

Punkt 2 a (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	2a. understreger i denne forbindelse, at den aftale, der blev indgået på samlingen i Rådet i juli, er vigtig, både med hensyn til at give medlemsstaterne det rette instrument til at reagere på denne hidtil usete situation og for at undgå, at krisen styrer mod et nyt asymmetrisk chok, og fremhæver i denne forbindelse nødvendigheden af effektivt at identificere og støtte dem, der har behov for det, og som mangler både den formelle og uformelle støtte til at dæmpe virkningerne af de økonomiske vanskeligheder;

Ændringsforslag  24

Forslag til beslutning

Punkt 2 b (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	2b. understreger, at partnerskabsprincippet er vigtigt for at sikre, at arbejdsmarkedets parter inddrages i planlægningen, gennemførelsen og overvågningen af de projekter, der finansieres af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene); anser det for nødvendigt, at partnerskabsprincippet indgår i ESI‑fondene og i andre relevante EU‑fonde, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten og REACT‑EU; opfordrer alle medlemsstater til at investere mindst 0,25 % af ESF+- midlerne under delt forvaltning i hvert enkelt program til kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, herunder i form af uddannelse, netværksforanstaltninger og styrkelse af den sociale dialog, samt til aktiviteter, der gennemføres i fællesskab af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med gennemførelsen af politikker for beskæftigelse, uddannelse og social inklusion;

Ændringsforslag  25

Forslag til beslutning

Punkt 2 c(nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	2c. understreger, at over 100 millioner europæere inden covid-19-pandemien dagligt kæmpede med fattigdom og materielle afsavn, og at situationen sandsynligvis vil blive yderligere forværret som følge af pandemien; anerkender, at alle europæiske fonde og programmer på det sociale område, navnlig Den Europæiske Socialfond+ (ESF+), ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), REACT EU, genopretnings- og resiliensfaciliteten m.fl. vil komme til at spille en afgørende rolle i de kommende års genopretning; insisterer derfor på, at alle programmer på det sociale område, navnlig ESF+ og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, tildeles tilstrækkelig finansiering til at overvinde den stigende arbejdsløshed og fattigdom i Europa;

Ændringsforslag  26

Forslag til beslutning

Punkt 2 d (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	2d. minder om, at ESF+ vil være det vigtigste finansielle genopretningsinstrument efter covid-19 og et instrument til at styrke Europas sociale dimension ved at anvende principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder i praksis; mener, at enhver nedskæring af ESF+-budgettet risikerer at bringe en effektiv genopretning og gennemførelse af dets centrale mål i fare, navnlig hvad angår bekæmpelse af langtidsledighed og arbejdsløshed blandt unge og ældre, børnefattigdom, risikoen for fattigdom og social udstødelse, forskelsbehandling, sikring af en styrket social dialog, håndtering af langsigtede strukturelle demografiske ændringer og sikring af adgang for alle, navnlig for den aldrende befolkning, til livsvigtige og centrale tjenester såsom sundhedspleje, social beskyttelse, mobilitet, passende ernæring og anstændige boligforhold;

Ændringsforslag  27

Forslag til beslutning

Punkt 2 e (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	2e. bemærker indførelsen af midlertidige foranstaltninger under ESF+ som reaktion på ekstraordinære omstændigheder; gentager nødvendigheden af altid at bevare forpligtelserne vedrørende den tematiske koncentration, herunder under ekstraordinære forpligtelser, som vil bringe ESF+'s centrale mål og investeringer samt den gode anvendelse og effektivitet af ESF+'s investeringer i fare, eftersom Kommissionen under ekstraordinære omstændigheder kan vedtage gennemførelsesretsakter, der udvider selve anvendelsesområdet for ESF+ og reducerer forpligtelserne vedrørende den tematiske koncentration; opfordrer derfor medlemsstaterne til at prioritere og anvende alle tilgængelige ressourcer under genopretningspakken i det sidste år, hvor den er til rådighed, eftersom ESF+ ikke er udformet til at være et nødinstrument og fortsat vil være det vigtigste europæiske instrument til at opfylde principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder;

Ændringsforslag  28

Forslag til beslutning

Punkt 2 f (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	2f. mener, at det er nødvendigt at styrke ordninger med nedsat arbejdstid, og at de skal suppleres med massive investeringer i aktive arbejdsmarkedspolitikker for at undgå stigninger i den strukturelle arbejdsløshed, navnlig blandt unge og arbejdstagere over 55 år; understreger i denne forbindelse betydningen af at udvikle en fælles tilgang til aktive arbejdsmarkedspolitikker på grundlag af erfaringerne fra SURE og af at udforme permanente EU-genforsikringsmekanismer for de offentlige udgifter til beskæftigelse, social beskyttelse og arbejdsløshedsunderstøttelse; anerkender endvidere, at Kommissionen har forpligtet sig til at indføre et permanent instrument i form af en europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning, og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til uden yderligere forsinkelse at indføre den europæiske arbejdsløshedsgenforsikringsordning;

Ændringsforslag  29

Forslag til beslutning

Punkt 2 g (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	2g. insisterer på, at EU-støtte til ordninger med nedsat arbejdstid bør være betinget af, at der opretholdes samme arbejds- og ansættelsesvilkår og -rettigheder, herunder beskyttelse mod afskedigelse og lønnedsættelse, og at modtagere af EU-støtte på ingen måde bør udbetale bonusser til ledere eller udbytte til aktionærer, ikke bør være baseret i skattely eller undergrave de kollektive forhandlinger eller arbejdstagernes deltagelse eller medbestemmelse i virksomhedernes beslutningsprocesser;

Ændringsforslag  30

Forslag til beslutning

Overskrift

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
En dynamisk økonomi til fremme af investeringer og bekæmpelse af arbejdsløshed	En dynamisk økonomi til fremme af investeringer og bekæmpelse af arbejdsløshed og sikring af fuld social, økonomisk og territorial samhørighed

Ændringsforslag  31

Forslag til beslutning

Punkt 3

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
3. minder om, at SMV'er fortsat udgør rygraden af den europæiske økonomi og fortsat spiller en afgørende rolle for jobskabelse og vækst; understreger betydningen af et tilstrækkeligt finansieret program for det indre marked, der kan styrke små virksomheders konkurrenceevne gennem udvikling af digitale færdigheder og iværksætterfærdigheder; understreger endvidere InvestEU-programmets potentiale til at mobilisere bæredygtige, innovative og sociale investeringer, men også til at yde kapitalstøtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der påvirkes negativt af krisen;	3. minder om, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) fortsat udgør rygraden af den europæiske økonomi og det europæiske arbejdsmarked og fortsat vil spille en afgørende rolle for jobskabelse og vækst; understreger betydningen af et tilstrækkeligt finansieret program for det indre marked, der kan styrke små virksomheders konkurrenceevne gennem udvikling af digitale færdigheder og iværksætterfærdigheder; understreger endvidere InvestEU-programmets potentiale til at mobilisere bæredygtige, innovative og sociale investeringer, men også til at yde kapitalstøtte og investeringer i menneskelig kapital til SMV'er, der påvirkes negativt af krisen; understreger navnlig den afgørende rolle, som socialøkonomiske virksomheder spiller, da de varetager vigtige sociale funktioner og ofte leverer beskæftigelse til sårbare og udstødte grupper, og vigtigheden af at støtte dem;

Ændringsforslag  32

Forslag til beslutning

Punkt 3 a (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	3a. fremhæver SMV'ers sårbarhed over for den nuværende krise, de igangværende store omstillinger på arbejdsmarkedet og manglen på kvalificeret arbejdskraft; understreger endvidere, at SMV'er er særligt berørt af uforholdsmæssigt store administrative byrder, hvilket er særlig relevant i forbindelse med den økonomiske krise, der er forårsaget af covid-19-pandemien;

Ændringsforslag  33

Forslag til beslutning

Punkt 3 b (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	3b. understreger, at lønninger, man kan leve af, udgør et centralt element for rimelige arbejdsvilkår og for en blomstrende social markedsøkonomi, og at lønningsniveauerne bør gøre det muligt for arbejdstagere at opfylde deres egne og deres familiers behov; mener, at alle arbejdstagere i EU bør modtage en løn, der som minimum sikrer en anstændig levestandard; understreger, at EU-budgettet bør understøtte investeringer i beskæftigelse af høj kvalitet og lønninger, man kan leve af;

Ændringsforslag  34

Forslag til beslutning

Punkt 3 c (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	3c. gentager, at al økonomisk EU-støtte til virksomheder bør betinges af, at de overholder de gældende arbejds- og ansættelsesvilkår og/eller arbejdsgiverforpligtelser i henhold til de relevante kollektive overenskomster;

Ændringsforslag  35

Forslag til beslutning

Punkt 3 d (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	3d. understreger, at EU-budgettet bør støtte medlemsstaterne i opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til ILO's konvention om arbejdstilsyn med hensyn til antallet af arbejdsinspektører ved at bistå medlemsstaterne med at øge deres håndhævelseskapacitet og leve op til ILO's anbefaling om én arbejdsinspektør pr. 10 000 arbejdstagere og styrke den rolle, som fagforeningers sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter spiller;

Ændringsforslag  36

Forslag til beslutning

Punkt 3 e (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	3e. påpeger, at der bør stilles finansielle midler til rådighed for at sikre korrekt og fuldstændig anvendelse og håndhævelse af reglerne om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, hvilket er en vigtig foranstaltning til at begrænse spredningen af sars-covid-2-virusset og igen få de økonomiske aktiviteter tilbage til normale vilkår;

Ændringsforslag  37

Forslag til beslutning

Punkt 3 f (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	3f. gentager, at arbejdstilsynene i høj grad bør inddrages, både i håndhævelsen af arbejdsmiljøforanstaltninger, der har til formål at forebygge covid-19-infektion, og i udviklingen af vejledning og bistand til arbejdsgivere og arbejdstagere, og at der bør lægges særlig vægt på højrisikosektorer såsom sundhedspleje, tjenesteydelser, uddannelse og transport;

Ændringsforslag  38

Forslag til beslutning

Punkt 4

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
4. understreger det fortsatte behov for at investere i forskning og innovation, navnlig hvis EU skal være en drivkraft i den grønne og den digitale omstilling; understreger i denne forbindelse de særlige fordele ved Horisont Europa og anser det for afgørende at yde SMV'er tilstrækkelig støtte til forskning og innovation, således at de kan deltage aktivt i disse enorme udfordringer;	4. understreger det fortsatte behov for at investere i uddannelse, forskning og innovation, navnlig hvis EU skal være en drivkraft i den grønne og den digitale omstilling; understreger i denne forbindelse de særlige fordele ved Horisont Europa og anser det for afgørende at yde SMV'er tilstrækkelig støtte til uddannelse, herunder erhvervsrettet uddannelse (VET), forskning og innovation, således at de kan deltage aktivt i disse enorme udfordringer;

Ændringsforslag  39

Forslag til beslutning

Punkt 4 a (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	4a. bifalder de yderligere midler, der er til rådighed under REACT-EU for 2022, navnlig for så vidt angår ESF- og FEAD-foranstaltninger, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigt at anvende disse ressourcer til at afbøde krisens sociale konsekvenser;

Ændringsforslag  40

Forslag til beslutning

Punkt 5

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
5. støtter kraftigt regionalpolitikken som det primære investeringsinstrument i EU-budgettet, der muliggør økonomisk, social og territorial samhørighed og er en af hjørnestenene for genopretningen; fremhæver dens rolle med hensyn til at nå EU's strategiske mål såsom beskæftigelse, grøn økonomi og innovation og som drivkraft for en mere inklusiv og bæredygtig Union;	5. støtter kraftigt de europæiske struktur- og investeringsfonde som det primære finansieringsinstrument i EU-budgettet, der muliggør økonomisk, social og territorial samhørighed og er en af hjørnestenene for genopretningen; fremhæver deres rolle med hensyn til at nå EU's strategiske mål såsom beskæftigelse, bekæmpelse af fattigdom, en klimaneutral økonomi og innovation og som drivkraft for en mere inklusiv og bæredygtig Union; understreger de nye udfordringer, som regionalpolitikken står over for, og navnlig den retfærdige omstilling og behovet for at opretholde og udvikle det industrielle potentiale og den menneskelige kapital i de berørte regioner; understreger, at regionalpolitikken skal spille en central rolle i at fremme lige jobmuligheder for alle og støtte omskoling af arbejdstagere ved at tilbyde passende livslang uddannelse; fremhæver betydningen af ligestilling mellem kønnene i forbindelse med gennemførelsen af fondene, da det er en nødvendig forudsætning for at nå EU's mål om vækst, beskæftigelse og social samhørighed;

Ændringsforslag  41

Forslag til beslutning

Punkt 5 a (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	5a. understreger, at det under og i kølvandet på pandemien skal prioriteres at bevare arbejdspladser, og at EU-budgettet med henblik herpå i højere grad bør afspejle og koordinere videreførelsen og forlængelsen af nødforanstaltningerne for at beskytte alle arbejdstagere, herunder usikre arbejdstagere og selvstændige, så længe det er nødvendigt, indtil økonomien er fuldt genoprettet;

Ændringsforslag  42

Forslag til beslutning

Punkt 5 b (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	5b. understreger, at Unionens programmer bør fokusere på projekter, der fremmer og øger bevarelsen af eksisterende arbejdspladser og skabelsen af nye kvalitetsjob med rettigheder og stabile og regulerede løn- og arbejdsvilkår, og som effektivt og målrettet bekæmper fattigdom og social udstødelse; understreger endvidere betydningen af at udrydde fattigdom, herunder børnefattigdom, og af at tackle sociale uligheder og ungdomsarbejdsløshed og unges adgang til arbejdsmarkedet;

Ændringsforslag  43

Forslag til beslutning

Punkt 5 c (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	5c. er af den opfattelse, at det vil være vigtigt at overvåge virkningerne af arbejdsløshed under pandemien, navnlig hvor den er steget betydeligt, da disse virkninger kan være sværere at afbøde med midlertidig støtte, og fremhæver endvidere, at en revision af standarderne for arbejdsløshedsbeskyttelse og aktive arbejdsmarkedspolitikker vil være afgørende for at håndtere de forventede ændringer i arbejdsmarkedsstrukturerne;

Ændringsforslag  44

Forslag til beslutning

Punkt 5 d (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	5d. er af den faste overbevisning, at alle arbejdstagere, uanset deres beskæftigelsesstatus eller arbejdssektor, bør nyde godt af den beskyttelse, der er fastsat i arbejdsmarkedslovgivningen, uanset deres ansættelseskontrakt eller arten af deres ansættelsesforhold, og at de bør beskyttes mod enhver form for forskelsbehandling eller undtagelser, der især går ud over unge arbejdstagere eller andre sårbare grupper; anerkender, at de fleste af de sektorer, der er blevet hårdest ramt af covid-19-krisen, er kvindedominerede og vigtige sektorer, hvoraf visse allerede er præget af usikre arbejdsvilkår, og at der bør gøres en særlig indsats og afsættes særlige ressourcer i genopretningsperioden for at forbedre beskæftigelsesvilkårene og anerkendelsen af disse sektorer;

Ændringsforslag  45

Forslag til beslutning

Punkt 6

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
6. bekræfter på ny betydningen af og potentialet i EU4Health-programmet, som under den nye flerårige finansielle ramme (FFR) blev det største sundhedsprogram, der nogensinde er blevet finansieret over EU-budgettet; forventer en styrkelse af synergierne mellem alle EU-programmer, der giver yderligere investeringer i sundhedssektoren, såsom som ESF+, EFRU, Horisont Europa og et digitalt Europa;	6. bekræfter på ny betydningen af og potentialet i EU4Health-programmet, som under den nye flerårige finansielle ramme (FFR) blev det største sundhedsprogram, der nogensinde er blevet finansieret over EU-budgettet; opfordrer til, at der anvendes EU-midler til at sikre adgang til sundhed for alle ved at fremme etablering af lægepraksisser og opretholdelse af hospitaler i landdistrikterne; opfordrer kraftigt til, at der fastsættes fælles standarder til beskyttelse af arbejdstagernes sundhed, og at der fastsættes afbalancerede løsninger for at sikre adgang til vaccine, der begynder med de mest udsatte grupper; forventer en styrkelse af synergierne mellem alle EU-programmer, der giver yderligere investeringer i sundhedssektoren, såsom som ESF+, EFRU, Horisont Europa og et digitalt Europa;

Ændringsforslag  46

Forslag til beslutning

Punkt 6 a (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	6a. understreger behovet for at styrke universelle og solidaritetsbaserede offentlige sundhedssystemer som led i EU's sociale model og engagement med hensyn til at levere offentlige tjenester af høj kvalitet ved at investere i offentlige almennyttige systemer for at sikre, at der er tilstrækkeligt kvalificeret, veluddannet og vellønnet personale, som er i stand til at opfylde befolkningens behov; anbefaler på det kraftigste, at der investeres i uddannelse og færdigheder ved at forbedre specialiseringen af erhvervsuddannelsesprogrammer og give arbejdstagerne adgang til aktive arbejdsmarkedspolitikker; opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe manglen på sundhedspersonale ved at investere i kvalifikationer og ved at værdsætte og støtte sundhedserhvervene og gøre disse fag mere attraktive og tilgængelige med særligt fokus på landdistrikter og afsidesliggende områder;

Ændringsforslag  47

Forslag til beslutning

Punkt 6 b (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	6b. understreger, at der er en betydelig risiko for at få mentale sundhedsproblemer og opleve ringere mental trivsel, som forværres både af arbejdsløshed og jobusikkerhed, og er af den opfattelse, at folk vil have behov for ekstra støtte til at vende tilbage til normale forhold og til at håndtere de problemer, som pandemien har skabt, og opfordrer medlemsstaterne til at være opmærksomme på måder, hvorpå de mentale sundhedsrisici kan afbødes i tilfælde af yderligere bølger af coronavirus covid-19;

Ændringsforslag  48

Forslag til beslutning

Title (new)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	Social genopretning og gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder

Ændringsforslag  49

Forslag til beslutning

Punkt 6 c (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	6c. minder om, at det er af afgørende betydning for skabelsen af beskæftigelse af høj kvalitet og større velstand for alle, at den europæiske søjle for sociale rettigheder gennemføres på grundlag af bæredygtig vækst i en stærk konkurrencedygtig social markedsøkonomi med det formål at opnå fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, fremme lighed for alle og solidaritet mellem generationerne og beskytte barnets rettigheder som nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union;

Ændringsforslag  50

Forslag til beslutning

Punkt 6 d (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	6d. understreger betydningen af adgang til lige rettigheder såsom social beskyttelse og indkomstbeskyttelse og behovet for en hurtig indsats for at tackle arbejdsløshed, herunder ungdomsarbejdsløshed, navnlig under covid-19-krisen; minder om, at disse rettigheder med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder vil blive udvidet til at omfatte alle arbejdstagere, uanset deres ansættelsesforhold, og giver de samme dækningsrettigheder til atypiske arbejdstagere og selvstændige; mener, at gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør suppleres med oprettelsen af europæiske genforsikringsmekanismer for at beskytte beskæftigelsen og bekæmpe arbejdsløshed, herunder bevarelse af arbejdspladser og arbejdstagernes indkomst i situationer med eksterne chok;

Ændringsforslag  51

Forslag til beslutning

Punkt 6 e (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	6e. er af den opfattelse, at en ambitiøs handlingsplan på højt plan for gennemførelsen af de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder med tilsagn om opadgående konvergens vil bidrage til at skabe en afbalanceret og bæredygtig økonomisk vækst i EU, fremme social og territorial samhørighed og styrke den økonomiske og politiske integration i EU; er af den faste overbevisning, at handlingsplanen vil tjene som et redskab for EU, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at tackle de udfordringer, som Europa står over for, såsom digitalisering, grøn omstilling og demografiske ændringer, og vil bidrage til at afbøde de negative virkninger af covid-19-pandemien på sundhedsmæssige, beskæftigelsesmæssige, sociale og økonomiske områder; understreger, at der bør afsættes tilstrækkelige ressourcer til at finansiere handlingsplanen, og at den, når de økonomiske virkninger af pandemien er synlige, bør suppleres af den generelle undtagelsesklausul, der er understøttet af sammenhængende ECB-politikker, samt stabilitets- og vækstpagten, der sigter mod generel velfærd for mennesker, inklusion på arbejdsmarkedet og beskyttelse af arbejdstagerne;

Ændringsforslag  52

Forslag til beslutning

Punkt 6 f (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	6f. er af den opfattelse, at genopretnings- og resiliensfaciliteten skal bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at skabe stabile arbejdspladser af høj kvalitet, social samhørighed og inklusion, og understreger, at sociale mål bør integreres i al relevant lovgivning og alle relevante forordninger og gennemførelsesplaner i tilknytning til Next Generation EU;

Ændringsforslag  53

Forslag til beslutning

Punkt 6 g (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	6g. minder om, at den sociale dialog og arbejdsmarkedets parter skal udgøre en hjørnesten i genopretningsplanen for at skabe ejerskab af reformer og investeringer og sikre, at miljømæssige og digitale omstillinger er socialt retfærdige, og mener, at kollektive overenskomstforhandlinger er afgørende for at sikre effektive beskæftigelsesmæssige og sociale resultater og sikre bedre gennemførelse og iværksættelse af sociale rettigheder; understreger, at arbejdsmarkedets parter, både på nationalt plan og på EU-plan, i væsentlig grad bør bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og systematisk inddrages i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af nationale og europæiske genopretnings- og resiliensplaner;

Ændringsforslag  54

Forslag til beslutning

Overskrift

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
Imødegåelse af udfordringerne i forbindelse med den digitale og grønne omstilling	Imødegåelse af udfordringerne i forbindelse med den digitale og grønne omstilling og social retfærdighed

Ændringsforslag  55

Forslag til beslutning

Punkt 7

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
7. understreger, at det haster - og at det haster endnu mere som følge af covid-19-krisen - med at få lukket den digitale kløft og fremskynde Europas digitale omstilling; påpeger betydningen af synergier mellem EU-programmer for at skabe vellykkede betingelser for fremskyndelse af markedsudbredelsen af banebrydende teknologier og innovationer; mener, at programmet for et digitalt Europa er af afgørende betydning for at forbedre Europas konkurrenceevne i den globale digitale økonomi og opnå teknologisk suverænitet; forventer, at dette program vil sætte skub i investeringer i højtydende databehandling, kunstig intelligens og cybersikkerhed i EU samt fremme avancerede digitale færdigheder i hele økonomien og i hele samfundet;	7. minder om, at omstillingen til en digital og klimaneutral økonomi bør baseres på social retfærdighed, øget velfærd, sociale fremskridt, sikkerhed, velstand, lighed og inklusion og bør sikre anstændige arbejdsvilkår og fuldt ud respektere arbejdstagerrettigheder; fremhæver, at den vil kræve investeringer til tilpasning af industrielle produktionsfaciliteter og forbedring af relaterede infrastrukturer, konnektivitet, netsikkerhed og den fremtidige tilrettelæggelse af arbejdet samt investeringer i nye måder at yde social og organisatorisk støtte til arbejdstagere, såsom forbedring af arbejdsvilkårene for telearbejdere og indførelse af "retten til at være offline"; understreger, at det haster - og at det haster endnu mere som følge af covid-19-krisen - med at få lukket den digitale kløft og fremskynde Europas digitale omstilling; fremhæver endvidere behovet for at sikre, at digitale investeringer og den digitale omstilling er inklusive og ikke lader nogen i stikken, navnlig for så vidt angår ugunstigt stillede grupper og regioner; understreger i denne forbindelse betydningen af at sikre bred adgang for alle, herunder i fjerntliggende områder og landdistrikter, til internettet og digitale værktøjer samt til digital uddannelse, navnlig for personer med handicap og ældre;

Ændringsforslag  56

Forslag til beslutning

Punkt 7 a (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	7a. påpeger betydningen af synergier mellem EU-programmer for at skabe vellykkede betingelser for fremskyndelse af markedsudbredelsen af banebrydende teknologier og innovationer; mener, at programmet for et digitalt Europa er af afgørende betydning for at forbedre Europas konkurrenceevne i den globale digitale økonomi og opnå teknologisk suverænitet; forventer, at dette program vil sætte skub i investeringer i højtydende databehandling, kunstig intelligens og cybersikkerhed i EU samt fremme avancerede digitale færdigheder i hele økonomien og i hele samfundet; mener i denne forbindelse, at den digitale omstilling skal være baseret på en menneskecentreret og etisk tilgang, da den menneskelige værdighed og menneskerettighederne skal beskyttes i alle faser af udviklingen og anvendelsen af digitale værktøjer og kunstig intelligens;

Ændringsforslag  57

Forslag til beslutning

Punkt 7 b (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	7b. understreger, at der er behov for en stærk reaktion på de nye udfordringer i gig-økonomien med udbredelsen af et stigende antal digitale platforme og mangel på beskyttelse og arbejdstagerrettigheder som følge af den omfattende brug af proformaselvstændighed eller usikre ansættelsesforhold, som især rammer unge arbejdstagere og andre sårbare grupper; understreger, at det vil være af afgørende betydning, at det almindelige budget for 2022 anvendes bedst muligt, og at fremtidige kompetencepolitikker og foranstaltninger til støtte for omstilling på arbejdsmarkedet og bedre tilpasning til de demografiske ændringer, automatisering og digitalisering adresseres, navnlig gennem bedre integration af potentielt sårbare og dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet;

Ændringsforslag  58

Forslag til beslutning

Punkt 8

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
8. understreger EU-budgettets centrale rolle med hensyn til at sikre den europæiske grøn pagts succes og en retfærdig omstilling til en mere bæredygtig og modstandsdygtig økonomi; understreger navnlig behovet for at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at understøtte den nye vækststrategi, så den sætter Unionen i stand til at opfylde sine forpligtelser og samtidig sikre, at ingen lades i stikken, og agter nøje at overvåge gennemførelsen af denne strategi i 2022-budgettet; understreger i denne forbindelse, at en moderne og modstandsdygtig EU-infrastruktur er et centralt element i genoprettelsen af konkurrenceevnen og opbygningen af EU's strategiske autonomi; anerkender derfor merværdien af Connecting Europe-faciliteten (CEF) og EU's rumprogrammer;	8. understreger EU-budgettets centrale rolle med hensyn til at sikre den europæiske grøn pagts succes og en retfærdig omstilling til en mere bæredygtig og modstandsdygtig økonomi ved at forbedre velfærden for alle og mindske de sociale uligheder og økonomiske ubalancer medlemsstaterne imellem og uligheder mellem køn og generationer; understreger navnlig behovet for at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at understøtte den nye vækststrategi, så den sætter Unionen i stand til at opfylde sine forpligtelser og samtidig sikre, at en retfærdig omstilling ikke efterlader nogen person eller noget område i stikken og tackler sociale og økonomiske uligheder og navnlig er rettet mod beskyttelse af arbejdstagere, og agter nøje at overvåge gennemførelsen af denne strategi samt integrationen af klima og biodiversitet i 2022-budgettet; gentager, at omstillingen til en klimaneutral økonomi og et bæredygtigt samfund skal gennemføres sammen med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; understreger i denne forbindelse, at en moderne og modstandsdygtig EU-infrastruktur er et centralt element i genoprettelsen af konkurrenceevnen og opbygningen af EU's strategiske autonomi; anerkender derfor merværdien af Connecting Europe-faciliteten (CEF) og EU's rumprogrammer;

Ændringsforslag  59

Forslag til beslutning

Punkt 8 a (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	8a. glæder sig over Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) og fremhæver, at FRO skal fokusere på enkeltpersoners behov og social velfærd og føre til social bæredygtighed ved at støtte skabelsen af anstændige og bæredygtige job, omskoling af arbejdstagere og skabelse af social infrastruktur, så ingen lades i stikken; er af den faste overbevisning, at foranstaltningerne til en retfærdig omstilling vil muliggøre en fuldstændig gennemførelse af den grønne og digitale omstilling, samtidig med at arbejdstagerne forsikres om, at de fortsat vil have et stabilt job eller en indkomst, der er tilstrækkelig til at bevare en god levestandard for dem og deres familier, og støtter med henblik herpå adgangen til jobmuligheder af høj kvalitet, aktive arbejdsmarkedspolitikker, herunder omskolings- og uddannelsespolitikker og massive investeringer i jobskabelse og en forvaltning baseret på social dialog;

Ændringsforslag  60

Forslag til beslutning

Overskrift

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
Bedre fremtidsudsigter for den unge generation og håndtering af demografiske udfordringer	Bedre fremtidsudsigter for den unge generation og håndtering af sociale og demografiske udfordringer

Ændringsforslag  61

Forslag til beslutning

Punkt -9 (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	-9. slår til lyd for et EU-budget, der fremmer ligestilling i alle livets faser – fra begyndelsen til afslutningen af folks liv; opfordrer i dette øjemed til, at der oprettes et program til støtte for medlemsstater, der ønsker at etablere eller styrke et offentligt og universelt net af børnepasning og ældrepleje, samt et offentligt net for personer med et stort plejebehov, såsom personer med handicap eller personer med behov for langvarig pleje;

Ændringsforslag  62

Forslag til beslutning

Punkt 9

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
9. understreger, at de unge, som det også var tilfældet i kølvandet på finanskrisen i 2008, endnu en gang er særligt hårdt ramt af konsekvenserne af covid-19-krisen; fremhæver derfor, at alle finansieringsmuligheder fuldt ud bør undersøges for at forbedre unges inklusion på arbejdsmarkedet og deres livsudsigter;	9. påpeger ændringerne i levevaner og arbejdsmønstre som følge af covid-19-pandemien; understreger, at de unge, primært dem, der tilhører sårbare grupper, som det også var tilfældet i kølvandet på finanskrisen i 2008, endnu en gang er særligt hårdt ramt af konsekvenserne af covid-19-krisen; understreger, at der bør ydes særlig støtte til unge arbejdstagere, som er blandt dem, der er hårdest ramt af krisen, også fordi de ofte er ansat under usikre arbejdsvilkår og i midlertidige job;

Ændringsforslag  63

Forslag til beslutning

Punkt 9 a (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	9a. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at prioritere bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, navnlig som led i den europæiske genopretningsindsats, til at gøre fuld brug af finansielle instrumenter, f.eks. ungdomsgarantien og europæiske programmer som Erasmus+, samt til at iværksætte skræddersyede foranstaltninger til at tackle ungdomsarbejdsløshed og gøre unge mennesker mere beskæftigelsesegnede;

Ændringsforslag  64

Forslag til beslutning

Punkt 9 b (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	9b. fremhæver i denne sammenhæng, at alle finansieringsmuligheder fuldt ud bør undersøges for at forbedre unges inklusion på arbejdsmarkedet og deres livsudsigter og dermed skabe bedre muligheder for dem; glæder sig i denne forbindelse over støttepakken til ungdomsbeskæftigelse, navnlig den styrkede ungdomsgaranti, og understreger behovet for, at medlemsstaterne gennemfører dette ved at investere relevante EU-midler, der er til rådighed under ESF+, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, REACT-EU, EFRU og genopretnings- og resiliensfaciliteten, i unges uddannelse, opkvalificering og beskæftigelse; mener i denne forbindelse, at det er vigtigt at oprette overvågnings- og evalueringsprogrammer for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

Ændringsforslag  65

Forslag til beslutning

Punkt 9 c (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	9c. minder om, at en styrket og bindende ungdomsgaranti kan spille en vigtig rolle ved at bistå medlemsstaterne med at investere – som led i den europæiske grønne pagt – i at skabe beskæftigelsesmuligheder i en klimaneutral, energieffektiv og cirkulær økonomi og i at have en veluddannet arbejdsstyrke til disse arbejdspladser og sikre, at ingen unge mennesker, navnlig ikke unge fra underprivilegerede grupper, bliver ladt i stikken ved overgangen til en klimaneutral økonomi;

Ændringsforslag  66

Forslag til beslutning

Punkt 10

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
10. insisterer på, at Unionen ikke kan finde en bæredygtig vej til genopretning uden sin unge generation; påpeger i denne forbindelse den ekstreme relevans af at øge de finansielle ressourcer til EU-programmer som f.eks. Erasmus+, hvis succes med hensyn til at udvide uddannelses-, erhvervsuddannelses- og jobmulighederne i hele Unionen er uomtvistelig; fremhæver dette programs potentiale med hensyn til at fremme ekspertise, innovation og iværksætterånd på en inklusiv måde;	10. insisterer på, at Unionen ikke kan finde en bæredygtig vej til genopretning uden sin unge generation; påpeger endvidere den ekstreme relevans af at øge de finansielle ressourcer til EU-programmer, som giver unge mulighed for at følge undervisning eller udføre frivilligt arbejde i udlandet som f.eks. Erasmus+, hvis succes med hensyn til at udvide uddannelses-, erhvervsuddannelses- og jobmulighederne i hele Unionen er uomtvistelig; fremhæver dette programs potentiale med hensyn til at fremme mobilitet, ekspertise, innovation, iværksætterånd og personlige forbindelser på en inklusiv måde; understreger, at der i de offentlige udgifter bør fokuseres på menneskelig kapital, uddannelse, erhvervsuddannelse og skabelse af kvalitetsjob, som er tilpasset den nye virkelighed på arbejdsmarkedet;

Ændringsforslag  67

Forslag til beslutning

Punkt 10 a (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	10a. beklager dybt, at mere end en fjerdedel af alle børn i EU er truet af fattigdom eller social udstødelse; understreger, at det i forbindelse med genopretningen efter covid-19-udbruddet vil blive endnu vigtigere at bekæmpe børnefattigdom i de kommende år; gentager i denne forbindelse sin opfordring til Kommissionen om hurtigst muligt at indføre en europæisk børnegaranti for at hjælpe med at sikre, at alle børn i Europa, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, har adgang til de mest grundlæggende rettigheder såsom sundhedspleje, børnepasning, uddannelse, førskoleundervisning, passende ernæring og anstændige boligforhold;

Ændringsforslag  68

Forslag til beslutning

Punkt 10 b (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	10b. opfordrer alle medlemsstater, ikke blot dem, der er hårdest ramt af ungdomsarbejdsløshed, til fortsat at investere tilstrækkelige ESF+‑midler i foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelsen og til at afsætte mindst 12,5 % af deres ESF+‑midler under delt forvaltning til målrettede tiltag og strukturreformer, der støtter ungdomsbeskæftigelse af høj kvalitet;

Ændringsforslag  69

Forslag til beslutning

Punkt 10 c (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	10c. gentager, at erhvervsrettet uddannelse (VET) spiller en afgørende rolle med hensyn til at tilvejebringe den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er nødvendige for, at unge kan komme ind på arbejdsmarkedet; understreger behovet for at investere i de erhvervsrettede uddannelsers kvalitet og tiltrækningskraft gennem ESF+ og den styrkede ungdomsgaranti;

Ændringsforslag  70

Forslag til beslutning

Punkt 10 d (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	10d. opfordrer i denne forbindelse alle medlemsstater, ikke blot dem der er hårdest ramt af børnefattigdom, til at afsætte mindst 5 % af ESF+‑midlerne under delt forvaltning til støtteaktiviteter inden for rammerne af den europæiske børnegaranti; opfordrer endvidere Kommissionen til at stille alle mulige ressourcer til rådighed og medlemsstaterne til at anvende alle mulige midler til gennemførelsen af børnegarantien, herunder ReactEU, genopretnings- og resiliensfaciliteten osv.;

Ændringsforslag  71

Forslag til beslutning

Punkt 11

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
11. understreger, at der skal findes bæredygtige og langsigtede løsninger til effektivt at bekæmpe strukturelle demografiske udfordringer og modvirke hjerneflugt i landdistrikter, fjerntliggende og mindre udviklede områder i EU; fremhæver behovet for finansielle midler til at revitalisere områder, der lider under faldende indbyggertal, og til at forsyne aldrende befolkninger i Europa med tilstrækkelig støtte i form af adgang til sundhedspleje, mobilitet og offentlige tjenester; fremhæver behovet for at etablere passende strukturer til at undersøge tendenser og foreslå foranstaltninger til på passende vis at håndtere demografiske forandringer;	11. understreger, at der skal findes bæredygtige og langsigtede løsninger til effektivt at bekæmpe strukturelle demografiske udfordringer og modvirke hjerneflugt og mangel på arbejdskraft og kvalifikationer i landdistrikter, fjerntliggende og mindre udviklede områder i EU; fremhæver også potentialet i digitale løsninger til at skabe muligheder for telearbejde, der gør det muligt for folk at udføre deres arbejde uden at skulle flytte til de større byer; fremhæver behovet for finansielle midler til at revitalisere områder, der lider under faldende indbyggertal, f.eks. ved at forbedre støtten til unge familier, opbygge tilgængelig plejeinfrastruktur af høj kvalitet til børn, ældre, personer med handicap eller andre sårbare grupper og forsyne familier og aldrende befolkninger i Europa med tilstrækkelig støtte i form af adgang til sundhedspleje og langtidspleje, mobilitet, livslang læring og offentlige tjenester og navnlig adgang til arbejdsmarkedet; fremhæver derfor behovet for at etablere passende strukturer til at undersøge tendenser og foreslå foranstaltninger til på passende og fyldestgørende vis at håndtere demografiske forandringer;

Ændringsforslag  72

Forslag til beslutning

Punkt 11 a (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	11a. understreger, at de ældre er den gruppe, der er hårdest ramt af covid-19-pandemien, idet risikoen med hensyn til dødelighed, risikoen for social isolation og risikoen for alvorlig sygdom som følge af covid-19 stiger med alderen; påpeger, at EU-budgettet for 2022 bør understrege vigtigheden af at beskytte og fremme ældres værdighed og deres grundlæggende rettigheder i EU;

Ændringsforslag  73

Forslag til beslutning

Punkt 11 b (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	11b. opfordrer endvidere til, at der afsættes tilstrækkelige midler til at støtte investeringer i boliger for effektivt at tackle de voksende problemer med mangel på boliger til overkommelige priser, dårlige boligforhold, udelukkelse fra boligmarkedet og hjemløshed;

Ændringsforslag  74

Forslag til beslutning

Punkt 11 c (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	11c. opfordrer medlemsstaterne til øget mobilisering af midlerne fra ESF og Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) og til at kombinere dem med nationale og lokale investeringer med henblik på at bekæmpe social udstødelse, energifattigdom og materielle afsavn for effektivt at imødegå den digitale kløft og den digitale udstødelse, navnlig i landdistrikterne og blandt unge, ældre og personer med handicap, og at sikre adgang til digitale værktøjer og programmer og til prisoverkommelige kommunikationsinfrastrukturer;

Ændringsforslag  75

Forslag til beslutning

Punkt 12 (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
12. mener, at økonomisk vækst og velstand, intern sikkerhed, beskyttelse af EU's ydre grænser, et velfungerende Schengenområde og fri bevægelighed inden for EU hænger uløseligt sammen og er til gensidig gavn; understreger, at yderligere integration af Schengenområdet på grundlag af ekspertvurderinger vil give medlemsstater med ydre grænser bedre finansielle muligheder for grænsekontrol; understreger betydningen af solide EU-investeringer inden for intern sikkerhed med henblik på at styrke EU's retshåndhævelse og retlige reaktion på grænseoverskridende kriminelle trusler og på at fremme informationsudveksling;	12. mener, at økonomisk vækst og velstand, intern sikkerhed, beskyttelse af EU's ydre grænser, et velfungerende Schengenområde og fri bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydere inden for EU hænger uløseligt sammen og er til gensidig gavn; understreger, at yderligere integration af Schengenområdet på grundlag af ekspertvurderinger vil give medlemsstater med ydre grænser bedre finansielle muligheder for grænsekontrol; understreger betydningen af solide EU-investeringer inden for intern sikkerhed med henblik på at styrke EU's retshåndhævelse og retlige reaktion på grænseoverskridende kriminelle trusler og på at fremme informationsudveksling; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at opbygge tillid mellem medlemsstaterne, hvilket er afgørende for et velfungerende retligt samarbejde og retshåndhævelsessamarbejde;

Ændringsforslag  76

Forslag til beslutning

Punkt 13 (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
13. fremhæver behovet for tilstrækkelig finansiering, personale og efteruddannelse af personale i alle agenturer, der arbejder inden for sikkerhed, retlige anliggender og grænsekontrol, således at de kan leve op til deres øgede ansvar, samt betydningen af samarbejde mellem dem, behovet for teknologisk innovation og tilpasning og deres afgørende rolle med hensyn til at styrke samarbejde og koordinering medlemsstaterne imellem;	13. fremhæver behovet for tilstrækkelig finansiering, personale og efteruddannelse af personale i alle agenturer, der arbejder inden for sikkerhed, retlige anliggender og grænsekontrol, beskæftigelse og sundhed således at de kan leve op til deres øgede ansvar, samt betydningen af samarbejde mellem dem, behovet for teknologisk innovation og tilpasning og deres afgørende rolle med hensyn til at styrke samarbejde og koordinering medlemsstaterne imellem;

Ændringsforslag  77

Forslag til beslutning

Punkt 15 (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
15. understreger EU's ansvar for at sikre, at det har tilstrækkelige ressourcer til at håndtere de geopolitiske konsekvenser af krisen og sikre et sikkert og stabilt globalt miljø;	15. understreger EU's ansvar for at sikre, at det har tilstrækkelige ressourcer, og for i samarbejde med internationale partnere og tredjelande at undersøge effektive måder til at håndtere de geopolitiske konsekvenser af krisen og sikre et sikkert og stabilt globalt miljø;

Ændringsforslag  78

Forslag til beslutning

Punkt 17 (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
17. understreger, at lanceringen af EU-flagskibsprogrammer som Erasmus+ og Horisont Europa samt finansieringen af den grønne pagt og digitaliseringsstrategierne blev betydeligt forsinket på grund af den sene vedtagelse af FFR 2021-2027; forventer derfor, at der vil blive gjort alt for at sikre, at alle nye EU-programmer er fuldt operationelle i 2022; minder i denne forbindelse om den fælles erklæring fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om håndtering af virkningerne af covid-19-krisen, der blev fremsat i de fælles konklusioner om 2021-budgettet, hvori der lægges særlig vægt på de økonomiske sektorer, der er hårdest ramt af krisen, såsom SMV'er, turismesektoren og hotel- og restaurationsbranchen, samt de mennesker, der er hårdest ramt af krisen;	17. understreger, at lanceringen af EU-flagskibsprogrammer som Erasmus+ og Horisont Europa og fonde som ESF+ samt finansieringen af den grønne pagt og digitaliseringsstrategierne blev betydeligt forsinket på grund af den sene vedtagelse af FFR 2021-2027; forventer derfor, at der vil blive gjort alt for at sikre, at alle nye EU-programmer er fuldt operationelle i 2022; minder i denne forbindelse om den fælles erklæring fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om håndtering af virkningerne af covid-19-krisen, der blev fremsat i de fælles konklusioner om 2021-budgettet, hvori der lægges særlig vægt på at tackle covid-19-pandemiens sociale og økonomiske konsekvenser i de økonomiske sektorer, der er hårdest ramt af krisen, såsom SMV'er, turismesektoren og hotel- og restaurationsbranchen, samt på de mennesker og arbejdstagere, herunder ældre, førtidspensionister eller selvstændige, der er hårdest ramt af krisen. såsom sårbare grupper, navnlig de dårligst stillede;

Ændringsforslag  79

Forslag til beslutning

Punkt 17 a (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	17a. gentager, at det er vigtigt, at budgettet for 2022 og dets programmer og operationer er i fuld overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder; understreger behovet for at støtte alle relevante interessenter, herunder NGO'er, der leverer sociale tjenester, og bidrage til at afbøde pandemiens negative indvirkning på de mest sårbare grupper;

Ændringsforslag  80

Forslag til beslutning

Punkt 17 b (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	17b. minder om det alvorlige økonomiske tab som følge af den kønsbestemte forskel i beskæftigelse og løn og fremhæver merværdien af kvinder på EU's arbejdsmarked, blandt andet med henblik på at afhjælpe manglen på arbejdskraft; minder også om, at kvinder i højere grad er berørt af pandemien for så vidt angår sundhedsrisici, allerede eksisterende beskæftigelsesmæssige uligheder og omsorgsforpligtelser, og går kraftigt ind for løsninger, der kan standse den direkte og indirekte forskelsbehandling af kvinder under krisen;

Ændringsforslag  81

Forslag til beslutning

Punkt 17 c (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	17c. understreger betydningen af øget finansiering til støtteforanstaltninger til fremme af ligestilling og lige adgang til arbejdsmarkedet for mænd og kvinder; minder også om betydningen af en ambitiøs finansiering og andre instrumenter, der fremmer støtten til lovgivning og politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling og gennemførelsen heraf;

Ændringsforslag  82

Forslag til beslutning

Punkt 17 d (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	17d. mener, at en retfærdig omstilling, der støtter den europæiske grønne pagt og slår til lyd for en menneskecentreret digital omstilling, skal fremme en gnidningsløs overgang med hensyn til kønsdimensionen; foreslår, at der i det almindelige budget for 2022 tages hensyn til køns- og handicapspørgsmål med henblik på en bedre tilpasning af politikker og aktiviteter, der fremmer kvinders og handicappedes lige deltagelse på arbejdsmarkedet, og foreslår, at det overvejes at have systemer til at overvåge og måle sådanne budgetbevillinger;

Ændringsforslag  83

Forslag til beslutning

Punkt 17 e (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	17e. minder om den vigtige rolle, som Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for afskedigede arbejdstagere (EGF) kan spille med hensyn til at støtte og omskole arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af covid-19-krisens økonomiske konsekvenser; mener, at medlemsstaterne bør gøre brug af fonden og udbrede oplysninger om mulighederne for støtte til arbejdstagere og deres repræsentanter;

Ændringsforslag  84

Forslag til beslutning

Punkt 20

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
20. understreger, at Unionens budget for 2022 vil bygge bro mellem første og andet trin i køreplanen hen imod indførelse af nye egne indtægter; påpeger i denne forbindelse behovet for en gnidningsløs gennemførelse, således at nye egne indtægter som minimum dækker udgifterne til tilbagebetaling af EU-genopretningsinstrumentet;	20. understreger, at Unionens budget for 2022 vil bygge bro mellem første og andet trin i køreplanen hen imod indførelse af nye egne indtægter; påpeger i denne forbindelse behovet for en gnidningsløs gennemførelse, der i overensstemmelse med nærhedsprincippet sikrer, at nye egne indtægter som minimum dækker udgifterne til tilbagebetaling af EU-genopretningsinstrumentet;

Ændringsforslag  85

Forslag til beslutning

Punkt 20 a (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	20a. opfordrer til, at der i Unionens budget for 2022 lægges særlig vægt på behovene hos og forbindelserne med de oversøiske lande og territorier (OLT'er), da de har lidt særlig skade af de sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien og er mere sårbare over for de negative virkninger af klimaændringerne; understreger endvidere, at OLT'ernes adgang til finansiering skal forbedres, da de har begrænsede administrative ressourcer og begrænset ekspertise på grund af deres særlige status og størrelse;

Ændringsforslag  86

Forslag til beslutning

Punkt 20 b (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	20b. minder med skuffelse om afskedigelsen af 60 ansatte siden januar 2021, der arbejdede som eksternt personale i Parlamentets cateringtjenester, fordi buddet fra den cateringvirksomhed, der var indgået kontrakt med, ikke blev fornyet; understreger, at Europa-Parlamentet bør foregå med et godt eksempel for at holde flest mulige medarbejdere i kritiske funktioner i arbejde under pandemien; udtrykker i denne forbindelse stærk bekymring over kontrakterne og arbejdsvilkårene for de arbejdstagere, der leverer væsentlige og strukturelle tjenesteydelser til Parlamentet, såsom rengøring og catering; opfordrer i denne forbindelse Europa-Parlamentet til at undersøge muligheden for at insource disse job og tjenester i Parlamentet;

Ændringsforslag  87

Forslag til beslutning

Punkt 20 c (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	20c. gentager, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er meget værdifulde værktøjer til at iværksætte nye aktiviteter og politikker på områderne beskæftigelse og social inklusion, og at flere idéer fra EMPL tidligere er blevet gennemført med succes som pilotprojekter/forberedende foranstaltninger; er imidlertid bekymret over objektiviteten af Kommissionens forhåndsvurderinger, der har en betydelig indvirkning på, om de vedtages af Parlamentet; opfordrer endvidere til, at det sikres, at gennemførelsen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er i overensstemmelse med de vedtagne mål og henstillinger; opfordrer Kommissionen til af effektivitetshensyn at prioritere gennemførelsen af disse projekter og foranstaltninger via Unionens agenturer, når de falder ind under deres ekspertiseområder;

Ændringsforslag  88

Forslag til beslutning

Punkt 20 d (nyt)

Forslag til beslutning	Ændringsforslag
	20d. minder om det vigtige bidrag, som agenturerne yder i forbindelse med håndteringen af en lang række beskæftigelsesmæssige og sociale spørgsmål såsom leve- og arbejdsvilkår, mobilitet, sundhed og sikkerhed, færdigheder m.m. og dataindsamling, navnlig gennem undersøgelser; understreger, at deres opgaver er under konstant udvikling, og at de derfor skal have de nødvendige ressourcer til at udføre dem; insisterer navnlig på at sikre en passende bemanding og finansiering af Den nye Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed;

 

 

 

 

 

SKRIVELSE FRA UDENRIGSUDVALGET

Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: Udtalelse om retningslinjer for budgettet for 2022 – Sektion III (2020/2265(BUI))

Kære formand

I forbindelse med ovennævnte procedure er Udenrigsudvalget blevet anmodet om at afgive en udtalelse til Deres udvalg. På mødet den 25. januar 2021 vedtog udvalget at sende sin udtalelse i form af en skrivelse og opfordre Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager.

Udenrigsudvalget behandlede spørgsmålet på sit møde den 23. februar 2021. På samme møde vedtog det at opfordre Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager.

Med venlig hilsen

David McAllister

 

FORSLAG

1. opfordrer til et ambitiøst budget for 2022 på området foranstaltninger udadtil og forsvar, der vil sætte EU i stand til at imødegå de eksterne udfordringer, opfylde sine prioriteter og spille en førende global rolle;

2. opfordrer til at styrke EU's globale reaktion på covid-19-krisen og intensivere dets bestræbelser på at bekæmpe og overvinde virkningerne af covid-19-pandemien;

3. understreger behovet for at øge finansieringen til landene på Vestbalkan og landene i de østlige og sydlige nabolande for at støtte politiske og økonomiske reformer samt bekæmpe de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien;

4. opfordrer Kommissionen til at stille tilstrækkelige finansielle midler til rådighed for budgetterne for demokrati og valgobservationsmissioner for at gøre det muligt for Unionen at støtte valgprocesser og styrke demokratiske institutioner i tredjelande, der har behov for stabilitet, bl.a. initiativer med målrettet støtte til borgervalgobservationsorganisationer; fremhæver betydningen af at afsætte tilstrækkelige ressourcer til gennemførelsen af mekanismer til fremme af respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder på globalt plan;

5. forventer, at en ny generation af de eksterne finansieringsinstrumenter (EFI'er) vil øge sammenhængen, ansvarligheden og effektiviteten i finansieringen af EU's optræden udadtil; opfordrer til øget gennemsigtighed og demokratisk kontrol med EFI'ernes finansiering gennem strategisk styring fra Parlamentets side og en styrket geopolitisk dialog mellem Parlamentet og Kommissionen, som vil gøre det muligt at foretage en korrekt evaluering af anvendelsen af budgettet, herunder stødpuden til nye udfordringer og prioriteter; opfordrer Kommissionen til at underrette Europa-Parlamentet så hurtigt som muligt inden enhver planlagt mobilisering af stødpuden og minder om Kommissionens forpligtelse til fuldt ud at tage hensyn til Parlamentets synspunkter; understreger vigtigheden af konditionalitet og suspension af finansiering fra NDICI og IPA III i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser og alvorlig forringelse af retsstatsprincippet;

6. minder om betydningen af at give EU-budgettet en tilstrækkeligt detaljeret kontoplan til, at budgetmyndighedens to parter kan udøve deres beslutningstagende rolle korrekt i forbindelse med tildelingen af finansielle midler til politiske prioriteter og dens kontrolbeføjelser med hensyn til gennemførelsen af selve budgettet; anmoder Kommissionen om at oprette forskellige budgetposter for Vestbalkan og Tyrkiet under IPA III samt en mere detaljeret kontoplan for prioriteterne for de østlige og sydlige nabolande under NDICI, herunder en særlig budgetpost for UNRWA;

7. understreger betydningen af at yde tilstrækkelig finansiel støtte fra medlemsstaterne og gennem Den Europæiske Forsvarsfond til at oprette en stærk europæisk fælles sikkerheds- og forsvarsunion (FSFP) og understreger betydningen af at styrke det europæiske samarbejde på forsvars- og sikkerhedsområdet for at øge deployeringsevnen og den operationelle effektivitet gennem en øget indsats inden for fælles militær og civil kapacitetsudvikling;

8. opfordrer til en forhøjelse af budgetposterne for udenrigspolitiske behov og prioriteter, kriserespons og civile FSFP- og beredskabsforanstaltninger for at håndtere de alvorlige virkninger af covid-19-pandemien;

9. understreger betydningen af at intensivere bestræbelserne på at nå målene for bæredygtig udvikling gennem inklusive tiltag, eftersom sårbare grupper risikerer at bære byrden som følge af den globale krise;

 

 

Grupper	Til stede – medlemmer:
PPE	David McAllister (formand), Željana Zovko (næstformand), Alexander Alexandrov Yordanov, Traian Băsescu, Michael Gahler, Sunčana Glavak, Sandra Kalniete, Andrius Kubilius, David Lega, Miriam Lexmann, Antonio López‑Istúriz White, Lukas Mandl, Vangelis Meimarakis, Francisco José Millán Mon, Gheorghe‑Vlad Nistor, Radosław Sikorski, Isabel Wiseler‑Lima, Vladimir Bilcik (stedfortræder), Deli Andor (stedfortræder)
S&D	Maria Arena, Włodzimierz Cimoszewicz, Tanja Fajon, Raphaël Glucksmann, Dietmar Köster, Claudiu Manda, Sven Mikser, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Kati Piri, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Andreas Schieder, Sergei Stanishev, Pierfrancesco Majorino (stedfortræder)
Renew	Petras Auštrevičius, Katalin Cseh, Klemen Grošelj, Bernard Guetta, Ilhan Kyuchyuk, Nathalie Loiseau, Javier Nart, Urmas Paet, María Soraya Rodríguez Ramos, Hilde Vautmans
ID	Lars Patrick Berg, Anna Bonfrisco, Susanna Ceccardi, Thierry Mariani, Jérôme Rivière, Harald Vilimsky, Marco Zanni (stedfortræder)
Verts/ALE	Alviina Alametsä, Reinhard Bütikofer, Jordi Solé, Tineke Strik, Viola Von Cramon, Thomas Waitz, Salima Yenbou
ECR	Witold Jan Waszczykowski (Vice-Chair), Anna Fotyga, Karol Karski, Jacek Saryusz‑Wolski, Hermann Tertsch, Charlie Weimers
The Left	Stelios Kouloglou, Manu Pineda, Idoia Villanueva Ruiz
NI	Fabio Massimo Castaldo, Márton Gyöngyösi, Kostas Papadakis

 

 

 

SKRIVELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: Udtalelse om retningslinjer for budgettet for 2022 – Sektion III
(2020/2265(BUI))

Kære formand

I forbindelse med ovennævnte procedure har Udviklingsudvalget fået til opgave at afgive en udtalelse til Deres udvalg. På mødet den 25. februar 2021 vedtog udvalget at sende sin udtalelse i form af en skrivelse og opfordre Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager.

Med venlig hilsen

Tomas Tobé

 

FORSLAG

1. er af den faste overbevisning, at Unionens budget skal afspejle Unionens eksterne ambitioner, herunder målet om at være en førende partner for udviklingslande;

 

2. henleder opmærksomheden på covid 19-pandemiens alarmerende konsekvenser for udviklingslandene og på det faktum, at disse landes fremskridt hen imod FN's verdensmål for bæredygtig udvikling nu forvandler sig til tilbageskridt; understreger, at det i denne situation er vigtigere end nogensinde før, at EU lever op til sine finansieringsforpligtelser på udviklingsområdet, herunder ved fuldt ud at anvende alle tilgængelige NDICI-midler til de tilsigtede formål og ved at gennemføre artikel 25 i NDICI-forordningen om fremførsler i overensstemmelse hermed;

 

3. bemærker det hidtil usete globale behov for humanitær bistand og den sørgeligt utilstrækkelige tilvejebringelse af ressourcer til at opfylde det; glæder sig over den målrettede styrkelse af den humanitære bistand i FFR-forhandlingerne, men opfordrer til en omfattende mobilisering af solidaritets- og nødhjælpsreserven (SEAR), som i nominelle termer ikke skal være mindre end mobiliseringen af nødhjælpsreserven under den foregående FFR og op til den maksimale grænse på 60 % for ekstern anvendelse af SEAR;

 

4. gentager sit synspunkt om, at budgetkontoplanen skal gøre det muligt for budgetmyndigheden at opfylde sin rolle som beslutningstager på en effektiv måde og navnlig gøre det muligt for Parlamentet at varetage sine beføjelser med hensyn til demokratisk tilsyn og kontrol; insisterer derfor på, at det er nødvendigt, at budgetkontoplanen fuldt ud og hurtigst muligt afspejler aftalen om NDICI-forordningen; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forelægge et forslag til ændringsbudget til EU-budgettet for 2021 med henblik på gennemførelse af den aftale, der blev indgået under forhandlingerne om NDICI-forordningen om fem særskilte rammebeløb for geografiske programmer i Asien, navnlig Mellemøsten, Sydasien, Centralasien, Nord- og Sydøstasien og Stillehavsområdet, ved at oprette tilsvarende separate budgetposter; mener, at en sådan harmonisering kan og bør foretages forud for budgetproceduren for 2022;

 

5. minder om, at det i NDICI-forordningerne fastsættes, at Kommissionen skal underrette Parlamentet om den påtænkte anvendelse af NDICI-stødpuden, navnlig i forbindelse med den geopolitiske dialog; ser frem til at modtage rettidige oplysninger herom, herunder om rationalet bag de foreslåede udgifter, dens specifikke formål, de påtænkte modtagere og gennemførelsesmetoderne, samt om, hvordan anvendelsen vil relatere til de horisontale principper og målene i NDICI-forordningen.

 

 

 

 

UDTALELSE FRA BUDGETKONTROLUDVALGET

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: Udtalelse om retningslinjer for 2022-budgetproceduren – Sektion III
2020/2265(BUI)

Kære formand

Budgetkontroludvalget (CONT) opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende forhold i forbindelse med udarbejdelsen af Europa-Parlamentets retningslinjer for 2022-budgetproceduren.

Uindfriede forpligtelser (RAL)

1. CONT er bekymret over, at:

- de uindfriede forpligtelser (RAL) er fortsat med at vokse i 2019 og nåede op på 298,0 mia. EUR ved udgangen af 2019 (i forhold til 281,2 mia. EUR i 2018); i 2019 svarede de til 2,7 års forpligtelsesbevillinger med en varighed på mere end et år, en stigning fra 2,3 år i 2012, som var det tilsvarende år i den foregående FFR;

- i 2019 nåede de uindfriede forpligtelser op på et rekordhøjt niveau på grund af forpligtelsesbevillinger, der systematisk oversteg betalingsbevillingerne, og betalingsbehovene blev udsat til FFR for 2021-2027;

2. CONT påpeger, at niveauet for betalingsbevillinger i de årlige budgetter i de seneste år mærkbart har været under FFR-loftet, hvilket kan føre til højere betalingsbehov i fremtiden og risikerer at sætte budgettet under pres; understreger, at omfanget af udestående betalingsbevillinger hovedsageligt vil blive fastlagt under den næste FFR;

3. CONT henleder opmærksomheden på, at de største finansielle risici, som EU-budgettet var udsat for i 2019, var forbundet med finansielle transaktioner i form af lån, der var dækket direkte af EU-budgettet (53,7 %), og finansielle transaktioner, der var dækket af en EU-garantifond (46,3 %); bemærker, at når de eventuelle fremtidige betalinger i forbindelse med EFSI-garantifonden (Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer) medtages, nåede den samlede risiko dækket af EU-budgettet op på 90,5 mia. EUR ved udgangen af 2019;

4. CONT opfordrer derfor Kommissionen til at give et samlet billede af den risiko, som EU-budgettet er eksponeret for, i sin årlige beretning om garantier, der er dækket af det almindelige budget, herunder den risiko, der skabes af EFSI-garantien og af alle fremtidige finansielle transaktioner;

5. CONT påpeger, at Unionen i stigende grad har gjort brug af finansielle instrumenter og budgetgarantier stillet til EIB-Gruppen; minder om, at de af EIB-Gruppens operationer, som ikke finansieres over Unionens budget, men som tjener samme EU-mål, på nuværende tidspunkt ikke hører under Revisionsrettens revisionsmandat; opfordrer indtrængende EIB til at sætte Revisionsretten i stand til fuldt ud at revidere den formelle rigtighed og EIB's finansieringsaktiviteter;

Covid-19-pandemien

6. CONT er af den opfattelse, at der skal være fuld parlamentarisk inddragelse i forbindelse med anvendelsen af midlerne fra Next Generation EU;

7. CONT noterer sig de øgede udgifter i EU-budgettet til støtte for EU's vaccinationsstrategi og andre foranstaltninger i forbindelse med sundhedsindsatsen mod covid-19 med midler fra nødhjælpsinstrumentet, men også til forskning, EIB og ekstern finansiering, herunder Kommissionens initiativ til at indsamle yderligere 750 mio. EUR fra medlemsstaterne; mener, at det derfor er yderst vigtigt, at Kommissionen sikrer fuld gennemsigtighed i forbindelse med indkøb og distribution af vacciner; fremhæver, at frigørelser på forskningsområdet i alt 635 mio. EUR i 2019 er til rådighed for genanvendelse i henhold til artikel 15, stk. 3, i finansforordningen til støtte for EU's sundhedsberedskab og krisestyring;

8. CONT påpeger, at i 2020 og i de kommende år vil covid-19-udbruddet imidlertid have en betydelig global indvirkning og store konsekvenser for EU-budgettet, og at Unionens umiddelbare reaktionsinitiativer fra og med 2020 i den forbindelse vil påvirke anerkendelsen, målingen eller omklassificeringen af flere aktiver og passiver i Unionens regnskaber;

9. CONT opfordrer Kommissionen i lyset af covid-19-krisen til at revurdere, om de eksisterende mekanismer til at mindske EU-budgettets eksponering for risiko er tilstrækkelige og passende, og gennemgå måltilførselssatserne for de garantifonde, der dækker garantierne fra Unionens budget; opfordrer Kommissionen til at sikre gennemsigtighed, effektivitet i forvaltnings- og kontrolsystemerne, godkendelsen af regnskaber og de underliggende udgifters lovlighed og formelle rigtighed; understreger behovet for et interoperabelt digitalt overvågnings- og rapporteringssystem til systematisk og i realtid at spore udgifter, der stammer fra Unionens budget og endelige modtagere af finansiering (fysiske personer) for at sikre overholdelse af standarderne for forsvarlig økonomisk forvaltning; bemærker, at den finansielle eksponering bør kontrolleres omhyggeligt af Revisionsretten og Parlamentet i forbindelse med dechargeproceduren på grund af dens store omfang;

Rettidig udnyttelse

10. CONT bemærker, at den samlede udnyttelsesgrad for ESI-fondene (de europæiske struktur- og investeringsfonde) i 2019 var lavere end i det tilsvarende år i den foregående FFR, at kun ni medlemsstater havde højere udnyttelsesgrader under FFR for 2014-2020 end under den foregående FFR, og at absorptionstempoet i 2019 generelt var næsten nøjagtig det samme som i 2018;

11. CONT bemærker endvidere, at det ved begyndelsen af 2019, efter at FFR for 2014-2020 havde været gældende i fem år, således kun var ca. 17 % af den samlede bevilling fra ESI-fondene til de finansielle instrumenter under delt forvaltning, der havde nået de endelige modtagere; opfordrer Kommissionen til at forbedre rapporterings- og dataforvaltningssystemerne for at øge gennemsigtigheden og sporbarheden af disse udgifter;

12. CONT opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan, herunder en revision af EIB-Gruppens køreplan, med klare incitamenter til en effektiv udnyttelse af de disponible midler og til at bistå medlemsstaterne med at finde støtteberettigede projekter med en klar europæisk merværdi;

Interessekonflikter og retsstatsprincippet

13. CONT påpeger, at artikel 61 i finansforordningen siden august 2018 har indeholdt en udvidet definition af interessekonflikter; understreger Kommissionens ansvar for at sikre, at disse bestemmelser gennemføres med behørig omhu i hele Unionen, og at alle former for interessekonflikter håndteres effektivt og virkningsfuldt under hele gennemførelsen af Unionens budget;

14. CONT er bekymret over det økonomiske tab som følge af generaliserede mangler for så vidt angår retsstatsprincippet i en række medlemsstater, som gør eksisterende klage- og beskyttelsesmekanismer ugyldige eller ineffektive; opfordrer Kommissionen til at sikre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser i alle dimensioner og hurtigst muligt for at forhindre yderligere negative virkninger for EU-budgettet ved hjælp af ordningen med konditionalitet;

15. minder om Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020, hvori det understreges, at medlovgiverne er blevet enige om, at forordningen om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget skal finde anvendelse fra den 1. januar 2021 og skal finde anvendelse på alle forpligtelser og betalinger; opfordrer indtrængende Kommissionen til som traktaternes vogter at sikre, at forordningen finder fuld anvendelse fra den dato, der er aftalt af den lovgivende myndigheds to parter, og minder om, at det kun er EU-Domstolen, der har mulighed for at annullere forordningen eller dele heraf; bekræfter, at Parlamentet, hvis en medlemsstat anmoder om annullering af forordningen eller dele heraf, vil forsvare dens gyldighed ved Domstolen, og forventer, at Kommissionen går ind i sagen til støtte for Parlamentets holdning; fremhæver, at Parlamentet i et sådant tilfælde vil anmode Domstolen om at benytte en fremskyndet procedure; minder om artikel 265 i TEUF og erklærer sig rede til at gøre brug af den;

 

Egne indtægter

16. CONT noterer sig paradigmeskiftet med at bemyndige Kommissionen til undtagelsesvis at låne op til 750 mia. EUR på kapitalmarkederne; insisterer på, at metoden til tilbagebetaling skal være gennemsigtig og forståelig og åben for kontrol; insisterer på, at tilbagebetalingerne skal foretages ved hjælp af et bæredygtigt og gennemsigtigt system af nye egne EU-indtægter og fuldt ud bør dækkes af indtægter fra egentlige nye egne EU-indtægter med henblik på at sikre, at tilbagebetalingsplanen er troværdig og gennemførlig;

17. CONT påpeger endvidere, at bogføringen af indtægterne fra Unionens lån i EU's budget som eksterne formålsbestemte indtægter bør kontrolleres nøje af Revisionsretten og Parlamentet i forbindelse med dechargeproceduren på grund af deres store finansielle omfang; understreger, at omfanget af disse låntagningsaktiviteter kræver en øget faglig ekspertise og administrativ kapacitet for at sikre effektive låntagnings- og tilbagebetalingsoperationer, en særlig ramme for risikostyring og kontrol med henblik på at sikre pålideligheden af regnskabsregistrene samt en nøjagtig værdiansættelse af de påløbne forpligtelser; understreger imidlertid, at kontrollen med forvaltningsomkostningerne også skal overvåges nøje; anmoder om, at situationsrapporten om låneplanen rettidigt fremsendes til budgetkontrolmyndigheden med henblik på at blive underlagt en grundig kontrol som led i dechargeproceduren;

18. CONT insister i denne forbindelse på, at den foreslåede ordning for egne indtægter ikke bør øge den samlede skattebyrde for EU's skatteydere, at den bør forhindre, at finansieringsbyrden i forbindelse med genopretningen pålægges de mest sårbare, og at den bør føre til en reduceret andel af de nationale BNI-baserede bidrag til finansieringen af EU-budgettet; er af den opfattelse, at andelen af nye egentlige egne indtægter skal spille en væsentlig rolle på indtægtssiden af EU-budgettet og sikre fremme af et retfærdigt indre marked.

 

Med venlig hilsen

Monika Hohlmeier  Joachim Kuhs

CONT-formand  ordfører for decharge til Kommissionen

 

 

 

 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED

KP/ab

D(2021) 446

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: Udtalelse om retningslinjer for budgettet for 2022 – Sektion III (2020/2265(BUI))

Kære formand

Kære Johan van Overtveldt

På grund af den stramme tidsplan i BUDG har ENVI-koordinatorerne den 11. januar 2021 besluttet, at ENVI skulle afgive udtalelse om retningslinjerne for budgettet for 2022 – Sektion III (2020/2265 (BUI)) i form af en skrivelse. Derfor vil jeg i min egenskab af både formand for ENVI og fast ordfører for budgettet fremsende Dem ENVI-udvalgets bidrag i form af beslutningspunkter, som blev vedtaget af ENVI på dets møde den 24. februar 2021, og som Deres udvalg forhåbentlig vil tage i betragtning:

– fremhæver, at Unionens budget for 2022 bør bidrage til at sikre en hurtig, modstandsdygtig, socialt retfærdig og rimelig genopretning efter covid-19-pandemien og dens konsekvenser samt til at fremme en stærk økonomisk genopretning og opfylde Unionens reviderede klima- og miljømål for 2030, herunder at standse og vende biodiversitetstab, energimål samt målet om at gøre EU klimaneutralt senest i 2050; understreger, at en grøn genopretning er et helt afgørende skridt i retning af at nå målene i Parisaftalen, samtidig med at det sikres, at der ydes tilstrækkelig støtte til de medlemsstater, der er hårdest ramt af pandemien og dens socioøkonomiske konsekvenser;

– understreger, at Unionens budget for 2022 bør tilpasses Unionens forpligtelse til at gennemføre Parisaftalen, målene i [forordning (EU) 2020/XXX om rammerne for opnåelse af klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")], målene i den europæiske grønne pagt, social inklusion og regional samhørighed samt FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, samtidig med at det sikres, at der ydes tilstrækkelig støtte til at opnå en retfærdig omstilling baseret på solidaritet og retfærdighed;

– understreger vigtigheden af at nå målene for integration af klima og biodiversitet; fremhæver, at det er afgørende, at der kun ydes støtte til aktiviteter, der er i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre væsentlig skade; støtter kraftigt målet om klimarelaterede udgifter på mindst 30 % af Unionens samlede budget og udgifterne til EU-genopretningsinstrumentet, og insisterer på, at dette mål skal nås, samt opfordrer til, at der gøres en effektiv indsats fra det første år af FFR for at opnå dette udgiftsniveau; minder om ENVI's holdning af 5. september 2019 om i den næste FFR for 2021-2027 at fastsætte et mål på 40 % for klimamainstreaming; minder om, at 37 % af udgifterne under [forordning (EU) 2020/XXX om oprettelse af en genopretnings- og resiliensfacilitet ("genopretnings- og resiliensfaciliteten") bør bidrage til klimamålene; understreger på det kraftigste betydningen af, at der indføres et retligt bindende mål for biodiversitetsrelaterede udgifter på 7,5 % fra 2024 og på 10 % fra 2026 og fremefter, og understreger betydningen af at overveje en opjustering i den næste FFR; mener, at der bør gøres alt for at nå op på de 10 % årlige udgifter til biodiversitet så hurtigt som muligt fra 2021 og fremefter;

– gentager sin opfordring til at spore klima- og biodiversitetsrelaterede udgifter ved hjælp af en robust, gennemsigtig og omfattende metode; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at arbejde tæt sammen med Parlamentet og Rådet om udviklingen af sporingsmetoden og opfyldelsen af de gældende mål; insisterer på, at metoden for klimaudgifter tager hensyn til virkningerne af udfasningen af NGEU-finansieringen, skelner mellem modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, hvor det er muligt, og omfatter relevante foranstaltninger, i tilfælde af at der ikke gøres tilstrækkeligt fremskridt; forventer, at dette arbejde tager hensyn til de højeste standarder, der allerede anvendes til en sådan sporing; glæder sig over, at der vil blive taget hensyn til eksisterende overlapninger mellem klima- og biodiversitetsmålene; ser frem til de årlige høringer om klimamålet som fastsat i IIA;

– insisterer på, at der bør sikres tilstrækkelige ressourcer i Unionens budget for 2022 til at tackle og vende biodiversitetstab og miljøforringelse, beskytte, bevare og genoprette skadede økosystemer og til at nå målene i biodiversitetsstrategien fra 2030, i "fra jord til bord"-strategien, i handlingsplanen for den cirkulære økonomi og i en handlingsplan for nulforurening; gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer til de direktorater, der er relevante for at sikre fuld gennemførelse af biodiversitetsstrategien, kemikaliestrategien for bæredygtighed og omstillingen til en cirkulær og klimaneutral økonomi senest i 2050; er bekymret over, at personalet i Generaldirektoratet for Miljø har oplevet betydelige nedskæringer i de seneste år, og at det kun udgør 1,3 % af Kommissionens samlede personale; mener, at et tilstrækkeligt kvalificeret personale er en forudsætning for en vellykket gennemførelse og håndhævelse af Unionens politikker;

– understreger, at Unionens budget for 2022 bør være klima- og biodiversitetssikret; mener, at der er behov for mange yderligere investeringer til klimaindsatsen, og at klimaresiliens skal integreres i langsigtede investeringer;

– påpeger vigtigheden af at opretholde det støtteniveau, der tildeles EU's flagskibsprogrammer og fonde, herunder EU4Health, det nye LIFE-program og Fonden for Retfærdig Omstilling;

– fremhæver, at Unionens budget for 2022 bør indeholde tilstrækkelige ressourcer til udvikling og opgradering af kapaciteter til sikring af et forbedret pandemiberedskab og en forbedret pandemistyring samt til styrkelse af Unionens indsats vedrørende centrale sundhedsaspekter, som skal føre til oprettelsen af en europæisk sundhedsunion, der bidrager til lige adgang til sundhedspleje og er baseret på traktatfæstede kompetencer; understreger, at der navnlig bør afsættes tilstrækkelige ressourcer til at øge investeringerne i forskning og udvikling;

– opfordrer til, at Unionens budget for 2022 støtter Parlamentets beslutning af 10. juli 2020 om EU's folkesundhedsstrategi efter covid-19, herunder navnlig opfordringen til Kommissionen, medlemsstaterne og globale partnere om at sikre hurtig, lige og prisoverkommelig adgang for alle mennesker i hele verden til covid-19-vacciner og -behandlinger, så snart de er tilgængelige;

– påpeger nødvendigheden af fortsat at afsætte tilstrækkelige midler til EU-civilbeskyttelsesmekanismen med henblik på at bidrage til at tackle folkesundhedskriser såsom den nuværende pandemi, skovbrande, oversvømmelser, jordskælv og andre naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, hvis virkninger forventes at blive yderligere forværret af klimaændringer, og for at styrke den budgetmæssige reaktion på uforudsete begivenheder; glæder sig over FFR-aftalen om at stille yderligere midler til rådighed for EU-civilbeskyttelsesmekanismen, herunder til katastrofeberedskab, forbedring af prognosebaserede planlægningssystemer for tidlig varsling og til udveksling af viden og dragne erfaringer;

– opfordrer til gennemførelse af køreplanen for nye egne indtægter og bekræfter på ny sin holdning til støtte for især egne indtægter, der bidrager til Unionens mål for sundhed, miljø og klima, og som navnlig udgør en betydelig andel af indtægterne fra emissionshandelsordningen, ikkegenanvendt plastemballageaffald, og en CO2-grænsetilpasningsmekanisme;

– minder om betydningen af at sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer til de EU-agenturer, der henhører under Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ECHA, ECDC, EEA, EFSA og EMA), således at de kan opfylde deres mandat, udføre deres arbejdsopgaver og bl.a. reagere optimalt på konsekvenserne af covid-19-udbruddet; understreger, at tilstrækkelig finansiel støtte til disse agenturer er af afgørende betydning for at sikre en vellykket opfyldelse af målene i den europæiske grønne pagt, sikre folkesundheden og for at give alle det optimale beskyttelsesniveau;

 

Jeg har sendt et tilsvarende brev til Karlo Ressler, hovedordfører for budgettet for 2022.

 

Med venlig hilsen

 

Pascal CANFIN

 

 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: Udtalelse om retningslinjer for budgettet for 2022 – Sektion III (2020/2265)BUI))

Kære formand

I forbindelse med ovennævnte procedure har Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse besluttet at afgive en udtalelse til Deres udvalg i form af en skrivelse.

 

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse behandlede spørgsmålet på mødet den 22. februar 2021. Udvalget besluttede på det pågældende møde at opfordre Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage det forslag, som er vedhæftet som bilag til denne skrivelse, i det beslutningsforslag, det vedtager[14].

Med venlig hilsen

Anna Cavazzini

Formand

 

Bilag: Forslag

 

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. bemærker, at covid-19-krisen har hindret den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser i EU, som er et af Unionens mest værdifulde resultater; opfordrer til, at der tages passende og effektive initiativer til at genoprette, yderligere uddybe og færdiggøre det indre marked og samtidig støtte overgangen til en digital og bæredygtig økonomi og til at afskaffe uberettigede hindringer for frihandel;

 

2. bemærker især det store potentiale i den frie bevægelighed for tjenesteydelser, som stadig er underudviklet, og efterlyser initiativer og foranstaltninger til at fremme grænseoverskridende handel med tjenesteydelser, mindske uberettigede administrative byrder for virksomhederne og sikre en passende gennemførelse og håndhævelse af eksisterende lovgivning såsom servicedirektivet; fremhæver betydningen af tjenesteydelser, der fremmer en målelig begrænsning af EU's miljøaftryk;

 

3. mener, at der er behov for en yderligere indsats for at støtte medlemsstaterne i digitaliseringen af den offentlige sektor, navnlig i forbindelse med procedurer, som påvirker virksomheder og forbrugere, og som gør det muligt for dem at gennemføre administrative procedurer online;

 

4. understreger betydningen af programmet for det indre marked, som har til formål at forbedre det indre markeds funktion, støtte virksomhedernes konkurrenceevne, herunder SMV'er, og styrke forbrugernes stilling; minder om behovet for at skabe synergier mellem programmet for det indre marked og genopretningsfonden Next Generation EU;

 

5. bemærker, at vedtagelsen af bedste praksis i forbindelse med offentlige udbud vedrørende projekter, der finansieres af EU, kan bidrage til at undgå hyppige fejl og sikre korrekt gennemførelse af investeringer;

 

6. fremhæver nødvendigheden af et øget samarbejde mellem markedsovervågningsmyndighederne på EU-plan, der skal sørge for, at produkter, der sælges både online og offline, er sikre, og at forbrugernes tillid sikres, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende indkøb;

 

7. understreger, at en effektiv forenkling af toldprocedurerne og en korrekt håndhævelse af toldsystemerne er afgørende for at bekæmpe svig og grænseoverskridende kriminalitet, fremme konkurrencen og beskytte forbrugerne; gentager, at et passende og effektivt niveau af forpligtelsesbevillinger er vigtigt for at muliggøre en modernisering af toldunionen til støtte for gennemførelsen af EU-toldkodeksen og udviklingen af elektroniske og mere automatiserede toldsystemer med henblik på større effektivitet for EU's virksomheder og strømlinet beskyttelse af forbrugerne; opfordrer til, at denne modernisering tager hensyn til ændringerne forbundet med aftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige; opfordrer til fuld overholdelse af Revisionsrettens anbefalinger om et mere effektivt budget, forbrugervelfærd og -beskyttelse og bedre værdi for virksomhederne;

 

8. understreger betydningen af ansvarlighed og gennemsigtighed for organer, der modtager EU-midler; gentager, at virkningsfuld udgiftsanvendelse og korrekt evaluering medfører besparelser, som kan finansiere yderligere aktiviteter;

 

9. understreger behovet for, at alle budgetprogrammer underlægges løbende cost-benefit-analyser for at sikre, at det begrænsede EU-budget anvendes så effektivt som muligt, og at midlerne kan anvendes til projekter af højeste kvalitet med maksimal effekt, og hvis resultater matcher de tilsigtede mål, herunder det ønskede bidrag til bæredygtighed; påpeger, at EU-finansiering bør ledsages af målbare resultatindikatorer frem for af simple målinger af output, hvilket vil gøre det muligt at sammenligne og rangordne effektiviteten af de enkelte EU-programmer.

 

 

 

SKRIVELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: Udtalelse til udkast til betænkning om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2022, Sektion III – Kommissionen (2020/2265(BUI))

 

 

 

Kære Johan van Overtveldt

 

På mødet den 24. februar 2021 vedtog REGI-koordinatorerne at sende udvalgets input til beslutningen om retningslinjerne for 2022 i form af en skrivelse. Jeg ville være taknemmelig, hvis Deres personale ville medtage følgende forslag i Budgetudvalgets afstemningsliste:

 

* * *

 

Generelle bemærkninger

 

1. der henviser til, at artikel 74 i TEUF fastslår behovet for at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed for at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed; der henviser til, at Unionen navnlig skal stræbe efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder;

 

2 der henviser til, at investeringer foretaget inden for rammerne af samhørighedspolitikken og regionaludviklingspolitikken har vist sig at udgøre en betydelig europæisk merværdi, bidrage til at nå EU's politiske mål, såsom den grønne pagt og den europæiske søjle for sociale rettigheder, fremme innovation og støtte omstillingen til den digitale økonomi;

 

3.  minder om, at EU's samhørighedspolitik bidrager væsentligt til holdbar økonomisk vækst, investeringer og konkurrenceevne samt til sikre arbejds- og levevilkår, herunder lige muligheder og ikkeforskelsbehandling;

 

4.  støtter kraftigt regional- og samhørighedspolitikken som det primære investeringsinstrument i EU-budgettet, der muliggør økonomisk, social og territorial samhørighed og er en af hjørnestenene i genopretningen efter covid-19-pandemien;

 

 

En sen start på samhørighedspolitikken 2021-27

 

5.  anerkender, at det på grund af den meget sene vedtagelse af Rådets holdninger til FFR-relaterede lovgivningsforslag er uundgåeligt, at den nye generation af samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027 bliver forsinket;

 

6. opfordrer i betragtning af de to overlappende programmeringsperioder (2014-2020/n+3 og 2021-2027) og i betragtning af nødvendigheden af at genstarte økonomien efter covid-19-pandemien budgetmyndigheden til at sikre tilstrækkelig likviditet i det årlige budget for 2022 med henblik på at kunne imødekomme de indkomne betalingsanmodninger;

 

7. efterlyser flere ressourcer til europæisk territorialt samarbejde (ETS, Interreg) for bedre at kunne reagere på covid-19 og sikre fortsættelsen af det nødvendige interregionale samarbejde på lokalt og regionalt plan;

 

 

Behovet for budgetkoordinering

 

8.  noterer sig udbredelsen af EU-instrumenter med politiske mål, der støder op til og supplerer samhørighedspolitikkens mål, såsom REACT-EU, FRO, RRF, CRII og CRII+; understreger behovet for omhyggelig koordinering af de budgetmæssige aspekter af udrulningen af disse nye instrumenter, hvis deres virkning skal maksimeres; opfordrer Kommissionen til at overveje, om der med henblik herpå er behov for yderligere administrative ressourcer;

 

9.  understreger, at flerniveaustyring og inddragelse af regionale og lokale myndigheder og andre aktører er en forudsætning for effektive, gennemsigtige og målrettede investeringer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Younous Omarjee

 

 

 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: Udtalelse om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2022, Sektion III – Kommissionen (2020/2265(BUD))

Kære formand

I forbindelse med ovennævnte procedure har Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender fået til opgave at afgive en udtalelse til Deres udvalg.

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i de generelle retningslinjer for budgettet for 2022, Sektion III – Kommissionen, det vedtager.

Med venlig hilsen

(underskrevet) Juan Fernando López Aguilar

 

FORSLAG

om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2022, Sektion III – Kommissionen

(2020/2265(BUI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[15],

– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027[16] og de fælles erklæringer, der er opnået enighed om mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen i denne forbindelse[17], samt de dertil knyttede ensidige erklæringer[18],

– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter[19],

– der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU[20],

– der henviser til Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid‑19-krisen[21],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget[22],

– der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021[23] og til de tilknyttede fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

– der henviser til Rådets konklusioner af ... om de budgetmæssige retningslinjer for 2022 (00000/2021),

– der henviser til forretningsordenens artikel 93,

– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9‑0000/2021),

Tilbage på sporet: et 2022-budget til genopretning efter covid-19-krisen

1. mener, at Unionens budget for 2022 i betragtning af usikkerheden omkring de økonomiske udsigter, som ikke forventes at komme op på før-pandeminiveau i 2022, og det tvingende behov for en hurtig genopretning efter den økonomiske og sociale skade, covid-19-pandemien har forårsaget, bør spille en endnu mere central rolle i at sikre en positiv og håndgribelig indvirkning på borgernes liv og bidrage til at opretholde den europæiske økonomi, mobilisere investeringer og støtte jobskabelse, samtidig med at alle sikres lige muligheder i hele Unionen, samt gøre det lettere at reducere økonomiske, sociale, territoriale og generationsmæssige forskelle;

2. agter derfor at etablere et fremadskuende budget, der vil bidrage til genopretningsprocessen, og som vil sætte Unionen i stand til at sætte skub i investeringer og bekæmpe arbejdsløshed, fremme den digitale og grønne omstilling, forbedre den unge generations livsudsigter, navnlig med fokus på unge i sårbare situationer, og tackle demografiske udfordringer samt sikre et miljø med sikkerhed og velstand for EU-borgerne; mener, at disse prioriteter er af afgørende betydning for at fastholde genopretningen og opbygge grundlaget for en mere modstandsdygtig Union;

2a.  bemærker, at der ud over de mange fordele, som genopretningsplanen vil medføre for medlemsstaterne og EU-borgerne, altid er risiko for, at kriminelle uberettiget tilegner sig midler, som er øremærket til at redde arbejdspladser og støtte den lovlige økonomi i Europa; mener, at bekæmpelse af svig rettet mod EU-budgettet, korruption, hvidvaskning af penge og finansiering af kriminalitet bør styrkes i 2022;

En dynamisk økonomi til fremme af investeringer og bekæmpelse af arbejdsløshed

3. minder om, at SMV'er fortsat udgør rygraden i den europæiske økonomi og fortsat spiller en afgørende rolle for jobskabelse og vækst; understreger vigtigheden af et tilstrækkeligt finansieret program for det indre marked, der kan styrke små virksomheders konkurrenceevne gennem udvikling af digitale færdigheder og iværksætterfærdigheder; understreger endvidere InvestEU-programmets potentiale til at mobilisere bæredygtige, innovative og sociale investeringer, men også til at yde kapitalstøtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der påvirkes negativt af krisen;

4. understreger det fortsatte behov for at investere i forskning og innovation, navnlig hvis EU skal være en drivkraft i den grønne og den digitale omstilling; understreger i denne forbindelse de særlige fordele ved Horisont Europa og anser det for afgørende at yde SMV'er tilstrækkelig støtte til forskning og innovation, således at de kan deltage aktivt i disse enorme udfordringer;

5. støtter kraftigt regionalpolitikken som det primære investeringsinstrument i EU-budgettet, der muliggør økonomisk, social og territorial samhørighed og er en af hjørnestenene i genopretningen; fremhæver dens rolle med hensyn til at nå EU's strategiske mål såsom beskæftigelse, grøn økonomi og innovation og som drivkraft for en mere inklusiv og bæredygtig Union;

6. bekræfter på ny betydningen af og potentialet i EU4Health-programmet, som under den nye flerårige finansielle ramme (FFR) blev det største sundhedsprogram, der nogensinde er blevet finansieret over EU-budgettet; forventer en styrkelse af synergierne mellem alle EU-programmer, der giver yderligere investeringer i sundhedssektoren, såsom ESF+, EFRU, Horisont Europa og et digitalt Europa;

Imødegåelse af udfordringerne i forbindelse med den digitale og grønne omstilling

7. understreger, at det haster – og at det haster endnu mere som følge af covid-19-krisen – med at få lukket den digitale kløft og fremskynde Europas digitale omstilling; påpeger betydningen af synergier mellem EU-programmer for at skabe vellykkede betingelser for fremskyndelse af markedsudbredelsen af banebrydende teknologier og innovationer; mener, at programmet for et digitalt Europa er af afgørende betydning for at forbedre Europas konkurrenceevne i den globale digitale økonomi og opnå teknologisk suverænitet; forventer, at dette program vil sætte skub i investeringer i højtydende databehandling, kunstig intelligens og cybersikkerhed i EU samt fremme avancerede digitale færdigheder i hele økonomien og i hele samfundet; understreger i denne forbindelse, at alle algoritmer eller applikationer, der udvikles eller udbredes, skal overholde de grundlæggende rettigheder som udtrykt i chartret om grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred og ikkeforskelsbehandling;

8. understreger EU-budgettets centrale rolle med hensyn til at sikre den europæiske grønne pagts succes og en retfærdig omstilling til en mere bæredygtig og modstandsdygtig økonomi; understreger navnlig nødvendigheden af at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at understøtte den nye vækststrategi, så den sætter Unionen i stand til at opfylde sine forpligtelser, og af samtidig at sikre, at ingen lades i stikken, og agter nøje at overvåge gennemførelsen af denne strategi i 2022-budgettet; understreger i denne forbindelse, at en moderne og modstandsdygtig EU-infrastruktur er et centralt element i genoprettelsen af konkurrenceevnen og opbygningen af EU's strategiske autonomi; anerkender derfor merværdien af Connecting Europe-faciliteten (CEF) og EU's rumprogrammer;

Bedre fremtidsudsigter for den unge generation og håndtering af demografiske udfordringer

9. understreger, at de unge, og primært unge, der tilhører sårbare grupper, som det også var tilfældet i kølvandet på finanskrisen i 2008, endnu en gang er særligt hårdt ramt af konsekvenserne af covid-19-krisen; fremhæver derfor, at alle finansieringsmuligheder fuldt ud bør undersøges for at sikre, at unge integreres på arbejdsmarkedet, og for at sikre deres livsudsigter;

10. insisterer på, at Unionen ikke kan finde en bæredygtig vej til genopretning uden sin unge generation; påpeger i denne forbindelse den ekstreme relevans af at øge de finansielle ressourcer til EU-programmer som f.eks. Erasmus+, hvis succes med hensyn til at udvide uddannelses-, erhvervsuddannelses- og jobmulighederne i hele Unionen er uomtvistelig; fremhæver dette programs potentiale med hensyn til at fremme ekspertise, innovation og iværksætterånd på en inklusiv måde;

11. understreger, at der skal findes bæredygtige og langsigtede løsninger til effektivt at bekæmpe strukturelle demografiske udfordringer og modvirke hjerneflugt i landdistrikter, fjerntliggende og mindre udviklede områder i EU; fremhæver behovet for finansielle midler til at revitalisere områder, der lider under faldende indbyggertal, og til at forsyne aldrende befolkninger i Europa med tilstrækkelig støtte i form af adgang til sundhedspleje, mobilitet og offentlige tjenester; fremhæver behovet for at etablere passende strukturer til at undersøge tendenser og foreslå foranstaltninger til på passende vis at håndtere demografiske forandringer;

Forvaltning af de ydre grænser og migrationsstrømme samt sikring af international beskyttelse og af et miljø med sikkerhed og velstand for alle

12. mener, at enkeltpersoners grundlæggende rettigheder, økonomisk vækst og velstand, intern sikkerhed, forvaltning, beskyttelse af EU's ydre grænser, et velfungerende Schengenområde og fri bevægelighed inden for EU hænger uløseligt sammen; insisterer på, at den effektive forvaltning af de ydre grænser skal være i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten, navnlig hvad angår retten til asyl og princippet om non-refoulement; minder om det presserende behov for at indføre uafhængige overvågningsmekanismer for at forhindre krænkelser af de grundlæggende rettigheder ved de ydre grænser; bemærker den vigtige rolle, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) spiller, og noterer sig dets nyligt udvidede mandat; noterer sig endvidere OLAF's og Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser af Frontex samt Parlamentets beslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe inden for rammerne af LIBE-udvalget, som skal overvåge og undersøge forvaltningen af Frontex og dets drift; understreger, at forhøjelser af budgetbevillingerne til Frontex skal ledsages af en tilsvarende forøgelse af ansvarligheden og gennemsigtigheden, og at de er betingede af agenturets tilsagn om overholdelse af EU-retten; understreger, at budgetbevillingen til Frontex for 2022 skal afspejle disse betragtninger; understreger behovet for yderligere integration af Schengenområdet på grundlag af objektive kriterier og behovet for at genoprette den frie bevægelighed samt for at ophæve kontrollen ved de indre grænser; understreger betydningen af solide EU-investeringer inden for intern sikkerhed med henblik på at sikre og forbedre konsistensen og overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med EU's retshåndhævelse og retlige reaktion på grænseoverskridende kriminelle trusler og på at fremme informationsudveksling;

12a noterer sig, at der i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er afsat højere beløb end i tidligere år til gennemførelsen af asyl- og integrationspolitikker på migrationsområdet; opfordrer til, at der indføres effektive nationale programmer og EU-programmer, der styrker det fælles europæiske asylsystem, fremmer lovlig migration og integration, herunder sikre og lovlige migrationsveje, bekæmper menneskehandel og tilskynder til værdig tilbagesendelse af personer og frivillig tilbagevenden; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre en solid finansiel tildeling for at sikre en passende modtagelse og registrering af flygtninge, migranter og asylansøgere, hurtig behandling af asylansøgninger og effektiv integration af migranter, asylansøgere og flygtninge; bemærker, at antallet af grænsekrydsninger ved EU's ydre grænser er faldet med 13 % i forhold til 2020, blandt andet som følge af pandemien, mens antallet af verserende sager om asylansøgninger, 876 200 sager i november 2020, fortsat er meget højt, hvorfor der er behov for en øget indsats for at reducere antallet af verserende asylansøgninger; fremhæver de skiftende mønstre i migrationsruterne, navnlig Atlanterhavsruten, hvor antallet af ankomne til De Kanariske Øer steg med 889 % i 2020; anmoder om en styrket indsats for at bistå de medlemsstater, som har den største koncentration af migranter og asylansøgere, såsom Grækenland, Italien, Malta, Spanien og Cypern, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at øremære flere ressourcer til at sikre solidaritet og en retfærdig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne; er dybt bekymret over det fortsatte tab af menneskeliv i Middelhavet som følge af den manglende kapacitet til eftersøgning og redning (SAR); mener, at eftersøgning og redning er et statsligt ansvar, som ikke kan overlades til ikkestatslige aktører alene; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at oprette en fond til støtte for oprettelsen af en EU-eftersøgnings- og redningsmission i Middelhavet; opfordrer indtrængende til, at der øremærkes flere ressourcer til eftersøgning og redning for at undgå det tragiske tab af menneskeliv på havet; understreger endnu en gang nødvendigheden af en særskilt opdeling af budgetbevillingerne ved at sikre, at der findes en budgetpost for hver specifik målsætning på migrations- og asylområdet;

13. fremhæver behovet for tilstrækkelig finansiering, personale og efteruddannelse af personale i alle agenturer og organer, der arbejder inden for grundlæggende rettigheder, asyl, sikkerhed, retlige anliggender og integreret grænseforvaltning, således at de kan leve op til deres øgede ansvar, samtidig med at de sikrer beskyttelse af enkeltpersoners grundlæggende rettigheder, navnlig i forbindelse med deres operationer;

14. mener, at EU er nødt til at øge sin indsats for at tackle sikkerhedstrusler såsom terrorisme, radikalisering, voldelig ekstremisme, kriminel smugling, narkotikahandel eller cyberkriminalitet og hybride trusler i Europa; mener, at tildelingen af midler bør afspejle den ændrede karakter af truslerne, såsom stigningen i højreekstremisme, og håndteringen af de grundlæggende årsager, og er af den opfattelse, at sådanne programmer bør koordineres bedre på EU-plan; glæder sig over strategien for EU's sikkerhedsunion, som Kommissionen præsenterede den 24. juli 2020, og opfordrer til at sikre tilstrækkelig finansiering af dens handlingsplaner; bemærker, at pandemien har medført nye udfordringer på det strafferetlige område;

14a. fremhæver vigtigheden af den korrekte gennemførelse og operationelle forvaltning af EU's store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EES, ETIAS, ECRIS-TCN, Eurodac, VIS og SIS);

15. understreger EU's ansvar for at sikre, at det har tilstrækkelige ressourcer til at håndtere de geopolitiske konsekvenser af krisen og sikre et sikkert og stabilt globalt miljø;

Fremme af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder

15a. udtrykker dyb bekymring over den betydelige forringelse af retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder, herunder retsvæsenets uafhængighed, magtens tredeling, bekæmpelsen af korruption, samt af den kunstneriske og akademiske frihed og af mediefriheden i visse medlemsstater; opfordrer derfor til at styrke de midler, der afsættes til at sikre beskyttelsen af disse grundlæggende principper, betydeligt; glæder sig i denne forbindelse over handlingsplanen for demokrati; glæder sig endvidere over det fortsatte omfattende arbejde med at dække medlemsstaternes lovgivning og praksis på de områder, der udføres af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder; mener, at budgetbestemmelserne bør afspejle behovet for at sikre støtte til civilsamfundets deltagelse i den offentlige debat og i beslutningstagningen, navnlig under konferencen om Europas fremtid, og også bør afspejle behovet for at overvåge tilsidesættelser af de grundlæggende rettigheder og for at sikre journalisters, kunstneres, læreres og akademikeres sikkerhed;

15b. minder om, at uafhængig undersøgende journalistik er et afgørende element i et velfungerende demokrati med hensyn til at tilvejebringe faktabaseret information af høj kvalitet, bekæmpe desinformation, øge bevidstheden blandt borgerne og afsløre forseelser eller forbrydelser; understreger, at journalistik i hele Europa står over for store udfordringer, navnlig manglen på finansielle ressourcer, hvilket truer dens uafhængighed eller overlevelse; opfordrer til, at der vedtages ambitiøse finansieringsprogrammer i EU's budget på dette område;

15c  fremhæver, at det nye program for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier er af strategisk betydning med hensyn til at styrke demokrati, lighed og retsstatsprincippet samt europæisk medborgerskab i EU; bemærker, at det omfatter et nyt indsatsområde vedrørende Unionens værdier, der skal yde finansiel støtte til civilsamfundsorganisationer, der er aktive på lokalt, regionalt og tværnationalt plan for at fremme rettigheder, og derved også styrke beskyttelsen og fremme af Unionens værdier og respekten for retsstaten samt bidrage til demokratisk dialog, gennemsigtighed og god regeringsførelse, herunder i situationer med indskrænkning af råderummet for civilsamfundet; fremhæver desuden betydningen af finansiering til bedre fremme af ligestilling mellem kønnene, bekæmpelse af kønsbaseret vold og fremme af kvinders rettigheder, herunder seksuelle og reproduktive rettigheder og LGBTIQ-rettigheder i alle medlemsstaterne; minder også om, at programmet for retlige anliggender indeholder et specifikt mål, der har til formål at støtte og fremme uddannelse af retsvæsenets aktører med henblik på at fremme en fælles retlig, retslig og retsstatslig kultur; minder endvidere om, at uddannelse af retsvæsenets aktører også bør bidrage til at øge bevidstheden om forskelsbehandling og om den indvirkning, som digitaliseringen af de strafferetlige systemer har på de grundlæggende rettigheder; opfordrer til, at finansieringen af disse programmer fordeles ligeligt i FFR-perioden, og opfordrer indtrængende til, at de årlige midler anvendes fuldt ud til de fremhævede specifikke mål;

Specifikke og tværgående spørgsmål i 2022-budgettet

16. forventer, at det fulde potentiale i FFR-pakken i tiden op til vedtagelsen af 2022-budgettet vil blive omsat i praksis, og agter nøje at overvåge gennemførelsen af alle elementer i den indgåede aftale; bekræfter på ny betydningen af en velfungerende mekanisme for konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet i fuld overensstemmelse med den nyligt vedtagne forordning om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget, som trådte i kraft den 1. januar 2021, og af en hurtig gennemførelse heraf; minder om, at 2022 bliver det første år for anvendelsen af de programspecifikke justeringer under artikel 5 i FFR-forordningen, bl.a. for så vidt angår rammebeløbene til EU's flagskibsprogrammer, der skal finansieres via den nye bødebaserede mekanisme;

17. understreger, at lanceringen af EU-flagskibsprogrammer som Erasmus+ og Horisont Europa samt finansieringen af den grønne pagt og digitaliseringsstrategierne blev betydeligt forsinket på grund af den sene vedtagelse af FFR 2021-2027; forventer derfor, at der vil blive gjort alt for at sikre, at alle nye EU-programmer er fuldt operationelle i 2022, og insisterer på nødvendigheden af at sikre, at intet EU-program muliggør massiv overvågning og diskriminerende praksis; minder i denne forbindelse om den fælles erklæring fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om håndtering af virkningerne af covid-19-krisen, der blev fremsat i de fælles konklusioner om 2021-budgettet, hvori der lægges særlig vægt på de økonomiske sektorer, der er hårdest ramt af krisen, såsom SMV'er, turismesektoren og hotel- og restaurationsbranchen, samt de mennesker, der er hårdest ramt af krisen;

18. forventer endvidere, at der opføres et tilstrækkeligt niveau af betalingsbevillinger på 2022-budgettet til både de nye programmer og afslutningen af tidligere programmer, navnlig i lyset af de forventede større behov for betalinger på samhørighedsområdet, og at det sikres, at Unionens budget giver de nødvendige økonomiske incitamenter;

19. understreger, at EU-budgettet vil blive styrket betydeligt af EU-genopretningsinstrumentet i 2022, idet der ved udgangen af dette år skal indgås forpligtelser for mindst 60 % af den samlede tildeling under de forskellige programmer; er imidlertid bekymret over den forsinkede start på låntagnings- og långivningstransaktionerne under dette instrument, da den nye afgørelse om egne indtægter, der giver tilladelse til disse transaktioner, endnu ikke er trådt i kraft; opfordrer derfor medlemsstaterne til yderligere at fremskynde ratifikationsprocessen for den nye afgørelse om egne indtægter for ikke at bringe den rettidige virkning af genopretningen i fare;

20. understreger, at Unionens budget for 2022 vil bygge bro mellem første og andet trin i køreplanen hen imod indførelse af nye egne indtægter; påpeger i denne forbindelse behovet for en gnidningsløs gennemførelse, således at nye egne indtægter som minimum dækker udgifterne til tilbagebetaling af EU-genopretningsinstrumentet;

20a. er dybt bekymret over manglen på ressourcer til visse EU-agenturer og -organer, der opererer inden for retlige og indre anliggender (RIA), hvilket vil påvirke deres kapacitet til fuldt ud at opfylde deres mandat; minder om de øgede opgaver, der er pålagt disse agenturer og organer; opfordrer til at sikre passende finansiering og personale i EU's agenturer og organer på RIA-området; påpeger, at en række af disse agenturer og organer kan have behov for øget finansiering og personale med passende ansættelseskategorier i 2022 for at opfylde deres mandater; gentager sin opfordring til at gøre en yderligere indsats for at forbedre uddannelsen i retshåndhævelse, så de kan udføre deres opgaver effektivt og for at forbedre uddannelse i strategier til bekæmpelse af racisme og forskelsbehandling, samt til at forebygge, identificere og forbyde racemæssig og etnisk profilering og vold; insisterer ikke desto mindre på, at en effektiv, gennemsigtig og kønsafbalanceret forvaltning af RIA-agenturerne er en forudsætning for øget finansiering, herunder navnlig fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, og på, at alle RIA-agenturer skal overholde EU-retten og folkeretten og afspejle EU's værdier i deres arbejde;

21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

 

 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: Udtalelse om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2022, Sektion III – Kommissionen (2020/2265(BUI))

Kære formand

I forbindelse med ovennævnte procedure har Udvalget om Konstitutionelle Anliggender fået til opgave at afgive en udtalelse til Deres udvalg. På mødet den 27. januar 2021 vedtog udvalget at sende sin udtalelse i form af en skrivelse.

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender behandlede spørgsmålet på sit møde den 25. februar 2021. På samme møde[24] vedtog det at opfordre Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager.

For det første ønsker medlemmerne af udvalget at minde om, at Unionens årlige budget i en tid med hidtil usete økonomiske, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale udfordringer som følge af covid-19-pandemien udgør en vigtig søjle i EU's reaktion på de skader, som virusset har forårsaget. EU's årlige budget for 2022 skal være både ambitiøst og solidt for at sikre, at Unionens programmer kan fungere som en effektiv stimulering af økonomien.

De understreger endvidere betydningen af at styrke EU-budgettet gennem EU-genopretningsinstrumentet og understreger behovet for, at alle medlemsstater ratificerer afgørelsen om nye egne indtægter. De henleder også opmærksomheden på behovet for at fortsætte gennemførelsen af køreplanen for indførelse af nye egne indtægter for at sikre, at nye egne indtægter som minimum dækker udgifterne til tilbagebetaling af EU-genopretningsinstrumentet.

Udvalgets medlemmer understreger, at Unionens budget for 2022 også skal være tilstrækkeligt til at finansiere udøvelsen af de beføjelser, som traktaterne tillægger Unionen, være fokuseret på de fælles europæiske interesser og skal sætte Unionen i stand til at levere de resultater, der er relevante for de europæiske borgere.

Effektiv kommunikation med og høring af borgerne i hele Europa bør prioriteres som noget af det vigtigste på budgettet med henblik på at sikre en bred, aktiv og effektiv inddragelse af borgerne. Navnlig bør budgettet for 2022 have de ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre konferencen om Europas fremtid. Disse ressourcer bør svare til konferencens mål som fastlagt i Europa-Parlamentets holdning til konferencen om Europas fremtid[25], herunder tilrettelæggelsen af tematiske borger- og ungdomsfora under hele processen.

Udvalgets medlemmer understreger behovet for tilstrækkelig finansiering af Unionens programmer, aktiviteter og initiativer, som er afgørende for at intensivere deltagelsesdemokratiets processer i EU, opbygge borgernes tillid og øge deres forståelse af EU's politikker samt udvikle og fremme det europæiske medborgerskab, navnlig det europæiske borgerinitiativ og programmet for rettigheder og værdier.

Det er også nødvendigt at sikre et tilstrækkeligt finansieringsniveau for de strukturer i EU-institutionerne og -organerne, der er ansvarlige for kommunikation med borgerne og bekæmpelse af desinformation, som f.eks. Kommissionens repræsentationer og det kommende sekretariat for konferencen om Europas fremtid, for at sætte dem i stand til at udføre deres opgaver effektivt.

Sidst men ikke mindst minder udvalgets medlemmer om nødvendigheden af at afsætte tilstrækkelige midler til Kommissionens kommunikationstjenester med henblik på at fremme undervisning i medborgerkundskab samt informere borgerne om Unionens aktiviteter og politikker og dermed bidrage til at øge bevidstheden om og bekæmpe desinformation i medlemsstaterne og online.

Jeg er sikker på, at Budgetudvalget vil tage disse forslag i betragtning ved udarbejdelsen af retningslinjerne for 2022-budgettet.

Med venlig hilsen

Antonio Tajani

 

 

SKRIVELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING

Johan Van Overtveldt

Formand

Budgetudvalget

BRUXELLES

Om: Udtalelse om retningslinjer for budgettet for 2022 – Sektion III (2020/2265(BUI))

Kære Johan van Overtveldt

Som led i ovennævnte procedure er Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling blevet anmodet om at afgive en udtalelse til Deres udvalg, som blev godkendt på mødet den 25. januar 2021.

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling vedtog denne udtalelse i form af en skrivelse på sit møde den 25. februar 2021[26] og opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Med venlig hilsen

Evelyn Regner 

FORSLAG

Ligestilling som centrum for EU's politikker

1. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til effektivt at anvende den horisontale prioritet om integration af kønsaspektet i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027; er bekymret over, at Den Europæiske Revisionsrets revision har vist, at ligestilling mellem kønnene ikke er blevet integreret i Unionens budget på samme måde som f.eks. klimaændringer, og glæder sig over Revisionsrettens beslutning om at undersøge dette spørgsmål; opfordrer Kommissionen til at gennemføre kønsbudgettering for at sikre, at kvinder og mænd nyder lige godt af offentlige udgifter, herunder i Next Generation EU, navnlig i forbindelse med de økonomiske genopretningsforanstaltninger;

2. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende en kønssensitiv tilgang til genopretningsplaner for covid-19-krisen og dens eftervirkninger i betragtning af, at covid-19-krisen i uforholdsmæssig grad påvirkede kvinder og forværrede uligheder mellem kønnene, med fokus på foranstaltninger til fremme af beskæftigelse og balance mellem arbejdsliv og privatliv og herunder indsamling af kønsopdelte data, kønsspecifikke konsekvensanalyser og andre specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af ulighed mellem kønnene;

3. understreger behovet for tilstrækkelig finansiering til forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold inden for rammerne af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, og bemærker stigningen i kønsbaseret vold under covid-19-krisen; minder om, at det i henhold til indsatsområdet ligestilling, rettigheder og ligestilling mellem kønnene og indsatsområdet Daphne kræves, at mindst 40 % af midlerne bør afsættes til forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold og mindst 15 % til fremme af kvinders fulde udøvelse af rettigheder og ligestilling mellem kønnene, herunder balance mellem arbejdsliv og privatliv, styrkelse af kvinders indflydelse og status og integration af kønsaspektet; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på cybervold mod kvinder i dette program og andre relaterede horisontale programmer;

4. gentager sin anmodning til Kommissionen om at medtage en uafhængig budgetpost for alle foranstaltninger, der specifikt er rettet mod ligestilling mellem kønnene, herunder kønsbaseret vold, hvor Parlamentet bør spille en afgørende rolle i sin egenskab af budgetmyndighed;

5. opfordrer Kommissionen til at øge budgetbevillingerne til civilsamfundsorganisationer, der fremmer kvinders rettigheder i Europa, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

6. opfordrer til kvalitativ budgetrapportering om handlingsplanen om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status i eksterne foranstaltninger 2021-2025, navnlig de 85 % af de eksterne foranstaltninger, der skal bidrage til ligestilling mellem kønnene;

7. beklager den kønsbestemte kløft i digitale færdigheder, inden for karrierer inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, inden for industrielt lederskab og iværksætteri; opfordrer Kommissionen til at styrke de instrumenter, der er til rådighed, og udvikle synergier mellem disse for at fremme ligestilling mellem kønnene i disse sektorer, herunder for kvinder i landdistrikter;

8. minder om den vigtige rolle, som Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) spiller med hensyn til at indsamle data og yde ekspertise med henblik på at forstå omfanget af og årsagerne til ulighed mellem mænd og kvinder i EU; opfordrer til, at EIGE's budget forhøjes eller i det mindste fastholdes på det nuværende niveau.

 

 

 

 

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	17.3.2021
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	30 3 7
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Rasmus Andresen, Robert Biedroń, Anna Bonfrisco, Olivier Chastel, Lefteris Christoforou, David Cormand, Paolo De Castro, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Vlad Gheorghe, Valentino Grant, Elisabetta Gualmini, Francisco Guerreiro, Valérie Hayer, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Mislav Kolakušić, Moritz Körner, Joachim Kuhs, Zbigniew Kuźmiuk, Ioannis Lagos, Hélène Laporte, Pierre Larrouturou, Janusz Lewandowski, Margarida Marques, Silvia Modig, Siegfried Mureşan, Victor Negrescu, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Dimitrios Papadimoulis, Karlo Ressler, Bogdan Rzońca, Nicolae Ştefănuță, Nils Torvalds, Nils Ušakovs, Johan Van Overtveldt, Rainer Wieland, Angelika Winzig
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Henrike Hahn

 

 

 

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

30	+
PPE	Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Niclas Herbst, Monika Hohlmeier, Janusz Lewandowski, Siegfried Mureşan, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Karlo Ressler, Rainer Wieland, Angelika Winzig
S&D	Robert Biedroń, Paolo De Castro, Eider Gardiazabal Rubial, Elisabetta Gualmini, Pierre Larrouturou, Margarida Marques, Victor Negrescu, Nils Ušakovs
Renew	Olivier Chastel, Vlad Gheorghe, Valérie Hayer, Moritz Körner, Nils Torvalds, Nicolae Ştefănuță
Verts/ALE	Rasmus Andresen, David Cormand, Francisco Guerreiro, Henrike Hahn
ECR	Johan Van Overtveldt

 

3	-
ID	Joachim Kuhs, Hélène Laporte
NI	Ioannis Lagos

 

7	0
ID	Anna Bonfrisco, Valentino Grant
ECR	Zbigniew Kuźmiuk, Bogdan Rzońca
The Left	Silvia Modig, Dimitrios Papadimoulis
NI	Mislav Kolakušić

 

Tegnforklaring:

+ : for

- : imod

0 : hverken/eller

 

 

 

• [1] EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
• [2] EUT L 433I af 22.12.2020, s. 11.
• [3] EUT C 444I af 22.12.2020.
• [4] Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. december 2020 om udkast til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027, bilag 2: Erklæringer. Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0357.
• [5] EUT L 433I af 22.12.2020, s. 28.
• [6] EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.
• [7] EUT L 433I af 22.12.2020, s. 23.
• [8] EUT L 433I af 22.12.2020, s. 1.
• [9] EUT L 93 af 17.3.2021, s. 1.
• [10] EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24.
• [11] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
• [12] EUT C 388 af 13.11.2020, s. 18.
• [13] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0220.
• [14] Følgende var til stede ved den endelige afstemning: Eugen Jurzyca (ordfører for udtalelse), Anna Cavazzini (formand), Andrus Ansip (næstformand), Maria Grapini (næstformand), Alessandra Basso, Brando Benifei, Adam Bielan, Biljana Borzan, Vlad-Marius Botoş, Markus Buchheit, Marco Campomenosi, Maria da Graça Carvalho, Dita Charanzová, Deirdre Clune, David Cormand, Carlo Fidanza, Evelyne GebhardtAlexandra Geese, Sandro Gozi, Svenja Hahn, Krzysztof Hetman, Virginie Joron, Arba Kokalari, Marcel Kolaja, Kateřina Konečná, Andrey Kovatchev, Jean-Lin Lacapelle, Adriana Maldonado López, Morten Løkkegaard, Antonius Manders, Beata Mazurek, Sven Mikser, Leszek Miller, Dan-Ştefan Motreanu, Anne-Sophie Pelletier, Tsvetelina Penkova, Miroslav Radačovský, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Tomislav Sokol, Kim Van Sparrentak, Barbara Thaler, Edina Tóth, Tom Vandenkendelaere, Marco Zullo.
• [15] EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
• [16] EUT L 433I af 22.12.2020, s. 11.
• [17] EUT C 444I af 22.12.2020.
• [18] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0357, bilag II.
• [19] EUT L 433I af 22.12.2020, s. 28.
• [20] EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.
• [21] EUT L 433I af 22.12.2020, s. 23.
• [22] EUT L 433I af 22.12.2020, s. 1.
• [23] EUT L xx, ....
• [24] Følgende var til stede ved den endelige afstemning: Antonio Tajani (formand og ordfører for udtalelse), Gabriele Bischoff (næstformand), Charles Goerens (næstformand), Giuliano Pisapia (næstformand), Gerolf Annemans, Damian Boeselager, Geert Bourgeois, Fabio Massimo Castaldo, Włodzimierz Cimoszewicz, Gwendoline Delbos‑Corfield, Pascal Durand, João Ferreira (for Leila Chaibi), Daniel Freund, Esteban González Pons, Sandro Gozi, Brice Hortefeux, Laura Huhtasaari, Paulo Rangel, Antonio Maria Rinaldi, Domènec Ruiz Devesa, Jacek Saryusz‑Wolski, Helmut Scholz, Pedro Silva Pereira, László Trócsányi, Mihai Tudose, Guy Verhofstadt, Loránt Vincze og Rainer Wieland.
• [25] Vedtagne tekster: P9_TA(2020)0010 og P9_TA(2020)0153.
• [26] Følgende var til stede ved den endelige afstemning: Evelyn Regner (formand), Simona Baldassarre, Robert Biedroń (næstformand), Annika Bruna, Rosa Estaràs Ferragut, Frances Fitzgerald, Cindy Franssen, Heléne Fritzon, Lina Gálvez Muñoz, Lívia Járóka, Arba Kokalari, Alice Kuhnke, Karen Melchior, Andżelika Anna Możdżanowska, Maria Noichl, Pina Picierno, Sirpa Pietikäinen, Samira Rafaela, Diana Riba i Giner, Eugenia Rodríguez Palop (næstformand), María Soraya Rodríguez Ramos, Christine Schneider, Sylwia Spurek (næstformand), Jessica Stegrud, Isabella Tovaglieri, Ernest Urtasun, Hilde Vautmans, Elissavet Vozemberg‑Vrionidi (næstformand), Chrysoula Zacharopoulou, Margarita de la Pisa Carrión og Elżbieta Katarzyna Łukacijewska